Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Transcription

Kommuneplan 2009 - 2021
Hovedstruktur
November 2011
Kolofon
Kommuneplanen er vedtaget af Sønderborg byråd 23. november 2011.
Kort: Sønderborg Kommune
Foto: Kim Toft Jørgensen, Steen Rabjerg, m.fl.
Planen kan rekvireres hos Sønderborg Kommune,
Planafdelingen, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg
eller findes på www.sonderborgkommune.dk
2
KOMMUNEPLAN 2009-2021
HOVEDSTRUKTUR
Forord
Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens
offentliggjort i 2007. Herefter blev der indkaldt ideer og
udvikling. Planen sætter fokus på, hvordan vores byer skal
forslag til kommuneplanen i en debatfolder ”Sønderborg i
udvikle sig og på hvordan landskabet beskyttes og benyttes.
udbrud”.
Kommuneplan 2009 indeholder de overordnede visioner, mål
”Universitetsbyen for alle” er med til at styrke områdets
og handlinger for Sønderborg Kommune de kommende 12 år
kompetencer inden for klima- og energiområdet, blandt
og beskriver sammenhænge og strukturer for kommunens
andet gennem forskning i energiteknologi. Universitetsbyen
virke. Kommuneplanen tager udgangspunkt i den gældende
er en naturlig forudsætning for det fokus, der rettes mod
Planlov, og indeholder arealudpegninger og retningslinjer for
uddannelse og beskæftigelse i ”Grænsetrekanten”.
de emner, planloven omfatter.
Endelig sigter byens fysiske opbygning på kvalitet i gode
Hovedstrukturen peger på visioner, som rækker længere ud
bomiljøer - bl.a. gennem arkitekturpolitikken - det er en helt
i fremtiden. Visioner, som gør, at vi kan være på forkant og
grundlæggende forudsætning for universitetsbyen.
være i stand til at tilbyde det nyeste for vores fremtid.
”Landskabet for alle” er en forudsætning for kommuneKommuneplanen afløser den eksisterende Kommuneplan
planens bymønster og byudviklingsprincipper. Der kan ikke
2005 for Sønderborg Kommune og dele af Regionplan 2005
udlægges et bymønster uden et grundlæggende hensyn til
for daværende Sønderjyllands Amt.
landskabskvaliteterne og naturen i Sønderborg Kommune.
Adgangen til landskabet skal sikres - for alle. Byrådet har
Arbejdet med kommuneplanen blev indledt med Planstra-
derfor sat sig en række mål for beskyttelse, forbedring og
tegien - Liv i Sønderborg - der tager afsæt i to særlige temaer
tilgængelighed til naturen og landskabet.
”Universitetsbyen for alle” og ”Landskabet for Alle” der blev
3
HOVEDSTRUKTUR
Indholdsfortegnelse
1. Indledning............................................... 6
4.8 Landsbyer og Landdistrikter................................................................. 57
1.1 Hvad er en kommuneplan? ...................................................................... 6
4.9 Husbåde................................................................................................... 62
1.2 Læsevejledning......................................................................................... 7
4.10 Detailhandel.......................................................................................... 63
1.3 Kommuneplanen og demokratiet............................................................ 8
4.11 Bynære grønne områder...................................................................... 68
1.4 Økonomi og fysisk planlægning.............................................................. 9
4.12 Grønne områder i byerne..................................................................... 70
1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen.................................................10
4.13 Kolonihaver........................................................................................... 72
1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien........................................11
4.14 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................ 73
1.7 Planlægning siden kommuneplan 2005.................................................12
1.8 Eksterne samarbejdsrelationer.............................................................13
1.9 Befolkningsprognose............................................................................. 14
1.10 Pendling..................................................................................................15
5. Erhverv.................................................. 75
1.11 Hvad skete der i idéfasen? ...................................................................17
5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi..................................................... 75
5.2 Erhverv ud til motorvejen og Plan09.................................................... 77
5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav.................................... 78
2. Serviceområder ....................................19
5.4 Erhvervshavne og rekreative havne.................................................... 79
5.5 Hvad betyder det for miljøet? .............................................................. 81
2.1 Kultur og fritid ....................................................................................... 20
2.2 Arbejdsmarked og integration.............................................................. 21
2.3 Borgerservice......................................................................................... 23
2.4 Sundhed og handicap............................................................................. 24
6. Forebyggelse af miljøkonflikter........... 82
2.5 Børn og uddannelse............................................................................... 26
6.1 Konsekvensområder ............................................................................. 82
2.6 Ældreservice.......................................................................................... 28
6.2 Konsekvenszoner ................................................................................. 85
6.3 Hvad betyder det for miljøet? .............................................................. 88
3. Klima og energi..................................... 30
3.1 Energipolitik og energistrategi............................................................. 31
7. Veje, trafik og tekniske anlæg ............. 89
3.2 Klimastrategi.......................................................................................... 33
7.1 Trafik........................................................................................................ 89
3.3 Bæredygtig udvikling............................................................................. 34
7.2 Trafiksikkerhed ...................................................................................... 93
3.4 Lavenergibyggeri................................................................................... 36
7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser......................................... 94
3.5 Energiforsøg........................................................................................... 37
7.4 Kollektiv trafik........................................................................................ 97
7.5 Kystsikring.............................................................................................. 98
7.6 Biogasanlæg .......................................................................................... 99
7.7 Vindmøller............................................................................................. 101
4. Bymønster og byudviklingsprincipper.38
7.8 Højspændingsledninger....................................................................... 105
4.1 Bymønster............................................................................................... 38
7.9 Master ................................................................................................... 107
4.2 Arkitekturpolitik..................................................................................... 42
7.10 Rensningsanlæg.................................................................................. 109
4.3 Højhuspolitik........................................................................................... 43
7.11 Forsvarets øvelsesterræn...................................................................110
4.4 Byudviklingsprincipper......................................................................... 44
7.12 Affald.....................................................................................................111
4.5 Nye boligområder og områder til offentligt formål............................ 46
7.13 Varmeforsyning....................................................................................114
4.6 Nye erhvervsområder............................................................................ 51
7.14 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................115
4.7 Fornyelse af byområder......................................................................... 55
4
HOVEDSTRUKTUR
8. Turisme og fritidsanlæg .....................116
11. Grundvand og vandmiljø.....................177
8.1 Turisme...................................................................................................116
11.1 Grundvand ........................................................................................... 178
8.2 Sommerhusområder.............................................................................119
11.2 Miljøkvalitet i vandløb og søer.......................................................... 180
8.3 Overnatningsanlæg ............................................................................. 121
11.3 Hav og fjord......................................................................................... 183
8.4 Lystfiskersøer....................................................................................... 127
11.4 Fiskeproduktion.................................................................................. 185
8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg .................................................. 128
11.5 Hvad betyder det for miljøet? .......................................................... 186
8.6 Støjende fritidsaktiviteter.................................................................. 130
8.7 Friluftsliv og naturoplevelser ............................................................ 132
8.8 Fritidsområder..................................................................................... 135
12. Miljø....................................................187
8.9 Hvad betyder det for miljøet? ............................................................. 136
12.1 Miljøgodkendelser.............................................................................. 187
12.2 Miljøscreening.................................................................................... 188
12.3 VVM-Pligt............................................................................................ 189
9. Landskab, natur og kulturhistorie......137
9.1 Landskabet............................................................................................ 138
12.4 Habitatdirektivet................................................................................ 190
9.2 Kystlandskaber..................................................................................... 141
13. Forholdet til andre gældende planer.192
9.3 Bade og bådebroer............................................................................... 144
13.1 Statslige interesser i planlægningen .............................................. 192
9.4 Geologiske interesser.......................................................................... 145
13.2 Regional UdviklingsPlan.................................................................... 193
9.5 Skovrejsning......................................................................................... 147
13.3 Nabokommunernes planlægning....................................................... 194
9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder........................................ 149
13.4 Andre gældende planer...................................................................... 194
9.7 Biologisk mangfoldighed......................................................................151
9.8 Lavbundsarealer ................................................................................. 157
9.9 Kulturhistorie....................................................................................... 160
14. Henvisning til retningslinier............. 195
Bilag........................................................ 198
10. Landbrug og råstofindvinding.......... 168
10.1 Landbrug.............................................................................................. 168
Bilag 1 Oversigt over planer godkendt wfter 2005................................. 198
Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger................................................. 201
Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger................................ 202
10.2 Råstofindvinding................................................................................. 172
5
HOVEDSTRUKTUR
1. Indledning
1.1 Hvad er en kommuneplan
Kommuneplanen er Byrådets overordnede plan for, hvordan
Efter offentlighedsperioden vil Byrådet vurdere bemærk-
kommunen skal udvikle sig de kommende 12 år. Planen
ninger og ændringsforslag.
indeholder visioner, mål og retningslinjer for byerne og det
åbne land.
Bemærkningerne kan føre til, at forslaget ændres inden
den endelige vedtagelse.
Kommuneplanen angiver rammer for byggeri og nye
anvendelser - f.eks. hvor nye bolig- og erhvervsområder,
butikker, veje og grønne områder skal placeres i fremtiden
samt retningslinjer for hvordan naturen, landbruget, friluftslivet mv. kan styrkes. Planen udgør grundlaget for udarbejdelse af lokalplaner, behandling af landzonesager og administration af det åbne land.
Hvad består kommuneplanen af
Kommuneplanen består af en hovedstruktur, der er den
overordnede plan for kommunens udvikling og en rammedel
, der angiver indholdet af lokalplaner med hensyn til
bygningers højde, tæthed og anvendelse.
Byrådet har i følge planloven pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
En aktiv kommuneplanlægning
Kommuneplanen revideres hvert 4. år. Der kan opstå behov
for temarevisioner af større eller mindre dele af kommuneplanen eller for tillæg til kommuneplanen med de korrektioner og præciseringer, der skønnes nødvendige for at
gennemføre ønskede projekter. Behovet for ændringer af
planen vurderes løbende, og kræver høring af offentligheden
i hvert enkelt tilfælde.
Offentlig høring
Når Byrådet har godkendt et forslag til en kommuneplan
eller tillæg, skal forslaget offentliggøres i mindst 8 uger. Det
giver borgere og myndigheder mulighed for at komme med
bemærkninger og forslag til ændringer.
6
Kommuneplan 2009-2021
Plansystemet efter planloven. Kilde: Arne Post og Dansk Byplanlaboratorium
HOVEDSTRUKTUR
1.2 Læsevejledning
Hvordan skal kortene læses
Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark
Kortmateriale i kommuneplanens hovedstruktur har til
Kommuneplanen
formål at give et samlet overblik. De indledende kapitler om
Råstofplan 2008 for Region Syddanmark.
bystruktur og detailhandel skitserer overordnede strategiske
gengiver
dele
af
retningslinjer
fra
sammenhænge i kommunen. I disse afsnit er det derfor ikke
Hvad betyder kommuneplanen for miljøet
alle kort, der er udtryk for en konkret fysisk afgrænsning,
I slutningen af hvert kapitel, hvis indhold skønnes at kunne
men derimod en overordnet udviklingsretning.
påvirke miljøet væsentligt, findes et kort resumé af miljø-
For retningslinjerne vises alle arealer eller udpegninger
vurderingen i en grå tekstboks. Den samlede miljøvurdering
på ét samlet kort. Ønskes mere præcise og opdaterede data for
af Forslag til Kommuneplan 2009 følger forslaget som et
en enkelt ejendom, henvises der til kommunens hjemmeside,
selvstændigt dokument.
www.sonderborg.dk, hvor kortgrundlaget findes i digital
form.
Kommuneplanen og anden lovgivning
Læsevejledning til tekst
Kommuneplanens hovedstruktur berører en lang række
Tekst i bokse
af emner, som også er omfattet af anden lovgivning. I den
konkrete sagsbehandling suppleres kommuneplanen derfor
af gældende lovgivning og planer tilvejebragt på baggrund
heraf. Som eksempler kan nævnes, at naturområdet tillige
reguleres af Naturbeskyttelsesloven, byggeri i det åbne land
af Planlovens bestemmelser om landzoneadministration og
miljøforhold af Lov om miljøbeskyttelse, miljøvurdering,
jordforurening mv.
Planemner der underlægges statslige sektorplaner
Vandplaner og Natura2000-planer udarbejdes af Miljøministeriet og Statens Miljøcentre. Vand- og Natura2000planerne er endnu ikke vedtaget og indtil da er det de statslige
gælder Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv.
I denne kommuneplan er de områder fra Regionplan
2005-2016 indarbejdet, hvor kommunen har beslutningskompetence.
I denne kommuneplan møder læseren fire gennemgående og centrale indholdstyper i form af vision, mål, handlinger og retningslinjer. Rent grafisk er disse sat
i bokse.
Vision
Visionen er Byrådets overordnede og samlede helhedsbillede af udviklingen inden
for området i den kommende 12 års periode. Visionen kan også pege på hvilken
proces, udviklingen skal foregå i.
Mål
Målet udpeger Byrådets ønskede resultater af de næste 12 års udvikling inden for
et område. Til forskel fra visionen opdeles målene i underpunkter, som også vil
kunne rumme en begrundelse for visionen.
Handlinger
Handlinger er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil igangsætte inden for
kommuneplanens tidsperspektiv for at nå Byrådets visioner og mål. Handlinger kan også
have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til at nå målsætningen inden for området.
Retningslinjer
En retningslinje er den del af kommuneplanen, som danner det præcise grundlag
for administration, herunder administrative afgørelser i den kommende 4 års
periode.
Den øvrige tekst
I den øvrige tekst indgår en redegørelse, der stiller baggrundsviden for kommuneplanen til rådighed for læseren. Redegørelsesstoffet har dermed en mere
oplysende eller forklarende karakter.
Tabel nr. 1.1: Tabel 1.2.1: Definition af begreber der optræder i kommuneplanens
Tabel nr. 1.2: hovedstruktur
Ifølge Planloven skal kommunen udarbejde retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Disse
retningslinjer skal være i overensstemmelse med vandplanerne. Kommunen vil udarbejde disse retningslinjer, når der
foreligger en vedtaget vandplan for området.
7
HOVEDSTRUKTUR
1.3 Kommuneplanen og demokratiet
Byrådet er kommunens demokratisk valgte styregruppe, der
suppleres af en række råd og udvalg nedsat af Sønderborg
Kommune. Det er et vigtigt grundlag for kommuneplanen, at
borgerne deltager i debatten og giver deres mening til kende.
Derfor inddrages borgerne i beslutningsprocessen bl.a.
gennem følgende udvalg:
∞∞ Rådgivende organer med brugerrepræsentanter, f.eks.
VISION
Det er Byrådets vision, at dialog og involvering af borgere, virksomheder og institutioner i kombination med et
stærkt politisk lederskab giver grobund for et fælles ejerskab til at forny og forene demokrati og resultatskabelse
i Sønderborg Kommune.
ældreråd og handicapråd.
∞∞ Rådgivende organer med repræsentanter for brugere og
andre interessenter, f.eks. Det Lokale Beskæftigelsesråd.
∞∞ Brugerbestyrelser, f.eks. forældrebestyrelser i dagtilbud
og skolebestyrelser på folkeskoler mv.
Borgerinddragelse og fysisk planlægning
Kommunen har valgt at invitere borgerne til at bidrage med
ideer til nærværende kommuneplanforslag. Det er sket i en 8
ugers idéhøring, som sluttede 9. februar 2009.
Øvrig inddragelse af borgerne
Kommunen inddrager desuden brugere, borgere, organisationer og virksomheder ud over, hvad loven kræver. Det
drejer sig bl.a. om:
MÅL
Det er Byrådets mål at:
• Styrke dialogen mellem borgerne og politikerne ved
at invitere til målrettet og tidlig borgerinddragelse.
• Udvikle nye og kreative former for dialog og inddragelse, som udnytter nye muligheder for kommunikation og giver borgerne anledning til at tage ansvar
for egen indflydelse på kommunens prioriteringer og
opgavevaretagelse.
• Tage hensyn til lokalområderne og landdistrikterne
– ved at skabe en stærk kommune, som etablerer
synlige værdier og procedurer for dialog med borgerne i lokalområderne.
∞∞ Landdistriktudvalget, der er i dialog med Kultur- og Fritidsudvalget og med landsbylaug m.fl. og fordeler midler mellem landdistrikterne efter politisk godkendte retningslinjer.
HANDLINGER
Byrådet har besluttet, at arbejde med emnerne:
• Borgerinddragelse og nærdemokrati.
• Rammebetingelser og arbejdsvilkår for det politiske
arbejde.
• Principper for god offentlig service.
• Internationale relationer.
8
HOVEDSTRUKTUR
1.4 Økonomi og fysisk planlægning
Kommuneplanen og økonomien
Kommuneplanen er med til at udpege rammerne for den
Økonomien styres politisk via det årlige budget, der struktu-
fysiske planlægning og udvikling i kommunen.
reres af GPS’en (Godkendt politisk styring), se kapitel 2.
Sammenhængen mellem økonomi og fysisk planlægning
er tydelig flere steder. Eksempelvis udpeges nye byområder
Det økonomiske årshjul
i kommuneplanen og er således med til at åbne for en mulig
Det overordnede økonomiske ansvar er placeret hos Byrådet
vækst i befolkningstal og dermed i beskatningsgrundlaget
og Økonomiudvalget, samt i Direktionen, Staben Økonomi og
og udgifter til institutioner. Et andet eksempel er erhvervs-
alle de budgetansvarlige enheder.
udvikling, hvor kommuneplanen udpeger mulige erhvervsarealer, der åbner for skabelsen af nye lokale arbejds-
Byrådets overordnede og langsigtede styring er tilrettelagt som et årshjul:
pladser, der igen kan være med til at tiltrække nye borgere
til kommunen.
Sommer
Efterår
Byrådet kan eventuelt mødes
til temamøder om sommeren for
at blive orienteret om den økonomiske situation og handlemulighederne
og evt. søge konsensus om en
budgetstrategi .
Hvert år, senest den 15.
oktober, vedtages næste års
budget, der indeholder de visioner,
udviklingsmål, driftsmål og budgetbeløb, som udgør de bindende retningslinjer for næste års forvaltning.
På baggrund af den opnåede konsensus eller på
baggrund af direktionens oplæg udfærdiger
Økonomiudvalget et budgetforslag til
Byrådet.
Årets budgetproces evalueres for at udvikle
næste års proces.
Forår
Byrådet får de bestilte
analyser forelagt og drøfter
overordnede og langsigtede
pejlemærker for det kommende budget.
Staben Økonomi beregner det tekniske basisbudget. Det
vil sige 1) de udgifter, der skal til for at leve op til eventuel
ny lovgivning og leve op til byrådets egne driftsmål og 2)
skatteindtægter og statstilskud.
Byrådet tager stilling til, hvilke analyser og undersøgelser der skal foretages og indgå som baggrundsviden for næste års budgetlægning.
GPS’en udkommer i efterårsudgaven opdateret med de
netop vedtagne mål og budgetbeløb og fortsat med det
seneste års regnskab og målopfølgning.
Vinter
Administrationen forbereder analyser og
processer.
Senest 1. juli kommer der besked om størrelsen af statens
tilskud, og de endelige skøn kan laves.
Økonomiudvalget fremlægger forslag til
næste års budgetproces for Byrådet.
Kommunens ledelse udarbejder et handlekatalog med forslag til
ændrede driftsmål og nye udviklingsmål. Både mål, der sigter mod
virkeliggørelse af visioner og ønskede serviceudvidelser, og mål, der
kan give besparelser, skal med i kataloget.
GPS’en udkommer i forårsudgaven, der indeholder det netop
færdiggjorte regnskab for året før samt næste års tekniske
basisbudget.
Sønderborg Kommunes årshjul
9
HOVEDSTRUKTUR
1.5 Væsentlige ændringer i planlægningen
Det er Byrådets mål, at planlægningenskal afspejle de
konkrete udviklingsbehov som kommunen står overfor.
Byrådet har i kommuneplanens hovedstruktur ønsket
at rette et særligt fokus på CO2-udledning. Det skal sikre, at
der er indarbejdet initiativer, der kan være med til at sikre
reduktion af energiforbruget.
Efter strukturreformen er det et krav til kommuneplanen,
1. Ændring
Arealudlæg som fremgår af kapitel 4, herunder:
• Nye arealudlæg og deres anvendelse.
• Arealudlæg, der er fjernet fra kommuneplanens
rammer.
• Ændret anvendelse/afgrænsning af arealudlæg.
at den skal indeholde retningslinjer for kommunens arealanvendelse.
Bymønster og byudvikling
Der er foretaget en mindre ændring i det hidtidige bymønster.
Gråsten udpeges som udvidet områdeby, sammen med
Rinkenæs og Egernsund og Havnbjerg indgår sammen med
2. Ændring
Indarbejdelse af retningslinjer fra Regionplan 2005 for
Sønderjyllands Amt og nye retningslinjer, som er fremsat
af Byrådet.
Nordborg.
På baggrund af konkrete udviklingsønsker og -behov
udlægges nye arealer til byvækst og øvrige formål, som vist
3. Ændring
Fastlæggelse af visioner, mål og handlinger.
på kortbilag nr. 4.4.1.
Kortbilag 4.4.1 viser endvidere arealudlæg, som ønskes
ændret til andet formål og områder, som ønskes tilbageført
Nye retningslinjer
til jordbrugsformål.
Derudover er der en række retningslinjer, som Byrådet ønsker
at optage bestemmelser om i kommuneplanen. Her tænkes
Der er udarbejdet principper og retningslinjer for udpegning
især på retningslinjer, der handler om:
af landskabskiler.
∞∞ Klima og energi
Retningslinjer fra Regionplan 2005
∞∞ Kolonihaver
Kommuneplan 2009-2021 indeholder en lang række retnings-
∞∞ Count Down 2000 målsætninger om beskyttelse af arter
∞∞ Arkitektur- og højhuspolitik
linjer fra Regionplan 2005 for det tidligere Sønderjyllands
∞∞ Kulturmiljø udvides til at omfatte visse bykvarterer
Amt. De retningslinjer, som kommuneplanen ifølge Planloven
∞∞ Skærpet hensyn til geologiske interesseområder.
kan optage bestemmelser om, er indarbejdet i Kommuneplanen og tilpasset forholdene i Sønderborg Kommune. Det
Visioner, mål og handlinger
er retningslinjer, som i hovedtræk omhandler:
Kommuneplanen indeholder de visioner, mål og hand-
∞∞ Bymønster og byudviklingsprincipper
linger, som Byrådet vil arbejde for de næste 12 år. Visionerne
∞∞ Forebyggelse af miljøkonflikter
er den politiske tilkendegivelse, mens mål og handlinger er
∞∞ Veje, trafik og tekniske anlæg
den politiske ramme, der skal anvendes for at gennemføre
∞∞ Turisme og fritidsanlæg
visionerne.
∞∞ Landskab, natur og kulturhistorie
∞∞ Landbrug og råstofindvinding
∞∞ Grundvand og vandmiljø.
10
HOVEDSTRUKTUR
1.6 Kommuneplanens forhold til planstrategien
Ifølge planloven skal kommuneplanen indeholde en redegø-
Landskabet for alle
relse for sammenhængen med kommunens planstrategi.
Kommunens landskab er et kulturlandskab med kulturhisto-
Af Planstrategi 2007 fremgår det, at der i 2009 foretages
en fuld revision af kommuneplanen, hvilket dette kommuneplanforslag er et udtryk for.
riske spor, der er en vigtig del af vores kulturarv og har stor
betydning for vores identitet og værdigrundlag.
Kommunen vil skabe bedre tilgængelighed i og til
Kommunens Planstrategi 2007 angiver kursen for
landskabet ved at udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelses-
kommuneplanen ved udpegning af 3 hovedtemaer, der bygger
tilbud, som kan bidrage til at fastholde og tiltrække borgere
på kommunens vision samt den Lokale Agenda 21 Strategi.
og turister. Kommuneplanens retningslinjer for stier, infra-
De tre temaer er ”Politisk lederskab”, ”Universitetsbyen for
struktur, natur og landskab understøtter dette.
alle” og ”Landskabet for alle”.
Planstrategien rejste de centrale spørgsmål: - ”Hvad skal
Lokal agenda 21
vi leve af, og hvordan skal det være at leve her”? Kommune-
Agenda 21 strategien indeholder målsætninger om by og
planens hovedstruktur sætter de overordnede rammer herfor
land, miljø, natur, borgerinddragelse og koordinering på
og er Byrådets bud på, hvordan disse spørgsmål kan besvares.
tværs. Desuden spiller ProjectZero en fremtrædende rolle i
Med
kommuneplanen
gennemføres
planstrategiens
strategien. Kommuneplanen er på en række punkter med til
visioner og mål om at være et af Danmarks mest dynamiske
at konkretisere Agenda 21 strategien, herunder gennem:
og attraktive vækstområder inden for erhvervsudvikling,
∞∞ retningslinjer for forvaltning af grænsen mellem by og
menneskelig trivsel og kultur.
land.
∞∞ anvisninger til forebyggelse af miljøkonflikter.
Politisk lederskab
∞∞ fastsættelse af retningslinjer for natur og landskab.
Byrådet vil med et stærkt politisk lederskab og gennem
∞∞ redegørelse for, hvordan borgerne er kommet med input
samarbejde med private parter og lokalsamfundet føre
til kommuneplanen.
strategisk betydningsfulde beslutninger ud i livet. Forde-
Planen er i sig selv et værktøj, der fremmer koordineringen
batten til kommuneplanen og den offentlige høring af planen,
på tværs mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske,
herunder nye borgermøder, tager hul på denne proces.
miljø-, erhvervs-, sundheds- og uddannelsesmæssige forhold.
Særligt kapitlet om ”Klima og energi” viser, hvad kommunen
Universitetsbyen for alle
vil gøre for miljøet og for fremtiden.
Syddansk Universitet er en vækstmotor for erhvervslivet
og området som helhed. Universitetets evne til at tiltrække
studerende, undervisere og forskere afhænger af gode
levevilkår og af attraktive, levende byer og landskaber. Kort
sagt: Et velfungerende universitet og et godt lokalsamfund
komplementerer hinanden. Kommuneplanen angiver en
række retningslinjer, der har til formål at understøtte dette.
Retningslinjer for arkitektur, lokalplaner, kulturmiljø og
bevaringsværdig bebyggelse samt beskyttelse af natur og
landskab skal sammen være med til at understøtte universitetsbyen for alle.
11
HOVEDSTRUKTUR
1.7 Planlægning siden Kommuneplan 2005
Byer
Sønderborg by har sideløbende haft fokus på eksisterende
I de tidligere kommuner Augustenborg og Sydals er der
boligområder fra 1960’erne og 70’erne, og der er udarbejdet
udarbejdet lokalplaner for bevaring af landsbymiljøer, og
nye lokalplaner for at sikre områdernes karakter.
samtidig er der etableret landsbylaug i mange af landsbyerne.
Tidligere Gråsten Kommune har haft fokus på god arkitektur,
Turisme
og der er foretaget trafikomlægning i midtbyen i Gråsten. I
Sønderborg
Sønderborg by blev der i 2006 udarbejdet en trafikundersø-
væsentligt udbygget med etableringen af Danfoss Universe.
gelse i forbindelse med Center Øst, som nu er fuldt udbygget.
I 2007 er der udarbejdet lokalplan for udvidelse af oplevel-
Siden 2005 er der udarbejdet en lang række af lokalplaner,
sesparken, og der er gjort en stor indsats i lokalområdet med
som fremgår af Bilag 1.
hovedvægt på tiltrækning af familier. Der er sket forbed-
Kommunes
oplevelsesturisme
er
blevet
ringer af adgangen til landskabet, og stisystemet er udbygget.
Omdannelse
Der er i den forgangne periode udlagt ca. 600 nye
Omdannelse af Augustenborg Havn har været udbudt i
sommerhusgrunde, som alle er placeret i forbindelse med
arkitektkonkurrencen Europan 10, og Frank Gehry har
eksisterende sommerhusområder på Als: Sønderby, Østerby,
udarbejdet masterplan for nordhavnen i Sønderborg. Begge
Købingsmark, Lavensby, Skovmose, Nørre Kettingskov og
steder skal omdannelser være med til at skabe grobund for
Mommark.
liv på havnen – i Sønderborg er kravet desuden, at byggeriet
skal opføres som lavenergibyggeri.
Interregionale samarbejder
Der er desuden udarbejdet en lokalplan for Sundgade i
Sammen med nabokommunerne langs Flensborg Fjord
Sønderborg med omdannelse til boliger og liberalt erhverv.
indgår Sønderborg Kommune i interregionale projekter. Det
Erhverv
er dels Ydre Flensborg Fjord, som skal styrke områdets natur
og formidling heraf, og dels turistsamarbejdet Visit Flensborg
Med undtagelse af et nyt mindre område ved Augustenborg
Fjord. Der er desuden indgået et samarbejde mellem Aabenraa,
er der stort set ikke udlagt nye erhvervsområder siden 2005.
Flensborg og Sønderborg kaldet”Grænsetrekanten”.
Det skal ses i lyset af, at der i hele Sønderborg-området
Sønderborg deltager også i det internationale samarbejde
tidligere har været udlagt mange områder, som ikke er blevet
»Si tous les ports du monde«, som er et samarbejde mellem
bebygget. I løbet af de senere år er der dog sket en stigende
flere europæiske havnebyer.
efterspørgsel på erhvervsjord - især ved Sønderborg by og
Gråsten. Der er igangsat planlægning med støtte fra Plan09
Sundhed og bæredygtighed
til udbygning af et erhvervsområde ved Ragebøl (Dybbøl
Siden udarbejdelse af kommuneplanen 2005 er der igangsat
Erhvervspark) nær den kommende motorvej.
en lang række tiltag inden for sundhed og bæredygtighed.
Boligområder
Der er igangsat planlægning af en idrætsrambla omkring
Sønderborg by, og der er generelt fokus på øget cyklisme.
Der er etableret nye boligområder i forbindelse med alle
Inden for bæredygtighed indgår kommunen i ProjectZero,
de gamle kommunebyer, men de store udlæg er især sket
der er udarbejdet en energipolitik, og der er igangsat klima-
omkring Sønderborg by, Hørup, Gråsten, Rinkenæs og
tiltag, som i første omgang har fokuseret på nedbringelse af
Egernsund (Teglværksbyen), hvor der er udlagt områder
CO2-udledning fra kommunens ejendomme. Denne kommu-
hovedsageligt til parcelhuse og rækkehuse.
neplan udvider dette fokus i kapitel 3.
I Sønderborg by, Nordborg og Gråsten er der desuden sket
en fortætning af byerne, hvor mindre og ældre erhvervsom-
Oversigt over udarbejdede planer siden 2005
råder er omdannet – hovedsageligt til etageboligbebyggelse.
En oversigt over kommuneplantillæg, lokalplaner og region-
Samtidig er der i byerne Sønderborg og Gråsten sket omdan-
plantillæg er listet op bagest i dette dokument som Bilag 1.
nelse af tidligere havneområder til boligformål.
12
HOVEDSTRUKTUR
1.8 Eksterne samarbejdsrelationer
Horsens
76.612
I Sønderborg Kommune er der er ca. 78.000 indbyggere,
hvoraf ca. 28.000 bor i Sønderborg by. Kommunen har et
samlet areal på ca. 500 km2, med øen Als på 321 km2 som det
Billund
26.076
Varde
49.377
Vejle
102.529
største landområde. Sønderborg Kommune som helhed - og
Vejen
41.350
tæt befolket. De arealmæssigt større nabokommuner har alle
færre indbyggere, som det ses på figuren til højre.
Hedensted
43.477
Fredericia
49.147
specielt Als - er i sammenligning med det øvrige Danmark
Esbjerg
115.415
Kolding
85.986
Samsø
4.125
Nordfyns
28.655
Middelfart
36.113
Kerteminde
23.071
Odense
185.871
Nyborg
31.009
Assens
41.201
Haderslev
56.462
Faaborg-Midtfyn
51.144
Svendborg
58.354
Tønder
41.140
Aabenraa
60.151
Sønderborg
76.459
76.459
Ærø
6.939
Langeland
14.223
Den kommunale fordeling den 1. januar 2007 viser befolkningstal i omkringliggende
kommuner. Kilde: Velfærdsministeriet
Grænseoverskridende samarbejde
Sønderborg, Aabenraa og Flensborg Kommuner har indgået
et samarbejde på tværs kaldet ”Grænsetrekanten”. Samarbejdet skal være med til at skabe dynamiske relationer og
udvikling i området. I første omgang er der fokus på erhvervsfremme, arbejdsmarked, kultur, infrastruktur, turisme,
energi og klima, fælles institutioner, planstrategi, EU-samarbejde, uddannelse og etablering af et maritimt samarbejde
med udgangspunkt i Flensborg Fjord.
Status er, at der er ønske om et samarbejde om forhold
af fælles interesse, og det er aftalt, at kommunerne holder
hinanden gensidigt orienteret om deres respektive kommuneplanprocesser.
1.1 Sønderborg Kommune har samarbejder, der rækker ud over landets
grænser.
Det maritime samarbejde
Det maritime samarbejde skal udvikle idégrundlaget for en
strategi for land og vand. Sønderborg Kommune ønsker, at
Naboerne
dette samarbejde inkluderer repræsentanter fra de øvrige
Aabenraa har Sønderjyllands største havn, og Aabenraa
kommuner, som grænser op til Flensborg Fjord og Alssund,
Kommune består af
de tidligere Rødekro, Tinglev, Bov,
nemlig Flensborg, Aabenraa og Ærø. I det maritime samar-
Lundtoft og Aabenraa Kommuner. Indbyggertallet når op på
bejde skal det blandt andet drøftes, hvilke muligheder der er
godt 60.000.
for bæredygtigt fiskeri og videreudvikling af fritids- og turist-
Umiddelbart syd for grænsen er Flensborg med 88.000
aktiviteter til vands, herunder dykkermuligheder, naturgen-
indbyggere en stor og betydningsfuld nabo. Det danske
opretning og erhvervsmæssig anvendelse af lystbådehavne og
mindretal udgør ca. 20 % heraf.
turistbåde.
13
HOVEDSTRUKTUR
1.9 Befolkning og bosætning
Udviklingen i folketallet og størrelsen af de forskellige alders-
eller over 1.300 nye indbyggere. Samtidig øges andelen af
grupper har stor betydning for kommunens planlægning
ældre ikke mere end i et scenario uden nybyggeri, og arbejds-
på bl.a. institutions- og boligområdet. For at være godt
styrken øges med knap 1.000 personer.
klædt på har kommunen udarbejdet befolkningsprognoser
for perioden 2009-2021. Prognoserne er baseret på den
Store lokale forskelle i udviklingen
forventede boligudbygning, fødselshyppigheden samt flytte-
Udgangspunktet for prognoserne er skoledistrikter, og her er
mønsteret i kommunen.
væksten i indbyggertallet ganske ujævnt fordelt. Størst vækst
Kommunen står over for en landsdækkende tendens, som
forventes i Egernsund 16,7%), Rinkenæs (11,1%), Broager
går i retning af, at der bliver flere ældre og færre voksne i den
(0,7%), Ulkebøl (Vollerup) (5,9%) og Nordborg (5,3%), mens
arbejdsdygtige alder. Konsekvenserne af dette kan imødegås
der i Havnbjerg, Fryndesholm, Kværs og Lysabild områderne
på flere planer, som kommuneplanen vil støtte op om.
forventes et fald i befolkningen på ½-5%.
Vigtigt at bygge nye boliger
i de enkelte områder, hvor især udbygningen af Broager,
Prognoserne viser, at det vil få stor betydning at gennemføre
Egernsund og Rinkenæs vil slå igennem med en betrag-
den planlagte boligudbygning. Uden udbygning med nye
telig vækst på samlet 2150 personer. Sammen med Ulkebøl
boliger vil folketallet ifølge prognosen falde med over 3%,
og Nordborg står de tre distrikter for 80% af den fremtidige
svarende til 2.600 personer. Samtidig vil antallet af ældre
vækst i befolkningstallet.
Forskellene afspejler i høj grad den planlagte byudvikling
over 65 stige med mere end 3.400 personer, mens arbejds-
Mens den stærke vækst således er koncentreret om
styrken falder med mere end 800.
Gråsten-området, Sønderborg og Nordborg, kan der ikke
Gennemføres boligbyggeprogrammet derimod som planlagt,
tilsvarende tegnes et entydigt billede af områder i tilba-
kan der forventes en positiv befolkningsudvikling på 1,7%
Antal indbyggere
gegang i andre dele af kommunen. Her ligger områder med
90.000
Alderssammensætningen
For kommunen som helhed følger Sønderborg den landsdæk-
80.000
kende tendens, hvad angår alderssammensætning. Andelen af
66+ år
70.000
børn, unge og folk i den arbejdsdygtige alder forventes at falde
frem mod 2021, mens andelen af ældre over 65 stiger fra 17 til
60.000
20%. Det medfører en række udfordringer for den kommunale
planlægning. Når arbejdsstyrken falder, sker det samme med
50.000
skatteindtægterne. Fald i børnetallet kan medføre behov for at
26-65 år
40.000
tilpasse skolestrukturen, og vækst i antallet af ældre betyder, at
der skal sikres de nødvendige ældre- og plejeboliger. Hvordan
30.000
disse effekter slår igennem varierer meget lokalt.
I vækstområderne fastholdes arbejdsstyrkens andele af
17-25 år
20.000
befolkningen, og i Rinkenæs ses et decideret fald i ældre-
7-16 år
10.000
befolkningen. Nogle steder falder børnetallet markant - i
Dybbøl falder antallet af 0 - 16-årige med over 300 frem mod
0-6 år
0
2021. I Nordborg stiger antallet af 0 - 6-årige til gengæld med
2021
2020
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
Årstal
Diagram nr. 1.1: Diagram nr. 1.9.1: Udviklingen i antal indbyggere fra 2008 til 2021 i
Diagram nr. 1.2: Sønderborg Kommune fordelt på alder
14
mindre tilbagegang blandet med områder i vækst.
næsten 200, mens det i Egernsund stiger med næsten 150.
HOVEDSTRUKTUR
1.10 Pendling
Kun få mennesker bor og arbejder det samme sted, og
trafikken mellem bolig og arbejdssted (pendling) er på
landsplan stigende, både med hensyn til antallet af pendlere
og afstanden mellem hjem og arbejde. En pendler defineres
som en person, der ikke bor og arbejder på samme adresse.
I den forrige landplanredegørelse fra 2006 er det geografiske område, der svarer til de nuværende Aabenraa og
Sønderborg Kommuner, opgjort som en pendlingsregion,
dvs. at mindst 80% af arbejdsstyrken både bor og arbejder
inden for regionen. Antallet af beskæftigede, der bor og
arbejder i samme område, er mere end dobbelt så stort som
antallet af udpendlere og indpendlere.
Sønderborg busstation
Andelen af indbyggere, der ikke pendler, svarer til landsgennemsnittet, mens andelen, der dagligt pendler over
For pendlingen over kommunegrænsen viser statistikken,
forholdsvis lange afstande, er noget mindre end på landsplan,
at der er tale om en større indpendling end udpendling til
hvor 15% pendler mere end 30 km dagligt. Den gennem-
Sønderborg Kommune. 4.518 personer pendler hver dag ind
snitlige pendlingsafstand for borgere bosat i Sønderborg
i Sønderborg Kommune, mens 4.015 personer pendler ud af
kommune er 15,4 km, hvilket er noget lavere end landsgen-
kommunen. Det betyder, at der i Sønderborg Kommune er et
nemsnittet på 18,1 km. Af diagram 1.10.1 ses det, at næsten
mindre pendlingsoverskud, som indikerer, at Sønderborg har
halvdelen af den erhvervsaktive befolkning har mindre end
et stærkt erhvervsliv, der beskæftiger mere end kommunens
5 km daglig transport til og fra arbejde, hvilket begrænser
egen arbejdsstyrke. Sønderborg Kommune vil arbejde for at
behovet for transport.
tiltrække indpendlere til bosætning inden for kommunen.
Antal pendlere
Ekstern pendling
15000
Kun 2% af de erhvervsaktive har et arbejde, der ligger i
andre landsdele eller i udlandet, og det er især de nærmeste
for pendlingen. Dette understøttes af diagrammerne 1.10.2
0 % ikke beregnet
4 % over 50 km
landsdele samt Københavnsområdet, der er destinationen
1 % 40-50 km
21 % 10-20 km
0
nabokommunen Aabenraa.
2 % 30-40 km
3000
et sted i landsdelen Sydjylland, og mere end halvdelen arbejder i
10 % 20-30 km
6000
19 % 5-10 km
9000
7 % Ingen pendling
12000
36 % Indtil 5 km
Langt de fleste pendlere, som rejser ud af kommunen, arbejder
Diagram nr. 1.3: Diagram nr. 1.10.1: Pendlingsafstande for borgere bosat i Sønderborg
Intern pendling
og 1.10.3.
Tilsvarende har mere end halvdelen af de personer, som
pendler ind i kommunen, bopæl i nabokommunen Aabenraa.
Langt den største del af indpendlingen sker fra landsdelen
Sydjylland og indpendlingen fra andre landsdele udgør ca.
2% af arbejdspladserne i kommunen. Dette understøttes af
diagrammerne 1.10.4 og 1.10.5.
Pendlingsafstande: Opgørelsen er lavet ud fra afstanden
mellem bopælsadressen og arbejdsstedsadressen. Pendlings-
Statistikkerne for pendling viser generelt, at langt den største
afstanden er beregnet som den korteste vejafstand mellem
del (89%) af den erhvervsaktive befolkning bosat i kommunen
de enkelte personers bopæls- og arbejdsstedsadresse.
også har deres arbejdsplads her.
15
500
0
16
Vejle (40)
Vejen (38)
Varde (25)
Tønder (205)
Kolding (151)
Diagram nr. 1.8: Diagram nr. 1.10.4: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til
Diagram nr. 1.9: destination i en kommune inden for landsdel Sydjylland.
1000
500
Tønder (260)
Vejle (66)
Vejen (40)
Varde (10)
1500
Kolding (171)
2000
Aabenraa (2.518)
0
Landsdel Nordsjælland (58)
Landsdel Nordjylland (87)
Landsdel Vestjylland (48)
Landsdel Østjylland (213)
Landsdel Fyn (211)
Landsdel Vest- og Sydsjælland (42)
Landsdel Østsjælland (18)
Landsdel bornholm (1)
50
Haderslev (504)
100
Landsdel Københavns omegn (55)
Landsdel København (128)
150
Fredericia (24)
2500
200
Esbjerg (52)
1500
Uden for Danmark (69)
250
Billund (11)
2000
Aabenraa (2.260)
Landsdel Nordjylland (44)
Landsdel Vestjylland (103)
Landsdel Østjylland (161)
Landsdel Fyn (115)
Landsdel Vest- og Sydsjælland (38)
Landsdel Østsjælland (8)
Antal pendlere
Fanø (1)
1000
Haderslev (317)
Landsdel Nordsjælland (55)
Landsdel bornholm (1)
0
Fredericia (54)
Fanø (1)
150
Landsdel Københavns omegn (76)
200
Esbjerg (101)
50
Landsdel København (141)
100
Billund (12)
HOVEDSTRUKTUR
Antal pendlere
Diagram nr. 1.5: Diagram nr. 1.10.2: Udpendling fra bopæl i Sønderborg Kommune til
Diagram nr. 1.6: destination uden for landsdel Sydjylland
Diagram nr. 1.7: Diagram nr. 1.10.3: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg
Kommune fra andre landsdele end Sydjylland
Antal pendlere
Antal pendlere
3000
2500
0
Diagram nr. 1.10: Diagram nr. 1.10.5: Indpendling til arbejdssteder i Sønderborg
Kommune
HOVEDSTRUKTUR
1.11 Hvad skete der i idéfasen
Inden Byrådet igangsatte arbejdet med kommuneplanen, blev
der indhentet ideer fra borgere, erhvervsliv, foreninger og
interesseorganisationer. Debathæftet ”Sønderborg i udbrud”
indeholdt en kort beskrivelse af 6 hovedpunkter, som Byrådet
særligt ønskede at debattere med borgerne. ”Sønderborg i
udbrud” kan ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside.
Der er blevet afholdt 4 borgermøder med et gennemsnitligt fremmøde på 80 personer. De bemærkninger,
kommunen fik ved møderne og de 43 skriftlige bemærkninger, er indgået ved behandling af kommuneplanen.
Her gennemgås kort de 6 punkter med borgernes indput, og hvordan de indgår i kommuneplanen:
Hvad ville Byrådet gerne diskutere
Hvad sagde borgerne, og hvad kommer kommuneplanen til at sige
Det store overblik
Borgerne har givet udtryk for holdninger for og imod dette udvik-
Byrådet har debatteret ”Det store overblik”, som
var et forslag til overordnede principper for udviklingen i Sønderborg Kommune, hvor der blev
set på forskellige områder gennem temaerne:
turisme, oplevelser, viden og forsøg med nye
energiformer.
lingsprincip. Flere har dog været positive over for især Broager som
forsøgsområde for reduktion af CO2 udledning. Der har været udtrykt
bekymring for, om det ville give begrænsninger i de forskellige områder,
med en opdeling i temaer. Det har resulteret i, at kommuneplanen ikke
indeholder en opdeling, men alene beskæftiger sig med bymønstret.
Levende byer
I høringsperioden er flere borgere kommet med bemærkninger imod
Punktet ”Levende byer” er et forslag til et nyt
udlæg af areal ved campingpladserne Lærkelund og Gammelmark
bymønster for Sønderborg Kommune, hvor byerne
Strand. Bemærkningerne går på hensynet til beliggenheden i natur-
både skal kunne skabe oplevelsesrum og fungere
skønne områder. Kommuneplanen medtager derfor ikke arealudlæg ved
som magneter, der kan tiltrække erhverv, turister,
Gammelmark Strand, mens arealudlægget ved Lærkelund er fastholdt.
oplevelser, kultur og nye borgere.
Fastholdelsen af arealudlægget ved Lærkelund har baggrund i, at det
er vigtigt, at der findes campingpladser, der viser kommunens store
landskabelige værdier og give området en stærk landskabelig profil.
Landsbyer og landsbyliv
De mange landsbylaug har deltaget meget aktivt i denne del af debatten.
Byrådet har sat ”Landsbyer og landsbyliv” til
Det vidner om et stort engagement i landsbyerne. Det har været et
debat, og har fremsat forslag til udpegning af
udtalt ønske, at landsbyerne skal bevares og deres funktioner styrkes.
bevaringsværdige landsbyer sammen med et
Her tænkes på støtte og udvikling af mødesteder og forsamlingshuse
ønske om, at der skal være plads til udvikling og
samt forbedret kollektiv trafikforsyning til landsbyerne. Der er kommet
fornyelse i landsbyerne.
bemærkninger om, at kulturværdierne skal styrkes og bevares som en
del af bevaringen af landsbyerne og deres miljø. Kommuneplanen er i
tråd med disse bemærkninger. Her tænkes konkret på registreringen
af kulturmiljøer, men også bevaringsværdien af de enkelte bygninger i
SAVE-registreringen.
17
HOVEDSTRUKTUR
Hvad ville Byrådet gerne diskutere
Hvad sagde borgerne og hvad siger kommuneplanen
Landskabet er et åndehul –naturligvis
Det er vigtigt for borgerne i Sønderborg, at landskabet bevares og
Byrådet mener, at ”Landskabet er et åndehul”, og
bliver ved med at være et åndehul. Enkelte har bemærket, at der skal
at mulighederne for bl.a. at skabe tilgængelighed
værnes særligt om truede dyrearter og planter. Kommuneplanen
til landskabet og passe på det, er vigtigt!
tager hånd om naturen, hvor blandt andet beslutningen om tilslutning
til Countdown 2000 (artsbeskyttelse) beskrives.
Har egnen plads til nyt liv
Debatten har vist, at mange borgere ser positivt på, at der er turisme
Byrådet har stillet spørgsmålet: - ”Har egnen plads
af forskellig art (forbedring af eksisterende turismetyper). Flere
til nyt liv?”, og forslag til nye arealudlæg til boliger,
indlæg har rettet fokus mod, at især infrastrukturen skal følge med til
erhverv, offentlig formål, turisme, natur og biogas-
turisternes behov. Indlæggene har peget på, at det kunne være i form
anlæg har været debatteret med borgerne.
af flere rekreative stier; naturstier, cykelstier i kommunen. Kommuneplanen beskriver konkrete cykelruter, og hvilke principper der bør
være bærende for udbygningen af stier i naturen.
Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed
Mange borgere har indsendt positive bemærkninger om placering af
Et vigtigt og særligt fokusområde for Byrådet er
biogasanlæg og enkelte har givet positive tilkendegivelser i forhold til
”Energipolitik, klimastrategi og bæredygtighed”.
placering af vindmøller. Kommuneplanen giver mulighed for begge
Sønderborg Kommune vil skabe en bæredygtig
dele, og har desuden tilegnet et helt kapitel til dette område, nemlig:
kommune med Agenda 21-strategien, mens
”Klima og energi”.
ProjectZero sætter et særligt fokus på at skabe
grundlaget for en CO2-neutral kommune.
Øvrige bemærkninger
Ud over de 6 hovedpunkter, som Byrådet har ønsket debatteret, har borgerne peget på flere områder, som ligger dem på sinde:
∞∞ Kommunen modtog flere bemærkninger om forbedringer af den kollektive trafik. En kommuneplan kan ikke optage bestemmelser vedrørende den kollektive trafikforsyning, men det kan oplyses, at det indgår i kommunens forhandlinger med Sydtrafik. De fysiske rammer for den kollektive trafik er en del af den igangværende trafikplanlægning og vil kunne indgå i kommuneplanen ved en revision eller tillæg.
∞∞ Kommunen modtog bemærkninger om, at der er et ønske om en generel forbedring af vejene og af flere af cykelstierne. Kommuneplanen sætter de overordnede principper for de fysiske rammer for veje og stier, mens den konkrete drift og tilhørende
prioriteringer er en del af den løbende budgetlægning. Baggrunden for denne budgetlægning vil blandt andet være en konkret vurdering af tilstanden af trafikanlæggene.
18
HOVEDSTRUKTUR
2. Serviceområder
Godkendt politisk styring (GPS)
Kommuneplanen her giver derfor et øjebliksbillede af
Kommunens virksomhed er inddelt i 25 politik-områder.
udvalgte dele af den Godkendte Politiske Styring.
Hvert politikområde har et godkendt politisk styringsgrundlag (GPS), som danner rammen for forvaltningerne i
GPSén og kommuneplanens hovedstruktur
kommunen.
Kommuneplanens hovedstruktur indeholder de over-
Du kan læse om budget, regnskab, mål og service-
ordnede rammer og retningslinjer for den fysiske udvikling.
strategi inden for hvert politikområde på hjemmesiden
Dette kapitel giver en kort information om de områder
under politik og demokrati.
i GPSén, som har betydning for planlægningen, men som
GPSén er under løbende revision i takt med at
ikke kan konkretiseres i en fysisk plan eller i en retnings-
lovgivning, organisation, opgaver og politiske mål ændrer
linje for planlægningen.
sig.
1.
6.
11.
Demokrati
Erhverv og
Turisme
Integration
2.
7.
12.
Personale
Natur og Miljø
3.
8.
Økonomi
4.
Klima og
Energi
5.
Bosætning og
Byggeri
Veje og Trafik
9.
Forsyning
10.
Kultur, idræt,
netværk og
landdistrikter
16.
Børn med
særlige behov
17.
Borgerservice
Voksne med
særlige behov
13.
18.
Sundhed og
forebyggelse
Forsørgelse og
beskæftigelse
14.
19.
Dagtilbud til
børn og unge
Sygehus og
genoptræning
15.
20.
Undervisning
Hjælpemidler
21.
Hjemmepleje og
madtilbud
22.
Sygeplejen
23.
Plejecentre og
dagtilbud
til ældre
24.
Ledelse, IT,
Kommunikation og
Administration
25.
Kommunale
ejendomme
Diagram for områderne i Sønderborg Kommunes Godkendte Politiske Styring (GPS)
19
HOVEDSTRUKTUR
2.1 Kultur og fritid
Kommunen ejer og/eller støtter økonomisk en lang række
fysiske faciliteter og rammer, som stilles til rådighed for
foreninger og borgere i kommunen, se tabellen herunder.
Kulturelle bygninger:
Idrætsfaciliteter:
Hovedbibliotek og 10
lokalbiblioteker
17 haller fordelt med 10 kommunale
haller og 7 selvejende haller
Musikskole med hovedafdeling i Sønderborg og 17 decentrale
undervisningssteder
3 golfbaner med 18 huller
Sønderborg Teater
2 svømmehaller
Mølleparken, open air scene
1 squashhal
Sønderborghus
1 tennishal
Alsion
15 tennisanlæg med i alt
52 tennisbaner
Samt biografer, forsamlingshuse og
samlingslokaliteter, museer og lokalhistoriske arkiver fordelt over hele
kommunen.
Samt ridebaneanlæg, mobil skøjtebane, skydebaner, go-cart anlæg,
klubhuse med boldbaner, atletikanlæg
samt omklædningsfaciliteter fordelt
over hele kommunen.
Tabel nr. 2.1: Tabel 2.1.1: Oversigt over Kulturelle bygninger og idrætsfaciliteter i
Sønderborg Kommune
VISION
For kultur og fritid er det Byrådets vision, at Sønderborg
i 2017 er Europæisk Kulturhovedstad, og at der på havnefronten er opført et nyt multifunktionelt kulturhus, som
fuldender hele områdets kulturelle infrastruktur.
Det er Byrådets vision, at kommunen er et område, hvor
alle borgere livet igennem deltager i alsidige sociale fællesskaber samt organiserede og uorganiserede idrætsaktiviteter. Det er også Byrådets vision, at elitesportspræstationer giver borgerne oplevelser og profilerer
området.
Det er Byrådets vision, at kommunen er kendt som et område, hvor børn og unge udvikler deres talenter inden for
kunst og idræt.
MÅL
Det er Byrådets mål for kulturen, at:
• I 2018 har mere end 80 % af borgerne, virksomhederne og institutionerne været med i et udviklingsforløb med kunst eller kultur som katalysator
• I 2012 afleverer kommunen ansøgningen om at blive
kulturhovedstad.
Det er Byrådets mål for Idrætten, at:
• I 2017 har alle borgere let adgang til tidssvarende og
velholdte idrætsfaciliteter og uorganiserede motionsformer.
• I 2017 har borgerne gennem deltagelse i de organiserede og uorganiserede idrætstilbud opnået en
folkesundhed, der rangerer blandt Danmarks 5 %
bedste kommuner.
Det er Byrådets mål for børn og unges talentudvikling, at:
• I 2017 er der mindst 25 unge i kommunen, der er på
vej til en international karriere inden for kunst eller
idræt. På nationalt niveau er der mindst 50 unge
som har gjort sig positivt bemærket inden for kunst
eller idræt.
HANDLINGER
På kulturområdet vil Byrådet arbejde for, at:
• Der i 2010 er nedsat et kulturhovedstadssekretariat,
hvis formål er at konkretisere visionerne og indgå
strategiske samarbejdsaftaler med relevante institutter, organisationer og virksomheder med henblik
på prækvalificering af ansøgning i 2011.
• Der i 2010 kan påbegyndes en opsparing til et Multikulturelt Kulturhus på havnen.
• Sekretariatet i 2012 har udarbejdet en ansøgning,
som kortlægger kommunens vilje til udvikling og
kreativitet samt evnen til innovation.
Inden for idræt vil Byrådet arbejde for, at:
• Støtte idrætsforeningerne og det frivillige arbejde
• Igangsætte tiltag, der sikrer, at den brede idræt og
eliten styrker hinanden, så borgerne oplever idræt
positivt.
For børn og unges talentudvikling vil Byrådet arbejde for:
• at kommunen forsætter udviklingen af tilbud af høj
kvalitet inden for områderne billed- og skulpturel
kunst, musik, dans, litteratur, teater og medier
• at kommunen i 2010 sammen med Sønderjyske og
uddannelsesinstitutioner etablerer et idrætscollege.
20
HOVEDSTRUKTUR
2.2 Arbejdsmarked og integration
Arbejdsmarkedet nytænkes
Kommunens indsats inden for forsørgelse, beskæftigelse og
integration indgår i komplekse sammenhænge og involverer
mange interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunen
har nu ansvar for hele beskæftigelsesområdet, hvilket
betyder, at indsatsen kan tænkes på en fundamentalt anderledes måde end hidtil. Beskæftigelsespolitikken har ikke
blot betydning for samfundsøkonomien og for, om virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. En aktiv
deltagelse på arbejdsmarkedet er også vigtig for den enkelte
borger – både af hensyn til privatøkonomien og af hensyn til
den enkeltes identitet.
Teglproduktion i Sønderborg Kommune - et af de traditionelle håndværk
Beskæftigelses- og integrationsområdet tænkes sammen
med andre politikområder i kommunen, som f.eks. erhvervs-
Et velfungerende arbejdsmarked omfatter både det ordinære
politik, innovation, uddannelse, social- og sundhedspolitik
arbejdsmarked og det rummelige arbejdsmarked, hvor
for at sikre en helhedsorienteret indsats.
personer med begrænsning i arbejdsevnen inkluderes.
Det velfungerende arbejdsmarked
Andelen af arbejdsstyrken, som er i beskæftigelse, skal
afspejle kommunens befolkningssammensætning.
Kommunen prioriterer et velfungerende arbejdsmarked højt
Kommunen vil yde en samlet indsats over for den enkelte
– både for virksomheder, arbejdsmarkedets parter og for
borger, og der skal så vidt muligt tænkes i helheder, når
borgerne - også dem, der ikke umiddelbart har udsigt til et
kommunen udmønter lovgivningen over for borgerne.
arbejde.
Følgende hovedpunkter har høj prioritet:
∞∞ At sikre virksomhedernes rekrutteringsmuligheder på
kort og lang sigt
VISION
Det er Byrådets vision, at arbejdsmarkedet i kommunen er
velfungerende og effektivt.
∞∞ At sikre en målrettet udvikling af de lediges kompetencer
i forhold til arbejdsmarkedet
∞∞ At forebygge og modvirke udstødning fra arbejdsmarkedet
∞∞ At sikre borgernes livskvalitet. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen skal det ske via de eksisterende ordninger (f.eks. via støttet beskæftigelse eller før-
MÅL
Det er Byrådets mål for arbejdsmarkedet, at sikre:
• at virksomhederne kan rekruttere den arbejdskraft,
de har behov for på kort og lang sigt
• at arbejdsmarked og integration tænkes sammen
• at så mange som muligt er selvforsørgende
• at så mange som muligt, der er på offentlig forførgelse flyttes fra passiv til aktiv selvforsørgelse.
tidspension, fleksjob eller brug af personlig assistent).
Den igangværende proces fra industrisamfund til vidensamfund betyder et stort pres på kommunens mange arbejdspladser i produktionsvirksomhederne. Presset forstærkes af
den aktuelle konjunkturnedgang, der har medført nedlæggelse af mange industriarbejdspladser, som ikke alle kan
forventes genetableret, når konjunkturerne atter viser en
stigende tendens.
21
HOVEDSTRUKTUR
Væksten i antallet af arbejdspladser vil fremover afhænge
af erhvervslivets muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, men også af, hvordan arbejdskraftens kompetencer
kan udvikle sig, og ny arbejdskraft kan tiltrækkes.
De beskæftigelsesmæssige udfordringer forstærkes af,
at gennemsnitsalderen i arbejdsstyrken er stigende, og i det
VISION
Byrådets vision for integrationen er, at Sønderborg er en
mangfoldig kommune, der inddrager, anerkender og har
brug for forskelligheden til at skabe rammerne for det gode
liv.
faktum, at uddannelsesniveauet i kommunen ligger under
lands- og regionsgennemsnittet.
Derfor er det særligt vigtigt, at der gøres en strategisk
indsats med fokus på følgende områder:
∞∞ Opkvalificering / kompetenceudvikling af arbejds-
kraften
∞∞ Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling
MÅL
Det er Byrådets mål, at integrationspolitikken er med til
at skabe de rammer, som fremmer indvandrergruppernes
potentiale.
∞∞ Forebyggende arbejdsmarkedsindsats
∞∞ Særlig integrationsindsats, hvor der er plads til alle – og brug for alle!
Vellykket integration
En vellykket integration af borgere med anden etnisk
baggrund betyder, at kommunen ønsker, at alle borgere er
aktive medborgere. At være medborger indebærer, at man
både har rettigheder og pligter – at være aktiv medborger
indebærer endvidere, at man deltager i og tager ansvar for
det samfund, man er en del af.
Det aktive medborgerskab handler om at sikre lige muligheder og stille krav – men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter bibringer samfundet.
22
HANDLINGER
Med integrationspolitikken vil Byrådet arbejde for, at:
• Der skabes yderligere dialog med forældre med anden etnisk baggrund om det danske skolesystem
• 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette gælder også unge med anden etnisk baggrund.
• Kompetencerne udvikles hos gruppen af borgere
med anden etnisk baggrund.
• Erhvervslivet informeres om arbejdskraftreserven
hos borgere med anden etnisk baggrund.
• Kommunens arbejdspladser bliver endnu mere
mangfoldige ved rekruttering af medarbejdere med
anden etnisk baggrund.
• Borgere med anden etnisk baggrund deltager i
sunde fritidsaktiviteter.
HOVEDSTRUKTUR
2.3 Borgerservice
Borgerservice har til at opgave at betjene personer inden
for pensioner (udbetaling og personlige tillæg), fleksydelse,
boligstøtte,
børneydelser,
pas,
kørekort,
folkeregister,
sygesikring, EU-sygesikring, kassefunktion samt skat ved
personlige henvendelser. Borgerservice udfører herudover
telefonomstilling til hele kommunen.
Det er alene i borgerservice i Sønderborg, at personregister og opkrævninger betjenes. Vielser foretages i Nordborg,
torsdag og fredag. Øvrige dage i Sønderborg.
Borgerservice varetager ikke betjening på det tekniske
område, pladsanvisning og arbejdsmarkedsområdet.
Administrative job i Sønderborg Kommune
VISION
Det er Byrådets vision for borgerservice, at:
• Borgerservicecentrene skal kunne løse ca. 80 % af
alle henvendelser til kommunen.
• Flest mulige opgaver skal borgerne selv kunne løse
elektronisk i kraft af flere og bedre elektroniske
selvbetjeningsløsninger.
MÅL
For borgerservice er det Byrådets mål, at:
• Borgerservicecentrene er fysisk placeret i Gråsten,
Nordborg og Sønderborg.
• Borgerservice skal i samarbejde med bibliotekerne
udbrede kendskabet til selvbetjeningsløsninger, herunder tilbyde borgerne en mobil digital signatur.
Faktaboks
Borgerservice varetager følgende myndighedsopgaver:
Pensioner, fleksydelse, boligstøtte, børneydelser, pas,
kørekort, vielser, folkeregister og personregister. Borgerne
kan her få udleveret blanketter og få hjælp til selvhjælp på
kommunens biblioteker.
HANDLINGER
•
•
•
•
•
•
På Borgerserviceområdet ønsker Byrådet, at:
Udbygge digitaliseringsplatform:
Kommunen ønsker at understøtte den digitale udvikling, ved løbende at følge og vurdere hvilke muligheder
der er, som kan implementeres til gavn for vore borgere.
Udbygge selvbetjeningsløsninger:
Kommunen ønsker at understøtte, at borgerne får adgang til selvbetjeningsløsninger, således at så mange
henvendelser som muligt kan klares elektronisk
og uden hensyn til åbningstiderne i Borgerserviceenhederne.
Gennemføre tilfredshedsundersøgelse: Med indførelse af nyt nummersystem, vil der blive mulighed for at udarbejde statistik på antallet af personlige henvendelser samt på tidsforbruget pr. ekspedition. Primo 2010 vil der foreligge statistikmateriale for
første halvår. På baggrund af statistikmaterialet, vil
der blive udarbejdet forslag til fremtidige målepunkter
– f.eks. ekspeditionstid pr. borger, belastningsperioder, åbningstid m.v.
Tilfredshedsundersøgelse:
Vi ønsker at holde fokus på, at der leveres en målrettet servicering af vore borgere. Derfor gennemføres
der i tredje kvartal 2010 en tilfredshedsundersøgelse
hos borgere, som besøger Borgerserviceenhederne.
23
HOVEDSTRUKTUR
2.4 Sundhed og handicap
Sundhed
Kommunen har en styrket rolle i det samlede sundhedsvæsen, og sundhed er derfor integreret i kommunens opgavevaretagelse. Vi vil skabe rammer for sund levevis og etablere
sundhedsfremmende
og
forebyggende
foranstaltninger
for borgerne. Det sker blandt andet gennem udmøntning
af sundhedspolitikken og de sundhedsaftaler, kommunen
indgår med Region Syddanmark.
VISION
Det er Byrådets vision, at kommunen skal kendes på:
• Sunde borgere med lang levetid og høj livskvalitet i
sunde miljøer
• Forebyggelse og sundhedsfremme af høj kvalitet
• Både den enkelte, familien, foreningen og kommunen
tager ansvar for sundhedsudviklingen
• Mindskelse af den socialt betingede ulighed i sundhed
Sunde rammer
I kommunen arbejder vi med det brede sundhedsbegreb,
som inkluderer alle de forhold, som har betydning for befolkningens sundhed.
Bl.a. derfor tager den politiske organisering udgangspunkt i, at sundhed skal være en bærende værdi i alle dele af
den kommunale politik.
Sundhed er defineret som det gode liv, uanset om man
er syg eller rask. Sundhed kan omfattes som en ressource,
der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer og belastninger. Man kan derfor godt være rask, dvs.
ikke syg, uden at være sund, og sund selv om man ikke er rask.
Sundhed er således også et spørgsmål om trivsel, oplagthed,
evnen til at være sammen med andre mennesker og evnen til
at skabe indhold i tilværelsen, kort sagt: et godt liv.
HANDLINGER
Sundhedspolitikken har særlig opmærksomhed på:
• Børnefamilier, pasning og skoler
• Boligmiljøer
• Fritidsmiljøer
• Arbejdspladsen
• Uden for arbejdsmarkedet
• Ældre
• Trafik og ulykker
• KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion)
• Folkesygdomme
• Særligt udsatte grupper
Livet leves af den enkelte inden for rammer, som bl.a.
fællesskabet/kommunen er ansvarlig for.
Projektet Rambla Sønderborg er et forslag til en levende og
mangfoldig aktivitetspromenade fra Verdens Ende, forbi
Sønderborg Slot og ”den sorte strand” ved Idrætshøjskole helt
ud til Sønderskoven.
Ud over den fysiske strækning skal Rambla Sønderborg
udgøres af et væld af aktivitetstilbud som tennis, badeanstalt, sejlklub, lystbådehavnen, Street fodbold, beachvolley,
basket mv.
Projektet har til formål at sammenkæde allerede eksisterende og nye aktivitetstilbud sammen via en attraktiv aktivitetspromenade, som gør tilbud og attraktioner synlige og let
tilgængelige. Slutproduktet er en levende og stærk profil, der
signalerer aktivitet og et sundt liv i Sønderborg.
Ud over aktiviteter i Sønderborg på begge sider af sundet
omfatter Rambla-tankegangen også lignende aktivitetstiltag
– måske i mindre omfang – i resten af kommunen.
Ud over aktiviteter på begge sider af sundet i Sønderborg omfatter idéen om Ramblaen aktivitetstiltag i resten af kommunen - om end i et mindre omfang.
24
HOVEDSTRUKTUR
Handicappolitik
Kommunens handicappolitik, der er godkendt af Byrådet i
2009, tager udgangspunkt i den eksisterende lovgivning på
området, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993 og FN’s handicapkonvention om handicappedes rettigheder fra 2006.
VISION
Det er Byrådets vision, at
• Skabe gode rammer for individuelle tilbud, boliger,
uddannelse og beskæftigelse for borgere med fysisk
og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Kommunen udarbejder en gang i hver valgperiode en
plan for udmøntning af handicappolitikken. Der følges op på
planen på baggrund af en løbende evaluering.
Tilgængelighed til alle uddannelsesinstitutioner i Sønderborg Kommune er et af
Byrådets mål for handicapområdet
MÅL
Det er Byrådets mål for handicapområdet, at:
• Mennesker med handicap skal have en tilværelse
så nær det normale som muligt og ud fra borgerens
egne ønsker. Handicappede skal have adgang til
samme tilbud som andre borgere i kommunen.
• Tilbuddene skal tilpasses de individuelle behov, så
mennesker med handicap har samme forpligtelser,
rettigheder og ansvar som kommunens øvrige borgere.
• Kommunen arbejder tværsektorielt og tværfagligt
for at sikre sammenhæng i de offentlige tilbud til
mennesker med handicap og arbejde for inklusion af
borgere med handicap.
