erhverv økologi - Økologisk Landsforening

Comments

Transcription

erhverv økologi - Økologisk Landsforening
Regler for biavl på vej
Slam på økologiske marker
Danpo køber Sødam
,/DQGEUXJVSDNNHQHUGHUDIVDWPLRNUL3HQJH
QHVNDOEODQGWDQGHWEUXJHVWLODWXGYLNOHHWUHJXOHULQJV
RJNRQWUROJUXQGODJVDPWRSV WQLQJDIHWQ\WLWV\VWHP
)OHUHRJÁHUH¡NRORJHUHIWHUO\VHUDGJDQJWLODWEUXJHVODP
IUDVSLOGHYDQGVDQO JJHQHVRPDOWHUQDWLYWLOGHQNRQ
YHQWLRQHOOHJ\OOH0HQVnO QJHVODPLNNHHUJRGNHQGW
WLO¡NRORJLVNSURGXNWLRQHUGHUOXNNHWIRUVODPSnGH
¡NRORJLVNHPDUNHU
0HG'DQSRVRPQ\HMHUInUGHW¡NRORJLVNHVODJWHULL
6N UE NPXOLJKHGIRUKXUWLJHUHDWUHDOLVHUHUSODQHUQH
RPDW¡JHSURGXNWLRQHQDI¡NRORJLVNHN\OOLQJHU
5
AKTUELT
7
MARK OG STALD
MAD OG MARKED
ERHVERV
ØKOLOGI
Arlas økotank
er fyldt op
17
22. april 2016
nr. 587
36. årgang
Småt er godt på Oles Gård
side 14-15
Det går stærkt med omlægningen af de danske
mælkebønder til økologisk produktion, og Arlas mål
fra april sidste år om at tage imod yderligere
150-200 millioner kilo øko-mælk fra Danmark og
Nordtyskland er nået
MÆLK
$)0$-%5,77(5.(/6(1
,GDJKDUYLPLRNLORSRWHQWLHO
¡NRP ON Sn $UODV EUXWWROLVWH RYHU
GDQVNH DQGHOVKDYHUH GHU HU LQWH
UHVVHUHGHLDWRPO JJHWLO¡NRORJLVN
SURGXNWLRQ IRUW OOHU 7KHLV %U¡J
JHU GLUHNW¡U IRU SUHVVH RJ 35 $UOD
)RRGV'HVLGVWHNRQWUDNWHUHUEOHYHW
VHQGW XG L GHQQH XJH RJ GHU HU QX
JLYHW ELQGHQGH NRQWUDNWHU VYDUHQGH
WLO JRGW PLR NLOR ¡NRP ON
6RP GHW VHU XG QX HU GHW LNNH DOOH
SnEUXWWROLVWHQGHUInUHQELQGHQGH
NRQWUDNWLGHQQHRPJDQJ
(IWHUVRP PnOHW HU YHG DW Y UH
QnHW YLO GHU Y UH QRJOH DQGHOVKD
YHUH IUD EUXWWROLVWHQ GHU LNNH NRP
PHU WLO DW OHYHUH ¡NRORJLVN P ON L
GHQQH RPJDQJ PHGPLQGUH GHU
RSVWnU HW QGUHW EHKRY L GHQ Q U
PHVWHIUHPWLGHOOHUDWDQGHOVKDYHUH
GHU HU VNUHYHW NRQWUDNW PHG RPEH
VWHPPHUVLJRJY OJHULNNHDWLQGJn
ELQGHQGH DIWDOH PHG $UOD IRUNODUHU
7KHLV%U¡JJHU
'HU HU XPLGGHOEDUW KHOOHU LNNH
QRJOH DI GH DQGUH PHMHULHU L 'DQ
PDUNGHUVWnURJPDQJOHU¡NRP ON
L¡MHEOLNNHW
Mission fuldført
, ¡MHEOLNNHW HU HQ KHO GHO ¡NRORJL
NRQVXOHQWHU L IXOG JDQJ PHG RP
O JQLQJVWMHN KRV GH NRQYHQWLRQHOOH
SURGXFHQWHU1nU$UODQnUVLWPnOIRU
YHQWHV DQGHOHQ DI RPO JQLQJVWMHN
KRV P ONHSURGXFHQWHUQH DW IDOGH
GUDVWLVN
'HWYLOMRLNNHJLYHQRJHQPHQLQJ
IRU ODQGP QGHQH DW O JJH RP WLO
¡NRORJLKYLVLNNHGHUHUHWPHMHULWLO
DW DIWDJH P ONHQ Vn MHJ IRUYHQWHU
VWRUWVHWLNNHDWVNXOOHODYHÁHUHRP
O JQLQJVWMHNKRVP ONHE¡QGHUQnU
$UOD KDU QnHW VLW PnO XGWDOHU 3HWHU
6¡QGHUJnUG¡NRORJLNRQVXOHQWL‘NR
ORJLVN/DQGVIRUHQLQJ
'HWHUJnHWVW UNWPHGDWInRP
ODJW GH P ONHSURGXFHQWHU GHU NDQ
G NNH GHQ QXY UHQGH HIWHUVS¡UJ
VHO Vn RPO JQLQJVWMHNNHQH Pn VL
JHVDWKDYHY UHWHIIHNWIXOGH
Mere tid til de andre
2PO JQLQJHQ VWRSSHU GRJ LNNH KHU
GHUHUDQGUHSURGXNWLRQHUGHUVWDGLJ
NDQO JJHVRP
9LPnMREDUHNRQVWDWHUHDWPLV
VLRQHQHUIXOGI¡UW PHGKHQV\QWLO DW
På et lille nedlagt landbrug ved Hammel har iværksætter og øko-landmand Ole Olesen fået succes med stenovnsIn RPODJW P ONHSURGXFHQWHU 1X
bagte pizzaer, som får kunder fra hele Østjylland til at valfarte til Oles Gård, hvor stort set alt er hjemmelavet.
NDQ YL EUXJH QRJOH ÁHUH NU IWHU Sn
DQGUHSURGXNWLRQVJUHQHVRPHNVHP
SHOYLV SODQWHDYOHUH *HUQH SODQWHDY
OHUHLQDERODJHWWLOGHRPODJWHP O
NHSURGXFHQWHURJWLOGH¡NRORJHUGHU
SWXGYLGHUGHUHVEHV WQLQJ
%nGHP ONHSURGXFHQWHURJSODQ Detailsalget af økologi (IWHUVS¡UJVOHQ HU OLJH QX VW¡UUH DWQn&RRSVPnORPHQIRUGREOLQJDI
WHDYOHUH YLO NXQQH GUDJH IRUGHOH DI
HQGXGEXGGHWVnGHUHUEUXJIRUÁH GHW¡NRORJLVNHVDOJL
ske fødevarer voksede i
DWODYHVDPDUEHMGHIRUGHUYLOY UH
(IWHUWRWUDYOHNDPSDJQHXJHUIRU
UH ¡NRSURGXFHQWHU 'HW HU QX PDU
HW¡JHWEHKRYIRUSURWHLQIRGHUWLON¡ 2015 med 12 procent, og
GREOHGH 6XSHU%UXJVHQ L 1¡UUHEUR
NHGHWNDOGHUVLJHU3HU.¡OVWHU
Danmarks Statistik estierne.
'HW XQGHUVW¡WWHV DI DW EnGH JDGHRPV WQLQJHQRJGHWJLYHURS
'HWYLOJDYQHSODQWHDYOHUQHVV G merer, at det nu udgør
'DQVN6XSHUPDUNHGRJ&RRSPHOGHU WLPLVPHPHGKHQV\QWLODWQn&RRSV
VNLIWH EHWUDJWHOLJW DW NXQQH G\UNH 8,4 pct af det samlede
RPIRUWVDWY NVWL¡NRORJLVDOJHWLGH ODQJVLJWHGHPnO
QRJOH NY OVWRISURGXFHUHQGH DIJU¡
(UIDULQJHUQHJ¡URVRSWLPLVWLVNH
I¡UVWHPnQHGHUDI
salg
GHU VRP WLOPHG NDQ V OJHV L ORNDO
LIRUKROGWLODWJ¡UH'DQPDUNGREEHOW
RPUnGHWIRUNODUHU3HWHU6¡QGHUJnUG 'HQSRVLWLYHVDOJVXGYLNOLQJHULI¡OJH Realistisk at fordoble salget
Vn¡NRORJLVNKYHUGDJLQGHQ
3HU .¡OVWHU IRUPDQG IRU ‘NRORJLVN 'HVHQHVWHWRXJHUKDU&RRSN GHU VLJHU 7KRPDV 5RODQG &65FKHI KRV
/DQGVIRUHQLQJHWNODUWVLJQDOWLOODQG QH VDPWLGLJ YLD HQ ODQGVG NNHQGH &RRS [email protected]logi.dk
NDPSDJQH YLVW DW GHW HU UHDOLVWLVN
EUXJHW
Læs side: 12-13
Stor vækst i økologisalget
2
ØKOLOGI & ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
MENNESKER
& MENINGER
Mennesker mødes – med dansende køer - og sød musik opstår
LOKAL mig her
ØKOLOGI mig der
Både nærværende blad og
&RRSV6DPYLUNHÁ\GHURYHU
med omtaler af de lokale varers
velsignelser. Tørvarer er det
nok let at komme af med, men
helt anderledes stiller det sig
med frugt og grønt. Jeg startede
med at levere både løsvarer til
selvafvejning og posevarer i papir
eller plastik for 15 år siden - til et
lokalt supermarked. Jeg leverer
stadig, og et par brugser har
også været indover. Dengang var
det nærmest utænkeligt, at den
økologiske forbruger skulle ønske
sig vaskede grøntsager. Både
smag og holdbarhed nedsættes
jo ved vask.
I dag er varer til selvafvejning en saga blot, og de
mange nye økologiske forbrugere foretrækker vaskede varer,
som butikkerne derfor kræver
posede med stregkoder. Allerhelst vil butikkerne have varerne
LÀOPRYHUWUXNQHSODVWEDNNHU
som stables let på hylderne. Der
siger jeg stop. Stregkoder har jeg
PnWWHWDFFHSWHUHRJXGJLIWHUQH
er overkommelige. Men plastbakker. NEJ.
Og vask er det så som så
med, hvorfor jeg er henvist til at
indkøbe vaskede rodfrugter hos
en lokal storavler. For en lille
lokal avler er det helt urealistisk
at etablere myndighedsgodkendte vaskeanlæg, og det bliver
således kun de største avlere,
der får glæde af anprisningen
af de lokale varer. Stik imod
reklamerne om støtte til de små
lokale. Spuling af bundtede sommerrodfrugter kan gå, men det er
jo ikke nok kun at kunne levere
WUHÀUHPnQHGHURPnUHW
NILS MØRCH. OKOKASSEN,
BRUNMOSE
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 87 32 27 00
www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER
AF PER KØLSTER
Søndag blev endnu en festdag i perlerækken af Økodage, hvor foråret
og køernes første tur i marken trækker noget i retning af en kvart million danskere ud på landet. Det er
en folkefest, som appellerer til noget
helt grundlæggende og livsbekræftende i os alle sammen. At se de
store dyr være kåde som killinger, er
nærmest grænseoverskridende. Fra
forventningen udløses, når køerne
kommer brølende ud af stalden, til
de møder den faste grund under
klovene og smilene og jublen breder
VLJRJGHQVWRUHWLOVNXHUÁRNJLYHUVLJ
hen med dyb begejstring og en smittende glæde. Smil og grin er ved at
Á NNHDQVLJWHUQHXDQVHWDOGHUHQ
på tilskueren. Alle er berørte, og vi
oplever det i fællesskab.
,nUYDUGHQRIÀFLHOOHnEQLQJKYHUNHQ
med konger eller dronninger eller
prinsesser eller ministre. Det var
LNNHGHWRIÀFLHOOH'DQPDUNGHUVNXOle gå forrest. Nej. Vi havde inviteret
to nyomlæggerfamilier, Søren og
Tina fra Ribe og John og Louise fra
Hanherred. Og værterne var Laust
og Stinne i de sønderjyske. Det var
dem og Laust, der stod op for økologien med mikrofonerne oppe på de
store halmballer i forårsblæsten.
Familierne mødtes, og ligesom
køerne kunne skabe begejstring
uden ord, så var Laust mand for
fuldstændigt uforbeholden at få sat
ord på sin og familiens dybe glæde
over at være økologer. ”Mine børn
skal ikke have at vide, at de ikke må
spise af ærterne, fordi der er sprøj-
ØKOLOGI
ERHVERV
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt
[email protected]
4190 2007
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre
[email protected]
4190 2006
)¡UG\UHQHEOHYVOXSSHWO¡VÀN·RPO JJHUQH·HWSDUJXPPLVW¡YOHUIRU UHWPHGHW‘P UNHP¡QVWHULVnOHQRJVnEOHY
GHWLOIRWRJUDIHUQHVJO GHEHGWRPDWV WWHGHUHVI¡UVWH¡NRORJLVNHIRGDIWU\NLHWQ\VWU¡JHWVDQGEDG(QÀQV\PEROVN
¡NRGnE)RWR0RPHQW)RWRJUDÀ
tet”. ”Børnene ser nok frem til jul,
men Økodagen er den største. Når
de trækker i trøjerne med logoet, og
de er værter, så er de noget”. ”Jeg
elsker at åbne gården, og tænk, i
nUKDUDOOHQDERHUQHKHMVWÁDJHWIRU
vores begivenhed”.
)¡UG\UHQHEOHYVOXSSHWO¡VÀN
’omlæggerne’ et par gummistøvler
foræret, med et Ø-mærkemønster
i sålen, og så blev de til fotografernes glæde bedt om at sætte deres
første økologiske fodaftryk i et
Q\VWU¡JHWVDQGEDG(QÀQV\PEROVN
økodåb!
På turen rundt på gården med
gæsterne, blev driften gennemgået.
Det satte for alvor gang i snakken.
%XQNHQPHGGDQVNSURGXFHUHW
kraftfoder og selvforsyning blev
diskuteret, mens børnene badede
i den. Laust er en rummelig mand.
Gårdens butik blev vist frem og var
Journalist
Majbrit Terkelsen
[email protected]
4190 2015
Journalist
Jakob Brandt
[email protected]
2889 9868
Journalist
Kaj Lund Sørensen
[email protected]
anledningen til ved selvsyn at få
øje på de nye muligheder, der også
kan ligge i den direkte afsætning og
møde forbrugerne i øjenhøjde, ikke
bare på Økodagen men året rundt.
Snakken mellem mændene og
konerne på halmballerne, med
kaffekruset, ostehapsere fra Hinge,
og den ristede pølse fra slagter
Sørensen gik livligt om økologiens
fremtid, om at have taget skridtet,
have startet omlægningen og om
glæden over det. Og som en udbrød:
”Til næste år er det mig, der skal
holde Økodag!”. Sjældent har jeg
oplevet en så befriende stemning,
ikke bare i det tusindtallige publikum med alle børnene, men også
i den lille gruppe af landbofamilier,
som mødte hinanden her for første
gang, og hvor alle var smittede af de
store dyrs vilde overskud af energi
opsparet igennem de mange, lange
vintermåneder.
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg.
Et årsabonnement koster
710 kr. (ekskl. moms).
Bestil på mail:
[email protected]
Tryk
Skive Folkeblad
Måske er en idé født – i hvert fald
i mit hoved. Vi skal selvfølgelig invitere nyomlæggere med, når og hvor
vi kan, og ingen dag kan være bedre
end Økodagen. Ingen tvivl om at
styrken i landbruget ligger i at skabe
fællesskaber. Selvom der kommer
ÁHUHRJÁHUH¡NRORJLVNHODQGEUXJ
så kan der stadig være langt til den
nærmeste økollega, og det er ikke
en, du nødvendigvis kender. Måske
skal vi sætte det lidt i system, så
alle har tilbuddet og alle byder ind.
Måske giver det også mening, at det
foregår mere over afstande, så vi
tænker højt og langt med vores økologiske møder og binder økologien
VDPPHQIDJOLJWRJVRFLDOW
Tak til vores 80 værtsfamilier og
mejerierne for at give os alle en oplevelse ud over det sædvanlige. Jeg
glæder mig allerede til næste forår.
Økologi & Erhverv
Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske
og organisatoriske interesser.
Debatindlæg:
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra
vores læsere.
Send dit indlæg til: [email protected]
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
MENNESKER & MENINGER
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
3
INDHOLD:
AKTUELT
6
SKREVET OM ØKOLOGI …
4 Afsætning og eksportfremme styrkes via fond
Til og med 2018 er der 30 mio. kr. om året til en styrket økologiindsats
via Fonden for økologisk landbrug. De 90 mio. kr. til formålet blev allerede afsat af den tidligere regering; men miljø- og fødevareministeren
har omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter.
4 Finansiering af samfundsnyttige landbrug
5 Længe ventede regler for biavl på vej
I Landbrugspakken er der afsat 2 mio. kr. i 2017. Pengene skal blandt
andet bruges til at udvikle et regulerings- og kontrolgrundlag samt opsætning af et nyt it-system.
6 Jeg gider ikke ligne en mand
I 21 år har Sybille Kyed gennem sit job i Økologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion. En
stor del af arbejdet foregår i Bruxelles - i EU og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for nylig blev indvalgt.
MARK OG STALD
7 Slam på økologiske marker
)OHUHRJÁHUH¡NRORJHUHIWHUO\VHUDGJDQJWLODWEUXJHVODPIUDVSLOGHvandsanlæggene som alternativ til den konventionelle gylle. Men så
længe slam ikke er godkendt til økologisk produktion er der lukket for
slam på de økologiske marker.
8
11 Nyt fra ICROFS
J¡UHDWÁHUHNRPPHULJDQJ0HQYLNDQNRQVWDWHUHDWGHULV ULRSVWDUten er brug for ekstra hjælp.
HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND. RITZAUS BUREAU. 13. APRIL 2016.
Fræser skal erstatte ploven
Ved at fræse de øverste 4 cm af
jordlaget på en grøn mark opnås en
komposteringsproces der opbygger
humuslaget i jorden og samtidig skal
fungere som eneste jordbearbejdning inden såning.
MAD OG MARKED
13 Coops salg slog alle rekorder
17
Coop-kampagne beviser, at det er muligt at gøre Danmark dobbelt så
økologisk i 2020, vurderer CSR-chef Thomas Roland.
13 Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment
%LRJDQRYHUWDJHU1RUGLF2UJDQLF)RRG$6RJÁ\WWHUULVWHULHWKMHPWLO
Lystrup.
14 Småt er godt på Oles Gård
Det er gået forrygende stærkt siden pizzaerne fra Ole Olesens mobile
stenovn sidste sommer blev et megahit blandt gæsterne på musikfestivalen NorthSide i Aarhus.
Årets udgave af den århusianske musikfestival bliver den hidtil mest
økologiske musikbegivenhed i Danmark.
16 Venner redder Skærtoft Mølle efter konkurs
17 Sødam kommer under de store vinger
Med Danpo som ny ejer får det økologiske slagteri i Skærbæk mulighed
for hurtigere at realiserer planerne om at øge produktionen af økologiske kyllinger.
I det moderne landbrug er vi blevet meget
dårlige til at opbygge indholdet af humus
i jorden. Det gælder ikke kun i det konventionelle, men også i det økologiske landbrug. Skulle
jeg være lidt fræk over for det økologiske landbrug, så
kunne jeg sige, at bortset fra, at der ikke anvendes handelsgødning og sprøjtemidler, ligner det økologiske det
konventionelle til forveksling.
