Referat - Hospitalsenheden Vest

Transcription

Referat
Kvalitetsrådsmøde 26. aug 2015 14.00 – 16.00
Foredragssal 2, Holstebro
Hospitalsenheden Vest
Regionshospitalet Holstebro
Staben ▪ Kvalitet og Udvikling
Lægårdvej 12
DK-7500 Holstebro
Tel. +45 7843 8700
[email protected]
www.vest.rm.dk
Til stede: Martin S Johansen, Ida Robsøe, Karina Willemoes
Dato: 31. Aug 2015
Dorthe Hansen
Ladefoged, Bente Møller Pedersen, Anna-Grethe Skov Iversen
Mail: [email protected]
(suppl for Niels Hald), Else Folmer, Dorte Banner Pedersen,
Lokaltlf.: +45 7843 8707
Mette Norup Frøjk, Ida Götke, Jens Friis Bak, Dagny Kloster,
Mobil: +45 3046 3671
Hanne-Birgit Falkesgaard, Ann Fogsgaard, Birgitte Ostersen,
Lone Geertsen, Steen Husted, Gitte Kjær Nielsen (fra kl
15.05), Anna Marie Fink, Jeanette Henriksen, Charlotte Mouritsen, Else
Hjortbak (de første punkter), Gunna Andersen (de første punkter), Dorthe Hansen (ref).
Afbud: Per Jørgensen, Lone Viggers, Jeanette Dent
Ikke til stede: Anders Knudsen, Steen Jensen, Hanne Linnet, Irene Saul Porse.
1. Godkendelse af dagsorden og af referat fra møde, punkter til evt. (14.00
– 14.05)
Referat
Punkt til eventuelt:
Kvalitetsudvikling og EPJ.
Økonomiaftale mellem regeringen og regionerne.
2. Tema: Spor 1 - Patientforløb på patientens præmisser (i alt 75 min)
Dagens dagsorden er bygget således op, at punkterne fra 3 til 8 handler om Patientforløb
på patientens præmisser.
3. Tryghedsundersøgelse (Charlotte Mouritsen og Jeanette Henriksen)
Resultatet af interview undersøgelse om oplevelsen af Tryghed, temaer præsenteres bla. af
rep fra Brugerrådet. v/ Charlotte Mouritsen og Jeanette Henriksen samt Susanne Sagoo og
Stig Hansen fra brugerrådet.
Indstilling
Kvalitetsrådet drøfter oplægget, kommer eventuelt med inspiration til det videre arbejde samt
melder sig til deltagelse i prøvehandlinger
Referat
Charlotte Mouritsen beretter om baggrunden for tryghedsundersøgelse (PPP: Oplæg
kvalitetsrådet om Tryghed ved udskrivelse.ppt) vedlægges referatet.
Susanne Sagoo og Stig Hansen fortæller om deres oplevelser med at være medlem af
brugerrådet. De er imponerede over den energi og arbejde, der lægges i at inddrage patienter.
Stig oplever at man er meget afhængig af kompetente sundhedsprofessionelle for at få de
flyvske tanker og ideer bragt ned i jordhøjde og blive til konkrete forslag.
Susanne har i brugerrådet oplevet, at det er en fordel af at kende sproget og forstå
sammenhængen.
Side 1/8
De 2 prøvehandlinger ”Video som redskab for dialog” og ”Patientens spørgsmål til stuegang”
bliver drøftet. Det gøres klart, at afdelinger, der vil være med til at indføre prøvehandlinger
selv vil have stor indflydelse på, hvordan prøvehandlingerne skal udformes.
I løbet af drøftelsen kom der mange input til måder eller metoder f.eks:
- spørgsmål kan skrives på whiteboard eller papir
- kan sikker mail anvendes, så pt’s spørgsmål kan sendes inden en ambulant konsultation
- i Børneafdelingen udviklede en familie et IT-system, hvor familie, skole og andre kunne
skrive og orientere sig om drengens program
- det er vigtigt, at pt. har overblik over undersøgelser, aftaler og hos hvem vedkommende skal
have svar.
Det aftales, at rådets medlemmer drøfter om afdelingen vil deltage i prøvehandlingerne og
melder tilbage til Kvalitet og Udvikling senest d. 24. september. Ved behov for yderligere
information er I velkomne til at kontakte Charlotte Mouritsen eller Jeanette Henriksen.
4. Når noget er gået galt (Jeanette Henriksen)
Ny indgang på hjemmesiden så patienter og pårørende får lettere ved at komme af med
oplevelser om ”når noget er gået galt”: den nye genvej for patienter og pårørende
Kommunikation og brugerrådet arbejder videre med udformning af informationer til infoskærme og plakater til ophæng i afdelingerne
Indstilling
Kvalitetsrådet drøfter, om der er andre tiltag, der kan iværksættes
Referat:
Det foreslås, at ordvalget genovervejes - kan teksten gøres mere positiv, så vi inviterer til at
patienter og pårørende anviser nogle veje til at gøre noget bedre. Det er essentielt at
patienter/pårørende er med til at vælge de ord, der skal bruges. Det foreslås, at overskriften
ændres til ”hvis du har noget på hjertet”. Dette kan opfordre til, at der er forskellige typer
oplevelser man vil af med.
Brugerrådet - HEV:
Brugerrådet var på deres efterfølgende møde enige om, at ordvalget på hjemmesiden kan
anvendes, men at overskriften på plakaten til at hænge op kan ændres.
5. Hospitalets og afdelingernes hjemmesider (Jeanette Henriksen)
HEV´s hjemmesider skal afspejle at patienter og pårørende er ventet og velkomne, og har
de oplevelser som ikke lever op til deres forventninger, vil vi gerne høre om dem.
Kommunikation og K&U har gennemgået HEV´s side samt alle afdelingers hjemmesider
mhp om patienter og pårørende:
o orienteres om at vi har fri besøgstid og hvorledes man evt skal forholde sig så
patienter og personale får bedst mulige opholds- og arbejdsforhold.
o orienteres om hvordan de kan komme af med oplevelser om ”hvis noget er gået
galt”- dvs indrapportere UTH’er, afgiver klager eller søge forsikring.
o oplever sig som en ressource vi gerne vil benytte os af i patientforløbet, og guides
til i hvad og på hvilken måde, de bedst kan støtte deres pårørende
Tiltag i gang:
Side 2/8
o Kommunikation reviderer HEV siderne efter denne skabelon, og et udkast
fremvises på mødet.
o Herefter kan alle afdelinger linke til disse sider, og supplere egne sider med
særlige oplysninger vigtigt for lige deres patienter.
o Kommunikation udformer nogle guidelines afdelingerne kan gennemgå deres
hjemmesider med, for om de lever op til ovennævnte områder.
Brugerrådet i HEV eller afdelingens egne patienter kan med fordel bruges som sparringsparter
i forbindelse med revision af hjemmesider.
Indstilling
Kvalitetsrådet drøfter fremvisningen
Referat
PPP: Udkast til ny HEV hjemmeside vedr patient-pårørendeinddragelse.ppt + Info til
patienter og pårørende -forslag til struktur og indholdspunkter.doc vedlægges
referatet.
Kommunikation vil forbedre HEV´s hjemmesider og har brug for kommentarer til det udspil,
der vedlægges som udkast. Udkastet er blevet til på baggrund af anbefalingerne fra Hej
Sundhedsvæsen (se link længere nede i referatet)
Når HEV siderne er rettet, anbefales det at alle afdelinger linker til dem og kan supplere med
andre vigtige oplysninger på egne sider.
Vi skal være opmærksomme på, at når pt og pårørende googler, kommer de ofte direkte ind til
undersider og ser således ikke afdelingens eller hospitalets forside.
Kommentarer til materialet kan sendes til Merete Jeppesen fra Kommunikation og CC til
Jeanette Henriksen, Kvalitet og Udvikling.
6. Pårørende KIT (Jeanette Henriksen)
På patientsikkerhedsdagen i foråret blev ”Pårørende KIT” fra Dansk Selskab for
patientsikkerhed introduceret. Der er flere forskellige redskaber som afdelingen kan tage i
brug. Bla. et slideshow der giver en introduktion til hvordan vi udnytter pårørenderessourcerne
bedre, pjecer man kan printe og udlevere og meget mere. Se KIT’et her:
http://hejsundhedsvaesen.dk/hej-paaroerende/paaroerendekit/.
Indstilling
Hvordan kan Kvalitetsrådet se det brugt?
Referat
Via hospitalets hjemmeside kan man finde ind til materialet. Der findes slides, pjecer mm.
Pårørendekittet findes:
Den pårørende som partner (pjece):
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/denpaaroerendesompartner.pdf
Fakta om pårørendeinddragelse - litteraturgennemgang:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_fakta_paaroerendeinddragelse.p
df
Undersøgelse af besøgstider på danske sygehuse 2015:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_besoegstider2015.pdf
Pårørende er velkomne. Godt på vej fra meddelelse til inddragelse:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_retoriskanalyseafwebkomm_isag
er.pdf
Når din nærmeste bliver syg – gode råd til dig, som er pårørende (pjece):
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_paaroerendefolder.pdf
Hvad er de pårørende velkomne til? Tips til videreudvikling af webteksterne:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/webtekster.pdf
Side 3/8
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/dsfp_paaroende_spoergsmaalogsvar.p
df
Power Point-præsentation om inddragelse af pårørende:
http://hejsundhedsvaesen.dk/content/uploads/2015/04/pp_paaroende.pptx
7. Patientinddragelse (Jeanette Henriksen)
Indikatorprogrammet for måling af patientinddragelse.
Kort status på hvad arbejdsgruppen har udviklet af indikatorer og hvordan klinikken
fremadrettet forventes at kunne bruge dem.
Indstilling
De deltagende afdelinger kan kort fortælle om deres oplevelser med projektet
Bilag
Indikatorer for måling af patientinddragelse
Personaleskema-testversion 3 (2)
Patientskema-testskema version3 (2)
Referat
Jeanette Henriksen orienterer om processen bag. Der drøftes i rådet, om de 6 generiske
indikatorer vil vise hvordan personale, afdelinger og hospital er til at samarbejde. Måske skal
vi omformulere indikatorerne, så vi bedre får svar på det, vi ønsker at vide noget om.
På gynækologisk-obstetrisk afd er personalet blevet filmet og blev overrasket over, at de selv
talte 90 % af tiden og at det derfor er svært at se den fælles beslutningstagen.
Birgitte Ostersen supplerer med, at Kvalitet og Udvikling i efteråret vil tilbyde, at gennemføre
interview på 6 afdelinger/afsnit. Kvalitet og Udvikling kan indlede med andre spørgsmål, så
scenen er sat og derefter anvender vi de generiske indikatorer.
På VIBIS hjemmeside omtales rapporten . På side 34-35 i rapporten, beskrives hvordan de 6
indikatorer er valgt. Hvis man ønsker fokus på spørgsmål om oplevelsen af Fælles
beslutningstagen kan man læse ”Kaspers karakteristika” i bilag 1 side 88.
8. Sundhedsjournal (Birgitte Ostersen)
I begyndelsen af september (9. september) bliver det muligt for patienter, at læse i
sundhedsjournalen umiddelbart efter (straksreglen) den er skrevet af os (ikke alle oplysninger
er dog tilgængelige der), hvad får det af positiv betydning og giver det os fælles tilgang i HEV?
Hvilke tiltag har afdelingerne gennemført i denne anledning?
Indstilling
Kvalitetsrådet drøfter om der er brug for særlig information til patienter og personale
Referat
Informationer i sundhedsjournalen bliver tilgængelig i løbet af 3-5 dage.
I denne uge kommer der materiale rettet til sundhedsprofessionelle. Senere kommer der
materiale rettet til borgerne.
Punktet skal på næste afdelingsledelsesmøde – Birgitte Ostersen.
9. Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge (Birgitte
Ostersen)
Side 4/8
Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, foreningen af Speciallæger og
Yngre Læger har udarbejdet vedlagte rammepapir om initiativet den behandlingsansvarlige
læge.
Initiativet kommer til at indgå i Danske Regioners udspil ved generalforsamlingen 23. april
2015. Ambitionen er, at 'den behandlingsansvarlige læge' erstatter den nuværende
ordning med tildeling af en kontaktperson i henhold til Sundhedsloven.
Formålet med initiativet er at sikre bedre kontinuitet i forløbene, at øge patienters tryghed
samt kvaliteten i behandlingen.
Det skal ske ved, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt i
hvert speciale, når det giver mening. Ved komplicerede forløb, hvor den aktuelle behandling
samtidigt involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående
patientansvarlig læge. Se en mere uddybende beskrivelse i 'Nationalt rammepapir om den
behandlingsansvarlige læge'.
Der er tale om et udviklingsprojekt, hvor der lægges op til at afprøve initiativet på udvalgte
hospitaler og afdelinger, og den præcise udformning sker lokalt, så den kan tilpasses de lokale
forhold. Pilotprojekterne igangsættes som indsatser i forbindelse med den fælles erklæring
'Borgernes Sundhedsvæsen'.
Pilotprojekterne igangsættes i løbet af 2015 med første status i 2016 og evaluering i
2017. Det forventes, at en entydig definition af behandlingsansvar kan implementeres
senest medio 2018. Der lægges desuden op til, at nogle af de forsøg i regionerne, som allerede
er gjort med behandlingsansvarlig læge, undersøges.
Initiativet indebærer, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig
læge med ansvar for patientens behandling, patient- og pårørende inddragelse og
forløbskoordinering i hvert speciale, når det giver mening. Ved forløb, hvor den aktuelle
behandling involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående
patientansvarlig/forløbsansvarlig læge. Indførelsen af initiativet ændrer ikke på eksisterende
lægeansvarsforhold.
HR har hen over sommeren afdækket, om der er igangværende aktiviteter, der kan pege i
retning heraf, hvilket der ikke er tilbagemeldinger om.
•
Indstilling
at det drøftes
om Hospitalsenheden Vest skal afdække muligheden for at indgå som en del af projektet
på vej frem mod patientens hospital i Gødstrup
• hvilke patientgrupper vi ønsker at indgå med i projektet
Bilag
Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
Borgernes Sundhedsvæsen
Referat
I rammepapiret lægges der op til at der skal gennemføres pilottestning i løbet af 2016 og frem
mod 2018. Der er ingen krav om at HEV melder pilot-afdelinger ind og vi ved ikke, om vi har
mulighed for at deltage i pilot-projektet.
Flere afdelinger i HEV anvender i forvejen kontaktlæge/fast læge i ambulante forløb.
Afdelingerne bedes melde interesse for at indgå som pilotafdeling til Birgitte Ostersen
senest d. 24. september.
Følgende punkter er til orientering
Side 5/8
10.
Opsamling fra Intern survey marts/april 2015 (Dorthe Hansen)
Ved forårets interne survey, hvor der blev set på de patientsikkerhedskritiske standarder er
der nogle få emner der bør nævnes i Kvalitetsrådet.
- administration af medicin, der ikke er godkendt
- lægegruppens kendskab til TOKS-begrebet og brug af tilladelig score
- arbejdsprocesser i EPJ omkring angivelse af tilladelig TOKS-score
- håndtering af tilmelding til e-læringskurset genoplivning (hvem skal gennemføre, f.eks
hvor lang ansættelse skal en vikar have før man skal gennemføre)
- håndtering af tilmelding til og gennemførsel af avanceret genoplivning.
Avanceret genoplivning:
Birgitte Ostersen og Dorthe Hansen har snakket med Kathe Garner omkring Stabens andel i
procedurerne. Staben får lister over de personer, der har gennemført avanceret
genoplivningskursus. Dato tastes ind i lønsystemet. Kvartalsvis trækkes lister. Listerne sendes
til funktionslederne. Listerne indeholder udelukkende personer, der er ansat i afdelingen
pågældende tidspunkt.
Hvis personale har gennemført avanceret genoplivningskursus tidligere, kan der gives merit for
dette. Medarbejderen skal blot maile til Kathe og oplyse ca-tidspunkt for gennemførsel af
kurset, så vil oplysningen blive ført ind i lønsystemet.
Basal genoplivning (e-læring): Maria Bredvig fra Staben oplyser at afdelingerne selv trækker
lister fra Plan2learn og at afdelingerne manuelt skal fjerne aftrådte medarbejdere og tilføje nye
medarbejdere.
Ved intern survey blev det synligt, at nogle afdelinger har svært ved at få relevante
medarbejdere til at gennemføre avanceret genoplivning. Afdelingerne bør tjekke om deres
arbejdsgange er robuste og om der bliver fulgt op på, om medarbejderne deltager i avanceret
genoplivning.
På flere afdelinger blev intern survey gennemført som gruppeinterview, hvilket suveyor
oplevede som mere læringsfyldt end interview med enkeltpersoner.
Indstilling
Afdelinger tjekker egne arbejdsgange ift at sikre, at relevante personer gennemfører avanceret
genoplivning.
Afdelinger arbejder med egen kvalitet ift de øvrige punkter.
Referat
Der efterspørges e-læringskursus for lægegruppen om TOKS. Birgitte Ostersen vil informere
lederen af e-lærings kontoret om dette ønske og fortælle, at der er variation fra hospital til
hospital ift dokumentationsmetode.
11.
e-Dok (Dorthe Hansen)
Der kommer mange distribuerede dokumenter fra regionen. Kvalitetsrådet vil opfordre
afdelingerne til, at gøre det så let som muligt for sine medarbejdere, at se, at et dokument er
gældende for dem. Vi anbefaler, at afdelingerne opretter lokale tilføjelser på alle regionale og
HEV-Fælles dokumenter.
I den lokale tilføjelse kan med fordel henvises til andre relevante dokumenter i afdelingen,
eller beskrives særlige forhold for afdelingen.
Side 6/8
HL godkender lokale tilføjelser på de regionale dokumenter mhp at gøre det tydeligt for
medarbejderne, at dokumentet er gældende for dem.
HL vil gerne kende indholdet af de regionale dokumenter, der skal være gældende for
hospitalets personale og gør det gennem processen med at godkende den lokale tilføjelse.
Indstilling
Til orientering
Referat
Intet.
12.
Orientering om status på de punkter monitoreringsplanen
beskriver, skal monitoreres i 1. og 2. kvartal 2015. (Dorthe Hansen).
I monitoreringsplanen for 2014-2015 er der defineret en række akkrediteringsstandarder, der
skulle monitoreres i 1. og 2. kvartal 2015. Monitorering for nogle standarder er udsat til
efteråret og for andre standarder gælder, at det ikke har været muligt at trække data.
Overordnet findes grad af monitorering at være tilfredsstillende under de givne
omstændigheder.
Indstilling
Til orientering
Bilag
Status over DDKM monitorering 1 og 2 kvartal 2015
Referat
Intet
13.
Eventuelt
Referat
Kvalitetsudvikling og EPJ.
Der er mange både fra klinik og stab, der er i tvivl om, hvad man må i EPJ ift
kvalitetsudvikling.
Birgitte Ostersen sidder med i en arbejdsgruppe, der skal beskrive hvad lokal kvalitetsudvikling
kan indeholde. Der bliver bla beskrevet, et notat om hvad der kan indeholdes i ”aktuel
behandling” og i ”lokal kvalitetsudvikling”.
Birgitte Ostersen forventer, at der i løbet af de næste 14 dage kommer notater.
Økonomiaftale mellem regering og regioner
Der er indgået aftale mellem regeringen og regionerne.
Aftale om regionernes økonomi for 2016.pdf vedlægges referatet
Overskrifterne er:
1.
2.
3.
4.
Regionernes økonomiske rammer for 2016
Kræftindsatsen
Nationale mål for sundhedsvæsenet
Sammenhængende sundhedsvæsen
a. Sundhedsaftaler
b. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet
5. Bedre monitorering af udredningsretten
6. Psykiatri
7. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
Side 7/8
a. Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten, jf. afsnit 3
b. Systematisk inddragelse af patienternes behov
c. Stærkt ledelsesfokus
d. Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde
e. Åbenhed om resultater
8. Bedre ressourceanvendelse
9. Øvrige temaer
14.
Til HL’s nyhedsbrev
15.
Evaluering af mødet
•
Næste kvalitetsrådsmøde: 20. oktober 14.00 – 16.00
Side 8/8
Hospitalsenheden VEST
Tryghedsundersøgelsen 2015
Kvalitetsrådet 26. august
www.regionmidtjylland.dk
Kort om hvorfor og hvordan
Baggrund
LUP 2013 viste udfordringer i patienters oplevelse af tryghed ved udskrivelse.
Mini LUP 2013 langt de fleste patienter var trygge ved udskrivelse.
Patienterne blev spurgt mens de stadig var indlagt
Tryg Udskrivelsen:
Patienter + deres pårørende interviewes ca. 1 mdr. efter udskrivelse om, hvad de finder
betydningsfuldt for oplevelsen af en tryg udskrivelse.
Alle interview optages og der tages billeder af informanter + pårørende for efterfølgende at
kunne anvende dette til videndeling bla en værktøjskasse på HEV’s hjemmeside.
2 ▪ www.vest.rm.dk
Tryg udskrivelse
Informanter
27 informanter. Alle kliniske afdelinger i HEV repræsenteret. 6 blev interviewet
2 mænd og 4 kvinder 14-78 år.
Analyse
Fremkom med 6 tværgående temaer med betydning for oplevelse af en tryg
udskrivelse:
1.Mødet med personalet
2.Samtale dialog og information
3.Personalets anvendelse af min viden om mig
4.Arbejdsgange, behandling og pleje
5.Overgange
6.Pårørende og netværk
Validering
De rå temaerne blev efterfølgende valideret af medlemmer fra Brugerrådet og
samlet til 3 nye temaer:
1.Mødet med personalet (1+2+3+4)
2.Overgange
3.Pårørende og netværk
Formøde med brugerrådet om det ”rå”
interview materiale
3 fra brugerrådet bidrog til bearbejdning af
interviewmaterialet
Susanne vil fortælle om den opgave
6 temaer blev til 3
Mødet med
personalet
Overgange
Pårørende og
netværks
involvering
Tema 1: Mødet med personalet
Indsigt og overblik over behandling er afgørende
Informanterne fortæller at det er afgørende, at der er indsigt og overblik
over den behandling, de modtager. Det testes ved at afgøre, om læger og
plejepersonale har styr på detaljerne om diagnose og behandling.
Patienterne savner overblik og information om, hvor langt man er kommet i
forløbet, hvad er planen for min behandling i dag? Hvad er planen i morgen?
Er min behandling på rette vej?
Skiftende personale giver anledning til utryghed
Skiftende personale og især skiftende læger giver anledning til utryghed og
det er utrygt, når det ikke er i orden at forholde sig kritisk til behandlingen
eller at gøre opmærksom på, at man fået en anden information.
Relationer til personalet var afgørende for oplevelsen af tryghed
Omvendt opleves det positivt, når personalet formår at inddrage ens
erfaringer og bekymringer og når ens pårørende også medinddrages. Ingen
af deltagerne i undersøgelsen nævnte, at deres kontaktperson havde en
central rolle i indlæggelsesforløbet. Derimod valgte de deres egne
”nøglepersoner” blandt det personale, som de fandt kompetent. Relationer
til personalet var afgørende for oplevelsen af tryghed. Det samme gælder,
når personalet inddrager deres egne erfaringer i behandlingsforløbet.
Tema 2: Overgange
Patienterne oplever mange former for overgange i deres forløb
Patienterne i undersøgelsen oplever mange former for overgange. Der er
overgange mellem afdelinger, hospitaler, personale, mellem indlæggelse og
udskrivelse samt hospital og primær. Patienterne forventer imidlertid ikke
overgange, men et samlet forløb med fælles kodeks for hvad der er den bedste
behandle og hvor informationer overføres frem og tilbage uden problemer.
Informanterne der ikke videregives
Informanterne undres når informationer, de giver om deres sygdom, ikke
videregives mellem personale, afdelinger, hospitaler eller til primær. Er det fordi
personalet ikke høre hvad man siger eller fordi oplysningerne ikke registreres.
Det skaber utryghed og medfører en oplevelse af, at man som patient eller
pårørende selv må tage ansvar for at få den rigtige behandling.
Information om tiden efter udskrivelse
Ud over målrettet information om tiden efter udskrivelse er en ”livline” til
hospitalet afgørende for en tryg udskrivelse. Lige så frustrerende opleves det,
når livlinen ikke fungerer, og man ikke ved, hvor man så skal henvende sig for
hjælp. Er man ikke tilstrækkeligt informeret om tiden efter udskrivelsen, søges
viden, hvor den er tilgængelig med mere eller mindre held.
Tema 3: Pårørende og netværk
Pludselig udskrivelse kan medfører afmagt
De pårørende fortæller om afmagt, når patienten udskrives pludselig og uden
målrettet forberedelse på, hvad man kan forvente sig af efterforløbet.
Pårørende har brug for en afklaring af, hvordan man skal forholde sig, hvornår
forløbet er normalt og hvor man kan henvende sig, når det ikke længere er det.
Kræver en særlig viden at være pårørende
Ofte oplever de pårørende hospitalet i brudstykker gennem den indlagte og i
besøgstiden. Det kræver derfor særlig viden og øvelse at forstå, hvad der
foregår som pårørende. Det kompliceres af, at den indlagte har skiftet rolle fra
rask til syg.
Store veksler på pårørende
Der trækkes store veksler på pårørende både under og efter indlæggelsen.
Pårørendes oplevelse afhænger af, hvor godt man er informeret om opgaven.
Der er mange bolde i luften: patienten, arbejde, familie, børn, bekymring for
den syge, for fremtiden etc.
Pårørende og netværk en del af patientens helingsproces
For patienten spiller pårørende/netværk en central rolle både under og efter
indlæggelsen, at skolekammeraterne forstår ens nye situation, at familien
bakker op, og arbejdspladen giver lidt ekstra elastik. De pårørende/netværket
bliver en del af patientens helingsproces.
7
▪ www.vest.rm.dk
Brugerrådet formulerer idéer til at løse
udfordringerne med oplevelsen af
tryghed ved udskrivelse
1. Prøvehandling
Video som redskab for dialog
Videomøder giver
mulighed for at
etablere dialog når
der er behov hos
patient og pårørende.
Kan anvendes
undervejs i forløbet
og i særdeleshed i
forbindelse med
udskrivelse.
2. Prøvehandling
Patientens spørgsmål til stuegang
Spørgsmål nedskrives
før stuegang, svaret
noteres og kan gemmes
af patienten og deles
med pårørende
Hvad kan vi alle bruge undersøgelsen til?
Værktøjskasse:
Sammenfatningen af de tre temaer, lydfiler,
billeder samt materiale fra brugerrådets arbejde
i Stalden lægges her
Følg med i prøvehandlingerne:
På hjemmesiden bliver det muligt at følge med i
processen omkring prøvehandlingerne og
komme med gode idéer.
Brugerrådets oplevelse af at blive
involveret i udvikling af
sundhedsvæsenet
Susanne og Stig fortæller
Kvalitetsrådets opgave
1. Kvalitetsrådet drøfter oplægget,
2. Kommer eventuelt med inspiration til det
videre arbejde
3. Samt melder sig til deltagelse i
prøvehandlingerne
Afdelingerne der melder sig får stillet meget
inspirationsmateriale fra arbejdet i Stalden til
rådighed samt
Repræsentanter fra brugerrådet
Og ved behov hjælp fra K&U
Forslag til indhold på hjemmesiden (hovedsiden vest.rm.dk) under
punktet ”Patienter og pårørende”:
Praktisk information
•
•
•
•
•
•
•
•
Kort, parkering og transport
o Kort over hospitalerne
o Parkering
o Offentlig transport
Besøg
Kiosk og kantine
Mad og drikke
Telefoni og internet
Radio og TV
Rene hænder
Rygning
Til patienter
Inden du kommer

