Ordforråd i sprog undervisningen og andre fag

Ordforråd i sprog undervisningen og andre fag

Arbejdet med elevernes ordforråd.
En udfordring for sprogundervisningen
og for gymnasiets andre fag
Birgit Henriksen,
Professor i fremmedsprogstilegnelse (mso)
Institut for engelsk, germansk og romansk,
Københavns Universitet
Inspirationsdag for gymnasielærere 23. oktober 2015
Nogle af de centrale spørgsmål
•
•
•
•
•
•
Leksikalsk kompetence – Hvilke sider skal styrkes?
Forskellige typer af ord ? Hvilke er vigtige for eleverne?
Indlæring af ord – hvilke centrale processer skal styrkes?
Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd?
Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord?
Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at
udvikle elevernes ordforråd ?
Grundlæggende antagelser
 Det sproglige arbejde er et ansvar for alle lærere – uanset fag
 Fokus på både det generelle, det fagspecifikke og det akademiske
ordforråd
 Ordforrådsopgaver kan integreres i alle fag – og kan styrke
den faglige forståelse
 Ordforrådsopgaver er gode for både de stærke og de svage elever
Kompleksiteten i den leksikalske kompetence
Bredde = Ordforrådets størrelse
Hvor mange ord har vi
i vores mentale leksikon?
500?
1000? 2000?
3000? 5000?
10.000? 35.000? 50.000?
Hvor mange har eleverne
brug for? I dansk? I andre fag?
I fremmedsprogene?
Hvilke ord?
Dybde = Kvaliteten af vores
ordviden
Hvor meget ved vi om det enkelte
ord?
•grader af viden om ordets
betydning
•receptivt og produktivt kendskab
til forskellige aspekter af ordet
•ordets integrering i det mentale
leksikon – kendskab til ordets
relationer til andre ord
(netværksviden)
Hvor mange ord skal man kende og hvor godt?
• Tidligere antagelser
5000 ordfamilier
Nyere undersøgelser
8000-9000 ordfamilier
for at kunne læse et bredt udvalg af autentiske tekster
• Automatisk afkodning af betydning (sight vocabulary)
• Tærskelordforråd for at elever skal kunne bruge sine
strategier (læse, lytte, gætte)
Ord, lemmaer og ordfamilier
Ord: ordets grundform = spise
Lemmaer: ordets grundform og dets bøjninger = spise,
spiser, spiste, spis, spist, spises
Ordfamilier: ordets grundform, dets bøjninger og dets
mest almindelige afledninger = spise, spiser, spiste, spis,
spist, spises, spisning, spiselig (hvad med spisetid og
spisebord?)
Ord på engelsk har i gennemsnit 5-6 medlemmer i en ordfamilie
Hvor mange ord kan eleverne?
Ved overgangen til gymnasiet?
Stenius Stæhr 2007: 88 elever ved 9. klasses afgangsprøve i
engelsk.
• 68 af eleverne havde ikke kendskab på 2000 ordsniveauet
• Sammenhæng mellem deres ordforrådstørrelse og deres
karakterer ved afgangsprøven
Danske undersøgelser af elevers ordforrådsstørrelse
på engelsk (Henriksen 2012) Vocabulary Levels Test
7
>
2000
level
2000
level
3000
level
1U
S2
9
S3
1G
3G
S4
1G
24
11
0
68
13
2
21
5
12
8
12
2
5
1
0
2
11
3
3
6
3
100
0
86.2
%
4
65.5
%
5
94.3
%
5
78.9
%
4
68.4
%
4
96.2
%
1
0
0
5
0
0
2
0
%
5000
level
10000
level
S1
1G
S5
1U
56
48.7
%
S6
1U
S7
1G
3G
0
12
7
4
4
9
11
6
4
34.1
%
17
80
%
5
78.6
%
3
12
0
1
Beherskelse af de akademiske ord på engelsk? På dansk?
Omfattende ordviden (Nation 1990; 2001)
Form
Udtale, stavemåde, orddele
Indhold
Begreb, form+indhold, kulturelle associationer
• konkret eller figurativ betydning?
Brug
Grammatik, faste kollokationer, brugsrestriktioner
• talesprogs eller skriftsprogsord?
