Krimi forår 2013

Transcription

Krimi forår 2013

I N FORM ATION | FOR Å R 2013
’Jeg er nærmest
besat af fremtiden’
Interview med Liz Jensen
TENDENS | INTERVIEW | DEBUT
Jagten på den kinesiske krimi / Krisens knyttede næve / Forårets bedste bøger / Fede forsider /
Horsenspusher i forhør / Læseprøve på Jens Lapidus-novelle / Tæt på Chicagoforfatteren
Gillian Flynn, vinderen af Edgar-prisen Mo Hayder og stjerneskuddet Dan T. Sehlberg
2
INFORMATION KRIMI FORÅR 2013
Indhold
Leder
» Side 4, 46
Q&A: Fire dedikerede krimifans om, hvor
genren er på vej hen, og fire debuterende
krimiforfattere om at finde inspiration
» Side 6-9
Tendens: Selvtægten er tilbage – stærkere end nogensinde før.
Når samfundet er i krise, tager krimiheltene loven i egen hånd
LEIF DAVIDSEN
» Side 10, 34
Kort og godt: Forårets danske og udenlandske udgivelser
» Side 12-15
Interview: Hun pendulerer mellem nutid og fremtid, virkelighed og
vrangforestillinger og holder sig ikke inden for rammerne af krimien
– til gengæld garanterer Liz Jensen mange flere lig
er tilbage i
Rusland
» Side 16
Kort og godt: Grafisk blik på sæsonens fede forsider
» Side 18-19
Stjerneskud: Kun en håndfuld mennesker har læst ham – endnu.
Stockholmske Dan T. Sehlberg er det nye shit i krimiverdenen
» Side 20
Ude bedst: Lene Kaaberbøl er rejst til Kanaløerne for at skrive
Efter bølgen
» Side 22-23
dre verdensdele. Og i virkeligheden
er det her, hunden ligger begravet.
Interview: Mo Hayder gik ud af skolen som 15-årig, blev
bartender, sikkerhedsvagt og engelsklærer. Indtil hun
en dag begyndte at skrive netop den litteratur, hun var
opdraget til at finde underlødig
Af Søren Heuseler
» Side 27
F
Forhør: Hun har begået den perfekte forbrydelse på det
perfekte gerningssted. Vibeke Johansen under forhør om
sin rolle i Krimimessen i Horsens
» Side 28-29
Interview: Herhjemme er hun stadig relativt ukendt, men i
udlandet har hun blæst både anmeldere og publikum omkuld.
Gillian Flynn fortæller om manglen på usympatiske kvinder i
krimilitteraturen
» Side 32
Ildsjælen: Engang arbejdede hun gratis for Socialistisk Bogklub,
nu er hun salgschef for forlaget Klim til samme løn som alle andre
ansatte. Det, der tæller, er kvaliteten, siger Inger Kristensen
» Side 36-41
Smagsprøve: Uddrag af noir-krimiforfatteren Jens
Lapidus’ nye novellesamling ’Mor prøvede’
E
JUDG
DEE
» Side 42-44
Tendens: I Kina spiser de krimier – med stort
velbehag, og det har de gjort meget længere
end folk i Vesten. Men forlagene tøver med
at oversætte
Forsidefoto: Sigrid Nygaard
Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen
Magasinredaktør: Søren Heuseler / iBureauet
Redaktionssekretær: Nina Trige Andersen
Art Director: Jesse Jacob / iBureauet
Skribenter: Anne Vindum, Ester Skibsted Holm, Ida Winther-Jensen,
Jannie Schjødt Kold, Johan Vardrup, Katrine Malthe, Line Rasmussen,
Lærke Cramon, Mathias Koch Stræde, Rasmus Elmelund
Korrektur: Jesper Jordan
Annoncesalg: FrontMedia
Tryk: Sjællandske Medier
Forkølet kriminalkommissær
or en måneds tid siden kunne
metroXpress med en stor anlagt
artikel berette, at krimibølgen
er overstået.
Ifølge boghandlerkæden Arnold
Busck er der således færre krimier,
der topper salgslisterne, og en ekspert
– eller rettere professor i afsætningsøkonomi på CBS (hvad mon sådan én
ved om kriminallitteratur?) – kunne
slå fast, at eftersom »alle har læst ti
krimier, der minder om hinanden,
så er den idé ved at være udtømt«.
Jo, man kan se det apokalyptiske
billede for sig. Som forårsaget af en
pludselig opstået sprække i den finkulturelle sokkel har der for nogle
få år siden rejst sig en tsunami af
underlødig underholdning, der er
skyllet ind over landet, har revet
skidt og lort med sig i sin voldsomhed, og efterladt et katastroferamt
og udtørret litterært landskab, hvor
der ikke længere kan dyrkes noget
af kanelens fine kvalitet.
Gammel som bjerge
Men giver det mening at tale om
krimien som et fænomen, der lige
skyller ind over os og forsvinder igen
som en svag krusning på overfladen?
Næ, genren er tudsegammel. Som
artiklen om den kinesiske krimi beskriver i dette års krimitillæg, begyndte kineserne at dyrke genren
for mere end tusind år siden. I begyndelsen som folkeeventyr, overleveret fra mund til mund og først
nedfældet mange år senere. Men fordi den kinesiske kriminallitteratur
er så meget anderledes bygget op
og fortalt, og fordi Kina på mange
måder er lukket land for os, har vi
aldrig taget den til os.
Præcis ligesom vi – bortset fra de
angelsaksiske samt et par enlige svaler fra Sydafrika og Cuba – er gået
en stor bue uden om krimier fra an-
Siden midten af 1960’erne, hvor Sjöwall og Wahlöö satte den skandinaviske krimitradition på skinner, har
danske læsere i grove træk foretrukket politihistorier om forkølede, fraskilte og lettere alkoholiserede kriminalkommissærer, der skændes
med deres overordnede og forsøger
at opklare mere eller mindre prosaiske gåder i gråvejr. Vi har fundet en
tryg uhygge i de velkendte rammer
og tilforladelige karakterer.
Men efterhånden er flere af de
mest forkølede kommissærer (med
Kurt Wallander i spidsen) gået på
pension eller er i hvert fald godt på
vej til at trække sig tilbage efter de
8-10 bøger, som plejer at være det
maksimale omfang af en serie.
Det giver plads til nye forfattere
og fortællinger inden for krimigenrens i virkeligheden vide rammer.
Og måske kan vi læsere begynde at
gøre op med det, Morten Hesseldahl
kalder vores kulturelle tunnelsyn –
udvide perspektivet.
Som dette magasintillæg viser, er
der en stribe forfattere, som lige nu
forsøger at flytte grænserne for, hvad
kriminal- eller spændingslitteraturen må og skal kunne i dag. Nogle
forfattere placerer krimiplottet i en
traditionel skønlitterær kontekst,
mens andre lægger en overnaturlig
eller futuristisk dimension ind over
deres fortællinger, der kan minde om
horror eller science fiction.
Futuristiske twist
Chicago-forfatteren Gillian Flynn
trækker med sin nye roman Kvinden
der forsvandt i retning af den samtidige amerikanske skønlitteratur
og har placeret sit krimiplot inden
for rammerne af et dysfunktionelt
ægteskab mellem hr. og fru Perfekt
fra den kreative klasse.
En anden aktuel forfatter er britiske Liz Jensen, der ud over at have
en fascinerende personlig historie
skriver en slags dystopisk gotiske
fremtidsfortællinger og arbejder med
grænseoverskridelse som tema; fortællingerne krydser fra bevidsthed
til underbevidsthed, virkelighed til
uvirkelighed. I hendes nye roman De
ubudne bliver handlingen sat i gang
af en række mystiske mord begået af
børn, der i en kollektiv trance hærger
verden som en epidemi.
Også i Sverige er der flere bud på
fornyelse af krimigenren. Krimikometen Dan T. Sehlberg debutterer
med Mona, der har et futuristisk
twistet internationalt plot, hvor en
computervirus ikke kun er farlig for
maskinerne. I Simon Spjuts ’neohorror’-roman Stallo lader han troldeagtige skabninger være en del af dramaet, mens John Ajvide Lindqvist i
sine bøger bringer zombier, vampyrer
og andre uvæsener til live.
Flere af de mest markante krimiforfattere begynder altså nu at
trække på nogle af de mystiske og
overnaturlige elementer, som kendetegner netop den kinesiske krimi
– noget som indtil for nylig blev opfattet som helt utroværdigt af den
vestlige krimilæser.
UDKOMMER
D. 13/3
Leif Davidsen er højaktuel
med en ny, stor spændingsroman, der tegner et billede
af Putins moderne Rusland,
hvor stat og kirke indgår
uhellige alliancer.
Den kinesiske æske
Det er muligt, at de nye krimi- og
spændingsforfattere, der pibler frem,
ikke ryger allerøverst på boghandlerkædernes salgslister, og hvad så?
Den nysgerrige læser vil selv finde frem til den nyskabende krimi,
og mainstreamforfattere som Jussi
Adler-Olsen, Sara Blædel og Camilla
Läckberg skal såmænd nok stadig få
solgt deres bøger.
Det er med krimien som med alle
andre genrer: Den vokser og udvikler sig, ender i blindgyder, forvilder
sig væk fra den gode historie, finder
inspiration igen fra andre kulturelle fænomener og fra verdens skæve
gang. For med fornyet kraft at skabe
nye fortællinger, der vedkommer os
på overraskende måder.
Spørgsmålet er, om forlagene og vi
læsere tør slippe den indre forkølede
kommissær og følge med på opdagelse i den kinesiske æske af krimier,
der ligger lige foran næsen på os?
[email protected]
lindhardtogringhof.dk | facebook.com/LeifDavidsenDK
4
/ Krimifans
v/Ida Winther-Jensen
Nye spændingsromaner fra Modtryk
Internationale og politiske
Foto: Sanne Berg
Entusiastiske krimielskere deler i stor stil deres læseoplevelser på nettet.
Vi har spurgt bagmændene bag fire krimisites om tendenser og diskussioner lige nu
8000 bind i bogsamlingen
Bliver ren forfatterbutik
– Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet
lige nu?
»Jeg har ikke så meget kontakt med brugerne, Krimi-cirklen er jo kun et enmandsforetagende. Det primære for mig er interessen
for bøgerne. Jeg er jo skruphamrende skør.
Jeg er samler og har 8000 bind. Vi var tre, der
startede Krimi-cirklen i 1986 som en bogbytning ud fra vores egen nørdede interesse. Nu
har der været 50.000 besøgende på hjemmesiden, siden den blev lanceret i marts sidste
år – det er langt over, hvad jeg i min vildeste
fantasi havde forestillet mig.«
– Hvem er den mest overvurderede krimiforfatter for tiden?
»Jeg blev skuffet over den seneste Jussi
Adler-Olsen-bog. Jeg ved godt, at den er blevet
hædret og rost, men jeg synes, at den er tung.«
– Hvem er den mest undervurderede krimiforfatter for tiden?
»Mange rynker på næsen ad femikrimier.
Måske fordi de fokuserer meget på hverdagen. Men altså børn osv. er jo en del af livet.
Efter min mening er der intet, der beskriver
samfundsudviklingen så godt som kriminallitteraturen, f.eks. inden for teknologi og computerudstyr. Jeg kan personligt godt lide samfundskrimier, der slår lidt til det bestående.«
– Ser du nogle nye tendenser inden for krimigenren i år?
»Der kommer to israelske krimier senere
på året. Det bliver spændende at se, hvad de
har at bidrage med.«
– Er krimibølgen slut?
»Nej, den er ikke slut. Jeg har læst og samlet
på krimier siden 1968, og jeg har aldrig kedet
mig! Men jeg ser en tendens til at rykke udgivelserne, så de bliver trukket tilbage mod
sommeren. Hvad det så har af betydning, kan
man jo gruble længe over. Og der kommer nok
lidt færre krimititler end sidste år. Der kom
265 krimi- og spændingsromaner i 2012. Måske kommer der 175-200 krimier i år. Det er
mit gæt, i hvert fald.«
– Hvilke bøger bliver diskuteret mest på blog- – Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet
gen lige nu?
lige nu?
»Der er mange kommentarer, når det hand»Der er en fast bog hver måned, som diskuler om kendte forfattere og etik. Jeg lavede teres. Men det er svært at få skabt aktivitet og
for nylig et indlæg om, hvorfor nogle bliver debat. Måske er det også noget med, at man
mordere og andre ikke. Det er folk optaget af. nemt kommer til at afsløre for meget, når man
Men der var også mange på min anmeldelse diskuterer krimier. De ivrige krimilæsere leder
af debutanten Jakob Melanders Øjesten.«
primært efter inspiration til videre læsning.«
– Hvem er den mest overvurderede kri– Hvem er den mest overvurderede
miforfatter for tiden?
krimiforfatter for tiden?
»Jeg er ikke så vild med Ca»Nogle af de meget hypede,
milla Läckberg. Det er dårligt
gider jeg ikke at læse. Det er
sprog og den samme skatypisk dem, vi har lange
belon hver gang. Nogle af
ventelister på på bibliode der krimiserier bliver
teket. De er ofte dårligt
Krimi
er
ikke
en
bølge.
ren forfatterbutik. Jeg
skrevet og har en decideret dårlig plothåndsynes, at hun er meget
Det er gode historier
hypet i forhold til kvatering. Man kan læse,
–
hvorfor
skulle
folk
liteten.«
at de er skrevet meget
blive trætte af det?
– Hvem er den mest unhurtigt, simpelthen. Det
dervurderede krimiforfater noget sjusk.«
ter for tiden?
– Hvem er den mest
»Metusalemgenet af Minedvurderede krimiforfatchael Lycke var den bedste bog,
ter for tiden?
jeg læste sidste år. Den handler om
»Håkan Nesser skriver underjagten på det gen, som kan skabe evigt
spillet uden opfindsomme mordmetoder.
liv. Man får virkelig noget at tænke over.«
Han skriver ud fra den skandinaviske krimi– Ser du nogle nye tendenser inden for krimitradition med et psykologisk fokus. Jeg oplegenren i år?
ver det som mere realistisk og vedkommende.
»Der er flere og flere forfattere, som udgiver Men generelt skal krimier være overbevisende
selv. Jeg tror, at fordommene om det er ved og godt skrevet.«
at forsvinde. Nu er det snarere noget med at – Ser du nogle nye tendenser inden for krimivære selvstændig og have hånd i hanke med genren i år?
hele processen. Flere får også øjnene op for de
»Det bliver sværere og sværere at sætte lasociale medier og bruger Facebook og Twitter bels på krimierne. For nogle år siden vidste
til at dele tanker om deres skriveproces og få man præcis, hvad man fik med hhv. skandinavisk, engelsk og amerikansk krimi. Nu ininput fra deres fans.«
spirerer de i højere grad hinanden.«
»For mig er det ikke en bølge. Det er gode – Er krimibølgen slut?
»På biblioteket siger folk af og til, at de er
historier – hvorfor skulle folk blive trætte af
det? Men der har været for lidt sortering i ud- trætte af krimier. Jeg tror, at bølgen er ved at
givelserne. Det skal jo være en ordentlig hi- flade ud, og nogle udgivelser kan klart undværes. Der er også mange etablerede navne
storie. Og gerne afspejle den tid, vi lever i.«
nu, det var der ikke for ti år siden.«
Hypede krimier er ofte sjusk
Mod en større variation
– Hvilke bøger bliver diskuteret mest på sitet
lige nu?
»Trofæ af Steffen Jacobsen. Det er den bog,
som brugerne har været mest begejstrede for,
og så kan de godt lide at give deres mening til
kende. De synes, at det er sjovt at diskutere
de nye udgivelser.«
– Hvem er den mest overvurderede krimiforfatter for tiden?
»Det er der ikke. Jeg synes, at det er vigtigt
med mange slags. Der skal være god spredning – både den lette genre, den alvorlige,
den med fokus på privatlivet og den med de
internationale dramaer. Som læser og menneske er man forskellige steder i livet. Det er
godt med et kæmpe tag selv-bord af historier.«
– Hvem er den mest undervurderede krimiforfatter for tiden?
»Jeg synes, at branchen skulle være bedre
til at brede fokus ud til flere lande og kulturer. Det kunne være spændende med bøger
fra mindre kendte verdensdele. Måske er der
ikke så mange, men nogle må der jo være –
sidste år udkom der f.eks. en japansk krimi
på dansk.«
– Ser du nogle nye tendenser inden for krimigenren lige nu?
»Genren udvides. Der har længe været fokus på den nordiske tradition med det nære
miljø. Nu er det mere internationalt og med
et større politisk fokus. Jeg tror, at man vil
se en større variation og et mere internationalt fokus.«
»Nej, det er den bestemt ikke. Men læserne
har fået øjnene op for andre slags krimier. Vi
kan se på sitet, at brugerne bliver ved med at
læse krimier, de læser gerne mellem fem og
35 krimier om måneden. Det er jo god underholdning, og man bliver opslugt. Man vil
have mere og mere og læser og læser hele
natten, indtil bogen er slut – og så er man
klar til en ny.«
[email protected]
Finn Hansen, 67 år
Rebekka Andreasen, 40 år
Mie Henriksen, 54 år
Tina Werborg, 40 år
• Stilling: Pensionist og stifter af tidsskriftet
• Stilling: Journalist og blogger på
• Stilling: Bibliotekar og medtovholder på
• Stilling: Projektleder på People’s Press og
• Baggrund: Uddannet farvehandler
• Favoritforfatter: Cody McFadyen
• Dygtigste kommissær: Wilfred Dover af
• Baggrund: Uddannet fra
• Baggrund: Uddannet fra Biblioteksskolen
• Baggrund: Uddannet i Kommunikation,
• Favoritforfatter: John le Carré
• Dygtigste kommissær: Jo Nesbøs Harry
• Favoritforfattere: Jo Nesbø og Håkan
• Favoritforfattere: Haruki Murakami og
Hole
• Den dygtigste kommissær: Van Veeteren
• Dygtigste kommissær: Nina Borg af Lene
Hole
•
• Værste kommissær: Lene Jensen fra
Mørk. Selve mordet viser, at krimier kan
være mere end tjubanghistorier
•
Krimi-cirklen og Krimi-cirklen.dk
Joyce Porter. En usympatisk stodder
• Værste kommissær: Jeg giver alle en
•
chance
Yndlingsmord: Agatha Christies ’Mordet
i Orientekspressen’. En mand bliver
fundet med en kniv i brystet, alle i toget
har et motiv, og der sker mystiske ting
vildmedkrimi.dk
Journalisthøjskolen
• Værste kommissær: Jo Nesbøs Harry
• Yndlingsmord: ’Næsten levende’ af Liv
DR Krimiklubben
i København
Nesser
af Håkan Nesser
Den værste kommissær: Evert Bäckström
af Leif G. W. Persson. Helt igennem håbløs
Yndlingsmord: Anne Holt har opfundet en
helt ny mordmetode. Så siger jeg ikke mere
tilknyttet krimifan.dk
RUC
Oliver Bottini
“Hårrejsende suverænt” skrev Weekendavisen om KADAVERDOKTOREN, første bog i serien om Madeleine Karno. I DET
LEVENDE KØD er hun nyforlovet og bliver optaget på universitetet i Varbourg samtidig med, at hun bliver hvirvlet ind i en
drabssag, hvor alt synes at kredse om selve livets opståen.
AT TRO PÅ LØGNEN er en mesterlig psykologisk spændingsroman
og en del af Elisabeth Georges populære serie om den adelige
vicekriminalkommissær Thomas Lynley og hans kolleger ved Scotland Yard.
BLODRUS er tredje roman i serien om kriminalreporter Henning
Juul, der mistede sin søn i en brand for flere år siden og stadig
kæmper med gåden om, hvad der lå bag. En tempofyldt krimi,
der holder sin læser i et jerngreb, man ikke har lyst til at slippe
ud af.
EN TID TIL AT DØ er en skarpt komponeret og intelligent tænkt
spændingsroman om den danske feltpræst Kasper Rasmussen,
der meget mod sin vilje bliver en del af sin brors dunkle planer
om at gribe ind i en central-afrikansk konflikt.
Kaaberbøl og Agnete Friis
’Trofæ’. Men hun har bestemt potentiale!
• Yndlingsmord: Dobbeltmordet på
Peter Bangs Vej, fordi det ikke er opklaret
Modtryk
6
7
/ Tendens Selvtægt
Når verden er ond
og uretfærdig, tager
heltene loven i egen hånd
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet
Depressionen
1920
1930
’Malteserfalken’, roman af
Dashiell Hammet (1929)
Under spiritusforbuddet i USA
opstod den hårdkogte detektiv.
Landsbylivet blev udskiftet med
storbyen, og hvor detektiver før
iagttog på afstand, var detektiven
nu i centrum af begivenhederne.
Den hårdkogte detektiv var barsk,
kæderøg, drak whisky og var ofte
lidt på kant med loven. En af mest
kendte detektiver er Sam Spade fra
romanen ’Malteserfalken’, en bog,
som blev filmatiseret med Humphrey
Bogart i hovedrollen.
’Batman’, tegneseriefigur skabt
af Bob Kane og Bill Finger (1939)
Batman har altid været en mærkelig
form for superhelt. Han bekæmper
den kriminalitet, som Gotham Citys
politikere og erhvervsfolk er for
korrupte til selv at håndtere. Kun
når Batman begår selvtægt, sker
retfærdigheden fyldest. Han er den
mørke ridder, som byen har brug for.
Af Lærke Cramon
irty Harry, Lisbeth Salander,
Sam Spade, Batman, Sarah
Lund og Gunvald Larsson. De
er alle sammen kendt fra krimigenren og for at handle ud fra deres helt
egen fornemmelse for retfærdighed. Krimiheltene påtager sig rollen
som både dommer og bøddel, når
de egenrådigt afgør, hvem der bør
straffes, og hvad straffen skal være.
Litteraturprofessor og krimiforsker Gunhild Agger ser selvtægt som
et klassisk tema hele vejen op gennem krimihistoriens tegneserier,
film, tv-serier og romaner.
»Jeg tror, at det er et evigtgyldigt
tema, fordi det er interessant, når
der mudres rundt i begreberne godt
og ondt, og når heltene også rummer nogle mørkere sider,« siger hun.
Selvom selvtægt er et tema, der
går igen overalt i krimigenren, mener
krimiforsker Kim Toft Hansen, at der
findes en sammenhæng mellem verdensøkonomisk krise og selvtægtsboom, og hvornår selvtægt boomer
i krimigenren. Batman kom til verden i kølvandet på Den Store Depression i 1930’erne. I firserne blev han
igen populær, og nu er han tilbage
i Christopher Nolans trilogi om den
maskeklædte superhelt.
Batman er den mørke ridder, som
dukker op, når Gotham City har brug
for ham, men han er også den ultimative selvtægtsmand, som dukker
op i fiktionen, når den virkelige verden har brug for ham. »Når verden
er i krisestemning, har tilliden til
magthavere, politi og lov og orden
det med at skrumpe. Den samfundskritik bindes ind i krimigenren, hvor
selvtægt ofte er den eneste løsning
i et krimiunivers, hvor retssamfundet er så sløvt eller korrupt, at det
aldrig vil kunne give en passende
straf«, siger Kim Toft Hansen. Under depressionen i 1930’erne opstod
den hårdkogte detektiv, som modsat
sine forgængere ikke var en lynende
intelligent efterforsker, der iagttog
forbrydelser på afstand. Den hårdkogte detektiv befandt sig pludselig i centrum af forbrydelserne og
måtte ofte ty til forbrydernes ufine
metoder for at sikre retfærdigheden.
Jura over for moral
Sidenhen er selvtægt som tema særlig opblomstret under første oliekri-
se med film som En mand ser rødt,
Dirty Harry, French Connection og
romanserien af Sjöwall og Wahlöö
om Martin Beck og Gunvald Larsson. Og igen under den nuværende
finanskrise med Batman-filmene The
Dark Knight og The Dark Knight Rises og romaner af blandt andet Leif
G.W. Persson, Jesper Stein og Arne
Dahl, hvis karakterer alle tager loven i egen hånd.
Mange helte har gennem tiden
taget loven i egen hånd, men deres
motiver er forskellige. Den svenske
forfatter Arne Dahl har skrevet flere krimier, som diskuterer, om eller
hvornår selvtægt kan retfærdiggøres.
Romanen Mørketal handler om politibetjenten Lena Lindberg ...
fortsættes side 8
1950
’Roman om en forbrydelse’,
tibindsværk af
Sjöwall og Wahlöö (1966-1975)
I romanserien følger man
