Som det burde være - Madsolrikberthelsen.dk

Transcription

Som det burde være - Madsolrikberthelsen.dk
Som det
burde være
Tekst Mads Olrik Berthel sen / Foto Peter Helles Eriksen
26 Ud & Se Marts 2014
Håndværkerne i Logik & Co har ikke
nogen chef, så de må holde morgenmøde hver uge for at styre firmaet.
Til gengæld er der heller ikke nogen
chef, der siger, at man ikke må have
sin hund med på arbejde.
I firmaet logik & co bestemmer
håndværkerne selv deres arbejdstider, firmaets strategi, og alle får
det samme i løn som chefen. Men
hver dag er det lille Utopia truet
– for som tømrer-Brian siger: ’De er
nogle røvhuller ude i virkeligheden’
Marts 2014 Ud & Se 27
Jesper Erichsen, 40 år, elektriker. To år hos Logik & Co:
– Jeg er skrøbelig af natur, og derfor er det vigtigt for mig
at have kolleger, jeg kan tale med. Jeg bliver usikker, når
jeg bliver talt ned til, så jeg tænder meget på, at der er en
god tone hos Logik & Co.
Ingen
ved,flkd
hvorfor
så tidligt
dfjk
dfksd
flkdshåndværkere
flkd flkds fdlkstarter
fdlkf sdlkf
sldkf om morgenen.
Detsdlkf
bedste
svar
er,sdlkf
at det
vistnok
bare er
tradition.
sdlfk
dslfk
sdlkf
sdlkf
dslkf
sdlk fsdlkf
dslk
Om vinteren
er der
dog
den
fordel,
nårfsdk
de får
fsdlkf
lsdkf sldkf
sldkf
dskf
sdlkf
lsdkat
fksd
f fri klokken
15, kan de stadig nå at mærke solen.
Claudia
Alzate,
35 år,
i en
uges
praktik hos Logik & Co som
dfjk dfksd
flkd flkds
flkd
flkds
fdlk
tømrer:
– Der
kommer
fleresdlkf
og flere
fdlkf sdlkf
sldkf
sdlfk dslfk
sd- kvinder ind i byggebranchen,
ogsdlkf
det er
godt.
Måske
lkf sdlkf
dslkf
sdlk
fsdlkfkan
dslkvi ikke bære lige så meget,
men
kan bruge
de samme
maskiner.
fsdlkfvilsdkf
sldkf sldkf
dskf sdlkf
lsdk fksd fsdk f
F
ra sit kontor på første sal kan Balder
Johansen kigge ned i den smalle
indkørsel. Et par af byggefirmaet
Logik & Co’s lærlinge er i gang med
at læsse tunge stålbjælker op på
en ladvogn. Han læner sig ud ad
vinduet.
– Burde I ikke lægge dem der ned på langs,
drenge?
Bjælkerne svajer frem og tilbage i indkørslen
få centimeter fra ruderne. De to drenge mumler
lidt dernedefra, og Balder trækker på skuldrene
og sætter sig tilbage bag skærmen. Han ryster
lidt på hovedet og smiler.
– Jeg blander mig udenom. Nogle gange skal
man nok bare holde sin kæft.
Han er en kompakt mand. Kort, f ladt hår,
skægstubbe og mørke, bløde øjne bag et par briller. Hans dage går med at forhandle kontrakter,
holde møder med kunder og sørge for, at det
administrative i håndværkerfirmaet kører. Hvis
man ikke vidste bedre, skulle man tro, Balder
Johansen var chef for Logik & Co. Men i virkeligheden er det medarbejderne – håndværkerne
nede i indkørslen eller dem, der arbejder ude på
byggepladserne – der bestemmer det hele. Og så
længe de kan blive enige, kan de gøre, fuldstændig som det passer dem.
