Forsikringsselskab kunne ikke fratrække en udbetalt privattegnet

UfR ONLINE
U.2014.933H
Forsikringsselskab kunne ikke fratrække en udbetalt
privattegnet invalidepension ved opgørelsen af erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste.
Almindelige emner 11.2 - Erstatning uden for kontraktforhold
3211.2 og 3212.2 - Forsikring 7.4.
A fik som følge af nedsat erhvervsevne efter et færdselsuheld
udbetalt invalidepension fra en privat tegnet invalidepensionsforsikring. Ansvarsforsikringsselskabet F anerkendte erstatningspligten, men udbetalte kun delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
idet F mente sig berettiget til i medfør af erstatningsansvarslovens
§ 2, stk. 2, at fradrage den invalidepensionsydelse, som A havde
modtaget. Spørgsmålet i sagen var, om den udbetalte invalidepension havde »karakter af en virkelig skadeserstatning« eller var
omfattet af udtrykket »lignende ydelser«, jf. erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, og dermed kunne fratrækkes ved opgørelsen
af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Både landsretten og Højesteret gav A medhold i, at dette ikke var tilfældet. Højesteret
fandt, at invalidepensionen havde karakter af en summaforsikring,
og at forsikringsydelser ikke er omfattet af udtrykket »lignende
ydelser«. Invalidepensionen kunne derfor ikke fradrages i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.(1)
H.D. 20. december 2013 i sag 196/2012 (1. afd.)
Codan Forsikring A/S (adv. Christina Neugebauer, Kbh.)
mod
A (adv. Kasten Høj, Kbh., besk.).
Østre Landsrets dom 14. maj 2012 (5. afd.), B-100-11
(Katja Høegh, Lene Jensen, Anette Arnsted (kst.)).
Den 23. marts 2006 kom A til skade ved et færdselsuheld. Codan
Forsikring A/S, som er ansvarsforsikringsselskab for skadevolder,
anerkendte erstatningspligten og udbetalte maksimumgodtgørelse
for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén svarende til 25 %
og
934
erhvervsevnetabserstatning svarende til 75 % erhvervsevnetab.
Med hensyn til tabt arbejdsfortjeneste udbetalte Codan Forsikring
A/S kun delvis erstatning, idet selskabet mente, at selskabet efter
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, var berettiget til at fradrage
en invaliderente, som A har modtaget fra Nordea Liv & Pension
fra den 1. april 2008.
Denne sag, som er anlagt den 21. september 2010, drejer sig om,
hvorvidt Codan Forsikring A/S er berettiget til at fradrage den løbende udbetaling af invaliderente i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, jf. erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2. Sagen er ved
Frederiksbergs Rets kendelse af 6. januar 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
A har nedlagt påstand om, at Codan Forsikring A/S skal betale
143.187,50 kr. med tillæg af rente i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 15, fra den 26. september 2009.
Codan Forsikring A/S har påstået frifindelse.
Hvis invaliderenten ikke skal fradrages, er parterne enige om, at
A har krav på det påstævnte beløb, som svarer til differencen mellem den allerede udbetalte delvise erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fuld erstatning, og at beløbet skal forrentes som påstået.
Copyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.933H
A har retshjælpsdækning i Topdanmark Forsikring A/S, der
dækker omkostningerne ved sagen, og han opfylder de økonomiske
betingelser efter retsplejelovens § 325. Han er derfor fritaget for
at betale retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Sagsfremstilling
Pr. 1. august 2001 tegnede A som led i en firmaordning med sin
daværende arbejdsgiver Yderbyskolen ApS en erhvervsevnetabsforsikring (invalidepension) i Tryg-Baltica Forsikring, senere
Nordea Liv & Pension. Den årlige invalidepension ved nedsat erhvervsevne var fastsat til 60 % af den dokumenterede årlige arbejdsindtægt, hvilken på tegningstidspunktet var angivet til 276.000 kr.
Præmien var fastsat til 12 % af lønnen, hvoraf A selv skulle betale
4 %. Af en pensionsoversigt pr. 1. februar 2002 fremgår følgende:
». . .