• almindeligt ord, et akademisk eller et fagord?
Både en receptiv og en produktiv viden
Netværksopbygning: dannelse af forbindelser og
styrkelse af forbindelser
trælle
thor
Vikinger
vikinge
skibe
bønder
Flere dimensioner i ordindlæringsprocessen – der er
mange skridt på vejen
Dimension 1: Fra delvis til præcis forståelse af det enkelte ords
betydning (betydningstilskrivelse og betydningsafgrænsning)
Dimension 2: Dybdeviden, herunder opbygning af netværksviden
Dimension 3: Receptiv-produktiv kontrol
Dimension 4: At huske ordet
Karakteristik af ordindlæring
- gradvis, akkumulativ, langsom, delvis
- afhængig af mængden af varieret input, kvaliteten af arbejdet med
ordet og graden af gentagelse
- frustrerende
(Hatch og Brown, 1995: 374)
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC
Trælle.
Der var mange trælle i vikingetidens Skandinavien, men der er ikke mange
spor efter dem. Dog er der grund til at tro at slaverne/trællene var en meget
vigtig handelsvare. Man tog på vikingetogter for skaffe trælle enten til eget
brug eller til videre salg. Der var mange penge at tjene ved løsepenge. Efter
kirken fik fodfæste i Danmark, kom der gang i tilfangetagelsen af trælle.
Dette hang sammen med at kirken var imod hele "trællesystemet" og derfor
var villig til at betale mange penge for at få trællene sat fri. Dette var
vikingerne ikke sene til at udnytte, derfor fortsatte ifangetagelsen af trælle
også efter kristendommens indførelse i Danmark. Danskerne kunne blive
dømt til trældom for visse forbrydelser. Hvis man var søn/datter af trælle
var man født til trældom. Hvis moderen var træl og faderen en fri mand,
blev barnet træl. Men hvis faderen var træl og moderen en fri kvinde, blev
barnet frit. Endelig kunne trælle gives fri af ejeren, og i visse tilfælde
kunne trællene selv arbejde sig fri.
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1HI%25202003/VIKINGEU.DOC
Frie.
De frie var samfundets rygrad. De frie udgjorde en stor gruppe og
omfattede: selvejende bønder, store jordejere, fæstere,
forpagtere, jæger, landarbejdere, tjenestefolk, håndværkere,
købmænd og professionelle krigere. Alle disse frie mænd havde
ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, bære våben
og nyde fuld beskyttelse efter loven (sædvaneret).De fleste var
beskæftiget i landbruget, og mange havde egen gård. En del
havde endog meget store gårde som var delt op i mindre lodder,
og disse blev forpagtet ud. Der er ingen tvivl om at det gav høj
status og megen prestige at eje meget jord. Ligesom i dag jagtede
man velstand og anseelse, men der var andre måder at blive
rig på end at eje jord. Man kunne forøge sin rigdom ved sørøveri,
deltagelse i vikingetogter i fjerne lande, gå i tjeneste
hos en stor høvding eller ved handel. Endelig kunne man også
udvandre og få jord i Frankerriget, England, Skotland, Irland,
Grønland og Færøerne.
Hvilke typer af ord skal eleverne kunne? Hvilke
udvælgelseskriterier?
Frekvens: hyppige basisord, mellemord, mere sjældne ord?
• betale/penge – handelsvare/løsesum
• rigdom – velstand
• rejse – udvandre
• loven – sædvaneret
• lejet ud – forpagtet
Brug
Før-faglige ord/gråzoneord:
gård
loven
Faglige ord:
lodder sædvaneret
Akademiske ord: diskutere, opsummering, fremhæve
Det før-faglige, det akademiske og det faglige ordforråd
Samfundsfagsopgave: problemformulering
Akademiske ord = understreget, faglige ord = kursiv
”Problemformulering: Med udgangspunkt i en redegørelse for den
økonomiske udvikling i Kina fra 1979 og til i dag, vil opgaven
beskrive Kinas nuværende økonomiske rolle i den globaliserede
verden igennem en analyse af hvilken position Kina indtager i
verdenssystemteorien. Et sådant øjebliksbillede åbner for en
diskussion af hvilken betydning Kinas nuværende økonomiske vækst
har for eventuelle fremtidige ændringer i verdensordenen. Opgaven
søger således at belyse Kinas muligheder for at blive en kommende
supermagt.”
