Dimissionstalen til elevholdet 2012/13 – lørdag den 29. juni 2013

Hørby Efterskole –
lær som du er
Dato: 30. juni 2013
Udarbejdet af: MV
Bilag nr.:
KUN DET TALTE ORD GÆLDER!
Dimissionstalen til elevholdet 2012/13 – lørdag den 29. juni 2013
Det var den 29. juni 2013, da tiden gik i stå, men heldigvis ved vi alle sammen, hvad
det er vi vil nå.
Selvom der her er tale om en tilsneget omskrivning, så tror jeg, at mange af jer
elever, der har været med på holdet 2012/13 alligevel godt kan genkende teksten,
som hentet fra den sang, der hedder ’29. juni 1944’, som blev sunget fra scenen i
forbindelse med årets musical ’Om så det gælder’.
Den 29. juni 1944 blev en dag, der blev en frygtelig overgang for en lang række
familier i den lille by Hvidsten nede mellem Randers og Mariager. Intet kunne mere
blive som før, og grundlaget for verden skulle defineres på ny, hvis der skulle være
nogen mulighed for at komme videre med livet overhovedet.
Den 29. juni 2013 er også en overgang, men heldigvis en overgang på en helt anden
måde en dengang i Hvidsten.
Jo, selvfølgelig er det hårdt at skulle sige farvel og tak for dette skoleår, men er jo
dog i langt højere grad et på gensyn og et goddag til nye og spændende muligheder
og udfordringer.
Som folkene fra Hvidsten nåede meget, så har vi også her i løbet af skoleåret nået
rigtigt meget. Jeg tror, at de fleste af jer har vidst, at det året igennem har handlet
om at finde ind til, hvad det var man ville med sit efterskoleophold, og så derfra
www.hørbyefterskole.dk
1
Hørby Efterskole –
lær som du er
arbejde på at opnå sit mål. Og det har jo netop været en mangfoldighed af mål, der
året igennem er blevet sat, arbejdet for og realiseret i stort omfang.
Netop derfor går tiden her i dag lidt i stå nu, hvor de ting, I hver især har fået med i
bagagen skal trækkes ud af sammenhængen med alle vennerne, oplevelserne,
dagsrytmen, lærerne og udfordringerne her på Hørby og sættes ind i nye
sammenhænge der, hvor I nu fra om et par timer kommer til at færdes – der hvor
rammen om jeres hverdag bliver, når I siger farvel til os.
Med dagens sidste lyse skær på himlens røde tage gi´r jorden slip på dagen her og
læner sig tilbage. I morgen vågner alting op, og drømmene får ånd og krop i lyset af
en stjerne.
Vi var ikke komme hertil, hvor vi står i dag, hvis folk med korslagte arme til alle tider
havde krævet deres ret og lavet intriger om hinanden. For det er jo sådan, at
efterskoleopholdet først rigtigt begyndte den dag I overgav jer til det fællesskab, der
var blevet skabt på skolen. Nogen af jer var meget hurtige til at åbne jer for
fællesskabet og lade det få lov at påvirke jer, mens andre har haft brug for mere tid,
inden fortroligheden, accepten og respekten for de andre – hvad enten det så har
været elever eller personale – fik lov til at fylde den måde, I mødte
efterskolefællesskabet på. Men tidlig eller sen – så er det altid en sejr at være vidne
til, når det lykkes - for først når vi ser andre mennesker og lukker dem ind i vores
liv, som dem de er, gror ikke bare et, men to liv.
Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli´r til OS!
www.hørbyefterskole.dk
2
Hørby Efterskole –
lær som du er
Og vi vandrer med Helios.
Gi´ os landet tilbag´.
Gi´ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
Sådan har vi sunget, og som verset fra ’Gi´ os lyset tilbage handler om, så er der en
nødvendighed, som skal være til stede for, inden ’JEG bli´r til OS’, og den
nødvendighed ligger i det ’at give’. Bidraget fra alle er nødvendigt for, at der kan
vokse et fællesskab frem, der netop ikke bygger på følgagtighed eller fravær af valg,
men et fællesskab, hvor den enkelte tør give af sig selv og lade det gå hånd i hånd
med accepten og respekten for andre.
