Grundstruktur i `Vidensmønstre-forløb`: AT-metode

Grundstruktur i ’Vidensmønstre-forløb’: AT-metode-lærerpapir
PROGRESSIONSPLAN (Hvor metode indgår)
3. Semester: ”Vidensmønstre 0+1”
•
•
Vidensmønstre 0: (”Vidensmønstre 0: Optakt til projekt” og ”Vidensmønstre 0: Om
videnskab”) består af:
o Introduktion til ”Vidensmønstre” og centrale begreber om videnskab (læsning af
indledende kapitler s11-38.)
o Kort introduktion til hovedområderne.
o Tidslinie-spil: ”Nybrud i tænkning”: Introduktion til videnskabshistorie. Indføring i
eksemplariske og skelsættende nye måder at arbejde videnskabeligt gennem
tiderne skitseres historisk kronologisk på tværs af hovedområderne.
I ”Vidensmønstre 1” øves metoderne fra fagene i fagligt samspil med baggrund i relevante
kapitler i ”Vidensmønstre”. Her foregår også mere indgående introduktion til de to første
hovedområder (herunder tages der indledende fat på punkterne fra 4. semester)
4. Semester: ”Vidensmønstre 2”
•
•
•
•
Sidste hovedområde introduceres i dybden
Mere indgående lære om hovedområderne og deres muligheder og begrænsninger
Øvelser; teori kontra empiri (Uddybning af ”Vidensmønstre s33-38: Videnskabens
fællestræk -Teorier).
Hvordan konkluderer man videnskabeligt?
5. Semester ”Vidensmønstre 3”
•
•
De sidste kapitler i ”Vidensmønstre” forventes læst og anvendt i forløbene eller – som
minimum – er 1-2 kapitler kun introduceret til.
Uddybning og yderligere kvalificering af kompetencerne fra 2., 3. og 4. semester.
NB: Fordelingen af undervisningslektioner i AT er i alt som flg.: 48,5 lektion i 3. semester, 40 i 4.
(foruden de 25 til årsprøven) og 42 lektioner i 5. semester. Dertil kommer 40 lektioner til
'projektdage': DVS: 2½ lektion/ uge (- 2 lektioner den ene uge 3 den anden uge).
Antal anslåede lektioner er angivet ud for hver hovedoverskrift: Eks. ”7L” (Dvs.: I alt ca. 7 lektioner)
Forslag til struktur/ rækkefølge hvad angår ”Vidensmønstre” –
begrebsparrene, samspillet mellem hovedområderne, hovedområdernes
genstand, metode samt deres muligheder og begrænsninger
(7-8L) ”Vidensmønstre 0”
(’L’=lektioner i alt i dette forløb)
NB: ”Vidensmønstre 0” består både af ”Vidensmønstre 0: Optakt til projekt” der skal forberede
eleverne til projektet i uge 44 (den følgende uge) samt af ”Vidensmønstre 0: Om videnskab” der
skal følge op på projektet og forberede eleverne til ”Vidensmønstre 1”.
Formål
Hovedformålet er at eleverne ud fra ”Vidensmønstre” og andet materiale, herunder et kortspil,
skal opnå bevidsthed om, at en problemstilling altid er historisk forankret, at de metoder man
anvender for at svare så videnskabeligt som muligt på problemstillingen udvikler sig (evolutionært)
gennem tiden. Derfor vil en metodemæssig og historisk viden og bevidsthed være vigtig for at
forstå og vurdere samtidens forudsætninger for den problemstilling man beskæftiger sig med og
måden samtiden løste eller forholdt sig til denne problemstilling på.
Materiale
-”Vidensmønstre” s11-38.
-” Videnskabshistorie-spil og spilleregler 1.0.doc”
-Supplement; EVT: Genstand og metode: Tekst og øvelse ses s.1-3(øverst) i dokumentet ”Oplæg til
NY-AT-hovedområder (JW & LØ).pdf”
(2-3 L) ”Vidensmønstre 0: Optakt til projekt” (’L’=lektioner i alt i dette underforløb)
Herunder kort generel introduktion til hovedområderne og introduktion til historisk og
videnskabshistorisk spil.)
•
1. lektion: Lektie: Kap ’a’: s11-14 i ”Vidensmønstre”: Introduktion til bogen ’Vidensmønstre’
og opsamling på generel intro til AT.
o Kort opsamling på den generelle intro til AT fra uge 33.
