Juli 2013 - Danmarks Optikerforening

Transcription

Danmarks Optikerforening JULI 2013
Optikeren
04
Succes med tilfredse
ACUVUE®
-kontaktlinsebrugere
9 ud af 10 kunder er tilfredse med
kontaktlinser fra ACUVUE®.1
Det er vigtigt at have glade kunder
• For hver 2 nye kontaktlinsebrugere i
Danmark, stopper 1 hvert år - oftest i løbet
af de første par måneder efter
nytilpasningen3.
2
ACUVUE®-brugere er glade kunder
• Som optiker kan du hjælpe med at gøre
dine kunder tilfredse fra begyndelsen ved
at anbefale kontaktlinser fra ACUVUE®.
• 9 ud af 10 ACUVUE
-brugere er tilfredse
®
med deres linser.
1
• Tilfredse kunder mindsker risikoen for
drop-outs.
Tilfredshed med ACUVUE®
giver fremgang
Hos Johnson & Johnson Vision Care arbejder
vi på at designe unikke og innovative
teknologier, der understøtter sund brug af
kontaktlinser, leverer enestående komfort- og
synskvalitet samt enkel håndtering.
Det hjælper dig til at få tilfredse kunder – og
tilfredse kunder er nøglen til din fremgang.
NO
Glade kunder er loyale kunder
• ACUVUE
-brugernes tilfredshed giver ikke
kun glade kunder men også bedre
kundeloyalitet, og de fleste forsætter med
ACUVUE®-kontaktlinser og vender tilbage
til samme butik for at købe mere.1
®
• De primære årsager til drop-outs er dårlig
komfort, tørhed og besværlig håndtering
af linserne, og alle disse problemer kunne
nemt undgås ved at vælge den optimale
kontaktlinse.4
Også for
skjeve
hornhinner
DK
Også for
bygningsfejl
SE
Även för
astigmatiker
1. Independent market research survey, 2012, 14 markets across Europe and Russia via online questionnaire with ACUVUE® wearers from each market, data on file; Current ACUVUE® Brand Contact Lenses wearers n=2762, data on file.
93% satisfied with their lenses overall and 85% usually return to the same practice. 2. Internal Analysis using data from independent market research survey, 2012, via online questionnaire. Study with a representative sample of the Danish
population aged 15-39. JJVC data on file. 3. JJVC Data on file 2010. Incidence survey; internal Analysis from Independent market research survey, 5 markets across Europe via CATI. Representative sample aged 15+ n=545 lapsed CL wearers.
4. Ruston D et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. BCLA poster presentation 2012; U&A Survey, January to August 2011, 9 markets via online questionnaire with 16-54 year old contact lens wearers, considerers
and drop-outs (n=5,078) in UK, France, Germany, Italy, Spain, Sweden, Poland, Russia & Saudi Arabia.
ACUVUE®, INNOVATION FOR HEALTHY VISIONTM, ACUVUE® OASYS®, 1-DAY ACUVUE® MOIST®, 1-DAY ACUVUE® TruEye®, LACREON® og HYDRACLEAR® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. © JJVC 2013.
Thymann
I dette nummer:
indhold
Fokus på
samsynstræning
5
Leder
6
Samsynstræning: Myter og evidens
12
Skelen og amblyopibehandling med udviklingsmæssige hensyn
18
Sportsvision på liga niveau
22
Sprogforbistring - synslidelser, hovedpine og svimmelhed
24
Sol- og UV-undersøgelse: Om danskernes kendskab til UV-stråling og solvaner
28
Det er svært at blive profet i sit eget land
34
Fremtidens glas med DNeye® Scanner
37
Venskabsrejse Jena
38
Otte weekender med synstræning
41
Serviceinspiration fra USA
42
Optimering af visus med Wavefront-refraktioner
48
Danmarks største privatskole
Det tørre øje
50
Optikeren
REDAKTION:
Danmarks Optikerforening
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 86 15 33
Fax 45 76 65 76
E-mail:
[email protected]
4
Redaktør:
Bjarne Hansen
Tlf. 88 51 03 18
E-mail:
[email protected]
ANNONCEBESTILLING:
Morten Gammelmark
Sales Manager
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.: +45 25 33 39 52
[email protected]
ANNONCEMATERIALE
SENDES TIL:
Morten Gammelmark
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf.: +45 25 33 39 52
[email protected]
LAYOUT, PRODUKTION
OG TRYK:
Datagraf Communications
St. Kongensgade 72,
1264 København K.
Tlf. 3313 7383
www.datagraf.dk
Programmet er på plads, og igen i år kan du glæde
dig til at møde nogle af de bedste foredragsholdere
fra ind- og udland på optometrikonferencen 2013.
50
Det tørre øje – Lipidlaget bliver beskadiget
Leder
53
Dansk Optometri- og Kontaktlinsekonference 2013
57
Klumme – Hvor er du på vej hen
Samsynstræning
58
Nyt fra branchen
60
Nyt om produkter
61
Nyt om uddannelse
– Et af fremtidens
kompetenceområder
Optometristen er autoriseret til at foretage
synsbestemmelse med henblik på tilpasning,
kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, men optometristen kan som alle andre også beskæftige
sig med andre sundhedsfaglige opgaver. Et af
disse områder er samsynstræning, som der
netop er fokus på i dette nummer af Optikeren.
Kursuskalender
Kalender
Den basale viden om samsynstræning indgår
i optometriuddannelsen, men området er ikke
omfattet af autorisationen. Alligevel er optometristen underlagt kravet i autorisationsloven om
at skulle udvise omhu og samvittighedsfuldhed,
når der arbejdes med synstræning. Det betyder,
at optometristen vil kunne komme ”i klemme“,
hvis han ikke har den fornødne efteruddannelse
til at foretage kvalificeret samsynstræning eller
erkende, hvornår patienten bør henvises til en
læge, før et træningsforløb påbegyndes.
12
Skelen og
amblyopibehandling
Efterspørgslen på samsynstræning er i kraftig
vækst, og behandlingen har været anerkendt i
udlandet i mange år, og den vil på sigt komme
til at indgå naturligt i optometristens virksomhedsområde. Efteruddannelse og forskning skal
bane vejen for en anerkendelse.
Forsiden
Carlottas Village
er et autentisk brand.
Se mere her:
Netop nu er man i gang med et spændende projekt på Optikerhøjskolen i Randers. Resultaterne
vil blive præsenteret på den kommende Optometri- og Kontaktlinsekonference i november.
God sommer.
Per Michael Larsen
Formand for Danmarks Optikerforening
5
»
fokus på samsynstræning
Lad os sætte patienten i centrum! Samsynsproblemer er hyppigt
årsagen til, at patienter henvender
sig til optometristen. Behandlingstilbuddene er meget uensartede, hvilket dels gør
det vanskeligt for patienten at træffe et kvalificeret valg, dels kan skade vores
faglige omdømme. På baggrund af den aktuelle evidens vil jeg forsøge at
vise, at samsynsproblemer kan behandles effektivt med målrettet konventionel
akkommodations- og vergenstræning uden brug af grovmotorisk træning.
Af Ivan Nisted, optometrist, MPH,
Underviser på Optikerhøjskolen
Samsynstræning:
Myter og evidens
Inden for ethvert sundhedsområde er
der løbende frugtbare diskussioner om, hvad
der bør være gældende praksis. Vores fag er
ingen undtagelse. Når det drejer sig om visuel
træning, er holdningerne til behandling dog
så uens, at det gør det svært for patienten
at vælge den behandling, der passer bedst til
hans livssituation.
Hos lægen nyder vi godt af, at Sundhedsstyrelsen har vurderet hvilke behandlingstilbud, der er mest effektive. Vi forventer
også, at vores læge anbefaler behandlinger, hvor virkningen er dokumenteret eller
informerer os, hvis behandlingen er på forsøgsbasis.
Vi bør have en tilsvarende forventning til
vores eget fag. Men det kan være svært for
den enkelte optometrist at få tid til både at
passe sine patienter og holde sig opdateret.
Derfor kommer vi let til at støtte os til, hvad
vi har hørt, uden at vi kritisk vurderer vores
kilder. Det giver anledning til, at vi kan forveksle
myter med dokumenteret viden.
Jeg vil i denne artikel tage fat i to udbredte
myter, forsøge at belyse hvad der i dag er
evidens for og på den baggrund komme med
kliniske retningslinjer for behandling af samsynsanomalier så som konvergensinsufficiens
og -excess, divergensinsufficiens og -excess,
akkommodationsinfacilitet og -insufficiens.
6
My ter
I. Virker ikke
II. Grovmotorisk træning er forudsætningen
for succes
bud på, hvor meget arbejde der kræves, og
hvor lang tid træningen vil strække sig over;
hellere overraske positivt end skuffe, hvis træningen tager lidt længere tid end forventet.
information til patient
MYTE I. Virker ikke
Denne holdning møder vi oftest blandt optometrister, der ikke selv tilbyder visuel træning.
Ser vi på kliniske studier af hyppige lidelser
som konvergensinsufficiens og akkommodationsinsufficiens, er evidensen overbevisende. En sammenfatning af 15 kliniske studier
viser, at konventionel akkommodations- og
vergenstræning er en effektiv behandling af
konvergensinsufficiens: 72 procent af 1.931
deltagere kureres, og yderligere 19 procent
oplever markante fald i symptomer efter
visuel træning.1 Tilsvarende gode resultater
finder vi for akkommodationsinsufficiens og
-infacilitet.2-3
Forudsætningen for at opnå disse fornemme resultater er dels, at træningsforløbet
er målrettet patientens problemer, dels at
patienten træner mindst fire dage om ugen.5
Patientens motivation og compliance er
essentiel for succes. Vi må derfor grundigt
informere om, hvor tidskrævende selve træningen er. Det kan være en god idé at give et
• 3-4 måneders varighed
• 5-6 dages træning på en uge
• 15-20 minutter pr. dag
•Symptomer reduceres hos ca. 90% inden
for 3 måneder
Det er vigtigt, at vi regelmæssigt laver opfølgningsundersøgelser og giver patienten gradvist
sværere øvelser, så han er maksimalt udfordret.
Hvis der ikke er fremskrift ved opfølgningsundersøgelsen, er det tegn på, at patienten
ikke passer sin træning, eller at træningen ikke
har effekt på patienten. I disse tilfælde bør vi
overveje, dels om vores diagnose er korrekt,
dels tilbyde andre behandlingsmuligheder så
som prismekorrektion eller sfærisk addition.
MYTE II. Grovmotorisk træning
er forudsætningen for succes
Nogle optometrister, der tilbyder visuel træning, indleder forløbet med grovmotorisk
træning, der blandt andet skal stimulere det
»
ANNONCE
Komfort og blinkaktiveret genfugtning
DAILIES® AquaComfort Plus® indeholder
tre fugtgivende stoffer, som tilsammen
holder kontaktlinserne friske hele dagen og
giver bedre komfort og tårefilmsstabilitet.
Dette er helt afgørende for en vellykket
linseoplevelse.
• H
PMCvirkersomkomfortdråberved
isætningaflinsen.HPMCforekommer
ofte i komfortdråber og giver, når det
tilsættes væsken i blisterpakningen, en
ekstra behagelig effekt ved brug1,2.
• PEGerethydrofiltfugtgivendestof,som
trænger ind i kontaktlinsematricen.
HvislinsematerialetindeholderPVA,
fungererPEGsombindemiddeloggiver
en bedre komfort.
• P
VAindgårimaterialetNelfilconAog
frigøres fra kontaktlinserne, når der
blinkes. Det betyder, at øjet smøres
kontinuerligt i løbet af dagen – op til
14.000 gange pr. dag.
Kombinationen af disse tre fugtgivende
stoffer giver en suveræn tårefilmsstabilitet3.
Hvorfor er det vigtigt med
tårefilmsstabilitet?
Ikke-invasiv
tårefilmsstabilitet før linse (sekunder)
Tårefilmens funktion er at give en jævn,
refraktiv overflade over hornhinden, at
smøre øjet og at fjerne urenheder fra øjets
overflade4.Hvistårefilmennedbrydesiden
tid, der går mellem øjets blinkebevægelser,
mistes disse egenskaber, hvilket giver en
dårligere synskvalitet og komfort samtidig
med, at urenheder ikke fjernes fra øjets
overflade.
I en klinisk undersøgelse af kontaktlinsebrugere, som oplevede øjenproblemer i
forbindelse med pollenallergi, rapporterede de brugere, som brugte
DAILIES® AquaComfort Plus®
kontaktlinser, færre tilfælde af sviende, røde
og rindende øjne end dem, som brugte
deres almindelige kontaktlinser5. Som
optikere bør vi udspørge vores kontaktlinsebrugere om deres helbred og allergier
– mere end 30 % af befolkningen lider af
øjenallergi. Og øjenallergierne betyder,
at de oplever en højere grad af ubehag,
når de bruger kontaktlinser, hvilket er den
primære årsag til, at de holder op med at
bruge kontaktlinser6.
Komfort sidst
pådagen*#
n=59 p=0,005
30%
70%
28%
72%
DAILIES®AquaComfortPlus®
Focus®DAILIES®AllDayComfortTM
Vedatgiveallekontaktlinsebrugere
den bedst mulige kontaktlinseoplevelse
fra kontaktlinsen sættes i øjet og frem
Det kan være fristende at tro, at
til dagens slutning mindskes risikoen
pollenallergi kun påvirker folk i sommerfor, at de holder op med at bruge
månederne, når høfebersæsonen er på
kontaktlinser. Ubehag er et stort problem
sit højeste, men de forskellige planter
for kontaktlinsebrugere3. Tilpasning af en
frigiver pollen på forskellige tidspunkter af
kontaktlinse
med tre fugtgivende stoffer,
åre–fraforårtilefterår.Andrealmindelige
blinkaktiveret
genfugtning og en suveræn
allergener er snavs og skæl fra husdyr.
tårefilmsstabilitet
i op til 16 timer om
Afhængigthvadkunderneerallergiskeover
dagen
er
derfor
en
god måde at løse dette
for, kan deres allergisæson altså ligge når
problem
på.
som helst i løbet af året.
18,3**
17,2
16,3**
15,4
15s.
14,4 14,1
13,4
13,4
13,1
Blinkaktiveretgenfugtningsteknologigiver
godkomforttakketvære:
15.5**
• Suveræntårefilmsstabilitet3
12,4
• Blinkaktiveretgenfugtning
11,5
10s.
• Færresymptomerpåsæsonbetonet
øjenallergi end ved anvendelse af
brugerens almindelige kontaktlinser6
5s.
0s.
8t.
12t.
Tilpasningen for
DAILIES®AquaComfortPluserklinisk
tilsvarendeDAILIESAllDayComfort7.
16t.
Tid siden isætning (timer)
Focus DAILIES AllDayComfort
– med blinkaktiveret genfugtning
®
Præferenceialt*#
n=59 p=0,007
DAILIES® AquaComfort Plus® med:
20s.
®
Signifikant præference blandt
kontaktlinsebrugere
for DAILIES® AquaComfort Plus®,
især sidst på dagen.7
TM
1DAYACUVUE MOIST
– med integreret
fugtgivende stof
®
®
Soflens
– med fugtgiver tilsat
saltopløsning
®
DAILIES AquaComfortPlus
– forbedret blinkaktiveret
genfugtning
®
®
Det kan derfor ikke være nemmere at
forbedre kontaktlinsebrugernes oplevelse!
Referencer: 1.Alcondataonfile2010.Blandtmarkedetsførendeendagslinser.2.Alcondataonfile2010.Ienrandomiseret,kliniskundersøgelsemedparallellegrupperbeståendeaf291nyekontaktlinsebrugere26forskelligesteder;signifikanspåvistved0,05-niveau.
3.WolffsohnJ,HuntO,ChowdhuryA(2010)Objectiveperformanceof‘comfortenhanced’dailydisposablesoftcontactlenses.4.TheEyeinContactLensWear2ndEditionLarkeJR1997Butterworth-HeinemanOxford.5.SteigmeierMJFahmyM,ThomasMBeatingback
SACOptometricManagement2008;43(9):84-85.6.LempMContactlensesandallergyCurrentOpinioninAllergyandImmunology2008;8:457-460.7.Alcondataonfile2007.*afdebrugere,somhavdeenpræference.#Statistiskforskel.
©2013NovartisAG.DAILIESAquaComfortPlus,DAILIESAquaComfortPluslogoet,FocusDAILIESAllDayComfort,CIBAVISIONlogoetsamtAlcon-logoetervaremærkertilhørendeNovartisAG.CIBAVISION®ernuendelafAlcon,somerendivisioniNovartis.
2013-048-16606
»
samsynstræning: myter og evidens
vestibulære system og integrere primitive
reflekser. Patienterne skal rulle, krybe, kravle,
snurre rundt på en kontorstol eller lave andre
grovmotoriske aktiviteter, inden akkommodations- og vergensfunktion trænes. Det bagvedliggende argument er, at god grovmotorik
og balance er forudsætninger for udvikling af
samsyn, og at patienten får tilbagefald, hvis
han kun får konventionel visuel træning. Jeg
har selv tidligere tilrettelagt visuel træning på
baggrund af disse argumenter, fordi jeg fandt
det intuitivt fornuftigt, at “simple” grovmotoriske bevægelser må være en byggesten
for vores meget komplekse binokulære syn.
Argumenterne er dog opstået i en tid, hvor
vores viden om motorisk læring, neurofysiologi
og effekt af forskellige typer af visuel træning
var forholdsvis begrænset. I dag kan vi med
sindsro afvise disse argumenter.
konventionel træning
virker
Langvarig effekt opnås med konventionel
visuel træning UDEN grovmotorisk træning.
modations- og vergenstræning indgå, hvorfor
begge tilgange vil give samme succesrater.
Men patienten er nødt til at gennemgå et
længere træningsforløb, hvis de for samsynsfunktionen uvedkommende grovmotoriske
aktiviteter inkluderes. Der er to alvorlige problemer ved dette:
1. Patienten har højere udgifter ved træningsforløbet og et længere træningsforløb.
2.Risikoen for drop out, allerede inden den
virksomme del af træningen færdiggøres,
stiger.
Grovmotorisk akivitet: Som det fremgår, kan grovmotoriske aktiviteter være fornøjelige for børn,
men de er ikke relevante i forhold til behandling af samsynsanomalier.
Grovmotorik og balance er ikke
forudsætning for samsyn
Det nyfødte barn udvikler bifoveal fiksation
inden for de første 2-3 levemåneder,6 og
stereopsis udvikler sig hastigt allerede fra 3.
levemåned,7 hvilket er før barnet kryber og
kravler.8
Dermed kan hverken grovmotoriske færdigheder eller balancen være forudsætninger
for udvikling af binokulært syn. På denne baggrund er det heller ikke overraskende, at en
lang række af studier meget overbevisende
har demonstreret, at vergens- og akkommodationsanomalier kan behandles effektivt med
konventionel akkommodations- og vergenstræning uden brug af grovmotorisk træning,1,4,9
og at effekten er langvarig.10
Uanset hvilken tilgang optometristen har til
visuel træning, vil den konventionelle akkom-
8
På den baggrund finder jeg det åbenlyst, at vi
bør tilrettelægge visuel træning således, at vi
kun inkluderer de aktiviteter, der er relevante
for effektiv behandling af patienten.
FORDELE VED
konventionel træning
• Lavere udgifter
• Kortere forløb
• Lavere risiko for dropout
Konflikten mellem erfaring og
evidens
Det er et centralt træk ved mennesket, at vi
stoler på vores egne oplevelser og erfaringer.
Og det kan virke besynderligt, at videnskabelige undersøgelser fortæller os, at vi skal ændre
en praksis, som vi selv har gode erfaringer
med. Der er dog alvorlige begrænsninger i,
hvor objektive vores erfaringer er. Videnskabelige undersøgelser viser, at vi er tilbøjelige
til at huske den spektakulære undtagelse frem
for den mere hyppige og mere kedsommelige
begivenhed. Vores tanker og forestillinger om
verden påvirker den måde, vi opfatter den på,
og hvad vi lægger mærke til.12 Hvem kender
ikke situationen, hvor vi blandt nære venner
opfatter samme situation vidt forskelligt. Som
klinikere vil vi tilsvarende også især lægge
mærke til det, der passer ind i vores teoretiske
ståsted og i høj grad overse det, som er i modstrid hertil. Det oplevede jeg som nyuddannet,
hvor jeg tildelte plusadditioner til børn og unge
for at reducere myopiprogression. Da jeg efter
en årrække ville dokumentere effekten, kunne
jeg se, at mine erfaringer ikke var retvisende:
Stik imod min forventning havde plusaddition
ikke haft positiv effekt på myopiprogressionen. Sandsynligvis havde jeg i for høj grad lagt
mærke til de personer, der passede ind i mit
teoretiske ståsted. Adskillige videnskabelige
undersøgelser viser, at det kun er en forholdsvis selekteret gruppe af børn og unge med
esofori på nær og højt akkommodativt lag,
som kan have glæde af plusaddition. Havde
jeg støttet mig til evidensen, ville jeg dels have
undgået at tildele uvirksomme plusadditioner og dels have kendt til den lille gruppe af
børn og unge, hvor plusaddition rent faktisk
har en vis effekt. Frem for at tænke evidens
som modsætning til vores erfarede viden
skal vi snarere tænke forskning som en mulighed for at få systematiseret viden om et
meget større antal af mennesker, end nogen
kliniker kan gøre sig forhåbninger om i løbet
af et helt arbejdsliv. Vores patienter vil få
den bedste behandling, hvis såvel syns
undersøgelse som behandling tager afsæt i
den aktuelle evidens.
Synsundersøgelsen
Enhver synsundersøgelses omdrejningspunkt
er en grundig anamnese for dels at få et indblik
i patientens situation, krav til synet og symptomer, dels for at vurdere om patienten bør
henvises til læge eller øjenlæge. Finder vi ikke
Videnskabelige undersøgelser viser, at vi
er tilbøjelige til at huske den spektakulære
undtagelse frem for den mere hyppige og mere
kedsommelige begivenhed.
indikationer af patologi hverken i anamnesen
eller patologiske undersøgelser udvalgt med
baggrund i anamnese og patientens alder, er
det nærliggende, at patientens symptomer kan
stamme fra ukorrigeret synsfejl eller presbyopi.
Er dette ikke tilfældet, er det sandsynligt, at
et samsynsproblem kan være årsagen til
patientens symptomer. Undersøgelse af det
binokulære syn kan fx indeholde: Covertest,
motilitet, konvergensnærpunkt, akkommodationsbredde og -facilitet, fusionsreserver
og fiksationsdisparitet. Hvilke målinger, der
udføres på den enkelte patient, kan afhænge
af anamnese og indledende kliniske fund.
Efterhånden som vi får klinisk erfaring, forandrer vores synsundersøgelser sig. I mange
tilfælde kan vi effektivisere undersøgelsen.
Vi må dog ikke ændre undersøgelserne på
en sådan måde, at de giver et andet resultat.
Hvis vi fx måler patientens konvergensnærpunkt, mens patienten kigger opad fremfor
en smule nedad, har vi gjort undersøgelsen
sværere for patienten. Det betyder, at vi ofte
måler et dårligere konvergensnærpunkt og
dermed fejlagtigt vurderer, at nogle patienter
har samsynsproblemer.
På baggrund af vores undersøgelse stiller
vi en diagnose og informerer patienten om
relevante behandlingsmuligheder. Patienten
skal informeres, om tilstanden er godartet eller
ondartet og om prognosen uden behandling
og prognosen ved alle relevante behandlingsmuligheder. Patienten vil ofte være meget
optaget af vores erfaringer, men det er vigtigt,
at vi forsøger at informere på baggrund af den
aktuelle evidens frem for egne holdninger og
præferencer. Vi er lovgivningsmæssigt forpligtet til også at informere om de behandlingsmuligheder, som vi ikke selv tilbyder patienten.