Ophold uden indlæggelse
o Stadig flere undersøgelser og behandlinger foregår uden, at du
behøver at blive indlagt. På hospitalet kaldes det ofte ambulant
behandling; det kan for eksempel være dagkirurgi, hvor du møder om
morgenen og kan tage hjem igen sidst på dagen. Selv om du ikke er indlagt, så
kan de praktiske oplysninger om opholdet på hospitalet også være brugbare for
dig.
Når du indlægges
Hvad må du gerne tage med?
Faste – hvad betyder det?
Gode råd til samtalen
Få en bisidder til samtalen
Film om at være på hospitalet
Når du er på hospitalet
•
•
•
•
•
•
•
•
Besøg
Mad og drikke
Kiosk
Telefon, computer og internet
Radio og TV
Post
Rygning
God håndhygiejne
Hjælp og rådgivning
Din kontaktperson
Som patient har du en eller flere kontaktpersoner på afdelingen, som kender dig.
Røde Kors-støtter
Foreninger og netværk
Muligheder for støtte og netværk for patienter og pårørende.
Hospitalspræster
Hospitalspræsterne er til rådighed for patienter og pårørende, der ønsker samtaler
og ritualer ved livets begivenheder samt altergang.
1
Når du bliver udskrevet
Beskrivelse følger.
Efter du har været på hospitalet
•
•
•
•
•
Hvad ved min egen læge?
Må jeg se min journal?
Hjælp os med at blive bedre - muligheder for inddragelse og feedback, brugerråd.
Er der gået noget galt i mødet med os?
Kontakt os
o Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen eller hospitalet, hvis du har
spørgsmål.
Patientrettigheder
o
o
o
o
o
o
o
o
o
Aktindsigt
Klager
Tavshedspligt
Tolkebistand
Tilskud til kørsel
Patientjournal
Patientkontoret
Obduktion
Organdonation
Til pårørende
Når du kommer på besøg
Når du er på besøg på hospitalet, skal du være meget velkommen til at benytte vores
forskellige faciliteter såsom det gratis internet, ligesom du kan benytte dig af vores kiosk, café
og kantine.
Hospitalet har åbent døgnet rundt, og du er altid velkommen til at komme på besøg. Der er
dog visse tidspunkter på døgnet, hvor der er mere travlt på grund af undersøgelser,
behandlinger og stuegang. Der kan også være tidspunkter, hvor de indlagte patienter har
ekstra behov for ro og hvile. Hvis du gerne vil vide mere, så er det en god idé at spørge
personalet på afdelingen, hvornår der er bedst mulighed for, at du og patienten kan få en
stund sammen uden forstyrrelser.
Inden besøget
Det kan være god idé at tale med din nærmeste om din rolle i forbindelse med besøget. Har
din pårørende måske brug for din hjælp inden indlæggelsen med praktiske ting såsom tøj og
medicin? Eller måske bliver I enige om, at du kan deltage aktivt ved samtaler, undersøgelser
og behandlinger?
Hvis du deltager ved samtaler og undersøgelser, så er det en god idé at overveje, om der er
noget, du gerne vil spørge om.
Du kan få inspiration til relevante overvejelser inden besøget i folderen ”Når din nærmeste
bliver syg – gode råd til dig, der er pårørende”.
Under besøget
•
Hvad kan du hjælpe med?
2
Når nogen bliver syg, så er omsorg, støtte og viden noget af det allervigtigste, du som
pårørende kan bidrage med.
Du kender din nærmeste bedre, end vi gør, og kan derfor være med til at sikre, at vi som
personale får et godt kendskab til din pårørende. Det kan også være, at I finder ud af, at
du med fordel kan hjælpe med nogle praktiske ting under besøget.
Du er altid velkommen til at spørge personalet på afdelingen, hvis du er i tvivl om, hvad du
kan hjælpe med.
Du kan finde inspiration til en snak med afdelingen om, hvordan du kan hjælpe som pårørende
i ”Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende”.
• Hjælp og rådgivning
Du er meget velkommen til at spørge personalet på afdelingen til råds, hvis du er i tvivl om
noget. Det kan også være, at du gerne vil tale med ligesindede, som er i samme situation
som dig.
Kontaktperson
Din pårørende har en eller flere kontaktpersoner på afdelingen, som du
kan tale med.
Røde Kors-støtter
Foreninger og netværk
Der er mange muligheder for støtte og netværk.
Hospitalspræster
Hospitalspræsterne er til rådighed for samtaler og ritualer ved livets
begivenheder samt altergang.
Børn som pårørende
Hvornår kan børn inddrages i samtaler og undersøgelser, hvor gammelt skal barnet være,
er der legesager og underholdning, legerum osv.
Når patienten udskrives
Beskrivelse følger.
Efter besøget
Hjælp os med at blive bedre

o Muligheder for inddragelse og feedback, brugerråd.
Kritisk sygdom og dødsfald.
Kontakt os
o Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen eller hospitalet, hvis du har
spørgsmål.
3
Udkast til indhold på HEV´s hjemmeside for patienter og
pårørende
Patienter og pårørende
Praktisk information
• Kort, parkering og transport
• Besøg
• Kiosk og kantine
• Mad og drikke
• Telefoni og internet
• Radio og TV
• Rene hænder
• Rygning
Til patienter
Inden du kommer
• Ophold uden indlæggelse
• Når du indlægges
Når du er på hospitalet
Når du bliver udskrevet
Efter du har været på hospitalet
Patientrettigheder
Til pårørende
Inden besøget
Under besøget
Når patienten udskrives
Efter besøget
Hvad må du gerne tage med
Faste
Gode råd til samtalen
Bisidder
Film om at være på hospitalet
Besøg
Mad og drikke
Kiosk
Telefon, computer og internet
Radio og TV
Post
Rygning
God håndhygiejne
Hjælp og rådgivning
Hvad ved min egen læge?
Må jeg se min journal?
Hjælp os med at blive bedre - muligheder
for inddragelse og feedback, brugerråd.
Kontakt os
Øget fokus på pårørende som ressource
Velkommen til at benytte vores forskellige faciliteter…
Hospitalet har åbent døgnet rundt, der er visse tidspunkter der er
travlt og patienterne har brug for hvile, så spørg meget gerne
personalet til råd…
Inden besøget
Tal med din nærmeste om din rolle…
Inspiration at hente i pårørende KITét som linkes til
Under besøget
Hvad kan jeg hjælpe med- guides til at bidrage aktivt
Hjælp og rådgivning – kontaktperson, Røde Kors støtter, Forening og
netværk, hospitalspræster
Børn som pårørende
Når din nærmeste udskrives
Efter besøget
Alt er inspireret af Hej Sundhedsvæsenet´s pårørende KIT
samt afdelingers nuværende hjemmesider
Indikatorer udviklet til måling af patientinddragelse i
Region Midtjylland
Sådan er indikatorerne fremkommet
I udmøntningen af Sundhedsplanens tema ”På patientens
præmisser” har Strategisk Sundhedsledelsesforum aftalt at
etablere et sæt af indikatorer til måling af
patientinddragelse. Formålet er, at:
1. afdække effekter af nye patientinvolverende tiltag
over for patienter og pårørende, personale, ledere og
politikere
2. kunne tilbyde tilbagemelding til de kliniske enheder
og dermed understøtte implementering af nye tiltag, til
indfrielse af sundhedsplanens mål.
En arbejdsgruppe har været i gang siden foråret 2014. Her
sidder
repræsentanter fra de respektive hospitaler i regionen
(JH med fra HEV),
og en mindre arbejdsgruppe har stået for den konkrete
udvikling af indikatorer; fra CFK Erik Riiskjær, Torsten
Munch- Hansen og Mette Kjølby og fra AU Kirsten
Lomborg og Berit Kjærside Nielsen
Sådan er indikatorerne fremkommet
Der er udformet en rapport med afsæt i relevant
teoretisk viden på området samt med udgangspunkt i
internationalt anerkendte skalaer og måleredskaber.
Samtidig er der sket afprøvning i praksis, hvor i alt 12
hospitalsafdelinger fordelt på de respektive hospitaler
i Region Midtjylland har stillet sig til rådighed for
afprøvningerne. ( i HEV: Afsnit M2, Onkologi - Kirurgi
og Børneafdelingen)
Parallelt er der udarbejdet indikatorer og
spørgeskemaer til medarbejdere. Udviklingen af disse
redskaber fortsætter også med hjælp fra
interesserede afdelinger.
De 6 generiske spørgsmål
Jeg var med på råd, når der blev truffet beslutninger om
det, der skulle ske
Jeg fik talt med sundhedspersonalet om alle de spørgsmål
eller bekymringer, jeg havde
Der var nærvær i mine samtaler med sundhedspersonalet
Der var ro/ privathed omkring mine samtaler med
sundhedspersonalet
Sundhedspersonalet gik op i at forstå hvad der betød mest
for mig
sundhedspersonalet viste interesse for, hvordan jeg
ønskede at mine pårørende skulle indgå i min behandling.
Status på processen

Udforme en mindre udgave af rapporten til brug i den videre formidling af projektet
blandt andet en pixiudgave til fagpersoner.
Anvende de seks spørgsmål til patienten som en fælles referenceramme på
hospitalsniveau på tværs af regionen.
Børneafdelingen på Hospitalsenheden Vest har der været afholdt møde med afdelingen,
og det er besluttet at man indtil videre kun udsender skemaer til de ansatte. Skemaerne
er udsendt elektronisk 1. juni 2015
Fra AUH er der udtrykt ønske om, at skemaet til ansatte kommer til at udgøre en del af
evalueringen af ”Det brugerinddragende hospital
Der tages nu kontakt til de tre manglende afdelinger på Hospitalsafdelingen Vest med
henblik på at afdække ønskerne her. Det samme sker på Hospitalsenheden Horsens, hvor
to afdelinger ønsker at deltage. Endelig tages der nu kontakt til de tre afdelinger fra
MIDT og Børneafdelingen og Medicinsk Afdeling i Randers.
CFK er ved at udvikle en hjemmeside der er en komplet værktøjskasse til afdelinger der
enten vil eller overvejer, at komme i gang med at anvende de udviklede redskaber:

Baggrundsviden om patientinvolvering
Baggrundsviden og begrundelser for de metodiske valg der er truffet i udviklingen af redskaberne
Øvrigt Indhold fra rapporterne
Eksempler på følgebreve til download i Word-format
Papirspørgeskemaer til download i Word-format
Adgang til skemaet sat op i SurveyXact (klar til indsamling via web, tablet, smartphone)
Information om vores praktiske erfaringer, herunder eksempler på tidsplaner, opbygning af logistik omkring indsamling
osv. (Opdateres løbende med de seneste erfaringer)
Patientskema-testskema version 3
Lidt om dig som patient
16. Hvor er du i dit undersøgelses- og behandlingsforløb?
Går til undersøgelse
Under behandling
Går til kontrol
Ved ikke




17. Har du været indlagt under din nuværende kontakt til hospitalet?
Nej
Ja


18. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?
Fremragende

Vældig godt
Godt


Mindre godt
Dårligt


Ved ikke

19. Lider du af kroniske sygdomme?
Nej
Ja, en kronisk sygdom


Ja, mere end en
kronisk sygdom
Ved ikke


I Sundhedsplanen for Region Midtjylland lægges der op til, at der i højere grad skal arbejdes på
patientens præmisser.
20. Har du eller dine pårørende søgt information om din sygdom andre steder end på
sygehuset eller hos din egen læge/speciallæge? (fx internettet)
Ja få gange
Nej


Ja mange gange

Nej, men kender godt
til sådanne foreninger


Det betyder, at patienten og den sundhedsprofessionelle deler information med hinanden og træffer
beslutninger om behandling i fællesskab.
Patienterne har nogle gange behov for støtte til at stille spørgsmål. Eventuelt sammen med de
pårørende.
21. Er du medlem af en patientforening? (fx Kræftens bekæmpelse eller Gigtforeningen)
Ja
Har du følt dig medinddraget i din kontakt til afdelingen?
Nej, kender ikke til
sådanne foreninger
I det følgende stilles 10 spørgsmål om, i hvilken grad du oplever ,at du har spillet en aktiv rolle i din
kontakt med afdelingen.
Du optræder anonymt i undersøgelsen.

22. Hvad er din højeste uddannelse? (kun et kryds)
Folkeskole

Studentereksam
en/HF/HH/Anden
tilsvarende
uddannelse
Faglært inden
for håndværk,
handel eller
kontor
Kort
videregående
uddannelse
Mellemlang
videregående
uddannelse
Lang
videregående
uddannelse





Lidt om dig selv
1. Din alder: ______år
2. Køn?
Kvinde

Tak for din deltagelse!
Mand

3. Skemaet er udfyldes af:
Patienten

Patienten med hjælp
af pårørende

Pårørende

Hvordan har du oplevet din kontakt?
11. Jeg har fået nok information om fordele og ulemper ved forskellige
behandlingsmuligheder.
4. Der var fuld overensstemmelse mellem det jeg fik at vide af forskellige ansatte.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9
10










Slet ikke
I meget
høj grad




1
2
3
4
5
6
7
8
9
10










Slet ikke
I meget
høj grad




1
2
3
4
5
6
7
8
9
10










Slet ikke
I meget
høj grad




1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

8. De ansatte gik op i at forstå det, der betød mest for dig.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

9. Det er klart for mig, at mine pårørende er velkomne til at deltage i mit behandlingsforløb.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

10. De ansatte bruger et sprog, som er til at forstå (ikke fagsprog, men forståeligt dansk).
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke

3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

15. Var der noget, du kunne tænke dig var gjort anderledes? (dine vurderinger med egne ord)
7. Der var ro/privathed omkring mine samtaler med læger/sygeplejersker.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig

2
14. Personalet har hjulpet mig, så jeg bedre selv kan leve med min situation?
6. Der var tilstrækkeligt nærvær/ tid i mine samtaler med de ansatte.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig

1
13. Jeg var nok med på råd, når der blev truffet beslutninger om det, der skulle ske.
5. Jeg fik talt med personalet om de spørgsmål eller bekymringer, jeg havde.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
10

I meget
høj grad

Personaleskema-testversion 3
Hvor ser du barrierer for øget inddragelse?
Arbejder din afdeling på patientens præmisser?
18. Hvilke forhold ser du som de vigtigste barrierer for, at patienter og pårørende inddrages
mere i deres undersøgelses- og behandlingsforløb? (sæt op til 7 kryds)
I Sundhedsplanen for Region Midtjylland lægges der op til, at der i højere grad skal arbejdes på
patientens præmisser. I det følgende stilles en rækkespørgsmål om du oplever at du og dine kolleger
arbejder på måder som inddrager patienterne.













Patienter ved ikke nok om fysiognomi og medicin
Patienter er tilbageholdende med at blande sig
Mange patienter ønsker ikke at blive inddraget
Det er mere ressourcekrævende at inddrage patienter
De ansatte ønsker reelt ikke at inddrage patienterne
Organiseringen opsplitter patientkontakterne for meget
Du optræder anonymt i undersøgelsen.
Spørgsmål om dig
1.
Der er ikke en reel gevinst ved at inddrage patienter
De juridiske regler er en hindring for reel inddragelse
Min ledelse vægter ikke patientinddragelse så meget
It-systemerne er en forhindring for inddragelse
2.
Har du et ledelsesmæssigt personaleansvar?
Ja
Nej


Hvilken personalegruppe tilhører du?
(kun store personalegrupper nævnt af anonymitetsgrunde)
Registreringskrav tager fokus fra patientkontakten






Vore fysiske rammer er hindrende for inddragelse
Vort specialeområde er ikke egnet til inddragelse
Andet: (skriv)
Med dine egne ord
3.
Overlæge
Yngre læge
Sygeplejerske
Social og sundhedsassistent
Servicemedarbejder
Terapeut, jordemoder, radiograf, bioanalytiker, lægesekretær, andet
Har du daglig patientkontakt?
Ja

19. Her kan du med egne ord skrive, hvad du synes er vigtigst at ændre på - på dit område,
hvis man skal leve op til at arbejde mere på patientens præmisser?
Ja, men skiftende
omfang

Nej

4.
Hvor mange år har du arbejdet inden for dit nuværende speciale?
5.
Hvordan vil du beskrive din arbejdssituation?



Jeg arbejder både i ambulatoriet og på sengeafdeling
Jeg arbejder kun i ambulatoriet
Jeg arbejder kun på sengeafdeling
_________år
Hvordan arbejder I?
6.