MARTIN BECK, AGRONOM, ALMENDE APS. FLENSBORG AVIS. 11. APRIL 2016.
Økologi i naturpakken
” 3n¡NRORJLVNHEUXJHUGHULJHQQHPVQLWSFWÁHUHYLOGHSODQWHRJ
dyrearter i marken og på de omkringliggende arealer.
Udegående dyr, brug af organisk gødning, ingen brug af pesticider og lavere dyrkningsintensitet bidrager til at øge den biologiske mangfoldighed
og sikre jordens frugtbarhed.
Så en investering i mere økologi vil give et indbringende afkast i form
af kvælstofreducering og mere natur og vil dermed bidrage til at nå de
fastsatte mål i regeringens fødevare-og landbrugspakke.
Derfor bør det også være et centralt element i den kommende naturpakke.
HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN, LANDBRUG & FØDEVARER.
POLITIKEN. 9. APRIL 2016.
Sammen skal vi tage ansvar
” Pilen peger på os i byen. Hvis ikke vi ændrer os, kan vi ikke kræve
15 NorthSide tæt på 100 pct. økologi
Momsrestance sendte Skærtoft Mølle til tælling, men en hurtig aktion
fra en kreds af venner sikrer, at møllen kan male videre i et nyt selskab.
“
Ligner til forveksling
Stor forskel i forekomst af bier på øko-bedrifter
12 Økologien tog et nyt hop
sætte prisen på økologiske grøntsager og frugt ned, og der hævede vi
omsætningen med 35 procent. Så prisen har stor betydning for, om folk
køber økologisk eller ej.
MARTIN NYMAND SØRENSEN, VAREHUSCHEF KVICKLY I HOLSTEBRO. HOLSTEBRO ONSDAG.
13. APRIL 2016.
Brug for hjælp
” Egentlig så burde prisen, vi betaler for de økologiske grise, i sig selv
ͳͲ Ž‹ŽŽ‡‘’ϐ‹†‡Ž•‡‡†•–‘”‡ˆˆ‡–
Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til nye foderblandinger til
økologiske svin, som er bedre tilpasset deres næringsbehov
Prisdyk virker
” Vi ved, at de her prisdyk er noget, der virker. Sidste år valgte vi at
Friland nu går så stærkt ud og markedsfører økologien. Det giver stolthed
og en følelse af at de virkelig vil økologien.
HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FØDEVARER. AARS
AVIS. 13. APRIL 2016.
Et nyt forskningsprojekt vil afprøve, hvorvidt ukrudtsbestanden kan
reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at benytte en knivtromle.
Der skal såes grøntsager direkte ned i de knækkede efterafgrøder.
11 Nye fodringsstrategier til økologiske svin på vej
så er det vigtigt, at der er balance mellem udbud og efterspørgsel. For
hvis vi lægger det hele om til økologi, og der så ikke er afsætning nok
på varerne, så havner vi i en overproduktion, der hverken gavner dyr
eller miljø. Men der er et momentum for økologi nu, hvor det vil give god
PHQLQJIRUÁHUHODQGP QGDWJnIUDNRQYHQWLRQHOWLO¡NRORJLVNGULIW,V U
når det gælder økologisk mælk og svinekød.
TOMMY DALGAARD, PROFESSOR MSO VED AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR AGROØKOLOGI.
KRISTELIGT DAGBLAD. 18. APRIL 2016.
Godt for selvfølelsen
” Som økologisk svineproducent betyder det meget for selvfølelsen at
9 Nu skal grøngødningen rulles og knækkes
Gyllen kan nu pumpes ud uden besvær, køerne producerer stadig
10.500 kg mælk med den lavere proteintildeling i foderet, og ensilagestakkene forbliver stabile uden varme- og mugdannelse. Alt dette er
effekter, som mælkeproducent Jesper Jensen har oplevet af at benytte
VLJDIRSÀQGHOVHQ3RZHU3DFNV6DPOHWVHWVSDUHU-HVSHU-HQVHQ
kr. om dagen på foderomkostninger, og den daglige arbejdsgang er
blevet lettere.
Balance er vigtig
” Hvis man skal sikre bæredygtigheden ved det økologiske landbrug,
Flere kommuner er foran
økologi-mål
En midtvejsmåling af økologiprocenten i ti kommuner viser, at mange
køkkener er foran de politiske mål.
forandringer i landbruget. Omvendt skal landmanden være lydhør, når vi
efterspørger økologisk, lokalproduceret mad. Også selvom det er svært
her og nu. Sammen skal vi tage ansvar for et mere bæredygtigt fødevaresystem, ny madkultur og tættere parløb mellem land og by.
Med bæredygtighed mener jeg både økologi og økonomi. Derfor skal
landbrugsstøtten væk. Den fastholder landbruget i et greb og os andre
i en situation, hvor ingen ved, hvad maden koster. En afskaffelse af
støtten vil koste hver af os 5-10 kr. om dagen. Vi er for rigt et samfund til
ikke at ville betale landmændene for den mad, de producerer til os. Så
ja, økologi og afskaffelse af støtten er en del af løsningen. Jeg vil i byen
kæmpe for at vi vil betale prisen for ordentlig mad. Håber landmændene
vil sørge for vi får den.
BIRGITTE AGGER, DIREKTØR I KØBENHAVNS MADHUS. LANDBRUGSAVISEN. 8. APRIL 2016.
4
ØKOLOGI & ERHVERV
AKTUELT
22. april 2016 nr. 587
Afsætning og
eksportfremme
styrkes via fond
Til og med 2018 er der
30 mio. kr. om året til en
styrket økologiindsats
via Fonden for økologisk
landbrug. De 90 mio. kr.
til formålet blev allerede
afsat af den tidligere
regering; men miljø- og
fødevareministeren har
omprioriteret de aktiviteter, fonden støtter
ØKOLOGISTØTTE
AF IRENE BRANDT
Støtte til eksportfremme og til national afsætning er blevet styrket i
Fonden for økologisk landbrug, FØL,
efter at miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen har omprioriteret, hvilke områder fonden skal
støtte.
Støtten til eksportfremme er steget fra planlagt 24 mio. kr. om året
frem til og med 2018 til 27 mio. kr.,
mens støtten til national afsætning
er steget fra 15 mio. kr. til 26 mio.
kr. i samme periode. Midlerne kan
bruges til for eksempel forbrugeroplysning om økologi, markedsføringstiltag rettet mod forbrugerne og
detailhandlen, events og virksomheders deltagelse på fødevaremesser i
Danmark.
Tilsvarende er beløbet øremærket
til omlægnings-, fastholdelses- og
bæredygtighedstjek øget med 4 mio.
kr. fra 13 mio. kr. til 17 mio. kr. Samtidige skal de 17 mio. kr. også dække
tilskud til kompetenceopbygning for
nye økologer.
Det samlede beløb – 90 mio. kr.
fordelt med 30 mio. kr. om året i tre
år - er uændret. Det betyder, at andre
områder enten er nedprioriteret eller
helt forsvundet ud af listen over aktiviteter, FØL giver tilskud til.
Køkkenomstillingen har således
mistet 10 mio. kr. Det betyder at området stadig har 10 mio. kr. om året;
men kun i det to første år: 2016 og
2017. Den tidligere regering havde
afsat 8 mio. kr. fra FØL til eksperimenterende økologi. Dette område
er nu forsvundet fra listen over aktiviteter, som kan støttes via FØL
I en pressemeddelelse forklarer
miljø- og fødevareminister Esben
Lunde Larsen, at han ønsker at sikre, at de danske landmænd, fødevareproducenterne og detailbranchen
udnytter den øgede økologiske efterVS¡UJVHOWLODWVNDEHÁHUHGDQVNHDUbejdspladser, og at økologerne også
fremadrettet har mulighed for at afsætte deres produkter.
-Når man som landmand træffer en forholdsvis stor beslutning
om at omlægge sin produktion, skal
der også være en vis sikkerhed for,
at man kan afsætte sine varer. Derfor har jeg besluttet, at målrette de
kommende års indsats mod eksportfremme og national afsætning, siger
Esben Lunde Larsen.
et rigtig godt brand og gode danske
produkter, som er et godt udgangspunkt for at øge vores eksport. Men
selvom potentialet er stort, er der
benhård konkurrence. Derfor er det
vigtigt, at vi afsætter midler til at
støtte op om eksporten, siger Esben
Lunde Larsen.
De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis
kampagnefremstød på eksportmarkederne og virksomheders deltagelse på fødevaremesser. Tidligere har
fonden for eksempel givet tilskud til
dansk deltagelse på verdens største
økologiske fødevaremesse Biofach.
Styrket eksport
I 2014 var den danske økologieksport på 1,7 mia. kr., hvilket er en
stigning på 12 pct. i forhold til 2013.
Men den stærke konkurrence på
eksportmarkedet betyder, at der
stadig er behov for at understøtte de
danske virksomheders eksportbestræbelser.
- Der er stor efterspørgsel på
dansk økologi ude i verden. Vi har
Vigtigt signal
Økologisk Landsforening glæder sig
over Miljø- og Fødevareministeriets
udmøntning af de 90 mio. kroner,
der er afsat til økologiske udviklingsinitiativer via Fonden for økologisk landbrug.
- Vi er glade for, at der nu er truffet en beslutning om udmøntning af
midlerne, som viderefører den tidligere regerings strategi om både at
De 27 mio. kroner til eksportfremme kan bruges til eksempelvis kampagnefremstød på eksportmarkederne og virksomheders deltagelse på fødevaremesser. Tidligere har fonden for eksempel givet tilskud til dansk deltagelse på
verdens største økologiske fødevaremesse Biofach. Foto: Jakob Brandt.
understøtte det økologiske momentum i markedet og i landbruget. Kontinuiteten i støtten er afgørende for
udviklingen af den økologiske sektor,
som både sikrer vækst og arbejdspladser i Danmark og samtidig er til
gavn for natur og miljø, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
Han peger på, at udmøntningen
af midlerne er et vigtigt signal til de
mange landmænd, der i øjeblikket
overvejer at omlægge til økologi.
Markedsefterspørgslen
på
dansk økologi i ind- og udland er
større end udbudet og store spillere
som Coop og Friland A/S efterlyser
ÁHUH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU 'HW HU
derfor afgørende, at de landmænd,
der overvejer omlægning, bliver forvisset om, at der også vil være efterspørgsel på deres økologiske varer i
fremtiden, siger Per Kølster.
Betalingsvillighed
Også i Landbrug & Fødevarer er der
glæde over miljø- og fødevareministerens dispositioner
- Det er rigtig godt at der fastholdes fokus på at øge den økologiske
eksport. Både de eksisterende og
kommende økologiske landmænd er
meget afhængige af at det er en betalingsvillighed for de økologiske varer, hvis det skal være en god forretning at producere økologisk. Det er
en rigtig fornuftig strategi, når man
gerne vil holde fast i en markedsbaseret vækst, siger økologichef i
Landbrug & Fødevarer, Kirsten Lund
Jensen i en pressemeddelelse
Hun glæder sig især over, at det
er besluttet at hæve midlerne til
blandt andet.
- Rigtig mange landmænd overvejer lige nu, om de skal lægge om,
og der er kø til de såkaldte omlægningstjek, hvor landmændene kan få
en vurdering af, om deres bedrift kan
lægges om til økologi. Derfor skal
man blive ved med at understøtte
såvel øget omlægning som en positiv
markedsudvikling både herhjemme
og i udlandet, så landmændene kan
sikre sig, at deres produkter kan afsættes, siger Kirsten Lund Jensen.
Finansieringen af samfundsnyttige landbrug
Heldigvis er der andre
end banker, der kan rejse kapital til økologiske
landbrug. Det Samfundsnyttige Landbrug er vært
ved en workshop, der
viser vej til pengene
FINANSIERING
AF IRENE BRANDT
- Vi vil gerne i dialog med både landP QGRJIRONIUDÀQDQVLHULQJVYHUGHnen og private investorer, som kan
se perspektiverne i at investere i
samfundsnyttige landbrug, fortæller
projektleder Lone Andreasen fra Det
Samfundsnyttige Landbrug. I projektet arbejdes der med en række initiativer under den fælles overskrift
’økologi og samfundsnytte’. Det
handler om samarbejder mellem
landmænd, formidling af jord til landmænd, social-økonomiske arbejdspladser, involvering af borgere, om
generationsskifte, lokal salg og proGXNWLRQDOWHUQDWLYÀQDQVLHULQJVDPW
natur og klima.
Workshop
For at få de nævnte aktører i tale har
Det Samfundsnyttige Landbrug taget
initiativ til en workshop 18. maj, hvor
der til en start vil være oplæg om
FURZG IXQGLQJ EDQNÀQDQVLHUQLQJ DI
partnerskaber og leasing.
Derefter fortæller projektdeltagere om donation-crowd funding,
IRONHDNWLHUORNDOHMRUGIRQGHRJÀQDQsiering via pensionsmidler.
NØJ – det er for økologer
- På workshoppen vil vi også præsentere arbejdet med National Økologisk Jordbrugsfond. Målet med fonden er, at alle gennem fonden kan
investere i økologisk landbrugsproduktion. Som udgangspunkt arbejder vi med et mindre afkast af inve-
steringen for den enkelte investor. Til
gengæld skal fonden, som vi håber
kan nå en kapital på 100-200 mio.
kr., være med til at sikre, at økologisk
jord ikke går tabt ved salg, og at unge
landmænd får en lettere vej ind i den
økologiske landbrugsproduktion, siger Lone Andreasen. Hun fortsætter:
- På workshoppen ser vi også
nærmere på mulighederne for at formidle mere individuelle investeringer
i en bedrift med en ældre landmand
som sælger og nye landmænd som
forpagtere.
Debat
Deltagerne skal ikke bare bruge
ørerne på workshoppen. De vil aktivt blive inddraget i debatten om
forretningsmodellen bag National
Økologisk Jordbrugsfond, og emnets
aktualitet taget i betragtning håber
Lone Andreasen, at der vil være stor
interesse for workshoppen, som
foregår i dejlige økologiske omgivelser på Gothenborg i Them.
Læs mere om workshoppen her:
www.detsamfundsnyttigelandbrug.
dk
AKTUELT
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
5
Længe ventede regler for biavl på vej
I Landbrugspakken
er der afsat 2 mio. kr.
i 2017. Pengene skal
blandt andet bruges til
at udvikle et reguleringsog kontrolgrundlag samt
opsætning af et nyt itsystem
BIAVL
AF IRENE BRANDT
Honningbiernes bestøvningsarbejde
er alene i kulturafgrøderne værdisat
til omkring 1 milliard kroner årligt i
Danmark. Det fremgår af Miljø- og
Fødevareministeriets Biavlsstrategi
2016 – 2019. Men på trods af biavlernes værdifulde indsats, er erhvervet truet og erhvervets interesser
kolliderer med den måde landbrugsarealer registreres på.
- Ikke mindst af hensyn til bestøverne er det et ønske hos ikke
mindst de økologiske landmænd, at
GHU JLYHV SODGV WLO ÁHUH QDWXUHOHPnetre på landbrugsjorden; men den
måde, som regulerer, hvordan landmænd elektronisk indberetter deres
arealer, er bygget op omkring, at alle
naturarealerne holdes ude af indberetningerne, og dermed heller ikke er
berettigede til grundbetaling. Denne
praksis bremser etableringen af naturarealer på landejendommene,
hvilket selvsagt ikke gavner bierne,
siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening
Og mens det ser skidt ud for biavlen i Danmark, ser det endnu værre
ud for den økologiske biavl. Kravene
til afstanden til konventionelle marker er resulteret i, at kun få tusinde
ha i Danmark er godkendt til produk-
tion af økologisk honning, og en del
af disse arealer er isolerede småøer
eller kystnære naturarealer, hvor det
i øvrigt ikke er tilstrækkelig fødegrundlag for erhvervsmæssig honningproduktion.
Længe på vej
Allerede for et år siden blev Økologisk Landsforening, Landbrug &
Fødevarer og Danmarks Biavlerforening enige om et regelforslag, som
kan bane vej for mere økologisk honning fra danske bier. Forslaget blev
positivt modtaget af daværende fødevareminister Dan Jørgensen, men
først med Landbrugspakken blev der
sat penge af til at gennemføre de undersøgelser, der skal bane vej for et
nyt regelsæt.
- I forslaget præciserer vi, at der
skal være tilstrækkeligt godkendte
nektar- og pollenkilder til at dække
biernes behov, og at det er antallet
af disse kilder inden for en radius af
tre kilometer, der afgør om et areal
kan godkendes til økologisk biavl.
Derfor skal NaturErhvervstyrelsen nå
at udvikle en metode til at registrere
afgrøderne rundt om bistaderne og
til at beregne nektar- og pollenværdien af disse afgrøder, siger Sybille
Kyed og tilføjer:
- Men over for mig har embedsmænd fra NaturErhvervstyrelsen
tilkendegivet, at de ikke tror, de kan
nå at afslutte dette arbejde, så der
kan produceres økologisk honning
allerede i 2017.
Midlertidig løsning
I et svar til Søren Egge Rasmussen
fra Enhedslisten åbner miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
dog op for at produktionen kan komme i gang tidligere:
- Jeg ved, at biavlerne gerne vil i
gang, og NaturErhvervstyrelsen ser
derfor nu på mulighederne for en
midlertidig løsning allerede fra honningsæsonen 2017, så vi kan få den
kommende regulering søsat allerede
fra 2017 uden en elektronisk indberetningsløsning, skriver Esben Lunde
Larsen og fortsætter:
- Hvis biavlerne vil være klar til
at udnytte de kommende nye muligheder og sælge økologisk honning
i løbet af 2017, kan de allerede nu
søge om autorisation til økologisk
jordbrugsproduktion. Så kan de
omlægge deres bier til økologisk
honningproduktion og opformere et
øget antal bifamilier ved at opstille
bistaderne på de allerede godkendte
arealer, som omfatter 8.000 ha. Dermed skal de ikke bruge første år med
de nye muligheder til omlægning af
deres bistader, men kan være i gang
med økologisk honningproduktion i
løbet af 2017.
Brug for ny viden
I svaret berører Esben Lunde Larsen
også forslaget fra ØL, L&F og Danmarks Biavlerforening. Han understreger, at forslaget danner udgangspunkt for den fremtidige udmøntning
af reglerne for økologisk biavl i Danmark.
- Men for at sikre, at der rent faktisk kommer mere økologisk honning ud af regelændringerne, og at
det bliver operationelt i forhold til en
fremtidig elektronisk indberetning,
har vi brug for ny viden. I den forbindelse er Aarhus Universitet ved at
fremskaffe viden om nektar- og pollenværdien af de danske afgrøder og
naturarealer. Dette er helt nødvendig
viden – og et helt centralt element
i erhvervets model – som skal tilvejebringes, før den nye regulering kan
træde i kraft, skriver Esben Lunde
Larsen og tilføjer:
- Arbejdet med at udvikle et nyt ITsystem, der kan håndtere indrapporteringer i forhold til økologisk biavl
elektronisk, kan ikke gå i gang, før
vi har et nyt regulerings- og kontrolgrundlag på plads. NaturErhvervstyrelsen forventer, at det elektroniske
indrapporteringssystem kan blive
udviklet i 2017, så det kan træde i
kraft fra 1. januar 2018.
