docLys der forebygger - Dansk Center for Lys
download 
Report Transcription
Lys der forebygger - Dansk Center for Lys
Lys der forebygger Om anvendelse af belysningsteknologi til forbedring af sundhed, velfærd og arbejdsmiljø ved planlægning og indretning af byggeri 2015 Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side1 Rapport udarbejdet af Nærværende rapport er udarbejdet af: • DOLL Green Lab for Belysning og Fotonik Vognporten 2 2620 Albertslund tel. +45 4368 3400 www.lightinglab.dk / mail: [email protected] • Forfatter og redaktion; Carlo Volf, MAA Ph.D. • AI a/s Refshalevej 147 1432 København K tlf. +45 32 68 08 00 www.ai.dk / mail: [email protected] Ordregiver / udarbejdet på opdrag af: Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Case i forbindelse med rapporten: Botilbud for Multipelt Handicappede Bygherre; Jesper Birn Lindeberg, KAB Lejer og bruger; Lars Kaldahl, sagsansvarlig SOF, Anne Maj, centerleder i SOF Totalrådgiver; Per Sams, projektleder, AI Kristjan Gross, elingeniør, AI Tomas Snog, ansvarlig partner, AI Lægefagligt panel Morten Møller, Medicinsk Anatomisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet, (Professor Dr. med.) Line Kessel, Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, (øjenlæge) Stine Daugaard, Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus C, (læge Ph.D.-stud) Per Nellemann, Emeritus, praktiserende (øjenlæge) Lysfaglige eksperter Paul Michael Petersen, DTU Fotonik (Professor, forskningschef) Carlo Volf, MAA Ph.D., projektansat ved Psykiatrisk Center, Afdeling O, Rigshospitalet Claus Puggaard, Chromaviso, direktør i Chromaviso Citat er tilladt med kildeangivelse. Ændringer og rettelser er ikke tilladt. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side2 Lys der forebygger Om anvendelse af belysningsteknologi til forbedring af sundhed, velfærd og arbejdsmiljø ved planlægning og indretning af byggeri 2015 Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side3 Indholdsfortegnelse Resumé 5 1. Indledning 1.1 Formål 1.2 Problemformulering 1.3 Afgrænsning og metode 6 6 6 1.4 Konklusion 6 6 2. Begrebet helende arkitektur 8 3. Lysets påvirkning af mennesket 3.1 Døgnrytme 3.2 Søvn 3.3 Melatonin 3.4 Serotonin 3.5 D-vitamin 3.6 Humør og depression 9 9 9 11 12 12 14 4. Naturligt og kunstigt lys 4.1 Naturligt lys - dagslys 4.2 Kunstlys - LED 4.3 UV-stråling 15 15 16 16 5. Perspektivering 17 6. Parter i det videre forløb 18 7. Fremadrettede undersøgelser 19 8. Økonomi 20 9. Referencer 22 Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side4 Resumé Lys er i dag inde i et globalt teknologiskift, hvor LEDteknologien tager over, og belysningen tager springet fra primitiv elektrisk artikel1 til avanceret elektronik og halvlederteknologi. Det giver nye muligheder for at anvende lys præcist, dynamisk og individuelt doseret. Samtidig øges vor viden om lysets afgørende betydning for den menneskelige sundhedstilstand, såvel fysisk som mentalt, samt for arbejdsmiljø og livskvalitet. Anvendelsen af nye lys- og styringsteknologier på det kommende Botilbud for Multipelt Handicappede i København kan forbedre sundhedstilstanden og fremme såvel praktiske som sociale funktioner hos denne gruppe af borgere. Herved kan livskvaliteten øges markant, visse behandlingskrævende lidelser undgås eller dæmpes, ligesom døgnrytmen og dermed sociale funktioner kan styrkes. LED-belysning med styring kan nedbringe medicinforbrug og sygefravær hos borgeren og plejepersonale samt mindske belastning gennem forbedret arbejdsmiljø. 1 I 1879 opfandt Thomas Edison glødepæren, som er en varmebaseret elektrisk teknologi. I 1992 opfandt tre japanske forskere, Akasaki, Amano, Nakamura den blå LED (InGan.dioden) og modtog i 2014 Nobelprisen i Fysik. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side5 1. Indledning Med udgangspunkt i de vedtagne planer om at bygge Arenagrundens Botilbud til Borgere med Multiple Funktionsnedsættelser, besluttede Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SOF) i Københavns Kommune i juni 2014 at afsætte ekstra midler til at afdække markedet for samt implementere de bedste velfærdsteknologier i det kommende byggeri. SOF ønsker et byggeri som er et fyrtårn til borgere med multiple funktionsnedsættelser. Med udgangspunkt i dette og fordi Københavns Kommune er medlem i GATE21, tog man i 2014 kontakt til DOLL, nationalt Green Lab for Belysning. Der blev udarbejdet et opdrag om assistance, som er udført fra medio 2014 til og med marts 2015. Det kommende center vil indeholde 50 plejeboligenheder og 10 aflastningsboliger samt dagtilbud for 20-30 borgere og en stab på cirka 150 personer, fordelt på flere kompetenceområder indenfor pleje, sundhed, pædagogik, træning og behandling. Beboerne er voksne, fra 18 år og op, som ofte lider af komplekse sygdomsbilleder med flere lidelser såsom epilepsi, blindhed og svagsyn, søvnbesvær og udad reagerende adfærd. nyeste lægefaglige viden indenfor sundhedsområdet og nyeste teknologier indenfor belysningsområdet. Det sker med henblik på at skabe de optimale rammer rent sundheds- og trivselsmæssigt for beboerne og personalet på Kanalkvarterets plejeboliger til Borgere med Multible Funktionsnedsættelser. 