Kørekort og ADHD - Pernille Leftes

Ny forskning kan give
kortere sagsbehandlingstid
for kørekort
I fremtiden bliver vejen til kørekort for
unge med ADHD måske kortere. Et nyt
studie konkluderer, at unge med ADHD
ikke er så farlige i trafikken som hidtil
antaget.
Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes
Indtil nu har det meste forskning
konkluderet, at unge med ADHD er op til
fire gange farligere i trafikken end deres
medtrafikanter. Et nyt norsk metastudie
fra Transport Økonomisk Institut i Oslo
gør op med denne forestilling og viser, at
personer med ADHD ikke er så farlige i
trafikken, som man tidligere har troet.
I Norge har myndighederne ladet sig
inspirere af forskningen. I 2010 blev
reglerne for kørekort lavet om, så det nu
er den praktiserende læge, der foretager en
individuel vurdering af den unges ADHDdiagnose. Vurderes det, at der er tale om
almindelige koncentrationsproblemer, så
er den unge med ADHD klar til at komme
ud på landevejen - uanset om man tager
ADHD-medicin eller ej.
Herhjemme giver medicinen en anmærkning i
lægeattesten fra den praktiserende læge, da
den er erklæret trafikfarlig. Medicinen har
dog reelt den modsatte virkning på bilister
med ADHD. Anmærkningen forårsager, at
ansøgningen om kørekort skal behandles af
flere instanser. Derfor ender ansøgerne ofte
med at ligge under for lange
sagsbehandlingstider.
Embedslæge ikke afvisende overfor
idéen
Svenske studier fra Karolinska Instituttet i
Stockholm har vist, at ADHD-medicinen
er med til at forbedre kørslen hos de
behandlede. Således har man fundet ud af,
at risikoen for ulykker er op til 58 procent
lavere, hvis behandlingen er
velfungerende.
I Danmark er det ikke utænkeligt, at man i
fremtiden også kommer til at se et system,
hvor den praktiserende læge laver en
individuel og personlig vurdering.
”Man kunne principielt godt forestille sig,
at den praktiserende læge træffer
afgørelsen, men man skal sikre, at
godkendelserne bliver ensartede,” siger
ledende embedslæge fra
Embedslægeinstitutionen Syd, Henrik L.
Hansen.
Bump på vejen mod
kørekortet for unge med
ADHD
Unge på ADHD-medicin har en længere
vej mod kørekort end andre unge.
Selvom den trafikfarlige medicin hjælper
dem til at være bedre og mere sikre
bilister, bliver de mødt af bureaukrati og
tidskrævende sagsbehandling.
Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes
Bildøren smækker i med sin karakteristiske
lyd, og byens larm og lyde lukkes ude.
Heidi retter sædet til, sætter nøglerne i
tændingen og justerer bakspejlet på sin lille
hvide Honda, inden hun bevæger sig ud på
landevejene omkring Struer.
Heidi Vedel Thomsen lider af ADHD, og
for de helt almindelige rutiner er for hende
en nødvendighed for, at hun kan begive sig
ud i trafikken og samtidig føle sig sikker.
For Heidi er det vigtigt, at hun ikke skal
have fokus på andet end at køre bil.
For at fungerer i dagligdagen tager Heidi
medicin, der hjælper med de udfordringer
ADHD’en giver. Medicinen er samtidig
med til at forbedre hendes koncentration,
når hun kører bil.
En ting som medicinen ikke gør lettere for
unge med ADHD, er vejen hen mod
kørekortet. Som lovgivningen er nu,
vurderes ADHD-medicinen som
trafikfarlig. Derfor får man en anmærkning
i den lægeattest, man afleverer, når man
søger om kørekort. Anmærkningen gør, at
Borgerservice i kommunerne, modsat
normalt procedure, ikke må godkende
ansøgningen. I stedet er de tvunget til at
sende den videre til politiet. Hos politiet
sender man spørgsmål om helbredsmæssige
forhold videre til embedslægen, som i sidste
instans kommer med en sundhedsfaglig
vurdering af, om man kan få kørekort.
