Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Energistrategi for
Aalborg Kommune
frem til 2030
Maj 2011
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Udgiver:
Aalborg Kommune
Forsyningsvirksomhederne
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Hjemmeside:
www.forsyning.dk
Udgivelse:
maj 2011
Titel:
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Forsidefoto:
Colourbox.com
Tekst:
Lars Michael Odgaard
2
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Forord
Med baggrund i energikriserne i 1973 og 1979 blev der iværksat et landsdækkende arbejde
med planlægning af varmeforsyningsforhold med henblik på at begrænse energiforbruget
til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at
øge forsyningssikkerheden. I starten var fokus derfor især rettet mod udbredelsen af naturgas og kraftvarme. Senere kom også målsætninger omkring en mindsket miljøpåvirkning, herunder reduktion af CO2-emissionen, fra varmeforsyningen til.
Udbygning med kraftvarmeanlæg i 1990’erne medførte en større sammenhæng mellem elog varmeproduktion i det danske energisystem. Sammen med udbygningen med især
vindmøller har der været et stigende behov for at udvide 1980’ernes varmeplanlægning,
der primært fokuserede på varmeforsyning, med en mere helhedsorienteret energiplanlægning, bl.a. med henblik på at tilgodese den øgede kompleksitet og behovet for fleksibilitet på energiområdet.
I Aalborg Kommune blev varmeplanarbejdet indledt i begyndelsen af 1980’erne og fortsatte indtil første halvdel af 1990’erne. Den endelige varmeplan for Aalborg Kommune kom til
at omhandle omfattende planer for udbygning med fjernvarme, kraftvarme og industriel
overskudsvarme. Alle planer i den gældende varmeplan for Aalborg Kommune er imidlertid gennemført for flere år siden.
For at få skabt et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kommune godkendte byrådet i 2009, at den eksisterende varmeplanlægning skal revideres og
opdateres i de kommende år. En ny plan for varmeforsyningen vil være et godt værktøj for
kommunen, dels i forbindelse med behandling af varmeforsyningsprojekter, dels til at
påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning.
Baggrunden for, at energistrategien omhandler perioden frem til 2030, er blandt andet, at
investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, og at mange energianlæg derfor
først vil være afskrevet i slutningen af den valgte periode. Samtidig er der i forbindelse
med nyinvesteringer i energianlæg behov for en langsigtet energiplanlægning, der kan
være med til fremadrettet at sikre de forskellige aktører på energiområdet og samfundet
som helhed et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig forsyningssikkerhed.
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der blev godkendt af Aalborg Byråd
den 28. marts 2011, vil sammen med Energivision for Aalborg Kommune 2050, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, udgøre et godt grundlag for de kommende
års energi- og varmeplanlægning, og herigennem at sikre den nødvendige forsyningssikkerhed, samt at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasser på energiområdet.
Tommy Eggers
Rådmand
Knud Sloth
Direktør
3
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
4
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning ........................................................................................................................ 7
2.
Sammenfatning af energistrategi ................................................................................. 13
3.
Energivision 2050 ........................................................................................................... 16
4.
Energistrategi frem til 2030 ........................................................................................... 18
4.1.
Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid .......................................................... 18
4.2.
Energibesparelser ..........................................................................................................20
4.3.
Energisystemet .............................................................................................................. 21
4.4.
El .....................................................................................................................................24
4.5.
Bygas .............................................................................................................................. 25
4.6.
Fjernvarme ..................................................................................................................... 25
4.7.
Områder med individuel naturgas ............................................................................... 30
4.8.
Områder uden kollektiv forsyning ............................................................................... 30
5.
Handlingsplan 2030 ....................................................................................................... 31
5
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
6
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
1.
Indledning
En stor del af den menneskeskabte globale CO2-udledning kan henføres til anvendelsen af
fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til transport. Energiforsyning udgør således en af de primære udfordringer i forbindelse med forebyggelse af de globale klimaforandringer, der forårsages af udledningen af CO2 og andre
såkaldte drivhusgasser.
Et stærkt stigende energiforbrug i verden medfører endvidere et stigende pres på de globale energiressourcer. Samtidig betyder udsigten til, at en større del af energiforsyningen
fremover vil komme fra politisk ustabile regioner, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil
komme under pres.
Aalborgs hidtidige indsats
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har siden 1992, hvor der blev udarbejdet en
Brundtland-plan for Aalborg Kommune, arbejdet målrettet for at reducere udledningen af
CO2 fra energiforsyningen. Det er blandt andet sket gennem:
• øget udbygning og tilslutning til fjernvarme,
• øget udnyttelse af overskudsvarme,
• øget anvendelse af vedvarende energi,
• effektivisering af energianlæg og
• øget energispareindsats hos kunderne som følge af tilbud om helhedsrådgivning.
I 2003 udarbejdede Forsyningsvirksomhederne en opfølgning på Brundtland-planen, der
resulterede i rapporten ”Bæredygtig Forsyning i Aalborg”. I den forbindelse blev der udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune eksklusiv transport. Med baggrund i, at
cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune inklusiv energiforbrug til transport, og at Aalborg
Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensætningen af Aalborg Portlands energiforbrug, blev der også lavet en energibalance eksklusiv
Aalborg Portland. I energibalance-versionen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Portlands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme
fra Nordjyllandsværket.
Energibalancen for Aalborg Kommune 2002 viste, at der siden 1990 var sket en markant
reduktion i CO2-udledningen. I alt blev udledningen af CO2 fra energiforsyning i Aalborg
Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, i perioden 1990 til 2002 reduceret med
0,2 mio. ton. Udledningen af CO2, i den nuværende Aalborg Kommune, udgjorde således i
1990 0,97 mio. ton pr. år, eksklusiv transport og Aalborg Portland. I 2002 var udledningen
reduceret til 0,75 mio. ton pr. år, hvilket svarer til en CO2-reduktion på 23 %.
I 2004 besluttede Aalborg Byråd, at CO2-udledningen i Aalborg Kommune frem til 2012 så
vidt muligt skal reduceres med yderligere ca. 0,1 mio. ton, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til en samlet reduktion af CO2 i perioden 1990 til 2012 på 33 %.
CO2-reduktion i
Aalborg Kommune
•23 % i perioden 1990 - 2002
•29 % i perioden 1990 - 2007
•33 % i perioden 1990 - 2012
7
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
CO2-emission i Aalborg Kommune
1,20
1,00
mio. ton
0,80
0,60
0,40
0,20
0,00
1990
2002
2007
2012
Figur 1.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning, ekskl. Aalborg Portland og transport i nuværende
Aalborg Kommune
I 2008 godkendte Aalborg Byråd Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-2011,
der er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for
Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrategien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af drivhusgasser, herunder mål for implementering af en samlet klimastrategi og udarbejdelse af
en energibalance og energiplan med henblik på at opstille nye mål for reduktion af drivhusgasser.
På denne baggrund blev der i 2009 udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune for
2007. Denne energibalance viser, at udledningen af CO2 i Aalborg Kommune, eksklusiv
transport og Aalborg Portland, i perioden 2002 til 2007 er reduceret med 8 %. I perioden
1990 til 2007 er udledningen af CO2 reduceret med i alt 29 %. Aalborg er dermed tæt på at
have opfyldt det tidligere vedtagne CO2-reduktionsmål for perioden 1990-2012 på 33 %.
Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO2 pr. indbygger i Aalborg Kommune,
eksklusiv Aalborg Portland og transport, reduceret fra 3,9 ton til 3,5 ton.
De primære virkemidler til at opnå dette CO2-reduktionsmål er:
• øget energispareindsats,
• øget effektivisering af energianlæg,
• øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt
• øget udnyttelse af overskudsvarme og øget affaldsforbrænding.
I perioden 2002 til 2007 er bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg
Portland, steget med knap 7 %, selvom kommunens indbyggerantal i samme periode kun
steg knap 2 %. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på bolig-, offentlige- og erhvervskunder. Stigningen i energiforbruget afspejler blandt andet, at energispareindsatsen i perioden ikke har været tilstrækkelig til at modsvare stigningen i produktion og i antallet af
nye energiforbrugende apparater samt en ændret energiadfærd.
