Affaldshåndtering i byggebranchen

Transcription

UPCYCLE HOUSE
Genbrug fra inderst til yderst
UDGIVET AF REALDANIA BYG
AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA
UPCYCLE HOUSE
Genbrug fra inderst til yderst
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
MiniCO2 Husene
Seks huse – seks erfaringer
Perspektiv og potentiale
7
8
Processen
Når genbrug betaler sig
Genbrug og upcycling
Livscyklusanalyse
Design ved hjælp af materialer
10
10
11
12
Huset
To containere og et mellemrum
Huset i haven
16
16
Materialer og metoder
Fra container til hus
Genbrugsmateriale fra inderst til yderst
Finurlig snusfornuft
Hus på skruer
Materialer med gode historier
Gulv af kork og væg af plastik
Yderliggående vinduer
Genbrug på flere niveauer
20
21
23
23
23
24
25
25
Livet i huset
CO2-reduktion og arkitektonisk kvalitet 31
Husets CO2-profil
4
UPCYCLE HOUSE / MINI-CO2 HUSENE
32
5
MINICO2 HUSENE
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
EJ
6
Det Vedligeholdelsesfri Hus
Tradition
Fornyelse
ER
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
MINICO2 HUSENE
På en grund lidt vest for Nyborg har
Realdania Byg udviklet og opført seks
nye enfamiliehuse. De hedder MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de
alle er enfamiliehuse, de er mellem
135 og 150 kvadratmeter store, og opføres indenfor en almindelig økonomi,
sådan at de nu er klar til at blive solgt
til helt almindelige familier.
Nok så vigtigt har de seks huse også
det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – mens de
adskiller sig fra hinanden, ved at gøre
det på hver sin måde. Det er ikke gjort
før herhjemme.
Nyt er det også at målrette hvert hus
en særlig parameter i forhold til, hvor
vidtgående det er muligt at reducere
CO2-udledningen. I hvert enkelt projekt skrues altså op for et afgrænset
felt, mens de øvrige parametre holdes
indenfor gældende bygningsregler.
Det betyder, at det bliver muligt at
vurdere vægten af de forskellige parametre, målt op mod hinanden.
CO2-udledning falder i forskellige
perioder i en bygnings levetid, nemlig
i forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord
både CO2, når huset bygges, og når
mennesker bor i det og bruger vand,
varme og el. Derudover udledes CO2,
når huset løbende vedligeholdes, og
når det undergår væsentlig bygnings-
ændringer i løbet af hele dets levetid,
og endelig betyder det også noget for
CO2-regnskabet, når huset efter endt
brug skal bortskaffes.
SEKS HUSE
– SEKS ERFARINGER
Det første hus, Upcycle House, retter
fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget CO2, der kan spares
ved udelukkende at bruge genbrugsmaterialer, eller helst upcyclede materialer, til opførelsen.
Intentionen i de to såkaldt Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver
vedligeholdelse i de første 50 år, og
0,7 kg
5 kg
UPCYCLE HOUSE vs REFERENCEHUS
CO2-udledningen fra Upcycle House’s materialeforbrug til konstruktionen er 86 % mindre end referencehusets. Konstruktionen i Upcycle House udleder over en periode på 50 år kun 0,7 kg
CO2/m2/år mod referencehusets 5 kg CO2/m2/år (se side 32).
7
MINICO2 HUSENE
som ydermere har en levetid på ikke
mindre end 150 år. Det er ambitiøst og
skal lykkes ad to veje; den ene går
gennem at opføre et hus af traditionelle materialer, som har været afprøvet
og bevist deres værd gennem århundreder, mens den anden vej bryder ny
grund ved at bygge huset af dagens
og morgendagens materialer. Levetid
er en meget væsentlig faktor, når man
taler om at reducere CO2-udledning,
for hvis et hus kan stå i 150 år, svarer
det til to- tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed
lige så mange gange sparet CO2.
Det Foranderlige hus tager fat på den
udfordring, at et hus typisk gennemlever
mange ombygninger i løbet af sin levetid, i takt med at familien vokser, og
nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi på
selve ombygningen, udledes CO2. For
at imødegå det, er det Foranderlige
Hus meget tilpasningsdygtigt og kan
f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre
funktioner og indretning, uden brug
af destruktive metoder med byggerod
til følge.
Endelig er der i Kvotehuset lagt op til,
at det er beboerne, der skal i spil. Erfaringer viser, at netop de er den helt
store joker, når det gælder CO2-udledning, og kan alt efter adfærd påvirke
energiforbruget med en faktor 3, både
op og ned. Kongstanken er, at Kvotehuset på tre niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2mæssig forstand. Dels gennem sit
design, og iboende teknologi, dels ved
– ganske kontroversielt – at introducere
8
”Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi nødt til
at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med. Hidtil har
vi været gode til at få styr på energi til opvarmning, men det er
måske problematisk, fordi man risikerer at glemme de øvrige
forhold i byggeriet, som udleder CO2, som også er vigtige, når
man fokuserer for meget på en parameter – og byggeri er jo
en enormt kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske
være et værdifuldt bidrag.”
Jørgen Søndermark, Realdania Byg
en kvote, der sætter en grænse for
mængden af CO2, beboerne kan udlede pr. måned.
Det skal forstås som en slags budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med
at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør husets tekniske systemer opmærksom
på det. Tanken er, at man på denne
måde kan skabe eftertanke og skære
unødigt overforbrug væk.
Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen, at man i det
sjette og sidste samler og balancerer
erfaringerne og resultaterne fra alle
de foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og indenfor
en almindelig økonomisk ramme at
udvikle et MiniCO2 Typehus med
mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulige arkitektoniske appel.
PERSPEKTIV OG POTENTIALE
Det er Realdania Bygs mål, at projektet
vil række ud over de seks konkrete huse,
og at det dermed vil komme andre end
de seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i
samarbejde med SBi efterfølgende
blevet ekstraheret ud af den konkrete
kontekst og brugt til at udpege generelt
anvendelige veje for byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer
er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den
danske byggebranche via Realdania
Bygs hjemmeside. Det indeholder konkrete ideer til, hvordan man sparer CO2,
og samler alle de afledte ekstra kvaliteter og værdier, der er et produkt af tankerne om at reducere CO2: Væksthus,
svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra
tid, som boligejeren får til rådighed, når
han bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de første 50 år.
Fordeling
i et typisk
parcelhus
Fordelingafafenergiforbrug
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
Fordeling af CO2-udledning i et typisk parcelhus
120
Energiforbrug til materialer
100
Energiforbrug til drift
80
KWH/M2/ÅR
Opførelse af bygning, total
Udskiftning af bygningsdele
End of life
60
El til bygningsdrift
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
Udvikling og tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og
drift. Figuren viser, at mens energiforbruget til boligernes opvarmning er støt
faldende, er energiforbruget bundet i de byggematerialer, huset er bygget af,
konstant. Det er forventeligt, at CO2-udledningen vil følge et tilsvarende forløb.
Det er denne del, dette projekt har fokus på.
Fordelingen af CO2-udledning i et typisk parcelhus. Figuren viser, at med
det nye bygningsreglement, der træder i effekt i 2015, udgør den del af et
parcelhus’ CO2-udledning, som er knyttet til byggematerialer (opførelse,
udskiftning af bygningsdele og nedrivning), knap 40 %.
9
PROCESSEN
PROCESSEN
NÅR GENBRUG BETALER SIG
Upcycle House er udviklet og tegnet som en
moderne og nyskabende ramme, med tilslag
af gode gamle dyder, om en families hverdagsliv. Huset er opført af gode og sunde materialer, og alle materialer, fra inderst til
yderst, er genbrug.
Hvorfor bygge et nyt parcelhus af genbrugsmaterialer, vil nogle måske spørge, men
spørgsmålet burde i virkeligheden lyde:
Hvorfor egentlig ikke?
Genbrugsmaterialer bliver allerede produceret i stor stil, de er tilgængelige, og de sparer
miljøet for mange tons CO2. Beregninger af
Upcycle House’ materialer viser således, at
det kan spare miljøet for op til 86 % CO2 i forhold til et hus opført på traditionel vis af nye
byggematerialer. Forklaringen er den simple,
at materialerne allerede indgår i kredsløbet
og derfor allerede har ’betalt CO2-regningen’
én gang, da de blev produceret som nye.
FAKTA
LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på
miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den
endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for
klimaforandringer og global opvarmning.
Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om
det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet
af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at bruge komponenter
af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen.
10
Med det tal i baghovedet siger det sig selv, at
det kan få stor betydning for hele landets
CO2-udledning. Set i et samfundsøkonomisk
perspektiv giver det også god mening at huske på, at enfamiliehuset stadig er danskernes foretrukne boligform – hele 70 % af befolkningen over 15 år udtrykker således
ønske om at bo i eget hus, med egen have.
Det betyder, at der med ret stor sikkerhed
også i fremtiden vil blive bygget nye enfamiliehuse i Danmark, og potentialet ved at bygge af genbrugsmaterialer kan altså tænkes at
være betydeligt.
GENBRUG OG UPCYCLING
De fleste har sikkert en ganske god forestilling
om, hvad begrebet genbrug – eller recycling –
betyder; en gammel balkjole får nyt liv på dansegulvet; en antik stol, købt på loppemarked
flytter ind i en ny stue; vingetegl fra en gammel
bygning tages ned og bruges på et andet hus.
Her er der tale om genanvendelse af materialer
i deres oprindelige form, der integreres i nye
sammenhænge, og som sådan, om den simpleste form for genanvendelse.
Men der findes også en mere sofistikeret
form for genanvendelse, nemlig ’upcycling’,
som bedst kan oversættes med ordet ’forædling’. Upcycling dækker over den proces, der
omdanner affaldsprodukter eller ubrugelige
materialer til nye produkter og materialer af
højere værdi. Dette står således i kontrast til
et andet nyt begreb, ’downcycling’, som betyder nedbrydning og forringelse af materialer,
som f.eks. en betonvæg, der efter endt brug
knuses og bruges som vejfyld.
Upcycling er inspireret af tankerne om
’Cradle to Cradle’, der går ud på at skabe
produkter, som kan skilles ad igen efter
endt levetid, således at de enkelte materialekomponenter kan indgå i nye materialekredsløb. Upcycling tager sigte på
at forædle materialer og råstoffer, som
allerede er brudt og er i omløb, og dem
er der enorme mængder af, hvilket verdens bugnende lossepladser tydeligt
vidner om. Der produceres ikke mindre
end 1,3 milliarder tons affald globalt om
året, og upcycling kan således også
være et bidrag til løsning af verdens affaldsproblemer, hvis man begynder at
se på affald som en direkte ressource.
Selv om det måske kunne lyde sådan, er
upcycling er ikke ren fremtidsmusik, og
der findes både virksomheder, der laver
upcyclede materialer som en biproduktion ved siden af deres konventionelle
produktion for at løse egne affaldsproblemer, og virksomheder for hvem det
er deres egentlig mission.
”Vi troede oprindeligt, at de 65 % sparet CO2 var urealistisk højt
sat, men da vi regnede hele projektet igennem, viste det sig, at vi
havde knap 86 % bedre CO2-regnskab end et referencehus. Med
det i baghovedet undrer vi os over, at der ikke er mange andre,
som arbejder med dette. Hvorfor indgår det ikke i alt, hvad vi
laver som arkitekter, og hvorfor indgår det ikke i Bygningsreglementet, at en vis procentdel af byggematerialerne skal være
genbrug?”
Anders Lendager, Lendager Arkitekter
LIVSCYKLUSANALYSE
Det store spørgsmål er om alle upcyclede materialer er lige gode, om de er
til at få fat på, eller om de skal transporteres fra den anden side af kloden,
og dermed om de er fornuftige set i
CO2-mæssig forstand og overhovedet
økonomisk realistisk at bruge.
Besvarelsen af disse spørgsmål udgør
bogstavelig talt hele fundamentet i
Upcycle House og er gået forud for
selve designprocessen. Ambitionen
har været, at Upcycle House skal være
’inderst-til-yderst-genbrug’, og arkitekterne har derfor som første del af
projektet, inden der overhovedet blev
tegnet en streg, gennemført en såkaldt
’desk top’ analyse af eksisterende
viden for at finde frem til upcyclede
og genbrugsmaterialer, som dernæst
er organiseret på en bruttoliste for at
skabe overblik over mulighederne.
Næste øvelse har handlet om at beregne og sammenligne, hvad det vil betyde
for CO2-udledningen at bruge f.eks.
en facadebeklædning af aluminiumtyndplade, hvad enten den var produceret som upcyclet materiale eller
som ny facadeplade af nyudvundet
aluminium. Eller hvad det vil betyde
11
-34 %
Terrændæk
Ydervægge
Tag
-CO2
Indvendige overflader
-8 %
VVS og el
+CO263 %
4,3 tons
Fra affald til byggematerialer
- eksempler på upcyclede materialer
anvendt i Upcycle House
11,8 tons
Facedebeklædning
-58 %
2%
20 %
15 %
-34 %
Ydervægge
Tag
Indervægge
Upcycle House: CO fordelt på bygningsdele i 120 år
-CO2
VVS og el
+CO263 %
4,3 tons
11,8 tons
Plast
Gulve
-8 %
UPM Profi-facade
2%
20 %
-58 %
15 %
-34 %
Ydervægge
Tag
Indervægge
Upcycle House: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år
-CO2
-8 %
VVS og el
+CO263 %
4,3 tons
11,8 tons
Korkpropper
Tagbeklædning
-58 %
Korkgulv
2%
20 %
15 %
-34 %
Fundamenter
Terrændæk
Ydervægge
Tag
Indervægge
Upcycle House: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år
-CO2
-8 %
VVS og el
+CO263 %
4,3 tons
11,8 tons
Genbrugsaluminium
Lofter og vægge
-58 %
Aluminiumsplader
2%
20 %
15 %
Fundamenter
Terrændæk
DESIGN VED HJÆLP AF MATERIALER
12
Fundamenter
Terrændæk
-34 %
På sin vis er Upcycle House skabt bagvendt, i forhold til,
hvordan et hus normalt designes. Selvfølgelig har byggeprogrammet og den økonomiske ramme udgjort de overordnede styrende parametre. De foreskrev blandt andet, at
Upcycle House ikke måtte ligne et sammenflikket klondykehus, i stil med favellaernes slumbebyggelser, men derimod skulle appellere alment og bredt, med en tidssvarende arkitektur, som enhver familie kunne se sig selv i. Det
skulle med andre ord ikke ligne genbrug – det skulle bare
være genbrug.
I den kreative designproces er en vurdering af materialernes CO2-regnskab og deres genbrugskvaliteter gået forud
for deres æstetiske kvaliteter, selv om æstetikken naturligvis i sidste ende også har haft betydning for de endelige
valg. Det har betydet, at arkitekterne har arbejdet tæt sammen med den ph.d-studerende, der har lavet LCA-beregninger på de materialer, som arkitekterne løbende foreslog.
Faktisk kunne han nedlægge veto mod et materiale, som
arkitekterne havde udvalgt, fordi de syntes, at det var flot
Fundamenter
Terrændæk
2
at erstatte den traditionelle mineraluldsisolering, som kræver mindre produktionsenergi, f. eks. papir-, hør- eller træuldisolering.
Derefter er den samme beregning foretaget for alle byggematerialer, der skal bruges til at bygge et udsnit af et hus
på 1 kvadratmeter, og denne beregning har umiddelbart
vist, at det ville være muligt at spare 65 % CO2 i forhold til
et referencehus, bygget af traditionelle materialer.
For at blive klogere på, om besparelsen er realistisk, har
arkitekterne i et samarbejde med SBi og DTU analyseret
materialerne ved hjælp af to analysemetoder, nemlig Life
Cycle Analysis og Life Cycle Costing. Analyserne har tydeligt dokumenteret, at arkitekternes første beregning ikke
var for optimistisk – snarere tværtimod. En beregning af
hele projektet har således vist sig, at Upcycle House sparer
86 % CO2 i forhold til et tilsvarende referencehus.
Desuden har de kunnet konkludere, at miljømæssigt fornuftige valg også resulterer i en økonomisk fordel, fordi
det er billigere at opføre huset af genbrugsmaterialer.
PROCESSEN
Indervægge
2
Ydervægge
Tag
Indervægge
2
-CO2
-8 %
VVS og el
+CO263 %
4,3 tons
11,8 tons
Brugt gips
Isolering
Gipsplader
2%
20 %
-58 %
15 %
-34 %
Fundamenter
Terrændæk
Ydervægge
Tag
Indervægge
-8 %
VVS og el
63 %
Avis/papir
Papirisolering
Genbrugstræ
OSB-plader
Indervægge, gulve
og havde egenskaber, som andre materialer ikke havde, hvis analysen viste, at det var skidt i forhold til
CO2-regnskabet.
I løbet af denne valideringsproces
er det også blevet klart, at flere af de
materialer, som ifølge producenterne
selv er bæredygtige alternativer til
konventionelle materialer, ikke nødvendigvis er det hele vejen igennem;
som f.eks. et glasmateriale, der godt
nok er produceret af genbrugsglas,
men den gas, der bliver brugt til at
ekspandere glasset med, har vist sig
at være noget skidt, der belaster
CO2-regnskabet. Andre materialer,
som egentlig er i orden i forhold til at
spare CO2, er blevet dømt ude, hvis de
produceres for langt fra Danmark –
transport udleder som bekendt CO2 i
store mængder, hvad enten den foregår ad motorvej eller i luften.
Udviklingen af Upcycle House har
naturligvis ikke kun handlet om valg
af materialer, men det har tydeligt
smittet af på designprocessen og betydet, at der er opstået nye løsninger
og inddraget materialer med en anderledes æstetik i designet.
Upcycle
House
Referencehus
Upcycle House
vs vs
Referencehus
4
KG CO2/M2/ÅR I 50 ÅR
3
2
Upcycle House
Referencehus
1
0
-1
OPFØRELSE
AF BYGNING TOTAL
UDSKIFTNING
AF BYGNINGSDELE
END
OF LIFE
Upcycle
House:
fordelt
på bygningsdele
i 120 år
Upcycle
House:
CO2CO2
fordelt
på bygningsdele
i 120 år
120
-CO2
100
+CO2
4,3 tons
80
11,8 tons
2%
60
20 %
-58 %
40
15 %
-34 %
Fundamenter
Terrændæk
Ydervægge
20
Tag
Indervægge
0
2008
2010 -8 %
2015
2020
ENERGI +
63 %
VVS og el
Upcycle House har en lav CO2-belastning fra
konstruktionen i forhold til et almindeligt typehus. Det skyldes, at brugen af upcyclede materialer i konstruktion ikke indebærer så stor en
CO2-belastning som nyproducerede materialer.
I figuren øverst kan man se CO2-bidragene fra
de materiale-relaterede livscyklusfaser i Upcycle
House og et referencehus (se side 32).
Brugen af træ bidrager med en CO2-gevinst i en
livscyklusvurdering af bygningen. Det er derfor,
at udskiftningerne i Upcycle House sparer CO2
i det samlede regnskab. Til gengæld udledes alt
CO2’en, som er bundet i træet, hvis træet forbrændes, når bygningen rives ned. Det er derfor,
at End-of-Life er relativt høj for Upcycle House.
I figuren nederst kan man se bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion,
udskiftninger og bortskaffelse, der for Upcycle
House’s 120-årige levetid samlet set er 7,5 tons
CO2, svarende til 58 kg CO2/m2.
13
PROCESSEN
”Konceptet i upcycling er startet med at validere brugen
af et givent materiale, og så har vi designet huset
bagefter, og jeg vil godt stå ved, at jeg flere steder
whar sat materialernes egenskaber over æstetikken.
Alligevel ligner det jo bare et almindeligt hus, og
nogle vil måske spørge: hvor er det nye – hvor kan
man se upcyclingen? Det er jo netop en af de vigtige
pointer, at huset ikke skal ose demonstrativt af genbrug,
det må meget hellere glide naturligt ind i helheden.”
14
15
HUSET
HUSET
TO CONTAINERE
- OG ET MELLEMRUM
Den enkleste måde at skabe rum er at
skubbe to massive bygningselementer
fra hinanden, så der opstår et mellemrum, under et samlende tag, og det er
netop hovedgrebet i Upcycle House. De
to containere er simpelthen trukket så
langt fra hinanden, at husets grundplan
er blevet omtrent kvadratisk, og det er
blandt andet gjort for at give plads til et
forældresoveværelse, som ikke kan
rummes inden for containernes afgrænsning. Det kan derimod entréen,
de tre børneværelser, badeværelse,
bryggers og svalekammer, hvis funktioner og proportioner egner sig til containernes moduler.
Dette enkle greb har frem for alt resulteret i et stort og højloftet spise- og opholdsrum, der fungerer som husets
samlingssted, i åben forbindelse med
køkkenet. Opholdsrummets generøse
størrelse og proportioner skaber en dynamisk kontrast til de mere kompakte
rumligheder i containerne. Det nyder
desuden godt af den skrå tagflade, der
hæver sig mod vest i fem meters højde
OPSTALT VEST
16
og giver plads til et vindue i tagets
lodrette flade, som sender lys ned i
spisestuen i midten af det forholdsvis
dybe hus. Resultatet er et hus, som er
kompakt og rummeligt på én gang –
her er ikke meget spildplads og gangarealer, der ikke kan bruges til andet,
for der er direkte adgang fra alle værelser til opholdsrummet. Og fra køkkenet og bryggers er der direkte adgang til et væksthus, der ligger langs
hele husets facade mod øst som en
integreret del af selve huset. Væksthuset forlænger havesæsonen – og haven – ind i huset og kan både bruges
til at opholde sig i, når den første forårssol lokker, til at dyrke bær og grøntsager hen over sommerhalvåret og til
at tørre tøj hele året.
Endelig gemmer huset også på et
rum, som er en genoplivning af en
god gammel dyd, nemlig et svalekammer eller viktualierum, til opbevaring
af de hjemmedyrkede grøntsager hen
over vinteren under optimale betingelser – køligt og mørkt. I sig selv har
det ikke meget med tankegangen bag
upcycling at gøre, men er en rumlig
1:250
OPSTALT SYD
kvalitet, som er opstået som en naturlig del af intentionen om at spare CO2.
HUSET I HAVEN
Huset ligger på en hjørnegrund. Mod
adgangsvejen er huset trukket omtrent
så langt op, som byggelinjen tillader, og
her tegner Upcycle House sig med sin
skrå taglinje og den ene del af facaden
med beklædning af aluminium, der er
monteret med vandret bølgemønster,
hvorpå to vinduer nærmest synes at
være klistret fast.
Facaden mod nabohuset vest for Upcycle House er lav, med vandret tag, og
gemmer på den ene af de to containere,
beklædt af sorte facadeplader. Den mørke bygningskrop er forsynet med en solafskærmning, der skærmer indgangsdøren og den smalle terrasse, som løber
langs hele husets vestfacade, og om
hjørnet mod syd. Her åbner facaden sig
med et stort glasparti, der kan skydes til
side, mod en bred terrasse og den sydvendte have, hvor der er plads til leg og
afslapning. Facaden mod øst domineres
helt af væksthusets store sammenhængende glasfacade.
1:250
N
Værelse 2.
8.94 m²
Værelse 3.
8.2 m²
Spisestue
20.92 m²
Wc / bad
6.37 m²
Soveværelse
15.29 m²
*
Stue
18.97 m²
Entré
3.07 m²
Værelse 1.
9.42 m²
Køkken
10.8 m²
Væksthus
31.49 m²
1:100
Huset er placeret på grunden, så det efterlader en stump forhave og plads til at
parkere cykler – og måske en genbrugt
bil – men også til beholdere til affaldssortering. I haven er der i lighed med
resten af huset tænkt over, hvordan res-
OPSTALT NORD
sourcerne bedst udnyttes og genanvendes, mens affaldet minimeres. Haven
kan derfor betragtes – og bruges – som
et ’ressource reservoir’, der skal give
større forståelse for tilvejebringelsen af
råvarer. Derfor foreslås der anlagt køk-
1:250
OPSTALT ØST
kenhave i forlængelse af væksthuset, og
et regnvandsanlæg, der tager imod afvandingen fra det skrå tag og leder det
til et lille regnvandsbassin i den sydlige
del af haven, hvor frugttræer danner
rum og giver skyggemuligheder.
1:250
17
HUSET
18
19
MATERIALER OG METODER
FRA CONTAINER TIL HUS
Det helt centrale materiale i Upcycle House
er genbrugt stål, i form af to brugte HighCube skibscontainere. De udgør både på det
konkrete og på det idébærende plan udgangspunktet for hele projektet, idet de oprindeligt satte tankerne i gang hos Lendager
Arkitekter og i dag fungerer som husets primære bærende konstruktion.
Ideen til at bruge containere til at bygge af
opstod, fordi der er et misforhold i importen
og eksporten mellem Asien og Europa, som
betyder, at containere i tusindtal står og fylder
op i europæiske havne. De kan derfor erhverves forholdsvis billigt, og det har mange
andre da også gjort, før bygherren og arkitekterne bag Upcycle House begyndte at tænke
20
i de baner; både boliger til hjemløse og skæve eksistenser og regulære bykvarterer med
etageblokke med studielejligheder har allerede set dagens lys. Det nye er at betragte
containere som en CO2-mæssig bæredygtig
bygningsdel. Den kan ses som et byggemateriale, der ikke længere bliver brugt til sit oprindelige formål, som har betalt sin indlejrede CO2-belastning af på regnskabet, og som
desuden ville blive smeltet om, hvis den ikke,
som nu, har fået – og genereret – ny værdi
som bærende konstruktion i Upcycle House.
Inden de er nået så langt, blev containerne i
løbet af bare en måned forberedt og tildannet
på entreprenørvirksomhedens fabrik i Ringsted. Allerførst blev der skåret huller til døre,
vinduer og til køkken, samt lavet forstærkninger
Første spadestik til opførelsen af fremtidens parcelhus
skete overraskende med en
vinkelsliber i en lade hos
EVD Ejendommes bygninger
i Ringsted – langt fra grunden
i Nyborg. Her ses den ene af
de to containere, der kom til
at indgå i Upcycle House.
De følgende måneder blev
de to containere grovindrettet i ladens varme, inden de
blev flyttet til den forberedte
grund og hejst på plads og
færdigapteret.
ANLÆG
STI
TERASSE
GENBRUGTE BETONFLISER
PLANKER AF GENBRUGT PLASTIK OG
TRÆGRANULAT (UPM PROFI)
GENBRUGSMATERIALER FRA
INDERST TIL YDERST
KONSTRUKTION
FUNDAMENT
GENBRUGTE SKRUEPÆLE (URETEK)
BÆRENDE KONSTRUKTION
SOKKEL / ROTTESIKRINGSPLADE
2 STK. GENBRUGTE 40-FODS
HIGH-CUBE CONTAINERE
NYLONPLADER FRA SKØJTEBANE
Sinusplader af genbrugsaluminium
Papiruldsisolering af gamle aviser
45 x 50 mm lægter i genbrugstræ
45 x 195 mm træåser i genbrugstræ
Facadebeklædning af presset genbrugspapir
Ø 60 søjle i genbrugsaluminium
Planker i genbrugsplastik og trægranulat
Sternkant af presset genbrugspapir
Beklædning af genbrugte lagener
Termisk massevæg af dunke af genbrugsplast
Genbrugte vinduespartier
Isolering mod terræn af glasskumsgranulat
Papiruldsisolering af gamle aviser
Reglar af spånplader af affaldstræ
Bordplade af brugte gulvbrædder
Genbrugte køkkenelementer
Genbrugte mursten
Genbrugsgips af genindvundet- og industrigips
Limfri OSB-Plader af genbrugstræ
Fliser af genbrugsglas
Korkgulv af afskårne champagnepropper
Vinduer med genbrugt glas
45 x 50 mm lægter i genbrugstræ
45 x 95 mm strøer i genbrugstræ
40-fods high-cube fragtcontainer
Isolering af genbrugt granuleret flamingo
Sokkel af tidligere skøjtebane
Punktfundament af genbrugte skruepæle
21
GULVOPBYGNING
OPBYGNING AF YDERVÆG
TERRASSE-SØJLER
GENBRUGTE STÅLPROFILER
SPÅNPLADER AF AFFALDSTRÆ
(NOVOPAN)
GENBRUGTE SØJLER
INDRE FLADER
VÆGBEKLÆDNING #1
GENBRUGSGIPS AF
GENINDVUNDET- OG INDUSTRIGIPS
VÆGBEKLÆDNING #2 OG GULVBELÆGNING
SOVEVÆRELSER / STUE
LIMFRI OSB-PLADER
AF AFFALDSTRÆ
Hvor meget ’giver’ genbruget?
I Upcycle House er CO2-aftrykket for
byggefasen bragt ned med 86 % i forhold til et almindeligt typehus i samme energiklasse. Den meget lave
CO2-belastning skyldes, at materialerne er genbrugte, enten direkte som
brug af fejlproducerede vinduer, eller
som materialegenanvendelse, som
når papiraffald bruges til facadeplader eller papiruldsisolering.
I valget af materialer til Upcycle House har arkitekten naturligvis forsøgt at
finde de mindst belastende materialer
og metoder helt generelt. Så hvor meget skyldes genbrug, og hvor meget
skyldes et bedre valg af materialer?
Det har SBi også undersøgt:
Hvis samtlige materialer anvendtes
fra nye, ville CO2-profilen fra materialerne stadig være bedre end for et almindeligt typehus. Den samlede udledning fra husets materialer ville
være 3,0 i stedet for som nu 0,7 – sammenlignet med referencehusets 5,0 –
alt målt i kg CO2/m2/år. Det vil sige,
at et Upcycle House opført helt som
nu, men i nye materialer, ville have en
besparelse på 40 %. Når de nye materialer ville give så pæn en besparelse,
skyldes det dog kun, at brugen af papiruld fortsat giver en CO2-gevinst.
Hvis man udskiftede papiruldsisoleringen med mineraluld, ville husets
CO2-profil faktisk ligge på niveau
med referencehusets.
22
Det kan undre, når nu der benyttes en
hel del træ, og når der f.eks. er undgået brug af beton i fundamenterne.
Men det skyldes den store andel metal, der benyttes i Upcycle House, især
i containerne. Det trækker den anden
vej på regnskabet. Det er dog ren teori
at tænke sig et Upcycle House opført
udelukkende i nye materialer – det er
næppe realistisk at forestille sig en
container, der fremstilles kun til konstruktion af et hus.
BORDPLADE KØKKEN
ELEMENTER KØKKEN
GULVBELÆGNING KØKKEN
GULVBELÆGNING BAD
VÆGBEKLÆDNING VÆKSTHUS
GENBRUGTE GULVBRÆDDER
GENBRUGTE
HVIDMALEDE ELEMENTER
KORKGULV AF AFSKÅRNE
CHAMPAGNEPROPPER (BLEILE)
FLISER AF GENBRUGSGLAS
(HISBALIT)
GENBRUGTE MURSTEN
(GAMLE MURSTEN)
af stål der, hvor materiale var skåret
væk og konstruktionen svækket. Desuden blev der gjort klar til at kunne
indrette køkken i den ene container
og badeværelse i den anden. Endelig
blev der monteret forskalling på containerne til brug for indvendig og
udvendig isolering og beklædning,
inden containerne blev læsset på en
blokvogn og kørt over broen til byggepladsen ved Nyborg – i øvrigt fulde af
byggematerialer, for containere kan
jo stadig bruges til opbevaring, selv
om de er på vej til at blive et hus!
FINURLIG SNUSFORNUFT
Entreprenøren har mere end 30 års
erfaring med at bygge miljørigtigt og
har på den baggrund kunnet sparre
med arkitekt og bygherre, når det
gjaldt om at luge ud i materialer, der
brystede sig af at være CO2-venlige,
men reelt ikke var det, eller fravælge
materialer, der skulle sejles ind fra
den anden side af jorden, og erstatte
dem med materialer, der kunne skaffes lokalt. En særlig pointe er i den
forbindelse, at entreprenøren tog kontakt med et nærliggende møbelfirma,
som hver uge sender store mængder
flamingo, der har været brugt som
emballage, til et forbrændingsanlæg
som affald. Entreprenøren tilbød derfor at overtage nogle læs og kørte
materialet gennem en makulator, så
det blev til granulat, der er lagt ud
som isoleringsmateriale i byggegruben under huset, beskyttet af en
membran, som samtidig sikrer huset
mod radon.
HUS PÅ SKRUER
De upcyclede materialer findes altså
allerede i jorden under huset. Fundamentet er et punktfundament af skruepæle udført delvist af genbrugsstål og
med mulighed for både genanvendelse og omsmeltning, den dag huset ikke
står længere.
De fungerer som overdimensionerede
skruer, som skrues ned i jorden, hvor
de skaber bæreevne ved hjælp af såkaldte snegleflanger. Den løsning er
valgt, fordi de to containeres stive
konstruktion i forvejen er skabt til at
støtte på få punkter – i lastbilen eller
på containerskibet. Når først containerne står på sine pæle, spændes resten af gulvkonstruktionen op mellem dem på tværs af huset, og dette
betyder, at der er sparet mange tons
beton til fundamenter – og dermed
CO2, for produktion af beton koster
meget på den konto.
MATERIALER MED
GODE HISTORIER
Det er nærmest lige meget, hvor blikket
falder i Upcycle House, så vil det se upcyclede materialer, som ved første øjekast måske vil kræve tilvænning – mens
andre vil være fuldkommen usynlige
for de fleste – men alle rummer inspirerende og tankevækkende historier.
Det begynder selvfølgelig allerede
udenfor; sinuspladerne, der beklæder
den ene del af facaden og taget, består
af 95 % genbrugsaluminium, mens de
mørke facadepaneler, der skjuler containeren, umiddelbart ligner skiffer eller
en anden dyr natursten. Det er det ikke.
Produktet hedder Richlite og består af
papirgranulat, lavet af genbrugspapir,
som presses sammen med en bioharpiks og varmebehandles. Resultatet er
en såkaldt bio-komposit, der er så hårdfør, at den kan bruges til alt fra køkkenbordplader og guitarhalse, til skaterramper og facadebeklædning.
Materialet blev oprindeligt udviklet til
brug for den amerikanske rum- og bilindustri og må derfor formodes at kunne
holde til lidt af hvert. Billigt er det ikke,
men regnskabet går op, når materialets
levetid og lave vedligeholdelseskrav
tages med i betragtning.
Også terrassedækket og solafskærmningen peger i en ny materialemæssig
retning, idet ’brædderne’ består af et
kompositmateriale fremstillet af to slags
giftfri affaldsprodukter, nemlig 40 % cellulosemasse fra genbrugspapir og 60 %
plastikpolymerer, der stammer fra produktion af selvklæbende plastiketiketter. Denne kombination skaber en vejrbestandig planke, der ifølge producenten
kan tåle det meste og desuden vil kunne
indgå i et forsat materialekredsløb efter
endt brug.
For arkitekterne eksemplificerer netop dette materiale hele tankesættet i
Upcycle House; UPM-plankerne viser,
at det er muligt at lave et holdbart materiale af genbrugsprodukter, som det
er muligt at tjene penge på, som er
prismæssigt konkurrencedygtigt, og
som desuden eliminerer producentens eget affaldsproblem. Spørgsmålet om, hvordan materialet patinerer
over tid, har arkitekterne imidlertid
endnu til gode at finde ud af.
23
SOVEVÆRELSESVÆG
GENBRUGSPLASTIKDUNKE MED VAND
ISOLERING
ISOLERING TERRÆN
ISOLERING TERRÆN VÆKSTHUS
ISOLERING YDERMUR OG TAG
ISOLERING YDERMUR
GRANULERET FLAMINGO
AF GAMLE FRUGTKASSER
GLASSKÆRVER AF GENBRUGSGLAS
(TECHNOPOR)
PAPIRULD AF GENBRUGTE AVISER
(PAPIRULD-DANMARK)
TRÆULDSPLADER (HOMATERM)
”Selv om det havde været sjovt helt at fjerne den økonomiske
barre og kun have miljøparametrene som styringsredskab i
materialevalget, så er det faktisk meget få materialer, vi har
valgt fra på grund af økonomien. Det betyder, at det er lykkedes at integrere en vis andel eksempelmaterialer.”
GULV AF KORK OG
VÆG AF PLASTIK
Knapt indenfor døren fanges øjet af køkkenets gulvbelægning, der grangiveligt
ligner korkpropper – og det er det. I
modsætning til hvad de fleste tror, er
der faktisk ikke mangel på naturlig kork,
men da det gik op for en canadisk producent af korkprodukter, at der skønsmæssig smides 100 millioner vinpropper ud om året alene i Ontario-provinsen,
besluttede de at gøre noget ved problemet. Virksomheden kontaktede derfor
nogle lokale pigespejdere og bad dem
komme med ideer til, hvad man kunne
bruge propperne til, og de kom tilbage
med buddet om at lave gulvbelægninger. Propperne skæres i 6 mm tynde skiver og limes på store ark af genbrugspapir, der lægges på undergulvet, hvorpå
der køres en lim hen over, som udfylder
mellemrummene mellem korkpropperne og skaber et ensartet niveau. Arkitektene har valgt at vise, at materialet
findes, men har også nøjedes med at
dække køkkengulvets få kvadratmeter
med det, fordi det skal transporteres
langvejs fra.
Den transluscente væg mellem forældresoveværelset og opholdsrummet væk-
24
ker formodentlig også behørig opsigt,
den er nemlig opbygget af byggeklodser af gamle vandflasker, kaldet Pollibricks. Forhistorien om materialets opståen skal findes så langt væk som i
Taiwan, hvor en virksomhed bruger indsamlede vandflasker uden pant som råmateriale. Flaskerne vaskes, hakkes til
plastflis og smeltes om til et rør, som
derpå ved hjælp af trykluft blæses op til
en bikube-formet flaske i en støbeform.
Resultatet er nogle kantede flasker,
som kan låse hinanden fast ved hjælp
af et hak i formen.
I Upcycle House er der monteret en
plastikplade udenpå flaskerne, som er
skruet fast ved hjælp af flaskernes låg,
således at væggen får en plan overflade, ligesom der er fyldt vand i flaskerne for at skabe såkaldt termisk
masse, som kan lagre opholdsrummets
varme i løbet af dagen og afgive den til
rummet igen, når det bliver køligt.
Den arkitektoniske ambition er, at den
transluscente væg lader det varme lys
fra opholdsrummet sive ind i det nordvendte soveværelse og på den måde
give fornemmelse af et gennemlyst areal i midten af huset. Et gardin kan trækkes for væggen mellem stue og soveværelse, når privatlivet kræver det.
FACADE
FACADE OG STERN
FACADE OG STERN
TAG OG FACADE
VINDUER VÆKSTHUS
VINDUER VÆRELSER
FACADEPLADER AF PRESSET GENBRUGSPAPIR (RICHLITE)
TYNDPLADER AF
GENBRUGSALUMINIUM (MUNCHOLM)
SINUSPLADER AF
GENBRUGSALUMINIUM
GENBRUGT VINDUESPARTI FRA
NEDLAGT SKOLE
FEJLPRODUCEREDE VINDUER
YDERLIGGÅENDE VINDUER
Vinduerne i Upcycle House er et eksempel på, at upcycle-tankegangen
også har haft afsmittende virkning på
en række designmæssige problemløsninger, omend der ikke er tale om
egentligt upcyclede materialer, men
mere om at afhjælpe et omfattende affaldsproblem.