Udsatte
Kommunen arbejder med udvikling af en udsattepolitik.
Formålet med politikken er at udstikke rammer for
kommunens indsats i arbejdet for at forbedre udsattes
livsvilkår og livskvalitet.
Udsatte borgere er borgere, der oplever, at en eller flere
samtidige af følgende problematikker hindrer borgeren i at få
dækket sine behov. Det drejer sig om misbrug, hjemløshed,
sindslidelse, ensomhed, kriminalitet, herunder vold og
HANDLINGER
For mennesker med handicap retter Sønderborg Kommune særlig opmærksomhed på:
• Beskæftigelse
• Uddannelse
• Bolig
• Tilgængelighed
• Information og ytringsfrihed
fattigdom. Det at være udsat er ikke et permanent livsvilkår,
men kan forandres over tid, så borgeren i højere grad bliver
inkluderet i samfundslivet.
Det er vigtigt at respektere, at der findes forskellige måder
Faktaboks
at leve på, og at relationen mellem de udsatte og kommunen
FN’s standardregler og konventionen kan findes på Det
bygger på gensidig respekt.
Centrale Handicapråds hjemmeside www.dch.dk.
25
HOVEDSTRUKTUR
2.5 Børn og uddannelse
Kommunen ønsker at være en dynamisk universitets by, der
kan tiltrække unge, ambitiøse familier og give børn og unge
gode betingelser. Det betyder bl.a., at børn og unge skal have
gode betingelser i deres opvækst.
Kommunen arbejder derfor på at skabe læringsmuligheder, der fremmer de kompetencer, fremtidssamfundet
efterspørger, og som stimulerer børnene til at være glade,
sunde og nysgerrige. Vi har et højt ambitionsniveau, når vi
taler om livsglæde og livslang læring, og ønsker at vore elever
skal være fagligt og socialt kompetente.
VISION
For Børn og Uddannelse er det Byrådets vision, at
• Kommunen skal være én af Danmarks bedste børneog folkeskolebyer.
På baggrund af visionen er der politisk besluttet 9 strategier:
• Sundhedsstrategi
• Sciencestrategi
• Læringsstrategi
• Bæredygtig strategi
• Kreativitets- / innovationsstrategi
• Kompetence- / rekrutteringsstrategi
• Livsglæde- / trivselsstrategi
• Teknologistrategi
• Internationalstrategi
I kommunen arbejder vi derfor ud fra en helhedsorienteret
opgaveløsning, hvor der skal være:
MÅL
For Børn og Uddannelse er det Byrådets mål, at:
• Sætte fokus på livsglæde og livslang læring, idet vi
mener, der skal skabes det bedste grundlag for børn
og unges dannelse til aktive medborgere.
• Sætte tryghed, trivsel, engagement, flow og meningsfuldhed i højsædet i børnenes hverdag, så der
skabes livsglæde og lyst til livslang læring.
• Fremme forudsætningerne for at alle børn og unge
fra 0-23 år bliver en del af et inkluderende miljø,
hvor fokus rettes mod udvikling af fællesskaber og
læringsmiljøer, der bygger på udviklingspotentialerne og mangfoldigheden.
• Børn og unge opnår en forståelse af de tekniske og
naturvidenskabelige sammenhænge ved at arbejde
med science. Der skal gives en grundlæggende
forståelse af, hvordan man kan værne om miljøet på
bæredygtige præmisser.
• Børn og unge får gode miljøvaner og inddrages i arbejdet med at skabe fremtidens bæredygtige miljø
• Sønderborg Kommune har bæredygtige institutioner
og er blandt Danmarks bedste børne- og folkeskolebyer.
• 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
26
∞∞ Helhedsperspektiv i opgaveløsningen 0 – 23 år
∞∞ Helhed og sammenhæng fra dagpleje til ungdomsuddannelse
∞∞ Høj kvalitet i det tværfaglige samarbejde
∞∞ Synlighed via arbejdet med strategier i det horisontale
perspektiv fra 0 – 23 år
∞∞ Inklusion som udgangspunktet for arbejdet på hele børne- og ungeområdet
∞∞ Livsglæde og livslang læring, som en kerneværdi, der skal
præge det samlede arbejde.
HOVEDSTRUKTUR
HANDLINGER
For Børn og Uddannelse vil Byrådet arbejde for, at:
• Kommunen skaber sundhed og trivsel således, at der
allerede i barndommen etableres sunde holdninger
og vaner.
• Det faglige personale uddannes i metoder, der gør
dem i stand til at støtte familier, så adfærdsændring
er mulig.
• Der iværksættes en tidlig, forebyggende indsats i
dagpleje, daginstitutioner og skoler ved at skabe
sammenhæng og kontinuitet i overgangen mellem
tilbuddene.
• Det tværfaglige samarbejde optimeres, så der skabes en ”rød tråd” i sagsbehandlingen.
• Der etableres tiltag, som forebygger anbringelse.
• Der gennem Project House of Science arbejdes
med bæredygtighed, holdninger og adfærd i forhold til naturvidenskab, iværksætteri, innovation,
kreativitet, energi og miljø.
Der via projektorienteret tilgang sættes fokus på social innovation, sociale relationer, mentorordninger og
samarbejdskonstellationer med eksterne partnere bl.a. i
følgende projekter:
• Ord der gror, sprogudvikling.
• Læringsmiljøer i naturen.
• Højt begavede børn.
• Tosprogs task force.
• Mentorordninger.
• Helhedsorienteret byindsats.
Og i samarbejde med EUC Syd:
• Ungdomsklasser.
• Erhverv og uddannelse.
• Ungdomsdetektiverne.
Faktaboks
På Kommunens hjemmeside kan du finde yderligere
beskrivelser af
Børne- og uddannelsesområdet i
oversigten ”Godkendt politisk styring” (GPS).
27
HOVEDSTRUKTUR
2.6 Ældreservice
Byrådet har vedtaget en ældrepolitik, der baserer sig på
de 3 værdier: nærvær, tryghed og respekt. På grundlag af
værdierne er der identificeret følgende 4 perspektiver for
implementering af ældrepolitikken:
∞∞ Perspektivet sundhed drejer sig om at stimulere den æl-
VISION
Byrådets vision for Ældreservice er, at:
Give borgerne de bedste muligheder for at leve et godt liv.
dres udvikling og at forebygge svækkelse
∞∞ Perspektivet faglighed handler om at styrke medarbejdernes viden som forudsætning for at kunne levere en
fagligt kvalificeret service over for borgerne
∞∞ Perspektivet organisering drejer sig om at styrke de nære
relationer mellem medarbejdere og borgere
∞∞ Perspektivet kommunikation handler om at involvere
borgere, pårørende og frivillige i opgaveløsningen og at
understøtte videndeling og koordinering blandt arbejde-
MÅL
•
•
•
re i organisationen.
•
•
•
•
Det er et mål i Ældreservice, at:
Der skal være sammenhæng mellem langsigtede planer, herunder GPS og kompetenceplaner.
Alle medarbejdere skal trives og opleve jobtilfredshed, som bl.a. udspringer af, at der er sammenhæng
mellem opgaver, uddannelse og realkompetencer.
Opgaverne skal differentieres, så ledere har fokus
på personaleledelse og tid til at fungere som faglige
sparringspartnere for deres medarbejdere. Det vil
resultere i, at der ydes en bedre og mere fagligt
kvalificeret service over for borgerne.
ATA-tiden skal øges til 50,5% i 2010. I den forbindelse skal der skabes enheder med så stort et volumen,
at ressourcerne løbende kan flyttes til de områder,
hvor udgiftspresset er størst.
Borgernes sikkerhed for levering skal sikres – bl.a.
ved at frembringe den fornødne dokumentation og
løbende følge op på ressourcestyringen.
Borgere og pårørende skal føle sig trygge, idet de er
oplyste og involverede i opgaveløsningen.
Faktaboks
Målgruppen er primært borgere over 65 år.
•
Ydelserne er bl.a. praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje i hjemmet samt træning og madservice. Desuden tildeling af pleje- og ældreboliger samt uddannelse til SOSU-assistent eller -hjælper.
•
Ældreservice er organisatorisk inddelt i Myndighed,
som visiterer ydelser til borgerne, og udførerenheder
bestående af plejehjem, hjemmepleje og sygepleje, som
leverer ydelserne.
•
Ydelserne kan udføres af enten en privat eller en offentlig leverandør.
•
De 11 kommunale hjemmeplejeområder betjener i alt
ca. 2500 borgere.
28
HANDLINGER
I 2010 udarbejdes for første gang en Ældreplan, som gælder for en 5-årig periode. Ældreplanen tager afsæt i de
politiske mål for ældreområdet i valgperioden 2009-2013
og indeholder bl.a.
• Handlingsplaner for områderne demens, bolig, pårørende, aflastning og frivilligt arbejde.
• Ældreplanen vil hvert år være udgangspunkt for
formuleringen af målsætninger på en årlig uddannelseskonference.
HOVEDSTRUKTUR
Kompetencestrategi
I efteråret 2009 påbegynder Ældreservice arbejdet med
enheder og den geografiske placering af dem. Desuden
kompetencestrategier. Det indebærer, at samtlige kompe-
drøftes den fremtidige anvendelse af korttidspladser, og
tencegivende aktiviteter blandt ledere og medarbejdere er
endelig afdækkes fordele og ulemper ved en fremtidig specia-
afledt af enten overordnede målsætninger for organisationen
lisering i pleje af specifikke målgrupper på de enkelte pleje-
som helhed eller lokale målsætninger for de enkelte enheder.
centre.
Først formuleres de mål, organisationen arbejder hen imod.
Dernæst identificeres det deraf afledte behov for kompeten-
Indsatskatalog
ceudvikling, hvis målene skal indfries.
I Myndigheden skal der i 2010 udarbejdes et nyt indsats–
Kompetenceudviklingen vil således fremover være
katalog over ydelser til borgerne.
strategisk, idet den kan henføres til en given målsætning,
Indsatskataloget skal give den enkelte hjælper professi-
og systematisk, idet behovet for kompetencer kortlægges
onelt råderum og mulighed for selv at træffe beslutninger i
gennem årligt tilbagevendende udviklingssamtaler med
samspil med borgeren. Det sker for at kunne imødekomme
medarbejderne. Arbejdet sker i en fastlagt årscyklus, idet det
borgernesindividuelle ønsker, udvise fleksibilitet og tilbyde
hvert år igangsættes og evalueres på en uddannelseskonfe-
borgeren valgfrihed.
rence.
Tilsynsvirksomhed
Trivsel
Kommunen gennemfører hvert år lovpligtige, uanmeldte
Trivsel er en overordnet målsætning for arbejdet i alle
og anmeldte tilsyn med plejecentrene, mens Embedslæge–
enheder og afdelinger i Ældreservice i 2010. Hensigten er
institutionen fører tilsyn med udførelsen af sygeplejefaglige
at nedbringe sygefraværet – bl.a. ved at uddanne ledere og
ydelser i plejen.
tillidsfolk i at gennemføre sygefraværssamtaler. Desuden skal
I Myndigheden skal der i 2010 udvikles et tydeligt koncept
alle enheder arbejde med ét af de udfordringspunkter, som er
for den kommunale tilsynsvirksomhed, som skal indarbejdes
nævnt i NFA’s (Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø)
i den daglige praksis i udførerenhederne. I den forbindelse
kortlægning af arbejdsmiljøet i plejen.
vil Myndigheden have fokus på at udvikle kvaliteten af den
dokumentation, der udarbejdes i plejen.
Handlingsplan for plejecentrene 2010-2020
I efteråret 2009 påbegyndes udviklingen af en handlingsplan
for plejecentrene i perioden 2010-2020. Handlingsplanen
kommer med anbefalinger vedrørende det fremtidige udbygningsbehov for plejeboliger, herunder størrelsen af de enkelte
29
HOVEDSTRUKTUR
3. Klima og energi
VISION
Det er Byrådets vision at opnå CO2-neutralitet senest i år
2029 gennem energibesparelser og omlægning af forsyning til CO2-neutral energi. Byrådet ønsker, at kommunen
skal være en CO2-neutral i udvikling og vækst.
Det er ikke gjort med, at kommunen sætter fokus på emnet.
Vi har brug for, at alle borgere og virksomheder tager aktiv
del i visionen. Hvis vi vil være en foregangskommune kræver
det handlinger.
Kommunen er allerede godt på vej. Der gøres et stort
arbejde for realiseringen af ProjectZero, i form af initiativer
og vidensformidler. Mange virksomheder og borgere har
ligeledes engageret sig i energispørgsmålene. Kommunen
MÅL
har med sin energipolitik og Agenda 21-arbejdet sat fokus på
energiområdet.
For klima og energi er det Byrådets mål, at:
• Energiforbruget i private husholdninger, erhverv og den
kommunale virksomhed skal være halveret i 2020 målt i
forhold til energiforbruget i 2007. Det resterende energiforbrug skal i 2029 stamme fra CO2-neutral energi.
• Kommunen skal være på forkant med udviklingen af
lavenergi byggeri. Indsatsen skal styrke den lokale
byggeindustri og sætte fokus på kommunen som et
progressivt og miljøbevidst område.
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for, at:
• Kommunen som virksomhed går forrest i indsatsen om
at opnå CO2-neutralitet.
• Kommunen opfattes som visionær, energirigtig og grøn.
• Borgerne gennem arrangementer og kampagner motiveres til at tænke og agere energirigtigt.
• Nedbringe mængden af tilført energi til bygningsmassen.
• Kommunen udbygger sin styrkeposition inden for forskning i energirigtig teknologi.
• Der kan skabes attraktive og CO2-besparende alternativer til privatbilismen.
• CO2-neutral energiproduktion og 100 % genanvendelse
bliver et attraktivt alternativ.
• At produktionen af grøn energi sammentænkes med
jordbrugserhvervets drift og udviklingsmuligheder.
Dagens valg af transportformer får konsekvenser for fremtidens miljø
Hvad er ProjectZero?
ProjectZero er en vision om at skabe økonomisk vækst
i
Sønderborg-området
baseret
på
en
CO2-neutral
udvikling. Organisationen ProjectZero A/S blev etableret
i sommeren 2007 for at forankre ProjectZero-visionen.
Organisationen er etableret med tilskud fra SydEnergi,
DONG Energy, Danfoss, Nordea Danmark Fonden og
Sønderborg Kommune, og den fungerer som et Offentligt
Privat Partnerskab (OPP).
Sønderborg Kommune har med sit indskud i
ProjectZero og gennem en byrådsbeslutning valgt at
følge ProjectZero visionen. Derfor er der i dag et godt
og nært samarbejde mellem ProjectZero og Sønderborg
Kommunen har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i
2029. Det kræver handling her og nu! Derfor fremhæves
klima- og energiområdet som et centralt emne i kommuneplanen.
30
Kommune.
HOVEDSTRUKTUR
3.1 Energipolitik og -strategi
Kommunen har i marts 2008 vedtaget en energipolitik og
-strategi, der slår kommunes engagement i klima- og energi-
Opløsningsmidler og
industrielle processer
36.350 ton
Affald
18.750 ton
problematikken fast. Energipolitikken og – strategien
indeholder en række tiltag og indsatsområder, som
kommunen vil prioritere i de kommende år.
Kommuneplanen rækker 12 år frem i tiden, dvs. til 2021.
Til den tid skal Kommunen have gennemført en række initia-
Landbrug
143.300 ton
Transport
222.500 ton
tiver for at nå målet om CO2-neutralitet i 2029.
Energiforbrug
454.850 ton
Hvad betyder en CO2-neutral kommune?
At kommunen er CO2-neutral i 2029 betyder, at al
den energi, der forbruges i kommunen, stammer fra
CO2-neutral produktion. Hvis det skal lykkes, skal vi
fjerne overflødigt energiforbrug og dække det nødvendige
energiforbrug via CO2-neutrale energikilder.
Energisparetiltag
Diagram nr. 3.12: Diagram nr. 3.1.1: I 2007 var den årlige CO 2 udledning i alt 875.750
ton i Sønderborg Kommune. Diagrammet viser, hvor CO 2-udledningen stammer fra,
og det er tydeligt, at energiforbruget i bygninger (f.eks. til varme og el) er en væsentlig post. Bygningernes energiforbrug stammer fra elforbrug (234.000 ton), naturgasforbrug (163.000 ton), forbrug af fyringsolie (50.350 ton) og den resterende
del fra forbrug af petroleumskoks og andre fossile brændsler.
Allerede nu er der fuld gang i initiativerne for at efterleve
Landbrug og erhvervsliv
energipolitikken og opnå CO2-neutralitet. Der er oprettet en
Landbruget står for en væsentlig del af energiforbruget
energifond, der støtter energisparetiltag i kommunen, og der
i kommunen (12% svarende til 143.300 ton CO2 årligt).
er indført et energiledelsessystem til at styre kommunens
Kommunen ønsker, at arbejde for tiltag, der kan nedbringe
energiforbrug. Ligeledes er alle servicelederne i kommunens
dette energiforbrug. Et tiltag kan være at stille krav om
institutioner uddannet i at holde styr på energiforbruget,
udarbejdelse af et energi- og CO2-regnskab for landbrugs-
og kommunens decentrale indkøbere har fået værktøjer til
ejendomme i forbindelse med miljøgodkendelser. Det vil
lettere at foretage energirigtige indkøb.
gøre driftsherren bevidst om ejendommens energi- og
Kommunens fremtidige energispareindsats kan f.eks.
klimapåvirkning samt give indblik i, hvordan påvirkningen
omfatte oplysningskampagner, optimeret genanvendelse af
kan nedbringes. På sigt kan der muligvis også udarbejdes
affald og indpasning af energirigtigt byinventar som energi-
retningslinjer for CO2-udledningen.
besparende LED-gadebelysning og lignende.
Byggeri og transport
Det er kommunens mål, at arkitektur, kulturarv og funktionalitet skal gå hånd i hånd med CO2-neutralitet. Byerne skal
udvikles og værdierne bevares, samtidig med der skabes en
CO2-neutral profil.
Kommunen er ved at udarbejde et informationsmateriale
med gode råd til bygherrer i kommunen.
Der
vil
løbende
blive
arbejdet
med
trafikkens
CO2-udledning. F.eks. skal mulighederne for en mere energibesparende offentlig transport løbende undersøges.
Landbruget spiller en vigtig rolle i Sønderborg Kommunes bestræbelser på at mindske CO 2 udledningen
31
HOVEDSTRUKTUR
Kommunen har skabt dialog med landbruget om mulige
15 %
Handel og
service
placeringer af biogasanlæg. Se afsnit 7.6.
Et tilsvarende initiativ kan overvejes indført for erhvervslivet. Det er vigtigt, at erhvervslivet også bidrager med sin
38 %
Industri
indsats for at nå CO2-neutralitet.
11 %
Offentlige
1%
Andre
CO2-neutral energiproduktion
Kommunen har givet mulighed for etablering af solvarme
og geotermiske anlæg, som giver en CO2-neutral energipro-
8%
Landbrug
og gartneri
duktion.
Der vil fortsat være fokus på at give de bedste muligheder
27 %
Boliger
for at udnytte teknologier til CO2-neutral energiproduktion.
Det gælder både for kendte teknologier som vind og solenergi
Diagram nr. 3.13: Diagram nr. 3.1.2: Elektricitetsforbrug
men også en ny lovende teknologi som brint. Kommunen
ønsker f.eks. at støtte udviklingsprojekter på brintområdet
og løbende tilpasse sin strategi efter de til enhver tid bedste
teknologiske løsninger inden for CO2-neutral energiproduktion
28 %
Naturgas
Foregangskommune
Kommunen skal være en foregangskommune på energiområdet og satse bredt på energiområdet, således at forskning
og uddannelse inden for energiområdet styrkes.
Kommunen har gennem sit tætte samarbejde med
ProjectZero og erhvervslivet en god og unik platform for at
arbejde med energiproblematikken.
1%
Halm
2%
Fast
brændsel
20 %
9%
Fossilt
Elvarme
brændsel
1%
Anden
Det fremgår af diagram 3.1.3, at der er en udbredt
forsyning af fjernvarme i kommunen. De fossile brændstoffer
udgør dog stadig 20% af opvarmningsmidlerne. En del af
visionen for ProjectZero er at ændre på dette, så de fossile
brændsler udfases og erstattes af andre mere miljøvenlige
energiformer.
39 %
Fjernvarme
Diagram nr. 3.14: Diagram nr. 3.1.3: Denne figur viser fordelingen af opvarmningskilder for det samlede opvarmede bygningsareal i kommunen, der er på 6,4 mio.
m 2 (jf. BBR). Som det fremgår, er der en udbredt forsyning med fjernvarme, men
de fossile brændsler som olie (fl. brændsel) og naturgas (N-gas) har tilsammen en
større andel. Det indgår i ProjectZero visionen at ændre på denne fordeling, så de
fossile brændsler udfases.
Elforbrug og biogasanlæg
Det samlede elforbrug i kommunen var i 2007 på 485.000
Et biogasfællesanlæg kan modtage husdyrgødning fra flere
MWh. Fordelingen svarer nogenlunde til fordelingen
landbrug og organisk affald fra industri og husholdninger,
i Danmark generelt, men dog bruges der i Sønderborg
og omdanner det til biogas.
forholdsvis mere el i industri- og landbrugssektoren.
32
HOVEDSTRUKTUR
3.2 Klimastrategi
Kommunen arbejder med emnet klimastrategi ved at deltage
Begge dele kræver adfærdsændringer hos kommunens
i et eksempelprojekt om, hvordan klimahensyn kan indar-
borgere og virksomheder.
bejdes i kommuneplanen. Målet er at nedbringe årsagerne til
klimaforandringer.
Kommunen vil hjælpe udviklingen i den rigtige retning
ved at opfordre til andre transportformer end privatbilen.
Projektet søger at vise, hvorledes klima- og energispørgsmål
Det er f.eks. et fokusområde at sikre et godt stinet, så det er
kan indarbejdes i en kommuneplan, også i andre af landets
attraktivt at cykle eller gå på kortere strækninger. Samtidig
kommuner.
skal vi fremme gode forbindelser mellem stinettet og kollektiv
Projektet skal give kommunen et godt fundament for at
transport eller samkørselspladser, så det får en effekt på de
implementere og efterleve visionen om CO2-neutralitet. En del
længere strækninger. Kommunen har oprettet et transort-
af projekterne undersøger, om lovgivningen på nogle punkter bør
kontor, som skal arbejde for en attraktiv, kollektiv transport.
ændres, så kommunerne får bedre muligheder for at mindske
For at fremme omlægning til anden teknologi vil
påvirkningen af klimaet.
I Sønderborg har hensigten med at arbejde med klima-
kommunen arbejde for at udbrede brugen af elbiler i
kommunen. F.eks. er det indført, at hjemmeplejen kører i
strategien været at sætte fokus på tre emner: elbiler. Mulighederne for opladestationer ved eksisterende
1) motivere til at opføre lavenergibyggeri tankstationer og andre tiltag, der kan fremme elbilernes
2) nedbringe CO2-udledningen fra transporten og udbredelse, skal undersøges i fremtiden.
3) sikre en mere bæredygtig energiforsyning.
Motivere til at opføre lavenergibyggeri
Sikre en mere bæredygtig energiforsyning
En forudsætning for at vi når CO2-neutralitet er, at vores
Når der stilles krav om at opføre lavenergibyggeri frem
energiproduktion er CO2-neutral. Derfor vil kommunen være
for ”standard-byggeri”, er det et ekstra krav, der stilles til
opmærksom på at støtte tiltag, der gør energiforsyningen mere
drømmeboligen. Derfor er det vigtigt, at kommunen ikke kun
CO2-neutral under hensyntagen til forsyningssikkerheden, dvs.
stiller krav, men også motiverer og informerer om fordelene
vi skal sikre en driftsikker og økonomisk rentabel energifor-
ved lavenergibyggeri. Undersøgelser har vist, at borgere
syning samtidig med konvertering til vedvarende energikilder.
i f.eks. Schweiz og Tyskland som en selvfølge opfører nye
Vi er allerede på vej i den rigtige retning; et solvarme-
boliger svarende til passiv standard (ca. 80 % under danske
anlæg er etableret i Vollerup og i Broager. Desuden etableres
standardkrav). At opføre en bolig, der ikke er et passivhus,
et geotermisk anlæg ved Madeskov. Samtidig planlægges der
betragtes af de fleste som en forfejlet investering. Vi har lang
for etablering af biogasanlæg.
vej endnu, før vi når samme indstilling i Danmark – men
Sønderborg er på rette vej.
Kommunen vil i sin varmeplanlægning fokusere på,
at varmeforsyningen skal kunne omlægges til vedvarende
Kommunen tager mange forskellige initiativer for at
energikilder. Der vil f.eks. blive set på mulighederne for at
motivere og informere om lavenergibyggeri. Der har i
udnytte overskudsvarme/energi fra områdets virksomheder.
sommeren 2008 været afholdt en udstilling med eksempler
Der udpeges områder til kollektiv varmeforsyning eller
på, hvordan lavenergibyggeri kan realiseres, og kommunen
individuel varmeforsyning i kommuneplanrammerne.
har udarbejdet en bygherrevejledning, hvor begrebet lavenergibyggeri beskrives. Fremtiden rummer endnu flere tiltag.
På baggrund af ønsket om reduktion af energiforbruget,
Klimastrategi-projektet
angives i kommuneplanens rammer, hvilken energiklasse
Klimastrategi-projektet løb frem til udgangen af 2009 med støtte
der er gældende inden for de konkrete rammeområder.
fra Plan09-sekretariatet. Projektet blev udført i samarbejde med
Nedbringe CO2-udledningen fra transporten
Frederikshavn og Albertslund kommuner samt rådgivende
ingeniører fra COWI.
Det er en stor udfordring at nedbringe CO2-udledningen fra
transporten, fordi det enten kræver reduktion i antal kørte
kilometer eller omlægning til anden teknologi.
33
HOVEDSTRUKTUR
3.3 Bæredygtig udvikling
Kommunen har beskrevet sin indsats for en bæredygtig
By og land
udvikling i Lokal Agenda 21-strategi. Den seneste strategi
Kommunen vil gøre byerne mere bæredygtige gennem byfor-
er vedtaget af byrådet i 2008, og beskriver målsætninger for
tætning og fokus på at minimere energiforbruget i bygnin-
det fremtidige arbejde med at skabe en mere miljømæssig
gerne. Der skal sikres grønne områder i byerne, så der bliver
bæredygtig udvikling af kommunen. Agenda 21 strategien
et endnu bedre bymiljø. Samtidigt er det kommunens opgave
indeholder, som planloven foreskriver, målsætninger inden
at beskytte det åbne land mod unødig bebyggelse.
for følgende 5 indsatsområder:
∞∞ Miljø – mindskelse af miljøbelastningen
∞∞ By og land – fremme af en bæredygtig udvikling i byområder og i landdistrikter
∞∞ Natur – fremme af biologisk mangfoldighed
∞∞ Borgerinddragelse – inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale miljøarbejde
∞∞ Koordinering på tværs – fremme af samspil mellem sociale, trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-,
sundheds- og uddannelsesmæssige forhold
∞∞ Indsatsområderne er i Agenda 21-strategien fulgt op af en
statusbeskrivelse, en række mål og initiativer. Nedenstående beskriver det fremtidige fokus i indsatsområderne.
Hvad er bæredygtig udvikling?
Ved bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre deres behov, og samtidig en
udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen og forbedrer
de biologiske værdier. Find publikationen Lokal Agenda 21
Strategi 2007 på www.sonderborg.dk.
Miljø
Kommunen ønsker at mindske miljøbelastningen gennem
Natur
initiativer på forsynings-, trafik- og energiområdet. Det
Sønderborg Kommune har med tilslutningen til Countdown
betyder bl.a., at der skal sikres rent drikkevand af god
2010 forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversitet. Det
kvalitet, at kloaknettet ikke må bidrage til forurening, at
skal bl.a. ske ved at beskytte søer og vandhuller samt egnede
affaldsmængderne skal nedbringes og genanvendelsen øges.
levesteder for særligt beskyttede arter og naturtyper.
Miljøbelastningen fra energiforsyning og transport skal
nedbringes gennem tiltag på flere områder.
For at nedbringe energiforbruget i bygninger er der
igangsat en energimærkning af alle kommunale bygninger.
34
Den nærmere planlægning for beskyttelse af naturen skal
f.eks. foregå i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner
samt ved lokalplanlægning, når det er relevant.
HOVEDSTRUKTUR
Borgerdeltalgelse
Kommunen vil have fokus på dialog med borgerne, det kan
Lokal Agenda 21 og ProjectZero
f.eks. være i forbindelse med planlægning af ny byudvikling,
Målsætningerne i Lokal Agenda 21 strategien hænger
formidling af viden om energibesparelser og inddragelse af
sammen med visionenerne i ProjectZero. Projektets
børn og unge i klimaudfordringerne. Borgerdeltagelse kan
vision er at skabe Energy Showcase Sonderborg, hvor
være med til at kvalificere beslutningsprocessor, mobilisere
kommunen, borgere og virksomheder gennem læring,
en masse frivillige ressourcer og udvikle kompetencer.
holdningsbearbejdning,
Koordinering på tværs
byudvikling,
nye
boligkon-
cepter og erhvervs-/forretningsudvikling sætter fokus på
bæredygtig energiforsyning og optimeret energianven-
Kommunen vil fortsætte sine gode samarbejder med f.eks.
delse. Det overordnede mål er at skabe en CO2-neutral
borgere, virksomheder og interesseorganisationer for at sikre
udvikling frem mod år 2029.
koordinering mellem forskellige sektorer, der påvirker miljøet.
Ligeledes skal den kommunale opgaveløsning koordineres
bedst muligt for at fremme en bæredygtig udvikling.
Hvad står der i Agenda 21-strategien?
Visionen i Lokal Agenda 21-strategien er at fremme
en miljømæssig bæredygtig udvikling i Sønderborg
Kommune.
Det skal ske ved:
•
At skabe en CO2-neutral udvikling frem mod år 2029
gennem energibesparelser og omlægning af forsyning
til moderne energi.
•
At fremme mulighederne for en sund livsførelse.
•
At arbejde for øget borgerinddragelse.
•
At forbedre de biologiske værdier.
Det er et lovkrav, at kommunen skal udarbejde en Lokal
Agenda 21-strategi hvert fjerde år. Der skal således udarbejdes en
ny strategi i 2010.
35
HOVEDSTRUKTUR
3.4 Lavenergibyggeri
Lavenergibyggeri er et særligt fokusområde i bestræbelserne
Bygherrevejledning
på at nå målene for CO2-besparelser.
Kommunen har udarbejdet et informationsmateriale til
Energikrav til byggeri
De skærpede energikrav for byggeri i har en række positive
konsekvenser. Ud over at nedbringe CO2 udledningen og
bygherrer i kommunen. Materialet består af en vejledning
med gode råd og anbefalinger til, hvordan der kan bygges
mere energirigtigt og med mindre miljøbelastning.
energibehovet kan det betyde, at kommunens image styrkes,
Integreret energidesign
som et progressivt område, der går foran i klimaproblema-
Ved at integrere energimæssige løsninger fra starten i en
tikken. Dette kan have en positiv effekt i forhold til virksom-
byggeproces, sikres et helstøbt projekt, som i sidste ende
heder og tilflyttere. Lavenergibyggeri er attraktivt for mange
giver det bedste resultat. Der kan være penge at spare ved
både af økonomiske og miljømæssige årsager.
at arbejde med integreret energidesign frem for at indføre
Når kravene indføres i hele landet, betyder det en
energimæssige løsninger som det sidste i byggeprocessen.
styrket konkurrencesituation for den lokale byggeindustri
Når du som bygherre skal vælge en hustype, viser
og for byggefirmaer, da de allerede vil være klar til at tilbyde
erfaringer, at det er billigere at vælge en hustype, der er
lavenergiløsninger.
udviklet til lavt energibehov, frem for at skulle tilpasse et
Det må forventes, at merprisen for at udføre byggeri
som lavenergibyggeri vil falde i takt med, at denne teknologi
standard typehus til lavenergistandard.
bliver mere almindelig og bliver den almindelige standard.
Byplanlægning og klimatilpasning
Der findes i Danmark, og lokalt, mange byggefirmaer der kan
Sønderborg er en kommune med megen kystlinje. Derfor
tilbyde byggeri i lavenergiklasse 1 standard.
behandler kommuneplanen også problematikken med de
forventede ændringer af klimaet - herunder vandstandsstigninger - som et vigtigt tema, der skal tages højde for fremover.
Hvorfor lavenergibyggeri?
Ved at vælge lavenergibyggeri frem for standardbyggeri
bidrager du aktivt til nedbringelsen af CO2 udslippet.
Kg CO2
Lavenergibyggeri nedsætter behovet for tilført energi, og
2000
gennem byggeriets levetid betyder dette store besparelser
på udgifterne til energi. Lavenergibyggeri kan desuden
give et bedre indeklima end huse bygget efter bygnings-
1500
reglementets standardkrav, idet ventilationssystemer
sørger for konstant ren og frisk luft.
En bolig på 150 m2 opført efter bygningsreglementets
1000
standardkrav vil betyde en udledning på cirka 1,6 ton CO2
pr. år, hvorimod en klasse 1 lavenergibolig vil udlede cirka
det halve dvs. 0,8 ton CO2 pr. år. Beregningen er baseret
500
på anvendelse af fjernvarme, men en lavenergibolig vil
ofte kunne nøjes med at anvende en CO2-neutral energi-
der udledes
1.651 kg CO2
pr. år v/
Standard
energiramme
der udledes
825 kg CO2
pr. år v/
Klasse 1
lavenergiramme
0
kilde, og dermed vil udledningen blive endnu mindre.
Diagram nr. 3.15: Diagram nr. 3.4.1: Forskellen i årlig CO 2 udledning fra et parcelhus i
standardenenergiklasse jfr. BR-S 2008 og et tilsvarende i lavenergiklasse.
36
HOVEDSTRUKTUR
3.5 Energiforsøg
Kommunen ønsker at arbejde med afprøvning af nye
løsninger gennem energiforsøg og initiativer, der nedbringer
Læs mere
CO2-udledningen. Det betyder, at kommunen har særlig
Kommunens vejledning til bygherrer kan hentes på www.
fokus på energiområdet, når nye initiativer skal testes.
sonderborg.dk. Den kan også fås i afdeling Byg og Plan.
Forskning og erfaringer fra ind- og udland viser hele
Og på ProjectZero’s hjemmeside, www.projectzero.
tiden nye veje, og kommunen kan allerede nu pege på en
dk, findes mange nyttige oplysninger om blandt andet
række områder, hvor det er muligt at lave energiforsøg:
projektets aktiviteter.
∞∞ Energibesparende gadebelysning, der skal testes og vurderes af borgerne i et område, inden belysningen anvendes i hele kommunen.
∞∞ Forsøg med delebiler og ladestationer for elbiler.
∞∞ Konkurrencer mellem gader eller landsbyer, hvor husstandene konkurrerer om at spare mest energi.
∞∞ Overflyvning med termografisk kamera, så varmeudledningen fra bygningerne kan registreres, og der kan indsamles viden om, hvor der skal sættes ind først.
Hvis energiforsøgene skal få succes, kræver det også en indsats og et engagement fra borgerne i kommunen. Borgerne
kan f.eks. fungere som ”testpiloter” på nye tiltag eller organisere sig i fokusgrupper, der arbejder med specifikke emner.
Termografisk overflyvning
37
HOVEDSTRUKTUR
4. Bymønster og byudviklingsprincipper
4.1 Bymønster
Sønderborg Kommunes rådhus midt i Sønderborg by
Bymønster
Bymønstret er udgangspunkt for, hvordan der planlægges for
kultur, service og fritidstilbud samt detailhandel i de enkelte
byer. Bymønstret anviser en rollefordeling mellem byerne,
og udlæg af arealer til byudvikling skal ske i tilknytning til
byerne i bymønstret på en måde, der er afpasset i forhold til
den enkelte bys funktion og rolle i bymønstret.
Det er vigtigt, at udviklingen af de større byer afbalanceres i forhold til de mindre byer og landsbyer. Et godt samspil
mellem byerne kan medvirke til, at der skabes sammenhæng
og en fælles identitet, der kan medvirke til at løfte udviklingen i hele kommunen.
38
VISION
For bymønstret er det Byrådets vision, at:
• Sønderborg by er hovedby og fungerer som dynamo
for områdets øvrige byer.
• Alle bysamfundene har attraktive rammer for bylivet
med bymiljøer af høj kvalitet.
HOVEDSTRUKTUR
Bymønster
Bymønster
P
Nordborg
Nordborg
Aabenraa
Aabenraa
Svenstrup
!Svenstrup
Guderup
!Guderup
Blans
!Blans
Ullerup/Avnbøl
!Ullerup/Avnbøl
Nybøl
!Nybøl
P
Gråsten
Gråsten
Egernsund
Egernsund
Rinkenæs
Rinkenæs
Hovedby
Hovedby
P
Udvidet områdeby
Udvidet
områdeby
!
Områdeby
Områdeby
!
Lokalby
Lokalby
Fynshav
!Fynshav
Augustenborg
!Augustenborg
Vester Sottrup
Sottrup
!Vester
Kværs/Tørsbøl
!Kværs/Tørsbøl
P
P
Sønderborg
Sønderborg
Høruphav
!Høruphav
Tandslet
!Tandslet
Lysabild/Skovby
!Lysabild/Skovby
Broager
!Broager
Kortbilag nr. 4.1.1 Det overordnede bymønster
Byernes fremtidige roller
MÅL
For bymønstret er det Byrådets mål, at:
• Sikre, at befolkningen oplever en så god kvalitet og
adgang til service, arbejdspladser, boliger mv. som
muligt i alle egne af kommunen.
• Der skal være mulighed for at byerne i bymønstret
kan vokse.
• Styrke Sønderborg by som kommunens hovedby
• Sikre en fortsat udvikling i områdebyerne og lokalbyerne.
Byernes roller er i forandring, og det medfører ændrede
vilkår for den kommunale planlægning. Bykvalitet anses
i dag for at være et konkurrenceparameter i erhvervsog
turistpolitikken og som ”driver” for en økonomisk udvikling,
der tiltrækker nye indbyggere og arbejdspladser.
Bymønstret skal understøtte en udvikling, der på den ene
side sikrer Sønderborg bys udvikling som en stærk hovedby
i kommunen og i det østlige Sønderjylland med et attraktivt
udbud af erhverv, boliger, service og oplevelser. Samtidig skal
der sikres en alsidig lokal service, som gør det attraktivt at bo
og arbejde i hele kommunen.
39
HOVEDSTRUKTUR
Bystruktur
Bystrukturen i Sønderborg Kommune består af Sønderborg
by som hovedby, Gråsten og Nordborg som udvidede
Retningslinje
områdebyer, en række områdebyer som Augustenborg,
4.1.1 Bymønster
Broager, Vester Sottrup og Høruphav samt lokalbyer. Denne
•
Bymønstret er vist på kortbilag nr. 4.1.1
struktur giver Sønderborg Kommune en stor udfordring i
•
By- og serviceudvikling skal ske i tilknytning til byer
forhold til at udvikle nye byroller, som matcher nutidens
komplekse samspil mellem byer med forskellig størrelse og
i bymønstret.
•
Udlæg af arealer skal ske i forhold til de enkelte byers
specialisering.
funktion og rolle i bymønsteret. De enkelte byer skal
styrkes gennem opretholdelse og etablering af det bredest mulige udbud af centerfunktioner.
4.1.2 Hovedby
•
Sønderborg by er egnscenter og kommunens hovedby.
•
Her placeres de overordnede servicefunktioner,
uddannelsesinstitutioner og specialiseret udvalgsvarehandel, som skal betjene hele kommunen.
•
Sønderborg er kommunens dynamo og skal styrkes som en attraktiv ramme for et spændende og
dynamisk byliv.
4.1.3 Udvidede områdebyer
•
Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg Havnbjerg er udvidede områdebyer.
•
Her kan placeres overordnet privat- og offentlig
service og erhvervsog boligudvikling.
Sønderborg havn
40
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinje
4.1.4 Områdebyer
•
•
Byerne i bymønstret
Sønderborg er hovedbyen i bymønstret. Udviklingen i
Sønderborg skal medvirke til, at der her er det størst mulige
udbud af arbejdspladser, et bredt udbud af erhvervsservice,
Broager, Vester Sottrup, Augustenborg og Høruphav
andre liberale erhverv, detailhandelsbutikker, uddannelses-
er områdebyer.
tilbud til unge og voksne, sundheds- og socialservice samt
Her kan placeres funktioner inden for offentlig og pri-
gode overordnede trafikforbindelser.
vat service, der har de omkringliggende lokalområder
Gråsten - Egernsund - Rinkenæs og Nordborg - Havnbjerg
som opland. Områdebyerne skal rumme et bredt ud-
er udvidede områdebyer. Disse byer skal supplere Sønderborgs
bud af boliger og erhvervsmuligheder.
udbud af detailhandel, arbejdspladser og servicefunktioner for
et større opland.
Broager, Vester Sottrup og Augustenborg er områdebyer,
4.1.5 Lokalbyer
•
•
der rummer dagligvare- og udvalgsvarefunktioner, skoler,
funktioner og tilbud som opfylder behovet i byerne og
Byerne Kværs-Tørsbøl, Blans, Ullerup-Avnbøl, Ny-
oplandet.
bøl, Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysa-
Byerne
bild-Skovby er lokalbyer
Svenstrup, Guderup, Fynshav, Tandslet, Lysabild og Skovby er
Lokalbyerne udpeges, så der er rimelig adgang til
lokalbyer i bymønstret og rummer den lokale service i form af
daglig service og arbejdspladser, skole, dagligva-
skoler, dagligvareforsyning og lokale erhvervsog håndværks-
reforsyning og lokale erhvervsog håndværksvirk-
virksomheder.
Kværs-Tørsbøl,
Blans,
Ullerup-Avnbøl,
Nybøl,
somheder udenfor de større byers oplande. Der skal
I disse bytyper kan der ske en byudvikling med boliger
desuden være mulighed for en vis boligudbygning.
og erhverv, der som udgangspunkt afstemmes efter byens
for de større byers oplande.
størrelse. Jo større by, jo flere udviklingsmuligheder.
41
HOVEDSTRUKTUR
4.2 Arkitektur
MÅL
Byrådets mål for arkitektur er at:
• Det landskabelige møde mellem by og vand skal bevares
og forstærkes.
• Der skal bygges videre på den positive udvikling, hvor
der er kommet mere byliv og flere lystsejlere i byerne.
• Derfor skal der sikres mangfoldighed ved at bolig, erhverv, handel og kulturelle funktioner blandes og der
iværksættes utraditionelle aktiviteter og aktiviteter,
der skaber synergier.
• Der skal sikres bytæthed og varieret bystruktur.
•
•
•
Byrummene skal etableres i en menneskelig skala og
orienteres, så de kan være solbeskinnede og tilbyde læ.
Der skal værnes om karakteristiske landskabstræk,
historiske bygninger og andre historiske og kulturelle
spor, som findes i områderne.
Havneområderne skal gennem bearbejdning af byrum, arkitektur og aktiviteter udtrykke det unikke og ekstraordinære, og pladser og belægninger skal udføres i smukke
og varige materialer.
Arkitektur definerer mål for det urbane miljø. Hensigten er
vokset et nyt byliv frem, som skabes af et væld af bruger-
at tage hånd om byudviklingen ved at understøtte arkitek-
grupper.
tonisk og bymæssig kvalitet og derved sikre, at hensyn til
Arkitektur skal sammen med højhuspolitikken, lokal-
f.eks. tilgængelighed, landskab og historiske kvaliteter indar-
planlægningen og regulativer for f.eks. skiltning og udeser-
bejdes i kommende projekter.
vering sikre, at såvel bygninger som byrum udformes og
De fysiske omgivelser har indflydelse på vores livskvalitet og oplevelse af kommunen. Når bygninger, bebyggelser,
placeres, så det lokale bymiljø styrkes.
byer, haver, parker, landskaber og infrastruktur er velplan-
Havnerummene i byerne
lagte, kan de give gode muligheder for udfoldelse og nydelse -
De centrale havnearealer i kommunen skal i særlig grad
og dermed øget livskvalitet.
udvikles med en høj bykvalitet og en stor tiltrækningskraft
Arkitekturen - herunder også byplanlægning, grønne
for øje. De blå rum er særligt synlige i bybilledet og rummer
områder og bydesign - afspejler det samfund og den tid, som
enestående kvaliteter, der skal forvaltes med omtanke. Der er
den er skabt i. Derfor udgør arkitekturen en vigtig del af
i samarbejde med Frank Gehry vedtaget en masterplan, som
vores kulturarv, vores historie og identitet. Det, vi bygger i
danner grundlaget for den videre planlægning og udvikling af
dag, bliver fremtidens kulturarv og bidrager til historien om,
nordhavnen i Sønderborg. Havneområdet i Gråsten er stort
hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen.
set udbygget. I forbindelse med den fremtidige planlægning
Arkitektonisk kvalitet
Arkitektur handler både om det æstetisk smukke og den gode
brugskvalitet. Over de seneste årtier har bypolitiske initiativer over hele landet medført en højere kvalitet i byrummene.
Trafik, støj og forurening er reduceret, fodgængertrafik og
cykeltrafik er styrket, og på gader, torve og pladser er der
Alsion. Arkitektonisk kvalitet skal tænkes sammen med bæredygtighed
42
for Augustenborg havn har kommunen deltaget i en arkitektkonkurrence ved navn ”Europan”. I nogle af de øvrige havne
er der udarbejdet lokalplaner.
HOVEDSTRUKTUR
4.3 Højhuspolitik
Højhuspolitikken fastlægger de overordnede principper for
Områder, hvor højhuse eventuelt kan placeres omfatter:
placering og vurdering af højhuse. Der er ikke tradition for
∞∞ Den indre bykerne - Sønderborg by.
at bygge høje huse i kommunen, men på velvalgte steder kan
∞∞ A realer i tilknytning til markante vejkryds.
et byggeri, der bryder med byens skala, tilføre nye kvaliteter.
∞∞ Byomdannelsesområder.
Høje huse har stor indvirkning på landskabet, bymønstret,
byens skalamæssige sammensætning og på det nære byrum
ved foden af det høje hus. Husene kan ses på afstand og bliver
∞∞ Havnearealerne - Sønderborg, Gråsten og Augustenborg.
∞∞ Udvalgte arealer, som har gennemgået en nærmere analyse.
pejlemærker i bybilledet. Tilsvarende påvirker et højt hus det
Konsekvensvurdering
nære miljø i form af skygger, ændrede vindforhold, trafikfor-
Som grundlag for vurdering af konkrete forslag om højhus-
øgelse mv. I det omfang der skal realiseres projekter med høje
projekter anvendes et konsekvensvurderingsredskab, se
huse, er der derfor behov for på forhånd at vurdere konse-
skema på kommunens hjemmeside under Højhuspolitik,
kvenserne. Som grundlag for vurderingen af placeringsmu-
www.sonderborg.dk. Heri er det fastlagt, hvilken dokumen-
ligheder skal der gennemføres en landskabelig og bystruk-
tation, bygherren skal tilvejebringe til brug for sagsbehand-
turel analyse, som på forhånd udelukker en række områder.
lingen og offentliggørelse af forslaget m.v. Denne dokumen-
I de områder, hvor høje huse ikke på forhånd udelukkes, vil
tation kan f.eks. omfatte 3D visualisering og skyggedia-
byggeri over 6 etager kun kunne tillades, hvis det kvalitativt
grammer.
understøtter byens profil.
Vurderingsredskabet kan også tages i anvendelse i forbindelse med andre projekter, der bryder normen og vurderes at
Hvornår er et hus et højhus?
have indflydelse på bybilledet og byens skala.
Der skal ved afgørelser om højhusbyggeri tages særligt
Højhuspolitikken arbejder med to definitioner for, hvornår
hensyn til kirkernes kulturhistoriske værdi som markante
et byggeri skal vurderes som efter højhuskriterierne:
kendingsmærker i landskabet, og der indhentes inden
1) hvis byggeriet er mindst 2 etager højere, end kommu-
afgørelse en udtalelse fra Stiftøvrigheden.
neplanrammen for det pågældende område foreskriver.
2) hvis byggeriet overstiger 6 etager eller 20 meter.
Sønderborg Havn er et af de steder, hvor højhuspolitikken giver mulighed for placering af byggeri på mere end 6 etager
43
HOVEDSTRUKTUR
4.4 Byudviklingsprincipper
VISION
For byvækst er det Byrådets vision, at de konkrete arealudlæg skal understøtte udviklingen af kommunen som
et af Danmarks mest dynamiske og attraktive vækstområder.
Retningslinje
4.4.1 Byudviklingsprincipper
•
Rummeligheden af arealer til byformål er fastlagt ud
fra et forventet behov i den 12 årige planperiode. Arealer til byudviklingsformål, der rækker ud over planperioden, indgår i kommuneplanen som perspektiv-
MÅL
For byvækst er det Byrådets mål, at:
• Den konkrete planlægning skal imødegå klimaændringer.
• Imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov.
• Sønderborg by skal være dynamoen for områdets
udvikling, og kunne rumme det alsidige og kreative
byliv, der gør byen til en attraktion.
• Lokalsamfundene skal bygge videre på deres styrker, identitet og særpræg .
• Byerne udgør et samlet bynetværk, der supplerer
hinanden.
• Udvikling af nye byområder skal ske i områdets hovedby, områdebyer og lokalbyer.
Byudviklingsprincipper
arealer, og betragtes ikke som egentlige arealudlæg.
•
Byvækst skal ske i tilknytning til eksisterende by efter
udviklingsprincippet ”indefra og ud”.
•
Byvækstområder skal så vidt muligt placeres således,
at der er god kollektiv trafikbetjening.
•
Bynære landskaber og landskabskiler skal indgå som
rekreative elementer i planlægningen af byvækstområder.
•
Ved udlæg af arealer, etablering og renovering af byggeri og tekniske anlæg med lang levetid skal lokalisering, udformning og dimensionering ske således, at de
er robuste i forhold til fremtidens klimatiske ændringer.
•
Klimatilpasningen skal søges indpasset i planlægning
af byudviklingen.
•
Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til kommunens arkitektur, højhuspolitik, natur-
Arealudlæggene rummer mulighed for kontinuerligt at
områder, landskabsinteresser, rekreative og kultur-
imødekomme de fremtidige udviklings- og vækstbehov med
historiske interesser, drikkevandsinteresser og under
respekt for kvaliteterne i byerne og i det åbne land.
hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter.
Det er en vigtig del af Byrådets vision, at byudviklingen
Der skal således være en klar adskillelse af miljøbela-
sker på en bæredygtig og energibevidst måde. Med klimaæn-
stende - og miljøfølsom arealanvendelse i bymøn-
dringerne må der påregnes vandsstandsstigninger, som vil
strets byer, jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.
påvirke kommunens kystarealer væsentligt.
Mange af byerne i kommunen, herunder særligt
•
Ved lokalplanlægning skal der redegøres for samspil-
Sønderborg, ligger ved kysten. Ved ønske om byudvikling i
let mellem byudviklingsinteresser og landbrugsin-
områder, der vurderes at være i risiko for oversvømmelse, vil
teresser, herunder landbrugsejendommenes udvik-
der derfor skulle iagttages særlige forholdsregler.
lingsmuligheder og begrænsninger i forbindelse med
Kommunens mange landsbyer ønskes fastholdt som et
byudvikling. heder. Med arealudlæggene i kommuneplanen sikres det, at
Retningslinie 4.a - 4.4.2 Fremtidig byudvikling
4.4.2
• DerFremtidig
udlæggesbyudvikling
mulige byvækstområder, som angivet
der er et varieret udbud af arealer til bolig- og erhvervsformål
•
med en jævn geografisk fordeling.
• på
Arealudlæg
Kortbilagtil
nr.byformål
4.4.1. skal normalt ske ved overfør-
Byudvikling, der inddrager nye arealer, skal ske i form af
•
bidrag til mangfoldigheden i kommunens bosætningsmulig-
byafrunding. Den klare grænse mellem byen og det åbne land
kan skabes gennem en grøn strategi, som udlægger grønne
kiler mellem det åbne land og byerne.
44
på Kortbilag
4.4.1. byvækstområder, som angivet
Der
udlæggesnr.mulige
sel til byzone.
Arealudlæg
til byformål skal normalt ske ved overførsel til byzone.
HOVEDSTRUKTUR
Kortbilag nr. 4.4.1 Byvækstområder som indeholder nye arealudlæg, ændret anvendelse af rammer og rammer der ændres til jordbrugsformål. De konkrete arealudlæg er
fordelt i hovedstrukturens kapitler efter anvendelse.
De grønne kiler kan derved fungere som integrerede
Land, Gråsten og Sundeved ligger omkranset af Als Fjord og
rekreative elementer i byerne og/eller som spredningskorri-
Flensborg Fjord og grænser op til nabokommunen Aabenraa.
dorer for dyr og planter.
I eksisterende byområder skal kvaliteten af nedslidte
Sønderborg by er beliggende på begge sider af Als Sund og
to broer fører trafikken fra Jylland over til Als”.
bolig- og erhvervsområder højnes. Her er byomdannelse, hvor
For at opretholde en vis dynamik og udvikling i byerne
der gives mulighed for nye funktioner i nedslidte byområder,
i bymønsteret er der udlagt nye arealer til byudvikling i
et værktøj, der har vist sit værd, og som Byrådet vil anvende i
kystnærhedszonen. Begrundelse for de konkret arealudlæg
kombination med andre tiltag.
er nærmere beskrevet afsnit 4.5.
Kystnærhedszonen er som udgangspunkt 3 km langs
kysten. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder. Eksisterende byområder i byzone indgår ikke i
kystnærhedszonen.
Grundvandet er ved de mulige byvækstarealer beskyttet
af det naturlige lerlags tykkelse.
For alle lokalplaner i områder med særlige drikkevands-
Sønderborg Kommunen har en samlet kyststrækning på
interesser skal der redegøres for den sandsynlige påvirkning
ca. 240 km, et areal på 496,57 km2, og heraf ligger 370,76
af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbe-
km2 inden for kystnærhedszonen. Kommunen består af øen
hovet og risici for grundvandsforurening. Endvidere skal
Als, som er omkranset af kyststrækningerne Lillebælt, Als
lokalplaner indeholde bestemmelser for at afbøde eventuelle
Fjord, Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt. Halvøen Kegnæs
forureningsrisici.
ligger omkranset af Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt og
har adgang til fastlandet via en dæmning. Halvøen Broager
45
HOVEDSTRUKTUR
4.5 Nye boligområder og områder til off. formål
Boligområder
VISION
For boligområder er det Byrådets vision, at kommunen
skal være kendetegnet ved et bredt udbud af attraktive
og spændende bosætningsområder med fokus på bæredygtighed, kvalitet og variation.
Byernes centrale boligområder skal udvikles og forbedres ved bevaring, omdannelse og fortætning.
For at sikre gode muligheder for et bredt udsnit af indbyggere,
ønsker Byrådet at planlægge for et varieret udbud af boligtyper i byer og bysamfund. Det indebærer forskellige bebyggelsestyper, som tæt/lav, enfamiliehuse og etagebyggeri
og forskellige bymæssige kvaliteter. Erfaringer viser, at
forskellige bebyggelsestyper giver forskellige ejerformer, og
Byrådet sigter således på, at der kan tilbydes både ejer- og
lejeboliger til kommunens borgere.
Det er Byrådets ønske, at der skal være mulighed for at
udvikle boligtyper, som er anderledes, end dem vi kender i dag,
MÅL
En stor del af klimapåvirkningen stammer fra de bebyggede områder. Derfor skal vi fremover planlægge, så
klimaet i mindre grad påvirkes negativt. Nye lokalplaner
skal tage stilling til, hvordan påvirkningerne kan mindskes, samtidig med at områderne bliver attraktive. Lokalplanlægningen skal sikre:
• At der gives mulighed for energirigtigt byggeri, valg
af energirigtige løsninger og valg af bæredygtige
materialer.
• At der forud for krav om anvendelse af bestemte materialer, armaturer, byinventar mv. sker en vurdering
af deres energiforbrug og bæredygtighedsprofil.
• At der kan etableres energirigtig gadebelysning.
• At der sikres mulighed for en høj grønfaktor i alle
områder og krav herom i boligområder uden for tætbyen, f.eks. gennem fællesarealer med græs eller
beplantningsbælter i midtbyen f.eks. krav om grønne
tage.
• At der tages stilling til om solceller/-varme kan indpasses i bebyggelsen.
Faktaboks
I perioden 2000-2006 er der bygget 1556 nye boliger i
kommunen. Denne kommuneplan udlægger 272 ha til
boligformål, svarende til 227 nye boliger pr. år.
46
og som har en høj arkitektonisk standard. Lokalplanlægningen
skal sikre, at fremtidens krav til boligen også kan imødekommes.
Retningslinje
4.5.1 Nye boligområder
•
De generelle retningslinier for byudviklingsprincipper skal indgå i planlægningen af nye boligområder.
•
Der skal fastsættes rækkefølgebestemmelser, der sikrer udviklingen indefra og ud.
•
Nye boligområder skal have adgang til kollektiv trafik
og sammenhængende stisystemer, der opfordrer til at
cykle eller gå.
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg nr. 4 Mariegaard / boligformål
Arealudlæg nr. 4, beliggende i den sydlige del af Broager,
udlægges til boligformål i form af tæt/lav og parcelhuse, og
omfatter cirka 3 ha. Der er ikke flere kommunale byggegrunde
i Broager by, derfor ønsker kommunen, at udlægge arealet til
boligformål. Arealet skal ses som en byafrunding af Broager
med mulighed for attraktive byggegrunde.
Arealudlæg nr. 5: Areal til boligformål ved Guderup
Arealudlæg nr. 6 Vester Sottrup / boligformål
Arealudlæg nr. 6, beliggende ved Vester Sottrup, udlægges
til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 6 ha.
Arealet ligger i forlængelse af byens nyeste boligområde
”Fredsløkke”.
Området er OSD og indvindingsopland til alment vandværk.
Lokalplanen for området skal redegøre for den sandsynlige
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal
Arealudlæg nr. 4: Areal til boligformål ved Mariegaard
indarbejdes bestemmelser om forbud mod brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 5 Guderup / boligformål
Arealudlæg nr. 5, beliggende i den østlige del af Guderup,
udlægges til boligformål i form af parcelhuse, og omfatter
cirka 7 ha. Arealet ligger i forlængelse af de arealer, som de
seneste 5-6 år er blevet bebygget med parcelhuse.
Området er OSD og indvindingsopland til Guderup-Sjellerup
Vandværk. Lokalplanen for området skal redegøre for den
sandsynlige påvirkning af grundvandsressourcen ved at
beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal indarbejdes bestemmelser om forbud mod
brug af pesticider.
Arealudlæg nr. 6: Areal til bollgformål ved Vestre Sottrup
47
Perspektivareal nr. 7 Vollerup / boligformål
Arealudlæg nr. 9 Oksbøl / boligformål
Perspektivareal nr. 7 beliggende ved Vollerup ønskesanvendt
Arealudlæg nr. 9, beliggende ved Oksbøl, udlægges til
til boligformål, og omfatter cirka 25 ha. Arealet og indgår i en
boligformål i form af parcelhuse, og omfatter cirka 3,5 ha.
strukturplan for Vollerup-Hørup med et langt tidsperspektiv.
Arealet er planlagt sådan, at der sikres store brede grønne
kiler mellem boligområderne. De grønne kiler er vigtige
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grund-
spredningskorridorer for dyr og planter.
vandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal
ÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏÏ
HOVEDSTRUKTUR
ÏÏ
Spredningskorridor
ÏÏ
Arealudlæg nr. 7: Areal til perspektivareal ved Vollerup
Arealudlæg nr. 9: Areal til boligformål ved Oksbøl
Arealudlæg nr. 12 Adsbøl / boligformål
Arealudlæg nr. 12, beliggende ved Adsbøl, udlægges til bolig-
Arealudlæg nr. 13 Dybbøl / boligformål
formål i form af tæt-lav bebyggelse og parcelhuse omfatter
Arealudlæg nr. 13, beliggende ved Dybbøl, ændres fra
cirka 3 ha. Arealets placering ned til Nybøl Nor giver mulighed
rekreativt formål til boligformål, og omfatter cirka 2 ha, der
for nogle meget attraktive boligbebyggelser i nærheden af
giver mulighed for ca. 15 boliger.
Gråsten.
Arealudlæg nr. 12: Areal til boligformål ved Adsbøl
48
Arealudlæg nr. 13: Areal til boligformål ved Dybbøl
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg nr. 20 Søvang ved Nordborg/boligformål
Arealudlæg nr. 20, beliggende Søvang ved Nordborg, ændres
Arealudlæg nr. 21 Egernsund sportsplads / ændres til
boligformål
fra Ferie/fritidsformål til boligformål, og vil kunne indeholde
Arealudlæg nr. 21, beliggende på Egernsund sportsplads,
cirka 16 parcelhusgrunde. Arealudlægget omfatter et areal
ændres fra offentligt formål i form af skole mv. til bolig-
på ca. 2,5 ha.
formål, og omfatter cirka 1,5 ha.
påvirkning af grundvandsressourcen ved at beskrive grundvandsbehovet og risici for grundvandsforurening. Der skal
Arealudlæg nr. 21: Areal ændres til boligformål på Egernsund sportsplads
Arealudlæg nr. 20: Areal ændres til boligformål ved Søvang tæt på Nordborg
49
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinje
4.5.2 Øvrige byformål
•
Arealudlæg nr. 27 Østerby / offentlige formål
Arealudlæg nr. 27, beliggende i den østlige del af Østerby på
Kegnæs, udlægges til offentlige formål, og omfatter cirka 3
ha. Området er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Ved udlæg af nye arealer til byformål skal det sikres,
at de generelle retningslinier for byudviklingsprincipper inddrages i planlægningen.
Arealudlæg nr. 22 Benediktesvej i Egernsund / ændres til
offentlige formål
Arealudlæg nr. 22, beliggende Benediktesvej i Egernsund,
ændres fra boligformål til offentlige formål, og omfatter cirka
2,5 ha. Vest for området ligger en § 3 sø med forekomster
af vandsalamanter, grøn frø, butsnudet frø og skrubtudse.
Ændringen skal give mulighed for udbygning af faciliteter i
forbindelse med Egernsund skole eventuelt sportsplads.
Arealudlæg nr. 27: Areal til offentligt formål ved Østerby på Kegnæs
Arealudlæg nr. 22: Areal ændres til offentlige formål på Benediktesvej i Egernsund
50
HOVEDSTRUKTUR
4.6 Nye erhvervsområder
Kortbilag nr. 4.6.1 Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye erhvervsområder
Erhvervslivets udviklingsmuligheder skal fremmes ved et
differentieret udbud af erhvervsarealer, der stiller forskellige
krav til omgivelserne, og tilbyder forskellige kvaliteter.
Moderne virksomheder har vidt forskellige behov, som
alle skal kunne imødekommes i et eller flere af kommunens
erhvervsområder. De nye erhvervsarealer udlægges efter
principperne i retningslinierne 4.6.1 - 4.6.6.
Erhvervsområder
Omstillingen fra traditionel, miljøbelastende industriproduktion til videnvirksomheder med forskning, udvikling
og uddannelsesmiljøer stiller nye krav til lokaliseringen af
kommunens erhvervsområder. Det er derfor Byrådets mål, at
knytte erhvervsudvikling tættere sammen med uddannelses-
MÅL
For erhvervsområder er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg Kommune skal være et vækstområde
inden for videnbaseret erhverv.
• Der skal være ledige erhvervsgrunde, bl.a. motorvejesnære erhvervsarealer.
• Udviklingen i eksisterende og nye erhvervsklynger
fremmes på et bæredygtigt grundlag.
• Der skabes sammenhæng mellem erhvervslivet og
uddannelses- og forskningsmiljøerne, så innovative
konstellationer understøttes
• Sønderborg udvikles som et attraktivt oplevelsesog videnssamfund.
og forskningsmiljøet i Sønderborg Kommune.
51
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
Retningslinjer
4.6.1 Erhvervsområder
4.6.5 VVM-pligtige virksomheder
•
•
Eksisterende erhvervsområder og forslag til nye er-
ved ændring af anvendelsen sikres fornøden afstand
4.6.2 Nye erhvervsområder
•
•
•
For miljøbelastende virksomheder eller enkeltanlæg
er det væsentligt, at der ved placering af disse samt
hvervsområder er vist på kortbilag nr. 4.6.1.
til eksisterende og planlagt miljøfølsom arealanven-
Ved planlægning af nye erhvervsområder skal de ge-
delse. Det skal konkret dokumenteres, at der sikres
nerelle retningslinier for byvækst iagttages, jfr. 4.4.1.
en sådan afstand til forurenende virksomheder og til
Arealudlæg til erhverv ved den kommende motorvej,
risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt og
udlægges i henhold til resultaterne fra Plan09 projek-
andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstil-
tet, jf afsnit 5.2.
lende, sikkerhedsmæssige forhold. Det skal endvidere
Øvrige erhvervsområder i bymønstrets byer er pri-
dokumenteres, at væsentlige natur- og miljøinteres-
mært forbeholdt virksomhedstyper med et transport-
ser ikke påvirkes negativt.
behov og et arbejdskraftopland i kommunen og/eller
lokalområdet.
•
I landsbyer kan der udlægges mindre erhvervsarealer
til lokale, håndværksprægede virksomheder.
4.6.6 Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder
•
4.6.3 Omdannelse af erhvervsarealer
•
Eksisterende erhvervsarealer, hvor den hidtidige er-
Nye, særligt energiproducerende virksomheder bør
lokaliseres således, at eventuel overskudsvarme kan
udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet.
hvervsaktivitet er under afvikling, skal i videst muligt
omfang søges genanvendt til byformål.
•
Genanvendelsen af erhvervsarealer skal gennemføres
I Sønderborg Kommune er erhvervsarealerne fordelt på
på en måde, der sikrer, at eventuel forekommende for-
mange mindre, lokale erhvervsområder. Nogle af disse
urening fra tidligere anvendelse af arealerne erkendes
arealer har været udlagt længe, uden at blive udbygget.
tidligt i processen og håndteres i overensstemmelse
Byrådet satser derfor på, at nye bynære erhvervsområder,
med gældende regler på jordforureningsområdet.
som forbeholdes vidensbaserede erhverv, alene lokaliseres i
4.6.4 Forbud mod blandet bolig og erhverv i
erhvervsområder
•
Sønderborg, Nordborg og Gråsten.
Sønderborg Kommune ønsker, at der er erhvervsarealer
til rådighed, som svarer til efterspørgslen.
I erhvervsområder må der generelt ikke opføres eller
Større erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til de
indrettes boliger. Undtagelsesvis kan det dog tillades,
større byer i bymønstret, som har gode adgangsforhold og
såfremt det kan dokumenteres, at der er en nødvendig
let forbindelse til det overordnede vejnet. De mindre, lokale
og aktuel sammenhæng mellem virksomhedens drift
erhvervsområder lokaliseres i tilknytning til områdebyer og
og beboelse på virksomheden.
lokalbyer samt enkelte landsbyer, der har en erhvervsprofil.
Vurderingen af arealbehovet er foretaget ud fra
”Temaplan for erhvervsudviklingen maj 2005” og salget af
erhvervsarealer.
52
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg nr. 26 Sønderborg Lufthavn / erhvervsformål
Arealudlæg nr. 24 Tørsbøl / erhvervsformål
Arealudlæg nr. 26 Sønderborg Lufthavn udlægges til
Arealudlæg nr. 24, beliggende ved Tørsbøl, udlægges til
erhvervsformål i form af lufthavnsrelaterede erhverv, jf.
erhvervsformål, og omfatter cirka 4 ha.
masterplan udarbejdet i 2008. Arealudlægget omfatter cirka
Udlægget har til formål at sikre fremtidige vækstmu-
20 ha. Arealudlægget skal bruges til hangar til servisering af
ligheder for virksomhederne i forlængelse af det eksisterende
fly, og det vurderes ikke realistisk at placering kan ske andre
erhvervsområde.
steder end netop ved den eksisterende lufthavn.
Området er udpeget som særligt værdifuldt landskab,
Bygningernes indpasses i landskabet er der tidligere lagt vægt
hvilket stiller særlige krav til placering og udformning af ny
på en udformning og et materialevalg, som gør lufthavnens
bebyggelse. Det værdifulde landskab, som arealet indgår i, er
bebyggelse til et markant element i området.
en del af de karakteristiske bakker mellem Kværs og Gråsten
Skovene. Arealet har tidligere været udlagt til erhvervsformål.
