Pdf-fil - Bærum bibliotek

Comments

Transcription

Pdf-fil - Bærum bibliotek
FRU HJORTHS PLEIE- OG
ARBEIDSHJEM FOR AANDSSVAKE
TOKERUD
pr. SANDVIKEN STATION
BÆRUM BIBLIOTEK
Fru Hjorths pleiehjem.
Beretning
1904-1910.
Naar pleiehjemmet nu utgir sin anden beretning om
sin virksomhet, sker det i dyp taknemlighet til det store
publikum, til kommuner, til offentlige institutioner og til
enhver, der har bidrat til at opretholde hjemmet og føre
det et skridt videre henimot sin opgave: at komme flest
mulig av de laveststaaende aandssvake til hjælp. Feltet
er imidlertid vidt, og der staar endnu saa uendelig meget
igjen at gjøre; men man faar haape at øinene litt efter
litt blir opladt for at her er et samfundsspørsmaal at løse,
og at samfundet som institution støtter saken, saa at
forsorgen kan naa alle, der trænger speciel hjælp. Vore
nabolande staar i saa henseende langt foran os.
4
Av den i 1904 utgivne beretning tillater jeg mig at
hitsætte:
„Ved lov av Bde juni 1881 er der av staten paa en
glædelig maate sørget for de dannelsesdygtige aandssvake,
idet de ifølge denne henvises til for dem passende skoler,
hvor de faar den oplærelse og utdannelse de er mot
tagelige for, og mange er herved beredt en lysere
tilværelse. Men til de ikke-dannelsesdygtige, til dem som
staar for lavt til at motta nogen oplærelse, til disse har
statens omsorg endnu ikke rukket. Disse ofte baade
aandelig og legemlig skrøpelige og elendige stakler, hvis
antal ogsaa i vort land er meget stort, er henvist til sine
medmenneskers barmhjertighet eller godtbefindende. Og
skjønt mange har det godt og blir pleiet og fredet om i
gode hjem, saa er der dog mange, mange, det har erfaring
sørgelig bevist, som har det meget ondt, ja likefrem lider
nød. Urenslige, uappetitlige og hjælpeløse som de saa
ofte er, blir det deres lod at slæpe sig igjennem livet
uten kjærlighet og sympati.
Og ser man hen til hjemmene, saa er disse i mange
tilfælde likesaa meget at beklage. Forældre, der er saa
ulykkelige at ha aandssvake børn, og enhver der har
levet i et hjem sammen med aandssvake individer vet,
hvor ofte de forstyrrer freden og hyggen i hjemmet og
isteden bringer uro, uhygge og moralsk og økonomisk
nedgang.
Ved mit mangeaarige arbeide ved Thorshaug institut
hadde jeg rik anledning til at iagtta disse tilstande paa
nært hold, og det gik mer og mer op for mig, at her
var en gjerning, som maatte tas op. Pleie- og arbeids
hjem maatte paa en eller anden maate skaffes tilveie.
Tanken, der uvilkaarlig og med styrke paatrænger sig
enhver der arbeider i en aandssvakeanstalt, har vistnok
ogsaa tidligere været fremholdt, og allerede i 1884 indgav
direktør J. A. Lippestad andragende om oprettelse av
et arbeidshjem ved Thorshaug institut. Andragendet
blev imidlertid avslaat, og saken blev henlagt indtil
i
5
november 1898, da jeg dristet mig til at forsøke at
realisere tanken ved at oprette „fru Hjorths pleiehjem" for
aandssvake paa Sjøvolden i Asker.
For at faa større husrum blev hjemmet i juni 1899
flyttet til Solvang ved Asker st., hvor det forblev indtil
mai 1903, da det lykkedes at erhverve den vakre og
ganskeTummelig bebyggede eiendom Tokerud i v. Bærum.
Tokerud er beliggende ca. 3 km. fra Sandvikens
jernbanestation, høit, frit og sundt med vakker utsikt over
det smukke landskap. Den har ca. 200 maal dyrket mark,
stor have og ca. 500 maal havn og skov, og frembyr
saaledes et stort arbeidsfelt ogsaa for de alumner, der kan
arbeide noget."
Bygning for gutter (ældre bygninger).
Pleiehjemmet begyndte som før nævnt sin virksomhet
paa Sjøvolden i Asker den 12te november 1898 med 1
patient. Ved utgangen av mars 1904 var antallet steget
6
til 42. Siden den tid er indkommet 66 og utgaat 38
Det nuværende belæg utgjør saaledes 70.
Disse 70 alumner — 36 piker og 34 gutter — fordeler
sig efter sit hjemsted saaledes:
Kristiania 19, Stavanger 2, Værran 1, Brønnø 1, Saude,
Telem. 1, Lier 1, Bø, Nordi. 1, Bergen 6, Fredrikstad 2,
Sandefjord 1, Moss 2, Borøen 1, Aker 2, Trondhjem 1,
Bud 1, Opdal 2, Ulefos 1, Kristianssund 1, Bærum 1,
Lillestrøm 1, Sarpsborg 2, Svelvik 1, Kvikne 2, Hemnes
1, Hamar 1, Nesne 1, Lekanger 1, Drammen 3, Leganger
1, Rygge 1, Charlottenberg 1, Inset 1, Sande 1, Hon
ningsvåg 1, Askim 1, Meråker 1, Kristianssand 1.
Av de 38 utgaaede blev:
14 utskrevet paa grund av sindssygdom, 1 overflyttedes
til aandssvakeskole, 1 overflyttedes til tvangsskole, 1 tok
tjeneste hos en familie, men kom snart tilbake, 4 utskreves
til privat forpleining, 13 avgik ved døden.
I de sidste 2 aar er der kun forekommet et dødsfald,
men som regel er dødlighetsprocenten ved alle anstalter
av denne art altid stor. Den legemlige og aandelige
svakhet, mange sygdomsdispositioner, ringe vitalkraft og
liten motstandsevne bevirker dette.
De nuværende 70 elever forsørges: 35 av forældre eller
private forsørgere, 35 av vedkommende fattigstyre eller
aml 14 har bidrag av Lippestad og hustrus legat. 4 har
bidrag av frk. Magda Kjøsteruds legat. 7 har nedsættelse
i logibetalingen.
23 er renslige. 47 er urenslige nat og dag.
Beskjæftigelse og underholdning.
De nuværende alumner i pleiehjemmet kan med hensyn
til standpunkt deles i 2 grupper: De som kan utrette
noget med sine hænder, og de som staar saa lavt at de
utelukkende vegeterer. Til første gruppe kan henregnes
ca. 14 og til sidste 56. De, som kan beskjæftiges med
noget, faar sine ture i huset og forsøkes oplært og øvet
7
i at utføre de aller enkleste arbeider som at vaske et gulvr
bære ved, vaske litt op, plukke filler o.s.v. hvilket bidrar
til at tiden gaar hurtigere og til at gjøre deres tilværelse
lysere og lettere. For de noget høierestaaende — især
blandt de mandlige — er hjemmets ikke übetydelige
jordbruk og havestel i sommertiden et vidt felt for
beskjæftigelse og tildels nyttig arbeide med lukning,
vånding, sætte poteter, plukke bær, barke pil o.s.v. o.s.v.
Om vinteren har man vedhugning, sneskufning, enkle
arbeider i fjøset og stalden, litt fletning o.s.v. Lette
verkstedsarbeider tenkes gjennemført ettersom behovet
melder sig. For denne slags alumner er passende arbeide
en livsbetingelse, foråt de kan trives og føle sig vel.
Vanskeligere er det med dem der staar saa lavt, at de
intet kan utrette, som bare sidder der, de blir sat, sløve
og likegyldige uten spor av interesse for sine omgivelser.
Og endda vanskeligere er det med de urolige, rastløse
og voldsomme, de som farer omkring uten maal og med,
river sine klær istykker, river billeder ned av væggene
og knuser hvad de faar tak i, skriker stygt o.s.v. Alle
disse stiller store krav til pleierskernes agtpaagivenhet om
alt skal gaa godt. Sang og musik har en egen forunderlig
evne saavel til at opkvikke de sløve som til at berolige
de voldsomme. Selv meget lavtstaaende børn kan med
smilende ansigt ta i ring nåar man istemmer skjære, skjære
havre eller en anden syngelek. Et piano, et harmonium
og en grammofon — gaver til hjemmet — brukes flittig
og de har skaffet alumnerne mange hyggelige stunder.
Arbeidet med ikke dannelsesdygtige aandssvake er som
oftest meget besværlig og kan se haapløst ut, men det
er dog en glæde at iagtta hvorledes det ved kjærlig og
omtenksom behandling lykkes at faa ogsaa disse stakler
til at glæde sig mere over livet end mange skulde tro.
De utfører sine smaaarbeider uten at reflektere, smiler
fornøiet ved venlig tiltale og forresten lar de verden
seile sin egen sjø. En følles hovedinteresse samler alle
nemlig:
8
Maten.
Det av departementet godkjendte spisereglement for de
offentlige aandssvakeskoler har i alt væsentlig været
befulgt. Frokost: smørbrød og kaffe. Mellemmad:
smørbrød. Middag: 2 retter mat. Aften: grøt og melk
5 gange i uken. Lørdag: the og smørbrød, ofte med
opskaaret egg paa. Søndag aften: smørbrød og cacao.
Selvfølgelig maa man i et pleiehjem for lavtstaaende
aandssvake avpasse kosten efter individets konstitution.
Smaa fester med chocolade og hvetebrød, appelsiner
etc. avholdes ret som det er. De bedste av eleverne har
"7
engang imellem kjøretur til et pensionat i nærheten, hvor
de faar kaffe, smørbrød og kake, leker, drikker brus og
har det hyggelig.
Sundhetstilstanden.
Pleiehjemmet har i det forløbne aar været forskaanet
for smitsomme sygdomme. Stor forsigtighet har maattet
utvises, og der er forsøkt mest mulig at holde besøkende
fra byen borte fra børnenes sove- og dagligværelser av
frygt for smitte.
I betragtning av de mange skrøpelige individer, der
her er samlet paa et sted, maa sundhetstilstanden i sin
almindelighet siges at ha været enestaaende god. Hjemmet
har jo ogsaa en meget sund beliggenhet og alumnerne
søkes holdt i fri luft saa meget som mulig.
Gjennemført renslighet er selvfølgelig ogsaa en vigtig
faktor. De faste badedage er hver lørdag, men det hænder
jo ofte, at urenslige maa bades baade 2 og 3 gange daglig.
Lægens beretning.
I aaret 1904 døde 2 personer, 1 mand og 1 kvinde.
1 mand 18 aar gl. av bronchopneumoni, 1 kvinde 11
aar gl. av gastroenterit.
9
I aaret 1905 1 dødsfald. En 18 aars gl. mand av
tumor sorcomatosus abdominés.
I aaret 1906 2 dødsfald, 2 kvinder. En 15 aar gl.
pike av status epilepticus. En 68 aar gl. kvinde av
oebilitos senilés.
I aaret 1907 3 dødsfald, 1 kvinde og 2 mænd. En 14
aar gl. pike døde av influenza. En 6 aar gl. gut indkom
med scarlatina og døde dagen efter. En 11 aar gl. gut
døde av status epilepticus.
I aaret 1908 ingen dødsfald.
I aaret 1909 2 dødsfald, 2 mænd. En mand 59 aar
gl. av debilitas senilis. En gut 14 aar gl. av status
epilepticus.
Stellet ved pleiehjemmet er udmerket, og det er merkelig
at se, hvordan mange av de indkomne elendige stakler
kommer sig og tiltar i huld og kræfter efter et kort ophold.
Tran har regelmæssig været anvendt våar og høst i
utstrakt maalestok og med godt resultat.
Sandviken, 27—4—1910.
G. Engelschløn,
læge.
Personalet
bestaar for tiden av: 1 husbestyrerinde med 1 assistent,
5 pleiersker, 1 diakon, 1 kokke, 1 mellempike, 1 vaskepike,
1 gaardsfuldmægtig, 1 gaardsgut og 1 fyrbøter, der tillike
er snekker og som utfører reparationer ved inventaret og
husebygningerne. Med denne hjælp falder der gjennem
snitlig 5 patienter paa hver funktionær.
