Se det omdelte materiale til den ekstraordinær

Transcription

Aalborg Universitet
PAPER 2
DEN DANSKE BYGGEBRANCHE
Jeppe Drachmann Christensen & Claus Nielsen
Civilingeniørstuderende ved Instituttet for Produktion – Virksomhedssystemlinien
9-10 semester (Afgangsprojekt)
Udgivet d. 16-12-1999
Paper 2 - Den danske byggebranche
Indholdsfortegnelse
1. DEN DANSKE BYGGEBRANCHE...................................................................................................... 1
1.1
FREMGANGSMÅDE .............................................................................................................................. 1
1.1.1
DEFINITION AF BYGGEBRANCHEN ................................................................................................. 1
1.1.2
MODELLEN BAG BESKRIVELSEN .................................................................................................... 1
1.2
RAMMEBETINGELSER FOR BYGGEBRANCHEN.................................................................................. 3
1.2.1
DANSKE RAMMEBETINGELSER ...................................................................................................... 4
1.2.2
OFFENTLIGE UDBUD I EU – TÆRSKELVÆRDIER............................................................................ 6
1.3
KUNDEN – BYGHERREN ..................................................................................................................... 8
1.3.1
BYGHERRENS FUNKTIONER ........................................................................................................... 9
1.3.2
BYGHERREFORMER........................................................................................................................ 9
1.4
LEVERANDØRERNE TIL BYGGEBRANCHEN ..................................................................................... 13
1.4.1
BYGGEVAREFORHANDLERE......................................................................................................... 14
1.4.2
BYGGEVAREPRODUCENTER ......................................................................................................... 14
1.4.3
REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE .............................................................. 15
1.5
DE PRIMÆRE AKTØRER I BYGGEBRANCHEN .................................................................................. 17
1.5.1
ENTREPRENØRER ......................................................................................................................... 18
1.5.2
RÅDGIVERE .................................................................................................................................. 19
1.5.3
REGISTREREDE ENHEDER, OMSÆTNING OG STØRRELSE .............................................................. 20
1.6
BYGGEPROCESSEN............................................................................................................................ 22
1.6.1
FREMGANGSMÅDE ....................................................................................................................... 23
1.6.2
PROGRAMFASE............................................................................................................................. 23
1.6.3
PROJEKTERINGSFASE ................................................................................................................... 24
1.6.4
OPFØRELSESFASE ........................................................................................................................ 25
1.6.5
DRIFTSFASE ................................................................................................................................. 25
1.6.6
FORUDSÆTNINGER ....................................................................................................................... 25
1.6.7
TEKNOLOGISK UDVIKLING........................................................................................................... 27
1.6.8
ORGANISATION ............................................................................................................................ 28
1.6.9
INFRASTRUKTUR .......................................................................................................................... 32
1.6.10
OPSAMLING .................................................................................................................................. 33
1.7
SUBSTITUERENDE PRODUKTER ........................................................................................................ 35
1.8
INDTRÆNGNINGSBARRIERER........................................................................................................... 36
1.8.1
ENTREPRENØRER/FAGENTREPRENØRER ...................................................................................... 37
1.8.2
RÅDGIVERE .................................................................................................................................. 37
1.9
SAMMENFATNING ............................................................................................................................. 38
1.10
REFERENCER .................................................................................................................................... 40
Udgivet d. 16-12-1999
1.
DEN DANSKE BYGGEBRANCHE
I dette paper beskrives den danske byggebranche med det formål at klarlægge aktørerne på markedet og samspillet mellem disse, i alle byggeprocessens faser: Program, Projekt, Opførelse og
Drift. Derudover søges det at give et indtryk af konkurrencen på markedet. Beskrivelsen er opbygget ud fra Michael E. Porters Five Forces model samt Porters Value Chain.
1.1
Fremgangsmåde
Fremgangsmåden i denne beskrivelse af den danske byggebranche er inspireret af Michael E.
Porters ”Five Forces Model” [1] [2]. En model som primært har sin anvendelse i forbindelse med
analyse af ”kræfter”, som har indflydelse på konkurrencen på et givent marked. Formålet er, at definere konkurrencestrategien for en given virksomhed. I denne beskrivelse anvendes modellen som
en ”checkliste” for hvilke elementer, der skal indgå i beskrivelsen af byggebranchen. Five Forces
Modellen suppleres endvidere med Porteres Value Chain. Modellen anvendes til identificere og
analysere aktiviteterne i en virksomhed. Hvorledes modellerne specifikt er anvendt uddybes umiddelbart efter en definition af byggebranchen. Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) har ligeledes anvendt Porter i forbindelse med en analyse af dansk byggeris internationale konkurrenceevne [7]. Nærmere redegørelse for den egentlige teori bag Porters modeller samt redegørelse for
hvorledes modellerne er modificeret til denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1.
1.1.1
Definition af byggebranchen
En branche defineres typisk som en erhversgren eller et erhverv. Spørgsmålet er så i den forbindelse hvorledes en erhversgren defineres. Principielt anvendes der to definitioner på en erhversgren/branche: Den første tager udgangspunkt i, at der er tale om en fælles teknologi, hvorimod den
anden definition betegner produktet som det fælles element [3].
Definitionen af byggebranchen, som anvendes i denne beskrivelse, bygger på definitionen vedrørende det fælles produkt. Definitionen er således:
”Byggebranchen defineres som værende virksomheder, der direkte medvirker til udførelse af dansk nybyggeri og danske renoveringsprojekter med arbejder og/eller rådgiverydelser. Specifikt er der således tale om entreprenører og rådgivere der agerer på
det danske marked for byggeri”.
På baggrund af denne definition redegøres der for, hvorledes Porters modeller er anvendt i beskrivelsen.
1.1.2
Modellen bag beskrivelsen
Grundmodellen for beskrivelsen er Porters Five Forces model, som udgøres af de 5 kasser indenfor cirklen på Figur 1.1. [1] [2]
Udgivet d. 16-12-1999
Side 1
er
els
g
n
eti
eb
m
m
Ra
Leverandører
Substituerende
Produkter
Byggebranchen
Kunden Bygherren
Indtrængningsbarrierer
Værdikæden i byggeprocessen
Drift
Opførelse
Projektering
Program
Figur 1.1 Modellen for beskrivelse af den danske byggebranche inspireret af Porters Five
Forces og Porters Value Chain. Nærmere redegørelse for modellen og modificeringen til
denne anvendelse er anført i projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1.
Modellen betragter centralt byggebranchen og samspillet mellem byggebranchens virksomheder.
Desuden betragtes de aktører i modellen, der agerer uden for byggebranchen (ifølge definitionen).
Det vil sige leverandører og bygherrer. Herudover fokuseres der på indtrængningsbarrierer og substituerende produkter der påvirker markedet. Kendetegnende for byggebranchen er, at denne er
meget styret/præget af rammebetingelser på området, hvorfor disse er anført som den omkringliggende ”ramme” på figuren, der påvirker "de fem kasser". Fremgangsmåden for beskrivelsen gennemgås efterfølgende ud fra Figur 1.1:
1. Rammebetingelserne, herunder relevante lovgivninger, cirkulærer og direktiver, opstilles
indledningsvis med det formål at kunne inddrage relevante rammebetingelser i den efterfølgende beskrivelse iht. Five Forces.
2. Næste skridt i beskrivelsen er at redegøre for kunderne i forbindelse med byggebranchen. Kunderne er således bygherrerne på markedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i
bygherren, da bygherren oftest initierer byggeprojektet.
3. Herefter redegøres for leverandørerne på markedet, idet den efterfølgende beskrivelse af
byggebranchen forudsætter at kunden og leverandørerne er beskrevet.
4. På baggrund af de beskrevne bygherrer og leverandører beskrives byggebranchen. Indledningsvis redegøres der for aktørerne i byggebranchen: Entreprenørerne og rådgiverne.
Efterfølgende redegøres der for samspillet mellem aktørerne ud fra Porters Value Chain
Side 2
Udgivet d. 16-12-1999
på Figur 1.2 [1] [2]. Porters Value Chain anvendes oprindeligt for én virksomhed. Her er
denne i stedet tilpasset og brugt på et byggeprojekt. Hvorledes figuren er tilpasset et
byggeprojekt er beskrevet nærmere i den senere beskrivelse.
Infrastruktur
Support
aktiviteter
Ma
Organisation
rg
Teknologisk udvikling
in
Forudsætninger
Ma
rg
Drift
in
Udførelse
Byggeri
Projektering
Projektering
Program
Program
Primære aktiviteter
Figur 1.2 Porters Value Chain opstillet generelt for et byggeprojekt.
5.
6.
1.2
På dette stadie er aktørerne i byggebranchen og samspillet mellem disse i byggeriets fire
faser nu beskrevet.
Herefter beskrives markedssituationen hvad angår indtrængningsbarrierer for nye konkurrenter på markedet.
Til sidst beskrives markedssituationen hvad angår substituerende produkter på markedet.
Rammebetingelser for byggebranchen
Den danske byggebranche har forskellige rammebetingelser, der skal overholdes i forbindelse med
et byggeri. Der gælder forskellige reglementer i forbindelse med privat og især offentligt og offentligt støttet byggeri. Udover rammebetingelserne på danske forhold, gælder der på EU-niveau
yderligere rammebetingelser, når fastsatte økonomiske tærskelværdier overskrides. I det følgende
præsenteres først danske rammebetingelser og dernæst rammebetingelser på EU-niveau. De danske rammebetingelser indeholder:
•
•
•
•
•
•
Licitationsloven
Cirkulære om udbud af byggeog anlægsarbejder
AB 92
ABT 93
ABR 89
Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder
Rammebetingelserne på EU-niveau indeholder:
•
•
•
•
Offentlige byggeog anlægskontrakter
Offentlige vareindkøbskontrakter
Offentlige tjenesteydelseskontrakter
Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder.
Udover de nævnte rammebetingelser findes der også lovgivninger, som primært knytter sig til den
praktiske projektering og udførelse. Eksempelvis Byggeloven, Bygningsreglementet (BR) og
Normer. Disse er dog ikke beskrevet. Efterfølgende beskrives rammebetingelserne opstillet i
punktopstillingen.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 3
1.2.1
Danske Rammebetingelser
Licitationsloven
Licitationsloven er lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (ændret 1989). Licitationsloven
foreskriver hvordan en licitation skal foregå og hvilke regler der i øvrigt gælder ved licitation.
§1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden
for byggeog anlægsvirksomhed.
I licitationsloven fremsættes to muligheder for licitation.
§2. stk.2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i
dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke offentlig)
licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.
Ved licitation i Danmark gælder bl.a. følgende:
§3. …De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at
blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.
For udbyderen gælder det: §3. stk.2. Udbyderen er:
•
•
ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud
og til at forkaste dem alle,
ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes
ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem
alle ved meddelelse til de bydende
Licitationsloven indeholder i alt 9 paragraffer.
Cirkulære om udbud af byggeog anlægsarbejder
Cirkulære om udbud af byggeog anlægsarbejder er fra 1989. Cirkulærets formål er at sikre konkurrencen ved udbud af statslige og statsstøttede byggeog anlægsopgaver.
§1. Dette cirkulæres §§2-9 og §§16-17 gælder for statslige og statsstøttede byggeog anlægsarbejder.
For særlige statsstøttede arbejder i forbindelse med sanering, byfornyelse og lign. gælder desuden
§§10-15.
§1 stk.3. Cirkulæret gælder også for bygherreleverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og arbejdet at forstå som leverancen.
For selve udbuddet gælder bl.a.:
§2. Arbejdet skal udbydes offentligt eller begrænset. Der kan frit vælges mellem de to
udbudsformer. Underhåndsbud kan alene indhentes som nævnt i §4.
§3. Offentlig udbud omfatter offentlig licitation og offentlig udbud i totalentreprise.
Begrænset udbud omfatter bunden licitation og begrænset udbud i totalentreprise.
§4. Underhåndsbud kan indhentes:
1. på arbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan
fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations-, og ombygningsarbejder,
