mangfoldighed og inklusion 2015-16

Comments

Transcription

mangfoldighed og inklusion 2015-16
MANGFOLDIGHED
INKLUSION
Side 1 af 6
OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk
Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det
sociale og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle
sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere
og andre børn og unge. Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det
enkelte barn til fokus på det fælles.
Der er politisk sat en ambitiøs dagsorden om omstilling til øget inklusion i
folkeskolen. Flere elever med særlige behov skal være en del af den almindelige
undervisning, samtidig med at elevernes faglige resultater forbedres, og deres
trivsel fastholdes. Omstillingen kræver en stor forandringsproces væk fra to
parallelle systemer hen imod et fælles tilbud, hvor der samarbejdes og videndeles
på tværs af det almene og det specielle. Den proces kræver, at kompetencer og
viden udvikles og udnyttes på en ny måde. Inklusionsudvikling og Ressourcecenter
for Inklusion og Specialundervisning skal understøtte kommunernes,
dagtilbudenes, skolernes og fritidstilbuddenes omstilling til øget inklusion samt
styrke specialundervisningen.
LOVÆNDRING OG BAGGRUND
Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i
1994, og i FN-konventionen som Danmark har ratificeret den 13. juli 2009. Samlet
set betyder det, at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal
understøttes i den almindelige folkeskole og i elevens nærmiljø. Det fremgår
således af FN-konventionen, at deltagerstaterne skal sikre et inkluderende
uddannelsessystem på alle niveauer, der blandt andet tager sigte på, at personer
med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddannelsessystem.
I foråret 2010 gennemførte Finansministeriet som opfølgning på
kommuneaftalerne mellem Regeringen og KL en analyse af specialundervisningen i
folkeskolen. Analysen viste blandt andet, at den almindelige undervisning i
folkeskolen med en hensigtsmæssig tilrettelæggelse kan være et godt
undervisningstilbud for elever med særlige behov.
Regeringen gennemførte på baggrund heraf en lovændring i 2012. Regeringen og KL
har aftalt at arbejde for en mere inkluderende folkeskole ved at nedbringe
segregeringsgraden, samtidig med, at fagligheden løftes, og elevernes trivsel
fastholdes.
Side 2 af 6
FORSKELLIGE PERSPEKTIVER
Inklusion tager udgangspunkt i fællesskaber, såvel læringsfællesskaber som de
sociale fællesskaber.
Der er mange perspektiver på inklusion. Inklusion kan for eksempel ses ud fra
Manchester-modellen, som arbejder med en tre-deling, hvor inklusion defineres
som tilstedeværelse, deltagelse og læring. Man kan også se på inklusion som den
opleves, det vil sige elevens oplevelse af at være i et fællesskab og aktivt deltage i
et fællesskab.
Ambitionerne om øget faglighed og trivsel hos eleverne i folkeskolen gælder både
for elever i det almene undervisningstilbud og for elever som modtager
undervisning i specialtilbud. Det er dog ikke alle elever, som kan få et
fyldestgørende undervisningstilbud i den almindelige undervisning. Elever, der har
et omfattende støttebehov skal derfor fortsat henvises til specialundervisning i
specialklasser og specialskoler.
Alle elever skal blive så dygtige de kan, og alle elever skal trives i skolen.
Det viser, at en øget inklusion kan styrke alle elevers læring. Det kræver, at de
ledere, lærere og andre medarbejdergrupper, som arbejder med inklusion i praksis,
har viden om undervisning af elever med særlige behov og adgang til
ressourcepersoner, som kan vejlede og støtte deres arbejde.
LOVEN OM INKLUSION
Loven har til formål at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisning.
Loven skal blandt andet være med til at sikre en bedre anvendelse af ressourcerne til gavn for alle
børn og unge.
Konkret medfører loven, at specialundervisning fremover er forbeholdt elever med omfattende
støttebehov. Denne nye afgrænsning medfører, at specialpædagogisk bistand alene omfatter
støtte til elever i specialklasser og specialskoler samt støtte til elever, hvor undervisning i den
almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst ni klokketimer ugentligt.
KOMMUNEAFTALEN MELLEM REGERINGEN OG KL
Regeringen og kommunerne har med aftalen fastlagt en klar ambition for inklusion. Aftalen
indeholder tre klare mål for omstillingen til øget inklusion:
• Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er således, at
andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 procent til 96,0 procent. Af
det samlede elevtal i folkeskolen.
• Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning
i 9. klasses afgangsprøve, skal være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod 2018.
• Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.