Forsikrede har ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalideydelse, hvis erhvervsevnen på grund af sygdom eller ulykkestilfælde
nedsættes, uden at det skyldes forsæt, jf. forsikringsbetingelserne.
Nedsættes erhvervsevnen til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, ydes præmiefritagelse for hele præmien, og der udbetales fuld invalideydelse.
Nedsættes erhvervsevnen til mellem 1/3 og 1/2 af den fulde erhvervsevne, ydes præmiefritagelse for halvdelen af præmien, og
der udbetales 1/2 invalideydelse.
...
Ret til fuld præmiefritagelse respektive udbetaling af fuld invalidepension opnås, hvis erhvervsevnen nedsættes til 1/2 eller derunder
af den fulde erhvervsevne. Bestemmelsen bortfalder ved fratrædelse
fra arbejdsgiveren.
. . .«.
Af de almindelige forsikringsbetingelser fremgår:
». . .
§ 1. Grundlaget for forsikringsaftalen.
...
Forsikringsdækningen er den sum, rate, rente, invalidepension,
invalidesum eller præmiefritagelse, der er ret til ifølge forsikringsaftalen, når/hvis forsikringsbegivenheden indtræder.
...
§ 7. Regulering af præmie og forsikringsydelse.
...
Forsikringsydelse og præmie reguleres efter de regler, der er
fastsat i reguleringsaftalen under hensyn til forsikredes alder, forsikringens art og det til enhver tid gældende beregningsgrundlag,
der anmeldes til Finanstilsynet. Ved præmiefritagelse sker regulering i overensstemmelse med § 8.
...
§ 8. Invalidepension, præmiefritagelse og invalidesum ved nedsat
erhvervsevne.
...
Er forsikringen oprettet med ret til invalidepension og/eller præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne, gælder følgende regler:
Forsikrede har ret til invalidepension og/eller præmiefritagelse,
hvis forsikrede får nedsat sin erhvervsevne på grund af sygdom
eller ulykkestilfælde, uden at det skyldes forsæt, således at erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne.
Nedsat erhvervsevne, der berettiger til udbetaling af invalidepension og/eller præmiefritagelse, foreligger, når den forsikrede ikke
længere skønnes at være i stand til ved passende beskæftigelse bedømt under hensyn til forsikredes nuværende helbredstilstand,
uddannelse og tidligere virksomhed - at tjene mere end 1/3 af, hvad
der i samme egn er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer
med lignende uddannelse og alder.
...
side 1
UfR ONLINE
Den omstændighed, at der tilkendes forsikrede en ydelse fra det
offentlige, giver ikke i sig selv ret til invalidepension og/eller præmiefritagelse.
...
Anmeldelse af nedsat erhvervsevne sker på selskabets blanket
suppleret med lægeattest(er), der betales af selskabet.
...
Selskabet kan til enhver tid kræve dokumentation for, at forsikredes erhvervsevne er nedsat i tilstrækkelig
935
grad. Selskabet kan forlange alle de oplysninger, det anser for
nødvendige til bedømmelsen heraf. Udgifterne til lægeattester, som
selskabet har fundet påkrævet, betales af selskabet.
...
Genvindes erhvervsevnen i en sådan grad, at forudsætningen for
ydelserne ikke længere er til stede, ophører udbetalingen af invalidepension og/eller præmiefritagelsen og præmiebetalingen genoptages.
...
Erhvervsevnen anses for varigt nedsat, når det er overvejende
sandsynligt, at erhvervsevnen - trods lægelig og anden helbredsfremmende behandling, genoptræning, omskoling eller uddannelse
- er og fortsat må anses for at ville være nedsat til 1/3 eller derunder
af den fulde erhvervsevne.
. . .«
A videreførte fra den 1. august 2005 til den 30. september 2007
frivilligt forsikringen via et nyt ansættelsesforhold på - - - Friskole.