Anvend evt. slide 9 (se herunder) fra PPT’en ”AT EP & KS INTRO -Tværfaglige
opgaver m problemformulering.ppt” som udgangspunkt for opsummering:
”Hvad er AT?”, krav fra ministeriet m.m.
Hvad er den videre plan for 2.g og 3g: Nu starter den metodemæssige del af
AT som vil være den primære del af resten af AT-forløbet. Vis dem gerne
køreplanen.
Figur: Slide 9 fra PPT’en ”AT EP & KS INTRO -Tværfaglige opgaver m problemformulering.ppt”
o 1. lektion (fortsat): Introduktion til bogen ’Vidensmønstre’ ud fra lektien.
Øvelse 1: Elever arbejder i grupper med at besvare øvelsen nederst i kassen
s11 så fyldestgørende som muligt ved inddragelse af deres viden og viden
om metoder fra deres forskellige fag. –Afsluttende klasse-opsamling.
Øvelse 2: Afdækning af klassens forforståelse og anvendelse af begreberne
anvendt i afsnittet: –Afsluttende klasse-opsamling på begreberne (en
indledende forståelse af begreberne er helt fin; de bliver uddybet i de
senere kapitler).
• Spm.1: ”Hvordan forstår du begreberne fra kapitlet? -Eks.
Begreberne: Viden, videnssamfund, klassificere, praktisk,
eksperimentelt, diakront, synkront, nomotetisk, metoder,
videnskabsteori.
• Spm.2: ”Kender du særligt nogle af begreberne fra kapitlet fra et
eller flere af dine fag?
•
2.-3. lektion: Lektie: Kap ’b’: Viden og videnskab s15-20 i
”Vidensmønstre”. (Evt. overlappende med uge 44 (’Støtte til
projekt), særligt hvis det tager mere end 2 lektioner. Alternativt udskydes enkelte dele til
uge 45).
o ’Timeline’ ”Classic”:
(ca. 20 min) Start med at introducere kort til ’Timeline’ ”Classic” og lad
eleverne spille spillet. (SE: ”Videnskabshistorie-spil og spilleregler 1.0.doc”)
Hør om hvad eleverne fik ud af det. Forklar idéen med spillet (se formål med
’Vidensmønstre 0’). Sig at den faglige og metodiske del bliver uddybet
senere i andre udgaver af spillet.
Introducer til det projekt klassen skal arbejde med de to projektdage i uge
44 og til den historiske periode som projektets emne foregår i, herunder
samtidens forudsætninger for at håndtere problemet videnskabeligt.
o Øvelse i og introduktion til de 3 hovedområders genstandsfelter og metoder:
Læreren tegner de 3 hovedområder på tavlen som 3 STORE overlappende cirkler
(med én fællesmængde mellem alle 3 hovedområder og 3 delmængder med
kombinationerne mellem de 3 hovedområder). NB: Udlever A3-papir og bed alle
eleverne om at tegne med under hele seancen!
Fag: Eleverne løber op til tavlen og flere tegner samtidig fag på hvert
hovedområde og gerne i overlappene/ fællesmængderne hvis de kan.
Genstandsfelter (forklar først begrebet): Eleverne løber op til tavlen og flere
tilføjer samtidig fagenes genstandsfelter på og gerne i overlappene/
fællesmængderne hvis de kan.
Metoder (forklar først begrebet): Eleverne løber op til tavlen og flere tilføjer
samtidig fagenes metoder på og gerne i overlappene/ fællesmængderne ved
at skrive metoderne udenfor cirklerne og tegne streger ind til fagene.
• Metoderne kan være konkrete eller overordnede; måske dækker
elevernes forforståelse noget lignende dette, men her i 2g formentlig
mere: (først konkret, så mere overordnet):
o HUM: Tekstlæsning og fortolkning, hermeneutisk spiral m.m.
o NAT: Kontrollerede forsøg (kendes fra NV-biologi),
hypotetisk-deduktiv metode m.m.
o SAM: Spørgeskemaundersøgelser, kvantitativ og kvalitativ
metode m.m.
Afsluttende klassediskussion af hvad de véd nu, hvad AT-læreren kan
bidrage med og hvad de evt. skal snakke med deres lærere om i de enkelte
fag. (Se slide på næste side fra PPT: ”Ny AT pr-møde 15-01-13 UDG 2.3
JW.ppt”).
