biblioteksudviklingen 1 - Hvad skal vi med biblioteker?

Transcription

OPLÆG TIL UDVIKLING AF MODELPROGRAM
FOR FREMTIDENS BIBLIOTEK.
Støttet af
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
COPENHAGENLIVINGLAB.COM
-
-
1
Har biblioteket sejret sig ihjel?
Står det i dag som et monument over
industrisamfundets behov for oplyste borgere?
Hvad skal vi med biblioteker?
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
2
Hvad skal vi med biblioteker?
Nærværende rapport er udarbejdet af Copenhagen Living Lab
med bidrag fra:
Danmarks Biblioteksforening
Hellen Niegaard
Michel Steen-Hansen
Slagelse Bibliotekerne
Mai-Britt Kelstrup
Jeppe Debois Baandrup (tidl. udviklingschef)
Roskilde Bibliotekerne
Peter Høybye
Bibliotekschefforeningen
Mogens Vestergaard
September 2010
Mie Bjerre
Thomas Hammer-Jakobsen
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
3
FORORD
I januar 2010 bevilligede biblioteksstyrelsen midler til
gennemførelse af første fase i projektet: Modelprogram for
fremtidens biblioteksservice – etnografisk baseret
undersøgelse.
I bevilligestilsagnet fremgår det:
Af kulturvaneundersøgelserne, der gennemføres hver 5.
år fremgår det, at 30 % af danskerne aldrig kommer på
biblioteket.
Der findes p.t. ingen landsdækkende undersøgelser, der
beskæftiger sig med hvorfor 30 % af danskerne ikke
finder bibliotekerne relevante.
Projektets formål er at tilvejebringe en operationel
beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere,
baseret på etnografiske undersøgelser.
Projektet er unikt og interessant og vil kunne danne
baggrund for etablering af et bedre, statistisk baseret
vidensgrundlag om folkebibliotekernes brugere og ikke
brugere samt disses adfærdsmønstre og præferencer i
forhold til brugen af folkebibliotekerne.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Projektets første fase har haft til hensigt at udvikle et
kvalificeret grundlag for formulering af det
undersøgelsesdesign, som tegner projektets næste skridt,
samt at opstille modeller for den samlede gennemførelse af
projektet.
Med nærværende rapport afsluttes projektets fase 1.
Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvordan
problemstillingen vedr. fremtidens bibliotek er blevet
kvalificeret, og opstiller på den baggrund en ramme for den
videre udvikling af et modelprogram for fremtidens bibliotek.
Afslutningsvist opstiller rapporten to modeller for
gennemførelse af projektets næste faser.
Copenhagen Living Lab,
København, september 2010
-
-
4
INDHOLD
I: Baggrund
•
Ambition, formål & mål
•
Om modelprogram
•
Biblioteket under pres
•
Hvad har vi gjort i fase 1?
II: Projektdesign
5.
Centrale spørgsmål & undersøgelsesdesign
6.
Scope & optik
7.
Formidling & anvendelse
8.
Hovedaktiviteter og budget
III: Viden-del
9.
Overblik
10.
Biblioteks statistik
11.
Brugerundersøgelser
12.
Bibliotekssystemerne i Danmark.
13.
Hvad fortæller den eksisterende viden?
14.
Forskningsbaseret kvalificering af problemstilling
15.
Historisk rids: Bibliotekets 4 faser
IV: Bilag
i.
Oversigt over indkomne brugerundersøgelser
ii.
Inspiration fra den britiske strategi om Idea Stores
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
5
BAGGRUND
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
6
AMBITION, FORMÅL & MÅL
”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet”.
30 % af danskerne kommer aldrig på biblioteket og
kommunerne overvejer, hvordan bibliotekerne bringes bedre
i spil.
En undersøgelse af borgernes forhold til folke-bibliotekernes
formål, frigjort fra nuværende struktur, kan supplere
tænkningen om vidensamfundets bibliotek
(Folkebibliotekerne i vidensamfundet, 2010) og kaste nyt lys
over bibliotekets mulige udvikling: Hvilke forestillinger og
praksis har borgerne i relation til de opgaver, som det er
bibliotekets hovedformål at understøtte? Hvordan tegnes et
billede, der ikke blot reproducerer bibliotekets nuværende
selvforståelse, struktur og tilbud?
Ambition:
Det er projektets ambition at tilvejebringe en operationel
beskrivelse af bibliotekets brugere og ikke-brugere. Kernen i
projektet er etnografisk baserede undersøgelser, som vil
tilvejebringe en dyb kvalitativ forståelse af danskernes
bibliotekskultur. Hermed skabes grundlag for en
brugercentreret tilgang til udvikling af biblioteker. Projektet
bygger på metoder hentet fra brugerdreven innovation,
udviklet og praktiseret af Copenhagen Living Lab. Projektets
resultater skal kunne anvendes i en længere årrække.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Formål:
En bredt anvendelig analyse af borgeres forhold til biblioteket
og identifikation af opgaver, der relaterer sig til bibliotekets
hovedformål. Analysen skal kunne bruges som input i
strategiske beslutningsprocesser om udformning af
fremtidens biblioteker.
Mål:
At producere et modelprogram, der formidler projektets
resultater i et direkte anvendeligt format. Anvendelsen af
modelprogrammet skal medvirke til, at kvaliteten af
fremtidens biblioteksservice opleves relevant for en større del
af danskerne, end i dag.
Projektets første fase har haft til hensigt at skabe et
kvalificeret fundament for formulering af undersøgelsesdesignet til grund for analysen.
Der er til dette formål gennemført følgende aktiviteter:
1. Tilvejebringelse af statistisk overblik og inddragelse af
bibliotekers erfaringer med brugerundersøgelser
2. Gennemførelse af forsknings-baserede videnvandhuller
3. Kvalificerings-workshop
4. design af fase 2 og 3
-
-
7
OM MODELPROGRAM
Et bruger-orienteret modelprogram, som nærværende projekt
sigter mod, kan beskrives som en anvendelses-orienteret
formidling af viden om borgeres behov i relation til
bibliotekets hovedformål - med centrale og decentrale
beslutningstagere som målgruppe.
Et modelprogram kan med fokus på slutbrugeren berige
Styrelsens mål-orienterede udviklingsmodel for
vidensamfundets bibliotek (udviklet af Skot-Hansen,
Rasmussen og Jochumsen) ved at tilbyde en dybtgående
borger- og brugercentreret beskrivelse af nutidige og
fremtidige behov i forhold til biblioteks-service og indretning
af serviceydelser.
For at skabe biblioteker, der fungerer og virker optimalt, bør
man have en indtrængende forståelse af bibliotekets egentlige
formål, de behov og ønsker, som biblioteksbrugere har samt
de arbejdsprocesser, der finder sted. Modelprogrammet skal
fungere som inspiration, opslagsværk, idéliste og
prioriteringsværktøj for kommunernes udvikling af
bibliotekerne.
Modelprogrammet kan anvendes af alle kommuner i landet,
så det giver inspiration til nye og bedre løsninger, der kan
realiseres inden for kommunernes økonomiske råderum.
Bibliotekerne er ikke én virksomhed, men underlagt statslig
rammelovgivning og decentral kommunal forvaltning. Behovet
for input til udvikling af strategier for fremtidens biblioteker er
dog ikke af den grund mindre.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Vilkårene er blot således, at det kan være vanskeligt for de
enkelte kommuner at løfte opgaven.
Kernen i udformningen af et modelprogram for fremtidens
biblioteker er at afdække, afklare og udvikle begreber,
principper og processer, der kan anvendes i en konkret
fastlæggelse af relationerne mellem borgere & service.
Et modelprogram skal kunne bruges. Et modelprogram skal
være en hjælp til at skabe kvalitetsforbedringer, også hvor der
ikke er rum og ressourcer til det ypperste. Et modelprogram
skal udformes, så der gives beslutnings-tagere og
projektudviklere en lyst, og en hjælp, til at gøre deres bedste
inden for de rammer, der findes.
Modelprogrammet vil derfor tilvejebringe indsigt og
innovationsspor på tre niveauer:
1. Kvalitetsforbedringer - dvs. grundlag for iværksættelse af
service re-design.
2. Service-innovation - dvs. grundlag for udvikling af nye
services til bestemte borgere.
3. Radikal innovation – dvs. formulering af nye paradigmer for
bibliotekets virke.
Modelprogrammets resultater samles i et
anvendelsesorienteret format, som præsenteres for alle
interesserede kommuner ved en afsluttende konference.
-
-
8
BIBLIOTEKET UNDER PRES
Generelt set er bibliotekernes økonomiske situation under
pres. Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af
landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For
disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2
%.
14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 %
og en enkelt er helt oppe på 14,4 %.
Det samlede gennemsnitlige fald for alle 98 kommuner er på
0,4 % i forhold til 2009.
> 3 % stigning
0 - 3 % stigning
0 % - status quo
0 - 3 % reduktion
Vidensamfundets bibliotek står i en situation, hvor de vilkår,
som oprindeligt var med til at bestemme dets rolle og
udformning er ændret. Megatrends som globalisering,
digitalisering, individualisering og fremvækst af viden-økonomi
