fremmed rase

lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/
vxi
kik^ioix^
XsbenIiAvii / dopenliAZen
l^c»' opI/sniUZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^
infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<
130019427200
/Vc'e^ ^/^v^t.
(Ä08iarium ^orvaZicum
Eller
Forsog paam Samling
Af sacidanne rare
Som gemeenlig
tkke
forstaatS
af Danffi Folk,
Tilligemed en Fortegnelse paa
Norske Mands og Qbtnders
Det falles Sprog
Til oplysning og Forbedring
Ved
B E R G E N , 1749.
Trykt udi Kongel. Majests. privilegiret Bogtrykkene
af Christoph Kochert, og findes hos hannem
tilkisbs.
vkvie^KM
Deres
Hoy-og Velbaarne
LxcellenLer,
Saa og ovrlge
Madle og Velbaarne, Veladle og Velbyrdige
samtlige Medlemmer
af
Mdoms og VibenstaberSSelssab
i Aisbenhavn.
M^W etgaaer mig efter
Poetens Ord:
LosluM) non animum mutant c^ui
trans mare currunt.
^2
ge
G c 4 ) O
ge jeg boede i Kiobenhaw/
habde jegdenSEre ogFornHelse, ugentlig engang at sankes
med Dennem i den af alle Vi­
denskabs - Elftere hoyltg for­
tjente Herres Huns/som Slav
174? lagde Grund til Deres
priisbcrrdigeSelskab, og end­
nubecrrerfammemed sin Mviise Slnftrelse. (^) Hvad een
ellerandenafoskunde opdage
eller og i fuldkommen Lys og
Klarl°) Hånds Hoy - 9Edle Excellence Hr.
Geheime LonferentT-kaad
l^uclvi^ V. Holitein.
G c 5iK
Klarhed fremstille til gode Vi­
denskabers Dyrkelse, sårdeles
til bort Arderne - Lands,
Sprogs oghistories yderme­
re Kundskab, det bar vort fal­
les Dyemerke og tillige bor
Forlystelse. Siden den Tud
ere nogle af Selffabets forste
Lemmer bed Dodsfald forflyt­
tede tildeForsteftdtes Forsåmling j en bedre Verden. An­
dre ere ved Embeders og BoeMes Omfliftelse Milte der­
fra. Bet sidste har blant an­
dre rammet mig/ efter den al­
lernyestes Jorelse. hbilken jeg
^ Z
Al-
G ( 6 ) G
Altid kalder god/ i hvor det
gaaer.
Derfor betiener jeg mig
afdenne Leylighed tilat fornye
hos Deres Excellencer
og ovrige godeHerrer, et fra­
værende Medlems Ihukom­
melse, afleggendetilligeetlidet
Vidnesbyrd paa det, som jeg
sagde af Begyndelsen, nemlig
at min -Hu og Hiertelag til be­
meldte Videnskabers Dyrkelse
ikke er omskiftet vedLuftens og
Landets Omskiftelse. Min
Hoved - Sag har det aldrig
vcrret
G t 7 ) G
varet; men blant Bi-Sagerneden allerbehageligfte, stiont
mit egentligeKald ikke har til­
stedet mig, at gisre nogen syn­
derlig Fremgang deri. Jeg
boer nuiet Rige,hvor mange
Ting findes af det Slags, som
visselig fortiente at fremlegges
Deres priselige Selssab til
noyere Grandffning og Un­
dersøgelse. Udi Norge er Na­
turen ret frugtbar paa saadanne Fostere, som sielden fo­
rekommeienDeel andre Lan­
de. Dog dermed kand jeg,
for mange Aarsagers ffyld/
ä 4
ikke
G ( 8 ) G
ikke give mig af, uden saabidt
at jeg maassee med Tiden kun­
de underkaste Deres Skarp­
sindighed nogle Natur - Li­
rens bigtige men vanskelige
Knuder at oplsse.
Derimod tilsender jeg
Dem denne gang et lidet Forftg paa en Samling af saadanne rare forste Ord, som
gemeenlig ikke forstaaes af os
Danske/ men ere dog for en
god Deel Danske Ords Roed
og Stamme. Heg benter ik­
ke, at mine her og der tilfoyede
Gitz-
O c s > S
GiHninger alle tresse ind eller
fortiene saaskarpstunedeDommeres fuldkomne Biefald;
kalder det derfor ikkun et Forfog og overlader andre at dri­
ve til hoyere Fuldkommenhed,
det/ som jeg allene fremsætter
paa probe.
Endelig önsker jeg/ at det
berommelige Selffab, under
Vores Allerlivsaligste Kon­
ges Opmuntringsfulde Regi­
ment, maa ey allene siges at
blomstre/ men ogsaa at bcrre
virkeligeFrugter tllFaderne^ 5
Lan-
s c ro ) G
Landets Fremtarb, ved Sin­
detsDyrkelse ognyttigeSandheders Opdagelse. Jeg ev
med allerskyldigste Oyagtelfe
Deres
Hoy-ogVelbaarne
Lxcellencerx
samt ovrlgt
Mcrdle og Velbaarne, Veladle og Velbyrdige
Herrers
Lernen, 6.i
z 749. -
(krbsdtgste styldigstt
og beredvilligste Tiener
Trick Z?onto^piäan.
G ( »» ) G
Skimsomme Laser.
a jeg forlede« Aar. efter
GudS vtise og kierlige Naad>
tom her tll Stedet og skrabte at gtore mtg, saa snart mueligt. all«
de Ting bekiendte, som maatte udkrams
til mtt Embeds ubehtndrede Drist og Fsrelse. fandt jeg med Forundring, at man­
ge ord idaglig Tale med Almuens Folt,
sardeles med Bender og Mere, vare
mig ligesaa fremmede, som jeg frygtede
at mine ord maatte vare dem; fliont jeg
siden har merket at de gemenligen bedre
forstaae den Danste, end forstaaes af
ham, hvortil Ktrk-Ttenesten, Landets
Lov og andre Boger, som bruges allen«
paa fedvanltg Danst, uden Tvivl give
Anledning.
Min Forundring over den Adskillighed blev saa meget ftorre. da jeg mindst
ventede
G ( -- ) O
ventede den, men meente jeg forstoed ncrsten alt Norsk, fisen jeg t mine yngre Aar
ogsaa havde varet her nogen tort Tltd,
og da langt lcrttere kom til rette t daglig
Samtale. Imidlertid blev jkg snart vaec
at Adflilligheven beroede paa den Kster
og Vesterlandske äisleÄcs heel store og
ktendelige Forskiel, da den forste gemeenlig
kommer det Danste langt ncrrmere end
den sidste; uden Tvivl fordt her paa Ve«
ster-Ledcn er mindre Omgang med Danfte Folk, og den meget biergagtige 8imarion> imellem Field, Elver og Fiordcr
afstioerer Bonden fra megen Omgang,
ja indelukker, ligesom t en Fccstning, alle
dem der ikke for Kiobmandstab at drive,
indfinde fig en Gang eller to om Aaret
her iLergen.
Da jeg imidlertid onstede at forstaae
og forstaaeS afenhvcr, saa foretog jeg mig
paa min forste Viiiranonz-Reyse, be­
gyndte in lulio 1748 at aütegne alle mig
forekommende fremmede Ord og Talemaader.
Ä ( iZ ) A
maader. Hertil blev jeg saa meget mere
opmuntret, da jeg befandt, at i deres
Tal vare nogle findeles LAniticstive og
Betydnings-fulde, ja nogle beqvemme til
at udtrykke de Begreb, som vi t sædvan­
lig Tale, deels ftemsette med flere Ord,
deels med Zransoste eller andre fremmede
Ord, dem den Norske Bonde af denne
Egn ikte troenger til, hvilket en ftionsom
Lccftr selv vil finde, og, om han elfter
Sproget, saavel fornoye sig med, som
forundre sig over. Derimod fandt jeg
ogsaa at en stor Deel faadanne gamle
Ord, som en Danft Mand ey forsiaaer,
vare af fremmed Oprindelse, og ved de til
Friisland, Engeland, grankerig og Sroekenland fordum udvandrende Normand
ventelig hiemsorte og ngmrsülsrede i de­
res Sprog. Sårdeles siunes dette rimeligt, hvad de mange Gräfte Ord angaaer, over hvilke jegiBegyndelsen meget forundrede mig, ftiont ikke just fordt
de vare Gräfte» men fordt de derhos vare
mig som ea Danft ubekienvte; Thi afdet
Groe-
«t ( '4 ) G
Graste Slags findes ogsaa en stor Mcengde t vort egentlige Danfle Maal, hvilket
har givet Sal. Hr.
fordum Sogne-Praft for Losning og
Korning Menigheder t MrhvnS Stift,
Anledning til et Skrift kaldet ørkenscimbric-e, eller det Danfle Sprogs Ud.
ledelse fra det Grafle, hvilket K558.
jeg nogle gange har seet hoS ham, saa og
af hans Mund Hort, han vilde overdrage
dets Udstedelse ved Trykken ester hans
Dod, til vores loerde Hr.keKorkMcr
t Ribe.hvilken gode Mand selv ifine c^.
tsr. rkilolox. p. 85. Langesiden har
meldet öS noget lidet om samme inüimw,
at jeg ey flal tale om kenilliLanuri
ovilonü äe Danica llnxva viarribe,
Havn. 1640. 8. Vistnok er det at det
gamle celtiflt Sprog, som meenes at have varet det «eldste t disse Nordiske Lande,
og IaphetS Afkoms medforte Maal, leed
en ktendelig Forandring ved dets Blan.
helse mtd det saa kaldte älä-Maal, eller
G l 15 ) D
dm kort for Christi Tider af
minore
og Graken - Land her t Norden ankomne
vtkinz Colonie, som ikke allem t de tren«
de Nordiske Niger, men ogsaa i Tvdsh
land, sårdeles blant de Gachsiske Folk,
har efterladt sig en Mangde af Graste
Ord.
Dog den Gag at udfore er ikke mit
Kvemerke paa dette Sted, hvor jeg alleve erindrer, at ibiant de aldgamle Nor­
ske Ord, som, saavidt jeg mindes, ere os
Danske aldeles fremmede og ubekiendte,
findes en god Deel af det Slags, vi knap
kunde tvivle om at vare Graste. Langt
flere, end dem jeg har anfort, kunde ey
vbeqvemmelig hendrages til den Classe.
Hvad jeg her sigter til, er ikkun dette, at
deslige Graste 0rd, som Nordmanden t
sit Sprog har privative og ikke tilfalles
med os Danste, äeriveres formodentlig
og ester min Gitzning, ikke saa vist fra vekln? Tiid og det almindelige äK-Maal,
som fra de sardeles miArsrioner in MSdio
K ( »6
) B
clio -evo, da adstittige Norske Privtzer,
saasom VIuf1'r)'Fvin5en» v!uk den Hel«
itge> UZrsIä Ussrcjrssi^e, 8iAur61orlsIaf«r og flere, have foretaget og lykkelig ud­
fort adstittige Tog igtennem Rusland og
Grakenland til vrienmlste Steder. Deres Folgestab, som var ey et ringe Mand«
stab. kom med dem selv formodentllg
siorfte Deels tilbage, og have uden Tvivl
fort de saa kiendelige og hartad aldeles
Graste Ord ind i deres Faderne Land,
men eyiDanmark, hvor de ikke komme
hen, ligesom paa den anden Give tand
vare steet noget deslige af de Danste, der
tiente de Graste Keysere til Liv-Lsr-Ze»
saavelsom t den hellige Kriig mod 8srs.
cenirne. Efter Ordsproget, lemper sliqviä k-eret, Pley» geMttNlig dt, foM
komme hiem ester en lang udenlands
Ncyse, at fore noget saadant med sig t
Sprog, Kladc-Dragt eiler andet, som
de h.ir forliebt sig t og knap kunde afleg«
ge: Nu omstunder forlade vore reysendt
Zun»
G ( i? ) G
Junkere omsider Frankrig, men Iran«
kerig vll ikke strar forlade dem alle.
Af lige saadan Anledning er det for­
modentlig fleet. at nogle stlont ikke ret
mange Franste, Engelste og znsiste
Ord have indsneget sig i det Norste og der
efterhaanden vundet Borgerstab, side«
mangt Norste saavclsom Dunste emixranter, sårdeles i det 9de og rode 8eculo, under I^ormannorum Navn, svar«
mede omkring paa Friebyttcrie t hine
Lande, og til Deels droge omsider hiem tgien, for at dseideres Fcrderneland. ?«
Deel Tydste Ord af det Slags som ey haves tilfcrlles med de Danste, mener jeg
rimelig at kunde udledes fra Kiobmcrndene paa det Tydste Lomproir her i Lersen, helst da samme ikke saa meget bru­
ges t Oplandet som paa Vester Leden,
sårdeles i kerxenz Bye, hvor hine Tvd.
ske Kiobmaud fra Hanse - Staderne,
sardeles fra Bremen, Hamborg og kü­
beck t dt z sidste 8eculiz have havt meget
s
at
G c -s ) G
at sige, ja faagotsom spillet Master meer
eridieen Henseende. Dmnem tilskrives da
en Deel afden LerAenskt cüalcüez Adskillighed fra andre, for Ex. at man her ikke
siger. HalvtrediksindStive, TredsindStive,
HalvfierdesinkStive, Ftrefinrsttve, Halv.
femtesindSlive, men t det Gtcdpaa Tydst
Maade, som og fiuneS mere naturlig ef.
ter Tallene, heder det: Femtie/ Sex­
tie/ S^ttic, Vttetie/ og Nittie.
Resten af disse sårdeles Norske Ord
holder jeg for crgte Levninger af Nordens
foelles «ldgamle Sprog, hvilket nu om«
stunder ingensteds er at finde, undtagen
paa Iisland, og der ikke engang reent og
ret, hvilket jeg herer vore Jislantste
Studenter« bevidne, da det nu brugelige
Danske, som loengesiden har tabt fin gam­
le Reenhed vedfremmed Blanding, blan.
der sig atter ved Købmandskab jo meer og
meer t det Islandske; saa den ved Vidtloftigbed forforteDaatter gaaer ben at forfo­
rt sin arbareModer med sig.Imtdlerttd vit-
sir
G ( is ) O
ser os det Iislandste Maal nogmlnnde
hvorledes Nordmanden, Dansten og
Svensten har talet for 700 Aar siden,
eller i den sZore Enevolds Konges ttsi-M
HAsrszAers Ttld, da mange miSfornoycde Norste, afKongelig, Grevelig og Ade­
lig Byrd, forlod« deres Foederne-Land og
udvalte heller at boe, som et ftiit Folk
(stiont veres Kriehed ey heller varede ret
lcrng«) i det fattige Itsland, end hiemme,
og der at begive sig deres Fordring paa
stsrre Magt og Herlighed. Dersom det
JiSlandste Sprog nogenftcdS stnlle forfiaa?S uden for IiSland selv, da maatte
det vare blaat Bonverne t denne Egn,
og en vlS Seistlig Mand har sagt mig, at
blandt hans Sogmfolk vare nogle fom
han havde givet Iislandste Boger at lcrst
l, da de temmelig vel vare komne til rette
dermed.