1.3 Afgrænsning og metode Projektet afgrænser sig til lys og belysning. Metodisk bygger projektet på et samarbejde mellem DOLL, Nationalt Green Lab for Belysning, AI og Gate 21 om indsamling af viden, dels fra det lægefaglige ekspertpanel, som i den forbindelse er nedsat, og dels ud fra publiceret viden indenfor sundhedsområdet. Det lægefaglige panel mødes første gang i december 2014 og består af lægerne: Morten Møller, Line Kessler, Stine Daugaard, Per Nellemann. Herudover deltager arkitekt Carlo Volf samt professor Paul Michael Petersen i panelet som lysfaglige eksperter. Formålet med panelet er helt overordnet to ting: 1. At identificere og pege på central forskning og undersøgelser med videnskabeligt udgangspunkt og systematisk metode om korrelationen imellem påvirkning af lys eller manglen på bestemte former for lys og den generelle menneskelige sundhedstilstand 2. At deltage i drøftelser af, om og i så fald på hvilken måde, denne viden kan omformes til værktøjer af lysmæssig karakter, som kan bringes i forhold til dosering af bestemte former for lys som middel til at opnå forandring i borgerens tilstand eller undgå uhensigtsmæssige tilstande 1.1 Formål Der er sideløbende med hovedprojekteringen og den igangværende udbudsfase arbejdet målrettet på at afdække hvilke områder, som kan være med til at give beboerne bedre trivsel og sameksistens. I den forbindelse er der kommet særligt fokus på det kunstige lys, og hvordan lys kan understøtte døgnrytme, søvn, trivsel og sundhed for beboere og personale. Derfor er ledende producenter og læge- og arkitektfaglige eksperter med særlig viden om lys blevet inddraget i et lægefagligt panel. På baggrund af input fra det lægefaglige panel og efterfølgende afrapportering omkring referencer og kildemateriale er der efterfølgende blevet udarbejdet nærværende rapport. Formålet med rapporten er at belyse, hvordan lys påvirker den menneskelige sundhed herunder særligt den kunstige belysning. 1.2 Problemformulering Fra bygherres side er det ønsket, at Kanalkvarterets plejeboliger til Borgere med Multiple Funktionsnedsættelser skal være et visionært byggeri, der inddrager 1.4 Konklusion Det lægefaglige panel peger især på det forhold, at sundere kunstlys bør tilnærme sig det naturlige dagslys, samt dets variationer. Kort sagt, ”at man bør opholde sig så tæt på udendørs i det indendørs lys”. Dermed kan legemets forskellige døgnrytmer og melatoninproduktion understøttes bedst muligt både igennem døgnet og i løbet af året. Man bør opholde sig så tæt på udendørs i det indendørs lys Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side6 1. Indledning Flere af de kilder og referencer, som er citeret i denne rapport, dokumenterer lysets betydning i flere sundhedsmæssige sammenhænge, både i tidligere og i igangværende undersøgelser og understreger lysets store sundhedsmæssige betydning. Søvnbesvær er særlig udbredt blandt borgere med multiple handicap. Denne gruppe af borgere har ringe mulighed for at udnytte det naturlige dagslys som følge af deres udprægede indendørs adfærd. Bedre kunstlys vil i den sammenhæng kunne bidrage til bedre nattesøvn og en stabiliseret døgnrytme. I forløbet er der også arbejdet sammen med plejehjemmet Lindehaven og Aarhus Universitetshospital hvor der er lavet delvise installationer med døgnrytmestyret belysning, kaldet Ergonomisk Døgnrytmelys. Lyset er udviklet af Chromaviso, som er førende inden for ergonomisk lys til sundhedssektoren samt eksperter i lysets påvirkning af mennesker. Erfaringerne fra begge institutioner er meget positive, og anbefalingerne er entydige og anbefaler implementering af døgnrytmestyret belysning. Med udgangspunkt i konklusionen fra det lægefaglige panel, så er anbefalingen, at der bør installeres lyskilder, der er i stand til at gengive det naturlige lys og dets variationer bedst muligt. Det lægefaglige panel er her på linje med udenlandske undersøgelser, som dokumenterer lysets indvirkning på flere af de i denne rapport beskrevne sundhedsområder. Nyt Psykiatrisk Sygehus, Aabenraa Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side7 2. Begrebet helende arkitektur Selve begrebet helende arkitektur er et gammelt begreb. Fra oprindeligt at basere sig på viden fra hospitalsverdenen, primært omkring de tre elementer lys, luft og naturlige omgivelser, er begrebet i dag udvidet til også at omfatte flere andre sammenhænge og relationer imellem forskellige fysiske faktorer såsom lyd, kunst, farver, etc. Denne rapport afgrænser sig imidlertid til kun at omfatte lysets indvirkning som forebyggende og helende element i arkitekturen. Når vi taler om lys, er det i denne forbindelse værd at bemærke, at lys har indflydelse på flere andre fysiske hverdagsforhold. Her kan nævnes faktorer såsom sikkerhed, hygiejne samt antallet af fejl og skader. vinduer eller klart glas. Lyset fra solen er antiseptisk og kan slå bakterier ihjel og dermed virke som et væsentligt hygiejneelement i byggerier såsom pleje- og ældrecentre, hospitaler, etc. Fejl og skader Når det gælder fejl og skader, er det vigtigt, at personalet er frisk, veloplagt og med en tilpasset døgnrytme. Træthed og fejl ses hyppigere, når trætheden melder sig og under dårlige/mørke lysforhold. Rutiner og belysning kan tilrettelægges med henblik på mindst mulige fejl. Både når det gælder den fysiske diagnostisering (gode lysforhold med god farvegengivelse), og når det drejer sig om medicinering, hvor god belysning er særlig vigtig i nærheden af sengen og i frokostområdet. Sikkerhed Når det gælder sikkerhed og lys, handler det om at lyssætte områder med henblik på sikker færdsel og reducere de mange faldulykker, der præger statistikker fra plejeområdet. Lys kan i den sammenhæng forbedres i de områder, hvor der er størst behov. Det drejer sig om badeværelser/vådområder, trapper, fordelingsarealer samt andre områder, hvor der færdes mange mennesker. Hygiejne Omkring hygiejne og lys er det vigtigt, at der er gode velbelyste rengøringsforhold, samt at dagslyset så vidt muligt kommer ind i bygningen, enten igennem åbne Niels Ryberg Finsen og senere Auguste Rollier (billedet) arbejdede begge med både naturligt lys og kunstlys i behandlingen af forskellige sygdomme. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side8 3. Lysets påvirkning af mennesket Begrebet lys og sundhed har antaget forskellige betydninger, og vores forhold til dagslyset har – ligesom vores adfærd – ændret sig op igennem tiden. Fra at være udsat for sollys det meste af dagen, under agrarøkonomien og frem til vore dages industrialiserede arbejde, som langt overvejende foregår i det indendørs miljø beskyttet fra solens lys. Som mennesker er vi generelt tilpasset jordens rotation omkring sig selv – den cirkadiske rytme – og jordens rotation omkring solen – den cirkanuale rytme eller årstiderne. Det er karakteristisk, at flere lidelser optræder forskelligt alt afhængigt af breddegrad og årstid, ligesom vores kropslige behov og funktioner ændrer sig i løbet af dagen. Her spiller lys en helt central rolle som cue til vores mange kropsceller, som er fordelt over hele kroppen, og som styrer mange komplekse funktioner såsom appetit, søvn og blodtryk, humør, etc. 3.1 Døgnrytme Opdagelsen af melanopsinreceptoren, ipRGC (Intrinsically photosensitive retinal ganglion cell) i 20022 har igennem de senere år revolutioneret vores forståelse af lysets betydning og den måde, hvorpå vi forstår både dagslys og kunstlys i relation til vores sundhed. Vi er som mennesker udviklet til at have en døgnrytme på ca. 24,5 timer tilpasset jordens rotation omkring sin egen akse. Det er helt essentielt for os at have en stabil døgnrytme for at undgå søvnproblemer og stress. Menneskets døgnrytme genereres af ”hjernens indre ur”, hvis rytme finjusteres af lys, som via melanopsinreceptoren, ipRGC og synsnerven transmitterer lysimpulserne videre til hjernen. Hjernens indre ur er en endogen oscillator placeret i en samling af nerveceller kaldet den suprachiasmatiske kerne (SCN). SCN er placeret i mellemhjernens nederste del over synsbanernes krydsning og sender signaler videre til kroppens celler. Nervecellerne i denne kerne rummer nogle ”klokkegener”, som udgør det molekylære grundlag for det, man kalder ”hjernens indre ur”. Dette indre ur kan påvirkes af lys, specielt lys i det blå område gennem den nyopdagede gangliacelletype, ipRGC, i øjets nethinde. Lys givet på det forkerte tidspunkt om aftenen kan faseforskyde det indre ur og derved ikke kun resultere i en påvirkning af den naturlige melatonin-produktion i koglekirtlen, men også af andre hormoner, såsom cortisol, hvis dannelse styres i hjernen. 2 Berson David M, Dunn FA, Takao M. Phototransduction by Retinal Ganglion Cells That Set the Circadian Clock. Science, 2002. Intrinsically photosensitive Retinal Ganglion Cells, forkortes til ipRGC. Døgnrytmen varierer med alderen. Det skyldes mange forhold, bl.a. variationer i søvnrytmen. Men lys og øjets anatomi spiller også en rolle. Døgnrytmen forringes nemlig med alderen, simpelthen fordi øjet ikke i samme omfang lukker det kortbølgede lys ind, der stimulerer døgnrytmen, som når vi bliver ældre. Det skyldes, at hornhinden med alderen gulnes, i komplementærfarven til det kortbølgede, blå lys, der stimulerer døgnrytmen. Herved lukkes mindre blåt lys ind til de lysfølsomme ipRGC i retina. Ældre kan derfor have behov for mere lys, eksempelvis i form af mere udendørs aktivitet, for at nulstille døgnrytmen på det rigtige tidspunkt af dagen og dermed forbedre deres, ofte dårlige, søvn. Ligesom klarere glas også i denne sammenhæng kan bidrage med mere kortbølget lys3. 3.2 Søvn Vores søvn styres og reguleres overordnet af to, uafhængige rytmer, en homøostatisk faktor og en circadisk faktor4. Hvor den homøostatiske faktor gradvist opbygges internt i kroppen, styres den cirkadiske faktor af ydre input og cues fra omgivelserne i form af lys. Lys kan henholdsvis fremrykke søvnen, phase-advance (PA) eller forsinke søvnen, phase-delay (PD). Hvor de to søvnmønstre mødes, opstår de såkaldte gates til søvn. Det sker eksempelvis om aftenen, hvor den homøostatiske søvnfaktor og den cirkadiske søvnfaktor begge signalerer søvn. 3 J.f. kapitel 4 Glas. 4 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 18. Oxford University Press, 2012. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side9 3. Lysets påvirkning af mennesket Døgnrytmen – eller den cirkadiske rytme – fra dybeste søvn og omdannelse af søvnhormonet melatonin til glædeshormonet serotonin, til effekt på kropstemperatur og blodtryk. Illustration: Carlo Volf, MAA PhD 2013 Søvnperioden betragtes i dag ikke længere som en bevidstløs tilstand, men snarere som fundamentet for aktivitet og sundhed. Dårlig søvn og søvnmangel5 kan give kroniske lidelser som kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2 og lidelser som fedme, hæmmet vækst, kognitive forringelser samt dårligere indlæring, ligesom dårlig søvn kan svække immunsystemet6. For multihandicappede og sindslidende kan søvnmangel resultere i en eskalering af den udad-reagerende adfærd. eller ligge med vores tablet/ telefon i sengen, inden vi lægger os til at sove. Før industrialiseringen, varierede søvnperioden mere i forhold til årstiden. I vinterhalvåret kunne vi sove i op til 10 timer8 og i sommerperioden væsentligt mindre. Disse årstidsafhængige variationer skyldtes primært én faktor; for meget og forkert kunstlys9. Forskning7 peger på, at vi i den vestlige verden generelt udsætter os selv for for meget lys på forkerte tidspunkter, forstået på den måde, at det forringer vores søvn, som igen forringer kroppens sundhedstilstand. I vores industrialiserede samfund sover vi i gennemsnit kun ca. 7 timer og presser ofte vores søvnbehov ved at gå for sent i seng om aftenen tillige med at se fjernsyn 5 Ibid, p. 91-102. 6 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 91-111. Oxford University Press, 2012. 7 Gooley J, Chamberlain K, Smith KA, Khalsa SBS, Rajaratnam SMW, Van Reen E, Zeitzer JM, Czeisler CA, Lockley SW. Exposure to Room Light before Bedtime Suppresses Melatonin Onset and Shortens Melatonin Duration in Humans. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, 2011. 8 Lockley Steven W, Foster Russel G. Sleep – a very short introduction, p. 18. Oxford University Press, 2012. 