Udledningen af CO2 i perioden fra 2002 til 2007 er således reduceret til trods for en stigning
i indbyggertal og energiforbrug.
Det største fald i udledningen af CO2 ses på el, der i alt udgør 77 % af den samlede CO2reduktion, og på fjernvarme, der i alt udgør 22 % af den samlede CO2-reduktion i perioden
fra 2002 til 2007.
8
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
På baggrund af den hidtidige udvikling og allerede igangsatte initiativer forventer Forsyningsvirksomhederne fortsat, at målet om en samlet reduktion af CO2 på 33 % i perioden
1990 til 2012, eksklusiv Aalborg Portland og transport, kan opfyldes.
Internationale og nationale mål for reduktion af drivhusgasser
Mange lande har underskrevet FN’s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konventionen ”United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC)”. Kyoto-aftalen, der blev
indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal
reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012.
Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af
drivhusgasser med 8 % i forhold til 1990. EU har herudover en målsætning om at reducere
udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 2005, at vedvarende energi skal
udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, og at transportsektoren i 2020
skal anvende mindst 10 % vedvarende energi.
Danmark har tiltrådt FN’s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til
1990.
Kyoto
•Global udledning af drivhusgasser skal i
perioden 1990 - 2012 reduceres med 5,2 %.
EU
•Udledning af drivhusgasser skal i
perioden 1990-2012 reduceres med 8 %.
Danmark
•Udledning af drivhusgasser skal i
perioden 1990-2012 reduceres med 21 %.
Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål
om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold
til 2007.
Opgørelse af drivhusgasser
I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluorcarboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen.
I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser:
• Kuldioxid (CO2) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale.
Kuldioxid hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer og anses for
at være den mest væsentlige drivhusgas.
• Metan (CH4) dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Metan stammer
først og fremmest fra udslip fra landbruget.
• Lattergas (N2O) opstår blandt andet ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gødning. En stor del af N2O-udledningen stammer således fra landbruget.
I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO2-ækvivalenter, og
CO2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser.
Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis:
9
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
• et geografisk område, en nation, en region eller en kommune,
• en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed,
• en husstand bestående af en eller flere personer.
I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige metoder, eksempelvis:
• en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport
mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald
og spildevand,
• en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse
med en given aktivitetet.
Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emissioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden
kan også anvendes i den enkelte husstand, som kan beregne emissionen af drivhusgasser
som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil.
Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed
eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission som organisationens
samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har
sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA.
CO2-regnskab for Aalborg
Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse
over udledningen af CO2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er
anvendt en kommunal CO2-beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening (KL). Denne opgørelse omhandler drivhusgasser
fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør.
Udledningen af CO2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen
over halvdelen af den samlede CO2-udledning i Aalborg Kommune i 2007 på i alt ca. 1,5 mio.
ton eksklusiv Aalborg Portland.
CO2-udledning fordelt på sektorer
1%
El
18%
26%
Fjernvarme
Individuel opvarmning og
procesvarme
Transport mv.
13%
33%
Landbrug
Affaldsdeponi og
spildevand
9%
Figur 1.2. CO2-udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland)
10
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Udledningen af CO2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %.
Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO2 fra transport i Aalborg Kommune
steget med omkring 8 %.
I den kommende klimastrategi for Aalborg Kommune forventes der fastsat et nyt CO2reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed forventes
der også fastsat CO2-reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, landbrug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på
CO2-reducerende tiltag.
Vejen til et fossilfrit Aalborg
Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på
klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det nationale mål om at blive fossilfri.
Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, da energiproduktionsanlæg og
energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ
lang afskrivningsperiode, typisk mindst 20 år.
Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikre, at både samfundet,
energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge,
der anvendes til energimæssige formål.
I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning
for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og
miljøvenlige anvendelse af energi.
Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende
anlæg. I forbindelse med projektansøgning og –godkendelse skal der foreligge samfundsøkonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energipolitik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på
energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samtidig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøkonomi og/eller husholdningernes økonomi.
Med henblik på at skabe et langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling har Aalborg
Kommune, Fjernvarmeforsyningen udarbejdet en Masterplan, der tidsmæssigt rækker
frem til 2030. Formålet med Masterplanen er at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring udbygning og optimering af det nuværende fjernvarmesystem. Masterplanen anviser således fremtidige muligheder for udbygning, som bør vurderes i forbindelse
med varmeplanlægningen.
I forlængelse af energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg
Universitet udarbejdet en energivision for Aalborg Kommune 2050. Visionen er, at Aalborg
vil være uafhængig af fossile brændsler i 2050. Forudsætningen herfor er et energisystem
baseret på vedvarende energi kombineret med energibesparelser og energieffektiviseringer.
Formålet med den langsigtede energivision og nærværende energistrategi er at skabe et
langsigtet grundlag for, at Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt.
11
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Både energivisionen og nærværende energistrategi udgør et vigtigt grundlag for såvel
Aalborg Kommunes energi- og varmeplanlægning i de kommende år som for de berørte
energiselskabers planlægning for fremtiden.
12
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
2.
Sammenfatning af energistrategi
Energistrategien for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på en
langsigtet vision om et fossilfrit Aalborg, både af hensyn til forsyningssikkerhed og ikke
mindst af hensyn til CO2-reduktion og klimaforebyggelse.
Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør som udgangspunkt ikke overstige det lokale biomassepotentiale. Det vil således ud fra en global
betragtning ikke være bæredygtigt, hvis Aalborg Kommune f.eks. skal importere store
mængder biomasse fra nabo- eller tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning
om en fossilfri energiforsyning.
Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg
Kommune, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport
var sammensat i 2007. Ifølge energibalancen var det samlede energiforbrug i Aalborg
Kommune eksklusiv Aalborg Portland 17.552 TJ. Heraf udgjorde transport i alt 6.733 TJ,
svarende til 38 %.
Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt 3.890 TJ, svarende til knap 1.100 GWh.
Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i 2007 21 % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg
Portland.
Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt 6.860 TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene 6.085 TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et
af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i
gasolie- og naturgaskedler 1.721 TJ samt i træ- og halmkedler 1.123 TJ.
Med udgangspunkt i ovennævnte er der foretaget omlægninger i energisystemet og fremskrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende.
Elimport
Olie, kul og koks
Naturgas
Affald
Biomasse/biogas
Vind
Solenergi
Geotermisk varme
Overskudsvarme
Varmepumper
I alt
2007
2.370
2.034
2.109
2.046
1.370
865
11
0
13
1
10.819
2030
291
1.259
757
2.034
1.409
2.770
106
43
13
333
9.015
Skema 2.1. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og transport).
Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kommune (eksklusiv Aalborg Portland) forventes at falde fra 10.819 TJ i 2007 til 9.015 TJ i 2030,
svarende til et fald på 17 %.
Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra 17.552 TJ
til 14.457 TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %.
13
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Elforbruget
Forventes at falde fra 3.602 TJ (1.000 GWh) i 2007 til 3.323 TJ
(923 GWh) i 2030, svarende til et fald på i alt ca. 8 %, og elimporten forventes at falde fra 2.370 TJ til 291 TJ i 2030, svarende til et fald på 88 %.
Faldet i elforbruget er en følge af forventede elbesparelser i
boliger og offentlige bygninger mv., mens elforbruget til varmepumper og transport forventes øget betydeligt.
Elproduktion fra vindmøller
Elproduktion fra solceller
Varmeforbruget i det
centrale fjernvarmeområde
(Aalborg Kommune,
Fjernvarmeforsyningen
og Nørresundby Fjernvarme)
Anvendelse af biomasse til energiforsyning
Faldet i elimporten er dels en følge af et faldende elforbrug,
dels øget elproduktion fra solceller og ikke mindst vindmøller.
Forventes øget fra 865 TJ (240 GWh) i 2007 til 2.770 TJ (769
GWh) i 2030, svarende til en stigning på 210 %.
Den øgede vindkraftproduktion er dels forudsat at ske ved
udskiftning af møller inden for eksisterende vindmølleområder og dels ved etablering af nye vindmølleområder.
Forventes øget fra 0,3 TJ (0,1 GWh) i 2007 til godt 45 TJ (9
GWh) i 2030.