Idmne Anledning erindres herbos,
Nt dersom jeg selv havde forstaaet meerbeMldte Iislandste Maal, maatte jeg venLteltg
U ( 20 ) G
teltg kunde have qtvet noyere og bedre Ud«
tydning paa visse Ords oprindelige Be«
mcrtelse, saa og anviist co^nscionez vo»
cum, eller Ordenes Slcrgtflab og felleS
Herkomst langt ordentligere og grundige­
re en nu stcet er. da jeg her og der har op«
sanket Ordene saaltdes, som jeg har fundet
dem efter Horelse, item ved Hielp af een
og anden Pmstemand, som, paa min
Begtering,har tilsendt migflriftltg hvad
ham er forekommet, og saaledes som ha«
tfter Horessen haver vidst at stave det.
Efterat jeg saaltdes paa ege«
Haand havde bragt maaskce z ä 400
Ord tilsammen, fandt jeg paa min Villm»
tions-Reyse t kvlsnFsrz Prastegaard, »a
liden trykt Bog, hvilken satte mig iFor­
undring, da jeg aldrig for havde seet den,
kand ey beller til visse sige ^uAorx Navn,
tfterdi Titul-Bladet saa velsom det Ba­
geste var borte, dog mener jeg, det maa
vare det af Hik. Lankol. 6e Zcripe.
vsnor. x. 24. og
in IcleZ,
G ( 21 ) O
kliKor. liitersr. cizn. p. zi<z anfsrte,
i<»4 6. til Ki>)benhavn trykte OlÄionzrium >Ic>rvgAlLUM ^uÄore Liiriltierno
Isni, ?skore ^5ciievolcien5s, (hvilken
-s?; druknede paa Nevsen til sin ^nnexKirke) flisnt samme siges at vare trykt
in (Zvzrco, da mtn omtalte ?iecs er in
8 vo af faa Blade. Derudt fandt jeg en
god Deel saadanne Ord, som hidindtil i?,
te vare mig forekomne, dog ogsaa mangeas det Slags, der cv burde have Sted,
blantrare Norsse Ord, efterdi de ere bru­
gelige blant os Danste selv, hvilket äuSor, som en indfodt Norst. ikkesaanoye
har kundet adssille, ligesom han af sainme Aarsag har udelavt heel mange rare
Ord, hvilke han ey har vidst at vcrre ra­
re for os Danffe. For Resten seer Lceseren, ved Sammenligning, paa hverr
Blad Adflilligheden af htin og denne
Samling. End videre blev mig kort ef­
ter fra en Ven i Klobenhavn, som her«
de jeg samlede rare Norste Ord, tilsendt
et Kl58. af nogle Ark, som en ustuderet,
Lz
dog
G ( ,-2 ) O
dog temmelig grantseende Mand, lengefidm har sammenstrevet i denne Matt«
ri,, og da Forfatteren siuues at have
varet en Embets - Mand, jom har levet
blant Field - Bonderne t Oplandet, saa
forsonede mig samme hans Arbeyde med
m Deel Ord fra den Egn, hvilte ellers
vare blevne mig ubektendte.
Nu, hvad jeg har det giver og udgi­
ver jeg ingenlunde for noget fuldstandigt
eller faadant, som ikke stuile trange til
Forbedring af de bedre Forfarne, fardeKS af indfodte Normand selv, som jeg
ved dette lidet Forsog ville opmuntre til
dcres Faderne-Maals Dyrkelse og Opda«
gels«, hvorved Grunden til vort alminde«
liqe Danfle Sprog langt noyere blev indftet, og i Lovene saavelsom t Historie«
paa visse Steder givet snstelig Oplysning
for Efterkommerne, ihvis Kyne mange
Ting, som nu allerede ere os utydelige
og fremmede, ville ellers med Tiden bli«
v? langt mockcre og deres Opdagelse min«
dre mmlig.
K c 2z i O
En anden Brug og Nytte heraf er
denne, at da aarltg en god Deel Banste
Mcrnd t Norge, saavel som Norske
Mcrnd t Danmark, ved Guds Forsiun
fores til saadanne Embeder, som udkr«ve forst og sidst at forstaae ikke allene
Kiobstoed Folk, men ogsaa fornemmelig
Bonde-Almuen paa Landet, hvilken hol«
der hart ved sit Fcrdrene>Maal, fte, saa
tandfterdeles en Geistiig Mand, der strax
maa forstaae Bonden, ved at blade lidet
t denne Glose-Bog, bane sig en Gienvey
dertil, lettere eller snarere end ved lang
Omgoengilse.
IAnledning af visse Ord, har jeg
paa nogle faa Gteder giort en liden ckxrnlmn, til saadanne Ting, som egentlig
ikke rore en Glose-Bog, men en
iist
Beskrivelse af Norges Rige. Saadant
Arbeydt onskede jeg, at den som dertil
havde Tiid, Evne, Indsigt og Forfaring,
maatte paatage sig, da jeg gierne efter
min liden Formue ville rekke ham Haanö 4
dm
G ( -4 ) O
den med de Animrkningcr som jeg her og
der kand giore. Sagen var sin Umagvcrrd t thi jeg forsittrer, at faa Lande har
siere 8inAulariz pk)'ticg, og siere insAnaIlZ Oei, 8enLIiu5 obvis, end det gode
Norge, hvilket frem for mangt andre
Landstaber, kunde tournere en verkzm el­
ler hans Lige, ovcrflodig Materie til pt>7liLc>-?KeoAnoliistt Betragtninger. Jeg
undrer meget paa, at saadant hidindtil er
forsomt, faavidt jeg veed. Dog berettes
mig af en god Mand, som jeg iden Sag
bar aabnet mine clelicZeris, ar den velbekiendte Hr. keäer LIauseii Ilncislinuz, li­
gesom i andre, saa og i denne Deel af sit
gaderne «Lands Historie, har giort sit
Veste, og sendt sit Kl88. til voK. 0.
V^orm i Kiobcnhavn atreviäeres. Den­
ne Revisor efterlod det i sin Stervbot.
I). Lalpsr ksrtkolin tog det derfra til sin
EaardUs^eüXäiSicrlland. Der branddet tilligemed hans gandskekibliotkeque.
Men for at komme til mit xroxos igten,
da
G c
) G
va siger jeg, at hine saainternerede pkyliste remarques, som in oculiz non nil!
(Zrammaticis, kunde siunes extrava^sncer, og lecunäum qviä sorttme det Navn,
ere dog ikke uden Overleg og god Hensigt
indlobne, nemlig, ikke for at love det jeg
ey agter mtg t Stand til at holde, mm
for at opvakte til videre Eftertanke og
Anflag de gode Momd, som, li non in
wco, tarnen in parte uns vel alters, kun­
de af egen tilforladelig Zorfaring aabne
Veyen til videre Indsigt t dm store Ska­
bers saa viise som kierlige HunSholdning
med 06 i Naturens Rige. Jeg vil ikkun
navne lÄy-'rKeoloZism allent, eller
Guds Kunostab indhentet afhans Hnusholdning med Kistene. Ville nogen undersogeden Materie grundig og tilgavns,
da vidste jeg ham ingen bedre Skole eller
LibIi<Ztkeque,endat passere et Aars Tiid
t tet mindste, blant Strandsiderne her t
Lernen; Stift eller og t Nordland.
Sand-lig, hans Opdagelser, stulle sette
«lle LuropTer iForundring, og dersom
L^
han
G c -6 ) H
han havde Indsigt nok t Zingents Sammenheng, ttl at vtise den, og akter t dm
Guds underlige Raad og Hensigt, saa.
vidt som vi ufle Idioter her kunde stave 06
ttl, da troer jeg, han gtorde en pritselig, ja
hellig og opbyggelig Glernlng. A>t for
mange ere de som daglig misbruge Natu»
ren ttl at vanoere Gud. Vel os. om vt
kunde anvende dens Betragtning ttl no­
get bedre.
Ved Enden af denneltdcn Samling
fetter jeg en Fortegnelse paa nogle Nsrtke Mcends og Qvmders Navne/
saavtvt samme atter ere os Sauste aldeleS eller dog storste deelS, ubektendte. Af
penne sisstbemelte Gamling har jeg her t
Stift-Men forefundet en coxie, som
vitser, at den er gtort ester HanS Hoygreveltge Lxcell. Hr. Grev Lkrili,
Befalntng, da dette Nige endnu var saa
lykkelig, at have Haus Excellence ttl
Statholder. Nogle flere Navne har jeg
siven opsogt og lagt hertil, saa og rettet
Sket-
G c -? ) O
Gkrivemaaden efter de bedre stionmndeS
Naav. Dog hvad bemelte Skrivemaade eller Oi-tKoArspKie angaaer, da bliver
vel t det gandste Llollgrio.her og der ad­
skillige Ord, som andre ville stave ander«
ledes, efterdi Udtalen tlle overalt er den
samme, men differerer merkelig end ogsaa paa saa Mile, ligesom de adskillige
6mleÄer giore. at et og andet Ord kunde
vare mangen indsodt Normand selvubk
kiendt. Videre har jeg herved ikke fundet
fornodent at erindre, men snster Laseren
at leve vel t Gud6 Naade.
kernen
L. 20 ?ebr. 1749«
L. ?.
G l 29 ) K
7^^. en Knibe-Tang, Hval!
den der bider paa eller tager fat paa noget,
^börlel
Varetcegt.
^!oux, misundelig, ffinds
syg, kaldes og af nogle den sorte Syge.
det som sattes og man endnu
> trcrnger til.
ncrrgaaende, overhengende
^alcan,
Vov. lat lotter
^alcc vel
77?^. en Slaade
for Dorren.
AalclaLclc, /
et Senge-Dekken eller
Overdyne.
^3lei5, ^ 77?. Anledning.
/ ?n. Forset, beraad Hue, oplagt
Raad. See Norsse Lov pag. 960.
^r^oxe, verb. at v«re ansvarlig for m
Ting til en vis Ud.
Aarc-maal,
7?. en Tid af tre Aar.
G c zo ) O
^35, Z' 777. en flad og jevn Bierge-Top eller
et andet hoyt Sted af den Beffaffenhed,
uncie vanis
- Jasen/ somellerS
af nogle kaldes Monnmgen paa Huuset. Udi Norge endes mange Steders Navne paa
H.28, saasom:
(ZieIdei-325,
Lcc. L.3Z1X er uden
Tvivl den gamle prsepolitio loci, 22, e.
Paa, oven paa.
i.
^attcAlomme veI^3tteAloume//cs.
qvali Efterglemt, bruges egentlig om et gam­
melt besovet Qvindsolk, som er bleven gaaende i Foragt og Forglemmelse uden Gifter»
maal.
^Lder-I^alc, / ???. et hvert forgiftigt Dyr.
Et arrigt Menneske kalder man med samme
Navn.
Arie,
at levne, holde til gode, under»
tiden ogsaa at tillave e. xr. g-rle mex
Maaffee af
jeg vil.
Att,
777. plassa wunäi, et vist Hierne
paa Himmelen e. ^r. Nu er Vinden paa sin
rem an,: Nu staaer dm paa sm rem be»
Vandige Kant.
se^V^
!>/ 7l^
«»1^ »»^-
?z^^ e^5-
s-p^v" /?.
6»
?4
A»i_6U?. /
«'!
l7-? ^<-A ^ iv/^V
^
G l ?i
) O
Att-Aal.
forvildet i henseende til
p38lets Streger, saa man ikke veed at adffille Ast, Vest, Sonder og Nord.
^ttleAninA / m. Slegtffabs Udregnelse,
naar man vil vide af hvad An og LLt, eller
Afkom nogen er.
^.ve, Z' m. en lang Tiid,
e. ^r. hvilken Xve blevst du borte.
^färaare, / m. Det man har af Kser,
Geder eller Faar lci!. Melk, Ost, Smsr,
e.
Erdet al ^rasten din?
^rOcle,
77?. u-vis Indkomst, u-vendtet
xroiir» accicjencer.
Den Lokkemad man
smer paa Mede - Krogen for at fange Fiss.
«5x5^, Kc1MU5.
All!,
Gammel, undertiden gammel og
svag tillige, e. Ar En 21H Mand, con^r.
cum Aerm. Alt. Undertiden beregner det
ar en Ting er borte, forbrugt, fortceret. e.
Meter M. ligestm man i Sachsen siger:
Das Bier ist alle/ "aar imet er meer
paa Tsnoen.
O ( Z2 ) G
Alice,
at strabe, arbeyde paa, forte,
a. ^r.
rv!)ur.
All,/7?. Rod FurwTrce, som ikke raadner
fordi det er fuldt afHarpix, hvorimod 6eiren,
eller det hvide Furre-Tr« er langt ringere.
Amker, / 7». en Bom, som Gryn eUer
deslige giemmes udi.
at give Fceet sit Foer.
AnAer,
77?. bruges nu omstunder alleene
in compviitis, ut 8tavan^er, Aoupan-
^er, H^rcl^n^er, L.van^er, I-e^an^er,
^.n^erz^Iev öcc. og er as samme Vemer?
kelse, som det Danffe Ord Eng: xratum.
pwnities, dampu8 6epre85u8.
forre provincia German. MnZeM
und Westphalen. De som udlede mange af
vore gamle Orv fra det Grakiffe, kunde her
giette paa ^xst, valli^, en Dal.
Andro, ^ n?. Modvind.
Anlcr, /. 77?. Ansigt, conxr. cum sserm.
Antlitz.
O ( zz ) G
/. 777. Allehaande Fa?, i scer smaa
Creamre i Bondens Gaard.
^nle vc!
at agte, TÜImere,
bruges meest nedrive.
Z' 77?. det samme som ^nlee,naar
det er et ont og salt Ansigt.
/^n^oclcl)
aved omkring.
^nveiMen, / 77?. den lange Bank, som
i Bemder-Huuse staaer langs ad Veggen.
.^pe5ica3ren, vcl L^peslcaarcn,
Aabenmundet, som ikke kand tie.
^rr, / 7??. et kroget stykke Trce med Jern
paa Enden, bruges, som en Plov i steenig
Jord.
^sic, / 77?. en Melke-Botte.
^u,
goed, brav. e. ^r. En
Mand.
^u!e,
ver e.
at drive noget med Fliid og IJeg har saa mangt at sule.
l^inc dan. Allling vel Avltttg i. e.
Jordbrug og Agerdyrkning: Maastee«'^,
en Stald har nogen Hensigt hertil.
Auf, Z' 77?. Grund eller GruuS.
L
L.
G ( 54 ) G
L.
de 42 Uger, i hvilke
en Hustru gaaer med Varn.
LaacinebraA^, / 7??. Forceldres og Bsrns
fcelles Kierlighed.