Evidensbaseret visuel træning
Mens jeg hidtil har fokuseret på, at vi ikke
skal lave træningen for bredspektret ved for
eksempel at inddrage grovmotorisk træning,
så viser kliniske studier også, at vi kan fokusere
for snævert på patientens problem. Undersøgelser af patienter med konvergens- eller
akkommodationsinsufficiens viser, at hvis vi
blot forsøger at træne konvergensnærpunkt
eller akkommodationsbredde med “blyant
til næsen”-teknikken, eller basis ud vergens
(#16a/b) med computerprogrammer, har det
ikke nogen videre effekt på patientens symptomer. Forudsætningen for høje succesrater
er, at træningen indeholder flere elementer
knyttet til akkommodation, vergens og disse
funktioners indbyrdes samspil.4,13-14 Indholdet
er angivet i tabellen nedenfor.15
evidensbasere t visuel
træning
• Opmærksomhed på feedback-mekanismer
•Normalisering af monokulær
akkommodation
• Frivillig konvergens
• Positiv og negativ fusionsvergens
– Statisk, flydende og i spring
– Skift fra konvergens til divergens
–Integration med akkommodation,
versioner og sakkader
Kilde: Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of binocular vision: heterophoric, accommodative, and eye movement disorders.
Monokulær akkommodationstræning:
Nær-fjern fokusering. Patienten læser skiftevis
bogstaver højt på det store og det lille kort.
dig stærkere plus- og minuslinser. En anden
måde at hjælpe patienten til at forøge akkommodationen er, at patienten trækker det lille
bogstavkort ind mod sig, mens han læser
bogstaverne højt. Her giver muskelsansen og
ledsansen tilbagemelding om det lille bogstavkorts placering, hvilket giver ekstra støtte til
akkommodationen i denne del af træningen.16
Den frivillige konvergens kan blandt andet
optrænes med en Brocks snor, hvor patienten
ser på en snor med mindst tre kugler på. Snoren
fastspændes på for eksempel et dørhåndtag.
Patienten vil kun se enkelt det sted på snoren,
Anti-suppressionstræning: Brocks snor. Patienten fikserer en af kuglerne på snoren. Snoren foran og
bagved kuglen opleves dobbelt, med mindre patienten supprimerer. Billede længst til højre: Patienten
bevæger sig mod kuglen således, at konvergenskravet stiger gradvist.
De ovennævnte områder kan inddrages med
mange forskellige procedurer. En simpel øvelse
til normalisering af den monokulære akkommodation er nær-fjern fokusering, hvor patienten skiftevis læser bogstaver højt fra et bogstavskort på lang afstand og på kort afstand.
Patienten opfordres til at være opmærksom
på, hvordan det føles at se på henholdsvis
kort og lang afstand. Denne opmærksomhed
hjælper patienten efterfølgende, når han i en
anden øvelse skal stille skarpt gennem sta-
han fikserer. Resten af snoren ses dobbelt, hvis
patienten ikke supprimerer. Dermed får patienten en kraftig tilbagemelding om, hvor øjnene
sigter mod, og om han supprimerer indtryk fra
et af øjnene. Gradvis skal patienten lære selv at
bestemme, hvad øjnene skal sigte mod. Evnen
til præcist at fastholde fiksationen på rette
sted kan yderligere skærpes ved, at patienten
går frem og tilbage, mens han konstant skal se
den samme kugle på snoren enkelt.
Positiv fusionsvergens kan for eksempel
9
»
samsynstræning: myter og evidens
Excentriske ringe: Patienten fikserer blyanten og oplever derved tre sæt ringe, hvor der opstår dybde i det midterste sæt ringe.
Billedet længst til højre: Patienten anvender en Aperture Ruler. Blændehullet indikerer, hvor konvergensen skal være placeret for at fusionere dobbeltbilledet.
Idet vi har
ansvar for at
behandle andres syn,
er det vigtigt, at al
eksisterende viden
inddrages, så den
enkelte patient får
den bedst mulige
behandling.
trænes med excentriske ringe. Patienten holder et sæt excentriske ringe i hånden og bruger
sin frivillige konvergens til gradvist at flytte
konvergensen tættere på, indtil han oplever tre
sæt excentriske ringe. Forøges afstanden mellem de excentriske ringe, forøges konvergenskravet. Ved træning af negativ fusionsvergens
er den eneste forskel, at patienten skal flytte
konvergensen om bag kortene. Typisk er det
en god idé at starte med at træne den positive
fusionsvergens. Patienten skal lære at flytte
konvergensen tættere på og længere væk i
hurtige spring. Bogstaverne i de excentriske
ringe skal holdes skarpe konstant, således
10
at det er spillerummet mellem akkommodation og vergens, der trænes, dvs. at mens
akkommodationen konstant er indstillet på
de excentriske ringe, vil konvergensen enten
være foran eller bagved ringene.
Sværhedsgraden kan forøges ved, at
patienten skal holde teksten skarp og det
midterste sæt ringe enkelte, mens vi sætter
binokulære plus- eller minusadditioner foran
øjnene. Når patienten mestrer dette, skal han
forsøge at fastholde akkommodation og konvergens, mens han flytter de excentriske ringe
fra side til side, op og ned eller i cirkulære
bevægelser.
Idet vi har ansvar for at behandle andres syn,
er det vigtigt, at al eksisterende viden inddrages, så den enkelte patient får den bedst
mulige behandling. Dette inkluderer at anvende
standardiserede undersøgelsesmetoder, fortolke vores undersøgelsesresultater ud fra
gældende standarder, informere og behandle
patienten på baggrund af den aktuelle evidens.
Kun herved sætter vi den enkelte patient i
centrum!
Referencer
1. Grisham, J., Visual therapy results for convergence insufficiency: a literature review. American journal of optometry
and physiological optics, 1988. 65(6): p. 448.
2. Daum, K., Accommodative insufficiency. American journal
of optometry and physiological optics, 1983. 60(5):
p. 352.
3. Ciuffreda, K.J., The scientific basis for and efficacy of
optometric vision therapy in nonstrabismic accommo-
dative and vergence disorders. OPTOMETRY-ST LOUIS-,
2002. 73(12): p. 735-762.
4.CITT., Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children. Archives
of Ophthalmology, 2008. 126(10): p. 1336.
5.Daum KM 1986 Double-blind placebo-controlled examination of timing effects in the training of positive
vergences. Am J Optom Physiol Opt. 1986 Oct;63(10):
807-12.
6.Evans, B., Pickwell´s Binocular Vision Anomalies. 2002:
Butterworth & Heinemann
7.Birch 1985: Preferential-looking assessment of fusion
and stereopsis in infants aged 1-6 month. Investigative
Opthalmomology and Visual Science, 26, 366-370
8.Holle B. Normale og retarderede børns motoriske udvikling. 1991: Munksgaard
9.Gallaway M, Schieman M. The efficacy of vision therapy
for convergence excess. J Am Optom Assoc. 1997
Feb;68(2):81-6.
10.Sterner B, Abrahamsson M, Sjostrom A. Accommodative
facility training with a long term follow up in a sample
of school aged children showing accommodative dysfunction. Doc Ophthalmol. 1999;99(1):93-101.
11.CITT,. Long-term effectiveness of treatments for symptomatic convergence insufficiency in children. Optom Vis
Sci. 2009 Sep;86(9):1096-103.
12.Tvertsky A & Kahnemann D. Judgement of uncertainty.
1982. Cambridge University Press
13.Scheiman, M., et al., A randomized clinical trial of vision
therapy/orthoptics versus pencil pushups for the treatment of convergence insufficiency in young adults.
Optometry & Vision Science, 2005.
14.Mitchell Scheiman et al. Treatment of Accommodative
Dysfunction in Children: Results from an Random Clinical
Trial. Optom Vis Sci. 2011; 88(11): 1343–1352.
15.Scheiman, M. and B. Wick, Clinical management of
binocular vision: heterophoric, accommodative, and
eye movement disorders. 2008: Lippincott Williams &
Wilkins.
16.Shumway-Cook A, Woollacott MH, Mother Control Theory and Practical Applications, p447-470. 2001:
Lippincott Williams & Wilkins.
REVOLUTION
der er til at få øje på
100%
UDNYTTELSE AF DIN KUNDES SYNSPOTENTIALE
Rodenstocks DNEye® Scanner udfører markedets mest
nøjagtige og omfattende måling af øjnene nogensinde.
Målingerne udføres for både afstand og nær i 1/100 D trin.
DNEye® Scanneren registrerer øjets aberrationer af lavere
og højere orden for syn på afstand og nær samt pupillernes
lysafhængige ændringer. Alle målingerne overføres direkte
til brilleglassene og giver derfor 100% udnyttelse af din
kundes synspotentiale.
På ALLE synsafstande får din kunde:
• Skarpere kontraster
• Mere naturlige synsindtryk
• Større synsfelter
• Bedre nattesyn
Ring til os: 86 26 33 11 for yderligere information.
indhold
Af Steen Aalberg FCOVD-I,
optometrist
Skelen og
amblyopibehandling
med udviklingsmæssige hensyn
De fleste optometrister møder recepter med høje plusstyrker til små børn.
Traditionelt er de pågældende styrker mere eller mindre blevet disse børns
skæbne på godt og ondt, men argumenterne for den gængse “fuldkorrektion” er meget tynde, og bivirkningerne for barnet er i første omgang massive. Mere nutidige og sofistikerede løsninger bør derfor tages i anvendelse.
D
er er flere problemer i den gamle
model. Der er ikke garanti for
bedre visus eller udvikling heraf.
Klapbehandling obstruerer
direkte udviklingen af det i forvejen meget sarte
og ofte blot perifere samsyn, og vunden visus
tabes ofte kort efter klapbehandlingens ophør,
når det hurtigste øje vinder informationsræset,
som forventet. De store styrker ændrer den
visuelle perception, og det er allerede et ord,
hvis betydning er svær at forklare en treårig,
at hun “skal vænne sig til“. Især fordi hun ikke
efterspørger den visus, vi lægger så meget vægt
på. Hun har meget mere travlt med at udforske den fysiske verden, som stiller kontante
og modsat prioriterede krav til orientering og
afstandsbedømmelse. Hun forsøger jo efter
bedste evne at følge den naturlige udvikling.
Da udgangspunktet for en 3½-årig amblyop
og lejlighedsvist skelende pige, som denne
case, oftest er en recept fra øjenlægen, synes
sagen afgjort, men flere og flere forældre
søger nu (med grumme historier fra familie
eller bekendte om klapbehandlingens reelle
fortrædeligheder i bagagen) en second opinion
- nemlig DIN!
Når du er kommet dig over den chokerende
anmodning, kan jeg glæde dig med, at der er
12
rigtig gode muligheder for at tilbyde mere, men
at det selvfølgelig kræver en aktiv indsats både
af dig selv og af patienten. Hvis du ikke allerede
har læst Susan Barrys bog (org. titel “Fixing My
Gaze“, på dansk “Fra skelen til en verden med
dybde“ udgivet på Dansk psykologisk forlag),
så er mit råd blot, at du når det, før de forældre
der kommer til dig med problemet.
Det følgende er uddrag fra Siljes historie, hvor
forældrene fravalgte at følge den traditionelle
behandling slavisk for at give hende de bedste
muligheder for en optimal visuel udvikling. Det
har ikke været uden omkostninger for forældrene både moralsk og politisk, fordi man
som forældre pludselig havner i en konflikt
mellem to systemer med forskellige meninger
og forskellige kvalitetskrav til endemålet - og i
realiteten uden vished for resultatet fra nogen
af parterne. Men når argumenterne kommer
på vægtskålen, er det indlysende, at en aktiv
indsats må være bedre end passiv behandling.
Jeg har valgt en prosaisk casefremstilling
som et slags “før og efter“ billede, dels fordi det
er meget mere læsevenligt og mere underholdende, dels fordi det stadig kan illustrere vores
muligheder uden at gå i detaljer med forløbet,
som ville være alt for omfattende.
»
INSPIRERENDE
DYNAMISK
INNOVATIV
ffektEN
indhold
»
skelen og amblyopibehandling
Silje arbejder koncentreret.
Glæden er stor, når opgaven er løst.
Case Silje
Jeg så Silje første gang i januar 2009, hvor
hun netop havde været hos øjenlægen, fordi
hun pludselig var begyndt at skele periodisk.
Hun var 3½ år gammel. Der var ingen patologisk årsag, men moderen blev noget chokeret
over recepten, som i reduceret udgave hed
+9,0-1,0x125 på højre øje og +7,75-1,00x040
på venstre. De reelle mål var angiveligt +10,50
og +9,25. Visus blev angivet til henholdsvis
6/60 og 6/10 med en lille bemærkning om,
at hun “..sandsynligvis er så hypermetrop, at
hun slet ikke har skelet før nu“.
Det er heldigvis ikke længere noget problem
her i 2013. Det er stadig nødvendigt med
opfølgning, fordi kombinationen af en stigende mængde skolearbejde og et højt kvalitetskrav fra hendes egen side udgør en
konstant trussel for det binokulære syn.
14
Resultatet af den første optometriske
undersøgelse:
• Synsskarphed på nær uden styrke svarer til
0,3/0,6 med begge øjne, hvilket er lidt under
normalområdet men bedre end hvad den
umiddelbare langsynethed burde give mulighed for. Det var første gang ikke muligt at få
monokulær visus.
• Ved objektiv måling (dynamisk retinoskopi
på nær, Glenn Steele “ just look“) opnås god
neutralisation på afstande inden for Siljes rækkevidde med +5,00 på begge øjne.
• Synsskarphed på nær med +5,00 på begge
øjne er tæt på normal med hurtig og god
respons på testen (30 cm afstand, Østerbergs
tavle, figurerne identificeres hurtigt og sikkert
men stadig med binokulært).
• Der er konstateret funktionelt binokulært
syn, Silje reagerer normalt og præcist på
stereotestfigurer i Keystone Basic Binocular
Skills.
• Retinoskopiresultat viser klar lys symmetrisk hyperop refleks i begge øjne men med
indledningsvis meget lille fokusering for den
benyttede afstand, og et symmetrisk niveau
på langsynethed svarende til +7 - +8 i ca. 1
meters måleafstand.
• Efter få minutter med + 5,00 på begge øjne
opnås fuld alignment (symmetrisk ens opflammen i retinoskopireflekserne) i fokusering på
ca. 1,5 meters betragtningsafstand.
• Med samme styrke opnås fuld fokus ind
til ca. 30 cm fra næsen ved praktiske fin-
Mere nutidige og sofistikerede løsninger
bør derfor tages i anvendelse.
motoriske aldersrelaterede opgaver (putte
perler i et sugerør under retinoskopi).
• Øjenmotorisk ses endnu medbevægelse
af hoved og krop ved følgebevægelser og
fiksationsspring (alderssvarende). Der er en
synlig forsinkelse af højre øje under divergensbevægelse (ved skift fra nært til fjernt objekt,
men ingen restriktioner i nogen retninger).
• Der ses ikke skelen, når Silje er kompenseret med +5,00 på begge øjne. Der er ikke
tegn på astigmatismen i retinoskopet, når
hun fokuserer på virkelighedsnære objekter.
Der ses normale reaktioner på konvergens
men meget svag og langsom akkommodativ
respons (fokuseringsevne).
• Siljes motoriske kompetencer synes meget
gode for alderen både på finmotorik, grovmotorik og balance, og hun orienterer sig sikkert
visuelt.
Konklusion:
Hyperopi med begyndende akkommodativ
skelen. Amblyopi under udvikling på højre øje.
Som det ses, er der ikke nogen skærende kontraster mellem undersøgelsesresultaterne,
blot er der nogle funktionelle værdifulde iagttagelser på fokusering og binokularitet, som
øger paletten af muligheder.
Min anbefaling på
daværende tidspunkt lød:
Anskaf brille til brug sammen med et træningsforløb. Min anbefaling er en reduceret
styrke, der netop er tilstrækkelig til, at Silje
kan udnytte og udvikle sin fokuseringsevne
uden at skele:
Hø: +5,00
Vø: +5,00
forbundet med at bruge briller. Det er mest
sandsynligt, at hun kan mærke bedringen ved
nærarbejde (som at tegne, farvelægge, lege
med perler og puslespil), og ved tv.
Plus 5,0 er stadig en stor omvæltning, men
i dette tilfælde fremkom der ikke akkomodativ respons med mindre niveauer. Derfor var
styrken den mindst mulige, der samtidig gav
de optimale betingelser for den funktionelle
synsudvikling.
Den pågældende lavere styrke kan kun
gives i forbindelse med træning, hvor man
hele tiden har kontrol med udviklingen. Hvis
træningsoptionen fravælges, må styrken
modificeres til det mindste niveau, hvor der
stadig er mest konstant binokulært syn, men så
er vi samtidig tilbage i den passive behandling.
Træningsforløbet
I den forløbne periode har Silje trænet med
forskellig intensitet afhængig af tempoet på
udvikling af færdigheder, tilgængelig motivation og andre naturlige forhold i dagligdagen. Programmet var fra start designet
som en udviklingsproces, hvor intentionen
var at reducere de negative sideeffekter af
behandlingen til et minimum vel vidende, at
processen derved også ville vare længere tid.
Overordnet kunne man lave en slags rutediagram over aktiviteter, og vi har fulgt en
rute, der ligger så tæt på det naturlige udviklingsforløb som muligt, mens vi løbende har
tilpasset aktiviteterne til den aktuelle alder
og modenhed for at opnå den bedst mulige
motivation.
De tidlige øvelser havde et stort indhold
af grovmotorik og bevægelse, herunder
boldøvelser med masser af temporale blikretningsskift og øje-hånd koordination. Der
er hele tiden fokus på xyz-bevægelse, hvor
z-aksen repræsenterer 3D gennem afstanden
til objekter og i den fine ende, tykkelsen på
disse. Detaljerige opgaver blev i videst mulige
omfang henlagt til kontrollerede tidspunkter,
så Silje ikke fremprovokerede akkommodationskrav med påfølgende skelen i større
omfang end højst nødvendigt, og foregår kun
med briller på.
Fire måneder efter starten på programmet var hun til kontrol hos øjenlægen igen.
Jeg ved ikke, om han var bekendt med den
valgte styrke, men han kommenterer blot, at
“Silje er rigtig glad for brillerne, ser ikke tavlen
med højre øje men har 6/6 på det venstre.
Der er ingen skelen med brillen. Det tyder på
amblyopi od. plaster tre timer dagligt, kontrol
om fire mdr.“
I takt med hendes fremskridt ændredes programmet gradvist, og vi tog fat på
monokulær træning i binokulært felt og grove
Silje arbejder med ”van orden star“.
Silje må bruge dem mest muligt, men især
i starten er det fint, at hun prøver sig frem.
Intentionen er, at hun bruger dem det meste af
tiden, men hvis hun selv mærker gevinsten ved
styrken, har de større værdi for hende, og der
bliver ikke provokeret til negative oplevelser
15
indhold
fokus
på samsynstræning
Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes
meget flot visusfremgang.
»
skelen og amblyopibehandling
overhead-projekterede stereoobjekter. Der er
lavet nogen monokulær akkommodations
træning med sort klap alene af hensyn til
akkommodationsniveau og hurtigt skift og
af hensyn til visusudviklingen på det højre
øje. Der er i hele forløbet lagt vægt på, at
synsskarphed og akkommodation ikke måtte
overhale eller opnås på bekostning af binokulariteten, så Silje har tilegnet sig færdighederne
med den prioritering.
Gradvist har vi bevæget os længere ned
i detaljer mod mere visuskrævende opgaver
men altid under hensyntagen til bevarelsen
af binokulariteten.
I september 2011 har Silje atter været til
øjenlægekontrol (det har hun været flere gange
undervejs), denne gang hos en anden øjenlæge,
da familien har skiftet i mellemtiden. Der måles
0,7 i visus på højre øje men tangerende 1,0
med +6,75-0,75x160 (jeg er dog lidt i tvivl
om, hvorvidt hun virkelig scorer den visus, for
hun er snu nok til at huske tavlen). Venstre er
1,0 med den hidtidige brille. Vi har bevidst
udskudt at kompensere cylinderværdien på
trods af en lille visusgevinst, fordi det højre øje
endnu ikke matcher det venstre i præcision og
hastighed, og der derfor igen kan opstå større
amblyopi, hvis vi skaber en binokulær rivalisering. Så vi fortsatte med uændret styrke.
Træning fortsættes med kliniklektioner
med lidt længere intervaller og ændringer i
hjemmeaktiviteter, som ikke håndhæves så
fast som i starten men mere i små koncentrerede portioner. Kliniktræningen er fremskredet
til detaljerede vektogrammer med præcise
krav til stereosyn og til at matche billedets
positioner med en pind, hvor opmærksomhed
på fysiologisk diplopi er en forudsætning for
opgaveløsningen. Selv random dot stereogrammer på computer kan hun nu skelne med
sikkerhed, omend vi kun har udnyttet dette
medie meget begrænset (skærmarbejde er
stort set den dårligste situation, vi kan byde
synet af mange årsager, men særligt når vi i
forvejen står med en sart binokularitet).
Ved øjenlægekontrol i april 2010 nævnes
meget flot visusfremgang, normal respons
på Worth 4 dot test og god stereo på titmus
test. Øjenlægen anbefaler fortsat træning.
16
Når jeg efterfølgende prøver W4d testen med
belastning i flipper (+/- 2,00) på nær, ser Silje
dog dobbelt med -2,00, det vil sige, at den
akkommodative belastning faktisk overskrider
hendes tolerance for at opretholde samsyn,
selvom hun overordnet fungerer fint.
Træningen kører på lavt blus i 2011 med
blot fire klinikbesøg, men der bliver stadig
mere og mere stabile samsynsforhold. I oktober 2012 prøver Silje kontaktlinser (+7,5 ou).
Funktionen er god, men hun ophører igen efter
relativt kort tid på grund af håndteringen, som
hun bare ikke har tålmodighed til, og fordi hun
ser bedre med briller på grund af brilleglasforstørrelsen. På dette tidspunkt har hun 50
buesekunder stereo på polariseret Random Dot
stereotest, som normalt er den sværeste for
skelere, og hun har 90% på Stereo Reindeer
test med en visus på 0,8 på højre og en 1,0
eller lidt bedre på venstre.
Primo maj måned 2013, altså umiddelbart
inden dette blad, ser jeg Silje til kontrol. hun
har ikke trænet i den mellemliggende periode,
men stereosynet er på samme niveau. Visus
er dalet en linje på højre øje på afstand men
uændret på nær. Silje bærer brillen lidt ude
på næsen “fordi det er bedst”, så det er ikke
et tilretningsspørgsmål. W4d test bliver igen
dobbelt med akkommodativ belastning på
-2,00 på nær, og retinoskopi på afstand viser