Forfatteren Svend Åge Madsen har skrevet en anden roman, end den nogle af jer har
læst og fortolket i år. Denne roman hedder ’Den ugudelige farce’, og den begynder
sådan her:
” Jesper var nemlig lykkelig. Eller i hvert fald næsten. Han var så lykkelig, at han havde det
sort på hvidt, og hvor mange kan påstå det? At have papir på sin lykke? Beviset stammede
fra et spørgeskema i Ude og hjemme, som hans mor holdt og som han åbenlydt foragtede.
Og i smug bladrede i. For han vidste godt, at en naturlig ung mand ikke kunne vedkende
sig at læse den slags dameblade. Jesper var en naturlig ung mand. Det hele fremgik af
spørgeskemaet, hvor man så ærligt som muligt skulle besvare spørgsmål som:
Ønsker De ofte, at Deres job vare mere interessant?
Hyppigt, af og til, sjældent, aldrig.
Sjældent.
Hudløst ærligt. Jesper studerede, og det var vel ikke noget job.
Oplever De tilværelsen som en daglig trummerum?
Hyppigt, af og til, sjældent, aldrig.
www.hørbyefterskole.dk
3
Hørby Efterskole –
lær som du er
Sjældent.
Det var kun en overgang, her i studietiden, bagefter ville verden åbne sig for ham.
Hvor tit griber De Dem i at ønske, at Deres partner var mere opfindsom?
Aldrig.
Efterfulgt af en facitliste, der uomtvisteligt afslørede om man var lykkelig. 96 point: De lyver
for dem selv. 72 til 95 point: De kan prise Dem lykkelig. 48-71 point: De har meget at
være glad for, men der er også noget at rette op på. Under 48 point var den rene ulykke.
Hvor ofte sidder De og blader ørkesløst i et ligegyldigt ugeblad?
Sjældent, eller for at være helt ærlig, af og til, grænsende til hyppigt.
Jesper havde revet dobbeltsiden ud og udfyldt skemaet med det sandhedskærlige,
selvbeskuende sind som artiklen krævede. 74 point: Lykkelig med pil nedad. Og havde gemt
de tre sider i den aflåste skuffe som et trofæ: Har De fundet lykken?
Den fjerde side som fulgte med skemaet, hvad enten man ville det eller ej, bestod af et
billede af Raquel en ung pige med viltre, lyse lokker og et indtrængende blik.”
Der sker så det, at blikket er så indtrængende, at Jesper ofte går tur med hende i
sine drømme. Hun står højt i hans drømme, og i virkeligheden drømmer han om, at
hun kun går og venter på, at han skal komme og udfri hende.
I virkeligheden har Jesper ikke nogen partner. Han er derimod besat af musik – især
jazz, moderne jazz. En aften står han på dansegulvet i en lille jazzklub i Aarhus og
sjæler alene til All The Things You Are. Han danser ikke, står blot med lukkede øjne
og holder den imaginære drømmepige i sine arme.
Videre står der så i romanen:
”Da han åbnede øjnene stod der en pige foran ham, som øjensynligt var af den opfattelse
at de dansede sammen. Han kunne dårligt undskylde sig med, at han spillede på et
www.hørbyefterskole.dk
4
Hørby Efterskole –
lær som du er
fingeret musikinstrument. Vel lignede pigen ikke Raquel, spørgeskemaets bagside, men hun
havde lyst krøllet hår, var lidt buttet, smilende og imødekommende. Og da hun åbnede
munden var det amerikanske ord, der væltede ud over de røde læber.
Jesper mistede besindelsen.
Hvor ofte mister De besindelsen?
Aldrig, sjældent, ofte.”
Jeg tror det at miste besindelsen og kaste sig ud i livet hænger sammen med at være
på efterskole!
Dette betydningsfulde skoleår har vist og bekræftet, at det nu er på tide, at vi holder
op med flygte fra venligheden, troen på samtalen, ærligheden, lyset og varmen. Vi
skal turde stå ansigt til ansigt, møde de andre, få øjenkontakt med dem, være
nærværende, vise medfølelse, have tid og tillid, kramme og knuse, grine og græde
sammen.
