Forklaringstyper - Peter Nedergaard

Transcription

Forklaringstyper - Peter Nedergaard
Peter Nedergaard:
Forklaringstyper
1) Hvad er en forklaring
2) Årsagsforklaring
3) Formålsforklaring
4) Funktionel forklaring
5) Forklaringer og metodologiske perspektiver
6) ”Test”
1
Forklaringstyper - definition
Gemmer sig ofte i ordet ”hvorfor?”
Definition på en forklaring:
Begivenhed A forklarer begivenhed
B, hvis viden om A gør, at vi kan
forstå, hvorfor B fandt sted.
2
Explanandum/ Explanans
Explanandum: Det, som vi
forsøger at forklare
Explanans: Det, som vi forklarer
med
3
Eksempel på explanans og
explanandum (årsagsforklaringer)
Eksempel: Robert Michel stillede spørgsmålet om,
hvorfor revolutionære organisationer (på trods af
hensigten om at udvikle en flad struktur) altid udviklede
et oligarki eller fåmandsvælde. Hvorfor er De Grønne i
Tyskland blevet som alle andre partier til trods for ønsket
om at udvikle en flad struktur:
Explanans:
•(1) Universel lov: Alle organisationer udvikler sig til
oligarkier.
•(2) Initialbetingelse: De grønne er en organisation.
Explanandum: De Grønne er et oligarki
4
Hvad er explanandum og explanans?
5
Tre typer af forklaringer i
samfundsvidenskaberne:
Årsagsforklaring = Årsag = virkning: Helle ThorningSchmidt tabte valget på grund af for mange løftebrud.
Formålsforklaring = Henvisning til en handlings
intenderede virkning: Han stemte på Venstre, fordi han
gerne så arbejdernes interesser styrket.
Funktionel forklaring = Forklare begivenhed ved dens
positive virkninger: Religion spiller en stor rolle i USA,
fordi det ses som et bidrag til samfundets stabilitet.
6
Årsagsforklaringer
Årsag = virkning
Singulær: Tamilsagen forårsagede Poul
Schlüters afgang som statsminister
Generel: Hyperinflation forårsager politisk
ustabilitet
7
Årsagsforklaringer
Årsagsforklaringer er indeholdt i den
nomologisk-deduktive forklaringsmodel
(Carl Hempel)
Krav:
1. en udløsende årsag
2. en række initialbetingelser – i princippet
uendeligt mange
3. en eller flere lovmæssigheder
8
Årsagsforklaringer
Spørgsmål ved årsagsforklaringer:
1.Påvirker formuleringen af en lovmæssighed
menneskers adfærd, når den formuleres?
2.Hvilke initialbetingelser skal medregnes?
3.Er statistisk samvarians udtryk for en
lovmæssighed?
9
Formålsforklaringer
Formålsforklaringer = når man henviser til formål,
som danner baggrund for personens.
(Kan stater og organisationer indgå i
formålsforklaringer?) (Ja, hvis der findes en
formel beslutningsprocedure.)
EKSEMPEL:
”EU støttede de små østater på konferencen,
fordi man håbede, at de så til gengæld vil bakke
op om EU’s ønske om en bindende klimaaftale.”
10
Formålsforklaringer
Formålsforklaringers skelet:
En aktør udfører H, fordi vedkommende
ønsker F og tror, at det kan ske via H.
I modsætning til årsagsforklaringer giver det
en forståelse for, hvorfor aktøren anser
handlingen for at være ønskværdig.
11
Formålsforklaringer
Formålsforklaringens egenskaber:
1.Ingen logisk udledning – explanans medfører
ikke logisk explanandum.
2.Skaber en intentionel forklaringskontekst.
3.Begrunder aktørens handling.
4.Explanans er placeret forud for explanandum.
12
Funktionelle forklaringer
Funktionelle forklaringer = biologiske forklaringer a la
giraffen har en lang hals, så den kan spise de øverste
grene på træerne.
Durkheim: Kriminalitet eksisterer p.g.a. den positive
virkning, den har på den kollektive lov-og-orden
bevidsthed
X: Fænomen = kriminalitet
Y: X’s funktion = skaber bevidsthed om lov og orden
Z: Gruppe = kriminelle
13
Funktionelle forklaringer
Jon Elsters krav til funktionelle forklaringer:
1. Y er en virkning af X
2. X er gunstig for Y
3. Y er utilsigtet af Z
4. Y er uerkendt af Z
5. Y opretholder Z gennem kausalmekanismen via Z
14
Funktionelle forklaringer
Ad 1): Det særegne ved funktionelle forklaringer: Noget
forklares ved dets virkninger.
Ad 2): Have positiv virkning, men hvorfor kan
funktionelle forklaringer ikke henvise til dysfunktioner?
Måske drejer det sig blot om, at generelt knytter kausale
feedback-mekanismer sig til positive virkninger. Men
hvad hvis noget har positive virkninger for en gruppe,
15
men negative for en anden.
Funktionelle forklaringer
Ad 3): Målet er at holde funktionelle forklaringer
adskilte fra formålsforklaringer.
