som pdf - Foreningsfællesskabet Ligeværd

Transcription

d
r
æ
v
lige
Når livet tager en
dramatisk drejning
”Man har jo altid en idé om,
hvordan det er at få sit første
barn, men sådan blev det
ikke for os. Man kan nemt
føle sig meget alene, når
man får et handicappet barn.
Det har vi virkelig følt”.
Theis og Marianne Kaas Nielsens
førstefødte barn fik en hjerneblødning
under fødslen med en hjerneskade til følge.
De har deltaget i Ligeværds forældrekurser.
Læs deres fortælling i LIGEVÆRD.
februar2017
Ligeværd - mere værd
årgang 37
Samskabelse
2016 blev for alvor året, hvor ”samskabelse” kom på den
velfærdspolitiske dagsorden. Samskabelse beskriver den
Et godt sted at være – og lære
samarbejdsproces, der kan skabes mellem to partnere, ofte to partnere af hver sin kategori.
Ofte er det samarbejdet mellem en kommune og en civilsamfundsorganisation, men det kan såmænd også være
mellem andre organisationer eller virksomheder.
Samskabelse er blevet det nye ’smarte’ inden for socialområdet, men det er egentlig ikke en ny opfindelse. Det sociale område har stort set altid været præget af indsatser,
BESØG
OS PÅ
der i sit udspring er skabt af civilsamfundsorganisationer.
Gødvad Efterskole er for dig,
der har svært ved at lære tingene
i skolen og derfor har brug for
ekstra støtte i 8., 9. eller 10. klasse.
Nogen vil mene, at det offentlige aldrig har opfundet en
Vi sidder ikke kun ved et skolebord, men lærer
også tingene, når vi arbejder i marken, i stalden,
på scenen eller i skolens gode værksteder.
re mennesker i vores samfund, så er indsatserne overtaget
www.goed.dk
eneste indsats, men at det har overtaget indsatser, der er
startet af private. Når indsatserne er vokset og har vist sit
værd i forhold til at skabe bedre vilkår for udsatte og sårbaaf offentlige organisationer, som har institutionaliseret dem
og gjort dem skattebetalte. På den måde er vores hospitalsvæsen skabt, lige som mange af vores sociale institutioner
Gødvad Efterskole | Stavangervej 2 | 8600 Silkeborg
Tlf. 86 82 08 11 | [email protected] | www.goed.dk
udspringer af privatpersoners forarbejde og sociale engagement.
I Ligeværd har vi været en del af den proces i næsten alle de år, organisationen har været til. Foreningsfællesskabets
foreninger har gennem de sidste mere end 30 år udviklet
undervisningstilbud, beskæftigelsesrettede forløb, mentorordninger og opholdssteder, som har dannet forbilleder for
kommunale sociale ydelser.
STU’en er et eksempel på sådan en ydelse. STU’en blev
oprettet ved lov i 2007, med en af Ligeværds institutioner
som forbillede. Gennem flere år inden STU-loven havde flere af Ligeværds institutioner og opholdssteder praktiseret
meget af det, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
kom til at indeholde. Af samme grund var flere af institutionerne også mere end klar til at blive STU uddannelsessteder, da loven blev vedtaget i 2007.
Samskabelse er altså ikke noget nyt i Ligeværd. Faktisk
har samskabelse været med til at beskrive Ligeværds arbejde gennem rigtig mange år, og er med til det den dag i dag.
Også i dag udvikler vi indsatser sammen med kommuner og
statslige styrelser, der skal være med til at skabe ligeværdighed for børn, unge og voksne med særlige behov. At udvik-
UNGDOMSUDDANNELSE FOR
UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
le nye tilbud og måder at støtte og hjælpe mennesker med
særlige behov er en del af Ligeværds DNA, ligesom det at
samarbejde med myndigheder og organisationer er det.
Hvis vi skal gøre det bedste for de børn, unge og voksne, vi er sat i verden for, kan vi heller ikke i fremtiden gøre
det alene, vi må gøre det sammen med andre. Så i 2017 vil
der også stå samskabelse på Ligeværds dagsorden.
Esben Kullberg
2
Ligeværd februar 2017
d
l
o
h
ind
Ligeværd udgives af
Foreningsfællesskabet Ligeværd
Foreningsfællesskabet består af
Landsforeningen Ligeværd (LL)
Unge for Ligeværd (UFL)
Skolesammenslutningen Ligeværd (SL)
Foreningen af uddannelsessteder – Ligeværd
(FUS)
Bo- og Udviklingsfonden for borgere med
Særlige behov (BUS)
Netværket Den helhedsorienterede Indsats
(DHI)
livet tager en dramatisk drejning
20 Lige værd at vide
04 Når
Lille Merle fik en svær start på livet, og henLigeværd
des forældre fik en voldsom og dramatisk
24 Landsforeningen
Generalforsamling og netværksseminar i
start på deres forældreskab.
08
Ansvarhavende redaktør
Jørn Lehmann Petersen
Redaktion: Peter Christensen
Abonnement og medlemskab
[email protected]
86 20 85 70
Oplag
2500
Design og tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Næste blad udkommer
1. april 2017. Udbringes med post 1. april 2017.
Stof til bladet skal være redaktionen i hænde
senest den fredag den 6. marts 2017.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte
indlæg. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Foreningsfællesskabets holdninger.
Nøglen til socialt ansvar
Code of Care har stor succes med at engagere virksomhedsledere til at skabe plads på
arbejdsmarkedet til mennesker med særlige
behov.
trænger til en gevaldig opstramning
12 STU
Intentionerne bag STU er måske fine og
ædle nok, men praksis viser store problemer
med finansiering, forsørgelse, visitation og
overgange efter STU.
14
Brug for paradigmeskift
Hvorfor får unge med funktionsnedsættelser
ikke en kompetencegivende uddannelse?
i kulturby 2017s tegn
16 Sommerhøjskole
I 7 år har Idrætshøjskolen arrangeret som-
merhøjskole. I år er sommerhøjskolen gentænkt i lyset af temaet for Århus som Europæisk Kulturby 2017.
Landsforeningen Ligeværd
til at gå i luften
26 Parat
Ørnehøj er et bo- og uddannelsestilbud, hvor
de unge kan gennemføre en STU og blive
klogere på de voksenlivets pligter.
omfavnende miljø at vokse
30 Et21’eren
er et lille tæt miljø i et STU- og botilbud. Ligeværd mødte eleverne Signe, Alexandra og Thomas.
letter vejen ind i foreningerne
34 Superleder
Parasport Danmarks projekt Superleder skaber rammer for foreningsidræt for specialskoleelever
tilbyder særlige ophold
37 Vingsted
Det er muligt for Ligeværds medlemmer at
få et ophold på Vingsted til en særligt gunstig pris.
skelsættende år for Ligeværd
18 EtI 2017
vil der køre en proces i Ligeværds medlemsorganisationer om en grundlæggende
forandring af Ligeværds struktur
Kontakt
Foreningsfællesskabet Ligeværd.
Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov, tlf. 86 20 85 70
www.ligevaerd.dk
Formand
Jørn Lehmann Petersen, tlf. 40 40 58 33
email: [email protected]
04
08
26
30
Sekretariatsleder
Esben L. Kullberg, tlf. 86 20 85 77
email: [email protected]
Forsidefoto
Peter Christensen
3
Når livet tager
en dramatisk drejning
Tekst og foto: Peter Christensen
Lille Merle fik en svær start på livet, og hendes forældre fik en voldsom og dramatisk start på deres forældreskab. De har deltaget i Ligeværds forældrekurser, der
blev en skelsættende oplevelse for Theis og Marianne Kaas Nielsen.
- Man har jo altid en ide om, hvordan det
Alt var helt normalt i graviditet og scan-
er, at få sit første barn, men sådan blev det
ninger, men kort efter fødslen, var det tyde-
ikke for os. Man kan nemt føle sig meget
ligt for forældrene, at den lille pige ikke hav-
- Merle blev flyttet til intensiv, og de syn-
alene, når man får et handicappet barn.
de det godt. Hun græd ikke. Hun lå bare og
tes, vi skulle få hende døbt, for de vidste ik-
Det har vi virkelig følt. Vi ved jo godt, der
dirrede, indtil hendes øjne begyndte at flak-
ke, hvordan det ville ende. Det valgte vi at
er andre med et handicappet barn, men
ke, og hun derefter skreg voldsomt. Merle
takke nej til. Det hele var så uvirkeligt og
hvor går man hen? Hvor skal man starte,
havde fået en hjerneblødning lige efter føds-
angstfyldt, og vi endte med at komme til
siger Theis Kaas Nielsen.
len og blev overført til Skejby Sygehus.
psykolog, fordi vi knækkede helt sammen.
Heldigvis kom Merle sig lige så stille og
barns fødsel bliver så dramatisk, og det at
blev flyttet til almindelig børneafdeling, men
hun bliver taget fra en. Vi måtte jo ik-
inden da måtte hun tappes to gange lum-
var virkelig hårdt. Vi var begge
indlagt med hende i over en måned på Skejby, hvor vi ikke måtte tage hende op, fordi hun
havde så ondt i hovedet, for-
ske fødsel og fortsætter:
- Det gør noget ved en, når ens første
ke komme med i ambulancen. Det
4
tæller Theis Kaas Nielsen videre om den bar-
Fakta
Ligeværd udvikler i samarbejde med
Aarhus og Randers Kommune familiekurser og netværk for familie
med børn med særlige behov. Mid-
- Det har været så slemt, at Marianne
og jeg talte om, at vi var nødt til at
flytte fra hinanden og tage hvert vores
barn for at få dem skilt ad. Det var så
tæt på. Vi var i en ond cirkel, hvor alle
endte med at være efter hinanden.
lerne hertil kommer fra Socialstyrelsen, der også har bedt Ligeværd
og de to kommuner om at udvikle
på samarbejdsmodeller mellem
kommuner og organisationer til
gavn for målgruppen.
Kurserne består i skrivende stund
af et weekendkursus efterfulgt af
nogle aftenkurser og endeligt netværksaftener, hvor familierne mødes i frie rammer og kan snakke om,
hvad der rører sig i deres liv. Kurserne har i begge kommuner haft stor
balt for hjernevæske, idet blødningen med-
en anden af forældrene, indehaver af Jysk
succes og ramt noget i familierne,
førte, at hun udviklede hydrocephalus (vand
Automobil, hvor han kunne yde de timer
som de har savnet – en indsats for
i hovedet). Merle er nu seks år, og har net-
han magtede.
hele familien.
op fået indopereret en ventil i hjernen til lø-
- Så det kan man åbenbart også få ud
bende at tage det forhøjede tryk, da der
af et forældrekursus, siger han med et smil.
begyndte at vise sig problemer med epileptiske anfald og forhøjet tryk igen.
Søskendeforholdet
elt ikke inkluderet sammen med de andre
Merle har siden fået en lillebror, Magne.
børn, var ikke med i legen og endte med
Den umiddelbare forståelse
Han er nu 2 år. Han er en normaludviklet
blot ”at være der”. På foranledning af PPR
Theis og Marianne Kaas Nielsen er et par
dreng med ”krudt i røven og mod på at
fik hun lavet en profil på VISO i Vejle, og
af de forældre, der har deltaget i de for-
prøve verden af”. Der er selvfølgelig glade
den konkluderede, at hun skulle flyttes til
ældrekurser, som Ligeværd har tilbudt i et
og uproblematiske øjeblikke, men det er
en specialbørnehave med det samme.
projekt sammen med Randers Kommune.
også klart, at søskendeforholdet bliver ud-
Forældrekurserne er støttet af Socialstyrel-
fordret af Merles vanskeligheder.
sen.
- Det er det bedste, vi har gjort, at hun
kom i den børnehave. Seks børn på stuen
- Magne kan let komme til at virke som
og fem pædagoger om dem. Der var struk-
- Vi har været til de netværkskurser Li-
et barn med ADHD, fordi han spejler sig i
tur og rammer til dem. Hun blomstrede op
geværd har holdt. Vi var lidt skeptiske, om
Merles udadreagerende adfærd, og Merle
og havde det rigtigt godt. Merle siger i dag,
vi passede ind. De andre forældre har børn
er på et stadie, hvor hun kan reagere som
at hun ville ønske, hun havde gået noget
med kromosomfejl og svær autisme, hvor
en 2-årig. Hvor et raskt barn kan forstå en
mere i børnehave.
vi tænkte, at det måske ikke var noget for
besked på f.eks. at sidde ordentligt ved bor-
Merle er lige startet i specialskole. Det
os. Merle har jo ikke noget i den stil. Hun
det, kan Merle ikke forstå, at hun er seks
snyder mange, at hun sprogligt er meget
har en hjerneskade og har svært ved nog-
år og ikke kan opføre sig som Magne. Det
dygtig, men hvis man spørger ind til dyb-
le ting, er udadreagerende og har proble-
er svært at tackle.
den af de ting, hun snakker om, så ved hun
mer kognitivt og med indlæring. Men vi
- Det er virkelig hårdt, at hun kan sige,
tænkte, at nu prøver vi at sige ja-tak. Og
at vi aldrig skulle have haft Magne, fordi
- Men hun er rigtig dygtig til at stave og
det var en fantastisk weekend på Egmont
hun nogle gange har det svært med, at han
udtale, og man tænker hvor ved du det fra?