9 http://www.søvnproblemer.dk/ samt http://www.tv2lorry.dk/artikel/247846 Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side10 3. Lysets påvirkning af mennesket samt, at kroppens D-vitamin produktion er nedsat pga. manglende udsættelse for sollys i dagtimerne. Imens lys i dagtimerne kan give øget melatonin produktion om natten, kan lys på forkerte tidspunkter af døgnet give faseforskydning samt lavere produktion af melatonin og forårsage det fænomen, som kaldes Brain Derived Neurothropic Factor (BDNF). 3.3 Melatonin Hormonet melatonin produceres i hjernens koglekirtel. Kroppens egen produktion er på sit højeste i 6 års alderen, falder brat ved puberteten og mindskes herefter med årene. Lys og mørke påvirker produktionen af melatonin. Lys reducerer produktionen, imens fravær af lys stimulerer produktionen af melatonin. Personer med natarbejde kan få faseforskydning samt en generelt lavere produktion af melatonin på grund af lys om natten. Imens mere lys i dagtimerne omvendt kan give en øget melatonin produktion i nattetimerne. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i 2007, at en række internationale undersøgelser har skabt tilstrækkelig dokumentation for, at natarbejde igennem mere end 20 år øger risikoen for brystkræft med ca. 40 %. Siden da har 39 danskere fået anerkendt deres brystkræft som en arbejdsskade. Den øgede risiko kan skyldes manglen på melatonin Melatonin blev beskrevet sådan, da præparatet blev lanceret i 1993: “Daglig indtagelse kan forlænge livet!” Hvorvidt Melatonin besidder sådanne egenskaber må komme an på en prøve, men det er uomtvisteligt, at ved at styrke immunforsvaret, eliminere de skadelige frie radikaler og sørge for at få en god søvn, er det muligt at undgå en lang række sygdomme og derved skabe et bedre og længere liv. Følgevirkningerne af en forskudt melatonin-produktion kan være: • Døgnrytme-forstyrrelser • Søvn-forstyrrelser • Dårligt immunforsvar • Øget forekomst af alderdomsrelaterede sygdomme og infektioner. Melatonin anvendes i vid udstrækning til behandling af blind fødte, blinde og blindblevne, idet lyset er en væsentlig faktor ved opretholdelse af normal døgnrytme. Mange blinde har problemer, idet melanopsinreceptoren, ipRGC, ved forskellige former for blindhed kan være beskadigede/fjernet. Nogle bevarer deres ipRGC og dermed deres rette døgnrytme, imens andre mister både syn og døgnrytme, afhængigt af hvilke dele af retina, der er beskadiget. Med alderen gulnes øjets linse og lukker dels mindre blåt lys ind og dels mindre mængder lys ind. I stedet spejles og reflekteres lyset internt i linsen, hvilket skaber spredning af lyset og påvirker billeddannelsen, – samtidig med at komplementære lys til gult, blåt lys, reduceres. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side11 3. Lysets påvirkning af mennesket Der er en tæt forbindelse imellem ”nathormonet” melatonin og ”solskinshormonet” serotonin. De to hormoner syntetiseres ud fra hinanden. Illustration ”Lys, arkitektur og sundhed”, Carlo Volf, MAA PhD 2013. I vintermørket omdannes serotonin nemlig til melatonin og giver et øget melatonin-spejl i blodbanen. Da serotonin som nævnt er et forstadie til melatonin, reduceres serotonin-indholdet i kroppen i takt med denne omdannelse. Manglen på serotonin giver på den måde modløshed, ligesom tilstedeværelsen af melatonin giver træthed. Alt i alt en depressionsagtig tilstand. Men i takt med lysets genkomst forsvinder denne træthed igen. Forårslyset reducerer og stabiliserer melatonin-indholdet. Solens lys øger på den måde serotoninindholdet, som igen øger vores generelle velvære. I den sammenhæng drejer det sig ikke blot om mere lys, men rent faktisk om mere blåt lys. Ligesom det i øvrigt understreger vigtigheden af (øgede) kontraster i lysmiljøet for ældre/svagtseende. Undersøgelser11,12 peger på, at mængden af sollys – sammen med mængden af oplagret D-vitamin i kroppen – bidrager til opretholdelsen af højere niveauer af serotonin igennem vinterhalvåret. 3.4 Serotonin I Danmark lider ca. 5 % af vinterdepression og op mod 10 % af mildere former for vintertræthed i form af forstadier til vintertræthed, såkaldt sub-SAD13. I november 2012 blev det anslået i medierne, at ca. 460.000 danskere får ordineret de såkaldte SSRI-lykkepiller. Det er et antal, som alene i 2012 er steget med 18 % i forhold til 2011, og som er fordoblet siden 1999. Serotonin er et lykkehormon, som bl.a. er med til at regulere humør, appetit, glæde og hukommelse. Serotonin er derfor et vigtigt hormon for vores generelle trivsel og sundhed og kan være med til at reducere almindelig depression og sæsonrelateret depression (SAD). Hvis ordet serotonin for nogen lyder bekendt, er det, fordi det ofte nævnes i forbindelse med lykkepillen, der i dag udgør det medicinske svar på serotonin-mangel. 10 Lykkepillen indeholder et såkaldt SSRI. Det står for selective serotonin reuptake inhibitor, et stof der forhindrer den normale genoptagelse af serotonin. Med andre ord forlænger SSRI den periode, hvori serotonin bliver ved med at virke ude i blodbanen. Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at forbruget af lykkepiller eksploderer i november. Det sker nemlig i takt med, at sollyset og dagslyset svinder. Det er her de sæsonrelaterede depressioner (SAD) begynder at melde sig. 10 Serotonin er et signalstof, som transporteres via blodbanerne – også kaldet et hormon. Det produceres i visse områder i hjernen og fungerer som en transmitter mellem nerveceller. Kilde: Den Store Danske, Gyldendals Åbne Encyklopædi, 2013. Behandling med kortbølget lys er i dag en internationalt anerkendt ikke-medicinsk behandlingsform14 mod vinterdepression hos den gruppe af danskere, som lider af SAD. 3.5 D-vitamin I dag udsætter vi os generelt mindre for UV-lys, end vi eksempelvis gjorde tidligere, før industrialiseringen, hvor vi arbejdede udendørs det meste af dagen. Det udfordrer kroppens og hudens sofistikerede immunforsvar mod sygdomme og dens produktion af D3vitamin ved udsættelse for solens lys. D-vitaminet er i øvrigt fejlagtigt klassificeret som et vitamin. Det er et prohormon, som kroppen – modsat et vitamin – selv er i stand til at danne. 