Arealudlæg nr. 26: Areal til erhvervsformål ved Sønderborg Lufthavn
Arealudlæg nr. 24: Areal til erhvervsformål ved Tørsbøl
53
HOVEDSTRUKTUR
i arealudlæg til byformål. Redegørelsen skal godtgøre, at
Arealudtag nr. 32 Rinkenæs / tilbageføres til jordbrugsformål
der ikke i rammerne for lokalplanlægning udlægges areal
Arealudtag nr. 32, beliggende syd for Buskmosevej og nord
til mere end 12 års forbrug. Hvor der findes ledige arealer i
for Rinkenæs, tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter
byzone, skal kommunen tilbageføre arealerne til landzone og
cirka 3 ha.
Der skal i kommuneplanen redegøres for rummeligheden
udtage dem af kommunens rammedel.
Retningslinje
4.6.7 Arealer, der udtages af rammerne
•
Arealudtag nr. 31 Erhvervsareal ved Guderup udtages
af kommuneplanens rammer. •
Arealudtag nr. 32 Boligområde ved Rinkenæs udtages
af rammerne.
Arealudtag nr. 31 Guderup / tilbageføres til jordbrugsformål
Arealudtag nr. 31, beliggende i den nordlige del af Guderup,
tilbageføres til jordbrugsformål, og omfatter cirka 12,5 ha.
I stedet ligger arealudlæg nr. 23 for Plan09-projeketet i
Ragebøl op til en samling af de større erhverv i et erhvervsområde.
Efter tilbageførelsen af området til jordbrugsformål er
den fremtidige erhvervsudvikling stadig sikret med 8 ha.
ledigt erhvervsareal i Guderup.
Arealudlæg nr. 31: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Guderup
54
Arealudlæg nr. 32: Areal som tilbageføres til jordbrugsformål ved Rinkenæs
HOVEDSTRUKTUR
4.7 Fornyelse af byområder
Bygningsfornyelse
Byrådet kan træffe beslutning om at yde støtte til private
udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger samt ombygning af
bevaringsværdige erhvervslokaler til boligformål.
Støtten ydes i henhold til Lov om byfornyelse og udvikling
af byer. Byrådet kan yde økonomisk støtte til bygningsfornyelse af private ejer- og andelsboliger fra før 1950, som er
væsentligt nedslidt, eller mangler tidssvarende opvarmning,
wc eller bad i boligen.
Byomdannelse
MÅL
For byfornyelse er det Byrådets mål, at:
• Gennemføre byfornyelse i nedslidte by- og boligområder i bymidten, lokalbyer og landsbyer.
• Byområderne bliver bedre at bo i, arbejde og opholde sig i.
• Skabe flere og bedre boliger i Sønderborg bymidte
og områdecentrenes bymidte.
• Inddrage borgere og brugere som en aktiv del af
byfornyelsesprocessen.
I områder med store sociale problemer og i nedslidte
erhvervsområder kan Byrådet med støtte fra Staten igangsætte en udvikling i byområder, som ikke umiddelbart kan
omdannes på markedsvilkår.
I Sønderborg Kommune er der udpeget 3 byomdannelsesprojekter. Se arealudlæg Nr. 14, 15 og 16 på efterfølgende
sider.
Kondemnering
Kommunerne har via byfornyelsesloven mulighed for at gribe
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Udarbejde en handlingsplan for indsatsen mod
tomme og forfaldne huse.
• Udarbejde en strategi for områdefornyelse.
• Udarbejde en strategi for placering af friarealer ved
boligbebyggelse
ind over for dårlige boliger.
Kommunen kan bl.a.:
∞∞ Give påbud om afhjælpning af kondemnable forhold.
∞∞ Nedrive ejer- og andelsboliger.
∞∞ Kondemnere tomme boliger - dvs forbyde ophold eller beboelse indtil boligen opfylder kommunens krav.
∞∞ Gribe undersøgende ind i bygningers konstruktioner, når
der er mistanke om sundheds- og brandfare.
Retningslinje
4.7.1 Byomdannelse
I Sønderborg Kommune er Nordhavnen, Fiskerikajen og
Augustenborg Havn udpeget som byomdannelsesområder.
∞∞ Kondemnere sundheds- og brandfarlige boliger eller opholdsrum.
Byomdannelse og økonomi
Staten tildeler hvert år Sønderborg Kommune en vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse.
Derudover kan kommunen søge staten om midler til
områdefornyelse efter særlige kriterier.
Byomdannelse løber over en 8-årig periode, hvor
der i omdannelsesprocessen af et område, kan meddeles
lempeligere miljøvilkår.
55
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg fremgår af kortbilag 4.4 .1 Byvækstområder.
Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn / byomdannelse
Arealudlæg nr. 14 Augustenborg havn udlægges til byomdannelse, og omfatter cirka 2 ha.
Arealet på Augustenborg havn ændres fra havneerhverv til formentlig blandet bolig og erhverv. Den konkrete
planlægning, som vil angive arealets nærmere anvendelse,
bliver skitseret med afgørelsen af arkitektkonkurrencen
”Europan 2009”.
Arealudlæg nr. 15: Areal til byomdannelse ved Sundgade i Sønderborg
Arealudlæg nr. 16 Sønderborg Nordhavn / byomdannelse
Arealudlæg nr. 16, som er Sønderborg Nordhavn, udlægges
til byomdannelse baseret på Frank Gehrys masterplan for
området, og omfatter et areal på ca. 10 ha.
Området er omfattet af en rammelokalplan og rammerne
justeres i overensstemmelse hermed.
Arealudlæg nr. 14: Areal til byomdannelse I Augustenborg
Arealudlæg nr. 15 Sundgade / byomdannelse
Arealudlæg nr. 15, beliggende ved Sundgade i Sønderborg,
udlægges ti byomdannelse, og omfatter cirka 1,3 ha.
Området anvendes i dag til havnerelaterede formål. I
Sønderborg Kommuneplan 2005-2017 var området udlagt
dels til bolig, dels til havneerhverv. Dele af havnearealet
ønskes omdannet til erhverv i form af liberalt erhverv, under
forudsætning af at fiskerierhvervet fastholdes i området.
Arealudlæg nr. 16: Areal til byomdannelse ved Sønderborg Nordhavn
56
HOVEDSTRUKTUR
4.8 Landsbyer og Landdistrikter
!Pøl
Landsbyer
Nordborg
Holm
!
Landsby over 200 indb.
!Oksbøl
!Mjels
Svenstrup
!Stevning
Blans
!Sottrupskov
Augustenborg
Vester Sottrup
Stenderup
Kværs-Tørsbøl
!Kær/Ormstoft
!Ragebøl
!
Tandslet
!Mommark
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Fynshav
!Hundslev
!Notmark
!Almsted
!Ketting
!Asserballe
Ullerup-Avnbøl
!Adsbøl
!Elstrup
Guderup
Sønderborg
Høruphav
Lysabild
!Skodsbøl
Broager
Skovby
!Dynt
!Skelde
!Sønderby
!Østerby
Kortbilag nr. 4.8.1 Afgrænsede landsbyer i Sønderborg Kommune
Landsbyer
Muligheder for udvikling i landsbyerne
Der er 22 landsbyer i kommunen. Mange af landsbyerne er
I nogle landsbyer vil der være mulighed for en mindre, naturlig
bevaringsværdige og attraktive landsbymiljøer. Byrådet
udvikling med boliger og erhverv, som kan indpasses i landsby-
ønsker at fastholde og styrke landsbyernes eksisterende
miljøet - primært i form af huludfuldning og afrunding, der ikke
strukturer og kvaliteter.
har karakter af egentlig byudvikling. Landsbyerne skal fremstå
Landsbyernes beboere skal være bevidste om byens
som klart afgrænsede bebyggelser i det åbne land, og der
iboende karakterer og værdier, hvilket kan være med til at
skal foretages en revision af landsbyafgrænsningerne, for at
udvikle landsbyen og tiltrække nye beboere. Landsbyerne
afdække nye byggemuligheder.
skal samlet set opfattes som en mangfoldighed af unikke
Nybyggeri skal indpasses harmonisk i det bestående miljø
bebyggelser, der udgør et anderledes supplement til byernes
under hensyntagen til landsbyens og bebyggelsens eksiste-
bosætningsmuligheder.
rende størrelse, udstykningsmønsteret, de kulturhistoriske
værdier samt natur, landskab og miljø.
57
HOVEDSTRUKTUR
VISION
Det er Byrådets vision, at landsbyerne er levende og
eftertragtede bomiljøer med en lokal forankring i Sønderborg Kommune. Livskvaliteten er høj og sammenholdet
stærkt med aktiviteter og fysiske mødesteder.
Retningslinje
4.8.1 Landdistrikter
•
Byggeri og anlæg samt ændret anvendelse af eksisterende bygninger og af ubebyggede arealer i det åbne
land, herunder arealudlæg til jordbrugsparceller, skal
ske i overensstemmelse med de interesser, som fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer.
MÅL
Byrådet vil arbejde for, at:
• Landsbyer er organiserede i et landsbylaug
• Nærdemokratiet bidrager til en fortsat opfølgning på
udviklingsplanerne
• Udarbejde bevarende landsbylokalplaner, der tager
hånd om særlige kulturhistoriske værdier.
• Der fortsat er udviklingsmuligheder i landsbyerne,
samtidig med at de bevaringsværdige landsbymiljøer
sikres.
4.8.2 Landsbyer
•
Landsbyer er samlede, afgrænsede bebyggelser, som
ligger i landzone. Landsbyerne er vist på kortbilag
nr. 4.8.1.
•
Den enkelte landsbys særlige karakter skal fastholdes
ved at sikre de bymæssige og miljømæssige kvaliteter.
•
Der skal være mulighed for en mindre, naturlig udvikling, der kan indpasses i landsbymiljøet.
•
Der kan indrettes boliger, serviceerhverv og mindre
butikker mv.
HANDLINGER
For landdistrikterne er det Byrådets mål, at:
• Det er attraktivt at bo og drive erhverv i landdistriktern
• Landsbylaugene realiserer deres udviklingsplaner
• Det er fordelagtigt at vælge miljøvenlige og energieffektive løsninger i landdistrikterne
• Der igennem det digitale medie infoland sikres kommunikation imellem borgere, landsbylaug, embedsmænd og politikere
• Landsbyernes fysiske afgrænsning defineres og eksisterende bebyggelsesstruktur forstærkes
• Der skal være mulighed for en begrænset, naturlig
udvikling med boliger i nogle landsbyer.
• Netværk skal styrkes mellem mennesker på tværes
af grupper i landsbyen for at opnå større tryghed og
sammenhold.
58
Nye erhverv
Det er vigtigt, at der også sikres lokale arbejdspladser i landområderne. Der skal derfor være gode muligheder for, at landbruget
kan udvikle sig på en bæredygtig måde i harmoni med lokalbefolkningen og med områdets natur- og miljøinteresser. Langt de
fleste arbejdspladser på landet findes imidlertid i andre erhverv,
og der bør særligt satses på at udvikle og etablere ikke-miljøbelastende virksomheder i landsbyerne.
HOVEDSTRUKTUR
planerne opnår kommunen et billede af lokalsamfundenes
muligheder og udviklingsønsker, hvilket er med til at sikre
en sammenhæng mellem kommunens planer og lokalsamfundenes ønsker.
Landsbylaugene skal være med til at realisere en
udvikling, der bl.a. skaber bedre rammer for det sociale
sammenhold og inspirerende oplevelser i landdistrikterne.
Det er afgørende, at landsbylaugene får etableret et godt
samarbejde med kommunens politikere, som understøtter
og motiverer lokalområdets ildsjæle. Dialogen mellem lands-
Nye bosætningsformer
bylaug og politikere skal munde ud i gensidig ansvarstagen og
Bosætning i landdistrikterne skal kunne belønnes gennem
i, at alle bliver en del af beslutningerne og især implemente-
muligheden for alternative boformer, herunder historiske
ringen af disse. Der skal bl.a. være mulighed for, at en gruppe
huse .
borgere eller en forening, som får en god idé, kan få en aftale
og evt. økonomi til i selvforvaltning at realisere idéen.
Landdistriktspolitik
I Sønderborg Kommune er der mulighed for at oprette lands-
Digitalt netværk
bylaug, der varetager nærområdets interesser. Landsby-
Digitaliseringen skal udbygges som en genvej imellem land og
laugene refererer til et politisk udvalg - landdistriktsudvalget
by. Det digitale netværk infoland danner et forum for infor-
- og er høringsberettigede. Der afsættes økonomiske midler til
mationsudveksling mellem lokalsamfund, embedsmænd
laugenes virke. I dag findes der adskillige velfungerende lands-
og politikere. På infoland kan befolkningen i landdistrik-
bylaug og mange ressourcestærke beboere, som i fællesskab
terne bl.a. nemt kommunikere indbyrdes samt deltage i den
arbejder for, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig på landet.
offentlige debat.
Til støtte for landsbylaugene og landdistriktsudvalget har
kommunen ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer
som service- og sparringspartner med henblik på at styrke
Infrastruktur
landdistriktsudviklingen. Udviklingen i landdistrikterne skal
For at kunne opretholde attraktive landsbysamfund er det
gennemføres i samarbejde med LAG Sønderborg, Landby-
vigtigt, at det er trygt og let af færdes i og omkring lands-
forum og andre relevante udvalg og foreninger.Lokale
udvik-
lingsplaner
Det er et mål, at alle kommunens landsbylaug skal formulere
byerne på såvel trafikveje som på rekreative ruter. En effektiv
og fleksibel kollektiv trafik, der sikrer mulighed for at komme
til og fra byerne, på arbejde, i skole, til fritidsaktiviteter
etc. er ligeledes en væsentlig forudsætning for bosætning i
landdistrikterne.
en lokal udviklingsplan, der løbende udvides og omskrives.
Lige såvel som folk skal kunne komme til byen, så skal
Udarbejdelse af planen kræver borgerdeltagelse og kendskab
byens faciliteter også fortsat komme til landdistrikterne i
til lokalområdet. De lokale udviklingsplaner indgår i den
form af f.eks. bogbusser, mobil borgerservice etc.
kommunale planlægning og sagsbehandling, og derved
opnås en langsigtet planlægning med afsæt i lokalområdet og opbakning fra lokalsamfundene. Udviklingsplanen
indeholder en historisk beskrivelse, analyse, vision, strategi
og handleplan.
Realisering af udviklingen
Det åbne land
Hvilke roller spiller landsbyerne i fremtiden?
Byrådet i Sønderborg Kommune har vedtaget, at der skal
udarbejdes en analyse af hvilke roller landsbyer, mindre
Kommunen har ansvaret for, at der skabes rammer for
bysamfund og andre bebyggelser skal spille i vores kommune,
udvikling i landdistrikterne. På baggrund af udviklings-
og hvilke former for service de skal rumme.
59
HOVEDSTRUKTUR
Landdistriktsudvalget
Naturen er en vigtig attraktionsværdi ved at bo i landdistrikterne. Et øget fokus på kommunens rekreative og landska-
Sammenlægningsudvalget besluttede i 2006 at oprette
belige værdier i landdistrikterne skal medvirke til at gøre
et landdistriktsudvalg, bl.a. med henblik på at få skrevet
det mere attraktivt at bo på landet. En bedre tilgængelighed
en udviklingsplan for alle kommunens landsbylaug. Der
skal understøtte muligheden for store naturoplevelser i lokal-
er ansat en landdistriktskoordinator, der fungerer som
områderne. De værdifulde landskaber og kulturmiljøer skal
service- og sparingspartner for både landsbylaugene og
bevares og synliggøres for både besøgende og lokalsam-
landdistriktsudvalget.
fundene.
Landsbylaug og Landsbyforum
Alle landsbyer har mulighed for at oprette landsbylaug.
Landsbylaugene er landsbyens kontakt til politikerne, og
når landsbylauget har udarbejdet en lokal udviklingsplan
(LUP) og lagt den på hjemmesiden Infoland.dk, kan der
søges kommunal medfinanciering til at realisere udviklingsplanen.
Ved starten af 2009 har Sønderborg Kommune
registreret 24 aktive landsbylaug, der alle er opkoblet det
digitale netværk infoland. Det forventes, at antallet af
landsbylaug vil stige med årene.
Landsbyforum er et fælles forum for landsbyerne med
2 repræsentanter for hver af de gamle kommuner.
LAG Sønderborg
LAG Sønderborg er den lokale aktionsgruppe, som
indstiller projekter til tilskud fra Landdstriktsprogram
2007-2013. LAG Sønderborg har udarbejdet en udviklingsstrategi, der udstikker rammerne for hvilke projekter
der støttes. Læ s mere på www.lag-sonderborg.dk
60
HOVEDSTRUKTUR
Administration af det åbne land
Sociale relationer
Den vigtigste faktor for mange borgere er kendskabet
Kommunerne er landzonemyndighed i henhold til
og venskabet med folk der bor i området. Mange landsbyer
Planloven for så vidt angår meddelelse af tilladelse til
har gode traditioner for at deltage i byfester, strandrensning,
byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse i det åbne land,
Skt. Hans bål osv. I mange landsbyer er der tradition for, at
herunder i landsbyerne.
invitere store dele af landsbyen med til runde fødselsdage og
Bestemmelserne fremgår af Lov om planlægning.
lign. Også familier med en anden adfærd man ellers ikke ville
Endvidere henvises til Landsplanafdelingens vejledning
tage med. Med lukning af skoler, butikker og arbejdspladser
om landzoneadministration.
forsvinder gamle mødesteder og kendskabet til hinanden
Planlægning for landsbyer
mindskes. Det er således mindre mulighed for at afstemninger af normer og adfærd sker mellem grupper på tværs af
Vedrørende lokalplanlægning for landsbyer henvises til
sociale skel. Der skal derfor aktivt arbejdes fpå at arrangere-
”Lokalplanvejledning - Bevarende lokalplaner” Miljømini-
aktiviteter på tværs af sociale grupper, så der dannes tradi-
streriet, Skov- og Naturstyrelsen 1998.
tioner og netværk, hvor en afstemning af acceptabel adfærd
kan ske. Den bedste sikring af værdier og integritet er gode
sociale relationer til dem i nabolaget.
Hvad er landdistrikter og det åbne land
Landdistrikter er det åbne land med bebyggelse i form af
spredt bebyggelse og landsbyer.
Det åbne land er alle landarealer, der ligger uden for
byzoner og sommerhusområder.
61
HOVEDSTRUKTUR
4.9 Husbåde
Husbåde er reelt at betragte som boliger, hvortil der er behov
for vejadgang, P- pladser, renovation og andre faciliteter.
Interessen for udnyttelse af vandområderne til boligformål
Retningslinje
har de senere år været stærkt stigende. Byrådet finder det
4.9.1 Husbådehavne
hensigtsmæssigt, at etablering af husbådehavne under-
•
Etablering af husbådehavne skal ske i tilknytning til
søges i tilknytning til følgende byer: Sønderborg, Gråsten,
bymønsterets byer i byhavne og kyststrækninger med
Egernsund og Augustenborg
byzone
•
Etablering af husbådehavne kræver lokalplan.
VISION
For husbåde er det Byrådets vision, at den voksende interesse for at kunne bosætte sig i alternative boformer,
herunder i husbåde, kan imødekommes.
MÅL
For husbåde er det Byrådets mål, at:
• Der under hensyntagen til landskabs-, miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelseshensyn samt de
eksisterende bysamfund kan findes en eller flere
placeringer til husbådehavne.
Hvad er en husbåd?
Vejledning om byggesagsbehandling af husbåde af 1. maj
2004 definerer husbåde som flydende indretninger, der
gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, og
placering er af ikke rent forbigående art.
Definitionen omfatter:
•
•
husbåde, som tidligere har været anvendt som skib
husbåde, som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære bygninge
•
husbåde, som er forsynet med eget fremdrifts-
middel, men som anvendes som bygninger
Anlæg af en husbådehavn bør ske i områder, der ikke er
omfattet af strandbeskyttelseslinje, da arealinddragelse
inden for strandbeskyttelseslinien kræver dispensation, jf.
Naturbeskyttelsesloven. En sådan dispensation gives kun
i ganske særlige tilfælde, og skal indhentes hos Miljøministeren, dvs. Miljøcenter Ribe. Derfor er eksisterende havnearealer et nærliggende valg, hvis etableringen kan ske under
hensyntagen til eksisterende aktiviteter og færdsel i området
på land samt til vands.
Kommunen som planmyndighed har imidlertid ikke
kompetence til at regulere den del af et husbådeanlæg, som
berører søterritoriet. Vandarealet i en havn udgør en del af
søterritoriet, som Kystdirektoratet og højesteret er myndighed
for. Etablering af husbåde forudsætter forudgående tilladelse
fra havnemyndigheden og Kystdirektoratet og kommunen.
Etablering af et plangrundlag for en husbådehavn vil
derfor ske i nært samarbejde mellem Sønderborg Kommune
og Kystdirektoratet.
62
Augustenborg Havn
HOVEDSTRUKTUR
4.10 Detailhandel
pladskrævende varegrupper
Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune
Analyse af detailhandlen
Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse
af detailhandlen i kommunen. Analysen viser, at butikkerne
samlet set omsætter for mere end borgernes forbrug, hvilket
indikerer at detailhandlen trækker kunder til fra områder
uden for kommunen.
Detailhandlen står især stærkt inden for dagligvarer og
beklædning, mens butikkernes omsætning inden for boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger væsentligt under indbyggernes forbrug.
63
HOVEDSTRUKTUR
VISION
For detailhandlen er det Byrådets vision, at styrke butiksudviklingen i kommunen som en væsentlig faktor for
at gøre Sønderborg Kommune mere attraktiv i forhold til
at tiltrække nye tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og
studerende.
gerende detailhandel med spændende butiksmiljøer i flotte
omgivelser kan derfor bidrage til at skabe attraktive og livlige
byer for både lokalbefolkningen, gæster fra det regionale
opland samt turister.
Nærheden til den tyske grænse har betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder i Sønderborg Kommune. På
grund af bl.a. en lavere tysk moms er tyske varer billigere end
MÅL
For detailhandlen er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg fortsat skal styrke sin rolle som handelsby i det regionale opland.
• Detailhandlen i Gråsten og Nordborg skal fastholdes
og styrkes.
• Arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god
tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især for
den gående-, cyklende- og kollektive trafik.
• Transportafstande i forbindelse med dagligvareindkøb er de kortest mulige.
• Bymidterne i de større byer gøres mere spændende
og udvikles med en kombination at butikker, kultur
og oplevelser.
tilsvarende danske. Det er således vanskeligt at konkurrere
på prisen, og der vil fortsat være en vis andel af handelen,
som vil foregå syd for grænsen. I stedet kan der konkurreres på oplevelser, ved at gøre byer og indkøbsområder mere
oplevelsesorienterede og spændende at være i.
Retningslinje
4.10.1 Detailhandlen i Sønderborg Kommune
•
Områder til butiksformål afgrænses som vist på kortbilag nr. 4.10.1.
•
Der fastlægges maksimale bruttoetagearealer og butiksstørrelser i centrene i overensstemmelse med skemaet i tabel 4.10.1.
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Løbende opgradere byrummene i de større byer med
hensyn til facader, belægninger, trafiksaneringer,
opholdspladser, byinventar og generel forskønnelse
af butiksgader.
• Foretage en nærmere planlægning og udvikling af
Sønderborg bymidte.
Detailhandel
4.10.2 Enkeltstående butikker
Inden for Planlovens rammer kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning - fortrinsvist
dagligvarebutikker. For at sikre at butikkerne ikke bliver
en konkurrent til centerdannelserne må enkeltstående
butikker maksimalt have et bruttoetageareal på 1.000 m2
i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser.
4.10.3 Salg af egenproduktion
I tilknytning til en virksomheds produktionslokaler
Detailhandlen er en vigtig faktor for oplevelsen af byernes
kan der etableres mindre butiksenheder til salg af egne
kvalitet som bo- og levesteder og er derfor et vigtigt element i
produkter. Butikken må maksimalt have et bruttoetage-
forhold til at kunne tiltrække nye borgere, kvalificeret arbejds-
areal på 500 m2.
kraft og studerende. Et stærkt og mangfoldigt butiksliv har
også betydning for den lokale beskæftigelse i kraft af de
arbejdspladser som skabes i detailhandlen. Derudover kan
handelsområder i såvel små og store handelsbyer opfylde
en funktion som fælles mødested for borgerne. En velfun64
HOVEDSTRUKTUR
Butiksarealer og -størrelser
Det samlede arealudlæg til detailhandel frem til 2021 er
Hvor mange butikker findes der i Sønderborg?
fastlagt til ca. 33.000 m samt 15.000 m til butikker med
I Sønderborg bymidte er der omkring 130 butikker fordelt
særlig pladskrævende varegrupper.
på 26 dagligvarebutikker, 106 udvalgsbutikker, heraf 53
Det er Byrådets mål at skabe gode rammebetingelser for
beklædningsbutikker og 26 butikker med boligudstyr.
2
2
fortsat vækst i detailhandlen i kommunens største detailhandelscentre. Vækstmulighederne i de største handelsbyer
skal sikre, at kommunen fortsat har en række attraktive
Center Øst i Sønderborg
handelsbyer, som kan klare sig i konkurrencen med handels-
Center Øst er udlagt som et alternativ til butikkerne i Sønderborg
byerne i det regionale opland. Udbygningsrammen til detail-
bymidte. Området rummer en række såkaldte megashops, der
handel fordeles derfor primært på Sønderborg, Gråsten og
primært forhandler større forbrugsgoder og indbyder til storkøb.
Nordborg i overensstemmelse med byernes detailhandels-
Butikstyperne henvender sig derfor især til bilister. Center Øst
mæssige styrkeforhold og efter en konkret vurdering af
fungerer som et supplement til bymidtens detailhandel, hvorfor
behovet.
den eksisterende fordeling af butikstyper mellem bymidten og
Center Øst skal fastholdes. For at sikre rollefordelingen mellem
Sønderborg bymidte
Center Øst og bymidten kan der kun etableres butikker på
Sønderborg er kommunens naturlige handelscenter. I kraft
af byens centrale beliggenhed og størrelse trækker den,
min. 750 m² i Center Øst.
jf. detailhandelsanalysen kunder til fra et større opland.
Ulsnæscenteret i Gråsten
Byrådet vil fastholde og styrke Sønderborgs rolle som center
Ulsnæscentret i Gråsten er udlagt som et alternativ til butikkerne
og drivkraft for handlen i det regionale opland. I den indre
i Gråsten bymidte. Butikstyperne henvender sig derfor især til
by skal detailhandlen fortsat udvikles og byens position skal
bilister.
især styrkes inden for specialiserede udvalgsvarebutikker,
der sammen med de to eksisterende varehuse i bymidten
Bymidteafgrænsning
udgør en robust struktur. Som led i denne udvikling skal
Planloven giver mulighed for at den gældende afgrænsning af
der fortsat skabes mulighed for etablering af flere butiks-
bymidter, bydelscentre mv. i en kommuneplan opretholdes,
enheder. Styrkelsen af bymidten sker bl.a. med den igang-
mens udvidelser af bymidter med et detailhandelsareal på
værende opførelse af et større bycenter ved Kvickly med et
5.000 m2 sker i overensstemmelse med en statistisk model.
bruttoetageareal på i alt ca. 19.000 m . Når bycentret er
Den statistiske model giver en afgrænsning af bymidter i
færdigudbygget vil centret være med til at give bymidten en
Sønderborg bymidte, og bymidterne Gråsten, Nordborg,
større mangfoldighed af butikker og mulighed for indpasning
Augustenborg,
af butikker, som ikke kan indpasses i gågaden.
afgrænsning giver alene anledning til mindre udvidelser i
2
Broager
og
Guderup.
Den
statistiske
forhold til den tidligere afgrænsning.
En bymidte kan afgrænses med det område, som den statistiske model lægger til den nuværende bymidteafgrænsning,
med mindre der ligger væsentlige planlægningsmæssige
begrundelser for udvidelsen.
I bymidterne kan der etableres dagligvarebutikker med et
maksimalt bruttoetageareal på 3.500 m2 of udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m2.
Lokalcentre
I lokalcenterene kan der etableres butikker, der betjener den
enkelte bydel eller by. Der kan etableres butikker til lokal
forsyning med et maksimalt bruttoetgaeareal på 1.000 m2
65
HOVEDSTRUKTUR
for dagligvarer og 750 m2 for udvalgsvarer. Det samlede
og samspillet med detailhandlen skal der ske en mere bevidst
butiksareal for de enkelte områder fremgår af tabel 4.10.1.
brug af havnefronten, byens seværdigheder og de historiske,
Aflastningscentre
bevaringsværdige bygningsmiljøer, som alle er medvirkende til at skabe et attraktivt og oplevelsesrigt bymiljø.
De eksisternde aflastningscentre Center Øst i Sønderborg
Disse elementer vil også indgå i en nærmere planlægning for
og ved Bro i Augustenborg fastholdes med det nuveærende
bymidten.
butiksareal og den nuværende afgrænsning.
Bydelscantre
Arealudlæg nr. 25 Tech 21 nord / Detailhande
Bydelscenteret ved Dybbøl fastholdes med den nuværende
Arealudlæg nr. 25, udlægges til pladskrævende varer, og
afgrænsning.
omfatter cirka 25 ha. Tech21 arealerne, som er omfattet af
Pladskrævende varer
lokalplan nr.
9-0103 erhvervsområde, suppleres til også
at give mulighed for etablering af butikker, der forhandler
Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer
særligt pladskrævende varegrupper.Der reserveres areal
som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbel-
mellem de 2 områder til anlæg af vejadgang mellem de 2
butikker mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i
områder. Området trafik betjenes via den eksisterende
bymidten, skal primært ske i Tech 21 omkring omfartsvejen
tilkobling Nørremark nord for rundkørslen ved Grundvigs
i den nordlige del af Sønderborg by, som hidtil alene har
Allé. Den præcise tilkobling sker i forbindelse med lokal-
været forbeholdt teknologiske virksomheder. Formålet med
planlægningen og i samarbejde med Vejdirektoratet. Der
ændringen er at opbygge et endnu stærkere center for butikker
vil ikke kunne ske direkte tilslutning til rundkørslen ved
med pladskrævende varer med en god trafikal beliggenhed. I
Grundtvigs Allé. Der skal sikres mulighed for, at rundkørslen
alt gives der en ramme til butikker med særlig pladskrævende
kan udvides.
varer på 12.000 m , i Tech 21, mens der udlægges en mindre
2
arealramme på 3.000 m2 ved Ulsnæs Centeret i Gråsten.
Lokalisering af nye butikker med særlig pladskrævende varer
som f.eks. tømmerhandler, bilforhandlere, store møbel-
Herudover skal byen gøres mere attraktiv, hvilket bl.a.
butikker mv., som ikke hensigtsmæssigt kan indpasses i
betyder, at byrum løbende skal opgraderes med hensyn til
bymidten, skal primært ske omkring omfartsvejen i den
facader, belægninger, trafiksaneringer, opholdspladser og
nordlige del af Sønderborg by - Tech 21. I alt gives der en
byinventar. I den forbindelse skal der i kommuneplanpe-
ramme til butikker med særlig pladskrævende varer på
rioden foretages en nærmere planlægning for bymidten, hvor
bla. muligheden for lokaliseringen af et nyt torv/markedsplads og en evt. udvidelse af det nuværende gågadesystem
skal undersøges. I forhold til oplevelsesdimensionen i byen
Bymidter afgrænses efter en statistisk metode, som tager
udganspunkt i en række byfunktioner, der er karakteristiske
for bymidterne. Det er stor mangfoldighed i kunde- og publikumsorienterede funktioner, og de forskellig funktioner er
rent fysisk placeret tæt på hinanden. Det er ikke kun detailhandel, der er afgørende, men også funktioner som f.eks.
hoteller, restauranter, stationer, banker, forretningsservice,
kulturtilbud, sundhedsvæsen, offentlig administration mv.
Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007.
Arealudlæg nr. 25: Areal til erhvervsformål og detailhandel, Tech 21 nord
66
HOVEDSTRUKTUR
Ramme for udbygning 2009-2021
Område
Centerkate-
Ramme for arealtilvækst
Maks. butiksstørrelser (bruttoetageareal)
gori
Dagligvarer
Udvalgsvarer
Pladskrævende
Nuværende
areal til dagligvarer
(m2)
Nuværende
areal til udvalgsvarer
(m2)
Nuværende
areal til
pladskrævende
varegrupper
(m2)
Samlet
ramme inkl.
nybyggeri
og omdannelser til
dagligvarer
og udvalgsvarer
Maksimale
butiksstørrelser
til dagligvarer og
udvalgsvarer (m2)
Sønderborg bymidte
Bymidte
4.500
17.000
0
28.400
87.500
11.500
137.400
3.500m2/2.000m2
Center Øst lokalplan
Aflastningscenter
0
0
0
4.700
27.100
0
31.800
3.500m2/2.000m2
Tech 21
Pladskrævende
0
0
12.000
0
0
0
12.000
5.000m2
Dybbøl lokalplan
Bydelscenter
4.000
0
0
1.000
0
0
5.000
1.000m2/750m2
Dybbøl
Lokalcenter
1.000
0
0
500
0
0
1.500
1.000m2/750 m2
Gråsten
Bymidte
1.500
3.500
0
10.500
18.200
0
33.700
3.500m2/2.000m2
Ulsnæs Center omr.
Bymidte
0
0
0
3.800
1.100
0
4.900
1.000m2/750m2
Ulsnæs
Pladskrævende
0
0
3.000
0
0
10.700
13.700
5.000m2
Rinkenæs lokalplan
Lokalcenter
2.000
900
0
100
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Kværs-Tørsbøl
Lokalcenter
2.000
1.000
0
0
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Nordborg
Bymidte
1.000
0
0
6.300
12.200
0
19.500
3.500m2/2.000m2
Langesø
Lokalcenter
500
500
0
500
0
0
1.000
1.000m2/750m2
Havnbjerg
Lokalcenter
1.000
500
0
1.500
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Svenstrup
Lokalcenter
1.000
500
0
0
0
0
1.000
1.000m2/750m2
Guderup
Lokalcenter
0
0
0
2.700
1.600
0
4.300
1.00m2/750m2
Augustenborg
Bymidte
1.000
900
0
500
1.600
0
3.500
3.500m2/2.000m2
Butikstorv ved Kettingvej
Lokalcenter
0
0
0
3.400
0
0
3.400
1.000m2/750m2
Augustenborg Centeret ved Bro lokalplan
Aflastningscenter
3.500
1.100
0
0
400
0
5.000
1.000m2/2.000m2
Fynshav
Lokalcenter
1.000
450
0
1.500
50
0
2.500
1.000m2/750m2
Høruphav
Lokalcenter
0
0
0
3.700
1.000
0
4.700
1.000m2/750m2
Høruphav by
Pladskrævende
0
0
1.000
0
0
2.500
3.500
3.500m
2
Kirke Hørup
Lokalcenter
2.000
1.000
0
0
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Tandslet
Lokalcenter
2.000
500
0
200
0
0
2.700
2
2
1.000m /750m
Lysabild
Lokalcenter
2.000
900
0
0
100
0
3.000
1.000m2/750m2
Skovby
Lokalcenter
700
1.000
0
1.300
0
0
3.000
2
2
1.000m /750m
Kegnæs
Lokalcenter
2.000
1.000
0
0
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Ullerup-Avnbøl
Lokalcenter
2.000
1.000
0
0
0
0
3.000
2
2
1.000m /750m
Vester Sottrup
Lokalcenter
1.000
800
0
1.000
200
0
3.000
1.000m2/750m2
Nybøl
Lokalcenter
1500
1.000
0
500
0
0
3.000
1.000m2/750m2
Blans
Lokalcenter
2.000
1.000
0
0
0
0
3.000
2
2
1.000m /750m
Broager by
Bymidte
0
0
0
4.600
1.000
0
5.600
1.000m2/750m2
Egernsund
Lokalcenter
1.800
500
0
200
500
0
3.000
2
2
1.000m /750m
40.400
34.200
16.000
76.900
152.150
24.700
304.500
1.000m2/750m2
I alt
Kommunen i øvrigt
500m2/200m2
Tabel nr. 4.1: Tabel 4.10.1: Ramme for butiksudbygningen 2009-2021 og maksimale butiksstørrelser.
67
HOVEDSTRUKTUR
4.11 Bynære grønne områder
Landskabskiler
Nordborg
Aabenraa
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kort 4.11.1 Eksempler på eksisterende bynære landskabskiler og grønne bånd
VISION
MÅL
Det er Byrådets vision for de bynære grønne områder, at
landskabskiler og grønne bånd bliver en integreret del af
bysamfundene og boligmiljøerne.
For de bynære grønne områder er det Byrådets mål, at:
• Grønne områder, hvor det er teknisk og økonomisk
muligt, integrere regnvandsopsamling, så det tilfører området kvalitet og oplevelsesværdier
• De grønne korridorer i byerne, som er levesteder for
planter og dyr, bevares og respekteres ved anlæg af
bygninger og vejanlæg
• Der er stor biodiversitet i de bynære grønne
• områder
• Der er kontraster mellem friseret og vild natur
• Der er både områder med rekreative faciliteter og
uberørte områder.
Bynære grønne områder - landskabskiler og grønne
bånd
Det åbne land omkring byerne er udsat for pres fra flere sider.
Ud over byudviklingen skaber væksten i friluftsliv og turisme
et behov for pladskrævende aktivitetsrum som golfbaner,
ridecentre, og efterspørgslen på bynære vandreruter øges.
68
HOVEDSTRUKTUR
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Benytte landskabskarakteranalysen som grundlag
for udpegning af områder til bynær natur i form af
landskabskiler og grønne bånd for at fremme den
rekreative byudvikling og bevare og forbedre naturen.
• Afsætte plads i nye boligområder, så der kan skabe
ny og indholdsrig natur og nærrekreative arealer,
hvis de ikke findes i forvejen
• Værne om eksisterende grønne bånd og landskabskiler ved etablerede boligområder.
Retningslinje
4.11.1 Bynære grønne områder (landskabskiler)
•
Nye byområder skal planlægges, så den eksisterende natur tilgodeses, og så den eksisterende natur planlægges
i sammenhæng med den natur, der omgiver byområdet.
•
Nye byområder skal planlægges, så tilgængeligheden
til det nærliggende landskab bevares og udvides.
•
Eksisterende grønne bånd og landskabskiler skal bevares og forbedres.
Grønne bånd
Det er Byrådets ønske, at der skal være en skarp afgrænsning
Udviklingen peger i retning af, at der vil komme flere fritids-
mellem byerne og det åbne land for at skabe en klar identitet
landmænd og andre erhverv eller meget store i de bynære
mellem de to og sikre muligheden for at skabe bynære rekre-
landskaber. Det medfører alt sammen et behov for en
ative områder. Afgrænsningen er de grønne bånd omkring
helhedsplanlægning, der sikrer at de bynære grønne bånd og
byerne, der kan bestå af dyrkede marker, skove, enge, søer,
landskabskiler sikres mod bebyggelse.
nor, vandløb og levende hegn.
Det er kommunens opgave at sikre, at det er muligt at
dyrke et både organiseret og uorganiseret friluftsliv i det
nære bylandskab, og at tilgodese eksisterende såvel som at
Landskabskiler
skabe nye grønne områder, der både har en et naturmæssigt
Det er ønsket at skabe og sikre grønne kiler mellem bebyg-
indhold, en landskabelig værdi og en sundhedsfremmende
gelsen i byerne og at disse i højere grad indgår i de overordnede
virkning for borgerne.
netværk af biologiske korridorer frem for at være isolerede
Den grønne struktur i og omkring de enkelte byer er med
til at give byerne identitet og karakter og gøre dem attraktive
for bosættelse og erhverv.
grønne øer i byen.
Hvor den grønne struktur har karakter af landskabskiler,
der går fra oplandet og ind i byens midte, sikres sammenhængen med det omkringliggende landskab, og der skabes
en større biologisk autenticitet og mangfoldighed i byens
natur. Landskabskilerne kan bestå at byens parker og grønne
områder herunder søer, vandløb, småskove og levende hegn.
Et eksempel på grønne bånd og landskabskiler er
skovene omkring Gråsten; Dyrehaven, Roden skov og
området omkring slottet, herunder slotssøerne. Herfra
strækker landskabskiler sig ind i byen og ud mod vandet med
Overstjernen, Nederstjernen, og Østersø i den nordøstlige del
og i den sydvestlige del Gottes Grube og det grønne område
syd for Dyrkobbel, der igen har forbindelse med Sildekuleparken.
Amtsbanestien ved Solskrænten på Als
69
HOVEDSTRUKTUR
4.12 Grønne områder i byerne
VISION
For de grønne områder er det Byrådets vision, at byudviklingen i Sønderborg Kommune skal være præget af en
stærk grøn struktur, der bruger af de grønne elementer i
kreative helhedsløsninger til gavn for borgerne.
Den fysiske nærhed er en afgørende faktor for, hvor ofte
de grønne områder benyttes. Skal man gå mere end 500m
reduceres hyppigheden af besøg markant. Det er derfor
væsentligt, at nærrekreative områder indgår som et
parameter ved udvikling af nye boligområder, institutioner
og arbejdspladser.
Byens grønne områder set i et klimaperspektiv
MÅL
For de grønne områder, er det Byrådets mål, at :
• Øge andelen af vejstrækninger med en grøn struktur.
• Udbygge de grønne områder, så flest mulige borgere
i deres dagligdag har let adgang til grønne områder
med kvalitet og attraktiv oplevelsesværdi inde i
byerne.
• Nøgleordene i forvaltningen af de grønne områder er
tilgængelighed, livskvalitet og æstetik.
De grønne områder i byen spiller også en vigtig rolle i klimaperspektivet, da træer og buske kan absorbere og lagre CO2 og
dermed reducere den mængde, der udledes til atmosfæren. De
grønne områder tillader også lokal nedsivning af regnvand,
så konsekvenserne af oversvømmelser kan begrænses. Derfor
kan følgende tiltag overvejes:
∞∞ At øge antallet eller arealet af de grønne, ubefæstede områder i byerne.
∞∞ At regnvand afledes i form af vandløb og søer, som skaber
oplevelsesværdier for borgerne.
Engelske forskningsresultater viser, at 10 % mere grønt kan
HANDLINGER
Byrådet vil:
Udarbejde en parkpolitik, herunder en grøn strukturplan,
der skal sikre et helhedsorienteret greb, som fastholder
og udvikler byens grønne områder.
sænke temperaturen med 1,2 ºC i parcelhuskvarterer og 3,7
ºC i byens centrum.
Retningslinje
4.12.1 Byens grønne områder
Folkesundhed og oplevelsesværdier
I de senere år er der opstået en bevidsthed om, at grønne
•
Eksisterende parker, grønne anlæg og enkeltstående
træer skal så vidt muligt bevares og udvikles som et
aktiv i byudviklingen.
områder har en gavnlig indvirkning på folkesundheden.
Forskningen viser nemlig, at ophold i grønne områder
fremmer koncentrationen, mindsker stressniveauet og
lindrer irritationsfølelser, fordi de giver rum for mental
restitution og fysisk aktivitet. Blot det at have udsigt til ”det
grønne” kan have en gavnlig effekt på helbredet og humøret.
Det grønne bør derfor være en integreret del af byernes og
boligområdernes struktur. En dansk undersøgelse fra 2008
viser, at borgerne primært efterspørger stille, rolige og trygge
omgivelser, hvor de dagligt kan følge naturens gang.
Dette svarer til de 4 oplevelsesværdier: Fredfyldt, Trygt,
Artsrigt og Rumligt, som også menes at være de mest afstressende. Det tilstræbes derfor, at der findes grønne områder tæt
på folks dagligdag, der indeholder disse 4 oplevelsesværdier.
70
Den store apotekerhave
HOVEDSTRUKTUR
Det svarer nogenlunde til den mest sandsynlige temperaturstigning DMI forventer frem til år 2080. Ikke mindst træerne,
med deres kølende skygge, har en væsentlig betydning for det
lokale klima.
Parker, anlæg og byrum
De gamle kommunale parker og anlæg er typisk anlagt, hvor
naturgivne forhold har besværliggjort byudviklingen, f.eks.
Ahlmannsparken i Gråsten, Byparken i Broager eller hvor
en offentlig institution er nedlagt og overgået til bypark ,
som Kongevejsparken i Sønderborg. Det er steder, der i dag
er præget af gamle træer og et relativt stort naturindhold.
Ringriderpladserne er åbne græsanlæg, der ikke i sig selv
byder på de mest attraktive oplevelsesværdier, men som har
en vigtig funktion til større arrangementer nogle få gange om
året.
Inden for de seneste år, er der anlagt flere nye parkområder
med Sildekuleparken i Gråsten, Bibliotekshaven i Nordborg og
anlægget ved Ridepladsen som de største. Disse anlæg er meget
forskellige, men er alle placeret i områder, hvor der færdes mange
mennesker. Det giver en høj udnyttelse og sikrer, at kvaliteter som
MÅL
For parker og anlæg er det Byrådets mål, at:
• Der hvert år igangsættes mindst ét renoveringsprojekt af parker, anlæg og byrum.
For legepladser er det Byrådets mål, at:
• Børnenes uderum indrettes, så de er varierede og
kan opfylde forskellige behov på forskellige alderstrin
• Kvaliteten af legepladserne i Sønderborg Kommune
hæves.
For by- og vejtræer er det Byrådets mål, at:
• Vejtræerne har så gode vækstbetingelser, at de også
i de kommende generationer vil præge Sønderborg
Kommune
• Rapporten ”Vejtræer i Sønderborg” udvides til at
omfatte hele kommunen
• Der laves en fortegnelse over by- og vejtræernes
vækstforhold og sundhed som styringsredskab til
prioritering af indsatsen på området.
udsigt til vand og grønne områder kommer flest muligt til gode.
By- og vejtræer
Sønderborg Kommune har mange både nye og gamle bytræer
og plantninger langs gader og veje. I byerne indgår træerne
ofte som et arkitektonisk, rumskabende og livgivende element
i samspil med bygningerne. De knudebeskårne Plataner i
Perlegade i Sønderborg og Fredsegen på torvet i Gråsten er
fine eksempler på dette.
Drift af grønne arealer og områdeplaner
Sønderborg Kommune har udarbejdet en kvalitetesbeskrivelse for driften, der er en samling retningslinjer for plejen
af de enkelte grønne elementer. Sammen med den grønne
registrering er den et nyttigt værktøj til at få overblik over
plejeniveauer og økonomi.
Områdeplaner har til formål at skabe overensstem-
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Arbejde for at tiltræde den frivillige aftale mellem
Kommunernes Landsforening og Miljøstyrelsen om
pesticidfri drift af de offentlige arealer
• Påbegynde arbejdet med en parkpolitik og en grøn
strukturplan
• Udarbejde kvalitetsbeskrivelser for de grønne områder i Sønderborg Kommune
• Udarbejde konkrete områdeplaner, som vil supplere
kvalitetsbeskrivelserne med konkrete målbeskrivelser for et geografisk afgrænset grønt område
• Arbejde for at godkende legepladsstrategien
• Udarbejde en designmanual for byinventar.
melse mellem den pleje, der udføres i et grønt område,
og den karakter og funktion, man ønsker at tilgodese i
området. Brugerne inddrages så vidt muligt i udarbej-
Vejtræer skaber rum, giver karakter og kan være med til
delsen af områdeplanerne. I 2008 er der lavet område-
visuelt at smalne vejen ind så hastigheden sættes ned. Dette
planer for hegnene langs Borgmester Andersens Vej og
kan man f.eks. opleve langs en del af Grundtvigs Allé og
Loddenmosen i Broager.
Dybbøl Banke.
71
HOVEDSTRUKTUR
4.13 Kolonihaver
MÅL
For Kolonihaveområder er det Byrådets mål, at:
• Bevare de eksisterende kolonihaveområder
• Give mulighed for udlæg af nye kolonihaveområder i
forbindelse med større boligbebyggelser.
Retningslinjer
4.13.1 Beliggenhed af kolonihaver
•
I Sønderborg Kommune er der kolonihaveforeninger
i Skovly, Sundved, Sundsmark, Sønderskov, Katholm
og Havnbjerg.
4.13.2 Kolonihaver
Der er 6 kolonihaveforeninger i Sønderborg Kommune.
Ved planlægning af kolonihaver skal det sikres:
Kolonihaveforeningerne Skovly, Sundeved, Sundsmark og
•
At kolonihaver bruges til havelodder.
Sønderskov er beliggende Sønderborg byområde. Koloni-
•
At der må opføres bebyggelse til dagophold.
haveforeningerne Katholm og Havnbjerg er beliggende i
•
At bygningerne ikke anvendes til helårsbeboelse.
Nordborg, og Havnbjerg er omfattet af bestemmelserne i
•
At havelodderne ikke må være større end 400 m2 og
Lokalplan 127, Kolonihaveområde Havnbjerg.
I 2001 blev der vedtaget en lov, som skal sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolk-
ikke kan udstykkes.
•
At området ikke er en del af et friareal, der tilhører en
bebyggelse.
ningens muligheder for rekreativ beskæftigelse i fritiden.
Loven betyder, at kolonihaver ikke må nedlægges uden
tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen
kan kun meddele tilladelse, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt, og at der tilvejebringes
et nyt kolonihaveområde, inden det gamle ryddes.
Faktaboks
”Lov om kolonihaver” (Lov nr. 476 af 7. juni 2001 om
kolonihaver) kan ses på www.retsinfo.dk.
Kolonihavehus
72
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
4.14 Hvad betyder
det for miljøet?
Det følgende udgør et kortfattet sammendrag af, hvilke
telseszonen, som er mest sårbare over for byudvikling, da der
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planfor-
i disse typer af områder er tale om, at byggeri og anlæg i høj
slaget, vedrørende temaet ”Bymønster og byudviklings-
grad er uforeneligt med beskyttelseshensynet.
principper”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet videreføres retningslinjerne fra regionplanen og
Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg
til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for
påvirkning
af
naturinteresser,
grundvandsressourcen,
landskabskvaliteter og kulturværdier i kirkeomgivelser.
kommuneplanen med meget få ændringer. De væsentligste
På den anden side foregår en meget stor del af byudvik-
ændringer er nye retningslinjer vedrørende klimatilpasning,
lingsmulighederne i planen ved ændring af eksisterende
byomdannelse, bynære grønne områder og grønne områder i
rammeområder og ved byomdannelse.
byerne, samt implementering af lovgivningens regler vedrørende jordbrugsparceller og kolonihaver i kommuneplanen.
Afbødende foranstaltninger
Endvidere foretages arealudlæg til byformål, i form
For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der er
boliger, erhvervsområder, detailhandel og offentligt formål,
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdispo-
samt udpegning af byomdannelsesområder.
neringen og detailplanlægningen.
Væsentlige miljøpåvirkninger
række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages, og som kan
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestem-
afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
melser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået en
Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om
afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af
Retningslinjer
Det vurderes, at udpegning af byomdannelsesområder,
beskyttelses- og bevaringshensyn.
samt en stor del af nye boligområder er planlagt ved anven-
Overvågning
delsesændringer af eksisterende rammeområder, i høj grad
En gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planpe-
mindsker behovet for, at inddrage nye områder i det åbne
rioden for at tilse om kommuneplanens mål for varetagelse af
land.
arkitekturpolitik, klimatilpasning mv. opfyldes ved byudvik-
Retningslinjer for klimatilpasning af byudviklingen
lingsprojekter.
vurderes at have positive socioøkonomisk effekter, ved at
Opgørelser for andel af vedvarende energi i det samlede
afbøde eller afværge konsekvenser ved bl.a. oversvømmelser.
energiforbrug i kommunen, samt opgørelser for andel af
For krav til sikring af bynære grønne områder vurderes
det at kunne medvirke til at opretholde omfanget og kvali-
nybyggeri, der opføres som lavenergi.
Analyse af de miljømæssige konsekvenser ved indførsel
teten af naturlandskabet i de bynære omgivelser.
af lavenergiområder.
Arealudlæg
udviklingen via statistik.
Løbende monitorering af befolknings-, bolig- og erhvervsEn række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold
påvirkes af arealudlæg til byformål. Det vurderes, at det i de
konkrete tilfælde især er lavbundsområder og strandbeskyt-
73
HOVEDSTRUKTUR
74
HOVEDSTRUKTUR
5. Erhverv
5.1 Erhvervsfremmepolitik og -strategi
Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013
Sønderborg Kommune har sat et ambitiøst mål for sit
interesserede var velkomne til at bidrage til den åbne proces.
bidrag til reduktionen af CO2-udledningen til atmosfæren.
Ud af dialogmøderne kom følgende sammenfatning af en ny
Kommunens Erhvervsfremmepolitik skal støtte op om dette
fælles vision:
mål og endvidere gå hånd i hånd med satsningen på at under-
∞∞ Arbejdet med erhvervsfremmevisionen vedrører samtlige
støtte en grøn erhvervsfremmeudvikling (Bright Green
kommunens borgere og arbejdstagere, som skal deltage i
Business), som skal fremtidssikre virksomheder og arbejds-
at løfte visionen, før den kan blive til virkelighed. Sønder-
pladser i Sønderborg Kommune.
borg Kommune som arbejdsplads og offentlig myndighed
Sønderborg Kommunes Erhvervsfremmepolitik er blevet
til i et tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og
øvrige partnere, som har interesse i, at der sker og skabes en
fortsat udvikling af områdets uddannelses- og erhvervsliv.
vil gå forrest i realiseringen af visionen, og herfra skal initiativerne brede sig som ringe i vandet.
∞∞ Byrådet ønsker at fremme koordineringen af erhvervstiltag på tværs og dermed øge samspillet mellem sociale,
I efteråret 2008 inviterede Strategi- og Planudvalget
trafikale, kulturelle, økonomiske, miljø-, erhvervs-, sund-
til en række dialogmøder, som havde det formål at få alle
heds-, og uddannelsesmæssige forhold. Byrådet vil kort
interesserede samarbejdspartnere inden for bl.a. uddan-
og godt ”batte” og ikke ”klatte” med ressourcerne ved at
nelse, erhverv og turisme til at bidrage med deres ideer til
udpege særlige udviklingsmål, der afklares i forbindelse
en ny, samlende erhvervspolitisk indsats. Andre samarbejds-
med årets budgetlægning.
partnere blev opfordret til at komme med deres ideer via
Ønsket er, at synliggøre rammerne for den nye erhvervsfrem-
skriftlige input, og der blev via medierne åbnet op for, at alle
mevision, og dette sker ved at opfordre nøgleinteressenterne
til at samles i en ny organisering.
VISION
For erhverv er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune skal være blandt de 5 mest attraktive og bæredygtige områder til udvikling og beskæftigelse af mennesker
i Danmark.
Erhvervsfremmepolitikken har en tilhørende erhvervsfremmestrategi, som konkretiserer og prioriterer indsatsområder. Erhvervsfremmepolitikken og -strategien fastlægger
således sammen den fremadrettede og aktive erhvervsfremmeindsats. I Erhvervsfremmepolitikken peger Byrådet på,
hvordan kommunen kan nå visionen. Politikken revideres i
hver byrådsperiode, mens strategien revideres hvert andet år
- første gang i 2010.
MÅL
Byrådet vil pege på følgende indsatsområder som væsentlige for at opfylde visionen.
1. Branding
2. Byudvikling
3. Internationalisering
4. Iværksætteri
5. Kommunale serviceområder
6. Transport og logistik
7. Turisme
8. Uddannelse
Attec Food Tecnology i Tandslet
75
HOVEDSTRUKTUR
Erhvervsfremmestrategien 2009-2011
Erhvervsfremmestrategien er opdelt i de samme 8 indsats-
Erhvervsfremmepolitikken 2009-2013 indeholder en række
områder som Erhvervsfremmepolitikken.
initiativer, der skal medvirke til at virkeliggøre Byrådets
vision om erhvervsfremme.
Arbejdet med erhvervsfremme hænger snævert sammen
med den indsats for at skabe et velfungerende arbejds-
Initiativerne i strategien er ikke opstillet i prioriteret
marked og en vellykket integration, som omtales i kapitel
rækkefølge, og ansvaret for at udvælge og konkretisere initi-
2.2. Sønderborg Kommune har i dag en af Danmarks mest
ativerne i egentlige handlinger placeres hos direktøren med
dynamiske erhvervsøkonomier og er et samfund på vej ind
ansvaret for udvikling, kultur og erhverv. I forbindelse med
i vidensamfundet. Syddansk Universitet, Danfoss, oplevel-
budgetlægningsfasen for budget 2010 skal handlinger og
sesparken Danfoss Universe og Alsion er spydspidser i denne
dertil hørende økonomi beskrives. Det kommunale budget
indsats, og Erhvervsfremmepolitiken og -strategien skal
inden for området erhvervsfremme er i 2009 på ca. 21 mio.
være med til at fastholde og udbygge den nuværende styrke-
kr.
position.
En vigtig strategisk indsats er i den sammenhæng, at
der allerede inden motorvejens realisering tages hul på en
kvalificeret, erhvervsrettet planlægningen af de eksisterende
erhvervsarealerne ved Ragebøl.
Et af Sønderborg Kommunes mere traditionelle erhverv er teglproduktion
76
HOVEDSTRUKTUR
5.2 Erhverv ved motorvejen
Med anlægget af den nye motorvejsgren fra E45 til
Sønderborg,
vil
adgang
til
erhvervsområderne
langs
Faktaboks
omfartsvejen ved Sønderborg blive forbedret, og der vil være
Hvis du vil vide mere om resultatet af projektet ”Erhverv
mulighed for nye udlæg i tilknytning til området ved Ragebøl,
ud til motorvejen” kan du finde mere information på
hvor der endnu er ubebyggede arealer. Det er i den forbin-
Plan09’s hjemmeside: www.plan09.dk.
delse vigtigt for Sønderborg Kommune, at de nuværende og
Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og
fremtidige erhvervsområder udlægges, så de understøtter
Miljøministeriet, hvis formål er at bidrage til kvalificering
erhvervsstrukturen, udnytter infrastrukturen og indpasses i
af det fremtidige plangrundlag i landets 98 kommuner.
samspil med de landskabelige værdier.
Sigtet er at skabe optimale rammer for udviklingen af
Sønderborg Kommune deltager på den baggrund i eksempelprojektet ”Erhverv ud til motorvejen?”, der er støttet af
livskvalitet gennem det bebyggede miljø til gavn for alle
borgere i Danmark.
Plan09. Eksempelprojektet skal belyse, hvordan kommunernes øgede kompetence på planområdet kan forvaltes,
seringsfaktorer, indpasning og æstetik, egnethed i forhold til
således at motorvejsnære erhvervsbyggerier kan opføres i høj
godstransport, miljøklassificering, samt tilgængelighed og
arkitektonisk kvalitet og med god indpasning i landskabet.
persontransportbehov.
Sønderborg Kommune har gennem arbejdet med eksem-
Derved operationaliseres den strategiske sammenhæng
pelprojektet ”Erhverv ud til motorvejen?” opnået 2 mål:
mellem
∞∞ En mere fokuseret strategisk sammenhæng mellem de
gennemgang af kategoriseringsmetoden findes i kommune-
kommunale erhvervsudlæg.
∞∞ At skabe et arkitektonisk værktøj til sikring af de land-
de
kommunale
erhvervsudlæg.
En
nærmere
planens rammer, hvor der også optages konkrete bestemmelser på baggrund af Plan09 projektet.
skabelige værdier i erhvervsområder langs større veje.
I kommuneplanens rammer kategoriseres de enkelte områder
indenfor 6 temaer: evne til integration af funktioner, lokali-
77
HOVEDSTRUKTUR
5.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Sønderborg Kommune ønsker gennem planlægningen at
sikre de øvrige byområder mod gener fra miljøbelastende
virksomheder og risikovirksomheder. Målet er, at forebygge
Retningslinje
miljøkonflikter mellem miljøbelastende virksomheder og
5.3.1 Klassificering af erhvervsområder
miljøfølsom anvendelse, som eksempelvis boliger og institu-
•
Sønderborg Kommune har 5 forskellige kategorier
tioner, og sikre, at virksomheder, hvis produktion eller anlæg
af virksomheder, som er inddelt i miljøklasse 1-7 jf.
udgør en sikkerhedsrisiko, placeres hensigtsmæssigt. Derfor
tabel nr. 5.3.1.
er kommunens erhvervsområder opdelt i flere kategorier, alt
efter hvor belastende virksomheder, de kan rumme.
Af kapitel 6 fremgår det, hvor affaldsforbrændingsanlæg,
lufthavne og flyvepladser, skydebaner, militære øvelsesbaner
og vindmøller er placeret.
Bestemmelser i kommuneplanens rammer
Klassificering af erhvervsområderne
Sønderborg-områdets erhvervsområder opdeles, under hensyntagen til eksisterende virksomheder og planlægning, i følgende 5 kategorier:
Kategori 1, miljøklasse 1-2:
bestemmelser for de enkelte områders anvendelse, udnyt-
Bynære erhvervsområder i kommunecentret (Sønderborg) med optimal placering i forhold til bymidte, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kollektiv
trafik, stisystem og naturområder.
Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med højt videnindhold og stort behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer.
telse og udformning.
I kommuneplanens rammer opstilles mere detaljerede
Bynære erhvervsområder i kommunecentret og de største områdebyer med god
placering i forhold til bymidten, kollektiv trafik, stisystem og naturområder.
Områderne forbeholdes ikke-miljøbelastende virksomheder med mellemstort
videnindhold og et mindre behov for tæt kontakt til andre forsknings- og udviklingsmiljøer.
Større erhvervsområder med tilknytning til bybåndet og med optimal placering
i forhold til det overordnede vejnet, funktionel tilknytning til resten af bybåndet
og passende afskærmning/afstand i forhold til boligområder.
Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings-, og lagervirksomhed med
nogen miljøbelastning og større behov for varetransport.
Større erhvervsområder med direkte adgang til det overordnede vejnet og lokalisering i passende afstand (mindst 300 m.) fra boligområder og institutioner.
Områderne skal afskærmes visuelt i forhold til omgivelserne ved hjælp af en
samlet beplantningsplan.
Områderne forbeholdes produktions- og procesvirksomhed med betydelig miljøbelastning.
Mindre, lokale erhvervsområder med tilknytning til kommunecenter, områdebyer, lokalbyer eller større landsbyer og med god placering i forhold til vejnet og
byområde, og med passende afskærmning i forhold til boligområder.
Områderne forbeholdes håndværks-, fremstillings- og servicevirksomhed med
begrænset miljøbelastning og mindre behov for varetransport.
Tabel nr. 5.1: Tabel 5.3.1: Klassificering af erhvervsområder i Sønderborg Kommune
Vitfoss
78
HOVEDSTRUKTUR
5.4 Erhvervshavne og rekreative havne
Sønderborg Kommune driver følgende havne:
∞∞ Mommark Havn
∞∞ Egernsund Havn
∞∞ Gråsten Havn
∞∞ Sønderborg Havn
VISION
Det er Byrådets vision, at de rekreative havne i Sønderborg Kommune får en større betydning, med beslutningen
om gradvis afvikling af erhvervshavnene.
∞∞ Sønderborg Lystbådehavn.
Derudover er der 10-12 mindre jolle- eller lystbådehavne hovedsagelig placeret i beskyttet farvand. Disse havne
drives/ejes hovedsageligt af bådelaug og nogle få er i privateje.
Sønderborg Kommune har tilsynspligt overfor disse, og de er
blandt andet omfattet af miljølovgivningen.
Staten er ejer af Fynshav Færgehavn, der med færger
forbinder Als med Fyn, og inden for overskuelig fremtid
ligeledes Ærø.
MÅL
Det er Byrådets mål, at:
• Tiltrække cruise turister til Sønderborg Kommune
• Sikre tidssvarende serviceområder på Sønderborg
Kommunes havne
• Skabe en attraktiv og velfungerende fiskerihavn i
Sønderborg for gæster og erhvervsdrivende
• Arbejde for en modernisering af Mommark havn.
Havnenes betydning for Sønderborg Kommune
Fiskeri
Fiskerierhvervet udføres hovedsaglig fra Sønderborg og Mommark havne. I 2008
blev der omsat for 6.1 mio. kr. i de to havne. Omsætningen er faldende.
Turistmæssige/rekreative formål (lystsejlads og søsport)
Havnenes rekreative brug er stigende, og de udgør et hovedaktiv for turisterhvervet i Sønderborg Kommune. Sønderborg Havn og Sønderborg Lystbådehavn
havde i 2008 besøg af over 20.000 gæstesejlere, og er dermed den største havn i
Flensborg/Sønderborg området.
Erhverv (godstransport)
Godstilførslen på erhvervshavnen i Sønderborg er stagnerende (i 2008 60.000t.)
jævnfør beslutningen om at omdanne/sælge Nordhavnen til havneudviklingsprojektet. Der tilføres stadig ladninger af olier til dyrefoder samt sten, grus og
gødning. Det må forventes, at havnen vil blive brugt til at losse vejbygningsmaterialer i forbindelse med motorvejsbyggeriet.
Infrastruktur (færger)
Der er 3 færgeruter i Sønderborg Kommune: Alsruten (Bøjden-Fynshav), ”Mommark - Søby” og ”Hardeshøj - Ballebro” (ejet af Sønderborg Kommune).
I den nærmeste fremtid vil Ærø-forbindelsen opgive sejlads på Mommark Havn
og flytte til Fynshavn Færgehavn. For alle tre ruter gælder, at de har stor betydning i forhold til at binde landsdele og lokalsamfund sammen trafikalt. Kun én af
ruterne er udliciteret (Bøjden – Fynshav).
HANDLINGER
For havnene vil Byrådet arbejde for at:
• Støtte et webbaseret betalings- og booking system
til lystbådehavnen i Sønderborg
• Undersøge muligheden for gæsteliggepladser til
lystsejlere ved Alsion
• Renovere Egernsund havn.
For færger vil Byrådet:
• Overvejelse udskiftning og salg af færgen ’Bitten
Clausen’
• Undersøge mulighederne for billetteringsanlæg på
land
• Rette fokus på udviklingsmulighederne for Alsruten
• Nedlægge færgedriften fra Mommark havn.
Tabel nr. 5.2: Tabel 5.4.1: Tabellen viser, hvilke aktiviteter der foregår fra havnene
i Sønderborg Kommune
Kig mod Fiskerikajen på Sundsgade i Sønderborg
79
HOVEDSTRUKTUR
Færger
Sønderborg Kommune ejer og driver færgeruten Hardeshøj –
Ballebro, som besejles af færgen BITTEN CLAUSEN. Færgen
er bygget i 2001, og har en forventet afskrivning/levetid på
25 år. Derfor kan der allerede nu påbegyndes overvejelser for
at driftsoptimere ruten. Såfremt kapaciteten på ruten ønskes
udvidet er det teknisk muligt at forlænge færgen med 10
meter, og dermed forøge kapaciteten med 20 pct.
Endvidere kan billetteringensanlæg på land kan effektivisere færgedriften.
Sønderborg kommune vil sætte fokus på udviklingsmu-
Færgedrift
lighederne for Alsruten i forhold til havneanlæg, færge og
Udviklingen og planlægningen af erhvervs-, færge-, og fiske-
passagerkapaciteten i starten af 2010.
rifunktioner på havnene og de hertil hørende funktioner er
Færgeruten ”Mommark – Søby” bliver primo 2010 til ruten
reguleret af retningslinje 7.3.2.
”Als – Søby”, da ruten har indkøbt et nyt og større skib, der
skal sejle fra Fynshav. Dermed forsvinder færgesejladsen fra
Havne
Mommark Havn.
Som opfølgning på de ovennævnte handlinger vil Byrådet
Sønderborg Kommune ønsker, at undersøge nærmere,
arbejde for, at Sønderborg Lystbådehavn kan tilføres midler,
hvordan det kan sikres, at der ikke efterfølgende bliver muligt
så havnens serviceområder kan blive tidssvarende. I denne
at bruge denne havn til færgeforbindelse, men at der bliver
forbindelse bør mulighederne for at gøre havnen CO2 neutral
mulighed for at anvende arealet til andre formål.
ved hjælp af varmepumper og solfangere undersøges. En
målrettet energispareplan, med forbrugsrelateret betaling
for el, kan indgå i dette tiltag.
Byrådet vil medvirke til idéudvikling omkring et
webbaseret betalings- og booking/reservationssystem af
bådepladser for faste kunder og for gæstesejlere i lystbådehavnen i Sønderborg.
Mulighederne
for
at
tiltrække
cruise-turister
til
Sønderborg skal undersøges nærmere, eventuelt i samarbejde med visitdenmark.dk.
Ved at flytte jolleliggepladserne ved Alsion til et samlet
område ved Alssund Broen (Verdens Ende) og i stedet
etablere gæsteliggepladser til lystbåde på Alsion siden, kan
Alsion imødese et højere besøgstal i højsæsonen.