Fru Lied virker fremdeles som husbestyrerinde. Hjemmet
skylder hende stor tak for den aldrig svigtende interesse,
energi og enestaaende opofrelse hvormed hun i disse 11
aar har utført sin meget besværlige og ansvarsfulde
gjerning. I det hele beror et pleiehjems trivsel for en stor
del paa om det lykkes at faa et bra og samvittighedsfuldt
personale, der med troskap og opofrelse utfører sit arbeide-
-^
/ l
10
Husebygningerne
bestaar av en ældre og en nyere del. Den ældre del har
2 større vaaningshus og en villabygning med tilsammen
34 værelser og kan avgive plads for ca. 70 alumner.
Rummene undergaar for tiden en større forandring.
Husene er i det hele ganske solide og vel skikket for
sit øiemed.
Den 22de mars d. a. hadde pleiehjemmet den store
glæde at kunne flytte alle pikeeleverne ind i en prægtig
og tidsmæssig indrettet
Nybygning.
Et længe følt savn er herved avhjulpet; thi det har
sine store vanskeligheter at forpleie aandssvake gutter
og piker i samme bygning. Et godt skridt fremad i
pleiehjemsaken er det ogsaa idet man derved fik anledning
til at danne en egen avdeling for de mandlige arbeids
elever. Denne avdeling, der for øieblikket teller 7 gutter
staar under tilsyn av en diakon, der foruten at lede
gutternes arbeide, sørge for deres underholdning o.s.v.
ogsaa har at inspicere avdelingen for de mandlige pleie
elever. De kvindelige arbeidselevers (6) gjøremaal ledes
av assistentbestyrerinden.
Det er mit haap, at arbeidshjemmet skal vokse sig stort.
Der findes nemlig mange aandssvake, der har lært at
arbeide noget og som kan utrette endel under kyndig
veiledning, men som paa grund av sine eiendommeligheter
ikke passer ute i samfundet, hvor de meget ofte avsted
kommer ulykker.
Hadde man tilstrækkelig midler kunde meget utrettes her.
Samtidig med indflytningen i internatet kunde hjemmet
ta i bruk en ny
Økonomlbygnlng,
der ved sin praktiske indredning i høi grad letter den
daglige drift.
11
Der hitsættes et utdrag av arkitektens beskrivelse av
bygningerne:
;,Som tegningen viser, indeholder økonomibygningen
kjelder, hovedetage og kvistetage. Kjelderens yttervægge
er utført i cementbeton, da stenmateriel hertil var for
haanden, saavel i byggetomten som i det nærliggende fjeld.
Yttervæggene i hovedetagen er opført av tømmer 4" X 4"
hvorpaa der utvendig er anbragt dobbelt panel av 3A"
Økonomibygning.
høvlede bord med nut og fjær. Mellem begge panel er
der indlagt et lag impregneret pap. Paa indvendig side
av tømmervæggen er der likeledes anbragt dobbelt panel,
men her er der til mellemlag anvendt træmassepap. De
indvendige vægge er gjennemgaaende utført paa samme
maate med 3 paneltykkelser og et mellemlag av
træmassepap.
Nogen nærmere beskrivelse av bygningens disposition.
12
rh\V HJORTH*? pLEIEHJEfI
©Kor icni B/c, run Gi
f«
"__
S
r
i
&
x
g-
l
.
3<ȮR_n
fr
V
tjACLijfey^xs*. A
n
D
r-Q—i
[__]
1
I
Jarßyn
Hl
LOFT
Im
,
..f
ETJT
iU-U. j
I \ V^
HWN,
J
s
O /
J sove. ]/
im
11
Mlh
*-°rT
—. cviwn,..01,
rti SOVCRon
fl
i
' r\U
S 1 Prsi
F
r
nsri
I
Ul
-I /-N , / *P~'-"
JQ /_
/
I
r f
k
"v
a
i
(-
£
J
HVISTE-T-AGR
ansees unødvendig, da rummenes anvendelse er anmerket
paa tegningen.
Bygningen opvarmes med lavtryk damp fra 2 kjedler
der ligger i sit ildfaste rum under kjøkkenet; hver enkelt av
disse kjedler er store nok for opvarmning og for kjøkken
anlægget, om der skulde indtræffe et uheld med en av dem.
I kjøkkenet er opstillet 2 blankslepne støpejernsgryter
paa resp. 200 og 150 liter. 1 poteteskoker i samme
materiel. 1 nikkelgryte paa ca. 100 liter, væsentlig for
kokning av saftsuppe o. 1. og endelig 1 kaffekoker, ogsaa
ISB HTACF.
13
KI^LDE-T^ETACy
av nikkel. Gulvet er belagt med rød parketin. Forøvrigt
er alle gulve i bygningen utført av planker og vil senere
delvis bli belagt med linoleum. Økonomiavdelingen er
anlagt stor nok for et belæg av indtil 250 elever.
Internatbygningen
er ogsaa opført i træ paa lignende maate som ovenfor
anført. Da man ikke kunne nyttiggjøre sig kjelderrum
under hele bygningen, og da grunden bestod av haardt
fjeld er der kun indredet de fornødne kjelderrum for
opvarmningsapparatet samt et mindre rum, der anvendes
til tørring av madrasser o. 1. Dispositionen fremgaar av
plantegningen.
Man vil lægge merke til, at der saa at si ikke findes
korridorer eller gange i nogen av bygningerne. Derved
har man opnaaet et meget økonomisk og koncentreret
anlæg, med billig drift og renhold samtidig med at tilsynet
fra pleiepersonalets side i betydelig grad er lettet.
Bygningerne er indvendig malt kun en gang av hensyn
til den krypning, som træmaterialet vil undergaa. For
søksvis er der anvendt lyse farver for tak og vægge, og
for dørene en kraftig blåa farve; vinduerne er hvitmalet.
Utvendig er bygningerne færdigmalt i en kraftig rødbrun
lazurfarve og med hvite vindusindramninger, gavlbord m. v.
Bygningerne er forsynt med elektrisk lys fra Kykkels
rudanlægget.
14
Man har valgt træ som bygningsmateriale for begge
bygninger, da hjemmets høie beliggenhet og kostbar
lang fragt av mursten vilde ha fordyret dem i høi
grad opført i mur. Man kunde tillike ved den billige
byggemaate realisere det program at ha værelser for
eleverne kun i én etage, hvilket ikke alene letter det
daglige stel, men ogsaa byder den største sikkerhet i tilfælde
Internatbygningen.
av ildebrand, da en rømning av lokalerne gjennem de
mange utgange eller til nød ogsaa gjennem vinduerne vil
kunne foregaa i et øieblik.
Hjemmet har rikelig og godt drikkevand fra Sandvikens
vandverk ved en egen 3" ledning paa nær 1 kim. længde.
Arkitekt I. O. Hjorth har levert tegning til bygningerne
og velvillig tilset opførelsen. Arbeidet er utført ved
snekker og tømmerform. J. P. Hedberg. Kjedler, radiatorer
og kjøkkenanlæg er levert av Vulkan mek. verksted,
15
"FQU
HJ|<DR.T!H3. pLEIEMjESI
i riTjERnAT-pAViiLiLOiri
KVJ«-TE TMÆ
Kristiania. Rørlæggerarbeidet av Sunde & Co., sammesteds.
Ingeniør Håkon Haug har velvillig planlagt og bortsat
varme- og kjøkkenanlægget. Det elektriske lysanlæg er
utført av firmaet Per Kure, Kristiania."
4"™ ETAgE
jllW I
I
I
I
I
[
16
Begge bygninger har kostet tilsammen ca. kr. 48,000.00,
hvorpaa der endnu skyldes ca. kr. 10,000.00.
Pleiehjemmet har desuten en ret rummelig
Ladebygning
med stald, fjøs, grisehus, hønsehus, gaasestald, vedskur etc.
Legater.
1. Direktør Lippestad og hustrus legat, hvis statuter er
fastsat ved kongelig resolution av 27de oktober 1899
og hvis bestyrelse utnævnes av kirkedepartementet
har en legatkapital av kr. 50,000.00, hvis renter skal
anvendes til hele eller delvise fripladse for übemidlede
aandssvake ved fru Hjorths pleiehjem.
2. Ordfører Hans Økerns legat stort kr. 4,000.00. Ren
terne skal anvendes til übemidlede aandssvake.
3. Frk. Magda Kjøsteruds legat stort kr. 20,000.00.
Legatet bestyres av kirkedepartementet, og renterne
skal anvendes til fripladse for aandssvake fra Drammen,
fortrinsvis ved fru Hjorths pleiehjem.
4. Dronning Mauds fond, hvis kapital til dato er ca.
kr. 42,000.00. Til bestyrelse er utnævnt d'hrr. dr.
Ragnar Vogt, statsadvokat O. Sitje og pastor Gjesdahl.
Foreløbig skal 3A av renterne anvendes til fripladse
ved fru Hjorths pleiehjem.
Fondets oprindelse skriver sig fra 1905. Foran konge
parrets indtog ansøkte jeg og fik tilladelse — av direk
tionen for Norges bank — til at opreise en tilskuertribune
foran Norges banks nye bygning, som da var under
opførelse. Overskuddet ca. kr. 2,000.00 blev med pleie
hjemmets kontrolkomites samtykke avsat til et fond for
fripladse ved hjemmet.
Senere ansøkte jeg hds. majestet dronningen om tilla
delse til at benævne fondet «Dronning Mauds fond".
Tilladelsen blev beredvillig git, ledsaget av løfte om kr.
500.00 til fondet.
17
Dernæst skedde henvendelse til følgende damer, der
med beredvillighet indtraadte i arbeidskomiteen og som
med stor opofrelse og energi ledet indsamlingen: Fru
biskop Bang, fru stiftamtmand Blehr, fru biskop Bøchman,
fru grosserer Einar Egeberg, fru biskop Erichsen, fru
hofjægerm ester Fearnley, formand, fru general Hansen,
fru biskop Hille, fru arkitekt Hjorth, fru stiftamtmand
Hoffmann, Frk. Else Kiær, viceformand, fru direktør
Lippestad, fru utenriksminister Løvland, fru statsminister
Michelsen, fru advokat Michelet, fru biskop Thorkildsen,
fru admiral Sparre, fru biskop Wexelsen samt h.r.advokat
O. Bachke som sekretær. Senere tiltraadte hr. advokat
Nansen og hr. arkitekt Th. Prydz.
Komiteen henvendte sig straks til en række av damer
med anmodning om at staa som indbyder samt at inte
ressere sig for saken.
Vaaren 1906 utsendtes saa bidragslister til alle ind
byderne, til alle landets prestefruer samt til en hel del,
væsentligst damer, rundt omkring i landet saalydende:
„Dronning Mauds fond"
til hjælp for trængende aandssvake.
Uagtet vi er opmerksomme paa de store krav, der i
den senere tid har været stillet til almenhetens offer
villighet, vover vi allikevel av hensyn til den gode og
landsnyttige sak at rette en indtrængende anmodning til
det store publikum om at yde bidrag til det fond, som
landets dronning har tillatt gives hendes navn, og hvis
renter skal anvendes til fripladse ved „fru Hjorth's pleie
og arbeidshjem" for aandssvake paa Tokerud i Bærum.
Saadanne pleie- og arbeidshjem er overalt fuldt aner
kjendt som et absolut paakrævet led i omsorgen for de
aandssvake, og mens ethvert av vore nabolande kan glæde
sig ved en række saadanne pleiehjem, har vi kun dette
ene ovennævnte for det hele land. Og dette er for en
væsentlig del henvist til at beståa ved veldædige bidrag, idet
2 - Fru Hjorths pleiehjem.
BÆRUM BIBLIOTEK
18
størsteparten av de aandssvake her i landet er fra übe
midlede hjem.
Pleiehjemmet er derfor nødt til at paakalde godgjørende
menneskers bistand, om det skal kunne arbeide mot sit
maal: at skaffe flest mulig av disse skrøpelige og ofte
forkomne aandssvake individer, der ikke kan optas i
aandssvakeskole, god pleie og passende beskjæftigelse,
og derved samtidig virke til gavn for hjemmene og det
hele samfund.
