Ny organisering af Rigsarkivet – nye opgaver for

Transcription

Ny organisering af Rigsarkivet – nye opgaver for
Nyhedsbrev fra Dansk Data Arkiv
Nye tider
Dette – det sidste – nummer af
DDAInfo står i forandringens
tegn.
Som du kan læse her på forsiden, vil hverken DDAInfo eller
Dansk Data Arkiv som sådan
fremover være, hvad det har været
hidtil.
Ændringerne har det tilfælles,
at de vil styrke DDA’s evne til at
formidle forskningsdata til vores
brugere. Nye typer af forskningsdata – registerdata mv. – vil blive
præsenteret på nye måder side om
side med surveydata.
På bagsiden er et eksempel på
materialer, som DDA i fremtiden
vil gøre mere for at formidle:
Medicinalindberetninger, som
rummer mængder af værdifuld
information om danskernes sundhedsforhold over en lang historisk
periode.
Mads Thilsing-Engholm,
redaktør
2014:2
Ny organisering af Rigsarkivet – nye opgaver for DDA
1. maj 2014 ændrede Statens Arkiver – som nu hedder Rigsarkivet – sin organisationsstruktur, således at Rigsarkivet fremover vil være bygget op som en
funktionsopdelt organisation fremfor en geografisk bestemt organisering, som
det hidtil har været tilfældet.
Det er med andre ord Rigsarkivets opgaver, og ikke hvor i landet disse
opgaver udføres, der fremover skal strukturere vores organisation og arbejde.
For Dansk Data Arkiv (DDA) betyder den nye organisation, at vi får nye
opgaver, mens opgaver, vi tidligere har været med til at løse, bliver samlet
andetsteds i Rigsarkivets organisation.
Det er en af det nye DDA’s centrale opgaver at sikre formidlingen af administrative data – eksempelvis offentlige registre – såvel som forskningsdata.
Både administrative data og forskningsdata skal være lettere at genanvende
til fordel for flere forskningsmiljøer. Derfor vil begge typer af data i højere
grad blive tilgængelige og søgbare.
DDA fungerer desuden som sekretariat for det nydannede Koordinerende
Organ for Registerforskning (KOR). En central opgave for det nye KOR – og
derved for DDA som sekretariat – er at sikre god adgang til registeroplysninger, så vigtig forskning ikke forsinkes af administrative barrierer.
Det nye DDA ledes af tidligere seniorforsker Anne Sofie Fink.
Sidste nummer af DDA Info
Du læser lige nu det allersidste nummer af DDAInfo. DDA’s nyhedsbrev vil
ikke længere udkomme i papirform. Det betyder dog ikke, at I ikke vil komme
til at høre nyt fra os. Fremover vil vores nyhedstjeneste blot udelukkende være
web-baseret og derigennem mere fleksibel og brugerorienteret.
På www.dda.dk vil I selvfølgelig altid kunne finde nyheder og nye forskningsdata. Derudover vil vi løbende hen over året udsende nyhedsmails til de
af vores abonnenter, vi har mailadresser på.
Hvis du er I tvivl om vi har din mailadresse, og vil være sikker på at få
vores nyhedsmail, bør du sende os en mail til [email protected] og tilmelde
dig.
Nye analyser af eksisterende data
Datamaterialer i Dansk Data Arkiv udleveres til forskere og studerende, der anvender data til nye analyser. Nye analyser
betyder, at der stilles nye spørgsmål til data og dermed, at potentialet i data udnyttes yderligere. I søgekataloget på vores
hjemmeside www.dda.dk findes beskrivelser af alle datamaterialer i DDA. Vi udleverer data i ønsket format, fx SPSS eller SAS,
pr. e-mail eller på CD-ROM efter fremsendelse af bestillingsblanket.
Nye materialer Datamaterialer klar til analyse
Tryghedsmålingen 2013
DDA-nr
28081
Metode
Internetbaseret struktureret spørgeskema
Tidspunkt
2013
Størrelse
6011 respondenter, 261 variable
Tryghedsmålingen 2013 er den seneste i rækken af
målinger, hvor Trygfonden undersøger danskernes
følelse af tryghed.
Tryghed – og mangel på samme – kan bero på mange
forskellige faktorer, hvilket kan belyses gennem undersøgelsens variable: Påvirker respondenternes køn, alder
og uddannelse eksempelvis deres tryghed? Det – og
meget mere – kan man finde svar på ved hjælp af dette
datamateriale.
