Uddrag og vurderinger

Transcription

Uddrag og vurderinger
UDDRAG OG VURDERINGER
1
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDLEDNING3
OVERSIGT OVER MODTAGNE INDLÆG
5
9
BILAG - INDKOMNE INDLÆG
35
2
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLEDNING
Esbjerg Byråd vedtog d. 17. juni 2013 at sende Forslag til Kommuneplan 2014-2026 i offentlig høring.
Byrådet sendte forslaget i høring fra d. 8.juli 2013 til og med d. 20. september 2013. Offentliggørelsen
skete i henhold til planloven med annoncering på nettet og i de lokale aviser. Kommuneplanforslaget
indeholdt følgende dokumenter:
•
Hovedstruktur med redegørelse og tilhørende temakort
•
Forandringsrapport med tilhørende forandringskort
•
Rammedel med tilhørende rammekort
•
Beskrivelse af lokalområder
•
Tids- og rækkefølgeplan
•
Miljøvurdering
Følgende baggrundsrapporter var vedlagt kommuneplanforslaget som bilag:
•
Analyse af detailhandelen juli 2009
•
Analyse af detailhandelen juli 2012
•
Planlægning for turisme
•
Landskabskarakteranalyse
•
Jordbrugsanalyse
I høringsfasen er der blevet afholdt tre offentlige møder om det udsendte Forslag til Kommuneplan
2014-2026. Det første offentlige møde blev afholdt i Esbjerg den 29. august, herefter fulgte to lignende møder i henholdsvis Bramming den 5. september og 9. september. I alle tre tilfælde deltog udvalgsformanden fra Plan & Miljøudvalget, direktøren for Teknik & Miljø, planchefen, kontorchefen for
Kommune- og Byplan og teamchefen for Kommuneplan & Klima. Herudover deltog et skiftende antal
byrådsmedlemmer i de tre møder.
Ved fristens udløb var der modtaget 34 skriftlige indlæg. Disse indlæg er sammen med et tematisk
resumé af borgermøderne gengivet som bilagsmateriale i bilag til Uddrag og Vurderinger bagerst i
rapporten. Blandt indlæggene er en indsigelse fra Miljøministeriet. Det er staten, her i form af Naturstyrelsen under Miljøministeriet, der har til opgave at sikre det overordnede planhensyn og de
statslige interesser i planlægningen. Opgaven består blandt andet i, at Naturstyrelsen har pligt til at
gøre indsigelse mod et kommunalt planforslag, hvis det strider mod de overordnede statslige interesser. Foreligger der en statslig indsigelse mod et kommuneplanforslag, kan kommunalbestyrelsen først
vedtage kommuneplanen endeligt, når der er opnået enighed med den statslige myndighed om de
nødvendige ændringer.
De øvrige indlæg er at betragte som bemærkninger eller ideer til kommuneplanlægningen. Alle indlæg vurderes i forhold til relevans for kommuneplanen samt for de muligheder for justeringer af kommuneplanforslaget som indlægget kan medføre.
DEL 1
3
KOMMUNEPLAN 2014-26
LÆSEVEJLEDNING
Uddrag og Vurderinger har til formål at forklare hvor, hvorfor og
hvordan der er sket ændringer i forhold til Forslag til Kommuneplan
2014-2026.
Indlæg fra andre myndigheder gennemgås i starten af rapporten,
herefter følger borgernes bemærkninger. Uddrag og vurderinger af
borgernes bemærkninger er sorteret efter kommuneplanforslagets
kapitelstruktur. Der er kun medtaget de kapitler fra kommuneplanforslaget som der er bemærkninger til. Der foretages et uddrag af hver
bemærkning med en efterfølgende vurdering af bemærkningen. Til
slut anføres den præcise ændring som en bemærkning eventuelt fører
til i forhold til det fremlagte Forslag til Kommuneplan 2014-2026.
Skemaet på næste side, hjælper til at få et hurtigt overblik over, hvem
der har indsendt bemærkninger, hvad bemærkningerne handler om
og hvor i rapporten bemærkningerne behandles. Alle indlæg er nummereret og genfindes i rapporten med dette nummer.
Bilaget består af de skriftlige henvendelser som indlægsholderne har
sendt til Esbjerg Kommune med bemærkninger til kommuneplanforslaget samt resuméet for de tre borgermøder i høringsperioden.
Bilaget indledes med en indholdsfortegnelse, der gør det muligt at
navigere rundt blandt indlæggene.
4
KOMMUNEPLAN 2014-26
OVERSIGT OVER MODTAGNE INDLÆG
Indlæggene gengives i kopi af originaldokumenterne i:
Bilag - indkomne indlæg
Indlægsnummer
Indlægsholders navn og i kursiv en kort opsummering af indlæggets indhold
1
Resumé af borgermøder i Bramming, Ribe og Esbjerg
Der er bemærkninger til en række temaer. De fleste bemærkninger blev besvaret på møderne. Størstedelen af bemærkningerne henvender sig ikke til
kommuneplanen. Uddrag og vurderinger forholder sig følgelig kun til bemærkninger til kommuneplanen, som ikke blev besvaret på møderne: ønske om
forbedrede muligheder for storparceller; trafikal infrastruktur omkring biogasanlæg og store husdyrbrug; placering af biogasanlæg ved Korskroen; kortmarkeringer af nationalpark og verdensnaturarv; tekst om lystfiskeri.
2
Kopenhagen Fur. Kopenhagen Rådgivning ved Vibeke Hagelskær Lund Agro
Food Park 15, 8200 Århus N på vegne af Jørgen Mathiesen, Østre Tovrupvej 8,
6705 Esbjerg Ø
Der foretages uddrag og vurdering
af indlægget på
side:
19, 20, 30, 33
34, 35
Protesterer mod arealer til fremtidig byzone omkring 11-030-200
3
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ved Jens Henrik Sørensen, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Ønsker tilføjet bemærkning om afmærkning af vindmøller.
4
Jysk Landbrugsrådgivning ved Per Vinther, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø
Ændringsforslag til retningslinier i kapitlerne om jordbrugsområder med henblik på at sikre landbrugsområder en større administrativ beskyttelse for fortsat
anvendelse til landbrugsdrift; Ændringsforslag til retningslinie i kapitlet om
stilleområder for at undtage landbruget fra de nævnte anlæg og aktiviteter;
Ændringsforslag til retningslinier i kapitlet om landskabet med henblik på at
sikre landbrugets muligheder for etablering af barjordsprojekter og udbygning
af eksisterende bygningsmasse.
5
19, 20
KFUM og KFUK i Esbjerg ved Christian Bendixen, Kirkegade 70, 6700 Esbjerg
19, 20
Ønsker ændring i KFUM-karréen, der muliggør boligbyggeri
7
26
Kasper Tykgaard Hansen (ingen adresse)
Ønsker ændring til tæt-lav i boligområde 21-040-010 i Bramming
6
30, 31
Jysk Landbrugsrådgivning, Jysk Marsk og Miljø ved Mette Ibsen-From. John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø på vegne af Aksel Johnsen, Mølleskovvej 1, 6990
Gørding
Ønsker udlæg til erhverv 23-010-190 i Gørding flyttet længere mod øst.
5
KOMMUNEPLAN 2014-26
22, 23
8
LandSyd. Landinspektører ved Søren Nordby. Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg
Ønske om at fortætningsstrategien forholdes til trafikale forhold lokalt; Anmodning om udarbejdelse af lokalplan
9
VisitEsbjerg ved Henrik Vej Kastrupsen. Skolegade 52, 6700 Esbjerg
Ønsker at muligheden for at oprette autocamperpladser ved Esbjerg fremgår af
kommuneplanen
10
15, 16, 19, 21, 25,
31, 32
Energiparken ApS ved Henning Vind (ingen adresse)
Protesterer mod udskydelse af udbygning af boligområde 07-020-020 til 2019.
13
19, 21
Francis Thomas, Hasselvej 6, 6705 Esbjerg Ø
Forslagssamling med 21 forslag til udvikling af Esbjergs byrum og grønne områder; Ønsker Sædding udviklet som en ny og moderne bydel; Ønsker udbygning
af jernbaneforbindelse til Hamborg og Thisted.
12
33
Sønderris Lokalråd ved Tommy Noer, Merkurvænget 79, 6710 Esbjerg V
Foreslår at ændre arealanvendelse for område ved Sønderris reserveret til byformål til grønt byområde.
11
19, 21
Arkitektfirmaet Hallen & Nordby A/ S ved Morten Budtz, Skolegade 85, 6701
Esbjerg
35, 36
35, 36
Ønsker ændring i udbygningsrækkefølgen i 10-020-150 i Andrup.
14
Energinet.dk ved Jørn Hougaard Sørensen, Mosevej 3, 6040 Egtved
Ønske om tydeliggørelse af tracé til fremtidig gastransmissionsledning
15
DONG Energy ved Solveig F. Jørgensen, Amerikavej 7, 6700 Esbjerg
Protester mod fastsættelse af generelle støjkrav; Protest mod nye rekreative
områder nær DONG Energy Esbjergværket.
16
30
University College Syddanmark ved Christian Abildgaard, Degnevej 16, 6705
Esbjerg Ø
25, 29
34
Opmærksomhedspunkt omkring udbygning af campus på Degnevej.
17
Bramming HHI ved Jørgen Søgaard Madsen, Advokathuset Bramming, Nørregade 22, 6740 Bramming
22, 23
Protesterer mod ændring af miljøklassificering af erhvervsområde i Bramming.
18
INVO Ejendomsinvest ved Jesper Kelly Innes (ingen adresse)
Foreslår opdeling af lokalcenter Jerne Centerområde i to dele
19
RM Group Holding A/S ved Ole Jørgensen, Dagmarsgade 17, 6760 Ribe
Protesterer mod arealanvendelsen Hovedcenter med små butikker i Ribe
6
KOMMUNEPLAN 2014-26
15, 16
15,17
20
BERIMA Injection Moulding ved Benny Chr. Nielsen, Tøndervej 3, 6760 Ribe
22, 24
Ønsker område ved Øster Vedsted udlagt til lettere erhverv
21
Friluftsrådet kreds Sydvestjylland ved Henrik Hansen (ingen adresse)
Tilfredshed med fokus på rammer for friluftsaktiviteter, sundhed som tema samt
prioritering af adgang til naturområder; Ønsker konkret opfølgning af tidligere
løfter; Ønsker stiplan; Ønsker præcis udpegning af områder til skovrejsning;
Ønsker en friluftsstrategi
22
Bech – Bruun ved Hanne Mølbeck, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø på
vegne af Udviklingsselskabet Esbjerg Dokhavn A/S
Protesterer mod ændringen af kajarealerne på Dokken fra centerområde til
havneerhverv; Savner en redegørelse for placering af risikovirksomheder
23
19, 21
Arkitektfirmaet Tegnestuen Oksbøl ved Peter Nygaard, Nørregade 1, 6840 Oksbøl
Forslag til udstykninger i Bryndum samt eventuelt perspektivområde i Bryndum;
Forslag til udstykning i Tarp.
25
16, 17
Tønder Kommune ved Bente Nielsen, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster
Høringssvaret er sendt til behandling i Tønders kommunalbestyrelse
30
33, 34
INVO Ejendomsinvest ved Jesper Kelly Ines (ingen adresse)
Foreslår en mindre udvidelse af centerområde i Tarp.
29
23
Lokalråd Ribe Midt ved Niels Frederiksen (ingen adresse)
Til Helhedsplanen: Ved Skibbroen skal der vælges mellem et vandmiljø på naturens betingelser eller et maritimt/turistmiljø; Forslag om stisystem fra Ribe til
Kammerslusen; Forslag om skiltning ved indfaldsveje til Ribe
28
20, 21
Michael Aarhus Friis, Ribevej 48, 6740 Bramming
25 underskrifter i underskriftsindsamling med teksten: Vi ønsker at bevare det
nuværende miljø i området og protesterer mod, at Esbjerg Kommune vil placere
nye miljøklasse 3-5 virksomheder i området. Mæglergade 1A bør anvendes til
bolig, som øvrige ejendomme i Mæglergade.
27
20, 21
Guldager Lokalråd ved Jørn Gade Petersen (ingen adresse)
Ønsker fremskyndelse af boligudbygning i 07-030-180 og 07-030-190 ved Guldager.
26
15, 17
René Frahm, Saturnvænget 1, 6710 Esbjerg V
Foreslår udbygning af Sønderris før udbygning af Guldager.
24
26, 27
14
Jørn Bonde, Storegade 73, 6740 Bramming
Underskriftsindsamling med teksten: Vi ønsker at bevare det nuværende miljø
i området og protesterer mod, at Esbjerg Kommune vil placere nye miljøklasse
3-5 virksomheder i området. Mæglergade 1A bør anvendes til bolig, som øvrige
ejendomme i Mæglergade.
7
KOMMUNEPLAN 2014-26
33, 34
31
PostNord AB, Group Real Estate ved Linda Boye-Krabbe, Bernstorffsgade 36, 4.
sal, 1566 København V
Foreslår rammeanvendelsen i 01-010-680 ændret fra serviceområde til hovedcenter med erhverv.
32
Region Syddanmark, Regional Udvikling, Strategi og Analyse ved Kasper Hove
Pedersen, Damhaven 12, 7100 Vejle
Ønsker fortsat god dialog og samarbejde med Esbjerg Kommune. Ingen bemærkninger.
33
20, 21, 23, 24
Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Tværgående planlægning, Haraldsgade 53,
2100 København Ø
Indsigelse mod følgende: arealudlæg langs motorvejen, detailhandel (skemaopdateringer + kortmateriale med tydeligere afgrænsninger af centerområder),
naturinteresser (udpegning af potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser) og udpegninger til store husdyrbrug
35
13
Danmarks Naturfredningsforening i Esbjerg ved Leif Wagner Jørgensen (ingen
adresse)
Ønsker trykt udgave; Tilfredshed med forandringsrapport; Kraftig protest mod
udvidelse af erhvervsområder langs motorvejen; Kraftig protest mod det foreslåede reservationsområde til boliger øst for Kongeåvej i Gredstedbro; Tilfredshed
med arbejdet med de grønne strukturer; Tilfredshed med kommunens sammenhængende overvejelser om udbygningsmuligheder i landsbyer og mellembyer;
Protest mod udstykning af grunde i Sjelborg; Tilfredshed med jordbrugsanalyse
og planlægning for store husdyrbrug
34
16, 17, 18
10
Torben Thorsen, Rahbeks Allé 35, 6700 Esbjerg
Forslag til anden placering af erhverv langs motorvejen; Forslag om etablering
af en begravelsesplads til kæledyr; Forslag om placering af nye cykelstier og
flere pumpestationer til cykler.
8
KOMMUNEPLAN 2014-26
23, 24, 25, 31, 32
Uddrag og vurderinger af indkomne indlæg.
9
KOMMUNEPLAN 2014-26
BEMÆRKNINGER FRA MYNDIGHEDER
NATURSTYRELSENS INDSIGELSE
UDDRAG AF INDLÆG:
34
Naturstyrelsen gør indsigelse mod Esbjerg Kommunes udlæg af nogle af de nye erhvervsarealer langs
motorvejen. Indsigelsen begrundes i at udlæg af transporttungt erhverv i disse områder strider mod
statslige interesser, da arealerne ikke kan betragtes som byvækst indefra og udad, og da arealerne
ikke er i direkte tilknytning til en eksisterende by eller bysamfund.
Naturstyrelsen har konstateret, at det ikke indenfor høringsperioden har været muligt at opnå fuld
enighed med Esbjerg Kommune om følgende:
•
detailhandel. Der har ikke kunnet opnås enighed om Esbjerg Kommunes detailhandelsstruktur, herunder afgrænsningen af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer, aflastningsområder samt rammer for områder, der udlægges til butiksformål.
•
en tidsplan for udpegningen af potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser.
•
de udpegninger til store husdyrbrug, hvor der er sammenfald med landskabsinteresser.
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen har haft en efterfølgende dialog om emnerne, og på den baggrund frafalder Naturstyrelsen indsigelsen mod forslag til Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune.
Frafald af indsigelsen sker under forudsætning af, at der ved den endelige vedtagelse medtages de
ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens opdaterede notat af 5. november vedrørende ændringer og suppleringer.
VURDERING
34
Esbjerg Kommune har været i tæt dialog med Naturstyrelsen om:
Udvidelse af bydelscenter Vesterbyen med 01-015-330 og
01-015-310
Nye arealudlæg til transporttunge erhverv ved motorvejen.
Område 10-030-090 og 10-030-092
10
KOMMUNEPLAN 2014-26
Der er fra Esbjerg Kommunes side blevet fremført argumentation for områderne, der dog ikke har vist
sig at være stærk nok til at undgå indsigelsen. Der vurderes ikke at kunne fremføres yderligere argumenter.
Esbjerg Kommune har efter dialog med Naturstyrelsen kunnet beholde følgende foreslåede områder
langs motorvejen:
10-030-170 og 09-020-110
Område 10-030-170 udgør en udvidelse af Esbjerg Kommunes erhvervsområde 10-030-171 langs motorvejen. Område 10-030-170 reserveres til transporttunge erhverv med tilknyttede kontorfaciliteter.
Tids- og Rækkefølgeplanen sikrer, at erhvervsområder langs motorvejen bebygges indefra og ud.
Område 09-020-110 ændres fra jordbrugsområde til offentligt område, hvilket sikrer lufthavnens udvidelsesmuligheder ved at give mulighed for etablering af nye virksomheder, der har brug for direkte
adgang til lufthavnens infrastruktur på airside. Der kan være tale om lufthavnens egne udbygningsmuligheder, eller eksterne virksomheder, som f.eks. fragtvirksomheder, speditører eller nye luftfartsselskaber.
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen har herudover været i dialog om en tidsplan for udpegningen
af potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser samt om udpegningen til store husdyrbrug.
Hvad angår den potentielle natur har fokus været på at sikre tilstedeværelsen af potentiel natur i
kommuneplanen samt at sikre en opgradering af området ved næste kommuneplanrevision. I forhold
til udpegningen til store husdyrbrug har fokus for dialogen været at sikre en friholdelse af kystnærhedszonen, værdifulde landskaber, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber samt OSD/NFI for udpegningen. Landskabsudpegningerne i Esbjerg Kommune er under revision,
hvilket forventes at give ændringer i udpegningerne i den kommende planperiode.
TEKNISKE ÆNDRINGER
Esbjerg Kommune har diskuteret en række tekniske detaljer på plads med Naturstyrelsen. Dialogen
har medført at der er sket:
•
En tilføjelse af en retningslinie om trafikbetjening af dry port-areal mellem motorvejen og
Andrup. Retningslinien tilføjes kapitlet om trafik.
•
En tilføjelse af et kort over afgrænsningen af centerstrukturen i Esbjerg by til hovedstrukturens retningslinie om centerstruktur. I de relevante retningslinier henvises der til dette kort.
•
En tilføjelse af et skema over områder til butikker med pladskrævende varegrupper til hovedstrukturens redegørelse.
•
En tilføjelse til rammedelsteksterne om bydelscentre, lokalcentre og pladskrævende varer om
at oplysninger om enkeltområdernes arealer til detailhandel er anført i skemaer i hovedstruk-
11
KOMMUNEPLAN 2014-26
turens redegørelsesdel.
•
En tilføjelse til retningslinien om aflastningscentre med den samlede ramme til butiksformål i
aflastningsområdet Esbjerg Nord.
•
En justering af retningslinieteksten om store udvalgsvarebutikker, der skal ligge ”i” Esbjergs
aflastningscenter eller bymidte.
•
En rettelse af begrebet ”jordbrugsparceller” til begrebet ”store parceller” samt en justering
af redegørelsesteksten om storparceller.
•
En tilføjelse til retningslinien om forsøgsvindmøller over 150 meter om, at Naturstyrelsen skal
give tilladelse til planlægning for området.
•
En tilføjelse til kapitlet om klimatilpasning om at klimatilpasningsplanen sendes i høring i
december 2013.
•
En tilretning af retningslinien om risikoerhverv i det åbne land.
•
En tilretning af kommuneplanens kort med henblik på sikkerhedszoner og planlægningszoner omkring risikovirksomheder.
De områder, hvor den tekniske ændring har en politisk betydning bliver beskrevet og vurderet grundigere senere i rapporten under de relevante tematiske overskrifter.
FORSLAG TIL ÆNDRINGER
Indsigelsen til de nye erhvervsområder langs motorvejen (10-030-090 og 10-030-092) og indsigelsen
mod udvidelsen af bydelscenter Vesterbyen (01-015-330 og 01-015-310) medfører at arealerne forbliver uændrede i forhold til Kommuneplan 2010-2022.
Dialogen om udpegningen af potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser medfører at Esbjerg Kommune indarbejder tekst og kort fra Regionplan 2016 om naturområder og at Esbjerg Kommune senest i forbindelse med kommuneplan 2018-2030 vil foretage en ny og forbedret udpegning af
de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, hvor der sondres mellem netop
potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder.
Dialogen om udpegningerne til store husdyrbrug medfører en revision af udpegningerne i forslaget
således at kystnærhedszonen, værdifulde landskaber, større uforstyrrede landskaber, større sammenhængende landskaber samt OSD/NFI friholdes for store husdyrbrug.
På den baggrund, og med indarbejdelsen af de ovenfor nævnte tekniske ændringer, frafalder Naturstyrelsen indsigelsen mod Esbjerg Kommunes kommuneplanforslag.
12
KOMMUNEPLAN 2014-26
REGION SYDDANMARKS BEMÆRKNINGER
UDDRAG AF INDLÆG:
32
Region Syddanmark bemærker at Esbjerg Kommunes forslag til kommuneplan er i god overensstemmelse og korresponderer aktivt med den Regionale Udviklingsplan samt at den flugter godt i forhold
til nationale og internationale mål, som f.eks. Vækstplan for det Blå Danmark.
Region Syddanmark peger herudover på eksisterende platforme for samarbejde og dialog samt mulige fremtidige samarbejder og inviterer til fortsat dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark.
VURDERING
32
Esbjerg Kommune mener, på linie med Region Syddanmark, at den Regionale Udviklingsplan og Kommuneplan 2014-2026 supplerer hinanden godt og at der er mange flader for udvikling af samarbejdet.
FORSLAG TIL JUSTERING
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2014-2026.
13
KOMMUNEPLAN 2014-26
TØNDER KOMMUNES BEMÆRKNING
UDDRAG AF INDLÆG:
29
Tønder Kommune har fremsendt et høringssvar til Esbjerg Kommunes kommuneplanforslag til byrådsbehandling i Tønder Kommune.
VURDERING
29
Det byrådsbehandlede høringssvar er ikke modtaget.
14
KOMMUNEPLAN 2014-26
BEMÆRKNINGER FRA BORGERE
CENTEROMRÅDER
UDDRAG AF INDLÆG:
11
Indlægget foreslår at parkeringspladserne i Borgergade erstattes med spændende bolig- og forretningsbyggeri, så Borgergade kan blive endnu en spændende handelsgade i bymidten. De eksisterende
