12 Jeg takker dig Gud

12
24. marts 2013
113. årgang
Jeg takker dig Gud
Tegneren Storm P. havde et kristent budskab
H
Storm P. blev født
i 1883 og malede
dette billede omkring 1917-18.
vem kender ikke
Robert Storm Petersen? Han var multikunstner og et af Danmarks mest alsidige talenter, men nok mest kendt
som humoristisk bladtegner med over 50.000 karikaturagtige tegninger,
populære tegneserier og
bemærkelsesværdige opfindelser. Han skrev flere hundrede fortællinger. Som
skuespiller var han med i
mange film. Han er også
kendt som kunstmaler og
pibesamler.
Han spændte vidt, lige
fra det humoristiske og det
satiriske til det tragiske.
Han var samfundskritisk og
hans sympati lå ofte hos
mennesker, der levede på
livets skyggeside. Vagabonden og de skæve eksistenser var hans foretrukne tema. Han var også filosofisk
med tanke på livets mening og det ukendte. Især
hans malerier havde et kristent budskab.
Maleriet »De to kors« viser, hvordan det simple trækors med Jesus
står plantet midt iblandt mennesker
på samfundets skyggeside og hæver sig over kirken. Det andet kors,
guldkorset på præstekjolen, udtrykker
status og ære. Præsten sidder foran
Bibelen og pengeposen og vender
ryggen til menneskemængden og til
Jesus. Kirken har nok i sig selv, mens
Jesus gør sig til et med de udstødte.
På den måde var Storm P. med til
at opfordre kirken til at holde fast ved
sit grundlag.
Livets sande værdier
Allerede som 14-årig skrev han digtet
»Jeg takker dig Gud«, som nok ikke
er typisk for ham, men som udtrykker hans tro på Gud og glæden over
livets sande værdier. Både melodien
og digtet blev først offentliggjort kort
tid efter hans død i 1949.
Jeg takker dig Gud,
Jeg takker dig for alt,
hvad du gav, for al din kærlige nåde.
Jeg takker dig, Gud, for alt
hvad du gav mig, for livets uendelige
gåde.
...
Det er imponerende, hvor meget
Storm P. nåede i sit 67 år lange liv. I
et interview fortæller han om hold-
ningen bag sin store produktion: »Jeg
tegner af glæde – vi bilder os for meget ind, vi glæder os for lidt og forkert over livet.«
Måske kan vi tilføje, at vi glæder
os over de forkerte ting. Uden tanke
for den Gud, som Storm P. beskriver i
flere af sine værker.
Preben Dahl
Kan mirakler forklares
videnskabeligt?
www.jesusnet.dk/ln.php?mirakler
70 300 150
-
åben hele døgnet
på 2 minutter
ny hver dag
med fuld
anonymitet
24.-30. marts
Journalist Bjarne Hartung
Kierkegaard, Allinge
Udgivet af Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. ISSN 0901-2362
Ekspedition: Indre Missions Hus, Korskærvej 25, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 61 00
Bladet kan bestilles i enkeltabonnement til levering gennem postvæsenet. Kr. 99,- pr. år
Bladet kan bestilles med stor skrift. 10 numre, kr. 55,- pr. år
Ved bestilling af flere ekspl. indhentes tilbud og prisliste i ekspeditionen
Redigeret af Holger Skovenborg, Indre Missions Tidende, tlf. 82 27 12 20, e-mail: [email protected]
Hjemmeside: jesusnet.dk/etord. Layout: Villy Jakobsen. Tryk: Elbo Grafisk A/S, Fredericia
Søndagens tekst
Da de nærmede sig Jerusalem
og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af
sted og sagde til dem: »Gå ind
i landsbyen heroverfor, og I vil
straks finde et æsel, som står
bundet med sit føl. Løs dem, og
kom med dem. Og hvis nogen
spørger jer om noget, skal I
svare: Herren har brug for dem,
men vil straks sende dem tilbage.«
Det skete, for at det skulle
opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til
dig, sagtmodig, ridende på et
æsel og på et trækdyrs føl.«
Disciplene gik hen og gjorde,
som Jesus havde pålagt dem.
