Krimi - ibureauet hjemmeside

Transcription

KRIMI
IN FO RM AT IO N
FOR Å R 2 0 1 4
Dror Mishani:
En israelsk
Sherlock Holmes
er utænkelig
Stefan Ahnhem:
Opgør med
Generation Wallander
INTERVIEW I TENDENS
Forårets debutanter / Grafisk flotte forsider / Seriemord på femikrimien /
Pseudonymer sælger / Journalister med blod i pennen / Aktuelle krimipriser
2
INFORMATION KRIMI 2014
Indhold
Leder
Illustration: Mia Mottelson/iBureauet
7
%# ##-"&&(
1%(!-##%(
%-(
$%&'#, ""
$ %(%*(
,&#)&$$((
* #-%#)%
1
» Side 4, 6, 8, 44, 46
Kort og godt: Debuterende krimiforfattere, krimicovers,
krimipriser, udenlandske krimier og krimiquiz
Fri fantasi på sikker grund
» Side 10-13
Interview: Forbrydere arbejder på tværs af landegrænser, og det
samme gør journalist og krimiforfatter Henrik Brun i sin serie om
Ketil Brandt, hvis seneste sag starter med et drab i en finsk sauna
» Side 14-19
Interview: Han har i årtier skrevet på bestilling til serier
som ’Wallander’. Nu vil Stefan Ahnhem have frie krimitøjler og
lancerer sin egen romanserie om politimanden Fabian Risk
» Side 20-24
Tendens: Der bliver skrevet under pseudonym
som aldrig før, særligt inden for krimigenren.
Men argumenterne for brugen af litterært alias
har forandret sig gennem tiden – og fuldstændig
hemmeligt er det faktisk sjældent
» Side 26-30
Tendens: For et par år siden vrimlede det med både
kvindelige krimiforfattere og kvindelige krimihelte
– hvem slog femikrimien ihjel?
» Side 32-36
Interview: Dror Mishani forsøger mod alle odds at skrive
krimier, der giver mening i israelsk kontekst, hvor
hverken forbrydelser eller efterforskere kan skæres
efter europæisk og amerikansk krimiskabelon
» Side 38-42
Interview: Journalist og krimidebutant Hans Davidsen-Nielsen
har selv lidt af sin hovedpersons irrationelle angst for alting.
Men det er også svært at bevare roen i en verden besat af sikkerhed
Forsidefoto: Thron Ullberg
I
følge den israelske forfatter Dror Mishani
ville en Sherlock Holmes være utænkelig som
helt i den hebraiske litteratur.
Den deducerende detektiv kan ikke være genial, for så ville læseren
automatisk forvente, at
han var ansat som efterretningsmand i Mossad.
Det kan heller ikke være
en, der er alt for flot og
selvsikker, for så ville han
naturligvis være jægerpilot.
I jagten på en troværdig hovedperson er Dror
Mishani aktuel med sin
anden bog i fortællingen
om politikommissær Avraham, der bag sin grå og
neutrale facade afspejler Israels mest markante
karaktertræk – dysfunktionaliteten. På den måde
kan Mishanis indgående
kendskab til Israel præsentere et andet og måske
mere nuanceret billede af
Israel end det, vi kender
fra nyhederne.
Med dette forårs magasintillæg om nye krimier har vi sat fokus på
en række aktuelle forfattere, hvis personlige
baggrund spiller en helt
central rolle for arbejdet
med udviklingen af plot, miljø og
karakterer.
Journalistiske krimier
Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen
Redaktion: Anne Vindum, Julie Lystbæk-Hansen, Maria Høher-Larsen
Art Director: Jesse Jacob / iBureauet
Illustratorer: Mia Mottelson og Katrine Bælum / iBureauet
Skribenter: Ida Meyer, Jannie Schjødt Kold, Johan Vardrup,
Kasper Lundberg, Morten Berthelsen, Rasmus Elmelund
Fotograf: Tor Birk Trads
Korrektur: Jesper Jordan
Annoncesalg: FrontMedia
Tryk: Sjællandske Medier
hypokondri spejler forfatterens, der selv har lidt
af helbredsangst.
Af Anne Vindum
og Søren Heuseler
Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen
Magasinchef: Søren Heuseler / iBureauet
*#!$&("&)*(
%%$)% *
"(&%( %#%
I slutningen af halvfemserne var
forfatter og journalist Henrik Brun
i Finland for at lave en reportage fra
EU’s frontlinje. De finske grænsevagter inviterede ham med i sauna
med vodka og birkeris, og den oplevelse dukkede op i bevidstheden,
da Brun begyndte på sin fjerde krimi
om journalisten Ketil Brandt.
Den finske patriot foregår i Finland på grænsen til Rusland og åbner
med et mord i netop en sauna. For
Henrik Brun er det hans baggrund
som udlandsreporter og i dag udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad,
der har givet ham stof til historierne.
Som journalist har han fulgt udviklingen i det tidligere Østeuropa
siden Sovjetunionens kollaps i 1991,
og ideen til Den finske patriot opstod,
da han læste en notits om russiske
Fra eget miljø
De fire krimidebutanter,
du også kan møde her i
tillægget, bruger alle af
deres personlige og faglige baggrund i arbejdet
med deres historier.
For eksempel tager
Ane Riel udgangspunkt
i noget så umiddelbart
udramatisk som Liseleje, hvor hun bor, og hvor
hendes debutkrimi foregår. Hendes indgående
kendskab til lillebyen
som både indbygger og
tilflytter giver et skarpt
blik for stedets særlige
kendetegn, som også karakteriserer bogens miljø.
Svenske Joakim Zander skildrer i sin debutroman den særlige karrierekultur, som han
oplevede i sit arbejde
som jurist for EU i Bruxelles, og bruger også løs
af sine minder fra ungdomsårene i Damaskus.
Væk fra skabelonerne
tæskehold, der rutinemæssigt overfalder homoseksuelle.
Efter sine mange rejser rundt i
verden bruger Brun sit kendskab til
brændpunkter og lokalmiljøer til at
skabe rum og stemninger i sine romaner, hvis handlinger udspiller sig i
henholdsvis Slovenien, hvor han har
arbejdet, Holland, hvor han har boet,
og Silkeborg, hvor han er vokset op.
Også journalist på Politiken Hans
Davidsen-Nielsen trækker på sin professionelle baggrund, når han skriver
skønlitteratur. I sin aktuelle spionroman Hypokonderens død trækker han på erfaringer fra sit møde
med den dansk-algeriske fange på
Guantánamo, Slimane Hadj Abderrahmane, til at udfolde karakteren
Morten Richters oplevelser.
Hans Davidsen-Nielsens indgående kendskab til danske efterretningstjenester er et af fundamenterne i bogen, der også
på det personlige plan viser tilbage til penneføreren: Richters
For Stefan Ahnhem er
det især hans egen fortid som manuskriptforfatter, han bruger som
afsæt for at gøre noget
helt nyt. Efter i 20 år at
have skrevet manuskripter til serier som Wallander har han nu lagt den
forkølede kommissær fra Ystad på
hylden for at begive sig ud i nyt krimiland. Først her, uden den populære tv-series stramme bånd, kan
han begynde at genopdage fortællingens kraft og skrive historier, der
passer til tidens ånd.
Den gode krimi formår at knytte
det velresearchede miljø sammen
med en troværdig persontegning.
Jo mere genkendeligt fortællingens
miljø er, jo voldsommere virker de
kriminalistiske anslag, der sætter
historien i gang. Som Henrik Brun
nævner, er friheden til at digte videre
på virkeligheden fantastisk, og den
begejstring har han til fælles med
en lang række dygtige krimiforfattere. Mød dem her i tillægget, hvor
de fortæller om både personlig motivation, faglig hverdag og fri fantasi.
[email protected]
[email protected]
2
6
%#!$&(( %#%()&$(#
/($$#(*
( %%$)% *
/(
3
4
5
,MZÅVLM[ÅZM
)#)#!$&((
%--%(%
#*%*%),%%
&$)*(%
%$("/)(
%%$)% *
$&(
&$/(*
'(&%*##
( %$("
$##$&
#,&'"#(*
**(#(
+&'"#((
%$("),0()*
)( $&((
$(,(-
&#,"#*
3%#$()"%3
+%)#&$ %)*
1(% !# * %&'
* #) %(()** &% +%(0%*
&*1(%# %
) %#!# '/%,,! 1%,%
,#%)
(
#**
#
(0%)%
(
SISSEL-JO GAZAN
SUSANNE STAUN
SUS
VINDER AF
VIN
LÆS
LÆSERNES
BO
BOGPRIS
22014
NNOMINERET
,1$$(%
,
JJOAKIM
O A ZANDER
1
1)4
.&%(
.&%
%) %))-'&#"
LOTTE & SØREN HAMMER
SIMON PASTERNAK
SIMO
MMODTAGER
H
HARALD
MO
MOGENSEN
PPRISEN
RIS 2013
AF
( $ $))%
%
2
'( #
PALLE
ROSE
ROSENKRANTZ
PPRISEN
TIL
/
/("+%
*,)%
*
*#(
*
RROBERT
O B GODDARD
NU UD
UDGIVET
I 22 LLANDE
)*%"
&$,&#
&
$
DROR MISHANI
4
Debutanter
v/Maria Høher-Larsen
Fra liv til krimi
EU, brune værtshuse og lilleputsamfund. De fleste krimiforfattere
skriver om steder og personer, som de kender godt. Vi har spurgt
fire krimidebutanter, hvordan de fik idéen til deres roman
Jeg faldt i søvn over
computeren og levede
af makrel på dåse.
Andre forfattere er mere
strukturerede
Den var slet ikke tænkt som en krimi
Levede af makrel på dåse
– Hvad gav dig idéen til plottet?
»Slagteren i Liseleje er inspireret af det lilleputsamfund i Liseleje, hvor jeg selv bor nu.
På den ene side står jeg selv midt i det, og på
den anden side kan jeg betragte stedet udefra,
fordi jeg jo er tilflytter. Jeg tænkte aldrig på,
at det skulle være en krimi, og jeg blev helt
overrasket, da jeg vandt Debutantdiplomet
fra Det Danske Kriminalakademi.«
»På Aftonbladet får vi mange henvendelser
fra kvinder, der bliver misbrugt, men som alligevel ikke vil stå frem. Jeg kom til at tænke
på: Hvad hvis én af de her kvinder bestemte
sig for at slå mænd ihjel, ligesom hovedpersonen i tv-serien Dexter kun dræber de mænd,
der fortjener det? Hvem føler man så med?
Manden, der skal myrdes eller kvinden, der
planlægger mordet?«
– Hvad betyder din baggrund for romanen?
»De forskellige miljøer, jeg har kendt gennem
hele mit liv, fylder en del i bogen. Jeg er vokset op i et borgerligt advokathjem og samtidig har jeg været meget i det brune jazz- og
værtshusmiljø. Mit liv har altid været fyldt
med modsætninger, og Slagteren i Liseleje
kredser også om kontraster – alle de kontraster, som mennesker rummer. Desuden har
jeg en stor kærlighed til naturen, så naturbeskrivelserne var vigtige for mig at få med.«
– Har du et skriveritual?
»Ikke rigtigt. Jeg er så privilegeret at kunne
arbejde hjemmefra, så jeg kan selv vælge,
hvornår jeg sætter mig ned og skriver. Men
jeg kan gå i lang tid og summe over historien,
før jeg lige pludselig sætter mig ned, og det
så vælter ud af mig.«
Ane Riel, 42 år
• Baggrund: Født i Aarhus. Uddannet
•
•
•
•
i kunsthistorie og i flere år tilknyttet
Storm P. Museet. Engageret i det danske
jazzmiljø og fra 1995 børnebogsforfatter
Bosiddende: Liseleje, Nordsjælland
Krimidebut: ’Slagteren i Liseleje’. Tiderne
Skifter, 2013
Krimiforbillede: Ingen. Men jeg læste
Agatha Christie og Anders Bodelsen som
teenager
Verdens bedste krimi: Tv-serien
’Barnaby’
»De fleste svenske krimier foregår i Stockholm, og det er en by, jeg kender godt. Men
min hovedperson skulle være en almindelig
svensk kvinde fra et almindeligt miljø som
det, jeg selv kommer fra. Jeg tænkte, at min
hovedperson skulle ligne min svigerinde, der
er hjemmehjælper på et plejehjem. Hvordan
ville sådan en kvinde i en lille by planlægge
et mord?«
»Både i mit journalistiske arbejde og i arbejdet
med bogen er det lidenskab, der driver mig.
Da jeg begyndte at skrive Fadermord, skrev
jeg 80 sider på fire dage. Jeg faldt i søvn over
computeren og levede af makrel på dåse. Andre forfattere er mere strukturerede.«
— THE TIMES
Uforudsigelig, rå spændingsroman om en brutal
kidnapning af kvinden Alex. Bortset fra et enkelt
usikkert øjenvidne har kriminalkommissær
Camille Verhoeven ikke noget at gå efter …
„Forrygende, fremragende og fransk.“
Carina Bergfeldt, 33 år
FYNS AMTS AVIS
• Baggrund: Født i Österäng i Sverige.
•
•
•
•
Uddannelse i International Relations og
journalistik. Journalist ved Aftonbladet
siden 2006. I 2012 og 2013 hædret i
Sverige for sin journalistik
Bosiddende: Stockholm, Sverige
Krimidebut: ’Fadermord’. Lindhardt og
Ringhof, 2. januar 2014
Krimiforbillede: Svensk krimilitteratur,
især Roslund/Hellström og danske
tv-krimier
Verdens bedste krimi: ’Udyret’ af
Roslund/Hellström
Skrev bare løs uden plan eller plot
Unges karriereræs er fuld af thrillerstof
»Jeg har skrevet journalistik om organiseret
kriminalitet og trafficking. Organhandel er et
voksende problem, især nu hvor grænserne i
Europa er blevet så åbne. Hver femte organtransplantation foregår med illegale organer.
Samtidig har jeg hørt meget om kapringer af
lastvogne. Det gav mig idéen til en historie
om jagten på en lastvogn med flygtninge, der
rejser ud for at sælge deres organer.«
»Jeg fik ideen, mens jeg arbejdede for EU og
boede i Bruxelles. Der er en bestemt karrierekultur blandt unge der, og det interesserede
mig. Især fordi det normalt ikke er en kultur,
man hører så meget om. Så jeg syntes, at det
var spændende at placere en thriller dér.«
„Fremragende og dødspændende fransk thriller“
P O L I TI KE N
„Pierre Lemaitre er en sand mester på sit felt.
ALEX er på én gang makaber og yndefuld.“
JYLL ANDSPOSTEN
»Jeg er søn af en direktør i en stor virksomhed. Som ung brød jeg med det miljø og blev
rockmusiker. Hovedpersonen i Organjægerne er også en mand, som har brudt med sin
fortid, og det reflekterer han en del over i
sin lastbil. Desuden ligger der et kæmpe researcharbejde bag bogen, så den bærer også
præg af, at jeg er journalist.«
»Jeg ved, at der er mange forfattere, der laver plotbeskrivelser, inden de giver sig til at
skrive. Men jeg begyndte bare at skrive løs
uden at lave en plan først. Som journalist er
jeg vant til at skildre en konkret begivenhed
eller nogle konkrete personer, men med en
roman skulle jeg selv opfinde mennesker og
tænke over, hvordan de tænkte og var.«
Peder Munch Hansen, 66 år
• Baggrund: Uddannet i statskundskab
•
•
•
•
og har arbejdet som journalist hele sit liv
med fokus på EU. Freelancejournalist for
Fagligt EU
Bosiddende: Dragvignon, Frankrig
Krimidebut: ’Organjægerne’. Siesta, 5.
april 2014
Krimiforbillede: Leif Davidsen eller Ken
Follett, fordi deres historier enten er
aktuelle eller spiller sammen med de
historiske rammer
Verdens bedste krimi: ’Manden fra
Sankt Petersborg’ af Ken Follett
»Min far var udstationeret af FN i Damaskus,
da jeg var 15 år, så der boede jeg med min familie i en periode. Stoffet omkring Mellemøsten stammer fra minder og indtryk, jeg har
fået derfra. Desuden var jeg udvekslingsstudent i USA som ung og boede lidt uden for
Washington. Det sted bruger jeg også. Mine
egne indtryk fylder utroligt meget i bogen,
og det ville helt klart have været en helt anden bog uden mine erfaringer.«
»Jeg har ikke et eller andet overtroisk ritual,
som jeg skal udføre, inden jeg sætter mig ned
og skriver. Da jeg skrev Svømmeren, havde jeg
et meget travlt liv med familie og barn, og jeg
arbejdede hele tiden. Så jeg skrev på bogen
på alle mulige underlige tidspunkter, hvor
jeg lige kunne se mit snit til det.«
„Prisbelønnet fransk krimi sætter nye normer
for en i forvejen barsk genre.“
WEEKENDAV IS E N
Joakim Zander, 39 år
• Baggrund: Født i Stockholm, men har
•
•
•
•
også boet i Syrien og Israel i sin barndom.
Har læst jura på Uppsala Universitet
og har en ph.d.-grad fra Maastricht
Universitet. Arbejder til daglig som
advokat for EU
Bosiddende: Helsinki, Finland
Krimidebut: ’Svømmeren’. Gyldendal, 20.
marts 2014
Krimiforbillede: John le Carré, gudfaren
til hele spionthrillergenren. Eller William
Gibson, som skriver psykologiske thrillere
Verdens bedste krimi: ’Pattern
Recognition’ af William Gibson
6
/ Fede forsider
v/Rasmus Fly Filbert, Mia Mottelson og Jesse Jacob
På fronten
Vi anmelder krimigenrens aktuelle bogcovers. Bogomslagene er
udelukkende vurderet på deres ydre. Vi har gennemgået mange,
og her er et lille udvalg af de bedste forsider blandt forårets udgivelser
Ikonets spidse form (biohazard) advarer igen
om, at det er en bog, som skal behandles forsigtigt. Alt dette er med til, at gæster nok skal
spørge ind til bogen, hvis den ligger fremme
på sofabordet.
Den fængende forside, der ikke siger for
meget, siger stadig nok til, at man har lyst til
at bladre om på første side, hvilket om noget
må være et af succeskriterierne for en veludført bogforside. Det er så absolut det bedste
og mest fængende omslag på en af Lotte Petris bøger.
Eneste tvivl er, om den gule eroderede ramme kan undværes eller måske være smallere
og mere elegant.
Fundet
Sønnen
Som et blik fra helvede
Dødszoner
Varg Gyllander, forlaget Turbine,
Omslag: Jens Magnusson
Jo Nesbø, forlaget Modtryk,
Omslag: Henrik Koitzsch
Frank Jensen, People’s Press,
Omslag: Rasmus Funder
Simon Pasternak, Gyldendal,
Omslag: Bettina Kjærulff-Schmidt