Højskolen. Nogle af de forældre der var
er der. De er hårde ved hinanden, og hun
Hun er lige startet på specialskole, og hun
med, ses vi stadig med privat.
ikke hvad betydningen er.
kan have svært ved at forstå, hvornår hun
læser på alle skilte nu. Hun skriver sit eget
Snakken mellem de 9 forældrepar gik
skal lade ham være. Så der er mange kon-
navn, hvor man tænker, det har du selv sid-
hurtigt, fordi de havde noget fælles. For-
flikter. Det kan vi mærke, er rigtig hårdt nu.
det og lært. Hun er skarp på mange punk-
ståelsen mellem forældrene var umiddelbar
ter, men på at forstå det bagvedliggende,
og direkte. Theis, som i en del år har været
Sprogligt dygtig
førtidspensionist efter en arbejdsskade, hvor
Merle gik i en børnehave med god støtte
en husgavl væltede ned over ham og knu-
i starten, men nedskæringer skar støtten
Overvejede at flytte hver til sit
ste nogle ryghvirvler, fik i tilgift et job hos
mere end ind til benet, og hun var nu re-
Mange forældre til børn med særlige be-
det er hun langt fra, fortsætter Theis.
5
- Hun blomstrede op og
havde det rigtigt godt.
Merle siger i dag, at hun
ville ønske, hun havde gået
noget mere i børnehave.
hov udfordres på at være i risiko for, at man
Jeg arbejder meget på at acceptere og re-
- Når vi siger noget i den sammenhæng
bliver så OBS på barnet med vanskelighe-
spektere, at Merle har de udfordringer. Jeg
med Ligeværd, så forstår alle det straks. Det
der, at man risikerer at overse det andet
kan godt få følelsen af, at jeg ikke magter
er en fantastisk følelse, at man ikke skal fø-
barn. Det er vigtigt at tilgodese begges be-
mere og må opgive, men det gør jeg jo ik-
le skam over at sige trælse ting om sit barn.
hov. En af måderne er at skille dem ad, når
ke, siger Theis.
Der er ingen, der kigger skævt til mig, for-
de ikke magter hinanden og har brug for
- Det har været så slemt, at Marianne og
di jeg siger, vi har haft det helt af helvede
ro, men også at give dem fælles oplevel-
jeg talte om, at vi var nødt til at flytte fra hin-
til, Merle har været umulig, og vi har haft
ser de magter at være i sammen. Et eksem-
anden og tage hvert vores barn for at få dem
det så hårdt som familie.
pel på det sidste er svømning om tirsda-
skilt ad. Det var så tæt på. Vi var i en ond cir-
På Egmonthøjskolen var kurset meget
gen. Merle er på et børnehold, og Theis le-
kel, hvor alle endte med at være efter hin-
planlagt, og forældrene efterlyste mere fri-
ger med Magne. Andre gange skiller de
anden. Men vi har kendt hinanden i 18 år
rum til at snakke som forældre og være der
dem ad. Theis tager Magne med i hallen
og er blevet gode støtter for hinanden. Vi
for børnene.
og tonser rundt, mens Marianne og Mer-
har fået vendt om på det hele, og har fået
- Det fik vi på opfølgningsaftenerne,
le får ro til at lave noget kreativt. Familien
det godt igen. Men det er hårdt at komme
hvor vi bare har kunnet snakke og dele vo-
er ved at sælge huset i det sydlige Randers,
dertil, at skulle overveje ikke at bo sammen.
res tanker. Marianne og jeg har været med
så de kan få mere plads og lettere ved at
Ikke fordi man ikke elsker hinanden mere,
på Djursland som frivillige og fortælle om
skille børnene ad, når de har brug for ro
men fordi omstændighederne bare er for
forældrekurserne, og der havde vi igen den
fra hinanden.
hårde, barske og uoverskuelige.
oplevelse af fællesskab. De fem familier
- Vi skal jo være der så meget vi kan for
Forældrekurset
uden videre, fordi vi har det til fælles at ha-
sænk, hvis man føler, at man svigter det ene
En af tingene som forældrene på kurset
ve et barn med handicap. Det er en af de
af sine børn.
var enige om er, at nogle af vennerne er
store værdier, at man kommer ind i et rum,
Theis og Marianne Kaas Nielsen havde
væk. De kunne ikke forholde sig til et barn
hvor man er ligestillede, ingen skal føle sig
en lang tid med sorg. De følte, de havde
med handicap og ikke forstå, at man ofte
mærkelige. Folk forstår uden videre, hvad
mistet noget, og fordi alt ved graviditeten
måtte trække sig, fordi barnet skulle have
det er, man siger, forklarer Theis.
havde været helt normalt, kom det som et
ro. Det er fælles for alle forældrene, at de
chok at få et hjerneskadet barn.
har mistet meget af vennekredsen.
- Jeg er sikker på, at det også handler
om, at god konkret vejledning i forhold til
De første år var lettere for familien, men
- Når man får et handicappet barn, fø-
at tackle både hverdagen og det at være i
jo ældre Merle bliver, jo mere vokser hun ind
ler man sig meget alene, og der har kurser-
byen, er noget alle kan bruge. Vi har sådan
i sit handicap, fordi kontrasten bliver større
ne betydet rigtig meget. Ikke mindst nye
set spurgt efter et nyt kursus, for det vil vi
til det, hun burde kunne, og der stilles krav.
kontakter og venskaber. Vi har talt med tre
da gerne på igen. Vi synes, det var så godt.
Merle har det meget svært med krav.
andre forældrepar fra kurserne om en week-
Vi kan meget varmt anbefale det.
- Det tager lang tid at acceptere det. Og
nogle gange har jeg stadig svært ved det.
6
kendte ikke os, men alligevel gik snakken
dem begge, og man kører sig selv helt i
end i sommerhus uden børn og bare snakke og få god mad, fortæller Theis.
Hellegårdsvej 7 • 5700 Svendborg • Tlf. 6222 2410 • www.skovhaven-fyn.dk
Fonden Skovhaven tilbyder:
• Social-ogbotræningimidlertidigbotilbudogminibofællesskaber,jvf.LovomSocialService§107
• Længerevarendebotilbud,jvf.LovomSocialService§108
• Pædagogiskafdækningsforløbaf¾–1½årsvarighed
• Individuelstøtteogselvforståelseskurser
• Aflastning
Desuden tilbydes i Dagværket:
Frem for alt er vi et sted, der har hjertet med
• Aktivitetogsamvær,jvf.LovomSocialService§104
Enmedarbejdergruppemedfokuspåhelemennesket
• Aktivitetogbeskyttetbeskæftigelse,jvf.LovomSocialService§103
ogdetheltsærlige,somhverenkelharmed
• Ressourceafklaring
sigafstyrker,relationer,interesserogbehovforhjælp
• Afdække,afprøveogudviklekompetencerogfærdigheder
ogstøtte.Vieroptagetafkontaktenmedde
• Dagbehandlingstilbud,jvf.LovomSocialService§102
mennesker,somdetheledrejersigom.
7
Virksomhedslederne er
Code of Cares
nøgle til socialt ansvarCode
Organisationen Code of Care arbejder med socialt ansvar i virksomhederne.
Organisationen har stor succes med at engagere virksomhedsledere i
arbejdet med at skabe plads på arbejdsmarkedet til mennesker med
psykiske, fysiske og sociale udfordringer i livet.
of
Mere ca
- I og med at vi selv er virksomhedsfolk, så
sation bestående af virksomhedsledere, der
ansvar skal være handlingsorienteret, så der
taler vi til virksomhederne på en anden må-
selv tager et socialt ansvar i deres virksom-
sker noget på området, og ikke bare et net-
de, end hvis vi var kommunalt ansatte. Det
hed. Organisation blev stiftet for fem år si-
værk med kaffemøder, forklarer Tommy
siger de også i kommunen, at når de ban-
den af tre virksomhedsledere i Holstebro.
Wølk og Lone Østergaard videre.
klem, når vi gør det åbner de døren helt
Code of Care i praksis
være en kommune der har mange unge
op, og vi beder dem op at række hånden
Code of Care afholder dels store inspirati-
uden job eller uddannelse. På den baggrund
frem til samfundets udsatte, fortæller Lo-
onsmøder om virksomhedernes sociale an-
kontakter vi 20 virksomhedsledere og be-
ne Østergaard og Tommy Wølk, der sidder
svar, kaldet To Care or Not, med et program,
der dem om at være med til at gribe udfor-
i bestyrelsen for Code of Care. De har og-
der kan trække virksomhedslederne til. De
dringen. Vi siger til dem: ”Du er en af dem,
så andre job ved siden af. Tommy Wølk ar-
afholder også målrettede møder med min-
der kan få noget til at ske og en folk lytter
bejder med kommunikation og marketing
dre grupper af virksomheder i et lokalområ-
til” Det er konkret tale, de kan forstå.
i entreprenørvirksomheden Gråkjær. Lone
de, typisk 10-15, hvor der bliver dannet en
Østergaard har sin egen virksomhed med
såkaldt Task Force af virksomhedsledere.
ker på lukker virksomheden døren op på
bl.a. coaching.
Code of Care er en non-profit organi-
- Vi arbejder meget konkret. Det kan
Derefter afholder Code of Care et møde, hvor kommunen præsenterer udfordrin-
- Vi kalder det bevidst Task Force og ik-
gen og fortæller om fakta og økonomi i for-
ke netværksgrupper. Arbejdet med socialt
hold til målgruppen. Det bliver efterfulgt af
en involverende strategiproces, hvor virksomhedslederne udarbejder en fælles vision, der skal håndtere udfordringen. Kan vi
alle sammen nikke til den? Kan vi lægge
hånden på kogepladen, ja.
- Med visionen som grundlag blomstrer
ideerne om arrangementer, initiativer og
andre actions. Og det spændende som altid er: Hvem udfører det så? Så bliver der
ofte stille et kort øjeblik, men der er altid
en virksomhedsleder, der kan noget inden
for det vi arbejder med, og på den måde
går alle hjem med en lille opgave.
Når virksomhedslederne går derfra har
de en fælles vision i hovedet og en lille op-
Lone Østergaard (th) i selskab med sin kollega i Mentorshoppen Gitte Nyby
8
gave med i baglommen. Effekten er, at de
ud over at forpligte hinanden også bliver
ambassadører overfor andre virksomhedsledere. Det er den spredning, der virker.
På møderne arbejder Task Forcen også
konkret med at ”røntgenfotografere” virksomhederne for arbejdsopgaver, der kan
udfyldes af mennesker fra målgruppen.
Et konkret eksempel på et Task Force
arbejde er, Care for Young i Holstebro, som
handler om at hjælpe 430 unge uden job
og uddannelse. Virksomhedernes engagement i de unge afstedkom oplevelsen af, at
de unge kom med flere forskellige udfordringer ud over ledighed. Måske havde de
svært ved at komme op om morgenen, havde problemer med økonomien eller var socialt isolerede.
De unge fik derfor en mentor i virksomheden. Jo mere mentoren begyndte at interessere sig for hvad de unge lavede i fritiden og havde af generelle udfordringer,
jo bedre kunne de fastholde dem på arbejdspladserne, fortæller Lone Østergaard.
Ud af den erkendelse sprang initiativet fra
Anita Sig Larsen og Abbas ved motorummet i en VW Up, som Abbas havde til eftersyn
Task Forcen til Mentorshoppen.
Mentorshoppen
dentlig aftensmad, siger Lone Østergaard
jobs, og siger selv at dette var hans sidste
videre.
chance.
I hjertet af Holstebro ligger Mentorshop-
I dag er der ca. 48 unge, der har en men-
- Jeg har fået mig et hold nu, siger Ab-
pen, så tæt på gågaden som muligt, hvor
tor og der er lige nu flere der har meldt sig
bas om det at være en del af arbejdsfælles-
de unge kan henvende sig af egen drift og
som mentor og blot venter på at få et ungt
skabet hos VW og med de ord taler han li-
få en frivillig mentor og en god relation til
menneske at hjælpe på rette spor i livet.
ge midt ned i drømmen for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet: at blive en
en voksen. De unge har stadig deres professionelle sagsbehandler, psykolog eller
En af de unge der er
del af fællesskabet, få lov til bruge sine ev-
hvad de nu har, så Mentorshoppen er et
blevet hjulpet på vej er Abbas
ner og opleve at andre har brug for dem.
supplement til det de professionelle kan
Det er en erfaring, at medarbejderne i
- Måske har du haft en sur morgen, men
og sikrer den gode voksne kontakt.
virksomhederne bliver engagerede og stol-
så smiler jeg til dig, og så får du måske og-
Mentorshoppen tilbyder unge, som li-
te over at arbejde i en virksomhed, der ta-
så en god dag, siger Abbas og rammer på
ge pt. ikke er klar til at komme ud i en virk-
ger et socialt ansvar, sigerer Anita Sig Lar-
den måde meget godt ind, hvilket indtryk
somhed. Det kan være unge der er i gang
sen, HR-chef hos VW Holstebro.
man får af ham. Glad, smilende og imøde-
med en uddannelse, hvor de er i fare for at
- Alle medarbejdere er glade for at vi
falde fra eller har andre problemer end le-
gør noget godt, og alle er altid parat til hjæl-
Abbas var først i praktik i 3 måneder.
dighed alene. Eller unge som ikke har valgt
pe. Ingen ser længere forholdet som væ-
Derefter blev han inviteret med til virksom-
hvad de gerne vil i gang med endnu.
rende mellem en mentor og mentee. Vi er
hedens skitur til Østrig og siden har han været en fast del af teamet hos VW.
kommende.