parkeringspladser flyttes i parkeringskældre under det nye byggeri. Ved at bebygge parkeringspladserne mener indlægsholder ligeledes at der skabes en bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen.
18
I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslaget skiftede en del centerområder anvendelse
fra bydelscenter til lokalcenter. Dette var også tilfældet for centerområderne langs Strandby Kirkevej,
der blev samlet i lokalcenter Jerne Centerområde. En indlægsholder foreslår at dette nye lokalcenter
bliver opdelt og koncentreret i to lokalcentre; ét placeret ved Jagtvej og et andet placeret ved Kvaglundvej. Indlægsholder begrunder dette med, at det foreslåede centerområde overlapper to forskellige bydele og dermed også to forskellige indkøbsmønstre. Indlægsholder vil undgå bilbaseret trafik
til indkøb ved at det tæt befolkede område bliver godt forsynet med butikker, der kan betjene nærområderne. Indlægsholder peger på at den østlige ende af bydelen har et varieret butiksudbud, mens
den vestlige ende ved Kvaglundvej er underforsynet med butikker.
19
Indlægget advarer mod, at den nye arealanvendelse ”hovedcenter med små butikker”, der kun giver
mulighed for butikker på op til 500 m2, vil udelukke al udviklingen af forretningslivet i Ribe. Indlægsholder vurderer med afsæt i sin egen ejendom, Saltgadehus på Saltgade 10, at ejendomme i Ribe bymidte vil falde kraftigt i værdi som følge af denne bestemmelse.
22
Indlægget peger på at kommuneplanforslaget er udtryk for et usædvanligt og uventet holdningsskifte fra kommunens side i relation til byudviklingen i center- og erhvervsområdet Dokken ved
Dokhavnen. Indlægsholder peger på at den udvikling af området som indlægsholder har stået for er
sket under den forudsætning, at Dokken var omgivet af havnearealer, der efter kommunens opfattelse ikke blev udnyttet eller kun vanskeligt kunne udnyttes. En forudsætning som indlægsholder er
blevet bekræftet i gennem kommunens hidtidige planlægning for området både hvad angår kommuneplan, lokalplan og senest ”Plan for sammenhæng – Esbjerg Havn og By”. Indlægsholder peger
på at kajarealerne er udlagt til havneaktiviteter i lokalplanen, men at retningslinierne ikke efterleves,
hvilket medfører store gener, især i forhold til støj, for brugerne af kontorbygningerne på Dokken.
Indlægsholder peger på at både opførte og planlagte bygninger, også udenfor lokalplanens område,
ligger meget tæt på eller inden for det område, der ifølge kommuneplanforslaget skal overgå fra
centerområde til havneerhverv, og i flere tilfælde vil der kunne foregå støjende havneaktiviteter
nærmest op ad bygningens facader. Indlægsholder stiller sig undrende overfor, at Esbjerg Kommune
med kommuneplanforslaget ønsker at tilskynde til yderligere havneaktivitet på Dokken, særligt når
Dokken i gældende og tidligere kommuneplaner har været medregnet til Esbjergs bymidte og ikke til
havnearealerne. Indlægsholder har den opfattelse, at kommuneplanforslaget på dette punkt er i strid
med Naturstyrelsens principper for god planlægning for havne og havneanlæg, jf. Naturstyrelsens
notat af 1. juni 2012. Indlægsholder refererer fra notatet, at kommuner skal basere planlægningen på
miljømæssige helhedsbetragtninger, hvilket bl.a. indebærer, at miljøgodkendelser og planbestemmelser skal ses i sammenhæng og i et langsigtet udviklingsperspektiv. Notatet peger således, ifølge ind-
15
KOMMUNEPLAN 2014-26
lægsholder, på, at der desuden bør skabes ”bufferzoner” omkring havnen, der minimerer potentielle
miljøkonflikter mellem by og havn på kort og langt sigt. Indlægsholder mener på den baggrund, at
Esbjerg Kommune fjerner ”bufferzonen” og øger risikoen for miljøkonflikter til skade for såvel byudviklingen som havnedriften, når kajarealerne udlægges til havneaktiviteter i kommuneplanforslaget.
28
Indlægget foreslår en udvidelse af centerområdet i Tarp med adressen Bakken 9, 6715 Esbjerg N. Indlægsholder vil med inddragelse af denne matrikel i centerområdet kunne få plads nok til at realisere
et planlagt projekt.
31
Indlægget ønsker, at der sker en ændring i arealanvendelsen for 01-010-680 (Banegårdsposthuset),
der ligger i Esbjergs bymidte og i dag er udlagt som serviceområde. Indlægsholder foreslår en ændring af arealanvendelsen til hovedcenter med erhverv således at der i området kan etableres detailbutikker og en lang række andre funktioner. Indlægsholder mener, at en sådan ændring vil harmonere med det kommende indkøbscenter på nabogrunden og vil fremtidssikre området med henblik på
at Esbjerg er en by i rivende udvikling.
VURDERING
11
Esbjerg Kommune har i en årrække arbejdet for at koncentrere detailhandelen i Esbjergs bymidte.
Byggeriet af shoppingcentret Broen skal understøtte og styrke bymidtens tiltrækningskraft, fordi
Broen tilbyder et indendørs handelsmiljø, der kan supplere gågaden. Broen ligger herudover rigtigt i
forhold til hvor tyngden i Esbjergs handelsmæssige bymidte skal findes i fremtiden. En udvidelse med
en handelsgade mere i bymidten i form af Borgergade vurderes ikke at underbygge arbejdet med at
koncentrere bymidten.
18
Forslaget om at dele centerområderne langs Strandby Kirkevej op i to definerede lokalcentre er en
videreførelse af kommunens arbejde med Esbjergs centerstruktur. I kommuneplanforslaget fremtræder Jerne Centerområde som et meget langstrakt center, hvor der kun foregår en mere samlet
butiksaktivitet i den østlige ende. Hele midterstykket af centerområdet består af boliger og få, ret
små butikker. Under udbygningen af Strandby Kirkevej og Jerne i øvrigt i 50’erne og 60’erne var der
tænkt centerkonstruktioner ind i hver ende af Strandby Kirkevej for at betjene denne tæt befolkede
bydel. Indlægsholders forslag vil således genetablere den oprindelige detailhandelsstruktur i området.
Indlægsholderens forslag vurderes godt begrundet og som et forslag, der kan gennemføres uden ny
høring. Det skyldes primært at en ændring af centerområdets midterstykke til boligområde ikke medfører større ændringer for grundejerne i området. En fremtidig udvikling med butikker i dette område er stadig mulig både fordi der kan placeres butikker på op til 500 m2 i alle boligområder og fordi
Strandby Kirkevej er en støjbelastet vej, hvor Esbjerg Kommune tillader etablering af dagligvarebutikker på op til 1.000 m2. En fremtidig etablering af en sådan noget større butik i dette midterstykke
vil dog skulle afvejes i forhold til de to lokalcentre i hver ende af Strandby Kirkevej, hvor handelen
for fremtiden ønskes koncentreret. De eksisterende butikker i området er små og vil uden problemer
kunne fortsætte som butikker i et boligområde.
16
KOMMUNEPLAN 2014-26
19
Advarslen om at den nye bestemmelse om ”hovedcenter med små butikker” vil ødelægge udviklingen
for handelslivet i Ribe, må ses som ubegrundet, i al fald i forhold til indlægsholders ejendom, der ligger udenfor det areal, hvor bestemmelsen er gældende. Bestemmelsen gælder kun Ribes middelalderbykerne som det ses på nedenstående kort.
Område hvori bestemmelsen ”hovedcenter med små
butikker” er gældende.
Det vurderes, at den eksisterende bevaringsværdige og fredede bygningsmasse samt de sårbare bevaringsværdige byrum indenfor den viste afgrænsning ikke vil kunne bære placering af butikker med
mere end 500 m2.
22
Esbjerg Byråd har til stadighed fokus på at by og havn skal sikres de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Ændringen af kajarealerne på Dokken udgør i den sammenhæng en formalisering af, at kajarealerne er havneareal. Dette giver ikke frit slag for, at eventuelle havneaktiviteter kan tilsidesætte
miljøbeskyttelsesloven. Støjbeskyttelsen af centret er den samme som er gældende i lokalplanen for
området. Ændringen er således ikke udtryk for at Esbjerg Kommune ændrer kurs i forhold til udviklingen af Dokken. Der arbejdes eksempelvis stadig aktivt med etablering af ”Landgangen” og i kommuneplanforslaget er muligheden for pladskrævende varer på Dokken taget ud, netop for at understrege områdets bymidtekarakter.
28
Forslaget om udvidelsen i Tarp kræver en kommuneplanændring med dertil hørende offentlig høring, da en ændring fra boligområde til centerområde potentielt vil medføre nye vilkår for de berørte
grundejere.
31
Esbjergs bymidte er opdelt i forskellige rammeanvendelser, der har til formål at sikre en udvikling, der
samlet set gavner hele bymidten. Rammeanvendelserne understøtter således hver for sig og sammen
arbejdet med at fastholde en funktionel og attraktiv bymidte. Serviceområder har til formål at betjene bymidtens handelsmæssige, kulturelle og sociale funktioner, her primært i form af parkeringsarealer og parkeringshuse. Serviceområder fungerer samtidigt som en bufferzone mellem hovedcentret
og havnen mellem miljøfølsom og miljøbelastende anvendelse. Indlægget peger på at en ændring af
område 01-010-680 til en hovedcenter-anvendelse vil harmonere bedre med det kommende indkøbs-
17
KOMMUNEPLAN 2014-26
center på nabogrunden. Dette vurderes som værende korrekt, da områdets oprindelige funktion, hvor
banegårdsposthuset fungerede som buffer mellem jernbanestøjen og boliger, forsvinder med bygningen af indkøbscentret. Områdets status bør derfor tages op til overvejelse ved næste revision af kommuneplanen.
Forslaget om at opdele centerområdet langs Strandby Kirkevej følges. Forslaget medfører oprettelsen
af et afgrænset lokalcenter ved navn Centerområde ved Kvaglundvej i Strandby Kirkevejs østlige ende
ligesom der sker en anden afgrænsning af 01-060-070. Det er disse to ændringer som fremgår af nedenstående kort.
01-060-040 Centerområde ved Kvaglundvej
01-060-070 Centerområde ved Strandby Kirkevej
Centerområde ved Strandby Kirkevej (01-060-070) indgår sammen med Centerområde Jerne (01-060130) i lokalcenter Jerne centerområde.
Boligerne langs Strandby Kirkevej ændrer arealanvendelse fra centerområde til lavt boligområde og
lægges ind under de bagvedliggende boligområder 01-060-020 og 01-060-080. Den nye afgrænsning
af disse boligområder helt op til Strandby Kirkevej fremgår af nedenstående kort.
01-060-080
01-060-020
Ændringen konsekvensrettes i skemaet over bruttoetagearealer i lokalcentre.
De øvrige bemærkninger giver ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2014-2026.
18
KOMMUNEPLAN 2014-26
BOLIGOMRÅDER
UDDRAG AF INDLÆG:
1
Indlægget ønsker forbedrede muligheder for storparceller.
5
Indlægget ønsker at få ændret anvendelse for matrikler i område 21-040-010 i Bramming. Anvendelsen ønskes ændret til boligformål som tæt/lav samt 1 etage med udnyttet tagetage.
6
Indlægget ønsker en ændring af 01-010-200 (KFUM-karreen). I kommuneplanforslaget har området
fået ændret arealanvendelse til institutioner – en arealanvendelse, hvor der kun kan etableres boliger,
der har tilknytning til områdets institutioner. Indlægsholder ønsker områdets anvendelse ændret, så
der kan etableres ungdomsboliger, kollegium, institutioner, ungdomsklub, kontorer, café og så foreningen fortsat kan drive foreningsarbejde.
8
Indlægget peger på problemstillinger ved fortætningsstrategien i en del af område (03-010-020) ved
Skovstien i Esbjerg. I rammeområdet gives der mulighed for både åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Indlægsholder peger på at en fortætning af området vil give trafikale problemer. Indlægsholder foreslår
følgelig, at der udarbejdes lokalplan for området samt at der indføjes tekst i kommuneplanen, hvor
det præciseres, at det som et særskilt kriterium for tilladelse til tæt-lav bebyggelse skal vurderes, om
adgangsforholdene er tilstrækkelige, herunder kørsel, parkering, bredde, vendeplads, ind- og udkørselsforhold fra området etc.
10
Indlægget foreslår at ændre arealanvendelse for område mellem Sønderris og Guldager Kirkeby. I
kommuneplanforslaget er området reserveret til byformål indlægsholder foreslår det ændret til grønt
byområde. Dette begrundes i at grønne områder gavner folks mentale velfærd og følelsen af at befinde sig godt, at der skal være let adgang til lys, frisk luft, leg i naturen og mulighed for at dyrke
udendørs motion for alle aldersgrupper, at det vil nedsætte mængden af bilos fra trafikken, at det vil
gavne den biologiske mangfoldighed samt at arealet vil være velegnet som nedsivningsområde.
11
Indlægget omhandler en række forslag til byudvikling i og omkring Esbjerg by, herunder to forslag på
boligområdet:
•
Udvikling af Borgergade med spændende bolig- og forretningsbyggeri, så Borgergade
•
Et indlæg kommer med forslag til en ny og moderne bydel på grunden for Sædding Centret.
Indlægsholder foreslår at der udarbejdes en masterplan for området og kommer selv med en
række ideer til hvad der skal til for at udvikle området og give det mere indhold. Indlægget
peger især på muligheden for at bygge attraktive boliger og ferieboliger (eventuelt i form af
hotel) på området. Udformes boligerne som højhuse, vil beboerne have udsigt over Ho Bugt,
Langli, Skallingen og Fanø.
23
Indlægget forholder sig til at området mellem Tarphagevej, Sønderrisvej og Guldagervej er reserveret
til byformål, mens der er planlagt for et nyt boligområde i Guldager Kirkeby, nord for Jacob Sørensens
19
KOMMUNEPLAN 2014-26
Vej. Indlægsholder finder ikke at denne prioritering sker i tråd med kommuneplanens princip om at
undgå byspredning ud i det åbne land. Indlægsholder foreslår i stedet at starte med udbygningen af
Sønderris ind i det reserverede område, for dermed at skabe en god sammenhæng mellem Sønderris
og Guldager Kirkeby før der udbygges fra Guldager Kirkeby. Indlægsholder vil dermed styrke en i forvejen attraktiv bydel i Esbjerg, som, ifølge indlægsholders oplysninger, er et af de områder i Esbjerg,
hvis grunde sælger bedst.
24
Indlægget foreslår konkrete udstykninger i Bryndum og i Tarp samt foreslår et perspektivområde i
Bryndum. I Bryndum begrundes udstykningerne med efterspørgsel på flere forskellige typer boliger i
Bryndum samt at Bryndum er attraktiv for børnefamilier grundet institutionen på Bryndumsdamsvej
24, hvor man kan få sine børn passet døgnet rundt. I Tarp begrundes forslaget til udstykning med et
gammelt ønske om at ”lukke et hul” i områdets boligbebyggelse.
25
Indlægget ønsker fremskyndelse af boligudbygning i 07-030-180 og 07-030-190 ved Guldager. Indlægsholder har bemærket at disse to områder i henhold til tidsog rækkefølgeplanen er sat til tidligst
at skulle udbygges i 2027. Indlægsholderen begrunder fremskyndelsen i at der fra flere sider er vist
interesse i at etablere dagligvareforretning i lokalområdet, hvilket forudsætter et vist lokalt grundlag,
ligesom en udbygning med boliger vil styrke børnehaven og Esbjerg International School.
33
Indlægget nedlægger en kraftig protest mod det foreslåede reservationsområde til boliger øst for
Kongeåvej i Gredstedbro og mener at det foreslåede reservationsområde bør udgå. Indlægsholder
peger at en udvidelse af byområdet sker ud mod de åbne enge langs Kongeåen og på den anden side
af Kongeåvej, der er en ret befærdet vej med gennemkørende trafik. Samme indlægsholder finder
det uheldigt at tillade udstykning af grunde i Sjelborg-området. Indlægsholder mener at områdets
enestående kystnærheds natur og de kulturhistoriske lidt ”ydmyge” boliger vil blive ganske skæmmet
af ønske om byggeri af nye boliger i flere etager og i stil med de fra Hjerting Strandvej så dominante
funkis betonkolosser. Indlægsholder ser herudover problemer i forhold til at udbygge på kanten til
nationalparken, udenfor den nuværende, naturlige arrondering af Hjerting som en knopskydning, der
vil skævvride byudviklingen, hvilket ifølge indlægsholder vil forøge de trafikale, skole- og centermæssige problemer.
VURDERING
1
Ønsket om forbedrede muligheder for storparceller følges løbende af Esbjerg Kommune. Der har de
senere år været meget lille efterspørgsel på disse parceller, hvorfor der kun udlægges én ny storparcel
om året.
5
Størstedelen af område 21-040-010 kan allerede i dag bebygges med boliger som ønsket af indlægsholder. Esbjerg Kommune er i færd med at udarbejde en lokalplan samt kommuneplanændring for
hele Bramming midtby. Midtbyens områdeafgrænsninger og arealanvendelser bliver i den sammenhæng taget op til revision. Såfremt kommuneplanændringen bliver vedtaget som foreslået, vil hele
den matrikel som indlægsholder ønsker at bebygge komme til at indgå i et boligområde.
6
Område 01-010-200 (KFUM-karréen) tilføjes en udvidet anvendelse med ungdomsboliger, hvilket medfører at der kan etableres ungdomsboliger, kollegier og lignende i området. Alle de funktioner som
20
KOMMUNEPLAN 2014-26
indlægsholder i øvrigt nævner harmonerer med udpegningen til institutioner.
8
Fortætningsstrategien kan uden tvivl medføre trafikale problemstillinger på mindre veje. Indlægsholderens peger således på en vigtig pointe, der indarbejdes som en justering og præcisering af fortætningsstrategien.
10, 23, 25
Der foreligger tre indlæg, der alle omhandler udbygningsmuligheder omkring Guldager og Sædding,
men som trækker i lidt forskellige retninger. Kommuneplanforslaget indeholder ikke ændringer i området imellem Sønderris og Guldager forhold til Kommuneplan 2010-2022. Det er ikke muligt at foretage ændringer i arealanvendelser i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen, da en ændring
af arealanvendelser altid vil kræve en offentlig høring. Den nærmere udvikling for dette område må
således afvente yderligere planlægning. Området nord for Guldager indgår i dag som en del af Tidsog Rækkefølgeplanen med tidligst mulige udbygning i 2027 på grund af områdets skolekapacitet. De
tre indlægsholderes argumenter og ideer vil indgå i den videre planlægning for hele området.
11
Esbjerg Kommune holder løbende øje med udviklingen i Sædding, særligt omkring Sædding Centret.
Det er Esbjerg Kommunes håb, at det lykkes Sædding Centret at få vendt den nuværende udvikling.
Skulle dette ikke vise sig at være muligt vil indlæggets forslag indgå som et ideoplæg til, hvad der kan
ske i området.
24
Bryndum er et kulturmiljø, derfor er det vigtigt, at ny bebyggelse ikke ødelægger den eksisterende
struktur eller landsbyoplevelsen som melder sig ved ankomsten til byen. Esbjerg Kommune anser det
følgelig ikke for hensigtsmæssigt at udlægge
nyt boligområde ud til Bryndumdamvej.
Indlæggets forslag om et boligområde nord
for Bryndumdamvej er godt begrundet og
foreslås flugt således, at området reserveres til
byformål. På den måde kan planlægningen for
området påbegyndes, når kommuneplanen er
vedtaget. I den endelige planlægning af området vil indlægget her samt landsbyplanens
hensigter indgå som inspiration. Området vil
sandsynligvis blive udlagt til grønt byområde
og boligområde.
Den foreslåede udstykning i Tarp ligger omgivet af erhvervsarealer. Boliger er en støjfølsom
anvendelse og udlæg af yderligere boliger i
området vil derfor være uhensigtsmæssigt, da
det vil indskrænke virksomhedernes udfoldelsesmuligheder.
33
I Gredstedbro er reservationen til byformål en langsigtet reservation, der betyder at området tidligst
kan tages i brug efter fornyet planlægning og først forventes brugt efter planperioden. Ved eventuel
inddragelse som boligområde vil området skulle vurderes på ny i forhold til hvordan et boligområde
indpasses i den konkrete kontekst. Der er generelt begrænsede muligheder for udvidelse af Gredstedbro på grund af naturinteresser.
21
KOMMUNEPLAN 2014-26
Der er ikke med kommuneplanforslaget ændret i arealudlæg ved Sjelborg eller Hjerting. Den eksisterende planlægning for et mindre sommerhusområde ved Sjelborg er videreført fra Kommunneplan
2010-2022.
Der tilføjes følgende tekst til BO. 17 Tæt-lave byggerier i parcelhusområder:
Ved tæt-lave byggerier på tre boliger og derover skal vejadgangen til området være af en sådan karakter, at det øgede antal beboere, og den trafik det medfører, ikke hindrer vejens brug som kvarterets fællesrum.
Der tilføjes herudover forklarende redegørelsestekst om samme.
I Kommuneplan 2014-2026 reserveres et areal til fremtidige byformål nord for Bryndumdamsvej i
Bryndum.
ERHVERVSOMRÅDER
UDDRAG AF INDLÆG:
7
Indlægget ønsker udlæg til erhverv i område 23-010-190 i Gørding flyttet mod øst. Indlægsholder har
et fungerende landbrug med ammekosbesætning og marker på det område som i forbindelse med
kommuneplanforslaget ændrer anvendelse fra jordbrugsområde i landzone til at blive erhvervsområde i byzone. Indlægsholder peger på at ændringen vil få stor negativ konsekvens for de fremtidige