Omslaget giver os et hint om, hvad bogen
handler om – uden at råbe det i hovedet på
os. Vi læser titlen Fundet og aflæser billedet
af kraniet på en brændende himmel over et
øde landskab. Således bliver vi indbudt til at
finde svaret på, hvilken skæbne, den person,
hvis kranium det er, har lidt. Det visuelle og
titlen komplimenterer hinanden frem for at
fortælle den samme åbenlyse historie. Vi ser
ikke en politiafspærring, vi ser ikke en blodig kniv eller en pistol for tindingen – netop
derfor vækkes vores nysgerrighed.
Den rå og minimale coverstil fra Jo Nesbøs
tidligere bøger går igen i hans nyeste udgivelse
Sønnen. Et udtryk, der går godt i spænd med
de enkle titler, som Jo Nesbøs bøger generelt
har. Det er en fornøjelse at følge den udvikling.
Farvepaletten virker altid på denne måde, og
man kan se, at forlaget ikke ligger under for
traditionelle krav til opbygning af omslagsdesign, titlen er f.eks. tiltet lodret. Den eneste
anke er, at Jo Nesbøs navn er både bagved og
foran tremmerne. Igen kan det konstateres, at
et minimalt udtryk er et sikkert greb.
Så er der dømt terror! Det første, der møder ens
blik, er en terrorist, som tårner sig op over bogens titel, der er anbragt over en røgsky fra en
eksplosion. I bunden aner man Bella Sky. Det
er en forside, som afslører meget om bogens
emne: terror i Danmark.Den er flot udformet
med gode typografiske valg, der får bogen
til at ligne en filmplakat. Den sort-hvide billedcolage giver et dramatisk udtryk og bliver
understreget af den røde bogtitel. Eneste kritikpunkt er, at terroristen er alt for karikeret,
men ellers en yderst vellykket forside.
Det fremstår her, som om der er tale om en
historisk krimi. Billedets æstetik leder tankerne hen på en krig, der højst sandsynligt
har fundet sted i første halvdel af det 20. århundrede. Bogens titel, der ligner et stempel,
giver et indtryk af, at der bliver kigget tilbage
på begivenheder, som skete under den pågældende krig. På den måde er det en forside,
som fortæller meget om bogens indhold, og
hvis alle overstående observeringer er korrekte, så kan der kun lettes på hatten for en
veludført og indholdsrig forside.
Sort død
Lotte Petri, Turbineforlaget,
Omslag: Daniel Fruelund
Her blinker advarselslamperne på lang afstand. Den tydelige gule farve og det skarpe
ikon for biologisk fare får os øjeblikkeligt på
dupperne, når vi får øje på bogen.
Det er tydeligt for enhver, at denne bog
omhandler noget farligt og smitsomt, der skal
behandles med omtanke. Hvis man lader hånt
om disse advarsler, er der risiko for, at der sker
en større katastrofe. Der er ikke gjort brug af
en masse unødvendige detaljer, som hentyder til steder og personer i bogen; derimod
virker omslagets enkle design tiltalende på
beskueren.
Man får derfor lyst til at vende bogen om
og læse bagsidebeskrivelsen.
Sammen med den tydelige titel får det bogens forside til at fremstå som et advarselsskilt, der kan afkodes på lang afstand, hvilket
understreges af den skarpe gule farve.
Alarmerende og fængende
En kvinde findes død. Hun er nøgen, og hendes
krop er oversået med runetegn skåret ind i huden.
Mathias Hviid tilkaldes og inddrages i et eskalerende eventyr gennem fjerntliggende egne og
dystre opdagelser om SS-tiden, om eksperimenter
på børn og om hagekorsets sande ophav.
UDKOMMER 13. MAJ
Glæd jer til hele den
nervepirrende historie om
whistlebloweren, der afslørede den amerikanske
overvågningsstat.
AF GLENN GREENWALD
KR.
29995
DØDEN REJSER
ALDRIG
FORGÆVES
LINDHARDT OG RINGHOF
INFORMATIONSFORLAG.DK
»THULESELSKABET«
ER EN SELVSTÆNDIG
FORTSÆTTELSE
TIL BESTSELLEREN
»ODINS LABYRINT«
SCAN KODEN OG
SE BOGTRAILEREN
8
Krimipriser
NYE BØGER
Danmark: Bo Tao Michaëlis, jurymedlem
– Hvilke kriterier ligger til grund for nomineringerne?
»De skal være af en rimelig litterær kvalitet, hvad
angår både sprog, persontegning og intrige. Dem,
vi har givet prisen til, har på en eller anden måde
forholdt sig til en nutidig samfundsdebat eller til en
historisk periode med relevans for i dag.«
SAMFUND / POLITIK / HISTORI
HISTORIE / KULTUR / FILOSOFI
Palle Rosenkrantz
Overrækkes 5. april
på Krimimessen i Horsens
• Opkaldt efter forfatteren Palle
•
•
”Historieskrivning i bedste angelsaksiske stil: Levende, skarpsindig og
følelsesladet ”
Weekendavisen
v/Julie Lystbæk-Hansen
Amsterdam er en historisk biografi
om en by og dens mennesker under den tyske besættelse. En rammefortælling om Anne Franks liv
og død.
Rosenkrantz (1867-1941), hvis
roman ’Mordet i Vestermarie’ (1902)
regnes for den første danske krimi
Uddeles af Det Danske
Kriminalakademi, stiftet i 1986
Nominerede: Philip Kerr: ’En mand
uden åndedræt’, Robert Galbraith:
’Gøgens kalden’, Henning Mankell:
’Hånden’, Susanne Staun: ’Helt til
grænsen’ og Andrew Taylor: ’Færten
af død’. Skotske Philip Kerr er
allerede kåret som vinder
MVYMH[[LY^LI
– Er der en rød tråd blandt dette års nominerede?
»Vi har lagt vægt på sprog – bøgerne skal kunne måle
sig med anden litteratur. Der er altid forskellige modefænomener inden for krimier, hvilket kan være
lidt trættende, så vi satser på det originale, det, der
stikker lidt af og bryder moden det pågældende år.«
– Er der en overordnet tendens i den skandinaviske
kriminallitteratur lige nu?
»De nordiske krimier har i mange år kørt de samme
temaer om velfærdssamfundet, kønsroller osv. Nu
er der kommet en slags efter-Breivik-effekt, som har
ændret opfattelsen af, at vi ikke avler psykopater
her i Norden. Den ny trend er at se Norden som del
af en større helhed, hvor vold og terror optrappes.«
– Hvilken betydning har krimipriser for kriminallitteraturens rolle i samfundet?
»De borger for en vis kvalitet. Det er nødvendigt i en
genre, som leverer meget lort. Der er behov for en
slags svanemærke, der siger: ’Dette er en god krimi’.«
!
Norge: Else Barratt-Due, jurymedlem
»Det skal være en godt fortalt underholdende historie med et godt plot i et univers, vi tror på; det
skal virke engagerende. Man kan skabe et univers
ud af hvad som helst, bare troværdigheden er der.«
Den gyldne revolver
Overrækkes 3. april
• Uddeles hvert år af Rivertonklubben
• Klubben består af ca. 100
•
”Fejende flot historieskrivning.”
Jyllands-Posten
medlemmer, bl.a. journalister,
forfattere og forskere
Nominerede: Sidsel Dalen: ’21
dager’, Nicolaj Frobenius: ’Mørke
grener’, Jo Nesbø: ’Politi’, Gard
Sveen: ’Den siste pilegrimen’ og
Roar Sørensen: ’Smertens aveny’
”Vedkommende og udfordrende”
Kristeligt Dagblad
Information
»Den nordiske noir beskriver, hvordan tingene ikke
fungerer. Den prøver at vise, at alt ikke er så lykkeligt, som vi i vores velfærdssamfund bilder os ind,
for velfærden har altid omkostninger.«
»Rivertonprisen er stor, for det er den eneste krimipris i Norge, og den får enorm opmærksomhed i
medierne. Krimien har været et stedbarn i litteraturen, men min oplevelse er, at den er blevet stueren.«
Politiken
”Et resultat af klassisk humanistisk videnskabelighed.”
– Er der en rød tråd blandt dette års nominerede?
»Faktisk er de meget forskellige. De fleste har stærke
plot, gode efterforskere og handler om alt fra norsk
krigshistorie til olieindustri og trafficking. De er mørke og ret dystopiske. Men inde i mørket findes det
menneskelige, så der er trods alt håb.«
:VÄ6RZHULU
!
Norden: John-Henri Holmberg, jurymedlem
130
Friedrich
NIETZSCHE
KSEMPEL? - HVAD VIL DU HELT KONKRET? - KONKRET BETYDER D
RET BETYDER DET - DET ER ALT FOR UKONK RET - KONKRET VIL V
KONKRET VIL VI - HELT KONKRET - VÆR KONKRET - VÆR LIGE K
KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL? - LIGE KONKRET - ET KONKR
LT KONKRET? - KONKRET BETYDER DET - KONKRET VIL VI - HELT
T FOR UKONKRET - KONKRET VIL VI- HVAD VIL DU HELT KONKRET
RET ”- VÆR LIGE KONKRET - LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMP
EL? - HVAD VIL DU HELT KONKRET? - HVAD VIL DU HELT KONKRET
DER DET - DET ER ALT FOR UKONKRET - KONKRET VIL VI - HELT KO
IL VI - HELT KONKRET - LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL?
KONKRET - VÆR LIGE KONKRET LIGE KONKRET - ET KONKRET EKS
KRET BETYDER DET - KONKRET BETYDER DET - KONKRET VIL VI Om -samtalens
i dansk-politik
HVAD VIL DU HELT KONKRE
EKSEMPEL?
ET KONKRETdød
KONKRET
LT KONKRET? - KONKRET BETYDER DET - HVAD VIL DU HELT KONK
VIL VI - KONKRET BETYDER DET - K
- KONKRET
UKONKRET
T FORJAN
MAINTZ
HANSEN
- HVAD VIL
RET - VÆR LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL?
KSEMPEL? - HVAD VIL DU HELT KONKRET? - KONKRET BETYDER D
RET BETYDER DET - DET ER ALT FOR UKONK RET - KONKRET VIL V
KONKRET VIL VI - HELT KONKRET - VÆR KONKRET - VÆR LIGE K
KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL? - LIGE KONKRET - ET KONKR
LT KONKRET? - KONKRET BETYDER DET - KONKRET VIL VI - HELT
T FOR UKONKRET - KONKRET VIL VI- HVAD VIL DU HELT KONKRET
RET ”- VÆR LIGE KONKRET - LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMP
EL? - HVAD VIL DU HELT KONKRET? - HVAD VIL DU HELT KONKRET
DER DET - DET ER ALT FOR UKONKRET - KONKRET VIL VI - HELT KO
IL VI - HELT KONKRET - LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL?
KONKRET - VÆR LIGE KONKRET LIGE KONKRET - ET KONKRET EKS
KRET BETYDER DET - KONKRET BETYDER DET - KONKRET VIL VI VÆR LIGE KONKRET - HELT KONKRET - KONKRET VIL VI - HELT K
KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL? - HVAD VIL DU HELT KONKRE
LT KONKRET? - KONKRET BETYDER DET - HVAD VIL DU HELT KONK
T FOR UKONKRET - KONKRET VIL VI - KONKRET BETYDER DET - K
RET - VÆR LIGE KONKRET - ET KONKRET EKSEMPEL? - HVAD VIL
»Den roman, som i hvert af de nordiske lande får
prisen som årets bedste krimi, bedømmes derefter af
juryen. Vores kriterier er altså de samme som dem, der
afgør valget af bedste roman i de forskellige lande.«
KAN DU VÆRE MERE
KONKRET?
Jakob Mathiassen & Klaus Buster Jensen
KAMP
PLADSER
Østarbejdere og social dumping i byggeriet
Schopenhauer
somsom
opdrager
opdrager
Glasnøglen
Offentliggøres 21. juni
• Hvert år nomineres én kandidat fra
hvert af de fem nordiske lande
KAI SØRLANDER
FORNUFTENS
SKÆBNE
TANKER OM MENNESKETS VILKÅR
INFORMATIONS FORLAG
DEN SPANSKE
BORGERKRIG
BAGGRUNDEN, KRIGEN OG VERDEN OMKRING
TORBEN RIIS PETERSEN
LÆS MERE PÅ
INFORMATIONSFORLAG.DK
INFORMATIONS FORLAG
• Juryen består af medlemmer fra
krimiforeninger i alle nordiske lande
• Prisen overrækkes i vinderens
hjemland
• Nominerede: Svenske Christoffer
Carlsson: ’Den osynlige mannen
från Salem’, danske Simon
Pasternak: ’Dødszoner’ og
finske Reijo Mäki: ’Sheriffen’. Den
norske kandidat offentliggøres 3.
april. Island indstiller ikke nogen
»Flere skriver i en mørkere tone og behandler strukturelle eller psykologiske samtidsproblemer. Men
der er også klare forskelle på de fem nordiske landes
litterære traditioner, og det smitter af på kriminallitteraturen – i Sverige er der f.eks. en stærkere socialrealistisk strømning end Danmark.«
»Priserne blev stiftet i en tid, hvor kriminallitteraturen blev anset for at være dårlig underholdning.
Udfordringen var at nuancere den opfattelse. I dag
har kriminallitteraturen fået en stærkere position,
både som en dominerende del af bogmarkedet og
som mål for seriøs kritik og akademisk interesse.«
2PT-\Wa(HRLZVU
10
11
Interview Henrik Brun
> Henrik
Brun
Af Kasper Lundberg
J
eg har skrevet alle mine bøger her på cafeen,« siger Henrik Brun, mens han sætter
sig i en gammel træsofa med grønt ryglæn,
hvis læder er slidt glat og skinnende. Udenfor har
forårssolen stillet skarpt på Nordre Fasanvej, og
inde på Bartof Café har enkelte af Frederiksbergs
borgere søgt ly mod det hårde lys med en mørk
øl. Den 45-årige journalist skal tilbage på arbejde
som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad efter
interviewet, så han tager et stort glas knaldsort
kaffe uden noget og sætter telefonen på lydløs.
Normalt smutter han fra lejligheden på den
anden side af vejen ned på cafeen en time til
halvanden hver aften og skriver. Han har fundet
en solid opskrift på, hvordan han kan skrive sine
krimier om journalisten Ketil Brandt, der rejser
ud i verden og løser storpolitiske mordgåder.
Den første bog i serien var Den danske lokkedue, der udkom i 2011. Siden har han produceret
en bog om året, så når Den finske patriot kommer
den 4. april, er det fjerde bog på fire år. En udgivelsesrate de færreste forfattere tør drømme om
– og så med et redaktørjob på et landsdækkende
dagblad oveni. Nøglen er systemet.
»Det første, jeg finder ud af, er, hvor historien
skal foregå. Så kommer ideerne, som jeg fylder
på et plotskelet, der danner sig i mit hoved. A
myrder B på grund af C i miljøet, der er forbundet
med den storpolitiske konflikt D. Jeg skal kunne
forklare mig selv historien i tre sætninger. Når
jeg kan det, rejser jeg derhen, hvor den foregår
og samler på indtryk og steder. Så sætter jeg mig
bare på cafeen hver aften og tvinger mig selv til
at skrive en time, uanset hvad,« siger han.
Nogle gange tre sider, andre gange tre linjer.
»Man skal jo også lige tænke over, hvad der
skal stå,« griner han.
Birkegrene og vodkagus
Den
europæiske
dansker
Forbrydere og homohadere er for længst begyndt at
arbejde på tværs af landegrænser, så det må vi andre
også gøre, mener Henrik Brun. Udlandsredaktøren og
krimiforfatteren åbner sin nye roman med et mord i
en finsk sauna på kanten af EU – helt derude, hvor det
værdipolitiske jerntæppe slår revner
Foto: Tor Birk Trads
Ud over det idiotsikre skrivesystem og Bruns stædige flittighed hjælper det også, at han allerede
havde rejst Europa tyndt som udlandsreporter
for Dagbladet Information i ni år, før han blev
redaktør på Kristeligt Dagblad.
Den danske lokkedue foregår delvist i Slovenien, hvor Brun har rejst meget, og Den norske
lakaj blandt andet i Holland, hvor han har boet,
samt i Silkeborg, hvor han er vokset op. Den finske
patriot starter med et mord i en sauna på grænsen til Rusland, hvor han lavede en reportage
fra EU’s frontlinje i slutningen af halvfemserne.
Efter han havde været med på patrulje inviterede de finske grænsevagter ham og fotografen med i sauna. Om det var indtrykket fra de
traditionelle pisk med birkegrene eller vodkaen
på de glødende kul, der gjorde det, vides ikke,
men i hvert fald dukkede saunaen op i hans bevidsthed, da han begyndte at tænke på plottet
til Den finske patriot.
Handlingsforløbene i hans romaner er opdigtede, men stednavne og historiske begivenheder
er taget fra virkeligheden. Ideen til den nyeste
bog opstod, da han læste en notits om russiske
tæskehold, der rutinemæssigt overfalder homoseksuelle. Det mindede ham om, at der stadig er
et værdipolitisk jerntæppe, der skal udfordres.
»Virkeligheden er mit brændstof, også når jeg
skriver romaner. Det er derfor, jeg tager derhen,
hvor bogen foregår. Jeg har brug for at være on
location, så jeg kan indprente mig steder og lugte
og affotografere detaljer,« forklarer Henrik Brun.
Som redaktør er han underlagt nyhedsstrømmen og kriterier som identifikation og aktualitet. Når han finder på Ketil Brandts
kriminaleventyr, er virkeligheden et ud-
¬
12
JAKOB KNUDSEN
R
RESTEN
N ERR
TAVSHED
A H
13
NINNI
SCHULMAN
Interview Henrik Brun
Henrik Brun skriver en time til
halvanden hver aften på Bartof Café.
Sådan får han forfatterskabet til at
fungere ved siden af redaktørjob og
familieliv. Foto: Tor Birk Trads
Svar hvis du
kan høre mig
FUNDET AF EN STRANDVASKER
neden for Kronborg og eftersøgningen
af en kontroversiel klimaforsker leder
politiinspektør Swane ind i en hvepserede
af forskerjalousi og gamle hemmeligheder.
NY HØJSPÆNDT KRIMI
AF JAKOB KNUDSEN
Jakob Knudsens hovedpersoner er ikke
klicheer, men hele personer. Og historien
er aldrig sort-hvid, for han
har et skarpt blik for, hvordan helt
almindelige mennesker kan bringes til
at begå de mest uhyrlige handlinger.
NYHED
TIDLIGERE UDGIVELSER
JAKOB KNUDSEN
JAKOB KNUDSEN
