kalenderen - Faaborgegnens Efterskole

Danmarks
Helte
Formlen for kreativitet - Eureka momentet
E = IQ2
Eureka-løsninger (E) får vi, når vi indsamler
fakta (I), der fører til relevante spørgsmål (Q),
som ophøjes til underbevidstheden (2).
Børre E. Werner
2013
ten
s
n
u
k
m
o
k
u
r
g
t
E
at få en idé
Redaktion
Michael Thagaard
Foto
Mads Ogstrup Nielsen
Elever og medarbejdere på
Faaborgegnens Efterskole
Grafisk Design
Berens BUREAU
Tak
Tak til alle skribenter
og kunstnere for lysten
til at bidrage
r ikke
“Kunsten een idé.
at få
d lethed
e
m
n
a
k
r
Enhve
få to r den
Kunsten eller fler
e
mellem tolmind’lige
ganske a agsideer
hverd
at se
hvilken en”
der er go’.
Piet Hein
Danmarks
Helte
Lad os hylde Danmarks helte
Af Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole
Vi har ingen helte længere i det her land, hvor mærkværdige mediestjerner hyldes som
forbilleder, mens mennesker, der tør for andres skyld end egen, i bedste fald ignoreres
og ellers behandles som kuriøse levn fra en primitiv fortid. Vi har glemt glæden ved at
træde ud på den tynde is uden at vide, om den bærer, fordi vi har haft for travlt med
at beundre manden, der skrev “Isen er usikker” på fine små røde skilte. Vi er blevet
kømænd i stedet for sømænd, vi er blevet chimpanser i stedet for astronauter.
Kreativitet har altid - for den enkelte som for små og store fællesskaber – haft afgørende betydning for overlevelse, trivsel og udvikling. Undersøgelser peger på, at børn
møder i skolen med store kreative evner - men forlader den med mindre kreativitet. Det
kræver derfor, at vi har et uddannelsessystem, der tør, kan og vil lade kreativiteten være
et naturligt element i al undervisning. På Faaborgegnens Efterskole tør vi, og vi ved, at
muligheden for storhed findes i det små.
Vi skal have helte i Danmark igen. Atter skal børn vende blikket mod deres fædre og
mødre og spørge, om de måske også kan blive ligesom disse helte, når de bliver store?
Og atter skal de samme fædre og mødre se ned på deres børn og håbe, at denne drøm
måske en dag virkelig kan gå i opfyldelse. Muligheden for storhed findes, og vi skal igen
have noget at se op til. Noget at stræbe imod. Glæde sig til og håbe på. Danmark skal
atter ranke ryggen og blive andet og mere end køtilbud, kaospiloter, kassevogne og
kongelige bryllupper.
Vi vil derfor hylde de personer, der tør tænke kreativt - alle dem, der kan se pletterne. Vi
skal ville kreativitet, og når vi er kreative, så skal vi turde. Når vi har genskabt den kreative evne, så skal vi i fællesskab turde rejse 200 meter høje statuer af alle de danskere,
der tør, og de skal stå lige ved indflyvningen til lufthavene i både Billund og Kastrup.
Med stolthed i stemmen kan vi så fortælle de måbende turister: Se, det er de kreative
danskere, der tør - hverdagens helte!
Vi skal derfor noget andet.
På Faaborgegnens Efterskole tror vi på, at kreativitet er en del af vejen, og vi skal søge
at genfinde den evne, som mange af os har mistet. Her kunne vi passende fortælle
historien om drengen i børnehaven, der i lang tid gik rundt med lange vuggende skridt,
imens han rytmisk blinkede med øjnene. Hvad han lavede? Han legede giraf, og da han
blev spurgt, hvorfor han blinkede med øjnene, svarede han, at det var giraffens pletter.
Kreativitet drejer sig om pletterne - vi skal samle på dem og dyrke evnen til at se ting
og opleve.
Efter statuerne af heltene i lufthavnene, kan vi passende fortsætte med at bygge
monumenter, der hylder dem, som også udviser verdensnærvær. Kæmpe monumenter
af de helte, der tager ansvar og taler ordentligt og respektfuldt til andre. Den allerstørste
statue skal stå i parken på Faaborgegnens Efterskole - 500 meter høj, i kobber fra top
til tå, og der skal være laserlys i øjnene, der kan ses helt til Stockholm. Hvem den forestiller? Det er umuligt at overdrive vigtigheden af, hvem det bliver. Luk øjnene, tænk dig
om, kig indad og åben så øjnene igen. Og se! Valget burde sådan set træffe sig selv.
Vi skal have helte i Danmark igen - skal det mon være dig?
Januar
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 56
7
8
9
10
11 12 13
14
15
16
17
18 19 20
21
22
23
24
25 26 27
28
29
30
31
”Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke
ønske mig rigdom eller magt, men mulighedernes
lidenskab. Det øje som overalt, evigt ungt, evigt
brændende ser muligheder.”
Søren Kirkegaard, filosof
Den gode idé er ingenting værd
Af Niels Krøjgaard, innovationsmedarbejder hos Instituttet for Fremtidsforskning
Danmark har brug for kreativitet og gode idéer, for i fremtiden at kunne fastholde det velfærdssamfund, som vi alle sætter pris på. Det har været mantraet for
skiftende statsministre gennem de sidste 10 år. Det er bare løgn. Eller i hvert tilfælde en sandhed med kraftige modifikationer.
Kreativitet og gode idéer har i sig selv nemlig ingen værdi. For at idéerne kan blive til innovation – og derved skabe værdi – kræves fokus på 3 vigtige faktorer:
viden, handlekraft og vedholdenhed.
Radikale idéer opstår sjældent på baggrund af tilfældige lynnedslag i hjernen. De bygger på en dyb fagviden indenfor et specifikt område. Så vil du optimere
dine chancer for at få en idé som både er radikal, og som kan skabe grobund for værdi, så sørg for at du bliver endnu bedre til det, som du i forvejen er god til.
Og når du så har fået idéen, så skal der tilsættes handlekraft. Gennem de sidste 10 år har jeg faciliteret utallige idégenererings-workshops, som tilsammen har
skabt 1000-vis af geniale idéer til løsningsforslag indenfor kulturforrandring, organisationsudvikling, produktudvikling mm. Og når jeg så efterfølgende har
fulgt op på mine workshops, så har jeg med beklagelse utrolig ofte mødt svaret: Vi har ikke fået implementeret idéerne.
Mange mennesker synes, at det at brainstorme er så utroligt sjovt, for vi mennesker elsker at få idéer og finde løsningsforslag til problemstillinger. Men når
kreativiteten skal omsættes til innovation, så fejler mange.
Men lad os nu forudsætte at du har fået en genial idé, og har modet til at kaste dig ud i implementeringsfasen. Og gør det. Så skal du vide, at det desværre
heller ikke er nok. Langt de fleste har nemlig ikke gjort sig forestillinger om, hvor svært det kan være at udvikle et produkt fra idé til faktura. Det lange seje
træk kan være så langt og sejt, at du bliver kvalt i processen. Eller at du, efter den første prototype og testforsøg, finder ud af at produktet eller markedet
opfører sig helt anderledes, end du havde forventet. Tør du spørge både din bank og din partner, om det er OK at hive endnu et år ud af kalenderen, og fordoble
kassekreditten? For nogle gange er det det, som skal til.
Og til sidst, så er der en ubekendt i ligningen, som kan være utrolig svær at kontrollere – svineheld. Selv om du både har fået den geniale idé, har tid, overskud
og motivation til at tage det lange seje træk, så er der bare nogle, som er mere svineheldige end andre. De får den rigtige idé på det rigtige tidspunkt, kommer
ind i det rigtige netværk, og får ansat de rigtige personer eller andet.
Så helt og lykke med innovationen. Både til dig som læser og til Danmark. Det bliver ikke nemt. Men der er ingen vej udenom.
Hvorfor musik
Uopnåelig
Af Marie Key, sanger og sangskriver
Jeg har ingenting at sige
Jeg har ingen ord der kan fange den pige
Hvis jeg bare kunne få hende til at bli’
Men hende her,
Hun er umulig – umulig
Hold fast, hvad jeg ikke ville give
For at hun var min i det uendelige
Giv mig lidt mere, giv mig lidt mere
Giv mig et til stik
Giv mig lidt mere, giv mig lidt mere
Du må ikke gi’ slip
Du er den jeg drømmer om
Det eneste jeg kan se
Den jeg venter på
Jeg ved godt at det ikke må ske
Den jeg fanges i
Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
Du er den jeg drømmer om
Det eneste jeg kan se
Den jeg venter på
Jeg ved godt at det ikke må ske
Den jeg fanges i
Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
Tænder i et flash - du tænker shit
Det her show er fast – et sikkert hit
Hun er vild, hun er fri, hun er hastig
Hun er umulig for mig at holde fast i
Mærker lyset, mærker varmen
Mærker ham der prøver at charme hend’
Hører om de stakler, der ikke kunne få nok
Gik om kuld, gik amok, fuckede alting op
Troede at de havde den,
Gik i chok
Da hun ikke gad dem,
Og bare fik nok
Fuck…..
Giv mig lidt mere, giv mig lidt mere
Giv mig et til stik
Giv mig lidt mere, giv mig lidt mere
Du må ikke gi’ slip
Du er den jeg drømmer om – Det eneste jeg kan se
Den jeg venter på – Jeg ved godt , det ik’ må ske
Den jeg fanges i – Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
Du er den jeg drømmer om – Det eneste jeg kan se
Den jeg venter på – Jeg ved godt , det ik’ må ske
Den jeg fanges i – Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
Du er så uopnåelig
Du er den jeg tænker på
Du er så uundgåelig
Du er den jeg falder for
Du er så uopnåelig
Du er den jeg tænker på
Du er så uundgåelig
Du er den jeg falder for
Det eneste jeg ka’ sige
Den jeg venter på
Jeg ved godt, det ikke må ske
Den jeg fanges i
Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
Du er den jeg drømmer om
Og alt hvad jeg ka’ se
Den jeg venter på
Jeg ved godt, det ikke må ske
Den jeg fanges i
Men jeg kan ik’ gøre ved
at jeg falder for, at jeg falder for dig
“Uopnåelig” er en længselsfuld og inciterende kærlighedssang, som handler om den form for forelskelse, hvor man fanges af en person, der giver en nok til, at man drømmer og længes, men aldrig nok til, at man føler sig sikker.