op til +9 og +7,5 på afstand, når hun slapper
helt af. Subjektiv bedste visus er +6,75 ou
(lille cyl. på højre øje giver ingen forbedring af
visus). Nu kunne vi selvfølgelig vælge at stoppe,
for Silje fungerer jo fint, hendes stereosyn
opfylder rigeligt hendes krav og hun savner
ikke synsskarphed, når hun bruger begge øjne.
Men der er nogle få røde lamper, der får mig
til at holde ved. Silje går i skole nu. Hun har
gode evner og et højt ambitionsniveau, hvilket betyder mere bogligt (todimensionelt)
arbejde. Hun har stadig nogle år tilbage af sin
visuelle udvikling, og vi ser et lille skred i visus,
i retinoskopiresultatet og et bevidst tiltag for
at få mere ud af brillen ved at rykke den lidt
ud, fordi det føles bedre. Hvad så nu?
Hendes skole stiller stigende visuelle, som
belaster mere, end hendes kompetencer holder
til, så et nærtillæg er absolut tilrådeligt. Samti-
Silje arbejder med visualisering og konstruktion.
dig vil enkelte træningslektioner med mellemrum hjælpe hende til at holde styr på sine egne
færdigheder, så hun ikke forfalder til at slække
på kvaliteten. Risikoen for forringelser falder i
takt med, at de gode færdigheder cementeres
sammen med hendes bevidsthed om stereosyn
og visus, men hun er ikke stor nok endnu til
at kontrollere udviklingen. Det lykkelige er, at
hun ikke længere har nogen særlig skelerisiko.
Hun vil sandsynligvis heller ikke tabe voldsomt
i visus, fordi det vil forringe stereosynet, men
hvis nu hun bliver en ægte bogorm, er der
en risiko, som bør holdes for øje. Læsning og
skærmarbejde giver ingen 3D-stimulation, og
hvis der er tendens til dobbeltsyn på grund af
akkommodationskravet, kan man presses til at
give efter og vælge monokulært på grund af
de unaturlige betingelser. Derfor vil læsestyrke
og jævnlige træningslektioner hjælpe hende
til at undgå faldgruberne.
Baseret på Siljes case er det klart, at denne
behandling stiller større krav til patient og
familie, men udkommet er kvalitativt bedre
og mere sikkert, idet der aktivt udvikles på de
ønskede færdigheder i stedet for at håbe på, at
det sker blot ved styrketildeling og mere eller
mindre lemfældig suppression af det bedste
øje, med alle de negative følger det har. Fra mit
synspunkt er et velfungerende samsyn med
+6,75 med en næraddition til læsning samt en
fornuftig egenkontrol over udviklingen bedre
end et usikkert samsyn med noget højere styrkebehov og potentiel truende skelen. Dertil
kommer, at skelere og amblyope er statistisk
mere udsatte for ulykker og skader.
Globalt netværk,
samlet købekraft
oG forbedret
konkurrenceevne
Alliance Optics Group Nordics indgår i et samarbejde af uafhængige optikere
i Europa, Asien og flere andre regioner. Samarbejdet har til formål at skabe den
maksimale indkøbskraft til glæde for både butikker og leverandører.
som medlem af allIance oPtIcs GrouP nordIcs blIver du en del af et netværk,
der Pt. tæller 44 oPtIkere I danmark, oG vI kan blandt andet tIlbYde dIG:
• Sparring
• Indkøbsoptimering
• Hjælp til det optimale bankmøde
• Handlingsplan
• Markedsføringsplanlægning
• HR sparring
• Medarbejderudvikling
• Samarbejde med den bedste
danske synskirugiklinik
• Partner på ny iscenesættelse
af butik (ombygning)
• Hjælp til huslejenedsættelse
via advokat
• Strategi for ”generationsskifte”
• Skabelon for personalehåndbog
• Hjælp til budgetsystem
og opfølgning
• Websideudvikling
• Webshopudvikling
• iPad som rådgivningskommunikator
feInschmecker - et netvæk for den kræsne kender
Feinschmecker er et revolutionerende netværk af Danmarks fremmeste
optikerforretninger, der går forrest i den danske optikerbranche, når det kommer
til de mest unikke og kvalitetsbevidste optikerforretninger.
Feinschmecker er et kvalitetsstempel, der sikrer den bedst mulige service,
produkter af højeste kvalitet samt et unikt produktsortiment. Feinschmecker
er en overbygning af Alliance Optics Group Nordics’ butikker, hvor forretninger,
der opfylder en rækker forudbestemte krav, kan blive certificeret til en
”Feinschmecker” forretning.
Se mere på feinschmeckeroptik.dk
Har du lyst til at høre mere om Alliance Optics Group Nordics? Så kontakt adm. direktør, Jarl Riise på T. +45 2136 1904 / [email protected]
eller direktør Klaus Kjær på T. +45 2211 7789 / [email protected]
Træningen med Maria fra TrainYourEyes har
gjort det muligt for mig at tage en akademisk
uddannelse ved siden af min håndboldkarriere.
Sportsvision på
liganiveau
Mindre end seks måneders synstræning ændrede både præstationerne
i håndboldmålet og ved læsning for ung målmand fra Aarhus HK.
Af Bjarne Hansen
I
oktober 2012 købte håndboldklubben Aarhus HK en ny målmand,
men cheftræner Erik Veje Rasmussen syntes ikke rigtigt, han fungerede godt nok. Der var for mange mærkelige ”missere“, og Erik
Veje fik m
istanke om, at der måske var noget med synet, der ikke fungerede godt nok. Erik Veje syntes derfor, at målmanden skulle igennem hele
TrainYourEyes-sportstesten på klubbens regning.
Erik Veje kendte allerede til sportsvision og Maria Beadle Rømer,
TrainYour Eyes, fra deres samarbejde omkring udviklingen af FitLight, der
er et fleksibelt træningssystem, som kan bruges til træning i alle typer af
sport samt til synstræning og rehabilitering efter forskellige typer af skader.
Maria Beadle Rømer, en instruktør og Erik Veje Rasmussen vurderer resultatet.
Subjektive problemer før træningen:
Store problemer med:
•Koncentration både i al almindelighed men også
ved håndbold og i lidt pressede situationer
•Nedsat læsehastighed
• Genlæsning af linjer
• Hovedbevægelser ved læsning
• Dårlig timing i forhold til håndbold
• Nedsat afstandsbedømmelse
• Falder ofte i staver
•Svært ved at tage bolden i bestemte blikretninger
• Læser højt inde i sig selv
•Kan ikke læse undertekster og samtidig høre,
hvad de siger i tv
Problemer af og til med:
•Tekst, der flyder ud ved læsning
• Køresyge
• Visualisering
• Ubehag ved at se 3D-film
18
Gennem TrainYourEyes-sportstesten
modificeret til håndbold
Nikolaj Møller Lyngby Pedersen, som målmanden
hedder, var 21 år og gennemgik den grundige undersøgelse. Gennem de enkelte tests viste der sig hurtigt
et mønster. Nikolajs samsyn og vestibulære balance
var væsentligt nedsat. Det påvirkede både hans
sportslige præstationer og hans evne til at tilegne
sig viden.
Har altid haft problemer med læsning
og stavning
Det viste sig, at Nikolaj altid havde haft store problemer
med at læse og stave. Han havde modtaget specialundervisning i skolen. Kun på grund af en stærk vilje
samt med god opbakning fra hans forældre var det
lykkedes ham at komme igennem gymnasiet, og han
var netop startet på et matematikstudie på universitetet.
Det krævede meget energi for ham, men heldigvis var matematikstudiet ikke så læsetungt som så
mange andre studier.
Subjektive problemer ef ter
træningen:
Ingen
Objektive problemer ef ter
træningen:
Ingen
Objektive problemer
før træningen:
• Svajer under test af motilitet og konvergensevne
•Meget nedsat motilitet med decideret
dobbeltsyn i bestemte blikretninger
• Store exoforier
• Nedsat indtagelse af visuel information
• Nedsat stereopsis
•Meget nedsat fiksering på både lange og korte
distancer med lejlighedsvis suppression
•Underfokusering/bedømmer afstande som
værende for langt væk, specielt på de længere
distancer, hvilket betyder, at han vil have tendens til at reagere for langsomt samt aflevere
for hårdt
•Sigter for langt til venstre ved blikretning mod
venstre
• En del nedsat vestibulær balance
• Lidt nedsat splitvision – overblik
•Nedsatte fusionsreserver på både afstand og
nær, både positive og negative, dog god til at
genoprette fokus når det først er mistet
•Meget reduceret akkomodationsevne
– fokusering
•Ikke-korrigeret læse/skærm styrke,
der ikke kan kompenseres af den nedsatte
akkomodationsevne
Erik Veje Rasmussen:
”Jeg rettede henvendelse til Maria Beadle Rømer,
da jeg undrede mig over, hvorfor nogle bestemte typer af skud gik ind hos vores nye målmand
Nikolaj Pedersen. Det var ofte, når der var tale
om hopskud diagonalt i den øverste del af målet
til højre for Nikolaj. Nikolaj blev først testet og
gennemførte derefter et træningsprogram med
Maria, og problemet er herefter forsvundet.
Flot arbejde.”
Nikolaj Møller Lyngby Pedersen:
”Træningen med Maria fra TrainYourEyes har gjort
det muligt for mig at tage en akademisk uddannelse ved siden af min håndboldkarriere. Træningen
har forbedret min læsehastighed således, at tiden
med hovedet i bøgerne er formindsket.
Det har selvfølgelig betydet, at overskuddet
har været meget større til håndboldtræningen,
end det var tidligere. Øjentræningen har også
forbedret mit spil på håndboldbanen.
Min øjenhånd-koordination er blevet langt bedre, hvilket har givet mange flere redninger. Samtidig har det også gjort mit overblik i kampens hede
bedre, da jeg før i tiden godt kunne blive
helt rundtosset i det hurtige spil.”
»
19
fokus på
samsynstræning
»
TrainYourEyes
og sportsvision
•Grundlagt i år 2000 af optometrist Maria
Beadle Rømer
•Har fra 2003 haft et tæt samarbejde med
Team Danmark samt en lang række af superligaklubber
•Arbejdet med over 1.300 elitesportsfolk i
Danmark, Norge, Tyskland og Østrig
•Har arbejdet med TrainYourEyes-sports
testen i 30 forskellige sportsgrene lige fra
fodbold, håndbold, motorsport og skydning
til poker, ballet og curling
•Samarbejder med en lang række firmaer, der
arbejder inden for sportens verden, med at
optimere præstationer som f.eks. Drive4fun
og plus performance
20
Erik Veje Rasmussen.
I gang med træningen
Både klubben, Erik Veje og Nikolaj selv ønskede, at han
skulle i gang med et sportsvisionforløb hurtigst muligt.
”Nikolaj var selv meget motiveret og helt perfekt at
træne med. Han gjorde alle de ting, han skulle. Trænede
intensivt og havde meget hurtigt store fremskridt,” fortæller Maria Beadle.
Succes i semifinalen til pokalkampen
I februar, før Nikolaj var færdig med træningen, blev han
udtaget til at stå på mål hele kampen for Aarhus HK i
semifinalen mod Skanderborg. Aarhus HK vandt 27-25,
og Nikolaj fik meget ros.
Er blevet bedre til at studere
”Sportsvision indeholder også mere traditionel læsetræning,“ fortæller Maria. ”Efter fem måneders træning var
det eneste, som manglede, at Nikolaj helt fik fjernet sin
gamle vane med at læse højt for sig selv inde i hovedet.
Det er en typisk måde at læse på, når det visuelle system
ikke slår til. Men med perfekt samsyn er det en unødvendig
tidsrøver, der skal erstattes af at ”læse i billeder“. Det tog
godt en måned at udskifte denne læsemetode.“
25 YEARS OF GREAT DANISH DESIGN
Slut efter syv kontroller
I april modtog Marie Beadle en SMS fra Nikolaj
Møller Lyngby Pedersen, hvor han skrev, at både
læsningen og håndbolden er blevet bedre og bedre.
Typisk for en målrettet sportsmand har han trænet
så effektivt, at hele forløbet kunne afsluttes efter
kun syv kontroller på trods af, at næsten alle synsfærdigheder skulle optrænes.
Regner med at se Nikolaj på
landsholdet
Både Erik Veje Rasmussen og Maria Beadle Rømer
forventer, at Nikolaj Møller Lyngby Pedersen på et
tidspunkt bliver udtaget til landsholdet. Han var
allerede god, før han startede forløbet hos Maria. Nu
hvor han er perfekt til at bedømme afstande, koncentrere sig og holde balancen, er han særklasse.
IF 9661
Nikolaj Møller Lyngby Pedersen i træningslokalet.
21
Sprogforbistring
synslidelser
hovedpine
d
e
h
l
e
& svimm
Af Torben Helstrup,
neurooptometrist
FCOVD
D
er er godt belæg for at antage, at unødvendigt mange mennesker døjer med
symptomer fra ubehandlede eller fejlbehandlede synslidelser. Problemet har rod i sprogforbistring og er gradvist blevet tydeligere for mig
gennem arbejdet med især to persongrupper.
Det drejer sig dels om skærmfolket generelt
og dels om personer, som har været udsat
for hovedtraume, men ikke har synlige skader.
Det grundlæggende problem er den altoverskyggende anvendelse af begrebet ”øjensygdom“ - ved alle former for ”synslidelser“.
Problemet med at benævne alle synslidelser
for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen
indikerer, at noget organisk er sygt og derfor
behøver lægelig udredning, diagnose og evt.
medicinering.
Det åbner kolossale muligheder for misforståelser mellem sygdomme, som faktisk
behøver lægelig udredning, og funktionelle
lidelser, som behøver funktionel udredning for
at kunne detekteres. Og det er det forhold,
jeg helt konkret peger på med denne artikel.
22
En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet
er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose (og evt. opfølgende behandling) – ja, så
opfattes tilstanden måske ikke som så alvorlig.
Det er helt forkert. Funktionsfejl kan afstedkomme meget alvorlige symptomer. Berørte
personer kan være meget forpinte og helt
uarbejdsdygtige.
Sygeligegørelsen af fundamentale funktionsfejl skaber simpelthen misforståelser og
afleder derfor forkert opfølgning. Både lidelserne og symptomerne er helt reelle. Det er
den uheldige sammenblanding af begreberne
for øjensygdom og synslidelse der er syg, og i
dag står og skygger for en redelig behandling
af nogle kendte funktionslidelser.
Skærmfolket og
øjenspændingslidelserne
Skærmfolket er en de grupper, jeg har dybtgående erfaringer med. En ikke ubetydelig
andel, som har skærmarbejde, kan nikke genkendende til, at øjnene udtrættes voldsomt i
løbet af arbejdsdagen. Vi taler rigtig heftig
udtrætning, hvor man nogle gange helt taber
tråden og tvinges til at holde jævnlige pauser.
Er det svært at gennemføre pauserne, kan
man i stedet se frem til en gradvist tiltagende
øjne/pandehovedpine i løbet af dagen. Generel utilpashed, synsforstyrrelser, kvalme og
svimmelhed kan også støde til. Aftenen kan
bruges til at komme lidt til hægterne, men
grundlæggende er depoterne tømt.
Hovedparten af de personer, jeg ser, har
opsøgt den hjælp, de kan. Ofte kan fremvises
bedst mulig skærmbrille – som regel verificeret via adskillige optikerbesøg. Læge- og
øjenlægebesøg er også afsluttede og ofte med
frustration til følge. Symptomprofilen har ført
til en helbredsundersøgelse af øjnene, men når
årsagen er i boldgaden for funktionsfejl, er det
som at spørge i øst og få svar i vest. Der er
åbenbart ikke meget hjælp at hente, når der
hverken flyder materie eller blod ud af øjnene.
Øjentræning
Begge øjenfag forsøger sig også sporadisk med
noget simpel øjentræning – baseret på M.S.
Norn’s opgørelse fra 1966 (variationer over
blyant-til-næsen). Personer, som jeg ser, virker
det i hvert fald ikke for, snarere tværtimod. Følgespændinger i nakke og ryg er sædvanligvis
under opmærksomhed af fysioterapeut eller
kiropraktor. Også disse faggrupper forsøger
sig ofte med andre øjentræningsøvelser, men
her skydes der også helt ved siden af (variationer over øjne rundt i 8-taller og lignende).
Tilbage står så personen med sin uforklarlige
lidelse og bekymring. Stressdiagnosen kommer også nemt i spil, men lige meget hvor og
hvad der ændres i arbejdsmiljøet, er tilstanden
grundlæggende den samme. Symptomerne
knytter sig hovedsageligt til anvendelsen af
synsfunktionen og skærmarbejdet.
Kompensationsstrategier
I korthed kan man sige, at spændingssymptomerne opstår som følge af overkompensation
af lokale svækkelser i synsapparatet. Kendetegnende er også, at funktionsfejl opbygges
over tid, og kompensationsstrategier er mere
reglen end undtagelsen (hyppigst optræder
exodeviationer og svag disparitetsvergens
camoufleret og kompenseret via forhøjet
ydelse i den akkommodativekonvergensfunktion – afledt heraf den ofte optrædende
akkommodative pande/øjenhovedpine).
Funktionstestning skal derfor afdække lagpå-lag, og udredningen skal følge en protokol
skabt til formålet. Medinddrages kompensationsstrategien ikke, risikeres dels at tilstanden
slet ikke opdages, dels at en evt. behandling
konserverer kompensationen, og derfor ikke
adresserer den underliggende årsagsrelaterede tilstand.
En tidssvarende model skal indeholde og
fortolke den såkaldte nærtriade – altså at
pupilreaktion, akkommodationsfunktion og
vergensfunktion, dels har et selvstændigt
virksomhedsområde og dels synkinetiske
reaktioner (2013 fortolkningen).
Vurderes der udelukkende på baggrund af
konvergensnærpunktet, evt. med opfølgende
behandling a la blyant-til-næsen, Kleenerkort
og Brock snor, handles der på baggrund af
materiale, som blev opgjort i 1966.
Det er især værd at fremhæve, at følges
spillereglerne for 2013 baseret funktionstestning, afdækkes ofte reelle svigt, og behandling
medfører hurtige og varige forbedringer. Det
er faktisk ret godt underbygget i nyere fysiologisk viden og evidensstudier på området.
Piskesmæld, hjernerystelse
og de skjulte lidelser
Personer, med længerevarende symptomer
efter en eller anden form for hovedtraume,
fører ofte en omtumlet tilværelse her i landet.
De er svært ude af kurs, og mange almindelige gøremål magtes kun i meget begrænset
omfang. Deres hjerner er fotograferet på kryds
og tværs, men der er ikke nogen ændringer at
se. Ergo må de jo være normale. Det hyppigste
råd er, at de skal gå hjem og hvile sig og måske
gradvist iværksætte en motionsaktivitet.
Når mange måneders hvile og spredt motion
ikke har hjulpet, og dagpengeperioden står
til udløb, forsøger en del kommuner sig med
noget spredt fægtning i genoptræningssektoren. Men synsforstyrrelser forsvinder ikke i
styrketræningsmaskiner eller ved nakkestrækøvelser.
Hjerneforskningen har braget fremad i de
sidste årtier og skabt en helt ny forståelse
af mange hjernefunktioner. Men helt grundlæggende ting, som fx hvordan hjernen sammenfletter signaler fra vores sanseapparater,
har man kun en forestilling om. Hjernens egen
interne kommunikation er stadig ukendt territorium langt hen ad vejen.
Uforstand
Med en mere ydmyg tilgang til hjernens funktioner kan man også sige, at længerevarende
symptomer efter hovedtraume uden synlige
skader udstiller sundhedsvæsenets kollektive uforstand og magtesløshed. Her til kan
jeg så tilføje, at simpel testning efter psy-
øjnene fordi det kan virke uhøfligt, så er de
tvunget til at gøre det. Øjnene kan kun fiksere
kort tid ad gangen, og det kræver tiltagende
anspændelse og bevidsthed at gennemføre.
Al normal automatik er helt væk. At overveje
arbejdsprøvning på disse præmisser udstiller
uforstanden.
Helbredelse frem for sygdom
Hvis vi sætter fokus på helbredelse frem for
sygdom, er der mange ting at gøre. Rigtig
mange ting. Langt den overvejende del af
de længerevarende synsforstyrrelser er ikke
begrundet i en øjensygdom, men er en synslidelse. Der er ikke engang plads til megen diskussion her.
Synsfunktionens biomekaniske enheder
skal evalueres både for sig selv og i deres
naturlige sammenhænge, og til de formål,
de er skabt til. Uden en systematisk tilgang
i udredningen overses væsentlige og handi
unødvendigt mange mennesker døjer
med symptomer fra ubehandlede eller
fejlbehandlede synslidelser.
kofysiske principper klart demonstrerer at
synsforstyrrelser kan have et sansefysiologisk
ophav. Hvordan det så er skruet sammen, er
ukendt. Men det er sundhedsfagenes opgave
at udforske forklaringer og tænke klogt, ikke
at afvise og mistænkeliggøre folk.
Helt elementært er hovedparten af de
mennesker, vi taler om, ikke i stand til at fiksere
en anden person i samtaleafstand ret længe
ad gangen. Uanset, at de er trygge i situationen, og uanset, at de meget nødigt flytter
Øjne- og pandehovedpine er en del af hverdagen for
mange skærmbrugere.
cappede tilstande. Så barsk vil jeg postulere
i dag.
Den helt store skurk er igen, at sygdomstankegangen fører til, at man leder efter
organsvigt i en hjerne som alle pejlemærker
indikerer, har kommunikationssvigt. Det kan
naturligvis være nyttigt at udelukke organsvigt,
men at give slip her, er usagligt. Opdaterede
arbejdsmodeller og opfølgning bliver nødt til
at iagttage udviklings- og indlæringsperspektivet i en arbejdende hjerne.
Optikerfaget
Optikerfaget har en stor berøringsflade til
befolkningen, og det er derfor mit håb, at faget
vil bidrage til at tydeliggøre forholdende. Dels
naturligvis ved at vejlede folk når de dukker
op med synslidelser og spørgsmål, og dels
opklare, at såfremt personer går i den tro, at
udtømmende øjentræning er gennemført på
baggrund af 1966 konceptet - at det IKKE
er sandt. Der findes ganske enkelt en model
som iagttager den viden vi har i dag, og derfor
nok er værd at overveje, når man har ryggen
mod muren.
»
23
undersøgelse
sol- og UV-undersøgelse:
OM Danskernes
kendskab til
uv-stråling
og solvaner
Tre ud af fire danskere kender ikke til de skadelige effekter,
solen kan have på øjnene, en overvejende del af danskerne
køber deres solbriller hos optikeren og så ejer mange gerne
flere end et par solbriller.
24
”73% af danskerne
ved ikke hvilke skader,
solen kan forårsage
på øjnene”.
I
foråret gennemførte Danmarks Optikerforening
for andet år i træk en undersøgelse af danskernes
kendskab til UV-stråling og adfærd i solen. Sidste år
afslørede undersøgelsen foruroligende huller i danskernes viden om sammenhængen mellem UV-stråling og
øjnene og graden af beskyttelse, og det er desværre
ikke blevet bedre. Danskerne er fortsat skræmmende
uvidende om de skader, solen kan forårsage på øjnene.
Undersøgelsen fremhævede desuden interessante