Økologisk biavl
Bedre sent end aldrig. Biavlerne og økologerne har længe efterlyst bedre
vilkår for økologisk honning-produktion i Danmark. Nu er der nye regler på
vej. Foto: Jakob Brandt
Miljø- og Fødevareministeriet
er i proces med erhvervet
og med forskningsbidrag fra
Aarhus Universitet ved at
undersøge nærmere, hvordan
en udmøntning af reglerne
vedrørende økologisk biavl
eventuelt kan ændres. En sådan ændring har til formål at
øge produktionsarealet med
mulighed for at producere
dansk økologisk honning. Det
er dog vigtigt, at økologiens
troværdighed bevares, samt
at biavlerne og økologierhvervet bakker op om den nye
udmøntning.
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIETS
BIAVLSSTRATEGI 2016 – 2019.
FEBRUAR 2016
WORKSHOP - Finansiering af samfundsnyttige landbrug
'6/KDULQYLWHUHWQRJOHYLUNVRPKHGHUGHUDUEHMGHUPHG¿QDQVLHULQJDIYLUNVRPKHGHULODQGEUXJHW'HYLOIRUW OOHRPFURZGIXQGLQJ
VRPOnQHOOHULQYHVWHULQJEDQN¿QDQVLHULQJDISDUWQHUVNDEHURJOHDVLQJ
NRJOHDIYRUHVFDVHVIRUW OOHURPHUIDULQJHUPHG¿QDQVLHULQJDIGHUHVSURMHNWHU
‡ %RUJHU¿QDQVLHULQJLIRUELQGHOVHPHGVDOJDIDNWLHU
• Donationer
‡ )LQDQVLHULQJPHGSHQVLRQVPLGOHU
I VLGVWHKDOYGHODIZRUNVKRSSHQSU VHQWHUHVHQIRUUHWQLQJVPRGHOIRUHQQDWLRQDO¡NRORJLVNMRUGIRQG1‘-
'HUDUUDQJHUHVHIWHUI¡OJHQGHJUXSSHGHEDWLWRVSRU
‡ )RUUHWQLQJVPRGHOOHQIRU1‘ ‡ ,QYHVWRU¿QDQVLHULQJDIHQNHOWEHGULIWHU
:RUNVKRSSHQEOLYHUKROGWGHQPDMSn*RWKHQERUJIUD
3URJUDPPHW¿QGHVSnYRUHVKMHPPHVLGHZZZVDPIXQGVQ\WWLJWODQGEUXJGN
Det er gratis at deltage, menWLOPHOGLQJHUQ¡GYHQGLJVHQHVWPDMKRVPW#RNRORJLGN
DET
SAMFUNDSNYTTIGE
LANDBRUG
6
ØKOLOGI & ERHVERV
PORTRÆT
22. april 2016 nr. 587
Jeg gider
ikke ligne
en mand
I 21 år har Sybille Kyed
gennem sit job i Økologisk Landsforening arbejdet for at udvikle og
udbrede den økologiske
landbrugsproduktion.
En stor del af arbejdet
foregår i Bruxelles - i EU
og i IFOAM EU, i hvis bestyrelse Sybille Kyed for
nylig blev indvalgt
PORTRÆT
Gennem alle årene i Økologisk
Landsforening har Sybille Kyed
tilbragt en del tid i Bruxelles
og med valget til IFOAM EU’s
bestyrelse, kan hun se frem til
HQGQXÁHUHGDJHLGHQHXUR
pæiske hovedstad.
Foto: Hans Christian Jacobsen.
AF IRENE BRANDT
Den dag du kan snøre vandrestøvlerne og begive dig ud på tur i det
åbne land langs markskel, levende
hegn og via naturkorridorer, kan
du sende en venlig tanke til Sybille
Kyed, der i over tyve år har arbejdet
for et landbrugssystem, der på én og
samme gang er fødevareproduktion
og naturhensyn - en indsats, som
hun også gerne vil bruge til at sikre
alle mennesker bedre adgang til naturen.
- Det er i hvert fald mit store ønske, at min indsats på dette område
en dag resulterer i, at alle, der ønsker
det, også her i Danmark kan udleve
lysten til at være på ekspedition i naturen i det åbne land i mange dage,
siger Sybille Kyed.
Hun er uddannet agronom med
fokus på naturforvaltning, og ret hurtigt efter endt uddannelse blev hun
ansat i Landsforeningen Økologisk
Jordbrug, som er én af de foreninger, der lå til grund for Økologisk
Landsforening, ØL, hvor hun stadig
er ansat med titlen ’fagpolitisk chefkonsulent’.
- Fra starten har jeg arbejdet med
udviklingen af økologireglerne og
EU’s økologiforordning, og det gør
jeg stadig, samtidig med at jeg også
YDUHWDJHU ÁHUH RJ ÁHUH OREE\RSJD
ver, hvor vi arbejder med at formidle
Økologisk Landsforenings synspunkter til embedsmænd i styrelser, ministerier og EU Kommissionen samt til
politikerne i Folketinget og i Europaparlamentet, fortæller Sybille Kyed.
Derudover har hun lagt et stort
arbejde i IFOAM EU, hvor hun sammen med ØL’s formand, Per Kølster,
repræsenterer Danmark i IFOAM
EU’s council. En indsats der tidligere
på måneden resulterede i, at Sybille
Kyed blev valgt til IFOAM EU’s øverste bestyrelse.
Naturmenneske
Privat er Sybille Kyed gift med MorWHQRJGHKDUÀUHE¡UQLDOGHUHQ
20 år sammen. Det har selvfølgelig
betydet en del afbræk i Sybille Kyed
første år i foreningen.
- Da jeg nåede mit ti års ansættelsesjubilæum, bortforklarede jeg det
selv med, at jeg havde været en del
på barsel. Det er jo ikke alle steder,
det klinger så positivt at være det
samme sted i ti år, fortæller Sybille
Kyed.
Siden er der kommet kontinuitet
ind i arbejdet og opgaverne kræver
ofte stor tålmodighed, for i EU, hvorfra økologireglerne styres, går der
lang tid før idéer bliver til forordninger og direktiver - og i virkeligheden
er det de færreste idéer, der nogensinde når så langt.
- Min skræk er, at jeg en dag sidder som gråhåret med knold i nakken og år efter år kæmper de samme kampe, siger Sybille Kyed.
Så vidt er det endnu ikke kommet, og foreningen har som arbejdsplads undergået store forandringer
siden Sybille Kyed blev ansat.
- Jeg kan derfor godt forsvare, at
der er gået endnu ti år, siger Sybille
Kyed.
I sin fritid vil hun aller helst ud i
naturen og bruge sin råstyrke ved at
vandre, cykle, ride, rode i jorden eller
VWn Sn VNL RJ GX ÀQGHU KHQGH PHG
garanti aldrig på en solseng på en
bounty-strand. Det lyder maskulint,
men Sybille Kyed er alt andet end
dette:
- Jeg gider ikke ligne en mand. I
Bruxelles er der mange kvinder, der
klæder sig i den kvindelige habit:
spadseredragten. Og somme tider
overvejer jeg, om jeg måske ville
gøre det lettere for mig selv, hvis jeg
bare klædte mig, som de andre, siger Sybille Kyed.
Pragmatisk idealist
Igennem arbejdet i økologiens tjeneste har Sybille Kyed oparbejdet en
utrolig stor viden om alt, der er værd
at vide om EU i almindelighed og
CAP’en i særdeleshed. Den store viden er oparbejdet, mens Sybille Kyed
gennem alle årene har arbejdet for
at udvikle og udbrede den økologiske landbrugsproduktion.
- Som udgangspunkt er jeg idealist både personligt men i denne
her sammenhæng på baggrund af
det mandat, jeg har fået fra vores
folkevalgte, og kæmper for sagen;
men jeg er også altid parat til at gå
på kompromis, hvis det kan fremme
en løsning, siger Sybille Kyed og fortsætter:
- I EU arbejder man med meget lange tidshorisonter, og det er
VY UWDWJHQÀQGHVLQHJHQLQGVDWVL
de færdige resultater, for undervejs
i beslutningsprocessen forandres
forslagene; men ØL har sat mange
ÀQJHUDIWU\N Sn XGVSHFLÀFHULQJHQ DI
EU’s regler i NaturErhvervstyrelsen
vejledning om økologisk jordbrug,
og ØL er moder til Basisaftalerne i
Obligatorisk
Sundhedsrådgivning.
En rådgivningsform, der tager sigte
på hele systemet og aktivering af
landmændenes egne viden og ikke
blot diagnosticering og behandling
af sygdom.
Fleksibilitet
Sybille Kyed er også fortaler for, at
GHUVNDOY UHVnPHJHQÁHNVLELOLWHW
i økologireglerne, at de hverken forhindrer en omlægning til økologi i de
lande, der stadig halter bagefter, eller en fortsat udvikling i lande som
Danmark, hvor man er langt fremme
med den økologiske omlægning.
- Herhjemme er der et voksende
krav om, at økologireglerne også
skal levere på klima og natur. Derfor har Økologisk Landsforening og
Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer udarbejdet et fælles forslag
til, hvordan krav om natur kan indarbejdes i regelsættet - og både idéen
bag dette arbejde og selve udarbejdelsen af forslaget, tager jeg gerne
ejerskab til, siger Sybille Kyed.
Men selvom de økologiske landmænd over en bred kam er enige
om, i hvilken retning økologireglerne skal udvikle sig, så skal der
også mobiliseres opbakning i de
nationale parlamenter og styrelser
og hos EU Kommissionen, og det
er ikke nogen nem sag. Det er andre mekanismer og hensyn, der vejer tungt her, end den vision og de
kræfter, der har bragt økologien på
dagsordenen i EU og i de enkelte
medlemslande.
- Det har haft stor positiv betydning for økologien, at den først blev
anerkendt med statslige regler og
siden med fælles EU-regler. Men til
forskel fra meget anden regulering
er økologien skabt af landmænd og
borgere selv. Det er nødvendigt at
værne om disse udviklingskræfter,
hvis økologien ikke skal stivne. Af
samme grund arbejder vi også for,
at de økologiske landmænd og forbrugere genvinder ejerskabet til regelsættet, siger Sybille Kyed.
Tilbage til naturen
Og når Sybille Kyed er i gang med at
fortælle om de sager, hun på vegne
af Økologisk Landsforening arbejder
for i EU, så vender samtalen i bogstavelig forstand tilbage til naturen, som
står Sybille Kyeds hjerte så nært:
- Vi skal passe på naturen, fordi
det er i naturen, vi henter så megen
energi, siger hun og fortsætter:
- Derfor arbejder vi også for en
helt anden struktur i EU’s landbrugsstøtte. Produktionsstøtten skal fjernes og konventionelle og økologiske
fødevarer konkurrere på lige vilkår,
hvor omkostninger forbundet med
produktion afspejles direkte i produkternes pris. I stedet skal EU’s
landbrugsstøtte - som jo betales
DI RV DOOH ÀQDQVLHUH I OOHV JRGHU
blandt andet i form af mere og renere natur, som vi alle har adgang til
at bruge.
IFOAM EU
IFOAM EU er den europæiske paraplyorganisation for økologiske
fødevarer og landbrug. Organisationen kæmper for vedtagelsen
af økologisk, socialt og økonomisk forsvarlige systemer baseret
på principperne for økologisk
landbrug - sundhed, økologi,
retfærdighed og pleje.
Med mere end 160 medlemsorganisationer spænder IFOAM
EU’s arbejde over hele den økologiske fødekæde og videre: fra
landbrugere og forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere,
FHUWLÀFHULQJVRUJDQHUUnGJLYHUH
forhandlere og forskere til miljøog forbrugerorganisationer.
Aftryk på CAP’en
I 2011 introducerede Økologisk
Landsforening et politisk udspil til
den nye CAP, som blev vedtaget i
2014. I udspillet, som ØL kaldte
”En CAP for fremtidens landbrug”, introducerede økologerne
et forslag til, at arealstøtten i
søjle 1 fremover skulle reduceres
til et mindre beløb i grundbetaling, som derefter kan stige
afhængigt af, hvor mange fælles
goder i form af rigere natur,
bedre plads til oplevelser, mindre
N-udledning, rent drikkevand,
dyrevelfærd og klimaforbedringer
landmanden bidrager med på
sin jord.
Der var ikke mange, der troede
på forslaget, da det blev lagt
frem i 2011; men selvom den
nye CAP langt fra lever op til alle
ØL’s visioner, så kræves der i dag
naturtiltag på landbrugsarealet,
hvis landmanden ønsker fuld
arealstøtte, og grundbetalingen
udgør nu kun 70 pct. af den maksimale støtte under søjle 1.
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
7
MARK & STALD
FAGLIGT TALT
Slam på økologiske marker
AF KVÆGBRUGSKONSULENT HANS LUND,
ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Ž‡”‡‘‰ϐŽ‡”‡Þ‘Ž‘‰‡”‡ˆterlyser adgang til at bruge
•Žƒˆ”ƒ•’‹Ž†‡˜ƒ†•ƒŽ§‰‰‡‡•‘ƒŽ–‡”ƒ–‹˜–‹Ž†‡
‘˜‡–‹‘‡ŽŽ‡‰›ŽŽ‡Ǥ‡
•¤Ž§‰‡•Žƒ‹‡‡”‰‘†kendt til økologisk produk–‹‘ǡ‡”†‡”Ž—‡–ˆ‘”•Žƒ
på de økologiske marker
SE MULIGHEDER FREM
FOR BEGRÆNSNINGER
Malkekøer kan producere meget mælk på meget græs, hvis
forudsætningerne er til stede. Græsset skal være til rådighed
i den mængde som passer til køernes planlagte behov. For at
optage store mængder græs er det ikke nødvendigt, at køerne
er på græs i mange timer.
Der er eksempler på, at køer kan optage 14 kg tørstof på seks–
otte timer, uden at produktionen falder. For at det kan lade sig
gøre, skal tilbuddet af græs
være stort, og ikke mindst
er det vigtigt, at koen har
god appetit, når hun lukkes
Græspå græs. Det kan ikke nytte
marken
noget, at hun bliver fyldt op
skal være i orden. For
med lækkert fuldfoder på
at produktionen kan
stald, før hun lukkes ud.
være høj, skal der
Tværtimod vil en fyldt vom
medføre, at hun kommer på være en vis bladmasse.
græs og som noget af det
Jo længere græs og
første lægger sig og tygger
større bladmasse, jo
drøv.
større produktion.
Min overbevisning er, at når
koen kommer på græs med
en god appetit, vil det første,
hun gør, være at græsse,
inden hun senere lægger sig
for at tygge drøv - drøvtygning er meget vigtigt.
“
Græsmarken skal være i orden. For at produktionen kan være
høj, skal der være en vis bladmasse.
Jo længere græs og større bladmasse, jo større produktion.
Derfor må græsset ikke komme under seks cm ved storfoldsafgræsning.
Størst produktion får du, hvis du vælger foldafgræsning, hvor
græsset får en større bladmasse inden afgræsning. 12 – 15
folde og en ny fold hver dag vil give det største udbytte.
KalveSnJU VIUDÀUHPnQHGHUHUHQXGIRUGULQJIRUPDQJH
Kravet er ikke, at kalvene udelukkende skal fodres med græs
og heller ikke, at de ikke må komme på stald i en del af døgnet.
De bedste kalve får du, hvis de kan gå på noget forholdsvis
langt græs ved en lav belægningsgrad og samtidig fodres på
VWDOGHOOHULHQÁ\WEDUKDO
Kalve må gerne ’svine’ med græsset. Med det mener jeg, at
der ikke behøver være en høj udnyttelse af græsmarken hos de
mindste kalve. Lav belægningsgrad er lig med lavere smittetryk.
Det er vigtigere med sunde kalve frem for højt udbytte i marken.
Det er trods alt kun et lille areal, der ikke udnyttes optimalt.
Ifølge Jakob Magids resultater bliver
tungmetallerne stort set ikke optaget
igennem planters rødder, dels fordi jordens pH er omkring 7, og rensningsanlæggene i Danmark siden 70’erne har
fået tilført stadig færre tungmetaller.
- Rensningsanlæg i Danmark er rigtig
godt med, og spildevandsslam fra danske
rensningsanlæg ligger langt under grænseværdierne, men alligevel er der stadig
delte meninger om, hvorvidt spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug,
siger Jakob Magid.
AF MAJBRIT TERKELSEN
Der arbejdes på at gøre økologisk produktion uafhængig af konventionel gylle,
men dette er netop en af de store kilder
til fosfor i den nuværende produktion. Så
der er brug for alternative kilder til fosfor
for at fremtidssikre økologisk produktion.
Ifølge det europæiske projektet ImproveP
er spildevandsslam et attraktivt alternativ til gylle, da tilgængeligheden til fosfor
er høj i slam.
80 procent af fosforindholdet er potentielt tilgængelig i spildevandsslam, og
danske forsøg tyder på at spildevandsslam er en gødningsform, der giver en høj
fosfor-tilgængelighed for planter, på linje
med kvægmøg.
Foreløbige resultater i ImproveP-projektet - på baggrund af workshops ved
økologikongresser rundt om i Europa viser, at det er lidt over halvdelen af de
adspurgte i den danske undersøgelse,
der vil acceptere spildevandsslam som
gødningskilde i økologisk jordbrug.
I England viser de sig generelt mere
åbne over for brugen af slam, det gælder
både ubehandlet, forbrændt eller bundfældet i form af det mineralske produkt
struvit.
Žƒ‡”‡‰‘†ˆ‘•ˆ‘”‹Ž†‡
Jakob Magid, lektor ved Institut for Planteog Miljøvidenskab, København Universitet, varetager den danske del af det europæiske samarbejde i projektet ImproveP,
RJKDULÁHUHnUEHVN IWLJHWVLJPHGGH
såkaldte CRUCIAL-forsøg, som undersøger konsekvenserne i jord og planter ved
at gøde med alternative gødningskilder blandt andet med spildevandsslam.
Til årets plantekongres i januar fremlagde Jakob Magid resultater fra CRUCIAL-forsøgene, og konklusionen er klar,
hvad angår brugen af spildevandsslam
som biogødning: Der ikke er nogen målelig effekt, når det kommer til skadelige
metaller i afgrøderne eller i forhold til
multiresistente mikroorganismer i restprodukter, selv om der er brugt mængder,
der svarer til mere end 100 års normal
gødskning.
“
- Rensningsanlæg i Danmark
er rigtig godt
med, og spildevandsslam fra
danske rensningsanlæg ligger
langt under grænseværdierne,
men alligevel er der stadig
delte meninger om, hvorvidt
spildevandsslam skal godkendes til økologisk brug.
JAKOB MAGID, LEKTOR VED INSTITUT FOR PLANTEOG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVN UNIVERSITET
Lange udsigter
Ses der isoleret på de foreløbige resultater angående brugen af slam som
biogødning, burde der altså ikke være
noget rent fødevaresikkerhedsmæssigt
til hinder for at bruge slam på økologiske jordbrug. Problemet er imidlertid, at
spildevandsslam i dag ikke er godkendt
på bilag 1 i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Og derfor bliver der
ikke politisk set på mulighederne for at
udvikle brugen.
Det økologiske fødevareråd, som er
nedsat af NaturErhvervstyrelsen, har til
opgave at fremme og vurdere udviklingen
af økologisk jordbrugsproduktion, og en
arbejdsgruppe under rådet har til opgave
at formulere anbefalinger, som kan øge
økologernes adgang til plantenæringsstoffer via recirkulering.
