En københavner i Jylland Dan Turell

Transcription

En københavner i Jylland Dan Turell
udvider sin horisont i det daglige – med andre. ord: Hvem
En Københavner i Jylland
20 man lever sammen med.
Dan Turèll, 1995 (4,6 ns)
Men lad os begynde med begyndelsen – det er blevet et
Disse
linier
skrives –
ingen
skal
sige,
vi
mangler
selverkendelse – af en københavner.
5
10
efterhånden ret populært trick at gøre det på netop den
måde. Da jeg var dreng – det er den slags man nødigt siger
Og – for nu at få hele synderegisteret med – ikke blot af
25 højt efterhånden, og endnu nødigere tænker på, men det er
en københavner, men en hundrede procents københavner.
faktisk sine tredive år siden – var Jylland langt væk. Hvis
En der ikke blot er født i byen, men har levet der – eller i
man var københavner af ikke bare indfødt, men måske
hvert fald haft sin officielle folkeregister-adresse der – hele
ligefrem indædt københavner-slægt, hvis der var normal
sit liv.
efterkrigs-smalhals og mange børn i hjemmet, hvis alle ens
Kan sådan én vide noget om Jylland?
30 onkler og fastre og mostre og tanter og hvad man ellers var
Hvem ved? Enhver kan vel sniffe med sin snot, det bedste
begavet eller bebyrdet med, dengang begrebet „familie“
man har lært (sig). Men lad blot en ting være sagt til forsvar:
betød noget, fandtes i byen – så kendte man intet til Jylland,
Kan man ikke sige andet godt om samme københavner, har
ikke medmindre man da var et at de børn der af skolerne
han dog i det mindste været klog nok til at hente sin kone i
blev
15 Jylland. Det er den slags der beviser, at selv en københavner
ikke nødvendigvis behøver at være helt tabt bag af en vogn.
Ingen er jo selv herre over, hvor man bliver født. Men
man er da i hvert fald delvis herre over, hvordan man
bevilget
et
ophold
„på
landet“
i
en
såkaldt
35 „svagbørnskoloni“.
Og desværre – eller heldigvis, som man nu tager det – var
jeg alt for robust til at have en kinamands chance for dén
slags.
Så
for
mig,
som
for
så
mange
af
mine skolekammerater fra stenbroen, forblev Jylland noget
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
40 man læste om i dansk-timerne. Jylland, det var dér hvor St.
Jeg tror jeg var 18 år, da det skete, det første skæbnesvangre
St. Blicher vandrede rundt med sin bøsse og sin hund på
og vanedannende møde med Jylland. En jysk kollega, Peter
alheden, der hvor Jeppe Aakjær og hans bønder pløjede og
Laugesen, som jeg selv dengang ung forfatterspire, havde
sang om en tungt henskridende Karup Aa (der måtte være af
boet et års tid eller halvandet i København før han fandt
andre dimensioner end vore lokale vandløb), og der hvor
65 definitivt ud af, at det var ikke noget for ham – en erfaring
45 bølgerne piskede hårdt mod Vestkystens klitter, når Holger
som, har jeg senere opdaget, i tidens løb har været gældende
Drachmann udsendte sine lyriske redningsbåde med barske
for mange andre jyder. Man skal lige prøve, synes man –
fiskere.
jyden altså, Man prøver – og så tager man tilbage og
En gang imellem slår tidernes, udviklingernes, absurde
selvfølgelighed en. Herunder trafik-mulighederne, sam-
behøver ikke dø nysgerrig, som vi københavnere siger, i
70 hvert fald ikke på det punkt.
50 færdslen, som den ikke urimeligt bliver kaldt. Min mor, der
Laugesen var flyttet tilbage. Jeg skulle besøge ham, i
er i 60'erne, har ikke siddet i en flyvemaskine halvt så ofte
Odder, og tog natfærgen til Århus – dengang dén endnu
som sit barnebarn, min teenage-datter. Hun har allerede set
eksisterede og man kunne sove i sin medbragte sovepose på
større dele af Verden end min mor nogen sinde kommer til,
dækket, når dét nu var hvad man havde råd til. Det var en
hvor meget vi end kunne unde også hende det, og sådan er
75 rejse, dengang. Umuligt at sammenligne med i dag, da man
55 det bare.
bare sætter sig ind i et halvtimes indenrigsfly, allerede let
Jeg havde selv – i al beskedenhed – været i både London
bandende over den ventende, urimeligt lange bustur fra
og Paris, før jeg første gang kom til Jylland.