Side 3 af 6
BEHOV FOR STØTTE I MINDRE END NI TIMER
Elever med behov for støtte i under ni timer (à 60 minutter) ugentligt er med
lovændringen fra 2012 ikke længere omfattet af reglerne om specialundervisning,
men af de almindelige bestemmelser i folkeskoleloven.
Det fremgår af lov om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige
undervisning, at elever, der har behov for mindre end ni timers ugentlig støtte, skal
have støtten inden for rammerne af den almindelige undervisning. Det er
kommunernes ansvar at give alle elever i folkeskolen et fyldestgørende
undervisningstilbud i overensstemmelse med folkeskolens formål - også elever
med særlige behov, der før har modtaget specialpædagogisk bistand. Støtten til elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk
bistand, kan for eksempel gives i form af undervisningsdifferentiering og
holddannelse. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved
differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden
faglig støtte. Der kan endvidere anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som
både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Læs mere i § 3a og § 5,
stk. 6 i folkeskoleloven. Beslutningen om supplerende undervisning og anden faglig støtte kan iværksættes
uden inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
Side 4 af 6
INKLUSION PÅ
FAABORGEGNENS EFTERSKOLE
Fra politisk side har man vedtaget et lovforslag om inklusion som angår os som fri
skole. Loven trådte i kraft 1. januar 2013 og åbner mulighed for inklusion på
efterskoler fra skoleåret 2015-16.
På Faaborgegnens Efterskole har vi inkluderet siden skolens første elevhold i 2003 dette nye lovforslag er således en mulighed vi vælger at benytte, med tanken om at
bibeholde, samt udvikle inklusionsbegrebet således, at skolens tilbud står mål med
de behov, der er i elevgruppen netop på vores skole.
HVAD ER INKLUSION PÅ FAAE?
Vi har som skole med inklusionsloven fået nye muligheder for at støtte enkelte
elever på det menneskelige- og sociale plan og på det såkaldte fagfaglige plan. Det
betyder en særlig mulighed for en ekstra hjælp i fagene og støtte til samværsdelen,
som fylder meget på en efterskole.
Loven kræver, at vi stiller et tilbud til rådighed, der ligger udover, hvad der går under
betegnelsen undervisningsdifferentiering og skolens generelle måde at niveaudele
undervisningen på. Inklusionstilbudet skal være rettet mod enkelte elever med
afsæt i - med Søren Kierkegaard - “hiin enkeltes” behov. Tilbuddet kan placeres i
undervisningsdelen - herunder vejledning/lektiehjælp - men også i skolens
samværsdel. Målet er at gøre eleven undervisningsparat - derfor indeholder
tilbuddet desuden individuelle samtaler og hjælp til at få struktur på en hverdag på
efterskolen.
På Faaborgegnens Efterskole mener vi, at mangfoldighed skaber værdi - forstået på
den måde, at vi som mennesker udvikler os i samværet med medmennesker, der
ikke ligner os selv på en prik. Derfor skal inklusionen på FAAE forståes i ordets
bredeste forstand, og for os er det vigtigt, at alle får udbytte af efterskoleåret såvel
fagligt som socialt. Mødet med forskelligheden danner grobund for denne udvikling.
Det betyder, at vi arbejder med eleverne i de sammenhænge, som de optræder i.
Det vil sige, at vi ikke står klar med en færdig pakke til hvert problemstilling, men
inddrager dels de ressourcer, som skolen har til rådighed og dels løbende vurderer,
om det er de rigtige tiltag, der er i spil.
Side 5 af 6
EN SKRIFTLIG PLAN
For de elever, hvor der er behov for inklusionstilbuddet udarbejdes der en skriftlig
plan, der beskriver inklusionstimerne. Denne plan evalueres løbende hen over året
og beskriver de tiltag og pædagogiske aktiviteter, som er omdrejningspunktet for
gennemførelse af indsatsen.
Planerne er individuelle og inderholder en beskrivelse af den enkelte elev og
målsætningen for inklusionen, samt det inklusionstilbud/ særlige støtte der sættes
i værk. Planerne udarbejdes i samarbejde med skolen, eleven og forældrene.
En plan vil indeholde:
• En beskrivelse af elevens behov og styrker
• Elevens mål for skoleåret
• En beskrivelse af hvilke metoder eleven evt. tidligere har haft nytte af
• Særlig støtte eller tiltag, der vil hjælpe eleven
• Elevens og forældrenes forventninger til skolen
• Skolens forventninger til eleven
• Evt. særlige hensyn i forbindelse med UU- Vejledning
• Formidling af elevens udvikling til næste uddannelsessted
• Afsluttende evaluering
Vi informerer løbende om skolens inklusionstilbud, og vi vil være særligt
opmærksomme forud for et nyt skoleår på at få en dialog med de familier, der har
elever, som lever op til kravene i loven. Herefter gennemføres samtaler og der
udarbejdes en skriftlig aftale før skolestart.
Side 6 af 6

Similar documents