Slet ikke
2

3

4

5

6

7

8

9


10

I meget
høj grad
1


Slet ikke
2

3

4

5

6

7

8

9




1


Slet ikke
2

3

4

5

6

7

8

9

Ikke
Ved ikke
relevant
for mig




1


Slet ikke
2

3

4

5

6

7

8
9


Ikke
Ved ikke
relevant
for mig

8
9



1


Slet ikke
2

3

4

5

6

7





11. Det tværfaglige samarbejde i afdelingen fungerer godt
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig


1


Slet ikke
2

3

4

5

6

7

8

9

10

I meget
høj grad

12. Jeg mener, vi har den kompetence, der skal til for at inddrage patienter
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9
10










Slet ikke
I meget
høj grad
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad


1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

Ikke
Ved ikke
relevant
for mig



1
2
3
4
5
6
7
8
9









Slet ikke
10

I meget
høj grad

Hvor er det vigtigst at sætte ind?
10
I meget
høj grad


10. Vi lærer og ændrer vores arbejdsmåder ud fra patienterfaringer
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
3
16. Vores samarbejde med kommunerne giver gode patientforløb for vores patienter
10
I meget
høj grad
2
15. Vores samarbejde med almen praksis/speciallægepraksis giver gode patientforløb for
vores patienter
Vore samtaler med patienten har fokus på, at patienten fremover skal kunne mestre sin
situation
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig


10
I meget
høj grad

1
14. I afdelingen er vi enige om, hvad der ligger i at inddrage pårørende
10
I meget
høj grad


Det ligger i vores kultur, at vi inddrager patienterne i deres forløb
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
9.
1
Min nærmeste leder viser vejen til, at patienter lyttes til og inddrages
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
8.
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
Vi ved altid, hvem der har ansvaret for en patient
Ikke
Ved ikke
relevant
for mig
7.
13. I afdelingen er vi enige om, hvad der ligger i at inddrage patienterne

17. Du bedes sætte kryds ud for de områder, som du ser som de vigtigste udviklingsområder
for en patientinvolverende praksis (sæt op til 6 kryds)