2. på arbejder med en anslået samlet byggeudgift på 400.000 kr. eller derunder,
3. når kun én virksomhed har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, eller
Side 4
Udgivet d. 16-12-1999
4.
når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed, herunder
indgåelse af udviklingskontrakter med en statslig styrelse.
§5. Ved offentligt udbud må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt lokalt
område eller bydende fra bestemte grupper af erhvervsdrivende…
§6. Ved begrænset udbud gælder:
1. Der skal indbydes mindst 3 og normalt højst 5 bydende,
2. der skal indkomme mindst 2 tilbud,
3. fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i § 12, stk. 2,
må kun én virksomhed indbydes,
4. mindst 2 af de indbudte skal være fra områder udenfor det lokale område, og
5. bygherrer med vedvarende byggeog anlægsvirksomhed må ikke indbyde den
samme kreds af virksomheder ved hvert udbud.
Ved antagelse af tilbud gælder §§7-9.
§ 7. Ved bunden licitation (sent udbud) må ikke bestemmes, at andet end laveste tilbud
kan antages. §8. Ved offentlig licitation (sent udbud) skal laveste tilbud antages,
medmindre bygherren finder det overvejende sandsynligt, at den bydende er ude af
stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssigt måde
og i rette tid…§ 9. Ved udbud i totalentreprise (tidlig udbud) skal det tilbud antages,
der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste.
Cirkulæret indeholder 17 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Område, Udbud, Antagelse af tilbud, Særlige regler for statsstøttede arbejder og Gennemførelse og ikrafttræden.
AB 92
AB 92 – Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i byggeog anlægsvirksomhed fra
1992.
§. 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på aftaler om arbejder og leverancer i
byggeog anlægsvirksomhed. § 1. stk.3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når
det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske. Det skal
bemærkes, at alle statslige og statsstøttede arbejder skal aftales på grundlag af AB 92.
AB 92 består af 47 paragraffer og indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, Entreprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om
ophævelse og Tvister.
ABT 93
ABT 93 – Almindelige Betingelser for Totalentreprise fra 1993.
§1. Almindelige Betingelser for Totalentreprise finder anvendelse på totalentrepriseaftaler indenfor byggeog anlægsvirksomhed. Stk. 2. Ved »totalentreprise« forstås i
disse betingelser en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og
de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget. Stk.3. Fravigelserne af betingelserne gælder kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse
skal ske.
ABT 93 minder meget om AB 92, bortset fra Aftalegrundlaget, der består af paragrafferne §§ 1-3.
ABT 93 indeholder følgende overskrifter: Aftalegrundlaget, Sikkerhedsstillelse og forsikring, En-
Udgivet d. 16-12-1999
Side 5
treprisens udførelse, Bygherrens betalingsforpligtigelse, Tidsfristforlængelse og forsinkelse, Arbejdets aflevering, Mangler ved arbejdet, 1- og 5-års eftersyn, Særligt om ophævelse og Tvister.
ABR 89
ABR 89 – Almindelige Bestemmelser for Teknisk Rådgivning og Bistand fra 1989.
1.0.1 Bestemmelserne finder anvendelse på teknisk rådgivning og bistand inden for
byggeog anlægsområdet, herunder arkitektmæssig, ingeniørmæssig, landskabsarkitektmæssig og planlægningsmæssig bistand. 1.0.3 Bestemmelserne gælder for
retsforholdet mellem rådgiveren og hans klient, hvor ikke andet følger af deres aftale. Fravigelse af reglerne er kun gældende, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
ABR 89 indeholder følgende overskrifter: Alment, Rådgivningen, Honorering, Ophavsret,
Tidsfrister, Ansvar, Udskydelse og standsning af opgaver, Misligholdelse og Tvister.
Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v.
Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v. fra 1991. Cirkulæret indeholder regler
om fast og regulerbar pris, desuden regler omkring tidsfrister.
§ 1. Dette cirkulære gælder for statslige byggeog anlægsarbejder og dertil knyttede
leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen
at forstå som leverancen. Stk.2. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende
lovgivning, gælder cirkulæret for andre byggeog anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller når arbejdet helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.
Cirkulæret består af 5 paragraffer.
1.2.2
Offentlige udbud i EU – Tærskelværdier.
EF-traktaten indeholder nogle grundlæggende principper om fri etablering og fri udveksling af varer og tjenesteydelser. Det forbydes herved EU`s medlemslande at udøve forskelsbehandling overfor statsborgere og virksomheder fra andre medlemslande. Disse principper gælder også, når det
offentlige indgår aftaler om indkøb af varer og tjenesteydelser eller udførelse af byggeog anlægsarbejder. For at håndhæve disse regler er der vedtaget direktivregler der kort sagt går ud på:
•
•
•
Side 6
At påtænkte kontrakter over en vis værdi (den såkaldte tærskelværdi) skal udbydes i hele
EU, så der skabes et EU-marked for offentlige kontrakter og derigennem en konkurrence
blandt interesserede virksomheder fra alle EU-lande, Tabel 1.1.
En forpligtigelse for den offentlige udbyder til at udforme udbudsmaterialet sådan, at der
ikke diskrimineres mellem interesserede virksomheder, f.eks. ved at give en positiv særstilling til virksomheder fra et bestemt land.
En forpligtelse for den offentlige udbyder til at anvende objektive kriterier under hele
forløbet af et udbud frem til den endelige tildeling af kontrakten til den virksomhed, der
har vundet ordren.
Udgivet d. 16-12-1999
Kontraktområde
Tærskelværdier (kr.)
Bygge- og anlægsvirksomhed:
Varer og tjenesteydelser:
Statslige myndigheder
Øvrige offentlige myndigheder
Forsyningsvirksomheder:
Virksomheder vedr. drikkevands- og elektricitetsforsyning, tilrådighedsstillelse af terminaler for transport til vands og i luften
samt drift af net til bytransport:
Varer og tjenesteydelse
Bygge og anlæg
40.078.984
1.042.054
1.603.158
3.206.324
40.078.984
Øvrige former for virksomhed omfattet af direktivet:
2.992.000
Varer og tjenesteydelser
37.400.000
Bygge og anlæg
Tabel 1.1 Direktivernes tærskelværdier:
http://www.bm.dk/eu/udbudsdirektiver/BMEUCIRKbilag.asp.
Der findes fire forskellige direktiver, som beskriver den procedure, der skal følges, når det offentlige skal indgå en aftale om leverancer eller udførelse af arbejder, der overstiger direktivernes tærskelværdier. Anvendelsesområdet for de enkelte direktiver er opdelt på følgende måde:
1. Offentlige byggeog anlægskontrakter (direktiv 93/37/EØF, ændret ved direktiv
97/52/EF) .
2. Offentlige vareindkøbskontrakter (direktiv 93/36/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF).
3. Offentlige tjenesteydelseskontrakter (direktiv 92/50/EØF, ændret ved direktiv 97/52/EF).
4. Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder (direktiv 93/38/EØF, ændret ved direktiv
98/4/EF).
Direktiverne gælder for følgende: [4]
•
•
Ordregivende myndigheder (statsinstitutioner, lokale myndigheder).
Offentligretlige organer:
•
Der specifikt har til opgave at imødekomme almenhedens behov, dog ikke industrielle eller kommercielle behov,
•
som er en juridisk person,
•
og hvis drift enten for mere end 50%´s vedkommende finansieres af staten, lokale
myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt
kontrol af en af sådanne instanser, eller hvis en af disse instanser kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af organets administration, ledelse eller tilsyn.
Det sidste direktiv, Kontrakter indgået af forsyningsvirksomheder, indeholder i modsætning til de
tre andre også visse private enheder(virksomheder), og det gælder alle kontrakttyper, både byggeog anlæg, vareindkøb og tjenesteydelser. De private enheder er inkluderet i dette direktiv, for at
give forsyningsvirksomhederne ens vilkår i varetagelsen af deres opgaver, da der på dette område
ofte forekommer monopol og dermed ikke nogen konkurrence. ”Forsyningsvirksomhedsdirektivet” gælder for følgende: [4]
•
Udgivet d. 16-12-1999
Specielt for forsyningsvirksomhedsdirektivet:
•
Ordregivende myndigheder som defineret i byggeog anlægsdirektivet (”Ordregivende myndigheder der optræder som bygherre er statslige, amtskommunale og
kommunale myndigheder og disses eventuelle underordnede myndigheder, styrelser og direktorater”).
Side 7
•
•
Offentlige virksomheder inden for disse forsyningsområder, dvs. virksomheder,
som det offentlige har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse på (f.eks.
ved at have aktiemajoriteten i virksomheden), samt
Private forsyningsvirksomheder, der driver virksomhed på grundlag af særlige
eller eksklusive rettigheder. Det vil typisk dreje sig om en koncession fra det offentlige udstedt efter den lovgivning, der regulerer der pågældende forsyningsområde.
I branchen er der ønsker om at effektivisere byggeprocessen, iht. mediernes dækning beskrevet i
Paper 1. I den henseende har By- og Boligministeren indvilget i at ændre på gældende love ved licitation. Især udbudscirkulæret om udbud af byggeog anlægsarbejder sætter en begrænsning, da
det ikke giver mulighed for at byde på anden end prisen på byggeriet ved licitation, dog undtaget
udbud i totalentreprise hvor det fordelagtigste tilbud, alle forhold taget i betragtning, skal antages.
1.3
Kunden – Bygherren
I dette afsnit redegøres for kunden i byggebranchen. Kunden, der ønsker et byggeri, vil således
være bygherrerne på markedet. Grunden til at beskrivelsen af kunden beskrives før markedet er, at
byggeprojekter som regel initieres af en bygherre.
Bygherren ønsker et byggeri med en ønsket kvalitet til den rigtige pris. For at opnå dette ”spilles”
de udførende ud mod hinanden for at skabe et marked, hvor det ønskede produkt fås til den billigste pris. Bygherrernes magt kan illustreres ud fra Porters karakteristik af aftagernes magt, der afhænger af markedssituationen og afhængigheden af udførende virksomheder i branchen i forhold
til bygherrens samlede aktiviteter [1] og [2]. En aftager har stor magt hvis følgende er kendetegnene:
•
•
•
•
•
•
•
•
En virksomhed er afhængig af kunden, da en stor del af salget er koncentreret omkring
denne kunde eller der sælges store partier, hvormed store faste omkostninger er etableret
pga. denne kunde.
Produktet der købes af kunden udgør kun en lille del af kundens samlede omkostninger
eller investeringer.
Produktet der købes er standardvarer eller udifferentierede produkter, dvs. stor mulighed
for at finde udførende virksomheder.
Der er små ”skifte”-omkostninger for kunden, dvs. der er små omkostninger for kunden
ved at skifte fra en udførende virksomhed til en anden.
Der er begrænset fortjeneste på denne del af produktet. Hvis denne del af produktet kun
skaber begrænset værdi i det samlede produkt er afhængigheden af den udførende virksomhed også begrænset.
Kunden skaber en reel trussel når kunden selv varetager nogle af branchens opgaver og
dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge dem i forhandlinger.
Den udførende virksomheds produkt er ikke vigtig for kvaliteten af det samlede produkt.
Når kunden har meget markedsinformation om efterspørgsel, aktuelle markedspriser og
leverandøromkostninger. Hermed kan kunden være sikker på, at der betales den rigtige
pris for den ønskede kvalitet.
Herefter beskrives bygherrens funktioner og forskellige former for bygherrer i dansk byggeri.
Bygherrens magt beskrives sidst i afsnittet ud fra ovenstående punkter.
Side 8
Udgivet d. 16-12-1999
1.3.1
Bygherrens funktioner
Bygherrerollen kan have forskellige funktioner i forbindelse med et byggeri. I det følgende fremstilles bygherrerollen som bestående af tre funktioner, henholdsvis som opførende, ejer og driftsherre, iht. Figur 1.3.
Opførende
Ejer
Driftsherre
Figur 1.3 En bygherre består foruden en opførende funktion, også af en ejer- og driftsherrefunktion.[Side 19, 13].
Opførende
Den opførende bygherre initierer byggeriet og er den ansvarlige og risikobærende køber i byggeriets opførelsesperiode. Funktionen omfatter alle køberens beslutninger om udformning og opførelse
af byggeriet, herunder bl.a. også indgåelse af kontrakter med projekterende og udførende firmaer
samt ansvar for bygherreleverancer. Funktionen kan varetages af en ejer enten med henblik på videreudlejning eller med henblik på overdragelse til en driftsherre/bruger i ejerens egen organisation (byggeri til sig selv). Rollen som opførende kan også varetages af en professionel bygherre
og/eller developer (developer beskrives senere).
Ejer
Ejerfunktionen er knyttet til ejendomsretten til byggeriet, herunder det nødvendige inskud af ansvarlig kapital. Ejerforholdet er ikke nødvendigvis knyttet til funktionen som opførende af byggeriet og ejendomsretten kan erhverves gennem køb af nyt som ældre byggeri. Ejeren kan have ejendomsretten med henblik på eget brug eller med henblik på udlejning til andre brugere.
Driftsherre
Driftsherrefunktionen omfatter ansvaret for bygningens drift, herunder såvel køb af driftsydelser,
vedligehold, renhold samt de administrative driftsopgaver, f.eks. udlejningsfunktionen. Driftsherreansvaret ligger grundlæggende hos bygningsejeren. Men driftsherrefunktionen kan helt eller delvis være overdraget til brugerne, hvor der er tale om udlejning til andre og hvor brugerne er en del
af ejerens organisation. Driftsherrefunktionen kan også overdrages til en professionel driftsherre
(administrator), som herefter varetager forholdet til brugerne.
1.3.2
Bygherreformer
I det følgende introduceres forskellige bygherreformer i dansk byggeri. De adskiller sig bl.a. fra
hinanden ud fra ovenstående definition af bygherrens funktioner i et byggeri. I nogle tilfælde varetager den samme bygherre flere af funktionerne, se Tabel 1.2. Afsnittet tager udgangspunkt i
[Side 39-52, 13].
Udgivet d. 16-12-1999
Side 9
Bygherreform/
Funktion
Opførende
Driftsherre
Ejer
Privat bygherre
Bruger
Bruger
Bruger
Offentlig
bygherre
Byggeadministration/bruger
Bruger
Det offentlige