Laatten,/m. Bund,
prvkunäum,
^iinc verdule
det
ikke, fov>
flaaer ikke, naaer ikke til Bunds.
Lnr, / 7?. Grene og Lov af Furre-Trce.
LXNNA, / m. en Hiord af Faar, Koer el­
ler deslige Creature.
LX^e,
at gifte sig selv eller andre e.^r.
Est du b^set? Har du bnkt Sonnen din?
Lamle,/^. enBisrn.
L^n^Ie, 77?. en uduelig MandS Person,
kinc iorte Bengel.
Lare vel Larde,
Toerffe Korn.
Maaffee fordi det gwres blot og bart ved Tærsk­
ning.
Leel vel Li!, / ???. en visMd sm Dagen
Mr Aaret,ur I>l0enLbeeI,8ommer5beeI.
Leent,
/v^c. ^
'
^
l
O ( Z5 ) O
Leent,
lige over.
lige,jevnt Ut, beent over i.e.
LeZavinZ, / 77?. den onde eller faldende
Syge.
Leite, / 777. at garve eller berede Skind,
toree iclem ac xerm. Beiyen, hvilket
dog siges gemeenlig om Trcr, som beitzes med
Skede-Vand eller andet.
Leite, /n. Grcesgang e.^r. Hesten gaaer
i god beite.
Leiter, / 77?^/?. Tver-Bielken! etHuus.
Leitsl^i, /. 7?7. Den Stolpe ncest ved Doven
hvor Side - Bielkerne sankes i de Norffe
Trn-Huuse.
Lelc, Ve!L-I.iA ^ 77?. detTver-Knce, som
binder Baaden midt i.
Lele-vetle,^ 7??. Ja-Ord, Forlovelse.
Maaffee Endelsen er af det frisiske ^ec.
Lov, saa at Lelevet eller vetle bemerke?
Friernes Lov, da de ved Ja - Ord bindes tik
Loven, og som de Gamle havde ingen anden
Lov end deres bekiendce Bedtcegt, saa maajkee
ver er contraÄe Vedtoegt.
A
Li,
(
z6 ) M
er vel er til, m. 6ar bi inkie, der
er intet, i6em cum An^I. to be, at vcere.
Liclne / 77^/^. et flags Drikke-Kar.
Lilcic, / /. en Tispe eller
Hun - Hund.
LÜX, / 7??. en Oxe. ^erm. Beil.
LinAle,
Li5na,
/. en Biorninde, ur5a.
at forundre sig.
Li^rov. ^n^.Atvcrreudepaa Zisprov
L. e. ude i Besogelse eller at see sig om. li­
den Tvivl af at bisse/ lobe omkring, unäe
Bisse-Krcrmmer, og?rov, Vidne.
Lla^ncl vel Llsennin,
77?^/?.
Den sedvanlige Bonde-Drik, en Blanding
af Melk og Vand.
Llezme,
at lobe i Brunst, saasom
Hiorten og Gede-Bukken paa visse Tiider.
Linlun, / 7?. u Ansigt.
Llo^,/ 77?. en Kile.
Lo,/ 777. en indhegnet Aord eller Eng.
Loicl-LoidclauZ, / 77. <c vist beboet vi-
iiri6
G ( Z7 ) O
paa Landet, saavidt samme jettes imod
en Bye e. ^r. Det spsrges baade i Bye og
Z0I6.
Loijc,
at brole, ffraale.
Lür, /
gov Wind, ^ocidör, Modvind,
kinc Lörtali, den som maa ligge og bie ef­
ter Vind.
Löl
^
Mchaande Fornodenhed, saa»
soin Nedffab og deslige, e. ^r. Her er ikke
Dorna dertil. MaaffceafA^x oportet.
k^rre, / m. en Bing eller stor Klste til at
giemme Korn-Vahre i.
L<)xe,
at springe, hoppe.
Loxel,
Fceste som gives af en Gaard,
I^inL verd. at bvxle, at fcrste.
Loler, / 7??. Smaakopper.
Lomme, / 7??. et lidet langagtigt Skrim el­
ler en stor Esse, saasom: Mad - Lomme,
Z x l M e - L o m m e ; K a n d s t e e ^
Beggere har nogen Hensigt hertil.
koncils
paa Bonde - Maneer,
z
Zo-
G c
zg )
G
LoreilinF, ^ m. den som forst setter Bo«
eller staaer sin Boepcel.
Lorre, / n?. et puklet Spcende af Sold,
hvormed enBonde-Qvinde pryder sit Liv-stykke
Körrig, ^
en Tallerken, yvaü Bord»
Redstab
öo5s,/ ?n. det Stov eller Skarn som falder
L Syet.
Loutie,
Storme, brust.
Lraane,
at smelte, e.^-3stn braaner.
Lraale,
m« et Spcende.
Lraare,
7??. eu Jord, som ved Skovens
Afbrcendelse ryddes og gioreS ti! Ager. Kinc;
brcende braate. Zraate-Jld.
???. et brat og steilt Sted paa Klip­
pen.
LrcKe,
at fattes, unäe äan. Brost
Mangel.
at agte, ffiotte om, e.
Z^le^
ilclue om 6e^,jeg ffiotter intet om dig.
LruMi ^
Ostgiort afGede-Melk temme­
lig haard og sey.
M
G (
39 ) N
LrooA ^ 77?. et par Vuxer. binc 6iÄu§
Z^e^ner ^oäbrooA, R.e^ner med de lodne
Bnxer.
Lr^n, eller Krün
77?. en ffarp Kant.
Paa Danst bruge vi det Lom^oiitum
Syen - Bryn, om Kanten af den Hule, som
Syet ligger i. Li-) u eller Lr)'ne betyder
og her til Lands sårdeles en Slibe-Steen, for­
di den gior starp og kantet.
^ 77/. Huusgavl.
Lucleie, ^1/. en Pige, som malker og rsgter
Creaturene.
Luciliilc, ^ 77?. en Pind, som sendes fra
Gaard til Gaard for at kundgiore ISvrighedens Befalning, hvordan dermed forholdes,
see Norffe-Lov 1 Bog z Cap. 9 Art.
LueliAAe,
777. Fcegang, Grcesgang.
Luctlidc, siges
om en Mand, som Creaturet er dod for, saa han er i flet Tilstand.
Luen,
fcerdig, til rede e. ^r. Est ^
buen. Jeg buer til.
Lunz, / 77?. Boessab.
Lus^ciar,
77?. En Person, som ligger no­
gensteds i loAemem.
G
t 4o ) G
^ 77?. Boe-Sted, Boepcel, I^!ne.
at bede til butta, sanke noget til Boe.^
L^rnz,
Kar.
dekke til, legge Löget paa et
v.
Oaae /
i ham.
Art, Natur: der er ingen vaae
Oabl),
Taugs, stille.
Doecce,
at falde. Om det Danffe
Ord, dratte har nogen Sammenheng dermed
veed jeg ikke.
Ilande
v^ni^are, L<Zivti8MUlN
62MLUM admittere, at stille sig Dan­
ssen liig. Hor hvor han cianzker. Saa
siger Bonderfolk til Spot, naar en af dem
dreyer sit Maal ester Danff Tale.
Dall,
77?. en liden Bytte.
Ocer og v^r. Han og Hun af Creamrene.
DeAiel, / m. Kaarde, cum ^erm. De-
G (
Dcilcan,
Deile,
Dicr5,
DiZAar,
Direlc,
41 ) T
Eders lat. veKer
at ffiende, lade ilde paa.
dristig, som tor.
Tyk, ^erm. Dik.
77?. Svikken paa en Tonde.
Dolc, / m. tykfalden Snee.
Donncöeld,
77?. en Qvcrrn at male
paa.
Dos, / 77?. et Skiort, kaldes ogsaa 8t^!c.
Dot,
Skamfuld, nedflagen, e. xr.
Parnet stoed dot, det kunde i^e fvare for stg.
Votten, /I 77?. en Tolle eller Troppe til et
Hul.
vova, / ?n. Baglenden paa en Hest.
Dr^^u ^ 77?. Bolgens heftige Troek naav
den gaaer tilbage og tager med sig hvad den
nyelig har kastet paa Land.
Drau, /I
en meget flad Slcede, som
bruges til at flcebe Trce eller Tommer paa, da
den allene har et Tvsr-Tra og tvende SlcedeTrceer faa lange, at Hesten gaaer imellem dem.
vraule,
77?. Melk der koges saa tyk som
^ ^
Smor
B c 42 ) O
Smsr eller Ost: en stor Bonde velicateKe,
som bestikkes med Rosiner og Corinder og ofte
med Peber; da det sendes til Forcering, ogsaa som Kiobmands Vahre fra Nordland til
Lernen.
DrX^Z, / ». et lidet Anker til en Baad.
vric!6, / 777. Skarn, Ureenlighed.
3^. Oriä6^ ureenlig.
Dr0t, ^ 77?. Herre. cvmpv8.^0rä-6rot
den som Jorden horer til, kinc. vromin^,
contraÄe Dronning Aerm. Dros, Droset, Land-Drost.
Drou, / 77? en sormeent Gienganger, ster»
deles naar den findes paa Kirkegaarden.
Vuelen, / 777. Davre, jentaculum.
Dünne, ^ 77?. en And anas.
vel. äiudtXN^t.
dybsindig.
OvnninF, / 777. Seegang eller Havets
heftige Bevegelse i hule Bolger, ester at Stor­
men allerede har lagc sig.
xi vel Li6, /???. Ittkmuz, en smalSmm-
^^
Sk"
c^' I
G ( 4Z
) M
mel Jord, et snevert Jordsmon imellem tven­
de Vande, saa at en Halv-Jnsul derved foye6 til det faste Land. 8ic. Trannes - Eid,
MandS Eidet. Det Danffe Ord Eiland kom­
mer uden Tvivl deraf, stiont det bruges for en
Se eller et omslodt Land. Kine force
läu8) ab iäuO) 6iviä0) c^via men5em 6iviäunt perincZe ac ittkmuz Kszria.
Salig Afdod, afgangen. Aall.
/ö'//. Far-eiclen^ Moer-eicZen^ Sal. Fa­
der, Moder.
N!cel)0lc
m. Enke-Mand.
^
en Enke.
Nno, 66^. jevnt og stedfe. ur. Han gik
eins, han stoed ey stille.
üinörlcin,
den Hielp.
Liz,
fornsyer mig.
den som er eene i Arbeyd u-
üite,
Ogsaa, ligesom.
Nlcmal,
Eene, allene for sig selv.
e'.
mal?
Meget vel! det
Jeg var eilem^I.
een.
Er han eile-L15-
G
(
44 )
G
Kizlcznz,
Lystig ftiss op.
Nv,
m. en Flood eller et stort flydende
ferjtt Vand. Kinc. ^Ive-Brud, naar en
Flood bryder sine Grcendser og oversvommer
Landet.
Ln<^van>
Nogen eller noget uvist,
c^vicjarn. Lnc^vansmde, engang
i naar det bliver.
Lr5, / 7/7. det Dyr Vielfras, som af Bon­
derne udgives for at vare Biornens tredie og
mindste Unge, da det sielden hender sig ac den
legger flere end tvende.
Lvne, / 77?. Det Stykke Trcr eller anden
^läterie som en Ting kand gisres af.
kaaeliof,
uduelig.
kaalcuncl^nci,
vankunoig.
kaaci vc! /Äatijom,
NySgierrig,
/ 77/. Mangde, stoer Hob.
ksermA,
77?. en liden Baad, som roes af
2 Mano
G
(
45
) T
2 Mand. kar kaldes og af nogle et hvert
Fanoy.
^ 77?. en Fastemand, forlovet
Person.
^ m. Fuglekonge, som kry­
ber ind i Huusene naar han venter Snee.
kampe,
at passe sig, vare til Maas
de e.
det famper best.
^ 7??. Skiod, Aremiuw«.
7?. EnFlokQvceg.
/^nce,
77?. Omlobende Stodder, som
dog vil ansees for noget.
pareo, oliencio me. Paa Danst sige vi
Pfamast om en pralende Giek og Daare,
maaffee af samme Oprindelse.
?aule,
77?. et Slags Krabber med meget
lange Fooder, cre at ansee som Edderkopper i
Havet.
?L5^ie,
et Skieldsord eller Oge^Navn,
brugeligt om et losagngt Qvindemenneffe, som
loberublue omkring.
?c^en
Glad over noget.
smuk, yndig, anseelig kwc verd.
at
G (
46
) G
at kXlxe, m pryde, pynte, smykke. Man
siger og onffevnS: Gud
dig, giore
dig nl gode.
/I 777. det Sted i Gaarden, hvor
man hugger Bromde paa.
Strandbredde, Havside
og k^we, Ebbe og Floed.e.tzr. det
^Xrer stark i Dag.
ve! ?ia8> ^ ^ Lsgnagtig Snak og
Sladder.
kiatrc
verbale, er Skyt­
tens Gierning, naar han med visse Ord som en
Besvarelse, hester Dyret saa det ikke kand undlobe ham. Egentlig er det at binde, scengste.
Ficedder eller Bolt og Jern horer vel herhid,
kiclci, /
Steen-Bierg kinc?ie1älkreecZ. naar Fieldet brister, falderud og of­
te gior stor Skatze paa Huuse, Mennesker og
Qvceg.
^ 77?» en hastig kaste-Wnd, som kom­
mer uforvarendes need over Fieldet i Fiorderne
vg gior megen Skade,
TÜU0.
klcsme /y
Katte-VM
I^
»>
i
G c
kliA,
be tillige.
kloe,
47
) K
at lee uanstcendig, grine og ga­
at lunkne, varme lidet.
^4 den flyvende Gicht, artkriti's
V3A3.
77?. Fa-Stald, som og kaldes
k'ivle med et almindeligt Navn, men I^Ioor
sammenfHyes med Creaturens Navne, saasom
Koe-xiovr, Gede^loor,
Faarestie.
et fremfusende og uforsigtigt
Qvindfolk.
/^oinx
Snee-Dynge
/oner vel ^oiner, / 77?. den Gave som
Giesterne sende til Barsel, Bryllup eller Gil­
de. Udi Slesvig eller sonder Jyllandkaldes det
kaan.
/Äl'Ivie,
?e8üe, e.
af samme Bemerkelse som
din^or^je og?e5Üe.
/Ärr,
Hastig som vil afsted. e.
sten er forr.
He­
77?. en lang Bcrnk, som stank
for ved Bordet i Bonder-Huuse.
B ( 48 ) A
FowIIeliZ
leli^keit.
Overflodig. kmc ^orrvlat fporge« ^erm. Fragen,
/^rgmpaa / ?n. en Springe-Dantz.
/^am^iunt
En som kand fte frem for
andre og hvad ellers er usiunligt e. Ar. fore?
staaende Liigfard, vi1ivnarw5.