ændrer rammebetingelserne for bibliotekerne. Indikatorer på
denne voksende inkongruens ses bl.a. i kraft af:
• At de biblioteksansatte slås med deres faglige identitet
• At kommunerne overvejer sammenlægning af bibliotek og
bredere borgerserviceopgaver
• At 1/3 af borgerne aldrig går på biblioteket
Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene
været en demokratisk bestræbelse over for den danske
befolkning: En ligelig oplysnings-service for alle som svar på
industrisamfundets udfordringer. Er den oprindelige opgave i
virkeligheden løst? Har biblioteket nærmest sejret sig ihjel?
Under alle omstændigheder trænger behovet sig på for at
forstå, hvad det er for en service, der er brug for i dag? Hvad
skal den indeholde, og hvordan skal den tilvejebringes for at
opleves relevant og meningsfuld for borgere i vidensamfundet?
Det er den nysgerrighed, der udgør modelprogrammets afsæt.
3 - 6 % reduktion
6 - 9 % reduktion
> 9 % reduktion
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
9
HVAD HAR VI GJORT I FASE 1?
Hensigten med aktiviteterne i fase 1 har været dels at
afdække eksisterende kilder til viden om borgernes
forestillinger og praksis i relation til bibliotekets hovedformål,
og dels at begrebssætte bibliotekets selvforståelse og
kerneopgaver.
Videnvandhullerne har haft deltagelse af fag-professionelle og
forskere med viden om samfunds- og biblioteksudvikling,
medier, oplysning og dannelse, for på den måde at bidrage til
at kvalificere og skærpe projektets forståelse af centrale
spørgsmål og variable.
Overblik over eksisterende viden er tilvejebragt på følgende
måder:
- Danmarks Biblioteksforening har identificeret og vurderet
tilgængelige statistiske data af relevans for problemstillingen.
- Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne i hele
landet blevet opfordret til at indsende, hvad de måtte have
gennemført af nyere brugerundersøgelser. De indsendte
undersøgelser er kategoriseret og vurderet i relation til
projektets problemstilling. En oversigt over de indkomne
undersøgelser fremgår af bilag 1.
- Der er gennemført to såkaldte videnvandhuller, som er en
effektiv model for erhvervelse af forskningsbaseret viden om
service og brugere. På et videnvandhul inviteres 4 – 5 forskere
fra forskellige discipliner til at give konstruktiv og systematisk
feedback på en problemstilling, mulighed eller konkret idé.
Den indsamlede viden er gjort til genstand for en workshop i
projektgruppen med det formål at drøfte pointerne i
fællesskab og give input til formulering af modelprogrammets
grundlæggende undersøgelses-spørgsmål.
På den baggrund er det videre projekt-design udformet og
beskrives i rapportens del II: Projektdesign.
Rapportens kapitel III er viden-delen, hvor der gøres rede for
den indsamlede viden; pointer og indsigter fra statistik,
brugerundersøgelser, videnvandhuller samt et kort oprids over
bibliotekets udviklingshistorie.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
10
PROJEKTDESIGN
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
11
CENTRALE SPØRGSMÅL & UNDERSØGELSESDESIGN
De forskningsbaserede input og det historiske blik på
bibliotekets udvikling rejser følgende perspektiver for et
modelprogram:
Bibliotekets hovedformål
Dannelses, oplysnings- og kulturbegreberne er i sig selv
tomme, og må defineres i forhold til den samtid og de
normer, der lægger indhold i dem.
En forsimplet udlægning af begreberne bag bibliotekets
hovedformål og sammenholde dem med den historiske
udvikling, kan medvirke til at tydeliggøre de
problemstillinger, et modelprogram skal adressere:
Dannelsesbegrebet dækker over flere forhold:
- Egentlig uddannelse – dvs. tilegnelse af færdigheder og
viden. I dag indtager biblioteket en relativt mindre rolle i den
samlede uddannelsesindsats, og det generelle
uddannelsesniveau er steget betydeligt.
- Personlig og kulturel dannelse, dvs. bred opdragelse til at
kunne begå og orientere sig i samfundet – lokalt, nationalt og
globalt.
Den personlige og kulturelle dannelse har med
postmodernismen ændret karakter, og det store national
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
kulturelle dannelsesprojekt er afløst af individuelle
fragmentarisk sammenstykkede dannelsesprocesser.
Oplysningsbegrebet er normativt mere uproblematisk. Der er
udbredt enighed om, at et højt oplysningsniveau er godt.
Men bibliotekets centrale rolle som formidler af oplysninger
til borgerne er afløst af en spredt oplysnings- og
kommunikations-indsats fra alle dele af den offentlige sektor
på alle niveauer. Biblioteket anses ikke som den institution,
der på statens/det offentliges vegne varetager
oplysningsopgaven.
Oplysningsopgaven har været varetaget lokalt – bl.a. som
følge af datidens medieformater. Opgaven har dog
oprindeligt været et nationalt anliggende. I dag står
biblioteket i stadigt højere grad som en lokal institution,
eftersom den nationale opgave også varetages af mange
andre. Dog forsøger bibliotekerne sig med fælles nationale
programmer, som ”Lær mere om IT” der realiseres lokalt.
De kulturelle aktiviteter, der folder sig ud inden for
bibliotekets ramme har parallelt med udviklingen af medier
og massekultur gået fra at være et spørgsmål om at stille
litteratur til rådighed, til at omfatte en stadigt bredere vifte af
kulturelle tilbud – delvist i konkurrence med den
kommercielle massekultur,
delvist som supplement.
-
-
12
Bibliotekets forandringer er i særdeleshed efter
digitaliseringens gennembrud, drevet af mediernes – dvs.
materialernes - udvikling.
Bud på reformulering af de klassiske hovedformål
Der findes flere bud på at reformulere bibliotekets
hovedformål. Modellen for vidensamfundets bibliotek
repræsenterer ét bud, der beskriver fire rum for hhv. læring,
inspiration, møde og det performative. Medieforskningen
tilbyder en anden omskrivning af de klassiske hovedopgaver
– oplysning, dannelse og kulturel aktivitet – til information
(måder at se verden på som vi stiller til rådighed for
hinanden) overfor kommunikation (der handler om at
facilitere og tilvejebringe muligheder), som muliggør
handling (identitetsdannelse, peer to peer groups,
græsrodsforeninger, mv.).
Gældende for begge tilgange er, at de er teoretisk funderede
og tænkt indefra og ud, så at sige.
Det særlige – et sted
Der gives fra forsker-side udtryk for, at biblioteket er noget
særligt og bør videreudvikle det særlige, biblioteket kan med
fokus på et relationelt perspektiv, hvor
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
13
biblioteket navigerer sin position og rolle efter, hvilke
opgaver, der ikke løftes af andre aktører i det omgivende
samfund. Det vanskelige ved denne betragtning er, at
biblioteket kan risikere at henstå som en residual – og altså
uden en veldefineret kerneopgave, der kan tydeliggøre dette
”særlige”. Problemstillingen indebærer spørgsmål som:
Hvordan får bibliotekerne en klar stemme, så bibliotekets
selvforståelse ikke bygger på tilfældigheder? Hvad er det
”andet” end at låne bøger, som brugerne gør, og hvad er
værdien af det? (motivation og værdien) - herunder
”rummet ”/”stedet” (som eksempel det tredje sted?) Har det
med gratisbegrebet at gøre ? Eller er gratis ikke ’det nye
sort’? Kræver attraktiviteten konkurrence?
Noget af det særlige defineres bl.a. som det at tilbyde ”et
sted”. Et sted at mødes og et neutralt sted for borgernes
informations-erhvervelse. Et sted, hvor man kan stole på
uvildigheden, og at der ikke er hverken offentlige eller private
interesser på spil (hvilket problematiserer sammenlægning
med fx borgerservice). Men hvad er det, rummet betyder for
hvem?
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
14
Demokratiet – lokalt og nationalt
Biblioteket er en lokal, kommunal institution, som også
orienterer sig nationalt. Er der et spændingsfelt her ang.
forskelligheder i syn på opgaven? Hvordan skaber biblioteket
værdi for kommunen? Hvad er de kommunale udviklingsopgaver, hvor biblioteket kan være et værktøj?
Er bibliotekets funktion fortsat at bidrage til at styrke
demokratiet? Og hvad er så (overhovedet) opgaven, der kan
lede til demokrati og social sammenhængskraft, hvis det er
de effekter, der er bibliotekets berettigelse?
Kan man forestille sig et demokratisk samfund uden
folkebiblioteker? Hertil svarer forskerne, at det kan man
meget vel. Men hvad er så de samfundsmæssigt tilsigtede
effekter af biblioteket som institution? - lokalt og nationalt?
Hvad er det, samfundets udvikling har brug for i dag? – hvor
står vi samfundsmæssigt svagt (når det ikke længere er på
adgangen til materialer)? Altså: Hvor spiller biblioteket bedst
sin rolle?
I nogle fortællinger opleves det næsten som om den
historiske opgave er løst. Den oprindelige kernefunktion bogens, kundskabens og oplysningens udbredelse – er i vid
udstrækning realiseret.
