EU`s Borgmesterpagt

Comments

Transcription

EU`s Borgmesterpagt
EU’s Borgmesterpagt
Afrapportering 2012
EU’s Borgmesterpagt 2012
Indhold
Baggrund .........................................................................................................3
Energibalance ..................................................................................................4
Energiregnskabet 2011 ................................................................................4
Forskellige brændselstyper ..........................................................................4
Hvor udledes der CO2? ...............................................................................6
Transportsektoren ........................................................................................6
Elforbruget ...................................................................................................7
Indsatsområder ................................................................................................9
Energiproduktion ..........................................................................................9
Landsbysamfund ..........................................................................................9
Energibesparelser. .....................................................................................10
Kommunen som virksomhed – feje for egen dør........................................11
Indsatsområder nu og fremad.................................................................12
Borgerne og boligerne – Energibesparelser. ..............................................14
Energiforsyning og effektivisering – el og varme. .......................................14
Industri. ......................................................................................................14
Klimatilpasningsplan ..................................................................................16
Transport ....................................................................................................16
Samarbejdspartner ........................................................................................17
Side 2 af 17
juni 2013
Baggrund
I henhold til EU's Borgmesterpagt, som Holstebro Kommune er en del af, skal der et år efter
tiltrædelse til pagten afrapporteres, samt udarbejdes en plan for kommunens aktiviteter
fremadrettet.
Holstebro Kommune har allerede udarbejdet en klimaplan, kaldet klimaplan 2011 – 2025 (se
her: http://www.holstebro.dk/Klimaplan-2653.aspx). Klimaplanen er ligeledes offentliggjort
på borgmesterpagtens hjemmeside.
Klimaplanen sætter fokus på tre centrale områder; klimatilpasning, energi og transport. Til
hvert af de tre områder er der tilknyttet forskellige problemstillinger, udfordringer og
muligheder. På den måde arbejder kommunen med mange sideløbende projekter, der både
står alene, men som også skal være tværgående projekter og fungere som en helhed i
arbejdet på klima- og energiområdet.
Allerede i 2010 udarbejdede EA analyse i tæt dialog med ClimateCircle1 en strategisk
energiplan for Holstebro Kommune. Hensigten med, at etablere et samarbejde mellem de
forskellige aktører i styregruppen, var at opstille en række konkrete målsætninger om blandt
andet fremme af erhvervsudvikling på området indenfor klimavenlig teknologi, samt konkret
at øge andelen af vedvarende energi og reducere anvendelsen af fossile brændsler.
ClimateCircles produkt blev en strategisk energiplan for Holstebro Kommune, der skal
fungerer som et springbræt og skabe inspiration til det videre arbejde med en mere
uddybende strategiske energiplan, som Holstebro Kommune vil udarbejde i henhold til EU’s