/^r0M5 tive?romse ^
det forstefodtt
Drenge-Barn
exorcZior, jeg
begynder. ^romse-Kalv er og den forste
Kalv Koen bcrrer.
at sorge vcere bedrovet.
Fuldkommen til sin Mad og
til sir Arbeyd.
Furtin,
Vreed, liinc
Vrede.
Q.
(^2,
at fornemme, stisnne, blive vaer
xrTter:^ite. e. ^r.
t^aur iklce ^ite
Jeg har ikke nlerktt det.
^v
<x«^
G
( 49
) K
i Gulvet
gaaei Barselseng, gis­
re Barsel. zcj literam intelü^encium,
c^vi2 ^>3l'tul'i(?nte5
I^orve^iz muliere5 Aexi8 incumdunt Aenikus. Fare
> Seng, er af samme Bemerkelse.
^>!iarc /. m. Havs-Bolge 8iöe-Qggre.
(Zzzre/ ???. noget niorkt eller Uvist som man
stal gime sig til, en vansteliq Knude at oplo­
ft, -nixma, xerm. Rayel. (Zggre er
verbale af gimre, mm fattes paa gvt Danst.
^3lnniLn, ^ ???, ElKde og Lystighed e, AN,
ar bruge Gammen, giore sig glad ^«x, nupti^ Bryllup hvor man er glad.
^ 7??. en Hest.
7??. Troldom Forgiorelse, it. Forgift
^ine. (Zan-Ftue, en indbilt Trold j Flues
Lignelse, som Finlappen siges at have i sin Eske
og udsende til Skade naar han vil.
(?3rs)e? ^ saa kaldtes fordum de Tydsse
Kiobmomd paa (Üontoiret t Ferien. Oar.
pe-Bryggen er de Tydffes Broe.
<^ace,
at bore, giere Hul.
m. En LosafhvilkeDyrher findes,
^ ffiont
O ( ;o ) G
ffiont i inaen stor Mangde z Slags, nemlig
Ulve^Lauper, Rave -Qsuper og Kaite«
(Zariper, hvilke sidste holdes for de rareste vg
beste.
l^enrc, vcl jcnre//. en Pige
t1vit38.
/.
Skikkelse, Dannelse, fa^on.
(Ziseticr, / >»- Gier, som smeS paa Kl.
^erm. Geste.
(ziclcl, unclc Prastegield.
et Praste«
Kalvs vittmK, afz, 4 s 5 Kirke-Svgner.
QiliZ,
at beyle eller frie-il nogen.
Limixle, /. m. <Vegels>ndighed, Ustadighed.
Lim vel Lilc,
Gvl og stärkt: bru­
ges sardeles om det Sl, som Venderne lave
til deres Gilder, saa at det seireS paa heedGang,
da det strax gior rusende og fortumlet i Hove­
der, hvilket ester deres Tykke, horer 26 beoe
esle.
(Ziöcläin,
gierne, godvillig.
<Ziöm-5eIc, / m. «n Lomme. Af atgumwe eller giomme.
Höring / >»- R«b, som li>«»d«s^°m
(
G
5'
) G
Skaden og Lasset naar mand agn- Ho«
K
^
g - Solen
S°l-n ved dens Nednu, den valer.
-v^. Gloe og ste noye
^
^
' ^
^ul. Sc ^
paanoger.
oculu5.
^znlcci-, / m. en Hykler, Symffalk.
^
^ Huns med Vindver
pna isiven, og ep som sevvanligr i Norge med
Hul paa Taget. vi6 ^wr.
m Rave-Sax: metzpkorice
Såre, B-rryk, e. Zr. Nu er han kommen i
^ledlen.
^
^.Mad-,ey-
^
ges sårdeles om
overflodig. Bru-
da alle fgae nok.
<^Ic>A vel AluA, ssarpsiuntt,
gwende.
agtpaq^
^ m. Giek, Narr.
^ »
0oä.
G (
52
)
O
6^/'. srom,godhiertig, relpon-
äet^erm- Gütig Sc
äebonnaire.
(z0mme> ^ /« en Hustrue. z^^eü,, tager
til oegte.
(^0M,
)??. den Fiffe - Navn, som gydes
paa Havsens Bond og ofte ffiuler den med sin
Mangfoldighed, ja staaer en Alen ryk paa Vonden.
(^oul,
et flags Vildgices, som i
storste Mcengde kommer her ved Pintzedags
Ud, og flotter Nord paa; de ere meget fede
og derhos velsmagende.
777. en Stod-Hest, vrinff Hest.
(?ra-8cucZ, ^ 77?. en Tiur.
c?ravbakke, / ?n. en Kirke-gaard.
at begrave med Liigl
Prcediken eller en Tale over Graven. Maaffee de Papistiffe Geistlige, som havde mange
lucri^icg, giorde Folk viis, at den
Dode gik igien og blev ikke fast liggende p!
Graven, med mindre man bekostede en saadan !
Gravfttstelse over ham, som den Gang
ffeede ved Siele - Messer, hvis Afskaffelse !
rem- i
G c 5? ? G
tempore relormst. givrde Rum for Liizpmdikener, ne rueret reciimz cleri msxim^m
Löl'emomis innixus öL
2^IXU5. ^!f denne Grund foldes ogfaÄ
. Gravfcrstelse paa mange Steder i Lernens
Snft med dem som doe paa Soen, ffiont de­
res rode Legemer ikke findes; thi denne DodsMaadeer, desverre, alt for sedvanlig for Lod­
ler og Fiffere, af hvilke neppe den halve Deel,
paa nogle Steder faae anden Grav end Ha­
vers Bund.
^
dygtig, treflig. e. Ar. en
Lrepalj^ Karl.
vreed, avindsyg, knurvurren.
(?t e v,
Lumpen, siet, item fortredelig.
at fttte noget i ret Sktk og
Orden. e. ^r. Lad mig ikkun ^reve den
Sag.
Z' ?7?. et Leed, det som lukker Aabningen paa er Bierde. I det gamle Sprog
er (Zn'lw) enhver Aabning eller Splitte: der­
af kommer Crccn, som staaer ud fra Trceet,
irem Guitte/ viisc Cccnder aabne Læberne.
A ( 54 ) G
(/ro, / 77?. en Padde, Tudse.
(?u^5fXNA ^ 77?. Guds Velsignelse, Overflodigheo.
(?ulle,
at blcese,
^>av-EuI/
den Vind, som staaer ind af Havet i Fin­
derne.
(?ut, / 77?. en liden Dreng, da ellers en fuld,
voxen Karl paa Norff kaldes vren^, ligesom
det og maa tages i vore celdste Danffe Oversettelser.
at giorde, omgjorde sig.
cin^ere. ^erm. gttrtett.
^ ^?aroriqve. Vel givet
og vcerd at antage.
k^le,^ de Stager eller Stcenger, som
her opsmes om Hosten til at henge Korn og
Hoe paa, at det kand torkeS.
pono,
I Danmark kaldes
en Korn eller HalmStak, som ey kand rummes under Tag. 1^X8er en Samling as saadanne Stager til­
lige med Tv«r-Traer som Hee kand henge i«
G ( 55 ) A
Goed,
giev,
lykkelig. ^77ss/
^and^kee, vel mueligt.
5^mc, /I en Aars gamtuel Geed.
77^4 en Spade.
^ 7??. Hank eller det man holder paa,
2NsZ.
77?. en Knappznaal.
at roe med Aaren saa man
ikyder den idelig fra sig og ikke drager den til
sig- At kAmlemed en, er at certere og holdeud.
certamen, Striid.
77. dec Baand som Aa­
ren henger i, naar dell flcrbes.
^ 77?. Steile Steder i Fieldet,
hvor Dyrene undertiden forstiger sig og ikke
kunde komme tilbage uden ved Hielp, af Menncstcr, som ofre der over selv komme i Fare.
en Maade at helse paa, som
svarer til det sedvanlige: God Dag eller
Euds
! Paa nogle Steder hilser man
saaledes^oecl i v3^! Maastee Heilimoäi ssal vare det samme.
G
(
56
)
O
???. enBroksugl.
??. Boeffab, allesiags Huusgeraad.
t-Zelior, / ?n. Phantasie og Vildelse i Sovne. e. Ar. at tale i Kelior, at snakke over sig.
en flad Steen.
peppen,
Lykkelig. Dkepxen, ulykke­
lig,
t^erme,
atvrenge, esterabe i Talen,
e'^l/L Uercuriu5, unc^e
interpres.
ljevie,
at loste, lcette. ^erm. He­
ben.
^
.
/??i. det Sted hvor Fi­
ffen handles og henges uvi.
I^ie, ^
Biornens Vinterleye, lavet af
Lov og Mos under et udhengende Field.
Ujelm, Hnkielm, / m. et omineux
og salt Aasyn.
kliren,
den som gaaer og syger saa sagt
eller henger med Hovedet.
tlolke / m. en Ballie
Kiaßnu«;
crarer, labrum.
,
G (
57
)
G
//olclcen? pronom. Hvilken.
//okiiX, / Hsysceve ved Bord-Enden.
//oozkel,
Sikker og frie, e.
Jeg er koo^ke!, for den Sag.
//0vrnancl vel /Äamanc! m. Fuldmcegtig hos en Foged eller Sorenskriver.
//uAne, / m. Behag, Ynde. Der er ingen
kuZne i ham. van. jeg huer, ynder,
//ur
m Dsr, Indgang.
///AAe,
at forlade sig paa, flaae sin
Liid til.
I.
jzeld. ^ 77?. et Baal til Tiarebrcenderie.
^Xte vel AiXte,
at vogte Qvoeg eller
Faar kinc. en ^re-1^0118, en Hyrde-Pige.
jairin / m. Eggen eller Kamen paa Lcerret.
samfaren,
lige agter, jevnlige.
saile, / 77?. en Hare. ^erm. Haas.
sace,
Bejae, sige ja til noget, lune
force Fsrjccttelse/ ^ste.
v 5
Iex,
jev, jeV2,
6vlent. Ve!
m. en Pose eller liden Sak, item,
den Zarm man stopper Pslse i.
II6Iiuu5, vel Lilciliuuz / et Bryggers
IMom,/???. falo Affe paa Gloder.
II65ÜA)
arrig, bitrer.
II6cer, / 77?. onv Lugt.
Ilr,
ont. conv. cum äan. ilde/ hvilket
vi bruge alleene aäverbiZliter.
IltAiXr,
udadiff, den som tragter efter
vnt og agter ingen Synd.
Incil)aIIe,
indsvobe, indvikle,
emk^üer.
^0,vel
hos,ved,apuä.kinc.
M8VTV. aä ürel-ÄM,
- SöVtt,
concubimS) betegner en meget ond, og uordentlig, dog paa mange Steder i Norge
brugelig Vedlagt, deri bestaaende, at en Brud­
gom, som har saaet Ja, tillades, sardeles hver
Loverdags Nat, at holde ^228VXV med M
Brud, ffiont, efter foregivende inden Kydssheds Grandser, derover ofte er klaget, men
forgiaveö.
G c 59 ) G
/ola,
7??. en halvtosse, som hverken er ret
gal eller klog.
jota, / 77?. en liden Krybbe for et Fol.
Immer, vcl ommer / ?n. et flags SoeFugle, ncrsten som store Gies, siges ikkun een
gang om Aaret at fttte Foed paa Landet, nem­
lig Ugen for Juel, hvilken afnogle Norske kal­
des derfor ommer- vel immer > Vecke;
Uge.
1^,
jeg gider, vil nok. IK ikkie^ gider
ikke.
junAien,
77?. den liden Kniv som Bonden
har i Skeden hos den stsrre. llollanä. lun^e.
en stor Kniv.
smal og vel voxen. e. ^r. en
^unleliA 1ou5) en rank Pige.
K.
Kz.ltve-8uu5,
czvsü Kalv--S°d. /
«„
paa nvgl« Steder bekienvl (Zelee, kogl af -n
nyfsdr Kalv, som gandsse heel, og „aar Hal­
sen Mne er omvreven, koges j «„ Kevel med
Vanv
Vand indtil Benene falde fra, da Resten sies
og fettes hen at cede, som en Delicsteile for
Folk af den Smag.
Kaae, / et lidet Kammer eller og en Hytte
xsti-y, cubile, Koye, Seng.
Det Tra, som Aaren ligger fast
i naar man roer.
XaAAe /177?. et Legel eller en Trce-Flaffe at
bare Drikke udi: Ogfaa en Bytte til torre
Wahre, saasom, en Kleel-kaAAe.
Xalce-I'ore / /. en gammel Hone som ey
meer legger Eg.
Kamskove / n. et Slags Mad, nemlig
Lever og Meel kogt i Torsse-Hoved. Den Mad
brugte Danjken fordum paa Reyfer og kaldtes
deraf Gruy-Ropf.
m. en Klase eller liden Green med
mange Bcer paa.
at rage og' skrabe tilsammen.
Aerrn. starren.
???. et Slags store Soe-Orme,
om hvilke Bonderne her har mange Historier
at fortcelle.
kar-
-/
O ( 6l ) A
/Armand,/ 7??. en Mands-Person.
/(ület,
Halvsuur. e. ^r. Ic^set Fijk
^r. x^«rece6o. v.
tiisco kine
forte ß^erm. Rase.
/(a^cclraA, 7??. en Drag-Kiiste.
^ 77?. en halvvoxen Dreng.
/(atl / 77?. en Kedel, katle-körar Kedels
Flikker. Nogle derivere Kieltring heraf, andre
2 (Üeltis in oppolit. aä ^la5, Ot^ini 25leclas, deltarum 0ppre8s0re8.
Xave^ 77?. Tyk Luft og Taage der benger
paa Biergene, saasom det nederste af Skyerne.
Snee-kave, Snee-Skye.
Kavcrie,/7?. vidtlostig Fortred. Man bruger
og det verbum, at
sig ind i en Ting,
indvikle sig i Vidtloftighed.
Lenz,
ar faste og derover blive afmcegs
lig: kinc forte cjan. Qvine i, e.udmavres.
^^8' Z' ^ Drikke-Kar med tv Arer.
Lielke, / 77?. en liden Slcrde.
IciXlcle,
at ffiendeS, trettes. verbale^
^iXckel^ Skienderie.
G ( 62 ) A
kiXNerak,/
Lyse^Garn.
kiörcl,/ ?n. et Kar i Almindelighed.
Iciorsram, / 7??. en Svobe.
Icipar, / m. en Bodker. ^erm. Alipev
c^v2il Aubenmacher.
Icipat,/ et BidselIcippen, ^'. Lystig munter.
Icixe//. et flet og udueligt Qvindfolk.
Iclampe / 77?. en gammel udstcebt Hest.
IcleA /I m. en Bremse.
klee^, / ???. en Stie over Fieldet hvor man
til Nods kand komme frem.
Kleve, / ?5. et Kammer til at forvare nogeti
Ii.Ieve-Pige og Kleve-Kone kaldes deQvinder, som til Bryllup og Gilde seer til gode og
holde til raade.
klma vel kliaalieen, / 77?. Den SteenVagt som henges paa Fiffer-Garnets nederste Kant.