Forventes øget fra 6.086 TJ ab værk i 2007, til 6.470 TJ ab
værk i 2030, svarende til en stigning på 5 %.
Den forventede stigning i fjernvarmeforbruget skyldes øget
nybyggeri, der er forudsat opført i henhold til kendte krav til
nybyggeri, samt øget udbygning med fjernvarme.
Forventes at stige fra 1.370 TJ i 2007 til 1.409 TJ i 2030, svarende til en stigning på med 7 %.
Heraf forventes anvendelsen af biogas at stige fra 50 TJ i 2007
til 211 TJ i 2030.
Beregningsmæssigt er det forudsat, at den anvendte biomasse er lokal.
Andelen af biomasse
på Nordjyllandsværket
Den nuværende anvendelse af biomasse i fastbrændselsfyr og
brændeovne forventes efterhånden omlagt til varmepumper,
idet anvendelsen af biomasse fremover som udgangspunkt
forventes forbeholdt kraftvarmeanlæg, industrien og transportsektoren.
Forventes at udgøre omkring 40 % af den indfyrede effekt fra
2017.
Nordjyllandsværket forventer at importerer biomasse i form
af udtjente træer fra gummiplantage.
Affaldsmængden på
Reno Nord
Beregningsmæssigt er det forudsat, at den andel af biomassen, der anvendes til produktion af varme til det centrale
fjernvarmeforsyningsområde, er lokal.
Forventes at være nogenlunde konstant, nemlig 1.930 TJ i
2007 og 1910 TJ i 2030. Heraf er bioandelen forudsat at udgøre
60 % i 2007 og 70 % i 2030.
14
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Anvendelse af biomasse til energiforsyning
og transport
Forventes at stige fra 1.370 TJ i 2007 til 2.820 TJ i 2030, svarende til en stigning på 106 %.
Anvendelse af biomasse til transportformål
Forventes i 2030 at udgøre 1.407 TJ, svarende til godt 25 % af
det samlede energiforbrug til transport.
Anvendelse af el til
transportformål
Transportens andel af
energiforbruget i Aalborg Kommune
CO2-udledningen som
følge af transport
Anvendelsen af biogas til energiforsyning og transport forventes at stige fra 50 TJ i 2007 til 407 TJ i 2030.
Heraf forventes anvendelsen af biogas i 2030 at udgøre 196
TJ.
Forventes i 2030 at udgøre omkring 6 % af det samlede energiforbrug til transport.
Forventes at være nogenlunde konstant i perioden.
Forventes at falde fra 0,5 mio. ton i 2007 til 0,3 mio. ton i 2030,
svarende til et fald på 40 %.
De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kommune medfører, at CO2-udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra
0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden
1990 til 2030 forventes CO2-udledningen fra energiforsyning i alt at blive reduceret med
godt 75 %.
CO2-emission i Aalborg Kommune
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
1990
2002
2007
CO2-emission i Aalborg Kommune
2020
2030
CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune
Figur 2.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og
transport).
15
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
3.
Energivision 2050
Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet ”Energivision for
Aalborg Kommune 2050” (Energivision 2050) i løbet af 2009 og 2010. Den overordnede
vision er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i 2050.
Grundlaget for denne vision er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af
lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målrettet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffektiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i
størrelsesordenen 40-50 %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse
af lokale biomasseressourcer.
Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække
energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og
hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske
industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg
Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer
nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Portlands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af
industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale
energiressourcer.
Biomasseressourcer i Aalborg Kommune
7000
6000
TJ/år
5000
4000
Biomasseressourcer i
Aalborg Kommune
3000
Aalborg Kommunes andel
af forventede biomasseressourcer i Danmark
2000
1000
0
Figur 3.1. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark.
Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transformeret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscellebaserede kraftvarmeværker.
I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov
for et mere fleksibelt energisystem og en alternativ anvendelse af el på de tidspunkter,
hvor der forekommer maksimal produktion af el fra vindkraft, med henblik på at undgå
eksport af el til ubetydelige eller negative priser. En måde at skabe bedre balance mellem
produktion og forbrug af el fra vindkraft kan eksempelvis være øget anvendelse af varmepumper og elbiler.
16
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el.
Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages energiforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv
transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energiforbruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre.
Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effektivisering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgøre 85-90 % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen forudsættes at komme fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk
varme.
I energivisionen er der gennemregnet et referencescenarie og et hovedscenarie. Med
udgangspunkt i hovedscenariet foretages seks følsomhedsanalyser.
I energivisionens hovedscenarie er det bl.a. forudsat,
at varmeleveringen fra Aalborg Portland er afløst af varme fra geotermiske anlæg og
at eksisterende fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde er tilkoblet det
centrale fjernvarmenet, med undtagelse af fjernvarmenet i henholdsvis Hals og Farstrup-Kølby.
at der etableres biogasanlæg med henblik på udnyttelse af husdyrgødning til produktion
af biogas bl.a. til transportformål og
at der etableres forgasningsanlæg med henblik på konvertering af biomasse til anvendeligt brændsel til kraftvarmeenheder baseret på højeffektive brændselsceller.
Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes
til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt betyder, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre
energiformer, eksempelvis varmepumper.
I en af følsomhedsanalyserne antages det, at varmeleveringen fra Aalborg Portland fortsat
eksisterer i 2050. Dette medfører, at behovet for geotermisk varme og dermed antallet af
geotermiske boringer reduceres til 25 %. De årlige omkostninger er i denne variant lidt mindre end i hovedscenariet, ligesom det samlede energibehov er lidt mindre end i hovedscenariet.
I en anden følsomhedsanalyse antages det, at de eksisterende fjernvarmenet bibeholdes
som separate net uden sammenkobling, og at varmeproduktionen til fjernvarmenet uden
for det centrale fjernvarmeområde omlægges til varmepumper. De årlige omkostninger er
i denne variant kun en bagatel større end i hovedscenariet, og det samlede energibehov er
en anelse mindre end i hovedscenariet.
Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser er der endvidere foretaget beregninger på konsekvenserne ved at øremærke mere biomasse til transport ved mindre ambitiøse elbesparelser, ved at erstatte geotermisk varme med traditionel varmepumpedrift og endelig ved
at anvende kraftvarmeenheder, der er knap så effektive.
17
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
4. Energistrategi frem til 2030
Analyser foretaget i forbindelse med bl.a. energivisionen for Aalborg Kommune viser, at
det er muligt at skabe et fossilfrit samfund i løbet af de næste 40 år.
Energistrategi for Aalborg Kommune bygger som udgangspunkt på visionen om et fossilfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO2-reduktion og
klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i 2050.
Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet
energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile
energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveksling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import
af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør undgås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med
fordel kunne have været anvendt lokalt.
Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes til energiformål i Aalborg Kommune,
bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil
være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at
kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning.
I det følgende er der beskrevet en mulig strategi for udviklingen af energisektoren frem til
2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget.
Energistrategi 2030 bygger som udgangspunkt på kendte og afprøvede teknologier, mens
fremtidige markedsmæssige konsekvenser ikke er vurderet.
4.1. Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid
Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg
Kommune, udarbejdet af PlanEnergi i 2009, der viser, hvordan kommunens energiforbrug
til energiforsyning og transport var sammensat i 2007. Energibalancen er kort fortalt et
regnskab, der viser, hvordan brændsel i forskellige energianlæg omsættes til energi i form
af blandt andet el, varme og procesenergi.
Energibalancen for 2007 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland, da
Aalborg Portlands energiforbrug udgør en meget stor del af energiforbruget i Aalborg
Kommune (44 %). Også scenarierne frem til 2030 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv
Aalborg Portland. I de versioner af energibalancen, der er eksklusiv Aalborg Portland, er
den varme som Aalborg Portland leverer til det centrale fjernvarmeområde beregningsmæssigt i stedet leveret fra Nordjyllandsværket.
Energistrategi 2030 er en fremskrivning af energibalancen for Aalborg Kommune foretaget
ved hjælp af PlanEnergis specialudviklede regneark, hvori alle data om energiforbrug og
brændselstyper indgår.
Ifølge energibalancen for 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt
36.370 TJ. Det samlede energiforbrug var eksklusiv Aalborg Portland 17.550 TJ. Heraf udgjorde transport i alt 6.730 TJ. (38 %)
Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt 3.890 TJ, svarende til knap 1.100 GWh.
Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i 2007 21 % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg
Portland.
18
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Elforbrug i Aalborg Kommune
3%
6%
17%
Offentlige institutioner
Handel og service
22%
Husholdninger
21%
Industri
Landbrug og gartnerier
Bygge og anlæg
31%
Figur 4.1. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland.
Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt 6.860 TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene 6.085 TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et
af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i
gasolie- og naturgaskedler 1.721 TJ samt i træ- og halmkedler 1.123 TJ.
Varmeforbrug i Aalborg Kommune
6%
12%
16%
Offentlige institutioner
Handel og service
Husholdninger
Industri
66%
Figur 4.2. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Portland.
19
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
4.2. Energibesparelser
Energibesparelser er en fundamental forudsætning for
at nå målet om en fossilfri energiforsyning,
at kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og
at opnå forsyningssikkerhed.
Energivisionen for Aalborg Kommune opererer således med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordnen 40-50 % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås.
Oliekriserne i 1973 og 1979 var for alvor med til at sætte fokus på energieffektiviseringer og
energibesparelser. Spareiveren og opfindsomheden blomstrede.
Konjunkturer og politisk fokus er erfaringsmæssigt afgørende for energispareindsatsen. I
begyndelsen af 2000’erne betød økonomisk opsving og lave oliepriser eksempelvis, at
fokus blev fjernet fra energibesparelser, hvorimod høje oliepriser og debat om klimaforandringer i slutningen af 2000’erne var medvirkende til øget fokus på energibesparelser.
Lovregulering har været af afgørende betydning for energispareindsatsen i de sidste 30 år.
Ikke mindst energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, men også
stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende
apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige
energibesparelser. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og
nye skærpede krav er på vej i bygningsreglementet.
Forbrugernes adfærd er meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således
ikke tilstrækkeligt at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis et stort antal borgere vælger at forøge deres boligareal med 50-100 %. Ligeledes kan energibesparelsen i
forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt
blive erstattet af et andet merforbrug, hvis samme husstand køber et større TV, der bruger
mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et
energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og
samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Ligeledes bør det
ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i
det samlede billede.
Fra 2010 udgør det samlede krav til energispareindsats i størrelsesordenen 200 TJ (55
GWh) årligt hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme,
svarende til ca. 2 % af den leverede energi.
I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på
gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020. Statslige institutioner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %.
Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats realiseres inden for
Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsætning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være reduceret med 40-50 % i 2050. Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyggertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende apparater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug.
I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som
følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i forbindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte
være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoverings20
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
projekter. I det centrale fjernvarmeområde vil det som regel være nødvendigt at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med gennemførelse af energispareprojekter, eller alternativt skal der udarbejdes standard-/nøgletal for de mest gængse
energispareforanstaltninger, da det umiddelbart vil være svært at finde anden anvendelse
for en stor del af den varme, der leveres i dette område.
I de decentrale fjernvarmeområder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser
ofte være større som følge af en højere varmepris. I de byer, hvor Fjernvarmeforsyningen
har overtaget varmeforsyningen, vil incitamentet dog blive klart mindre, når kraftvarmetillægget bortfalder, og varmeprisen bliver som i øvrige områder med central fjernvarme.
I de individuelt forsynede områder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser
umiddelbart være størst, da udgifter til opvarmning typisk er relativt høje i disse områder. I
de individuelt forsynede områder vil valget ofte stå mellem investeringer i energibesparelser i klimaskærm og investeringer i alternativ forsyning, eksempelvis i form af solvarmeeller jordvarmeanlæg eventuelt i kombination med solcelleanlæg.
Afhængigt af energiprisernes udvikling kan der ud over lokale virkemidler også blive behov
for EU/nationale virkemidler, eksempelvis i form af øgede energikrav til eksisterende bygninger, øgede energiafgifter og/eller tilskud til energibesparelser for at nå de langsigtede
mål om energibesparelser.
4.3. Energisystemet
En forudsætning for Energistrategi 2030 er, at energisystemet i de kommende år i højere
grad skal indrettes med henblik på at kunne håndtere stigende mængder varierende
elproduktion fra vedvarende energianlæg. Der er derfor behov for en mere helhedsorienteret betragtning af energisystemet, hvor både el, varme, transport mv. indgår, ligesom
der er behov for en grundliggende omlægning af styringen og reguleringen af energisystemet til en mere fleksibel styring af både produktion og forbrug, samt mere dynamiske
energiafgifter
El
Det er ikke mindst den forventede udbygning med vindmøller, der nødvendiggør omlægning af energisystemet. El produceret på vindmøller i Aalborg Kommune udgør 17 % af
elforbruget (2007), inklusiv Aalborg Portland, og denne andel forventes i 2030 at være
øget til ca. 60 %. Eksklusiv Aalborg Portland forventes el fra vindmøller i 2030 at udgøre
omkring 75 % af det samlede elforbrug. I takt med at en stigende andel af elproduktionen
kommer fra vindkraft, vil der blive behov for alternativ anvendelse af denne for at undgå
eksport af el til beskedne priser.
Intelligente målere vil fremover gøre det muligt for elforbrugerne at ændre deres forbrug
til tidspunkter med stort udbud af el og dermed lave priser, således at den billige el kan
bruges til vaskemaskinen, varme via varmepumpen, eller til opladning af elbilen.
Et intelligent elnet, der muliggør tovejs-kommunikation mellem produktionsanlæg og forbrugere, et såkaldt SmartGrid, er en grundlæggende forudsætning, hvis samfundet skal
frigøre sig fra fossile brændsler.
Fjernvarme
Fjernvarme er en meget væsentlig del af fremtidens energisystem. Ikke mindst fordi fjernvarme tilfører energisystemet en fleksibilitet, der gør det muligt at anvende en bred vifte
af energikilder og konverteringsanlæg.
21
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Fjernvarme udgjorde i 2007 83 % af den samlede varmeforsyning i Aalborg Kommune. Denne andel forventes at stige til 86 % i 2030.
Varmepumper
Varmepumper til såvel individuel, kollektiv som industriel opvarmning kombineret med
varmelagre kan medvirke til at udjævne en stor varierende elproduktion fra vindmøller.
Store varmepumpeanlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæg vil umiddelbart være lettest
at anvende som regulerkraftanlæg, men også mindre individuelle varmepumpeanlæg forventes på sigt at kunne bidrage til regulering af elforbruget. Det kræver imidlertid, at de
nødvendige varmelagrings- og fjernreguleringsmuligheder er til stede. Det vil ligeledes
kræve en mere fleksibel afgiftspolitik, der gør det mere attraktivt at anvende el til eksempelvis varmepumper på tidspunkter med stort udbud af el.
Transport
Elbiler er en mulig løsning på at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af
vedvarende energi, hvis en del af den el, der produceres på vindmøller anvendes til opladning af elbiler.
Hidtil er transportsektoren ikke blevet betragtet som en del af energisystemet. En stigende anvendelse af el og biomasse som drivmidler til transport, understreger imidlertid behovet for, at transportsektoren fremover betragtes som en del af energisystemet. En mere
bæredygtig transportsektor vil ikke alene kræve mere energieffektive løsninger, men også
en øget anvendelse af lokale vedvarende energiressourcer, hvormed transport bliver en
del af energisystemet.
El forventes primært anvendt i forbindelse med personbiler. Her er udviklingen af elbiler
og hybridbiler inde i en hastig udvikling, og flere bilmodeller ventes introduceret på markedet i de kommende år. Der mangler imidlertid fortsat et afgørende gennembrud inden
for batteriteknologien, inden elbiler udgør et realistisk alternativ til benzin- og dieselbiler. I
første omgang forventes der derfor primært at blive tale om et øget antal af de såkaldte
plugin-hybridbiler, der kan oplades fra elnettet, samt elbiler til bykørsel. På sigt forventes
el endvidere anvendt til tog og letbaner, samt til hybrid-bybusser. I forbindelse med energistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af benzin- og dieselforbruget til personbiltransport således erstattet af el i 2030.