Snak med eleverne om: Hvordan er dette omkring fag, genstandsfelter og
metoder relevant for projektet i næste uge?
o Pararbejde og efterfølgende klassediskussion af lektie-teksten s15-16:
Elevers arbejder parvist med at komme med andre eksempler end dem i
bogen samt hver en god og en dårlig begrundelse på henholdsvis: Teoretisk,
praktisk, sand, usand, meningsfuld og meningsløs viden.
Kommentar [JW1]: NB: JW vil gerne
kigge på at lave en mere elevegnet udgave
heraf.
o Pararbejde og efterfølgende klassediskussion af lektie-teksten s17-20:
Der tages afsæt i øvelsen i og diskussionen om de 3 hovedområder og
overlappene mellem dem, med inddragelse af tekstens vigtigste begreber.
Figur: Slide 11 i: ”Ny AT pr-møde 15-01-13 UDG 2.3 JW.ppt”
(2-3 L) ”Støtte til projekt”
Overlappende med ”Vidensmønstre 0: Optakt til projekt” (se planen herunder).
Indholdet vil være afhængigt af projektets fag og indgående fag, men et relevant kapitel fra
”Vidensmønstre” kunne vælges at tage udgangspunkt i.
Hvis man kan afrunde og evaluere projektdagene i denne uge er det fint hvis timerne ligger så det
passer, ellers tages evalueringen i uge 45.
(5L) ”Vidensmønstre 0: Om videnskab”.
Formål: Introduktionen til ”Vidensmønstre” og deres begrebspar fortsætter i samspil med bl.a.
spillet ’Timeline’ i udvidede AT-udgaver. Afdækningen af elevernes elevernes viden om
hovedområderne og fagenes genstandsfelt og metode anvendes og udbygges i forbindelse med
introduktion til de vigtigste ’overfaglige’/ videnskabsteoretiske begreber (Normer, love, teorier og
modeller, klassifikation, abstrakt og konkret (det generelle og det specielle) samt empiri, hypotese,
induktion, deduktion og abduktion).
•
1. lektion: Lektie: Kap ’c’ s21-24 i ”Vidensmønstre”: Videnskabens fællestræk: Normer.
o Hvad er viden og hvad er videnskab? Gruppearbejde og opsamlende
klassediskussion:
Elever diskuterer i grupper hvorfor det er smart at videnskabens normer er
formuleres som de er på s21-23. Eleverne skal herudover inddrage
eksemplerne med de olympiske lege (s23) og spørgsmålene til Videnskabens
normer i gymnasiet (s24.)
Elever diskuterer i grupper om truslerne mod videnskabens normer er
alvorlige i dag (s23-24). Inddrag gerne andre eksempler end de nævnte, eks.
også de olympiske lege og doping.
o Anvendelse af hvad er viden og hvad er videnskab?
Individuelt arbejde: Ca. 7 min og derefter 7 min gruppearbejde og
efterfølgende ca. 10 min opsamling ud fra spørgsmålene:
• Hvordan arbejdede du videnskabeligt i projektdagene i uge 44?
Hvilken viden og hvilke metoder brugte du/ de videnskabsfolk du
stødte på? (Eller: Hvilken viden og hvilke metoder burde du/ de
videnskabsfolk du stødte på have brugt for at være mere
videnskabelig?)
•
2.-3. lektion: ’Timeline’ ”Classic” med udvidede AT-regler. Lektie: Kap ’e’ s33-38 i
”Vidensmønstre”: Videnskabens fællestræk: Teorier.
o (15 min) Spillet spilles efter de almindelige regler. (SE s1 i: ” Videnskabshistorie-spil
og spilleregler JW 1.0.docx”)
o (20 min) Den konstruerede tidslinie anvendes til at spille videre på ud fra følgende
spørgemål: (SE også s2 i: ”Videnskabshistorie-spil og spilleregler 1.0.doc”)
Gruppen udvælge de begivenheder de vurderer værende vigtigst i tidslinien.
Gruppen udvælge de begivenheder de vurderer værende vigtigst i tidslinien
hvad angår den tidsperiode de havde med at gøre i projektdagene i uge 44.
Fortælle en historie ud fra de udvalgte begivenheder, først for sig selv,
dernæst for en anden gruppe.
Kortene kategoriseres kortene i de tre hovedområder m.m.