Trods kvalitetssikring sker det nemlig ofte, at vinduesfabrikkerne må
modtage partier af fejlproducerede
produkter, der ikke passer til det projekt, de er lavet til. For vinduesproducenterne er det affald, som de ikke
selv kan bruge, uden at skulle bruge
energi på at lave dem om, og hvis de
bare bliver smidt ud, går den indlejrede
energi tabt.
Arkitekter og bygherre har derfor
fundet på at bruge genbrugsruder i
Upcycle House, men uden at genbruge
vinduesrammerne, som de ikke kan
være sikre på vil passe i mål til husets vinduer. I stedet har de udviklet
en ganske fremadskuende løsning,
som frigør konceptet fra denne begrænsning, nemlig ved at anbringe
ruden uden på facaden og tætne mellem glas og facade ved hjælp af gummifugebånd. På den måde skal ruden
bare være større end vindueshullet
for at kunne bruges. Den arkitektoniske gevinst er, at karmen slet ikke
kan ses, når man kigger ud af vinduet,
man ser kun glasset.
Denne ide tjener desuden til at minimere kuldebroer, for erfaringer tilsiger, at jo længere ude i facaden et
vindue placeres, desto mindre bliver
kuldebroen. At vinduet har fast karm
og ikke kan åbnes har også positiv
indvirken på energiregnskabet, og
frisk luft kommer i stedet ind via et
blændparti af træ, som kan åbnes, her
udformet som en højisoleret gendigtning af et princip fra 1960ernes parcelhuse.
GENBRUG PÅ FLERE
NIVEAUER
Ikke alle materialer i Upcycle House er
højt sofistikerede upcyclede produkter, men mere velkendte genbrugsmaterialer, som ikke desto mindre er
fuldt lige så fornuftige i forhold til at
spare CO2. Vægge i værelserne er således beklædt med helt almindelige
gipsplader, fordi det i løbet af processen gik op for arkitekterne, at danske
standardgipsplader faktisk indeholder 25 % genbrugsgips og derfor bidrager til, at reducere CO2-forbruget
betragteligt. Stuen og køkken har vægge og gulve af limfri OSB-plader, lavet
af overskudstræ fra møbelproducenter, og endelig ligger der afrensede,
genbrugte teglsten på gulvet i væksthuset. De bidrager til at balancere indeklimaet ved hjælp af den iboende
termiske masse i materialet.
Isoleringen består af papiruld, lavet af
danske aviser. Der knytter sig den lille
anekdote til netop danske aviser, at de
i modsætning til udenlandske aviser i
dag produceres uden brug af kemisk
blæk, fordi typografernes stærke fagforening i sin tid fik det forbudt, og
derfor skal der ikke bruges så meget
vand til at vaske aviserne ud, når de
omdannes til papiruld.
Det er faktisk heller ikke alt i Upcycle
House, som er genbrug. Når det gælder installationer, armaturer og hvidevarer, er de moderne udgaver jo
langt mere energibesparende end f.
eks. et gammelt toilet, der skyller med
15 liter vand. Det vejer tungere i regnskabet end CO2-udgiften til at brænde keramik til et nyt toilet.
”Metoden med at findele flamingopladerne er lidt usædvanlig
og er ikke beskrevet i bygningsreglementet. Den er resultatet
af, at vi i fællesskab har brugt vores erfaring og sunde fornuft,
for hvad skulle der være galt i at gøre sådan? I den forstand
er Upcycle House også et godt eksempel på et samarbejde
mellem traditionelle økologer og såkaldte ’øko-yuppies’, som
Lendager Arkitekter kalder sig selv.”
Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter
25
26
”Alle materialer i Upcycle House er
selvfølgelig egnede til at bygge af,
men vi skal vænne os til at se nogle
nye materialer og en ny æstetik.”
27
Ressourcer, ’urban mining’ og nye jobs
Ved siden af CO2-besparelsen har genbrugsmaterialerne også den fordel, at de
sparer jomfru-materialer; materialer som
skal hentes op af jorden eller produceres fra
bunden. Med genbrugsmaterialerne ’graver’ man ikke i jordskorpen, men i vores affaldsdynger. På engelsk kaldes fænomenet
’urban mining’.
Det er en væsentlig pointe i genbrug. For vi
er ikke kun presset af klimaforandringer. Vi
står i stigende grad også over for at mangle
essentielle råstoffer for fortsat at udvikle os.
Byggeindustrien rammer ganske vist ikke
’loftet’ først, men jo mere elektronisk styring og klimatisering, der indbygges, desto
mere sårbar bliver branchen over for ressourcemangel. Udfordringen er påtrængende i bla. vindmølle- og elektronikindustrien.
De kræver en række sjældne jordarters metaller, som lyder eksotiske navne som præseodymium, neodymium, europium og yttrium. De er svære at finde, og mængden i
sidste ende jo endelig. Ud over de sjældne
stoffer er der andre mere kendte og værdifulde ting i telefonerne – man regner med,
at der i et ton gamle mobiltelefoner findes
ca. 300 g guld. Med andre ord vil det være
både nødvendigt ressourcemæssigt, men
på sigt også kommercielt muligt at adskille
vores produkter, så grunddelene kan bruges igen som rene materialer.
28
Planeten er udstyret med en endelig mængde af samtlige stoffer. Nogle er der rigelige
mængder af, andre er kun begrænset til stede. Når alt er hentet op, er der ikke mere. Så
er det slut. Lige som med olien. Naturligvis
er det muligt, at der dukker nye råstofforekomster op – men det udskyder jo bare problemet.
Det vil også være forudsigeligt, at efterhånden som det bliver sværere at skaffe f.eks.
iridium, vil aflagte smartphones stige i kurs
– men det vil være allersmartest i god tid at
sikre en indsamling af stofferne, før de destrueres for evigt uden mulighed for tilbagekald i kraftvarmeværkernes altædende
bål.
Ved siden af ressourcebesparelsen er det
spændende ved urban mining, at det har
potentiale til at skabe nye jobs til ufaglærte
i Vesten, som ellers presses af de mange
produktionsarbejdspladser, som flyttes ud
til lavtlønslande. Urban mining skal nemlig
nødvendigvis foregå lokalt, hvor affaldet er
– primært i Vesten – og det kræver ofte ganske stor manuel arbejdsindsats. Heri ligger
altså en mulighed for at kombinere jobskabelse med en mere CO2-klog og ressourcebevidst omgang med materialerne.
Genbrugets mange udfordringer
Under arbejdet med Upcycle House
har et billede tegnet sig, hvor genbrug
groft set kan deles i tre: Det effektive,
forretningsmæssigt fuldt fungerende
genbrug; det arbejdstunge og udmærkede genbrug – og det meget arbejdstunge og svært gennemførlige genbrug.
Til den første gruppe hører f.eks. aluminiumsplader, som i Upcycle House
bruges til yderbeklædning. Aluminium er det metal, som har det laveste
smeltepunkt, så det er relativt nemt og
billigt at smelte om. Samtidig er jomfru-aluminium ganske dyrt at bryde
og producere. Det betyder, at der længe har været en god forretning i at frasortere aluminium, fordi man har kunnet sælge det til skrothandlere for en
pæn pris. Med andre ord har materialet en slags pant, som mange gerne vil
indløse. Dette gælder også for stål,
som stort set altid har haft en god gensalgspris eller ’pant’. I Upcycle House
er der en tredjedel genbrugsstål i de
anvendte skruefundamentspæle. Papiruldsisolering er et andet eksempel,
hvor der foregår en ganske grundig
frasortering og indsamling af ’råstoffet’, papir, og hvor det er relativt enkelt
at skabe et godt og efterhånden rimeligt efterspurgt produkt. Endelig kan
fra Upcycle House nævnes genbrug af
gips i gipspladerne – her har et dansk
selskab opfundet en god metode til at
skille papbagsider, plugs og skruer
mv fra gipsen i gamle gipsplader og
har kunnet skabe en effektiv produktion. Denne produktion er udbredt til
det meste af verden, og der spares på
den konto enorme mængder gips,
som ellers ville have fyldt op i deponier. Genbrugsgipsen anvender vi alle
allerede, idet der i de fleste tilgængelige mærker er andel på op mod 25 %
genbrugsgips i.
Andre materialer er mere vanskeligt
tilgængelige. De er måske sværere at
frasortere, eller gensalgsprisen er måske lav, fordi der ikke er efterspørgsel.
Med andre ord ofte en ond spiral, som
kræver en langsigtet indsats at bryde.
Det er sket i Svendborg, hvor firmaet
29
Gamle Mursten igennem mere end ti år
har satset på at indsamle gamle mursten (fra tiden før man brugte cement i
mørtlen) og har udviklet stadigt mere
maskinelle metoder til at afrense stenene. I dag er virksomheden en stille voksende nichevirksomhed, som slår både
på den bæredygtige bevidsthed og den
æstetiske sans hos køberen – for resultaterne med stenene er ofte smukke og
’født med sjæl’.
Endelig er der det tunge, svært gennemførlige genbrug. Det kan dreje sig
om større elementer som døre, køkkenelementer og andre bygningsdele,
som er fjernet fra deres oprindelige
funktion, men som stadig besidder
fuld funktionalitet. For at disse ting
bringes i cirkulation igen, kræver det
at nogen omhyggeligt skruer dem ud
af deres oprindelige placering, bringer dem på lager og sorterer, så det
for nye kunder er nemt at finde igen.
Sådan foregår det ikke i dag. Vi har i
Upcycle House været heldige at finde
bygninger, som stod over for nedrivning, og har derfor været i stand til i
tide at sikre f.eks. de store vinduespartier, som skærmer væksthuset,
og en række fine, men brugte, køkken-korpus, som entreprenøren gennem tiden har pillet ud fra ombygningsopgaver og stillet til side. Få
entreprenører ofrer tid og plads på
dette.
30
Det svære genbrug kan også dreje sig
om f.eks. konstruktionstræ. Her er der
en helt anden udfordring, som gælder: Danmark har valgt en strategi for
vores affald, som betyder, at vi er
blandt verdens bedste til at brænde
vores affald, med minimalt udslip af
røg og uheldige stoffer. Vi skaffer os
på den måde god og billig fjernvarme,
men der er opstået mangel på husholdningsaffald i Danmark – så nu
hentes affaldet fra bl.a. Tyskland. Og
det koster penge at hente det. Affald
med en vis brændværdi har nu også
en økonomisk værdi! Det siger sig
selv, at træ fra nedrivninger dermed
også står i høj kurs hos kraftvarmeværkerne, og at nedrivningsfirmaerne
derfor er tilbøjelige til at sende alt træ
videre i nedfliset form til værkerne.
Sammenholdt med den store lagerplads og de mange arbejdstimer, der
skulle lægges i at sortere bjælker,
planker og brædder op efter dimensioner, giver det sidste sjældent kommerciel mening. Derfor er nye strukturer og incitamenter måske en
nødvendig vej at gå, hvis vi vil sikre,
at alt det gode konstruktionstræ, der
sidder i den ældre bygningsmasse,
fortsat kan tjene sit formål, efter selve
bygningen er udtjent.
En sidste udfordring, genbruget står
overfor, er krav fra normer og standarder om mærkning mv. I dag kan det
være svært at indarbejde produkter,
som ud fra en fornuftsbetragtning er
endog rigtig godt, hvis der ikke sidder et stempel med en styrkeklasse
eller en bestemt norm. Det giver mening i en fødekæde, hvor producent
skal give garanti til leverandør, som
igen giver garanti til entreprenør,
som endelig giver sin garanti til bygherren. Men knap så megen mening,
når man gerne vil sætte materialerne
i cyklus igen. Så også her er der behov
for et udredningsarbejde, så vi kan inkorporere de indlysende gode, men
mangelfuldt mærkede bygningskomponenter i det nye byggeri.
LIVET I HUSET
CO2-REDUKTION OG
ARKITEKTONISK KVALITET
Den primære begrundelse for overhovedet at bygge et hus af upcyclede materialer er selvfølgelig, at de kan reducere CO2-udledningen med ikke mindre
end 86 %. Det er så markant en reduktion, at må formodes at inspirere alle, der
ejer et hus, alle der står for at skulle bygge et hus – ja, simpelthen alle, der bor.
Det fine er, at den store besparelse samtidig følges af et grundlæggende tankesæt og en arkitektonisk udformning,
som giver en masse afledte kvaliteter af
stor betydning for det hverdagsliv, der
skal udfolde sig i huset:
En kompakt bygningskrop har mindre
overflade og bruger derfor mindre
energi, og samler dermed familien på
færre kvadratmeter, med det centrale
opholdsrum som omdrejningspunkt,
om dagligt liv.
En væg af plastikflasker fyldt med vand
bidrager til husets termiske masse og
skaber samtidig et gennemlyst hus og
helt særegne lysmæssige kvaliteter.
Et væksthus betyder, at der skabes en
dobbelt facade, som bidrager til at reducere energiforbruget – og forbedre
indeklimaet. Samtidig er hjemmedyrkede grøntsager jo et fint bidrag til en
families kost og gavner både pengepung og miljø.
Et uisoleret svalekammer, med adgang
til naturlig ventilation, til opbevaring af
madvarer og grøntsager under optimale
betingelser er en genoplivning af en
gammel funktion, som mange ønsker
sig, men de færreste har mulighed for at
indrette.
Solafskærmning og tagudhæng forebygger overophedning i huset i årets
varmeste måneder og beskytter facaderne mod slagregn og sne i de kolde,
men de overdækkede udearealer betyder også, at livet udenfor kan nydes en
større del af året.
Historien om Upcycle House viser altså,
at det er muligt at spare miljøet for rigtig meget CO2 og samtidig skabe gode
arkitektoniske rammer om en families
hverdagsliv, indenfor en almindelig
økonomisk ramme.
31
LIVET I HUSET
Hvad: Tagudhæng
Hvordan: Tagudhænget
rundt om huset giver
overdækkede udearealer,
som derfor kan bruges en
større andel af året.
Samtidig afskærmes der
for slagregn, hvilket tillader naturlig udluftning
og forlænger facadens
levetid.
Hvad: Solafskærmning
Hvordan: Tagudhænget rundt
om huset skygger for solen, så
der undgås overophedning i
årets varmeste måneder.
32
Hvad: Naturlig Ventilation
Hvordan: Muligheden for at åbne
glaspartier mod øst, vest og i fællesrummet tillader naturlig ventilation,
hvilket nedsætter behovet for køling
i årets varmeste måneder.
Hvad: Indeklima
Hvordan: Ovenlysets
orientering, størrelse og dybde
tillader et maksimalt lysindtag,
hvor overophedning og
ubehagelig lysgener undgås.
Hvad: Luft-til-luft-ventilation
Hvordan: I hulrummet mellem container
og tag installeres et luft til luft ventilationsanlæg, der udnytter temperaturforskellen
mellem væksthuset og de andre rum.
Denne varme genindvindes og genbruges.
Hvad: Regnopsamling
Hvordan: Tagets hældning leder vandet
mod vest, hvor det ledes naturligt væk fra
huset, hvorved vandrelaterede problemer
undgås. Vandet genbruges dels til vanding
af planter og dels til toiletskyl, hvilket
sænker husets vandbehov.
Hvad: Væksthus
Hvordan: Væksthusets flora giver en øget biodiversitet og en større forståelse for tilvejebringelsen af
mad. Planterne i væksthuset genererer samtidig Ilt,
hvilket giver et forbedret indeklima i huset.
Hvad: Væksthus
Hvordan: Det østvendte væksthus tillader dyrkning
af eget grønt året rundt, hvilket nedsætter behovet
for indkøb af mad. Dette har en positiv indvirkning på miljøet og familiens økonomi.
Hvad: Termisk Masse
Hvordan: Væksthuset er beklædt med genbrugte
teglsten, hvilket lagrer varmen. Dette betyder, at man i
årets koldeste måneder kan sænke behovet for opvarmning ved at tappe af stenenes temperatur.
33
HUSETS CO2-PROFIL
HUSETS CO2-PROFIL
CO2-udledning for hhv. referencehuset og
CO2-udledning
forpå
hhv.
referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer
Upcycle
House fordelt
materialer
4,0
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
Isoleringsmaterialer
0,5
Metal
Cementbaserede materialer
0,0
-0,5
-1,0
Træ og træbaserede materialer
REFERENCEHUSET
UPCYCLE HOUSE
De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra materialeproduktion,
udskiftninger og bortskaffelse over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for
henholdsvis et typisk parcelhus og Upcycle House.
’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er bygget og isoleret, så det
opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse. Se præsentationen af referencehuset,
bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de samlede
livscyklusvurdering (LCA-analyser) for alle seks huse i projektet. De offentliggøres i takt
med husenes opførelse på:
www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter
KONKLUSION
Som det kan aflæses af søjlediagrammet, giver det en markant CO2-besparende effekt at
bygge huset i genbrugsmaterialer.
34
Tak til…
Arkitekt: Lendager Arkitekter
Ingeniør: MOE
Entreprenør: Egen Vinding og Datter, Makvärket
Videnspartnere: Statens Byggeforskningsinstitut AAU,
Uretek Fundering, Gamle Mursten, Muncholm, Bleile Kork, Richlite,
Homaterm, Hisbalit
Samt: Alle håndværkere og andre, der var med til at skabe
og udfordre projektet.
Upcycle House – genbrug fra inderst til yderst
© Realdania Byg 2013
ISBN 978-87-92230-56-0
Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Keis
Layout: Bjørk&Glad
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Jens Lohmann,
Lendager Arkitekter, Laura Jørgensen og Mäkvärket, Homatherm,
Uretek samt Realdania Byg
Forsidefoto: Fotograf Jesper Ray Manley
Bogen er sat med ArcherPro-Book og trykt af Clausen Grafisk ApS
Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab
Det vedligeholdelsesfri hus
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det foranderlige
hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
NV2013
EJ og 2014 seks nye parcelhuse opI Nyborg blev i løbetEaf
ført, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan
man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse
CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms levetid.
Det drejer sig om CO2-udledning i såvel anlægsfasen som
i hele husets levetid og om CO2-udledning i forbindelse
med større ombygningsprojekter og almindelig vedligeholdelse.
Det sjette hus høster erfaringerne fra de fem første huse,
og giver et samlet kommercielt bud på det mindst mulige
CO2-fodaftryk i et typehus.
Kvote
huset
Mini-CO2typehuset
UPCYCLE HOUSE
LENDAGER ARKITEKTER, MOE, EVD OG MAKVÄRKET
TOTALØKONOMISK OVERSIGT
165 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
TEKNIK
OVERFLADER OG INVENTAR
Beskrivelse:
Hovedentreprise (Basishus 134 m2)
Væksthus (31 m2)
Terrasse
BASISHUS, samlet i alt:
m2-pris, Basishus (165 m2)
Beskrivelse
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Ekstraarbejde, smed og skruefundamenter
Ekstra landmålerafsætning skruepunkter
Vaskemaskine og tørretumbler
PN sikringsbeslag vinduer
Tillæg, bedre fliser i bad
Tillæg, bløde bølger aluplader
Sprøjtemaling køkken
Sortmaling træværk terrasse
Tillæg, korkgulv
Tillæg, teglskaller væksthus
Ekstraarbejde, opsætning teglskaller
Tillæg, bordplader
Tillæg, oliering OSB-vægge
Ekstra stålarbejde container
Ekstra opretning containervægge
Ekstra maling, stålbeslag
TILKØB i alt:
Basishus +tilkøb i alt:
m2 pris, Basishus (165 m2) + tilkøb
m2 pris, Basishus (165 m2) + Væksthus (31 m2) + tilkøb
UDEAREALER
Beskrivelse
Haveanlæg belægning ved parkering, indgangssti, sti i have
Tilkøb udearealer:
Pris i alt inkl. tilkøb og udearealer
AREALER / M2
Beboelsesareal
Væksthus
Terrasse
i alt
1.000.000
100.000
85.000
1.185.000
7.182
i alt
67.300
69.600
7.300
9.900
2.800
15.000
48.000
8.700
13.400
38.000
13.000
68.000
20.600
7.900
28.000
97.000
7.400
521.900
1.706.900
12.738
10.345
i alt
98.800
98.800
1.805.700
134 m2
31 m2
48 m2
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS
Murværk holder
AF BIRGITTE KLEIS
Murværk holder
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
MiniCO2 Husene
6
6
Tradition i live
Huset, der kan stå ude om natten
Guld fra arkivet
9
9
Ét hus – ét materiale
Skåret af en klump ler
Beskrivelse af huset
Ramme om livet
14
17
18
Konstruktioner, der holder
Flet en mur
Udhængstaget er husets beskytter
Tegl ude og inde
Træ oppe og nede
Generelt om LCA
Livscyklusanalyse – går regnskabet op?
22
23
24
27
28
31
Husets CO2-profil
32
2
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, TRADITION / MINI-CO2 HUSENE
3
MINICO2 HUSENE
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
ER
BØJDENV
EJ
4
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
MINICO2 HUSENE
Realdania Byg udviklet og opført
seks nye enfamiliehuse. De hedder
MiniCO2 Husene og har det til fælles, at de alle er enfamiliehuse, de er
mellem 135 og 150 kvadratmeter store, og de opføres inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar
til at blive solgt til helt almindelige
familier.
det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men de
adskiller sig fra hinanden ved at gøre
før herhjemme.
inden for gældende bygningsregler.
5 kg
CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i
forbindelse med anlæg, drift og vedligehold. Der udledes med andre ord
når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets
levetid, og endelig betyder det også
noget for CO2-regnskabet, når huset
efter endt brug skal bortskaffes.
0,6 kg
0,4 kg
5 kg
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS vs. REFERENCEHUSET
CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus
i Det Vedligeholdelsesfri Hus ligger på linje med Referencehusets
(5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år). I Det Vedligeholdelsesfri Hus
beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,4 kg af disse
5 kg CO2 mod ca. 0,6 kg af de 5 kg i Referencehuset (se side 32).
5
MINICO2 HUSENE
SEKS HUSE
– SEKS ERFARINGER
Ambitionen i de to såkaldte Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver
mindre end 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når man taler om
at reducere CO2-udledning, for hvis et
hus kan stå i 150 år, svarer det til to-tre
gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus – og dermed lige så mange
gange sparet CO2.
Det er ambitiøst og skal lykkes ad to
veje; den ene vej er velkendt, idet huset opføres af traditionelle materialer,
som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, mens
den anden vej bryder ny grund ved at
opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder.
Upcycle House retter fokus mod anlægsfasen og undersøger, hvor meget
CO2, der kan spares ved udelukkende
at bruge genbrugsmaterialer eller
helst upcyclede materialer til opførelsen.
Det Foranderlige Hus tager fat på den
udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets
levetid, i takt med at familien vokser,
og nye behov opstår. Hver gang materialer udskiftes, og der bruges energi
på selve ombygningen, udledes CO2.
For at imødegå det, er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og
kan f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning, uden
6
“Hvis vi skal kunne håndtere klimaforandringer, er vi
nødt til at finde ud, hvad nyt byggeriet kan bidrage med.
Hidtil har vi været gode til at få styr på energi til opvarmning,
men det er måske problematisk at fokusere for meget på én
parameter, fordi man risikerer at glemme de øvrige forhold
i byggeriet, som også udleder CO2 – byggeri er jo en enormt
kompleks proces. Her kan MiniCO2 Husene måske være et
værdifuldt bidrag.”
brug af destruktive metoder med byggerod til følge.
store joker, når det gælder CO2-udledning, og de kan alt efter adfærd påvirke energiforbruget med en faktor 10,
både op og ned. Kongstanken er, at
Kvotehuset på tre niveauer opfordrer
beboerne til en fornuftig adfærd i
CO2-mæssig forstand. Dels gennem
sit design, dels via husets iboende teknologi og dels ved – ganske kontroversielt – at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde af
CO2, som beboerne kan udlede pr.
måned. Det skal forstås som en slags
budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for
energiforbruget, og når kvoten er
brugt, gør husets tekniske systemer
opmærksom på det. Hensigten er på
denne måde at skabe eftertanke og
skære unødigt overforbrug væk.
Mens de fem første huse altså er eksperimenter, som i ekstrem grad undersøger hvert sit aspekt af CO2-udledning, er det ambitionen i det sjette og
sidste hus at samle og balancere erfaringerne og resultaterne fra alle de
foregående huse, for så på almindelige kommercielle vilkår og inden for
mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulig arkitektonisk appel.
Det er Realdania Bygs håb, at projektet
vil række ud over de seks konkrete
huse, og at det dermed vil komme andre
end de seks familier, der vælger at købe
husene, til gode. Erfaringerne er derfor i
samarbejde med SBi efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt
anvendelige veje for byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer er samlet i to såkaldte ‘arkivskabe’,
der stilles til rådighed for den danske
byggebranche. Det ene arkiv rummer
alle konkrete ideer til, hvordan der kan
spares CO2, mens det andet samler alle
de ekstra kvaliteter og værdier, der er
opstået i kølvandet på tankerne om at
reducere CO2: Væksthus, svalekammer,
fleksibilitet, holdbare materialer og ikke
at forglemme den ekstra tid, som boligejerne får til rådighed, når de bor i et
hus, hvor der ikke skal males vinduer
eller skiftes tagsten de første 50 år.
Fordeling
i et typisk
parcelhus
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
120
100
80
KWH/M2/ÅR
End of life
60
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
Udvikling over tid i fordelingen af energiforbrug fra henholdsvis materialer og
Det er denne del, som dette projekt har fokus på.
det nye bygningsreglement, der træder i kraft i 2015, udgør den del af et
7
TRADITION I LIVE
8
TRADITION I LIVE
HUSET, DER KAN
STÅ UDE OM NATTEN
Et hus af mursten under et tegltag
med udhæng, dét ved man, hvad er.
Det er arketypen på en bolig, hvor familien bliver boende et helt langt liv
og ser børnene vokse op.
Mange boligejere vil formodentligt instinktivt bruge ord og begreber som
solidt og robust over for vind og vejr,
gode materialer og godt indeklima,
tryghed og atmosfære, ånd og historie, når de skal forsøge at indkredse
kvaliteterne i et muret hus. Med til
den vante forestilling hører nok også
billedet af husherren på stigen sommer og vinter med værktøjet i hånden,
når huset løbende skal vedligeholdes,
eller når bygningsdele ad åre skal udskiftes.
Mens første del af beskrivelsen passer
præcist på Det Vedligeholdelsesfri
Hus, hører ligheden op, når det kommer til behovet for vedligeholdelse.
Som navnet afslører, er huset nemlig
tænkt og tegnet, så det mindst kan
leve i 150 år og udført på en sådan
måde, at boligejeren ikke behøver at
gøre noget for at holde klimaskærmen
ved lige de første 50 år af dets levetid.
Det kan lade sig gøre, fordi der konsekvent er gjort brug af traditionelle materialer og byggetekniske metoder,
som har bevist deres holdbarhed gennem århundreder.
GULD FRA ARKIVET
Forlægget ligger lige for; et kig rundt i
byer og landsbyer overbeviser let om,
at det sagtens kan lade sig gøre at
bygge et hus, der holder i 150 år, sådan
som det er målet i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Hvad enten det drejer sig
om gamle gårde rundt om i landskabet, brokvarterernes boligbebyggelser eller statelige skolebygninger,
slotte, herregårde og kirker, er det muligt at finde eksempler på bygningsværker, der har levet i langt mere end
100 år – snarere 500 år. Tænk bare på
Nyboder i København, der blev påbegyndt i 1631, og som stadig i dag danner ramme om mange menneskers
daglige liv. Tænk på byggeforeningshusene, der skød op i anden halvdel af
1800-tallet for at forbedre boligstan-
“Kongstanken er denne: Hvad nu, hvis man kan bygge et hus,
der ikke kræver vedligehold i 50 år? Og hvad nu, hvis man
samtidig kan bygge et hus, der kan leve i 150 år? Alle kan finde
ud af at bygge et hus, der holder meget længe, ved at bruge
dyrere og bedre materialer, men det har jo ingen gang på jord
i den virkelige økonomiske verden. Udfordringen har derfor
været at bygge et hus med lang levetid inden for en almindelig
økonomisk ramme. Løsningen ligger her i byggeteknikken og i
at genopdage gamle dyder som f. eks. at bygge med udhæng.”
9
TRADITION I LIVE
“Vi har genopdaget og løftet teknikker og viden fra det
traditionelle murede byggeri i Danmark over i en ny og
moderne bolig. Vi har med andre ord videreført traditionen,
men også givet plads til og mulighed for, at nye teknologier
kan tages i brug. Det er jo væsentligt, at huset er rummeligt
over for nye boligformer, nye beboere, nye kulturer, nye
fortællinger, erindringer og hukommelser. Også om 150 år.”
darden i de tæt bebyggede byer. Eller
tænk på Foreningen Bedre Byggeskik,
som fra 1915 tegnede enfamiliehuse,
der blev opført af enkle materialer og
ved hjælp af håndværksmæssigt gode
løsninger, som den dag i dag holder
såvel teknisk som arkitektonisk. En
fællesnævner er, at de alle er opført af
tegl – af ler, der er hentet op af jorden,
formet til mursten og brændt for derefter at blive muret op ved hjælp af
mørtel, sådan som huse er blevet bygget i omtrent 1000 år.
Der har med andre ord ikke været
grund til at opfinde den dybe tallerken på ny, da Det Vedligeholdelsesfri
Hus blev udtænkt og udformet. I stedet har bygherre og rådgivere hentet
gemt – og måske glemt – viden ud af
Karsten Gori, LETH & GORI
det righoldige bygningshistoriske arkiv, der er lige ved hånden. Byggeteknikken i Det Vedligeholdelsesfri Hus
kan således betragtes som konsekvens af en evolutionsproces, der har
udviklet og efterprøvet konstruktioner og byggematerialer gennem man-
+CO2
Det Vedligeholdelsesfrie Hus, tradition:
44 tonspå husets samlede levetid i 150 år
CO2 fordelt
3%
4%
8%
15 %
Fundamenter
+CO2
Terrændæk
Ydervægge
44 tons
20 %
3%
4%
8%
Indervægge
15 %
Fundamenter
Indvendige
overflader
Terrændæk
VVS
og el
50 %
Ydervægge
20 %
50 %
10
Tag
Bygningsdelenes
CO2-udledning
Tag
fra materialeproduktion, udskiftIndervægge
ninger og bortskaffelse er for Det
Indvendige overfladerHus’ 150-årige
Vedligeholdelsesfri
levetid
set 44 tons CO2,
VVS ogsamlet
el
svarende til 320 kg CO2/m2.
ge generationer. Husets fremtoning
understreger dets iboende pointe: En
enkel bygningsform, opført ved hjælp
af byggeteknik, der er rodfæstet i
holdbart håndværk og med simple, afprøvede detaljer, skaber fundamentet
for 150 års levetid.
FAKTA
LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra
råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv
forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi
den har afgørende betydning for klimaforandringer
og global opvarmning.
Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger i hele dens levetid, og
her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver
økonomisk mening at skifte en komponent mange
gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er
en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet
fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i
anlægsfasen.
11
MATERIALER OG PROCES
12
“I gamle dage brugte man de materialer, som fandtes
lokalt i omgivelserne, og de teknikker, man havde lært af
tidligere mestre. Der var tale om stedbundne løsninger, som
var selvforklarende og ofte meget smukke og ikke mindst
fornuftige ud fra en miljømæssig betragtning. Vi har arbejdet
med at integrere nogle af de gamle skikke og materialer i
Det Vedligeholdelsesfri Hus, for vi ved, at en tagkonstruktion
af almindelig hanebåndspær, der er gennemluftet og har et
ordentligt udhæng, betyder, at man undgår råd og svamp.
Vi ved også, at udhænget samtidig beskytter facaden mod
vind og vejr, og det betyder, at facaden holder længere.”
Frants Frandsen, Realdania Byg
13
ÉT HUS – ÉT MATERIALE
ÉT HUS –
ÉT MATERIALE
SKÅRET AF EN KLUMP LER
Arkitekternes udgangspunkt har været et forsøg på at minimere kompleksiteten i husets
konstruktioner mest muligt og reducere antallet af materialer, så det ideelt set kun består af
ét materiale, nemlig tegl. I de første skitser udforskede arkitekterne de formmæssige friheder, som det lille teglstensmodul åbner op for,
hvilket resulterede i et irregulært bygningsvolumen, og arkitekterne endte derfor med at fravælge den udfordrende og nyskabende formverden til fordel for praktisk bygbarhed og
lang levetid.
Derfor står Det Vedligeholdelsesfri Hus, der i
dag er opført, som en lerklump, skåret præcist
til som ved hjælp af ståltråd. En kvadratisk og
tung bygningskrop med facader af røde teglsten, under et helvalmet tegltag. Huset hviler
på en plint, der fungerer som overdækket veranda, beskyttet af tagets vældige udhæng
“Det virker som om, at et Bedre Byggeskik-hus tager
imod sine besøgende – næsten som en person, der kigger
på dem med sine vinduesøjne. Det rummer en enorm
kvalitet i materialet, som i princippet kunne være hevet
op af jorden lige rundt omkring det. Sådan et hus ligner
jo omgivelserne med sine teglmure og granitsokler og
kalken i fugerne. Det ejer en skønhed, der er rundet af
robusthed og lang levetid.”
14
hele vejen rundt om huset. En søjle i hvert hjørne støtter udhænget og definerer verandaens
præcise afgrænsning. Mens tagets homogene
teglflade står helt ren og uden gennembrydninger, opdeles facadens tunge murstensfag af
glasdøre og facadehøje vinduespartier, mod
nord og øst i form af smalle vinduer og døre,
mod syd og vest i form af kombinerede glasskydedøre og vinduespartier, placeret symmetrisk i facaden.
Huset synes at have aner tilbage i Bedre Byggeskik, og det er ikke helt tilfældigt. For at indkredse præcist, hvori kvaliteten i husene består, har arkitekterne nemlig gennemført en
research blandt eksisterende bygningsværker
for at finde eksempler på enkle bygninger, som
ikke råber højt, men som har stået i mange år
med stor kvalitet. Arkitekterne fandt, at i de
bedste eksempler fra tiden med Bedre Byggeskik ligger kvaliteterne i husets karakter, med
det store enkle tag, belagt med tegl, facadens
rytme og fag og forholdet mellem mur og vinduesåbninger. Frem for alt i enkelheden, som
arkitekterne tog fat i under arbejdet med at udforme Det Vedligeholdelsesfri Hus.
Resultatet er et hus, der virker genkendeligt; et
‘rigtigt’ hus med stejl tagrejsning og facader i
blank mur. Det betyder ikke, at Det Vedligeholdelsesfri Hus er en arkitektonisk anakronisme
eller en kopi af fortidens byggestil, ført op til
dato. Det er derimod et hus, der fortolker sin
fortid og forholder sig til sin samtid og fremtid
ved hjælp af langtidsholdbar arkitektur.
Det Vedligeholdelsesfri Hus, der i dag er opført som en lerklump,
skåret præcist til som ved hjælp af ståltråd. En kvadratisk og tung
bygningskrop med facader af røde teglsten, under et helvalmet tegltag.
Huset hviler på en plint, der fungerer som overdækket veranda,
beskyttet af tagets vældige udhæng hele vejen rundt om huset.
Alle indre skillevægge er opført af teglblokke. Ud over at være et æstetisk
valg er det af flere årsager også udtryk for sund fornuft. Dels går det stærkt
at mure op med teglblokke på grund af deres størrelse, hvilket giver en
fornuftig økonomi, dels medvirker teglblokkenes termiske masse til at
opretholde en stabil temperatur. Nok så vigtigt skaber teglblokkene et sundt
indeklima, fordi de med deres kapillarstruktur og overfladebehandling af
allergivenlig puds fungerer som et naturligt klimaanlæg, der kan optage fugt,
når luftfugtigheden er høj, og afgive den igen til rummene, når den er lav.
15
Teknik/
bryggers
2,6 m2
Entré
6,0 m2
Værelse
14,1 m2
Værelse
9,6 m2
Depot
1,1 m2
Gang
5,5 m2
Bad
5,3 m2
Køkken/spisestue
23,5 m2
Stue
21,2 m2
Værelse
10,2 m2
Læsehjørne
9,3 m2
PLANTEGNING
16
1:100
BESKRIVELSE AF HUSET
Huset er på 114 m2 (brutto 136 m2) og er i ét plan med
køkken/alrum, bad og 3 værelser. Hertil kommer et
teknikrum. Huset er bygget med fletmurværk
bestående af teglblokke som bagvæk og almindelige
teglsten i facaden. Opbygningen af ydervæggen
overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne.
NORDFACADE 1:200
VESTFACADE 1:200
Taget er beklædt med vingefalstagsten og er
konstrueret uden gennembrydninger af ovenlys e.l.
Taget skaber et udhæng rundt langs hele husets
facade. Indvendigt er huset beklædt med trægulv og
-loft. Indervægge fremstår til dels som pudsede
teglblokke og til dels som rå teglblokke.
ØSTFACADE 1:200
SYDFACADE 1:200
17
RAMME OM LIVET
Husets plan er omtrent kvadratisk og
organiseret i en korsform med indgang
og entré placeret mod nord, hvorfra der
er direkte adgang til et kombineret
bryggers og teknikrum. Til højre og
venstre for entreen ligger børneværelse og soveværelse, ligeledes orienteret
mod nord. Mod øst er badeværelset og
endnu et værelse placeret, mens det
fælles opholdsrum optager hele resten
af husets areal mod syd-vest.
Hvor det ydre er præcist og let aflæseligt, ændrer det rumlige billede karakter i husets indre. Her er en organisering på spil, som ud over traditionelle
funktioner som opholdsrum, køkken
og børneværelse rummer overraskende steder og mulighed for hemmelige
rum-i-rum. En niche i stuen, som udnyttes til en arbejdsplads, en bænk i
entreen, som bliver sit eget lille sted,
et lille stræde mellem børneværelse
og bad, der giver adgang til verandaen og mulighed for at inddrage et værelse i opholdsarealet eller indrette en
hems over badeværelset, med kig ned
i opholdsrummet,
Husets plan har i overført betydning
byen som reference, og samspillet
mellem værelserne og det fælles opholdsareal ses tydeligt på den positive
og negative signatur af huset: Mens
fællesrummet er åbent, højloftet og
gennemlyst og med mulighed for at
kigge fra facade til facade og fra gavl
til gavl, er værelserne intime og omfavnende – som bygninger, der afgrænser byens stræder og åbne plads.
Det fælles opholdsareal rummer køk-
18
ken, spisestue og stue i ét, under en
høj ‘canopy’, der udnytter den helvalmede tagkonstruktions stejle tagrejsning til at skabe et, i ordets bedste betydning, højstemt rum, hvis skrå
loftflader mødes øverst i et lysloft med
lysarmatur placeret bag en translucent glasplade.
Arbejdsnichen på kanten af stuen er
at opfatte som et møbel, der fylder en
flade ud, snarere end en væg, og nichen får dermed en anden karakter
end husets vægge. Den er opbygget
som et skræddersyet element af Mdf
med en indbygget skydedør ind mod
værelset og er placeret ovenpå det
gennemgående gulv. Dermed signalerer den også, at den kan fjernes,
uden at det kræver destruktive indgreb i husets konstruktion, hvis bebo-
“Boligens rumprogram kan almindeligvis beskrives i
et begrænset antal rum med hver deres funktion – entré,
køkken, værelser, stue, badeværelse osv. Men hvad sker der,
hvis vi udvider boligens veldefinerede program med en
serie af nye steder og overgangsrum? Hvad skal der
til for, at man kan arbejde i stuen eller lege i gangen?