oplysninger om, hvorfor danskerne bruger solbriller,
og hvor de køber dem.
1005 danskere i alderen 18-74 år deltog i undersøgelsen, der havde til formål at opnå kendskab til danskernes viden om UV-stråling i relation til øjnene samt
deres solvaner.
Danskerne kender ikke til solskader på
øjnene
Modermærkekræft i øjet og på øjenlåget, hudkræft
omkring øjet og begyndende grå stær er nogle af de
alvorlige sygdomme, der kan opstå som følge af for
meget ubeskyttet UV-stråling. Desværre viste undersøgelsen, at det er de færreste danskere, der kender
sammenhængen mellem UV-stråling og øjnene. Hele
73 procent af deltagerne angav, at de ikke ved, hvilke
øjenskader de kan pådrage sig, hvis de ikke beskytter
øjnene mod solens farlige UV-stråler, og sammenlignet
med sidste år er det en stigning på omkring 25 procent.
Øjensynligt er den beskedne viden om solens effekt
på øjnene medvirkende til, at 31 procent at respondenterne desuden svarede, at de slet ikke eller kun i mindre
grad beskytter øjnene og huden omkring øjnene, når
solen skinner, og at langt størstedelen af deltagerne
angav blænding som den overvejende årsag til, at de
bruger solbriller (87% mod 45% der angav UV-stråling).
Påfaldende er det dog, at halvdelen af de adspurgte
immervæk satte kryds ved henholdsvis kræft og forbrændt hud, da de blev bedt om at afmærke den/de
skader, de mener, kan opstå i eller omkring øjnene på
grund af ubeskyttet ophold i solen. Til trods for at folk
01 Ved du, hvilke skader dine øjne kan få,
hvis de ikke beskyttes mod solens UV-stråling?
2013
2012
JA 27%
JA 55%
NEJ 73%
NEJ 45%
02 I hvilken grad beskytter du dine øjne og huden
omkring øjnene, når solen skinner?
I mindre
grad
21%
I nogen
grad
35%
Slet ikke
10%
Ved ikke
1%
I høj grad
24%
I meget
høj grad
24%
03 Hvorfor bruger du solbriller?
For at
undgå
blænding
87%
For at
beskytte
mine øjne
mod UVstråling
45%
Ved ikke
1%
Andet
8%
For at forbedre min
præstation, når jeg
dyrker sport
4%
Det er
smart
18%
For at
undgå
rynker
9%
»
25
undersøgelse
04 Marker den (de) skader du mener,
der kan opstå i eller omkring øjnene på grund af
ubeskyttet ophold i solen:
Hudkræft
50%
Forbrændt
hud
46%
Ingen sundhedsmæssig skade
4%
Forbrændte
øjne
28%
Andet
3%
Man kan
blive blind
14%
Grå
stær
15%
05 Hvor købte du sidst dine solbriller?
I et supermarked
10%
I Udlandet
20%
I en tøjbutik
9%
På internettet
7%
Et andet sted
11%
Hos Optikeren
38%
ikke kender den direkte sammenhæng mellem solen og
øjnene, er der alligevel en vis sund fornuft og logik i, at
det kan være sundhedsmæssigt skadeligt at opholde
sig i solen uden at beskytte sig.
Danskerne foretrækker fagmanden
I undersøgelsen blev der ligeledes spurgt ind til, hvor
danskerne køber deres solbriller, og hvor mange par
solbriller de har. Og for en stor del af de adspurgte
er optikeren det foretrukne sted at købe solbriller
(38%) efterfulgt af udlandet (20%) og længere nede
supermarkedet (10%) og internettet (7%). Og så viste
undersøgelsen, at danskerne gerne skifter mellem flere
solbriller. Halvdelen af deltagerne ejer nemlig to par
solbriller eller flere.
Briller afskrækker folk fra at bruge
solbriller
Selv om størstedelen af deltagerne har mindst et par
solbriller (89%), angav ni procent, at de ikke ejer et
par solbriller. Over halvdelen begrundede det med,
at de bruger briller, mens 20 procent angav, at det
er upraktisk.
Stort oplysningsarbejde forude
06 Hvor mange par solbriller har du?
Et par
34%
to par
30%
tre par eller flere
25%
ingen
9%
ved ikke
1%
Jeg har mistet mine solbriller men køber et
par nye denne sæson
2%
26
Samlet set kan man altså konkludere, at Danmarks
Optikerforening i samarbejde med optikerne har en
vigtig opgave foran sig med at oplyse danskere om de
risici, der er forbundet med solens stråler samt motivere dem til at beskytte øjnene. Til trods for, at der er
kommet et større fokus på, at solens stråler også kan
være skadelige for øjnene blandt andet i forbindelse
med sidste års sol- og UV- kampagne, tager det tid at
lære danskerne, at de skal passe på deres øjne. Her kan
man blot skele til Kræftens Bekæmpelse. Trods massive
advarsler om, at vi skal passe på solen, viser undersøgelser, at vi bliver lige så solskoldede som tidligere.
Den gode nyhed er dog, at langt størstedelen af de
adspurgte (89%) allerede ejer et eller flere par solbriller, så det handler i høj grad om at få fortalt, at der et
formål med at have dem på, og at det er sæson for
solbriller hele året. For at opretholde positionen som
danskernes foretrukne sted at købe solbriller, er det
derudover essentielt, at optikerne fremadrettet slår
sig op på god vejledning og service, så kunderne, også
dem der bruger briller, ved, at de her får et produkt,
der er tilpasset deres individuelle behov og overholder
europæiske standarder for solbriller.
på
gaden
Danskerne om solbriller
Sommeren er for alvor over os, og det er højsæson for solbriller. Optikeren har været en tur
på gaden for at spørge ind til, hvor bevidste danskerne egentlig er om at bruge solbriller.
Esther, 17år, gymnasieelev (tv)
Hvorfor bruger du solbriller?
Det ser fedt ud.
Bruger du dem hele året?
Nej, kun om sommeren.
Hvor har du købt dine solbriller?
De er fra H&M.
Hvorfor har du købt netop det par, du har på?
Fordi de var billige.
Amanda, 17 år, gymnasieelev (th)
Fordi det er pænt, og så er det jo smart,
når solen skinner.
Nej, men jeg bruger dem faktisk ret
tidligt på året, så snart solen kommer frem.
Jeg kunne dog også godt finde på at
bruge dem om vinteren, hvis solen skinner.
I Kyoto (red. en tøjbutik) på Istedgade.
Fordi jeg har kigget på dem i noget der hedder Project 4. Der kostede de 1.100,- i rigtig
træ, men så fandt jeg de her. De var billigere,
fordi de er i plastic, men samtidig rigtig flotte.
Maria, 32 år, analytiker men p.t. på barsel
Det er primært på grund af lyset,
så jeg ikke skal knibe øjnene sammen.
Nej, det gør jeg nok ikke. Fra foråret og så om
sommeren.
Gennem en ven der er optiker.
Hvorfor har du købt netop det par du har på?
Jeg har fået dem billigt gennem en ven, der
er optiker. Jeg trængte til nye solbriller, og det
skulle være lidt en anden stil. Jeg har haft en
lidt bredere model tidligere, men nu skulle det
være den her.
som kan være store, samtidig med at jeg kan
passe dem, fordi jeg har et smalt ansigt og en
lille næse. Så det går jeg primært efter.
Søren, 42 år,
historiker Københavns Universitet
Regitze, 69 år, tidligere skolelærer
Fordi solen generer mine øjne, og der er styrke
i dem.
Ja, det gør jeg.
Jeg har købt dem hos Poul Stig.
Jeg synes, de var pæne. Jeg har haft dem i
fire år.
Jeanette, 36 år, selvstændig coach
Et, det er fedt. To, det er behageligt.
Jeg har linser, så det er rigtig rart.
Ja. Om ikke andet, så i bilen.
Dem har jeg købt i Spanien.
Fordi lige nøjagtig Tom Ford er et af de mærker,
Jeg kan godt lide at have solbriller på.
Det er vel både noget identitetsmæssigt,
men også fordi det er rart, når solen skinner.
Ja, det vil jeg sige. Hvis vejret er til det.
Dem har jeg købt hos en optiker på
Værnedamsvej.
De var på tilbud, og de var fede.
Det føltes rigtigt.
Morten, 53 år, jobkonsulent
Jeg bruger solbriller, fordi jeg har begyndende
grå stær. Så jeg har næsten altid solbriller på.
Ja, det gør jeg.
I Sverige.
Hvorfor jeg har mine Ray Ban solbriller på; fordi
de er de bedste. Jeg har ikke fundet nogen,
der er bedre.
27
reportage
Da jeg i 1969 påbegyndte
min uddannelse til optometrist, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig,
at jeg i dag – 44 år senere
– skulle være kendt for mit
arbejde i store dele af USA
og Mellemøsten.
I dag udfører jeg mit arbejde
i Cairo, Abu Dhabi og Kuwait
– steder jeg end ikke vidste
hvor var på verdenskortet
dengang.
Jeg har udover min klinik i
Skive startet Centre of Neurodevelopmental Optometry, som arbejder mobilt. Her
arbejder jeg sammen med to
fantastiske kollegaer optometrist Lena Rasmussen og
optometrist Hans Tærsbøl.
Vi arbejder ud fra de samme metoder og filosofier og
danner et herligt team.
Men i Danmark kender kun
en relativ lille gruppe til de
arbejdsmetoder, som vi har
været med til at udvikle. Og
det skyldes ikke, at vi ikke
gerne deler ud af vores viden
og erfaringer. Faktisk har vi
alle, gennem vores karrierer,
brugt rigtig mange ressourcer på at forsøge at fremme
vores fag - først inden for
kontaktlinser og nu inden
for synstræning og neurofysiologisk optometri.
Thorkild Rasmussen undersøger ung mand.
28
Alle de steder,
jeg kommer, har
de selv henvendt sig til
mig på baggrund af de
resultater, de har hørt
om.
Thorkild Rasmussen møder venner i lufthavnen.
Det er svært
at blive profet
i sit eget land
Af Thorkild Rasmussen, optometrist, FCOVD, Skive Synsplejeklinik
& Centre of Neurodevelopmental Optometry.
Rejsen til Kuwait
Folk rejser sig fra sæderne og træder ud i midtergangen for at tage
deres bagage fra hylderne. For os er det enden på 14 timers rejse,
siden vi forlod mit lille hus ved Limfjorden. En lang rejsetid for at
komme på arbejde.
Jeg er optometrist og har en synsplejeklinik i den lille by Skive,
som ligger ved den smukke Limfjord, og min rejsekammerat og kollega er Lena Rasmussen, som har synsplejeklinik i Sveriges hovedstad
Stockholm. I mere end 11 år har vi rejst sammen på arbejde i Cairo,
senere også Abu Dhabi og nu Kuwait.
Efter yderligere en time, hvor vi clearer visa og afhenter bagage,
træder vi ud i ankomsthallen. Her står hundredevis af mennesker for
at tage imod deres bekendte.
29
reportage
Akademi for optome tri
I 2011 oprettede en lille gruppe optometrister en lille non-profitorganisation, som vi kalder: Academy of Neurodevelopmental Optometry.
Dette lille akademi har til formål at få flere optometrister til at efteruddanne sig på højt niveau, gerne med en certificering (eksamen) som bevis på at deres faglige baggrund er i orden. Noget som dansk optometri
groft har forsømt.
Academy of Neurodevelopmental Optometry kan blive starten på det –
kom og vær med!
Alle kan blive medlem af Academy of Neurodevelopmental optometri.
Det kræver blot, at man har 36 timers relevant efteruddannelse i Neurodevelopmental optometri inden for de sidste tre år (mindst 12 timer i
gennemsnit per år).
Herudover er medlemskabet gratis – man betaler til akademiet ved at
deltage i relevante kurser. Og akademiet bruger overskud fra kurser til
at arrangerer nye kurser, hvor medlemmerne kan deltage til en reduceret pris. Hjælp til selvhjælp.
Academy of Neurodevelopmental Optometry afholder et seminar med
professor Paul Harris, OD fra Southern College of Optometry fredag d.
21. juni, hvor Paul gennemgår sin model af synsfunktionen. Alle er velkomne.
Yderlig oplysning og tilmelding: [email protected]
Academy of Neurodevelopmental Optometry har planer om at arrangere kurser og seminarer i både Danmark, Kuwait og Cairo. Både Center 21
og regeringsrepræsentanterne fandt dette en god vision.
Center 21’s hovedkontor.
30
Vores ven kaptajn Fawsy (pensioneret pilot fra Kuwait Airforce)
vinker glad til os og kæmper sig gennem folkemængden for at
hilse på os. Han er iført den traditionelle klædningsdragt for mænd - en
hvid dishdasha og den hvide hovedbeklædning med det sorte pandebånd.
En beklædning jeg lige skulle vænne mig til de første gange. Nu føles det
mere naturligt end et jakkesæt med slips. Fawsy omfavner os begge,
selv Lena, og afliver atter en af de mange myter om, at man ser ned på
utilslørede kvinder i Kuwait.
Ud af flokken af ventende kommer en ung mand og hilser glad på mig
– en af mine ”patienter“ som jeg undersøgte sidste december. Verden er
lille. Den glæde han hilser mig med varmer langt ind i mig.
Vi bliver indkvarteret på et dejligt hotel. Hotellet har 17 etager men
virker som et miniaturehotel ved siden af nabobygningen, som er Kuwaits
højeste bygning, der med sine 77 etager (+ 11 etager underjordisk
parkering) er 412 meter højt.
Jo, de gør det stort derude ved Golfen.
Center 21
Efter en tiltrængt nattesøvn henter Fawsy os og kører os til et privat
hjem, som tilhører det forældrepar, der har startet Center 21.
Igen bliver vi modtaget med knus og kram både af Lamia, husets frue
som er en smuk kvinde klædt som en vesteuropæer uden tørklæde og
med et stort smil, og af Nabil, husets herre klædt i den traditionelle lange
hvide ”kjole“ og hvid hovedbeklædning.
Under velkomsten kan jeg ikke lade være at tænke på danskeres
fordomme over for muslimer. Her bliver jeg kindkysset og krammet af en
smuk mørkhåret og smilende muslimsk kvinde uden hovedbeklædning,
mens Lena får knus, smil og kindkys af en muslimsk mand, som bærer
tørklæde. Jo, danskere har vist et lidt stereotypt billede af fremmede
folkeslag.
Center 21 er helt nyt. Det har lige fået licens fra Kuwaits regering til at
drive et center for voksne handicappede over 21 år.
Det er startet af en gruppe frivillige forældre til voksne med handicap
som autisme, Downs syndrom, hjernelammelse osv. Det skal ikke bare
være et opholdssted, men et center som arbejder på at give de unge
mennesker en bedre funktion og en bedre livskvalitet. Og det er her,
Lena og jeg som optometrister kommer ind i billedet.
Center 21 har hørt om de forandringer, som vores arbejde har gjort
i henholdsvis Cairo og Abu Dhabi, og nu ønsker de en afdeling for optometri på centret, som skal kunne rumme op til 500 unge handicappede
mennesker.
Vores primære opgave ved dette besøg er at deltage i et møde med
repræsentanter fra Kuwaits regering og give dem et indblik i, hvad vores
arbejde går ud på. Dette møde skal gerne både give os lov til at arbejde
der men også rejse økonomisk og praktisk støtte.
Ud over dette møde er der fire unge mennesker, vi skal undersøge.
Mobil optometri
Vi pakker vores mobile ”klinik“ ud. Huset vi arbejder i er et privat hjem,
stor som en herregård, og vi får hver vores dagligstue at arbejde i.
Vores instrumenter begrænser sig til et plet-retinoskop, et stregretinoskop, et ofthalmoskop, en Worth 4-dot, to retinoskopistave, en
lille prøvekasse, en Key-stone med kort, en penlight, en occluder, yoked
prismer, en King Devic test og Denver Developmental Screening test.
Alt har ligget i en mellemstor rygsæk og pakkes nu ud på sofabordet.
Den unge deltager jeg nu skal undersøge har svær autisme. En type
”patient“ som ikke mange optometrister oplever i deres klinikker, men
som jeg gennem 11 år har en del erfaringer med fra arbejdet i Cairo.
For at jeg ikke skal komme til at lyde nedladende overfor mennesker
med denne diagnose, vil jeg lige forklare denne drengs funktion.
Abdulla er non-verbal og virker som et skræmt dyr. Flakkende øjne og
tydelig skræmt af de nye omgivelser og ukendte mennesker.
Lige som når man nærmer sig en skræmt hest, gælder det om at være
”hestevisker“ og give deltageren tid til at vænne sig til mig.
Retinoskopet er mit eneste brugbare instrument. At forsøge at sætte
briller på Abdulla eller at få ham til at kigge i et instrument ville være
som at lægge grime på en vild skræmt hest. Det ville ikke give nogen
brugbar information.
Efter en halv time har jeg følgende oplysninger: Han har ensartede
klare retinoskopireflekser fra begge øjne og en medrefleks på nær, der
svarer til cirka +0.75 men kan fokusere 100%. Det er meget svært at få
ham til at fikserer, men det virker til, at han har en rimelig god konvergens.
Jeg estimerer hans konvergens nærpunkt til ti cm, hvilket er usædvanligt
godt hos deltagere med svær autisme. Han viser udtalte tegn på den
asymmetriske toniske nakkerefleks (ATNR). På grund af hans skræmte
tilstand er han næsten umulig at få interaktiv, så jeg kan vurderer hans
neurofysiologiske udviklingsalder. Hans kronologiske alder er 15 år.
På grund af den udtalte ATNR bliver vores start på et udviklingsprogram for Abdulla en maveliggende refleksintegrationsøvelse. Lidt af en
udfordring at få en skræmt ung mand med svær autisme med på.
De som har læst bogen ”Animals in
Translation“ skrevet af Temple Grandin,
en velfungerende kvinde med autisme, vil
huske, at hun skriver om, hvordan hun, som
selv har autisme, mener, at en hjerne med
autisme fungerer mere som et dyrs hjerne.
Mine mange erfaringer med at arbejde
med heste gennem et langt liv kommer mig
nu til hjælp - mere end min uddannelse som optometrist.
Derfor taler jeg konstant til Abdulla med en dæmpet rolig stemme
og guider ham langsomt ned i den stilling, han skal starte øvelsen i. Jeg
roser ham, hver gang jeg mærker, at han forsøger, og trækker mig lidt
væk når han virker skræmt. Jeg holder ham beroligende på ryggen og
taler til ham, fuldstændig som om han forstår alt, hvad jeg siger – hvilket
han højst sandsynligt også gør.
Man skal ikke tage fejl af non-verbale mennesker. Oftest forstår de
alt, der bliver sagt, men forstår blot ikke selv at udtrykke sig verbalt og
mange gange heller ikke motorisk. Og så har de følelser, præcis som
alle vi andre mere velfungerende mennesker. Ofte er deres selvværd
meget lav, netop fordi folk taler om dem og ofte lidt nedladende, mens
de hører på det.
Mangel på selvværd og angst gør, at non-verbale personer med
autisme undertiden udtrykker sig som dyr. De kan gribe til at slå, sparke
eller bide, hvis de bliver trængt op i en krog.
Abdulla gjorde hurtigt fine fremskridt, mens vi arbejdede sammen,
og jeg gjorde øvelsen lidt mere krævende. Jeg forlangte lige lidt mere
af ham og gik dermed over stregen. Før jeg nåede at reagere, bed han
mig hårdt i hånden, og det gjorde forbandet ondt.
Forældrene så meget forskrækkede ud, som om de forventede, at
jeg skulle blive vred.
Men Abdulla bed ikke på grund af dårlig opførsel, men fordi han blev
presset for langt. Alle, der har arbejdet med at tæmme heste, ved, at
Man skal ikke tage fejl af non-verbale
mennesker. Oftest forstår de alt,
der bliver sagt.
Mens jeg undersøger en ung mand med en mild grad af autisme og
svære indlæringsproblemer i den ene stue, undersøger Lena en svært
handicappet mand i kørestol i den anden stue. Begge har vi undersøgt
i december 2012. De har begge fået træningsprogrammer, som er
tilrettelagt helt individuelt.
Den unge mand jeg arbejdede med havde et godt men anstrengt
samsyn og ingen refraktionsannomalier. Han var lynhurtig på King Devic.
Men hans visuelle og motoriske perception var alvorligt påvirket af et
dominerende autonomt nervesystem. Han havde arbejdet flittigt med
sine øvelse for integration af primitive reflekser og øvelser for kognitiv
motorik og havde nået pæne fremskridt. Han blev derfor instrueret i nye
øvelser. For ham er mine forventninger, at han kan komme til at fungere
stort set normalt.
Som altid holder vi en pause først på eftermiddagen, hvor temperaturerne kommer godt over de 30 grader. Efter pausen kører vi til Center
21’s helt nye hovedkontor, som ligger midt i Kuwait City.
Her skal jeg undersøge en ny ”patient“. Vi bryder os egentlig ikke om
ordet patient men ved ikke rigtig, hvilket ord vi ellers skal bruge. For det
første giver vi os ikke af med at stille diagnoser. Vi undersøger funktioner
og færdigheder for at finde niveauet for et udviklingsprogram, som skal
fremme funktioner og færdigheder.
På Center 21 kalder vi vores ”patienter” for participants (deltagere)
ud fra den tankegang, at de deltager i deres egen udvikling af syn og
kognition.
»
31
REPORTAGE
de bider og sparker, hvis de bliver trængt. Abdulla bed, fordi
jeg gik for hurtigt frem og forlangte mere, end han troede,
han kunne honorere.
Det var ikke hans opførsel, men mine for høje krav til ham, der
ikke var ok. Dette forklarede jeg både ham og hans forældre ved at
tale til ham om hændelsen, hvilket åbenlyst beroligede Abdulla en hel
del – han havde fået en ven, en som respekterede og forstod ham. Et
godt teamwork for hans kommende udvikling var startet.
Mødet
Næste dag havde vi mødet med regeringsrepræsentanterne.
Jeg holdt to foredrag, om hvordan Centre of Neurodevelopmental
Optometry opererede i Cairo, hvor vi er tre optometrister: Lena fra
Stockholm, Hans Tærsbøl fra Roskilde og mig samt en terapist fra
Cairo, Mohamed, som vi har oplært gennem årene.
Derefter overværende de en undersøgelse af en ung mand på 15
år med Downs Syndrom.
Jeg havde undersøgt ham i december 2012.
På det tidspunkt brugte han briller med -13.00 = -2.00 x 180. Når
han forsøgte at læse, foregik det over eller under kanten af brillen,
og det medførte en ekstrem læsestilling.
Jeg reducerede denne styrke til -10.00 = -1.00 x 180 ud fra mit
nærretinoskopiresultat. Dette havde ændret hele hans adfærd drastisk,
så forældrene var overlykkelige.
Ofte forsøger optometrister at få den bedst mulige synsskarphed
frem på afstand, men det er langt fra altid forsvarligt at gøre dette.
Som eksempel denne dreng, hvis neurofysiologiske motoriske
udvikling svarede til en dreng på tre år. Hvis hans motoriske erfaringer
svarer til en på tre år, så gør hans synsrumlige forståelse det med stor
sandsynlighed også.
Dermed er hans afstandsperception begrænset til nær og mellemafstande, og hans synsbehov ligeledes. Hvis en sådan person
refraktioneres på afstand, er det uhyre let at få ekstremt forkerte
målinger – især med autorefraktorer, fordi sådanne personer ikke
ved, hvor i rummet I fokuserer.
Børn under 4-5 år og personer med en tilsvarende neurofysiologisk
udvikling er meget ofte langt mere perifere i deres synsopfattelse,