• NB: KORTENE SKAL BLIVE LIGGENDE PÅ DE ANVENDTE BORDE DA DE
SKAL BENYTTES SENERE I 3. LEKTION!!!
o Kap ’c’ s21-24 i ”Vidensmønstre”: Videnskabens fællestræk: Normer.
Introduktion til de ’overfaglige’/ videnskabsteoretiske begreber love, teorier
og modeller samt klassifikation, abstrakt og konkret (det generelle og det
specielle)
• (7 min) Eleverne forsøger parvis at definere begreberne så præcist
som muligt.
•
• (10 min) Opsamling.
(20 min) Tidslinien fra før anvendes igen til at spille videre på ud fra
følgende spørgemål:
• Find i hele tidslinien I lagde sidst eksempler på begivenhederne der
kan karakteriseres som værende eksempler på følgende: -et begreb,
en lov, en teori eller en model samt i hvilken grad loven, teorien eller
modellen er abstrakt eller konkret (det generelle og det specielle).
Udvælg desuden begivenheder der er resultatet af en klassifikation.
(NB: Det vil ikke være alle begivenheder der kan karakteriseres ud fra
ovenstående kriterier!) (Hvis gruppen er færdige før tid eller har
svært ved at finde eksempler må gruppen meget gerne inddrage
viden fra projektdagene i uge 44.)
• Gruppen fremlægger resultatet af deres arbejde for en anden
gruppe.
• Klassediskussion på baggrund af lektien og arbejdet med spillet. Hør
hvad eleverne fik ud af disse 2 udgaver af spillet.
4.-5. lektion: Videnskabsteoretiske begreber og ”AT-metode-tidsliniespillet”. Lektie: Kap ’d’
s25-32 i ”Vidensmønstre”: Videnskabens fællestræk: Begrundelse.
Formål: I disse lektioner er det den sidste og meget vigtige brik i puslespillet der
skal lægges: Begrundelserne og de processer der foregår for at vi kan sikre at vi
kommer frem til pålidelige love, teorier og modeller og videnskabelig viden
generelt. Til dette skal vi lære nogle meget centrale videnskabsteoretiske begreber:
empiri, hypotese, induktion, deduktion og abduktion. Den hypotetisk-deduktive
metode præsenteres også, men ambitionen er blot at eleverne får en fornemmelse
for disse begreber og deres anvendelse: En egentlig dybdegående og nuanceret
forståelse skabes først i løbet af ”Vidensmønstre 1+2+3”.
o Små lærerforedrag med småøvelser til lektien:
Start gerne med at tage udgangspunkt i den lidt forenklede fremstilling af
forskningsprocessen som illustreres i figuren, Slide 9, fra PPT’en ”AT EP & KS
INTRO -Tværfaglige opgaver m problemformulering.ppt”. Her er det centrale
netop metoden, som det der sikrer pålideligheden af den videnskabelige
viden.
Lad eleverne ud fra s25-26 i par forklare hinanden hvorfor den hypotetiskdeduktive metode som navnløst illustreres lidt forenklet s26 kunne være en
(af flere) pålidelig(e) metoder at opnå pålidelig viden på.
Klassediskussion og opsamling/ præcisering og uddybning ved læreren.
Læreren definerer kort begreberne empiri, induktion og deduktion.
Eleverne svarer parvist på følgende spørgsmål: ”Hvis man ikke har nogen
viden om et nyopdaget genstandsområde; hvor vil man så starte i den figur
som er vist på s26 i vidensmønstre? –NB: Anvend begreberne empiri,
hypotese, induktion og deduktion i besvarelsen ved at placere dem på
figuren s26.”
Læreren introducerer kort Hume’s induktionsproblem (som meget kort
omtales nederst s28).
’Abduktion’ introduceres af læreren og der perspektiveres til hvorfor denne
slutningsform ofte anvendes ikke kun i de humanistiske videnskaber, men
også i samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskningsprocesser.
o ”AT-metode-tidsliniespillet” spilles for første gang: (SE beskrivelse og regler s2 i: ”
Videnskabshistorie-spil og spilleregler JW 1.0.docx”). I spillet etableres igen en
tidslinie, men i dette spil er der mere snævert fokus på det videnkabshistoriske og
metodiske hvor eleverne præsenteres for skelsættende metoder fra de tre
hovedområder. Eksemplerne på centrale metoder fra de 3 hovedområder ’hænges’
op på knagerækken ud fra hvornår man opfandt dem og begyndte at anvende dem.