kriminalkommissær Martin Beck og
hans politimakker Gunvald Larsson.
Trods politiskiltet er Gunvald
Larsson ikke bleg for at tage loven i
egen hånd. Særligt hvis retssystemet
er for sløvt og handlingslammet. Han
jagter, mishandler, ydmyger og nikker
mistænkte skaller i jagten på det, han
opfatter som retfærdighed.
’En mand ser rødt’,
film af Michael Winner (1974)
Paul Kersey er en stilfærdig arkitekt,
som bor i New York med sin kone,
Joanna, og deres datter, Carol Anne.
I hvert fald lige indtil en gruppe
kriminelle bryder ind i familiens
hus og myrder konen og voldtager
datteren. Politiet har ingen spor at
gå efter og indstiller eftersøgningen.
Paul Kersey sætter sig for at skaffe
sin familie retfærdighed ved at
rense ud i New Yorks hårdkogte
gadebander.
1960
1970
’Mænd, der hader kvinder’,
Roman af Stieg Larsson (2005)
Med en blanding af blæk og blod
står versalerne ridset i huden på Nils
Bjurmans blottede mave.
JEG ER ET SADISTISK SVIN,
EN PERVERS STODDER OG EN
VOLDTÆGTSFORBRYDER.
Overskrævs på ham sidder Lisbeth
Salander med en tatovernål i hånden
og betragter sit værk. Salander er
umyndiggjort og under hende ligger
den mand, der blev sat til at beskytte
hende, men som i stedet misbrugte
sin autoritet til at voldtage, ydmyge
og mishandle hende.
Finanskrise
1980
1990
’Dexter’, tv-serie af
James Manos (2006)
»Se. Det er afskyeligt, ikke?« siger
kriminaltekniker Dexter Morgan
henvendt til den mand, han har
kidnappet og nu klynger op mod
muren i en mørk kælder. »Åbn
dine øjne og se, hvad du har gjort.
Se! Ellers skærer jeg dine øjenlåg
væk«. Manden græder fortvivlet og
åbner så øjnene. Foran ham ligger
en række døde drenge. »Jeg kunne
ikke lade være. Det må du kunne
forstå,« bønfalder manden, som har
slået dem ihjel. »Du kan stole på, at
jeg forstår det helt og holdent. Jeg
kan nemlig heller ikke lade være,«
svarer Dexter og slår manden ihjel.
Ved siden af sit arbejde i politiet slår
Dexter ihjel, men kun dem, som har
fortjent det – for at verden kan blive
et »bedre sted«.
AQUA MORTIS - dødens vand. Ny psykologisk krimithriller.
”Carsten Nagels Aqua Mortis er en sjældent vellykket krimi, fordi den forener elementær spænding
med dybsindig overvejelse. (...) Således raffineret er romanens tema anslået: valget imellem det
svære liv eller kaos og død. Helt uhørt modigt tør forfatteren være elitær med sine referencer. Dette er
noget så sjældent som en lærd krimi, en begavet psykothriller.” Dagbladenes Bureau - ★ ★ ★ ★ ★
” - en velskrevet krimithriller med et godt plot, interessante personer og en spændende handling.
Som læser får man en del ”eksistentiel næring”, men uden at det sænker handlingen eller tempoet.
Et godt bud på en dansk krimi, der kan og vil mere end det jævnt sædvanlige.” Bibliotek.dk
Et barn findes brutalt myrdet i en daginstitution på Christianshavn. Psykologen Sanne Berg involveres
i opklaringen. Samtidig kæmper hun med traumer fra sin egen fortid. Begge dele bliver dramatiske.
382 sider, 249 kr.
www.carstennagel.dk
Forlaget Tellerup
2000
2010
’Forbrydelsen III’, tv-serie
af Søren Sveistrup (2012)
»Tag din straf. Jeg beviser
det alligevel,« siger
vicekriminalkommissær Sarah Lund
fra bagsædet af en bil, der holder
parkeret på mørk og øde havn i
Stavanger. Ordene er henvendt
til Robert Zeuthens personlige
assistent, Niels Reinhardt, som netop
har indrømmet, at han er den mand,
hun længe har jagtet. Det var ham,
der misbrugte, dræbte og smed den
13-årige Louise Hjelby i en havn. Niels
Reinhardt er ikke presset til at tilstå.
Han tilstår, fordi han kan gøre det
gratis; systemet skal nok passe på
en mand som ham. Sarah Lund når
samme konklusion. Derfor tager hun
loven i egen hånd og skyder hans
hjerne ud.
Foto: Stephen Freiheit
D
Hvorfor tyer heltene til skurkenes midler, og er det samme slags
uretfærdigheder, der får Batman og Lisbeth Salander til at tage
loven i egen hånd?
Oliekriserne
1940
8
/ Tendens Selvtægt
fortsat fra side 6
... Engang blev hun kåret som Stockholms flinkeste strisser, men hun har
også en mørkere side, som hun viser,
da hun beder sine kolleger forlade
et afhøringsrum, hvor de uden held
har forsøgt at få en pædofil til at give
dem en vigtig oplysning. Alene med
den pædofile går hun løs på ham med
slag og ydmygelser, mens kollegerne
udenfor stiltiende accepterer – for
som den ene tænker, så er »retssamfundet ikke i stand til at håndtere et
fænomen som pædofili«.
Denne scene finder ifølge forfatteren selv sted, fordi der er visse forbrydelser, som samfundet ikke er
gearet til at håndtere.
Øje for øje, tand for tand
Hvad kan vi lære af Danmark?
Information ser nationen fra alle sider
I dag har vi alle adgang til en flod af gratis nyheder. Et abonnement på Information giver dig noget helt
andet. Vi søger refleksioner. Vi spørger dem, der ved mest. Vi stiller nye spørgsmål og vi bliver ved, indtil
vi får nye svar. Information omdanner den passerede virkelighed til nye erkendelser.
Når Lisbeth Salander sætter ild til sin
far, sømmer sin halvbror fast med en
sømpistol og torterer sin formynder,
handler hun ud fra et personligt motiv. Som hun siger i Stieg Larssons
Millenium-trilogi:
»Hævn er en stærk drivkraft.«
»Lisbeth er uretfærdigt erklæret
umyndig af et korrupt samfund. Hun
er presset så langt op i et hjørne, at
hun kun har sig selv at stole på,« siger Gunhild Agger.
Ifølge Kim Toft Hansen er hævn
typisk for krimigenren, og det gælder særligt blodhævnen, som peger
tilbage på Det Gamle Testamente. I
karakteren Lisbeth Salander ser han
Det Nye og Det Gamle Testamente
fusionere: »Når nogen slår dig, skal
du vende den anden kind til, står
der i bjergprædiken i Det Nye Testamente. Men når nogen slår Lisbeth
Salander, slår hun hårdt tilbage efter
Det gamle Testamentes Forskrifter
om ’øje for øje, tand for tand’ og ’vis
ingen barmhjertighed’«.
Selvtægt skader samfundssyn
Store Kongensgade 40 C
Ja tak, jeg vil gerne have abonnement
på Information
3 måneder for 649 kr. jeg sparer 427 kr.
Men når krimigenren stiller sine
læsere og seere over for moralske
spørgsmål, hvor svaret hedder selvtægt, skader det vores samfundssyn.
Det mener forfatter Svend Åge Madsen, der i radioprogrammet Skønlitteratur på P1 sagde:
»Jeg er bange for, at hævnkulturen breder sig takket være krimien,
og at vi er på vej over i et hævnsamfund, hvor det er indlysende, at man
skal hævne sig. Politiet (i fiktionen,
red.) har stort set lov til at bruge alle
midler og begå overgreb, som vi bærer over med, fordi de handler mod
onde mennesker, som det er vigtigt
at få standset.«
I krimier, hvor politiet udøver
selvtægten, er det for det første et
gennemgående træk, at politiet må
bruge alle tænkelige midler, fordi
forbryderen er en »manifestation«
af det onde, som Svend Åge Madsen
udtrykker det. For det andet torterer Sjöwall og Wahlöös politibetjent
Gunvald Larsson sine mistænkte,
og Sarah Lund skyder knoppen af
en pædofil, fordi de ved, at retssamfundet ikke altid straffer de skyldige.
De kender systemet indefra.
»Retsvæsnet er en mølle, der maler
langsomt, og i og med at der både er
en forsvarer og en anklager, som skal
løfte en bevisbyrde, er der mulighed
for, at forbryderen går fri. Og det er
svært at tillade som læser, når man
ved, hvilke uhyrligheder forbryderen har begået«, siger Gunhild Agger
om, hvorfor man som læser/lytter/
seer accepterer helte som Gunvald
Larsson, Sarah Lund og Batman, som
er nødvendig, fordi magthaverne i
Gotham City er så korrupte, at man
ikke kan stole på, at de opretholder
orden og sikrer retfærdighed.
Uanset hvilken uretfærdighed der
ligger bag selvtægten, er de interessante krimier ifølge Arne Dahl dem,
der bevæger sig i et grænseland mellem jura og personlig moral.
»Det er ikke særligt spændende,
når politiets rolle bare er at tage juraens parti og kun arbejder for at opretholde loven. Hovedpersonerne må
være mere end blot lovens lange arm
og mere end blot embedsmænd.«
Ifølge Arne Dahl er det interessant
at balancere mellem jura og moral,
da krimiens vilkår som oftest er, at
den hurtigt er glemt, når sagen er
opklaret, og plottet er afsløret.
»Jeg forsøger at give mine krimier
et længere liv i læserens bevidsthed
ved at stille dem over for kringlede
moralske spørgsmål.«
[email protected]
6 måneder for 1.326 kr. jeg sparer 653 kr.
12 måneder for 2.638 kr. jeg sparer 1.131 kr.
Øje for øje i krimien
Navn:
Adresse:
Postnr. / By:
Telefon:
Information
+ + + 10383 + + +
0893 Sjælland USF B
DICTE ER TILBAGE!
En kendt flygtningeadvokat findes død i sit hus i Højbjerg. Dictes datter
Rose og hendes kusine kidnappes, og der findes ligrester i en rævegrav.
Dicte forsøger at samarbejde med politiet, og da der bliver begået indbrud i hendes hus, går det op for hende, at hun må have noget, kidnapperne eftersøger. Kan hun finde ud af, hvad det er, kan hun måske indgå
en handel og få pigerne tilbage? Alle indgår nemlig handler for
at få det, de gerne vil have. Men det har sin pris - også for Dicte.
Mød
forfatteren på
krimimessen
Udkommer 30. maj
Elsebeth Egholms seks bestsellere om den
århusianske kriminalreporter Dicte Svendsen
danner baggrund for TV2’s krimiserie DICTE.
Læs de anmelderroste krimier, der er udkommet
i nyt, lækkert udstyr.
Gengældelsesretten formuleres i 2. Mosebog 21:24 med ordene: »Øje for
Øje, Tand for Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod«. I Det Nye Testamente
opfordrer Jesus til det modsatte: »Moses’ lov siger: ’Øje for øje, og tand for
tand’. Men jeg siger: Gengæld ikke vold med vold. Hvis nogen slår dig på
den ene kind, så vend den anden til.« (Mattæus-evangeliet kap. 5 38:39)
Øje for øje er en populær titel i krimigenren. Her et par eksempler:
E-mail:
Jeg er studerende (med henblik på senere studierabat)
Studierabat gives til udeboende studerende ved en
SU-berettiget videregående uddannelse.
Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder
til 31.12.2013 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret
de seneste 12 måneder. Efter tilbudsperioden fortsætter
abonnementet på de normale vilkår til det opsiges.
Ved levering til udlandet opkræves porto.
NY BOG AF EGHOLM
mod nye erkendelser
• ’Øje for Øje’, John Grisham, 1989, roman. En forsvarsadvokat påtager sig
at forsvare en mand, som har dræbt to mænd, der voldtog hans datter
• ’Øje for Øje’, Jan Stage, 1990, roman. En dansk journalist kommer i
kontakt med et nazikartel, der handler med menneskeorganer
• ’Øje for Øje’, Jan Guillou, 1991, roman. Agenten Carl Hamilton er normalt
en gentleman, men udfører i denne bog et kommandoraid, hvor han
udrydder en hel mafiaorganisation
• ’Eye for an Eye’, John Schlesinger, 1996, roman. Karen er over telefonen
vidne til, at en voldtægtsmand slår hendes datter ihjel. Morderen klarer
frisag, og Karen beslutter at tage sagen i egen hånd
BØGERNE
BAGTV-SERIEN
TV-SERIEN
BOGEN BAG
POLITIKENSFORLAG.DK
10
.5,0,
IDVFLQDWLRQHQDIGHWIDUOLJH
/ Kort og godt Krimiudlandet
v/Ida Winther-Jensen
6RPPHUNXUVXVMXQL
+YDG VNDO HQ JRG NULPL LQGHKROGH RJ KYDG HU HW
JRGWSORW"+YRUGDQIRUKROGHUNULPLHQVIRUEU\GHOVHU
VLJWLOYLUNHOLJKHGHQV"
0¡G NHQGWH NULPLIRUIDWWHUH SURIHVVRUHU NULWLNHUH
¿OPLQVWUXNW¡UHU RJ DQGUH HNVSHUWHU RJ GHOWDJ L
DIG NQLQJHQDIYRUWLGVPHVWSRSXO UHJHQUH
/ VPHUHSn
ZZZNURJHUXSGN
7OI
Arktis uden nåde
Det søde liv
Iskoldt. I norske Monica Kristen-
Drømme. To arbejdsløse, småkri-
sens fjerde udgivelse i Svalbardserien bliver den lokale betjent
Knut Fjeld sendt til byen Barentsburg på Svalbard, hvor han skal
efterforske et mord i et lille, lukket
7ÉRENTM
Arne Jacobsens klassiske stole 7’erne™
i fuldpolstret sort eller hvidt læder.
Barndommens svigt
Sort læder Kr. 4.995,Hvidt læder Kr. 5.995,-
Gladsaxevej 311 s Søborg s 39 69 90 90
mandag-fredag 10 -18 s lørdag 10 -15
www.brdr-friis.dk
Bøger fra forlaget
mellemgaard
MESSETILBUD PÅ ALLE BØGER
Mennesker. Svenske John Ajvide
russisk minesamfund. Knut står
over for sproglige såvel som kulturelle udfordringer, men ingen vil
hjælpe, så han må finde sandheden på egen hånd. Ifølge forlaget
er »bogens hensigt at tage læseren
med på en rejse til steder i Arktis,
som de færreste kan besøge. Det
er en iskold og stemningsladet
skildring fra et højst usædvanligt
miljø med en nådesløs natur.«
’Den døde i Barentsburg’, 28.
februar, Forlaget Sohn
Forældet forbrydelse
Løgne. Forældelsesfristen for et 25
Kristine Lill
Bowmann
Inge Weingarte
Karin Thorlacius
& Carsten Hansen
Torben Svendsen
Alex Kjær
Poul-Henrik
Pedersen
Hugo Bai
minelle fætre smugler stoffer i
håbet om at kunne rejse væk fra
Gotland og leve et sorgløst liv i
Sydeuropa. Men noget går galt,
og de vikles ind i en kompliceret mordefterforskning. Redaktør
Marie Dissing Storm siger: »Håkan Östlundhs beretning om de
to fyre, som er villige til at risikere
alt for deres drømme, er meget
medrivende. Desuden er miljøbeskrivelserne med til at gøre det til
en helstøbt roman.«
’Lovløst land’, 9. maj, Lindhardt
og Ringhof
I FULDPOLSTRET LÆDER
TIL EN FANTASTISK PRIS
brdr. friis møbler
år gammelt uopklaret mord på en
treårig pige er lige ved at løbe ud.
Pigens mor vil have forbrydelsen
opklaret, og Varg Veum får opgaven. I Gunnar Staalesens nye krimi blander løgne fra fortiden sig
med brutale hændelser i nutiden.
»I romanerne om den bergensiske privatdetektiv Varg Veum for-
Eivind Einersen
Erik Frandsen
Lindqvist fik internationalt gennembrud med den socialrealistiske krimi Lad den rette komme ind. I hans nye roman finder
en mand et spædbarn, der på
mærkværdig vis kan synge helt
rent. Manden og hans kone lader
hende vokse op i fangenskab i deres kælder. En dag knytter hun
et særligt bånd til en anden pige
– og de to vil have hævn over de
voksne. Redaktør Julie PaludanMüller betegner bogen som »en
barsk og original samtidsgyser
om, hvad mennesker gør ved
hinanden.«
’Lille Stjerne’, 5. april,
Rosinante
Et spadestik
dybere
Brag. I fjerde bind af kri-
miserien om Malin Fors
står kriminalinspektøren
foran sin mors kiste i kapellet, da en lav rumlen afbryder hende. En eksplosion i byen Linköping får afgørende
betydning, og Malin selv, med sin
hang til alkohol og et ikke uproblematisk forhold til sin teenagedatter, står over for store personlige udfordringer. PR-manager
Signe Holten fremhæver, at den
svenske forfatter Mons Kallentoft
er »god til at hoppe ind og ud af
hovedet på personerne og får derved lavet en dybdegående formidling af livet og døden.«
’Forårslig’, 22. april, People’s Press
Tynget af skyld
Ansvar. Efter succesen med deUlrik Darling
Larsen
Poul Riber
Schacksen
Nina Sahl
MØD FORFATTERNE I VESTHALLEN
Karin Thorlacius og Carsten Hansen - lørdag kl. 16.00
Nina Sahl - lørdag kl. 16.40
Forlaget mellemgaard U Tlf. 65 90 36 42 / 23 99 19 43
[email protected] U www.mellemgaard.dk
»masser af dramatik og en høj
grad af troværdighed. Hans nye
mår Gunnar Staalesen at holde
læseren i ånde til sidste side med
et veldrejet plot og uden at gribe
til overdrevent spektakulære virkemidler,« siger bogens redaktør
Niels Beider.
’Der hvor roser aldrig dør’, 14.
marts, Gyldendal
buten De døde dukkers sommer er
Antonio Hill klar med en ny krimi
om den spansk-argentinske politikommissær Héctor Salgado.
Flere mystiske selvmord peger
alle tilbage på en bestemt koncern
– noget tyder på, at de ansatte har
været vidner til den samme forbrydelse. Ifølge redaktør Susanne Bent Andersen har Hills bøger
P SY KO LO G I S K
ÆGTESKABSTHRILLER
„EN ISNENDE HISTORIE OM ET HIPT NEWYORKER-ÆGTESKAB, DER GÅR
bog kredser om en kollektiv skyldog ansvarsfølelse.«
I OPLØSNING: KLOG, SPÆNDENDE OG FREMRAGENDE SKREVET.“
THE INDEPENDENT
’De gode selvmordere’, 23. maj,
Lindhardt og Ringhof
Lodden smag for børn
Trolde. En mor og en søn tager i
1970’erne til en hytte i Norrland,
hvor ingen tilsyneladende har
været længe. Men der er døde flagermus i køleskabet, og en dag
er drengen væk. Mange år efter
hævder en ældre kvinde, at hun
har set et lille behåret
væsen kigge ind på
hende gennem stuevinduet. Kort efter
forsvinder hendes
barnebarn. Stefan
Spjut inddrager nordisk
folkemytologi om trolde
i en moderne fortælling om børn,
som forsvinder i Sverige. Ifølge redaktør Inger
Kristensen
er det »en
langt mere grusom fremstilling af den nordiske
trold, end vi hidtil har set – parret
med en hyperrealistisk nutidshistorie, der er et gysende psykologisk spil.«
’Stallo’, 31. marts, Klim
„VANVITTIGT UFORUDSIGELIG …
EN FANTASTISK
GENNEMBRUDSROMAN.“
THE NEW YORK TIMES
„DENNE DYBT FORUROLIGENDE
ROMAN OM EN KVINDES PLUDSELIGE
FORSVINDEN ER PÅ LISTEN OVER
ÅRETS BEDSTE THRILLERS
OG ER ET KLART MUST READ…“
THE OBSERVER
DANSK UDGAVE
28. MAJ
Mord i egne rækker
Dekonstruktion. I det 10. bind i
Harry Hole-serien ligger en mand
i koma på et hospital, konstant
bevogtet af politiet, ingen må få
oplyst hans navn. I Oslo bliver
politimænd dræbt på gamle gerningssteder for uopklarede mord.
Efterforskerne mærker nu for alvor, at der mangler en bestemt
person i deres midte: Harry Hole.
Redaktør Nanna Rørdam Knudsen fortæller: »Bøgerne kunne alle
have haft undertitlen ’deconstructing Harry’. Jo Nesbø har gennem
serien bygget sin hovedperson op
og samtidig pillet ham fra hinanden – fysisk og mentalt.«
’Politi’, 10. juni, Modtryk
B O G E N A L L E TA L E R O M I U S A
SOLGT TIL 28 LANDE
12
13
/ Interview Liz Jensen
Fotos: Sigrid Nygaard
Fantasi
i frit fald
Liz Jensen skriver fremtidsfortællinger og flyver i
pendulfart mellem virkeligheden og fantasiens verden.
En overfart hun så sin mor tage med koldkrigsparanoia
og en psykose, der løb løbsk, men som satte
datteren på sporet af hendes forfatterskab. Nu er
den britiske forfatter med danske aner aktuel med
spøgelsesromanen ’De ubudne’ om børn, der myrder
Af Jannie Schjødt Kold
P
å en dag hvor skyggerne føles flere kontinenter koldere end de få steder, hvor solen kanter sig ind over København, åbner
en brunhåret kvinde med varme øjne og ditto
cardigan døren til lejligheden på Østerbro.
»Hvor vil du sidde?« spørger hun og viser ind
i en lille stueskov af meterhøje, grønne planter, hvor hunden Perle vimrer ruhåret rundt,
indtil kvinden genner den på plads i sofaen.
Over dem hænger indisk kunst i røde farver,
på sofabordet ligger en kanonkugle og i vindueskarmen bagved står et overdimensioneret
fuglebur af træ.
Her er ikke tale om dansk hygge i ordets
mest ordinære forstand, her bor heller ikke
nogen almindelig Lis Jensen. Z’et siger det
hele. Dette er Liz. Født og opvokset i Oxford.
Datter af en dansk violinbygger og en britiskmarokkansk bibliotekar af en mor. Forfatter
til otte sorte spændingsromaner om syge relationer mellem mødre og døtre, om klimakatastrofer og om mænd, der genmanipulerer deres koner ud fra ambitionen om at avle
den perfekte baby. Dystopiske romaner, der
synes at have rod i en konkret og genkendelig
virkelighed, men knopskyder til fri fantasi og
gotisk uhygge.
»Jeg er nærmest besat af fremtiden,« siger
hun roligt og aer hunden i sofaen, der fortsat
gør opmærksom på sin tilstedeværelse.
»For mig at se er klimaudfordringen det
største moralske spørgsmål i vores tid, og jeg
vil så gerne se, hvordan vi klarer det.«
»Vi bliver nødt til at tænke i nogle helt utænkelige scenarier, hvis vi skal løse verdens problemer, og her kan romanverdenen hjælpe
os med at tænke ’what if?’,« siger Liz Jensen.
Dette ’hvad nu hvis’ forfølger hende og danner gang på gang afsæt for hendes bøger. For
hvad nu, hvis en psykiatrisk patient, der bliver
behandlet med elektrochok, er i stand til på
dato at forudsige alverdens naturkatastrofer,
som tilfældet var i Varslet fra 2010? Eller hvad
nu hvis ens egen, elskede datter viser sig at
være psykopat, som er den forfærdende virke-
lighed for de voksne i De ubudne, der udkom
på dansk i starten af marts.
Superhelt med autistiske træk
De ubudne begynder med, at en syvårig pige
retter en sømpistol mod sin bedstemors hals
og trykker af. Snart følger flere mystiske mord
begået af uskyldige børn, der i en kollektiv
trance hærger verdenen som en epidemi, og
Liz Jensens hovedperson, den rationelt tænkende Hesketh Lock, må i gang med at redde
planeten.
»Jeg stillede mig selv spørgsmålet, hvem
er den eneste, der ikke vil tro på overnaturlige hændelser i en moderne verden? Det er
en antropolog med Aspergers syndrom,« ler
hun og afslører ikke bare sine hvide tænder,
men også den humor, der i hendes verden
hænger uløseligt sammen med horror.
Der findes komiske elementer i selv de
mørkeste tragedier og omvendt, mener forfatteren, der ikke lider af genreforskrækkelse.
Om folk læser hendes bøger som krimier eller
som stor skrivekunst betyder ikke så meget
for Liz Jensen.
»Bare de ikke forventer en traditionel krimi,
for en genre som spøgelseshistorien er mere
åben, men til gengæld garanterer jeg, at der
er ti eller hundrede gange så mange lig,« siger
hun og slår ud mod forsiden af De ubudne,
hvor en lyshåret pige i en hvid bomuldskjole
viser, hvad hun gemmer bag ryggen: en langskaftet køkkenkniv, der ender i en skarp spids
bag hendes skulderblad.
På trods af den semireligiøse symbolik, der
gennemsyrer flere af hendes bøger som en
syndflod, skal man ikke tage fejl. Liz Jensen
står på videnskabens side. Det er den, der til
syvende og sidst skal redde os, men lidt fantasy skader ikke.
Hvis der er et gennemgående tema i Liz
Jensens bøger, der blander science fiction med
satire og helst i en ny genre hver gang, så er
det spørgsmålet om, hvor grænsen mellem
den virkelige og den forestillede verden går.
Et spørgsmål, hun blev nødt til at forholde sig
meget konkret til, da hun som ung oplevede
sin mor blive psykotisk.
»Jeg har hørt, at science fiction-forfattere nogle
steder mødes med videnskabsfolk, og jeg synes, det er en fantastisk tanke. Forfattere kan