________________________________________________
Kunst, dans og musik er kommunikation. Supplerende former for kommunikation, der kan formidle budskaber sanseligt. Kommunikation, der
bevæger og berører. Med eller uden ord. Kommunikation, der kan åbne, være nysgerrig, være legefuld, se nye perspektiver. Kommunikation, der
lægger mere vægt på spørgsmål end på svar. Hvor alt er muligt. Hvor der ingen standarder er.
Februar
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 23
4
5
6
7
8
9 10
11
12
13
14
15 16 17
18
19
20
21
22 23 24
25
26
27
28
“At gøre det simple kompliceret er
hverdagskost, men at gøre det komplicerede
enkelt - helt enkelt - det er kreativitet.”
Charles Mingus, jazzmusiker
Marts
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 23
4
5
6
7
8
9 10
11
12
13
14
15 16 17
18
19
20
21
22 23 24
25
26
27
28
29
30
31
“Der findes malere, der forvandler solen til en gul
klat, men der findes andre, som takket være deres
kunst og forstand, forvandler en gul klat til solen.”
Pablo Picasso, kunstner
Klasseværelset og det sociale netværk
Af Steen Hildebrandt, professor, ph.d., Aarhus Universitet
Jeg holder meget af følgende citat af Václav Havel: ”Der er god grund til at sige,
at den moderne tidsalder er slut”. I dag er der meget, der tyder på, at vi er i en
overgangsperiode, hvor noget er på vej ud, og en ny smertefuld fødsel er dat i gang.
Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet,
stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne”. En vidunderlig, næsten poetisk og
stemningsfuld, alvorlig og klog sætning.
om disse mere usynlige fænomener, usynlige i den gamle naturvidenskabelige
betydning af synlig og usynlig. Tillad mig i den forbindelse at henvise til en bog,
jeg har været med til at skrive, nemlig bogen: Empati – det der binder verden
sammen. I bogen forsøger vi at redegøre for, hvad det bedste er, vi kan gøre for
børn nu: Empati er evnen til indføling, til at sanse og forstå andres følelser og er et
fundament for at binde menneskelige fællesskaber sammen.
En sådan fødselssituation kræver kreativitet og nytænkning. For hvad er dette
udefinerlige, eller hvad skal dette udefinerlige eller denne gråzone blive til? Hvad
skal den smertefulde og meget intense fødselsproces føre til? Ja, det bestemmer vi
selv i ét eller andet omfang. Hvad er det nye; hvad er det for en periode, måske en
Tredje industriel revolution, som vi er på vej ind i? Gamle identiteter dekonstrueres,
og nye er endnu for skrøbelige til at være særlig klare. Der er behov for det, som den
tysk-amerikanske forsker C. Otto Scharmer kalder skabende nærvær, dvs. et nærvær
og en bevidsthed, der er rettet mod nu’et og mod fremtidens muligheder - og ikke
rettet downloadende tilbage mod fortidens antagelser, løsninger og svar. Jeg kunne
også sige det sådan: Der er behov for, at jeg både tager ansvar for mig selv, og at jeg
tager et medansvar for den eller de helheder, som jeg er en del af.
En af vore udfordringer er netop at acceptere det såkaldt usynliges realitet samtidig
med, at vi står på tærsklen til endnu et historisk møde mellem revolutioner inden
for energi- og kommunikationssystemer – revolutioner, der netop i kraft af disse
elementer kan udvide den empatiske følsomhed til hele menneskeheden og
biosfæren.
Den tredje industrielle revolution, som fremtidsforskeren J. Rifkin kalder
udviklingen ind i det 21’ende århundrede, kræver nytænkning, kræver tillid,
kræver mod. Og vi véd faktisk meget om dette. Vi véd meget om, hvad der sker.
Evolutionsbiologer, neurokognitive forskere, psykologer, antropologer, sociologer
og politologer er begyndt at skimte, hvad nogen af dem kalder en ”usynlig hånd”
i den menneskelige civilisations udviklingshistorie. Spørgsmålet er måske, hvor
usynlig denne hånd er, når det kommer til stykket, eller om denne nye udvikling
i virkeligheden skal ses og forstås med helt nye begreber og betragtningsmåder,
end vi er vant til at benytte os af og i det hele taget vil vide af? En strøm af
videnskabelige resultater peger på, at mennesket hjernemæssigt er præget til
empati, dvs. at vi fysiologisk har evnen til at opleve et andet menneskes situation
eller sindstilstand, som var den vor egen. Vi har i virkeligheden stor indsigt også
Processen frem mod et sådant følelsesmæssige spring, springet i den globale
empati, er i gang, selv om det ikke er let at se det midt i mængder af mistillid, angst
og krig. Udfordringen er at skabe social tillid på globalt plan, hvis menneskeheden
skal kunne udvikle en ny bæredygtighedstænkning. Store ord, men måske ikke
så store, hvis vi tænker dem fremført og tage konkret form i klasseværelser,
der er fyldt med uskyldige børn, der ikke er hæmmet af fortidens mistillids- og
tankemønstre, men som allerede før de kommer ind i klasseværelset befinder sig i,
hvad man kunne kalde blogosfærens sociale netværk. Børnene er i stadig stigende
grad globalt orienterede i deres bevidsthed og kommunikation. Klasseværelser
kan blive laboratorier til forberedelse af biosfærebevidsthed for opvoksende
generationer. Børn må oplæres i den indsigt, at alt, hvad de gør, deres hele livsform,
har et økologisk aftryk, som påvirker livet for alle medskabninger og for den
biosfære, hvor vi sammen lever. Børnene skal forstå, at vi er lige så tæt forbundne
med hinanden i biosfærens økosystemer, som vi er i blogosfærens sociale netværk.
På den måde kan børnene overføre deres empatiske følelser til biosfæren og skabe
social tillid på globalt plan. Lad dette være et ikke bare lovende, men også et muligt
fremtidsperspektiv. Det vigtigste?
Kreative menneskers hjerner er anderledes
Af Thomas Zoëga Ramsøy, neuropsykolog
Er kreative mennesker anderledes end andre?
I de fleste sammenhænge tænker man på kreative personer som kunstneriske personer.
I denne sammenhæng er kreativitet måske et lidt utydeligt begreb, som henviser til for
eksempel det at kunne lide at skabe ting, at male og formgive.
Men kreativitet er også et begreb som har fandtes hos filosoffer, psykologer og
efterhånden indenfor hjerneforskningen.
I denne sammenhæng har man været nødt til at gøre begrebet mere tydeligt og konkret.
I disse kredse betyder ’kreativitet’ i højere grad en proces, hvor man opdager nye
idéer og koncepter. Sagt lidt anderledes er en kreativ person en, som er bedre til at se
sammenhænge mellem forskellige ting.
Er paranoia kreativt?
På denne måde siger man, at noget er kreativt, hvis det er originalt (det kobler noget
sammen på en ny måde) og hvis det er ’passende’ eller ’anvendeligt’. Det sidste kan
forklares på denne måde: En psykotisk person, som har vrangforestillinger om verden,
kan godt se sammenhænge (og konspirationer), hvor der ingen er. En hallucination er
også en art ’nytænking’, men en som ikke har nogen anvendelse. Så for at noget skal
være kreativt, skal det både være nyt OG anvendeligt.
En diskussion, som har stået på helt siden man begyndte at diskutere kreativitet, er,
om det er noget man er født med, eller noget man kan lære. Er kreative mennesker
anderledes fra barnsben af, eller skyldes deres kreativitet, at de har været udsat for
nogle afgørende hændelser i deres livsforløb?
I dag vil vi normalt antage, at sandheden ligger et sted midt imellem. Men det er i denne
sammenhæng, at vi skal forstå en ny undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Human
Brain Mapping.
Kreativitets-tests
Forskerne Rex Jung og hans kollegaer ved Mind Research Network og universitetet i
New Mexico undersøgte, om personer med forskelligt kreativitetsniveau også havde
strukturelle forskelle i hjernen. Med andre ord: er der områder i hjernen, som ser
anderledes ud hos kreative mennesker?
Forskerne skannede 65 personer med Strukturel Magnetisk Ræsonnans Billeddannelse;
en metode hvor man på forskellige måder kan studere hjernens struktur. Personerne
blev også udsat for forskellige tests for kreativitet, specielt en test for ’divergent
tænkning’.
Det er en test for, hvor god man er til at komme i tanke om løsninger på et problem eller
antallet associationer man har, når man får et ord at tænke over. Et par eksempler er: 1)
Sig navnet på så mange dyr du kan i 1 minut, og 2) Fortæl, hvor mange måder man kan
bruge et æble på.
Tykkere og tyndere hjernedele
Forskerne sammenlignede således, hvor kreative personerne var, med resultaterne
for deres hjerneskanning. Specielt fokuserede forskerne på et mål af tykkelsen af
hjerneområder. Her fandt de, at der både var områder, som var tykkere og områder, som
var tyndere hos kreative mennesker.
Specielt fandt man, at områderne posterior cungulate gyrus og angular gyrus i højre
hjernehalvdel var tykkere hos kreative, mens områder som frontallapperne, lingual,
cuneus, angular og fusiform gyrus, samt isselappen i venstre hemisfære, var tyndere
hos kreative mennesker.
Hjernen specialiserer sig
Resultaterne er de første af sin slags, til at påvise en sammenhæng mellem kreativitet
og strukturelle hjerneforskelle. Det skal siges, at det stadig er uvist, hvad der skal
forstås med, at områder er tykkere og tyndere.