udviklingsmuligheder for driften af kvægbesætningen. Indlægsholder har forståelse for kommunens
ønske om at udvide det eksisterende erhvervsområde, men foreslår at udvidelsen i stedet sker i østlige
retning, hvor det ikke vil komme til at omfatte en ejendom med beboelse og produktionsbygninger.
17
Indlægget protesterer mod ændring af miljøklassificering af erhvervsområde ved Bramming midtby
ved den østlige ende af Industrivej, Mæglergade og Storegade. Indlægsholder gør opmærksom på
at arbejdsgruppen, som sammen med Plan & Miljø, har arbejdet med erhvervsområdet i Bramming,
enstemmigt har udtrykt ønske om, at områderne blev udlagt til miljøklasse 1-3 erhverv, som fortsat vil
passe naturligt ind i området. Indlægsholder peger på at en ændring af hele området til miljøklasse
3-5 vil være ødelæggende for Bramming midtby og er i strid med lokale ønsker. Indlægsholder frygter
at en højere miljøklassificering vil åbne op for etablering af yderligere miljøbelastende virksomheder i
området, hvilket vil være i strid med byens interesser.
20
Indlægget ønsker at få udlagt et erhvervsområde til lettere erhverv i jordbrugsområdet 40-070-170 i
landzone. Området ligger vest for Øster Vedsteds bygrænse. Indlægsholder fremhæver at en ændring
af området vil gøre det muligt at udvide virksomhedens lagerkapacitet, hvilket vil give miljømæssige
og trafikale fordele, når lagrene samles et sted. Udvidelsen vil ligeledes, ifølge indlægsholder, give
mulighed for at øge og optimere virksomhedens produktion, for derved at fastholde arbejdspladser i
Esbjerg Kommune og i området omkring Ribe.
22
Indlægget savner en redegørelse for placeringen af risikovirksomheder i planlægningen. Indlægsholder peger på at Esbjerg Kommuneplan 2014-2026 redegør for udlægningen af risikozoner på op til
500 meter omkring potentielle risikovirksomheder, men kommunen bør også på temakort præcisere
22
KOMMUNEPLAN 2014-26
viden om risikozoner, således at dette kan indgå konstruktivt i den løbende vurdering af udnyttelsen
af kommunens erhvervsarealer i henhold til gældende lokalplaner.
26, 30
To indlæg er indsendt i form af en underskriftsindsamling med to forskellige formål. I den ene del af
underskriftsindsamlingen lyder teksten som følger: ”Nej tak til miljøbelastende virksomheder i Mæglergade i Bramming. Vi ønsker at bevare det nuværende miljø i området og protesterer mod, at Esbjerg Kommune vil placere nye miljøklasse 3-5 virksomheder i området. Mæglergade 1A bør anvendes
til bolig, som øvrige ejendomme i Mæglergade.” I den anden del lyder teksten som følger: ”Nej tak
til nye miljøbelastende virksomheder midt i Bramming By. Vi ønsker at bevare det nuværende miljø i
området med boliger og erhverv. Vi mener ikke, at nye miljøbelastende virksomheder i miljøklasse 3-5
skal placeres i et område med beboelse grænsende op til bymidten.”
33
Indlægget nedlægger en kraftig protest mod at udbygge med erhvervsarealer langs den frie og åbne
strækning af motorvejen fra de bestående erhvervsarealer i Kjersing-Andrup og op mod motorvejsafkørslen til lufthavnen. Indlægsholder peger på, at der er rigeligt med erhvervsarealer for nye virksomheder i de bestående erhvervsområder på begge sider af motorvejen. Indlægsholder peger specifikt
på strækningen langs Vestkystvej og nordvest for den store rundkørsel (afkørsel 75) som havende
store umiddelbart tilgængelige erhvervsarealer, også med facade til motorvejen. Indlægsholder mener
følgelig at område 10-030-170 ikke bør udvides og at område 10-030-092 helt bør udgå. Indlægsholder peger på, at de to store domicilbygninger, som er placeret ved motorvejsafkørsel 74 til lufthavnen,
viser, hvor galt det kan gå når form og placering i landskabet er helt ødelæggende for oplevelsen af
at man kommer til en grøn by.
35
Indlægget foreslår, at de planlagte industriarealer langs motorvejen føres tilbage til landzone. I stedet
foreslår indlægsholder, at arealer langs motorvejen fra Vestkystvej / Andrupvej til Storegade inddrages
til industriarealer.
VURDERING
7
Ændringer i arealanvendelser har ikke betydning for lovligt eksisterende forhold på en ejendom, men
kan naturligvis have betydning i forhold til eventuelle udvidelser eller lignende. Indlægsholder foreslår at udvidelsen af erhvervsområde 23-010-200 foregår ind i jordbrugsområde 23-020-020 i stedet
for som foreslået i kommuneplanforslaget ind i 23-020-130. En sådan ændring af arealanvendelsen vil
ikke kunne ske uden fornyet offentlig høring og kan dermed ikke finde sted i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplanen, men må enten ske som en selvstændig kommuneplanændring eller som
en del af næste kommuneplanrevision.
17, 26, 30
Flere indlæg protesterer mod, at der sker ændringer, der giver mulighed for miljøbelastende virksomheder i Mæglergade, midt i Bramming by og i områder der grænser op til beboelse. Der er ikke i
forbindelse med kommuneplanforslaget sket ændringer i forhold til Mæglergade, der ligger i boligområde ligesom den gør i den gældende plan.
Det erhvervsområde, som ligger tættest på bymidten, er 21-030-110. I dette område er der i den gældende kommuneplan tilladt erhverv svarende til klasse 5 i Håndbog om Miljø og Planlægning (2204).
Klassificeringen er i kommuneplanforslaget præciseret til klasse 3-5. Der tillades således ikke tungere
erhverv i området end i den gældende kommuneplan.
21-030-110 er i forbindelse med kommuneplanforslaget foreslået udvidet med den runde parkerings-
23
KOMMUNEPLAN 2014-26
plads, som tilhører virksomheden Bjerrum Nielsen. Denne udvidelse rulles grundet protesterne tilbage.
20
Ændringer af arealanvendelse, som det foreslås vest for Øster Vedsted, kan kun finde sted, når der
er gennemført en offentlig høring af ændringen. Det er således ikke muligt at indarbejde en sådan
ændring i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen. Esbjerg Kommune vil kontakte Naturstyrelsen for at få en vurdering af om det vil være muligt at ændre arealanvendelsen i
området fra landbrug til erhverv. Indlægsholder har for øjeblikket en klage liggende hos Natur- og
Miljøklagenævnet omhandlende den seneste udvidelse af virksomheden. Naturstyrelsens vurdering og
afgørelsen fra Natur og Miljøklagenævnet vil være afgørende for om kommunen kan ændre arealanvendelsen.
22
Esbjerg Kommune har af terrorhensyn friholdt de præcise oplysninger om placeringen af risikovirksomheder fra kommuneplanens kort, men Naturstyrelsen har i høringsperioden peget på, at kommuneplanens kort skal tilrettes med henblik på sikkerhedszoner og planlægningszoner omkring risikovirksomheder. Indlægsholder er således helt på linie med Naturstyrelsen.
33, 35
To indlægsholdere beskæftiger sig med områderne langs motorvejen. Der er et stort sammenfald
mellem de områder som indlægsholderne peger på og de områder som Naturstyrelsen har gjort indsigelse mod. Naturstyrelsens indsigelse har efter dialog med Esbjerg Kommune medført at 01-030-090
og 10-030-092 tages ud ved vedtagelsen af kommuneplanen og at betingelserne for udbygningen af
10-030-170 tydeliggøres. Behovet for erhvervsarealer er opgjort og yderligere dokumenteret overfor
Naturstyrelsen.
Det er væsentligt for Esbjerg Byråd at indfaldsvejene til Esbjerg sender et signal om, at Esbjerg er en
driftig by med et grønt præg, hvilket bl.a. afspejles af domicilbyggeriet ved lufthavnen. De områder
som af den ene indlægsholder foreslås som alternative erhvervsarealer er allerede med i den gældende kommuneplan som erhvervsområder, bortset fra de grønne arealer mellem Kvaglund og motorvejen og øst for motorvejen ved Hedelund. Disse områder indgår i Esbjerg Kommunes grønne strukturer
og ønskes fastholdt som sådanne, da de grønne strukturer er vigtige og karakteristiske for Esbjerg
som by.
Det nye erhvervsareal i Gørding (23-010-190) udgår, og området tilbageføres til område 23-020-130 i
landzone som i Kommuneplan 2010-2022. Esbjerg Kommune vil overveje, hvor der alternativt kan ske
udvidelse af erhvervsarealerne i Gørding.
Udvidelsen af 21-030-110 med den vestligste del af 21-010-020 til erhvervsområde rulles tilbage, så 21010-020 beholder den samme afgrænsning som i Kommuneplan 2010-2022.
Kommuneplanens kort tilrettes med henblik på sikkerhedszoner og planlægningszoner omkring risikovirksomheder.
Bemærkningerne omkring udbygning med erhvervsarealer langs motorvejen er der, som følge af Naturstyrelsens indsigelse mod kommuneplanforslaget, taget hånd om.
24
KOMMUNEPLAN 2014-26
GRØNNE STRUKTURER
UDDRAG AF INDLÆG:
11
Indlægget omhandler en række forslag til byudvikling i og omkring Esbjerg by, herunder tretten forslag til udvikling af byens pladser og grønne byrum:
•
Esbjerg Bypark – Bymidtens Folkepark
•
Attraktivt bilfrit gårdmiljø i Incado-karréen
•
Strandbygade – Hyggeligt bymiljø fra Rundkørslen til Strandbystrøget
•
Strandby Torv (hjørnet af Strandbygade og Nørregade)
•
Strandbyparken – Vesterbyens grønne byrum
•
Østerbyparken – Østerbyens grønne ø
•
Esbjerg Idrætspark og Vognsbølparken
•
Esbjerg Aktivitets- og Fritidspark
•
Esbjergs Dyrehaver
•
Esbjerg Faunapark
•
Sædding Strandparker – Sædding Strandvej
•
Hjerting – historisk by med natur, kyst, strand og hav lige ved centrum
•
Sjelborg Strandpark
15
Indlægget protesterer mod ændringen af to områder til grønt rekreativt område såfremt den nye anvendelse får den effekt at der stilles skærpede DONG Energy Esbjergværkets støjemissioner (på grund
af afstanden mellem Esbjergværkets støjkilder og det nye rekreative område). Det drejer sig om en
del af det offentlige område ved musikhuset (01-010-410, der ændres til 01-010-411) og et rekreativt
stiforløb ved østhavnen (01-120-170 der sammenlægges med 01-120-030).
35
Indlægget foreslår etablering af en begravelsesplads til kæledyr, der kunne ligge ved Novrup Kirkegård. Begravelsespladsen kunne ligne den der er etableret ved Tvedvej i Kolding.
VURDERING
11
De konkrete ideer til udvikling af Esbjergs pladser og grønne byrum henvender sig til Helhedsplanen
og til sektorforvaltningen (Vej & Park) og vil blive videresendt hertil.
15
Ændringen af henholdsvis et offentligt område og et erhvervsområde til grønt rekreativt område
medfører ikke skærpede krav til støjemissioner.
35
I kommuneplanen udpeges områder til grønne byområder, herunder også arealer til kirkegårde. Hvor-
25
KOMMUNEPLAN 2014-26
dan disse kirkegårde udformes og anvendes afgøres i sektorforvaltningen (Vej & Park).
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2014-2026.
JORDBRUGSOMRÅDER
UDDRAG AF INDLÆG:
4
Indlægget har ændringsforslag til retningslinien om særligt værdifulde landbrugsområder. Retningslinien indeholder en liste over forhold der skal sikres, hvis der udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål. Indlægsholder ønsker at ændre det første listepunkt om: ”at arealforbruget begrænses
mest muligt” til: ”at det ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, skal dokumenteres, at der er taget størst muligt hensyn til landbruget”. Indlægsholder foreslår herudover tilføjet et nyt listepunkt: ”at arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og
funktionel begrundelse for den valgte anvendelse eller placering”. Indlægsholder peger på at formålet med at udpege særligt værdifuld landbrugsjord skal være at give disse områder en form for større
administrativ beskyttelse for fortsat anvendelse til landbrugsdrift. Indlægsholder finder dette styrket
via ændringerne og tilføjelsen til retningslinien.
Indlægsholder har herudover bemærkninger til redegørelsesteksten til retningslinien om værdifulde
landbrugsområder. Indlægsholders bemærkninger omhandler okkerpotentielle jorder og indlægsholder anfører i den sammenhæng at:
•
okkerpotentielle områder bør udpeges som særligt værdifuld landbrugsjord, da disse arealer
har en produktionsværdi på 50.000-60.000 kr. per hektar og derfor findes at være af stor betydning ikke kun for landbrugserhvervet, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv
•
den nuværende udpegning af okkerpotentielle områder er behæftet med stor usikkerhed og
fejl, da grundlaget for bestemmelse af en okkerforureningskilde bygger på en undersøgelse
som er cirka 30 år gammel, hvor der blev taget 1 prøve for hver 70 ha. En faglig begrundelse
for at benytte okkerpotentielle jorder som et fravalgskriterie synes derfor at kræve en korrekt udpegning og lokalisering af de okkerpotentielle områder.
•
det ikke har nogen betydning for den eksisterende landbrugsmæssige drift af arealerne og
dermed for arealernes produktionsværdi at okkerpotentielle områder samtidig kan være udlagt som Natura 2000 områder.
Indlægsholder finder på denne baggrund, at omdriftsarealer, beliggende i okker-potentielle områder,
er jord af høj produktionsværdi for såvel landbruget som for samfundet, og de skal derfor udpeges
som særligt værdifuld landbrugsjord.
21
Indlægget peger på, at Esbjerg Kommune er ret skovfattig, hvorfor Esbjerg Kommune opfordres til
mere præcist at udpege områder, der er egnet til skovrejsning. Indlægsholder foreslår, at der kunne
etableres et større skovområde ved at forbinde Østskoven og Solbjerg Plantage.
VURDERING
4
I forhold til kommuneplanens anvendelighed tilstræbes det generelt at opnå formuleringer i retningslinierne som er enkle, præcise og umisforståelige. Det vurderes i den sammenhæng at udsagnet
”at arealforbruget begrænses mest muligt” er kortere, lettere forståeligt og mere overordnet sam-
26
KOMMUNEPLAN 2014-26
menlignet med de to listepunkter som foreslås af indlægsholder. Indlægsholders forslag vurderes
som værende en præcisering og detaljering af, hvordan det korte udsagn i kommuneplanforslaget
skal fortolkes i en konkret sagsbehandling. Derfor foreslås det at de listepunkter, som indlægsholder
foreslår, indarbejdes som redegørelsestekst til retningslinien. Redegørelsestekst har netop til formål at
redegøre for retningslinien ved at fortolke retningslinieteksten og vejlede en eventuel sagsbehandler.
I denne sammenhæng vurderes det som væsentligt, at sagsbehandleren får redskaber til at begrænse
arealforbruget til ikke-landbrugsmæssige formål mest muligt.
I 2012 udarbejdede Esbjerg Kommune i samarbejde med KL og Realdania en jordbrugsanalyse. Der
blev i den sammenhæng afholdt projektgruppemøder (dialogmøder), hvor landbruget har kunnet
afgive bemærkninger. Det fremgår ikke af den politiske behandling af jordbrugsanalysen, at der har
været uenighed om, hvorvidt de okkerpotentielle områder skulle indgå i udpegningen. Det fremgår
af jordbrugsanalysen at udpegningen af okkerpotentielle områder stadig er gældende og at der snarere kan blive tale om at udvide de okkerpotentielle områder. Denne vurdering bygger på målinger af
jernindhold i vandløbene. Hovedparten af de okkerpotentielle områder er beliggende i Natura 2000
områder. Natura 2000 områder indgår også i udpegningen af de værdifulde landbrugsområder. Hvis
de okkerpotentielle områder blev fjernet fra udpegningen ville det således totalt set få en meget lille
betydning for den resulterende udpegning til værdifulde landbrugsområder. Den samme vurdering
gør sig i øvrigt gældende i forhold til arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
21
Esbjerg Kommune har udpeget områder til skovrejsning. De befinder sig på hovedstrukturens temakort om Jordbrugsområder. Der er ligeledes markeret områder, hvor skovrejsning er uønsket. En stor
del af området mellem Østskoven og Solbjerg Plantage er udlagt til skovrejsning, men en mindre kile
igennem området ønskes dog friholdt for skov, hvilket også fremgår af kortudpegningerne på temakortet om Jordbrugsområder.
Der tilføjes redegørelsestekst til retningslinien om særligt værdifulde landbrugsområder. Redegørelsesteksten skal præcisere retningsliniens tekst om at begrænse arealforbruget til ikke-landbrugsmæssige formål mest muligt.
Bemærkningerne giver i øvrigt ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2014-2026.
STILLEOMRÅDER
UDDRAG AF INDLÆG:
4
Indlægget har en tilføjelse til retningslinien om stilleområder. Tilføjelsen lyder: ” Undtaget er eksisterende og nye bebyggelser, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en landbrugsejendom”.
Indlægsholder peger på at ændringsforslaget alene vedrører vilkårene for stilleområder i det åbne
land og den 1.000 meters konsekvenszone som findes omkring disse. Indlægsholder anfører, at der
ligger flere landbrug i disse konsekvenszoner som vil blive ramt af kravet om at der ikke kan ske ændringer eller udvidelser af anlæg. Dette skaber, ifølge indlægsholder, bekymring og frygt for disse
landbrugsbedrifters fremtidige udviklingsmuligheder og eksistens i øvrigt. Indlægsholder ønsker derfor at der i retningslinien præciseres at anlæg ikke omfatter landbrugsvirksomhed bl.a. begrundet i at
støjen fra denne virksomhed ikke vil være af varig karakter, men vil være temporær i forhold til den
landbrugsmæssige drift i det åbne land.
27
KOMMUNEPLAN 2014-26
VURDERING
4
Esbjerg Kommune ønsker at imødekomme landbrugets ønsker om at sikre fremtidsmulighederne for
de landbrugsbedrifter, der ligger i den 1.000 meter brede konsekvenszone omkring stilleområder.
Samtidig ønsker Esbjerg Kommune at sikre stilheden i kommunens stilleområder, da der forventes
at blive en stigende efterspørgsel efter stille rekreative arealer i fremtiden. Det handler således om
at afveje forskellige interesser i det åbne land på en måde så alle kan være der. Indlægsholder fremhæver at ønsket om tilføjelsen af undtagelsen ikke vil medføre varig støj. Støjen vil derimod være
temporær i forhold til den landbrugsmæssige drift i det åbne land. I forhold til indlægsholders bekymring og usikkerhed overfor fremtidsmulighederne for landbrugsbedrifter i konsekvenszonen, så
er det værd at bemærke at kommuneplanforslagets retningslinine tillader nye aktiviteter, så længe
det kan dokumenteres, at aktiviteterne overholder konsekvenszonens støjbestemmelser. Som det ses
i den justerede retningslinie har indlægget medført, at der udover aktiviteter også tillades etablering
af nye anlæg i konsekvenszonen stadig med kravet om at både aktiviteter og anlæg skal overholde de
anførte støjbestemmelser. Den justerede retningslinie åbner herudover op for temporær støj fra landbrugsmæssig drift i det åbne land som ønsket i indlægget.
Bemærkningen giver anledning til en præcisering af retningslinien om stilleområder. Retningslinien
ændres således til følgende tekst:
Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter. Eksisterende anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges.
Inden for en konsekvenszone på 1.000 meter omkring områderne kan nye aktiviteter og anlæg
etableres, når det er dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er
mindre end 35 db(A) i det åbne land og 50 db(A) i byen. Undtaget er temporær støj, der er knyttet til
landbrugsmæssig drift i det åbne land.
LANDSKABET
UDDRAG AF INDLÆG:
4
Indlægget bemærker, at værdifulde og uforstyrrede landskaber udgør, om ikke hele det åbne land, så
dog næsten. Indlægsholder peger her på at kravene i følgende retningslinier får karakter af generelle
vilkår, der gælder overalt i kommunen. Det gælder retningslinierne om:
•
beskyttelse af landskabet – bakkeøerne
•
vedligeholdelse af landskabet – bakkeøerne
•
vedligeholdelse af landskabet – hedesletterne
•
større sammenhængende landskaber
•
større uforstyrrede landskaber
Det giver ifølge indlægsholder ingen mening at udpege næsten op til 90 % af det åbne land til områder med et unikt landskab, hvor der vil blive stillet en række specifikke krav til landbrugets fremtidige
landbrugsbygninger. Indlægsholder opfatter det som særdeles og helt utilfredsstillende, at der på
denne måde kan udstedes en politisk carte blanche til at fremsætte ubegrænsede vilkår til det fremtidige landbrugsbyggeri. Indlægsholder finder det derfor afgørende, at der arbejdes med retningsliniernes udformning samt at der sker en områdemæssig tilpasning af temakortene. Indlægsholder
indgår gerne i dialog med Esbjerg Kommune om projekttilpasninger, der tilgodeser de uforstyrrede
og værdifulde landskaber, men der skal i dette arbejde tages objektivt hensyn til den investerings-
28
KOMMUNEPLAN 2014-26
mæssige rentabilitet og funktionalitet.
VURDERING
4
Esbjerg Kommune er forpligtet til at opstille generelle krav inden for de nævnte landskabstyper. Esbjerg Kommune forholder sig i den forbindelse til Natur- & Miljøklagenævnets nævnspraksis. Her er