Læreren introducerer til spillet der minder om ”Timeline” bortset fra at man
her kan gætte begge veje: Man kan enten gætte årstal eller forklare
metoden: På den ene side af kortene står en metode kort beskrevet. På den
anden side af kortene står et årstal OG metodens navn eller de der opfandt
den.
(15 min). Først spiller eleverne med den side opad hvor metoden står
beskrevet: Den der skal lægge sit kort læser beskrivelsen af metoden op og
gætter så hvor den skal ligge på tidslinien.
(15 min). Da kortene nu er placeret i den rigtige rækkefølge er udfordringen
og opgaven: Ved at starte ved de ’ældste’ kort, forklarer eleverne, efter tur,
de metoder der kun er benævnt med navn på den side der ligger opad:
Eleverne skal anvende så mange af de begreber de er stødt på indtil nu når
metode-begreberne forklares, særligt er det vigtigt at eleverne anvender de
meget centrale videnskabsteoretiske begreber fra lektionen før: Empiri,
hypotese, induktion, deduktion og abduktion.
Til sidst konstruerer gruppen en fortælling om hvordan metoderne har
udviklet sig over tid og videregiver denne fortælling til en anden gruppe, der
også fortæller deres udgave.
o Læreren samler op og fortæller en introducerende og meget enkel
’rammefortælling’ om udviklingen af metoderne (der nok er forenklet, men nok
også mere korrekt end elevernes måske lidt kreative bud).
Indholdet i disse rammefortællinger vil typisk være eksemplariske og
skelsættende nye måder at arbejde og tænke videnskabeligt på gennem
tiderne, ordnet historisk kronologisk. Der findes en del udgaver af disse
videnskabshistoriske rammefortællinger med hver lidt forskellig tidsmæssig
og emnemæssig fokus. Eleverne må gerne støde på forskellige udgaver i
”Vidensmønstre 1+2+3” og projektdagene, hvor det vil det være
hensigtsmæssig hver gang at fortælle en lidt mere kompleks fremstilling,
f.eks. indenfor en mere begrænset tidsperiode.
Kommentar [JW2]: Hvis man falder
over små tekster eller andet materiale om
skelsættende fremkomst af metoder i
videnskabshistorien vil det være et
kærkomment konkret indspark.
Mere konkret forslag: På dette tidspunkt kunne det være fint hvis læreren
får det store tidsperspektiv med i form af en overordnet fortælling om de
videnskabelige metoders udvikling fra naturfolk til moderne tid – fra
naturfolk (og deres udvikling af intellekt, redskaber og religiøse
forestillinger) over oldtiden (og dens praktiske videnskabelige tilgange),
antikken (og dens begyndende metodebevidsthed og teoretisering i form af
generaliseringer og kategorisering) og middelalderen (og dens tidlige
udvikling af tekstanalyse) til renæssancen (og dens kritik over for
autoriteter), det (natur)videnskabelige gennembrud (og Galilei´s udvikling af
den eksperimentelle metode og ideal om kvantificering samt Descartes’ tillid
til fornuftens intuitive og deduktive evner) og oplysningstiden (leksikaprojektet, politiske rettigheder og revolutioner, A. Comte (det positivistiske
ideal, etablering af sociologi, hypotese om historiens udvikling fra at være
præget af først religiøse, så metafysiske, så videnskabelige forestillinger) til
moderne tid (hvor metodebevidstheden bliver fremtrædende og
diversiteten og den faglige specialisering øges). (Vi AT-lærere kunne bidrage
med de forskellige vi kender i en mappe for at øge variationen og
nuanceringen i vores fortællinger. JW vil snarest bidrage med en udgave og
nogle tekster man kunne tage i brug til dette.)
o Opsamling på lektie: Matematiks rolle som slutningsform i i forskningsprocesser:
Sættes meget gerne ift. Kapitel ’e’ omkring love, teorier og modeller der med fordel
kan repeteres.
o Afrunding:
Pararbejde og opsamlende klassediskussion: Elever svarer nu igen på det
gennemgående spørgsmål: ”Hvad er viden og hvad er videnskab?”
Lærer introducerer kort til næste forløb ”Vidensmønstre 1”.