Tryghedsmålingen blev gennemført første gang i
2004 og er blevet gentaget hvert andet år siden. Derfor,
og ikke mindst fordi der er tale om paneldata, hvor en
stor del af respondenterne er blevet interviewet i flere
af målingerne, er det muligt af følge udviklingen i folks
tryghedsfølelse over tid (se figur 1).
Samtlige tryghedsmålinger kan rekvireres hos DDA:
• Tryghedsmålingen 2004 (DDA-28075)
• Tryghedsmålingen 2005 – Voksne (DDA-28076)
• Tryghedsmålingen 2005 – Unge (DDA-28077)
• Tryghedsmålingen 2007 (DDA-28078)
• Tryghedsmålingen 2009 (DDA-28079)
• Tryghedsmålingen 2011 (DDA-28080)
• Tryghedsmålingen 2013 (DDA-28081)
Reference: Jørgen Goul Andersen, AAU, & Anders Hede,
Trygfonden. Kontaktperson i DDA: Mads Thilsing-Engholm
Figur 1: Hvor tryg er du?
På en skala fra 1 til 7, hvor 1 er „jeg
føler mig grundlæggende tryg i min
hverdag“ og 7 er „jeg føler mig grundlæggende utryg i min hverdag“, hvor
tryg er du så?
100%
7 Grundlæggende utryg
6
80%
5
60%
4
40%
3
20%
2
0%
1 Grundlæggende tryg
2007 2009 20112013
Børneliv – ifølge danskerne, 2012
DDA-nr
26643
Metode
Struktureret spørgeskema
Tidspunkt
2012
Størrelse
3120 respondenter, 406 variable
Figur 2: I hvilken grad er du bekymret for,
om dit barn...
Bliver udsat for vold
Kommer til at udsætte andre for vold
90%
70%
Børns trivsel og udvikling er emner der optager mange,
og forældre er centrale og vigtige kilder til forståelse af
børns liv. Det er derfor meget relevant, når TrygFonden
og Mandag Morgen sammen undersøger børns trivsel
ved at spørge forældre mellem 18-65 år. I undersøgelsen
deltager både forældre med hjemmeboende børn og
forældre med udeboende børn, og data kan analyseres
selvstændigt for de to grupper.
50%
30%
10%
Ikke bekymret 0-4
Neutral 5
Bekymret 6-10
Skalaen er givet ved 0 – slet ikke, til 10 – i allerhøjeste grad
DDA Nyhedsbrev nr. 2 2014 side 2
Undersøgelsen giver god indsigt i forældrenes oplevelse
af deres børns trivsel i familien og i dagsinstitutioner og
skoler. Den siger også meget om deres forventninger til
deres børns fremtid og deres bekymringer for børnene.
Forældre med hjemmeboende børn bliver for eksempel spurgt om deres bekymringer for, om deres børn
bliver udsat for vold eller selv udsætter andre for vold.
Som man kan se i figur 2, bekymrer forældre sig meget
for, om deres barn bliver udsat for vold, og mindre for,
om deres eget barn skulle udsætte andre for vold.
Undersøgelsen har resulteret i et interessant datamateriale, som nu er analyseklart og tilgængeligt via DDA.
Det kan udleveres frit til studie og forskning.
Reference: Anders Kragh Jensen, Mandag Morgen
Kontaktperson i DDA: Bodil Stenvig
National identitet i Danmark (ISSP 2013)
DDA-nr
28888
Metode
Internetbaseret struktureret spørgeskema
Tidspunkt
Størrelse
2013
1325 respondenter, 207 variable
National identitet, herunder forholdet til indvandrere,
er et evigt aktuelt emne i samfundsdebatten herhjemme
såvel som i de fleste andre europæiske lande.
Emnet belyses i denne undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen blandt andet spørges
om, i hvor høj grad de er stolte af at være danske og af
forskellige aspekter af det danske samfund.
Derudover adresserer en stor del af undersøgelsen
indvandreres integration i Danmark.
En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i 2003,
hvilket giver mulighed for at sammenligne danskernes
holdning til emnet over tid (se figur 3).
ISSP undersøgelserne bliver desuden gennemført i
en række lande, således at man kan foretage sammenlignende analyser på tværs af landegrænser.