I mange tilfælde betyder det en forlænget
sagsbehandlingstid, nogle gange på op til
flere måneder. Ofte er den lange
sagsbehandlingstid helt unødvendig, hvis
den unge ellers fungerer godt i hverdagen,
da det i sidste ende er sjældent, at de unge i
behandling ikke får godkendt attesten.
Ligesom Heidi er der 39.046 andre personer
i Danmark, der tager ADHD-medicin.
Tallet er mere end tidoblet siden 2002. Det
gør også, at der i fremtiden vil være flere,
der løber ind i problemer med lang
sagsbehandlingstid og unødigt bureaukrati.
Heidi Vedel Thomsens kørelærer gjorde hende
opmærksom på den lange sagsbehandlingstid.
Derfor fik hun sin lægeattest i god tid.
Foto: Pernille Leftes.
hvis man er i medicinsk behandling med
ADHD-medicin. Nyere svensk forskning
fra Karolinska Instituttet i Stockholm har
vist, at risikoen for at ende i en trafikulykke
er 58 procent lavere, hvis man tager sin
medicin.
Heidi Vedel Thomsen kan også tydeligt
mærke effekten af medicinen, når hun
bevæger sig rundt på landevejene i sit job
som afløser i hjemmeplejen. Den medicin
hun tager virker i tolv timer, og det kan give
udfordringer i forhold til kørsel.
Antallet af personer i behandling med ADHDmedicin er steget kraftigt siden 2003. Copyright:
Nikolaj Bøjlesen
Medicin mod trafikulykker
Unge med ubehandlet ADHD anses
generelt som farligere i trafikken end deres
medtrafikanter. Der findes ikke danske
undersøgelser om emnet, men et
amerikansk studie fra 2007, foretaget af to
forskere fra University of South Carolina og
University of Virginia, har fastslået, at
trafikanter med ADHD blandt andet er
involveret i flere trafikulykker og får flere
fartbøder.
Udfordringerne, når man lider af ADHD og
kører bil, er, at man ikke er i stand til at
læse trafikken og tilpasse sin adfærd
herefter. Samtidig lader de unge sig også i
højere grad styre af de impulser og indtryk,
de får under kørslen end af love og regler.
Udfordringer som Heidi Vedel Thomsen
godt kender til.
“Jeg har nogen gange svært ved at tolke,
hvad andre laver, hvis de ikke holder sig til
de regler, som jeg kender og kan huske. Så
bliver jeg utryg og usikker på, om det, jeg
gør, er rigtigt,” siger hun.
Bilister med ADHD kan dog hjælpes godt
på vej til en sikker kørsel med medicin.
Forskningen er enig om, at de risici, som er
forbundet med kørsel og ADHD, nedsættes,
“Jeg har ingen koncentration, hvis jeg ikke
tager min medicin. Hvis jeg skal ud at køre
om aftenen, skal jeg ikke være stresset.
Samtidig skal jeg koncentrere mig meget
mere. Alt omkring mig skal være indstillet
korrekt. Radioen og selv min telefon skal
være slukket,” siger hun.
Et nyt metastudie fra det Transport
Økonomisk Institut i Oslo har senest sat
spørgsmålstegn ved den forhøjede
ulykkesrisiko for bilister med ADHD. I
studiet tilbageviser forskeren Truls Vaa
påstanden om, at bilisterne skulle være op
til fire gange farligere i trafikken. Han
konkluderer, at risikoen kun gør sig
gældende, hvis personen med ADHD
samtidig har andre psykiske eller
adfærdsmæssige vanskeligheder. Er det
ikke tilfældet, er folk med ADHD ikke
farligere i trafikken, end for eksempelvis
hjertepatienter, konkluderer studiet.