- Det virker godt for de unge, at den fri-
på lige fod, og det er et rent kollegialt og
villige mentor interesse sig for og hjælper
venskabeligt forhold, forklarer hun om an-
- Vi har fået en ung medarbejder, som
dem i hele deres liv. Mentorerne kan hjæl-
sættelsen af Abbas, der nu har været i virk-
også har givet os en indsigt i andre kultu-
pe dem med at få økonomi på plads, struk-
somheden i 2 år og er i gang med en ud-
rer, men først og fremmest har vi fået en
tur i hverdagen, morgenvækning, en rela-
dannelse til personvognstekniker.
god kollega og medarbejder, der altid er
tion til forældre eller at få købt ind og få or-
Abbas har forsøgt med en lang række
parat, siger Anita Sig Larsen.
9
Tommy Wølk og Abbas i en tydeligt fornøjelig snak ved værktøjet.
600 meter rød løber ned gennem gågaden med
stolene leveret af virksomheder, institutioner, organisationer og kunstere.
10
Resultater taler for sig selv
ne ønsker at benytte sig af de kompeten-
Vi hæfter os på, at mange virksomhedsle-
cer, som Code of Care har opbygget, så er
dere gerne vil gøre en personlig forskel.
der mulighed for at få hjælp til at øge det
Det er ledere fra både store og mindre virk-
sociale ansvar i de lokale virksomheder -
Code of Care Chair
somheder. Det handler om at få lederne til
med det formål at skabe rummelige arbejds-
Code of Care Chair er et projekt der hører
at spotte de små jobs i egen virksomhed,
pladser til gavn for samfundet, virksomhe-
med til fortællingen om Code of Care, og
som ikke kræver fuld tid og derfor kan be-
den, medarbejderne, lederen og naturlig-
den idérigdom der præger arbejdet med
strides af mennesker der skal starte forsig-
vis de udfordrede mennesker, der trænger
at sætte socialt ansvar på dagsordnen.
tigt op. Det kan være hjælp i kantinen el-
til en hånd i ryggen.
- Der var CSR-prisuddeling i byen. Vi
ler på lageret, eller det kan være en Excel
blev enige med Task Forcen om, at det ik-
ark, der skal tjekkes hver dag, eller arbej-
ke kun skulle være for dem, der købte en
de på grønne arealer - eller anden form for
billet til arrangementet, men vi ville have
opgaver. Det handler om sammen med
det ud på gaden, fortæller Tommy Wølk.
medarbejderne at spotte de jobs, der kan
Pointen er at der skal være en ”plads”
være vejen ind i virksomheden og på ar-
til alle, og ud fra det bad Code of Care virk-
bejdsmarkedet, siger Tommy Wølk og Lo-
somheder, organisationer, kunstnere og in-
ne Østergaard.
Code of Care
Mere care - mindre mig
Code of Cares 5 statements
for at intensivere arbejdet
med socialt ansvar:
stitutioner om at lave stole med fokus på
- Af de 20 unge, der kom ud i starten
socialt ansvar. De skulle bruge 543 stole til
af Care for Young, endte 16 i job eller ud-
at symbolisere de 543.000, der står uden
dannelse. Det er altså en god procentdel.
for arbejdsmarkedet. De fik langt over det
Det er også fordi virksomhederne er gode
antal. Efterfølgende rullede unge fra pro-
til sige, at de har fået en ung ud i virksom-
1. Mennesker med psykisk, fysisk
duktionsskolen 600 meter rød løber ned
heden, som ikke lige skulle være i det fag,
og sociale udfordringer får en
gennem gågaden og satte alle stolene op.
jamen, så er der i Task Forcen eller netvær-
meningsfuld hverdag, får mulig-
- Det virkede da folk lavede stolene og
ket omkring en anden virksomhed, der pas-
hed for at bruge deres kompe-
samtidig talte om socialt ansvar. Det virke-
ser til den unge. Det gør det nemmere for
tencer og at blive en del af fæl-
de anden gang, da folk gik ned gennem
de unge at komme i den rigtige virksom-
lesskabet
gågaden og så dem, forsætter Tommy Wølk
hed og finde et job. Vi har let ved at rekrut-
2. Velfærdssamfundet har ikke råd
og Lone Østergaard beskrivelsen af Code
tere frivillige og har lige nu cirka 25 ledige
til at have 543.000 mennesker
of Care Chair.
mentorer, der venter på unge.
uden for arbejdsmarkedet
- Og så var vi så heldige, at Kofi Annan
Code of Care spreder sig ud fra Holste-
3. Virksomhederne har brug for ar-
var i byen sammen med nogle ministre, og
bro og har nu også Task Forces i Heden-
bejdskraften. Socialt ansvar er
han satte sin autograf på en af stolene. Det
sted, Horsens, Viborg, Silkeborg og mulige
et brand for virksomhederne
tredje vi gjorde var at sælge stolene hos lau-
Task Forces på vej i Randers, Slagelse og Ål-
4. Medarbejderne bliver stolte og
ritz.com. Kofi Annans stol røg for 11.000
borg. Organisationen er ligeledes blevet en
engagerede af, at deres virksom-
kr. alene. Pointen er, at nu virker de tredje
del af Rummelig i midt, et socialfondspro-
gang, fordi de står rundt omkring i virksom-
jekt, hvor netop opstart af Task Forces er
5. Virksomhedslederen oplever me-
heder, i private hjem og i institutioner, hvor
en del af det innovative i projektet. Så hvis
ningsfuldhed ved at tage et so-
de sætter debatten om socialt ansvar i gang.
en virksomhed, organisation eller kommu-
cialt ansvar
hed tager et socialt ansvar
Ella og Møller Sørigs
Fond tilbyder:
li
jde
be
ar
vi k
Ud
Støttekontakt/mentor i eget hjem
Beskyttet beskæftigelse
Aktivitets- og samværstilbud
Klubaktiviteter
ng
Erhvervstræning og
am
•O
msorg • S
virksomhedspraktik
Ellaog
ogMøller
Møller Sørigs
• Dele af STU
Ella
SørigsFond
Fond
•
•
•
•
•
Gravensgade 48 • 9700 Brønderslev
Tlf. 98 83 20 25
www.emsfond.dk - email: [email protected]
Gravensgade 48 – 9700 Brønderslev – Tlf. 98 83 20 25
www.emsfond.dk – [email protected]
Bliv bedre til at læse og skrive.
VUC Syds læsecoach er
klar til at hjælpe dig.
Find ud af mere på læs-e.dk
Vind
biografbilletter
deltag på:
linieskolen.dk/LigeV
R
JEG ER UNG OG HA
G – KAN
UDVIKLINGSHÆMNIN
LADE SIG
DET OVERHOVEDET
GØRE, AT JEG FÅR
EN FORSIKRING?
JEG HAR ET HANDICA
P,
SÅ DERFOR ER DER
ING
FORSIKRINGSSELSKAB EN
ER, DER
VIL FORSIKRE MIG.
16-25 ÅR OG IKKE UDDANNELSESPARAT?
Udvikling i trygt og overskueligt kostskolemiljø
Afklaring i forhold til job og liv
Springbræt til at bo selv
Praktisk undervisning og fokus på livskompetence
Se mere på www.linieskolen.dk
I
HVAD KAN DER SKE
AT DET
MIT LIV, SOM GØR,
AT JEG
ER NØDVENDIGT,
G?
FÅR EN FORSIKRIN
JEG BOR I ET
BOFÆLLESSKAB, ER
DET
SÅ MULIGT AT FÅ
EN
FORSIKRING, DER IKK
E KOSTER
FOR MEGET?
NÅR M
UDVIKLING AN ER
SÅ HJÆLP SHANDICAPPET,
ER KO
MED EN FO MMUNEN DA
RSIK
GØR DEN RING,
IKKE?
Forsikring
– er det overhovedet
noget for mig?
Er dette tanker, du kan nikke
genkendende til?
Så kunne HANDI Forsikringsservice være en god mulighed
for at få svar på dine spørgsmål om forsikring.
Vi tilbyder forskellige
forsikringsmuligheder til
mennesker med udviklingshæmning og andre handicap.
Ring til os og hør nærmere.
HANDI Forsikringsservice
Tlf. 3635 9640
(mandag-torsdag kl. 9-15)
Email: [email protected]
11
STU trænger
til en gevaldig opstramning
Intentionerne bag STU er måske fine og ædle nok, men praksis viser
store problemer med finansiering, forsørgelse, visitation og overgange efter STU.
Unge med særlige behov bliver ikke behandlet ligeværdigt med andre unge.
Ligeværd har på den baggrund henvendt sig til partiernes uddannelsesordførere.
12
Kristian Bank Møller er nu på et meningsfuldt STU forløb på Havredal Praktiske Uddannelser. Men
Kristian og hans mor, Birthe, skulle først gennem 1 års kamp med kommunen, før det lykkedes. Det
er ikke rimeligt, og deres eksempel er ikke enestående.
Ligeværd modtager en del henvendelser fra
stille unge på STU lige med unge på andre
unge og deres forældre om udfordringer i
ungdomsuddannelser.
forhold til at få et passende STU forløb. Det
er Ligeværds opfattelse, at udfordringerne
VISITATION OG TILBUD
ofte er forbundet med finansieringen af
I lovgrundlaget for STU er der ikke taget stil-
STU-uddannelsen.
ling til arbejdet med målgruppevurdering
og visitation. Praksis i visitationsprocessen
deller for vidensbaserede og beskæftigel-
FINANSIERINGEN
er særdeles uensartet i kommunerne. Lige-
sesrettede uddannelsesforløb, som kan ska-
Det er i dag vanskeligt at få området til at
værd opfordrer til at skabe ensartede ret-
be sammenhæng i indsatsen.
hænge sammen pga. de vidt forskellige lov-
ningslinjer og rammer for visitationen og
givninger, der bliver anvendt og overlapper
skabe større lighed for unge i de forskellige
Ligeværd anbefaler, at der startes et udvik-
hinanden. Lovens intention er iflg. ministe-
kommuner. Kommunerne anvender i sti-
lings- og lovforberedende arbejde, der kan
riets vejledning at kommunerne skal sikre
gende grad egne tilbud uden hensyntagen
munde ud i en egentlig lovgivning om be-
sammenhæng mellem den lovgivning og
til den unges udfordringer og behov. Det er
skæftigelsesrettede uddannelsesforløb, sær-
de støttemuligheder denne målgruppe ydes
ofte i strid med ministeriets vejledning til lo-
ligt målrettet unge med særlige behov. Vi
støtte efter.
vens §1 ”STU er …. Ikke et ensartet under-
anbefaler desuden at den nødvendige vi-
Det overordnede problem er, at mange
visningstilbud…”. Ligeværd opleves en ten-
den om unge med kognitive handicap ind-
kommuner lægger visitationen samme sted
dens til, at den unge blot tildeles uddannel-
går i udviklingen af ressourceforløb. Det kan
som budgetansvaret, og det medfører at
sesdelen og ikke får tilknyttet ophold efter
kun gøres ved i højere grad at samarbejde
økonomiske overvejelser spille afgørende
serviceloven, fx en botræningsdel.
med uddannelsesstederne om den beskæf-
ind i anvisningen af uddannelsesforløb.
tigelsesindsats, der skal efterfølge STU-forLigeværd anbefaler, at unge med særlige
løbet.
Ligeværd anbefaler, for at sikre at unge med
udfordringer kan vælge deres uddannelse
særlige behov kan vælge et uddannelses-
ud fra en bred vifte af STU uddannelser. Vi
LIGE MULIGHEDER I UDDANNELSE
forløb svarende til deres interesser, evner og
anbefaler desuden, at de har reel mulighed
STU-elever stilles ringere end andre unge på
fremtidsmuligheder, skal det sikres at øko-
for uddannelsesforløb, der på tilstrækkelig
en række områder. Der er dermed tvivlsomt
nomien ikke sættes før den unges behov.
vis støtter dem i at arbejde med deres so-
om lovens intention, om at unge med sær-
Dette kan evt. gøres ved et statsligt taxa-
ciale, misbrugsmæssige eller andre udfor-
lige behov skal stilles lige med andre unge,
meter, eller at kommunerne får fuld og di-
dringer, evt. gennem brug af servicelovens
bliver udlevet, og om handicapkonventio-
rekte refusion af udgifterne til de enkelte
muligheder for tildeling af ophold og bo-
nens bestemmelser om ligeværdighed over-
STU-forløb.
træning.
holdes. Ud over ovenstående kan som ek-
FORSØRGELSESGRUNDLAG
OVERGANGE OG TIDEN EFTER STU
mulighed for at få udstedt et studiekort og
Der er ikke defineret et forsørgelsesgrund-
Ligeværd oplever, at gruppen af unge med
opnå de rabatter og tilskud der er knyttet
lag i lovgivningen omkring STU. Ligeværd
særlige behov spænder fra unge uden rea-
dertil.
savner en mere ensartet forvaltning af lov-
listisk mulighed for at komme i beskæfti-
givningen omkring forsørgelsesgrundlag for
gelse, som med den rette støtte vil kunne
Ligeværd ønsker, at politikerne sikrer ud-
elever på STU-uddannelsen. En fast uddan-
varetage et fleksjob i en virksomhed. I en
dannelsesforløb og valgmuligheder, der stil-
nelsesydelse svarende til SU vil betyde lige-
registerbaseret analyse som Ligeværd har
ler unge med særlige behov lige med andre
værdighed i forhold til andre unge på ung-
fået udarbejdet, viser det sig at kun ca. 16%
unge. Ligeværd oplever at de i dag stilles
domsuddannelse.
af en STU årgang er i beskæftigelse eller or-
væsentlig ringere på mange områder. Den
sempel nævnes, at unge på STU ikke har
dinær uddannelse op til 21 måneder efter
gruppe af unge med særlige behov, som Li-
Ligeværd anbefaler derfor, at elever på STU
afsluttet STU. Det er derfor afgørende med
geværd har stort kendskab til, er motivere-
får tildelt en uddannelsesydelse på samme
bedre overgangsforløb, så de unge er for-
de og parate til at bidrage, hvis de får de
vilkår som andre studerende på en ung-
ankret i enten et godt samværstilbud, ud-
rette betingelser og ikke forhindres i udvik-
domsuddannelse. Således vil det også væ-
dannelse eller beskæftigelse og egen bolig.
lings- og udfoldelsesmuligheder, der kan
re med til at sikre lovens intention om at
Dele af dette arbejde består i at udvikle mo-
gøre dem til et samfundsmæssigt aktiv.
