Implementering af og progression i vidensmønstre på skoleniveau

Implementering af og progression i vidensmønstre på skoleniveau

Implementering af og progression i vidensmønstre på skoleniveau
Springet fra at man selv – eller en gruppe lærere – finder interesse for vidensmønstre, til at begreberne
anvendes af eleverne i alle AT-forløb og ikke mindst til eksamen, kan forekomme uoverstigeligt stort.
Derfor har vi i det følgende samlet nogle råd til, hvordan man kan lave en plan for indførelse af
begrebsparrene i en skoles AT-forløb, og hvordan en progression i elevernes arbejde med disse kan tænkes:
1) Foredrag/kursus/workshop/efteruddannelse for alle skolens lærere i hvad begrebsparrene står for,
og hvordan de kan bruges til at karakterisere det metodiske arbejde i fagene i AT. Her er det
selvfølgelig ekstra interessant, hvis man kan få en dialog med de forskellige fags lærere om, hvad de
mener, begrebsparrene kan bruges til i deres fag.
Vi har gode erfaringer med at holde enten et 2 timers oplæg for alle skolens lærere eller en 3-4
timers kombineret oplæg/workshop for alle skolens lærere.
2) En skolebeslutning om, hvorvidt man ønsker en centraliseret model, hvor alle eleverne skal møde
alle 8 begrebspar i løbet af deres 3-årige AT-forløb – eller en decentraliseret model, hvor lærerne
helt frit kan tilvælge begrebsparrene, når de ønsker det.
Under alle omstændigheder er det vigtigt at have et styringsredskab, fx bare i form af et skrivbart
dokument, hvor lærerne efter hvert AT-forløb skriver ind, hvilke begrebspar, der har været arbejdet
med i forløbet (samt evaluering osv.). Så ved lærerne i det næste forløb, hvad eleverne allerede
kan.
Herunder er vist et eksempel på en klasses arbejde med begrebsparrene:
Forløb
ATa fast
Sag
Hvornår er det sandt?
Fag
Mat-Samf-Bio/kemi
ATb fast
Verdensbilleder
ATc frit
Skabelse
His-Fy-Eng
(evt. billedkunst)
Rel-fy
ATd frit
Temadag
”Verdenslitteratur”
Studietur til
Grækenland
Årsprøve: Fukushimaulykken
Objektivitetens
sammenbrud?
ATe frit
ATf frit
ATg fast
2. fremmedsprog
Begrebspar
Empirisk-formel
Kvantitativ-kvalitativ
Idiografisk-nomotetisk
(Teoretisk-praktisk hvis bk er med)
Kausal-intentionel
Eksperimentel-observationel
(idiografisk-nomotetisk igen)
Ke-Old (eller hi)
Diakron-synkron
Da-samf-fy
Faktuel-normativ
Eksperimentel-observationel
Brush-up på alle begrebspar
et fag fra hvert
hovedområde
Det kan være en at-indsatsgruppe, en filosofilærer eller faglærerne selv, der introducerer
begrebsparrene i en klasse, men det er vigtigt, at faglærerne i hvert AT-forløb integrerer
begrebsparrene i undervisningen og viser eleverne, hvordan de kan bruges til at tydeliggøre
muligheder og begrænsninger af de specifikke metoder anvendt i arbejdet med den konkrete sag.
En mulighed er, at der er en generel introduktion af et begrebspar (definition, gode eksempler,
samt eleverne arbejder med afklarende opgaver) på ½ lektion – efterfulgt af ½ lektion, hvor en af
forløbets lærere sammen med klassen forsøger at anvende begreberne på det konkrete arbejde i
forløbet.
3) Begrebsparrene bør også inddrages i undervisningen uden for AT. Fx kan begrebsparret
eksperimentel-observationel inddrages i naturvidenskabeligt grundforløb, diakron-synkron i
historie, kvantitativ-kvalitativ i samfundsfag og i det hele taget kan begrebsparrene anvendes i fagundervisningen til at vise fagenes identitet. Der er således en overførselsværdi begge veje mellem
AT og fag.
4) Inden et AT-forløb kan man have et opstartsmøde, hvor forskellige personer holder små oplæg som
inspiration til klassens lærere. Her kan filosofilæreren fx komme med bud på, hvordan
vidensmønstre kan komme i spil i forløbet.