Borgermesterpagt. ClimateCircles strategiske energiplan opstiller to scenarier og søger, at
skabe forståelse for de rammer, og muligheder, der er for at omstille til et vedvarende
energisystem i fremtiden. Hensigten med etablering af ClimateCircle var også, at sætte
forskellige aktører sammen og diskutere problemstillinger. Ved at skabe samarbejde og
retningslinjer for det videre arbejde har de forskellige aktører ikke været præget at
konflikter og afbrudt samarbejde. I stedet har der været en optimisme, en tro på at finde de
rigtige løsninger og samarbejdsmuligheder for Holstebro Kommune som geografisk enhed.
Der igangsat forskellige energiinitiativer både på kort – og langsigt i Holstebro Kommune,
som er et led i EU’s Borgmesterpagt om, at opnå en CO2 reduktion på 23,1 % frem mod
2020. Arbejdet med en strategiske energiplan i Holstebro er stadig i en tidlig fase, derfor er
det ikke muligt at aflevere en færdig plan.
Holstebro Kommune har allerede inden deltagelsen i EU’s Borgmesterpagt været aktiv på
klima – og energiområdet og set i lyset heraf vil denne afrapportering tage udgangspunkt
heri og vil præsentere de indsatsområder der arbejdes med på nuværende tidspunkt, samt
de områder der fremadrettet skal fokuseres på.
1
ClimateCirles styregruppe består af Holstebro Kommune, Dong Energy Power,
Vestforsyning A/S, nomi I/S, Nupark Innovation og Måbjerg BioEnergy Drift A/S.
Side 3 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Energibalance
Til at foretage en kortlægning af den nuværende energisituation i Holstebro kommune
bliver der hvert andet år(senest 2011) udarbejdet et energiregnskab. På den baggrund har
Holstebro Kommune allerede et overblik over indsatsområder for klima – og energiområdet.
Energiregnskaberne er udarbejdet af Plan Energi, som en del af et regionalt
udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland. Energiregnskaberne følger de generelle
anbefalinger fra: ”Kortlægningsmetoder og datafangst, Strategisk energiplanlægning i
kommunerne” (Energistyrelsen, april 2012).
Energiregnskabet 2011
I indeværende afsnit vil de seneste resultater fra energiregnskabet 2011 blive skitseret
Nedenstående figur 1 viser udviklingen af CO2-udledning og brugen af vedvarende energi i
Holstebro Kommune som geografisk enhed siden 2007.
Figur 1: udvikling af CO2-udledning og brugen af VE (Plan Energi).
Holstebro Kommune som geografisk enhed udledte i 2011 465.000 tons CO2, svarende til
8,1 tons CO2 pr. indbygger. Samtidig steg andelen af vedvarende energi til 37, 9 % i
Holstebro Kommune.
Disse nøgletal viser, at der i Holstebro Kommune som geografisk enhed arbejdes på, at
sænke CO2-udledningen og øge andelen af de vedvarende energiressourcer.
Forskellige brændselstyper
De 465.000 tons CO2, Holstebro Kommune som geografisk enhed udledte i 2011 er fordelt
på forskellige brændselstyper.
Side 4 af 17
juni 2013
Figur 2: CO2-udledning fordelt på brændsler (Plan Energi)
Der eksisterer forskellige brændselstyper i kommunen, som er meget lige fordelt mellem elimport, brændselsolie/diesel og naturgas. For i fremtiden, at mindske CO2-udledningen er
det afgørende, at Holstebro Kommune som geografisk enhed arbejder på at erstatte de
fossile brændsler med vedvarende energikilder.
Andelen af vedvarende energi i Holstebro Kommune er stigende og var i 2011 på 37,9 %.
Størstedelen af de vedvarende energiressourcer kommer fra biomasse og vind (se figur 3).
Figur 3 viser samtidig, at Holstebro Kommune har store uudnyttede biomasse potentialer.
Siden energiregnskabet i 2011 er MåbjergEnergy idriftsat og en ny vindmølleplan er
vedtaget.
Derfor vil Holstebro Kommune fremadrettet også satse stærkt på de to vedvarende
energiressourcer. Dette udelukker dog ikke andre former for ressourcer ikke kan finde sin