Den gule støvsuger
Da Logik & Co blev skabt i 2002, sad de otte
28 Ud & Se Marts 2014
grundlæggere i en lejet kælder på Nørrebro og snakkede om, hvordan deres lille Utopia skulle se
ud. De kendte hinanden fra bz-bevægelsen og liv levet på Christiania, og det var også herfra, deres
værdier kom. Ingen af dem ville have en mester, og ingen af dem ville være mester for nogen. De
ville bygge bæredygtigt, de ville snakke ordentligt til hinanden, og ingen skulle have mere at sige
eller tjene f lere penge end nogen af de andre. Ingen direktør, ingen aktionærer, ingen chef. Kun fællesskabet.
Det lille kollektiv er siden vokset til 70 håndværkere, og i dag har Logik
danske
& Co deres hovedkvarter i en dybblå bygning på Ryesgade i København.
Louis Pio var
De har sat en summende, hvid husvindmølle på taget. Indenfor lugter der
medgrundlægger af
af friskskåret træ. I stuen ligger fælleslokalet, hvor alle de store beslutninarbejderbevægelsen,
ger bliver taget, for medarbejderne er stadig firmaets øverste myndighed.
men drømte også om
Utopia. I 1877 rejste han
Og det er, uanset om det handler om at byde på en opgave til f lere miltil USA for at starte
lioner kroner, hvilke materialer der skal bygges med, eller om hvem der
en isoleret koloni,
skal fyres. Nej, det er ikke det rigtige udtryk, for man bliver ikke fyret
der skulle bevise,
i Logik & Co; man bliver sendt hjem. Som oftest melder håndværkerne
at socialisme kunne
fungere i praksis
sig frivilligt, for de ved, at så snart der igen er arbejde, ringer telefonen. I
mellemtiden er de lige så meget en del af fællesskabet, som hvis de stadig
var ansat. De hjemsendte er velkomne til at bruge firmaets delebiler, måske for at køre ud i et af de
sommerhuse, alle medarbejderne ejer sammen – to i Nordsjælland og et i det spanske Baskerland.
Logik & Co. kunne for nylig fejre 12-års fødselsdag, og ‘logikkerne’, som håndværkerne ynder at
kalde sig, håber stadig, at deres idealer kan smitte af på byggebranchen og måske være med til at
ændre på verden omkring dem. Men først og fremmest er de praktikere. De skal have tingene til at
fungere her og nu. For man kan ikke starte med at ændre verden. Man kan starte med at ordne den
lønseddel, som en af lærlingene har glemt at af levere. Man kan starte med at ordne væggene med
svamp nede på Nørre Søgade, og man kan prøve at finde den store, gule støvsuger. Er der ikke for
fanden nogen, der har set den store, gule støvsuger?
Godmorgen
Klokken 6.30 mandag morgen er et dårligt tidspunkt at ændre verden. Virkeligheden ligger tungt
over de idealistiske håndværkere i Logik & Co, og de sniger sig ind til det ugentlige møde i firmaets
fælleslokale med slæbende fødder og fingrene dybt begravet i øjnene. Man kan knap nok høre g’et
Christian Berg, 30 år, tømrer. Tre år hos Logik & Co: – Jeg går
ikke på arbejde for at tjene, men fordi jeg godt kan lide at
bygge. Og så handler det ikke så meget om, vi bygger på et
stort projekt eller på vores eget sommerhus.
UTO P I A ER EN RETN I NG
Jacob Stadil, 32 år, tømrer. Halvandet år hos Logik & Co. Til
højre Viktor Reyes, 24 år, lærling. – Det er fedt, at der ikke
bare er en chef, der sender ordrer ud, og så lader pøblen
passe sig selv, siger Jacob.
i deres g’mor’n. Undtagen Balder Johansens. Der kommer godmorgen formfuldendt og kraftigt ud,
det slår ekko mod væggene. Han sætter sig for enden af et langbord med en bunke papir foran sig
og kigger på tømrerne, murerne, elektrikerne og snedkerne, der bærer skåle med yoghurt og fyldte
kaffekopper ned til langbordene.