I en overgangsperiode forventes en stigende andel af biomassen anvendt til fremstilling af
bioetanol og bioolie, som skal anvendes til tilsætning til benzin og diesel. Herudover forventes en del af bustransporten og lastvogntransporten omstillet til biogas. På langt sigt
forventes biomasse sammen med brint i en eller anden form at dække hovedparten af
energiforbruget til lastbiler, busser og fly.
I forbindelse med energistrategien frem til 2030 forventes omkring 30 % af de lokale biomasseressourcer anvendt til transportformål.
En stigende anvendelse af el og biogas til transportformål vil især i byerne kunne bidrage
til en forbedring af sundheden som følge af en mindsket partikelforurening.
Biomasse
Øget anvendelse af biomasse fra landbrug, skovbrug og organisk affald fra industri og
husholdninger er en af de grundlæggende forudsætninger for en fossilfri energiforsyning.
Et stigende behov for biomasse i forbindelse med omlægning til en fossilfri energiforsyning vil samtidig øge afhængigheden mellem energisektoren, skovbrug og ikke mindst
landbrug, når efterspørgslen efter biomasse overstiger den mængde, der i dag anses som
22
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
restprodukter. På langt sigt er det derfor ikke usandsynligt, at en del af landbrugsproduktionen skal omlægges til energiafgrøder. For at opretholde den nuværende fødevareproduktion vil dette medføre en omlægning af en del af den nuværende animalske produktion
til en større vegetabilsk produktion for derved at øge energieffektiviteten i fødevaresektoren.
Omkring 15 % af energiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, inklusiv
transport, blev i 2007 dækket af lokale biomasseressourcer. I 2030 forventes denne andel
at udgøre omkring 30 %.
Fremover forventes biomasse til energiformål primært anvendt til produktion af
biobrændstof og kraftvarmeproduktion, så vidt mulig i kombination med produktion af
fødevarer, foder og/eller gødning. På længere sigt forventes en stigende andel endvidere
anvendt i den kemiske industri. I forbindelse med biomasse til energiformål er det vigtigt
at balancere biomasseproduktionen med fødevareproduktion og hensynet til det organiske kredsløb, herunder fosfor- og kvælstofkredsløb i jorden.
Anvendelse af biomasse til afbrænding, i eksempelvis brændeovne og fastbrændselsfyr,
forventes fremover reduceret til et minimum, da det bliver nødvendigt at anvende den
størst mulige andel af biomassen til biobrændstoffer og kraftvarmeproduktion. Den reducerede anvendelse af biomasse i individuelle fastbrændselsfyr og brændeovne vil samtidig
medføre en reduceret luftforurening i form af partikler mv.
Biogas
I dag udnyttes omkring 5 % af husdyrgødningen i Aalborg Kommune til fremstilling af biogas på anlæg beliggende i henholdsvis Ferslev og Vaarst. I 2030 forventes 78 % af husdyrgødningen anvendt til biogas, svarende til omkring 410 TJ.
Udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion er ikke alene med til at reducere udledningen af drivhusgasser, fordi biogassen fortrænger fossilt brændstof, men også fordi
udnyttelsen af husdyrgødningen til biogas medfører, at der ledes mindre metan ud i atmosfæren i forbindelse med landbrugets håndtering og oplagring. Den reducerede udledning
af metan i forbindelse med oplagring medfører næsten lige så stor en reduktion i udledningen af drivhusgasser som ved at anvende biogas til fortrængning af fossilt brændstof.
Ved den efterfølgende anvendelse som gødning på markerne medvirker den afgassede
husdyrgødning endvidere til, at udledningen af lattergas reduceres.
Nye biogasanlæg bør placeres dels i forhold til biomassepotentialet og dels i forhold til
afsætningsmuligheder og eller distribution af biogassen. Placeringsmuligheder for store
centrale biogasanlæg forventes udpeget i forbindelse med et kommende tillæg til kommuneplanen. Biogassen forventes som udgangspunkt anvendt i kraftvarmeanlæg, distribueret via gasnet og anvendt i transportsektoren.
Aalborg Forsyning, Kloak A/S omdanner i dag en stor del af spildevandsslammet til biogas.
Køling
Energibehovet til køling er øget betydeligt i de senere år. Det gælder ikke mindst større
bygninger som indkøbscentre, kontorbygninger, hoteller og hospitaler.
Fjernkøling kan i nogle tilfælde være et alternativ til mere energiforbrugende individuelle
anlæg. Fjernkøling er som udgangspunkt ikke en mulighed for kommunalt ejede selskaber,
da det i øjeblikket ikke er lovligt for kommunerne at garantere for lån til kommunale selskaber, der driver fjernkøling.
23
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
En stor del af kølebehovet i bygninger kan i stedet med fordel baseres på solenergi, idet
solenergien ofte vil være til stede på de varme sommerdage, hvor behovet for køling er
størst.
4.4. El
El er en højværdig energiform, der kan anvendes til stort set alle energiformål. Det er derfor vigtigt, at el i alle henseender anvendes på den mest energieffektive måde.
El vil formentlig blive en mere fremherskende energibærer i fremtiden, idet el i stigende
grad vil erstatte fossile brændsler til flere formål, eksempelvis inden for transportsektoren.
Da en stigende andel af elektriciteten i fremtiden forventes at blive produceret på bl.a.
vindkraftanlæg, bliver en af de store udfordringer fremover at få balanceret elproduktionen og elforbruget på alle tider af døgnet året rundt. Dette kan ske med forskellige reguleringsenheder bl.a. i form af en mere intelligent og fleksibel styring af produktion og forbrug, herunder bedre lagringsmuligheder og flere alternative forbrugsmuligheder, der kan
til- og frakobles automatisk i forhold til elproduktion og -pris.
El udgør allerede i dag en stor del af energiforsyningen i Aalborg Kommune. I 2007 udgjorde el således 36 % af den samlede energiforsyning. I 2030 forventes el at udgøre 38 % af
den samlede energiforsyning. Denne andel vil dog afhænge meget af den fremtidige anvendelse af varmepumper og elbiler og i sidstnævnte tilfælde, hvor stor en andel af transportsektorens energiforbrug, der vil blive erstattet af el.
I det følgende beskrives dels de anlæg der indgår i den nuværende elforsyning, dels de
anlæg, der forventes at indgå i elforsyningen frem til 2030.
Nordjyllandsværket
Nordjyllandsværket, der ejes af Vattenfall, udgør en af de store centrale enheder i det danske elsystem. Kraftvarmeværkets blok 3 er et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Hovedparten af elproduktionen leveres til det danske elnet eller eksporteres til nabolande, idet værket producerer langt mere el, end der er behov for i Aalborg Kommune.
Vattenfall har planer om i de kommende år at etablere et anlæg til tilsatsfyring af flis på
blok 3. Idriftsættelse af dette anlæg ventes at ske medio 2013. Flisandelen forventes i første omgang at udgøre omkring 20 % , men forventes i 2016 øget til 40 %.
Reno-Nord
Affaldsforbrændingsanlæget på I/S Reno-Nord er et kraftvarmeanlæg. Den årlige elproduktion fra Reno-Nord var i 2007 107 GWh. Elproduktionen forventes i 2030 at være 106
GWh. En stor del af affaldet er bionedbrydeligt affald (ca. 60 % i 2007 og 70 % i 2030), der
betragtes som ikke-fossil brændsel og dermed som CO2-neutral.
Decentrale kraftvarmeværker
I 2007 var der i alt 11 decentrale kraftvarmeværker i Aalborg Kommune, der tilsammen
producerede omkring 65 GWh el, svarende til ca. 6 % af den samlede elleverance. Heraf var
ca. 9 GWh el produceret på basis af lokale biomasseressourcer.
En del af de 11 værker forventes fremover i højere grad benyttet til regulerkraftværker,
mens andre alene vil levere fjernvarme. I 2030 forventes omkring 19 GWh el produceret på
decentrale værker.
Ud over ovennævnte 11 værker findes der endvidere andre mindre elproducerende anlæg i
Aalborg Kommune.
24
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Vindmøller
I 2007 var der i alt 228 vindmøller i Aalborg Kommune med en samlet elproduktion på 244
GWh, svarende til 17 % af elforbruget, inklusiv Aalborg Portland og 24 % af elforbruget, eksklusiv Aalborg Portland.