Det før-faglige, det akademiske og det faglige ordforråd
Samfundsfagsopgave: begrebsafklaring
Akademiske ord = understreget, faglige ord = kursiv
”Begrebsafklaring - Åben økonomi: et lands økonomi er åben når
det samhandler med andre lande og i vid ustrækning fjerner
hidtidige handelsbarrierer så som toldsatser, protektionisme af
hjemmeproduktion, og importforbud af bestemte varer. En
økonomi er også åben, hvis den giver let adgang til investeringer
udefra, og har lovgivning der favoriserer udenlandske
virksomheder som etablerer sig i landet.”
Akademisk ordliste på engelsk - AWL
Averil Coxhead (2000) Korpusbaseret analyse
Kriterier - hvert ord på listen skulle:
• forekomme mindst 100 gange i hele det indsamlede korpus
• mindst 10 gange indenfor hvert af de fire forskningsområder.
• ikke være hyppige i almensproget.
570 ordfamilier over det akademiske basis ordforråd, opstillet i 10
hyppighedsniveauer
Eksemplar på akademiske ord fra de 10 frekvensniveauer
Liste 1
Liste 2
Liste 3
Liste 4
Liste 5
Liste 6
Liste 7
Liste 8
Liste 9
Liste 10
analyze, context, estimate, involve, principle, significant
achieve, community, culture, impact, participate, relevant
alternative, convene, dominate, instance, partner, shift
access, communicate, error, internal, parallel, resolve,
academy, consult, evolve, licence, orient, style, whereas
abstract, capable, exceed, incorporate, lecture, presume
adapt, contrary, eliminate, identical, phenomenon
abandon, clarify, deviate, induce, plus, tense
accommodate, coincide, devote, military, qualitative, subordinate
adjacent, compile, enormous, invoke, ongoing, straightforward
Vigtigere? Akademiske fraser og akademiske kollokationer
Fx. Simpson-Vlach and Ellis (2010). An Academic Formulas List
Pearson’s Academic Collocations List
Hvilke typer af ord? (fortsat)
Betydning
konkret: jagte dyr
høj mand
stor gård/stor gruppe
rygrad
overført: jagte velstand
høj status
stor høvding/jordejere
samfundets rygrad
Tekstord eller temaord
• Ord, som forekommer i teksten (trælle, tinge, loven, velstand)
• Ord, som skal bruges til at tale om og arbejde med teksten
(samfundsforhold, slaveri, ejerskab, retsvæsenet, statussymboler)
• Bestemte historiebegreber? - folkevandringer
Enkeltord eller flerordsfraser ?
•Idiomer eller ordsprog: ’når det regner på præsten drypper det på
degnen’
•Pragmatiske udtryk: ’tak for sidst’, ’ var det muligt at få….?’,
’kom godt hjem’
•Figurative eller metaforiske udtryk: ’bære våben’, ’jagte status’
•Faste sætningsdele/sætningsrammer og fasttømrede led: ’der er
ingen tvivl om’, ’endelig kunne man også’, ’ret til at blive hørt’,
’velstand og anseelse’, ’gå i tjeneste hos’, ’nyde fuld beskyttelse’,
’der var andre måder at’
•Faste kollokationer: ’fjerne lande’, ’høj status’, ’spor efter’,
’selvejende bønder’
Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd?
Hvilken betydning har den leksikalske kompetence for de 4
færdigheder?
• Læseforståelse og lytteforståelse korrelerer med
ordforrådsstørrelse og ordforrådsdybde
• Ordforråd er en vigtig komponent i indlæring af de akademiske
færdigheder/skolesproget – læse og skrive og tænke og arbejde
abstrakt
• Forskel i ordforrådet i det mundtlige og det skrevne sprog
Jim Cummins: BICS ( Basic Interpersonal Communicative Skills)
og CALP (Cognitive/Academic Language Proficiency).
Forskellige arbejdsformer og øvelsestyper?