måske tage nogle af de tankespring, der skal til,
og forskere kan fodre dem med input,« siger
hun og lyser op, da hendes mand, forfatteren
Carsten Jensen, kommer ind med to skumtoppede kopper caffe latte. Han fortrækker
til sit yndlingsopholdssted, Irma, og lover at
huske at købe salt og køkkenrulle.
»Så domestic, vi er«, siger Liz Jensen og ler.
Cigaretter i drivhuset
Det var, da Liz Jensen var teenager, at moren
begyndte at lide af den psykose, der skulle
plage familien og ligge som en skygge over
dens liv de næste årtier.
»Hun var altid i gang med at strikke en teori
sammen. Hun var en stærk kvinde og kastede
en slags koldkrigsparanoia over os alle,« husker
Liz Jensen, der for eksempel oplevede moren
mistænke katten for at være i ledtog med KGB.
Ligesom de mest banale tyverier i lokalområdet for moren var bevis på, at fjenden var i
gang med sine undergravende forehavender.
»Det var meget voldsomt at opleve en form
for sindssyge så tæt på, og det tvang mig til at
tænke over, hvad fantasi er,« siger Liz Jensen,
der allerede dengang læste og skrev for sig
selv. »Jeg vidste, at jeg havde en god fantasi,
og at jeg gerne ville være forfatter. Men hvor
går grænsen mellem en fantastisk forestillingsevne og en fantasi i frit fald?«
Et af de steder, Liz Jensen søgte tilflugt,
når tankerne trængte til fred, var i botanisk
have i Oxford.
»Der var et fantastisk stort drivhus, hvor
jeg kom og tegnede planter og røg cigaretter,«
siger forfatteren, der er den mellemste af tre
søskende. De reagerede forskelligt på morens
sygdom, der var værst i de første år, hvor hun
nægtede medicinsk behandling. Her opbyggede Liz Jensen en stor vrede, ikke mindst
fordi hendes mor i sin forvildelse var overbevist om, at Liz var i ledtog med russerne.
»Jeg var et meget vredt barn,« siger hun og
lader den latter, der har lydt indtil nu stilne af.
»Når folk spørger mig, hvor får du det fra?«
siger Liz Jensen og peger igen på bogen med
den urovækkende forside, »så er det mig. Jeg
var det vrede barn, der drømte om at slå min
mor ihjel.«
For at finde frem til historien om børn,
der udrydder deres familier, trak Liz Jensen
også på sin egen erfaring som mor. Og dermed
det mest forskrækkelige, hun kunne komme
i tanke om: at børn vender sig mod dem, der
elsker dem højst. I bogen begynder de voksne
at overvåge børnene, men også at bure dem
inde og at betragte dem som dyr. »Hvornår
hører et menneske op med at være menneskelig?« funderer forfatteren, der selv har et
anspændt forhold til ordet ondskab.
»For mig klinger det religiøst. Jeg ser ondskab i et sygdomsrelateret lys, men dermed
ikke sagt, at alt ondt i verden kan forklares
med en sygdomshistorie, det er også for let,«
siger hun.
Da Liz Jensen fyldte 23 år, omkom hendes
kæreste i en trafikulykke. Det var i 1983, og året
blev ikke bedre af, at moren så den tragiske
hændelse som noget, datteren selv var skyld i.
»Hun kunne ikke gøre for det, hun var jo
syg, men det var ikke det, jeg havde brug for
at høre fra min mor i den situation,« siger Liz
Jensen, der dengang trak det eneste våben,
hun havde. »Jeg så hende ikke i to år derefter.
Jeg led af svære spiseforstyrrelser, jeg var i
sorg, og jeg var nødt til at passe på mig selv.«
Heldigvis fik moren 15 gode år på den rette
medicin, inden hun døde i 2007.
»Det er først nu, jeg kan tale om det, og kun
fordi det fik en form for happy ending,« siger
Liz Jensen stille i sofaen.
Fra BBC til billedhugger i Frankrig
Den videbegærlige Liz Jensen slog sig i første omgang på journalistikken. Hun skrev ...
fortsættes side 14
14
Roland Benito serien
/ Interview Liz Jensen
Sagt om Liz Jensen
Liz Jensen er i sproglig familie med Nick
Cave og Philip Roth og skriver maskulin
muskelprosa som en rigtig kvinde; som den
kvintessentielle outsider hun også er, kan man
mærke hende stå udenfor og kigge ind, når hun
fyrer sin stakåndede prosa af med fuld knald
på skiftevis indfølelse og ærkebritisk distance
og brutalitet. Hun kan lave sætninger, der
føles som et spark i skridtet. Eller lyder som
guitarsoloer. Andre er så strunke og uventede
og friske, at jeg må skrive dem ned, så jeg kan
sidde og smage på dem bagefter. Hun skriver
litteratur – ikke krimier. Bum
Forfatter Susanne Staun
Jeg har aldrig læst noget lignende. På
gysende og tankevækkende vis fremviser
denne bog en fremtidsscenario, hvor tingene
går gruelig galt … skrevet af en forfatter
med sans for timing og et medfødt talent for
genren … Overbevisende at læse, svær at
lægge fra sig – Liz Jensens nye roman er både
skrækindjagende og forløsende
Forfatter Monique Roffey om ’De ubudne’
fortsat fra side 13
... for en avis i Hongkong, arbejdede på en
radiostation i Taiwan og producerede siden
tv for BBC i London. Alt sammen fordi hun
ville skrive og være forfatter.
»Det var lidt af et pardoks, at jeg gerne ville
skrive, men endte med at lave så meget radio
og tv,« siger hun, »men hvad fortællestrukturer og historieopbygning angår, viste det sig
at være en fantastisk forfatterskole.«
Man bygger et skib, når man skriver en
bog. Derfor er det godt at strukturere interview og lytte til dialog, mener hun. Alligevel
sagde hun som 27-årig sit gode job på BBC
op og flyttede med sin daværende mand, en
kræftresearcher og læge, til Frankrig i fire år
for at blive forfatter.
»Men jeg havde travlt med alt muligt andet.
Jeg var billedhugger, freelancejournalist og
oversætter og mor,« siger hun.
Det sidste var åbenbart godt for skriveformen, for da Liz Jensen fik sin første søn, fik
hun hul på arbejdet med sin debutroman,
Egg Dancing. En satirisk sort komedie om
søstrene Hazel og Linda, hvis mor er på et
sindssygehospital med galopperende skizofreni. En tilstand, de to søstre kalder ’state of
absolut delusion’.
»Min mor var glad for bogen. Hun gav en
kopi til sin psykiater og sagde: Se, min datter
har skrevet en bog om mig.«
For Liz Jensen selv betød debuten og den
anerkendelse, der fulgte med, alt.
»Det har ændret mit indre liv totalt. Jeg
vidste, jeg ville være forfatter, men jeg vidste ikke, om jeg kunne – og det gør jeg stadig
ikke,« siger den succesrige forfatter, der nyder
at undervise unge håbefulde forfatterspirer i
’creative writing’ på Kingston University. Fordi
hun godt kan huske, hvordan det var at være
på vej, og fordi hun har brug for at minde sig
selv om, hvordan man gør.
Besat af flødeskum og kogte kartofler
Efter debuten satte Liz Jensen et barn til og flere
fiktive figurer i verden. Blandt sidstnævnte er
blandt andet en dreng i koma og en psykiater
bundet til en kørestol. Antal optager hende,
for som hun skriver på sin blog, har hun et
nærmest nørdet forhold til befolkningstal.
»Tænk, vi er dobbelt så mange mennesker
på planeten i dag, som vi var i 1960,« siger hun
og fortsætter: »Alligevel har de fiktive figurer
uden tvivl overhalet de faktiske i antal.«
Som arbejder i den industri, der producerer
imaginære mennesker, ved hun, hvad denne
hærskare af fiktive karakterer gør godt for.
»De har travlt med at opretholde vores
mentale sundhed. De roder sig ud i ting, de
ikke kan komme ud af igen. Når de endelig
får løst konflikterne med sig selv, hinanden
og systemet, er det ren katarsis for os, for sådan er livet ikke.«
Et renselsesarbejde, hun har foretaget i tyve
år nu, og som har givet hende en nominering
til The Guardian Fiction Award og fået hendes
bøger oversat til tyve sprog. Hun er også blev
skilt, og i år 2000 åbnede der sig endnu en
verden for den da 41-årige britiske forfatter.
Da hun skulle optræde på en forfatterkonference i Canada, så hun til sin fortrydelse, at
en anden forfatter med efternavnet ‘Jensen’
stod på listen.
»Når man hedder Jensen, vil man gerne
skille sige ud,« siger hun, men det gjorde hun
altså ikke den dag i Ottawa.
De to navnefæller fandt trods deres væsens-
15
forskellige forfatterskaber sammen, og når de
opholder sig ved sommerresidensen i Marstal
på Ærø, skriver de endda ved samme bord.
Selvom hun ikke mener, at livet er story
shaped, gives der i hvert fald i historien om Liz
Jensen en vis form for cirkelslutning. Da hun
flyttede ind hos Carsten Jensen i København,
fandt hun tilbage til det land og det sprog,
hendes far lagde bag sig, da han flyttede til
England og kastede sig over violinbyggeriet.
»Min far gjorde aldrig noget ud af, at han
var fra Danmark. Vi talte ikke sproget, vi kom
her aldrig, og det var først, da jeg havde boet
her noget tid, jeg indså, at min far ikke var
så excentrisk, som jeg troede. Han var bare
dansk,« siger Liz Jensen.
Faren var for eksempel besat af kogte kartofler, flødeskum og fiskefrikadeller, men indviede aldrig sin familie i, at hans bizarre smag
havde sin oprindelse i dansk madkultur.
»Min far var en meget kritisk, men også
meget humoristisk mand, og jeg kan mærke,
at jeg har den samme tørre humor som danskerne fra ham,« siger hun og kommer med
et eksempel på deres fælles form for humor
fra de strenge sygdomsperioder, der prægede
Liz Jensens barndomshjem i Oxford.
»Min mor forsøgte engang at begå selvmord
ved at tage en række af min fars insulinindsprøjtninger, men overlevede,« fortæller hun,
og herefter kunne de grine af hendes korte
farvelbrev, der sluttede med et »P.S.: Husk
skraldemændene kommer på tirsdag«.
Hun griner højt og længe.
»Det var så forfærdeligt.«
Soulmates sent i livet
Liz Jensen forstår dog også godt, hvorfor hendes far forlod Danmark.
»Danskerne tror, de er det eneste folk i verden, der kan finde ud af at hygge sig, bare fordi
de har et ord for det,« siger hun og kalder det
ekskluderende over for dem, der ikke »hygger
på den rigtige måde« eller er »tosprogede på
den rigtige måde«, sådan som Liz Jensen med
sit engelske, er. »Det er helt sikkert lettere for
mig at være engelsk forfatter i Danmark, end
det var for min far, der stoppede med at skrive
sine korte stories til det litterære tidsskrift
Hvedekorn, efter vi flyttede til Storbritannien.«
Liz Jensen glæder sig til at indstille rejseriet en smule, når hun senere på året sætter
sin lejlighed i London til salg. I tolv år har hun
fløjet fra København til London hver fjortende
dag for skiftevis at være hos sine sønner og hos
Carsten Jensen og hans 16-årige datter Laura.
»Vi har været en tolandsfamilie, og det var
min og Carstens drøm at samle os alle, men
det kunne vi ikke. Til gengæld flytter jeg snart
ind her permanent,« når hun lige at sige, inden
Perle gør, så kaffekopperne klirrer.
»Hi Darling.«
Carsten Jensen er tilbage fra Irma. Med
køkkenrulle og salt.
»Jeg er ved at være træt af at flytte så meget rundt, men det er ikke det samme, som
at være parat til, at verden skal begynde at
skrumpe,« siger hun og nikker bagud i retning
af Østerbro derude bag det tomme fuglebur i
vindueskarmen. »For mig er escape ikke kun
noget negativt. Man kan også flyve ind i sin
fantasi og kommer tilbage stærkere.«
Og mens neurologerne kæmper med at
kortlægge hjernen, kan fantasien let fragte
folk i både tid og bevidsthed. »Man behøver
bare at åbne en bog. Er det ikke fantastisk?«
[email protected]
Liz Jensen er en dybt original
romanforfatter. Jeg har ikke læst noget,
der ligner det univers, hun skaber i sine
romaner. Det er en slags borderline scifi fremtidsvisioner, voldsomme, nærmest
apokalyptiske. Det drejer sig ofte om klodens
og menneskets overlevelse, hvor handlingen
drives helt derud på grænsen mellem den
fysiske og metafysiske virkelighed.
Forfatter Kirsten Thorup
af Inger Gammelgaard Madsen
Krimi fra Aarhus
Lig bløder ikke. NYHED 2013!
2OLAND "ENITO KALDES EN TIDLIG VARM SOM
MERMORGEN UD TIL ET BIZART SYN Pò 6ESTRE
+IRKEGòRD%NGRAVERBLEVETòBNETILĆBETAF
NATTENOGGRAVSKäNDERENLIGGERDĆDOVEN
PòKISTENDERERTOM$ETSTARTEREFTERFORSK
NINGENAFSAGENOMENUNGMANDSOMBLEV
DRäBT I EN MOTORCYKELULYKKE OG NU ER FOR
SVUNDETFRASINGRAV
Få en gratis
læseprøve på
krimimessen!
Stjålet identitet.
%NKVINDELIGPATIENTMYRDERBRUTALTENSYGEPLE
JERSKEOGFLYGTERFRA2ETSPSYKIATRISK!FDELINGI
2ISSKOVHVORHUNAFSONERENBEHANDLINGSDOM
FORDRABETPòSINTREMòNEDERGAMLEBABY-EN
ERHUNSKYLDIG(VEMER3ARA$UPONTIVIRKE
LIGHEDEN 2OLAND "ENITO FòR DEN VANSKELIGE
OPGAVEATFINDEHENDEOGHAVNERIENUHYGGE
LIGSAGOMMENINGSLĆSEDRABSTJòLETIDENTITET
SVIGTOGBEDRAG
Under skriftesegl.
+RIMINALASSISTENT2OLAND"ENITOINVOLVERERSIG
AFPRIVATEGRUNDEMEGETIENSAGOMENUNG
MAND DER FORSVINDER SPORLĆST EFTER EN FEST
LIG AFTEN MED SINE GAMLE KLASSEKAMMERATER
I!ARHUSlNATTELIV$ETVISERSIGATDENEFTER
LYSTE KOMMER FRA EN FAMILIE MED GRUSOMME
HEMMELIGHEDER$ERERINGENSPORATGòEFTER
MENSòFINDESENPIGEDĆDUNDERUHYGGELIGE
OMSTäNDIGHEDERIETKLOSTER
Fremmed indtrængen.
%NSNEFULDOGKOLDJANUARNATTRäNGERUKENDTE
MäND IND I EN LANDEJENDOM VED 4RIGE %NDNU
ETAFDEMANGEHJEMMERĆVERIERDERHARPLAGET
ĦSTJYLLAND !LBERT (OVGAARD FINDES BESTIALSK
TäVET IHJEL 2OLAND "ENITO BLIVER TILKALDT MEN
DETBLIVERIKKEHELTSòLETENSAGSOMFĆRSTANTA
GET (JEMMERĆVERIET VISER SIG AT VäRE MEGET
MEREENDETALMINDELIGTHJEMMERĆVERI
DRAB efter begæring.
2OLAND"ENITOSäTTESPòENVANSKELIGSAGDA
ETFEMOGTYVEòRGAMMELTMORDSKALOPKLARES
4ODRENGEFINDERLIGETAFENKVINDEIENMOSE
VED-UNDELSTRUP3PORENEFĆRERTIL!FRIKAOG
2OLANDSBEKYMRINGEROMDENNYEGLOBALEVER
DENMEDòBNEGRäNSERSäTTESPòPRĆVE
Genialt virkningsfuld ... Jensen har skåret
et fiktivt rum ud, fortættet med elementer af
fantasy og thriller, satire og scifi, videnskab og
pseudovidenskab, men helt igennem hendes
eget. Mainstream er på vej i hendes retning
snarere end omvendt
Guardian om ’De ubudne’
Liz Jensen
• F. 1959 i Oxford
• Har studeret litteratur ved Somerville College i Oxford, været journalist i
Fjernøsten, producer for BBC og billedhugger i Frankrig
• Hendes første roman ’Egg Dancing’ udkom i 1995
• Siden har hun udgivet ’Ark Baby’, ’My Dirty Little Book of Stolen Time’
•
og i dansk oversættelse findes: ’Louis Drax’ niende liv’, ’Varslet’ og ’De
ubudne’. Sidstnævnte udkom på Politikens Forlag 4. marts og blev
anmeldt i Information samme dag
Liz Jensen har to sønner og en steddatter fra et tidligere ægteskab. De
bor alle i England og er 28, 23 og 19 år. Hun bor i Danmark med
forfatteren Carsten Jensen og hans datter Laura på 16 år
Dukkebarnet.
%NTIòRIGPIGEFINDESMYRDETIENAFFALDSCONTAI
NERI"RABRAND$ENITALIENSKFĆDTEKRIMINALASSI
STENT2OLAND"ENITOHOSĦSTJYLLANDS0OLITIBLIVER
SATPòSAGEN-ORDSAGENKOMPLICERESAFATDEN
MYRDEDEPIGESVENINDEFORSVINDEROGATBEGGE
VARMEDLEMMERAFENCHATSIDEPòINTERNETTETOG
HARLĆJETOMDERESALDER
FORLAGET
FARFALLA
www.forlaget-farfalla.dk
16
/ Kort og godt På fronten
Trættende mange krimicovers
tangerer dårligt b-film-niveau.
Håndværket er tilstede, men
mest som DTP, noget mangler
altså. I dag nedprioriteres
coveret, indhold er alt. Men
hvorfor kan de to ting ikke
følges ad? Som i gamle dage,
hvor internet og strømme af
allestedsnærværende medier
ikke kunne sælge bogen, og
hvor engagementet i coverets
visuelle funktion havde stor
betydning. Disciplinen var en
anden. I et anfald af nostalgi
bliver krimigenren her dømt
udelukkende på dens facade.
Krimier kan give et ordenligt kick,
når de opleves på lærred med
lyd. Men uanset om man giver sig
hen til krimien som bog eller film,
har det trykte cover rollen som
førstegangsforfører
v/Jesse Jacob
Uncanny
Dragende blik
Med et corny twist. Der er ikke
lagt skjul på, at det er en collage;
dejligt uhøjtideligt. Stemningen
er mindre ’chocking’ end på coveret af Stephen Kings Christine.
Udførelsen af titlen Væk er skurvognsagtig på den kiksede måde,
på sned, itu og alarmerende rød.
Ærgeligt, når collagen ellers gør,
det den skal. Forfatternavnet er
udstyret med en grotesque font
og burde bruges uden distortion
på titel også, ligesom den britiske
originalversion/udgivelse.
Modig og selvsikker.
Forfatter: Jo Nesbø
Titel: Politi
Udgivelse: 11. juni 2013
Forlag: Modtryk
Grafiker: Henrik Koitzsch
www.jonesbo.com
www.modtryk.dk
Wasteland
Hitchcock
Et stilsikkert cover. Nedtonet men
Ansvarlig industrielt. Klart og
overskueligt, selvom der foregår
en masse. Grå nedtoning i den indistruelle baggrund, gør den sammenpressede skrifttype meget
tydelig. Og i selskab med røde fuglesilhuetter, går det hele op i en
højere enhed. Savner dog, at fuglene smyger sig ind og ud mellem
bogstaverne.
faretruende stemningsfuld. Kimæren er et mytologisk uhyre,
faren lurer lige om hjørnet. Kragerne flyver afslappet, de afventer
Forfatter: Mo Hayder
Titel: ’Væk’
Udgivelse: 15. marts 2013
Forlag: Sohn
Grafiker: John Ovesen/Baghus
www.mohayder.net
www.sohn.dk
Jeg får lyst
til at læse bogen, fordi forfatteren
ikke har behov for at se sit eget
navn brage ud på forsiden. Billedet skal sælge varen alene, og
det gør det. Øjnene fanger vores
blikke, som ulandspostkort, og er
noget, vi ikke kan styre selv. Det er
i den grad autenticitet. Visitkort
skrevet på skrivemaskine, en blodrød plamage på et dragende barns
ansigt. Barnet er heller ikke forslået, det explicitte er undladt. Men
man forstår, at noget er galt. Men
ikke med det grafiske. Et virkelig
gribende cover, som man let glemmer at skænke en visuel tanke, for
det fungerer i al sin herlighed
En god krimi skal nydes i
den rigtige stol
Forfatter: Henrik Brun
Titel: Den svenske løgner
Forlag: Turbine
Grafiker: Daniel Fruelund
www.henrikbrun.dk
www.turbine.dk
Ofring
Silhuetter af velkendte byer. Revolte forstærkes af solens skær.
Geværer peger i retning mod himlen, man ved med sikkerhed, at
nogen kæmper for det, de tror på.
Perspektivet ikoniserer lederen og
hans allierede. Flot designet titel
og navn.
Forfatter: John Ajvide Lindqvist
Titel: Lille stjerne
Udgivelse: 5. april 2013
Forlag: Rosinante
Grafiker: Jens Magnusson
www.johnajvide.com
www.rosinante.dk
Easy does it
Æd bly eller adlyd! Skrifttyperne
deres rituelle klimaks ved ’Point
of no Return’. Illustrator Martin
Zauners unikke håndværk beriger
fantasien.
Forfatter: Christian Reslow
Titel: ’Kimæren’
Forlag: Valeta
Udgivelse: Er udkommet
Illustrator: Martin Zauner
Grafiker: Boglayout.dk
www.christianreslow.com
www.valeta.dk
disharmonerer i form og farve.
Komposition af pistol og tekst er
centreret. Det virker meget autoritært, og coveret overlader ikke
meget til fantasien. Det er meget
simple virkemidler. Det hele taler for sig selv, men pænt er det
ikke. Især ikke med den agressive
attitude pistolen har. Ikke desto
mindre er det et funktionelt cover,
som med garanti er ligeså direkte i
indholdet, som på ydersiden.
Jeg er klar til at underkaste
mig, eller blive skudt af forfatter,
fotograf eller grafiker.
- en oplagt gaveidé
Find den på : www.bookseat.dk eller ring på 46 40 12 95.
Udsalgspris: 299,The Book Seat™ er designet til lækker læsning.
Forårs
Så er det slut med trætte
arme og skuldre.
Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden.
Sæt bogen i en Book Seat
og brug hænderne til
noget andet, når du læser.
Forfatter: Dicte Svendsen
Titel: Eget ansvar
Udgivelse: 5. april 2013
Forlag: Politikens Forlag
Grafiker: Peter Stoltze
www.elsebethegholm.dk
www.politikensforlag.dk
TILBUD
SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER
Sex and the gritty
Lårkort. Overlegne kvindeidealer
i lårkort leverer selvsikre sexede
poses. I forgrunden står dog en
noget brugt, slatten og krumrygget kvinde. Hun gemmer tydeligvis på en skummel hemmelighed.
Dyb rød er i mit farvespektrum
lig med dybfølt troværdighed. Og
løgnen virker derfor mere fordækt. Titel er placeret forneden,
og varierer som om den er lavet
håndholdt, et plus i min bog.
Forfatter: Morten Hesseldahl
Titel: En tid til at dø
Forlag: Modtryk
Grafiker: Harvey Macaulay/
Imperiet
www.modtryk.dk
352)(66,21$/$1'&/$66,&&$0(5$6
7LOEXG
KALEJDOROOM
Landgreven 7 - 1301 København K - Tlf. 3543 4908 - www.kalejdoroom.dk
[email protected] - Man - fre. kl. 11.00 -17.30 - Lør. kl. 11.00 -15.00
9HGN¡EDI&DQRQ3L[PDSULQWHUPRGHO3UR3UR3UR
I¡OJHU$GREH3KRWRVKRS/LJKWURRPPHGXGHQEHUHJQLQJ
6.,1'(5*$'(Ċ.%(1+$91.Ċ0$17256)5(/5
7/)Ċ:::3+272*5$),&$&20Ċ0$,/#3+272*5$),&$&20
København:
Lyngby:
Næstved:
Holbæk:
Torvegade 55-57
Jernbanepladsen 19-23
Merkurvej 3
Tåstruphøj 46
Tlf: 3257 2814
Tlf: 4587 5404
Tlf: 5577 4949
Tlf: 5945 4545
18
19
/ Hold øje med Dan T. Sehlberg
Dan T. Sehlberg skriver om en
epidemisk computervirus, men
det er ikke fremtidsfrygt, der
karakteriserer teknologisynet
i ’Mona’. ’Karaktererne nærer
også en kærlighed til algoritmer
og nettet,’ siger forfatteren, der
selv er glad for Ridley Scotts
robotdystopi ’Blade Runner’.
Foto: Eva Lindblad
Af Johan Vardrup
E
n enkelt scene kan rumme utrygheden i
en hel fortælling. I science fiction-filmen
Abernes planet (1968) er det billedet af
Frihedsgudinden halvt begravet i sandet i
strandkanten, der markerer den vestlige civilisations sammenbrud. Helt så galt går det
ikke i Dan T. Sehlbergs debutroman Mona –
den svenske forfatter lader Jorden overleve
til senere brug i opfølgeren. Men også Mona
rummer undergangscenen: En kvinde ser i
en drøm Stockholm efter apokalypsen. Hvidt
støv falder gennem luften, byen er øde. Bortset
fra pigen i stormagasinet NK på Hamngatan,
der meddeler, at menneskeheden er udslettet. Om drømmen er profetisk, må man læse
de to planlagte bøger om computervirussen
Mona for at finde ud af. Det tror forlæggerne,
at folk vil. Et halvt år før udgivelsen i Sverige
er romanerne solgt til op mod 20 lande, heriblandt England, Tyskland, Rusland, Japan –
og i Danmark til forlaget Modtryk.
»At få en bog udgivet i Sverige og Danmark
er fantastisk. Så er du en international forfatter. Men at udkomme over hele verden er
Dan T. Sehlberg
• Privat: F. 1969, er gift og har to døtre
• Yndlingsbog: ’Troldmanden’ af John
•
•
•
Fowles (1966), fordi den ’vender og drejer
sig, så du ikke aner, hvor du har den’
Arbejdsmetode: ’Fundamentet er 30
siders detaljeret oversigt over bogens
handlingsstruktur. Siden rykker jeg rundt