Private
andelsboliger
Entreprenør og/eller
Andelsboligforening
Andelsboligforening
Bruger/
Andelsboligforening
Developer
Developer
Bruger
Bruger
Institutionel
investor
Investor
Investor
Investor
Boligselskab/
Almennyttigt
Boligselskab/afdeling
Boligselskab/afdeling
afdeling
byggeri
Tabel 1.2 Forskellige roller tilknyttet opførelse, drift og betaling for byggeri.
Privat bygherre
Det der kendetegner den private bygherre er, at der bygges til eget forbrug. Det kan være en familie, der bygger nyt hus, en virksomhed der bygger en ny fabrik eller laver en tilbygning. I forhold
til den private bygherres økonomi, er et byggeri ofte en stor og dyr investering, hvor bygherren
køber sig juridisk rådgivning. Desuden er det bygherren der både står som opfører, betaler, ejer og
senere forbruger produktet. Bygherren har en god mulighed for, at få det der ønskes til den rigtige
pris og kvalitet. Selv om den private bygherre ikke kan betegnes som professionel, har han et behov for et byggeri og har derfor mulighed for meget præcist at formulere byggeriets funktioner og
værdier.
Offentlig bygherre
Den offentlige bygherre dækker over mange forskellige bygherreroller; fra engangsbygherre til de
statslige institutioner, som har et næsten kontinuerligt byggeri. Bygherren der initierer byggeriet
kan derfor ikke entydigt defineres. Det er kommunen eller staten, der er ejer, mens brugeren er
dennes stedlige repræsentant. Til offentligt byggeri knytter sig specielle bevillingsregler, der skal
sikre, at statens midler til byggeri anvendes på en fornuftig måde. Den offentlige bygherre må acceptere nogle yderligere restriktioner, eksempelvis med hensyn til kontraktvilkår og udbud i konkurrence. De statslige institutioner som f.eks. undervisningsministeriets Byggedirektorat har mulighed for at opsamle erfaringer, da de må betegnes som professionelle bygherrer. Engangsbygherren derimod har kun få muligheder for at bruge erfaringer, da den offentlige engangsbygherre ofte
efterspørger specielle produkter.
Private andelsboliger
Ejermæssigt er andelsboligen en mellemform mellem en lejebolig og en ejerbolig. De enkelte
medlemmer ejer en del af boligforeningen, men ikke den specifikke del, som de selv bebor. Organisatorisk adskiller det sig derfor fra den private bygherre, men i nogle tilfælde ikke så langt derfra
som de efterfølgende bygherretyper. Det vil afhænge af, hvem der varetager den opførende rolle i
den private andelsboligforening. I den ene type bliver byggeriet til på initiativ af den kommende
ejer og bruger. I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden bygherre, hvis mål er at opføre og senere overdrage byggeriet til andelsboligforeningen.
1. I den første type private andelsboligforening har den kommende ejer og bruger stor indflydelse på byggeriets udformning, specielt fordi igangsætning er betinget af, at størstedelen af de kommende medlemmer af andelsboligforeningen har forpligtet sig. OrganiSide 10
Udgivet d. 16-12-1999
2.
satorisk bliver det en smule komplekst, da byggeriet nyder offentlige tilskud. Der er dog
stadig mulighed for at lave et økonomisk og kvalitetsmæssigt sundt byggeri, da brugeren
har et incitament til at kontrollere hvad der sker i processen fra idé til færdigt byggeri.
I den anden type varetages den opførende rolle af en entreprenør eller anden juridisk person, der ønsker at afhænde byggeriet til en andelsboligforening – her ligner bygherren
developeren, som omtales efterfølgende. Umiddelbart er der stærke incitamenter til at
opføre sig fornuftigt som bygherre, da mulighederne for at sælge byggeriet til en privat
andelsboligforening ellers reduceres. Den opførende rolle varetages af en professionel
bygherre, men opfyldelsen af den kommende ejers ønsker kan ikke opfyldes i samme
grad som i den første type, hvis ikke brugernes ønsker er inddraget i processen.
Developer
For developeren er problemstillingen, at få bygget og solgt et byggeri - typisk et stort byggeri. Developeren er først og fremmest i udførende rolle og er interesseret i at bygge i en kvalitet, der kan
sælges til prisen på markedet. Developeren er ikke underlagt særlige politiske restriktioner, men
derimod en væsentlig restriktion, som knytter sig til den tid, der går fra køb af grund til byggeriet
er færdigt. Developeren fungerer på et risikofyldt marked, hvor et solgt byggeri giver en stor fortjeneste. Modsat kan et byggeri, der ikke bliver solgt pga. markedssituationen, eller fordi det ikke
lever op til køberens ønsker, give et stort underskud.
Institutionel investor
Det grundlæggende motiv for den institutionelle investor er oftest at opføre og eje bygningen med
henblik på et langsigtet afkast. Indenfor boligbyggeri er der på dette område en begrænset risiko
ved et sådant byggeri, hvis der ageres fornuftigt på markedet med hensyn til beliggenhed, kvalitet
og pris. Den institutionelle investor er underlagt restriktioner i forbindelse med lejernes rettigheder
og lejefastsættelsen. Nybyggeri der ikke er statsstøttet vil have huslejer, der ligger i den dyrere ende og målgruppen er dermed ”betalingsdygtige” lejere. Når den institutionelle investor går efter
markedet for erhvervsbyggeri er usikkerhederne noget større, ligesom gevinsten også vil være det.
Den almennyttige bygherre
Den almennyttige bygherre forstås her som en bygherre, der er organiseret som et selvejende boligselskab eller som en almennyttig andelsboligforening. De almennyttige bygherrer udgør en stor
og heterogen gruppe og hører samlet til blandt de største kontinuerlige bygherrer i landet. Desuden
er de almennyttige bygherrer også de store driftsherrer. Den almennyttige boligmasse udgør
450.000 almene boliger, der ejes af 675 selskaber. Boligerne opføres med offentlig støtte på p.t.
7% af anskaffelsessummen og modtager løbende støtte til nedbringelsen af ydelserne på lån. Den
udførende rolle varetages af den enkelte afdeling.
Sammenfatning
Fordelingen af etageareal på bygherrer, der har fået udstedt byggetilladelser for 1997, så i Danmark ud som på Figur 1.4. Developere hører under private bygherrer (Erhverv og helårsbeboelse).
Udgivet d. 16-12-1999
Side 11
79
Private andelsboligforeninger
281
Almennyttige boligselskaber
250
Institutionel investor
585
Offentlig bygherre
1908
Privat bygherre (Helårsbeboelse)
3731
Privat bygherre (Virksomheder)
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
Etageareal (1000 m 2)
Figur 1.4 Fordeling af etageareal på ejerforhold inden for udstedte byggetilladelser i 1997 [9.a].
Det ses, at der er en stor overvægt af private bygherrer, der henholdsvis bygger til erhvervsformål
og til helårsbeboelse. Den offentlige bygherre står for 585.000 m2 etageareal, den institutionelle
investor for 250.000 m2, de almennyttige boligselskaber for 281.000 m2 og til sidst de private andelsboligforeninger med 79.000 m2.
Denne opdeling af bygherrerne viser hvilke typer af byggerier, der bliver opført og af hvem, men
der er stadig stor forskel på de enkelte bygherrer inden for denne opdeling. Det er kendetegnende
for den danske byggebranche, at der er mange forskellige bygherrer, der dog alle ønsker et produkt
med den rigtige kvalitet til den rigtige pris leveret på det aftalte tidspunkt.
I byggebranchen er de udførende sjældent afhængige af kun én bygherre, men har derimod en bred
gruppe af bygherrer, hvor længerevarende samarbejder er ualmindelige. Desuden er de udførendes
faste omkostninger sjældent etableret med henblik på én kunde. Bygherren står dermed ikke særlig
stærkt i dette forhold.
Bygherren er modsat meget afhængig af rådgivere og udførende. Når bygherren kontakter rådgivere for at bede dem om at hjælpe med et byggeri, indgår bygherren dermed i et udviklingsteam,
hvor der ofte skal designes et byggeri helt fra bunden. Bygherren står svagt i denne sammenhæng,
da det ofte omfatter en stor del af bygherrens samlede omkostninger. Derfor er det vigtigt at samarbejdet mellem de involverede parter fungerer. Hvis en af disse parter har en opgave, der kun
skaber begrænset værdi og kvalitet i forhold til det samlede produkt, er afhængigheden af denne
part alligevel tilstede. Da hver part har sit specialområde og har fulgt planerne i projektet, er denne
også bevidst om hvordan denne specialopgave skal løses. Løsningen på problemer i et sådant samarbejde er derfor sjældent, at vedkommende bliver skiftet ud.
Byggeri er et marked, der er meget svært at gennemskue, selv for de professionelle. Derfor er anvendelsen af licitation også almindeligt brugt, så bygherrerne kan spille de bydende ud mod hinanden og få en pris, der må betegnes som værende markedsprisen. I større byggeprojekter er det
meget sjældent, at bygherren vælger sine samarbejdspartnere ved at stole på sin egen fornemmelse
af markedspriserne og dermed stole fuldt ud på de udførende. Inden for det offentlige skal byggeprojekter udbydes i licitation, jf. udbudscirkulæret.
Den professionelle bygherre, der selv varetager nogle af opgaverne i forbindelse med et byggeri
står ofte stærkere, da de er bevidste om hvilke kvaliteter de vil have og hvad de vil betale for dem.
Generelt betragtet vil en større professionel involvering i projektet betyde en bedre fornemmelse
af, hvad der bliver udført. Kunden skaber en reel trussel, når kunden selv varetager nogle af bygSide 12
Udgivet d. 16-12-1999
geindustriens opgaver og dermed også får mulighed for at gennemskue omkostninger og bruge
dem i forhandlinger. Desuden har den professionelle bygherre mulighed for at opsamle erfaringer
med henblik på en stadig skærpelse af kravene til byggeriets producenter.
Porters karakteristik af aftagerne, bygherrerne, indikerer, at bygherrens magt generelt ikke vurderes at være særlig stærk. Bygherrer forpligter sig til et kort samarbejde, hvor de skal stole på udvalgte udførende samarbejdsparter. Bygherren er meget ofte amatør i dette spil og har meget lidt
indsigt i markedspriser og rutiner. I den anden grøft står den professionelle bygherre, der derimod
har indsigt i branchen og er i stand til at overtage flere af de ledende roller i byggeriet. Den professionelle bygherre kan dermed præge byggeprocessen og det endelige resultat i en ønsket retning.
Det er dermed en stor fordel at have indsigt i byggebranchen og have kompetence til at påvirke det
enkelte byggeri. I tilfælde hvor bygherren bygger med det formål at sælge/udleje, er det vigtig at
have indsigt og forståelse for hvilke kvaliteter og hvilke priser, den fremtidige bruger vil betale
for. Ellers kan bygherren ikke forvente en efterspørgsel på byggeriet og hermed et fornuftigt afkast.
1.4
Leverandørerne til byggebranchen
Beskrivelse af leverandørerne til byggebranchen skal give overblik over antallet af leverandører
fordelt på produktområder. Imidlertid er der tale om to typer af leverandører: Byggevareforhandlere og byggevareproducenter. De spørgsmål/aspekter som, af Porter, vurderes væsentlige at overveje er følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Er der tale om differentierede produkter på markedet og/eller er der tale om store prisforskelle?
Er der tale om monopolsituationer?
Er der tale om en koncentreret lille gruppe af leverandører i forhold til aftagergrundlaget?
Er leverandørerne primært afhængig af leverancerne til branchen eller har leverandørerne flere markeder?
Er der tendens til fremadrettet integration på leverandørsiden, såsom integreret samarbejde med råvareleverandører og/eller distributionskanaler?
Er leverancerne meget afgørende for branchen?
Er der tendens til bagudrettet integration hos branchens virksomheder (aftagerne), i form
af virksomheder, som i nogen grad opererer med egen produktion af komponenter der
tidligere blev, eller nærliggende kunne, produceres decentralt?
Disse aspekter anvendes efterfølgende som inspiration i beskrivelsen af leverandørerne. Således er
hvert aspekt ikke behandlet i detaljer, da dette vil kræve en dybdegående analyse.
Definitionen af produktområder er som det fremgår af Tabel 1.3, inspireret af hjemmesiden:
http://www.byggetorvet.dk/, drevet af Byggecentrum. [5]
Udgivet d. 16-12-1999
Side 13
Bygningsbasis
Primære bygningsdele
Kompletterende bygningsdele
Overflade bygningsdele
VVS-anlæg
El- og mekaniske anlæg
Inventar
I øvrigt
Garager, carporte, redskabskure, belægninger til grunden, fritidshuse mv.
Tabel 1.3 Definition af produktområder, inspireret af hjemmesiden: http://www.byggetorvet.dk/, drevet af
Byggecentrum.
1.4.1
Byggevareforhandlere
Byggevareforhandlere udgøres hovedsageligt af trælasthandler og byggemarkeder. Med udgangspunkt i statistisk materiale fra Danmarks Statistik defineres denne leverandørgruppe, som værende
i branchegruppe 5, Handel, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. Specifikt er der tale om den del
af branchen som vedrører engros med træ og byggematerialer mv.
1.4.2
Byggevareproducenter
Byggevareproducenter omfatter flere forskellige industrielle delbrancher, som anført nedenfor:
•
•
Side 14
Udvinding af grus, ler og sten.
Træindustri.
Udgivet d. 16-12-1999
•
•
•
•
•
•
Gummi- og plastindustri.
Glas- og keramisk industri.
Tegl-, cement- og betonindustri mv.
Fremstilling af metal.
Fremstilling af byggematerialer af metal.
Møbelindustri.
I henhold til Danmarks Statistik er der tale om dele af branchegruppe 1, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, og branchegruppe 2, industri.
1.4.3
Registrerede enheder, omsætning og størrelse
På baggrund af Danmarks Statistik er antallet af registrerede enheder, deres omsætning og størrelse angivet i Tabel 1.4. [9]
Glas- og keramisk industri
Fremstilling af metal
Fremstilling af byggematerialer i metal
Møbelindustri
32248
285
1879
1239
100 (+)
Gummi- og plastindustri
1377
Enh. fordelt efter firmastørrelser (%)*
50-99
Udvinding af grus, ler,
sten og salt mv.
Træindustri
Indenlandsk omsætning
(mio. kr.)
10-49
Engros med træ og byggematerialer mv.
Registreringsenheder
0-9
Delbranche
98,81
8,47
1,07
0,65
10019
85
11,8
1,7
1,6
885
10373
67,5
21,8
4,4
6,3
790
3585
85,7
9,9
2
2,4
79,5
14,9
2,7
3
85,4
10,9
2,1
1,6
614
12531
252
3939
3631
15796
1945
10370