„ Dronning Mauds fond" vil i videst mulig utstrækning
komme aandssvake fra det hele land tilgode.
Bidragslisten bedes godhetsfuldt sendt tilbake til fm
Hjorth, Drammensveien 102, Kristiania, om muligt inden
utgangen av indeværende aar.
Kristiania i oktober 1906.
Fru biskop Bang.
Fru stiftamtmand Blehr.
Fru biskop Bøckman.
Fru grosserer Einar Egeberg.
Fru biskop Erichsen. Fru hofjægermester Fearnley,
formand i komiteen.
Fru general Hansen
Fru biskop Hille.
Fru stiftamtmand Hoffmann.
Fru arkitekt Hjorth, Frk. Else Kiær, Fru direktør Lippestad.
kasserer.
viceformand.
Fru utenriksminister Løvland. Fru statsminister Michelsen.
Fru advokat Michelet.
Fru biskop Thorkildsen.
Fru admiral Sparre. Fru biskop Wexelsen.
H.r.advokat O. A. Bachke,
sekretær.
Indbydelsen blev tiltraadt av:
Fru grosserer Engelhardt-Andresen
„ stadshauptmand Andvord
„ grosserer David Andersen
„ grosserer Aanesen
.» overretssagfører Aall
„ restauratør Andersen
n overlærer Årstal
» statsraad Arctander
„ advokat Aakrann
„ gartner Andersen
„ konsul Aars
Fru
„
„
„
„
„
„
„
„
„
„
ingeniør Amundsen
sogneprest Arnesen
sogneprest Bruun
arkitekt Bucher
advokat Backer
grosserer Alf Bjerke
arkitekt Bårnholdt
professor Birkeland
advokat Bredal
skipsreder Bjørnstad
skolebestyrer Berle
19
Fru
„
„
m
„
»
»
»
;,
„
„
»
»
„
»
storthingspræsident Berner
arkitekt Mette Bull
borgermester Berner
professor Broch
Laura Bache
skipsreder Bjørnstad
advokat Bergh
advokat Brinch
skolebestyrer Berg
direktør Bryn
advokat Bachke
direktør Brambani
advokat Bugge
dr. E. Bull
grosserer Billington
direktør Bomhoff
„ pastor Blaauw
» theaterchef B. Bjørnson
„ advokat Borgen
» advokat Bonnevie
Frk. Emma Bowim
Fru lærer Bauge
grosserer Cloetta
overlærer Christie
grosserer Corneliussen
overlærer Christiansen
grosserer Christensen
ekspeditionschef Carlsen
ekspeditionschef Collett
bokhandler Cappelen
Prydz-Carlsen
direktør Dons
bokholder Danielsen
forstander Ekeberg
grosserer Camillo Eitzen
grosserer Ebbesen
,; dr. Engelschiøn
Frk. Embretsen
Fru theaterchef Alma Fahlstrøm
„ bestyrer Fjørtoft
direktør Fearnley
grosserer Finborud
oberst Færden
overlærer Flood
Fru
»
„
»
guldsmed Frisch
advokat Flood
professor Falk
assessor Færden
kammerherre Gjerdrum
bergingeniør Guldberg
godseier Giems
grosserer Gløersen
dr. Grøn
sogneprest Gunnerson
dr. A. S. Guldberg
grosserer Grønseth
komponist Nina Grieg
„ kapelmester Halvorsen
„ kjøbmand Hexeberg
» overlærer Holmsen
„ grosserer Berg-Hansen
„ advokat I lelliesen
„ skolebestyrer Fritz Hansen
» grosserer Jørgen Hansen
» oberst Hertzberg
Frk. Herdis Holmboe
Fru Frida Hansen
grosserer J. Høst
tandlæge Heide
literat Jacob Hilditch
sogneprest Halvorsen
skuespiller Schibsted-Hanson
grosserer Hurum
generalmajor Holtermann
„ tandlæge Smith-Housken
„ grosserer Hagerup
dr. Hansteen
Dina Hvahlmann
kaptein Schumann-Hansen
høiesteretsassessor Heyerdahl
kunstmaler Holmboe
minister Hagerup
dr. Hørbye
„ overlærer Høntorp
Frk. S. Hiorth
' Fru generalmajor Hansen
h pastor Hansteen
ingeniør Hartmann
20
Fru stenograf Hydle
» enkefru Hoxmark
kaptein Halle
» grosserer Hestbek
» arkitekt Hansteen
» fabrikeier Henriksen
Frk. Baby Høst
Fru professor Johannesen
„ grosserer Sev. Jacobsen
„ tandlæge Else Jacobsen
» professor Jæger
rektor Jespersen
„ bestyrer Jameson
» advokat Ingstad
Frk. redaktør M. Jørstad
Fru grosserer Jessen
„ skipsmægl. Reinholdt-Johnsen
bestyrer Jørgensen
» statsraad Konow
» aktiemægler Kierulf
„ advokat Knagenhjelm
„ assessor Knagenhjelm
Frk. Anne Kure
Fru direktør Kolbenstvedt
» advokat Krog
n Regine Kloumann
„ kand. theol. Lødrup
„ advokat Liitken
grosserer J. Lyche
n grosserer Chr. Langaard
„ bygningschef Linthoe
„ oberst Max Lund
„ forstkandidat Løvenskiold
„ advokat Lumholtz
advokat S. M. Lund
regjeringsadvokat Lovs
„ apotheker Lindgaard
;, overlærer Lippestad
„ docent Løseth
Frk. Hildur Lippestad
„ Helene Lippestad
Fru godseier Morell
„ advokat Meidell
„ kammerherre Mohr
Fru statsraad Mathiesen
„ kaptein Methlie
„ dr. Matheson
„ Melhus
„ direktør Malm
„ Valeria Mohn
„ ingeniør Musculus
„ konsul Melsom
» advokat Rieber Mohn
Frk. Kathinka Mohn
„ Aasta Nørregaard
Fru Calla Wiel-Nilsen
„ adTokat Nøstdal
„ arkitekt Nordan
„ advokat Nørregaard
„ bokhandler Nygaard, f. Wiel
„ dr. Nicolaysen
„ general Nissen
„ Lie-Nielsen
Frk. Lie-Nielsen
„ Agnes Nielsen
Fru skolebestyrer Ording
„ murmester Olssøn
„ grosserer Offenberg
;, grosserer H. Pettersen
„ advokat Platou
ingeniør Poppe
„ grosserer A. Pettersen
generalkonsul Petersen
„ driftsbestyrer Poppe
„ Olga Rosenquist-Petersen
„ Marie Pay
„ overlærer Petersen
„ universitetsbibliothk. Petersen
„ dr. Quisling
Enkefru Marie Qvale
Fru grosserer Rickertsen
„ ekspeditionschef Ræder
„ advokat Rygh
„ kgl. fuldmægtig Riser
„ overlærer Raabe
„ oberstløitnant Ræder
„ direktør Reimers
„ overlærer Ringdal
;
21
Fru høiesteretsadvokat Rønneberg
Frk. Aasta Reiss
Fru grosserer Schram
sogneprest Sommerfeldt
„ kaptein Seeberg
„ assessor Scheel
„ dr. Stockfleth
„ fabrikeier Schou
„ konsul Mads Stang
„ overretssagfører Stang
Frk. Marie Sørensen
Fru kunstmaler H. Strøm
fabrikeier Sandberg
„ overretssagfører Schjoldager
direktør Strøm
Frk. Dorothea Schjoldager
Fru Martha Sandal-Bramsen
grosserer Schjelderup
kunstmaler Strømdal
Frk. Helga Sverdrup
Helene Smith
Frk. Hilda Skjenneberg
Fru Oberstløitnant Thams
direktør Thive
dr. H. Thue
redaktør Thommessen
klokker Thueland
Frk. Mathilde Tranheim
Fru professof Uchermann
dr. Ustvedt
skuespiller Voss
„ ingeniør Wisbech
„ grosserer Wettergreen
„ statsraad Vinje
„ theatermaler Wang
„ redaktionssekretær Vetlesen
„ Aurora Worm-Muller
„ oberst Widerberg
„ direktør Wessmann
„ kontorchef Voss
dr. Zogbaum
„ historiker Øverland
Utenbys:
Fru byfoged Aall, Fredrikshald
„ grosserer Aschehoug, do.
„ politim. Andreasen, Elverum
Aschehoug, Brevik
seilm. Andresen, Fredrikstad
godseier Flodin Aavatsmark,
Namdalen
Pauline Berg, Sørum
stiftspr. Brochmann, Kr.sand S
Katrine Back, Losby
skipsreder Blom, Fredriksværn
stadsfys. Bøckman, Trondhjem
Marit Brandvold, N. Fron
dr. Bjurstedt, Lillestrøm
bankch. Borchgrevink, Hamar
gaardbruker A. Balke, Toten
politimester Borchgrevink,
Tønsberg
grosserer Capjon, Fredriksstad
„ godseier Cappelen, Lilleklostret, Skien
Fru tandlæge Christiansen, Moss,
Enkefru Christiansen, Tønsberg
Fru overlæge Cappelen, Stavanger
Frk. Christiansen, Elverum
Fru statsadvokat Castberg, Gjøvik
kammerherre Cappelen,
Hollen, Skien
dr. Dedichen, 0. Aker
Frk. Marie Dannevig, Tønsberg
Fru apotheker Dessen, Ringsaker
sogneprest Daae, Holme
sogneprest Gedde Dahl,
Kraakstad
pastor Ecktell, Storeelvedalen
dr. Erichsen, Otta
pastor Erichsen, Hamar
biskop Erichsen, Bergen
sorenskriver Fliflet, Sauland
sogneprest Fyhn, Sarpsborg
overretssagfører Faye, Bergen
rektor Fasting, Holmestrand
22
Fru stiftsprovst Frich, Vang
„ kammerherre Faye, Dal st.
Enkefru Fougner, Asker
Fru sogneprest Gilhus, Levanger
oberst Graff, Trondhjem
Aagot Gjems Selmer, Aas st.
„ konsul Gerner, Moss
Frk Anna Gundersen, Farsund
Fru sorenskriver Gude, Stavanger
„ sogneprest Godal, V. Aker
„ dr. Gotaas, Lillestrøm
Fru provst Lutzow-Holm, Risør
gaardbruker Hovind, Aamodt
„ adjunkt Høst, Bergen
„ overlæge Holmsen, Trondhjem
„ sogneprest Hope, Sirdalen
„ gaardbruker Hals, Aamodt
ingeniør Haneborg, Urskog
„ sogneprest Hauge, Skien
„ sogneprest Harbo, Eidsvold
sagfører Hesselberg, Larvik
„ grosserer Horn,
do.
overretssagfører Huitfeldt,
Moss
Frk. Kirsten Holst,
do.
Fru apotheker Hirsch, Otta
„ foged Haslund, Lillehammer
sagfører Heyerdahl, Tønset
sogneprest Heggenhaugen,
N. Fron
„ adjunkt Haug, Gjøvik
bestyrer Hoffgaard, Hamar
rektor Horn,
do.
„ politimester Heyerdahl,
Kragerø
politimester Harbo, Sarpsborg
„ provst Irgens, Arendal
grosserer Jenssen, Leangen,
Strinden
oberst Jenssen, Trondhjem
konsul Jenssen,
do.
sceneinstruktør Wiers-Jenssen
Bergen
„ direktør Jenssen, Trondhjem
Fru bankchef Jervell, Aalesund
„ bankdirektør Jenssen,
Trondhjem
„ dr. Jonassen, Kongsvinger
„ skipsreder Ihlen, Holmestrand
„ provst Ingier, Rakkestad
Frk. A. Jacobsen, Holmestrand
Enkefru Caroline Jenssen,
Trondhjem
Fru provst Jespersen, Aas
sogneprest Krogh, Porsgrund
„ dr. Kloumann, Ski
bestyrer Krokstad, Gløshaugen
ingeniør Kittelsen, Eidsvold
sogneprest Kielland, Asker
sogneprest Koren, Rendalen
kammerherre Knudtzon, Skien
konsul Knudtzon,
Kristianssund N.
sorenskriver Kaltenborn,
Flekkefjord
grosserer Bull Kjøsterud,
Drammen
sogneprest Kofoed, Bø
Caroline Knudtzon,
Kristianssund N.