Videreførelsen skete på uændrede vilkår. Den 1. oktober 2007 fratrådte A sin stilling hos - - - Friskole, og hans forsikring blev opdelt
i 2 forsikringer, hvoraf den ene var den oprindelige forsikring, som
blev omskrevet til en præmiefri forsikring, og den anden var en ny,
privattegnet forsikring, som han selv indbetalte præmie til. Forsikringsvilkårene var de samme som under den tidligere forsikring,
og det samlede dækningsbeløb var uændret.
Ved brev af 6. maj 2009 til A vedrørende præmiefritagelse og
udbetaling af invalidepension oplyste Nordea Liv & Pension:
». . .
Du har ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension
fra anmeldelsesdatoen den 1. april 2008 og foreløbig frem til den
1. januar 2010.
...
Ved vores vurdering har vi lagt vægt på helbredsoplysningerne,
som vi har modtaget. Det fremgår heraf, at du efter en trafikulykke
har udviklet følger i form af kognitive problemer. Du er behandlet
ved psykolog og psykiater.
Det oplyses, at der afventes resultatet af en psykiatrisk erklæring.
Der er derfor endnu ikke nogen endelig afklaring i forhold til din
fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den årlige udbetaling er 160.330,49 kr. Beløbet udbetales månedligt forud med 1/12, og der skal trækkes skat af dette beløb.
. . .«
Nordea Liv & Pension har ved brev af 23. juni 2011 besvaret en
række spørgsmål stillet af parterne. Af besvarelsen fremgår:
». . .
Ad 7. A's obligatoriske pensionsordning er oprettet med firmafareklasse 1. Dette gælder for så vidt både den solidariske dækning
på 40 %, og de 20 % i tilvalgt dækning. Pensionsordningen er oprettet i Nordea Pension.
Den individuelle pensionsordning er oprettet på individuelle vilkår.
Dette betyder, at prisen for tab af erhvervsevnedækningen på 60
% i alt, er regnet ud fra en gennemsnitspræmie på A's konkrete erhverv. Vi er blevet oplyst, at A har haft et erhverv med undervisCopyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.933H
ning, kun boglige fag. Også denne pensionsordning er oprettet i
Nordea Pension.
Ad 8. A's erhvervsevnetabsforsikring stiller krav om et helbredsmæssigt, såvel som et økonomisk erhvervsevnetab ved udbetaling.
I henhold til forsikringsbetingelserne gælder, at
. . . [§ 8 i forsikringsbetingelserne gengivet ovenfor citeres her i
uddrag]«
Procedure
A har gjort gældende, at den invalidepension, han har modtaget,
har karakter af en summaforsikring. Den omfatter således dækninger, der efter deres natur vedrører liv og velfærd, som ikke lader
sig nøjagtigt opgøre i økonomisk værdi, idet dækningsbeløbet fra
aftaletidspunktet har været opgjort til et fast beløb, som i det hele
kan kræves udbetalt, når forsikringsbegivenheden - at der påvises
et erhvervsevnetab på minimum 2/3 - indtræder. Nordea Liv &
Pensions pligt til at udbetale hele den aftalte forsikringssum afhænger således alene af forsikringsbegivenheden og dermed ikke af
A's reelle økonomiske tab.
Eftersom erstatningsansvarsloven alene giver adgang til at
fradrage i skadelidtes erstatningskrav, hvis der foreligger særskilt
hjemmel herfor, og den særskilte hjemmel i § 2, stk. 2, alene omfatter de i bestemmelsen angivne sociale ydelser samt virkelige
skadeserstatninger, kan invalidepensionen ikke kræves fradraget i
A's krav på tabt arbejdsfortjeneste mod skadevolder med henvisning
til et berigelsessynspunkt. Invalidepensionen kan derimod kumuleres med erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.
A's invalidepension kan heller ikke kræves fratrukket, med henvisning til at den udgør en »lignende ydelse« - altså en ydelse, som
er sammenlignelig med de i bestemmelsen i øvrigt anførte ydelser.
Der er ikke tale om en ydelse, der i sit formål og sin personkreds
er sammenlignelig med de i bestemmelsen anførte sociale ydelser,
herunder offentlige pensionsordninger.
Endelig kan A's invalidepension ikke kræves fratrukket med
henvisning til vilkår, der tager højde for eventuel dobbeltdækning.