I informations- og vidensamfundet er adgangen til
kundskaber og oplysning ikke længere en begrænset
ressource (for de fleste). Biblioteket mærker stigende behov
for at kunne identificere sig med en målgruppe – det er svært
at definere sig, når man er til for alle?
Identitetskrisen er også betinget af bibliotekarernes
forskellige/personlige strategier for at være i den situation,
de er? Måske er der et generationsskifte på vej?
Identitetskrise
Identitetskrisen opleves nogle steder massivt, set indefra.
Biblioteks-væsenet og de fag-professionelle er oprigtigt
søgende og i tvivl om, hvordan de skal definere sig.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
15
Konklusion
Givet karakteren af de perspektiverende spørgsmål kaldes
der på en ’udefra og ind tilgang’ til en udviklingsorienteret
undersøgelse af borgernes behov for biblioteker. En tilgang,
som ikke er forankret i den eksisterende struktur og service,
men i en forståelse af de opgaver, som borgerne søger
bistand til at løse.
En afdækning af muligheder for at redefinere sig selv kræver
viden om, hvilke umødte behov befolkningen har – alt
afhængig af centrale socioøkonomiske variable – i relation til
kulturel aktivitet, uddannelse og oplysning.
På tilsvarende vis bør det undersøges, hvilke
samfundsmæssige effekter, der tilstræbes på kultur,
uddannelse og oplysningsområderne?
Omvendt må en fremadstræbende udvikling af biblioteket
forudsætte, at den baserer sig på en ny udnyttelse af de
ressourcer og kompetencer, som biblioteket besidder, og en
forståelse af den værdi og betydning biblioteket giver alle de
brugere, som benytter det i dag. Her er det et spørgsmål om
at komme nærmere oplevelsen (den oplevede værdi) af det
”særlige” – hvad er det ved biblioteket, der gør det attraktivt
for de tilfredse brugere?
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Modelprogrammet skal ikke give endelige svar på, hvad
biblioteket skal gøre og være. Det skal tilbyde mulighed for, at
man nationalt og lokalt har et anvendeligt prioriteringsværktøj
til at træffe beslutninger om hvilke mål, man ønsker at opstille
for bibliotekerne - og alt afhængig af målsætning står med et
solidt grundlag for at skabe nye løsninger baseret på indsigt i
brugernes behov.
Overordnet kan bibliotekets udfordringer anskues fra tre
forskellige vinkler, som kan medvirke til at kaste nyt lys på en
mulig udvikling af bibliotekerne og forståelsen af
bibliotekskvalitet i det 21. århundrede:
1. Borgernes forhold til oplysning, udannelse og kultur –
information, kommunikation og handling.
2. Den politiske ambition med biblioteket og forestillinger om
hvilke effekter bibliotekets skal skabe samfundsmæssigt –
lokalt og nationalt.
3. Bibliotekets selvforståelse og kompetencer – bibliotekets
særlige bidrag til borgernes og samfundets udvikling.
-
-
16
Indskrives de identificerede udfordringer i en
model, der definerer offentlig kvalitet ud fra
hhv. borgernes, politikernes og de fagprofessionelles perspektiv, giver det anledning
følgende spørgsmål:
1. Hvordan er borgernes forestillinger &
praksis i relation til oplysning, (ud)dannelse &
kulturel aktivitet anno 2010?
2. Hvordan ser de nationale og lokale politiske
aktører de konkrete effekter bibliotekerne
skal medvirke til at skabe?
3. Hvilken værdi oplever brugerne, at
biblioteket tilvejebringer?
4. Hvilke muligheder rummer bibliotekernes
kernekompetencer for at imødekomme
borgenes behov og øge den oplevede
kvalitet?
5. Hvad er høj bibliotekets-kvalitet?
(hvordan gøres ’det særlige’ godt?)
6. Hvordan bør biblioteket prioriteres i
henhold til de opgaver, det løser?
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Politisk kvalitet
2. Hvordan ser de nationale
og lokale politiske aktører
de konkrete effekter
bibliotekerne skal medvirke
til at skabe?
1. Hvordan er borgernes forestillinger &
praksis i relation til oplysning, kultur
& uddannelse anno 2010?
Borgernes –
oplevede kvalitet
3. Hvilken værdi oplever brugerne,
at biblioteket tilvejebringer?
-
-
6. Hvordan bør bibliotekets
prioriteres i henhold til de
opgaver, det løser?
5. Hvad er høj
biblioteketskvalitet?
Professionel
kvalitet
4. Hvilke muligheder skaber
bibliotekernes kernekompetencer for at
imødekomme
borgenes behov og øge den
oplevede kvalitet?
17
2
Der er tale om tre forskellige typer af
problemstillinger, som kan angribes særskilt
og ud fra forskellige tilgange:
1. Spørgsmål, der knytter sig til borger
perspektivet kan undersøges gennem
etnografisk baserede undersøgelser.
Hvad er nationale og lokale
politiske forestillinger om hvilke
Politisk kvalitet
effekter bibliotekerne skal medvirke
til at skabe
2. Spørgsmålet om de politiske forestillinger
om bibliotekets formål, må undersøges både
Hvad er borgernes forestillinger &
lokalt og nationalt – kvalitativt gennem
interviews og diskursanalyse, eller kvantitativt praksis i relation til oplysning, kultur
& uddannelse kultur anno 2010
gennem budgetanalyse, analyse af
kommunale strategier,
Borgernes –
spørgeskemaundersøgelser etc.
oplevede kvalitet
3. En undersøgelse af det fagprofessionelle
perspektiv, kan tilrettelægges som en analyse
af bibliotekernes kernekompetencer og
fysiske rammer.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
1
Hvilken værdi oplever brugerne
at biblioteket tilvejebringer?
-
-
Hvordan bør bibliotekets
prioriteres i henhold til de
opgaver det løser?
Hvad er høj
bibliotekets kvalitet?
Professionel
kvalitet
Hvilke muligheder skaber
bibliotekernes kerne
kompetencer for at
imødekomme
borgenes behov og
3
øge den oplevede
kvalitet
18
Alt i alt har projekt-kvalificeringen afdækket en række
problemstillinger. Det kan være vanskeligt og en ganske
omfattende opgave at integrere alle problemstillinger i en
samlet undersøgelse.
Det er vores vurdering, at det borgercentrerede perspektiv vil
udgøre det bedste udgangspunkt for et modelprogram, der
jo som sin hensigt har at tilbyde lokale aktører et solidt
grundlag for udformning af strategier for biblioteks-service.
De politiske og fag-professionelle perspektiver vil i nogen
udstrækning kunne indarbejdes som anbefalinger om,
hvordan programmet kan anvendes.
Med det udgangspunkt kan der formuleres en ramme for
modelprogrammets udvikling.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Politisk kvalitet
Anvendelse
Professionel
kvalitet
Borgernes –
oplevede kvalitet
-
-
19
MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK
Grundlaget for et modelprogram er en dybdegående
undersøgelse borgernes behov.
Tilrettelæggelse af en borgercentreret etnografisk baseret
undersøgelse forudsætter afgrænsning – dvs. klarhed over
undersøgelsens scope og optik.
Scope definerer ”hvem”. Hvad er det for et udsnit af
befolkningen, undersøgelsen vil kigge nærmere på.
Optikken definerer, hvike nøgle-spørgsmål, undersøgelsen
ønsker at belyse – hvordan er undersøgelsens nysgerrighed
formuleret?
Scope:
Biblioteket er et tilbud for alle borgere. Derfor må en
undersøgelse søge at dække et bredt udsnit af befolkningen.
- Den mest overordnede variabel, der skal sikres indfanget, er
brugere og ikke-brugere af biblioteket som lokalt sted
- Både brugere og ikke-brugere må anskues i forhold til en
række typiske demografiske variable, som køn, bopæl, alder,
etnicitet og uddannelsesniveau.
For at kunne forny biblioteket er der behov for at forstå, hvilke
forestillinger og praksis borgerne har i relation til bibliotekets
kerneopgaver, og for at tegne et billede af borgerne som ikke
blot reproducerer bibliotekets traditionelle selvforståelse og
nuværende struktur og tilbud. Via kvalitativ etnografisk
metode kan der tilvejebringes det nødvendige grundlag for at
identificere umødte behov og tematikker af væsentlig
betydning for den oplevede værdi af biblioteket.
Kvalitative indsigter i brugere og ikke-brugeres livs- og
forestillingsverdner giver mulighed for at stille nye spørgsmål.
Disse gøres dernæst til genstand for en opfølgende kvantitativ
og repræsentativ spørgeskema-undersøgelse af hvilke behov,
der vægtes af hvem – blandt hhv. brugere og ikke brugere.
I den forbindelse vil projektet søge at inddrage de
informationsvidenskabelige akademier (IVA) i København,
Aalborg samt SDU.
Der gennemføres stakeholder-workshops med
bibliotekschefer med henblik på at sikre forankring af
projektet og formidling i et format, som understøtter
beslutningsprocesser i biblioteksvæsnet og kommunerne.
For at sikre spredning på udvælgelses-kriterier rekrutteres 40
brugere, der regelmæssigt kommer på biblioteket og 40 ikkebrugere til undersøgelsen.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
20
MODELPROGRAM: SCOPE & OPTIK
Optik:
For at identificere umødte behov for hhv. brugere og ikkebrugere i forbindelse med oplysning , (ud-)dannelse og
kulturel aktivitet vil modelprogrammet bygge på en
undersøgelse af:
1. borgeres forestillinger, praksis og oplevede barrierer vedr.
oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet. Hvad er det for
aktiviteter, og hvordan gør man dem? Hvad er det ønskede
resultat; hvad er det for opfattelser og ønsker, der knytter sig
til oplysning, (ud-)dannelse og kulturel aktivitet – hvad er det,
man ønsker at opnå derigennem? Hvad er vanskeligt i den
forbindelse – hvor støder man på barrierer eller problemer?
2. brugere og ikke-brugeres individuelle oplevelser af
bibliotekets relevans og værdi i relation til oplysning, (ud-)
dannelse og kulturel aktivitet. Herunder ikke-brugernes
bevæggrunde for at vælge biblioteket fra. Hvilke forestillinger
knytter der sig til biblioteket for ikke-brugeres vedkommende?
Undersøgelsen skal danne basis for en formulering af
muligheder rettet mod at:
- at øge kvaliteten af tilbud til specifikke brugersegmenter,
baseret på en indsigt i, hvad der opleves særlig værdifuldt.
På baggrund af undersøgelsesmaterialet udarbejdes en samlet
analyse, der udpeger centrale dilemmaer & tematikker for
borgernes oplevelser af biblioteket, relevansen af nuværende
services og barrierer for anvendelse.
I forlængelse heraf udarbejdes innovationsspor – dvs.
beskrivelse af mulige udviklingsretninger.
Med afsæt i de identificerede innovationsspor kan der
tilrettelægges et pilotprojekt – givet at der kan tilvejebringes
tilladelse til det – hvor der registreres personlige brugerdata
på et bibliotek, og de lokale transaktionsdata gøres til
genstand for data-mining med henblik på at udpege – og
realisere – potentialer for nye personificerede services.
Der opsamles i den forbindelse – via Bibliotekschef-foreningen
– erfaringer med igangværende projekter af den type.
- udvikle nye tilbud til borgere, der ikke i dag finder biblioteket
relevant.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
21
FORMIDLING & ANVENDELSE
Analyse og innovationsspor gøres til genstand for en række
sammenhængende fremtidsscenarier, som afprøves og
kvalificeres på regionale workshops i biblioteks-miljøerne.
Også her påtænkes Informationsvidenskabelig Akademi (IVA)
samt SDU, inddraget.
Modelprogrammets resultater og scenarier samles i et
anvendelses-orienteret format, der præsenteres for alle
interesserede kommuner ved en afsluttende national
konference.
Som en del af modelprogrammet udarbejdes et oplæg til,
hvordan en proces for anvendelse af programmets viden kan
tilrettelægges.
Kommunerne kan efterfølgende rekvirere bistand til at
anvende modelprogrammet i forbindelse med lokale
strategiprocesser.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
22
HOVEDAKTIVITETER
Projektet indebærer følgende hovedaktiviteter:
Hertil kommer supplerende aktiviteter.
1.
7. Etablering af pilotprojekt vedr. udvidet anvendelse af
transaktionsdata.
Aktiviteten omfatter: Projektdesign, indhentning af
tilladelser, system opsætning og udtræk, data analyse,
design af services & test af services,
2.
3.
4.
5.
6.
Projektetablering.
Aktiviteten omfatter: Projektorganisering og opstarts
workshop
Kvalitativ, etnografisk undersøgelse.
Aktiviteten omfatter: Rekruttering af brugere og
ikkebrugere, tilrettelæggelse og planlægning af
interview, bearbejdning og analyse af data samt
kvalificeringsworkshop med stakeholders.
Kvantitativ undersøgelse
Aktiviteten omfatter: Formulering af spørgsmål på
baggrund f kvalitative findings, opsætning af
spørgeskema, rekruttering af repræsentativt panel,
gennemførelse af undersøgelse og analyse.
Samlet analyse
Aktiviteten omfatter: Samling af kvalitative og
kvantitative findings og kvalificerings workshop med
stakeholders.
Formulering af innovationsspor
Aktiviteten omfatter: konceptualisering og beskrivelse af
mulige udviklingsretninger på baggrund af indsigter.
Formidling af analyse og innovationsspor.
Aktiviteten omfatter selve udarbejdelsen af
modelprogrammet.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
8. Formidlings konferencer.
Aktiviteten omfatter: Planlægning, markedsføring og
afholdelse af konferencer. 1 national og 5 regionale
-
-
23
TIDSPLAN
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
24
BUDGET
Modelprogram for fremtidens Biblioteks-service
en etnografisk baseret undersøgelse af bibliotekskulturen (fase 2-3)
Resultat
Egen
finansiering
Budget
Lønudgifter
796.200,00
Konsulent
Anden
finansiering
558.000,00
Ansøgt
238.200,00
1.842.000,00
1.842.000,00
Publicering
100.000,00
100.000,00
Møder og rejser
190.000,00
190.000,00
Andre udgifter
9.000,00
9.000,00
2.937.200,00
757.000,00
Materiale
0,00
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
0,00
0,00
2.180.200,00
-
-
25
VIDEN-DEL
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
26
OVERBLIK
Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner
genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende
gennemgås én for én:
Forskningsbaseret kvalificering:
To afholdte videnvandhuller omhandlende bibliotekets
hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse.
Statistik:
• Kulturvane undersøgelse 2004
• Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09)
• Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)
• KPI Index
• Biblioteksbarometret
Historisk rids:
Bibliotekets udvikling er kort beskrevet på baggrund af
publikationerne:
Dyrbye, Svane-Mikkelsen, Lørring og Ørum, 2005: Det stærke
folkebibliotek. 100 år med Danmarks Biblioteksforening
(Danmarks Biblioteksforenings Forlag)
Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet,
2010: Folkebibliotekerne i vidensamfundet (Styrelsen for
Bibliotek og Medier)
Brugerundersøgelser:
Via Bibliotekschefforeningen er bibliotekscheferne blevet
opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af
nyere brugerundersøgelser. Det har givet en pulje på 25
undersøgelser primært gennemført i 2008-2010 og med en
bred geografisk spredning.
Bibliotekssystemer:
Refleksion over potentialet i at udnytte informationsmængden
tilknyttet de talrige daglige transaktioner, som bibliotekerne
gennemfører.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
27
BIBLIOTEKS STATISTIK
De eksisterende landsdækkende statistiske data af relevans
for projektet er undersøgt og udgøres af følgende:
Kulturvane undersøgelse 2004
Undersøgelsen belyser befolkningens aktuelle kulturvaner
samt ændringer heri fra 1964 til 2004. Der er tale om en
kvantitativ undersøgelser med deltagelse af ca. 2.900 voksne
over 5 år og ca. 1.000 børn og unge i alderen 7 – 15 år.
Undersøgelsen belyser befolknings besøgsfrekvens på
biblioteker, og de besøgendes socioøkonomiske karakteristika
– såsom alder, køn, etnicitet, uddannelse, urbaniseringsgrad,
beskæftigelse og indkomst. Herudover sammenholdes
besøgsfrekvens med gallup kompassets 9 holdnings- og
værdibaserede segmenter.
Det undersøges også, hvordan brugerne fordeler sig på en
række forhånds-definerede tilbud (f.eks. at låne en bog,
deltage i et arrangement osv.) og anledninger (f.eks.
uddannelse, fritid, arbejde osv.) til at komme på biblioteket.
Den elektroniske biblioteks benyttelse defineres som brug af
bibliotekernes hjemmesider, og undersøges for anvendelse og
formål.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Der konstateres en række signifikante variable i befolkningens
brug af biblioteker:
- køn (kvinder bruger biblioteket oftere end mænd)
- alder (med stigende alder falder besøgshyppighed)
- uddannelse (med stigende udd. niveau stiger
besøgsfrekvensen
- indkomst (besøgsfrekvensen falder med indkomst)
- urbaniseringsgrad (byfolk benytter oftere biblioteket end folk
ra landdistrikter)
- studerende ( højere besøgsfrekvens)
- etnicitet (folk med ikke vestlig baggrund har højere
besøgsfrekvens end andre)
-
-
28
Bibliotekets kernebrugere er de moderne-fællesskabsorienterede.
20,9 % af bibliotekets hyppige brugere er i dette segment.
Omvendt tilhører blot 3,7 % af bibliotekets hyppige brugere det traditionelle-individorienterede segment.
29 % af befolkningen kommer på biblioteket næsten hver måned.
Ca.
en 1/3 af befolkningen bruger sjældent
eller aldrig biblioteket.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
29
Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik (2008-09)
Statistikken indeholder årlig indberetning af nøgletal, der
belyser folkebibliotekernes virksomhed og økonomi.
Statistikken publiceres af Styrelsen for Bibliotek og Medier og
dokumenterer en væsentlig del af bibliotekernes målelige
virksomhed.
Statistikken indeholder bl.a. informationer om brugen af
bibliotekernes samlinger og netydelser som samlede
downloads.
Satistikken dokumenterer konsolidering af den udvikling, der
har været tydelig siden internettets gennembrud:
• Fortsat vækst i benyttelsen af biblioteket på nettet
• Stabil benyttelse af det traditionelle bibliotek
• Klar stigning i bibliotekernes arrangementstilbud i form af