Kan en dyb vindueskarm fungere som et rum i sig selv?
Vi har arbejdet med huset som en levende krop, der giver
plads til rumlige nicher, lommer, recesser, udposninger,
mellemzoner osv. Vi tror på, at mellemrummet – som et
fleksibelt, imødekommende og uhøjtideligt rum – kan udvikles
til netop det rum i boligen, hvor livet leves – også om 150 år.’’
erne vil lade de to rum flyde sammen
i en periode.
“’Boligens rumprogram kan almindeligvis beskrives i et begrænset antal
rum med hver deres funktion – entré,
køkken, værelser, stue, badeværelse
osv. Men hvad sker der, hvis vi udvider boligens veldefinerede program
med en serie af nye steder og overgangsrum? Hvad skal der til for, at
man kan arbejde i stuen eller lege i
gangen? Kan en dyb vindueskarm
fungere som et rum i sig selv?
Vi har arbejdet med huset som en levende krop, der giver plads til rumlige
nicher, lommer, recesser, udposninger, mellemzoner osv. Vi tror på, at
mellemrummet – som et fleksibelt,
imødekommende og uhøjtideligt rum
– kan udvikles til netop det rum i boligen, hvor livet leves – også om 150 år.’’
Arbejdsnichen på kanten af stuen er skabt som
et møbel, der fylder en flade ud, snarere end en
væg, og nichen får dermed en anden karakter
end husets vægge. Den er opbygget som et
skræddersyet element af Mdf med en indbygget skydedør ind mod værelset og er placeret
ovenpå det gennemgående gulv.
19
20
“De indvendige vægge er pudset op med
gipspuds, som er et allergi- og miljøvenligt
produkt, men som også er nemt at reparere og
glitte op igen, uden at man behøver reparere hele
væggen, for at reparationen er usynlig. Visse
steder får teglblokkenes riflede bagside lov at titte
gennem gipspudsen for at understrege, at der
altså er et teglhus inde bagved. Det er naturens
materialer, vi har været ude at hente op af jorden,
og når huset er færdigt med at leve, kan vi bare
køre dem derud igen – det er da en smuk tanke.”
Murermester Ebbe Bernth
21
KONSTRUKTIONER, DER HOLDER
KONSTRUKTIONER,
DER HOLDER
FLET EN MUR
Muren er flettet sammen af
store teglblokke i bagmuren
og traditionelle teglsten, opmuret i facaden i et såkaldt
halvstens løberforbandt med
stenbindere (synliggjort ved
de udragende mursten på
billedet til venstre).
22
Den ene af to kongstanker i Det Vedligeholdelsesfri Hus sidder så at sige i dets ydermure, hvor ideen om at reducere klimaskærmens
opbygning til én homogen muret konstruktion er virkeliggjort. Ydermurene er massive,
ikke mindre end en halv meter tykke og opført
uden brug af dampspærre og isolering. Det
giver en ganske enkel konstruktion, hvor antallet af sammenbygningsdetaljer er reduceret til et minimum, og hvor der ikke opstår
bevægelser mellem forskellige byggemateria-
ler, fordi der kun er tale om én materialetype,
nemlig tegl, omend i to forskellige udgaver.
Muren er flettet sammen af store teglblokke i
bagmuren og traditionelle teglsten, opmuret i
facaden i et såkaldt halvstens løberforbandt
med stenbindere. En stenbinder er en mursten, der er vendt vinkelret i forhold til facadeflugten med det formål at binde for- og bagmur sammen. I Det Vedligeholdelsesfri Hus
er den flettet sammen med bagmuren af teglblokke, ved at der er skåret ud i blokken, så
stenbinderen kan passes ind i udsparingen,
Klimaskærmens opbygning
er reduceret til én homogen
muret konstruktion, der er en halv
meter tykke og opført uden brug
af dampspærre og isolering.
hvorefter der er fyldt ud med mørtel i
en smal spalte mellem blokkene og facademuren, hvorved konstruktionen
bliver massiv. Spalten er faktisk kun
nødvendig for, at mureren kan få fingrene ned og lægge stenene.
Denne metode resulterer i et særligt
tektonisk træk i murværket. Omkring
stenbinderne er de lodrette studsfuger nemlig ekstraordinært brede, hvilket måske vil give anledning til et løftet øjenbryn blandt murermestre her
og der, fordi brede fuger traditionelt
ikke betragtes som fagligt i orden. Det
er imidlertid en logisk konsekvens af
halvstens løberforbandtets takt, og
her har arkitekterne valgt at udnytte
den til en arkitektonisk fortælling om
husets særlige opbygning.
For at understrege dette yderligere
stikker stenbinderne 15 mm frem i forhold til den øvrige facademur, der heller ikke er lige efter bogen. Den valgte
teglsten bliver nemlig produceret
med tre facader og en såkaldt ‘liggeside’ med lodrette spor efter brændingsprocessen og den efterfølgende stabling. I Det Vedligeholdelsesfri Hus er
det denne ’liggeside’, der vender ud
og giver facaden tekstur og liv.
Teglblokkene måler 248 x 425 x 249
mm og er ekstruderede, dvs. at de ikke
er massive, men derimod består af kapillarer af tegl og luftfyldte hulrum.
Det giver en uovertruffen god isoleringsevne, som ved hjælp af termisk
masse gør muren i stand til at lagre
varme om vinteren og kulde om sommeren og i stand til at udligne temperaturudsving mellem dag og nat. Des-
TEGLBLOKKE
STENBINDER
HULRUM
STENBINDER
SKALMUR
uden er konstruktionen diffusionsåben, hvilket vil sige, at den kan ånde.
Forklaringen er, at teglkonstruktionen
automatisk optager fugt i huset og afgiver den igen, når der er behov for
det. Det forhindrer fugtig og indelukket luft, og det forhindrer dannelse af
skimmelvækst i huset.
Selv om der ikke er brugt isolering,
overholder huset energirammen. Af
hensyn til kvaliteten af indeklimaet
og levetiden er et ikke-isoleret hus –
som altså sagtens kan holde på varmen af sig selv – langt at foretrække.
Hvis huset var opført med dampspærre og isolering, ville det medføre en
koldere facademur, fordi konstruktionen er så dyb. Det ville skabe risiko for
opfugtning og forvitring, og huset ville dermed ikke kunne opnå den lange
levetid.
UDHÆNGSTAGET
ER HUSETS BESKYTTER
Husets anden kongstanke er dets tag.
Her er hensynet til husets 150 års levetid den altovervejende begrundelse
for udviklingen og udformningen af
“Det er en udbredt misforståelse, at der er krav i
bygningsreglementet om, at et hus skal opføres med
dampspærre. Det er der ikke, men der er krav om, at huset
skal være tæt, og det kan man sagtens opnå uden brug af
dampspærre. Hvis huset skal kunne leve i 150 år, skal det
kunne ånde. Vi bør spørge os selv, hvorfor der er pap i vores
vægge, hvorfor det er nødvendigt med kuldebroisolering, og
hvorfor der bliver bygget så mange huse uden udhæng.”
23
tagkonstruktionen. I arkitekternes første skitser havde huset et knapt pyramidetag uden udhæng og med et
ovenlys i toppen. I det færdige hus er
dette forenklet og ændret til en hanebåndkonstruktion uden gennembrydninger af tagfladen og med et vældigt
udhæng på alle fire sider af det omtrent kvadratiske hus. Denne løsning
giver flere fordele; frem for alt yder
udhænget, der er godt en meter bredt,
den bedst tænkelige konstruktive beskyttelse af murværk, døre og vinduer
og sikrer samtidig, at husets klimaskærm reelt vil kunne leve i 150 år
uden at skulle vedligeholdes de første
50 år. Ovenlyset er droppet af samme
årsag, for selv om himmellys havde
“Jeg synes, at den gode historie i dette hus er, at vi konsekvent
har spurgt os selv, hvorfor der er huse, som bliver revet ned
efter 30 år, hvorfor der er vinduer, som skal skiftes ud efter
fem år, og omvendt hvorfor der er tegltage, som stadig ligger
efter 200 år. Svarene på de spørgsmål og alle vores erfaringer
gennem de sidste 150 år har vi gjort brug af i dette projekt.”
været en fin detalje i det høje fællesrum, har hensynet til levetiden vejet
tungere. Ovenlysvinduer vil trods det,
at de er højt udviklede bygningskomponenter, aldrig kunne leve lige så
længe som taget selv, og samlingen
mellem tag og vindue vil slet ikke.
I hjørnerne står fire søjler af cortenstål, der støtter gratspærrene og danner væg for nedløbsrøret. De er udformet som en vinkel af stål, der markerer
hjørnet, og i symbolsk forstand får taget til at nå terrænet. Stålkanten fortsætter langs verandaen og definerer
dens præcise afgrænsning mod haven. Verandaen er helt i husets ånd
beklædt med hårdtbrændte belægningstegl.
Som afledt kvalitet har udhænget altså resulteret i, at huset nu står med en
overdækket veranda og dermed et
fantastisk uderum, der kan bruges
hele dagen og hele året. Om morgenen vil familien kunne gå ad husets
lille stræde og ud på terrassen for at
nyde kaffen med udsigt til solopgangen. Midt på dagen giver udhænget
skygge på den sydvendte del af verandaen, og om aftenen kan familien indtage aftensmaden på den vestvendte
veranda uden at skulle tage hensyn til,
at duggen falder. Til alle tider vil familien kunne gå tørskoet ud og ind af
huset, og børnenes cykler vil kunne få
fast ophold under udhænget.
TEGL UDE OG INDE
Som en yderligere manifestation af
ambitionen om at skabe et hus af ét
materiale er alle indre skillevægge ligeledes opført af teglblokke. Ud over
at være et æstetisk valg er det af flere
årsager også udtryk for sund fornuft.
Dels går det stærkt at mure op med
24
26
teglblokke på grund af deres størrelse, hvilket giver en fornuftig økonomi, dels medvirker teglblokkenes termiske masse til at
opretholde en stabil temperatur. Nok så
vigtigt skaber teglblokkene et sundt indeklima, fordi de med deres kapillarstruktur
og overfladebehandling af allergivenlig
puds fungerer som et naturligt klimaanlæg,
der kan optage fugt, når luftfugtigheden er
høj, og afgive den igen til rummene, når
den er lav. Det kaldes hygroskopi og reducerer behovet for at regulere indeklimaet
ved hjælp af ventilationsanlæg. Entréens
vægge, væggene i det lille stræde og den
ene væg i værelset ved siden af stuen har
fået lov at stå med den fortandede bagside
ud mod rummene. Resultatet er vægge med
glød og liv og varierende grader af reliefvirkning, der måske kan ses som en nutidig
hyldest til 70’ernes indvendige murstensvægge, som rigtig mange har minder om
og kan huske følelsen af at røre ved; glat og
ru på samme tid.
Det siger sig selv, at det ikke kan undgås, at
150 års fedtede barnehænder vil sætte deres præg på en ubehandlet teglvæg – men
teglvæggene kan sagtens bære den form
for livets patina, og skulle uheldet være ude,
åbner teglstenens lille modul mulighed for
at foretage udskiftning netop der, hvor det
behøves – og kun dér. Samtidig har de gipspudsede vægge den fordel, at de har en
overflade, som er nem at reparere uden at
det kan ses, hvor reparationen er foretaget.
Disse to eksempler repræsenterer hver sin
fortolkning af overskriften og det iboende
tema i Det Vedligeholdelsesfri Hus: Selvfølgelig skal huset passes og bevares ved
hjælp af almindelig rengøring og pleje i løbet af sin lange levetid; den vigtige pointe
er, at husets klimaskærm ikke behøver at
blive det.
Vedligeholdelsesfrihed er nøgleordet i alle valg af indre materialer,
der samtidig også har termiske,
indeklimamæssige og æstetiske
kvaliteter, der løfter husets udtryk
og anvendelse. Alle indre skillevægge er f.eks. opført af teglblokke, der
medvirker til at opretholde en stabil
temperatur. I det høje fællesrum er
de lodrette og skrå væg- og loftflader over vindueshøjde beklædt med
træpaneler af skrællet fyr.
TRÆ OPPE OG NEDE
Teglvæggene indrammes forneden og foroven af træ. Tagets bærende konstruktion
er udført som en traditionel tømmerkonstruktion af træ, med isolering af papiruld,
som er valgt blandt andet på grund af dens
“Der er endnu ikke bygget ret mange huse herhjemme i
teglblokke, og på en måde peger huset både fremad og
bagud i tid – det er nyt, men på nogle områder også så
simpelt, at det næsten er lidt gammeldags.”
Karsten Leth, Leth & Gori
27
“Det store udhængstag har skabt en ny kvalitet, som vi ikke
havde med fra begyndelsen, nemlig verandaen. Den er godt
nok ikke hentet ud af den danske byggeskik, snarere den
italienske eller japanske, men den er et fantastisk rum, som
afgrænser husets præcise fodaftryk. Udhængstaget betyder
også, at den bærende tanke om levetid er blevet skærpet.
Udhænget beskytter husets facader, ikke murstenen, men
fugen, for stenen skal nok klare sig i 150 år.”
Karsten Gori, Leth & Gori
BLOKMURVÆRK
- Udfyldning mellem tagspær
- Ventilationsspalte, min. 30 mm
INDFARVET FACADEPUDS
fugttransporterende egenskaber, der
overflødiggør brug af dampspærre.
Papiruld er desuden CO2-venligt, fordi det produceres af cellulosefibre fra
danske overskuds- og genbrugsaviser
og derfor kan genanvendes.
I det høje fællesrum er de lodrette og
skrå væg- og loftflader over vindueshøjde beklædt med træpaneler af
skrællet fyr.
Gulvet består af massive fyrreplanker,
der er lagt på strøer direkte på et 275
mm tykt kapillarbrydende lag af polystyrenisolering. Gulvkonstruktionen er
forsynet med en membran, der skal
forhindre grundfugt og radon i at stige op i huset. Det er en metode, som
rummer fordele i forhold til både økonomi, vedligeholdelse og CO2. Ved
ikke at støbe et terrændæk af CO2tungt beton og derpå støbe husets
gulvvarmeanlæg ind i et betonlag,
men derimod montere det på et undergulv mellem og på tværs af strøerne, spares både penge og CO2. Gulvplankerne er lagt med fer og not og er
ikke limet, hvilket gør det muligt at
tage dem op, når gulvvarmeanlægget,
der ikke forventes at kunne holde lige
så længe som selve huset, skal vedligeholdes eller udskiftes.
28
GENERELT OM LCA
En livscyklusanalyse (LCA) af en bygning sammenregner miljøpåvirkninger fra husets livsfaser og materialernes livsfaser. Skemaet nedenfor viser
de processer, som typisk indgår i en
LCA. Ofte forenkles en LCA, således at
mindre betydende livsfaser og processer ignoreres, så det kun er de markerede, der medregnes.
En LCA kan medregne flere forskellige former for miljøpåvirkninger f.eks.
emissioner af ozonnedbrydende stoffer, belastning fra næringssalte, giftstoffer eller ressourceforbrug. I MiniCO2 Husenes LCA er fokus udelukkende rettet mod bidraget til global opvarmning, som måles i kg CO2.
CO2-udledninger i en bygnings livscyklus stammer dels fra byggematerialernes livscyklus og dels fra energiforbruget i løbet af bygningens levetid.
Byggematerialernes livscyklus inkluderer udvinding af råstoffer samt produktion og transport af materialet, og
alle disse processer udleder CO2. Den
samlede udledning kaldes materialets
indlejrede CO2. Dertil kommer bortskaffelsen (End of Life) af materialet,
når det udskiftes, eller når bygningen
rives ned. Hvis materialet forbrændes,
INDDÆKNING AF SKALMUR
- L-profil, 100x150x8 mm Cortenståk (HxBxD)
FLETMURVÆRK
- Skalmur, normalsten
- 30 mm hulrum udfyldt med mørtel
- 425 mm Teglblokke
- Indvendig vandglittet gipspuds
VERANDA
- Hårdtbrændte belægningstegl
KANTAFGRÆNSNING
- 15 mm Cortenstål
FACADENICHE
LYSLOFT
NEDBYGGET KRYDSFINERLOFT
- Akustisk perforering
HANEBÅNDSSPÆR
- Fritlagte
UDHÆNGSTAG
- Falstagsten
- Fast undertag, rupløjede brædder
FLADT LOFT
- Nedbygget
PAPIRULDSISOLERING
- Indblæses i konstruktionen
SPÆRFOD
- Konstruktionstræ
GRATSPÆR
- Konstruktionstræ
UDHÆNGSSPÆR
TAGUDHÆNG
TAGFOD
- Tagrender, kobber
- Fodblik, kobber
KOMBINATIONSVINDUER TRÆ/ALU
- Anodiseret alu
- Trækarme, klar lak
- 3-lags Energiglas
SPÆRFOD I STÅL
29
udledes yderligere CO2, og hvis det
genanvendes, indgår det som materiale i et nyt kredsløb.
Hvis der er materialer, som efter endt
brug kan genanvendes, f.eks. metaller,
der kan smeltes om og genbruges, tilfører genanvendelsen en lille CO2-gevinst til regnskabet, eftersom det genanvendte metal erstatter nyt metal
produceret af råstoffer. I LCA skelnes
dog skarpt mellem miljøpåvirkninger
fra forskellige produktsystemer. Det
betyder, at miljøgevinsten ved genanvendelse for de fleste materialers vedkommende er størst, hvis genbrugte/
genanvendte materialer forbliver i et
produktsystem, snarere end hvis potentielt genbrugelige/genanvendelige materialer sendes ud af produktsystemer til mulig brug andre steder.
Det er normal praksis, at bortskaffelsen af huset og dets materialer forventes at foregå ud fra nutidig praksis,
selvom det i realiteten ofte vil foregå
langt ude i fremtiden. Der kan altså
ikke tages højde for ikke-kommercielle og endnu ikke udviklede teknologier til brug for bortskaffelsen.
Eftersom alle bygningens livsfaser
regnes med i en LCA, sammenregnes
CO2-udledninger fra både produktion, drift og bortskaffelse af huset som
en enhed bestående af mange forskellige byggematerialer.
I løbet af bygningens levetid vil der
løbende være materialer, der skal udskiftes, og produktionen af disse nye
materialer samt bortskaffelsen af udtjente materialer inkluderes i det samlede CO2-regnskab.
30
lastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 120 år.
Bygningernes driftsmæssige energiforbrug til opvarmning og el i løbet af
den samlede levetid indgår ikke i
LCA, men Det Vedligeholdelsesfri
Hus er konstrueret, så det lever op til
2015 kravene for nybyggeri.
LIVSCYKLUSANALYSE
AF DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS
Livscyklusanalysen af Det Vedligeholdelsesfri Hus er udført som en sammenligning med CO2-belastningen af
et almindeligt parcelhus med en forventet livscyklus på 120 år. Det Vedligeholdelsesfrie Hus er imidlertid opført af materialer og ved hjælp af kendt
konstruktionsteknologi, som fordrer en
forventet levetid på mindst 150 år. Derfor er forskellen i levetid søgt lineært
ekstrapoleret fra 120 år i referencehuset
til 150 år i Det Vedligeholdelsesfri Hus.
CO2-BELASTNING
OVER 150 ÅR
CO2-BELASTNING
OVER 120 ÅR
Referencehusets samlede CO2-aftryk,
altså konstruktion, vedligehold og
bortskaffelse over 120 år, er 3,5 Kg/
m2/år, mens CO2 aftrykket i Det Vedligeholdelsesfri Hus i samme periode
udgør 2,0 kg CO2/m2/år.
Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk
udgør i referencehuset ca. 1,2 kg CO2/
m2/år, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør ca. 0,7 kg CO2/m2/
år. Det er altså to gange mere CO2-be-
Hvis referencehuset skulle kunne leve
i 150 år, ville dets samlede CO2-belastning udgøre ca. 4,4 kg CO2/m2/år
mod 2,0 kg CO2/m2/år i Det Vedligeholdelsesfri Hus.
Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk
udgør i referencehuset 2,2 kg CO2/
m2/år i dette tilfælde, mens den i Det
Vedligeholdelsesfri Hus udgør 0,5 kg
CO2/m2/år. Det er altså ca. fire gange
mere CO2-belastende at vedligeholde
referencehuset målt over en periode
på 150 år.
Husets særkende: Vedligeholdesesfri og lang levetid
kg CO2/m2/år over samlet levetid
4
3
2
Udskiftninger + EoL
Udskiftninger + EoL
Konstruktion + EoL
1
Konstruktion + EoL
0
Det Vedligeholdelsesfri Hus A
Det vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til at kunne stå i 150 år og samtidig sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid, som
altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år. Kigger
man på CO2-belastningen fordelt over husets samlede levetid, er tallet for
Det Vedligeholdelsesfri Hus ca. 2 kg CO2/m2/år og for Referencehuset
næsten 3,5 kg CO2/m2/år. Dette er illustreret i figuren. Heraf fremgår også,
hvor stor en del af belastningen, der skyldes udskiftningen af materialer.
Når man ser på resultaterne over en 50-årig periode, er Det Vedligeholdelsesfri Hus CO2-mæssigt lige så dyrt som et almindeligt typehus. Det
skyldes primært det store forbrug af det energitunge materiale tegl, der
benyttes i både for- og bagmur samt i tagbeklædningen på Det Vedligeholdelsesfri Hus. Men med en sådan langtidsholdbar konstruktion i tegl er
CO2-belastningen over den samlede levetid på 150 år væsentligt mindre
end tilsvarende over Referencehusets forventede levetid på 120 år.
Referencehus
31
HUSETS CO2-PROFIL
5 kg
0,6 kg
HUSETS CO2-PROFIL
5 kg
CO2-udledning for hhv. Referencehuset og
CO2-udledning
for hhv.
og Upcycle House fordelt på materialer
Det
Vedligeholdelsesfrie
Hus referencehuset
fordelt på materialer
4,0
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
0,5
Metal
0,0
-0,5
-1,0
REFERENCEHUSET
De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra
materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en
periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et
typisk parcelhus og Det Vedligeholdelsesfri Hus.
’Referencehuset’ er et typisk parcelhus på 145 m2, der er
bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi 2015-krav til
nybyggede huse.
Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst de
samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle seks
huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter.
KONKLUSION
Det sparede vedligehold viser sig at have relativ beskeden indflydelse på det samlede CO2 regnskab. Det skyldes, at de dele som kunne kræve vedligehold eller udskiftning – døre, vinduer, indvendige overflader mv. – er
relativt ’lette’ i CO2-sammenhæng. Det er dog værd at
32
0,4 kg
huske, at et lavt vedligehold på disse dele for husejeren
betyder færre ærgrelser og penge sparet til håndværkere
og materialer!
I såvel Det Vedligeholdelsesfri Hus som i Referencehuset
beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til
hhv. 0,4 kg og 0,6 kg af den samlede CO2-belastning fra
huset. Når den CO2 besparende effekt af lavt vedligehold
ikke bliver meget mindre end på Referencehuset, skyldes
det, at Referencehuset faktisk er ganske godt allerede: Det
er også opført i tegl, som er stort set vedligeholdelsesfrit, og
desuden er de øvrige CO2-tunge bygningselementer som
fundamenter, glas og mineraluldsisolering sjældent vedligeholdelseskrævende.
Resultaterne viser dog samtidig, at hvis konstruktion og design, som de er udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus, fører
til en forlænget levetid af huset som helhed, vil de medføre
et gunstigt CO2-regnskab på grund af det bevidste materialevalg. Ikke mindst hvis den forlængede levetid betyder, at
man kan spare opførelsen af et helt nyt hus.
Tak til…
Arkitekt: LETH & GORI
Ingeniør: BURO HAPPOLD APS
Entreprenør: EASYISO APS V. EBBE BERNTH MURER & TØMRER
Underentreprenører: MURERMESTER ASK ASKHOLM,
TØMRER OLE LARSEN & SØNNER APS
Konsulent: TEKNOLOGISK INSTITUT, MURVÆRK, BYGGERI OG ANLÆG
Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU,
DANSKE TEGL , NINI LEIMAND, KADK – INSTITUT 2
Samt billedkunstner Malene Bach, for udlån af kunstværker
og alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet.
Det Vedligeholdelsesfrie Hus – murværk holder
ISBN 978-87-92230-60-7
Tekst og redaktion: Realdania Byg og Birgitte Kleis
Layout: Bjørk&Glad og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, STAMERS KONTOR,
Karsten Gori, LETH & GORI samt Realdania Byg
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
NV2013
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI
HUS – TRADITION
LETH & GORI, BURO HAPPOLD OG EBBE BERNTH
136 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
TILKØB I BYGGEPERIODEN
ØVRIGE TILKØB
Beskrivelse:
Håndværkerudgifter
Tillæg for ekstra udførelse af kantbjælke og overliggere som armeringsbjælker i blokmurværkskonstruktioner
Tillæg ekstra bærende skillevæg blokmurværk + bærende hjørnesøjler inkl. fundamenter
Tillæg for brandbeskyttelse af tagkonstruktion iht. myndighedskrav
37.930
5.600
1.756.675
12.917
Beskrivelse
Tilkøb, køkkeninventar
Tilkøb, fast inventarmøbel i entré og arbejdsbord i stue
Tilkøb, hårde hvidevarer
Tilkøb, facadepartier med 3-lags energiglas
Tilkøb, åbent til kip
Tilkøb, udførelse af lysloft, el-arbejder
Tilkøb, murafdækning i cortenstål
Tilkøb, fletmurværk
Tillæg, ekstra sandpude pga. dybt muldlag
Tillæg, udførelse af ekstra fundamenter pga. særlige funderingsforhold
Galleriskinner
Tilkøb, udvendig belysning og armaturer i øvrigt
TILKØB, råhus i alt:
i alt
52.000
52.600
23.900
5.700
101.500
5.500
12.500
63.230
15.192
65.200
5.000
7.000
409.322
Basishus + tilkøb, i alt:
m2-pris, Basishus (136 m2) + tilkøb
UDEAREALER + CARPORT
Beskrivelse
Haveanlæg og hårdbrændte belægningstegl/cortenstålkant på veranda og stiadgang
Tilkøb, carport + skur
Tillæg, rullegræs
TILKØB udearealer + sekundære bygninger:
AREALER / M2
i alt
1.631.306,00
81.839
Beboelsesareal, brutto
Overdækket veranda
Carport
Skur
2.165.997
15.926
i alt
106.380
125.000
25.900
257.280
2.423.277
136 m2
57 m2
27 m2
7 m2
Fornyelse fortolker fortiden
AF BIRGITTE KLEIS
Fornyelse fortolker fortiden
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
MiniCO2 Husene
5
6
Forudsætning og ambition
Du behøver ikke røre en finger
9
Huset
Jernalderhus gentænkt
Tindrende klar plan
Materialer og metoder
Hus af krydsfiner – på to dage
Glas lever omtrent evigt
Vinduer af kompositmateriale
Ventileret hus på stolper
Snusfornuftig bygbarhed
og serieproduktion
Generelt om LCA
Husets CO2-profil
2
15
17
18
23
24
25
25
27
30
32
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS, FORNYELSE / MINI-CO2 HUSENE
3
MINICO2 HUSENE
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
ER
BØJDENV
EJ
4
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
MINICO2 HUSENE
alle er enfamiliehuse, de er mellem
135 og 150 kvadratmeter store, og de
opføres inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive
solgt til helt almindelige familier.
det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk, men de
adskiller sig fra hinanden ved at gøre
før herhjemme.
CO2-udledning falder i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i
når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets
levetid, og endelig betyder det også
noget for CO2-regnskabet, når huset
SEKS HUSE
– SEKS ERFARINGER
Ambitionen i de to såkaldte Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver
0,5 kg
3,5 kg
5 kg
0,5 kg
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI HUS vs. REFERENCEHUSET
CO2-udledningen fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus
i Det Vedligeholdelsesfri Hus er mindre end Referencehusets
(3,5 kg CO2/m2/år mod 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år).
Både i Det Vedligeholdelsesfri Hus og i Referencehuset beløber
udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til ca. 0,5 kg af den
samlede CO2-belastning fra huset (se side 32).
5
MINICO2 HUSENE
mindre end 150 år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når man taler om
at reducere CO2-udledning, for hvis et
gange sparet CO2.
veje; den ene vej er velkendt, idet huset opføres af traditionelle materialer,
som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, mens
den anden vej bryder ny grund ved at
opføre huset af dagens og morgendagens materialer og knytte dem sammen på nye måder.
at bruge genbrugsmaterialer eller
helst upcyclede materialer til opførelsen.
udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af
dets levetid, i takt med at familien
vokser, og nye behov opstår. Hver
gang materialer udskiftes, og der bruges energi på selve ombygningen, udledes CO2. For at imødegå det, er Det
Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f. eks. ved hjælp af skydedøre ændre funktioner og indretning, uden brug af destruktive
metoder med byggerod til følge.
store joker, når det gælder CO2-udled-
6
nødt til at finde ud af, hvad nyt byggeriet kan bidrage med.
men det er måske problematisk at fokusere for meget på én
parameter, fordi man risikerer at glemme de øvrige forhold
i byggeriet, som også udleder CO2 – byggeri er jo en enormt
kompleks proces. Her kan MiniCO2 Husene måske være et
ning, og de kan alt efter adfærd påvirke energiforbruget med en faktor 3,
både op og ned. Kongstanken er, at
Kvotehuset på tre niveauer opfordrer
beboerne til en fornuftig adfærd i
CO2-mæssig forstand. Dels gennem
sit design, dels via sin iboende teknologi og dels ved - ganske kontroversielt - at introducere en kvote, der sætter en grænse for den mængde af
CO2, som beboerne kan udlede pr.
budgetkonto, der skal hjælpe beboerne med at fastsætte en ramme for
energiforbruget, og når kvoten er
brugt, gør husets tekniske systemer
opmærksom på det. Tanken er på denne måde at skabe eftertanke og skære
unødigt overforbrug væk.
mindst muligt CO2-fodaftryk og bredest mulig arkitektonisk appel.
Det er Realdania Bygs håb, at projektet vil række ud over de seks konkrete
huse, og dermed vil komme andre
end de seks familier, der vælger at
købe husene, til gode. Erfaringerne er
derfor i samarbejde med SBi efterfølgende blevet ekstraheret ud af den
konkrete kontekst og brugt til at udpege generelt anvendelige veje for
byggeriet til at reducere CO2-fodaftrykket. De gode ideer er samlet i to
såkaldte ‘arkivskabe’, der stilles til rådighed for den danske byggebranche. Det ene arkiv rummer alle de
konkrete ideer til, hvordan man sparer CO2, mens det andet samler alle
de ekstra kvaliteter og værdier, der er
opstået i kølvandet på tankerne om at
reducere CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer
og ikke at forglemme den ekstra tid,
som boligejerne får til rådighed, når
de bor i et hus, hvor der ikke skal males vinduer eller skiftes tagsten de
første 50 år.
Fordeling
i et typisk
parcelhus
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
120
100
80
KWH/M2/ÅR
End of life
60
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
7
FORUDSÆTNING OG AMBITION
8
FORUDSÆTNING
OG AMBITION
DU BEHØVER IKKE
RØRE EN FINGER
Det er lidt af et drømmescenarie at
kunne bygge et hus, hvor boligejeren i
princippet ikke skal røre en finger for
at holde det ved lige de første 50 år.
Sådan et hus er nu opført under overskriften Det Vedligeholdelsesfri Hus,
og navnet må virke besnærende på de
boligejere, der bander over at skulle
bruge mangen en sommer på at male
vinduer, tjære træværk og spule taget
fri for mos og alger.
I Det Vedligeholdelsesfri Hus kan beboerne med god samvittighed lægge
sig i hængekøjen med en god bog,
sommer efter sommer, uden at skulle
gribe en pensel eller frygte for vandskader efter skybrud. De kan bo i huset år
efter år uden at skulle male vægge,
høvle gulve eller ødelægge vægoverflader, når nye installationer skal lægges ind i huset. Det er ikke nødvendigt,
for udvendigt er alle forgængelige materialer beskyttet af uforgængelige, og
indvendigt er alle vægge forsynet med
overflader, der patinerer snarere end
slides, ligesom alle installationer er tilgængelige. Livet leves med andre ord
nemt i Det Vedligeholdelsesfri Hus.
Ud over sparet tid og penge er huset
også med til at reducere udslippet af
store mængder CO2, eftersom byggematerialerne ikke skal skiftes efter få
FAKTA
LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet
i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og drift til den endelige bortskaffelse, og i analysen undersøger man syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er
den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global
opvarmning.
Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede omkostninger
i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange gange i løbet af bygningens levetid,
eller om det er en bedre ide at bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det giver en større udgift i anlægsfasen.
9
FORUDSÆTNING OG AMBITION
“Vi har arbejdet på at finde materialeoverflader, som kan stå af
sig selv i mange år uden vedligeholdelse, og som er til at holde
ud at se på i mange år. Når de holder i 150 år, så skal de jo have
en arkitektur og en rumlig kvalitet, der kan danne en attraktiv
ramme om et liv i hele den lange periode. Da det er svært at spå
om, hvad folk synes om 50 år ude i fremtiden, er der faktisk også
lagt op til en form for foranderlighed i huset – beboerne vil kunne
fjerne vægge eller flytte dem og sætte dem op i en anden takt.”
Frants Frandsen, Realdania Byg
år, men kan holde husets levetid ud –
og i øvrigt genbruges, når huset engang skal bortskaffes.
At huset er vedligeholdelsesfrit er dog
ikke ensbetydende med, at alt er fuldstændig fastlåst og ikke kan ændres i
løbet af dets lange levetid. Det ville
harmonere dårligt med tidens tendens til at udtrykke personlige værdier og holdninger gennem valg og ændringer i boligen; det ville faktisk
heller ikke gavne CO2-regnskabet,
hvis huset var fastlåst, og det dermed
var nødvendigt at foretage destruktive indgreb i konstruktionen. Huset
har derfor taget den udfordring på sig
både at være vedligeholdelsesfrit og
til en vis grad foranderligt, idet det er
forberedt til, at der kan indrettes flere
eller færre værelser, ligesom det i
princippet er muligt at forlænge eller
forkorte huset, efter behov.
+CO2
Det Vedligeholdelsesfrie Hus, tradition:
44 tonspå husets samlede levetid i 150 år
CO2 fordelt
3%
4%
8%
15 %
Fundamenter
+CO2
Terrændæk
37 tons
2%
1% 7%
4%
Ydervægge
20 %
7%
Tag
Indervægge
Fundamenter
Indvendige
overflader
Terrændæk
VVS
og el
50 %
Ydervægge
Tag
31 %
Indervægge
48%
10
Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeprodukoverfladerog bortskaffelse er for Det Vedligetion,Indvendige
udskiftninger
holdelsesfri
VVS og el Hus’ 150-årige levetid samlet set 37 tons
CO2, svarende til 320 kg CO2/m2.
11
PROCES
“Den bedste historie i dette projekt er, at
vi har bygget et hus, der ikke bare holder
realkreditlånets tid ud, men fem gange så
længe. Og selv om vi griner lidt af, at ingen
af os lever længe nok til at opleve, om det
holder stik, så ved vi fra bygningshistorien,
at det sagtens kan lade sig gøre.”
Jimmy Vinter Gravgaard, Enemærke & Petersen
12
13
HUSET
14
HUSET
JERNALDERHUS GENTÆNKT
Stik imod vante forestillinger har arkitekterne bag Det Vedligeholdelsesfri
Hus valgt at tegne et træhus og ikke
et tungt muret hus eller et hus af beton. Et kig bagud i det bygningshistoriske arkiv dokumenterer da også, at
det sagtens kan lade sig gøre at opføre
bygninger af træ med lang levetid.
Tag f.eks. de hjemlige herregårdes
gamle ladebygninger, teglværkernes
tørrehaller eller hele den nordiske
bygningsmasse af træ, som alle stadig
står efter flere hundrede år. Arkitekterne har imidlertid kigget endnu
længere tilbage i bygningsarven og
fundet inspiration i det arketypiske
længehus, som kendes tilbage fra
jernalderen. Dets byggetekniske særkende var et stort stråtækt tag, hvis
udhæng beskyttede væggene af forgængelige byggematerialer. Længehuset var oprindeligt ét stort rum,
åbent til kip, hvor køerne holdt til i
den ene ende og beboerne i den anden, adskilt af et ildsted i midten.
Fra dette udgangspunkt har arkitekterne lagt en række styrende parametre fast for arbejdet med at udvikle
Det Vedligeholdelsesfri Hus: Huset
skulle have en klimaskærm, der ikke
kunne nedbrydes; alle nedbrydelige
materialer skulle placeres i et fuldt
skærmet og ventileret miljø; alle ind-
vendige materialer skulle kunne vedligeholdes alene med almindelig plejende rengøring; tekniske installationer skulle udføres som ‘plug-in-elementer’, der kunne udskiftes uden
drastiske og destruktive indgreb i huset og sidst, men ikke mindst, skulle
husets arkitektur være multianvendelig og langtidsholdbar.
Det hus, der nu er opført, er såvel arkitektonisk som konstruktivt da også en
moderne gendigtning af et længehus;
en enkel og klart aflæselig bygningskrop under et saddeltag med 40 graders hældning. Ikke desto mindre er
det i sit formsprog, materialer og detaljer et umiskendeligt nutidigt hus.
Præfabrikeret modulopbygget hus
– der let kan udbygges, ombygges og skilles ad.
15
HUSET
FACADE VEST 1.300
FACADE NORD 1.300
Skydedør
Skydedør
Terrasse
Skur
Skur
Rampe op/niveaufri adgang stigning max 2 %
Carport
Terrasse
Terrasse
Carport
Skur
6,2 m2
Skur
Carport
Ovenlys
Ovenlys
Bad
4,2 m2
Teknik
garderobe
4,2 m2
120
Hems 22,5 m2
Spise
18,7 m2
Terrasse
8,7 m2
Køkken
12,2 m2
Værelse
12,3 m2
PLANTEGNING 1:100
16
Terrasse
17,3 m2
Ovenlys
Entre
6,2 m2
Værelse
12,3 m2
Terrasse
Skur
FACADE ØST 1.300
Carport
Terrasse
FACADE SYD 1.300
Skur
Rampe op/niveaufri adgang stigning max 2 %
Terrasse
Carport
Skur
Huset er på 156 m2 og er i ét plan med køkken/alrum, bad og
2 værelser. Hertil kommer 2 hemse og et teknikrum. Huset
er konstrueret i selvbærende moduler i form af trækassetter
på punktfundamenter af beton. Kassetterne er isoleret med
skumplader/mineraluld i dækket og med mineraluld i
væg- og tagarealer. Facadebeklædningen på modulerne er
hærdet glas. Vinduer og døre ligger tilbagetrukket under
udhæng. Gulvoverflader, vægge og lofter fremstår i træ,
og indervægge er opbygget i gips.
OVERORDNEDE PRINCIPPER
Effektiv klimaskærm, der ikke nedbrydes, og som skærmer
hele bygningen (genbrugsglas).