Konsul Lossius, do.
apotheker Lundgreen, Gjøvik
rektor Lødrup, Lillehammer
distriktslæge Lorentzen,
Aalesund
oberstløitnant Lund,
Kristianssand S.
provst Heiberg Lexow,
Sauland
dr. Lystad, Eidsvold
sogneprest Lae, Faaberg
dr. Matheson, Trondhjem
dr. Morterud, f. Ring, Drøbak
kammerherre Mathiesen,
Eidsvold
„ professor Michelet, Lysaker
„ bergmester Mortenson,
Kongsberg
23
Fru overretssagfører Rieder-Mohn,
Bergen
grosserer H. Moystad, Elverum
„ sogneprest Mohr, Hundtorp st.
„ grosserer Moystad, Elverum
„ dr. Oxholm, Tønset
„ amtmand Olsen, Bergen
amtmand Platou, Drammen
„ statsminister Qvam, Stenkjær
„ fabrikeier Rønneberg,
Stavanger
Frk. Roscher, Kongsberg
Fru lensmand Romsaas,
Kongsvinger
sogneprest Schøning, Haabøl
berglæge Samuelsen,
Konsberg
„ sogneprest Selmer, Tjømø
„ generalmajor Sejersted,
Kristianssand S.
skipsreder Skattum, Gjøvik
„ lensmand Strand, Asker
skoleinspektør Svensen,
Trondhjem
sogneprest Stang, Asker
sogneprest Smidt, Sandefjord
dr. Solberg, Drangedal
godseier Siewers, Tonsaasen
lensmand Stray, Farsund
arkitekt Suhrke, Fredrikshald
grosserer Siqveland,
Kristianssand S.
Fru overretssagfører Skattum,
Gjøvik
lensmand Sundseth, Tjømø
pastor Skjolden, Vaage
sogneprest Sandberg, Drøbak
grosserer Smith-Petersen,
Grimstad
kaptein Sverre, Lysaker
apotheker Thaulow, Larvik
gaardbruker Thaulow, 0.
Gausdal
grosserer Thaulow,
Trondhjem
sogneprest Tandberg,
Eidsberg
distrikslæge Torp,
Lillehammer
overretssagfører Thallaug, do.
amtmand Utheim, Sogn
verftsdirektør Weidemann,
Horten
lensmand Wæringsaasen,
Storeelvedalen
konsul Vogt, Moss
konsul Wilhelmsen,
Gunnarsbø, Tønsberg
konsul Wiese, Fredriksstad
apotheker Werring, Drammen
grosserer Young, Aas,
Hakedal
amtslæge Østberg, Grimstad
direktør Ødegaard, Aas
Saken blev mottat med stor sympati og der indkom
bidrag omtrent fra hver eneste by og bygd, indsamlet
dels ved direkte bidrag, dels ved avholdelse av thefester,
basarer, konserter o.s.v. Der indkom som før nævnt ca.
kr. 42,000.00. Statuterne er velvillig -utarbeidet av hr.
advokat Alex Nansen og kongelig konfirmation er i disse
dage meddelt.
Det er mit haap at den store interesse hvormed tanken
blev møtt fra nær og fjern fremdeles maa vedvare, saa
24
fondet stadig maa vokse sig større og større. Hundreder
av bekymrede forældre venter med længsel paa at det
skal begynde at virke, men da foreløbig kun 8U av
renterne skal utdeles, blir det desværre endnu saa faa,
der kan hjælpes.
Syforeningen „ Hjælp" stiftet av lærerinder ved Thorshaug
offentlige aandssvakeskole arbeider fremdeles. Den har i
de forløbne aar delvis betalt for 2 elever. Frkn. Mohn
og Høst, adr. Thorshaug, mottar med tak indmeldelse til
foreningen av saavel aktive som passive medlemmer.
Kontingenten er 50 øre pr. maaned.
Fru overlæge Aaser og fru Lie-Nielsen har ogsaa stiftet
en dameforening, møterne holdes sidste torsdag i maa
neden (kl. 11 — 1) i Hospitset, Rosenkrantzgaden. Kontin
genten er ogsaa her 50 øre pr. maaned. Foreningen
betaler for 2 børn ved pleiehjemmet. Nye medlemmer er
velkommen.
Jeg maa faa lov til at benytte anledningen og sende en
hjertelig bøn til damer rundt omkring i landet: Har De
anledning, saa kjære stift en liten forening og hjælp de
aandssvake. Det er forbausende, hvor meget godt en
saadan forening i mange retninger kan utrette.
Kontrolkomiteen
bestaar av d'hrr. chefdirektøren ved Norges bank K. Bomhoff,
skipsreder Otto Thoresen og ordfører i Bærum Olaf Bryn.
Disse herrer paaser, at alt hvad der indkommer til hjemmet
anvendes paa bedste og mest formaalstjenlig maate.
Komiteen har omfattet gjerningen med stor interesse og
forstaaelse og altid beredvillig ydet sin værdifulde medhjælp.
Direktøren for abnormskolevæsenet hr. J. A. Lippestad
er av kirkedepartementet paalagt at føre tilsyn med den
daglige drift. Pleiehjemmet staar i stor taknemmelighets
gjæld til hr. Lippestad, saavel for den store gave han og
hans hustru har skjænket de aandssvake som for alle de
gode raad og beredvillig hjælp, der altid har været at
faa hos ham.
25
Instruks for pleiepersonalet
ved fru Hjorths pleie- og arbeidshjem.
1.
Barnene staar op om sommeren kl. 6, om vinteren kl. 6V2.
De maa være rene og ordentlig paaklædt, ikke mangle
skolisser eller lignende, før de ledsages over paa daglig
værelserne.
2
Soveværelserne maa være vasket og sengene opredt
inden kl. lOV2og de skal ellers hele dagen være i orden.
Kjoler, skjørter etc. maa ikke hænges paa væggene, støvler
maa ikke staa under sengene o.s.v.
3.
Naar barnene har forlatt soveværelserne, sættes vinduerne
op for utluftning. Herunder maa der paasees at storm
krokene sættes paa og radiatorene stenges.
4.
Barnene skal spise frokost kl. 8, mellemfrokost kl. 11,
middag kl. lYa og aften kl. 6. Under maaltiderne skal
dagligværelserne luftes godt ut.
5.
I de kolde aarstider lukkes vinduerne kl. 2, radiatorene
aapnes og der lægges i ovnene. At Iægge ved, klædnings
stykker eller andre ting paa ovne eller radiatorer er
strengt forbudt.
6
Alle lamper renses, pudses og fyldes om morgenen
7
Det elektriske lys maa ikke brænde i utide.
8.
Det er personalets pligt nøie at paase at hvert barn
faar fuldt ut tilstrækkelig mat servert paa appetitlig maate,
26
samt at skjære op for og hjælpe dem, som ikke kan
spise alene.
9.
Det er strengt forbudt at la barnene sitte for længe paa
klosettet.
10.
Likeledes er det strengt forbudt at tildele barnene nogen
somhelst straf. Hvis de er uskikkelige eller ulydige,
meldes det til bestyrerinden.
11.
Maa et barn beskyttes mot sig selv eller viser det tegn
til sygdom, maa dette ogsaa straks meldes til bestyrerinden.
12.
Barnene maa aldrig være uten tilsyn.
13.
Senest kl. 10 maa personalet være paa sine værelser og
lysene slukt. Fridage kl. 11 Va. Bestyrerinden kan tillate
undtagelser.
14.
I tilfælde av ildebrand maa personalet allerførst sørge
for at faa barnene ut. Alle døre mot ilden lukkes, og barnene
føres ut den motsatte vei enten gjennem dør eller vindu.
15.
Har personalet noget at klage over, skal de henvende
sig direkte til bestyrerinden.
16.
Det er personalets pligt at iagtta og studere hvert barns
eiendommeligheter og derefter at avpasse lek og beskjæf
tlgelse. I det hele maa personalets første og sldste tanke
være at stelle godt med og hygge for barnene, saaledes at
deres tilværelse kan bil saa lys som mulig.
Likeledes er det personalets pllgt at bidra til at der
altid hersker god forstaaelse Inden hjemmet.
Emma Hjorth.
27
Anbefalinger.
Efter anmodning av fru Hjorth har undertegnede er
klært sig villige til at paase, at de bidrag, der indkommer,
anvendes efter sit øiemed paa formaalstjenlig maate.
Vi er efter vor erfaring fuldt overbevist om, at et
pleiehjem som det omskrevne er en i høieste grad paa
krævet institution, som vi paa det varmeste anbefaler til
almenhetens støtte, idet ogsaa vi vilde finde det heldigt,
om saken kunde fremmes og bæres av den private
godgjørenhet, saaledes som tilfældet er med flere lignende
store asyler i andre lande, særlig Tyskland, England og
Frankrige.
F. O. Guldberg.
J. A. Lippestad.
I. O. Hjorth
Undertegnede tiltræder ovenstaaende anbefaling, idet vi
er enige i, at oprettelsen av pleiehjem for ikke-dannelses
dygtige aandssvake er et ønskeligt og paakrævet supplement
i de bestræbelser, som i vort samfund gjøres for at hjælpe
de aandssvake til bedre vilkaar. Et saadant pleiehjems
opgave synes os særlig at anbefale sig til støtte av den
private godgjørenhet.
Wexelsen,
statsraad.
Fr. Thaulow,
sanitetsgeneral.
Th. Fearnley.
Dr. A. Chr. Bang,
biskop.
Andreas Hansen,
sogneprest.
Olaf Schou.
M. Holmboe,
midicinaldirektør.
Gustav Jensen,
stiftsprovst.
Ellef Ringnes,
bryggerieier.
Efter opfordring har jeg besøkt fru Hjorths pleiehjem
for abnorme paa Tokerud i Bærum. Det er mig en
fornøielse at uttale, at det deiligt og sundt beliggende
hjem i et og alt gjorde et godt indtryk. Rene, velstelte
og med god luft, laa de rummelige sovesale der, likesom
god orden øiensynlig hersket. De stakkels syke var alle
av et velnært utseende, og der hersket det bedste forhold
mellem dem og deres pleiersker. Efter mit indtryk maa
jeg gi hjemmet min übetingede anbefaling.
28
At et hjem som dette, der søker at skaffe disse ulyk
kelige god og forstandig pleie og den underholdning,
hvorfor de maatte være tilgjængelige, har et godt priseligt
formaal, behøver jeg neppe at tilføie.
Kristiania den 25—7—04.
Hans Nilsen Hauge,
statsraad.
Som tilsynshavende ved fru Hjorths pleiehjem er det
mig en glæde at kunne bevidne, at jeg under mine
inspektionsbesøk i hjemmet altid har fundet stellet og
pleien upaaklagelig og varetagelsen av pleiehjemmets
alumner i alle dele saa god og tilfredsstillende, at jeg
kun maa beklage, at ikke flere av disse stakler kan faa
nyte godt av den kjærlige omhu, som her vises dem av
alle asylets funktionærer.
Kristiania den 9. januar 1901.
F. O. Guldberg,
abnormskoledirektør.
Det til bestyrelsen av Kristiania brændevinssamlag fra
fru Hjorth indsendte andragende om bidrag til hendes
pleiehjem for aandssvake ikke dannelsesdygtige børn maa
jeg gi min bedste anbefaling.
Der er neppe noget foretagende av human art hvortil
penge kan ydes med større baade direkte og indirekte
utbytte for samfundet end et pleiehjem, som det her
omhandlede.
Kristiania den 4. januar 1902.
F. O. Guldberg,
abnormskoledirektør.