kurser og kulturtilbud. (trods faldende antal filialer).
Bogen er fortsat bibliotekets kerneydelse.
Et af bibliotekernes populære tilbud er muligheden for at forny
lån via Nettet. I 2008 benytter så mange danskere den mulighed,
at folkebibliotekernes samlede udlån inkl. fornyelser stiger for
første gang siden 2004.
Download af e-bøger og musik er også i vækst – antallet af
downloads fra folkebibliotekerne er fordoblet i 2009 i forhold til
året før.
Statistikken indeholder hovedsageligt nøgletal vedrørende:
• Materiale-bestanden (herunder tilvækst og afgang)
• Udlån og fornyelser
• Elektroniske ressourcer (antal titler og antal downloads)
• Antal aktive lånere
• Antal besøg
• Antal betjeningssteder
Bibliotekerne satser bl.a. på brugerundervisning fx i at finde
information på borger.dk og på at være et sted, hvor
brugerne selv kan gå på Nettet og få hjælp, hvis de går i stå.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
• Åbningstimer
• Omkostninger og indtægter
-
-
30
Generelt vurderes besøgstallet højt (36 mio. besøg på
folkebibliotekerne i 2009).
”Det kunne også være nyttigt med en mere præcis viden om,
hvad der gør biblioteket attraktivt for de mange mennesker, der
kommer uden at benytte de traditionelle tilbud” (Jens
Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
En tredjedel af danskerne bruger ikke bibliotekerne, og dem
siger statistikken ikke noget om.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
31
’Sammenligning af Biblioteks Statistik (SBS)’ er et webbaseret værktøj til hurtig og enkel sammenligning af folke- og
forskningsbiblioteker baseret på en række nøgletal fra biblioteksstatistikken, der muliggør benchmark bibliotekerne imellem.
Nøgletal for 2009
* Albertslund
(I)
Biblioteksinfo
Bøger
Befolkningstal
27.730
57.058
Befolkningstal uden samarbejde
27.730
57.025
33
51
51,2
46,4
Aktive lånere
11.862
18.186
Fysiske besøg
249.394
363.006
Virtuelle besøg
140.077
226.377
74,0
141,5
Arbejdsstationer
Personaleårsværk
Åbningstimer
Bestand (pr. 1.000 indbyggere)
Bøger
4.476,9
3.898,5
160,7
99,4
Musikoptagelser
1.185,8
487,2
Levende billeder
99,3
89,1
Multimediematerialer
64,2
43,0
Andre materialer
326,0
55,9
Online ressourcer
141,4
1.291,9
6.454,4
5.964,9
Lydbøger
Udlån (pr. 1.000 indbyggere)
9.724,2
9.106,1
Seriepublikationer
373,6
575,8
Lydbøger
575,4
388,6
Musikoptagelser
2.633,0
1.393,9
Levende billeder
1.408,7
1.182,5
Multimediematerialer
581,1
424,3
Andre materialer
360,0
156,7
15.656,0
13.227,9
Interurbanudlån
334,8
241,7
Interurbanindlån
520,2
391,9
705,7
331,9
84,3
68,2
199,7
128,0
17,9
33,9
971,9
494,2
Udlån i alt
Interurbanlån (pr. 1.000 indbyggere)
Regnskab (pr. 1.000 indbyggere)
Lønudgifter (1.000 kr.)
Materialeudgifter (1.000 kr.)
Øvrige udgifter (1.000 kr.)
Indtægter (1.000 kr.)
Bestand i alt
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Nettoudgifter (1.000 kr.)
-
-
32
KPI Index , er en statistik om brug af bibliotekernes
hjemmesider, kataloger og net-biblioteker.
I december 2007 blev der indgået en 3-årig aftale med
Gentofte Bibliotekerne om drift af KPI Index.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statisti
k/kpi-index/
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Indekset indeholder information om det ugentlige antal
sidevisninger, besøg og besøgende for de tilmeldte websider.
Dette muliggør en løbende monitorering af forbrug og en
sammenligning af forbrug mellem de tilmeldte hjemmesider i
absolutte tal og relativt i forhold til kommunale indbyggertal:
http://bib.kpiindex.dk
-
-
33
Biblioteksbarometret, er en opgørelse over, hvor mange af
de 97 biblioteks-kommuner, der tilbyder en række
specificerede aktiviteter og services såsom:
- betaling/gebyr
- partnerskaber og udviklingssamarbejder
- sms & e-mail varslinger, automater, storskærme mm
- borgerservice og andre kommunale opgaver
- cafe
- brugerundersøgelser
- åbningstider
- arrangementer
- net tjenester
- kurser i IT, borger.dk mm.
- div. Projekter og klubaktiviteter
- anvendelse af RFID, tilbud og e-bogs læsere mm.
http://www.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik
/biblioteksbarometret
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
34
SAMLET OVERBLIK OVER BIBLIOTEKS STATISTIK
Samlet set kan biblioteksstatistikken skitseres som en beskrivelse af relationen mellem befolkningen og biblioteket, for så vidt
angår de nedenfor oplistede parametre:
Socioøkonomiske
variable
Holdningssegmenter
Besøgsfrekvens
Udlånstal
Befolkningen
Besøgstal
Biblioteket
Omfang af materialer,
kurser & kulturtilbud
Aktive lånere
Bibliotekskommuner
Kommunale
befolkningstal
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Besøg på websites
Projekter &
services
-
-
35
BRUGERUNDERSØGELSER
Via Biblioteks Chef Foreningen er bibliotekscheferne blevet
opfordret til at indsende, hvad de måtte have gennemført af
nyere brugerundersøgelser. De indsendte undersøgelser er
kategoriseret og vurderet i relation til projektets
problemstilling. En oversigt over de indkomne undersøgelser
fremgår af bilag 1.
Undersøgelserne repræsenterer i hovedsagen fire forskellige
tilgange til at indhente viden om og fra brugerne:
1. Brugernes tilfredshed med eksisterende udbud
2. Input til specifikke udviklingsprojekter – f.eks. byggeri
3. Lokale kulturvane-undersøgelser
4. Udvikling af metoder til brugerinddragelse
Enkelte undersøgelser har fokus på ikke-brugere, dog primært
med afsæt i, hvordan biblioteket kan markedsføres bedre.
Undersøgelserne repræsenterer ikke faktuel viden om ikkebrugerne – hvem er de og hvad gør de i stedet for at bruge
biblioteket?
Der undersøges på parametre som:
• kendskab til services
• tilgængelighed (åbningstider og beliggenhed)
• besøgslængder
• personalets fremtræden
• overskuelighed
• fysiske faciliteter (fx siddepladser, computere, toiletter mv.)
• hjemmeside
• gebyrer
• udvalg af materialer
Generelt vurderes tilfredsheden stor, men samtidig indikerer
fx den århusianske befolkning, hvor 59% aldrig eller
sjældnere end hver 3. måned besøger folkebiblioteket
(Capacent, 2010), at der er god grund til at gentænke, hvad vi
skal med biblioteker.
Undersøgelserne siger ikke noget om brugernes adfærd,
mens de er på biblioteket eller hvilken betydning, det har for
dem at komme der.
De fleste undersøgelser er baseret på spørgeskemaer.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
36
BIBLIOTEKSSYSTEMER
Bibliotekerne gennemfører mange daglige transaktioner, der
rummer information om brugere, materialer, søgninger og
bestillinger. Disse data gemmes, men anvendes ikke i
nævneværdig grad strategisk i virksomheden eller stilles til
rådighed for brugerne.
På landsplan købes der 5,5 millioner materialer om året,
bibliotekerne råder over 24 millioner bøger, der lånes
materialer ud 84 millioner gange og bibliotekerne har 36
millioner besøg om året.
Tilsammen repræsenterer transaktionerne datamængder, der
i andre sammenhænge udnyttes til at finde mønstre i
kundernes efterspørgsel og adfærd, der kan danne grundlag
for forretningsudvikling og mersalg. De opsamlede data kan
anskues som potentiel viden, som kan bruges aktivt i
forbedring af service, markedsudvikling, forecasting etc. Men
både bibliotekssystemer og de biblioteksansattes
kompetencer rækker sjældent længere end til de meget
simple analyser og konklusioner.
Der ligger derfor et stor uudnyttet potentiale i at aggregere og
analysere data lokalt og på landsplan.
Fx omkring:
• Indkøb & formidling:
Data kunne sige noget om det, biblioteket ikke har. Det er i
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
dag muligt at opsamle og aggregere de søgninger, der ikke
giver resultat. De sorte huller kan dels være udtryk for trends
eller tendenser, som biblioteket ikke har reageret på, men det
kan også være et udtryk for, at biblioteket har beskrevet
materialet på en måde, der ikke giver mening for brugeren.
Dermed kan de “sorte huller” bruges i at målrette indkøb og
forbedre formidlingen.
• Benchmarking, udvikling:
Nationalt aggregeret udlåns-data ville kunne bruges som
benchmark bibliotekerne imellem. Sortering på emner ville
kunne sige noget om evnen til at formidle eller evnen til at
købe ind bibliotekerne imellem.
• Brugergenereret søgning:
I det fysiske bibliotek er hylden med afleverede bøger altid
populær, fordi den repræsenterer et slags filter. Rationalet er,
at andre har fundet et materiale relevant og at denne
vurdering er ligeså nyttig som bibliotekarisk kuraterede hylder.
Denne information ville kunne bruges digitalt i forbindelse
med formidling på internettet eller mere indirekte i den
måde, hvorpå systemerne skaber relevans i en søgning.
-
-
37
OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN
De eksisterende statistiske kilder til viden om danskernes
forestillinger og praksis i relation til biblioteket rummer
