Altinget

NOTAT
Udgiftspres på voksenhandicapområdet
Hovedpointer:
 Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne
handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede udgifter i 2017.
 Udgiftspresset skyldes blandt andet et øget antal borgere med et diagnosticeret handicap: Hvis man følger udviklingen i antal diagnosticerede
i udvalgte handicapgrupper, der især må formodes at have et behov for
kommunale ydelser og samtidig har en vis udbredelse og en vis sværhedsgrad, ses en stigning på 8,5 pct. på to år.
 Ligeledes får det psykiatriske system flere og flere patienter, og det sætter den kommunale socialpsykiatri under pres. Fra 2007 til 2014 steg antallet af patienter, der minimum en gang i løbet af året var i kontakt med
hospitalspsykiatrien, med 42 procent. Aktiviteten er også steget markant,
da der i 2014 var 244 kontakter til hospitalspsykiatrien pr. 1.000 borgere
i løbet af året mod 163 kontakter i 200
 Udgiftspresset afspejles også i udgiftsudviklingen. Det største udgiftsområde, som helt eller primært vedrører voksne handicappede, er botilbud
og bostøtte. Dette område er kraftigt stigende fra 2013 og frem. Stigningen har samlet set været på godt 1 mia. kr. fra 2013-2015.
Kommunernes forventning til demografiens betydning for udgifter
Kommunerne er i en spørgeskemaundersøgelse spurgt til deres forventninger til, hvordan demografien vil påvirke udgifterne i 2017.
Hovedresultater:
- 56 pct. af kommunerne forventer, at den demografiske udvikling på det
sociale område i 2017 vil give øgede udgifter
- Det er især på voksenhandicapområdet, at kommunerne forventer
øgede udgifter
- På voksenhandicapområdet er en klar tendens til, at størstedelen af
kommunerne forventer øgede udgifter pga. stigninger i antal (mængden). Der forventes derimod lavere pris pr. enhed. Kommunerne er nødt
til at sænke enhedsomkostningerne, da pengene til den stigende tilgang
skal findes indenfor rammen.
Dato: 18. maj 2016
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 6
NOTAT
Figur 1. Hvordan forventes den demografiske udvikling at påvirke driftsudgifterne i din kommune på det sociale område 2017?
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
60
50
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
40
30
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
20
10
www.kl.dk
Side 2 af 6
0
Øgede
driftsudgifter
Uændrede
driftsudgifter
Lavere
driftsudgifter
Ved ikke
Tabel 1 Hvilke forhold påvirker jeres udgifter på voksen- og handicapområdet i 2017?
Pct. kommuner
Mængde
Pris pr. enhed
Begge dele
Ingen angivelse
I alt
Forventer øgede udgifter pga.
49
6
17
28
100
Forventer faldende udgifter pga.
3
22
3
71
100
Udvikling i antal borgere med handicap
En stigning i antallet af borgere med handicap i befolkningen vil alt andet lige
lægge et større pres på de kommunale ydelser. Nedenfor illustreres udviklingen i antallet af borgere, der er diagnosticeret med et handicap i forbindelse
med kontakt med sygehusvæsenet inden for de seneste fem år.
Da der alene ses på borgere, der har været i kontakt med sygehusvæsenet
inden for de femseneste år, vil det reelle antal borgere med det pågældende
handicap være højere end det, der fremgår nedenfor.
I afgrænsningen af, hvilke handicapgrupper der er medtaget i analysen, er
lagt vægt på:
- Handicapgrupper, som må formodes at have et vist behov for kommunale ydelser
- Handicapgrupper, som har en vis udbredelse og en vis sværhedsgrad
Hovedkonklusioner, jf. figurerne nedenfor
 Der har samlet set været en stigning i alle de undersøgte grupper af
handicappede
 Antalsmæssigt er den største stigning i personer med erhvervet hjerneskade og personer med sklerose
 Relativt er den største stigning i sklerosetilfælde og muskelsvindstilfælde (stigning på 12-14 pct. på to år)
 For fem handicapkategorier1 samlet set har der været en stigning på
8,5 pct. på to år2
1
Dato: 18. maj 2016
Sklerose, cerebral parese, muskelsvind, udviklingshæmning og rygmarvsskade. Erhvervet
hjerneskade er opgjort separat for børn og voksne ikke med i dette gennemsnit for hele befolkningen.
2 Dog med det forbehold, at der kan være borgere, der optræder i flere kategorier.
NOTAT
Det skal understreges, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for, at der er
kommet en stigning på 8,5 pct. i antallet af borgere, som kommunerne skal
yde hjælp til, idet ikke alle med en handicapdiagnose har brug for kommunale ydelser, og da stigningen også kan handle om, at der generelt er sket
en aktivitetsstigning i hospitalssektoren. Stigningen i antallet af diagnosticerede skyldes i varierende grad hhv. flere nye sygdomstilfælde, bedre diagnosticering af handicappede samt bedre behandlingsmuligheder og stigende
levealder blandt de handicappede.