Under mit lange arbeide med de aandssvake har jeg
havt anledning til at faa et indblik i den sørgelige tilstand
i saa mange hjem, der er belastede med dybt idiotiske
individer. At skildre de mange enkelte tilfælde vilde her
føre for vidt. Et eksempel av de krasseste: et par bra
arbeidsfolk fik foruten flere normale barn ogsaa et dypt
29
idiotisk, der under mit besøk var ca. 8 aar gammelt, og
sat paa gulvet lekende med sit eget skarn paa en maate,
som jeg væmmes ved nærmere at skildre. Det var om
sommeren, vinduet stod aapent, og allerede paa forhaand
betegnedes for mig det hjem, jeg søkte, ved stygge skrik
og en avskyelig lugt. Familietragediens avslutning var
følgende: en far, der søkte ut fra hjemmet og gik i
hundene, en forgræmmet mor, der blev mer end halvtullet,
og en barneflok, der nærmest kunde kaldes forældreløs,
og som efter at ha tat skade baade paa den ene og den
anden maate, blev utsat for fattigvæsenets regning. Til
fældet er kun et enkelt av mange, og om de end ikke
alle er like skrækkelige, har de dog alle saa temmelig
samme karakter: de taler om uhygge i hjemmet istedenfor
hygge, om urenslighet, forpestet luft, stygge dyriske skrik,
forældres og søskendes lidelser, nedtrykthet og tilbakegang,
oftest ogsaa om økonomisk nedgang, om sorg og taarer
over forventet, men tapt livslykke.
I adskillige tilfælde vil under utslaget av den lange rad
av individernes forskjellige og forskjelligartede sjælelige
og legemlige abnormiteter stillingen og dens følger for
hjemmet ikke være synderlig bedre, selv om de ulykkelige
individer staar adskillig høiere end de ovenfor skildrede
og ogsaa kan arbeide litt.
Jeg har her dvælet kun ved den ene side: hensynet til
hjemmene, samfundets piller, og unegtelig er det jo dette
hensyn, der sterkest begrunder det økonomisk og sam
fundsmæssig fordelagtige i at støtte et saadant hjem.
Imidlertid er det dog saa, at hensynet til de ulykkelige
individer selv, der saa ofte av mangel paa kyndig pleie
lider uforskyldt og utilbørlig, bør veie likesaa tungt.
Kristiania, 18de februar 1903.
J. A. Lippestad.
Efter idag at ha inspicert fru Hjorths pleiehjem paa
Tokerud er det mig paa foranledning kjært at fornye mine
tidligere anbefalinger av hjemmet. Under vandringen
30
gjennem et saadant asyl, maa det med uhyggelig klarhet
gaa op for enhver besøker, hvilken umaadelig tung byrde
disse beklagelsesværdige individer er for sine hjem, og
hvor rimeligt det er, at hjemmene av mangel paa indsigt,
tid, kraft og raad, tilslut gir sig over, og at velfærd og
lykke under byrden gaar tilspilde.
Paa den anden side gir en saadan vandring dog ogsaa
sine lyse indtryk. Thi nåar man ser taknemmelighetens
smil paa disse ulykkelige staklers ansigter, da føler man,
at det svære arbeide med at stelle og pleie disse alumner
ogsaa har sin løn. Uten dette vilde det være ufatteligt,
at de, som steller i hjemmet ikke alene kan holde ut,
men endog bli gla i de saa ofte yderst besværlige, smaa
og store, endog op til 70-aarige barn. Jeg har set meget
av dette lyse her idag, og har endog hørt glad sang —
rigtignok meget mer end firstemmig.
Efter planen skal hjemmet bli et pleie- og arbeidshjem,
og hjemmet har ogsaa nu nogle, som oplæres i og stadig
beskjæftiges med litt nyttig gjerning. Det vilde være
særdeles ønskeligt, om hjemmet snart kunde faa raad til
at bygge specielt for de noget arbeidsdygtige, der ofte
passer fuldstændig likesaa daarligt ind i forholdene i sine
hjem, som asylisterne, og som desuten har mere evne
saa vel til at lide under uheldige som til at glæ sig over
heldige forhold. Likesaa vil en utvidelse av lokalerne
paa den ualmindelig vakre eiendom være høist ønskelig,
baade til en mere gjennemført klassifisering, og for at
kunne opta nogen flere av den store skare, der såart
trænger til optagelse i et saadant hjem.
For begge avdelingers vedkommende vil jeg uttale, at
der blandt barmhjertighetsgjerninger neppe kan paapekes
nogen mere paakrævet end den at komme disse stakkels
individer og deres hjem tilhjælp.
I erkjendelse herav har vore nabolande Danmark og
Sverige ofret store summer alene paa arbeids- og pleie
hjemssaken, Danmark endog flere millioner kroner.
31
Saken anbefales paa det varmeste til godgjørende
menneskers støtte.
Kristiania den 22de oktober 1907.
J. A. Lippestad,
direktør.
I anledning av det andragende, som vil bli indlevert
til Kristiania brændevinssamlag om bidrag til utvidelse av
fru Hjorths pleie- og arbejdshjem for aandssvake, tillater
undertegnede medlemmer av kontrolkomiteen for hjemmets
byggefond sig paa det bedste at anbefale dette andragende.
Den udmerkede maate hvorpaa hjemmet styres, og den
omhu og kjærlighet, hvormed de stakkels aandssvake
mennesker her behandles, og som i saa høi grad tjener
til at mildne den tunge skjæbne for disse ulykkelige og
tillike dæmpe sorgen for deres slægt og venner, gjør det
ønskeligt, at hjemmets velsignelsesrike virksomhet kunde
komme et større antal aandssvake tilgode. Dette vil
imidlertid alene kunne ske ved at der skaffes hjemmet
mere plads ved opførelse av en ny bygning, hvortil plan
er under utarbeidelse.
Kristiania den 4de januar 1908.
K Bomhoff,
Otto Thoresen,
bankdirektør. ,--,.'.
skipsreder.
\
f. O. Hjorth,
arkitekt.
Undertegnede vil paa det bedste anbefale fru Hjorths
pleie- og arbeidshjem for aandssvake til al den støtte,
som maatte kunne ydes det. Særlig vilde det være at
ønske, at det maatte lykkes at faa samlet det nødvendige
beløp til det byggearbeide, som nu er paatænkt, og
hvorved hjemmet baade vilde opnaa hensigtsmæssigere
lokaler og bli sat istand til at opta et større antal av de
aandssvake, som mest trænger omsorgsfuld pleie.
4/i 1908.
M. Holmboe,
medicinaldirektør.
G. Bentzen,
stadsfysikus.
Kr. Brandt,
professor.
3 — Fru Hjorths pleiehjem.
Dr. Unger Vetlesen,
overlæge.
Peter F. Holst,
.... professor.
32
Bidragsydere.
Det allerførste bidrag pleiehjemmet fik var en 50-øre
foræret av hr. arkitekt C. Bårnholdt 1897. Den opbevares
fremdeles meget omhyggelig. Den egentlige indsamling
begyndte høsten 1898 med avholdelse av en større basar.
Fortegnelse over bidragsydere til denne tilstelning findes
i forrige beretning.
Senere er Indkommet bidrag i beløp fra kr. 1.00 til
kr. 1000.00 fra:
1899.
Frk. Lovise Horn
Fru konsul Krebs
„ Stine Lindemann
Fra en som er taknemmelig for
et friskt barn
Konsul Børs, Asker
Godseier Nikolaysen, Asker
Dr. Kjerulf
Pastor Walnum
Frk. Anna Jørgensen, Tvedestrand
1900.
Overlæge Larsen
Konsul Børs, Asker
1901.
Konsul Børs, Asker
Nøterø skolestyre
1902.
Konsul Børs, Asker
Fru konsul Tschudi
1903.
Konsul Børs, Asker
Grosserer Grønseth
Fru sogneprest Andreas Hansen
•Sogneprest Kielland, Asker
Følgende ydede bidrag i 1901,
1902, 1903:
Fru overlæge Aaser
Bureauchef J. Arnet
Fru statsraadinde Astrup
Chr. A. Apenes
Grosserer D. Andersen
O.r.sagfører Emil Aall
Fru Charlotte Andersen, Tuengen
Pr.løitn. Ebbe Astrup
John Andersen
N. Andresen
Kontorchef H. E. Astrup
Fru Charlotte Apenæs
Kgl. fuldm. Sophus Aars
Tollef Asker, Bækkelaget
Skolebestyrer Otto Andersen
Dr. Gunnar Amundsen
Grosserer Jens Aanesen
Forfatter Oscar Aagaard
Tandlæge Sigurd Andersen
Justissekretær N. A. Aal
Professor T. H. Aschehoug
Bernt Aarstad
T. M. Aasgaard
Fru Trine Arentz
Artellerikaptein M. Arentz
Juveller David Andersen
Victor Andersen, Nydalen
33
Lærer Austjord, Lindern
Fru statsraadinde Breteville
» Sofie Boeck
Kjøbm. H. Bjørnstad
C. H. Bergwitz
Fru E. Berg
Kvæstor H. Berner
Fru Oselio Bjørnson
„ Havnefoged Bassøe
Kontreadmiral Børresen
Generalagent Jacob Bøe
Ritmester A. Bjurstedt
Grosserer Jacob Blaauw
Adv. Carsten Bjerke
Borgerm. H. E. Berner
Frk. Brun
Skokbest. Olaf Berg
Grosserer Kristofer Berg
Fru Gyda Bjørnæss, Hønefos
„ bureauchef Barth
„ Lina Baashus
Operasanger Jens Berntsen
Fru Alb. Bjørnstad
Grosserer A. C. Bentz
Ark. C. Bårnholdt
Fru H. M. Berg
Apotheker Bentzon
Oberst Anton Bergh
Dr. biskop Bang
Læge Thomas Borgen
Garverm. Carl Berg
Fru Jallise Bang
Regjeringsadv. dr. Joh. Bergh
Dr. E. Bull
Læge Chr. Bergh.
Cand. theol. Siegw. Bjerke, Nord
strand
Konsul O. M. Bade
Grosserer C. Bronn
Høiesteretsadv. P. Holst Borgen
Klokker H. Bjerke
Ark. Biong
Grosserer Bernt Berntz
Agent Olaf Berrum
Haakon Bergh
Frk. Bugge, Nydalens skole
Varemgl. Chr. Chreystie
Enkefru D. Christophersen
Fru Emmy Clasen
Grosserer Joseph de Caspary
Skoleinsp. A. M. Corneliussen
W. Christie
Enkefru Nanna Collett
Organist Chr. Cappelen
Grosserer Oluf Christophersen
Pølsemager M. Christiansen
Enkefru Christoffersen
Frk. Augusta Cappelen
„ Selma Cappelen
Martin Carlsen
Fru Sofie Christoffersen
Fabrikeier Cloetta
Fru Elise Castberg
» grosserer Einar Christensen
Kgl. fuldm. M. A. Christensen
Fru Johanne Christie
„ amtmandinde Collett
Henrik Carelius
Frk. Agnes Colditz
Fru Hilda Christophersen
Disp. Ant. Crosby
Fru Conradi
Dr. I. C. Danchertsen
Fru Frimann Dahl
postmester Oscar Dahl
„ Anna Dahr
Grosserer M. Dobloug
Malerm. Halfd. Davidsen
Frk. Dorothea Dometius
Fru adv. Anna Dahl
Kommandørkapt. Dannevig
Fabrikbest. L. Didrichsen
Bureauchef H. E. Dedekam
Fru grosserer Mathilde Dethloff
Bureauchef Chr. Dahl
Bureauchef Knud Dahl
Politifuldm. I. K. F. Dahl
34
O.R.Sagf. W. Ebert
Fuldm. Viggo Ebert
Agent Will. Eger
Rørlægger E. Eriksen
Grosserer Th. Ellingsen
Ing. I. G. Eckersberg
Fabrikeier P. M. Eckersberg
Grosserer Holbæk Eriksen
Kontorchef P. Erichsen
Farveh. Hans Ekjord
Kgl. fuldm. A. E. Eckholdt
Konsul E. Ellingsen'
Skipsreder E. Eger
Fru Wilhelmine Eriksen
Grosserer G. Evensen
Blomsterh. Eitzen
Grosserer Chr. Frank
Overlærer W. Falck
Fru Sigrid Faye
Kontorchef Edw. Frøstrup
Fru Elisabeth Fearnley
Grosserer T. N. Fleischer.