Iclsv / 77?. Den Sadel og Giord/ som her
henges paa Hesten naar han ffal bare store
Byrder ligesom Esel andensteds.
klog
O ( 6z ) G
klop,
???. en Tra-Broe vver Elver og Mo«
radftr.
meget seed eg tyk.
Iclun^en, ^ 77?. Hyben Torn.
vcl
w Flad-Brsd, s°m
oversmores eller küueö formedelst Bonde-Ko­
nens ufortcenkre Tommel - Finger med et eller
ander Suul. e. ^r.
Oöek'isjce-Wn^.
Icnel,/ 7??. en Mave-Polse.
jcnepre,
at krympe, indkrympe.
kniAt, ^,<5/?. 77?^. et stykke Trce i Ploven.
!<Nlp0, ^ 777. en Ild-Tang.
karrig, paaholden, «^05^
x»3rcu8.
77?. piun. Icnittan-e. Soldat ^erm.
Knecht, Lands-Knecht.
knöe
at elte. Aerm. Z^netett- ssr.
xt^/«, rnoveo.
knosl?)
/ 77?.
Svamp.
et flags Tonder, blodt som
KN0-
G
(
64
)
G
Icnore,
hofmode sig, Lnlpecie, om
Qvinders Hofmod, e. Hun Icnvter sig.
Da man om Mandfolk siger: Han lpretter
sig/ 777. en Scchund.
Icodbe»
Skind, Kobbe-Fangst.
Icodcie, ^ 77?. en Pude, Hoved-Dyne.
Icoddir»)
Hvor.
Icoes
Hvordan.
?77. en Skaal! maastee det samme
som i Jylland kaldes mA^pse ellerAHVjke.
IcokoAin,
hvegelsindec.
Icolle 7??. en Skaal eller Bette e. Ar.
Melke-kolle, Sie»Botte. En kolle kaldeS
ogsaa fcerdeles en Lampe.
Icolpus,/. 77. Skcrrt Kiod. Morbraden.
8inu5) Premium.
IcomorX,^! 7). Privet torlitan ^omor^A
god Morgen.
tzompcrute,
777. et Slags Bondemad,
bestaaende i nogle Poller giort af Fiffe-Lever
og Mel,
kor-
G
t 6s ) A
I^orlce 77? et Slags rod og bruun Farve,
som Bonden bereder af Mos paa Fieldet, og
er en Lands procluA. som tillige med de Far­
ve-Arter, der graves i Myrer eller Moser,
kunde langt mere cultiveres og sores til al­
mindelig Nvtte.
/(onnotteliA,
Smuk, artig
ud»
gravet, staferet.
Körper. Ä-i/ rynktt, e. xr. m korpet
K0rF-(?iX5, / 7??. et Slags hvide SoeFugle med rodt Neb og sort Kors paa Ryggen.
7?. et Senge-Kammer, cvnv. ^or'tL
cum voce pere^r. ^lcove.
^ovne,
7?^/^. at vcere ncer ved at
qvcrles og ikke kunde faae Luft. Kinc. /^ov,
stark Hoste.
Kralc, 77?. en liden Stoel med tree Been,
hvorpaa noget senes. e.
en ö1-/5ak,
^i1lLe-Icr2lc. ^letapkor. siges det omen
liden u-anseelig Person. Du est en liden jcrak.
^ 77?. Snuve.
L
KrmZ-
G c 66 ) O
krinmolc, / m. en Qvarn.
Xrc>!<!^iki /?
Underfundighed, maaskee
af Kroger og Renker.
Xi onL,
ar blive frist igien eller komme
sig efter en Sygdom, e. Ar. Han kroner
lir igien, x--wc. rempux,omnium meclicus.
Klots, / »- « Kors Ä»^/. Lrois. ^öekroll'det Kors som med Tiare aarlig maa
stryges paa Bondens udhus-, -il en Velsig­
nelse, krolle kaldes per excellsnnsm, det
So>v'KorS,som en Brudgom barer n> Pry­
delse paa sm Bryllups-Dag.
Xulp, -kch'- liden og derhos droy som en Dverg. -,
Luppe,
Asfficere, forekomme AZIl. .
couper. Ar.
scinäo.
Lurvc,/m. Pols«.
IcvIIas, / n. Grcesning til 6 Faar, som i
regnes lige mod en Koe, saa at kvIIsZ er Koe-Laa eller Ligning derimod.
Icvncj. / m. et lidet Vandstade i Melder, >
hvor Regnvand sankes og ey kand aflobe.
I» »>
G ( 6? 1 G
l..
Slet, ringe, ffrobelig.
77« et lidet Skal), forte reÄiuz
/.olcjcil ve! /.ukkil, af at lukke til.
I.Xti vel I.XÜer, 7??. Bog, Låsning
e. ^r. den hellige I^li, Bibelen.
/17??. ve hvide Haar som voxe paa Gam­
le Birke-Troeer vg ligne et Skcrg.
^ ?77. det Sted hvor Stokkene eller
Huus-Tommeret sankes og ffarres i hinanden
e. ^r. Hvor mange />atc er Huuftt hoyt.
i e. hvor mange Bielker ligger der paa hin­
anden.
I.aAne, /? 7?. den fastsatte Skcebne, som eft
ter Almuens, og tillige mange nyere PKiloldpkorum, Begreb, ikke er at undfiye. e.
Bet var hans I,3^ne saa atdse, den Dods
Maade kunde han ey undgaae; maaffee af
^«^5, tors, fortuna, dog rimeligere afat
legge og lagt: det var mig forelagt, det var
wig saa beskåret, ilc tuit in jati?.
^ 2.
I.an6i'
G ( 6z ) G
I^n^svnna, / m. Syd-Ost Vind.
I^ccc vel I-cir. / ?». Farve. vec. Led
un6e Rodlodden.
I.eeV) ^ 77?. Fladbrod baget gemeenlig af
Havre-Meel saa tynd som en Vindves-Rude
og gandske rundagtig.
^ 77?. Samme Fladbrod naar det aldes, flaar sig og bliver blodt.
S
^
s<
^
2cL<?pti0. .!
I^eÜXnclmg. / 77?. Den som sidder paa
Landet til Leye ikke til Eye; alrsaa adffilt fra
en 06el8 Bonde, som en Landser, Landsidder eller Fceste-Bonde fra en Selv-Eyer.
I.cmenner kaldes og l^omkunäe. Nogle
smaae Udyr, at ansee som store Muus med korte Haler, paa Skindet Brand-gule med sorte
Striber; sendes af og til, som enLande-Plage i
Milioner Tal, da de giore stor Skade paa
Groes og Trceer, men söge snart ti! Vandet
og drukne sig.
/ 77?. en Lee at siaae og hoste med.
5-
^
>
^
s
i
k
5
at ynde og elske en Ting, XA li- .
Zcar kam vel.
I^ioor vel
m. Det Hul paa gam-
<
mel» «!
^
G c 69 ) G
meldags Norsse Bonder-Huuses Tag, hvor
Regen driver ud og Dagens Lys ssinnermd,
da der hverken er anden Skorsteen eller Vindve, hvilket sidste Navn, egentlig Vinc!ö)e,
som nogle danffe Bonder kalde det, har sit
Navn af samme Brug i vore Forfcedres Tider,
da dec Oye gav Huuset baade Lys og Luft el­
ler Vind.
1^005,/I ???. Lys,
lol.
korte
Heilig, helgen.
/? ??. Tran som brandes i Lamper at ly­
se med.
underlig, latterlig, pudserlig.
I^oczva,
alligevel.
^0u^-?ajr, /'^.Farfaders Fader. I^ouAIVIoir, Mormoders Moder. Bruges ofte i
ÄEtlegning eller Slegtjkabs Beregnelse, naar
Odelsmanden soges.
l^oune,
Toe, bade, rense, cvmpos.
.Lov^Kar bruges endnu paa Danff. Loverdag
har ogsaa uden Tvivl deraf sit Navn at man
da badede sig.
^ovbor-^ri,^ Skud-Aam.
G
(
76 ) G
1^1?,
Et Ord i den Norske Mtn'cul,
ester hvilken det betegner ongefehr saa meget,
som 2 Tender Hartkorn e. Zr. han skylder
af saa mange I^ob.
I.örunA/1 n?. Kindhest, Grefigen.
I^ovnnA. ^ ???. Bonder ^ kvinders Finger»
ring af Solv forgyldt temmelig tyk og bred,
ja behengt til desto storre Zirat runden om med
gandste smaa Ringe, som seer ret underlig ud
scerdeles naar der ere mange paa een Haand,
da de klingre mod hverandre.
alle flags Herlig­
hed vev Jorde s Gods.
conv. cum ^erm.
L.etttc/ kinc: ttuu8lV)Huussolk.
unge Folk.
siges om Lyset naar det brcrw
der dumt og trcrnger til at snydes, e. Zr.
^iosZt I)'cjer.
^r. 77?. en Fiff hvis smag er meget sod.
sorgieves, item med Uvished
G ( ?! ) G
A/aa!l05
tages ikke som paa Danff
for den der er stum eller af Sygdom har lagt
Maal og Mcrle, men om den Leyla?ndings
Vonde, der foruden sin forste Boxel maa gi­
ve Faste hver tredieAar, hvilket kaldes Tredie Tage/ saafremt han ikke vil vare sin
Jord qvir.
at kaage eller lave Mad til.
acagte e. Zr. han m^cer
niTA ikkie,
curo.
Onsdag.
77/. en Slags Fiss, som seger
stor Smag i Menniffe-Kiod, er ogsaa SildeFangsten oste til Hinder. Deraf berede Bon­
derne en flags Forgift til at jette sov Rotter og
Muus.
^/ancite Lorck, / ?n. en Laug - NetSMand, som sidder ved Bordet med.
^Änä-lrouviX, / ?». Trykke fladt
Trcr, som en Tond«>Bund, hvilket Bonden
binder under st» Foed, naar ha» gaaer over
blod og dyb Snee, for at ikke siunke ned.
Under Hestens Fod bindes vgsaalrou vi-er.
Sommesteds kaldes de larver.
O ( 72 ) G
bruges ikkun om Beyr,
naar dec er meget Haardt, en flyvende Storm,
^/arebalcic,/ ?n. en Sandbanke i Ha­
vet.
/ 777. Graadighed, FreßSacht.
^/cc!6ium,
imellem.
./I^ecll^vXl't) vel
Efterhaanden, undertiden, snart saa, snart ikke.
/ 7??. Morgen.
Iviecl^ecte
befale, paabyde: c^vaii
tNaassetzen/ Maaßgeben.
?^lee, /
Tegn eller Landkiendings Merke.
alt for sinaa eller liden.
?vlieI6e,
??. Blomster paa Frugt-Trceer.
^lieppe, /I ^ et Menneffe, som ikke er om
sig, ubehielpelig.
Glimre,
at snakke over sig eller xkanrasere j Sygdom, tiinc Mmrin^.
UiI6re,
at Harve eller rive Ageren.
Maaffec af Muld, los Jord.
^^7
G ( 7Z ) O
IWscldre, ^ 77?. en Kiendelse, Taknemme»
ligheds eller Klerltgheds Gave efter en Dod.
i Vildfarelse eller Feil. e.^r.
Tage mitt, forgribe sig. ^erm. Ml'sltch/
ungewiß.
^icval, 77?. Tverstangen L en Slcrde.
^idclclX)
/ 77?. den Snee,
som falder saa los og wr som Meel.
/ 7??. lend, lumbuz, plural.
I^ti0MN3N3»
7?. Modsigelse,'Modstand
med Ord.
^oe,
77?. Damp af Folkes Aande, hvor
'U^U'ye ere forsamlede.
>
Modig, stolt.
^ ^1^)8se, vcl iVliöl^e, /I
77?, Wälde af
Melk. Kinc ^io^lebröm, et flags Ost.
^ I^ollc, / 7?. et lidet Stykke.
Ivloreild, /. 77?. den Glands eller de Gni­
ster, som synes at vare i salt Vand om Nat­
ten naar man rorer deri.
Uor^en^e, / m. et flags smaa KLodPolser.
G t 74 ) D
Uold-Icolclce, / 7??. en Jordklimp.
Ivlorr^cunA»
den som sover lcenge og
ey vil af Sengen.
Uloule,
Murre, Knurre, sige imod.
e. ^r. Rouler- du?
^lun6F32t, / 77. velsinagende Sl,
/ 77. tyndt Sl.
/l//und!cippcn,
Mundkaad.
blod,
77?. en Mose, et Kicvr.
77?. Selmep,läelnLatav.^I!»
niutaräe»
N.
l>laae, /
.
Nsgle^Garn.
Z>Ial)I)e) / 77?. Krogener Nagle i Veggen
at henge noget paa.
Z^Xriconc, / /. Jordemoder,
^
en Rove, plurak.
vo^er sårdeles i ^Vraater, meget store, stcwe,
og af god Smag-
G ( 75 ) G
^Tvcr, / m. Birke, Bark, som scrrdeles
bruges til Tag og varer meget lcrnge naar oen
bedekkes med gron Torv.
/ m. Syges Besegelst.
^Ickkeliicl) ^
Horngiver eller Horn,
Fist.
/. den som forst begynder,
at nemme og lcrre en Ting.
!>Iufz /I m. en Kniv, sicuc^NAlipronunciamlcnif. neik.
at gaae for Haanden og
stinges eller sticrres med Kniven, som sårdeles
Field-Vonden pleyede indtil Lehns-Mand
Zör^en Kiellce8 Tud, som paa Giestebuder
befalede strax ester Maaltidet, og for Rusen
kom, at tage alle Knive fra Giesterne, som dog
oste havde nogle ft'iulte i deres Stromper.
Undertiiden ffeede faadan
med
sammenhagede Belter, hvorpaa man dog nep­
pe nu har noget Exempel.
bipper,
reent og ner,
lavo.
/ 77?. Marsviin.
at proviantere) forsyne sig
med Mad, Kine.
O ( 76 ) G
dlittebomme, / m. « Mad-Skriin.
^occl,
M. ct Fisser-Garn.
I>Iocn5beI,
de» Tiiv vin Eft
termiddagen naar Kl. er 2.
Noicicen,
???. en formeent Hav-Trolds
som stal tage dem der omkomme paa Vandet,
korte I^2tin0i-U5n ^ajaäes, 6ivinit2te5
Auviales.
düoli vel I^ouK,/ ?/.tt Huus ved Soen
til at forvare Baade og deres Nedssab i.
Z^aviz Katio.
Nolze vel I>Iazse-(?Iae8, /. )/. Brille,
c^vali, N«se-Glas.
Nolze - (?r^n, ^ 77?. Ncrse -Gryn i. e.
Snustobak.
^0U,
et Hiorne paa Huset hvor Stok­
kene sankes og fsyes i hverandre, bruges ogsaa
vm Kanten af et Field.