1. Implicit gennem læsning og lytning – men afhænger af:
• Meget og varieret og gradueret input
• Gode gættestrategier
• Stor ordforrådsstørrelse
2. Fokus på elevstrategier, som kan støtte sprogelever i deres
ordindlæring, f.eks. læse-, lytte- og gættestrategier
Mødet med de nye ord i inputtet
Hvordan sikrer vi, at eleven bemærker ordene? – fokus på form
samtidigt med at eleverne arbejder med betydningsopgaver.
•
•
•
•
•
Jo mere input desto bedre – sikrer repetition
Fokus på ukendte ord – fx gennem glossering
Det ukendte ordforråd må kun udgøre en lille del af inputtet
Opgavebetinget fokus – systematisk arbejde med ordøvelser
Konsolidering og viderearbejde med det samme ordforråd
At huske ordet: 1) variation i præsentationsformen 2) hyppighed
3) arbejde med det mentale netværk 4) kognitiv dybdebearbejdning
med fokus på ordets betydning 5) iøjnefaldende træk ved ordet
6) elevens følelse af at have et behov for ordet
3. Eksplicit gennem øvelser
Hvilke typer af øvelser? - Øvelser med ord om trælle og frie
• Brændstorming og associationsøvelser – hvad ved I om
vikingerne – hvilke ord tænker I på, når I hører ordet ’viking’?
• Identifikationsøvelser: Find alle de ord i teksten, som handler om
hvad slags ’erhverv’ vikingerne kunne have
• Sorteringsøvelser: Sortér ord I finder i teksten i : a) trælleord; b)
ord om frie bønder c) handels- og pengeord
• Udskilningsøvelser: Hvilket ord skiller sig ud fra de andre?
Hvorfor?
a) jordejere – selvejende bønder – forpagtere
b) sørøveri – handel – vikingetogter
c) velstand – anseelse – status
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)
• Matchingøvelser – match disse dele af sammensatte ord:
vikinge
penge
land
værkere
hånd
folk
tjeneste
ejere
jord
arbejdere
løse
togter
• Indsættelses- og udskiftningsøvelser: Cloze - tag alle
tillægsordene ud af teksten og lad eleverne sætte dem ind
igen, lad eleverne tilføje tillægsord, lad eleverne udskifte
positivt ladede ord med negativt ladede ord
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat)
• Graderings og rangordningsøvelser
I skal rangordne disse erhverv i forhold til hvor vigtige, I tror de
var i vikingernes samfund:
forpagtere, håndværkere, høvdinger, jægere, købmænd,
landarbejdere, professionelle krigere, selvejende bønder, store
jordejere, sørøvere, tjenestefolk, trælle
• Produktive, kreative øvelser - Fortæl om en dag i en træls liv
- Skriv en kort livhistorie i en træls liv
 Ordforrådsøvelser er også tekstforståelses- og fortolkningsøvelser
 Sprogarbejde kan integreres i alle skolens fag
Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet
med at forstå og fortolke teksterne?
• Øvelser til før, under og efter læsning
• Griber fat i de sproglige nøgler i teksten
• Fokuserer opmærksomhed på ordene, får eleverne til at arbejde i
dybden med ordene, sikrer gentagelse af ordene
• Får eleverne til at arbejde med betydningsrelationer i teksten
Vigtige aspekter for ordtilegnelsen, men også for tekstforståelsen
• Hvilke kognitive processer sættes i gang? - bemærke, identificere,
sortere, matche, graduere, hierarkisere, sammenligne, kontrastere,
restrukturere og evaluere
• Styrker de kognitive færdigheder: f.eks. at analysere, syntetisere,
anvende, evaluere eller reflektere
• Øvelserne har både et sprogpædagogisk, et litteraturpædagogisk og
et studiekompetencemæssigt sigte
Andersen, L. og Henriksen, B. (2014) ”Ord og tekst”. I
Andersen, Fernandez, Fristrup og Henriksen (red) Fremmedsprog i
gymnasiet. Samfundslitteratur, 157-167
Hvorfor bruger vi det akademiske sprog?
Nagy og Townsend (2012) Words as tools = ”Academic language is the
specialized language, both written and oral, of academic settings that
facilitates communication and thinking about disciplinary conent.”