anvendelse.
Figur 3 Vedvarende energi fordelt på ressourcetyper (Plan Energi)
Side 5 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Hvor udledes der CO2?
Næste skridt i energiregnskabet er at se nærmere på, hvordan CO2-udledningen bliver
fordelt på forskellige omsætningsenheder i kommunen. Altså, hvor udledes der CO2?
Figur 4: CO2-udledning fordelt på omsætningsenheder.
Her er det tydeligt at de tre største omsætningsenheder af CO2-udledning er, transport, elimport og industri.
Transportsektoren
Transportsektoren er en af de store enheder, der udleder meget CO2.
Figur 5: Bruttoenergiforbrug i transportsektoren (Plan Energi)
Side 6 af 17
juni 2013
I figur 5 er det tydeligt at transportsektorens store udleder, er personbiler (både benzin og
diesel) og den tunge trafik (lastbiler mm.). Ligeledes har fly også en stor udledning for
Holstebro kommune som geografisk enhed.
Elforbruget
Ved at kigge nærmere på elforbruget og hvordan det fordeler sig på forskellige
forbrugerkategorier.
Figur 6: Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier.
Her er det tydeligt, at det er i kategorien fremstillingsvirksomheder, at der forbruges mest el
også husholdning har en stor andel i figur 6.
Ved fremstillingsvirksomhed menes der industrien. I figur 7 er det muligt, at se forskellige
industri-områders elforbrug.
Side 7 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Figur 7: Elforbrug fordelt på forbrugerkategorier (plan Energi)
Der er i Holstebro en stor andel af energitunge industrier også landbruget, som har en stor
andel af elforbruget.
Ved at se nærmere på, hvordan el bliver produceret på forskellige brændselstyper giver det
et overblik over hvilke brændselstyper, der skal arbejdes med i kommunen.
Figur 8: Produktion fordelt på brændsel (Plan energi).
Størstedelen af produktionen af el i Holstebro kommune som geografisk enhed foregår ved
brændselstyperne el-import, naturgas, biomasse og vind.
Side 8 af 17
juni 2013
Indsatsområder
Ud fra PlanEnergis energiregnskab er det tydeligt, at der er flere indsatsområder, der
fremadrettet i Holstebro Kommune som geografisk enhed skal arbejdes med for, at sænke
CO2-udledningen yderligere.
Der er nedenfor listet forskellige indsatsområder. Indsatsområderne er forskellige i deres
udformning, da arbejdet indenfor de enkelte områder er på forskellige niveauer, hvor
arbejdet ved nogle områder er i gang, mens andre indsatsområder stadig er i en startfase og
andre endnu ikke påbegyndt.
Kendetegnet for indsatsområderne er dog, at der eksisterer store muligheder og det
afgørende er, at der fremadrettet arbejdes med indsatsområderne.
Energiproduktion
Et centralt element er, at Holstebro kommune som geografisk enhed fremadrettet skal øge
andelen af vedvarende energi-ressourcer, derfor er det centralt at rette fokus mod
Holstebro Kommune som geografisk enheds energiproduktion.
Fremtidens energiressourcer i Holstebro skal være vedvarende. Der er allerede i Holstebro
en stor andel af vedvarende energi i energiforsyningen.
-
Der er en målsætning om, at den installerede vindmølleeffekt skal fordobles i forhold til
niveauet i 2007. Der er udarbejdet en ny vindmølleplan for kommunen (kommunetillæg
nr. 14)
-
Måbjerg BioEnergy blev i 2012 idriftsat. MåbjergEnergy er i stand til, at omdanne ca.
650.000 tons biomasse/år til ren energi – varme og el. Producerer årligt 17,8 million
kubikmeter biogas.
-
Er der andre former for VE-ressourcer der skal overvejes. Her tænkes på solenergi,
jordvarme eller andre energiproduktioner. Samtidig er der et øget behov for
energiafgrøder til lokal energiproduktion. (Det er vigtig med samarbejde mellem
