fødevareBanken i Familie Journal

Sådan bruger vi
overskudsalderen
Det er da bindegalt
at smide mad ud
Tidligere viceskoleinspektør Palle Maag er
frivillig i Fødevarebanken, som leverer overskudsmad til krisecentre og andre steder,
hvor socialt udsatte mennesker opholder sig.
Og Palle bliver glad, når der foruden frugt og
grønt og brød også er chokolade til børnene
Leder af værestedet ”Paradiset”, Jørgen Theide Sommerfelt,
ser spændt til, mens Palle viser dagens udvalg. Det er altid helt
uforudsigeligt, hvad han har med i bilens kølerum
n Der er nogen, der bli’r glade i
dag, konstaterer Palle Maag tilfreds. Han har opdaget 22 store
pakker chokolade i en plastikbrødkasse. Endda af fin, schweizisk kvalitet, og udløbsdatoen
ligger adskillige dage ude i fremtiden. De andre kasser omkring
ham er fyldt med kål, peberfrugter, krydderurter, brød, frugt og
mejeriprodukter. Alt sammen
gode og sunde fødevarer, der
ikke fejler en pind. Bortset fra
noget salat, der tilsyneladende
har fået frost, så det ryger i containeren.
Og det bemærkelsesværdige
er, at alle de andre udmærkede og
fuldt anvendelige fødevarer ville
ryge lige lukt samme vej, hvis det
ikke var for – blandt andet – Palle.
Vi står i en iskold lagerhal hos
online-supermarkedet nemlig.
com, som har specialiseret sig i
at sælge dagligvarer via internettet. Palle og hans frivillig-kollega,
Anne-Marie Mortensen, er kørt til
firmaets adresse i Rødovre, fordi
de to – ligesom over 70 andre
140
– har besluttet at yde en indsats
hos Fødevarebanken.
– Jeg sad og så en tv-udsendelse, Horisont tror jeg, om det
globale fødevarespild, og så fik jeg
idéen til at melde mig som frivillig
her, fortæller Palle.
Fødevarebanken er en velgørende organisation, der som det
første initiativ i Skandinavien blev
grundlagt i 2008. Hver uge leveres mange hundrede kilo mad og
mælk og meget mere kvit og frit
ud til socialt udsatte mennesker.
Det kan være til kvindehjem, til
varmestuer og til asylcentre. Fødevarerne kommer fra for eksempel
supermarkeder, der har købt for
stort ind i forhold til, hvad de kan
sælge, varer, der er blevet mærket
forkert, eller som er så tæt på
sidste salgsdato, at det ikke længere kan betale sig at distribuere
dem ud i forretningerne.
– Vi kører så ud med vores kølebil og henter al denne overskudsmad og bringer den ud, forklarer
Palle, mens han nærlæser etiketter
og stempler. Hvis sidste salgsdato
er overskredet, tager han det naturligvis ikke med sig.
I lagerhallen kommer en af
nemlig.com’s medarbejdere kørende med en gaffeltruck og tilbyder at køre dagens leverance ud
til kølebilen. Anne-Marie og Palle
tager taknemligt imod tilbuddet,
for det kan være lidt af et slid at
bære de mange kasser. Man skal
i hvert fald ikke være en svækling for at være frivillig chauffør i
Fødevarebanken.
– Vil du med ind og se kølerummet, spørger Anne-Marie,
som trods sit spinkle ydre har en
imponerende ”bæreevne”, når
det kommer til grønsagskasser.
På denne kolde formiddag føler
Familie Journals udsendte sig dog
allerede så bundfrossen, at et kølerumsbesøg på ingen måde frister. I
stedet hanker jeg op i nogle kasser
med rugbrød og håber, jeg kan få
varmen ved at hjælpe lidt til med
at fylde vognen.
Tidligt op og i gang
Palle gik på pension fra sit job som
viceskoleinspektør på Stevns, da
han fyldte 60 år. Nu er han 67, og
han bruger en dag om ugen på at
arbejde for Fødevarebanken.
– Jeg er sådan en hjemmehåndværker, så jeg kan sagtens få
tiden til at gå med at reparere på
mit gamle hus. Jeg hjælper også
min datter med hendes, tilføjer
Palle. Alligevel har han været frivillig i Fødevarebanken i et år.
familiejournal.dk • 16/2012
Fødevarebanken
Er en frivillig organisation, der modtager overskuds mad fra producenter og supermarkeder for at give det
videre til socialt udsatte mennesker.
Der leveres dagligt til over 40 steder,
og Fødevarebanken er underlagt
løbende kontrol fra Statens Fødevarekontrol. Læs mere på foedevarebanken.dk.
Anne-Marie
beskæftiger
sig også i sit
almindelige
arbejde med
fødevarer,
idet hun er
sygeplejerske og
kostvejleder.
Hun har sit
eget firma,
så derfor kan
hun nemt tilrettelægge
sin tid og få
plads til også
at arbejde frivilligt
Tonsvis af
glimrende
fødevarer går
dagligt til
spilde. AnneMarie og Palle
mødes fast en
tidlig morgen
hver uge for at
sørge for, at
lidt af denne
overflod i stedet ender hos
nogle, der
mangler den
– Jeg kører en fast formiddagstur en gang om ugen, så jeg skal
tidligt op hjemme på Stevns for
at være klar i København klokken
otte. Jeg overvejer nu at skifte til
eftermiddagsturen, siger Palle.