Dato: 18. maj 2016
Men stigningen vidner om, at der generelt opleves et stigende antal diagnosticerede, som medvirker til at lægge pres på de kommunale udgifter.
www.kl.dk
Side 3 af 6
Figur 2: Udvikling i antal handicappede fra 2013-2015
Antal handicappede pr. 1.000 borgere
2,5
2
1,5
1
0,5
0
2013
2014
2015
Sklerose
Udviklingshæmning
Cerebral Parese
Muskelsvind
Rygmarvsskade
Note; Antallet af personer i hver handicapgruppe er afgrænset i Landspatientregisteret ud fra aktions- og bidiagnoser registreret i forbindelse med hospitalskontakter i løbet af de foregående 5 år (indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter). Antallet af personer med en diagnose relateret til erhvervet hjerneskade stiger i samme periode fra 28,1 til 28,9 pr. 1.000 borgere.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Figur 3: Udvikling i antal handicappede fra 2013-2015
Relativ udvikling siden 2013
1,16
1,14
1,12
1,1
1,08
1,06
1,04
1,02
1
2013
2014
2015
Sklerose
Muskelsvind
Cerebral Parese
Udviklingshæmning
Rygmarvsskade
Erhvervet hjerneskade
Note; Antallet af personer i hver handicapgruppe er afgrænset i Landspatientregisteret ud fra aktions- og bidiagnoser registreret i forbindelse med hospitalskontakter i løbet af de foregående 5 år (indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
NOTAT
Dato: 18. maj 2016
I tillæg til ovenstående har der været meget kraftig vækst i voksne personer
med diagnoserne ADHD og Autisme. Fra 2001 til 2011 er antallet af voksne
med ADHD-diagnose steget fra næsten ingen til 3.000 personer og antallet
af børn med ADHD fra 1.000 til 8.000.Antallet af personer med diagnosen
autisme var fire gange så højt i 2010 som i midten af halvfemserne. Diagnoser fører naturligvis ikke i sig selv indsatser i det kommunale system, men
det skaber alt andet lige et øget fokus på behovet for hjælp til disse målgrupper, som har svært ved at begå sig socialt, få fodfæste på arbejdsmarkedet
og oftere end andre borgere har problemer med misbrug.
Udviklingen i socialpsykiatrien
Det psykiatriske system får flere og flere patienter, og det sætter den kommunale socialpsykiatri under pres.
Fra 2007 til 2014 steg antallet af patienter, der minimum en gang i løbet af
året var i kontakt med hospitalspsykiatrien, fra 100.566 til 143.232. En stigning på 42 procent. Aktiviteten er også steget markant, da der i 2014 var 244
kontakter til hospitalspsykiatrien pr. 1.000 borgere i løbet af året mod 163
kontakter i 2007, jf. figur 4 og 5 nedenfor.
Figur 4:
Figur 5:
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 6
NOTAT
Dato: 18. maj 2016
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 6
Udgifter til voksenhandicappede (botilbud og bostøtte)
Det er vanskeligt entydigt at opgøre udgifterne til voksenhandicappede. Det
skyldes, at det ikke er helt entydigt, hvor stor en andel af udgifterne, der går
til ældre, og hvor stor en andel der går til handicappede.
Hvis man ser nærmere på de udgifter, der udelukkende eller primært vedrører voksenhandicappede, er det område, der udgiftsmæssigt fylder langt
mest, botilbud og bostøtte. Botilbud og bostøtte bør ses i sammenhæng, idet
flere og flere borgere i stedet for et længerevarende botilbud efter serviceloven modtager et botilbud efter almenboligloven sammen med bostøtte. Bostøtte gives i altovervejende grad til handicappede. Dog kan der være kommuner, der giver bostøtte til demente.
Udgifterne er fra 2013 til 2015 steget med mere end 1 mia. kr.
Figur 1: Udgifter til botilbud og socialpædagogisk støtte til voksne med handicap (i 1000 kr., 2015-pl og opgaveniveau)
NOTAT
Dato: 18. maj 2016
20.000.000
19.000.000
18.000.000
17.000.000
16.000.000
15.000.000
14.000.000
13.000.000
12.000.000
11.000.000
10.000.000
9.000.000
8.000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
Sags ID: SAG-2016-01574
Dok. ID: 2196783
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3734
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 6
R2013
R2014
Botilbud til midlertidigt ophold (SEL § 107)
Botilbud til længerevarende ophold (SEL § 108)
Socialpædagogisk støtte mv. (SEL §§ 85, 84 og 102)
R2015