Codan Forsikring A/S er derfor forpligtet til i det hele at dække
A's krav på tabt arbejdsfortjeneste.
Codan Forsikring A/S har gjort gældende, at krav på erstatning
efter erstatningsansvarslovens § 2
936
forudsætter, at der er lidt et tab. A har således krav på at få erstattet
det lidte tab, hvilket indebærer, at han økonomisk skal stilles, som
om færdselsuheldet den 23. marts 2006 ikke var sket.
Ved beregning af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. erstatningsansvarslovens § 2, skal blandt andet forsikringsydelser, der
har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser
fradrages, jf. § 2, stk. 2. A's erhvervsevnetabsforsikring (invalidepension) i Nordea Liv & Pension har denne karakter, idet det er en
betingelse for udbetaling, at der foreligger et helbredsmæssigt
(medicinsk) tab samt et økonomisk tab. Invalidepensionen har således til formål at erstatte et løntab og kan alene udbetales, såfremt
A lider et løntab. Retten til ydelser falder endvidere bort, hvis han
genvinder sine evner. Retten til ydelserne er dermed ikke permanent
og således ikke uafhængig af, om der også på sigt lides et tab/er
lidt et tab, hvilket er tilfældet ved summaforsikringer. Ydelserne
skal derfor fratrækkes ved beregningen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Summaforsikring er en fællesbetegnelse for livs- og ulykkesforsikringer, der er karakteriseret ved, at forsikringsselskabet skal
udbetale den aftalte forsikringssum ved forsikringsbegivenhedens
indtræden, uanset om der kan påvises et økonomisk tab. Der er således - for så vidt angår summaforsikringer - tale om en forsikring,
hvor forsikringsydelsens størrelse er aftalt i forsikringsaftalen, i
modsætning til en skadesforsikring eller forsikring af lignende kaside 2
UfR ONLINE
rakter, hvor ydelsens størrelse afhænger af den konkrete skade (her
helbredet), og dermed det lidte tab (her lønindkomsten). I en forsikring som den foreliggende er udgangspunktet ved fastsættelsen af
forsikringsydelsens størrelse den løn, som forsikringstageren oppebærer i sit arbejde, og ydelsen er oftest angivet som en procentsats
af lønnen. A's erhvervsevnetabsforsikring er dermed ikke en summaforsikring.
Rettens begrundelse og resultat
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens
§ 2, stk. 1, omfatter alle de dele af et mistet arbejdsvederlag, som
ikke kompenseres af de ydelser, som nævnes i § 2, stk. 2.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2 i lovforslag nr.
7 af 6. februar 1984 til lov om erstatningsansvar, at de ydelser med
»karakter af en virkelig skadeserstatning«, som anføres i § 2, stk.,
2, svarer til de forsikringsydelser, som var nævnt i den dagældende
forsikringsaftalelovs § 25, stk. 2. Ifølge forarbejderne til denne
bestemmelse, jf. Kommisionsbetænkning 1925, Udkast til lov om
forsikringsaftaler med tilhørende bemærkninger, side 64, er forsikring, som har karakter af virkelig skadeserstatning, forsikring, hvor
den forsikredes virkelige tab danner den absolutte grænse for forsikringsudbetalingen. Det er ikke tilstrækkeligt, at der ved fastsættelsen af forsikringsydelsen er taget et vist hensyn til det tab, som
den forsikrede må antages at lide, hvis forsikringsbegivenheden
indtræder, forudsat pligten til at udbetale forsikringen er uafhængig
af, om tabet virkelig er lidt.