Tabel 1.4 Antal producenter/forhandlere, deres omsætning og størrelser. * angiver at tallene er beregnet ud fra
en ”grovere” brancheopdeling, hvor flere ensartede delbrancher er samlet i en samlet branchebetegnelse. [9.b]
[9.c] [9.d]
Byggevareproduktionen/-engroshandel indenfor de enkelte delbrancher vurderes kun at antage en
begrænset del af den egentlig produktion/engroshandel i delbranchen. De omtalte producenter
leverer således produkter til øvrige brancher ud over byggevarebranchen. Det statistiske materiale i
Tabel 1.4 tager ikke højde for dette. Hvorfor de anførte antal registrerede virksomheder, deres
Udgivet d. 16-12-1999
Side 15
omsætning og firmastørrelser er generelt for delbrancherne. Dette giver således ikke et reelt billede
af byggevareproducenterne/-forhandlerne. Antallet af virksomheder giver dog et overblik over
potentielle producenter/forhandlere indenfor brancherne. Ligeledes vurderes de procentvise
firmastørrelser at være anvendelige, selv om disse tal ligeledes er generelle for hele den
pågældende delbranche. Omsætningen der imod kan ikke umiddelbart relateres til byggevareproduktionen, da det umiddelbart må antages at omsætningen i nogen grad er knyttet til
produktion, som ikke kan relateres til byggebranchen.
Kendetegnende for brancherne i Tabel 1.4, hvor byggevareproducenter og -forhandlere indgår er,
at der er tale om virksomheder med forholdsvis få fastansatte. Denne tendens er mest synlig for
byggevareforhandlerne. Dette grunder øjensynligt i, at der her ikke foregår en egentlig produktion.
Men der er i stedet tale om engrossalg og distribution. Et andet kendetegn for delbrancherne er, at
der er mange registreringsenheder. På baggrund heraf er det dog ikke muligt at konkluderer, at der
reelt er tale om mange leverandører til netop byggebranchen da disse producenter også leverer til
andre brancher. Specielt for byggevareleverancer kan det også nævnes at den geografiske beliggenhed af leverandørerne har stor betydning, da byggevarerne ofte sætter fysiske begrænsninger
for hvad der er hensigtsmæssigt at fragte over større afstande. Hvad angår leverancer af bl.a. vådbeton er det ligeledes den geografiske beliggenhed der har betydning for hvilken leverandør der
vælges, af hensyn til betonens konsistens ved aflevering. Endvidere er det kendetegnende at byggevareforhandlerne servicerer alle produktområder, iht. Tabel 1.5.
Kompletterende
bygningsdele
Overflade
bygningsdele
VVS-anlæg
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
I øvrigt
Primære
bygningsdele
!
Inventar
Bygningsbasis
!
El- og mekaniske
anlæg
Produktområder
Engros med træ og byggematerialer mv.
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Delbranche
Udvinding af grus, ler, sten og salt mv.
Træindustri
Gummi- og plastindustri
!
Glas- og keramisk industri
Fremstilling af metal
Fremstilling af byggematerialer i metal
Møbelindustri
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Tabel 1.5 Matrixskema som beskriver, hvilke produktområder der leveres til fra delbrancherne.
De opstillede leverancer i Tabel 1.5 tager udgangspunkt i traditionelle byggeprojekter. Sammenholdt hermed er der ikke taget hensyn til indbyrdes leverancer såsom leverancer fra træindustrien
til møbelindustrien. Der er således primært fokuseret på leveranceleddet direkte til byggebranchen.
Af den grund er byggevareforhandlerne medtaget på ligefod med producenterne. Byggevareforhandlere kan dog i almindelighed opfattes som ”leddet” mellem producenter og de udførende i
byggeprojekterne. I mange tilfælde er der mellem byggevareforhandlerne og byggevareproducenterne etableret strategiske samarbejdsaftaler. Forstået ved at byggevareproducenterne søger at få
Side 16
Udgivet d. 16-12-1999
etableret et integreret samarbejde med byggevareforhandlerne, som i disse tilfælde betragtes som
distributionskanal for den pågældende producent.
Traditionelt foregår store dele af leverancerne direkte ab lager fra producenter, specielt hvis der er
tale om store mængder. Aftagerne, håndværksvirksomhederne og entreprenørerne, har således,
hvad angår langt de fleste leverancer, muligheden for at få leveret ”udenom” byggevareforhandlerne. Dette aspekt virker fremmende på konkurrencen på markedet, da der ikke udpræget er tale
om differentierede produkter eller prisforskelle. I højere grad er der tale om konkurrence på kundeservice mv. Det statiske materiale kan dog ikke underbygge en vurdering af om der inden for
visse produktområder er tale om differentierede produkter, store prisforskelle eller monopoler. Det
vurderes således, at byggevareforhandlerne står svagt i forhold til aftagerne, idet byggevareforhandlerne primært er afhængige af leverancer til byggebranchen. Omvendt er byggebranchen ligeledes meget afhængig af leverancerne, da arbejdet i denne branche har megen karakter af montagearbejde af leverede råvarer, halvfabrikata og færdige produkter. Forskellen er bare den, at aftagerne i byggebranchen, som tidligere nævnt, har muligheden for at ordre direkte til producenten.
Byggebranchens afhængighed af leverancerne grunder til dels i byggebranchens historie, hvor tendensen er at de enkelte byggekomponenter industrialiseres, frem for at blive produceret insitu.
Leverandører til byggebranchen skal ofte være indstillet på, at de skal levere uden megen varsel.
Dette grunder i, at der traditionelt, i dele af branchen, ikke fokuseres på planlægningen af leverancer pga. de mange uforudsigelige ”variable” i byggebranchen såsom vejrlig mv. Dette har resulteret i, at det statistisk set er op mod 80% af samtlige ekspeditioner hos grossisten, der er ordret efter
kl. 12.00 til levering næste morgen [Side 26, 11]. Dette kræver i mange tilfælde, at leverandørerne
skal være indstillet på, at deres virksomhed skal kunne klare begge opgaver med hensyn til produktions- og lagerkapacitet. I en fornuftig planlægningssituation får leverandøren en bestilling
vedr. leverance til et byggeprojekt, med et leveringstidspunkt inden for en given periode. Senere
får leverandøren så nærmere oplysninger om leveringstidspunktet. Dette giver leverandøren mulighed for at planlægge produktionen.
På det seneste er der opstået en ny type af leverandører, der ud over at levere materialer også selv
udfører håndværket (det gælder eksempelvis montering af diverse præfabrikerede betonelementer).
I nogle af disse tilfælde kræver dette, at leverandøren også er med i projekteringen. Leverandører
der er projekterende og udførende kan dog ikke betegnes som værende almindeligt i byggebranchen. Men der er tendens til erkendelse af, at det oftest er leverandørerne, der har den største viden
om deres produkter og monteringen heraf. Det formodes ligeledes, at leverandørerne har en interesse i at sidde med ved projekteringen, hvor de kan anbefale det bedste produkt og samtidig være
med til at planlægge levering og udførelse.
I fremtiden kan det forventes, at hvis der generelt skal ske en effektivisering af levering af materialer, så skal der fokuseres på en bedre planlægning. Unødvendigt mange hasteordrer betyder, at
producenter og leverandører kun i ringe grad har mulighed for at effektivisere. Den manglende
planlægning har ligeledes en afsmittende virkning opad i ”kæden”.
1.5
De primære aktører i byggebranchen
I dette afsnit redegøres for de etablerede aktører i byggebranchen, entreprenørerne og rådgiverne,
iht. definitionen i starten af paperet. Entreprenørerne og rådgiverne beskrives, og der opstilles
hvilke aktører, der er dominerende på markedet. Endvidere redegøres generelt for antallet af virksomheder, deres omsætning og størrelse mv. På baggrund heraf beskrives markedet/branchen med
Udgivet d. 16-12-1999
Side 17
inspiration fra Porters Five Forces. Porter har opstillet følgende aspekter, som er relevante i forbindelse med beskrivelse af forholdet mellem de etablerede virksomheder på markedet:
•
•
•
•
•
•
•
•
Mange ligestillede konkurrenter giver stor sandsynlighed for individualister, som forsøger at profilere sig ved nicheproduktioner mv.
Et marked med langsom vækst kan betyde øget konkurrence fordi virksomhederne ønsker at ekspandere.
Er markedet forbundet med høje faste/lagerudgifter? Evt. er der store omkostninger forbundet med at opbevare produktet, hvilket har indflydelse på produktets pris.
Manglende produktdifferentiation eller svingende omkostninger kan betyde stor konkurrence udelukkende på pris og service.
En midlertidig kapacitetsforøgelse krævende store omkostninger kan på sigt medføre
kronisk kapacitetsoverskud.
Divergerende konkurrenter giver en speciel konkurrence, da det er svært at forudse konkurrentens ”træk”.
Prioritering af strategiske mærkesager med profitofring til følge.
Store ”exit”-barrierer.
En del af de anførte aspekter kræver en nærmere analyse af markedet/branchen for at kunne nå
frem til underbyggede konklusioner. I denne beskrivelse anvendes aspekterne således som inspiration.
1.5.1
Entreprenører
Entreprenører omfatter et bredt spektrum af branchens udførende virksomheder. I den ene ende af
”skalaen” figurerer håndværksvirksomhederne (murer, tømrer, VVS osv.), som er kendetegnet ved
at varetage et enkelt fagområde. Disse entreprenører benævnes derfor efterfølgende som fagentreprenører. I den anden ende af ”skalaen” figurerer hoved- og totalentreprenørerne, som er større
entreprenørvirksomheder der varetager flere fagområder. Denne gruppe af entreprenører benævnes
efterfølgende som entreprenører. Entreprenøren fungerer ofte som projektleder og er således en af
bygherrens rådgivere. Arbejdet indenfor de fagområder hvor entreprenørerne ikke har ekspertise,
købes hos fagentreprenørerne. De 8 største entreprenører i Danmark er angivet i Tabel 1.6.
Entreprenører
Årstal
Omsætning
Resultat
Antal
(mill. kr.)
(mill. kr.)
medarbejdere
1 NCC Rasmussen & Schiøtz A/S *)
1998
3309
38
2358
2 Højgaard & Schultz a/s
1998
3035
72
2891
3 Skanska Jensen A/S
1998
2899
60
2230
4 Monberg & Thorsen A/S
1998
2625
61
2886
5 Per Aarsleff A/S
1997/98
2222
104
1844
6 E. Pihl & Søn A/S
1997/98
1533
44
1041
7 H. Hoffmann & Sønner a/s
1998
1510
25
1021
8 Superfos Construction a/s *)
1997
1290
112
1289
I alt (8 største)
18423
516
15560
Tabel 1.6 Oversigt over de største entreprenører i Danmark udarbejdet af Finn Bo Frandsen,
Danske Entreprenører, d. 17-11-1999. *) Pr. 17. februar er Superfos Construction og NCC Rasmussen og Schiøtz fusioneret til NCC Danmark.
Det samlede resultat for de anførte virksomheder udgør ca. 2,8% af den samlede omsætning.
Side 18
Udgivet d. 16-12-1999
1.5.2
Rådgivere
Rådgiverne er de aktører, der kan bidrage med rådgivning i forbindelse med alle byggeprojektets
faser. Der er således tale om rådgivning til bygherren og entreprenørerne. De forskellige typer af
rådgivere beskrives efterfølgende, i form af:
•
•
•
Økonomisk rådgivning.
Juridisk rådgivning.
Teknisk rådgivning.
Økonomisk rådgivning
Økonomen figurerer primært som bygherrens økonomiske rådgiver, i form af repræsentanter fra
banker, kreditforeninger og/eller andre finansieringsselskaber. Økonomen vil således ofte være
med i byggeprojektets opstartsfase, hvor denne sammen med bygherren vurderer mulighederne for
finansiering af byggeriet. Senere i projektet, når projektmaterialet er tilstrækkelig konkretiseret,
kan omfanget og lånebetingelser specificeres. Økonomen kan således rådgive bygherren i, hvad
der er økonomisk muligt med hensyn til omfang og risiko.
Juridisk rådgivning
Den juridiske rådgiver er ofte bygherrens advokat [Side 6, 5]. Med alle byggeriets risikomomenter
er den juridiske rådgivning meget vigtig, da byggerier til tider forløber uden problemer, resulterende i tvister og voldgiftssager. Forebyggende er det derfor vigtigt at få afklaret de juridiske forhold vedrørende ansvar og risiko i byggeprojektet i forbindelse med udarbejdelse af entrepriseaftaler med de øvrige rådgivere, entreprenører og evt. leverandører. Der ligger også en opgave i at
bidrage til hurtig og korrekt indgriben mens byggeprojektet forløber og ligeledes ved fejl og
mangler efter at byggeriet er afleveret. Hvilket kan have stor økonomisk værdi for bygherren.
Teknisk rådgivning
Denne store gruppe af tekniske rådgivere består af ingeniører, arkitekter, landinspektører og andre
lignende tekniske specialister. Inden valg af byggegrund foretages der eksempelvis nogle geotekniske forundersøgelser i form af boreprøver mv. af hensyn til funderingsforholdene. Under projekteringen foretages der ofte opmålinger af landinspektøren og ingeniørerne foretager de nødvendige statikog styrkemæssige beregninger samt dimensionering af diverse installationer. De statikog styrkemæssige beregninger kan endvidere forløbe sideløbende med det egentlige byggeri. Ingeniørens rolle i et byggeri er således primært af rådgivende karakter, dvs. beregninger og vurderinger indenfor et specialistområde.
Arkitekten har rollen som den kreative og æstetiske rådgiver, der skal skabe et spændende og
samtidig funktionelt byggeri. Dels er arkitekten tidligt inde i processen, som den part der skal realisere bygherrens ideer og dels skal arkitekten løbende gennem projektet kommunikere disse ideer
videre til de øvrige aktører i byggeriet.
I tilfælde hvor de rådgivende ingeniører har det nødvendige erfaringsgrundlag, kan de rådgivende
også varetage projektstyringen og er således bygherrens nærmeste samarbejdspartner. Det er således de rådgivende ingeniører, der har den største rådgivende rolle i byggeprojekterne. De 10 største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark er angivet i Tabel 1.7.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 19
Omsætning (mill.
Resultat
Antal
kr.)
(mill. kr.)
medarbejdere
1 COWI
1354
25
2148
2 Carl Bro
1200
20
2010
3 Rambøll
1160
30,2
1928
4 Kampsax
299*)
-6,5
480
5 Niras
260
5,0
455
6 Birch og Krogboe
181
6,5
330
7 Crone og Koch
106
-1,6
175
8 ISC
100**)
5,8
155
9 Mogens Balslev
84
5,3
162
10 Erik K. Jørgensen
74
4,4
136
I alt (10 største)
4786
94,1
7985
Tabel 1.7 Omsætning mv. for de 10 største rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark 1998.
*)Omsætningen er fraregnet salg af handelsvarer til en værdi af 63 mill. kr. **)Omsætningen er