på scenerne, men slutningen kender jeg
fra starten. Jeg laver noter i bil og fly, men
selve skriveprocessen kræver, at jeg ikke
flytter mig for meget’
Uventet oplysning: ’Jeg er medejer af
firmaet Svenska Vårdfastigheter. Vi
udvikler plejehjem, der føles som hjem’
Sehlbergs debutroman ’Mona’ er sat til
udgivelse på Modtryk oktober 2013
Dan T. Sehlbergs første roman, den
grænseoverskridende thriller ’Mona’, er købt af forlag
i hele verden, inden den er udkommet på forfatterens
svenske hjemmemarked
totalt surrealistisk. Jeg er meget benovet,«
siger Sehlberg, som tager imod i sin lejlighed
i Stockholm. Ingen undergang her. Intet hvidt
støv, men snefnug uden for ruderne og vamset
hundehvalp under køkkenbordet.
Væk fra krimi-Norden
Ståhejet omkring den 43-årige Sehlberg begyndte allerede, da han i juli 2012 sendte Mona-manuskriptet til det litterære agentur Salomonsson Agency i Stockholm. De oversatte
straks de første 100 sider til engelsk og tog dem
med til efterårets bogmesse i Frankfurt. Kort
efter kunne Sehlberg vælge mellem en række
udenlandske forlag. Det har nok ikke skadet
markedsføringen, at Stieg Larsson og Henning
Mankell har etableret den skandinaviske krimi
som globalt brand. Plottet i Mona bevæger
sig imidlertid langt uden for Nordens mørke.
I Libanon mister matematikeren Samir Mustaf sin datter og kone, da en israelsk klyngebombe eksploderer. Den militante gruppe
Hezbollah lover, at han vil få hævn, hvis han
designer en computervirus, som ødelægger
Israels finanssystem. Mustaf opkalder virussen efter datteren Mona. Den spreder sig til
Stockholm, hvor professor på Kungliga Tekniska högskolan, Eric Söderquist, har opfundet
en hjelm, som lader folk gå på nettet via deres tanker. Hans forsøgspersoner bliver syge.
»Jeg leger med tanken om en computervirus, der ikke kun er farlig for databaser.
Min roman har et futuristisk element, men
jeg ser den i højere grad som en thriller end
som science fiction.«
Omvejen til romanen
Han forsøgte sig første gang med en roman,
da han var i tyverne; en historie, han refe-
rerer til som en »traditionel, svensk politikrimi«. Sehlberg gik i stå i manuskriptet, tog
en MBA-eksamen ved Stockholm School of
Economics og var i over 15 år beskæftiget i
IT- og mediebranchen. Nu og da skrev han
en novelle, men det var først i 2009, at han så
forfatterambitionen i øjnene og påbegyndte
arbejdet med Mona.
Hans karriere som iværksætter lod ham
styre sin egen tid. Det var også afgørende, at
han fandt det rigtige sted at skrive. Med sin
familie har han et hus i Sörmland i det sydlige Sverige.
»Der er udsigt til søen og markerne, masser af himmel, stilheden. Når du tager derhen, er du nødt til at skrive. Jeg sidder fra
om morgenen og glemmer at spise frokost
og aftensmad.«
Undervejs i processen har han sendt en
tanke til sin afdøde far, Bo Sehlberg, der var
krimiforfatter. Han husker, at han som barn
faldt i søvn til lyden af hans skrivemaskine.
Uden omvejen gennem det private erhvervsliv ville Sehlberg sandsynligvis ikke have fået
ideen til Mona. Romanens hovedidé – en computervirus, der overføres til menneskekroppen
– kom han på i 1995, mens han var ansvarlig
for digital udvikling hos svenske Aftonbladet. Avisen blev tilbudt et koncept, som gav
brugeren mulighed for at spille bordtennis
på sin pc udelukkende ved hjælp af koncentration og et headset. En simpel forløber for
den sammensmeltning mellem maskine og
hjerne, som det lykkes Sehlbergs karakter Eric
Söderquist at opnå i Mona. På Aftonbladet inficerede spillet en computer med virus.
»Jeg spurgte for sjov mine kolleger, der havde leget med det: ’Hvad hvis vi bliver smittet?’
Jeg skrev et kort udkast om scenariet, men
spørgsmålet blev ved at køre rundt i mit hoved, og det gik op for mig, at det kunne blive
til en roman.«
»Jeg klipper mellem parallelle forløb i højt
tempo. Årsagen til, at jeg skriver sådan, er
måske, at jeg elsker film.«
En konkret inspirationskilde til Mona kommer fra litteraturen; i løbet af romanen står to
desperate mænd, Söderquist og Mustaf, over
for hinanden i Gazas ørken, en scene, der minder om et møde mellem to piger i franske Le
Clézios roman Vandrestjerne. Sehlberg er en
sulten læser, men tilbragte sin ungdom ved
klaveret. Da han viste en forfatterkollega manuskriptet til Mona, spurgte hun, om han havde
spillet musik. »Det gjorde mig glad. Jeg lægger selv bøger fra mig, hvis rytmen mangler.«
Når Sehlberg har afsluttet andet bind af
Mona, vil han i gang med en thriller, der tager
afsæt i et par sætninger fra Dagens Nyheter,
om en pige, der ikke turde flyve.
»Der er inspiration at finde overalt,« siger
han og og tilføjer: »Jeg vil gerne rejse rundt og
promovere Mona og snakke på bogfestivaler,
men det må ikke stjæle al tiden fra skrivningen. Deri ligger jo selve glæden for mig. At
lære nye karakterer at kende.«
Karakterernes eget liv
Mona er ikke en detektivroman i den forstand,
at et mord skal opklares. Det kommer tidligt
frem, at Samir Mustaf står bag computervirussen, der bringer folk i koma. Den er et menneskes værk – Sehlberg har fravalgt at dæmonisere teknologien.
»Jeg er mere interesseret i afhængigheden
af teknologi, som kendetegner hospitaler og
banker i dag og gør det israelske samfund så
sårbart i bogen.«
Men skildringen af katastrofen er sekundær sammenlignet med karaktertegningen
for Sehlberg. »Det har været vigtigt for mig,
at mine hovedpersoner ikke er rene helte og
skurkeskikkelser. De er individer, der nærer
frygt og forhåbninger.«
Tvetydig er ikke mindst forskeren Eric Söderquist, som ifølge førstelæserne i Sehlbergs
omgangskreds minder en smule om forfatteren selv (de bor i hvert fald i samme friserede
kvarter i centrum af Stockholm). Söderquist
jagter en antivirus til sin kone, men han har
selv brugt hende som forsøgskanin og bragt
hendes helbred i fare.
»Eric bærer en del af ansvaret, og han kæmper med det. Han er en af de personer, jeg
har savnet, når jeg ikke har skrevet. Det er et
ensomt arbejde, og samtidig møder jeg mennesker inde i romanen. Når jeg først har et vist
begreb om, hvem de er, gør de ting, jeg aldrig
kunne have fundet på. Karakterernes eget liv
svarer til det, der sker, når en skuespiller gestalter en rolle, så det overrasker instruktøren.«
Spor af musikeren
I Hollywood har produktionsselskabet New
Regency købt filmrettighederne til Mona.
Tilknyttet projektet er blandt andre Michael
London, der producerede Milk og Sideways.
Sehlberg har tillid til, at hans figurer bliver
genkendelige på lærredet. Og han er bevidst
om, at hans roman har en dramaturgi, der er
i familie med spændingsfilmens sprog.
[email protected]
ØJESTEN
af Jakob Melander
Cool københavner krimi ... En sand fornøjelse at læse ...
velkomponeret og godt gammeldags uhyggelig. – Berlingske
Uforbeholden ros til sprog, puls og tempo. – Jyllands-Posten
Jyllands-Posten
Ekstra Bladet
Berlingske
Femina
SE VIDEO
OG LÆS
UDDRAG
20 INFORMATION KRIMI FORÅR 2013
/ Ude bedst
v/Katrine Malthe
Morgendis mod Normandiet
Af
Henrik
Brun
Hvad er det optimale sted for en forfatter at skrive sine
romaner? Vi ringede til Lene Kaaberbøl på Kanaløerne for at
høre om rejsens betydning for den kunstneriske proces
NYHEDER FRA
DEN DØDE
I BARENTSHAVET
SOHN
af Monica Kristensen
»Kriminalromanens snedronning.«
VG
PUMASOMMER
af Merete Junker
15. marts udkommer tredje bind i den
anmelderroste serie om reporteren
Ketil Brandt.
Af
Torsten
Petterson
“Litteraturprofessoren og lyrikeren
Torsten Petterson har skrevet en overmåde interessant, døduhyggelig og
ganske anderledes og genrebrydende
politikrimi”
yyyy
Politiken
Mød Henrik Brun og Torsten Petterson på
Kirmimessen i Horsens, 16.-17. marts
Mød
Monica Kristensen
i Trykkeriet
lørdag kl. 14.30
Udsigten fra Lene Kaaberbøls kontor. Foto: Lene Kaaberbøl
– Kan du beskrive udsigten fra dit
kontor?
»Herfra har jeg havudsigt til tre
sider. Jeg kan se ud på et langt stykke
af klipper, græs, åbent landskab og
forblæste træer. Lige nu er her stadig morgendis. Lige frem for mig ser
jeg ud over havet mod Normandiets
kyst og til højre mod Jersey.«
– Hvad betyder det for din skriveproces at rejse et sted hen, hvor du er på
fremmed grund?
»Det opfrisker sanserne. Man ser
landskabet og de mennesker, som
bor i det anderledes – man får øje
på sammenhængen mellem mennesker og miljø. Mine ophold i Provence
og Skotland prægede mine historier
om Skammerens datter. Grotterne,
klipperne og det skotske landskab.«
– Du skriver jo meget i fantasygenren.
Hvad inspirerer dig mest i krimien –
det realistiske eller fantasyelementet?
»Handlingen skal gerne kunne
ske i virkeligheden. Min nyeste krimi
foregår i Frankrig i 1894; jeg har forsøgt at gøre den så historisk korrekt,
som jeg kan. Der er den franske historie og lægevidenskaben beskrevet på den tid. Alligevel foregår min
historie i en opdigtet by. Det giver
en større skrivefrihed at skrive ud
fra selvopfundne rammer.«
– I fantasy bliver det onde altid besejret af det gode. Er din krimi lige
så retfærdig?
»Krimien som genre er mere kynisk end fantasy. Men der er stadig
behov for retfærdighed. Jeg hører
ikke til de mest hårdkogte krimiforfattere – når jeg skriver om en lille
dreng, der bliver bortført, sørger jeg
som regel for at redde ham igen. Samtidig er det også krimiens styrke, at
den kan skrive om de mørke sider.«
– Tror du, det er derfor, krimigenren
er så populær?
»Ja, jeg tror, krimigenren giver os
en mulighed for at beskæftige os med
frygten under kontrollerede rammer.
Krimien er ligesom en tur i rutsjebanen. Man udsætter sig selv for farlige sving og høj fart – man oplever
gyset men under sikre rammer. Man
ville aldrig sætte sig ind i sin bil ude
i den virkelige verden og køre lige
så halsbrækkende.«
– Hvilke krimier kan du selv lide at
læse?
»Af danske krimier kan jeg f.eks.
rigtig godt lide Gretelise Holms,
fordi de er så forskellige. Blandt de
udenlandske holder jeg meget af Åsa
Larsson, Johan Theorin og Kate Atkinson – hun kan noget med at opbygge karaktererne, faktisk så godt,
at man undervejs næsten glemmer
mysteriet.«
– Hvorfor skal man vælge din krimi
på hylden frem for alle de andre?
»Karaktererne er i fokus, når jeg
skriver. Det er væsentligt for mig, at
de er levendegjort og ikke mindst, at
de kan overraske mig. Og det gør de.
Det håber jeg også, læserne vil opleve. Min krimi rammer ret bredt. Den
har hele det mere faglige omkring
medicinhistorien og er samtidig en
ung piges udviklingshistorie. Derudover selvfølgelig spændingselementet blandet med en gotisk stemning.
En rigtig god cocktail synes jeg.«
[email protected]
GOLDSTEIN
»Bygdedyret, den norske pendant
til Janteloven, viser kløer på
grummeste vis i Pumasommer
– grrrr … en fornøjelse at følge
slagets gang.«
Weekendavisen
Af samme forfatter:
Tvillingen
af Volker Kutscher
»Ikke kun eminent kriminallitteratur,
men også et storslået portræt af
Berlin i begyndelsen af 1930’erne«
Echo
Af samme forfatter:
Den våde fisk
Den stumme død
SYV DAGE
af Deon Meyer
UDKOMMER 12. APRIL 2013
»Page-turner«
The Times
»Forrygende og socialt
indigneret politiroman
fra Cape Town.«
VÆK
af Mo Hayder
yyyyy Bo Tao Michaelis,
Politiken om Deon Meyers
forrige bog Tretten timer
Vinder af Edgar Poe prisen 2012
Lene Kaaberbøl
• Hvor: Bor på Kanaløerne 130
•
•
•
•
•
km syd for den engelske kyst
Baggrund: F. 1960 i København.
Cand.mag. i engelsk og
dramaturgi fra Aarhus
Universitet, 1985
Vandt Orlaprisen i 2012
Udgivelser: Debuterede med
’Den første bog om Tina og
hestene’ i 1975. Har bl.a.
udgivet ’Skammer’-serien og
’Vild heks’-serien, i hvilken
den første bog hedder
’Vildheks: Ildprøven’. Har
med Agnete Friis skrevet
krimiserien om sygeplejersken
Nina Borg. I 2010 kom første
del af Kaaberbøls historiske
krimi ‘Kadaverdoktoren’
Aktuel: Anden del af
’Kadaverdoktor’-serien, ’Det
levende kød’, udkommer 8.
marts på Modtryk
Anbefaler: Krimier af Gretelise
Holm og Kate Atkinson
»Mo Hayder hæver baren højt,
når det gælder krimifiktionen, og hun
har gjort det igen med denne kloge,
nervepirrende page-turner thriller«
Sunday Express
DEN TREDJE
ANTIKRIST
af Mario Reading
UDKOMMER 17. MAJ 2013
Af samme forfatter:
Ritualer
Hud
Besøg forlagets stand på Krimimessen
Kriminelt lave messepriser på alle bøger
»Blændende godt skrevet. Der
er fart og spænding over feltet
fra start og indtil sidste side er
vendt.«
KrimiCirklen om Mario Readings
forrige bog Maya Kodekset
Læs mere på www.sohn.dk
22
23
SÅ VENTER VI BLOT
PÅ FORÅRET ......
/ Interview Mo Hayder
Foto: Margaret Lister
Af Line Rasmussen
M
’Åh Gud, jeg er
ved at skrive en krimi’
Sidste år modtog engelske Mo Hayder Edgar-prisen for bedste krimi.
De udenlandske anmeldere brugte ord som ‘intelligent, intens og pirrende’
om bogen ‘Væk’, der handler om børn, der forsvinder
o Hayder nærmer sig ti bogudgivelser, har vundet Edgarprisen og høstet anerkendelse i både hjemlandet Storbritannien
og rundt omkring i verden for sine
skudsikre, plotdrevne fortællinger
om politikommisæren Jack Caffery,
der opklarer forbrydelser i den sydengelske by Bristol. I Danmark har
hun endnu til gode at slå markant
igennem. Måske bliver hendes aktuelle prisvindende krimi Væk – en
historie om et harmløst biltyveri, der
ender som en beskidt sag om bortførelse af børn – den, der rammer
et bredt dansk publikum.
Mo Hayders vicekriminalkommissær Jack Caffery, som forfatteren
selv beskriver som »et tynget, ensomt
menneske med et stort problem fra
fortiden, der måske bliver løst om
fem bøger« kommer på en særdeles
ubehagelig opgave, der minder om
hans eget livs traume: Da Jack var
barn, blev hans bror bortført og aldrig fundet.
I Væk skydes plottet i gang med
Martha på 11 år, der sidder på bagsædet af en bil, mens hendes mor pakker bagagerummet. En mand med
julemandsmaske slår moren ned og
snupper bilen. I første omgang tror
politiet, at tyven nok skal sætte pigen
af et sted i nærheden. Det gør han
ikke. Han bortfører flere børn. Og
skaber uro i Bristol, fordi han fermt
manipulerer med politiet, som om
han ved lige lovlig meget om deres
interne forhold. Under opklaringsarbejdet kommer man tæt på byens
familier – de velfungerende såvel
som de dysfunktionelle.
Må skrive for at dø tilfreds
Ifølge Mo Hayder har Edgar-prisen
åbnet døre i udlandet: »I Japan droppede de engang mit forfatterskab, fordi de fandt min bog
Tokyo anstødelig, men efter
prisen tog de mig til nåde.
Og salget i USA er skyhøjt for
tiden, så prisen har helt sikkert
gavnet min internationale profil.«
Mo Hayder har været vidt omkring
inden hun slog sig på litteraturen,
og det var egentlig aldrig planen, at
hun skulle skrive krimier.
»Da jeg var i midten af 30’erne
tænkte jeg: ’jeg må skrive noget, jeg
kan ikke dø tilfreds uden at have skrevet noget’. Så jeg begyndte at skrive
alt muligt forskelligt. Og i det, jeg
skrev, var der altid nogle, der døde
– som regel på en ret grusom måde.
En morgen vågnede jeg op – det var
et chok for systemet – og tænkte: ’Åh
gud, jeg er ved at skrive en krimi’.
Og jeg havde ingen ide om, hvordan
man skrev sådan en. I min barndom
var krimier underlødig læsning, så
jeg havde aldrig læst en krimi. Jeg
læste nogle stykker, men først da
jeg tog mig sammen til at tale med
politifolk og patologer, åbnede krimiverdenen sig for mig.«
– Er der en rød tråd i dine bøger?
»Døden. Det lyder som en selv-
følge, men ikke alle krimier handler om døden. Ofte er der et mord,
men hvor mange andre forfattere
ønsker at undersøge samfundet,
så fokuserer jeg på temaer som
døden og livet og på, hvor tæt forbundne de er. Døden er altid en del
af livet og omvendt.«
– I dine bøger bliver ofrene udsat for
organsalg, bortførelse og pædofili.
Hvordan vælger du dine forbrydelser?
»Det lyder skørt, men forbrydelserne kommer til mig. Jeg vågner og
tænker: ’Sådan skal det være’. Men
før det kan forbrydelserne have ændret sig meget undervejs. Jeg har
troet, at jeg havde styr på det, men
så opdager jeg, at forbrydelsen ikke
matcher bogens tema. Men med Væk
vidste jeg fra begyndelsen, hvad forbrydelsen skulle være, så den har
været lettere at skrive.«
Børn og barsk research
– I ‘Væk’ skriver du om et emne, der
må være et af de sværeste at beskæftige
sig med som krimiforfatter, nemlig
børn. Hvordan kan du det?
»Lige før jeg fik min datter, skrev
jeg om børn, der blev mishandlet.
Flere har siden sagt til mig, at den
bog ville du ikke kunne skrive nu,
hvor du er blevet mor, men faktisk
ville jeg gerne genskrive den nu, hvor
jeg har mere indsigt. Researchfasen
kan være barsk, og det er selvfølgelig
svært at skrive, men ikke af følelsesmissæge årsager.«
– Hvad med researcharbejdet generelt – støder man som krimiforfatter
ikke på lidt for mange grusomheder
undervejs?
»Jeg har skrevet så meget, set så
meget og hørt så meget om forfærdelige forbrydelser, så der er ikke
meget, som kan chokere mig længere. Men man skal aldrig sige aldrig. I forbindelse med Væk talte
jeg med en politimand, der havde
haft en sag om en lille dreng, der
var blevet kidnappet, voldtaget og
myrdet. Hans krop var blevet skåret
i stykker og begravet. Det var frygteligt, for morderen havde efterfølgende fortalt, at det sidste drengen
havde sagt var: ’Nu dræber du mig,
ikke?’ Og det gjorde han jo. Så en
gang imellem er der stadig noget,
der chokerer mig. Men jeg har
en datter, så jeg bliver nødt til
bremse tankerne, ellers bliver
jeg skør.«
– Anmelderne har bl.a. rost dine
bøger for at være troværdige ud
i politiarbejdet. Det virker, som om
du er en grundig researcher?
»Nej, min research er ikke altid
gennemført – historien kommer i
første række. Man må ikke blive slave
af sin research, men jeg prøver at
tale med de rigtige mennesker. Jeg
forstår ikke altid, hvorfor de vil tale
med mig, men måske får de på en eller anden måde også noget ud af det
– på samme måde som jeg får noget
ud af at skrive. At skrive giver livet et
mønster og en betydning, og måske
får de, jeg interviewer, en følelse af,
at deres arbejde giver mening, når
de fortæller om det.«
At forsvinde på godt og ondt
– Forfattere skriver ud fra forskellige
agendaer. Hvad med dig, skriver du
for at underholde dine læsere eller
for at skabe debat?
»For mig er læsning eskapisme.
Jeg skriver for dem, der gerne vil
forsvinde. Nogle forfattere har det
på en anden måde, de føler, at deres arbejde er at lære fra sig og at
opdrage. Hvis jeg kan få folk til at
reflektere over et emne, er det godt,
men det er en biting. Mit hovedmål
er at give folk en mulighed for at
forsvinde.«
– Hvad gør du selv for at forsvinde?
»Jeg rejser, ser film og går lange
ture, men for at være ærlig er det
hårdt arbejde at være mor og at
skrive, så jeg har ikke særlig meget
fritid. Og af samme grund elsker jeg
deadlines, jeg venter gerne til sidste
øjeblik, og så arbejder jeg 16 timer om
dagen i flere uger for at blive færdig.
Jeg har lige færdiggjort efterfølgeren til Væk.«
’Væk’ udkommer på Forlaget
Sohn 8. marts 2013. Fortsættelsen
’Puppets’ udkommer på engelsk i
2014
[email protected]
Bestil
havemøbler nu ............
og vær klar
når foråret kommer
1600,1585,-
4170,-
515,-
2700,-
3135,-
Mo Hayder
• f. 1962, bor i Sydengland med sin 11-årige datter
• Gik ud af skolen som 15-årig, har arbejdet som bartender,
•
•
•
•
sikkerhedsvagt og engelsklærer. MA i film og creative writing
Debuterede med ’Birdman’, 2000. Nogle anmeldere fandt
krimien for voldelig, men bogen blev en international bestseller
Fire af Hayders otte bøger er oversat til dansk: ’Tokyo’, 2006, Modtryk.
’Ritualer’, 2011, Sohn. ’Hud’, 2012, Sohn. ’Væk’, 2013, Sohn
Vicekriminalkommisæren Jack Caffery er hovedpersonen i de fleste
af Mo Hayders bøger. Fælles for bøgerne om den plagede
politikommisær Jack Caffery er, at de kan læses uafhængigt af
hinanden, og alle foregår i Bristol og omegn, hvor forfatteren også bor,
skriver, udtænker sine plot og begår sine fiktive forbrydelser
Edgar-prisen Hvert år uddeler Mystery Writers of America prisen
opkaldt efter Edgar Allan Poe. Bl.a Steve Hamilton, John le Carré og
Sjöwall & Wahlöö har tidligere modtaget prisen for bedste krimi. Edgar
Allan Poe betragtes i Vesten som krimigenrens stamfader, fordi han i
1841 skabte litteraturens første detektiv, nemlig C. Auguste Dupin i
novellen ’Dobbeltmordet’
450 m2 udstilling
i et væld af farver og idéer
FICK
www.fick-co.com
Gl.Kongevej 148, 1850 Frederiksberg
33 22 16 57
Man-Tors. 11-17.30
Fre. 11-18 - Lør. 10 -15
MVYMH[[LY^LI
/ Forhør Vibeke Johansen
v/Anne Vindum
’De var nær ikke sluppet ud ...’
Collage: iBureauet
KLOKKEN ER 13.01, FORHØRET BEGYNDER.
Til stede er undertegnede og Vibeke Johansen, der er under mistanke for at have været
involveret i en lang række krimirelaterede
aktiviteter i Horsens Fængsel.
FORHØRER: – Hvor og hvornår fostrede du
ideen om en krimimesse?
Kom tæt på forfatterne
Mød de lysende talenter, de store læsermagneter
og de uomgængelige klassikere.
er også stor opbakning fra en lang række 7.
klasser i Horsens, som skal arbejde med krimien på mange forskellige måder.«
FORHØRER: – Det begyndte med et udelukkende trygt, dansk perspektiv. Nu er grænserne
vidt åbne, og det flyder ind fra hele verden med
krimiaktører. Hvordan vil du forsvare det?
ANKLAGEDE: »Ideen kom efter en temadag
om den nordiske kriminalroman i 2001. Det
var en stor succes, og vi blev opfordret til at
fortsætte med arrangementer om kriminalromanen. Krimien har altid været populær,
men i begyndelsen af forrige årti blomstrede
genren op.«
ANKLAGEDE: »Det er primært forlagene, der
inviterer deres aktuelle udenlandske forfattere, og de synes heldigvis, at det er en god
idé at komme her. Der er flere udenlandske
forfattere, der vender tilbage, og en forfatter