Det er her mellem mennesker i det fælles samliv, at friheden fællesskabet, lykken,
kærligheden, venskabet, håbet og modet findes. Det ved vi nu. Vi ved, at
virkeligheden langt overgår vore forestillinger om den. Virkeligheden overhalede alle
dine og mine drømme om, hvad der skulle ske med dig og mig.
Og så nærmer vi os noget, der er meget væsentligt for at fatte den rækkefølge livet
skal læres og leves i: man skal først lære at holde af for at kunne forstå. Dvs. det er
dybest set kun det, man holder af, man kan kæmpe for, og det er dybest set kun
dem, man holder af, man kan kæmpe sammen med. For når alt kommer til alt, kan
alt det, som betyder noget her i tilværelsen ikke tælles, måles eller vejes. Det
afgørende er usynligt og afhængig af begreber som tro, håb og kærlighed.
www.hørbyefterskole.dk
5
Hørby Efterskole –
lær som du er
Og det er måske det allervigtigste, vi har lært i år, at holde af mennesker, som vi
knapt nok anede eksisterede for godt et år siden. Vi har lært at livet er alvorligt,
muntert og godt. Vi har lært at tro på livet som en fælles sag, hvor min frihed er
afhængig af din frihed. Og har man først fattet, at friheden og lykken er en fælles sag,
så bliver det let at passe på hinanden, værne om venskabet, lyset og varmen, turde
tro og håbe og bekæmpe det livsnedbrydende i respekt for, at også modparten kan
være med i fællesskabet.
Det lærte vi, fordi vi nu engang blev sat blev sat sammen her på Hørby Efterskole for
at lave efterskole – og herigennem dele vort liv med hinanden ansigt til ansigt.
Noget af det, som vi har været fælles om og har delt her på Hørby er den daglige
morgensang. Den der ting, hvor man tidligt om morgenen skal bevæge sig helt over i
den modsatte ende af skolen – lang fra den varme seng og den lune te, som der
stadig er lidt tilbage af i koppen. Over til det der sted, hvor man ikke må sætte
fødderne op på stolen foran og heller ikke have kastét på hovedet. Men
morgensangen har altid været en del af det, som I har været fælles om her på Hørby.
Der er blevet sunget, fortalt og forklaret ved morgensang og noget af det sidste,
som vi havde fat på var Pink Floyd og ’The Wall’.
Jeg har læst et sted, at ’The Wall’ beskrives som rockmusikkens eneste filosofiske
værk, så det må jo være oplagt at tage noget af en tekst herfra med i en
dimissionstale.
Citatet er fra et af de numre, som I ikke har hørt ved morgensang. Det hedder ’The
Thin Ice’, og lyder i min oversættelse sådan her:
..hvis du vil skøjte af sted
www.hørbyefterskole.dk
6
Hørby Efterskole –
lær som du er
på den tynde is i det moderne liv,
og efter dig slæbe den tavse bebrejdelse
fra en million tårevædede øjne,
bliv så ikke forbavset, når en revne i isen
dukker op under dine fødder,
du glider ud af dit dyb og ud af din bevidsthed
med din frygt flagrende bag efter dig,
mens du klynger dig til den tynde is.
(Roger Waters)
Det er ikke just positive ord gamle Roger bidrager med her til vores dimissionsfest,
og på en måde leder den stemningen, strofen her skaber, mine tanker tilbage til den
nordiske mytologi og til Midgårdsormen.
Midgårdsormen - der jo er barn af den nederdrægtige og intrigante gud Loke, og
som af Odin blev kastet ud i det dybe hav, hvor den ikke bare overlevede, men
voksede sig så stor, at den til sidst omklamrede hele verden, og kan bide sige selv i
halen – er symbol på et grundvilkår i vores tilværelse: at livskræfterne og
dødskræfterne indbyrdes er forbundet og i stadig kamp med hinanden.