landbrug energiproducenter og forsyningsselskaber. Integrering af natur/skov og
landbrug. Brænde, træflis halmressourcer, flere?)
Landsbysamfund
I et fremtidigt energisystem skal den kollektive energiforsyning udbredes. Holstebro
Kommune som geografisk enhed er kendetegnet ved, at have mindre landsbysamfund.
Der ligger en opgave i at udbrede den kollektive energiforsyning til de mindre
landsbysamfund. Heri også en opgave omkring at de individuelle forsyningsområder skal
overgå til vedvarende energikilder.
Side 9 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Første indsatsområde, udbredelse af kollektive forsyning(vedvarende energikilder).
-
Er det muligt, at udbrede den kollektive forsyning mere i kommunen? Hvor og med
hvad? Og hvad er der i gang sat?
-
Hvem (andre kommuner) har ellers haft succes med etablering af kollektive
varmeforsyning i landsbysamfund?
Andet indsatsområde, individuel forsyning overgå til vedvarende energikilder.
-
-
Motivation til at omlægge fra fossil til vedvarende energikilder i private ejendomme,
hvor ikke muligt med kollektivforsyning.
Viden og information skal deles og etableres.
Energibesparelser .
Et afgørende indsatsområde er energibesparelser.
Fremtidens energiressourcer skal være vedvarende energi. De energipolitiske målsætninger
fra Energiaftalen 2012 er:
-
2020, vind udgør halvdelen af elforbruget.
2035, vedvarende energi i el og varme i 2035.
2050, 100 % vedvarende energi system.
Hvis de mål skal opnås er det ikke nok kun, at omstille en grøn og bæredygtig
energiforsyning baseret på vedvarende energi. Derfor er det helt afgørende at der også
gøres en stærk indsats for at spare på energien.
Der er forskellige led i energibesparelsesmulighederne og de er nedenfor opdelt i to
indsatsområder.
Side 10 af 17
juni 2013
Kommunen som virksomhed – feje for egen dør .
Holstebro Kommune underskrev i februar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks
Naturfredningsforening. I aftalen forpligter Holstebro kommune som virksomhed sig til at
reducere udledningen af CO2 med 2 % om året frem til 2025.
I 2011 udarbejdede Holstebro kommune en klimaplan [http://www.holstebro.dk/Klimaplan2653.aspx], der beskriver hvilke områder der vil fokuseres på i kommunen. Reducering af
CO2-udledningen i virksomheden Holstebro Kommune er et led heri.
I klimakommuneaftalen skal der hvert år udarbejdes et CO2 regnskab, der viser resultaterne
og en handlingsplan for årets besparelses aktiviteter.
Teknik og Miljø har lavet en kortlægning af CO2-udledningen i virksomheden Holstebro
kommune. Kortlægningen bygger på data fra 2008 og danner basis for det fremadrettede
arbejde med reduktion af CO2-udledningen og hermed også startniveau.
Efterfølgende er der udført kortlægning for årene 2009, 2010, 2011 og her 2012. I
nedenstående tabel er udviklingen siden start skitseret. Tabellen er opdelt i to, hvor den
øverste er det mål som Holstebro Kommune, som minimum skal nå at reducere for at
overholde klimakommuneaftalen. Nedenunder er det faktiske opnåede CO2 reduktion
præsenteret. Tabellen skal give et hurtig overblik over nøgletal og være med til at beskrive
udviklingen om, hvor lang virksomheden Holstebro Kommune er med reducering af CO2.
ÅR
2008
2009
2010
2011
2012
CO2 udledning, kg
pr. m2 ved 2 %
reduktion pr. år
(MÅL)
30, 84
30,22
29,62
29,03
28,45
CO2 udledning, kg
pr. m2 ved 2 %
reduktion pr. år
(OPNÅET)
30, 84
31,76
30,05
29,84
26,29
2025
19,16
Side 11 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Samlet CO2 udledning i 2012
virksomheden Holstebro Kommune
3,3%
0,2%
2,9% 0,24%
Kultur & Fritid
Arbejdsmarked
5,1%
0,7%
14,1%
Social og Sundhed
Børn og Unge
10,5%
Teknik og Miljø
20,9%
4,8%
37,2%
Borgmesterkontoret
Tjenestekørsel i