som Gunnar Staalesen, der var med allerførste år, er med igen i år.«
FORHØRER: – Hvem var dine medsammensvorne?
FORHØRER: – Du er idekvinde bag og programansvarlig på Krimimessen. Har du tænkt
dig at fortsætte?
ANKLAGEDE: »I første omgang måtte min
mand lægge øre til al min snak om en krimimesse over et par glas rødvin i sommerhuset.
Senere talte jeg med en kollega om det og med
min daværende chef på Horsens Bibliotek.
Kulturchef Henning Nørbæk og de lokale boghandlere Helle og Allan Nancke blev involveret,
og vi kontaktede Bo Tao Michaëlis, som anbefalede os at tage kontakt til de jyske forlag
Klim, Modtryk og Hovedland. Det prøvede
vi, og de var med på den.«
FORHØRER: – Messen foregår i et fængsel
– ser du det som en genistreg at lave en forbrydelse i et fængsel?
På forfatterweb kan du gå på opdagelse i over 500 portrætter af danske
og udenlandske forfattere. Du kan høre om deres liv og opvækst eller dykke
ned i beskrivelsen af et bestemt værk.
ANKLAGEDE: »Ikke i al evighed. Alene dåbsattesten gør jo noget. Men det er et sjovt og
indholdsrigt stykke arbejde, så jeg stopper
ikke lige med det samme.«
FORHØRER: – Messen har 12 år på bagen og
har siden det første års spæde program udviklet sig eksplosivt. Hvilke planer har du for
messen fremover? Kan det ikke blive for stort?
Rapport
Gerningssted: Horsens Fængsel
Gerningstidspunkt: 16. og 17. marts 2013 samt ﬂere
foregående tilfælde
Gerning/hændelse: Årligt tilbagevendende krimirelaterede aktiviteter i Horsens og omegn
Forhører: Anne Vindum
Vidner: Krimifans i tusindtal
Mistænkte: Vibeke Johansen
Signalement: 56-årig bibliotekar på Horsens
Bibliotek og idekvinde bag Krimimessen i Horsens.
Dybt inﬁltreret i krimimiljøet nationalt og internationalt. Kender alle aktører i branchen
ANKLAGEDE: »De færreste har lige et fængsel til rådighed, så hvad det angår, er der vist
ikke mange, der kan true os. De første par år
afholdt vi messen i Horsens Ny Teater, og det
var lidt op ad bakke. I 2007 fik vi mulighed
for at flytte messen til Horsens Fængsel og
det har været skelsættende.«
»Der kom langt større publikum til, og
opbakningen udvidede sig fra jyske til også
københavnske forlag. Det betyder meget for
forlagene, at messen afholdes i et fængsel,
da det kan tiltrække flere af de store forfattere, som måske ikke ellers ville prioritere at
komme til så lille et sprogområde som det danske. Pressen er også glade for det, da der er
gode billeder i fængslet. Der er mange både
besøgende og forfattere, der er blevet fotograferet bag tremmer.«
ANKLAGEDE: »Et af de første år gik Pia Andersen, der er arrangementsansvarlig, rundt
for at sikre sig, at alle var kommet ud efter
messen, og der fandt hun faktisk nogen, der
gik rundt på en afdeling. De var nær ikke sluppet ud før næste dag.«
FORHØRER: – Hvordan sikrer I jer, at alle kommer ud, når messen er slut? Er der nogen, der
forsætligt har gemt sig i en celle?
FORHØRER: – Krimimessen henvender sig
åbenlyst og direkte til børn. Er det ikke uforsvarligt at drage unge uskyldige mennesker
ind i denne vanedannende og fascinerende
verden?
ANKLAGEDE: »Ja, man siger jo, at hvis ikke
man er kriminel i forvejen, så kan man da
blive det, når man kommer i fængsel. Mange
begynder deres krimilæsning og begejstring
for genren i de tidlige år, og der er efterhånden en masse god krimi, spænding og gys for
børn. Vi forsøger at gøre det med humor. Der
ANKLAGEDE: »Vi vil gerne udvikle os, men
har ikke ambitioner om at blive så store som
Bogforum i Bella Centeret. 5-6000 besøgende
er fint og passer til lokaliteterne. Vi holder øje
med, hvad der sker i genren, og kan se, at den
bevæger sig mod spænding. Vi kalder messen
’Nordeuropas største festival for krimi og spænding’ for at vise, at programmet spænder vidt.«
FORHØRER: – Hvad er din egen baggrund
inden for krimiområdet?
ANKLAGEDE: »Som barn læste jeg mange
krimier, bl.a. De 5 og Kim-bøgerne. Jeg var
barn i en læsende og blandt kvinderne krimilæsende familie, så når vi var i sommerhus,
kunne jeg høre alle de voksne sidde og snakke
om den sidste nye Agatha Christie-krimi, de
havde læst, og jeg tænkte: ’Det var da noget
mærkeligt noget at sidde og tale om.’ Siden da
har jeg kastet mig over genren og læst mange
krimier. Og jeg vender altid tilbage til Agatha
Christie.«
Vaneforbryderen Vibeke Johansen vil være
at finde på Krimimessen 16.-17. marts 2013 i
Horsens Statsfængsel
SPRINGFLOD
af CILLA & ROLF BÖRJLIND – forfatterne bag tv-serien BECK
Hver måned præsenteres de forfattere, der bliver læst i DR’s Læseklubber.
Besøg forfatterweb.dk på biblioteket eller hjemmefra.
27
Krimiunderholdning af overraskende høj kvalitet … kulminerer som en tivoliraket
i et nattefyrværkeri på den skandinaviske himmel.
– Politiken
Overbevisende svensk thrillerdebut … en meget velfortalt og engagerende historie.
– Jyllands-Posten
SE VIDEO
28
29
/ Interview Gillian Flynn
Gillian Flynn mener, at der mangler
usympatiske kvindelige karakterer
i fiktionen. ’Usympatiske mandlige
karakterer er der masser af. De har
af en eller anden grund mere ret til at
være ubehagelige,’ siger hun.
Foto: Corbis/Polfoto/Anne Ryan
Fra myrebøddel
til krimiforfatter
I USA har Gillian Flynns ægteskabskrimi ’Gone Girl’ blæst både
krimikritikere og -entusiaster omkuld, mens hun herhjemme
endnu er relativt ukendt. Information har fanget Flynn i telefonen
fra Chicago til en snak om hendes foruroligende fortid, kønnede
kæpheste og gennembrudsromanen
Af Ester Skibsted Holm
H
un har bambiøjne og det der
naturlige all-American look,
man kender fra Kellogs Cornflakes-reklamer; Amerikas nye krimitalent Gillian Flynn ligner ikke en
kvinde, der kender mørket. Måske
netop derfor føler hun behov for at
understrege på sin hjemmeside, at
hun ikke var en sød lille pige som
barn. Tværtimod fandt hun sadistisk nydelse i at lamme forsvarsløse myrer og servere dem for onde
edderkopper.
Dømmer man forfatterinden på
hendes yderst indtagende portræt på
bogomslaget, er det scenarie ualmindeligt svært at forestille sig. Åbner
man hendes store gennembrudsroman Gone Girl, begynder tingene
imidlertid at falde på plads – gradvist og grufuldt.
Ud af forfatterskabet
Romanen, der sendte Flynn til tops
på de amerikanske bestsellerlister
og fik kritikere til at gyse frydefuldt i
kor, handler om et smukt og på papiret perfekt ægtepar af den kreative klasse: Amy og Nick Dunne. Men
skinnet viser sig, som det jo ofte er
tilfældet, at bedrage.
Bag powerparret og deres filmiske
forelskelse gemmer sig et usundt,
men velkendt magtspil mellem mand
og kvinde og en væg af bitterhed så
tyk, at man ville kunne skære skiver
af den. På parrets femte bryllupsdag
forsvinder Amy sporløst.
Læseren efterlades, ligesom politiet, med henholdsvis den utro Nicks
hullede førstepersonsskildringer af
begivenhederne og Amys detaljerede dagbogsnotater fra deres første
fortryllende møde og op til hendes
mystiske forsvinden. Gillian Flynn
er ekspert i at lege med overflader
og vildlede læseren i alle tænkelige
retninger, men mest af alt er hun
en forfatter med stor forståelse for,
nysgerrighed efter og fascination af
menneskers mørke sider.
Da hun i sin tid uddannede sig til
journalist, ville hun være kriminalreporter. Det skulle dog vise sig at
være en tand for barskt for en ung
Gillian Flynn
• F. 1971, Kansas City, Missouri, bosat i Chicago
• MA i journalistik fra Northwestern University
• Gift med Brett Nolan, som hun har en søn med
• Debutroman: ‘Skarpe genstande’, Jentas, 2007
(‘Sharp Objects’, 2006)
• Gennembrudsroman: ‘Kvinden der forsvandt’, Gads Forlag, 28. maj 2013
(oversat fra ‘Gone Girl’, 2012). Nomineret til Edgar-prisen 2013
• Yndlingsforfattere: Margaret Atwood, Charles Dickens og Joyce Carol
Oates
• Hobby: Er en kæmpe filmnørd
• Yndlings tv-serie: ’The Wire’
• Kæledyr: En stor sort kat ved navn Roy
pige fra en Kansas City-kernefamilie.
I stedet kastede Flynn sig over fiktionen som film- og tv-skribent for
Entertainment Weekly.
Det var mens hun arbejdede her,
at hun omsatte sin fortid som myrerebøddel til at pine og aflive fiktive
karakterer i smug. Ved siden af sit
fuldtidsjob skrev hun to romaner, der
begge blev modtaget ganske pænt af
dagspressen. Det var dog først med
Gone Girl – hendes første udgivelse,
efter at recessionen åd hendes journalistjob og tvang hende til at springe
ud som fuldtidsforfatter – at hun for
alvor slog benene væk under både
anmeldere og læsere.
Med flere uger i toppen af de amerikanske bestsellerlister, anmelderroser over hele linjen, en aftale med
Hollywood og en nominering til Edgar-prisen er Gillian Flynn i den grad
trådt i karakter som krimiforfatter.
Gennem telefonlinjen fra det kolde Chicago flyder en overraskende
dyb stemme, og hendes tørre velvillige latter lyder næsten mistænkeligt
varm og beroligende. Men de døde
myrers spøgelser kribler stadig i mit
hoved, og jeg kan ikke lade være med
at spørge, hvorfor hun gjorde det.
Myten om den gode pige
»Jeg tror, at børn er mere blodtørstige, end vi regner med. Måske er
det fornemmelsen af kontrol? Når
man er barn, er der så mange ting,
der er uden for ens kontrol, at det
nok tilfredsstillede et behov i mig.
Jeg var ikke noget ondt barn, men jeg
kunne godt lide den der rovdyr efter
bytte-leg. Det tror jeg, de fleste børn
kan. Jeg kender mange små børn, der
elsker at se naturprogrammer med
hajer, der flår og fortærer sæler. De
kan godt lide at spekulere i, hvilke
dyr der æder hinanden og hvorfor,
og er fra en tidlig alder meget optagede af magtstrukturer. Det er en stor
del af at finde ud af, hvordan verden
hænger sammen. Heldigvis voksede
jeg fra det med myrerne,« siger Flynn
og griner en anelse skyldbetynget.
– Men at dømme ud fra dit valg af
litteraturgenre kan du stadig identificere dig med denne side af barnet
og mennesket i det hele taget?
»Helt bestemt! Gone Girl handler
om magtspillet i et forhold og om,
hvem der er bytte, og hvem der er
rovdyr. I dette særligt giftige ægteskab er de begge meget optaget af,
hvem der ender som vinder. Og det
er grunden til at deres ægteskab er
blevet så, ja, besværligt. Mine bøger handler meget om, hvem der
egentlig har magten. Det har altid
interesseret mig, hvordan forskellige
magtforhold ofte resulterer i vold.«
– Hvorfor er det vigtigt for dig, at
dine læsere kender til din egen fortid
som myrebøddel?
»For mig er det spørgsmål om køn.
Hvis en mandlig forfatter skrev, at
han gjorde den slags som barn, ville folk tænke: ’Det er bare drenge-
streger.’ Men de fleste piger er heller ikke bare søde. Det, synes jeg,
er vigtigt at fremhæve. Måske viser
kvinders mørke, vold og vrede sig på
lidt andre måder, men det er stadig
en meget potent ting. Hvis kvinder
betragtes som naturligt omsorgsfulde, moderlige og venlige væsener, så berøver det os noget af vores
menneskelighed: Vores venlighed
bliver ikke set som et resultat af, at
vi faktisk prøver eller anstrenger os.
Det betragtes nærmest som vores
naturlige tilstand, og det synes jeg,
er en farlig og uretfærdig antagelse.
Det er derfor, jeg er så interesseret
i at fremskrive kvindelige karakterer, som er komplicerede, og som
omfatter hele skalaen fra kvinder,
der kæmper for at gøre det rigtige
på trods af deres mørke sider, over
kvindefigurer, som er ucharmerende
og svære at sympatisere med, til deciderede sociopater.«
»Der mangler usympatiske kvindelige karakterer i fiktionen! Usympatiske mandlige karakterer er der
masser af. De har af en eller anden
grund mere ret til at være ubehagelige, det gør dem kun mere interes-
sante og komplekse. Men der skal
også være den store variation blandt
de kvindelige karakterer.«
– Så det er næsten et kvindefrigørende projekt, du har gang i?
»Det er ikke et decideret korstog, men jeg er helt sikkert meget
opmærksom på det. Jeg kan godt
lide at gøre lidt modstand. Og det
er sjovt at se folks reaktioner på
det. Nogle læsere er meget glade
og taknemmelige for, at jeg viser
de sider af kvinder, som de sagtens
kan genkende, mens andre bestemt
ikke kan lide det. Nogle mennesker
vil bare have en helt, som de kan
heppe på. Jeg synes, det er sjovt at
fratage folk den mulighed. De fleste af mine yndlingsbøger handler
om ucharmerende og usympatiske
mennesker fyldt med fejl. For mig
er det meget mere interessant end
at læse om personer, der er bedre
mennesker end jeg selv.«
Psykopaten indeni
– Hvorfra kommer trangen til at eksponere menneskets ubehagelige sider?
»For mig er det en måde at finde
mening i uhyrlige hændelser. Jeg
voksede selv op i et meget trygt hjem,
men fra en tidlig alder var jeg meget opmærksom på alt det onde, der
kunne ske, og forsøgte at regne ud,
hvorfor det skete.«
»Jeg tror, at folk kan have to forskellige reaktioner på vold: Enten
vil du vide mere og analysere volden
og forsøge at regne ud, hvorfor den
opstår, eller også vil du slet ikke vide
noget, fordi det gør dig ubehageligt
til mode. Jeg bliver mere nervøs af
ikke at tænke på det, end af at gå ind
i ubehagelighederne og forsøge at
gennemskue dem. Jeg tror, at man
kan finde en eller anden sær, ubehagelig mening i selv de værste menneskers handlinger, hvis man følger
sporet et stykke tilbage. Det har altid
interesseret mig: det punkt i historien, hvor nogen eller noget måske
kunne have forhindret tragedien.«
– I ’Gone Girl’ giver du læseren et
detaljeret indblik i en psykopats tankegang. Hvordan forbereder du dig
på at portrættere sådan et menneske?
»Det er bare min egen forskruede
fantasi. Jeg researcher meget lidt på
psykologien bag. Min baggrund som
journalist gør, at hvis jeg får samlet
en vis mængde fakta, vil jeg føle mig
for forpligtet og begrænset af dem.
I stedet skriver jeg, hvad jeg umiddelbart forestiller mig, at denne person ville gøre og føle. Først når jeg
er færdig med det, foretager jeg en
smule research og tjekker, at det ikke
er for langt ude. For mig er målet, at
det føles virkeligt – det er vigtigere,
end at det er virkeligt.«
– Finder du inspiration i dig selv
og din fortid som myrebøddel, når du
skal fremskrive ekstreme karakterer?
Hehe ... min mand
var meget bange
efter at have læst
bogen ... forhåbentlig
identificerer du dig
ikke for meget med
sociopaten, men du
skal helst kunne se
en smule af dig selv i
karakteren
Gillian Flynn, forfatter
»Hehe ... min mand var meget
bange efter at have læst bogen ...
Men svaret er ja. Jeg vil have, at
mine onde figurer skal føles ægte.
Jeg har aldrig været interesseret i
den slags bøger, der har en psykopatisk hovedperson i centrum, som
man aldrig kommer til at forstå. Jeg
vil hellere skildre sociopaten, der
kunne være din nabo.»
»Forhåbentlig identificerer du dig
ikke for meget, men du skal helst
kunne se en smule af dig selv i karakteren. Det tror jeg, er grunden til,
at Gone Girl har klaret sig så godt i
USA. Hovedpersonerne er karakterer, som de fleste kan identificere sig
med – i hvert fald til en vis grænse.«
– Siger du, at vi alle har en lille
sociopat gemt indeni?
»Det er jeg helt sikker på, at vi har.
De fleste af os kæmper med den del,
som egentlig bare vil det, der er bedst
og lettest for os selv. Men de fleste af
os er heldigvis også i stand til at slå
bremserne i, når det er nødvendigt.«
Krimiforfatter ved et uheld
I ’Gone Girl’ udspiller krimiplottet sig
inden for rammerne af et dysfunktio-
nelt ægteskab mellem hr. og fru Perfekt fra den kreative klasse. Hvorfor
netop denne kontekst?
»Jeg ville gerne se mørket bag powerparret og finde ud af, hvad der
kommer ud af det, når to mennesker,
som begge er vant til at have succes
og magt, kaster sig over hinanden.
Jeg har gjort dem begge til professionelle forfattere, fordi jeg ville vise,
hvordan vi alle er forfattere til vores
egen livshistorie. Som forfattere er
de to hovedpersoner samtidig i stand
til mere bevidst at iscenesætte fortællingen om sig selv. Det gav mig
større mulighed for at lege med deres selvfremstilling.«
– Er det vigtigt for dig, at dine romaner når længere end til det typiske
krimisegment?
»Meget! Ingen af mine tre romaner
har været rene krimier. Jeg kan godt
lide krimier, men jeg ønsker, at mine
romaner fremstår mere litterære, end
genren antages at være. De skal have
følelsesmæssig dybde, stærke karakterer og fremskrive en verden, der
virker virkelig, samtidig med at de
reflekterer over den verden, vi lever i. Mine bøger starter altid med
et karakterstudie. Jeg kender aldrig
plottet eller slutningen på forhånd.
Jeg bruger egentlig krimiplottet og
mysteriet til at føre læseren gennem
et studie af forskellige karakterer eller steder. Jeg endte egentlig i krimigenren, fordi mysteriet viste sig
at være et nyttigt redskab at binde
det op på – mysteriet giver mig disciplin til at få karakterstudiet til at
bevæge sig fremad frem for i cirkler.
Man kan sige, at det næsten var ved
et uheld, at min første roman blev
en krimi.«
[email protected]
30
SIMON TOYNE
/ Konkurrence
RUIN-TRILOGIEN
Lørdag 14:40 i Vesthallen
i samtale med Henrik Palle
Søndag 10:30 i Trykkeriet
i samtale med Jakob Levinsen
Ruin-trilogien er
en hæsblæsende
og højspændt
konspirations
blockbusterthriller.
v/Anne Vindum
Den
store
krimiquiz
Krimi og spænding
fra L&R
BEDSTE DANSKE
KRIMI 2012
UDKOMMER
D. 13/3
Det danske
krimiakademi
13 rigtige. Test din viden om krimier, forfattere og andet
småkriminelt. Svarene kan man læse sig til rundtomkring i
magasintillægget.
1. Inspiration kan komme på mange mærkelige tidspunkter.
Hvornår får forfatteren Robert Zola Christensen sine gode ideer?
Videnskabsjournalisten Thea Vind
er tilbage i en dramatisk historie
om magtmisbrug, jalousi og blodig
hævn.
2. Krimimessen i Horsens er efterhånden en institution inden for krimimiljøet. Hvornår blev ideen født?
RUIN-TRILOGIEN #2
3.
Finn Hansen er stifter af Krimi-cirklen og en mildest talt
entusiastisk krimilæser. Hvor mange bind tæller hans bogsamling?
Birgitte Bartholdy har skrevet en
psykologisk thriller, der uden glamour skildrer livet i det kriseramte
velhavermiljø ved Strandvejen.
4.
MØD FORFATTEREN
PÅ KRIMIMESSEN
”...et lille mesterværk”
bogsyn.dk
I Jens Lapidus’ novelle ’Mor prøvede’ er Sergio og Javier
på besøg i fængslet for at besøge deres ven Jorge. Hvad drikker Sergio, mens de venter?
5. Lene Kaaberbøl rejser ofte ud i verden, når hun skal skrive.
Hvor opholder hun sig lige nu?
6
. Det aarhusianske forlag Klim har stor succes med både krimier og andre genrer. Hvilket andet forlag udspringer de af?
7. Krimien er ikke kun en vestlig genre. I Kina har krimien
eksisteret i mundtligt format i hundredvis af år, men hvor
langt tilbage i tid?
8. Den amerikanske krimiforfatter Gillian Flynn er uddannet
”En fremragende politiroman.” POLITIKEN
”Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre … der sættes ganske enkelt ikke en fod
forkert i denne vellykkede politiske thriller.” WEEKENDAVISEN
journalist. Hvad var hendes drømmejob, da hun begyndte
sin uddannelse?
POLITIKEN
9. Den svenske it-iværksætter Dan Sehlberg er et stort kriminavn både i hjemlandet og internationalt. Hvor mange
bøger har han udgivet?
”Romanen er godt
doseret, der er spændingselementer som små bump undervejs, alt
imens undergangsstemningen
tager til i styrke.”
10. Engelske Mo Hayder har for nylig vundet den prestigefyld-
te Edgar-pris for romanen ’Væk’. Før hun fik prisen, var hun
ikke velkommen – i hvilket land og på grund af hvilken bog?
11. Liz Jensen har netop udgivet sin tredje roman på dansk.
Hvad er originaltitlen på hendes debutroman?
Sharon Crane afsoner en behandlingsdom for mordet på sin mands elskerinde, men Sharon stikker af da det går op
for hende, at intet er, som det ser ud.
FYENS STIFTSTIDENDE
12. Hvor befandt den debuterende forfatter Per Eidseth Han-
sen sig, da han begyndte at spekulere på, hvad der egentlig
gemte sig bag alle de ansigter, han var omgivet af?
Trilogien er
solgt til
30 lande
13. Hvem spiller hovedrollen som Paul Kersey i Michael WinMetroXpress
krimifan.dk
ners ‘En mand ser rødt’ fra 1974?
Send dine svar til: [email protected] senest 29. april
RUIN-TRILOGIEN #1
2013. Vinderen offentliggøres i tillægget Bøger fredag d. 3.
maj – der trækkes lod om en bogpakke fra Klim blandt dem,
der har flest rigtige svar.
Bogpakken indeholder: ’I en anden mands grav’ af Ian Ran-
J E NTAS
kin; ’Af jord er du kommet’ af Chris Tvedt; ’Tysk mesterskab’
af Birkefeld og Hachmeister
”Den holder hele vejen igennem” KRIMIFAN.DK
”Formen fungerer
fremragende. Historien kommer
under huden i en sådan grad, at jeg
kan mærke fortællerens hastige
pulsslag og kuldegysninger i de
mørke lofter og fugtige kældre.”
”Plottet er nemlig originalt, enigmatisk og labyrintisk,
ganske interessant.” POLITIKEN
lindhardtogringhof.dk | facebook.com/gerningsstedet
FYENS STIFTSTIDENDE
3. OPLAG
32
/ Ildsjæl Inger Kristensen
Velkomsttilbud fra
gyldendals
Fra klassekamp til kvalitetslitteratur
Bogklub
Inger Kristensen indledte sin forlagskarriere med som frivillig at sende bøger ud til medlemmer af Socialistisk
Bogklub. I dag er hun salgschef for forlaget Klim, der står bag bl.a. Haruki Murakami, James Ellroy og Ian Rankin
ham opstod, som mange andre litterære bekendtskaber, ved Klims
kontakt til forlag rundtom i verden.
»Det var en norsk forlægger på forlaget Pax, som kom og sagde, at vi
simpelthen måtte lave bøger med
Murakami. Der var ingen andre i
Danmark, der var interesserede, så
vi fik rettighederne for en slik.«
De første Murakami-bøger blev
ikke solgt i ret store oplag, men med
Trækopfuglens krønike blev Murakami en kolossal succes.
Af Mathias Koch Stræde
P
å Ny Tjørnegade 19 i den nordlige ende af Aarhus har en villa
siden begyndelsen af 1990’erne
dannet rammen om forlaget – og det
tidligere arbejdskollektiv – Klim. I