Det har været foreslået, at områder som specialiserer sig, også udvikler sig til at blive
tyndere. Hjernens udvikling skal derfor ikke sammenlignes med en muskel som vokser,
snarere tværtimod. Et område som er specialiseret, behøver færre ressourcer til at
udføre et givent arbejde.
Vi kan derfor hævde, at den klassiske misforståelse i populærkulturen med forskelle i
venstre og højre venstrehalvdel og kreativitet er forkert. Denne opfattelse har været, at
personer som er kreative, har en mere veludviklet højre hjernehalvdel. De nye resultater
foreslår tværtimod, at om noget, så er kreativitet et komplekst samspil mellem
strukturelle forandringer i begge hjernehalvdele. “En ide, som ikke er risikabel, er ikke værd
at kalde en ide.”
Oscar Wilde, forfatter
April
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5 67
8
9
10
11
12 13 14
15
16
17
18
19 20 21
22
23
24
25
26 27 28
29
30
Hvorfor kunst
Lock On
Af Tejn, gadekunstner
Begrebet Lock On stammer fra gadekunstkulturen. En Lock On er kunst som typisk er sat fast til en
lygtepæl eller lignende, med en form for lås.
Kunstneren Tejn samler jern i gaderne, som han bearbejder og svejser sammen til skulpturer, som så får
lov at genopstå i gadebilledet som kunst, låst fast med en brugt cykellås.
Det var oprindeligt Tejn der introducerede begrebet, da han begyndte at låse sine svejsede jernskulpturer
fast med cykellåse i København og Berlin.
Pæredansk er gadekunst med holdning, for hvad vil det i grunden sige at være pæredansk i 2012?
I erhvervslivet er det rationelle helten. Det faktuelle, det lineære, det målbare - det kontrollerbare. Hvad kan
vi opnå, hvis kreativiteten også får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? Hvis vi
tillader os selv at følge de idéer, der opstår – ligegyldigt hvor tåbelige de virker? Hvis vi tænker udogmatisk? Hvis
vi arbejder målbevidst frem for målrettet? Hvis vi følger energien i det, vi arbejder med – og har mod til at følge
efter og se, hvor det kan føre os hen?
Maj
Søndag
ag Fredag Lørdag 5
sd
Tor
g
da
Ons
Mandag Tirsdag
3 4
1 2 10 11 12
9
8
7
17 18 1926
6
16
15
14
24 25
13
23
22
21
31
20
30
29
28
27
der
ideer får jeg un
te
s
f,
d
e
b
e
in
“M
nkluderer hera
o
k
g
e
J
.
n
e
g
er.”
morgenbarberin
har mange ide
ke
ik
g
kæ
s
d
at folk me
filosof
Dennis Gabor,
fysiker og
KREATIVITETENS KILDEVÆLD...
har sit udspring i dig selv
Af John Engelbrecht, filosof
Menneskets egentlige bestemmelse er at gå fra at være skabning til at være
skabende, at gå fra natur til kultur. Derfor skal mennesket dannes, formes. Det
begynder i barndommen. Man skal være grebet, før man kan begribe. Barnet
griber ud mod verden for at gribe den, for så senere at kunne begribe den og
gribe ind i den. Barnet vil fatte om tingene, før det vil fatte rent intellektuelt.
Det betyder, at man skal lege, før man skal lære, og man kan kun senere lære i
samme grad, som man evner at lege i forhold til. Så ej sikke leg, sikke leg, leg,
leg, og lorelei og ballaleika! Vær derfor altid på opdagerfærd. Det giver livet
mening, betydning og værd.
Skolens egentlige formål er ikke det faglige, men kreativitet. Det faglige er et
middel til kreativitet, men ikke et mål i sig selv. Man kan aldrig blive lykkelig
uden at være kreativ. Som en graffitti lyder: ”Gør dit barn til en skaber. Snyd
fanden for en taber!” Du kan være lige så fagligt dygtigt som muligt, men hvis
ikke du har det menneskelige med, det personlige, så nytter det ikke noget,
fordi det altid er det menneskelige, der sætter det faglige i spil.
Derfor: Grib dine drømme, før de forsvinder. Bevar dem altid i dine minder. Dine
drømme er dagsordenen hver eneste dag. Din dybeste drivkraft er kærligheden
bag. Lev dit liv på opdagerfærd. Det giver livet mening, betydning og værd. Giv
dig selv et lille skub. Bliv medlem af eventyrernes klub. Det bedste råd, hvis du
dig keder: Brug nysgerrighed som drivfjeder. Giver du for meget slip, bliver du
slap. I vort ansigt står det skrevet: Det vi tilbad, er vi blevet.
Fremtiden tilhører de kreative, legende, eksperimenterende og nysgerrigt
undersøgende. Børn og unge får identitet gennem værdier, holdninger og
selvdannelse. Nu skal vi til at skrive nye rollehæfter til alle jordens børn og
unge. Det faglige er selvfølgelig nødvendigt. Skaf dig nogle færdigheder, der gør,
at du kan indfri dine forventninger. Men et menneske bringer det aldrig højere,
videre eller længere, end hvad det har drømt, troet på, længtes mod, håbet
efter og inderligt elsket. Derfor spørg de unge: Hvad drømmer I om? Spørg dem:
”To what nation do you belong?” Og lad dem svare: ”Imagination!” Skolen er et
skib ladet med talenter. Husk det gamle sejler-ord : ”Det er ikke blæsten, der
bestemmer din sejlads, men måden du sætter dine sejl på.”
God vind!
Lørdag Søndag
12
8
9
15 16
22 23
29 30
“Det er et mirakel, at nysgerrigheden
overlever uddannelsessystemet.”
Albert Einstein, fysiker og nobelprismodtager
Juni
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 3
4
5
6
7
10
11
12
13
14
17
18
19
20
21
24
25
26
27
28
På Faaborgegnens Efterskole vil vi gerne hylde
kreativiteten i hverdagen og i alle fag:
Vi ser kreativitet som en kompetence
Vi definer kreativitet som en fornyelse, der formår at bevæge andre
Vi håber, at kreativiteten kan være med at at give eleverne mulighed for at bryde med vanetænkning
Vi tror på, at det at være opfindsom ikke længere er en luksus for de få, men en opgave for de mange
Derfor ønsker vi, at al vores undervisning og samvær med hinanden skal være båret af leg, humor og den
risikovillighed, der skaber ideer.
Vi tror på; 10 bevægelser mod mere kreativitet i skolen
Organiseringen af
undervisningen gøres
mere dynamisk og griber
de muligheder, der
opstår undervejs. Styrk
Improvisationen.
1
Fra faste planer
til dynamiske
aktiviteter
Af Dorrit Sørensen - rektor og master i projekt- og forandringsledelse
Nicolai Seest - iværksætter og forretningsudvikler
2
Fra viden hentet i klasseværelset til viden hentet uden for klasseværelset
Læring sker overalt - både i klassen og
verden omkring os. I dag, hvor børn og
unge får deres informationer mange
forskellige steder fra, spiller virkeligheden
udenfor en større rolle i undervisningen.
3
Fra teoretisk viden til viden
anvendt i praksis
Eleverne bruger den teoretiske viden som
udgangspunkt for at udtænke og udvikle
praktiske løsninger på aktuelle, konkrete
problemstillinger.
5
I stedet for kun at opfinde
problemstillinger, der skal
løses, så motivér eleverne
til at udforske virkeligheden.
8
Fra individuelt elevarbejde til
fælles opgaveløsning
I stedet for at prioritere, at eleven skal
præstere alene, så sæt også en gang imellem
opgaven i centrum og lad alle elever smide
viden ind for at løse opgaven i fællesskab.
Eleverne opmuntres ikke kun til at svare
rigtigt, men også til at være nysgerrige
antropologer og journalister, der skaffer ny,
værdifuld viden, som bruges til at stille nye
spørgsmål.
Fra fiktive
problemer
til virkelige
udfordringer
Fra rigtige svar til åbne spørgsmål
4
9
Fra læreren som alvidende
ekspert til læreren som
faciliator
on
Læreren er fødselshjælper for produkti
lle
ortæ
genf
at
e
alen
for
et
af ny viden i sted
er
ren
Lære
n.
vide
endt
gammelk
kellige
metodeansvarlig og bruger mange fors
gen.
rvisn
unde
i
r
teknikker og værktøje
6
7
Fra passiv
undervisning til
aktiv involvering
Fra læring med
hovedet til læring
med hele kroppen
En bevægelse fra den
passive, modtagende elev
til den aktive, skabende.
Eleverne involveres i at
producere ny viden og
nye løsninger.
Undervisningen inspirerer
eleverne til også at røre,
lugte og føle, frem for kun
at læse i en bog eller kigge
på en skærm - det skaber
billeder på nethinden.
10
Fra klasseværelse til
eksperimenterende arbejdsrum
Klasseværelset er et laboratorium, hvor
der eksperimenteres, og hvor der er plads
til at fejle.
Kreativitet som sanselig proces
Af Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved Institut or Uddannelse og Pædagogik, AU
Kreativitet er per definition mystisk. Man er godt nok enige om at definere
kreativitet som en idé, der på en gang er ny og relevant, men den proces
der fører frem til denne kreative idé forbliver mystisk. Det er simpelthen
svært at forklare, hvordan barnet får idéen til sin leg, kunstneren skaber
sit værk og forskeren finder på sin opfindelse. I både den hverdagslige og
verdenshistoriske kreativitet kommer den nye kreative idé ofte pludseligt og
uventet – som et lyn fra en klar himmel eller som et lys, der går op for en.
Af samme grund er den kreative proces blevet betegnet som den proces, hvori
man skaber ud af intet. Creatio ex nihilo hedder på det på latin, og den første
der historisk set blev betegnet kreativ, var den Kristne Gud, der som bekendt
skabte jorden og dag og nat ud af intet. Senere blev også mennesket betragtet
som et kreativt væsen i romantikkens forestilling om det kunstneriske geni
og frem til vore dages idé om, at alle potentielt er kreative i kraft af deres
menneskelighed. I disse forskellige forestillinger beskrives den kreative proces
som et resultat af enten guddommelig inspiration, geniets intuition eller
ubevidste processer, hvilket er andre ord for at man ikke ved, hvad der foregår.
