Forsendelsesprocedurer ved de skriftlige prøver Denne mail er

Transcription

Forsendelsesprocedurer ved de skriftlige prøver Denne mail er
Forsendelsesprocedurer ved de skriftlige prøver
Denne mail er målrettet skolens administration og den prøveansvarlige på skolen.
I denne mail samles information om forsendelsesprocedurer for de skriftlige prøver, som står beskrevet i
censorvejledningen og i prøvemappen: www.uvm.dk/fp . Forsendelsesprocedurer for FP10 Dansk, skriftlig
fremstilling beskrives som noget nyt mere detaljeret her, end hvad der tidligere er blevet informeret om.
Fra og med maj-juni prøveterminen 2016 bedømmes prøver med skriftlig besvarelse på 9. og 10. klassetrin
af en statsligt beskikket censor og ikke som hidtil af en statsligt beskikket censor og elevens lærer. Dette
gælder dog ikke for digitale selvrettende prøver.
Derudover anonymiseres elevernes besvarelser og karakterlister ved brug af elevernes UNI-Login som
prøvenummer i stedet for elevens navn. Hvis skolen benytter sig af interne elevnumre, må disse elevnumre
gerne fremgå af karakterlisten sammen med elevernes UNI-Login.
Kontaktoplysninger på statsligt beskikkede censorer
Skolerne har sidst i marts modtaget brev med kontaktoplysninger på de statsligt beskikkede censorer,
skolerne er tildelt. Den enkelte censor er beskikket i et bestemt fag og skal bedømme samtlige tilmeldte
elever i det fag på skolen. Dette gælder også, hvis skolen har privatister eller elever fra en ikke
prøveafholdende skole, som er tilmeldt prøverne.
Forsendelsesprocedurer for:
 FP9 Dansk, skriftlig fremstilling (med og uden internet)
 FP9 Matematik med hjælpemidler
 FP 10 Matematik
Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolens administration elevbesvarelser og karakterlister som
sikker post til den statsligt beskikkede censor. Herefter er tidsplanen følgende:



Censor retter i perioden frem til den 2. juni 2016.
Evalueringsmøde i dansk og matematik holdes henholdsvis den 17. og 18. maj 2016.
Censor sender senest den 2. juni 2016 elevbesvarelserne og karakterlister retur til skolen som sikker
post.
Forsendelsesprocedurer for:
 FP9 Engelsk udtræksfag
 FP10 Engelsk
 FP9 Tysk udtræksfag og frivilligt valgfag
 FP10 Tysk
 FP9 Fransk udtræksfag og frivilligt valgfag
 FP10 Fransk
Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolens administration elevbesvarelser og karakterlister som
sikker post til den statsligt beskikkede censor. Herefter er tidsplanen følgende:



Censor retter i perioden frem til den 8. juni 2016.
Evalueringsmøde i engelsk, tysk og fransk holdes henholdsvis den 25., 18. og 27. maj 2016.
Censor sender senest den 8. juni 2016 elevbesvarelserne og karakterlister retur til skolen som sikker
post.
Forsendelsesprocedurer for:
 FP10 Dansk, skriftlig fremstilling (med og uden adgang til internet).
FP10 Dansk, skriftlig fremstilling, Del a (1. del) kan som et pilotprojekt aflægges enten som en digitalt
selvrettende prøve eller på papir.
Del a som digitalt selvrettende (1.del): Hvis skolen har valgt at aflægge del a som en digitalt selvrettende
prøve, sker bedømmelsen automatisk i prøveafviklingssystemet.
Hvis del a aflægges som digitalt selvrettende prøve skal elevernes karakter sendes til den beskikkede
censor, når disse foreligger. Inden udgangen af uge 18 vil skoler, der afholder del a som digitalt
selvrettende prøve modtage en vejledning herom på skolens mailadresse.
Herefter er tidsplanen for del a som digitalt selvrettende prøve følgende:
 Censor retter i perioden frem til den 2. juni 2016.
 Evalueringsmøde i dansk holdes den 18. maj 2016.
 Skolelederen kan tilgå karakterlister på https://testogprøver.dk/ dagen efter evalueringsmødet.
Skolelederen sender karakterlister til censor umiddelbart herefter.
 Censor sender senest den 2. juni 2016 elevbesvarelserne og karakterlister retur til skolen som sikker
post.
Del a aflagt på papir (1. del): Hvis del a bliver aflagt på papir, bedømmes besvarelsen af en statsligt
beskikket censor. Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolens administration elevbesvarelser for
del a (aflagt på papir) samt karakterliste til den statsligt beskikkede censor.
Del b og c (2. del) bedømmes af statsligt beskikket censor. Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender
skolens administration elevbesvarelser for besvarelser for del b og c samt
karakterliste til den statsligt beskikkede censor.
Herefter er tidsplanen for del a aflagt på papir, del b og del c følgende:
 Censor retter i perioden frem til den 2. juni 2016.
 Evalueringsmøde i dansk holdes den 18. maj 2016.
 Censor sender senest den 2. juni 2016 elevbesvarelserne og karakterlister retur til skolen som sikker
post.
Skriftlige prøver som ikke bedømmes af en statsligt beskikket censor
Skriftlige prøver der skal gennemføres som digitale selvrettende prøver:
 FP9, Biologi som udtræksfag
 FP9, Geografi som udtræksfag
Skriftlige prøver der kan gennemføres som digitale selvrettende prøver:
 FP9 Dansk, retskrivning
 FP9 Dansk, læsning
 FP9 Matematik uden hjælpemidler
 FP9 Fysik/kemi udtræksfag
Skriftlige prøver, der skal/kan gennemføres som digitale selvrettende prøver, rettes ikke af en statsligt
beskikket censor, da prøverne udelukkende består af objektivt scorbare items. Bedømmelsen af disse
prøver rummer således ikke noget skønselement, og der er en fast rettevejledning til prøverne i det digitale
afviklingssystem.
Hvis skolen har valgt at afvikle prøverne på papir, bedømmes prøverne af en kvalificeret lærer, som er
udpeget af skolens leder. Denne lærer må ikke være holdets faglærer.
Rettevejledninger og evalueringsmøder
Styrelsen lægger de endelige rettevejledninger med omsætningstabeller i hvert af fagene dansk,
matematik, fremmedsprog og naturfag på hjemmesiden:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-ogevaluering/Rettevejledninger
Dette sker senest dagen efter, at styrelsen har afholdt evalueringsmøde.
Foreløbige rettevejledninger er tilgængelige på prøvedagen på hjemmesiden:
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-proever/Censur-ogevaluering/Rettevejledninger
Evalueringsmøder afholdes på følgende dage:
 17. maj 2016 - matematik
 18. maj 2016 - dansk
 25. maj 2016 - engelsk og tysk
 26. maj 2016 - naturfag
 27. maj 2016 - fransk
Sygeprøver
En elev, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af sygdom, bortvisning eller
udeblivelse fra prøve, har mulighed for at aflægge prøven som sygeprøve på et senere tidspunkt.
De skriftlige sygeprøver gennemføres i december og de mundtlige i august/september. På hjemmesiden
kan du læse mere om sygeprøver: http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolensproever/Tilrettelaeggelse/Sygeproever