Alle nedbrydelige materialer bruges i fuldt afskærmet og
beskyttet miljø.
Ovenlys
Bygningen udføres, så den er fleksibel i tidløs arkitektur
(langtidsholdbar arkitektur).
Ophold
18,7 m2
Terrasse
8,7 m2
Materialer til aptering vælges primært, så alm. rengøring
også er plejende (gulve, vægge mv.).
Al teknik udføres som “plug-in”-moduler, der kan skiftes
uden drastiske indgreb i bygningens hovedkonstruktioner
(holder ikke 150 år).
Huset er bygget og isoleret, så det opfylder Lavenergi
2015-krav til nybyggede huse.
17
HUSET
“De fleste vil nok tænke på et muret stenhus eller et betonhus,
når opgaven lyder at bygge et vedligeholdelsesfrit hus. Vores
postulat er, at et træhus – hvis det bliver bygget rigtigt med
de rigtige detaljer og den rigtige udformning – kan holde
meget længe. Det er her blevet til en moderne fortolkning
af længehuset, et træhus, der er fuldt ventileret og fuldt
afskærmet med glas – som jo er uforgængeligt.”
Rolf Kjær, Arkitema
TINDRENDE KLAR
GRUNDPLAN
Huset er 156 kvadratmeter og ligger
på langs af grunden med en overdækket indgang placeret mod øst og præcist i midten af husets længderetning.
Den centrale ankomst slår tonen an til
planløsningen, som er symmetrisk og
fuldkommen enkel. Fra entreen, som
afgrænses af husets eneste faste element, en lukket boks med skydedøre i
hver ende, er der adgang til et åbent
køkken- og spiserum, som optager
den midterste del af huset. Boksen,
der indeholder badeværelse og et
kombineret garderobe- og teknikrum,
lægger dermed ryg til køkkenet. Det
åbne fællesrum er husets centrale mødested, og herfra er der adgang til to
identiske værelser mod nord og til en
stor stue mod syd. Over de to værelser
tilbyder en hems overblik over hele
huset, og antallet af værelser kan blive
til tre og fire ved at inddrage dele af
eller hele opholdsrummet, alternativt
reduceres til et enkelt eller slet ingen,
hvis ambitionen er at skabe stemning
som i et New Yorker-loft.
Husets indre er en træ-æske, der opleves som ét stort sammenhængende
rum, åbent til kip og møbleret af lave
lukkede bokse. Fire ovenlys lader himmellys sive ned langs de skrå loftflader
og understreger dermed rummets højde. Dagslyset i huset kommer fra indgangspartiet, fra de rumhøje vinduesog dørpartier i gavlene og ikke mindst
fra et godt 10 meter langt glasparti, der
spænder ud i hele det kombinerede
køkken- og spiserums længde.
Fra værelserne og stuen er der direkte
adgang til terrasser i gavlene, der ligger som nicher i ly af bygningskroppen, mens det kombinerede køkkenog spiserum åbner op ud til et stort
delvist overdækket trædæk, der vender mod vest.
Huset er placeret i én stor faskine, som
tagvandet løber direkte ned i, og siver ned i
jorden. Tagrender og nedløbsrør hører til de
bygningsdele med et kortere liv. Derfor er
de fjernet – alt vand løber fra taget i rustfri
stålrender mellem glaspladerne.
18
19
HUSET
20
“Når en glasplade har en levetid på minimum 150 år,
betyder den CO2, der udledes i produktionen, ikke ret meget
i det samlede regnskab. Vi kan se på historiske bygninger,
at glas holder, indtil det bliver smadret. Her er der brugt
hærdede glasplader, som kun dårligt kan smadres, og
derfor forestiller vi os, at man om 150 år vil kunne tage
glaspladerne ned og genbruge dem på et andet hus.”
21
22
MATERIALER OG
METODER
HUS AF KRYDSFINER
– PÅ TO DAGE
Husets konstruktion er en god historie.
Det er nemlig skruet sammen – i bogstavelig forstand – ved hjælp af en skruemaskine og samlet på blot to dage! Grunden
til, at det kan lade sig gøre, er, at den bærende konstruktion består af 18 selvbærende rammer af limet, stærkt krydsfiner,
der er præfabrikeret på entreprenørens
byggefabrik i Glostrup og derefter fragtet
på lastbil til byggegrunden i Nyborg. Elementernes lave vægt og den forholdsvis
korte vej mellem fabrik og byggeplads er
vigtige faktorer, når det gælder om at reducere CO2, for transport af tunge byggematerialer over lange afstande batter som
bekendt også godt i CO2-regnskabet.
Præfabrikation i en tør fabrikshal rummer mange fordele, blandt andet at gentagelsen i produktionen af moduler og samlinger giver et rationelt byggeforløb, der
resulterer i færre fejl og reducerer risikoen for, at der opstår kuldebroer og kondens i konstruktionen. Det selvbærende
system af 122 cm brede rammer er produktudviklet af arkitekterne og yderligere optimeret i samarbejde med entreprenøren. Rammerne er samlet på fabrikken
ved hjælp af specialfremstillede stålbeslag, som gør konstruktionen momentstiv
og vindstabil. Målet har været at skabe
husets ydre og indre rammer i ét greb for
på den måde at etablere et helt åbent bygningsvolumen uden søjler, bjælker eller
trækbånd, og samtidig sikre fuld fleksibilitet i indretningen af huset.
De enkelte komponenter i rammerne er
ens, hvad enten de bruges til gulve, vægge eller lofter, og kun samlingerne varierer, afhængig af om det er en vinkelret
sammenskæring mellem gulv og vægge
eller en vinklet sammenskæring mellem
vægge og loft og kip. Rammerne er produceret som en integreret enhed og består udvendigt af en vejrbestandig facadeplade og indvendigt af såkaldt skrællet
fyr, som skaber et homogent udtryk i gulve, vægge og lofter. Overfladen er oliebehandlet og akustisk reguleret ved hjælp
af små borede profilhuller. Mellem de to
lag er der isoleret med en kombination af
højeffektiv skumisolering yderst og mineraluldsisolering inderst; en løsning, der
har resulteret i, at rammerne ikke er så
dybe, og at der dermed kommer mere
dagslys ind i huset, eftersom vindueslysningerne i sagens natur heller ikke er ret
dybe.
Selve arbejdet med at sammenføje rammerne på byggepladsen har som sagt udgjort den mindste del af byggeprocessen.
Efter ankomsten med lastbil er rammerne
i løbet af to dage blevet skubbet på plads
på punktfundamenter. Derpå er de samlet ved hjælp af false, der griber fat i
23
–––KAN
–KAN
KAN
KAN
GENBRUGES
GENBRUGES
GENBRUGES
GENBRUGES
EFTER
EFTER
EFTER
EFTER
150
150
150
150
ÅR
ÅR
ÅR
ÅR
TERRÆNDÆK
TERRÆNDÆK
TERRÆNDÆK
TERRÆNDÆK
OG
OG
OG
OG
SPARTLES
SPARTLES
SPARTLES
SPARTLES
VÆGGE
VÆGGE
VÆGGE
VÆGGE
KAN
KAN
KAN
KAN
FJERNES
FJERNE
FJERN
FJERN
“Vi er godt klar over, at et ventilationsanlæg ikke holder i
150 år, så derfor er det lavet som et plug-in-element. Faktisk
er alle installationer placeret i en brønd langs ydervæggen,
og det betyder, at man ikke behøver at foretage destruktive
indgreb i husets vitale dele, hvis installationerne skal
skiftes. Her tager vi både hensyn til CO2, foranderlighed og
vedligeholdelsesfrihed.”
hinanden, således at det har været muligt at skrue rammerne helt tæt sammen uden brug af fugemateriale, som
hverken i forhold til CO2 eller levetid
kan anbefales; det forvitrer nemlig og
skal skiftes længe før, de 50 år er gået.
24
GLAS LEVER OMTRENT EVIGT
Det siger næsten sig selv, at et sådant
hus ikke kan tåle at stå ubeskyttet. Det
gør det da heller ikke, for i stedet for et
egentlig tag er huset beskyttet af en
“glashud”, der vokser ud over taget og
hele huset, og som klimaskærm – i ordets egentlige forstand – yder en effektiv beskyttelse af husets konstruktion.
At der netop er valgt glas, skyldes, at
det er stærkt, omtrent uforgængeligt
og sagtens kan leve i 150 år, og det betyder i sidste ende, at CO2-regneskabet ikke ender med en rød bundlinje. I
CO2-mæssig sammenhæng er glas
nemlig kostbart at producere fra nyt,
men hvis man derimod som i Det Vedligeholdelsesfri Hus bruger glasplader
produceret af kasseret glas, som ellers
vil ende på lossepladsen, giver det et
anderledes godt regnskab. Dertil kommer, at glasset fuldt ud kan genbruges
i nye byggerier efter endt levetid i Det
Vedligeholdelsesfri Hus.
-20 ÅR)
VARMLUFTSOLFANGER
MODULER
KONSTRUKTIONER
HOLDER 15-20=ÅR)
LANG HOLDBARHED
MODULER
KONSTRUKTIO
LANG HOLDBA
PROCES
Glaspladerne er 8 mm tykke og består
af syret glas, som er gennemfarvet i en
mørk grå nuance. De er lagt med overlæg på samme måde, som man lægger
skiffer, og er monteret på rustfri stålhafter med 5 cm afstand ned til facadepladen. Klimaskærmen danner en
sammenhængende flade, som ikke
gennembrydes af aftrækshætter og således er sikret lang levetid, fordi man
undgår utætheder i samlinger mellem
tagflade og udluftningshætter. Heller
ikke ved tagets tre ovenlys brydes
glasfladen; her er der blot monteret
transparente glasplader, så lyset kan
strømme ind, og regnen holdes ude.
Glasinddækningen fortsætter ned
over husets lodrette facader både på
gavlene og på de godt 22 meter lange
facader mod øst og vest, men dækker
naturligvis ikke vinduer og døre, som i
sagens natur skal kunne åbnes.
Et gammelt ordsprog siger, at man
ikke skal kaste med sten, når man selv
bor i glashus – i dette tilfælde vil det
nok snarere hedde: man skal helst ikke
kaste med sten, når naboen bor i glashus! Men faktisk kan glashuden tåle
det meste; den består nemlig af hærdet
glas, der desuden har mat overflade,
som gør, at huset ikke blænder nabobygningerne, når solen skinner.
VINDUER AF
KOMPOSITMATERIALE
Som en logisk konsekvens af den
overordnede ide med at beskytte nedbrydelige bygningsdele konstruktivt
er alle vinduer og døre trukket tilbage
fra facadeflugten og placeret i dybe
overdækkede nicher, som yder effektiv beskyttelse mod vind og vejr og
reducerer UV-påvirkningen fra solen,
der ellers nedbryder både fuger og termoruder. Eneste undtagelse fra dette
princip er placeringen af indgangspartiet, som til gengæld er beskyttet
af en overdækning, der samtidig giver
tørskoet adgang til husets depot.
Døre og vinduespartier er kendetegnet
ved slanke rammer, der lader meget
dagslys komme ind i huset. De er produceret af kompositmaterialet GRP,
Glass Reinforced Polyester, som ud
over at være slagfast og stærkt også
har en lav varmetransmission med en
u-værdi på 0,9 og er støbt på en måde,
så der ikke opstår kuldebroer.
Vinduessystemet er produktudviklet
af arkitekterne, omend til et andet projekt, og i første omgang overvejede de,
om huset – som jo i sin grundtanke er
et træhus – skulle have vinduer af træ.
Men det er også et moderne hus og
ikke mindst et hus med vedligeholdelsesfrihed og lang levetid som overskrift, og derfor faldt valget på kompositvinduer, der lever op til begge krav.
VENTILERET HUS PÅ STOLPER
Ligesom resten af huset kan det godt
se ud, som om fundamentet også har
fundet sit forlæg i et længehus’ efterladte stolpehuller, som de findes ved
arkæologiske udgravninger. Her er
huset dog hævet 30 cm over jorden og
opført på punktfundamenter, der mimer stolpernes taktfaste placering. At
huset står på punktfundamenter minimerer dets fodaftryk, både det konkrete og det CO2-mæssige, fordi det naturligvis kræver langt mindre beton at
sætte punktfundamenter med nogle
meters indbyrdes afstand end at støbe
et helt terrændæk af beton. Og beton
koster meget i CO2-regnskabet, sådan
“Intentionen har været at skabe nogle stærke rammer af
krydsfiner, som udgør hele konstruktionen, så vi undgår søjler
og bjælker inde i huset. Det er en ganske enkel byggeteknik,
som samler huset ramme for ramme. Det ligger også i husets
filosofi, at man kan bygge ud og indskrænke over tid, hvilket
er med til at gøre det langtidsholdbart, fordi det betyder, at
en familie godt kan se sig selv bo i huset, hvis børneflokken
udvides. Vi forestiller os, at man kan bestille flere rammer og
forlænge huset, eller omvendt, skrue dem af og få et mindre
hus. Enhver, der har en skruemaskine, vil kunne øge eller
formindske husets størrelse.”
Thomas Carstens, Arkitema
25
som livscyklusanalysen af huset i øvrigt også har vist.
Selv om forbilledet måske er forhistorisk, er den væsentligste hensigt med
dette greb dog at sikre huset mod
fremtidige vejrforhold, hvor voldsomme regnskyl og øgede vandmængder
formodes at blive en realitet. Et træhus skal hæves op, så det er beskyttet
mod vand og jordfugt nedefra, og når
huset hæves, betyder det samtidig, at
det bliver ventileret hele vejen rundt,
både under bygningen og op under
glasfacaden, så bunden altid er tør.
Spalten mellem krydsfiner og glas
fungerer nemlig som en skorsten, der
trækker luft ind for neden og leder
den rundt om huset. Luften vil desuden kunne bruges i husets kombinerede varmepumpe og ventilationsanlæg og dermed bidrage til opvarmningen. Man kan sige, at denne løsning faktisk skaber Danmarks største
luftsolfanger, udført på et enfamiliehus. Når det handler om at få frisk luft
inde i huset, sker det ganske simpelt
ved at åbne vinduer og døre, selv
om ventilationsanlægget selvfølgelig
også bidrager.
Ligesom alle andre huse skal også
Det Vedligeholdelsesfri Hus kunne
komme af med brugt luft og fugt, og
da det af gode grunde ikke kan foregå
Entreområdet er en del af den ’boks’, som
rummer de tekniske og de våde rum. Man
ankommer derfor til huset i et rum med normal
loftshøjde, for først derefter at blive præsenteret for husets imponerende højloftede rum.
26
Ovenlyspartierne er
faste og kan ikke åbnes.
Til gengæld skyller
himmellyset ind i huset
uden risiko for, at der
opstår skader over tid, for
ovenlyset er som resten
af huset beskyttet af den
ydre kappe af hærdet
glas.
via aftrækshætter i taget eller facaden, har
man i stedet fundet på en ganske smart løsning: Ventilationen med indblæsning og udluftning føres via en installationskanal under
huset ned i jorden og op i haven ved skuret. Af
samme årsag er der kulfilter i emhætten i køkkenet, så der ikke er behov for aftræk til det fri.
SNUSFORNUFTIG BYGBARHED OG
SERIEPRODUKTION
På spørgsmålet om, hvorvidt Det Vedligeholdelsesfri Hus er højteknologisk og avanceret
eller lavpraktisk og snusfornuftigt, må svaret
være ja til begge dele. Det skal forstås sådan, at
huset rummer højteknologiske komponenter
og gennemprojekterede, præfabrikerede bygningsdele, der er særligt udviklede til netop
dette hus – de er bare sat uhyre simpelt sammen, næsten som byggeklodser.
Takket være et samarbejde mellem arkitekter
og entreprenøren, som har draget nytte af hinandens særlige kompetencer, er det lykkedes
at udvikle løsninger, som dels er i tråd med husets intentioner, dels har øget den praktiske
bygbarhed og dermed understreget, at det absolut er muligt at bygge et præfabrikeret hus
inden for en almindelig økonomisk ramme –
ved hjælp af fælles sund fornuft.
Et eksempel er de udfordringer, der knytter sig
til ambitionen om at samle huset af færdige
præfabrikerede elementer i løbet af blot to
dage. På grund af rammernes størrelse og vægt
kunne de risikere at knække under transporten, og det ville kræve, at rammerne skulle
transporteres i mindre dele og derefter samles
i et telt på byggepladsen, hvorved hele ideen
med at bygge af industrielt fremstillede komponenter ville gå tabt. I stedet har man valgt at
montere en standardspærfod på rammerne,
som sikrer den nødvendige momentstivhed
under transporten, og hvis spærfoden ikke
skulle bruges i huset efterfølgende, er den blevet afmonteret på byggepladsen. Til gengæld
har den fået lov at blive siddende i den del af
huset, hvor hemsen er indrettet over værelserne, for her har den fortsat en praktisk funktion.
De ideer og erfaringer om præfabrikation og
udvikling af nye byggesystemer, der ligger
indlejret i Det Vedligeholdelsesfri Hus’ genetiske kode, peger på det oplagte i at serieproducere tilsvarende huse rundt omkring i landet,
og eksemplet dokumenterer til fulde, at det
kan lade sig gøre at bygge inden for en økonomisk ramme, som helt almindelige familier har
råd til.
“Vores bidrag til projektet har især handlet om at
øge bygbarheden. Ideen med et industrielt fremstillet
produkt går jo fløjten, hvis man skal stå og lave
halvfabrikat og så samle det i et telt på byggepladsen.
Vi har derfor foreslået nogle produktive ændringer,
som betyder, at når vi går i gang med montagen af
huset, så tager det halvanden dag, før der står en ydre
ramme, som vi så bare skal beklæde.”
Jimmy Vinter Gravgaard, Enemærke & Petersen
27
28
“Vi bruger 40 cm
CO2-neutralt materiale
i rammekonstruktionen og kun
8 mm CO2-tungt materiale
til glasset, som tilmed er
genbrugsglas og evigt holdbart.
Det er et godt princip, synes jeg.”
Thomas Carstens, Arkitema
29
GENERELT OM LCA
En livscyklusanalyse (LCA) af en bygning sammenregner
miljøpåvirkninger fra husets log, dets materialers livsfaser. Skemaet nedenfor viser de processer, som typisk indgår i en LCA. Ofte forenkles en LCA, således at mindre
betydende livsfaser og processer ignoreres, så det kun er
de markerede, der medregnes.
En LCA kan medregne flere forskellige former for miljøpåvirkninger, f.eks. emissioner af ozonnedbrydende stoffer,
belastning fra næringssalte, giftstoffer eller ressourceforbrug. I MiniCO2-husenes LCA er fokus udelukkende rettet
mod bidraget til global opvarmning, som måles i kg CO2.
CO2-udledninger i en bygnings livscyklus stammer dels
fra byggematerialernes livscyklus og dels fra energiforbruget i løbet af bygningens levetid. Byggematerialernes livscyklus inkluderer udvinding af råstoffer samt produktion
og transport af materialet, og processer udleder CO2. Den
samlede udledning kaldes materialets indlejrede CO2.
Dertil kommer bortskaffelsen (End of Life) af materialet,
når det udskiftes, eller når bygningen rives ned. Hvis materialet forbrændes udledes yderligere CO2, og hvis det genanvendes, indgår det som materiale i et nyt kredskøb.
Hvis der er materialer, som efter endt brug kan genanvendes, f.eks. metaller, der kan smeltes om og genbruges, tilfører genanvendelsen en lille CO2-gevinst til regnskabet,
fordi det genanvendte metal erstatter nyt metal produceret af råstoffer. I LCA skelnes dog skarpt mellem miljøpåvirkninger fra forskellige produktsystemer. Det betyder, at
miljøgevinsten ved genanvendelse for de fleste materialers vedkommende er størst, hvis genbrugte/genanvendte
materialer forbliver i et produktsystem, snarere end hvis
potentielt genbrugelige/genanvendelige materialer sendes ud af produktsystemer til mulig brug andre steder.
Det er normal praksis, at bortskaffelsen af huset og dets
materialer forventes at foregå ud fra nutidig praksis, selvom det i praksis vil foregå langt ude i fremtiden. Der kan
altså ikke tages højde for ikke-kommercielle og endnu
ikke udviklede teknologier til brug for bortskaffelsen.
Eftersom alle bygningens livsfaser regnes med i en LCA,
sammenregnes CO2-udledninger fra både produktion,
30
drift og bortskaffelse af huset som en enhed bestående af
mange forskellige byggematerialer.
I løbet af bygningens levetid vil der løbende være materialer, der skal udskiftes, og produktion af disse nye materialer
samt bortskaffelsen af udtjente materialer inkluderes i det
samlede CO2-regnskab.
Bygningernes driftsmæssige energiforbrug til opvarmning
og el i løbet af den samlede levetid indgår ikke i LCA, men
Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret, så det lever op
til 2015 kravene for nybyggeri.
LIVSCYKLUSANALYSE AF
Livscyklusanalysen af Det Vedligeholdelsesfri Hus er udført som en sammenligning med CO2-belastningen af et
almindeligt parcelhus, med en forventet livscyklus på 120
år. Det Vedligeholdelsesfrie Hus er imidlertid opført af materialer og ved hjælp af en kendt konstruktionsteknologi,
som fordrer en forventet levetid på mindst 150 år. Derfor er
forskellen i levetid søgt lineært ekstrapoleret fra 120 år i referencehuset til 150 år i Det Vedligeholdelsesfri Hus.
CO2 BELASTNING OVER 120 ÅR
Referencehusets samlede CO2-aftryk, altså konstruktion,
vedligehold og bortskaffelse over 120 år er 3,5 kg CO2/m2/
år, mens CO2 aftrykket i Det Vedligeholdelsesfri Hus i samme periode udgør 1,5 kg CO2/m2/år.
Vedligeholdelsesandelens CO2-aftryk udgør i referencehuset ca. 1,2 kg/m2/år, mens den i Det Vedligeholdelsesfri
Hus udgør ca. 0,6 kg CO2/m2/år. Det er altså to gange mere
CO2-belastende at vedligeholde referencehuset målt over
en periode på 120 år.
CO2 BELASTNING OVER 150 ÅR
Hvis referencehuset skulle kunne leve i 150 år, ville dets
samlede CO2 belastning udgøre ca. 4,4 kg CO2/m2/år mod
2,0 kg CO2/m2/år i Det Vedligeholdelsesfri Hus.
Vedligeholdelsesandelens CO2aftryk udgør i referencehuset 2,2 kg/m2/år i dette tilfælde, mens den i Det Vedligeholdelsesfri Hus udgør 0,6 kg CO2/m2/år. Det er altså ca. fire
gange mere CO2-belastende at vedligeholde referencehuset målt over en periode på 150 år.
Husets særkende:
Vedligeholdesesfri og lang levetid
kg CO2/m2/år over samlet levetid
4
3
Udskiftninger + EoL
2
1
Udskiftninger + EoL
Konstruktion + EoL
Konstruktion + EoL
0
Det Vedligeholdelsesfri Hus B
Referencehus
Det vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til at kunne stå i 150 år og
samtidig sikre et minimum af vedligehold over husets samlede levetid,
som altså forventes at være 30 år længere end Referencehusets 120 år.
Kigger man på CO2-belastningen fordelt over husets samlede levetid, er
tallet for Det Vedligeholdelsesfri Hus ca. 1,5 kg CO2/m2/år og for Referencehuset næsten 3,5 kg CO2/m2/år. Dette er illustreret i figuren. Heraf
fremgår også, hvor stor en del af belastningen, der skyldes udskiftningen
af materialer.
Selvom Det Vedligeholdelsesfri Hus er konstrueret til et minimum af vedligehold, vil der stadig være nogle grundlæggende komponenter i byggeriet, som skal udskiftes næsten på linje med udskiftningerne i Referencehuset. Det gælder især udskiftningen af lavenergiruder som, på trods af en
længere levetid end i referencehuset, står for en stor del af belastningen
fra udskiftningerne i Det Vedligeholdelsesfri Hus. Til gengæld sikrer den
lange forventede levetid i Det Vedligeholdelsesfri Hus, at belastningen fra
den oprindelige konstruktion af huset kan fordeles over en længere årrække end ved Referencehuset.
31
0,5 kg
HUSETS CO2-PROFIL
5 kg
HUSETS CO2-PROFIL
CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Det Vedligeholdelsesfri Hus fordelt på materialer
CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer
4,0
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
0,5
Metal
0,0
-0,5
-1,0
3,5 kg
REFERENCEHUSET
De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning fra
materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse over en
periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et
typisk parcelhus og Det Vedligeholdelsesfri Hus.
nybyggede huse.
Se præsentationen af Referencehuset, bemærkninger og
uddybninger til grafer, tal og resultater og se ikke mindst
de samlede livscyklusvurderinger (LCA-analyser) for alle
seks huse i projektet. De offentliggøres på www.rdbyg.dk/
udgivelser/rapporter.
KONKLUSION
Det sparede vedligehold viser sig at have relativ beskeden
indflydelse på det samlede CO2 regnskab. Det skyldes, at
de dele som kunne kræve vedligehold eller udskiftning –
døre, vinduer, indvendige overflader mv. – er relativt ’lette’ i
32
0,5 kg
CO2-sammenhæng. Det er dog værd at huske, at et lavt
vedligehold på disse dele for husejeren betyder færre ærgrelser og penge sparet til håndværkere og materialer!
I såvel Det Vedligeholdelsesfri Hus som i Referencehuset
beløber udskiftningen af materialer sig regnet over 50 år til
ca. 0,5 kg af den samlede CO2-belastning fra huset. Når den
CO2 besparende effekt af lavt vedligehold ikke bliver mindre end på Referencehuset, skyldes det, at Referencehuset
faktisk er ganske godt allerede: Det er opført i tegl, som er
stort set vedligeholdelsesfrit, og desuden er de øvrige
CO2-tunge bygningselementer som fundamenter, glas og
mineraluldsisolering sjældent vedligeholdelseskrævende.
Resultaterne viser dog samtidig, at hvis konstruktion og design, som de er udført i Det Vedligeholdelsesfri Hus, fører
til en forlænget levetid af huset som helhed, vil de medføre
et gunstigt CO2-regnskab på grund af det bevidste materialevalg. Ikke mindst hvis den forlængede levetid betyder, at
man kan spare opførelsen af et helt nyt hus.
Tak til…
Arkitekt: ARKITEMA ARCHITECTS
Ingeniør: SLOTH MØLLER A/S
Entreprenør: ENEMÆRKE & PETERSEN A/S
Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU
Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet.
Det Vedligeholdelsesfrie Hus – fornyelse fortolker fortiden
ISBN 978-87-92230-67-6
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Arkitema Architects
samt Realdania Byg
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
NV2013
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
DET VEDLIGEHOLDELSESFRI
HUS – FORNYELSE
ARKITEMA, SLOTH MØLLER OG ENEMÆRKE & PETERSEN
163 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
TILKØB I BYGGEPERIODEN
ØVRIG TILKØB
Beskrivelse:
Hovedentreprise
m2 pris, Basishus (163 m2)
Beskrivelse
Små elementer
Lavenergi komposit vinduer
Støbt bund i skur
Terrasser
Hems
Hårde hvidevarer
Inventar (skabe, køkken mv.)
Ovenlys
Opgradering lamper Udvendige stikkontakter
Varmtvandsbeholder / varmeveksler
Siddetrappe Stålkanter, søsten Galleriskinner
TILKØB i alt:
Pris i alt inklusive tilkøb
m2 pris (163 m2)
Beskrivelse
Haveanlæg, fratrukket beløb for ikke plantet hæk
Skur + carport
Udlægning af færdiggræs
TILKØB udearealer:
AREALER / M2
Stueplan
Hems
Carport
Skur
Ramper og terrasser
Siddetrappe
i alt
1.656.400,00
1.656.400
10.162
i alt
30.000
41.600
12.000
50.700
32.100
30.000
70.000
23.300
8.390
1.250
4.861
19.800
38.000
7.000
369.001
2.025.401
12.426
i alt
54.600
111.000
28.350
193.950
2.219.351
139 m2
24 m2
12 m2
9 m2
29 m2
4 m2
DET FORANDERLIGE HUS
Bygget til at bygge om
AF BIRGITTE KLEIS, ARKITEKT MAA
Bygget til at bygge om
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
MiniCO2 Husene
5
6
Forudsætning og analyse
Hvorfor foranderlighed?
Tre udfordringer
Fem foranderlige faktorer
8
8
10
Hovedgreb
Leg med Legoklodser str. XL
14
To plan sparer plads
16
Foranderlige komponenter
Ni svar på fem behov
Fra mur til væg
Skydevægge og skillevægge
Husets DNA
Teknisk rygrad og livline
Have og garage – en del af huset
Foranderlighed reducerer affald
Gevinster ved foranderlighed
20
20
21
22
23
23
23
23
LUK, ÅBN, BYT!
26
Materialer
28
Realisering
Optimering betaler sig
31
Husets CO2-profil
32
2
DET FORANDERLIGE HUS / MINI-CO2 HUSENE
3
MINICO2 HUSENE
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
ER
BØJDENV
EJ
4
Tradition
Fornyelse
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
MINICO2 HUSENE
alle er enfamiliehuse, de er mellem 135
og 150 kvadratmeter store og opføres
inden for en almindelig økonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til
helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men på hver sin
måde. Det er ikke gjort før herhjemme.
vurdere vægten af de forskellige parametre, målt i forhold til hinanden.
CO2-udledning falder i forskellige
perioder i en bygnings levetid, nemlig i forbindelse med anlæg, drift og
vedligehold. Der udledes med andre
ord både CO2, når huset bygges, og
når beboere lever i huset og bruger
vand, varme og el. Derudover udle-
4,5 kg
des CO2, når huset løbende vedligeholdes, og når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele
dets levetid, og endelig betyder det
også noget for CO2-regnskabet, når
huset efter endt brug skal bortskaffes.
SEKS HUSE
– SEKS ERFARINGER
udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin
levetid i takt med, at familien vokser
5 kg
1 kg
DET FORANDERLIGE HUS vs. REFERENCEHUSET
Konstruktionen i Det Foranderlige Hus udleder 10 % mindre CO2 end
referencehusets – 4,5 overfor 5 kg CO2/m2/år. Det betyder, at besparelserne fra typiske forandringer på 50 % (1 over for 2 kg CO2/m2/år), ikke
har kostet ekstra CO2 på husets materialer. Faktisk giver bla. en mere
forandringsparat klimaskærm i porebetonblokke en lille CO2 gevinst.
2 kg
5
MINICO2 HUSENE
på selve ombygningen, udledes der
CO2. For at imødegå denne udledning
er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f.eks. ved hjælp af
skydedøre ændre funktioner og indretning – uden tilførsel af nye materialer og uden brug af destruktive metoder med byggerod til følge.
CO2 der kan spares ved udelukkende
at bruge genbrugsmaterialer eller helst
upcyclede materialer til opførelsen.
Intentionen i de to Vedligeholdelsesfri
Huse er, som navnet antyder, at opføre
huse, der ikke kræver vedligeholdelse
i de første 50 år, og som ydermere har
en levetid på 150 år. Det er ambitiøst
og skal lykkes ad to veje: Den ene er
den velkendte vej, hvor huset opføres
af traditionelle materialer, som har været afprøvet før og bevist deres værd
gennem århundreder, mens den anden er en ny og ubetrådt vej, hvor huset bygges af dagens og morgendagens materialer. Levetid er en meget
væsentlig faktor, når det handler om at
reducere CO2-udledning, for hvis et
gange sparet CO2.
at beboerne skal bringes i spil. Erfaringer viser, at netop beboerne er den helt
store joker, når det gælder CO2-udledning, og alt efter adfærd kan de påvirke
energiforbruget med en faktor 3, både i
opadgående og nedadgående retning.
Kongstanken er, at Kvotehuset på tre
6
men har måske i den forbindelse “glemt” de øvrige forhold i
byggeriet, som også udleder CO2. Et byggeri er jo en enormt
kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et
niveauer opfordrer beboerne til en fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand.
Først gennem sit design, dernæst ved
hjælp af sin iboende teknologi og endelig ved – ganske kontroversielt – at
introducere en kvote, der sætter en
grænse for den mængde CO2, som beboerne kan udlede pr. måned. Det skal
forstås som en slags budgetkonto, der
skal hjælpe beboerne med at fastsætte
en ramme for energiforbruget, og når
kvoten er brugt, gør husets tekniske
systemer opmærksom på det. Tanken
er at skabe eftertanke og skære unødigt overforbrug væk.
mindst muligt CO2-aftryk og bredest
mulige arkitektonisk appel.
huse, og at det dermed vil komme andre end de seks familier, der vælger at
købe husene, til gode. Erfaringerne er
derfor i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kuben
Management efterfølgende blevet ekstraheret ud af den konkrete kontekst og
brugt til at udpege generelt anvendelige veje, der kan medvirke til at reducere CO2-aftrykket i byggeriet. De gode
ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den
Bygs hjemmeside. Dokumentet indeholder konkrete ideer til, hvordan der
spares CO2, og i dokumentet samles
desuden alle de kvaliteter og værdier,
der er afledt af tankerne om at reducere
CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne
får til rådighed, når de bor i et hus, hvor
der ikke skal males vinduer eller skiftes
tagsten de første 50 år.
Fordeling
i et typisk
parcelhus
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
120
100
80
KWH/M2/ÅR
End of life
60
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
det nye bygningsreglement, der træder i effekt i 2015, udgør den del af et
7
FORUDSÆTNING OG ANALYSE
FORUDSÆTNING
OG ANALYSE
HVORFOR FORANDERLIGHED?
De fleste boligejere drømmer fra tid til anden
om at bygge deres bolig om. Det sker for det
meste, hvis familien vokser eller bliver mindre, hvis der bliver behov for at indrette hjemmekontor eller nyt køkken, eller ganske enkelt fordi det i Danmark er en livsstil at sætte
sit eget præg på boligen. Rigtig mange boligejere foretrækker også at gennemføre ombygningsprojekter, hvis rammerne ikke længere
er passende – frem for at flytte fra et kvarter
eller et lokalområde, som de er glade for.
Men det er nok de færreste, som tænker over,
at det – ud over tid og penge – også koster ressourcer og CO2 at tilpasse sit hus de ændrede
behov. Hver gang en væg skal bygges op, kræver det nye materialer, som i produktionsomkostninger påvirker CO2-regnskabet, og hvis
væggen skal fjernes igen nogle år senere, resulterer det i affald, som ligeledes koster CO2
at bortskaffe. Hver gang koster også selve
byggeprocessen energi og dermed CO2.
FAKTA
LCA bruges til at vurdere et materiale eller en bygningsdels indvirken på miljøet i hele levetiden fra råmateriale, over produktion og
drift til den endelige bortskaffelse. I analysen undersøges syv forskellige faktorer, hvoraf CO2 er den vigtigste, fordi den har afgørende betydning for klimaforandringer og global opvarmning.
Life Cycle Costing kan bruges til at beregne en bygnings samlede
omkostninger i hele dens levetid, og her er det f.eks. muligt at analysere, om det giver økonomisk mening at skifte en komponent mange
gange i løbet af bygningens levetid, eller om det er en bedre ide at
bruge komponenter af bedre kvalitet fra begyndelsen, selv om det
giver en større udgift i anlægsfasen.
8
Men tænk nu, hvis danske familier kunne bo,
udvikle og forandre sig i og sammen med et
hus hele livet?
Ikke som en snurrig Georg-Gearløs-løsning,
der folder huset ud og klapper det sammen
som en campingvogn, og heller ikke ved
hjælp af svært tilgængelige tekniske manualer, der er nødvendige for at servicere en højteknologisk bo-maskine. Men derimod i form
af et snusfornuftig og gennemtænkt hus, som
er født robust og fleksibelt over for de ændringer, der måtte opstå i løbet af hele dets
levetid. Et hus, hvor intet er overflødigt, og
hvor rummene har en størrelse, der gør det
muligt at bruge dem til mange forskellige formål, og endelig: Et hus, hvor demontérbare
og udskiftelige byggekomponenter reducerer
materialeforbrug, byggerod og affaldsproblemer – og dermed mængden af CO2.
Sådan er hus er Det Foranderlige Hus.
TRE UDFORDRINGER
Forskning i danskernes boligvaner og boligønsker viser, at det generelt er ombygning af
køkkenet, ny fordeling og indretning af værelser samt udvidelser og tilbygninger, der
står højt på ønskelisten. Hvor meget CO2, der
udledes i forbindelse med ombygninger, er
faktisk muligt at beregne, og i begyndelsen af
projektet om Det Foranderlige Hus satte arkitekter og bygherre sig for at beskrive tre forandringsscenarier i et tænkt referencehus for
derefter at kunne sammenligne dem med tilsvarende forandringer i Det Foranderlige
Hus, mens det endnu var på tegnebrættet.
Det første scenarie handlede om at flytte
køkkenet fra den ene ende af huset til den an-
den. Før det kan ske, skal det undersøges, om det overhovedet er teknisk
muligt. Hvis det kan lade sig gøre,
skal der først etableres nye afløb til
vask og opvaskemaskine og skabes
nye føringer til elektricitet. Det kræver omfattende bygningsreparationer
og medfører byggeaffald, som skal
bortskaffes, hvilket resulterer i 0,3
tons udledt CO2.
Næste scenarie handlede om at ændre
på fordelingen og antallet af værelser i
huset. Ud over materialer til nye vægge skal der også ved sådanne forandringer etableres nye elinstallationer,
og gamle vægge ender som byggeaffald i en mængde, der svarer til mængden af nye byggematerialer. Det medfører en udledning på 0,1 tons CO2.
Tungest vejede dog tredje scenarie,
nemlig en egentlig udbygning, som
både arkitektonisk, byggeteknisk, øko-
Sekund
Minut
“Hidtil har der ikke været særlig stor opmærksomhed på
alle de forandringer og ombygninger, der foretages i et hus i
løbet af dets levetid. Det hus, som blev bygget i 1973, og som vi
kigger på i dag, er jo langt fra det samme hus mere. Alle går
og bygger om på deres huse hele tiden, og det er ikke rigtigt
målbart, hvad det betyder for CO2-regnskabet i forhold til at
opføre et nyt hus. Det er netop det, vi gerne vil sætte i fokus
med Det Foranderlige Hus.”
nomisk og CO2-økonomisk er en stor
udfordring at gennemføre i et hus, der
ikke er forberedt til det. Ud over nyt
fundament og nye ydermure skal taget også videreføres hen over tilbygningen, og samlinger mellem eksisterende og nye bygningsdele skal tætnes. Dertil kommer hele apteringen
med gulve, vægge og nye vinduespartier, som ifølge arkitekternes første beregninger ville ende med at udlede
ikke mindre end 14,5 ton CO2, set over
en samlet livscyklusperiode på 50 år.
Time
Dag
Uge
Måned
Scenarierne blev sidenhen efterprøvet
og præciseret ved hjælp af en såkaldt
LCA eller livscyklusanalyse, der er udarbejdet i et samarbejde med SBi. En
livscyklusanalyse regner med antal kg
CO2 pr. m2 pr. år i 50 år og viser
CO2-udledningen dels fra byggematerialerne, dels fra energiforbruget i hele
bygningens levetid samt den mængde
CO2, der udledes ved bortskaffelsen,
også kaldet EoL eller End of Life.