13
Brug for
paradigmeskift
på uddannelsesområdet
Hvorfor får unge med funktionsnedsættelser ikke en kompetencegivende
uddannelse? Gladfonden afholdt konference om uddannelse og beskæftigelse
til unge med funktionsnedsættelse på Christiansborg. Jørgen Christensen, DHI,
deltog og her er hans indtryk fra konferencen.
Mikkel Holmbäck, Gladfondens direktør
på lovgivningsområdet. Mennesker med
I 2006/07 blev STU – særligt tilrettelagt
indledte konferencen og konstaterede:
funktionsnedsættelser skal inkluderes på al-
ungdomsuddannelse vedtaget og imple-
- Der er en alvorlig mangel på uddan-
le områder i samfundet, på uddannelses-
menteret som kommunalt uddannelsestil-
nelsestilbud til unge med funktionsnedsæt-
stederne og beskæftigelsesområdet. Der er
bud til udviklingshæmmede og andre un-
telser. Der er behov for et paradigmeskift
behov for uddannelse og kompetenceud-
ge med særlige behov.
Fakta:
Hovedpunkterne i Glad Flex
Uddannelse (se endvidere
www.gladfonden.dk og
www.flex-glad.dk):
• Beskrevne fælles kompetencemål
• Fagspecifikt og smalt fokus
• Virksomhedsforlagt praksislæring
• Små hold på arbejdspladsen (4 elever pr. hold)
• Erhvervsfaglige lærere og vejledere med på arbejdspladsen
• Evalueringsmøder synliggør elevernes læring
• Afsluttende prøve med ekstern censor og kompetencebevis
viklingstilbud på niveauer, der reelt inklu-
Efter erhvervsuddannelsesreformen er
derer borgerne i samfundet. I erhvervslivet
mulighederne for kompetencegivende ud-
skal CSR og socialøkonomiske virksomhe-
dannelse for unge med funktionsnedsæt-
der på banen i langt højere grad – til gavn
telse blevet yderligere forringet. Den me-
for de udsatte borgere såvel som for hele
get omtalte Flex-uddannelse blev til Kom-
samfundet.
bineret Ungdomsuddannelse (KUU), der ikke giver mange unge med funktionsned-
Konferenceprogrammet
stillede 4 spørgsmål:
• Hvordan kan et erhvervsrettet uddannelsestilbud se ud?
• Hvad skal der til, for at uddannelse til
unge medfører beskæftigelse?
sættelse reelle muligheder.
Uddannelser til borgere med funktionsnedsættelse kan betale sig på flere niveauer. Borgerne får et bedre liv og økonomisk
er der store gevinster for samfundet - selv
med ret få timer på ordinære vilkår. Penge-
• Kan et uddannelsestilbud til unge med
ne kan overføres fra beskæftigelsesområ-
funktionsnedsættelse fremadrettet in-
det, hvor store summer investeres med tvivl-
tegreres i det samlede billede af erhvervs-
somme resultater i rehabilitering, afklarings-
rettede ungdomsuddannelser (EUD,
og ressourceforløb.
EGU, KUU, PBE)?
• Har samfundet råd til at investere i kom-
Kompetencegivende overbygning
petencegivende uddannelse til denne
til STU
gruppe unge?
Gladfonden har via satspuljemidler gennemført et forsøg med kompetencegiven-
14
Tre spørgsmål om
kompetencegivende uddannelse til
unge med funktionsnedsættelse:
Skal unge med funktionsnedsættelse have mulighed for kompetencegivende uddannelse?
Hvis Ja: Hvordan kan dette så blive
virkelighed? Hvis Nej: Hvad bliver så
konsekvenserne?
Paneldeltagere var MF Karina Ads-
• Måske er ”karakterbommen” til erhvervsuddannelserne for stram.
• Visioner om en fleksibel ungdomsuddannelse blev kun delvist tilgodeset i
den snævre KUU.
• Der er behov for målrettede del-uddannelser.
bøl (DF), MF Annie Mathiesen (V), MF
• En kompetencegivende uddannelse
Annette Lind (S), beskæftigelseschef Vi-
for målgruppen kan tage udgangs-
beke Jensen (Århus Kommune), docent
punkt i eksisterende uddannelser.
Peter Koudal (NCE) og direktør Mikkel
• For en del unge er det et stort pro-
de uddannelse, Glad Flex Uddannelse, som
Holmbäck (Glad-fonden). Ordstyrer Ja-
blem, at uddannelsesvalget skal ske
viser at uddannelse til målgruppen nytter.
cob Rosenkrands (DR).
på et bestemt alderstrin.
• Salen efterlyste samstemmende en
Glad-Flex-uddannelsen tager udgangspunkt
i, at faglighed er grundlaget for uddannel-
I paneldiskussionen og debatten
kompetencegivende flex-uddannel-
sestilbuddet. Gennem tilegnelse af nye
fremførtes en række væsentlige fo-
se.
kompetencer i et fag myndiggøres delta-
kuspunkter:
gerne til videre uddannelse, hel eller del-
• Alle unge under 30 år har ret til en
vis selvforsørgelse, kendskab til uddannel-
uddannelsesplan – også udviklings-
ser og arbejdspladser og selvbevidsthed og
hæmmede unge.
lyst til medborgerskab.
Hovedprincippet i Glad-Flex uddannel-
• Der skal gøres op med kasse- og silotænkning.
• Det var udbredt ønske om statsfinansiering af STU. Politikerne var dog usikre på om det er realistisk.
• Kommunerne anvender alt for ofte
kun egne tilbud, der ikke dækker de
unges forskellige behov og ikke giver
sen sker på arbejdspladser, hvor de unge
• Alle vinder på at uddanne målgrup-
lærer ud fra metoden: ”se-prøve-gøre” og
pen så meget, som den enkelte kan.
opnår kompetencer til at udføre større og
• Udgifterne til uddannelse kommer
virksomhederne inddrages i større stil.
større faglige opgave selvstændigt. Struk-
igen via færre udgifter til offentlig for-
• Efterlysning af muligheden for at ud-
turerede faste rammer med kontinuerlige
sørgelse og skatteindtægter.
samtaler om arbejdsdagens længde og op-
• Uddannelse og ”rigtige job med be-
gaver er afgørende. Målgruppens udfor-
tydning” er afgørende for de unges
dringer er bl.a. ”at holde” til arbejdsdagens
livskvalitet og for samfundet.
planer og dens udfordringer.
Glad-Flex tilbyder forsøg med
kompetencegivende uddannelse
de unge reelle valgmuligheder.
• Flere indlæg handlede om, hvordan
dannelsen kan foregå på socialøkonomiske arbejdspladser.
• En certificering blev afvist af politikerne, ligesom tvang om ansættelse på
• STU-gruppen er meget bred, men der
særlige vilkår f.eks. via sociale klausu-
skal være tilbud til alle tilpasset den
ler ikke er vejen for regeringspartier-
enkeltes muligheder.
ne.
• Det er afgørende, at uddannelsen (og
• Større samarbejde med eksisterende
inden for to hovedspor:
beskæftigelse) sker i trygge, opfølgen-
ungdomsuddannelser om udstatio-
• Kultursporet med mediefag, journali-
de rammer
nering/klasser af unge med funktions-
stik, film og TV (TV-Glad) og teater.
• Fagligt spor: det grønne/madgartner i
samarbejde med Hotel og Restaurant-
• De unges erhvervede kompetencer
skal vedligeholdes og genoptrænes
efter periodiske pauser/fravær.
nedsættelse på ungdomsuddannelserne vil styrke inklusionen.
• Politikerne anbefalede, at organisati-
skolen; køkken/mad med praktiske ud-
• Der er brug for tydelige voksne/ men-
oner og enkeltpersoner på området
dannelsespladser hos FOSS-electric i Hil-
torer på uddannelsespladsen/arbejds-
skal holde tæt kontakt til politikerne
lerød, SOPU København, DR-byen/ISS.
pladsen.
med ideer til lovændringen for STU.
samt uddannelse i serviceområdet.
Glad-fonden har i dag 250 ansatte, hvor-
• Det er afgørende vigtigt, at virksom-
• Alle afventer resultater fra ekspert-
hederne og medarbejder er ”klædt
gruppe om veje til ungdomsuddan-
på” til opgaven.
nelse.
af halvdelen er ansat på særlige vilkår.
15
Sommerhøjskole i
Kulturby 2017’s tegn
Tekst: Peter Christensen foto: Jonas Rasmussen/Peter Christensen
For syv år siden henvendte Ligeværd sig til Idrætshøjskolen Århus angående muligheden for en sommerhøjskole for mennesker med særlige behov. Det har Idrætshøjskolen siden afholdt hver sommer. I år er sommerhøjskolen gentænkt i lyset af
temaet for Århus som Europæisk Kulturby 2017.
- Kulturbyen bliver jo afholdt under tema-
fælles glæde ved idrætten - at bevæge sig
et Rethink, der skal gentænke og udfordre
og have et fællesskab, der bringer menne-
vores måder at agere på. Det skal også gæl-
sker sammen, uanset funktionsniveau, og
de idrætten og ikke mindst handicapidræt-
bringer det ind i kulturbyåret. Et eksempel
tens inddragelse i byen. Vi vil gerne udnyt-
og element på det er Par-Olympiske Lege,
te det rum som Kulturbyen giver til at tæn-
hvor en udøver fra handicapidrætten skal
ke anderledes og involvere handicapidræt-
lave aktiviteter med en deltager fra norma-
ten i byen og byens borgere, fortæller Sø-
lidrætten. Et andet eksempel er idrætsak-
ren Møller, Idrætshøjskolen.
tiviteter på Store Torv. Et tredje eksempel
- Vi vil gerne skabe et link mellem Kul-
kunne være at unge med særlige behov fik
turbyen, aarhusianerne og sommerhøjsko-
mulighed for at undervise nogle af byens
len og give hele byen en spændende idræts-
borgere.
oplevelse.
Idrætshøjskolen har i 3 år arbejdet med
mulighederne for, at sommerhøjskolen kan
komme i samspil med Kulturby 2017. Sommerhøjskolen vil danne rammen for den
Overskriften for sommerhøjskolen aktiviteter er:
Idræt og fællesskab – Rethink 2017: Til
lands, til vands og i luften.
Sommerhøjskolen er for alle og tilbyder
- Det handler om, at vi gør
det vi hver især kan, med
accept af at vi er forskellige,
og bringer det ind i det store
fællesskab vi har med
hinanden.
Fakta
også idrætsværkstederne ”Idræts for sjov”
Sommerhøjskolen er årligt tilbagevende. Søren Møller er leder af sommerhøjsko-
byggesten i aktiviteter i svømmehal, på klat-
len og har været det gennem alle årene, hvor det har været et tilbud fra Idræts-
revæg, mountainbikes, dansestudie, natur-
højskolen i Aarhus. Søren Møller underviser på Idrætshøjskolen i Outdoor Ad-
fitness og legestue.
venture og Eventmageri. Han er en ægte højskolemand med stor fokus på team-
med plads til enhver og smil og glæde som
- Det handler om, at vi gør det vi hver
building, sammenhold og fællesskab.
især kan, med accept af at vi er forskellige,
Søren Møller er forfatter til et par af de mest solgte idrætsbøger i Danmark: Idræt
og bringer det ind i det store fællesskab, vi
for sjov 1 og Idræt for sjov 2.
har med hinanden. Det handler om at rumme hinanden som mennesker og om at by-
Læs mere om sommerhøjskolen 2017 på:
www.ihaarhus.dk/korte-ophold/idraet-og-glaede/
en rummer alle indbyggere.
På modstående et billedgalleri fra sommerhøjskolen i 2016.
16
Snapshots fra
Sommerhøjskole 2016
Respekt
e
Samarbejd
Udvikling
Engageme
nt
Aktivitet
17
Et skelsættende år for
Ligeværd
I 2017 vil der køre en proces i Ligeværds medlemsorganisationer om en grundlæggende forandring af Ligeværds struktur. Målet med forslaget til ændringerne er, at
gøre Ligeværd mere fleksibel i sit arbejde og give organisationen en bedre platform at arbejde fra.