Tirstrup og ind.
Lyder det ikke vanvittigt?
Jeg synes det i hvert fald selv. Men sandt er det.
60
Jeg ventede mig meget af dén rejse.
80
Men forventningen har altid en skygge lurende bag sig,
skuffelsens. Det første jeg opsøgte om morgenen i Århus
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Havn var en kiosk der kunne supplere min i nattens løb
diverse? – som taler, oplæser, underholder. Det er i hvert
udtømte tobaksforsyning – naturligvis kan en københavner
fald én måde at føle sit (Jyl)land på pulsen. Om ikke andet,
på vej til Jylland for første gang ikke sove, forventningen er
105 så kommer man dog omkring. Og om ikke andet, se beviser
85 for stor – så man ryger og drømmer. Derfor.
Og dén tobakshandler – ærlig talt, og véd De nu hvad! –
han talte nøjagtig som de gjorde hjemme i København.
Såkaldt rigsdansk. Der var ikke en skid jysk ved ham, altså!
Nå, Gud være lovet – købmanden i Odder talte dog, så jeg
90 knap kunne forstå et ord.
Det er først senere gået op for mig, at det sandsynligvis
morede ham meget – mindst lige så meget.
det da, at jyderne ikke er bange for – i hvert fald nu og da –
at høre på, hvad en københavner kan sige på sin pudsige
måde med sit løjerlige sprog.
På den enden side: Men véd jo ikke hvorfor de gør det.
110 Men bilder sig helst ind, af overlevelsesmæssige grunde, at
det er fordi de gerne vil høre hvad man siger, men måske
tager de i virkeligheden bare deres børn med for et vise dem,
at sådan ender man med at tale, hvis man ikke bliver i
Jylland. Måske. Det er i hvert fald en fornemmelse, man af
Men som sagt: Dét er længe siden. Når jeg skal prale i dag –
115 og til kan have.
95 og det er efter (jysk) sjgende noget vi københavnere er
Men fornemmelser kan, på den tredje side, alle og enhver
slemme til, så hvorfor ikke leve op til sit image? – plejer jeg
jo rende rundt og have, og oven i købet – mildt sagt – have
at sige, at jeg efterhånden er kommet lidt med. Jeg kan
nok af. Jeg vil vædde på, selv jyder har dem. Det kan bare
f.eks. forklare en århusianer en genvej i Silkeborg, og jeg
ikke bevises, for de har det karaktertræk, et de nødig taler
kan eventuelt hjælpe en vildfaren ålborgenser med et tip om
120 om dem, det er ligesom et gøre for meget ud af dem. Vil man
100 en god restaurant i Randers. Højere kan ingen københavner
lamme en jyde skal man bare tale om dén slags, om
nå. Det skyldes, at jeg de sidste små tyve år har turneret
fornemmelser og følelser. Det er ligesom at snakke religion
rundt i Jylland – bl.a. i Jylland, eller skal vi sige Jylland og
med en københavner. Alt andet vil han, københavneren, tale
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
direkte ud om – om så sit sexualliv – men ikke, aldrig, om
125 sin eventuelle religion.
145 samling af småbyer, i virkeligheden landsbyer. Landsbyer
der hedder Nørrebro, Vesterbro, Brønshøj, Frederiksberg,
Vangede.
Jeg gentager: Jeg er københavner. Og derfor vil jeg ikke
Men resten af Sjælland er ingenting, bymæssigt sét.
prøve på et bilde nogen, slet ikke nogen jyde, ind at jeg
Engang var der mange byer på Sjælland. I dag er der – på
bliver blændet af den natur, hovedlandet er så rigt på.
150 nær Roskilde – praktisk talt kun forvoksede forstæder til
130 Bevares: Lyset over Skagen vil forundre og fascinere mig,
København. Sammenlignet med Århus er hele Sjælland
som så mange andre, til min dødsdag, en vandring langs
blevet Viby og Risskov. Jylland har stadig væk sine byer –
Vesterhavet kan ikke sammenlignes med noget andet i
som personligheder. Byerne har bevaret deres profil, og jeg
Verden, og Ringgkjøbing fjord er et syn for Guder, der ikke
taler ikke – bare – om bygningerne eller skyline'n eller
desto mindre – meget demokratisk – står åbent for alle.