11 Lansdowne ATG, Provost SC. Vitamin D3 enhances mood in healthy subjects during winter. Psychopharmacology 135, 1998. 12 Partonen T, Leppämäki S, Hurme J, Lönnqvist J. Randomized trial of physical exercise alone or combined with bright light on mood and health-related quality of life. Psychological Medicine, 1998. 13 Christoffersen J. Lys, sundhed og velvære. Arkitekten 09. 2005. 14 Epperson CN, Terman M, Terman JS, Hanusa BH, Oren DA, Peindl KS, Wisner KL. Randomized Clinical Trial of Bright Light Therapy for Antepartum Depression: Preliminary Findings. Journal of Clinical Psychiatry, 2004. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side12 3. Lysets påvirkning af mennesket En dansk undersøgelse15 viser i øvrigt , at mandlige lønmodtagere, der arbejder udendørs - som landmænd, bygningsarbejdere og fiskere - har godt 20 procent mindre risiko for at udvikle hudkræft og modermærkekræft end lønmodtagere, der arbejder indendørs. Undersøgelsen peger på, at et øget indhold af D-vitamin kan være en af forklaringerne på den lavere forekomst af kræft for udendørsarbejdere. At huden gradvist tilvænnes solens lys, når man arbejder udendørs, gør i øvrigt, at man samtidig undgår den farlige solskoldning. UV-stråling kan, ifølge engelsk forskning, frigive stoffer i huden, der udvider blodkarrene og herved sænker blodtrykket. Problemet ved vores nuværende livsstil er, at vi ikke får nok UVb-stråling. I den forbindelse spiller beskyttelse mod UV-lys ved hjælp af solcreme også en rolle. Undersøgelser viser nemlig, at kroppen ikke kan producere D-vitamin, hvis man bruger solcreme som har en beskyttelses faktor, som er højere end 816. 16 Mortensen, S. ’Vidundermidlet’ D-vitamin kan være farligt for dig’, Videnskab. dk, Krop og Sundhed, 2014, http://videnskab.dk/krop-sundhed/vidundermidlet-dvitamin-kan-vaere-farligt-dig, (set: 20.02.2015). Forskelle i alder, hudtype, breddegrad – samt årstid (påklædning) – spiller ind på hudens D3-vitamin-produktion. Tidligere var vi mere udendørs og opbyggede derfor mere gradvist en beskyttelse mod solen. 15 Hansen J, Tinggaard M, Mikkelsen P, Meier Rasmussen K, Petersen A, Funch Lassen C, Meersohn A. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark. Kræftens Bekæmpelse, 2010. Aberdeen-undersøgelsen. D3-vitamin-kurver for indendørs- og udendørsarbejdere i forhold til årstid. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side13 3. Lysets påvirkning af mennesket 3.6 Humør og depression Lys har også en antidepressiv effekt og kan hæve stemningslejet hos mennesker – også uden depressioner. Det biologiske grundlag for denne virkning udforskes stadig, men kunne involvere melanopsinreceptoren, ipRGC, som også påvirker døgnrytmen. Tidligere indordnede vi os, alt efter årstiden. Vi stod op og gik i seng samtidig med, at solen henholdsvis stod op og gik ned. Om vinteren gik man tidligere i seng end om sommeren, etc. Men i takt med industrialiseringen har både vores adfærdsmønster og vores søvnmønstre ændret sig markant. Vores indbyggede, cirkadiske system, der styrer kroppens celleaktivitet, kan udfordres af for sent – og forkert – belysning i aftentimerne. Niels Finsen anvendte kunstlys som lysterapi (actinoterapi) i erkendelse af, det manglende UV-lys, især om vinteren, hvor der er UV-vinter i Danmark. Her den såkaldte Finsenlampe. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side14 4. Naturligt og kunstigt lys Kvaliteten af dagslyset påvirkes af glaskvaliteten, derfor påvirkes både døgnrytme og D3-vitamin også af glaskvaliteten. Illustration ”Lys i psykiatrien” Volf C, Martiny, K, Petersen, P.M., 2014. Samspillet imellem naturligt lys og kunstlys har historisk haft stor indflydelse på arkitektur og sundhed. Samspillet har forandret sig igennem tiden. Ved gennemgang17 af de forskellige hospitalstypologier ses, hvordan krav til lys, luft og naturlige omgivelser har ændret sig op igennem det 20. århundrede – ligesom sygdomsbillede, sygdomsforståelse og behandlingsforløb. Ud fra en sådan gennemgang ses overordnet, at byggeriet er større, dybere og mere lavloftet i dag, end for 100 år siden. Det betyder generelt, at der er mindre dagslys, mindre naturlig luft og mindre naturlige omgivelser. Når der bygges større enheder, er der derfor, ud fra den konkrete byggesag, Centret for Multipelt Handicappede, et generelt øget behov for kunstlys. Et bedre kunstlys kan kompensere for de reducerede dagslysmængder i bygningen, ligesom et bedre kunstlys i øvrigt kan kompensere for manglen på dagslys i vinterperioden samt de årstidsrelaterede forskelle i løbet af året. 4.1 Naturligt lys - dagslys Det er karakteristisk for dagslyset, at det varierer hele tiden, både i retning, intensitet og farvegengivelse. Fra solopgang til solnedgang og fra årstid til årstid. Generelt er dagslyset køligt, med en god farvegengivelse. Vi er som mennesker udviklet til – og i – dagslys, vores syn er tilpasset dagslysets spektralfordeling i dagtimerne (fotopisk syn) og mørket om aftenen/natten (skotopisk syn). I det indendørs miljø handler det om at få så naturligt dagslys som muligt ind. I den forbindelse spiller bygningstypologien, bygningsdybden, loftshøjden, facaden, orienteringen i forhold til solen samt glaskvaliteten en vigtig rolle for dagslysets sundhedsmæssige potentiale. 