Bureaukrati skyld i lange
sagsbehandlinger
Når lægeattesten skal igennem de
forskellige instanser, ender
sagsbehandlingstiden til tider med at blive
lang. Det er ikke muligt gå op til teoriprøve
før, man har fået godkendt attesten. Derfor
kan det tage flere måneder ekstra at få
kørekort, alt efter hvor lang tid det tager at
få behandlet sagen.
“Vi har historier om, at der er gået både
måneder og halve år. Problemet var størst
lige efter kommunalreformen, men der er
ingen tvivl om, at der er sket en forlængelse
af sagsbehandlingstiden,” siger René Arnt,
som er formand for Dansk KørelærerUnion.
Før kommunalreformen i 2007 blev alle
kørekortsager sendt direkte til politiet. I dag
er opgaven i stedet lagt ud til Borgerservice.
Sagerne sendes kun videre til politiet, hvis
der er helbredsmæssige forhold, som gør, at
borgerservice ikke må godkende sagen. I
tilfælde med helbredsmæssige spørgsmål
sendes sagen videre til embedslægen for en
endelig sundhedsfaglig vurdering.
Hos embedslægerne erkender man, at de
mange instanser kan gøre
sagsbehandlingstiden lang. De gør dog alt
for at holde den nede. Ifølge Bo Fredsted,
som er embedslæge i Sundhedsstyrelsen
Embedslægeinstitutionen Nord, tager det
normalvis højst tre dage at behandle
kørekortsagerne. Samtidig har man i
embedslægeinstitutionen en intern regel
om, at sagsbehandlingen højst må tage
fjorten dage.
En af de udfordringer som embedslægerne
har, er, at de praktiserende læger ikke
sender nok oplysninger med på
lægeattesten. Det betyder, at
embedslægerne ikke har grundlag nok til at
lave en fyldestgørende vurdering.
“Ofte får vi kun den information, at
vedkommende har ADHD og er i
behandling. Det er slet ikke tilstrækkeligt.
Det sker igen og igen, at vi må skrive efter
flere oplysninger,” siger Bo Fredsted.
Embedslæge Bo Fredsted modtager op mod 40
kørekortsager dagligt. Foto: Pernille Leftes
For at kunne godkende en sag, er det
nødvendigt for embedslægerne at vide,
hvordan behandlingen går. Følger den unge
behandlingen og hvordan fungerer de
socialt og i hverdagen? Hvis disse
oplysninger mangler, når embedslægen får
overdraget sagen, er det med til at forlænge
sagsbehandlingen.
Nye norske tanker
I Norge er det op til borgerne selv at oplyse
om deres sundhedsforhold, når de tager
kørekort. En lægeattest er kun påkrævet,
hvis borgeren selv tilkendegiver, at denne
fejler noget - dette gælder også, hvis man
lider af ADHD.
Modsat Danmark skelner man i Norge ikke
mellem, om de unge er i medicinsk
behandling for ADHD eller ej. I 2010 blev
den norske lovgivning lavet om, så
velfungerende unge med ADHD kan få
kørekort uden dispensation, hvis deres
lidelse ellers betragtes som et almindeligt
koncentrationsproblem eller hyperaktivitet.
I Norge er det den praktiserende læge, der
udfylder lægeattesten og siger god for, at
den unge med ADHD kan få kørekort. I
tvivlstilfælde og situationer, hvor sagen er
mere kompleks, sendes sagen videre i
systemet til den såkaldte ‘Fylkesmann’,
som er den højeste civile forvaltningsenhed.
Her har den unge mulighed for at søge om
dispensation til at få kørekort.
Individuelle vurderinger kan være
fremtiden
I øjeblikket er der nedsat et udvalg i
Sundhedsstyrelsen, der skal arbejde med at
finde en løsning på, hvordan man kan lette
sagsbehandlingen for kørekort.