Ad 4): Y er uerkendt af Z.
Det kan diskuteres, om det gør nogen forskel, at
kriminelle læser Emile Durkheim eller
virksomhedsledere Adam Smith.
16
Funktionelle forklaringer
Ad 5): Der er ikke i samfundsvidenskaben som i
biologien en ”survival of the fittest”-kausalmekanisme.
Det nærmeste man kommer det, er med konkurrencen
på markedet.
X: Fænomen = konkurrencepresset på markedet.
Y: X’s funktion = de mest effektive virksomheder
overlever via den ”usynlige hånd”
Z: Gruppe = virksomheder
17
Metodologiske perspektiver og forklaringer
Metodologisk holisme: Samfundsfænomener skal forstås og forklares
via studiet af grupper, organisationer, overordnede drivkræfter,
processer osv.
Metodologisk individualisme: Samfundsfænomener skal forstås og
forklares ved at samfundsmæssige fænomener føres tilbage til individer
og deres handlinger og motiver
Metodologisk relationisme: Samfundsfænomener skal forstås og
forklares ved at påpege eksistensen af relationer mellem mennesker.
Metodologisk situationisme: Samfundsfænomener skal forstås og
forklares ved at påpege konteksten for de konkrete situationer,
mennesker befinder sig i.
18
Metodologisk holismes hovedindhold:
Forståelsen af samfundsfænomener kræver
forklaringer på et overordnet plan.
Dimension heraf: organicisme: samfundet består af
mere end summen af dets enkeltdele.
Holistiske forklaringer: En social enhed eksisterer som
følge af sociale strukturer eller funktionelle
nødvendigheder – ikke på grund af de involveredes
hensigter og motiver.
19
Repræsentanter for den metodologiske holisme:
- Marx: Kapitalismen forklares ud fra kapitalismens strukturelle
mulighedsbetingelser. - Historien forstås som klassekampens historie.
- Durkheim: Funktionalistiske forklaringer på sociale fænomener =
sociale fænomener forklares ud fra deres funktion.
- Parsons: Strukturfunktionalismen
- Dilthey: Man forstår et fænomen ved at afdække de historiske
forandringsprocesser, som ligger til grund for det.
20
Kritik af metodologisk holisme:
- 1) Er udtryk for en metafysisk og ikke-empirisk opfattelse af
sociale forhold.
- 2) Er udtryk for et oversocialiseret menneskesyn.
- 3) Hayek: Er udtryk for et naturvidenskabeligt ideal
påtvunget samfundsvidenskaberne (Marx – Darwin). I
naturvidenskaben har man almene størrelser, men i
samfundsvidenskaberne kan almene størrelser – klasse,
identitet – ikke hvile på empirisk erfaring. De må antages.
21
Metodologisk individualisme
1. Analysens udgangspunkt er individet eller aktørniveauet.
2. Sociale fænomener forklares ud fra de principper, som er
styrende for enkeltindividets handlinger.
3. Man vil derfor ofte tage afsæt i beskrivelser af de
situationer, hvor enkeltindivider deltager.
4. Man vil ofte hævde, at kun individer kan have
målsætninger.
5. Man vil også ofte hævde, at individer handler på måder,
der er i rationel overensstemmelse med deres
målsætninger.
6. Ofte kun metodologisk og ikke ontologisk.
22
Rødderne til den metodologiske individualisme
- 1) Den østrigske skole – von Mises, Hayek.
- 2) Weber: udbredte begrebet.
- 3) Den bredere individualisme: Hobbes, Locke: samfundet
er et resultat af individers samtykke.
- 4) Behaviorismen: adfærd er det centrale.
- 5) Rational choice/ public choice: kollektive fænomener kan
udledes af individuelle præferencer.
23
Metodologisk relationisme
1. Fremherskende i sociologien.
2. Ophavsmanden Georg Simmel =
3. Substantiel forklaring på fattigdom: Dovenskab, lav
intelligens, uheld, dårlig opvækst.
4. Relationel forklaring på fattigdom: manglende
netværk, med i en ”forkert” gruppering.
5. Samfundet er helheden af specifikke interaktioner
mellem mennesker.
24
Repræsentanter:
- Norbert Elias: figurationer = netværk af gensidigt
afhængige individer: familie, organisationer, familie.
- Pierre Bourdieu: Relationel vending i sociologien – sociale
rum = samfundet
- Betydningen af relationer mellem dominerende og
dominerede.
- Både metodologisk holisme og individualisme er udtryk for
reduktionisme.
- Zygmunt Bauman: Frihed er en relation.
25
Metodologisk situationisme
- En mikrosociologisk retning.
- Forklaringer konstrueres ud fra en konkret kontekst.
- Hver situation er særegen.
- Fokus er rettet mod konteksten.
- Karin Knorr-Cetina.
26
Metodologi og ideologi – en sammenhæng?
- Er metodologiske holister konservative eller
marxister?
- Er metodologiske individualister liberalister?
- Er metodologiske relationister bløde
venstreorienterede?
- Er metodologiske situationister overflippede?
Nej, men…
Husk også, at genese ikke er lig med gyldighed!
27