En organisation med mindre bureaukrati og
med et fælles sekretariat. Nu trimmer vi struk-
for foreningernes forskelligheder og interes-
mere fleksibilitet er målet med at sammen-
turen yderligere med mere enkelhed, så vi
seområder. Herunder etableres en række fa-
smelte de fire organisationer Skolesammen-
bliver endnu mere effektive og vi får nem-
ste emneorienterede udvalg – boligpolitisk
slutningen Ligeværd (SL), Foreningen af Ud-
mere ved at udtale os om aktuelle og vigti-
udvalg, beskæftigelsespolitisk udvalg, sko-
dannelsessteder (FUS), Det Helhedsoriente-
ge politiske emner, forklarer Jørn Lehmann
lepolitisk udvalg, socialpolitisk udvalg - med
rede Netværk DHI og Bo- og Udviklingsfon-
Petersen videre.
repræsentanter fra de forskellige, interesse-
den for Borgere med Særlige Behov (BUS) til
en enhed i Ligeværd.
områder der er i Ligeværd. Landsforeningen
ganisation og dermed større vægt. Vi skal
Ligeværd og Unge for Ligeværd fortsætter
- Vi har brug for en forenklet struktur, så
have en bedre platform til at være hørings-
uændret og berøres ikke direkte af ændrin-
vi kan udnytte vores ressourcer i foreningen
berettigede, optræde samlet og udtale os
gerne, men de kan deltage i arbejdet i de fa-
optimalt. Organisationen skal gøres mere
om de politiske emner, der berører vores mål-
ste udvalg. Under de faste udvalg vil der væ-
fleksibel, så vi kan frigive ressourcerne til de
gruppe, og trænge igennem i medierne. Det
re tilknyttet en række arbejdsgrupper, hvor
steder, hvor der er et aktuelt behov, siger for-
vil gøre det mere enkelt og nemmere for Li-
alle – også interesserede fra andre organisa-
mand for Foreningsfællesskabet Ligeværd,
geværd. En fælles stærkere platform vil og-
tioner – kan deltage.
Jørn Lehman Petersen, om årsagerne til at
så gøre det nemmere for os at samarbejde
- Forretningsudvalget har nu sat en pro-
foreningens forretningsudvalg har arbejdet
med de andre organisationer, der er på om-
ces i gang, hvor de forskellige bestyrelser og
med en strukturændring af Ligeværd.
rådet for mennesker med særlige behov.
medlemmerne bliver inddraget i udviklings-
Den nuværende skarpe struktur med
De tanker der foreløbigt ligger om struk-
forløb, der forhåbentlig fører frem til, at vi
seks medlemsforeninger giver ekstra bureau-
turændringer er, at sammensmelte SL, FUS,
sidst i 2017 kan præsentere en ny udgave af
krati, ekstra bogføring, ekstra revisionsud-
DHI og BUS til én organisation med respekt
Foreningsfællesskabet Ligeværd.
gifter og hvad der hører til at drive foreningerne. Det er alt sammen aktiviteter som ikke i sig selv bidrager til at løse udfordringerne for den målgruppe Ligeværd er sat i verden for at hjælpe: mennesker med særlige
behov. Dertil kommer den udfordring, at i
en kompliceret organisation, er det vanskeligere at undgå kommunikationsbrister, så
initiativer og diskussioner ikke bliver koordineret.
- Forslaget til strukturændring ligger i fin
forlængelse af nogle skridt vi tog for lang tid
siden, da vi oprettede foreningsfællesskabet
18
- Det handler om at få en stærkere or-
ůƐůĞǀǀĞũϮϱ
ϰϴϱϬ^ƚƵďďĞŬƆďŝŶŐ
dĞůĞĨŽŶ͗ϱϰϳϯϮϵϮϬ
ŵĂƌŝĞŐƌƵďďĞΛŐƵůĚďŽƌŐƐƵŶĚ͘ĚŬ
ǁǁǁ͘ŵĂƌŝĞŐƌƵďďĞƐŬŽůĞŶ͘ĚŬ
19
Underviserrollen under
forandring
Ansatte på frie skoler og uddannelsestilbud kender alt
til undervisningsdifferentiering. Hver eneste elev er
unik og har brug for en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov.
STU-TRÆF den 30. marts
På dette modul i Uddannelsesforum Ligeværd får du
viden om det foranderlige senmoderne samfunds påvirkning af underviserrollen og betydningen for det
Torsdag d. 30. marts inviterer Ligeværd i samarbejde
UV-Data til det årlige STU-TRÆF i Vingstedcentret.
ungdoms- og voksenpædagogiske arbejde.
Vi vil stille skarpt på STU-ens første 10 år og ikke mindst
1. internat: mandag, 20. marts – tirsdag, 21. marts
lovrevision af STU her i 2017.
2017
Dagen vil også blive krydret med en række workshop,
2. internat: torsdag, 27. april – fredag, 28. april 2017
og du vil naturligvis have mulighed for at net-worke.
3. internat: torsdag, 18. maj – fredag, 19. maj 2017
Dagen rundes af med et spændende foredrag af Ru-
4. internat: mandag, 12. juni – tirsdag, 13. juni 2017
ne Strøm som er forfatter til bogen ”Så tal dog pænt
for helvede”.
Kursussted Hornstrup Kursuscenter, Kirkebyvej 33,
7100 Vejle.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved torsdag den 30.
marts - og glæd dig til en spændende dag.
Der er endnu ledige pladser, hvis du er hurtig til at tilmelde dig.
Læs mere om indholdet og tilmeld dig senest 20. januar 2017 på ucsyd.dk/ligeværd
20
ViVirk’R:
Projektet, som handler om Vidensbaserede Virksomhedsrettede Ressourceforløb, har nu set dagens lys
hos de 4 samarbejdskommuner, Ringkøbing/Skjern,
Frederikshavn, Randers og Århus, som har indgået
partnerskabsaftale med henholdsvis Erhvervsskolen
Vestjylland, PMU Sindal, Randers Bo og Erhvervsskole
og PGU Rosenholm.
Projektet omdrejningspunkt er udarbejdelse af en model for ressourceforløb for unge under 30 år med særlige behov. Projektet skal gennemføre 40 ressourceforløb, som skal udmunde i en model, der skal være med
til skabe brugbare forløb under hensyntagen til netop
denne gruppes særkende.
Hvert af partnerskabene har arbejdet med en samarbejdsmodel for deres del af projektet, som skal præsenteres på et fælles seminar d. 31. januar for alle involverede i projektet.
Projektet kan følges på Ligeværds hjemmeside under
fanen projekter.
Ny regionskonsulent i
Ligeværd
En meget kendt ansigt i Ligeværd er tiltrådt som regionskonsulent i Landsforeningen Ligeværd for Fyn og
Sydjylland. Sonja Milkær har været en del af Ligeværds
arbejde og har arbejdet med Ligeværds målgruppe i
mange år. Sonja er kendt som en ildsjæl og valgte at
blive forstander på Munkegården, som 67 årig efter
hun gik på pension. Hun havde da i en årrække siddet
i bestyrelsen. Sonja Milkær har været en del af Ligeværd på Fyn gennem mange år, og hun var en af initiativtagerne til uddannelses-
UFL bestyrelsesweekend
Unge for Ligeværd (UFL) afholder fra den 31.marts til
den 2. april deres årlige bestyrelsesweekend i
Vingstedcentret.
messerne (det tidligere Messekaravanen). Ligeværd er gla-
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til en spændende
de for igen at kunne at kun-
weekend i selskab med bestyrelseskollegaer fra hele
ne få glæde af Sonjas store
landet.
viden og erfaring.
21
REVISORERNE
Jan Sejling Clausen
Per Krogh
Lars Ole Barthel
Rainer Nielsen
Jonna Jakobsen
Poul Borghus
Martin Husted
Tinnetgaard tilbyder:
Tinnetgaards bomuligheder:
• STU-uddannelse
• Landbrug, 70 ha
• Økologisk ægproduktion
• Skovbrug, 50 ha
• Køkken- og servicemedhjælperlinje
• Landbrugs- og skovbrugsmedhjælperlinje
• Mekaniker-, håndværker- og
pedelmedhjælperlinje
• Køkken- og botræning
• Skole med tablets og IT
• 6 heste, egen ridehal
• Interne praktikker
• Eksterne praktikker
• Lån af mountainbike og scooter
• Hjælp til erhvervelse af kørekort
• Undervisning efter mesterlæreprincippet
• Ungdomskollegium - trin I
• Nr. 29 - botilbud - trin II
• Vongegaard - botilbud - trin III
• Selvstændige lejligheder - trin IV
På Tinnetgaard er der egen ungdomungdom
sklub, og der er mulighed for at afprøve forskellige boformer efter individuelle behov og ønsker.
FSR Registrerede Revisorer
For mere information:
Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole
Hammervej 28
7173 Vonge
Tlf. 76709191
[email protected]
FSR Statsautoriserede Revisorer
Hostrupsgade 41 . 8600 Silkeborg . T 86 81 10 33 . www.hostruphus.dk
TIL PAUSEN
HUSK SKIFTESKO!
TIL DANMARKS AKTIVE HOTEL
OG KONFERENCECENTER
TIL MØDET
BOOK JERES NÆSTE MØDE, KURSUS
ELLER KONFERENCE HOS OS!
Vælg en aktiv pause og skab ny energi
og dynamik hos mødedeltagerne!
22
RING
PÅ 7586 5533
EL L ER L Æ S M
ERE PÅ
VINGSTED.DK
Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 8 6 66 22 68 | [email protected] | havredal.dk
Plads til at være
www.tolneefterskole.dk
Sport
Ridning
Landbrug
Musik
Kunst/håndværk
Drama/bevægelse
Tlf. 98930511
Plads til at lære
It/medie
Køkken
Bygge/anlæg
Motor/metal
Natur
Botræning
[email protected]
23
Indkaldelse til
Lørdag den
18. marts 2
0 17
kl. 14.00-15
.30
generalforsamling
i Landsforeningen Ligeværd 2017
Trinity Hotel og Konference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Alle medlemmer af Landsforeningen Ligeværd kan deltage
og opfordres til at møde frem.
Generalforsamlingen afholdes i henhold til foreningens vedtægter §6.
Foreningens medlemmer udgør generalforsamlingen, der er
foreningens højeste myndighed. Alle beslutninger afgøres
ved almindelig stemmeflerhed. Alene medlemmer kan stemme.
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning
3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for 2016
4. Behandling af forslag, der er indsendt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen
5. Fastsættelse af kontingenter
6. Fastsættelse af lokalforeningernes andel af kontingent
7. Valg af landsformand
8. Valg af repræsentanter til bestyrelsen samt valg af suppleanter
9. Valg af statsautoriseret revisor
10. Eventuelt
Vel mødt.
Bent Mikkelsen, Formand for Landsforeningen
24
Fredag den
17. til lørda
g den
18. marts 2
0 17
Invitation til
Netværksseminar
i Landsforeningen Ligeværd 2017
Trinity Hotel og Konference Center, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia
Deltagelse er GRATIS for bestyrelsesmedlemmer i
Lokalforeningerne og repræsentanter i de lokale
Program for Netværksseminaret i Landsforeningen Ligeværd 2017
handicapråd. Landsforeningens lokale bestyrelses-
Fredag d. 17. marts 2017:
medlemmer og medlemmer af handicaprådene
Kl.17.30-19.00
Middag
udøver en vedholdende og aktiv indsats i hjælpen
Kl. 19.00-21.00
Hvad rør sig i Ligeværd lige nu?
En kort gennemgang af Ligeværd arbejdsområder i 2017
ved sekretariatsleder Esben Kullberg. Projektleder, Cecilie Friis Broundal, for forældrekurserne vil sammen med
en forælder fra kurserne komme og fortælle om kursets
indhold samt betydning for forældrerne.
Kl. 21.00
Socialt samvær
til forældre og pårørende til unge med særlige behov. På årets netværksmøde vil deltagerne hente
ny inspiration og viden om det at hverve nye medlemmer gennem brug af de sociale medier. Vi skal
alle blive klogere på vores målgruppe og hvordan
vi kan støtte dem bedst muligt.
Praktisk information:
Tilmelding sendes til Landsforeningens sekreta-
Lørdag d. 18. marts 2017:
riat i Aarhus til [email protected] senest den
Kl. 7.00-9.00
Morgenmad
15. februar 2017.
Kl. 9.00
Hvervning af nye medlemmer gennem digitale medier,
og især sociale medier, rummer en masse muligheder for
at sikre en mere relevant, dynamisk og involverende kommunikation, og kan dermed også være en vigtig del af
arbejdet med at hverve nye medlemmer. Peter Schjødt,
forretningsudviklings konsulent, vil give hans bud på,
hvordan Ligeværd, får støbt dette vigtige fundament, og
ret hurtigt vil kunne opleve en mærkbar effekt. Ifølge
ham kræver det ikke en stor strategi, en masse resurser
eller stor erfaring, hvis man blot er klædt på til at møde
målgruppen på deres præmisser
Kl. 12.30
Frokost
Kl. 14.00
Generalforsamling i Landsforeningen Ligeværd
Deltagelse er gratis for medlemmer af Lokalforeningernes bestyrelser samt medlemmer af det
lokale handicapråd. Øvrige medlemmer afregnes
med 2500, kr. pr. deltager. Arrangementet omfatter fuld forplejning samt muligheder for overnatning. Af hensyn til bestilling af forplejning og
overnatning bedes der i tilmeldingen oplyst ønske om enkelt eller dobbeltværelse.
Vel mødt
Bent Mikkelsen
Formand for Landsforeningen Ligeværd
25
Parat til at gå
i luften
Ørnehøj er et bo- og uddannelsestilbud til unge med særlige behov beliggende i
smukke omgivelser i udkanten af Vordingborg. Her kan de unge få arbejdstræning
i værkstederne og praktikophold, gennemføre en STU og gennem botræning blive
kloge på de pligter, de bliver mødt med i et selvstændigt voksenliv.