(ca. 3 * 10L) ”Vidensmønstre 1+2+3”: Undervisning i og på tværs af hovedområderne
består af 3 hovedforløb og foregår primært med baggrund i læsning af relevante kapitler i
”Vidensmønstre” hvor 2-3 begrebspar der går på tværs af hovedområderne introduceres og
anvendes. Karakteristika ved de involverede hovedområder behandles i tilknytning til forløb.
Formål: Forklaringer til de 3 store hovedforløb (”Vidensmønstre 1+2+3”):
De 3 forløb har overordnet set næsten samme struktur. Der er i det nedenstående givet et par
konkrete eksempler hvordan denne struktur kunne foregå i praksis.
Hovedformålet er at eleverne kommer til at kunne anvende 2-3 begrebspar fra ”Vidensmønstre”
på en konkret historisk forankret problemstilling og at eleverne ved dette vil få trænet deres ATkompetencer hvad angår metode, herunder kendskab til hovedområderne og deres
begrænsninger.
Selvom begrebsparrene er i centrum vil det som udgangspunkt være hensigtsmæssigt hvis
”Vidensmønstre”-forløbene som udgangspunkt består af de 3 kombinationer af de 3
hovedområder: dvs. der i hvert forløb kun indgår to hovedområder. Det anbefales ikke at lave et
forløb med alle 3 hovedområder involveret, bl.a. fordi det ikke er det der prøves ved AT-eksamen.
Et ”Vidensmønstre”-forløb gennemføres i hvert af de 3 AT-semestre (hhv. et i 3., 4., og 5. semester
(NB: I 3. semester gennemføres tillige ”Vidensmønstre 0”)).
Progression: I det første ”Vidensmønstre”-forløb skal der både ske introduktion til strukturen i
”Vidensmønstre”-forløbene, til begrebsparrene og til de 2 første hovedområder. Sværhedsgraden
bør i højere og højere grad stige fra 1. til 2. og 3. forløb hvad angår punkterne i
progressionsplanen: [ ● Lære om hovedområderne og deres muligheder og begrænsninger ●
Øvelser; teori kontra empiri og ● Hvordan konkluderer man videnskabeligt].
Det anbefales i tilknytning til tidsforbrug i ”Vidensmønstre 1” at begynde med enten HUM-NATeller HUM-SAM-kombinationen, da det humanistiske hovedområde allerede er blevet introduceret
i 1. semester i 1.g. Følgende forslag til de 3 forløb tager udgangspunkt i denne præmis og lægger
ud med HUM-NAT-kombinationen, da kontrasterne mellem disse hovedområder er størst; eks. er
genstandsområderne lettest at adskille. Kombinationerne med det samfundsvidenskabelige
hovedområde kunne derfor med en vis rimelighed siges at være sværere.
Materialer til supplement af ”Vidensmønstre” (blot forslag der uden supplement er
utilstrækkelige)
Visualisering af de foreslåede emner med referencer til ”Vidensmønstre”-kapitler: ”Vidensmønstre
emner tidsperioder og vidensmønstre begrebspar 1.2 (uden materialeforslag).doc”
Skitse-forslag til indhold og materialer i de foreslåede emner: ”Indhold i omgangene med
Vidensmønstre - ny udgave.pdf” (I ligger formentlig selv inde med meget mere fra jeres egne
tidligere AT-forløb! Vi modtager meget gerne gode idéer og materiale til deling.)
Naturvidenskab: Tekst og øvelser ses s.2-11 (øverst) i dokumentet ”Oplæg til NY-AT-hovedområder
(JW & LØ).pdf”
Humanistiske videnskaber: Tekst og øvelser ses s.11-16 i dokumentet ”Oplæg til NY-AThovedområder (JW & LØ).pdf”
Samfundsvidenskab: Tekst og øvelser ses s.17-27 i dokumentet ”Oplæg til NY-AT-hovedområder
(JW & LØ).pdf”
(ca. 10L) ”Vidensmønstre 1”: (3. semester) (NB: Dette er et forslag til
den fælles grundstruktur i ”Vidensmønstre 1+2+3”.)