Bedre overensstemmelse mellem det de forskellige ansatte siger
Mere nærvær/tid ved patientsamtaler
Mere ro/privathed omkring patientsamtaler
Øgede opfordringer til patientspørgsmål og bekymringer
Bedre spørgen ind til det der er det vigtige for den enkelte patient
Klare udmeldinger om at pårørendedeltagelse ønskes
Dårligt sprog hos ansatte (fagsprog og dårligt dansk)
Bedre information om fordele og ulemper ved behandlinger
Mere inddragelse af patienter når der træffes beslutninger
Mere fokus på patientens samlede livssituation fremover
Plan for Borgernes Sundhedsvæsen
– vores sundhedsvæsen
1 / PLAN FOR BORGERNES SUNDHEDSVÆSEN - VORES SUNDHEDSVÆSEN
Indhold
Kursen mod Borgernes Sundhedsvæsen er sat – 4
Behov for en kulturforandring – 4
Input fra borgere, patienter og pårørende – 4
Input fra sundhedspersonale – 5
Regionernes strategiske arbejde spiller sammen med Borgernes Sundhedsvæsen – 5
Fokus er på borgernes møde med sygehusene – 6
Mangfoldighed og øget lighed i sundhed – 6
Borgernes Sundhedsvæsen som fælles ramme – 7
Indsatser i Borgernes Sundhedsvæsen – 8
Opfølgning på Borgernes Sundhedsvæsen – 8
Indsatsområder og forudsætninger – 9
En generisk plan med plads til lokal tilpasning – 10
Oversigt og beskrivelse af indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen – 10
1. Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste behandling – 12
2. Borgernes oplevelser er udgangspunkt for at skabe gode forløb - 15
3. Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil - 19
4. Borgerne oplever helhed og sammenhæng - 21
5. Borgerne får den støtte, de har brug for - 25
6. Borgerne oplever, at kommunikationen er forståelig og brugbar - 28
7. Forudsætninger for Borgernes Sundhedsvæsen - 31
Forord
Hvad er vigtigt for dig i dit møde med sundhedsvæsenet? Borgernes svar på dette spørgsmål
skal være udgangspunkt for dialog, tilrettelæggelse af behandling og organisering af sundhedsvæsenet. Regionerne og Danske Regioner har spurgt borgerne om, hvad der er vigtigt for dem,
når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det har vi gjort gennem borgermøder, interview med
patienter og pårørende og via hjemmesiden voressundhedsvaesen.dk. Borgernes input og idéer
giver os værdifuld viden – og er en del af grundlaget for denne plan.
Ønsket om at sætte patienten i centrum er ikke nyt, men ofte bliver ambitionerne ved de flotte
ord. Over de næste tre år ønsker regionerne og Danske Regioner at skabe konkrete resultater i
sundhedsvæsenet, som borgerne kan mærke, fordi ordene bliver til handling. Derfor har Danske
Regioner inviteret en række organisationer i sundhedsvæsenet til at indgå i et samarbejde om at
skabe Borgernes Sundhedsvæsen, hvor fokus netop er at komme fra vision til handling.
Danske Patienter, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger, KL, Danske Lægesekretærer, Jordemoderforeningen, Danske
Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Radiografrådet, regionerne og
Danske Regioner har underskrevet en fælles erklæring om Borgernes Sundhedsvæsen – vores
sundhedsvæsen. Målet med erklæringen er at fremme en kultur i sundhedsvæsenet, hvor vi skaber tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddrager borgerne i beslutninger om egen sundhed
og behandling. En kultur, hvor borgernes viden, behov og præferencer anerkendes og sættes i
centrum for behandling, forløb og organisering. Erklæringen er et klart signal til borgere, pårørende, medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet om, at parterne sammen arbejder hen imod
et sundhedsvæsen på borgernes præmisser.
Regionerne og Danske Regioner tager med denne plan, der bygger på den fælles erklæring, et
stort skridt mod Borgernes Sundhedsvæsen. Planen består af en række indsatser, som hver især
og til sammen skal være med til at realisere visionen om et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Regionerne og Danske Regioner har ansvaret for at implementere planen, men vi kan
ikke løfte opgaven alene. Hvis ambitionen skal virkeliggøres, er der brug for et bredt samarbejde
for at skabe legitimitet og medejerskab, men også for at inddrage aktørernes viden, skabe vilje til
forandring og sikre aktiv medvirken fra alle aktører. Derfor skal flere af indsatserne organiseres i
partnerskaber, hvor flere parter sammen definerer det konkrete indhold i indsatserne.
Borgernes Sundhedsvæsen arbejder i samme retning som aftalerne om sundhedsområdet i finansloven for 2015 med hensyn til patientinddragelse i beslutninger om behandling, aktiv patientstøtte, patientrapporterede oplysninger for at kunne målrette behandling m.v. Regionerne
og Danske Regioner vil derfor løbende være i dialog med regering og folketing om initiativer på
området.
Dansk Selskab for Patientsikkerheds kampagne Hej Sundhedsvæsen og Videnscenter for Brugerinddragelses (ViBIS) indsats med at uddanne inddragelsespiloter er andre eksempler på initiativer, der ligger fint i tråd med planen for Borgernes Sundhedsvæsen. Relevante vidensmiljøer vil
derfor også blive inddraget i det videre arbejde.
April 2015
Bent Hansen
Carl Holst
Kursen mod
er sat
Sundhedsvæsenet er til for borgerne. Borgernes Sundhedsvæsen skal fremme en kultur, hvor vi
skaber tryghed og kvalitet, optimale forløb og inddrager borgerne i beslutninger om egen sundhed og behandling. En kultur, hvor borgernes viden, behov og præferencer anerkendes og sættes
i centrum for behandling, forløb og organisering. Det skal vi, fordi det giver bedre resultater for
borgeren, øger borgerens livskvalitet og styrker kvaliteten i sundhedsindsatserne.
Behov for en kulturforandring
Der er behov for en kulturforandring i det danske sundhedsvæsen. Borgerne skal opleve, at deres
møde med sundhedsvæsenet er tilrettelagt, så de opnår den bedste effekt af behandlingen, de
bedste og mest sammenhængende forløb og de bedste betingelser for at leve det liv, de ønsker.
Det er en forandringsproces, der kræver aktiv deltagelse af alle aktører i hele sundhedsvæsenet. Politikere skal understøtte kulturforandringen med tydelige prioriteringer, der viser, at det
at sætte borgeren i centrum er en kerneværdi, der gennemsyrer hele
sundhedsvæsenet.
Gør inddragelse til en kultur,
der gennemsyrer sundhedspersonalets arbejde!
Få det for eksempel ind i
uddannelserne af sundhedspersonale. Få det ind som
et ledelsesfokus. Borger 2015
Det er medarbejderne, der dagligt møder borgerne og derfor konkret
skal være bærere af en ny kultur. Medarbejderne skal derfor inddrages i arbejdet med konkret at ændre kulturen. Lederne i sundhedsvæsenet må påtage sig rollen som kulturbærere for forandringen.
Ledelser på tværs af sundhedsvæsenets sektorer skal aktivt understøtte, at borgerne kommer i centrum for beslutningerne - og
at borgerne inddrages på alle niveauer i udviklingen af sundhedsvæsenet.
En anden forudsætning for kulturforandringen er, at borgerne deltager aktivt i deres behandlingsforløb. Borgerne skal støttes i at formidle det, der er vigtigt for dem som patienter og pårørende, hvis sundhedsvæsenet
skal lykkes med at tilrettelægge faglige ydelser og service, der har borgerens behov i
centrum. Borgerne skal have viden og redskaber til at håndtere deres sygdom og helbred,
så de har mulighed for at spille en aktiv rolle i deres behandlingsforløb. Den samlede behandlingsindsats skal tilpasses, så den afspejler det, der er vigtigt for borgerne.
Input fra borgere, patienter og pårørende
Omkring 600 borgere og 100 regionspolitikere deltog den 28. februar 2015 i borgermøder i alle
regioner. Temaerne på møderne var kommunikation og service i sundhedsvæsenet. På møderne
tegnede borgerne et billede af, hvad der er vigtigt for dem, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Borgerne lagde bl.a. vægt på kommunikation i øjenhøjde, inddragelse og medbestemmelse for patient og pårørende, service på patientens præmisser med udgangspunkt i patientens
behov, overblik over og sammenhæng i behandlingen, bedre overblik over rettigheder og muligheder, fri og åben dialog hvor man kan spørge om alt relevant samt hjælp til selvhjælp og ansvar
for egen sygdom.
4 / DANSKE REGIONER 2015
Borgere er også blevet opfordret til at være med til at udvikle Borgernes Sundhedsvæsen via
hjemmesiden www.voressundhedsvaesen.dk. Her har borgere fra hele landet budt ind med konkrete idéer til, hvordan de danske sygehuse kan blive endnu bedre. Der er kommet over 300 gode
idéer om alt fra, at man skal banke på, inden man går ind på en sengestue til, at det skal være
muligt at have en pårørende med til stuegang via elektroniske medier.
Input og idéer fra borgerne har dannet baggrund for en række af de indsatser, der beskrives her
i planen for Borgernes Sundhedsvæsen. Og borgerne vil løbende fremover blive involveret i takt
med implementeringen af planen for Borgernes Sundhedsvæsen. Vi kan ikke skabe Borgernes
Sundhedsvæsen uden input og løbende dialog med borgerne.
Når vi i de enkelte afsnit skriver, at borgerne ønsker eller har konkrete forslag, refererer vi tilbage
til borgermøderne, hjemmesiden eller interview.
Input fra sundhedspersonale
Sundhedspersonalets idéer og input til at skabe Borgernes Sundhedsvæsen er indhentet i en
række fokusgruppeinterview. Personalet ser aktiv patientinddragelse som en ressource til at
skabe bedre kvalitet for patienten og som et redskab til succesfulde patientforløb. Det motiverer
personalet at inddrage patienten i beslutninger om behandling og forløb. Samtidig understreger
de, at tydelig og god ledelse er en forudsætning for, at Borgernes Sundhedsvæsen kan blive til
virkelighed. Ledelsen skal understøtte patientcentrering både i retorik, handling, tillid og strukturer. Personalet fremhæver den direkte samtale med patienten som redskab. Intet kan erstatte
den direkte dialog. Konkret kan patientinddragelse for eksempel begynde med en samtale, hvor
patient og personale afstemmer forventninger ved det første møde. Personalet er bevidst om, at
det er deres ansvar at invitere til inddragelse – og samtidig acceptere, hvis der er patienter, der
ikke kan eller vil.
Sundhedspersonalet er altafgørende for at realisere visionen om Borgernes Sundhedsvæsen –
vores sundhedsvæsen. Vi skal gennem de rigtige rammer understøtte og bruge medarbejdernes
motivation og ambition bedst muligt til gavn for borgerne.
Regionernes strategiske arbejde spiller sammen med Borgernes
Sundhedsvæsen
Regionerne arbejder allerede med en række strategiske indsatser, der underbygger visionerne i
Borgernes Sundhedsvæsen. Borgernes Sundhedsvæsen skal ses som en fælles ramme for - og et
supplement til - regionernes indsatser, der f.eks. handler om at inddrage patienter og pårørende,
god service, forståelig information og sammenhængende forløb. De vigtigste indsatser i denne
sammenhæng er beskrevet nedenfor.
Region Hovedstadens strategi ”Ventet & Velkommen” handler om kvaliteten i den service, som
patienter og pårørende får. Hovedformålet er, at patienterne føler sig ventede og velkomne af
hospitalet og personalet. Det handler om alt fra skiltning, der er til at forstå, et rart fysisk miljø,
forenkling af indkaldelsesbreve, telefoner der bliver taget, og en kulturforbedring i retning af
god service og nærværende og inddragende patientkommunikation. Regionen er optaget af at
styrke samarbejdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle, således at patienterne oplever
at være ligeværdige samarbejdspartnere, og således at det er patienternes situation, der styrer
forløbet.
Region Sjællands vision ”Patienten som partner” er en flerårig kulturforandring, der skal sikre en
bevægelse i retning af et sundhedsvæsen på borgernes præmisser. Visionen indebærer, at forløb
skal være tilrettelagt for og styret af den enkelte patient på basis af god sundhedsfaglig kvalitet.
Borgeren skal have mulighed for at have overblik over sit samlede forløb, og patientinddragelse
skal være en integreret del af fagligheden.
Region Syddanmark iværksætter projekter på regionens somatiske sygehuse i 2015 inspireret af
Virginia Mason hospitalet i USA. Strategi for patient- og pårørendeinddragelse handler om en
stærk værdistyring, hvor patientens behov er i centrum for personalets indsats. Grundtanken er,
at patienten, og det der sker omkring patienten, skal være omdrejningspunkt for alle organisationens aktiviteter og ydelser.
Region Midtjylland har en strategiplan for kvalitet og patientsikkerhed, der tager udgangspunkt
i, at patienten er eksperten i eget liv og helbred. Et vigtigt led i strategien er ”Behandling på patientens præmisser”. Det handler om, at sundhedsvæsenet skal være partnere for patienterne,
når patienterne har behovet. Indsatserne handler blandt andet om kommunikation, sikre overgange i patientforløb, og at sundhedsvæsenet har hele patientens livssituation for øje – ikke kun
sygdommen.
Region Nordjylland arbejder med ”Patientens Team”. Strategien har ligeledes fokus på at sikre
gode sammenhængende og velkoordinerede patientforløb med involvering af patienten og pårørende. Regionen vil sikre, at patienters viden, ønsker og livssituation bevidst og systematisk
bliver inddraget i behandlingsforløbet. Det skal ske med baggrund i en afklaring af, i hvilken grad
patienten ønsker medinddragelse. Patienten er en medspiller med en nøglerolle – men bliver
ikke efterladt med ansvaret. Det ligger fortsat hos sundhedspersonalet.
Fokus er på borgernes møde med sygehusene
Borgerne møder i høj grad sundhedsvæsenet hos den praktiserende læge og speciallæge og i
kommunernes indsatser inden for pleje, forebyggelse og rehabilitering. Her er der stor fokus på
den enkeltes behov og forudsætninger i hverdagslivet. Ydelser og indsatser i praksissektoren og
hos kommunerne er meget vigtige brikker i at skabe sammenhæng og tryghed i borgernes samlede forløb i sundhedsvæsenet.
Borgernes møde med sygehusene er valgt som udgangspunkt for mange af de indsatser, der
skal bidrage til at skabe Borgernes Sundhedsvæsen. Praksissektorens og kommunernes sundhedsydelser- og tilbud er et helt afgørende bidrag, når det gælder om at skabe sammenhæng
og tryghed for borgerne. Derfor indgår de i planen ved indsatser med fokus på sammenhæng og
helhed i patientforløb.
Mangfoldighed og øget lighed i sundhed
Borgerne har forskellige forudsætninger, vilkår og kompetencer. Det har betydning for borgerens
behov, perspektiv på og aktive deltagelse i et forløb i sundhedsvæsenet.
Pårørende har også forskellige muligheder og forudsætninger for at påtage sig rollen som aktiv
pårørende. Det kræver særlige ressourcer hos den pårørende at være en aktiv del af behandling,
pleje og rehabilitering. Og i nogle tilfælde er ressourcerne ikke til stede, og den pårørende har i
stedet brug for hjælp. Det er som udgangspunkt patienten, der bestemmer, om pårørende skal
inddrages, og hvem de pårørende er.
En stor del af nutidens patienter og pårørende er aktive og informationssøgende mennesker, der
forventer at blive inddraget i deres behandlings-, pleje- og rehabiliteringsforløb. Det skal vi blive
bedre til at bruge aktivt. Vi skal også blive bedre til at se den enkelte borgers ressourcer og behov, når vi tilrettelægger både den faglige indsats og den kommunikation, service og støtte, som
indgår i forløbet – hvad enten det er et psykiatrisk og/eller et somatisk behandlings-, pleje- og
rehabiliteringsforløb. Det er vores forventning, at et mere personcentreret sundhedsvæsen, der
systematisk inddrager borgernes perspektiver på egen sundhed og behandling, vil bidrage til at
øge ligheden i sundhed.
Borgernes Sundhedsvæsen som fælles ramme
Borgernes Sundhedsvæsen er regionernes fælles projekt og tager – som nævnt ovenfor - udgangspunkt i de indsatser, som regionerne allerede har sat i gang for at sætte borgerne i centrum.
Hvis ambitionen om et Borgernes Sundhedsvæsen skal realiseres, er der brug for et bredt samarbejde mellem regioner, kommuner, medarbejderorganisationer og patientforeninger, ligesom
der vil være et naturligt samspil med en række statslige initiativer. For mange borgere oplever at
falde mellem to stole i deres behandlingsforløb. Derfor skal der overalt arbejdes konkret med at
styrke sammenhængen i borgernes behandlingsforløb, hvad enten forløbet finder sted på flere
afdelinger på et sygehus, på flere sygehuse eller på tværs af sektorer. Borgerperspektivet i centrum skal være det fælles gods, der gør, at aktører på alle niveauer løfter sig op og evner at se og
handle på tværs af enheder og sektorer.
”Glem aldrig, at det, der for dig er rutine, er første
gang for de fleste patienter. Jeg mødte et både professionelt og engageret sundhedspersonale, som jeg
naturligvis skylder uanede mængder af tak. Men jeg
mødte også et personale, for hvem rutinerne havde
fået overhånd i forhold til den jomfruelighed, man
står med som patient, når man konfronteres med en
sygdom.” Patient 2015
Indsatser i Borgernes
Sundhedsvæsen
Der indgår 33 indsatser i planen for Borgernes Sundhedsvæsen. Nogle indsatser vil kunne realiseres inden for en kortere periode, mens andre indsatser har en længere tidshorisont. Danske
Regioner og regionerne vil som første skridt i implementeringen af planen for Borgernes Sundhedsvæsen foretage en tidsmæssig prioritering af de mange indsatser.
Nogle af indsatserne skal organiseres som partnerskaber, hvor alle og/eller enkelte regioner
sammen med relevante aktører i sundhedsvæsenet udfolder indsatsen til et konkret projekt.
Partnerskabsprojekter er udviklingsprojekter for et givent område. Et partnerskab defineres som
et forpligtende og ligeværdigt samarbejde, hvor man i fællesskab definerer den konkrete udformning af indsatsen. Parterne inddrager relevante vidensmiljøer i arbejdet, f.eks. Videnscenter
for Brugerinddragelse, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse samt faglige selskaber og uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Andre indsatser er forankret i de fem regioner og beskrives på et overordnet niveau i form af en
række mål. Regionerne har ansvaret for at opnå disse mål, men bestemmer selv, hvordan de vil
arbejde med indsatserne og hvordan de vil sikre tværregional videndeling og læring. Regionerne
kan samarbejde med relevante parter om indsatserne.
Opfølgning på Borgernes Sundhedsvæsen
Planen for Borgernes Sundhedsvæsen er gældende de næste tre år, frem
mod 2018. Det er vores forventning, at vi på knap tre år kan nå langt
med at realisere visionen for Borgernes Sundhedsvæsen, men vi er
også klar over, at kulturforandringer er en proces, der kræver fuld
opmærksomhed over en længere årrække.
Danske Regioner og regionerne følger op på Borgernes Sundhedsvæsen på flere måder:
•
Danske Regioners bestyrelse er værter for en række politiske
møder med organisationerne, der deltager i partnerskabsprojekter og står bag den fælles erklæring, hvor fremdrift og resultater drøftes. Parterne mødes to gange årligt, og det første
møde finder sted i efteråret 2015.
•
Danske Regioner nedsætter en følgegruppe, der består af repræsentanter på direktionsniveau fra alle
fem regioner og Danske Regioner samt repræsentanter fra de centrale partnere. Følgegruppen skal
bl.a. følge op på implementering af indsatserne i
Borgernes Sundhedsvæsen og sikre videndeling
og læring på tværs af regionerne.
•
Regionerne har ansvar for at følge op på målopfyldelsen i de indsatser, der er forankret i regionerne. Følgegruppen vil jævnligt have fokus på
status for regionernes målopfyldelse.
•
Det er vigtigt at kunne identificere, om indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen er med til at
bringe os frem mod den ønskede kulturforandring. Derfor vil Danske Regioner og regionerne
sammen med parter og vidensmiljøer udvikle metoder til at måle disse fremskridt.
•
Der gennemføres en række workshops/konferencer om udvalgte indsatsområder. Formålet
er at samle nøgleaktørerne og give konkret inspiration til, hvordan regionerne kan leve op
til de overordnede mål ved at dele viden og erfaringer på tværs af regioner samt relevante
interessenter.
•
Tidstro feedback fra patienter og pårørende er en af nøglerne til at skabe Borgernes Sundhedsvæsen. Målet er at skabe en læringskultur i sundhedsvæsenet, hvor medarbejdere og
ledere på alle niveauer bruger tilbagemeldinger fra patienter og pårørende til at forbedre
kvalitet, forløb og service. Tidstro feedback bliver temaet for den første workshop, som afholdes i efteråret 2015.
Indsatsområder og forudsætninger
Planen for Borgernes Sundhedsvæsen er inddelt i seks overordnede indsatsområder, som fremgår af illustrationen nedenfor. Hvert indsatsområde er brudt ned i en række pejlemærker, der
sætter kursen for en bred vifte af konkrete indsatser. Som led i at skabe Borgernes Sundhedsvæsen skal der også arbejdes på at skabe de nødvendige forudsætninger. Vigtige forudsætninger er
ledelse og organisation, sundhedspersonalets kompetencer bl.a. til patientinddragelse, uddannelse, incitamenter, teknologi, digitalisering og fysiske rammer.
Ledelse og
organisation
Kompetencer
og uddannelse
6. Borgerne
oplever, at
kommunikationen
er forståelig og
brugbar
1. Borgernes behov
og præferencer er
afsæt for fagligt
bedste
behandling
Borgernes
Sundhedsvæsen
-vores
sundhedsvæsen
5. Borgerne får
den støtte de har
brug for
Incitamenter
2. Borgernes
oplevelser er
udgangspunkt for
at skabe gode
forløb
Fysiske
rammer
3. Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de kan
og vil
4. Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
Teknologi og
digitalisering
En generisk plan med plads til lokal tilpasning
Planens indsatser er som udgangspunkt ikke sygdomsspecifikke. Der er primært tale om generiske indsatser, fordi det er en generel kulturforandring, der er brug for, uanset om der er tale om
kræft eller brækkede ben. Indsatserne afspejler nogle grundlæggende elementer, der er brug for
at udvikle, arbejde videre med eller styrke for at skabe Borgernes Sundhedsvæsen. På den måde
kan de enkelte enheder tilpasse indsatsen til deres sygdomsspecifikke område.
Oversigt og beskrivelse af indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen
1 Borgernes behov og præferencer er afsæt for fagligt bedste
behandling
Indsatser
1.1 Beslutningsstøtteværktøjer skal understøtte patientens valg af behandling
1.2 Patientens oplevede effekt skal være i centrum
1.3 Patientens behov og oplevelser er udgangspunkt for gode indlæggelsesforløb
2 Borgernes oplevelser er udgangspunkt for at skabe gode
forløb
Indsatser
2.1 Udvikling af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
2.2 Tidstro feedback fra patienter og pårørende
2.3 Patienter inddrages i planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet
2.4 Måltider på patientens præmisser
2.5 Sygehusene skal være tilgængelige
2.6 Det skal være nemt at finde rundt på sygehusene
3 Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil
Indsatser
3.1 Sundhedsvæsenet inddrager pårørende i ønsket omfang
3.2 Sundhedsjournalen som fælles værktøj
3.3 Kronikere tilbydes støtteredskaber og patientuddannelse
4 Borgerne oplever helhed og sammenhæng
Indsatser
4.1 Behandlingsansvarlige læger med ansvar for det samlede patientforløb på sygehusene
4.2 Helhedsorienterede patientforløb
4.3 Modelprojekt for gode, sammenhængende forløb i samarbejde mellem sektorer:
Spiseforstyrrelser på børne- og ungeområdet
4.4 Modelprojekt for gode, sammenhængende forløb i samarbejde mellem sektorer:
Patienters sidste levetid
4.5 Sundhedsindsatsen i kommuner og almen praksis skal understøttes af regionale
specialistkompetencer
5 Borgerne får den støtte, de har brug for
Indsatser
5.1 Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og
muligheder behandlingen
5.2 Pårørende skal støttes
5.3 Frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne
6 Borgerne oplever, at kommunikationen er
forståelig og brugbar
Indsatser
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Kommunikationen skal målrettes den enkelte
God information om patientrettigheder og valgmuligheder
Patientens journal skal være forståelig
Udvikling af den digitale dialog
Åbenhed om kvalitet og resultater i sundhedsvæsenet
7 Forudsætninger for Borgernes Sundhedsvæsen
Indsatser
7.1 Værdibaseret styring som ramme for patientcentrerede forløb
7.2 Brugerinddragelse som kerneelement i de sundhedsfaglige
grunduddannelser
7.3 Kompetenceudvikling og efteruddannelse i fokus
7.4 Ligeværdighed mellem borgernes oplevede effekt
af behandlingen og kliniske mål
7.5 Afbureaukratisering og reduktion af spild skal
frigive mere tid til patienterne
7.6 Sundhedsvæsenet skal måle effekten
af brugerinddragelse
7.7 Sygehuse skal udvikle relevante
organisations- og ledelsesformer
7.8 Digitalisering og nye teknologiske
løsninger til gavn for borgerne
1.1. Borgernes
Borgernes
behov og
behov
og
præferencer
præferencer
2.
er afsæt
afsæt for
er
for
Borgernes
fagligt bedste
fagligt
bedste oplevelser er
behandling
behandling
udgangspunkt for
6.
Borgerne
oplever, at
kommunikationen er forståelig
og brugbar
at skabe gode
forløb
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
3.
Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de
kan og vil
4.
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
1 Borgernes behov og præferencer er afsæt
for fagligt bedste behandling
Det er helt centralt for borgerne, at de får mulighed for at være en del af behandlingsforløbet og
de centrale beslutninger, der er undervejs. Men de vil også klædes på til det og have mulighed for
at have pårørende med hele vejen. Borgerne ønsker en åben første dialog med sundhedspersonalet, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål, diskutere forskellige muligheder, de forskellige roller bliver forklaret, og hvor forventninger til forløbet kommer frem. For borgerne er detcentrale, at de bliver set og hørt som mennesker med individuelle behov, og at deres præferencer og
behov kommer til at spille en rolle i det videre forløb.
Pejlemærker
• Borgernes viden, behov og præferencer kommer frem i dialog med
sundhedspersonalet og er udgangspunkt for behandlingen.
• Borgerne inddrages i valg af behandling.
• Borgernes oplevede effekt af behandlingen bruges til at øge
behandlingskvaliteten.
1.1
Beslutningsstøtteværktøjer skal understøtte patientens
valg af behandling
Valg af behandling og forløb er en stor og vigtig beslutning i patientens sygdomsforløb. Fælles
beslutningstagning er en måde til at understøtte, at patienten kan træffe den rette behandlingsbeslutning i tæt samarbejde med det sundhedsfaglige personale. Beslutningsstøtteredskaber
skal understøtte både patienten og personalet i beslutningsprocessen og give patienten mere
viden og en realistisk opfattelse af fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmuligheder.
Målet er, at patienten kan træffe en behandlingsbeslutning på et trygt og informeret grundlag. Indsatsen går ud på at udvælge, oversætte, tilpasse og afprøve en række af de mange internationale beslutningsstøtteværktøjer, eksempelvis Option Grids. Der kan både være tale om
sygdomsspecifikke og generiske beslutningsstøtteværktøjer til både somatiske og psykiatriske
patienter. Alle afdelinger skal gennemgå, hvordan beslutningsstøtteværktøjerne kan anvendes.
Beslutningsstøtteværktøjer kan også være relevante i praksissektoren.
Der tages i arbejdet udgangspunkt i eksisterende erfaringer og igangværende projekter på området.
1.2
Patientens oplevede effekt skal være i centrum
Patientens oplevede effekt af behandlingen skal være et centralt element i behandlingsforløbet
og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Den patientdefinerede effekt af behandlingen er et
centralt mål i et borgercentreret sundhedsvæsen, som skal sidestilles med de klassiske, kliniske
kvalitetsmål såsom dødelighed og genindlæggelser. Eksempelvis kan det være et vigtigt mål for
kronikere at leve et så normalt liv som muligt på trods af sygdom.
Patientoplevede effektmål, ofte kaldet patientrapporterede outcome mål (PROM), er oplysninger om patienters oplevede symptomer, funktionsevne, helbredsmæssige status og livskvalitet.
Med PROM-data kan man vurdere patienters nytte af et behandlingsforløb – og er derfor et direkte mål for sundhedsvæsenets opfyldelse af sin kerneopgave. Målet er, at PROM fremover er
et centralt element i kvalitetsudvikling.
Der skal arbejdes med at udvikle og implementere både eksisterende PROM i regionerne samt
nye PROM for udvalgte sygdomme/behandlingsområder. Udgangspunktet er eksisterende erfaringer med PROM fra f.eks. Sverige, England og konsortiet ICHOM. Der skal etableres et tæt
samarbejde med VIBISs strategiprogram om brug af PRO-data.
1.3
Patientens behov og oplevelser er udgangspunkt for gode indlæggelsesforløb
Patienten skal have indflydelse på de overordnede mål, der opstilles for deres indlæggelsesforløb. På forsøgsbasis etableres en række pilotprojekter, hvor der arbejdes med forskellige tiltag til
at lave gode indlæggelsesforløb på udvalgte sygehusafdelinger. Målet er at udvikle initiativer,
der sikrer gode indlæggelsesforløb.
Forsøgene kan f.eks. indeholde initiativer inden for følgende
områder:
”Når inddragelse fungerer godt,
skaber det større forståelse
mellem den professionelle
og patienten. Inddragelse
bliver en gensidig personlig
kontrakt, hvor professionel
og patient får forståelse for
hinandens perspektiver.”
Læge 2015
•
Strukturerede indlæggelses- og udskrivningssamtaler
med særligt fokus på patientens og de pårørendes forventninger til det samlede indlæggelsesforløb og eventuel overgang til kommuner og almen praksis.
•
Egentlige behandlingsplaner, som kan fungere som et
samarbejdsredskab for patienten, pårørende og personalet. Her kan der være fokus på patientens mål for
indlæggelsesforløbet, eksempelvis ønsket om at vende
tilbage til arbejdsmarkedet eller undgå at afbryde sin
uddannelse. Patientens mål for indlæggelsesforløbet
skal have samme vægt som de konkrete læge- og sygeplejefaglige mål.
•
Dag-til-dag oversigt over patientens aktiviteter, så patienten bedre kan disponere over sin egen tid, når der ikke er planlagte undersøgelser, stuegang mv.,
og så evt. pårørende får bedre mulighed for at deltage i de planlagte aktiviteter.
Der arbejdes allerede lokalt med en række tiltag, der skal sikre gode indlæggelsesforløb. Inden der udvælges pilotprojekter samles der op på erfaringer i regionerne.
1. Borgernes
behov og
præferencer
er afsæt for
fagligt bedste
behandling
6.
Borgerne
oplever, at
kommunikationen er forståelig
og brugbar
2.
2.
Borgernes
Borgernes
oplevelser
oplevelsererer
udgangspunkt
for
udgangspunkt
at
gode
forskabe
at skabe
forløb
gode
forløb
3.
Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de
4.
kan og vil
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
2 Borgernes oplevelser er
udgangspunkt for at skabe
gode forløb
Borgerne lægger vægt på, at deres erfaringer – gode som dårlige – bruges til at skabe bedre forløb, service og behandling for de kommende patienter. Borgerne ønsker et sundhedsvæsen, der
er interesseret i at høre, hvordan den enkelte patient har oplevet forløbet og hvilke forslag, der er
til at gøre det bedre fremover. Der skal være rammer og service, der sætter patienten i centrum.
Her peger borgerne på respekt for privatliv, mad og parkering som helt centrale elementer.
Pejlemærker
• Alle sygehusafdelinger indsamler og anvender borgernes feedback
regelmæssigt som led i det løbende forbedringsarbejde.
• Sundhedsvæsenet bruger borgernes oplevelser til at forbedre
planlægning og udvikling af service og organisatoriske processer.
• Service tager udgangspunkt i patienter og pårørendes behov og
præferencer.
2.1
Udvikling af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) måler primært på patienternes
samlede indtryk af behandlingsforløb og på tilfredshed med procesorienterede elementer, f.eks.
ventetid og information. LUP giver et bredt og overordnet, nationalt billede af patienternes oplevelser. Desuden viser LUP udviklingen i patienternes tilfredshed over tid. Formålene med LUP er
at identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer, give
input til at arbejde med kvalitetsforbedringer og kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser over tid.
Indsatsen handler om at justere og udvikle LUP konceptet, så det bedst muligt understøtter
sundhedsvæsenets arbejde med kvalitetsforbedringer. Følgende spørgsmål er nogle af de centrale omdrejningspunkter for indsatsen:
•
Er formålene med LUP de rette, set i lyset af udviklingen hen imod at indsamle tidstro
feedback fra patienter og pårørende?
•
Hvad skal LUP måle – og hvordan skal vægtningen mellem procesmål og
resultatmål (f.eks. patientoplevede effektmål) være?
•
Hvordan kan digitalisering understøtte, at LUP data hurtigere og nemmere
kan bruges i det daglige kliniknære forbedringsarbejde?
Målet er, at borgernes oplevelser og feedback i langt højere grad anvendes som
grundlag for kvalitetsudvikling- og forbedringer i sundhedsvæsenet. Sundhedspersonalet skal i højere grad opleve, at data fra LUP er brugbare og motiverende i
det daglige kliniknære forbedringsarbejde.
2.2 Tidstro feedback fra patienter og pårørende
Patienter og pårørendes feedback om oplevelse af forløb og behandling
skal være et centralt element i udviklingen af sundhedsvæsenet. For at
skabe et sundhedsvæsen centreret om patienternes behov, er det vigtigt at få et større og mere dybdegående indblik i patienter og pårørendes oplevelse af behandling, forløb, service mm.
Ved systematisk og regelmæssigt at spørge patienter og pårørende om deres oplevelser i sundhedsvæsnet fra de servicemæssige aspekter, sammenhængen i deres forløb til effekten af