informationer om: Hvor mange og hvem, der benytter
biblioteket, i hvilket omfang, de gør det, og hvad biblioteket
tilbyder.
Der er begrænset viden om, hvilke brugere, der benytter
hvilke tilbud. Der findes ingen tilgængelig viden om, hvilken
værdi brugerne tillægger de forskellige tilbud og biblioteket
som sådan. Der findes kun meget begrænset viden om,
hvorfor 30 % af befolkningen ikke benytter biblioteket.
Omfanget af lokale brugerundersøgelser og den metodiske
nytænkning, de repræsenterer giver klart indtryk af, at
bibliotekerne oplever det relevant at orientere sig mod
brugerne.
De fleste undersøgelser retter sig mod at måle tilfredsheden
med lokale tilbud eller mod at indhente bruger-input i
forbindelse med specifikke forhåndsdefinerede
udviklingsprojekter, som fx markedsføring eller nyindretning
af biblioteket.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Samlet set fremstår undersøgelserne som en række
punktnedslag i forståelsen af brugernes forhold til de lokale
biblioteker, og har for næsten alles vedkommende de
eksisterende services som deres udgangspunkt.
Bibliotekssystemernes transaktionsdata anvendes kun i
begrænset omfang til at analysere brugernes præferencer og
behov.
Kan der skabes mulighed for at koble transaktionsdata med
lånernes personlige oplysninger, vil det kunne give grundlag
for at finde yderligere mønstre af relevans og for at tilbyde
personificerede services, som det kendes fra bl.a. Amazon
m.fl.
-
-
38
OPSUMMERERING AF EKSISTERENDE VIDEN
Sammenholdes den eksisterende viden med projektets formål
kan følgende ræsonnement udledes - og medvirke til at
kvalificere projektets undersøgelsesdesign:
Det er projektets hensigt at tilvejebringe en analyse af
borgeres forhold til biblioteket og identifikation af opgaver,
der relaterer sig til bibliotekets hovedformål.
- Der eksisterer viden om, hvilke borgere, der benytter hhv.
ikke benytter biblioteker.
- Der eksisterer viden om, i hvilket omfang brugerne af
biblioteket benytter de nuværende tilbud.
Der eksisterer ikke viden om:
- hvilken værdi, brugerne tillægger, hvilke af biblioteks tilbud.
- hvilken effekt bibliotekets tilbud har – udover at brugerne er
tilfredse.
- hvilke behov ikke-brugerne har, og som biblioteket potentielt
kan være med til at tilfredsstille.
Brugere
ikkebrugere
?
Oplevet værdi
og effekt
i relations til
hovedformål
26. september 2010
-
?
oplysning
Problemstillingen kan altså anskues som et spørgsmål om,
hvordan borgerne oplever værdien af biblioteket, og hvordan
de oplevelser relaterer sig til bibliotekets hovedformål.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
Biblioteket
i dag
kulturel aktivitet
uddannelse
-
-
39
FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING
For at kvalificere projektets udgangspunkt for en
undersøgelse af danskernes håndtering af opgaver,
forestillinger og praksis knyttet til bibliotekets hovedformål,
har projektets fase 1 omfattet sparring med forskere relateret
til feltet.
Der blev hhv. d. 12. og d. 17. maj 2010 afholdt videnvandhuller med humanistiske og samfunds-videnskabelige
forskere fra KU, RUC og IVA.
Det overordnede formål med vandhullerne var at få bistand til
at kvalificere og identificere modelprogrammets kvalitative
nøglespørgsmål.
Vandhullerne skulle tilføre:
- input, der kan give perspektiv og præcision på
biblioteksvæsenets udfordringer.
- input til at kunne formulere det afsæt, som kan give den
mest perspektivrige undersøgelse, og dermed grundlag for
biblioteksvæsenets udviklingsstrategier de næste 5-10 år?
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
Der blev kastet lys over bibliotekernes hovedformål, kernekompetencer og selvforståelse ud fra følgende spørgsmål til
forskerne:
• Hvordan kan kerneopgaverne oplysning, dannelse og
kulturel aktivitet beskrives/begrebssættes?
• Hvor og hvordan ser vi oplysning, dannelse og kulturel
aktivitet udfoldet i praksis i dag?
• Hvad vil det sige at være bibliotek (institution) og
biblioteksansat i dag – og hvori består de væsentligste
udfordringer i bibliotekets selvforståelse?
• Hvad skal man være særligt opmærksom på i
bestræbelserne med at forandre/revitalisere bibliotekerne?
I det følgende opsummeres hovedpointerne fra de to
videnvandhuller, som begge repræsenterer et kritisk blik på
biblioteksudviklingen og de aktuelle udfordringer.
-
-
40
FORSKNINGSBASERET KVALIFICERING
De deltagende forskere var:
Jack Andersen, Ph.d., Prorektor, IVA; videns organisation,
anerkendelsesteori og biblioteksudvikling
Morten Ebbe Juul Nielsen, Ph.d., adjunkt, KU, MEF,
Tilknyttet Center for Studier af Lighed og
Multikulturalisme (Cemes).
Peter Christensen Teilmann, Fagansvarlig koordinator
for Kulturformidling, KU. Formand for Nordisk
Ministerråds Kultur og kunstudvalg, rep. i EU's
Kulturudvalg (Education, Audiovisual & Culture
Executive Agency), Medlem af forskernetværket
”Digitalisering af kulturarven” under KUM. Skønlitterær
forfatter og redaktør.
Nan Dahlkild, Ph.d., Lektor, IVA; kulturhistorie og
biblioteksarkitektur.
Carl Gustav Johansen, Lektor, IVA; Serviceudvikling i
biblioteker, evidensbaseret biblioteksudvikling og
brugerstudier.
Nanna Kann-Christensen, Ph.d., Lektor, IVA;
biblioteksudviklingens betingelser
Jesper Graubæk Andresen, Ph.d. stipendiat, Saxo Instituttet,
Etnologi, KU. Stats- og livsforms-teori.
Kristian Delica, Ph.d. stipendiat, Institut for Miljø,
Samfund og Rumlig Forandring, RUC.
Klaus Bruhn Jensen, Professor, KU, MEF, Afdeling for
Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
41
BEGREBSSÆTNING AF KERNEOPGAVERNE
•Selve ordene oplysning, dannelse og kulturel aktivitet bruges
stadig og skiftes ikke ud, men begreberne og indholdet er
underlagt foranderlige ideologiske kampe.
•Der skal ikke skelnes skarpt mellem oplysning, dannelse og
kulturel aktivitet – dannelse kan opstå som sidegevinst af
både oplysning og kulturelle aktiviteter, ligesom kulturelle
aktiviteter også kan være oplysende.
•Til begrebssætning er der brug for normative begreber:
kultur forstås som officielt sanktioneret kultur.
Dannelsesbegrebet underforstår, at folk ikke i
udgangspunktet er dannede. Ingen er imod oplysning, men
nogen er imod dannelse (undertrykkelse af noget
uhensigtsmæssigt). Den normative diskussion foregår ofte i
lyset af en forfaldshistorie. Dannelsesprocessen er der ofte
ikke ord for; den skal defineres også fra et andet sted end
forfaldshistoriens modsætningsfigurer; ’det rigtige’ og ’det
forkerte’.
•Alternativt kan kerneopgaverne forstås som information
(måder at se verden på som vi stiller til rådighed for
hinanden) overfor kommunikation (ny rolle for biblioteket,
der handler om at facilitere og tilvejebringe muligheder), der
muliggør handling (identitetsdannelse, peer to peer groups,
græsrodsforeninger, mv.)
•Definition af kerneopgaverne rejser spørgsmål og dilemmaer
som: Viden for hvem? Eliten el. massen eller både-og?
Masse-bibliotek vs. Gate-keeper bibliotek – bibliotekets
fortrin som særligt rum og ikke alment rum. Institutionen
kan spille en rolle som standard-sætter. Biblioteket kan
tilbyde platforme for særlige informations-kompetencer.
•’kulturel innovation’ – er et af samtidens bud på at opdatere
hovedformålene via synergier mellem klassiske og nye
kulturelle aktiviteter (biblioteket på gaden – ex Nørrebro;
bibliotekar som street-walker)
•Bibliotekarens rolle er et centralt omdrejningspunkt – hvori
består fagligheden som facilitator? Den skal defineres, hvis
det er det, biblioteket er og skal være fremover.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
42
KERNEOPGAVERNE I PRAKSIS I DAG
•Dannelse sker hele tiden – og foregår i peer-groups med
mennesker, man gerne vil mødes – og måles – med. De
enkelte brugere (fx af museer) skifter på kryds og tværs
mellem klassisk og masse-kultur.
•Der er tale om små dannelsesprocesser som viden- eller
oplevelsesprocesser, der medfører en form for
transformation.
•Fragmentarisk oplysning og dannelse er situationen i dag –
net-fora, wiki’er osv. – hvor helhed skabes af mange små
stumper og ikke lineært (sådan har det heller aldrig været).
Wiki rummer høj kvalitet i nogle sammenhænge – ikke
nødvendigvis grund til bekymring for det fragmenterede
dannelsesbillede.
•De fysiske rammer er i opbrud – biblioteket kan også flytte
’delelementer’ ud af huset og gøres mere mobilt tilstede i
andre omgivelser i lokalsamfundet.
•Bibliotekets kerneopgave kan (måske) bedst forstås som
portal for information, kommunikation og handling, og er
nødt til at se sig selv i forhold til andre portaler og løfte
public service opgaven ved at stille det til rådighed som
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
ingen andre vil – eller gør. Som portal kan biblioteket tilbyde
et fleksibelt rum – også som fysisk rum – for at understøtte