Fiskerihavnen i Sønderborg skal gøres mere attraktiv for
turister og kunder, der tiltrækkes af havnemiljøet - men blive
ved med at være en fungerende fiskerihavn. Egernsund Havn
er forsømt igennem en årrække, og der forestår et større
udviklings- og renoveringsarbejde i denne havn.
80
Mommark havn
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
5.5 Hvad betyder
det for miljøet?
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af
planforslaget, vedrørende temaet ”Erhverv”.
Nyt i kommuneplanen
Kig mod Gråsten fra fiskenæs
For temaet er der alene tale om rettelser og mindre
ændringer, der har til formål at tilpasse regionplanens
retningslinjer for planlægning af nye erhvervsområder til
forholdene i Sønderborg Kommune, i form af retningslinje
vedrørende klassificering af erhvervsområder. Endvidere
foretages arealudlæg til erhvervsformål.
Der er alene foretaget redaktionelle ændringer, ved
at indføje tekst fra hovedstrukturen i det gældende
plangrundlag som retningslinje.
Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet.
Der er ikke væsentlige negative konsekvenser og dermed
ingen afbødningsforanstaltninger.
Overvågning
Miljøbelastende virksomheder overvåges via miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn. Der foreslås
ikke yderligere overvågning.
81
HOVEDSTRUKTUR
6. Forebyggelse af miljøkonflikter
6.1 Konsekvensområder
Støjgrænserne og de tilhørende beregningsmetoder blev
MÅL
Byrådet vil arbejde for følgende mål:
• at skabe udviklingsmuligheder for erhvervslivet på
et bæredygtigt grundlag for miljøet.
• at forebygge og begrænse forurening fra virksomheder i form af støj, støv og lugt mv.
ændret i en ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller
i december 2006. Den nye bekendtgørelse fastlægger
støjgrænser, som anført i retningslinje 6.1.2. Der er ikke
beregnet nye konsekvensområder for vindmøller i henhold til
den nye bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det er derfor
valgt at vise de gamle konsekvensområder som vejledende,
indtil der er beregnet nye konsekvensområder.
Ved etablering af spredt bebyggelse, udlæg af arealer
Konsekvensområder
Kommuneplanen udpeger områder, hvor der, for at forebygge
eller ændring af arealanvendelsen i nærheden af de viste
konsekvensområder for vindmøller kan kommunen kræve
dokumentation for, at retningslinje 6.1.2 er overholdt.
miljøkonflikter, ikke må ske udlæg af arealer og ændret
arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse. For nogle
Skydebaner
områder gælder kravet også for spredt bebyggelse.
I Sønderborg Kommune er der 5 skydebaner, der anvendes af
Der er udarbejdet retningslinjer for flyvepladser,
civile foreninger, forsvaret og hjemmeværnet. Konsekvensom-
forsvarets øvelsesområder, trafikanlæg (veje og jernbaner),
rådet omkring de respektive baner er indtegnet på kort 6.1.1.
fritidsanlæg (skydebaner og motorsportsbaner), affaldsfor-
Støjkurven er beregnet konkret ud fra skydebanens indretning
brændingsanlæg, vindmøller samt øvrige anlæg og virksom-
samt de våbentyper og det aktivitetsniveau, som miljøgodken-
heder.
delsen foreskriver. Støjkurven afgrænser skydebanens støjkon-
Miljøkonflikter opstår, når nabobeboelser generes af fx
sekvensområde.
støj, vibrationer eller lugt, der ligger ud over de grænser, der
er fastlagt i lovgivningen.
Forebyggelse af miljøkonflikter sker typisk ved at holde
afstand til genekilden.
Forsvarets øvelsesområder
Forsvaret har et øvelsesområde på Kærhalvøen nord for
Sønderborg by. Støjkonsekvensområdet udstrækning er
beregnet ud fra de aktiviteter, der foregår i øvelsesområdet.
Lufthavn/flyvepladser
I Sønderborg Kommune er Sønderborg Lufthavn beliggende
på Kærhalvøen og Nordborg Flyveplads ved Pøl på Nordals.
Begge konsekvensområder er uændrede i forhold til
Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands Amt.
Vindmøller
De viste konsekvensområder for vindmøller er beregnet på
baggrund af retningslinjerne i Bekendtgørelse om støj fra
vindmøller fra 1991.
82
6.1
HOVEDSTRUKTUR
Kortbilag nr. 6.1.1 Konsekvensområder for Lufthavne flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker
Definitioner
er udlagt ud fra vejledende afstandskrav, jf. Miljøstyrelsens
Konsekvensområder er et fastlagt areal om anlæg,
Håndbog i Miljø og Planlægning og vejledninger i øvrigt.
hvor der i forbindelse med VVM-redegørelse (Vurdering af
Ved udlæg af arealer forstås planlægning af ny arealan-
Virkninger på Miljøet), miljøgodkendelse eller anden godken-
vendelse i kommune- og lokalplanlægningen herunder
delse er udført beregninger, som kan fastlægge og afgrænse
inddragelse af arealer fra landzone til byzone. En ændring
anlæggets miljøpåvirkning, som vist på kortbilag nr. 6.1.1.
af planlagt arealanvendelse vil oftest forudsætte kommune-
Hvor der ikke er gennemført konkrete beregninger, som ved
veje og jernbaner, består konsekvenszonen af arealer som er
fastlagt på baggrund af vejledende grænseværdier, som vist på
kortbilag nr. 6.2.1.
Konsekvenser er udtryk for gener på grund af støj, vibrationer, røg, lugt og/eller øvrige emissioner samt egentlig risiko,
plantillæg. Betegnelsen omfatter således ikke arealer, som
udbygges i overensstemmelse med en vedtaget lokalplan.
Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og
sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative
områder som parker og kolonihaver samt campingpladser.
hvor der er fastsat vejledende grænseværdier af f.eks. Miljøstyrelsen. Konsekvensområder og vejledende konsekvenszoner
83
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
6.1.1 Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder
•
Konsekvensområder for lufthavn, flyveplads, militære øvelsesområde, skydebaner og vindmølleparker er vist på kortbilag nr. 6.1.1.
•
I konsekvensområderne for anlæg, der fremgår af oversigten nedenfor, må der ikke ske udlæg af arealer og ændret areal
anvendelse til de typer af arealanvendelser, der fremgår af oversigten:
Anlæg
Typer af arealanvendelse, der ikke må etableres i konsekvensområdet
Sønderborg Lufthavn
Rekreative områder med overnatning Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål
og spredt bebyggelse
Nordborg almene flyveplads
Boligområder, støjfølsomme bygninger til offentlige formål og rekreative områder med overnatning Spredt bebyggelse
Skydebaner (S6, S10, S16, S17 og S18)
Miljøfølsom arealanvendelse og spredt bebyggelse
Forsvarets øvelsesområde med skydebane ved Kær Vestermark
Øvelsesplads
Vindmøller, vindmølleparker og vindmøllegrupper - jf. retningslinje 7.7.1, 7.7.2, 7.7.3 og 7.7.4
6.1.2 Vindmøller
•
Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelse til miljøfølsom arealanvendelse inden for vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser
og arealafgrænsninger:
- 39 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og
- 37 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s.
Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer i områderne.
•
Der må ved vindmøller og vindmøllegrupper ikke ske etablering af spredt bebyggelse inden for (Retningslinie 7.7.4 - Vindmøller ) vindmøllernes konsekvensområder. Konsekvensområderne er fastlagt ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger:
- 44 dB(A) ved vindhastighed på 8 m/s og
- 42 dB(A) ved vindhastighed på 6 m/s.
Grænsen skal overholdes ved udendørs opholdsarealer op til 15 meter fra boliger.
84
HOVEDSTRUKTUR
6.2 Konsekvenszoner
Konsekvenszoner for:
Motorsportsbaner
Nordborg
Kraftvarmeværk
Affaldsdeponi
raa
Aaben
Virksomheder
Fjord
Jernbane og veje
Svenstrup
Lillebælt
Als Fjord
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Kværs-Tørsbøl
Tandslet
Gråsten
Nybøl
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Sønderborg
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg
Bugt
Flensborg Fjord
Kortbilag nr. 6.2.1 Konsekvenszoner for Motorsportsbaner, Affaldsforbrændingsanlæg, Affaldsdeponi, Virksomheder, Veje og Jernbaner.
Konsekvenszoner
Udlæg af areal eller ændret arealanvendelse til miljøfølsom
Der er udlagt en vejledende konsekvenszone på 1 km omkring
arealanvendelse eller etablering af spredt bebyggelse inden
banerne.
for konsekvenszoner kan kun ske, hvis der gennemføres
afhjælpende foranstaltninger. De afhjælpende foranstaltninger skal sikre, at miljøpåvirkningen reduceres, f.eks. i
form af støjafskærmning omkring støjkilden.
Motorsportsbaner
I Sønderborg Kommune er der 3 motorsportsbaner; Als
Go-kart-klub (i Asserballe), Nordals Motor Sport (Vesterlundbanen i Nordborg) og Sønderborg Motor Klub (Nybølbanen).
85
HOVEDSTRUKTUR
Eventuelle fremtidige udlæg af konsekvenszoner omkring
motorsportsbanerne vil ske på baggrund af revision af de
Faktaboks
enkelte baners miljøgodkendelser.
I juli 2007 udsendte Miljøstyrelsen en ny vejledning om
støj fra veje, samt støj og vibrationer fra jernbaner. Vejled-
Affaldsforbrændingsanlæg
ningen indfører en ny støjindikator (L den), hvilket medfører
Sønderborg Kraftvarmeværk er pålagt en konsekvenszone på
nye tilhørende støjgrænser. Støjgrænsen i retningslinie
500 meter, se retningslinje 6.2.2 på næste side.
12.c er rettet som følge heraf.
Veje
støjgrænse et uændret beskyttelsesniveau, men der kan
Konsekvenszoner for veje er vist på kort 6.2.1 og gælder
dog være mindre ændringer i forhold til de viste konse-
for de overordnede veje. Konsekvenszonerne er baseret på
kvenszoner, der beror på den tidligere støjgrænse. Dvs.
årsdøgnstrafiktal fra 2002. Der er ikke udført nye tællinger
at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden af den
på de kommunale veje, hvorfor det er valgt at vise konse-
viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom
kvenszonerne uændrede fra Regionplan 2005-2016.
arealanvendelse og spredt bebyggelse.
Miljøstyrelsen oplyser, at samlet set giver den nye
Der kan dog være sket ændringer på årsdøgnstrafiktallene fra 2002, som medfører ændringer i konsekvenszonerne. Dvs. at støjgrænsen skal iagttages allerede i nærheden
af den viste konsekvenszone ved planlægning af miljøfølsom
arealanvendelse og spredt bebyggelse.
Retningslinjer
6.2.1 Veje og jernbaner
•
Der må ikke ske udlæg af arealer og ændring af arealanvendelsen til miljøfølsom anvendelse eller spredt
bebyggelse inden for konsekvenszoner, der er fastlagt
•
ved følgende støjgrænser og arealafgrænsninger:
Erhverv og øvrige anlæg
- L den = 58 dB ved eksisterende og planlagte veje og
Konsekvenszoner skal sikre, at det er muligt for virksomhe-
- L den = 64 dB ved jernbaner.
derne at overholde de vejledende grænseværdier for støj.
Konsekvenszonerne fremgår af kortbilag nr. 6.2.1.
Konsekvenszonerne er udlagt i henhold til de respektive
miljøklasser, som et erhvervsområde er udlagt til, jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning.
Jernbaner
Husdyrproduktion
Som følge af den nye vejledning forventer Miljøstyrelsen at
Miljøgodkendelsesreglerne er ændret, idet der ved etablering,
beregne nye konsekvenszoner for jernbanestrækninger. Når
ændring eller udvidelse på mere end 75 dyreenheder er krav
de nye støjberegninger er udført, vil de blive medtaget i den
om miljøgodkendelse. Der er godkendt 2 beregningsmo-
næste kommuneplan.
deller for lugtgeneafstande (FMK-vejledningen og den nye
Der er ikke ændret i de viste konsekvenszoner for
jernbaner i forhold til Regionplan 2005-2016.
OML-lugtvejledning).
Konsekvenszoner i forhold til husdyrbrug fastlægges med
udgangspunkt i de 2 gældende beregningsmodeller i forbindelse med miljøgodkendelse. For de store husdyrbrug over
500 dyreenheder videreføres den fastlagte konsekvenszone
fra Regionplan 2005-2016 som en minimumsafstand.
86
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
6.2.2 Vejledende konsekvenszoner
•
Der må ikke ske udlæg af arealer eller ændret arealan-
Stilleområder
I støjbekendtgørelsen er der givet mulighed for at kommunerne udpeger stilleområder. Der er ikke udpeget stilleområder i Sønderborg Kommune.
vendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etable-
Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse
ring af spredt bebyggelse i form af f.eks. boliger, inden
Ved arealudlæg til miljøbelastende anvendelse kan det
for følgende vejledende konsekvenszoner, medmindre
normalt ske, hvis Miljøstyrelsens vejledende grænse-
det af planmyndigheden eller bygherren sandsynlig-
værdier for miljøpåvirkning kan overholdes i eksisterende
gøres, at det kan ske uden at give anledning til miljø-
og planlagte områder for miljøfølsom arealanvendelse og
konflikter:
ved eksisterende spredt bebyggelse, samt hvis arealudlægget
1) 1 km omkring motorsportsbane M6, M11 og M12.
ikke er i strid med øvrige interesser, som f.eks. natur, overfla-
2) 500 meter fra affaldsdeponi AD3.
devand og grundvand, jf. regionplanens øvrige retningslinier.
3) 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg AF1.
Arealudlæg af risikovirksomheder vil ske på baggrund af en
4) For anlæg til husdyrproduktion over 75 dyreen-
vurdering af risikoforhold.
heder beregnes konsekvenszonen i forbindelse med
miljøgodkendelse ud fra de to gældende vejledninger
til beregning af lugtgeneafstande. Konsekvenszonen
fastlægges ud fra den længste geneafstand. Afstanden
Retningslinjer
kan ikke være under 500 m for anlæg til husdyrpro-
6.2.3 Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse
duktion over 500 dyreenheder.
•
Udlæg af nye arealer i landzonen til virksomheder og
5) 50 meter (Klasse 3) og 150 meter (Klasse 5) omkring
anlæg, hvor der af hensyn til forebyggelse af forure-
virksomheder, der kan medfører miljøgener (f.eks.
ning må stilles særlige beliggenhedskrav; forudsætter
støj og lugt) i erhvervsområdet nord for Ullerup, V3.
at der udarbejdes kommuneplantillæg.
6) 250 meter fra jernbanestrækningen Tinglev-
•
I kommuneplantillægget skal der fastlægges konse-
Sønderborg og 25 meter fra øvrige strækninger
kvensområder eller vejledende konsekvenszoner om-
7) 150 meter fra motorvejen, 100 meter fra veje med
kring arealudlægget.
en årsdøgntrafik på over 10.000, 75 meter fra veje
med en årsdøgntrafik fra 4-10.000, 50 meter fra veje
med en årsdøgntrafik under 4.000 (vejledende konsekvenszoner findes omkring veje i det overordnede
vejnet og afstande regnes fra vejmidte)
8) 50 meter fra luftbårne højspændingsledninger og
10 meter fra vekselstrømsjordkabler, jf. retningslinie
7.8.1 ”Højspændingsledninger”.
9) 50-500 meter ved øvrige anlæg og virksomheder
•
De vejledende konsekvenszoner for punkt 1, 2, 3, 5, 6
og 7 fremgår af kortbilag nr. 6.2.1.
87
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
6.3 Hvad betyder
det for miljøet?
planforslaget, vedrørende temaet ”Forebyggelse af
miljøkonflikter”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet Forebyggelse af miljøkonflikter videreføres
regionplanens retningslinjer, og der er alene foretaget
redaktionelle ændringer som følge af ny lovgivning eller
tilpasning til forholdene i Sønderborg Kommune.
Der er alene foretaget tilpasning til nye grænseværdier
som følge af ny lovgivning, samt tilpasning til allerede
gennemførte ændringer i konkrete områders anvendelse.
Ændringerne vurderes ikke at medføre væsentlige
påvirkninger af miljøet.
ingen afbødeforanstaltninger.
Overvågning
Statens og kommunernes støjhandlingsplaner opgør
antallet af støjbelastede boliger fra større trafikanlæg.
Mindst hvert 5. år revideres planerne, og der gøres status
på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger. Der vil
ske en opfølgning på udviklingen i forbindelse med den
næste samlede støjkortlægning, som skal foreligge i juni
2012.
88
HOVEDSTRUKTUR
7 Veje, trafik og tekniske anlæg
7.1 Trafik
En fortsat vækst i Sønderborg Kommune og i regionen vil
skabe trafikale udfordringer i den kommende planperiode.
Kommunen har sammen med Staten ansvaret for, at infrastrukturen opfylder borgernes, erhvervslivets og turisternes
behov for god tilgængelighed og fremkommelighed. Disse
behov skal forenes med hensynet til natur og landskabsinteresser og Sønderborgs ønske om en minimering af transportarbejdet og indførelse af mere miljøvenlige transportformer
og initiativer til reduktion af CO2 udledningen.
VISION
For trafikken er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune i 2021 har en effektiv, miljøvenlig og velfungerende
infrastruktur med en fleksibel og moderne trafikløsning
inden for den kollektive trafik. Gode forhold for cyklismen
skal bidrage til, at bilister bliver til cyklister.
MÅL
For trafikken er det Byrådets mål, at:
• Visionen realiseres i form af et meget effektivt og
attraktivt bussystem med god fremkommelighed for
busser.
• Der skabes sammenhæng mellem stisystemer for
børn og voksne i og omkring byerne, så de daglige
behov kan opfyldes uden bil.
• Der i landsbyer og landområder er mulighed for
spændende og varierede cykelture i fritiden.
• Cykelstier og cykelruter udbygges, så det bliver
attraktivt og nemt at cykle. Der skal udarbejdes en
konkret prioriteringsliste over udbygning, forbedringer og nyanlæg af stier i Sønderborg Kommune.
• Forbedre trafiksikkerheden ved en koordineret indsats på baggrund af Trafiksikkerhedsplanen.
• Arbejde for udbygning af statsvejen mellem Alssundbroen og rundkørslen ved Madeskov til en firesporet
vej, for at sikre en flydende afvikling af trafikken på
strækningen.
• Undersøge muligheden for en fast forbindelse ved
Ballebro/Hardeshøj og Fynshav/Bojden.
Transport i Sønderborg kommune
I forlængelse af Project Zeros masterplanproces, arbejdes
der med et forslag om en internetportal, hvor borgere kan få
information om f.eks. placering af samkørselspladser, cykelstiplaner, links til busdriften og information om ny teknologi
f.eks. el-biler og ladestationer for disse. På den måde vil
borgerne lettere få overblik over deres aktuelle muligheder
for at gøre deres transport mere bæredygtig.
Den trafikale hovedstruktur
Kommuneplanen fastlægger placeringen af den fysiske
trafikinfrastruktur og opkoblingen på den overordnede
infrastruktur (motorveje, færger og jernbane). Den trafikale
hovedstruktur omfatter både vejnet, kollektiv trafik og cykelrutenet.
89
HOVEDSTRUKTUR
Overordnede veje
Arealreservation til vejudbygning
Projekteret motorvej
Nationale veje
Omfartsvej ved Ketting
Nordborg
Overordnede trafikveje
Omfartsvej ved Mjels
Trafikveje
Overordnede lokalveje
Aabenraa
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kortbilag nr. 7.1.1 Overordnede veje og arealreservationer til veje
Nye
hovedelementer
i
infrastrukturen
i
Sønderborg
∞∞ Sønderborg Kommune vil overveje, hvordan trafikforhol-
Kommune omfatter blandt andet:
dene til og fra Pøl enten uden om eller gennem Nordborg
∞∞ En ny trafik- og bymidteplan, hvor der lægges op til nye
kan forbedres, med særligt fokus på den tunge trafik.
belægninger og et cyklistvenligt miljø.
∞∞ Opgradering af de større indfaldsveje og forbindelsesveje
mellem byerne. Herunder skal der foretages en omprofi-
kan betjenes.
lering af Arnkilsgade. Der skal sikres bedre sikkerhed og
∞∞ Det skal overvejes, hvorledes trafikforholdene ved Avn-
tilgængelighed for busser og biler, samt udbygningen af
bøl - Ullerup - Blans kan løses bedst, i forlængelse af mo-
det overordnede vejnet i Vollerup.
torvejens anlæggelse og etablering af en af- og tilkørsel på
∞∞ Når der etableres boligområder i mindre bysamfund, skal
lokalveje sikres og udbygges. Det eksisterende vejnet er
typisk ikke udlagt til en øget trafikmængde.
∞∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Mjels. Vejforholdene til og fra Hardeshøj-Ballebro færgen skal forbedres.
∞∞ Der planlægges for en omfartsvej ved Ketting.
90
∞∞ Etablering af sti mellem Kværs og Gråsten.
∞∞ Udvidelse af Buskmosevej, så den tiltagende tunge trafik
Avnbølvejen mellem Avnbøl og Adsbøl.
∞∞ På grund af stigende trafikmængder skal flere kryds ombygges, så trafikken kan afvikles gnidningsfrit på den
mest trafiksikre måde. Behovet skal vurderes nærmere.
∞∞ Der skal etableres sikre cykelstier mellem lokalsamfund
og skoler.
HOVEDSTRUKTUR
∞∞ Hovedlandevej 319 Sønderborg-Bovrup-Røllum forventes nedklassificeret i forbindelse med åbningen af Sønderborg motorvejen.
Tilgængelighed
Retningslinjer
7.1.1 Overordnede veje
•
Det overordnede vejnet, der består af den kommen-
I forbindelse med planlægning af ny infrastruktur og nye
de motorvej og landevejsnettet, er vist på kortbilag nr.
funktioner, skal tilgængelighedsaspektet fremover spille en
7.1.1.
væsentlig rolle.
•
Der reserveres areal til anlæg af motorvej mellem
Kliplev og Sønderborg, som vist på kortbilag nr. 7.1.1.
Tilgængelighed skal ses på tre niveauer;
Der henvises til regionplantillæg nr. 27 til Regionplan
2001- 2012.
•
Reservation til udbygning af vejen Alssund–Guderup
Nord (§ 5-krydset) opretholdes uændret, som den er
vedtaget i Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 19972008.
•
Linieføring for reservation af nye vejanlæg er vist på
•
Ved planlægning af nye veje skal bestemmelserne i
Kapitel 6 om Forebyggelse af miljøkonflikter respekteres.
7.1.2 Trafikale forhold
•
∞∞ den tilgængelige kommune,
med den eksisterende by. Dette skal så vidt muligt ske
∞∞ de tilgængelige byer, landsbyer og landskaber
∞∞ de tilgængelige bygninger og byfunktioner.
Nye byområder skal sikres god trafikal sammenhæng
ad det lokale vej- og stinet.
•
Hvor byer afgrænses af omfartsveje eller andre over-
Sønderborg Kommune ønsker at arbejde med et bredt tilgæn-
ordnede veje, bør arealudlæg til byformål som hoved-
gelighedsbegreb, som sikrer god adgang for alle bruger-
regel ske på den bynære side af det overordnede vej-
grupper, og som prioriterer de miljøvenlige adgangsformer
net.
•
højt.
Ved udlæg af nye erhvervsområder vil det i visse til-
Tilgængelighed skal også tænkes sammen med intentionerne
fælde være hensigtsmæssigt at tillade direkte adgang
i Sønderborg Kommunes arkitekturpolitik, hvor tilgænge-
til det overordnede vejnet, hvis der kan sikres separat
lighed tænkes ind, når der planlægges i stor, mellem og lille
stiadgang til eksisterende byområder.
skala. Det betyder, at eksempelvis store infrastrukturanlæg
skal tænkes i sammenhæng med lufthavnen, at der er forbin-
•
Nye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser.
HANDLINGER
•
•
Der skal udarbejdes en tilgængelighedspolitik for
Sønderborg Kommune, med en prioriteret indsats.
Der skal etableres en høj grad af tilgængelighed til
landskabet.
91
HOVEDSTRUKTUR
delse mellem landsbyer og landskabet og i den mindste skala,
forsøge at gøre det attraktivt at være cykelturist i Søn-
at der er taget hensyn til de svage trafikanter, kørestols-
derborg Kommune. Der skal udvikles en hjemmeside
brugere og barnevogne. I forhold til den overordnede tilgæn-
med ruteplanlægger og hvor man kan se overnatnings-
gelighed er det væsentligt, at der fra store dele af Sønderborg
muligheder og forskellige former for ruter (naturtur, fa-
Kommune er god og smidig adgang til det øvrige Danmark og
milietur, mountainbike, ferietur).
Tyskland via den overordnede infrastruktur som motorvej,
Der er udført cykeltællinger i efteråret 2009, her ses top 5.
jernbane, lufthavn og færgehavne.
Cyklister pr. døgn:
Kongevej i Sønderborg:
432
cyklismen højt som alternativer til privatbilismen. Øget
Nordborgvej:
301
brug af disse transportformer kan være med til at forbedre
Augustenborg skolesti:
290
bymiljøet og begrænse trængslen og behovet for centrale
Løngang: 287
parkeringspladser.
Dybbøl-Sønderborg:
258
I bysamfundene prioriteres den kollektive trafik og
Som en konsekvens heraf ønsker Sønderborg Kommune,
at cykelstinettet i hele kommunen udvikles og forbedres. Det
skal ses i sammenhæng med
∞∞ Sønderborg Kommunes overordnede mål om CO2
reduktion
∞∞ Ønsket om god tilgængelighed
∞∞ Ønsket om øget mobilitet
∞∞ Minimering af transportarbejdet
∞∞ Styrkelse af miljøvenlige transportformer.
I forbindelse med politisk godkendelse af cykelruteplanen i
2009, blev det besluttet at Sønderborg Kommune skulle BY-
Byudvikling og tilgængelighed
PAD-certificeres og at der skulle udarbejdes en cykelhand-
Når nye byområder planlægges, skal det ske i tilknytning til
lingsplan. BYPAD-certificeringen er afsluttet og Sønderborg
eksisterende byområder og ikke adskilles herfra af større
Kommune blev i den forbindelse udnævnt til ”Europæisk cy-
veje. Fordelene ved at udbygge byen inden for en overordnet
kelkommune”. Cykelhandlingsplanen er påbegyndt og for-
vej fremfor uden for denne er, at man undgår forøgelse af den
ventes afsluttet efteråret 2010.
krydsende trafik med større uheldsrisiko til følge. Samtidig
Mål med cykelhandlingsplanen er, at blive ”Syddanmarks
undgås det, at vejen kommer til at udgøre en uhensigtsmæssig
mest cyklende kommune”.
barriere i bymiljøet. Der opnås også en positiv effekt i form af
Der er 6 indsatsområder i cykelhandlingsplanen:
en vis beskyttelse af det åbne land ved at holde byudviklingen
∞∞
Trafiksikkerhed: Stadig fokus på skoleveje
samlet inden for en afgrænsende vej.
∞∞
Fremkommelighed: God fremkommelighed for cyklister, det skal være nemt, hurtigt og komfortabelt at cykle.
∞∞
Parkeringsforhold: Der skal være attraktive og sikre parkeringsforhold for cyklister.
∞∞
Kampagner: ”Cykelvenligarbejdsplads”, ”Vi cykler til arbejde”
∞∞
Drift og vedligeholdelse: Cykelstierne skal klassificeres
således der kan ske en bedre drift og vedligeholdelse af
dem.
∞∞
92
Cykelturisme: Vi vil sætte stor fokus på cykelturisme og
HOVEDSTRUKTUR
7.2 Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhedsplan
HANDLINGER
Sønderborg Byråd godkendte den 25. juni 2009 en trafiksikkerhedsplan for Sønderborg Kommune. Planen er det
Byrådet vil arbejde for at reducere antallet af uheld og
forbedre trygheden. Trafiksikkerhedsudfordringen for
Sønderborg Kommune er på den ene side at få trafikanterne til at ændre adfærd, så uheldene undgås, og på den
anden side at sikre, at veje og vejudstyr indrettes på en
måde, så skaderne minimeres, hvis uheldet er ude.
politisk godkendte styringsredskab, der angiver hvilke
målsætninger og initiativer, kommunen vil arbejde med i de
kommende år for at øge trafiksikkerheden. Trafiksikkerhedsplanen beskriver de forskellige trafiksikkerhedsinitiativer,
som Sønderborg Kommune vil gennemføre i de kommende
år inden for trafikantadfærd, fysiske forbedringer og samar-
En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal foregå på tre
koordinerede ”hovedfronter”:
• Kontrol
• Kampagne og samarbejde
• De fysiske ændringer på vejnettet og trafiksikkerhedsrevision af nye vejanlæg
bejde med aktører, brugere og politikere.
For at understøtte Sønderborg Kommunes målsætninger
for CO2 og Project Zero vision, har trafiksikkerhedsplanen
også et sigte på at understøtte en miljøvenlig og bæredygtig
transport. Planen vil være Sønderborg Kommunes information til borgerne omkring trafiksikkerhedsarbejdet de
næste 8 år frem til og med år 2017.
Trafiksikkerhedsaspektet vil indgå som et væsentligt
vurderingsparameter ved alle infrastruktur- og byudviklingsprojekter.
VISION
Det er Byrådets vision, at ingen må blive dræbt eller
komme alvorligt til skade i trafikuheld i Sønderborg Kommune.
Byrådet vision er desuden, at alle kommunens borgere
skal kunne færdes sikkert og trygt på kommunens veje
og stier.
70
MÅL
For trafiksikkerheden er det Byrådets mål, at:
• Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte på de
kommunale veje og stier i 2017 er reduceret med 50
% i forhold til gennemsnittet i perioden 2005-2007.
Det svarer til højest 20 alvorligt tilskadekomne og
dræbte. (Se tabel nr. 7.2.1)
Dræbte og alvorligt tilskadekomne
60
50
40
30
20
10
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Dræbte og alvorligt tilskadekomne
2013
2014
2015
2016
2017
Målsætning
Tabel nr. 7.1: Tabel nr. 7.2.1: Tabellen angiver det faktiske antal alvorligt tilskadekomne og dræbte i Sønderborg Kommune for 2005-2008. Ligeledes er Sønderborg
Kommunes målsætning frem til 2017 illustreret.
93
HOVEDSTRUKTUR
7.3 Jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser
Kortbilag nr. 7.3.1 Trafikanlæg i form af jernbane, havne, lufthavn og flyveplads
Kommuneplanen
MÅL
For jernbaner, havne, lufthavn og flyvepladser er det Byrådets mål, at:
• Støtte udviklingen af infrastrukturelle anlæg som
jernbaner, havne, lufthavne og flyvepladser, så de lever op til borgernes og erhvervslivets behov for gode
og effektive transportmuligheder.
• Medvirke til, at der sikres tilstrækkelige arealer til
de nødvendige etableringer og udvidelser af infrastrukturelle anlæg.
• Sikre, at der i forbindelse med etableringer og udvidelser tages de nødvendige miljømæssige hensyn,
herunder at der sker forebyggelse af støjgener.
retningslinjer
for
jernba-
Ballebro, Hardeshøj, Fynshav og Mommark, Sønderborg
Lufthavn samt almenflyvelyvepladsen ved Nordborg.
Jernbaner
Jernbanenettet skal sikre en hensigtsmæssig og hurtig passagerforbindelse imellem kommunens større byer og resten af
landet. Samtidig ønsker Sønderborg Kommune, at så store
godsmængder som muligt fragtes via banen. Derfor skal
muligheden for besporing undersøges ved udlæg af erhvervsarealer til transportkrævende virksomheder. Der henvises
endvidere til sammenhængen til den Regionale Udviklingsplan for Region Syddanmark og Trafikplan for jernbanen
2008 – 2018.
94
fastlægger
nenettet, erhvervshavnen i Sønderborg, færgehavnene i
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
7.3.1 Jernbaner
•
Jernbanenettets udstrækning og stationer vist på
•
Der skal sikres mulighed for de nødvendige udbygninger af jernbanenettet og for opretholdelse af godsbaneforbindelserne til havne af regional betydning, jf.
retningslinie 7.3.2.
•
Der skal sikres god fremkommelighed til og fra jernbanenettets stationer.
•
Nedlagt trafik på jernbanestrækninger skal kunne
genoptages.
•
Ved planlægning af nye jernbanespor, skal der tages de
nødvendige hensyn, således at miljøkonflikter i forhold
til de tilgrænsende arealanvendelser kan forebygges, jf.
kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”.
Retningslinjer
7.3.2 Erhvervs- og færgehavne
•
Nye havneaktiviteter skal placeres i direkte tilknytning til
eksisterende havne, som er vist på kortbilag nr. 7.3.1.
•
Erhvervshavnene og færgehavnene skal sikres mulighed for at opretholde og udføre anlæg og moderniseringer, som skønnes nødvendige for havnedriften.
•
Sønderborg havn skal tilgodeses som fiskerihavn og
færgehavnene Ballebro, Hardeshøj og Fynshav fortsat prioriteres som vigtige færgehavne.
•
Ved planlægning for havnefunktioner og havneaktiviteter skal der i den kommunale planlægning tages de
nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser, jf. Kapitel 6 ”Forebyggelse af miljøkonflikter”
Havne
Sønderborg havn er kommunens eneste erhvervshavn, hvoraf
store dele er under omdannelse til et nyt byområde med
blandede byfunktioner, bl.a. boliger. P.g.a. havneaktiviteternes miljøpåvirkning vil de ofte være uforenelige med boligformål, og kommuneplanen foretager derfor en afvejning af
erhvervshavnens fremtidige muligheder set i forhold til den
øvrige byudvikling.
De konkrete fremtidige udviklingsmuligheder er nærmere
beskrevet i afsnit 5.4 Havne, hvoraf det bl.a. fremgår at fiskerikajen på Sundgade i Sønderborg fastholdes.
95
HOVEDSTRUKTUR
Lufthavne og flyvepladser
Sønderborg Lufthavn er åben for alle typer luftfart, og
anvendes både til ruteflyvning, charterfly og privatflyvning,
Retningslinjer
samt helikopterservice. Endvidere er der på lufthavnens
7.3.3 Lufthavne og flyvepladser
område en del sideaktiviteter i form af bl.a. flyveklub og
•
faldskærmsklub. Nordborg Flyveplads ved Pøl anvendes til
almenflyvning.
Lufthavnen og flyvepladsens beliggenhed fremgår af
•
Sønderborg Lufthavn skal sikres de nødvendige arealmæssige udviklingsmuligheder, så den fremadrettet kan opfylde gældende standarder og sikkerhedsmæssige krav.
•
te og udbygge sine nuværende aktiviteter under for-
Hvad er en lufthavn og en almen flyveplads?
udsætning af, at der ikke sker en øget støjbelastning
af omgivelserne.
Ved lufthavne forstås områder, hvor en væsentlig del af
trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer og fragt med store fly.
Almenflyvepladsen ved Nordborg (Pøl) kan fortsæt-
•
Ved planlægning for arealudvidelser, øgning i antal
starter og landinger eller ændringer af maskintyper,
Begrebet almenflyveplads anvendes om pladser, hvor
skal der tages de nødvendige hensyn med henblik på
trafikken primært består af almenflyvning og specielle trafik-
at forebygge miljøkonflikter i forhold til tilgrænsende
kategorier som skoleflyvning med lette fly, faldskærms-
arealanvendelser, jf. kapitel 6 ”Forebyggelse af miljø-
flyvning, flyoptræk af svævefly, ultralet flyvning og lignende.
konflikter”.
96
HOVEDSTRUKTUR
7.4 Kollektiv trafik
∞∞ Mindre busser – mindre CO2 VISION
Det er Byrådets vision, at der er en fleksibel og moderne kollektiv trafik 2021 - hvor CO2 neutralitet også er tænkt ind.
Fra køreplanskiftet 2009 vil der blandt de almindelige 12
og 13,7 meter lange busser være 4 mindre busser. Dette
er et forsøg på at tilpasse busstørrelsen efter det konkrete transportbehov. Der er planer om, at flere store busser
skal udskiftes til mindre over en årrække.
MÅL
Det er Byrådets mål, at den kollektive trafik skal være
under løbende udvikling og indtænkes i den fremtidige
planlægning af såvel by og land som infrastrukturen i
Sønderborg Kommune.
Derudover er der planlagt en række øvrige tiltag, som
kan styrke busdriften. Den nye køreplan indeholder en række
ændringer, hvor den største ”nyhed” er direkte befordring fra
Gråsten til Nordborg via færgen Bitten. Passagerer kan blive
siddende i bussen, idet denne sejler med over Alssund. Der
indsættes natbusser nætterne efter fredage, lørdage samt den
31/12 til befordring fra Sønderborg og hjem.
Af øvrige tiltag kan nævnes harmoniseret skolekørsel,
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for, at
• Indføre ny natbusordning
• Køre i mindre busser der udleder mindre CO2
• Optimere køreplanerne
• Harmonisere skolekørslen
• Tilpasse busdriften med flyafgange fra Sønderborg
Lufthavn.
intensiveret drift langs bybåndet Gråsten – Nordborg samt
busdrift tilpasset flyene ved Sønderborg Lufthavn.
Kollektiv trafik fremadrettet
Den kollektive trafik er under løbende udvikling og indtænkes
i den fremtidige planlægning for såvel by og land, således at
det er muligt at tilbyde transport dér, hvor der er et behov.
Der skal arbejdes med tiltag, der kan få flere til at benytte
busserne, og der satses på andre bustyper, der kan være
Kollektiv trafik
medvirkende til at nedsætte udledningen af CO2.
Der vil løbende blive arbejdet med synliggørelse af trafik-
Sønderborg Kommunes vision om en fleksibel og moderne
udbuddet, ligesom der skal ske en forbedring af de forhold,
kollektiv trafik søges opfyldt gennem en lang række tiltag:
der ligger ud over selve kørslen - det være sig placering af
∞∞ Transportkontoret
læskærme, bedre passagerinformation ved hjælp af afgangs-
1. april 2009 blev transportkontoret oprettet som en ny
tavler og rutekort samt øget fokus på tilgængeligheden for
organisatorisk enhed i Sønderborg Kommune – Trans-
blinde og gangbesværede.
portkontoret – der blandt andet har til formål, at sikre
Efter den ny lov om trafikselskaber skal Staten udarbejde
mest mulig transport for pengene for al kommunalt be-
en trafikplan, herefter skal Trafikselskabet i samarbejde
talt kørsel. Det betyder, at såvel lukkede kørselsordnin-
med Regionen og Kommunerne udarbejde den kollektive
ger (lægekørsel, kørsel til dagcentre og lignende) som den
trafikplan som er gældende for hele trafikselskabets område.
kollektive trafik, kommer under ”luppen” med henblik på
Kommunen arbejder med alternative løsninger i forhold til at
optimering, samordning og nyudvikling af kontrakter og
drive den kollektive trafik.
udbud, samt indsættelse af nye køretøjstyper.
∞∞ Gratis kørsel
Faktaboks
Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009, at folke-
Den Kollektive trafik i Sønderborg Kommune drives og
skoleelever og unge studerende skal kunne befordres gra-
udbydes af trafikselskabet Sydtrafik efter bestilling fra
tis mellem hjem og skole/uddannelsessted.
kommunen.
97
HOVEDSTRUKTUR
7.5 Kystsikring
MÅL
For kystsikring er det Byrådets mål, at:
• Beskytte befolkningen og væsentlige samfundsinteresser mod stormflod og erosion fra havet
• Sikre og forbedre befolkningens adgang til kyster
og strande samt mulighederne for færdsel langs
strandene
• Bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold
• Bevare de naturlige kyster, hvor den frie dynamik og
de naturlige kystprocesser opretholdes
Derfor skal etablering af kystbeskyttelse som udgangspunkt
undgås og ske under hensyntagen til planlovens kapitel 2a
om planlægning i kystområderne.
Som hovedregel ønsker Sønderborg Kommune derfor
kun at anbefale udførelsen af kystbeskyttelsesforanstaltninger, når væsentlige samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Kystbeskyttelsesanlæg kan i den forbindelse etableres for at
modvirke erosion på kysten, eller for at sikre mod oversvømmelser ved stormfloder og lignende.
Sønderborg Kommune vil arbejde for bedre kystsikringsanlæg i nært samarbejde med Kystdirektoratet efter nedenstående retningslinjer.
Generelt
Havdiger
Kysterne og de kystnære områder i Sønderborg Kommune
Havdiger, der beskytter befolkningen og væsentlige
er varierede og udgør værdifulde landskaber, som det er
samfundsinteresser mod stormflod, skal bevares og vedli-
væsentlige at bevares og udvikle i højere grad, end tilfældet
geholdes.
er i dag. Derfor vil der fremover fra såvel Statens som
kommunens side blive lagt særlig vægt på at opretholde de
Kystbeskyttelse til særlige formål
naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine
Kystbeskyttelse kan kun foretages, hvor det tjener til at
områder, således at de dynamiske processer, som f.eks.
beskytte eksisterende helårsbebyggelser, infrastruktur-
erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe
anlæg eller væsentlige samfundsinteresser.
uhindret, og hensynet til flora og fauna respekteres.
Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til
Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg
den natur, der samtidig ønskes beskyttet. Det er især aktuelt
Eksisterende
ved sommerhusområder og badestrande, men også hvor strande
landskabet, er uvirksomme, unødvendige, mangelfulde,
og kyster repræsenterer andre væsentlige rekreative værdier og
generer nabostrækninger eller hindrer eller vanskeliggør
naturoplevelser, som befolkningen skal sikres adgang til.
offentlighedens adgang, bør ombygges eller fjernes. Hvor
kystbeskyttelsesanlæg,
der
skæmmer
Etableringen af kystbeskyttelsesanlæg har ofte en negativ
et etableret kystsikringsanlæg er blevet uvirksomt eller
virkning på nærliggende kyststrækninger og forstyrrer de
unødvendigt vil kommunen anbefale, at ansøgninger om
naturlige kystprocesser.
renovering eller udbygning af kystsikringsanlæg ikke
imødekommes.
Kystbeskyttelse
Udførelse af kystbeskyttelse som høfder, moler, diger mv.
reguleres af lov om kystbeskyttelse. Loven administreres
af Kystdirektoratet, der afgør, om der kan gives tilladelse
til kystbeskyttelse. Til brug for denne afgørelse høres en
række instanser, herunder kommunen.
Sønderborg Kommune er således ikke myndighed for
anlæg af kystbeskyttelse, og der er derfor ikke udarbejdet
retningslinjer for kystbeskyttelse i kommuneplanen.
Kysten ved Brunsnæs
98
HOVEDSTRUKTUR
7.6 Biogasanlæg
Forslag til lokalisering
af biogasanlæg
Nordborg
Aabenraa
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kort 7.6.1 Forslag til lokalisering af biogasanlæg
Biogasanlæg indgår som en del af Sønderborg Kommunes
bestræbelser på at indføre en CO2 neutral energiproduktion.
Anlæggene omdanner affaldsprodukter fra landbrug og
Retningslinjer
slagterier (f.eks. gylle, slagteriaffald m.v.) til energi. Derudover
7.6.1 Biogasanlæg
kan biogasanlæg mindske lugtgener fra udbringning af gylle
•
og skabe et mere sikkert produktionsgrundlag for landbrugs-
til miljø, natur, landskab og naboer.
•
erhvervet i området.
Placering af biogasanlæg skal ske under hensyntagen
Bygherre skal i forbindelse med godkendelse af et nyt
For at mindske behovet for transport er det væsentligt, at
biogasanlæg dokumentere, at der er sandsynlighed
biogasanlæg etableres i tilknytning til landbrug og slagterier .
for at få leverancer af gylle mv., der dækker anlæggets
Sønderborg
behov, uden at generere en transportbelastning, der
Kommune i gang med udarbejdelse af en ny varmeplan, hvori
Sideløbende
med
kommuneplanen
er
er væsentlig i forhold til den miljøgevinst, der opnås
biogasmulighederne behandles.
ved biogasproduktion.
En ny lovgivning på området sikrer en bedre økonomi
for landmændene, idet der kan opnås en bedre afregning på
energien.
99
HOVEDSTRUKTUR
VISION
For biogas er det Byrådets vision, at denne form for energiudvinding skal være med til at bidrage til Sønderborg
Kommunes vision om CO2 neutralitet.
Hvordan fungerer et biogasanlæg?
Biogasanlæg giver den største udnyttelsesgrad, hvis
landmændene foretager gylleseparation på sin ejendom,
og kun sender fibrene til anlægget. Den flydende del af
gyllen kan anvendes som gødningsvand på markerne, som
giver færre lugtgener, og som giver mindre udvaskning til
MÅL
Sønderborg Kommunes Byråd vil arbejde for følgende
mål:
• Landbrugets og slagteriernes affaldsprodukter skal
udnyttes lokalt. Derved undgås unødig transport,
der genereres mindre affaldsmængder og forbruget
af fossile brændsler mindskes. Det handler således
om at slutte cirklen: Affald og gylle fra industri/
landbrug -> Energiproduktion -> Kvælstof og fosfor
tilbage til landbruget.
• Gylleseparering skal være med til at mindske miljøbelastningen. Med en separering af gyllen har man
mulighed for at flytte fosfor til andre arealer, hvor
der ellers skulle have været brugt kunstgødning med
fosfor, som forventes at blive en begrænset ressource i fremtiden.
grundvand og overfladevand.
Et biogasanlæg kan omdanne gylle fra svin og kvæg,
gødning fra fjerkræ, slagteriaffald og organisk affald fra
industrien til biogas, som kan anvendes til kraftvarme,
omdannes til fjernvarme eller distribueres i naturgasnettet efter opgradering. Undersøgelser i de konkrete
tilfælde skal fastlægge den ønskede teknik.
Det er vigtigt for Sønderborg Kommune, at etableringen af
et eller flere biogasanlæg sker i et samspil med de relevante
interessenter. Det foreløbige arbejde er igangsat som et samarbejde mellem repræsentanter fra Sønderborg Kommune,
Project Zero, Landbrugsorganisationerne, energiselskaber,
slagteriet mv. Det foreløbige arbejde viser, at en placering ved
Slagteriet i Blans og ved Glasager synes at være egnet.
HANDLINGER
Sønderborg Kommune vil arbejde for at finde egnede
arealer til at placere biogasanlæg. Konkrete undersøgelser skal afdække, hvor mulighederne er bedst og generne
mindst.
100
De aktuelle muligheder og behov i kommunen er således
ikke afklaret endnu, hvorfor den konkrete placering vil ske
på bagrund af de ovenstående og vil efterfølgende blive
bearbejdet i VVM-redegørelse, kommuneplantillæg, og
lokalplan.
HOVEDSTRUKTUR
7.7 Vindmøller
Kortbilag nr. 7.7.1 Lokalisering af vindmøller
Den teknologiske udvikling inden for vindmøller betyder, at
Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af vindmøller
der i dag produceres mølletyper, som har en væsentlig højere
over 80 m totalhøjde eller grupper med mere end 3 vindmøller
effekt end mange af de eksisterende vindmøller. De nye
er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 37 og er derfor
landbaserede vindmøller, der er søgt om, er op til 3,6 MW og
VVM-pligtig. VVM-redegørelsen har til formål at beskrive de
har totalhøjder på op imod 150 m.
miljømæssige konsekvenser af vindmøller i områderne, samt
Staten har bedt kommunerne om at finde arealer til
store vindmøller på 2 x 75 MW i årene 2010 og 2011. På den
redegøre for, hvorledes negative konsekvenser kan undgås
eller afhjælpes.
baggrund har Sønderborg Kommune planlagt for 2 x 2 80
meter vindmøller. En 2 MW vindmølle kan effektmæssigt
erstatte 13-20 vindmøller på henholdsvis 100-150 kW.
Vindmøller på de angivne placeringer kræver efterføl-
Retningslinje
gende udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan med
7.7.1 Vindmøller
VVM-redegørelse (Vurderinger af Virkninger på Miljøet), da
•
projekterne er omfattet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni
Nye vindmølleområder, eksisterende vindmølleområder og radiokædetracé er vist på korbilag nr. 7.7.1.
1999 (samlebekendtgørelsen), § 3, stk. 1.
Kommuneplan 2009-2021 101
HOVEDSTRUKTUR
VISION
Det er Byrådets vision, at:
• Vindenergi skal medvirke til at reducere udledning af CO2.
Retningslinjer
7.7.2 Områder til store vindmøller
•
Der kan kun gives tilladelse til opstilling og udskiftning af store vindmøller i udpegede vindmølleområder til store vindmøller.
MÅL
•
vindmøller på minimum 1,5 MW og med en maksimal
totalhøjde til vingespids i top på 150 meter. Der ud-
Det er Byrådets mål at:
• Udpege arealer til vindmøller på bagrund af landskabsanalysen.
• Arbejde for placering af havvindmøller .
HANDLINGER
Der skal udarbejdes en temaplan for vindenergi.
Vindmølleområder til store vindmøller er forbeholdt
lægges 2 områder til store vindmøller; ved Vester Sottrup og ved Mintebjerg, som det fremgår af arealudlæg nr. 29 og 30.
7.7.3 Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af
møller
•
Ved havari af eksisterende nyere vindmøller (under
6 år fra idriftsættelsen) uden for udpegede områder
til store vindmøller eller vindmølleområder kan der
undtagelsesvist gives tilladelse til udskiftning (gen-
Hvad gælder for vindmøller?
opstilling), hvis der ikke er andre væsentlige landskabelige interesser, der taler imod.
Lov om fremme af vedvarende energi (lov nr. 1392 af
27. december 2008) fastsætter nye regler om køberet til
•
Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatte-
vindmølleandele, grøn ordning til styrkelse af landska-
ligt geometrisk mønster. Vindmøller skal opstilles på en
belige værdier og skrotningsordning.
lige linje eller i 2 eller flere parallelle linjer. En gruppe skal
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse
fremstå samlet og klart afgrænset i forhold til andre vind-
til opstilling af vindmøller (cirkulære nr. 100 af 10. juni
møller. Vindmøllerne skal have samme udseende og vin-
1999).
gerne den samme omdrejningsretning og hastighed.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr. 1518 af 14.
•
Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have
et harmonisk forhold på mellem 1:1 og 1:1,2.
december 2006)
•
Vindmøller må ikke placeres, før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller ikke giver anledning til luftfartshindringer. Hvis
der planlægges for vindmøller med en totalhøjde på 100
meter eller mere, skal Statens Luftfartsvæsen høres.
•
Placeringen af vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige
veje, og således at vindmøller ikke placeres i vejens
sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb.
102
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
7.7.4 Forebyggelse af miljøkonflikter
•
•
Der henvises til kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse
Husstandsmøller
Husstandsmøllernes primære funktion er at levere energi
til ejendommens eget forbrug. Husstandsmøller kan levere
op til 25kW, og nogle husstandsmøller kan også tilsluttes
netværket.
af miljøkonflikter”. Støjkonsekvensområder skal fast-
Sønderborg Kommune ønsker, at imødekomme ansøg-
lægges i forbindelse med den konkrete planlægning
ninger om opstilling af husstandsmøller i byzone, landzone
for de enkelte vindmølleområder og respekteres.
og sommerhusområder.
Ved opstilling af nye vindmøller skal der lægges afgø-
I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen, i
rende vægt på, at der ikke skabes miljøproblemer på
hvor høj grad husstandsmøllen sammen med ejendommens
nabogrunde eller nabobeboelser.
eksisterende bebyggelse udgør en helhed i landskabet eller i
nærmiljøet.
7.7.5 Radiokædeforbindelser
•
Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokædeforbindelser eller maritime anlæg.
•
Inden der planlægges eller gives tilladelse til opstilling af vindmøller inden for radiokædetracéer skal
den pågældende teleoperatør høres.
7.7.6 Vindmøller ude af drift
•
Vindmøller, som har været ude af drift i over et år,
skal fjernes uden udgift for det offentlige.
•
Denne betingelse skal tinglyses på ejendommen, og
skal stilles som vilkår i landzonetilladelsen, byggetilladelsen og/eller lokalplanen. Det er den til enhver
tid værende ejer af ejendommen, der har byrden.
7.7.7 Husstandsmøller
•
Husstandsmøller er møller op til 25 m, der opstilles i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.
•
I den konkrete sagsbehandling vurderer kommunen;
- i bymiljø, om der bygningsregulerende, planlægningsmæssige-, og støjmæssige konflikter eller nabogener,
-i det åbne land, om der er bygningsregulerende,
støjmæssige-, landskabelige-, planlægningsmæssige-, rekreative-, naturbeskyttelsesmæssige- og kulturhistoriske konflikter eller nabogener, og i hvor
høj grad husstandsmøllen sammen med den enkelter ejendoms bebyggelse udgør en helhed i landskabet.
HOVEDSTRUKTUR
Vindmøller
Placeringen af vindmøller er foretaget under følgende hensyn:
∞∞ Kystnærhedsafgrænsningen friholdes.
∞∞ Afstand til boliger på 4 x møllens højde.
Arealudlæg nr. 29 Mintebjerg / vindmøller
Arealudlæg nr. 29, beliggende umiddelbart nordvest for
Mintebjerg, udlægges til to vindmøller på 2.8 MW med en
navhøjde på 80 meter. Nærmere placering af vindmøller skal
afgøres ved udarbejdelse af VVM redegørelse.
Arealudlæg nr. 30: Areal til vindmøller ved Vestre Sottrup
Arealudlæg nr. 29: Areal til vindmøller ved Mintebjerg
Arealudlæg nr. 30 Vester Sottrup / Vindmøller
Arealudlæg nr. 30, beliggende syd for Vestre Sottrup,
udlægges til to vindmøller på 3 MW med en navhøjde på 80
meter. I området står i dag to møller på 600 kW. Nærmere
placering af vindmøller skal afgøres ved udarbejdelse af VVM
redegørelse. Den ansøgte placering kræver dispensation fra
Vejdirektoratet mht. afstand til den kommende motorvej.
104
HOVEDSTRUKTUR
7.8 Højspændingsledninger
Højspændingsledninger
Nordborg
Luftledning 400, 220 og 150 kv
Luftledning 60kv
Jordkabel 150 og 60 Kv
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Nybøl
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kortbilag nr. 7.8.1 Højspændingsledninger
Højspændingsledninger
Højspændingsledningerne er pålagt konsekvenszoner, jf.
kapitel 6 vedrørende ”Forebyggelse af miljøkonflikter”, inden
Højspændingsledninger er vitale anlæg for en kommunes
for hvilke, der som hovedregel ikke må udlægges områder
forsyning, og kommuneplanen skal fastlægge reservationer
til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse.
til fremtidige ændringer/udbygninger af luftledningsnettet
Fravigelse af reglen kan kun finde sted, såfremt planmyn-
over 100 kV. Sønderborg Kommune har ikke på nuværende
digheden eller bygherren kan sandsynliggøre, at det kan ske
tidspunkt fundet behov for at udlægge nye arealreserva-
uden at give anledning til miljøkonflikter.
tioner. De eksisterende højspændingsledninger fremgår af
Høje
konstruktioner,
vindmøller,
antenner,
høje
bygninger samt træer, som forventes at opnå en større højde
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det gennem planlæg-
end ledningsnettet, bør placeres i en vandret afstand fra
ningen sikres, at nyt byggeri ikke placeres tæt på veksel-
højspændingstracéet konsekvenszone, der som minimum
strømshøjspændingsledninger. Det gælder såvel luft- som
svarer til deres højde over terræn. Det sikrer, at væltende
jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder dog ikke, at der på
genstande ikke lægger sig ind over deklarationsbæltet og
det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnet-
forårsager driftsforstyrrelser i elnettet.
felteksponering fra højspændingsanlæg.
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
78.1 Højspændingsledninger
Planlægning for højspænding
Den samlede, langsigtede planlægning af højspændingsnettet sker på grundlag af de principper, der er fastlagt
•
Højspændingsledninger er vist på kortbilag nr. 7.8.1.
i rapporten ”Principper for etablering og sanering af
•
Omkring alle luftbårne højspændingsledninger fast-
højspændingsanlæg” fra 1995 suppleret med udmeldinger
sættes en vejledende konsekvenszone på 50 meter på
i regeringens ”Energistrategi 2025” fra juni 2005.
hver side af ledningen, se retningslinje 6.2.2.
•
Omkring nedgravede ledninger (vekselstrømsjordkabler på 60 – 150 kV) fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver side af ledningen.
•
Inden for konsekvenszonen må der som hovedregel
ikke udlægges områder til miljøfølsom anvendelse,
herunder til spredt bebyggelse.
•
Mere detaljerede retningslinjer skal fastlægges i særlige VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger på 2 km eller derover med tilhørende stati-
106
HOVEDSTRUKTUR
7.9 Master
MÅL
For master er det Byrådets mål, at der sikres en udbygning
af master og antennesystemer, som modsvarer standarden
i de øvrige dele af landet, men som samtidigt tager vide
hensyn til Sønderborg Kommunes landskabsværdier, natur,
kulturhistorie og til naboer.
Retningslinjer
7.9.1 Generelle bestemmelser for master
•
Nye master/antenner skal som hovedregel placeres i
tilknytning til byer eller i umiddelbar tilknytning til
bymæssig bebyggelse. Hvis det ud fra hensynet til
dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etablering ske i det åbne land og i tilknytning til anden bebyggelse, anlæg eller hovedfærdelsesårer efter nærmere vurdering.
Maste- og antennesystemer har stor samfundsmæssig
betydning for bl.a. trafik- og transportstyring og mobil-
•
Ved placering af nye master og antennesystemer skal
telefoni. Over de kommende år forventer Sønderborg
eksisterende bygningsværker benyttes, hvis det er
Kommune, at der vi ske en udbygning af det eksisterende net
muligt. Antenner skal søges placeret på tage eller ind-
både i byer og i det åbne land med ca. 30 antenne- og maste-
arbejdes i bygningens konstruktion og arkitektur.
positioner.
•
muligt at bruge bygninger eller eksisterende master.
Forventninger og holdninger
Langt de fleste master forventes etableret på eksisterende
Der tillades kun opstillet nye master, hvor det ikke er
Antenner og master skal tilpasses byens skala.
•
Masten skal gøres så lav som muligt uden at tilside-
bygninger og anlæg, men for ca. 20% af masterne kan der blive
sætte mulighederne for, at flere operatører kan an-
tale om nyetablering af mastestationer. Hertil kommer forhø-
vende samme mast til samme eller andre sendesyste-
jelse af eksisterende master i ukendt omfang. Masterne i det åbne
mer. Mastehøjden skal afpasses efter de omkringlig-
land vil, så vidt det kan skønnes, have en højde på mellem 25 og
gende bygninger/omgivelsers højde og arealmæssige
50 m, og de skal af hensyn til modtageforholdene placeres højt i
udstrækning.
terrænet.
•
friholdes.
for placering og opsætning af nye master og antenner skal
danne fælles grundlag for interessenter som ansøgere (telesel-
•
Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller
tilpasses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg,
skaber, lodsejere og konsulenter), borgere og kommunen.
farver og anvendelse af afskærmende beplantning.
Retningslinjerne skal således udgøre en forventningsaftale
mellem ansøgere, borgere og kommunen.
Langs veje skal mastens placering afpasses synsfeltet
fra vejen, og oversigtsarealer ved vejkryds mm. skal
Det er Sønderborg Kommunes holdning, at retningslinjer
•
Hvor der opsættes nye antennesystemer på eksisterende lokaliteter skal fritstående teknikkabiner tilpasses allerede eksisterende kabiners konstruktion,
Mere information om master
Få information om krav og vilkår på Sønderborg
farver og materialer.
•
Placering af antenner og master skal vurderes i forhold
Kommunes hjemmeside og læs mere om mastevejledning
til kulturhistoriske værdier, naturen og landskabets
på IT- og Telestyrelsen hjemmeside.
karakter sammenholdt med antennens betydning for
dækningsgraden.
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
Retningslinjer
7.9.2 Master i byområder
7.9.3 Master i det åbne land
•
•
Som udgangspunkt skal antenner og master opsættes, hvor færrest mennesker opholder sig – eksempelvis ved idrætsanlæg, åbne arealer, offentlige byg-
•
•
Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af
master i det åbne land begrænses.
•
Antenner og master i det åbne land skal så vidt muligt op-
ninger (institutioner undtaget) eller store trafikanlæg
sættes på eksisterende master eller på andre høje bygnin-
frem for en placering i boligområder.
ger, f.eks. kirker, industriskorstene, siloer, fabriksbygnin-
Antenner skal placeres, så de syner mindst muligt fra
ger, højspændingsmaster og andre tekniske anlæg, der eg-
gader og offentlige områder – enten ved tilpasning af
ner sig til formålet. (Ved placering af et antennesystem på
bærerør, indarbejdet i bygningens konstruktion, eller
en folkekirke, skal stiftsøvrigheden give tilladelse). Kun
camoufleret som eks. en flagstang, lysmast eller pæl.
hvis det kan godtgøres, at er ikke er andre muligheder, kan
Antenner bør ikke placeres, hvor der i en lokalplan er
bygningsbevarende bestemmelser eller bestemmelser
en anden opstilling i det åbne land accepteres.
•
om bevaringsværdigt miljø.
Ved placering af antenner og master skal der tages hensyn til beliggenheden af boliger i det åbne land, så genevirkninger for de omkringboende bliver mindst mulige.
•
Områder, der er udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer, og som har særlig kulturhistorisk interesse, skal vises særlige hensyn.
•
Der tillades normalt ikke opstillet master i internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder, lavbundsområder, § 3-områder, uforstyrrede landskaber, værdifulde kystlandskaber og øvrige værdifulde landskabsområder. Hvis det kan godtgøres, at der
ikke er andre muligheder, forudsætter placeringen en
vurdering af miljøkonsekvenserne.
•
I skovområder, samt særligt værdifulde landskabelige- og kulturhistoriske områder kan master kun opstilles efter en særlig landskabsvurdering.
108
HOVEDSTRUKTUR
7.10 Rensningsanlæg
Spildevandsrensningen i Sønderborg Kommune er fordelt
på 11 rensningsanlæg (RA), der hører under Sønderborg
Forsyning A/S.
De 11 anlæg er : Sønderborg, Blans, Broager, Brunsnæs,
Himmark (Nordborg), HUK (Gråsten), Hummelvig (Sydals),
Nybøl, Sønderby, Ullerup og Østerby renseanlæg.
Disse 11 anlæg kan samlet rense en spildevandsmængde
svarende til ca. 152.000 personer. Den gennemsnitlige teoretiske belastning svarer til ca. 70.000 personer.
Rensningsanlæg
I
perioden
2009–2012
nedlægges
renseanlæggene
Brunsnæs, Østerby og Sønderby. Sidst i perioden 2009–2016
Nordborg
forventes det, at renseanlæggene Blans, Nybøl og Ullerup
Svenstrup
skal nedlægges.
Guderup
Blans
Fynshav
Efter 2016 skal det vurderes, om renseanlæggene Broager
og Hummelvig ligeledes skal nedlægges, så spildevandsrens-
Ullerup-Avnbøl
Vester Sottrup
ningen bliver centraliseret på renseanlæggene i Sønderborg,
Augustenborg
Himmark og HUK.
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Dybbøl
Gråsten
Egernsund
Sønderborg
For yderligere oplysninger omkring renseanlæg henvises
Høruphav
Lysabild
Rinkenæs
Broager
Skovby
der til ”Spildevandsplan 2009-2016”.
Planlægning
I forbindelse med ”Spildevandsplan 2009–2016” er der
udarbejdet en strukturanalyse for forsyningens renseanlæg,
hvor formålet har været, at disponere renseanlæggenes
fremtidige kapacitet ud fra et teknisk, økonomisk og organisatorisk perspektiv. Desuden er der taget udgangspunkt i, at
drift af spildevandsrensningen i færre og større enheder, ofte
Rensningsanlæg
vil give en økonomisk og ikke mindst en miljømæssig gevinst.
HOVEDSTRUKTUR
7.11 Forsvarets øvelsesterræn
Forsvarets øvelsesterræn er arealer, som forsvaret eller
hjemmeværnet permanent bruger eller har reserveret til
træning, kontrol og vedligeholdelse af tropper, træning med
og kontrol af materiel. Det kan f.eks. være øvelsesbaner,
skydebaner, felt- og terrænbaner og bombemål.
I Sønderborg Kommune anvendes Kær Vestermark
MÅL
Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune arbejder
for, at Forsvarets ønsker om lokalisering eller fastholdelse af anlæg af enhver art tilgodeses i størst muligt
omfang.
Øvelsesplads som militært øvelsesområde / skydebane. Se
kortbilag nr. 6.1.1 i kapitel 6. Der er ikke planlagt nye anlæg.
Statslige interesser
Hvad er et støjkonsekvensområde og en støjzone?
I Miljøministeriets ”Oversigt over statslige interesser i
Et støjkonsekvensområde er et bufferområde omkring
kommuneplanlægningen 2009” fremgår det at støjkonse-
et stærkt støjbelastende anlæg, inden for hvilket der kan
kvensområder omkring forsvarets øvelsesområder har et
opleves støjgener.
dobbelt formål. De skal forebygge støjgener og samtidigt
Anlæggets
miljøgodkendelse
eller
tilsvarende
hjælpe med til at undgå, at miljømyndighederne på længere
dokumenter, som beskriver indretning og drift, udgør
sigt, som følge af klager over støjgener, fastsætter begræns-
grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte
ninger i forsvarets aktivitetsmuligheder.
anlæg. Områdets udstrækning er angivet af de statslige
Forsvarets øvelsesområder, skydebaner og flyvestationer
myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvens-
skal på samme måde som andre støjende virksomheder
området er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig
overholde de støjvilkår, der er indeholdt i de enkelte miljø-
generet af støjen fra det pågældende anlæg.
godkendelser. Vilkårene er fastsat på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
En støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt
støjbelastende anlæg, som ikke kræver miljøgodkendelse.
Zonens størrelse er baseret på de vejledende afstande,
som er anført i Miljøstyrelsens ”Håndbog om miljø og
Retningslinjer
7.11.1 Forsvarets øvelsesterræn
•
Forsvarets øvelsesanlæg skal søges placeret uden for
naturområder og uforstyrrede landskaber samt områder med stor almen benyttelse som f.eks. bynære rekreative områder, udflugtsområder og områder med
turismeinteresser.
•
I områder, der er beliggende i landzone og inden for
støjkonsekvenszonerne fra eksisterende øvelses- eller skydebaner må der ikke ske udlæg af arealer eller
ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse
og etablering af spredt bebyggelse, medmindre det af
planmyndigheden eller bygherren kan sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter.
110
planlægning” og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.
Grænseværdier fremgår af bekendtgørelse nr. 468 af 28.
juni 2002 om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og
skyde- og øvelsesterræner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr.
8/1997 om beregning af støjkonsekvensområder.
HOVEDSTRUKTUR
7.12 Affald
VISION
For affald er det Byrådets vision, at Sønderborg Kommune
skal være på forkant med udviklingen inden for teknologier som kan håndtere affald på en forsvarlig, lovlig og
miljøøkonomisk måde.
MÅL
Med udgangspunkt i Affaldsstrategien er det Byrådets
mål, at:
• Sønderborg Kommune arbejder for at nedsætte affaldsmængderne.
• Sønderborg Kommune forbedre kvaliteten af det affald, der dannes.
• Sønderborg Kommune arbejder for øget genanvendelse.
Indsamling af affald
Retningslinjer
7.12.1 Affaldsdeponi
HANDLINGER
•
Arealer må ikke udlægges til virksomheder og aktiviteter inden for affaldsområdet, som kan medføre ri-
Byrådet vil prioritere og dimensionere investeringer i
forhold til sikker viden om klimaforandringer.
siko for grundvandsforurening, før hydrogeologiske
undersøgelser og tekniske vurderinger har godtgjort,
at det pågældende anlæg ikke truer væsentlige grundvandsforekomster, og at fremtidige vandindvindings-
Bortskaffelse af affald
interesser ikke berøres. I områder med særlige drik-
Affald fra husholdninger og virksomheder skal håndteres på
kevandsinteresser skal der udvises særlig forsigtig-
anlæg, som kommuneplanen fastsætter retningslinjer for.
hed.
Sønderborg Kommunes mål er, at håndteringen, herunder
•
Eksisterende virksomheder og aktiviteter indenfor
indsamling, transport, bortskaffelse og nyttiggørelse af
affaldsområdet kan opretholdes under de samme for-
affald, skal kræve så lidt energi som muligt. Ressourcerne i
udsætninger som ovenfor. Det gælder også for akti-
affaldet skal desuden bruges bedst muligt med færrest mulige
viteter på deponeringsanlæg, hvor deponering ophø-
konsekvenser for miljøet. Her har genbrug og genanvendelse
rer, forudsat, at der ikke er planlægningsmæssige hin-
højeste prioritet, forbrænding næsthøjeste og deponering
dringer.
laveste prioritet.