det væsentligt, at et givent projekt forholdes og vurderes til det landskab som projektet skal placeres
i, og at projektet udvikles med udgangspunkt i den enkelte bedrift og bedriftens behov. Der skal i
forbindelse med vurderingen af projektets placering i landskabet og udformning i øvrigt foreligge generelle vilkår og krav i kommuneplanen både i form af tekst og kortudpegninger. Kommuneplanens
bestemmelser må ikke foregribe den konkrete sagsbehandling. Overholdes disse forhold ikke sender
Natur- & Miljøklagenævnet projektet tilbage til fornyet behandling. Retningsliniernes udformning
og udpegningen af områderne på hovedstrukturens temakort i kommuneplanforslaget sikrer dermed blot, at Esbjerg Kommune kan leve op til de statslige forventninger på området, men praksis er
uændret. Det er stadig den løbende dialog med lodsejere og landbrugets organisationer om projekttilpasninger, hvor der tages de videst mulige hensyn til den enkelte bedrifts behov, der anses som helt
afgørende for at opnå tilfredsstillende løsninger for alle parter.
STØJ
UDDRAG AF INDLÆG:
15
Indlægget protesterer mod fastlæggelse af generelle støjkrav i kommuneplanen, der svarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Indlægsholder peger på at de fastsatte grænseværdier ikke
tager hensyn til DONG Energy Esbjergværkets eksisterende lempede støjvilkår. Miljøstyrelsen har oplyst indlægsholder om, at der ikke kan dispenseres fra forhold, som er planlagt via Esbjerg Kommunes
planlægning, og at opretholdelse af lempede støjvilkår, derfor forudsætter forudgående accept hos
Esbjerg Kommune. Indlægsholder ønsker følgelig at kommuneplanen indeholder eller kan anvise
muligheden for fravigelse af de generelle støjkrav, f.eks. i forbindelse med den fortsatte drift af bestående virksomheder.
VURDERING
15
Det er Esbjerg Kommunes vurdering, at der fortsat kan gives tilladelse til lempede vilkår uden at dette
vurderes at være i strid med kommuneplanens intentioner.
29
KOMMUNEPLAN 2014-26
FORSYNING
UDDRAG AF INDLÆG:
14
Indlægget ønsker en tydeliggørelse og præcisering af reservationszone til gastransmissionsledning i
både tekst og kort. Indlægsholder har bemærket at tracéet til fremtidig gastransmissionsledning mellem Skonager og Esbjerg (Vestkraft) mangler på kommuneplanforslagets kort samt at retningslinie
og rammetekst fastlægger tracéer på 200 meter til fremføring af planlagte transmissionsledninger.
Indlægsholder henviser til reservationscirkulære nr. 109 af 26. maj 1981, der sikrer at en reservationszone på 40 meter friholdes for bebyggelse, anlæg m.m., der vil være til hindring for anlæggelsen af
naturgasledningen.
VURDERING
14
Anlægstracéet til den nævnte gastransmissionsledning findes på kommuneplanforslagets kort. Grunden til at der i kommuneplanens bindinger udlægges et tracé på 200 meter er, at kommuneplanen
både skal sikre interesserne for den, der skal anlægge gastransmissionsledningerne og for de virksomheder, der ønsker at etablere sig i nærheden af tracéet. Cirkulærets 40 meters tracéer kan i den sammenhæng betragtes som sikring af anlægstracéer, mens kommuneplanens 200 meters tracéer tager
højde for den bufferzone som en gastransmissionsledning omgives af efter anlæggelsen.
Bemærkningen giver anledning til en præcisering af redegørelsesteksten til hovedstrukturens retningslinier om elforsyning og naturgas- og olieforsyning.
TEKNISKE ANLÆG I DET ÅBNE LAND
UDDRAG AF INDLÆG:
1
Indlægget indeholder to bemærkninger omkring store husdyrbrug og biogasanlæg. Det ene indlæg
opfordrer Esbjerg Kommune til nøje at overveje placeringen af store landbrug og risikovirksomheder
– her især biogasanlæg – især i forhold til den trafikale infrastruktur. Det andet indlæg spørger om
ikke det kommende biogasanlæg ved Korskroen burde placeres nordligere end det er vist i kommuneplanforslaget for at det kommer til at ligge mere rigtigt i forhold til dets leverandører.
3
Indlægget tager forbehold for høring ved anlægsprojekter i det kystnære område, idet det kan have
indflydelse på forsvarets udstyr. Indlægsholderen anbefaler herudover, at det omfattende afsnit om
vindmøller suppleres med en bemærkning om, at vindmøller på 100 meter eller mere over terræn,
skal afmærkes af hensyn til luftfartens sikkerhed efter gældende regler.
VURDERING
1
Placeringen af et biogasanlæg eller et stort husdyrbrug sker altid først efter en konkret undersøgelse
knyttet til det enkelte projekt. I en konkret undersøgelse vurderes projektets virkninger generelt,
30
KOMMUNEPLAN 2014-26
herunder også den trafikale infrastruktur, støj- og lugtgener og lignende. Det er ikke muligt i kommuneplanen at tage højde for alle de specifikke forhold, der gør sig gældende i forhold til disse store
enkeltprojekter, men der arbejdes dog i kommuneplanen med at afgrænse områder til biogasanlæg
samt områder, der giver de bedst mulige vilkår for store husdyrbrug. Placeringen af biogasanlægget
ved Korskroen er resultatet af et langt forløb, hvor der blandt andet har været dialog henover kommunegrænsen om placeringen. Placeringen skal herudover ligge rigtigt i forhold til det overordnede
vejnet og forsyningsnettet. I forhold til placeringen ved Korskroen har det ligeledes været væsentligt,
at der her har været tale om et område med forholdsvis få naturværdier sammenlignet med andre
lokaliteter.
3
Kommuneplanen indskriver generelt ikke regler i henhold til anden lovgivning. Det gælder også for
lovgivning omkring vindmøller.
TRAFIK
UDDRAG AF INDLÆG:
11
Indlægget omhandler en række forslag til byudvikling i og omkring Esbjerg by, herunder fem forslag
på trafikområdet:
•
Parkeringshus Havnegade / Toldbodvej
•
Jyllandsgade – hyggeligt bymiljø fra Nørregade til Havnegade
•
Strandby Triangel
•
Fyrvej
•
Jernbanetrafik Hamburg - Esbjerg
Indlægsholderen peger på at en bedre jernbaneforbindelse mellem Hamborg og Esbjerg vil forbedre
turisternes tilgang til Esbjerg og Vestjylland. Indlægsholder mener ligeledes, at der med tiden bør
være mulighed for at jernbanetrafikken mellem Esbjerg og Thisted kan forbedres med hurtigtog,
færre stop, færre togskift og bedre køreplaner end der er i dag.
35
Indlægget har forslag til anlæg af cykelstier ved Måde og langs Tjæreborgvej. Indlægsholder foreslår
ligeledes etablering af flere pumpestationer til cykler f.eks. ved Banegården, Fanøfærgen, biblioteket,
kommunekontoret, uddannelsesinstitutioner mm.
VURDERING
11
De konkrete ideer til trafikområdet henvender sig til Helhedsplanen og til sektorforvaltningen (Vej &
Park) og vil blive videresendt hertil. Indlægsholderens forslag om bedre jernbaneforbindelser syd- og
nordpå henvender sig dog til kommuneplanen. I kommuneplanen og i Esbjerg Kommune som helhed
arbejdes der med to foki, hvad angår jernbanetransport: et nærbaneprojekt fra Oksbøl til Ribe og en
god og effektiv opkobling af Esbjerg på det nationale tognet via elektrificering og timemodel. Udbygning og opgradering af banen længere syd- og nordpå er ikke i fokus for øjeblikket, men kan overve-
31
KOMMUNEPLAN 2014-26
jes i forbindelse med næste revision af kommuneplanen.
35
Placeringen af nye cykelstier og muligheden for at få opsat flere pumpestationer til cykler ligger
udenfor kommuneplanens regi, men henhører til sektorforvaltningen (Vej & Park) og vil blive videresendt hertil.
FORSLAG TIL JUSTERINGER
KULTUR OG FRITID
UDDRAG AF INDLÆG:
11
Indlægget omhandler en række forslag til byudvikling i og omkring Esbjerg by, herunder to forslag på
kultur og fritidsområdet:
•
Etablering af multikulturhus eller biografcenter i Esbjerg bymidte
•
Udvidelse af projektet Esbjerg Strand til at omfatte faciliteter til en lang række navngivne
fritidsaktiviteter
21
Indlægget finder det vanskeligt at forfølge friluftstemaet igennem kommuneplanen og ønsker af
samme grund en friluftsstrategi. Indlægsholder er tilfreds med, at der er fokus på rammerne for friluftsaktiviteter, sundhed samt prioritering af adgang til naturområder, men ønsker konkret opfølgning af tidligere løfter og ønsker at der bliver udarbejdet en stiplan.
VURDERING
11
De konkrete ideer til udvikling af de fritidskulturelle tilbud i Esbjerg henvender sig til Helhedsplanen
og til sektorforvaltningen (Kultur & Udvikling) og vil blive videresendt hertil.
21
Kommuneplan ser det som en stor fordel at udarbejde sektorplaner for de fysisk relaterede elementer
i en sektor. Sektorplaner har et dobbeltsidigt sigte, da de dels gør det muligt at få konkretiseret og
detaljeres kommuneplanens overordnede mål og dels sikrer de at den enkelte sektors overordnede
mål er afstemt med kommunen øvrige fysiske udvikling. Udarbejdelsen af en friluftstrategi for at få
overblik over de mange områder i kommuneplanen, der relaterer sig til friluftslivet vurderes at være
et oplæg til en sektorplan og videresendes følgelig til sektorforvaltningen (Kultur & Udvikling). Der
forefindes allerede en stiplan i Esbjerg Kommune. Stiplanen er udgangspunktet for Esbjerg Kommunes udpegning af hovedstier i kommuneplanen.
INDKOMNE INDLÆG
32
KOMMUNEPLAN 2014-26
TURISME
UDDRAG AF INDLÆG:
1
Indlægget gør opmærksom på, at der mangler kortmarkering af nationalparken og af verdensnaturarven i kommuneplanforslaget. Indlægsholderen gør ligeledes opmærksom på at der mangler tekst
om lystfiskeri.
9
Indlægget gør opmærksom på at muligheden for at oprette autocamperpladser ikke fremgår af kommuneplanforslaget. Indlægsholder forklarer at antallet af autocampere i Europa og Danmark er stigende, og at Esbjerg Kommune, såfremt kommunen skal have del i denne vækst, nødvendigvis må tilbyde professionelle rammer til denne gruppe af campister. Indlægsholder oplyser om, at autocampere
ønsker at campere tæt på centrum og bidrager positivt til omsætningen i detailhandelen og på byens
restauranter. Indlægsholder ønsker at kommuneplanen giver mulighed for at oprette professionelle
autocamperpladser centralt i Esbjerg by for at erfaringerne herfra efterfølgende kan danne grundlag
for yderligere autocamperpladser andre steder i Esbjerg Kommune.
27
Indlægget har tre kommentarer til helhedsplanen:
•
Esbjerg Kommune skal, i forbindelse med arbejdet med at styrke Ribe bys sammenhæng med
nationalparken, prioritere mellem et vandmiljø på naturens betingelser eller et maritimt/turistmiljø
•
et stisystem omkring Ribe og ud til Kammerslusen bør fremgå af Helhedsplanen
•
der bør være skiltning ved indfaldsvejene til Ribe, der synliggør at man nu kører ind i en
middelalderby med særlige trafik- og parkeringsforhold. Det skal ske både af hensyn til brandingværdien ved sådanne skilte, men også fordi gæster så forstår at tage særlige hensyn i
Ribe midtby
VURDERING
1
Nationalparken er allerede fra statsligt hold afgrænset på kort og kan derfor uden problemer overføres til kommuneplanens kort. Indarbejdelsen af denne afgrænsning kræver ingen ny høring da
nationalparken allerede er afgrænset på statslige kort. I forhold til væsentligheden af nationalparken
for store dele af Esbjerg Kommunes turismeindsats er det en meget relevant information at medtage
i kommuneplanen. Den mulige udpegning til verdensnaturarv af UNESCO er ved vedtagelsen af kommuneplanen ikke på plads og vil dermed først kunne indarbejdes ved en senere revision. Der findes
tekst om lystfiskeri i kommuneplanen, da fiskeri nævnes på linie med cykling, ridning og vandring som
eksempler på friluftslivsaktiviteter, der henvender sig til segmentet Det Gode Liv i redegørelsesteksten
for retningslinien om oplevelser.
9
Der vurderes at komme flere autocampere i de kommende år. Det er et interessant segment som gerne skal se Esbjerg som et attraktivt stop undervejs. Campingreglementet indeholder et krav om at et
udlæg af bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100 enheder er mulig, hvis kommunen sammenhængende turistpolitiske overvejelser danner grundlag for udpegning af sådanne arealer
i kommuneplanen.
INDKOMNE INDLÆG
33
KOMMUNEPLAN 2014-26
27
Kommentarer til Helhedsplanen videresendes hertil. Kommuneplanen forholder sig ikke til de nævnte
problemstillinger.
Afgrænsningen af nationalpark Vadehavet indarbejdes på kortet om turisme i kommuneplanen.
Der indsættes en ny retningslinie med tilhørende redegørelsestekst i kapitlet om turisme. Retningslinien har ordlyden:
Esbjerg Kommune vil arbejde for etablering af autocamperpladser i Esbjerg.
Retningslinierne om feriefaciliteter konsekvensrettes så autocamperpladser indgår som en del af definitionen af feriefaciliteter (på linie med campingpladser og feriecentre). Den korte tekst om autocampere i de sammenhængende turistpolitiske overvejelser konsekvensrettes ligeledes.
Bemærkningerne giver iøvrigt ikke anledning til ændringer i forslaget til Kommuneplan 2014-2026.
UNDERVISNING OG DAGPASNING
UDDRAG AF INDLÆG:
16
Indlægget gør opmærksom på at der forventes en række nye initiativer i Jerneområdet, der kalder på
en særlig indsats. Indlægget noterer således med tilfredshed at kommunen vil arbejde for en styrkelse
af uddannelsesmiljøet ved at bevilge en pulje til at forbedre infrastrukturen og miljøet omkring campus på Degnevej, hvor også uddannelsesinstitutionerne investerer især i udendørs anlæg i forbindelse
med tilflytningen af SDU til området.
VURDERING
16
De tiltag som skal sættes i værk i Jerneområdet omkring Campus, bydelshus, eventuelt ungdomsboligbyggeri samt arbejdet med at få en ny nærbanestation godt integreret i området er alt sammen muligt indenfor de rammer som er givet i kommuneplanforslaget. En afstemning af de mange konkrete
tiltag foregår med Esbjerg Kommunes sektorforvaltninger.
TIDS- OG RÆKKEFØLGE SAMT ZONEFORHOLD
UDDRAG AF INDLÆG:
2
Indlægget protesterer mod udlæg af et areal i Tovrup, der i dag er landzone, til planlagt byzone. Indlægsholder fremhæver at ændringen af området fra land- til byzone vil låse de fremtidige udvidelsesmuligheder for indlægsholders minkfarm.
INDKOMNE INDLÆG
34
KOMMUNEPLAN 2014-26
12
Indlægget protesterer mod udskydelse af udbygning af boligområde 07-020-020 i Guldager Stationsby
til 2019. Indlægsholder begrunder protesten i at der så sent som maj 2010 blev vedtaget en lokalplan
for området og at det således er kommunen bekendt at indlægsholder ønsker at udstykke og udvikle
området i medfør af denne lokalplan. Udskydelsen af udstykningen vil medføre et kraftigt indhug i
indlægsholders rettigheder og handlemuligheder.
13
Indlægget omhandler udbygningsrækkefølgen for en del af område 10-020-150 i Andrup. Indlægsholder ønsker udbygningsrækkefølgen ændret så byggeriet på indlægsholders areal kan fremskyndes,
hvilket i så fald vil skulle ske med boliger, der ikke kræver fjernvarmetilslutning. Indlægsholder bemærker at Esbjerg Kommune ved møder i 2008 har meldt ud at området kunne bebygges i 2012, mens
kommuneplanforslaget nu udskyder byggestarten til 2027, hvilket set fra indlægsholders side er helt
uacceptabelt og betyder at indlægsholders forudsætninger for at arbejde med området helt bortfalder.
VURDERING
2
Arealet i Tovrup (11-030-200 Natur ved Østskoven) ligger ikke i planlagt byzone og der er ikke ændret
i området som følge af kommuneplanforslag 2014-2016.
Byzone, landzone og planlagt byzone omkring ejendom i Tovrup
Planlægningen fra Kommuneplan 2010-2022 for området er fastholdt og ønskes fortsat fastholdt for
at sikre Esbjerg Havns udvidelsesmuligheder, Andrups udbygningsmuligheder samt Esbjergs grønne
rekreative struktur.
INDKOMNE INDLÆG
35
KOMMUNEPLAN 2014-26
12
Tids- og rækkefølgeplanen for området i Guldager Stationsby er primært baseret på skolekapaciteten
i området. Esbjerg Kommune vil dog ikke hindre dette projekt da det har en forholdsvis beskeden
størrelse og følgelig har en minimal indflydelse på skolekapaciteten i området.
13
Tids- og rækkefølgebestemmelserne er fastlagt i forhold til antallet af byggegrunde i Andrup, det forventede salg samt bl.a. skolekapaciteten i området. Der byggemodnes i de kommende år grunde i det
nordlige Andrup. Det er derfor estimeret, at der først er behov for at udbygge Andrup mod syd i 2023.
Grundene mod syd vil skulle byggemodnes fra Andrup by og ud, hvilket gør at det sydligste område er
estimeret til tidligst at blive taget i brug i 2027 og først efter endt udstykning af de to områder tættest på Andrup. Skulle der ske et øget salg af byggegrunde i Andrup, vil der kunne blive tale om en
fremrykning i udbygningsrækkefølgen såfremt der er skolekapacitet til det. Det er herudover stadig
ikke afgjort om der i fremtiden vil være problemer med vand i området syd for Andrup, hvilket kan
have betydning for om området syd for Andrup overhovedet vil kunne bebygges. Klimatilpasningsplanen, der er under udarbejdelse og forventes at blive sendt i høring i december 2013, vil indeholde
et foreløbigt bud på oversvømmelsesrisici for områder i Esbjerg Kommune. Klimatilpasningsplanen vil
blive udarbejdet i to dele. Anden del vil indeholde yderligere undersøgelser af oversvømmelsesrisici
for alle områder i Esbjerg Kommune. Det er muligt at en afgørelse af egnetheden til boligbebyggelse
i området syd for Andrup må afvente udarbejdelsen af anden del af klimatilpasningsplanen.
Tids- og rækkefølgebestemmelserne for udbygning med boliger i område 07-020-020 i Guldager Stationsby slettes.
INDKOMNE INDLÆG
36
KOMMUNEPLAN 2014-26
BILAG - INDKOMNE INDLÆG
INDKOMNE INDLÆG
37
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indlæg 1
Resumé af borgermøder Bramming, Ribe, Esbjerg
37
Indlæg 2
Kopenhagen Fur på vegne af Jørgen Mathiesen
44
Indlæg 3
Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste
46
Indlæg 4
Jysk Landbrugsrådgivning ved Per Vinther
48
Indlæg 5
Kasper Tykgaard
54
Indlæg 6
KFUM og KFUK ved Christian Bendixen
57
Indlæg 7
Jysk Landbrugsrådgivning på vegne af Aksel Johnson
58
Indlæg 8
Landsyd Landinspektører ved Søren Nordby
60
Indlæg 9
Visit Esbjerg
62
Indlæg 10
Sønderris Lokalråd
63
Indlæg 11
Francis Thomas
65
Indlæg 12
Energiparken ApS
111
Indlæg 13
Arkitektfirmaet Hallen og Nordby A/S
112
Indlæg 14
Energinet.dk
114
Indlæg 15
Dong Energy
115
Indlæg 16
University College Syddanmark
117
Indlæg 17
Bramming HHI
118
Indlæg 18
INVO Ejendomsinvest
120
Indlæg 19
RM Group Holding A/S
122
Indlæg 20
BERIMA Injection Moulding
124
Indlæg 21
Friluftsrådet kreds Sydvestjylland
125
Indlæg 22
Bech - Brunn
126
Indlæg 23
René Frahm
133
Indlæg 24
Arkitektfirmaet Tegnestuen Oksbøl
134
Indlæg 25
Guldager Lokalråd
143
Indlæg 26
Michael Aarhus Friis
144
Indlæg 27
Lokalråd Ribe Midt
148
Indlæg 28
INVO Ejendomsinvest
149
Indlæg 29
Tønder Kommune
150
Indlæg 30
Jørn Bonde
151
Indlæg 31
PostNord AB
152
Indlæg 32
Region Syddanmark
154
Indlæg 33
Danmarks Naturfredningsforening i Esbjerg
155
Indlæg 34
Miljøministeriet
157
Indlæg 35
Torben Thorsen
165
INDKOMNE INDLÆG
38
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 1
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato
6. november 2013
Sagsbehandler
Monica Stoye
Telefon direkte
76 16 33 10
Sagsid
2013-18486
Resume
Resume af referater fra borgermøder om Kommuneplanforslag
2014-2026 og Helhedsplan i henholdsvis Esbjerg, Bramming og
Ribe.
Alle tre borgermøder blev indledt med en lille times præsentation, hvorefter der var spørgsmål og bemærkninger fra salen. Præsentationerne
havde alle samme opbygning, men var tematisk udformet så de rettede
sig specifikt til det sted, hvor mødet blev holdt.
Præsentationerne indeholdt:
• En velkomst og en overordnet introduktion til det danske plansystem ved udvalgsformanden for Plan & Miljøudvalget
• En præsentation af Helhedsplanen ved kontorchef for Kommune- og
Byplan
• En præsentation af kommuneplanforslaget ved planchefen
Disse tre personer indgik, sammen med direktøren for Teknik & Miljø
samt teamlederen for Kommuneplan, i et samlet panel. Der deltog herudover et varierende antal byrådspolitikere ved de tre møder, som også
til en vis grad bød ind med svar på borgernes indlæg.
I resuméet er alle borgernes indlæg ved borgermøderne ordnet efter
kommuneplanens kapitelopdeling. Alle indlæg følges af en parentes, der
angiver, hvilken plan eller sammenhæng indlægget henvender sig til. Her
optræder forskellige muligheder:
• (Helhedsplan)
• (Kommuneplan)
• (sektor)
Resuméet indgår som dokument i sagsbehandlingen af både Helhedsplanen og kommuneplanforslaget. Det er derfor væsentligt at vide, hvilke
indlæg, der retter sig til hvilken plan. I de tilfælde, hvor der i parentesen
henvises til en sektor, så er der tale om indlæg, der ikke henvender sig
til planerne, men til den eller de nævnte sektorer. Som lovet ved borgermøderne videresendes resuméet til de relevante sektorer.