Inden for kreativitetsforskningen har man forsøgt at forklare dette mystiske
element som en særlig fase i den kreative proces, nemlig inkubationsfasen,
som er den fase, der ligger imellem den fase, hvori man arbejder bevidst
og koncentreret med et problem, og den fase hvor man pludselig får den
nye ide. I inkubationsfasen arbejder man ikke bevidst med problemet, men
der foregår alligevel noget. Ved virussygdomme som influenza betegner
inkubationsperioden den tid der går fra man smittes med vira og til
sygdommen bryder ud. Ligeledes er inkubationsfasen den fase i den kreative
proces, hvor bruddet med eksisterende tænkemåder og afgørelsen af hvilke
kombinationer er relevante synes at forberedes.
Det er processer, der er sanselige og som fornemmes som en rumlen i
baghovedet og ofte opleves som en foruroligende stemning af at noget ikke
helt stemmer. At der er tale om sanselige processer bekræftes umiddelbart
af, at det ofte er ganske bestemte steder, man får sin kreative idé. Det er
som regel enten i badet om morgenen, i sengen om aftenen lige inden man
falder i søvn, eller når man er på rejse eller ude og vandre. Det er med andre
ord i semi-bevidste tilstande, at kreative idéer opstår. Pointen er, at sanselige
processer foregår uhindret her, og at følelser og stemninger ikke meningsløse
ledsagefænomener, men afgørende både for tænkning og handling, hvilket
især er tydeligt i tilfældet kreativitet. Det synes således at være stemninger,
der fremmer bruddet med den eksisterende tænkning, og følelser, der
orienterer processen mod det relevante1.
I de mest forskellige kreative processer – når kunstneren skaber,
videnskabsmanden opfinder, selskabet joker, virksomhedsteamet er
innovative, etc. – handler det altså om at have fornemmelse for disse
stemninger og følelser og få dem til at spille sammen i den kreative proces.
Kreativitet er med andre ord ikke en mystisk, men sanselig proces. 1
I bogen Kreativitet – et spørgsmål om dannelse der udkom på Hans Reitzels Forlag i
2012 beskriver jeg kreativitet som sanselige proces og som bevirket af et samspil mellem
sanselige kræfter.
“Modige ideer er som bønder i et spil skak:
De kan blive slået, men de kan også starte
et helt nyt spil.”
Johann Wolfgang Von Goethe, forfatter
Juli
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 5 67
8
9
10
11
12 13 14
15
16
17
18
19 20 21
22
23
24
25
26 27 28
29
30
31
Morgendagens skole – en replik
Af Lene Tanggaard. Cand. Psych., Ph.d., professor i pædagogisk psykologi.
Leder af Center for Kvalitative Studier (m. S. Brinkmann) og vidensgruppeleder ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Der synes ikke at være tvivl om, at morgendagens skole er til debat. Skolen har på mange måder altid været et spejl af sin tid, et aftryk af sin
tids idealer. Derfor er det naturligvis vigtigt at debattere og reflektere over hvilken pædagogik og hvilket dannelsesideal, der kan fungere som
platform for morgendagens skole i det 21. århundrede. Et af de temaer, der kommer op igen og igen i denne debat er, at vi skal være kreative
og innovative. Det skal vi være for at kunne svare klogt på de forandringer og udfordringer, vi møder i vores liv og vores fælles verden. Jeg har
selv bidraget til denne diskussion gennem flere års studier i kreative læreprocesser. Det er studier af læreprocesser, som man ikke ved, hvor
bevæger sig hen. Hvor man aldrig helt kan vide. Men lad mig bare være klar i spyttet. For mig at se handler kreativitet og innovation ikke om
at suspendere alt det, som vi kender, men om at udvide alt det, som mennesker allerede ved, kan og gør. Om at udvide fagligheden og sætte
den i spil på nye måder. Bæredygtig innovation og fornyelse i skolen sker med al sandsynlighed bedst på kanten af og i sprækkerne mellem
den eksisterende praksis i skolens kultur. De senere år er der udkommet en del litteratur på feltet, men denne litteratur er koncentreret om
didaktiske metoder og tools, der stimulerer kreative, innovative og entreprenante læreprocesser. Det er fint nok, men det allervigtigste er, at
vi dagligt befinder os på kanten. Overvejer hvad der er værd at bevare, og hvor vi kan hente ny inspiration. En skole, der er kreativ og innovativ
er derfor ikke nødvendigvis en skole, der vender alt på hovedet. Den er snarere genopfindende, åben og opsøgende. Den lytter til sine elever,
sine lærere, sine forældre og sine omgivelser, men den tør også godt stå ved det, den kan og allerede gør godt. Den har så at sige en kerne af
identitet, der gør den stærk, og en åben side, der gør den lærende. Et sådant sted er godt at være. En sådan skole udfordrer, beriger, frustrerer,
rummer, står ved sig selv og er nysgerrig på sine omgivelser. Den er med til at åbne skolen op mod omverdenen – og omverdenen mod skolen
- og vil tager udfordringer op med at skabe nye partnerskaber og alliancer.
En af mine pointer er således, at der ikke er en modsætning mellem faglighed og kreativitet, at kreativiteten er nødvendig for at udvikle vores
praksisser og at denne udvikling er mest bæredygtig, hvis den foregår på kanten af det allerede eksisterende. Således gør min forskning op
med dogmet om, at vi skal tænke ud af boksen. Vi skal snarere tænke på kanten af boksen, på kanten af egen og andres faglighed og måske
endda også på kanten af brancher. Det er her, at kreativitet kan gøre en forskel i hverdagen. Hvis du bliver nysgerrig, så kan du læse min bog
”Fornyelsen kunst – at skabe kreativitet i skolen” på Akademisk forlag eller bogen ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ”, som
jeg har skrevet i samarbejde med virksomhedsejer Christian Stadil på forlaget Gyldendal.
August
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 34
5
6
7
8
9 10 11
12
13
14
15
16 17 18
19
20
21
22
23 24 25
26
27
28
29
30 31
“Kreativitet er evnen til at løse problemer,
som ikke kan beskrives før de er løst.”
Piet Hein, forfatter og opfinder
Hvorfor kunst
PIPe
Af smokeandmirrorsstudio.com
Den originale fiskeren er ikke - som mange tror - malet af Skagens-maleren Michael Ancher. Han er ikke engang dansker - og
han er i øvrigt ikke fisker. Den oprindelige model er en hollandsk redningsmand ved navn Dorus Rijkers, som blev fotograferet
i slutningen af 1800-tallet. Fotografiet inspirerede tyskeren Harry Haerendel til engang i 1920’erne at male det billedet Alte
Seebär. Harry Haerendel var på den tid en kendt marinemaler og har lavet ganske mange billeder af skibe, fiskere, der arbejder
på stranden, portrætter af søens folk etc.
Hans billeder er kopieret i stor stil, og der findes mange lokale udgaver af Dorus Rijkers både fra Norge, Danmark og Tyskland.
Smoke and Mirrors kreative version af den berømte piberygende danske sømand er inspireret af præsident Obamas to rejser til
København i slutningen af 2009, og med et kærligt blik til Shepard Fairey selvfølgelig.
Vores udfordring som mennesker er, at vi ikke altid har ordene, at vi ikke altid har sproget, og at vi ikke altid evner at tænke
uden for de rammer, som vi normalt agerer efter. Og så er det hurtigere og nemmere at gøre, som vi plejer. Vi kan alle bevæge og
berøre hinanden, og det er ikke nok blot at læse om kreativitet. Det skal prøves. Kunstnere træner i praksis med at udvikle deres
udtryk, samarbejder med andre, øver og øver. Og så opstår der pludselig noget nyt, noget der berører.
ptember
Søndag
Torsdag Fredag Lørdag
g
da
Ons
ag
irsd
T
1
Mandag
7 8
6
5
4
3
2
13 14 15
12
11
10
9
20 21 22
19
18
29
17
28
16
27
26
25
24
23
30
tyder
du ser på, der be
ad
hv
ke
ik
er
et
“D
du ser.”
noget, det er hvad
au, poet og filosof
Henry David Thore
Oktober
Mandag T irsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1 2 3 4 56
7
8
9
10
11 12 13
14
15
16
17
18 19 20
21
22
23
24
25 26 27
28
29
30
31
“Alle videnskabers begyndelse er
forbavselse over, at tingene er som de er.”
Aristoteles, filosof
Kreativitet i kommunikationsudvikling
Af Sune Bang, adm. direktør i kommunikationsbureauet København
Hele reklamebranchens eksistensberettigelse ligger i den kreative proces.
Det er her udviklingen af kommunikationen tilføres størst værdi.
Den klogeste strategi, den flotteste produktion eller den mest begavede
medieplanlægning er meget lidt værd, hvis ikke den indeholder en kreativ
kommunikationsløsning.Reklamebranchen er i en sådan grad klar over
kreativitetens vigtighed, at de personer, der udvikler de kreative løsninger – art
directors og tekstforfattere – bare omtales som de kreative. Og når der skal sættes
ekstra streg under for betydningen – Kreativ Direktør.
For udenforstående fremstår den kreative proces ofte mystisk og fremmed. På
nogen kan den ligefrem virke direkte angstprovokerende – at skulle være kreativ
og kunne ’finde på’ på kommando. Denne opfattelse er dog helt fejlagtig – for der
ingen grund til angst. Kreativitet er et håndværk, som alle andre håndværk, og kan
læres af de fleste, ligesom andre håndværk også kan læres. Men det kræver en ret
sammensat proces – grænsende til det skizofrene. På den ene side skal der tænkes
nyt og anderledes, hvilket fordrer, at man smider normer og traditioner over bord
og tænker kaotisk. Dette kræver en vis grad af virkelighedsflugt. På den anden side
skal ’det nye’ ikke være så nyt og anderledes, at andre har svært ved at forstå det.