Til trods for, at netop recirkulering har
været en del af Økologiplan Danmark –
den tidligere regerings langsigtede plan
for udviklingen af økologien, er Det Økologisk Råd begrænset til i deres arbejde
kun at arbejde med allerede godkendte
stoffer og produkter
- Det fremgår af indsats 6.2 i Økolo-
giplan Danmark, at regeringen også vil
arbejde for recirkulering af næringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand,
så de kan genanvendes i for eksempel
økologisk produktion. Dette udgør ikke en
del af arbejdsgruppens opgave, idet det
er Miljøministeriets ressort, og fordi det
kræver en ændring af EU’s økologiforordning, før anvendelse af spildevandsslam
i økologi kan tillades, fremgår det af arbejdsgruppens kommissorium.
Recirkulering er økologisk
Det kræver altså en ændring af EU økologiforordning at få godkendt slam som
biogødning til brug på økologiske bedrifter.
I England har den højt respekterede
Soil Association meldt klart ud, at spildevandsslam af god kvalitet burde være
tilgængelig for økologerne. De er kommet
med en politisk anbefaling om at bruge
spildevandsslam i økologisk landbrug. De
bygger det på, at kvaliteten af produktet,
der kommer ud af rensningsanlæggene,
er øget meget de seneste år. Tungmetaller i slammet er reduceret, og de organisk
forurenende stoffer, der er tilbage, kan
jordens godt håndtere.
En anden vigtig grund til at udnytte
slam i økologisk produktion er vigtigheden af at recirkulere, for fosfor er en begrænset ressource og vil slippe op med
tiden, konstaterer Soil Association. De
henviser til, at økologien derfor er nødt til
at tænke i nye baner for at være fremtidssikret. Økologisk Landsforening er ligeledes positivt stemt over for brugen af slam
i økologisk jordbrug.
- Generelt er Økologisk Landsforening
positivt stemt over for produkter der bliver
udvundet ved recirkulering, her i blandt
brugen af slam som biogødning, fortæller Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent
ved Økologisk Landsforening.
Både Jakob Magid og Sybille Kyed
forudser, at godkendelsen af slam som
biogødning til økologerne har lange udsigter, men at produkter udvundet fra
rensningsanlæg som eksempelvis struvit,
har kortere udsigter for at blive godkendt.
Struvit er et uorganisk, fosforholdigt
mineralsk produkt, som naturligt opstår
på rensningsanlæggene, og som skaber
driftsmæssige udfordringer, da det tilstopper anlæggene. Derfor er det også i
rensningsanlæggenes interesse at kunne
udvinde struvit og benytte produktet på
de økologiske marker.
Projektet ImproveP startede i juni 2013
og afsluttes til maj I år. Improve-P er
koordineret af Kurt Möller, Hohenheim
Universitet og er en del af CORE Organic
II ERA-Net projekt.
8
ØKOLOGI & ERHVERV
MARK & STALD
22. april 2016 nr. 587
FOTO: MAJBRIT TERKELSEN
Noteringen
X
Svin
Basisnotering (70,0-94,9) uge 16:
8,70 kr.
Friland A/S giver i uge 16
følgende tillæg til konventionel
notering: Øko-tillæg (alle grise):
4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud
over á conto udbetalingen ydes
økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen
- for uge 16: 14,50 kr./kg for alle
grise. Søer (slagtes ca. hver 3.
uge) 12,00 kr./kg. Der udbetales
også konventionel efterbetaling
fra Danish Crown.
X
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for
økologiske smågrise for uge 16:
Beregnet smågrisenotering: 30
kg: 1.033,81 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,62 kr. 25-30
kg: 15,98 kr. 30-40 kg: 17,21 kr.
Noteringen tager udgangspunkt
i basisnoteringen fra Friland A/S
og er inklusive efterbetaling.
X
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret
i uge 16: Kalve u/12 mdr.: 3,75
kr./kg. Kvier og stude: Variabelt
tillæg 10,00 kr./kg, kontrakttillæg 3,50 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form > 3,5: 6,25 kr./kg.
Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og
stude form < 3,5: 7,00 kr./kg.
Køer og tyre > 24 mdr: 7,00 kr./
kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt
tillæg: 4,00 kr./kg., kontrakttillæg: 1,50 kr./kg.
*Kvalitets-godkendte dyr på
kontrakt aftegnes med variabelt
tillæg + kontrakttillæg.
X
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg).
Pris: 1.256 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM,
(3. mdr., 96 kg). Pris: 2.433 kr.
Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl.
afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold
for evt. fejl.
Martin Beck, agronom hos Almende Aps, fortæller her, hvordan jordstrukturen gerne må være lidt rå at se på efter fræseren har været hen over marken. Det
er vigtigt at fræseren ikke har en pakkevalse på, så jorden bliver spredt løst ud, og så må der kun fræses i de øverste 3-4 cm af jordlaget.
Fræser skal erstatte ploven
Ved at fræse de øverste
4 cm af jordlaget på en
grøn mark opnås en
komposteringsproces,
der opbygger humuslaget i jorden og samtidig
skal fungere som eneste
jordbearbejdning inden
såning
KOMPOSTERING
AF MAJBRIT TERKELSEN
I Tyskland har nogle landmænd i op
til 30 år praktiseret pløjefri dyrkning
på deres økologiske bedrifter. Denne
proces har nu vakt opsigt i Danmark,
RJHWVNULGWLGHQUHWQLQJKHGGHUÁDdekompostering af grønne marker
med en fræser eller skrælleplov. I år
vil de i anpartsselskabet Almende
Aps afprøve metoden på godt 60 ha
landbrugsjord, som altså ikke skal
under ploven i fremtiden.
I forbindelse med Økologisk
Landsforenings projekt ’Demonstration af nye økologiske løsninger’ blev
GHU DIKROGW GHPRQVWUDWLRQ DI ÁDGHkomposteringsmetoden hos Henning
Lorenzen i Løgumkloster. Her fortalte
Martin Beck, agronom hos Almende
$SVKYRUGDQÁDGHNRPSRVWHULQJIXQgere, og hvad det gør godt for.
Sukker som energi
- Det er vigtigt, at det er noget levende der komposteres. Det skal være
en grøn afgrøde som indeholder sukker, da de mælkesyrebakterier, der
skal lede processen i jorden, skal
have noget at leve af, forklarer Martin Beck.
Det nytter altså ikke noget at fræse en mark med stubbe eller halmrester for at opnå en kompostering.
Huminstoffer er det ønskede
slutresultat ved komposteringen, da
de netop opbygger frugtbarheden i
jorden. I vejledningen ’Opbygning af
jordens frugtbarhed med kompost’,
VRPNDQÀQGHVSn‘NRORJLVN/DQGVforenings hjemmeside, står der i
detaljer beskrevet, hvordan huminstoffer opbygges i jorden, og hvorGDQ ÁDGHNRPSRVWHULQJ KHOW NRQNUHW
udføres.
En øget jordfrugtbarhed vil lette
arbejdsgangen i marken generelt, da
jorden selv vil gøre en del af arbejdet
med at nedkæmpe skadelige nematoder, holde på vand og næringsstoffer og reducere ukrudtsmængden.
+YLV ÁDGHNRPSRVWHULQJHQ YLUNHOLJ
kommer til at lykkes, vil det ifølge
Martin Beck kun være nødvendigt at
fræse, så og høste på marken.
Huminstofferne bliver dannet ved
nedbrydningen af ligning i den komposterede afgrøde, men der er brug
for ekstra kræfter for at få sat gang
i processen.
Kickstart processen
- For at sikre at processen i jorden
går mod kompostering og ikke forrådnelse, skal der sprøjtes mælkesyrebakterier ud ved hjælp af en fortank monteret på traktoren samtidig
med fræsningen. De vil fungere som
en slags ’ledere’ for de millioner af
bakterier, der allerede er i jorden, og
sikre, at bakterierne arbejder mod
en komposteringsproces og ikke en
forrådnelse, forklarer Martin Beck.
Nødvendigheden af at sprøjte
mikroorganismer ud i jorden er udelukkende på grund af jordens ringe
tilstand i dagens Danmark. Humusniveauet i størstedelen af de danske
jorder ligger under tre procent, hvilket er den gyldne grænse for, hvornår jorden vil begynde at arbejde
selv.
- Hvis vi får opbygget bare en halv
procent humus om året, vil udsprøjtningen med bakterier om få år ikke
være nødvendig, da der vil være
masser af liv i jorden til selv at klare
processen, forklarer Martin Beck, og
tilføjer:
- Rekorden for opbygning at humus på et år ligger på 1,7 procent,
så det kan sagtens lade sig gøre.
Sker der genspiring?
Der er nogle udfordringer forbundet
PHGÁDGHNRPSRVWHULQJHQRJGHWHU
netop disse udfordringer, de hos Almende vil kende omfanget af under
danske forhold. For det første kræver
komposteringsprocessen, at jordtemperaturen er minimum 5 grader,
og gerne 8 grader, hvilket kan være
udfordrende at opnå i april måned,
og dermed vil såtidspunktet også
blive udskudt. Det er specielt ikke
godt, hvis det er havre, der skal såes,
men byg vil godt kunne klare en lidt
senere såning. Herudover har komposteringen brug for en hvileperiode
på 10 til 14 dage, inden der må såes,
hvilket også udfordrer såtidspunktet.
Den største bekymring hos de 25
fremmødte til demonstrationen var
risikoen for genspiring af det fræsede græs, efter kornet er blevet sået.
Hvis ikke græsset er blevet ordentligt
gennemskåret, når komposteringen
går i gang, kan der være en risiko for
genspiring.
'HWHUMRQHWRSGHWYLVNDOÀQGH
ud af i løbet af foråret, og det kan
også nemt være, at markerne skal
fræses to gang for at opnå det bedste resultat, fortæller Martin Beck.
Han understreger vigtigheden af,
at hvis man ønsker at fræse marken
to gange, så skal det ske samme
dag, ellers forstyrres mikroorganismerne, der arbejder i jorden. De går
nemlig i gang med at omsætte lignin
allerede en halv time efter første
fræsning.
Projektet Demonstration af nye økologiske løsninger er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Den
Europæiske Fond for Udvikling af
Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne
Den Europæiske Landbru
for Udvikling af Landdistr
MARK & STALD
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
9
Nu skal grøngødningen rulles og knækkes
Et nyt forskningsprojekt
vil afprøve, hvorvidt
ukrudtsbestanden kan
reduceres og jordfrugtbarheden bevares ved at
benytte en knivtromle.
Der skal såes grøntsager
direkte ned i de knækkede efterafgrøder
GRØNGØDNING
TEKST+FOTO: MAJBRIT TERKELSEN
I sidste uge ankom det nyeste forskningsinstrument inden for reduceret
jordbearbejdning på Forskningscenter Årslev på Fyn. Det er en knivtromle, der er tale om, og den skal indgå
i det europæiske forskningsprojektet
SoilVeg, som skal kortlægge, hvor
i Europa denne form for reduceret
jordbearbejdning vil fungere. Ud over
Danmark er otte andre lande også
med i projektet. På engelsk hedder
tromlen en rolling crimper, og den
fungere ved, at man ruller tromlen
hen over voksende efterafgrøder,
lige inden de nye grøntsager bliver
sået. Det grønne plantedække vil reducere forekomsten af ukrudt, holde
på næringsstofferne i jorden og øge
frugtbarheden i jorden ved den reducerede bearbejdning.
Knækkes og ikke skæres
Princippet i metoden er, at kvælstofproducerende efterafgrøder, som er
sået i det forgangne år, rulles i stedet
for at pløjes ned, som man gør det
med traditionel grøngødning.
- Når knivtromlen ruller hen over
planterne, knækker den planten og
stopper væksten. Hvis planten blev
skåret over og blev liggende oven på
jorden, er der stor risiko for, at planten vil genspire. Det skulle vi gerne
undgå ved at knække dem og bibeholde kontakten til roden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen,
forskergruppeleder ved Institut for
Fødevarer, Aarhus Universitet, Årslev.
Inspirationen til metoden er hentet fra Italien, hvor varmen er en udfordring i grøntsagsdyrkning, da vandet i jorden let fordamper.
- Ved at have et solidt plantedæk-
ke vil jorden køles og på den måde
mindske fordampningen, forklarer
Hanne Lakkenborg Kristensen, og
tilføjer:
- Det er ikke ligefrem det, der er
udfordringen i Danmark, hvor det
faktisk kan være udfordringen ved
metoden, at jorden forbliver kold, og
man derfor må udskyde såning og
plantning. Men fordi det kan være
en interessant metode at bekæmpe
ukrudt på og samtidig forbedre jordfrrugtbarheden, så er det stadig en
meget interessant metode at få undersøgt.
Knivtromlen er først lige kommet
til Danmark, og forsøgene går først
rigtig i gang til maj. Indtil da skal
tromlen afprøves for at få en ide om,
hvordan det færdige forsøgsdesign
skal se ud.
Få syn for sagen
- Hensigten er, at rulningen af efterafgrøder skal fungere lige så godt
som almindelig grøngødning, der
nedmuldes. Hvis det er tilfældet, kan
der være god økonomi i at benytte
metoden for landmændene, da de
sparer en del ukrudtsbekæmpelse
og reducerer nedbrydningen af kulVWRÁDJHWLMRUGHQYHGLNNHDWURGHVn
meget i jorden, fortæller Hanne Lakkenborg Kristensen.
De efterafgrøder, der skal testes
i forsøget, bliver vinter-hestebønner,
-vikke og -ært. Der bliver plantet
spidskål i alle forsøgene. Ud over
at dyrke efterafgrøderne i renbestand, bliver de også dyrket blandet
med vinterrug, for at se om det vil
¡JH NY OVWRIÀNVHULQJHQ RJ GHUPHG
den samlede N-pulje tilgængelig for
spidskålen.
Det vil være muligt allerede til
august at komme ud at se forsøgene
og høre, hvordan første sæson forløber.
- Der er ikke nogle avlere med i
forsøget, hvilket er lidt utraditionelt,
det plejer vi jo ellers, men derfor er
det rigtig interessant at få avlere ud
og høre om vores første erfaringer,
så de kan spille ind med deres praktiske tilgang til dyrkningen, fortæller
Hanne Lakkenborg Kristensen.
Projektet er støttet af Core Organic plus og vil forløbe over to vækstsæsoner.
Her ses den nyankomne knivtromle eller rolling crimper, som skal indgå i projektet SoilVeg ved forskningscenteret AUÅrslev. Tromlen har kostet 3200 euro + 450 euro i transport. Tromlen er af mærket Soldo, model RC200 og kommer
fra Italien. Foto: AU-FOOD Astrid Bergmann.
Græsmarkspleje og Albrecht jordanalyser
Få præcise værktøjer til din jords behov med en Albrecht
analyse, eller vejledning til den korrekte græsmarkspleje.
Kontakt os for rådgivning
Tlf. 21 22 34 88
6100 Haderselv
Mail:[email protected]
www.A3N.dk
Græsluftere fra 3-9
meters bredde
Græsmarksgrubere fra
2-7 tænder
[email protected]
Øko stude og kvier søges
Hvis du sikrer os den højeste kvalitet,
så sikrer vi dig den højeste pris
Økologiske leverandører af stude og kvier søges til koncept med masser af dyrevelfærd
og høj kvalitet. Hvis du kunne tænke dig at udvikle nye velfærds- og kvalitetskoncepter
sammen med os, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Udover at være producent af økologisk kvæg er det vigtigt, at du søger nye højder. Dette
vedrører både den høje kvalitet med masser af fedme og smag. Og det vedrører det meget
høje niveau af dyrevelfærd, som vi meget gerne vil udbygge sammen med dig.
Hvis du vil vide mere om de andre ting, der ligger i konceptet, kan du se dem på
www.grambogaard.dk. En anden mulighed er, at du mailer eller ringer til os for en uddybende
og helt uforpligtigende snak. Vi håber at høre fra dig.
Grambogård A/S, Ellehaven 55, 5690 Tommerup
Kontakt evt. Alex Lysemose, [email protected], mobil 2076 5910
10
ØKOLOGI & ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
MARK & STALD
Ž‹ŽŽ‡‘’ϐ‹†‡Ž•‡‡†•–‘”‡ˆˆ‡–
›ŽŽ‡ƒ—’—’‡•
—†—†‡„‡•˜§”ǡÞ‡”‡’”‘†—…‡”‡”•–ƒ†‹‰
ͳͲǤͷͲͲ‰§Ž‡†
†‡Žƒ˜‡”‡’”‘–‡‹–‹Ž†‡Ž‹‰‹ˆ‘†‡”‡–ǡ‘‰‡•‹Žƒ‰‡•–ƒ‡‡ˆ‘”„Ž‹˜‡”
•–ƒ„‹Ž‡—†‡˜ƒ”‡Ǧ‘‰
—‰†ƒ‡Ž•‡ǤŽ–†‡––‡
‡”‡ˆˆ‡–‡”ǡ•‘§Ž‡’”‘†—…‡–‡•’‡”‡•‡
Šƒ”‘’Ž‡˜‡–ƒˆƒ–„‡›––‡
•‹‰ƒˆ‘’ϐ‹†‡Ž•‡‘™‡”
ƒ…•ǤƒŽ‡–•‡–•’ƒ”‡”
‡•’‡”‡•‡ͷͲͲ”Ǥ‘
†ƒ‰‡’¤ˆ‘†‡”‘‘•–‹‰‡”ǡ‘‰†‡†ƒ‰Ž‹‰‡
ƒ”„‡Œ†•‰ƒ‰‡”„Ž‡˜‡–
Ž‡––‡”‡
7(.67)2720$-%5,77(5.(/6(1
- Jeg var meget skeptisk i starten omkring produktet, men nu vil jeg ikke
undvære det, fortæller Jesper Jensen, Rødekro. Besætningen består
af 160 sortbrogede køer, og bedriften har været drevet økologisk siden
hans far lagde om tilbage i 1997.
Jesper valgte for to år siden at få
installeret power packs i stort set alt
på bedriften. Der sidder peritracter
i ensilagestakkene, gyllen, vandet,
kraftfodersiloerne,
dybstrøelsen,
kornsiloerne og i halmballerne. Peritracten er via en metalwire forbundet
WLOHQSRZHUSDFNVRPDÁDGHUSRVLWLve ioner via et lille batteri. Denne lille
ÀGXV HU RSIXQGHW DI /DUV /HWK VRP
HMHU ÀUPDHW %LRWHFK ,QQRYDWLRQ $SV
og består i realiteten af en stålcylinder (selve power packen), som indeholder en væske, der fungere som
en katalysator, samt en peritract,
som sætter katalysatoren i forbindelse med væskeholdige substanser
som gylle, ensilage og endda halm.
•–‘”Ž‡––‡Ž•‡
Det er ikke let at blive klog på, hvad
det præcist er, der gør, at produktet
gør en forskel ude hos landmanden,
men der er ingen tvivl om, at hos Jesper Jensen har investeringen i power
SDFNV EHW\GHW ÁHUH SHQJH WLO ODQGmanden og en lettere arbejdsdag.
- Jeg sparer 500 kroner om dagen
på foderomkostninger, da proteinudnyttelsen er forbedret så meget, at vi
har kunnet sænke proteinindholdet
fra 17 procent til 14,5 procent i foderet og dermed indkøbe mindre soja.
Det eneste, vi har gjort, er at sætte
power packs i ensilagestakkene og i
kraftfoderet.