Grosserer E. Fleischer
Toldinspektør B. Fleischer
Sogneprest N. L. Fog
Brugseier C. Fischer
Kjøbm. Jacob H. Frisch
Fabrikeier C. Finchelsen
Ingeniør Wilh. Fleischer
Direktør Thomas Fearnley
Frk.ne Fleischer
Fru Olga Gallus
„ Kammerherre Gjerdrum
Joh.s Grørtseth
Dr. professor G. B. Guldberg
Grosserer M. Glott
Professor Geelmeuyden
Fru Sigvardtine Gran
Berging. Ansgar Guldberg
Sogneprest Jul. Gjør
Kohtbrchef R. Grøntvedt
Ark. Bredd Greve
Professor C. M. Guldberg
Rigsadv. B. Getz
Gustav F. Gøberg
Dr. Alf Guldberg
Dr. F. G. Gade
Enkefru Birgitte Germeten
Direktør T. O. Guldberg
Grosserer C. Gunnestad
Frk. Elise Gohn
Enkefru Jenny Gjersøe
Direktør Greve
Skolebest. F. Gjertsen
Dr. A. S. Guldberg
Fru grosserer Chr. Gregersen
Frk. Grinhild
Fru Regine Goplen
„ Karen Grønseth
Institutbest. Grue, Lindern
Dr. tandl. Oscar Heidenreich
Adjunkt E. Heyerdahl
Frk. Jenny Hansen
Grosserer Arthur Hurum & Co,
Kontorchef R. H. Haagensen
Konsul Axel Heiberg
Enkefru Hanna Heiberg
Konsul Abr. Hesselberg
Professor Th. Hiortdahl
Fabrikeier F. N. Henriksen
Ark. W. Hansteen
Pr.løitn. J. Henschien
Fru I. Hesselberg
„ O.R.S. Holmboe
Borgerm. Horn
Apotheker, Dr. W. Hvoslef
Frk. Grethe Heyerdahl
Kjøbm. Andr. Holmen
H. L. Hansen
Brugseier H. Holmboe
Grosserer E. Hesselberg
Konsul Conr. Holmboe
L. Hansen & Co.
Fru Louise Heftye
Cand. jur. Johs. G. Heftye
O.R.S. Schwabe Hansen
Enkefru Helene Hansen
Tandlæge- Erik Holmsen
i
35
Grosserer Jacob Høst
Dr. O. Holm
Kontorchef Andr. Hiorth
Fru kaptein Hansen
Grosserer M. Hiorth
Fru Dina Hvallmann
Direktør M. F. Hanssen
M.-kapt. S. Scott Hansen
Frk. Therese Haug
Ing. H. Heyerdahl
Adv. C. M. Hansen
Konsul Otto Holter
Res. kap. Eugen Hansen
Bygn.insp. A. Bjelke Holtermann
Fru Ida Hansen
Dr. E. Hassel
Fritz Hansen
Fabrikeier Arnt Holm
Fru Thea Hansen
Grosserer Th. Hurum
Ing. L. E. Hoff
Kand. jur. G. Hoffgaard
Grosserer Conr. Gust. Hansen
Fattigforstander A. Holtedahl
Fru Harma Haffner
Disp. C. Halvorsen
Oberstl. O. Hjort
Agent George Hansen
Kjøbm. C. O. Hexeberg
O.R.S. Alf Hoff
Grosserer F. Hansen
Fhv. telegrafkas. Fred. Hiorth
Fru kapt. Holtan
Art.-kapt. Handberg
F. C. Holst
Medicinaldirektør M. Holmboe
Ing. H. J. Darre Jenssen
Kjøbm. Chr. Johansen
Byretsass. C. T. Jensen
Skipsfører N. W. Iversen
Comtesse Wedel-Jarlsberg
Skipsreder Andr. Jacobsen
Agent T. A. Jensen
Magistratssekretær A. Jervell
Fru Hulda Jarmann
Pr.løitn. P. A. Wedel-Jarlsberg
Kontorfuldm. J. M. Johansen
Skolebest. J. Jespersen
Agent Aug. Just
Grosserer Karl A. Jensen
Major E. M. Jørstad
Agent Jens Junge
Politimester Jiirgensen
Papirh. Paul Jensen
Kontorchef R. Johnsen
Fru C. Johnsen
Slagter S. Iversen
Grosserer John Johanssen
Adv. H. Ingstad
Pastor Gustav Jensen
Adv. Ihlen
Baron Wedel-Jarlsberg
Forstkand. And. Juel, Drammen
Dr. philos, professor Oscar Jæger
Bestyrer Joseph Jameson
Fru toldbetj. S. Jensen
Boktrykker Morten Johannesen
Spinderimester I. Jameson
Emil Kavli
Overlæge Aug. Koren
Feierinsp. H. Kjær
Frk. Susanne Kjøsterud
Operasanger M. Kloed
Bureauchef Axel Kielland
Dek.maler Birger Kielland
Disp. G. Knudsen
Kommandørkapt. Rich. Klingenberg
Overlærer N. Kobberstad
Direktør A. N. Kiær
Fabrikeier Kobro & Boyesen
Fabrikeier Erling Kielland
Ingeniør Axel Krefting
Kasserer J. H. Konow
Direktør F. R. Krage
Kasserer L. Knagenhjelm
Munn. H. Karsten
Generalagent Johs. Kielland
36
Apotheker A. Koren
Trælasth. O. Kind
Overlærer O. Koppang
Ing. Ditlef Knudsen
Konsul Krebs
Tandlæge A. Krøtø
Fuldm. R. Keyser
Indrulleringschef Knagenhjelm
Fru Julie Kachelmacher
Prokurist M. Kverum
Chr. A. Krafft
Dek.maler Wilh. Krogh
Sekretær Gulow Kraft
Fru adv. Krog
Frk. B. Kildal
Ingeniør Axel Lahn
Blikkenslager Alfr. Larsen
Sogneprest H. J. Lampe
Expeditionschef Lambrechts
Skipsfører Hans Lange
Godseier H. Løvenskjold
Th. Lambrechts
Lovise Langaard
Grosserer Chr. Langaard
Konsul K. Langaard
Konsul R. Langaard
Samlagsbest. Alf S. Ledaal
Skolebest. Einar Lyche
Fru apotheker Lindgaard
Statssekretær Lehmann
Fru kjøbm. Larsen, Nydalen
„ Emil Moestue
Sofie Meltzer
Brugseier Otto Mørch
Direktør F. Mossin
Lodsolderm. M. A. Mortensen
G. Michelsen
Politimester Th. Magelsen
Bryggerim. N. Maartmann
Fru Sofie Molstad
Kapt. L. Mamen
Insp. Nicolay Møller
Enkefru Lily Maurer
Prof. Bredo Morgenstierne
Fru direktør Malm
Fabrikeier H. Musculus
Disponent P. Middelthon
P. O. Mustad & Søn
Grosserer Ferd. Melsom
Adv. C. F. Michelet
Dr. Carsten Muller
Sorenskriver H. Major
Fru V. Mohn
Arkitekt F. Gran-Meyer
Skrædderm. A. Maurtvedt
Kammerherre A. Mohr
Grosserer Chr. Magnus
C. F. Møller
Grosserer H. C. Mathiesen
Direktør I. Meinich
Munn. Cam. Messel
Konsul Oscar Nickelsen
Grosserer Erling Nielsen
Bureauchef Fr. Næser
Corresp. Christie Nicolaysen
Grosserer Karl A. Neuberth
Fru Constance Nygaard
Overbest. Peder Nielsen
Overlærer J. Nicolaisen
Fru Mariane Nærup
Frk. Nissen
Overform. F. Oppen
Munn. Adolf Olssøn
H.R.ass. P. V. Ottesen
Konsul M. Oppen, Larvik
Grosserer Chr. Olsen
Skipsreder Fred. Olsen
Agent And. Oppegaard
Fuldm. Andr. Olsen
Fru Andrea Olsen
Pølsemaker C. E. Olsen
Fru Alvilde Olsen
Bernh. L. Olsen
Grosserer Chr. L. Petersen
Art.-kaptein Marcus Petersen
Fru kontorchef Tina Platou
Frk. Linken Petersen
Fabrikeier J. H. Petersen
37
Skolebest. B. Paus
Direktør C. Polaczek
Fru oberstl. Petersen
Skipsfører Anders Pedersen
Enkefru Anette Paulsen
Prof. Fred. Petersen
Agent Carl B. Prøsch
Prof. dr. Oscar Platou
Kjøbm. Frantz Pedersen
Agent Rob. Prizilius
O.R.S. Marius Parelius
Fru Arnolda Petersen
Konsul Peter Petersen
Læge L. S. Petersen
Fru statsraadinde Qvam
Dr. Emil Rode
Pastor Ivar Raaen
Boghandler H. Reenskaug
Grosserer Frithjof Rasmussen
Havnedirektør Oluf Roll
Adv. H. J. Rønneberg
Fru M. Reinhardt
Ing. Sigurd Rønne
Frk. Sofie Røyem
Reisende Carl A. Ræstad
Bogh. J. F. Reimann
Korpslæge L. Ring
Bryggerieier E. Ringnes
Agent T. Siegumfeldt
Fru H.R.ass. Adelaide Stang
Mathilde Storm
Kjøbm. Anton Steenbøl
Enkefru Harma Solberg
Fru direktør Petra Schmidt
Grosserer M. Sørensen
Protokolsekretær A. Schou
Grosserer William Schmidt
Kjøbm. H. Skyberg
Stortingsmand G. Schirmer
Fru direktør Schmidt
Ark. A. Schirmer
Fru M. Schencke
Enkefru Anna Sexe
Fru tolddirektør Schjøth
Grosserer Peter Stangebye
Verksmester I. Svendsen
Kand. jur. Th. G. Stang
Fru Mathilde Schiander
Redaktionssekr. Barthol Schjerve
Fru Harma Sommerchield
Kopist C. J. Selboe
Fabrikeier Schou
Garvermester C. E. Schriver
Ing. P. Simensen
Dr. med. Hj. Schjøtz
Fru S. Stang
Komm.serg. Chr. Stenersen:
Agent C. B. Sønberg
Grosserer Joh. Steen
Ing. L. H. Strøm
Overing. Joh. Skaugaard
Doktor Sontum
Dek.maler Aasmund Stray
Kjøbm. O. Syvertsen
Frk. Jenny Skappel
Ing. O. C. Sanne
Overl. T. Sørensen
Enkefru Stella Semb
Fotograf Stw. Szacinski
Prof. G. O. Sars
Enkefru Glenny Stabell
Reisende Alb. Schøyen
Fru Thora Steen
Fabrikeier Fr. M. Schultz
Fru Thora Siemers
Auktionsforv. Fr. Schrøder
Frk. M. Swang
Disp. Karl Seeland
Enkefru H. Sinding
Afd.ing. Gotfr. Sætersmoen
Fuldm. T. Schyberg
Stortingsm. A. Spørck
Ingeniør Th. Svane
Grosserer Carl Schjerve
Fru O.R.S. Stang
Juveler J. Tostrup
Skipsmægler Henry Tschudi
Bankchef Kielland Torkildsert
38
Amtsing. J. Thoresen
Enkefru Christine Thinn
Ark. E. W. Thtirmer
Direktør Johan Thive
Grosserer H. B. Thomsen
Grosserer E. Thurmann
Fru Margrethe Torgersen
General Fr. Thaulow
Kjøbm. Axel Thive
Fru Wilhelmine Tharaldsen
Grosserer I. E. von Tangen
Grosserer Jul. B. Thomassen
Generalkonsul Tøtterman
Alfred Tengborn
Disponent H. Ustvedt
Agent Arne Ustvedt
Direktør C. Voigt
Sekretær Fredrik Vogt
Frk. M. Valeur
Adv. Jac. Vogt
Rentier Elling Vefferstad
Skolebest. P. Voss
Kr. Wang
Bygm. L. Chr. Wagle
Agent Louis With
Direktør Aug. Wetlesen
Direktør H. Weidemann
Frk. Gina Western
Rørlægger Emil Werner
Statsraad Wexelsen
Skipsfører L. Walle
Kapt. Hans Wanem
Fru Elise Woxen
» Magdelene Woxen
Frk. H. Wulffsberg
Ark. Ludv. Zapffe
Agent E. Zogbaum
Agent F. B. Zimmer
Enkefru Birgitte Zernichow
Grosserer Frithjof Young
Ødegaard, Skippergd. 14
Fru & frk. A. & R. Østgaard
Gaardbr. I. Øvergaard
Svein Øvergaard
Grosserer J. Ødegaard & Co.