Dette kræver en stor grad af virkelighedsforståelse.
Da den kreative proces er sammensat af både kaotisk og lineær tænkning, findes
der ikke noget entydigt svar på, hvordan en proces bør tilrettelægges. I stedet
søges at skabe rammer og forløb, der bedst muligt fordrer kreativ tænkning.
Nogle foretrækker at arbejde i åbne miljøer, med kunst på væggene, bordfodbold,
sjove fredagsbarer og skæve arbejdstider. Andre arbejder, som man gør på
advokatkontorer, hvor der analytisk – næsten matematisk - regnes frem til den
kreative tanke. Hver enkelt udvikler sine egne metoder, i forhold til, hvad der
virker bedst. Derfor er det heller ikke muligt at give et entydigt svar på, hvordan
en kreativ proces foregår. Men det er muligt at fremhæve de forhold, som har
afgørende betydning for, at der kan skabes en kreativ proces og udvikles et godt
kreativt resultat
Væsentlige forhold for kreativitet
Briefing
’What goes in – goes out’. Med en god briefing, er det muligt at lave et godt
resultat. Hvis briefingen er dårlig, bliver processen og resultatet også dårligt. Hvis
briefingen fyldes med al for mange mål og udfordringer, er det ikke muligt at finde
frem til en løsning, som er præcis, og som adskiller sig fra det konventionelle. Der
skabes i stedet grundlag for en kommunikation, der bliver mudret og uklar. En god
briefing kræver fravalg og fokusering - og ikke mindst mod.
Viden omformet til indsigt
En væsentlig del af den kreative proces drejer sig om at tilegne sig viden. Sætte
sig ind i virksomheden, målgrupper, produktet, markedsforhold, konkurrenter – al
relevant viden skal skaffes og gennemtygges grundigt. Men viden er ubrugelig,
hvis ikke den aktiveres. Den skal omformes til en indsigt for at være noget værd.
En form for væsentligste konklusion på al den viden man har tilegnet sig. En
konklusion, der gør, at løsningen, som udvikles, bliver relevant og vedkommende
for målgruppen. Dette arbejde er vanskeligt. For det kræver en masse fravalg – og
ultimativt kun ét tilvalg. En stærk indsigt er nok en konklusion, på al den nye
viden, man har indsamlet. Men det er i lige så høj grad en begyndelse på noget nyt.
En inspirerende konklusion, der giver de bedste rammer for, at der bliver skabt en
kreativ løsning, som bryder med konventionerne.
Ét klart budskab og én klar eksekvering
På et tidspunkt i den kreative proces bliver processen konkretiseret i en idé. Den
kreative proces taber fart og man taler mere og mere om den konkrete idé, der er
kommet frem. Det kræver dygtighed, stædighed og salgstalent at holde fast i en
tanke, som ingen, ret beset, ved holder. At slå ned i den kreative proces på den
gode idé, at holde fast på den og ikke mindst sælge den videre og overbevise næste
led, som skal beslutte den og sætte den i sving. Alle skal med på ideen – ellers dør
den. Det er her, det største ansvar ligger – både hos dem, som udvikler ideerne og
hos dem, som beslutter at føre dem ud i livet. Hvis det er en god idé – er alt andet
ligegyldigt. Hvis det ikke er en god idé – er alt andet ligegyldigt.
Problemet er, at der ikke findes nogen facitliste, man kan vurdere ideerne ud fra
og afgøre, om de er gode. Men ét er dog sikkert – og det er sagt tusinde gange i
forbindelse med briefinger, kreative processer og i præsentationer – ét budskab!
Når man har fundet frem til den væsentligste indsigt, er det afgørende, at
kommunikationen baseres på ét fokuseret budskab og én klar eksekvering. Det er
meget simpelt – hvis dette princip brydes, kan man droppe alt om en stærk idé –
en stærk kreativ løsning.
Hvorfor Kunst
Little Culture Tale II
Af Michael Kvium, kunstner
Michael Kvium er en af Danmarks mest markante malere. Han havde sit
gennembrud i midten af 1980’erne, hvor han med det samme demonstrerede
sit personlige figurative maleri, men hvor han også, med kollegaen Christian
Lemmerz, lavede performance og film i performancegruppen Værst.
„Dét, jeg ønsker at vise, er menneskelivets drifter, dér hvor alle hensyn, forbehold
og undskyldninger er skrællet væk. Dér, hvor du glor direkte ind i sandheden, fordi
du har kvalt løgnen undervejs“, Michael Kvium.
Michael Kvium er et godt eksempel på en moderne eksperimenterende kunstner.
Malerierne tager ofte udgangspunkt i mennesket og dets grundvilkår i livet.
November
Michael Kviums værker er ofte præget af så vel sammenhæng som fornyelse.
Kvium maler de utilpassede og de udstødte, han maler det perverterede og
det skræmmende, og som få andre har han diagnosticeret de mørke sider af
tilværelsen Han forholder sig til det, vi i reglen helst vil glemme, og resultaterne er
– og her passer klicheen for alvor – uafrystelige.
Vi kan opleve den kunst, kunstnere skaber – maleriet, teaterstykket, dansen – og vi
kan læse digtet. Så vil vi opdage, at det er muligt at blive følelsesmæssig berørt – at
vi kan opleve, at der opstår en åben og direkte kontakt mellem værket og os selv.
Nogle af kunstens budskaber forstår vi med hjernen, andre med hjertet, nogle med
huden, og måske er der nogle, som vi slet ikke kan forstå, men som lagrer sig i vores
sind som en tavs viden, vi pludselig en dag kan få brug for.
Søndag
Torsdag Fredag Lørdag
g
da
Ons
ag
irsd
T
Mandag
1 23
9 10
8
7
6
5
4
15 16 17
14
13
12
11
22 23 24
21
20
19
18
29 30
28
27
26
25
par
ner: Først får du et
“Ideer er som kani
, og så
at tage dig af dem
du
r
re
læ
å
S
r.
ke
styk
l flok.”
har du snart en he
John Steinbeck, for
fatter
December
Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag
1
2
3
4
5
6
7 8
9
10
11
12
13 14 15
16
17
18
19
20 21 22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
”Jeg laver flere fejl end nogen anden jeg
kender, og før eller senere, tager jeg patent
på de fleste af dem.”
Thomas Edison, opfinder
Det kreative rum: Mellem nutid og fremtid
Af Kasper Tang Vangkilde, antropolog, Ph.d. Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet
”Ofte er shopping faktisk ret uinteressant”, sagde en af modedesignerne pludselig til mig. ”Ja, faktisk er det indimellem direkte kedeligt”, fortsatte hun.
I foråret og sommeren 2007 udførte jeg et antropologisk feltarbejde om kreativitet blandt modedesignere og produktudviklere hos modevirksomheden
HUGO BOSS. Og dette var alligevel nok noget af det sidste, som jeg havde forventet at høre – at en modedesigner skulle finde shopping uinteressant og
sågar decideret kedeligt. Hele min krop lignede sikkert et stort, forundret spørgsmålstegn, for Carla, som hun hed, forklarede selv videre. ”Jo altså, som
modedesigner må man altid være foran markedet. Vi er jo i gang med at skabe det, som kommer i butikkerne om et år. Derfor er butikkernes udbud lige
nu temmelig ’old news’. I hvert fald for os”.
På sin egen måde peger Carla her på en central pointe om kreativitet. For det kreative handler i en vis forstand om at skabe fremtiden. Designere,
produktudviklere og andre er lige nu og her i færd med at kreere det, som endnu ikke er set og endnu ikke er gjort. Kort sagt: Det, som endnu ikke er. I
hvert fald hvis man med begrebet kreativitet forstår en eller anden form for nyskabelse, sådan som vel nok de fleste fagfolk og lægfolk gør. En betydelig
del af det kreative arbejde er derfor forskudt fra nutiden og handler om at træde ind i fremtiden. Om at tage et skridt væk fra det velkendte og ind i det
ukendte.
Men hvis det dog bare var så simpelt. Modedesignere som Carla fortæller imidlertid, at den sande udfordring faktisk ikke så meget er at være foran
markedet, men derimod ikke at være for langt foran. Udfordringen er at skabe en modekollektion, der på den ene side er ny og anderledes, men
som på den anden side ikke er så ny og anderledes, at forbrugerne på markedet ikke vil synes om den. Mere overordnet illustrerer dette en generel
pointe om kreativitet – nemlig at det kreative altid må give mening i en bredere social sammenhæng for ikke blot at være skørt eller tosset. Og netop
derfor må designere og produktudviklere aldrig være for langt foran markedet, men derimod altid have en fod solidt plantet i nutiden. For den næste
modekollektion skulle helst ikke blot være skør, men give mening for de konkrete forbrugere, der i deres higen efter ”det nyeste nye” skal betale for den.
Som en ansat i reklamebranchen har sagt i et andet studie: Man skal ikke være ét skridt, men kun et halvt skridt foran markedet.
Det kreative rum kiler sig på denne vis ind mellem nutid og fremtid. Hvor vi måske er tilbøjelige til at forstå kreativitet som nyskabelse i en hvilken som
helst form, er det en afgørende pointe, at kreativitet rummer såvel nyskabelse som kontinuitet, såvel det ukendte som det kendte. I forskellige former
for kreativt arbejde ligger den centrale udfordring derfor i at træde ind i et rum, hvor det ene ben peger mod nutiden, mens det andet ben peger mod
fremtiden. Det er i dette rum mellem nutid og fremtid, at kreativitet udfolder sig. Eller sagt en anelse mere snørklet: Kreativitet omhandler det, som
endnu ikke er, men heller ikke ikke er. Hvis man nu ellers kan formulere det så kreativt…!
Er DU kreativ?
Forskning viser, at dedikerede kreative mennesker:
Er nysgerrige. De stiller mange spørgsmål og holder aldrig op med at ville lære nye ting.