En anden stor lettelse, produktet
har gjort hos Jesper Jensen, er at
gøre gyllen mere homogen. Førhen
har især kviernes gylle voldt store
manuelle udfordringer, da den ikke
automatisk kunne pumpes ud på
grund af den høje tørstofprocent.
- Siden vi har sat power packs i
gyllen, har vi kunnet pumpe al gyllen
ud, det har vi aldrig før kunnet, fortæller Jesper Jensen.
•‹‡”Š‡†‘‡ˆˆ‡–
Hvis dette produkt skulle være så
fantastisk, hvorfor er det så ikke
noget, alle landmænd kender til og
har installeret på deres bedrifter?
Det spørgsmål var også Jacob Gubis udgangspunkt, da han stiftede
bekendtskab med produktet for år
WLOEDJH , GDJ HU -DFRE *XEL HMHU DI
HQPDQGVÀUPDHW)DUPHU3RZHU3DFN
som udelukkende beskæftiger sig
med at sælge power packs til landbruget.
- Jeg undrede mig over, hvorfor in- Her hænger en af Jesper Jensens mange peritracter, som han blandt andet bruger i halmen. Den ’klipper’ ligninen
gen landmænd var helt oppe at køre RYHULKDOPHQRJ¡JHUGHUPHGKDOPHQVVXJHHYQH
over produktet, når det nu har så stor
effekt på deres bedrifter. Problemet
er, at det stadig er lidt uvist, hvad
der reelt gør, at det virker, og det er
meget forskelligt, hvor stor en effekt
produktet har på bedrifterne, fortæller Jacob Gubi.
$IVDPPHJUXQGYLO-HVSHU-HQVHQ
heller ikke gå ud med den helt store
reklamering af produktet.
- Hvis jeg nu fortæller naboen, at
han kan spare 2,5 procent i proteinindkøb ved at installere power packs,
og han ikke opnår det, så ved jeg jo
godt, hvordan det lyder til høstfesten,
fortæller Jesper Jensen.
$W J\OOHQ EOLYHU PHUH KRPRJHQ
er vi helt sikre på, men en forbedret
foderudnyttelse og dermed reduktion i proteinforbruget vil jeg mene er
sket ved 80 procent af dem, der har
fået installeret anlægget, fortæller
Jacob Gubi.
Jesper Jensen har power packs i alle ensilagestakkene, og han er nu så sikker på effekten, at to stakke er blevet til
”§˜‡”–¤Ž‘†‹‰Š‡†
én bred stak. Katalysatoren ligger i enden af stakken og har via væsken i stakken forbindelse til hele stakken. Det
Jesper Jensen har nu gjort brug af får ensileringsprocessen til at være mere stabil og reducere varmeudviklingen, og så mindsker det rådforekomst.
power packs i knap to år, og nu vil
han ikke undvære dem, men han har
været tilbageholden med at fortælle
om effekterne før nu.
- Det har hele tiden været min
holdning, at anlægget skulle være
i brug i minimum et år, før jeg ville
udtale mig om effekterne; jeg skulle
være helt sikker først, fortæller Jesper Jensen.
,QYHVWHULQJHQ Sn NU
som det kostede at få installeret hele
anlægget, har han svært ved at sætte en præcis tilbagebetalingstid på,
da værdien af mindre arbejde med
gyllen eksempelvis ikke er så let at
opgøre. Men han er godt tilfreds med
besparelsen på foderet, og så længe
det virker, så går han ikke så meget
op i, hvad det egentlig er, der gør forskellen.
- Så længe jeg tjener penge på
det, så er jeg godt tilfreds. Så behøver jeg ikke gå ind i store overve- +HUVLGGHUGHWRSRZHUSDFNVVRPHUGHQDNWLYHGHODIDQO JJHW,QGHLGHWRPHWDOF\OLQGHUHKDURSÀQGHUHQ/DUV
jelser over, hvad det egentlig er, der /HWK%LRWHFK,QQRYDWLRQSODFHUHWHQNDWDO\VDWRUVRPLI¡UVWHRPJDQJJMRUGHYDQGEO¡GWVnOHGHVDWNDONLNNHELQGHU
virker, forklarer Jesper Jensen.
i vandet, men som sidenhen har vist sig at have en effekt i mange forskellige substanser.
MARK & STALD
ØKOLOGI & ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
11
Nye fodringsstrategier til økologiske svin på vej
Nyt stort forskningsprojekt skal bane vejen til
nye foderblandinger til
økologiske svin, som er
bedre tilpasset deres
næringsbehov
I\VLVNH DNWLYLWHW HOOHU NOLPDIRUKROG
som udegående svin. Men overforsyningen med protein skyldes også
at økologiske søer indtager store
P QJGHUJU VVRPKDUHWK¡MWLQG
KROG DI SURWHLQ RJ HW ODYW LQGKROG DI
energi.
PROTEIN: ,QVWLWXW IRU +XVG\UYLGHQ
VNDE $DUKXV 8QLYHUVLWHW VWnU L VSLG
sen for et nyt stort forskningsprojekt:
”Værditilvækst med effektiv ressourFHXGQ\WWHOVHKRV¡NRORJLVNHJULVHµ
Sammen med kollegaer fra Institut for Agroøkologi og via samarbejde med Vestjyllands Andel, Friland
RJ 8GYLNOLQJVFHQWHU IRU +XVG\U Sn
Friland skal forskerne undersøge de
¡NRORJLVNH VYLQV IRGULQJVEHKRY RJ
på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er
mere tilpasset den økologiske produktionsform.
Implementeringen af nye fodringsstrategier i den økologiske
svineproduktion kan betyde en
markant foderbesparelse og lavere
miljøpåvirkning.
Fokuspunkter i projektet
Den første del af projektet vil fokusere på at udvikle en metode til at
bestemme svinenes optagelse af
JU V IRU DW EHVWHPPH KYRU PHJHW
protein og energi der indtages fra
grovfoderet.
Dernæst vil græs- og proteinoptag
samt den totale varmeproduktion
KRV EnGH GU JWLJH RJ GLHJLYHQGH
V¡HU EOLYH PnOW KHUXQGHU HQHUJLHQ
brugt til fysisk aktivitet og til termoregulering.
Endvidere måles energibalancen
KRVV¡HUQHJHQQHPVRPPHURJYLQ
WHU 'HW EHUHJQHV RJVn KYRU PHJHW
energi søerne bruger på fostervækst,
P ONHSURGXNWLRQDIK QJLJWDInUVWL
den.
På baggrund af de mange målinger og beregninger skal der udvikles
fodringsstrategier og fuldfoderblandinger til økologiske udendørs søer
til forskellige årstider.
Endvidere skal de nye fodringsstrategier og -blandinger testes i
kommercielle økologiske besætninger og effekten på produktion og
foderforbrug, såvel som nødvendige
managementtilpasninger vil blive undersøgt.
Overforsynet med protein
I dag overforsynes økologiske svin
PHG YLVVH Q ULQJVVWRIIHU KHUXQGHU
LV U SURWHLQ KYLONHW SnYLUNHU SUR
duktionsøkonomien, miljøet og branFKHQV RPG¡PPH QHJDWLYW 'HQQH
overforsyning skyldes blandt andet,
at de økologiske svins ernæring er
EDVHUHWSnEHKRYIDVWODJWSnLQGHQ
G¡UV VYLQ GHU ODQJWIUD KDU VDPPH
Gavner bredt
Det er ikke kun søerne, der får gavn
af forskningsarbejdet. Også til de
økologiske slagtesvin vil der blive
udviklet nye fodringsstrategier og
fuldfoderblandinger til de forskellige
årstider.
2JVn KHU VNDO IRGULQJVVWUDWHJL
erne og -blandingerne testes i kommercielle økologiske besætninger og
effekten på tilvækst og foderudnyttelse og kødkvalitet, såvel som nødvendige managementtilpasninger vil
blive undersøgt.
Der er også fokus på de økonomiske og miljømæssige effekter af at
implementere nye fodringsstrategier,
KYLONHW L SUDNVLV YLO EOLYH XQGHUV¡JW
på både besætningsniveau og proGXNWQLYHDX 3URMHNWOHGHU 3HWHU 7KHLO
udtrykker det således:
- Der er kun vindere ved at sætte
fokus på fodring af økologiske søer
og slagtesvin – producenterne, foGHUVWRIEUDQFKHQ PLOM¡HW G\UHQH
interesseorganisationerne og forbrugerne.
Det er forventningen, at projektets anvisning af mere effektiv foderudnyttelse og mindre miljøpåvirkning
vil føre til en udvidelse af den økologiske svineproduktion og dermed
understøtte potentialet for økologisk
eksport.
Projektet løber i perioden fra 1/4 ² RJ HU ÀQDVLHUHW
af Innovationsfonden.
Biologisk plantebeskyttelse
Vi leverer direkte
- uden fordyrende mellemled
• Nyttedyr
• Humlebier til bestøvning
• Feromonforvirring
• Dipel mod sommerfugle
• Microbiologiske produkter
• Organiske gødninger
• Fælder til UW\WMKƀWGP
[email protected] • www.bioplant.dk • +45 8678 6988
Stor forskel i forekomst af bier
på øko-bedrifter
Der er store forskelle
både i antal bier og
antal biarter fra den
ene øko-bedrift til den
anden, viser resultater
fra projektet BeeFarm.
Æbleplantagen med
flest enlige bier havde
ti gange så mange enlige bier som den med
færrest
Bier er af afgørende betydning for
bestøvningen i frugtplantager og
rødkløvermarker, og derfor undersøger projektet BeeFarm forekomsten
af bier på ni æbleplantager og på ni
bedrifter med rødkløver.
)RUDWÀQGHXGDIKYRUPDQJHELHU
der var på de enkelte bedrifter, og
KYRUGHYDURSVDWWHYLÁHUHJDQJHL
2015 bifælder jævnt fordelt på bedrifterne.
Der viste sig at være meget store
IRUVNHOOHEnGHSnKYRUPDQJHELHU
RJKYRUPDQJHIRUVNHOOLJHDUWHUGHU
var på de forskellige bedrifter, og
RJVnSnKYRURJKYRUQnUGHEOHYIDQ
get. Alene i æbleplantagerne var der
gennemsnitligt 10 gange så mange
enlige bier per fælde på den bedrift,
KYRU GHU YDU ÁHVW VDPPHQOLJQHW
PHGGHQKYRUGHUYDUI UUHVW)RU
skellene er meget mindre, når man
VHUSnKXPOHELHUQH+HUYDUGHUNXQ
dobbelt så mange på den bedrift,
GHUKDYGHÁHVWVDPPHQOLJQHWPHG
GHQGHUKDYGHI UUHVW
Forskellige biarter på
æblebedrifterne
, 'DQPDUN ÀQGHV GHU HQOLJH
ELDUWHURJKXPOHELDUWHU$IGHP
IDQGWYLHQOLJHELDUWHURJKXP
lebiarter tilsammen i de 9 æblebedrifter. Mange af dem vil være gode
bestøvere af æbler og kan medvirke
ikke alene til et større udbytte, men
også til en bedre kvalitet af æbler.
'H ÁHVWH EOHVRUWHU VNDO EHVW¡YHV
med pollen fra en anden æblesort,
KYLV GH VNDO V WWH IUXJW Vn GH HU
KHOW DIK QJLJH DI EHVW¡YHQGH LQ
VHNWHU RJ KHU HU ELHUQH EODQGW GH
EHGVWH'HKDURJVnVWRUEHW\GQLQJ
for de blomster, der vokser rundt
omkring på bedrifterne.
Mange enlige bier er mere eller minGUH VSHFLDOLVHUHGH L IRUKROG WLO IUD
KYLONHEORPVWHUGHLQGVDPOHUGHUHV
føde, nektar og pollen, mens mange
KXPOHELHULQGVDPOHUIUDHWVWRUWDQ
tal forskellige blomster.
.RUWVDJWEHW\GHUGHWDWMRÁHUHIRU
skellige slags bier, der er, jo større
PXOLJKHGHUGHUIRUDWGHUHUHQYD
ULHUHW SODQWHÁRUD 'HW NU YHU VHOY
følgelig også, at der er bier nok, og
DWGHUHUPDGWLOGHPJHQQHPKHOH
sæsonen samtidig med, at der er
steder, de kan bo.
Langtungede bier vigtige for
rødkløver
(WDIGHVS¡UJVPnOYLKDUVWLOOHWRV
VHOY HU KYDG PDQ NDQ NRQNOXGHUH
om bierne i rødkløver- og æbleblomster ved at se på bierne i fælderne.
'HW DW GHU Á\YHU HQ EL UXQGW L U¡G
kløvermarken, er det ensbetydende
med, at den også vil bestøve rødkløverblomsterne? Eller kommer den
der af andre grunde?
NYT FRA
INTERNATIONALT CENTER
FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG
OG FØDEVARESYSTEMER
Af Post.Doc. Lise Hansted, Københavns Universitet
Det viste sig, at andelen af langWXQJHGHKXPOHELHUYDUIHPJDQJH
VnK¡MLI OGHUQHVRPQnUYLWDOWH
bier i rødkløverblomster, og der var
store forskelle mellem bedrifterne.
'H ODQJWXQJHGH KXPOHELHU HU YLJ
tige for bestøvningen af rødkløver.
De kan få tungen ned i blomstens
lange kronrør og suge nektaren
op, og samtidig bestøver de blomsten.
'HWNDQGHNRUWWXQJHGHKXPOHELHU
også, men kun når det er varmt
RJVROULJWKYRUU¡GNO¡YHUEORPVWHQ
er fyldt med nektar. Ellers kan de
ÀQGH Sn DW ELGH KXO L EORPVWHUQH
XGHIUDRJKHQWHQHNWDUHQKHULJHQ
nem uden at bestøve blomsterne.
Udfordringen er nu at se nærmere
på resultaterne og relatere bierne
på bedrifterne til frugt- og frøsætningen og til mængden af blomster
og redepladser i området. Der er
PDQJHIDNWRUHUVRPKDUEHW\GQLQJ
så det er en krævende, men også
spændende opgave.
Projektet Beefarm er en del af Organic RDD 2- programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt
Center for Forskning i Økologisk
Jordbrug og Fødevaresystemer).
Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram
(GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.
12
ØKOLOGI & ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
MAD & MARKED
PÅ MARKEDET
AF SARAH C. S. FUGLSIG, MARKEDSKONSULENT,
LANDBRUG & FØDEVARER
I KINA SPISER DE...
ØKOLOGISKE FØDEVARER
Det er værd at holde øje med økologien på det kinesiske
marked, hvor udviklingen de seneste år kun er gået én vej og det er op! Selvom omsætningen af økologiske varer per
indbygger stadig ligger væsentligt under europæiske, betyder dette stadig, at der omsættes økologiske fødevarer for
omkring 25-30 mia. kr. (2014) ifølge kineserne selv.
Indkomst og god kvalitet er de to væsentligste faktorer, der
kan påvirke købet af øko-produkter på markedet, hvor bevidste yngre forbrugere nu
oftere efterspørger økoloDet er
giske produkter. Udvalget
værd at
er dog stadig begrænset
holde
og importen domineres priøje med økologien på
mært af animalske produkter, herunder særligt meje- det kinesiske marked,
riprodukter. Den stigende hvor udviklingen de
kinesiske
middelklasse seneste år kun er gået
(4-500 mio. mennesker)
én vej - og det er op!
er absolut en attraktiv målgruppe, der med sin stærkere købekraft og øgede
bevidsthed for fødevaresikkerhed og kvalitet udgør et særdeles interessant segment
for de danske, økologiske virksomheder.
“
Derfor følger vi i Landbrug & Fødevarer udviklingen af økologien i Kina tæt og organiserer for anden gang en fælles
dansk stand på BioFach China 26. – 28. maj. Messen er
samlingspunkt for økologi i Asien, og forventningerne er
store til, at der her kan skabes god grobund for fremtidig
dansk eksport. Senere i år planlægges derfor også et markedsbesøg til Kina i anledning af fødevaremessen ’Food and
Hotel China’ i november i Shanghai for at afdække behov
og muligheder for danske økologiske virksomheder, der har
mod på at undersøge – og forhåbentligt forfølge – mulighederne på markedet.
Der er ingen tvivl om, at vejen for de danske økologiske
fødevarer til de kinesiske supermarkedshylder er tung og
bureaukratisk, og at nærmarkederne stadig aftager langt
størstedelen af den danske økologiske eksport. Samtidig ligger der et enormt og støt voksende potentiale, som bestemt
er interessant at holde øje med, og Landbrug & Fødevarer
arbejder tæt sammen med Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet om netop at lette adgangen til markedet – for i
Kina spiser de økologiske fødevarer!
Et højt kampagnetryk for økologiske fødevarer har været med til at sætte yderligere skub i salget, som sidste år voksede med 709
mio. kroner. Det svarer til en vækst på 12 procent.
Økologien tog et nyt hop
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget i
2015 voksede med 12 procent, og væksten fortsætter.
Det kalder på en øget produktion, siger Per Kølster
Danmarks detailsalg af økologi 2005-2015
8 mia. kr.
7
6
5
4
3
DETAILSALG
2
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
1
0
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at
Danskerne fylder indkøbsposerne med
økologiske varer som aldrig før. Økologisalget i de danske butikker nåede syv milliarder kroner i 2015, og der er således
tale om den største vækst i syv år.
Dermed er det samlede salg tredoblet
på ti år.
Det er danskernes stigende interesse
for dyrevelfærd og mad uden rester af
sprøjtegifte, der gør udslaget, vurderer
Økologisk Landsforening.
Samtidig peger økologernes formand,
Per Kølster, på, at de nye økologiske
salgstal understreger behovet for en større økologisk produktion.
Det er nu, markedet kalder
- Øko-salget i den danske dagligvarehandel sætter rekord år efter år, og samtidig
2005
2007
2009
2011
2013
2015
KIlde: Danmarks Statistik
stiger mængden af økologiske råvarer
i gryderne i landets professionelle køkkener markant. Ikke kun danskerne har
fået smag for de danske øko-varer. Også
blandt forbrugerne i Tyskland, Sverige,
Holland og på øvrige eksportmarkeder er
dansk økologi eftertragtet. Efterspørgslen er lige nu større end udbuddet, så der
HU EUXJ IRU ÁHUH ¡NRSURGXFHQWHU 'HW HU
nu, markedet kalder, siger Per Kølster.
En positiv øko-spiral
Stigningen i salget skyldes især frugt og
grøntsager, som steg med 28 procent fra
2014 til 2015. De udgør nu 26 procent
af salget af økologiske varer. Mælk, ost
og æg er fortsat den største varegruppe
med 32 procent af det samlede salg.
Både Coop og Dansk Supermarked
oplyser, at butikkernes salg af økologiske
varer forstætter stigningen i de første måneder af 2016.
- Vi oplever et meget stærkt momenWXP L GDJOLJYDUHKDQGOHQ IRU DW In ÁHUH
økologiske varer på hylderne, til at samarbejde og til nye økologiske initiativer.
Danskernes øgede efterspørgsel på økologi medfører, at butikkerne øger deres
udvalg af økologiske varer. Det gør det
endnu mere interessant og motiverende
at være økologisk forbruger. På den måde
er der sat en positiv spiral i gang, som vil
fortsætte og skubbe øko-salget yderligere
i vejret i de kommende år, vurderer markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg.