17 Forskellige hospitalstypologier, Carlo Volf, MAA PhD Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side15 4. Naturligt og kunstigt lys 4.2 Kunstlys / LED Igennem de senere år er der sket nye, teknologiske landvindinger indenfor lysområdet. Det er i dag muligt, ved hjælp af LED-teknologi, at skabe lyskvaliteter, som bedre understøtter sundhedsmæssige forhold. Ligesom farvegengivelse og spektralsammensætning nu kan optimeres og doseres i forhold til de sundhedsmæssige aspekter ved lys. LED-lys er en både billigere, mere effektiv og bedre lyskilde end CFL (sparepære) og glødepæren, om end lyskilden som sådan er under stadig udvikling i disse år. Den bortfiltreres heldigvis effektivt af ozonlaget. Men både UVA- og UVB-stråling trænger derimod igennem atmosfæren og indeholder hver på sin måde både livsvigtige og livsfarlige elementer. UVB-strålingen er relativt lille i forhold til UVA-strålingen, men er den primære forudsætning for, at vi kan danne D3-vitamin i huden (epidermis). UVA trænger længere ind i huden og giver farve – i form af melamin – som er hudens beskyttelse imod for megen eller for langvarig stråling. Det meste glas udgør en effektiv barriere imellem UVA og UVB, idet det lukker op til 60 % UVA ind, men 0 % UVB. Undtagen klart, jernfrit glas, som både kan transmittere UVA- og UVB-strålingen. Modsat sollyset, afgiver kunstlys normalt ikke UV-stråling, undtagen kulbuelamper og andre højstrålingsarmaturer. Almindeligt kunstlys og LED-lys afgiver normalt ikke UV-stråling. 4.3 UV-stråling Solen udsender både synlig stråling og ikke-synlig stråling, IR- og UV-stråling. Imens IR-strålingen primært afgives, som det vi forbinder med varme, har UV-strålingen en anden, mere kemisk påvirkning på vores krop. UV-strålingen inddeles normalt i tre typer; UVA, UVB og UVC. UVC er DNA-muterende og nedbryder alle levende celler. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side16 5. Perspektivering Center for Borgere med Multiple Funktionsnedsættelser Beboergruppen er personer med varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og personer med varig nedsat psyksisk funktionsevne og autismespektrum forstyrrelser. Følgende handicap og problemstillinger er repræsenteret: • Cerebral parese • Downs syndrom • Angelmanns syndrom • Rett syndrom • Syns- og hørehandicap • Hjerneskade • Epilepsi • Anvendelse af PEG sonde • Selvskadende adfærd • Udadreagerende adfærd Derudover har flere beboere syns- og hørenedsættelser, og alle beboere er afhængige af specialtilpassede hjælpemidler. Beboernes funktionsevner betyder, at alle beboere har brug for pleje, omsorg og hjælp til alle daglige funktioner. Flere af beboerne har svært ved at indgå i sociale relationer og mangler selvindsigt i egne kompetencer og evner. • De har unormale spændingstilstande i muskel- og senevæv, unormale spændingsmønstre i kroppen samt kropsforstyrrelser • De har unormal muskelfølelse og manglende evne til fleksibilitet og afbalancering af kropslige potentialer • De dysfunktioner i bevægelse, balance, rum- og retningsorientering, sprog og indlæring • De har dysfunktioner omkring sprog, indlæring, hukommelse og koncentration • De har perceptionsforstyrrelser • De har smerter • De har respirations- og kredsløbsproblemer Efter morgenrutinen liftes de fleste beboere over i deres kørestol. Mange sidder i formstøbte stole, der kan støtte deres fejlstillinger. Mange beboere kan ikke selv holde på bestik, så de får hjælp til at spise – nogle kan selv, og andre skal have hjælp til at få maden på gaflen/skeen. Når de skal af sted på dagtilbud, skal de have hjælp til at få overtøj på og bliver kørt ud til en bus, der venter på dem. De fleste beboere skal skiftes flere gange dagligt. Mange siger ikke selv til, når bleen har behov for at blive skiftet, så det sker ofte for nogle, at alt tøjet skal skiftes, og at stolen også er blevet våd og skal vaskes. Om eftermiddagen/aftenen skal beboerne have aftensmad – her skal de fleste også hjælpes. De skal skiftes, nogle skal i bad på badebriks/toiletstol, og så skal de i seng. Her liftes de over i sengen, får skiftet bleen og får nattøj på. Påklædning kan være meget hårdt for personalet, hvis beboeren er meget spastisk, så det er vigtigt, at der er god plads rundt om sengen, så man kan komme til på begge sider, og mange gange skal der 2 personaler til bleskifte/påklædning. Om natten skal beboerne tjekkes flere gange og have skiftet ble 1-2 gange. De beboere, der kan gå selv, skal stadig have en del hjælp til personlig pleje m.m. Mange skal, ud over hjælp til den personlige pleje mm., også have en massiv pædagogisk støtte og skal have hjælp til alle aktiviteter. Plejepersonale, som arbejder i flerholdsskift, påvirkes betydeligt af belysningen. Undersøgelser fra plejehjemmet Lindehaven og tilbagemeldinger fra Aarhus Universitetshospitalet viser, at der er fordele ved Ergonomisk Døgnrytmelys - en belysning, der tager højde for døgnrytme mv., både for patienter og for personale, i form af mindre sygefravær samt mindre forventet udadreagerende adfærd. En dag for en typisk beboer Beboeren bliver vækket om morgenen, hvor de enten får skiftet deres ble i sengen, eller de bliver liftet med loftlift op på en badebriks eller en toiletstol og får et bad. De fleste skal have hjælp til ALT i morgen-rutinen: vaskes og tørres, hjælp til tandbørstning, hjælp til evt. barbering eller lignende hjælp til at tage creme, deodorant osv. på, hjælp til at få en ny ble på og hjælp til at få tøj på. Nogle kan hjælpe lidt, men de fleste kan ikke, og nogle modarbejder personalet. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side17 6. Parter i det videre forløb Lejer og bruger; Lars Kaldahl, sagsansvarlig SOF, Anne Maj, centerleder i SOF Totalrådgiver; Per Sams, projektleder, AI Kristjan Gross, elingeniør, AI Tomas Snog, ansvarlig partner, AI Lysfaglig projektledelse: Flemming Madsen, DOLL sekretariatschef Lægefagligt panel Morten Møller, Medicinsk Anatomisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet, (Professor Dr. med.) Line Kessel, Øjenafdelingen på Glostrup Hospital, (øjenlæge) Stine Daugaard, Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicinsk klinik, Aarhus C, (læge Ph.D.