Udskiftningen af vindmøller i Nørrekær Enge og nye vindmøller i Lyngdrup i 2009 betyder,
at elproduktionen fra vindmøller i Aalborg Kommune siden 2007 er øget betydeligt. Nye
vindmøller ved bl.a. Østhavnen samt udskiftning af vindmøller etableret før år 2000 med
større og mere effektive vindmøller, forventes i 2020 at medføre en samlet årlig elproduktion fra vindmøller på ca. 520 GWh. Frem til 2030 forventes elproduktionen fra vindmøller i
gennemsnit øget med omkring 25 GWh pr. år, svarende til en samlet elproduktion fra
vindmøller i 2030 på omkring 750 GWh pr. år.
På langt sigt forventes andelen af elproduktion fra vindmøller at udgøre op mod 80 % af de
samlede elleverancer til Aalborg Kommune.
I det omfang, den forventede vindmøllekapacitet ikke kan etableres som landbaserede
vindmøller, skal denne enten alternativt erstattes af solcelleanlæg eller erhverves som
andele af havvindmølleparker, og/eller bølgekraftanlæg.
I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov
for alternativ anvendelse af denne for at undgå eksport af el til beskedne priser. En måde
at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft er som tidligere
nævnt at anvende en del af denne el til varmepumper kombineret med varmelagre, både i
forbindelse med fjernvarmeanlæg, men ikke mindst i områder uden fjernvarme, samt til
elbiler, hvor batterierne kan udgøre en vigtig buffer.
Solceller
I Aalborg Kommune var der i 2007 installeret omkring 900 m2 solcelleanlæg med en samlet
årlig elproduktion på ca. 80 MWh.
Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2008-2011 indeholder en målsætning om, at
der skal installeres mindst 5.000 m2 solceller inden 2020. National lovgivning kan imidlertid
gøre det vanskeligt at nå dette mål.
Solceller er endnu ikke helt kommercielt konkurrencedygtige på vores breddegrader, selvom ydelses-/prisforholdet på solceller i de seneste år har udviklet sig i en gunstig retning.
Fortsat forskning og udvikling af solceller forventes dog på længere sigt at gøre solceller
konkurrencedygtige også i Danmark.
Elproduktion fra solcelleanlæg forventes i 2030 at udgøre omkring 9 GWh.
4.5. Bygas
Der har været ledningsført bygas i Aalborg siden 1854. I det centrale byområde bliver der
fortsat leveret bygas gennem ledningsnet til fortrinsvis madlavning i husholdninger og på
restauranter og til procesenergi i erhvervsvirksomheder. Den gas, som Aalborg Kommune,
Gasforsyningen på denne måde leverer til sine kunder, er i dag fremstillet af 50% naturgas
fra Nordsøen og 50% atmosfærisk luft.
Gasforsyningen leverede i 2007 omkring 110 TJ bygas til madlavning, procesformål mv.
I 2030 er det forudsat, at forbruget af bygas til madlavning og procesformål ligger på
samme niveau som i dag, og at den gas, der leveres til kunderne, er baseret på biogas.
Herudover forventes en del af forsyningen af busser, lastbiler, varebiler mv. med biogas i
det centrale byområde at foregå via tankanlæg forsynet fra Gasforsyningens ledningsnet.
25
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Konverteringen til biogas kan eksempelvis ske ved fysisk at føre biogassen fra et eller flere
biogasanlæg ind til Gasforsyningen og enten iblande op til 20 % biogas i bygassen eller ved
at opgradere biogassen til naturgas/bygas-kvalitet. Alternativt kan biogassen leveres via
naturgasnettet, når det bliver muligt at købe certificeret biogas på markedet.
4.6. Fjernvarme
Fjernvarme er og bliver en væsentlig og uundværlig del af fremtidens energisystem. Ikke
mindst fordi fjernvarme tilfører energisystemet en fleksibilitet, der gør det muligt at anvende en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg.
Fjernvarme udgør allerede en stor del af varmeforsyningen i Aalborg Kommune. I 2007
udgjorde fjernvarmens andel af den samlede varmeforsyning 83 %. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) i Aalborg Kommune udgjorde i 2007 i alt 6.864 TJ. Heraf udgjorde
varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde 89 %, mens varmeforbruget i de decentrale fjernvarmeområder udgjorde 11 %.
I 2030 forventes fjernvarmeforsyningens andel af den samlede varmeforsyning at udgøre
86 %, svarende til et samlet fjernvarmeforbrug på 7.589 TJ. Heraf forventes varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde at udgøre 95 %, mens varmeforbruget i de decentrale
fjernvarmeområder forventes at udgøre 5 %.
Selvom det forventes, at befolkningstallet og fjernvarmeforsyningens andel af varmeforsyningen i Aalborg Kommune stiger, forventes udledningen af CO2 fra fjernvarme fortsat at
falde som følge af fortsatte effektiviseringer, omstilling til alternative brændsler og øget
udnyttelse af overskudsvarme.
I det følgende beskrives dels de anlæg, der indgår i den nuværende fjernvarmeforsyning,
dels de anlæg, der forventes at indgå i fjernvarmeforsyningen frem til 2030.
Det centrale fjernvarmeområde
Varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde udgjorde i 2007 6.085 TJ og heraf udgjorde industriel overskudsvarme og varme fra affaldsbaseret kraftvarme omkring 50 %.
Den resterende varme til det centrale fjernvarmeområde blev leveret fra Nordjyllandsværket, der er et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Al fjernvarme til hele det
centrale fjernvarmeområde leveres af Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, også
den varme som Nørresundby Fjernvarmeforsyning via eget distributionsnet leverer til sine
kunder.
I det følgende er de primære leverandører af varme til det centrale fjernvarmeområde
beskrevet.
Reno-Nord
Affaldsforbrændingsanlæg på I/S Reno-Nord er et kraftvarmeanlæg, bestående af to ovnlinjer. Den årlige varmeleverance forventes som udgangspunkt at være ca. 1.350 TJ. Varmen fra Reno-Nord er overskudsvarme. En stor del (ca. 60 % i 2007 og 70 % i 2030) af denne
er baseret på ikke-fossile brændsler og bliver som følge heraf betragtet som CO2-neutral.
Aalborg Portland
Varmeleverancen fra Aalborg Portland er overskudsvarme, der hidrører fra to varmegenvindingsanlæg monteret på ovne til fremstilling af hvid cement. Disse anlæg forventes på
indeværende tidspunkt fremover at kunne levere omkring 1.100 TJ varme om året. Industriel overskudsvarme betragtes som CO2-neutral.
26
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
På Aalborg Portland er der herudover en potentiel mulighed for levering af varme fra ovne
til fremstilling af grå cement, som er vurderet til i alt ca. 350 TJ om året.
Som udgangspunkt forventes Aalborg Portland således frem til 2030 at kunne levere overskudsvarme til den centrale del af fjernvarmenettet i størrelsesordenen 1.100-1.500 TJ om
året.
Nordjyllandsværket
Kraftvarmeværket, der i dag ejes af Vattenfall, udgør en af de store centrale enheder i det
danske elsystem. Kraftvarmeværkets blok 3, der er et af verdens mest energieffektive
kulkraftværker, blev sat i drift i 1998. Ud over el til det danske elnet leverer kraftvarmeværket varme til det centrale fjernvarmedistributionsnet i Aalborg Kommune og en mindre
mængde varme til Gandrup og Vester Hassing.
Nordjyllandsværket har planer om i de kommende år at etablere et anlæg til tilsatsfyring af
flis på blok 3. Idriftsættelse af dette anlæg ventes at ske i 2013. Flisandelen forventes i første omgang at udgøre omkring 20 %, men forventes øget til 40 % i 2016. Nordjyllandsværket
forventer at anvende importeret træ fra gummiplantager. Beregningsmæssigt er det i
forbindelse med energistrategien forudsat, at den biomasseandel, der anvendes til produktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal.
Figur 4.3. Varmeforsyning i Aalborg Kommune
27
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
Decentrale fjernvarmeværker
I 2007 var der i alt 14 decentrale fjernvarmeområder med et samlet energiforbrug til varme
på 775 TJ (ab anlæg) uden for det centrale fjernvarmeområde.