MAD & MARKED
22. april 2016 nr. 587
Coops salg slog
alle rekorder
Coop-kampagne beviser,
at det er muligt at gøre
Danmark dobbelt så
økologisk i 2020, vur†‡”‡”Ǧ…Š‡ˆŠ‘ƒ•
Roland
DETAILSALG
AF JAKOB BRANDT
Efter to uger med Coops hidtil største samlede fremstød for økologiske
fødevarer, er det en positiv CSR-chef
Thomas Roland, som evaluerer resultatet, der bestyrker ham i troen
på, at det er muligt for Coop at opfylde den snart to år gamle ambition om at fordoble økologisalget fra
2014 til 2020.
Selv om han erkender, at det er
vanskeligt direkte at overføre salgsfremgangen fra to uger med talrige
lokale aktiviteter og ekstraordinært
lave priser på økologiske varer til et
IRUYHQWHWVDOJRPÀUHnUHU7KRPDV
Roland ikke i tvivl.
- Vi har vist, at vi kan gøre det.
Dermed sigter han til det, som
Coop i en pressemeddelelse betegner som en milepæl. Den blev nået
fredag den 8. april, hvor salget i
Coops 1200 butikker var præcis
det dobbelte af den tilsvarende dag
2014. Dermed opfyldte man – om
end kun for en enkelt dag – Coops
Godt gået Nørrebro!
Modet til at vælge økologi har aldrig
manglet hos butikschef Bjarne Andersen fra Irma i Torvegade på Christianshavn. Til hverdag ligger hans
lille butik på 250 kvadratmeter på en
IVÆRKSÆTTERI: Christian Stadil,
der har opbygget en milliardformue ved at beskæftige sig med
blandt andet modetøj, emballage
og fødevareteknologi, kaster sig
nu over produktion af økologiske
fødevarer.
’Sammen med sin forlovede,
Alice Brunsø, har han etableret
virksomheden Mät, der i første
omgang lancerer en proteinbar,
som efter planen vil få følgeskab
af focaccia-boller, pølsehorn,
pizzabunde, grød¬blandinger,
snacks og toppings til yoghurt’,
skriver Berlingske Business.
Der er tale om et økologisk
fødevarebrand, hvis produkter
har æggehvideprotein som en af
hovedingredienserne, og som er
helt uden sukker.
‹•Ǧ†‹”‡–Þ”„Ž‹˜‡”…Š‡ˆ
for Aalbæk Specialiteter
Coops forsøg på at fordoble salget af økologiske fødevarer i to uger udløste
ÁHUHUHNRUGHURJJDYJRGHIRUKnEQLQJHURPDWQnLPnO)RWR0RUWHQ7HOOLQJ
økologiprocent på 38. Derfor havde
han heller ikke forventet, at det var
muligt at fordoble andelen, men han
nåede at andet vigtigt mål.
- Da jeg gjorde økologiprocenten
op efter de to uger, lå den på 50,2.
Det er vist meget pænt, siger butikschefen, som dermed kan bryste sig
af at være den kædebutik med landet højeste økologiandel.
Ved avisens deadline havde Coop
endnu ikke opgjort det samlede
økologisalg i samtlige butikker, men
i SuperBrugsen på Nørrebrogade i
København, som er den butik i Danmark, der har den største økologisalg, har de ansatte nået målet om
at fordoble sit salg i alle 14 dage.
’Godt gået Nørrebro – vi har nået
vores mål med dobbelt så meget
økologi og giver derfor 20 pct. på alt
økologi i denne uge’, skriver butikschef Anders Jensen på butikkens
IDFHERRNSURÀO
Køb sikrer Biogan et mere unikt sortiment
Biogan overtager Nordic Organic Food A/S og
ϐŽ›––‡””‹•–‡”‹‡–ŠŒ‡–‹Ž
Lystrup
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
bidsken for Biogan, oplyser den nye
ejer, Anders Kok.
- Vi sælger mange af de samme
produkter, men de har et lidt bredere
udvalg af rå og ristede nødder og kokosprodukter, hvor de har tilsat smag
af ingefærd og lakrids. Så købet giver
os et stærkere og mere unikt sortiment, siger Biogan-direktøren.
Aarhus-virksomheden Nordic Organic Food A/S, som gennem seks år
har opbygget en import- og engrosvirksomhed med speciale i økologiske nødder, kokosprodukter, tørret
frugt og bær og krydderier m.m., bliver 1. maj overtaget af grossistvirksomheden Biogan i Lystrup.
Produkterne fra Nordic Organic
Food er hidtil blevet markedsført
under mærkerne Visbjerggaard og
Dannevang, og det er især den sidstnævnte mere eksklusive serie af forskellige snackprodukter, som gjorde
Nordic Organic Food til en lækker-
ƒ•‹‡”‡ϐŽ›––‡”–‹Ž›•–”—’
I takt med at markedets største akW¡UHU InU ÁHUH RJ ÁHUH ¡NRORJLVNH
basisvarer i sortimentet, og kan udnytte deres større indkøbsmuskler til
at presse priserne, er Biogan nødt til
DWÁ\WWHVLJ
- Vi går hele tiden i retning af
specialiteter, siger Anders Kok, som
peger på, at overtagelsen af Nordic
Organic Food er et vigtigt skridt i retning af at realisere et ønske om at få
ÁHUHSURGXNWHUVRPHUYHOHJQHGHWLO
gaveartikler.
Af samme grund overtager Biogan
det risteri og andre specialmaskiner,
GROSSIST
13
Hummel-milliardær
bag nyt øko-brand
mål om at gøre Danmark dobbelt så
økologisk.
Stor vækst på landet
‘YHOVHQRPÀUHnUJnUXGSnDWIDVWholde det niveau årets øvrige 364
dage, men den udsigt slår ikke skår
i begejstringen i Coops hovedsæde
L $OEHUWVOXQG VRP YDUVOHU ÁHUH ¡NR
initiativer i løbet af indeværende år.
- Vi synes, det er fantastisk, at vi
allerede nu kan lykkes med at nå
vores vision - selvom det selvfølgelig
kun er for en enkelt dag, siger Thomas Roland, som står i spidsen for
koncernens økologi-indsats.
En lidt overraskende tendens er,
at både Dagli’Brugsen og Fakta i
mange mindre byer, hvor økologiforbruget traditionelt ikke er så stort,
har oplevet en eksplosiv vækst. Eksempelvis har butikker i Glamsbjerg,
Hanstholm og Allested-Vejle mere
HQG ÀUHGREOHW GHUHV VDOJ DI ¡NRORJL
siden 2014.
- Det viser, at i de butikker, hvor vi
har gjort noget lokalt, har kunderne
taget godt imod det, og vi har lært, at
når vi får sortimentet på plads, kan
YLRJVnV OJHÁHUH¡NRORJLVNHYDUHU
– også i de små landbutikker, så måske skal vi nogle gange turde være
lidt modigere, siger Thomas Roland.
ØKOLOGI & ERHVERV
som er nødvendige for at producere
de mere eksklusive snackvarer. MaVNLQHUQH EOLYHU Á\WWHW WLO /\VWUXS RJ
installeret i en del af den nabobygning, som Biogan tidligere har købt
for netop at sikre plads til fremtidig
vækst.
Med i handlen følger diverse opskrifter og to ansatte, som er vant
til at betjene maskinerne, og Anders
Kok håber på den måde, at Biogan
formår at fastholde kvaliteten og hovedparten af den kundeskare, som
Nordic Organic Food har opbygget.
Den optimale løsning
I en besked til sine kunder beskriver
grundlæggeren af Nordic Organic
Food, Johnny Andreasen, salget til
Biogan som en optimal løsning for
EnGHÀUPDHWVNXQGHURJGHDQVDWWH
Han forklarer, at det har været et
langt sejt træk at etablere virksomheden og skabe den nødvendige
Y NVW RJ DW ÀUPDHW YDU QnHW WLO HW
punkt, hvor det var nødvendigt at tage
KØDPÅLÆG: Fremover et det Peter Frank Andersen som skal lede
arbejdet i spegepølsevirksomhederne 3-Stjernet og Aalbæk
Specialiteter.
,MXOLDÁ¡VHUKDQ$QGHUV/DXUVHQ
VRPDGPGLUHNW¡UIRUÀQVNHMHGH
Atria Danmark A/S, som overtog
Aalbæk Specialiteter efter en
brand foret år siden.
De seneste ni år har den nye
3-Stjernet-direktør arbejdet hos
Kims A/S.
- Jeg glæder mig meget til at skulle stå i spidsen for den fortsatte
positive udvikling for 3-stjernet,
et af Danmarks bedst kendte
varemærker inden for fødevarer,
og samtidig sikre integrationen af
Aalbæk specialiteter, med alle de
muligheder, der ligger i videreudviklingen af kvalitetsprodukter til
de danske forbrugere og kunder,
siger Peter Frank Andersen.
Salg af buræg styrtdykker
Med købet af Nordic Organic Food
får Biogan adgang til et bredt sortiment af økologiske snacknødder.
det næste skridt, som blev et salg.
3nGHWVWDGLHYLEHÀQGHURVOLJH
nu, er vi ganske enkelt blevet for
store til at være små og for små til at
være store.
Derfor glæder han sig over, at hovedparten af produkterne bliver indlemmet i Biogans sortiment.
ÆG: Der bliver længere mellem
buræggene i de danske indkøbskurve og kortere mellem de
økologiske æg, viser nye tal fra
Fødevarestyrelsen.
Helt konkret viser opgørelsen
for 2015, at salget af buræg nu
udgør mindre end halvdelen af
det samlede marked. Og kurven
for salg af buræg går kun én vej:
nedad.
De nye tal har skabt glæde på
gangene hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller retailmanager
Henrik Westh:
- Det er jo et soleklart nej tak
til buræg, vi ser i de her tal.
Samtidig tyder tendensen på, at
nedgangen for buræg fortsætter,
og at salget af økologiske æg
bliver ved med at stige.
14
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
22. april 2016 nr. 587
2OHVVNDWNDPPHUHUJHPW
RSSHXQGHUORIWHWSnGHWJDPOH
VWXHKXVKYRUGHKMHPPHODYHGH
S¡OVHURJVNLQNHUQHIUDJnUGHQV
VRUWEURJHGHGDQVNODQGUDFHVYLQ
K QJHUWLOPRGQLQJ
Småt er
godt på
Oles Gård
Det er gået forrygende stærkt, siden pizzaerne fra
Ole Olesens mobile stenovn sidste sommer blev et
megahit blandt gæsterne på musik-festivalen NorthSide i Aarhus
IVÆRKSÆTTERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ude i vejkanten basker en rørbrun
hane med vingerne, før den spankulerer over asfalten med tre høns i
halen. Op ad indkørslen til Oles Gård,
hvor meget er småt, men ikke ambitionerne om at gøre en forskel.
- Jeg vidste, at vi havde gang i noget godt, men sidste år på NorthSide
Festivalen blev vi ramt af et godstog.
Folk stod i kø i halvanden time for at
få vores pizzaer. Siden er det gået
sindssygt stærkt, og jeg har masser
af planer, siger Ole Olsen.
Han er oprindelig uddannet socialpædagog, men madlavning har
altid været hans store interesse, og
i dag driver han et køkken med en
håndfuld ansatte og en drøm om at
åbne butik i både Aarhus og København.
Hovedparten af råvarerne producerer han selv, og hver fredag valfarter kunder helt fra Aarhus, Randers,
Silkeborg og Skanderborg ad de små
snørklede veje til ’Oles Gård’ tæt ved
Hammel, hvor de betaler ca. 100 kr.
for en forudbestilt og forbagt pizza,
som de selv skal bage færdig hjemme i køkkenet.
Ingen faste menuer og priser
- Vi laver højst 300 pizzaer, og de er
ofte alle forudbestilt inden torsdag,
siger Ole, som har været nødt til at
ansætte en kok til at stå for produktionen og til at hjælpe med maden
WLOGHPDQJHÀUPDDUUDQJHPHQWHWRJ
fester, hvor Ole ofte rykker ud med
den mobile stenovn, som han selv
har bygget.
- Der er ingen faste menuer, og
ingen faste priser. Og det er helt
bevidst. Der er nemlig ingen arrangementer (eller arrangører), der er
ens, og det skal selvfølgelig afspejle
sig i maden, der bliver serveret, lyder
budskabet til de kunder, som besøger hjemmesiden for Oles Gård.
En pølse giver 50 pizzaer
Mens danske landmænd i øjeblikket
opkøber gård efter gård og sætter
sig i svimlende gæld, er Oles Gård et
bevis på, at småt sagtens kan være
godt, og at man som landmand ikke
EHK¡YHUDWGULYHÁHUHKXQGUHGHKHNtar jord for at skabe en sund forretning med plus på bundlinjen.
- Jeg har 4,7 ha jord, og jeg skal
ikke købe mere jord, siger Ole.
Hans jerseykøerne går på lejet
jord, og nøglen til Oles succes er ikke
støbt af kvantitet men af modet til
at søge den ypperste kvalitet ved at
forædle egne råvarer til nye spændende produkter.
- Hvis jeg bare solgte mine dyr
som fersk kød, kunne det slet ikke
løbe rundt. En spegepølse giver nok
“
Jeg vidste, at
vi havde gang
i noget godt,
men sidste år på NorthSide
Festivalen blev vi ramt af
et godstog. Folk stod i kø
i halvanden time for at få
vores pizzaer. Siden er det
gået sindssygt stærkt, og
jeg har masser af planer.
2SJDYHUQHHUPDQJHIRU2OHVRPGHOWDJHULGHÁHVWHDNWLYLWHWHUSnGHWOLOOHODQGEUXJEnGHQnUHWSDUWLQ\LQGN¡EWH
EUXJWHJULVHK\WWHUDQNRPPHUQnUVYLQHQHVNDOIRGUHVRJQnURVWHQHIUD7KLVHVNDOVN UHVXGWLOSL]]DHURJVDQGZLFK
kød til 50 pizzaer, så det hænger slet
ikke sammen at sælge den som pålæg, forklarer Ole fra køkkenbordet
i det ’økologiske’ træstuehus, som
han selv byggede af genbrugsmaterialer og træer, han fældede, da han
købte ejendommen i 2011.
Regnvandsopsamling og solenergi er en selvfølge i hans arkitektur.
Butik og køkken i gammelt stuehus
I entreen i det oprindelige stuehus
har Ole indrettet en minigårdbutik
med færdigretter og vin m.m., mens
resten af stueetagen er omdannet til
produktionskøkken og lager.
Det er torsdag, og en af køkkenets unge medhjælpere er i færd
PHG DW GHOH ÁHUH KHOH 5DYRVWH IUD
Thise Mejeri op i mindre osteklodser.
- Normalt bruger vi Vesterhavsost
til vores pizzaer, men nu vil vi lige
prøve med Rav-osten, siger Ole.
Mens kokken slår dejen op til
morgendagens pizza-produktion, er
det tid til en tur op ad husets ud-
“
- Dyrevelfærd
er sindssygt
vigtigt for mig,
og jeg synes, at der er regler i økologien, som ikke er
gode nok. Jeg vil gerne drive
det videre. Mine svin er ude
hele tiden, og grisene går i
mindst 16 uger hos soen.
vendige jerntrappe, som fører op til
loftet.
Guldet hænger på loftet
Oppe under taget i et tæt pakket
kølerum hænger skinker og hjemmelavede pølser og modner ved 7-9
grader.
- Det her er mit skatkammer, siger
HQ V\QOLJ VWROW 2OH 2OHVHQ RJ ÀVNHU
en skinke ned fra en af kødkrogene,
som han har købt i Ikea. Der er de
billigst.
Generelt er den 38-årige iværksætter et meget positivt og optimistisk menneske, men skulle det
knibe med humøret, er den bedste
medicin et besøg hos skinkerne på
loftet.
Mens han står og vejer skinken i
hånden, fortæller han om tankerne
bag fødevareproduktionen på gården.
- Vi bruger kun de bedste råvarer.
Vi vil have kød med masser af fedt.
Der skal minimum være 30 procent
fedt. Det er det, der giver den gode
smag, og vi vil helst være 100 procent selvforsynende med alt. Det er
vi på kød, men vi har ikke noget mejeri… endnu.
Ole overhaler økologien
- Dyrevelfærd er sindssygt vigtigt for
mig, og jeg synes, at der er regler i
økologien, som ikke er gode nok. Jeg
MAD & MARKED
22. april 2016 nr. 587
NorthSide tæt på
100 pct. økologi
Årets udgave af den århusianske musikfestival
bliver den hidtil mest
økologiske musikbegivenhed i Danmark
FOODSERVICE
TEKST: JAKOB BRANDT
Oles pizzaer er i en klasse for sig
Hemmeligheden bag de populære pizzaer fra Oles Gård er de økologiske hjemmelavede råvarer og den forhævede dej, som bliver forbagt i
60-80 sekunder ved 450-480 grader i den brændefyrede stenovn.
0HQV GH ÁHVWH DI ODQGHWV SL]]DULDHU EHQ\WWH QRJOH DI PDUNHGHWV ELOligste råvarer som topping, koster fyldet på Oles pizzaer måske 20 kr.
0R]]DUHOOD NDUWRÁHU IUD )DYQHQ)XOG PD\R KMHPPHODYHW FKLOLPDUPHlade, tomater, grønne urter og Vesterhavsost fra Thise er standard i
stort set alle pizzaer. Det toppes med forskellige af de forædlede kødprodukter i form af røget kalveindelår, salami og lufttørret skinke til 500
kr. per kg.
Når bundene er bagt, kommer det friske fyld på, og så skal pizzaen
have 3-5 minutter i ovnen for fuld skrald, når kunderne kommer hjem,
lyder Oles anvisning.
vil gerne drive det videre. Mine grise
er ude hele tiden, og grisene går i
mindst 16 uger hos soen.
I år anlægger han en grøntsagshave i den gamle svinesti, og planerne står i kø i Oles hoved. Han håber
blandt andet, at han snart får tid til
at indrette den gamle lade til et spisested, så gæsterne kan smage pizzaerne lige fra ovnen.
Tålmodighed er ikke min dyd
Landracesvin er en hyppig gæst på
menuen, fordi det ganske enkelt er
det bedste kød, Ole nogensinde har
smagt. Det er langsomvoksende og
hårdføre grise, der går på friland
hele sommerhalvåret. De spiser æbler, grøntsager, rødder, græs, urter,
hvede, lupiner og foder med vitaminer og mineraler – for til sidst at blive
VODJWHWL$LGW6ODJWHKXVÀUHNLORPHWHU
fra Oles Gård.
Herefter bliver grisene forædlet
til pølser og skinker i samarbejde
med Rune Havgaard fra Rævhede
Naturprodukter, som valgte at blive
økologigodkendt for at arbejde sammen med Ole. Sammen tryller de kødet om til lækre lufttørrede skinker,
porchetta, salami, håndtvundne salsicciapølser med mere.
Alt, hvad der bliver tjent, bliver investeret i frimaet.
- Jeg vil gerne videre, men det
skal ske uden at gå på kompromis,
og tålmodighed er ikke en af mine
dyder, afslører Ole.
Selv om det måske ikke er alle rytmerne fra NortSide Festivalens forskellige scener, som får alle landets
økologer til at vippe med fødderne,
har de under alle omstændigheder
god grund til at klappe i hænderne
over arrangementet.
Med krav om at mindst 90 procent økologi i al den mad, de ca.
35.000 gæster kan købe i de mange
madboder, er festivalen ikke bare en
vigtig kunde for producenterne. På
grund af den intense pressedækning
fungerer den også som en vigtig ambassadør for de bæredygtige strømninger, som de seneste år har været
med til at give økologien medvind i
både dagligvarehandlen og foodservicesektoren.