skønnet. [8]
Værd at bemærke er det, at det samlede resultatet for virksomhederne kun udgør ca. 2% af den
samlede omsætning
1.5.3
Registrerede enheder, omsætning og størrelse
I det følgende præsenteres statistisk materiale for entreprenørerne og rådgiverne generelt efterfulgt
af kommentarer og beskrivelser iht. materialet. På baggrund af Danmarks statistik er det statistiske
materiale anført i Tabel 1.8, Tabel 1.9 og Tabel 1.10. Generelt kan det siges, at statistikken for entreprenørerne omfatter alle aktører på området, hvorimod statistikken for rådgiverne ikke omfatter
jurister og økonomer, da disse figurer som selvstændige poster i statistikken. Disse poster er ikke
refereret, da det vurderes, at det kun er en begrænset del af denne rådgivning der er knyttet til byggebranchen.
5,7
3802
74,7 3,2
17
4,1
1,1
El-installationsvirksomhed
3280
62,9
VVS-virksomhed
3602
Tømrer- og bygningssned7900
kervirksomhed
Maler- og glarmestervirk4105
somhed
Anden byggeog anlægsvirk3652
somhed
I alt
32018
Rådgivende ingeniører, arkitekter
10875**)
mv. (tekniske rådgivere)
3
0
20,7 12,1 0,1
0,1
1
75,6 3,1 15,7 4,6
0,1
0,9
80,7 3,2 11,6 3,8
7,3
0,6
72,5 4,1 14,9 6,6
0,1
1,9
68,8 3,6
0,1
1,9
7,7
90,2
8,9
0,6
0,3
96,6
2,9
0,3
0,2
1
63,9 3,9 22,1 9,1
18
100 (+)
14,7 0,1
50-99
24
10-49
50,9 4,7
0-9
Aktie
5677
Murervirksomhed
andet
Anpart
Entreprenører
Enkelt
Bygge- og anlægsvirksomhed
Andels
Registre- Enheder fordelt efter ejerforhold Enheder opdelt efter
ringsen(%)
firmastørrelser (%) *)
heder
Interes., Komman.
Delbranche
Tabel 1.8 Statistisk materiale vedrørende entreprenører, fagentreprenører og tekniske rådgivere i den danske
byggebranche ultimo 1997. *) angiver at tallene er beregnet ud fra en ”grovere” brancheopdeling i Danmarks
Side 20
Udgivet d. 16-12-1999
Statistik, hvor flere ensartede delbrancher er samlet under en samlet branchebetegnelse. **) angiver at antallet
er større end reelt, da denne branche bl.a. indbefatter rådgivning indenfor anlægsarbejder, produktions- og
maskinteknik, geologiske undersøgelser mv. [9.b][9.d]
Den umiddelbare konklusion på Tabel 1.8 er, at antallet af registrerede enheder er relativt stort for
entreprenører og især for tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Antallet af registrerede enheder,
fordelt efter ejerforhold, viser en klar, ikke overraskende tendens til, at der er tale om mange enkeltmandsvirksomheder. Dette er dog mest udpræget indenfor maler- og glarmestervirksomheder
og mindst indenfor entreprenørvirksomheder. Tendensen til enkeltmandsvirksomheder grunder
primært i, at der, som vist i tabellen, er tale om mange mindre virksomheder med under 9 ansatte.
At tendensen er mest udpræget inden for maler- og glarmesterfaget kan delvist skyldes, at der ved
etablering af disse virksomheder ikke kræves megen investering til materiel og lignende.
Bygge- og anlægsvirksomhed
Delbranche
Indenlandsk Samlet om- Udenlandsk
omsætning
sætning
omsætning
(mio. kr.)
(mio. kr.) (% af samlet)
AfkastLikviditetsningsgrad
grad (1996)
(1996)
Entreprenørvirksomhed
47920
48339
0,9
7,6
118
Murervirksomhed
7965
8121
1,9
22,4
100,9
El-installationsvirksomhed
13534
14794
8,5
14
128,3
VVS-virksomhed
12071
12378
2,5
17,3
120,3
Tømrer- og bygningssned18400
19318
4,8
19,4
106,8
kervirksomhed
Maler- og glarmestervirk5565
5619
1
30,6
109,5
somhed
Anden byggeog anlægsvirk7227
7490
3,5
19
99,6
somhed
I alt
112682
116059
2,9
Tabel 1.9 Statistisk materiale vedrørende entreprenører og fagentreprenører i den danske byggebranche ultimo 1997 hvis ikke andet er angivet. [9.c][9.e][9.f]
Tabel 1.9 viser den indenlandske omsætning og den samlede omsætning for danske virksomheder
indenfor byggeog anlægsvirksomhed. Den udenlandske omsætning er herefter beregnet som procentdel af den samlede omsætning. Grundlæggende kan det konkluderes, at den største omsætning
ligger hos entreprenørerne og herefter hos tømrer- og bygningssnedkervirksomheder. Dette er ikke
umiddelbart overraskende iht. Tabel 1.8, hvor det fremgår, at det netop er disse to brancher der
dækker over fleste registrerede enheder. Modsat denne konklusion er det elinstallationsvirksomhederne, der samlet har den største omsætning i udlandet.
Afkastningsgraden, der også ofte benævnes som den ordinære forrentning, er at betegne som forrentningen i procent af virksomhedens samlede kapital. Dette giver således et indtryk af den samlede investerings forrentning i driftsåret for delbranchen (sekundære aktiviteter indgår). Maler- og
glarmestervirksomheder havde en markant god forrentning i 1996, hvorimod entreprenørvirksomhederne ligger helt i ”bund”. Denne lave forrentning hos entreprenørvirksomhederne er ikke overraskende, da den har været kendetegnende for entreprenørvirksomhederne de senere år.
Likviditetsgraden i procent giver et indtryk af betalingsparatheden i delbrancherne. Et acceptabelt
niveau for likviditetsgraden vil være 100%, da det således kan udledes at virksomheden/delbranchen er i stand til at imødekomme krav om kontante betalinger iht. den kortfristede
fremmedkapital. På dette område er entreprenørvirksomhederne placeret blandt de mest likvide
Udgivet d. 16-12-1999
Side 21
delbrancher. Hvilket delvist kan hænge sammen med, at ejerforholdene i denne delbranche er kendetegnet ved anparts- og aktieselskaber, Tabel 1.8, som typisk har et bedre kapitalgrundlag. De
mindst likvide delbrancher er murervirksomhed og anden byggeog anlægsvirksomhed.
Samlet
omsætning
(mio. kr.)
Samlet
omsætning
(% af samlet)
7059,4
70,7
1893,8
19
266,4
2,7
Salg af produkter
668,7
6,7
Byggevirksomhed
45,39
0,5
Anden omsætning i øvrigt
51,66
0,5
9985,3
100
Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor
byggeri og anlægsarbejde
Delbranche
Projektering og planlægning
Andre ydelser indenfor rådgivende ingeniørvirksomhed.
Andre ydelser udenfor rådgivende ingeniørvirksomhed (management, arkitektrådgivning, landmåling,
kortfremstilling mv.)
I alt
Tabel 1.10 Statistisk materiale vedrørende rådgivende ingeniører indenfor byggeri og anlægsarbejde i 1997. [9.g]
I Tabel 1.10 vises statistikken over den samlede omsætning indenfor rådgiverbranchen. Som tidligere nævnt er økonomisk og juridisk rådgivning ikke indeholdt i statistikken for tekniske rådgivere. Der er således tale om teknisk rådgivning indenfor byggeri og anlægsarbejde. Anlægsarbejde er
medtaget i statistikken, da der ikke umiddelbart er tilgængeligt materiale specifikt for byggeri.
Trods dette vurderes det, at statistikken giver et overblik over hvorledes omsætningen er fordelt
indenfor delbranchen. Projektering og planlægning udgør klart den største del af omsætningen.
Iht. konjunkturanalysen fra Danske Entreprenører juli 1999 er byggebranchen meget konjunkturfølsom og branchen er ligeledes ofte genstand for offentlige reguleringer [12]. Kendetegnende for
branchen er således, at aktiviteten på området svinger iht. renteniveau og købekraften generelt på
markedet. Som statistikken antyder er byggebranchen ligeledes kendetegnet ved mange små virksomheder med under 9 medarbejdere. Samtidig er der i den "anden ende af skalaen” enkelte meget store virksomheder, som har den nødvendige kompetence til at varetage store byggerier og
anlægsarbejder. Der er således ikke tale om ligestillet konkurrence mellem de store og de små
virksomheder. Blandt de mange mindre virksomheder, er konkurrencen i højere grad ligestillet.
Hvilket har resulteret i mange niche-virksomheder.
1.6
Byggeprocessen
Med udgangspunkt i byggeprocessens faser beskrives aktiviteterne i de enkelte faser og samtidig
redegøres for aktørerne og samspillet mellem disse i de forskellige faser. Traditionelle byggeprocesser består af en programfase, projekteringsfase, opførelsesfase og en driftsfase. Traditionelt
forløber disse faser kronologisk, som anført på Figur 1.5. Udviklingen de senere år har gået mod
større integration faserne imellem, således faserne overlapper hinanden. Dette redegøres der for i
Paper 3.
Side 22
Udgivet d. 16-12-1999
Programfasen
Projekteringsfasen
Udførelsesfasen
Driftsfasen
Figur 1.5 Faser i en traditionel byggeproces.
Beskrivelsen foretages ud fra Porters Value Chain, opbygget omkring byggeprocessens faser.
1.6.1
Fremgangsmåde
En detaljeret redegørelse for hvorledes Porters Value Chain er tilpasset dette anvendelsesområde
fremgår af projektgruppens metodebeskrivelse, Appendiks 1. Værdikædens primære aktiviteter er
bestemt ud fra byggeprocessens faser. Supportaktiviteterne er oversat fra Porter, dog er definitionerne tilpasset byggeprocessen. Opbygningen af værdikæden fremgår af Figur 1.6.
Infrastruktur
7
Organisation
6
in
rg
Ma
Support
aktiviteter
8
Forudsætninger
5
1
2
4
M
ar
Opførelsesfase
Driftsfase
gin
Projekteringsfase
Drift
Byggeri
Projektering
Program
Programfase
3
Figur 1.6 Værdikæde over byggeprocessen. Indekseringen af de forskellige elementer i
værdikæden relaterer til rækkefølgen i beskrivelsen.
Beskrivelsen opbygges iht. indekseringen på figuren. I forbindelse med de primære aktiviteter beskrives hvilke aktiviteter der traditionelt foregår i faserne. Hvor efter de tværgående supportaktiviteter beskrives, startende med forudsætninger, som omhandler de forudsætninger der er, for at
aktiviteterne i de enkelte faser kan forløbe. Næste skridt er at redegøre for organisationen i byggeprocessen. Organisationen beskriver de aktører, som er knyttet til de enkelte aktiviteter i den pågældende fase og samtidig beskrives hvorledes aktørerne ”kommer på banen” i form af licitation
mv. Her efter beskrives den teknologiske udvikling i byggeprocessens faser, dvs. en redegørelse
for eventuelle proces- og produktforbedrende aktiviteter i den traditionelle byggeproces.
Margin er forskellen mellem den samlede værdi for kunden, skabt af værdikæden, i forhold til de
samlede omkostninger af alle aktiviteterne i værdikæden. Værdikæden anvendes i dette paper som
”skabelon” for en beskrivelse af byggeprocessen. Dette danner ikke et tilstrækkeligt grundlag for
at vurdere/redegøre for forhold vedrørende margin.
1.6.2
Programfase
Programfasen i et byggeprojekt består af en initiativfase og programlægning. De aktiviteter der typisk er indeholdt i programfasen i et byggeprojekt opstilles.
1. Initiativfase
Opgavegrundlag udarbejdes af bygherren.
•
Lokalplan fremskaffes.
•
Udgivet d. 16-12-1999
Side 23
•
•
2.
Evt. grundkøb.
Byggegrundens data klarlægges: Størrelse, udnyttelsesgrad, evt. begrænsninger i
form af servitutter, særlige i handlen indgåede forpligtelser, såsom off. Stianlæg,
tilslutninger til omkringliggende bebyggelse, miljømæssige foranstaltninger m.m.
Programlægning
Fremskaffe tilgængelige geotekniske oplysninger. Evt. suppleres dette med nye
•
undersøgelser, boreprøver mv.
Fremskaffelse af landinspektørens opmålinger af byggegrunden. Evt. suppleres
•
dette med nye opmålinger.
Trafikale bindinger klarlægges i overordnet form (fra lokalplan eller anden eksi•
sterende dokumentation).
Forsyningsforhold klarlægges i overordnet form.
•
Fastlægge totaløkonomisk ramme. Skema A i indledende form. (Kun offentligt
•
støttet byggeri).
Udarbejde bygherreprogram. Programmet bør som minimum redegøre for øn•
skerne til: Boligantal, -typer, -fordeling, -disponering samt installationsbestykning. Fællesfaciliteters art og indhold. Deponeringsbehov og -form. Friarealernes
anvendelse samt ønsker til totalanlæggets overordnede kvaliteter, fysiske tilstand
og bomiljø.
Udarbejde forslag til evt. lokalplanændringer.
•
Fastlægge tidsmæssige forudsætninger.
•
Opstille beslutningsprocedure, dvs. beskrivelse af bygherrens sagsbehandlende
•
organisation, sagsansvarlige, daglig kontaktperson samt øverst besluttende organ.
Skema A indsendes (Kun offentligt støttet byggeri) og byggetilladelse afventes.
•
Normalt vil ca. 5% af de samlede omkostninger være realiseret i slutningen af programfasen og
bygherren har stadig mulighed for, at trække sig ud af projektet med begrænset tab. [Side 18, 5]
1.6.3
Projekteringsfase
Projekteringsfasen i et byggeprojekt består af en skitseprojektering og detailprojektering. De aktiviteter der typisk er indeholdt i projekteringsfasen i et byggeprojekt beskrives.
1. Skitseprojektering
Eksisterende geotekniske-, forsynings-, kloakerings- og tilslutningsmæssige bin•
dinger analyseres.
Ingeniører afklarer principperne for det statiske system, hovedforsyning, kloak,
•
placering af måler og gruppetavle, vvs, føringsveje og ventilation, samt tilhørende
overordnet bygningsbeskrivelse.
Der skitseres forslag til: Bebyggelsesplan, bygningsprincipper, lejlighedstyper og
•
-fordeling, med tilhørende skriftlig motivering, samt en retningsgivende arealberegning evt. opdelt i støtteberettiget-, bruttoetage- og bruttoarealer.
Evt. skitseres friarealernes disponering inkl. primær kotering, interne vej- og sti•
forløb samt parkering.
Evt. udarbejdes materiale til tidligt udbud.
•
Valg af endeligt projektforslag (evt. tidligt udbud og efterfølgende valg af total•
entreprenør).
Løbende kvalitetssikring af at krav og ønsker overholdes.
•
2. Detailprojektering
Side 24
Udgivet d. 16-12-1999
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Projektets overordnede bygningsdelssammensætning i form af hovedmængder,
og forskydninger i forhold til ”normalen” registreres.
Teknikernes endelige projektering omfatter: Det nødvendige tegningsmateriale og
de nødvendige beskrivelser af materialer og udførelsesmetoder.
Yderligere detaljering af tidsmæssige forhold omkring projektets videre forløb.
Evt. udarbejdes materiale til sent udbud.
Fagentreprenører vælges. Ved tidlig udbud vælger totalentreprenøren sine fagentreprenører. Ved sent udbud vælger bygherren sine fagentreprenører. (enkeltog/eller flerfag).
Endelig aftale mellem bygherre og entreprenører om udførelse. (kontrahering)
Udarbejdelse af hovedarbejdsplan indeholdende: Entreprenørens detaljerede
planlægning af arbejdets organisering og udførelse. Hovedlinjerne i denne planlægning er analyse af ressourcer, fastlæggelse af arbejdsmetoder og de deraf følgende endelige tids- og ressourceplaner, arbejdstegninger, byggepladsens disponering, administrativ og økonomisk planlægning, herunder planlægning af den
