Søvnvanskeligheder hos børn med ADHD

Søvnvanskeligheder
hos børn med ADHD
Indhold
Side
Søvnvanskeligheder hos børn med ADHD
3
Hvorfor er det vigtigt med en god søvn?
3
Hvor meget skal vi sove?
Søvnrytme Forebyggelse og behandling
Forslag til søvnskema
6
6
8
11
Søvnvanskeligheder hos
børn med ADHD
forekomst af søvnforstyrrelser, der er
2-3 gange forøget sammenlignet med
børn uden ADHD.
Mange forældre oplever i perioder at
deres barn ikke vil i seng/sove. Denne
pjece er ment som inspirationskilde til
hvordan problemerne kan løses.
Søvnvanskeligheder kan være: Problemer med at falde i søvn, urolig søvn
eller hyppige natlige opvågninger og
deraf øget morgentræthed.
ADHD er en neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest viser sig i den tidlige
barndom. Kernesymptomerne er forstyrrelse af opmærksomhedsfunktionen, impulsivitet og hyperaktivitet.
ADHD er en hyppigt forekommende
tilstand hos 2-5% af alle skolebørn.
Søvnforstyrrelser er et hyppigt problem hos personer med ADHD.
Tabel 1 viser nogle eksempler på søvnproblemer.
Hvorfor er det vigtigt
med en god søvn?
Søvn er livsvigtig. Det er ikke blot en
passiv tilstand, hvor vi lader ”batterierne” op på ny.
Op mod 2/3 af forældre til børn med
ADHD fortæller hyppigt om søvnproblemer hos barnet, mens godt halvdelen af børn og unge med ADHD
selv klager over søvnproblemer. Således synes børn med ADHD at have en
Under søvnen stimuleres væksthormonet, der hos børn og unge fremmer
udviklingen af krop og hjerne. Således
sker 2/3 af væksthormonproduktionen
Tabel 1
Eksempler på søvnproblemer
• Barnet vil ikke gå i seng eller
blive i sengen
• Barnet vågner ­meget tidligt
• Mareridt
• Barnet kan ikke ­falde i søvn
• Søvnrædsel
• Barnet vågner ­mange gange i
løbet af natten
• Natlig vandladning
Udarbejdet af læge Allan Hvolby,
Børne og ungdomspsykiatrisk afdeling, Amtssygehuset i Esbjerg.
3
mens vi sover. Søvnunderskud synes
at nedsætte dannelsen af væksthormon.
stationer være dårligere hos børn med
søvnvanskeligheder.
Børn med ADHD har ofte specifikke
indlæringsvanskeligheder. Enkelte studier af børn med ADHD og søvnforstyrrelser har vist en øget forekomst af
indlæringsvanskeligheder, der vurderes at have sammenhæng med søvnproblemer.
Kroppens immunforsvar, hormoner og
signalstoffer svækkes ligeledes uden
søvn.
Også mentalt er søvnen vigtig. Uden
søvn svækkes opmærksomhed og
dømmekraft og reaktionstiden nedsættes.
Det kan derfor overvejes om indlæringsvanskelighederne har baggrund i
ADHD kernesymptomer, eller om der
er tale om en selvstændig problemstilling der skyldes søvnforstyrrelsen.
Indlæring
Flere undersøgelser har dokumenteret
en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Ligeledes kan de generelle skolepræ-
Adfærd
Studier har vist at børn, modsat voksne, reagerer med øget aktivitet, adfærdsmæssige problemer og flere
psykologiske vanskeligheder, hvis søvnen forstyrres. Der er fundet en sammenhæng mellem forstyrret søvn og
forstyrrelse i opmærksomhed, øget
udadreagerende adfærd, øget aggressivitet og sociale problemer. Børn med
søvnforstyrrelser opfattes oftere som
adfærdsforstyrrede.
mønster, efter en periode med søvnforstyrrelser, end voksne gør. Dette
betyder, at selv kortvarige søvnforstyrrelser kan have betydning for barnets
trivsel i form af adfærdsforstyrrelser,
indlæringsvanskeligheder, vækstproblemer mv.
Det er derfor særligt vigtigt at børn og
unge får en ordentlig søvn.
Søvnforstyrrelser kan dog optræde i
kortere perioder uden betydning for
trivslen.
Stress
Også barnet selv oplever øget stress
i skolen ved længerevarende søvnforstyrrelse.