-stud) Per Nellemann, Emeritus, praktiserende (øjenlæge) Lysfaglige eksperter Paul Michael Petersen, DTU Fotonik (Professor, forskningschef) Carlo Volf, MAA projektansat ved Psykiatrisk Center, Afdeling O, Rigshospitalet Claus Puggaard, Chromaviso, direktør i Chromaviso Udvikler og producent; Claus Puggaard, direktør i Chromaviso Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side18 7. Fremadrettede undersøgelser Implementeres de nye belysningsteknologier i det kommende byggeri, har byggeriet store sundhedsmæssige potentialer, og budskabet bør komme tydeligere frem af hensyn til kommende projekter. Derfor anbefales det, at der allokeres nogle midler til post occupancy undersøgelser. Det som en unik og enestående mulighed for at lave før-scenario (nuværende centre) og et efter-scenario (nyt center). I SOF og det lægefaglige udvalg ses der store potentialer i at lave post occupancy undersøgelser i dette projekt. Der foreligger her en objektiv mulighed for at undersøge den sundhedsmæssige betydning for, hvor vigtigt korrekt lys og arkitektur er for os mennesker og de omgivelser, vi lever i og under. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side19 8. Økonomi Der er udarbejdet budget-estimater for anlæg og drift i et samarbejde mellem AI, SOF og Chromaviso. På baggrund af anlægsudgifterne til de nye belysningsteknologier sammenholdt med standard belysningsarmaturer, er der lavet beregninger fra indkøb til og med en driftsperiode på 90.000 brændetimer. Et år har ca. 8.760 timer i alt ved 24 timers drift. Da ikke alle armaturer vil være tændte i alle døgnets 24 timer, forventes levetiderne noget længere end 90.000 brændetimer. Ud fra diverse undersøgelser og artikler nationalt samt internationalt er der entydige tilkendegivelse af de positive virkninger ved korrekt døgnrytmestyret belysning i de perioder, hvor man ikke kan få sollys. SOF har oplyst, at de på de nuværende centre med botilbud har et gennemsnitligt sygefravær på ca. 30 dage om året pr. person. Omsættes denne sygefraværsandel til det kommende center, må der forventes ca. 450 sygedage om året i alt. Det antages i udregningerne, at antallet af sygedage kan reduceres, som følge af den døgnrytmestyret belysning, der forventes at give beboerne en forbedret (mere normal) livscyklus. Det vil for personalet opleves, som en roligere hverdag med et forbedret arbejdsklima. Når personalet med skiftende arbejdstider også færdes i omgivelserne med døgnrytmestyret belysning, forventes der en forbedret livskvalitet på og uden for arbejdspladsen. Konsekvenserne ved skifteholdsarbejde er tidligere belyst. De to følgende diagrammer viser estimater på return of investment (ROI) og et skønnet interval for forbedret livskvalitet ved at opholde sig i døgnrytmestyret belysning. Som det fremgår af begge nedenstående udregninger, er der illustreret ”break–even”, når reduktionen af sygefraværet indregnes. Der er dog en klar forbedring ved døgnrytmestyret belysning med armaturtypen T5. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side20 8. Økonomi Diagrammerne nedenfor viser det lys, der ligger tættest på sollys (døgnrytmelys) i forhold til hhv. T5-lyskilder og tunable white LED. Der gives en entydig anbefaling fra alle parter på implementering af døgnrytmebelysning. Return of investment for døgnrytmelys vs. T5 lyskilder 16.000.000,00 14.000.000,00 12.000.000,00 Break‐even 65.000 t. I DKK 10.000.000,00 8.000.000,00 30% Break‐even 25.000 t. 6.000.000,00 I 4.000.000,00 Estimeret skøn over forbedret livskvalitet for beboere og personale vurderes til at ligge mellem 10-30%. 10% 2.000.000,00 ‐ 10.000 20.000 Døgnrytme lys med personale besparelse 0 T5 lyskilder 30.000 40.000 50.000 Brændtimer Døgnrytme lys uden personale besparelse 60.000 70.000 minimum forbedret livskvalitet 80.000 90.000 maksimum forbedret livskvalitet 1. diagram viser beregninger af return of investment ved indkøb og drift af lysinstallationer for hhv. døgnrytmelys og T5-lyskilder. Forventede besparelser ved mindre sygefravær er indarbejdet. Return of investment for døgnrytmelys vs. tunable white LED 14.000.000,00 Break‐even 80.000 t. 12.000.000,00 I 10.000.000,00 8.000.000,00 DKK Break‐even 38.000 t. I 6.000.000,00 4.000.000,00 15% 2.000.000,00 Estimeret skøn over forbedret livskvalitet for beboere og personale vurderes til at ligge mellem 5-15%. 5% ‐ 0 10.000 Døgnrytme lys med personale besparelse 20.000 Tunable white 30.000 40.000 50.000 Brændtimer Døgnrytme lys uden personale besparelse 60.000 70.000 minimum forbedret livskvalitet 80.000 90.000 maksimum forbedret livskvalitet 2. diagram viser beregninger for return of investment ved indkøb og drift af lysinstallationer for hhv. døgnrytmelys og tunable white. Forventede besparelser ved mindre sygefravær er indarbejdet. Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side21 9. Referencer BDNF, den første review på bl.a. depression og BDNF, den anden studie på lys og BDNF Castren E. Neurotrophins and psychiatric disorders. Handb Exp Pharmacol. 2014;220:461-79. Molendijk ML, Haffmans JP, Bus BA, Spinhoven P, Penninx BW, Prickaerts J, et al. Serum BDNF concentrations show strong seasonal variation and correlations with the amount of ambient sunlight. PLoS One. 2012;7(11):e48046. UVA og blodtryk Liu D, Fernandez BO, Hamilton A, Lang NN, Gallagher JM, Newby DE, et al. UVA irradiation of human skin vasodilates arterial vasculature and lowers blood pressure independently of nitric oxide synthase. J Invest Dermatol. 2014 Jul;134(7):1839-46. Inden/udendørs/natarbejde og D-vitamin niveau Devgun MS, Paterson CR, Johnson BE, Cohen C. Vitamin D nutrition in relation to season and occupation. Am J Clin Nutr. 1981 Aug;34(8):1501-4. Dumont M, Lanctot V, Cadieux-Viau R, Paquet J. Melatonin production and light exposure of rotating night workers. Chronobiol Int. 2012 Mar;29(2):203-10. Effekt af lys om dagen og melatonin produktion om natten. Growdon AS, Camargo CA,Jr, Clark S, Hannon M, Mansbach JM. Serum 25-hydroxyvitamin D levels among Boston trainee doctors in winter. Nutrients. 2012 Mar;4(3):197-207. Hebert M, Martin SK, Lee C, Eastman CI. The effects of prior light history on the suppression of melatonin by light in humans. J Pineal Res. 2002 Nov;33(4):198-203. Ikemoto K. Effects of Sunbathing on insomnia, behavioural disturbance and serum melatonin level. Melatonin, Sleep and Insomnia. 