gangspunkt snarere end en
spændetrøje.
»Tilfredsstillelsen ved at
konstruere et godt plot ud af elementerne og friheden til at digte videre på
virkeligheden er fantastisk. Se hende
den mørkhårede derovre – ser hun
ikke lidt mærkelig ud? Kunne man
ikke forestille sig, at hun havde nogle
lig i lasten? Det er berusende at skabe
noget og ikke bare dokumentere,« forklarer han.
¬
Flittige tyskere og dovne grækere
Henrik Brun og Ketil Brandt er begge
hvide, danske, mandlige journalister.
Alligevel kan forfatteren ikke helt spejle
sig i sin hovedperson.
»Jeg er en meget mere traditionel
journalist, med tilstræbt objektivitet og
den slags. Ketil, han er fandenivoldsk.
Han handler i affekt og engagerer sig
aktivt, når han møder uretfærdighed.
Jeg er jo heller ikke voldelig overhovedet, men det er altså meget fedt med en
hovedperson med lidt kant,« siger han.
Selvom Brandt i højere grad handler,
mens Brun beskriver, så deler de interessen for den internationale udvikling, der
udfordrer de nationale grænser. Både
på grund af den teknologiske udvikling
og det økonomiske samarbejde i EU og
på grund af politiske bevægelser, der
sætter menneskerettighederne under
pres. Han nævner samarbejdet mellem
græsrodsbevægelser og værdikonservative lobbyister, der er imod abort eller
vielse af to af samme køn. De arbejder
sammen på tværs af grænser og koordinerer demonstrationer i flere lande.
Derfor mener Henrik Brun, at fortalerne for menneskerettigheder på samme måde må gå i en europæisk offensiv, for det er på det europæiske plan,
at de fremtidige værdikampe foregår.
»Jeg tror på, at der er ved at opstå
en europæisk bevidsthed. Jeg kan ikke
bevise det, men jeg fornemmer det. Vi
er ikke helt lige så skråsikre på, at alle
tyskere er flittige og grundige, og at alle
grækere er dovne. Der er færre fordomme, vi omtaler hinanden anderledes,
interesserer os mere for hinanden og
finder ud af, hvad vi har til fælles. EU er
en realitet, og det er godt, at vi lærer af
hinanden, for forbryderne er for længst
begyndt at udnytte globaliseringen. Så
når Ketil Brandt krydser grænser i det
europæiske rum, håber jeg, at jeg også
er med til at nedbryde fordomme og
aflive myter, hvilket – i hvert fald indirekte – er mit lille slag for den europæiske sammenhængskraft.«
Ikke volddyrke personerne
EN KRISTIAN SWANE-KRIMI
People'sPress
EN KRISTIAN SWANE-KRIMI
People'sPress
Selvom Den finske patriot kun lige er
på trapperne, er Henrik Brun allerede
begyndt at tænke på den næste bog.
Den er ikke faldet helt på plads i hans
hoved endnu, men to ting ved han med
sikkerhed. Den første er, at den ikke
kommer til at foregå i Ukraine – det
er for aktuelt. Den skulle gerne kunne
læses om ti år. Den anden ting er, at
han kommer til at synes, at det er den
Jeg tror på, at der er ved
at opstå en europæisk
bevidsthed. Jeg kan
ikke bevise det, men jeg
fornemmer det
bedste, han har skrevet.
Det synes han nemlig hver gang,
han skriver en ny bog.
»De bliver hele tiden bedre. Jeg synes altid, at den seneste er den bedste,
men selvfølgelig er der noget, der kan
skærpes. Dialogerne kan blive sjovere,
og så arbejder jeg især på at forbedre
persontegningerne. Jeg er godt tilfreds
med hovedpersonen Ketil Brandt – han
har ligesom fået sit eget liv – men med
de andre karakterer vil jeg gerne mere
ind i deres hoveder, deres tanker, så de
ikke bare har ren plotfunktion. Men
man skal holde balancen, for i en krimi
skal man ikke volddyrke karaktererne,
det kan også blive kedeligt for læseren,« siger han.
Selvom han elsker arbejdet med krimierne, er han ikke ked af at skulle tilbage på Kristeligt Dagblads redaktion
efter interviewet. Det kan godt virke
som meget at have et fuldtidsjob og
familie ved siden af forfatterskabet,
men han kan godt se fordele ved om
dagen at koncentrere sig om noget andet end romanerne.
»Selv hvis jeg kunne bruge al min
tid på bøgerne, ville jeg ikke bare sidde
hele dagen i en hytte og stirre ud over
en skovsø og skrive. Jeg kan godt lide
at finde roen midt i larmen og aktiviteten. Ligesom her på cafeen, hvor jeg
bare klapper computeren op og med det
samme er inde i romanens univers.«
Efter interviewet hiver Henrik Brun
telefonen op af lommen. »Så må vi se,
om der er en brand, der skal slukkes.«
!# !!!
'!)!!" !
&#"! "!
#!!!#
#"!!!
! !(!
!$ ' a\b_QRS\_PRS\_Na¼[QRQR[`XfYQVTR
!$ $
##
!% &"
! ! ! !
NYHED
[email protected]
Ketil Brandts bedrifter
• Krimiserien om Ketil Brandt fører den
dumdristige journalist vidt omkring
• Den fjerde bog i serien hedder ’Den
finske patriot’ og udkommer 4. april.
Her bliver Brandt viklet ind i en speget
affære med dissidenter, diplomater,
nationalister og den ortodokse kirke
i kølvandet på mordet på aktivisten
Sevastian Sidorov, der kæmper for
homoseksuelles rettigheder
• Tidligere har Brandt været viklet ind
i et diplomatisk spil om udlændinge
og storpolitik i Sverige (’Den svenske
løgner’ fra 2013), opklaret knivmord i
Holland (’Den norske lakaj’ fra 2012) og
optrevlet kriminelle netværk i Slovenien
(’Den danske lokkedue’ fra 2011)
Af forfatteren til
Pigen med sne i håret
NINNI
SCHULMAN
Drengen der holdt
op med at græde
KRIMI
NINNI
SCHULMAN
Pigen med sne i håret
KRIMI
14
15
Interview Stefan Ahnhem
Foto: Thron Ullberg
Af Ida Meyer
F
Krimiforfatteren,
der ville
være fri
Han har lavet krimiplot til film og tv-serier i mere
end 20 år, men blev træt af skabeloner. Derfor har
Stefan Ahnhem lanceret sin egen krimiserie, hvor
kan kan gøre med handlingen, præcis hvad der
passer ham. I juni debuterer han med sin første
bog om den svenske politimand Fabian Risk
orrige år var Stefan Ahnhem på besøg
i sit barndomshjem i den svenske by
Helsingborg. Hans kæreste, som er mor
til to af hans fire børn, var taget med ham
fra Stockholm for at besøge familien, som
stadig bor i Stefan Ahnhems barndomsby.
I gæsteværelset er der kun to enkeltsenge,
så de måtte lægge sig i hver sin. Stefan Ahnhem faldt i søvn med det samme, mens
kæresten lå i mørket med ansigtet badet i
hvidt lys fra iPaden og læste manuskriptet
til hans debutroman.
»Hun syntes, det hele blev så uhyggeligt,
at hun kom over og møvede sig ned i min
lille bitte seng,« fortæller Stefan Ahnhem.
»Men så kom hun i tanke om, at det jo
var mig, der havde skrevet det hele, og blev
endnu mere bange« fortsætter han grinende.
Iført en hvid skjorte og et sort smalt slips
sidder han på sit kontor i Stockholm. Han
ligner bestemt en krimiforfatter med sine
dramatiske blå øjne og let ustyrlige hår. Det
lyse rum er til gengæld badet i uskyld: Ind
ad vinduerne står forårssolen gennem de
lette, hvide gardiner. Udover det store hæve-sænkebord i birketræ ligger et virvar af
noter. Det ligner ikke umiddelbart et sted,
Stefan Ahnhem, f. 1966
Privat
• Født i Stockholm, men flyttede med sin
mor til Helsingborg, hvor han boede,
indtil han var færdig med gymnasiet som
19-årig. Skal til september giftes med sin
danske kæreste, som han har to børn
med. Derudover har han to børn fra et
tidligere ægteskab. Parret regner med at
flytte til København
Karriere
• Udgav som 19-årig en plade med sit
elektroniske band ’Spacelab’
• Startede som 25-årig på en 1-årig
reklame- og marketingsskole, RMI
Berghs, i Stockholm på scriptlinjen
• Herefter begyndte han at skrive
manuskripter sammer med Jakob Skarin.
De skrev mest manuskripter til comedy
og børne-tv
• Deltog som 32-årig i workshoppen North
by Northwest på Bornholm og begyndte
derefter at skrive alene, og skrev nu
mest krimi, blandt andet manuskripter
til serien om Wallander og til filmene om
kriminalinspektør Irene Huss
• Udgiver i begyndelsen af juni i år sin
første bog, ’Offer uden ansigt’
hvor makabre plot bliver til, men ikke desto
mindre er manden ved skrivebordet ophav
til masser af dem.
Stefan Ahnhem har i over 20 år skrevet
manuskripter til film og tv-serier – blandt
andet til den populære krimiserie om Kurt
Wallander. Til juni debuterer han med sin
egen roman, krimien Offer uden ansigt, og
dette interview er et af de første, han nogensinde har givet.
Når første bind i serien om den svenske
politimand Fabian Risk udkommer i Danmark, er der tale om en verdenspremiere,
mens Sverige og de øvrige skandinaviske
lande følger trop et par uger efter. Det er
allerede planlagt, at Stefan Ahnhem skal
skrive mindst fire bøger i serien, og det danske forlag Lindhardt og Ringhof har stor
tiltro til, at der med Stefan Ahnhem bliver
tale om endnu en succesrig svensk krimiforfatter. Den samme tiltro har Nordisk Film,
som allerede har købt filmrettighederne til
den første bog.
Da Stefan Ahnhem begyndte at sige nej
til at skrive flere filmmanuskripter, var det
fordi han ville opbygge sit eget krimiunivers.
Et univers, hvor han ikke er begrænset af,
hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden,
eller hvordan en drabsafdeling normalt ville gribe opklaringsarbejdet an. De svenske
krimier har i mange år redet på en bølge af
succes, men det har været alt for ensformigt,
mener Stefan Ahnhem.
»For mig er det vigtige at lave en spændende historie, som meget gerne må være
larger than life,« siger han, og man fornemmer en nærmest drenget begejstring i hans
øjne. Netop det at se ud over begrænsninger
viser sig at være et gennemgående træk i både
Stefan Ahnhems person og i hans arbejde.
Den, der bliver glemt
Offer uden ansigt begynder med et makabert mord på en skole i Helsingborg, hvor
offeret, som er lærer på skolen, findes dræbt
i sløjdlokalet. Morderen har skåret begge
hans hænder af, og politiet finder senere
de afskårne legemsdele i gymnastiksalens
baderum.
Hovedpersonen, en politimand i fyrrene,
Fabian Risk, som efter en periode med knas
i ægteskabet og en årrække på en politistation i Stockholm, er flyttet til Helsingborg,
hvor han er vokset op.
Han har egentligt tre ugers ferie, inden
han skal starte i sit nye job på den lokale
politistation, men allerede da flyttemændene ankommer med første flyttelæs, ringer Fabian Risks nye chef: Der er begået et
blodigt mord i byen, og offeret er en af Fabians Risks gamle klassekammerater.
Snart dukker der flere lig af tidligere klassekammerater op, og Fabian
¬
DEN FINSKE PATRIOT
FREMMED SKIB ANLØBET
SORT DØD
PH 3½-3
K O B B E R
NU
E L L E R
aldrig
Den limiterede PH 3½-3 Kobber udgave kan kun købes i perioden fra
1. marts til 31. maj 2014
16
”DET ER SIMPELT HEN SÅ GODT SKREVET”
ALT FOR DAMERNE
EKSTRA BLADET
BERLINGSKE TIDENDE
WEEKENDAVISEN
LARS KJÆDEGAARDS
ANMELDERROSTE KRIMISERIE OM ALMINDELIGE MENNESKER I UALMINDELIGE SITUATIONER
NY BOG
Risk befinder sig pludselig midt i en
mordsag, hvor man som læser hele
tiden har fornemmelsen af, at det er
et spørgsmål om tid, før Fabian Risk selv står
ansigt til ansigt med morderen.
Den oplagte morder er klassens tidligere
mobbeoffer, men langsomt går det op for læseren, at motivet måske snarere knytter sig
til dén, som ingen lagde mærke til, frem for
den, der blev mobbet.
»Der er mange, som bliver glemt, og det er
meget nemt at glemme andre. Det er noget af
det værste, man kan udsættes for. Vi lever i et
samfund, hvor vi skal være en del af fællesskaber, og det er vældig ubehageligt, hvis man
får følelsen af at være blevet glemt, og af, at
ingen har brug for en,« siger Stefan Ahnhem.
Han er ligesom Fabian Risk vokset op
i Helsingborg, hvor han boede, indtil han
som 19-årig flyttede til Stockholm. Sin egen
folkeskoletid husker han som forfærdeligt
indskrænkende, faktisk som den »værste tid
i sit liv.«
»Der er noget disharmonisk i, at man bliver
placeret et sted, man ikke selv har valgt. Da jeg
blev færdig med folkeskolen, følte jeg, at nu
gik jeg i gang med at leve livet,« husker han.
Bogens plot har han udtænkt og skriblet
ned i en slidt læderindbundet notesbog på
cafeer rundtomkring i Stockholm. Byen som
er så smuk i det skarpe forårslys, og som huser
flere succesrige krimiforfattere og ofte er rammen om historier med uberegnelige mordere
og kløgtige politimænd. Vandet i kanalerne
glimter, når man går over broen til Gamla Stan
og videre til Södermalm, som er det kvarter,
hvor Stefan Ahnhem selv holder til. Her bor
og arbejder han.
Med lille bitte håndskrift er alle twist og
udviklinger flettet ind i hinanden, og for en
udenforstående er notesbogen et rod – dog et
fascinerende et af slagsen – med pile og talkoder, som binder det hele sammen. Stefan
Ahnhem ved ikke selv, hvordan plottet ender,
når han begynder at skrive.
»Det ved jeg først, når bogen er færdig, og
jeg kan ånde lettet op,« siger han, mens han
med et smil tørrer imaginær sved af panden.
»Jeg vil aldrig kunne udtænke slutningen,
før jeg går i gang med at skrive, for jeg har ikke
mine nøgler i begyndelsen. De kommer lidt
efter lidt, og til sidst skal jeg bare sætte dem
sammen. Mine gerningsmænd planlægger til
gengæld alt ned i allermindste detalje – helt
modsat mig.«
¬
Nørd og nysgerrig
Da Stefan Ahnhem var 13, havde han ved sit
sengegærde en hylde, som han havde forvandlet til en slags kontrolpanel. Han havde trukket tynde ledninger op til sit rullegardin og til
Krimiaktuelle stockholmere
Ninni Schulman
• Baggrund: Født 1972. Uddannet
journalist
• Debut: ’Pigen med sne i håret’
udkom på dansk i 2012. I 2013 udkom
efterfølgeren ’Drengen der holdt op
med at græde’
• Seneste udgivelse: ‘Svar hvis du kan
høre mig’ er tredje bind i serien. Den
udkommer 4. april på People’s Press
• Bonusinfo: Har arbejdet som
nyhedsreporter på den svenske avis
Expressen
sine farvede lamper i loftet, så han fra sin seng
kunne styre lyset i værelset.
»Det er jo livsfarligt det her,« udbrød hans
stedfar, da familien skulle flytte fra huset, og
stedfaren opdagede det sindrige system af
sammenfiltrede ledninger.
Stefan Ahnhem var som barn nørdet og
nysgerrig, og det havde nok været mere forudsigeligt, om han var blevet ingeniør og ikke
Der er mange, som bliver
glemt, og det er meget
nemt at glemme andre.
Det er noget af det værste,
man kan udsættes for
Jens Lapidus
• Baggrund: Født 1974. Arbejder som
forsvarsadvokat
• Debut: ’Cash’ fra 2006 blev en af
00’ernes mest omtalte bøger i Sverige.
’Cash’ og efterfølgeren ’Aldrig fucke op’
er siden blevet filmatiseret
• Seneste udgivelse: ’VIP-rummet’
udkommer 19. juni på det svenske forlag
Wahlström & Widstrand
• Bonusinfo: Jens Lapidus har skabt
sin egen genre, Stockholm Noir,
inspireret af forfatteren James Ellroys
Foto: Thron Ullberg Foto: Thron
beskrivelser af 1950’ernes Los Angeles
Ullberg
Leif GW Persson
forfatter. Særligt fordi Stefan Ahnhem ikke
• Baggrund: Født 1945. Uddannet
kunne skrive. Han kunne ikke samle tankerne
kriminolog og ansat som
i skolen, og i stedet for at rette blikket mod
professor i politiefterforskning ved
tavlen sad han og var ved at vride halsen af
Rigspolitistyrelsen i Stockholm
led for at se ud af klasseværelsets vindue. Når
• Debut: ’Samfundets støtter’ udkom på
han hørte klassekammeraterne skramle med
dansk i 1983
stolene og så dem dykke ned i skoletaskerne
• Seneste udgivelse: ’Den sande historie
om Pinocchios næse’, udkom i marts på
for at skifte svenskbogen ud med matematikbogen, gjorde Stefan Ahnhem det samme
Modtryk
og vendte så igen hovedet og lod fantasien
• Bonusinfo: Skriver ud over krimier også
stikke af ud igennem vinduet. Til sidst satte
jagt- og kogebøger, videnskabelige
man ham nogle timer om ugen i specialklasse,
artikler og manuskripter til film og tv
i håbet om at han ville blive bedre i skolen.
Det nyttede ikke, og han lærte aldrig rigtig
at skrive.
»Alligevel bestemte jeg mig for, at jeg ville
leve af at skrive manuskripter. Det var meget
naivt, for jeg kunne ikke stave, men jeg har
altid været drevet af, hvad jeg har lyst til, og
ikke tænkt så meget over, om det kunne lade
sig gøre,« siger han.
Efter en periode på reklame- og marketingsskole i Stockholm, tog han på filmworkshoppen North by Northwest på Bornholm,