A's invalidepensionsordning i Nordea Liv & Pension har ubestridt
til formål at kompensere for mistet indtægt i tilfælde af tabt erhvervsevne. Udbetalingen af invalidepension og præmiefritagelse er
imidlertid alene afhængig af, om A efter den i forsikringsbetingelsernes § 8 foreskrevne vurdering har lidt et erhvervsevnetab på 2/3
eller derover. Der udbetales endvidere samme beløb, uanset om
erhvervsevnetabet er 2/3 eller er større. Invalidepensionen nedsættes
eller bortfalder ikke, hvis A fra anden side modtager betalinger,
som ligeledes tilsigter at kompensere for mistet erhvervsevne. Det
har heller ikke betydning for udbetalingen, om A rent faktisk på
det tidspunkt, hvor forsikringsbegivenheden indtraf, havde udsigt
til en større eller mindre indtægt end den, som har været udgangspunkt for fastsættelsen af invalidepensionens størrelse. Invalidepensionen fra Nordea Liv & Pension kan dermed ikke anses for at have
karakter af en virkelig skadeserstatning, som berettiger Codan
Forsikring A/S til at foretage fradrag i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2. Ydelsen kan
heller ikke anses for en »lignende« ydelse, som berettiger til fradrag.
A's påstand tages derfor til følge.
Codan Forsikring A/S skal til A betale sagsomkostninger med
50.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand inklusive moms.
Codan Forsikring A/S skal endvidere, jf. retsafgiftslovens § 13,
stk. 2, til statskassen betale et beløb på 3.740 kr. svarende til, hvad
A skulle have betalt i retsafgift, såfremt han ikke havde haft retshjælpsdækning og opfyldt de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet til
dækning af udgiften til advokatbistand taget hensyn til sagens
principielle karakter samt til sagens værdi og varigheden af hovedforhandlingen (½ dag) og det forhold, at det principielle retlige
spørgsmål er relativt afgrænset.
--Højesterets dom
I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 5. afdeling den
14. maj 2012.
Copyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.933H
I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Thomas Rørdam, Henrik Waaben, Lars
Hjortnæs og Kurt Rasmussen.
Påstande
Appellanten, Codan Forsikring A/S, har påstået frifindelse.
937
Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er til brug for Højesteret stillet supplerende spørgsmål til
Nordea Liv & Pension.
Retsgrundlaget
Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 1, at den, som er erstatningsansvarlig for en personskade, skal betale erstatning for bl.a.
tabt arbejdsfortjeneste, og hvis skaden har fået varige følger, skal
der tillige betales bl.a. erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne. Efter § 2, stk. 1, ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen, og må det antages,
at skadelidte vil lide et varigt erhvervsevnetab, ydes erstatning
indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt
at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsevne. Efter lovbekendtgørelse nr. 885 af 20. september 2005 om erstatningsansvar
hedder det endvidere i § 2, stk. 2:
»I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelsen og forsikringsydelser, der har
karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til
den skadelidte.«
Til grund for erstatningsansvarsloven ligger bl.a. betænkning III
afgivet af Justitsministeriets erstatningslovsudvalg om udmåling
af erstatning ved personskade og tab af forsørger (betænkning nr.
976/1983). Det fremgår af betænkningen, at udvalget delte sig med
hensyn til formuleringen af § 2, stk. 2. Flertallet foreslog, at § 2,
stk. 2, skulle formuleres sådan, at alle forsikringer skulle fradrages,
»uanset om de er tegnet som summaforsikringer eller som egentlige
skadesforsikringer« (betænkningen s. 54). Mindretallet foreslog,
at der alene skulle ske fradrag, »for så vidt forsikringsydelsen har
karakter af en egentlig skadeserstatning« (betænkningen s. 132).
Om mindretallets forslag hedder det i betænkningen s. 145 bl.a.:
»I erstatningen fradrages i overensstemmelse med gældende
praksis alene dagpenge fra arbejdsgiver (det samme gælder fuld
løn), fra det sociale udvalg eller fra egentlige skadeforsikringer,
hvoraf der vist i praksis ikke eksisterer mange. Det er et spørgsmål,
hvorledes man skal forholde sig med privattegnede invaliderenter,
men det er societetets principielle standpunkt, at forsikringer,
hvortil skadelidte har betalt præmie, ikke kan bringes til fradrag i
en erstatning uden for kontrakt. Udbetalt offentlig pension bør
derimod sidestilles med dagpenge fra det sociale udvalg, og således
fradrages i erstatningen; dette har dog næppe nogen særlig praktisk
betydning.«
I forslag til lov om erstatningsansvar, der blev fremsat den 6. februar 1984 (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, L 7, sp. 74 ff.),
hedder det bl.a.:
»3. Lovforslaget
3.1. Erstatning ved personskade og tab af forsørger.
Justitsministeriet er enig med erstatningslovudvalget i, at det må
anses for ønskeligt at foretage en væsentlig forhøjelse af erstatningsniveauet for personskade og tab af forsørger, og at det i denne forbindelse må anses for nødvendigt at gennemføre en lovregulering
af, hvorledes disse erstatninger skal udmåles. Man finder endvidere,
at erstatningen bør fastsættes således, at den giver skadelidte en
høj grad af dækning for det økonomiske tab. Særligt for personskade
medfører dette, at man kan tiltræde, at der ved udmålingen af erstatningen for erhvervsevnetab som udgangspunkt bør lægges vægt
på tabet af faktisk erhvervsevne og ikke på den medicinske helside 3
UfR ONLINE
bredstilstand. Justitsministeriet har imidlertid også forståelse for
mindretallets synspunkter, hvorefter reglerne skal udformes så enkelt og klart, som det er muligt, således at der bliver mulighed for
en hurtig afgørelse af disse erstatningssager.
Der er hos de myndigheder og organisationer, der har afgivet udtalelse om betænkningen, bred enighed om, at erstatningsniveauet
bør forhøjes væsentligt. Flere af de hørte myndigheder og organisationer har nævnt, at man som udgangspunkt foretrækker flertallets
forslag, men at man af praktiske årsager bør vælge mindretallets
forslag. Andre har ment, at man uanset de praktiske problemer,
som flertallets forslag vil kunne give anledning til - især med hensyn
til vurderingen af den fremtidige indtjeningsevne - bør vælge flertallets forslag. Det er især domstolene, der har peget på de praktiske
problemer i forbindelse med flertallets forslag.
Der stilles på denne baggrund forslag til regler om udmåling af
erstatningen, der på en række punkter adskiller sig fra flertallets
forslag, idet reglerne er søgt udformet således, at erstatningsberegningen bliver mere forenklet. Forenklingerne består bl.a. i, at der
ikke skal foretages fradrag i erstatningen for sociale ydelser og
forsikringer mv. Endvidere er reglerne om kapitalisering gjort
uafhængig af ændringer i renteniveauet, idet der stilles forslag om
en fast kapitaliseringsfaktor. Uanset disse forenklinger er flertallets
hovedsynspunkt vedrørende individuel erstatningsfastsættelse på
grundlag af et faktisk erhvervsevnetab imidlertid bevaret i forslaget.
...
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
...
Til § 2
...
Efter stk. 2 skal der i erstatningen fradrages løn under sygdom,
dagpenge fra arbejdsgiver, det sociale udvalg eller forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende
ydelser til den skadelidte. Summaforsikringer skal således ikke
fradrages. For så vidt angår forsikringsydelser svarer reglen til den
gældende bestemmelse i forsikringsaftalelovens § 25, stk. 2.«
938
I forarbejderne til den dagældende § 25, stk. 2, i forsikringsaftaleloven hedder det i den nedsatte kommissions oplæg fra 1925 »Udkast til Lov om Forsikringsaftaler med tilhørende bemærkninger«
(s. 63 f.):
»Ved de Forsikringsarter, hvor Forsikringssummen kan forlanges
udbetalt uden Hensyn til, om Forsikringsbegivenheden har forvoldt
et økonomisk Tab for den sikrede eller ej, altsaa ved den saakaldte
Summaforsikring, er der ikke samme Anledning til at indrømme
Selskabet Regres mod Skadevolderen som i Skadesforsikring.