No^ce,
at pleyesig vel med Mad,
giore sig tilgode.
^0UA
knap, karrig, ncrrgaaende. Ferm.
genau, e. Ar. Wnden er navA, i. e. knap. O.
A ( 77 ) K
0.
Oclc! vel Oclclzi cr, /. m. Den Norfle
Bondes Arve-Ret til sin Fode-Stavn, som
ikke kano betages den aldste Son. See Norsse Lov, paa. ?z6.
ömmer-8Äicl3A er den 4de Ssndag i Ad­
vendt hvilken haver det til VMnÄion, at
Vonden da maa crde sit rogede Koe<Hoved og
Koe»Foddcr. viä. sux>r3,
som er
et Slags Soe-Fugle.
öxel 77?. Et Slags Trce, som jeg ey veed
m give med noget andet Navn, da det mueligt
ikke findes uden i Norge og Sverrig. Det
barer Blade som Popel Piil, derhos langagti­
ge Bcer smagende noget nar som Kirsebcrr See
clmüign Qsrmer3 Nsrfte UrteHave pag. 47.
^ ». En aarlig Gave til Prcrsten bestaaeiwe i en Skieppe Korn. See NorskcF<)v pag, zio.
Olcicr,
!>». EIIe-Tra.
/.
Sl«gt, Yngel, Afkom,
Ofte,
G c 78 ) G
Ofle,
Meget, mangfoldig.
Omvande, vel
^5^5. At
holde af, elffe og holde sig til.
Omlyt, /
lor
OnniZ
Omsorg.
h tar iWe
den som har meget at gisre.
Onnltiid, / 77?. Bondens Travelste Tiid,
saasom Host og Vaar. Kk. 6anic. travel
forte ä ^allicv
Arbeyd.
OpI)ic!) ^
den forste Frokost.
Orkitue, ^'. umcetttlig, meget graadig.
. Or^toilce/^ Mundheld,Ordsprog, c^val!
et Ord at tygge paa og tit bruge.
Orlcc,
Formaae, vare stcrrk til. ^mc.
örke-Dag, Arbeyds Dag. xerm. Wer­
kel-Tag.
^Kcio, par lum.
Or v, / Skaftet paa en liden Lee eller Segl.
Otolc!) /.
Bondens adskillige smaa Ud­
gifter med eet Ord.
Oc^ic,
at lugte. Ar. c^, oleo. l^uc
Wrte re^it Otsel som stinker, niü reÄLU5 Aadsel fordi det cedes af Rov-Dyr.
vuxn,
G l 7? ) O
Ou"r>,^ /». God He>d og Lykke til en vis
Tmg at giore.
Ourc,/ M. Rovfisk, med skarpe Finner af
god Smag.
Ou^cr,^ ??. det Vand somlekker ind i Skibet og oses eller pompes ud.
Over, ^ ?n, Daanelse, Besvimelse.
?.
?a6ce,
m.en Benk ae sidde paa.
kampU5 77?. et Slags Tofler med Kappe»^ader. ?7-^^ fordi de ffiule den gandsse
Foed. Aerm.
c^vaii
i. e. Tlec»^
???. Neyse-Toy ogka^Z^e, hvil­
ket sidste Ord ^ormanni maaffee havde lcert
paa deres Tog i Frankerig.
m. Skorsteen.
kelcr, ^///. Forbauset, perplex, den der ey
kand svare enten afHaanhed eller Forundrings
ur. Usn üve6 polet, vidste ey hvad han
ffull«
G
(
8o )
D
skulle sige eller gisre.
^remor, crucior.
?n1, 777. en ZElling eller liden Aand.
En gniere, karrig Mand.
?nr, ?7?. smaa Makrel.
?n. en Dreng. Paa gammel Danff
bruges det Undertiden in compoiiris, saason) yi
Skraber-pilt/Suder-Pilt.
/^vitfelä ffriver at Kong V^alclem-ir- II. ,
gav en Bye som fluide bygges i Curland det - Zz
Navn ?iken fordi en Dreng stoed der hvor ?<
han pegede hen.
Klcrde til at svobe noget udi.
Rigtig, 2Lcurat, xlene. ut.
en pleint ^1an6.
^ ^ Skoe^Pind.
^^4 at fwyre, hviflemed Munden, u
krerte Lc kurre, ^ ?7?. et Puds eller lidet - zz
Skalkestykke til at vexere en med. vekne- § ?rette, vekne-?nrre, meget artige og ih
klygtige Puds, som Skole-Degne og Clerke ^
sordum excellerede i at ove, naar de kom n
ud iblam Bonderne at krave deres aarlige ^
Rente.
I»ret- -
G ( 81
) O
Prettin,
Den som ikke kand taale Skiemt,
eller som duer ey at pirre ved. Tranzjace brudes
det om visse helgens Dage, saasom 8. Claris?
Dag, da ingen Gierning maa giores
uden Huuset, hvis der ikke ssal komme Moy
paa Creaturene, efter gammel Ovmroe.
at hoppe dandse og giore sig
lystig, siges fornemmelig naar gamle Kierlinger ville til at fryde sig over Sedvane. e. ^r.
Jeg troer du primler.
M. Bondens cslenöer ssaa.
ren i Trce. Af disse ere adffiUige Slags, de
fleeste langagtige paa reeller 2 Alen, andre
runde og ovale, atter andre, som en Bog med
Blade, at legge tilsammen. De sidste ere
de rareste. Jeg har selv een som har tilhsrt den
beromte Svensse^miqvarioOlao Verelio.
?NN8,/ 7??. en liden Skind-Pose, ur, Mad?rin5, Tobaks-?rin8.
?N0NX, 7??. en Knappe-Naal, maaffet
af det Ord />reen et storre /nürumenc ar
stikke med.
11 ov,^ ??,HZidne, Beviis, prolzstio, m.
Jeg har mange
derpaa.
^
?rue.
G
(
82
)
G
true, truevanc!)
Veylig, vakker,
kinc. prydelse/ det som gwr deylig.
kaldes ogsaa Lorcl^rväe,
et flags bedre Brod, pm velhavende Bsnder
sette om Hoytiden paa Bordet allene til Hc?ders, eller, som en Skue - Ret, hvorover det
bliver til sidst Haardt som en Steen.
Wunder,/I n. Bismer-Mgc.
^ /I en Soe, !ac. /^orca.
en vis Gave til Pru­
sten, afskaffet i den Norske L.OV/ paS.
A io. Nogle holde det for saadan Gave, som
havde Hensigt til Gismmaal oA BryllupsFcerd, 6eriveren6e det ä
epvuw.
fponsa, da det sidste Ord, betegner Gods,
Formm, Lsn, Indkomst, unäe: Liggendes
Fce, Skat^ Klenodie.
?U5len,
ilde flikket til at giere noget?
ln^Ikab!!.
kmle,
at hexe, gisre Troldom.
kutlak, vel kutsaze, m M afmeget svrunderlig og fcell Skabning,nesten fi>m enRege,
Vos stor som en Hummer, mm rund paa Kroppen-
T ( 8Z ) G
M, Lodden paa Hovedet eller fuld af smaae
Greene, dens sone Gyne ere ligesom indfattede
i glindsende Solv. BrugeStil at sttte paa
Angelen for at fange andre Fisks.
<)vs!> /
M Hvalfiff.
doven, s«ndr«gtig, uw
deniden ogsaa modtvillig.
t^vambötc live ()v3mk)5t5-?^an<Z,
/ m. en Talsmand i Frierie.
^)vzn,
nogen, en uvis,
c^viäam: conttrvereS ogsaa med een elle^
nogen, dg da et det saa megtt som Persot!
vt, en
()v2nne - koot,/
den Urt Angelica.
()vare live ()vare-KIucir, / 77/. en List
som Bottderne sette til Kantning 6M dtteS
Klsder. forte gertn. Qvader, Hand-Qvader, Haand-Linnmger.
^5//. stille, rolig, limc HvXrsHäej
mar ung Mand blev hiennm as Örtog ög ikx ^
ke
S ( 84 ) O
ke fnldte Hceren. I freden for ^vsr har man
i visse Egne sagt kvr vel kvrre. Kong
Olut den /.vrre, ()luu8 c^vietu8 vel ^>3ci^LU8, som dode 1095 havde deraf sitNavn
kaldtes ellers ogsaa Kong Olus Bonde, for
sine enfoldige Scrders og Omgængeligheds
ffyld med liden og stor.
()veilc, /. ???. Gicrr, som settes paa Sl.
^5-^. tcrnde Lys eller giore Ild paa
Skorstenen.
()veiiunBorne-Kopper.
()vcite, ^ 77?. en stop Helle - Flynder, hvis
fede Finner og Kiod, ffaaren i lange Strim­
ler giver det saa kaldede Rav og Rekling.
<)veI1> ^ 77?. Aften, dine. (Zvellzerter:
naar Kl. er 10, da Bonden gaaer til Sengs.
(Zve1l8-j.1?ad/ ÄftettS-Maaltild.
<)viktel veK^vücel,
et ulden Sen»
ge-Klcrde, som tiener Bonden baade til Lagen
og Dyne. Er uden Tvivl af samme Oprin­
delse, som det Ord ^veike; thiczvi^ ^velc,
hveeA, er i det gamle Sprog: Livlig, hvad
som lever, rores og beveges, uncZe Dveg-
Selv/
G
(
85
)
O
Selv/ ar^entum vivum, Dvaker/
tremulu8) vederqvege qvati roieder
ercjVt'c^ett/ give nyt Liv. o veik, Gicrr paa
Ol er af samme Oprindelse fordi det setter i
Bevegelse.
jlin, /I 777. Seng, uden Tvivl
i>nec. i^vile for Hvile-Sted; thi her ved
Bergen udtales hv. ligesom qv.
at gaae paa Frierie, czvall
at rage sig en Qvinde.
()vmcimanci iive ()venmand, / /.
en dapper og duelig Qvinde med MandS
Moed og Formue, til ac gisre Mands Gierning. Viru^o.
(^vizscn - 5ZclFcn, ^ »?. Pintze - Fest.
Oprindelse» synes vanffelig, daOrdel ey kand
vcrre aldgammel her til Lands, men ligesom
Festen selv, meciii Tvi, og indfort maassee
ved de fra Grceker«Land repatrierende Nord­
sse ; i hvilket Fald det kunde vcrre ^--»5, efs'p. ; thi det ?illeg, Helgen, vil
ikkun sige, saa meget, som Hellig-Dag; ligesom
er saadan en Sondag, paa
hvilken Prcesten konnuer i en Menighed og fort Z
ter
G
(
86
)
K
retter Guds - Tiemstsn, da dette mangesteds
ikke ffeer uden hver tredis, fierde eller fenne
Ssndag for Veyenes sanseligheds og Langdes ffyld, Ja, j visse Capeller til FieldS pr«*
djkes ikkun nogle faa gange om Aam>
kazmux, kasmuiin,
R-d-bon oz
rienstfcrrdig.
at ramme,
^aanAvmkeit,^
czvZü Vrangvilshed,
Vildfarelse, item Uretfcexdighed.
Berggylte, et siagS Sse-Fij?
ae ansee som en Carudse.
at falde. Settes ogsactz
uden Tilleg om en Kone, som kommer i Bar?
sel-Seng. s, ^r, /^onun min kX raba.
Ell?rö kalde vi ac rave naar man svingler til
Sioen som en drukken Mand,
^ M. en lang Snak. Maaffee
parabel/ som Danffen bruger L samms
Mening.
O 5 87 1 G
kXlco, /I
«» Jldffuff«, undertiiden en
anven live» Skaal, som noger rakkes eller ra<
ges paa.
^15^. at gaae saa sagtelig hen for sig
selv, lnnL /vX^evette, en Landstryger.
Ral(ie, i^arlcien, / ?n. en Hund.
^ 777. Dtt Knce, som binder Daa­
dens Forstavn.
8.e!)e,
at svsbe, qva5i Neel^Vinde
e. Ar. Moderen reber sit lidet Barn.
Kev, / m. saar og udflet scerdeles paa Born.
Ellers er Kev og /?eve enhver Splitte og
Aabning. unäe verk. at revne, splittes ad.
^ ^ en Stund, en Tid, ut, en liden ri,
en ond ri. unäe,ki^3, ^civerb. stundum, uns
dertiden.
/ m. Fiffe - Skiel, saasom Sild-^i5p.
at rydde Jord ^in
boel, Hval! rydde-Boel.
KoeLc keunar, ^ 7??. Uroe,
Allarm, Svcrrm Klammer.
Koc5, / 77/. en Steen - Hob eller Dynge af
maadelige Steene, som mangesteds sees ved
^4
Hav-
K
(
88
)
K
Hav« Siden, scrrdeles paa Ncrs eller Forbierge ved Finderne. Almuen mener at Fiendlige Parthier i gamle Dage havde dem liggende
i Beredskab naar de vilde siaaes eller kastes
med Steen; da det og ffal have varet HoerKarles Straf at sanke saadanne SteemDynger, som kaldtes
^ ???. Hermelin, et lidet Dvr,hvi6
Skind er kostbart, kaldes af nogle
cz vali en Ryssijk Kat; men rettere deriveres det af Steen-Noeser eller Dynger, i hvil­
ke dette Dyr gemeenlig holder til, og flaber
derhen alt, hvad det finder.
Aomme,/'
Flsde, dog ikkun den, som
er af snur Melk.
KMe, /. en Hoppe, eqva. cvnv. cium
^erm. R.oß/ olim Zvettß unäe Deu­
ter.
^xeisner. Alle Reyser giorde
vore Danffe Forfcedre til Hest, hvilket gav dem
Helbred.
Ko5MuI,^ ???. en Hav-Hest, som siges, at
hcnge sig fast i Klippen med sine T«nder naar
han vil hvile eller sove og derover undertiiden
drcrbes.
Rouliz
brav, god, 5orte Zerm. rüstig
L. e.
G c 89 ) G
i. e. wehrhafft, ^5n«--5, corroborunäi
vim
Sommesteds tages det ogfaa
for goed og gavmild.
77?. Den Uld, som om Foraam dra­
ges af Faarene paar den sidder los paa dem,
I^wc verd. ac rue Faarene, i. e. ffille dem
ved den gamle Uld. forte eju5^. vri^. cum
Aerm. rauh, ulden, lodden. Vi sige og paa
DanA om det som udbreder sig og synes mere
end det er, at det ruer: ur. Det lodne
Malt rmr meest i Skieppen.
^ 77?. en stcerk og brav Karl.
77?. HViI)U5dalN Au^e, et Sengedekken af Lamme-Skind beredt med Ulden
paa.
Alvoren,
8.
saadan, tal!?.
'Lsede,/? 77?. Gisdning paa Ageren. Maa»
ffee, fordi Scrden der ved drives og befordres.
!8Xtr3Nz/^ 777. et langagtigt muücalfl Inürumem med Strenger.