hvor udenlandske filmproducenter
og forfattere underviste, og langsomt
begyndte han at få kontakt til produ-
¬
Christoffer Carlsson
• Baggrund: Født 1986. Forsker og
underviser i kriminologi ved Stockholms
universitet
• Debut: ’Tilfældet Vincent Franke’,
udkom på dansk i 2011
• Seneste udgivelse: ’Den osynlige
mannen från Salem’, 2013, som er
nomineret til den nordiske krimipris
Glasnøglen. Endnu ikke udkommet på
dansk
• Bonusinfo: Filmrettighederne til hans
anden bog, ’Den enøjede kanin’, er solgt
til produktionsselskabet Atmo
ROSINANTE
FØLG OS PÅ FACEBOOK
18
FRANK JENSEN
SOOM ET BBLIK
SOM
FRA
RAA HELVED
HELVEDE
V DE
19
Kurt
Kragh NYHED
> Stefan
Ahnhem
Min tid i Rejseholdet
Kurt Kragh er en af de helt centrale
figurer i Rejseholdets historie inden for
En terrorbombe på en cafe
de sidste 30 år. I perioden fra 1983 til
i det indre London dræber 23 personer.
2010, hvor han var ansat i Rejseholdet.
Kort tid efter findes en af PET’s kilder i
terrormiljøet brutalt myrdet i en ødegård i
I At tænke som en morder fortæller
Sverige. Et omfattende terrorangreb synes
Kurt Kragh indlevende om det
under opsejling. Og pilen peger på Køben-
omfattende efterforskningsarbejde
havn. Operativ chef i PET, Martin Westh, får
med Rejseholdet i opklaringen af
til opgave at samle efterforskningsholdet,
udvalgte sager, men også om det
der skal forhindre det forestående ter-
professionelle, stærke sammenhold
rorangreb. Men i al hemmelighed skal de
på efterforskningsteamet og sin
også indlede en intern undersøgelse.
specielle og mere psykologiske tilgang
til metoder for afhøring af vidner,
NYHED
mistænkte og drabsmænd.
Foto: Thron Ullberg
cere, som var interesseret i
hans arbejde. Stefan Ahnhem
fuldfører, hvad han sætter sig
for. Derfor er der heller ingen halvfærdige manuskripter i hans skrivebordsskuffe. Det kan godt være, at de
ikke alle sammen er blevet til film,
men færdige er de. Sådan var det også,
da han for et par år siden som nyskilt
freelancemanuskriptforfatter en aften
sad med nogle venner i en lejlighed
i Palma på Mallorca.
De havde drukket flere flasker rødvin, og Stefan Ahnhem fik den idé,
at han også skulle købe en lejlighed
i byen, som kunne være hans skriveværksted. Dagen efter synes han
med tømmermænd stadig, det var
en god idé. Banken var dog knap så
begejstret. Alligevel har han nu en
lejlighed i Palma, hvor han tager ned,
når han skal skrive igennem.
¬
Som et blik fra Helvede
er skrevet af tidligere operativchef i PET,
Frank Jensen.
Også sit romanforfatterskab har
han sparket i gang med lige dele målrettethed, lyst og stædighed.
»Nu bestemmer jeg selv, hvor højt
der er til loftet. Og det er superdejligt
og helt fantastisk for kreativiteten. I
starten var jeg ikke sikker på, at det
nogensinde blev udgivet, men efter et
år følte jeg, at jeg var gladere i processen,« husker Stefan Ahnhem.
Jagt på uforudsigelighed
Det er den gennemgående uforudsigelighed, der er så befriende, siger Stefan Ahnhem. Efter mange år
i branchen følte han sig låst fast. Han
arbejdede efter en fast skabelon, og
de manuskripter, som blandt andet
er blevet til Wallander-afsnit, var for
ensformige.
Til sidst blev han frustreret over, at
han følte, at han ikke måtte eksperi-
mentere eller udfordre formen. »I takt
med at svenske krimier er blevet en
større industri, er der også flere mennesker, som synes, at de er eksperter
i, hvad man må gøre, og hvad man
ikke må gøre i genren,« siger han og
fortæller, at han i starten af sin krimikarriere oplevede, at han havde
langt friere tøjler.
»Eftersom der i dag er flere penge
på spil og flere, som er interesserede
i at finansiere krimiserier, så kunne
man pludselig ikke længere udfordre
genren på samme måde. Der er et ønske om, at man holder sig til den form,
man allerede ved virker,« siger Stefan Ahnhem og slår ud med armene.
»I Wallanderserien er det f.eks. udelukket at tage livet af Wallander. Men
i mit univers skal det være sådan, at
hvis min hovedperson Fabian Risk
skal dø, så skal han dø, og så må jeg
Nu bestemmer jeg selv,
hvor højt der er til loftet.
Og det er superdejligt
og helt fantastisk for
kreativiteten
tage konsekvensen af det. Derfor ved
jeg ikke, hvor mange bøger der kommer om Fabian Risk, for måske dør
han i bog nummer fire.«
Det er den svenske krimi, der i
mange år har været motoren i krimigenrens udvikling.
Den blev for alvor skudt i gang af
Henning Mankell, faren til serien om
Kurt Wallander, og Sjöwall & Wahlöö
med bøgerne om politikommissæren Martin Beck.
Fra at være socialrealistisk og levere en indirekte kritik af samfundets strukturer, bevægede genren
sig i begyndelsen af 00’erne med de
svenske krimidronninger som Liza
Marklund, Camilla Läckberg og Mari
Jungstedt snarere i retning af fokus
på det virkelighedsnære.
»Med dem blev det også lidt mere
kaffedrikkende og hyggeligt. Det var
meget fremgangsrigt, men det blev
også mere blødt,« siger Stefan Ahnhem.
Nu ses en ny tendens, som Stieg
Larsson med sin krimitrilogi satte i
gang, og som bl.a. Mons Kallentoft
og Stefan Ahnhem selv har forfulgt.
Realismen er sat uden for døren og
krimien er blevet mere makaber.
»Jeg er ikke så interesseret i at
skrive en historie om, hvad en politimand arbejder med hver dag. Jeg
er interesseret i at skrive om de ting,
der sker once in a lifetime. Det skal
ikke være en dokumentar, men ren
fiktion,« siger forfatteren, som ved,
han kommer til at skrive fire bøger
om Fabian Risk, men ikke har nogen anelse om, hvad de kommer til
at handle om.
[email protected]
20
KO
MM
ER
2.
JU
NI
NÅR DET
UMENNESKELIGE
VISER ANSIGT
UD
Tendens
Mig og mit alias
Pseudonymerne trives i krimilitteraturen, skønt de (næsten) altid bliver afsløret. Tilbage står en flok alter egoer,
der kan fremme salg, forløse kreativitet og skabe et helvedes postyr. Men også minde om, at forfatterens job er
at leve sig ind i andre
Af Johan Vardrup
D
et var et ufravigeligt krav, at Dagmar
Winther og Kenneth Degnbol fandt et
pseudonym. Beskeden kom fra deres
engelske forlag Little, Brown and Company i
januar 2013. Forfatterduoen havde fået antaget debutkrimien Forkynderen, og det skulle
fejres over en frokost og generøse mængder
af hvidvin på en restaurant nær Themsen i
London. Ved bordet hævdede såvel forlagschefen som redaktøren, at det for bogkøberen
var nemmere at huske ét forfatternavn end to.
Og det skulle være et mandenavn, for mænd
sælger bedst i krimigenren. Det skulle også
gerne klinge nordisk, for det var hottere end
nogensinde, efter englænderne havde bidt
negle over tv-serierne Forbrydelsen og Broen.
»Det kom meget bag på os, men de var hverken til at hugge eller stikke i. De foreslog pseudonymet Axel Gunnar. Det var vi ikke så vilde
med,« siger Dagmar Winther.
Hendes efternavn fejede forlaget hurtigt af
bordet (for tysk), og heller ikke hendes medforfatters fornavn duede (for engelsk). De
skrev alternativer på servietter, diskuterede
og stregede ud og landede på kompromisset
Sander Jakobsen, der til sommer pryder forsiden, når The Preacher udkommer som paperback i Storbritannien. Samtidig udgiver
Little, Brown The Silkworm, krimi nummer
to fra J.K. Rowling, som her kalder sig Robert
Galbraith og udgør den kommercielle top af
årets bøger udgivet under pseudonym.
Plage eller gave
For Dagmar Winther var det en drøm at komme
i stald hos et stort udenlandsk forlag. Pseudonymet skulle hun vænne sig til.
»Jeg var stolt over at have været med til at
skrive en bog og ville gerne udkomme under
mit eget navn. Nu er jeg blevet forfatter, men
Dagmar Winther er der ingen, der ved, hvem
er. Det er da mærkeligt.«
Selv om det er fantomet Sander Jakobsen,
forlaget vil have læserne til at huske, finder
man et billede af Dagmar Winther og hendes
partner in crime, Kenneth Degnbol, når man
åbner bogen. Mere gennemført er illusionen
ikke. Og Winther er begyndt at se fordele ved
pseudonymet.
»Sander Jakobsen står for Kenneths og mine
forenede kræfter på skrift, det fælles projekt.
Desuden kan pseudonymet fjerne en generthed i forhold til markedsføring af vores forfatterskab på sociale medier. Det er nemmere at
give den fuld gas på Facebook og Twitter, når
du gør det som en anden person.«
Omvendt kan der være en konflikt mellem camouflagen og et signal om oprigtighed.
»Jeg har aldrig udgivet noget under pseudonym og kommer aldrig til at gøre det. Jeg står
for det, jeg skriver,« som forfatteren Anne Holt
sagde til norske Østlands-Posten, konfronteret
med muligheden for, at hun var Samuel Bjørk.
Det er pseudonym for ophavsmanden til en
ny krimi om barnedrab, Der hænger en engel
alene i skoven, og forfatterens sande identitet er endnu ikke blevet afsløret. Ifølge hans
agent Astri von Arbin Ahlander sker det dog
senere på foråret – da er tiden inde til at imødekomme offentlighedens nysgerrighed.
Afslappet skizofreni
Pseudonymer har litteraturhistorisk været
anvendt af forfattere, der skrev bøger, andre
kunne finde stødende. De britiske Brontë-søstre
udgav allerede i 1800-tallet under navnene
Currer, Ellis og Acton Bell, så samtiden ikke
skulle blive chokeret over eksistensen af selv-
stændigt tænkende kvinder. Pseudonymet var
ligeledes ensbetydende med grænseoverskridende indhold, da franske Anne Desclos publicerede den voldsomt erotiske O’s historie i
1954 og skjulte sin identitet bag navnet Pauline
Réage. Eller da en muslimsk kvinde skrev om
sex uden skåneærmer i romanen Mandelen
fra 2004 og underskrev sig Nedjma. At
stå frem ville have ført til trusler mod
hendes liv fra mindre frisindede tros-
¬
Fabian Risk har dobbelrollen som efterforsker
og potentielt offer i denne nervepirrende krimi.
Det er historien om den ultimative hævn og
driften efter ikke at forsvinde ind i glemslen
– selv længe efter døden.
Nye pseudonymkrimier
• A.J. Kazinski: ’Forfølgerne’. Politikens
•
•
•
•
Forlag, maj 2014
Samuel Bjørk: ’Der hænger en engel alene
i skoven’. Rosinante, juni 2014
Carl-Johan Vallgren/Lucifer:
’Skyggedrengen’. Modtryk, juni 2014
Robert Galbraith: ’The Silkworm’, Little,
Brown, juni 2014
Sander Jakobsen: ’The Preacher’, Little,
Brown and Company, juli 2014. Dansk
udgave udkommet på Forlaget Punktum
OFFER UDEN ANSIGT er det første bind
i Fabian Risk-serien.
LINDHARDT OG RINGHOF
SOLGT TIL
FILMATISERING
FØR UDGIVELSE
22
Tendens
ANE RIEL
SLAGTEREN
I LISELEJE
256 sider. 280 kr.
”Riel skriver brandgodt, glasklart – og
dødsjovt … let litterært, troværdigt levende
og samtidig virkelig morsomt."
– Weekendavisen
”Slagteren i Liseleje er ud over at være grusom og forfærdelig også tossemorsom og fyldt
med fantasifulde indfald og overrumplende
handlingsvrid … Man er godt underholdt af
denne spøjse og intelligente roman.”
– Information
”Er du til sort humor og skæv krimi i retning
af ’Arsenik og gamle kniplinger’ er du godt
underholdt … En velturneret og godt plotlagt
historie, hvor det kun gør ondt, når du griner.”
yyyyy
- Politiken
”Det er en morsom bog for folk med stærke
nerver.”
99999
- Fredericia Folkeblad
”Veloplagt og frygtelig grum fortælling fuld
af overraskelser, tilsat lige dele suspense og
sort humor. Kontrasterne går hånd i hånd
gennem den handlingsmættede historie.”
yyyyy
- Krimifan.dk
”En halv Scherfig og en halv 'Psycho' …
Moralen sidder i skabet.”
– Jyllands-Posten
BEDSTE
SPÆNDINGS/
KRIMIDEBUT 2013
DET DANSKE
KRIMIAKADEMI
fra mindre frisindede trosfæller.
Direktør for hendes danske forlag
Tiderne Skifter, Claus Clausen, kalder det »et samvittighedsspørgsmål« for en
forlægger at respektere en forfatters ønske
om pseudonymitet:
»Jeg ville aldrig kræve, at en person stod
frem. Det vigtige for mig er tekstens bæredygtighed som litteratur.«
Krimien låner lidt af den fordækte aura,
der knytter sig til pseudonymet, men genrens forfattere har sjældent problemer med
at indrømme, at det er dem, der er ansvarlige
for vold og mord. Hvor det i 1840’ernes Danmark eksempelvis var socialt uacceptabelt
at afsløre et pseudonym, har kulturen bevæget sig i retning af en afslappet skizofreni.
Merete Pryds Helle og Morten Søndergaard
lægger ikke skjul på, at de skriver deres efterforskningshistorier under pseudonymet
Liv Mørk. Litteraten Jan Arnald har det fint
med, at han også er krimiforfatteren Arne
Dahl. Det fremgår af Svend Åge Madsens
officielle Gyldendal-biografi, at han hedder
Marianne Kainsdatter, når han sammen med
ægtefællen Bendte Ingerlise Madsen, begår
romaner om livets mørke sider.
På den måde er svenske Carl-Johan Vallgren højst tidstypisk. Forud for udgivelsen
af sin krimi, Skuggpojken, sidste år tilstod
han på Facebook:
»Lucifer – c’est moi!«
Han havde lyst til at markere, at der med
pseudonymet Lucifer skete noget nyt i forfatterskabet.
»Det har fungeret som Georg Gearløs’
tænkehat for mig. Mens jeg skriver under
det, tager jeg mig friheder, jeg ikke ellers
ville tage, jeg bliver modigere og får et større
narrativt drive.«
Når en etableret forfatter antager et andet
navn, adskiller det udgivelsen fra den øvrige
produktion, men Vallgren betoner, at hans
virke alligevel hænger sammen.
»Den klassiske opgave for forfatteren er
at leve sig ind i andre. Det ligger pseudonymet i forlængelse af. Personaen Lucifer
komponerer skamløst spændingsplot, men
Carl-Johan leverer et stilistisk niveau.«
¬
Den umulige anonymitet
TIDERNE SKIFTER
Litteraturforsker og adjungeret professor
ved Københavns Universitet Poul Behrendt
har i mange år beskæftiget sig med forfatteres selvfremstilling over for læserne. Han
mener, at pseudonymet er en slidstærk tradition, fordi den kan skabe afstand mellem
bogen og forfatterens egen identitet.
»Seriøse forfattere vil anmeldes for deres
værk alene, og det er næsten umuligt i dag,
hvor folk har stor lyst til at dyrke personen
bag bogen. Men pseudonymet kan – inden
det brydes – sørge for, at en udgivelse bliver
anmeldt uden skelen til, hvad forfatteren
tidligere har lavet.«
Han peger på J.K. Rowlings krimidebut Gøgens kalden som et godt eksempel. Da den udkom i 2013 under
¬
Hvorfor gemmer de sig?
• Det kan give beskyttelse mod
•
•
•
•
omverdenen, hvilket var et argument
for bl.a. François-Marie Arouets brug af
Voltaire i 1700-tallet, for at Karen Blixen
debuterede med ’Seven Gothic Tales’ i
1934 under navnet Isak Dinesen og for at
Eric Arthur Blairs skrev samfundskritik
under navnet George Orwell
Dengang kvindelige forfattere ikke blev
taget seriøst, kunne de under pseudonym
udgive sig for at være mænd; George
Eliot og George Sand viste vejen i det
19. århundrede, ligesom det til alle
tider har udgjort og stadig tjener som
en forklædning for dem, der berører
kontroversielt stof
Et eksempel på sidstnævnte motiv
er Patricia Highsmiths roman om et
lesbisk kærlighedsforhold, ’The Price of
Salt’, udgivet i 1952 under navnet Claire
Morgan eller Joe Kleins hudfletning af Bill
Clintons præsidentkampagne, ’Primary
Colors’, hvor han til lejligheden kaldte sig
Anonymous
Pseudonymet bruges desuden af
forfattere, der vil sætte skel mellem deres
højlitterære bøger og genrefiktion; derfor
forvandler Julian Barnes sig for eksempel
til Dan Kavanagh, hvis han får lyst til at
skrive en krimi
Endelig kan et opdigtet navn lette to
forfatteres samarbejde. Jacob Weinreich
og Anders Rønnow Klarlund lader deres
pseudonym A.J. Kazinski være den
imaginære redaktør, ved hjælp af hvilken
de giver hinanden kritik
Mød forfatterne på Krimimessen
Udkommer d. 8. maj
Fiktion Politikens Forlag
PolForlag
politikensforlag
En historie om fire helt
almindelige mennesker, der
hver især indleder forfølgelsen
af et andet menneske.
24
Tendens
En fascinerende skildring
af verdens bedste detektiv
og det mere end hundred
år lange spil bag kulisserne.
“Je
Je slugte Vintergæk med
“Jeg
sto fornøjelse. Det er en
stor
fa
fantastisk
thriller, som tegner
et stemningsmættet billede