Måske kan det lyde som en søgt beskrivel-
på værkstederne i deres STU, og praktikop-
Rune, Amalie og Sebastian
se, at de unge på Ørnehøj bliver ”klargjort
hold hos private arbejdsgivere, hvor de kan
Blandt Ørnehøjs elever er Rune, 27, Ama-
til at gå luften med deres voksenliv”. Men
få arbejdserfaringer og blive mere sikre på,
lie på 19 og 18-årige Sebastian. De har vel-
det er ikke desto mindre det der foregår.
hvad de ønsker for deres fremtid. De unge
villigt stillet sig til rådighed for at sætte lidt
ord på deres hverdag på Ørnehøj.
- Det vigtigste i Ørnehøjs formål er at
er vidt forskellige, men de har typisk brug
arbejde med de unges personlige og indi-
for mere tid, end det en 3-årig STU giver
Rune har færdiggjort sin STU og er fort-
viduelle vanskeligheder og udfordringer. Vi
dem. Hvorfor mange ofte fortsætter nog-
sat med at bo på Ørnehøj. Han har boet der
skal hjælpe dem til at blive kloge på deres
le år på Ørnehøj efter afsluttet STU.
i 6 år, fordi han har brug for mere tid. Han har
egne udfordringer og give dem redskaber
Mange indskrivninger på Ørnehøj er for-
nu en pension og er i støttet beskæftigelse
til at mestre deres eget liv. Derfor arbejder
ældrebårne. Forældrene henvender sig til
efter servicelovens regler. Han arbejder på
vi ikke med én metode, men bestræber os
institutionen og går derefter videre i deres
skolens grønne linje med vedligehold af grøn-
på at møde den enkelte, præcis hvor den
kommune. Ørnehøj har et godt samarbej-
ne områder og maskiner og redskaber.
enkelte er, siger Gutte Johansen, der er for-
de med specialskoler og specialefterskoler,
- Jeg er meget glad for at være på Ør-
stander på Ørnehøj.
hvor mange elever kommer videre fra til Ør-
nehøj. Der er et godt sammenhold mellem
elever og lærere, fortæller Rune.
- Det gør vi et inkluderende og helheds-
nehøj. Samarbejdet med UU er også godt
orienteret miljø, hvor de unge får både bo-
og frugtbart. Ørnehøj har således ikke op-
Amalie har været på Ørnehøj i lidt over
træning i tre forskellige boformer - døgn-
levet store problemer med at tiltrække ele-
1 år og er på sit andet år af en STU. Hun
miljø, udslusningshuse med mindre bofæl-
ver, på trods af at det er blevet vanskelige-
er i praktik hos Matas i Vordingborg, men
leskaber og i egne selvstændige lejlighede
re at få bevilliget bodelen, og den del er vig-
arbejder ellers i linjen med Køkken & ser-
- praktisk undervisning og arbejdstræning
tigt for en helhedsorienteret indsats.
vice, hvor hun bidrager til at lave mad til
- Vi skal hjælpe dem til at blive kloge på
deres egne udfordringer og give dem
redskaber til at mestre deres eget liv. Derfor
arbejder vi ikke med én metode, men
bestræber os på, at møde den enkelte
præcis hvor den enkelte er.
Gutte Johansen
26
Sebastian og Amalie er i køkkenet, hvor
de her er ved at partere et stk. fjerkræ.
27
Rune i gang med at slibe og pudse
på træværkstedet
stederne, i almenundervisningen, i deres fritid og i boligen. Det er vigtigt, at de lærer
hvilke opgaver, der følger med det at være
et voksent menneske, og at vi alle er omverdensafhængige. Altså afhængige af hinanden. Livet ophører ikke efter klokken 4, der
kommer opgaverne i boligen med rengøring, madlavning og få styr på aftaler og økonomi og ikke mindst et aktivt fritidsliv, som
er vigtigt for at være et helt menneske med
sociale relationer og venskaber.
Fakta
Fonden Ørnehøj er en selvejende non-profit fond, som udbyder et helhedsorienteret botilbud, der inkluderer:
• Særligt tilrettelagt Uddannelse
(STU)
• Almenundervisning
• Arbejdstræning
• Botræning
elever og medarbejdere. Amalie skal have
stian. For det er præcist det vigtigste i Ør-
afklaret sine erhvervsønsker og arbejde
nehøjs arbejde, afbryder en lidt forbavset
med personlig udvikling i forhold til at sty-
Gutte Johansen kortvarigt Sebastian.
re økonomi og lære at styre det at have
kærester.
- Jeg er glad, her en masse søde mennesker, men lige nu er det lidt svært med
Han er startede sin STU i august 16. Han
startede på Designlinjen, men fattede hurtigt interesse for Køkken & service og slår
nu sine folder der.
alle de drenge. Vi er kun 2 piger, fortæller
- Jeg har ikke fundet min vej endnu.
Amalie og fortsætter, her hjælper vi hinan-
Men jeg tror godt det kunne være noget
den lige meget hvad, og du er accepteret
med pædagogik, butik eller køkken og kan-
for den du er.
tine, siger Sebastian videre. I sin fritid går
- Det var svært i folkeskolen. Det var
svært at få venner. Jeg følte mig ikke accep-
Sebastian både til fodbold i Vordingborg IF
og til boksetræning.
teret og var ensom. Her bliver man accepteret og er en del af fællesskabet, supple-
Helhedsorienteret
rer Rune. Det er en fælles oplevelse for al-
- Vi arbejder helhedsorienteret ikke kun i
le tre, at deres tid i folkeskolen var en kom-
overskrifter og tale, men i praksis hele ve-
pliceret og meget svær tid.
jen igennem, understreger Gutte Johan-
- Jeg kom fra et opholdssted i Hillerød,
- Pointen er at vores unge skal blive selv-
De er bedre til at arbejde med vores per-
hjulpne. Derfor er det vigtig at arbejde med
sonlige og individuelle vanskeligheder, si-
eleverne hele vejen rundt, og vi har dem i 24
ger Sebastian om sit ophold på Ørnehøj.
timer i døgnet, så vi kan arbejde med dem
- Det er sjovt du siger det sådan, Seba-
28
sen.
men det er meget bedre her på Ørnehøj.
både i den praktiske undervisning på værk-
Ørnehøjs målgruppe er:
• Mennesker med udviklingshandicap. Det kan være:
• Hjerneskade
• Senhjerneskade
• ADHD
• Autime Spektrum Forstyrrelser
Eller andre mentale forstyrrelser.
Fælles er svære indlæringsvanskeligheder.
Ørnehøjs egne værksteder
omfatter:
• Grøn linje
• Køkken & service
• Designlinjen
• Emneværkstedet med almendannende undervisning
Ørnehøjs boliger omfatter:
• En døgnafdeling med et tæt pædagogisk miljø
• 2 udslusnings huse – mindre bofællesskaber med pædagogisk
støtte
• 7 lejligheder i Vordingborg
Bofællesskaberne
Belvedere og Enemærket
Belvedere 12,
Enemærket
5, 5700
5700 Svendborg
Svendborg
Tlf.8162
22 42 81
Tlf. 62 22 42
- www.enemærket.com
[email protected] • www.belvedere.dk
Botilbud
UDDANNELSESAFKLARING
STU
BOTRÆNING
Uddannelsesafklaring
Erhvervsafklaring
ERHVERVSAFKLARING
Finderup Efterskole
- er en specialefterskole for unge mellem 14 – 18 år.
- vi tilbyder nærhed og støtte til den enkelte elev i
en tryg hverdag,
som er præget af skolens kristne grundlag.
- i undervisningen er der fokus på både de boglige,
de kreative og de praktiske fag.
Adresse:
Herborgvej 7, Finderup, 6900 Skjern, Tlf.: 97 36 28 00
E-mail:
[email protected],
Hjemmeside:
www.finderupefterskole.dk
Forstander:
Karen Bastrup
BO SKOLE JOB
Det virkelige liv på hver sin måde
BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienteret
tilbud for unge over 18 år, med behov for
en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge
med udfordringer i retning af ADHD eller
autismespektrum forstyrrelser.
•Botræning (interne)
•Hjemmevejledning (eksterne)
•Udviklingsorienterede forløb målrettet
uddannelse eller job.
Alle forløb foregår i samarbejde med det
lokale erhvervsliv og ordinære uddannelsesinstitutioner.
Vil du vide mere?
Se vores hjemmeside på
www.boskolejob.dk eller kontakt os på
[email protected] eller tlf. 8680 4522.
Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
PGU Rosenholm
En helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov.
Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB).
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
Ressourceforløb.
Vi har:
Træværksted, bygningsvedligeholdelse
og pedel
Gartneri, væksthus, frilands- og
anlægsgartneri
Kantine - katinedrift i storkøkken
Medielinie multimedieværksted
Bofællesskaber med botræning og vejledning.
Et ungdomsmiljø, hvor de unge har et selvstændigt
liv i samspil med andre unge. Aktive fritidstilbud i
samarbejde med foreningslivet og ungdomsskolen.
PGU Rosenholm Banevej 2, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk
29
Et omfavnende miljø
at vokse i
21’eren er et lille tæt miljø i et STU- og botilbud midt i Vordingborg.
Ligeværd mødte eleverne Signe, Alexandra og Thomas og fik også en god
snak med forstander Lars Bundgaard.
- Vi skal lære, hvordan det er at blive voks-
hvordan de oplever livet og hverdagen på
ært som en række ophængte julesokker
ne. Betale husleje, lave med, gøre rent, stå
21’eren.
med navne, der venter på at få puttet ind-
op og møde til tiden og passe på sine ting,
- Vi har hver vores værelse. Det er rig-
siger Alexandra, der er fra Stevns og star-
tig godt. Vi hjælper hinanden med rengø-
tede sin STU på 21’eren i august.
hold i sig. Renlivet julehygge som den finder sted i tusindvis af danske hjem.
ring af vores fælles rum - badeværelse, køk-
- Om mandagen har vi undervisning om
Snakken finder sted på Goldschmidts-
ken og opholdstuen her. Vi har hver vores
formiddagen, hvor vi også kan arbejde med
vej 22 i en stor rød villa, som huser 5 elever
rengøringsdag og område, forklarer Signe
vores egne projekter og opgaver, hvis bare
og undervisningslokaler. Bænket omkring
Vestergaard.
det er fagligt. Om eftermiddagen har vi mo-
bordet er forstander Lars Bundgaard og vej-
Tonen imellem de tre er varm, hensyns-
leder Pernille Thøgersen, som begge hol-
fuld og venskabelig. Og det er dét, der præ-
der sig i baggrunden og lader de tre elever,
ger huset, en venskabelig og hyggelig – næ-
Presset af kommunerne
20-årige Signe Vestergaard, 18-årige Ale-
sten familiær – atmosfære. På vej op ad
10 husnumre længere nede af vejen ligger
xandra Lund og 18-årige Thomas Højholt,
trappen til fællesrummet bliver man da og-
21’erens kontorer. En halv time inden mø-
om at føre ordet og fortælle med deres ord,
så mødt af noget så ærkedansk og famili-
det med eleverne forklarer Lars Bundgaard
tion, forsætter Signe.
over en kop kaffe, hvad 21’eren er og hvad
de tilbyder. 21’eren er et lille nært miljø
med alt hvad det indebærer af muligheder.
- Eleverne bor hos os, og vi kan følge
den enkelte elevs dagsform. De møder de
samme voksne hver dag, og vi er godt gearet til at kunne arbejde helhedsorienteret.
Hvordan fungerer de i undervisning, hvordan fungerer de i arbejde og hvordan fungerer de i fritiden og socialt – og ikke mindst
hvad har de brug for. Vi kommer rundt om
og ind under huden på hver elev, forklarer
Lars Bundgaard.
- De bor hos os, og det bliver den enkelte elevs dagsorden og udfordringer der
fokus på. Det er godt for deres selvstændiggørelse. De skal jo lære at mestre deres
30
- Vi benytter praktiksteder, så de unge lærer at begå sig på en arbejdsplads. Praktikstedet investerer selvfølgelig tid i den unge men over sigt er det til
virksomhedens fordel, forklarer Lars Bundgaard.
liv som voksne med alle de pligter, der føl-
og god kontakt med UU vejledere, siger
en virksomhed for at se, om virksomhedens
ger med.
Lars Bundgaard.
tilgang og elevens ønsker matcher hinan-
21’erens elever kommer fra fem forskel-
den. Praktikkens forløb følges jævnligt op
lige kommuner. Lige i nedslaget på denne
Praktik vægtes højt
dag i december har stedet 11 elever, hvor-
21’eren har almenundervisning med dansk
- Vi benytter praktiksteder, så de unge
af de syv bor på institutionen. 21’eren om-
og matematik og samfundsforståelse med
lærer at begå sig på en arbejdsplads. Prak-
fatter et botræningshus, hvor vi senere mø-
emner som ”Dig, mig og fællesskabet”,
tikken handler ikke om at levere gratis ar-
der Signe, Alexandra og Thomas, 2 lejlig-
men institutionen har ikke selvstændige
bejdskraft. Praktikstedet investerer selvføl-
heder og et hus til botræning for dagele-
værkstedsaktiviteter. I stedet bliver alle ele-
gelig tid i den unge men over sigt er det til
ver. 21’eren har det seneste år været noget
ver, som en del af deres STU forløb, sendt
virksomhedens fordel, forklarer Lars Bund-
klemt af den kommunale praksis, hvor ten-
i praktik i ordinære virksomheder i Vording-
gaard.
densen er at sende eleverne i kommuner-
borg.
nes eget STU tilbud, men optimismen er ik-
med besøg på virksomheden.