? 5
O (
9-> ) G
en Fiff, som lader fin Urin
fra sig saa snart den drages af Vandet, hav
en Hale adstilt i mange Deele, dog sammen­
flettet. Endelsen mi^e er urinam emittere.
8Xter, /
en Udmark til Fielos langt fra
Husene, hvor man lader Qvceget gaae i GrcrS
og holder Qvindfolk hos det, som L et lidet
eenligt Huus sanker Melken, kierner, gioc
Ost :c. der findes gemeenlig det beste Gras
halvanden Alen langt og meget kraftigt.
5aIj)N0M) / n?. en Preen, sonl Skrcrdere
bruge til at giere Hul paa Klcrder med.
8^mfXNA,
tilhobe, uden Forffiel,
^romiscue.
8amÜ0t,
Det som flyder sammen, sam5
drcegtig.
5ave, ^ ???. Saften i Trce.
5axe,
at sonderhugge i siuaa Stykker,
tigcsom det var klippet med Sax.
5eune, 7^. e,^ stor Sye-Naal. PaaDanff
kalder man det Halm-Neeb, med hvilket man
syer Tag paa Husene, en Sl'me/ hvilken
drages igiennem en stor Sm - Naal af Tra>
en
O t 91 ) O
<n Alen lang. Om denne sidste ogsaa kaldes
Sime eller Seime erindrer jeg ikke.
Lenedraar,/ ?n. czvall Seenedragelft,i.e.
Krampe, sp28mu5.
Ziaa, ^7??. Det Skind, som settes over^iuren, eller Nog-Hullet paa Bonder - Huuse,
og gier Aeneste for et Glas«Vindve: Det
beredes af den Hinde med hvilken Dyrenes
Mave er overdragen, liinc:
^ ^n lange Stok med hvils
ken foromffrevne Skind tages af naar Nogen
skal drive ud, eller legges paa lgien, naar man
vil lukke for Varmen: Ved
maa en Onnals-N?and eller den, som beiler
for en Brudgom, holde sin Haand, naar han
fremsettersitZLrende. Undertiden siger han in.
ttt, men forekommes af Forceldrene med de
Ord:Sat dig med/ Vi vide vel hvad
bu meener.
Lam.
AnM
^ 7?» et Gimmerlam I. E. Hum
vreed. Fortornet. Af Siw
dets Oprorelse.
Liv, ^ 7^ en Skade, pies.
Ääe«
G c 92 ) O
Liäe-Draul, ^ m. c^vall Soe-Trold, er
ester Almuens Meening, et Slags saa kaldede
Logte-Momd paa Havet hvilke med falss BluS
forfore de Soefarende, som derudover gwre
falff Gidsning.
8l0e-1 / 777. Corall. Udi
Sogn og mange fleere Steder, opdrages oste
med Dmps^tt eller Flffe-Snoreaf 15^ til
2OO Alens Lcengde, mange ssionne og store
Coral - Trceer af adstillige Sorrer og Farver.
Jeg har seet nogle Greene storre end deil storste Hiorte-Takke. Naar Snoret vikler sig t
disse Soe-Vexters Greene paa den meget dy­
be Havs-Bond, da rykker man saa lange til
det flider noget los og forer det med sig. Naar
denne Soe-Vext har naaet sin Fuldkommen­
hed da er den gandsse haard og ffior, som Glas,
hvis ikke er den inden til sey og blod, men hår­
des dog temmelig i Lusten ester Oviciii Ord
XV. Ueram.
8ic öc coralium, pvo
contiAir
duretcir: M0IÜ8 fuit kerba
sul) un6i8
Det Norste Ord
Gødske
svarer til det
G c
9Z
)
G
5>ion, / ???. et Drikke-Laug ved Liig-Begcrngelse.
LIcaacicle /. 7??. Taage.
ic. I0LU8 ÖZULUS.
tenebr^
^alelclo^r, LicaalelcloppmAZ,
Naar Haaret er klippet gandffe rundt, og
jevnt ester een Skaal som legges paa Hovedet»
8Ica3r7/?. en Skammel.
^ica^rkjXfe, / m. en Tal-Stok.
/? ??. en Svale j. e. Gallerie elle?
Omgang ved Siden af Huuset.
et Hoved, metoru
s>arr. xil-o mm Hoved-Skal.
Llcar, /s 7??. Taanden i LysetKinc. ankare
Lys. i. e. snyde Lyset. Lkar-Mxpo. L. e.
Lyse-S'ax.
. LIcarpXte, / 7??. c^vali haard Mad, kal­
des i scer den vindtorrede Fist, som paa nogle
Steder cedes i steden for Brod enten til anden
Fist eller med Smor paa.
- Lkenne vel tlcmne,
at bisse, siges
om Qvnget som lober uroelig omkring i varmt
Veyr,
O c 94 ) O
Myr, naar det stikkes af Fluer, da det og i
si?: Fkennen oste styrter ud sor Fieldet og
sitwes ihiel, lünc 8kenne-?!oe j. e. A
Huus til Fields, bygt allens for at jage Qvcege: derind i Middags Stunden, da Heden fat*
oer meget stcerk imellem Biergenes Kloster,
hvilke give Varme fra sig, som en Kakelovn,
vg neppe kolnes om hsyeste Sommers Ud,
da her er saa got som ingen Nat, og Soles
saaee kort forlader HorizontenLlcisere, 77?. en Sax.
HlciXNNA ^ 777. den Lenke MV Krog som m
Kiedel eller Gryde hengsr i over Ilden.
Hjcie, / 77? et Slags, Skridt-Skoe til at lobe
hastig over Snee med ^ de ere z Alen lange,
eei: Haand breve og opkrumlmde for til, giort
af Trce. 8!cieIoberne giere god Tieneste i
Krigs Tiid ved hastigt Indfald elter Over­
fald, Va de kunde ansees ligesom Husävee
eller flygtige Zrouper, helst naar de med Mes
de Bosser ere sorsynedt og ffyde vist paa kang
äiltance.
/. 7/?. Ven Fiff, Äböere, kalves og«
saa l'r^äe. Den fanges i Mcengdepaayisse
Iieldsom hav serffe Sser.
V c 95 ) A
LIcinclvinAe
en Aftenbakke, Flagger»
muus, fordi dens Winger ere af Skind.
LIciötcel, /
et Slags Kaste-Spyd, som
bruges til at give Hvalfiste og Scelhundederes
bane med.
scutica^
L/circ,
at dobe, (^va5i at giore stier
og reen,
SkierS-Jld pur^atorium,
öc forte Skier-Torsdag. Bonden siger til
sin Prcest: viltdulkiremigmitBarn.5kit!e-Bog i.e. Pr cestens Dobe-Bog. 5icitIe-°
Barn j. e. et Barn som stal dobes.
at tylde Ol.
^om vel llcommre Morke. /. 7/. Husmorke,
ivmbre. Maajkee at af5kc,m
kommer det Danffe Skummelt i. e. Msrk
og fcek.
Tud kaldes dekorteste msrke
Vinter-Dage. Skomringheder ogTus-Msrke.
Äorvcnvelllciorven,
uduelig, Lum­
pen.
8K0M) / tt
hviidt Klsde som BonderQvinder bruge om Hovedet, /i/???
^koutet) Hviid-Hovedet bruges end ogsaa o:n
Ereamm.
O ( 96 )
K
8Icrcen,
Mager.
at prale giore store Ord.
7?7. en Hob Rensdyr, som kom­
mer over Fielvet fra fremmed Egn.
/. Naar Bierget losnes, stri­
der ud og kaster mange Steen fra sig, hvil­
ket opvekker en hastig og heftig Vind som kand
kaste Traer omkuld.
trippen,
Kelen som Bern.
at giore Gield.
at gaae hen paa Frie­
rie eller at beyle.
^Icvndel, / 7??. den Vegt som jettes paa
Dorren for at d^age den hastig til: kommeru­
den Tvivl afat jk^nde sig/ 77?. Giekkerie og lystig Paafund.
vcl Xiolc-^arkje,
den som
gaaer i underlige Klcrder anderledes end Bon­
den pleyer. Undertiden ogsaa den der er fludderagtig og liderlig i Klcrder.
^^.atspye, kaste Maden op, vomere.
5^re
A ( 97 ) A
Ärc, Z' 77?. eil Kniv - Skede, som tilligemed
Nogler pleyer m Hengs ved Tondens Side j
en liden Ltnke.
Enm, styg.
'
^Og^Navn.
^ Böllen,
Skioveslos, efterladen Lerhos
ulykkelig af egen Forseelse.
.i »am, ^
«n Vey, eklet Banöte-Slie.
-mule, ^ ^ « Faar.
,
^ ??/. Bondens selvgiortt Plaster
s < are, som kaages i gammelt Sl.
snee-^oict-cr / 7». Stwelett-r.
^Cnde/' ^
l»m er spids mos
atßare, teile med en Kniv q vsli
^ Serm. Schneide».
^ l00p, /? 7/. Alleflags coü6turer og syseeve Frugter, sårdeles Franske, som meget bru­
s-s > Sergen
lsleivirs more
8inc)pe5.
L.N0A
Hastig behcendig,
8uote, ^ ^ en Rcev, ^ concutio,
cauckm MOVen^o Zäulor,
^
§no/
G ( 98 ) O
Hastig, Wndet, kon for Hovedet
8nuI),/77?. et deyligt Drengebarn.
80de,
7/?. Entzian-Roed, som voxer sardeles i Guledalen, kaldes og
5vlje
777. et Spcende.
Lvtelalt
77?. Sukker. I Sandhed maa
Sukker henfores aä sale5, ligefoin det ogsaa
conlerverer Frugterne mod Forraadnclft.
8olc, / m. Fest eller Hellig-Dag, saasom
lonlvlc, ^o^annis Dag, OllOk, OI35
Dag. Zarlok, ksrtkolomTi Dag. 8ibtelok, I^ariXBesogelseöDag, äerivereS
maaffee af Sogning, Kirke Sogning som
fieer paa Hellige Dage, unde nodiz Sogtt/
§veci5 5o^n, 8oknare»
Dsg efterdi nogle Norffe Bonder sige 8u^c.
oiluk, I.arsuk, saa betegne maaffee de tven­
de sidste Bogstaver den
eller efter Ud­
talen Uke ^kn en Helgens Dag indfalder i,
og 5 horer til ^enitivum calum n0Mini§,
Jokannis-ulc, Laurents ulc ö^c.
Sokke, / 7??. en Strompe.
5okmre, ^ 7». Sogne-Prcest,
^
^ ' 5L^/,
G s 59 ) O
randfage.
en Line som bruges til at Fiste med i dybt
Nand paa 150^ 2OO Alen.
Loll) ^ 77?. Flad Brsd med Mclk eller Flode
paa.
ö'o^c,
at feye. 5ope>lime^ en Fel)eKoest «7-/3/^
kinc--c^A3se1Ium
czvo mules? abj^untur.
§0Uj
^ et Faar,
«5PW v.
/ 7??4 en Skotswn.
8penclcr) /. 7//. Koens Iver.
Lj)u!c Z' 77?» smaa Splinder af Furre-Trce eller
Roed som Bonderne brande for Lys, da de
ere meget feds af Harpip.
Lpuvcric, / ». Kniplinger, maaikee forvi
den Kniplende synes ak spille med Fingrene.
5pilr,/ ». Spedalsthed, qvgü5piczM eller KosM^lff. Paa Vester-Siden,-hvor megeit
Fiff «des, er denne Syge gangs blant StrandSiddere, men ingenlunde den oriemalsse lexra, snarere en lcadies lcorbmica,
Trods, ut. 5^)i6
L ^
6in
5pitte
O
(
IVO
) A
.
^5^. at knytte, binde Strsmper.
8p(XN) 5p(XNX.
77?. en Skee at sobe
med; maaffee af fin Liighed efter een Spaan
8p0Nolien,
uforvarendes, ubetcenkt ur. Han kom lponoilen i den Glerning. KLnc.
s. m. Uagt­
somhed.
sporen,/ 77?. Halen af en Fiff.
77?. Enebcer-Trce.
8prXA ^'. raff, hurtig.
Lpriona,
at stirre og see stivt paa m
Ting.
Ltakur,/ 777. Fadebur. Huus hvor man
giemlner Mad-Vahre. Det bygges for sig selv
paa Swtter oploftet fra Jorden, deels for Tor­
hed, deels for Sikkerhed mod Notter og Muus.
8tXVX)
atfiunge, qvcedeViiser.
Lr^f, en Sang.
Lcalc,
7??. et Skiort.
8tÄMs>, /177?. en Vandballe c-s^o5, urns
AMpkors.
5tie,
'
G
(
IOI
)
K
Äie,
at rygte, foere Creaturene.
^ne,
77?. Syjsel og smaa Gierning i Huuset.
77?. en Lyse-Stage.
^roX, ^ 77?. Vaad-Sted, Pram-Sred, hvor
inan legger til Lands.
^ 7^ et Kar at giemme Korn eller
Mcel lidi.
Lt!'V, /.77?. Blaar. ^trv-Garn, Blaargarn.
^ 7?. Det Brod som bages i Ov­
nen, saavidt dec settes imod Nordmandens
Fladbrod.
^MpnmA/ 77?. Hastig Andfald, parox^sM U8, bruges om Sygdom, Regn, Vind eller
dchge Stob-Regn kommer maaffee deraf.
^twinA vel 5t)^vmA8-Lut, / m m
Dreng paa 12 H iz ^ar.
^coc,
^50!,
Trofast tilforladelig. En liöeHest.
Tnng, ubeqvem.
af liden Eftertanke.
8ucrc,ar Wik-, item. gaaesaglnwd>^, og sccavr.rgrlg fores Ä Aerm. zaudern,
o Väicdlic,
ven som er lystig og snaksom,
6 j
Maa-
G
(
IK?
)
D
Maaike det Ord, Husval?, c^vasi giore Luft
pg Lindring for den Heede der kand vcere i Men­
neskets Hue og Sind,stemmer yvereens hermed.
7'.
laage, / ?7?. et Oste-Kar.
I'aaüe, /
cn Kramsfugl.
^ m. et Slags Skoe uden Hcrls»
l'serM
at opirre, äan. Tirre,
vexo, infetto.
7^1<!ce, /I ???. den runde Plade af Jern, hvor«
paa Fladbrso bages.
S:edft, almd»
l'anice, / m. en stor Al-Kande.
/ ???. et Slagsang eller Hav^GrceS
n^ed meget brede Blade, under hvilke Humme«
xen, som lever deraf, staaer og sedes, men
fangest j ^gdal? Mcengde, at mange hele SkibsRidninger af dem allene fores om Foraaret til
Hol--og Engelanv L Hummer»Byftr, det er,
Skibe, hvis adstM underste Deel er gandffe
^absn elicr gennemboret, paa Ptt at Humm^'^N
l'kft ffal do<und^v?l)^
G (
lOZ
) A
lein,
et Brad-Spid af Trce, som ikke
maa koinme Ilden for ncer.
leine, / 7??. Kurv, Aale-I'eme, Aale-Knrv
forre arenäo. 5c. capienäiz anssvilüz obtencZitur 6an. en Aalegaard.