Hvis der er materialer i huset, som
kan genanvendes efter endt brug,
Sæson
År
Årti
Livstid
Faste vægge
Teknikdæk
Haveelementer
Udbygning
Skillevægge
Skydevægge
Facade
Det Foranderlige Hus kigger på fleksibilitet og giver et bud på, hvordan et enfamiliehus kan fungere fleksibelt fra
begyndelsen og gennem hele dets levetid, så der spares CO2 til ombygninger og tilbygninger.
9
Det Foranderlige Hus
vs Referencehus
Referencehus
400
KG CO2
300
200
100
0
ÆNDRET
VÆRELSESFORDELING
FLYT KØKKEN
20
TONS CO2
15
10
5
0
UDBYGNING
SBi har beregnet et besparelsespotentiale på
CO2 på henholdsvis 100, 100 og 50 % på de tre
typiske og hyppigst forekomne forandringer,
der foretages i et hus’ levetid: Ændring af værelsesantal og –størrelse, flytning af køkken og
udbygning med 55 m2. Men da huset er bygget
fleksibelt, kan husets beboere forandre huset
’gratis’ i forhold til CO2-udledning. Det betyder,
at jo oftere de gør det, desto større bliver den
sparede effekt.
10
medfører det en lille CO2-gevinst til
regnskabet, fordi det forventes, at det
genanvendte materiale erstatter nye
materialer, produceret af nye råstoffer.
Livscyklusanalysen verificerede, at det
rent faktisk ikke medfører CO2-udledning at ændre indretningen af værelser i Det Foranderlige Hus og nok så
vigtigt: At en udbygning af Det Foranderlige Hus koster omtrent halvt så
meget CO2 som en tilsvarende udbygning af et referencehus, nemlig i alt 8
tons CO2 over 50 år.
Årsagen til forskellen er naturligvis,
at Det Foranderlige Hus fra de første
tanker og streger er tænkt fleksibelt,
så f.eks. køkkenet kan tænkes ind i nye
rumlige sammenhænge – uden at det
fysisk skal flyttes. Det Foranderlige
Hus er også fra første færd forberedt
til udbygning. Det er gjort muligt ved
at udpege oplagte udbygningssteder
og ved at opbygge huset af moduler,
der nemt kan skilles ad, uden at de bliver ødelagt, og desuden kan genbruges i udbygningen, således at der ikke
skal produceres og bruges nye materialer i nævneværdig grad.
FEM FORANDERLIGE
FAKTORER
Hvor det er forholdsvis simpelt at udarbejde en samlet CO2-beregning af
materialer, er det anderledes vanskeligt at forklare betydningen af fleksibilitet i forhold til CO2-udledning. Desuden er det heller ikke alle kvaliteter
og fordele i et fleksibelt og foranderligt hus, der kan – eller skal – omregnes til CO2-værdier, for både menne-
skelige, sociale og økonomiske aspekter spiller ind i overvejelserne om at
ændre sit hus. Derfor er det mindst
lige så vigtigt at foretage en kvalitativ
vurdering af husets fleksibilitet, når
dets reelle bæredygtighed skal beskrives. Og for at kunne det, er det nødvendigt at stille skarpt på hvilke drivkræfter og behov, der forandrer sig
gennem tilværelsen, og som et fleksibelt og foranderligt hus følgelig må
kunne tage højde for i sin udformning.
Forud for selve designprocessen satte
parterne sig således sammen i workshops for at indkredse fem faktorer,
som generelt beskriver en families
forandringsbehov gennem hele livet,
nemlig:
Komfort, Privatliv, Funktion, Demografi
og Livsstil.
Under overskriften komfort drejer det
sig om at opfylde de mest basale fysiske behov for frisk luft og ventilation,
om at sikre tilstrækkeligt med dagslys
og en behagelig temperatur, både
sommer og vinter, og om at sørge for,
at udefrakommende støj ikke trænger
ind i boligen.
Når det gælder selve livet i en bolig, er
der en stribe bløde og ikke-målbare behov, som skifter løbende. Der skal være
god tilgængelighed til huset og frit
flow mellem husets rumligheder, men
også mulighed for at lukke af til nogle
rum i visse situationer. Der skal være
visuel kontakt med omverdenen, men
også mulighed for at skærme af og skabe sikkerhed, så der ikke er indkigsge-
“Vi har arbejdet med, hvordan bygningens livscyklus og
brugerens livscyklus påvirker hinanden indbyrdes i
Det Foranderlige Hus, og vi har forsøgt at indkredse, hvordan
bygningen kan modsvare en families behov, dvs. hvordan
boligen kan udvides og indskrænkes under hensyn til
CO2-regnskabet og under hensyn til økonomien. Der findes
selvfølgelig mange andre fleksible huse, men ofte er der tale
om unikahuse, som koster en mindre formue. Her arbejder vi
med et foranderligt hus, der er opført på markedets præmisser.
Den gode historie er altså, at Det Foranderlige Hus skaber
rammen om hele familiens liv på en kvalitetsmæssig måde
til en almindelig pris. Det er nyt.”
ner i særlig private dele af et hus. Og
endelig er det rart at kunne lukke familiens egne lyde ude, sådan at fornemmelsen af, at livet leves, stadig er til
stede, men ikke forstyrres af larmen.
Når det gælder husets overordnede
funktioner, skal det naturligvis først
Upcycle House:
CO2 fordelt
bygningsdele
og fremmest
tilbydepåpassende
ram- i 120 år
mer om en families dagligliv, men
også -CO2
give plads til fester og gæster og
til hjemmearbejde, ligesom det skal +CO2
med de beboermæssige udsving, som
4,3
tons
kunne fungere som bolig, hvis et væ- 11,8livet
byder på; hvis familieudvidelsen
tons
relse f.eks. skal lejes ud i en periode.
resulterer i tvillinger, hvis ægtefæller
Haven spiller desuden en vigtig rolle
skilles,
når børnene flytter hjemmefra
2%
som
en
forlængelse
af
husets
indre
eller
hvis
skavanker
kræver
20 %
15 fysiske
%
-58 %
Fundamenter
rum og skal kunne møbleres
og brusærlig pleje og særlig indretning.
-34 %
Terrændæk
ges i overensstemmelse med årstiderEndelig spiller valg af livsstil også en
Ydervægge
nes skiftende betingelser.
rolle for, hvilken grad og type af foranTag
De demografiske behov vil være kendderlighed et hus skal kunne
modsvare.
Indervægge
te af alle og handler om, hvorvidt et
Måske består familien af pendlere, der
Indvendige
hus
kan
rumme
og
forandres
i
takt
kun
kommer hjem for at
spise overflader
og sove
2
se: CO fordelt på bygningsdele i 120 år
-8 %
-CO2
+CO2
Dæk
Det Foranderlige
Hus: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år
11,8 tons
4,3 tons
2%
1%
VVS og el
63 %
2%
20 %
15 %
+CO2
-34 %
Fundamenter
Terrændæk
57 tons
Ydervægge
Tag
2%
7% 3%
Indervægge
9%
Dæk
-8 % 1 %
63 %
12 %
VVS og el
vvs
Dæk
indvendige
inderv
33 %
tag
+CO2
33 %
57 tons
7% 3%
Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, yderv
udskiftninger og bortskaffelse er for Det Foranderlige Hus’ 120-årige levetid samlet set 57 tons CO2,
terræn
Kasper Guldager Jørgensen, GXN
eller omvendt af hjemmearbejdende,
som skal kunne holde møder og bruge
en del af huset til udadvendte formål.
Måske er familien særligt miljøbevidst
i sine valg og handlinger, eller måske
er der tale om beboere, der nyder pensionisttilværelsen og derfor er meget
hjemme, men ikke har brug for så meget plads mere.
Denne indkredsning af behov er selvfølgelig ikke raketvidenskab, men derimod kendte størrelser, der indgår som
internaliseret viden i formgivningen af
et hvilket som helst hus. Ved at placere
de forskellige behov på en tidslinje i et
skema, bliver det imidlertid hurtigt
klart, at ikke alle behov opstår samtidig, ligesom det bliver klart, om de opstår ofte eller sjældent, og om de medfører større eller mindre indgreb i
husets indretning. Mens behovet for
frisk luft eller ønsket om at skærme af
for solen kan opstå fra det ene øjeblik
til det andet, er behovet for f.eks. at ændre havens indretning i højere grad sæsonpræget, ligesom en familieforøgelse kan betyde ændret indretning over
nogle årtier, mens valget af en særlig
livsstil til gengæld kan påvirke hele
boligens indretning gennem hele livet.
Fund
9%
Dæk
12 %
vvs
indvendige
inderv
11
SEE
FACADE
SLIDING WALL
PATITIONS
GARDEN
“Det har været interessant at skabe et hus, som sikrer
DRIVERS AND SOLUTIONS
fleksibilitet i det daglige og i et 50-årigt perspektiv,
Architectural solutions for adaptability drivers
og det er klart, at det kan være svært at foregribe,
hvilken
type af fleksibilitet folk har lyst til og brug for om 50 år.
PAGE 21om
of noget
51
Men vi ved, at en universel fleksibilitet handler
så simpelt som at kunne åbne sit vindue og få frisk luft ind.
Over tid handler det også om, hvor stor familien er, om man
vil blive boende hele livet, og om man kan se, at huset kan
rumme en given livssituation. Hvad sker der, hvis man bliver
skilt? Kan man så blive i huset og evt. leje et værelse ud?
Har man med andre ord en økonomisk buffer indbygget
i sit livs største investering?”
Signe Kongebro, Henning Larsen Architects
12
TECHNICAL FLOOR
PERMANENT WALL
EXTENSION
N ELEMENT
The Adaptable House
Copenhagen 25.06.2012
SKETCH PROPOSAL
innovation in architecture
Collaboration between
13
HOVEDGREB
HOVEDGREB
LEG MED LEGOKLODSER
STR. XL
Arkitekternes arbejde med at omsætte analysen til form og til hus har taget
udgangspunkt i ønsket om at tegne et
forholdsvis lille og meget præcist hus
uden overflødige kvadratmetre og
døde hjørner; et hus med en smart og
robust konfiguration – for allerede i
dét greb ligger en væsentlig CO2-besparelse.
Dette ønske pegede ret hurtigt på, at
huset skulle være i to plan, fordi det
funktionelt skaber en logisk deling af
husets funktioner, og fordi det giver et
mindre CO2-aftryk end et hus i ét
plan, af den simple årsag, at et hus i to
plan har mindre overflade.
En anden lige så væsentlig arkitektonisk ambition har været at skabe rum
og rumligheder med proportioner, der
sikrer, at de kan indeholde mange forskellige funktioner og møbleres på
OPSTALT NORD
14
1:200
flere måder. Møbleringsfrihed er også
en form for foranderlighed, og ofte
kan bare 5 cm fra eller til afgøre, om
en boligplan fungerer, og om et rum
kan bruges på mere end én måde.
Formgivningen begyndte derfor som
en leg med to ’Legoklodser’ på hver 75
kvadratmeter, der blev stablet. For at
skabe optimale lysindtag, ly og læ og
mulighed for tagterrasser blev den nederste klods delt i to dele, forskubbet i
forhold til hinanden, mens den øverste klods blev forlænget mod syd for
at skærme mod solen. Endelig kunne
en garagebygning tilføjes som en udvidelse af boligen, dog i en selvstændig bygningskrop.
Det hus, der står på grunden i dag, er
tro mod denne tidlige arkitektoniske
vision. Ud mod vejen ligger garagebygningen med et depot, der vender
ind mod huset og skærmer mod indkig fra forbipasserende. Indgangen
OPSTALT VEST
ligger mod øst og er fint beskyttet af
den udkragede første sal og leder først
ind i en entre med adgang til et kombineret toilet og vaskerum. Resten af
stueetagen fungerer enten som en
stor sammenhængende rumlighed
med køkken, spiseafdeling og opholdsrum, eller som tre opdelte rum,
adskilt fra hinanden ved hjælp af skydedøre. Stueetagens to opholdsarealer er udformet som ligeværdige og
lige store rum, således at rummenes
form ikke dikterer, hvad der skal foregå i dem – beboerne bestemmer f.eks.
selv, om de vil have spisestue med
morgen- eller aftensol, eller om køkkenet skal være lukket eller åbent. Deri
ligger også en god portion fleksibilitet. Første sal er i princippet ét stort
rum, hvor de eneste faste vægge er
dem, der afgrænser badeværelset i det
nordøstlige hjørne, mens de øvrige er
skabsvægge, der kan flyttes rundt.
1:200
TEKNIKDÆK
HAVE OG
GRØNNE
ELEMENTER
Alle installationer ligger i
etageadskillelsen mellem
stueetagen og førstesalen.
Vægge og funktioner kan flyttes eller tilføjes
uden hensyntagen til vand- eller elledninger.
Loftet kan demonteres, og der kan frit placeres
nye installationer i bjælkelaget.
Husets udformning inviterer med udhæng,
indadgående hjørner og forskellige havefunktioner til, at haven bliver til en forlængelse af huset og dets løbende forandring.
BÆRENDE VÆGGE
UD- OG TILBYGNINGER
Huset er forberedt for udvidelser
på begge etager. Lette facadepartier
kan tages ud, flyttes og genbruges på den nye position.
De tunge vægge i stueetagen er husets
uforanderlige statiske grundelement.
De tunge vægge er massive og kan
fungere som både inder- og ydervægge
uden bearbejdning. Det giver stor fleksiblitet ved tilbygning,
da der ikke skal ændres på væggenes opbygning, når de går fra
at være ydervæg til at være indervæg.
MERE PLADS
Muligheden for at skabe mere plads er tænkt ind i huset fra starten. Der er flere naturlige tilbygningsmuligheder, og
husets modulopbygning gør et tilbygningsprojekt langt mere overskueligt end for et standardhus. Mange af komponenterne kan genbruges, og du undgår derfor produktion og indkøb af en del af materialerne. Det begrænser CO2-udledningen. Fordi husets modulære opbygning udnyttes ved tilbygningen, undgår du at bryde klimaskærmen på uhensigtsmæssige steder; det er kun eksisterende samlinger, der skæres op og samles påny. En anden fordel er, at du derfor
nemt kan afmontere din tilbygning, hvis du senere ønsker en mindre bolig igen.
OPSTALT SYD
1:200
OPSTALT ØST
1:200
15
TO PLAN SPARER PLADS
TO PLAN SPARER PLADS
Det Foranderlige Hus er i to plan og
har dermed en yderligere bæredygtig
vinkel: Husets beskedne fodaftryk giver masser af plads til grøntsager, leg
og afslapning på den store grund i
Nyborg – eller mulighed for at bygge
på en betydeligt mindre grund. Mindre grunde ville betyde, at boligområder kan fortættes, så arealerne udnytters bedre og transport bliver kortere,
og dette er en vigtig del i den grønne
omstilling.
Man skulle derfor tro, at det var en oplagt ide at føre ud i livet rundt omkring i Danmark. Men sådan er det
ikke. Langt de fleste steder skriver
kommunen nemlig “halvandet plan” i
lokalplanen, når den maksimale højde
skal angives. Halvandet plan betyder
en fuld stueplan og en halv 1. sal og
peger ret entydigt på en bestemt byggemåde; et traditionelt hus med skråt
tag.
16
En ekstraordinær formulering i lokalplanen for grunden i Nyborg gjorde
det muligt at opføre Det Foranderlige
Hus i to plan. Men måske det gode eksempel kan skubbe lidt til den generelle kommunale praksis? Det kan i
hvert fald konstateres, at Det Foranderlige Hus ikke er højere end de omkringliggende halvandet plans huse –
tværtimod! Samtidig er det åbenbart,
hvor meget anvendeligt areal, der sættes fri, når et 145 m2 hus ’stables’ op i
to plan.
Kravet til bebyggelsesprocenten sikrer, at husene ikke ville blive større; de
ville bare ikke fylde så meget. Og variationerne i villakvartererne ville vokse.
Huset er på 147 m2 (brutto 160 m2) og er i to plan med stort køkken/alrum og bad i stueetagen samt bad, tagterrassser og tre værelser på førstesalen. Huset er med linjefundament og terrændæk af armeret beton. Ydervægge og
facadeelementer er udført dels i letbeton og dels i en let konstruktion beklædt med træpaneler. Glaspartier er 3-lags
termoruder i rammer af glasfiberkomposit og taget er beklædt med tagpap. Gulvoverflader i stueetagen fremstår
som poleret beton og på førstesalen som bambusparket. Indervægge er opbygget i fleksible moduler af gips.
Huset er bygget og isoleret så det opfylder Lavenergi 2015-krav til nybyggede huse.
FØRSTE SAL
STUEPLAN
1:150
1:150
17
HOVEDGREB
18
“Vi ved, at kvalitet højner og avler anden kvalitet, og vi ved, at der passes
godt på god arkitektur, og at god arkitektur nemt kan ændres uden at
blive ødelagt. Det skaber alt sammen værdi på daglig basis for dem, der
bor i huset, og i forhold til den økonomiske investering, de har foretaget.
Udfordringen er at finde ud af og forklare, hvad hvert led i værdikæden
kan, og hvor meget CO2 det udleder. Hvor det er nemt at fastsætte, hvor
meget CO2 et materiale udleder, så handler det i vores projekt om, at
huset kan forandre sig over tid, og dermed om hvad fleksibilitet betyder
for CO2-regnskabet. Det kan forekomme at være ret abstrakt, men i
virkeligheden er det sund fornuft.”
19
FORANDERLIGE KOMPONENTER
FORANDERLIGE
KOMPONENTER
NI SVAR PÅ FEM BEHOV
Parallelt med den overordnede arkitektoniske udformning af Det
Foranderlige Hus har arkitekterne udarbejdet en række konkrete
bygningskomponenter, der som husets dynamiske ’dna’ kan sikre, at
det faktisk vil kunne rumme de forskelligartede behov og ændres i
takt med dem uden at udlede nævneværdige mængder CO2 i processen. Det har resulteret i ni løsninger, hvoraf nogle ved hjælp af
ganske simpel arkitektonisk omtanke åbner for foranderlighed,
mens andre er tekniske nyskabelser, der gør huset – og livet i huset
– mere fleksibelt og mere brugervenligt, men ikke mere kompliceret.
F.eks. betyder placeringen af husets trappe i forhold til bygningskroppenes indbyrdes forskydning, at den lander centralt på første
sal og giver optimal adgang til alle etagens rum, både når første
salen er indrettet som ét stort rum, og når den er indrettet med flere
værelser. Det lyder måske banalt at sørge for, at en trappe kan betjene alle rum, men ikke desto mindre vil en ugennemtænkt placering
fastlåse indretningen i stedet for at åbne den og skabe mulighed
for, at beboerne i huset kan ændre indretningen efter behov.
FRA MUR TIL VÆG
De bærende betonvægge i stueetagen er i sagens natur ikke til at
flytte rundt på, idet de udgør husets statiske element. Til gengæld
kan de fungere både som ydervægge og indervægge, uden at konstruktionen skal ændres, hvis huset udvides. At dette kan lade sig
gøre skyldes, at de bærende vægge er opført af superisolerende
byggeblokke i porebeton. Byggeblokkene fungerer således som ét
materiale i modsætning til en traditionel konstruktion med en bærende bagmur, dampspærre, isolering og en skalmur yderst. En sådan traditionel konstruktion kan ikke skifte funktion fra ydermur
til indervæg uden at skulle ændres. Porebetonblokkene er derimod
massive og samtidig fyldt med små luftfyldte bobler, der giver så
god isoleringsevne, at de overholder energirammen uden at skulle
isoleres yderligere.
20
Facade
Facadebeklædningen på førstesalen er udført,
så den kan skilles ad i sektioner, afmonteres og
genmonteres i forbindelse med en udbygning.
“Ofte ved folk ikke, hvor de tekniske installationer befinder
sig. De er skjulte og umulige at komme til – det er et
lukket kredsløb, som eksperter skal passe og vedligeholde,
fordi det er så kompliceret. Denne tankegang er i vores
optik fremmedgørende, og de eksisterende energikrav og
luftskiftekrav har kun gjort husene endnu mere tekniktunge.
Vi ønsker ikke at skabe et hus, der kræver en manual og
en instruktionsbog. Livet skal leves intuitivt og ikke via en
manual, og sådan er det også i Det Foranderlige Hus.”
Tanken om fleksibilitet i Det Foranderlige Hus er altså taget med helt ind
i valget af materialer, i formgivningen
af dem og i den overordnede disponering. Huset er fra fødslen forberedt til
at kunne udvides tre steder, dels ved
at udbygge stueetagen under et udkraget bygningsvolumen på første sal,
dels ved at inddrage førstesalens to
tagterrasser, henholdsvis mod øst og
vest. Alle steder er klargjort til, at vinduespartierne kan tages forsigtigt ud,
at de nødvendige ekstra vægge kan
bygges, og at vinduespartiet derefter
kan sættes i igen. Dermed spares både
penge, ressourcer og CO2.
SKYDEVÆGGE
OG SKILLEVÆGGE
I stueetagen betyder et enkelt, simpelt
og alment kendt greb, at rummene
Skillevægge
På første sal er skillevæggene udformet som
skabsskillevægge, der kan flyttes rundt. På den
måde kan etagen have fra et til fire rum afhængig af, hvordan de placeres.
kan indrettes og bruges på mange forskellige måder, nemlig skydevægge
og skillevægge. Væggene mellem
køkken og opholdsrum består således
af tre brede skydedøre, som kan skydes for og skubbes til side i to retninger, vinkelret på hinanden, sådan at der
kan skabes flere rumlige scenarier. Fra
helt åbent til helt lukket eller noget
midt i mellem, afhængigt af f.eks. behovet for at få mere dagslys, for at se
efter ungerne i haven, mens der laves
mad, eller for at holde lugten af stegeos ude! Selv om skydedøre i sig selv
ikke er en ny opfindelse, vil det gennemtænkte system i Det Foranderlige
Hus, hvor køkken og skydedøre er
tænkt og udformet som en helhed,
næsten som ét møbel, formodentlig
sikre præcis den fleksibilitet, som de
fleste savner i et køkken; nemlig at det
både kan pakkes væk som i en æske af
rumhøje skydedøre og være en integreret del af husets opholdsareal.
En helt ny foranderlig komponent er
imidlertid førstesalens tre skillevægge, der er udformet som mobile skabsvægge med indbyggede skydedøre.
De kan flyttes rundt og inddele etagen
i to til fire rum og i åbne arealer, og de
21
Udvidelser er indbygget i husets DNA, som forberedte og fastlagte
features. I stueetagen kan en terrasse inddrages i stuen, mens en altan
på første sal kan blive til et ekstra værelse.
7
HUSETS DNA
1 FLYTBARE SKILLEVÆGGE OG SKYDEDØRE
1
2
6
På førstesalen er skillevæggene udformet som flytbare skabsvægge. Det sparer materialer og plads, og væggene kan nemt
flyttes rundt, så du kan få 1, 2, 3 eller 4 rum på førstesalen, afhængig af indretning.
Alle døre på førstesalen er desuden skydedøre. På den måde
undgås materialer til ramme og karme, og når væggene flyttes,
skal der således ikke repareres karme omkring dørene.
3
2 CENTRALT PLACEREDE SKAKTE
De gennemgående installationsskakter er placeret centralt, så
der altid vil være kort til hovedføringsveje.
4
3 TEKNIKDÆK: DIREKTE ADGANG FRA ALLE RUM
5
Alle installationer kan nås fra alle rum. Ved flytning eller svop af
funktioner skal der altså blot åbnes for teknikdækket. Dette gør det også
nemt at føre tilsyn og vedligeholde installationerne.
Du kan selv bore huller i de bærende træprofiler, hvis du har brug for nye
installationer. Træprofilerne er udformet, så der kan bores hvor som helst
– og det kan gøres med et håndværktøj som f.eks. en stiksav.
Teknikdækket er indrettet med overskydende plads, så der med tiden kan
implementers ny teknologi, som ikke er standard i dag, f.eks. batterier eller
fiberoptik.
4 CENTRALT PLACERET TRAPPE
6 OPLAGTE UDVIDELSER
Trappen fra stueetagen til førstesalen er placeret, så der skabes flest mulige kombinationsmuligheder for de flytbare skillevægge på førstesalen.
Det Foranderlige Hus har tre naturlige steder, hvor der kan bygges til. Vinduespartierne kan genbruges, og der skal ikke åbnes for den modulære
facade – der skal kun skæres de steder, hvor der i forvejen er samlinger.
5 SKYDEVÆGGE
7 LEDNINGSFØRING OG STIK
I stueetagen er væggene omkring køkkenet udformet som skydevægge.
Du kan derfor åbne køkkenet, når gæsterne får velkomstdrink og lukke
igen, når der skal steges fisk.
Alle ledninger er samlet i den gennemgående aluskinne. Det betyder, at
du kan lave udtag til belysning og stikkontakter hvor som helst i væggen
og ikke skal fræse ud og lægge nye ledninger.
22
Børneværelse
Kontor
Soveværelse
Walk-in
Closet
Børn
Legerum
Vugge
2 RUM
kan parkeres langs ydervæggene, hvis
etagen skal være ét stort rum. Det lader sig gøre, fordi gulvet er gennemgående, og fordi el-føringen er lagt ind
i væggen, så rummet fremstår helt
’rent’ med en skarp, retvinklet kant i
alle hjørner uden bindinger. På den
måde kan der både indrettes store og
små, åbne og lukkede rum, som kan
bruges til opholdsrum, soveværelse,
børneværelser, kontor, walk-in-closet
eller opbevaringsrum, i takt med at lives leves og forandres.
Skabsvæggene er lette nok til, at to
personer kan flytte rundt på dem og
samtidig robuste nok til at være lydtætte, når de er låst fast mod gulv og
loft i en ny placering. Og selv om de
nok ikke bliver flyttet hver weekend,
så er det faktisk muligt at ændre indretning i løbet af en weekend.
TEKNISK RYGRAD OG LIVLINE
Husets etageadskillelse er samtidig
dets tekniske rygrad med kontakt til
samtlige rum i huset – en opfindelse,
der bl.a. er et resultat og en konsekvens af ønsket om at kunne indrette
førstesalen, præcis som man vil. For at
kunne skabe det bedst mulige indeklima og sørge for el og ventilation i alle
rum, uafhængigt af hvilken konfiguration de måtte antage, rummer etageadskillelsen alle nødvendige installationer. Løsningen kendes fra
moderne erhvervsbyggeri, men er
ikke brugt i private boliger, og det
særligt geniale er, at det er muligt at
komme til alle installationer overalt i
teknikdækket. Det foregår simpelthen
Børneværelse
Soveværelse
Soveværelse
Legeområde
Børneværelse
Vugge
ÅBEN PLAN
1 RUM + ÅBEN PLAN
ved at fjerne en loftsplade i stueetagen, hvorefter der er adgang til installationer, hvis de skal repareres eller
skiftes, eller hvis fremtidige teknologier på et tidspunkt skal indføres. Teknikdækket er opbygget af I-bjælker af
træ, der er så høje, at der er rigeligt
plads til installationer i hulrummet
mellem dem, men det er også muligt
at lade dem løbe på tværs af I-bjælkerne. Træbjælkerne er nemlig så stærke,
at det kan lade sig gøre at skære huller
i dem ved hjælp af et simpelt håndværktøj, og derfor er der i princippet
ingen begrænsninger i mulighederne
for eksempelvis at ændre ventilationsanlægget, placere nye elinstallationer
eller etablere et centralstøvsugeranlæg.
Den foranderlige første sal kræver i
sagens natur også, at el-udtag og stikkontakter er tilsvarende fleksible. Derfor fungerer fodlisten hele vejen rundt
langs ydervæggen som en slags elektrisk livline gemt bag en demontérbar
front, der gør det nemt at ændre placeringen af el-udtag. Trykkontakterne er
trådløse og kan klistres på hvilken
som helst væg eller hvilket som helst
skab efter behov og vægplacering.
Endelig indeholder huset en teknisk
komponent, som vil være ude af syne
og ude af tanke hos de fleste boligejere, nemlig den lodrette gennemgående installationsskakt, som er placeret
sådan, at afløb og ventilation fra badeværelset på første sal og fra køkkenet i
stuen foregår i samme skakt. Det giver
en kort føringsvej af installationer, og
det betyder, at det – i hvert fald i teori-
3 RUM
en – vil være muligt at bytte rundt på
funktionerne og indrette køkken på
første sal, hvis det skulle passe bedre
til en families behov.
HAVE OG GARAGE
– EN DEL AF HUSET
Foranderligheden stopper dog ikke
ved facaden. Som nævnt er det ikke
alene muligt at inddrage en overdækket terrasse og to tagterrasser i boligen; også garagebygningens depot vil
kunne omdannes til et bryggers med
nem adgang til køkkenet. Huset inviterer med sine udhæng, indadgående
hjørner og kroge, der giver ly og læ, til
at bruge haven som en forlængelse af
huset i takt med årstidernes skiften,
og forskellige beboeres tanker om belægninger af træ og sten, felter med
græs og et areal til køkkenhave kan
således være med til at bringe ideen
om foranderlighed med helt ud i haven.
FORANDERLIGHED
REDUCERER AFFALD
En sidste, nok så væsentlig pointe i
det Foranderlige Hus er, at foranderlighed kan være med til at reducere
mængden af CO2, fordi huset er tænkt
og bygget på en sådan måde, at forandringer ikke medfører destruktion af
konstruktionen og dermed byggeaffald.
Førstesalens facadebeklædning af træ
er udformet på en måde, så den kan
skilles ad i sektioner, afmonteres og
monteres på ny et andet sted, når der
bygges ud. Facaden består af paneler
23
“I Det Foranderlige Hus er kvaliteten, at der nærmest er tale
om tre huse i ét, fordi det kan indrettes fleksibelt, uden at
beboerne skal igennem måneder med byggerod og støv, hvis
de ønsker at ændre indretningen. Ofte ser vi, at der bliver
væltet vægge i huse med et lille lukket køkken fra 50’erne
eller omvendt: At der bliver bygget nye vægge i huse fra
70’erne med store åbne køkken-alrum, fordi køkkener nu igen
bliver brugt til at lave mad i og ikke kun til samtale. I Det
Foranderlige Hus behøver beboerne ikke at vælge mellem et
åbent eller lukket køkken: De kan bare skyde døre for, når der
skal steges og brases, og fra igen, når der kommer gæster.”
med trælister af Kebonytræ, dvs. fyrretræ, som er imprægneret med et restprodukt fra sukkerproduktion, der gør
træet lige så hårdt som tropisk hårdttræ. Træet bliver dermed vejrbestandigt og langtidsholdbart, og det bety-
24
der, at listerne ikke slår sig og bliver
skæve i løbet af deres levetid. Det betyder også, at træbeklædningen kan
tåle at blive taget ned og genbrugt et
nyt sted i forbindelse med udvidelser
af huset.
De samme overvejelser ligger bag
valget af vinduer, som har kompositrammer med træ indvendigt og fiberkomposit udvendigt. Kompositmaterialet gør det muligt at anvende
meget slanke rammer med stor stivhed i konstruktionen, hvilket dels betyder, at glasandelen i vinduet er større end i andre vinduer, hvorved der
kommer mere lys ind i boligen, dels
betyder, at vinduesrammerne ikke tager skade af at blive flyttet, hvis stueetagens opholdsrum skal udvides,
eller tagterrasserne inddrages i boligens areal.
Skydevægge
I stueetagen er der skydevægge mellem
funktionerne, så man kan have åbne eller
lukkede rum efter behov.
Gevinster ved foranderlighed
DET GODE LIV OG DET GODE CO2-REGNSKAB
Foranderlighed er flere ting. Det er fleksibilitet i hverdagen, og det er tilpasning til ændrede livsmønstre. Det Foranderlige Hus er et realistisk bud på,
hvordan drømmene om foranderlighed kan omsættes til vægge, gulve og lofter. Huset svarer på de udfordringer, som du ofte står over for, når dine behov
ændrer sig. Det er fra starten tænkt med foranderlighed for øje og kan derfor
nemt “ombygges” uden brug af ekstra materialer. Det sparer dig for tid, penge
– og CO2.
Men Det Foranderlige Hus er ikke kun et spørgsmål om at spare. Besparelserne giver en lang række gevinster, som standardhuset ikke tilbyder. Husets
flytbare elementer giver dig mulighed for at at justere dine fysiske rammer
efter de akutte behov og de store udfordringer, som livet giver.
Det Foranderlige Hus er ikke et high-tech hus i liebhaverklassen. De flytbare
elementer er fra starten udtænkt ved brug af sund fornuft og en god portion
kreativitet. Det koster ikke noget at tænke sig om.
TRIVSEL
Fleksibilitet i hverdagen
Tilpasning til nye livsmønstre
Samme lokalområde
GODT CO2-REGNSKAB
Flytning
Materialekrævende om- og tilbygninger
Overflødige materialer
25
LUK, ÅBN, BYT!
FLYT DIT KØKKEN
Det Foranderlige Hus er forberedt på forandringer. Også de store. I et standardhus vil en køkkenflytning være så stort et
projekt, at det ofte vil være et argument for at kigge sig om efter en ny bolig. Det er dyrt, og ofte er mulighederne begrænsede pga. uhensigtsmæssig placering. I Det Foranderlige Hus er foranderlighed gjort realistisk: Man kan enten gå radikalt
til værks og flytte køkkenet, eller man kan håndtere de ændrede behov via den dynamiske indretning og på den måde
spare køkkenflytningen.
26
RUNDT OM KØKKENET
De rum, der ligger rundt omkring
køkkenet, kan ændre funktion. Man kan
f.eks. bytte om på spisestue og stue,
eller flytte stuen op ovenpå og soveværelset nedenunder, hvis det passer
bedre med rutiner og ønsker.
SKYDEVÆGGE
Der kan åbnes og lukkes for køkkenet
ved hjælp af skydedørene. I løbet af få
sekunder kan man få et åbent køkken/
alrum - eller lukke af for køkkenet, når
der skal steges fisk.
KØKKEN OVENPÅ?
Køkkenet kan nemt flyttes op på
førstesal pga. et fleksibelt teknikdæk.
Man behøver ikke gå gennem loftet,
men kan nøjes med at åbne for teknikdækket og få adgang til installationer i
skakten, der er centralt placeret. Det er
altså muligt at placere køkkenet stort
set alle steder i huset, fordi det altid vil
være tæt på installationsskakten.
27
MATERIALER
28
“Spørgsmålet om, hvorvidt dette hus reelt er
realistisk at bygge i et almindeligt marked, kan
besvares med et ja, og håbet er, at udviklingsprojektet vil have afsmittende virkning i branchen.
Vi har i hvert fald høstet nye erfaringer og fået
nye kompetencer, og vi er begyndt at tænke
foranderlighed ind i vores andre projekter. Og hvem
ved: Måske begynder køkkenproducenter også
fremadrettet at tænke foranderlige komponenter
ind i deres produktion.”
Klaus Benée, Benée Huse
29
REALISERING
Foranderligheden genfindes i de inderste konstruktioner. Det har været et mål, at man nemt kan udbygge huset, og her
ville en traditionel klimaskærm med dampspærre, bærende bagmur, isolering og formur være en udfordring. Derfor er der
i stueplan valgt en klimaskærm, som kun består af ét materiale – i dette tilfælde porebetonblokke. De klarer alle opgaverne
på én gang – både det bærende og isoleringen, og når man bygger til, fortsætter man helt enkelt med nye blokke.
30
REALISERING
OPTIMERING BETALER SIG
Den endelige projektering og realisering af Det Foranderlige Hus har været lagt i hænderne på en totalentreprenør, der indledte sit arbejde med
en dialogproces med bygherre og arkitekter. Målet var at stille helt skarpt
på, hvilke arkitektoniske greb og tekniske løsninger, som var vigtige at
holde fast i for at sikre foranderligheden og spare CO2 og hvilke, der kunne tilpasses, så huset både overholdt
den økonomiske ramme og blev optimeret i forhold til bygbarhed.
Dette ’reality-tjek’ har blandt andet betydet, at alle parter har lagt sig i selen
for at realisere en række kardinalpunkter i projektet, der har betydning
for, om huset reelt er så foranderligt,
som det har været intentionen, og
som er centrale i forhold til husets
overordnede ide og identitet. Et sådant eksempel er fodlisten med adgang til elinstallationer hele vejen
rundt langs ydervæggen på første sal
og adgangen til teknikdækket overalt
i stueetagens loft.
På den anden side har optimeringsprocessen også betydet, at en række
specialtegnede elementer ganske fornuftigt er erstattet af løsninger og
produkter, som findes på markedet i
forvejen – her blot sat sammen på en
ny måde. Det gælder blandt andet
skabsvæggene, som er konstrueret af
standardskydedøre, hvorpå der er
monteret skabe fra en almindelig køkkenproducent.
Resultatet af den fælles optimeringsproces er, at det hus, der nu slår døre-
“At udvikle et hus i et samarbejde mellem to tegnestuer,
som traditionelt set er konkurrenter, og sammen med en
typehusentreprenør og producenter af elementkøkkener
– det ER nyt. En typehusentreprenør plejer jo slet ikke at
være med i et arkitektegnet projekt, men her har vi draget
nytte af hans særlige erfaring fra processer med meget stor
gentagelseseffekt og et benhårdt kommercielt marked, som
stiller krav om en uhyre skarp optimeringstilgang.”
Kasper Guldager Jørgensen, GXN
ne op, har nydt godt både af arkitekternes visioner og vidtløftige tanker
og af entreprenørens rationelle og
økonomibevidste tilgang, og huset beviser ved sin blotte eksistens, at det er
muligt at bygge et højt udviklet og
nøje gennemtænkt hus, der lever op
til de krav og ønsker, enhver familie
måtte have – og samtidig gøre det på
markedets præmisser og inden for
markedets økonomiske rammer.
31
2 kg
5 kg
HUSETS CO2-PROFIL
HUSETS CO2-PROFIL
4,5 kg
CO2-udledning
for hhv.
Referencehuset
og Det Foranderlige
fordeltfordelt
på materialer
CO2-udledning
for hhv.
referencehuset
og UpcycleHus
House
på materialer
4,0
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
0,5
Metal
0,0
-0,5
-1,0
REFERENCEHUSET
De enkelte materialers bidrag til den samlede udledning
fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse
over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Det Foranderlige Hus.
nybyggede huse.
seks huse i projektet. De offentliggøres i takt med husenes
opførelse på: www.realdaniabyg.dk/udgivelser/rapporter.
KONKLUSION
Det Foranderlige Hus nedbringer CO2-udledningen med
henholdsvis 100, 100 og 50 % på de tre typiske og hyppigst
forekomne forandringer, der foretages i et hus’ levetid:
32
1 kg
Ændring af værelsesantal og –størrelse, flytning af køkken
og udbygning med 55 m2. I den samlede opgørelse fylder
den besparelse på CO2 udledningen, som vi kan hente ved
at tænke forandring ind som et vilkår fra starten – i dette
projekt ca. 17% – ikke meget, men dog værd at tage med. Og
et er statistik, der tager afsæt i et forsigtigt gennemsnitsskøn på de forandringer, vi historisk set kan tælle i bygninger, noget andet er fremtiden. Vi tror forandring og behovet for fleksible boliger er et grundvilkår for mange
familier, der i fremtiden vil komme til at fylde mere. Og vi
tror på, at alle bidrag tæller, når de kan tilføjes med ekstra
gevinster for trivsel og uden økonomiske omkostninger.