privatbiler
Kørsel i tjenestebiler
Offentlig transport,
køreplantimer
Flyrejser
Figur 9: CO2-regnskab for virksomheden Holstebro Kommune 2012.
Figur 9 viser en samlet CO2-udledning i 2012 for virksomheden Holstebro Kommune.
Figuren skal være med til, at danne et overblik over den nuværende situation for
virksomheden Holstebro Kommune og være med til, at vise hvilke områder der udleder
mest CO2. Hvor ”Børn og Unge”, ”social og sundhed” og ”kultur & fritid” er de tre områder,
der udleder nest CO2 i virksomheden Holstebro Kommune.
Indsatsområder nu og fremad
I det videre arbejde med at gennemføre energibesparelsesprojekter for virksomheden
Holstebro Kommune er der igangsat forskellige projekter.
Holstebro Kommune har etableret 23 solcelleprojekter til en værdi af 15 millioner kroner.
Projekterne står stille i øjeblikket, da regelen i elforsyningsloven kræver, at kommunerne
skal oprette selvstændige selskaber, når kommunen modtager penge for at forsyne nettet
med el. Helt konkret betyder det, at kommunerne skal følge lovgivningen, skal de oprette
nyt selskab for hvert eneste solcelleanlæg. Derfor afventer Holstebro Kommune i øjeblikket
retningslinjer fra Energistyrelsen for det videre arbejde med solcelleprojekterne.
Der er på alle skoler i kommunen installeret energi styringsværktøjet omega. Omega er et itbaseret system, der giver et fuldkomment overblik over hvor og hvornår energiforbruget er
Side 12 af 17
juni 2013
til stede – både i forhold til el, vand, varme, olie og naturgas samt andre måleenheder. På
den måde ved I hele tiden, hvor stort forbrug er og hvor.
Der i gang sat et pilotprojekt med fire skoler i kommunen:
-
Tvis Skole
Naur-Sir Skole
Sct. Jørgens Skole
Birkelund Skolen
Disse fire skoler har fået opsat en tv-skærm, der gør det muligt, at følge skolens
energiforbrug. Med skærmen er det hensigten, at skabe fokus på skolens energiforbrug og
at inddrage informationerne i undervisningen. Målet er at opnå nogle adfærdsændringer
hos eleverne og personale, som i sidste ende betyder, at der opnås energibesparelser på
Holstebro kommunes skoler.
Der i virksomheden Holstebro Kommune etableret fire projekter med intelligent
energistyring. Det er fire skoler i kommunen (Naur-Sir Skolen, Tvis Skole, Sct. Jørgens Skole
og Birkelundskolen), som har fået installeret tv-skærme til deres omega-energisystem.
Her er det muligt konkret, at se hvornår energien bruges og hvor meget. Disse systemer skal
være med til, at skabe bevidsthed på skolerne for både lærer, elever og forældre omkring
energien. Der vil i 2013 blive fokus på, hvordan skolerne benytter systemerne, hvordan kan
det styrkes og kan der skabes en adfærdsændring på skolerne. Samarbejdet/dialogerne med
skolerne skal være med til, at skabe adfærdsændring og bevidsthed omkring brugen af
energi. Arbejdet med skolerne tager sit udgangspunkt i de fire skoler. Men det er afgørende,
at der åbnes op for andre skoler, hvis disse også har interesse i at arbejde med klima – og
energi i undervisningen og på skolen som helhed. Derfor vil skolerne blive kontaktet for at
gøre opmærksom på området. Der vil blive arbejdet på at gøre en indsats på skolerne og i
2012 kom 37,2 % af den samlede udledning fra skolerne(se figur 9), så ved at styrke
indsatsen på dette område vil det også være muligt at reducere CO2-udledningen
fremadrettet.
Derudover vil arbejdet med energibesparelsesprojekter for virksomheden Holstebro
Kommune forsætte ud fra hidtil praksis, hvor optimeringer af kommunale bygninger
vurderes ud fra en teknisk viden omkring energimærkningsordningen og med et økonomisk
perspektiv.
Til sidst vil der blive indhentet erfaring og inspiration fra andre kommuner, der har