haven står et blåt bord, som ikke er
langt fra at ende sine dage som udtjent møbel. Indtil for nylig stod det
indenfor i varmen på første sal, hvor
det har været centrum for utallige af
forlagsredaktionens diskussioner.
Der er kulturhistorie i det gamle
bord, som også gjorde tjeneste på
forlagets fødested på Nørre Allé i
midten af Aarhus. Her udsprang
Klim i 1984 af Forlaget Modtryk og
Socialistisk Bogklub. Bruddet kom,
efter at Inger Kristensen og et par
andre ragede uklar med Modtryks
»junta«, som hun kalder den ledelse,
der dengang ville have hende og den
skønlitterære redaktion til at lave
bøger, der var »det rene trivi-pis«.
Denne underlødige genre
»Vi synes, vi blev presset til at sende
bøger ud i Socialistisk Bogklub, som
vi ikke brød os om,« fortæller Inger
Kristensen. »Vi sad med nogle socialistiske klassikere, som vi synes
var meget federe, men vi blev pisket
på plads og havde kæmpe kriser. Vi
arbejdede næsten alle sammen som
aktivister uden løn, så vi tænkte, at
skulle vi arbejde gratis, kunne vi gøre
det i vores eget regi,« siger Inger Kristensen, der dengang arbejdede frivilligt ved siden af studierne, men i
dag er salgschef for Klim.
Krimien fik hurtigt en plads på
hylden hos Klim, fordi den ramte ind
i det politiske felt, som forlaget den
gang beskæftigede sig med.
»Vi opfattede genren som samfundskritisk – mange af de krimier,
vi læste på det tidspunkt, var meget
langt fra Bill og Ben. De var ofte skrevet af forfattere, der så tingene i en
større sammenhæng. Ofte sad de største forbrydere på samfundets top.«
Og det nye forlag kom godt fra
start, ikke mindst takket være de tro-
Fusionskrimierne kommer
Foto: Sigrid Nygaard
faste medlemmer af bogklubberne
– især krimibogklubben, hvor medlemmerne i årevis købte alle de tilbudte titler. Og bibliotekerne, »som
dengang købte helt anderledes pænt
ind af vores krimier,« sukker Inger
Kristensen, »selv om de fik ballade af
‘kultureliten’ for at købe denne underlødige genre ind til deres lånere.«
Men forretningsdelen var absolut ikke det afgørende for gruppen
omkring Klim.
»Vi var ikke ret gode til at markedsføre bøgerne for at sige det mildt,«
griner Inger Kristensen. »Vi tænkte
mere på vores bøger som opdragende
i ordets bedste forstand. Socialistisk
Bogklub var opstået ud fra en tanke
om, at bøgerne skulle kunne stå på de
store arbejdspladser, og arbejderne
skulle gå hen og læse dem i deres
pauser, inden de blev fløjtet ud til
maskinerne igen. Det var lidt som
den russiske Proletkult, hvor kulturen
skulle ud af fimsen, ud af bourgeoisiet og ud af de dannedes rækker og
i stedet ind på arbejdspladserne. Det
var fandme opdragelse af arbejder-
33
klassen,« siger hun og griner.
For nylig måtte gelænderet til
trappen op til tredje sal i villaen afmonteres for at et nyt fem meter langt
og 15.000 kroner dyrt Eames-bord
kunne blive bakset op. Det fik følgeskab af et mindre bord af samme
designer, og når nu man var i gang,
blev der også købt matchende stole.
Det gamle blå bord er rykket ud, og
de opdragende visioner er der også
slækket lidt på.
Kodeordet er særklasse
»Den politiske arv kan måske ikke
læses så meget i bøgerne mere, men
det mærkes på den måde, vi er organiseret på. Vi har ligeløn og lige
ansvar. Og vi har måske også stadig
mere kvalitet end forretning i højsædet – selvom vi efterhånden er
kommet bedre efter det sidste også,«
siger Inger Kristensen.
Det har været en flydende overgang mellem det politiske forlag og
det Klim, der nu fokuserer mest på,
at bøgerne skal være i særklasse.
»Vi har haft mange diskussioner
omkring det gamle bord. Da vi for
eksempel valgte at tage ledelses- og
managementbøger ind, tænkte vi
gamle først: ’Skal vi nu til at lære
kapitalisterne at være bedre kapitalister?’« siger hun.
»Nu er det alene kvalitet, der afgør, om bøgerne kommer ind under
Klims vinger. Men jeg går aldrig ud
og siger, at det vi ikke vil udgive, er
noget lort. Og jeg har intet imod, at
bogmarkedet bliver demokratiseret af, at der udkommer bøger, som
rigtig mange læser og snakker om.
Det synes jeg, er fantastisk. Det kan
være, at de får en rigtig god krimioplevelse, og at de næste gang køber en
Ian Rankin, en James Ellroy eller en
Michael Connolly,« siger hun med
reference til tre af de store krimiforfattere, som Klim udgiver.
Murakami for en slik
Selv om fokus er på kvalitet og ikke
salgstal, har Klim formået at løfte
udenlandske forfattere op til danske succeser, blandt andet japanske
Haruki Murakami. Kendskabet til
Med hensyn til krimigenrens fremtid
peger Inger Kristensen på, at netop
Murakamis 1Q84-serie er blevet nomineret til Palle Rosenkrantz-prisen
som bedste kriminalroman i 2012.
»Det har været en øjenåbner for
mig, at en forfatter som ham, både
skriver en kærlighedsroman, en slags
fantasyroman og en kriminalroman
i samme værk,« siger hun. »Jeg tror,
hybriden og det genreoverskridende
kommer til at præge fremtidens kriminalromaner. Nu har vi set krimien
fra alle vinkler. Vi har set den mandlige morder, den kvindelige morder,
den kvindelige politibetjent, the lone
wolf-detektiven og politigruppen. Så
jeg tror ikke, at der er meget nyt under solen på den måde,« siger Inger
Kristensen og fortsætter:
»Med en roman som James Ellroys
Den røde gudinde kan man også i høj
grad diskutere, om det er krimien,
den historiske roman eller den hudflettende samfundskrønike, der er
mest fremtrædende. Den er alle tre
ting på en gang. Elementerne af vold
og spænding er der, men samtidig
er den en svidende kommentar til,
hvordan USA har udviklet sig siden
1950’erne.«
»Hvis man gør genren større end
sig selv, i stedet for at lukke den ind
i nogle faste konventioner, så er der
en chance for, at den ikke kører død
og ender med at kede læserne,« siger
Inger Kristensen.
[email protected]
ELSKER DU OGSÅ BØGER?
Sagt om Klim
og Inger Kristensen
Ian Rankin, skotsk krimiforfatter:
Jeg voksede op i en kulmineby i Skotland
i 60-70’erne, da kulindustrien var i krise og
en del job gik tabt. Jeg følte, at Klim forstod
både min arbejderklassebaggrund og mit
politiske ståsted. Og de så også helt rigtigt,
at mine Inspector Rebus-bøger ikke kun
handler om mysteriet og puslespillet. De
handler om det samfund, kriminalitet bliver
begået i, og de forsøger at stille læseren
spørgsmålet om, hvad kriminalitet siger om
det samfund, vi har skabt. Jeg har kendt
Inger og forlaget i så lang tid, at relationen
ikke føles som en forretningsforbindelse;
mere som et venskab. Klim kunne lide mine
første romaner, da ingen andre kunne
Ilse Nørr, direktør for forlaget Modtryk:
Klim er ekstremt dygtige til at finde den
gode litteratur. Mange på Klim har mange
års erfaring og stor kærlighed til den gode
litteratur, så de har et skarpt øje. Inger og jeg
render ikke hinanden på dørene, men vi er
altid meget sammen, når vi er til bogmesser,
og en gang imellem drikker vi en øl i Aarhus.
Inger er ret underholdende, og hun er
heldigvis ikke en af de første, der går i seng
VÆR MED I DANMARKS
STØRSTE BOGKLUB
Elsker du at få anbefalet en rigtig god
bog, en af den slags du ikke kan slippe
igen og læser i ét stræk? Hvis du er
vild med krimier, må du ikke snyde
dig selv for Lars Keplers Ildvidnet, en
mørk, uhyggelig og sindssygt spænScan koden
dende thriller. Eller læs en af sæsonog meld dig ind i dag
ens stærkeste danske romaner, Christian Jungersens Du forsvinder.
Scan koden og meld dig ind i dag.
Vælg tre velkomstbøger fra Gyldendals Bogklubs bestsellere.
Velkommen i Gyldendals
Bogklub
Inger Kristensen
UDKOMMER
14. marts
Black Cat Edition
UNDER EN SORT HIMMEL
Inger Wolf er tilbage med en
hæsblæsende psykologisk
thriller i jagten på en dansk
vulkanforskers vanvittige
drabsmand i Alaska.
• Salgschef i Klim
• Cand.mag. i nordisk litteratur 1984
• Har aldrig haft andet arbejdet i sit voksenliv end forlægger
• Har en datter, der også arbejder på et forlag
Forlaget Klim
• Udgav første krimi i 1984 af Julian Rathbone. Siden da har forlaget
introduceret omtrent 120 nye krimiforfattere, de fleste udenlandske
• I de første 20 år solgte krimierne i snit kun 500-700 eksemplarer
• Nu har forlaget droslet ned på krimierne og udgiver også faglitteratur
• I dag omsætter forlaget for 12-15 millioner om året og har 11 ansatte.
Forlaget er medarbejderstyret, og alle faste får det samme i løn
• Næste år har forlaget 30-års-jubilæum
Meld dig ind på gyldendals-bogklub.dk - klik ind på Bliv medlem
KRIMI FRA
VIRKELIGHEDENS VERDEN
34
/ Kort og godt
v/Katrine Malthe
& Anne Vindum
Konspirationer
Tempelriddere
Konflikt. Nyligt hjemvendt fra Af-
Livsvalg. I Anders Rønnow Klar-
ghanistan konfronteres feltpræsten Kasper med sin bror, der har
lunds krimidebut under eget navn
afgiver en dreng et løfte på sin
fars dødsleje. Tyve år senere forlader han sin ufødte datter for at
opfylde farens sidste ønske: at stå
på Mount Washington den 3. oktober 2000. Redaktør Anne-Marie Christensen siger: »På den ene
side en hjertegribende ’man gjorde et barn fortræd’-historie, om
kærlighed, om livsvalg og livsomkostninger; på den anden side en
storladen røverhistorie med tempelriddere og fangeflugt.«
’Hvorfor jeg forlod dig’, 19. marts,
Politikens Forlag
Krimi i dagens Europa
i sinde at gribe ind i en konflikt,
som raser i det afrikanske land
Abu Sidre. I Morten Hesseldahls
nye bog involveres Kasper ufrivilligt i de konspiratoriske planer,
der udvikler sig til et dødsensfarligt spil. »Morten Hesseldahl har
et godt blik for skæve eksistenser,
så midt i spændingsplot og politiske problemstillinger har
han humoren og menneskekendskabet med sig,« fortæller redaktør Nanna Rørdam
Knudsen.
’En tid til at dø’, 5. marts, Modtryk
Selv en del af sagen
Selvmord. I tredje og sidste bind
Sidst i 90erne tilstod svenske Thomas Quick mere end 30 drab, og
blev dømt for otte af dem. En større morder og sexforbryder havde
Sverige aldrig oplevet. Bortset fra at det ikke var sandt. Hannes
Råstams bog om Thomas Quick-sagen er en faktuel thriller om
Skandinaviens største justitsmord.
UDKOMMER D. 22. APRIL
af Susanne Stauns serie om retsmedicineren Maria Krause begår
kriminalteknikeren Lille John
selvmord, og i forsøget på at finde en forklaring rejser Krause til
Beirut. Bogen besvarer endvidere spørgsmålet fra forgængeren,
Hilsen fra Rexville: døde Emily, da
hun hængte sig i den lilla hundesnor? Redaktør Niels Beider siger
om Susanne Staun, at hun »har
skabt sin helt egen form for kriminalromaner, hvor efterforskeren,
i dette tilfælde Maria Krause, selv
bliver en del af sagen«.
Internationalt. I Henrik Bruns
tredje bind om den balkanbegejstrede og egenrådige journalist
Ketil Brandt bliver denne vidne
til et skuddrab på en udenlandsk
diplomat. Politiet leder efter en
skytte, der har for vane at sigte efter udlændinge, men er diplomaten mere end et tilfældigt
offer? Det tror Ketil
Brandt, der vikles ind
i sagen. »Disse sofistikerede krimier tager
den danske hovedperson ud i et internationalt setup,« siger redaktør Jesper Tolstrup.
FORÅRETS gys
♥♥♥♥♥
POLITIKEN
”Liz Jensen har skrevet en læseværdig katastroferoman”.
W E E K E N D AV I S E N
FFFFF
”Der er tempo, stilstand og rytme i denne krimi-gyser-thriller,
og den skal læses i en fuldt oplyst stue.” F E M I N A
JYSKE MEDI ER
”Der er aldrig skrevet
en dansk krimi med så
meget action.”
★★ ★ ★ ★
BØRSEN
”Jesper Stein skriver
sig straks ind i den
hjemlige superliga.”
’Den svenske løgner’, 15. marts,
Turbine
På de svages side
Menneskesmugling. I Elsebeth Egholms nye bog involveres Dicte
Svendsens egen datter Rose i forbrydelsen. Efter fundet af en myrdet flygtningeadvokat kidnappes
Rose og kusinen Anne, Dictes søn
Peter følger efter, og historien udvikler sig til en hæsblæsende sag
om menneskesmugling. »Elsebeth Egholm lader Dicte Svend-
★★ ★ ★ ★
JYDSKE VEST KYST EN
”Anna Grue er tilbage
i topform.”
’Helt til grænsen’, 7. marts,
Gyldendal
★★ ★ ★ ★
Flashback. En dansker og en rus-
INFORMATIONSFORLAG.DK
★★ ★ ★ ★ ★
Ny psykologisk thriller
En syvårig pige affyrer en sømpistol mod sin bedstemors hals.
En ulykkelig isoleret hændelse, siger ekspeterne. Men de tager fejl!
Uhellige alliancer
LÆS MERE PÅ
Mød
forfatterne på
krimimessen
sisk patriark dør inden for et døgn
i ruslandskenderen Leif Davidsens nye bog. En uhyggelig forbindelse tegner sig mellem de to
hændelser, og den dræbte danskers tvillingebror Adam rejser til
Rusland for at komme sandheden
nærmere. Redaktør Hans Henrik
Schwab fortæller: »Romanen indeholder et flashback til 1970’ernes sovjetrussiske samfund, men
først og fremmest er den en rejse
ind i hjertet af Putins moderne
Rusland med dets uhellige alliancer mellem statsmagt og kirke.«
sen møde Peter Boutrup på en
ny og mere jævnbyrdig måde. Og
som altid tager hun et samfundsrelevant emne op og stiller sig helt
stille og diskret på de svages side,«
siger redaktør Charlotte Weiss.
’Patriarkens hændelige død’, 13.
marts, Lindhardt og Ringhof
’Eget ansvar’, 30. maj, Politikens
Forlag
F Y N S A M T S AV I S
”En helt forrygende
krimi (...) Som læser
hænger man uhjælpeligt fast.”
FØLG OS PÅ MORD PÅ FORLAGET
POLITIKENSFORLAG.DK
36
37
/ Smagsprøve Jens Lapidus
ST EF F EN J AC O BSEN
Collager: Jesse Jacob/iBureauet
Note:
Den 7. maj udgiver
Modtryk Jens Lapidus’
novellesamling ‘Mor
prøvede’, hvor vi møder
karakterne fra ’Stockholm
Noir’-trilogien. Med venlig
tilladelse bringer vi her
titelnovellen
“Det buldrer af spænding og nerve i ny
spændingsroman af Steffen Jacobsen.”
MOR
PRØVEDE
JAVIER VÅGNEDE klokken kvart
over tolv. Dynen var cirka lige så
sammenkrøllet som handsfree’en
til hans telefon plejede at være. Han
kunne mærke lysten til en kop kaffe
med varm mælk. Som hans søster
altid sagde til sin etårige: mumsfillibabba. Hvad betød mumsfillibabba egentlig? Måske var det arabisk
– hans søster boede jo i Hallunda.
Javier ville spørge Mahmud næste
gang de sås.
Han frøs, halvdelen af kroppen var
ude i kulden. Alligevel blev han liggende i sengen et stykke tid. Baksede
med dynen, krøb sammen under den,
ind i varmen. Så blev han irriteret:
Hvorfor havde ham viceværtsbøssen
ikke tændt for varmen endnu? Der
var jo for helvede sne udenfor, totalt
vinteragtig vinter. Helt klart: Javier
NY SPÆNDINGSROMAN
var nødt til at ringe til sin mor. Det
var hende der hjalp ham med sådan
nogle svenssonting: betale regninger
og husleje, tale med myndigheder
og viceværter. Tjekke op på tingene,
holde styr på alle papirer, sørge for
at den ene fod han trods alt havde
indenfor i systemet ikke røg helt ud.
Nogle gange var den meget god at
støtte sig til.
Det var ikke fordi Javier snakkede
dårligt svensk. Han var født her. Ikke
som Mahmud, Babak og de andre.
Fyre hvis sprog man kun forstod hvis
man havde kendt dem hele sit liv.
Og han var ikke dum – han ville let
kunne ordne alt det der selv. Men han
gad ikke, orkede ikke at tage sig af
alle de samtaler, breve, underskrifter. Det var ikke hans måde at leve
på. Og hans mamá var veluddannet
– i hvert fald havde hun været det i
Chile. Havde gået på universitetet,
læst en masse ting: filosofía, psicología, sociología. Hun talte altid
om den tid med et smil på læberne.
Tiden inden de flygtede. Tiden før
vinterlandet.
Han stod op. Lejligheden var okay
– en lille stue, et endnu mindre soveværelse plus køkken – det var nok
til ham. Hvad skulle han med noget
større? Han havde ikke behov for at
flashe et fedt sted at bo – han fik damer med hjem alligevel. Han behøvede heller ikke have en stor lejlighed
af hensyn til respekten – den afhang
af noget andet: Hvor sindssyg man
var, hvor mange man havde smadret,
hvor gode deals man lavede. Og når
det handlede om cashflow, var det
jo kun godt med en lav husleje. Desuden tog udlejeren imod kontanter.
Køkkenet var fint. Rengjort. Mamá
havde været der i weekenden og gjort
rent. Vasket hans tallerkner og bestik op, og hans eneste gryde. Tømt
skraldespandene, tørret af i skabene,
skuret gulvet. Købt Cif for sikkert to
hundred kroner. Havde hældt mindst
en flaske ud over køkkenbordet, gulvet, vinduerne. Skrubbet, skrubbet,
skrubbet. Lugten rev i næsen – men
det var en god lugt. Hun havde købt
kaffe, mælk, Coca-Cola, nødder, brød,
smør og marmelade. Det måtte være
sådan her ni til fem-folket havde det
hver morgen – et fyldt køleskab og
cleane overflader. Men nu var det jo
ikke ligefrem morgen længere, det
var dét der var forskellen på ham og
dem. Og i dag skulle han lave noget
stort. Han håbede at det ville køre,
det krævede lidt held. Men det kunne
redde hele situationen.
Kaffen var pissegod. Han sad på
en af stolene i køkkenet med benene
trukket op under sig. T-shirt og hættetrøje på. Alligevel frøs han. Han
ville fandeme sende bombetrusler
til viceværten. Eller måske var det
nemmere hvis han bad sin mamá om
at skælde fyren ud. Han fnisede for
sig selv: Bare tanken om at hans mor
ville gøre det, fik ham til at grine.
Udenfor sneede det.
Sverige: et fedt land på
mange måder. Masser
af trygge, afslappede,
halvstilfærdige mennesker.
Fine skoler, hospitaler, plejehjem. De havde bygget det godt – for
de fleste. Men sådan nogle som ham
var det ikke lavet til. Han levede uden
for den slags, havde altid kæmpet
mod systemet, levet i kulden udenfor. Han tænkte på den krig der var
i gang. Faktisk begyndte hele lortet
som en lille unødvendig ting: Nogle
fyre hev Mahmuds søster med hjem
efter en bytur og duskede hende eller
voldtog hende måske. Den slags er
der ingen storebror der accepterer.
Især ikke i deres verden. Og især,
især ikke en fyr som Mahmud – fra
Mellemøsten. Så de tog fyrene med
ud til et industrikvarter og gav dem
slag som fortjent. Men sagen var: Den
ene fyr var halvbror til en sindssyg
stodder, der hed Eddie Ljublic. Og
Ljublic fandt sig ikke i en skid. En uge
efter at de havde kørt voldtægtsfyrene ud til industrikvarteret, sprang
en bombe uden for Babaks fars butik. Det var startskuddet.
Javier rejste sig. Stillede kaffekoppen på bordet. Gik ud til døren, kiggede gennem dørspionen. Mørkt på
den anden side. Ingen derude han
kunne
se. Han tjekkede igen,
nej, der var ikke
nogen. Op ad væggen stod der et
baseballbat, og i en sko på skohylden havde han lagt en tåregasspray.
Det var tydeligt. I maven, i hovedet, i benene – han var bange.
To ampuller Diazepam senere føltes
det bedre. Han ringede til sin ven:
Sergio Salinas Morena. Fyren var
kun overfladisk involveret i krigen.
Boede nord for Stockholm, i Rotebro.
De havde kendt hinanden længe,
forældrene var med i den samme
chilenske kulturforening.
Sergio skulle komme og hente
ham om en time. De skulle køre
sammen.
Javier gik ind under bruseren. Mamá havde brugt resten
af Cif-rengøringsmidlet derinde
– det var sgu nærmest steriliseret.
Han holdt bruseren nedad indtil
vandet var varmt nok. Det tog sikkert to minutter – helt ærligt, hvis
ikke viceværten fik ordnet varmen
snart, ville han være nødt til at slå
skallen ind på fyren.
Efter det lort med Babaks fars
butik var de mødtes med det samme. Havde brainstormet, forberedt
planen, hævnen, angrebet. Nogle
aftener senere hjemme hos Babak –
raidhuer, nye mobiler, noget rigtig
svedigt: en AK4. Da havde det føltes
uomgængeligt. Total gangsterstyle.
De tog ind til indre by, Södermalm,
om aftenen. Cruisede rundt i en lejet bil – Mahmud og Babak havde
sgu tænkt på det hele. Rundt, rundt,
rundt. Forbi restaurant Black & White
Inn sikkert femten gange. Jagede,
sniffede, råbte og skreg. De fucking
kællinger skulle fandeme få noget
Albypik lige op i stjernen. Helt ærligt,
Babaks fars butik – det var bare for
meget. Til sidst: Babak rullede vinduet ned. Bad Mahmud om at gliiide
forbi: Stak det halve af overkroppen
udenfor. Say hello to my little friend
– bam-bam-bam ...
fortsættes side 38
MØD steffen Jacobsen
PÅ KRIMIMESSEN
LÆS MERE PÅ
krimifan.dk
“Flot spændingskoncept, der fungerer fra første side. Intelligent
action.”
Weekendavisen
“Den begynder som en god thriller
gerne skal: stærkt truende, ondt
varslende. Og så bryder det løs …
Steffen Jacobsen kan sit kram.”
Berlingske
“Man bliver totalt opslugt. Man
glemmer at stå af toget, udsætter
aftensmaden og forbander vækkeuret, fordi man liiige skal læse
bare et par sider mere.”
Ekstra bladet
“Hårrejsende spænding og raffineret plot lige til sidste side.”
Jyllands-Posten
38
39
JAKOB
KNUDSEN
EN KRISTIAN SWANE-KRIMI
MØD JAKOB KNUDSEN
PÅ KRIMIMESSEN
LÆS MERE PÅ
krimifan.dk
fortsat fra side 37
... Kæft et kick. Dengang.
Sne fuld af grus og snavs. Sort sne.
Smudsig sne. Sergio kørte en Porsche
Cayenne. Fyren var kommet op på
det sidste. Var holdt med at lave alt
muligt lort. Kørte en rigtig restaurant i stedet. Salsa- og merengueklub i weekenderne. Tiltrak svenske
piger i massevis. Som tiltrak endnu
flere latinobrødre. Sergio havde fået
for meget af Livet med stort L – for
et par år siden brød to jugoer ind i
hans lejlighed, bandt ham og brækkede hans fingre. Alt sammen fordi
de ville have fat i den fyr de skulle
møde i dag: Jorge Salinas Barrio,
Sergios fætter.
Jorge en legende: Var flygtet fra
Österåkeranstalten ved at klatre over
muren som Spiderman og så løbe fra
panserne på den anden side. Havde
arbejdet med kokain i det sydlige
Stockholm, var blevet en tung spiller, havde pushet til pusherne, dealet med dealerne, fået placeret sig
højt oppe i pyramiden – tjent sygt
mange dinero. Senere var han blevet
uvenner med jugoerne, var smuttet
til Thailand, som alle andre. Men
Jorge kunne ikke holde sig fra Sverige. Det kunne ingen i længden. Så
han kom hjem efter nogle år. Hang
ud med Javier, Sergio, andre cool
latinoer han kunne stole på. Og takket være hans planlægning havde
de slået tilbage mod jugoerne. Han,
Mahmud og Robert og en sindssyg