– Hva’ så, er vi klar?
Engang var mandagsmøderne grundstenen i firmaet. Det var på dette møde, alting skulle vendes
og besluttes i total enighed. Men det viste sig hurtigt, at selvom firmaet var meget mindre dengang
– i de gode uger var der måske 15 medarbejdere – kunne diskussionerne nemt strække sig over f lere
timer, så håndværkerne ikke kom i gang med arbejdet før klokken 9 eller 10. Sådan kan man ikke
drive et byggefirma, og sådan kan man slet ikke drive Logik & Co, efter at det er blevet et mellemstort firma med over 50 millioner kroner i omsætning. Mandagsmøderne har udviklet sig til at være
rene informationsmøder, hvor den kommende uge bliver vendt. Hvor langt er de forskellige byggepladser? Hvem har glemt at rydde op i bil nummer fem? I skal kraftstejlemig huske at låse dørene
i skurvognene. De lange, detaljerede diskussioner om firmaets økonomi og fremtid bliver i stedet
taget på et torsdagsmøde en gang om måneden og på årsmødet.
Klokken 7 defilerer håndværkerne ud ad døren til deres cykler og biler for at komme ud på byggepladserne. En lille håndfuld stopper op i indkørslen og tager sig en smøg i det grå mørke. Smalle
piger i tykke vinterfrakker klemmer sig forbi for at komme ind til det yogastudie, som Logik & Co
deler bygning med. Ovenpå sætter Martin Sundbøll sig til rette på sit kontor. Han er den ledende
elektriker og teknisk set administrerende direktør for hele firmaet. Titlen giver ham lige så meget
magt som dronningen af Danmark, for alle beslutninger skal tages på demokratisk vis. Men den verden, der ligger rundt omkring de idealistiske håndværkeres projekt, har en meget striks formel for,
hvordan et firma skal se ud. Og verden kræver, at et firma skal have en direktør.
– Så jeg må sætte min krusedulle på nogle papirer en gang imellem. Vi må jo acceptere, at der er
nogle ting, vi simpelthen ikke kan ændre, siger han.
Men virkeligheden er ikke en stenhård størrelse. Mange af Logik & Co’s fundamentale principper
overlever stadig, selvom nogle vil sige, at de teoretisk set ikke giver mening i den virkelige verden.
Ligeløn
Nede på Nørre Søgade, en lille cykeltur fra Logik & Co’s hovedkvarter, hænger et gigantisk banner
med Logik & Co’s logo og blafrer i vinden. En smal ståltrappe, skruet fast i murværket, leder hele ve-
’Den oprindelige utopiatankegang var,
at der fandtes en perfekt ø derude, en
endedestination. Men sådan er der meget
få, der tænker i dag. Øen er forsvundet.
Det, man har brug for i dag, er et kompas.
Vi skal have ideer og principper til at
guide os i den rigtige retning. Vi når nok
aldrig helt hen til den perfekte verden,
men det lyder jo også som et utroligt
kedeligt sted’.
Professor i sociologi Peter Gundelach,
Københavns Universitet, der har forsket i
utopier.
jen op til taget i sjette sals højde, hvor omkring
15 ‘logikkere’ er i gang med at bygge nye lejligheder. Vinden river i den store, hvide presenning,
der skærmer for vinteren. I rygepauserne kan
håndværkerne nyde udsigten ud over Københavns søer og Nørrebros tage.
Tømrer Brian Christensen har arbejdet her på
taget i nogle måneder. Han kom til Logik i 2006
under højkonjunkturen, hvor der var masser af
højtbetalt arbejde at få i byggebranchen.
– Men jeg kom hertil på grund af det politiske
projekt, siger han.