I de tilfælde, hvor panelet ikke har fået svaret på et indlæg, målrettes
indlægget til den rigtige plan eller sektor med en parentes. I det omfang
Telefon
Telefax
76 16 16 17
www.esbjergkommune.dk
INDKOMNE INDLÆG
39
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
et indlæg til kommuneplanforslaget er blevet besvaret fyldestgørende og
korrekt i situationen vil indlægget ikke blive taget op igen i Uddrag og
Vurderinger.
Detailhandel
• Der prioriteres handel i bymidten, men bygges ud ved motorvejen og
lufthavnen?
o Der skal kun ligge erhverv i områderne langs motorvejen ingen detailhandel. Vores erhverv skal ligge tæt på den overordnede infrastruktur. (Kommuneplan)
• Fortæl om de store projekter i Esbjerg midtby: Broen Shopping, City
Centret og hotellet på højskolen.
o Planen for Broen lever. Vi har ikke noget tidspunkt for, hvornår de går i gang. Esbjerg Kommune er meget glade for hotelmuligheden på højskolen. Plangrundlaget for City Centret
er på plads og afventer nu blot bygherre.
• Det er meget forvirrende, at Netto ved Storegade i Bramming har
fået lov at bygge ud og at der nu også placeres en jem & fix, når ikke Fakta kunne få lov at ligge der?
o Sagen om den Fakta i Bramming var med til at få sat gang i
en detailhandelsanalyse. Analysen skabte tvivl om, hvorvidt
der skulle udbygges med butikker udenfor bymidten. Netto lå
jo allerede i området og kan udvide indenfor den ramme som
butikker har i området. Fakta er en dagligvarebutik, mens
Jem & Fix er en butik med pladskrævende varer. Butikker
med pladskrævende varer må ikke ligge i bymidten. (Kommuneplan)
• Der er planlagt for hovedcenter med små butikker ved Silvan i Ribe.
Hvad er planen for det?
o Der er ikke planlagt for nogen forandringer i området omkring
Silvan i Ribe. (Kommuneplan)
Boliger
• Problematisk med fortætning – det bliver meget, meget tæt
o Der er pres på byggeriet og vi skal fortætte på den rigtige
måde på de rigtige steder. (Kommuneplan)
• Forbedre mulighederne for storparceller (Kommuneplan)
• For en del år siden blev en bygning revet ned i Bramming og siden
har grunden bare ligget ubebygget hen.
o Der er ikke byggepligt på grunden i Bramming, så kommunen
kan ikke gøre noget.
• Udbygning med højhuse centralt i Bramming
o Højhuse ligger fint i forlængelse af kommuneplanens tanker
om fortætning (Kommuneplan)
• Der mangler boligudstykning i Brammings sydby. Når der ikke bliver udstykket noget, så flytter der jo heller ikke nogen til.
o Der er lagt to store områder ud, der giver mulighed for op
mod 100 nye boliger i Bramming. De boliger ligger ikke i sydbyen til gengæld er det ret let at inddrage nye områder til
yderligere boligudbygning. (Kommuneplan)
Erhverv
-2-
INDKOMNE INDLÆG
40
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
•
•
•
Overvej nøje placering af store landbrug og risikovirksomheder –
her især biogasanlæg – især i forhold til den trafikale infrastruktur.
(Kommuneplan)
Problematisk med erhvervsområder langs motorvejen
o Erhvervsarealerne ved motorvejen skal udbygges fra byen og
ud. Vi udvider fra Kjersing og følger motorvejen ud til lufthavnen. Det er vigtigt, at vi har den slags erhvervsarealer i Esbjerg. Der er ikke udlagt erhvervsarealer ret mange andre
steder i kommunen. Der friholdes en grøn kile til naturnetværk ved lufthavnen. Erhvervsområderne langs motorvejen er
tiltænkt transporttunge erhverv. Siemensarealet er udlagt
som dry port, hvilket kan afhjælpe Esbjerg Havns behov for
udvidelser. Havnen kan ikke udvides yderligere ved kysten
pga. en række naturbeskyttelsesforanstaltninger.
Bør biogasanlægget ved Korskroen ikke blive placeret nordligere så
det ligger mere rigtigt i forhold til dets leverandører? (Kommuneplan)
Grønne strukturer
• Der bør være flere mindre torvedannelser langs Kongensgade i Esbjerg
o Esbjerg Kommune vil gerne udnytte sidegaderne og de mindre pladsdannelser, der kan skabes i gadekrydsene på Kongensgade, så Kongensgade bliver borgernes gade. (Helhedsplan)
• Udbygning med Østhavnen truer Østerbyens adgang til rekreative
arealer ved vandet
o Der er fokus på at arbejde med Østerbyens rekreative kvaliteter herunder forbindelsen til vandet og de grønne, rekreative
arealer ved vandet. (Helhedsplan)
• Markedsføring af Bramming som stationsby kan f.eks. ske med udsmykning af rundkørslerne
o Der arbejdes med at finde løsninger til udsmykning af Brammings byrum sammen med byforaet (Helhedsplan)
• Pladser som Strygejernet i Bramming er passive – det er vigtigt, at
de gøres aktive
o Der er mange parkeringspladser i Bramming – nogle af dem
skal pløjes op og bruges til aktiviteter. (Helhedsplan)
• Det er vigtigt med grønne korridorer og grønne nærområder
o Det er en stor kvalitet med de grønne nærområder – det er
vi meget bevidste om politisk (Kommuneplan)
• I Bramming trænger viadukten, springvandet ved Apoteket og skøjtesøen til en meget kærlig hånd.
o Byforaet i Bramming er opmærksom på både viadukt, springvand og skøjtesø. (Vej & Park)
• Åerne i Ribe er ved at vokse fuldstændig til i grønt og alger. Husene
falder i værdi og turisterne græmmes. Så gør dog noget!
o Der er afsat 4 millioner i det gældende budget til oprensning
af åerne i Ribe og det er planlagt at igangsætte en indsats i
2014. (Vej & Park)
• Hovedengen i Ribe fremstår som et engdrag, men er jo oprindelig
en marskeng. Det er digerne, der gør at området er blevet så tørt
at der endda vokser træer på det.
-3-
INDKOMNE INDLÆG
41
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
Esbjerg Kommune følger den nye fredning for Hovedengen,
der kom for et par år siden. Der vil blive ryddet i foråret 2014.
(Vej & Park)
Der er generelt blevet skåret ned på bænke og blomsterkummer.
Der mangler f.eks. blomsterkummer ved Johanne Dam, ved stationen og ved Stormflodssøjlen i Ribe. Der mangler ordentlige bænke
ved Skibbroen. Der arbejdes med placeringen af et bådeskur på et
grønt areal langs Ribe Å. Kunne det bådeskur ikke placeres ved
sejlklubben i stedet? Der er mere brug for et madpakkehus/et halvtag til alle de besøgende skoleklasser.
o Bænke, blomsterkummer og madpakkehuse. Det er gode forslag, som henvender sig til Teknik & Forsyningsudvalget. (Vej
& Park)
Hvad mener staten, når de skriver offentlig adgang til randzone?
o Der er jo meget politisk debat om randzonerne … (Natur &
Vandmiljø og Vej & Park)
Kunne man lukke lågerne i Kammerslusen, så vi fik noget mere
vand i åen?
o Kultursvampen i Ribe skal holdes våd. Vi har derfor lavet forsøg med at lukke lågerne ved Kammerslusen, men det fungerede ikke. Vandet skal hæves en meter ved Kammerslusen for
at vandet stiger en centimeter i Ribe. (Vej & Park)
o
•
•
•
Jordbrugsområder
• Bruge skovrejsning proaktivt som grundvandsbeskyttelse.
o Esbjerg Kommune skal tage klima- og bæredygtighedshensyn
i kommuneplanen. Der foreligger planer for skovrejsning og vi
har pengene til det, men Naturstyrelsen har ikke penge til at
betale deres del, så foreløbig ligger planerne stadig ubenyttede hen. (Kommuneplan)
• Fint at der bliver taget fat i planlægning for store landbrug.
o Esbjerg Kommune overvejer meget, hvordan vi kan fremtidssikre de her store landbrug og er i tæt dialog med landbruget
om det. De store landbrug skal jo ligge rigtigt også i forhold til
infrastrukturen. (Kommuneplan)
Stilleområder
• Det er meget vigtigt med stilleområder. Der er kun to i Esbjerg
Kommune. Det er for lidt. Der burde være mange flere. Der ser
oven i købet ud til at være skydebanestøj i stilleområdet i Marbæk.
o Ja, der er to stilleområder. Skydebanen mellem dem har været der længe og er lovligt eksisterende. Områderne er meget
store og skulle give mulighed for stilhed. (Kommuneplan)
Naturen
• De ting som er underlagt Ramsar-konventionen må vi ikke pille
ved.
o Det er korrekt, at mange af vores naturområder er omfattet
af Ramsar og mange andre internationale naturbeskyttelsesforanstaltninger. De områder skal vi passe på. (Kommuneplan)
Tekniske anlæg i det åbne land
• Mangelfuld information om, hvor vindmøllerne kommer
-4-
INDKOMNE INDLÆG
42
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
•
•
o Der udarbejdes en særskilt vindmølleplan. (Kommuneplan)
Stilles vindmølleplanlægningen i bero som følge af Sundhedsstyrelsen støjanalyse?
o Afgørelsen må afvente den politiske behandling af sagen.
(Kommuneplan)
Hvad sker der med forsøgsmøllerne i Måde?
o Det er en privatmand, der ejer møllerne. Kommunen ved ikke
noget.
Trafik
• Forbedring af cykelparkering i Esbjerg
o Cykelparkering indgår som element i cykelpolitikken og i trafik- og mobilitetsplanen og det indgår i projektet om trafikknudepunktet ved Banegården. Gode cykelparkeringsforhold i
bymidten skal fremmes af hensyn til vores byrum. (Vej & Park
og Helhedsplan)
• Grindstedbanen bør ikke nedlægges – den giver mulighed for at blive forbundet med direkte tog til Billund
o Byrådet ønsker at fastholde Grindstedbanens tracé. Fokus er
på nærbanedrift fra Varde til Ribe. (Kommuneplan)
• Forlængelse af cykelsti ved Darumvej. (Vej & Park)
• Østerbyen ønsker at beholde adgangen til de rekreative arealer ved
vandet også efter udbygning af Østhavnen
o Der er planer for en sti fra Østerbyen til Ribe. Den sti vil gøre
de rekreative arealer ved Østerbyen mere tilgængelige. (Vej &
Park)
• Rabatter langs vejene må af hensyn til flora og fauna først slås i
august
o Slåning i august er noteret og beskeden sendes videre (Vej &
Park)
• Indkørslen til byerne i Esbjerg Kommune bør markeres med byporte. Indkørslen til Esbjerg er ikke imponerende – det kunne være
meget, meget bedre.
o Det er et rigtigt godt forslag at arbejde med byporte. Byporte
kan bruges til at vise den enkelte bys identitet og DNA frem.
(Vej & Park)
• Vi vil gerne bevare stationsbygningen i Gørding længst muligt.
Hvad siger DSB?
o DSB har set lokalrådets forslag for stationsbygningen – de vil
gerne finde løsninger sammen med lokalrådet
• Omfartsvej i Gørding – hvor langt er I med den?
o Det er vigtigt, at vi har en løsning i form af en omfartsvej
klar, hvis det ender med at baneoverskæringen i Gørding bliver lukket. (Kommuneplan)
• Parkeringspladserne langs Skibbroen er blevet reduceret – hvorfor
kan vi ikke få en skråparkering? Det ville give plads til flere pladser,
og det er der hårdt brug for.
o Skråparkering skal overvejes i forhold til, at det giver mange
p-pladser i forhold til kulturmiljøet. (Vej & Park)
• Sønderportsgade i Ribe er blevet en motorvej efter at de parkerede
biler er væk. (Vej & Park)
• Der mangler en sti fra Øster Vedsted til Vester Vedsted. Stier langs
diget skal digelagene inddrages og hvem skal vedligeholde stierne
langs digerne? Farupvej-krydset klumper helt til i myldretiden. En
-5-
INDKOMNE INDLÆG
43
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
•
•
•
•
•
•
•
•
cykel- og gangtunnel kunne afhjælpe tilstopningen. Og det er meget godt med den røde tråd og alt det, men op- og nedkørsler til
broerne er lavet forkert – de fungerer ikke, når man kommer på
cykel.
o Stier er et vigtigt fokus. Stierne skal være i orden og kommunen kan skabe det nødvendige plangrundlag. (Vej & Park)
Husk at der skal være plads til cykler i de toge, som indgår i jeres
nærbaneprojekt.
o God ide at vi skal huske cyklerne i nærbaneprojektet. (Vej &
Park)
En viadukt til rute 11 ved Ribe Å?
o I forhold til at sikre en god infrastruktur omkring Ribe er det
rute 11 der skal fokuseres på. Der kan ikke anlægges en
akvædukt ved Ribe Å, men en svingbro er mulig. Borgmesteren har medbragt ideen til Christiansborg. (Vej & Park)
Kan landbrugets randzoner bruges visionært i forhold til stiplanlægning? Indgår de i Esbjerg Kommunes stiplanlægning? (Natur &
Vandmiljø og Vej & Park)
Skiltning af Ribe som en middelalderby – den nuværende skiltning
fungerer ikke.
o Vi er opmærksomme på den mangelfulde skiltning ind til Ribe.
Vi burde kunne gøre som i Tyskland, hvor man er gode til at
henvise til ”Altstadt”. (Vej & Park)
Bliver trafikgruppen, der udformede trafikplanen for Ribe, indkaldt
til en evaluering? (Vej & Park)
Hvad er de seneste nye tanker omkring omfartsvejen omkring Ribe?
o Der ligger to forslag fra Vejdirektoratet til udbygning af rute
11 omkring Ribe. Begge vejføringer ligger vest for Ribe. (Vej
& Park)
Der mangler parkeringspladser i Ribe; især syd for byen, hvor parkeringspladsen bliver brugt til autocampere om sommeren.
o Belægningsprocenten på parkeringspladserne i Ribe er ikke så
høj, så vi skal lære folk at bruge de eksisterende parkeringspladser og så gå ind til centrum. Vi kan ikke inddrage området
op til Kurveholmen – det er beskyttet. (Vej & Park)
Der mangler parkering ved Vittenbergskolen.
o Vi arbejder generelt med ”kiss and ride”-løsninger ved vores
skoler. Det er svært at udbygge med parkering i Ribe, fordi
byen er omgivet af så mange beskyttede områder. (Vej &
Park)
Turisme
• Der savnes kortmarkeringer for nationalpark og verdensnaturarv
samt tekst om lystfiskeri i kommuneplanforslaget.
o Fiskeri og nationalpark bør nævnes og vises. (Kommuneplan)
• Hvordan gik det med forsøget med verdensnaturarv?
o Byrådet bakker kraftigt op om verdensnaturarv. (Helhedsplan
og Kommuneplan)
• Markedsføring af Bramming som bosætningsby i turistbrochurer
o Bramming skal promoveres bedre på vores hjemmeside, men
Bramming skal nok ikke have en egen turistbrochure. (Kommunikation)
• Bed & Breakfast i Brammings stationsbygning er en god ide.
-6-
INDKOMNE INDLÆG
44
KOMMUNEPLAN 2014-26
f_16
•
•
•
•
•
•
o Der er en arbejdsgruppe under lokalrådet i Bramming, der arbejder med overnatningsmuligheder i Bramming. (Helhedsplan)
Papirkurvene i Ribe er for små og uhåndterlige, derfor sviner det i
hele byen. Det er ikke godt for turismen.
o Papirkurvene er gjort en del større end den oprindelige model
(Vej & Park)
I nævner en sti langs åen i Ribe – I kunne også nævne stien fra
Kammerslusen.
o Godt set med stien fra Kammerslusen. (Helhedsplan / Vej &
Park)
Det er et problem at åen gror til, når vi nu gerne vil arbejde med
det maritime Ribe
o Esbjerg Kommune følger regulativerne for åløb i forhold til oprensning af åen i Ribe. (Vej & Park)
Vil Esbjerg Kommune bistå nationalparken økonomisk og hvorfor
har Ribe ikke søgt om optagelse i nationalparken?
o Samspillet mellem Ribe og nationalparken er helt unikt. I
samarbejde med nationalparken kan vi gå i dialog om hvilke
projekter vi kan sætte i gang f.eks. omkring stiplanlægning,
oplysning eller turismestrategi. (Helhedsplan og Kommuneplan)
Toldboden bliver nævnt som projekt – hvorfor så ikke også nævne
sejlklubbens projekter? (Helhedsplan)
Der mangler toiletter til turisterne i Ribe. (Vej & Park)
Omsorg
• Hvad sker der med hospitalsbygningerne i Hviding?
o Region Syddanmark ejer bygningerne og ejendomsselskabet
Freja står for salget af bygningerne. Kommunen er inddraget i
planlægningen af områdets fremtidige anvendelse. (Helhedsplan)
Lokalområdebeskrivelser
• Sønderris og Guldager mangler.
o Det er hensigten at alle lokalområder i hele kommunen skal
beskrives. (Kommuneplan)
-7-
INDKOMNE INDLÆG
45
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 2
Esbjerg Kommune
23. juli 2013
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Att. Kommune- og byplan
Vedr. Esbjerg Kommunes kommuneplan
Jeg henvender mig på vegne af ejer, Jørgen Mathiesen, af minkfarmen beliggende Østre Tovrupvej 8, 6705 Esbjerg Ø. Årsagen til henvendelsen er, at der ved den tidligere udvidelse af
minkfarmen blev observeret, at der er lavet kommuneplan for områderne nordvest, nordøst og
syd for minkfarmen. Vedtagelsen af kommuneplanen, som den ser ud på nuværende tidspunkt,
betyder, at minkfarmen vil have svært ved at udvide eller miljøgodkendes på ny, da der i Pelsdyrbekendtgørelsen er faste afstandskrav til områder der i kommuneplan er udlagt til byzone på
200 m, jf. Bekendtgørelse om pelsdyrfarme §§ 2-3.
Af cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen fremgår det da også af §§ 4-5, at der
"lægges vægt på, at der ikke sker forringelser i områdets struktur- og arronderingsforhold eller i
mulighederne for at vedligeholde og udvikle produktionsmulighederne for jordbruget."
Som det fremgår af nedenstående kortbilag, håber ejer af minkfarmen, at der kan laves en tilretning af kommuneplanen for så vidt angår det blå- og/eller rødskraverede område. Disse områder
har i dag status som værende landzone, men den fremtidige status er byzone. Hvis disse fremtidige zonestatusser bliver vedtaget i en fremtidig lokalplan, vil ejeren af minkfarmen blive låst fast
for fremtidige udvidelsesmuligheder.
Hvis der er brug for yderligere oplysninger omkring det tilsendte, er I velkomne til at kontakte undertegnede eller ejer Jørgen Mathiesen.
Med venlig hilsen
Vibeke Hagelskær Lund
Miljørådgiver
Tlf. 7213 2805
E-mail: [email protected]
INDKOMNE INDLÆG
46
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
47
KOMMUNEPLAN 2014-26
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
Geocortex Viewer For Silverlight
Nyheder Driftsstatus Vejledninger
23-07-13
Side 1 af 1
INDLÆG 3
FBE
Forsvarets Bygnings- og
Etablissementstjeneste
FBE
FBE-EES
U
08.02.05
2013/000004 - 415000
2013-08-08
(Bedes anført ved henvendelser)
Til:
Esbjerg Kommune
[email protected]
Eft.:
Natyrstyrelsen
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet, fmn-mkr
Forsvarsministeriet, fmn-pam
Emne:
Forslag til Kommuneplan 2014-2026 - Esbjerg Kommune
Ref.:
PlansystemDK
1. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har ved ref. modtaget forslag til
Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune.
2. Efter høring hos relevante militære myndigheder samt Beredskabsstyrelsen har FBE
modtaget følgende:
Søværnets Operative Kommando har ikke bemærkninger til den konkrete kommuneplan,
men tager forbehold for høring ved anlægsprojekter i det kystnære område, idet dette kan
have indflydelse på forsvarets udstyr.
Postadresse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Besøgsadresse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
EAN: 5798000201286
CVR: 16 28 71 80
INDKOMNE INDLÆG
Telefon
99 24 11 11
Gennemvalg:
9924 1402
48
Telefax
33 32 10 29
E-mail og Internet
[email protected]
www.forsvaret.dk/fbe
KOMMUNEPLAN 2014-26
Flyvertaktisk Kommando anbefaler, at det omfattende afsnit om vindmøller suppleres med
en bemærkning om, at vindmøller på 100 m eller mere over terræn, skal afmærkes af
hensyn til luftfartens sikkerhed efter gældende regler.
3. FBE har ikke yderligere bemærkninger til Kommuneplan 2014-2026, Esbjerg Kommune.
4. FBE sagsbehandler er afdelingsleder Karen Saksager tlf. 99 24 15 16 eller e-mail
[email protected] hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.
Med venlig hilsen
JENS HENRIK SØRENSEN
kontorchef
Chef for Ejendomsjuridisk sektion
2
INDKOMNE INDLÆG
49
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 4
LANDBORET
Esbjerg Kommune
6705 Esbjerg Ø
Center:
e-mail:
Direkte tlf:
Mobil:
Esbjerg
[email protected]
76602119
2557 9896
Esbjerg den 29. april 2013
Vedr.: Kommuneplan 2014-2026
I forbindelse med Esbjerg Kommunes forslag til kommuneplan 2014-2026 har Sydvestjysk Landboforening nedsat et bestyrelsesudvalg med henblik på at kommentere og komme med forslag til
kommuneplanen.
Bestyrelsesudvalget har fokuseret på landbrugsrelaterede områder i kommuneplanen. Bemærkninger og forslag fremgår af vedlagte bilag. Der er kommenteret på kommuneplanens
”Hovedstruktur med redegørelse”. De områder i kommuneplanen, Sydvestjysk Landboforening
har valgt at kommentere, indledes med et uddrag fra kommuneplanen efterfulgt af ændringsforslag og begrundelse/bemærkning.
Sydvestjysk Landboforening står meget gerne til rådighed for yderligere uddybende bemærkninger
ved enten afholdelse af afklarende møde eller ved telefonisk henvendelse. Henvendelse herom
bedes venligst rettes Sydvestjysk Landboforenings landboretkonsulent.
Med venlig hilsen
_________________________
Næstformand Kurt Møller
Nørremarksvej 21, 6740 Bramming
_________________________
Best. mdl. Anders Harck
Krogsgårdsvej 55. 6731 Tjæreborg
___________________________
Best. mdl. Erik Husted
Grøftevej 7, 6771 Gredstedbro
Sydvestjysk Landboforening
John Tranums Vej 25  6705 Esbjerg Ø  Tlf. 76 60 21 00  Fax 76 60 21 01
INDKOMNE INDLÆG
50
KOMMUNEPLAN 2014-26
Hovedstruktur med redegørelse 2014-26
Jordbrugsområde side 91-98
JO. 3. Særligt værdifulde landbrugsområder
I særligt værdifulde landbrugsområder må der kun udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål, hvis
det sikres:





at arealforbruget begrænses mest muligt
at arealerne så vidt muligt ikke berører de bedst egnede dyrkningsjorder
at der tages hensyn til arrondering af de tilbageværende ejendomme i området
at der tages hensyn til foretagne investeringer i bygninger og øvrige anlæg på de berørte
ejendomme, og
at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål, før overgangen til anden
anvendelse.
Ændringsforslag
I særligt værdifulde landbrugsområder må der kun udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål, hvis
det sikres:






at det ved inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, skal dokumenteres, at der
er taget størst muligt hensyn til landbruget
at arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og funktionel
begrundelse for den valgte anvendelse eller placering
at arealerne så vidt muligt ikke berører de bedst egnede dyrkningsjorder
at der tages hensyn til arrondering af de tilbageværende ejendomme i området
at der tages hensyn til foretagne investeringer i bygninger og øvrige anlæg på de berørte
ejendomme, og
at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål, før overgangen til anden
anvendelse
Begrundelse
Der er ændret på første udsagn samt tilføjet et ekstra udsagn. Formålet med at udpege særligt værdifuld
landbrugsjord skal være for at give disse områder en form for større administrativ beskyttelse for fortsat
anvendelse til landbrugsdrift. Dette findes at blive styrket gennem ændringsforslaget samt tilføjelsen.
INDKOMNE INDLÆG
51
KOMMUNEPLAN 2014-26
JO. 4. Værdifulde landbrugsområder
Redegørelse
Bemærkning til redegørelse
I redegørelsen nævnes, at kendetegnene for de værdifulde landbrugsområder er, at der er andre
arealinteresser, som er vægtet højere eller på lige fod med den landbrugsmæssige drift af arealerne.
Dette vedrører bl.a. okkerpotentielle jorder og natura 2000-områder.
Vi finder at okkerpotentielle områder bør udpeges som særligt værdifuld landbrugsjord og ikke som
værdifuld landbrugsjord. Som det fremgår af vedlagte jordbrugsanalyse fra 2009 skabes der på disse
arealer en produktionsværdi på 50.000-60.000 kr. per hektar. Disse arealer findes derfor entydigt at være
af stor betydning ikke blot for landbrugserhvervet, men også i et samfundsøkonomisk perspektiv.
Den nuværende udpegning af okkerpotentielle områder er behæftet med stor usikkerhed og fejl.
Kortlægningen af de nuværende okkerpotentielle områder giver langt fra et retvisende og korrekt billede
for, hvilke arealområder okkerforureningen måtte kunne lokaliseres til. Som det fremgår af rapporten
”Jordtyper på lavbund, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 10, 2007”, blev de
okkerpotentielle områder udpeget i Jylland ved et storstilet projekt i årene 1981-1984, hvor der blev
foretaget 8.122 boreprøver i de forventede okkerpotentielle områder, der i Jylland blev anslået til
561.000 ha svarende til én prøve per 70 ha. Grundlaget for bestemmelse af en okkerforureningskilde
bygger altså på bare 1 prøve for hver 70 ha, som er ca. 30 år gammel. Derfor forestår et stort arbejde
med at få de okkerpotentielle områder korrekt udpeget og lokaliseret. At benytte okkerpotentielle
jorder som et fravalgskriterie i forhold til en registrering som særligt værdifuld landbrugsjord, synes
derfor ikke at være fagligt begrundet.
Sydvestjysk Landboforening finder derfor, at omdriftsarealer, beliggende i okker-potentielle områder, er
jord af høj produktionsværdi for såvel landbrugserhvervet som samfundet, og derfor skal udpeges som
særligt værdifuld landbrugsjord. Skulle der senere opstå et behov for at inddrage arealer til andet formål
end landbrug, kan det tilføjede udsagn under særligt værdifuld landbrugsjord tages i anvendelse jf. ”at
arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for
den valgte anvendelse eller placering”.
At okkerpotentielle områder samtidig kan være udlagt som N-2000 område har ingen betydning for den
eksisterende landbrugsmæssige drift af arealerne og dermed for arealets produktionsværdi.
--- O --
Stilleområder side 101-104
INDKOMNE INDLÆG
52
KOMMUNEPLAN 2014-26
SR. 1. Stilleområder
Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende
anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges. Inden for en konsekvenszone på 1.000 m
omkring områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter, før det er dokumenteret, at støjbelastningen
fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindre en 35 db(A) i det åbne land og 50 db(A) i byen.
Ændringsforslag
Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende
anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges. Inden for en konsekvenszone på 1.000 m
omkring områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter, før det er dokumenteret, at støjbelastningen
fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindre en 35 db(A) i det åbne land og 50 db(A) i byen.
Undtaget er eksisterende og nye bebyggelser, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af en
landbrugsejendom.
Begrundelse
Ændringsforslaget vedrører alene vilkårene for stilleområder i det åbne land. I konsekvenszonen på 1.000 m
ligger flere produktionsejendomme. Kravet om, at et anlæg fremadrettet i stilleområders konsekvenszone
ikke kan ændres eller udvides skaber således bekymring og usikkerhed om disse landbrugsbedrifters
fremtidige udviklingsmuligheder og eksistens i øvrigt. En præcisering af, at anlæg ikke omfatter
landbrugsvirksomhed er derfor i høj grad ønskelig. Med hensyn til støj vil denne ikke være af varig karakter
men temporær i forhold til den landbrugsmæssige drift i det åbne land. Endelig vil vi samtidig gerne gøre
opmærksom på, at det udpegede stilleområde ved Solbjerg Plantage kun bliver benyttet rekreativt i meget
beskedent omfang. Der findes således ikke noget decideret stisystem, shelters, bålsteder m.m.
--- O --
Naturen side 113-126
NA. 12. Lavbundsarealer
Inden for de udpegede lavbundsarealer, som er potentielt udpegede som vådområder, må der ikke
udlægges areal til formål, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. De
øvrige udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Undtaget herfra er
bygninger og anlæg mv., der er nødvendige for en landbrugs- og skovbrugsmæssig drift. Disse bygninger
skal dog have en udformning og placering, som ikke hindrer, at lavbundsarealet vil kunne genetableres
som naturområde.
Ændringsforslag
Inden for de udpegede lavbundsarealer, som er potentielt udpegede som vådområder, må der ikke
udlægges areal til formål, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. De
øvrige udpegede lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Undtaget herfra er
INDKOMNE INDLÆG
53
KOMMUNEPLAN 2014-26
bygninger og anlæg mv., der er nødvendige for en landbrugs- og skovbrugsmæssig drift. Disse bygninger
skal dog have en udformning og placering, som ikke hindrer, at lavbundsarealet vil kunne genetableres
som naturområde.
Begrundelse
Det findes forståeligt, at Esbjerg Kommune tidligt igennem kommuneplanen vil varsko borgerne om
fremtidige områdemæssige komplikationer ved placering af anlæg i det åbne land. Nødvendige
landbrugsbygninger, som etableres i tilknytning til det eksisterende bygningskompleks, vil dog ikke ændre
på de givne vilkår for en genskabelse af et naturområde. Vilkårene herfor må forventes allerede at være
givet ud fra den eksisterende bygningsmasse. Den nuværende formulering med krav til udformning og
placering til fremtidige landbrugsbygninger giver anledning til usikkerhed og bekymring omkring fremtidige
udviklingsmuligheder. Krav til udformning og placering kunne alternativt alene referere til
barjordsprojekter.
--- O --
Landskabet 137-144
LA. 5 Beskyttelse af landskabet – bakkeøerne
Ved opførelsen af de til driften nødvendige bygninger, vil der blive stillet krav om, at byggeri skal
tilpasses bl.a. hegnsstrukturer og bygningsstrukturer, der skal understrege landskabet og
landskabssammenhænge.
LA. 6 Vedligeholdelse af landskabet – bakkeøerne
Ved nybygning i disse områder skal man indpasse til de i området karakteristiske markstrukturer, hegn
og landskabet.
LA. 9 Vedligeholdelse af landskabet – hedesletterne
Ved nybygning i disse områder skal man indpasse til de i området nødvendige karakteristiske
markstrukturer, hegn og landskabet.
LA. 13 Større sammenhængende landskaber
Inden for de sammenhængende landskaber skal den visuelle sammenhæng mellem de forskellige
landskabselementer sikres ved, at der i sagsbehandlingen sker en tilpasning af eventuelle projekter til
det større landskab.
LA. 14 Større uforstyrrede landskaber
De større uforstyrrede landskaber, der er vist på hovedstrukturkortet, skal søges friholdt for større
anlæg. Et nødvendigt større anlæg skal søges placeret og udformet, så det i mindst mulig grad skæmmer
landskabet.
Bemærkninger til ovenstående 5 punkter
Af temakortet ”Landskaber” fremgår det, at værdifulde- og uforstyrrede landskaber udgør, om ikke hele det
åbne land i Esbjerg Kommune så dog næsten. Derfor får kravene under de 5 ovenstående punkter under
INDKOMNE INDLÆG
54
KOMMUNEPLAN 2014-26
landskab til byggeri i det åbne land mere karakter af generelle vilkår - gældende overalt i kommunen fremfor at stille vilkår inden for helt unikke landskabstyper. Det giver således ingen mening at udpege
næsten op til 90 procent af det åbne land til områder med et unikt landskab, hvor der vil blive stillet krav til
landbrugets fremtidige landbrugsbygninger omfattende placering, bygningsudformning, materialevalg,
beplantning m.m.
Det er særdeles og helt utilfredsstillende, at der gennem de 5 ovenstående retningslinier udstedes en politisk
administrativ carte blanche til at fremsætte ubegrænsede vilkår til det fremtidige landbrugsbyggeri. Vilkår,
som ikke blot knytter sig barjordsprojekter, men også til landbrugsbyggeri i tilknytning til den eksisterende
bygningsmasse. Dette bidrager til at skabe uoverskuelige konsekvenser for landbrugserhvervets allerede
foretagne investeringer og fremtidige udviklingsmuligheder på de nuværende bedrifters lokalitet.
Vi finder det derfor helt afgørende, at der findes en anden formulering, end den der gennemgående
benyttes under de 5 ovenstående punkter samt, at der sker en områdemæssig tilpasning af omtalte
temakort.
Landbrugserhvervet indgår gerne i en dialog med Esbjerg Kommune om projekttilpasninger, som tilgodeser
de uforstyrrede og værdifulde landskaber. Der skal bare være vished for, at der tages objektivt hensyn til
den investeringsmæssige rentabilitet og funktionalitet i en tæt dialog med lodsejer.
INDKOMNE INDLÆG
55
KOMMUNEPLAN 2014-26
Lindved Karina. KARLI
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
INDLÆG
5
Emne:
Vedhæftede filer:
Kasper Tykgaard [[email protected]]
10. september 2013 12:47
Esbjerg Kommune - Plan
[email protected].
Sct. Knuds Alle, Bramming - Kommuneplan 2014-2026
A1.10 Beliggenhedsplan.pdf; A2.04 - Østfacade.pdf
Hej Vedr. forslag til kommuneplan 2014‐2026 har jeg følgende bemærkninger. Ang. matrikel nr. 1re, 1vd og 1ve ønsker vi at få ændret anvendelsen for hele dette område, så det udlægges til boligformål som tæt/lav samt 1 etage med udnyttet tagetage. Størrelser og højder kan ses på vedhæftede tegninger. Grund nr. 1 og 2 som tæt/lav Grund nr. 3 som 1 etage med udnyttet tagetage med højde som vist på facade. Med venlig hilsen Kasper Tykgaard Hansen Bygningskonstruktør Direkte nr. 88437030 Mobil nr. 26342144 [email protected] <mailto:[email protected]> www.karlpoulsen.dk <http://www.karlpoulsen.dk> 1
INDKOMNE INDLÆG
56
KOMMUNEPLAN 2014-26
Tegning
A1.10
Kommunal parkering
Areal er medregnet i
grund nr. 2
Grund nr. 2 - 726 m2
Grund nr. 1 507 m2
Sct. Knuds Alle 9-11, 6740 Bramming
Sammenlægning af matrikel nr. 1re, 1vd og 1ve
Signaturforklaring:
Skellinie
Afmærkning af købt beplantningsbæltet.
Medregnes i grund arealer, men må ikke bebygges
Udlæg til ny tilkørselsvej
Grund nr. 3
Træ
Cykel parkering
Renovations container
Belægning
Rampe
36948
Indkørsel til
kommune bygning
1126 m2
553 m2
Bebyggelsesprocent:
553x100 = 49 %
1126
3477
1500
2627
8444
Grundareal nr. 3:
Bebygget areal:
Sct. Knuds Alle
Der ændres ikke på grundens
eksisterende terrænkoter
Forprojekt
Projekt
1cm
Bramming Erhvervsudlejning
Sct. Knuds Alle 9-11
Emne
Beliggenhedsplan
Format
A3
Sag
2013_01
KTH
Tegn
RP
Kontrol
Dato 10-9-2013
Skala
1 : 500
Tegning
A1.10
INDKOMNE INDLÆG
57
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
58
KOMMUNEPLAN 2014-26
O.K terræn 0,000
O.K stueplan 0,600
O.K murværk 4,600
O.K tag 9,629
U.K kælderfundament -2,770
1cm
Øst facade
Emne
Bramming Erhvervsudlejning
Sct. Knuds Alle 9-11
Projekt
Forprojekt
NB: Alle koter er relative
Tegning
A2.04
Tegning
Format
A3
Sag
2013_01
KTH
Tegn
RP
Kontrol
Dato 10-9-2013
Skala
1 : 100
A2.04
INDLÆG 6
KFUM OG KFUKs
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
att. Ole Eriksen
ejendomsforening i Esbjerg
Kirkegade 70
6700 Esbjerg
Tlf. 75123711
Fax. 76100711
Esbjerg, den 12. september 2013
Vedr. ændring til kommuneplanen
KFUM og KFUK vil gerne have ændret kommuneplanen for det område, hvor KFUM og
KFUKs bygning ligger, Kirkegade 70 samt Skjoldsgade 41. Matrikel nr. 1 afs.
Kommuneplanen ønskes ændret så der kan laves ungdomsboliger, kollegium,
institutioner, ungdomsklub, kontorer, café og så foreningen forsat kan drive
foreningsarbejde.
Med venlig hilsen
Christian Bendixen
INDKOMNE INDLÆG
59
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 7
JYSK MARK OG MILJØ
Center:
e-mail:
Direkte tlf:
Mobil:
Esbjerg Byråd
Plan, Teknik og Miljø
[email protected]
Esbjerg
[email protected]
76602192
Esbjerg, den 13. september 2013
Høringssvar til forslag til kommuneplan 2014-26 vedr.: Aksel Johnsen, Mølleskovvej 1, 6690
Gørding
Området på matrikel 2n, Varho Gde., Gørding ændres ifølge forslag til kommuneplan 2014-2026
fra landbrugsområde i landzone (område 23-020-130) til erhvervsområde i byzone (område 32010-190).
På ejendommen Mølleskovvej 1 beliggende på matrikel 2n, Varho Gde., Gørding er der en
eksisterende ammekobesætning. Endvidere ligger alle marker ejet af Mølleskovvej 1 på matriklen
og derved indenfor det nye kommuneplanforslag. Kvægbesætningen er under udvidelse, og det er
ejers ønske fortsat at drive landbrug fra ejendommen. Kommunen har i 2012 givet tilladelse til
etablering af en ny stald. Stalden forventes færdiggjort i 2013, skelet og tag er færdigt og der er
indsat dyr i bygningen.
Ammekøerne afgræsser (og plejer derved) for nuværende blandt andet lejede § 3 områder,
beliggende indenfor natura 2000 områder og som også indgår som en del af kommuneplanens
Grønne Strukturer.
Det vil få stor negativ konsekvens på de fremtidige udviklingsmuligheder for driften af
kvægbesætning på Mølleskovvej 1, hvis den foreslåede ændring af kommuneplanen gennemføres,
så området 32-010-190 mellem Lourupvej og Mølleskovvej ændres til byzone til anvendelse af kl. 3
til 5 erhverv, fremfor nuværende område 23-020-130, som er landbrugsområde i landzone med
det sigte at fremme erhverv som landbrug, skovbrug, pelsdyravl og lignende. Kvægbesætningen vil
blive fastlåst i sin nuværende form, eventuelle fremtidige udvidelser eller ændringer vil ikke kunne
gennemføres. Da det er ejers ønske fortsat at drive sit landbrug og da ejer ikke har planer om at
afstå sin ejendom, er det yderst uhensigtsmæssigt at områdets status ændres fra
landbrugsområde i landzone til erhvervsområde i byzone.
Hvis den foreslåede plan er et udtryk for et ønske om at udvide det eksisterende erhvervsområde,
virker det mere hensigtsmæssigt, hvis det eksisterende erhvervsområde udvides i østlig retning,
hvor det ikke vil komme til at omfatte en ejendom med beboelse og produktionsbygninger,
fremfor i den nu foreslåede vestlige retning hvor en hel landbrugs ejendom – produktionsbygninger, marker og beboelse - omfattes.
Da den foreslåede kommuneplan er uforenelig med en fleksibel drift af landbruget på
Mølleskovvej 1, foreslås det hermed at område 32-010-190 ændres fra erhvervsområde med
Råd til gode oplevelser…
John Tranums Vej 25
6705 Esbjerg Ø
Telefon 76 60 21 00
Telefax 76 60 21 01
Majsmarken 1
7190 Billund
Telefon 76 60 21 00
Telefax 76 60 23 01
[email protected]
www.jlbr.dk
INDKOMNE INDLÆG
60
KOMMUNEPLAN 2014-26
byzone status til landbrugsområde i landzone med det sigte at fremme erhverv som landbrug,
skovbrug, pelsdyravl og lignende, svarende til områdets nuværende status.
Med venlig hilsen
Mette Ibsen-From
Miljørådgiver
2
INDKOMNE INDLÆG
61
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 8
INDKOMNE INDLÆG
62
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
63
KOMMUNEPLAN 2014-26
Tlf. 7616 3310
[email protected]
www.esbjergkommune.dk
Fra: Henrik Vej Kastrupsen [mailto:[email protected]]
INDLÆG
9
Sendt: 16. september
2013 11:07
Til: Esbjerg Kommune - Plan
Cc: Stoye Monica. MOSTO
Emne: Kommentar til kommuneplanen
Hermed kommentar til kommuneplanen fra Esbjerg Erhvervsudvikling.
I kommuneplanen nævnes ikke noget om muligheden for at oprette autocamperpladser i Esbjerg Kommune. Antallet af
autocampere i Europa og i Danmark er stigende, og såfremt vi i Esbjerg Kommune skal have en del af den vækst, så er
det nødvendigt at tilbyde professionelle faciliteter til denne gruppe af campister.
Autocampere ønsker at camptere tæt på centrum og bidrager positivt til omsætningen i detailhandlen og på byens
restauranter. Esbjerg Erhvervsudvikling ønsker at kommuneplanen giver mulighed for at oprette professionelle
autocamperpladser centralt i Esbjerg by. Erfaringerne herfra kan efterfølgende danne grundlag for yderligere
autocamperpladser andre steder i Esbjerg Kommune.
Med venlig hilsen | Kind regards VisitEsbjerg| VisitRibe Henrik Vej Kastrupsen Turistchef | Tourist Director Telefon: +45 61 20 20 01 en del af Esbjerg Erhvervsudvikling
1
INDKOMNE INDLÆG
64
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 10
v/Tommy Noer
Merkurvænget 79, 6710 Esbjerg V
Tlf.: 7515 43 01
Mail: [email protected]
13.9.2013
Esbjerg Kommune
Teknikbutikken, Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Vedr.: Kommuneplanforslag 2014 – 2026. Areal mellem Guldager Kirkeby og
Sønderris.
På Temakort 31, Zoneforhold, er et areal omkranset af Tarphagevej, Guldagervej og
Sønderrisvej mellem Guldager Kirkeby og Sønderris angivet ”reserveret byformål”.
Selv om der ikke er angivet specifikke planer i denne planperiode vil vi i Sønderris
Lokalråd alligevel give udtryk for vores holdning til arealets fremtidige anvendelse. Vi
ønsker at være proaktive i forhold til næste kommuneplan.
Vi lægger vægt på, at vi i fremtiden kan bevare både vores skole og vores centerområde.
Med hensyn til skolen vil der være tilgang af elever fra igangværende udbygninger af
boligområder i Sønderris og Guldager Kirkeby. Desuden er der planlagt yderligere
boligudbygning i såvel Guldager Stationsby (2019) og Guldager Kirkeby (2026) afpasset
skolekapaciteten på Sønderrisskolen. Skolen er altså sikret tilgang af elever de næste ca.
20 år, hvilket vi hilser med stor tilfredshed.
Syd for det omtalte areal er området udlagt til offentlige formål, herunder et nyt
ældrecenter, og nord for er der udlagt et område til lettere erhverv. Det vil sige, at
arealet er omgivet af boliger på to sider, et erhvervsområde på en tredje side og
offentlige formål, ældrecenter, på den sidste og fjerde side. Lutter bymæssige formål.
Ifølge zonekort 1, Arealanvendelse, benyttes arealet i dag som Jordbrugsområde, med