Kan lide udfordringer. Kreative mennesker ser en forhindring som en mulighed for at prøve
at udføre en velkendt handling på en ny måde.
Elsker at eksperimentere. De kan godt køre sig træt i rutiner og vokser ved at få nye ideer, nytænke og forandre.
Gør sig umage. De er dedikerede, brænder for sagen og går ind i det med hud og hår. Hjertet er med i det, de laver.
Er gode til at modtage konstruktiv kritik, selvom det svier. De opgiver ikke et projekt ved modstand, men bruger det som brændstof.
Tænk sig, hvis skolen kan være med til at understøtte eleverne, så alle får mulighed for at være nysgerrige, se udfordringer som
muligheder, at kunne eksperimentere, være i stand til at modtage konstruktiv kritik og vide at det er umagen værd at gøre sig umage.
Lemone Meyer
Anne Kirstine Nielsen
Ida Blomstrøm Nielsen
Lisbeth F. Bønløkke
Sabrina Rygaard
Kasper Weber-Hansen
Christian Holm
Leo O. Bjerregaard
Marie L. Rasmussen
Ida F. Andersen
Frederikke Kefer
Josefine Hertz
Line Krabek
Maria Thorborg Hansen
Jens Frøslev Christensen
Kim I. Olsen
Niels Lyngsø
Carsten Rasmussen
Najaaraq Petersen
Martine Møller
Stine D. Andreasen
Peter Jacobsen
Jim L. Larsen
Morten Gestelev
Niklas Mollerup
Heidi Jungland
Line Nielsen
Carina Hindkær
Ditte L. Hansen
Kenni Tufvesson
Jonas G. Thomsen
Steffen Pedersen
Lykke Sørensen
Louise Poffler Hansen
Lea Kristensen
Thomas Berg Petersen
Anker Henriksen
Søren Juhl Nielsen
Heidi H. Skrøder
Nina Petersen
Line A. Hansen
Esben Dalager
Troels Christensen
Klaus Simonsen
Rasmus K. Laursen
Jeanette Vibæk
Tina K. Jensen
Natascha Sørensen
Rune Hansen
Rene Roos Petersen
Thomas Christensen
Anders Jensen
Signe Akin
Trine Jørgensen
Naya Juel
Peter Syrik
Mikkel Ruge
Henrik Hindkær
Rene J. Pedersen
Rasmus Dam Sørensen
Pernille Frederiksen
Stephanie Jørgensen
Rose Laursen
Daniel H. Sørensen
Metin Clausen
Frederik K. Nielsen
Emil Momsen
Daniel Bagterp
Cliff Kristensen
Sarah B. Hansen
Sabine B. Rasmussen
Maria Sørensen
Anders B. Davidsen
Morten Grue Sørensen
Brian E. Pedersen
Asbjørn Sloth Tønnesen
Belinda Bruun
David Isager
Anne Blomgren Jepsen
Pernille Ljørring
Annemarie Fredriksen
Martin Guldhammer
Peter Callesen
Troels Christensen
Martin Hansen
Sandie Kiss Larsen
Trine H. Jakobsen
Sidsel Westergaard
Kit Madsen
Kenneth Klintø
Tobias Kragh
Christian Vienberg-Larsen
Bjørn Riber Jensen
Martin Hedegaard
Johannes Buus
Jarle Vølund List
Andreas Kjerulff
Kim Laybourn
Mathias Persson
Jonas Thomsen
Tobias Bonde Jensen
Andreas F. Johansen
Cicilie Dam
Nanna Jelle
Anne Mette V. Rasmussen
Majken Fredriksen
Lisa Larsen
Julie Sturesson
Marie Ottemo
Martin Romme Henriksen
Mikkel Christensen
Oliver Fogh Søndergaard
Frederik S. Møller
Malene Rønne Olsen
Cecilie Scoppa Mouritsen
Nikoline Hovmand
Rasmus Lumbye
Nicholai M. Dahlerup
Andreas Rexbye Hansen
Thor Rasmussen
Kasper Grøftehauge
Anna Larsen
Anne Dorthe Feldt
Line S. Johansen
Maria D. Galsgaard
Iben Juul Hansen
Nicolaj Rasmussen
Morten Justesen
Patrick I. Møller
Simon Dong
Rune T. Kristensen
Lasse Thalund
Mark Tholander
Kamilla Nødvig
Anita Hansen
Ida Ærboe Andersen
Maria F. Jørgensen
Laura Skov
Line Clemmensen
Anna Havskov Jensen
Pernille Larsen
Annette Hansen
Louise Jensen
Lea Stigel Nielsen
Morten Dons
Jens Hjort Schwee
Christian Bekker Andersen
Thorbjørn Chakravarty
Kristian Olsen
Patrick Jensen
Diana Pedersen
Mie Hansen
Astrid Dyrehave
Bitten Fynsk
Kathrine Kristensen
Randi Sjælland Jensen
Mette Hansen
Anne-Sofie Hansen
Mads Blach Madsen
Magnus Lyng
Maria Ibsen
Joachim K. Nielsen
Zila Posso
Mia Lærke Petersen
Lucas Reinhardt
Mathilde Sander Sørensen
Sofie Kragh
Louise Galsgaard
Helle Poulsen
Bjørn Riber Jensen
Rasmus Olsen
Mads Falch Hansen
Bjarke Ramsgaard Jensen
Mark Eriksen
Sebastian Lawaetz
Sara Lybech
Maiken Bjerg Madsen
Katrine E. Damgaard
Sarah Michelle Jensen
Bjarke Sloth Tønnesen
Mads Blach Madsen
Nick K. Poulsen
Henriette Bang
Lonnie Mortensen
Malene Jensen
Trine M. Møller
Steffen Rasmussen
Silas Poffler
Ask Betak
Anders Gierløff
Emil Sylvest
Alexander Birke
Christina Krusborg Andersen
Søs Jensen
Maja Gørschel
Nanna Bergholdt
Anders P. Dreyer
Nikolaj Due
Sebastian Berg Schmidt
Kasper Baagø Jensen
Christian Vienberg-Larsen
Nicolaj Sædder
Annemette Hemmingsen
Pernille Møller Jensen
Signe Skovhøi Hansen
Malene Hansen
Sigurd Steffensen
Mikkel Svanborg
Alexander Gam Østergaard
Niels Riborg Kobberrød
Nina Eg
Charlotte Klæsøe Jørgensen
Jarle Vølund List
Emil Nissen
Tobias Kragh
Nikolaj Due Bendtsen
Inge Skov
Kamilla H. Priis
Belinda Jørgensen
Sarah K. Larsen
Lasse Nørgaard
Nikolaj Brandt Jensen
Richard Nissen
Anders Gehring Hansen
Rasmus Rhode Hansen
Casper Weile
Marie Israelsson
Kristine L. Jensen
Marie Krog
Natasja Frederiksen
Casper Rasmussen
Henrik Jørgensen
Martin Madsen
Mikkel Rud
Rosa Bang
Daniella Jensen
Ida Benkjer-Olsen
Signe von der Maase
Theresia Torenholt
Katrine Bremer Laursen
Søren Junker Møller
Mikkel Kofod Christensen
Thomas Krogh Ormstrup
Nicolas Lerche Vinding
Katrine Bo Lundtofte
Ann Sofie Lindebjerg Larsen
Belind Adler Donnerup
Line Dam Søndergaard
Nathalie Dolmer
Sarah Bonde Jensen
Mads Q. Groth
Brian Frænde
Maria Terkildsen
Astrid Malmberg
Sigrid Netteberg
Nana Bendix Hansen
Frederik Stahlfest Møller
Søren Standby
Benjamin Bech Andersen
Mads Ipsen
Sabrina Schmidt
Jessica Bovién
Stine Galsgaard
Lisbeth S. Simonsen
Rosa Bang
Marta Knudsen
Pia M. Petersen
Sara Kristensen
Asbjørn Bjerre
Tim Heuschel
Rasmus Sindberg
Sebastian Borup Kristiansen
Axel Lorenzen
Julius Winckelmann Jensen
Cecilie Pihl Andersen
Emilie Lemche
Kristina Pors
Dorthe T. A. Friis
Betina Creutz Sørensen
Christina H. Madsen
Astrid Tønning Kamp
Freia Hvidkær Tank
Camilla M. Rothmann
Henriette Bang
Marianne Pristed
Nanna Pedersen
Lotte Ruegaard Petersen
Thomas S. Nielsen
Harry Motor Jr.