- Så længe vi kan se, at den unge og
Virksomhederne kan ikke ringe og ”be-
virksomheden er glade, og hvis vores prak-
stille” en ung. Praktikstederne findes og
tikkonsulent kan se en udvikling for den un-
- Vi er fortrøstningsfulde i forhold til
godkendes af 21’erens praktikkonsulent.
ge, så fortsætter vi forløbet. Hvis der ingen
kommende elever efter visitationssamtaler
Med udgangspunkt i eleven screener hun
udvikling er, stopper vi forløbet og finder
ke trykket i bund.
31
Fakta
21’eren er en ikke-erhvervsdrivende selvejende fond.
Formål:
21’eren hjælper de unge med at
udfolde deres talenter med henblik
på deres voksenliv
21’eren bidrager til at opbygge selvværd, selvtillid og sociale færdigheder
Hvem:
21’eren tilbyder STU uddannelse
og botilbud til unge mellem 16 og
25 år. Ved afslutningen udleveres
et kompetencebevis til eleven.
- Jeg er i praktik i REMA 1000. Jeg sætter varer
på plads, nogle gange snakker jeg også med
kunderne, og passer området uden for butikken.
Jeg er glad for min praktik og mine arbejdskollegaer, siger Thomas.
- Det var fint i cafeen. Man lærte at passe kassen, gøre rent og betjene kunderne, og det var
gode arbejdskammerater, fortæller Alexandra.
Tilbud
21’eren tilbyder:
• Botræning
• Social træning
• Personlig udvikling
• Almen undervisning
et andet praktiksted. Vi har efterhånden
dingborg Handicapidræt og tager med jæv-
oparbejdet et ret stort netværk af virksom-
ne mellemrum alene til København for at
heder.
se FCK. Når han skal slappe af på værelset
Eksempler på praktiksteder butik, kantine, cafe, børnehave eller dyrehandel.
• Arbejdstræning gennem praktik i virksomheder
er det med sin Playstation 4 - og et godt
gæt er at FIFA ryger i maskinen en hel del
gange.
Praktik og fremtid
Alexandra bygger med LEGO når hun
der også er et fællesskab med aktiviteter
- Jeg er i praktik i REMA 1000. Jeg sætter
er ved at blive stresset. Det er godt for at
sammen, så man både kan være sig selv og
varer på plads, nogle gange snakker jeg
få hendes hjerne til at falde til ro, fortæller
sammen med andre.
også med kunderne, og passer området
hun. Byggeriet med de farverige klodser har
Alexandra har i begyndelsen af sit STU-
uden for butikken. Holder det rent, så det
nu grebet mere om sig, så det også omfat-
forløb været i praktik i den lokale Røde Kors
er rart at komme til butikken. Jeg er glad
ter Signe og en anden af husets beboere,
Café. Her arbejdede hun sammen med de
for min praktik og mine arbejdskollegaer,
Christence. En hyggelig fælles interesse.
frivillige medarbejdere og fik nogle gode
fortæller Thomas.
- Jeg vil gerne arbejde i butik og bo med
en kæreste, fortæller han, der er ved at spare sammen til et kørekort.
Thomas er lidt stille og mindre snakken-
32
Signe har været i Praktik i Dagli’Brugsen men er nu startet i Matas.
- Det var fint i Brugsen men jeg kan godt
lide hårting og sminke og den slags, fortæller hun.
de i starten end de to piger, men han får
Signe ved endnu ikke hvad hun kunne
alligevel talt sig varmere, da talen pludselig
tænke sig at arbejde med efter opholdet
kommer ind på fodbold. Han er stolt FCK
på 21’eren, men hun er klar i talen, når det
fan, men har en ”sideforretning” kørende
gælder andre ting.
som fan af Juventus, Barcelona, Dortmund
- Jeg vil gerne bo i et opgangsfælles-
og Liverpool. Han spiller selv fodbold i Vor-
skab, hvor man har sin egen lejlighed, men
arbejdserfaringer.
Alexandra er nu i praktik i en privat dagpleje.
- Det var fint i cafeen. Man lærte at passe kassen, gøre rent og betjene kunderne,
og det var gode arbejdskammerater, fortæller Alexandra.
- Men jeg interesserer mig for børn, og
jeg vil rigtig gerne arbejde med børn, når jeg
er færdig med min STU. Og så vil jeg gerne
bo sammen med Emil, min kæreste.
Waldemarsbo Efterskole
www.waldemarsbo.dk
Faxe Ladeplads
56716388
Prøvefri specialefterskole, der tilbyder differentieret
undervisning til elever med særlige behov. Skolen
har plads til ca. 55 elever og er også indrettet til
elever med fysiske handicaps.
Aabæk Efterskole
Danmarks ældste praktiske Efterskole
8 Linjer:
Jordbrugslinje
Ridelinje
Kunst og medielinje
Musik og dramalinje
Køkkenlinje
Jagt og fiskerilinje
Håndværkerlinje
Idrætslinje
Mød os på www.stubbekoebing.dk eller Facebook
Tlf.nr. 5444 1700 -
NYE MULIGHEDER
MUSIK IT TRÆVÆRKSTED NATUR
SY & MALEVÆRKSTED BOTRÆNING
METALVÆRKSTED
RIDNING
FOLKESKOLENSIAFGANGSPRØVE
TECHNOI&IBEATS
KØKKEN
WELLNESS
IDRÆT
JAGTTEGN
VENNER FOR LIVET
Sofie Rifbjerg Efterskole
Efterskole for unge med særlige behov!
sofierifbjerg.dk
telefon: 54 43 21 26
33
Superleder
letter vejen ind i foreningerne
Parasport Danmarks projekt Superleder skaber rammer for foreningsidræt
for specialskoleelever. Lige nu blomstrer et gymnastikhold i Gødvad IF, hvor
superlederen indtager en helt central rolle.
Superleder Anni Rasmussen og Bertram på seks år. Definitionen af superlederens opgaver varierer alt efter behov.
I Gødvad IF deltager Anni Rasmussen aktivt i træningen og gør meget ud af at motivere børnene.
34
Sammen om sport
Parasport Danmark har i år startet udviklingsprojektet ”Superleder - sammen om sport”, som handler om at skabe
- Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og krølle på
tilbud for børn og unge med funktionsnedsættelser i al-
halen, udbryder superleder Anni Rasmussen, mens hun følger
mene idrætsforeninger. Det kan både være i form af et
seksårige Bertram, som balancerer på en bom i en meters højde.
særligt hold for børn med handicap (holdinklusion), eller
- Hvor er du bare god, Bertram, lyder det, da anstrengelserne
ved at børn med handicap indgår i klubbens almindelige
lykkes for drengen i Barcelona-trøjen, og superlederen guider ham
hold (enkeltinklusion).
videre til næste disciplin.
Det særlige ved projektet er den såkaldte ”superleder”,
Vi er i en traditionel dansk gymnastiksal, hvor trægulvet jam-
som findes i idrætsforeningen. Superlederen er en tovhol-
rer og begejstrede børnestemmer giver genlyd mod de ribbebe-
der / ressourceperson, som står klar til at hjælpe de nye
klædte vægge. 10 børn i alderen seks til 17 år løber, tumler, sprin-
udøvere godt fra start på holdet og i foreningen.
ger og leger på redskaberne. De er alle specialskoleelever og har
Projektet løber til december 2018 og er støttet af Social-
siden september været en del af foreningslivet i Gødvad IF i Silke-
styrelsens pulje til inklusionsprojekter for børn med han-
borg.
dicap.
- Det er ikke afgørende, hvilke diagnoser børnene har. Formå-
Læs mere om projektet på www.superleder.com
let er, at de er en del af foreningen og får samme muligheder som
alle andre børn, fortæller holdets træner og initiativtager, Charlot-
Yderligere information
te Riis.
Projektleder Anne Tøttrup Andersen, Parasport Danmark,
tlf. 61 18 57 03, E-mail: [email protected]
Et godt match
Børnene på gymnastikholdet har deres hverdag på den lokale
Dybkær Specialskole. Skolen har tidligere været en del af Parasport
Danmarks projekt Skolesport – Leg, Liv og Læring, og det var her,
det i foreningen og sikre et godt afsæt. Anni har valgt at deltage
de hørte om det nystartede projekt Superleder. På nøjagtig sam-
i træningen for at lære børnene at kende fra start. Hun har nogle
me tid spirede tankerne om et gymnastikhold hos træner Char-
stærke evner til at motivere børnene, og det fungerer rigtig godt
lotte Riis og hendes mand.
i Gødvad IF. Men der er ingen færdig opskrift på en superleder,
- Vi så en udsendelse fra balletskolen i København, hvor de
havde oprettet hold for børn med forskellige handicaps. Det fik os
til at tænke over, hvilke muligheder der mon var i vores område,
husker Chalotte Riis, som også dengang var gymnastiktræner i
Gødvad IF.
Hun kontaktede efterfølgende Parasport Danmark, der havde
modtaget forespørgslen fra Dybkær Specialskole selvsamme dag.
- Det var et rigtig godt match. Ideen er at etablere et samarbejde, hvor både børn, forældre og forening føler sig trygge i må-
pointerer Anne Tøttrup Andersen.
Anni Rasmussens baggrund kommer hende til gode i samspillet med specialskoleeleverne og deres forældre.
- Jeg har selv en søn, som er autist, så jeg ved, hvilke udfordringer man kan møde, og hvad børnene kan have brug for. Det er afgørende, at alle får en god oplevelse ved at komme her, fortæller
superleder Anni Rasmussen.
For hende giver det rigtig god mening at bruge en hverdagsaften i gymnastiksalen med specialskoleeleverne.
den, man bliver klædt på til at komme i gang. Derfor er persona-
- Jeg kan sagtens være træt og udkørt efter en lang dag, når
le fra specialskolerne også en del af tilbuddet i begyndelsen, ind-
jeg kommer her. Men så bliver jeg ladet op igen. Det giver en mas-
til man mener, holdene er flyveklar, forklarer projektleder fra Pa-
se for mig at være der for de her børn. En masse glæde, siger An-
rasport Danmark, Anne Tøttrup Andersen.
ni Rasmussen.
At være en del af en forening kan have stor betydning for specialskoleeleverne.
Og noget tyder på, at børnene også trives godt i rammerne.
- På holdet er jeg sammen med alle mine venner, og der er tid
- Det er identitetsskabende, når de kan fortælle søskende og
til at lege. Det er sjovt hver tirsdag, og det er anderledes end sko-
venner, at de skal til fodbold eller gymnastik. Nøjagtig som det er
len. Bliver jeg sur eller ked af det, så hjælper Anni mig. Hun er her
for alle andre, der er medlem af en forening, siger Anne Tøttrup
altid, forklarer 11-årige Delvin.
Andersen.
Superleder – en nøgleperson
Fokus på holdinklusion
Gymnastikholdet har eksisteret siden september, og børnenes ud-
Helt central i projektet er superlederen, som udpeges i forenin-
vikling har allerede imponeret.
gen. I Gødvad IF faldt valget på Anni Rasmussen, som havde nøjagtig den profil, de ledte efter.
- Vi har en dreng på holdet, som i begyndelsen sad ude ved
ribberne og bestemt ikke havde mod på at være med. Men der
- Der er mange måder at være superleder på, men overordnet
sker så meget med de her børn, når de bliver en del af et andet
set er det en ressourceperson, som har fokus på at inkludere hol-
fællesskab. De får selvtillid. Nu er han en af de første til at mase
35
på for at komme i gang, forklarer Anni Ras-
perlederen er en nøgleperson, der inklude-
ver udbredt til mange andre foreninger. For
mussen.
rer holdet i foreningen ved eksempelvis at
deres eget hold har de også et klart mål i
horisonten:
Træner Charlotte Riis ser positivt på Su-
sørge for klubtøj. Måske vurderer superle-
perledermodellen, hvor rollerne mellem de
deren, om holdet skal deltage i foreningens
- Der er opvisning for alle gymnastik-
frivillige kræfter er delt tydeligt op:
juleafslutning eller finder en alternativ løs-
hold i Gødvad IF i foråret. Vi kunne rigtig
- Vi har efterhånden fået sammensat et
ning. Det kan også være superlederen, der
godt tænke os, at vores hold deltager. Som
super godt team. For mig er det en stor for-
finder praktiske løsninger og arrangerer fæl-
det går lige nu, forventer vi faktisk, at det
del at have Anni som superleder. Hun gør,
les forældrekørsel, supplerer projektleder
kan lade sig gøre, slutter superleder Anni
at jeg kan koncentrere mig om at være træ-
Anne Tøttrup Andersen.
Rasmussen.
ner for børnene.
- Og det kan gøre en stor forskel. Su-
Både træner Charlotte Riis og superleder Anni Rasmussen håber, at modellen bli-
Superlederen
hjælper dig ind på holdet
I Parasport Danmarks nye projekt skal ”superledere”
hjælpe børn med funktionsnedsættelser til at blive en
del af almene hold i idrætsforeningerne.
Parasport Danmarks nye projekt, ”Super-
ældre finder løsninger og fejer udfordrin-
leder - Sammen om sport”, skal både støt-
ger af vejen. På den måde kan både udøver
te holdinklusion, som gymnastikholdet i
og holdkammerater fokusere på at træne
Gødvad IF, og enkeltinklusion, hvor børn
og have det sjovt sammen, siger projektle-
med funktionsnedsættelser bliver en del af
der Anne Tøttrup Andersen.
almene idrætshold.