når de ser på længere afstande.
Ud over reduktionen af brillestyrken, som gjorde hans syn i hans
normale arbejdsafstande mere komfortabel, blev han sat på motoriske
øvelser, der svarede til hans neurofysiologiske udvikling. Igen et af
de unge mennesker hvor jeg forventer, at der sker store ændringer
i udviklingen.
Ikke at han bliver ”helbredt“ – han vil altid have sin diagnose, men
han kan få en langt bedre forståelse af, hvad der foregår omkring
ham og blive langt bedre til at reagere proaktivt på det. Vi snakker
livskvalitet og uafhængighed. Her betyder visus på seks meter langt
mindre end perception og visualisering.
Forældrene til den unge mand forklarede repræsentanterne fra
regeringen om de positive forandringer dette havde medført, og
derefter holdt jeg et foredrag om det arbejde, vores organisation
”Centre of Neurodevelopmental Optometry“ udfører i Danmark, Sverige, Egypten, Abu Dhabi og nu Kuwait.
Igen var interessen stor, og mødet gik over al forventning.
Så næste trin bliver at få indrettet en klinik, når de finder lokaliteter
til centret.
32
Workshop i center 21.
Så skal der uddannes terapeuter, og der skal skaffes flere optometrister til centret. I det omfang vi kan, vil vi forsøge at træne
optometrister fra Golfområdet i neurodevelopmental optometry,
men dette er et langsigtet projekt, og indtil det lykkes, må vi trække
på vores netværk af optometrister, som behersker denne gren af
optometrien, som desværre er meget lille.
Adu Dhabi
Dagen efter tog vi så flyet til Abu Dhabi – 1½ time sydøst for Kuwait
til et nyt optometrisk eventyr. Her har jeg arbejdet siden 2011, og skal
holde foredraget ”How to improve your childs intelligence“.
Titlen har jeg ”lånt“ fra Getman’s bog. Men på grund af formålet
med foredraget, så er jeg sikker på at han ikke ville have protesteret
over dette. Over 30 mennsker var mødt op og interessen var stor.
Bland tilhørerne var forældre, lærere og repræsentanter for mange
forskellige professioner.
Vores synstræningsterapeut Mohamed fra Cairo var også rejst til
Abu Dhabi, og sammen lavede vi træningsprogrammer for 10 børn
med indlæringsvanskeligheder og/eller udviklingsproblemer.
Svært at blive profet
Hver gang jeg undersøger en person med alvorlige udviklingsproblemer,
tænker jeg med taknemmelighed på en af mine fantastiske mentorer:
Albert A Sutton, OD, som Lena og jeg havde glæden af at studere
med gennem næsten ti år. Uden at få del i hans arv af optometrisk
baggrundsviden kunne vi ikke have udført dette arbejde.
Selv den bedste universitetsuddannelse ruster ikke en til de udfordringer, disse mennesker giver. Her er vedvarende efteruddannelse
et must.
Hvis optometrister i Danmark skal gøre sig håb om at kunne arbejde
med denne form for optometri, forpligter det til mere end at lære
synstræning på nogle få weekendkurser.
I de 11 år vi har arbejdet i Mellemøsten, har interessen for denne
gren af optometri bredt sig som en steppebrand derude.
Jeg har aldrig henvendt mig for at ”sælge“ optometrien. Alle de
steder jeg kommer, har de selv henvendt sig til mig på baggrund af de
resultater, de har hørt om. Jeg har holdt mere end 30 forelæsninger
i arabiske lande på opfordring.
I Danmark har interessen begrænset sig til en meget lille gruppe. Vi
har lidt forgæves forsøgt at skabe interesse for neurofysiologisk optometri. Nej, det er svært at blive profet i sit eget land, som man siger.
Det er mit håb og mit ønske, at denne lille beskrivelse kan vække
interessen hos mange af mine danske kollegaer, og at vi sammen
kan bygge en troværdig profession med eksaminerede specialister
på området op.
Er du vores næste partner
?
LOUIS NIELSEN HAR BRUG FOR FLERE DYGTIGE PARTNERE
Er du interesseret eller har du brug for yderligere information, kan du læse mere på www.louisnielsen.dk
eller kontakte Karsten Spaabæk på telefon 3038 3995 eller e-mail: [email protected].
Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt.
faglig
Fremtidens glas med
DNeye® Scanner
Af Katrin Nicke og Dr Stephan Trumm, Rodenstock GmbH
Oversat af Kim Iversen, Rodenstock Danmark A/S
Med DNEye® Scanneren er det nu muligt at udføre målinger af øjet med en hidtil ukendt præcisionsgrad.
Scanneren supplerer den subjektive refraktion med aberrometriske målinger af øjet for både afstand og
nær med en sådan præcision, at man nu kan udnytte det menneskelige synspotentiale 100%.
Figur 1: DNEye® scanner.
D
DNEye® Scanneren (figur 1) er et
højteknologisk måleinstrument,
som kan anvendes ikke blot til at
udføre højpræcise aberrometriske og topografiske målinger men også til at bestemme
værdier, der ikke tidligere har kunnet anvendes
til optimering af glas. Med Scanneren tages
der hensyn til forskellige pupilstørrelser for
aberrationer (for både glas og øje) i glasoptimeringsprocessen, der gør, at personen kan
få en større synsskarphed både for afstand
og nær samt et mere kontrastrigt syn, der
specielt er mærkbart i tusmørke.
Hvad bliver målt?
Det menneskelige øjes aberrationer kan
opdeles i LOA samt HOA.
Ved LOA (aberrationer af lavere orden)
forstås defokus og astigmatisme, der svarer
34
til de almindeligt anførte værdier for sfærisk, cylinder og akse. HOA (aberrationer af
højere orden) omfatter alle de andre aberrationer som koma, sfærisk aberration, trefoil
og HOA astigmatisme, der ikke kan findes ved
en klassisk refraktion. Som med sfærisk og
cylinder afhænger HOA også af øjets akkommodations tilstand. DNEye® Scan udmåler
refraktionsændringer med en lille og en stor
pupil. Pupilstørrelsen varierer konstant under
normalt syn. Den afhænger både af lyset og
af synsafstanden. Pupillen er således mindre
ved syn på nært hold end ved afstandssyn1.
Pupilstørrelsen aftager også, når den omgivende lysstyrke øges. Jo mere pupillen åbner
sig, jo større bliver HOA og den tilknyttede
ændring i refraktionsværdien.
HOA kan ganske vist ikke korrigeres
af et glas, men deres indflydelse på synet
kan minimeres ved en tilpasning af den
sfærisk-cylindriske recept. Det er grunden
til, at Rodenstock anvender DNEye® Technology for at optimere den sfærisk-cylindriske
styrke på alle glassets punkter på grundlag af de aberrometriske data afhængig af
den respektive afstand og den tilknyttede
individuelle pupilstørrelse både for afstand
og nær.
lyspåvirkning). Da de to øjne har indflydelse
på hinanden, er det vigtigt, at de mesopiske
målinger er færdiggjort for begge øjne, før
den fotopiske måling begynder.
Ringene fra Placido-skiven anvendes til
belysningen (figur 1). Den fuldstændige topografi af begge øjnes hornhinde kan derved
påvises.
Aberrometriske målinger
Der projekteres infrarødt diodelys for at måle
øjets afbildningsevne. I begyndelsen spredes en sfærisk wavefront i øjet startende fra
denne prik og passerer så gennem øjet. Da
FIGUR 2: Wavefronternes sti
i aberrometriske målinger
Figur 2A: Plan wavefront af et ideelt øje.
Måleproceduren
I første omgang måler DNEye® Scanneren
HOA og LOA samt pupilstørrelsen for afstand.
Dernæst måles akkomodationen samt HOA,
LOA og pupilstørrelsen for syn på nær. Disse
målinger foretages under mesopiske betingelser (dvs. at målingen finder sted under
dæmpet belysning).
Herefter udføres målingerne på fotopiske
betingelser (dvs. at målingen foretages under
Figur 2b: Divergent og deformeret wavefront
af et hyperop øje med ekstra aberrationer af højere orden
der ikke opstår stimulering af akkommodationen.
Måling af nær
Figur 3A: Betjeningsprincip for en Shack-Hartmann føler af glasopstilling (venstre) og CCD chip
(højre). Prikmønster med samme afstand af en
plan bølgefront.
Figur 3b: Prikmønster med uens afstand af en
deformeret wavefront.
det efterfølgende afkodes gennem pupillen, skal målingen udføres med så dæmpet
lys som muligt - dvs. med en udvidet pupil.
Wavefronten forlader øjet gennem hornhinden.
Figur 2a viser denne strålegang for et ideelt
øje. Et hyperop øje vises i figur 2b. Hyperopi
giver en sfærisk divergens af den eksisterende
wavefront. HOA kan desuden registreres ved
afvigelsen fra wavefrontstørrelsen (grøn-rød
linje) fra den sfæriske form (orange linje).
Den eksisterende wavefront måles ved at
benytte Shack-Hartmann føler2. Denne føler
opfanger de respektive områder af den indfaldende wavefront på en CCD chip, anbragt
bagved (figur 3). Med en plan wavefront
ligger lysprikkerne centralt bag det respektive glaselement på CCD chippen (figur 3a).
Wavefronten er forvrænget (figur 3b). Det
har det resultat, at lysprikkerne er forskudt
i overensstemmelse med retningen af forvrængningen, og deres positioner afviger fra
centret. Den wavefront sti, der skal måles, kan
beregnes ud fra disse afvigelser.
Øjets afbildningsegenskaber i pupilplanet
kan bestemmes ud fra wavefrontens deformationer, og HOA kan udledes.
Afstandsmåling
For afstandsmåling skal øjet være i afslappet
tilstand. Personen ser det faktiske billede, så
Måling på nær er en virkelig innovation.
En troværdig objektiv måling af den komplette refraktion for nær var ikke tidligere
muligt med et aberrometer. Det skyldes, at
det er meget kompliceret at opnå en defineret akkommodationstilstand med et mål, der
ikke kun er virkeligt men også monokulært,
fordi akkommodationsmekanismen er baseret på forskellige sanseindtryk. Ud over den
”optiske” afstand (f.eks. hvor meget øjet skal
akkommodere for at give et skarpt billede),
den binokulære forskel (hvad er forskellen i
stillingen på nethinden, hvorpå genstanden
afbildes mellem de to øjne) samt yderligere
information fra omgivelserne (f.eks. hvor er
genstanden anbragt i relation til andre genstande i omgivelserne, og hvilken størrelse har
den) spiller også en rolle.3,4,5
Kun den første del kan simuleres med det
virkelige mål. Et hvert forsøg på at forskyde
det virkelige mål til læseafstanden (f.eks. 40
cm) og derefter at udføre en objektiv måling
vil derfor altid slå fejl.
Rodenstock er derfor gået en anden vej
med DNEye® Scanneren. Ved at begynde med
afstandsmålingen bliver målet langsomt trukket ud af det slørede område mod kortere
genstandsafstande.
Følgende sker: Så snart målet når uendeligt, kan kunden opfatte det klart med et
afslappet øje. Hvis målet bevæges tættere
på, kan personen akkommodere og stadig se
målet som skarpt, indtil personens akkommodationsgrænse er nået. Fra dette punkt ser
personen igen kun målet som sløret.
Som følge af ovennævnte er resultatet af
akkommodationsmålingen til enhver tid under
den akkommodationsperformance, som øjet
kan opnå, hvis et virkeligt mål var til stede på
den tilsvarende afstand. Det er derfor ikke
fornuftigt at knytte forbindelse mellem den
virkelige testafstand og de målte værdier.
Ved denne procedure akkommoderer øjet
mere og mere under målingen for at spore
målet så længe som muligt. Øjet når derfor sin
maksimale akkommodation lige før akkommodationssvigtet, selv om det på dette tidspunkt
ikke svarer til målets virkelige afstand.
Alle værdier registreres under hele proceduren. I slutningen af måleproceduren vælges
den måling, hvor den maksimale akkommodation blev opnået. De tilsvarende data anvendes som resultat af nærmålingen i den videre
procedure. Det er på denne måde muligt ikke
kun at få en addition eller et dynamisk område,
men også en komplet måling af wavefronten,
pupilstørrelsen samt HOA og LOA for syn på
nær.
Måling af pupilstørrelser
Som allerede tidligere omtalt er pupilstørrelsen
også en vigtig faktor sammen med akkommodationstilstanden.
Pupilstørrelsen afgør hvilke wavefrontdele, der faktisk bidrager til billeddannelsen
og således også bestemmer mængden og
indflydelsen af HOA på den totale billeddannelse. Derfor forringes synet med en større
pupil, da de perifere stråler uforholdsmæssigt
bidrager til dannelsen af aberrationer.
Høj sfærisk aberration kan resultere i nattemyopi. For i mørket bidrager de perifere
stråler også til billeddannelsen på grund af den
store pupil og forstærker således indflydelsen
af disse aberrationer på refraktionen.6,7,8.
Under forskellige lysforhold varierer kun
det anvendte område af øjets optiske system
på grund af pupillens størrelse, mens billedegenskaberne af de individuelle elementer af
øjet ikke ændrer sig. Det er derfor tilstrækkeligt at måle wavefronten og med den øjets
aberrationer med en pupil, der er så åben
som mulig - dvs. under mesopisk belysning.
Kun pupilstørrelsen skal så bestemmes under
fotopiske lysforhold. Som allerede beskrevet
anvendes hertil ringene af Placido for denne
belysning.
Figur 4: DNEye® Scannerens resultatskærm.
Figur 5: Detaljeret overblik over en wavefront
– HOA
»
35
faglig
Figur 6: Punktspredningsfunktion (PSF).
Topografiske målinger
Disse ringe anvendes dog ikke kun til belysning
men reflekteres også på hornhinden. Eftersom
ringenes stilling i apparatet og hornhindens
position er kendt, kan den nøjagtige topografi
af hornhinden beregnes. Der kan aflæses et
antal parametre som hovedmeridianerne for
forskellige diametre og lokale grader samt
sænkningsdybder og excentricitet.
Et overblik over resultaterne
Figur 4 viser skærmbilledet med de vigtigste
måleresultater fra DNEye® Scan.
Det øverste område viser de objektive refraktionsværdier, afstand for mesopiske og fotopiske lysforhold samt refraktionsværdierne på
nær. Sidstnævnte er beregnet med en typisk
læseafstand på 40 cm og er baseret på resultaterne af den aberrometriske måling for nær.
De fototopiske værdier for afstand kan
anvendes, som i en klassisk auto refraktion,
som startværdier for den subjektive refraktion.
En sammenligning af cylindre og akser for
afstand og nær viser allerede her, om personen tillige kan have fordel af en subjektiv
nærrefraktion.
Øjets aberrationer vises grafisk som
wavefront-billeder for afstand og nær. Det
er muligt at skifte mellem visning af wavefront, hornhinde topografi eller billederne af
pupilopmålinger samt af hele øjets system.
Nederst på skræmbilledet ses de topometriske data målt under DNEye® Scan.
Figur 7: Hornhindetopografi
(pilformede radier).
punktformede lyskilde på nethinden (figur 6).
Et antal grafiske valg er tilgængelige for
eksempel en tredimensionel visning.
HOA og LOA vises uafhængigt af hinanden,
hvorved deres respektive indflydelse kan illustreres. HOA aberrationerne kan ses på figur 5.
De topografiske resultater
På samme måde kan de detaljerede informationer vises på den topografiske måling.
Yderligere kan de pilformede radier (figur
7) og excentriciteterne vises numerisk og i
tabelform. Hovedmeridianerne for forskellige områder af hornhinden kan naturligvis
også beregnes.
Pupil resultaterne
Da pupildiametrene måles for DNEye®, kan
resultaterne af pupilmålingen også vises (figur
8).
Konklusion
DNEye® Scanneren måler vigtige data om den
enkelte kundes synsprofil og giver dermed
100% udnyttelse af personens synspotentiale.
At der tages hensyn til forskellige pupilstørrelser for HOA (for både glas og øje) i
glasoptimeringsprocessen gør, at personen får
bredere synsfelter, større synsskarphed både
for afstand og nær samt et mere kontrastrigt
syn, der specielt er mærkbart i tusmørke, hvor
pupillerne er større.
36
Investigative Ophthalmology & Visual Science, Vol. 32, Number 11 (1991)
[4] J. Trotter: Das Auge [The eye], pages 129f, Optik-Verlag,
6th Edition (1982)
[5] H. Diepes: Refraktionsbestimmung [Refraction], pages
133f, DOZ-Verlag, 3rd Edition (2004)
[6] A.M. Rogers: Night Myopia, Journal of Ophthalmic Medical Technology, Vol. 5, Number 2 (2009)
[7] T.O. Salmon und C. van de Pol, Normal-eye Zernike coefficients and root-mean-square wavefront errors,
J Cataract Refract Surg, Vol. 32, pages 2064ff (2006)
[8] Harald Presser: Brille und Auge [Spectacles and the eye],
page 36, CHK-Verlag, 3rd Edition (2001) .
Fordelene
ved DNEye
Scanner®:
• Højopløselig wavefront analyse
med lysafhængige pupilmålinger
•Individuel måling af pupilstørrelse
for fjern og nær
•Hornhindetopografi og
autorefraktionsfunktion
•Fuldstændig automatiseret
og betjeningsfri måling
•Visualisering af wavefronter og
simulering af ametropi
De aberrometriske resultater
Ud over de allerede omtalte visualiseringer
af wavefront som et billede (figur 5) kan
delene af de individuelle aberrationer også
ses som koefficienter af de respektive Zernike polynomier. En ekstra funktion, punkt
spredningsfunktionen (PSF), giver et illustrativt
billede, der fremkommer på billederne af den
Figur 8: Billede af iris / pupilmåling.
Litteratur:
[1] A. Berke: Biologie des Auges [Biology of the eye], pages
322f, WVAO-Bibliothek Vol. 10 (1999)
[2] I. Ghozeil: Hartmann and Other Scren Tests, Chapter 10
in D. Malacara (Hrsg.), Optical Shop
Testing, Wiley-Interscience, 2nd Edition (1992)
[3] M. Rosenfield et al.: The Linearity of Proximally Induced
Accommodation and Vergence,
•Præcisionsoverførsel inden for
1/100 dpt.
• Tager hensyn til nær- og afstandssyn
• Større kontraster - bedre nattesyn
studie tur
Venskabsrejse
Jena
Fredag d. 23. august - søndag d. 25. august 2013
Danmarks Optikerforening tilbyder alle optikere, optometrister, optometristuderende, lærere ved optometristuddannelserne og andre professionelle i
dansk synspleje til et venskabs- og orienteringsbesøg på en af Europas førende
uddannelsesinstitutioner inden for optometri, Ernst-Abbe-Fachhochschule
Jena. Rejsen omfatter derudover en rundvisning på Zeiss afdeling i Jena og
ikke mindst det optiske museum i Jena, som er grundlagt af Carl Zeiss. Vi får
mulighed for at møde Dr. Wolfgang Sickenberger, og for dem der har interesse er der mulighed for at deltage i et seminar med hans team og høre om
universitets mål og ønsker for optometrien og optikerfaget set fra et førende
tysk perspektiv og samtidig skabe nogle tættere forbindelser til universitetet.
Med velvillig støtte fra Synoptikfonden, der søger at fremme uddannelse og
forskning indenfor optikerfaget i Danmark, har det været mulig at arrangere
denne spændende tur til en meget favorabel pris. Prisen er inklusiv forplejning
i Jena, og der er lagt op til en Bayersk fest lørdag aften.
Foto: City og Jena.
Besøg
nogle af fagets
førende kræfter
Foto: Carl Zeiss.
Foto: Carl Zeiss.
studi
e
tur -
Program
Lørdag formiddag
Besøg på Carl Zeiss fabrikken i Jena
Lørdag eftermiddag
Rundvisning på Ernst-Abbe-Fachhochschule Jena
Søndag formiddag
Besøg på Optical Museum Jena
Priser pr. person (alt inklusive)
Enkeltværelse 1.650,- kr.
Dobbeltværelse 1.050,- kr.
Tilmeld
www.optikerforeningen.dk/kursus
Hotel
Steigenberger Esplanade, Zeiß-Platz 4, 07743 Jena
Begrænset plads i busserne - tilmeld dig nu.
37
kursusreportage
Otte
weekender
med synstræning
Af Bjarne Hansen Foto Steen Saust
O
PTIKERENS udsendte har fulgt
otte entusiastiske optometrister,
der bruger weekender og fritid
på at lære at håndtere synsproblemer, der
ikke lader sig løse ad optisk vej alene. Flere
af kursisterne har lavet samsynstræning i en
eller anden form, men fælles for alle deltagerne er ønsket om at lære at kunne hjælpe
endnu flere patienter.
Forskellig baggrund
”Jeg har altid været nysgerrig,” siger Karsten
Haarh og fortsætter: ”I min dagligdag som
almindelig optiker kunne jeg konstatere, at
vi havde en del patienter, der så udmærket med deres briller, men de var alligevel
ikke tilfredse med dem. Det er efterhånden
mange år siden, jeg begyndte at interessere
mig for synstræning, og nu har jeg taget mig
sammen til at komme på skolebænken for at
blive opdateret.”
Karsten oplever det som en daglig udfordring at være opmærksom på patienter, hvor
selv det bedste glas ikke er løsningen på alle
synsproblemerne.
For Anette Boye var det en helt anden
indfaldsvinkel, der gav interessen for samsynstræning. Anette er uddannet farmakonom, men var blevet lidt træt af at tilbringe
arbejdsdagen bag en computer. På samme tid
begyndte Anettes datter at gå til samsynstræning, og det gjorde Anette så interesseret
i optikerfaget, at hun valgte at gå i gang med
optikeruddannelsen. Og her næsten syv år
38
Flere og flere faggrupper oplever, hvad optometrister kan tilbyde, og der
er en stigende interesse for forskellige former for samsynstræning. Et nyt
kursus lærer optikerne at håndtere synsproblemer, der ikke lader sig løse
ad optisk vej alene.
senere er ambitionen at starte egen synstræningsklinik.
Anerkendt kursus
Kurset hedder ”Synstræning og Neurooptometrisk Rehabilitering”, og de første otte
weekender giver en god forståelse for, hvad
syn er, og hvorfor det har så store konsekvenser for patienternes almene funktion,
når det ikke fungerer.
Kurset bygger på de tre klassiske grundopdelinger af synstræning: Generel visuel
dysfunktion, læringsrelaterede synsproblemer og strabismus og amblyopi. Det hele
bliver medtaget i undervisningen på en ny
og fuldt integreret måde.
En af målsætningerne med kurset er at
højne og synliggøre optometristernes uddannelsesniveau. Specielt i det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på
rehabiliteringsområdet møder optikerne kontante krav om et synligt uddannelsesniveau,
dels af hensyn til patientsikkerheden, dels
som et nødvendigt grundlag for henvisninger.
Synet er en vigtig del af mange andre
funktionsområder, det er derfor mange
gange en stor fordel, at andre faggrupper
er opmærksomme på, hvad optometristen
kan tilbyde i forbindelse med alle former for
genoptræning efter skader.