gennemført energibesparelsesprojekter med succes.
Side 13 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Borgerne og boligerne – Energibesparelser.
Anden del i energieffektiviseringer er, at der skal fokus på energibesparelser hos borgerne.
Styrke initiativer der fremmer energibesparelsesforanstaltninger i private hjem jf.
PlanEnergis tal.
De første skridt er taget idet kommunen i samarbejde med Energitjenesten d. 8.-9. juni
afholder to energidage i to boligområder i Ulfborg og Vemb. Arrangementet hedder ”For
enden af vejen” og skal med information og rundvisning i private parcelhuse skabe
inspiration hos borgerne til, at påbegynde energirenoveringer.
Efterfølgende, lørdag d. 24. august vil der blive afholdt en energimesse på torvet i Ulfborg.
Til energimessen vil der også være lokale håndværker tilstede. Næste skridt i arbejdet med
energibesparelsesprojekter i Ulfborg og Vemb er afholdelse af to rådgivercafeer, hvor
borgerne kan møde op med konkrete projekt-ideer og få konkret rådgivning/vejledning af
energirådgivere fra Energitjenesten. Disse to vil blive afholdt i september måned.
Energiarrangementerne skal virke som en øjenåbner for borgerne og være med til at skubbe
dem i den rigtige retning, så de kan træffe beslutningen om en omstilling. Hvis
arrangementerne bliver en succes, så skal arbejdet udbredes til andre dele af kommunen.
Det kan samtidig være en god ide og få inspiration fra andre kommuner, da der er
påbegyndt mange lignende projekter rundt omkring i landet.
Den kommunikative information til borgerne skal styrkes. En optimering af hjemmesiden er
begyndt. Her skal udformes konkrete cases, links til dvs. steder og de positive fortællinger
skal spredes. Vestforsyning har en liste over de håndværker, der kan foretage
energirenovering. Det skal overvejes hvordan det samarbejde/netværk kan styrkes, evt.
med mere rådgivning, information ud til borgerne.
Energiforsyning og effektivisering – el og varme .
Der ligger fremadrettet en indsats hos Holstebro Kommune i, at fremme effektiviseringer
hos varmeværkerne og elselskaberne. Muligheden for energibesparelser i anlæggene skal
undersøges. Kunne der med fordel etableres dialog og samarbejde med værkerne. Det er jo
i deres egen interesse.
Første skridt heri er, at indlede dialog med mail omkring, hvad der sker på området og
kontaktoplysninger.
Industri.
Det er nødvendigt, at der i Holstebro kommer fokus på industrien. Energibalancen fra 2011
viste, at den tunge industri har stor betydning for CO2-regnskabet.
Energieffektivisering i industrien. Kan der skabes lokalt engagement i at spare på energien.
Overskudsvarme – hvordan kan det udnyttes? (opmærksom på lovgivning)
Side 14 af 17
juni 2013
Virksomheder
med
højt
energiforbrug
bør
lokaliseres
i
forhold
til
energiforsyningsmulighederne og skal kontaktes.
- Hvilke virksomheder kunne være interessante? Hvilke overvejelser bør der her
gøres?
- Skabe
kontakt/netværk
mellem
industri
og
forsyningsselskaber.
Forventningsafstemning og dialog. Men på sådan måde, at de selv gør arbejdet.
- Teresa, skal med ud på en energigennemgang på en virksomhed sammen med NOE.
Side 15 af 17
EU’s Borgmesterpagt 2012
Klimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplanen er under udarbejdelse. Holstebro kommune har i samarbejde med
Region Midtjylland og andre kommuner i regionen været med til, at udarbejde en skabelon
til klimatilpasningsplanen. Planen vil i høj grad følge strukturen heri.
Samarbejde med de tre omkring liggende kommuner i forhold til Storå problematikkerne og
løsningerne hertil. Der er udarbejdet et kommissorium og samarbejdet er i gang.
Hvad er målene på de andre indsatsområder og hvad er fokus og mulighederne.
Landbrug