Når det kommer til bæredygtige løsninger må vi indse, at
der ikke findes ét hurtigt fix, men en meget lang række små
løsninger. Potentialet er klart: Jo større behovet for fleksibilitet bliver i samfundet, jo mere vil dette hus kunne bidrage
til reduktion af CO2-udledningen i vores huse.
Tak til…
Arkitekt: HENNING LARSEN ARCHITECTS, GXN
Ingeniør: ANDERS CHRISTENSEN
Entreprenør: BENÉE HUSE
Videnspartnere: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU,
KEBONY, HTH, YTONG
Stor tak til Jørgen Hansen Møbler (Ørbæk), der var behjælpelig med
møblering af huset til fotograferingen.
Samt alle håndværkere og andre, der har været med til at skabe
og udfordre projektet.
Det Foranderlige Hus – Bygget til at bygge om
ISBN 978-87-92230-59-1
Layout: Bjørk&Glad, HENNING LARSEN ARCHITECTS
og Thomas Vandal Nielsen, OAB-Tryk A/S
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley,
HENNING LARSEN ARCHITECTS, GXN samt Realdania Byg
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
NV2013
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
GXN, HENNING LARSEN, ANDERS CHRISTENSEN OG BENÉE HUSE
146 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
UDENFOR TYPEHUSKONTRAKT
TILKØB
Beskrivelse
Totalentreprise - typehuskontrakt
Beskrivelse
Byggeaffald, udtørring, køreplader mv.
Stikledninger klaok, el, vand
Ekstrafundering
Ekstra stikledning 15m
Vaskemaskine og tørretumbler
Altaner på udbygninger, 1. sal
Tillæg, trappe ændret
Div. indbygningsspots, ekstra lampeudtag mv., el
Tillæg, ændret trappeværn (pulverlak stål)
Tillæg, Kebony på 1. sal
Tillæg, gipsplader 1. sal + cembritt underbekl.
Sortmaling af radiatorer
Tillæg, ændret vask, gæstetoilet
TILKØB i alt:
Basishus + tilkøb i alt:
m2 pris, Basishus (146 m2) + tilkøb
UDEAREALER
Beskrivelse
Bortkørsel jord 180 m3
Haveanlæg bundsikring, belægning ved carport, skur, sti i have
Carport og skur
Tilkøb udearealer:
AREALER / M2
Beboelsesareal, brutto
Carport + skur
Overdækket areal ved bygninger
i alt
1.650.000
1.650.000
11.301
i alt
12.000
29.200
20.843
7.880
9.272
61.250
5.000
14.200
20.000
35.000
11.673
8.500
1.196
236.014
1.886.014
12.918
i alt
20.520
130.693
118.600
269.813
2.155.827
146 m2
39 m2
24 m2
KVOTEHUSET
Sætter beboerne i spil
AF BIRGITTE KLEIS
KVOTEHUSET
Sætter beboerne i spil
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
MiniCO2 Husene
Balancerede erfaringer
5
6
6
Huset skubber til vanerne
Lev i samarbejde med huset?
9
Hverdagsscenarie9
Din adfærd sparer CO2
9
En uberegnelig joker
11
11
Stof til eftertanke
Tværfaglig udviklingsproces
Antropologisk analysemodel
En tænkt familie
Værdiskabende screening
Energibudget skaber overblik
15
15
16
16
Arkitekturen, teknologien og kvoten
Klimabæltet øger bevidstheden
19
Snusfornuftige greb
19
Feedback fra teknologien
20
Skærmen og knappen
20
Nødstartsknappen22
Målinger og evaluering
Store energibesparelser i vente
Hverdagslivet målt og vejet
26
27
Husets CO2-profil
28
2
KVOTEHUSET / MINI-CO2 HUSENE
3
MINICO2 HUSENE
NSAG
ER
Upcycle
House
Tradition
Fornyelse
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
4
ER
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
MINICO2 HUSENE
alle er enfamiliehuse, de er mellem 135
og 150 kvadratmeter store og inden for
en almindelig parcelhusøkonomi, sådan at de nu er klar til at blive solgt til
helt almindelige familier. Nok så vigtigt har de seks huse også det til fælles, at de alle søger at reducere byggeriets CO2-aftryk – men på hver sin
måde. Det er ikke gjort før herhjemme.
6 kg
15 kg
Det betyder, at det bliver muligt at vurdere vægten af de forskellige parametre, målt i forhold til hinanden.
CO2-udledning sker i forskellige perioder i en bygnings levetid, nemlig i
beboere lever i huset og bruger vand,
10 kg
5 kg
KVOTEHUSET vs. REFERENCEHUSET
CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af
Kvotehusets brugsfase er på henholdsvis 15 og 10 kg CO2/
m2/år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder,
at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m2/år for den forbrugte el og
13 kg CO2/m2/år for den forbrugte varme. Materialeforbruget til
konstruktionens livscyklus i Kvotehuset er 6 kg CO2/m2/år og er
dermed lidt højere end Referencehusets tilsvarende (5 kg CO2/m2/år i
en periode på 50 år) (se side 28).
når det undergår væsentlige bygningsændringer i løbet af hele dets levetid, og endelig betyder det også noget for CO2-regnskabet, når huset
SEKS HUSE
– SEKS ERFARINGER
Kvotehuset, som er et af de seks huse,
lægger op til, at beboerne skal i spil.
Erfaringer viser, at netop beboerne er
den helt store joker i spillet, når det
gælder CO2-udledning, fordi de alt efter adfærd kan påvirke energiforbruget
13 kg
24 kg
5
MINICO2 HUSENE
med en faktor 10, op eller ned i forhold
til det estimerede energiforbrug, og
dermed også i forhold til CO2-udledning. Kongstanken er, at Kvotehuset på
tre niveauer opfordrer beboerne til en
fornuftig adfærd i CO2-mæssig forstand. For det første gennem sin arkitektur, for det andet ved hjælp af dets
iboende teknologi og endelig – ganske
kontroversielt – ved at introducere en
kvote, der sætter en grænse for den
mængde CO2, beboerne kan udlede pr.
budgetkonto, der hjælper beboerne
med at fastsætte en ramme for energiforbruget, og når kvoten er brugt, gør
husets tekniske systemer opmærksom
på det. Tanken er på denne måde at
skabe eftertanke og skære unødigt
overforbrug væk, uden at forringe livskvaliteten.
at bruge genbrugsmaterialer eller helst
upcyclede materialer til opførelsen.
udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af dets
levetid i takt med, at familien vokser,
på selve ombygningen, udledes der
CO2. For at imødegå denne udledning
er Det Foranderlige Hus meget tilpasningsdygtigt og kan f.eks. ved hjælp af
skydedøre ændre funktioner og indretning – uden tilførsel af nye materialer
og uden brug af destruktive metoder
med byggerod til følge.
6
men har måske i den forbindelse ”glemt” de øvrige forhold i
byggeriet, som også udleder CO2. Et byggeri er jo en enormt
kompleks proces. Her kan Mini-CO2 Husene måske være et
Ambitionen i de to Vedligeholdelsesfri Huse er, som navnet antyder, at opføre huse, der ikke kræver vedligeholdelse i de første 50 år, og som
ydermere har en levetid på mindst 150
år. Levetid er en meget væsentlig faktor, når det handler om at reducere
CO2-udledning, for hvis et hus kan stå
i 150 år, svarer det til to-tre gange levetiden for et almindeligt enfamiliehus
– og dermed lige så mange gange sparet CO2.
veje; den ene ved at opføre et hus af
traditionelle materialer, som har været afprøvet og bevist deres værd gennem århundreder, den anden vej ved
at bryde ny grund og opføre huset af
dagens og morgendagens materialer
og knytte dem sammen på nye måder.
BALANCEREDE ERFARINGER
mindst muligt CO2-aftryk og bredest
mulig arkitektonisk appel.
huse og dermed komme andre end de
seks familier, der vælger at købe husene, til gode. Erfaringerne er derfor i
samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Kuben Management efterfølgende blevet ekstraheret
ud af den konkrete kontekst og brugt til
at udpege generelt anvendelige veje,
der kan medvirke til at reducere
CO2-aftrykket i byggeriet. De gode ideer er samlet i et fælles baggrundsdokument, der stilles til rådighed for den
Bygs hjemmeside. Dokumentet indeholder konkrete ideer til, hvordan der
spares CO2, og i dokumentet samles
desuden alle de kvaliteter og værdier,
der er afledt af tankerne om at reducere
CO2: Væksthus, svalekammer, fleksibilitet, holdbare materialer og ikke at forglemme den ekstra tid, som boligejerne
får til rådighed, når de bor i et hus, hvor
der ikke skal males vinduer eller skiftes
tagsten de første 50 år.
Fordeling afafenergiforbrug
i et typisk
parcelhus
Fordeling
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
120
100
80
KWH/M2/ÅR
End of life
60
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
7
Centralt i huset med
god visuel kontakt til
opholdstuen ligger
Multimedierummet.
For husets mindre
børn er rummet dét
sted, hvor de kan
hoppe og danse foran
tv- og computerspil
uden at genere resten
af huset, og for teenagerne er det stedet,
hvor de kan trække
sig tilbage og høre
musik og se film.
8
HUSET SKUBBER
TIL VANERNE
LEV I SAMARBEJDE
MED HUSET
Mennesker er forskellige i alt, hvad de
foretager sig; i valget af bil, politisk tilhørsforhold, opdragelse af børn og ønsker til bolig og boform. Det er banalt,
men valg i livet afhænger naturligvis
af, hvilke forudsætninger den enkelte
har, hvilke sammenhænge, livet byder
på, og hvilke værdier, der sættes højt:
Mens nogle foretrækker en lejlighed i
byens heksekedel med en vicevært, der
ordner tingene, er andres drøm et parcelhus, som de kan gå og passe, og en
have, som de kan dyrke. Og mens nogle mennesker har tid og overskud til at
tænke grundigt over, om de selv og deres hus bruger meget eller lidt energi,
er andre optaget af et væld af andre
tanker. Fælles for de mange er dog en
lyst og vilje til at spare på energien og
reducere forbruget af CO2, uden at
skulle give køb på livskvaliteten.
ste har gang i en konkurrence med sig
selv, om han kan nå at vaske shampooen helt ud af håret, mens bruseren
stadig lyser glad grøn.
Om aftenen nøjes faderen med at varme en mindre del af ovnen op, for resterne fra aftensmaden i går fylder
ikke så meget, og moderen lægger tøj
i vaskemaskinen uden at tænde den;
det skal den nok selv finde ud af senere, når det energimæssigt bedst kan
betale sig at starte maskinen. Knægten spiller play-station på tredje time
sammen med kammeraterne i husets
multimedierum, hvor tv, dvd og spillemaskiner er samlet. Børn og maskiner
genererer så meget varme, at termostaten automatisk reducerer varmen
fra radiatoren.
Inden familien går til ro, tjekker faderen lige på husets tablet, om CO2-kvoten holder. Her midt i august, hvor
mere end halvdelen af året er gået, ser
det ud til, at de holder sig fint under
halvdelen af årets kvote, så det bliver
nok ikke nødvendigt at trykke på
nødstartsknappen. Kvoten fastsatte familien sidste år i maj sammen med en
energivejleder, og siden har den fungeret som den diskrete ’støttepædagog’, der har guidet familien frem mod
deres energimål. Og mon ikke et kig
på energibudgetkontoen vil vise, at
der bliver plads til en lille belønning
for hele familien, når året er omme?
DIN ADFÆRD SPARER CO2
Selve huset og dets tekniske installationer hjælper med at øge beboernes
bevidsthed om forbruget af CO2 og
puffer dermed til deres vaner, både
når det gælder måden at opbevare
madvarer, vaske og tørre tøj, tage brusebad og bruge spilkonsoller, og kvoten er den målestok, som viser familien, om deres adfærd og besparelser
HVERDAGSSCENARIE
Lige netop de sidste kunne derfor bo i
Kvotehuset, hvor et hverdagsscenarie
kunne tage sig sådan ud:
Moderen går fra køkkenet lige ind i
væksthuset for at plukke tomater til
madpakkerne, mens faderen henter
brød i det svale viktualierum til morgenmaden. Teenagedatteren er stukket i klip-klapperne og står nu og
hænger sit tøj op i den overdækkede
tørregård, så det kan være tørt til festen om aftenen, mens familiens yng-
“Kongstanken i Kvotehuset er at undersøge, hvordan det
kan hjælpe beboerne med at opnå en fornuftig adfærd i
forhold til at bruge CO2. Først og fremmest ved hjælp af
bygningsdesignet. Her handler det blandt andet om at give
mulighed for at tørre tøj under tag udendørs og mulighed for
at opbevare madvarer i et viktualierum. Gode gamle dyder,
der minder om, at det var muligt at løse praktiske opgaver for
150 år siden, da man ikke havde strøm.”
9
OPFATTELSER AF OG
INTERAKTION MED
VIKTUALIERUMMET
– KLIP FRA ANTROPOLOGENS
SKRIVEBORD:
Positiv opfattelse Dejligt køligt
rum. Let at komme til og bruge i
dagligdagen. Nemt at få leveret
varer lige til døren.
Negativ opfattelse Ved ikke,
hvad jeg skal bruge det til; ville
hellere have haft et stort køleskab
og en kummefryser!
Positiv interaktion Jeg stiller
ting der, som ellers var kommet i
køleskab. Jeg kan let overskue,
hvad jeg har.
Negativ interaktion Jeg rydder
rummet og installerer ekstra køleog fryseplads.
Positiv effekt Mindre madspild
og mindre energiforbrug på køleskab end normalt. Jeg er tilfreds
med, at mit praktiske hus hjælper
mig med at spare energi.
Negativ effekt Større energiforbrug!
Blommer fra sommerens høst, kælderkolde øl, glas og flasker, frugt og grønt.
Alt holder sig friskt, køligt og sprødt i
Viktualierummet, som er husets mindste
og mørkeste rum, der helt uden brug af
strøm sikrer en konstant sval temperatur.
10
har effekt. Men er det overhovedet
nødvendigt at sætte rammer for, hvordan vi bruger vores huse? Nogle vil
måske indvende, at et hus, som er opført, så det overholder de energiramme-krav, som kommer i 2015, nok af
sig selv sikrer, at det ikke bruger store
mængder energi. Og det er rigtigt,
men det er bare ikke hele svaret.
EN UBEREGNELIG JOKER
Energirammekravet sætter ganske
vist krav til bl.a. isoleringsevnen for
alle bygningsdele og krav til, hvor
meget varme, der forsvinder fra huset
– men det sker ud fra, hvordan en meget ideel familie lever i huset. F.eks.
forudsættes det, at beboerne maksimalt har 20 grader i huset, og elforbruget inkluderer kun el til drift af
bygningen, mens forbrugs-el til belysning, køkkenmaskiner og underholdning kommer oveni. Størrelsen af det
kan overraske. Men de færreste lever
faktisk som Bygningsreglementets
’dukse’! Det er nemlig først, når huset
står færdigt på grunden og tages i
brug af beboerne, at det for alvor begynder at koste på CO2-regnskabet.
Ganske vist fylder byggematerialernes egen indlejrede energi og den
energi, der bruges på at opføre huset,
sin del i CO2-regnskabet, men set i
forhold til husets samlede levetid,
som måske vil være 50-100 år, udgør
driften af huset, altså beboernes forbrug af varme, vand og el gennem
hele livet, en langt større post på
regnskabet. Beboerne er samtidig en
uberegnelig joker i spillet, fordi de alt
efter adfærd kan påvirke CO2-regnskabet med en faktor 10 – op eller ned
– i forhold til et estimeret energiforbrug og dermed også i forhold til
CO2-udledning.
Der er med andre ord al mulig god
grund til at skubbe beboernes adfærd
i den rigtige retning, uden at det går
ud over livskvaliteten. Tanken er ikke
at gøre det til en bodsøvelse, men blot
at fjerne ’fedtkanten’ – det overflødige,
ubetænksomme forbrug og de dårlige
vaner. Ud over at arkitekturen gør sit
til, at dette sker, benytter Kvotehuset
sig også af passive og aktive teknologier, som ved hjælp af feedback skal
åbne beboernes øjne for, at alle hand-
linger afføder et CO2-forbrug, og at en
simpel ændring i adfærd kan reducere
forbruget markant.
STOF TIL EFTERTANKE
De forskellige teknologier betyder
dog ikke, at huset overstyrer sine beboere og fratager dem ansvaret for,
hvorvidt CO2-forbruget bliver for
stort. I sidste ende er det op til beboerne selv at styre forbruget med hjælp
fra den såkaldte CO2-kvote. På samme måde som en almindelig budgetkonto hjælper med at sikre, at der er
penge nok til at betale de faste regninger gennem et helt år, giver CO2-kvoten overblik over, hvad energien bliver
brugt til, og hvor meget, der er tilbage
til resten af måneden. Og på samme
måde som med budgetkontoen, så er
det ikke nødvendigt at kigge på den
hver dag; når først tingene er lagt til
rette, så kører det, som det skal.
Overordnet er det tanken, at kvoten i
første omgang skal give stof til eftertanke om energiforbruget, men samtidig kan den også ses som et billede på
en fremtidig virkelighed, hvor nye lovkrav og stigende energipriser formodentlig vil skærpe kravet til at spare
på energien og reducere CO2-udslip.
Viktualierummet er placeret lige bag køkkenet,
hvor de tunge mure, det flisebelagte gulv, den
lille trækrude og orienteringen mod nordøst
sikrer perfekt opbevaring af alskens forråd.
Her er god plads til opbevaring, og her er
det nemt og hurtigt at finde de ingredienser,
der skal bruges til et godt måltid.
11
EKSTERIØR
FAKTA
Huset er brutto 150 m2 og er opført i ét
plan med køkken/alrum, bad, 3 værelser, et multirum og et bryggers. Uden
for husets nettoareal, men integreret i
konstruktionen, kommer dertil et viktualierum og et væksthus. Huset er
konstrueret med linjefundament og
terrændæk af beton, og ydervægge er
primært bygget op af porebetonelementer med facade af eternitplader.
Ydervæggene langs viktualierum og
væksthus er teglstensvægge. Taget er
beklædt med tagpap. Isoleringen i
vægge og tag er mineraluld.
12
13
Dør om dør med bryggers og køkken ligger husets overdækkede tørregård. Den sydvendte bagvæg
skærmer for nysgerrige blikke og fungerer samtidig som varmelager for solens stråler, så der er lunt,
når tøjet skal tørres, og når der er brug for en udendørs gildesal til fastelavnsfest, studentergilde osv.
14
TVÆRFAGLIG
UDVIKLINGSPROCES
ANTROPOLOGISK
ANALYSEMODEL
I Kvotehuset er det altså beboerne,
som skal i spil, og derfor har en væsentlig del af udviklingsopgaven handlet om at indkredse, hvem de kommende beboere kunne tænkes at være og
tegne et billede af deres adfærdsmønster – vel at mærke før der er sat navn
på dem. Arkitekterne har således helt
fra projektets begyndelse arbejdet tæt
sammen med en antropolog med ekspertise inden for brugeradfærd i forhold til energi og teknologi og med en
ingeniør med speciale i energi og indeklima. Udfordringen har været at forklare og formidle, hvorfor beboere
handler, som de gør, og hvordan de kan
formås at ændre deres adfærd.
Ét er nemlig at vælge specifikke materialer og installere en række tekniske
løsninger i et hus og herefter måle effekten af dem ved hjælp af tal og enheder, noget andet er at indkredse den
menneskelige interaktion, der har
skabt effekten, og desuden beskrive,
hvorfor beboerne overhovedet ændrer
deres adfærd. Den viden er vigtig at
uddrage, hvis de indhøstede erfaringer skal kunne bruges i andre sammenhænge, sådan som det er intentionen med Kvotehuset. Derfor er der
udviklet en antropologisk model, der
har været brugt til at afprøve og kvalificere ideer i løbet af udviklingsfasen,
og som desuden er tænkt som dokumentationsredskab, når effekten af be-
boernes liv i huset og det deraf følgende CO2-forbrug efter nogle år skal
måles, evalueres og forklares.
EN TÆNKT FAMILIE
Den familie, som måtte vælge at flytte
ind i Kvotehuset, har som nævnt ikke
været kendt på forhånd, så for at kunne tegne et billede af brugerforudsætningerne, har antropologen i stedet
udarbejdet såkaldte ’personas’, altså
en opdigtet familie, og tillagt dem en
række holdninger og værdier.
Forestillingen er, at det er en kernefamilie med mor, far, en teenager og et
yngre barn, som bor i Kvotehuset. Det
er en ressourcestærk familie med en
sikker indkomst, som gerne vil bo i
børnevenlige omgivelser i et område
med et godt omdømme. De sætter pris
på at have en moderne og energirigtig
bolig med plads til både privatliv, hobbyer og selskabelighed. Huset skal på
den ene side falde godt ind i omgivelserne og på den anden side må det
gerne give anledning til gode historier om dét at spare CO2. Selv om beboerne ikke har stor viden om at spare
energi, vil de gerne gøre det rigtige,
såfremt det altså ikke koster på livskvalitet eller pengepung, men de er
samtidig i tvivl om, hvad de selv kan
og skal gøre i praksis.
I projektet kaldes dette en zebra-familie, eftersom familien på samme måde
som en zebra bruger sine striber til at
kamuflere sig. Den ene zebra kan ikke
udskilles fra den anden, og alligevel
har den sit eget fuldstændigt specifikke mønster. På samme måde med familien, som gerne tilpasser sig de andre
på vejen og alligevel fremhæver det,
der adskiller den fra de andre. Familien
er ikke mainstream og heller ikke
avantgarde og køber altså et typehus –
som kan noget særligt.
“Når vi vil skabe adfærdsændring, installerer vi en teknologi,
som resulterer i en effekt. Vi glemmer bare, at det, der egentlig
har skabt effekten, er den måde, som brugerne interagerer med
teknologien. Det er brugernes interaktion, som i sidste ende
skaber en effekt – det er ikke teknologien i sig selv. Hvordan
brugerne interagerer med teknologien, afhænger meget af,
hvordan de opfatter den. Og hvordan brugerne opfatter den,
afhænger af teknologiens kontekst og af brugernes egne
forudsætninger, dvs. hvilke erfaringer, de selv kommer med. ”
Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet
15
“Vi har beskrevet en mulig positiv og en mulig negativ
reaktion på alle tiltag. Det har været med til at
påvirke formgivningsprocessen, at vi tidligt er blevet
opmærksomme på nogle tiltag, som måske ikke ville
fungere. Det har resulteret i en systematik og nogle
diskussioner, som jeg ikke tror, at vi ellers ville have
haft. Udviklingsprocessen og de enkelte tiltag er blevet
kvalificeret, fordi vi har arbejdet systematisk med de
forskellige værktøjer i en tværfaglig gruppe, og jeg vil
vove den påstand, at alt er gennemtænkt på et andet
niveau end i en traditionel byggeproces.”
Johanne Mose Entwistle, antropolog, Alexandra Instituttet
Selv om familien er fri fantasi, er metoden bag
udviklingen af den ikke grebet ud af den blå
luft, men bygger blandt andet på omfattende
viden om boligpræferencer i Danmark og på
kvantitative og kvalitative studier af energiforbrug og -adfærd i danske hjem.
VÆRDISKABENDE SCREENING
Med udgangspunkt i de skitserede personas og
deres formodede værdier har projektgruppen
ved hjælp af et visuelt screeningsværktøj vur-
Hvis kvoten overstiges,
kan beboerne tydeligt
mærke det: Når grænsen
for kvoten er nær, giver
huset først en advarsel til
alle beboere ved et ’teaterblink’ med lyset. Når
kvoten nås, lukkes der
ned for vand, varme og
el, og det er nødvendigt
at trykke på den store blå
nødstarts-knap for igen at
få aktiveret de forbrugende elementer. For fortsat
at holde gang i huset skal
forbruget planlægges og
fordeles.
16
KONCEPT FOR
KVOTEHUSET
deret 50 mulige arkitektoniske og teknologiske
elementer og deres påvirkning af brugerne.
Meningen har været at teste alle ideer allerede
i udviklingsfasen og hænge dem op på menneskelige handlingsmønstre og reaktioner for at
sandsynliggøre de kommende beboeres opfattelse af og interaktion med de forskellige tiltag.
Screeningsværktøjet, eller ’Edderkoppespindet’
som det kaldes, vurderer et givent arkitektonisk
eller teknologisk element ud fra ti forskellige
værdiskabende parametre, herunder anlægsøkonomi, driftsøkonomi, tid, bekvemmelighed,
sundhed, indeklima, æstetik, fleksibilitet, gadgetværdi og fremvisningsværdi: I hvor høj grad
sparer et element tid eller bidrager med kvalitetstid, i hvor høj grad bidrager elementet med
værdi for beboerne i kraft af dets teknologi, og
hvor meget værdi er der i at fortælle om elementet og vise det frem.
Denne metode giver mulighed for at overskue
de enkelte elementers karakter, ligheder og forskelle og ikke mindst deres CO2-besparende
potentiale, når de stilles op ved siden af hinanden. Dermed er det lettere at vælge de mest effektive og værdiskabende elementer og sikre,
at elementerne ikke kun scorer højt på nogle få
værdiskabende parametre.
ENERGIBUDGET SKABER OVERBLIK
NØDSTART
OVER
KVOTEN
BONUS?
NIV. 2
BONUS?
NIV. 1
UNDER
Helt fra begyndelsen har arkitekterne, antropologen og energiingeniørerne arbejdet tæt sammen om at definere karakteren, funktionen og
størrelsen af husets energibudgetkonto eller
’Kvoten’, som den kaldes.
Mens selve huset er opført, så det overholder
kravene til lavenergiklasse 2015 og dermed sikrer de bygningsfysiske forudsætninger for, at
varmeforbruget holdes på et fornuftigt niveau,
er kvoten for forbrug af koldt og varmt vand og
el fastlagt efter undersøgelser af tilgængelige
KVOTEHUSETS VIRKEMIDLER
n Kvotehuset sætter en grænse for
mængden af CO2, som beboerne
kan udlede pr. måned.
n Kvotehuset har teknologi, som
hjælper beboerne med at slukke lys,
varme op og ventilere på de rigtige
tidspunkter og som fortæller om
forbrugets aktuelle størrelse.
n Kvotehusets udformning gør det
nemmere at spare energi og har
f.eks. et overdækket udendørs
tørrestativ og et svaleskab, så man
sparer køleskabsstørrelse.
Vi har haft et nogenlunde konstant strømforbrug de sidste 20-30 år. Det er ikke positivt, for de hårde hvidevarer er blevet markant mindre strømslugende – vi har dog været dygtige til at ’fylde hullet’ ikke mindst med vores multimedier. Så hvordan kan byggeriet hjælpe beboerne med at bruge færre
underholdningsapparater? Det er ikke nemt, men ved at etablere et multimedie-rum i huset kunne det blive en mere bevidst handling at tænde for f.eks.
tv eller playstation, så man som konsekvens bruger det hele lidt mindre. Simpelthen fordi man går ind i et særligt rum til denne aktivitet. Det bevarer så
stuen som et fælles rum med tid og plads til at være ordentligt sammen uden forstyrrende ’indslag’.
statistikker over danskeres gennemsnitlige energiforbrug. Derudover er
der udarbejdet en liste over, hvad en
familie typisk har af el-udstyr, og hvor
meget udstyret bruger af energi.
Undersøgelser af elforbruget viser, at
danskerne i gennemsnit bruger 1500
kWh pr. person om året – et tal, der har
været ganske stabilt i flere år til trods
for, at elforbrugende hårde hvidevarer
i samme periode er blevet langt mere
effektive. Det betyder således, at elforbruget må komme fra et andet sted;
nemlig fra et hastigt voksende forbrug af tv, computere, play-stations og
tablets. Statistikkerne viser dog også,
at elforbruget svinger meget fra husholdning til husholdning, fra 5 kWh
pr. m2 pr. år helt op til 50 kWh. pr. m2
pr. år, hvilket kun kan forklares med
forskelle i brugeradfærd.
I Kvotehuset er det ambitionen at reducere elforbruget til mellem 900 og
1000 kWh pr. person om året og samtidig snævre den samlede forbrugskurve for varme, vand og el ind omkring en middelværdi. Det er hverken
godt at bruge for meget eller for lidt
energi: For meget genererer CO2; for
lidt kan være til skade for huset og for
livet i huset, fordi der kan opstå skimmel og råd, hvis der spares så meget
på varmen, at der bliver for koldt.
Kvoten er tænkt som en årskvote, der
deles i tolv månedskvoter, eftersom
det vil være vanskeligt at styre forbruget for et helt år ad gangen. Månedskvoterne er heller ikke lige store;
de er i sagens natur større om vinteren, når der er behov for at varme op.
Beboerne bruger i kvotens udgangspunkt slet ikke varme fra maj til september, så hvis der er brug for at tænde for varmen i et særligt koldt forår,
er familien nødt til at bruge mindre i
andre måneder eller bruge mindre af
noget andet. Kvoten er nemlig en totalkvote, som ikke er delt op i særlige
kvoter for varme, vand og el, og det vil
sige, at beboerne selv administrerer
forbruget, både i løbet af året og i forhold til, hvad de bruger kvoten til.
“Det er en totalkvote, men forbruget bliver opgjort pr. måned.
Når familien den 31. januar er endt under kvoten, så kan
kvoten selvfølgelig bruges næste måned, eller den kan
gemmes til november. Familien lægger altså et CO2-budget
fuldstændig på samme måde som et almindeligt økonomisk
budget. Når det handler om økonomi, kan de fleste jo godt
finde ud af at administrere det, og selv om det i forhold til
den overordnede ambition handler om at reducere CO2, så
betyder det jo også sparede penge for den enkelte familie.”
Steffen E. Maagaard, energiingeniør, MOE
17
Facade Nord 1:250
Facade Vest 1:250
REALISERING
Facade Vest 1:250
Facade Øst 1:250
Facade Øst 1:250
Værelse
Rum nr. 1
9 m2
Soveværelse
Rum nr. 3
10 m2
Værelse
Rum nr. 2
9 m2
Toilet
Rum nr. 5
3 m2
Bad
Rum nr. 4
5 m2
Gang
Rum nr. 6
Multirum
Rum nr. 7
8 m2
Køkkenhave
Rum nr. 14
5 m2
Væksthuset
Rum nr. 9
5 m2
Vindfang/bryggers
Rum nr. 8
6 m2
Overdækket
indgang
Viktualierum
Rum nr. 10
3 m2
Stue
Rum nr. 11
22 m2
Køkken / alrum
Rum nr. 12
18 m2
Overdækket terrasse
Rum nr. 15
15 m2
Hævet solplint / trædæk
Stueplan 1:125
18
Tørrerum
Rum nr. 13
9 m2
Facade Syd 1:250
Facade Syd 1:250
Facade Nord 1:250
ARKITEKTUREN,
TEKNOLOGIEN OG KVOTEN
Facade Nord 1:250
Facade Vest 1:250
KLIMABÆLTET ØGER
BEVIDSTHEDEN
Kvotehuset arbejder som nævnt sammen
sine beboere på tre områder
Facade med
Vest 1:250
i forhold til at reducere CO2-forbruget. Først og fremmest gennem bygningsdesignet, der helt selvfølgeligt
udnytter arkitekturens grundgreb ved
at placere funktionerne rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og
Facade Østi1:250
rigtigt
forhold til krav om privathed
og fællesskab. Dernæst ved hjælp af
dets iboende teknologi og endelig ved
at introducere en kvote, der sætter en
grænse for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned.
Huset er et præcist tegnet længehus,
der er placeret på langs af grunden og
har et knapt tag med ensidig hældning, som er højest mod vest. Fra vejen
mod nord er der adgang langs husets
østside til et overdækket indgangsparti. Ud mod vejen står facaden forholdsvis lukket, og mod syd åbner huset sig
op ud til en fuldt overdækket terrasse,
der er integreret i bygningskroppen.
Facaderne, som mod øst og vest tegner
sig med høje smalle vinduer og glasdøre til det fri, er beklædt med helt
lyse facadeplader af fibercement, på
nær et enkelt sted: I midten af huset
markerer en udbygning af mokkabrune tegl, der går på tværs af og ind gen-
nem huset nemlig, at her er noget særligt på færde: Her ligger Kvotehusets
såkaldte bevidsthedsbælte eller Klimabæltet, som det kaldes.
Facade Øst 1:250
Placeringen i midten og på tværs af
huset er på ingen måde tilfældig; dels
skaber udbygningen en fysisk buffer
mellem den private del med børneværelser og soveværelse mod nord og
den fælles del af huset med køkken og
stue mod syd, dels betyder placeringen, at beboerne passerer Klimabæltet flest mulige gange i løbet af dagen.
Tanken er, at det vil øge beboernes
bevidsthed dagligt at blive fysisk og
visuelt konfronteret med husets særlige funktioner.
SNUSFORNUFTIGE GREB
Ved indgangen stopper en muret væg
blikke fra vejen ind i den private del af
haven og danner ryg for den overdækkede tørregård, der desuden er oplagt
at bruge som morgenmadsterrasse,
fordi den ligger lige ud for køkkendøren. Ved siden af indgangsdøren afslører et vægparti, at murværket også
fortsætter inde i huset. Tunge murede
vægge danner ramme om husets viktualierum, der er uisoleret og orienteret, så det altid opretholder samme svale temperatur, hvilket er langt bedre at
opbevare madvarer i end et køleskab.
Lige overfor viktualierummet, på den
modsatte side af husets hovedfærdselsåre, er et indendørs væksthus placeret – også kaldet ’CO2-fabrikken’.
Det kan umiddelbart lyde som et paradoks at placere et væksthus indendørs, eftersom et væksthus jo skal
være konstant varmt og have rigelig
adgang til lys, for at grøntsager kan
vokse. Men i Kvotehuset er væksthuset isoleret fra resten af huset bag tykke teglmure og er således ikke i termisk forstand en del af husets indre.
Et stort vestvendt vinduesparti fra
gulv til loft sikrer, at der kommer tilstrækkeligt dagslys ind, mens udvendige trælameller udgør en solafskærmning øverst, som forhindrer, at
planterne bliver brændt af eftermiddagssolen. At væksthuset er isoleret
fra det omgivende hus, betyder dog
ikke, at det ikke er en integreret del af
huset; det er i allerhøjeste grad en del
af huset, takket være to interne vinduer, som dels skaber visuel kontakt til
stuen, dels giver mulighed for et kig
ind til husets multimedierum, der ligger som nabo til væksthuset. Udenfor
knytter en lav muret væg med integreret siddemulighed og arbejdsbord an
til væksthuset, og her ligger køkkenhaven med højbede til de planter, der
tåler det danske vejr.
19
ENERGIFORBRUG & INDEKLIMA
A K T U E LT D A G S F O R B R U G
22.SEPTEMBER
KVOTE
A K T U E LT
FORBRUG
ÅRS
OVERSIGT
Så meget CO2 må vi bruge i dag...
7.2 KG CO2
2.4 KG CO2
12.2 KG CO2
81.2 KG CO2
32.2 KG CO2
67.2 KG CO2
100%
86%
63%
33%
53%
42%
25%
KVOTE
SAMLET
FORBRUG
EL
RUM
VA R M E
KOLDT
VA N D
VA R M T
VA N D
INFO
LINK 1
LINK 2
LINK 3
POWERED BY ZENSE TECHNOLOGY
BRUGERVEJLEDNING
POPUP MENU
Tanken bag multimedierummet er
dels at samle husstandens tv, computere og spilkonsoller ét sted, dels at
reducere antallet af elforbrugende apparater og samtidig reducere antallet
af timer, apparaterne kører. En placering i et særligt rum betyder nemlig,
at beboerne træffer en bevidst beslutning, inden de går derind for at bruge
dem, i modsætning til det automatiske tryk på fjernbetjeningen, der let
sker, når tv, computere og spilkonsoller er placeret i f.eks. stuen eller køkkenet. I en familie med yngre børn vil
et særligt multimedierum sikkert
være et hit, mens ældre børn typisk
vælger at trække sig tilbage til egne
værelser med egne computere.
Til de snusfornuftige, arkitektoniske
greb i huset hører også, at indgangen
fører ind i et kombineret vindfang og
bryggers, hvor en skydedør til fordelingsgangen sikrer, at der ikke kommer træk videre ind i huset, når indgangsdøren åbnes. Hele endevæggen
i fordelingsgangen udgøres af et vin-
20
Zensehome
Control
DMI
Familie
Kalender
duesparti, så det ikke er nødvendigt at
tænde lys i løbet af dagen. Endelig er
der i forældresoveværelset taget en direkte konsekvens af, at de fleste mennesker trives bedst ved at sove i et
rum med ca. 17 grader, hvilket er tre til
frem grader under normal rumtemperatur. Dette er ganske enkelt løst ved
at isolere rummet indvendigt mod
gangen og badeværelset og gøre døren tæt, så varmen ikke siver ind i soveværelset – hvis beboerne vel at
mærke husker at holde dørene lukket.
FEEDBACK FRA TEKNOLOGIEN
Det er i sig selv ikke nyt at installere
’state of the art’-teknologier i et nyopført lavenergihus. Det nye er, at teknologierne i Kvotehuset giver beboerne direkte og pædagogisk feedback på deres
energiforbrugende handlinger, og at alt
forbrug bliver registreret og gjort til lettilgængelig information for beboerne.
Et godt eksempel på feedback er husets
termostater, som i stedet for en skala fra
1 til 5 viser den faktiske rumtemperatur
i displayet. Det er synligt og let at reagere på – især med tanke på, hvor meget
energi det koster at skrue en grad op.
Termostaterne er i stand til selv at slukke for varmen, hvis de registrerer et
pludseligt temperaturfald, når der f.eks.
luftes ud om morgenen, ligesom de er
knyttet til en central styringsenhed, der
viser temperaturen i alle rum.
Et andet eksempel er – helt bogstaveligt – meget farverigt: Bruseren i badeværelset er udstyret med et display,
som efter nogle minutters bad begynder at skifte farve fra grøn til rød, så
selv teenageren kan forstå, at nu er det
tid at slukke for vandet. Hvis hun bare
bruger varmt vand i den mængde, som
hun plejer, risikerer hun nemlig en dag
at overskride kvoten, mens hun står i
badet, og så slukker det varme vand. Så
må hun ud og trykke på nødstartsknappen for at tænde for vandet igen.
SKÆRMEN OG KNAPPEN
Lige i husets hjerte, ved Klimabæltet
hvor alle går forbi, har info-skærmen
sin faste plads, og her kan hele husets
energiforbrug aflæses til alle tider. De
færreste tænker over, at de bruger energi i deres daglige gøremål i hjemmet.
Rent vanemæssigt løser de fleste en
praktisk opgave, som opfylder forskellige services og behov for f.eks. komfort,
underholdning eller hygiejne, og derfor
overvejer de tidligst at reducere energiforbruget, den dag ekstraregningen
lander i postkassen. Dette kaldes medieret forbrug, og hvis familien kigger for
sjældent på skærmen, kan det være for
sent, for så er energien brugt.