Heldigvis er der flere og flere faggrupper, der har oplevet, hvad optometrister kan
tilbyde, og der er en stigende interesse for
forskellige former for samsynstræning.
Ønske om certificering
Fælles for kursisterne er en lyst til at få undervisning og en viden, der stiler mod at opnå
en anerkendt certificering. Der bruges alt
for mange ressourcer på at skulle dokumentere, om synstræning virker, og det opleves
demotiverende, når de ved, hvor meget
synstræning kunne reformere hverdagen
for mange mennesker. Det gælder lige fra
børnehavebørn og pensionister til autister og
tilsyneladende velfungerende voksne mennesker, der bare kunne blive endnu mere
velfungerende på mange områder.
Kurset udbydes af Kraskin & Skeffington
Institute i samarbejde med Danmarks Optikerforening, og Steen Aalberg står for undervisningen sammen med indbudte undervisere.
Løbende pædagogisk opfølgning
Gennem hele kursusforløbet bliver kursisten
forsynet med forståelsesafklarende spørgsmål, der skal besvares. Der skal kalkuleres
med et tidsforbrug på en halv time dagligt
gennem hele kursusforløbet.
Kurset kan suppleres med et kursus i rehabilitering af patienter med hjerneskade. Kurset tages
separat over en periode på to 3-dages weekender, dvs. i alt seks dage.
Det mener de om kurset
Lotte Thomsen
Vi har fået en masse teori på højt niveau om
øjet og neurologien, og det har vi lært at anvende i praksis.
Anette Høgenhav
Kurset har givet mig endnu mere lyst til at komme
i gang med at træne børn og voksne med diverse
problemer med at læse og skrive samt personer,
der lider af hovedpine og koncentrationsbesvær.
Karsten Haarh
Kurset har styrket min indsigt i langt højere grad end nogen
andre møder og kurser, jeg har deltaget i, og givet mig en
bredere forståelse af, hvad der sker, når man arbejder med
synstræning.
Finn Abildgaard
Det har været inspirerende at diskutere teoretiske og
kliniske spørgsmål med de andre på holdet og forståelse for, at dette arbejdsfelt er i konstant udvikling.
»
39
kursusreportage
» Det mener de om kurset
Annette Boye Hansen
Kurset har givet mig en langt større og mere
nuanceret forståelse af sammenhængen
mellem syn, udvikling, perception og motorik både rent teoretisk og i forhold til test og
træning.
Doris Holmer
Kurset har givet et grundlæggende indblik i synets
udvikling, og hvad der går galt, når systemet går den
forkerte vej.
Kurset belyser de forskellige træningstrategier, der
er brug for og giver forståelsen for brugen af dem.
Mette Horup Jensen
Kurset har tydeliggjort vigtigheden af virkelighedsnær træning, der kan anvendes i hverdagen. Samtidig har det givet
stor viden om, hvilke påvirkninger træningen giver systemet.
Det bevirker, at træningen rettes direkte mod problemet.
Jesper Halland
Synstræningskurset har givet mig en god forståelse for de
visuelle neurooptometriske problemstillinger, der kan afhjælpes med synstræning. Samtidig har kurset givet mig
en bedre og større forståelsesmæssig baggrund for, hvordan et individuelt træningsprogram tilrettelægges ud fra
patientens synsmæssige problemer.
40
impulser fra udl ande t
Serviceinspiration fra
Af Jens Birkeholm, direktør
Dansk Detail har sammen med en række andre brancheforeninger
været på en studietur til San Fransisco og omegn for at se på butikker,
butikscentre, service og detailhandel generelt.
Der er masser af inspiration at hente, men det er helt afgørende, at
man sorterer og fokuserer på det, der kan oversættes til danske forhold.
Og en ting, der let kan oversættes til dansk, er serviceoplevelsen, for
serviceoplevelserne var noget særligt, uanset hvor man vendte sig hen.
Så konklusionen først: Der er fortsat inspiration at hente for danske
butikker i den serviceoplevelse, der blev præsenteret.
Nu til de konkrete eksempler:
•Velkommen i butikken – kunderne blev budt velkommen med et
”Hi, how are you?“ Og svaret var ”I’m fine. What about you?“ Og
tilbagesvaret var ”fine“. Den første reaktion kan være, at det bare
er overfladisk og tyndbenet smalltalk. Men i virkeligheden bliver
der blot sagt ”Hej, velkommen inden for“. Men effekten af sådan en
velkomst er tydelig, og man følte sig virkelig velkommen.
•Medarbejderne så den potentielle kunde lige i øjnene for at skabe
kontakt, og medarbejderne lagde andet arbejde, som de var i gang
med, til side med det samme for at skabe og fastholde kundekontakten.
•De ansatte var stolte af deres butik. Konkret var svaret fra en ekspedient til en kunde, der sagde, at hun bare kiggede på varerne, at
hun (ekspedienten) også selv synes, at de havde så mange lækre
varer i deres flotte butik, som hun gerne ville vise frem for kunden.
Så samlet set handlede serviceoplevelsen om førstehåndsindtryk (hvordan tager vi imod kunden), kontakt (hvordan tager vi kontakt til kunden),
imødekommenhed (hvordan er vi i vores omgang med kunden) og faglig
stolthed (vi står ved vores fag, varer og viden, og vi siger det højt).
Serviceoplevelsen var absolut i top, uanset om det var detailhandel,
caféer, restauranter eller et andet sted, hvor produkter og service er
en integreret del af hinanden. Vi kan alle lære noget af det, for når man
oplever et højt serviceniveau, så kan man godt se, at der er noget at
stræbe efter. Og måske er top-service til kunderne en del af den platform, vi skal bygge relationen til kunderne op omkring, når krisen kradser,
så kunderne slet ikke kan forestille sig at gå noget andet sted hen?
For service er ikke bare omsorg for kunden – service er også omsorg
for ens egen butik og egen økonomi. Derfor er top-service med til at
gøre forskellen i en verden og en dagligdag, hvor der skal kæmpes for
ikke at være som så mange andre.
Så målet kunne være, at vi alle sammen gi’r en ordentlig omgang
top-service til vores kunder og ser, hvad der sker.
Det bli’r kun godt!
»
41
videnskab
indhold
Optimering af visus med
Wavefront-refraktioner
En undersøgelse af hvordan moderne teknologi kan forbedre patienttilfredsheden.
Af Kevin Reeder, dr.med, Earl Sandler, dr.med, Joel Cook, dr.med. og Lynette Potgieter, B. Optom (RSA)
D
e kliniske metoder til måling af den
manifeste refraktion hos patienter
har været uændrede i mere end
100 år. Samtidig har vi set, at målingerne
varierer fra læge til læge, og hvad der er nok
så vigtigt, at variationen er højere for enkelte
patienter.1 Zadnik konkluderede, at reproducerbarheden af subjektive refraktioner var
dårligere end for autorefraktioner, og at de
var på + 0,63 D.2
Variationskoefficienten mellem målingerne
kan være baseret på testens subjektive natur
og den almindelige brug af trin på 0,25 D i
sfæriske- og cylindermålinger. Der er blevet
sat spørgsmålstegn ved anvendelsen af Jacksons krydscylinder på grund af dens variable
effektivitet som en funktion af den akse, der
måles.3 Vi er desuden bekymrede over den
kliniske begrænsning ved at udføre en subjektiv
refraktion ved et enkelt lysniveau og en enkelt
pupilstørrelse.
Vi har oplevet patienter, der rapporterede,
at de ser godt med vores ordinerede glas om
dagen, men mindre godt når de kører bil om
natten eller arbejder ved nedsat belysning.
Forståelsen af, at sfæriske og cylindriske
refraktionsfejl varierer med pupilstørrelse,
er blevet udbygget med muligheden for at
måle refraktionsfejlen objektivt ved hjælp af
autorefraktorer og Wavefront-aberrometeret,
som anvender en række blændestørrelser.
Som klinikere med en filosofi om at yde
den bedst tænkelige behandlingskvalitet og
stræbe efter det højeste niveau af patienttilfredshed og begejstring spekulerede vi på,
om vi kunne forbedre vores standardmetode
til bestemmelse af den endelige brillerecept.
Principperne for evidensbaseret behandling
og vores ønske om at være på forkant viste
et behov for undersøgelser. For at lukke dette
hul besluttede vi at investere i en ny teknologi,
som havde potentiale til at kunne levere en
recept, der kunne optimere visuel ydeevne
under alle lysforhold.
Det instrument, vi undersøgte, er
i.ProfilerPlus® (Carl Zeiss Vision) og de resulterende ZEISS i.Scription® brilleglas. Teknologien anvender en algoritme, som blander
vores udmålte refraktion med wavefront-data.
Den udmålte refraktion indtastes i i.Scriptionsoftwaren, som herefter beregner i.Scriptionrecepten op til en pupilstørrelse på 5,5 mm.5
De resulterende i.Scription-glas bestilles med
en nøjagtighed på en hundrededel dioptri
(0,01 D) sammenlignet med de traditionelle
stigninger på en kvart dioptri (0,25 D). ZEISS
i.Scription anvender sfæriske og cylindriske
Figur 1
Beskrivelse af den foretrukne kategori
Test: iProfiler
Kontrol: Manifest
Ingen forskel
Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med høj kontrast
51%
41%
8%
Afstandsvisus OU, under mesopiske forhold med lav kontrast
38%
24%
38%
Nærvisus OU, under mesopiske forhold
22%
19%
59%
Point-Spread-Function-Test under mesopiske forhold OU
35%
27%
38%
Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med høj kontrast
41%
35%
24%
Afstandsvisus OU, under fotopiske forhold med lav kontrast
22%
22%
57%
Nærvisus OU, under fotopiske forhold
16%
24%
59%
42
ækvivalenter til pupilområdet for det respektive øje og højere ordens aberrationer.
Vi ønskede at koncentrere os om præpresbyopiske patienter, som forventedes at
have den største forskel i pupilstørrelse fra
mørkt til lyst prøverum. Beslutningen om at
undersøge præ-presbyopiske patienter gav
også mulighed for at teste enkeltstyrke glas
frem for progressive glas. Dette eliminerede
variablerne for progressive glas med addition
og den individuelle tilvænningsperiode.
Vores forsøgsdesign
Vi har været kliniske undersøgere i snesevis af
kontaktelinse- og lægemiddelforsøg og vidste,
at vi kunne gennemføre et forsøg, der kunne
afgøre, om ny teknologi var det rette for vores
praksis. Vi ønskede at undgå faldgruberne ved
meget små erfaringer, og vi ønskede at se, om
der var en indikation for, at vi kunne gøre det
bedre. Vi brugte et design, som vi tidligere
havde anvendt til kontaktlinseforsøg. Et randomiseret, enkelt-blindet, klinisk overkrydsningsforsøg, der sammenlignede effekten af
tilpassede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas
med i.Scription med tilpassede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas uden i.Scription, blev
valgt til vores praksis, Carmel Mountain Vision
Care, i San Diego. Der blev foretaget en direkte
sammenligning af synskvaliteten hos 37 forsøgsdeltagere med de to enkeltstyrkeglas
målt i henholdsvis mørkt og lyst prøverum.
Hver deltager blev målt med ZEISS i.Profiler
plus® og fik en omfattende øjenundersøgelse, herunder vores sædvanlige subjektive
udmålte refraktion. Der blev foretaget objektive målinger af øjets wavefront aberrationer
med i.ProfilerPlus, som blev kombineret med
vores subjektive manifeste refraktioner ved
hjælp af den proprietære ZEISS VoluMetric
merit function-algoritme til at lave specialfremstillede ZEISS Individual® enkeltstyrke glas
med i.Scription. Et andet par specialfremstillede ZEISS Individual SV-glas uden i.Scription,
kun med anvendelse af konventionel subjektiv
refraktion, blev fremstillet som kontrolglas.
Kontrol- og testglassene blev sat i to identiske brillestel, som sad på samme måde, som
blev målt med ZEISS i.Terminal®. Et brydningsindeks på 1,6 blev anvendt som glasmateriale, og glassene blev fremstillet i henhold til
standard tilpasningsparametrene for ZEISS
Individual enkeltstyrke brilleglas. Forsøgsbrillerne blev udleveret i forskellig rækkefølge,
af hensyn til den rækkefølge de skulle bæres
i, og forsynet med en etikette, som skulle
skjule typen. Forsøgsdeltagerne blev under
deres afsluttende forsøg udstyret med det
par forsøgsbriller, som, de syntes, gav dem den
bedste samlede synskvalitet og synskomfort.
Udvælgelse af forsøgsdeltagere
Vores egnethedskriterier for forsøgsdeltagere
krævede normale, raske øjne; alder mellem
18 og 40 år; bedst korrigeret monokulær
synsskarphed på afstand (logMAR) på 0,10
(20/25) eller bedre; samt forsøgsdeltagere,
som bar briller hele tiden.
Forsøgsdeltagerne blev klassificeret i henhold til tre forskellige kategorier af ordineret
brillestyrke. Klassifikationen blev foretaget
efter det øje, der havde den højeste sfæriske
styrke på den udmålte refraktion (Manifest
Refraction Spherical Equivalent - MRSE). Forsøgsdeltagere med en MRSE, der var større
end eller lig med -4,00 D, blev klassificeret
som forsøgsdeltagere med høj myopi; mellem
-3,75 og -0,25 D, inklusive, som forsøgsdeltagere med middel myopi og mere plus
eller lig med plano som forsøgsdeltagere med
hyperopi. Forsøget endte med 11 deltagere
med høj myopi, 21 deltagere med middel
myopi og fem deltagere med hyperopi.
Kliniske målinger
Kliniske målinger blev udført under henholdsvis
mørke (30 lux) og lyse (300 lux) betingelser.
i.ProfilerPlus-måling, subjektiv refraktion og
Dr. Cook dimitterede fra University of
Houston’s College of Optometry og har praktiseret i San Diego siden 1977. Mens han stadig var studerende fik han tildelt et Bausch +
Lomb forskningsstipendium i kontaktlinser.
Han tjente som optiker i flåden i San Diego og
er tidligere præsident for San Diego County
Optometric Society.
Dr. Reeder tog sin afsluttende eksamen
i 1988 ved University of California, Berkeley
og er partner i Carmel Mountain Vision Care
Center, som er en praksis ejet af fire læger
med forskellige specialer i San Diego. Han har
været klinisk investigator for talrige virksomheder i synsbehandlingsindustrien. Hans speciale er kontaktlinser, refraktiv behandling og
dårligt syn.
Dr. Sandler begyndte sin optikeruddannelse i Sydafrika, hvor han fik en bachelorgrad i Optometry og fortsatte sin uddannelse
ved New England College of Optometry i Boston, hvor han fik en doktorgrad i optometri
i 1996. Hans interesseområder omfatter specialfremstillede kontaktlinser og synskorrektion med laser.
Dr. Potgieter erhvervede en bachelorgrad i optometri ved University of Johannesburg, Sydafrika i 1996. Efter at have praktiseret i Sydafrika havde hun forskellige jobs for
brille- og kontaktlinsevirksomheder i England, Australien og USA.
»
43
videnskab
indhold
»
Point-Spread- Function (PSF) test blev udført
under mesopiske betingelser. PSF-testen var
designet med en enkelt grøn LED-lyskilde af
samme størrelse som et 0,1 LogMAR bogstav,
der var anbragt på en mat sort baggrund og
placeret i samme afstand fra patienten som en
synstavle. Monokulær og binokulær højkontrast (100%) og lavkontrast (10%) afstandsvisus blev målt i en position, hvor patienten så
lige frem, med M&S Smart System II 20/20™
2010. Monokulære og binokulære højkontrast
nærvisus i en position, hvor patienten så lige
frem, med en ZEISS nærvisustavle. Uafhængige mesopiske og fotopiske pupilstørrelser
blev målt med et Colvard Pupilometer. Kontrol- og testbriller blev båret uafhængigt i en
periode på ti dage hver efterfulgt af en direkte
sammenligningsperiode på en uge. Kliniske
målinger og patientrapporterede udfald blev
udført på dag 10, 20 og 27. Resultaterne blev
analyseret ved hjælp af følgende metoder:
Procentanalyse; deskriptiv statistisk analyse;
test analyse; Bland-Altman plot og ANOVAberegninger. Svar, som blev vurderet på en
visuel analog skala, blev anvendt i alle spørge
skemaer (figur 1).
Forsøgsdeltagerne blev bedt om at udfylde
en daglig forsøgsdagbog, hvor de kommenterede deres synsoplevelser under specifikke
synsbetingelser, som blev beskrevet i dagbogen.
Resultater
– Sammenligning med habituelbrillerecept.
Vi bad deltagerne om at sammenligne de to
par forsøgsbriller med de briller, de havde fået
på deres almindelige brillerecept før forsøget. Deltagerne blev bedt om at bedømme
brillerecepterne, der var lavet på grundlag
af i.Scription og den udmålte refraktion med
deres sædvanlige brillerecept, efter at de
havde gået med hvert par briller uafhængigt
i mindst ti dage. Den samlede præference
for ZEISS i.Scription-brillerecepten vs. den
sædvanlige brillerecept var 95%. Den samlede
præference for den manifeste brillerecept vs.
den sædvanlige brillerecept var 92%. Dette
44
resultat indikerer, at begge forsøgsbrillerecepter foretrækkes frem for den sædvanlige
brillerecept, og at der var et åbenlyst behov
for ændring af ordinationen.
• Samlet præference og endeligt valg. Forsøgsdeltagerne blev spurgt om hvilke forsøgsbriller, de foretrak samlet set som deres
endelige valg mht. synskvalitet og synskomfort og at bedømme dette valg. Svarene
blev registreret på en numerisk skala fra et
til seks og analyseret. Dette resulterede i en
middeldifference, der var 0,514 højere for
testbrillerne. Procentanalysen viste, at 59,5%
af forsøgsdeltagerne foretrak testbrillerne
som deres endelige valg mht. synskvalitet
og synskomfort sammenlignet med kontrollen. Denne forskel blev hovedsageligt frembragt af forsøgspersonerne med høj myopi
og middel myopi. 67% af forsøgsdeltagerne
med høj myopi og 59% af forsøgsdeltagerne
med middel myopi foretrak testbrillerne, og
forsøgspersonerne med hyperopi havde en
i.ProfilerPlus®
tilsvarende præference for test- og kontrolbrillerne.
• Synsskarphed. Testbrillerne gav bedre gennemsnitlig synsskarphed under mesopiske
betingelser sammenlignet med kontrolbrillerne. Målinger af synsskarphed (visus) under
alle betingelser resulterede ikke i statistisk signifikante gennemsnitlige logMAR visusforskelle
mellem testbrillerne og kontrolbrillerne. I hvert
enkelt tilfælde var forskellen mindre end en
linjes synsforbedring. Der kræves en forskel
på mindst én linje for at kunne konkludere, at
forskellen er statistisk signifikant.
• Præference under forskellige lysforhold.
Vores forsøgsdeltagere gik med hvert par
alene i ti dage og fik herefter lov til at foretage
en direkte sammenligning med både testbrillerne og kontrolbrillerne i én uge før deres
endelige forsøgsbesøg, hvor der også blev
udført kliniske målinger med direkte sammenligninger. Sammenligningen er rapporteret
i figur 4.
Tørre øjne?
Samlet set blev testbrillerne foretrukket i forbindelse med fem ud af syv synsbetingelser. Ved
én synsbetingelse blev testbrillerne foretrukket frem for kontrolbrillerne, og ved den anden
synsbetingelse blev kontrolbrillerne foretrukket
frem for testbrillerne.
• Tilvænningstid. Vores forsøgsdeltagere blev
spurgt om, hvor hurtigt de tilpassede sig forsøgsbrillerne efter at have gået med begge par
uafhængigt i mindst ti dage. Svarene blev registreret på en numerisk skala fra et til fem og analyseret. Dette resulterede i en middeldifference
på 0,027, hvilket ikke tydede på nogen signifikant
forskel, og at testbrillerne bedømtes lidt højere
end kontrolbrillerne. Der var ingen tilfælde af
ikke-tilpasning hverken for test eller kontrol.
• Spørgeskema om synsbetingelser. Vores forsøgsdeltagere blev spurgt om, hvilke forsøgsbriller de foretrak samlet set ved 17 forskellige synsbetingelser. Testbrillerne fik en højere
bedømmelse end kontrolbrillerne ved alle 17
forskellige synsbetingelser: afstandssyn; syn på
mellem afstand; syn på nær; aktivt syn; lysintensitet; omgivelsernes lysintensitet; mere levende
farver; skarpere omrids; mindre lysskær; perifert
syn; dybdeopfattelse; tilpasning; synskomfort ved
afstandssyn; synskomfort på nær; hurtige til at
ændre fokus; nattesyn; naturligt syn.
De blev spurgt om, hvilket udsagn, ud af otte,
der bedst beskrev deres forsøgsbriller. De havde
lov til at vælge hvert enkelt eller begge par forsøgsbriller til hvert udsagn, når det var relevant.
Testbrillerne fik en højere bedømmelse end kontrolbrillerne ved alle otte udsagn: Giver et mere
behageligt syn; giver mindre hovedpine; giver et
godt syn på nær; giver et godt syn på mellem
afstand; giver et godt syn på lang afstand; giver
en følelse af et mere afslappet syn; giver mindre
træthed; giver mindre anstrengelse.
• Sandsynlighed for at de vil anbefale brilleglas. Vores forsøgsdeltagere blev bedt om på
en skala fra et (meget usandsynligt) til ti (meget
sandsynligt) at bedømme sandsynligheden for,
om de ville anbefale forsøgsbrillerne til familie
og venner. Dette resulterede i en middeldifference på 0,135, hvilket tyder på, at testbrillerne
bedømtes højere end kontrolbrillerne. Procent-
»
Sløret syn, svie, kløe,
irritation, rindende øjne,
røde øjne, træthed
Klinisk
!
testet
tearsagain
R
Luk øjnene og spray
tearsagain øjenspray stabiliserer tårevæsken, reparerer
lipidlaget og lindrer tørre øjne. tearsagain anvendes på
lukkede øjne ved at spraye hen over øjenlåget.
tearsagain kan anvendes:
•
•
•
•
•
•
samtidig med kontaktlinser og make-up
ved langvarigt skærmarbejde
ved tørt indeklima, aircondition
ved f.eks. Sjögrens syndrom
ved aldersbetingede og hormonelle
forandringer
efter øjenoperation
*Få en GRATIS TESTER - Kontakt tlf. 46498676
* Kun 1 gratis prøve pr. butik
Godt at vide:
1. 80 % af de personer, der lider af tørre
øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag.
2. Derved fordamper øjets naturlige
fugtighed.
3. tearsagain behandler, beskytter og
stabiliserer samt forhindrer fordampning.
Forhandles hos
udvalgte optikere.
Yderligere info:
www.abigo.dk
ABIGO Pharma A/S - Kundeservice: 4649 8676 - www.abigo.dk
videnskab
indhold
»
PATIENTER
UDVEKSLER DERES INDTRYK
”Begge par var meget tæt på hinanden, men
det 1. par (i.Scription) var meget bedre om
natten.“