135
155 omgivelserne, jeg taler nok så meget om stemningen, den
Men dét der interesserer mig mest er de jyske byer. Fordi
allesteds nærværende, usynlige og uhørlige fornemmelse,
jeg er bymenneske, og fordi Jylland snart er det eneste sted i
som altid er det den fremmede, turisten, oplever først,
Danmark, hvor der stadig findes byer.
sidst – og dybest.
De synes måske, det er en mærkelig påstand. Men hør nu
her: Når jeg taler med jyder (samt for den sags skyld
160 Der er en Verden til afstand – selvom det så kun er
140 fynboer, lolliker, bornholmere og andet gemytligt godtfolk)
halvanden time i Intercity-toget – fra Århus til Aalborg. Der
siger de ofte, at de ikke kan forstå, at et „ellers ganske
er en anden tone, en anden lugt, et andet sprog. Om man så
fornuftigt menneske“ (hvad er de ude på?) kan holde ud et
sad totalkvæstet og mega-bombet på et natværtshus kl. 5:00
bo i en storby. Hver gang forklarer jeg dem tålmodigt, at dét
om morgenen ville man, selv bag lukkede øjenlåg, vide hvor
gør jeg heller ikke. København er ikke en storby, men en
165 man var. End ikke munterheden er den samme.
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Silkeborg og Skanderborg ligger ret tæt på hinanden, kan
udredes tilfredsstillende er det umiddelbart indlysende, at
man sé – på kortet. Uden for kortet, i virkeligheden, ligger
det skal der en jyde til. Her må københavneren træde
de, for mine sanser, et ret langt stykke fra hinanden. Hvis de
tilbage – og lytte. Hvilket fører frem til en ikke blot god,
tilsammen var et København ville de være meget forskellige
190 men Gylden Regel for københavnere i Jylland: Gør dig ikke
170 kvarterer.
klog på noget! Du tror måske du er i Danmark, men du er i
Og sådan har hver af de jyske byer sit særpræg. Viborgs
Jylland, og du må være dér som du ville være på Grønland
muséumsagtige værdighed, hvor det ikke desto mindre
eller i enhver anden fjern kultur. Du er dum, her, du er ude,
pibler under dækslerne. Ringkøbing en form for stram
du kommer et helt andet sted fra. Kun hvis du selv erkender
hårdhed, der ofte opløser sig i et smil – Ringkøbing skal
195 dét får du nogen sinde en chance for at få noget ud af
175 bare lige prøve én, gerne en ekstra gang. Holstebro har en
Jylland – og jyderne.
egen slags fanden-i-voldskhed, hvorfra mon? En slags
Jeg skal snart derover igen. Jeg glæder mig (næsten) altid
fornemmelse af at alt kan lade sig gøre, det finder vi bare ud
til det og har det (næsten) altid godt dér. Det er jo
a' - uansét hvad det er.
hovedlandet, ingen tvivl om dén ting.
Der er noget umanérligt effektivt over Kolding. Der er
200
Men rolig, jeg flytter ikke – jeg bliver på min pind. Dels
180 noget udefinerligt „Det går sgu nok“ over Vejle. Der er noget
skal Jylland ikke oversvømmes af københavnere, så ryger jo
arbejdsgiversk over Esbjerg, den gi'r sig ikke, den har en
hele idéen med dét! – og dels er det da meget rart for
facade af stål. Der er en art optimistisk afventende stemning
jyderne, der er nogle nogenlunde fornuftige mennesker de
over Randers – som om i morgen altid vil være en bedre
kan spørge om vej, når de en gang imellem kommer til
dag.
185
Selvfølgelig, der er mange andre forskelle. Og forskellene
har deres forudsætninger og forklaringer. Men skal de
205 hovedstaden for at overbevise sig om, hvor de ikke hører
hjemme.
fra "Just a Gigolo", Borgen
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.
Denne pdf er udskrevet af David Sommer (davi0853), Ågård Efterskole (605302), 10/3 2014
Pdf’en må printes til de elever og lærere, der er omfattet af abonnement på dansk.gyldendal.dk, men må ikke under nogen form videredistribueres til andre. Der skal
afregnes Copydan-vederlag af print.