Mange børn og unge med et mindre
handicap opfatter ikke deres handicap som
Projekt Superleder giver børn og unge, der
en begrænsning. Derfor vil det for flere af
går i en almen skoleklasse, mulighed for
dem være naturligt at opsøge de idrætstil-
at få sin egen superleder i foreningen. Su-
bud, der findes i de almene idrætsforenin-
perlederen skal gennem dialog med ud-
ger.
øver, forældre og træner være med til at
Alligevel kan det være en udfordring at
Mange unge atleter med handicap træner i almen-klubber. Som f.eks. 18-årige Mie Trothe, der går til svømning
i Delta Swim i Fredericia, og er en del af Parasport Danmarks talenthold i svømning. Foto: Michael Tungelund.
36
Superleder sikrer en god start
sikre den gode start i foreningen.
blive en del af holdet, da der som oftest op-
For nogle vil det være en lettelse, at su-
står en række spørgsmål i mødet mellem
perlederen går forrest og gør hold-kamme-
idræt og handicap. Erfaring viser, at vejen
raterne opmærksomme på, at de gerne må
til succes i høj grad handler om at skabe og
spørge ind til handicappet. Det kan også væ-
sikre en god modtagelse i foreningen. At
re superlederen, der tager initiativ til en dia-
finde den helt rigtige ”superleder” i for-
log om, hvordan og hvor meget træningen
eningen er derfor centralt i Parasport Dan-
skal tilpasses den nye udøver, så det bliver
marks nye projekt.
en god træning for hele holdet. Ligesom su-
– Superlederen er den nøgleperson, der
i samarbejde med udøver, træner og for-
perlederen kan hjælpe med at finde frem til
det helt rigtige udstyr. Vingsted
tilbyder særlige ophold til Ligeværds medlemmer
Tekst: Peter Christensen foto: Peter Christensen og Steen Kristensen
Det er muligt at få et ophold på VINGSTED hotel &
konferencecenter til en særligt gunstig pris i særlige
perioder. Det kommer Ligeværd, og ikke mindst Unge
for Ligeværd, til gode.
Brian Runge
- Vi har indgået en specialaftale med Lige-
VINGSTED hotel & konferencecenter,
værd, hvor forældre, børn og unge i Lige-
der ligger i et naturskønt område, er et fi-
værds regi, kan få et ophold på Vingsted
restjernet konferencecenter og et trestjer-
til en særligt gunstig pris. Vi skal blot ikke
net hotel, med en meget god restaurant til
ster, med en instruktør tilknyttet, og skræd-
komme ud med røde tal, fortæller Brian
gæsterne, og det er ikke en overdrivelse, at
dersyer det til en specialpris, siger Brian Run-
Runge, salgs- og marketingschef.
muligheder for fysisk udfoldelse er virkeligt
ge videre.
- Tilbuddet gælder i særlige perioder
mange. Det spænder over alle gængse ak-
For mange af Ligeværds medlemmer har
som børnenes skoleferie og i uger med hel-
tiviteter som for eksempel fodbold og hånd-
VINGSTED hotel & konferencecenter været
ligdage.
bold men omfatter også beachvolley, disc-
et ganske velkendt sted som de er vendt til-
VINGSTED hotel & konferencecenter er
golf, Danmarks længste svævebane på 333
bage til gennem mange år. Foreningerne i
et eldorado af aktivitetsmuligheder for børn,
meter og indendørshaller og i sommerpe-
Ligeværd afholder årskonferencer, general-
unge og familier, som er til fri afbenyttelse
rioden også hoppeborge og trampoliner til
forsamlinger og konferencer i stedet
og fornøjelse. Vingsted har også aftaler
børnene. Det er ikke en fyldetsgørende li-
fine faciliteter. Unge for Lige-
med andre foreninger om tilbud
ste, men blot for at nævne nogle af tilbud-
værd afholder årligt de-
til udsatte grupper. Det
dene i de store udendørs arealer tilknyttet
res bestyrelsesweek-
gælder for eksempel
Vingsted, der også i den grad indbyder til
end og de benytter de
en god trave- eller løbetur.
mange muligheder
Dansk Folkehjælp og
Diabetesforeningen.
- Vi tøver ikke med
- Vi arrangerer også gerne familiedy-
for at få sig rørt, lave
teambuilding og bare
at kalde os Danmarks
have et par rare og sjo-
største aktive hotel og
ve dage i hinandens sel-
konferencecenter, siger
skab.
Brian Runge.
Koncentrerede UFL’ere under en bestyrelsesweekend på VINGSTED hotel & konferencecenter
37
STU-VORDINGBORG
BØGEVANGSKOLEN
- E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T
Som en af de frie fagskoler tilbyder vi en praktisk vej til
uddannelse, arbejde og liv.
Du får en spændende hverdag med fokus på:
køkkenfag og botræning | idræt og sundhed | musik og
teater | kreative fag | praktik | aktiv fritid
BØGEVANGSKOLEN
- E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T
På 21´eren hjælper vi unge med særlige behov til at udfolde deres
potentialer, med henblik på at leve et meningsfuldt voksenliv.
Hos os er man ”i lære som voksen”.
I trygge rammer bidrager vi til at opbygge selvværd, selvtillid og sociale
færdigheder.
I særlige behov ser vi særlige evner, vi finder nye veje, skaber udvikling
og gode historier – så eleven bliver stolt og glad i sin hverdag.






STU som Botilbud eller Dagtilbud
Fællesskab
Botræning
Tryghed
Ansvar
I LÆRE SOM VOKSEN
Goldschmidtsvej 12
4760 Vordingborg
Tlf. 55 34 07 30
[email protected]
www.enogtyveren.dk
BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE
TLF. 7582 1176 | [email protected] | WWW.BVSK.DK
Helle
for fællesskab og udvikling
Efterskoleophold for unge med særlige behov
Kom og vær en del af vort fællesskab og få nye venner
Tag et skridt videre i livet
Erhvervsskolen Vestjylland er en socialøkonomisk virksomhed. Vi tilbyder helhedsorienterede bo- og uddannelsesforløb, og beskæftigelsesrettede forløb.
Alle forløb er individuelt tilrettelagt og undervisningen tager udgangspunkt
i vores produktions værksteder indenfor træ, jern og metal, landbrug og
køkken og service.
Du møder en prøvefri
efterskole med praktiske og
kreative undervisningslinjer,
hvor vi har fokus på livsglæde
Kontakt os for et besøg og rundvisning på Erhvervsskolen Vestjylland.
og din personlige udvikling.
Hjemmeside: www.erhvervsskolenvestjylland.dk
Webshop: www.erhvervsskolenshop.dk
Læs mere på:
www.efterskolenhelle.dk
Efter endt efterskoleophold er det muligt at fortsætte
videre i vort STU-tilbud, der består af undervisning,
bo- og jobtræning samt individuel vejledning mod en
meningsfuld tilværelse.
Erhvervsskolen Vestjylland
· Vestergade 42 · 6900 Skjern · Tlf. 89 93 40 50
Botræning
Lær at leve livet – det gælder din fremtid!
• Madlavning
• Boligfag
• Et godt liv
• Kreative fag
• Sundhed
• Mode & Design
• Dansk, regning & Edb
• Sport & motion
• Musik
• Venner & Kærester
et kursus for sent udviklede/boglige svage
Skolen for gastronomi, Musik & Design
Højskolevej
7100
Vejle
– tlf. 75858012
– www.skolefor.dk
Højskolevej
9, 71009,Vejle
- tlf.
75858012
- [email protected]
- www.skolefor.dk
38
Klintebjerg Efterskole
Er et undervisningstilbud til unge med særlige
læringsforudsætninger
er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til
undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger
efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage
undervisning på. Vi har mulighed efter vurdering at
tilbyde 9.kl afgangsprøve i dansk og matematik.
Venner for livet – værksteder for fremtiden!
www.fenskaer.dk – 9789 1177
har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk
opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale
udgangspunkt.
På alle linier vægtes den praktiske undervisning med
udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:
• Dansk
• Matematik
• Engelsk
• Samfundsfag
• Traktorkørekort
• Musik/drama
• Idræt
• Jagttegn
• Dykkercertifikat
Tlf. 64 82 18 87
[email protected]
www.klintebjerg-efterskole.dk
VIL DU
MED TIL NYE
OPLEVELSER?
Besøg Egmont Højskolen på www.egmont-hs.dk
Elmelund er et helhedsorienteret tilbud til
unge med særlige behov
Vores målsætning er, at den
unge får så meningsfyldt og
selvhjulpent et liv som muligt.
Det gælder bo- og arbejdsmæssigt samt socialt.
De unge bor i et af vore bofællesskaber og modtager støtte
efter Servicelovens §85.
Erhvervsafdækningen foregår
bl.a. i interne praktikker i Thy
Naturkraft – en socialøkonomisk
virksomhed under Elmelund med
base i Nationalpark Thy.
Vi har også et netværk af private og offentlige praktiksteder.
Endvidere tilbydes aktivitets- og
samværstilbud. Her ansættes de
unge i Thy Skovservice, som er
en del af Thy Naturkraft.
Kastet 13 • 7700 Thisted • Tlf. 9791 2423
[email protected] • www.elmelund-jbf.dk
39
leder
tekst af: Jørn Le
hman
and for Fore
n Petersen, form
ningsfællessk
abet Ligeværd
Mennesker som handelsvare?
16 sjællandske kommuner rumler med at ud-
er den helt gale vej.
sentudviklede, omsorgsvigtede, have indlæ-
For unge mennesker med særlige behov
ringsvanskeligheder eller problemer med at
er det afgørende, at de får individuelt tilrette-
begå sig socialt. I slutningen af januar skal
lagte forløb. De har særlige behov til fælles,
kommunerne i det sjællandske indkøbsfæl-
men ellers er de lige så forskellige som alle an-
lesskab beslutte om de vil med i udbuddet.
dre. Det kræver langt mere detaljeret indsigt
I det oprindelige udbudsmateriale var væg-
end et udbudsmateriale at se, hvad den en-
ten lagt 50 % på økonomi, udvikling af bor-
kelte institution rent faktisk yder i læringsfor-
gerens kompetencer 30 % og 20 % på ud-
løb, botilbud med botræning og social indsats
vikling af personalets kompetencer. Det er ef-
i forhold til den enkelte unge.
terfølgende ændret til 40, 40, 20, men det
Frygten er, at mange af de unge risikerer
ændrer ikke ved at udvikling af borgeren, som
at blive visiteret til et tilbud de ikke er motive-
trods alt er pointen af den sociale indsats, ik-
ret til og som slet kan imødekomme deres ud-
ke er det der står og blinker øverst på dags-
fordringer, så de rent faktisk bliver bedre til at
orden. Og det er præcis dér, borgeren bør be-
mestre deres hverdag. Frygten er en udvikling,
finde sig.
hvor tilbuddene bliver mere og mere skrabe-
Argumentet for udbuddet er økonomistyring, men priserne for indsatser er allerede i
de for at passe ned i kassen udbuddet definerer.
dag tilgængelige på Tilbudsportalen.dk. Det
Hvis prisen bliver afgørende over alt andet
kræver mere end almindelig velvilje ikke at se
er risikoen, at vi får tilbud at se, hvor alt det
initiativet, som endnu et udslag af den kom-
andet, der har betydning for et godt liv, akti-
munale idérigdom, når det drejer sig om fin-
viteter og socialt samvær som andre unge, er
de besparelser på udsatte gruppers mulighe-
skåret helt ind til benet. Det er uværdigt og
der.
vil medføre en ny baglæns rutschetur med tur-
Problemet er, at det ikke er muligt at put-
bofart mod en ringere social indsats.
te mennesker i kasser som en ensartet mas-
Ligeværd opfordrer kommunerne til at be-
se. Mennesker med særlige behov har for-
sinde sig og sætte borgerens udvikling øverst
skellige udfordringer og krav på at få en indi-
på dagsordenen. Det er derved, at de højt-
viduel indsats tilpasset dem. Der er grund til
specialiserede institutioner kan lave sammen-
at frygte, at udbuddet vil betyde pakkeløsnin-
hængende og helhedsorienterede indsatser,
ger med en klar forringelse af kvaliteten til
som sikrer at mennesker med særlige behov
følge.
bliver i stand til at føre et ligeværdigt og selv-
Normalt skal man genudbyde efter en år-
stændigt liv med tilknytning til arbejdsmarke-
række, og det betyder at en stor gruppe af
det, egen bolig og et aktivt social- og fritids-
medborgere reelt set kan blive en handelsva-
liv.
re uden for politisk kontrol.
40
Landsforeningen Ligeværd UFL – Unge for Ligeværd FUS – Foreningen af Uddannelsessteder
DHI – Netværket Den Helhedsorienterede Indsats Sammenslutningen af Skoler under
Ligeværd B-U-S – Bo- og Udviklingsfonden for borgere med særlige behov
Al henvendelse til: foreningsfællesskabet ligeværd, vejlbjergvej 8a, 8240 risskov, [email protected], tlf. 8620 8570.
licitere anbringelser af unge som kan være
Ligeværd advarer mod den udvikling. Det

som pdf - Foreningsfællesskabet Ligeværd

Transcription

Similar documents

Metal Casing IP66 - 50 mm. width

STU Sølund - Landsbyen Sølund

Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med

Genbrugscafeen

VÆKST HUSET - Aalborg Kommune

Yoga weekend på Øster Løkke i Trans ved Vesterhavet