ønskede dataindsamling (feed back).
Udarbejdelse af nødvendige udførelsesanvisninger og myndighedsdokumentation.
Skema B indsendes (Kun offentligt støttet byggeri).
Indkøb af materialer.
Løbende kvalitetssikring af at krav og ønsker overholdes.
Ved afslutningen af projekteringsfasen i traditionelt byggeri er ca. 20% af de samlede omkostninger realiseret [Side 18, 5].
1.6.4
Opførelsesfase
Opførelsesfasen i et byggeprojekt består af følgende aktiviteter:
•
•
•
•
•
1.6.5
Entreprenørernes opførelse af det kontraherede bygværk ved indsats af arbejdskraft,
materialer og materiel, iht. planlægningen.
Byggelederen gennemfører løbende kvalitetssikring under bygherrens kontrol.
Endelig gennemgang af byggeriet. I tilfælde af at der er fejl og mangler i byggeriet afhjælpes disse.
Skema C indsendes til myndigheder (Kun offentligt støttet byggeri).
Aflevering af byggeriet til bygherren.
Driftsfase
Driftsfasen i et byggeprojekt består af følgende aktiviteter:
•
•
•
1.6.6
Løbende risikosikring af bygværket.
I henhold til AB 92 indkaldes entreprenøren til en gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.
Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal
finde sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen.
Forudsætninger
Forudsætninger refererer til funktionen: At indhente de nødvendige ”input” (materialer, materiel
mv.) til de primære aktiviteter i værdikæden. I nogle oversættelser af Porters værdikæde refererer
Udgivet d. 16-12-1999
Side 25
denne supportaktivitet direkte til indkøbsfunktionen hvorfor denne ofte benævnes som indkøb
frem for forudsætninger. I forbindelse med den opstillede værdikæde for byggeprocessen vurderes
det hensigtsmæssigt at udvide begrebet til at omfatte forudsætninger generelt, idet nogle af faserne
forudsætter indhentning af diverse informationer frem for egentlig indkøb. I det følgende beskrives
således forudsætningerne for, at de primære aktiviteter kan forløbe. Værdikæden/byggeprocessen
er indledningsvis initieret af en bygherre, som har udarbejdet et opgavegrundlag. Forudsætningerne er opstillet med udgangspunkt i materialet. [14] og [Side 13, 5]
Programfase
Forudsætningerne for programfasen er:
•
•
•
•
•
•
Lokalplan.
Materiale vedr. byggegrunden: Pris, størrelse, udnyttelsesgrad, forpligtelser såsom offentlige stianlæg, tilslutninger til omkringliggende bebyggelse, miljømæssige foranstaltninger m.m. (er evt. anført i lokalplan).
Geoteknisk materiale omkring byggegrunden (er evt. anført i lokalplan).
Materiale vedr. trafikale bindinger (er evt. anført i lokalplan).
Materiale vedr. forsyningsforhold (er evt. anført i lokalplan).
Totaløkonomisk ramme for projektet (til grund for udarbejdelse af skema A, dog kun offentligt støttet byggeri).
Projekteringsfase
Forudsætningerne for projekteringsfasen er:
•
•
•
Kontraheringen med diverse aktører skal være på plads (entreprisekontrakter ved tidligt
udbud).
Godkendt skema A (vedrørende pris, omfang og kvalitet, dog kun offentligt støttet byggeri).
Godkendt byggeprogram (boligantal, -typer, -fordeling, -disponering, fællesfaciliteternes
art og indhold, deponeringsbehov og -form, friarealernes anvendelse m.m).
Opførelsesfase
Forudsætningerne for opførelsesfasen er:
•
•
•
•
Kontraheringen med diverse aktører skal være på plads (entreprisekontrakter ved sent
udbud).
Et, af bygherren, godkendt budget.
Skema B godkendt (vedrørende budget, dog kun offentligt støttet byggeri).
Hovedarbejdsplan vedr. arbejdets organisering og udførelse og de deraf følgende tids- og
ressourceplaner, arbejdstegninger.
Driftsfase
Forudsætningerne for driftsfasen er:
•
•
Side 26
Skema C godkendt (vedrørende endelige økonomiske forhold, dog kun offentligt støttet
byggeri).
Byggeriet afleveret (bygherre har taget imod byggeriet og slutregning er modtaget).
Udgivet d. 16-12-1999
1.6.7
Teknologibegrebet kan beskrives som samspillet mellem Viden, Teknik, Organisation og Produkt,
dvs. en definition der breder sig ud over hele virksomheden. Teknologiudvikling består af en række af aktiviteter, der forsøger at forbedre teknologien og mere konkret produktet og processen.
I dette afsnit beskrives teknologiudvikling i den danske byggebranche. Teknologiudviklingen beskrives ud fra Figur 1.7, der består af tre niveauer. Først beskrives teknologiudvikling på samfundsniveau, herefter ses der på virksomhedsniveau og til sidst hvordan der teknologiudvikles i det
enkelte byggeprojekt.
Samfund
Virksomhed
Byggeprojekt
Driftsfase
Opførelsesfase
Projekteringsfase
Programfase
Figur 1.7 Teknologiudvikling på tre niveauer, samfund, virksomhed og det konkrete byggeprojekt.
Samfundsniveau
Teknologiudviklingen inden for byggebranchen på samfundsniveau vedrører de tiltag der foregår
fra By- og Boligministeriet, offentlige styrelser (f.eks. Erhvervsfremmestyrelsen), offentlige institutter (f.eks. Statens Byggeforskningsinstitut(SBI), Teknologisk Institut), universiteter (f.eks.
Aalborg Universitet(AAU), Danmarks Tekniske Universitet(DTU)), selvejende institutioner
(f.eks. Byggecentrum, Akademiet for Tekniske Videnskaber) og brancheforeninger (f.eks. ITbrugere i byggesektoren(IBB), Foreningen af rådgivende ingeniører(FRI), Danske Entreprenører).
Tiltagene skal forbedre de områder, der er fokus på for interesseparten, dvs. der er nogle der rammer bredt (f.eks. By og boligministeriet) og nogle der er mere specifikke (FRI). Der bliver overordnet udviklet på to områder, der dækker hele spektret: Procesudvikling og Produktudvikling.
Procesudvikling drejer sig om byggeprocessen, dvs. tiltag der forbedrer forholdet mellem ønsket
kvalitet og pris. Det kan være effektivisering af processen ved forbedrede planlægningsværktøjer,
nye samarbejdsformer og lign. Se i øvrigt ”Paper 3 - Danske udviklingstiltag i byggebranchen”.
Produktudvikling drejer sig om udvikling af nye byggematerialer mv.
Virksomhedsniveau
Teknologiudvikling i byggeriet på virksomhedsniveau skal vurderes ud fra det generelle teknologistadie, som den danske byggebranche er på i dag. De større virksomheder tager del i udviklingsarbejdet på samfundsniveau, og bruger disse erfaringer i de støttede udviklingsbyggerier de deltager i. Det vurderes dog, at der er et stort spring fra at deltage i teknologisk udvikling på forsøgsbasis til, at forsøgselementerne er en del af den daglige praksis og dermed virksomhedens teknologistadie. Her nævnes først den teknologiudvikling, der sker internt i byggevirksomheden og dernæst
Udgivet d. 16-12-1999
Side 27
betragtes virksomhedernes teknologiudvikling ift. byggeprojekternes fire faser Program-, Projekterings-, Opførelses- og Driftsfasen.
På virksomhedsniveau er der visse tiltag som kan betegnes som en teknologiudvikling. Grunden til
at der sker teknologiudvikling er typisk tiltag i overensstemmelse med virksomhedens strategi og
dermed beslutninger affødt af den øverste ledelse.
Internt hos entreprenør- og rådgivervirksomhederne er der de senere år blevet fokuseret på kvalitetsstyring ved udarbejdelse og dokumentation af procedurer for virksomhedens arbejdsopgaver.
Udviklingen har endvidere medført fokus på manglende effektivitet og relativt lave fortjenester i
de enkelte projekter. Dette har betydet, at der er fokus på bedre projektstyring. Resulterende i anvendelse/udarbejdelse af økonomi-, tids- og ressourcestyringssystemer. Generelt har IT-området
fået stor udbredelse i branchen i forbindelse med informationsstyring. Der bruges bl.a. e-mail, som
kommunikationsmiddel mellem medarbejdere, der arbejdes med standardisering af information.
Desuden er der en større anvendelse af elektroniske medier i forbindelse med projekteringen, eksempelvis udgiver flere byggevareproducenter deres tegninger og informationer vedrørende produkterne på CD-rom.
Programfase
Betragtes teknologiudvikling i de enkelte projekter og hvordan byggeriets parter bidrager til teknologiudvikling i et byggeprojekt, er det oplagt at starte med bygherren. Professionelle bygherrer,
der bygger på andres vegne fokuserer på udarbejdelse af markedsanalyser. En udvikling som skal
resultere i at markedets/bygherrens krav og ønsker sikres indarbejdet i byggeprojektet.
Projekteringsfase
De projekterende benytter i højere grad IT-værktøjer til projekteringen, hvilket i sig selv er en teknologisk udvikling. IT-værktøjernes store udbredelse betyder også en bred vifte af forskellige edbprogrammer. Elektronisk deling af tegninger i projektet imellem de projekterende er mere og mere
anvendt, trods problemer med forskellige standarder pga. de forskellige edb-programmer.
Opførelsesfase
Det område der især er fokus på i opførelsesfasen, er en større anvendelse af logistik på byggepladsen. I et forsøgsbyggeri i 1993 blev det konstateret, at en større anvendelse af logistik ville
medføre forbedringer af processen og dermed et bedre byggeri [10]. Branchen er i dag begyndt at
bruge mere tid på dette, og ser det som en udfordring at have bedre styr på logistikken bl.a. ved
udarbejdelse af logistikstyringssystemer. Desuden er der tendens til anvendelse af elektronisk tegningsdeling også i denne fase.
Driftsfasen
Der er sket en stor teknologiudvikling, mht. til byggeriets driftsfase. Der er bl.a. fokus på ressourcebesparende installationer, da miljøafgifter mv. har betydet større enhedspriser på vand, varme og
el. Desuden vælges det også i større grad, at medtage driftsfasen i de indledende overvejelser for at
kunne tænke i totaløkonomi, dvs. medtage hvordan prioriteringer i byggeriet kan betyde besparelser på lang sigt.
1.6.8
Organisation
I Porters værdikæde figurerer her supportaktiviteten: Human Ressource Management (HRM). Definitionen iht. Porter er, at aktiviteten indeholder de tiltag, som i en virksomhed medvirker til sty-
Side 28
Udgivet d. 16-12-1999
ring af rekruttering, ansættelse, udvikling og kompensation af alle typer personel [Side 42, 2]. I
dette paper anvendes værdikæden på en byggeproces, som reelt dækker over flere virksomheder
(rådgivere, entreprenører og fagentreprenører). Disse virksomheder har individuelle aktiviteter der
vedrører HRM. Det væsentlige i denne beskrivelse er ikke at redegøre for disse tiltag. I stedet er
formålet at beskrive tilsvarende tiltag, med en synsvinkel der betragter byggeprocessen samlet
frem for de enkelte virksomheder. Dette indebærer beskrivelse af hvorledes organisationen tilbliver gennem byggeprocessen, samt redegørelse for hvilke aktører i organisationen, der varetager de
primære opgaver i byggeprocessens faser. Supportaktiviteten HRM er således omdøbt til Organisation.
Byggeprocessen initieres af bygherren, som har en byggeopgave, der skal realiseres. Byggeopgaven kan realiseres på flere måder, afhængig af hvilken samarbejdsform/entrepriseform bygherren
vælger. Samarbejdsformen er ligeledes afgørende for hvilke samarbejdsparter, der indgår i byggeprocessens organisation. Bygherrens valg af samarbejdsform afhænger traditionelt af hvem bygherren er, af dennes erfaring med byggeri og omfanget af byggeriet. Traditionelt er der to entrepriseformer, som differentierer sig ved tidspunktet hvor bygherren vælger sine samarbejdspartnere
1. Tidligt udbud: Entrepriseformen er her totalentreprise hvor bygherren, ud fra gældende
regler om licitation mv., vælger en totalentreprenør.
2. Sent udbud: Der er her to entrepriseformer i form af hovedentreprise og fagentreprise.
Igen her vælger bygherren entreprenører eller fagentreprenører ud fra gældende regler
om licitation mv.
Ved tidligt udbud i totalentreprise er entreprenøren den styrende part efter licitationen, som typisk
finder sted under skitseprojekteringen, iht. Figur 1.8.
Programfasen
Projekteringsfasen
Udførelsesfasen
Driftsfasen
Figur 1.8 Illustration af hvorledes de udførende entreprenører integreres i projekteringsfasen
ved tidligt udbud, idet entreprenøren indgår som den styrende part allerede i projekteringsfasen.
Ved tidligt udbud er udførelsesfasens aktører således integreret i projekteringsfasen. Dette bevirker
at entreprenørens viden omkring udførelsen anvendes i projekteringen. Endvidere er der mulighed
for at den egentlige udførelse kan påbegynde under projekteringsfasen.
Entreprenøren har en rådgivningsforpligtigelse ved tidligt udbud, idet entreprenøren har ansvaret
for projekteringen. Traditionelt ansætter entreprenøren en eller flere rådgivere til at varetage dele
af projekteringen. I visse tilfælde tager entreprenører også ansvaret for opgaver uden at inddrage
eksterne rådgivere. Dette er typisk opgaver, hvor der er opnået en del erfaring eller projekter der
ikke er specielt komplicerede.
Ved sent udbud i hoved- eller fagentreprise er det bygherren, der formelt er den styrende frem til
og med detailprojekteringen.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 29
Integrationen af program- og projekteringsfasen betyder at bygherren og rådgiverne fokuserer på
skitseforslag allerede under programfasen, frem for at fokusere på byggeprogram og udbudsmateriale til tidligt udbud, illustreret på Figur 1.9.
Programfasen
Projekteringsfasen
Udførelsesfasen
Driftsfasen
Figur 1.9 Illustration af hvorledes programfasen og projekteringssfasen integreres ved sent
udbud, idet bygherren og de valgte rådgivere samarbejder i program- og projekteringsfasen.
Traditionelt foregår licitationen på et passende tidspunkt i detailprojekteringen, hvor projekteringen er så fremskredent at udbudsmaterialet kan udarbejdes. Her efter overdrages ansvaret for den
egentlige udførelse til nogle fagentreprenører/hovedentreprenører (entreprenører der tager ansvaret
for flere fag). I en hovedentreprise ansætter den pågældende entreprenør således nogle fagentreprenører, hvis ikke entreprenøren selv er specialiseret i fagområderne. Ved hovedentreprisen varetages en del af styringen/byggeledelsen under udførelsen således af entreprenøren. I fagentreprisen er fagentreprenørerne traditionelt på niveau med hinanden, hvorfor bygherren, eller en af bygherren udpeget, varetager styringen/byggeledelsen. Den styrende funktion i de forskellige faser er
således delvist afhængig af samarbejdsformen/entrepriseformen, idet totalentrepriseformen giver