Studier har vist, at børn bruger længere tid på at genvinde et normalt søvn-
4
5
Hvor meget skal vi sove ?
at barnet ikke er træt, når det kommer
i seng, at der ikke er faste rutiner ved
sengetid, at der er for varmt i værelset mv.
Vores søvnbehov er meget individuelt.
Nogle børn (og voksne) har brug for
meget søvn, andre kan klare sig med
betydeligt færre timer. Om man har
brug for meget eller lidt søvn er til dels
arveligt.
Om barnet får nok søvn kan være vanskeligt at afgøre. Som tommelfingerregel kan tabel 2 bruges, men det er meget individuelt hvor mange timers søvn
et barn har brug for. Om barnet føler
sig træt og uoplagt i løbet af dagen er
et andet vigtigt mål for om barnet får
nok søvn.
Som rettesnor kan tabel 2 bruges.
Tabel 2
Søvnbehov
✓✓ Nyfødt
16 – 20 timer
✓✓ 3-årig
10 – 14 timer
✓✓ 12-årig ✓✓ Unge
✓✓ 25+
Synes man at ens barn sover for lidt
eller sover dårligt kan det være en god
ide at starte med at lave et søvnskema (se side 11). Her kan det blive mere
klart hvornår barnet lægges i seng, falder i søvn, står op mv.
9 – 10 timer
8 – 9 timer
Det er en god ide at beskrive kort, om
noget i løbet af dagen kan have påvirket barnet. Måske kommer et mønster
frem, som det er muligt at bryde.
< 7 timer
NB. Det er ikke alene længden
af søvnen der er afgørende for
om barnet får nok søvn. Også
søvnkvaliteten har betydning.
For at kunne behandle ordentligt er vi
nødt til at vide, hvad det er vi skal behandle.
Findes der en oplagt forklaring kan
man lettere gøre noget ved det. Det er
derfor vigtigt at søge at finde en mulig forklaring på årsagen til søvnproblemet, for at kunne behandle bedst muligt. Ofte er der dog ikke en umiddelbar
forklaring på problemet.
Søvnrytme
Der kan være flere årsager til at barnet har søvnvanskeligheder. Problemer
med at falde i søvn kan skyldes at barnet har en forstyrrelse i sin døgnrytme,
6
7
Forebyggelse og behandling
Ofte må man væbne sig med tålmodighed. Derfor skal beslutningen om at
forsøge at gøre noget ved problemet
ikke tages midt om natten, hvor problemet går én på. Beslutningen skal
ligeledes tages i enighed mellem de
voksne.
Det er vigtigt at give sit barn gode
søvnvaner. Dette indebærer bl.a. regelmæssighed. Allerede i spædbarnsalderen kan man begynde at påvirke
sit barns søvn.
Overgangen fra amning/madning flere
gange hver nat til at barnet sover igennem kan lettes ved at gøre det mindre
interessant for barnet at vågne om natten. Eksempelvis kan man undlade at
tale eller lege med barnet, lade lyset
være slukket mv. Man kan tilbyde barnet vand.
Vigtigt med god søvnhygiejne.
Barnet skal have et ordentligt søvnmiljø. Barnet skal have en god og komfortabel seng (eller mindst en god madras) og der må ikke være for varmt i
værelset. Forsøg at skabe en god atmosfære omkring sengetid.
Man bør have talt om dagens oplevelser og problemer inden barnet lægges
i seng. Det samme gælder morgendagens planer. Forsøg at finde jeres egne
ritualer til sengetid. Det kan være godnat-læsning eller en sang.
Det er vigtigt ikke at lade barnet ligge
og græde, da det kan skabe utryghed.
Efterhånden som barnet bliver større
kan faste rutiner ved sengetid og særligt fast sengetid være en hjælp til at
opretholde en god søvnrytme.
Der må ikke være for meget, der kan
aflede barnet fra at sove. Derfor kan
det være en god idé, at værelset er stille og at der er mørkt. Det er dog vigtigt
at barnet er trygt ved at sove. En lille
vågelampe kan være en idé, hvis barnet er utrygt ved mørke.
Da søvnbehovet også hos børn kan
variere, er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår barnet bliver træt.
Hvis barnet lægges i seng for tidligt kan for megen vågentid i sengen
ødelægge søvnrytmen. Ligeledes kan
søvnrytmen forstyrres, hvis barnet når
at blive overtræt.