af det dekadente, korrupte
M
Moskva
i røverkapitalismens
sid
sidste
tid.”
Leif Davidsen
“’Tæft, spænding og tempo.
Læs selv efter.”
Bo Tao Michaëlis,
Politiken
“Uhyggelig, troværdig og
vedkommende.“
pseudonymet Robert Galbraith gik
der tre måneder, inden Rowlings
alias blev afsløret.
»Hun nåede at være Galbraith og fik
positive anmeldelser, uden at billedet af
hende som Harry Potters mor påvirkede
modtagelsen. Det lykkedes hende ikke, da
hun udsendte samtidsromanen Den tomme
plads i eget navn, men med pseudonymet
slap hun for kritikernes fordomme om J.K.
Rowling.«
Afsløringen af hendes dobbeltspil skabte en virak – og en indirekte reklame for
Gøgens kalden – der kan sammenlignes
med opmærksomheden omkring Lars Keplers Hypnotisøren i 2009. Først blev bogen
omtalt, mens medierne gættede på, hvem
Kepler var. Så fik den mere omtale, efter
Aftonbladet fik opsnuset, at det drejede sig
om det svenske par Alexandra og Alexander Ahndoril. Fælles for dem og Rowling
var et ønske om at bevare anonymiteten.
»Jeg længtes efter at vende tilbage til
begyndelsen af en forfatterkarriere i denne
ny genre, at arbejde fri for hype eller forventning og få totalt ærlig feedback. Det
var en fantastisk oplevelse, og jeg ønsker
blot, den kunne have varet lidt længere,«
udtaler Rowling på hjemmesiden for Robert Galbraith. Det var britiske The Times,
der via et tip på Twitter fra en kvinde, der
havde hørt det fra en af partnerne i et advokatfirma, Rowling benyttede, at det var
hende, der gemte sig bag navnet.
Poul Behrendt pointerer, at de fleste
pseudonymer, der vækker almen interesse,
bliver afsløret hurtigt i dag. En undtagelse
i dansk sammenhæng er Jeg taler til jer
fra 2011. En satire over det litterære miljø
signeret Claus Beck-Nielsen, angiveligt et
pseudonym og ikke skrevet af den danske
forfatter af samme navn. »Vedkommende er aldrig stået frem, måske fordi romanen blev dømt upassende i
pressen,« siger Behrendt. »Men muldvarpen plejer at komme op af hullet på den
ene eller den anden måde, hvis bogen har
en vis kvalitet.«
¬
“En særdeles udmærket
bog om Sherlock Holmes
... læs den!” Leif GW Persson
Vinder af Det Svenske
Kriminalakademis
fagbogspris.
[email protected]
Merete Reinholdt,
Berlingske Tidende
Fire berømte tilfælde
Fernando Pessoa:
• Pessoa var en usædvanligt produktiv
opfinder af litterære alter egoer. Mindst
72 havde han i spil indtil sin død i 1935
• Forfatteralias’erne var forskellige: den ene
eksperimenterende, den anden formel,
og anmeldte hinanden nådesløst
• Pessoa har beskrevet, hvordan en sådan
dobbeltgænger kunne komme til ham
som en metafysisk åbenbaring
Doris Lessing
• Nobelpristageren i litteratur havde et
pseudonymstunt i 1980’erne. Hun sendte
to romaner med signaturen Jane Somers
til sit engelske forlag Jonathan Cape og
fik dem afvist
• Ifølge hendes eget udsagn var det et
forsøg på at vise, hvor svært ukendte
forfattere har ved at nå et publikum
• Bøgerne udkom i USA, men solgte
først, da Lessing afslørede, at hun var
forfatteren
Stephen King
• Gyserforfatteren skrev syv bøger
som Richard Bachman for at undgå,
at markedet blev oversvømmet med
udgivelser med King-navnet på omslaget
• I 1985 aflivede forfatteren Bachman
og bekendtgjorde, at han var død af
»pseudonymkræft«
• Aliasset spøger dog stadig – senest med
krimien ’Blaze’ fra 2007
Joyce Carol Oates
• Den alsidige amerikaner lavede furore
i forlagsbranchen i 1987, da det blev
opdaget, at hun havde udgivet en bog
under navnet Rosamond Smith
• Oates lovede, hun ikke ville gøre det
igen, men samme år udgav hun essayet
’Pseudonymous Selves’ – et forsvar for
forfatterens ret til at redefinere sig selv
gennem pseudonymet
• Det har hun gjort adskillige gange siden
“ kriminalroman, der omhyggeligt og eftertænksomt
“En
bes
b
beskriver venskab og kærlighed, men også forræderi og
bed
b
bedrag under nationalsocialismen – og i dag.”
Kirsten Reimers, Pristale Deutscher Krimi Preis 2012
“Det er svært at være rigtig utilfreds
med noget ved bogen.”
Mette Højbjerg, Politiken
“Ikke mange moderne krimiforfattere
skærer den bedre.”
Thomas Kaarsted, Fyens
Stiftstidende
”En ny bog af Tom Franklin er altid en begivenhed,
men Pukkelryg Pukkelryg er mere end det – det er
en bog, man må hylde. Hvilken fremragende bog
af en fremragende forfatter.”
Dennis Lehane
26
Tendens
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet
NYE SPÆNDINGSBØGER
“Nok er vi først på
året, men der skal
springes højt, hvis
nogen skal vippe
‘Sønnen’ af pladsen
som årets krimi.”
Ekstra Bladet
Psykologisk thriller
med højt tempo og højt
spændingsniveau.
Mordet på femikrimien
I 1990’erne begyndte skandinaviske kvinder at skrive kriminalromaner med kvindelige efterforskere
i hovedrollerne, men 2014-krimien er så bestialsk og rå, at den oplagte forfatter er mand. Og kvinder,
der vil læse om relationer og følelser, går i dag direkte til ’chicklitten’
Leif GW Perssons uforlignelige antihelt
Evert Bäckström er tilbage i en stærkt
underholdende kriminalroman.
“Konstant
spændende
thriller.”
Politiken
Af Rasmus Elmelund
S
idste år blev der udgivet 44 krimier i
Norge. Fire af dem var skrevet af kvinder. Altså én ud af 11. Norge har ellers
mange dygtige kvindelige forfattere og også
en tradition for kvindelige krimiforfattere,
men det er, som om markedet ikke længere
tilhører dem.
Det tilhører en helt særlig slags krimiforfattere. Forfattere som Jo Nesbø. Når den karseklippede civiløkonom og forfatter skriver
om sin hovedperson Harry Hole, gør han det
med en udpenslet brutalitet og billedlige beskrivelser af vold, der ligger meget langt fra
hans kvindelige kollegers skrivestil. Og det
kan læserne, kvinderne såvel som mændene, godt lide, siger Susanne Staun, der selv
er krimiforfatter.
»Der er sket en langsom voldsoptrapning,«
siger hun om forandringen. »Det, der var chokerende eller ulækkert for 10 år siden, er i dag
mere sådan: ’Nå, skulle det være noget?’«
Den voldsoptrapning, hun taler om, hæfter
forfatter til bogen Forklædt som krimi Frank
Egholm Andersen sig også ved. Han kalder
den slags krimier, der sælger godt i 2014, for
»machokrimier«.
Det er forklædte politiromaner, der emmer
af blod og vold, og der er eksponenter for den
i alle de skandinaviske lande. I Norge altså Jo
Nesbø. Herhjemme er det Jussi Adler-Olsen,
i Sverige Jens Lapidus. Også i Finland har de
en machokrimiforfatter, den anmelderroste
Matti Rönkä.
»Der er forklædte politiromaner alle steder lige nu. De skriver som en gentagelse af
1920’erne og 1930’ernes amerikanske hårdkogte
kriminalromaner, og det er på forunderlig vis
atter det, der sælger,« siger han.
»Mændene har gennem de sidste 10-20 år
gemt sig under skørterne hos de kvindelige
krimiforfattere. Nu skal de sætte sig selv i scene som mandfolk, der kan sidde og krumme
hånden om den fjerde whisky, ligesom Humphrey Bogart i filmatiseringerne af Raymond
Chandler-romanerne i 30’ernes Amerika. Og
kvinderne – de læser med, fordi de gerne vil
se, hvad der sker.«
For en snes år siden skete der noget i skandinavisk kriminallitteratur. Noget, der tog
udgangspunkt i noget, der var sket i USA for
meget længere tid siden. Det var i 1977, da
Michiganforfatteren Marcia Mullers roman
Edwin of the Iron Shoes udkom. Den havde den
selvstændige, frigjorte og kvindelige privatdetektiv Sharon McCone i hovedrollen, og den
indledte en bølge: I de følgende år blev flere
kvindelige privatdetektiver født af kvindelige
forfattere, blandt andre Sara Paretskys V.I.
Warshawski og Sue Graftons Kinsey Millhone.
Femikrimien var en realitet.
Direkte til chicklit
I Norge udkom i 1992 Kim Småges noveller
Kvindens lange arm, og den betragtes af mange
som Skandinaviens første femikrimi. Herefter
fulgte værker fra Anne Holt, Liza Marklund,
Gretelise Holm og ikke mindst Susanne Staun, Elsebeth Egholm, Camilla Läckberg og
Sara Blædel.
På bogmessen i Forum i 2005 interviewede
Lone Kühlmann foran et stort publikum de tre
forfattere Gretelise Holm, Elsebeth Egholm
og Sara Blædel. De diskuterede betegnelsen
’femikrimi’, som dengang var forholdsvis ny.
Overraskende nok blev de enige om, at betegnelsen var o.k. – så længe den ikke skræmte
læsere væk.
»Kvinder er trætte af mandlige hovedpersoner, spioner, krig og indviklet opklaringsarbejde. De vil hellere have den mere stilfærdige,
psykologiske spænding end høre om kuglernes kaliber,« udtalte Grete Liseholm dengang
om genrens holdbarhed.
I dag er det så som så med femikrimien.
Ikke bare i Norge. Ser man på forårets udgivelser af krimier i Danmark er det stort set
kun mandlige forfattere. Og går man ud fra,
at det, der udgives, er det, folk vil læse, tyder det på, at kvindelige krimiforfattere er yt.
»Det er svært at pege på, hvad den slags
skyldes, for det bliver jo det rene gætteri,« siger Susanne Staun om udviklingen. Hun gætter alligevel på modsæt-
¬
“Modbydeligt
velskrevet.”
Berlingske
krantz
Palle Rosen01 4
Prisen 2 alroman
krimin
for bedste
28
»Der er godt nok 285 dage tilbage af 2014,
men her voves påstanden: Joël Dickers
debutroman er ÅRETS BEDSTE BOG.«
> Artiklen fortsætter
på side 30 ...
Fyens Stiftstidende
Jo ë l D i c k e r
Mød forfatterne på
Krimimessen
Aktuelle kvindelige krimiforfattere
Trods nedgangen i antallet af udgivne kvindelige krimiforfattere,
er der dog en række af slagsen, som er bogaktuelle
Ro ma n
Elsebeth Egholm, 53 år
Sa n d h e d e n o m
Harr y Quebert
sage n
Ro sin ant e
• Står bag bøgerne om journalisten Dicte
•
•
•
•
Svendsen, som dannede baggrund for
TV 2-serien ’Dicte’ i 2013
Baggrund: Uddannet journalist.
Medudvikler på TV 2-krimiserien ’Den som
dræber’ fra 2011
Bonusinfo: Uhelbredelig nyhedsnarkoman.
Har været gift med den engelske
thrillerforfatter Philip Nicholson
Debut: ’De frie kvinders klub’, Lindhardt og
Ringhof, 1999
Aktuel udgivelse: Niende bind om Dicte,
’Kød og blod’, Politikens Forlag, august 2014
Eva Maria Fredensborg, 44 år
• Hovedpersonen i hendes bøger er
psykiateren Robert Strand, der er specialist
i at tegne psykologiske portrætter af
forbrydere
• Baggrund: Uddannet fra CBS i
kommunikation og strategisk planlægning.
Åbnede i 2006 sit eget lille forlag, Elg & Co.,
for at udgive svensk skønlitteratur på dansk
• Bonusinfo: Den mest populære
krimiforfatter på SAXO.com i oktober 2013
• Debut: ’Én gang morder’, Elg & Co., 2013
• Aktuel udgivelse: ’Min mund er lukket’, Elg
& Co., 21. februar 2014
»Et af de mest raffinerede plot,
man længe har set«
Jyllands-Posten
Morten Richter er gået i stå. Den 47-årige befolkningshistoriker hader sit arbejde på universitetet, og livet
som alenefar er heller ikke videre opmuntrende. Men
efter et overfald i metroen på vej hjem fra en bytur
tager hans tilværelse en dramatisk vending.
En sommerdag i 1986 vågner ni-årige Jana Berzelius
op på sygehuset. Hun ved ikke, hvem hun er og
' Mærket
kan intet huske.
for
livet' er
en svensk
selvudgiversensation!
»Plottet er fantastisk«
Alt for Damerne
Politiken
ROSINANTE
Lotte Petri, 45 år
• Skriver spændingsromaner om Selma
Eliassen fra Overvågningstjenesten, der
skal forhindre biologisk terror
• Baggrund: Cand.mag. i fransk og
HD i afsætningsøkonomi. Har været
marketingschef i Dansk Erhverv.
Næstformand i Den Skønlitterære Styrelse i
Dansk Forfatterforening
• Bonusinfo: Leder efter terrormidler og
medikamenter på nettet som research til
sine bøger. Byrådskandidat i Hillerød for De
Konservative i 2009
• Debut: ’Den 5. plage’, Schønberg, 2009
• Aktuel udgivelse: ’Sort død’, Turbine, 11.
marts 2014
Inger Gammelgaard Madsen, 54 år
• Kendt for krimiserien om den italienskfødte
kriminalassistent Roland Benito i
Østjyllands Politi, der ryger for mange
smøger og lytter til Pavarotti
• Baggrund: Uddannet grafisk designer.
Selvstændig med egen grafisk virksomhed
siden 2001. Etablerede i 2010 sit eget forlag,
Forlaget Farfalla, som sidste år havde en
omsætning på over én million kroner
• Bonusinfo: Ville gerne have været
hjerneforsker
• Debut: ’Dukkebarnet’, DarkLights, 2001
• Aktuel udgivelse: Syvende bind om Roland
Benito, ’Slangernes gift’, Forlaget Farfalla, 5.
april 2014
PolForlag
Foto: Eva Lindblad
»Forrygende fra start til slut«
Foto: Peter Hove Olesen
Information
politikensforlag
30
Tendens
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet
Mød forfatterne på
Krimimessen
ningsforholdet mellem selve
krimiens genstandsfelt (mord,
blod, vold) såvel som genrens
krav til tempo og handling på den ene
side og på den anden side arketypiske
kvindelige egenskaber, der har givet sig
udslag i, at refleksion træder i stedet
for handling, hvilket sætter tempoet
ned. »Men,« siger hun, »femikrimien
har aldrig rigtig haft nogen gang på
jord – ud over at den har været, hvad
skal man sige, ligesom hyggekrimi. Et
sted, hvor læseren kan få en lille smule
spænding, men ikke for meget, og så
¬
i øvrigt spejle sig i den virkelighed,
der bliver lagt frem. Men jeg tror, at
kvinder, der vil have den type spejlingsromaner, går direkte til chicklit
i dag,« siger hun og forklarer:
»Der er noget, der skurrer i selve
krimiens tempo og form og modus. Og
så er der for stor konflikt mellem det
realistiske og det voldelige univers.«
Men hvorfor er det lige machokrimien folk vil læse nu? Frank Egholm
Andersen mener, at det er udtryk for
»et af de væsentligste kønsmæssige
problemer« i den tid, vi lever i.
»I hele sidste århundrede har den
dominerende far siddet på det hele.
Men nu – de sidste 30 år – er mødrene
kommet indover. Det eksistentielle
spørgsmål er for tiden: Hvem er den
dominerende mor, og kan vi tage livtag med hende,« siger han.
Gunhild Agger forsker i den skandinaviske krimi ved Aalborg Universitet,
og heller ikke hun er særlig overrasket
over, at femikrimien er på retur.
»Der er jo sådan, at der skal ske en
vis fornyelse,« siger hun med bred reference og hvad angår femikrimien specifikt mener hun, at man »kan diskutere«, hvorvidt genren har fornyet sig.
»Det er den ene ting. Det andet er,
at der har været en tendens til, at krimien i stigende grad har allieret sig
med thrillergenren. Specielt i tv-sammenhæng, men også i litteraturen.«
Der har været en alliance mellem
grænsesøgende fremstillinger, og her
har der været en tendens til mere vold.
Der skal ske en fornyelse
Femikrimien er sendt til tælling, siger Frank Egholm Andersen og peger på forfatteren Elsebeth Egholm
som eksempel. Hun har i en periode
forladt femidetektiven og i stedet sat
detektivens søn, Peter Boutrup, ind.
»Det er så blevet til machokrimier i stedet for, for Boutrup er også en
forklædt detektiv på en måde. Og det
buldrer, og det brager.«
Mød os på krimimessen
En ophobning af vold ligefrem. Og det
er ikke noget, der hører femikrimien
til, siger Gunhild Agger; det ligger ikke
naturligt i den.
Jussi Adler-Olsen har stået for sin
del af ekstrem udpensling af vold, men
tendensen ses også på tv. Og de eneste
serier, hun kan komme i tanker om,
har været »mandige«.
»Elsebeth Egholms krimiserie om
Dicte Svendsen blev lavet som serie på
TV 2, og der var også Den som dræber,
som Elsebeth Egholm også arbejdede
med udviklingen af. Den var meget
udpenslende i sine fremstillinger af
vold og overførte det til en kvindelig
efterforskers univers. Det var et forsøg på at kombinere femikrimien med
ekstrem vold,« siger hun og understreger dermed, at man altså har forsøgt.
Hverken seertal for eller anmeldelser af Den som dræber var imponerende, og i sidste måned kom det
frem, at den amerikanske tv-kanal
A&E allerede efter to afsnit har taget
den amerikanske version af serien af
programmet. Susanne Staun, der selv
har haft succes med en maskulin ho-
vedperson, adfærdspsykologen Fanny
Fiske, som begge køn kan relatere til,
peger på en tendens i de største krimisucceser:
»Frøken Smilas fornemmelse for sne,
Millenium-trilogien og Forbrydelsen er