Øvelse 1: (1 Lektion): Case (Valgfri; SR-afhængig): EKS.: ”Verdensbilleder 1500-1650”
• 1. lektion: Lektie: Gangen før udleveres enten introducerende materiale om casen (gerne
periodeafgrænset) og/ eller Undervisningsministeriets materiale til AT-eksamens-opgaver
gennem tiden. Se også forslag til materiale i ”Indhold i omgangene med Vidensmønstre - ny
udgave.pdf”. Formål: Eleverne spores ind på netop den tidsperiode der er relevant for den
valgte sag/ case.
o Spil/Gruppeøvelse (Ca. 20 min.): Klassen opdeles i grupper på ca. 3-5 personer og
spiller ’Timeline’ ”Classic”, ’Timeline’ med udvidede AT-regler og/eller ”AT-metodetidsliniespillet” spilles hvor særlige kort fra den relevante periode (evt. også med
kort umiddelbart før og efter) er udvalgt: (SE beskrivelse og regler s1-2 i:
”Videnskabshistorie-spil og spilleregler JW 1.0.docx”).
NB: Spillene kan også løbende hives frem hvis der er brug for en metodemæssig
opsummering … eller der bare er behov for et afbræk i undervisningen.
o Gruppeøvelse (Ca. 15 min.): præsenterer hinanden for forskellige problematikker
fra den valgte case (eks. ”Verdensbilleder 1500-1650”) hvor et bredt udvalg af
forskellige fag fra hvert af de to hovedområder er involverede. (Læreren kan alt
efter vurdering tillade at eleverne kombinerer fag indenfor samme hovedområde.)
o Klassediskussion (Ca. 20 min.): Læreren samler ud fra klassens forslag op på
forskellige problematikker der kunne være oplagt at tage fat på fra den valgte
case’s emne og periode.
Kommentar [JW3]: NB: I dette
materiale skal der indarbejde en konsistent
brug af 'hypotese', 'forudsigelse' og
'operationalisering' så eleverne ikke bliver
forvirrede: Filosofilærerne er i forbindelse
med udarbejdelse af metode-kanonen
blevet enige om at reservere hypotesebegrebet til arbejdshypoteserne (det der er
opstået ved induktion) og at kalde
operationaliseringerne af teorierne for
'forudsigelser' (det som lidt misvisende til
tider kaldes ’hypoteser’).
Øvelse 2: (2 Lektioner) Introduktion af begrebspar 1 og anvendelse af Begrebspar 1 på Casen
(Valgte eksempel: Kap6: Kausal-intentionel s109-123 i ”Vidensmønstre”).
• 1. lektion: Lektie: Kap6: Kausal-intentionel s109-115 i ”Vidensmønstre”
o Gennemgang i klassen med afdækning af klassens forforståelse og anvendelse af
begreberne på deres forskellige fag herunder:
Elevers individuelle svar på og efterfølgende klassediskussion af opgave 1-3
s121 under ”Opgaver”
• 2. lektion: Lektie: Kap6: Kausal-intentionel s115-120 i ”Vidensmønstre”
o Gennemgang i klassen af teksten:
Elevers individuelle svar på og efterfølgende klassediskussion af opgave 4
s121 under ”Opgaver”.
Diskussion af ”Et AT-eksempel: …” s122-123
Spørgsmål til ”Opsummering” s123.
Øvelse 3: (2 Lektioner) Introduktion af begrebspar 2 og anvendelse af Begrebspar 2 på Casen
(Eks. Kap5: Eksperimentel og observationel s95-108 i ”Vidensmønstre”).
• 1.-2. lektion: Struktur som i øvelse 2.
Øvelse 4: (5 Lektioner) Valg af fag og metoder: De involverede hovedområders muligheder og
begrænsninger i anvendelse af Begrebspar 1+2 på Casen (Eks. Kap6: Kausal-intentionel s109-123
i ”Vidensmønstre”) –Herunder supplerende materiale til ”Vidensmønstre”.
1½ lektion: De humanistiske videnskabers metoder: Uddybende repetition fra AT1.
• Lektie: Læs om de humanistiske videnskabers metoder: bl.a. s.11-16 i dokumentet ” Oplæg
til NY-AT-hovedområder (JW & LØ).pdf”
o Lav øvelserne i lektien i klassen. Repetition af det humanistiske hovedområdes
metoder fra AT1.
o Efter øvelserne er foretaget: Kort klassediskussion om samt korte spørgsmål til:
Hovedområdets genstandsområde, dets metoder og dets muligheder og
begrænsninger.
o Elever sidder i grupper og diskuterer følgende:
Hvilke fag inden for hovedområdet kunne være mest oplagte til at belyse
casen hvis du skal se på fagenes teorier/ viden?