De kom med æslet og føllet og
lagde deres kapper på dem, og
han satte sig derpå. Den store
folkeskare bredte deres kapper
ud på vejen, andre skar grene
af træerne og strøede dem på
vejen.
Og skarerne, som gik foran
ham, og de, der fulgte efter,
råbte: »Hosianna, Davids søn!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i
det højeste!«
Fra søndagens tekst i kirkerne:
Matthæusevangeliet kap. 21, vers 1-9
Om søndagens tekst
En aha-oplevelse
I
Jerusalem vidste de godt, hvad det
var, der skete, da de Palmesøndag så Jesus komme ridende på
et æsel. De kendte de gamle skrifter,
som havde sagt, at engang ville der
komme en konge på den måde. En
højst mærkværdig konge, der ikke
kommer med magt og herlighed, sådan som det var det normale, men
ydmyg og sagtmodig, ridende på et
æsel.
Det var en aha-oplevelse, de fik
her.
»Nu går det i opfyldelse, som profeten har talt om«, sagde de til hinanden, og så sang de: »Hosianna,
Davids søn! Velsignet være han, som
kommer, i Herrens navn! Hosianna i
det højeste!«
Han kommer i nadveren
Jesus kommer på samme ydmyge måde i dag.
Når vi sidder i kirken, holder han
sit indtog iblandt os i brød og vin.
Det er ikke til at se, at det skulle være noget særligt, men det er det. Det
er vigtigt, at det bliver en aha-oplevelse, så vi siger: Nu kommer kongen,
sådan som han har sagt det. Nu går
hans ord i opfyldelse, så vi må råbe:
Hosianna i det højeste!
Han kommer for at frelse! Han
kommer for at regere!
Frede Møller
Kun én vej til Gud
D
et er kun gennem Jesus, vi
kan lære Gud at kende. Det
var ved at sende Jesus til jorden, at Gud gav sig til kende for os.
Det er derfor, Jesus siger om sig selv,
at han er vejen, og at ingen kommer
til Faderen uden ved ham (Johannesevangeliet kap. 14, vers 6). Jesus er
vejen til Faderen. Det er ved at kende
ham og tro på ham, at vi når det mål,
som Gud har sat for os: det evige liv i
Himlens herlighed hjemme hos ham i
hans rige. Jesus ikke blot viser vejen,
men han er selv vejen til Faderen.
Jesus ikke blot lærer os sandheden,
men han er selv sandheden om Gud
og sandheden om os.
Vejen
I dag kaldes de, der tror på Jesus for
kristne. Men i oldkirken blev de kaldt:
»dem, der holder sig til Vejen«. Vejen
med stort V, fordi der kun er denne
ene vej til Gud. Sådan som Peter sagde: Der er ikke frelse i nogen anden
end Jesus (Apostlenes Gerninger kap
4, vers 12).
Vi har et ordsprog, der siger, at
alle veje fører til Rom. Det vil sige, at
lige meget hvilken vej man vælger at
gå, så skal man nok nå frem til målet. Men det gælder altså ikke i vores
forhold til Gud. For her er der kun én
vej: Jesus.
En anden kendt talemåde lyder:
»Hvor der er vilje, er der vej.« Det
passer jo i de fleste tilfælde. Det er
udtryk for almindelig, menneskelig
visdom. Men det gælder ikke i vores
forhold til Gud.
Bane sig vej
Mange tror, at de selv er i stand til at
bane sig vej til Himlen. De tænker,
at det kun er et spørgsmål om virkelig at gøre noget ved det, så klarer vi
nok at komme til Gud og nå frem til
Himmelen. Men det er umuligt. Der
er noget, der hindrer os i at nå frem
til målet. Det er vores synd og skyld,
som vi ikke selv kan skille os af med.
Men Gud har i sin store kærlighed
givet os en vej, der fører til ham. Det
er den vej, Jesus taler om, når han siger: »Jeg er vejen.« Han har ved sin
død på korset taget alle vore synder
på sig og betalt al vor skyld.
Derfor er der ikke længere noget,
der spærrer vejen for os syndere til
den hellige Gud. At være en kristen
betyder at opgive alle tanker om selv
at kunne bane sig vej til Gud og i stedet for stole på Jesus.
Henrik Bo Jacobsen