”Lidt bedre syn: ved computeren; når jeg ser
på skærmen under præsentationer; lysenes
skarphed om natten.“
”Bedre om natten, samlet set lidt bedre.“
”Det 1. par (i.Scription) syntes klarere og alt
i alt mere behagelige for mine øjne.“
“De (i.Scription) er mere behagelige end
de andre, mindre anstrengelse. De gav mig
også et skarpere billede af tingene og gjorde mine omgivelser klarere.”
”Jeg foretrækker det 2. par (i.Scription),
fordi mine øjne ikke føltes anstrengte.“
analysen af forsøgsdeltagere, som gav den
højeste bedømmelse (10), viste, at 41% af
forsøgsdeltagerne “meget sandsynligt” ville
anbefale testbrillerne, og 27% af forsøgsdeltagerne “meget sandsynligt“ ville anbefale
kontrolbrillerne.
Vores konklusioner
Som klinikere og praksisledere forsøger vi
at træffe kvantitative beslutninger om konstante produkt- og serviceforbedringer, der
kan opfylde vores mission om at levere den
højeste behandlingskvalitet inden for vores
område. Selv om vi er klar over, at vores
interne forsøg måske ikke har tilstrækkelig
statistisk styrke til 95% tillid, tilstræber vi
at udføre vores forsøg, så vi har mere end
anekdotisk dokumentation.
I dette forsøg har vi fundet, at en kombineret eller optimeret ordination af ZEISS
i.Scription brilleglas i alle kategorier vandt
over de samme ZEISS Individual brilleglas,
som kun var frem-stillet i henhold til vores
subjektive refraktioner. Den samlede bedømmelse af præference var højere med testbrillerne end med kontrolbrillerne. Denne forskel
blev hovedsageligt frembragt af forsøgspersonerne med høj myopi og middel myopi.
Selv om det ikke er statistisk eller klinisk
signifikant, støtter overvægten af evidens
en tendens til øget ydeevne og patienttilfredshed med testbrillerne. Det resultat, at
synsskarpheden var bedre for testbrillerne
under mørke lysforhold, var i overensstemmelse med vores mål, hvor vi ønskede at
forbedre vores patienters visuelle ydeevne.
Præferencen for testbrillerne i Point-SpreadFunction-testen understøttede ligeledes
vores ønske om at forbedre synskomforten
ved tilstedeværelse af punktkilder af lys under
svage lysforhold.
Tilvænningstiden var hurtigere med testbrillerne end med kontrolbrillerne. Der var
ingen tilfælde af ikke-tilpasning hverken for
test- eller kontrolbriller.
Vi var imponerede over, at de subjektive
bedømmelser var højere for testbrillerne
end for kontrolbrillerne i forbindelse med alle
17 forskellige synsbetingelser. Dette supplerer den opdagelse, at testbrillerne havde
større sandsynlighed for at blive anbefalet
end kontrolbrillerne.
Ved en direkte sammenligning blev testbrillerne foretrukket med hensyn til synskvalitet frem for kontrolbrillerne ved fem ud af
syv lys- og kontrastforhold. Desuden gav
testbrillerne et mere behageligt syn; mindre
hovedpine; et godt syn på nær; et godt syn på
mellem afstand; et godt syn på lang afstand;
en følelse af et mere afslappet syn; mindre
træthed; mindre anstrengelse.
Samlet set understøtter vores betragtning af alle forsøgskategorier den tendens, at
i.Scription fra ZEISS giver en bedre synskvalitet og komfort for vores patienter, og vores
patienter vil med større sandsynlighed anbefale disse briller, hvilket kan medvirke til, at
vores praksis vil vokse. Vi forventer, at anven-
delsen af denne teknologi kombineret med
vores andre forsøgsbaserede beslutninger
vil fortsætte med af støtte det værdifulde
slutprodukt i vores praksis: Begejstrede, tilfredse patienter.
Referencer
1. Goss D, Grosvenor T. “Reliability of refraction—a literature review.” J Am Optom Assoc, 1996; Vol. 67, No. 10,
pp 619-630.
2. Zadnik K, Mutti D, Adams A. “The repeatability of measurement of the ocular components.” Investigative Ophthalmology & Visual Science, June 1992; Vol. 33, No. 7, p 2329
3. Simms C, Durham D. “The Jackson Cross Cylinder Disproved” Tr. Am. Ophth. Soc. 1986, vol. LXXXIV, pp 355 386
4. Bullimore M., Fusaro R, Adams C. “The repeatability of
automated and clinician refraction.” Optom Vis Sci, 1998;
Vol 75, No. 8, pp 617-622.
5. ZEISS instrument guide.
Individual, i.Scription OG i.Profiler er registrerede varemærker tilhørende Carl Zeiss Vision International GmbH.
Forfatterne ønske at takke Jerome A. Legerton, OD, MS,
MBA for hjælp til udarbejdelsen af dette manuskript og den
forskning, som ligger til grund herfor.
Displays & Shopdesign
concept-s danmark • Markedsgade 11
8882 Fårvang • TlF.: 2030 0336
www.concept-s.dk
46
Concepts.indd 1
03/06/13 09.02
Synoptik Norge AS, representert med kjedene Brilleland og Interoptik er en ledende aktør i optikerbransjen. Selskapet
har 136 butikker over hele landet, mer enn 1000 ansatte og en omsetning på over 1 milliard kroner. Synoptik Norge AS
er et offensivt og vekstorientert selskap i kontinuerlig endring. Selskapet eies av Grand Vision, Europas største innen
optisk detaljhandel. Våre to optiske kjeder gjør oss til den største aktøren i det norske markedet.
Optiker? vi vil ha deg i norge!
Om å jObbe hOs Oss
Våre optikeres hovedoppgave er å gjennomføre synsundersøkelser og kundeoppfølging etter offentlig pålagte
helsemessige standarder og gjeldende retningslinjer i kjeden. Sammen jobber vi for å beholde et høyt faglig fokus
og en meget profesjonell kundebehandling. I våre kjeder er kundene viktigst og målet er at alle blir sett og får en
god opplevelse i våre butikker. Alle våre optikere oppdateres på faget med kontinuerlige kurs og fagseminarer.
hvem søker vi?
Er du en optiker med godkjent autorisasjon som vil oppleve noe nytt? Da vil vi gjerne invitere deg til en samtale.
AutOrisAsjOn i OptOmetri?
Med dansk autorisasjon får man automatisk godkjent autorisasjon
i Norge.
Flytte til nOrge eller jObbe hOs Oss en periOde?
Om du kan tenke deg å flytte permanent, jobbe her ett år eller
kanskje kan du ønsker å pendle imens du bor her? Vi hjelper deg
med det praktiske rundt dette. Reise, flytting, bolig, skatt etc.
Slikt avtaler vi når vi blir enige om de generelle betingelsene og hvor du skal jobbe.
hvOr i nOrge skAl jeg jObbe?
Det er for tiden flere muligheter i hele landet. Ta kontakt med oss for å finne ut mer om hvor det kan være aktuelt
for deg å starte i ny jobb.
hvA slAgs betingelser kAn mAn FOrvente?
Våre optikere har meget gode betingelser med konkurransedyktig lønn, overtidsbetalt og med gode muligheter for
bonus. Det første året kan vi blant annet bidra økonomisk med støtte til bolig. Vi kan også dekke kostnader til transport av møbler og annet du ønsker å ha med deg til Norge. Det er viktig å huske at du som dansk i Norge vil få en
svært mye lavere skatt enn du har i Danmark. Normalt ca 30-35% er vanlig.
intervju? vi betAler din Flybillett!
Kontakt oss i dag og sjekk ut DINE muligheter hos oss her i Norge. Vi dekker din reise over hit og blir vi enige hjelper
vi deg med alt det praktiske og bidrar økonomisk til flytting fra Danmark - eller om du ønsker å pendle, så er det også
en mulighet. Send en e-mail med ditt CV til oss, så tar vi en samtale om dine muligheter hos Synoptik Norge i en av
våre to kjeder.
send oss en e-mail i dag: [email protected]
synoptik norge As - Eyvind Lyches vei 19 A - Pb. 77 - 1300 Sandvika - Norge - Tel: +47 67 55 28 00 - www.synoptik.no
fagligt ny t
Danmarks største
privatskole sætter
fokus på
synet
Af Bjarne Hansen
Susanne Ørsted,
afdelingsleder.
Fra skoleåret 2013/2014 og
fremover bliver alle børn, der
starter på Randers Realskole
grundigt undersøgt af eksperter inden for områderne
motorik, syn og hørelse.
Hans Myhrmann,
udviklingschef.
R
anders Realskole, der er Danmarks
største privatskole, sætter fokus på
synet. Skolen er kendt for at tage
udgangspunkt i ”det hele barn”, og gennem
flere år har de på skolen været opmærksomme
på sammenhængen mellem motorisk kunnen
og evnen til at tilegne sig viden. Skolen har
tilknyttet en fysioterapeut, og der tilbydes
motorisk testning og træning af børnene i
indskolingen.
Interesse for sammenhæng
mellem syn og indlæring
Susanne Ørsted, afdelingsleder på Randers
Realskole og ansvarlig for indskolingen, blev
tilbage i 2011 opmærksom på, hvor vigtigt
synet er for indlæringen, og at syn, samsyn
og indlæring hænger meget nøje sammen.
48
Jan Frederiksen,
afdelingsleder for SFO.
Susanne Ørsted kendte Maria Beadle og
TrainYourEyes fra andre undersøgelser af børns
syn. Maria Beadle havde allerede dengang stor
erfaring i at undersøge synet på skoleelever
samt at sætte såvel testning som træning i
system.
De lavede sammen et projekt, hvor Maria
Beadle undersøgte synsfunktionen på alle eleverne i en daværende 1. klasse samt de elever,
der modtog et såkaldt ”læseløft” i indskolingen.
Resultatet af undersøgelsen viste, at samtlige elever, der modtog ”læseløft”, samt fem
af eleverne i 1. klasse – svarende til 20% scorede meget dårligt i de enkelte tests.
Hovedparten af de børn, der modtog et
”læseløft”, gennemgik et individuelt træningsforløb. Både børn, forældre og lærere oplevede
store positive fremskridt med hensyn til afkod-
Maria Beadle tester en elev.
ningen af bogstaverne. Samtidig har børnene
oplevet en ro i kroppen, der har betydet en
bedre koncentrationsevne.
Forståelse for det enkelte barns
udfordringer
”Det er utrolig vigtigt at komme hele vejen
rundt om den enkelte elev samt at afdække
og forebygge eventuelt kommende problemer,” udtaler Susanne Axelsen Ørsted.
Det har været en vigtig del af test-programmet, at forældrene er grundigt informeret om hele træningsforløbet. Mange
forældre har ikke kendskab til, hvilken indflydelse samsynet har på deres barns adfærd
og evne til at lære.
Verdensnyhed – undersøgelse
af motorik, syn og hørelse i
indskolingen
Efter succesen med synstræning af eleverne
i 1.klassen samt eleverne med behov for
specialundervisning besluttede Randers
Realskoles ledere at udbygge deres forebyggelsesprogram i indskolingen.
Fra skoleåret 2013/2014 og fremover
bliver alle børn, der starter på Randers Realskole grundigt undersøgt af eksperter på de
enkelte områder. Maria Beadle har, med hjælp
fra optometrist Gitte Tubæk, udviklet et helt
nyt skolekoncept. Konceptet er baseret på
de erfaringer Maria har fra testning af over
600 elever.
”Man kan jo ikke præsentere en privatskole for et screeningsforslag, der ikke er
grundigt afprøvet og analyseret,” fortæller
Maria Beadle.
Eleverne bliver undersøgt af erfarne
specialister inden for hvert fagområde.
Motorikken undersøges af en fysioterapeut fra SkyLine Arena Fysioterapi, syn og
samsyn undersøges af optometrister fra
TrainYourEyes mens hørelsen undersøges
af tale- og hørepædagog, Dorte Bisgaard,
fra Klinik Sprog og APD.
De elever, som viser sig at have proble-
mer motorisk, visuelt eller med hørelsen går
efterfølgende igennem individuelle træningsprogrammer, der koordineres mellem de tre
ekspertgrupper.
”Vi har derfor besluttet, at alle 200 børn i
indskolingen i år skal igennem testforløbet, og
fra næste skoleår og fremadrettet bliver det
alle de nye 0.klasser,” fortæller Hans Myhrmann, udviklingschef på Randers Realskole.
Den motoriske træning samt kontroller af syn, samsyn og hørelse foregår i tæt
samarbejde med SFO´en. Afdelingsleder for
SFO, Jan Frederiksen, er meget positiv over
for sine nye samarbejdspartnere. ”Vi har kørt
med motorisk træning i mange år og har nu
også set virkningerne af samsynstræningen,
så jeg venter mig meget af det nye samarbejde,” udtaler han.
Så vidt vides, er det første gang i verden,
at en skole foretager en så grundig undersøgelse efterfulgt af træning af deres elever.
»
49
fagligt
Det tørre øje
– Lipidlaget bliver beskadiget
Af Ernst Albert Meyer
H
vis binde- og hornhinden ikke er
fuldstændig dækket af tårefilmen,
taler eksperter om Keratokonjunctivitis sicca (KCS), den kliniske definition
på tørre øjne. I modsætning til den gængse
opfattelse skyldes sygdommen en mangel
på tårevæske, og hos ca. 80% af patienterne
har tårefilmens lipidlag ikke den rigtige sammensætning.
Når 24% af befolkningen lider af tørre øjne,
er der faktisk tale om en folkesygdom. Talrige faktorer overbebyrder øjnene, som bliver
”udtørrede“, f.eks. den tørre luft fra aircondition
i kontorer, timelangt TV-kiggeri eller skærmarbejde, tobaksrøg, manglende væsketilførsel,
kontaktlinser og ikke at forglemme en bred
vifte af medicin*.
Først reagerer øjnene på disse belastende
faktorer: Grundet den øgede tårefordampning producerer tårekirtlerne som regel flere
tårer. Derved bliver tårefilmens lipidlag i første
omgang intakt. Men når flere faktorer igennem længere tid plager øjnene, opstår de tørre
øjne. Denne øjensygdom er ensbetydende
med livslang behandling. Ved at rådgive disse
patienter kan optikerne vinde stamkunder. De
berørte skal altid spørges, om de tager et af
de lægemidler, der kan have tørre øjne som
en bivirkning.
Symptomer og følger
Når man udfører koncentreret skærmarbejde ved computeren, nedsættes den vigtige blinkefrekvens.
Øjenlæger anbefaler derfor at tage en pause hver halve time for at forebygge tørre øjne.
50
”Tørre øjne har oftest to årsager,“ fortæller
professor Horst Brewitt fra Hannover, leder
af afdelingen for tørre øjne i Tysklands bran-
E t tip!
Når der sprayes med tearsagain®
på de lukkede øjenlåg, vil noget
af væsken komme på huden rundt
om øjnene. Dette absorberes hurtigt og er med sit indhold af sojalecitin samt vitamin A og E blot en
ekstra gevinst for øjen- og hudplejen.
cheforening for øjenlæger. ”Enten danner
tårekirtlerne ikke tilstrækkeligt væske, eller
også er tårefilmen ikke fedtet nok. Derved
fordamper tårevæsken for hurtigt.“ I de fleste
tilfælde skyldes det en brist i tårefilmen.
Ved at kompensere for manglen af tårevæske bliver øjets horn- og bindehinde ikke
tilstrækkeligt forsynet med fugt. Som følge
deraf gnider øjenlågene som sandpapir på
de følsomme vævslag på øjets overflade,
hvorved horn- og bindehinde bliver beskadiget. I det videre forløb bliver øjnene røde og
betændte, og patienterne klager over sløret
syn. Typiske symptomer er tørhed og en for-
årsager
* Mulige
til tørre øjne:
-Lægemidler: Betablokkere, præventionsmidler, antidepressiva, neuroleptika,
antihistaminer, beroligende midler og
sovemidler.
-Hormonelle forandringer f.eks. i
klimakteriet.
- Hudsygdomme som eksem.
- Fald i tåreproduktionen hos ældre.
-Medicinske og gigtsygdomme som
polyarthritis, diabetes, sygdomme i
skjoldbruskkirtlen.
- Autoimmune sygdomme.
-Aircondition, for tør og varm luft,
dårlig udluftning.
- Miljøpåvirkninger (f.eks. ozon, støv).
- Langvarigt skærmarbejde.
- Kontaktlinser.
nemmelse af at have noget i øjnene samt en
brændende følelse, kløe og sågar smerter.
Øjnene er ofte røde og lysfølsomme. Kronisk
øjenlågsinflammation forværrer sygdomsbilledet, og ubehandlet kan det tørre øje endda
føre til blindhed.
Hormonel indflydelse
Nedsættes produktionen af kønshormoner,
især androgener, dannes tårefilmens vigtige
lipider formentlig ikke mere i tilstrækkeligt
omfang. Derfor lider især kvinder i klimakteriet
af øjenproblemer. Faldet i androgen-niveauet
udløser en inflammatorisk reaktion i tårekirtlen
og på øjets overflade og fremmer dermed
udviklingen af tørre øjne. Androgen-manglen
får tårekirtlerne til at degenerere og forandrer
tåresekretionen såvel som lipidproduktionen i
de Meibomske kirtler. Indtag af hormonholdige lægemidler som f.eks. p-piller kan udløse
symptomer på tørre øjne allerede hos unge
kvinder.
Tearsagain spredes på de lukkede øjenlåg.
Tårefilmen beskytter og plejer
De regelmæssige blink sørger for, at tårefilmen konstant fornyes. Den indeholder kimdræbende stoffer som lysozym og laktoferrin
samt specifikke antistoffer, der beskytter øjet
mod infektioner. Ydermere forsyner tårefilmen hornhinden med ilt. For at opfylde disse
forskellige funktioner består den af tre lag:
Mucin-laget, det vandige lag og lipidlaget.
Tårefilmens inderste lag bliver kaldt Mucinlaget. Det er et tyndt slimlag på øjets overflade, der udglatter og sørger for, at den
vandafvisende hornhinde bliver fugtet. Den
til dette formål nødvendige slim producerer
de såkaldte bægerceller.
Det vandrige lag befinder sig i midten af
tårefilmen. Den består af vand, som tårekirtlerne danner, samt fugter, plejer og beskytter
den følsomme hornhinde.
Det tredje og yderste lag er lipidlaget. Som
et tyndt lag af fedt beskytter det tårefilmen
mod luft og giver det den nødvendige stabilitet. Det forhindrer også tårevæsken i at løbe
ud af øjet og sørger for, at tårefilmen ikke
brister for hurtig. Frem for alt sørger lipidlaget
for, at tårevæsken ikke fordamper for hurtigt. De nødvendige lipider bliver produceret
i de Meibomske kirtler, der ligger i de øvre
og nedre øjenlåg. De afgiver ved hvert blink
lipider direkte over øjenlågsåbningen, hvorfra
de fordeler sig jævnt på tårefilmen.
Strukturen i lipidlaget
Lipidlaget selv er opbygget af en ydre, tyk
(ikke-polær) fase fra neutral fedtstoffer, og
en indre, polær fase. Den indre polære fase
danner grænselaget til tårevæsken. Den indeholder fosfolipider, hvis hydrofile del orienterer sig til tårevæsken. Den hydrofobe del
derimod orienterer sig mod den ydre del af
neutralfedtstofferne. Dermed reducerer fosfolipiderne overfladespændingen mellem vand
(tårevæske) og fedt (lipidlag) og har dermed
en afgørende rolle i stabiliteten af lipidlaget
og dermed også stabiliteten af tårefilmen.
I dag ved vi, at den fremskyndede fordampning af tårevæsken primært er baseret på den
utilstrækkelige produktion af fosfolipider i de
Meibomske kirtler, hvorved lipidlaget mister
stabilitet.
Kunstige tårer
Til symptomatisk behandling af tørre øjne
anvendes ofte tåreestatningsmidler, også
kaldet ”kunstige tårer“. Disse skal erstatte
kroppens tårevæske i tårefilmens vandige lag.
De anvendte øjendråber eller øjengeler består
»
51
fagligt
Med en spaltelampe undersøger øjenlægen blinkefrekvensen.
»
af en isotonisk saltopløsning i kombination med
et bindemiddel. Sammen med vand danner
bindemidlet en tynd film på øjets overflade
og forsinker dermed fordampningen.
Det velkendte hyaluronsyre virker imidlertid ikke kun som fugtgiver – som det ofte
fejlagtigt er blevet beskrevet.
I flere tilfælde giver tåreerstatningsmidler
ikke den ønskede terapeutiske effekt, da kun
ca. 8% af de berørte baserer deres ubehag
på en isoleret forstyrrelse i det vandige lag.
Ved denne såkaldte ”hypovolemiske keratokonjunctivitis sicca“ producerer tårekirtlerne
for lidt tårevæske.
Hos 78% af patienterne er det derimod en
forstyrrelse i lipidlaget, der er årsag til de tørre
øjne, hvilket betyder, at det ikke-intakte lipidlag
laver brister i tårefilmen, hvilket fremskynder
fordampningen af tårevæsken. Øjenlægen taler
da om ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis
sicca“. Den defekte sammensætning i lipidlaget
opstår på grund af en utilstrækkelig produktion
af visse lipider i de Meibomske kirtler. Hos
næsten 20% af patienterne er der tale om
en blanding af begge lidelser.
Soja-Lecithin
som ophthalmikum
Efter at have identificeret fosfolipider som vigtige komponenter i lipidfilmen var det nærliggende at erstatte disse lokalt og dermed have
”repareret“ det defekte lipidlag. Til dette formål
blev sojalecitin overført i en liposomal form
52
(som i tearsagain®). Sojalecitin består primært
af fosfatidylcholin. Liposomer er mikroskopiske
perler af fosfolipider.
Eftersom liposomerne samtidig virker
anti-inflammatorisk, reducerer de øjenbetændelse og de dermed forbundne smerter. Ved
behandling med tearsagain® bliver de mikroskopiske liposomer sprayet på det lukkede
øjenlåg. Når øjet åbnes, kommer liposomerne
via øjenlågskanterne ind på tårefilmen, hvor
de stabiliserer det defekte lipidlag. Resultatet
heraf er, at lipidlaget bliver intakt i op til fire
timer, tårefilmen brister ikke så let og fordampningen af tårevæske går betydelig langsommere. Derigennem kan kroppens vandholdige
tårelag bygges op igen, og problemerne med
tørre øjne aftager signifikant.
Undersøgelser viser
effektiviteten
Nu findes der flere sammenlignende kliniske studier med fosfolipid-liposom-sprays.
Således blev der f.eks. i 2009 gennemført en
komparativ, prospektiv, randomiseret multicenterundersøgelse med 216 patienter. Alle
disse patienter led af ”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“, heraf var 167 kvinder og
49 mænd. Den ene gruppe af forsøgspersoner
anvendte tearsagain® øjenspray i tre måneder,
og den anden gruppe anvendte et hyaluronsyreholdigt præparat i form af øjendråber.
Forsøgspersonerne blev undersøgt af en øjenlæge før undersøgelsesstart, efter fire uger
og efter tre måneder. Et vigtigt parameter,
for at bedømme præparaternes virkning, er
tårefilmens break-up tid, der bliver bestemt
med en såkaldt BUT-Test (Break-Up-Time).
Tårefilmens break-up tid defineres som den
tid, der går fra et blink, og til der forekommer tørre pletter på hornhinden. Ved denne
undersøgelse farver øjenlægen tårefilmen
med farvestoffet fluorescein og observerer
øjet med en spaltelampe. Normalt ligger BUT
på over ti sekunder; værdier derunder anses
for patologiske.
De undersøgelsesresultater, der vedrører tårefilmens break-up tid og hyppigheden
af betændelse i øjenlågsranden (blefaritis),
afveg signifikant i begge grupper. I øjenspraygruppen blev BUT-værdien forlænget til mere
end det dobbelte sammenlignet med øjendråbe-gruppen. Allerede efter fire uger havde