Murm. L. A. Ødegaard
1904.
Fru direktør Grosch i anl. søn
nens død
Direktør Hanson
Grosserer Cloetta
Konsul Krebs
Moss herredsstyre
Tune herredsstyre
Indsamling blandt medlemmerne
av Flesberg herredsstyre
Drammens kommune
Indsamling blandt Aadalens for
mandskaps medlemmer
Trondhjems kommune
Mo herredsstyre
Fane herredsstyre
Hammerø herredsstyre
Frk. Louise Horn
Nissen
1905.
Godseier Hesselberg Meyer
Melø herredsstyre
Skiaker kvindeforening ved fru
Skjolden
Grosserer M. Langaard
Kristianssand kommune
Sem herredsstyre
Fabrikeier R. Langaard
Pastor Madsen, Tingvold
Fra en übekjendt, kommet i posten
Kristianssund kommune
Pastor Storjohann
Akershus amt
Ibestad herredsstyre
Alvim barneforening ved frk.
Skjolden
Dyrø herredsstyre
Bud herredsstyre
En kvindeforening i Strømmen ved
fru pastor Melling
39
1906.
Dyrø herredsstyre
1907.
Fru konsul Børs
Melø herredsstyre
Glemminge herredsstyre
Kristianssund herredsstyre
Hammerø herredsstyre
Onsø herredsstyre
Rygge herredsstyre
Rakkestad herredsstyre
Nordvaranger herredsstyre
Hemnes herredsstyre
Borge herredsstyre
Haugesund herredsstyre
1908.
Frk. L. Horn
Rygge herredsstyre
Hammerø do.
En læseklub i Lillestrøm ved fru
lensm. Kiev
Fru Collett Børs
1909.
Haugesund herredsstyre
Rygge kommune
Haugesunds kommune
Fru Collett Børs
„ Dick, Fornebo
Høibraaten, Eidsvold
Godseier H. Mathiesen, Eidsvold
Chr. Falkenberg
Dr. Fasting, Holmestrand
Fabrikeier Rønneberg, Stavanger
Fru Oppen, Larvik
Grosserer Anton Larsen, Bække
laget
Enkefru Suhrke, Fr.hald
1910.
Frk. Anne Kure
Proprietær Sjølie, Rendalen
Fru Mimmi Johanson
Generalk. Johanson
Fru Cecilie Schou, Sinsen
Grosserer Hans Hansen
Grosserer Dahl
Grosserer Jørgensen
Grosserer Thomsen
Direktør Munthe-Kaas
Grosserer O. Michelsen
Generalk. Hesselberg
Grosserer Alfr. Larsen
Grosserer Bergsland
Grosserer A. Bommen
Grosserer L. Norenberg
Disponent Nielsen
Grosserer Høydahl Ohme
Restauratør Andersen
Grosserer Carsten Bruun
Fru Thea Fusch
Aagot Hassel
Professor Goldschmidt
Fru Engelhardt
Grosserer Eckhardt
Fru M. Nathan
Lagmand Kjerschow
Bull Aakran, Elverum
Professor Birkeland
Fru Andresen
Grosserer Thomsen
Fru Hvalmann
Professor Holst
Ingeniør Amundsen
Dr. med. E. Bull
Carl Christie
Freia Chocoladefabr.
Fru Gasmann
Grosserer Tobias Larsen
Direktør Oppegaard
Grosserer Køltzow
Grosserer Chr. Melbye
Direktør Schjøll
Professor Hj. Schjøtz
Fru Ella Schou
Grosserer Peter Meinich
s
40
Grosserer Martin Viig
Grosserer Øye
Apotheker Haanshus
Grosserer Parelius
Kontorchef A. Hiorth
Fru Andreas Holmen
Stiftsprovst Gustav Jensen
Skolebest. Gjønæs
Dr. Y. Ustvedt
Grosserer Fischer
H.R.ass. Birkeland
Godseier H. Møystad, Elverum
Frk. Tønder Olsen
Havnefoged Smith
Guldsmed Gjerstrøm
Kand. Gulbranson, Dr.vei
H. Opsahl, Elverum
Grosserer Breien
Provst Gregersen
Rygge herredsstyre
Apoteker Koren
Skipskaptein Foden, Tønsberg
Fru Worm-Muller, Bestum
Kaptein Schlytter, Bygdø
Ingeniør G. Piene
Fru teatermåler Jens Wang
Trafikdirektør Krefting
Desuten flere gaver in natura,,
saaledes fra statsm. Løvenskiold
en hel del varer, fra Bærums verk,
fra farveh. Engebretsen, Sand
vikens linoleumsfabr., fru bestyrer
Jørgensen, fru redaktør Vogt et
piano, fru Jameson, Nydalen, et
harmonium, hr. tandlæge Holm
sen og hr. gaardbr. Borge, Bærum,
en grammofon, hr. Paul Svendsen
en vaskemaskine m. fl.
Endvidere har pleiehjemmet mottat følgende beløp fra:
En der vil være ukjendt kr. 1 000.00, frk. Harriet Wedel
Jarlsberg kr. 2 000.00, frk. Caroline Bauer kr. 1 000.00,
fru Hulda Kjøsterud, Drammen kr. 1 000.00, frk. Hulda
Kjøsterud, Drammen kr. 2 000.00, frk. Sigrid Kjøsterud,
Drammen kr. 1 000.00, frk. Wenche Kjøsterud, Drammen
kr. 1 000.00.
Til dukkeutlodnlngen
sendte følgende damer tildels meget værdifulde dukker
og andre gaver:
Hendes majestet dronningen, fru godseier Wedel-Jarls
berg, fru Opsahl, fru Wiese, dr. Benneche, Grimstad,
enkefru Moystad, enkefru Barth, fru lensm. Galtung, Nes,
fru fabrikeier Rønneberg, Stavanger, fru grosserer Rantzau
Schirøe, fru dr. Øverland, Meråker, fru H. Heldeby,
Anne Lund, Sætersdalen. Fra damer i Tønsberg ved fru
konsul Wilhelmsen (2 gange). Fredrikke Bjerke, fru over
retssagf. Bache, Hønefoss, fru grosserer Jiirgensen, Horten,
fru disponent Oppegaard, fru dr. Dietrichson-Olsen, Loft
41
hus, frk. Emma Fust, Hamburg, fru dr. Grundt, Bryhn,
Hønefoss, fru konsul Wilhelmsen, Tønsberg, fru dr. Wolmar
Åfjord, frk. dr. Kaja Myhre, Bergen, frk. Dorit Lund,
Hammerfest, fru Normann, Saltdalen, fru dr. Bache, Salt
dalen, fru Ottesen, Saltdalen, frk. Røsler, fru lensm. Steen
sen, Røldal, fru dr. Wille, Støren, fru Kalla Arnet, Tr.hjem,
fru dr. Hansen, Røsvik, fru sogneprest Seeberg, Tøns
berg, fru dr. Aas, Tr.hjem, fru Augusta Eggen, Tr.hjem,
frk. Inga Hafflund, Tr.hjem, fru Lisa Kielland, Tr.hjem,
fru Cicilie Schou, Sinsen, fru Hjorth, Dr.veien, fru
lensm. Jørgensen, Askøen, Bergen, fru Kaja Jelstrup, Tr.hjem,
fru Christiane Steendahl, Lillehammer, fru dr. Borchgrevink,
ibbestad, fru lensm. Undrum, Svelvik, fru dr. Neumann,
Prestfoss, Sigdal, fru dr. Røssow, Drøbak, fru lensm.
Gabrielsen, Vadsø, fru dr. Bendiche, Frosta, fru sognepr.
Jørstad, Frosta, fru dyri. Østby, Frosta, fru dr. Harbo,
Trysil, fru lensm. Sanaker, Trysil, fru Algarheim. Ullens
aker, fru sorenskriver Schirmer, Hønefoss, fru konsul
Isachsen, fru arkitekt Gundersen, Stabæk, fru Sigrid Kvam,
Odda, fru Sofie Tollefsen, Odda, hr. skipsreder Otto
Thoresen, fru dr. Arnesen, Kalverud, fru konsul Grieg,
Bergen, fru sagf. Nissen Ingebregtsen, Hammerfest, fru
Christiane Mathiesen, Nymark, fru sagf. Nergaard, Brønnø,
lærerpersonalet ved Sætres institut, Bergen, damer fra
Inderøen, fru dr. Synnestvedt, Inderøen, fru Mathilde Aall,
fru direktør Selmer, Rotvold, fru dr. Tobiassen, Sundalen,
fru dr. Holm, Nes, Hedemarken, fru grosserer Hartmann,
fru bestyrer Sæthre, Ekelund, Bergen, fru dr. Falkenberg,
Bergen, fru sagf. Holtermann, Næs, fru dr. Wolff, Næs,
fru Harma Holst, Tromsø, fru lensm. Walle, Hammerfest,
fru skipsfører Ruud ved fru Undrum, Svelvik, fru dr.
Meidell, Selbu, fru lensm. Guldall, Selbu, fru forstm.'
Meisterlein, Selbu, frk. Buchholm ved fru dr. Carlsen,
Kragerø, fru sorenskriver Brøgger, Nordfjordeid, fru pastor
Olsen, Nordfjordeid, fru kaptein Myklebust, Nordfjordeid,
fru sagf. Nørve ved fru dr. Rummelhoff, Nordfjorde id
fru amtsdyrlæge Anna Aasland, Sorterup, Eli Skarstein,
42
Sorterup, Inga Bruskeland, Sorterup, Helga Løken,
Sorterup, Mina Knudsen, Sorterup, Agnes Myklebust,
Jensine Dreier, fru Støren, Sorterup, fru Tromholst, Sorterup,
fru Støren, fru Heggem, Molde, fru Yseth, Kvikne, fru
o.r.sagfører Thallaug, Lillehammer, fru lensm. Melbye,
Trøgstad, fru Grimsrud, Stabæk, fru o.r.sagfører Simers,
Næs, fru o.r.sagfører Hove, Næs, fruerne Næs, Christiansen,
Onstad, Fosheim, Valdres, fru lensm. Ulseth, Kvikne,
fru sorenskriver Selmer, Næs, frk. Sæter, Kvikne, fru for
stander Hedmann, Finland, lærerpersonalet ved aands
svakeskolen Bertula, Finland, fru Stub, Bergen, fru
sogneprest Skjolden, Seil, en læseklub i Lillestrømmen
ved fru sorenskriver Wasserfall, fru Randers Christiansen,
Sandviken, frkn. Sverdrup og Bjelke, Thorshaug, enkefru
M. Hjorth, en syforening ved fru Thora Steen, fru stift
amtmand Gram, Hamar, fru Conradi, fru Harma Haug,
Lom, fru Elisabeth Jensen, fruerne Angell og Mathiesen,
Grong, stadsfysikus Bentzen, fru Margrethe Lund, Stryn,
fruerne Clara Hartwig og Magda Karlsen, Kragerø, fru
lensm. Johnsen, Nannestad, frkn. Fleischer, Sofies Minde,
fru Augusta Andresen, Fr.stad, fru o.r.sagf. Gudbrandsen
og fru M. Wilhelmsen, Hamar, fru ingeniør Stabell, fru
konsul Butenschiøn, Dopheides magasin, fru o.r.sagfører
Stang og fru direktør Heiberg, kunstm. Wang og fru gross.
Wiig, fru grosserer Magelsen, fru direktør Lippestad, fru
direktør Poppe, fru Røyem, fru ingeniør Mustad, frk. Helene
Lippestad, fru Emma Hjorth, smaapigerne hos Adam Hiorth,
fru fabrikeier Musculus, hr. Adelsten Jensen, frk. Gullik Dahl,
Janette Knutzon, Kitty Steen, Sigrid Jensen, fru professor
Jæger, frkn. Røyem, fru Bentzen, sir Herbert, hr. kjøbm.