Kommunen udarbejder hvert fjerde år en affaldsplan,
hvori planerne for affaldshåndteringen er beskrevet.
Som hjælp til kommunernes affaldsplanlægning angiver
I Sønderborg Kommune findes følgende typer affaldsanlæg:
regeringen i en affaldsstrategi nogle parametre, som kommu-
affaldsfyret kraftvarmeværk, deponianlæg, containerpladser
nerne skal for fokusere på ved affaldsplanlægningen. Grunde-
og modtagestation for farligt affald. Vedrørende forebyggelse
lementerne i Affaldsstrategi 2005-2008 er stadig gældende:
af miljøkonflikter henvises der til kapitel 6.
∞∞ Ressourcetab og miljøbelastning fra affald skal ned
∞∞ Væksten i affald skal kobles fra den økonomiske vækst
∞∞ Mere miljø for pengene – øget kvalitet i affaldsbehandlingen
HOVEDSTRUKTUR
Overskudsjord
Arealudlæg nr. 34, Vesterlund / jorddeponi
Overskudsjord, som ikke umiddelbart kan genanvendes, bør
Et forladt sand/lergravområde på ca. 0,5 ha. Beliggende
tilføres et jordhotel med henblik på senere genanvendelse.
Sydvest for Nordborg på matr.nr. 262 Oksbøl Ejerlav, Oksbøl.
Der er plads til ca. 16.000 m3. Området er ikke omfattet af en
lokalplan.
Evt. bestemmelser for efterbehandling af det udgravede
Retningslinjer
område er ved at blive undersøgt.
7.12.2 Overskudsjord
•
Der udlægges nye arealer til jorddeponier ved Vesterlund i Nordborg.
•
Inden et bygge- eller anlægsprojekt påbegyndes, skal
det ved en jordbalanceberegning sikres, at projektet
producerer mindst muligt overskudsjord.
•
Overskudsjord fra andre byggeog anlægsprojekter bør indgå i overvejelserne ved anlægsprojekter.
Overskudsjord, som ikke kan genanvendes på opgravningsstedet, skal håndteres på en sådan måde, at
ren jord ikke sammenblandes med forurenet jord, og
at jordpartier forurenet med forskellige stoffer ikke
blandes sammen.
•
Jord, som genanvendes i områder med særlige drikkevandsinteresser, skal være dokumenteret ren, men
det kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis
fraviges.
112
Arealudlæg nr. 34. Jorddeponi ved Vesterlund ved Nordborg
HOVEDSTRUKTUR
Restprodukter fra energifremstilling
Anvendelse af sekundære råstoffer som slagger fra affaldsforbrænding og flyveaske og slagger fra kulforbrænding bør
indgå i overvejelserne ved valg af råstoffer til større byggeog anlægsprojekter.
Retningslinje
7.12.3 Restprodukter fra energifremstilling
•
Drift af kraftværker skal tilrettelægges således, at
størst mulig andel af restprodukterne kan genanvendes.
HOVEDSTRUKTUR
7.13 Varmeforsyning
Sønderborg Kommune arbejder for at sikre forbrugerne en
sikker og omkostningseffektiv varmeforsyning. Byrådet
VISION
ønsker samtidig, at anvendelsen af fossile brændsler i
Sønderborg Kommune ønsker miljøbelastningen fra varmeforsyningen minimeret ved at omlægge til CO2-neutral
forsyning.
kommunen udfases og områdets CO2 belastning er fjernet
fuldstændigt i 2029.
En visionær varmeplanlægning, der fokuserer på forbrugerens, forsyningsselskabernes og kommunens muligheder,
sikrer at målene kan opfyldes.
MÅL
Situationen i dag
For varmeforsyning er det Byrådets mål, at:
• Anvendelsen af fossile brændsler nedbringes og erstattes af vedvarende energikilder
• El-varme konverteres til mere bæredygtig og CO2venlig forsyning.
I dag dækker fjernvarmen 34 % af varmebehovet, naturgas
28 % og oliefyr 24 %. Fjernvarmens dækning er relativt lav i
forhold til landsgennemsnittets 46 %.
Fjernvarmeværkerne i Sønderborg Kommune er af
forskellig karakter; fra barmarksværker med stor andel af
fossile brændsler til værker, som primært baseres på vedvarende energikilder. Flere steder i kommunen er store solvar-
HANDLINGER
meanlæg koblet til fjernvarmen, og der arbejdes også på
Sønderborg Kommune vil udarbejde varmeplan og energiplan og arbejde for at etablere et eller flere biogasanlæg i kommunen og understøtte omlægninger til CO2neutral forsyning.
opførelse af et anlæg til geotermisk varme - en nærmest
CO2-neutral energiforsyning.
Sønderborg Kommune ønsker i fremtiden at understøtte en videre omlægning af fjernvarmeværkernes fossile
brændsler til vedvarende energikilder.
Varmeplanlægning
rende og nye byområder.
I det åbne land, hvor kollektiv fjernvarmeforsyning ikke
20
15
10
vedvarende energikilder.
I samarbejde med Project Zero er Sønderborg Kommune
5
i gang med at udarbejde en samlet energiplan for hele
kommunen. Den kommer til at omhandle energistrømmene
bredt set, inkl. f.eks. energi til transport og procesenergi.
Varmeplanstrategien vil komme til at indgå som et vigtigt
element i denne energiplan.
114
Naturgas
fra el-varme og oliefyr til f.eks. individuelle varmepumper og
Fjernvarme
umiddelbart er en mulighed, må fokus være på konvertering
Andet
dækning. Udvidelser vil kunne ske i og omkring de eksiste-
25
Solpanel
arbejdes aktivt for udvidelser af fjernvarmeforsyningens
Biogas
I varmeplanstrategien anbefales det blandt andet, at der
30
Biobrændsel
udgangspunkt i varmeplanens anbefalinger.
Olie
i kommunen. Den fremtidige varmeplanlægning tager
35
Halm
ringer i forhold til den overordnede varmeplanlægning
El-varme
strategi, der indeholder en lang række analyser og vurde-
40
Varmepumper
Sønderborg Kommune har i 2009 udarbejdet en varmeplan-
0
Diagram nr. 7.16: Diagram nr. 7.13.1: Fordeling af varmeforsyningen. Kilde: Sønderborg Kommune 2009
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
7.14 Hvad betyder
det for miljøet?
Arealudlæg
væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes
De konkrete arealudlæg berører en række natur-,
af planforslaget, vedrørende temaet ”Veje, trafik og
kulturarvs- og drikkevandsinteresser. Indvirkningen
tekniske anlæg”.
afhænger helt af, hvordan hensyn til beskyttelsesinte-
Nyt i kommuneplanen
resser inddrages i den efterfølgende detailplanlægning.
For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i
stort omfang uændret. Væsentlige ændringer er retnings-
linjer for placering af biogasanlæg og store vindmøller,
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af projek-
samt retningslinjer, der muliggør opstilling af husstands-
teringen og den endelige implementering. Er projektet
møller. Desuden er der stillet skærpede krav med hensyn
VVM-pligtigt, vil der i redegørelsen blive peget på
til beskyttelse af grundvandet ved lokalisering af affalds-
afbødende foranstaltninger.
anlæg.
Endvidere foretages arealudlæg til vindmøller og
Yderligere er der i tilknytning til detailplanlægningen
en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og
jorddeponi.
som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
udarbejdes visualiseringer og landskabsanalyser.
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
Ved placering af nye anlæg i det åbne land bør der
Overvågning
Løbende opgørelser for andel af vedvarende energi i det
Retningslinjer
samlede energiforbrug i kommunen, samt opfølgning på
Det er målet, at Sønderborg Kommune vil bidrage
støjhandlingsplaner for større trafikanlæg.
til reduktion af anvendelsen af fossile brændstoffer.
Forøgelsen af mulighederne for CO2 neutrale energi-
Miljøbelastningen fra affaldsanlæg overvåges via
miljølovgivningens krav om miljøgodkendelse og tilsyn.
kilder er en del af dette mål, og både forøgelsen af vedvarende energi fra vindmøller og energiproduktion baseret
på biogas er med til at opfylde målet.
Det vurderes, at de nye retningslinjer, der fremmer
forsyning med vedvarende energi, kan få en positiv effekt
på CO2 udledningen.
Det vurderes, at etablering af store og høje anlæg i det
åbne land vil medføre påvirkning af landskabsværdier,
dette vil dog især afhænge af de konkrete anlægs visuelle
placering i forhold til kysten.
Det vurderes, at det skærpede krav til affaldsanlæg
kan få en væsentlig positiv påvirkning af grundvandsinteresser og -beskyttelse.
HOVEDSTRUKTUR
8. Turisme og fritidsanlæg
8.1 Turisme
VISION
Sønderborg Kommune har et særligt udviklingspotentiale
inden for turisme med placeringen tæt på den tyske grænse,
Flensborg Fjord, smukke og varierede kyststrækninger og en
kulturarv, som sætter Sønderborg på landkortet.
Dybbøllandskabet
er
kommunens
største
historiske
fortælling. At store dele af området i dag er fredet har
Det er Byrådets vision, at der udvikles fremtidssikrede
rammer for områdets turister, i form af et bredt udbud af
oplevelsesog overnatningstilbud. Serviceniveauet skal
styrkes med fokus på godt værtskab, så der samlet set
skabes en værdiforøgelse for hele samfundet i Sønderborg Kommune.
medvirket til, at man stadig kan bevæge sig rundt i området
og se de fysiske levn fra dengang Danmark mistede SlesvigHolstein i 1864.
Planlægning for turisme skal ske under hensyntagen til de
landskabelige kvaliteter og erhverv som jordbrug og fiskeri,
der er afhængige af områdets ressourcer. De værdier og kvaliteter, som naturen og landskabet kan tilbyde, skal bevares
og skal fortsat udgøre grundlaget for gode oplevelser for
borgerne og besøgende turister.
Historisk betydning og miljø tiltrækker turister. Her
spiller Sønderborg Kommunes kulturmiljøer, landsbyer og
bygninger en helt særlig rolle. Se evt. kapitel 9, afsnit 9.
Samlede turismepolitiske overvejelser og vurdering af
arealudlæg
Sønderborg Kommunes turismepolitik satser overordnet på
oplevelsesturisme og helårsturisme. Sønderborg Kommune
arbejder målrettet med udvikling af ”Det gode værtskab”,
MÅL
For turisme er det Byrådets mål, at:
• Sønderborg Kommune er kendt som stedet, hvor
unge og gamle leger sig til læring. Sønderborg Kommune har markeret sig som en kulturel, kulinarisk og
livsnydende oase for det voksne par - hele året
• Sønderborg er børnefamiliernes foretrukne ferieregion i Danmark med temaerne natur, vand,
naturvidenskab og grænselandets historie som omdrejningspunkt
• Sønderborg er den mest attraktive by i Danmark
for erhvervsturister, der vil opleve resultaterne af
ProjectZero.
•
Ud- indsigtlinjerne emellem de forskellige vigtige punkter
i landskabet bevares, dvs. området fra Broager land til
Dybbøl banke og skanserne og herfra og ud mod Alssund,
Arnkil, Sandbjerg skovene og ind mod Sønderborg by. Desuden fra Dybbølskanserne mod Nybøl-Bøffelkobbel.
hvilket vil give erhverv og borgere et kompetenceløft.
Historien – både industriens, hertugdømmernes og ikke
mindst kongerigets – er et naturligt element i oplevelsestilbuddet til turisterne i Sønderborg Kommune. De organiserede tilbud tæller Historiecenter Dybbøl Banke, Dybbøl
Mølle, Sønderborg - og Gråsten Slot og de naturgivne
tilbud er: Nydam Mose, Gendarmstien. Det medfører et
oplagt potentiale til at udvide turistsæsonen i Sønderborg
Kommune væsentligt. Mulighederne for helårsturisme er
i rivende udvikling inden for temaet læring-gennem-leg,
anført af Danfoss Universe og Historiecenter Dybbøl Banke. I
forhold til helårsturisme, så har Historiecenter Dybbøl Banke
taget beslutning om permanent vinteråbent lørdag/søndage.
116
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Forbedre formidlingen af områdets attraktioner ved
hjælp af viden om læring og brug af IT-teknologi i
pilotprojektet - Læring gennem leg
• Gennem projektet - Læring gennem leg - udforme
en manual og tilbud om læringsforløb til Sønderborg
kommunes store og små attraktioner
• Gennem en helårsturismekonference markedsføre
helsårsturismestrategien overfor turisterhvervets
aktører
• Sætte fokus på ”energi-turisme gennem Projektet
ENERGY SHOWCASE SONDERBORG under ProjectZero
• Rette fokus mod udviklingen af erhvervsturismen
og oplevelsesøkonomien på helårsbasis, som en
naturlig del af Sønderborg kommunes igangværende
brandingproces, hvor turismekvaliteterne udvikles.
HOVEDSTRUKTUR
Kortbilag nr. 8.1.1 Turismeområder, samt overnatningsfaciliteter mv. i Sønderborg Kommune
Retningslinjer
•
anlæg eller udvidelser, der kan sidestilles med nyanlæg,
8.1.1 Turismeområder
•
•
•
Turismeområderne er vist på kortbilag nr. 8.1.1 Turis-
I kystnærhedszonen kan etablering af ferie- og fritidsalene ske i turismeområder, jf. retningslinje 8.1.1.
•
For ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen gælder
meområder i Sønderborg Kommune.
endvidere, at etablering skal ske i forbindelse med ek-
Nye ferie- og fritidsanlæg eller udvidelser, der kan si-
sisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyg-
destiles med nyanlæg, skal lokaliseres på baggrund af
gelser. Diverse natur- og landskabsbeskyttelsesbestem-
sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og som
melser som f.eks. strandbeskyttelseslinien, planlovens
hovedregel uden for kystnærhedszonen.
kystbeskyttelsesbestemmelser samt kommuneplanens
I turismeområder kan der gennem kommuneplanlæg-
retningslinjer for landskab og natur skal administreres
ning ske udpegning af arealreservationer til nye ferie-
på samme vis inden for, som uden for turismeområder-
fritidsanlæg.
ne.
117
HOVEDSTRUKTUR
Sønderborg Kommune lægger op til en udvikling og
udvidelse af turismeerhvervet med nuværende arealudlæg og
Andre
overnatninger
10,3 %
udpegning af nye relevante steder med udviklingspotentiale
i kommuneplanen. Udpegningen skal ske under hensyn til
natur, landskab og kulturarv, som er en nøgleforudsætning
for turisterhvervet. De konkrete nye arealudlæg til større
arealkrævende fritidsanlæg beskrives i det følgende tekst.
Tyske
overnatninger
38,5 %
Danske
overnatninger
51,2 %
Andre
overnatninger
8,7 %
Overnatninger for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrehjem og
lystbådehavne i december 2007 for Sønderborg Kommune
Tyske
overnatninger
35,6 %
Danske
overnatninger
55,7 %
Andre
overnatninger
23,6,3 %
Tyske
overnatninger
10,3 %
Danske
overnatninger
66,2 %
lystbådehavne i december 2008 for Sønderborg Kommune
Andre
overnatninger
22,7 %
Tyske
overnatninger
9,8 %
lystbådehavne i december 2007 for hele landet
Danske
overnatninger
67,5 %
Hvad er turismeområder?
Ved turismeområder forstås områder, der har koncentrationer af overnatningsanlæg. I næromgivelser til overnatningsanlæg (gå- og cykelafstand) indgår aktivitets- og
oplevelsesmuligheder, herunder muligheden for naturo-
lystbådehavne i december 2008 for hele landet
plevelser. Områderne er desuden afgrænset således, at
nærmeste større by/købstad er medtaget.
Ved ferie- og fritidsanlæg forstås feriehoteller,
feriecentre, kur- og wellnesscentre, campingpladser,
vandrerhjem, golfbaner, sommerlande mv.
118
HOVEDSTRUKTUR
8.2 Sommerhusområder
!
!!
P
Sommerhusområder
!
!
P
Nordborg
Aabenraa
Eksist. sommerhusområde
Planlagt udvidelse
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
!
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
!
Nybøl
!
!
!
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
!
!
!
!!
P
Kortbilag nr. 8.2.1 Sommerhusområder i Sønderborg Kommune
I Sønderborg Kommune spiller sommerhusområderne en
De tre af områderne er i dag lokalplanlagt, mens de to reste-
vigtig rolle som rekreation for borgerne og turismeerhvervet.
rende områder ved Lavensby og Østerby rammeplanlægges
Kommuneplanen søger at værne om sommerhusområdernes
med denne kommuneplan. De konkrete rammer fremgår
særpræg, så de til stadighed er attraktive og ikke udvikler sig
også af kommuneplanens rammedel.
til parcelhusområder.
Sommerhusområderne
skal
sikres
adgang
til
et
Som hovedregel er det ikke muligt at placere nye sommer-
mindstemål af lokal service, hovedsageligt i form af en lokal
husområder i kystnærhedszonen (indtil 3 km fra kysten). Med
dagligvareforsyning enten i området eller i en nærliggende
”Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærheds-
by.
zonen i Sønderjylland, april 2007” fik Sønderborg Kommune
lov til at udlægge følgende fem nye sommerhusområder:
∞∞ Udvidelse af Købingsmark på Nordals
∞∞ Udvidelse ved Lavensby Mark på Nordals
∞∞ Udvidelse ved Mommark
∞∞ Udvidelse ved Sønderby, Kegnæs
∞∞ Udvidelse ved Østerby, Kegnæs
119
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
8.2.1 Sommerhusområder
•
Der er 11 sommerhusområder i Sønderborg Kommune. Sommerhusområderne er vist på kortbilag nr.
8.2.1.
•
Udlæg af nye sommerhusområder skal ske under hensyntagen til natur-, miljø-, landskabs- og kulturhistoriske interesser i det åbne land.
•
I kystnærhedszonen kan der ikke udlægges nye sommerhusområder og eksisterende sommerhusområder
skal fastholdes til ferieformål.
•
Udarbejdelse af lokalplaner for Lavensby og Østerbyområderne skal respektere retningslinjerne i ”Lands-
Kortbilag nr. 8.2.2 Sommerhusområde ved Lavensby
plandirektiv for 11 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland, april 2007”. Se kortbilag
nr. 8.2.2 og nr. 8.2.3.
•
Udlæg af arealer til sommerhusområder skal tage
hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter som f.eks. skydebaner, motorbaner med videre.
Kortbilag nr. 8.2.3 Sommerhusområde ved Østerby
Hvad forstås ved sommerhusområder?
Sommerhusområde i Sønderborg kommune
Ved sommerhusområder forstås områder, der i en
bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til
sommerhusbebyggelse, og områder, som i en lokalplan er
overført til sommerhusområde.
120
HOVEDSTRUKTUR
8.3 Overnatningsanlæg
Retningslinjer
8.3.1 Feriecentre, hoteller, kroer og lign.
•
Nye feriecentre, kroer, hoteller og lignende, der øn-
Feriecentre, hoteller, kroer og lignende
Feriecentre, kroer, hoteller eller lignende, der er blevet – eller
skal – lokaliseres gennem en nærmere planlægning, skal
fastholdes med en arealanvendelse til fortsat ferie-fritidsformål.
skes placeret i kystnærhedszonen skal lokaliseres i
turismeområder. Retningslinien omfatter ikke indretning af op til 10 ferielejligheder i overflødiggjorte
•
•
landbrugsbygninger.
Hvad er overnatningsanlæg?
Nyetablering eller udvidelse af hotel- og restaurationsvirk-
Ved feriecentre, kroer, hoteller og lignende forstås enhver
somheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignende kræver
form for anlæg, der drives i henhold til Lov om hotel-
som udgangspunkt kommuneplanlægning, og skal ske i
og restaurationsvirksomhed mv. Det gælder uanset om
respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer.
virksomheden går under betegnelse: hotel, feriehotel,
Uden for kystnærhedszonen kan der nyetableres eller
ferieby, feriecenter, feriekoloni, vandland, motel, kro,
ske udvidelse af feriecentre, kroer, hoteller eller lig-
vandrerhjem eller lignende.
nende til: højst 800 sengepladser, hvis virksomheden ligger i
højst 300 sengepladser, hvis virksomheden ligger i
Oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder
for overnatningsanlæg
tilknytning til en af bymønstrets øvrige bytyper (und-
Lokalitet
Maksimalt antal
lejlighedsenheder*
Planlagt
Bemærkninger
Brændstoft,
Gråsten
Op til 60 sengepladser
Kommuneplanramme
Regionplan 2001
Mommark
Op til 200
Lokalplanlagt
-
ler uden tilknytning til et større ferie- og fritidsanlæg
Benniksgård,
Rinkenæs
Op til 123
Lokalplanlagt
-
uden for kystnærhedszonen, kan undtagelsesvist ud-
* 1 lejlighedsenhed svarer til 4-6 sengepladser.
tilknytning til et egnscenter, eller taget landsbyer) eller til et større ferie- og fritidsanlæg.
•
Vandrehjem og feriekolonier, som ligger uden tilknytning til bymønsterets byer (undtaget landsbyer), el-
vides op til 60 sengepladser, hvis udvidelsen sker i eksisterende bebyggelse af en vis bygningsmæssig kvalitet.
•
Tabel nr. 8.1: Tabel 8.3.1: Tabellen viser en oversigt over udvidelses- og etableringsmuligheder for feriecentre, hoteller mv. beliggende i tilknytning til turismeområder.
Inden for kystnærhedszonen skal lokalisering ske i
overensstemmelse med retningslinjer for turismepolitikken, jf. retningslinie 8.1.1 Turismeområder og retningslinie 8.3.2 Campingpladser.
•
Eksisterende feriecentre, kroer, hoteller eller lignende
kan udvides til højst 60 sengepladser, såfremt udvidelsen sker i respekt af kommuneplanens øvrige Retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø. Udvidelser ud over denne grænse samt nyetablering kræver særskilt kommuneplanlægning.
•
Ved etablering og/eller udvidelser af feriecentre, kroer, hoteller og lignende skal kravene om forebyggelse af miljøkonflikter, jf. kapitel 6, tilgodeses. Se tabel
8.3.1 der viser lokalitet og størrelse for feriecentre,
Sønderborg Camping
kroer, hoteller og lignende.
121
HOVEDSTRUKTUR
Q
ÆÆ
Q
Q
Æ
Campingpladser
Æ
Q
p
n
Nordborg
Aabenraa
Eksist. campingplads
Planlagt campingplads
Svenstrup
Q
Æ
p
n
Q
Æ
Guderup
Blans
Fynshav
Æ
Q
Q
Æ
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Æ
Q
Q
Q Æ
Æ
Q
Æ
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Egernsund
Q
Æ
Høruphav
Lysabild
Q
Æ
Q
Æ
Rinkenæs
Sønderborg
Broager
Q
Æ
Skovby
Q
Æ
Q
Æ
Q
Æ
Æ
Q
Q Æ
Æ
Q
Q
Æ
Kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser
Campingpladser skal i henhold til campingreglementet
natur, landskab og øvrig planlægning, kan give tilladelse til at
godkendes (have udlejningstilladelse) af kommunen.
opstille hytter samt campingvogne og telte til udlejning.
Det er ligeledes kommunen, der under hensyntagen til
Retningslinjer
videlser af bestående pladser kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. Hvis pladsen ligger i kystnær-
8.3.2 Campingpladser
•
kortbilag nr. 8.3.1 Campingpladser.
•
hedszonen skal sagen behandles i forhold til retningslinjerne for kystnærhedszonen.
Eksisterende og planlagte campingpladser er vist på
•
mv. begrænses.
knytning til ferie- og fritidsanlæg. Lokaliseringen skal
ske under respekt af miljø-, natur-, kulturhistoriske og
•
122
Campingpladser må ikke lokaliseres på en sådan måde,
at offentlighedens adgangsmuligheder til strand, skov
Nye campingpladser skal lokaliseres bynært eller i til•
I tabel 8.3.2 er nævnt de campingpladser i kystnær-
landskabsinteresserne, og være i overensstemmelse
hedszonen, hvor der kan ske udvidelser. Med hensyn til
med kommunens turistpolitik.
arealudlæggenes afgrænsning henvises der til de rele-
Udlæg af arealer til nye campingpladser eller større ud-
vante kommuneplanrammer.
HOVEDSTRUKTUR
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden, beliggende ved Rinkenæs,
udlægges til udvidelse af eksisterende campingplads, Lærkelunden Camping, og omfatter et areal på 2,5 ha. Arealudlægget skal give mulighed for etablering af 50 nye enheder
med tilhørende servicefaciliteter.
I tilladelser til drift af en campingplads skal der tages konkret
stilling til en arealopdeling af pladsen til mindst følgende anvendelser: Areal til vintercamping, areal til vinteropbevaring, areal
til korttidscampering i højsæsonen samt areal til hytter.
På campingpladser, som ligger i områder, hvor der ifølge
kommuneplanen, skal tages særlige landskabelige eller kulturhistoriske beskyttelseshensyn, kan det samlede areal til vintercampering og vinteropbevaring maksimalt udgøre et areal, der
svarer til, hvad 25 procent af det tilladte antal enheder fylder.
En eksisterende campingplads inden for kystnærhedszonen
kan kun udvides én gang i planperioden, og det under forudsætning af, at udvidelsen sker væk fra kysten, og ikke påvirker
kystlandskabet væsentligt. Udvidelsen kan således kun ske bag
den eksisterende plads i forhold til kysten, og kun i det omfang,
det bagved liggende areal ikke på grund af terrænforskelle, gør
Arealudlæg nr. 3 Lærkelunden
pladsen mere landskabeligt dominerende end før udvidelsen.
Brugen af et areal til campingplads er en såkaldt miljøfølsom
arealanvendelse, og der skal derfor ved etablering af et areal til
campingplads eller ved anlæg eller anvendelse af et naboareal til
campingpladsen ske iagttagelse af lovgivningens bestemmelser
om støj- og nabogener. Jf. kapitel 6 om forebyggelse af miljøkonflikter. Placering af nye campingpladser i kystnærhedszonen
skal lokaliseres i turismeområder, jf. 8.1.1.
Campingpladser
Regler for camping reguleres gennem Campingreglementet.
Ved campingpladser forstås arealer, som ifølge Lov om
Det drejer sig bl.a. om krav til pladsernes størrelse, vinter-
sommerhuse og campering, som erhvervsmæssigt eller
campering, campinghytter, pladser til autocampere, vinter-
mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i
opbevaring mm.
telte, campingvogne mv.
Ved større udvidelser af eksisterende pladser forstås, at
Anlæg til permanente campingpladser er omfattet af bek.
pladsen ønskes forøget med mere end 50 enheder eller med
nr. 1335 af 6. december 2006, bilag 2. Det betyder, at der
mere end 25 % af den hidtidige kapacitet.
for permanente campingpladser, der må antages at kunne
Pladser for autocampere er omfattet af campingreglementet.
få væsentlig indvirkning på miljøet, skal udarbejdes
VVM-redegørelse.
123
HOVEDSTRUKTUR
Navn
Eks./planlagt
Antal
enheder
Turist-områder
Bynær
Kystnær
Augustenborg Yachthavn
Eksist.
24
Ja
Ja
Dreiers Camping
Eksist.
25
Ja
Hans Voigt Camping
Eksist.
15
Ja
Hertugbyens Camping
Eksist. + udv. (RP 1997)
70
Ja
Ja
Lillebælt Camping
150
Ja
Ja
Naldmose Camping
180
Ja
Ja
Spar-Es Camping
Eksist.
130
Gammelmark Camping
Eksist.
240
Rinkenæshus Camping
Eksist.
65
Ja
Ja
Ja
Lærkelunden
Eksist.
250
Ja
Ja
Ja
Augustenhof Camping
190
Ja
Købingsmark Strandcamping
Eksist.
138
Ja
Lavensby Strandcamping
150
Ja
Ballebro Camping
Lokalplanlagt
160
Kegnæs Camping
Eksist.
110
Ja
Ja
Møllers Camping
Eksist.
85
Ja
Ja
Sønderkobbel Camping
Eksist. + udv. (lokalplan)
132
Ja
Ja
Sønderby Strandcamping
Eksist.
129
Ja
Ja
Drejby Camping
Eksist. + udv. (Før 1993)
460
Ja
Ja
Lysabildskov Camping
200
Ja
Ja
Skovmose Camping
Eksist.+ udv. (Før 1993)
240
Ja
Ja
Sønderborg Camping
Eksist.
150
Ja
Madeskov Camping
Eksist.
83
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Tabel nr. 8.2: Tabel 8.3.2: Oversigt over godkendte og lovlige campingpladser. Den grå farve viser, at det er en campingplads i kystnærhedszonen med udvidelsesmulighed; RP
1997 betyder, at plangrundlaget stammer fra Regionplan 1997.
124
HOVEDSTRUKTUR
Kortbilag nr. 8.3.2 Lystbådehavne
Lystbådehavne
Lystbådehavne bør fortrinsvis placeres i turismeområder,
Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planpe-
ligesom der skal tages hensyn til forebyggelse af miljøkon-
rioden, hvis de er beliggende i tilknytning til bymæssig
flikter, jf. kapitel 6.
bebyggelse.
Ved udvidelse af lystbådehavne kræves ikke kommuneplanlægning når:
∞∞ Udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer, eller
∞∞ Udvidelsen er på mindre end 10 % af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er konflikter i forhold til de øvrige interesser i det åbne land.
Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover
kræver kommuneplanlægning.
Af hensyn til vandmiljøet opfordres der til, at planer for
lystbådehavne tager stilling til bl.a. følgende forhold:
∞∞ Udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for
disse arealer etableres fast bund med afløb og renseforanstaltninger i sammenhæng med optags/vaskeplads for
bådene.
∞∞ Oplysning om vidtgående krav til rensning af vaske/ spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet
eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak.
∞∞ Hvor der i havnene etableres modtageordninger for toiletspildevand, for olieholdigt lænsevand og for olie/kemikalie/malingsaffald med krav om tvungen anvendelse.
125
HOVEDSTRUKTUR
∞∞ At der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud
mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bådene og anvises brug af toiletter på land.
Etablering eller udbygning af eksisterende lystbådehavne
Retningslinjer
8.3.3 Lystbådehavne
•
kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.
De eksisterende lystbådehavne fremgår af kort 8.3.2. Af
kortet fremgår det, at der er lystbådehavne i: Augustenborg,
Eksisterende og planlagte lystbådehavne fremgår af
•
Lokalisering af lystbådehavne skal ske i forbindelse
Fynshav, Marina Minde, Egernsund, Gråsten, Fiskenæs,
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fri-
Dyvig,
tidsbebyggelser og kræver særskilt planlægning.
Hardeshøj,
Mjels
Vig,
Høruphav,
Mommark,
Sønderborg og Verdens Ende.
•
Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal
der udlægges tilstrækkelige landarealer. De landværts
Hardeshøj og Dyvig Kro
og søværts beliggende arealer og bygninger skal etab-
Der er reserveret areal til udvidelse af lystbådehavn ved
leres under størst mulig hensyntagen til jordbrugs-,
Hardeshøj på op til 25 pladser. Anvendelsen kræver lokal-
råstof-, landskabs-, kulturhistoriske, naturbeskyttel-
planlægning.
ses- og miljøinteresser.
Der er udarbejdet en ny lokalplan for Dyvig Kro og ved
denne tilladt etableret op til 55 bådpladser.
Lystbådehavn i Sønderborg kommune
Havn
600
Lokalplanlagt
Fynshav
200
Lokalplanlagt
Marina Minde
450
Lokalplanlagt
Egernsund
130
Teglværksbyen
60
Gråsten
170
Fiskenæs
150
Dyvig
195
Lokalplan 68
Lokalplanlagt til 500
Dyvig Kro
55
Lokalplan 103-1
Hardeshøj
10
Ikke lokalplanlagt (25)
Mjels Vig
15
Høruphav
300
Mommark
100
Sønderborg
450
Verdens Ende
100
Lokalplanlagt
Tabel nr. 8.3: Tabel 8.3.3: Oversigt over eksisterende og planlagte lystbådehavne
Lystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil
knyttede landarealer til faciliteter, som parkering, og
vinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet- og badefaciliteter, telefon mv. Enkeltliggende broanlæg eller bade-/
bådebroer uden sådanne faciliteter vil således ikke være
indeholdt i begrebet lystbådehavne.
Mommark havn
Eks./planlagt
Augustenborg
Hvad er en lystbådehavn?
126
Nuværende
størrelse
HOVEDSTRUKTUR
8.4 Lystfiskesøer (Put & take)
Etablering eller større udvidelser af fiskesøer bør ske
Der godkendes ikke udsætninger af fisk til lystfiskeformål i
ved lokalplanlægning. Ved større udvidelser forstås en
målsatte søer, eller søer, der er omfattet af naturbeskyttel-
udvidelse af søarealet på 10% eller mere i forhold til den
seslovens § 3, jf. retningslinje 11.2.2 Nyetablering og genska-
gældende tilstand. I lokalplanen bør forhold som dispone-
belse af søer.
ringen af arealet, publikumsfaciliteter, arealets tilplantning,
håndtering af de miljømæssige forhold (toiletforhold, affaldscontainere osv.), adgangsveje, trafikmængde, parkeringspladser beskrives. Endvidere bør det sikres, at der tages
hensyn til miljø, natur, kultur og landskabelige forhold.
Retningslinjer
Lokalplanproceduren sikrer desuden naboer og andre, der
8.4.1 Lystfiskesøer
er berørt af projektet, mulighed for at kommentere og præge
•
projektet inden dets vedtagelse.
Etablering af lystfiskesøer skal ske under inddragelse af de natur-, miljø-, kulturhistoriske og landskabelige interesser.
Hvad er en lystfiskesø?
Lystfiskesøer er naturlige eller kunstige søer, hvor der
udsættes fisk med henblik på udnyttelse til put-and-take
•
Etablering af lystfiskesøer inden for kystnærhedszonen kan ikke finde sted.
•
Etablering eller større udvidelser af lystfiskesøer forudsætter altid en nærmere planlægning.
fiskeri.
Egen Fiskesø
127
HOVEDSTRUKTUR
8.5 Større arealkrævende fritidsanlæg
Nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal lokali-
at udlægge arealer til større arealkrævende fritidsanlæg, jf.
seres på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og
retningslinje 8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg.
Fritidsanlæg betragtes som en miljøfølsom arealanven-
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større
ferie- og fritidsbebyggelser. De må ikke stride mod princip-
delse, hvor der skal undgås forurening fra omgivelserne.
Der udpeges følgende nye udlæg til større arealkrævende
perne for kystnærhedszonen.
Planlægningen af større arealkrævende fritidsanlæg skal
fritidsanlæg:
ske ud fra en helhedsvurdering og økonomisere med areal-
∞∞ Areal til udvidelse af Danfoss Universe og
ressourcerne. Inden for de særligt værdifulde landbrugs-
∞∞ Areal til oplevelsespark/fritidsanlæg på Nordals.
områder vil kommunen være meget tilbageholdende med
Hvad er et større arealkrævende fritidsanlæg?
Ved større arealkrævende fritidsanlæg forstås et anlæg
Retningslinjer
med et arealbehov på over 1 ha. Større arealkrævende
8.5.1 Større arealkrævende fritidsanlæg
fritidsanlæg er golfbaner, forlystelses- og dyreparker,
•
større sports- og rideanlæg og lignende.
Etablering af golfbaner, sommerlande og andre store arealkrævende fritidsanlæg skal ske i forbindelse
med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
•
I kystnærhedszonen skal anlæggene lokaliseres inden for turismeområderne, jf. retningslinje 8.1.1. Turismeområder. Anlæggene skal placeres og udformes
under respekt for kommuneplanens miljø-, natur-,
kulturhistoriske-,
landbrugsmæssige
samt
land-
skabsinteresser.
•
De større arealkrævende fritidsanlæg skal i videst
muligt omfang være alment tilgængelige for ophold
og færdsel jf. retningslinje 8.7.2. Offentlighedens adgang.
•
Arealudlæg til nye golfbaner skal overholde retningslinerne beskrevet i rapporten ’Lokalisering af golfbaner, Miljøministeriet 2006’. Det betyder bl.a. at nye
golfbaner skal placeres efter en helhedsvurdering,
som afvejer de forskellige interesser, herunder landbrugsinteresser og rekreative anvendelser, skovrejsning og vandindvinding.
•
Ved etablering eller udvidelse af større arealkrævende fritidsanlæg skal kravene om forebyggelse af miljøkonflikter, jf. kapitel 6 Forebyggelse af miljøkonflikter, tilgodeses.
128
HOVEDSTRUKTUR
Oversigtskort over arealudlæg fremgår af afsnit 4.4.
Arealudlæg nr. 1 Oksbøl / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 1, beliggende mellem Nordborg by og Oksbøl,
udlægges til ferie-fritids formål, og omfatter i alt 18 ha.
Arealet er placeret i forbindelse med ”Kleinbahn”, og
udlægget skal give mulighed for etablering af nye ferie-fritidsanlæg. Det er et mål for arealudlægget, at det vil med til at
styrke eksisterende ferie-fritids formål i området.
Arealet er defineret som værdifuldt landskab, hvorfor
der ved en konkret planlægning vil stilles særlige krav om
indpasning i landskabet jf. kommuneplanens retningslinjer.
Arealudlæg nr. 1: Areal til ferie-fritidsformål ved Oksbøl
Arealudlæg nr. 2 Havnbjerg / ferie-fritidsformål
Arealudlæg nr. 2, beliggende ved Havnbjerg, udlægges til
ferie-fritids formål, og omfatter i alt 13 ha.
Arealet ligger i forlængelse af oplevelsesparken Danfoss
Universe, og skal sikre forsat mulighed for udvidelse af oplevelsesparken.
Arealet er afgrænset ved områdets naturlige skel (veje
og markskel). Dette betyder dog at de nordlige cirka 2 ha
af arealet ligger i områder defineret som kystnærhedsafgrænsningen og værdifuldt kystlandskab. Dermed stilles
der særlige krav om indpasning i landskabet. Området
vandhuller er potentielt omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3 beskyttelse. Dette skal vurderes nærmere ved en konkret
planlægning af området.
Arealudlæg nr. 2: Areal til ferie-fritidsformål ved Havnbjerg
129
HOVEDSTRUKTUR
8.6 Støjende fritidsaktiviteter
Støjende fritidsaktiviteter
Aabenraa
Motorsportsbane
Nordborg
raa
Aaben
Motocrossbane
Fjord
Skydebane
Svenstrup
Als
F jo
Li
lle
bæ
rd
Guderup
Blans
or
nb
ste
gu
Au
gF
Als
Ullerup-Avnbøl
Fynshav
Augustenborg
d
jo r
Sund
Vester Sottrup
lt
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Sønderborg
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg Bugt
Flensb
o
rg Fjo
rd
Kort 8.6.1: Støjende fritidsaktiviteter
Ved nedlæggelse af f.eks. flyvepladser og andre asfaltstrækninger i støjplagede områder, hvor der er udlagt miljøkonse-
Retningslinjer
kvensområder/zoner skal det overvejes om området er egnet
8.6.1 Støjende fritidsaktiviteter
til afvikling af visse former for motorsport eksempelvis Road
•
racing.
Etablering af støjende sports- og fritidsanlæg kan
som hovedregel finde sted, såfremt etableringen sam-
I Sønderborg Kommune findes syv skydebaner, der
let set medfører miljømæssige forbedringer. Det kan
anvendes af civile foreninger og forsvaret. Alle banerne
f.eks. være ved sammenlægning af eksisterende anlæg
er miljøgodkendte. På kortbilag nr. 6.1.1 er skydebanerne
eller ved etablering af et anlæg til erstatning for et ek-
angivet, og omkring de respektive baner er der indtegnet
sisterende anlæg. Nye anlæg kan etableres, hvis loka-
konsekvensområder i form af støjkurver, som er beregnet
konkret ud fra skydebanens indretning samt de våbentyper
le kapacitetsmæssige forhold taler for det.
•
Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede
og det aktivitetsniveau, som miljøgodkendelsen foreskriver.
støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af
På kortet er støjkurven indtegnet; området inden for kurven
erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede
kaldes skydebanens støjkonsekvensområde.
veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områ-
I Sønderborg Kommune findes tre motorsportsbaner;
der med stor almen benyttelse eller i områder af sær-
ved Nordborg, Asserballe og Nybøl. Banerne er angivet på
lig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyr-
kortbilag 6.2.1. Der er på kortet udlagt vejledende konse-
rede landskaber, se kapitel 6 om forebyggelse af mil-
kvenszoner på 1 km omkring banerne.
jøkonflikter.
130
HOVEDSTRUKTUR
Oversigt over skydebaner med angivelse af dB(A)
Faktaboks
Kurve dB(A)
Forening
Type
64
Broagerlands Skytteforening
Pistolbane, 50 m kortdistancebane og 200 m langdistancebane.
Støjende sports- og fritidsanlæg er f.eks. skydebaner,
62
Gråsten Skytteforening
50 m kortdistancebane
paintball baner og lignende.
63
Danfoss Flugtskydningsklub, Nordborg*
Flugtskydebane. Jagt- og
trapskydning.
68
Nordals Skyttekreds,
Nordborg
200 m langdistancebane og
68
Svenstrup Skytteforening
50 m skydebane
63 & 55dB(C)
Forsvarets Skydebaneanlæg, Sønderborg
300 m langdistancebane og
Indregnet i Forsvarets Skydebaneanlæg
Sønderborg Skytteforening
Tabel nr. 8.4: Tabel 8.6.1: Oversigt over skydebaner med angivelse af db(A). Alle
konsekvensområder er indført i regionplan 2001. *Der er lavet nye støjkonsekvensberegninger for Danfoss Flugtskydningsklub i forbindelse med ny godkendelse.
motorsportsbaner, flyvepladser, svæveflyvepladser og
Ved områder med stor almen benyttelse forstås bynære
rekreative områder, udflugtsområder og turismeområder.
Støjkonsekvensområde er et område omkring et
stærkt støjbelastende anlæg. Anlæggets miljøgodkendelse
eller tilsvarende, som beskriver indretning og drift, udgør
grundlaget for den konkrete støjberegning for det enkelte
anlæg.
Områdets udstrækning er angivet af de statslige
myndigheder. Støjniveauet på grænsen af støjkonsekvensområdet er sat til, at ca. 85 % af befolkningen ikke føler sig
generet af støjen fra det pågældende anlæg.
Støjkonsekvenszone er et areal omkring et stærkt
støjbelastende anlæg. Anlægget er ikke miljøgodkendt.
Arealets størrelse er baseret på de vejledende afstande,
som er anført i Miljøstyrelsens „Håndbog om miljø og
planlægning“ og Miljøstyrelsens vejledninger i øvrigt.
Ved miljøfølsom arealanvendelse forstås bolig- og
sommerhusområder med tilhørende udearealer, institutioner, skoler, plejehjem, hospitaler samt rekreative
områder som parker og kolonihaver samt campingpladser.
131
HOVEDSTRUKTUR
8.7 Friluftsliv og naturoplevelser
Cykelruter
National rute
Regional rute
Nordborg
Lokal rute
Vandreruter
Gendarmsti
Aabenraa
Lokale vandreruter
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kortbilag nr. 8.7.1 Nationale cykel- og vandreruter
Friluftsliv og naturoplevelser
Friluftslivet og adgangen til naturen er en væsentlig del af det
moderne menneskes opfattelse af livskvalitet. Det er i naturen
mange får plads til at dyrke motion i form af cykel-, vandre-,
ride- og løbeture, og i Sønderborg Kommune ikke mindst
muligheden for at udnytte den lange kystlinje til kajak- og
kanosejlads. Moderne forskning har vist, at adgangen til
natur og grønne områder har stor indflydelse på menneskers sundhed og trivsel. Jo større tilgængelighed til naturen,
jo større sundhed. Let adgang til natur og grønne områder
spiller en væsentlig rolle i at fastholde Sønderborg Kommune
som et attraktivt sted at bo. Stier og offentlig adgang er
et væsentligt grundlag for at kunne bruge landskabet til
friluftsliv og naturoplevelser.
132
VISION
Det er Byrådets vision, at Sønderborg Kommune sikrer
og forbedre tilgængeligheden til naturen, landskabet og
kysterne.
Det er Byrådets vision, at de rige muligheder for udfoldelse af friluftsaktiviteter i Sønderborg Kommune i 2012
er kendt både regionalt, nationalt og internationalt.
HOVEDSTRUKTUR
MÅL
• Sønderborg Kommune er med til at forbedre borgernes sundhed, øge mulighederne for aktiviteter i det
fri og dermed fastholde kommunen som et attraktivt
sted, at bo og arbejde.
• Bevare veje og stier, som kan bruges til ture ud i
landskabet, til skov, fjord og hav.
• Sikre og forbedre mulighederne for et aktivt friluftsliv i Sønderborg Kommune gennem etablering af
sammenhængende stisystemer og offentlig adgang
til naturen og kystområderne.
• Befolkningens kendskab til kommunens natur, kultur
og miljø understøttes i form af etablering af vandreruter, samt at der sker en formidling af information
om natur og landskab. Her tænkes blandt andet på
kort der formidler hvordan stierne forløber.
• Stierne skal være let tilgængelige og lette at finde,
og det tilstræbes, at forbedre faciliteterne langs
stierne for deres brugere.
• Anlæg af nye rekreative stier i områder, hvor der i
dag er ingen/få stier og at offentlighedens muligheder for at komme ned til kysten udbygges.
• Stier skal anlægges med en bredde og udformning,
der er tilpasset deres funktion som f.eks. cykelsti,
vandresti eller ridesti.
• Ved ændringer eller placering af nye anlæg eller
aktiviteter i det åbne land, skal det sikres at befolkningens adgang til områderne og de naturbaserede
rekreative interesser ikke forringes.
Retningslinjer
8.7.1 Vandre- og cykelruter samt veje og stier til
rekreativ færdsel
•
Nationale, regionale og lokale vandre- og cykelruter
er vist på kortbilag nr. 8.7.1.
•
Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen af nationale og regionale vandre- og cykelruter må ikke foretages.
8.7.2 Offentlighedens adgang
•
Offentlighedens adgang til naturområder, kyster,
skove, kulturminder og oplevelsesrige landskaber
skal sikres og udbygges.
Ekstempel på natursti
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Etablere et GIS-baseret stiregister i planperioden.
• Anlægge vandresti fra Alsion til Sottrupskov.
• Anlægge Nybøl Nor stien.
• Revidere og udbygge stiplanen løbende.
• Anlægge primitive overnatningspladser langs Alsstien.
Offentlighedens adgang
I Sønderborg Kommune er der mange muligheder for offentlighedens adgang til kysten, og der er offentlig adgang til
at færdes på alle strande uanset ejerforhold. Ophold er dog
kun tilladt mere end 50 meter fra beboelse. Naturbeskyttelsesloven sikrer desuden, at veje og stier, der fører til skove,
udyrkede arealer, udsigtspunkter, kulturminder og lignende
ikke umiddelbart kan nedlægges. Offentlighedens adgang er
en gammel rettighed til, hensynsfuldt, at færdes på veje og
stier i det danske landskab. Det er en altafgørende faktor i
borgernes muligheder for at opleve og forstå sammenhængen
mellem benyttelsen af det åbne land og den fælles interesse i
at beskytte vores natur.
133
HOVEDSTRUKTUR
Vandre- og cykelruter samt veje/stier til rekreative
formål
Sønderborg Kommune rummer i dag en lang række stistrækninger, både for cyklende og gående. Der er nationale,
regionale og kommunale cykelruter, stier anlagt ud fra et
trafiksikkerhedsmæssigt formål og stier udlagt med et rekreativt formål. Desuden er der mange mindre veje, markveje og
stier i det åbne land, der som udgangspunkt er åbne for offentlighedens adgang efter bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. De kommunale stiforløb er ikke alle koordinerede ud
fra en overordnet planlægning, men det er en målsætning
for Sønderborg Kommune, at dette arbejde påbegyndes i
2009-2010..
Sønderborg Kommune har vedtaget en overordnet stiplan
for nyanlæg af rekreative stier. Planen binder de større
I de kommende år er der planer om at etablere vandrestier fra
gennemgående stier sammen til sammenhængende ruter,
Alsion til Sottrupskov, rundt om Nybøl Nor, fra Sønderborg
hvoraf de vigtigste er Gendarmstien og Alsstien, som begge
til Arnkil, fra Mjang Dam til Notmark, og forbinde Alsstien
forløber langs kysten.
og Gendarmstien.
Gendarmstien og Alsstien udgør de længste sammen-
Sønderborg Kommune tilstræber at anlæg af nye stier
hængende rekreative stier i Sønderborg Kommune. I lokal-
sker ved frivillighed. Nye stier i det åbne land skal så vidt
områderne er der flere mindre stier, der har stor betydning
muligt placeres langs hegn eller andre naturlige skel, således
for borgerne i områderne. Undersøgelser har vist, at let
at de er til mindst mulig gene for den almindelige landbrugs-
tilgang til natur og grønne områder er medvirkende til at
drift. Der skal tages hensyn til de berørte arealers sårbarhed
mindske risikoen for en lang række sygdomme som f.eks.
over publikumsbesøg.
stress, hjertekarsygdomme og depression.
Sønderborg Kommune vil gennem administration og
planlægning arbejde for at bevare de eksisterende mindre
veje, mark- og skovveje og stiforløb, bl.a. ved at supplere og
udbygge disse vej- og stiforbindelser. Der sigtes mod, at der
i fremtiden vil blive arbejdet på, at der etableres stier for alle
befolkningsgrupper, herunder gangbesværede og handicappede.
Nye stiforbindelser i det åbne land bør understøtte og
forbedre de rekreative og turistmæssige muligheder. Ruterne
bør skiltes under hensyntagen til omgivelser og landskab.
Der kan, så vidt det er muligt, etableres informationsknudepunkter, rastepladser og arealer til primitiv overnatning.
Overnatningspladserne skal etableres med en afstand på
en dagsvandring, således at der er mulighed for at foretage
vandre- og cykelture af flere dages varighed. Nye stier vil
blive anlagt som cykelstier, vandrestier eller ridestier.
134
Informationsknudepunkt
HOVEDSTRUKTUR
8.8 Fritidsområder
Retningslinjer
8.8.1 Skovmoseområdet
•
Arealet omfattet af retningslinjen er vist på kortbilag
nr. 8.8.1 Fritidsområder.
•
Sydøst for Skovby mellem Drejby og Skovmose, er
der mulighed for igangsætning af planlægning for nye
overnatningsanlæg og turistrelaterede aktivitetsanlæg. Anvendelse af arealet skal ske i overenstemmelse med en lokalplan for området, som udarbejdes af
Kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder
Sønderborg Kommune og indarbejdes i kommuneplanlægningen.
Der er sat særlig planlægningsmæssig fokus på fritidsområderne, for at sikre områderne kan bruges til gavn for det
brede friluftsliv.
Der udpeges et fritidsområde med kommuneplanen. Det
drejer sig om et område sydøst for Skovby mellem Drejby og
Skovmose. Arealet fremgår af kortbilag nr. 8.8.1 Fritidsområder. I området bliver der mulighed for ferie- og fritidsanlæg,
som kan servicere områdets borgere og turister. Området
tænkes anvendt til f.eks. overnatningsformål, vandland eller
andre turistrelaterede anlæg i samspil med sommerhusene i
Skovmose, campingpladsen ved Drejby og stranden Kerneland.
Den konkrete anvendelse skal fastlægges ved en lokalplan, der
også skal tage hensyn til gældende kyst- og strandbeskyttelse.
I forarbejdet til en konkret lokalplan vil behov for blandt andet
miljøvurdering og/eller VVM kunne afklares.
135
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
8.9 Hvad betyder
det for miljøet?
MILJØVURDERING
planforslaget, vedrørende temaet ”Turisme og fritids-
nævnt, gælder det generelt, at de er afhængige af arealdis-
anlæg”.
poneringen og detailplanlægningen.
I tilknytning til detailplanlægningen er der foreslået
Nyt i kommuneplanen
en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og
For temaet videreføres regionplanens retningslinjer i
som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser.
stort omfang uændret, dog er der fastsat nye og skærpede
Afbødende foranstaltninger er især koncentreret om
krav for lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnær-
afstandskriterier og arealdisponering, samt iagttagelse af
hedszonen, og der er optaget retningslinjer som imple-
beskyttelses- og bevaringshensyn.
menterer Miljøministeriets anbefalinger for lokalisering
af golfbaner i planlægningen. Endvidere foretages areal-
Overvågning
udlæg til ferie- og fritidsformål.
Monitorering af i hvilket omfang afbødende tiltag imple-
Planens miljøpåvirkninger er foranlediget dels af bestemmelser i retningslinjerne og dels af konkrete arealudlæg.
Retningslinjer
Lokalisering af fritidsanlæg uden for kystzonen vil kunne
have positiv påvirkning af det kystnære landskab, men vil
være afhængig af, hvilke overvejelser der vægtes i turistpolitikken.
Sikring af offentlighedens adgang til fritidsanlæg herunder golfbaner - vil øge omfanget af bynære rekreative områder og dermed mulighederne for friluftsaktiviteter, der kan bidrage til at fremme folkesundheden.
Arealudlæg
En række konkrete beskyttelseshensyn og miljøforhold
påvirkes af arealudlæg til ferie- og fritidsformål. Det
vurderes, at det i de konkrete tilfælde især er lavbundsområder og strandbeskyttelseszonen, som er mest sårbare
over for byudvikling, da der i disse typer af områder er
tale om, at byggeri og anlæg i høj grad er uforeneligt med
beskyttelseshensynet.
Endvidere er der et sammenfald mellem arealudlæg
til byformål og miljøforhold, der indebærer en risiko for
påvirkning af naturinteresser, landskabskvaliteter og
kulturværdier i kirkeomgivelser.
136
136
Kommuneplan2009-2021
2009-2021
Kommuneplan
menteres i detailplanlægningen, samt af den konkrete og
samlede påvirkning af kystlandskabet som følge af turistpolitik og lignende.
HOVEDSTRUKTUR
9. Landskab, natur og kulturhistorie
Landskabet i Sønderborg Kommune
Hvorfor passe på landskabet?
De frodige og bakkede fjordlandskaber med løvskove og
Sønderborg Kommune har et ansvar for at sikre et godt miljø
fede jorder er et vigtigt aktiv for Sønderborg Kommune. Vi
og en bæredygtig udvikling med plads til de mange arealinte-
bruger landskabet til en bred palet af rekreative og produkti-
resser og en mangfoldighed i brugen af det åbne land. Derfor
onsrettede formål, og det sætter sine spor. Men selv foruden
er der brug for, at Sønderborg Kommune prioriterer anven-
menneskelig påvirkning, sker der hele tiden forandringer af
delsen i forskellige dele af landskabet.
naturen og landskabet. Nogle af forandringerne er et resultat
Sønderborg Kommune råder over særligt skønne
af naturens egne kræfter: eksempelvis havets nedbrydning af
landskaber, og her skal der fortsat være mulighed for
kysterne. Landskabet og naturen er en vigtig brik i oplevelsen
aktivitet, ro og afslapning. Friluftslivet gives gode mulig-
af at bo i og besøge vores kommune. Derfor skal der værnes
heder - ikke mindst på vandet, hvor den lange kystlinje giver
om kysterne og det åbne land.
gode muligheder for sejlads.
Landskabet har en vigtig rolle i formidling af Sønderborg
Kommunes kulturhistorie. Det bærer præg af at have dannet
ramme om egnens historie og om begivenheder, der har
betydning for vores opfattelse af egnens identitet.
Landskaber, der er upåvirkede af store tekniske anlæg er
ved at være sjældne i Danmark. Som helhed er landskabet i
Sønderborg Kommune relativt uforstyrret af store anlæg, og
derfor er de store og små og uforstyrrede landskaber en af
kommunens og landsdelens særlige kvaliteter, der er vigtig
at sikre.
Landskaber med geologiske interesser, som bortgraves
eller bebygges, vil uopretteligt gå tabt. Det er vigtigt, at sikre
Gratelund - landskab med kig til kysten
disse dele af landskabet af hensyn til forskning, undervisning
og den almene forståelse af landskabets opståen.
For at sikre borgere i kommunen mulighed for at opleve
Mange brugsinteresser sætter pres på landskabet
landskabet, forstå dets tilblivelse og for at bevare landskaber,
Landbrug, råstofindvinding og en del andre erhverv har
der er karakteristiske for Danmark og Sønderborg Kommune,
landskabet som arbejdsplads. Disse erhverv er også i
er der i kommuneplanen udpeget områder, hvor der skal tages
fremtiden meget væsentlige for Sønderborg Kommune,
særlige hensyn til de landskabelige værdier.
men er også medvirkende til at ændre landskabet over tid.
Strukturændringerne i landbruget påvirker landskabet med
marker, der bliver stadig større, og hegn og markveje som
forsvinder.
Gennem de senere årtier er anlæggene i landskabet
blevet større og mere “tekniske”, så de i højere grad
springer i øjnene. Det er f.eks. tilfældet med råstofgrave,
landbrugets store driftsbygninger, store lagerhaller, master
med antenner, udvidelse af ”turismeanlæg” og vindmøller.
Anlæggene påvirker det landskab, de bliver placeret i, og da
der bliver stadigt flere af dem, er de med til at “forbruge” og
sløre landskabet visuelt. Tages der ikke hensyn til dette ved
den fremtidige placering af store anlæg, risikerer landskabet
at miste afgørende identitet og oplevelsesværdi.
Landskab med vandhul
HOVEDSTRUKTUR
9.1 Landskabet
Værdifulde landskaber
Uforstyrrede landskaber
Nordborg
Aaben
raa Fjo
rd
Svenstrup
Als Fjord
Lillebælt
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Gråsten
Nybøl
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg
Bugt
Flensborg Fjord
Kortbilag nr. 9.1.1 Værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber
Værdifulde landskaber
Værdifulde landskaber er en udpegning, der består af tre
Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i udpeg-
sammensatte temaer – 1) landskabsbilleder af enestående og
ningen af værdifulde landskaber, heriblandt landskaber, som
særlig værdi, 2) geologiske interesser af enestående og særlig
er enestående i national og international sammenhæng eller
værdi og 3) interesseområder for friluftslivet af særlig værdi.
er særligt karakteristiske for Sønderjylland.
Udpegningen af værdifulde landskaber skal sikre, at
der tages hensyn til de landskabelige, geologiske og frilufts-
Geologiske interesser
mæssige interesser. Udpegningen bygger på regionplanens
De synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som
registrering af følgende tre emner:
har videnskabelig og fortællemæssig værdi i forhold til at
beskrive og forstå landskabets opståen, repræsenterer geolo-
Landskabsbilledet
giske interesser. Der er registreret geologiske interesser i
Landskabsbilledet er det sete landskab vurderet ud fra dets
områder med karakteristiske, geologiske dannelser, som
betydning for befolkningens muligheder for rekreative og
har både national og regional betydning for såvel forskning
æstetiske oplevelser. I registreringen gives hvert område i
som for den almindelige forståelse af landskabets tilbli-
landskabsbilledet en værdi.
velse. Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår
i kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber, se
afsnit 9.4.
138
HOVEDSTRUKTUR
VISION
For landskabet er det Byrådets vision, at der sikres en
balance mellem forskellige former for brug af landskabet,
så det kan rumme en mangfoldig anvendelse.
MÅL
For landskabet er det Byrådets mål, at :
• De værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at
de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og
landskabsressource.
• Menneskeskabte forandringer i det åbne land skal
ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og skal om muligt medvirke
til at styrke eller genoprette dem.
• Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for de
internationale aftaler, som Danmark har indgået.
• Beskytte landskabet i Sønderborg Kommune, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve smukke og
markante landskaber samt områder, der er karakteristiske for kommunen.
• Der fortsat skal være plads til nye aktiviteter i de
værdifulde landskaber, og at disse skal placeres på
steder eller tilpasses forholdene, så der opstår så få
uønskede - eller uoprettelige - skader på landskabet
som muligt.
• Sønderborg Kommunes borgere skal have mulighed for at opleve ”stille” landskaber uden støj og
tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber skal
derfor beskyttes mod påvirkningen af større byggeri
og tekniske anlæg. Byrådet finder, at især de små,
bynære landskaber er vigtige som bynære friluftslandskaber.
Interesseområder for friluftslivet
Områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget for befolkningens friluftsaktiviteter og dermed sikre de
rekreative interesser, er at betragte som interesseområder for
friluftslivet. Områderne fra fredningsplanen 1987 er anvendt
med enkelte justeringer. Områder af særlig betydning for
friluftslivet indgår i Kommuneplanens udpegning af værdifulde landskaber.
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Udarbejde en landskabsanalyse, der skal give et
overblik over den aktuelle situation og skal omfatte
blandt andet kortlægning af natur- og landskabsressourcer samt lokalisering af landbrugsbygninger og
andre erhvervsbygninger i det åbne land.
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
9.1.1 Værdifulde landskaber
Administration af værdifulde landskaber
Ved planlægning og administration i de værdifulde
landskaber, skal det sikres, at der tages vide hensyn til deres
sårbarhed over for bestemte typer indgreb. Bebyggelse, der
•
Værdifulde landskaber er vist på kortbilag nr. 9.1.1.
skæmmer landskabet, kan være nye byområder, nye erhvervs-
•
I områder, der er udpeget som værdifulde landskaber
byggerier og ny enkeltbebyggelse, som har store visuelle
skal landskabshensynet tillægges stor vægt.
konsekvenser for oplevelsen af de landskabelige værdier.
•
•
•
De værdifulde landskaber skal som hovedregel frihol-
Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel
des for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyg-
fortsættes, og der kan således stadig opføres byggeri, der
gelser, der skæmmer landskabet eller forringer de vi-
måtte være nødvendigt for den erhvervsmæssigdrift i land-
suelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige vær-
og skovbruget.
dier. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning m.v.,
Nyt byggeri og nye anlæg, som ikke ødelægger eller slører
som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal und-
geologiske dannelser, kan placeres i de værdifulde landskaber,
gås.
hvis udpegningen i det pågældende område alene er begrundet
Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal pla-
i de geologiske interesser. Ved ombygning, sanering eller
ceres og udformes under særlig hensyntagen til land-
flytning af eksisterende større tekniske anlæg, skal det
skabet. Ved placering og udformning af byggeri og
tilstræbes, at anlæggenes påvirkning af landskabet reduceres.
anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er
Ved planlægning eller godkendelse af nye, store bygninger
knyttet til befolkningens friluftsliv.
eller tekniske anlæg uden for de værdifulde landskaber, bør
Byggeri, skal som hovedregel opføres i tilknytning til
landskabsinteresserne varetages, hvis landskabsværdierne
eksisterende bygninger. Større bygninger og anlæg,
inden for udpegningen forringes af de nye tiltag.
herunder landbrugsbygninger, der opføres uden til-
Ved tekniske anlæg, der skæmmer landskabet, forstås
knytning til eksisterende bygninger, skal afskærmes
nye anlæg, der er store og dominerende f.eks. større veje,
af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til
højspændingsledninger, store master, vindmøller, biogas-
værdierne i det omgivende landskab.
anlæg, kraftvarmeværker og lignende, som har stor visuel
konsekvens for oplevelsen af de landskabelige værdier.
Inden for de værdifulde landskaber skal der i planlæg-
9.1.2 Uforstyrrede landskaber
ningen lægges særlig vægt på at sikre og udbygge offentlig-
•
De uforstyrrede landskaber er vist på kortbilag nr.
hedens adgang, dels ved at bevare de eksisterende mindre
9.1.1.
veje, mark- og skovveje og stiforløb, dels ved at supplere og
Etablering af større byggerier, større veje og stør-
udbygge disse vej- og stiforbindelser.
•
re tekniske anlæg i de uforstyrrede landskaber skal
undgås.
•
Er etablering af sådanne anlæg nødvendig, skal de
udformes under hensyntagen til værdierne i det omgivende landskab. Det gælder også i forbindelse med
udbygningen og afgrænsning af byer.
140
HOVEDSTRUKTUR
9.2 Kystlandskaber
Værdifulde kystlandskaber
Kystnærhedszone
Nordborg
Aabenraa
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kortbilag nr. 9.2.1 Værdifulde kystlandskaber og kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter landzone- og sommerhusområder.
Sønderborg Kommune består af en ø og to halvøer, og
planlægning for kysterne, der integrerer de idéer, interesser
kommunen har en af Danmarks længste kystlinjer. Kysten
og problemer, som kortlægningen afdækker.
og det omkringliggende farvand udgør et spændende og
Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs kysten
mangfoldigt landskab, som indeholder vigtige værdier samt
i landzonen og sommerhusområderne. Kystnærhedszonen er
ressourcer og muligheder i forhold til fritidsaktiviteter,
fastlagt i planloven.
oplevelser, fiskeri, turisme og kulturhistorie. Byrådet ønsker,
Kystnærhedszonen og de værdifulde kystlandskaber er
at disse værdier samt ressourcer og muligheder enten skal
oversigtligt vist på kortbilag nr. 9.1.1. Værdifulde kystland-
bevares eller udvikles i højere grad, end tilfældet er i dag.
skaber omfatter relativt åbne og ubebyggede arealer,
Den nuværende viden om kystlandskabet er baseret på et
hvorfra vandet kan ses, eller hvor der på anden måde er en
ældre datagrundlag, som vanskeliggør en opdateret sagsbe-
klar oplevelse af kystnærhed. Arealerne skal samtidig være
handling i kystnærhedszonen.
udpeget som værende af interesse for geologi, landskabsbil-
Et konkret ønske om yderligere udnyttelse af kysterne
har derfor betydet, at Sønderborg Kommune er gået i gang
ledet eller friluftsliv. Værdifulde kystlandskaber ligger inden
for afgrænsningen af kystnærhedszonen.
med at opdatere viden om kystområderne. Byrådet vil
i den kommende planperiode fremlægge en overordnet
HOVEDSTRUKTUR
Det værdifulde kystlandskab er udpeget ud fra følgende
kriterier:
∞∞ opfattes kystnært
∞∞ er relativt åbent og ubebygget
∞∞ skal have en vis sammenhængende minimumsstørrelse
(5 km2)
∞∞ er enten udpeget som værende af interesse for landskabsbilledet, geologien eller friluftslivet
∞∞ er beliggende i landzone i kystnærhedszonen
Administration af kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en væsentlig natur- og landskabsressource af national betydning, som skal bevares og beskyttes
MÅL
For kystnærhedszonen er det Byrådets mål, at:
• de åbne og ubebyggede kyststrækninger beskyttes.
• der skal være mulighed for at etablere nødvendige
anlæg, der ikke kan placeres uden for kystnærhedszonen.
• bevare Sønderborgs naturlige kyster, hvor den frie
dynamik og de naturlige kystprocesser opretholdes.
• bevare kyster og strande med stort rekreativt indhold.
• sikre og forbedre adgangen til og færdslen langs
kyster og strande.
imod nyt byggeri og nye anlæg. Der skal værnes særligt om
de værdifulde kystlandskaber, og mulighederne for placering
uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.
Retningslinjer
9.2.1 Kystnærhedszonen
•
Kystnærhedszonen, der er vist på kortbilag nr. 9.2.1,
skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg,
HANDLINGER
•
•
•
•
som ikke er afhængige af kystnærhed.
•
Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal begrundes særligt planlægningsmæssigt eller funkti-
•
onelt. Mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.
•
For planlægning i kystnærhedszonen gælder i øvrigt:
- at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige til-
•
Byrådet vil:
Udarbejde en landskabsanalyse, som skal danne
grundlag for udpegning af områder med beskyttelsesinteresser og bevaringsværdier.
Forbedre datagrundlaget for udpegning af værdifulde kystlandskaber.
Udarbejde et administrationsgrundlag for en mere
enkel og smidig sagsbehandling af de forskellige
lovbestemmelser inden for kystnærhedszonen.
Give klare meldinger vedrørende fremtidige muligheder for byudvikling og udlægning af sommerhuse
i kystnærhedszonen, herunder sikre vilkårene for
erhvervsudviklingen i bl.a. landbruget, skovbruget,
fiskerierhvervet og turisterhvervet.
Give forslag til, hvorledes offentlighedens adgangsog opholdsmuligheder kan forbedres.
fælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på
land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse
- at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til
ferieformål
- at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter
sammenhængende politiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større
ferie- og fritidsbebyggelser, og
-at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og
udbygges.
Strand og klint ved Mommark havn
142
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
Adgang til strandarealer
Langs strande kan man færdes til fods døgnet rundt, og
9.2.2 Værdifulde kystlandskaber
•
•
•
•
•
•
gerne bade fra stranden. På privatejede strande må ophold
De værdifulde kystlandskaber, som er vist på kort-
og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelses-
bilag nr. 9.2.1, skal som udgangspunkt friholdes for
bygninger. Så snart man er i vandet er man dog på søterri-
yderligere bebyggelse og tekniske anlæg.
toriet, hvor der gælder andre regler.