alle skrevet af mænd. Det er mænd, der
har lanceret en stærk kvinde. Og faktisk – hvis man optegner det lidt groft
– kan man sige, at hovedpersonerne
er mænd, der har fået kvindetøj på.«
Hun holder en pause.
»Min hypotese er, at den brede
offentlighed, inklusive mænd, ikke
længere gider høre om ostemadder
og børnepasning, men de kan godt
rumme en superheltekvinde – når der
er så mange mandlige forankringer i
hende,« siger hun.
★★★★★
”Sprogligt overskud og et virkelighedsnært,
veldrejet plot. Endnu mere veloplagt og ambitiøs
end forgængeren.” – JYLLANDS-POSTEN
★★★★★
”Er der noget, Anna Grue kan, er det at skrue et
realistisk plot sammen.” – NORDJYSKE STIFTSTIDENDE
★★★★★★
”En milepæl i dansk kriminallitteratur.”
– JYSKE MEDIER
★★★★★
”Jussi Adler-Olsens nr. 5 om Afdeling Q holder
den høje standard.” – JYLLANDS-POSTEN
★★★★★
”... begavet og velskrevet. Både urealistisk og
virkelighedsnær, konspiratorisk og konkret.”
– BERLINGSKE
“En uhyggeligt god krimi.” – FEMINA
★★★★★
”Det er den mest spændende film, denne
anmelder har læst.” – JYLLANDS-POSTEN
★★★★★
”Elsebeth Egholm er noget af det bedste, vi
har i dansk kriminallitteratur i disse år.”
– JYLLANDS-POSTEN
[email protected]
PolForlag
politikensforlag
32
!!
!
33
Interview Dror Mishani
carin
gerhardsen
> Dror
Mishani
KAABERBØL
&FRII S
hammarby-serien
Her er
ingen
mysterier
En ung kvinde bliver fundet nøgen
og diffus uden for klaverstemmeren
John Gideons dør. Ved han, hvad der
er hændt hende, og er det sandt, hvad
naboerne sladrer om, at unge kvinder
passerer ud og ind ad hans dør?
Som Røde Kors-sygeplejerske er Nina Borg mere
vant til at redde andre end til at skulle forsvare sit
eget liv. Men hvor langt må man gå for at redde sig
selv? Fjerde og sidste bind i serien om Nina Borg,
som er en kæmpe succes i USA.
”Kaaberbøl og Friis kan deres kram.”
– Weekendavisen
Ekstra Bladet
Aarhus Stiftstidende
Den geniale detektiv er en umulighed
i hebraisk litteratur. Dror Mishani har
i stedet opfundet politikommissær
Avraham, der bag sin grå facade afspejler
Israels grundlæggende dysfunktionalitet
tidligere udgivelser
carin
gerhardsen
En Nina Borg-krimi
carin
gerhardsen
TIDLIGERE
UDGIVELSER
Foto: Morten Berthelsen
Af Morten Berthelsen, Tel Aviv
++++
ekstra bladet
”Forårets bedste
svenske nyhed”
people’spress
berlingske
people’spress
”Denne krimi vil gribe
dig om hjertet”
fyens stiftstidende
carin
gerhardsen
carin
gerhardsen
”Hun skriver brandgodt
og har lidt mere kant end
de fleste svenske krimi-kvinder”
søndag
”Skarptskåren og
dejlig ukompliceret”
people’spress
fyens stiftstidende
people’spress
P
olitikommissær Avraham Avraham stiller og svarer heldigvis selv
på spørgsmålet om, hvorfor der
ikke skrives kriminalromaner på hebraisk. Hvorfor der ikke findes en israelsk Agatha Christie eller en pendant
til Mænd, der hader kvinder.
»Fordi vi ikke har den slags forbrydelser,« siger forfatteren Dror Mishanis plagede protagonist til en mor, der
efterlyser sin forsvundne teenagesøn.
Ingen seriemordere, ingen kidnapninger, få voldtægtsmænd. Gerningsmanden er naboen, onklen, bedstefaren,
og efterforskningen som regel ligetil.
»Der er simpelthen ingen mysterier her. Forklaringen er altid den mest
simple.«
Det sidste viser sig naturligvis ikke
at holde stik – i hvert fald ikke i Dror
Mishanis bøger. Men også de forbrydelser, hans politikomissær Avraham
støder på, er lokale. Menneskelige. Hverdagsvold, om man vil. Og den vold, der
er mere spektakulær, kommer aldrig i
nærheden af politiets sagsmapper; den
tager mere magtfulde og avancerede
instanser sig af. Med andre ord skriver
Dror Mishani krimier om og fra et Israel,
som få kender det fra nyhederne. I vid
udstrækning bygget op omkring traditionelle samfund og isolerede enklaver,
som den ultraortodokse, der tager hånd
om problemer internt og optræder både
lovgivende, udøvende og dømmende.
Hvorfor involvere politiet?
»Detektiven opstod i 1800-tallets
europæiske storby som følge af spørgsmålet om, hvordan vi kontrollerer den
stigende kriminalitet, og krimien blomstrer i liberale, demokratiske, kapitalistiske samfund,« siger Dror Mishani.
Med de nye værktøjer – kameraet,
fingeraftryk, DNA – ville en nutidig efterforsker have sporet Jack the Ripper
på en eftermiddag, og såvel efterforskningsverdenen som den litterære genre
så sig aldrig tilbage.
Tiden løb fra The Newgate Calendar og Blichers Præsten i Vejlbye,som
Mishani med ærbødighed fremviser
sin engelske udgave af.
»Den præmoderne krimi havde ingen detektiv, ingen mystik. Du har en
landsby, et mord, og alle ved øjeblikkeligt, hvem der har begået det. For de
ser ham, eller de ved i forvejen, at han
vil begå det, de fanger ham, dømmer
ham, og historien handler om, hvordan
og hvorfor han gjorde det, og afsluttes
med en morale. I Israel og resten af Mellemøsten foregår det ofte stadig sådan.
Præmoderne.«
lig, om strangulering, kalciumoxid,
kannibalisme.
Forfatterens eget tonefald er ligeledes afdæmpet og accenten præget af
en opvækst i Tel Aviv-forstaden Holon,
hvor handlingen i de første to bøger
Baskervilles Hund til børn
Dror Mishanis kontor i det centrale Tel
Aviv er, som tempo og narrativ i hans
fortællinger, afdæmpet, endda spartansk. Brenner og Balzac hænger indrammet ved den bærbare computer, der
er den eneste faste beboer på det store
skrivebord. I bogreolen stikker blot en
enkelt titel ud blandt de overvejende
hebraiske bøger – et illustreret opslagsværk over mordmetoder.
»Kun i England kan man udgive sådan en bog,« siger han med et grin og
slår op på en side om bortskaffelse af
Den præmoderne krimi
havde ingen detektiv,
ingen mystik. Du har en
landsby, et mord, og alle
ved øjeblikkeligt, hvem der
har begået det (...) I Israel
og resten af Mellemøsten
foregår det ofte stadig
sådan. Præmoderne
overvejende finder sted, og af et par
års litteraturstudier i Paris og ligeledes et par år i London, hvor han skrev
sin debutroman. Egentlig skulle han
have færdiggjort sin ph.d.-afhandling,
som siden er blevet skrinlagt. Emnet var
detektiven og krimiens fremkomst, og
sidste kapitel skulle omhandle, hvorfor
krimitraditionen ikke med succes lod
sig overføre til en hebraisk kontekst.
»I 1920’erne var der en række forsøg på at oversætte kriminalromaner
til hebraisk og på at skrive krimier på
hebraisk, men de blev kørt helt ud på et
sidespor. Litteraturanmelderne skrev,
at krimien var blasfemisk, en skamplet
på det hellige sprog. Hebraisk litteratur
har altid omhandlet det nationale projekt og har skullet besvare eksistentielle
spørgsmål om det jødiske folk: Hvad er
vores fortid, vores fremtid, og hvem er
vi egentlig? Men krimien har ingen interesse i national identitet eller religion
– det er derfor, den er så universel.«
Som følge af modstanden mod denne
underlødige genre var det en rystet otteårig Mishani, der stiftede bekendtskab
med sin første krimi: Baskervilles Hund.
»Jeg var skrækslagen, og det som
direkte resultat af, hvad den hebraiske
litteraturtradition gjorde ved detektiven – for da historierne om Sherlock
Holmes første gang blev oversat, blev
de udgivet som børnebøger. Det var den
eneste måde at gøre dem tilgængelige
for læseren. Indtil for ganske nylig har
alle Holmes-romaner på hebraisk haft
niqqud (accenttegn til børn).«
KAABERBØL
FRII S
&
KAABERBØL
FRII S
Af
forfatterne til
Drengen
i kufferten
En Nina Borg-krimi
&
”Spænding, der fænger og griber.”
…kstra Bladet
En Nina Borg-krimi
New York
Times
bestsellerserien
Den globale krimi
Et sagte ’do-re-mi’ fra et studie et par
etager længere nede formår knap at
overdøve regnen udenfor, der lægger en
dæmper på den festlige jødiske højtid
omkring Purim. På Mishanis opslagstavle kigger Maj Sjöwall og Per Wahlöö
ud fra et omslag til en af de mange bøger om Martin Becks prøvelser og fra
de indtil videre to bøger om Avraham
Avrahams.
Mishani er fascineret af den skandinaviske krimitradition, omend
han hverken kan placere Ystad
på et kort eller til fulde kan ori-
¬
KAABERBØL
FRII S
&
En Nina Borg-krimi
34
M
Merrell
ll Phoenix
Phoenix
Ph
i Mid
Mid
Merrel
Vandtæt
Vandtæt og
og Åndbar
Åndbar
Str.
Str. 41-46,5
41-46,5
Før
Nu 799,799,Før 1.000,1000,- Nu
Salomon
Eskape/Ellipse
Gtx
Merrel Phoenix
Mid
Herre
og Dame
Vandtæt
og Åndbar
Vandtæt
samt
Åndbar
str.
36-48
Str. 41-46,5
Før
Nu 799,649,Før 1.099,1000,- Nu
S l dG
Seeland
Gummistøvler
i t l
Field 17”
Kun 399,-
Pinewood Vildmarks Vest
Mange gode lommer - Flere farver
Kun 699,-
Seeland Gummistøvler
Countrylife Lady 10”CS
Kun 399,-
Härkila Backcountry Gtx
Let vandrestøvle med
stødabsorbering og Goretex.
Herre og Dame
Før 1.699,- Nu kun 999,-
T er Morris
Tuxer
Let klassisk forårs/sommer jakke
Kun 699,-
Ocean Regnsæt
æt
Vandtæt - vindtæt samt åndbart
Sort, Blå, Rød eller grøn
Før 1199 nu 899,-
Ge
Geoff
Anderson
Zipzone bukser i tre praktiske farver
Zip
Sand, grøn og sort
Sa
Normal pris 799,- 2 par 1199,No
! ""
xxx
>
Uddrag fra
’Mistanke om vold’
I enhver efterforskning kommer der
et tidspunkt, hvor det forekommer,
at billedet aldrig vil komme til at stå
klart. Hvor detaljerne er for mange, for
fremmede for hinanden, for langt fra
hinanden – som mennesker, der sidder på en strand. Det hele er dunkelt
eller indhyllet i tåge. Men efter nogen
tid vil forbindelserne blive tydeligere,
og billedet klarede altid op. I mørket
tændtes pludselig et nyt lyspunkt, og
det lyste også på de øvrige, detaljerne
så anderledes ud, bunkede sig sammen
til en forståelse, hang sammen. Hvad
der forekom fremmed viste sig at være
nært. Denne gang var det en lille kuffert
indeholdende en bombe uden sprængladning. En person var haltende forsvundet. En træningsdragt med hætte og
en telefonisk advarsel med en kvindes
stemme. En vuggestueleder, som fortiede en telefontrussel, og som måske
mishandlede børnene og måske ikke,
og vel at mærke småbørn, hvoraf nogle
endnu ikke kunne tale.
entere sig i det politiske landskab.
– Det virker også, som om den
danske læser bør møde Avraham
væbnet med et i det mindste overfladisk
kendskab til Israels historie, kultur og ikke
mindst geografi – eller kan krimien have
gennemslagskraft på trods af manglende
forhåndsviden?
»Når jeg læser Millennium-trilogien er
det klart, at der er noget, jeg går glip af,
fordi det ligger indbygget i konteksten. Det
samme vil ske her, for eksempel i dialogen
mellem Haim (en af hovedpersonerne)
og hans mor. Sproget er væsentligt. Det
er lyden af Mellemøsten, af hjem, af min
bedstemor, og det er meget lakonisk. Men
omvendt formår krimien at være global,
idet den behandler universelle spørgsmål
om vold, forbrydelsens psykologi og mennesket selv. Krimien dykker ned i alle de
sociale lag, den gængse litteratur sjældent
beskæftiger sig med.«
¬
Udover at undervise på universitetet
er Mishani også bogredaktør, og for nylig
har han redigeret den hebraiske udgave
af Henning Mankells seneste roman. I en
samtale spurgte han ham, hvordan han
fandt på Wallander. Svaret lød, at der efter
den østeuropæiske immigration til Sverige
fulgte en bølge af racisme, og at Mankell
ville skrive om racisme. Racismen selv
blev forbrydelsen – og karakteren var født.
Racisme er dagligdag i Israel, og Mishani tager da også selv fat i flere af dens
facetter. Særligt indenrigsministeriet spiller en vigtig rolle med dets notorisk anstrengende bureaukrati hos udlændingeafdelingen, som er et tilbagevendende
mareridt for enhver herboende udefrakommende, og heller også Mishani, der
er gift med en polsk katolik, er bekendt
med. Og når en af bogens hovedpersoner i desperat jagt på en flybillet ikke kan bestemme sig for
¬
Milk. A Force of Nature.
Vidste du, at mælk har et højt indhold af proteiner?
Protein er en af de vigtigste byggesten i både store
og små kroppe, og bidrager til at vedligeholde
muskelmassen og normale knogler.
Mælk indeholder også både calcium, kalium, fosfor, B2- og B12vitamin. Alle sammen gode og vigtige næringsstoffer, som er
samlet i en kombination i mælk – så god, at kun naturen kan have
skabt den.
Drik mellem ¼-½ liter om dagen, fortrinsvis af de magre
mælkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil.
Så er du godt rustet til hele dagens udfoldelser.
www.milkaforceofnature.dk
Detektiven, der tog fejl
BELINDA BAUER
Vinder af
Gold Dagger prisen
2010
Nyheder
SAM CHRISTER
Forfatteren til
Stonehenge-kulten
JENTA S
Dror Mishani, f. 1975
• Krimiforfatter, oversætter og
•
•
•
litteraturforsker med speciale i
detektivfiktionens historie
Bor i Tel Aviv med sin kone og to børn
Hans debutroman ’Din nabos søn’ vandt
Martin Beck-prisen i 2013 for bedste
oversatte krimi til svensk
Andet bind i serien om politikommissær
Avraham, ’Mistanke om vold’, er netop
udkommet på Gyldendal
Pennens livsledsager
mper 37
– Ser du Avraham mere som et langsigtet
karakterstudie end som en makker, der opklarer forbrydelser?
»Som forfatter og læser er jeg fascineret af tanken om en livsledsager i fiktionen. Action, der aldrig hører op. Det er den
moderne detektiv. Hvis du smider Poirot,
Maigret og Holmes op på en hylde, vil du
se, at de alle har noget til fælles med Marcel Prousts foretagende. De er et livsprojekt, der ikke ender, før forfatteren dør.
Når jeg tænker på Avraham, tænker jeg,
at jeg vil skrive om ham resten af mit liv.
Jeg ved det ikke. Jeg håber, han bliver ved
med at udvikle sig, lære af sine fejl. Han
starter lavt, men hvem ved, måske bliver
han endda en dag et geni.«
– Havet spiller en vigtig rolle i begge bøger.
Er det blot en naturlig følge af, at du bor
i Tel Aviv, eller har det symbolsk værdi?
»Efter 10 år i Tel Aviv har jeg lært at se
havet som det mest, eller eneste, normale sted her. Min far havde et meget nært
forhold til havet, og stranden var vores
primære mødested. Efter mine børn blev
født, mødtes vi udelukkende om lørdagen
og altid på stranden. Han døde sidste år af
en hjertesygdom, og bogen er meget påvirket af hans sygdom, ligesom den kredser meget om forholdet mellem fædre og
sønner. Begge bøger er optaget af spørgsmålet om, hvordan vi i Israel relaterer til
verden udenfor. Hovedsageligt til Europa,
men mere generelt til Vesten. Og havet er
forbindelsen. Vi jøder kom tilbage fra Vesten via havet, og vi kigger ud mod vest
over havet. Havet er afgørende for Israel
og for kulturen også i den forstand. Avraham spørger hele tiden sig selv, om han
er detektiv ligesom dem, de har ’derude’.«
– Så du kan i sidste ende ikke sige dig fri for
at forholde dig til den nationale identitet?
»Det er elementært.«
[email protected]
æmper 37
sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37
arkitekturen anders troelsen
berlins byrum 52
tivolisering hans hauge
ddr som underholdning 65
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt
ind i deres passion for en storby
tyrkerne henriette harris
berlins store mindreta 77
nekropolen peter wivel
walter benjamins berlin 85
dekadence troels heeger
en tur gennem nattens berlin 101
agenterne bo tao michaëlis
krimiens berlin 115
stig yding sørensen
russernes berlin 123
kejserne hans carl finsen
fra besættelse til stormagt 142
currywursten jesper vind jensen
fra arbejderspise til berlinerkult 163
london
skt.
peters
borg
stock
holm
berlin
rom
berlin
berlin
berlin
berlin
intro robin engelhardt
erindringer fra museumsøen 7
nazismen peter tudvad
sporene efter det tredje rige 15
centrum kasper green krejberg
berlins glemte midte 23
bundesligaen boris boll-johansen
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
wien
krimiens berlin 115
paris
krimiens berlin 115
videverden
madrid
krimiens berlin 115
barce
lona
berlin
berlin
paris
paris
rom
i
MØD CHRIS CARTER
PÅ KRIMIMESSEN 2014
Dror Mishani er selv af blandet herkomst
som de fleste på disse breddegrader. På farens side har han syrisk-libanesiske rødder,
og moren er bulgarer med tyrkiske aner.
Han identificerer sig som mizrahijøde