Reference: Sanne Lund Clement, AAU
Kontaktperson i DDA: Mads Thilsing-Engholm
Figur 3: Det er umuligt for folk, som ikke deler Danmarks skikke og traditioner, fuldt ud at blive danske
Helt enig
Delvist enig
2003
Hverken enig eller uenig
2013
Delvis uenig
Helt uenig
Ved ikke
0% 5% 10%15%20%25%30%35%
Andre
undersøgelser
klar til
re-analyse
side 3 DDA Nyhedsbrev nr. 2 2014
DDA-nr.
Titel
28175
Danske familier mellem arbejdsliv og familieliv, 2006
28172
Danskernes motions- og sportsvaner 2011, børn
28132
Danskernes motions- og sportsvaner 2011, voksne
27938
Kandidatundersøgelsen (KU), 2013
28156
Rigshospitalets mor-barnkohorte (RHMB), 1-års-opfølgning, 1960-1962
28155
Rigshospitalets mor-barnkohorte (RHMB), ved fødsel, 1959-1961
28710
Ulykkesregisteret, 1998-2000
28878
Ulykkesregisteret, 2001-2003
28879
Ulykkesregisteret, 2004-2006
28880
Ulykkesregisteret, 2007-2010
Afsender: DANSK DATA ARKIV
Islandsgade 10, DK-5000 Odense
Nye typer forskningsdata synliggøres
I snart mange år har DDA leveret
statistiske forskningsdata – primært
surveys – til brug i sekundær analyse. Der er dog andre typer arkivalier hos Rigsarkivet, som kan være
yderst interessante i et samfunds- og
sundhedsvidenskabeligt perspektiv,
men som DDA hidtil ikke har promoveret. Det vil der med den nye
organisation blive lavet om på.
Et godt eksempel på arkivalier,
som forskere inden for såvel samfunds- og sundhedsvidenskab som
historie vil kunne finde værdifulde,
er de såkaldte medicinalindberetninger. Heri har danske læger gennem tiden registreret oplysninger om
befolkningens sundhed og sygelighed til de centrale myndigheder.
De har fra deres lægekreds ugentligt registreret og indberettet antallet
af stillede diagnoser, fødsler, dødsfald, dødsårsager samt sygdomstilfælde.
Indberetningerne fra perioden
1803-1958 er i dag tilgængelige på
Rigsarkivet, om end den ansvarlige
amtslæge ikke altid valgte at vedlægge kredslægernes ugeskemaer. Men
for en stor del af indberetningerne
fra starten af det tyvende århund-
rede gælder det, at er vi så heldige
at kunne komme helt ned på mikroplan.
Ved hjælp af medicinalindberetningerne vil man kunne foretage
historiske undersøgelser af eksempelvis epidemiers kronologi og udbredelse: Hvilke sygdomme hærgede? Hvilke behandlingsmetoder
benyttede man sig af? Der er mulighed for at sætte fokus på en bestemt
sygdom over en længere periode
eller at give et samlet sygdomsbillede i ét givet år.
Medicinalindberetningerne kan
findes og bestilles i Rigsarkivets
arkivdatabase Daisy (www.sa.dk/
brug-arkivet/bestil/daisy). Søg på
’medicinalindberetninger’ og/eller
’sundhedsstyrelsen’.
I Daisy kan man i det hele taget
finde mange arkivalier, der kan bruges i en samfunds- og sundhedsvidenskabelig sammenhæng, hvis
man vel at mærke ved, hvad man
skal lede efter. Netop dét vil DDA
arbejde på at gøre nemmere.
Nyhedsbrev fra Dansk Data Arkiv
Udgiver DANSK DATA ARKIV
Islandsgade 10, DK-5000 Odense
Tlf: +45 6611 3010
Telefax +45 6611 3060
e-mail [email protected]
Internet http://www.dda.dk
ISSN 1905-1550
Redaktør Mads Thilsing-Engholm
Produktion Erik Steenstrup Dyhr
Tryk Svendborg Tryk
DDA er landsdækkende arkiv for
edb-læsbare forskningsmaterialer
med relevans for en bred vifte af
politiske, sociale, økonomiske,
historiske og medicinske fag.
Sammen med Rigsarkivet, landsarkiverne
i København, Odense, Viborg og Åbenrå
samt Erhvervsarkivet i Århus er DDA en
del af Statens Arkiver.