Alfred Nielsen, d'hr. gross. Steen & Strøm, hr. gross. Robsahm,
hr. kjøbm. H. Bjørnstad, hr. grosserer Backer, fru fabrikeier
Cloetta, frk. Cloetta, fru professor Lic, fru grosserer Parr,
fru hofjægermester Fearnley, frkn. Høst, Smith og T. Sannæs,
Thorshaug, fru bestyrer Jørgensen, Thorshaug, fru Thuland,
Thorshaug, fru bispinde Bugge, fru professor Goldschmidt,
fru arkitekt Bucher, fru apotheker Holm, fru E. Lilloe,
43
fru Bredal, frk. B. Jensen, fru overlæge Aaser, fru over
lærer Lippestad, fru R. Strømdahl, Bækkelaget, fru direktør
Wesmann, fru disponent Schumann Hansen, fru arkitekt
Bårnholdt, fru grosserer Haanshus, fru direktør Malm, frk.
Kathinka Mohn, fru grosserer H. Pettersen, fru direktør
Christofersen, fru grosserer H. P. Petersen, fru grosserer
Aanesen, fru konsul Aars, frk. Solveig Lund, fru direktør
Becker.
Desuten indkom der paa aapningsdagen en del saker,
hvis -giveres navn desværre ikke blev noteret.
Følgende damer fungerte velvillig som arbeidskomite
Fru grosserer Aanesen, fru konsul Aars, fru arkitekt
Bårnholdt, fru direktør Becker, fru arkitekt Bucher, fru
fabrikeier Cloetta, formand, fru direktør Christofersen, fru
professor Goldschmith, fru grosserer Haanshus, fru apo
teker Holm, fru arkitekt Hjorth, fru professor Jæger, fru
bestyrer Jørgensen, fru professor Lie, frk. Solveig Lund,
fru H. Lied, fru overlærer Lippestad, fru fabrikeier
Musculus, fru direktør Malm, frk. K. Mohn, fru ingeniør
Mustad, fru direktør Poppe, fru grosserer H. Petersen,
fru grosserer H. P. Petersen, fru grosserer Schirøe, fru
disponent Schumann-Hansen, fru kunstmaler Strømdahl, frk.
Tannæs, fru direktør Wesmann, fru historiker Øverland.
Endvidere er der hvert aar sendt ansøkning til Kr.a
brændevinssamlag om bidrag.
I 1903 blev der sat igang ca. 50 utlodninger hos for
skjellige kjøbmænd her i byen med et utbytte af kr. 1300.
I 1904 utsendtes circulære til alle landets amter og
herredsstyrer med bøn om bidrag samt til landets preste
fruer med anmodning om at danne kvindeforeninger til
hjælp for de aandssvake.
I 1905, ved kongefamiliens indtog, ansøkte jeg og fik
tilladelse til at reise en tribune utenfor Norges banks nye
bygning, som dengang var under opførelse. Utbyttet
kr. 2000 blev med kontrolkomitéens samtykke besluttet
at skulle danne begyndelsen til Dronning Mauds fond.
44
I 1906—07 blev alt arbeide lagt paa indsamlingen til
dette fond, der som tidligere nævnt nu raader over en
kapital af ca. kr. 42,000.00.
I 1908 utsendtes ca. 1200 circulærer til damer rundt
om i landet med bøn om at forære en dukke til en
utlodning som avholdtes høsten 1908. Nettoudbyttet kblev
kr. 7466.09. I 1908 blev ogsaa med autoriteternes tilladelse
startet et industrilotteri. Trækningen foregik vaaren 1909
med et utbytte av kr. 25,324.73.
Paa fornyet ansøgning blev tilladelse givet til et nyt
lotteri, der nu er igang. Om alting gaar godt, tenkes
trækningen at foregaa Bde juni d. a.
Dette er nogle af de største arbeider der er foretat,
for at samle midler til pleiehjemmet. Selvfølgelig er der
i aarenes løp skeet en række henvendelser til forskjellige
institusjoner og formaaende mænd og kvinder med bøn
-om støtte o. s. v.
45
Byggefondets stilling fremgaar av
omstaaende regnskap:
46
Eks
av byggefondets regnskap ved fru Hjorths pleie
Indtægt:
Indkommet ved basar i 1899
„ utlodn. hos forskj. kjøbmænd 1902
„ dukkeutlodning 1909
industrilotteriet 1909 .....
5 kr. indsamling
Bidrag av Kr.a brændevinssamlag 1900 kr. 5,000.00
——
1901 - 2,600.00
kr.
-
Bidrag fra forskj. kommuner ........
Diverse bidragsydere .. . . . . . . .....
Bidrag efter cirkulære utsendt i december 1909 .
Husleie indbetalt av pleiehjemmets driftskonto .
Renter
-
33,829.54
1,300.00
7,466.09
25,324.73
6,693.38
7,600.00
1,532.00
10,405.80
1,496.00
15,625.00
7,603.41
kr. 118,875.95
Kristiania,
47
trakt
og arbeidshjem for aandssvake fra 1899 til 31/s1910
Utgift
Indbetalt paa Tokerud eiendom samt reparationer og forandringer
av bygningerne
kr. 38,270.03
Østre Tokerud
13,575.30
2 nye vandledninger
3,564.48
Anskaffelse av inventar til pleiehjemmet og red
skaper til gaardsdriften .... 7,990.56
besætning
814.33
Nybygget
- 43,225.01
Renter til krigshospitalskassen
6,627.65
Skatter og assurancer
1,049.40
Diverse utgifter
289.70
kr. 115,406.46
3,469.49
Balance 31 /s. 10
kr. 118,875.95
31te mars 1910.
Almar Bergh.
kasserer og regnskapsfører
ved Thorshaug off. aandssvakeskole.
Til ovenstaaende regnskap kommer gjæld til diverse
leverandører til nybygget til et beløp av ca. kr. 10,000,00. Likeledes er der med kontrolkomiteens samtykke paabegyndt nødvendige reparationer og omgjøringer av de ældre husebygninger til
et beløp av ca. kr. 6,000,00. Byggefondets gjæld er saaledes
for tiden ca. kr. 13,000.00, hvortil kommer krigshospitalskassens
panteobligation stor kr. 21,000.00.
4 - Fru Hjorths pleiehjem.
48
Ekstrakt
av driftsregnskap for fru Hjorth's pleie- og arbeidshjem
for aandssvake fra dets oprettelse november 1898,
til 31te december 1909.
Indfægt.
1898—99
Utgift.
kr.
5,555.21
kr.
7,261.64
1900
1901
-
10,764.60
13,511.35
-
9,209.88
12,135.18
1902
1903
1904 ......
-
15,526.78
16,833.74
19,701.91
-
13,068.42
18,202.84
18,979.12
1905
-
21,793.12
-
21,215.69
1906
-
21,100.06
-
19,895.80
1907
1908
1909
-
24,717.10
26,433.98
29,776.41
-
24,014.55
24,499.30
27,611.84
Balance pr. 31/i2 09:
Kassebeholdn. 397.35
Restancer . . 2,871.94
Indest. i bank 6,350.71
9,620.00
kr 205,714.26
kr. 205,714.26
Gjennem aarenes løp er der av driftsregnskapet til
pensionsfond for personalet avsat et beløp, der med paaløpne renter utgjorde pr. 31/i2 09 kr. 11,401.72.
Undertegnede har gjennemgaat pleiehjemmets regnskap
og attesterer herved ovenstaaende utdrags rigtighet.
Det bemerkes, at regnskapet viser, at der ikke er utbetalt noget beløp til fru Hjorth for hendes ledelse og
administration av hjemmet, heller ikke for kasse og regnskapsførsel, der alt er utført av hende uten godtgjørelse.
Kristiania den 12te mars 1910.
Almar Bergh,
kasserer og regnskapsfører
ved Thorshaug off. aandssvakeskole.
49
Det forholdsvis gode utbytte av driften, hvis regnskaper
den hele tid har været holdt strengt adskilt fra bygge
fondets, skyldes især to ting:
1. Mit personlige gratisarbeide og al den velvillige
assistance av min mand, søskende, slægtninge, venner
og bekjendte ved de forskjellige tilstelninger og ved
forsendelse av de tusinder cirkulærer o.s.v.
2. Den heldige omstændighet at pleiehjemmet har hat
nogle bedre betalende pensionærer. Forandres disse
forhold vil det vistnok bli meget vanskelig at faa
budgettet til at balancere.
Da pleiehjemmet nu har vokset sig saa stort at arbeidet
næsten blir uoverkommeligt for en enkelt person, og da
jeg finder at det personlige ansvar jeg hittil har staat i
nu blir formeget for mig, har jeg derfor bestemt mig
til i den nærmeste fremtid at forsøke at faa istand en
ordning derhen, at jeg ikke staar alene med arbeidet og
det hele ansvar baade indad og utad.
Det er med inderlig tak til Gud, hjemmets høieste
beskytter, at jeg ser tilbake paa de forløpne 11 aar.
Vistnok har der været meget arbeide og stræv og mange
übehageligheter, men der har ogsaa været nogen glæde
og enkelte lyse punkter.
Det er ogsaa med dyp rørelse, jeg har nedskrevet
navnene paa de hundreder av bidragsydere, og jeg føler
en hjertens trang til herigjennem at uttale en dypfølt og
hjertelig tak fra mig selv og fra de mange ulykkelige
stakler, der skal nyte godt av gaverne. Mit haap og min
bøn er, at interessen for disse vore ulykkelige medskab
ninger stadig maa bli større og større, saa bidragene
fremdeles kan strømme rikelig ind. Arbeidet er jo saa
at si i sin begyndelse og der trænges store summer —
gaver og legater — om man skal faa pleiehjemmet saa
langt, at det kan siges at det fuldt ut har løst sin store
samfundsgavnlige opgave.
Kristiania i mai 1910.
Emma Hjorth.
50
Reglement
ved fru Hjorths pleiehjem for aandssvake.
1. Pleiehjemmet optar ikke-dannelsesdygtige aandssvake
c: saadanne, der staar for lavt til at motta under
visning i en aandssvakeskole. Epileptikere optas ikke.
2. Logisgodtgjørelsen er kr. _30.00 pr. maaned, der
erlægges kvartal iter forskudsvis. Erißelte kan dog
tilstaaes moderation.
For denne betaling kan dog ikke — ialfald under
hjemmets stilling i de første tider — optas personer,
der er saa besværlige, at de trænger en pleierske
væsentlig for sig alene.
3. I tilfælde av uttrædelse er opsigelsestiden 2 maaneder,
regnet fra utgangen av den maaned, i hvilken utmel
delsen finder sted.
4. I sygdomstilfælde maa forsørgeren betale de fornødne
medikamenter. Utgifter til mulige operationer eller
andre kure, der findes fornødne, t. eks. ved indlæg
gelse paa hospitalet, bestrides av forsørgeren. Det
daglige lægetilsyn utføres for pleiehjemmets regning.
5. Beklædningen paahviler forsørgeren. Reparationer og
anskaffelse av nyt besørges, om ønskes, billigst mulig
for forsørgerens regning.
6. Ved indtrædelsen i pleiehjemmet maa medbringes:
a) Lægeattest for ikke at Ude av smitsom sygdom.
Deriblandt tuberkulose.
b) Døpe- og vaksinationsattest.
c) Følgende klædningsstykker:
2 fuldstændige og solide klædninger, 6 linneter
(skjorter), 6 underbenklæder, 4 par strømper, 2 par
støvler, 1 hodeplag for vinteren og 1 for sommeren,
2 yterplag (kaape, vinterfrakke), 4 lommetørklæder,
1 par vanter samt for piker 2 nattrøier, 2 tørklæder
og 3 forklæder.
7. Forsørp-eren maa skaffe den fornødne sikkerhet for
betalingens rigtige erlæggelse.
Kristiania den
Trykt i City-Trykkeriet — Kristiania
--