Ganske vist bør den Omstændighed, at skadelidte har tegnet Livseller Ulykkesforsikring ej heller bevirke, at Skadevolderen slipper
for nogen Del af sin Erstatningspligt; men Forholdet kan her ordnes
saaledes, at den sikrede, uanset at han faar Forsikringssummen
udbetalt, dog bevarer Retten mod Skadevolderen fuldtud. Ved
Summaforsikringen gør Hensynet til ikke at tilføje skadelidte en
ugrundet Berigelse ved Kumulering af Kravene mod Selskabet og
Skadevolderen sig nemlig ikke gældende paa samme Maade som
i Skadesforsikringen. Det er jo netop det karakteristiske ved Summaforsikringen i Modsætning til Skadesforsikringen, at den sikrede
ved førstnævnte Forsikringsart altid kan kræve den fulde Forsikringssum udbetalt uden Hensyn til, hvilket Tab han har lidt ved
Forsikringsbegivenheden, medens han ved Skadesforsikring aldrig
kan kræve mere end det lidte Tab dækket, jfr. Udkastets § 39, 1ste
Stk. Det er da ogsaa naturligt at lade ham beholde Kravet mod
Tredjemand, som er erstatningspligtig for Tab, lidt ved Forsikringsbegivenheden, naar det er en for Selskabets Betalingspligt irrelevant
Omstændighed, om saadant Tab er lidt eller ej. De reale Grunde,
Copyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S
U.2014.933H
der ligger bagved en saadan Ordning, er i første Række, at Summaforsikringen, der jo kun findes indenfor Personforsikringens Omraade, tilsigter at yde Erstatning for Tab af Retsgoder (Liv og Velfærd), hvis Værd for den sikrede ikke lader sig udmaale nøjagtig
i Penge.
...
. . . Udkastets Regel, der afskærer Selskabet fra Regres i alle Tilfælde af egentlig Summaforsikring og hjemler den sikrede fuld
Kumulationsret, er i god Overensstemmelse med herskende Lov
og Praksis baade her og i Udlandet, ligesom ogsaa med den i Teorien almindeligt raadende Anskuelse. Det vil ses, at man i Udkastet
hjemler Regres ved visse Arter af Ulykkesforsikring, nemlig dem,
hvor Forsikringsydelsen har Karakteren af en virkelig Skadeserstatning. De Tilfælde, man har haft for Øje, er navnlig saadanne, der
omhandles i den førnævnte Jernbanelov § 4, d.v.s. positive Helbredelses- og Begravelsesomkostninger. Det afgørende Kriterium er
altsaa, om den sikredes virkelige Tab danner den absolutte Grænse
for Selskabets Forpligtelser, medens det ikke er tilstrækkeligt, at
Selskabet ved Afgørelsen af, hvor stor en Forpligtelse det vil paatage sig, tager et vist Hensyn til det Tab, den sikrede kan formodes
at ville lide ved Forsikringsbegivenheden [note: Dette er normalt
Tilfældet ved Dagpengeforsikring], naar dog Pligten til at udrede
Forsikringsydelsen er uafhængig af, om Tabet virkelig er lidt.«
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om en erstatningsansvarlig i medfør af erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, ved betaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan fratrække et beløb svarende til den invalidepension,
en skadelidt får udbetalt ved nedsat erhvervsevne under en privat
tegnet invalidepensionsforsikring.
Hovedspørgsmålet er, om den pågældende invalidepensionsydelse
»har karakter af en virkelig skadeserstatning«, jf. erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarsloven, at reglen
om, at »forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning«, ikke kan fradrages i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,
svarer til den dagældende § 25, stk. 2, i forsikringsaftaleloven af
1930, og af forarbejderne til erstatningsansvarsloven og til forsikringsaftalelovens § 25, stk. 2, fremgår, at udtrykket »virkelig skadeserstatning« er baseret på en sondring mellem skadesforsikring
og summaforsikring.
Forsikringsydelsen ved en skadesforsikring fastsættes ud fra det
faktisk lidte økonomiske tab, mens forsikringsydelsen ved en
summaforsikring er fastsat på forhånd i forsikringspolicen og kan
forlanges udbetalt uafhængigt af det faktisk lidte tab. Det afgørende
kriterium er, om det faktisk lidte tab danner den absolutte grænse
for forsikringsydelsen - i så fald skal forsikringsydelsen trækkes
fra kravet mod den ansvarlige skadevolder på erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste. Ved summaforsikring er der derimod kumulationsret - skadelidte kan sammenlægge kravet på erstatning hos
den ansvarlige skadevolder med kravet på forsikringsydelsen.