– den gruppe, der nedstammet fra den arabiske verden – modsat ashkenazi, jøderne
fra Europa. Dermed befinder Mishani sig på
den nederste del af samfundets rangstige.
Hans karakterer er ligeledes overvejende
mizrahim, også Avraham. For, som han siger, »politimænd i Israel har ikke blå øjne«.
Eller rettere: Politimænd er mizrahim, og
det er forbryderne også.
»Politimandens etniske oprindelse hænger uopløseligt sammen med det faktum,
at det ikke er politiet i Israel, der håndterer
de store, heroiske mysterier.«
– Men kan politimanden så overhovedet
være hovedperson?
»Jeg ved det ikke. Jeg er ikke overbevist om, at israelsk litteratur kan acceptere ham som helt. Det er tydeligt, at Wallander er en helt i den svenske kultur og
Montalbano i den italienske, og det er en
af hovedårsagerne til, at Avraham ikke er
genial. De ville aldrig have accepteret det,
ham som geni.«
– For så ville han have siddet i Mossad eller Shin Bet eller været generalstabschef?
»Netop. En af de første ting, der stod
klart for mig, var, at jeg ikke kunne skrive
en amerikansk detektivroman a la Philip
Marlowe. Et par forfattere – navnlig nuværende finansminister Yair Lapid – forsøgte
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
krimiens berlin 115
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
krimiens berlin 115
videverden
litteratursiden.dk
krimifan.dk
de kæmper 37
krimiens berlin 115
new
york
new york
”små guldgruber”
bbbbb Jørgen Johansen, Berlingske
”fremragende guideserie”
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
”en indlysende rigtig idé”
berlins byrum 52
videverden
¬
sig med detektiven i læderjakke, med whisky tumbler og en blondine under armen,
og det passer ikke ind her, hebraisk egner
sig ikke til det. Du kan ikke skrive noir med
israelsk afsæt. Jeg vidste, at jeg ville have
en karakter, der definerede Israel for mig.«
– Hvilket er?
»En smule grå, lidt melankolsk, dysfunktionel. Jeg ville have en detektiv, der tog
fejl – ikke altid, men som kan tage fejl. I
den første bog er det ikke Avraham, der når
frem til konklusionen, men andre detektiver. Og han tager delvist fejl i den anden.«
– Han virker meget bekymret over sine
mangler og sine fejltrin fra den første bog.
Det virker atypisk i en så maskulin kultur?
»Jeg har fået megen kritik for hans
manglende selvtillid, hans tøven. Jeg
har fået at vide, at jeg burde give ham en
vis råstyrke. Det ville jeg gøre, hvis jeg var
amerikaner, men som jeg ser det, ville det
på dette udviklingsstadie i hebraisk kriminallitteratur være helt til grin at have en
israelsk Sherlock Holmes. Det har alt med
den israelske psyke at gøre. Mænd i hebraisk litteratur er ikke, hvad mænd i israelsk
kultur gerne vil fremstille sig selv som.«
videverden
et rejsebureau, idet alle skiltene i
Holons centrum er på russisk. Det
er langt fra den kendte hebraiske
litteratur, hvor man som oftest læser om
Jerusalem, den hellige arv, om Tel Aviv,
det sekulære nu, om kibbutzen, militærbasen eller de besatte områder.
»Holon er ikkeeksisterende i litteraturen, fordi den ingen symbolværdi har. Men
folk lever der, oplever personlige tragedier
og dramaer, og det er ikke i ringere grad
Israel end Tel Aviv eller Jerusalem. Der
er mange sider af samfundet, man kun
kan opleve i disse forstæder. Blandt andet den indflydelse, den russiske immigration (omkring én million jøder rejste
fra det gamle Sovjet til Israel i 1990’erne,
red.) har haft på israelsk kultur og samfund. Det er udelukkende kriminalromanen, der kan beskrive det i den israelske
litteraturs kanon.«
æmper 37
videverden
litteratursiden.dk
videverden
athen
berlin
videverden
Jeg ville have en
detektiv, der tog fejl
– ikke altid, men som
kan tage fejl
videverden
”... mægtig spændende ...”
videverden
DØDSSHOWET
videverden
CHRIS CARTER
Pernille Borch Petersen
Tore Tvarnø Lind
Hanna Lassen
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Morten Brink Iwersen
Leif Erik Vaag
John Lund
Ivar Gjørup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Michael Skovmand
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
Uffe Østergård
Tonny Vorm
Martin Tønner
Morten Bruun
Regner Hansen
Kasper Christiansen
Boris Boll-Johansen
Robin Engelhardt
Hans Carl Finsen
Henriette Harris
Hans Hauge
Troels Heeger
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao Michaëlis
Stig Yding Sørensen
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Anders Troelsen
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
Stéphanie Surrugue
Ulla Gjedde Palmgren
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase Nørrung
Frits Andersen
Peter Brandes
Helle Solvang
Vagn Lyhne
Steen Bo Frandsen
Maria Fabricius Hansen
Peter Mandal Hansen
Thomas Harder
Mogens Nykjær
Karl Aage Rasmussen
Nils Schou
Gert Sørensen
Alfredo Tesio
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Kjeld Bjørnager
Karin Hilmer Pedersen
Per Dalgård
Rikke Helms
Torben Heuer
Andreas Trier Mørch
Christian Gottlieb
Svetlana Wolder
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Katti Hoflin
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christofi
Svend Rybner
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Torben Madsen
Martin Zerlang
Johan Vardrup
Astrid Berg
Nis Bank-Mikkelsen
Gunvor Kappel Schmidt
Knud Romer
Monica Wenusch
Paul Klitnæs
Christine Proksch
Jørn Erslev Andersen
Per Nyholm
Bjarne Nørum
Lise V. Smidth
Dan H. Andersen
Georg Metz
Morten Just Thomsen
videverden
videverden
36
krimiens berlin 115
Jes Stein Pedersen, Politiken
”en rejsebog til hovedet”
Heidi Laura, Weekendavisen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
38
Interview Hans Davidsen-Nielsen
Fri
Information
Når frygt
bliver
forretning
Gratis avis i fire uger til dig
eller en du kender?
Vi leverer avisen i fire uger. Den stopper
helt af sig selv. Så kommer vi med et godt
tilbud om at fortsætte avisen.
Ønsket om kontrol har bredt sig så langt ind i vores liv,
at vi fokuserer mere på at komme sikkert frem til døden
end på at leve, mener journalisten Hans DavidsenNielsen, der debuterer som krimiforfatter med
’Hypokonderens død’
For jo flere læsere vi har, jo bedre
Information kan vi lave.
Sådan:
Ring 70 10 18 19
eller SMS: TILBUD til 1241
eller besøg
information.dk/4ugergratis/krimi
Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. SMS koster 0 kr. + alm. takst, udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K, og betales via mobilregning.
Avisen stopper automatisk efter fire uger.
40
41
SOFIE
SARENBRANT
Interview Hans Davidsen-Nielsen
SARA
BLÆDEL
> Hans
DavidsenNielsen
D DESPORET
Døden løbEr
maRAtoN
FØRST DA STARTEN TIL
STOCKHOLM MARATHON ER GÅET,
bliver man klar over, at der i feltet med 16.000
løbere formentlig befinder sig en morder. Og at
”Har Blædel skrevet bedre?
Jeg tror det ikke.”
vedkommende allerede har dræbt to deltagere.
- Sveriges nye krimidronning er klar med endnu
Dagbladenes Bureau
en nervepirrende krimi.
”Sara Blædel gør det igen.”
Politiken
To døde løbere kan ikke være en tilfældighed. Kriminalassistent Emma Sköld står til-
”Blædel skruer konstant
op for spændingen med
en række knivskarpe,
vinkelrette temposkift,
overraskelse og gotisk
uhygge ... Dødesporet er
simpelthen bundsolidt
krimi-håndværk.”
– Weekendavisen
bage med tanken, at der et eller andet sted i
det store maratonfelt løber en morder.
”Svensk krimidronning imponerer igen.”
Alt for damerne
Fyns Amts Avis
Ekstra Bladet
Alt for Damerne
Af Jannie Schjødt Kold
F
rederiksberg ligger åben som en
altan. Bydelen vejrer forår, og cyklisterne har smidt vanterne. Hans
Davidsen-Nielsen og familie holder til
på tredje sal i en stor andelslejlighed
bag Forum med udsigt til Sankt Markus Kirke og med flere stuer en suite.
Væggene er i sarte pastelfarver, gulvet
af lyst træ, møblerne antikke.
Selv husets kanariefugl, Schrøder,
som er det husdyr, datteren Louise har
måttet nøjes med på grund af farens
allergi, er i douce nuancer.
Et beskyttet miljø på mange måder,
men den rene risikozone i sammeligning med de sikkerhedsforanstaltninger, der møder journalisten på hans
arbejdsplads få kilometer derfra, i JP/
Politikens Hus på Rådhuspladsen.
»Det er jo lige før, man skal have
adgangskortet fremme, før man går
på toilettet,« som han siger og viser
ind i sofastuen.
At avishuset på den måde er forvandlet til Fort Knox er et godt billede
på terrortruslens indvirken på vores
liv, mener den 45-årige journalist.
»Vi er blevet så fokuseret på at ingenting må gå galt, at man nogle gange
skulle tro, at det handler mere om at
komme så sikkert frem til døden som
muligt end om at leve.«
En iagttagelse han sammen med sin
generelle fascination af efterretningstjenester og trusselsbilleder folder ud
i spionromanen Hypokonderens død,
der udkommer 4. april på Politikens
Forlag. Hovedpersonen er den 47-årige
historiker Morten Richter, der i åbningsscenen lider den tort at blive fyret
efter 26 år. Af sin praktiserende læge.
»Præcis den scene og den grundidé
at kæde hypokondri sammen med det
større samfundsbillede af kontrol og
terrorfrygt har jeg haft, siden jeg skrev
den første bog om de danske efterretningstjenester i 2006,« siger forfatteren,
der også selv har lidt af helbredsangst.
At dø lykkelig på slagmarken
Bogen, der indledes med et Annie Lennox-citat, »Dying is easy – it’s living
that scares me to death«, fører Morten
Richter ud på en farefuld færd, da han
efter et overfald i metroen søger et job
som indhenter for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det valg fører ham
på en farlig rejse til Pakistan på jagt
efter en Omar Kayani, der har sluttet
sig til en oprørsbevægelse i Irak og måske lidt martyrdøden. Her har forfatteren kunnet trække på sit møde med
den dansk-algeriske fange på Guantánamo, Slimane Hadj Abderrahmane,
som han har været med til at skrive
bogen Danskeren på Guantanamo –
den personlige beretning fra 2004 om.
»Fordi vi havde så gode kilder i PET
blev vi ført sammen med ham lige da
han kom hjem fra Cuba og interviewede ham i et sommerhus,« siger Hans
Davidsen-Nielsen.
For ham var mødet med en kvik og
humoristisk mand, der var splittet mellem Algeriet og Danmark og så stærk
i troen, at han ønskede at dø i hellig
krig, både fascinerende, skræmmende
og tragisk.
»Der var jeg virkelig tæt på ekstremismen, og det er måske forskellen på
Den Kolde Krig og krigen mod terror,«
funderer han.
»Min generation kan huske Den
Kolde Krig, og at der virkelig var no-
get på spil. Sagen er, at der var mere
rationelle mennesker på begge sider,
og vi var alle sammen lige bange for
at dø. Men de, der fandt Slimane på
slagmarken i Syrien, hvor han endte
sine dage, har formentlig fundet ham
med et smil på læben. Han døde lykkelig, det er jeg helt overbevist om,
selv om det er ubegribeligt.«
I krigen mod terror er »trusselsniveauet uændret højt« et udsagn, der
både er realiteter bag og forretning i,
mener journalisten. »Der er ræson i
det, og terrorister er i stand til at true
enkeltpersoner og bygninger, men på
samfundsniveau udgør terrorismen
ikke en reel trussel mod den vestlige
verden. Man skal også have øje for, at
krigen mod terror er blevet en industri. Ganske enkelt fordi der er penge
i at kontrollere, at ingenting går galt,«
påpeger Hans Davidsen-Nielsen.
Man skal ikke tage fejl af, at der har
været en alvorlig terrortrussel mod
Danmark efter Muhammedkrisen.
Særligt JP/Politikens Hus har været
udsat, og flere islamister er blevet dømt
for attentatforsøg. Men når man i dag
får det indtryk fra efterretningstjenesterne, at trusselsniveauet fortsat vil
være »uændret højt«, mener DavidsenNielsen, at »det hører med til billedet,
at efterretningstjenesten – og efterhånden også en lang række eksperter og
journalister – lever af truslen«.
Manual over ting, der slår dig ihjel
Der er penge i at
kontrollere, at ingenting
må gå galt
En trussel og en frygt, der har bredt
sig til snart sagt alle dele af vores liv og
kultur, mener Hans Davidsen-Nielsen.
»Jeg ser det overalt. Når vi spæner
rundt om Søerne for at sikre vores helbred, når vi via mobiltelefonen kan se,
hvor i byen vores børn befinder sig – og
det er ikke, fordi jeg selv er fri for frygten for, at der sker mine piger noget,
men jeg prøver at styre det,« siger han.
Som forfatter er han inspireret af
det, hans mor, der er psykoterapeut og
i mange år har arbejdet med kræftpatienter, har givet videre til ham.
»Jeg har altid været optaget af den
erfaring, hun har gjort sig. At for et
menneske, der får en alvorlig kræftdiagnose, kan det gå to veje: Enten
bliver du endnu mere angstfyldt, eller også slipper du kontrollen og lever
resten af dit liv på en mere tilstedeværende måde.«
De to ting – det store trusselsbillede
og sygelig optagethed af eget helbred
– kædes i bogen om hypokonderen
Morten Richter sammen på måder,
der ikke skal afsløres i detaljer her.
I begge tilfælde drejer det sig om at
være opmærksom på det, man i efterretningslingo kalder normalbilledet.
I bogen har Morten Richter for længst
sat sine krydser i bogen The complete
manual of things that might kill you og
kan selvdiagnosticere alt fra afrikansk
sovesyge til mononukleose. Den bog
findes i virkeligheden og var en, Hans
Davidsen-Nielsen fandt i en
lille boghandel i Oregon, da
han var på bilferie med fami-
¬
TIDLIGERE UDGIVELSER
SOFIE
SARENBRANT
AF FORFATTEREN TIL
UGE 36
“Der venter læseren en næsten ulideligt spændende
krimi om alle forældres værste mareridt.”
– Svenska Dagbladet
SOFIE
SARENBRANT
KRIMI
SOFIE
SARENBRANT
Hv\ l i FrEd
I stedet for dig
KRIMI
KRIMI
li L e v
tt e
er n
at de
ur
42
I N FOR MATIO N S
LIT T E R AT UR K ALENDER 20 14
LITTERÆRE JUBILÆER
Eske K. Mathiesen fylder 70 år
Oplæg v. Pia Juul og Lars
Bukdahl. Eske læser op. Asger
Schnack sælger bøger.
Ordstyrere: Kbh. Erik SkyumNielsen. Aarhus: Dan Ringgaard.
30. april kl. 17-18.30 i Kbh.
8. maj kl. 18.30-20.00 i Aarhus
Ernst Jünger I stålstormen
Oplæg v. ekstern lektor Anders
Ehlers Dam og post.doc. Adam
Paulsen.
Ordstyrer: Erik Skyum-Nielsen.
14. maj kl. 17-18.30 i Kbh.
Herman Bang Tine
Oplæg v. professor Peer E. Sørensen og generalløjtnant Kjeld
Hillingsø. Ordstyrer Aarhus: Dan
Ringgaard. Ordstyrer Kbh.: Erik
Skyum-Nielsen.
15. maj kl. 18.30-20.00 i Aarhus
4. juni kl. 17-18.30 i Kbh.
ANDRE LITTERÆRE
ARRANGEMENTER
Nye krimistemmer
Mød to nye krimiforfattere,
svenske Joakim Zander og israelske Dror Mishani. Ordstyrer:
Tonny Vorm.
4. april kl. 17-18.30 i Kbh.
Nordisk børnelitteratur
Mød de finske vindere af
Nordisk Råds Børne- og
ungdomslitteraturpris 2013,
komitemedlem Cecilie Eken
og de danske nominerede.
Ordstyrer: Anita Brask
Rasmussen.
7. maj kl. 17-18.30 i Kbh.
Praktiske informationer:
Adresse København: Dagbladet
Information, St. Kongensgade 40 C,
1264 København K.
Adresse Aarhus: Aarhus litteraturcenter, Godsbanen,
Skovgaardsgade 3 – Vogn 1, 8000 Aarhus C.
Pris: 65 kr. (85 for ikke-abonnenter)
Køb billetter på ishop.information.dk
/ Interview Hans Davidsen-Nielsen
Krimiforfattere med journalistik i blodet
Journalister sprøjter krimier ud i disse år. Ud over Henrik Brun og Hans Davidsen-Nielsen bl.a.:
Jesper Stein, f. 1965
• Udgiver til sommer sidste bog
i ’Nørrebro Noir’-trilogien om
vicepolitikommisær Axel Steen
• Modtog Det Danske
Kriminalakademis Debutantpris i 2012
for den første bog i serien, ’Uro’
• Arbejder som journalist ved
Jyllands-Posten – fra 1996 og frem
med politi- og retssager som fokus, og
fra 2005 som kulturjournalist
Gretelise Holm, f. 1946
• Kendt for krimibøgerne om den
journalist Karin Sommers involvering i
små lokalsamfunds mordgåder
• To af bøgerne har været nomineret
til Glasnøglen som Årets bedste
skandinaviske krimi
• Tidligere journalist ved Berlingske
Tidende og Politiken og i en årrække
lektor og prorektor ved Danmarks