udfoldelsen af oplysning, dannelse og kulturel aktivitet i dag.
•Biblioteket er ikke noget i sig selv, men har en relationel
identitet og berettigelse, knyttet til en fast kernekompetence
– evt. dannelsesbegrebet i klassisk forstand for at bibeholde
det særlige. Det perspektiv lægger op til branding projekt.
•Der er potentiale i de lokale forskelligheder – lokale
standarder, helheder, visioner og missioner – som de enkelte
biblioteker kan dyrke og afspejle.
•Uformel læring kan være en biblioteksopgave; kræver aktiv
og kompetent facilitator-rolle og store krav til faglig kvalitet.
Sammen med medborgerskabs-idealet (at være lyttende
overfor det lokale) er det måske måden at løfte dannelsesopgaven på i dag – biblioteks-institutionen har potentiale
som en henvisende frem for forklarende instans – og det
svarer måske også på, hvor vi står svagt i forhold til
demokratiet for øjeblikket.
-
-
43
SELVFORSTÅELSE
•Bibliotekerne er gennemsyret af identitetskrise;
uddannelses-sted og biblioteksansatte oplever
usikkerhed og forvirring hvad angår deres funktion og
virke.
•Bibliotekerne har mange typer af identiteter:
– hybrid, virtuelt, fysisk bibliotek eller kulturelt
værested.
•Bibliotekerne er underlagt et pres for at være noget
andet, end det de var i går og er præget af et konstant
forandringsprojekt. Det er et markeds-syn, der
gennemsyrer selvforståelsen. Det er ikke nok at være
kulturformidler, bibliotekerne skal være konstant mere
effektive og udvikle sig.
• Hvilket gør biblioteket til et truet subjekt.
•Det særlige ved biblioteket kan beskrives ved:
- Serendipitet: At give plads til heldige tilfældigheder, det
er her meninger kan mødes på fredelig vis.
- Uafhængighed: At man kan stole på uvildigheden i den
viden man får kontra det kommercielle
- Samarbejde: At her kan andre institutioner mødes fx
idrætsrum, museer
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
•Bibliotekarer kan forstås som kulturformidlere, men det er
vanskeligt at konkretisere, hvad det mere præcist betyder.
Bibliotekaren føler, at vedkommende står på ”en brændende
platform”. Rollen er diffus og kan variere over alt fra
vagtværn til alvidende professor.
•Bruger-spørgsmålet
Hvem er bibliotekerne til for? For ALLE eller hvem er
bibliotekerne mest til for? Kunne man forestille sig en
del/helhedsforståelse, der løfter Public Service forpligtelsen
på en måde, hvor de enkelte biblioteker samlet set – og ikke
nødvendigvis hver især – varetager helhedens interesser.
•Rum & funktion
- Bibliotekets fysiske rum tilbyder et frirum, en møde- og/eller
legeplads, men mangler specifikke og veldefinerede
funktioner. Biblioteket kan have en social og en videns
funktion eller begge dele?
- Rummet kan noget, men hvad? Rummet bliver til noget i
relationen til menneskene. Biblioteksrummet er i dag
udefineret og ikke selvforklarende. Muliggør funktioner?
-
-
44
SÆRLIG OPMÆRKSOMHED I FORHOLD TIL REVITALISERING
Kommunen som ejer:
•Er kommunerne klædt på til at være ejere af bibliotekerne?
Biblioteker orienterer sig mod Styrelsen, da det er her
udviklingsinitiativer etableres – og er underlagt lovkrav.
•Kommunerne opleves som passive og mangler argument for
at have biblioteker.
•Ejerskabet kan repræsentere et udviklingspotentiale med
henblik på at nå de borgere, som kommunen ellers ikke kan
nå. Hvilket rejser en tanke om muligheden for omlægning af
biblioteker under serviceloven.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
45
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Som supplement til videnvandhullernes bidrag til forståelse af
bibliotekets hovedformål og selvforståelse, har projektet
udarbejdet en kort historisk rids over biblioteks udviklingen
baseret på:
- Folkebibliotekerne i vidensamfundet, Styrelsen for Bibliotek
og Medier, 2010
- Det stærke folkebibliotek 100 år med Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksforening, 2005
Fase 1: oplysnings-bevægelsens bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra begyndelsen (i 1890’erne)
et oplysningsprojekt, hvis sigte var dygtiggørelse og
bevidstgørelse af både den enkelte borger og den samlede
befolkning, hvilket indebar en vision om et landsdækkende
bibliotekssystem med en fælles opgave og fælles standarder.
Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i sammenhæng med
datidens strømninger og parlamentarismens indførelse i
1901, der styrkede idéen om, at en oplyst befolkning er en
uundværlig forudsætning for et velfungerende demokratisk
samfund:
De demokratiske landvindinger kræver oplyste og myndige
borgere
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
46
Medarbejder: ___ Kirsten Grubbe Jensen
Leder: _________Michel Steen-Hansen
BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1
Folkebiblioteket
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Parlamentarismen
1900
1950
2000
Samfundsudvikling
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. august 2010
-
-
-
4747
Fase 2: industrisamfundets bibliotek:
Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger og service
Fælles udgangspunkt for samarbejde med etablering af
biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918.
Bibliotekaren med de rette kundskaber, det rette syn på
opgaven samt særlige professionelle kvalifikationer ansås som
en betingelse for realiseringen af den oprindelige vision om
folkebibliotekets – bogens, kundskabens og oplysningens –
udbredelse.
Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af Statens
bibliotekstilsyn betød standardisering og tjente til at gøre
bibliotekerne til det moderne, demokratiske samfunds
centrale institution for oplysning, kundskab og dannelse,
selvom dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens
formålsparagraf: At udbrede kundskaber og almindelig
oplysning. Dannelsesformålet blev indirekte formuleret i
bekendtgørelsen til loven.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
48
Biblioteksudviklingen 2
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteksskole
Biblioteker kommunale
Bibliotekslov
Faglig leder, professionalisering
Folkebiblioteket
Konsolidering
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Industrialisering
Modernitet
Parlamentarismen
1900
1950
2000
Samfundsudvikling
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. august 2010
-
-
-
4949
Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek
Systematisk udbygning af afdelinger og filialer – samt medier:
grammofonplader og de første musikbiblioteker.
I 1960’erne var visionen om et landsdækkende, organisk
bibliotekssystem virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn
(senere Styrelsen) som motor. I 1960 var der ca. 1500
folkebiblioteker – ca. 1/3 var kommunale, resten var
foreningsdrevne
Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker obligatoriske som
kommunale institutioner (indebar mange nedlukninger: godt
500 på 5 år) samt fri låneret.
Professionalisering; krav om faguddannet leder af biblioteket
for kommuner med mere end 5000 indbyggere.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
50
Biblioteksudviklingen 3
Biblioteksskole
Bibliotekslov
Folkebiblioteket
Konsolidering
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
trykte kilder
Postmodernitet
Industrialisering
Modernitet
Parlamentarismen
Velfærdssamfund
1900
1950
2000
Samfundsudvikling
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. august 2010
-
-
-
5151
Fase 4: informationssamfundets bibliotek:
Fra begyndelsen af 1990’erne sker et skred i
biblioteksnormen.
Det kulturelle skifte fra moderne til postmoderne samfund og
overgangen fra et veldefineret kulturelt univers baseret på
trykte kilder til en kulturel kontekst med decentrale, flydende
og foranderlige multimedieressourcer udmøntede sig med
Biblioteksloven fra 2000: Lov om biblioteksvirksomhed – eller
det hybride bibliotek, dvs. bibliotek med net-udbygning:
”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger,
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed
såsom musikbærende materialer og elektroniske
informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
52
Hvori består bibliotekernes
kritiske relevans for demokratiet?
I et lokalt perspektiv? I et
nationalt perspektiv?
BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4
?
Biblioteksskole
Det hybride bibliotek
Bibliotekslov
Folkebiblioteket
Konsolidering
Forvirring
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
WWW
Gratis det nye sort
Decentral, flydende, digital
kultur
trykte kilder
Postmodernitet
Industrialisering
Modernitet
Informationssamfund
Parlamentarismen
?
Velfærdssamfund
1900
1950
2000
Samfundsudvikling
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. august 2010
-
-
-
5353
BILAG
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
-
-
54
BILAG 1
Kom m une