Mads Mathiasen
Daniel Jørgensen
Jakob Møllenberg Jensen
Stine Schmidt Nielsen
Trine Søsborg Mikkelsen
Emilie Stærkær
Helena Munk-Andersen
Freja Pedersen
Katrine Bjerg Terkildsen
Anna Liv Rasmussen
Kathrine Marie Tøfting
Signe Dons
Trine Larsen
Henriette Bang Nissen
Ditte Thomsen
Maria Jørstad
Emilie M. Lorentzen
Kathrine Bargholt
Maria Dam Hedegaard
Julie Danielsen
Mathilde Nederlund
Frida C. Jensen
Stine Høffner
Anna Catharina K. Larsen
Cindie Rygaard
Line M. Christiansen
Martin Jørgensen
Nicki Ørnebjerg
Marc Holst Hansen
Zakaria Naser
Bjørn Christian Skov Jensen
Chris Ø. Nielsen
Mikkel Isaksen
Nicolai Clemmensen
Morten Cajus Nielsen
Asger Thomsen
Mads Rosborg
Daniel T. Kristensen
Nicolai Sædder
Steffen Storm Jørgensen
Mark Warren
Tobias Bang Bendix
Andreas Barling
Victor Tønder Moltrup
Anders Gehring Hansen
Søren S. Møllerhøj
Christian Derlien
Oliver Nissen
Mads Br. Lund Hansen
Chris S. Nielsen
Lasse Brix Lindqvist
Mark Saxdorf Larsen
Rasmus Harmsen
Morten Ærboe Andersen
Daniel Wie Krog
Jonas Pallisborg
Lærke Yssing
Zenia Larsen
Bolette Lund Iversen
Heidi Kyhn Nielsen
Lise E. Berendt
Anja Frederiksen
Lina S. Nielsen
Lennart Grønnegaard Banke
Alexander Christensen
Niklas Koch
Daniel Tingleff
Nikolai Røjsmose Hansen
Kristian Rasmussen
Frederik Motor
Anne Møllegård Rasmussen
Sarah Lyster
Katrine Vendelboe Jensen
Katrine Hesseldahl
Ina Mogensen
Leah Martin
Line P. Grøn
Katrine Rahn
Freja Pedersen
Kristine Dupont Klint
Cecilie Tornhøj Krogh
Mickey Bagenkop Jensen
Niklas Vindelev
Sigurd Myrthu Andersen
Malte Hauge Jensen
Mathias Chris Petersen
Martin Groth
Marianne F. Andersen
Caroline Mejlbjerg
Lærke Andersen
Elise Pedersen
Mia Cecilie Møller
Maja D. Hansen
Ida Christensen
Sabine M. Nielsen
Sidsel E. Eskesen
Lasse R. Bruntse
Sander S. Glahn
Jakob Buus Frantzen
Anders Lefevre Nielsen
Jonas Grøftehauge
Daniel Vognstrup Krogh
Amalie G. Henningsen
Louise Svendsen
Stefanie Nielsen
Mette Due
Lena Ankersø
Sally Sørensen
Camilla W. Birketoft
Melanie Sieburg
Julie Hvidt
Agnes Dolmer
Mie Prip Henriksen
Sofie Kirk Henriksen
Lea Munck
Dorthe Tønder Friis
Heidi Kyhn Nielsen
Therese Buhl Hansen
Freia H. Tank
Matilde Lund Søbrink
Anna Olivia Pedersen
Lea Bech
Josephine Lindblad Rolf
Signe D. Jensen
Sarah M. Olsen
Liv Ø. Nielsen
Nicolai Lau Hald
Charlie Hindsgavl
Frederik Motor
Nicolai H. Kristiansen
Sune Damsgaard
Timur S. Allisstone
Nikolaj Moll Lund
Simon Hye Olsen
Peter Wind Jensen
Tim Pedersen
Victor Tønder Moltrup
Mads Eg
Niels Sæderup Halager
Zakaria Naser
Jonathan Lyng K. Petersen
Nikolaj Jørgensen
Mads Saaby Jørgensen
Ida L. Toghøj
Camilla Tønning
Sissel Høffner
Tina Egebjerg Fog
Line Lolk Frænde
Jonas Barsballe Petersen
Jannik W. Gotthardsen
Jonas Legaard Andersen
Mikkel Kold
Andreas Damsgaard-Sørensen
Jonathan Bech Sanderhoff
Mikkel Hertz
Nicolaj G. Sørensen
Johannes Andersen
Tanya Ringberg
Mette Schwartz
Kirsten H. Hyrlov
Fanny A. Degne
Josefine Pallisborg
Brian Jørgensen
Kasper Lerche Vinding
Laurits Søndergaard
Emil Holm Madsen
Johan Thybo
Nicolai Tornhøj Pedersen
Baldrian Hamelle
Niels Petter Thomsen
Asbjørn Rasmussen
Mikkel Søder Jørgensen
Anders Lyø Pedersen
Peter Lorenzen
Mattias Jørgensen
Jacob Beyer Madsen
Sandra Sørensen
Mia Honoré Pedersen
Line Danielsen
Ellen Marie Rørbæk Kruse
Mie Henriksen
Birgitte Watson Hansen
Mathias Vienberg-Larsen
Martin Eibye
Rasmus Rasmussen
Christian Jensen
Mikkel Feldt Poulsen
Martin H. Steffensen
Pernille Nyrnberg Dinesen
Sabine Rasmussen
Cecilie Ewald Jørgensen
Julie Marie Hansen
Marie T. Jacobsen
Marlene Nielsen
Regitze Zeuch
Camilla Elkjær Nielsen
Mathias Bøgedal
Simon B. Moshav
Kian Berg Hansen
Christopher Allard Møller
Lotte Hansen
Louise Bruun Plougmand
Lise Kilde Nielsen
Anna Hesel
Signe Møllenberg Jensen
Ditte Marie L. H. Lynge
Tanya Ringberg
Margit Leth Petersen
Sille Sund
Thilde Kraft Andersen
Katrine Abild Lindholm
Mette Munch Jakobsen
Anna R. Schmidt-Nielsen
Signe Rønfeldt
Clara Holm Andersen
Kristoffer Olesen
Christian A. Hansen
Thomas Skjoldborg
Peter Birkelund
Emil Eide Hansen
Nanna Vinther Kure
Maria Braad Frederiksen
Matilde Lund Søbrink
Anna Holm
Francisca Rude
Susan Erben
Lene Riborg Kobberød
Lisa Ruegaard Petersen
Karina Hansen
Sara Madsen
Sissel Jelstrup
Ida Christensen
Trine From
Mathilde Rav Degenkolv
Ronja Melander
Natashia Vollbrecht
Mathilde H. Kragh
Karina-Amanda Bjerre
Michael Skovgaard
Simon Boye Christiansen
Rasmus Lykke
Kasper Buhl
Christian Astner
Jonas Larsen
Rune Galsgaard
Christian G. Thomsen
Johan Houlberg
Victor B. Roug Pedersen
Sigurd Bollerup Wind
Christian Asker Nielsen
Johan Nissen
Morten Krogh
Niels Hjorth Jensen
Kasper Sand Olsen
Gustav Kallan Lauritsen
Asta Kongsgaard
Rachel Qvist-Richards
Tanja Trier Sørensen
Julie E. Kristensen
Kristian Falslund Hansen
Casper Christensen
Michael Christiansen
Bastian Bergholdt
Mathias Tøfting
Aske Vejstrup Madsen
Elias Kampp
Martin Mosumgaard
Lone Damsbo
Dina Fisker
Freja Vermehren
Heidi Matzen Berg
Benedikte C.H. Hansen
Martin Belkov
Laurits Søndergaard
Oliver Carlsen Møller
Thomas Bo Hvidt
Albert Hunsdahl
Jakob Hjorth Piil
Martin K. Andersen
Alfred Ask Olsen
Anders Lei
Bastian H. Kristiansen
Jonathan B. Sanderhoff
Joar Nielsen
Ole Segner
Jonas Storm
Laust Mikkelsen
Mads Vinther
Anna Bjerg Terkildsen
Signe Baagø Jensen
Josefine Sønderup
Sofie Marie Bojer Fink
Katja Vonsild
Christian G. Thomsen
Per Keller Søegaard
Tor Gerhard Jørgensen
Nanna D. Clausen
Maria B. Frederiksen
Line Brøchner Nielsen
Nanna S. Andreassen
Line Morgen Rothmann
Anne Sophie L. Jespersen
Nanna Berndt Olsen
Christine Munk
Lene Bjerg Madsen
Clara Qvist- Richards
Louise Plougheld
Simon Boye Christiansen
Mikkel Olsen
Niclas Andersen
Lars Brandt Nielsen
Estrid S. Faltum
Lotte Hansen
Rikke Baltzer
Nanna S. Fløytrup
Cecilie Sofie Troldborg
Eva Dreesen
Eva B. Rasmussen
Kathrine Pahuus Greve
Cecilie Gosbøll Simonsen
Rikke L. Bech Pedersen
Betina Vestergård Jepsen
Maria Blowers
Morten S. Pedersen
Christian Kolmos
Emil Andersen
Nanna Pil Strandberg
Emilie Harken Jensen
Sisse L. Thomsen
Josephine H. Kronborg
Katja Trøjborg Büchert
Mette Jeppesen
Sidse Emilie Baecher
Bettina Andersen
Sille Buchwald
Helena Theider Marker
Lise Hansen
Nanna Ulmer
Stine Emilie Tingleff
Jeanette E. Christensen
Louise Hensen
Michael Skovgaard
Thor Frost Johansen
Martin Hindsgavl
Magnus B. Hasberg
Victor Torstensson
Emil Andersson
Martin A. Hansen
Jacob Nielsen
Mads Juul Damgaard
Mathias Grundtvig
Nicklas Lisby
Michelle Sørensen
Sif Emilie Lauritsen
Marie D. Christensen
Thomas Eberhardt
Aske S. Christoffersen
Rasmus P. Hansen
Jens Bjerg
Lasse Søndergaard
Emil Kjær Knudsen
Emil A. Reedtz Poulsen
Anne-Sofie E. Nielsen
Camilla Uhrup Hassig
Clara Emilie Devasher
Fie Flint Pedersen
Markus Rosen
Mikkel K. Rasmussen
Thomas E. Pedersen
Mark Hjorth Sørensen
Kasper Bjerregaard
Søren Lyngsø
Abishake Chandrakumaran
Nicklas Frydenlund
Søren Ogstrup
Matthias Johansen
Søren Lange Nielsen
Mikkel Groth
Mads H. Petersen
Tom Tholander
Martin Olsen
Andreas L.Jakobsen
Henrik T. Aabjerg Friis
Magnus Traun Andersen
Stefan Sørensen
Lars Jensen
Line Jepsen Bjerg
Mathilde Friis Højberg
Michael Andersen
Lasse Lund Iversen
Christine Lykke Hansen
Sarah Genevey
Maja Søgaard
Nikolaj Christensen
Anders van Tol Jørgensen
Morten Jørgensen
Nicolaj Kofoed
Bent Lyngvig Hansen
Wiliam Mortensen
Mie K. Mouritsen
Nynne Overlund
Malene S. Jensen
Bjørg H. Tank
Maiken Kildegaard
Signe W. Mikkelsen
Trine M. Formann
Marie Christensen
Jonas Lambrechtsen
Mathias D. Pedersen
Mikael B. Madsen
Lasse S. Larsson
Frederik N. Thomsen
Simon K. Madsen
Mads D. Oddersborg
Edith Wallin
Signe T. Mortensen
Signe L. Andersen
Cecilie Madsen
Julie Pahnsen
Sofie Olesen
Alberte Wulff
Linnea D. Vilain
Line Larsen
Amalie H.S . Larsen
Ninna Nielsen
Sofia T. Kristensen
Camilla Banke
Oscar Ahler
Mads K. Jepsen
Luie Aa. Rasmussen
Lasse H. Bo
Alexander A. Fick
Bjørn B. Cilleborg
Karoline L.H. Jørgensen
Mathilde Vinther
Rikke A. Hansen
Freja F. Pedersen
Mette Redsted
Vera Jensen
Mathilde Lempert
Cecilie S. Sparre
Karina Bressendorff
Alberte Radoor
Julie K. Jørgensen
Lærke S. Christensen
Heidi V. Frederiksen
Maria W. Lippert
Katrine Cecilie Rasmussen
Katrine Holmberg
Line Christiansen
Sofie M. Nørulf
Sofie H. Hansen
Mathilde Lyhne
Emma Ormston
Martin Hindsgavl
Anders S. Pedersen
Jakob L. Jakobsen
Tobias D. Nielsen
Jon Kold
Alfred B. Jespersen
Nick B. Hansen
Oliver G. Nielsen
Alexander Nielsen
Jakob K. Skelmose
Casper A. F. Iuul
Anders O. W. Nielsen
Rasmus Vilhelmsen
Flemming S. Viulm
Zelda von Wieding Lidin
Augusta Juhl
Trine Pedersen
Charlotte N. Erbe
Nikita T. Büchert
Stine E. Andreasen
Sabina L. Pedersen
Katrine Lunde
Amalie B. Wind
Anne S. Tøfting
Daniel Frans
Kenney Tønner
Kristian H. Hyrlov
Joakim Hyldebrandt
Svend H. Jensen
Jens Christian R. Kruse
Niklas Sørensen
Lars Christian H.