Hvilke fag vil være mest oplagte hvis man inddrager begrebsparret 6:
”Kausal og intentionel”?
Hvilke fag inden for hovedområdet kunne være mest oplagte til at belyse
casen hvis du skal inddrage fagenes genstandsområde og metodiske
muligheder og begrænsninger?
Lav en begrundet prioriteret rangliste over jeres favoritter.
o Grupperne præsenterer deres begrundede prioriterede rangliste over deres
favoritter med efterfølgende klassediskussion (og evt. opsamling på de vigtigste
konklusioner omkring hovedområdet).
2 lektioner: Naturvidenskabelige hovedområde (første gang det indgår i en fagkombination).
• Induktiv øvelse om indsamling og bearbejdning af empiri, hypotesedannelse og test af
hypoteser samt herunder begreberne induktion og deduktion (fra filosofilærernes
introduktion til AT2 (før AT1): Se både lærerinstruktion og selve øvelsen "Øv
Induktion+deduktion fra tidl AT2+1 CL JW mfl LÆRERPAPIR.doc" samt kapitel ’d’ s25-32 i
”Vidensmønstre”
• 1½. lektion: Lektie: Lektie: Læs om det naturvidenskabelige hovedområde og dets
metoder bl.a. s.2-8 (øverst) i dokumentet ” Oplæg til NY-AT-hovedområder (JW & LØ).pdf”
• Øvelser s. 8-9 (øverst) i dokumentet ” Oplæg til NY-AT-hovedområder (JW & LØ).pdf”: Hvis
eleverne har lavet en naturvidenskabelig synopsis, tages der udgangspunkt i denne; ellers
tages der udgangspunkt i en naturvidenskabelig rapport de har lavet.
• Efter øvelserne er foretaget: Kort klassediskussion om samt korte spørgsmål til:
Hovedområdets genstandsområde, dets metoder og dets muligheder og begrænsninger.
• Elever sidder i grupper og diskuterer følgende: (Evt. efter at have læst tjek-listen til
naturvidenskabelige synopser s.9-11 i dokumentet ” Oplæg til NY-AT-hovedområder (JW &
LØ).pdf”)
o Hvilke fag inden for hovedområdet kunne være mest oplagte til at belyse casen ud
fra hvis du skal se på fagenes teorier/ viden?
o Hvilke fag vil være mest oplagte hvis man inddrager begrebsparret 6: ”Kausal og
intentionel”?
o Hvilke fag vil være mest oplagte hvis man inddrager begrebsparret 5:
”Eksperimentel og observationel”?
o Hvilke fag inden for hovedområdet kunne være mest oplagte til at belyse casen hvis
du skal inddrage fagenes genstandsområde og metodiske muligheder og
begrænsninger?
o Opstil en begrundet prioriteret rangliste over jeres favoritter.
• Grupperne præsenterer deres begrundede prioriterede rangliste over deres favoritter med
efterfølgende klassediskussion (og evt. opsamling på de vigtigste konklusioner omkring
hovedområdet).
1½ Lektion: Opsamling på øvelse 1 og 2
• Elever sidder i grupper og diskuterer – på baggrund af arbejdet i øvelse 1 og 2 – følgende:
o Opstil en begrundet prioriteret rangliste over hvilke fagkombinationer I synes vil
være mest hensigtsmæssigt at inddrage for at belyse casen på den bedst mulige
måde: Målet er at opnå det højest videnskabelig pålidelighed og den mest
interessante problemstilling. KRAV: Der skal inddrages de mest relevante begreber
fra hovedområdernes og fagenes metoder samt deres begrænsninger.
• Grupperne præsenterer deres begrundede prioriterede rangliste over deres favoritfagkombinationer med efterfølgende klassediskussion (og evt. opsamling på de vigtigste
konklusioner omkring hovedområdet).
(ca. 10L) ”Vidensmønster 2”: HUM-SAM (forslag følger) (4. semester)
Kunne i store træk følge den grundlæggende struktur fra ”Vidensmønster 1”.
(ca. 10L) ”Vidensmønster 3”: NAT-SAM (forslag følger) (4. semester)
Kunne i store træk følge den grundlæggende struktur fra ”Vidensmønster 1”.
4.sem: Projekt-forløb
Case der kan involvere mange fag hvor elever selv kan vælge.