Journalisthøjskole
Jens Henrik Jensen, f. 1963
• Journalist ved JydskeVestkysten i
over 20 år, men har ikke journalister
som hovedpersoner i sine bøger
• I efteråret 2014 udkommer ’De
mørke mænd’, andet bind i serien
om krigsveteranen Niels Oxen,
der ufrivilligt indblandes i mystiske
mordgåder, selvom han helst vil leve
i ro og fred i Rold Skov sammen med
sin hund
Sara Blædel, f. 1964
• Debuterede som krimiforfatter
i 2004 med første bog i serien om
kriminalassistenten Louise Rick,
der får til opgave at løse de mest
indviklede mordgåder
• Siden er udkommet syv bøger i
serien, senest ’Dødesporet’ i 2013
• Har siden 1995 arbejdet som
journalist, indtil hun i 2001 blev
tilrettelægger og researcher på en
række tv-programmer
Leif Davidsen, f. 1950
• Har siden sin debut i 1984
skrevet en lang række kriminalog spændingsromaner – mange
med Sovjetunionen som historisk
baggrundstæppe
• Udgav i 2013 ’Patriarkens hændelige
død’
• Journalist og udlandskorrespondent
ved Danmarks Radio fra 1983 indtil
1998, hvor han sagde op for at være
forfatter på fuld tid
Helle Vincentz, f. 1978
• Er uddannet i journalistik og
international politik og har arbejdet
som erhvervsjournalist for JyllandsPosten
• Udgav sidste år ’Nukaakas
Kabale’, tredje bog i krimiserien om
karrierekvinden Caroline Kayser, der
igennem sit arbejde i olieindustrien
bliver involveret i alt lige fra et
gidseldrama i Asien til det politiske
magtspil om Grønlands råstoffer
En god krimi skal nydes i
den rigtige stol
lien. »Jeg tænkte, at det var
lige mig!« siger han.
Det var kort efter gymnasiet, at Hans Davidsen-Nielsen selv oplevede at være mere end
almindeligt optaget af eget helbred.
»Jeg frygtede for alle mulige sygdomme og havde angstanfald. Typisk
troede jeg, det var kræft eller aids, og
gennemspillede min egen død i tankerne,« siger han. For at få has på helbredsangsten talte han blandt andet
med sin mor. »Det er også en del af
pointen. At man bliver nødt til at være
åben og bevidst om sin angst for at
komme den til livs.«
¬
John F. Kennedy og andeskondoren
Hans Davidsen-Nielsen var efter eget
udsagn »et sært barn,« der fortabte sig
i mystiske emner. I folkeskolen var
det mordet på Kennedy og konspirationsteorierne før det var det verdens
største fugl, andeskondoren, men intet
har nogen sinde kunne måle sig med
koldkrigsfascinationen.
»Det er en blanding af begivenheder,
billeder og personer, altså alene en person som Khrusjtjov, ikke?« siger han.
Stemmen er ru og spinkel på samme
tid, han taler i et engageret tempo og
svarer gerne inden spørgsmålet er stillet til ende. På sofabordet ligger bogen
The Snowden Files fremme.
»Hvis noget er hemmeligt, vækker
det min interesse. Altså det er selve
jagten på at få nogen til at sige noget,
de ikke vil sige, der fænger, og den del
af journalistikken har sikkert forstærket min interesse for efterretningstjenesterne.«
Det var hos morfaren, vicerigspolitichef Bent Schlüter, at Hans DavidsenNielsen først fattede interesse for krig
og efterretning. Han sad i køkkenet i
lejligheden på Østerbro, drak gul Funsaftevand og blev proppet med historier fra Anden Verdenskrig.
»Efterhånden kom det frem, at han
havde været udvalgt til at stå for de henrettelser af landssvigere, der fandt sted
efter krigen,« husker Hans DavidsenNielsen, der vedblev at komme og tale
med morfaren om de ting, han skrev
om som journalist, til Bent Schlüter
døde som 85-årig.
»Hans hjem var på mange måder
et museum, og mange af malerierne
og bøgerne her, stammer fra hans og
min mormors hjem,« siger Hans Davidsen-Nielsen.
I hans eget barndomshjem på Frederiksberg har især en værdi været
holdt i hævd: »Det skal blive til noget«. Faren er den tidligere formand
for Dansk Sprognævn og professor i
engelsk Niels Davidsen-Nielsen, moren, Marianne Davidsen-Nielsen, er
forfatter til flere bøger blandt andet
om at leve med livstruende sygdomme,
og de tre børn er blevet henholdsvis
børnepsykolog, journalist på Politiken
og direktør for Dagbladet Information.
»Det blev ikke blev sagt direkte,
men det sivede gennem væggene,
det der forventningspres, som heller
ikke kun er positivt, mener jeg,« siger
Hans Davidsen-Nielsen, der betegner
sit forhold til familien som tæt.
Forældrene bor stadig på Frederiksberg i det hjem, hvor Hans DavidsenNielsen blev født, og far og søn dyster
ugentligt i tennis, hvilket de har gjort
i årtier.
»Min far spørger mig hver sæson, om
vi skal stoppe, men det kommer ikke
på tale. Først bankede han mig ud af
banen i årevis, nu banker jeg ham ud
af banen. Så på en måde står det lige.«
der puritansk og livsfornægtende, kan
man bare forestille sig en flok Politikenjournalister i teatret, fortæller Hans
Davidsen-Nielsen.
»Jeg var for nylig sammen med ti
andre fra avisen inde og se dramatiseringen af Tom Kristensens Hærværk i
Skuespilhuset. Så stod vi der bagefter
og talte om, at vi burde gå ud og drikke nogle bajere, også fordi Hærværk
foregår i et avismiljø i København.«
Det med bajerne blev bare ikke til
noget. »Folk skulle hjem og op på arbejde, til morgenyoga og smøre madpakker,« ler han.
Spørgsmålet er, hvad han selv gør
for at lægge kontroltrangen fra sig?
»Jeg er blevet mere bevidst om det
og frygter ikke så meget for mit helbred
længere. Til gengæld flytter frygten sig
nok bare andre steder hen. Jeg ligger
lige så rastløs og vågen, når mine piger
er ude, som Morten gør det i bogen.
Først når jeg hører deres trin på trappen i opgangen, kan jeg sove.«
Han sidder lidt og smiler for sig selv.
»Jeg tror sådan set, at summen af angst
for sådan én som mig er konstant.«
[email protected]
Hans Davidsen-Nielsen, f. 1968
• Journalist og forfatter
• Har skrevet to faglitterære bøger:
Hærværk og morgenyoga
Det med sport er for Hans DavidsenNielsen mere en fornøjelse end det
er en besættelse. Men heller ikke han
kan sige sig fri for tendensen til at ville
styre helbredet og leve et liv i løbesko.
Hos Morten Richter i bogen bliver det
til en overordentlig pertentlig adfærd.
Han lægger tøj til næste dag klar om
aftenen, bruger tandtråd og holder sig
altid til sundhedsstyrelsens skiftende
anbefalinger. Hvis man synes, det ly-
•
•
’En højere sags tjeneste’ (2006)
og ’Spionernes krig’ (2008) og
er medforfatter til ’Værnet – den
danske SS-læge i Buchenwald’
(2002) og ’Danskeren på
Guantanamo – den personlige
beretning’ (2004)
Ansat ved Politiken og har tidligere
været ansat på Weekendavisen og
Jyllands-Posten
Hans krimidebut ’Hypokonderens
død’ udkommer 4. april på
Politikens Forlag
København:
Lyngby:
Næstved:
Holbæk:
Torvegade 55-57
Jernbanepladsen 19-23
Merkurvej 3
Tåstruphøj 46
Tlf: 3257 2814
Tlf: 4587 5404
Tlf: 5577 4949
Tlf: 5945 4545
44
Kort og godt Uden for Norden
v/Julie Lystbæk-Hansen
Indigneret indspark
Israeleren Liad Shoham har spundet et krimiplot
over en aktuel debat om illegale flygtninge i Tel Aviv
Politikommissæren Anat Nachmias forsøger
at løse gåden, men hun tvivler på en illegal
eritreisk flygtnings tilståelse. Synsvinklen
skifter for hvert kapitel og fører læseren ind
i hovedet på hver af karaktererne, fortæller
redaktør Birgitte Steffen Nielsen.
Gennem de skiftende synsvinkler udfoldes
et politisk drama med forbindelse til virkelighedens Tel Aviv.
»Temaet har været og er en stor sag«, siger
Birgitte Steffen Nielsen. »Alt det juridiske er
grundigt researchet – det er et realistisk indspark i en debat, der faktisk foregår i Israel.«
Fransk forudsigelighed
Samisk mørke
Korruptionens psykologi
Et litterært mysterium
Pierre Lemaitre: ’Alex’.
Udkommet på Lindhardt og Ringhof
Olivier Truc: ’Fyrre dage uden skygge’.
23. maj på Modtryk
Giorgio Faletti: ’Skæbnespil’.
Udkommet på People’s Press
Joël Dicker: ’Sandheden om Harry Quebertsagen’. Udkommet på Rosinante
Alex bliver overfaldet og bortføres til en forladt fabriksejendom, hvor hun efterlades i
et bur: nøgen og udleveret til sult, kulde og
tørst. Camille Verhoeven sættes på sagen
for at finde den forsvundne kvinde, men
han har kun få spor at gå efter. Langsomt
går det op for kriminalkommissæren, at
Alex ikke er nogen helt almindelig kvinde.
»Det er det, Lemaitre gør så godt,« siger
redaktør Marie Storm, »han sætter en
scene, som man tror er fuldstændig velkendt, men så når han at vende det hele på
hovedet.«
Franskmanden Olivier Truc tager læseren
med til den samiske vildmarks vintermørke. En rensdyravler myrdes på
bestialsk vis, og en antik tromme stjæles.
Sagens efterforskere møder modstand på
flere niveauer, ikke mindst i form af den
barske natur. Ifølge redaktør Ilse Nørr byder romanen, udover et veldrejet krimiplot,
på både samfundsrelevans og geografisk
fascination af et område, »hvor den traditionelle måder at leve på støder voldsomt
sammen med modernitetens indtog og
overtag.«
Det fremmedgjorte forhold mellem en far
og hans søn bliver sat på prøve i italieneren
Giorgio Falettis roman. Korruption i den
italienske fodboldverden er afsæt for en
fortælling om en mørk fortid og ungdommens udsigtsløse fremtid, hvor far og
søn tvinges til at nærme sig hinanden.
De hændelser, som udgør krimiens plot,
knyttes sammen af et tema, der kredser om
eksistentielle størrelser som skyld, skam
og moral. Ifølge redaktør Louise Dorthea
Vind er det »meget ’falettisk’ at skabe dette
overordnede psykologiske tema«.
I en amerikansk lilleby vækker det furore,
da det 33 år gamle lig af præstedatteren
Nola Kellergan graves op i haven hos den
verdenskendte forfatter Harry Quebert.
Han fængsles og anklages for mord. Vennen, forfatteren Marcus Goldman, forsøger
at rense Harrys navn – og at finde inspiration til sin næste roman. Redaktør Julie
Paludan-Müller siger om schweiziske Joël
Dickers roman: »Man kan kalde den et
litterært mysterium. Den har et krimiplot,
men den handler også om en forfatters
drøm om at skrive et mesterværk.«
Liad Shoham: ’Asyl’.
Udkommet på Hr. Ferdinand
En myrdet aktivist, et søskendepar fra Eritrea
og en uprøvet politikommissær – det er hovedingredienserne i Liad Shohams socialt indignerede krimi. Romanen knytter an til den
aktuelle debat om afrikanske flygtninge, som
lever illegalt i Israel. I Tel Aviv findes aktivisten
Michal Poleg myrdet. Hun var på sporet af en
illegal bank, som profiterer på flygtningenes
desperate situation.
En stor sag
Døgnpleje
!
- komplet anti-age program
Gennemtestet anti-age Vitamin A creme
Anti-Age Chilean Procyanidin Day Creme
Procyanidin & Resveratrol-Bioteknologi
Genopbygger din hud hver morgen
Bevarer hudens integritet
Trodser aldring og solskader
Holder huden naturligt robust
50
ml krukke
krukke- kr.
439,00
50 ml
kr. 399,-
gen
- til da
Videnskabeligt dokumenteret foryngelseskur
- virker i hele hudens tykkelse
- til na
t te n
Reducerer tydeligt rynker
og selv kraftige solskader
krukke kr.
kr. 380,00
369,00
5050mlmlkrukke
115
115 ml
ml tube
tube kr.
kr. 539,00
519,00
Ansigt til ansigt
– er teatrets vilkår til forskel fra fjernsynets. Men hvem har ansvaret, når grænserne
overskrides, og man ikke bare kan slukke? Er det forfatteren, skuespillerne, instruktøren
eller publikum selv?
Instruktøren og dramatikeren Christian Lollike stiller spørgsmålet i et dramatisk legerum sat op på CaféTeatret i København.
Montana reolvæggen lægger kontrast og dybde til perspektivet, mens den spejler sig
og former sin egen tavse kommentar.
Se hvordan tryk avler modtryk på montana.dk/provocation
Design Peter J. Lassen
Quizzen
v/Anne Vindum
Hovedpersonen i Peder Munch Hansens
Organjægerne reflekterer en del over
sin fortid. Hvor gør han det henne?
1
2
Krimiforfatter og udlandsredaktør
Henrik Brun skriver sine bøger om Ketil Brandt på en bestemt café. Hvad hedder
cafeen, og på hvilken vej ligger den?
3
Svenske Stefan Ahnhem er aktuel med
bogen Offer uden ansigt med politimanden Fabian Risk i hovedrollen. Ahnhems bruger bl.a. sin lejlighed i Palma på Mallorca som
skriveværksted, men hvem syntes, at det var
en dårlig idé at købe lejligheden?
Gå ikke glip af Krimimessen
– dét ville være en forbrydelse
4
Forfatter Palle Rosenkrantz har fået
en pris opkaldt efter sig. Han har efter
sigende skrevet den første danske krimi –
hvad hedder den?
forfattere benytter litterære
5 Mange
pseudonymer. Hvilken svensk forfatter gemmer sig bag pseudonymet Lucifer?
6
Femikrimien har efter sin storhedstid
i 1990’erne toppet og overladt scenen
til bestialske krimier af mandlige forfattere.
Hvilken bog betragtes som Skandinaviens
første femikrimi?
Inger Gammelgaard Madsen er aktuel
7 med
krimien Slangernes gift, der udkommer på hendes eget forlag. Hvilken profession ville hun gerne have haft?
Vi trækker lod blandt de rigtige svar om en
boggave fra Rosinante:
• Joël Dicker: ‘Sandheden om Harry
Quebert-sagen’
• Lars Kjædegaard: ’Blomstermanden’
• Stephanie Caruana: ’Smerten selv’
• Julie Hastrup: ’Portræt af døden’
Send dine svar til [email protected]
senest 22. april. Vinderen offentliggøres
i Bøger 2. maj.
Cliffhanger!
5. og 6. april 2014
Arrangør: Horsens Bibliotek
Foto: Steen Brogaardt
VI SPÆRRER DIG
IKKE INDE I HORSENS
Den 4.-6. april åbner vi derimod
dørene til en weekend med
Krimimesse, Late Night shopping
og mange flere oplevelser
Book et weekendophold på
VISITHORSENS.dk
ALPACAHUSET
F
O
R
R
Å
R
S
Handmade in
100% silky
soft Peruvian
Pima Cotton
N
Y
H
E
D
E
R
Kig ind og
se hvad andre
ikke har
Overnat
midt i centrum
tæt ved vandet
eller ude i skoven
Shop og spis
stort eller småt
lokalt eller
internationalt
Tag på tur
i historien
eller dyk ned
i kunsten
Store Kongensgade 90, 1264 København
Tlf. 33 14 12 28
Åbningstider: Tirsdag - fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 10-14
www.alpacahuset.dk
Foto: The North Face.
www.krimimessen.dk
Foto: Bjarne Johansen
46
Base Camp Duffels
Mange størrelser og farver.
Pris fra ................. 799,-
FRILUFTSLAND BUTIKKER
KØBENHAVN K: Frederiksborggade 50-52
LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D
ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4
Talon rygsække
Mange størrelser og farver.
Pris fra ................. 749,-
Kailash GTX
Herre og dame model.
Normalpris ..............1.499,Nu.........................999,-
ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6
KOLDING: Kolding Storcenter
AARHUS: Østergade 30 (overfor Sallings P-hus)
AALBORG: Bispensgade 34 (lige v. Cimber tyren)
Men’s Tech T Lite SS
T-shirt i merinould.
Herre .................... 599,-
THE NORTH FACE STORES
KØBENHAVN S: Field’s
KØBENHAVN V: Fisketorvet Shopping Center
ODENSE: Rosengårdcentret
www.friluftsland.dk
Women’s
Tech T lite Look Deep
T-shirt i merinould.
Dame .................... 599,-
FJÄLLRÄVEN EPIC STORE
KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44
KUNDESERVICE
33 14 51 50 - [email protected]
Mød Bog & idé i TELTET på Fængslet
Vi har inviteret over 100 krimiforfattere til at signere hos os
lige efter hvert interview.
Se forfatteroversigten på www.krimimessen.dk
Støt din boghandel
Så støtter vi krimidebutanterne
Dem der er godt på vej
Og dem vi alle kender, der engang var debutanter :)
Vi har naturligvis også mange gode tilbud med til jer.

Krimi - ibureauet hjemmeside

Transcription

Similar documents

TIL KRIMI LATE NIGHT FREDAG D. 4. APRIL, ÅBENT TIL KL. 21.00

Uge 28 - Bogmarkedet

8NYE BØ GER, FILM & SPIL - 8/ 2014

Uge 34, 2015 - Bogmarkedet

Krimi forår 2013

Mord|Sex|Gys En krimi kræver et mord og en opklaring

STUDIEVALG 2015 Download/10MB

Er du ved at drukne i krimier?

Krimiserier - Frederikssund Bibliotekerne

God sommer – uden bedre Uni-Lov

hele presseprogrammet for 1. kvartal 2015

grøn rejse - ibureauet hjemmeside

Fordomme om etniske minoriteter. En sammenligning af Danmark

BERLINHISTORIER - Horisont Rejser

folderen i PDF format

Ny litterær guldgrube giver os hele historien

Universitetsavisen - Niels Bohr Institutet – Niels Bohr Institutet