Der må ikke opføres byggeri, udføres anlægsarbejder
Offentlighedens adgang må ikke vanskeliggøres eller
eller større beplantninger, der kan forringe kystens
forhindres ved f.eks. bomme eller skiltning, der kan
naturmæssige-, landskabelige-, kulturhistoriske- el-
opfattes som om, at færdsel er forbudt. Typisk drejer det
ler rekreative værdi
sig om skiltning med teksten ”PRIVAT”, ”Kein Zutritt”
Funktionelt begrundet byggeri og anlæg skal place-
eller lignende. Den type skiltning kaldes ”skræmme-
res ved eller bag eksisterende bebyggelse og udformes
skiltning” og kommunen er ofte nødt til at kræve sådanne
under særlig hensyntagen til kystlandskabet
skilte fjernet.
Eventuelt større byggeri, anlægsarbejder eller større be-
Ridning kan foregå på den ubevoksede strandbred fra
plantninger skal begrundes planlægningsmæssigt eller
1. september til 31. maj samt på strande, hvor bilkørsel er
funktionelt og kræver kommuneplanlægning.
tilladt.
Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs-
Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor
og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføres i
liggende på strandbredden. Hunde skal af hensyn til fugle-
tilknytning til eksisterende bygninger.
livet altid holdes i snor fra 1. april til 30. september.
Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hen-
•
syn til værdierne i det omgivende landskab.
Administration af værdifulde kystlandskaber
Ved placering og udformning af byggeri og anlæg skal der
Der kan kun gives tilladelse til byggeri og anlæg, herunder
tages hensyn til befolkningens adgangsog opholdsmulig-
bade- og bådebroer samt kystbeskyttelsesanlæg, der er af helt
heder i de værdifulde kystlandskaber.
underordnet betydning i forhold til de nationale interesser i
kystområderne.
Nødvendigt byggeri og anlæg skal så vidt muligt placeres
Kystnærhedszonen
i forbindelse med eller bag eksisterende bebyggelse. Mindre,
De nuværende udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen
almene servicebygninger som f.eks. toiletbygninger, der
reguleres af gældende lovgivning. Administrationen er
anbringes i tilknytning til mindre havne, bade-/bådebroer
restriktiv, og afklares af kommunen fra sag til sag.
eller almene opholdsarealer skal etableres under hensyn-
Planlægningskompetencen
for
landzonearealer
i
kystnærhedszonen og de såkaldt kystnære dele af byzonen
henhører under kommunalbestyrelsen.
Planlægningskompetencen for arealer på søterritoriet
henhører under kystdirektoratet.
tagen til naturen og landskabsbilledet.
Den almindelige landbrugsdrift kan som hovedregel
fortsætte som hidtil, og der kan således stadig opføres
erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som er i tilknytning til
eksisterende bebyggelse.
Læs mere om kystnærhedszonen på by- og landskabsstyrelsens hjemmeside www.blst.dk.
Strandbeskyttelseslinien er en cirka 300 m bred zone
langs de danske kyster, som er fastlagt af staten. Beskyttelsesinteresserne i strandbeskyttelseslinien administreres meget restriktivt af Miljøcenter Ribe.
HOVEDSTRUKTUR
9.3 Bade- og bådebroer
Retningslinjer
9.3.1 Bade- og bådebroer
•
Ved ansøgning om bro giver Sønderborg Kommune
kun tilladelse til at foreninger og lignende kan anlægge en bro ud for arealer i byzone, landsbyer og sammenhængende bebyggelse på mere end 5 ejendomme.
Ved foreninger forstås grundejerforeninger, sportsforeninger, beboerforeninger, landsbylaug eller lignende.
Bådebro
•
Ved ansøgning om en bro ud for en kystejendom (enkeltejendom) i landzone med helårs- eller sommerhusbebyggelse på grunden kan Sønderborg Kommu-
Overordnet ændrer bade- og bådebroer og kystsikringsanlæg
ne give tilladelse til en bro med en længde på indtil 25
kystlandskabet betydeligt og bør derfor undgås.
m og en vanddybde ved broens yderende på max 1,25
For at sikre afvejningen af modsatrettede interesser i hhv.
m uden sidebro og brohoved, når der ikke er væsent-
et dynamisk uforstyrret kystlandskab og borgeres interesser
lige landskabelige og miljømæssige forhold, der taler
for at have adgang til en bade- og bådebro, har Byrådet
imod.
vedtaget retningslinier for etablering af bade- og bådebroer
i Sønderborg Kommune.
En tilladelse meddeles på baggrund af en konkret
vurdering af følgende forhold:
∞∞ Landskab
∞∞ Nabohensyn
∞∞ Adgangsforhold og evt. krav til landareal
∞∞ Badevandskvalitet
I tilladelsens vilkår stilles krav om sikkerhedsstillelse
(bankgaranti) som sikkerhed for vilkårenes overholdelse,
herunder evt. fjernelse af broen ved misligholdelse.
Ved kystejendomme forstås helårs- og sommerhuse
på egen grund, hvor matrikelskellet ligger i kystlinjen. Der
stilles krav om bankgaranti eller tinglysning af tilladelsens
vilkår på ejendommen - herunder, at kommunen i tilfælde af
overtrædelse af vilkårene kan lade broen fjerne på ejerens
bekostning.
144
HOVEDSTRUKTUR
9.4 Geologiske interesser
Geologiske interesseområder
Enestående værdi
Særlig værdi
Nordborg
Aaben
raa Fjo
Værdi
rd
Svenstrup
Als Fjord
Lillebælt
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg
Bugt
Flensborg Fjord
Kortbilag nr. 9.4.1 Særlige geologiske interesseområder i Sønderborg Kommune
Retningslinjer, som skal sikre de geologiske værdier, har
mæssig værdi. Når indvindingen af råstoffer ophører, kan
i praksis en tæt sammenhæng med beskyttelsen af de
profilet gro til eller forsvinde i efterbehandlingen af arealet.
landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative
En aktiv friholdelse af ”friske” profiler kan være med til at
interesser i det åbne land.
underbygge viden og formidling om de geologiske processer.
Geologiske interesser i landskabet udgør dog en særskilt
Se særlige geologiske interesseområder vist på kortbilag
interesse udover den landskabelige. Således giver kyststræk-
nr. 9.4.2-9.4.5 og råstofgraveområder vist på kortbilag nr.
ninger med strande, digesvaler, strandtudser og markfirben
10.3.1.
viden om de processer, som konstant forandrer kystlinjen.
Dermed har kystlandskabet en særlig geologisk og formidlingsmæssig værdi, som det er vigtigt at bevare. Morænebakker fortæller om istidens formning af landskabet og
terrænregulering vil udviske dette landskabsbillede.
Landskaber med varierende geologiske formationer og
MÅL
Det er Byrådets mål, at landskaber, særligt kystlandskaber med varierende geologiske formationer og særlig
geologisk værdi, bevares.
særlig geologisk værdi illustrerer Sønderborg Kommunes
geologiske udvikling op gennem tiden samt de geologiske
processer, og de har dermed særlig betydning for forskning
Fakta
og undervisning samt for vores naturforståelse.
Profiler er snit gennem jorden, hvor de geologiske lag
Geologiske profiler, som er blotlagt i forbindelse med
kommer til syne.
råstofgravning, har ofte en høj forsknings- og formidlingsKommuneplan 2009-2021 145
HOVEDSTRUKTUR
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Kortlægge de geologiske interesser, herunder de
værdifulde geologiske, geomorfologiske og kystdynamiske kystområder
• I den kommende planperiode udbygge og prioritere
udpegninger og retningslinjer. Landskabsplanen for
Nybøl Nor og Iller fra 2003 indarbejdes heri.
Retningslinjer
9.4.1 Geologiske interesseområder
Retningslinie 9.a - Særligt geologiske interesseområder i
Sønderborg Kommune er vist på kortbilag nr. 9.4.1.
•
Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i
kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige.
•
Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv.,
som tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse,
Særlige kystnære nationale geologiske interesser i Sønderborg
Kommune
Kystnære nationale geologiske værdier i kommunen er:
skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende
eller slørende beplantning og bebyggelse.
•
Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig
tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geolo-
Adsbøl
giske processer, skal søges bevaret og beskyttet.
•
Inden for områder af særlig geologisk interesse skal
hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.
•
Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan
sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt mu-
Nybøl
ligt undgås i områder af særlig geologisk interesse.
Gråsten
•
Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt.
Egernsund
•
Der bør søges bevaret et-to profiler i Nybøl Nor.
Kortbilag nr. 9.4.2, Nybøl Nor. Her ses et stort vandområde dannet som dødishul og
med issøler langs kysterne.
•
Bakkestrøgene ved Bøgebjerg-Egebjerg bør bevares.
Dybbøl
Vemmingbund
Sønderborg
Tandsholm
Mommark
Broager
Lillebælt
Tandslet
Gammelgab
Kortbilag nr. 9.4.3, Vemmingbund. Stensigmose klint. Her ses en Høruphav
inderlavning med
profiler i de omgivende randmoræner. Eem-aflejringer.
Kortbilag nr. 9.4.5, Mommark. Her ses en Sarup
komplet marin Eem lagserie – muligt kommende typeprofil.
Hvis du vil vide mere om geologiske interesser
Sønderborg
Læs mere om geologiske interesser i skriftsserien
Geologisk Set (udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og
Geografforlaget), www.geosites.dk eller på www.sns.dk
under emnet Geologiske interesser.
Sønderborg Bugt
Se kortværk over værdifulde geologiske områder på
Kegnæs
Kortbilag nr. 9.4.4, Klintinghoved. Sønderskov ved Sønderborg. Her ses en uformel
typelokalitet for Klintinghoved Formationen.
146
By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.
HOVEDSTRUKTUR
9.5 Skovrejsning
Skovrejsningsområder
Aabenraa
Eksisterende skov
Skovrejsningsområder
Nordborg
Skovrejsning uønsket
Skovrejsning uønsket p.g.a. geologi
rd
raa Fjo
Aaben
Svenstrup
Als
F jo
rd
Guderup
Blans
or
nb
ste
gu
Au
gF
Als
Ullerup-Avnbøl
lt
Fynshav
Augustenborg
d
jo r
Sund
Vester Sottrup
Kværs-Tørsbøl
Li
lle
bæ
Tandslet
Nybøl
Gråsten
Sønderborg
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg Bugt
Flensb
o
rg Fjo
rd
Kortbilag nr. 9.5.1 Skovrejsningsområder
Sønderborg Kommune er fattig på skov sammenlignet med
det øvrige Danmark. Imidlertid har skove en række åbenlyse
fordele, som gør dem egnede i indsatsen for et bedre miljø.
∞∞ De bidrager til at beskytte og øge grundvandsdannelsen, og er derfor velegnede i områder med særlige drikke-
Retningslinjer
9.5.1 Skovrejsningsområder
•
vandsinteresser, idet der normalt ikke anvendes gødning
Omfanget og beliggenheden af skovrejsningsområderne er vist på kortbilag 9.5.1.
og pesticider ved skovdrift.
∞∞ De fungerer som vigtige levesteder for flora og fauna.
∞∞ De kan begrænse indholdet af drivhusgasser i atmosfæren gennem lagring af kulstof i træerne.
∞∞ De har stor betydning som friluftsområder for kommu-
9.5.2 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket
•
Omfanget og beliggenheden af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er vist på kortbilag 9.5.1.
nes borgere. Det er påvist, at ture i det grønne nedsætter
stress og en Epinions-undersøgelse peger på, at skoven er
den naturtype, flest borgere ønsker at bo i nærheden af.
HOVEDSTRUKTUR
VISION
Det Byrådets vision, at skovarealet i Sønderborg kommune øges.
Uønsket skovrejsning
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er de områder, hvor
det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod landskabelige, geologiske, kulturhistoriske eller naturmæssige
værdier. Der er udpeget en hel række nye områder, hvor
skovrejsning er uønsket fordi områderne i Råstofindvin-
MÅL
For skovrejsning er det Byrådets mål, at:
• Nye skove skal ligge bynært, bidrage til at skabe
biologiske korridorer og/eller til at beskytte grundvandsressourcerne.
• Områder, hvor skovrejsningen vil forringe naturmæssige, landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske værdier, skal friholdes for skovrejsning.
• Nye skovrejsninger skal bestå af en blanding af
hjemmehørende træer og buske.
• De private skovrejsninger etableres og drives uden
brug af sprøjtegifte, som det er tilfældet på de kommunalt ejede arealer.
dingsplan 2008–2020 for Region Syddanmark er udlagt som
interesseområde for ler. Inden for områder hvor skovrejsning
er uønsket, kan Byrådet alligevel meddele tilladelse til
skovrejsning, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Der ydes ikke tilskud til privat skovrejsning i områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
HANDLINGER
Byrådet vil udpege nye skovrejsningsområder på baggrund af en gennemført landskabskarakteranalyse
Skovrejsningsområderne
Skovene i Sønderborg Kommune tilfører både by og land kvalitet
Mål for skovrejsning
Det er et statsligt mål, at skovarealet i Danmark skal øges
Skovrejsningsområderne er de områder, hvor Byrådet ønsker
fra det nuværende ca. 12 % til 20-25 % i løbet af en træge-
at fremme skovrejsningen. Et udpeget skovrejsningsområde,
neration, som er 80-100 år.
som endnu ikke er tilplantet, er ikke til hinder for, at området
Skovarealet i Sønderborg er i dag på 4075 ha svarende
i stedet anvendes til landbrugsformål, vejanlæg eller lignende
til 8,2 % af kommunes areal. I 2000 var skovarealet
efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Der er
3508 ha og i 1995 udgjorde skovarealet 3675 ha. Kilde:
med udpegningen af et skovrejsningsområde ikke gjort op
Danmarks Statistik.
med anden lovgivning som f.eks. beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven eller diger beskyttet efter museumsloven.
Hvad er skovrejsning?
Der er mulighed for at søge statsligt tilskud til privat
Skovrejsning er tilplantning med henblik på at etablere
skovrejsning, og ansøgningerne har højeste prioritet. Se
ny sluttet skov med højstammede træer. Produktion af
mere om tilskud på www.skovognatur.dk
pyntegrønt og juletræer i kort omdrift anses ikke for at
være skovrejsning. Plantning af hegn og lignende er ikke
omfattet af forbud mod skovtilplantning.
148
HOVEDSTRUKTUR
9.6 Internationale naturbeskyttelsesområder
Kortbilag nr. 9.6.1 Internationale beskyttelsesområder, herunder Natura2000
Natura 2000 områderne:
Sønderborg Kommune har 6 internationale beskyttelsesom-
Hvad er internationale beskyttelsesområder?
råder:
De internationale naturbeskyttelsesområder er en del af
Gråstenskovene er både udpeget som fuglebeskyttel-
Natura 2000; et økologisk netværk af beskyttede natur-
sesområde og habitatområde: H83 og F 68 Rinkenæs Skov,
områder gennem hele EU (EF-habitatområder, EF–fugle-
Dyrhaven og Rode Skov inkl. Sø- og Lystkovsarealerne,
beskyttelsesområder og Ramsarområder).
Buskmose Skov, Engskov og Tralskov.
Augustenborg Skov er udpeget som habitatområde: H200
Augustenborg Skov.
En Mindre del af Nørreskoven er udpeget som
habitatområde: H189 Lilleskov og Troldsmose.
I Sønderborg kommune findes 6 internationale naturbeskyttelsesområder, som er udpeget for at beskytte bestemte
arter af dyr, planter og naturtyper. Der er ingen Ramsarområder i Sønderborg kommune – se kortbilag nr. 9.7.1.
Mellem de udpegede Natura 2000 områder er der
Flensborg Fjord og Nybøl Nor fra Rinkenæs til Kobbelskov på
en særlig streng beskyttelse af en række arter og deres
Broager land er udpeget som fuglebeskyttelsesområde: F64
levesteder som skal gøre det muligt at sikre sammen-
Flensborg Fjord og Nybøl Nor.
hængen i naturnetværket.
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
9.6.1 Internationale naturbeskyttelsesområder
•
•
•
De internationale naturbeskyttelsesområder, herun-
som marint habitatområde: H173 Bredegrund.
Sydlige del af Lille Bælt forventes senest 2010 at være
udpeget som habitatområde for Marsvin.
der Natura2000, er vist på kortbilag nr. 9.6.1.
Internationale beskyttelsesområder
I internationale naturbeskyttelsesområder må der
I bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (om udpegning og
ikke udlægges nye arealer til byzone, sommerhusom-
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
råder eller nye større vejanlæg eller sideanlæg i form
samt beskyttelse af visse arter) er der bestemmelser om
af servicestationer, materialpladser og lign, jf. Plan-
administrationen af de internationale naturbeskyttelsesom-
og udlægsforbud (habitatbekendtgørelsens § 5).
råder og af arter beskyttet jf. habitatdirektivets bilag IV.
Endvidere må der ikke planlægges nye eller væsent-
Retningslinjerne 9.6.1, 9.6.2 og 9.6.3 er formuleret i
lige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske an-
overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser
læg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner,
og skal ses i sammenhæng hermed. Retningslinjerne kan
havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsan-
kun fraviges, hvis der foreligger samfundsmæssigt bydende
læg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og an-
nødvendige hensyn, og der ikke findes alternative løsnings-
læg for deponering udlægges nye områder til råstof-
muligheder.
indvinding på land.
9.6.2 Aktiviteter i forbindelse med internationale
naturbeskyttelsesområder
•
Bredegrund fire km syd for Drejet ved Kegnæs er udpeget
Retningslinje 9.6.2 gælder administrative afgørelser og
planforslag, der berører internationale naturbeskyttelsesområder, herunder godkendelser af husdyrbrug, landzonetilladelser, dispensationer efter natur- og miljøbeskyttelses-
Andre aktiviteter samt anden opførelse af byggeri og an-
loven m.v. Retningslinjen omfatter også foranstaltninger, der
læg, end nævnt i retningslinje 9.6.1, kan ikke gennemfø-
ligger uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde,
res i eller uden for EF-habitat- og fuglebeskyttelsesom-
hvis foranstaltningen har indvirkning på dette. Retnings-
råder, hvis det kan indebære en forringelse af områdets
linjen forudsætter, at der forud for etablering og ændring af
naturtyper og levestederne for de arter, som områderne
ethvert anlæg og aktivitet sker en vurdering af konsekven-
er udpeget for at beskytte. Ej heller hvis det kan medføre
serne for området.
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de ar-
Retningslinje 9.6.3 gælder administrative afgørelser og
ter, som områderne er udpeget for at beskyttet (udpeg-
planforslag, både inden for og uden for internationale natur-
ningsgrundlaget).
beskyttelsesområder, herunder godkendelser af husdyrbrug,
landzonetilladelser, dispensationer efter natur og miljøbe-
9.6.3 Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf.
EF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen § 11)
•
Myndigheder må ikke træffe afgørelser, som kan beskadige eller ødelægge levesteder for arter beskyttet
jf. habitatdirektivets bilag IV. Mindre påvirkninger
kan dog tillades, såfremt en arts bevaringsstatus opretholdes i det naturlige udbredelsesområde.
150
skyttelsesloven m.v.
HOVEDSTRUKTUR
9.7 Biologisk mangfoldighed
MÅL
For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at:
• Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal
standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg Kommune øges.
• Mængden af naturarealer skal øges, så der skal skabes sammenhæng i form af biologiske korridorer.
• Der udarbejdes en indsatsplan for de biologiske korridorer i løbet af planperioden på 4 år
• Der skal ske en særlig beskyttelsesindsats over for
næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer.
• Arealanvendelsen inden for kommuneplanens fire
områdeudpegninger til naturformål reguleres, så den
biologiske mangfoldighed fremmes. Se handlinger.
• Indsatsen prioriteres, så særligt beskyttede arter
tilgodeses.
• Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser opretholdelse eller genopretning af ekstensive lysåbne
naturarealer. Inden for disse arealer skal mulighederne for naturforbedrende tiltag afdækkes.
• Indsatsen prioriteres, så den tilgodeser arter med
krav om særlig beskyttelse (arter på habitatdirektivets bilag IV, arter på fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I, fredede arter og arter opført på den danske
gul- og rødliste).
• Registrere de invasive plantearters udbredelse i
Sønderborg kommune og udarbejde indsatsplaner
for forebyggelse og bekæmpelse for de invasive
plantearter i kommunen.
Kløvermark
Naturforvaltning
Sønderborg Kommune rummer en lang række forskellige
naturtyper med mange forskellige levende organismer.
Denne mangfoldighed og forskelighed udgør fundamentet for
en stor biodiversitet, der danner grundlaget for indholdsrige
oplevelser i naturen. En mangfoldighed i naturen er dog ikke
en selvfølge. Det er Byrådets mål, at Sønderborg Kommune
gennem forvaltning, regulering og pleje gør en særlig indsats
for at bevare, forbedre og udbygge naturens kvalitet.
Hvis du vil vide mere om invasive arter
Se mere om invasive arter på Skov- og Naturstyrelsens
hjemmeside: www.skovognatur.dk/Natur/invasivearter/
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Fremme den biologiske mangfoldighed inden for
Kommuneplanens fire områdeudpegninger, som er:
Naturområder, områder med naturinteresser, biologiske korridorer, særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer.
• Inden for indsatsområder for arter og naturtyper
med krav om særlig beskyttelse have fokus på at
forbedre vilkårene for udpegningsgrundlaget.
Biologisk mangfoldighed
Sønderborg Kommune underskrev den 25. januar 2008
den internationale miljøkontrakt ”Countdown 2010” om
biologisk mangfoldighed sammen med Region Syddanmark
og 15 andre syddanske kommuner. Det betyder, at regionen
og kommunerne har forpligtet sig til at understøtte FN’s
2010-mål om at bremse tabet i biologisk mangfoldighed
inden 2010. Som konsekvens heraf er der indføjet et mål om
at arbejde proaktivt for, at arter og økosystemer, som er eller
bliver presset bl.a. i forbindelse med klimaændringer, bliver
robuste overfor kommende ændringer. Se nærmere vedr.
Count down 2010 på www.blst.dk/Biodiversitet/
HOVEDSTRUKTUR
Biologisk mangfoldighed
Naturområder
Nordborg
Områder med naturinteresser
Biologiske korridorer
Særlig næringsfattig natur
Aabenraa
Svenstrup
Guderup
Blans
Fynshav
Ullerup-Avnbøl
Augustenborg
Vester Sottrup
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Kortbilag nr. 9.7.1 Naturområder og biologiske korridorer
Byrådet lægger stor vægt på at sikre og forbedre de natur-
Sønderborg Kommune ønsker at fastholde aftalen med
mæssige forhold i de udpegede områder til naturformål.
Kommunernes Landsforening om, at kommunalt ejede
Sønderborg Kommune sikrer dette gennem administrationen
arealer ikke sprøjtes.
af Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, samt Museumslovens bestemmelser om sten- og jorddiger.
Alle søer, vandhuller og vandløbsstrækninger, som
ligger på arealer ejet af Sønderborg Kommune, skal have
I kommunens administration af VVM-reglerne indgår
dyrkningsfrie bræmmer på mindst 5 meter. Hvor større
hensynet til naturen med betydelig vægt. Herunder de fire
bræmmer er nødvendige af hensyn til recipienten, stilles der
udpegede områdetyper.
krav herom. De arealer, som ligger op til følsomme recipienter,
Som en del af målopfyldelsen af Miljømålslovens vand-
hvor næringsstofbelastningen er et problem, vil gødskningen
og naturplaner vil Sønderborg Kommune undersøge om
blive reduceret for at tilgodese de mest følsomme naturtyper.
det er muligt, at anvende kommunale arealer til konkrete
Artsregistreringer vil blive anvendt til at prioritere
indsatser. Arealer, som kan indgå i Natura2000-netværk
indsatsområder for arter og naturtyper med krav om særlig
mellem habitatområder eller som er egnede levesteder for de
beskyttelse, som en del af udbygningen af naturnetværket
særligt beskyttede arter og naturtyper, vil indgå i vand- og
mellem Natura2000 områderne.
naturplanlægningen.
152
HOVEDSTRUKTUR
Hvad er naturområder, områder med naturinteresser
og biologiske korridorer?
Muligheden for, ved genskabelse af naturarealer, naturpleje,
driftsekstensiveringer m.v., at fremme biologisk mangfoldighed
har høj prioritet. Værktøjerne Sønderborg Kommune kan bruge
”Naturområder” er områder med et særligt stort natur-
er frivillige aftaler med lodsejere, tilskud, fredninger og opkøb.
indhold set i forhold til ”områder med naturinteresser” og
Det er Sønderborg Kommunes opgave, at indsatsen bliver
”biologiske korridorer”
samordnet med bl.a. skovrejsning, administration af tilskud til
”Områder med naturinteresser” er områder, som
miljøvenlig landbrugsdrift og efterbehandling af råstofgrave.
hovedsageligt anvendes til landbrug eller skovbrug, og
som vurderes at være særligt værdifulde for naturen, hvis
driften ophører eller ekstensiveres.
”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og
planter, som vurderes at være eller kunne blive særligt
værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter, hvis
driften ophører eller ekstensiveres. ”Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse
moser, heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden naturligt er lav, og hvor der
samtidig forekommer et alsidigt dyre- og planteliv.
Funktionelle spredningskorridorer er altafgørende for sammenhængen i naturen
Naturområder
Der må ikke ske ændringer af arealanvendelsen i de udpegede
naturområder,
som
tilsidesætter
naturinteresserne.
Uønskede ændringer kunne f.eks. være udlæg af områder til
byformål eller etablering af større tekniske anlæg. Mindre
Retningslinjer
anlæg, der kan indpasses uden at naturværdierne forringes,
9.7.1 Naturområder
kan etableres. Hvis der undtagelsesvis planlægges etablering
•
Naturområderne er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
af større anlæg i naturområder med lav naturkvalitet, skal
•
I naturområderne skal der tages afgørende hensyn
der tages hensyn til naturværdierne i udformningen af anlæg
til naturværdierne. Ændringer af arealanvendelsen,
m. m. Etableres der større anlæg, skal der skal etableres
som forringer kvaliteten og størrelsen af naturområ-
erstatningsbiotoper.
der, kræver kommuneplanlægning.
Retningslinjen omfatter ikke byggeri, der i medfør af
planlovens bestemmelser om landzoneadministration er
9.7.2 Områder med naturinteresser
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms
•
drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, og som opføres
i tilknytning til ejendommens hidtidige bygninger.
Områder med naturinteresser er vist på kortbilag nr.
9.5.1.
•
Inden for områder med naturinteresser skal der, ved
Byrådet vil lægge stor vægt på at sikre og forbedre de natur-
ændring af arealanvendelsen til andre formål end
mæssige forhold i de i kommuneplanen udpegede naturom-
jordbrug, tages hensyn til naturinteresserne. Eksi-
råder. Det sker bl.a. gennem administrationen af Naturbeskyt-
sterende natur skal bevares, og mulighederne for at
telseslovens beskyttede naturtyper og bestemmelser om beskyt-
genskabe naturarealer bør ikke forringes.
telseslinier, Vandløbsloven, Okkerloven, Vandindvindingsloven, Museumslovens bestemmelser om sten- og jorddiger
og Planloven. Også natur- og vandplaner, jf. Miljømålsloven
ønskes administreret, så natur- og miljøinteresserne tilgodeses.
HOVEDSTRUKTUR
Generelt ønskes arealdrift ekstensiveret. Med det menes f.eks.
udlægning af opdyrkede landbrugsarealer til afgræsning,
Retningslinjer
naturvenlig skovbrug, mindsket afvanding af lavbunds-
9.7.3 Biologiske korridorer
arealer og mindsket brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer.
•
De biologiske korridorer er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
Den eksisterende lovlige jordbrugsmæssige arealan-
•
I forbindelse med de biologiske korridorer må æn-
vendelse inden for de udpegede områder kan opretholdes i
dringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye
det omfang, at den ikke strider imod bl.a. bestemmelserne
større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og
i Naturbeskyttelsesloven og bestemmelser vedrørende inter-
plantelivets spredningsmuligheder.
nationale naturbeskyttelsesområder.
•
Ved anlæg eller ombygning af veje, jernbaner og lig-
Driftsomlægninger kan således gennemføres under
nende, der afskærer en biologisk korridor på en måde,
forudsætning af, at de ikke kræver særskilt tilladelse i forhold
som i væsentlig grad vil påvirke dyrenes sprednings-
til gældende lovgivning.
muligheder, skal der etableres faunapassager.
Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m.m. og
store intensivt opdyrkede landbrugsarealer kan begrænse
den naturlige spredning af dyr og planter. Ved udlæg af
arealer til f.eks. nye byområder, som går væsentlig ind over
eller afskærer en korridor, kan det derfor være nødvendigt
at friholde visse arealer for bebyggelse, for at opretholde en
funktionel korridor.
Ved etablering af nye naturarealer eller ved ekstensivering af driften af landbrugsarealer kan der skabes nye
funktionelle spredningskorridorer. Hvor korridorer krydser
veje og jernbanelinjer, bør der etableres faunapassager.
Græssende kreaturer er afgørende for at bevare lysåbne naturtyper
Retningslinjer
9.7.4 Særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer
•
De særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige
naturarealer er vist på kortbilag nr. 9.7.1.
•
I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk
mangfoldige naturarealer må der ikke ske etablering
Værdifuldt naturområde med våd eng
eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet,
som i væsentlig grad forringer den biologiske mangfoldighed.
154
HOVEDSTRUKTUR
Udpegning af særlige naturområder i kommuneplanen
For at sikre naturens biologiske mangfoldighed er der
Naturkvalitet
i
Naturkvalitet af et givent naturområde kan defineres som:
kommuneplanen
videreført
områdeudpegninger
fra
regionplan 2005 med få ændringer.
Vildhed, oprindelighed, kontinuitet og autencitet (oprin-
Indenfor områdeudpegninger med naturområder, områder
delighed).
med naturinteresser, biologiske korridorer, særlig nærings-
Af Kommuneplanens fire områdeudpegninger til
fattige og biologisk mangfoldige naturarealer skal der tages
naturformål vurderes de biologisk set mest værdifulde
særlige naturhensyn. Områderne indeholder - eller har et
til at være naturområder og særligt næringsfattige og
stort potentiale for at kunne indeholde - betydelige natur-
biologisk mangfoldige naturarealer.
værdier.
Formålet med udpegningerne er primært at sikre og øge
naturens biologiske mangfoldighed og at målrette økonomiske midler dertil.
Beskyttede naturtyper
Al natur har betydning for vilde dyr og planter i forbin-
Foruden områdeudpegningerne er flere naturtyper beskyttet
delse med fødesøgning, vækst, formering, spredning m.m.
mod tilstandsændringer gennem Naturbeskyttelseslovens
Visse områder vurderes imidlertid at være mere værdifulde
§3. Naturtyperne kaldes ofte for §3 arealer. Formålet er at
end andre på grund af naturkvalitet, biologisk indhold, belig-
sikre levestederne for det vilde dyre og planteliv.
genhed, vandtilførsel og -mætning, jordbundstype, kulturpå-
Loven omfatter heder, moser og lignende, strandenge og
virkning og størrelse. Udpegning og værdisætning er udført
strandsumpe, ferske enge, biologiske overdrev, vandhuller og
på baggrund af et kriterium om, at jo mere sjældne, oprin-
vandløb. For de enkelte naturtyper gælder særlige kriterier
delige, uberørte, større og sammenhængende naturarealerne
før de er omfattet af loven. Det er ikke tilladt at ændre på
i et område er, des flere karakteristiske dyr og planter vil der
tilstanden af beskyttede naturtyper uden forudgående
kunne leve, og des større biologisk værdi har området.
dispensation fra kommunen.
Størstedelen af arealer med beskyttede naturtyper
indgår i en vejledende registrering som kan ses på Danmarks
arealinformation http://kort.arealinfo.dk/. Det er arealernes
faktiske lovlige tilstand som er afgørende for om et areal er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dvs. at selv om et
areal ikke er registreret på kort kan det godt være omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3.
Count Down 2010
Indsatsområder for bilag IV padder og krybdyr
Sønderborg Kommune vil som en del af naturforvaltningen
gøre en særlig indsats for at bevare og udbygge det eksisterende netværk af levesteder for dyr listet på habitatdirektivets
Kysten er en vigtig korridor for mange vilde dyr- og planter
bilag IV. Kommunen vil i forbindelse med konkret sagsbehandling søge at bevare og forbedre eksisterende levesteder.
HOVEDSTRUKTUR
Indsats for padder og krybdyr
Alle padder og krybdyr er omfattet af artsfredning.
Hvor meget fylder naturen i Sønderborg Kommune?
Derudover har enkelte arter krav på en særlig streng beskyt-
Kommunens areal er ca. 49.570 ha. Naturområderne
telse i henhold til bekendtgørelse 408 af 01/05 2007 som
udgør ca. 3.825 ha svarende til ca. 8 % af kommunens
implementerer dele af EU-habitatdirektivet. Følgende arter
areal. Områder med naturinteresser udgør ca. 10.230
af padder of krybdyr har levesteder i Sønderborg Kommune:
ha svarende til ca. 20 % af kommunens areal. Særligt
markfirben, stor vandsalamander, klokkefrø, løgfrø, spids-
næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
snudet frø og strandtudse.
udgør ca. 114 ha svarende til ca. 0,2% af kommunens areal.
Øvrige bilag IV arter i Sønderborg kommune
For de øvrige arter omfattet af habitatdirektivets bilag
IV er der ikke lavet områdeudpegninger. Arternes særlige
beskyttelseskrav varetages i den daglige sagsbehandling og
de er prioriterede i kommunens naturforvaltning.
Der er kendskab til at følgende arter har levesteder
i Sønderborg Kommune og de tilgrænsende farvande:
flagermus, hasselmus, marsvin og andre hvaler. For de
ovennævnte arter er der ikke lavet områdeudpegninger.
Naturområder
”Naturområder” er områder med et særligt stort naturindhold set i forhold til
”områder med naturinteresser” og ”biologiske korridorer”. Naturområder er
områder, der vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper, som kan være beskyttet efter Skovloven, Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven eller anden lovgivning. Områderne indeholder eller har stort potentiale
for at kunne indeholde et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Jordbunden i
områderne påvirkes som regel aldrig eller kun sjældent af landbrugs- eller skovdrift. Områderne har oftest været ekstensivt drevet gennem lange perioder og
uden væsentlig direkte påvirkning af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Mindre
og intensivt opdyrkede arealer, som ligger indesluttet mellem værdifulde naturarealer, kan indgå i et udpeget område.
”Områder med naturinteresser” er områder, som hovedsageligt anvendes til
landbrug eller skovbrug, og som vurderes at være særligt værdifulde for naturen, hvis driften ophører eller ekstensiveres. Områder med naturinteresser er
områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil have betydelige fordele for natur og miljø. Områderne kan være udpeget både på grund
af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randområder
omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterende naturarealer.
Områderne indeholder typisk både mindre og spredt liggende naturarealer og
intensivt drevne landbrugs- og skovarealer.
Fakta - Særligt beskyttede arter og naturtyper
EU-habitatdirektiv
og
EF-fuglebeskyttelsesdirektiv
beskytter en række naturligt hjemmehørende arter og
naturtyper. Arter og naturtyper fremgår af bilag til direktiverne. Enkelte arts- og naturtyperegistreringer kan ses
på Danmarks arealinformation http://kort.arealinfo.dk/.
Derudover indsamler kommunen løbende naturdata, som
anvendes i naturforvaltningen. Oftest omtales de særligt
beskyttede arter som bilag IV arter. Ud over hjemmehørende arter og naturtyper listet på EU-direktivernes
bilag er der en række hjemmehørende organismer i den
danske natur der er så truet og sjældne at de er omfattet
af artsfredninger og listede på nationale gul- og rødlister.
Det er i udgangspunktet ikke tilladt at påvirke særligt
beskyttede arter og naturtyper negativt.
156
”Biologiske korridorer” er spredningsveje for dyr og planter, som vurderes at
være eller kan blive særligt værdifulde og funktionelle for vilde dyr og planter,
hvis driften ophører eller ekstensiveres. Biologiske korridorer kan være langstrakte landskabsstrøg, som vurderes at have betydning som spredningsveje for
dyr og planter. Korridorerne ligger typisk langs og imellem naturarealer og landskabstyper samt i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesområder
og vildtreservater. De udpegede korridorer skal ses som et overordnet spredningsnetværk. Afstandene imellem de enkelte korridorer så stor, at korridorerne
alene ikke sikrer en effektiv spredning af dyr og planter. Der bør altid være
alternative korridorer, sådan at spærring af en korridor ikke endeligt blokerer
for dyre- og plantelivets spredning. Optimal spredning kræver talrige korridorer
i landskabet, og også hegn, brede vejrabatter, grøfter, mindre kratområder,
gravhøje m.fl. har betydning.
Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer
”Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer” er visse moser,
heder og overdrev, hvor tilgængeligheden af plantenæringsstoffer i jordbunden
naturligt er lav, og hvor der samtidig forekommer et alsidigt og karakteristisk
dyre- og planteliv. Sådanne naturarealer er ikke længere almindelige i Sønderborg Kommune.
Tabel nr. 9.1: Beskrivelse af områdeudpegninger
HOVEDSTRUKTUR
9.8 Lavbundsarealer
Kortbilag nr. 9.8.1 Lavbundsarealer
Vådområderne kan tilbageholde og omsætte betydelige
Lavbundsarealer bør genskabes som vådområder, hvis det
mængder af næringsstoffer og har en væsentlig betydning
giver en positiv effekt på natur og miljø, og hvis det er muligt
som levesteder og biologiske korridorer for mange dyr og
ud fra landbrugsmæssige og tekniske forhold. Naturgen-
planter.
opretningen bør styres og støttes, så naturtilstanden bliver
Talrige vådområder er gennem de sidste 150 år helt eller
bedst mulig.
delvist blevet afvandet – primært med henblik på landbrugs-
Inden for lavbundsarealerne vil der være begrænsninger
mæssig udnyttelse. I begyndelsen af 1900-tallet var omkring
ved etablering af nye anlæg og byggerier, som kræver godken-
20% af Sønderjylland vådområder. I dag er der kun få
delse i forhold til planloven og naturbeskyttelsesloven,
procent tilbage. Afvandingen har ændret landskabsbilledet
såfremt det vil forhindre en fremtidig vandstandshævning.
og forringet natur- og miljøtilstanden i de berørte områder.
Der kan også blive tale om, at byggeri m.m. skal udformes
Skærpede miljøkrav til landbruget og generel samfunds-
under hensyn til en fremtidig vandstandshævning.
mæssig interesse for at forbedre vandmiljøet, bevirker en
Udpegningen har ingen indflydelse på at områderne
stigende interesse for at ekstensivere den landbrugsmæssige
fortsat kan drives jordbrugsmæssigt eller på mulighederne
udnyttelse af lavbundsarealerne og for at genskabe de
for at opføre nødvendige landbrugsbygninger og lignende. En
afvandede arealer som vådområder.
eventuel genopretning af områderne vil ske efter aftale og i
samarbejde med lodsejerne.
HOVEDSTRUKTUR
MÅL
For lavbundsarealer er det Byrådets mål, at
• medvirke til at reducere kvælstofudvaskningen
ved at genoprette vådområder på lavbundsarealer.
Det er et mål, at landbrugets andel af den samlede
kvælstofbelastning nedbringes og virkeliggøre om
nedsat kvælstofudvaskning i Vandmiljøplan II og III
virkeliggøres.
• lavbundsarealer, hvor der ved vandstandshævning
kan genskabes områder med stor natur- og miljømæssig værdi, friholdes for byggeri og tekniske
anlæg.
• lavbundsarealerne indgår som vigtige elementer
i kommunens udbygning af sammenhængende
naturnetværk mellem Natura 2000 områder og sammenhæng mellem dyrepopulationer for at sikre og
opretholde en høj biodiversitet.
• opnå en højere grad af naturlig fordeling og bevægelse af vand i Sønderborg Kommunes landskab.
Konkrete projekter til genopretning af vådområder gennemføres kun, såfremt der er stor lodsejertilslutning, og som
hovedregel kun, hvis lodsejerne vil indgå frivillige aftaler.
I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at ekspropriere, såfremt en enkelt lodsejer ikke frivilligt ønsker at
indgå aftale i forbindelse med et større projekt. Dette gælder
særligt ved projekter i forbindelse med vand- og naturplanerne, jf Miljømålsloven.
Byrådet vil prioritere indsatsen således, at der opnås
størst mulig reduktion af kvælstofudvaskningen til sårbare
vandområder.
Ved vurderingen af konkrete projekter inden for de
udpegede områder vil Byrådet sikre:
∞∞ at projektområdets naturværdi øges
∞∞ at projektet ikke medfører en nettofrigivelse af fosfor.
Byrådet vil i videst muligt omfang inddrage lavbundsarealer til gennemførelse af projekter som følge af vand- og
naturplanerne, jf. Miljømålsloven
Særligt for VMPII/III-projekter skal Byrådet sikre, at der
sker stor omsætning af kvælstof og at der genskabes naturlige
afvandingsforhold i projektområdet.
Etablering af nyt byggeri og nye anlæg vil ikke blive tilladt
I 1998 vedtog Folketinget Vandmiljøplan II (VMPII). VMPII-
på de VMPII-lavbundsarealer, der er udpeget efter cirkulære
lavbundsarealer er udpeget i henhold til Miljøministeriets
nr. 132 af 15. juli 1998, (se faktaboks) , såfremt genskabelse af
cirkulære nr. 132 af 17. juli 1998 om regionplanlægning og
det naturlige vandstandsniveau herved kan forhindres.
landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder.
Vandmiljøplan III blev vedtaget i 2004. Det var dels
Retningslinierne
omfatter
ikke
erhvervsmæssigt
nødvendigt landbrugsbyggeri, såfremt der ikke kræves
landzonetilladelse.
et grundlag for at videreføre uafsluttede projekter under
Hvis et VMP II lavbundsareal er udpeget til kulturhi-
Vandmiljøplan II samt en ny VMPIII-tilskudsordning.
storisk element eller kulturmiljø skal de kulturhistoriske
VMPIII indeholder en række initiativer, som skal sikre, at
interesser tidligt inddrages i planlægningsarbejdet. Der
vandmiljøet forbedres yderligere gennem reduktion i udled-
henvises i øvrigt til afsnit 9.8 Kulturhistorie.
ningen af kvælstof og fosfor fra landbruget, samtidig med at
naturbeskyttelsen forbedres.
På øvrige lavbundsarealer bør etablering af nyt byggeri
og nye anlæg udformes under hensyntagen til mulighederne for fremtidig vandstandshævning på arealerne. I disse
Administration af lavbundsarealer
tilfælde vil kommunen vurdere, hvorvidt et planlagt byggeri
Vådområderne genoprettes ved en koordineret udnyttelse
eller anlæg vil være til hinder for evt. fremtidige vandstands-
af de offentlige og private midler, der kan medvirke til at
hævninger. Såfremt dette vil være tilfældet, bør der ikke gives
opfylde formålet. Byrådet lægger ved administrationen vægt
tilladelse.
på, at genetableringen af vådområderne sker i forståelse og
For lavbundsarealer, der er ejet af Forsvarsministeriet
nært samarbejde med berørte lodsejere og interesseorgani-
sker fastlæggelsen af omfanget af genopretning af lavbunds-
sationer.
arealer gennem aftaler mellem kommunen og Forsvarsministeriet i forbindelse med ministeriets udarbejdelse af driftsog plejeplaner.
158
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
9.8.1 Lavbundsarealer
Hvad er lavbundsarealer?
Lavbundsarealer, der er en samlebetegnelse for VMPII/
III-lavbundsarealer og øvrige lavbundsarealer, er kunstigt
•
Lavbundsarealerne er vist på kortbilag nr. 9.8.1.
afvandede vådområder, som tidligere har været våde enge,
•
De områder, der i kommuneplanen er udpeget som lav-
moser, lavvandede søer eller fjordarme.
bundsarealer, skal gives en planlægningsmæssig status,
Arealerne kan være:
der ikke gør det umuligt eller besværligt at genoprette dem
∞∞ markante ådale omkring vandløb
som vådområder.
∞∞ pumpelag
∞∞ visse okkerpotentielle områder
9.8.2 VMP II/III-lavbundsarealer
∞∞ oprindelige tørveområder øst for israndslinjen
•
∞∞ områder, som forventes at kunne opfylde kriterierne
VMP II/III-lavbundsarealer skal friholdes for byudvikling og for byggeri, anlæg m.v., hvortil der kræves
landzonetilladelse, og som kan forhindre, at det na-
•
VMP II-lavbundsarealer er arealer, der er udpeget
turlige vandstandsniveau kan genskabes.
efter Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af
For VMP II/III-projekter, der samtidig er udpeget
17. juli 1998 om lavbundsarealer, om regionplanlægning
som internationale naturbeskyttelsesområder eller
og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er
ligger i tilknytning hertil, henvises der til retningsli-
potentielt egnede som vådområder. Arealerne vurderes
nie 9.n Aktiviteter i internationale naturbeskyttelses-
at kunne genoprettes som vådområder med henblik på
områder.
at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets
9.8.3 Øvrige lavbundsarealer
•
for et VMP II/III-vådområdeprojekt.
Vandmiljøplan II/III.
Øvrige lavbundsarealer er lavbundsarealer, som ikke
Øvrige lavbundsarealer, hvor der ved vandstands-
er udpeget som VMP II/III-lavbundsarealer. Arealerne
hævning kan genskabes områder med stor natur- og
vurderes som biologisk værdifulde og teknisk mulige at
miljømæssig værdi, skal som udgangspunkt frihol-
naturgenoprette som vådområder.
des for byggeri og anlæg, som vil kunne forhindre en
eventuel fremtidig vandstandshævning.
HOVEDSTRUKTUR
9.9 Kulturhistorie
Kortbilag nr. 9.9.1 Kulturhistorie
Hvad betyder begrebet kulturhistorie?
Kulturhistorien viser sig i mange afskygninger. Det kunne
eksempler på bedre byggeskik, som var en byggeretning,
være den gamle stråtækte gård i én længe med typisk alsisk
som blomstre op i 20érne.
rødt bindingsværk, som vidner om den tid, hvor stort set
Den fremherskende ide var, at det skulle være godt
alle var tilknyttet landbruget. En landsbys struktur eller en
håndværk og en bevidsthed om, hvad kvalitet var. I
egnstypisk husmandskoloni.
sønderborg området var man ofte meget bevidste om at
Kasernen i Sønderborg (Marinestationen) og kleinbanestationer vidner om de år, hvor området var tysk (18641920). Bygningerne er ofte bygget med stærke forbilleder i
den tyske arkitektur.
Med genforeningen bliver området igen tilknyttet den
danske arkitektur, og også her i kommunen er der fine
160
bruge dansk byggeskik , dette kan bl.a. ses i Rinkenæs
kirke, som er bygget i 1932.
Alt dette er unikt, og Sønderborg kommune ønsker
at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske
monumenter” rundt om i Kommunen.
HOVEDSTRUKTUR
Kulturhistorie
Retningslinjerne 9.9.1 til 9.9.9 har til hensigt at sikre historien
om samfundets udvikling. Sønderborg kommune har en unik
historie, som skal værnes om.
Retningslinien vedrører ikke den almindelige landbrugsdrift, der som hovedregel kan fortsætte som hidtil. Der kan
således stadig opføres erhvervsmæssig byggeri, som er i
tilknytning til eksisterende bebyggelsen under hensyntagen
VISION
For kulturarven er det Byrådets vision, at kulturarven
skal bruges som en generator for udvikling. Kulturarven
bliver kun en del af det levende lokalsamfund, hvis den
har beboerne og brugernes ægte forståelse. Dette skabes
igennem dialog og løbende samarbejde med beboere og
brugere.
til kulturhistorien.
De
erhvervsmæssigt
nødvendigt
byggeri,
som
er
i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Sønderborg
Kommune varetager kulturhistoriske hensyn.
Sønderborg Slot
Retningslinjer
9.9.1 Kulturhistorie
•
De fysiske spor af kulturarven i Sønderborg Kommune skal bevares og beskyttes gennem de offentlige myndigheders formidling, planlægning og administration. De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i
retningslinjerne 9.9.2 til 9.9.7 skal tilgodeses.
•
Retningslinierne er ikke gældende i byzoner og i sommerhusområder. Byggeri, der er erhvervsmæssigt
nødvendigt for landbrugs- og skovbrugsejendomme,
MÅL
For kulturarven er det Byrådets mål, at:
• De fysiske spor af Sønderborg kommunes historie
skal bevares, så befolkningen nu og i fremtiden kan
opleve, hvordan 10.000 års samfundsudvikling afspejles i kulturlandskabet og byerne.
• Der skal fortsat være plads til fornyelse i byerne og
i landskabet, men fremtidig udvikling skal ske i respekt og forståelse for den fælles kulturarv.
• Ved at passe på kommunens kulturarv skabes der et
smukt unikt miljø, som kan tiltrække både nye borgere og turister til området.
HANDLINGER
Byrådet vil arbejde for at kulturhistoriske interesser
bevares ved at:
• Udarbejde bevarende lokalplaner for kulturmiljøer
under pres.
• Registrere bevaringsværdige bygninger i de tidligere
Sundeved Kommune, Broager Kommune, Augustenborg og Sydals Kommune.
• Arbejde for at kommunens kulturarv bevares.
• Arbejde for at skabe stolthed hos ejere af bevaringsværdige huse igennem oplysning.
• Udarbejde et administrationsgrundlag for sagsbehandling for bevaringsværdige bebyggelser i det
åbne land.
skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger.
HOVEDSTRUKTUR
Fortidsmindeområder
Fortidsmindeområderne
er
forhistoriske
fundområder
så som gravpladser, bopladser, offerpladser, våbenfund,
ressourceområder og voldanlæg.
Fortidsmindeområder er omfattet af områdeudpeg-
Retningslinjer
9.9.3 Bevaringsværdige kulturlandskaber
•
ningen ”Områder, hvor skovtilplantning er uønsket”.
som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kort-
De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er
automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at
De udpegede bevaringsværdige kulturlandskaber,
bilag nr. 9.9.1.
•
Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede
fortidsmindet yderligere, er der en beskyttelseszone på 100
bevaringsværdige kulturlandskaber må der ikke etab-
meter fra fortidsmindets ydergrænse. Læs mere om dispen-
leres nye større tekniske anlæg, nye større bebyggel-
sation fra fortidsmindebeskyttelseslinien på Sønderborg
ser eller foretages ny råstofudvinding. Ved naturgen-
Kommunes hjemmeside.
opretning skal der tages hensyn til områdernes men-
Alt dette er unikt og Sønderborg kommune ønsker
at bevare den historie, som viser sig i form af ”fysiske
monomenter” rundt om i Kommunen.
neskeskabte kulturpræg.
9.9.4 Infrastrukturanlæg
•
Retningslinjer
9.9.2 Fortidsmindeområde
•
Udpegede infrastrukturanlæg er vist på korbilag nr.
9.9.1.
•
Ved ophør af nuværende funktion af de udpegede infrastrukturanlæg, skal i videst mulig omfang anvendes til anden relevant form for anvendelse.
Fortidsminder, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
•
Inden for afgrænsningen af retningsliniens udpegede fortidsmindeområder må der ikke foretages råstofgravning, etableres nye anlæg eller ny bebyggel-
Infrastrukturanlæg
se. Grundvandshævning og grundvandssænkning må
Retningslinien har til hensigt, at sikre at nedlagte havne-
kun foretages, såfremt der ikke herved påføres for-
anlæg søges genanvendt til funktioner, der er forenelige med
tidsmindet skade.
havneanlæggenes kulturhistoriske værdier.
Ved infrastrukturanlæg forstås jernbaner og havne og havneanlæg. Som bevaringsværdige havnehanlæg udpeges: Ballebro,
Bevaringsværdige kulturlandskaber
Retningslinien har til hensigt, at beskytte områdernes
kulturlandskabelige fortællerværdi.
Retningslinien udelukker ikke nyt byggeri og anlæg, der
etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der knytter
sig til områderne. I områder som er udpeget som bevaringsværdigekulturlandskaber er skovrejsning uønsket.
De bevaringsværdige kulturlandskaber er udskiftningslandskaberne Brandsbøl og Holm.
Bebyggelse i det åbne land har historisk set været bestemt af
egnskarakteristiske bebyggelser, tilpasset landskabet og de
klimatiske forhold. Disse bebyggelser er eksempelvis længegårde, de tresidede gårdanlæg og de danske husmandsbrug.
162
Hardeshøj, Mommark og Kegnæs.
HOVEDSTRUKTUR
Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og landsbyer
Retningslinjer
Retningslinjen har til hensigt at bevare de spændende bebyg-
9.9.5 Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og
landsbyer
•
•
gelsesmiljøer, og dermed bidrage til at gøre det attraktivt
at bo i landdistrikterne. Retningslinjen udelukker ikke
nye byggerier og anlæg, der etableres med respekt for de
De bevaringsværdige kvarterer og lokalbyer og
bevaringsinteresser, der knytter sig til områderne. Nye som
landsbyer, som er omfattet af denne retningslinie,
gamle huse skal tilpasses landsbyernes bebyggelse. Oftest er
som er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
der her tale om huse i 1½ plan med røde eller blådæmpede
Inden for bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer og
vingetegl og i øvrigt i materialer, som er typiske for den
landsbyer må bevaringsinteresser ikke tilsidesæt-
egentlige landsby. De bevaringsinteresser, der er omtalt i
tes. De bevaringsværdige bebyggelser skal optages i
retningslinien, er beskrevet i Sønderjyllands Amts kulturhi-
kommuneplanen med beskrivelse af de konkrete be-
storiske baggrundsregistrering.
varingsværdier, der ligger til grund for udpegningen
De bevaringsværdige landsbyer er:
(SAVE-registrering). Når der lokalplanlægges for lo-
∞∞ Stationsbyer: Tørsbøl og Vester Sottrup
kalbyerne/bebyggelsen/landsbyerne skal lokalplan-
∞∞ Fortelandsby: Dyndved
bestemmelserne sikre de pågældende bevaringsvær-
∞∞ Fiskerleje/fisker-skipperhuse: Sandager
dier.
∞∞ Slyngede vejbyer: Borballe og Kær-Ormstoft
∞∞ Kirkelandsby: Oksbøl
Lokalplan nr. 9 - 0109
Bilag 2 - Bevaringsværdige sammenhænge
∞∞ Landsbyer: Holm, Lambjergskov, Mjang og Stenderup,
Svenstrup-Himmark-Torup, Guderup, Sjellerup.
De bevaringsværdige kvarterer er:
∞∞ Jomfrustien
∞∞ Kongevej
∞∞ Nystaden
∞∞ Ringgaden og med kvarteret omkring Christian X´s kirke
∞∞ Parkgade-Ørstedsgade-Sønderlandevej
∞∞ Langesø
∞∞ Nordborg indre by.
Markant bebyggelse
Sigtelinjer
Udsigt
Levende hegn
Krigergrave
Mindesten
Markante træer
Bevarende lokalplaner
Retningslinjer
9.9.6 Fredede og bevaringsværdige bygninger
•
Bygningerne er en stor del af en kommunens identi-
Kommunen ønsker at få lavet bevarende lokalplaner for
tet. For at kunne identificere den kulturhistoriske vær-
følgende områder: Jomfrustien, Øvre del af kongevejen,
dig er en stor del af kommunens bygninger registreret
Augustenborg, Lambjergskov, Elleygade og Nordborg
i SAVE, som er et samlet register over Danmarks beva-
indre by og for kommunens bevaringsværdige landsbyer.
ringsværdige og fredede bygninger (https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm ). Det drejer sig om tidlige-
Hvor kan man finde fredninger?
re Sønderborg -, Gråsten - og Nordborg Kommuner og
desuden bevarende lokalplaner for Augustenborg, Hø-
Oplysninger og overblik over fredninger - f.eks. alleer,
ruphav, Ullerup og Ketting og en række enkeltregistre-
hegn og udsigtsfredninger kan findes på kommunens
ringer, som er foretaget i forbindelse med konkret sag-
hjemmeside www.sonderborg.dk.
behandling, se bilag 2 og 3 bagest i dette hæfte.
HOVEDSTRUKTUR
Bevaringsværdige husmandskolonier
Husmandssteder er mindre ejendomme på landet, som nu er
synlige minder om en tid, hvor det lille familielandbrug både
var en realitet for tusinder af familier og et ideal for mange i
samfundet.
I Sønderborg Kommune har vi to meget karakteristiske
typer af husmandskolonier: De ældre fra 1500 og 1600 tallet,
som var resultatet af at godsejerne samlede og flyttede de små
husmandssteder i klynger. Ofte er de meget forbyggede, men
man kan stadig genkende strukturen. Husmandsstederne var
så små at en familie ikke kunne ernærer sig ved dem alene. En
del af disse ligger omkring Gråsten og et par stykker på Als.
Disse er som de typiske alsiske gårde karakteriseret ved at
stalden ligger i forlængelse med stuehuset.
Den anden gruppe af husmandskolonier opstår efter ca.
Værdifulde kulturmiljøer
1850, og kan betegnes som husmandsbrug, dvs. de var lidt
Retningslinjen har til hensigt at beskytte kultursporenes
større. De er oftest bygget i den tyske tid. De tidlige brug
landskabelige og naturgivne forudsætninger og indbyrdes
er anlagt med stuehus og lade i et, senere skiller man laden
samspil. Ved planlægning eller godkendelse af nye, store
fra stuehuset. For at få mere plads benyttede man sig ofte
bygninger eller anlæg uden for kulturmiljøerne skal
af høje trempler og blikplader og fik på den måde lavet et
bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes, hvis bevaringsvær-
større loftrum. Efter 1920 bliver det muligt at bygge statshus-
dierne inden for kulturmiljøerne vil blive forringet af de nye
mandsbrug med statslån på jord lejet af staten. Det er blevet
tiltag. Retningslinjen udelukker ikke nyt byggeri og anlæg,
hævdet at dette blev gjort som en del af en fordansknings-
der etableres med respekt for de bevaringsinteresser, der
politik og brugene blev også udstykket af tidligere preus-
knytter sig til området. De bevaringsinteresser, der er omtalt
siske statsgodser bl.a. Fiskbæk, Romohrsgård, Gammelgård
i retningslinjen, er beskrevet i sønderjyllands amts kulturhi-
og Vertemine. Husmandbrugene ligger ofte som perler på
storiske baggrundsmateriale.
en snor i landskabet og denne struktur genfindes mange
De værdifulde kulturmiljøer er:
steder i kommunen. De er bygget i den karakteristiske bedre
∞∞ Ballesbro-Hardeshøj (Færgeleje)
byggeskik stil.
∞∞ Nydam – Sandbjerg – Alssund – Kær (”1864-kulturland-
Retningslinje
9.9.7 Bevaringsværdige husmandskolonier
•
De husmandskolonier, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
•
I de udpegede husmandskolonier må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. Ved byggeri og anlæg må
husmandsudstykningernes kulturhistoriske struktur
ikke forringes. De bevaringsværdige husmandskolonier er optaget i kommuneplanens rammer med beskrivelse af de konkrete bevaringsværdier, der ligger
til grund for udpegningen, og som skal tilgodeses ved
nyt byggeri og anlæg.
164
skab, offermose, herregårdsmiljø, voldsted/domænegård, husmandstrykning.)
∞∞ Dybbølskanser (skanseterræn fra 1864)
∞∞ Nybøl Nor (teglværkslandskab og teglværksindustri)
Iller Strand (teglværkslandskab og teglværksmuseum)
∞∞ Bund Sø – Brandsbøl (kulturlandskab m. bopladser/gravhøje fra oldtiden, landsby og udskiftningsstruktur)
∞∞ Nordborg Å – Holm ( kulturlandskab m. bopladser fra
oldtiden, middelalderlig landsby, udskiftningsstruktur)
∞∞ Gråsten Slot – Gråstenskovene (slotsområde m. haveanlæg og skove, stor mængde gravhøje)
∞∞ Nørreskoven (skovområde m. gravhøje og bopladser fra
oldtiden, borgruiner og kystbebyggelser)
∞∞ Sandager (fiskerleje).
HOVEDSTRUKTUR
Bevaringsværdier
Når der sker ændringer med bygningen, vil karaktererne
ændre sig, og der er derfor løbende behov for at revidere
Retningslinje
bevaringsværdien. En bygning kan ved en god tilbageføring
9.9.7 Værdifulde kulturmiljøer
eller renovering opnå en højere karakter end ved den oprin-
•
delige vurdering.
I kommuneplanen betragtes kun bygninger i kategorien
De værdifulde kulturmiljøer, som er omfattet af denne retningslinje, er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
•
I værdigfulde kulturmiljøer må bevaringsinteresserne
1-6 som bevaringsværdige. For bygninger i kategorien 1-2
ikke tilsidesættes. Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse
kan der ikke opnås tilladelse til nedrivning. For bygninger i
og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevel-
kategori 3-6 gælder, at nedrivning kun kan ske på baggrund
sen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke fin-
af en politisk beslutning i hvert enkelt tilfælde. Samtidig skal
de sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporer-
der ske en forudgående offentliggørelse, inden kommunen
ne, naturgrundlaget og det omgivne landskab må ikke slø-
kan give tilladelse hertil (jf. Bygningsfredningsloven § 18).
res eller ødelægges. Når der udarbejdes lokalplan inden for
For bygninger i kategorien 7-9 gælder, at disse alene skal ses
et værdigfuldt kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplan-
som administrationsgrundlag i forbindelse med kommunens
bestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier.
sagsbehandling og øvrige planopgaver.
Ofte er det små ting som gør at et hus bevarer sin originale
stil. Det kan være en detalje på facaden, eller udformning
af taget. Tit vil man i samarbejde med kommunens byggeafdeling kunne komme frem til et resultat, som alle er
tilfreds med. Ved at henvende sig til kommunen på et tidligt
tidspunkt, kan man få gode råd til, hvordan man bibeholder
det unikke ved et bevaringsværdigt hus.
Hvad er bevaringsværdi?
Sønderborg Kommune ønsker at hjælpe ejere af
Bygningernes bevaringsværdier fordeler sig på en karak-
bevaringsværdige huse. Derfor er det muligt at søge tilskud
terskala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Vurderingen
til tilbageførsel og istandsættelse af facader, hvis bygningen
er baseret på følgende forhold: Den arkitektoniske værdi,
har opnået en værdi på mellem 1-4 hos kommunens bygnings-
den kulturhistoriske værdi, den miljømæssige værdi,
forbedringsudvalg.
originalitet og tilstand. Sammenfattet giver det den
Ofte er det nødvendigt at bevare en sammenhæng
samlede bevaringsværdig.
omkring bygningerne for at opretholde en harmonisk helhed.
Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest
Til at fastholde disse historiske særpræg kan kommunen
være fredede bygninger eller folkekirker. Disse bygninger
udarbejde bevarende lokalplaner. Ofte er det meget små ting
administreres af kulturarvsstyrelsen.
som kan ødelægge en helhed. Det kan være en nybygning, som
Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som
ikke indpasser sig i det eksisterende miljø eller materialer
i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværks-
som er fremmede for et områdes stil. Sønderborg Kommune
mæssige udførelse, er fremtrædende eksempler inden for
har allerede udarbejdet flere bevarende lokalplaner og oftest
deres slags.
er områdets indbyggere glade for dem, da de igennem dem får
Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne,
en garanti for at det miljø de har købt sig en plads i bibeholdes.
pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og
ombygninger trækker ned i karakteren.
Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte
bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk
betydning. Disse er derfor ikke omfattet af retningslinjen.
Bygningbevaringsværdier fremgår af SAVE-registreringen.
HOVEDSTRUKTUR
Kirkelandskaber
Kirkernes betydning som værdifulde kulturhistoriske
Kirkelandskaber
monumenter og markante kendingsmærker i landskabet må
Kirkelandskabet er kirkens nære omgivelser og består af
ikke forringes.
en indblikszone og en baggrundszone.
Efter lov om naturbeskyttelse er der om næsten alle kirker
Indblikszoner er arealerne mellem kirken og den vej,
på landet en kirkebyggelinie på 300 meter, indenfor hvilken
hvorfra indblik er mulig. Baggrundszoner er arealerne,
der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange
som i forhold til den vej, hvorfra der er indblik, danner
kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde
baggrund for kirken.
kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m.
Kirkelandskaberne er udpeget for at supplere disse
bestemmelser, således at myndighederne kan sikre, at der
inden for kirkelandskaberne ikke foretages indgreb, som
kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i
landskabet.
I indblikszoner kan selv lave bebyggelser og beplantninger medføre, at indblikket til kirken visuelt sløres eller
Retningslinjer
9.9.9 Kirkelandskaber
•
forringes.
I baggrundszoner vil lavt byggeri i mange tilfælde ikke
Kirkelandskaber, som er omfattet af denne retningslinie, er vist på kortbilag nr. 9.9.1.
•
I kirkelandskabet kan der kun opføres bygninger el-
virke forstyrrende i forhold til kirken. Høje bygninger, siloer,
ler tekniske anlæg m.v., hvis byggeriet eller anlægget
vindmøller og antenner m.v. kan derimod forringe oplevelsen
ikke visuelt slører eller forringer indblikket til kirken
af kirkerne i landskabet.
Hvis byrådet vurderer, at en lokalplan, der omfatter arealer
i landzone vil påvirke kirkeomgivelserne, vil kommunen høre
eller virker forstyrrende på kirkens nære omgivelser.
•
Beplantning, der visuelt slører og forringer indblikket
til kirkerne, skal undgås.
de kirkelige myndigheder, inden sagen afgøres.
Hvis du vil vide mere om kirkelandskaber
Læs mere om dispensation fra kirkebyggelinien på
Sønderborg
Kommunes
hjemmeside.
Kirkelandska-
berne er vist i “Registrering af kirker og kirkeomgivelser
i Sønderjyllands Amt”, som er udgivet af Sønderjyllands
Amt i 2000. Kirkelandskabet bliver yderligere beskyttet
gennem naturbeskyttelseslovens § 19 om kirkebyggelinien
som er på 300 m målt fra kirkebygningen.
Vester Sottrup Kirke
166
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
9.10 Hvad betyder
det for miljøet?
planforslaget, vedrørende temaet ”Natur, landskab og
kulturhistorie”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet er regionplanens retningslinjer videreført
næsten uændret og suppleret med enkelte nye retningslinjer. Væsentlige ændringer er, at Count Down 2010 med
målsætninger om bevaring af arter er indarbejdet, at der
er foretaget nye arealudpegninger for biologiske korridorer, at bevaringsværdige kulturmiljøer er udvidet til
også at omfatte visse kvarterer i større byer, samt at der
stilles skærpede krav for hensyn til geologiske interesseområder.
Inkorporeringen af Count Down 2010 og de øvrige tiltag
for flora og fauna vurderes at give nye muligheder for at
beskytte og udvikle biodiversiteten, især Bilag IV arter.
Udpegningen af nye bevaringsværdige kulturmiljøer
giver en udvidet afbødning af indvirkningen på disse.
Skærpede krav for hensyn til geologiske interesser
vurderes at kunne få positiv påvirkning af geologiske
værdier i landskabet - især i de nyudpegede områder.
Overvågning
Løbende overvågning gennem CD-2010 indsatsen og
for udbredelsen af de invasive arter - fx. rynket rose og
bjørneklo - for at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig til
at bremse udbredelsen.
HOVEDSTRUKTUR
10. Landbrug og råstofindvinding
10.1 Landbrug
I Sønderborg Kommune er der omkring 500 små og mellemstore husdyrbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Det
betyder, at husdyrtætheden er meget høj i forhold til landsgennemsnittet, og kommunen rummer bl.a. den fjerde største
produktion af slagtesvin og søer i Danmark.
Set i lyset af, at befolkningstætheden i kommunen også
VISION
Det er Byrådets vision, at der i højere grad anvendes teknologiske løsninger til begrænsning af miljøbelastningen
fra husdyrbrug, herunder biogasanlæg.
er højere end landsgennemsnittet, og landbrugsjorden har
en høj dyrkningsværdi, er kampen om arealerne voksende.
Udviklingen peger i retning af at der vil blive færre, men til
gengæld væsentligt større landbrug i Sønderborg Kommune.
Kommunen fører løbende miljøtilsyn med husdyrbrug
og andre landbrug, og Sønderborg Kommune lægger stor
vægt på at fastholde og forbedre dialogen med borgerne og
landbruget om miljøforhold. For at opfylde harmonireglerne for husdyrbruget (forholdet mellem arealstørrelsen og
antallet af husdyr) har specielt svinebrugene i gennemsnit
brug for ca. 50 % mere areal, end de selv ejer.
Svinebrugenes produktion er således afhængig af
forpagtning af jord og gylleaftaler, der giver landmanden
ret til at benytte andres arealer til udbringning af husdyrgødning. Dette medfører en øget transport af gylle til områder
uden for kommunen.