forsøgspersonerne i øjenspray-gruppen en
reduktion af øjenlågsinflammation, der var
tre gange større end i øjendråbe-gruppen.
Et vigtigt undersøgelseskriterium var også
at evaluere virkning og tolerance hos deltagerne. Man kunne give karakter fra 1 (meget
godt) til 6 (utilstrækkeligt). For virkning fik
øjensprayen karakteren 2,1 og for tolerance
1,7. Forsøgspersonerne i øjendråbe-gruppen
gav karakteren 3 for virkning og 2,6 for tolerance. Undersøgelsen viser dermed, at fosfolipid-liposom øjensprayen er klart overlegen i
forhold til normale tåreerstatningsmidler ved
”hyperevaporativ keratokonjunctivitis sicca“.
Dansk
Optometri- &
kontaktlinsekonference
9. og 10. november 2013
Konference
program
»
53
konference
Serviceforbundet – urmagerne og optikerne samt
Danmarks Optikerforening inviterer dig til at møde nogle
af de bedste foredragsholdere fra såvel ind- som udland på årets
optometrikonference 2013.
Konferencen indledes med indlæg fra fire eksperter indenfor
myopiforskning efterfulgt af en debat mellem panelet og konferencens deltagere. Øjenlæge Klaus Trier M.D. fortæller om chokoladestoffet, der kan forebygge progression af myopi. Læge Nina Jacobsen
Ph.d. ser på muligheden for at mindske udvikling og progression
af myopi ved fysiske aktiviteter. Overlæge Susanne Krag fortæller
om ”Myopi og Megalin“ og til sidst vil Optometrist Ivan Nisted MPH
belyse den evidensbaserede optometriske behandling af myopi.
Indlæggene bindes sammen af en efterfølgende panel diskussion,
som Optometrist Hans Bleshøy, Ph.d. vil styre med kyndig hånd.
Årets Optimusprisvindere vil med korte indlæg om deres fantastiske
projekter repræsentere den nye generation af optometrister.
Du kan læse hele programmet nedenfor og på www.optometri
konference.dk, hvor du også kan finde en præsentation af alle
foredragsholdere samt abstrakts af foredragene.
lørdag
Lørdag d. 9. November
tid
AUDIENCE
08:30-09:25
Registrering og morgenbuffet samt udstilling
LOKALE 202
09:25-09:30
Velkomst
09:30-10:15
Myopidebat: Indlæg fra fire eksperter
Klaus Trier, Nina Jacobsen, Susanne Krag og Ivan Nisted – Ordstyrer Hans Bleshøy
10:15-10:20
Kort pause
10:20-11:05
Paneldebat om Myopi – fortsat
11:05-11:35
Kaffepause – i udstillingsområdet
11:35-12:20
Dropout og Compliance
Bo Lauenborg, Optometrist
12:20-13:50
Frokost – i udstillingsområdet
13:50-14:35
Sponseret foredrag
Advanced Multifocal Contact
Lense Design
Bausch & Lomb
14:35-14:45
Kort pause
14:45-15:30
Keratoconus
Jan Bergmanson, OD
15:30-16:00
16:00-16:45
Scleral lenses
Wilhelm Miller, OD
16:45-16:55
Kort pause
16:55-17:40
Sponseret foredrag, Abbott
Tørre øjne
Peter Karvik, Optometrist
17:40-18:30
Drinks – i udstillingsområdet
19:15-24:00
Festmiddag – se www.optometrikonference.dk for yderligere information
LOKALE 205
Formfaste corneal linser kontra sclerallinser
Claus Van Weezel, Optometrist
Ergo-optik i en bærbar verden
Steen Aalberg, Optometrist
Sponseret foredrag, Johnson & Johnson
Changing lives for the better:
Your chance to be a hero!
Professor Bruce Evans
Sponseret foredrag
Alcon
Increasing revenue, building loyalty and
generating new referals
Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons)
Hvordan fanger vi samsynsfejl?
Ivan Nisted, Optometrist, MPH
Sponseret foredrag, Medicolle
A scientific and practical comparison of
SLO vs fundus imaging in private care
Peter Litjens, MSc, Ph.D.
Hobrovejens skole projekt
Marianne Ledet Maagaard, Cand. Scient.
Ivan Nisted, Optometrist, MPH
Myopia control: Hard times for soft lenses?
Dave Trusit, Ph.D.Bsc(Hons)
Optimuspris foredrag
Læs mere på optometrikonference.dk
Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen
54
konference
søndag
søndag d. 10. November
tid
AUDIENCE
LOKALE 202
09:00-09:30
Registrering og morgenbuffet samt udstilling
09:30-10:15
Stamceller – potentielle muligheder inden for stamcelletransplantation
Jens Folke Kiilgaard, Overlæge, Lektor, Ph.d. FEBO
10:15-10:25
Kort pause
10:25-11:10
Grand rounds of case presentations
Jan Bergmanson, OD &
Wilhelm Miller, OD
11:10-11:40
11:40-12:25
Grand rounds of case presentations
Jan Bergmanson, OD &
Wilhelm Miller, OD
12:25-13:40
Frokost – i udstillingsområdet
13:40-14:25
Sponseret foredrag
Essilor
Martin Poulsen, Optometrist, MPH
14:25-14:35
Kort pause
14:35-15:20
Melanomer
Jens Folke Kiilgaard, Overlæge,
Lektor, Ph.d. FEBO
LOKALE 205
Sponseret foredrag, Enseyes
Let’s go medical! The Procornea med line
Ron Beertsen, BOptom &
Esben Sørensen, Optometrist
3D-syge
Torben Helstrup, Optometrist, FCOVD-I
Basal opgradering af svagsynsoptik.
Stadiet før kommunikationscentret
Karsten Haar, Optometrist
Synets Neurologi, øvede
Signe Allerup Vangkilde, Post doc.
Cand. Psych., Ph.d.
Sponseret foredrag
Transitions Optical
Sponseret foredrag
Innz Medical
Nethindeløsning, risikofaktorer for dette
(hvor myopi er en af dem) samt refraktive
konsekvenser af operation
Javad Nouri-Hajari, Cand. Med., Ph.d.
Synets Neurologi, øvede
Signe Allerup Vangkilde, Post doc.
Cand. Psych., Ph.d.
information
du kan
finde mere
information på
www.optometrikonference.dk
Nedenstående virksomheder har med deres deltagelse og bidrag gjort det muligt at afholde konferencen
»
55
konference
TILMELDING & PRISER
Begge dage
Lørdag
Søndag
Optiker / Optometrist
Inkl. middag
Ekskl. middag
Inkl. middag
Ekskl. middag
Medlem af Service
forbundet – Urmagerne
og Optikerne
2.134,-
1.545,-
1.559,-
970,-
970,-
Medlem af Danmarks
Optikerforening
2.134,-
1.545,-
1.559,-
970,-
970,-
Medlem af Norges
Optikerforbund, Sveriges
Optikerforbund eller
Islands Optikerforening
2.384,-
1.795,-
1.684,-
1.095,-
1.095,-
Ej medlem / andre
3.184,-
2.595,-
2.448,-
1.895,-
1.895,-
Studerende i optometri
999,-
410,-
849,-
260,-
260,-
Festmiddag alene
589,-
Alle priser er i DKK. Husk du som ansat optiker/optometrist i Danmark, har mulighed for at ansøge om tilskud til konferencen hos
Optikernes Kompetenceudviklingsfond, læs mere på www.optometrikonference.dk, hvor der også ligger ansøgningsskemaer.
Tilmelding skal foregå på www.optometrikonference.dk. Senest d. 10. oktober 2013
GRIB MULIGHEDEN
FOR AT FORME
FREMTIDENS
OPTOMETRISTER
www.kea.dk
Vores dygtige studerende savner
praktikpladser til første praktikperiode (1. august til den 31.
januar). Vær med til at forme
fremtidens arbejdskraft sammen
med KEA. Ring og hør nærmere.
Kontakt ny
praktikkoordinator:
Even Forwald
[email protected]
2114 9928
klumme
Hvor
er du på vej hen?
Af Susanne Qvist, forretningsudvikler.
F
or bare ti år siden var optikerbranchen i Konkurrencestyrelsens søgelys,
men siden da er der sket meget. Flere
kapitalkæder med et lavpris-koncept har gjort
deres indtog, og en finanskrise har taget toppen af forbrugeroptimismen. Det betyder, at vi
i dag har en branche, der tidligere havde en høj
afkastningsgrad, som er præget af, at mange
har det meget svært. I sidste regnskabsår
havde 44 % af ApS og A/S en negativ bundlinje.
Det giver stof til eftertanke.
Den tid er forbi, hvor optikere, blot ved sin
tilstedeværelse, havde et forretningsgrundlag.
Det er blevet mere klart, hvor vigtigt det er,
at enhver virksomhed skal bygge på en idé og
have et mål. Jo mere konkret ideen er, og jo
klarere målet er, jo større muligheder er der
for forretningsmæssig succes.
Hovedparten af de selvstændige optikere
og optikerkæder lægger sig ikke fast på en
afgrænset målgruppe, fordi de vil have alle
som kunder. Sagen er bare den, at jo flere
forbrugere de ønsker at favne i deres koncept/
markedsføring, desto færre vil føle sig ramt.
Kigger man rundt i branchen, er det primært
to typer butikker, der har en klar profil. De
butikker, der henvender sig til forbrugere, der
har pris som det væsentligste valgkriterie, og
de butikker, der henvender sig til de designinteresserede.
De øvrige positionerer sig alle på et miks
af mode, service, kvalitet og mærkevarer. Og
hos stort set alle optikere kan forbrugerne få
en Ray-Ban brille eller solbrille med i købet!
Det positionerer ikke!?
Størsteparten af markedsføringen er på
rabat/tilbud: En gratis Ray-Ban, et ekstra sæt
glas, en ekstra brille gratis, 25% rabat på glas,
50% rabat på glas, aldersrabat på stel, fødselsdagsrabat ….. . Noget af det, der giver mindst
loyalitet, er pris, fordi når man sænker prisen,
så sænker man samtidig værdien af varen.
Forbrugerne er i vildrede. Dvs. branchens
markedsføring gør kunderne mindre loyale og
mere prisfølsomme, en cocktail der gør ondt.
Hvor det tidligere var nogle få kunder, der
konsekvent købte på udsalg, så føler nu en
voksende andel af forbrugerne, at de bliver
snydt, hvis de betaler fuld pris. Branchen har
en stor udfordring. Det drejer sig både om
troværdighed og bundlinje.
Branchens manglende lyst/evne til positionering giver den innovative optiker gode
muligheder for at erobre markedsandele. Revitaliseringsprocessen bør tage udgangspunkt i
den enkelte butiks DNA, markedspotentialet
og forbrugertrends. På disse tre grundsten
skal der bygges et stærkt fundament, der kan
bære optikeren ind i fremtiden.
Der er mange forskellige markedspositioner, optikeren kan vælge. En mulig position kunne f.eks. være ”sundhed & velvære
= større livskvalitet“. Den position vil give
optikeren mulighed for i højere grad at dyrke
fagligheden. En anden mulighed kunne være
”value for money”, hvor man simplificerer sor-
Susanne Qvist
er uddannet erhvervsanalytiker
(bachelor) og HD(A) fra Handelshøjskole
Syd (nu S yddansk Universitet).
Susanne har i mere end 25 år arbejdet
med forretningsudvikling. Speciale
i facilitering af strategiprocesser,
driftsoptimering, consumer insight
og kundeloyalitet.
Har siden 1997 arbejdet for optiker
branchen som bestyrelsesformand
i en mindre optikerkæde, business
developer, driftschef og ekstern
konsulent.
timentet, satser på middelkvalitet og et godt
servicekoncept.
Jeg har arbejdet med optikerbranchen og
har i den forbindelse ved selvsyn erfaret, at det
er de målrettede, toptrimmede og innovative,
der er vinderne. Manglende udvikling er det
samme som afvikling!
57
branchen
Schulz
sætter fokus
på Danmark
Schulz har ansat optometrist Peter Haakon Boa som ansvarlig
for Schulz Brilleglas i Danmark.
Peter Boa har flere års erfaring inden for den optiske
branche. Han har blandt andet været sælger for Pro Design
i USA, og i midten af 90’erne stod han for introduktionen af
Adidas-Eyewear stel og solbriller på det danske marked.
Peter kommer fra en stilling som butikschef i Synoptik,
Skanderborg.
Ny Commercial
Manager hos
Carl Zeiss Vision
Nordics
Nikolai Bøving er tiltrådt i stillingen som Commercial Manager hos Carl Zeiss Vision for Danmark og
Norge, hvor han får ansvaret for opbygningen af
den centraliserede nordiske kundesupport.
Nicolai, der er uddannet optometrist, har tidligere arbejdet som butikschef, og de sidste fire år
har han været driftschef hos Profil Optik.
Ny salgschef
hos BBGR
Cecilia Simrén Björkdal er tiltrådt i stillingen som
salgschef hos BBGR, der er en af de største glasleverandører i Europa med forsknings- og udviklingsafdeling i Frankrig.
Cecilia er optometrist og har tidligere været
produktchef hos Hoya Lens Danmark A/S. Senest
kommer Cecilia fra et vikariat som butikschef hos
Synoptik.
Det vil fortsat være Jesper Troy, der vil betjene BBGR’s danske kunder.
58
Peter Boa, optometrist, Schulz Danmark.
www.schul z-optik.de
Silmo melder klar til en
spændende messe
SILMO, Mondial de l’Optique, afholdes den 26. – 29. september i det store
moderne messecenter Paris-Nord Villepinte, der ligger midt mellem Paris og
Charles de Gaulle-lufthavnen.
I 2012 tiltrak SILMO 34.696 besøgende – heraf var hele 54% internationalt besøgende og 46% franskmænd. 70% af de besøgende var beslutningstagere/indkøbere, og 82% af dem var så tilfredse med deres besøg, at de helt
sikkert ville vende tilbage i 2013.
Gæsterne vil møde cirka 950 udstillere fra hele verden, der præsenterer i alt 1.350 mærker. Dertil kommer, at de besøgende kan nyde godt af
en lang række events og aktiviteter, der kan give dem ny viden og forbed-
re deres faglige kompetencer, så som det videnskabelige symposium SILMO
ACADEMY, Tekniske Workshops, Lab Tech og Merchandising Workshop.
Sidst men ikke mindst sikrer en velorganiseret infrastruktur, at det er
nemt at komme til messecentret. Der bliver opstillet informationsdiske på
togstationerne og i lufthavnene og indsat gratis shuttlebusser hver dag i
hele messeperioden fra kl. 8.00 – 19.00 (Charles de Gaulle-lufthavnen/
Paris-Nord Villepinte og Porte Maillot/Paris-Nord Villepinte) som supplement til de klassiske transportmidler.
www.silmoparis.com
”The best look I ever had!”
59
produkter
Den optimale løsning til ferien
under vandet
Sea-Sight® fra Schulz Germany
er navnet på det optimale glas
til dykkerbrillen.
I modsætning til de færdige glas, som fås til
dykkermasker og svømmebriller, fremstilles
Sea-Sight®-produkterne specielt til brille
brugeren. Der tages hensyn til såvel øjenafstand, cylinder- og prismekorrektion.
Den optimale styrke kan være livsvigtig
under vand, så dykkeren kan aflæse instrumenter
nøjagtigt og bemærke farer i god tid.
Med en individuel løsning får kunden mulighed for at se verdenen både under og over
vandet i det bedst tænkelige lys.
Nyt ( gammelt )
specialglas
fra Shamir
”Pilotglasset“ er tilbage i en moderne free form udgave. Nu kan Shamir
levere specialglasset til elektrikere, bibliotekarer og andre faggrupper,
der har krævende nærarbejde over hovedhøjde og samtidig ønsker
en brille, de kan anvende i hele arbejdstiden. Det øverste læsefelt
kan leveres i den ønskede addition. Glasset fås både i en progressiv
og en trifokal udgave.
Bausch + Lomb lancerer
ny flerstyrkelinse
Bausch + Lomb har udviklet en ny månedslinse i silikonehydrogel, PureVision®2 for Presbyopia, der giver godt syn
på nær-, mellem- og lang afstand.
Med et helt nyt design, 3-Zone Progressive™, er linserne
designet så de forbedrer synet (visus) på nær- og mellemafstand, samtidig med at de giver et godt afstandssyn.
Måden linserne er opbygget på kan bedst beskrives som
en trifokal løsning uden bratte overgange.
Linsen har ComfortMoist™ Techology, dvs. at linserne ligger i en fugtrig pakningsvæske og har et tyndt afrundet
kantdesign, der giver god komfort ved isætning.
60
kurser
Husker du
at styrke dine
kompetencer?
Du skal som optiker /optometrist
minimum optjene 20 uddannelsespoint over en treårig periode.
Optikerfaget udvikler sig hele tiden, og derfor er
det vigtigt, at du som optiker /optometrist følger
med for at sikre dine patienter en optimal og tidssvarende behandling.
I 2000 vedtog Optikernes Fællesudvalg som
norm, at en optiker / optometrist minimum skal
erhverve 20 uddannelsespoint om året for at sikre
og dokumentere, at kravene om videreuddannelse
i autorisationsloven bliver overholdt.
Dine uddannelsespoint holder i tre år. Det betyder, at point optjent i 2009 udgår pr. 1. januar 2013.
Aftenkurser
Irregulær astigmatisme
Tirsdag 3. september KEA/TEC Frederiksberg
Torsdag 5. september
Optikerhøjskolen/DCOVS
Randers
Hvad er årsagen til, at hornhinden
bliver irregulær? Hvordan opdager
man det? Og hvad kan der gøres?
Undervisere: Optometrist Claus van
Weezel, øjenlæge Klaus HøjgaardOlsen og øjenlæge Jesper Hjortdal.
Ph.D., MCOptom., FAAO om, hvornår
optometristen kan risikere at få en
sag på nakken, hvis en klient føler
sig uretfærdigt behandlet. Hvilke
forholdsregler bør optometristen
tage, og hvordan skal handlinger
dokumenteres.
Der vil blive taget udgangspunkt i faktuelle sager, som har
været behandlet i Patientombuddet (Patientklagenævnet).
En uges betalt efteruddannelse
Som medarbejder har du efter aftale med din virksomhed ret til en uges frihed med løn om året til
at deltage i efter- og videreuddannelse, som er
omfattet af den såkaldte ”positivliste”.
Du kan ansøge om tilskud både til kursusafgifter
og transport til kursusstedet via Kompetenceudviklingsfonden ved at udfylde et ansøgningsskema.
Hold øje med
kommende kurser på
optikerforeningen.dk
under Fag & Uddannelse
Du finder:
• Positivlisten og Ansøgningsskemaet på:
www.optikerforeningen.dk under
Fag & Uddannelse.
• Uddannelsespoint på:
www.optikerforeningen.dk/efteruddannelse
Optometristens ansvar
Dansk optometri og
Kontaktlinse konference
København
9.-10. november 2013
Onsdag 9. oktober KEA/TEC Frederiksberg
Torsdag 10. oktober Optikerhøjskolen/DCOVS
Randers
Med baggrund i sit arbejde i patientklagenævnet fortæller Hans Bleshøy,
www.optikerforeningen.dk/kursus
Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533,
fax: 4576 6576, e-mail: [email protected]
61
kalender
26. – 29. september 201 3
SILMO 2013
International messe
for briller og optik
Paris-Nord Villepinte udstillingscenter
Promosalons tlf. 33 93 62 66
2 3 . – 2 6 . oktober 2 0 1 3
American Academy of Optometry
Seattle, USA
3 . november 2 0 1 3
Synoptik-Fondens seminar
for øjenlæger og optikere
3. – 5. oktober 2013
Radisson SAS Scandinavia Hotel, København.
International Vision EXPO West
2013
www.synoptik-fonden.dk
Sands Expo & Convention Center
Las Vegas
Hong Kong Optical Fair
8. – 12. oktober 2013
COVD 43nd Annual Meeting
Orlando Florida, USA
www.covd.org
6 . - 8 . november 2 0 1 3
Hong Kong
http://www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/
1 0 . - 1 2 . januar 2 0 1 4
Opti ‘14
International Trade Show for
Trends in Optics
New Munich Trade Fair Centre, Munich
www.opti-munich.com
62
Mido 2014 International
messe for briller og optik
Rho-Pero, Milano
www.silmo.fr
www.visionexpowest.com
1 . - 3 . marts 2 0 1 4
www.mido.it
28. - 30. marts 2014
International Vision EXPO
East 2014
New York
www.visionexpoeast.com
Læsevaner
Hvorfor annoncere i Optikeren?
Optikeren læses flittigt af en bred vifte af
folk, der beskæftiger sig professionelt med
optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter
og andre farmaceutiske produkter. Magasinet
udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da
det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, der sikrer en både effektiv og lang
levetid for dine annoncer.
81%
af læserne kigger i
alle numre af Optikeren
61%
af læserne bruger 30 min. eller
mere på at læse bladet.
79%
læser halvdelen eller mere
af Optikeren.
75%
gemmer halvdelen eller flere
numre af Optikeren.
Adresser & telefonnumre
DANMARKS
OPTIKERFORENING
Sekretariat:
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 86 15 33
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-16
fredag 9-15
E-mail:
[email protected]
www.danskerhvervsoptik.dk
SERVICEFORBUNDET
– URMAGERNE OG
OPTIKERNE
BESTYRELSEN:
Formand:
Anette Pedersen
Upsalagade 20, 4.
2100 København Ø
E-mail:
[email protected]
www.optikerforeningen.dk
Næstformand:
Gert Larsen
Tlf. 47 77 12 13
Hans Jacobsen
Tlf. 20 64 46 00
Helen Madsen
Tlf. 41 88 48 48
Arbejdende formand
Per Michael Larsen
Formand:
Michael Bruun
Tlf. 48 79 66 30
Bestyrelsen:
Formand:
Per Michael Larsen
Tlf. 20 28 82 37
Næstformand:
Steen Saust
Tlf. 40 19 96 60
Erik Sewerin
Tlf. 44 97 05 06
Rasmus Dalsgaard
Tlf. 66 13 50 54
Jeanet Lehmbeck
Tlf. 76 50 01 50
Rasmus Planck
Tlf. 38 78 58 22
Søren Broberg
Tlf. 36 88 86 86
Tom Skovbon
Tlf. 70 26 09 08
DANSK ERHVERVSOPTIK
Sekretariat:
Langebrogade 5
1411 København K
Tlf. 45 16 26 80
Fax 45 76 65 76
Telefontid: 9-15
fredag 9-12
OPTIKERNES
KOMPETENCEUDVIKLINGSFOND
Sekretariat:
Upsalagade 20, 4.,
2100 København Ø
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
Formand:
Anette Pedersen
Tlf. 35 47 34 00
Næstformand:
Svend Berg
Tlf. 22 62 09 33
OPTIKBRANCHENS
LEVERANDØRFORENING
Formand:
Jesper Jensen
Frands Jensen A/S
Tlf. 35 47 34 00
Fax 35 47 34 90
www.uol.dk
KEA – Københavns
Erhvervsakademi
Optometriafdelingen
Nordre Fasanvej 27
2000 Frederiksberg
Tlf. 46 46 03 00
www.kea.dk/optometri
OPTIKERHØJSKOLEN
Vester Allé 26
8900 Randers C
Tlf. 87 10 04 74
www.optikerskolen.dk
ØJENFORENINGEN
VÆRN OM SYNET
Ny Kongensgade 20, 1.
1557 København V
Tlf. 33 69 11 00
Fax 33 69 11 01
DET DANSKE
OPTIKMUSEUM
Formand:
Pia Nygaard
Bilstrupvej 73
7800 Skive
Tlf. 97 52 32 05
Sekretariat:
Advokat
Christiane Schaumburg
Klampenborgvej 27
2930 Klampenborg
Tlf. 33 13 33 31
Fax 44 91 00 81
Optikeren
Optikeren
er det uundværlige
medie for alle, der
beskæftiger sig
professionelt med optik.
ANSVARLIG OVERFOR
PRESSELOVEN:
Ekstra blade til samme
adresse:
Per Michael Larsen
Formand for
6 numre:
Kr. 250 - ekskl. moms
+ evt. mer-porto.
ÅRSABONNEMENT:
6 numre:
Kr. 460.- ekskl. moms
+ porto.
Eftertryk af bladets
artikelstof er kun tilladt
med skriftlig tilladelse.
Næste nummer af
OPTIKEREN (nr. 5, 2013)
udkommer 29.08.2013
Stof til dette nummer skal være
redaktionen i hænde senest
05.07.2013.
Annoncer til dette nummer skal
være Morten Gammelmark,
Danmarks Optikerforening i
hænde senest den 05.08.2013.
63
C A R R E R Aw o R l d . C o m
C A R R E R A
5 0 0 1

Juli 2013 - Danmarks Optikerforening

Transcription

Similar documents

Irrungen, Wirrungen, Fakten - Zentrum für Refraktive Chirurgie

Maj 2015 - Danmarks Optikerforening

Cancer Care

Efterårsprogrammet 201 - OK-Klubberne

optikeren - Danmarks Optikerforening

September 2015 - Danmarks Optikerforening

@rB+"]rræIESæE\z - Dansk fotohistorisk Selskab

YNDLINGS BUTIKKER

Januar 2015 - Danmarks Optikerforening

Informationsfolder for Medicin- og MedIS-uddannelsen