2011:327-34. Mishima K, Okawa M, Shimizu T, Hishikawa Y. Diminished melatonin secretion in the elderly caused by insufficient environmental illumination. J Clin Endocrinol Metab. 2001 Jan;86(1):129-34. Melatonin niveauer og natarbejde, den første er et review, de næste er de nyeste publikationer med objektiv lysmåling og melatonin niveauer hos natarbejdere Pazaitou-Panayiotou K, Papapetrou PD, Chrisoulidou A, Konstantinidou S, Doumala E, Georgiou E, et al. Height, whole Body Surface Area, gender, working outdoors, and sunbathing in previous summer are important determinants of serum 25-hydroxyvitamin D levels. Exp Clin Endocrinol Diabetes. 2012 Jan;120(1):14-22. Papantoniou K, Pozo OJ, Espinosa A, Marcos J, Castano-Vinyals G, Basagana X, et al. Circadian variation of melatonin, light exposure, and diurnal preference in day and night shift workers of both sexes. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2014 Jul;23(7):1176-86. Smith MR, Eastman CI. Shift work: Health, performance and safety problems, traditional countermeasures, and innovative management strategies to reduce circadian misalignment. Nature and Science of Sleep. 2012;4:111-32. Ward M, Berry DJ, Power C, Hypponen E. Working patterns and vitamin D status in mid-life: a cross-sectional study of the 1958 British birth cohort. Occup Environ Med. 2011 Dec;68(12):902-7. http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/05/18/ melatonin-2 Andre referencer Bonde, J.P., Hansen, J., Kolstad, H., Mikkelsen, S., Olsen, J., Blask, D., Harma, M., Kjuus, H., Koning, H.J.De, Olsen, J., Møller, M., Schernhammer, E., Stevens, R..G., Åkerstedt, T.: “Work at night and breast cancer: Report on evidence-based options for preventive actions”. Scand .J. Work Env.Health, 38(4):380-90, 2012. i Kawasaki A, Kardon RH. Intrinsically photosensitive retinal ganglion cells. J Neuroophthalmol. 2007; 27: 195-204. ii Kessel L, Lundeman JH, Herbst K, Andersen TV, Larsen M. Age-related changes in the transmission properties of the human lens and their relevance to circadian entrainment. Journal of Cataract & Refractive Surgery. 2010; 36: 308-312. iii Kessel L, Siganos G, Jørgensen T, Larsen M. Sleep disturbances are related to decreased transmission of blue light to the retina caused by lens yellowing . Accepted by Sleep, May 2011. 2010. Møller, M.: Hjernen er også en kirtel. Naturens Verden, 7:261-268, 1997. Møller, M.: Stress og hjernes indre ur. I: Hjernen og Stress, eds. J.Brinch, J.Bøgeskov og K.Ellemann. Hjerneforum, København, pp.46-49, 2002 Nellemann Bang, P. : Fra Foton til Matisse via Øjet. Grafia, København, 2014. Takashi Ueyama, T., Krout, K.E., Nguyen, X.V., Karpitskiy, V., Kollert, A., Mettenleiter, T.C., Arthur D. Loewy, A.D.: Suprachiasmatic nucleus: a central autonomic clock. Nature Neuroscience 2, 1051 - 1053 (1999) Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side22 9. Referencer Links til videre læsning http://www.melatonin-info.dk/404851023 http://www.plan-c.dk/_files/produktundersider_div/ bedrelys/haandbog_bedrelystilldre.pdf https://books.google.dk/books?id=ZvtBLoPas8EC&pg =PA156&lpg=PA156&dq=Melatonin,+ogs%C3%A5+ka ldet+s%C3%B8vnens+hormon&source=bl&ots=tEny pB_TUM&sig=sUgrhNkmbK27fwyEM2e-OmUfvTY&hl=d a&sa=X&ei=KacGVYarO4TfUcj4gogP&ved=0CDUQ6AEw BA#v=onepage&q=Melatonin%2C%20ogs%C3%A5%20 kaldet%20s%C3%B8vnens%20hormon&f=false https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/ sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/melatonin/ http://videnskab.dk/krop-sundhed/elektrisk-lys-ogskaermtid-odelaegger-sovnen-og-skader-helbredet http://videnskab.dk/teknologi/lyset-styrer-din-dognrytme http://dansklysterapi.dk/vinterdepression.htm https://da.wikipedia.org/wiki/Melatonin https://www.ted.com/talks/richard_weller_could_the_ sun_be_good_for_your_heart?language=da http://ods.od.nih.gov/factsheets/VitaminD-Consumer/ http://www.vitamindcouncil.org/about-vitamin-d/howdo-i-get-the-vitamin-d-my-body-needs/ http://nof.org/calcium http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ ECE2228408/maend-sover-langt-daarligere-end-deselv-tror/ http://www.sygdoms.com/13/2012/05/tegn-og-symptomer-pa-D-vitamin-deficency.html http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2009/10/29/how-much-sunshine-does-it-take-tomake-enough-vitamin-d-perhaps-more-than-you-think. aspx https://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8gnrytme http://www.nytimes.com/2014/10/02/science/theevolution-of-sleep-700-million-years-of-melatonin. html?_r=1 http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/circadin_melatonin.htm http://videnskab.dk/krop-sundhed/melatonins-effektpa-kraeft-naesten-god-til-vaere-sand http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovnhormon-haemmer-betaendelse http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/2011/05/18/ melatonin-2 http://empoweredsustenance.com/melatonin-is-badfor-you/ http://www.vitamindwiki.com/No+%E2%80%93+10+mi nutes+per+day+of+sun-UVB+is+NOT+enough http://chriskresser.com/how-artificial-light-is-wreckingyour-sleep-and-what-to-do-about-it/ http://www.nutritiopedia.com/2011/11/youre-low-onvitamin-d-and-you-dont-even-know-it/ https://umm.edu/health/medical/altmed/supplement/ melatonin http://chromaviso.com/ergonomisk-doegnrytmelys/ http://sleepfoundation.org/sleep-topics/melatoninand-sleep http://www.centerforlys.dk/pdf/Lysets_biologiske_virkninger/Lyset_biologiske_virkning_cases.pdf http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2013/03/19/melatonin-benefits.aspx http://empoweredsustenance.com/balance-melatoninnaturally/ https://justgetflux.com/ https://www.lowbluelights.com/ Lys der forebygger, Rapport udarbejdet af DOLL Green Lab og AI i samarbejde med Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, 2015 Side23