Funktionsoversigt
Værelser
Multirum
Toilet
Baderum
7
KLIMABÆLTET
Tørregård
Viktualierum
6
11
11
10
12
11
10
2
1
3
8
11
4
13
9
14
11
Køkken
Stue
Ophold
Terrasse
10
11
5
11
KLIMABÆLTET
Køkkenhave
CO2-fabrikken
Væksthus
1 Klimabælte
6 Regulerende bruser
11 Intelligente termostater
2 Tørregård
7 Klimareguleret soveværelse
12 Intelligent vaskemaskine
3 Viktualierum
8 Multi(medie)rum
13 Eco-feedback CO2-forbrugsregistrering
4 CO2fabrikken/Væksthus
9 Dobbeltovn
5 Køkkenhave
10 Masser af dagslys
EL + VAND + VARME
14 Kvoten > nødstart
21
Huset er udstyret med en lang række tiltag, der kan medvirke til at
reducere CO2-udledningen: Solafskærmning, tilstrækkeligt dagslys,
solorientering, naturlig ventilation, indvendig isolering samt overdækket tørreområde, viktualierum, vindfang, havestue og multimedierum.
Solafskærmning
Dagslys nok
Sove/køkken
Stue/ophold
Overdækket tørreområde
Solorientering
Viktualierum
o
20
15
o
o
26
Vindfang
15
o
o
20
Naturlig ventilation
Havestue
Indvendig isolering
Multimedierum
22
Elforbruget registreres ved hjælp af en lille måler, som
er indbygget direkte i stikkontakterne, og tilsvarende
systemer opsamler information om forbrug af vand og
varme hvert 15. minut, sådan at det er muligt at følge
med i udsving, både nu og her og i løbet af f.eks. et
døgn eller en måned. Det lyder teknisk og utilgængeligt, men det er det ikke. Skærmen er i virkeligheden en
almindelig flytbar tablet – f.eks. en iPad – med en særligt udviklet app, der også fungerer på en smartphone.
App’en er logisk og intuitiv at aflæse og bruge og giver
samtidig mulighed for at aflæse forbruget hvor som
helst og når som helst – i bussen på vej til arbejde eller
i kø i supermarkedet. Skulle faderen i huset have glemt
at slukke for kaffemaskinen, kan han tilmed gøre det
via sin telefon på vej til arbejde eller fra lufthavnen i
London. Skærmens informationer er således gjort grafisk, funktionelt og mentalt så let anvendelige, at beboerne bliver lokket til at kigge på skærmen tilpas ofte til
at opdage, hvis de bruger for meget energi.
NØDSTARTSKNAPPEN
Under skærmen sidder nødstartsknappen, som både i
konkret og overført betydning er helt central i Kvotehuset. Spørgsmålet om, hvorvidt nødstartsknappen bare er
en ond gimmick, der skal straffe beboerne ved at slukke
for det varme vand og efterlade dem uden adgang til
varme og strøm indtil næste måned, er oplagt. Svaret er,
at det er den selvfølgelig ikke: Et tryk på knappen aktiverer alle systemer med det samme, men et tryk på knappen øger forhåbentlig også bevidstheden om, at der er
brugt for meget energi, og det derfor er nødvendigt at
sætte energi til side, så der også er til næste måned.
På den måde er nødstartsknappen det håndgribelige
udtryk for hele tankesættet bag Kvotehuset: Det skubber til vanerne og hjælper i sidste ende med at sikre, at
der er ’penge’ nok året rundt til posterne på energibudgetkontoen. Og omvendt: Huset lokker også med en
belønning for hele familien, når årsregnskabet gøres
op og sparet CO2 omregnes til sparet energi, der igen
omregnes til sparede kroner og ører.
Det er en god ide
at tjekke familiens
C02-forbrug på den
mobile app eller via husets infoskærm, før der
tændes for den varme
bruser. For overskrides
kvoten, mens man er i
bad, lukker huset ned!
Lyset og det varme
vand ryger, og man må
traske den tunge vej
hen ad gangen til den
centrale nødstartsknap
og give den et tryk, så
alt kommer op at køre
igen. En påmindelse
med et glimt i øjet
om, at der er ’låg på’
energien her i huset,
som teenageren sikkert
husker bedre end mange formaninger.
23
INTERIØR
24
“Et arkitektonisk hovedgreb er
Klimabæltet, som beboerne på grund
af dets placering kommer til at krydse
mange gange i løbet af dagen. Den fysiske
synlighed og daglige konfrontation – noget
at pege på og røre ved – bærer historien
og får beboerne i gang med at tænke over
tingene – det er den vigtigste motivator.”
Kristian Nordheim, arkitekt, Pluskontoret Arkitekter
25
MÅLINGER OG EVALUERING
Belysning 13%
STORE ENERGIBESPARELSER I VENTE
Inden eksperimentet kommer så vidt,
at der flytter en familie ind i Kvotehuset, kan livscyklusanalysen, som er udarbejdet sammen med forskere på SBi,
allerede nu give et fingerpeg om, at
det vil være muligt ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug
af el og varme og de deraf følgende
CO2-udledninger. Ifølge analysen kan
der forventes en årlig CO2-besparelse
på 46 % i elforbruget og 33 % i varmeforbruget – forudsat at de mange installerede tiltag og elementer påvirker
beboerne, sådan som arbejdsgruppen
har forudset. De forventede besparelser i elforbruget stammer især fra un6%
derholdning, belysning ogBrugsvand
tørretumbler, mens besparelser i varmeforbruget
er resultatet af et mindre forbrug af
varmt brugsvand og intet varmetab,
når der luftes ud i huset.Køle/frys 18%
Når procenterne omregnes til tal for
en periode på 50 år og sammenlignes
med et Referencehus, vil Kvotehusets
Diverse 3%
forbrug af el ligge på 15 kg CO2/m2/
år, mens Referencehuset bruger 24 kg
CO2/m2/år i 50 år. De tilsvarende tal
for varme ligger på 10 kg CO2/m2/år i
Kvotehuset og 13 kg CO2/m2/år over
50 år i Referencehuset.
At det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra beboernes aktiviteter i Kvotehuset, er der således ikke tvivl om.
Underholdning
Spørgsmålet er mere, hvor gode arkitekt, antropolog og energiingeniør
har været til at gætte på, hvad der vil
virke. Derimod viser et blik på beregningerne af CO2-udledningen i forbindelse med konstruktion og materialer, at Kvotehusets konstruktion og
Madlavning
materialeforbrug er lidt
højere9%end
Referencehusets, nemlig 6 kg CO2/
Vask 17%
m2/år over en periode på 50 år mod 5
kg CO2/m2/år.
Forklaringen er bl.a., at Kvotehuset er
mindre end Referencehuset, men har
Andel af adspurgte
Belysning 13%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
20
40
60
80
100
120
Skrue temperaturen 1° C op
Brugsvand 6%
Underholdning 34%
Bruge 60 W glødepærer
i stedet for sparepærer
Tage 3 minutter
længere bad
Lade TV, DVD mv.
stå på standby
Modtage reklametryksager
Køle/frys 18%
Surfe mere end
1 time om dagen
Vaske 3 gange om ugen
ved 60° i stedet for 40°
Madlavning 9%
Diverse 3%
0
Den rigtige rangering
Vask 17%
Beboernes rangering
Undersøgelser af elforbruget i danske boliger viser, at mere end 30 % af forbruget bruges på underholdning, mens der kun bruges 9 % på madlavning og
17 % på vask. Andre undersøgelser dokumenterer, at vi generelt tror, det koster på elforbruget at bruge tørretumbler, men at det ikke koster ret meget at skrue
1 grad op for varmen – og i virkeligheden er det lige omvendt.
26
Andel af adspurgte
0%
10%
20%
KVOTEHUSET / MINI-CO2
HUSENE
Skrue temperaturen 1° C op
Bruge 60 W glødepærer
30%
40%
50%
60%
34%
større overflade, og at der derfor er
mere klimaskærm, som erfaringsmæssigt koster meget i CO2-regnskabet.
Grunden til, at Kvotehuset er mindre,
er, at væksthuset og viktualierummet
ikke regnes med i husets bruttoareal,
fordi de er kolde rum. Hvis disse rum
tages med i bruttoarealet, ender
CO2-belastningen af Kvotehusets
konstruktion og materialer på 5,5 kg
CO2/m2/år. Pointen er altså, at huset
ikke koster ekstra i CO2-regnskabet,
fordi det er et kvotehus. Men når CO2
fordeles over et mindre areal, bliver
tallet naturligvis højere.
HVERDAGSLIVET
MÅLT OG VEJET
Det er håbet, at de mennesker, der køber og flytter ind i Kvotehuset, vil se
det som et værdifuldt og interessant
eksperiment at medvirke i. Planen er,
at beboernes energiforbrug bliver
målt og registreret gennem de første
to til tre år. Siden skal resultaterne
evalueres ved hjælp af den metode,
der har været brugt i forbindelse med
udviklingen af projektet, og videreformidles til hele byggebranchen.
Projektgruppen og bygherre har i
samarbejde skitseret flere forskellige
registreringsmetoder. En mulig metode går ud på at lade familien bo i huset det første år, som de plejer, uden at
regulere deres adfærd og forbrug, og
først det næste år introducere kvoten.
På den måde vil der være et indeks at
sammenligne med, når kvoten træder
i kraft, og et billede af, hvor meget tid,
beboerne bruger på at spare CO2,
hvor meget de reelt sparer i CO2 og
penge og endelig, hvilken eventuel
sundhedseffekt, det har.
Når en familie har valgt at købe Kvotehuset med dets iboende kvaliteter
og betingelser, er det planen, at de
selv beslutter sig for det system, der
vil virke mest motiverende for dem i
bestræbelserne på at holde sig længst
muligt under kvoten.
“Hvis man spørger folk, hvad de tror, de bruger mest energi på,
svarer de typisk, at det må være tørretumbleren, mens det at
hæve temperaturen en enkelt grad kommer nederst på listen.
I virkeligheden er det omvendt: At øge temperaturen fra 20 til
21 grader koster meget mere på energiregningen end at tørre
tøj – og også meget mere, end folk tror. Hvis vi skal ændre
adfærd, skal vi jo vide sådan noget, og den bevidsthed håber
vi at skabe med Kvotehusets energibudgetkonto. ”
27
HUSETS CO2-PROFIL
24 kg
HUSETS CO2-PROFIL
CO2-udledning
for hhv.
Referencehuset
og Kvotehuset
fordelt på
materialer
CO2-udledning
for hhv.
referencehuset
og Upcycle
House
fordelt på materialer
4,0
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
0,5
Metal
0,0
-0,5
-1,0
5 kg
REFERENCEHUSET
KVOTEHUSET
over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Kvotehuset.
nybyggede huse.
KONKLUSION
Det står med Kvotehuset klart, at det er muligt fra byggeriets side at reducere det private elforbrug ved at indbygge
en række muligheder for besparelser for de kommende beboere. Kvotehuset er endnu ikke beboet, og der foreligger
derfor endnu ingen reelle opgørelser over en families energiforbrug. Men ifølge den livscyklusanalyse, som er udar-
10 kg
28
13 kg
bejdet sammen med forskere på SBi, vil det være muligt
ganske betragteligt at nedbringe det samlede forbrug af el
og varme og de deraf følgende CO2-udledninger, ikke
mindst når man ser på mængden over tid.
I byggeriets ’hverdag’ er der en skarp adskillelse mellem ’det
private forbrug’ og ’bygningens forbrug’. Det private elforbrug figurerer således ikke i Bygningsreglementets krav, men
spiller i virkeligheden en større rolle end reduktion af CO2 i
forbindelse med materialer: En forventet reduktion fra 24 til 13
kgCO2/m2/år i 50 år vil summere op til næsten tre gange
mere end f.eks. Upcycle House’ reduktion af fodaftrykket fra 5
til 0,7 kg CO/m2/år i 50 år. Det vil sige, at drifts-forbruget,
ikke mindst hvad angår el, fortsat skal påkalde sig opmærksomhed, når der tænkes CO2 og bæredygtighed i byggeriet.
Det nye i Kvotehuset er, at man her ser, hvordan man ved at
tænke grundigt over, hvordan de fremtidige beboere forventes at anvende huset, kan skabe en fysisk indretning og tilføre tekniske udstyr, som kan støtte og hjælpe beboerne med
at nedbringe deres private elforbrug betragteligt til gavn for
såvel egen pengepung som for samfundsøkonomi og klima.
15 kg
6 kg
Tak til…
Arkitekt: PLUSKONTORET ARKITEKTER
Ingeniør: MOE A/S
Antropolog: ALEXANDRAINSTITUTTET
Hovedentreprenør: MURERMESTRENE THOMAS HANS A/S
Videnspartner: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU
Intelligent el-installation: ZENSE TECHNOLOGY
INGMAR OG HALFDAN ASK NYROP, SIRI CENHOLT, B&O NYBORG
Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet.
Kvotehuset – sætter beboerne i spil
ISBN 978-87-92230-60-7
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley, Helene Høyer Mikkelsen
samt Realdania Byg
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
NV2013
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
KVOTEHUSET
PLUSKONTORET, MOE, ALEXANDRA INST. OG MURERMESTRENE THOMAS HANS
149 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
TEKNIK
Beskrivelse:
Hovedentreprise
Måleudstyr
m2-pris, Basishus (149 m2 brutto)
Beskrivelse
Vejrkompensation
Blandesløjfe ifbm vejrkompensering
El-forvarmeplade, filtre
Hårde hvidevarer
Tillæg, Danfoss Living
Ekstra udgift el-entreprise
(Tilkøb) Bimåler
Tillæg tegl, mørtel og behandling
Tillæg, Facadeplader Ivarsson
Inventartillæg inkl. montage
Glasplade ved kogeplader
Tillæg til træbeton, fin hvid
TILKØB i alt:
Basishus + tilkøb i alt
Beskrivelse
Haveanlæg belægning ved carport, skur, sti i have
Carport og skur
Pris i alt inkl. tilkøb, carport og haveanlæg
AREALER / M2
Beboelsesareal, brutto (inkl. væksthus og viktualierum i alt 10 m2)
Carport + skur
Tørregård
i alt
1.417.599,00
58.070,46
1.475.669
9.904
i alt
8.227
3.700
9.653
27.000
16.185
13.700
6.269
71.315
14.470
28.396
1.000
4.923
204.838
1.680.507
11.279
i alt
101.511
165.406
266.917
1.947.423,96
149 m2
28 m2
9 m2
TYPEHUSET
– bedre og grønnere
AF BIRGITTE KLEIS
TYPEHUSET
– bedre og grønnere
MINICO2 HUSENE
INDHOLD
Erfaringerne udstikker kursen
Lærenemt typehus
5
Værdifuld høst af erfaringer
Forudsætninger og formål
To målgrupper
Markedet scannet og analyseret
Fem firmaer udvalgt og inviteret
Kompleks opgave
8
10
10
11
12
Styrker og potentialer
To stærke forslag 14
HusCompagniet14
Elementer fra fem huse – HusCompagniet14
18
Benée Huse
Livscyklusanalyse18
Elementer fra fem huse – Benée Huse
20
MiniCO2 Typehuset
Rigeligt dagslys i et kompakt hus
Inspireret af naboerne og
opført af hyldevarer
Teknikken styrer – uden at overstyre
Perspektivering
På forkant med EU-lovgivning
23
25
28
30
31
Bevidsthed er lig med adfærdsændring
Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
32
Husets CO2-profil
2
TYPEHUSET / MINI-CO2 HUSENE
36
3
MINICO2 HUSENE
NSAG
ER
Upcycle
House
Tradition
Fornyelse
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
4
ER
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
ERFARINGERNE
UDSTIKKER KURSEN
LÆRENEMT TYPEHUS
Der er godt nyt til huskøbere: Nu kan alle
få et bedre og grønnere hus – til samme
pris som et traditionelt typehus. Det viser
Realdania Bygs forsøg, MiniCO2 Husene
i Nyborg. Her er opført et smukt, funktionelt hus med godt indeklima, rigeligt
dagslys og masser af hjemlig atmosfære.
På hjørnet af Steensager vest for Nyborg
ligger en stribe nye enfamiliehuse, der er
opført og indviet i løbet af 2013. Hvert
især – og som helhed – påkalder de sig opmærksomhed. Ét er opført af genbrugs-
2,8 kg
18 kg
materialer, et andet har en beskyttende
facade af glas og står på pæle, mens et
tredje har et vældigt tagudhæng og teglstensmure, der er en halv meter tykke. Ét
har facadepartier og vægge, som kan flyttes i takt med beboernes skiftende livsforhold, og i et andet hjælper husets udformning og teknik aktivt med at gøre beboernes egen adfærd smartere. Alle er de
eksperimenter, der har medvirket til at
øge de rumlige, indeklimatiske og brugsmæssige kvaliteter, samtidig med at de
ved hjælp af fem ekstreme metoder har
reduceret husenes CO2-udledning.
11 kg
13 kg
5 kg
TYPEHUSET vs. REFERENCEHUSET
CO2-udledningen fra forbruget af el og varme i løbet af
Typehuset brugsfase er på henholdsvis 18 og 11 kg CO2/
m2/år over en periode på 50 år. For Referencehuset gælder,
at de tilsvarende tal er 24 kg CO2/m2/år for den forbrugte el
og 13 kg CO2/m2/år for den forbrugte varme. CO2-udledningen
fra materialeforbruget til konstruktionens livscyklus i MiniCO2typehuset ligger på godt 3 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år mod
Referencehusets 5 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år (se side 36).
24 kg
5
MINICO2 HUSENE
“Vores mål har været at lave en knibtangsmanøvre, der skal
massere den indhøstede viden ind i typehusfirmaerne. Vi ser
gerne, at MiniCO2 Typehuset bliver et produkt, der dukker op
på markedet, og at typehusfirmaerne på længere sigt tager
det med i deres katalog, så køberne kan få et CO2-reduceret
hus, på samme måde som de kan få et 2015-hus.
Den anden del af knibtangsmanøvren retter sig mod
huskøberne, nemlig at gøre det klart for dem, at
CO2-reducering er noget, de kan efterspørge. Hvis nogle
typehusfirmaer først begynder at tilbyde CO2-reducerede
parcelhuse, så tror vi på, at andre vil følge med. Det skal være
noget, man som kunde forventer at kunne få.”
Jørgen Søndermark, projektleder, Realdania Byg
I foråret 2014 fik de fem huse selskab
af et sjette, der har kigget sig over
skulderen og taget ved lære af de erfaringer, der er høstet i de forudgående
huse. MiniCO2 Typehuset går dermed på tværs og samler de mest
CO2-effektive, mest økonomisk rentable og mest fleksible løsninger i en
balanceret ’pakke’. Huset er vel at
mærke opført inden for en almindelig
typehus-økonomisk ramme på 1,7 mio.
kroner og ved hjælp af afprøvede løsninger og standardmaterialer, der let
kan skaffes. Det har resulteret i et kompakt og funktionelt hus med bred arkitektonisk appel. Det er fleksibelt over
for ændringer i indretning og kan alt
efter behov indrettes med tre eller fire
værelser, ligesom køkkenet alt efter
temperament kan åbnes eller lukkes af
6
mod opholdsrummene med skydedøre. Det er et hus, der er opført med
massive, isolerende ydermure og med
brug af genbrugsmaterialer, hvor dét
giver god mening. Og endelig er det et
hus, der udnytter dagslyset bedst muligt og reducerer behovet for kunstlys
samt reducerer forbruget af varme,
vand og el, uden at det går ud over
komforten eller forringer indeklimaet.
Den gode historie er altså, at kommende huskøbere får en række ekstra fordele og kvaliteter i et Mini CO2 Typehus, som ikke findes i et traditionelt
typehus. De får samtidig et hus, som
gør noget godt for klimaet, fordi det
har et markant mindre CO2-fodaftryk.
Og de kan tilmed købe det uden at
skulle betale ekstra.
Fordeling afafenergiforbrug
i et typisk
parcelhus
Fordeling
energiforbrug
i et typisk
parcelhus
120
100
80
KWH/M2/ÅR
End of life
60
40
Varmebehov
20
0
2008
2010
2015
2020
ENERGI +
7
VÆRDIFULD HØST AF ERFARINGER
VÆRDIFULD HØST
AF ERFARINGER
FORUDSÆTNINGER
OG FORMÅL
Målet for hele eksperimentet har været at finde metoder til at mindske
CO2-udledningen i forskellige faser af
en bygnings levetid. Eksperimentet
kaldes derfor ’MiniCO2 Husene’, og
forsøget viser, at det er muligt at bygge og bo i huse, der udleder mindre
CO2.
UPCYCLE HOUSE
Det første hus i rækken hedder Upcycle House, og her er det blevet undersøgt, hvor meget det reelt er muligt at
reducere CO2-aftrykket ved at bruge
upcyclede materialer i videst mulige
udstrækning. Resultatet har vist, at et
hus med en bærende konstruktion,
der består af to gamle skibscontainere, monteret på punktfundamenter af
stålskruepæle og isoleret med papiruld af gamle aviser samt med brug
af upcyclede materialer og genbrugsmaterialer både ude og inde, gør det
muligt at spare 85 procent CO2, sammenlignet med opførelsen af et traditionelt parcelhus. Konklusionen er, at
det virkelig batter noget på CO2-fodaftrykket i byggefasen at minimere
brugen af beton til bærende konstruktioner og fundamenter og helt undlade at bruge mineraluld som isolering.
Desuden betyder de helt enkle materi-
8
aler, at skadelige afgasninger, som ellers ses i mange af dagens byggematerialer, er undgået.
DE VEDLIGEHOLDELSESFRI HUSE
Levetid og vedligeholdelse er væsentlige faktorer, når det gælder om at reducere et hus’ CO2-udledning. Hvis et
hus kan opnå en levetid på 150 år og
desuden ikke kræver vedligeholdelse
de første 50 år, spares lige så meget
CO2, som det ville kræve at opføre op
til tre nye huse. At det kan lade sig gøre,
har de to Vedligeholdelsesfri Huse påvist på hver sin måde. Det ene ved at
gøre brug af traditionelle materialer og
afprøvede håndværksmæssige metoder som f.eks. et tag med stejl hældning, der sikrer god afvanding, og et
stort udhæng, der beskytter ydermure,
døre og vinduer mod vand og UV-stråling. Denne konstruktion minimerer
behovet for vedligeholdelse og forlænger levetiden. Også den homogene
ydervægskonstruktion af flettet tegl
gør beviseligt sit til at forlænge levetiden, idet den massive mur har få kuldebroer og gode termiske egenskaber,
hvilket reducerer sætnings- og frostskader. Nok så vigtigt er det et kompakt hus med minimal overflade og
dermed reduceret materialeforbrug.
Det andet Vedligeholdelsesfri Hus
har gentænkt det historiske danske
længehus og taget udgangspunkt i, at
tagkonstruktionen traditionelt har
spillet en væsentlig rolle som konstruktiv beskyttelse af ydermure, vinduer, døre og resten af huset. Her i
den moderne udgave er taget blevet
til en glashud, der beklæder hele husets bærende trækonstruktion, og
som klimaskærm yder en effektiv
beskyttelse af husets nedbrydelige
materialer. Der er altså kun brugt
CO2-tunge materialer, hvor det har
været absolut nødvendigt, som f.eks.
det hærdede glas i klimaskærmen,
som vel at mærke er produceret af
genbrugsglas. Også brugen af beton
er minimeret – til to rækker af punktfundamenter, og det har resulteret i en
CO2-reduktion på 25 procent i forhold
til et traditionelt hus, mens isoleringen, der består af kunstharpiks og
træfiber, giver en reduktion på 15 procent i CO2-udledningen. I begge vedligeholdelsesfri huse kan den kommende husejer glæde sig over et hus,
som kræver minimal indsats at holde i
tiptop stand, hvilket både øger den
daglige bo-kvalitet og gavner gensalgsværdien.
DET FORANDERLIGE
HUS
Det Foranderlige Hus har taget fat på
den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet
af sin levetid, i takt med at familien
vokser, og nye behov opstår. Hver
gang materialer udskiftes, udledes der
CO2. Det Foranderlige Hus har dokumenteret, at et hus, der kan forandres
ved hjælp af skydevægge, mobile
skabsvægge og flytbare facadepartier,
reducerer CO2-udledningen af mange
årsager. Først og fremmest fordi der
ikke tilføres nye materialer og ej heller
genereres byggeaffald som følge af
ombygninger; fordi der ikke skal fræses i vægge til nye ledninger og stik;
fordi gulvene er gennemgående på
begge etager og derfor ikke skal renoveres, når skabsvægge flyttes rundt,
og endelig fordi det ikke er nødvendigt at foretage udbedringer af den
bærende konstruktion, hvis huset udvides. Den høje grad af fleksibilitet
giver ejeren et hus, som hurtigt og
uden dyre håndværkerudgifter kan til-
passes en hvilken som helst forandring i livssituationen – eller blot den
kommende konfirmation.
KVOTEHUSET
Kvotehuset er sat i verden for at påvise, at også beboerne kan være med til
at reducere CO2-udledningen markant. Beboerne i et hus spiller nemlig
en væsentlig – men også meget uberegnelig – rolle, når det gælder et hus’
samlede CO2-udledning. Der er derfor potentielt store besparelser at hente ved at hjælpe beboerne til et mere
bevidst forbrug af varme, vand og el.
Kvotehuset støtter beboernes adfærd
på tre niveauer. For det første gennem
sin arkitektoniske udformning som
f.eks. muligheden for at tørre tøj uden-
dørs under tag og muligheden for at
opbevare mad i viktualierummet.
Næste niveau handler om at integrere
smart teknologi, som giver direkte
feedback på beboernes handlinger.
Endelig er huset forsynet med en kvote, der fungerer som beboernes
månedlige CO2-budgetkonto, og via
smartphones og tablets løbende giver
overblik over, hvad energien bliver
brugt til, og hvor meget der er tilbage
til resten af måneden. Målet er at skære det overflødige forbrug væk og dermed spare de ’dumme’ penge til energi. De mange ekstra funktioner giver
tilmed familien en lang række muligheder, som ikke findes i et almindeligt
typehus. F.eks. kan teknikken ’genafspille’ den sidste uges tænd-slukmønster, mens familien er på ferie og på
den måde mime, at der er nogen
hjemme.
9
“Tidligere var det sådan, at kunden udpegede et typehus
i et katalog og havde så mulighed for måske at spejlvende
køkkenet og ændre enkelte overflader. Husene var billige i
kraft af, at der var bygget 100 stk. af typen tidligere, og de
initiale udviklingsomkostninger dermed spredt ud over et
stort antal huse og ikke kun ét. Hvis jeg skal sætte ord på, hvor
markedet er på vej hen i dag, så tror jeg, at typehusmarkedet
består som en juridisk og økonomisk konstruktion, men at
typehuset som formbegreb viger til fordel for en form for ’Mass
Customization’, hvor det har mindre betydning for prisen, om
huset ændrer form og dimension. Dette skyldes, at ændringer,
omprojektering, styring, projektledelse mv., blandt andet pga.
digitaliseringen kan gøres nemmere end tidligere og dermed
fylder mindre i den samlede anlægsøkonomi.”
Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management
TO MÅLGRUPPER
For ikke blot at konstatere, at det – som
dokumenteret – kan lade sig gøre at
reducere CO2-udledningen på mange
forskellige måder og for at lade MiniCO2-projektet række ud over de fem
eksperimenterende huse, er netop det
sjette hus opført som et typehus, der
direkte vil kunne opføres i stort tal
rundt i hele landet. Det repræsenterer
som sådan et kommercielt bud på et
markant mindsket CO2-aftryk i et typehus, hvor de høstede erfaringer fra
de fem huse er nøje overvejet og balanceret i forhold til effekt, pris og afledte
boligmæssige kvaliteter.
Ideen er, at typehusmarkedet er det
oplagte sted at satse på, hvis det gælder om at reducere CO2-udledning
over en bred kam. Med andre ord: I
stedet for at reducere CO2-udledningen meget markant i ganske få ekspe-
10
rimentelle huse kan det ud fra en samfundsmæssig synsvinkel give bedre
mening at opnå en lidt mere beskeden
reducering – i rigtig mange huse.
Som den ene flanke i en form for
udviklingsmæssig knibtangsmanøvre
har det altså været et mål at gøre den
indhøstede viden om de CO2-reducerede huse tilgængelig for typehusfirmaerne. Den anden flanke tager sigte
på huskøberne, som skal få lyst til at
efterspørge et CO2-reduceret hus, på
samme måde som de i dag efterlyser
f.eks. et hus opført efter passivhusstandarden eller et hus opført af svanemærkede materialer. Pointen er
selvfølgelig dels, at det ikke skal koste
kunderne mere end et helt konventionelt typehus og dels, at de samtidig
får en række ekstra bonusser, som
simpelthen gør huset skønnere og
mere brugbart.
MARKEDET SCANNET
OG ANALYSERET
For at finde frem til, hvordan typehusbranchen er sammensat og agerer i
markedet, og for at pejle sig ind på
hvilke typehusfirmaer, der kunne tænkes at være interesserede i at byde ind
på opgaven, blev processen indledt
med en scanning og analyse af typehusbranchen. Den viste, at branchen
ser anderledes ud i dag, end den gjorde, inden finanskrisen omkalfatrede
hele byggebranchen.
Nu er branchen koncentreret omkring få større firmaer, der står for måske to tredjedel af markedet, og en
større underskov af firmaer, der bygger mellem 10 og 50 huse om året.
Den samlede typehusbranche står i
øjeblikket bag 3.000 nye typehuse årligt, så der er langt op til de ca. 11.000
nye typehuse, som blev opført, da
markedet toppede, før krisen satte ind
i 2008, og rigtig langt op til de godt
50.000 typehuse, som blev bygget årligt i 1960’erne.
Analysen viste desuden, at der er forskel på, hvordan firmaerne arbejder,
og på, hvad de kan tilbyde deres kunder. De største firmaer har på grund af
deres størrelse og deraf følgende økonomiske ballast mulighed for at tilbyde kunderne, at de først skal betale for
huset, den dag de får overdraget nøglen. Eftersom de store firmaer bygger
så mange huse af samme type med
mindre variationer, kører processen
fuldkommen snorlige og gennemføres uden ubehagelige overraskelser,
hvilket giver en høj grad af troværdig-
hed. Til gengæld er de store firmaer
ikke de første til at kaste sig over udviklingsprojekter. Her er strategien
snarere at være konservativ i teknisk
henseende og bygge på indhøstede
erfaringer, således at nye ideer er velafprøvede, og børnesygdommene luget ud.
Heroverfor står de mindre typehusfirmaer, som oftest er fuldt ud lige så
professionelle, og som også tager kunden ved hånden gennem hele byggeprocessen, omend de måske ikke altid
har de økonomiske muskler til at bære
omkostningerne helt frem til aflevering. De er derfor nødt til at differentiere sig og skabe en særegen profil
for at tiltrække kunder. En tendens er,
at de ikke kalder sig typehusfirmaer,
men derimod husfirmaer, der opfører
typehuse parallelt med andre byggeopgaver. En anden betydende tendens
er, at de mindre firmaer er langt mere
optagede af at skabe udviklings- og
innovationsprojekter, der kan medvirke til at flytte markedet og udvikle
produktet.
Når det gælder selve produktet – typehuset – kendetegnes dette af to ting;
dels som en juridisk og økonomisk
konstruktion, der varetager alle aspekter af byggesagen – fra byggetilladelse, planlægning af byggeriet, indkøb
af materialer, logistik på byggepladsen og overholdelse af den aftalte pris
gennem hele byggeprocessen og frem
til aflevering af huset til kunden. Dels
som et formmæssigt begreb, der er
under udvikling. Tidligere var typehuse fastlåste i udformning og afprøvet
mange gange, før kunden skrev under
på at købe et tilsvarende. I dag er der
takket være den teknologiske udvikling i højere grad tale om en form for
‘Mass Customization’, det vil sige en
proces, hvor kunden har stor frihed til
selv at forme sit hus i samarbejde med
firmaet og ud fra en række moduler,
som kan ændres og tilpasses ved
hjælp af standard computerprogrammer – og huset kan vel at mærke stadig opføres på juridiske og økonomiske præmisser svarende til et traditionelt typehus.
FEM FIRMAER UDVALGT
OG INVITERET
Et mål for hele projektet MiniCO2 Husene har været, at markedets spredning på få store typehusfirmaer, en
håndfuld mellemstore og rigtig man-
ge små skulle afspejles i den konkurrence, som Realdania Byg indbød
branchen til at deltage i.
En første sondering blandt 50 af landets typehusfirmaer viste, at en række
af de mindre firmaer virkede meget
dedikerede over for projektet, mens de
store firmaer i højere grad skulle lokkes med. Det er der ikke noget mærkeligt i, eftersom udviklingsprojekter
sjældent indgår i de store firmaers
portefølje – de skal kunne stå fuldkommen inde for det, de opfører, for
hvis de begår fejl, risikerer de at begå
den 1.000 gange. Omvendt er de store
firmaer naturligvis overordentlig vigtige at inddrage, fordi deres medvirken sikrer den volumen, som er nødvendigt for at generere en CO2reduktion, der batter noget samfundsmæssigt.
11
Det felt, som på baggrund af en prækvalifikationsrunde blev indbudt til at give bud på opgaven at opføre Danmarks første Mini CO2 Typehus, har omfattet firmaerne HusCompagniet,
Eurodan Huse, Lind & Risør, HHM og Benée
Huse. Af dem er HusCompagniet det absolut
største med omtrent 1.000 nyopførte typehuse
om året, mens Lind & Risør og Eurodan Huse
opfører mellem 300 og 500 huse om året. Endelig opfører HHM ca. 10-15 huse om året, mens
Benée Huse færdiggør ca. 30-40 nye enfamiliehuse om året.
Firmaerne har gennemgående mellem 20 og
40 års erfaringer med at bygge enfamiliehuse
og har som sådan også gennemlevet de udsving, markedet har været igennem, og har løbende optimeret byggeriet i overensstemmelse med skærpede krav i bygningsreglementet.
Det betyder, at alle fem firmaer bygger huse
under hensyntagen til kravene i BR2015, og flere har generelle erfaringer med at opføre lavenergibyggeri og passivhuse. Det gælder ikke
mindst HHM og Lind & Risør, mens Benée
Huse allerede har erfaring med at arbejde med
CO2-reducering som styrende parameter i
kraft af, at firmaet står bag Det Foranderlige
Hus. Både HusCompagniet og Benée Huse har
12
desuden prøvet kræfter med at bygge efter
BR 2020.
KOMPLEKS OPGAVE
Den opgave, som de inviterede firmaer har givet tilbud på, er et parcelhus, som med et bruttoareal på omtrent 145 kvadratmeter og en basispris på maks. 1.700.000 kr. ekskl. moms, skal
kunne danne ramme om livet for en familie
med to voksne og to børn. Succeskriteriet har
været, at huset i kraft af dets opførelse, gennem
dets levetid og ved bortskaffelse efter endt levetid skal minimere udledning af CO2 mest muligt. Det har dog også været vigtigt, at de valgte
CO2-reducerende løsninger ‘kan noget mere’
og vil resultere i afledte kvaliteter såsom økonomiske besparelser, tidsbesparelser og øget livskvalitet. Det betyder, at de bydende firmaer har
skullet vurdere deres forslag til et CO2-reduceret typehus i forhold til følgende overvejelser:
Tidshorisont er en vigtig faktor, når et materiales CO2-udledning skal vurderes. Tegl og andre
tunge materialer koster meget CO2 at producere, men har lang levetid og minimalt vedligehold og kan derfor være et fornuftigt valg, fordi
typehuset forventes at kunne leve mindst 100 år.
Fleksibilitet er vigtigt at overveje i
forhold til at øge levetiden og brugsværdien af typehuset. Fleksibiliteten
skal omfatte ændring af rumdisponering og mulighed for at udskifte tekniske installationer. 70 procent af alle
flytninger sker inden for samme postnummer, og det tyder på, at det ikke
handler om f.eks. nyt job i en anden
ende af landet, men snarere om, at huset ikke længere passer i størrelse eller udformning til behovene. Så med
den rette fleksibilitet kan mange flytninger måske spares.
Genbrug giver en CO2-besparelse,
hvis der er tale om genbrugte byggekomponenter, materialer af helt eller
delvist genanvendte råstoffer eller
materialer, der kan genbruges senere i
andre bygninger på samme eller højere værditrin, fordi de er nemme at skille ad i rene bestanddele.
Kvalitet hænger sammen med holdbarhed og levetid i forhold til de valgte materialer. Materialer af ringere
kvalitet kan medføre mere vedligeholdelse og tidligere udskiftning af nedbrudte bygningsdele. Levetiden er
dog også afhængig af, hvorvidt de
byggetekniske samlinger er udført
korrekt.
Beskyttelse af udsatte bygningsdele
og beskyttelse af materialer af ringere
kvalitet kan øge levetiden og reducere
behovet for vedligeholdelse. Konstruktiv beskyttelse i form af et stort
tagudhæng og dybe vindueslysninger
beskytter facaden mod UV-stråling,
vind og regnvand.
Materialers CO2-udledning kan reduceres ved at bruge færre materialer
til at bygge eller ved at reducere brugen af materialer, der koster meget i
CO2-regnskabet. Det resulterer i enkel byggeteknik og effektiv udnyttelse
af arealet.
Bevidsthed om konsekvensen af valg
og handlinger bidrager til opmærksomhed mod pris, CO2-udledning og
afledte kvaliteter.
Det kan umiddelbart lyde ganske ambitiøst, men målet med opgaven har
ikke været at benytte alle CO2-reducerende tiltag på én gang – i ét hus.
Derimod har målsætningen været at
vælge de bedste ideer, som giver mest
CO2-reduktion for pengene, og som
samtidig giver ekstra værdi for huskøberne på andre måder. Dermed kan
projektet tage et skridt i den rigtige
retning; at give et bud på et typehus,
der kan agere katalysator for en udvikling i det danske typehusmarked.
De deltagende firmaer skulle i udformningen af deres forslag tage direkte udgangspunkt i deres egen
igangværende produktion, så huset
fremover kan indgå i deres katalog på
lige fod med andre typehuse. Det skulle ikke være unika – derimod skulle de
sikre, at huset egner sig til at blive
mangfoldiggjort, og at det er konkurrencedygtigt på det danske typehusmarked.
“Vi inviterede både store etablerede aktører og mindre,
mere eksperimenterende firmaer til at deltage i konkurrencen
for at fundere projektet i både volumen og bredde.
Det kan godt være, at de store firmaers krav til gennemprøvede løsninger betyder, at de kun indbygger 10 procent
CO2-reduktion, men hvis de til gengæld bygger 1.000 huse
om året, så bliver det jo samlet til en hel del. Det ville vi gerne
balancere ved også at invitere firmaer, som har skabt sig en
niche ved at være mere ambitiøse mht. grønnere løsninger.
De reducerer måske CO2-udledningen med helt op til
50 procent. Til gengæld bygger de ikke så mange huse.
Vi mener, begge indgangsvinkler har sin berettigelse.
Det bedste skal jo ikke være det godes fjende.”
Morten Marcker Stubgaard, bygherrerådgiver, Kuben Management
13
STYRKER OG POTENTIALER
TO STÆRKE FORSLAG
Blandt de indleverede forslag stod særligt to frem som gode bud på det nye
CO2 reducerede typehus, og Realdania
Byg besluttede derfor at arbejde videre
i en dialog- og evalueringsproces med
HusCompagniet og Benée Huse. Deres
to forslag er evalueret i forhold til pris
og indhold, funktionalitet og CO2-belastning, og efter et tæt løb endte forslaget fra Benée Huse med at snuppe førstepladsen.