entreprenøren mulighed for at fastlægge dette. Ved sent udbud har erfaringen hos de enkelte aktører ligeledes afgørende betydning for, hvem der af bygherren vælges til at varetage de styrende
funktioner.
Matricen i Tabel 1.11 beskriver ovenstående forhold vedrørende entrepriseformer og organisationen i byggeprocessens faser. I matricen er de primære aktiviteter i byggeprocessen anført og aktørernes medvirken i de forskellige aktiviteter er illustreret. Udgangspunktet for matricen er den traditionelle byggeproces.
Side 30
Udgivet d. 16-12-1999
Entreprenøren
Tekniske
Rådgivere
Økonomen
Juristen
Bygherren
Aktører
Aktiviteter
PROGRAMFASEN
Initiativfasen
Fremskaffe grunddata
Økonomiske rammer
Bygherreprogram
Evt. lokalplanændring
Tidsmæssige forudsætn.
Opst. beslutningsproc.
Skema A udarbejdes
Styring af programfasen
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
*)
PROJEKTERINGSFASEN
Tekniske analyse/beregn.
!
!
!
!
!
!
!
!
Udarbejde skitseforslag
Evt. tidlig udbud
!
Endelig projektering
Tidsplanlægning
Evt. sent udbud
Kontrahering
Hovedarbejdsplan
Skema B udarbejdes
!
!
!
!
!
!
!
!
**)
**)
!
!
!
Indkøb
Projekteringsledelse
!
!
!
***)
OPFØRELSESFASEN
Opf. af det kontraherede
Skema C udarbejdes
!
!
Byggeledelse
!
!
Aflevering
!
!
****)
DRIFTSFASEN
Løbende risikosikring
1 års. eftersyn (AB92)
5 års. eftersyn (AB92)
!
!
!
!
!
Tabel 1.11 Illustration af organisationen og aktørernes medvirken i byggeprocessens aktiviteter. Kommentarer følger i teksten herefter.
Enkelte aktiviteter kan varetages af flere forskellige aktører afhængig af bygherrens ønsker og
samarbejdsform/entrepriseform. Enkelte at aktiviteterne er markeret yderst til højre i tabellen og
disse kommenteres efterfølgende:
*) Programfasen styres af bygherren eller af en rådgiver udpeget af bygherren.
**) Entreprenøren medvirker kun i disse aktiviteter hvis der er tale om tidligt udbud.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 31
***) Projekteringsledelsen varetages typisk af rådgiverne. Men tidligt udbud giver også mulighed for at entreprenøren kan tage styringen.
****) Byggeledelsen varetages enten af en rådgiver eller en entreprenør afhængig af samarbejdsform/entrepriseform.
De seneste år har der været adskillige forsøg med andre entrepriseformer end den traditionelle anført i tabellen. Tendensen i udviklingen går mod samarbejdsformer hvor byggeprocessens faser
integreres ved tidligere inddragelse af udførende mv. (vertikal integration). Ligeledes forsøges der
med en større grad af integration mellem aktørerne, eksempelvis de udførende imellem (horisontal
integration).
1.6.9
Infrastruktur
Supportaktiviteten infrastruktur vedrører de styrings- og planlægningsmæssige funktioner og aktiviteter på tværs af værdikædens primære aktiviteter. På dette område adskiller byggeprocessens
værdikæde sig markant fra værdikæden i en produktionsvirksomhed, idet vilkårene for at etablere
og anvende styrings- og planlægningsværktøjer i en virksomhed er væsentlig bedre end det er tilfældet i byggeprocessen. Vilkårene er bedre fordi virksomheder almindeligvis har en tilnærmelsesvis fast struktur hvad angår layout og organisation, frem for en byggeproces hvor aktørerne
skifter fra projekt til projekt.
De styrings- og planlægningsmæssige aspekter der traditionelt bliver fokuseret på gennem byggeprocessen er økonomistyring, kvalitetsstyring og tids- og ressourceplanlægning. Endvidere er der
et overordnet aspekt i form af myndighedernes kontrol og regulering på området.
Økonomistyringen i byggeprocessen må betegnes som værende diffus, grundet at den egentlige
økonomistyring foregår decentralt hos de enkelte aktører/virksomheder. Dette er tilfældet fordi tilbudsgivningen oftest bevirker, at den tilbudsgivende virksomhed forpligter sig til at udføre arbejdet til en fast pris, iht. bygherrens overordnede budget. Den overordnede økonomistyring i byggeprocessen foregår således traditionelt via tilbudsgivningen. Dette har medført, at bygherrerne ofte
har svært ved at danne sig overblik over den økonomiske udvikling under byggeprocessen. Specielt fordi de enkelte virksomheder holder budgetterne og tilbudsberegningerne ”tæt til kroppen”
af hensyn til konkurrencesituationen. Endvidere kontrollerer myndighederne økonomien i offentligt støttede byggeprojekter via skema A, B og C.
I byggeprocessen bliver der endvidere fokuseret på kvalitetsstyringen. Der er ikke udpræget tale
om faste procedurer her for. I stedet foregår kvalitetsstyringen på initiativ fra den styrende funktion i de enkelte faser af byggeriet, som vha. projekteringsmøder, byggemøder og løbende kontrol af
delarbejder kan styre kvaliteten. En del af kvalitetsstyringen foregår også decentralt hos entreprenørerne og rådgiverne, da opførelsen og projekteringen foregår iht. gældende normer (DS, EU
mv.) og anvisninger (SBI mv.) på de pågældende områder. De offentlige myndigheder forsøger
således også via disse normer og anvisninger at styre kvaliteten af de danske byggearbejder.
Tids- og ressourceplanlægningen er værktøjer, som er meget anvendt i byggebranchen. Specielt i
form af Gantt-diagrammer (stav-diagrammer). Med udgangspunkt i denne diagrammeringsmetode
er der udarbejdet adskillige IT-baserede værktøjer til tids- og ressourceplanlægningen. Som eksempler på værktøjer kan nævnes Microsoft Project og Primavera Project Planner. Især Microsoft
Project er meget udbredt i byggebranchen. Værktøjerne anvendes primært af de styrende funktioner i byggeriets faser, som vha. projekteringsmøder og byggemøder følger op på projektets status
vedr. tids og ressourceplanlægningen.
Side 32
Udgivet d. 16-12-1999
Trods økonomi-, kvalitets-, tids- og ressourcestyring i byggeprocessen viser det sig ofte, at de
økonomiske rammer overskrides, tids- og ressourceplanerne overskrides og samtidig anmeldes
stadig flere fejl og mangler til byggeskadefonden!
Udviklingen inden for nye samarbejdsformer, i form af strategisk partnering mv. giver, på sigt,
bedre muligheder for i højere grad at etablere nogle faste styringsværktøjer i byggeprocesserne.
Det bliver ligeledes muligt at anvende muligheden for en fælles erfaringsopsamling således styringssystemerne kan optimeres. Stadig er der dog tale om styring og planlægning på tværs af virksomheder, hvilket kræver en overgangsperiode til at få standardiseret IT-systemerne i virksomhederne, således der opnås kompatibilitet mellem disse.
1.6.10 Opsamling
Den samlede værdikæde for den traditionelle danske byggeproces er illustreret på Figur 1.10 på
baggrund af foregående beskrivelser.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 33
#
#
#
ra
Inf
Side 34
str
ukt
ur
O
rga
nis
T
atio
n
ek
n
olo
gis
d
ku
vik
lin
g
Fo
rud
t
sæ
nin
ge
" Initiativfase
# Udarbejde opgavegrundlag
# Fremskaffe lokalplan
# Fastlægge byggegrundens data
" Programlægning
# Fremskaffe data om byggegrund
# Fastlægge økonomiske rammer
og udarbejde skema A
# Udarbejde bygherreprogram
Programfase
Trafikale bindinger
Forsyningsforhold
Økonomisk ramme
Markedsanalyse (kravsspecifikationer)
Kontrahering
Godkendt skema A
Godkenst byggeprogram
(Byggetilladelse)
#
#
#
Byggeri
Projektering
Kontrahering
Godkendt budget
Godkendt skema B
Hovedarbejdsplan
#
#
#
#
# Opførelse af det kontraherede
# Skema C udarbejdes
# Aflevering
Opførelsesfase
Logistikstyringssystem
Integration af IT (tegningsdeling,
informationsstyring mv.)
#
#
Godkendt skema C
Afleveret byggeri
#
#
# Løbende risikosikring
# 1 års eftersyn
# 5 års eftersyn
Driftsfase
Energiregenskab
#
in
" Skitseprojektering
# Tekniske analyser/beregninger
# Udarbejde skitseforslag
# Evt. tidlig udbud
" Detailprojektering
# Endelig projektering
# Tidsplanlægning
# Evt. sent udbud
# Kontrahering
# Udarbejde hovedarbejdsplan
# Skema B udarbejdes
# Indkøb
Projekteringsfase
Integration af IT (tegningsdeling,
informationsstyring mv.)
#
(Se Tabel 1.11)
Økonomistyring
Kvalitetsstyring
Tids- og ressourceplanlægning
Regulering fra offentlige instanser og myndigheder
rg
#
Lokalplan
Mat. vedr. byggegrund #
#
Geoteknisk materiale
#
#
#
#
#
Ma
Ma
rg
in
Drift
Program
r
Support aktiviteter
Figur 1.10 Porters Value Chain opstillet for den traditionelle danske byggeproces.
Udgivet d. 16-12-1999
Med udgangspunkt i organisationen i værdikæden kan det udledes, at der er mange samarbejdsparter i byggeprocessen. Endvidere skifter samarbejdsparterne fra projekt til projekt på grund
af licitation mv. Dette har indflydelse på infrastrukturens aktiviteter, som således kan være svære
at styre på tværs af byggeprocessens faser og de indgående samarbejdsparter. Samme problematik
gør sig gældende for den teknologiske udvikling, som fortrinsvis foregår lokalt hos samarbejdsparterne, idet det er problematisk at udvikle på tværs af virksomhederne. Specielt fordi der er
nye virksomheder i hvert byggeprojekt.
Forudsætningerne for hver fase i byggeprocessen kræver megen koordinering og samtidig inddragelse af mange instanser/interesseparter. Dette er specielt tilfældet i programfasen.
Det kan endvidere udledes at aktiviteterne generelt i værdikæden er foreskrevet af de gældende
rammebetingelser og i nogen grad kulturarv. Byggeprocessen er således meget styret af rammebetingelser og kulturarv, hvilket i mange tilfælde kan virke til hinder for udvikling og effektivisering
af processen. I tilfælde af licitation kan det eksempelvis nævnes at de enkelte bydende virksomheder bruger anseelige ressourcer på tilbudsgivning. Disse ressourcer er spildte hvis ikke arbejdet
vindes. Reelt set er branchen således lagt an på at det tabte på denne tilbudsgivning skal hentes
hjem på de projekter der vindes. Den pågældende bygherre betaler således for et stykke arbejde,
der ikke har relation til det pågældende byggeprojekt. I mange tilfælde må tilbudsgivningen således betegnes som ikke værdiskabende. Modsat medvirker tilbudsgivningen til at højne konkurrencen på markedet, hvilket kan være værdiskabende for bygherren. Byggeprocessen må overordnet
betegnes som meget kompleks og alt efter hvilken synsvinkel der antages, kan der påpeges fordele
og ulemper ved byggeprocessens opbygning
1.7
Substituerende produkter
Markedssituationen, hvad angår substituerende produkter, er endnu et element i Porters Five Forces. Substituerende produkter er defineret som andre produkter, der kan bidrage med den samme
funktion som det pågældende produkt på markedet. Et klart eksempel på dette kan nævnes med
udgangspunkt i industrien for glødepærer. De seneste år er der opstået et substituerende produkt i
form af lysdiodeteknologien, som er udviklet i den kemiske industri. I dette tilfælde er der således
tale om en helt anden industri, som pludselig kan udbyde substituerende produkter på markedet.
Analyse og identifikation af disse substituerende produkter er vigtige for den enkelte virksomhed,
for herved at vurdere hvorvidt en substitut er en reel trussel. På baggrund heraf har virksomheden
mulighed for, at lægge en strategi for hvorledes det substituerende produkt skal udkonkurreres,
eller evt. skal der satses på et strategisk samarbejde. Konsekvensen af de substituerende produkters
indtrængen på markedet er, at der er risiko for, at de etablerede virksomheder vil opleve en nedgang i fortjeneste pga. den tabte markedsandel. Endvidere er der også risiko for, at den samlede
fortjeneste på markedet vil falde pga. den øgede konkurrence.
Anskues situationen i byggebranchen, hvad angår substituerende produkter, så afhænger dette meget af, hvad der opfattes som produktet i byggebranchen. Gennem beskrivelsen er der anlagt den
synsvinkel, at produktet er selve byggeriet. Substituerende produkter til et sådant produkt, er ikke
umiddelbart muligt at identificere på dette abstraktionsniveau, idet det er svært at forestille sig et
produkt, der har samme funktion, som et byggeri. I stedet kan der tales om substituerende produkter aktørerne imellem på markedet. Før valget af samarbejdsparter har bygherren en ide om byggeriets udformning. Efterhånden som samarbejdsparterne bliver inddraget bliver det endelige byggeri
specificeret, hvorfor valget af samarbejdsparter har stor indflydelse på det endelige byggeri. I et
byggeprojekt er der for bygherren således substituerende produkter inden for hhv. rådgivende
Udgivet d. 16-12-1999
Side 35
ydelser og entreprenørarbejder, idet forskellige rådgivende ydelser og entreprenørarbejder kan give
differentierede løsninger, ud fra de samme kravsspecifikationer.
Entreprenørarbejder er differentieret ved måden hvorpå byggerierne udføres, samarbejdsformer,
arbejdsmetoder, materialeanvendelse mv. Entreprenørerne udbyder produkter i form af totalentrepriser, hovedentrepriser eller fagentrepriser, der alle direkte kan defineres som større eller mindre
dele af det endelige byggeri. Afhængig af bygherrens udbudsmateriale kan entreprenørerne således
vælge at tilbyde en bestemt boligtype udført som elementbyggeri af præfabrikerede beton/træelementer, eller evt. insituopførte konstruktioner i tegl, beton eller træ.
De rådgivende ydelser, som afhængig af entrepriseform, vælges af enten bygherrer eller entreprenører er ligeledes også differentieret. Eksempelvis er der typisk stor forskel på den arkitektoniske
rådgivning fra forskellige arkitekter. Ligeledes har de rådgivende ingeniører individuelle erfaringer
med at foretage beregninger og materialevalg mv. Hvilket, på ligefod med de differentierede byggeentrepriser, har indflydelse på det endelige produkt, byggeriet.
Endvidere er der også konkurrence fra substituerende produkter fra udlandet. Udviklingen indenfor det europæiske fællesskab går mod styrkelse af konkurrencebetingelserne på tværs af grænserne, bl.a. i form af fælles møntunion. Truslen må således forventes at blive mere aktuel på sigt.
Denne situation kræver således, at de danske virksomheder analyserer hvilken reel trussel der er
tale om. Eksempelvis kan der være tale om, at de udenlandske virksomheder er mere effektive end
de danske. Virksomhedsstrukturen i udlandet kan evt. være anderledes end i Danmark med andre