Erhvervet landbruget skal inddrages i arbejdet med sænkningen af CO2.
Pilot projekt, Landmanden som vandforvalter.
Natur
Vand
Vand er ikke et problem, men en ressource. Hvordan kan denne tankegang implementeres i
kommunens arbejde?
Spildevandsplanerne, hvilken rolle har de?
Transport
Transportsektoren er en stor udfordring. Hvad kan der fremadrettet arbejde skal overvejes.
Nedenstående punkter er mål og handlinger hentet direkte fra Klimaplanen.
-
Øge brugen af kollektivtrafik.
Fremme cykeltrafikken
Mobilitetsledelse.
Arbejdes videre med, at undersøge muligheden for anvendelse af biogas som
brændstof til bybusser.
Fremme køb af miljørigtige biler.
Side 16 af 17
juni 2013
Samarbejdspartner
Der er mange forskellige led i arbejdet med energiområdet. Derfor er der også mange
forskellige netværk og samarbejdspartner.
Region Midtjylland
Holstebro Kommune samarbejder med Region Midtjylland i et projekt omkring fremtidens
energisystem. En helhedstænkning af Midtjyllands energiressourcer, hvor produktet er en
sammenfattende energistrategiplan for det midtjyske område. Holstebro Kommune vil
benytte de resultater der fremkommer heraf og skal være et led i kommunens egen
strategiske energiplan. Projektet forløber frem til 2015.
ClimateCircle
Netværket ClimateCircle der står bag den første strategiske energiplan for Holstebro
Kommune som geografisk enhed arbejder i dag med eksportmulighederne for cleantech
branchen i Holstebro Kommune.
Selvom netværket ikke længere direkte arbejder med en strategisk energiplan er det vigtigt,
at kommunen bruger de erfaringer ClimateCircle fik under udarbejdelsen af en strategisk
energiplan.
Maabjerg Bioenergy Dtift A/S
Maabjerg BioEnergy er et anlæg for bioenergi. Anlægget vil være i stand til at håndtere store
mængder gylle, affald fra fødevareindustrien, som igennem en kompliceret proces bliver
omdannet til varme, elektricitet og forskellige næringsstoffer, som evt. kan anvendes til
videresalg.
Maabjerg Energy Concept.
Maabjerg Energy Concept er visionen om at lave en samlet bæredygtig energiløsning
baseret på lokale og CO2 neutrale råvarer, ved anvendelse af de senest nye teknologier.
Projektet samtænker flere energi-(forsynings)-formål i et helhedsorienteret systemkoncept,
hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet,
gennem nyttiggørelse og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene.
Konceptet tilfredsstiller flere formål: Der produceres varme og el, biogas og
transportbrændstof, og endelig udnyttes næringsstofferne til gødningsformål.
Andre samarbejdspartnere
Yderligere samarbejdes der med andre kommuner, forsyninger mm i forskellige projekter.
Fremadrettet vil der komme endnu flere netværk, da løsningerne til fremtidens
energisystem kræver samarbejde og helhedstænkning på tværs af forskellige sektorer og
problemstillinger.
Side 17 af 17

Similar documents

Bæredygtigheds- strategi

Bæredygtigheds- strategi skal være kendt, så det kan indgå på andre områder. Bæredygtighedsvurderinger af planer og beslutninger skal sikre, at alle facetter af Aalborg Kommunes bæredygtighed bliver belyst, fordi bæredygti...

More information

Nysted Off-shore Windfarm

Nysted Off-shore Windfarm Af to elektrisk ledende plaDer placeret tæt sammen, Men isoleret fra hinanden.

More information

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrategien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af drivhusgasser, herunder mål for im...

More information

Klimaplanen

Klimaplanen Energi og transport i fokus For at blive CO 2 -neutral i 2025 skal København bruge mindre energi, end byen gør i dag og samtidig omstille energiproduktionen til grønne energiformer. For at opveje d...

More information