Allerede sidste år kunne NorthSide melde om en økologiprocent på
89,5, når det gælder salget af faste
fødevarer. Det udløste 64 midlertidige økologiske spisemærker, hvoraf
hele 40 var af guld.
Men arrangørerne har en ambition om at blive 100 pct. økologiske.
Som det ser ud nu, kommer festivalen tæt på sin målsætning på dette
års festival. Her bliver minimumskravet for de godt 70 madboder
nemlig 90 pct. økologi, hvilket er
mindstkravet for at få det økologiske
spisemærke i guld. Dermed er festivalmaden på fem år gået fra 0 til 90
pct. økologi.
‡•–‹˜ƒŽ‡ϐŽ›––‡”•‹‰
9LSU¡YHUDWÁ\WWHRVOLGWKYHUWnUVn
vi bliver bedre til økologi og bæredygtighed, siger festivalens talsmand
John Foged.
For at synliggøre økologien er det
også et mål, at alle boderne skal
have det midlertidige spisemærke i
guld. For en del madboder er det dog
en udfordring, at de ikke er vant til at
lave mad i en lille bod på en festivalplads, og for ikke at blive løbet over
ende, er de nødt til at lave noget af
maden hjemmefra. For at opnå spisemærket i guld forlanger myndighederne, at ’hjemmekøkkenet’ også er
guld-mærket, og det bliver en udforGULQJIRUÁHUHDIERGHUQH
Det samme gør boderne
9L InU PDQJH KHQYHQGHOVHU IUD ÀUmaer, som gerne vil levere mad, men
som i første omgang siger, at de slet
ikke kan leve op til vores krav, og for
os er det super spændende, når vi
NDQ Y UH PHG WLO DW Á\WWH QRJHQ DI
dem, siger John Foged.
NorthSide laver hvert år en brugerundersøgelse, og svarene viser, at
hovedparten af gæsterne er meget
bevidste forbrugere, som sætter pris
på en cocktail, der består af fed musik, god stemning, bæredygtighed og
økologi.
9LÀNHQGHOHUIDULQJHUVLGVWHnU
som gør det nemmere for boderne
at få den sidste dokumentation på
plads i år, siger John Foged.
En imponerende og ambitiøs rejse
Festivalens økologiske agenda bliver
værdsat i Økologiens Hus.
- Det er en imponerende og ambitiøs økologisk rejse, NorthSide har
været på de sidste år, og det er utroOLJWÁRWDWIHVWLYDOHQQnUHQUHNRUGK¡M
økologi-andel på minimum 90 procent i måltiderne på årets festival.
NorthSide går foran og tager ansvar
med rene måltider uden rester af
sprøjtegifte, som bidrager til, at vi
også i fremtiden har rent drikkevand
i hanen, og at dyrene har et godt liv
med god plads og masser af frisk luft,
siger Torben Blok, foodservice-markedschef i Økologisk Landsforening.
ɵ Læs i næste nummer om NorthSide Festivalens skærpede krav til
de økologiske drikkevarer og samarbejdet med Søbogaard, som i år kan
fejre sit 40 års jubilæum.
ØKOLOGI & ERHVERV
15
Økogårdene dropper
Slagter Sørensen
KØD: Fire års samarbejde mellem kødproducenten Økogårdene
Skjern Enge og Slagter Sørensen
& Co. i Videbæk er nu stoppet,
skriver Dagbladet RingkøbingSkjern.
ª'HUKDUY UHWÁHUHEXPSXQGHUvejs, og når man vil hver sin vej,
er det bedst, man skilles, siger
Erling Bonde, medejer af Økogårdene til avisen.
Det sidste bump, der væltede
samarbejdet kom, da Slagter
Sørensen i sidste måned solgte
konventionelt kød med etiketter,
hvoraf det fejlagtigt fremgik, at
kødet kom fra Økogårdene Skjern
Enge.
Slagter Sørensen & Co har beklaget fejlen, men da det nyetablerede slagtehus ikke ville lave et
dementi, valgte Økogårdene at
droppe samarbejdet.
Økogårdene vil fremover få slagtet hos Tistrup Slagtehus.
Coop kåret som det
mest bæredygtige brand
BÆREDYGTIGHED: I det såkaldte
Sustainable Brand Index har danskerne kåret Coop som det mest
bæredygtige brand.
Ifølge Berlingske har Nordens
største undersøgelse i bæredygtighed, Sustainable Brand Index,
der involverer 750 selskaber og
30.000 forbrugere Danmark, Sverige, Norge og Finland, kåret Coop
som samlet vinder i Danmark.
Superbrugsen indtager listens 2.
plads, Irma ligger på 4. pladsen,
mens Kvickly er nummer fem og
Daglibrugsen nummer 8.
Ifølg Coops kommercielle
CSR-chef, Signe D. Frese, er de
fornemme placeringer resultatet
af de seneste to års arbejde.
- Det tror jeg skyldes, at vi har
lanceret vores madmanifest for
to år siden, hvor målet har været
at fremme en bedre madkultur
i Danmark. I det var også en
målsætning om at gøre økologi
til hvermandseje, siger hun til
Berlingske.
Tönnies-boss udfordrer
Danish Crown på økologi
Sidste år var de stenovnsbagte pizzaer fra Oles Gård så populære på Nortside, at kunderne ventede i op til halvanden time, men med to ovne og en
PDVNLQH WLO DW UXOOH GHMHQ XG NDQ GH IULYLOOLJH L ERGHUQH L nU SURGXFHUH ÀUH
gange så mange enheder i timen. Foto: Peter Nordholm Andersen, Økologisk
KØD: Den store tyske slagterikoncern Tönnies, der tidligere i år
overtog roret i slagterikoncernen
Tican, kaster sig over økologi og
vil nu foretage massive investeringer for at tage markedsandele fra
Danish Crown, skriver Landbrugsavisen.
Førsteprioritet er at øge tempoet
for udbeningen.
Derudover skal der kigges på økologi, hvor der er stor efterspørgsel, som Tican gerne vil have del
i, fortæller Tönnies’ adm. direktør
og ejer Clemens Tönnies.
16
ØKOLOGI & ERHVERV
MAD & MARKED
22. april 2016 nr. 587
Venner redder
Skærtoft Mølle
efter konkurs
Momsrestance sendte
Skærtoft Mølle til tælling, men en hurtig
aktion fra en kreds af
venner sikrer, at møllen
kan male videre i et nyt
selskab
MØLLERI
AF JAKOB BRANDT
En momsrestance, som SKAT forlangte indfriet med meget kort varsel, var i påsken tæt på at sætte en
VWRSSHUIRUHWDIODQGHWVK¡MWSURÀOHrede gårdmøllerier.
Kun en hurtig hjælpeaktion fra
venner af den økologiske producent
af mel- og kornprodukter, Skærtoft
Mølle, afbød konsekvenserne af
den konkurs, som i starten af måneden blev en realitet, da mølleriet
ikke kunne betale en gammel skattegæld.
I løbet af en weekend lykkedes
det for en kreds af møllens venner at
skaffe den nødvendige kapital til at
føre aktiviteterne videre i det nyoprettede selskab Skærtoft Mølle A/S.
Det har Jens Grønbæk fra Aabenraavirksomheden Advanced Tooling
Solutions ApS som formand og majoritetsejer. Sammen med kogebogsforfatter Trine Hahnemann har han
valgt at komme den nødlidende mølle til undsætning, men han ønsker
LNNH DW EOLYH SURÀOHUHW VRP P¡OOHQV
redningsmand.
Nye ejere og ledelse
- Jeg har kendt ejerne i 30 år, og jeg
kunne se, at der er et potentiale i
virksomheden, siger Jens Grønbæk.
Den nye ejer oplyser, at Skærtoft
Mølles kunder ikke kommer til at
mærke forandringerne, da det bliver
de samme personer, som kommer til
at stå for den daglige drift, og hele
det nuværende produktsortiment
kører videre. Han forventer og håber
samtidig, at hans nuværende ejerandel i Skærtoft Mølle relativt hurtig vil
blive mindsket så meget, at det ikke
længere er ham, der skal tegne virksomheden.
Men på grund af de nye regler om
konkurskarantæne må møllerparret
Hanne Risgaard og Jørgen Bonde
hverken indgå i ledelsen eller ejerkredsen før tidligst om et år.
Coop-farvel kostede dyrt
De seneste 15 måneder har været
temmelig turbulente for familien bag
Skærtoft Mølle, som nu af to omgange har fået tilført ny kapital for at
sikre driften.
Trængslerne på Skærtoft Mølle
begyndte allerede i 2014, hvor mølleriet oplevede en længere bestillingstørke hos storkunden Coop. Da
dagligvarekoncernen senere i kølvandet på vedtagelsen af Madmanifestet besluttede at melde møllens
produkter ud af både SuperBrugsen
og Kvickly, blev møllen på Als sendt
til tælling. Det udløste en likviditetskrise, som var hovedårsagen til, at
møllen i en periode kom bagud med
momsbetalingen til SKAT. Dygtigt
benarbejde sikrede en aftale om at
levere mel til kæderne under Dansk
Supermarked, og det banede samtidig vej for, at en håndfuld investorer
for et år siden samlet skød et par
mio. kr. ind i virksomheden.
Med afsæt i de nye aftaler, var det
Både Skærtofts Mølles populære bagekurser og hele mølleriets omfattende mel- og kornsortiment fortsætter og
Marie Louise Risgaard t.v. kan stadig se frem til at blive 6. generation på gården, der blev omlagt til økologi i 1991.
et meget optimistisk mølleri-par, Jørgen Bonde Nielsen og Hanne Risgaard, som så frem mod 2015.
- Jeg forventer, at vi har lagt et
ganske forfærdeligt år bag os, og at
vi kommer på banen dels med nye
kunder, som vi allerede nu kan se
bakker os voldsomt op, sagde Hanne
Risgaard i den forbindelse til FødevareWatch.
Men selskabet var stadig bagud
med momsbetalingerne.
Ultimativt krav fra SKAT
3n P¡OOHQV IDFHERRNSURÀO IRUNODUHV
det videre forløb således:
’Det vidste vi naturligvis var en
uholdbar situation, og i begyndelsen
af 2016 kontaktede vi derfor SKAT
med et gennemarbejdet bud på en
afdragsordning af det skyldige beløb.
0HQYLÀNGHWVYDUDWVNDWWHY VQHWV
bøvl med dets EFI-system gjorde, at
der ikke var kapacitet til at arbejde
med vores sag.
Umiddelbart før påske var der
’hul igennem’ – desværre for os
med et ultimativt krav fra SKAT om,
at hele det skyldige beløb skulle forfalde senest 4. april.
Med så kort frist lykkedes det os
ikke at skaffe det fulde beløb, og det
betyder, at Skærtoft Mølle i sin gamle konstruktion ikke eksisterer mere.
- Vi har gjort, hvad vi kunne
Hanne Risgaard ærgrer sig over,
at SKAT på et møde 29. marts ikke
ønskede at gå i dialog om den afviklingsplan for gælden, som møllen
KDYGH XGDUEHMGHW (IWHU ÁHUH EHsparelser var møllen på daværende
tidspunkt inde i en god gænge med
voksende omsætning, og planen
ville efter hendes vurdering have
forhindret konkursen, som i sidste
ende førte til, at både SKAT og nogle
af møllens leverandører mister deres
tilgodehavender.
- Vi har gjort, hvad vi kunne, for at
opføre os som ordentlige mennesker
og forsøgt at minimere skaderne ved
lukningen mest muligt, så færrest
kommer til at lide økonomisk overlast, siger Hanne Risgaard.
Hun har det skidt med, at enkelte
samarbejdspartnere er kommet i
klemme i konkursen.
- Det er en rigtig dårlig ide at
skylde SKAT penge, og vi har fået en
lærestreg. Men samtidig er vi selvfølgelig glade for, at det, vi har opbygget gennem 12 år, får lov til at leve
videre, siger Hanne Risgaard til Ø&E.
Ugen vi gerne havde være foruden
’Den daglige ledelse ligger fortsat
i hænderne på os - familien: MarieLouise, Jørgen og Hanne - og det
betyder rigtig meget for os, at den
sidste uges kaos og tumult har fået
en positiv udgang for Skærtoft Mølle,
slutter møllens facebookbesked om
konkursen, som har overskriften:
’Ugen vi gerne havde været foruden’.
ɵ Efter 100 år med konventionel
drift, blev gården Skærtoft i 1991
omlagt til økologi af ægteparret Jørgen Bonde og Hanne Risgaard, som
er femte generation. I 2004 startede
de gårdmølleriet, som p.t. giver arbejde til ti fuldtidsansatte.
Aldi vil med på velfærdsvognen
Ønsket om at sikre bedre
velfærd for de dyr, der
ender på middagsbordet
og som pålæg i madpakken smitter
Kun få dage efter at Lidl lancerede
seks grønne manifester offentliggjorde den konkurrerende discountkæde Aldi en ny national indkøbspolitik,
der tager grundlæggende hensyn til
dyrevelfærd.
- Vi tager ansvar for vores omverden. Vores forretningsmodel skal
bidrage til en bæredygtig udvikling
for mennesker, miljø, naturressourcer og dyr. Da vi forhandler mange
produkter med animalske råstoffer,
har vi et stort ansvar for at sikre en
høj grad af dyrevelfærd i vores sortiment, siger vicedirektør i Aldis indkøbsafdeling, Thomas Hedegaard
Bang ifølge en pressemeddelelse.
Mere økologi og færre buræg
For at sikre højere grad af dyrevelfærd
øger Aldi derfor andelen af økologiske
RJ G\UHYHOI UGVFHUWLÀFHUHGH DQLPDOske produkter som fersk kød, fjerkræ
og mejeriprodukter. Kæden lægger
vægt på, at kødet i kølediskene kommer fra dyr, som er slagtet i samme
land, som de er produceret, for at
mindske transporten af levende dyr.
Den tyske discountkæde oplyser
desuden, at Aldi løbende vil udfase
buræg som ingrediens i forarbej-
dede fødevarer i produkter med et
væsentligt indhold af æg.
Stor kapital i ryggen
Den tyske discountkæde Aldi driver
i dag 223 butikker i Danmark men
gennem de seneste år har kæden
præsenteret sine tyske ejere for en
stribe regnskaber med blodrøde tal.
For at vende udviklingen er kæden i øjeblikket ved at forny butiksnettet til større og mere lyse og åbne
butikker, og den har netop modtaget
250 mio. kr. fra moderselskabet Aldi
Nord i Tyskland.
Dermed har Aldi ifølge Dansk
Handelsblad siden januar 2013
modtaget i alt 1,45 mia. kr. fra moderselskabet.
[email protected]
Få en bod midt i Aarhus Havn
MARKED: Til maj åbner Markedet
Øboderne på et 10.000 kvadratmeter stort udendørs areal på Pier 2
midt i Aarhus Havn.
Ifølge initiativtagerne bliver der
tale om Danmarks festligste og
mest inspirerende markedsplads
med masser af streetfood, kulturel
og kunstnerisk udfoldelse af enhver
tænkelig art og ca. 100 boder, hvoraf
40 bliver med mad og delikatesser,
mens resten omfatter design, kunst
og loppefund.
I den forbindelse efterlyser de økologiske producenter, som har lyst til at
have en fast bod hver weekend
- Vi har plads til 14 boder, men vi er
ikke interesseret i dem, der kører ud
og fylder bilen hos Gasa, siger René
Fürster Simonsen fra Øboderne.
MAD & MARKED
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
17
Sødam kommer under de store vinger
Med Danpo som ny ejer
får det økologiske slagteri i Skærbæk mulighed
for hurtigere at realiserer planerne om at øge
produktionen af økologiske kyllinger
vækst i kyllingekategorien, hedder
det i en pressemeddelelse fra fjerkræ-koncernen.
FJERKRÆ
AF JAKOB BRANDT
Fjerkrægiganten Danpo har overtaget aktiemajoriteten i Sødams Øko
Fjerkræslagteri ApS. Dermed bliver
det lille økologiske slagteri en del
af Nordens største kyllingekoncern,
Scandi Standard, der har en årlig
omsætning på 4,2 mia. kr.
Med de nye stærke ejere bliver
det ifølge Sødam-direktør Michael
Orbesen nemmere at realisere planen om en markant vækst i antallet af slagtninger i fjerkræslagteriet,
som til sammenligning kun omsætter for 18 mio. kr.
- Overtagelsen er med til at sikre,
at vi i fremtiden bedre kan dække
den stigende efterspørgsel efter de
produkter, vi laver. Vi har klaret os
Markedet for økologiske slagtekyllinger er ved at klække og med købet af
6¡GDPHU'DQSRQXEHGUHUXVWHWWLOHQIUHPWLGKYRUÁHUHIRUEUXJHUHYLOHIWHUspørge Ø-mærkede kyllinger.
Tegning: Colourbox
godt de seneste år, og vi kunne sagtens gøre det selv, men med de nye
ejere kan vi hurtigere realisere det
store vækstpotentiale, som vi ser i
markedet, siger Michael Orbesen,
som for et år siden indgik en partnerskabsaftale med Coop.
Hos Danpo er købet en reaktion
på at kategorien for andre typer kylling end den traditionelle slagtekylling vokser mere end det generelle
forbrug af kylling.
- Danpos engagement med
Sødam er en forretningsmæssig
sund mulighed for at deltage i og
stimulere til efterspørgselsbaseret
Slagteriet bliver, hvor det er
Michael Orbesen etablerede slagteriet Sødam sammen med kyllingeproducent Hans Johnsen i 2009. De
beholder begge en mindre ejerandel,
og Michael Orbesen fortsætter som
direktør for det sønderjyske slagteri,
der i øjeblikket slagter ca. 500.000
øko- og frilandskyllinger årligt.
Det antal forventer Michael Orbesen vil være fordoblet allerede i løbet
af et år, og han vurderer, at det på
længere sigt er realistisk at afsætte
to mio. Sødam-kyllinger om året.
Som led i aftalen med Danpo har
han betinget sig, at slagteriet bliver
liggende på sin nuværende adresse
i Skærbæk, så hverken kunder, leverandører eller ansatte vil opleve de
store ændringer.
- Jeg ville sikre mig, at Sødam kan
holde fast i konceptet og fortsætter
som det lille lokale slagteri med kort
afstand til avlerne, siger Michael Orbesen.
‡Š‘˜ˆ‘”ϐŽ‡”‡’”‘†—…‡–‡”
Lige nu har slagteriet en håndfuld
faste leverandører, men i takt med,
Flere kommuner er
foran økologi-mål
En midtvejsmåling af
ލ‘Ž‘‰‹’”‘…‡–‡‹–‹
‘—‡”˜‹•‡”ǡƒ–ϐŽ‡”‡
køkkener er foran de
politiske mål
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Over 600 køkkenfolk fra 135 køkkener i ti kommuner har siden januar
2015 været i gang med et toårigt
økologisk omlægningsprojekt i samarbejde med Øko++, som underviser
i, hvordan det er muligt at serverer
¡NRORJLVN PDG XGHQ DW EUXJH ÁHUH
penge på indkøb.
- Vi tager udgangspunkt i køkkenernes hverdag og hjælper dem med
DWÀQGHWLGRJSHQJHWLO¡NRORJLHQ9L
arbejder med at lave velsmagende
mad fra bunden, købe råvarer i sæson og mindske madspild. Det frigør
penge til køb af økologi, siger Mette
Aaltonen, Senior Manager i BDO, der
er den største aktør i Øko++-samarbejdet.