kompetencer til følge. Eksempelvis kan nævnes Frankrig, som traditionelt har integreret entreprenører og rådgivere inden for samme virksomheder. Eventuelle fordele ved de substituerende produkter fra udlandet skal dog ses i lyset af de barrierer, der er for udenlandske aktørers indtræden på
det danske marked.
1.8
Indtrængningsbarrierer
Begrænsninger for nye virksomheder til enten at trænge ind i byggebranchen eller for eksisterende
aktører i branchen til at trænge ind på nye områder kaldes i det følgende indtrængningsbarrierer.
Porter fokuserer på følgende aspekter, som kan være indtrængningsbarrierer:
•
•
•
•
•
•
•
Et marked med stordriftsfordele, kendetegnet ved et marked hvor der kan produceres
store seriestørrelser med faldende enhedsomkostninger til følge.
Et marked med etablerede virksomheder med loyal kundekreds og anerkendte produkter.
Et marked hvor indtrængning kræver et stort kapitalbehov til dækning af produktionsfaciliteter, kundekredit, opbygning af lager mv.
Et marked hvor der er store omkostninger for kunden ved at skifte leverandør.
Et marked hvor der ved indtrængning skal skabes adgang til allerede etablerede distributionskanaler.
Et marked hvor der skal konkurreres med aktører, som har patenter, fordelagtig geografisk placering osv.
Et marked hvor der er specielle lovgivningsmæssige krav for at træde ind på markedet.
Vurderingen af den danske byggebranche kan karakteriseres, som en branche der løbende ændrer
sig på grund af konjunkturændringer, men som udvikler sig meget langsomt. Først beskrives Porters mulige indtrængningsbarrierer for hele branchen og dernæst særlige indtrængningsbarrierer
for entreprenører/fagentreprenører og for rådgiverne.
Side 36
Udgivet d. 16-12-1999
De fælles adgangsbarrierer der gælder for branchen er forholdene omkring licitation, hvor følgende kan være en barrierer:
•
•
•
•
1.8.1
Manglende risikovillig kapital til at byde ved licitationer, da der er flere udbydere og kun
en vinder.
Mangel på et anerkendt navn og mangel på relationer for at blive indbudt til licitation.
Manglende viden om markedets prisniveau.
Mangel på det rigtige materiel/udstyr til at løse opgaven.
Entreprenører/fagentreprenører
I den danske byggebranche er der, som tidligere skrevet, mange små virksomheder indenfor entreprenørområdet, der består af under 9 medarbejdere. I branchen er der dog et stort spekter af firmaer i alle størrelser. I branchen er det almindeligt, at der er en stor udskiftning af de små virksomheder afhængigt af konjunkturen. Men hvad dette angår må barriererne betragtes som lave.
I branchen har der ikke været en effektivisering ligesom det er set i øvrige industrisektorer. Derfor
er stordriftsfordele ikke udnyttet i en udstrækning, der gør det umuligt for nye aktører at komme
ind på markedet. De store entreprenør har dog fordele ved indkøb af byggematerialer, hvor de kan
opnå besparelser ved at købe ind i store mængder til flere byggerier ad gangen. Dette må betragtes
som en barriere, dog begrænset da det også er muligt at lease materiel.
For at etablere sig på markedet kræver det en vis startkapital for at komme ind på markedet. Små
fagentreprenører der typisk starter op, når der er nok at arbejde at få, kan etablere en virksomhed
meget billigt. Større opgaver, hvor der kræves dyrt materiel, kræver investeringer der typisk afskrives over flere projekter.
Lovgivningen giver begrænsninger på området VVS og Elinstallationer, ellers er der ingen lovgivningsmæssige begrænsninger for nye aktører på markedet. I branchen er der dog mange rammebetingelser, der skal overholdes i forbindelse med de entreprisekontrakter, der indgås aktørerne
imellem.
Udenlandske entreprenører/fagentreprenører der ønsker at etablere sig på det danske marked møder reelt set ingen store indtrængningsbarrierer udover hvad danske aktører oplever. Dog kan der
være overvejelser i forbindelse med projekter i Danmark. Det kan være den geografiske placering,
indblik i danske rammebetingelser, sprogbarrierer og byggeskik. Skanska fra Sverige er f.eks. trådt
ind på det danske marked ved opkøb af danske virksomheder.
1.8.2
Rådgivere
Rådgivernes adgangsbarrierer beskrives i dette afsnit. I afsnittet afgrænses der til at beskrive de
tekniske rådgivere, dvs. økonomen og juristen ikke beskrives, da de ikke vurderes interessante, da
der er tale om brancher, som ikke har direkte indflydelse på byggeriets/produktets udformning.
Da branchen ikke producerer et produkt i almindelig forstand, men i stedet ydelser i form af statiske og styrkemæssige vurderinger, installationsmæssige beregninger, arkitektoniske betragtninger
og lignende, så vil stordriftsfordelebegrebet ikke kunne overføres direkte. Der er dog tale om en
branche, hvor bredden og specialiseringen af knowhow afspejler, hvilke projekter rådgiverne kan
deltage i. Indtrængen på markedet kræver derfor nødvendige kompetencer og en evne til at udvikle
dem.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 37
Almindelig praksis er at rådgiverne anvender danske normer under projekteringen af dansk byggeri, dog er normerne ved at blive tilnærmet til EU-normer. Udenlandske tekniske rådgivere har
dermed rig mulighed for at fungere på markedet.
1.9
Sammenfatning
Porters Five Forces og værdikædebegrebet er anvendt til at beskrive den danske byggebranche,
som den ser ud i dag. I dette afsnit samles der op på de overordnede træk med hensyn til de anvendte modeller, og der sluttes af med vurdering af branchens situation mht. udviklingstiltag.
Branchens opgave består i, at opføre og renovere byggeri. Dette foregår mellem forskellige aktører, der i fællesskab udfører en opgave. Byggebranchen er speciel fordi produktet/byggeriet initieres af en kunde/bygherre. Byggeri er dermed en ordreproduktion, der i første omgang bliver iværksat ved, at bygherren ”trækker” det i gang. Bygherren medvirker herefter til at designe byggeriet
ved at stille krav omkring udseende, funktioner og kvaliteter. Bygherrerne i Danmark består af
mange forskellige typer, der har forskellige interesser. Der kan være interesser omkring egen bolig, egen virksomhed/tilbygning til virksomhed, boligforeninger og investeringer. Ifølge Porters
model vurderes bygherrerne at have begrænset "magt", denne er dog større hos de erfarne bygherrer.
Bygherren benytter sig ofte af arkitektonisk rådgivning i byggeprocessens indledende faser vedrørende byggeriet udformning. Endvidere fokuseres på de økonomiske muligheder og juridiske forhold i henhold til bygherrens ønsker, hvortil der kan anvendes økonomer og jurister. Når byggeriet
skal projekteres og dermed defineres mere præcist anvendes flere tekniske rådgivere (landinspektører, geoteknikere, ingeniører). Opførelsen af projektet står entreprenører/fagentreprenører for.
Disse har også mere eller mindre indflydelse på projekteringen afhængigt af entrepriseform.
Samarbejdet mellem aktørerne etableres ved at bygherren udvælger rådgivere og entreprenører (og
evt. fagentreprenører) til byggeriet. Dette kan foregå ved at ansætte et firma til hver opgave eller
ved at få tilbud fra flere på hver enkelt opgave. Der er som udgangspunkt to former for indhentning af tilbud, hhv. tidligt og sent udbud. Ved tidligt udbud kommer entreprenøren ofte i fokus
som projektstyrende og ved sent udbud er det ofte rådgiveren, der er projektstyrende. Ved offentlig
byggeri skal der altid indhentes tilbud fra flere.
Leverandørerne af materialer til byggeri kan deles op i to grupper, byggevareproducenter og byggevareforhandlere. Byggevareforhandlerne er i besiddelse af gængse byggematerialer og i visse tilfælde kan specialprodukter også bestilles igennem byggevareforhandlerne, der herefter sender ordren videre til producenten. Det er også i mange tilfælde muligt at bestille produkter direkte hos
producenten, især ordreproducerede produkter. Byggevareproducenter i byggebranchen vurderes
at være meget fleksible, da de skal levere til en branche, der typisk bestiller produkter i sidste øjeblik pga. vejrlig, manglende planlægning osv.
På grund af de mange samarbejdsaftaler aktørerne imellem eksisterer der også mange rammebetingelser vedrørende dette. Ordregivende myndigheder skal følge disse, hvorimod private foretagender i visse tilfælde selv kan bestemme. En af de mest anvendte er Almindelige Betingelser (AB
92), der er frivillig for private foretagender, men som ofte anvendes alligevel, da det mindsker
kontraktarbejdet og det juridiske arbejde i forbindelse med uenigheder mellem parter. Rammebetingelserne fastlægger hvad, der skal aftales de forskellige aktørgrupper imellem. Desuden er der
Side 38
Udgivet d. 16-12-1999
rammebetingelser for offentlige projekter, der overskrider fastsatte tærskelværdier og dermed medfører, at de skal udbydes på EU-niveau.
Byggebranchen er et meget åbent marked for de virksomheder, der har kapital og knowhow og erfaring omkring dansk byggeri. Forstået på den måde, at der er mange projekter i offentlig licitation, hvor principielt alle har mulighed for at byde på opgaven. Udenlandske virksomheder har også
gode muligheder for at trænge ind på det danske marked. Konjunktursvinger gør dog, at mængden
af arbejder svinger meget, hvilket giver et uroligt marked.
Konkluderende på beskrivelsen af byggebranchen kan det siges, at byggebranchen er meget kompleks. Der er tale om hyppigt skiftende arbejdspladser, hyppigt skiftende samarbejdsparter, svingende konjunkturer og omfattende rammebetingelser vedrørende licitation mv. Hvilket er aspekter
der gør det svært at få overblik over byggebranchen. Dette bevirker endvidere at aktørerne i branchen ofte har svært ved at styre de enkelte byggeprojekter, hvilket bl.a. giver sig til udtryk på
bundlinien hos hovedparten af aktørerne på markedet. Byggebranchens kompleksitet gør det ligeledes problematisk at udvikle og effektivisere byggeprocessen. Hvilket bl.a. er synliggjort i Paper
1, hvor byggebranchen, sammenlignet med øvrige brancher, ikke har evnet at øge effektiviteten/produktiviteten tilsvarende. I Paper 1 redegøres endvidere for en afdæmpet vækst i 1999 og
2000, beskæftigelsen vil falde med 4.500 mandår fra 1998 til år 2000 og nybyggeriet falder med
15% fra 1998 til år 2000. Et studie af medierne, også fremført i Paper 1, viser at der samtidig med
effektivitetsproblemer og nedgang i konjunkturen sker en stigning i antallet af byggeskader og
voldgiftssager, og der fokuseres på at dansk erhversbyggeri er væsentlig dyrere end i udlandet på
grund af manglende konkurrence. Alt i alt er der tale om en kompleks byggebranche med problemer, som kræver opmærksomhed fra alle byggebranchens parter for at ændre udviklingen i en positiv retning. Gennem det sidste årti har der dog også været adskillige forsøgs-/udviklingstiltag.
Tiltagene har hovedsageligt være initieret af det offentlige via tilskudsordninger til udviklingsprojekter mv. Diverse brancheorganisationer og enkelt større virksomheder har også deltaget aktivt i
udviklingen.
I dette Paper og i Paper 1 er der anført nogle forsøgs-/udviklingselementer der bliver fokuseret på i
byggebranchen. Tiltagene kan sammenfattes til følgende:
•
•
•
•
•
Samarbejdsformer:
Partnering .
•
Integration af byggeprocessens faser således entreprenører og i nogen grad leve•
randører inddrages tidligere i processen (vertikal og horisontal integration).
Logistikstyring.
Integration af IT i byggeprocessen .
Bygherreuddannelse.
Nyt udbudscirkulære.
Selvom der er tale om forholdsvis små udviklingstrin, har det vist sig at være omfattende at implementere udviklingsresultaterne i byggebranchen grundet branchens kompleksitet og skepsis
blandt aktørerne. Konkrete udviklingsprojekter og yderligere tiltag i Danmark, omhandlende bl.a.
de nævnte forsøgselementer, er beskrevet i Paper 3.
Udgivet d. 16-12-1999
Side 39
1.10
Referencer
1. Porter, M. E. COMPETITIVE STRATEGI. ISBN: 0-684-84148-7. THE FREE PRESS,
1980.
2. Porter, M. E. COMPETITIVE ADVANTAGE. ISBN: 0-684-84146-0. THE FREE PRESS,
1985.
3. Lotz, Peter. Brancheanalyse – Begreber og dansk impiri. ISBN: 87-593-0762-5. Narayana
Press, Gylling, 1999.
4. Konkurrencestyrelsen, Erhversministeriet. Det offentlige udbudsmarked i EU – Bygge- og
anlægsområdet. ISBN: 87-7029-165-9. Schultz Grafisk A/S, 1998.
5. Poul Kroon: Bygge- og anlægsprocessen, 2. udgave. ISBN: 87-89088-73-5. Aalborg universitetscenter, 1994.
6. Byggecentrums hjemmeside: http://www.byggetorvet.dk/.
7. Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Dobbelt Op. ID-nr: x302712096. Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, 1991.
8. Ingeniøren d. 29-01-99: Barsk fremtid for rådgiverne.
9. Materiale fra Danmarks statistik:
a. Byggeri og boligforhold 1999:31, 29. oktober
b. Generel erhvervsstatistik 1999:5, 25 marts
c. Generel erhvervsstatistik 1999:7, 14 april
d. Firmastatistik 1999:14, 16 september
e. Generel erhvervsstatistik 1999:9, 1 juli
f. Generel erhvervsstatistik 1999:2, 15. januar
g. Produktstatistik for serviceerhvervene 1999:25, 15. oktober
10. Bygge- og Boligstyrelsen: Byggelogistik I – materialestyring i byggeprocessen. ISBN
87-601-3714-2. Dyva Bogtryk A/S, juni 1993.
11. Bygge- og Boligstyrelsen: Byggelogistik II – materialestyring i byggeprocessen. ISBN
87-601-3715-0. Dyva Bogtryk A/S, juni 1994.
12. Danske Entreprenører: Konjunkturanalyse. juli 1999
13. Boligfonden Bikuben: Bygherrens Rolle – Et Debatoplæg. Herrmann & Fischer A/S, juni
1996.
14. Erhvervsfremme Styrelsen: PPU-håndbog – PPU trefase-modellen. Brandt & Falk, juni
1999.
Side 40
Udgivet d. 16-12-1999

Se det omdelte materiale til den ekstraordinær

Transcription

Similar documents

Carsten Gotborgs materiale

Juridiske forhold

Kommentarer til AB92 ”Med de nedenfor anførte forbehold leveres i

Konkurrencesituationen

Rettelsesbrev nr. 2 med spørgsmål og svar til

Vejledning om vinterbyggeri

Lektion 2 Ekstern analyse

11/9 2014 Nr. 171 Værnsreglerne i virksomhedsordningen er nu en

MUSIKPROGRAM JAZZCUP

Som det burde være - Madsolrikberthelsen.dk

Curriculum Vitae - Rockwool Fonden

Sp ø rg dig selv, o m du er b levet fo ran d ret af det du h

Ændring af TV-kanaler - Brørup Antenneforening

Kartellet i byggebranchen - PURE