1. Akademisk sprog er et redskab til
• at oparbejde og videregive abstrakte, tekniske og nuancerede ideer og
fænomener
• at støtte tænkningen
2. Det akademiske sprog har den form, det har, fordi det understøtter denne
funktion
3. At lære det akademiske sprog er at lære
• at gøre nye ting med sproget (f.eks. skabe syntese og
begrebssammenhænge, så vi kan forholde os til kognitive svære ting)
• at lære nye redskaber til at udføre disse nye formål
Akademisk sprog som et andetsprog – et fremmedsprog – et parallelsprog
Ulriksen,L., Murning, S. og Ebbensgaard, Aa.B. (2008) Uddannelse som
sproglæring
abstrakt, akademisk,
lærerens sprog,
fremmedsprog, parallelsprog
overflødigt, ovedrevent,
skabagtigt,
modsætning
fagudtryk, mærkelige ord,
virkelighedsfjerne ord,
fremmedord
anderledes
almindelige sprog
Hvornår starter akademiseringen?
Hjemmesproget
Talesproget
(BICS)
Skolesproget
Skriftsproget
(CALP)
Før skolen
Folkeskolen
Gymnasiet
Uddannelse
Erhverv
læsning og skrivning
arbejde med genrer og læsning af fagsprog
skrivning af rapporter og projektopgaver
videnskabsteori
Dansk
Andre sprog
Dansk
Dansk (+engelsk)
Dansk + engelsk (+andre sprog)
Afrunding
• Udvikling af akademiske kompetencer forudsætter fokus på sproglige
færdigheder – herunder både elevernes almene, akademiske og
tekniske sprog
• De sproglige udfordringer og krav ekspliciteres ikke tydeligt nok
• Skolesproget/det akademiske sprog skaber en række udfordringer for
elever, studerende og undervisere
• Udfordringer findes for alle elever, både fra skolevante,
skolefremmede hjem og fra hjem med anden sproglig og kulturel
baggrund - men nogle elever har en større ballast med hjemmefra og
kan hente mere støtte hjemme end andre
Afrunding
• Der er behov for mere målrettet fokus på det sproglige
i alle uddannelser og i alle fag – herunder arbejdet med
elevernes ordforråd
• Det sproglige arbejde styrker både sprogindlæring,
tekstforståelse og elevernes analytiske og
studiemæssige kompetencer
• Alle lærere er også sproglærere
http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/integrationogborn/
SubsiteFrontpage/Medarbejder/
Naturfagsundervisningen bør:
• tilrettelægges så sproglige mål kædes sammen med faglige
mål?
• sætte fokus på det særlige sprog i naturfaglige sammenhænge?
• vise barrierer i brugen af sprog i fagene?
• skabe en forståelse hos eleverne af sprogets funktion og
muligheder i naturfag?
• styrke brugen af fagsprog både mundtligt og skriftligt?
• ruste eleven til at bruge sproget aktivt og nuanceret til at
begribe naturfaglige sammenhænge?
Bibliografi – fokus på danske udgivelser
Albrechtsen, D., Haastrup, K. og Henriksen, B. (2008). Vocabulary and writing in a first
and second language: Processes and development. Palgrave Macmillan.
Andersen, L. og Henriksen, B. (2014) ”Ord og tekst”. I Andersen, Fernandez,
Fristrup og Henriksen (red) Fremmedsprog i gymnasiet. Samfundslitteratur,
157-167
Christensen, B. et. al. (2000). Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i
engelskundervisningen i gymnasiet og HF. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr.
25.
Contexts - basisbog til gymnasiet og hf er skrevet af Jonna Engberg-Pedersen, Hanne
Ohland-Andersen og Mette Grønvold.
Henriksen B. (2015). Fokus på det oversete ordforråd. I Byram, M. et. al.
Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur
Henriksen, B. og L. Danelund (2015) Studies of Danish L2 learners’ vocabulary
knowledge and the lexical richness of their written production in English. I Pietilä, P.,
K. Doró, & R. Pipalová (red), Lexical issues in L2 writing. Newcastle upon Tyne:
Cambridge Scholars Publishing
Stenius Stæhr, L. (2015) Ordforrådstilegnelse – fundamentet for kommunikativ
kompetence. I Byram, M. et. al. Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis.
Samfundslitteratur.
Tak for jeres opmærksomhed