Han gik 30 kroner i timen ned i løn, da han
startede i firmaet. Derudover begyndte han også
at bruge mere tid, for håndværkerne mødes ofte
om lørdagen for at lave frivilligt arbejde, enten
Marts 2014 Ud & Se 29
UTOP I A ER EN V I RUS
‘Logik & Co er et utopisk projekt, men
et moderne et af slagsen. De forsøger
ikke at isolere sig fra resten af verden og
skabe noget perfekt. De forsøger heller
ikke at lave en revolution, der skal gøre
hele verden perfekt i en håndevending.
Logik & Co virker mere som en godartet
virus. De hægter sig fast på samfundet,
udvikler sig langsomt og prøver at
’smitte’ resten af samfundet med deres
ideer’.
Professor i sociologi Erik Olin Wright,
University of Wisconsin, der har skrevet
bogen ’Envisioning Real Utopias’.
på deres fælles sommerhus eller for velgørende
projekter rundtomkring på Nørrebro. Arbejdsmanden Tuborg puster en lille stribe røg ud og
byder ind.
– Hvis jeg fik tilbudt et andet arbejde til 50
kroner mere i timen, ville jeg ikke tage det, siger
han.
For der er noget andet på spil her, noget, der
30 Ud & Se Marts 2014
Håndværkerne diskuterede på et tidspunkt at gå
skridtet videre end ligeløn og give løn, efter hvilken
livssituation man var i. Dem med børn skulle have
mere end dem uden, for eksempel. De droppede det,
fordi bogføringen ville blive for bøvlet.
ikke handler om penge. Når Logik & Co tjener penge, går de til den fælles kasse, og der sidder
ikke en mester på toppen og skummer f løden. Samtidig ved de ansatte, at alle – fra den nye arbejdsmand til den daglige leder – får præcis det samme i løn. Til gengæld skal man have råd til
at arbejde hos Logik & Co I 2009, da den økonomiske krise ramte byggebranchen hårdest, valgte
medarbejderne i fællesskab at sætte deres egen timeløn ned, fra 175 til
Louis Pio flyttede
155 kroner i timen, for at redde firmaet. For en tømrer, der sagtens kan
ud på prærien
finde akkordarbejde til over 200 kroner i timen andetsteds, kan ideai Kansas. Han ville
så langt væk fra
lisme være en dyr ting.
civilisationen som
– Nogle af drengene tager nogle ture rundt til andre firmaer for at
muligt, så hans Utopia
tjene lidt penge en gang imellem og kommer så tilbage. Da der i en
ikke blev smittet af den
periode ikke var arbejde her i Logik, tog jeg for eksempel til Jylland og
omgivende verden
tjente en bunke penge, fortæller Brian.
Hvorfor kom du tilbage?
– Fordi de er nogle røvhuller ude i virkeligheden.
Tuborg svarer med et grin. De nikker til hinanden og skodder smøgerne. Brian trækker sin støvmaske på igen, og Tuborg finder sit bor.
– Ligelønnen er det kit, der binder os sammen, siger Balder Johansen tilbage på Logik & Co’s
hovedkontor i Ryesgade på indre Nørrebro.
– De gange, vi har prøvet at lave om på det, er det gået ad helvede til. Det har skabt splid på byggepladserne og været tæt på at rive os fra hinanden. Ad helvede til.
Det er en helt central tanke hos Logik & Co, at en time af min tid er lige så meget værd som
af din. Nogle vil kalde det en utopisk, socialistisk tanke, der ikke kan fungere på et marked med
udbud og efterspørgsel. 155 kroner i timen er ikke meget, når man er byggeleder, bogholder eller
leder i et firma med næsten 100 ansatte.
– Og udfordringen er jo, at vi betaler folk meget mindre end det, de egentlig er værd, siger Balder Johansen.
Martin Sundbøll (til venstre) og Balder Johansen (til højre)
er begge med i det kollektiv, der har meldt sig til altid at stå
klar for firmaet. De får fast løn for 37 timer, men en arbejdsuge på 50-60 timer er ikke usædvanlig.