behandlingen, får medarbejdere og ledere en vigtig og motiverende viden, som de skal bruge aktivt til at forbedre mødet med sundhedsvæsenet.
Målet er løbende at forbedre sygehusenes service, forløb
og behandling ved systematisk at indsamle patienters og
pårørendes tidstro feedback på deres kontakt med sundhedsvæsenet. Feedback skal:
•
Indsamles regelmæssigt og systematisk, så tæt på
realtid som muligt, ved hjælp af en række forskellige
metoder såvel kvantitative som kvalitative, f.eks.
feedbackmøder.
”Spørgsmål til oplevelsen skal stilles
mens man er indlagt - ikke bagefter.”
Borger 2015
•
Indsamles på lokalt niveau, så tæt på de kliniske teams som muligt, så feedbacken bliver
så direkte og relevant som muligt.
•
Fokusere på patienternes oplevelse af service, forløb, kommunikation samt af de faglige
ydelser.
Mange afdelinger indsamler allerede feedback fra patienter og pårørende i større eller mindre
omfang og enten mundligt eller skriftligt. Indsatsen skal inspirere og intensivere det lokale arbejde med at indsamle og anvende feedback i det daglige kliniske forbedringsarbejde.
2.3 Patienter inddrages i planlægning og udvikling af sundhedsvæsenet
Borgere skal aktivt inddrages i udvikling og planlægning af sundhedsvæsenet. Patienter og pårørendes viden og interesser er et værdifuldt supplement til den faglige og organisatoriske viden
i udviklingen af et borgercentreret sundhedsvæsen.
Målet er, at borgerne får mere indflydelse på, hvordan sundhedsvæsenet tilrettelægges og organiseres, så det i højere grad imødekommer borgernes behov. Indsatsen skal udvikle og afprøve
effektive metoder til organisatorisk brugerinddragelse, hvor patienter og pårørendes perspektiver inddrages systematisk. Organisatorisk brugerinddragelse kan ske på flere niveauer i sundhedsvæsenet, på nationalt, regionalt og lokalt afdelingsniveau. Og inden for flere områder, f.eks.
politikudvikling, kvalitets- og organisationsudvikling samt uddannelse og forskning.
Samtidig etableres et program for organisatorisk brugerinddragelse, der indeholder et uddannelsesprogram, som klæder brugerrepræsentanter på til at indgå i forskellige former for udviklingsarbejdet. Programmet vil samtidig være et solidt rekrutteringsgrundlag af patienter og pårørende til andre sammenhænge, hvor brugerperspektivet skal i spil.
2.4
Måltider på patientens præmisser
Måltiderne i sundhedsvæsenet skal imødekomme patienternes behov i forhold til udvalg, kvalitet og fleksibilitet i spisetider. Måltiderne er vigtige for mange patienter under deres hospitalsindlæggelse - både fordi maden spiller en stor rolle for patienternes helbredelsesproces, men
også fordi maden kan være et højdepunkt på dagen og har stor indflydelse for patienters samlede oplevelse af forløbet.
Målet er at give patienterne større valgfrihed og fleksibilitet. Regionerne forpligter sig på at identificere patienternes behov og ønsker og afspejle disse i forhold til:
•
Måltidernes kvalitet, udvalg og anretning.
•
Fleksible rammer og rutiner for måltiderne.
2.5
Sygehusene skal være tilgængelige
Sygehusene skal udvise respekt for patienter og pårørendes tid og hverdag. Derfor skal personalet være tilgængeligt, når patient og pårørende har brug for det – både over telefon, via mail
og ved fysisk henvendelse. Besøgstider og patienternes mulighed for at selv at booke tider er
områder, hvor sygehusene i højere grad bør indrette sig efter patienter og pårørendes behov.
Tilgængelighed kan også handle om parkeringsforhold.
Målet er, at borgerne oplever et sygehusvæsen, der er tilgængeligt og udviser respekt for deres
tid. 2.6
Det skal være nemt at finde rundt på sygehusene
Når man som patient eller pårørende ankommer til et sygehus, skal man nemt og hurtigt kunne
finde frem til den rette afdeling. Man skal føle sig tryg, og kuΩ sygehuset kan underbygges ved
hjælp af ordentlig skiltning, oversigter og vejvisere, særlige farver, anvendelse af farvekodning,
symboler eller lignede for hver afdeling, etage mv. Samlet kaldes dette wayfinding og er et vigtigt serviceelement for borgerne, der kan være utrygge ved ankomsten til sygehuset. Wayfinding
kan også suppleres med informations- og servicemedarbejdere eller frivillige, der kan vise vej.
Målet er, at patienter og pårørende nemt og hurtigt kan finde frem til den rette afdeling på sygehuset.
”For nylig var jeg utryg før en operation og
skrev derfor en mail til den læge, der skulle
operere mig. Det var en søndag eftermiddag,
og to timer senere ringede hun tilbage og fik
fuldstændig beroliget mig. Gid flere var som
hende - større fleksibilitet. ” Patient 2015
1. Borgernes
behov og
præferencer
2.
6.
er afsæt for
Borgernes
Borgerne
fagligt bedste
oplevelser
er
oplever, at
behandling udgangspunkt for
kommunikationat skabe gode
en er forståelig
forløb
og brugbar
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
3.
3.
Borgerne
har
Borgerne har
kontrol
deres
kontrol over
over deres
forløb,
nårde
de
forløb, når
kan
og vil
vil
kan og
4.
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
3 Borgerne har kontrol over deres forløb, når de kan og vil
Borgerne vil gerne have mulighed for at tage aktivt del i deres behandlingsforløb. Planlægningen
skal ske i en ligeværdig dialog, hvor der tages hensyn til borgerens dagligdag og livssituation og
skal ikke kun være på systemets præmisser. Der er stor interesse for, at pårørende indgår i det
omfang, de kan og vil. Det skaber tryghed for patienterne at have en med, der kan hjælpe med
at overskue forløbet og være der for en. Det er vigtigt, at man som borger har adgang til ens egen
journal og kan se de samme oplysninger som personalet.
Pejlemærker
• Sundhedsydelser- og tilbud er fleksible og kan tilpasses borgerens
individuelle behov.
• Borgerne tilbydes redskaber og værktøjer til at spille en aktiv rolle i
eget behandlingsforløb ud fra den enkeltes formåen og behov.
• Pårørende inddrages i patientens behandlingsforløb i det omfang, de
selv ønsker, formår og patienten bifalder det.
3.1
Sundhedsvæsenet inddrager pårørende i ønsket omfang
Pårørende spiller en særlig rolle i mange patienters forløb. I mange tilfælde har pårørende en
unik viden om patienten og kan bidrage med megen støtte og hjælp til patienten. De pårørende
kan også have en vigtig rolle som ambassadør for patienten i sårbare situationer. Det er perso-
”Sidst jeg var indlagt, var min mand
ude og sejle, og han kunne derfor
ikke være med til en alvorlig samtale
med læge og sygehuspersonale. Det
kunne derfor være rart, hvis man
kunne få sine pårørende med til
stuegang på Skype eller telefon.”
Patient 2015
nalets opgave at sikre, at de pårørende inddrages i det
omfang, de og patienten ønsker, f.eks. ved at tilbyde
pårørende at deltage i stuegang via video. Samtidig skal
de pårørende kun spille en rolle i det omfang, de kan og
vil. Pårørende har vidt forskellige muligheder, ønsker og
ressourcer, som påvirker den måde, de skal inddrages
på. En indledende forventningsafstemning kan gøre
det klart for alle parter, hvilken rolle den pårørende har
mulighed for og ønsker at spille i forløbet. Inddragelse
af pårørende kan kun ske efter samtykke fra borgerne.
Nogen borgere ønsker slet ikke at inddrage deres pårørende, og dette skal respekteres. Borgere, der ikke har
pårørende – eller ikke ønsker at inddrage pårørende, kan
eksempelvis få støtte fra frivillige støttepersoner.
Målet med indsatsen er, at pårørende inddrages i det
omfang, de ønsker og formår.
3.2
Sundhedsjournalen som fælles værktøj
I dag kan vi som borgere se meget af vores historik med sundhedsvæsenet via sundhedsjournalen på sundhed.dk. Ud over at læse med, vil syv ud af 10 borgere også gerne kunne skrive med i
sundhedsjournalen. En sådan mulighed kan sandsynligvis både styrke borgernes engagement,
viden og forberedelse i egen behandling og give de sundhedsprofessionelle bedre mulighed for
at afdække borgerens behov, evner og ønsker. Hvis journalen bliver indrettet og anvendt som
et gensidigt værktøj kan det formentlig styrke samarbejdet i behandlingen og have positiv behandlingseffekt. Journalen er dog først og fremmest et arbejdsredskab for de sundhedsfaglige
medarbejdere.
Målet er at afdække såvel de faglige, kulturelle, tekniske og juridiske muligheder og barrierer
for, at journalen kan anvendes som et fælles værktøj mellem borger og sundhedsprofessionelle,
herunder evt. pilottest af, at en afgrænset gruppe patienter selv skriver i journalen.
3.3
Kronikere tilbydes støtteredskaber og patientuddannelse
Borgere med kronisk sygdom skal have redskaber til at håndtere livet med en eller flere kroniske
sygdomme, så borgerne kan leve et aktivt og uafhængigt liv med større kontrol. Borgere med
kronisk sygdom skal have støtte til at tilegne sig praktiske færdigheder i at håndtere symptomer,
behandling og forebyggelse.
Målet er, at kommunerne og regionerne sammen kortlægger og udvikler tilbud og redskaber til
kroniske patienter. Det er vigtigt at hjælpe borgeren med at skelne mellem de grundvilkår, den
kroniske sygdom skaber, og de muligheder patienten har for at ændre sit liv. Forskellige former
for støtteredskaber, f.eks. apps, telemedicinske løsninger og uddannelse skal hjælpe borgeren
med at udvikle handlekompetence. Viden om sygdom, behandling, forebyggelse og sundhedsfremme samt mulighed og træning af praktiske færdigheder er centrale elementer i at udvikle
en styrket handlekompetence.
Flere kommuner og regioner arbejder allerede med støtteredskaber og patientuddannelser. Indsatsen skal sikre, at alle regioner og kommuner i tilstrækkelig grad udvikler og tilbyder støtteværktøjer til kronikere. Indsatsen er forankret i et samarbejde mellem regioner og kommuner,
som har ansvar for at udvikle, koordinere og afprøve støtteredskaberne. Kommuner og regioner
indgår i erfaringsudvikling på tværs, så gode løsninger og redskaber spredes.
1. Borgernes
behov og
præferencer
2.
6.
er afsæt for
Borgernes
Borgerne
fagligt bedste
oplevelser
er
oplever, at
en er forståelig
forløb
og brugbar
3.
Borgerne har
kontrol over deres
4.
forløb, når de
4.
Borgerne
kan og vil
Borgerne
oplever
oplever helhed og
helhed
og
sammenhæng
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
sammenhæng
4 Borgerne oplever helhed og sammenhæng
Borgerne vil gerne vide, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Det giver tryghed og tid til at indstille sig på de forskellige undersøgelser og aktiviteter, man skal igennem. Borgerne har brug for
en plan, der giver et overblik over deres forløb. De skal inddrages i at udarbejde planen. Borgerne
peger også på ønsket om en gennemgående person, gerne en læge, som de kan stille spørgsmål,
og som sikrer, at de får behandlingerne i den rigtige rækkefølge og ikke bliver tabt i systemet. Et
sammenhængende forløb kræver ifølge borgerne også, at afdelinger, sygehuse og hjemmepleje
arbejder godt sammen.
Pejlemærker
• Sygehuse, kommuner og praksissektor arbejder sammen om at sikre
smidige overgange og koordinere samtidige indsatser, så borgerne
oplever sammenhængende forløb.
• Borgerne har en gennemgående person med ansvar for det samlede
behandlingsforløb.
• Det skal være nemt for sundhedspersoner at bruge sundhedsdata til
at skabe sammenhængende patientforløb.
4.1
Behandlingsansvarlige læger med ansvar for det samlede patientforløb på sygehusene
Sammenhængende og trygge patientforløb, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for den
enkelte patient, er en forudsætning for borgernes oplevelse af kvalitet. Mange patienter udredes
og modtager behandling fra flere forskellige enheder under deres forløb. Det betyder, at ansvaret
for patientens samlede behandling kan fortone sig – ikke blot for patienterne men også for det
sundhedsfaglige personale.
Der er behov for at styrke den lægelige kontinuitet og koordination, så patienten ikke er i tvivl
om, hvilken læge der har ansvaret for behandlingsforløbet på sygehuset, så der skabes bedre
sammenhæng og så man undgår unødvendig ventetid/spildtid. Det skal ske ved, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt. Ved komplicerede forløb, hvor
behandlingen samtidig involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående patientansvarlig læge.
Det overordnede formål med de to figurer er at øge patienternes tryghed og kvaliteten i behandlingen.
Indsatsen skal, med udgangspunkt i en rammebeskrivelse
af den behandlingsansvarlige læges og den tværgående patientansvarlige læges opgaver søsætte to initiativer:
•
Pilotafprøvning af nye organiserings- og arbejdsformer.
•
Undersøgelse af en række af de forsøg med behandlingsansvarlig/patientansvarlig læge, som allerede er
foretaget i regionerne.
Der gøres status over initiativerne i løbet af 2016, hvorefter
alle initiativers evalueringer samles i 2017.
”Som patient med en livstruende sygdom har jeg brug for
én ansvarlig læge i hele mit
behandlingsforløbet og i det
efterfølgende kontrolforløb.
Det vil give mig den tryghed,
jeg har brug for.” Patient 2015
Indsatsen fokuserer på det lægelige ansvar vel vidende at understøttelse og koordinering af patienters behandlingsansvar i praksis forudsætter et teamsamarbejde mellem forskellige fagprofessionelle grupper,
herunder sygeplejersker, lægesekretærer mv. Den konkrete udformning af
pilotprojekterne vil derfor ske lokalt, så der kan tages hensyn til lokale organisatoriske forhold, og med et hovedfokus på at understøtte og tilgodese
kontinuitet i relationen mellem læge og patient bedst muligt.
4.2
Helhedsorienterede patientforløb
Et sammenhængende og trygt patientforløb, som tilrettelægges
ud fra patientens behov og samlede livssituation, er afgørende for
borgerens tilfredshed og oplevelse af kvalitet. Det forudsætter, at
overgangene i patientforløbet finder sted, uden der sker mærkbare
afbrud eller ophold i patientens forløb. Sygeplejersker har en central rolle i at binde afvikling af behandlingsforløbet sammen,
herunder at koordinere mellem sektorer, inddrage patienter
og pårørende i overgangene og bidrage til, at et helhedssyn
på borgeren er inkorporeret i forløbet.
Målet med indsatsen er, at patienter oplever trygge og
sammenhængende forløb med fokus på ”sømløse”
overgange mellem afdelinger og sektorer. En vigtig forudsætning for at opnå dette er at inddrage
patienternes behov og livssituation i tilrettelæggelse og koordination af deres forløb i sundhedsvæsenet.
Indsatsen tager udgangspunkt i eksisterende viden om, hvad borgerne har identificeret som vigtigt for at skabe sammenhængende og trygge patientforløb – og falder i tre spor:
•
Opsamling af erfaringer fra eksisterende tiltag, der har til formål at sikre sammenhængende patientforløb, f.eks. forløbskoordinatorer m.fl.
•
Igangsættelse af pilotprojekter, der afprøver forskellige koncepter for det helhedsorienterede patientforløb. Pilotprojekterne bygger videre på de relevante erfaringer fra lignende
tiltag.
•
Evaluering af pilotprojekter.
4.3 Modelprojekt for gode, sammenhængende forløb i samarbejde mellem sektorer: Spiseforstyrrelser på børne- og ungeområdet
Spiseforstyrrelser er meget komplicerede lidelser, hvor patientforløbene ofte er meget langvarige både i og udenfor sygehusvæsenet. Dødeligheden blandt patienterne er høj, og tilbagefald og
genindlæggelser er hyppigt forekommende.
Meget tyder på, at der kan opnås betydelige forbedringer i den samlede rehabilitering af børn og
unge med en spiseforstyrrelse. Hvis der sættes ind i tide, kan mange børn og unge med spiseforstyrrelser blive raske i løbet af få år og igen komme til at leve et aktivt og socialt liv med venner,
familie og arbejde.
Målet er, at kortlægge og beskrive et forbedringspotentiale samt pege på løsninger, der, med
udgangspunkt i børnenes og de unges behov, samlet set skaber det det bedste resultat for børn
og unge med spiseforstyrrelser. Dette arbejde skal være afsluttet medio 2016.
Det er samtidig et selvstændigt mål, at modelprojektet udvikler tværsektorielle samarbejdsmodeller, så disse efterfølgende kan spredes til andre områder. Indsatsen skal både i problemidentifikation og problemløsning se på tværs af myndigheder og sektorer med henblik på at tilvejebringe løsninger, der samlet set giver det bedste resultat for børn og unge med spiseforstyrrelser.
4.4
Modelprojekt for gode, sammenhængende forløb i samarbejde mellem sektorer: Patienters sidste levetid
Sundhedsvæsenets palliative indsats skal imødekomme patienternes ønsker til den sidste levetid. Sundhedsvæsenet lever dog ikke altid op til borgernes ønsker og forventninger for den sidste
levetid.
Målet med indsatsen er at sikre bedre kvalitet og sammenhæng i den palliative indsats, og at
denne tager udgangspunkt i patientens ønske. En beskrivelse af forbedringspotentiale og forslag til udvikling af indsatsen samt en bedre koordinering mellem den specialiserede og basale
palliation, der tager udgangspunkt i de palliative patienters ønsker og behov, skal være afsluttet
inden for et år.
Det er samtidig et selvstændigt mål, at modelprojektet udvikler tværsektorielle samarbejdsmodeller, så disse efterfølgende kan spredes til andre områder. Indsatsen vil bestå både i problemidentifikation og problemløsning for at give patienter i den terminale fase et så godt forløb
som muligt. Det kræver et tværsektorielt samarbejde for at sikre et sammenhængende palliativt
forløb, som tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov.
4.5
Sundhedsindsatsen i kommuner og almen praksis skal understøttes af regionale specialistkompetencer
Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges til at understøtte sammenhæng og styrke kvaliteten i de regionale nære sundhedstilbud samt i kommuner og almen praksis. Eksempelvis kan dette være specialistrådgivning
til de praktiserende læger i forbindelse med udredning af deres patienter.
Regionerne forpligter sig til se på rammerne for deres samarbejde med kommuner og praktiserende læger, så der frigives tid på hospitalerne til udadvendte aktiviteter.
Målet er, at der udvikles nye samarbejdsmodeller, der skaber bedre sammenhæng i patienternes
forløb på tværs af sektorer. Hovedfokus skal være på mærkbare, konkrete forbedringer for borgerne. Sundhedsaftaler og praksisplaner er udgangspunkt for arbejdet.
Arbejdet koordineres med indsatsen om sygehusenes nye organisations- og ledelsesformer (indsats 7.7).
1. Borgernes
behov og
præferencer
2.
6.
er afsæt for
Borgernes
Borgerne
fagligt bedste
oplevelser
er
oplever, at
en er forståelig
forløb
og brugbar
5.
5.
Borgerne
får
Borgerne får
den
støtte
den
støtte
de de
har
har
brug
brug
forfor
3.
Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de
4.
kan og vil
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
5 Borgerne får den
støtte, de har brug for
Borgerne ønsker at blive set som individuelle mennesker med forskellige behov og ressourcer.
Sundhedsvæsenet skal kunne tilpasse behandlingen og forløbet til den enkelte. Borgerne er
optagede af, at alle får den støtte de har brug for, i forhold til deres livssituation. Det kan for
eksempel fastlægges ved en afklaringssamtale i begyndelsen af forløbet, hvor det også vendes,
hvilken rolle pårørende kan spille. Borgerne har generelt et realistisk forhold til de ressourcer, der
er i sundhedsvæsenet og peger bl.a. på, at frivillige og stærke medpatienter kan spille en rolle i
at støtte dem, der har brug for det, så sundhedspersonalet kan koncentrere sig om behandling
og pleje.
Pejlemærker
• Sundhedspersonalet har fokus på borgernes ressourcer,
sundhedskompetencer og livssituation for at kunne give den bedst
mulige individuelle støtte.
• Pårørende får den støtte, de har brug for i patientens
behandlingsforløb.
• Sundhedsvæsenet skal være tilgængeligt og fleksibelt i forhold til
den hverdag og det liv borgeren lever.
• Service bidrager til at støtte borgerne i bedre at håndtere et liv med
sygdom.
• Borgerne oplever at kunne navigere i et gennemskueligt
sundhedsvæsen.
5.1
Patient, pårørende og personale afstemmer mål, behov og muligheder i behandlingen
Forudsætningen for et personcentreret sundhedsvæsen, hvor behandling, forløb og kommunikation tilrettelægges efter den enkelte, er, at personalet kender patientens ønsker, behov og
mål for behandlingen. Personalet skal være i stand til at identificere centrale ønsker og behov til
behandling og forløb og i hvilket omfang patienten selv kan spille en aktiv rolle i behandlingen.
Dette er en forudsætning for, at kunne målrette behandlingen og forløbet, så patienten kan opretholde et hverdagsliv med mindst mulig indgriben.
Denne forventningsafstemning sker i et samarbejde mellem patienter, pårørende og personale.
Patienterne har en rolle i forhold til at formidle ønsker og behov, og hvad der er vigtigt i forhold
til at skabe helhed til deres samlede livssituation.
Målet er, at indsatsen både skal skærpe personalets evne til at forventningsafstemme med patienterne samt klæde patienterne bedre på til at give udtryk for ønsker og behov.
Regionerne forpligter sig til at:
•
Udvikle værktøjer, metoder eller processer for at personalet kan screene patienter f.eks. via
indledende samtaler.
•
Udvikle støtteværktøjer, som forbereder patienterne på mødet med personalet, samt giver
udtryk for behov, ønsker og mål f.eks. forberedende videoer.
5.2
Pårørende skal støttes
Pårørende er ofte patientens vigtigste støtte i et behandlingsforløb. Men rollen som pårørende
kan være hård og ressourcekrævende. Derfor skal de sundhedsprofessionelle have redskaber til
at støtte de pårørende, herunder til at foretage forventningsafstemninger for at identificere de
pårørendes behov og ressourcer. Pårørende spiller en særlig rolle i patientens forløb, men kan
også selv have brug for støtte for at komme igennem forløbet. Pårørende har forskellige ressourcer og muligheder og særligt i de tilfælde, hvor de pårørende er børn, er behovet for støtte ekstra
stort.
Målet er at kortlægge, hvordan de pårørende bedst støttes i et behandlingsforløb og hvordan
de pårørende, afhængigt af personlige ressourcer, vil medvirke. Der skal ud fra en fælles ramme
gennemføres pilotprojekter i alle regioner, og efterfølgende opsamles erfaringerne. Dette skal
resultere i anbefalinger til, hvordan man kan involvere og støtte de pårørende bedst muligt.
5.3
Frivillige bidrager til ekstra støtte for borgerne
Frivillige kan være en ekstra støtte og hjælp for patienter og pårørende i en ellers svær
situation. De frivillige kan f.eks. fungere som vågepersoner, støttepersoner eller besøgsvenner.
De kan også fungere som erfaringsbaserede rådgivere, dvs. personer der har haft en given
sygdom, og som derfor kan rådgive med udgangspunkt i egne erfaringer. Det er der for
eksempel gode erfaringer med i psykiatrien. En tredje mulighed er at fungere som vejvisere,
der hjælper med at finde vej til rette sted på hospitalet, eller som klarer besøg i kiosken eller på
anden måde bidrager til at skabe adspredelse for patienterne.
Målet er, at regionerne intensiverer indsatsen med at tilknytte frivillige. Dette kan ske via samarbejde med frivillige organisationer og patientforeninger som for eksempel Røde Kors, Ældre-
sagen og Kræftens Bekæmpelse og/eller via frivillige, som regionerne selv rekrutterer og organiserer. Indenfor to år opsamles erfaringerne, herunder også i forhold til hvordan borgerne oplever
værdien af de frivilliges indsats. Dette skal munde ud i et erfarings- og idékatalog, som regionerne kan anvende i arbejdet med at tilknytte frivillige.
De frivillige skal udgøre et supplement i dagligdagen og dermed ikke overtage sundhedsfaglige
opgaver fra personalet. De frivillige kan dog med deres indsats aflaste det faste personale og på
den måde bidrage til et bedre arbejdsmiljø.
”Brug 5-10 minutter på nye
pårørende. Det vil spare ressourcer
i afdelingen samt give pårørende
en god oplevelse samt tryghed.”
Pårørende 2015
1. Borgernes
behov og
præferencer
2.
6.6.
er afsæt for
Borgerne
Borgernes
Borgerne
fagligt bedste
oplevelser er
oplever,atat
oplever,
kommunikationkommunikationat skabe gode
en
ener
erforståelig
forståelig
forløb
og
ogbrugbar
brugbar
3.
Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de
4.
kan og vil
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
6 Borgerne oplever, at
kommunikationen er forståelig og brugbar
Borgerne lægger vægt på, at god kommunikation tilpasset den enkelte skal være en integreret
og højt prioriteret del af alle behandlingsforløb. Kommunikationen skal være i øjenhøjde, og der
skal være en kultur, hvor der er plads til individuelle spørgsmål. Borgerne ønsker, at man kan vælge mellem forskellige måder at få kommunikationen på, og at det er muligt at tale med nogen,
der har været igennem det, man står overfor. Endelig peger borgerne på, at mulighederne for
digital kommunikation skal bruges mere offensivt i sundhedsvæsenet.
Pejlemærker
• Kommunikation om sygdom og behandling er tilgængelig og
målrettet borgernes behov.
• Borgerne oplever, at kommunikation om service og logistik er let at
forstå og nem at bruge.
• Borgerne oplever, at sundhedspersonalets mundtlige og skriftlige
kommunikation er klar, tydelig og forståelig for den enkelte.
6.1
Kommunikationen skal målrettes den enkelte
Det er centralt i Borgernes Sundhedsvæsen, at kommunikation om sygdom og behandlingsforløb kan målrettes den enkelte. Det handler om to ting. Både at der er flere forskellige måder at få
informationerne på i form af video, pjece, app, samtale mv. Men også at der er flere forskellige
niveauer i kommunikationen. Nogen vil kun vide det vigtigste, andre vil gerne vide rigtigt meget.
Informationerne skal også findes i handicapvenlige formater – det kan for eksempel være lydfiler
for synshæmmede.
Derudover er det vigtigt, at sproget er nemt at forstå og, at det er nemt at få adgang til den information, man har brug for. For at gøre kommunikationen enkel og brugbar, bør den testes på
brugerne som en del af produktionen.
Målet med indsatsen er:
•
At der er letforståelig og relevant information til alle patienter – herunder handicapvenlig
information
•
At der løbende følges op på patienters og pårørendes tilfredshed med eksisterende informationsmateriale
Det er de enkelte regioner, der har ansvaret for kommunikation med patienter og pårørende. Der
vil være synergieffekt i, at der udarbejdes nogle fælles kommunikationspakker, der tilgodeser
borgernes forskellige behov. De enkelte regioner kan eventuelt have ansvar for at udvikle og vedligeholde forskellige dele af de fælles kommunikationspakker.
6.2
God information om patientrettigheder og valgmuligheder
Som borger har man ofte en lang række praktiske spørgsmål. Hvad er mine rettigheder i forhold
til ventetid? Kan jeg frit vælge behandlingssted? Kan jeg vælge behandling i udlandet? Det er
sundhedsvæsenets opgave at klæde patienter og pårørende på til forløbet og give et overskueligt billede af de praktiske og formelle omstændigheder om behandlingsforløbet. Disse oplysninger skal patienten kunne indhente nemt og overskueligt ét sted.
Patientrettigheder kan være komplicerede at forstå. Ofte er formidlingen svært tilgængelig præget af fagudtryk og med fokus på korrekt/præcis juridisk fremstilling af rettighederne. Regionerne skal sikre, at informationsmaterialet om rettigheder og processer er formidlet i et lettilgængeligt sprog og gerne på flere forskellige måder. Flere steder findes der velskrevet skriftligt
informationsmateriale og også andre former for formidling (f.eks. film). Dette skal deles mellem
regionerne.
Patienter skal have adgang til patientvejledere. Undersøgelser viser dog, at kendskabet til patientvejledere er relativt beskedent. Derfor skal kendskabet til patientvejledere og deres rolle
udbredes.
Indsatsen består i at identificere og beskrive relevante patientrettigheder og praktiske/processuelle forhold i et let og forståeligt sprog. Indsatsen skal samtidig udbrede kendskabet til patientvejledere.
6.3
Patientens journal skal være forståelig
Journalen er traditionelt et centralt arbejdsredskab for læger og sygeplejersker. I dag fungerer
journalen primært som arbejdsnotater, som er skrevet i fagsprog med latinske betegnelser og
kliniske forkortelser. E-journalen er ofte en lang række noter i kronologisk rækkefølge.
Patienter har i dag, i begrænset omfang, adgang til deres journal på sundhed.dk. Der arbejdes
på at udvide denne adgang og formindske den forsinkelse, som er i journalen. Patienters direkte
adgang til data om sygdom og behandling i journalen, har dog ringe virkning, hvis journalen er
skrevet i et sprog, som det kræver en sundhedsfaglig uddannelse at forstå. Sundhedsjournalen
er også patientens journal, derfor er det et vigtigt indsatsområde, at informationen formidles i
et sprog og på en måde, som er forståelig for patienten og de pårørende. Der vil derfor være en
kobling til indsatsen om sundhedsjournalen som fælles værktøj (indsats 3.2).
Målet med indsatsen er:
•
At formidlingen er letforståelig for patienten såvel
som for personalet.
•
At journalen skrives med færrest mulige latinske og
lægefaglige udtryk.
•
At informationen i journalen struktureres, så den er
meningsgivende for patienten.
Realiseringen af målene skal naturligvis ske på en måde, der
sikrer, at man ikke går på kompromis med behandlingskvaliteten, f.eks. at det fortsat er tydeligt og præcist for sundhedspersonalet, hvad der står i journalerne.
6.4
”Jeg har brug for information,
der er tilrettet mig og andre i
en lignende situation. Alt for
meget materiale fra sygehuset
kan jeg ikke bruge til ret meget
- og så er der også alt for meget
materiale.” Patient 2015
Udvikling af den digitale dialog
Kommunikationen mellem sundhedsvæsnet og borgerne skal følge med tiden. For mange borgere er det en indgriben i hverdagen at skulle til kontrol, til samtale og lignende. Kommunikationen skal være moderne og fleksibel. Udvikling af den digitale kommunikation vil styrke
borgerens mulighed for fleksibel planlægning. Ønskerne er mange: konsultation med lægen via
video efter arbejdstid, at man kan sende og få sms af sin læge, at pårørende kan deltage digitalt,
telemedicin hvor stuegangen er digital og endelig mulighed for at kommunikere med sundhedspersonale via mail.
Målet med indsatsen er, at regionerne udvikler den digitale dialog, så den i højere grad imødekommer borgernes behov.
6.5
Åbenhed om kvalitet og resultater i sundhedsvæsenet
Borgerne skal have adgang til viden om kvaliteten i sundhedsvæsenet og på landets behandlingssteder. Borgerne skal kunne danne sig et overblik over, hvordan sundhedsvæsnet og de enkelte enheder performer på basale kvalitetsparametre samt patienttilfredshed. Når man som
borger skal vælge behandling og behandlingssted, skal man have adgang til sammenligninger
af kvaliteten på de forskellige behandlingssteder. Det skal være lettilgængelige data, som er
præsenteret enkelt og overskueligt. Data skal naturligvis bygge på valide tal, og det skal være
tydeligt for borgeren, hvilke data der kan sammenlignes.
Målet er, at borgere, som skal træffe et behandlingsvalg, kan danne sig et nemt og hurtigt overblik over, hvordan de mulige behandlingssteder performer og hvordan andre patienter oplever
effekten af den pågældende behandling. Samtidig er det et overordnet mål, at borgerne har
adgang til viden om, hvordan vores offentligt betalte sundhedsvæsen performer.
Kompetencer
og uddannelse
Ledelse og
organisation
1. Borgernes
behov og
præferencer
2.
6.
er afsæt for
Borgernes
Borgerne
fagligt bedste
oplevelser er
oplever, at
en er forståelig
forløb
og brugbar
Incitamenter
3.
Borgerne har
kontrol over deres
forløb, når de
4.
kan og vil
Borgerne
oplever helhed og
sammenhæng
5.
Borgerne får
den støtte de har
brug for
Teknologi og
digitalisering
7 Forudsætninger for
Pejlemærker
• Nye teknologier, adgang til
tværgående sundhedsdata
og digitalisering understøtter
• Tydelig politisk ledelse prioribedre sammenhæng i
terer, efterspørger og følger op på
behandlingsforløbet, øget
indsatser, der bidrager til at skabe
inddragelse og egenomsorg.
et sundhedsvæsen med borgerne i
centrum.
• Nye incitamenter og mål
understøtter, at borgernes
• Ledelserne går forrest som tydelige
oplevede effekt af behandling
kulturbærere af en personcentreret
er i centrum for alle aktiviteter.
kultur i sundhedsvæsenet.
• Medarbejderne inddrages i
det konkrete arbejde med
kulturforandring.
• Nye ledelses- og organisationsformer, der understøtter et
vedvarende fokus på borgerne,
udvikles og implementeres.
• De fysiske rammer og service
understøtter borgernes
behov og styrker deres
ressourcer til egenomsorg og
sygdomshåndtering.
• Sundhedspersonalet har de
fornødne kompetencer til at
inddrage, forstå og kommunikere
med borgerne.
• Sundhedsvæsenet arbejder
på alle niveauer med fokus og
forenkling i det daglige arbejde for
at frigive mere tid til den direkte
patientkontakt.
• Kompetencer til at inddrage
borgere i deres behandlingsforløb bliver en væsentlig del
af grunduddannelserne på
sundhedsområdet.
Fysiske
rammer
7.1 Værdibaseret styring som ramme for patientcentrerede forløb
Ressourcerne i sundhedsvæsenet skal anvendes, så de giver størst mulig værdi for patienterne.
Sygehusene skal understøttes i at arbejde effektivt og levere god kvalitet for den enkelte patient. Værdibaseret styring indebærer, at mål for aktivitet og produktivitet skal suppleres med
mål for kvalitet og behandlingseffekt for den enkelte patient. Det er også relevant at se på, om
de økonomiske incitamenter trækker systemet i den rigtige retning.
En regional task force drøfter de forskellige regionale initiativer for at forbedre styringen af sygehusene, og inddrager eksempler fra udlandet. Der skal sættes forsøg og initiativer i gang, som
kan etablere et bedre grundlag for at videreudvikle værdibaseret styring af sygehussektoren,