By
Langholt
Grindsted-Uggerhalne
Tylstrup
Hou
Farstrup-Kølby
Kongerslev
Mou
Nibe
Ulsted
Gandrup-Vester Hassing
Hals
Sønderholm
Vaarst-Fjellerad
Ellidshøj-Ferslev
Bemærkning
Decentral kraftvarme, naturgas indtil ultimo 2008,
herefter central kraftvarme
Decentral kraftvarme, naturgas indtil ultimo 2008,
herefter central kraftvarme
Decentral kraftvarme, naturgas
Decentral kraftvarme, naturgas
Decentral kraftvarme, naturgas
Decentral kraftvarme, flis og naturgas
Decentral kraftvarme, naturgas
Decentral kraftvarme, naturgas
Solvarme, biomasse og oliekedel
Central kraftvarme, olie- og gaskedler
Flis, halm og overskudsvarme
Decentral kraftvarme, naturgas
Decentral kraftvarme, biogas og naturgas
Decentral kraftvarme, naturgas og biogas
Skema 4.1. Oversigt over decentrale værker og nuværende forsyning.
Siden slutningen af 1990’erne har der været ført drøftelser med de decentrale værker i
Aalborg Kommune om Fjernvarmeforsyningens eventuelle overtagelse i henhold til nærmere beskrevne vilkår godkendt af Aalborg Byråd.
Med udgangen af 2009 havde Fjernvarmeforsyningen overtaget i alt 5 værker, som er
værkerne i Langholt, Grindsted-Uggerhalne, Tylstrup, Hou og Fastrup-Kølby. Værkerne i
Langholt og Grindsted-Uggerhalne blev i slutningen af 2008 tilsluttet det centrale fjernvarmeområde.
Fjernvarmeforsyningen har i 2009-2010 udarbejdet en masterplan, der blandt andet indeholder en sceening af mulighederne for udbygning af det centrale fjernvarmeområde ved
at etablere transmissionsledninger til værker i decentrale fjernvarmeområder. Disse muligheder vil blive vurderet i forbindelse med varmeplanlægningen, hvor der også forventes
gennemført undersøgelser af alternative forsyningsmuligheder og driftsstrategier.
I forbindelse med nærværende energistrategi forventes der etableret transmissionsledninger til Tylstrup, Nibe (via Sønderholm), Ellidshøj-Ferslev og Mou, mens værkerne i Hals,
Ulsted, Hou, Farstrup-Kølby, Vaarst-Fjellerad og Kongerslev indtil videre forventes at fortsætte som decentrale værker. Som udgangspunkt påregnes andelen af solvarme og biomasse på de decentrale værker generelt øget væsentligt, ligesom øget varmelagring, varmepumper og el-patroner forventes at indgå i den fremtidige drift. På længere sigt forventes brændselsceller også at udgøre et alternativ på de decentrale værker.
Varmelagring
Varmeakkumulatorer har været anvendt i forbindelse med kraftvarmeværker i mange år.
Alle decentrale kraftvarmeværker, der blev opført i 1990’erne, har således en varmeakkumulator, der anvendes til lagring af varme produceret i perioder med stor efterspørgsel på
el. Nordjyllandsværket har ligeledes et par varmeakkumulatorer.
Varmeakkumulatorer kan ligeledes anvendes til lagring af varme fra varmepumper eller
elpatroner, der produceres i perioder med overskud af el, og dermed tilføre energisyste-
28
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
met en større fleksibilitet. Behovet for varmelagring forventes således at stige i takt med
en stigende vindmølleandel.
Varmepumper
Varmepumper i forbindelse med kollektiv varmeforsyning er som tidligere nævnt en del af
løsningen, når Aalborg skal frigøre sig fra fossile brændsler, fordi disse samtidig kan anvendes i forbindelse med reguleringen af varierende elproduktion fra vindkraft.
Store varmepumpeanlæg i forbindelse med fjernvarmeanlæg vil umiddelbart være lettest
at anvende som regulerkraftanlæg. Det kræver imidlertid, at de nødvendige varmelagrings- og fjernreguleringsmuligheder er til stede.
El-patroner
El-patroner er mere simple at installere og mindre investeringstunge end varmepumper,
hvorfor nogle fjernvarmeværker i en overgangsperiode forventes at installere el-patroner,
der kan anvendes til opvarmning i perioder med lave elpriser. El-patroner kan også i en
overgangsperiode anvendes til regulerkraft. Varmepumper er imidlertid langt mere energieffektive end el-patroner, hvorfor varmepumper ud fra en energimæssig betragtning bør
foretrækkes.
Geotermi
De geologiske formationer i store dele af Aalborg Kommune er interessante med hensyn til
udnyttelse af geotermisk varme. De tre formationer, Gassum, Haldager og Frederikshavn,
der ligger i 900-2000 meters dybde, anses efter danske forhold at udgøre særdeles gode
geotermiske ressourcer, der påregnes at kunne dække det nuværende behov for fjernvarme i et par hundrede år.
Etablering af geotermiske varmeanlæg er forbundet med en del risiko omkring de geologiske forhold, og er desuden meget investeringstunge. Geotermiske varmeanlæg skal derfor
så vidt muligt anvendes som grundlastanlæg med mange driftstimer i forbindelse med
relativt store sammenhængende fjernvarmesystemer for at være rentable.
I forbindelse med geotermiske varmeanlæg er det ofte nødvendigt at hæve temperaturen
på det oppumpede vand ved hjælp af en varmepumpe. I forbindelse med lavtemperaturfjernvarme kan energiforbruget hertil reduceres til et minimum.
Indpasning af geotermisk varme i den eksisterende fjernvarmeforsyning skal imidlertid ske
i konkurrence med eksisterende varmekilder, som eksempelvis kraftvarme og industriel
overskudsvarme.
I Aalborg påregnes varme fra eksisterende kraftvarme- og overskudsvarmeanlæg at dække
grundlastbehovet for varme de næste 10-20 år. Geotermisk varme forventes derfor først at
udgøre en afgørende andel af varmeleveringen i Aalborg Kommune, hvis eksempelvis
varmeleveringen fra Reno-Nord eller Aalborg Portland bliver reduceret væsentligt.
Solvarme
På landsplan er antallet af større solfangeranlæg til fjernvarmeværker øget en del i de
senere år. Det har således i flere tilfælde vist sig at være en både miljømæssig og økonomisk attraktiv løsning at kombinere fjernvarmeproduktion på olie, naturgas, eller biomasse
med solvarme. Solvarmeanlæg kræver store varmelagre til både døgn- og sæsonlagring.
De fleste decentrale varmeanlæg har i forvejen akkumuleringstanke, som kan anvendes til
døgnlagring. I dag er Ulsted Varmeværk det eneste værk i Aalborg Kommune, der har et
stort solvarmeanlæg på i alt 5.000 m2.
29
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
4.7. Områder med individuel naturgas
Naturgasforbruget til opvarmning udgjorde i 2007 omkring 200 TJ i Aalborg Kommune.
I takt med at naturgasressourcerne i den danske undergrund slipper op, bør naturgasforbruget specielt til opvarmningsformål af forsyningssikkerhedsmæssige grunde minimeres
eller konverteres til andre indenlandske energikilder. Industriens naturgasforbrug til procesformål kan umiddelbart være svært at erstatte, hvorimod det ofte er lettere at finde
alternativer til naturgasforbruget til opvarmning. Områder med individuel naturgas til opvarmning, der er beliggende i nærheden af fjernvarmeområder, kan ud fra en samfundsøkonomisk og forsyningssikkerhedsmæssig synsvinkel med fordel konverteres til fjernvarme.
Fjernvarmeforsyningens masterplan indeholder blandt andet en screening af mulighederne for udbygning af det centrale fjernvarmeområde til større byområder med individuel
opvarmning baseret på naturgas. Fjernvarmeforsyningens screening viser, at det som udgangspunkt vil være samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at etablere fjernvarmeforsyning i Sulsted, Storvorde og Gudumholm.
4.8. Områder uden kollektiv forsyning
I dag forsynes områder i Aalborg Kommune uden kollektiv forsyning primært med varme
ved hjælp af oliefyr og biobrændselsfyr eventuelt suppleret med solvarme eller brændeovn.