stodder der hed Niklas. Havde totalsmadre t en villa på Smådalarö.
Det var sygt.
Men som altid holdt drømmen
ikke hele vejen. Jorge var blevet anholdt nogle måneder senere. Og nu
afsonede han sit sidste år,
det han var stukket af fra. Han sad
på Salberga-anstalten.
Sergio slukkede for bilradioen:
»Har du ordnet det hele så du kan
komme ind?«
Javier nikkede. Selv om han faktisk
ikke anede om det ville fungere.
Varmeblæseren brummede i baggrunden. Han sad tavs. Interiøret
i Cayennen var rockersejt. Luksusfornemmelse helt ud til ratlæderet.
Han vendte sig om mod Sergio:
»Først skal man sende sine personoplysninger til fængslet.«
»Det ved jeg godt, loco, jeg har jo
været der tusind gange. Han er sgu
da min fætter.«
Javier tænkte: let nok for dig at
sige, du er ustraffet. De havde kørt
megakontrol på hvem man var. Om
man stod i strafferegisteret, toldvæsenets register, indvandrerregisteret, hele lortet. Så havde de sendt et
brev hjem til én om at man var blevet godkendt, og hvilke tidspunkter
man måtte komme.
Sergio fortsatte: »Utroligt at det
gik.«
»Ja, men vi er ikke inde endnu.«
Javier var jo i virkeligheden ikke
clean, han var røget ind og ud som
en penis. Men hans lillebror, Iffe,
havde en ren straffeattest – Javier
havde lånt hans identitet.
»Lad os håbe det. For vores alle
sammens skyld,« sukkede Sergio.
»Ja, lad os håbe det.« Sergio havde mere end ret. Hvis Javier kunne
komme ind og møde Jorge, kunne de
måske få afsluttet den her lortekrig.
De parkerede Cayennen på gæsteparkeringspladsen. Sneen var renere
her. Sala: to timer fra Stockholm.
Langt ude på bøhlandet, et godt sted
til en anstalt – syntes Kriminalforsorgen. For de indsatte var det noget
lort – det var meget mere besværligt
for pårørende, familie og venner at
komme på besøg end hvis det havde
ligget tættere på byen. Men det var
vel det samfundet ville – isolere de
fuckere, så vi slipper for at se på dem.
Så de bliver ensomme, nedbrudte,
knækket én gang for alle.
De gik hen mod porten. Hver sin
lille pose i hånden. Det var forbudt
at tage mad og drikke med ind. Men
bøger og aviser var okay i det her
fængsel – så Sergio havde taget nogle
motorblade med, og Javier to spanske krimier. La novela negra.
Han kunne mærke sveden i hånden på trods af kulden udenfor. Ville
det gå? Falsk ansøgning om at komme på besøg. Brorens id-kort. Lignede de hinanden nok? Tænk hvis
han blev nødt til at underskrive noget? Tænk hvis én af de der latterlige fangevogtere havde været i et
eller andet fængsel hvor han havde
siddet – og genkendte ham? Det var
total risky business. Men det var den
her krig også.
Anstalten var nyrenoveret, ultramoderne, übersikret. Et af justitsminister Bodströms såkaldte superfængsler. Men hvorfor skulle der være et
elhegn – det var vel ikke dyr de havde
derinde? Fuck dem – de opfattede
dem som hunde.
Et apparat ved det yderste hegn:
en grå metalkasse med en lille glasluge forneden og en kameralinse der
stirrede lige ud i luften. De trykkede
på en knap.
»Salberga-anstalten.«
Javier kørte snakken. »Ja, hej, vi
skal besøge Jorge Salinas Barrio.«
»Ja. Lige et øjeblik.«
Tavshed på den anden side. Fængselsbetjenten tjekkede vel besøgsprotokollen eller sådan noget. Eller
også lod han dem bare vente for at
vise at han kunne.
Efter et par minutter: »Læg jeres
id-kort ind i boksen.«
Javier kiggede på metalkassen.
Kiggede på Sergio. Sergio havde været der før: åbnede glaslugen, viste
hvordan man skulle gøre. Skubbede
sit kort ind i en sprække. Så gjorde
Javier det samme. Han så sin egen
hånd i slowmotion, fingrene rystede,
han havde en stor klump i maven,
næsten kvalme. Id-kortet passede.
Der var stille. Himlen havde samme
farve som metalhegnet.
Hvis det her ikke gik, ville han ikke
komme ind. Og han ville måske blive
anholdt for bedrageri eller sådan noget. Højt spil. Men nødvendigt. Jorge
kendte det halve af Stockholms underverden. Efter sine egne år i spjældet, efter sin succes i k-branchen og
sin egen legendariske flugt. Jorge:
en fyr folk lyttede til, en ven, en –
som alle sagde – »herrenice fyr«. Og
først og fremmest: Jorge havde siddet inde sammen med Eddie Ljublic,
den boss der prøvede at knuse Javier
og hans homies. Ljublic elskede latinoen – Jorge havde gjort ham til
chefpusher for tre år siden da han
ekspanderede cokemarkedet i byen.
Han ville lytte til Jorge.
Det måtte bare ikke fucke op.
Metalkassen var tavs. Højttaleren
skrattede ikke engang. Kameralinsen rørte sig ikke.
Sergio tog fat i Javiers hånd, førte
den hen mod kortet, der stadig sad
i metalkassen.
»Du kan altså godt tage det ud nu.«
Det klikkede i porten.
De gik ind.
Første prøve bestået.
En asfalteret gangsti. Området
mellem elhegnet og murene: ingenmandsland. Ingen træer, ingen
sten, ingen bygninger. Kun sne og
grus. På muren længere fremme så
han overvågningskameraerne sidde
og spejde som fugle.
Han tænkte igen på den her lortebandekrig. Eller bandekrig og bandekrig. Han, Mahmud, Babak, Birra,
Skægget, Sergio og de andre var jo
ikke en bande på samme måde som
Bandidos, HA eller Original Gangsters. De var mere en flok venner hvor
alle kendte alle, og hvor man altid
bakkede hinanden op. Aldrig stak
af som små kyllinger. De var som
brødre, men uden farver.
Det sygeste var måske da de havde
nakket ham Yari Grönberg. Yari dér:
en stikirenddreng for Ljublic. De vidste ikke hvordan han var indblandet,
kun at han tilhørte fjenden. Og at han
var snotdum og nem at overfalde. Javier og Robban tog ham på en sti i en
park på vej hjem fra arbejde. Fyren
gik samme strækning hver dag. Det
var bare at udspionere ham – to aftener. Øve sig i smug som på et fucking computerspil. De sprang frem
og skræmte ham. Og så – selv om
det ikke var planlagt – pløkkede de
ham i foden. Senere viste Efterlyst
den sejeste rekonstruktion af det.
Det så sgu fedt ud: Javier og Robert
som kommandosoldater ud af skyggerne – aldrig sladre!
Bagefter kom mavepinen. Ljublics armé slog mere eller mindre til
mod alt og alle. Javier vendte sig om
hver tredje meter, dækkede sin ryg.
Sneg sig op midt om natten og kiggede ud på gaden eller i dørspionen.
Han fik installeret en alarm, lånte
sin brors kamphund, havde altid
baseballbattet i nærheden. Javier
havde mareridt om natten, sad fast i
negative tanker om dagen. Paranoia
eller nødvendig mistænksomhed?
Han vidste det ikke. Heldigt at der
fandtes Diazepam.
Fremme ved ståldøren i muren.
Ved siden af igen en lille metalkasse, men uden glasluge. De trykkede
på en knap. En stemme i højttaleren: »Ja.«
Javier vidste at der var blevet
holdt øje med dem via et af overvågningskameraerne hele vejen fra
porten og hertil. Han sagde: »Det er
stadig os der skal besøge Jorge Salinas Barrio.« Ingen grund til at brokke
sig bare fordi de ikke åbnede døren
med det samme. Til sidst klikkede
det i låsen. Sergio åbnede.
De stod i en lille gård. Lige fremme
kunne de se centralvagten. Store panserglasvinduer, og på hver sin side
en metaldør. Syv meter høje mure
på alle sider. De kunne ikke se selve
fængselsbygningen. Skiltet på den
venstre dør: Personale. Skiltet på den
højre: Besøgende.
En garderobe. Skilte på væggene:
»Lås overtøj og mobiltelefoner inde.«
»Bemærk at Kriminalforsorgen kan
gennemsøge skabene.« »Narkotikahunde bruges.« De adlød. Puttede de
små skabsnøgler i deres jeanslommer. Gik videre. En sluse. En låst dør
foran dem. Panserglas og en lille luge
til
venstre. Bag glasset: to fængselsbetjente. Javier så hvordan
en af dem talte i en mikrofon.
»Ja, hvad vil I?«
Javier sagde: »Vi skal besøge Jorge
Salinas Barrio. Klokken fire.«
Han mærkede sine hjerteslag øge
takten. Hvorfor spurgte de tusind
gange – de vidste jo allerede hvorfor de var her?
Fængselsbetjenten derinde tastede på sit tastatur. Javier kunne
ikke se hvad der kom op på computerens skærm, den måtte være lavet
som et spejl: Det eneste han så, var
refleksionen af fængselsbetjenten
selv. »Okay. Vil I lægge jeres id-kort
i boksen?«
Fængselsbetjenten skød en skuffe
i væggen ud. Javier og Sergio lagde
deres kort derned. Skuffen gik ind
igen og ud på den anden side hvor
fængselsbetjenten sad. Han tog idkortene op. Tastede personnumrene ind på sin computer. Tiden stod
stille. Javier vidste ikke hvor mange
sekunder eller minutter der gik. Han
kunne tydeligt mærke: en ensom
sveddråbe ned ad ryggen. Uroen i
maven vendte tilbage. Han var glad
for at han havde taget det han havde
taget nogle timer tidligere.
Fængselsbetjenten vendte sig om
mod dem. Panserglasset var gråligt.
Han sagde i sin mikrofon: »I kan godt
gå ind. Jeg beholder jeres legitimationskort her.« Det var så fedt, nu
burde det være i orden. ...
forsættes på side 40
ALT TEGNER LYST FOR DE KENYANSKE
TVILLINGER SAMUEL OG BERNARD,
da de optages på en lokal løbeskole, men et
par år senere brister alle forhåbninger. Under et maratonløb i København falder Bernard om, død af en blodprop i hjertet. Dagen
efter findes en tysk forretningsmand
brutalt dræbt på SAS Hotel. Gerningsstedet
giver ikke kriminalkommissær Swane nogen
spor at gå efter, men det gør til gengæld
afhøringen af en kollega til afdøde. Men
hvad er forbindelsen til det københavnske
rockermiljø?
NÅR ENGLE GRÆDER BLOD er andet,
selvstændige bind i en serie om kriminalkommissær Swane fra Rigspolitiets
drabstaskforce.
Nordjyske Stiftstidende
Jydske Vestkysten
40
41
SOFIE
SARENBRANT
Jens Lapidus er aktuel med kriminovellesamlingen ’Mor prøvede’ og har
tidligere udgivet ’Noir’-trilogien ‘Cash’
(2008), ’Aldrig fucke op’ (2009) og
’Livet de luxe’ (2012) samt en graphic
novel: ’Bandekrig 145’ (2010)
Hv\ l i FrEd
“PÅ ET CELEBERT SPA FINDES
EN KENDT SKUESPILLERINDE
DYBT BEVIDSTLØS OG ET
ÆLDRE ÆGTEPAR DØDE...”
Foto: Michael Bothager/Scanpix
fortsat fra side 39
... De åbnede døren foran sig. Et
lille rum: røntgenmaskine, metaldetektorer, to trætte fængselsbetjente.
Javier lagde posen med bøgerne op
på båndet.
Han gik gennem metaldetektoren. Den hylede ikke. Heller ikke da
Sergio gik igennem. Men den skide
fængselsbetjent bad dem alligevel
strække armene ud til siden, gennemsøgte ham langsomt. Armene,
siderne, benene. Skrævet. Det hylede et mikrosekund da søgeren gled
hen over knappen i hans jeans. Den
fucking fængselsbetjent brugte det
som anledning: »Jeg bliver nødt til at
bede dig om at tage bukserne af, tak.«
Javier kiggede på ham. Lyntænkte: Ingen grund til brok – han var
jo mere end halvvejs inde nu. Han
stillede sig ind i den lille bås og trak
gardinet for. Tog jeansene af. Rakte
dem ud. Fængselsbetjenten mærkede i lommerne. »Du kan lige så
godt tage trøjerne af også.«
Sergio begyndte at sige noget, men
Javier afbrød: »Intet problem, chef.«
Han kogte. Eksploderede. Sprængtes. Samtidig: begyndte at tage collegetrøjen af. De skulle ikke få lov til
at ødelægge det her. De skulle ikke
få lov til at sabotere muligheden for
at Jorge kunne mægle fred.
Sergio og ham havde planlagt besøget. Sådan noget her kunne man
ikke tage over telefonen – Jorges
samtaler blev sikkert aflyttet, og det
kunne ikke vente til legenden kom
ud. Der var nok også skjulte mikrofoner i besøgsværelset. Så planen var
at Sergio skulle sidde og ævle om en
hel masse lort – rent nonsens – med
høj stemme mens Javier stille talte
med Jorge om det vigtige. Det var
derfor de var nødt til at være to i dag.
Han tog T-shirten af. Rakte den
ud. Fængselsbetjenten rystede den.
»Kom ud.«
Javier gik ud af båsen. Kun i underbukser og strømper. Han frøs. Det
her var ydmygelse på højt niveau.
Fængselsbetjentene kiggede på
ham. Gloede på hans tatoveringer:
Alby Forever på den ene skulder,
Röde Linjen South i tykke bogstaver hen over maven. Og på ryggen
Mamá trató – Mor prøvede.
Javier tænkte: Fuck mand, de forstår det. Nu er det slut. Han holdt
armene ned langs siden og tog fat
med hænderne om lårene for at de
ikke skulle begynde at ryste. Okay,
hvis de havde mistænkt ham ude
ved porten – så ville han have haft
en fair chance for bare at stikke af.
Men her: bag hegn, mure, låste døre
– han havde ikke en ærlig chance.
Hvor meget ville det blive? Seks måneder i spjældet? Tolv? Og det værste:
ikke noget møde med Jorge.
Fængselsbetjentene blev ved med
at stirre. »Seje tatoveringer. Ved din
mor at du har den om hende?« De
smilede.
Sergio brød ind: »Der er skidekoldt
her. Kan han ikke få sit tøj tilbage?«
Fængselsbetjenten med Javiers
trøje i hånden smilede endnu bredere: »Selvfølgelig. Vi er færdige.«
De skulle følge med en af fængselsbetjentene ind i den del af anstalten
hvor besøgsværelset lå. Nøgler der
raslede, koder der bippede, tunge
døre der lukkede sig med et smæld.
Selv om anstalten var nyrenoveret,
kunne Javier genkende lugten, skoenes knirken mod plasticgulvet, de
lyse farver. De prøvede at skabe en
god atmosfære – det lykkedes ikke.
En anden fængselsbetjent tog
imod dem uden for besøgsværelset. Låste op. »Så I skal mødes med
Salinas Barrio?«
Javier følte sig tilfreds. »Lige præcis. Det er lang tid siden.«
Fængselsbetjenten svarede ikke,
nikkede bare. Låste bag dem.
Det var stadig lyst udenfor. Tykke
solstråler silede ind over murene og
mellem metaltremmerne der dækkede vinduet. Fire stole, et bord, en
bakke på bordet med en termokande,
teposer, Nescafé, sukkerknalder og
nogle plastickrus. En sofa med gummidækken: For at kunne holde til når
der kom chicks, og man ville have
så meget som muligt ud af besøgstiden. Javier tænkte på sine egne ture
indenfor. Lortetid.
Sergio grinede: »Er du klar, hermano?«
De satte sig ned. Skænkede kaffe
op. Ventede på Jorge.
Tyve minutter senere. Ingen Jorge.
Ingen fængselsbetjent. Ikke en lyd.
Javier følte sig stresset. De var inde.
Alle forhindringer var overvundet.
Rummet blev sikkert aflyttet, men
det ville ordne sig. Solen var ikke
længere at se. Hvad fanden skete
der, hvor var Jorge?
Ti minutter til. Sergio skænke-
de mere kaffe op. Javier kunne ikke
klare det – det gik ikke med maven.
»Hvad tror du?«
Sergio: »Du ved hvordan de er. De pisser lidt på os. Lader os vente, ikke?«
»Det er bare noget lort.«
En hel time. Javier rejste sig. Trykkede på knappen for at få kontakt
med fængselsbetjentene. En dåseagtig lyd i højttaleren: »Ja?«
»Vi sidder her i besøgsværelset
og venter på Jorge Salinas Barrio.
Hvornår kommer han?«
»Bare vent et øjeblik.«
Javier satte sig ned. Fingererede med
plastickrusene. Løftede det ene op,
satte det ned i et andet, satte dem
ned i et tredje.
Sergio så ikke lige så sikker ud
længere. »Hold op, jeg bliver nervøs.«
Tyve minutter. Nøgler skramlede
i døren. Samme fængselsbetjent der
havde åbnet for dem før. »Hej. Jeg
har nogle lidt dårlige nyheder. Vi
har omprioriteret. Der bliver ikke
noget besøg.«
Javier skubbede stolen bagud. »Undskyld, hvad sagde du?«
»Der bliver ikke noget besøg. Vi
har omprioriteret. I har ikke længere
besøgstilladelse.«
»Hvad snakker du om? Vi har vist
tilladelsen.«
»I havde tilladelse. Nu har fængselsledelsen besluttet at I ikke skal
have tilladelse længere. Desværre,
I bliver nødt til at forlade anstalten
nu.«
Det kunne fandeme ikke passe.
En joke. Et ydmygelsesangreb. En
totalt nederen bøsseattitude.
»Hvad fanden har I gang i? Er I
syge i hovedet eller hvad? I kan sgu
da ikke pludselig sige at vi ikke har
tilladelse nu. Vi har tilladelse, og vi
er blevet lukket ind. Hent nu Jorge.«
Fængselsbetjenten rystede bare
på hovedet.
Pis.
Javier kigge på Sergio. Han trak
på skuldrene. De var færdige, det var
de bare nødt til at acceptere.
Javier tænkte: De var færdige,
men Svennevang, Stockholm, samfundet var endnu mere
færdige. Nu ville der
blive rigtig krig derude.
Uddraget er bragt
med tilladelse fra
Forlaget Modtryk
MØD sofie sarenbrant
PÅ KRIMIMESSEN
LÆS MERE PÅ
krimifan.dk
Det chokerede personale tilkalder straks
politiet, men alle undersøgelser tyder på,
at det blot drejer sig om en tragisk ulykke
og en overdosis sovepiller.
Alligevel har hotelchefen en fornemmelse af, at der er noget galt, og da de
nogle dage senere finder endnu en person
død, er der da heller ingen tvivl: Det er
drab. Kriminalassistent Emma Sköld får
ansvaret for efterforskningen. Snart bliver
hun klar over, at der er en sammenhæng
mellem de tre hændelser, og at de leder
efter en gerningsmand, der ikke er færdig
med at dræbe.
“Nyd Sofie Sarenbrant for tempo,
HVIL I FRED er første bind i en planlagt smurt dialog og en rislen ned
serie fra Sveriges nye krimidronning.
ad ryggen.”
F F F F F Femina
42
43
/ Tendens Øst-Vest
Illustrationer: Jesse Jacob/iBureauet
Hvor er
den kinesiske
krimi?
I Kina læser de ikke krimier – eller gør de?
Herhjemme udgives stort set kun krimier fra
Skandinavien, Vesteuropa og USA, men faktisk
har Kina formentlig verdens ældste, etablerede
krimitradition. Historierne er bare så forskellige fra
vores egne krimier, at forlagene ikke tør satse på dem
E
JUDG
DEE
Af Rasmus Elmelund
D
en talentfulde hollandske lingvist Robert van Gulik fik i 1935
job som diplomat for det hollandske udenrigsministerium. Han
havde i sin barndom rejst meget med
sine forældre – blandt andet boede
de et årti i Indonesien – og de mange
rejser havde udstyret ham med imponerende sprogfærdigheder. Det
nye arbejde bragte ham til fremmede lande, og da han i en alder af
25 blev udsendt til Kina, opdagede
han til sin store overraskelse kinesiske krimier.
Mens han passede sit diplomatembede, læste han i sin fritid disse
krimier på originalsproget. De spændende fortællinger fascinerede ham.
Som regel handlede de om en ædel
helt, der opklarede en forbrydelse,
ligesom Robert van Gulik kendte det
fra Edgar Allan Poe og Arthur Conan
Doyles historier, men i de kinesiske
eventyr blev forbryderen afsløret i
begyndelsen, og magiske eller overnaturlige effekter var ikke ualmindelige. Tværtimod.
I 1941, da Japan erklærede Holland
krig, var Robert van Gulik i Tokyo,
men sammen med personalet fra
de allieredes andre ambassader og
konsulater blev han evakueret til
Chongqing-kommunen i det centrale Kina, hvor han tilbragte resten
af Anden Verdenskrig. Og da der ikke
var klassisk diplomatarbejde at udføre i krigens undtagelsestilstand,
satte han sig for at oversætte nogle
af de krimier, han havde været så
begejstret for. Blandt andet har han
fundet historier om den historiske
figur Dommer Di nedfældet som roman af en ukendt forfatter, og Van
Guliks The Celebrated Cases of Judge
Dee bliver i 1949 den første oversatte
kinesiske krimi.
Som folkeeventyr
Det, Robert van Gulik som diplomat
havde opdaget, var Kinas stolte tradition for krimier. Ifølge krimiforsker
Kim Toft Hansen fra Aalborg Universitet »formentlig verdens ældste,
etablerede krimitradition«:
»I Vesten anses Edgar Allan Poe
for at være den første krimiforfatter,
fordi han i 1840’erne skrev tre små noveller, som regnes for ’grundlæggelsen’ af den vestlige krimi. Men i Kina
kan krimien spores meget længere
tilbage. Jeg har fundet dokumenter,
der antyder, at krimien har eksisteret i mundtlig format helt tilbage til
det sjette århundrede,« siger han.
I sin tidligste form minder den kinesiske krimi om folkeeventyr, som
overleveres mundtligt og først nedfældes mange år efter.
Kim Toft Hansen kalder dem også
»en slags overleverede folkeeventyr,
der inddrager opklaring af kriminalitet i kraft af en lokal præfekt, som
opklarer forbrydelser i små provinser
forskellige steder i Kina«.
»Men den kinesiske krimi adskiller sig fra den vestlige krimi ved, at
én person nærmest står for alt,« forklarer forskeren.
»Det er meget i tråd med dynastiets forestilling om retfærdighed: Vi
har en præfekt, som står for opklaring, det jordiske efterspil og domfældelsen, og det står i klar modsætning til den vestlige forestilling om
tredeling af magten.«
Beder spøgelser om hjælp
Krimien er stadig et populært kulturprodukt i Kina, men der er langt
mellem de kinesiske krimier hos
danske boghandlere. Og ser man
på forlagenes udgivelsesplaner, er
det påfaldende, at der næsten ikke er
nogen krimier fra ikkevestlige lande.
Er det, fordi vi kun gider læse krimier om midaldrende, forkølede,
fraskilte og lettere alkoholiserede
kriminalkommissærer, der skændes
med deres politimestre og opklarer
barnemord i tøsne?
»Grundlæggende er der et kulturelt tunnelsyn i Skandinavien,« siger
Morten Hesseldahl, der er direktør
i DR Kultur og selv krimiforfatter.
»Vi er meget orienterede imod den
angelsaksiske verden, når vi læser
udenlandsk litteratur. Der findes
dog forfattere, som får fodfæste,
for eksempel Leonardo Padura fra
Cuba og Jean-Christophe Grangé fra
Frankrig, men der er ikke meget ikkeengelsksproget kriminallitteratur,«
siger han.
Han peger på, at det kan være et
spørgsmål om agent- og forlagsberedskab, men han mener også, at
der kan være en kulturel forklaring.
»Hvis man fik en kinesisk krimi
oversat, ville det være svært at få den
til at ’bevæge sig’ i Danmark, fordi
en meget stor del af konteksten ville
være fremmed for den danske læser.
Det ville simpelthen være svært at
finde et publikum,« siger han og suppleres af Kim Toft Hansen:
»Når krimien trækker på mystiske,
overnaturlige elementer, risikerer
den at blive opfattet som utroværdig af den vestlige krimilæser. Sådan noget som at spørge spøgelser
om hjælp i opklaringen – det findes
der masser af i den kinesiske krimi.«
MØD ØYSTEIN WIIK
PÅ KRIMIMESSEN
LÆS MERE PÅ
krimifan.dk
Undergrundsbevægelse
Efter Robert van Gulik havde oversat
den første roman i 1949, begyndte
han at skrive sine egne romaner med
Dommer Di i hovedrollen. Historierne om Dommer Di er baseret på
fakta, men over mange år blevet overleveret fra mund til mund.
»Dommer Di kan spores tilbage
til noget, der ligner 6-700-tallet, og
han var en autentisk person, som var
en provinsiel præfekt for dynastiet.
Historien bliver første gang nedskrevet i 1700-tallet, og hans karakter har