Eller sagt på en anden måde: man må kende det onde, turde se det livstruende i
øjnene og holde det i skak for, at det ikke skal blive dødbringende. Og vigtigere
endnu: man bekæmper ikke det livstruende med penge, prestige og dyre
mærkevarer – men med en kraft, der kommer som en usynlig hemmelig, viden fra
tilværelsens dyb. Det vil sige, at alt væsentligt i tilværelsen det livsopbyggende og det
livsnedbrydende – liv og død – afhænger af denne viden.
I over tyve år har jeg levet mit liv i efterskolen, og det er tankevækkende, at der
midt i det moderne samfund, hvor vi på den ene side har det godt og hele tiden har
www.hørbyefterskole.dk
7
Hørby Efterskole –
lær som du er
et væld af muligheder for at udfolde os i tilværelsen, aldrig har haft så mange
ensomme og modløse unge.
På overfladen går det hu-hej-vilde-dyr med forbrug og velstand, men under
overfladen vrimler det med orme, omklamrende mure og falske ansigter.
Vi lever det moderne liv, som på mange måder er et umenneskeligt liv fyldt med
trusler, effektivisering, privatisering, omstrukturering, salamimetoder, udstødning,
klientgørelse og en ny multietnisk underklasse, som risikerer at blive udrenset
sammen med de handicappede, de forkerte og dårlige liv, hvad enten det så sker
med tørre tæsk, livsforsikringspolicer, genmanipulation eller værst af alt med stupid
ligegyldighed. Når det sker, er det Midgårdsormen, der slår med halen!
Det er mit håb, at efterskoleåret for jer har været en øjenåbner for jer i forhold til,
hvordan I nu kan gå videre ud i livet og møde verden. For på efterskolen er vi blevet
sat ind i et helt nyt virkeligt forhold til hinanden, til dette sted, til naturen, til himlen
over os og til jorden under os.
Når nogen siger, at verden ikke er så god, som man kunne håbe på, og når livet
kommer til at handle om at rage til sig på andres bekostning – et liv, som nogen
hævder sagtens kan leves uden mod, venskab, gæstfrihed, tro, håb og kærlighed – så
ved vi nu efter 10 måneder sammen på efterskole, at et sådan liv ikke vil være værd
at leve.
Vi er lysets børn, som ikke er skabt til at føre hinanden bag lyset, men tværtimod
skabt til at bekæmpe det livsnedbrydende med tro, håb og kærlighed. Det er dit
ansvar, at livet er en fælles sag. Kampen er begyndt – og du kender vilkårene!
www.hørbyefterskole.dk
8
Hørby Efterskole –
lær som du er
Du skal plante et træ.
Du skal gøre én gerning,
som lever, når du går i knæ,
en ting som skal vare
og være til lykke og læ.
(Piet Hein)
Efterskoleåret 2012/13 på Hørby Efterskole er nu slut og dermed den tid, som I som
elevhold gjorde helt specielt i fællesskabet her på efterskolen.
Det har været og er en kunst at slutte sig sammen og passe på hinanden, så derfor:
Tak for, at I har villet lege med skoleåret igennem og på den måde har gjort
arrangementer, idrætsstævner, emneuger og norgestur til oplevelser, som vi kan
gemme i rygsækken og som får liv, når I – i større eller mindre grupper – vender
tilbage for at hilse på os, og lige tjekke om de nye elever nu også behandler jeres
gamle værelse ordentligt.
I er nu dimitterede fra Hørby Efterskole og jeres tid her er nu blevet en fælles
fortid. En fortid som det skal være mit ønske, at I ikke vil overse i jeres fremtid. I
skal leve ’i nuet’, men trænger man lidt dybere ind i det udsagn, så er der ikke kun
tale om et ’Her og Nu liv’, men om et liv, hvor vi bruger de erfaringer, vi har samlet
i fortiden til at gribe ind i vores fremtid, så vi dermed lever bevidst uden at forråde
os selv og vores fremtids muligheder.
God vind fremover, vær tro mod jer selv og jeres valg i livet og pas godt på
hinanden!
Rigtig stor tak for i år – og god sommer til alle!
www.hørbyefterskole.dk
9