Den tilbudte pris er sammenlignet
med det tilbudte boligareal, rumhøjden i huset, antal rum og deres funktioner samt uderum. Også tekniske installationer og kvaliteten af hvidevarer, armaturer og overflader er lagt
til grund for vurderingen.
I vurderingen af forslagenes funktionalitet er der set på husets indretning
og de muligheder, som huskøberen til-
bydes. Ved bedømmelsen er der især
lagt vægt på de samlede løsningers
markedspotentiale og deres mulighed
for succes, det vil sige forslagenes katalytiske effekt og påvirkningskraft
over for markedets interessenter og aktører; huskøberne på den ene side og
typehusfirmaer, entreprenører, rådgivere, materialeproducenter og myndigheder på den anden.
Forslagenes CO2-belastning er evalueret i forhold til materialevalg og
-mængder. Desuden indgår den totale
levetid og graden af vedligeholdelsesfrihed og fleksibilitet i forbindelse med
ændringer og tilbygninger. Endelig er
bygningselementer, der i sig selv nedbringer CO2-udledningen og som gennem deres udformning påvirker beboerne til at reducere deres forbrug af el
og varme, taget med i vurderingen.
Evalueringen af CO2-belastningen er
ELEMENTER FRA FEM HUSE – HUSCOMPAGNIET
Upcycle House
Papiruldsisolering
Genbrugsmursten
De Vedligeholdelsesfri
Huse
Tagudhæng beskytter
murstensfacader og
vinduer af træ
Relativ stejl taghældning sikrer afvanding
Flytbare vægge i
værelsesfløj
Kvotehuset
Zensehome-pakke
14
Kontor kan indrettes
som multimedierum
faldet i to dele: dels en beregnet belastning, målt i kg CO2 /år/ m², dels en
kvalitativ undersøgelse af de valgte tiltag og en vurdering af i hvor høj grad,
forslagene har inddraget elementer og
initiativer fra de fem forsøgshuse – og
hvilke elementer og initiativer.
HUSCOMPAGNIET
HusCompagniets forslag tilbød den
laveste kvadratmeterpris, nemlig
10.090 kr. for et hus på 170 kvadratmeter, i alt 1.766.500 kr. ekskl. moms. Huset er 25 kvadratmeter større end de
145 m2, som byggeprogrammet krævede, men samtidig overskrides rammebudgettet på 1.7 mio. kr. ekskl.
moms. Eftersom huset ikke rummer
flere og andre funktioner end de ønskede, er det i forbindelse med evalueringen overvejet, hvorvidt prisen kan
sænkes til budgettet, hvis huset reduceres i størrelse, men den valgte indretning kræver mere plads, så det blev
vurderet urealistisk. Huset er et ’klassisk’ længehus i tegl med sadeltag,
som vurderes at henvende sig til det
brede segment af huskøbere, der ser
en tryghed i det velkendte og velprøvede.
HusCompagniet står stærkt som potentiel markedspåvirker. De sælger
omkring en tredjedel af alle nye danske typehuse og er dermed markedets
suverænt største udbyder. Hvis firmaet skulle vælge at drive udviklingen
og kommercialiseringen af et CO2-reduceret typehus og udbrede buskabet
om, at dette kan lade sig gøre i et helt
klassisk typehus, som en stor del af
danske huskøbere kan genkende sig
selv i, ville det have stor betydning.
For indeværende ligger det dog ikke i
kortene. HusCompagniet arbejder ud
fra to kriterier, som appellerer stærkt
til kunderne: Pris og leveringssikkerhed. For at kunne sikre lav pris og høj
sikkerhed satser HusCompagniet på
kendte produkter, som giver lave priser og mulighed for at benytte et bredt
felt af håndværkere. HusCompagniet
har en indbygget, naturlig konservatisme i sine løsninger, baseret på gennemarbejdede konstruktionsløsninger og på materialeleverancer fra
seriøse leverandører, der kan stille
garanti. I samarbejde med dem gennemfører HusCompagniet løbende
udvikling og forbedring af produkter
og konstruktionsløsninger. Når udviklingen af CO2-reducerede typehuse omvendt bliver aktuel for HusCompagniet, vil deres store markedsandel
give genlyd ud fra betragtningen, at
selv små forbedringer i rigtig mange
huse vil give en stor samlet effekt.
I vurderingen af de enkelte CO2-besparende tiltag i HusCompagniets forslag har især en stramt styret byggeproces vakt positiv opmærksomhed.
Den betyder nemlig, at der er fokus på
at udnytte byggematerialerne bedst
muligt, således at der skabes minimalt
byggeaffald – og i sidste ende, at der
spares CO2, når der ikke skal erstattes
byggematerialer, som f.eks. er ødelagt
“Vores forslag svarer reelt set til det, vi ellers laver, og vi har
ikke puttet materialer ind i huset, som vi ikke ellers bruger.
De tanker, der ligger bag vores forslag, er vi tro overfor,
for vi skal jo kunne genbruge dem andre steder også – vi har
ingen interesse i kun at bygge ét hus for husets skyld.
Vi arbejder med en styret byggeproces og har meget lidt
materialespild på vores byggepladser. Det reducerer helt
klart brugen af CO2, men ellers fylder tanker om at begynde
at sælge huse med argumentet om, at de er CO2-reducerede,
ikke ret meget hos os.
Det er en stor investering at bygge et hus, men det er
altså også en drøm, der går i opfyldelse. Og selv om det
bestemt betyder noget for kunderne at spare på energien og
ressourcerne, så bliver det naturligvis holdt op imod prisen,
for kundernes valg er styret af deres økonomiske formåen,
snarere end af hensynet til at gøre noget for samfundet.
Jeg tror, at der først sker en ændring, når der kommer
lovkrav, eller hvis et CO2-reduceret hus samtidig er et hus,
hvor man kan spare penge, for det er folks privatøkonomi,
der flytter udviklingen.”
Ejvin Legaard, direktør, HusCompagniet
af at blive glemt på byggepladsen i
regnvejr. Ved at sætte ind på dette område skulle det ifølge HusCompagniets egen vurdering være muligt at spare, hvad der svarer til op mod et helt
hus i byggematerialer.
Derudover har forslaget gjort brug af
kendt og afprøvet viden, hentet i nogle af de fem første huse, i form af et
tegltag med god hældning og stort
udhæng på en meter, som sikrer god
afvanding og giver konstruktiv beskyttelse af vinduer og murværk og
desuden reducerer risikoen for overophedning om sommeren. Også i materialevalget er der hentet inspiration
fra naboerne, idet huset er tænkt isole-
ret med papiruld, ligesom soklen skulle udføres med et funderingssystem,
der reducerer brugen af beton.
Samlet set medfører de forskellige tiltag i HusCompagniets forslag, at huset
bringes ned til en CO2-belastning på
3,47 kg CO2/m²/år sammenlignet med
Referencehusets 5,19 kg CO2/m2/år,
altså en forbedring på 33 procent.
På den baggrund står det klart, at HusCompagniets forslag er et gangbart eksempel på, at det er muligt at sikre en
endog betydelig CO2-reduktion i fremtidigt byggeri, også i den type byggeri,
som mange vil opfatte som det traditionelle typehus – uden at ’det gør ondt’ på
hverken typehusfirma eller huskøber.
17
Tag
Indervægge
CO fordelt på bygningsdele i 120 år
-8 %
O2
2
VVS og el
63 %
+CO2
Typehuset: CO2 fordelt på bygningsdele i 120 år
tons
11,8 tons
2%
20 %
15 %
+CO2
-34 %
Fundamenter
Terrændæk
32 tons
Ydervægge
Tag
8%
-8 %
Indervægge
12 %
8%
VVS og el
63 %
13 %
9%
+CO214 %
32 tons
36 %
8%
Bygningsdelenes CO2-udledning fra materialeproduktion, udskiftninger og bortskaffelse er for MiniCO2typehusets 120-årige levetid samlet set 32 tons CO2,
12 %
BENÉE HUSE
13 %
Forslaget fra Benée Huse ligger på en
samlet pris på 1.700.000 kr. ekskl.
moms for 157 kvadratmeter, svarende
til 10.828 kr. pr. kvadratmeter. Det er
lykkedes at holde prisen, selv om hu36 %
sets udformning med ensidig taghældning er en dyrere konstruktion
end et sadeltag. Det er vurderingen, at
huset især vil appellere til midtersegmentet af typehuskøbere, der går efter
et hus, som gerne må skille sig arkitektonisk lidt ud, men samtidig indeholde
alle de funktioner og kvaliteter, som et
mere traditionelt typehus kan tilbyde.
Huset forventes at kunne generere en
stærk katalytisk effekt, fordi det i tilgift
er et hus, hvor CO2-aftrykket er reduceret betragteligt, hvilket dokumenterer, at det kan lade sig gøre at realisere
ambitionen om at udlede markant
mindre CO2 – uden at gå på kompromis med komfort og funktion og inden
for en almindelig anlægsøkonomi.
Som mindre aktør på typehusmarkedet søger Benée Huse med forslaget
at drive en teknisk udvikling frem, og
18
ved at indtage rollen som ‘first mover’
inden for udvikling af CO2-reducerede typehuse kan virksomheden bruge
projektet som afsæt for at udvikle et
egentligt markedsområde omkring
CO2-reducerede huse. Dermed kan
Benées forslag bidrage til at virkeliggøre målsætningen for hele projektet:
At lade det gode eksempel vise vejen
for de øvrige typehusproducenter, at
gøre kunderne opmærksomme på det
attraktive i at efterspørge CO2-reducerede typehuse og på længere sigt at
bidrage til formulering af myndighedskrav om at sænke det samlede
CO2-aftryk inden for byggeriet af enfamiliehuse.
LIVSCYKLUSANALYSE
I lighed med de øvrige fem huse har
SBi foretaget en livscyklusanalyse,
LCA, af forslaget fra Benée Huse, inden opførelsen. Analysen dokumenterer, at CO2-udledningen fra byggematerialerne i deres samlede levetid
ligger på 2,85 kg CO2/m2/år i en periode på 50 år sammenlignet med Refe-
rencehusets 5,19 kg CO2/m2/år i en
periode på 50 år. Det giver en reduktion på hele 45 procent.
En relativ stor del af CO2-udledningen fra materialerne i MiniCO2 Typehuset stammer fra klimaskærmens
ydervægge, der er opbygget af porebetonblokke, men fordi de homogene
murblokke har to forskellige densiteter, er det unødvendigt at bruge isolering, som ellers også vejer tungt i et
CO2-regnskab.
I stedet for mineralsk isolering i taget
er der brugt papiruldsisolering, som
sammen med selve tagkonstruktionen af træ bidrager positivt til regnskabet, fordi det i SBi’s analysemodel
antages, at papiruldsisoleringen kan
genanvendes. På taget ligger en vandtæt tagpapmembran med en overflade
af mineralet olivin, som binder den
CO2, der kommer fra atmosfæren, når
det regner, og omdanner den til silikat
og sand. Tagmembranen er desuden
genanvendelig.
Terrændækket er opbygget med et
minimum af beton. Det er et svømmende gulv på plader af trykfast
EPS-isolering, og på trods af at
EPS-pladerne har en vis CO2-belastning, resulterer denne konstruktionsmetode alligevel i en samlet besparelse grundet den meget høje udledning
af CO2 ved cementproduktion.
Konklusionen på livscyklusanalysen
er, at der er betydelige CO2-besparelser at hente ved at implementere tiltagene fra de fem eksperimenterende
MiniCO2 Huse i det danske typehusbyggeri.
ELEMENTER FRA FEM HUSE
KVOTEHUSET
1 Zensehome-pakke
2 Dagslys mindsker behov for kunstig belysning
2
3
3 Glas over døre til bryggers og bad minimerer behov for kunstig belysning
4
4 Kontor kan indrettes som multimedierum
5 Ovenlysvindue med regn-sensor skaber naturlig ventilation
6
6 Micro-hybridventilation tillader at åbne vinduer efter behov
7 Waterguide på brusehoved
2
8 Hurtigvirkende gulvvarme med føler,
der registrerer udetemperatur
5
1
5
2
2
1 Fleksibel indretning af køkken
med mulighed for at lukke af eller åbne op
2 Mulighed for at bytte rundt på spise- og opholdsfunktion
3 Flytbare skabsvægge mellem værelser
4 Walk-in-closet kan indrettes som ekstra værelse
5 Overdækket terrasse kan inddrages i boligarealet
20
3
4
– BENÉE HUSE
1
UPCYCLE HOUSE
1 Papiruldsisolering
2 Terrassebrædder af komposit-
7
materiale af genbrugsplast og træ
3
3 Overskydende porebeton
2
2
1
returneres til producent og
genbruges
4 Genanvendelig tagmembran
5 OSB-plader af affaldstræ i
gulvopbygning
7
8
1
4
3
5
2
4
DE VEDLIGEHOLDELSESFRI HUSE
1 Termisk homogene murblokke i klimaskærmen
2 Kvalitetszink bruges til udkragende sternkanter og tagrender
3 Lette facadepartier af Kebony-træ med lang levetid
4 Overfladebehandling med smudsafvisende silikonebaseret maling
21
MINICO2 TYPEHUSET
22
MINICO2 TYPEHUSET
RIGELIGT DAGSLYS I ET
KOMPAKT HUS
Det bærende greb er, at huset er tænkt og
tegnet som et kompakt hus, hvilket giver
den mindst mulige klimaskærm i forhold til
volumen – også selv om den ensidige taghældning jo faktisk medfører højere mure
og dermed et let forøget materialeforbrug.
Benée Huse har haft med i overvejelserne,
om huset skulle være i to plan, fordi det ville
optimere forholdet mellem volumen og klimaskærm, men har fravalgt det af hensyn til
salgbarheden; de fleste huskøbere foretrækker ét-planhuse. Det kompakte hus minimerer desuden gangarealerne, således at en
større andel af det bebyggede areal er reelt
brugsareal, hvilket betyder, at huset samlet
set kan reduceres i størrelse.
Et andet styrende greb har været at lede
mest muligt dags- og ovenlys ind i huset og
skabe sigtelinjer hele vejen gennem huset,
fra indgangsdøren af glas til udgangen mod
terrassen. Derfor er samtlige lysindtag på
nær et enkelt stort fast glasparti udformet
som glasdøre, der kan åbnes til det fri, og på
den måde nyder alle rum også godt af dagslys, der falder på gulvene. Også i de små detaljer har hensynet til dagslyset vejet tungt,
og derfor er der smalle glasbånd over dørene ind til de rum, som ikke får direkte dagslys, sådan at de låner lys fra de øvrige rum.
Det omtrent kvadratiske grundplan er organiseret i tre langsgående moduler med en
værelsesfløj mod øst og et forældresoveværelse mod vest, mens den stramme struktur
opløser sig mod syd og sydvest, hvor køkken, spise- og opholdsrum integreres i et
sammenhængende areal. Fra indgangen,
der er trukket en halv meter ind i forhold til
facadeflugten og derfor er overdækket, er
der direkte adgang til et bryggers og depot
til venstre og til garderobe og badeværelse
til højre. Her ligger også forældresoveværelset med tilknyttet walk-in-closet og eget badeværelse.
Videre ind i huset ligger mod øst to børneværelser på rad og række, som – inspireret
af tankerne fra Det Foranderlige Hus – er
adskilt fra hinanden af en mobil skabsvæg,
der kan flyttes og placeres, sådan som behovet og familielivet fordrer, og sådan at der
enten er to lige store værelser, et stort og et
mindre, eller ét meget stort.
For enden af værelsesfløjen er placeret et
kontor, der også kan bruges som familiens
samlede multimedierum, eftersom det kan
stå i visuel kontakt med det øvrige opholdsareal. Som i Kvotehuset er det antagelsen, at
det reducerer strømforbruget betragteligt
at samle alle spillekonsoller og tv i et rum,
som er beregnet til det, fordi det betyder, at
beboerne i højere grad slukker for underholdningen, når rummet forlades.
Det Foranderlige Hus er også inspirationskilden bag indretningen af køkkenet, som
er husets bogstavelige omdrejningspunkt.
“Vi har tegnet en bungalow, et kompakt firkantet hus, fordi
det giver den mindste overflade. Den mindste overflade
giver også det mindste materialeforbrug, og det er jo
optimalt i forhold til at spare CO2, men også i forhold til
at få en fornuftig økonomi. Der er jo ingen grund til at
bygge kompliceret, når enkelhed er det, der holder længst.
I mine øjne er god arkitektur omvendt proportional med
mængden af uforståelige detaljer.”
Klaus Benée, direktør, Benée Huse
23
MINICO2 TYPEHUSET
Stue
17 m2
Walk in
9 m2
lys
en
ov
Spisestue
19 m2
Bad 1
6 m2
Soveværelse
10 m2
Garderobe
5 m2
Bad 1
6 m2
Køkken
12 m2
Entre/gang
7 m2
PLANTEGNING 1:100
24
værelse
12 m2
mobilskabe
Kontor
8 m2
Bryggers
4 m2
værelse
12 m2
Depot
3 m2
MINICO2
TYPEHUSET
FACADE NORD 1:250
Huset er på 157 m2 og er i ét plan med stue,
køkken/alrum, 2 badeværelser og 4 værelser.
Hertil kommer bryggers, depot og garderobe. Husets ydervægge er opbygget med porebetonblokke bestående af to forskellige
densiteter. De benyttede porebetonblokke
overflødiggør en mellemliggende isoleringskerne.
Taget er isoleret med papiruld og beklædt
med tagpap. Terrændækket er for en stor
dels vedkommende opbygget som svømmende gulv på trykfast isolering i stedet for
traditionelt betondæk. Indvendigt er huset
beklædt med trægulv og –loft samt med fliser. Indervægge er opbygget dels af porebetonblokke og dels af lette gipsvægge.
FACADE SYD 1:250
FACADE ØST 1:250
FACADE VEST 1:300
25
MINICO2 TYPEHUSET – EKSTERIØR
26
27
MINICO2 TYPEHUSET
Omkring køkkenet ligger opholdsrummene, der kan indtages, som beboerne lyster. De kan således indrette sig
med opholdsstue mod vest og spisestue mod syd – eller omvendt. De kan
også frit vælge graden af åbenhed
mellem de tre funktioner alt efter temperament eller anledning, blot ved at
benytte en eller flere af de tre skydedøre mellem køkken og opholdsrum.
Mod sydvest indrammes en overdækket terrasse af husets hjørne, hvor bygningen er højest, takket være den ensidige taghældning. Terrassebrædderne
er udført af et upcyclet kompositmateriale af genbrugsplast og træ. Det tæller naturligvis positivt i CO2-regnskabet at bruge genbrugsmaterialer,
INSPIRERET AF NABOERNE
OG OPFØRT AF HYLDEVARER
men terrassebelægningen er samtidig
valgt, fordi den er nem at vedligeholde
og har lang levetid. Hvis behovet for
mere plads skulle opstå, kan terrassen
i øvrigt relativt enkelt inddrages i boligarealet ved at flytte vinduespartiet
ud i facadeflugten.
“Når man udarbejder en LCA, indgår elementer og tiltag, der
er certificeret i forhold til Cradle-to-Cradle, ikke i regnskabet;
det er kun CO2, der betyder noget. I et bæredygtigt byggeri
har det selvfølgelig stor betydning, at porebetonen kan sendes
retur til fabrikken, hvor materialet bliver genanvendt
i en ny produktion. Men fordi det først sker efter 50 år,
tæller det ikke med i husets CO2-regnskab.
Det har også vist sig at være svært at få en retvisende
LCA, fordi der ikke er udarbejdet miljøvaredeklarationer
på ret mange byggematerialer, og derfor er man nødt til
at beregne LCA’en ud fra generiske datasæt. Et eksempel
er tagbeklædningen, der i LCA’en indgår som almindelig
tagpap, og dermed tælles gevinsten ved at bruge en
olivinebaseret tagmembran altså ikke med. Alt det bliver
jo bedre, når fokus på CO2 vokser, tænker jeg.”
Klaus Benée, direktør, Benée Huse
28
For bygherren har det som nævnt været vigtigt, at MiniCO2 Typehuset tager ved lære af de andre huse, så det
sidste hus i rækken bygger altså videre og konkluderer på de fem første
huse. Derfor har Benée Huse skelet til
naboerne og inddraget en lang række
rumlige elementer, konstruktionsmetoder og materialer derfra suppleret
med løsninger af ‘egen avl’.
For Benée Huse har det været en lige
så vigtig forudsætning, at huset skulle
kunne opføres af byggematerialer, der
kan fås i Danmark som hyldevarer og
med de nødvendige godkendelser, vel
vidende at det ville være muligt at
opnå et endnu bedre CO2-regnskab
ved at importere og bruge avancerede
materialer. Men da der er tale om et typehus, giver denne beslutning meget
god mening.
Med inspiration fra det traditionelle
Vedligeholdelsesfri Hus, Det Foranderlige Hus og Kvotehuset er MiniCO2 Typehuset således opført med
massive homogene mure; her af porebeton, uden brug af yderligere isolering. Yderligere isolering er ikke nødvendigt, fordi porebetonelementerne
er konstrueret af tre lag porebeton, en
let og porøs del med mange luftbobler
i midten, der fungerer som isolering,
omgivet af et tættere lag med færre og
mindre bobler på hver side, som kan
bære tyngden fra taget. Det giver en
ydermur, som kun er godt 40 cm dyb
og dermed giver dagslyset gode vilkår.
Den enkle opbygning betyder også
minimalt vedligehold og lang levetid,
fordi der ikke er samlinger, som kan
rykke sig fra hinanden.
Der knytter sig i øvrigt den gode pointe til valget af porebeton i den bærende konstruktion, at fabrikken tilbyder
at tage betonaffaldet retur og genavende det i den fortsatte produktion. For
at reducere CO2 yderligere er konstruktionen rejst over et terrændæk
uden beton og opbygget som et svømmende gulv på plader af trykfast
EPS-isolering.
Fra Upcycle House kommer ideen
med at isolere tagkonstruktionen med
papiruld, mens MiniCO2 Typehusets
tagbeklædning for egen regning kan
sende inspiration videre til andre; her
er tale om en vandtæt tagpapmembran med en overflade af mineralet olivin, som binder den CO2, der kommer
fra atmosfæren, når det regner, og omdanner den til ufarligt silikat og sand.
Tagmembranen er desuden genanvendelig.
Facaden har i særlig grad fået opmærksomhed for at sikre lang levetid
og minimal vedligeholdelse, og den er
derfor overfladebehandlet med en silikonebaseret maling, som er smudsafvisende og sikrer, at facaden ikke bliver våd, når det regner og dermed
sikrer, at der ikke kommer algevækst
ad åre. Malingen er naturligvis diffusionsåben, så der ikke opstår skimmelvækst.
Huset er oprindeligt tegnet uden udhæng, blot med en spinkel zinkinddækning langs kanten af taget, men da
alle erfaringer dokumenterer værdien
29
MINICO2 TYPEHUSET
af et udhæng i forhold til at øge levetiden, er det blevet forsynet med en inddækning af zink i høj kvalitet, der rager ca. 20 cm ud fra facaden.
Løsningen, som er resultatet af en
mindre produktudvikling, forhindrer
således, at regnvand forårsager ‘løbere’ ned ad facaden, samtidig med at
tagkonstruktionen bliver ventileret i
forhold til forskrifterne, takket være en
underbeklædning af perforeret zink,
der også agerer snefang.
TEKNIKKEN STYRER
– UDEN AT OVERSTYRE
MiniCO2 Typehuset er udstyret med
en række tekniske installationer og
hjælpemidler, som arbejder sammen
med beboerne om at reducere vand-,
varme- og strømforbrug. Gulvvarmen
er således forsynet med en føler, der
registrerer udendørstemperaturen og
hurtigt reagerer på faldende eller stigende temperaturer.
30
Ventilationsanlægget er et såkaldt hybridventilationsanlæg med en komponent placeret over hvert vindue, hvilket betyder, at det ikke har været
nødvendigt at trække kanaler mellem
de enkelte rum. Det sparer en hel del
materiale. Anlægget kombinerer mekanisk og naturlig ventilation, hvilket
betyder, at beboerne gerne må åbne
døre og vinduer for at få frisk luft – anlægget fungerer ikke dårligere af den
grund; det kører kun, når der er behov
for det. En særlig effektiv og naturlig
ventilation – en såkaldt skorstenseffekt – opstår ved at åbne ovenlysvinduet, som er centralt placeret over køkkenet. Skulle beboerne have glemt at
lukke ovenlysvinduet, når de tager
hjemmefra om morgenen, behøver de
ikke at frygte at komme hjem til et
oversvømmet hus, for vinduet er udstyret med en regn-sensor, så det lukker automatisk, hvis det regner, mens
familien er væk.
På badeværelserne er der monteret
‘waterguide’ på bruseren, som ved
hjælp af grønne, gule og røde smileys
og mere eller mindre fornøjede lyde,
kommunikerer, hvornår det er på tide
at slukke for det varme vand. Når det
varme vand løber ud i afløbet, genanvendes en del af varmen. Der er nemlig installeret en afløbsvarmeveksler,
som fungerer ved, at det kolde vand – i
sit eget rør – løber igennem en varmeveksler fyldt med det brugte vand, og
den kan hæve det kolde vands temperatur helt op til 17 grader. På den måde
skal der bruges mindre af det varme
vand til at tage bad i.
Endelig er huset forsynet med et såkaldt Zensehome-system med følere,
der monitorerer og automatisk tænder
og slukker for elinstallationer. Desuden kan et antal stikkontakter kodes
til at slukke på et bestemt tidspunkt, så
de ikke bruger standby strøm om natten.
PERSPEKTIVERING
PÅ FORKANT MED EU-LOVGIVNING
De udfordringer, der har været gennem hele MiniCO2
Hus-projektet i forhold til at udarbejde en retvisende LCA,
peger på behovet for og værdien i, at alle byggematerialer
forsynes med en varedeklaration, der påviser hvor meget
CO2, der er bundet i materialet. Det vil gøre det lettere at
udregne præcise LCA og dermed på længere sigt gøre det
lettere for rådgivere, entreprenører og kunder at vælge de
materialer, der giver det bedst mulige CO2-regnskab.
En sådan varedeklarationsordning findes faktisk allerede
og kaldes ’Environmental Product Declaration’ eller EPD.
Den dokumenterer de enkelte byggematerialers miljøpåvirkning, ikke bare i produktionsfasen, men gennem hele
livscyklussen frem til bortskaffelsen eller End of Life, EoL.
Endnu er der ikke lovkrav om, at producenterne skal udarbejde en EPD til deres byggematerialer, men den 1. juli 2013
trådte EU’s nye Byggevareforordning i kraft. Den stiller
blandt andet krav om, at alle byggematerialer har en ydeevnedeklaration, en CE-mærkning, en brugsanvisning og et
sikkerhedsdatablad. Et nyt krav om dokumentation af et
materiales bæredygtighed er også på tegnebrættet. Det
handler om, at bygninger og anlæg skal ”konstrueres, opføres og nedrives på en sådan måde, at naturressourcer anvendes på en bæredygtig måde og desuden sikre genanvendelse eller genvinding af bygværker, deres materialer
og dele efter nedrivning.” Det nye dokumentationskrav stiller også krav om holdbarhed og om anvendelse af “miljøkompatible råmaterialer og sekundære materialer i bygninger.” Målet er udviklingen af fælleseuropæiske uvildige
og videnskabeligt korrekte miljøoplysninger for byggevarer i form af EPD’er, og forventningen er, at det vil ske inden
for de kommende fire år i forbindelse med, at de 450 harmoniserede produktstandarder i EU skal revideres.
Set i den optik har Mini CO2 Husene taget forskud på en
virkelighed, som venter kun få år ude i fremtiden, og det er
oplagt at bruge projektets mange erfaringer som en guide
til et CO2-reduceret byggeri. De stilles hermed til rådighed.
31
BEVIDSTHED ER LIG MED ADFÆRDSÆNDRING
BEVIDSTHED ER LIG MED
ADFÆRDSÆNDRING
Interview med klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen
Hvordan kan myndigheder og byggebranchen omsætte og bruge resultaterne fra MiniCO2 Husene i Nyborg?
“Det er et Front Runnerprojekt, der tør
tage de risici, som er forbundet med
at prøve noget nyt og dermed hjælpe
os hen til det sted, vi gerne vil være.
De 40 procent af energiforbruget, vi
bruger i boligmassen, bliver vi nødt
til at reducere hen ad vejen, hvis vi
skal nå vores mål om at komme af
med ’CO2-sprøjten’, om man så må
sige. Undervejs i den proces er der en
hel del babyer, som meget nødigt
skulle ryge ud med badevandet. Det
må stadig gerne være komfortabelt
og kønt at kigge på, billigt at bygge,
let at vedligeholde, rettet mod teknologier, der kommer i fremtiden – og
frem for alt menneskeegnet. Der er
altså en stribe ting, som vi stadig har
lyst til at bevare, selv om vi skal være
CO2-neutrale. Der skal ikke være en
32
pisk over ryggen, for så kommer det
ikke til at virke i virkeligheden, og
derfor er det så vigtigt, at der er nogen, som går frisk i gang og laver noget, man kan se på og røre ved – og
flytte ind i – og lære af.”
Endnu stilles der ikke specifikke lovmæssige krav om CO2-reduktion i
byggeriet – men er der politiske overvejelser om at ændre lovgivningen, så
det bliver et krav på linje med eksempelvis de gældende energiklasser?
“Et eventuelt bindende krav om
CO2-reduktion er jo lettere at forestille sig, hvis man har set det i virkelighedens verden. Vi skal lære af de erfaringer, der bliver gjort rundt omkring,
men omvendt skal vi ikke starte med
at sætte krav op, for så bagefter at opdage, at det er helt umuligt reelt at bo
i et sådant hus. Jeg synes, at den rigti-
ge vej er at se på dette projekt og vurdere, hvad der kan lade sig gøre. Det
vil sige, at bindende CO2-krav står
ikke lige rundt om hjørnet.
Vi skal huske på, at det kun er en procent af bygningsmassen, som nyopføres om året, og mens det selvfølgelig
er vanvittigt vigtigt, at vi gør det rigtigt, så er nybyggeriet ikke den mest
akutte udfordring – dér har vi tid til at
tænke os om, og vi har allerede høstet
massivt i forhold til bygningsreglementet. De bygninger, der bliver opført i dag, er jo markant bedre i forhold
til dem, der blev opført for 10 år siden.
Det er i den eksisterende bygningsmasse, at vi har den store udledning,
og vi arbejder med at finde frem til,
hvordan vi kan få de eksisterende bygninger til at udlede mindre. Om det
bliver i form af krav eller incitamenter
eller som konsekvens af teknologiudvikling – den buket er ikke færdigbundet. Jeg binder mig ikke til krav.”
Kunne bindende krav om CO2-reduktion i byggeriet af enfamiliehuse være
en vej til at opfylde de langsigtede
EU-mål om en CO2-reduktion på 8095 procent i 2050?
“EU’s generelle mål for CO2-reduktion er så ambitiøse, at vi er nødt til at
tage fat på både kommende og eksisterende bygninger – ingen tvivl om
det, men formen på det er ikke nødvendigvis skruet op på bindende
mål.”
Om få år skal alle byggevarer ifølge
EU-lovgivning have en varedeklaration, hvor den bundne CO2 i materialet
er dokumenteret i såkaldte EPD’er. Er
der planer om at være på forkant med
de kommende EU-krav og allerede nu
opstille nationale krav til dokumentation af den bundne CO2 i byggematerialer?
“Vi er i gang med at udarbejde en
byggestrategi, der skal se på bæredygtighed i byggeriet, som vi regner
med kommer i år. Der kunne man
godt forestille sig, at netop bygningskomponenters fodaftryk bliver en faktor, vi indregner. I den byggepolitiske
strategi vil vi gerne kæde byggeriet
sammen med målsætningen om at
være CO2-neutrale i 2050, og samti-
dig vil vi gerne se på ressourceforbruget i byggeriet og indføre et bæredygtighedskriterium.”
Hvis man vender blikket væk fra materialerne, som husene er bygget af,
og i stedet kigger på de mennesker,
der bor i dem, skal de jo også have
nogle incitamenter til at ændre deres
– måske dårlige – vaner, når det gælder energiforbrug. I England får forbrugeren en opgørelse over energiforbruget en gang om måneden,
herhjemme får vi den én gang om
året. Kunne det være en farbar vej at
gøre som i England?
“Vi kan se, at folks bevidsthed spiller
en rolle for deres forbrug. Folk, der får
solceller på taget, bruger i gennemsnit 10-12 procent mindre elektricitet,
simpelthen fordi de har en måler at
kigge på – så begynder de at spare på
strømmen. Bevidsthed er lig med adfærdsændring, så jeg vil da ikke udelukke, at regningsinstrumentet er noget, der kan bruges.
Personligt får jeg ikke en energiregning, for det kører jo bare over PBS, og
selv hvis jeg får 12 opkrævninger over
PBS i stedet for en, så vil det desværre
ikke ændre min adfærd, for jeg får
dem ikke at se. Så spørgsmålet er, om
det lige præcis er opgørelsen, der er
redskabet, men jeg er enig i, at øget
bevidsthed er en af forudsætningerne
for at få ændret adfærd. Jeg er ikke
sikker på, at et stykke papir i en rudekuvert er den ideelle kommunikationsplatform, den hidhører på en måde
et andet årtusinde. Til gengæld vil
fjernaflæste målere, som integreres
med folks smartphones, måske betyde
noget.”
Kunne der ligge uopdyrkede eksportmuligheder i at kunne tilbyde CO2-deklarerede byggematerialer før andre?
“Ja, men kun i det omfang, at det senere bliver lovpligtigt på EU-niveau at
anvende CO2-deklarerede byggematerialer. Man skal ikke overvurdere
folks villighed til at betale ekstra for
bæredygtige byggematerialer. Der er
ikke et stort markedstræk i dag for
bæredygtige byggematerialer. Jeg talte i går med et firma, der genanvender
glasfiber. Når de kommer med et produkt, der er lavet af genanvendelige
materialer, og som er lige så godt som
et produkt, der er lavet af jomfrueligt
glasfiber, så vil folk betale mindre for
det genanvendte produkt. Jeg tror
ikke, at markedet ligger i at være de
første, der kommer med bæredygtige
materialer – markedet er der kun, hvis
det bliver lovpligtigt.”
33
MINICO2 TYPEHUSET – INTERIØR
34
35
HUSETS CO2-PROFIL
2,8 kg
18 kg 11 kg
HUSETS CO2-PROFIL
13 kg
CO2-udledning for hhv. Referencehuset og Typehuset fordelt på materialer
CO2-udledning for hhv. referencehuset og Upcycle House fordelt på materialer
Andet
3,5
Gipsmaterialer
3,0
Malervarer
2,5
Glas
2,0
Plastik
1,5
Fliser og tegl
1,0
0,5
Metal
0,0
-0,5
-1,0
24 kg
REFERENCEHUSET
TYPEHUSET
over en periode på 120 år kan aflæses af figuren for henholdsvis et typisk parcelhus og Typehuset.
nybyggede huse.
KONKLUSION
Ideerne fra MiniCO2 husene kan plukkes og samles på
mange måder. Det opførte MiniCO2 Typehus’ bud er blot
én af dem.
Her er CO2-udledningen til byggematerialerne skåret ned
til næsten det halve, fordi der er valgt CO2-lette og en del
36
5 kg
4,0
genbrugsmaterialer, inspireret af Upcycle House. Når huset
tages i brug, er der også CO2-gevinster – huset har længere
levetid og mindre vedligehold end standardhuset med ideer fra De Vedligeholdelsesfri huse. Samtidig giver husets
høje fleksibilitet både en nemmere og smartere hverdag,
men også CO2-reduktion – her har det Det Foranderlige
Hus stået model. Fra Kvotehuset er hentet værktøjer til endnu en markant CO2-besparelse, denne gang på opvarmning og elforbruget.
Alt dette sker, uden at det kommer til at koste ekstra. Og
samtidig følger en lang række kvaliteter med, som gør
hverdagen i huset både sundere, smartere og billigere for
familien. Prisen er altså ikke en hindring, og alle løsningerne og materialerne findes allerede som hyldevarer her i
Danmark. Konklusionen på det samlede MiniCO2-projekt
er derfor, at der ikke står noget i vejen for, at det danske typehusbyggeri kan blive både grønnere og bedre allerede i
morgen. Håbet er derfor, at resultaterne vil komme både
branchen og boligejere til gode fremover.
15 kg
Tak til…
Typehusfirma: BENÉE HUSE
Arkitekt: LUPLAU & POULSEN
Ingeniør: TRICONSULT
Bygherrerådgivere: KUBEN MANAGEMENT, HENRY JENSEN
Videnspartnere: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AAU,
ZENSE TECHNOLOGY, YTONG, DERBIGUM, INVENTILATE, ECOLAB, LOOP
Samt alle håndværkere og andre, der var med til at skabe og udfordre projektet
Typehuset – bedre og grønnere
ISBN 978-87-92230-68-3
Fotos og illustrationer: Fotograf Jesper Ray Manley,
Luplau & Poulsen samt Realdania Byg
Tradition
Fornyelse
NSA
GER
Upcycle
House
STEE
Det Foranderlige
Hus
STEE
NSAG
BØJDENV
STEENS
AGER
ER
EJ
MINICO2 HUSENE
BØJD
ENVEJ
I Nyborg blev der i løbet
af 2013 og 2014 opført seks nye parcelhuse, som hver på sin måde har fundet metoder til, hvordan man kan reducere ressourceforbruget og dermed begrænse CO2-udledningen i forskellige faser af en ejendoms
levetid.
Kvotehuset
MiniCO2
Typehuset
TYPEHUSET
BENÉE HUSE, LUPLAU & POULSEN, TRICONSULT, ECOLAB, LOOP M.FL.
157 M2 BRUTTO
Excl. moms
BASISHUS
TILKØB
SÆRLIGE FORHOLD GRUND MV.
TILKØB
Beskrivelse:
Totalentreprise - typehuskontrakt
m2-pris, Basishus (157 m2 brutto)
Beskrivelse
Ekstra fundering
Stikledning
Stern/gesims ændret til zinkudhæng
Ekstra el-entreprise
Udendørs lamper
3 stk. filtre til Zensehome
HTH hvidevarer
Ekstra skabe
TILKØB i alt:
Basishus + tilkøb i alt
Beskrivelse
Haveanlæg, belægning ved carport, skur, sti i have, rullegræs
Ekstra 24 m2 terrasse komposit
Carport og skur
Pris i alt inkl. tilkøb, carport og haveanlæg
AREALER / M2
Beboelsesareal, brutto (inkl. væksthus 10 m2)
Carport + skur
Overdækning
i alt
1.700.000
1.700.000
10.828
i alt
42.026
3.888
6.040
27.696
1.381
1.214
11.277
3.900
97.422
1.797.422
11.449
i alt
85.300
21.240
110.400
216.940
2.014.362
157 m2
39 m2
8 m2

Affaldshåndtering i byggebranchen

Transcription

Similar documents

ET HUS DER IKKE STÅR HVIDT I HVIDT

Glycerin vandlås

Folder om huset.pdf - Handicaporganisationernes Hus

EU`s Borgmesterpagt

RFE-Kanalventilator - Air