blandt andet græsningsareal for heste i den nordlige ende. Samtidig kan det konstateres,
at de folk, der bor i Sønderris ud til eller tæt på Sønderrisvej og Guldagervej ikke har let
adgang til større grønne områder med lys og frisk luft. Undersøgelser (University of
Essex, omtalt i Politiken 28. april 2013) har vist en sammenhæng mellem ”at bo i et
grønt område” og folks mentale velfærd og følelsen af at befinde sig godt.
I Sønderris ønsker vi et sundt miljø for alle og specielt for vore børn at vokse op i. Der
skal være let adgang til lys, frisk luft, leg i naturen og mulighed for at dyrke udendørs
motion for alle aldersgrupper. Træer og buske opsuger forurening (støj og bilos) fra
INDKOMNE INDLÆG
65
KOMMUNEPLAN 2014-26
trafikken og udsender i øvrigt ilt, som giver den friske luft. Udlagt som enten en del af
Esbjerg Kommunes spredningkorridorer/naturnetværk eller alternativt som grønt
byområde vil arealet kunne opfylde disse formål. Det vil ikke blot komme Sønderris- og
Guldagerborgere til gode, men også den biologiske mangfoldighed, som vi ifølge EUHabitat-forordningen (EU 1992) er forpligtet til at tage alvorligt. Der er i dag ingen tvivl
om, at dyr og planter er trængt. Tidligere helt almindelige arter, som f.eks. flere arter af
sommerfugle og humlebier er nu truede arter ifølge Rødliste 2013 (Institut of
Bioscience, Århus Universitet).
Det aktuelle areal vil desuden være et velegnet nedsivningsområde med
forsinkelsesbassiner i forbindelse med de store regnskyl, som vi på grund af
klimaforandringer forventer hyppigere forekomst af.
Vi foreslår derfor at ændre status for arealet mellem Sønderris og Guldager Kirkeby fra
”reserveret byformål” til ”grønt byområde”.
Venlig hilsen
Kontaktperson:
Inger Jensen
Marsvænget 140, 6710 Esbjerg V
Tlf.: 75 15 72 62
INDKOMNE INDLÆG
66
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 11
INDKOMNE INDLÆG
67
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
68
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
69
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
70
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
71
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
72
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
73
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
74
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
75
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
76
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
77
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
78
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
79
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
80
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
81
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
82
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
83
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
84
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
85
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
86
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
87
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
88
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
89
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
90
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
91
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
92
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
93
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
94
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
95
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
96
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
97
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
98
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
99
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
100
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
101
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
102
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
103
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
104
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
105
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
106
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
107
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
108
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
109
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
110
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
111
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
112
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 12
Esbjerg Byråd
Plan, Teknik & Miljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Varde, den 17/9 2013
På vegne af Energiparken ApS skal jeg hermed gøre indsigelse mod opslåede kommuneplan 2014-2026.
Under henvisning til, at vi som ejere af matrikel 6d Ravnsbjerg by ved lokalplan nr. 07-020-0001 har fået ret
til at udstykke og udvikle ovennævnte ejendom, hvilket tilsyneladende strider mod kommuneplanen.
Energiparken ApS har indrettet sin forretningsplan og strategi efter, at området skal udstykkes og udvikles i
medfør af den gældende lokalplan inden for de næste 12 mdr. Det er således et kraftigt indhug i vores
rettigheder og handlemuligheder, hvis vi først kan påbegynde udstykningen i 2019.
I den forbindelse skal der henvises til, at der ikke er tale om en ældre og uudnyttet lokalplan, men om en
lokalplan vedtaget i så sent som i maj 2010. Med denne lokalplan nyligt i erindringen har det således været
Kommunen bekendt, hvilke planer både Kommunen og Energiparken har haft med pågældende areal.
Vore rettigheder forbeholdes i det hele, ligesom det forbeholdes at komme med videre indlæg i
nærværende sag.
Med venlig hilsen
Energiparken ApS
Henning Vind
INDKOMNE INDLÆG
113
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 13
INDKOMNE INDLÆG
114
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
115
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 14
Esbjerg Kommune
Plan, teknik og Miljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Email: [email protected]
Kommentarer til Esbjerg Kommuneplan 2013.
11. september 2013
pmb
Energinet.dk, der ejer og driver det overordnede el- og gastransmissionsnet i
Danmark har følgende kommentarer til kommuneplanforslaget.
Energinet.dk har ingen gastransmissionsledninger liggende i Esbjerg Kommune,
men har en arealreservation til en fremtidig ledning fra Varde (Skonager) og
frem til Esbjerg (Vestkraft). I henhold til reservationscirkulæret (nr. 109 af 26.
maj 1981), skal reservationsarealet friholdes for bebyggelse, anlæg m.m. der
vil være til hindring for anlæggelsen af naturgasledningen.
Under punkt ”FO.5 Naturgas- og olieforsyning” i Hovedstrukturens side 175 er
der en generel beskrivelse af bindinger i form af 200 m brede traceer til fremføring af planlagte transmissionsledninger for naturgas. I henhold til ovennævnte
cirkulære, er der til Energinet.dk´s arealreservation tilknyttet en 40 meters
reservationszone. På medfølgende kortbilag ”Temakort 20 - Forsyning” ses det
imidlertid ikke, at Energinet.dk´s reservationszone til en fremtidig gastransmissionsledning er indtegnet.
På denne baggrund ønsker Energinet.dk en tydeliggørelse og præcisering af
denne reservationszone i såvel tekstdel og kortbilag. Esbjerg Kommune er velkommen til at rette henvendelse til undertegnede om fremsendelse af datagrundlag til indlæggelse på kortbilaget og vi indgår gerne i en dialog om ovenstående.
Med venlig hilsen
Jørn Hougaard Sørensen
Direkte tlf.: 76224762
1/1
INDKOMNE INDLÆG
116
KOMMUNEPLAN 2014-26
Lindved Karina. KARLI
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
INDLÆG 15
Solveig F. Jørgensen [[email protected]]
18. september 2013 15:21
Michael Normand Sørensen; Lars Kronholm Christensen
DONG Energy Esbjergværket - Kommentering af Forslag til Kommuneplan 2014 - 26
Prioritet:
Høj
Til Esbjerg Byråd, Plan, Teknik & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Under henvisning til den igangværende høringsperiode for Esbjerg Kommunes "Forslag til kommuneplan 2014 ‐ 26" fremsender vi hermed DONG Energy Esbjergværkets Indsigelser mod forslaget. Vi beder samtidig Esbjerg Kommune om at bekræfte modtagelsen af indsigelserne. Indsigelse 1: "Kommuneplanforslag ‐ Støj" DONG Energy Esbjergværket gør indsigelse mod Kommuneplanens generelle fastlæggelse af støjkrav, svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det gør vi fordi, de fastsatte grænseværdier ikke tager hensyn til DONG Energy Esbjergværkets eksisterende lempede støjvilkår. Vi ønsker således, at Kommuneplanen skal indeholde / anvise muligheder for fravigelse af de generelle støjkrav ‐ f.eks. i forbindelse med den fortsatte drift af bestående virksomheder (Baggrund: DONG Energy Esbjergværket er som hovedaktivitet omfattet af listepunkt 1.1.a på bilag 1 til "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Miljøstyrelsen har myndighedskompetence for listepunkt 1.1.a, hvorfor Miljøstyrelsen er godkendelses‐ og tilsynsmyndighed for værket. DONG Energy Esbjergværket er pt. godkendt med støjgrænser, der indeholder en forhøjelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i boligområder i natperioden på op til 5 dB ‐ med en tilsvarende forhøjelse af spidsværdien. I forbindelse med den seneste revurdering af værkets miljøgodkendelse (pt. sat i bero pga. ankesag) har Miljøstyrelsen oplyst, at de ikke kan dispensere fra forhold, som er planlagt via Esbjerg Kommunes planlægning og, at opretholdelse af lempede støjvilkår derfor forudsætter forudgående accept hos Esbjerg Kommune). Indsigelse 2: Forandringsrapport ‐ specifikke ændringer i rammerne I "Forandringsrapporten (se uddrag herunder) er der redegjort for at dele af områderne 01‐
010‐410 og 01‐120‐170 ændrer status til "Grønt rekreativt område" (herefter benævnt 01‐
010‐411 og 01‐120‐030). Områderne ligger i Esbjergværkets nærområde. DONG Energy Esbjergværket gør indsigelse mod den nye anvendelse af områderne 01‐010‐411 og 01‐120‐030, såfremt den får den effekt, at der stilles skærpede krav til DONG Energy Esbjergværkets støjemissioner (pga. afstanden mellem ESVs støjkilder og det nye rekreative 1
område). Med venlig hilsen Solveig F. Jørgensen Miljøkoordinator Power Thermal ‐ Region Vest DONG Energy Amerikavej 7 6700 Esbjerg Tlf. +45 99 55 20 99 [email protected] <mailto:[email protected]> www.dongenergy.com <http://www.dongenergy.com/> INDKOMNE INDLÆG
KOMMUNEPLAN 2014-26
117
INDKOMNE INDLÆG
118
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 16
Til Esbjerg kommune
Esbjerg den 19. september 2013
Vedrørende forslag til kommuneplan og helhedsplan for Esbjerg kommune.
Høringssvar
Nedenstående uddannelsesinstitutioner noterer med tilfredshed, at kommunen vil arbejde for en styrkelse
af uddannelsesmiljøet og kommunen samtidig har bevilget en pulje til at forbedre infrastrukturen og
miljøet omkring de to uddannelsesområder. Det noteres ligeledes med tilfredshed, at der skal arbejdes for
en nærbane med en ny station i Østerbyen. Endelig omtaler Handleplanen side 26 etablering af en
bydelshus på Stengårdsvej.
Vi vil hermed henlede kommunens opmærksomhed på, at der i Jerneområdet kan forventes en række nye
initiativer som kalder på en særlig indsats, så alle disse enkeltdele tænkes ind i en samlet masterplan.
Først og fremmest er der flytning af Syddansk Universitets campus til Degnevej. Det vil sammen med UC
Syddanmarks allerede etablerede campus give et samlet miljø, hvor der i det daglige vil færdes tusindvis af
studerende og adskillige hundrede ansatte. Der skal i den forbindelse etableres et nyt aktivitets- og
idrætsanlæg, som dække UC Syddanmarks behov for læringsfaciliteter til udendørs undervisning og
videndeling. Desuden skal SDU’s behov for samme tilgodeses. Anlægget vil kunne anvendes af områdets
øvrige beboere uden for undervisningstiden. Desuden påtænker UC Syddanmark yderligere udbygning
ligesom, der er planer om at bygge en springsal på campusområdet.
Dernæst er der Ungdomsbos planer for renovering af bebyggelsen på Stengårdsvej. Ungdomsbo er
ligeledes i dialog med kommunen om at overtage Cirkusgrunden, hvor de i givet fald vil bygge
ungdomsboliger. Endelig er Ungdomsbo i dialog med kommunen om at lave trafikdæmpning på
Stengårdsvej.
Slutteligt arbejder Esbjerg Gymnasium og Hf-kursus med udbygning af udendørsanlæg.
Med venlig hilsen
Rektor Erling Petersson, Esbjerg Gymnasium og Hf-kursus
Direktør Torben Pedersen, AMU-Center Vest
Direktør Peter Sandager, Ungdomsbo
Direktør Claus Kokholm, UC Syddanmark
Kontaktadresse: UC Syddanmark Degnevej 16 6705 Esbjerg Ø.
INDKOMNE INDLÆG
119
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 17
INDKOMNE INDLÆG
120
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
121
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 18
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Esbjerg, den 19. September 2013
Att.: Lone Mikkelsen / Monica Stoye
BEMÆRKNINGER TIL DEN NYE KOMMUNEPLAN FOR OMRÅDET OMKRING STRANDBY
KIRKEVEJ
Idet jeg henviser til behageligt møde samt telefonsamtale, har jeg hermed fornøjelsen at
fremsende vores bemærkninger til udkastet til den nye kommuneplan
1. ESBJERG KOMMUNES FORSLAG FOR OMRÅDET
I Esbjerg Kommunes udkast til den nye kommune plan, ønsker man at ændre området
omkring Niels Lambertsens Vej fra et bydelscenter til et lokalcenter. Specifikt ønsker Esbjerg
Kommune at ændre området som følger:
"Centerområderne langs Strandby Kirkevej samles i lokalcentret Jerne Centerområde til
betjening af den nordlige del af Jerne. Det gælder enkeltområderne 01-060-040 (Blandet
bebyggelse ved Kvaglundvej), 01-060-07 (Blandet bebyggelse langs Strandby Kirkevej) og 01060-130 (Jerne Centerområde). Lokalcentret får en rummelighed på 3.000 m2"
2. ØNSKE FOR OMRÅDET
Vi mener ikke denne løsning er hensigtsmæssig, idet den ikke tilgodeser borgernes behov og
indkøbsmønstre, da centerafgrænsningen overlapper to, efter vores mening, forskellige bydele
og dermed også to forskellige indkøbsmønstre.
Vi vil derfor foreslå, at man i stedet laver en hensigtsmæssig opdeling af lokalcentret, således
man får 2 lokalcentre, som hver især betjener et lokalområde. Helt konkret ønsker vi, at
Esbjerg Kommune laver området på hjørnet af Strandby Kirkevej og Kvaglundvej til et
lokalcenter, ligesom området omkring Jagtvej bliver til et lokalcenter.
Jeg skal hermed redegøre for, hvorfor vi mener denne løsning ikke blot er mere
hensigtsmæssig, men også til gave for byens borgere.
3. NUVÆRENDE DAGLIGVARESTRUKTUR
Området omkring Jagtvej er i dag allerede godt forsynet med dagligvarebutikker, som forsyner
lokalområdet. Der findes en FAKTA på Jagtvej, en ALDI på Strandby Kirkevej samt en REMA på
hjørnet af Strandby Kirkevej og Storegade. 3 dagligvarebutikker som er med til at sikre
områdets borgere et godt, lokalt og varieret udbud.
Området omkring hjørnet af Standby Kirkevej og Kvaglundvej er derimod underforsynet. Der
findes i dag kun en FAKTA, som er beliggende på Marievej. Denne ene butik er i dag således
den eneste umiddelbare indkøbsmulighed i området, som er kendetegnet ved en stor
befolkningstæthed.
-1-
INDKOMNE INDLÆG
122
KOMMUNEPLAN 2014-26
4. VARIERET BUTIKSUDBUD
Etableringen af vores planlagte butik vil bidrage til at fremme et varieret butiksudbud, og
understøtte de allerede eksisterende butikker i området, da den skærpede konkurrence, og det
bredere udvalg af butikker, vil være med til at gøre det mindre attraktivt at køre til andre
bydele for at handle.
Dermed opnås, udover et mere attraktivt butiksudbud, en reduktion af den bil baserede trafik i
forbindelse med dagligvareindkøb.
5. TRAFIKALE FORHOLD OG TILGÆNGELIGHED
Beliggenheden sikrer en trafiksikkerhedsmæssig og trafikalafviklingsmæssig god løsning, som
ligeledes indebærer god tilgængelighed og begrænsede transportafstande for beboerne i
bydelen.
Placeringen er ligeledes helt i tråd med Esbjergs Kommuneplan 2010-2022 som siger:
"Ved støjbelastede veje, der er større gennemgående veje, er disse afledte effekter ikke så
udtalte samtidig med at områder langs disse veje ikke er så velegnet til boliger. Her kan
hensynet til at sikre en god lokal servicering med dagligvare derfor vægtes højere.
Ydermere er placeringen i tråd med Planlovens formålsparagraf, da den bil baserede trafik vil
blive væsentlig reduceret.
Med venlig hilsen
INVO Ejendomsinvest
Jesper Kelly Innes
-2-
INDKOMNE INDLÆG
123
KOMMUNEPLAN 2014-26
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
INDLÆG
19
(nu med kort) Ole Jørgensen [[email protected]]
19. september 2013 10:29
Hr. Jørgen Weber Vestermark
Indsigelse til "Forslag til kommuneplan 2014 - 26".
Til Esbjerg Byråd, Plan, Teknik & Miljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Esbjerg Kommune har udsendt "Forslag til kommuneplan 2014 ‐ 26". Forslaget er i offentlig høring til og med d. 20. september 2013. Forslaget indeholder bl.a. retningslinjer for Ribe Bykerne (se uddrag af ”Forandringsrapporten” nederst i denne mail). Vi benytter hermed høringsperioden til at gøre indsigelse mod følgende dele af de anførte retningslinjer for Ribe Bymidte: (Indsigelsen tager udgangspunkt i vores ejerskab af ejendommen ”Saltgadehus” (Saltgade nr. 12‐14), som er placeret indenfor Ribe bymidte). ∙ Arealanvendelsen: Inden for disse rammer kan der gives mulighed for dagligvare‐ og udvalgsbutikker på op til 500 m2. Begrundelse for indsigelsen: ”Saltgadehus” er indrettet med et samlet areal i stueetagen (inkl. fællesarealer) på i alt 657 m2. Dertil kommer et kælderareal på i alt 590 m2. Vi forbeholder os ret til mulighed for udlejning af det samlede areal af stueetage og kælder i ét lejemål, der så kan være på op til 1.247 m2. Det er i forvejen ganske svært at leje lokaler ud og flere butikskæder kommer ikke hvis lejemålene er for små. Vi har bl.a. haft henvendelse fra H&M som mente at arealet hos os er for lille. De har senere henvendt sig og vil se på det igen. Med de nye begrænsninger er det helt udelukket at de kommer til byen. ∙ Kvalitetsbestemmelsen: Der må ikke indrettes engrosvirksomhed eller liberale erhverv i forhusenes stueetage. Forhusenes stueetage fastlægges primært til butikker. Begrundelse for indsigelsen: Der er ingen garanti for, at det er muligt at udleje lokalerne i Saltgadehus til butikker. Derfor ønsker vi ingen restriktioner i den fremtidige anvendelse, som bl.a. kunne være engrosvirksomhed eller liberalt erhverv, f.eks. kunsthåndværkervirksomhed, frisør, sundhedspleje, fitness etc. Det er vores vurdering, at ejendommen (og andre ejendomme i Ribe Bymidte) vil falde kraftigt i værdi, såfremt den omfattes af nævnte retningslinjer / begrænsninger. 1
Det kan ikke være i nogens interesse! På vegne af Rimavest ApS Venlig hilsen / Best Regards Ole Jørgensen RM Group Holding A/S Dagmarsgade 17 6760 Ribe, Denmark INDKOMNE INDLÆG
KOMMUNEPLAN 2014-26
124
+45 40 57 27 44 [email protected] <mailto:[email protected]> På vegne af Rimavest ApS Venlig hilsen / Best Regards Det kan ikke være i nogens interesse! Ole Jørgensen På vegne af Rimavest ApS RM Group Holding A/S Dagmarsgade 17 Venlig hilsen / Best Regards 6760 Ribe, Denmark Ole Jørgensen +45 40 57 27 44 RM Group Holding A/S [email protected] <mailto:[email protected]> Dagmarsgade 17 6760 Ribe, Denmark +45 40 57 27 44 [email protected] <mailto:[email protected]> Kort fra Kommuneplanforslag: Uddrag af Forandringsrapporten: Kort fra Kommuneplanforslag: Uddrag af Forandringsrapporten: 2
2
INDKOMNE INDLÆG
125
KOMMUNEPLAN 2014-26