Graversen
Jonas R. Gade
Emil B. Jensen
Kasper Nielsen
Aske Fuglsang
Troels Bregendahl-Rafn
Kennet Simonsen
Anders Hjelholt
René B. Jensen
Mathias S. Petersen Rasmus R. SchmidtNielsen
Dan Clausen
Anders Moeslund
Anna Andersen
Mathilde J. Østergaard
Emma Krab-Johansen
Ingrid Möger
Elisabeth Sørensen
Marianne V. Rasmussen
Jacob Ø. Houlberg
Jonas D. Ohrt
Christoffer Vestergaard
Lasse Svith
Jacob H. Hansen
Mads. B. K. Tønnes
Teis Zacho
Niels D. Mortensen
Mads L. Jensen
Alex D. Larsen
Nick F. Andersen
Sofie Sejer
Louise Trier Boman
Sidsel Vie Kaysen
Magnus Petersen
Christian Held Hansen
Kasper Hyldborg
Jeanet Juhl Hein
Karen Fløytrup
Maria Jacobsen
Line Jørgensen
Nicoline Skov Hedegaard
Helene K. Pedersen
Lea Lynggaard Larsen
Johanne Panduro
Oscar Skou Rolighed
Christopher F. Hell
Søren S. Pedersen
Mick Andreasen
Signe Vidkær Mouridsen
Mette L. Lagoni Petersen
Rikke Hornung Maansen
Kamilla Pedersen
Eva Hertzum Fausing
Camilla Diedrich
Andrea Kaaber
Sandra Bruhn Espensen
Tine Lilhav Drelsdorf
Shanne La Cour
Ida Mølgaard Holst
Sofie Frost Hansen
Martin Andersen
Frederik K.Gulstad
Malte Nielsen
Linea Lippert
Katrine Isaksen
Stine Flensburg
Anne Sofie Langer Jordt
Anna Høi Justesen
Suvi Cecilie Dammeyer
Nikoline Skov
Malene Sillas Jensen
Sahra Juhl Hein
Matilde Dahl Pedersen
Freja Zeuch
Sille Granberg Hansen
Maria Skov Rasmussen
Tina Sørensen
Anne Hougaard
Patricia Madsen
Sissel Elm Amsen
Camilla Mortensen
Inger Bjerre Bjønild
Amalie Berenbak Larsen
Julie Bendix Hansen
Klara Relster Larsen
Christoffer Klitgaard
Jacob Skjærup Nielsen
Kristoffer Bo Randrup
Christian Ragn-Hansen
Kirstine Michaelsen
Amalie M. Jørgensen
Louise K. Lyder Hansen
Katjanna Cordes
Ida Mathilde Ø. Steffensen
Malte Keiser
Nikolaj Svendsen
Jacob Mott Ellegaard
Asbjørn W. Thesbjerg
Joachim Helsing
Kristian L. W. Nielsen
Andreas M. Søndergaard
Simon Atle Loft Jensen
Nikolaj Schønnemann
Jakob Skelmose
Anders Karlby Andersen
Mads S. Poulsen
Emil G. Andersen
Jannik Skjærup Eriksen
Rasmus Buus Nielsen
Tobias Borgstrøm
Benjamin E. Enggaard
Celine Busch Marinussen
Kamilla D. Nielsen
Nina Vikkelsøe-Pedersen
Tenna Tige V. Hansen
Ida Christoffersen
Emil Nørskou Rickers
Jakob Larsen
Daniel Lennon
Benjamin Preece
Anders F. Jørgensen
Mads Peter O. Nielsen
Gustav Hjarnø Petersen
Alberte Wulff
Christina Plougheld
Isabella Fuhrmann
Anders Ruge
Anton Stockmarr
Frederik Thomsen
Malte Marling Hansen
Casper Clemmensen
Philip Lindberg Danielsen
Alexander de Place
Rimmen
Frederik Tornhøj Krogh
Anders Rosborg
Sebastian Berg Sørensen
Jakob Munch Jakobsen
Thomas H. Frank
Carl Nørby Mouridsen
Rasmus R. Kristensen
Mathias F. Andreassen
Jon Schønbech
Frederik Vester Bak
Martin Vinther Bavngaard
Markus Raadal
Mike D. Madsen
Katrine Plagborg
Simone R. Christiansen
Cecilia Thingvad Olsen
Astrid Komal Lausdahl
Frederikke Nielsen
Malene Mose Holm
Claudia Grønvall
Barbara Elberg Andreasen
Kristian Jørgensen
Anton Bjørn Lund
Simon Marker
Sebastian R. Petersen
Jacob Borg
Andreas Dvinge Ellegaard
Kennet Thorsen
Isabella Haurholm
Lærke Kyed R. Andersen
Rigmor Lommer
Rikke Maria Christiansen
Alexander Erlund
Jesper Fladeland Futtrup
Andreas Petersen
Frederik Lai Andersen
Nikolaj Friis Højbjerg
Camilla Due
Laura Løntoft Andersen
Louise Rasmussen
Emma Iskov Pedersen
Sine Nørreby B. Hansen
Naja Poulsen
Naja Yssing
Maria Buhl Pedersen
Sanne Grau Andersen
Camilla Bjerkholt Ringive
Lasse Holmgaard
Asger Lorenzen
Anders Møller Nielsen
Keld Simonsen
Kathrine Clausen
Ida Sonne Schyth
Cecilie Vogn Rasmussen
Anne Sophie Kristensen
Cæcilie Bøje Pedersen
Gitte Ørum Edlefsen
Kristine Louise Jensen
Julie Marie Hansen
Tenna Bang
Marianne Skalshøi
Andreasen
Bolette W. Thesbjerg
Lea Lacroix
Benedicte Gro Kofod
Nanna Bech Søndergaard
Clara Sørensen
Anja Nezlo Olsen
Rikke T. Kristiansen
Julie Landboe-Christensen
Sofie Rasmussen
Jannie Voldgaard Møller
Frederikke Tougaard
Laura Sass-Nielsen
Nanna Wium
Kit Lindholm Seholt
Line Sofie Baecher
Katrine Marie Nielsen
Jessica Trang Nguyen
Morten Z. Rasmussen
Alexander Crone Nielsen
Sebastian Behrend
Victor Bebe Larsen
Nicolai Christensen
Joachim M. Andersen
Markus Jensen
Anders Buur
Frederik Dahl
Kristoffer Grum Jakobsen
Jonathan Thybo
Oskar Uhrskov Mikkelsen
Thor Lykkegaard Nyholm
Rasmus S. Egedesø
Johanne Holm Madsen
Ida Kiær Petersen
Rikke Bonde
Pernille Krog Nielsen
Eline Bonde
Fjolla Halimi
Jonas Kampp
Steffen Madsen
Jacob Vinge
Oliver Staginnus Petersen
William Bensimon
Frederik Lund
Jon Friedrichsen
Laura Jessen Rubæk
Rikke B. Rasmussen
Marie Caiyun S. Nielsen
Sille Hjorth Sulsbrück
Louise Guldfeldt Madsen
Frederik Libak Danquart
Mathias Koch-Houmann
Emil Appel Larsen
Jonas Fuglsang Hansen
Magnus T. Lenskjold
Patrick Trøjborg Büchert
Sebastian Lassen
Bjarke von Buchwald
Vincent Møller Pedersen
Frederik Middelhede Lei
Anders L. Ebdrup Nielsen
Christoffer B. Bjerregaard
Johan Kjeldal Hansen
Mathias Høyrup Nielsen
Marco Engelbreht Hansen
Jeppe Hjelholt
Lasse Møller-Nielsen
Jonatan Straarup Hagh
Magnus Skov Christesen
Simon Busk Larsen
Malthe Strøm Pedersen
Emil Vedel Lund
Ejgil Lind Poulsen
Fortsættes ...
Faaborgegnens Efterskole | Kirkevej 13 | 5600 Faaborg
Tlf. 62 61 26 62 | Fax 62 61 26 64 | www.faae.dk