For at arbejde hos Logik & Co skal man, på et
eller andet plan, have lyst til at tage kampen op
mod det etablerede og forsøge at ændre verden.
Bare en lille smule.
På udebane
Foråret er langsomt på vej. Gennem vinteren har
Logik & Co haft 30-40 mand gående, men sammen med solen kommer der f lere byggeopgaver,
og medarbejderstaben vokser støt igen. Endnu
et skridt i den cyklus, som byggebranchen tager
hvert år. Efter snart mange arbejdslørdage har
håndværkerne snart et fuldstændig nybygget
sommerhus i Nordsjælland, og måske når ‘logikkerne’ snart dertil, at de kan sætte deres egen
løn lidt op. Men det må vente lidt endnu, for når
de sætter sig sammen til årsmødet og gennemgår regnskaberne, kan medarbejderne godt se
det: Deres fælles firma kører fint, men den økonomiske krise lurer stadig.
– Selvom de siger noget andet i fjernsynet,
siger Balder Johansen uden at kigge op fra sin
computerskærm.
– Men sådan er det for os alle sammen i byggebranchen: Hvis der lige er en regning på
400.000, der ikke bliver betalt, begynder det
at knibe. Et par stykker af dem i træk, så er du
færdig.
32 Ud & Se Marts 2014
Ordet ‘færdig’ kommer ud med et hårdt, f ladt tryk og overdøver hans telefon, der ringer for gud
ved hvilken gang i dag.
– Det udfordrer konstant vores værdigrundlag, siger han og svarer telefonen med et højt jaerh.
Men i de 12 år, Logik & Co har eksisteret, hvornår har deres værdigrundlag ikke været truet? kunne
man spørge. Den lille boble med ligeløn, demokrati og bæredygtigt byggeri skal hele tiden tilpasse sig
den virkelighed, de samtidig prøver at ændre. Det evige mål om at bygge bæredygtigt og male med naturmaling stemmer ikke altid overens med kundernes budgetter. Balder Johansen lægger telefonen fra
sig igen. Han læner sig tilbage og fletter hænderne bag nakken.
– Kampen foregår lige her, hver eneste dag, hvor vi prøver at forbedre vores egne levevilkår. Hvordan
kan vi med alt det, der er rundt om os, agere og samtidig prøve at holde nogle af vores idealer i live.
Spørgsmålet er, om det ikke bare ville være nemmere at f lytte væk. Tage ud på et nedlagt landbrug og lave sin egen lille boble, hvor man ikke behøver at bekymre sig om markedskræfter og den
virkelige verdens krav om billigere, billigere. Hvorfor ikke gøre som for
I Louis Pios Utopia
eksempel Thylejren og isolere sig fra det omkringliggende samfund for at
kunne nybyggerne
bygge noget anderledes op – i fred? Balder ryster lidt på hovedet ad det.
ikke blive enige om,
hvordan deres perfekte
– Det nytter ikke noget at f lytte væk. Vi kunne jo også bare gå rundt
verden skulle se ud. Til
oppe i Nordsjælland og lave lækre, økologiske bordplader, men det ville
sidst spiste de koen og
ikke rykke en skid, siger Balder.
de to heste og solgte
Han ryster lidt på hovedet.
resten. Deres Utopia
– Det, jeg har set ved andre utopiske eksperimenter, er, at de lukker sig
holdt kun i seks uger
om sig selv. Og den slags eksperimenter ændrer ikke på noget som helst.
Han kigger ned over sit skrivebord, hvor der ligger beregninger, overslag og tegninger i retvinklede bunker. Sammen med foråret kommer der også nye budrunder, hvor Logik & Co igen skal ud
at konkurrere med andre firmaer om de store byggekontrakter og bevise, at deres alternativ kan
fungere.
– Hvis kapitalisterne skal slås, så skal de slås på deres egen hjemmebane, siger Balder.
Og så ringer hans telefon igen.