Ikke fordi han har spor imod
at komme tidligt ud af dynen,
men myldretrafikken ind til byen,
synes han, er streng, og han
rammer omtrent også ind i eftermiddags-køerne på vej ud igen,
inden ruten er færdig og bilen afleveret til næste frivillige chauffør.
Da kølebilen er pakket, styrer
Palle og Anne-Marie mod Lyngby.
Første stop er ved et kvindehus,
hvor beboerne akut kan få tag over
hovedet – typisk på grund af voldelige ægtemænd eller kærester.
16/2012 • familiejournal.dk
Derfor kan Familie Journals fotograf selvfølgelig heller ikke tage
billeder, mens en slank, lyshåret,
ung kvinde kommer ud og hjælper
med at bære ind. Gule peberfrugter, druer, brød og mælk... Hendes
yndige datter på tre-fire år vil også
gøre nytte og slæber gulerødder i
en kasse, så det ser ud som om,
det er kassen, der kommer med
barnet, og alle kommer til at grine.
I kvindehuset gør personalet
meget ud af at hjælpe de udsatte
kvinder og deres børn til at få
sunde spisevaner, så huset har et
helt fast samarbejde med Fødevarebanken.
– Men der skal også være lidt
at hygge sig med, siger Palle lunt
og dykker ned efter chokoladen,
inden turen går videre.
Linda Dichow Kaas er
forstander på kvindehuset i Lyngby, hvor
mænd ikke har
adgang. Palle er dog
en klar undtagelse.
Hans besøg glæder
beboerne sig altid til
I Lyngby ligger også værestedet ”Paradiset”, som engang
blev etableret af byens storcenter i fællesskab med kommunen.
Centerledelsen var ikke begejstret
over, at tørstige sjæle ”hang ud”
omkring ind- og udgangene, og
så fandt man et velegnet sted på
den anden side af vejen og byggede et lille hus. Her kunne de lidt
skæve eksistenser så knappe deres
pilsnere op og være i fred for centerkunderne – eller måske var det
omvendt?
Artiskokker i paradis
– Du kan jo næsten selv se, hvorfor jeg er frivillig, ikke? Den
glæde, vi bliver modtaget med,
gør arbejdet til en fornøjelse –
sammen med bevidstheden om,
Overskudsalderen
Det grå guld, seniorer, pensionister – der findes flere forskellige betegnelser for mennesker, som har forladt arbejdsmarkedet. Her på Familie Journal har vi valgt at kalde den
periode af livet for overskudsalderen. For det er i den alder,
at vi har overskud af erfaringer og tid – som regel da. Og vi
prøver at fokusere på nogle af de ting, som mennesker rundt
om i landet har valgt at bruge den periode til.
Vi vil meget gerne høre om spændende ting, man har valgt
at beskæftige sig med – især når der, som i eksemplet her, er
tale om aktiviteter, som kommer andre til gode. Send en mail
eller et brev til redaktionen og fortæl – eller skriv evt. en kommentar på familiejournal.dk. Adressen er [email protected] eller Familie Journal, Postboks 420, 0900 Kbh.
C. Skriv overskudsalder på kuvert eller i emnefelt.
at disse udmærkede varer ellers
ville ryge på forbrændingen. Det
ville jo være bindegalt, siger Palle.
I ”Paradiset” er der sikkert
nogle, der bliver overraskede over
at få serveret artiskokker senere
på dagen. Stedets leder, Jørgen
Theide Sommerfelt, husker også
at få frisk fløde til kaffen. Vi bliver
endda budt på en kop, og flere
gæve gutter står parat til at fortælle
deres livshistorier, da de erfarer, at
Fødevarebankens ekstra assistent
på denne tur i virkeligheden er
journalist. Men vi går glip af fortællingerne – kølebilen skal videre.
Vi parkerer foran endnu et krisecenter i Hellerup, hvor de gerne
vil have kærnemælk og sandwichbrød, men helst ikke cornflakes.
Dem svømmer de nærmest i fra
leverancen i sidste uge, og mange
kvinder her har indvandrerbaggrund. Cornflakes er tilsyneladende ikke blevet hverdagskost,
og kvinderne passer på med at
tage imod mere, end de vitterlig
kan nå at spise.
På Hotel Jens, som drives af
Kirkens Korshær på Nørrebro i
København, tager kokken, Ali
Hald Pedersen, derimod gerne fra.
Han er en mester i et køkken, og
med god frysekapacitet laver han
alverdens forskellige retter, som
han gemmer. I dag har nogen fødselsdag, og lagkager fylder godt
op i det trange køkken side om
side med nystegte frikadeller.
Palle krydser af på sin liste
og tjekker, hvad han har tilbage
i vognen. Han har endnu et par
stop, før turen er slut. Nogle gange
ringer han eller Anne-Marie rundt
undervejs og fortæller, hvad de
har med i bilen. I sagens natur
kommer de jo altid med noget
forskelligt, og da ruten er tilrettelagt, så de bruger mindst mulig tid
og kører færrest kilometer, er det
altid de samme steder, der får først
og sidst. For at de sidste ikke skal
blive snydt, forsøger de at sortere
og fordele bedst muligt.
– På det personlige plan nyder
jeg at møde så mange forskellige
mennesker, siger Palle. Han mener
ikke blot de glade modtagere, men
også sine medfrivillige, der foruden Anne-Marie, som er uddannet sygeplejerske og kostvejleder,
bl.a. tæller en professor, en skatterådgiver og en kirkesanger.
Af Anne Kjøge
Foto: Gregers Overvad
[email protected]
141