Em ne/Baggrund
Kategori M etode
Allerød
O pfølgning på tildigere
undersøgelserafservicem ål
(2001 og 2003)
SQ
Spørgeskem a på biblioteket
SERVQ UAL-m etoden
(m ålerkvaliteten ved at
spørge tilbåde oplevetog
forventetkvalitetinden for
fem dim ensioner)
Fredericia
Evaluering afnyindretning,
spec.serendipitet,og
besøgsfrekvensog -varighed
EVA
Forundersøgelse (36)
Spørgeskem a (200)
Telefoninterview s(10)
Svar
NB
U dførtaf
D efinererelem enteri"god service".
G enereltrilfredshed -yngre brugere
m indst.Pegerfrem m od nærm ere
328
undersøgelserafom råder:
M iljø/indretning og personalets
betjening
ansatpå diplom uddannelse for
bibl.assistenter
2009
M egetanvendelig tilkonkret
224 evaluering -ikke så generaliserbar.
N yt:Besøgsvarighed!
bibl.studerende
2009
Besøgslængde,m en ikke krydsetm ed
andet.Storvægtpå tilfredshed.
1000 brugere
Biblioteksskolen
Furesø
TILF
Interssant:digitalbrug.Ø nsker:m ere af
75 u.lånerkort
(N ielsO le Pors)
detsam m e.O G :Spørgsm ålom
associationer
Kom m unens
Forankretibeslutningsprocesser/Pilotprojektforafprøvning af
Spørgeskem a på
"EPO -stab"
hierakierikom m unen!Forslag til
Faaborg-M idtfyn brugerundersøgelseri
M ETO D E kom m unenshjem m eside + 687 (brugere)
(Evaluering,
handlinger. D e utilfredse eranalyseret
kom m unen
papirudg.på bibliotekerne
Projekt,
nærm ere
O rganisation)
"Kend din bruger".Indsam ling
Statiske data,personas,
afviden om brugerne m hp
G reve
PRO JEKT spørgeskem a,kval.
Biblioteket
brugerinddragelse ikonkrete
interview s
projekter
Baggrund for
kom m unesam m enlægning:
sam m enholdning af3 filialer
H erning m fl.
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
Spørgeskem a på
bibliotekerne + sendttil
300 uden lånerkort
Fællesprogram tilm åling af
brugertilfredshed -udvikling af
TILF
benchm arkm etode -bedre
brugerservice
G uldborgssund,H erning,
Thisted,Sorø,Solrød Kodeark,papirskem a,
hjem m eside (forskellig
fordeling)
26. september 2010
-
År
indsam lingsm etoderne vanskeliggør
sam m enligning.Interessante
lånerprofiler:"græsseren/låneren".
3089
Ram bøll
Påviserudbredtm anglende viden.
Anbefalerfokuspå service,indretning
og inform ation om tilbud
-
-
2006
2009
2010
2010
55
Kom m une
Em ne/Baggrund
H olbæk
Benyttelse,tilfredshed,
prioritering.Særligtfokuspå
filialbenyttelse
TILF
H orsens1
Forberedelse afnyt
hovedbibliotek i2012.60+
årige
PRO JEKT Fokusgruppe
H orsens2
Forberedelse afnyt
hovedbibliotek i2012.en 8.
klasse
PRO JEKT Fokusgruppe
Kolding
sm å,dagligdagsting (ikke
specificeret)
M icroting ®
København 1
O versigtoverborgernesbrug
afkultur,sportm v
Elektronisk borgerpanel,
repræsentativt
1317
København 2
Ø nske om øgetbenyttelse,
afstandsproblem atik belyst
Brugertilfredshed -loyalitetTILF
benchm arking
O dense m fl.
Randers1
Randers2
Roskilde &
Ri-ngsted
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
Kategori M etode
Brugere/ikke-brugere:
Kendskab,behov,
forventninger
H vad skalvibevare,udvikle,
afvikle?H vad skalgøre
biblioteketattraktivtom 5 år?
Personasbrugerfokuseret
M ETO D E
udvikling
Svar
Kom m unens+ bibliotekets
hjem m eside
NB
U dførtaf
År
1000
pga m etoden:flestbrugere.
Standardspørgsm ålog -svar
Biblioteket
2009
10
Ikke m egetstruktureret.Ikke
bearbejdet
H orsens
Kom m une
2008
M ange udsagn -ikke
konkretiseret/om sattil
handlingsforslag
H orsens
Kom m une
2008
PD A-teknik
Biblioteket
Bibliotek s.7-9 også ikke-brugere
(standard:hvem ,hvorofte,tilhvad?)
Catinét
2009
Elektronisk borgerpanel,
repræsentativt
Spørgerind tilikke-brugerne.20% af
de 15-30 årige er"ikke interesseret".
1286
Catinét
86% vilm åske gerne bruge bibl.m ere.
Afstandsdelen:??
2009
O dense,Slagelse,CBS,D Ks
Farm acauiske
bibl.European Custom er
Satisfaction Index (ECSI),
herunderD ansk
KundeIndex.Spørgeskem a
Vurdererprim ære og sekundære
indsatsom råder(ihht.(u)tilfredshed.
Sværtatsam m enligne folke-og
1667
forskningsbibl.Forældetvedr.
Elektroniske ressourcer.M egetfå
utilfredse -vanskelig athandle på
2004
Spørgeskem a
(papir+hjem m eside)
28?
700 brugere
150 ikkebrugere
Fokusgrupper(Tænketanke) 4 grupper
Persona
26. september 2010
-
-
ikke-brug skyldesm anglende viden om
Biblioteket
tilbud (??)
2009
M ere dybdegående og nytænkende end
proceskonsulent
alm .brugerundersøgelser-m en:deter
(kom m unen?)
stadig brugere
2010
-
-
Biblioteket
2007
56
Kom m une
Em ne/Baggrund
Rudersdal
Baggrund forbibliotekspolitik:
Bopæl/filialer,besøgsfrekvens,
form ål,forslag
Spørgeskem a på
biblioteketshjem m eside +
papirpå biblioteket.
M EG ET langtskem a
533 (papir)+
715 (digitale)
Standardspørgsm ålog -svar(deterjo
brugere).N yt:alle svarkrydstabuleres Biblioteket
m ed alder
2009
Vallensbæk
Brugerundersøgelse iKulturog
fritid generelt
?
?
vanskelig
2008
Vejle m .fl.
G enerelundersøgelse.
Tilfredshed og benyttelse D Bfs TILF
kvalitetsm ålingsprojekt
Viborg:452
Vejle:463
Ikast:236
Papirskem a på bibl.Skem a
D ererikke krydstabuleretIngen bliver
H erning:353
biblioteket
på bibl.shjem m eside
inspireret!!Stortilfredshed
Fredericia:283
Aalborg:31
O dense:95
2008
Viborg
G enerelundersøgelse.
Tilfredshed og benyttelse N B:
en delafD Bfs
TILF
kvalitetsm ålingsprojekt(jfr.
Vejle)
Papirskem a på
Papirskem a på bibl.Skem a bibl.:392
D ererikke krydstabuleretIngen bliver
Biblioteket
på bibl.shjem m eside
H jem m esiden: inspireret!!Stortilfredshed
60
2008
Århus1 og 2
Tilfredshed,benchm arking:5
filialerspørgeshvertår
papirskem a sam m enligning og
837 hhv.932
benchm ark m ed 2007-2009
2008
Århus3
Folkelig kulturiÅrhus
Århus4
Borgerservice
Århus5
Brugeranalyser
Århus6
Slip brugerne løs-kogebog til
M ETO D E M etode håndbog
brugerinddragelse
-
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
Kategori M etode
TILF
Svar
borgerpanel
TILF
borgerpanel
udtræk afbibl.statistik
26. september 2010
-
NB
U dførtaf
?
genereltilfredshed -enkelte spørgsm ål
om m odersm ål,brug afandre
Biblioteket
afdelinger,besøgetslængde
År
1001 benyttelse iforhold tilandre tilbud
Capacent
ikke-brugerne:"køberselv bøger/læser
Capacent
ikke"
tendenser,forskelle på hoveds-og
100% lokalbiblioteker,aldersfordeling,
Biblioteket
benyttelse afm aterialetyper
2009
Biblioteket
2009
-
-
2010
2010
57
BILAG 2, IDEA-STORES
Inspirationen til undersøgelsen er bl.a. hentet fra den massive
brugerundersøgelse, som lå til grund for skabelsen af IDEAstores i London – en undersøgelse, som ledelsen fortsat
benytter i den strategiske udvikling, i dag 10 år efter
undersøgelsen blev lavet. Undersøgelsen havde et for UK
hidtil uset omfang og inkluderede blandt mange indsatser,
halvanden times interview med 800 familier.
Strategien om Idea Stores er realiseret på biblioteker i
London-området siden 2002 og handler groft set om at
udvide og opkvalificere bibliotekets serviceområder:
”Idea Stores are more than just a library or a place of learning.
As well as the traditional library service, they offer a wide
range of adult education classes, along with career support,
training, meeting areas, cafes and arts and leisure pursuits.”
“The Idea Stores will also be located in a different way – at
the heart of our neighbourhood shopping centres, near or
beside supermarkets wherever possible. We want a visit to
the library and lifelong learning centres to become a regular
part of people’s lives – to act as a focus as well as a resource
for the whole community. The Idea Stores will engage people
our current facilities don’t reach.”
COPENHAGEN
LIVING
LAB
-
26. september 2010
-
“The national agenda for tackling employment skills,
educational achievement and regeneration includes three
important themes: Library renewal, Lifelong learning,
Community renewal.
The Idea Store proposals are designed to draw all three
themes together in a way that captures the best traditions of
the library movement and the education sector but presents
them in an exciting way, one that draws in new users and
retains existing users.”
(www.ideastore.co.uk)
-
-
58

biblioteksudviklingen 1 - Hvad skal vi med biblioteker?

Transcription

Similar documents

Praktik som Webudvikler

Serviceerklæring - Frederiksberg Bibliotek

Litteraturformidler til Dyssegård Bibliotek Dyssegård Bibliotek søger

LÅNEAFTALE EMMA GADS LOKALER

kort udgav - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Budget/Takstblad for Magleby Vandværk 2015 Takstblad 2015

Aalborg Universitet Fremtidens Fødestue Skouboe, Esben Bala

Forhandlingerne om eReolen brudt sammen

lang udgave - Tænketanken Fremtidens Biblioteker

Er biblioteket performancelitteraturens bogomsalg?

Se Michaels fulde CV her - Copenhagen Summer University

årsberetning 2011 TEKST.pub

Projekt & Kultur

Raceledelsen for Labrador Certifikatudstilling lørdag den 29.08

CV Kasper Thustrup

Lys der forebygger - Dansk Center for Lys

MIN POSTPORTAL

Fagligt etikgrundlag - CenterCampo.dk

Se Danske Banks invitation her