77?. een Huns-Egle, som hen,
ger ved Taget.
/. ?77. et Slags smaa Strandmaager
med store Vinger og liden Krop.
I'miler, /? 7??. Skagler som Hesten gaae i.
I'mcie,/' ?//. Flime-Steenen paa enBosse.H
linne,
at gisre reen og klar.
lillen, / m. Ävin de-Bryster.
ms»
mülu, ^erm. infer. Titte.
liur,/ 7/?. en kostelig Skovfugl ncesten saa
stor som en Orn eller Kalekutijk Hane. Hannen
er sort og Hunnen graae. De ffiule sig i Furre^.rce og lever af dens Bark. Naar de ve! steges
er deres Kiod velsmagende.
^ncivecl,/
N3
et Slags Torn, kaldes l?i-
./«
Bnglob
rumpor, läbesci^or.
^ 4
cor-
1^6-
G
(
l->4
)
G
Tiölce,
giere Fortred, antaste. H««»,
persec^vor,
Iwn, / 77?, et almindeligt Glemmested for
adffillig Uryd j Huuset.
Baand,
^ 77?. Qvindernes Flette?
l'otte,
Skields-Ord om et gemeent og
nceftviss Qvin0-Men!?esse.
^ 77?. en Bygge-Plads som man fttte?
Huus paa ?-o^oL, IoLU5,
*I c>I?3, / ^ Fissens Gans, kaldes ogsaa
T^orrefl,
"l^ozIeA, ^ vakker, lystig, deylig, hvilket sid--c >)rd er maaffee det samme.
1'oin, ^ 77?, Fyxdervelft, saayg l'owch fors
dervet,
lorciivel,/ m, en Skarnbasse.
I'orf, / 77?. Nodmftighed. ^erm. har- 5"?
ben/ durstig.
Forgisre, sorhepe.
jcjew 9L Zerm. zaubem/
betowertt.
I'ouAre,
fons
1'ou5, // cu Pige. Cr intet Skield6ord,saa?
G (
l25
)
D
som det Danste Ord Tos.
1*0ule«
/^iXrinA i. e. m gammel Pige, som umiddelbar er bleven Kicrrling og ikke haver vceret Kone»
"l'raane?
atformaae,item, taalefor,
drage. e. Ar. Hvor langt tjatter du Jernet.
Det Ordsprog har Bonden til overs fra for­
dum Ud, dq man spendte Belte og toeg
Aftale om hvor dybt der stuide stingesmed Km»
ven. TrsattehederogsaaTaalmooighed.
'
Nest-So?ende-Bam,
eller den som er os besiegtet i tredie Leed. Han
er l^rem^nnm^til mig.
!
en gammel Klud> som duer intet,
metapkorics en Skarns Qvinde. 7-f^tx,
triw5.
^ Trotic, /
en Froe eller Padde, maassee
afdet Tydske Frosch.
?r0V,/???. de Bordeller Bredder, som leg­
ges nl Tagpaa Bonder-Huuse og overdrages
forst med Reverne. Birke-Bark, derncrst
vverlegges med Jord, et par Fingre tyk, saa at
derpaa groer Groes, ja end ogsaa smaa Tmer.
' ?rove,/^???.En Mde-Stang til at angle med.
G (
71^6)
Iv6
) D
Fattig, trcrngende.
N-^e,/ 77?. et Stykke trce rundt og stort som
Vunden af en halv Tsnde, hvilket man felter
under Foden, naar der er falden dyb Snee, for
at ikke siunke need. Til Fields bruge Neysende
det ogsaa under Hestenes Fodder.
777. Snus-Tobak, yvail
Fode for Ncrsen, er en Bonde-Artighed.
?unn,
Omkring, runden om.
^unn-Hvet. i. e. vertigo, Svimmelt
Hovedet som synes at gaae runden om.
?7/. en Pleyel at tarffe Korn med,hvilken her bruges langt kortere end i Danmark og
udretter langt mindre.
?uun,^ ?7?. Gaard, Boelig, Tilholds Sted.
ori^. cum
7"oun. Iimc.
c0mp08. ^uun-Trce, i. e. Trce som voxer i Gaards-Rummet eller ncrr ved Huuset.
T'uun-Fugl i. e. den Fugl der holder sig til
Huuset, saasom Skaden og Svalen,
Skaal, Afsseeds Skaal, som stal drikkes i
Gaarden. 7"mm-Karli. e. Nijje, Gaarboe,
eller den indbildte Trold, som sordum Meentes
al have sin Omgængelse i Bondens Gaard og
Stald,
G
(
!67 ) G
Stald, hvor han skulde steQvceget tilgode og
derfor fik sit Mad -Offer, samdeles en Potte
Grod paa visse Afte ner.
^
Pind til at r^re ^l^eelgrö^
med. A Dan. at tv. rre, jevne.
Mild, venllig, beleven.
FvrttPdslig, stM for Hoved«.
V.
Vzzttc,
Vixlr,
movet.
Agtc, ffistt- om.
vMmelrgt, czvoä vomitum
V^r-Fader, ^7??.Sviger-Fader. üc.
Moder, i^er^Broder, V^r-Syster.
ValroV) /?7/. det Rov som begaaespaadrcebt
Mands KlEder, Vaaben eller andet der hos
ham findes, See NorK Lov
999.
/^KI eller Vsl! 'er i vort gamle Sprog Drab
eller volsom Dod uncje Val-plads/ Val­
halla/ Valikyrmr.
Vampe, / 77?, en Bonde-Kimel eller Troye
noget korrere end en Koste.
Van,
A
( 128
Van, vanne
) G
vauffelig.
Van6el,^ m. Den Deel af Hoe eller Fo­
der, somCreamrer asspiises med paa eengang.
Van^e,
lobe omkring fra Sted til Sred.
Van vfrd)
vurderet eller raxeret alt for
ringe.
VasdraA)/
Vandets, sirrdeles Elvernes
Hielp i at udskibe Tonimer og andet.
Va^e,
at sladre.
loczvor.
Ve^c^c-I.e^cn, / ??/. en ung Bwrn stm
har ikkunö en Vinter ligget i Hie.
Veclcirue,/'^ Lyst, Glcrde og Gammen.
Veen,
vakker, deylig. Vi sige Ven,
Vetme-Viv/ Venne Mee/ Venneste.
VetjinAer,^ m. Nogle brede Baand, som
5 Ä 6 gange svobes om Haand-Leddet og
Pulsen til Varme og Styrke. En fremmet
maatte snart ansee denz for noget saadant som
Jodernes An^aats-Baand kaldede TVilüm^6. De>'. Norffe Bonde bruger dem daglig.
Velhov,
?n. Alk Slags Vildt, Fugle,
Ha-
G (
ic>9
)
A
Harer, Hivneic. i6em sc ALrm. ^Vcvd-
werk/ uncle Mcyd-Mann/ lvevdMesser.
Ve-on.1, /? ???. de Ord som afOvemoende
bruges til ar läse Sygdomme bort mev.
Velfarclz-k'jolT') ^ Roeret paa ec Skib,
hvis Mlfcrrd henser af dets Styrelse.
Vc^le,
liden, ringe.
Vet, live Vat,/ ?n, Vante, ulven Handske.
Vette,
noget lidet, Uta vette, wte
vette, stetlnret.
Ve^r-Ln^cl,/
foranderligt, ustadigt Beyr.
??? den Magt man bruger
paa sin retfcrrdige Reyse, var det end Mord
til Nodverge.
VmcI)Xr,/ 7//. Ribs.
Vone,
Tcenke, meene, formode, sserm.
ZVahtten/ Wahn. AtgaaepaaVone.
i. e. paa der uvisse. At tage Vvne-Skrifte,
siges om en Kones Skriftemaal, naar hun ey
veed sig Dag, men venter snart at giore Bar­
sel.
G ( "5
) A
Vole,
Forbedre, hielpe, bare Omsorg
for e. at vo!e om sil.j )uus, smeKlsder zeVuncj, vunX
voveligt, farligt.
Vuli,
neppelig.
^1.
lmngt as Veym.
^beilier^/ 77?. Skave lige Dyr, som Ulve/ '
Biorne zc.
^'. uvillig til ar bontzsn detr
Bedende.
^Isz, / 7??. en Mcengde, stor Hob.
siges om V< yret, naar Vet er
koldt, vaadt og ubehageligt,
inAo.
Dtitra,
Ut.
udvalt, excellent, overmaadt
er m ucik-a L^tZattd.
l^ve6e, ^
Besvimelse, Daanelse.
I^vin,/. 77?. Hugen eller Droblen i Mennes
stets Hals.
Uvorn,
ftqdderaM,
Skiodeslss, ureentig, item
^ 4//
G
(
III
)
G
I^UN) ^ 777. en Samling af store Steens,
blam hvilke Dyrene have Skiul og Tilhold, fin­
des i sar hvoret stem Field er udssredet og har
flaget sig medMagt i mange maadelige Stykker,
faa kmuede som ^)tas,oste liggende mod hverandre i saadan cori-eHoncjence at man af
Kanternes Liighed seer den forrige Sammen­
hang. Udi I-Z0UA8 Gield z Mile fra Bergen
har for en Snees Aar siden, tildraget sig den
underlige Hendelse, ar en Mand, som stoed
under Fieldet da noget derfra ssreed ud, blev
indelukt i denne I^ur ligesom i en Hvelving,
men urort og ubessadet i nogle Uger, da Han6
Venner, som for Steenenes Storhed ikke
kunde hielpe ham anderledes, rakte ham Mad
vg Drikke igiennem Aabningen. Omsider
sank Steenene ncermere tilsammen og knusede
ham.
V.
XmyK,
Fra og ril, stundum saa,
ftundum anoerkdes,
Kos clsulula.
3^^
O (
tl2 ) O
Fortcgnclse
Over
Dt Udi Lernens Stlst fvtefülbtNbß
eZctra-circlinäire DHbt'N^VM.
Mands Navne.
Qvmde Navne-
Racine
Aa^ne
M
Alval
Ambiörtt
Ancior
Antin6
Anve6
ArrtMim
^8biorn
H.5tur
^8A0Ut
^usrim
^uain
^vae»
Aamunds
AarloZ
Aale
Aatte
Abelu
Alle^uncjs
An^ünäs
An^Ler
Antri
Hykler
Aseli
Attrl
Asbior»
(
Momdö Navne.
IZ.
Laar
HZ
)
K
Qvmde Navne,
k.
ke^a
klanleiior
Lorelle
katte
ke^e
Ler^e
kordele
Lorne
Loville
Krvmläe
Lerlven
F!6r.n
Lio6ne
Loclva
Lobe!
Loäve^r
Lotkolä
Lvr^e.
ör)t^eve»
c°
c.
(^kriliborn
(^krittbLor
Det er at agte,at hvo^
Bonden har kaldetBior
nen vp, da siger de om en
Mand Aörn, men pm
enQvinde LLör.
O.
Dax
Z)ax6nä
>L^5
v.
vomille
Vor6i
OuräeL
voZ.
G
(
Mands Navne.
i 4
) G
Qvinde Navne,
vdnork.
voANiilä
vrenA
Döävik.
x.
L.
Timunä
k^inar
^.ilepk
^.Ilenä
Ln^el
Tvinä.
k'arteen
li'inä
?inkieI6
?inäveä
Zi'rie
ruse.
L.
(Zarkranä
(?auee
(?ebus
(^ermunä
(ZLrle
(5Lur
Nclri
^n^elef
Upsi.
?.
?em^.
e.
l^au^ce
(^ier
(^ietlov
(?i5l0U
(;i8w
<FiTl!e
c?iXk 5j
G ( - 15
Mands Ravne.
<?ieru!f
l^oävin
<?ou8ver
erit)
erim
ou^brznä
euäleilc
c-uilouk
c-utcorm/
I^33ver
I^ulvtor
//^!6
//a!tiein
//ZlArirn
//^rvi^
//av
//e!ye
I-ierbor
//erkiörn
//erkranc!
UerlÄUA
//ermunä
) G
Qvi»d« Navne.
<?iöran
6roe
(?uäi)iör
6uclve
(5uIov
l?un6kiör
<?unvor
(^uro
6)'ri
t?02
,l?öc^e.
l/alcatle
lalkiör
//a!6i8
i/altris
//a^er
//alliri
^rmeke
//el^e
//ella
^lerdor
ttille^unäa
Külz
I^ouZne
tlciur
H
(
Momds Navns.
Ii6 )
K
Qwinde Navne.
I^eiur
IlouAne.
i.
I.
Ivmmer
/nz
/nc!e
lnAe
/nAu^er
/n^e^ier
ln^eleu
/n^ri
jorronä
/5a
b'lts.
X.
kettel
)<ie!6
Kiolf
Kiölie!
i..
I..
I^Lve.
/>eon
I^evor
0»
"
O ( "7/ ) G
Msuds Navns,
^/arc^var.
^laael
I^asela
^2lli
^/eli
^lilc!e
Mläri
Vlirio
/^oclelia
lVloIiri.
^s.
Elarve.
0.
vcläe
0.
Olo^
Oniie
Ocj^ier
Olmoe
Olver
Orm
Ouci eller Ouäi.
e.
kslme.
k.
Kaamunä
^unämöe
k.
^an^elct
/?anne^
ke-
O ( "8 )
Momds Navne,
ke^el
Kejer
kibeck
Qvinde Navne.
/^rlX
ke^en
i.<08muenäa.
Z.oa1
Kov^r
8.
3.
5alve
8^ule
8eünci
5etre
5i^tuZ
5i^val
8iovai
5narre
8tener
5ten^rim
Steina
5tiA
Livale
5venke
8ver^el
^Xdiorn
^Vcilä
5a!mö/
>iktru
8i^vor
diovor
5v1ve
8ten3nne
5cenol5renvor
8vZni
Mvev.
G (
Mcends Navne.
i 19
) O
Qvinde Navne.
Taarn
l^imanä
7"ol!eu
"I'oliot!!
I'oriinä
^0r^ier6
^or^rim
l'or^iz
7"orAvl8
^ormv6
T^ormunä
"I>oe
l^ru^e
l'ue.
U.
t/ämunä
Vive.
^oäni
Torkiör
^orgier
17ar^unna
^rin
l'uri
^ei^e
^/e8le
^ulme
V).
V6kiör
I)6na
^6ve
Dlou^
Wivels
Unni
M ( 'r2O )
MoMs ^Niwne.
I^emmsn
D
ilsinde Navne,
pendel.
vera!6
v^erwunä
ferner
vernilc
?N!1eick
v^o^n.
?.
VcZltein.
2.
>?on6re
^Täele.
/läel.
0.
Mel
Arie
Kven.
5r