Nyt fællesbageri i Randers
Flertallet af de ti kommuner har en
ambition om at nå 60 procent økologi i 2020. Målene for projektet
varierer fra 30 til 60 procent økologi
at der bliver behov for at øge råvaregrundlaget, bliver der behov for nye
producenter.
Hans Johnsen lavede de første
kyllinger på gården Sødam i 2004,
og han etablerede på et tidspunkt
eget pakkeri med opskæring.
Nu glæder han sig til at koncentrere sig om det, han er bedst til.
At producere kyllinger, og han har
netop afgivet et bud på en nabogård.
Hvis købet går igennem, vil han formentlig kunne øge produktionen fra
200.000 til 300.000 kyllinger og
dermed bidrage til at mætte efterspørgslen hos de danske forbrugere.
- Jeg har det godt med salget af
slagteriet. Nu kan det hele blive
større. Vi har gjort forarbejdet, så må
andre tage over, siger Hans Johnsen.
Både han og Michael Orbesen beskriver økologisk fjerkræ som en lukrativ produktionsform, og de er den
VHQHVWH WLG EOHYHW NRQWDNWHW DI ÁHUH
svineproducenter, som overvejer at
ombygge staldene til kyllingeproduktion.
For at sikre den kortest mulige
transporttid er de primært på udkig
efter potentielle avlere i den sydligste halvdel af Jylland.
V-regeringen har netop barberet 10
mio. kr væk fra den forrige regerings planlagte støtte til omlægning
af de offentlige køkkener i 2018,
mens der både i 2016 og 2017
fortsat er afsat 10 mio. kr., og en
midtvejmåling hos omlægningsprojektet Øko++ viser, at pengene har
en stor effekt.
Økologien er på vej
Omlægningen til økologi sker
med en bevilling fra Natur-Erhversstyrelsen på 10 mio. kr.
Øko++ samarbejdet omfatter
kommunerne:
ɻFrederiksberg
ɻRoskilde
ɻSlagelse
ɻOdense
ɻFredericia
ɻKolding
ɻVejle
ɻSkanderborg
ɻFavrskov
ɻRanders
inden udgangen af i år, men den
nyligt gennemførte midtvejsmåling
viser, at mange af køkkenerne når
længere end det:
- Vi kan se, at køkkenerne virkelig
har taget udfordringen op. 86 køkkener her allerede nået deres projektmål, 25 har nået målet for 2020, og
ÁHUHQnUIDNWLVNKHOWRSSnSURFHQW
økologi, inden projektet slutter. Vi
glæder os over resultaterne og især
over den faglige udvikling og store
arbejdsglæde, som projektet bringer
med sig, siger Mette Aaltonen.
Randers Kommune er en af de
kommuner, hvor økologien er ved at
vinde fodfæste. Kommunen holder
2. maj reception for et nyt økologigodkendt bageri, som er begyndt at
bage brød til kommunens ældrecentre i Område Nord.
- Der er endnu ingen af vores
caféer, som har fået det økologiske
spisemærke, men nu har vi fået brødet omlagt, så når vi får lavet vores
økologimåling for 2. kvartal, tror jeg,
at vi kommer op på bronzemærket,
som er målet ved udgangen af 2016,
siger Dorthe Bjerre Niss, områdeleder for Område Nord i Randers Kommune.
Tæt på sølv i Slagelse og Odense
Også på Fyn er de kommunale køkkener godt i gang med omlægningen,
oplyser Gitte Breum, chef for Mad og
Måltider i Odense Kommune.
- Byens Køkken, som dagligt laver
mad til 2500 mennesker, har netop
fået det økologiske spisemærke i
bronze, og vi regner med at få sølvmærket primo 2017, siger Gitte
Breum.
Den politiske målsætning hedder
60 procent økologi i 2020, og det
mål forventer hun, at køkkenerne
når noget tidligere.
Nogenlunde samme melding lyder fra centerleder Ruth Klein, som
er tovholder for omlægningen af
de kommunale køkkener i Slagelse
Kommune.
- Vi holder fast i den forrige regerings mål om at nå op på 60 pct. økologi i 2020, og her efter et års omlægning ligger køkkenerne på 36-69
procent, så det går rigtig godt. Og det
giver en større arbejdsglæde hos de
ansatte at lave maden fra bunden og
arbejde med at nedbringe madspildet, så vi får råd til at købe økologi,
siger Ruth Klein.
18
ØKOLOGI & ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
ɻ ANNONCER
„ TID & STED
30. april kl. 10-15. MælkesyregæQHMF NF [email protected] LDC JDƥ[email protected]
ODM (ADM 5DRSDQSIDKD UHK ENQS¡KKD
NL EDQLDMSDQHMFDMR GHRSNQHD CDS
AHNJDLHRJD NF RTMCGDCRL¡RRHFD
@RODJS NF GDQDESDQ UHK UH EQDL
RSHKKDL¡KJDRXQDF¡QDSFQ³[email protected]
[email protected] [email protected]#TE Q
også glas med mælkesyret grø[email protected] RTQCDI JDƥ[email protected] LDC
GIDL3HKLDKCHMF!X³JNKNFHRJ%N
QTL
Maj
4. maj kl. 10-12. Orienteringsmøde om økologisk mælkeprodukSHNM 1XNLF QC 'NSDK )[email protected]
[email protected] QC2DLDQD
på okologi.dk/landbrug/kalender.
3HKLDKCHMF DQ M³CUDMCHF RDMDRS
[email protected]@[email protected] SHKLDKC
NJNKNFHCJ *[email protected] /DSDQ
2³[email protected]@QC SKE QQ
“JNKNFHRJ [email protected] [email protected] NF
#[email protected][email protected]
6. maj kl. 10-14. $BGNKS GNKCDQ
[email protected]³
S³[email protected]¡F ENCDQG¡J NF GTR
[email protected]³KKD 4KKDQTOUDI 'TQTO*[email protected]*[email protected]'NKS
SKE QQ *[email protected] 'NKS NF
CirkelEnergi.
26. maj kl. 09:30-15:30. ([email protected]
SHNMRVNQJRGNO NL A¡QDCXFSHFS
[email protected]@KOQNCTBDQDCD
FQ³[email protected]%NQRJMHMFRBDM
SDQ%NTKTL!KHBGDQR KK¤
3IDKD 2D NOKXRMHMFDQ O NJNKNFH
[email protected]@KDMCDQ 3HKLDKCHMF
RDMDRS CDM [email protected] [email protected] GSSOR
HMAHNLMDLSHKLDKCCJ
QQ
("1.%2 [email protected] 1## NF ([email protected]
NMRMDSU¡[email protected]
29. maj kl. [email protected] [email protected]
NOKDU CDS ³JNKNFHRJD FQHRDKHU 2D
LDFDS LDQD NL [email protected] O VVV
[email protected] NF ƥMC DM F QC CT [email protected]
ADR³FD QQ %NQDMHMFDM %QDLLD
@E“JNKNFHRJ*[email protected]³C
30. maj kl. 9-12. Kom til [email protected] @E [email protected]¡MMHMF O [email protected]
GNR [email protected] 5HMEDKCS %¡UDIDM “RSQTO 4FDQK³RD -¡QLDQD
oplysninger på okologi.dk/[email protected]
*[email protected]
[email protected] [email protected] SKE QQ“[email protected]
)TMH
14. juni kl. 10-12. ,@[email protected]
- Mere græs til køer i store beR¡SMHMFDQ -¡QLDQD NOKXRMHMFDQ
på okologi.dk/landbrug/kalender.
*[email protected] (ADM KADQ "GHRSH
@MRDMSKE QQ“JNKN
[email protected]
16. juni kl. 13-16. ,@[email protected]
Rapsjordloppers betydning som
[email protected] H ³JNKNFHRJ [email protected]
[email protected] “QRSDC QQ
“[email protected]
.OKXRMHMFDQSHK3HC2SDC
[email protected]@ANJNKNFHCJ
ØKOLOGI
ERHVERV
„ Bog-nyt
Hvis du savner noget i avisen - eller er i gang med
noget spændende nyt, så send os et par ord om
det til [email protected], for vi vil gerne levere den
bedst mulige avis.
Er gårdbiogas økonomisk hos dig?
Vil du producere biogas og gødning på din ejendom?
Få et gratis økonomi-tjek for et gårdbiogasanlæg.
Prøv vores økonomiberegner på: www.bioenergyfarm.eu/da/
Læs mere på ovenstående web-side, eller kontakt til Økologisk Landsforenings biogasrådgivning:
Michael Tersbøl, [email protected]
Mobil: 5153 2711.
Økologisk Landsforening tilbyder et
gratis Biogas-økonomi-tjek i 2016.
Stauder – Sådan skaber du de
smukkeste bede. Birgit Reimer
og Maria Juhl Jakobsen. 168 s.
169,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Et velsammensat staudebed er
noget af det smukkeste, man
kan have i haven. De kan pryde
den helt lille have og den største park – og de er så nemme at
holde.
Denne opdaterede udgave af
bogen, der udkom første gang
i 2009, indeholder alt, hvad nybegynderen skal vide, der er anvisninger på 32 bede, der er lige
til at kopiere, og der er vejledning til, hvordan man planter og
passer bedst muligt, og hvordan
man selv kan sammensætte og
designe staudebede med egne
favoritter.
Det er muligt at købe økologiRJD [email protected] ƦDQD RSDCDQ H [email protected]
[email protected]Ʀ[email protected]
veejere, der gerne vil dele ud af
havens overskud.
AB
Se også
okologi.dk/landbrug/kalender
Hvad får man egentlig for
pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 780
kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel
del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter
hvad der er behov for.
ØKOLOGI
ERHVERV
På www.oekologiogerhverv.dk NDQ PDQ ¿QGH PHGLHLQIRUPDWLRQ
om størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf.
8732 2723 eller maile til ham på [email protected]
Lær ooslogi
mer ’ øk Økologiske praktikEr du klar til sommeren har du, hvad du behøver,
eller har du for meget?
Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder
man så mange spændende og relevante oplysninger om
økologi - og så gode annoncer?
Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV
læses med stor interesse, de
forsvinder ikke bare i mængden.
Så, mangler du noget,
inden sommersolen brænder,
finder du det måske lige her.
pladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen
Eleverne på Kalø
8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk
Nordens største økologiske
besøgs- og demonstrationshave
Køb - Salg - Bytte - Arbejde
Samarbejde - Udlejning
Økologiens Have
Generationsskifte . . .
Rørthvej 132, 8300 Odder
Bestil annonce på 41 90 20 06 eller [email protected]
www.ecogarden.dk
22. april 2016 nr. 587
ØKOLOGI & ERHVERV
19
$1121&(5ɽ
Klid sælges
Grønærteensilage sælges
Ca. 500.000 f.e. Fra 2015.
Henv. Per Grupe 4021 2718
Gram, 3070 5402
„ KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864
7122. Øko-aut.nr. 20877.
Muldvarpe bekæmpes – uden
gift, i Syd- og Sønderjylland.
Landbrugsvikarsyd, tlf. 8818
5818.
Læs om de økologiske spisemærker på
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260
8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 › Fax. 8732 2710 › www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få
elektroniske nyheder om økologi gratis!
Tilmeld dig i formularen på
forsiden af www.okologi.dk
DANSKE ØKOLOGISKE
OPDRÆTSFISK
OG MUSLINGER
Økologisk gødning sælges
for dig og for naturen
Flere forskellige typer gødninger (Piller)
Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges
Økologisk kompost til forskellige formål sælges
Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges
Når økologien er
det vigtigste
– også ved indkøb
af fisk og muslinger.
N & S NIELSEN & SMITH A/S
I landbrugets
tjeneste
Siden 1928
SORTSREPRÆSENTANT
Læs mere:
N&S ØKOLOGI
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125
kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og
man behøver ikke være medlem
eller abonnent for at annoncere.
I spalten Kort & Godt må teksten
ikke være på mere end 40 ord,
første ord markeres med fed, og
resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
ØKOLOGI
FOTO: PER ARNESEN OG ALEX MIKKELSEN
Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup
Email: [email protected]
Tlf. 9864 7122 - 6019 1852
Økologiske hestebønner og
lupiner købes. Henvendelse:
Carsten Jacobsen 5152 3774.
Bestil annonce på
tlf. 41 90 20 06 eller
[email protected]
Se vores hjemmeside med priser og information
www.farmergoedning.dk
Farmergødning IS v. N/E Mortensen
Forpagter: En økologisk minded forpagter søges til 70 ha
på Mors, for tiden konventionel
dyrket. [email protected]
Link til Den Europæiske Hav- og fiskerifond: http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/emff/index_da.htm
www.okofisk.dk
ERHVERV
De næste numre
AnnonceUdkommer deadline
6. maj
26. apr.
20. maj
10. maj
3. juni
24. maj
17. juni
7. juni
1. juli
21. juni
Se oplysninger om
annoncering på
økologiogerhverv.dk
Sortsrepræsentant
Vi udvikler sammen med vore samarbejdspartnere
nye kornsorter, som er velegnet til økologisk
dyrkning.
Meyers Food
Kontraktdyrkning af økologisk brødkorn
– bliv en del af værdikæden.
Økologisk såsæd og frøblandinger
NS Økologi har et bredt udvalg og vi
leverer fragtfrit i hele DK.
Bliv
forårsklar
nemt og
billigt
Smøremidler spar
op til 50%
OK Hydraulik HVI 46 (VI 150)
Tilbud ved 208 l. Ring og hør nærmere.
Bestil
direkte på
4329 8888
OK Universalfedt EP 2,12 x 0,40 kg patroner
Tilbud ved karton (12 x 0,40 kg patroner).
Ring og hør nærmere.
ǁǁǁ͘ŐƌĞĞŶĨ͘ĚŬϮϱϳϱϯϳϳϰͬϱϭϱϮϯϳϳϰůĞǀĞƌĂŶĐĞƐŝŬŬĞƌŚĞĚ
Sydvest vej 88, DK-2600 Glostrup
|
telefon + 45 43 29 88 88
|
www.nskorn.dk
Nr.
588
589
590
591
592
ID nr. 42742
BAG OM ØKOLOGIEN ...
ØKOLOGI
ERHVERV
FOTO: IRENE BRANDT
mælken. Grunden til, at der ikke
EOHYIXQGHWHQVLJQLÀNDQWIRUVNHO
i dette forsøg, kan skyldes, at det
er forholdsvis få besætninger,
der er udtaget prøver fra.
Den øgede mængde monoumættede fedtsyrer (MUFA) er i god
overensstemmelse med, at mere
af koens fedtindtag stammer fra
græs, som indeholder umættet
fedt og bidrager til monoumættet- og polyumættet fedt i mælken. Samtidig er frisk græs en
lokal og danskdyrket afgrøde og
derfor en god fedtkilde i forhold
til de økologiske principper.
Prøverne er analyseret for
fedtsyresammensætning på AU
Foulum.
[email protected]
Flere umættede og færre mættede
fedtsyrer i sommermælken
I samarbejde med lokale DLBRkontorer har SEGES udtaget
foder- og mælkeprøver i syv
økologiske Holstein besætninger for at bestemme indhold og
fordeling af fedtsyrer i en typisk
sommer- og vinterperiode.
Prøverne viser, at der er et
VLJQLÀNDQWODYHUHLQGKROGDI
mættede fedtsyrer (SFA) i sommermælken end i vintermælken.
Samtidig har sommermælken et
højere indhold af monoumættede fedtsyrer (MUFA), end der er
i vintermælken.
Der er en tendens til et højere indhold af polyumættede
fedtsyrer og CLA, men der er
LNNHQRJHQVLJQLÀNDQWIRUVNHO,
tidligere forsøg er det påvist, at
øget græsoptag også øger CLA i
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected]
ØKOLOGI
ERHVERV
22. april 2016 nr. 587
Dansk succes er på vej til Tyskland
Mens ca. 237.000 danskere i søndags var med
til at slippe de økologiske køer ud på forårsgræs på i alt 80 gårde
landet over til Økodag,
blev begivenheden fulgt
med stor interesse syd
for grænsen
- Det er overvældende, at danskerne
år efter år møder så talstærkt op, når
de økologiske landmænd inviterer på
gårdbesøg – også på en blæsende
og kold søndag. På den mest besøgte gård til årets Økodag, var der
14.000 gæster. Det er simpelthen
imponerende. En stor tak til danskerne for deres opbakning og til de økologiske landmænd for at gøre sig så
stor umage med at sikre, at Økodag
er en festdag for både køerne og alle
os andre, siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening.
Hun er ikke ene om at være imponeret. Syd for grænsen følger de økologiske mejerier den danske Øko-dag
med stor interesse, og i følge Birgitte
Nygaard er der stærke kræfter, der
arbejder for, at de tyske køer også
skal fejres, når de lukkes på græs til
næste år.
Stor opbakning
237.000 danskere tog i søndags ud
for at se de økologiske køer danse
på 80 øko-gårde landet over. Den
RIÀFLHOOH nEQLQJ DI ‘NRGDJ IDQGW
sted hos Laust og Stinne Stenger
på gården Østerlykke ved Rødding i
Sønderjylland, som er den landsdel,
GHU KDU ÁHVW ¡NRORJLVNH P ONHSURducenter.
- Det er fantastisk at se så mange
forventningsfulde børn og voksne
samlet omkring en økologisk græsmark til Økodag. Det vidner om en
stor opbakning til økologien, siger
Per Kølster, som delte oplevelsen
med cirka 2.600 gæster på Østerlykke.
- Køerne leverede et pragtfuldt
show. Det er utroligt livsbekræftende
at se deres glade forårsdans. For mig
er det et tydeligt bevis på, at det mest
naturlige for en ko er at være ude på
marken. Netop derfor skal alle økologiske køer på græs i sommerhalvåret. Af samme årsag er det rigtigt
positivt, at danskerne lægger stadig
mere økologisk mælk i indkøbskurYHQ 'HW EHW\GHU QHPOLJ DW ÁHUH RJ
ÁHUHODQGP QGY OJHUDWEOLYH¡NRORJHU ² RJ DW ÁHUH N¡HU VnOHGHV InU
lov at tilbringe sommerhalvåret ude
på græs under åben himmel, siger
Per Kølster.
'HQRIÀFLHOOHnEQLQJDI‘NRGDJIDQGWVWHGKRV/DXVWRJ6WLQQH6WHQJHUSn‘VWHUO\NNHYHG5¡GGLQJL6¡QGHUM\OODQG
Det bedste og mest naturlige liv
En af de landmænd, der lige nu er
ved at lægge om til økologi, er Søren
Plougstrup Pedersen fra Ribe. Han
YDURJVnPHGWLOGHQRIÀFLHOOHnEQLQJ
- Denne her dag er ikke kun forbundet med forventningens glæde
for køerne inde i stalden, men også
for mig. For til næste år ved samme
tid er min gård og mine køer fuldt
omlagt til økologi, og så kan jeg også
holde Økodag. En af hovedårsagerne
til, at jeg har valgt at lægge om, er
netop, at jeg under alle omstændigheder vil have min køer på græs.
Som økologer er det jo det, vi pejler
efter – at dyrene skal have det bedste og mest naturlige liv, siger han.
Økodagen gennemføres af Økologisk
Landsforening i samarbejde med
de økologiske mejerier Arla, Naturmælk, Thise Mejeri, Them, Øllingegaard, Hansens Mejeri, Løgismose og
Gläserne Molkerei/Vest Mælk.
[email protected]

Similar documents