Nogle børn vil falde til ro med stille musik, men fjernsynskiggeri kan forværre
søvnproblemerne. Det er vigtigt at barnet ikke forbinder sengetid med straf.
Det kan være fristende at bede et barn
gå i seng, hvis han/hun ikke hører efter
el.lign, men man risikerer at barnet forbinder sengetid med straf, hvilket man
derfor bør undgå.
Det er derfor vigtigt at respektere barnets søvnrytme. Skal man hjælpe barnet til en bedre søvnrytme, er det første skridt at beslutte sig for det.
Det er også væsentligt at gøre sig klart,
at der ikke findes nemme eller hurtige
løsninger.
8
Barnets sengetid bør tilpasses når barnet er træt. Hvis trætheden først er der
kl. 22, kan man ikke forvente at barnet
kan falde i søvn kl. 20.
og vækning. Dette gælder alle ugens
dage - også weekender og ferier.
I tabel 3 er opsummeret nogle af de
forhold man bør tænke på hvis man vil
ændre et barns søvnmønster.
Man kan efterfølgende trin for trin forsøge at fremrykke tidspunktet for sengetid. Det er vigtigt med fast sengetid
Tabel 3
Hvis søvnmønstret skal ændres
Søvnmiljø
Opmuntring, støtte
Undgå
✓✓ Familiære
omgivelser
✓✓ Rutiner omkring
sengetid
✓✓ Lang eller sen
­eftermiddagssøvn
✓✓ Komfortabel seng
✓✓ Fast sengetid og
vækning (hverdag,
weekend og ferie)
✓✓ Ophidselse, uro eller
affekt før sengetid
✓✓ Rumtemperatur –
ikke for varmt
✓✓ Mørkt, stille værelse ✓✓ Sengetid, når barnet
(evt. lille vågelampe)
er træt
✓✓ Fysisk aktivitet før
sengetid (mindst
3 timer)
✓✓ Ingen stimulation
(tv-kiggeri, læsning
mv. minimeres)
✓✓ Snak om problemer
og planer i god tid
før sengetid
✓✓ Koffeinholdige
­drikke sidst på
dagen f.eks cola
✓✓ Ingen negative
associationer
(f.eks. straf)
✓✓ Falden i søvn uden
­forældre er tilstede
✓✓ Store måltider lige
før sengetid
✓✓ Regelmæssig fysisk ✓✓ For megen
aktivitet, frisk luft og
”­ vågentid” i sengen
sollys
9
Forsøg eventuelt kun at indføre enkelte
ændringer ad gangen.
Giver indsatsen hjemme imidlertid ikke tilfredsstillende resultater, bør man
overveje at søge professionel hjælp.
Det er vigtig at ville ændre på situationen og at turde vise det. Det vil utvivlsomt skabe konflikter med barnet,
men det er vigtigt at stå fast, ellers er
det spildte kræfter.
Er dit barn i behandling for ADHD kan
det være en god ide at drøfte søvnproblemerne med behandleren.
Får dit barn medicin for sin ADHD, skal
der måske justeres i behandlingen. Det
er også muligt at behandle medicinsk,
hvis barnets søvnvanskeligheder skyldes en forstyrret søvnrytme.
At løse problemer hjemme ved at ændre eventuelle uheldige vaner og bryde
uhensigtsmæssige mønstre er naturligvis det bedste – og oftest også den
korrekte løsning for alle.
10
Forslag til søvnskema
Ugedag:
Dato:
Hvornår vågnede barnet?
Tidspunkt:
Hvornår stod barnet op?
Tidspunkt:
Hvornår og hvor længe sov
barnet middagssøvn?
Tidspunkt:
Hvad foretog barnet sig i
timen op til sengetid om
aftenen?
Aktivitet(er):
Hvilket tidspunkt kom
barnet i seng?
Tidspunkt:
Hvilket tidspunkt faldt
barnet i søvn?
Tidspunkt:
Hvad skete der fra barnet
blev lagt i seng til han/hun
faldt i søvn?
Beskrivelse:
Vågne perioder i løbet af natten
Tidspunkt:
Tidspunkt:
Tidspunkt:
Tidspunkt:
Hvad foregik der?
Beskrivelse:
Andet af betydning
Beskrivelse:
Problemer i løbet af
barnets hverdag
Beskrivelse:
11
Varighed:
Varighed:
Varighed:
Varighed:
Varighed:
RIT-12/2009-36 RI.1850
www.novartis.dk