Arbejdsgruppen er endnu på sit spæde
stadie, og det er derfor for tidligt at sige
noget om, hvordan et eventuelt dansk
løsningsforslag i sidste ende kommer til se
ud. Det er dog ikke en ukendt tanke, at man
kunne vælge at følge Norges eksempel og
lægge opgaven ud til de praktiserende
læger.
“Man kunne godt tænke sig et system, hvor
oplysningspligten lå hos ansøgeren, og
dokumentationen lå hos den praktiserende
læge, som så skrev under på, at
behandlingen var korrekt,” siger Bo
Fredsted, embedslæge i Sundhedsstyrelsen
Embedslægeinstitutionen Nord.
Hos ADHD-foreningen er man af den
holdning, at lægernes viden om ADHD er
meget svingende.
“Det gælder meget generelt for ADHD, at
der er mange læger, der simpelthen ikke
ved nok om det. De kan ikke vide alt om
alt, men så skal de vide, hvor de kan finde
den viden,” siger Susanne Ploug-Sørensen,
kommunikationsrådgiver i ADHDforeningen.
Hos Dansk Selskab for Almen Medicin
mener man ifølge formand Lars Gehlert
Johansen, at det er en opgave, som de
praktiserende læger godt vil kunne
varetage.
“Hvis man laver regler for, hvordan
godkendelsen skal foregå, kunne man
sagtens forestille sig, at de praktiserende
læger kunne godkende lægeattesten. Jeg vil
mene, at lægerne er rustet til det, men det
afhænger af de regler, der ville blive lavet.”
Fokus på ADHD i
køreundervisningen
Som ung med ADHD kan det være
overvældende at skulle tage kørekort.
Det kan være svært at koncentrere sig
om teorien og køretimerne i længere tid.
Hos Rødovre Køreskole har man sat
fokus på at gøre undervisningen lettere.
Af Nikolaj Bøjlesen og Pernille Leftes
Flere timers teoriundervisning om ugen,
mange nye rutiner, samt en masse nye ting
at holde øje med i trafikken. Alt sammen er
en del af udfordringerne ved at tage
kørekort. Men for unge med ADHD kan
kørekortet være en endnu større udfordring
end for andre. De har brug for flere
gentagelser og mere teoriundervisning, da
de kan have svært ved at holde
koncentrationen.
Rødovre Køreskole er en af de køreskoler i
Danmark, hvor man gør en ekstra indsats
for at hjælpe de unge med ADHD godt
igennem deres køreuddannelse. Eleverne
følger et normalt undervisningshold, men
undervisningen bliver tilrettelagt alt efter,
hvordan den enkelte elev har det.
“Eleverne kan få lov at strække benene,
hvis de bliver urolige. Derudover
kombinerer vi kørsel og teori når vi er ude i
bilen. Vi indarbejder en fast rutine hver
gang man skal dreje, orientere sig eller lave
vognbaneskift,” siger Henrik Jensen, som er
kørelærer ved Rødovre Køreskole.
Flere køreskoler rundt om i landet har særlig fokus
på de særlige udfordringer, som elever med ADHD
møder i trafikken. Foto: Pernille Leftes.
Overskuddet var nødvendigt
Heidi Vedel Thomsen har ADHD, og for
hende var der flere udfordringer, da hun
begyndte på køreundervisningen. Hun
havde flere overvejelser om, hvornår hun
skulle starte og begyndte først, da hun gik
arbejdsløs efter gymnasiet. Først der følte
hun, at hun havde det overskud, som var
nødvendigt for, at hun kunne koncentrere
sig om køreundervisningen.
“Jeg havde brug for rigtig mange
gentagelser og måske lidt flere køretimer
end alle andre. Jeg fortsatte også med at
komme til teoriundervisning, efter at jeg
bestod teoriprøven,” fortæller Heidi Vedel
Thomsen.
I dag har Heidi det fint med at køre, men
hun har stadigvæk nogle udfordringer i
trafikken. Det kan være svært for hende at
læse andre trafikanter, og der skal helst ikke
være noget, som forstyrrer hende under
kørslen.