således eksisteret som en mundtlig
fortælling i mere end tusind år,« siger Kim Toft Hansen.
Under det kommunistiske styre
fra 1940’erne til 1980’erne var krimien
forbudt, fordi forbrydelse ikke eksisterer i den kommunistiske ideologi.
»Forbuddet har gjort, at vi ikke
kender den kinesiske krimis eksistens i denne periode i Vesten,« siger Kim Toft Hansen. I starten af det
20. århundrede havde den vestlige
krimi for alvor fået kulturel gennemslagskraft og ...
fortsættes på side 44
SLAGTEREN er en international thriller
i højt tempo fra et dekadent miljø i et af
de rigeste ferieparadiser på Rivieraen.
A sunny place for shady people. Det er
en historie spækket med menneskelig
dårskab,mørke hemmeligheder – og en
komodovaran. Gnistrende af sprogligt
overskud, spænding, komiske situationer og overraskende vendinger.
ØYSTEIN WIIK debuterede med et
brag i operakrimien TENOREN,
der høstede lige så begejstrede anmeldelser i Danmark som i forfatterenshjemland Norge. SLAGTEREN er en
fritstående fortsættelse.
Jyllands-Posten
Metro-express
Fyens Stiftstidende
Politiken
44
ANNONCE
/ Tendens Øst-Vest
fortsat fra side 43
... Arthur Conan Doyles Sherlock
Holmes nød også stor popularitet
i Kina, og ifølge Toft Hansen var
Doyle konsekvent blandt de fem mest
oversatte forfattere i Kina indtil den
kommunistiske magtovertagelse.
Kinesiske krimier
på engelsk
• ’Celebrated Cases of Judge
•
•
•
•
Geografisk og politisk udsyn
Selv om den kinesiske krimi har
svært ved at vinde indpas i Vesten,
er der en tendens til, at handlingen
i flere og flere vestlige krimier fore-
[email protected]
Kinesiske nytårsmysterier
• ’Year of the Dog’ og ’Red Jade’
af Henry Chang
• ’Year of the Dragon’ af Robert
Daley
• ’Neon Dragon’ af John Dobbyn
• ’Dim Sum Dead’ af Jerrilyn
Farmer
• ’The Silent Girl’ af Tess
Gerritsen
• ’Chop Suey’ af Ty Hutchinson
• ’The Skull Cage Key’ af Michael
Marriott
• ’The Shanghai Moon’ af S.J.
•
•
•
Rozan
’City of Dragons’ af Kelli Stanley
’The Lady Fish Mystery’, novelle
af Mary Reed and Eric Mayer
The Nancy Drew Notebooks:
The Chinese New Year Mystery
af Carolyn Keene
Opslagsværk om nyere
kinesisk krimilitteratur:
’Chinese Justice, the Fiction: Law
and Literature in Modern China’ af
Jeffrey C. Kinkley
Fogråerets nye krimier
Jeg passer godt på
min hud
Supermodellen Helena Christensen har altid elsket
KXGSOHMHSURGXNWHU'HUIRUYDUKXQKHOOHULNNHHW
sekund i tvivl om at sige ja til et samarbejde med
GHQGDQVNHKXGSOHMHSURGXFHQW%HDXWp3DFLÀTXH
GDKXQÀNFKDQFHQIRUDWEOLYHÀUPDHWV
Goodwill Ambassador.
Af Lotte Tranberg, Journalist
26 år. Så længe er det siden, at Helena
Christensen satte kurs mod modeskabernes
hjemsted Paris for at forfølge sine modeldrømme. Og i næsten lige så mange år
har vi set hende på forsiderne af alverdens
PDJDVLQHU ² RJ VRP IURQWÀJXU IRU IRUVNHOOLJH YHUGHQVNHQGWH ÀUPDHU 'DQPDUNV
mest kendte supermodel gennem tiderne er
stadig lige eftertragtet, og hverken billeder af
hende – eller et møde in real life sladrer om,
at hun nu har nået en alder af 44 år.
Men smuk eller ej – som supermodel ser man,
VRPGHÁHVWHDQGUH²QRJOHVN¡QKHGVIHMOQnU
man ser sit spejlbillede tone frem foran sig.
Og Helena Christensen er ingen undtagelse:
- Jeg får nemt fregner på kinderne, fordi min
mørke hud bogstavligt talt suger solen til sig,
lige meget hvor godt jeg beskytter mig med
solcreme, fortæller hun om sin største skønhedskamp, som hun blandt andet bekæmper
PHG7\URVWDVHIUD%HDXWp3DFLÀTXH
7 WVDPDUEHMGHPHG%HDXWp3DFLÀTXH
1HWRS %HDXWp 3DFLÀTXH HU pQ DI GH XGvalgte danske virksomheder, som Helena
Christensen har et samarbejde med. Men
ROBERT ZOLA
CHRISTENSEN
det er ikke et hvilket som helst samarbejde, for meget ulig de samarbejder
Helena Christensen har med andre virksomheder, så bliver hun sat i arbejde hos
GDQVNH %HDXWp 3DFLÀTXH GHU KDU JLYHW
hende en rolle i udviklingsafdelingen.
- Normalt får man som model ikke lov til
at komme så tæt på de virksomheder, man
samarbejder med, så det er en både spændende og lærerig proces for mig at få lov til at
deltage i udviklingen af nye produkter, siger
hun. Hvilke nye produkter vi kan vente os på
den front, vil hun ikke ud med – men når det
kommer til hendes yndlings-produkter, så går
snakken straks nemmere:
- Jeg har selv været en fan af produkterne
i mange år, og jeg kender og forstår dem,
fordi jeg har kunnet mærke effekten på min
HJHQ KXG 'HW YDU RJVn pQ DI JUXQGHQH WLO
DW MHJ RJ ÀUPDHW IDQGW VDPPHQ +YLV MHJ
skal vælge to favoritprodukter, så er det
klart Super3 Booster, som jeg kan mærke
virke med det samme – og har en god
RSVWUDPPHQGH HIIHNW RJ Vn 'HI\ 'DPDJH
som jeg ville vælge som ét af de produkter,
jeg ville tage med på en øde ø.
Is i blodet
GUNNAR STAALESEN
Ny Varg
Veum-krimi
Der hvor roser
aldrig dør
LARS HAMANN OG
GORM PRÆST JØRGENSEN
Tiggernes børn
For 25 år siden forsvandt
lille Mette sporløst. Hendes
mor vil gøre et sidste
fortvivlet forsøg på at finde
ud af, hvad der skete.
Knud Korbach er tilbage i ny
nervepirrende historisk krimi fra
1600-tallets København.
g y l d e n d a l . d k · Find os også på Facebook og Twitter
ge
Da Theis ankommer til
Grønland, hvor han skal
bore prøver ud af indlandsisen, finder han sin bases
mandskab døde.
e–
Î
•
går i Asien. Det gælder for eksempel
Martin Limons Jade Lady Burning,
der foregår i Sydkorea, og Diane Wei
Liangs The Eye of Jade, der foregår
i Kina.
Ifølge Jo Lusby, der er direktør
i forlaget Penguin China, kan den
kinesiske krimi noget, som den vestlige ikke kan – men som vesterlændinge også kan få glæde af. Derfor
er forlaget i gang med at oversætte
den kinesiske forfatter He Jiahongs
krimi Blood Crimes.
»Vi har oversat Blood Crimes, fordi, vi følte, det var en stærk, velfortalt
historie, der indarbejdede den klassiske krimitradition i en historie, der
kun kunne fortælles i Kina,« siger
direktøren til det kinesiske litteraturmedie Paper Republic og tilfø-
jer, at det også skyldes »den
seneste popularitetsbølge af
oversatte krimier«.
Men selv om danske krimilæsere helst læser danske eller vestlige forfattere, har
krimiforfattere ifølge Morten Hesseldahl plotmæssigt ofte større geografisk
og politisk udsyn end man finder i
skønlitteratur generelt.
»De forsøger at behandle internationale tematikker ved at tage afsæt
i narko, krig eller andre problemstillinger, der peger ud,« siger han
og henviser som eksempel til Leif
Davidsens og Jens Henrik Jensens
forfatterskaber.
»Krimien har taget verden ind.
Noget, man i perioder har kunnet
bebrejde dansk skønlitteratur, at den
ikke har gjort i samme udstrækning.
I dag er der flere eksempler på, at en
bevægelse er i gang i den genreløse
skønlitteratur i forhold til at åbne
sig over for verden, men jeg synes
sådan set, at krimien altid har været
der,« siger han.
e
•
•
Dee’ og ’The Chinese Maze
Murders: A Judge Dee Mystery’
af Robert van Gulik
’Blood Crimes’ af He Jiahong
’Playing for Thrills’ og ’Living
Dangerously’ af Wang Shuo
’The Fat Years’ af Guanzhong
Chen
’Mind Crime’ af Lee Mi
’The Wisdom of Lord Bau’ af
Yin-Lien C. Chin
’Salvation at Knife’s Edge’ af
Zhi Wen
’Death of a Red Heroine’ samt
flere andre titler af Qiu Xiaolong
»Krimien blev forvist
til en slags undergrundsbevægelse i Kina. Den blev
stadig skrevet og distribueret,
men det var ulovligt, og
derfor kender vi ikke
ret mange krimier fra
denne periode.« Efter
Deng Xiaoping ’åbnede’ kommunismen i 1980’erne,
vandt krimien atter frem.
»Det er rigtigt, at meget få krimier oversættes til dansk, men nogle
oversættes dog til vestlige sprog – og
især engelsk,« siger Kim Toft Hansen og nævner Wang Shuo, som har
skrevet Playing for Thrills, en kinesisk krimi, som foregår i Kina, men
samtidig baserer sig på genretræk
fra den amerikanske krimi.
»Han har trods alt fået en vis anerkendelse for sin kinesiske krimi,
der handler om Beijings underverden‚« siger Kim Toft Hansen.
DEN SIDSTE
THRILLER I
TRILOGIEN OM
RETSMEDICINER
MARIA KRAUSE
Alle sider af livet · Siden 1770
Ingen begrænsninger
Ikke kun hudpleje- og beskyttelse spiller
en stor rolle for Helena Christensen, der
altid har passet godt på sin hud. Også dét hun
putter i munden får en ekstra tanke med på
vejen, uden at hun følger diverse slankekure
eller på anden vis begrænser sig selv.
- Jeg spiser varieret og sundt – men jeg nyder
alle former for mad. Jeg lytter til min krops
behov og forsøger ikke at begrænse mig selv
på nogen måde.
Snup
Helena’s renserutiner
•
Jeg har brugt produkterne fra
Beauté Pacifique i mange år:
Jeg vasker mit ansigt med vand hver dag.
Nogle gange bruger jeg Ansigts Scrub, men
som oftest bruger jeg kun Tonic Til Tør Hud.
Når jeg har ekstra tid bruger jeg Deep Pore
Cleansing Mask nogle gange om ugen.
Ingen motorsave
– Er det svært at debutere inden for så populær en genre som krimien?
»Ja, det er faktisk dårligt nok gået op for
mig. Sorte Skyer er jo min allerførste bog. Jeg
er ikke specielt nervøs i forhold til forventningerne, for det vigtigste for mig er at se min
historie på tryk. Det er første gang, så det er
jeg selvfølgelig ret spændt på. Efter krimien
her har jeg fået mod på at skrive mere og er
faktisk i gang med en ny bog. Det er dog ikke
en krimi.«
– Hvad er opskriften på en god krimi?
»Jeg er ret glad for krimier af Lars Kepler.
Alligevel har jeg selv valgt en helt anden tilgang
til krimien. Jeg holder mig langt fra storbyliv
og motorsave, når jeg skriver, for det miljø kender jeg ikke så meget til. I stedet fortæller jeg
om provinsen, hvor jeg også selv bor, typerne,
originalerne og generelt de mennesker, man
møder i en mindre provinsby.«
– Hvorfor tror du, krimigenren er så populær?
»Det er jo det med en god krimi, at når man
først får begyndt, kan man ikke lægge den fra
sig igen. Jeg læser selv en del krimier, og det
er selvfølgelig mest for spændingens skyld.«
– Hvad har inspireret dig til plottet?
»Jeg bor som sagt selv i en provinsby. En
dag sad jeg i kirken til en begravelse og kom
til at se rundt på de mennesker, som sad bænket omkring mig. Så var det, jeg tænkte over,
hvad der gemte sig bagved. Om de var, som
de så ud – det er de ikke i min krimi. Det var
den tanke, der gav mig ideen til Sorte Skyer.
Jeg har skrevet om provinsbylivet og menneskene, så der indgår en del miljøskildring
foruden selve spændingsplottet, men jeg har
dog forsøgt ikke at gøre det for genkendeligt.
Selvom karaktererne er inspireret af mit eget
miljø, er det stadig fiktion. Det er en gammel
drøm, som jeg ikke troede ville blive realiseret.
Jeg har skrevet meget til skrivebordsskuffen
i årenes løb.«
[email protected]
Birgitte Bartholdy, 53 år
Jakob Melander, 48 år
Robert Zola Christensen, 47 år
Per Eidseth Hansen, 75 år
• Baggrund: Født i Brabrand, Aarhus.
• Baggrund: Født på Nørrebro, København.
• Baggrund: Født i København. Mag.art.
• Baggrund: Født i Vesterby på Nordfyn,
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Uddannet fra Journalisthøjskolen i
Aarhus, 1985. Tidl. journalist og redaktør
for Alt for Damerne
Bosiddende: Dyssegård, Gentofte
Debut: ’Med og uden mænd’, 2003
Krimidebut: ’Frostgrader’, Lindhardt og
Ringhof 5. marts 2013
Anbefaler: ’Hvornår kommer der en god
nyhed?’ af Kate Atkinson og ’En velbevaret
hemmelighed’ af Minette Walters
Cand.mag. i litteraturvidenskab. Tidligere
guitarist i flere rockbands og har arbejdet
med teater og kommunikation
Bosiddende: Nørrebro
Debut: ’Øjesten’, Rosinante januar 2013
Anbefaler: ’Hypnotisøren’ af Lars Kepler
•
og ph.d. i nordisk filologi. Har undervist
på Københavns Universitet samt Lunds
Universitet
Bosiddende: Sverige
Debut: ’Kristinas tavshed’, 1997
Krimidebut: ’Is i blodet’, Gyldendal 15.
marts 2013
Anbefaler: ’Dinosaurens Fjer’ af Sissel-Jo
Gazan
•
opvokset på en gård. Har gennemført
Landbrugets Driftslederuddannelse
på Ladelund Landbrugsskole i 1959. Har
været selvstændig landmand i 37 år
Bosiddende: Bogense, Fyn
Debut: ’Sorte Skyer’, Forlaget
Mellemgaard, marts 2013
Anbefaler: Krimier af Lars Kepler
mper 37
37
37
arkitekturen anders troelsen
berlins byrum 52
Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk fører dig dybt
ind i deres passion for en storby
tyrkerne henriette harris
berlins store mindreta 77
nekropolen peter wivel
walter benjamins berlin 85
dekadence troels heeger
en tur gennem nattens berlin 101
agenterne bo tao michaëlis
krimiens berlin 115
stig yding sørensen
russernes berlin 123
kejserne
fra besættelse til stormagt 142
currywursten jesper vind jensen
fra arbejderspise til berlinerkult 163
london
berlin
intro robin engelhardt
skt.
peters
borg
berlin
erindringer fra museumsøen 7
nazismen peter tudvad
sporene efter det tredje rige 15
centrum kasper green krejberg
berlins glemte midte 23
bundesligaen boris boll-johansen
sorte billetter, livslange karantæner og sovende kæmper 37
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
tivolisering hans hauge
ddr som underholdning 65
krimiens berlin 115
kejserne
paris
krimiens berlin 115
kejserne
madrid
krimiens berlin 115
kejserne
paris
paris
rom
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
berlins byrum 52
krimiens berlin 115
kejserne
krimiens berlin 115
kejserne
krimiens berlin 115
kejserne
krimiens berlin 115
kejserne
barce
lona
berlin
berlins byrum 52
rom
berlin
stock
holm
berlin
berlin
videverden
Iskold begyndelse
krimiens berlin 115
kejserne
new
york
new york
”små guldgruber”
Jørgen Johansen, Berlingske
”fremragende guideserie”
Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad
”en indlysende rigtig idé”
berlins byrum 52
videverden
– Er det svært at debutere inden for så populær – Er det svært at debutere inden for så populær en genre som krimien?
en genre som krimien?
»Nej. Min tidligere litteratur har været på
»Ens egne forventninger er faktisk de værste,
især når man er debutant. Men jeg har først kanten af det selvbiografiske. Da jeg havde
og fremmest skrevet ud fra, hvilken historie skrevet Aldrig så jeg så dejligt et bjerg, blev
jeg selv gerne vil læse.«
jeg nødt til at udfordre mig selv med en ny
genre. Jeg ville se, om jeg kunne skrive en
»Jeg synes, der i krimigenren er plads til at krimi. Det kunne jeg ikke! Det tog mig fire
år. Jeg plejer at starte med side et i
skrive meget forskelligt. Ofte ser man
jo forfattere fra andre genrer låne
romanen og så derudaf til jeg når
elementer fra krimiplottet. En
slutningen. Det fungerer slet
ikke med krimien. Plottet
god krimi kan sagtens være
traditionel, men jeg synes,
kræver viden og overblik
En dag sad jeg i
over hele handlingen.«
det er sjovt, når krimien
– Hvad er opskriften på
tør bevæge sig ud i andre
kirken
til
en
begravelse
en god krimi?
hjørner. Hypnotisøren
og kom til at se rundt
af Lars Kepler tegner
»Karaktererne blif.eks. et godt billede
ver ofte flade, personpå de mennesker, der
af en familie i opløstegningerne er ikke så
sad bænket ... tænkte
nuancerede. Jeg synes,
ning. En krimi må gerne
være uhyggelig og have et
at videnskabskrimien Diover, hvad der gemte
gyserelement, hvilket f.eks.
nosaurens fjer af Sissel-Jo
sig bagved
Gazan er vellykket, fordi den
Edgar Allan Poe er god til.«
tegner levende karakterer. Og
– Hvorfor tror du, krimigenren
så er det research. Da jeg besøgte
er så populær?
»Jeg har læst, at jo mere sikkert samfunGrønland, blev jeg nødt til at omskrive
det er, desto større interesse er der for at læse det afsnit, som foregår der.«
krimier. Vi har brug for at mærke grænser og – Hvad har inspireret dig til plottet?
se afgrunden, men under sikre forhold. Det
»Mads Lange, redaktør for Euroman, kørte
kan krimien bruges til.«
et projekt for seks år siden med at sende for– Hvad har inspireret dig til plottet?
fattere ud i verden for at skrive artikler. Jeg
»Jeg faldt over en historie på nettet om en kom til Fairbanks, Alaska, og stod pludselig
forbrydelse i USA, og den blev udgangspunkt midt ude i ingenting i 40 minusgrader. Det
for min idé. Siden har jeg så lavet det helt om. var meningen, at det skulle blive til en artikel
Men der indgik et hus i historien fra nettet, om global opvarmning. Det blev det ikke. Til
som der blandt andet også gør hos Hitchcock.« gengæld kom der en roman ud af det.«
– Har du nogle særlige vaner eller ritualer i – Har du nogle særlige vaner eller ritualer i
skriveprocessen?
selve skriveprocessen?
»Jeg skriver altid, når jeg laver alt muligt
»Først skaber jeg karaktererne og finder ud
af deres indbyrdes forhold. Dernæst går jeg andet. Jeg dyrker meget gymnastik og løb,
i gang med post-it-sedler, ideer og skrivear- og det er der, jeg får ideerne. Og så løber jeg
bejdet. Historien fra start til slut skriver jeg så stærkt, jeg overhovedet kan, hjemad, for
ret hurtigt, senere går jeg så tilbage og laver at skrive ideen ned, inden jeg glemmer den.«
om og retter en masse til.«
videverden
Brug for at mærke grænser
– Er det svært at debutere inden for så populær
en genre som krimien?
»Ja, jeg er ret nervøs. Det er min tredje bog,
og man ved aldrig på forhånd, hvordan ens
bøger bliver modtaget. Når man skriver en
bog, er det jo ens hjerteblod.«
»Det gode ved krimigenren er, at man har
stort spillerum. Det er skønt, når der bliver
leget med genrerne. Min egen krimi er primært en psykologisk thriller; det er personerne omkring forbrydelsen, de pårørende
især, som er i fokus, politifolkene fylder ret
lidt. En af mine yndlingskrimier er Kate Atkinsons Hvornår kommer der en god nyhed?,
netop fordi den er psykologisk spændende
og beskriver relationer og spil mellem mennesker. Miljøskildringen må også gerne være
troværdig. Frostgrader foregår på et modemagasin i et mediehus. Jeg arbejdede selv på
et dameblad, da jeg begyndte at skrive den.«
– Hvorfor tror du, krimigenren er så populær?
»Det er der, man i dag kan finde de store
underholdende fortællinger om had, kærlighed, jalousi, skyld og tab. Krimierne tør gå i
dybden med vores mørke sider.«
– Hvad har inspireret dig til plottet?
»Det er en generationsroman og en roman
om en ung kvinde, der står ved en korsvej og
ikke ved, hvad hun skal med sit liv. Hun bliver
undervejs i opklaringen konfronteret med ældre personers valg og erfaringer, som måske
ikke altid er de bedste. Jeg er nok blevet inspireret af, at jeg selv har teenagedøtre, så jeg
tænker selvfølgelig meget på, hvilke erfaringer
jeg egentlig har lyst til at give videre til dem.«
– Har du nogle særlige vaner eller ritualer i
selve skriveprocessen?
»Jeg drikker altid en masse chaite. Det er
blevet en vane; når jeg kommer til et vigtigt
sted og lige skal tænke mig godt om, så går
jeg ud og laver en kop the. Ofte får jeg mine
ideer i brusebadet, eller når jeg cykler, så jeg
har en lille sort bog at tage noter i.«
videverden
videverden
Inspireret af teenagedøtre
Tonny Vorm
Martin Tønner
Morten Bruun
Regner Hansen
Kasper Christiansen
Boris Boll-Johansen
Robin Engelhardt
Hans Carl Finsen
Henriette Harris
Hans Hauge
Troels Heeger
Jesper Vind
Kasper Green Krejberg
Bo Tao Michaëlis
Stig Yding Sørensen
Peter Tudvad
Anne Mette Lundtofte
Lars Movin
Anders Troelsen
Maiken Derno
Niels Lan Doky
Asger Liebst
Niels Lillelund
Stéphanie Surrugue
Ulla Gjedde Palmgren
Dan Tschernia
Kristian Hvidt
Aase Nørrung
Frits Andersen
Peter Brandes
Helle Solvang
Vagn Lyhne
Steen Bo Frandsen
Maria Fabricius Hansen
Peter Mandal Hansen
Thomas Harder
Mogens Nykjær
Karl Aage Rasmussen
Nils Schou
Gert Sørensen
Alfredo Tesio
Karen Slej
Jesper Storgaard Jensen
Jon Kyst
Kjeld Bjørnager
Karin Hilmer Pedersen
Per Dalgård
Rikke Helms
Torben Heuer
Andreas Trier Mørch
Christian Gottlieb
Svetlana Wolder
Troels Andersen
Jan Jakob Floryan
Katti Hoflin
Karen Klitgaard Povlsen
Drude Dahlerup
Henrik Andersen
Allis Helleland
Margrethe Floryan
Thomas Heine
Luna Christofi
Svend Rybner
Peter Wessel
Bo Kampmann Walther
Torben Madsen
Martin Zerlang
Johan Vardrup
Astrid Berg
Nis Bank-Mikkelsen
Gunvor Kappel Schmidt
videverden
Foto: Line Thit Klein
Foto: Robin Skjoldborg
37
athen
berlin
videverden
De fleste nyere krimier er dybt forankrede i hverdagen og et tydeligt lokalmiljø.
Vi har spurgt fire debutanter, hvor deres primære inspiration kommer fra
videverden
Afgrunden under sikre forhold
Pernille Borch Petersen
Tore Tvarnø Lind
Hanna Lassen
Rune Frederiksen
Bodil Due
Peter Thielst
Mogens Pelt
Karsten Fledelius
Morten Brink Iwersen
Leif Erik Vaag
John Lund
Ivar Gjørup
Kasper Holten
Merete Pryds Helle
Torben Weirup
Andreas Rude
Rigmor Kappel Schmidt
Lone Theils
Michael Skovmand
Kristian Ditlev Jensen
Tore Rye Andersen
Susanne Madsen
Martin Krasnik
videverden
v/Katrine Malthe
videverden
/ Krimidebutanter
videverden
46
krimiens berlin 115
kejserne
Jes Stein Pedersen, Politiken
”en rejsebog til hovedet”
Heidi Laura, Weekendavisen
AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
GODE TILBUD PÅ
KRIMIMESSEN
VORES PRIS
199
95
1 stk.
Mød alle de kendte
forfattere på
Stand 19, Vesthallen
- og få masser af gode
tilbud på krimi’er
KØB
”Patriarkens hændelige død” og få
”Den russiske sangerinde” med i købet
129
95
(Så længe lager haves)
199
3 for
95
300.-
SPAR
100.199
95
SPAR
199
95
149
95
100.-
Priserne gælder fra d. 10. 03. til 17. 03.

Krimi forår 2013

Transcription

Similar documents

TIL KRIMI LATE NIGHT FREDAG D. 4. APRIL, ÅBENT TIL KL. 21.00

Mord|Sex|Gys En krimi kræver et mord og en opklaring

Krimi - ibureauet hjemmeside

Forløbsbeskrivelse - Hønsepigen i billedkunst

God sommer – uden bedre Uni-Lov

folderen i PDF format

Er du ved at drukne i krimier?

Krimiserier - Frederikssund Bibliotekerne

hele presseprogrammet for 1. kvartal 2015

STUDIEVALG 2015 Download/10MB

Datablad DK - Koboldline

BERLINHISTORIER - Horisont Rejser

DEN SKRÆDDERSYEDE ARBEJDSPLADS

Ny litterær guldgrube giver os hele historien