Fremover forventes biomasse primært anvendt til kraftvarmeproduktion og produktion af
biobrændstof. Afbrænding af biomasse, eksempelvis i form af halm og træ i fastbrændselsfyr og brændeovne, forventes derfor i fremtiden reduceret til et minimum i takt med at
hovedparten af biomassen omdannes til biobrændstoffer, der skal anvendes til transportformål og kraftvarmeanlæg.
Eksisterende oliefyr og biobrændselsfyr forventes i løbet af de næste 10-20 år erstattet
med bl.a. solvarmeanlæg og varmepumper med varmelager. Solvarmeanlæg kan leverer
varmt brugsvand i hele sommerhalvåret og dele af vinterhalvåret. Varmepumper kan levere varme hele året og kan på den ene side medvirke til at reducere energiforbruget til opvarmning, og på den anden side som reguleringsmulighed på elsiden. Varmepumper til
individuel opvarmning kan således kombineret med varmelagre medvirke til at udjævne
elforbruget mellem perioder med meget stor eller ingen elproduktion fra vindmøller.
30
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
5.
Handlingsplan frem til 2030
Med henblik på at opfylde den langsigtede vision om en fossilfri energiforsyning af Aalborg
Kommune er der fremover behov for at gennemføre en lang række handlinger, der medvirker til at understøtte og opfylde denne vision.
I det følgende er de handlinger, som Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne som
udgangspunkt forventer at understøtte og bidrage til, beskrevet.
Energibesparelser og energieffektivisering
Energibesparelser og energieffektiviseringer er fundamentale forudsætninger for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra energiforsyning, at opnå forsyningssikkerhed og
at nå det langsigtede mål om en fossilfri energiforsyning baseret på lokale energiressourcer. Der er derfor behov for fortsat fokus på energibesparelser og energieffektivisering,
hvis energiforbruget, på trods af et stigende antal indbyggere i Aalborg Kommune, skal
reduceres.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:
at energibesparelser med en positiv samfundsøkonomi, privatøkonomi og miljømæssige
vurderinger indgår som en primær forudsætning for energi- og varmeplanlægningen
for Aalborg Kommune.
at de energibesparelser som energiselskaberne er forpligtet til at generere så vidt muligt realiseres i Aalborg Kommune.
at de nationale krav til elforbrugende apparaters energiforbrug skærpes.
at energibesparelser i forbindelse med ombygnings- og renoveringsprojekter af bygninger med en positiv privat- og samfundsøkonomi så vidt muligt bliver gennemført.
at energieffektivisering som følge af omlægning af varmeforsyning fra individuelle olieog gasfyr til kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme i videst muligt omfang bør
indarbejdes i den fremtidige varmeplanlægning.
at energieffektivisering som følge af omlægning af individuel varmeforsyning fra fastbrændsels- og oliefyr i områder uden kollektiv forsyning til solenergi, varmepumper
og lignende i videst muligt omfang indarbejdes i den fremtidige varmeplanlægning.
at der gennemføres demonstrationsprojekter for plusenergi-byggeri, fortrinsvis i områder uden kollektiv forsyning.
at der gennemføres demonstrationsprojekter for effektiv anvendelse af fjernvarme i nyt
lavenergibyggeri i fjernvarmeområder.
at der gennemføres demonstrationsprojekter for energirigtig bygningsrenovering af eksisterende byggeri med respekt for den oprindelige arkitektur.
Generelt forventes Aalborg Kommunes egne bygninger bragt op til tidssvarende energistandard i forbindelse med renoveringer, ombygninger og nybyggeri.
Varmeforsyning
Fjernvarme udgør i dag omkring trefjerdedele af varmeforsyningen i Aalborg Kommune.
På trods af den nuværende udbredte og effektive forsyning med fjernvarme vil der fremover fortsat være behov og muligheder for udbygning og optimering af fjernvarmeforsyningen i Aalborg Kommune.
Fjernvarme gør det muligt at benytte en bred vifte af energikilder og konverteringsanlæg,
hvorved det fremtidige energisystem tilføres både fleksibilitet og teknisk og økonomisk
robusthed.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil sikre:
31
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
at der foretages samfundsøkonomiske, selskabs- og brugerøkonomiske samt miljømæssige vurderinger af forskellige anvendelser af lokale fossilfri energiressourcer i energiforsyningen i forbindelse med varmeplanlægningen for Aalborg Kommune.
at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af etablering af transmissionsledninger fra det centrale fjernvarmeområde til områder med decentral fjernvarme.
at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af en eventuel konvertering af forsyningen af områder med
naturgas til fjernvarme.
at der i forbindelse med varmeplanlægningen foretages samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af anvendelsen af store varmepumpeanlæg med tilhørende
varmelagre i fjernvarmeanlæg.
at der foretages samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af anvendelsen af
geotermisk varme til fjernvarme i forbindelse med varmeplanlægningen for Aalborg
Kommune.
at der løbende gennemføres strategisk energiplanlægning for Aalborg Kommune.
Vind
For at indfri den langsigtede vision om en fossilfri energiforsyning af Aalborg Kommune er
det nødvendigt med en betydelig udbygning med vindmøller.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:
at der i kommuneplanens tema for vindmøller (kommende kommuneplantillæg) i videst
muligt omfang sikres mulighed for opførelse af den nødvendige vindmølleeffekt i
Aalborg Kommune.
Biomasse
Øget anvendelse af biomasse fra landbrug, skovbrug og organisk affald fra industri og
husholdninger er en af de grundlæggende forudsætninger for en fossilfri energiforsyning.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:
at biomasse i fremtiden som udgangspunkt anvendes til kraftvarmeproduktion, procesenergi i industrien og til transport.
at der i kommuneplanens tema for biogas (kommende kommuneplantillæg) sikres mulighed for opførelse af biogasanlæg med henblik på behandling af hovedparten af al
husdyrgødning i Aalborg Kommune.
Fleksible energiafgifter
Som udgangspunkt er det vigtigt, at energiafgifterne afspejler den faktiske miljø- og ressourcepåvirkning i forbindelse med den pågældende energiproduktion/-konvertering.
I et fleksibelt energisystem vil der ligeledes være behov for fleksible energiafgifter, der kan
medvirke til et øget incitament til ikke at bruge energi, når udbuddet er begrænset og til
gengæld at bruge energi, når udbuddet er stort. I dag udgør energiafgifterne en relativ
stor andel af den samlede pris for energi, hvilket bl.a. kan medvirke til at begrænse udbredelsen af varmepumper og elbiler og dermed muligheden for at lagre el og varme på tidspunkter med et stort udbud af og lave priser på el. Fleksible energiafgifterne, der varierer i
forhold til den aktuelle sammensætning og det aktuelle udbud og efterspørgsel af energi,
forventes således at kunne understøtte et fleksibelt energisystem.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil derfor arbejde for:
at energiafgifterne afspejler den faktiske miljø- og ressourcepåvirkning i forbindelse
med den pågældende energiproduktion/-konvertering.
32
Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030
at energiafgifterne gøres variable, så de afspejler den aktuelle sammensætning og udbud og efterspørgsel af energi for at øge incitamentet til at ”flytte” energiforbrug
med henblik på at understøtte et fleksibelt energisystem.
at energiafgifter på varme fra varmepumper i fjernvarmesystemer betales i forhold til
forbrug af energi og ikke levering af varme.
Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne vil endvidere arbejde for implementering
af styrings- og kommunikationsteknologi (Smart Grid), som kan medvirke til at forbedre
udnyttelsen af energisystemet ved at flytte energiforbrug fra perioder med stort energiforbrug til perioder med lavt energiforbrug.
Samarbejdsparter
Forsyningsvirksomhederne vil fortsat forsøge at inddrage uddannelsesinstitutioner og
samarbejde med relevante organisationer og erhvervsvirksomheder i forbindelse med den
fremtidige energiplanlægning og implementeringen heraf.
Afslutningsvis skal det nævnes, at der ud over ovennævnte handlinger, vil blive behov for
en lang række handlinger for at opfylde Aalborg Kommunes vision om at blive fossilfri i
2050, ikke mindst handlingsplaner for transport og landbrug.
33