Injection moulding


INDKOMNE INDLÆG
Injection mouldingProject management


Ø. Vedsted d. 19/9 2013
126
KOMMUNEPLAN 2014-26
InnovationDesign



























Forslag til Lokalplan Græsgårdsvej 23, Ø. Vedsted. Del af Græsgårdsvej 23, udlagt til erhvervsformål til lettere industri.




INDLÆG 20
INDLÆG 21
19-09-13
Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan 2014-26 for Esbjerg kommune
Friluftsrådet kreds sydvestjylland har gennemset det meget onfangsrige planforslag for perioden
2014-2026 og har følgende bemærkninger til forslaget.
Vi er glade for at konstatere der er en politisk bevidshed om, at både organiserede og uorganiserede
udøvere af friluftsaktiviteter skal have gode tidssvarende rammer for dette. Desuden er det glædeligt
at sundhed er blevet et tema i den kommunale planlægning. Prioritering af adgang til naturområder
og sundhed harmonerer fint med friluftsrådets holdning.
Få konkrete tiltag.
Det undrer os dog at planforslaget ikke er mere konkret, når det drejer sig om nye tiltag på
friluftsområdet i planperioden – især set på baggrund af at kommunen så sent som år 2010 blev
kåret til årets friluftskommune. Her blev det f.eks lovet ”at der skabes bedre stiforbindelser til
Nationalpark Vadehavet” , at ”båndet mellem natur og kulturoplevelser skal styrkes” , at ”løbe og
cykelruter skal skiltes”, men man kan ikke se at der er hverken fysiske planer eller tidsplaner for
noget af dette..
Stier.
Selv om det er fint med brugerinddragelse når f.eks drejer sig om etablering af stier, så savner vi en
mere præcis plan for udbygning og vedligehold af de rekreative stier og områder i kommunen.
Herved får man også en ide om hvad der er økonomisk realisabelt.
Friluftsrådet har i øvrigt tidligere foreslået, at der etableres en stiforbindelse mellem Østskove og
Solbjerg Plantage, som er nærskove til Esbjerg.
Skove.
Kommunen er ret skovfattig. Derfor opfordres kommunen til mere præcist at udpege områder, der
er egnet til skovrejsning. Det bliver formodentlig også et tema i forbindelse med den plan der skal
laves i forbindelse med klimatilpasning.
Der kunne f.eks etableres et større skovområde ved på en eller anden måde at forbinde Østskoven
og Solbjerg plantage.
Friluftsstrategi.
Vi er meget tilfredse med at der nu udarbejdes en plan for Marbækområdet og at der i den
forbindelse medtænkes ændringer i adgangsforholdene i form at cykelstier.
Men der er andre områder i kommunen, som kunne have brug for en ”helhedsplan” -f.eks Tange
plantage, Guldager plantage, Hollænderskoven, Ribe å mellem Ribe og kammerslusen, og
Vadehavskysten. Åerne og Vadehavskysten vil som en del af nationalparken blive mere eksponeret
og besøgt, og derfor er vil der naturligvis blive brug for såvel tilgængelighed som servicefaciliteter.
Planen er stor, uoverskuelig og ikke så let at finde rundt i. hvis man forfølger et emne som
friluftsliv.
Friluftsrådet vil derfor opfordre til, at der formuleres en separat friluftsstrategi, hvor det klargøres
hvilke visioner og planer kommunen har for friluftslivet i de områder der er centrale for rekreative
aktiviteter.
Friluftsrådet kreds sydvestjylland
Henrik Hansen
INDKOMNE INDLÆG
127
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 22
INDKOMNE INDLÆG
128
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
129
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
130
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
131
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
132
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
133
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
134
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 23
René Frahm
Saturnvænget 1, 6710 Esbjerg V.
Tlf: 61687303
Esbjerg Kommune
Teknikbutikken, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.
Vedr. Kommuneplanforslag 2014-2026 Areal mellem Guldager Kirkeby og Sønderris.
I kommuneplan 2014-2026 er et område i Sønderris, mellem Tarphagevej, Sønderrisvej og
Guldagervej beskrevet med ” reserveret byformål ” Men der er ikke nogle aktuelle planer for
området som jeg ser det. Men derimod er der planlagt et nyt boligområde i Guldager kirkeby, nord
for Jacob Sørensens vej. Dette finder jeg ikke er helt optimalt.
For det første vil man, hvis man vælger at udstykke et nyt område i Guldager Kirkeby bygge ud i
åben landskab. Dette vil man undgå hvis man vælger at fortsætte med udbygningen af Sønderris i
området mellem Tarphagevej, Sønderrisvej og Guldagervej. Det ligger mellem to boligområder så
det er helt i tråd med hvad der står i Kommuneplan 2014-2026 S. 57
”For at undgå unødige investeringer i infrastruktur og for at sikre at byerne ikke spreder sig ud i det åbne land er
det er vigtigt at placering af nye boligområder sker i indenfor eksisterende overordnede vejnet og i forbindelse med
byzone.
I Esbjerg kommune er langt hovedparten af befolkningen interesseret i at bo i kanten af byen, tæt på byen og
naturen. Det er dog ikke optimalt bare at blive ved med at bygge ud blandt andet af hensyn til landbrugsområder
og naturen. Derfor er en byfortætningsindsats i parcelhusområderne vigtig, så der kommer flere boliger i kanten af
byen.”
Med udbygning af omtalte område vil man få en rigtig god sammenhæng mellem Sønderris og
Guldager Kirkeby og tror jeg, en endnu mere attraktiv bydel i Esbjerg.
Sønderris er, så vidt jeg kan se på kommunens hjemmeside med ” Grunde til salg ” en af de
områder der sælger bedst og hvorfor stoppe denne udvikling?? Så længe den som beskrevet i
kommuneplanen er ” Afpasset skolekapaciteten på Sønderrisskolen ”
Jeg forslår derfor at man vælger at fortsætte med udstykning i Sønderris og først når Sønderris er
færdig udbygget skal man bygge ud fra Guldager Kirkeby.
Venlig hilsen
René Frahm
INDKOMNE INDLÆG
135
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 24
INDKOMNE INDLÆG
136
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
137
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
138
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
139
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
140
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
141
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
142
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
143
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
144
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 25
Guldager den 19. september 2013
[email protected]
Bemærkninger til Kommuneplan 2014 – 26.
Hermed fremsendes bemærkninger til Kommuneplan 2014 – 26 fra Guldager Lokalråd.
Område 180 og 190, boligområder nord for Guldager, er i henhold til tids og rækkefølgeplanen sat
til tidligst at skulle udbygges i 2027.
Lokalrådet anbefaler at tids og rækkefølgeplanen vedrørende område 180 og 190 ændres så
udbygningen af områderne fremskyndes.
Baggrunden herfor er, at Guldager fortsat er i en god udvikling, der er i løbet af kort tid ikke flere
ledige grunde i lokalområdet og der er dermed udsigt til, at udviklingen bremses.
Der er fra flere sider vist interesse i at etablere dagligvare forretninger i lokalområdet hvilket
forudsætter et vist lokalt grundlag og derfor er det afgørende at den positive udvikling fortsætter.
Ydermere vil en udbygning understøtte børnehaven Børnehuset i Guldager samt Esbjerg
International School.
Venlig hilsen
Jørn Gade Petersen
INDKOMNE INDLÆG
145
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 26
INDKOMNE INDLÆG
146
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
147
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
148
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
149
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 27
Kommentarer til den nye Helhedsplan for Esbjerg kommune fra Lokalråd Ribe Midt.
1.
I forbindelse med at styrke Ribe by’s sammenhæng med Nationalparken, samt styrkelse af det
maritime miljø, må der prioriteres i forhold til Skibbroen.
For at sikre, dels styrkelse af det maritime miljø og Skibbroen som et opholdssted for vore gæster,
skal man sikre renholdelse af Ribe å på strækningen langs Skibbroen indtil omfartsvejen, samt at
der er en vis vandgennemstrømning gennem sluserne.
Renholdelsen gælder grødskæring på strækningen, da grøden tilbageholder såvel organisk som
uorganisk affald i å-løbet. Hertil kommer oprensning af det affald der automatisk kommer til at
ligger ved broerne og bådene.
For kommunen vil det betyde at der skal prioriteres mellem et vandmiljø på naturens betingelser,
eller et maritimt/turistmiljø, hvis der skal leves op til intentionerne i Helhedsplanen om at skabe og
styrke det maritime miljø og sammenhænget til Nationalparken i Ribe.
2.
Et stisystem omkring Ribe og ud til Kammerslusen bør indgå i planen.
Det vil være en styrke for Ribe og en støtte til de nye turistformer og oplevelser, at der etableres en
sti fra Ribe gennem Nationalparken ud til Kammerslusen.
3.
Ved indfaldsvejene til Ribe at synliggøre at man nu kører ind i middelalderbyen Ribe og at der her
er særlige trafik og parkeringsforhold.
Det vil være med til at styrke Ribes brand som Norden ældste by, samtidig med at det kan være
med til at gæster/billister tager særlige hensyn når man kører ind i Ribe midtby.
INDKOMNE INDLÆG
150
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 28
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Esbjerg, den 20. September 2013
Att.: Lone Mikkelsen / Planafdeingen
BEMÆRKNINGER TIL DEN NYE KOMMUNEPLAN FOR BYDELSCENTRET I TARP
Idet jeg henviser til behageligt møde samt telefonsamtale, har jeg hermed fornøjelsen at
fremsende vores bemærkninger til udkastet til den nye kommuneplan
I forbindelse med Esbjerg Kommunes udkast til den nye kommuneplan, ønsker vi at matr. nr.
15cd, beliggende Bakken 9, 6715 Esbjerg N inkluderes i centerområdet.
Baggrunden herfor er, at vores projekt ikke ville kunne realiseres da der ikke er plads nok. Ved
at inddrage overnævnte ejendom i centerområdet, opnår vi den fornødne plads, og dermed
mulighed for at kunne gennemføre vores projekt.
Med venlig hilsen
INVO Ejendomsinvest
Jesper Kelly Innes
INDKOMNE INDLÆG
151
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 29
Fra:
Bente Nielsen [[email protected]]
[email protected] [raadhusetTil:
[email protected]]
Sendt dato:
20-09-2013 10:31
Modtaget Dato: 20-09-2013 10:31
Vedrørende:
Intet emne
Vedhæftninger: Forslag til Esbjerg Kommuneplan - Svar til Esbjerg Kommune.pdf
Hej
Tønder kommune sender hermed foreløbigt svar på høringen af Esbjergs kommuneplan. Svaret er på
vej i kommunalbestyrelsen og vil blive behandlet der på torsdag.
venlig hilsen
Bente Nielsen
Planlægger
Team Plan og Trafik
Teknik og Miljø
__________________________________________________________
Tønder Kommune
Rådhusstræde 2 - 6240 Løgumkloster
Tlf. 74 92 92 47 - Mobil 40 97 23 44 - E-mail: [email protected]
Web: www.toender.dk - Facebook: www.facebook.dk/toenderkom
INDKOMNE INDLÆG
152
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 30
INDKOMNE INDLÆG
153
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 31
INDKOMNE INDLÆG
154
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDKOMNE INDLÆG
155
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 32
Esbjerg Byråd
Plan, Teknik & Miljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Regional Udvikling
Strategi og Analyse
Kontaktperson: Kasper Hove Pedersen
[email protected]
Direkte tlf. 76 63 17 39
20. september 2013
Journal nr. 13/26031
Side 1 / 1
Region Syddanmarks høringssvar til Esbjerg Kommunes
Kommuneplan 2013
Region Syddanmark har med interesse læst Esbjerg Kommunes forslag til Kommuneplan 2013. Forslaget til
kommuneplan 2013 følger op på Kommuneplanstrategi 2011 og har i forlængelse heraf haft fokus på
følgende temaer; Energimetropol Esbjerg Kommune og bystruktur er centrale emner.
Kommuneplanforslaget fokuserer på en række udviklingstiltag, hvor Region Syddanmark og Esbjerg
Kommune tidligere har været i dialog om samarbejdsmuligheder:
• Videreudvikling af den Regionale Udviklingsplans områdeinitiativ for Sydvestjylland, herunder
o Turismeanalyse som underlag for kommunens turismestrategi og Vadehavsarbejdet.
o Samarbejde om byroller og byfunktioner, der også integrerer en analyse af højuddannede
fraflyttere og tilbageflyttere til Sydvestjylland. Særligt interessant for Esbjerg er det at se på
mulighederne for at få flere fraflyttere til at vende tilbage til Sydvestjylland.
•
•
I forlængelse af den syddanske enighed om de tre infrastrukturprioriteter, er der kommet mere
sikkerhed om gennemførelse af Timemodellen i kraft af aftalen om finansiering, Region Syddanmark
vil dog fortsat have fokus på at Timemodellen også omfatter Esbjerg.
Region Syddanmark satser, ligesom Esbjerg, på styrkelsen af offshoreklyngen, der er stærkt
repræsenteret i Esbjerg.
o Dette gøres igennem Region Syddanmarks store økonomiske engagement i offshore
klyngen.
o Region Syddanmark foretager en national kortlægning af offshorebranchen. Resultaterne af
kortlægningen offentliggøres primo oktober 2013 i en rapport og med baggrundstal gjort
tilgængelige i en talbank – www.detgodeliv.regionssyddanamark.dk.
Samarbejdet i områdeinitiativet har allerede resulteret i:
•
•
Udarbejdelse af en ”Tæt på” analyse som sætter Esbjerg By under lup. Der er tale om en ny type
analyse, der på meget detaljeret geografisk niveau skaber ny viden omkring centrale forhold der
påvirker vækst og bosætning i byer i Region Syddanmark.
Analyse af byerne Tjæreborg, Gørding, Gredstedbro og Egebæk-Hviding i forbindelse med projektet
”De mindre byers sammenhængskraft”.
Esbjerg Kommunes forslag til Kommuneplan er i god overensstemmelse og korresponderer aktivt med Den
Regionale Udviklingsplan. Derudover flugter planen også godt i forhold til nationale og internationale mål, som
fx Vækstplan for Det Blå Danmark. Kommuneplanen giver derfor ikke anledning til bemærkninger i forhold til
denne.
Region Syddanmark ser frem til fortsat dialog og samarbejde om udviklingen i Syddanmark.
Venlig hilsen
Rune Stig Mortensen
Afdelingschef
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf. 7663 1000
INDKOMNE INDLÆG
156
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 33
Danmarks
Naturfredningsforenings
Afdeling Esbjerg
Formand
Lene M Jensen
[email protected]
www.dn.dk/Deault.aspx?ID=6789
Esbjerg den 20. september 2013
Esbjerg Byråd
Plan/ Teknik og Miljø
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Fremsendt som elektronisk post til: [email protected]
Danmarks Naturfredningsforenings Esbjerg afdeling (DNE) har gennemgået kommunens forslag til kommuneplan for perioden 2014 til 2026.
Indledende skal det bemærkes, at vi gerne ville have haft materialet tilgængeligt med en trykt udgave af især
oversigtskortene. Men når det er sagt, så er det et imponerende materiale der er lagt frem. Vi har haft stor
nytte af forandringsrapporten, som har givet en god gennemgang af alle ændringer i forhold til den gældende
kommuneplan. Der er tale om ret begrænsede, nye arealudlæg.
Der er tre områder hvor vi må gøre kraftig indsigelse:
De to af områderne er arealer, som fra de bestående erhvervsarealer i Kjersing-Andrup strækker sig op mod
motorvejsafkørslen til Lufthavnen. Det er meget uheldigt at udbygge langs den frie og åbne strækning af motorvejen. De to store domicil bygninger, som er placeret i området ved motorvejsafkørsel 74 til lufthavnen,
viser hvor galt det kan gå når form og placering i landskabet er helt ødelæggende for oplevelsen af at
man kommer til en grøn by.
Der er rigeligt med erhvervsarealer for nye virksomheder i de bestående erhvervsområder på begge sider af
motorvejen. Langs Vestkystvejen og nordvest for den store rundkørsel (afkørsel 75) er der store umiddelbart
tilgængelige erhvervsarealer, også med facade til motorvejen.
Område 10-030-170 bør ikke udvides og område 10-030-092 bør helt udgå af planforslaget.
Det tredje område er en reservation ved Gredstedbro til fremtidig boligbebyggelse. Det forekommer meget
uheldigt at tænke på at udvide byområdet ud mod de åbne enge langs Kongeåen og så oven i købet på østsiden af Kongeåvej, den gamle A11, som stadig er en ret befærdet vej med gennemkørende trafik.
Det er nok en meget langsigtet reservation, ikke mindst når man kan se hvor store ledige arealer der ligger i
området vest for skolen og idrætsarealerne.
Det foreslåede reservationsområde øst for Kongeåvej bør udgå.
Vi har med stor tilfredshed noteret os at der gjort rigtig meget ud af den grønne struktur. Der er udpeget et
næsten sammenhængende Naturnetværk som giver mulighed for korridorer i landskabet ad hvilke planter og
dyr kan sprede sig. Korridorerne har forbindelser ind til byområdernes grønne rum, så med etablering af stier
og vandrespor på egnede steder, vil borgerne kunne komme ud og opleve byernes nærområder, og i nogle
Alle taler om miljøet - Alle kan gøre noget ved det
INDKOMNE INDLÆG
157
KOMMUNEPLAN 2014-26
tilfælde også de lidt fjernere beliggende. Vi har noteret os at der er en retningslinje for offentlig adgang til de
grønne randzoner.
Vi har også noteret os at der er foretaget indarbejdelse af beskyttelseshensyn i de forskellige retningslinjer –
ikke mindst for naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttet natur og beskyttelseszoner. Der er desuden foretaget en tilpasning af retningslinjer fra de kommende Vand og Naturplaner.
Vi er endvidere meget tilfredse med den planlægning, som kommunen gennem de senere år har gennemført
for landsbyer og mellembyer, hvor der ikke skal foregå egentlig byudvikling. Det sikrer, at man har foretaget
sammenhængende overvejelser om eventuelle udbygningsmuligheder, hvis der skulle opstå behov i disse
byer.
Vi har dog følgende ændringsforslag og bemærkninger:
DNE finder det uheldigt at tillade udstykning af grunde i Sjelborg området. Her ved vil områdets enestående
kystnærheds natur og de kulturhistoriske lidt ”ydmyge” boliger ganske blive skæmmet af ønsket om byggeri
af nye boliger i flere etager og i stil med de fra Hjerting Strandvej så dominante funkis betonkolosser. Det vil
tillige være ganske uheldigt at tillade sådant byggeri på kanten/lige inden for Nationalpark Vadehavet.
Det er endvidere uheldigt at tillade byggeri uden for den nuværende, naturlige arrondering af Hjerting mod
nord; dels er der tale om byggeri i kystnærhedszonen, dels vil denne ”knop” skydning ødelægge den fine balance mellem by og rekreative naturarealer, lige som det er uheldigt at ”skæv” ride byudviklingen hvilket vil
forøge de trafikale, skole- og centermæssige problemer.
Med hensyn til jordbrugets forhold, er der udarbejdet en ny jordbrugsanalyse, som giver et godt grundlag for
opdeling af jordbrugsområderne i værdifulde og særligt værdifulde jordbrugsområder.
Desuden er der foretaget en registrering af alle de hensyn som skal tages, når der ønskes placeret nye store
husdyrbrug. Det vil sige brug med mere end 500 DE eller udvidelser til mere end 500 DE.
Den viser at der er en hel del steder, hvor det er muligt at placere nye anlæg.
Vi håber at denne planlægning vil blive brugt i behandlingen af husdyrbrugssager i de kommende år og vi vil
nøje følge udviklingen.
Med venlig hilsen
Henrik Præstholm
Leif Wagner Jørgensen
Sagsbehandler for DN Esbjergs bestyrelse
DN Esbjerg har mere end 2000 medlemmer som har valgt en bestyrelse på 15 medlemmer og 3 suppleanter jævnt fordelt over Esbjerg, Bramming og Ribe området. Vi arbejder aktivt for et bedre miljø og mere natur for alle. Vi er også
høringsberettigede i myndigheders afgørelser inden for natur og miljø. Bestyrelse er derfor opdelt i faggrupper med
erfaring inden for de enkelte lovområder. Disse faggrupper vurderer givne dispensationer og skriver evt. klager over
myndigheders afgørelser. Formanden underskriver og videresender klager til aktuel klagemyndighed.
Alle taler om miljøet - Alle kan gøre noget ved det
INDKOMNE INDLÆG
158
KOMMUNEPLAN 2014-26
2
INDLÆG 34
Esbjerg Kommune
Kommune- og byplan
Frodesgade 76
6700 Esbjerg
Tværgående planlægning
J.nr. NST-121-561-00001
Ref. mefro
Den 20. september 2013
Send elektronisk til:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Indsigelse mod Esbjerg Kommunes forslag til kommuneplan 2014-2026
Esbjerg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 8.
juli – 20. september 2013.
De statslige myndigheder har gennemgået forslaget og fremsat ønsker om
indsigelse. Naturstyrelsen har udarbejdet et notat af 22. august med de statslige
myndigheders foreløbige bemærkninger til planforslaget. Notatet blev drøftet på et
møde mellem Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen den 26. august.
På baggrund af drøftelserne på mødet har Esbjerg Kommune den 10., 18. og 19.
september fremsendt forslag til nødvendige ændringer og suppleringer til
planforslaget.
Indsigelse
I høringsperioden har der ikke kunnet opnås enighed på alle punkter mellem
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør derfor indsigelse efter
planlovens § 29, stk. 1 mod forslag til Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg
1
Kommune .
Indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1 har den virkning, at kommuneplanforslaget
ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået enighed med de statslige myndigheder
om de nødvendige ændringer, jf. planlovens § 28, stk. 1, og Naturstyrelsen skriftligt
har frafaldet indsigelsen.
1 Det fremgår af planloven, at miljøministeren har pligt til at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29,
stk. 1, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser, se ”Oversigt over
statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013”, udsendt af Miljøministeriet 2011.
Indsigelsen har hjemmel i § 29, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning.
Beføjelsen er henlagt til Naturstyrelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 1411 af 8. december
2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at
styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de
overordnede statslige interesser. Naturstyrelsen har således alene vurderet de skønsmæssige og retlige
mangler i forhold til de statslige interesser.
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk
INDKOMNE INDLÆG
159
KOMMUNEPLAN 2014-26
Indsigelsen er begrundet i følgende forhold:
Arealudlæg langs motorvejen
Naturstyrelsen vurderer, at udlæg af transporttungt erhverv i rammeområde 10030-90 og 10-030-092 strider mod de statslige interesser, da arealerne ikke kan
betragtes som byvækst indefra og udad, og da arealerne ikke er i direkte
tilknytning til en eksisterende byer eller bysamfund.
Detailhandel
Da det ikke inden for høringsperioden har været muligt at opnå fuld enighed om
retningslinjer og rammer for detailhandelsstrukturen, herunder afgrænsningen af
bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varer og
aflastningsområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 3, samt rammer for områder, der udlægges
til butiksformål, jf. § 11 e, stk. 1, nr. 7, gør Naturstyrelsen indsigelse med henblik på
at forlænge dialogen og dermed søge at finde en løsning. Der er aftalt et møde
mellem Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen d. 4. oktober omkring dette emne.
Naturinteresser
Da det ikke inden for høringsperioden har været muligt at opnå enighed om en
tidsplan for kommunens udpegning af potentiel natur og potentielle økologiske
forbindelser, gør Naturstyrelsen indsigelse.
Sammenhængende landbrugsplanlægning
Udpegningerne til store husdyrbrug, der er sammenfaldende med værdifulde
landskaber, større uforstyrrede landskaber og større sammenhængende
landskaber, drøftes fortsat mellem Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Da det
ikke inden for høringsperioden har været muligt at opnå fuld enighed omkring de
udpegninger til store husdyrbrug, hvor der er sammenfald med
landskabsinteresser, gør Naturstyrelsen indsigelse mhp. at forlænge dialogen og
dermed søge at finde en løsning.
For øvrige forhold finder Naturstyrelsen ikke anledning til at gøre indsigelse efter
planlovens § 29, stk. 1, mod kommuneplanforslaget under forudsætning af, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med den endelige vedtagelse indarbejder de
ændringer og suppleringer i kommuneplanen, som fremgår af Naturstyrelsens
vedlagte notat af 20. september.
INDKOMNE INDLÆG
160
KOMMUNEPLAN 2014-26
Bemærkninger
Der henvises i øvrigt til aftalenotatet af 20. september samt til de bemærkninger,
der fremgår af notatet med statens bemærkninger, referat, kommunens
tilbagemelding og opfølgning af 20. september.
Ved eventuelle væsentlige ændringer i forslaget ud over det, der fremgår af
ovennævnte notater skal Naturstyrelsen have lejlighed til at udtale sig før endelig
vedtagelse, jf. planlovens § 27, stk. 2. Det er op til kommunen at vurdere, om
ændringerne medfører krav om fornyet høring jf. planlovens § 27, stk. 2.
Med venlig hilsen
Mikkel Friberg
Kontorchef
3
INDKOMNE INDLÆG
161
KOMMUNEPLAN 2014-26
Esbjerg Kommune
Kommune- og byplan
Frodesgade 76
6700 Esbjerg
J.nr. NST-121-561-00001
Ref. mefro
Den 5. november 2013
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Frafald af indsigelse mod Esbjerg Kommunes forslag til Kommuneplan
2014-2026
Naturstyrelsen gjorde den 20. september 2013 indsigelse mod forslag til
Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune, jf. planlovens § 29, stk. 1.
Indsigelsen var begrundet i, at det ikke var muligt inden for høringsperioden at
opnå enighed mellem Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen om følgende emner:
•
•
•
•
Arealudlæg langs motorvejen
Detailhandel
Potentiel natur og potentielle økologiske forbindelser
Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen har haft en efterfølgende dialog om emnerne,
og på den baggrund frafalder Naturstyrelsen hermed indsigelsen mod forslag til
Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune.
Frafald af indsigelsen sker under forudsætning af, at der ved den endelige
vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af
Naturstyrelsens vedlagte opdaterede notat af 5. november vedrørende ændringer
og suppleringer. Der henvises i øvrigt til notat med statens bemærkninger, referat
og kommunens tilbagemelding med tilhørende bilag.
Med venlig hilsen
Mikkel Friberg
Kontorchef
INDKOMNE INDLÆG
162
KOMMUNEPLAN 2014-26
Esbjerg Kommune
Kommune- og byplan
Frodesgade 76
6700 Esbjerg
J.nr. NST-121-561-00001
Ref. mefro
Den 20. september 2013
Rev. d. 5. november 2013
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Esbjerg Kommunes
forslag til Kommuneplan 2014-2026
Esbjerg Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden
8. juli – 20. september 2013.
Naturstyrelsen holdt den 26. august møde med Esbjerg Kommune på
teknikerniveau. Som oplæg til mødet havde Naturstyrelsen udarbejdet et notat af
22. august med de statslige myndigheders foreløbige bemærkninger til forslaget.
På baggrund af drøftelserne på mødet har Esbjerg Kommune den 10., 18. og 19.
september samt d. 31. oktober fremsendt forslag til nødvendige ændringer og
suppleringer til planforslaget.
Det følgende er de aftalte ændringer og suppleringer indgået mellem
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune.
Byvækst i byzonebyer, arealudlæg til 12 års forbrug
Rammeområde 23-010-190
Rammeområdet fastholdes i kommuneplanen.
Esbjerg Kommune redegør for, at arealet ikke påvirker Natura 2000-området
Holsted Å væsentlig i tråd med redegørelsen, der fremgår af 5-ugers notatet.
Denne redegørelse indarbejdes i den endelige kommuneplan.
Rammeområdet fastholdes i kommuneplanen.
Arealudlæg langs motorveje
Esbjerg Kommune udtager rammeområdet af den endelige kommuneplan.
Esbjerg Kommune udtager rammeområdet af den endelige kommuneplan.
INDKOMNE INDLÆG
163
KOMMUNEPLAN 2014-26
Udvidelsen af rammeområdet fastholdes i kommuneplanen, såfremt det fremgår
af kommuneplanrammen i den endelige kommuneplan, at udbygningen af
området sker indefra og udad.
Esbjerg Kommune justerer anvendelsesbestemmelsen for rammen til:
”Anvendelsen fastlægges til transporttunge erhverv, uden boliger, med
tilknyttede kontorfaciliteter. Der må kun tillades virksomheder, der i Håndbog
om Miljø og Planlægning klassificeres fra klasse 5 -7. Der skal sikres en
hensigtsmæssig trafikbetjening af området.”
Arealudlægget fastholdes i kommuneplanen, såfremt det alene udlægges til
offentligt formål i form af lufthavnsudvidelse.
Esbjerg Kommune indarbejder nedenstående retningslinje og tilhørende
redegørelse i den endelige kommuneplan:
Retningslinje
Tr. 9 Trafikbetjening af dry port:
Der skal sikres en god trafikbetjening af område til dry port ved Esbjerg.
Trafikbetjening af området skal ske uden gene for afviklingen af trafikken på
statens vejnet.
Redegørelse
Der er planlagt for havnerelaterede erhverv i et større indlandsområde placeret
vest for Andrup og cirka fem kilometer nordøst for Esbjerg Havn. Der forventes
etableret en såkaldt dry port på dette område. En dry port fungerer som en
intermodal terminal for omladning af skibsgods til indenlandske destinationer.
Det er derfor uhyre væsentligt, at en dry port ligger rigtigt infrastrukturelt både
i forhold til den egentlige havn og i forhold til det overordnede vejnet og den
øvrige baglandsinfrastruktur. Den planlagte dry ports vestlige afgrænsning
udgøres af motorvejen, lufthavnen ligger lige nord for området, mens jernbanen
ligger et par kilometer syd for. Mulighederne for en god opkobling af den
intermodale terminalfunktion til baglandsinfrastrukturen er således tilstede.
I forbindelse med at området udnyttes til havnerelaterede erhverv etableres en
direkte forbindelse via vej eller jernbane til det egentlige havneområde. Denne
vej etableres som en af Esbjerg Havns interne vejforbindelser og fremgår derfor
ikke af kommuneplanens kort eller bestemmelser.
Detailhandel
Esbjerg Kommune henviser til skema over områder til butikker med særligt
pladskrævende varer (bilag 1) fra retningslinje CE.7.
Esbjerg Kommune erstatter tabellerne i redegørelsen til CE.14 Bydelscenter og
CE.15 Lokalcenter med tabellerne, der fremgår af bilag 2.
Esbjerg Kommune ændrer formuleringen ”i tilknytning til” i retningslinje CE.6 om
placering af store udvalgsvarebutikker ændres til ”i”.
Esbjerg Kommune vedlægger kort, der giver overblik over afgrænsningen af
centerstrukturen i Esbjerg by, til retningslinje CE.2 om centerstruktur (bilag 3).
2
INDKOMNE INDLÆG
164
KOMMUNEPLAN 2014-26
Esbjerg Kommune henviser fra retningslinje CE.7 til skema over områder til
butikker med særligt pladskrævende varer.
Esbjerg Kommune erstatter tabellerne i redegørelsen til CE.14 Bydelscenter og
CE.15 Lokalcenter med tabeller, hvor følgende arealtyper anføres: eksisterende og
planlagt bruttoetageareal, eksisterende restrummelighed, behov for nyt areal,
ramme til nybyggeri og omdannelse samt den totale ramme for butikker for
henholdsvis bydelscentre og lokalcentre. Der henvises herudover fra rammerne til
disse skemaer.
I retningslinje CE.6 om placering af store udvalgsvarebutikker ændrer Esbjerg
Kommune formuleringen ”i tilknytning til” til ”i”.
Esbjerg Kommune tilføjer den samlede ramme til butiksformål i
aflastningsområdet Esbjerg Nord.
Kommuneplanforslagets udvidelse af bydelscenter Vesterbyen med rammeområde
01-015-330 og 01-015-310 udgår.
Esbjerg Kommune skal ved en fremtidig revision af detailhandelen ændre
retningslinjen for butikker med særligt pladskrævende varer, så den lever op til
lovens krav.
Det åbne land
Esbjerg Kommune retter begrebet ”Jordbrugsparceller” til ”Store parceller.”
Esbjerg Kommune tager desuden redegørelsen omkring størrelsen på parcellerne
ud af den endelige kommuneplan. Af redegørelsen fremgår det nu, at de store
parceller er ”udlagt i forbindelse med landsbyer og giver mulighed for mindre
hobbyprægede landbrug og husdyrhold, der kan forenes med landsbyen i øvrigt.”
Naturinteresser
Esbjerg Kommune indarbejder temaet Naturområder fra Regionplan 2016, som de
fremgår af kapitel IV, Det åbne land, s. 120, med tilhørende retningslinje, 18.2 s.
117. Inden for arealerne indsættes retningslinjeteksten som en binding i
rammerne. Det anføres herudover i kommuneplanen, at Esbjerg Kommune senest
i forbindelse med kommuneplan 2018-2030 vil foretage en ny og forbedret
udpegning af de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser,
hvoraf der sondres mellem netop potentielle økologiske forbindelser og potentielle
naturområder.
Vindmøller
Esbjerg Kommune tilføjer følgende til retningslinje TE.19:
Planlægning for disse områder kan kun ske med tilladelse fra Naturstyrelsen.
Klimatilpasning
Esbjerg Kommune tilføjer følgende til kapitlet om klimatilpasning i den endelige
kommuneplan:
Esbjerg Kommune udsender Klimatilpasningsplanen til offentlig høring i
december 2013.
3
INDKOMNE INDLÆG
165
KOMMUNEPLAN 2014-26
Biogasanlæg
Esbjerg Kommune tilretter retningslinje Er.17 Risikoerhverv i det åbne land, så
den får følgende formulering:
Risikoerhverv kan kun placeres i det åbne land såfremt, det af
sikkerhedsmæssige eller logistiske hensyn ikke kan placeres i et erhvervsområde.
Store husdyrbrug
Esbjerg Kommune reviderer udpegningen af store husdyrbrug således, at
kystnærhedszonen, værdifulde landskaber, større uforstyrrede landskaber, større
sammenhængende og OSD/NFI udtages.
Risikovirksomheder
Esbjerg Kommune tilretter kommuneplanens kort, således at sikkerhedszoner og
planlægningszoner omkring risikovirksomheder fremgår af den endelige
kommuneplan.
Bilag
Bilag 1: Skema over områder til butikker med særligt pladskrævende varer
Bilag 2: Tabeller over bydelscentre og lokalcentre
Bilag 3: Centerstrukturen i Esbjerg By
4
INDKOMNE INDLÆG
166
KOMMUNEPLAN 2014-26
INDLÆG 35
Lokalplanforslag. Indsendt af Torben Thorsen. Rahbeks alle 35, 6700 Esbjerg.
Planlagte industriarealer langs motorvejen imellem lufthavnen og Vestkystvejen, føres tilbage til landsone.
I stedet inddrages arealer langs motorvejen fra Veskystvejen/ Andrupvej til Storegade (kortbilag) vedlagt.
Kortbilaget viser de omtalte arealer som skravering og nye lokalveje er vist rødt.
Lokalplanforslag. Indsendt af Torben Thorsen. Rahbeks alle 35, 6700 Esbjerg
Kommunen etabler en begravelsesplads til kæledyr. Den kunne ligge ved Novrup kirkegård.
Begravelsespladsen kunne ligne den der er etableret ved Tvedvej i Kolding.
Lokalplanforslag. Indsendt af Torben Thorsen. Rahbeks alle 35, 6700 Esbjerg.
Kommunen sikrer borgerne i det østlige Esbjerg adgang til stranden ved Måde, ved at anlægge en cyklesti
der forløber langs stranden fra Mådevej 65 til skydebanen. Hvor den tilsluttes Mådevej der.
Der etableres en cyklesti på digekronen langs Tjæreborgvej, fra Roborghus til krydset
Sønderbyvej/Krogsgårdsvej. Således at cyklestien langs digerne syd for Esbjerg bliver fuldført til Esbjerg.
Der etableres flere pumpestationer til cykler. F.eks. ved: Banegården, Fanøfærgen, Biblioteket,
Kommunekontoret og uddannelsesinstitutionerne mm.
INDKOMNE INDLÆG
167
KOMMUNEPLAN 2014-26

Uddrag og vurderinger

Transcription

Similar documents

Bestyrelsesreferat nr. 54 - Skovshoved

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Vis - Glostrup Kommune

Bademester: Jeg fik pistolen for panden

På Mountainbike i Jyderup Skov ved Vig

Notat - Esbjerg Kommune

Vildtinformation

Chefgreenkeeper søges til Ledreborg Palace Golf Club

Kan du i samspil lægge kursen og holde den?

Velkommen til vores nye partnere Baker Tilly Erhvervsservice

Fra Burma til Varde - KirkeCenter Livets Kilde

Konferencekatalog - E-sundhedsobservatoriet