Den foreliggende invalidepensionsforsikring har karakter af en
summaforsikring. Retten til invalidepensionsydelse under forsikringen udløses ved nedsættelse af erhvervsevnen med angivne brøker
og beregnes som fastsat i policen uafhængigt af, hvilket økonomisk
tab nedsættelsen af erhvervsevnen faktisk påfører sikrede. Forsikringsydelsen har derfor ikke karakter af en virkelig skadeserstatning.
Det bemærkes, at det i forarbejderne til forsikringsaftalelovens §
25 er udtrykkeligt anført, at det forhold, at invalidepensionens
størrelse er fastsat under hensyn til det økonomiske tab, den sikredes
erhvervsevnetab forventes at påføre sikrede, ikke er tilstrækkeligt
til, at invalidepensionen kan anses for en virkelig skadeserstatning
- forsikringsselskabet skal nemlig betale den aftalte invalidepension,
side 4
UfR ONLINE
U.2014.933H
når erhvervsevnetabet er indtrådt, uafhængigt af, hvilket tab sikrede
faktisk lider.
Med disse bemærkninger tiltræder Højesteret, at A's invalidepensionsydelse ikke har karakter af »en virkelig
939
skadeserstatning« og derfor ikke med henvisning hertil kan forlanges fradraget i den erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, Codan
Forsikring A/S som færdselsansvarsforsikrer skal betale.
Herefter er spørgsmålet, om den pågældende invalidepensionsydelse omfattes af udtrykket »lignende ydelser« i erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2.
Efter bestemmelsens ordlyd sammenholdt med forarbejderne må
§ 2, stk. 2, forstås således, at spørgsmålet, om der skal foretages
fradrag i en erstatning for en forsikringsydelse, alene beror på, om
ydelsen »har karakter af en virkelig skadeserstatning«, og at udtrykket »lignende ydelser« således ikke omfatter forsikringsydelser.
Højesteret tiltræder derfor, at invalidepensionsydelsen ikke omfattes
af dette udtryk.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Codan Forsikring dække
A's udgifter til advokat med et beløb på 75.000 kr. med tillæg af
moms. Der er lagt vægt på, at sagen efter det, parterne har oplyst,
har vidererækkende betydning. Sagsomkostningsbeløbet skal indbetales til Højesteret, der efter dækning af udgifter til fri proces
afregner med retshjælpsforsikringen.
Thi kendes for ret
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Codan Forsikring A/S
betale 93.750 kr., som indbetales til Højesteret.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.
Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
1Kommissionsudkast til lov om forsikringsaftaler, 1925, s. 63-64, bet. nr.
976/1983, s. 49, 53-55, 132 og 145, FT 1983-84, 2. saml., till. A (lovforslag
nr. L 7), sp. 60-61, 71, 74-76 og 87-88, A. Drachmann Bentzon og Knud
Christensen: Lov om forsikringsaftaler, 1. del, 2. udg. (1952), s. 166-67, Bo
von Eyben: Kompensation for personskade I, bd. 2 (1983), s. 158 f., 162 og
220 f., Bernhard Gomard og Ditlev Wad: Erstatning og godtgørelse (1986),
s. 40, Ivan Sørensen: Den private syge- og ulykkesforsikring (1990), s. 37578, Jens Møller og Michael S. Wiisbye: Erstatningsansvarsloven med kommentarer, 6. udg. (2002), s. 88 f., Ivan Sørensen: Forsikringsret, 4. udg.
(2005), s. 4, Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret, 7. udg.
(2011), s. 34 f. og 339, Henning Jønsson og Lisbeth Kjærgaard: Dansk Forsikringsret, 9. udg. (2012), s. 67 f. og 951, og Mads Bryde Andersen: Dansk
Pensionsret (2013) under medvirken af Jesper Mark, s. 71, 572 og 575.
Copyright © 2014 Karnov Group Denmark A/S
side 5