blandt andet ved at indsamle data, som kan dokumentere effekten af indsatsen, særligt ved
hjælp af PROM. Forandringer i opfølgnings- og betalingsmodeller forventes at blive indført gradvist og kontrolleret, eksempelvis med pilotprojekter for en region eller et behandlingsområde.
7.2 Brugerinddragelse som kerneelement i de sundhedsfaglige grunduddannelser
Brugerinddragelse skal være et kerneelement i de sundhedsfaglige grunduddannelser. Hvis det
skal lykkes at skabe Borgernes Sundhedsvæsen er et oplagt mål, at universiteter, professionshøjskoler og EUD-uddannelsesinstitutioner understøtter ambitionen om et borgercentreret
sundhedsvæsen, når de uddanner sundhedspersonale. Evnen til at sætte sig i patienternes sted,
identificere hvad der er vigtigt for patienter og inddrage patienter og pårørende skal styrkes allerede på grunduddannelserne. Klar kommunikation hører også med som en forudsætning for at
kunne inddrage patienter og pårørende.
Målet med indsatsen er, at patient- og pårørendeinddragelse inden for de kommende to år er
et centralt element på grunduddannelserne, eksempelvis i form af egentlige fag eller moduler
med fokus på inddragelse. Kompetencer inden for inddragelse skal også indgå konkret og systematisk i praktikperioder, klinikophold samt i den lægelige videreuddannelse. Samtidig skal
indsatsen skabe overblik over veldokumenterede erfaringer og forskning om at klæde sundhedspersonalet bedre på til at sætte patienterne i centrum og inddrage dem i behandlingsforløbet.
7.3
Kompetenceudvikling og efteruddannelse i fokus
Opkvalificering og efteruddannelse af personalet er en forudsætning for, at sundhedsvæsenet kan levere diagnosticering, behandling,
pleje, rehabilitering og service af høj kvalitet. Målrettet kompetenceudvikling er også
central, hvis man vil styrke personalets forandringsevne.
Målet med indsatsen er at sikre en fortsat faglig udvikling, så sundhedsvæsenet
fleksibelt kan håndtere forandringer og
imødekomme patienter og pårørendes
behov.
Regionerne forpligter sig til at levere opkvalificerings- og efteruddannelsestiltag, som systematisk afspejler de opgaver,
arbejdsgange, organiseringsformer og teknologier samt forventninger fra patienter og pårørende, som medarbejderne
møder i hverdagen. Det skal give medarbejderne et solidt og
sikkert afsæt til det praktiske arbejde i sundhedsvæsenet. Et
særligt fokusområde er kommunikationen mellem personale og patienter samt inddragelse af patienter og pårørende.
7.4
”Alt personale med
patientkontakt
bør undervises i
kommunikation.
God kommunikation
er afgørende for gode
patientforløb.”
Borger 2015
Ligeværdighed mellem borgernes oplevede effekt af behandlingen og kliniske mål
Korte ventetider, overholdelse af kliniske pakker og høj patientsikkerhed er vigtige parametre
for høj kvalitet i sundhedsydelserne. Men disse parametre garanterer ikke, at borgeren efter en
knæoperation igen kan gå en tur med sin hund, og at borgeren ikke har smerter.
Målet er, at borgernes oplevede effekt af behandlingen indgår som et mål, der er ligeværdigt
med de øvrige mål, der opstilles for sundhedssystemet. Derfor skal der opbygges en struktur, der
sikrer, at hensynet til borgernes oplevelse af behandlingseffekten altid indgår som et centralt
element i sygehusdriften. Patient rapporterede outcome mål (PROM) skal indsamles systematisk og det enkelte sygehus’ resultater skal være fuldt offentlige.
7.5
Afbureaukratisering og reduktion af spild skal frigive mere tid til patienterne
Sundhedsvæsenet skal reducere spild og ineffektive processer, som kan frigøre ressourcer til
kerneopgaverne i sundhedsvæsnet og dermed bidrage til mere direkte patientkontakt.
Spild kan medføre unødvendige indlæggelser, ventetid mv. og sundhedsvæsenet har derfor en
stor interesse i at understøtte bestræbelserne på at eliminere spildet. Metoder som f.eks. waste
identification tool, patientinventering og productive ward kan hjælpe til at identificere, hvor i
klinikken de fastlagte processer medfører spild af tid og ressourcer. Der vil være fokus på de
områder, hvor der sker spild i form af eksempelvis overbehandling, utilstrækkelig koordination,
administrative byrder eller decideret forkert behandling.
Der tales i disse år om, at der har bredt sig et overdrevent vejlednings- og dokumentationspres.
Personalet på landets sygehuse oplever at bruge for meget tid på at dokumentere processer og
for lidt tid sammen med patienterne. Derfor er det en vigtig opgave at afbureaukratisere og forenkle i alle dele af det danske sundhedsvæsen.
Målet er, at borgerne oplever mere effektive patientforløb og mere direkte kontakt med sundhedspersonalet. De vil også opleve en øget behandlingskvalitet, fordi fokus rettes mod at tilbyde
den rette behandling til den rette patient på det rette tidspunkt.
7.6
Sundhedsvæsenet skal måle effekten af patientinddragelse
Det er en vigtig opgave at understøtte, sætte fokus på og stimulere en kultur, som inddrager patienter og pårørende. Der skal derfor udvikles og afprøves mål, der afdækker effekten af forskellige inddragelsesmetoder, herunder et sæt af indikatorer, der afdækker patienter og pårørendes
oplevelse og vurdering af den inddragelse, der har fundet sted i deres forløb. Undersøgelser viser,
at der ofte er en uoverensstemmelse mellem, at personalet oplever at inddrage patienterne, og
hvorvidt patienterne føler sig inddraget.
En forudsætning for at måle effekten af patientinddragelse er, at der formuleres entydige definitioner af patientinddragelse. En nylig dansk undersøgelse viser, at sundhedspersonalet opfatter
patientinddragelse meget forskelligt, fra informeret samtykke til fælles beslutningstagen.
Målet er at udvikle mål og indikatorer for effekten af patient- og pårørendeinddragelser, der understøtter og stimulerer en patientinddragende kultur i sundhedsvæsenet.
7.7 Sygehuse skal udvikle relevante organisations- og ledelsesformer
I disse år moderniseres sygehusvæsenet og der bygges nye sygehuse i alle fem regioner. Moderniseringen skal sikre høj kvalitet i behandlingen og at sygehusforløbet forbedres for den enkelte
borger. I de nye sygehuse optimeres de fysiske rammer, hvilket fordrer en nytænkning af forløb,
dimensioneringen og organiseringen. Dette understøtter også dagsordenen om, at borgerne i
højere grad skal inddrages i deres sygdomsforløb, idet man dels med de fysiske rammer kan
skabe ro, fortrolighed m.v. via eksempelvis enestuer til øget dialog mellem patienter og personale, og dels kan understøtte optimale patientforløb organisatorisk via nye arbejdsgange, faglige
fællesskaber, hurtigere udredning m.v.
Det er en væsentlig forudsætning, at personalet er forberedt på de nye organisatoriske strukturer, nye arbejdsgange og ledelsesformer, når de nye sygehuse tages i brug. Det er derfor afgørende, at der opstår et optimalt
samspil mellem arbejdsgange og organisering i de nye fysiske
rammer.
Målet er, at borgerne bliver inddraget i deres sygdomsforløb
såvel som i deres sygehusforløb, fra de træder ind på sygehuset. De nye organisations- og ledelsesformer skal tage
udgangspunkt i patienternes behov.
Arbejdet koordineres med indsatsen om at sundhedsindsatsen i kommuner og almen praksis skal understøttes af
regionale specialistkompetencer (indsats 4.5).
”Der bør være et rum på sygehuset, hvor man
kan tale med patienterne i fred, således at der
ydes respekt for den enkeltes ret til privatliv i
en svær situation. Til samtaler, stuegang samt
undersøgelser, der kræver fred og ro.”
Borger 2015
7.8 Digitalisering og nye teknologiske løsninger til gavn for borgerne
Digitalisering og teknologiske løsninger spiller en central rolle i et tilgængeligt og helhedsorienteret sundhedsvæsen. Det kan eksempelvis betyde at udvikle løsninger, som binder patienterne
mindst muligt til behandlingsstedet eller give redskaber til aktivt at mestre sygdom og behandling på egen hånd.
Målet er, at skabe løsninger, som giver patienterne mulighed for at opretholde et liv, der er så
normalt som muligt. Det handler samtidig om at åbne sundhedsvæsenet op og gøre det nemt at
finde informationer og være opdateret om egen sygdom og behandling.
Regionernes Sundheds-it er en vigtig part i denne dagsorden, og har til opgave at udvikle sundheds-it, på tværs af de fem regioner. Sundhedsvæsenet skal konstant opsøge digitale muligheder, som giver værdi for borgerne og tillader personalet at bruge mest mulig tid sammen med
patienterne. Nedenstående RSI projekter er eksempler på sådanne projekter, som allerede er i
gang og kan tænkes ind i Borgernes Sundhedsvæsen.
•
Digital selvbooking: Regionerne vil på udvalgte områder give borgerne mulighed for selv
at booke og om-booke aftaler, så disse i størst mulig omfang indrettes efter patienternes
behov.
•
Internetpsykiatri: Formålet er at sikre let adgang til evidensbaseret behandling af let til
moderat depression ved at gøre behandlingen tilgængelig fra eget hjem uden henvisning
fra praktiserende læge og gøre behandlingen uafhængig af tid og sted - til fordel for borgeren.
•
Telemedicinsk løsning til KOL-patienter: Redskabet skal give KOL-patienter mulighed for
at modtage behandling og pleje i eget hjem i forhold til justering og kontrol. På den måde
fastholdes så god en sundhedstilstand som muligt, og borgeren rustes til at agere aktivt i
forhold til egen sygdom.
NOTAT
25-03-2015
Sag nr. 14/3122
Dokumentnr. 15733/15
RVA/CKH
Tel.
Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende pilotprojekter tydeliggøre ”den behandlingsansvarlige læge”. Pilotprojekterne igangsættes som indsatser i forbindelse med Borgernes Sundhedsvæsen.
Formålet med det fælles rammepapir
Formålet med dette papir er at beskrive en behandlingsansvarlig læge i sygehusvæsenet. Papiret præsenterer Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Lægers fælles forståelse af et styrket lægeligt ansvar i forhold til at sikre bedre kontinuitet i patientforløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen. Den fælles forståelse er en ramme for de initiativer, der allerede er i
gang i regionerne, og for initiativer som vil blive afprøvet i en række pilotprojekter i regionerne.
Formålet med pilotprojekterne er at tydeliggøre figuren i forhold til de
mange benævnelser og forståelser, som pt. eksisterer på området. Ambitionen er, at ”den behandlingsansvarlige læge” er så entydigt definereret, så
den på sigt kan erstatte den kontaktpersonordning, som er fastlagt i Sundhedsloven.
Pilotprojekterne skal bidrage til at kvalificere den generiske beskrivelse.
Det er således afgørende, at hospitalsledelser og sundhedspersonalet inddrages i denne kvalificering, så det sikres, at den generiske beskrivelse tager højde for den kulturelle diversitet og de organisatoriske forskelle mellem hospitaler mv.
Baggrunden
Udrednings- og behandlingsforløb stiller store krav til sundhedsvæsenets
organisering og faglige indsats i forhold til at sikre patienterne kvalitet,
kontinuitet og tryghed gennem behandlingsforløbet:
•
•
•
•
En udfordring ved specialisering er, at patienter ofte udredes og
modtager behandling fra flere forskellige enheder, og ansvaret for
patientens samlede behandlingsforløb (”den røde tråd”) kan fortone
sig – ikke blot for patienten men også for det sundhedsfaglige personale.
Jo flere overgange et patientforløb indeholder, jo større er risikoen
for utilsigtede hændelser.
Patienter oplever ofte frustrationer på grund af oplevelsen af utilstrækkelig koordination og overblik over deres behandlingsforløb.
Mange læger oplever det demotiverende ikke at have bedre mulighed for at følge den enkelt patients forløb.
Der er behov for at øge patienternes tryghed gennem større lægelig kontinuitet og koordination. Det skal være tydeligt for både patient, pårørende og
sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for den enkelte patient, og patienterne skal være trygge ved, at den lægefaglige vurdering bygger på de
rette kompetencer på tværs af specialerne. Det skal ske ved, at alle patienter
som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt i hvert speciale,
når det giver mening. Ved komplicerede forløb, hvor den aktuelle behandling samtidigt involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges
en tværgående patientansvarlig læge.
Realiseringen af denne kulturændring forudsætter både et betydeligt engagement hos den enkelte læge og et betydeligt ledelsesmæssigt fokus.
Begge figurer fokuserer på at forbedre den lægelige kontinuitet og tydeliggøre det lægelige ansvar for den enkelte patient – vel vidende, at arbejdet
med at skabe sammenhæng i patientforløb i praksis forudsætter et teamsamarbejde mellem repræsentanter fra forskellige fagprofessionelle grupper, herunder sygeplejersker, lægesekretærer mv.
Formål med de to figurer
Det overordnede formål med de to figurer er at øge patienters tryghed og
kvaliteten i behandlingen. Konkret skal opnås:
• Større patienttilfredshed og en reduktion i antallet af negative patientrapporteringer i overgange både mellem sundhedspersoner inden
for egen afdeling/speciale og på tværs af afdelinger og matrikler.
Side 2
•
•
•
•
En styrket inddragelse af patienter og pårørende ved at gøre dialogen med lægerne mere overskuelig.
bedre sammenhæng og fremdrift i patientforløbene og dermed undgå unødvendig ventetid/spildtid.
En øget arbejdsglæde hos lægerne ved at øge deres mulighed for at
følge de enkelte patienters behandlingsforløb og ved at øge lægens
mulighed for at udnytte sin viden og ekspertise bedre.
En kulturændring der indebærer, at behandlingsforløb tilrettelægges
i samarbejde mellem læge, patient og pårørende og med hensyn til
patientens ønsker og samlede livssituation.
Den behandlingsansvarlige læge
Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for patientens behandlingsforløb på afdelingen/i specialet (overblik og fremdrift) og udpeges som udgangspunkt på baggrund af den aktuelle aktionsdiagnose. Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for en plan, et overblik og en sammenhæng i
indsatsen for patienten, og for at der er drivkraft i processen på afdelingen/i
specialet. Alle patienter skal have tilknyttet en behandlingsansvarlig læge,
med mindre patienten ikke finder det nødvendigt og derfor frabeder sig dette.
Den behandlingsansvarlige læge er selv behandlende læge, men vil ikke altid være det i alle dele af behandlingsforløbet. At være behandlingsansvarlig læge betyder således ikke, at man skal være til rådighed døgnet rundt.
Den aktuelt behandlende læge kan ændre patientens behandlingsplan baseret på nye kliniske oplysninger, men det er en grundlæggende forståelse, at
de behandlende læger eller teamet som organisatorisk enhed ikke kan erstatte det lægefaglige overblik over og ansvar for behandlingen, som påhviler den behandlingsansvarlige læge.
Ansvaret som behandlingsansvarlige læge kan overdrages til en anden speciallæge, når det vurderes relevant, fx når patienter flyttes fra akut modtagelsen til specialafdeling. Overdragelse skal ske ved en overlevering af relevant viden om patienten og forløbet, og det skal være klart for alle – patient, pårørende og relevant personale – hvilket ansvar der er overdraget, og
dermed også hvem der skal kontaktes og hvordan, hvis der opstår problemer/spørgsmål i behandlingsforløbet. Oplysningerne skal dokumenteres i
journalen.
Side 3
Den behandlingsansvarlige læge skal stå anført som kontaktperson ved udskrivelse/afslutning i forhold til patienten og den praktiserende læge. På den
måde sikres, at den praktiserende læge ved, hvilken læge der skal kontaktes, hvis der er forhold vedrørende patientens behandlingsforløb, som ønskes drøftet.
Den behandlingsansvarlige læge er som udgangspunkt speciallæge. Alle
speciallæger skal kunne varetage opgaven. Læger i videreuddannelsesforløb skal oplæres i funktionen og kan i mindre komplicerede forløb få tildelt
opgaven som behandlingsansvarlig læge via konkret delegation. Dette skal
ske ud fra en individuel vurdering af lægens kompetenceniveau i forhold til
det konkrete patientforløb.
Den behandlingsansvarlige læge kan vælge at uddelegere opgaver vedrørende forløbskoordinering (logistik), behandling og pleje til andre faggrupper, fx sekretærer og sygeplejersker.
Naturlige opgaver for den behandlingsansvarlige læge:
• Tilrettelægge behandlingen sammen med patient, pårørende og det
sundhedsfaglige personale på afdelingen.
• Sikre at der foreligger en behandlingsplan for patienten.
• Formidle kontakt mellem patienten og relevant(e) behandlende læge(r). • Stille spørgsmål og handle, hvis der fx opstår bekymringer om kvalitet, eller hvis der ikke sker den ønskede fremdrift i udredningen/behandlingen.
• Foretage forventningsafstemning med patienten, herunder inddrage
patienten og pårørendes viden og præferencer i beslutninger om forløbet for at sikre, at der træffes beslutninger, som passer til den enkelte patient.
• Indhente supplerende lægefaglig vurdering fra et andet behandlingsteam på eget eller andet hospital, hvis patienten er usikker på den
lagte behandlingsplan.
• Tage ansvar for, at de faglige beslutninger træffes.
• Overdrage patientansvar efter ”stafetmetoden”, hvor den overdragende læge skal sikre sig, at depechen er modtaget af den modtagende læge, og at præmisserne for overdragelsen er dokumenteret.
Side 4
Side 5
Den tværgående patientansvarlige læge
Når patientforløbet er eller forudses komplekst for personalet og/eller patienten, bliver en af de behandlingsansvarlige læger også tværgående patientansvarlig læge (typisk den behandlingsansvarlige læge inden for den afdeling/det speciale, hvor patienten pga. diagnosen hører til). Det gælder fx for
patienter, hvis behandlingsforløb går på tværs af afdelinger/sygehuse, og
det gælder i høj grad ved særligt komplicerede forløb, som fx patienter med
flere parallelle aktionsdiagnoser (multitraumepatienter, multisyge, intensivpatienter), og/eller patienter, hvis forløb strækker sig over flere matrikler/regionsgrænser.
Den tværgående patientansvarlige læge skal have det lægefaglige overblik
på tværs af afdelinger/sygehuse og skal sikre de nødvendige fagkompetencer inddrages på tværs af specialer og faggrupper, herunder at de igangværende behandlingsforløb på tværs af specialer bliver koordineret. Ansvaret
rækker på den måde ud over eget speciale, hvad angår logistik og koordinering af behandling.
Væsentlige forudsætninger
Hvis det skal lykkes at sikre bedre sammenhæng og kvalitet i behandlingen
gennem øget lægelig kontinuitet, så forudsætter det, at lægen har:
• Det tværgående lægefaglige overblik og ansvar for patienten på afdelingen/på tværs af afdelinger.
• En tillidsbaseret relation med patienten. • Adgang til nødvendige data om patientens forløb for at understøtte
arbejdet. Det er vigtigt at afklare, hvilke typer af data, der skal/kan
være tilgængelige på tværs, fremadrettet/bagudrettet mv., herunder
at lægen kan journalføre kontakt med patienten.
• Tilstrækkelig viden om det samlede forløb til at kunne indgå i en dialog med patient og pårørende om de overordnede forhold, så patienten oplever tryghed i overgangen mellem specialer/afdelinger/sygehuse.
Afgrænsning ift. behandleransvar
Indførelsen af behandlingsansvarlig læge og tværgående patientansvarlige
ændrer ikke på eksisterende lægeansvarsforhold. Enhver læge, der deltager
i behandlingen har således et ansvar i forhold til autorisationsloven.
Side 6
Fremadrettede initiativer og projekter
Indførelsen af den behandlingsansvarlige læge og den tværgående patientansvarlige læge er et udviklingsprojekt, hvor den præcise udformning og
indsamling af erfaringer må ske i samarbejde med relevante aktører. Der
findes således ikke en færdig løsning for, hvordan dette skal indføres og tilrettelægges på de enkelte afdelinger og sygehuse. Der er dog erfaringer at
hente på danske hospitaler.
I første omgang ønsker regionerne i samarbejde med Overlægeforeningen,
Yngre Læger, Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter at afprøve de nye
organiserings- og arbejdsformer på udvalgte sygehuse og afdelinger med
udgangspunkt i ovennævnte rammebeskrivelse. Den præcise udformning af
projekterne vil ske lokalt. Det kan fx dreje sig om tilpasning af organisatoriske forhold, herunder blandt andet tilpasning af arbejdstilrettelæggelse og
vagtplaner, så det bliver muligt at tilgodese kontinuitet i relationen mellem
patient og læge bedst muligt.
Afprøvningen af de nye organiserings- og arbejdsformer kan omfatte pilotafprøvning af nogle af de mere overordnede modeller, som regionerne er
langt i udviklingen af, og som ligger inden for rammerne af ovenstående
beskrivelse af behandlingsansvarlig læge.
Det vil være naturligt at afprøve initiativer på områder, som berører store
patientgrupper. Det vil derudover være hensigtsmæssigt at afprøve initiativer, som fx håndterer meget komplekse forløb og forløb der går på tværs af
regions- og kommunegrænser. Det kan fx dreje sig om forløb med mange
forskellige afdelingskontakter på tværs af matrikler, og hvor det er vanskeligt at udrede patientens primærdiagnose. Det kunne her være relevant at
afprøve en model, hvor patientansvaret for disse relativt få tilfælde fx placeres i en passende regional enhed hos en overordnet læge.
Det vil derudover være oplagt, hvis mindst ét af de pilotprojekter der igangsættes vil omhandle forløb, der går på tværs af regions- og kommunegrænser – vel vidende, at den regionale ledelseskompetence i realiteten slutter
ved regionsgrænsen – for at indhente erfaringer med såvel det intraorganisatoriske som det inter-organisatoriske perspektiv, herunder koblingen til den praktiserende læge.
Ved evalueringen er det vigtigt at fokusere på forskellige perspektiver (patient, organisation, teknologi og økonomi), fx ved at anvende mini-MTV,
forbedringsmetode eller lignende metoder.
Undersøgelse af hidtidige forsøg
Det foreslås derudover at undersøge nogle af de forsøg med behandlingsansvarlig læge, som allerede er gjort i regionerne. Her kan fokus med fordel
være på:
•
Hvad ville de løse (hvad var problemet)?
•
Har de løst problemet (hvilke resultater har de nået)?
•
Hvordan ved de, om de har løst problemet (hvilke effektmål har de
målt på)?
Projektperiode
Initiativerne igangsættes som indsatser i forbindelse med Borgernes Sundhedsvæsen. Pilotprojekterne igangsættes i løbet af 2015, en første status gives i løbet af 2016, hvorefter alle initiativers evalueringer samles i 2017.
Det forventes at kunne implementere en entydig definition af behandlingsansvar senest medio 2018.
Side 7
Monitoreringsplan, 1. halvår 2015, K&U ansvar
Akkrediteringsstandard
1.1.3 Planlægning, drift og
økonomi
1.2.3 Kvalitetsovervågning
1.2.4 Kvalitetsforbedring
1.2.6 Patientsikkerhed og
risikostyring
1.2.10 Patientklager og
patientskade-erstatningssager
1.2.11 Inddragelse af patienter
og pårørendes oplevelser og
erfaringer
1.4.1 Ansættelse af personale
1.4.3 Introduktion af ny
personale
1.4.5 Uddannelse og
kompetenceudvikling
1.5.3 Forebyggelse og
overvågning af nosokomielle
infektioner
Kvalitetsmål
Indikator
Ledelser på alle niveauer
evalueres i forhold til
opfyldelse af mål for
aktivitet, kvalitet og
økonomi
HL's dialogmøder med
Regionen indeholder
aktivitet, kvalitet og
økonomi
HL's BUA-dialogmøder
med AL indeholder
aktivitet, kvaliet og
økonomi
Der monitoreres som
beskrevet i
monitoreringsplanen
Sygehuset prioriterer
indsatsområder ud fra den
samlede
kvalitetsovervågning.
Der sker en kontinuerlig
kvalitetsudvikling af
sygehusets processer og
ydelser
2.1.2 Patientens og pårørendes
inddragelse som partnere
Målemetode
Ingen
Gennemgang af
referater fra
dialogmøder med
regionen
P&S
Kva-rådet
Ingen
Gennemgang af
referater fra BUAdialogmøder
P&S
Kva-rådet
Ingen
Ingen
Kva-rådet
Ingen
Kvalitetsforbedrende tiltag
evalueres.
Ingen
Afdelinger og Kva-udvalg,
kva-råd
K&U
Ingen
Ingen
Sygehuset ansætter
personale med en relevant Der forefindes
kompetenceprofil ift
fyldestgørende stillingog
opgaverne.
funktionsbeskrivelser på
alle ansatte
90%
Afdelingen har de
nødvendige kompetencer til
løsning af afdelingens
opgaver
Den gennemsnitlige
forekomst af
hospitalserhvervede
infektioner ligger under 8
%
Ansatte i Hospitalet
efterlever retningslinjer for
hånd- og uniformshygiejne
Patienter og pårørende skal
opleve, at deres erfaringer
inddrages og personlige
integritet varetages
gennem indflydelse på
behandling og håndtering
af egen sygdom under
Hospitalsenheden Vest Fælles 1.2.3.1 Kvalitetorvervågning, HEV. Version 5
K&U
Afdelinger og Kva-udvalg,
kva-råd
K&U
Fremme en patientsikkerhedskultur på
sygehuset.
Begrænse risikoen for
utilsigtede hændelser og
skader for patienter
Indsamle viden om
patientklager og
Årsrapport
patientskadedagsordensættes i
erstatningssager til læring i kvalitetsrådet og øvrige
sygehuset
relevante fora
Sygehuset indsamler
systematisk oplysninger
om patienter og
pårørendes oplevelser og
erfaringer med sygehuset
og bruger denne
information til at udvikle
Resultat af LUP
kvaliteten af sygehusets
dagsordensættes i lokale
ydelser
kvalitetsudvalg
Ledere og medarbejdere
har fyldestgørende stillingog funktionsbeskrivelser
Nyt personale opnår
kendskab til
organisationen, opgaver og
Resultat
forlægges
Standard
Kvalitetsråd og -udvalg
dagsordensætter punkter
med relevans for
patientsikkerhed, f.eks:
- UTH
- dyberegående analyser
- årsrapport om UTH og
patientsikkerhed
- waste-runder
- patientsikkerhedsrunder
- pakker fra patientsikkert
sygehus
Ingen
1.5.4 Procedurer og
arbejdsgange ved
genbehandling af medicinsk
udstyr og tekstiler
1.5.5 Hånd- og
uniformshygiejne
Monitoreringsplan følges
Kvalitetsbrist
dagsordensættes i
kvalitetsråd og -udvalg.
Data
indsamles
af
Referater fra
kvalitetsråd og udvalg
Afdelinger og Kv-udvalg,
K&U
kva-råd
Rapport
K&U
Kva-råd
LUP
Ekstern part
Kva-udvalg,
kva-råd, HL
og
brugerråd
Stikprøve
HR
AL, kvaråd, HL
Ledere og medarbejdere
kender deres stillings- og
funktionsbeskrivelser
90%
Stikprøve
HR
AL, kvaråd, HL
Deltagelse i fælles
personaleintroduktion
90%
Statistik
HR
AL, kvaråd, HL
Der afholdes MUS/GRUS
årligt
90%
Lister
HR
AL, kvaråd, HL
Overvågning af forekomst
af nosokomielle infektioner Under 8%
IHE sammen
med
AL, kvaPrævalensundersø hygiejnenøgl råd,Hygiejn
gelse
epersoner
ekomite
Kvaliteskontrol af bækken og vaskedekontaminatorer 80 % af hospitalets afsnit
gennemføres som
gennemfører daglige
beskrevet
checks som beskrevet
IHE sammen
med
hygiejnenøgl
epersoner
Validering af autoklaver
Anæstesiologi
sk afd
Kva-råd
Hygiejneaudit
Ekstern kontrol i
samarbejde med
Godkendt validering 1x/år sterilcentralen
AL, kvaråd,
Hygiejneko
mite
Andel observationer, hvor
uniformshygeiejne er som
beskrevet
100%
Hygiejneaudit
IHE sammen
med
Kva-råd,
hygiejnenøgl Hygiejneko
epersoner
mite
Kvalitetsrådet
dagsordensætter resultat
fra LUP-spørgsmål, der
relaterer sig til standarden Ingen
LUP
Ekstern part
Kva-udvalg,
kva-råd
Aug 2014
2.2.1 Vigtige samtaler med
patienter og pårørende
Patienter oplever, at vigtige
samtaler foregår
velforberedt, resprktfuldt
og i patienter
passende får
rammer
Alle
2.2.2 Skriftlig information om
behandlingsforløb og
patientrettigheder
information om
patientrettigheder.
Alle aptienter modtager
skriftlig information om
patientbehandling i det
2.3.2 Sundhedsfaglig
kontaktperson
Kvalitetsrådet
dagsordensætter LUPspørgsmål, der relaterer
sig til standarden.
Kvalitetsrådet
sig til standarden
Kvalitetsrådet
sig til standarden
Ingen
LUP
Ekstern part
Kva-udvalg,
kva-råd
Ingen
LUP
Ekstern part
Kva-udvalg,
kva-råd
Ingen
LUP
Ekstern part
Kva-udvalg,
kva-råd, HL
Journalaudit
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd, HL
Intern survey
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd
Intern survey
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd
2.4.1 Henvisninger
Henvisninger indeholder
alle relevante kliniske og
administrative
informationer
Andel af henvisninger, der
indeholder alle relevante
informationer
90%
Sedation af patienter uden
medvirken af
anæstesiologisk personale
forud for invasivt indgreb,
får dette gjort efter
retningslinjen
Andel af patientforløb med
dokumentation for at alle
elementer i retningslinjen
er udført
90%
Tilstedeværelse og kontrol
af overvågnings- og
genoplivningsudstyr er
dokumenteret.
Ingen
2.10.2 Sedation af patienter
uden medvirken af
anæstesiologisk personale.
Aug 2014
2.11.1 Vurdering forud for
procedurer i anæstesi
2.17.2 Epikrise
Alle patienter bliver
vurderet forud for
procedure med
anæstesiologisk
medvirkern, ifølge
retningslinje
Er der taget stilling til
smertebehandling
præoperativt
90%
Valgfri
Stamafdeling Kva-udvalg,
kva-råd
er
90%
Valgfri
Anæstesiologi Kva-udvalg,
kva-råd
sk afd
95%
Datatræk
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd
90%
Journalaudit
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd
Forløbstider overholdes for
kræftpakker
90%
Datatræk
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd, HL
Forløbstider overholdes for
hjertepakker
90%
Datatræk
K&U
Kva-udvalg,
kva-råd, HL
Andel hvor der er taget
stilling til vanlig medicin
ved anæstesitilsyn
Andel af epikriser, der
senedes til egen læge
senest 2 hverdage efter
udskrivelse
Andel af epikriser, der
indeholder alle relevante
oplysninger, der er
Alment praktiserende læger tilgængelige senest 2
skal have fyldestgørende
hverdage efter
information rettidig
udskrivelsen
3.12.3 Sygehuset
tilrettelæggelse af konkrete
patientforløb
Patienter modtager
koordinerede og effektive
udrednings- og
behandlingsforløb
Aug 2014
Status maj
2015
Bemærkning
Opfyldt (BO)
Opfyldt (BO)
Monitorering af 1.5.4 og
Delvis opfyldt 1.5.5 er udsat til
(DH)
efteråret.
Opfyldt (BO)
Vi har ikke overblik over
Vurderes
om alle
delvis opfyldt kvalitetsforbedrende tiltag
evalueres.
(BO)
Opfyldt (DH)
På kvalitetsrådsmøde feb
2015:
- patientsikkerhed som
temadrøftelse
- incl Årsrapport
-incl 5 alvorlige UTH'er
På kvalitetrådsmøde d.
20. april 2015:
- Sepsis
Ikke
gennemført
(BO)
HL har på møde 5. maj
beslutet, at der ikke
udarbejdes rapport for
2014
Opfyldt (DH)
LUP blev dagsordensat på
kvalitetsrådsmøde 20.
april. K&U har interviewet
ca 20 patienter ifht
tryghed ved udskrivelse.
Brugerrådet inddrages i
behandling af disse
resultater.
Varierende
grad af
opfyldelse
(DH)
Varierende
grad af
opfyldelse
(DH)
Ikke opfyldt
(DH)
Varierende
grad af
opfyldelse på
afdelingerne
(DH)
Monitorering gennemført
og rapporter sendt til
afdelinger.
Monitorering gennemført
og rapporter sendt til
afdelinger.
Deltagelse for 2014 på
85% (DH)
Lister er trukket og
behandlet på HL møde
Opfyldt (DH)
Rate på 7,4. Resultat
behandlet på møde i
Hygiejenkomiteen 6. maj
2015.
Ikke
gennemført
(DH)
Udskudt til efteråret 2015
Opfyldt (DH)
Gennemført jan 2015
Ikke
gennemført
(DH)
Udskudt til efteråret 2015
Opfyldt (DH)
april
Aug 2014
Opfyldt (DH)
april
Opfyldt (DH)
april
Opfyldt (DH)
april
Ikke
gennemført
(DH)
Audit gennemføres efter
sommerferien. Der bliver
auditeret sammen med
auditering på epikriser og
det bliver efter al
sandsynlighed på
ortopædkirurgisk
afdeling.
Vurderes
opfyldt (DH)
Det generelle indtryk fra survey
er, at Børneafdelingen kun i
sjældne tilfælde sederer børn –
og oftest med anvendelse af
Dormicum. Der er procedurer
for almindelig observation –
men ingen monitorering.
Kir afd: Det generelle indtryk
fra survey er. Der er klare
instrukser på området som
følges.
Med afd:Det generelle indtryk
fra survey er at der er robuste
arbejdsprocedurer ifm sedation
af patienter ifm bronkoskopi
eller i Kard Lab.
Vurderes
opfyldt (DH)
Som ovenfor.
Aug 2014
Ikke opfyldt
(DH)
Auditering gennemført i
Ortopædkirurgisk Afd,
Gyn-obs Afd,
Urinvejskirurgisk Afd
Auditering gennemført.
Målopfyldelse Herning på
80% og Holstebro på
81%
HEV tæt på
eller = 95%
(DH)
Der sendes tal til afd hver
måned.
Ikke
gennemført
(DH)
Udsat til efteråret 2015
Ikke
gennemført
(DH)
Det har ikke været muligt
at følge forløbstiderne i
kræftpakkerne i perioden
november 2014 – april
2015. Den kvartalsvise
monitorering påbegyndes
igen i maj 2015
Ikke
opfyldt(DH)
Ansættelse af kardiologer
og forbedrede
arbejdsgange har betydet
forbedret målopfyldelse af
forløbstiderne i
hjertepakkerne.
Hjertepakker monitoreres
i 2015 månedligt.
Opfyldt (DH)
Aug 2014
Regeringen
Danske Regioner
Nyt kapitel
Aftale om regionernes økonomi
for 2016
Et godt og et trygt sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen.
Med den indgåede aftale om regionernes økonomi for 2016 er der skabt et solidt grundlag for
den regionale budgetlægning for 2016.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at aftalens økonomiske rammer indebærer en
fortsat udvikling af sundhedsvæsenet med fokus på stigende medicinudgifter og fortsat realisering af sygehusbyggerierne med støtte fra kvalitetsfonden. Det muliggør, at regionerne nu
kan få afsluttet deres budgetproces og vedtage holdbare budgetter for 2016.
Regeringen har samtidig tilkendegivet, at sundhedsområdet vil blive et centralt element i en
kommende finanslov for 2016, hvor regeringen vil forhandle realiseringen af en række sundhedspolitiske prioriteringer. Som grundlag herfor vil regeringen i efteråret fremlægge en status på sundhedsområdet. Regeringen vil efter indgåelse af en finanslovsaftale drøfte implementering af initiativer på sundhedsområdet med Danske Regioner.
Regionerne er en central aktør i forbindelse med implementering af nye initiativer, reformer
og fornyelse af sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. Samarbejdet mellem
stat og regioner skal fortsat være baseret på mål og resultater og et fælles fokus på mest
mulig sundhed for pengene.
1.
Regionernes økonomiske rammer for 2016
Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer vedrørende 2016:

Det regionale udgiftsniveau løftes med 1,0 mia.kr. i 2016 til håndtering af stigende medicinudgifter og en fortsat øget efterspørgsel. Der er fastlagt et maksimalt niveau for de
regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet inkl. udgifter til medicintilskud på
106.472 mio. kr. i 2016 med tillæg af reguleringer i medfør af DUT.

Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2016 med 2 pct. Det tilvejebringes
af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i 2016.
1

Det regionale udviklingsområde videreføres med uændret udgiftsniveau, dog reduceret
med et omprioriteringsbidrag. Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2016 på 3.000 mio. kr., med tillæg af
reguleringer i medfør af DUT.

Regeringen og Danske Regioner er med aftalen enige om et højt niveau for de regionale investeringer (brutto) på sundhedsområdet i 2016 på godt 7 mia.kr. Det skal ses i
sammenhæng med et forudsat løft af niveauet for investeringerne i de nye store sygehuse over hele landet, der realiseres med støtte fra kvalitetsfonden. Der er med aftalen
for byggeriet forudsat et afløb i 2016 på 4,9 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt
på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,0 mia. kr. i 2016 med
tillæg af afløb fra puljer af statsligt projekttilskud herunder satspuljen for psykiatrien. Niveauet
er fastsat under hensyntagen til behovet for en normalisering af de offentlige anlægsinvesteringer de kommende år. De snævre rammer for den offentlige økonomi stiller krav om et
fortsat fokus på effektivitet, omkostningsbevidsthed og mere velfærd for pengene.
Aftalen betyder, at regionerne leverer et omprioriteringsbidrag på 1 pct., der i praksis pålægges regional udvikling og administration. Omprioriteringsbidraget på administration tilbageføres til sundhedsområdet. Sygehusene leverer med aftalen fortsat en produktivitetsforbedring
på 2 pct.
Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2016, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen
i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden
for en ramme på 650 mio. kr. i 2016.
2.
Kræftindsatsen
Regeringen vil i 2016 fremlægge en kræftplan IV, der sikrer den langsigtede udvikling af
kræftområdet. Regeringen og Danske Regioner er enige om at igangsætte et fagligt forarbejde for kræftplan IV, der skal kortlægge de nuværende udfordringer og afdække fremtidens
behov på kræftområdet samt opstille faglige anbefalinger til forbedringer af indsatsen på
kræftområdet. Foranalysen udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen. Der fastsættes et kommissorium, og der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand).
3.
Nationale mål for sundhedsvæsenet
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at kvaliteten i sundhedsvæsenet skal løftes til
et stadig højere niveau. Regeringen, Danske Regioner er derfor enige om at fastsætte få,
ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet, som aftales i foråret 2016.
Målene omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling, jf. regeringsgrundlaget.
De nationale mål skal understøttes og suppleres af lokalt definerede kvalitetsmål, der udvikles sideløbende med de nationale mål, og som lægges fast i umiddelbar forlængelse heraf.
2
Parterne er enige om i efteråret 2015 at aftale en fælles ramme for monitoreringen af de
kommende mål for sundhedsvæsenet med den forståelse, at helt lokale kliniske mål på fx
afdelingsniveau i mange tilfælde ikke meningsfuldt kan sammenlignes.
4.
Sammenhængende sundhedsvæsen
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal udarbejdes en samlet plan for det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der med en sammentænkning af sygehusfunktioner, praksissektor og kommuner skal sikre en effektiv og sammenhængende indsats
for særligt de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom. På den baggrund igangsættes et udvalgsarbejde med deltagelse af Danske Regioner, KL, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand). Kommissoriet drøftes
mellem parterne og udvalget afrapporterer i 2016.
Parterne er enige om at understøtte bedre patientforløb i behandling af mennesker med
kronisk sygdom, herunder for patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom. Derudover er
parterne enige om en national satsning for mennesker med lungesygdom som KOL og børneastma. Samtidig er regeringen og Danske Regioner enige om national udbredelse af telemedicin for borgere med KOL inden udgangen af 2019. Endelig er parterne enige om at
gennemføre forsøg med et program for aktiv patientstøtte.
Parterne er enige om at arbejde for udvikling af almen praksis og understøtter som led heri
etablering af større lægehuse og sundhedshuse, hvor de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud, som et
nært og sammenhængende tilbud med ensartet høj kvalitet. Der opslås en pulje til læge- og
sundhedshuse i 2017.
Regeringen og Danske Regioner er tillige enige om fortsat at understøtte de udviklingsspor
for en øget integration mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, som er lagt ved
både ændringer af sundhedsloven i 2013 og i den seneste overenskomst mellem RLTN og
PLO i 2014.
Parterne er enige om, at der indgås en aftale med milepæle for implementering af initiativerne vedr. kronisk sygdom i efteråret 2015. Parterne vil drøfte initiativerne med KL.
Parterne er enige om en omstilling af behandling mod en mere sammenhængende og borgerrettet indsats for bl.a. personer med kronisk sygdom.
Sundhedsaftaler
Regeringen og Danske Regioner ønsker et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at
sygehuse, almen praksis og de kommunale sundhedstilbud samarbejder om at sikre gode,
sammenhængende patientforløb. Der er derfor enighed om at styrke samarbejdet på tværs
og omsætte de fælles rammer til konkrete løsninger for patienterne. Kommuner og regioner
har nu indgået fem nye sundhedsaftaler for 2015-2018, der danner rammen om et mere
forpligtende samarbejde om patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorer. Der er
fastlagt fælles indikatorer til monitorering af området og styrket opfølgning i de enkelte regioner og kommuner.
3
Der er enighed om at følge op på kommuner og regioners implementeringsplaner, bl.a. med
fokus på evaluering og videndeling, samt udviklingen i indikatorer i foråret 2016.
Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet
På baggrund af en evaluering af ordningen gennemført i foråret 2015 er regeringen, og Danske Regioner enige om, at en ændret medfinansiering skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne, der kan påvirke den marginale aktivitet, og samtidig håndtere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Der er endvidere enighed om, at der bør arbejdes med en
yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved mulige modeller for at differentiere medfinansieringen målrettet afgrænsede grupper af borgere.
5.
Bedre monitorering af udredningsretten
Parterne er enige om, at en hurtig udredning af patienterne er central i sundhedsindsatsen.
Regionerne er ansvarlige for at give patienterne tilbud om hurtig udredning og skal fortsætte
med at arbejde målrettet med implementeringen heraf.
En vigtig forudsætning herfor er ensartet monitorering af udredningsforløbene. Monitoreringen af udredningsretten viser, at en del af patienterne ikke udredes inden for 30 dage. En del
af forklaringen er, at der er patienter med selvvalgt ventetid udover 30 dage og fagligt begrundede længere udredningsforløb. Dette monitoreres ikke i dag.
Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner er derfor enige om at data herom opgøres og præsenteres som del af den nationale monitorering. Som led i dette forpligter parterne
hinanden til i fællesskab at udvikle en fælles national model for ensartet, valid og kvantificerbar metode til opgørelse af bl.a. patienter, der selv vælger at vente længere, og patienter
som ikke udredes inden for 30 dage grundet faglige årsager. Modellen skal så vidt muligt
tage afsæt i eksisterende registreringer og erfaringer fra regionerne. Parterne er endvidere
enige om, at monitoreringstallene forud for offentliggørelse drøftes mellem Danske Regioner
og Sundheds- og Ældreministeriet.
Der er igangsat en evaluering af udredningsretten, som forventes afsluttet i efteråret 2015.
Parterne er enige om, at evalueringen og erfaringerne med retten til hurtig udredning på det
somatiske område kan bruges i arbejdet med udredningsretten i psykiatrien, hvor udredningsretten på 30 dage træder i kraft den 1. september 2015.
6.
Psykiatri
Folketingets satspuljepartier blev i juni 2014 enige om en betydelig kapacitetsudbygning og
modernisering af den regionale psykiatri. Regeringen ønsker at videreføre indsatsen, og
Danske Regioner støtter op om satspuljeaftalens initiativer og konkrete målsætninger. Der er
udarbejdet en plan for en årlig opfølgning på regionernes udmøntning af satspuljeaftalens
målsætninger, der følges i Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatriområdet.
Den 1. september 2015 bliver psykiatriske patienters rettigheder til udredning og behandling
ligestillet med patienter med fysiske sygdomme. Parterne er enige om, at nye rettigheder ikke
bør føre til utilsigtet ændret henvisningspraksis i psykiatrien og er enige om halvårligt at følge
op på udviklingen. Sundhedsstyrelsen udarbejder sammen med Danske Regioner visitations-
4
retningslinjer, hvor det er relevant. Visitationsretningslinjerne skal bidrage til at opkvalificere
henvisningerne til psykiatrien og understøtte, at ressourcerne anvendes på, at de relevante
patienter udredes og får den rette behandling.
Folketingets satspuljepartier har i sommeren 2014 aftalt, at der skal udarbejdes en evaluering
af ordningen med tilskud til psykologbehandling i praksissektoren. Evalueringen, som skal
drøftes i satspuljekredsen i efteråret, forventes at pege på et behov for at gennemføre en
række strukturelle ændringer i ordningen, som bl.a. kan bidrage til at forbedre styringsmulighederne, så retningslinjerne for henvisning til psykologbehandling efterleves. Regeringen og
Danske Regioner er enige om at undersøge mulighederne for at øge kvaliteten af lægernes
henvisninger til psykologbehandling med henblik på, at retningslinjerne for henvisning efterleves. Psykologer har en faglig forpligtelse til at sikre, at de patienter, der tages i behandling
med offentligt tilskud, omfatter kriterierne herfor. Parterne vil gå i dialog med PLO og Dansk
Psykolog Forening herom. Parterne er endvidere enige om, at der er behov for at få indsigt i
kvalitet og effekt af behandlingen i psykologpraksis
7.
Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet
Der er enighed om følgende fremadrettede centrale principper for kvalitetsarbejdet:





Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten, jf. afsnit 3
Systematisk inddragelse af patienternes behov
Stærkt ledelsesfokus
Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde
Åbenhed om resultater
Incitamenter og styring i sundhedsvæsenet skal sikre at hensynet til aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger går hånd i hånd. En central forudsætning for nytænkningen er endvidere
adgang til relevante data på tværs af sundhedsvæsenet og systematisk brug af data i kvalitetsarbejdet. Regeringen og Danske Regioner er enige om nedenstående indsatser som
afsæt for udvikling og konkretisering af nye rammer for kvalitetsarbejdet. Regeringen vil i
efteråret 2015 drøfte de nye rammer for kvalitetsarbejdet med KL.
Ny tilgang til kvalitetsarbejdet – fra proceskrav til udvikling af en forbedringskultur
Personalets motivation skal styrkes og understøttes ved at skabe en forbedringskultur med
fokus på effekt og resultat for patienten. Akkrediteringen af sygehusene efter Den Danske
Kvalitetsmodel giver anledning til kritik blandt personalet og ledere på sygehusene, fordi
fokus på processer opleves mindre relevant for udviklingen af kvalitet i det kliniske arbejde.
Derfor er der enighed om at udfase akkrediteringen for de offentlige sygehuse. Regionerne
kan dermed omprioritere ca. 100 mio. kr. årligt til en nytænkning af kvalitetsindsatsen på
sygehusene.
Behandlingen med patienten i centrum – inddragelse og sammenhæng
At sætte patienten i centrum for behandlingen kræver viden om, hvad der er vigtigt for patienten. Konkrete elementer er bl.a. udvikling af redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning, kompetenceudvikling og systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger
(PRO) for tre patientgrupper nationalt på sygehusene inden udgangen af 2019.
5
God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet
Der igangsættes et ledelsesprogram for sundhedsfaglige ledere og ledelsestalenter i samarbejde med relevante danske og internationale uddannelsesinstitutioner. Programmet bygger
oven på igangværende indsatser for styrket ledelse i regioner og kommuner. Indholdet af
programmet fastlægges i efteråret 2015, og det første hold igangsættes i foråret 2016.
Lærings- og kvalitetsteams
Gode resultater og viden om, hvad der virker bedst, skal udbredes hurtigst muligt, og læringsog kvalitetsteams skal derfor understøtte det lokalt forankrede kvalitetsarbejde. Indholdet
fastlægges i 2015 og de første teams etableres og opstartes trinvist fra primo 2016.
Systematisk brug af data, der skaber synlighed om resultater
Der er i 2014 igangsat et Sundhedsdataprogram i regi af Statens Serum Institut, og Danske
Regioner har parallelt påbegyndt en videreudvikling af de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er
enighed om behovet for en samlet styrket datagovernance på sundhedsområdet, hvor parterne sikrer tæt koordination, og inddragelse på tværs af igangsatte initiativer.
Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet for patienten
Det hidtidige fokus på aktivitet har medvirket til at øge produktiviteten i sygehusvæsnet.
Fremadrettet tænkes dette sammen med udvikling af styring og incitamenter, der ligeledes
sætter fokus på kvalitet og resultater. Konkret igangsættes regionale forsøg på udvalgte
områder med at udvikle og afprøve nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Forsøgene følges af en styregruppe med deltagelse af Danske Regioner
(formand), Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Der afsættes en kvalitetspulje til at understøtte forsøgene.
8.
Bedre ressourceanvendelse
Mere tid til kerneopgaven
En undersøgelse fra Rigsrevisionen viser, at der er et potentiale for at bruge personaleressourcerne og operationsstuerne mere effektivt og skabe større gennemsigtighed i brugen af
ressourcer. Danske Regioner har igangsat en konsulentanalyse om optimal anvendelse af
personaleressourcer på hospitalerne. Analysen skal kortlægge udvalgte afdelingers anvendelse af personaleressourcer med hensyn til bl.a. at sikre mest mulig tid til kerneopgaven og
en personalesammensætning på lavest mulige omkostningsniveau. Endvidere skal analysen
indeholde en vurdering af det konkrete potentiale for forbedret personaleanvendelse på
afdelingerne. Parterne er enige om at Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet
indtræder i styregruppen for analysen. Analysen skal være færdig i foråret 2016 med henblik
på drøftelse i forbindelsen med aftalen om regionernes økonomi for 2017.
Fælles indkøb
Regionerne har vedtaget en fælles strategi for indkøb, optimering af logistik, digitalisering mv.
og bl.a. etableret Regionernes Fælles Indkøb, der skal føre til flere fælles udbud. Regeringen
og Danske Regioner er enige om at gøre status over de fælles løsninger på indkøbsområdet.
Endvidere analyseres styring og organisering af indkøbsområdet - herunder logistiske ram-
6
mer, brug af udbud mv. på tværs af sektorer i Danmark samt forslag til forbedringer. Udenlandske erfaringer inddrages i analysearbejdet. Analyserne færdiggøres primo 2016.
God økonomistyring på sygehusene
Regeringen og Danske Regioner er enige om at fastholde fokus på god, stærk og robust
økonomistyring i regionerne. Det videre arbejde og initiativer drøftes mellem parterne i efteråret 2015.
Analyse af medicinområdet
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der er brug for et forstærket fokus på medicinområdet. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kortlægge og komme med anbefalinger vedrørende den overordnede håndtering af medicinområdet. Derudover overvejes,
hvordan grundlaget for styringen kan forbedres fx gennem bedre data om anvendelse, sporing og effekt af medicin. Som grundlag for arbejdet gennemføres en ekstern konsulentanalyse. Arbejdet færdiggøres i januar 2016. Formandskabet varetages af Sundheds- og Ældreministeriet.
Analyse af aktivitetsniveau og arbejdsdeling
Regeringen og Danske Regioner er enige om at igangsætte en analyse af aktiviteter og
behandlingsomfang for udvalgte patientgrupper, hvor der ses på sygehusbehandlinger (indlagt og ambulant) og ydelser i praksissektoren, og der sammenlignes med, hvordan behandlingerne varetages i andre sammenlignelige lande. Der vurderes, hvorvidt forskelle i organiseringsformer har betydning.
Konkurrenceudsættelse
Parterne er enige om, at der igangsættes et arbejde under Social- og Indenrigsministeriet
med deltagelse af bl.a. Danske Regioner, hvor IKU- og PTI-indikatorerne gennemgås med
henblik på at opdatere indikatorerne på det regionale område. I arbejdet beskrives de forhold,
der har betydning for indikatorernes udvikling, herunder hvordan samarbejdet med den private sektor i øvrigt kan beskrives. I forlængelse af arbejdet med at gennemgå indikatorerne er
partnerne enige om at indlede drøftelser af konkurrenceudsættelse gennem flere udbud ved
brug af måltal mv.
Ny offentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020
Regeringen og Danske Regioner er enige om at fortsætte den ambitiøse digitaliseringsdagsorden i den kommende offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020.
Strategien forventes at fokusere på brugeroplevelse og prioritering af de digitale indgange til
den offentlige sektor, automatisering af sagsgange og forbedring af sagsbehandlingstider,
digital velfærd, udvikling af den dataunderstøttede offentlige sektor og centrale fællesoffentlige digitale infrastrukturelementer. I strategien opstilles ambitiøse målsætninger for digitalisering af den offentlige sektor frem mod 2020.
Den samlede økonomiske ramme for den offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020
aftales i forbindelse med økonomiaftalen for 2017. Der er herudover aftalt en række yderligere initiativer på digitaliseringsområdet.
7
9.
Øvrige temaer
Sygehusbyggeri
Regionerne har som bygherrer ansvar for at realisere kvalitetsfondsprojekterne inden for de
udmeldte tilsagnsbetingelser, så der opføres fuldt ud funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Regionerne foretager de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring og overholdelse af
de fastlagte investeringsrammer og dermed klare rammer for de enkelte projekter.
Som led i regionernes projekt om videndeling er der gennemført en ekstern evaluering af
byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter. Når evalueringen foreligger, vil
Danske Regioner med afsæt heri understøtte regionerne i at arbejde systematisk med styring
af byggerierne. Regeringen og Danske Regioner er enige om fortsat at følge regionernes
arbejde med videndeling tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2015 opdatere oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling.
Diagnostik – Statens Serum Institut
Med udgangspunkt i arbejdsgruppen om organisering af det diagnostiske områdes anbefalinger om organisering af mikrobiologiske undersøgelser skal der frem mod udgangen af
2015 indgås en aftale om den fremtidige faglige opgavefordeling mellem Statens Serum
Institut og regionerne. Der enighed om, at den eksisterende opgavefordeling fastholdes indtil
foråret 2016.
Patientombuddet
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at inden udgangen af 2015 færdiggøres evalueringen af patientombuddet, og finansieringen samt den fremtidige finansieringsmodel
afklares ligeledes.
Vækst og regional udvikling
Regeringen og regionerne er enige om, at regionernes nye vækst og udviklingsstrategier og
de vækstpartnerskaber, som regeringen indgår med hvert af de regionale vækstfora, støtter
op om regeringens mål om vækst i hele Danmark og bidrager til at sikre helhedsløsninger,
der tager hensyn til, at vilkårene for vækst er forskellige i de enkelte regioner i Danmark.
Regeringen og regionerne vil endvidere samarbejde om initiativer, der medvirker til et kompetenceløft af arbejdskraften, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og at sammenhængen i indsatsen mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse styrkes.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner indgik den 1. juli 2014 en aftale om tre
udviklingsselskaber for turisme. Parterne er enige om, at finansiering i perioden 2016-2017 i
overensstemmelse med aftalen drøftes inden udgangen af 2015 for så vidt angår Dansk
Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.
Mobil- og bredbåndsdækning
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at en velfungerende mobil- og bredbåndsinfrastruktur er afgørende for samfundet, idet det bl.a. kan understøtte udbredelsen af telemedicin og bidrage til vækst og regional udvikling.
8
Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark og vil derfor undersøge mulige
initiativer, der styrker teleselskabernes muligheder for at skabe god dækning.
Privatbaner
Regeringen har tilkendegivet, at den vil videreføre investeringstilskuddet til privatbanerne
uændret i 2016. Regeringen vil i efteråret 2015 tage stilling til eventuelle supplerende analyser i lyset af den rapport, som arbejdsgruppen om kriteriet for antal kilometer privatbanespor
præsenterede i marts 2015.
9
Bilag 1. Regionernes økonomi
for 2015
Nyt kapitel
De økonomiske forudsætninger for regionernes økonomi i 2016 er beskrevet i boks 1-3.
Boks 1
Økonomiske forudsætninger vedrørerende sundhed

Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet inkl. udgifter til medicintilskud på 106.472 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUTprincippet.

Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2016 med 2 pct. Det tilvejebringes af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i 2016.

Regionerne leverer et omprioriteringsbidrag på administration af sundhedsområdet, svarende til 60
mio. kr., som tilbageføres til sundhedsområdet.

Der er enighed om et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,0 mia. kr. på sundhedsområdet i 2016, med tillæg af afløb i 2016 fra puljer af statsligt projekttilskud ift. Aftale om finanslov for
2014, statslige puljer fra Aftale om finanslov for 2015 samt Aftale om satspuljen for psykiatrien for
2015-2018. Hertil kommer forudsat afløb på 4,9 mia. kr. i 2016 vedrørende sygehuse med støtte fra
kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2016 i regionerne ved deponering 1.085,8 mio. kr. (16PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte.

Det statslige bloktilskud udgør 88.686 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUTprincippet.

Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2016 1.339,3 mio. kr. Den aktivitetsbestemte pulje
udmøntes som anført i bilag 2.

De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2014 har præsteret en samlet produktionsværdi på
65.556 mio. kr. (16-PL). I 2015 forventes sygehusene at præstere en uændret aktivitet i forhold til
2014 svarende til en produktionsværdi på 65.556 mio. kr. (16-PL) ekskl. puljer. I 2016 forventes en
aktivitetsstigning på 2 pct., svarende til en forventet produktionsværdi på 66.867 mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2015 og 2016 er opgjort under forudsætning af en produktivitetsvækst på 2
pct. i begge år.

Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør 19.632 mio. kr. i 2016, hvortil kommer regulering i medfør af DUT-princippet. Fi-

nansieringsloftet fordeles mellem regionerne med udgangspunkt i regionernes aktivitet i 2014.
I 2016 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for 2016. Herudover vil en overskridelse af driftsbudgetterne i regnskabet for 2016 indebære
en modregning i regionernes bloktilskud.

En andel af regionernes bloktilskud i 2016 på ½ mia. kr. er betinget af, at regionernes budgetter for
2016 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifter (ekskl. udgifter vedrørende sygehusbyggeri
med kvalitetsfondsstøtte) på 2,0 mia. kr. med tillæg af afløb i 2016 fra puljer af statsligt projekttilskud
ift. Aftale om finanslov for 2014, statslige puljer fra Aftale om finanslov for 2015 samt Aftale om sats-

puljen for psykiatrien for 2015-2018.
Der etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2016, hvor der kan søges om dispen-

sation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen.
Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i
2016.
10
Boks 2
Økonomiske forudsætninger vedrørerende regional udvikling

Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde
i 2016 på 3.000 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet.

Der er forudsat et omprioriteringsbidrag på 30 mio. kr. vedr. regional udvikling.

Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.288 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i
medfør af DUT-princippet.

For 2016 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil
være et grundbidrag på 129 kr. pr. indbygger, svarende til 734 mio. kr. Reguleringen er fastsat på basis
af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2015-2016 på 1,3 pct.
Boks 3
Øvrige økonomiske forudsætninger



Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2015-2016 er fastsat til 1,3 pct. ekskl. medicin.
For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2015-2016 fastsat til 2,2 pct.
Den samlede pris- og lønregulering på det regionale område fra 2015-2016 er fastsat til 1,3 pct. inklusiv medicin.

Pris- og lønskønnet for anlægsudgifterne er 1,6 pct. fra 2015-2016.
11
Bilag 2. Principper for
udbetaling af den statslige,
aktivitetsbestemte pulje
Nyt kapitel
Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud på sygehusområdet udgør i 2016 3.725,9 mio. kr. på
landsplan inkl. kommunalt aktivitetsbidrag, svarende til 1.339,2 mio. kr. til regionerne.
Midlerne udbetales med 40 pct. DRG/DAGS-takst inkl. kommunalt aktivitetsbidrag.
Der kan én gang hvert år (1. maj til ikrafttrædelse 1. juli) udmeldes budgettakster for nye
behandlinger mv. af væsentligt omfang og betydning. Takstsystemet kan herudover efter
nærmere aftale mellem Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL justeres for
indførelse af meget væsentlige, nye behandlingstilbud eller for omlægninger af væsentlig
økonomisk betydning for sygehusene.
Dækningsområde for puljemidlerne
Aktivitetspuljen vedrører al somatisk sygehusbehandling, der foregår ambulant eller under
indlæggelse, og som finansieres af en sygehusregion ved egne eller fremmede sygehuse, på
private klinikker mv. Alternativ og eksperimentel behandling på private sygehuse mv. er undtaget. Desuden indgår en række nærmere definerede ydelser på speciallægeområdet, som
substituerer sygehusbehandling.
Udbetaling og fordeling af puljen på regioner
Regionernes aktivitetsbestemte tilskud på i alt 1.339,2 mio. kr. for 2016 udbetales a conto i
12-del rater i tilknytning til bloktilskuddet og opgøres endeligt ved udgangen af 1. kvartal
2017 på grundlag af den aktivitet i regionerne, som er indberettet senest den 10. marts 2017.
De statslige aktivitetsmidler fordeles mellem regionerne efter samme nøgle som bloktilskuddet til regionernes sundhedsudgifter.
Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner er enige om vigtigheden af, at der hver
den 10. i måneden foreligger opgørelser af aktivitet mv. til regionerne.
Opgørelse af baseline mv. for de statslige aktivitetspuljer
Der forudsættes i 2015 en uændret aktivitet i forhold til den faktisk konstaterede aktivitet i
2014.
12
Den foreløbige baseline for 2016 er 57.552,3 mio. kr. (2016 takstsystem). Metoden til beregning af den foreløbige baseline er aftalekonsistent og er:
1. Den faktiske aktivitet i 2014 opgjort i takstsystem 2016 er uændret.
2. Produktionsværdien efter pkt. 1 tillægges den forudsatte aktivitetsstigning fra 2015 til
2016 på 2,0 pct.
3. Produktionsværdien af de statslige aktivitetsafhængige midler i 2016 på i alt 9.314,9
mio. kr. (16-pl) fratrækkes produktionsværdien efter pkt. 1-3 for at danne baseline.
Sundheds- og Ældreministeriet beregner og udmelder en endelig baseline for 2016 pr. januar
2016. Den endelige baseline er fastlagt ved den foreløbige baseline korrigeret (plus/minus)
for nettobudgetvirkningen af puljer i finansloven for 2016. Fastsættelse af den foreløbige
baseline for 2016 sker på baggrund af Statens Seruminstituts takstsystem for 2016 udmeldt
ultimo juni 2015, den endelige baseline for 2016 beror herpå.
Baseline for 2016 fordeles mellem regionerne med en nøgle, der svarer til deres faktisk realiserede aktivitet i 2014 opgjort ved takstsystem 2016. Såfremt enkelte regioner ikke opnår
deres andel af puljen, kan uforbrugte midler overføres til den pågældende regions andel af
puljen i det efterfølgende år.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2016 kan korrigeres for kodeændringer eller ny registreringspraksis i takstsystem 2016, der gennemføres efter 1. maj 2015. Korrektionerne har til
formål at identificere sygehusenes faktiske aktivitet over baseline i forhold til året før, herunder sikre konsistens over tid i den aktivitet, som ligger til grund for tilskuddet.
Værdien af aktivitetstilskuddene for 2016 kan korrigeres for strukturomlægninger herunder til
omkostningseffektive ikke takstbærende aktiviteter i sygehusvæsenet mv. i henhold til Sundheds- og Ældreministeriet retningslinjer herfor. Regionerne kan løbende fremsende ansøgning om justeringer af aktivitetsopgørelsen, dog senest den 1. februar 2017.
Der fastlægges i 2016 et loft over den gennemsnitlige værdistigning pr. kontakt på 1,5 pct.
Der indregnes et årligt produktivitetskrav, svarende til 2,0 pct. ved fuld udnyttelse af aktivitetspuljen i 2016
Samspil mellem det statslige og det kommunale aktivitetsbidrag
Der er et overlap mellem det statslige aktivitetstilskud og det kommunale aktivitetsbidrag.
Dette håndteres ved en nettoficering af taksterne for de statslige aktivitetsmidler, dvs. taksterne vedrørende den enkelte patientkontakt reduceres med de konkrete beløb, som regionerne modtager fra kommunerne for de præsterede aktiviteter.
Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den samlede vækst i produktionsværdien på
1.311,1 mio. kr. alene pålægges kommunal medfinansiering på 895,9 mio. kr. Den kommunale medfinansiering udgør 25,6 pct. heraf, svarende til 229,6 mio. kr. Den forudsatte kommunale medfinansiering udgør således 19.632,1 mio. kr. i 2016, hvortil kommer regulering i
medfør af DUT-princippet.
Fordelingen af de samlede statslige aktivitetsmidler på kommuner og regioner er foretaget på
baggrund af det endelige takstsystem for 2016 pr. juni 2015.
13