Landbrugsjord er en begrænset ressource, som det er
vigtigt at værne om. Landbrugsarealer, der inddrages til
byudviklingsformål, bør derfor søges disponeret med den
størst mulige bebyggelsesgrad og i overensstemmelse med
afsnit 4.4 om byvækst og afsnittets retningslinier.
MÅL
For landbruget er det Byrådets mål, at:
• Det skal være muligt at drive et landbrug i Sønderborg Kommune, der er tilpasset tidens krav og muligheder, så landmanden kan planlægge og investere
langsigtet.
• Værne om landbrugsjorden, da det er en begrænset
ressource.
• Husdyrbruget drives på en sådan måde, at der tages
størst muligt hensyn til naboer, natur, miljø, landskab og kulturhistoriske interesser.
• Der sikres den bedst mulige lokalisering af intensive
husdyrbrug i forhold til naboer, varetagelse af vandkvaliteten, beskyttelse af de lokale og regionale
naturværdier, samt EU-forpligtelser i forhold til
Natura2000 og vandrammedirektiverne og kommuneplanens retningslinier i øvrigt.
• Landbrugets øgede udfordringer, med store mængder gylle, skal løses på en hensigtsmæssig måde for
naturen, miljøet og landbrugserhvervet.
Hensynet til bevarelse af landbrugsjord er ikke til hinder
for, at der sker en samtidig varetagelse af natur- og miljømæssige- samt kulturhistoriske interesser, herunder kvalitetssikring af vandet i vandløb og søer, sikring af drikkevandsinteresser, VMP II- og III-projekter, naturgenopretning og sikring af de beskyttede naturtyper samt sten- og
jorddiger. Disse projekter igangsættes ofte efter en omfattende dialog med de berørte lodsejere. I forbindelse med
større arealinddragelser af jordbrugsarealer til andre formål,
bør jordfordeling bruges som et middel til at bevare og samle
ejendommenes produktionsmuligheder.
Landbrugets drift og placering skal respektere kommuneplanens øvrige retningslinier for det åbne land, landskabshensyn, naturinteresser, internationale beskyttelsesområder, fortidsminder, kulturhistorie, miljømål osv.
168
HANDLINGER
Byrådet vil:
• Når der foreligger en jordbrugsanalyse - vurdere,
om der er grundlag for at revidere udpegningen af
de særligt værdifulde landbrugsområder. Desuden
vil Byrådet tage stilling til, om jordbrugsanalysen i
øvrigt giver anledning til at prioritere landbrugsinteresserne på anden vis i kommuneplanen, herunder
udpegning af arealer til lokalisering af landbrugets
driftsbygninger og -anlæg
• Øge mængden af bedst anvendelige teknologier på
husdyrproduktioner
• Støtte fokus på energieffektivisering og råvareudnyttelse.
HOVEDSTRUKTUR
Landbrugsjord
Aabenraa
Særligt værdifulde landbrugsområder
Nordborg
raa
Aaben
Fjord
Svenstrup
Als
F jo
rd
Guderup
Blans
gF
lt
Fynshav
Augustenborg
d
jo r
Sund
Vester Sottrup
or
nb
ste
gu
Au
Als
Ullerup-Avnbøl
Kværs-Tørsbøl
Li
lle
bæ
Tandslet
Nybøl
Gråsten
Dybbøl
Sønderborg
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg Bugt
Flensb
o
rg Fjo
rd
Kortbilag nr. 10.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
Etablering, udvidelse eller ændre af et husdyrhold kræver
∞∞ De landskabelige værdier.
anmeldelse/ansøgning til kommunen. Afhængig af husdyr-
I forbindelse med etablering, ændring eller udvidelse af
holdets størrelse er der forskellige krav til ansøgningens
husdyrbrug over grænserne for godkendelse efter § 12 i
udformning, og til hvilke faktorer, der skal vurderes, som kan
husdyrloven (se faktaboks) skal kommunen informere offent-
ses i afsnittet om miljøgodkendelse af landbrug i kapitel 6.
ligheden tidligt i beslutningsproceduren.
Ansøgningen skal varetage hensynet til:
∞∞ Anvendelse af den bedst tilgængelige teknik
∞∞ Beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur.
For naturen er det med dens bestande af vilde planter og
dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som
særligt sårbar overfor næringsstofpåvirkning
∞∞ Begrænsning af evt. gener overfor naboer (lugt-, støj-,
støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.)
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinjer
10.1.1 Landbrugsjord
•
Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end
jordbrug skal ske under hensyntagen til de berørte
ejendomme, struktur- og arronderingsforhold i området, investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, så
en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes.
•
Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest
muligt og fortrinsvis ske på arealer med begrænset
betydning for jordbruget. Ved inddragelsen skal det
tilstræbes at bevare større, samlede jordbrugsområder.
•
•
Særligt værdifulde landbrugsjorder i Sønderborg Kommune
Retningslinjer
Landbrugsjorder, der er planlagt inddraget til an-
10.1.3 Landbrug og miljø
dre formål end jordbrug, skal normalt forblive i jord-
•
Landbrug skal drives og placeres, således at kommu-
brugsmæssig drift, indtil de faktisk tages i brug til an-
neplanens bestemmelser om sikring af værdifulde
den anvendelse.
områder og levesteder for flora og fauna respekteres
Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Land-
i størst mulig grad.
brugsinteressen kan vige for hensynet til væsentlige
•
Etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyr-
natur-, miljø- og byudviklingsmæssige samt kulturhi-
brug skal vurderes under hensyntagen til natur-, mil-
storiske interesser.
jø-, landskabs-, overfladevand- og grundvandsinteresser i henhold til Lov om miljøgodkendelse af hus-
10.1.2 Særligt værdifulde landbrugsområder
•
arealanvendelser i bedriftens nabolag skal hensynet
kortbilag nr. 10.1.1. I de særligt værdifulde land-
til eksisterende landbrugsbedrifter indgå, jf. kapitel 6
brugsområder gælder retningslinie 10.1.1. Herudover
om Forebyggelse af miljøkonflikter.
Når landbrugsjord inddrages til andre formål end
10.1.4 Godkendte husdyrbrug
jordbrug, skal det dokumenteres, at der er taget de
•
størst mulige hensyn til landbruget.
•
Ved beslutning om lokalisering af nye miljøfølsomme
De særligt værdifulde landbrugsområder er vist på
gælder følgende:
•
dyrbrug og anden gældende lovgivning.
•
Arealudlæg til andre formål end jordbrug kræver en
Tillæg til regionplanen om husdyrbrug opretholdes,
jf. tabel nr. 10.1.1.
•
planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for
Tillæggene vil bortfalde i det omfang, ejendommen
opnår en ny godkendelse efter Lov om miljøgodken-
denne lokalisering.
delse af husdyrbrug.
•
Fra 2007 og fremefter har kommunen overtaget hele
ansvaret for at godkende og VVM-behandle miljøansøgninger på husdyrbrug. Se desuden efterfølgende
afsnit om anmeldelse, tilladelse og miljøgodekendelse m.v. af husdyrbrug. De godkendte husdyrbrug vil
ikke fremover fremgå af kommuneplanen.
170
HOVEDSTRUKTUR
Tillæg
nr.
Matr.nr.
Ejerlav
Sogn
Adresse
DE
før
DE
efter
af udpegningen som særligt værdifulde landbrugsområder.
Felstedvej 39,
Gråsten
225
359
Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end
jordbrug
248
360
Hensigten med retningslinjerne er, at landbrugsjord ikke
Tillæg til Regionplan 1993 - 2004
6
53 m.fl.
Ladegård
Kværs
13
70 m.fl.
Avnbøl
Ullerup
Avnbølgårdvej
6, Sønderborg
16
21 m.fl.
Ulkebøl
Ulkebøl
Nørremark 22,
Sønderborg
288
26
35 m.fl.
12 m.fl.
Stevning
Ulkebøl
unødigt inddrages til andre formål, og at der - hvis den
inddrages - tages de størst mulige hensyn til landbrugsinteressen.
10
Udpegningen er vist på kortbilag nr. 10.1.1.
Svenstrup
Nordborgvej
149, Nordborg
248
Ulkebøl
Nørremark 18,
Sønderborg
201
313
272
Der
skelnes
mellem
almindelig
landbrugsjord
og
landbrugsjord i særligt værdifulde landbrugsområder. I de
særligt værdifulde landbrugsområder stilles der krav om
dokumentation for, hvordan den landbrugsmæssige interesse
9
14 m.fl.
Kværs
Kværs
Kværsløkke 18,
Gråsten
214
6,4
40
3 m.fl.
Hjortholm
Kegnæs
Nørre Landevej
42-44, Sydals
9,9
05,8
Tabel nr. 10.1: Tabel 10.1.1 Tillæg om husdyrbrug fra tidligere udgaver af regionplanen som opretholdes
varetages i forbindelse med inddragelse af arealer, og at
interessen tillægges en vis vægt.
Derimod skal landbrugsinteressen i forbindelse med
arealinddragelse af almindelig landbrugsjord alene varetages
på lige fod med andre interesser.
Jordbrugsanalyser
For at kunne revidere de udpegede særligt værdifulde
landbrugsområder og retningslinjerne til varetagelse af
Redegørelse for Statslige krav og ønsker
I ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
jordbrugets interesser, skal der foreligge en analyse af
jordbrugserhvervenes betydning lokalt, regionalt, erhvervsog samfundsøkonomisk og miljømæssigt.
- 2009”, Miljøministeriet, stiller Staten krav om, at kommu-
Sønderborg Kommune har sammen med Cowi, som en del
neplanen skal varetage de jordbrugsmæssige interesser,
af et Realdania-projekt, været med i et udviklingsprojekt om
herunder udpege og sikre de særligt værdifulde landbrugs-
kommunale jordbrugsanalyser. Det færdige resultat forventes
områder. De statslige interesser beskrives overordnet i
at ligge færdigt i løbet af 2009. Projektet har til formål at finde
kapitel 13.
metoder til udarbejdelse af jordbrugsanalyser på kommunalt
Beskyttelse af landbrugsjorden
For at beskytte landbrugsjorden mod at blive inddraget til
andre formål, er der i kommuneplan 2009-21 udpeget særligt
niveau. Metoden skal anvende eksisterende datakilder og
analyser, temakort og tabeller, så jordbrugsanalyser kan
foretages med et begrænset ressourceforbrug.
for inddragelse af landbrugsjord generelt og inden for de
Mulige overordnede indsatser for at fremme en
bæredygtig udvikling i landbruget
særligt værdifulde landbrugsområder.
Benyttelse af den bedst anvendelige teknologi (BAT ) anses
værdifulde landbrugsområder, samt medtaget retningslinjer
Særligt værdifulde landbrugsområder
for at være en indsats, der vil kunne fremme en bæredygtig
udvikling i landbruget. I begrebet ligger underforstået, at der
Formålet med udpegningen er at beskytte de betydelige
er tale om økonomisk og praktisk overkommelige løsninger.
landbrugsinteresser, der findes i disse områder. Byrådet
Eksempler på delindsatsområder er staldindretning, opbeva-
fastholder den udpegning af de særligt værdifulde landbrugs-
ringsform for gylle, nedfældning, mere effektiv udnyttelse
områder, som er foretaget af det tidligere Sønderjyllands
af kvælstof i husdyrgødning og lignende ved f.eks. gyllefor-
Amt. For Sønderborg Kommune betyder det, at alle arealer i
suring og gylleseparering.
det åbne land - med undtagelse af skovområder - er omfattet
HOVEDSTRUKTUR
10.2 Råstofindvinding
Aabenraa
Råstofgraveområder
Graveområde for gulbrændende ler
Interesseområde for rødbrændende ler
Nordborg
raa
Aaben
Fjord
Svenstrup
Als
F jo
Li
lle
bæ
rd
Guderup
Blans
or
nb
ste
gu
Au
gF
Als
Ullerup-Avnbøl
Fynshav
Augustenborg
d
jo r
Sund
Vester Sottrup
lt
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Sønderborg
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg Bugt
Flensb
o
rg Fjo
rd
Kortbilag nr. 10.2.1 Råstofplan 2009
Administrationen af Råstofloven er delt mellem Sønderborg
Kommune og Region Syddanmark. Region Syddanmark er
Retningslinjer
ansvarlig for den overordnede kortlægning og udpegning af
10.2.1 Ressourcebeskyttelse
råstofgraveområder i samarbejde med kommunen. Region
•
I råstofgraveområderne vil ændringer af arealanven-
Syddanmark har udarbejdet Råstofplan 2008-2020, som er
delsen samt byggeri og anlægsarbejder m.v., der kan
endeligt vedtaget den 23. februar 2009 og som skal revideres
forhindre udnyttelsen af råstoffer, kun blive tilladt,
hvert 4. år. Råstofplanens retningslinjer er bindende for
når råstofforekomsterne er fuldt udnyttet, og det er
kommuneplanen i Sønderborg Kommune.
foreneligt med udnyttelsen af tilstødende forekom-
Sønderborg Kommune skal ved ansøgninger om råstofindvinding administrere efter de retningslinjer, der er
ster.
•
I forbindelse med ændret arealanvendelse, byggeri og
beskrevet i Region Syddanmarks Råstofplan 2008-2020, og
anlægsarbejder m.v. kan der stilles krav om, at even-
efterfølgende føre tilsyn med råstofgravningen.
tuelle råstofforekomster først skal indvindes og nyttiggøres.
•
Der skal udvides hensyn til de i retningslinje 9.4.1 udpegede geologiske interesser.
172
HOVEDSTRUKTUR
VISION
For råstofindvinding er det Byrådets vision, at følge Miljøstyrelsens opfordring til genbrug og nyttiggørelse af affaldsprodukter. Således skal det blandt andet være muligt
at genbrugsmaterialer indgår i forarbejdning af materialer i råstofgrave, hvor det er miljømæssigt forsvarligt.
Retningslinjer
10.2.2 Indvindingstilladelser
•
Råstofgraveområder er oversigteligt vist på kortbilag
nr. 10.2.1.
•
I råstofgraveområder kan kommunen som hovedregel
give tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandindvinding, fortidsminder og beskyttede naturtyper
MÅL
For råstofindvinding er det Byrådets mål, at:
• Nedlagte råstofgrave kan anvendes til rekreative og
naturmæssige formål, samt at der udlægges boliger
omkring råstofgravesøer.
• Der ved råstofindvinding skal tages hensyn til landskab og natur. Områder af stor landskabelig værdi
bør derfor friholdes for nye råstofgrave.
• Råstofressourcerne udnyttes optimalt under hensyntagen til gældende love, direktiver, planer og
øvrige retningslinier.
• Inddragelse af landbrugsarealer til råstofindvinding
skal begrænses mest muligt gennem vilkår i de enkelte tilladelser og styring af graveaktiviteten.
• Jordfordeling bør anvendes som et redskab til at
skaffe erstatningsjord til landbrug, der afgiver jord
til råstofindvinding.
• Sikre en lokal forsyning af gode råstoffer.
• Importerede materialer i videst mulig omfang skal
erstatte forbruget af sand og grus fra råstofgrave.
og diger.
•
Ved enkeltindvindinger kan inddragelse af nye indvindingsarealer, kun ske under hensyntagen til andre
arealinteresser. I forbindelse med ansøgninger skal
tilstedeværelsen af råstofforekomster dokumenteres,
og der skal udarbejdes en plan, der viser, hvorledes
indvinding og efterbehandling kan indpasses landskabeligt i det pågældende område.
•
Uden for graveområderne kan der kun i ganske særlige tilfælde gives tilladelse til råstofindvinding f.eks.
til lokal forsyning, eller ved udnyttelse af specielle råstoffer. Etablering af nye råstofgrave uden for graveområder kræver kommuneplanlægning samt accept
fra Region Syddanmark og Miljøministeriets Miljøcentre.
•
Det åbne brud i en råstofgrav skal begrænses mest
muligt i udstrækning og skal afskærmes fra omgivelserne for at mindske de miljømæssige gener. Ved indvinding af rødbrændende ler må arealerne kun beslaglægges i én dyrkningssæson.
•
HANDLINGER
Byrådet vil indarbejde handlinger i den kommunale planlægning på baggrund af retningslinierne i ”Råstofplan
2008-2020 for Region Syddanmark”
Der skal ske gennemgravning af skel mellem gravearealer, der udnyttes af forskellige firmaer eller på forskellige tidspunkter. Kravet om skelgennemgravning
tinglyses på de relevante ejendomme.
Administration af Indvindingstilladelser
Som forudsætning for at en indvindingstilladelse tages
Flere informationer
i brug, vil Byrådet stille krav til ansøgeren om, at veje,
ledningsanlæg, og eksisterende bebyggelse fjernes, og at søer
Udviklingen i råstofindvinding, forarbejdning og forbrug
og vandløb forlægges i forbindelse med råstofindvinding,
af råstoffer, er nærmere beskrevet i Råstofplan 2008-2020
således at der ikke efterlades restforekomster, der ikke kan
for Region Syddanmark.
udnyttes senere.
HOVEDSTRUKTUR
Jordartskort
Aabenraa
Smeltevandsgrus
Smeltevandsler
Smeltevandssand
Nordborg
raa
Aaben
Fjord
Svenstrup
Als
F jo
Li
lle
bæ
rd
Guderup
Blans
or
nb
ste
gu
Au
gF
Als
Ullerup-Avnbøl
Fynshav
Augustenborg
d
jo r
Sund
Vester Sottrup
lt
Tandslet
Kværs-Tørsbøl
Nybøl
Gråsten
Sønderborg
Dybbøl
Egernsund
Rinkenæs
Høruphav
Lysabild
Broager
Skovby
Sønderborg Bugt
Flensb
o
rg Fjo
rd
Kortbilag nr. 10.2.2 Jordartskort efter kortlægning for forekomster af ler, grus og sand
ge krav til bredudformning, dyrkningsfrie bræmmer, be-
Retningslinjer
plantning, dybdeforhold og anlæg af øer med det formål
at beskytte grundvand og søernes vandkvalitet, samt at
10.2.3 Efterbehandling
•
Graveområder og interesseområder for ler er vist på
forbedre søernes fremtidige naturindhold.
•
•
Efterbehandling af råstofgrave skal ske i overensstem-
•
stofplan 2008-2020 og Byrådets egne mål.
•
Region Syddanmark kan dispensere til, at råstofgrave kan
Søer, der opstår som følge af råstofindvinding, skal hen-
modtage rent jord til efterbehandling i råstofgrave. Region
ligge upåvirket og må ikke anvendes til udsætning af fisk,
Syddanmark står for tilsynet med de eksisterende dispensatio-
fodring af dyr eller intensive fritidsformål, medmindre
ner til modtagelse af rent jord. Region Syddanmark skal regel-
der meddeles særlig tilladelse efter anden lovgivning.
mæssigt føre tilsyn med de meddelte dispensationer, således at
Søer skal efterbehandles med skrå brinker, der sikrer
der ikke sker forurening af grundvandsmagasinerne.
mod udskridning ved færdsel i området. Der stilles særli-
174
Efterbehandling på tilstødende arealer skal koordineres,
også når indvinding foregår tidsmæssigt forskudt.
melse med retningslinierne i Region Syddanmarks Rå•
Alle søer, der opstår som følge af råstofindvinding, vil blive omfattet af en generel målsætning for vandkvalitet.
HOVEDSTRUKTUR
Kortbilag nr. 10.3.2 viser jordartskort med kortlægning af
Hvor findes råstofplanen?
forekomster. Kortet er alene af oplysende karakter, da det
Råstofplan 2008-2020 for Region Syddanmark, kan
ikke er omfattet af en retningslinie.
findes på Region Syddanmarks hjemmeside www.
Sømaterialerne er normalt dyrere end landmaterialer og
regionsyddanmark.dk eller ved henvendelse til Region
anvendes fortrinsvis som tilsætningsmaterialer til beton og
Syddanmark i Vejle.
asfalt (klasse A og E ) og til asfalt. Importeret knust granit
kan erstatte sømaterialer, og bliver stadig billigere i forhold
til disse. Anvendelsen af sømaterialer har været aftagende
i en årrække, og der findes ikke naturlige grusmaterialer
Før
en
råstoftilladelse
kan
udnyttes,
skal
Byrådet
godkende en grave- og efterbehandlingsplan. Graveplanen
Administration af Indvindingstilladelser (fortsat)
i Sønderborg Kommune, der kan erstatte knust granit og
sømaterialer.
Fyldgrus til anlægsformål udgør ca. halvdelen af det
skal indeholde oplysninger om råstoffernes udstrækning,
samlede forbrug af råstoffer. Fyldgrus er det billigste
dybde og kvalitet, graveetaper med tidsfølge, gravedybder,
materiale, hvorfor transportomkostninger har relativt større
graveteknik, behandlingsanlæg, lagerplads, til- og frakørsel,
betydning, end for andre råstoffer. Det betyder, at afstanden
afskærmende jordvolde og mulddepoters placering.
mellem indvindingssted og forbruger får større betydning
Endvidere vil Byrådet stille krav om økonomisk
sikkerhed i henhold til Råstofloven for overholdelse af vilkår
for indvinding og efterbehandling. Landskabs- og råstofpla-
end eventuelle forskelle i fyldgrusets kvalitet, de enkelte
indvindingssteder imellem.
nerne, der er vedtaget i af de tidligere kommuner eller Amtet,
Indvinding af ler
samt det nuværende Byråd, skal lægges til grund for indvin-
Der er 7 teglværker ved Nybøl Nor i Sønderborg Kommune,
dingsplaner og efterbehandling af råstofgrave i de pågæl-
hvor der samlet produceres ca. 100 millioner teglsten om året.
dende graveområder.
Stenfrit ler til gulbrændt tegl indvindes fortsat ved Nybøl Nor
og Iller Strand, mens moræneler til rødbrændt tegl indvindes
Kortlægning af råstofforekomsterne
i området mellem Bovrup og Gråsten. Indvindingen suppleres
Region Syddanmark opdaterer løbende kendskabet til de
naturbundne råstoffer gennem råstofkortlægning og tolkning
med overskudsler fra byggepladser og vejanlæg.
Råleret til teglværksbrug køres direkte til teglværkerne og lægges på lager i stakke. Finkornet rødler, som
af geologisk viden.
I Alssundområdet er der kun ganske få tilgængelige
grusforekomster. Stenfrit issøler findes i store mængder ved
er en mangelvare i det sønderjyske område, blandes med
grovkornet rødler - typisk i forholdet 1:10.
Nybøl Nor. I Sønderborg Kommune indvindes der primært
rød- og gulbrændende ler.
Råstofindvindingen følger udviklingen i byggeriet og
større anlægsarbejder, og tabellerne nederst på siden viser
udviklingen i den samlede råstofindvinding i en 10 års
periode.
Den årlige indvinding af sand, grus og sten i 1000 m3
År
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
1.000 m 3
6.755
6.748
7.040
7.399
7.099
6.610
6.959
7.916
8.730
9.820
Den årlige indvinding af ler i 1000 m
3
År
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
1.000 m 3
325
304
336
333
276
311
270
265
268
315
Tabel nr. 10.2: Den årlige indvinding af sand, grus, sten og ler i Region Syddanmark. Kilde: Råstofplan 2008-2020
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
10.3 Hvad betyder
det for miljøet?
planforslaget, vedrørende temaet ”Landbrug og råstofindvinding”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet er regionens Råstofplan indarbejdet som
erstatning af Regionplanens retningslinier og retningslinierne for landbrug og skovrejsning er alene ændret for at
tilpasse disse til forholdene i Sønderborg Kommune.
Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det
gældende plangrundlag, som vurderes at medføre
væsentlige påvirkninger af miljøet.
Overvågning
Løbende opfølgning på udviklingen i nye skovarealer og
inddragelse af eksisterende skovarealer.
176
HOVEDSTRUKTUR
11 Grundvand og vandmiljø
Vandområdet
Vandmiljøområdet hører efter kommunalreformen hovedsageligt under Staten, som skal udarbejde overordnede
vandplaner. Indtil de statslige vandplaner foreligger, gælder
Regionplan 2005, som har fået status af landsplandirektiv.
VISION
Det er Byrådets vision at sikre en bæredygtig udnyttelse
af vandressourcerne og skabe sammenhæng mellem beskyttelse af vandmiljøet og arealanvendelsen.
Målene for vandkvaliteten i grundvandsforekomster vil
fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne
skal fastsætte miljømålene for grundvand, vandløb og søer.
Planerne vil indeholde indsatsprogrammer til opfyldelse
af miljømålene inden 2015. Kommunerne skal udarbejde
MÅL
MÅL
•
handleplaner senest i 2010 for de tiltag, som kommunen vil
iværksætte, for at målene kan opnås i 2015.
Statslige vandplaner
Sønderborg Kommune hører under vanddistrikt Jylland og
•
Byrådet vil arbejde for at mindske den intensive
landbrugsdrift i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder), samt i indvindingsoplande
til vandværksboringer.
Mulighederne for skovrejsning skal koordineres tæt
med behovet for grundvandsbeskyttelse.
Fyn, som vil blive omfattet af én samlet statslig vandplan.
Vandplanen vil bl.a. omfatte de konkrete indsatsområder.
Sønderborg Kommune skal udmønte vandplanen ved at
udarbejde konkrete handlingsplaner i form af sektorplaner i
kommuneplantillæg.
HANDLINGER
For Grundvand og vandmiljø vil Byrådet i løbet af planperioden udarbejde indsatsplaner for grundvand samt anvendelsesbestemmelser for vandløb, søer og kystvande.
Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt indeholder
retningslinjer for beskyttelse af grundvand og kvalitet
af overfladevand i søer og vandløb. Disse retningslinjer,
målsætninger og udpegninger er gældende indtil vandplanerne træder i kraft.
HOVEDSTRUKTUR
11.1 Grundvand
grundvandet.
Udpegning af skovrejsningsområder på de lokaliteter, som
er centrale for grundvandsbeskyttelsen indgår som en del af
denne vurdering.
I forbindelse med godkendelse af virksomheder bliver der
stillet skærpede krav, hvor det er nødvendigt for at sikre
grundvandsbeskyttelsen. I tabellen på den foregående side
er der eksempler på virksomheder og anlæg, der erfaringsmæssigt kan medføre risiko for grundvandsforurening.
Omvendt kan de nævnte virksomheder og anlæg i visse
tilfælde indrettes og drives, så forureningsrisikoen er
minimeret.
I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelser til
landbrug vil kommunen vurdere, om den ønskede produktionsudvidelse vil kunne medføre en væsentlig miljøpåvirkning, bl.a. i forhold til grundvandet. Såfremt kommunen
vurderer, at risikoen for forurening af grundvandet er
uacceptabelt høj, skal der ske en begrænsning af forureningsrisikoen. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningsrisikoen til et acceptabelt niveau, kan den ønskede produktion
ikke tillades.
Indtil vandplanen er endeligt vedtaget gælder mål og
retningslinjer for vandressourcerne i kapitel 6 i Regionplan
2005 for Sønderjyllands Amt. Sønderborg Kommune skal
fortsat arbejde for, at mål og retningslinjer i regionplanen
opfyldes.
Områdeafgrænsningerne kan blive ændret med den
statslige vandplan.
Om skovrejsning
Kommunens fysiske planlægning skal stadig iagttage
Kommunerne har mulighed for at vurdere og justere
drikkevandsinteresserne, og forud for ønsker om arealudlæg
de konkrete udpegninger af skovrejsningsområder og
skal der foretages en konkret vurdering af, om den planlagte
områder, hvor skovrejsning er uønsket samt udlægge nye
anvendelse kan finde sted.
områder. Se Kommuneplanens afsnit 9.5 om skovrejsning.
Skovrejsning er et konkret tiltag til beskyttelse af grund-
Vurderingen skal blandt andet omfatte en undersøgelse af
vandsressourcen. Udpegning af skovrejsningsområder
alternative placeringsmuligheder, herunder den naturlige
på de lokaliteter, som er centrale for grundvandsbeskyt-
grundvandsbeskyttelse i området, samt mulighederne for
telsen, vil derfor være oplagt og hensigtsmæssig.
forebyggelse, overvågning og afværgelse af forurening af
178
HOVEDSTRUKTUR
11.2 Vandløb og søer
Regulering af vandløb, søer og kystvande
et nøje afvejet hensyn til miljø- og naturmæssige værdier, og
Efter kommunalreformen har Sønderborg Kommune fået
afvejning af at anvendelsen tilgodeser den brede del af befolk-
kompetence til at fastsætte retningslinier for anvendelsen
ningen. Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges
af vandløb, søer og kystvande. Det kan for eksempel være
også de rekreative værdier, f.eks ved et forbedret grundlag
anvendelse til rekreative formål, fiskeri, dambrug eller havne-
for lystfiskeri eller kvaliteten af den oplevelsen ved at færdes
formål. Anvendelsen må ikke stride mod miljømål fastsat i
langs eller på vandløb, søer og kystvande.
Regionplan 2005 eller i de kommende statslige vandplaner.
Ved beslutning om anvendelsen af vandløb, søer og
kystvande skal der altid indgå en vurdering af konsekvensen
for dyre- og planteliv af den påtænkte anvendelse. Hvis
anvendelsen har et rekreativt formål, såsom badning, fiskeri
Miljøkvalitet i vandløb, søer, fjorde og havområder
Byrådet
og
andre
myndigheder
skal
gennem
og sejlads, skal der iagttages en balanceret hensyntagen til
deres
planlægning og administration sikre, at den direkte og
menneskers sundhed og bevarelsen af et alsidigt dyre- og
planteliv.
indirekte tilførsel af forurenende stoffer til vandområderne
begrænses i videst muligt omfang.
Vandløb, søer, fjorde og havområder er levesteder for
planter, fisk og smådyr. Hertil kommer, at mange dyrearter,
herunder fugle, padder og pattedyr lever i og af vandet, og de
tilstødende vådområder har stor betydning som spredningskorridorer for planter og dyr.
Samtidig har vandområderne stor rekreativ værdi for
befolkningen. Anvendelsen af vandområder skal ske under
HOVEDSTRUKTUR
VISION
HANDLINGER
For Vandløb, søer og kystvande er det Byrådets vision,
at anvendelsen sker på et bæredygtig grundlag, hvor
udnyttelsen af rekreative interesser ikke tilsidesætter et
alsidigt dyre- og planteliv.
Byrådet vil:
• Anvende beplantning som et aktivt værktøj til at
undgå grødevækst.
• Restaurere hårdt regulerede strækninger ved udlægning af en naturlig varieret vandløbsbund og genslynge vandløbene, hvor det er fysisk muligt.
• Revidere alle vandløbsregulativer i den kommende
planperiode med henblik på harmonisering og opfyldelse af kravene i Miljømålsloven.
• Etablere våde enge mellem søer og landbrugsarealer.
• Etablere dyrkningsfrie bræmmer omkring søer.
• Iværksætte periodevise forbud mod udbringning af
husdyrgødning på arealer, som ligger i umiddelbar
tilknytning til søer eller vandløb, som leder til søer.
• Arbejde for en ekstensivering af driften på sønære
arealer, hvilket vil mindske næringsstoftilførslen til
søerne. I forbindelse med ekstensiveringen af sønære
arealer kan der oprettes kogræsserlaug, som vil
medføre en tiltrængt naturpleje, så søer og vandhuller ikke gror til.
MÅL
• Vandløb og søer bevares som en vigtig del af landskabs- og naturoplevelserne, og kan bruges til rekreative formål så som lystfiskeri og badning
• Søerne indgår som vigtige elementer i kommunens
naturnetværk og sikre borgerne et godt sted at bo
med mulighed for indholdsrige naturoplevelse
• Nye søer i boligområder skal skabe attraktive, nærrekreative kvaliteter, der bygger videre på kommunens forpligtigelser i Countdown 2010
• Historiske søer skal genskabes
• Fiskeriet i kystvande bør gennemføres på en skånsom og bæredygtig måde, således at levestederne og
fødegrundlaget for havpattedyr, havfugle, fisk, bunddyr og planter ikke forringes
• Der kan etableres muslingeopdræt på lineanlæg som
et virkemiddel til at fjerne næringsstoffer fra kystvandene.
Restaurering og vedligeholdelse af vandløb
Byrådet vil fremme vandløbsrestaurering af offentlige og
private vandløb for at genskabe den fri passage for dyrelivet
i vandløbene, fjerne opstemninger, gensno vandløb, genåbne
rørlagte vandløbsstrækninger, udlægge gydegrus og lignende
restaureringsindgreb. Det betyder, at yderligere rørlægning af
åbne vandløb skal undgås, da vandløbets selvrensningsevne
derved forringes og en rørlægning vil være en barriere for
dyre- og plantelivet i vandløbene.
Ved gennemførelse af permanente vandløbsrestaurering
søger Byrådet at forbedre miljø- og naturkvaliteten generelt
og bl.a. skabe fysisk variation og fremme vandløbenes evne
til selvrensning og stofomsætning, samt om muligt reducere
vandløbenes okkerforurening.
Samtidig søges vandløbets vedligeholdelsesaktiviteter
begrænset. Hvor der er gennemført restaureringsprojekter
skal der som udgangspunkt ikke udføres vandløbsvedligeholdelse.
Restaureringsprojekterne skal i videst muligt omfang
gennemføres ved lodsejernes frivillige medvirken og med
inddragelse af flest mulige miljø- og naturinteresser.
180
HOVEDSTRUKTUR
Nyetablering og genskabelse af søer
Byrådet vil arbejde for etablering af nye søer, f.eks. ved
Sø- og åbeskyttelseslinien
genskabelse af gamle mølledamme og genetablering af nu
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og
helt eller delvis afvandede søer.
åbeskyttelseslinien) er at sikre søer og åer som værdi-
I forbindelse med råstofindvinding og den efterfølgende
fulde landskabselementer og som levesteder og spred-
udnyttelse af de udgravede områder, samt i forbindelse med
ningskorridorer for plante- og dyreliv. Søbeskyttelses-
krav til efterbehandling, vil der blive søgt skabt nye søer, som
linien er på 150 m. Beskyttelsen gælder for søer med en
skal henligge i naturtilstand bl.a. af hensyn til beskyttelse af
vandflade på mindst 3 ha, og for vandløb med regulativ-
grundvandet, med mindre helt særlige forhold taler imod det
mæssig bundbredde på mindst 2 m, jf. det regulativ der
gjaldt i 1983. De 150 m måles fra grænsen mellem landog vandvegetation. Sø- og åbeskyttelseslinien indeholder
et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure,
master,
campingvogne
mv.),
anlæg,
terrænændre,
beplante og lignende. Kommunen kan dispensere fra
bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at det ansøgte
ikke er i konflikt med formålet. I vurderingen indgår bl.a.
hvor tæt projektet er på søen/åen, og om projektet kan
genere oplevelsen af søen/åen eller dyre- og plantelivets
vilkår. Især ved uberørte sø- og åbredder er administrationspraksis restriktiv.
Retningslinje
11.2.1 Nyetablering og genskabelse af søer
•
Søer skal genskabes eller nyetableres i det omfang,
det er muligt. Der godkendes ikke udsætninger af fisk
til ”put & take-formål” i målsatte søer eller i søer, der
er omfattede af bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. også afsnit 8.4 om lystfiskersøer.
•
Genskabelse eller etablering af søer og vandhuller
m.v. nærmere end 10 km fra Sønderborg Lufthavn,
må ikke finde sted, såfremt der er risiko for at fugle
overflyver flyvepladsen og derved hindrer eller er til
fare for luftfarten.
HOVEDSTRUKTUR
11.3 Hav og fjord
Kortbilag nr. 11.3.1 Badevand
Hav og fjord
Have og fjorde påvirkes af det vand, som udledes gennem
Især ved udløbene fra de mange vandløb er der risiko for
kommunens mange vandløb og spildevand fra kloaksyste-
svingende hygiejnisk vandkvalitet på grund af udledninger
merne. Siden 1970 er vandkvaliteten langs kommunens
af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land.
badestrande blevet overvåget, og med udbygningen af kloak-
Indsatsen med forbedret rensning af spildevand i det åbne
nettet og opførelse af renseanlæg er der gennem årene opnået
land vil ud over en forbedring af vandkvaliteten i de mindre
gode forbedringer i vandkvaliteten. I de senere år har kvali-
vandløb også medføre en generel og betydelig forbedring af
teten af badevandet ved badestrandene igennem sommer-
den hygiejniske vandkvalitet omkring vandløbenes udmun-
halvåret generelt været god. Der har alene på ganske få
dinger langs strandene.
målestationer været perioder med høje målinger af bakterier.
Omkring de større byer er der udledninger af urenset
Der er dog mindre strækninger langs de ca. 220 km kyst i
spildevand fra overløb fra kloaksystemerne under regn, som
Sønderborg Kommune, der ikke er omfattet af overvåg-
kan være årsag til svingende badevandskvalitet, afhængig af
ningen.
nedbør, strøm og solindstråling.
182
HOVEDSTRUKTUR
Badestrande med blå flag inviterer befolkningen til badning
ved en strand med et højt rekreativt indhold. Det er vigtigt,
at befolkningen sikres adgang og ophold på de værdifulde
Retningslinje
strande, og at forholdene i det hele taget tilgodeser de rekre-
11.3.2 Badning
ative interesser.
•
Badevandsområder fremgår af kortbilag nr. 11.3.1. I
Det er Byrådet, der tager stilling til, hvorvidt der kan gives
badevandsområder skal vandkvaliteten kunne leve op
tilladelse til udledning af vand til hav og fjord. Ved ansøgning
til badevandsdirektivets skærpede krav om ”tilfreds-
afgrænses nærområdet, og der vil blive fastlagt krav om, at
stillende vandkvalitet”. den hygiejniske badevandskvalitet inde på kysten skal kunne
tetsmålet for badevand er iflg. de kommende natur-
opfylde kravene til badevand, ligesom Miljøstyrelsens vejle-
og vandplaner, at alt udpeget badevand ved udgangen
dende krav til vandkvaliteten være opfyldt i nærområdet.
af 2015 i det mindste skal være klassificeret som ”til-
Kvali-
Miljøministeriet har i henhold til bekendtgørelsen om
fredsstillende”. Det vil sige, at tilstanden foruden at
råstofindvinding på søterritoriet udlagt en række indvin-
opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal
dingsområder i Lillebælt.
opfylde badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske kvalitet.
Faktuelt om Blå Flag
•
Ansøgning om etablering af anlæg eller udledning af
Det er kommunens intention med Blå Flag at give børn
forurende stoffer, der kan skade badestranden og ba-
og unge viden om havets liv og økologi - på en levende og
devandskvaliteten vil ikke blive imødekommet ved
anderledes måde. For at opnå Blå Flag skal en række krav
være opfyldt. Blå Flag stranden har :
•
rent badevand
•
toiletter og affaldsspande
•
rednings- og sikkerhedsudstyr
•
er ren og tilses jævnligt af kommunen
•
tilbyder miljø-/naturaktiviteter
•
oplyser om kampagnen og de seneste badevandsanalyser mm.
Sønderborg Kommune har i øjeblikket Blå Flag ved
Sønderborg Lystbådehavn, Sønderborg Badestrand og
Fynshav. I 2010 forventes Vemmingbund at få Blå Flag.
HOVEDSTRUKTUR
11.4 Fiskeproduktion
Ferskvandsdambrug
Havbrug og saltvandsgenbrug
Det er som udgangspunkt ikke muligt at etablere ferskvands-
Retningslinje
dambrug i Sønderborg Kommune. Det bunder dels i, at det i
for Byrådets behandling af ansøgninger om fiskeopdræt i
praksis vil være umuligt at opretholde en drift af ferskvands-
kystvandene.
11.4.2
udgør
administrationsgrundlaget
dambrug på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, der ikke
Ved fordeling af retten til at forårsage en eventuel accep-
må forhindre opfyldelse af målsætningerne for vandområ-
tabel merbelastning af kystvandene med næringssalte fra
derne eller i øvrigt give anledning til forringelse af vandkvali-
fiskeopdræt foretages en prioritering, således at denne ret
teten, og dels at kommunens vandløb ganske enkelt er for små
fortrinsvis forbeholdes de produktionsformer, der er miljø-
og følsomme på grund af den meget begrænsede vandføring.
mæssigt mindst belastende i forhold til produktionsstørrelsen. Det er hovedsageligt landbaserede saltvandsdambrug
Retningslinjer
11.4.1 Ferskvandsdambrug
•
mæssigt bæredygtigt grundlag. Driften må ikke for-
senest i 2015 jfr. Miljømålsloven.
hindre opfyldelse af målsætningerne for vandområ-
De miljømæssige konsekvenser ved udlæg af fiskeop-
derne eller i øvrigt give anledning til forringelse af
drætsanlæg vurderes ud fra en konkret afvejning af lokale
vandkvaliteten.
forhold og forureningstilstanden i kystvandene.
I fjorde, bugter og øvrige vandområder med begrænset vandudskiftning
I områder med skærpet målsætning som ”særligt naturvidenskabeligt interesseområde” eller ”naturgivent iltsvindsområde” eller
•
Ud for de alment benyttede badestrande med badevandskontrol. For forureningen med næringssalte fra
saltvandsopdræt af fisk til Lillebælt gælder:
•
At den godkendte udledning af kvælstof og fosfor ikke
må overstige 1997-niveauet, og
•
At den ledigblevne udledningskvote ved nedlægning
eller ophør af anlæg i Lillebælt ikke vil være til rådighed for nyanlæg eller udvidelse af anlæg.
•
I de øvrige havområder i Lillebælt skal de miljømæssige konsekvenser ved udlæg af fiskeopdrætsanlæg
vurderes på baggrund af en konkret afvejning af lokale forhold og den generelle forureningstilstand i kystvandene.
184
har forpligtet sig til at sørge for, at bl.a. vores kystvande hvortil Lillebælt hører - skal have en ”god økologisk tilstand”
Der kan ikke placeres saltvandsdambrug følgende steder:
•
Dambrug udleder store mængder iltforbrugende stoffer
samt diverse medicinrester og andre hjælpestoffer. Danmark
Driften af ferskvandsdambrug skal ske på et miljø-
11.4.2 Havbrug og saltvandsdambrug
•
med etablering af tilstrækkelige rensningsforanstaltninger.
Der er ingen havdambrug eller saltvandsdambrug i
Sønderborg Kommune der er i drift på nuværende tidspunkt.
HOVEDSTRUKTUR
MILJØVURDERING
11.5 Hvad betyder
det for miljøet?
planforslaget, vedrørende temaet ”Grundvand og
vandmiljø”.
Nyt i kommuneplanen
For temaet erstattes regionplanens retningslinier ikke
med denne plan, da der efterfølgende skal udarbejdes nye
vandplaner i statslig regi. Når Vandplanen for vanddistrikt Jylland og Fyn foreligger (forventeligt i 2010),
skal kommunerne efterfølgende udarbejde konkrete
handlingsplaner
og
anvendelsesbestemmelser
for
kommunens vandløb, søer og kystvande.
Der er ikke foreslået plantiltag eller ændringer i det
gældende plangrundlag, som vurderes at medføre
væsentlige påvirkninger af miljøet.
Overvågning
Overvågningen af grundvandet sker via den eksisterende
grundvandsovervågning og -kontrol.
HOVEDSTRUKTUR
186
HOVEDSTRUKTUR
12 Miljø
12.1 Miljøgodkendelser
For at tage hånd om miljøet er det et krav, at visse virksomheder, anlæg eller større landbrug, skal igennem en godken-
Faktaboks
delsesprocedure, inden de kan opføres eller udvides.
Miljøgodkendelser af virksomheder (landbrug undtaget)
udføres som en udmøntning af Miljøbeskyttelseslovens
Det drejer sig om:
(lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12/2006) Kapitel 5,
- virksomheder og anlæg, der som står opført på listerne i
hvoraf det fremgår at:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december
∞∞ Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget
2006 om godkendelse af listevirksomhed, som kræver miljø-
på listen over virksomheder der skal miljøgodkendes
godkendelse i medfør af lov om miljøbeskyttelse § 33 stk. 1.
(listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyn-
- etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug
samt ændringer af udspredningsarealer efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
des, før der er meddelt godkendelse heraf.
∞∞ Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres
bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med
hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som in-
Faktaboks
Miljøbeskyttelsesloven’s § 33;
debærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
∞∞ Godkendelsen efter kapitel 5 fastsætter vilkår for liste-
§ 33. Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er
virksomhedens etablering og drift, herunder den kon-
optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed),
trol, som den, der er ansvarlig for virksomheden selv
må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt
skal foretage.
godkendelse heraf. Listevirksomhed må heller ikke
udvides eller ændres bygningsmæssigt eller drifts-
Yderligere viden om miljøgodkendelse af listevirk-
mæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembrin-
somhed kan ses i Miljøstyrelsens BAT Referenceliste:
gelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening,
http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2006/02/
før udvidelsen eller ændringen er godkendt.
87-7614-904-8.htm
Virksomheder
Landbrug
Virksomheder af en vis størrelse skal af hensyn til omgivel-
Fra 1. januar 2007 er husdyrbrug, der etableres, udvides eller
serne godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. For en
ændres blevet omfattet af Lov om miljøgodkendelser m.v.
del virksomheder er det staten, som er den godkendende
af husdyrbrug, som erstatter planlovens regler om VVM for
myndighed, men en ansøgning skal altid indsendes til
husdyrbrug og miljøbeskyttelseslovens regler om godkendelse
kommunen, bl.a. fordi kommunen kan komme med en
og revurdering af husdyrbrug. Endelig er planlovens landzo-
udtalelse til staten om virksomhedens placering set i forhold
nebestemmelser skrevet ind i loven, således at kommunalbe-
til de planlægningsmæssige bestemmelser og interesser i
styrelserne fremover i en og samme arbejdsgang kan vurdere
nærområdet.
og udarbejde en samlet miljøgodkendelse for et husdyrbrug.
Kommunen gennemgår i sin sagsbehandling, hvilken
Miljøgodkendelser af landbrug udføres som udmøntning
påvirkning driften af virksomheden må antages at få på
af Husdyrloven (lovbekendtgørelse nr. 1572 af 20/12/2006)
omgivelserne. Det gælder særligt i forhold til emission af
hvoraf det fremgår, at kommunen skal vurdere dyreholdets
stoffer fra skorstene, støj, evt. lugt, spildevand, affald og
forventede påvirkning af omgivelserne, når der er tale om
affaldshåndtering samt transporter til og fra virksomheden.
HOVEDSTRUKTUR
husdyrbrug over 75 dyreenheder, svarende til f.eks. 2700
Yderligere viden om emnet kan findes i Vejledning fra Skov-
slagtesvin årligt eller 75 jerseykøer.
og Naturstyrelsen om Tilladelse og miljøgodkendelse mv. af
Der bliver ved vurderingen taget hensyn til planlæg-
husdyrbrug.
ningsmæssige forhold som afstand til byzone, landskabelige
værdier, naboer, samlede bebyggelser samt beskyttelseslinjer i forhold til skov, kyst og diverse fredninger. Ændringer
i dyrehold, arealer eller anlæg, må ikke påbegyndes, før der er
Husdyrbekendtgørelsen
meddelt miljøgodkendelse af husdyrbruget.
Reglerne i husdyrbekendtgørelsen tager udgangspunkt i
Kommunen gennemgår i hver enkelt tilfælde, hvilke
påvirkninger driften af husdyrbruget måtte have på omgivel-
følgende opdeling;
•
serne. Det gælder for emission af stoffer fra skorstene, støj,
spildevand, affald og affaldshåndtering samt transporter til
Fra 3 til 15 dyreenheder skal der ved etablering, udvidelse og ændring foretages anmeldelse til Kommunen.
•
Fra 15 til 75 dyreenheder skal der ved etablering, ud-
og fra husdyrbruget. Desuden undersøges påvirkningen fra
videlse og ændring ansøges om tilladelse. For mink-
anlægget i form af ammoniakemmision som kvælstofnedfald
farme beliggende mindre end 300 m fra visse natur-
i nærmeste naturområder samt lugtpåvirkningen i omgivel-
områder gælder reglerne om tilladelse dog fra 3 dyre-
serne.
Med hensyn til driften af arealerne, undersøges det,
enheder.
•
Over 75 dyreenheder skal der ved etablering, udvidel-
hvorledes den ændrede/nye bedrift vil påvirke recipienter,
se og ændring ansøges om miljøgodkendelse via hjem-
dvs. vandløb, søer og havmiljø, omgivende habitatområder.
mesiden www.husdyrgodkendelse.dk.
I godkendelsen af husdyrbruget fastsættes vilkår for dts
etablering og drift, herunder den kontrol, som virksomheden
selv skal foretage.
12.2 Miljøscreening
Ifølge miljøvurderingsloven (lov om miljøvurdering nr. 1398
Hvis planerne fastlægger rammerne for anlægstilladelser
af 22/10/2007 med efterfølgende ændringer) skal planer og
for projekter omfattet af lovens bilag 3 eller 4 eller hvis
programmer, der udarbejdes af offentlige myndigheder og
planen kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder
ligger til grund for kommunens administration, som udgangs-
væsentligt, skal de altid miljøvurderes.
punkt miljøvurderes inden vedtagelse, hvis de skønnes at få
væsentlig indvirkning på miljøet.
Planer som fastlægger anvendelsen af et mindre område
på lokalt plan eller alene medfører mindre ændringer i forhold
Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendt-
til den gældende planlægning skal kun miljøvurderes, hvis de
gørelse. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke
må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
længere være fyldestgørende.
Lokalplaner er et eksempel på en plantype, der kan være
Miljøvurdering af planer
Begrebet ”planer og programmer” omfatter de planlæg-
omfattet af denne bestemmelse.
Procedurer
ningsdokumenter m.v. , som kommunen udarbejder. Det er
Screening af planer er grundlaget for at afgøre om en
både planer med hjemmel i lovgivningen, f.eks. kommune- og
plan skal miljøvurderes og dermed om der skal udarbejdes
lokalplaner og sektorplaner som affaldsplaner, spildevands-
en miljørapport.
planer og vandforsyningsplaner, men også midtbyplaner,
En screening er en oversigtlig vurdering af, om et planforslag
master- og dispositionsplaner.
188
HOVEDSTRUKTUR
Formål med miljøscreening
Miljøscreeningen af planer og programmer har to
offentliggøres denne afgørelse, inden planen vedtages
endeligt.
Hvis kommunen afgør, at planen skal miljøvurderes,
overordnede formål;
høres andre myndigheder, inden der tages endelig stilling til,
•
dels skal en screening være med til at klarlægge, hvor-
hvor omfattende og detaljeret miljøvurderingen skal være.
vidt der skal udarbejdes en miljøvurdering
Berørte myndigheder er i denne sammenhæng de myndig-
dels skal screeningen anvise konfliktområder og bi-
heder, der skal give tilladelse, dispensation eller lign., for at
drage til eventuelle ændringer, der sikrer, at planen ta-
planen kan realiseres.
•
ger mest mulig hensyn til miljø og omgivelser
En kommuneplan indeholder almindeligvis så omfattende projekter, herunder nye arealudlæg til byudvikling,
trafikanlæg og naturgenopretning, at denne plantype altid vil
være omfattet af kravet om miljøvurdering.
antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for miljø-
I screeningen tages udgangspunkt i:
screening er beskrevet i Miljøministeriets ”Vejledning om
a) planens karakteristika og mulige miljøpåvirkninger
miljøvurdering af planer og programmer” fra juni 2006.
b) de områder, der kan blive berørt.
Screeningen udarbejdes med udgangspunkt i lovgivningens brede miljøbegreb der omfatter: biologisk mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora,
jordbund, vand luft, klima, materielle goder, kulturarv,
landskab samt det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
På baggrund af screeningen afgør kommunen, om planen
Faktaboks
Lov om miljøvurdering af planer og programmer er
skal miljøvurderes.
bekendtgørelse nr. 1398 af den 22. oktober 2007, og lov nr.
Hvis kommunen vurderer, at planen ikke vil få væsentlig
250 af den 31. marts 2009.
indvirkning på miljøet og derfor ikke skal miljøvurderes
12.3 VVM-Pligt
Inden større anlæg som f.eks vejanlæg, større eller miljø-
Kommunens afgørelse af, hvorvidt et anlæg vurderes at være
belastende virksomheder, flyterminaler, etc. kan anlægges,
VVM-pligtigt eller ej, skal offentliggøres. Afgørelsen skal
gennemgår kommunen det planlagte anlægs virkning på
desuden indeholde oplysninger om:
miljøet - en såkalt VVM screening.
∞∞ hvor der kan hentes yderligere oplysninger om projektet,
Kommunen foretager en afgørelse, efter anmeldelse af
anlægget, om hvorvidt anlægget påvirker miljøet væsentligt
∞∞ anmeldelsen af projektet samt
∞∞ afgørelsen om hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej.
og om, hvorvidt der skal laves en vurdering af virkningen
Hvis anlægsprojektet er VVM-pligtigt, fremgår det
(VVM). Hvis anlægget vurderes at kunne udgøre en
yderligere, hvor man kan stille spørgsmål eller aflevere
væsentlig påvirkning af miljøet, er anlægget VVM-pligtigt,
kommentarer til projektet, hvilken karakter eventuelle
dvs. at kommunen har pligt til at udarbejde en vurdering af
afgørelser eller udkast til afgørelser har, samt hvilken lov
virkning på miljøet affattet som redegørelse. VVM-redegø-
afgørelsen er givet på baggrund af. Det fremgår også, om de
relsen indgår i kommunens arbejde med at lave kommune-
oplysninger, der er indhentet for at lave VVM-redegørelsen, er
planretningslinjer for det område, hvor anlægget skal ligge.
til rådighed for offentligheden samt hvornår, hvor og hvordan
HOVEDSTRUKTUR
de relevante oplysninger stilles til rådighed. Derudover
fremgår det af offentliggørelsen af projektet, hvordan offent-
Faktaboks
ligheden kan deltage i VVM-proceduren.
Anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt,
Den
VVM-redegørelse,
kommunen
udarbejder,
er omfattet af planlovens VVM-bestemmelser (Lov om
gennemgår bl.a. anlæggets påvirkning på mennesker, flora
planlægning jf. Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20/10/2008
og fauna. Dertil gennemgås hvordan jordbunden påvirkes,
og senere ændringer heraf).
hvordan klima og landskab påvirkes samt om omgivelsernes
kulturarv og materielle goder påvirkes.
Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om
vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på
For at kunne realisere et VVM-pligtigt anlæg, skal
miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning fastlægger,
kommunen udarbejde et kommuneplantillæg eller optage
hvilke anlæg, der kan være omfattet af VVM pligt, og
retningslinjer for anlægget i kommuneplanen. Ved offentlig-
opdeler anlæggene i to kategorier, der fremgår af bekendt-
gørelsen af kommuneplantillægget skal kommunen oplyse
gørelsens bilag 1 og bilag 2.
om de vigtigste begrundelser og betragtninger bag beslut-
VVM-bekendtgørelsen knytter sig op på naturbeskyt-
ningerne og de vigtigste foranstaltninger, der skal til for
telsesloven (lbk. 1042 af 20/10/2008), planloven (lbk. 1027
at nedbringe, undgå og om muligt, neutralisere, de værste
af 20/10/2008) og råstofloven (lbk. 1025 20/10/2008).
skadelige virkninger.
Beskrivelsen i dette afsnit tager afsæt i disse lovbekendt-
Før det planlagte VVM-pligtige anlæg må påbegyndes
skal kommuneplantillægget være endeligt vedtaget.
gørelser. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen
ikke længere være fyldestgørende.
Nærmere beskrivelse af procedurer og praksis for Miljø-
Ved vurdering af indvikningen på miljøet skal miljø
og Energiministeriets vejledning nr. 12392 af 10. oktober
opfattes bredt som mennesker, sundhed, dyr, planter,
2001 om visse offentlige og private anlægs indvirkning på
jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder,
miljøet (VVM-Vejledningen).
kulturarv,
transport
samt
adgangsmuligheder
til
landskabet.
12.4 Habitatdirektivet
Habitatbekendtgørelsen udpeger internationale naturbe-
kommune-, lokal- og råstofplanlægning, herunder kravet
skyttelsesområder, og er en væsentlig del i implemente-
om konsekvensvurdering af planforslag, som i sig selv eller
ringen af EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver i dansk
i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et
lovgivning. Habitatdirektivet beskytter udvalgte naturtyper,
Natura 2000-område væsentligt. Direktivet er indskrevet
planter og dyr med undtagelse af fugle, som er omfattet af
i dansk lov med bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med
Fuglebeskyttelsesdirektivet. Efter direktiverne skal EU’s
senere ændring om udpegning og administration af interna-
medlemslande blandt andet udpege og forvalte såkaldte
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
Natura 2000-områder samt beskytte en række udvalgte
arter.
dyre- og plantearter over hele landet.
Direktivets Artikel 6 beskriver hvilke retningslinjer
myndighederne skal følge i deres administration af stats-,
190
Den følgende beskrivelse tager afsæt i denne lovbekendtgørelse. Ved ændringer i lovgrundlaget vil beskrivelsen ikke
længere være fyldestgørende.
HOVEDSTRUKTUR
Faktaboks
Habitatdirektivet - Artikel 6(3):
lovlig drift af arealer indenfor Natura 2000 undgår sådanne
vurderinger.
Vurderingerne kan være omfangsrige, idet der kræves en
Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet
fyldig begrundelse og vurdering af virkningen i forhold til en
med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som
række parametre. Vurderingerne skal bygge på den bedste
i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter
videnskabelige viden på området, og der skal tages højde for
kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med
kumulative effekter.
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne.
På baggrund af konklusionerne af vurderingen af
virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4,
giver de kompetente nationale myndigheder først deres
Såfremt der ikke kan meddeles tilladelse iht. Habitat
direktivets artikel 6(3), kan der generelt ikke meddeles VVM
tilladelse. VVM vurderinger og vurdering iht. art. 6(3) i
habitatdirektivet erstatter ikke hinanden.
tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig,
Vurderingsomfang
at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de -
Habitatdirektivets art. 6(3) foreskriver, at alle planer og
hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.
projekter (tolket i videste forstand), som kan have væsentlig
effekt på udpegningsgrundlaget skal vurderes. Det gælder
Direktivet og Natura2000
både for projekter indenfor og udenfor habitatområdet. For
planer og projekter med negativ påvirkning af habitatområ-
Natura2000-områder består af habitat- og fuglebeskyttel-
dernes udpegningsgrundlag gælder, at der udelukkende kan
sesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttel-
dispenseres til aktiviteter af national, samfundsøkonomisk
sesområderne, og de kaldes tilsammen også for internati-
karakter.
onale naturbeskyttelsesområder. Habitat- og fuglebeskyt-
Ved sådanne projekter skal der laves passende kompen-
telsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et
sationsforanstaltninger. ”Effekter” omfatter endvidere både
økologisk netværk af beskyttede naturområder.
negative og positive effekter. Vurderinger iht. art. 6(3) er ikke
Habitatdirektivet er det direktiv fra den Europæiske
det samme som vurdering iht. VVM reglerne i planloven.
Union (”Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992”), der har til
formål at sikre sårbare og truede biotoper (habitater) og
arter. I to bilag findes lister over disse levesteder og arter, og
medlemsstaternes regeringer pålægges at registrere områder,
som kræver overvågning, særlige plejetiltag og beskyttelse.
Betydning for miljøvurdering og VVM
Vejledning om naturbeskyttelsesområder
Der foreligger nu et udkast til ”Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt
En plan eller et projekt er underlagt VVM-pligt, hvis det kan
beskyttelse af visse arter”. Heraf fremgår proceduren for
have væsentlig effekt på Natura 2000 områder i henhold til
en vurdering af planer og projekter.
habitatdirektivets artikel 6(3). Effekter skal i den forbindelse
tolkes både som negative og positive effekter. I forhold til
VVM skal projekter og planer forstås i bredeste forstand, og
de er henholdsvis defineret i VVM direktivets art. 1 og i SMV
direktivet.
Det betyder, at stort set alle anlæg og indgreb skal tolkes
som projekter og alle lovbundne planer, herunder eksempelvis kommuneplaner og lokalplaner, skal vurderes i
henhold til habitatdirektivets art. 6(3), hvis de vurderes at
kunne påvirke et Natura 2000 område. End ikke tidligere
HOVEDSTRUKTUR
13. Forholdet til andre gældende planer
13.1 Statslige interesser i planlægningen
De statslige interesser i kommuneplanlægningen
Landsplandirektiver
Nedenstående skema redegør for, hvor i kommuneplanen de
Et landsplandirektiv udformes af staten i henhold til
statslige interesser i planlægningen fremgår:
planlovens § 3, og er bindende for kommunens planlægning.
Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune skal
Statslige interesser:
Kapitel i Sønderborg
Kommuneplan 20092021:
således være i overensstemmelse med gældende landsplandirektiver og Sønderborg Kommune skal arbejde for deres
gennemførelse.
Byzoner og sommerhusområder
Kapitel 4
Ved udarbejdelsen af Kommuneplan 2009-2021 er
Forskellige byformål
Kapitel 4
Sønderborg Kommune omfattet af følgende landsplandirek-
Detailhandelsstruktur
Kapitel 4
tiver:
Trafikanlæg
Kapitel 7
∞∞ Nr. 408 af 1.5.2007. Bekendtgørelse om udpegning og ad-
Tekniske anlæg
Kapitel 7
ministration af internationale naturbeskyttelsesområder
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Afsnit 5.3
VVM-pligtige anlæg
Kapitel 12
samt beskyttelse af visse arter. Se kapitel 9.
Støjbelastede arealer
Kapitel 6
Fritidsformål
Kapitel 8
Landbrug
Afsnit 10.1
Skovrejsning
Afsnit 9.5
Lavbundsarealer
Afsnit 9.8
Internationale naturbeskyttelsesområder
Afsnit 9.6
Kulturhistorie
Afsnit 9.9
Landskab
Afsnit 9.1
Geologi
Afsnit 9.4
Vandløb, søer og kystvande
Afsnit 11.2
Kystnærhedszonen
Afsnit 9.2
Landsplandirektiver
Se følgende afsnit
Tabel nr. 13.1: Oversigt over de statslige interesser i planlægningen
∞∞ 30.4.2007. Landsplandirektiv for 11 sommerhusområder
i kystnærhedszonen i Sønderjylland. Se kapitel 8.
∞∞ Nr. 37 af 20.4.2006. Cirkulære om planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomheder. Se kapitel 12.
∞∞ 23.6.2005. Landsplandirektiv for udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Se kapitel 8.
∞∞ Nr. 100 af 10.6.1999. Planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Se afsnit 5.9
∞∞ Nr. 132 af 15.7.1998. Regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Se afsnit 9.5
∞∞ Nr. 145 af 10.11.1988. Arealudlæg til placering af specialdepoter for flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kraftværker. Kommuneplanen optager ikke bestemmelser der
Hvor findes landsplandirektiverne?
Alle landsplandirektiverne kan findes via vejledningen om
kommuneplanlægning, som findes på www.blst.dk.
giver mulighed for deponering af flyvaske og afsvovlingsprodukter.
Kommuneplan 2009-2021 er samlet set i overensstemmelse med landsplandirektiverne.
Ud over de nævnte landsplandirektiver er Regionplan
2005 for Sønderjyllands Amt også at betragte som landsplandirektiv. Direktivets retningslinier erstattes af Kommuneplan 2009-2021 med vedtagelsen af denne.
192
HOVEDSTRUKTUR
13.2 Regional UdviklingsPlan
Sønderborg Kommune er en del af Region Syddanmark.
Bfekli
Region Syddanmark har udarbejdet ”Regional Udvik-
Jµe[\iYfi^Bfddle\)''/
BfddleXc\eµ^c\kXc]fil[m`bcè^Ì\^`feJp[[XedXib
lingsPlan”, der er en vision, som rækker frem til 2030, og som
understreger regionens styrkepositioner.
Regional UdviklingsPlan
Den regionale udviklingsplan er et nyt plandokument i
Initiativer
Regionsrådets opfølgning på ”Det gode liv”
det danske plan hierarki. Der er ikke tale om en fysisk plan på
samme måde som de tidligere amters regionplaner, men mere
i\^`fejp[[XedXib%[b
Regional UdviklingsPlan
en vision for udviklingen frem til 2030 og en understregning
Redegørelser
Bilag til ”Det gode liv”
af regionens overordnede værdigrundlag og styrkesider. Den
regionale udviklingsplan er et strategisk dokument, som
regionsyddanmark.dk
I\^`feXcL[m`bcè^jGcXe
kommuneplanen skal være i overensstemmelse med.
;\k^f[\c`m
Fm\ifi[e\kgfc`k`jbm`j`fef^jkiXk\^`]fil[m`bcè^\e`Jp[[XedXib
Den regionale udviklingsplan består af 3 dele:
∞∞ ”Det gode liv” - som er den overordnede politiske vision
regionsyddanmark.dk
og strategi for udviklingen i Syddanmark.
∞∞ ”Initiativer” - som er Regionsrådets opfølgning på ”Det
i\^`fejp[[XedXib%[b
gode liv”
∞∞ ”Redegørelser” - som består af bilag til ”Det gode liv”
Forsider fra Region Syddanmarks Regional UdviklingsPlan
Det gode liv
Regionsrådet giver sit bud på ”Det gode liv” i form af
tre værdier og fem strategier, som er kernen i visionens
Kommuneplan 2009-2021 og Regional UdviklingsPlan
udmøntning.
Kommuneplanen
berører
emner,
der
er
sammenfal-
De tre værdier er ”Udsyn”, ”Frisind” og ”Bæredygtighed”
dende med Regional UdviklinsPlan, men vurderes at
De fem strategier: er ”Bo og leve”, ”Viden og læring”,
være i overensstemmelse med principper og visioner heri.
”Vækst og velstand”, ”Oplevelser og fritid” og ” Sammenhæng
og tilgængelighed”.
Initiativer
Region Syddanmark satser på følgende 15 Udviklingsini-
Berøringsfladerne er særligt:
- Det regionale bymønster, som ”Det gode liv” skitserer.
- Forholdet til den styrkede grænseregion, som konkretiseres i kommuneplanen via samarbejdet ”Grænsetrekanten”.
tiativer: Dialogforum for bo og leve, byanalyse, katalog
- De rekreative og trafikale sammenhænge som skitseret
over bynære rekreative naturområder, kompetenceløft, fra
i ”Sammenhæng og tilgængelighed”, ”Det gode liv” og i
grænseregion til vækstregion, indsatsgrupper for erhvervs-
”Redegørelser”.
udvikling, indsatsgruppe for udviklingsområder, bæredygtig
erhvervsudvikling, countdown 2010, kulturpuljen, mobilitetsråd, regionale analyser, KONTUR Syddanmark, monitorering og idéudvikling.
Redegørelser
Hvor findes den regionale udviklingsplan?
”Det gode liv”, ”Initiativer” og ”Redegørelser” kan findes
Regional UdviklingsPlan ledsages af en redegørelse for de
på Region Syddanmarks hjemmeside: www.regionsyd-
initiativer, som regionsrådet på sin side vil tage for at følge
danmark.dk.
op på den regionale udviklingsplan, en redegørelse om infrastruktur, en redegørelse om grænseregionalt samarbejde
samt en miljøredegørelse.
HOVEDSTRUKTUR
13.3 Nabokommunernes planlægning
For de fleste borgere og virksomheder betyder det ikke så
Sønderborg Kommune grænser direkte op til Aabenraa
meget, hvilken kommune man hører til. Man bevæger sig
Kommune, som er den landfaste forbindelse til resten af
frit over kommunegrænserne i dagligdagen, og bor, arbejder
landet. I løbet af kommuneplanprocessen har der været
og handler måske i flere kommuner. For kommunerne er det
dialog imellem Aabenraa og Sønderborg kommuner samt
imidlertid vigtigt, at planlægningen er koordineret på tværs
med staten, som gennem Miljøcenter Odense holder øje med
af kommunegrænserne.
en del af den tværkommunale koordinering.
Kommuneplanlægningen i én kommune kan påvirke
Planlægningen i Aabenraa Kommune er i god overens-
byudvikling,
stemmelse med kommuneplanens retningslinier, visioner,
stiplanlægning eller naturbeskyttelse og det kan betyde, at
mål og handlinger og Sønderborg Kommunes interesser. Der
en kommune skal forholde sig til en øget trafik- eller miljø-
samarbejdes løbende med Aabenraa Kommune om forhold
belastning som følge af nabokommunens planlægning. En
der vedrører veje, stier, vand, kultur, beskyttelse af drikke-
del udpegninger i det åbne land går på tværs af kommune-
vandsinteresser, detailhandel, beskyttelses- og afværge-
grænser, f.eks. landskaber og åer, områder til skovrejsning og
foranstaltninger der har betydning på tværs af kommu-
stinet til vandring, cykling og ridning.
negrænsen og konkrete projekter når de vurderes at have
nabokommunernes
muligheder
for
f.eks.
Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen skal
betydning nabokommunen osv.
oplyse om kommuneplanens sammenhæng til nabokommunerne. Det er også med den baggrund, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at fremsætte indsigelse mod en
nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig
betydning for kommunens udvikling.
13.4 Andre gældende planer
Ved
Andre gældende planer:
Agenda 21 Strategi
Planstrategi 2003
Den Regionale UdviklingsPlan
Planstrategi 2007
Råstofplan
Kommuneplan 2005
Analyser:
Erhvervsanalyse
Detailhandelsrapport 2009
Politikker:
Hvidbog om visionen for Sønderborg
Kommune
Højhuspolitik
Internationaliseringspolitik
Arkitekturpolitik
Sundhedspolitik
Erhvervsfremmepolitik og -strategi
Energipolitik og strategi 2008
Kulturpolitisk handlingsplan
Frivillighedspolitik
Turistpolitisk handlingsplan
Ældre politik
Tabel nr. 13.2: Oversigt over andre gældende planer, analyser og politiker i Sønderborg Kommune. Disse findes på Sønderborg Kommunes hjemmeside eller kan
rekvireres ved henvendelse til Sønderborg Kommune.
194
udarbejdelsen
af
Kommuneplan
2009-2021
for
Sønderborg Kommune angiver tabel nr. 13.3 en oversigt over
gældende planer, visioner, strategier og politiker i Sønderborg
Kommune.
Kommuneplan 2009-2021 for Sønderborg Kommune er
i god overensstemmelse med de øvrige gældende planer og
politikker i Sønderborg Kommune.
HOVEDSTRUKTUR
14 Henvisning til retningslinier
4. Bymønster og byudviklingsprincipper................................................................................................................ 38
Retningslinje 4.1.1 - Bymønster............................................................................................................................................................................................... 40
Retningslinje 4.1.2 - Hovedby.................................................................................................................................................................................................. 40
Retningslinje 4.1.3 - Udvidede områdebyer........................................................................................................................................................................... 40
Retningslinje 4.1.4 - Områdebyer............................................................................................................................................................................................ 41
Retningslinje 4.1.5 - Lokalbyer................................................................................................................................................................................................ 41
Retningslinje 4.4.1 - Byudviklingsprincipper......................................................................................................................................................................... 44
Retningslinje 4.4.2 - Fremtidig byudvikling ............................................................................................................................................................ 44
Retningslinje 4.5.1 - Nye boligområder.................................................................................................................................................................................. 46
Retningslinje 4.5.2 - Øvrige byformål..................................................................................................................................................................................... 50
Retningslinje 4.6.1 - Erhvervsområder................................................................................................................................................................................... 52
Retningslinje 4.6.2 - Nye erhvervsområder........................................................................................................................................................................... 52
Retningslinje 4.6.3 - Omdannelse af erhvervsarealer.......................................................................................................................................................... 52
Retningslinje 4.6.4 - Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområder................................................................................................................. 52
Retningslinje 4.6.5 - VVM-pligtige virksomheder.................................................................................................................................................................. 52
Retningslinje 4.6.6 - Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder................................................................................................. 52
Retningslinje 4.6.7 - Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone................................................................................................................................ 54
Retningslinje 4.7.1 - Byomdannelse........................................................................................................................................................................................ 55
Retningslinje 4.8.1 - Landdistrikter........................................................................................................................................................................................ 58
Retningslinje 4.8.2 - Landsbyer............................................................................................................................................................................................... 58
Retningslinje 4.9.1 - Husbådehavne........................................................................................................................................................................................ 62
Retningslinje 4.10.1 - Detailhandlen i Sønderborg Kommune............................................................................................................................................... 62
Retningslinje 4.10.2 - Enkeltstående butikker....................................................................................................................................................................... 64
Retningslinje 4.10.3 - Salg af egenproduktion....................................................................................................................................................................... 64
Retningslinje 4.11.1 - Bynære grønne områder (landskabskiler)......................................................................................................................................... 69
Retningslinje 4.12.1 - Byens grønne områder........................................................................................................................................................................ 70
Retningslinje 4.13.1 - Beliggenhed af kolonihaver................................................................................................................................................................ 72
Retningslinje 4.13.2 - Kolonihaver.......................................................................................................................................................................................... 72
5. Erhverv................................................................................................................................................................. 74
Retningslinje 5.3.1 - Klassificering af erhvervsområder...................................................................................................................................................... 77
6. Forebyggelse af miljøkonflikter.......................................................................................................................... 82
Retningslinje 6.1.1 - Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder............................................................................................... 84
Retningslinje 6.1.2 - Vindmøller.............................................................................................................................................................................................. 84
Retningslinje 6.2.1 - Veje og jernbaner................................................................................................................................................................................... 86
Retningslinje 6.2.2 - Vejledende konsekvenszoner............................................................................................................................................................... 87
Retningslinje 6.2.3 - Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse........................................................................................................................................ 87
7. Veje, trafik og tekniske anlæg ........................................................................................................................... 89
Retningslinje 7.1.1 - Overordnede veje................................................................................................................................................................................... 91
Retningslinje 7.1.2 - Trafikale forhold..................................................................................................................................................................................... 91
Retningslinje 7.3.1 - Jernbaner................................................................................................................................................................................................ 95
Retningslinje 7.3.2 - Erhvervs- og færgehavne..................................................................................................................................................................... 95
Retningslinje 7.3.3 - Lufthavne og flyvepladser..................................................................................................................................................................... 96
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinje 7.6.1 - Biogasanlæg........................................................................................................................................................................................... 99
Retningslinje 7.7.1 - Vindmøller............................................................................................................................................................................................. 101
Retningslinje 7.7.2 - Områder til store vindmøller............................................................................................................................................................... 102
Retningslinje 7.7.3 - Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af møller............................................................................................................................. 102
Retningslinje 7.7.4 - Forebyggelse af miljøkonflikter......................................................................................................................................................... 103
Retningslinje 7.7.5 - Radiokædeforbindelser....................................................................................................................................................................... 103
Retningslinje 7.7.6 - Vindmøller ude af drift......................................................................................................................................................................... 103
Retningslinje 7.7.7 - Husstandsmøller.................................................................................................................................................................................. 103
Retningslinje 7.8.1 - Højspændingsledninger....................................................................................................................................................................... 106
Retningslinje 7.9.1 - Generelle Retningslinjer for master................................................................................................................................................... 107
Retningslinje 7.9.2 - Master i byområder............................................................................................................................................................................. 108
Retningslinje 7.9.3 - Master i det åbne land......................................................................................................................................................................... 108
Retningslinje 7.11.1 - Forsvarets øvelsesterræn..................................................................................................................................................................110
Retningslinje 7.12.1 - Affaldsdeponi.......................................................................................................................................................................................111
Retningslinje 7.12.2 - Overskudsjord.....................................................................................................................................................................................112
Retningslinje 7.12.3 - Restprodukter fra energifremstilling...............................................................................................................................................113
8. Turisme og fritidsanlæg ..................................................................................................................................... 116
Retningslinje 8.1.1 - Turismeområder....................................................................................................................................................................................117
Retningslinje 8.2.1 - Sommerhusområder............................................................................................................................................................................ 120
Retningslinje 8.3.1 - Feriecentre, hoteller, kroer og lign................................................................................................................................................... 121
Retningslinje 8.3.2 - Campingpladser................................................................................................................................................................................... 122
Retningslinje 8.3.3 - Lystbådehavne..................................................................................................................................................................................... 126
Retningslinje 8.4.1 - Lystfiskersøer...................................................................................................................................................................................... 127
Retningslinje 8.5.1 - Større arealkrævende fritidsanlæg................................................................................................................................................... 128
Retningslinje 8.6.1 - Støjende fritidsaktiviteter.................................................................................................................................................................. 130
Retningslinje 8.7.1 - Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel....................................................................................................... 133
Retningslinje 8.7.2 - Offentlighedens adgang...................................................................................................................................................................... 133
Retningslinje 8.8.1 - Skovmoseområdet............................................................................................................................................................................... 135
9. Landskab, natur og kulturhistorie...................................................................................................................... 137
Retningslinje 9.1.1 - Værdifulde landskaber ....................................................................................................................................................................... 140
Retningslinje 9.1.2 - Uforstyrrede landskaber..................................................................................................................................................................... 140 Retningslinje 9.2.1 - Kystnærhedszonen ............................................................................................................................................................................. 142
Retningslinje 9.2.2 - Værdifulde kystlandskaber ............................................................................................................................................................... 143
Retningslinje 9.3.1 - Bade- og bådebroer............................................................................................................................................................................. 144
Retningslinje 9.4.1 - Geologiske interesser i Sønderborg Kommune ................................................................................................................................ 146
Retningslinje 9.5.1 - Skovrejsningsområder (positiv-områder) ........................................................................................................................................ 147
Retningslinje 9.5.2 - Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (Negativ områder) ..................................................................................................... 147
Retningslinje 9.6.1 - Internationale naturbeskyttelsesområder....................................................................................................................................... 150
Retningslinje 9.6.2 - Aktiviteter i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder..................................................................................... 150
Retningslinje 9.6.3 - Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV (habitatbekendgørelsen § 11).............................. 150
Retningslinje 9.7.1 - Naturområder....................................................................................................................................................................................... 153
Retningslinje 9.7.2 - Områder med naturinteresser............................................................................................................................................................ 153
Retningslinje 9.7.3 - Biologiske korridorer.......................................................................................................................................................................... 154
196
HOVEDSTRUKTUR
Retningslinje 9.7.4 - Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer..................................................................................................... 154
Retningslinje 9.8.1 - Lavbundsarealer.................................................................................................................................................................................. 159
Retningslinje 9.8.2 - VMP II/III-lavbundsarealer................................................................................................................................................................ 159
Retningslinje 9.8.3 - Øvrige lavbundsarealer...................................................................................................................................................................... 159
Retningslinje 9.9.1 - Kulturhistorie....................................................................................................................................................................................... 161
Retningslinje 9.9.2 - Fortidsmindeområde........................................................................................................................................................................... 162
Retningslinje 9.9.3 - Bevaringsværdige kulturlandskaber................................................................................................................................................. 162
Retningslinje 9.9.4 - Infrastrukturanlæg............................................................................................................................................................................. 162
Retningslinje 9.9.5 - Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer, landsbyer og bebyggelser.............................................................................................. 163
Retningslinje 9.9.6 - Fredede og bevaringsværdige bygninger......................................................................................................................................... 163
Retningslinje 9.9.7 - Bevaringværdige husmandskolonier................................................................................................................................................. 164
Retningslinje 9.9.8 - Værdifulde kulturmiljøer.................................................................................................................................................................... 165
Retningslinje 9.9.9 - Kirkelandskaber.................................................................................................................................................................................. 166
10. Landbrug og råstofindvinding........................................................................................................................... 168
Retningslinje 10.1.1 - Landbrugsjord.................................................................................................................................................................................... 170
Retningslinje 10.1.2 - Særligt værdifulde landbrugsområder............................................................................................................................................ 170
Retningslinje 101.3 - Landbrug og miljø............................................................................................................................................................................... 170
Retningslinje 10.1.4 - Godkendte husdyrbrug...................................................................................................................................................................... 170
Retningslinje 10.2.1 - Ressourcebeskyttelse...................................................................................................................................................................... 172
Retningslinje 10.2.2 - Indvindingstilladelser....................................................................................................................................................................... 173
Retningslinje 10.2.3- Efterbehandling...................................................................................................................................................................................174
11. Grundvand og vandmiljø.................................................................................................................................... 177
Retningslinje 11.2.1 - Nyetablering og genskabelse af søer............................................................................................................................................... 181
Retningslinje 11.3.2 - Badning............................................................................................................................................................................................... 183
Retningslinje 11.4.1 - Ferskvandsdambrug.......................................................................................................................................................................... 184
Retningslinje 11.4.2 - Havbrug og saltvandsdambrug......................................................................................................................................................... 184
HOVEDSTRUKTUR
15. Bilag
Bilag 1 Oversigt over planer godkendt efter 2005
198
HOVEDSTRUKTUR
KOMMUNEPLAN 2009-2021 199
HOVEDSTRUKTUR
Gældende regionplantillæg udarbejdet i perioden oktober 2005 - 31. december 2006
Tillæg nr. Vedtaget
Kort beskrivelse af planen
40
December 2006
Udvidelse af husdyrbrug på Nørre Landevej 42 - 44, Sydals
31
September 2006
Vindmølleområder i Sønderjylland
9
December 2006
Udvidelse af husdyrbrug på Kværsløkke 18, Gråsten
200
HOVEDSTRUKTUR
Bilag 2 Oversigt over fredede bygninger
Ahlefeldvej 5 (6300) 1
Asylvej 1 (6400)
1
Bagergade 1 (6400) 1
Ballebrovej 17 (6400) 1
Bjerggade 15 (6400) 1
Bjerggade 17 (6400) 1
Bjørnemosen 1 (6400)1
Bjørnemosen 1 (6400)3
Bygaden 13 (6440) 1
Bygaden 13 (6440) 3
Bygaden 13 (6440) 4
Bøgevej 3 (6400)
1
Bøgevej 3A (6400)
6
Christian D.IIs.Gade 10 (6400)1
Dybbøl Banke 7 (6400)
1
Dybbøl Banke 7 (6400)
2
Elstrup Nederby 4 (6430)
1
Fynshavvej 12 (6430) 2
Fynshavvej 12 (6430) 3
Gammel Guderup 24 (6430) 1
Gammel Guderup 24 (6430) 2
Gammelpøl 7 (6470) 1
Graasten Slot 1 (6300)2
Graasten Slot 3 (6300)1
Havbogade 47 (6400) 1
Havbogade 49 (6400) 1
Hørup Bygade 12 (6470)
1
2
3
4
Kalvehavevej 3 (6430)1
Kalvehavevej 3 (6430)2
Kalvetoft 1B (6400) 1
Kegnæsvej 5 (6470) 1
Kirke Alle 2 (6400)
1
Kirkegade 8 (6400) 1
Kirkevænget 1 (6440) 1
Kirkevænget 5 (6440) 1
Lambjergskovvej 14 (6400) 1
Liliegade 1 (6400)
1
Løkken 24 (6400)
1
Mariegade 2 (6400) 1
Mariegade 6 (6400) 1
Mejeritoften 21 (6400)1
Møllegade 15A (6430)2
Møllegade 15B (6430)3
Nordborgvej 118K (6430)
Notmark 23 (6440) 1
Notmark 4 (6440)
1
Notmark 4 (6440)
3
Osbækvej 15 (6440) 3
Palævej 1 (6440)
10
Palævej 1 (6440)
11
Palævej 1 (6440)
12
Palævej 1 (6440)
13
Palævej 1 (6440)
13
Palævej 1 (6440)
14
Palævej 1 (6440)
16
Palævej 12 (6440)
25
Palævej 2 (6440)
1
Perlegade 49 (6400) 1
Perlegade 49A (6400) 2
Præstevænget 3A (6430)
Ramserl 20 (6440) 1
Ramserl 20 (6440) 2
Ramserl 20 (6440) 3
Rosengade 18 (6400) 1
Rådhustorvet 10 (6400)
Sandbjergvej 101 (6400)
Sandvej 21 (6430)
1
Sandvej 21 (6430)
2
Sandvej 21 (6430)
3
Sandvej 21 (6430)
4
Sandvej 7 (6430)
1
Sankt Jørgens Gade 1 (6400)
Sejrsvej 103 (6300) 1
Slotsalle 10A (6440) 1
Smedegade 15 (6440)1
Stenderup Kirkebakke 4 (6400)
Stengade
19 (6400) 1
2
1
1
1
1
1
2
1
HOVEDSTRUKTUR
Bilag 3 Oversigt over bevaringsværdige bygninger
Adresse
Bygnings- Bevaringsnr. værdi
A D Jørgensensgade 1
A D Jørgensensgade 2A
A D Jørgensensgade 2B
Agervang 5
Agtoftsvej 4
Ahlefeldvej 1
Ahlefeldvej 10
Ahlefeldvej 11
Ahlefeldvej 12
Ahlefeldvej 13
Ahlefeldvej 15
Ahlefeldvej 16
Ahlefeldvej 16
Ahlefeldvej 17
Ahlefeldvej 18
Ahlefeldvej 2
Ahlefeldvej 21
Ahlefeldvej 7
Ahlefeldvej 8
Ahlefeldvej 9
Ahlmannsvej 10
Ahlmannsvej 10
Ahlmannsvej 10A
Ahlmannsvej 11
Ahlmannsvej 12
Ahlmannsvej 13
Ahlmannsvej 14
Ahlmannsvej 14
Ahlmannsvej 15
Ahlmannsvej 16
Ahlmannsvej 16
Ahlmannsvej 17
Ahlmannsvej 17A
Ahlmannsvej 18
Ahlmannsvej 18
Ahlmannsvej 19
Ahlmannsvej 2
Ahlmannsvej 20
Ahlmannsvej 22
Ahlmannsvej 22
Ahlmannsvej 23
Ahlmannsvej 24
Ahlmannsvej 24
Ahlmannsvej 25
Ahlmannsvej 26
Ahlmannsvej 27
Ahlmannsvej 28
Ahlmannsvej 29
202
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Adresse
4
3
5
4
4
4
4
5
4
4
4
4
6
5
5
5
4
4
2
6
5
4
3
4
5
6
5
6
5
5
4
4
4
4
6
4
4
5
4
5
5
6
4
5
4
5
6
5
4
6
5
4
5
5
5
4
Ahlmannsvej 3
Ahlmannsvej 30
Ahlmannsvej 30
Ahlmannsvej 31
Ahlmannsvej 32
Ahlmannsvej 33
Ahlmannsvej 34
Ahlmannsvej 36A
Ahlmannsvej 36B
Ahlmannsvej 38
Ahlmannsvej 4
Ahlmannsvej 4
Ahlmannsvej 40
Ahlmannsvej 40A
Ahlmannsvej 41
Ahlmannsvej 41A
Ahlmannsvej 42
Ahlmannsvej 43
Ahlmannsvej 44
Ahlmannsvej 45
Ahlmannsvej 46
Ahlmannsvej 47
Ahlmannsvej 48
Ahlmannsvej 49
Ahlmannsvej 5
Ahlmannsvej 50
Ahlmannsvej 51
Ahlmannsvej 52
Ahlmannsvej 53
Ahlmannsvej 54
Ahlmannsvej 54
Ahlmannsvej 55
Ahlmannsvej 56
Ahlmannsvej 57
Ahlmannsvej 58
Ahlmannsvej 58
Ahlmannsvej 59
Ahlmannsvej 6
Ahlmannsvej 6
Ahlmannsvej 7
Ahlmannsvej 8
Ahlmannsvej 8
Ahlmannsvej 9
Ahlmannsvej 9
Alsgade 11
Alsgade 11A
Alsgade 11B
Alsgade 11C
Alsgade 13
Alsgade 15
Alsgade 17A
Alsgade 19
Alsgade 21
Alsgade 23
Alsgade 24
Alsgade 26
Adresse
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Bygnings- Bevaringsnr.
værdi
5
5
5
4
4
4
6
5
6
5
6
5
4
4
5
6
4
4
4
5
4
5
4
4
4
5
4
5
4
6
5
4
5
4
6
5
5
6
5
5
6
5
4
6
5
5
5
5
5
4
5
4
5
3
4
3
Alsgade 28
Alsgade 3
Alsgade 30
Alsgade 34
Alsgade 36
Alsgade 47
Alsgade 49
Alsgade 51
Alsgade 53
Alsgade 57
Alsgade 59
Alsgade 61
Alsgade 65
Alsgade 67
Alsgade 68
Alsgade 69
Alsgade 71
Alsgade 72
Alsgade 73
Alsgade 74
Alsgade 76
Alsgade 77
Alsgade 78
Alsgade 79
Alsgade 80
Alsgade 81
Alsgade 85
Alsgade 87
Alsgade 9
Alsgade 91
Ankersgade 10
Ankersgade 11
Ankersgade 13
Ankersgade 15
Ankersgade 17
Ankersgade 19
Ankersgade 2
Ankersgade 20
Ankersgade 21
Ankersgade 24
Ankersgade 28
Ankersgade 31
Ankersgade 37
Ankersgade 4
Ankersgade 6
Ankersgade 7
Ankersgade 8
Ankersgade 9
Apotekergade 10
Apotekergade 11
Apotekergade 12
Apotekergade 12
Apotekergade 3
Apotekergade 6
Apotekergade 8
Apotekergade 9
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
4
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
6
6
5
5
5
5
5
6
5
4
6
6
5
5
5
5
5
4
4
4
6
6
4
6
6
4
5
4
6
6
5
5
5
5
5
4
4
4
4
4
4
4
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
Bygnings- Bevarings- Adresse
nr. værdi
Arnbjergvej 12
Arnbjergvej 13
Arnbjergvej 14
Arnbjergvej 17
Arnbjergvej 17
Arnbjergvej 23A
Arnbjergvej 23A
Arnbjergvej 26
Arnbjergvej 32
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 34
Arnbjergvej 38
Arnbjergvej 39
Arnbjergvej 4
Arnbjergvej 42
Arnbjergvej 49
Arnbjergvej 49
Arnbjergvej 6
Arnkilgade 12
Arnkilgade 14
Arnkilgade 15
Arnkilgade 16
Arnkilgade 3
Arnkilgade 5
Arnkilsmaj 1
Arnkilsmaj 13
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 15
Arnkilsmaj 21
Arnkilsmaj 21
Arnkilsmaj 7
Arnkilsmaj 7
Arnkilsøre 11
Arnkilsøre 13
Arnkilsøre 13
Arnkilsøre 7
Arnkilsøre 7
Arnkilsøre 9
Arnkilsøre 9
Asylvej 11
Asylvej 13
Asylvej 14
Asylvej 18
Asylvej 3
Asylvej 5
Asylvej 7
Asylvej 9
Augustenborg Landevej 45
Augustenborg Landevej 63A
Augustenhofvej 1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
3
4
1
1
1
2
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
2
2
1
1
2
1
4
5
1
2
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
4
4
4
5
4
4
5
4
5
4
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
4
5
5
6
6
4
6
5
5
5
5
5
5
5
4
4
5
5
4
4
3
3
5
2
4
3
6
6
6
6
5
4
4
4
6
6
6
6
5
værdi
Augustenhofvej 11
Augustenhofvej 15
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 21
Augustenhofvej 25
Augustenhofvej 26
Augustenhofvej 26
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 28
Augustenhofvej 3
Augustenhofvej 3
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 30
Augustenhofvej 33
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 6
Augustenhofvej 7
Augustenhofvej 7
Avnbølvej 1
Avnbølvej 1
Avnbølvej 1
Avnbølvej 2
Avnbølvej 2
Avnbølvej 3
Avnbølvej 9
Avntoftvej 1
Avntoftvej 12
Avntoftvej 14
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 2
Avntoftvej 5
Avntoftvej 5
Avntoftvej 5
Avntoftvej 7
Avntoftvej 9
Avntoftvej 9
Bagergade 5
Bagergade 7
Bagergyden 1
Bagergyden 5
Bakketoft 1
Bakketoft 3
Bakketoft 6
Bakketoft 9
Bakkevang 3
Basmosevej 12
Basmosevej 12
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6
Basmosevej 6A
Adresse Bygnings- Bevaringsnr.
værdi
3
1
1
2
3
1
2
1
2
3
1
2
1
4
5
1
2
3
1
1
3
2
8
1
2
3
4
2
3
2
1
1
1
1
1
2
3
1
4
6
1
3
2
6
5
3
1
1
1
1
1
1
4
1
1
2
1
4
1
5
3
6
5
5
5
4
6
5
4
3
5
5
5
5
4
6
6
5
5
6
4
6
6
6
6
4
5
5
5
5
6
6
6
6
5
6
6
4
4
4
4
6
5
5
5
4
4
5
3
6
4
4
5
5
6
5
6
4
4
4
4
4
4
4
Basmosevej 6A
Batterivej 1
Batterivej 12
Batterivej 15
Batterivej 17
Batterivej 19
Batterivej 21
Batterivej 23
Batterivej 25
Batterivej 27
Batterivej 29
Batterivej 3
Baunbjergvej 11
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 30
Baunbjergvej 7
Baunbjergvej 9
Baunbjergvej 9
Birke Alle 1
Birke Alle 11
Birke Alle 15
Birke Alle 2
Birke Alle 4
Birke Alle 5
Birke Alle 7
Birke Alle 9
Bjerggade 1
Bjerggade 18
Bjerggade 19
Bjerggade 20
Bjerggade 22
Bjerggade 24
Bjerggade 26
Bjerggade 3
Bjerggade 30
Bjerggade 4
Bjørnemosen 2
Bjørnemosen 3
Bjørnemosen 4
Bjørnemosen 6
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Bjørnkærvej 20
Blegen 3
Blegen 5
Blegen 7
Blegen 9
Blomstergade 1
Blomstergade 10
Blomstergade 10A
Blomstergade 11
Blomstergade 12
Blomstergade 13
Blomstergade 14
Blomstergade 15
Blomstergade 16
Blomstergade 17
Blomstergade 18
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
6
3
4
1
8
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
17
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
5
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
3
5
5
3
3
3
3
3
3
3
6
5
3
4
6
5
4
6
5
4
6
5
5
4
5
5
5
3
3
3
3
3
3
4
3
3
4
3
1
2
6
4
6
6
3
4
5
6
3
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
Blomstergade 19
Blomstergade 2
Blomstergade 20
Blomstergade 21
Blomstergade 22
Blomstergade 24
Blomstergade 25
Blomstergade 26
Blomstergade 27
Blomstergade 28
Blomstergade 3
Blomstergade 30
Blomstergade 31
Blomstergade 32
Blomstergade 32
Blomstergade 33
Blomstergade 35
Blomstergade 37
Blomstergade 39
Blomstergade 4
Blomstergade 40
Blomstergade 41
Blomstergade 42
Blomstergade 43
Blomstergade 45
Blomstergade 5
Blomstergade 7
Blomstergade 8
Blomstergade 9
Blomstergade 9A
Blomsterlyst 3
Bocks Bjerg 1
Bocks Bjerg 11
Bocks Bjerg 3
Bocks Bjerg 33
Bocks Bjerg 35A
Bocks Bjerg 4
Bocks Bjerg 7
Bocks Bjerg 9
Bojskovskov 18B
Bojskovskov 18B
Bojskovvej 11
Bojskovvej 13
Bojskovvej 15
Bojskovvej 15
Bojskovvej 17
Bojskovvej 17
Bojskovvej 19
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 46
Bojskovvej 50
Bojskovvej 50
Bojskovvej 50
Bojskovvej 52
Bojskovvej 52
Bojskovvej 54
Bojskovvej 54
Bojskovvej 54
Bojskovvej 56
Bojskovvej 56
204
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
2
6
3
3
1
2
1
2
1
2
3
1
2
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
4
4
5
6
4
4
4
4
5
4
4
4
4
4
5
5
4
6
6
6
5
6
5
4
4
4
5
6
5
6
6
5
6
6
5
6
6
6
6
5
6
7
6
6
6
6
6
6
6
6
6
Adresse
værdi
Bojskovvej 58
Bojskovvej 58
Bojskovvej 9
Bojskovvej 9
Bomhusvej 12
Bomhusvej 13A
Bomhusvej 18
Bomhusvej 34
Bomhusvej 38
Borggade 1
Borggade 16B
Borggade 18
Borggade 2
Borggade 20A
Borggade 22
Borggade 24
Borggade 3
Borggade 4B
Borggade 5A
Borggade 5B
Borggade 6
Borggade 7A
Borggade 9
Borrevej 1
Borrevej 10
Borrevej 11
Borrevej 12
Borrevej 13
Borrevej 16
Borrevej 16
Borrevej 17
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 18
Borrevej 19
Borrevej 2
Borrevej 23
Borrevej 25
Borrevej 25
Borrevej 36
Borrevej 38
Borrevej 4
Borrevej 42
Borrevej 42
Borrevej 5
Borrevej 7
Borrevej 9
Bovrupvej 1
Bovrupvej 1
Bovrupvej 1
Bovrupvej 11
Bovrupvej 11
Bovrupvej 11
Bovrupvej 13
Bovrupvej 13
Bovrupvej 3
Bovrupvej 3
Bovrupvej 7
Bovrupvej 7
Bovrupvej 9
Bovrupvej 9
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
3
2
4
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
3
2
1
2
1
2
1
2
1
2
Adresse
6
6
5
6
6
5
3
4
6
4
6
5
5
3
4
3
5
5
6
6
3
6
5
4
3
3
4
3
3
5
4
3
3
5
3
4
6
5
3
3
5
6
6
4
6
4
5
5
5
5
5
4
5
5
6
6
6
6
5
5
4
6
værdi
Brandsbølvej 2
Brandsbølvej 2
Brandsbølvej 2A
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 1
Brandshøjevej 3
Brandshøjevej 3
Brandshøjevej 4
Brandtsgade 1
Brandtsgade 13
Brandtsgade 3
Brandtsgade 5
Brandtsgade 7
Brandtsgade 9
Brinken 1
Brogade 1
Brogade 10
Brogade 12
Brogade 13
Brogade 14
Brogade 15
Brogade 2A
Brogade 4
Brogade 6
Brogade 7
Brogade 9
Brokbjergvej 1
Brokbjergvej 5
Brokbjergvej 6
Brorsonsvej 1
Brorsonsvej 2
Brorsonsvej 3
Brushøjvej 13
Brushøjvej 21
Brushøjvej 21
Brushøjvej 21A
Bryggerivej 2
Bryggerivej 2
Bryggerivej 4
Brænmosevej 15
Brønd 11
Brønd 11
Brønd 11
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14
Brønd 14A
Brønd 7
Brønd 7
Brønd 7A
Bundsøvej 2
Bundsøvej 4
Buskmosevej 1
Buskmosevej 10
Buskmosevej 12
Buskmosevej 12
Buskmosevej 12
Buskmosevej 14
Buskmosevej 14
Buskmosevej 16
3
1
2
1
3
4
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
4
2
6
5
1
3
2
1
2
1
1
1
1
1
1
2
3
1
2
2
3
3
3
4
4
4
3
4
4
4
4
4
4
4
4
5
3
4
4
3
3
3
3
3
3
3
3
3
4
4
4
5
3
4
3
5
5
3
3
3
6
3
4
4
4
4
4
4
4
3
3
4
5
5
4
5
3
3
4
5
5
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Buskmosevej 17
Buskmosevej 18
Buskmosevej 18
Buskmosevej 19
Buskmosevej 20
Buskmosevej 21
Buskmosevej 23
Buskmosevej 23
Buskmosevej 25
Buskmosevej 25
Buskmosevej 27
Buskmosevej 27
Buskmosevej 27B
Buskmosevej 29
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 31
Buskmosevej 37
Buskmosevej 39
Buskmosevej 43
Buskmosevej 43
Buskmosevej 43
Buskmosevej 45A
Buskmosevej 5
Buskmosevej 5
Buskmosevej 6
Buskmosevej 8
Byllemose 2
Bækgade 10
Bækgade 13
Bækgade 15
Bækgade 16
Bækgade 16
Bækgade 17
Bækgade 19
Bækgade 21
Bækgade 23
Bækgade 25
Bækgade 27
Bækgade 29
Bækgade 31
Bækgade 5
Bækgade 6
Bækgade 7
Bækgade 7
Bækken 10
Bækken 11A
Bækken 11A
Bækken 13
Bækken 13
Bækken 13
Bækken 3
Bækken 5
Bækken 6
Bækken 7
Bækken 9
Bækvej 1
Bækvej 2
Bækvej 4
Bærensmøllevej 4
Bøffelkobbelvej 2
1
3
4
1
6
1
6
1
2
1
1
7
2
4
2
4
1
3
1
1
3
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
2
3
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
6
6
6
6
5
4
6
6
6
5
1
3
4
5
5
6
4
4
6
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
4
3
3
3
4
3
3
3
3
3
1
6
3
6
5
5
4
5
6
5
5
5
5
6
6
4
6
6
4
4
5
3
4
nr.
værdi
Bøgelyvej 11
Bøgelyvej 3
Bøgelyvej 5
Bøgelyvej 7
Bøgelyvej 9
Bøgestien 1
Bøgestien 2
Bøgestien 5
Christian D.IIs.Gade 12
Dalsgårdvej 12
Dalsgårdvej 13
Dalsgårdvej 14
Dalsgårdvej 17
Dalsgårdvej 18
Dalsgårdvej 2
Dalsgårdvej 20
Dalsgårdvej 21
Dalsgårdvej 21
Dalsgårdvej 22
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 24
Dalsgårdvej 26
Dalsgårdvej 28
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 4
Dalsgårdvej 5
Dalsgårdvej 8
Dalsgårdvej 8A
Dalsgårdvej 8D
Dalsgårdvej 8D
Dalsgårdvej 8D
Dalsmark 17
Dalsvinget 6
Dalvej 1
Dalvej 1A
Damgade 10
Damgade 14
Damgade 14
Damgade 14
Damgade 16
Damgade 18
Damgade 18
Damgade 20
Damgade 22
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 24
Damgade 26
Damgade 28
Damgade 28
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
2
3
1
1
2
1
4
3
1
1
1
3
1
2
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
3
2
4
1
1
1
1
1
værdi
4
4
4
5
4
5
5
6
3
3
4
4
4
3
3
3
4
4
5
6
6
6
4
4
6
5
3
3
3
3
5
5
5
5
5
5
6
5
4
3
4
4
5
4
4
5
3
3
4
4
5
5
4
4
5
5
5
4
4
4
5
5
Damgade 2A
Damgade 2B
Damgade 30
Damgade 32
Damgade 33
Damgade 35
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 36
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39
Damgade 39A
Damgade 4
Damgade 43
Damgade 45
Damgade 5
Damgade 55
Damgade 57
Damgade 6
Damgade 6
Damgade 74
Damgade 76
Damgade 8
Damgade 8
Damgade 9
Damgade 90
Damgade 90
Damtoften 5
Damtoften 5
Damtoften 5
Damtoften 8
Degnetoft 1
Degnetoft 18
Degnetoft 20
Degnetoft 21
Degnetoft 21
Degnetoft 28
Degnetoft 3
Degnetoft 5
Degnetoft 9
Degnevænget 2
Dohøjvej 1
Dohøjvej 4
Dohøjvej 5
Domhusparken 1
Drejkobbel 10
Drejkobbel 4
Drejkobbel 4
Dybbøl Banke 10A
Dybbøl Banke 13
Dybbøl Banke 2
Dybbøl Banke 21
Dybbøl Banke 21
Dybbøl Banke 26
Dybbøl Banke 3
Dybbøl Banke 33
Dybbøl Banke 33
Dybbøl Banke 8
1
1
1
1
1
1
2
4
3
1
3
7
4
1
6
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
5
6
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
3
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
4
5
5
4
4
4
5
4
5
3
3
3
3
3
4
3
5
3
4
4
6
6
3
6
4
5
5
6
5
5
3
4
4
5
4
4
5
5
4
6
5
6
3
4
4
5
5
6
4
4
5
5
3
5
5
4
4
5
3
5
5
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Dybbøl Bygade 1
Dybbøl Bygade 10
Dybbøl Bygade 101
Dybbøl Bygade 11
Dybbøl Bygade 13
Dybbøl Bygade 14
Dybbøl Bygade 15B
Dybbøl Bygade 15E
Dybbøl Bygade 15F
Dybbøl Bygade 19
Dybbøl Bygade 2
Dybbøl Bygade 21
Dybbøl Bygade 21
Dybbøl Bygade 22
Dybbøl Bygade 22
Dybbøl Bygade 23
Dybbøl Bygade 24
Dybbøl Bygade 26
Dybbøl Bygade 29
Dybbøl Bygade 3
Dybbøl Bygade 30
Dybbøl Bygade 31
Dybbøl Bygade 32
Dybbøl Bygade 33
Dybbøl Bygade 34
Dybbøl Bygade 35
Dybbøl Bygade 35
Dybbøl Bygade 36
Dybbøl Bygade 37
Dybbøl Bygade 38
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 4
Dybbøl Bygade 40
Dybbøl Bygade 41
Dybbøl Bygade 42
Dybbøl Bygade 43
Dybbøl Bygade 44
Dybbøl Bygade 45
Dybbøl Bygade 46
Dybbøl Bygade 48
Dybbøl Bygade 49
Dybbøl Bygade 49
Dybbøl Bygade 54
Dybbøl Bygade 56A
Dybbøl Bygade 56A
Dybbøl Bygade 58
Dybbøl Bygade 6
Dybbøl Bygade 60
Dybbøl Bygade 73
Dybbøl Bygade 75
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 8
Dybbøl Bygade 93
Dybbøl Bygade 97
Dybbøl Tving 1
Dybbøl Tving 2
Dybbøl Tving 4
Dybbøl Tving 5
Dybbøl Tving 6
Dybbøl Tving 6
206
1
1
1
1
1
1
1
5
2
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
2
4
4
2
4
4
6
4
4
4
4
5
5
4
5
5
4
5
3
3
5
3
2
4
3
3
6
6
3
4
6
4
5
3
6
4
5
4
5
4
3
3
5
4
4
3
4
5
5
4
4
1
4
5
5
3
3
3
5
5
4
3
3
nr.
værdi
Dybbøl Tving 6
Dybbøl Tving 6
Dybbølgade 11
Dybbølgade 11A
Dybbølgade 11B
Dybbølgade 12
Dybbølgade 12A
Dybbølgade 12A
Dybbølgade 12B
Dybbølgade 13
Dybbølgade 14
Dybbølgade 15
Dybbølgade 15A
Dybbølgade 16
Dybbølgade 16A
Dybbølgade 17
Dybbølgade 17A
Dybbølgade 18
Dybbølgade 18A
Dybbølgade 18B
Dybbølgade 19
Dybbølgade 19
Dybbølgade 20
Dybbølgade 23
Dybbølgade 27
Dybbølgade 29
Dybbølgade 44
Dybbølgade 47
Dybbølgade 50
Dybbølgade 68
Dybbølgade 70
Dybbølgade 72
Dybbølgade 74
Dybbølgade 76
Dybbølgade 78
Dybbølgade 80
Dybbølgade 82
Dybbølgade 84
Dybbølgade 86
Dybbølgade 88
Dybbølgade 9
Dybbølsten 11
Dyndved Gade 11
Dyndved Gade 16
Dyndved Gade 18
Dyndved Gade 18
Dyndved Gade 20
Dyndved Gade 23
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 24
Dyndved Gade 25
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 28
Dyndved Gade 30
Dyndved Gade 31
Dyndved Gade 35
Dyndved Gade 36
Dyndved Gade 37
Dyndved Gade 38
5
3
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
1
3
1
5
3
4
1
1
1
1
1
1
1
værdi
5
3
5
4
4
4
5
4
4
5
4
3
6
4
4
4
5
4
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
5
4
5
4
5
4
4
5
4
5
5
6
4
5
5
4
4
4
4
5
3
4
5
3
3
3
3
4
5
4
6
4
6
Dyndved Gade 40
Dyndved Gade 42
Dyndved Gade 9
Dyndved Nørregade 1
Dyndved Søndergade 10
Dyndved Søndergade 1A
Dyndved Vestergade 3
Dyndved Østergade 5
Dyrbækvej 1
Dyrehaven 2A
Dyssevænget 43
Dyvigvej 10
Dyvigvej 10
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12
Dyvigvej 12A
Dyvigvej 12B
1
1
1
1
3
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
3
1
4
2
1
2
1
2
1
4
1
10
1
1
1
4
2
1
2
1
1
2
1
5
1
1
1
1
4
5
1
8
4
6
2
3
5
4
6
4
4
6
4
6
6
6
5
5
6
6
6
5
4
5
4
4
5
3
4
6
6
4
6
4
5
5
4
4
4
4
4
4
5
4
4
5
5
4
3
3
4
5
5
4
4
4
3
5
5
5
5
4
4
5
4
6
4
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
værdi
Dyvigvej 15
Dyvigvej 7
Dyvigvej 7
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Dyvigvej 8
Egebjergvej 1
Egebjergvej 1
Egebjergvej 1
Egebjergvej 12
Egebjergvej 15
Egebjergvej 15
Egebjergvej 15
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 18
Egebjergvej 2A
Egebjergvej 7
Egedam 1
Egedam 1
Egedam 2
Egedam 3
Egedam 5
Egelykke 12
Egelykke 12
Egelykke 4
Egen Kirkevej 10
Egen Kirkevej 12
Egen Kirkevej 2
Egen Kirkevej 2
Egen Kirkevej 4A
Egen Kirkevej 4B
Egen Kirkevej 4C
Egen Kirkevej 5
Egen Kirkevej 5
Egen Kirkevej 7
Egen Kirkevej 8
Egen Markvej 10
Egen Markvej 8
Egen Møllevej 1
Egen Møllevej 2
Egen Møllevej 3
Egen Møllevej 4
Egetoftevej 4
Egetoftevej 4
Ellehave 10
Ellehave 12
Ellehave 12
Ellehave 12
Ellehave 4
Ellehave 6
Ellehave 8
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 10
Ellekobbel 4
Ellekobbel 5
Ellekobbel 5
Ellekobbel 6
1
3
1
4
1
2
3
1
4
2
1
2
1
4
2
1
4
3
3
1
1
2
2
1
3
1
2
1
1
1
5
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
2
1
18
17
1
1
3
4
1
1
1
4
3
1
2
1
3
1
2
Adresse
5
9
5
6
4
5
4
3
3
3
5
5
5
5
4
4
4
5
3
4
6
6
8
6
6
4
4
4
5
5
4
3
5
4
5
4
5
4
5
3
5
4
4
4
3
4
3
6
5
5
5
4
6
5
5
6
5
6
5
3
4
5
værdi
Elleygade 1
Elleygade 10
Elleygade 12
Elleygade 2
Elleygade 23
Elleygade 8
Elstrup Nederby 1
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12
Elstrup Nederby 12A
Elstrup Nederby 14
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3
Elstrup Nederby 3A
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5
Elstrup Nederby 5A
Elstrup Nederby 6
Elstrup Nederby 7
Elstrup Nederby 8
Elstrup Nederby 8
Elstrup Nederby 8
Elstrup Overby 1
Elstrup Overby 1
Elstrup Overby 10
Elstrup Overby 11
Elstrup Overby 12
Elstrup Overby 13
Elstrup Overby 14
Elstrup Overby 16
Elstrup Overby 16
Elstrup Overby 16A
Elstrup Overby 1A
Elstrup Overby 2
Elstrup Overby 29
Elstrup Overby 3
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 31
Elstrup Overby 4A
Elstrup Overby 4A
Elstrup Overby 5
Elstrup Overby 6
Elstrup Overby 6
Elstrup Overby 8
Elstrup Overby 8A
Elstrup Overby 9
Engelshøjgade 22
Engelshøjgade 24
Engelshøjgade 26
Engsletvej 1
Engsletvej 1A
Espehøjvej 10
Espehøjvej 11
Espehøjvej 13
Espehøjvej 13
Espehøjvej 14
Espehøjvej 14
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
2
1
4
2
1
5
3
5
1
6
2
1
1
1
6
3
1
4
1
1
1
1
1
6
5
2
2
1
1
1
1
4
2
3
1
1
1
2
4
3
1
1
2
3
1
2
1
1
4
1
1
3
Adresse
5
4
4
4
6
3
5
5
6
5
5
5
6
6
4
5
4
4
5
6
4
6
5
5
6
6
4
4
6
4
4
5
6
6
4
4
3
4
6
6
3
3
3
4
6
6
5
8
6
5
4
2
2
2
4
4
4
6
5
5
4
5
nr.
Bygnings- Bevaringsværdi
Espehøjvej 14
Espehøjvej 15
Espehøjvej 15
Espehøjvej 16
Espehøjvej 16
Espehøjvej 2
Espehøjvej 6
Felstedvej 11
Felstedvej 12
Felstedvej 12
Felstedvej 14
Felstedvej 15
Felstedvej 15
Felstedvej 17
Felstedvej 17
Felstedvej 18
Felstedvej 18
Felstedvej 19
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 20
Felstedvej 21
Felstedvej 23
Felstedvej 23
Felstedvej 23
Felstedvej 24
Felstedvej 25B
Felstedvej 25B
Felstedvej 25B
Felstedvej 26
Felstedvej 26
Felstedvej 27
Felstedvej 28
Felstedvej 28
Felstedvej 29
Felstedvej 31
Felstedvej 32
Felstedvej 32
Felstedvej 33
Felstedvej 34
Felstedvej 34
Felstedvej 34
Felstedvej 37
Felstedvej 42
Felstedvej 42
Felstedvej 6
Femvej 1
Femvej 3
Femvej 3
Femvej 3
Femvej 3
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1
Firhøjvej 1A
Firhøjvej 4
Fiskbækvej 1
Fiskbækvej 1
Fiskbækvej 10
2
2
1
2
1
1
1
5
10
2
1
2
1
1
2
2
1
1
5
1
4
2
1
2
3
1
1
3
1
4
4
1
2
1
2
1
1
1
2
1
3
1
2
1
1
2
1
1
4
2
1
5
6
3
4
5
1
2
1
1
2
2
5
4
4
4
4
5
5
4
6
5
4
4
4
5
5
5
5
5
6
5
6
5
5
6
5
5
5
6
4
6
6
6
6
4
4
6
5
6
6
5
6
4
6
4
5
6
5
5
5
5
3
6
5
4
4
3
3
4
5
6
6
6
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
Bygnings- Bevarings
nr.
værdi
Fiskbækvej 10
Fiskbækvej 10
Fiskbækvej 11
Fiskbækvej 12
Fiskbækvej 12
Fiskbækvej 14
Fiskbækvej 14
Fiskbækvej 15
Fiskbækvej 16
Fiskbækvej 16
Fiskbækvej 18
Fiskbækvej 18
Fiskbækvej 21
Fiskbækvej 21
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 22
Fiskbækvej 25
Fiskbækvej 26
Fiskbækvej 3
Fiskbækvej 35
Fiskbækvej 35
Fiskbækvej 37
Fiskbækvej 37A
Fiskbækvej 37B
Fiskbækvej 39
Fiskbækvej 39
Fiskbækvej 43A
Fiskbækvej 5
Fiskbækvej 7
Fiskbækvej 9
Fiskbækvej 9
Fiskenæsvej 3
Fiskenæsvej 5
Fjordvej 1
Fjordvej 10
Fjordvej 11
Fjordvej 11
Fjordvej 11
Fjordvej 12
Fjordvej 12
Fjordvej 14
Fjordvej 14B
Fjordvej 14B
Fjordvej 16A
Fjordvej 16A
Fjordvej 16B
Fjordvej 18
Fjordvej 2
Fjordvej 2
Fjordvej 20
Fjordvej 22
Fjordvej 22A
Fjordvej 4
Fjordvej 7
Fjordvej 7
Fjordvej 8
Fjordvej 8
Fjordvej 9
Flensborg Landevej 1
208
1
3
1
2
1
1
2
11
1
2
2
1
1
3
3
1
4
2
10
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
5
1
2
3
1
1
1
4
1
2
4
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
6
6
6
5
4
5
4
6
5
5
4
5
2
3
3
3
3
3
4
3
5
5
5
5
5
6
5
5
5
6
5
5
5
4
5
5
6
5
5
5
5
4
5
5
4
3
3
3
6
4
5
5
4
4
4
4
4
4
5
4
3
Adresse
nr.
værdi
Flædbækvej 1
Flædbækvej 10
Flædbækvej 11
Flædbækvej 12
Flædbækvej 13
Flædbækvej 14
Flædbækvej 14
Flædbækvej 15
Flædbækvej 17
Flædbækvej 2
Flædbækvej 2
Flædbækvej 2
Flædbækvej 26
Flædbækvej 29
Flædbækvej 29
Flædbækvej 29
Flædbækvej 3
Flædbækvej 31
Flædbækvej 31A
Flædbækvej 32
Flædbækvej 34
Flædbækvej 34
Flædbækvej 34
Flædbækvej 36
Flædbækvej 4
Flædbækvej 4
Flædbækvej 5
Flædbækvej 6
Flædbækvej 8
Flædbækvej 9
Folehave 2
Folehave 2
Folehave 4
Folehave 4
Folehave 5
Folehave 5
Folehave 6
Folehave 6
Folehave 7
Folehave 7
Folehave 8
Fredensgade 1
Fredensgade 16
Fredensgade 2
Fredensgade 22
Fredensgade 24
Fredensgade 3
Fredensgade 3
Fredensgade 5
Fredensgade 7
Fredensgade 8
Fredensgade 9
3
1
2
1
4
5
1
3
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
3
1
3
1
2
1
3
2
1
5
3
1
43
1
2
1
1
1
1
1
2
1
2
2
1
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
værdi
5
4
4
5
4
5
4
4
3
4
5
5
5
5
5
5
6
5
4
4
4
6
5
4
5
3
5
5
3
5
4
4
3
4
6
5
5
6
5
4
4
4
4
5
5
6
5
5
5
4
5
6
6
3
6
3
6
5
5
4
4
Frederiksgård 14
Fredsmajvej 1
Freltofte 2
Freltofte 4
Freltofte 6
Friheds Alle 42
Fruerhøj 10
Fruerhøj 11
Fruerhøj 13
Fruerhøj 13
Fruerhøj 14
Fruerhøj 18
Fruerhøj 3
Fruerhøj 4
Fruerhøj 7
Fruerhøj 9
Frydenlundvej 5
Frydenlundvej 5
Frydenlundvej 5A
Fynshavvej 10
Fynshavvej 39
Fynshavvej 39
Fynshavvej 6
Fynshavvej 8
Fynshavvej 8
Fæbrovej 7
Fællesstræde 1
Fællesstræde 10
Fællesstræde 11
Fællesstræde 13
Fællesstræde 2
Fællesstræde 3
Fællesstræde 4
Fællesstræde 5
Fællesstræde 6
Fællesstræde 7
Fællesstræde 8
Fællesstræde 9
Færgegang 1
Færgegang 3
Færgegang 5
Færgevej 1
Færgevej 10
Færgevej 2
Færgevej 20
Færgevej 20
Færgevej 22
Færgevej 24
Færgevej 26
Færgevej 3
Færgevej 30
Færgevej 38
Færgevej 39
Færgevej 39
Færgevej 4
Færgevej 4
Færgevej 4
Færgevej 43A
Færgevej 44
Færgevej 45
Færgevej 46
1
23
1
1
1
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
2
3
1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
3
1
1
3
2
1
1
3
1
3
3
4
5
4
2
3
3
3
3
4
4
4
4
5
3
5
3
3
5
5
5
5
5
5
4
5
5
5
5
6
5
5
4
5
5
5
4
3
3
4
6
5
4
4
6
4
5
5
5
5
5
4
4
5
6
6
3
4
3
2
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr. værdi
Færgevej 46A
Færgevej 46A
Færgevej 49
Færgevej 5
Færgevej 50
Færgevej 50
Færgevej 50
Færgevej 51
Færgevej 54
Færgevej 56
Færgevej 57
Færgevej 58
Færgevej 59
Færgevej 6
Færgevej 6
Færgevej 60
Færgevej 61
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 62
Færgevej 67
Færgevej 68
Færgevej 68
Færgevej 70
Færgevej 9
Færgevej 9
Færgevej 9
Færgevej 9
Gammel Fabriksvej 1
Gammel Fabriksvej 17
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Fabriksvej 7
Gammel Guderup 1
Gammel Guderup 1
Gammel Guderup 12
Gammel Guderup 13
Gammel Guderup 14
Gammel Guderup 16
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 17
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 19
Gammel Guderup 2
Gammel Guderup 20
Gammel Guderup 23
Gammel Guderup 23
Gammel Guderup 25
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 26
2
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
12
1
1
2
1
1
4
3
1
6
5
1
2
3
1
2
5
4
7
3
3
1
4
2
1
6
1
5
7
2
1
1
1
1
1
3
2
1
3
2
5
1
4
1
1
2
1
1
3
4
5
6
4
6
5
4
4
4
5
5
4
5
4
5
4
4
5
5
4
5
4
6
4
5
5
5
4
3
5
5
3
4
4
4
4
4
4
3
3
3
3
3
3
5
5
4
5
6
6
6
3
3
6
3
6
5
3
5
6
4
4
5
6
nr.
værdi
Gammel Guderup 26
Gammel Guderup 28
Gammel Guderup 5
Gammel Guderup 7
Gammel Aabenraavej 1
Gammelløkke 8
Gammelløkke 8
Gammelskovvej 14
Gammelskovvej 14
Gammeltoft 1
Gammeltoft 3
Gartnervænget 1
Gartnervænget 2
Georg Hansens Vej 4
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gerlachsgade 2
Gildbrovej 1
Gildbrovej 3
Gl Færgevej 105
Gl Færgevej 107
Gl Færgevej 11
Gl Færgevej 12
Gl Færgevej 14A
Gl Færgevej 14B
Gl Færgevej 14C
Gl Færgevej 16
Gl Færgevej 18
Gl Færgevej 19
Gl Færgevej 20
Gl Færgevej 21
Gl Færgevej 23
Gl Færgevej 27
Gl Færgevej 29
Gl Færgevej 3
Gl Færgevej 30
Gl Færgevej 30A
Gl Færgevej 31
Gl Færgevej 32
Gl Færgevej 36
Gl Færgevej 37
Gl Færgevej 39
Gl Færgevej 40
Gl Færgevej 41
Gl Færgevej 42
Gl Færgevej 45
Gl Færgevej 46A
Gl Færgevej 5
Gl Færgevej 51
Gl Færgevej 53
Gl Færgevej 54
Gl Færgevej 55
Gl Færgevej 55A
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
2
1
1
1
4
1
9
3
8
5
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
5
4
4
5
6
5
6
6
1
3
5
1
5
4
3
5
6
5
5
3
4
5
5
6
4
4
5
4
6
4
5
4
4
5
3
5
4
5
5
4
5
6
4
4
4
5
4
4
4
5
5
Gl Færgevej 59
Gl Færgevej 60
Gl Færgevej 61
Gl Færgevej 65
Gl Færgevej 7
Gl Færgevej 71
Gl Færgevej 73
Gl Færgevej 77
Gl Færgevej 79
Gl Færgevej 81
Gl Færgevej 84
Gl Færgevej 87
Gl Færgevej 88
Gl Færgevej 90
Gl Færgevej 92
Gl Færgevej 94
Gl Kirkevej 2
Gl Kirkevej 21
Gl Kirkevej 25
Gl Kirkevej 6
Gl Aabenraavej 3
Gl Aabenraavej 5
Gl Aabenraavej 8
Gl Aabenraavej 8
Gl Aabenraavej 9
Goethesgade 10
Goethesgade 10A
Goethesgade 11
Goethesgade 12
Goethesgade 13
Goethesgade 14
Goethesgade 15
Goethesgade 16
Goethesgade 17
Goethesgade 18
Goethesgade 19
Goethesgade 19A
Goethesgade 2
Goethesgade 20
Goethesgade 21
Goethesgade 21A
Goethesgade 22
Goethesgade 22A
Goethesgade 23
Goethesgade 23A
Goethesgade 24
Goethesgade 26
Goethesgade 3
Goethesgade 32
Goethesgade 5
Goethesgade 6
Goethesgade 7
Goethesgade 8
Goethesgade 9
Grønnekærvej 1
Grønnekærvej 10
Grønnekærvej 10
Grønnekærvej 4
Grønnekærvej 8
Graasten Slot 1
Graasten Slot 1
Graasten Slot 1B
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
6
1
1
1
4
3
1
4
5
5
4
5
5
5
5
5
4
5
3
5
3
4
4
4
4
1
6
5
4
4
4
6
4
4
5
4
5
5
5
6
4
6
3
3
3
6
5
6
5
5
6
6
4
4
3
5
5
4
5
3
5
3
5
3
6
4
1
1
2
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
Bygnings- Bevarings-’ Adresse
nr.
værdi
Gyden 1
Gyden 3
Gyden 4
Gyden 6
Gyden 7
Gyvelvej 13
Gyvelvej 15
Gyvelvej 23
Gyvelvej 25
Gyvelvej 25
Gyvelvej 25
Gyvelvej 27
H.C.Andersens Gade 1A
H.C.Andersens Gade 2
H.C.Andersens Gade 5A
Havbo 10
Havbo 11
Havbo 12
Havbo 16
Havbo 17
Havbo 19
Havbo 2
Havbo 25
Havbo 27
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 29
Havbo 33
Havbo 4
Havbo 6
Havbo 7
Havbo 9
Havbogade 31
Havbogade 36
Havbogade 37
Havbogade 39
Havbogade 4
Havbogade 41
Havbogade 50
Havbogade 51
Havbogade 52
Havbogade 58
Havbogade 6
Havbogade 64
Havbogade 66
Havbogade 68
Havbogade 72
Havbogade 74
Havbogade 78
Havbogade 8
Havbogade 80
Havbogade 82
Havnbjergvej 13
Havnbjergvej 13
Havnbjergvej 15
Havnbjergvej 15
Havnbjergvej 17
210
1
5
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
6
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
4
5
5
4
5
4
4
4
4
4
4
4
6
4
6
4
5
5
5
6
5
6
6
4
4
2
4
3
2
3
2
2
5
5
4
4
5
3
4
3
4
4
5
3
3
4
5
3
3
4
3
4
3
5
3
5
3
4
4
5
5
5
nr.
værdi
Havnbjergvej 2
Havnbjergvej 2
Havnbjergvej 3
Havnbjergvej 4
Havnbjergvej 5A
Havnbjergvej 5B
Havnbjergvej 7
Havnbjergvej 9
Havnegade 2
Havnegade 4
Havnegade 6
Havnegade 8
Havnevænget 17
Hedebyvej 5
Hedetoft 1
Hedetoft 3
Hedetoft 5
Hedetoft 5
Hedetoft 5
Helgolandsgade 11A
Helgolandsgade 15
Helgolandsgade 18
Helgolandsgade 19
Helgolandsgade 19
Helgolandsgade 19A
Helgolandsgade 20
Helgolandsgade 21
Helgolandsgade 22
Helgolandsgade 23
Helgolandsgade 24
Helgolandsgade 25
Helgolandsgade 26
Helgolandsgade 27
Helgolandsgade 29
Helgolandsgade 31
Helgolandsgade 33
Helgolandsgade 35
Helgolandsgade 37A
Helgolandsgade 39
Helgolandsgade 41
Helgolandsgade 5
Helgolandsgade 7
Helgolandsgade 9
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 15
Hellesøvej 2
Hellesøvej 20
Hellesøvej 20
Hellesøvej 20
Hellesøvej 21
Hellesøvej 23
Hellesøvej 23
Hellesøvej 24
Hellesøvej 24
Hellesøvej 32
Hellesøvej 32
Hellesøvej 33
Hellesøvej 35
Hellesøvej 40
Hellesøvej 43
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
2
1
1
1
2
8
1
1
2
1
2
2
1
2
2
5
1
værdi
4
5
5
4
5
5
4
4
4
5
6
5
4
5
6
6
6
6
6
3
5
5
5
3
5
5
3
5
3
4
3
5
3
3
3
3
3
3
3
6
4
5
3
6
5
6
4
4
5
6
6
6
5
6
6
6
5
4
4
6
6
4
Hellesøvej 43
Herles 10
Herles 15
Herles 2
Herles 3
Herles 4
Herles 5
Herles 6
Herles 7
Herles 8
Herman Bangs Gade 1
Herman Bangs Gade 3
Herman Bangs Gade 5
Herman Bangs Gade 6
Herrevej 4
Hertug Hans Vej 1
Hertug Hans Vej 11
Hertug Hans Vej 13
Hertug Hans Vej 15
Hertug Hans Vej 17
Hertug Hans Vej 19
Hertug Hans Vej 25
Hertug Hans Vej 27
Hertug Hans Vej 29
Hertug Hans Vej 31A
Hertug Hans Vej 31B
Hertug Hans Vej 33
Hertug Hans Vej 35A
Hertug Hans Vej 35B
Hertug Hans Vej 37
Hertug Hans Vej 39A
Hertug Hans Vej 39B
Hertug Hans Vej 5
Hertug Hans Vej 5A
Hertug Hans Vej 7
Hertug Hans Vej 7A
Hertug Hans Vej 9
Hesselvej 1
Hesselvej 1
Hesselvej 2
Hesselvej 2
Hesselvej 3
Hesselvej 4
Hesselvej 6
Hestehave 10
Hestehave 10
Hestehave 12
Hestehave 12
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15
Hestehave 15A
Hestehave 19
Hestehave 19
Hestehave 19
Hestehave 2
Hestehave 2
Hestehave 20
Hestehave 21
Hestehave 21
Hestehave 23
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
1
4
1
1
1
1
2
1
2
5
3
1
4
2
3
1
4
3
1
1
2
1
1
4
3
3
6
4
5
4
3
4
5
5
5
4
4
5
3
5
5
5
4
4
5
5
5
5
5
6
4
4
6
4
4
6
5
4
4
5
6
5
4
4
6
6
5
5
4
5
5
6
5
4
4
4
4
4
4
4
3
3
4
3
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr. værdi
Hestehave 27
Hestehave 27
Hestehave 29
Hestehave 29
Hestehave 31
Hestehave 31
Hestehave 8
Hestehavevej 3
Hestehavevej 5
Hestehavevej 8
Hilmar Finsens Gade 1
Hilmar Finsens Gade 10A
Hjejlen 1
Hjortspringvej 1
Hjortspringvej 13
Hjortspringvej 14
Hjortspringvej 16
Hjortspringvej 17
Hjortspringvej 17
Hjortspringvej 23
Hjortspringvej 23
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 26
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 29
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4
Hjortspringvej 4A
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Hjortspringvej 5
Holger Drachmanns G. 1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
2
2
3
3
6
1
1
6
5
1
3
4
10
2
1
3
4
1
2
1
1
1
1
1
1
6
6
3
3
6
5
5
3
4
6
5
5
5
5
5
6
5
6
3
6
5
5
5
4
5
4
4
5
5
6
5
6
3
5
5
6
4
4
4
5
5
4
3
4
4
4
4
5
5
4
5
4
5
6
3
5
5
5
6
4
4
5
værdi
Holmgade 1
Holmgade 11
Holmgade 11
Holmgade 13
Holmgade 14
Holmgade 16
Holmgade 16
Holmgade 17
Holmgade 18
Holmgade 19
Holmgade 2
Holmgade 2
Holmgade 20
Holmgade 20
Holmgade 21
Holmgade 23
Holmgade 24B
Holmgade 25
Holmgade 26
Holmgade 27
Holmgade 4
Holmgade 5
Holmgade 6
Holmgade 7
Holmgade 9
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 11
Holmskovvej 5
Holmskovvej 5
Holmskovvej 5A
Holmskovvej 9
Holmvej 31
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 32
Holmvej 33
Holmvej 33
Holmvej 34
Holmvej 34
Honninghul 1
Honninghul 3
Honninghul 5
Honninghul 7
Hopsøhøjvej 20
Hopsøhøjvej 20
Hopsømadevej 5
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hopsømadevej 7
Hovgård 3
Huholt 1
Huholt 11
Huholt 11A
Huholt 13
Huholt 13
Huholt 13
Adresse
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
2
3
5
6
2
1
2
1
2
4
3
47
46
1
2
1
1
1
1
4
1
1
2
5
4
3
1
1
25
1
4
2
3
værdi
5
5
4
4
4
6
4
4
5
6
4
4
4
6
3
3
5
5
2
5
5
5
4
5
3
5
3
6
4
6
5
5
4
5
5
4
4
4
5
4
3
3
3
3
3
3
4
4
6
6
5
5
6
6
6
5
6
5
5
4
4
4
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 16
Huholt 19
Huholt 19
Huholt 19
Huholt 1A
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 2
Huholt 20A
Huholt 23
Huholt 2A
Huholt 3
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 4
Huholt 5
Huholt 6
Humlehøjvej 1
Humlehøjvej 3
Humlehøjvej 4
Humlehøjvej 5
Humlehøjvej 7
Humlehøjvej 8
Humletorv 1
Humletorv 3
Humletorv 4
Humletorv 4
Humletorv 4
Humletorv 6
Humletorv 7
Højtoft 1
Højtoft 11
Højtoft 6
Højvang 10
Højvang 12
Højvang 2
Højvang 4
Højvang 8
Hønshøjvej 3
Hønshøjvej 3
Hønshøjvej 4A
Hørtoftvej 15
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 16
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 17
Hørtoftvej 18
Hørtoftvej 2
Hørtoftvej 20
Hørtoftvej 22
Hørtoftvej 4
Hørtoftvej 6
Irisbakken 2
Jernbanegade 1
5
1
4
6
3
2
3
1
1
5
3
1
4
1
1
2
1
3
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
2
7
1
1
2
3
1
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
5
5
5
5
3
3
3
6
6
6
4
6
5
5
6
5
6
3
3
6
5
4
5
5
5
6
6
5
5
3
2
3
3
4
3
4
3
3
4
4
4
4
4
4
4
3
4
3
5
4
5
6
5
5
4
5
5
5
4
4
3
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Jernbanegade 1
Jernbanegade 10
Jernbanegade 11
Jernbanegade 11
Jernbanegade 11
Jernbanegade 13
Jernbanegade 14
Jernbanegade 16
Jernbanegade 17
Jernbanegade 18
Jernbanegade 18
Jernbanegade 2
Jernbanegade 20
Jernbanegade 21
Jernbanegade 21
Jernbanegade 22
Jernbanegade 25
Jernbanegade 27
Jernbanegade 3
Jernbanegade 33
Jernbanegade 35
Jernbanegade 36
Jernbanegade 37
Jernbanegade 38
Jernbanegade 4
Jernbanegade 4
Jernbanegade 41
Jernbanegade 42
Jernbanegade 44
Jernbanegade 46
Jernbanegade 5
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 6
Jernbanegade 7
Jernbanegade 8
Jernbanegade 8
Jernbanegade 9
Jernbanegade 9
Jernbanegyde 2
Jernbanegyde 4
Jernbanegyde 6
Jernbanesti 1
Jomfrusti 1
Jomfrusti 11
Jomfrusti 13
Jomfrusti 15
Jomfrusti 19
Jomfrusti 1A
Jomfrusti 27
Jomfrusti 29
Jomfrusti 3
Jomfrusti 31
Jomfrusti 33
Jomfrusti 35
Jomfrusti 35
Jomfrusti 3A
Jomfrusti 3B
Jomfrusti 3C
Jomfrusti 5
Jomfrusti 7
212
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
12
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
3
5
4
5
6
4
3
5
4
6
3
5
6
4
5
5
4
4
5
5
3
5
5
3
6
4
5
5
4
3
5
5
5
3
5
4
5
4
5
5
5
4
6
4
4
4
5
4
6
4
4
3
5
5
5
5
3
3
4
3
5
nr.
værdi
Jomfrusti 9
Kalvehavevej 2
Kalvehavevej 4
Kalvetoft 2
Kalvetoft 3
Kalvetoft 7
Kalvetoft 8
Kalvetoft 8
Kalvetoft 9
Kanalvej 5
Kanalvej 5
Kanalvej 5
Kaplenivej 1
Kaplenivej 10
Kaplenivej 12
Kaplenivej 14
Kaplenivej 16
Kaplenivej 18
Kaplenivej 20
Kaplenivej 22
Kaplenivej 24
Kaplenivej 4
Kaplenivej 6
Kaplenivej 8
Karlsmindevej 23
Kastanie Alle 11
Kastanie Alle 13
Kastanie Alle 18
Kastanie Alle 1A
Kastanie Alle 20
Kastanie Alle 23
Kastanie Alle 29
Kastanie Alle 3
Kastanie Alle 31
Kastanie Alle 31
Kastanie Alle 33
Kastanie Alle 34
Kastanie Alle 35
Kastanie Alle 37
Kastanie Alle 37A
Kastanie Alle 38
Kastanie Alle 39
Kastanie Alle 4
Kastanie Alle 40
Kastanie Alle 42
Kastanie Alle 44
Kastanie Alle 46
Kastanie Alle 6
Kastanie Alle 8A
Kastanie Alle 9
Kirke Alle 2
Kirke Alle 5
Kirke Alle 7A
Kirke Alle 7B
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirke Alle 9
Kirkebakken 1
Kirkegade 1
Kirkegade 1
Kirkegade 10
1
1
1
1
1
1
1
2
1
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
7
1
2
5
1
1
1
1
5
4
4
3
3
3
3
4
4
6
4
6
4
3
3
3
5
5
3
4
4
3
3
3
6
5
5
6
6
6
5
3
5
5
3
3
6
3
3
3
4
3
4
4
4
4
4
6
4
5
3
5
5
6
5
2
3
5
4
5
3
4
værdi
Kirkegade 11
Kirkegade 12
Kirkegade 13
Kirkegade 14
Kirkegade 15
Kirkegade 16
Kirkegade 17
Kirkegade 19
Kirkegade 2
Kirkegade 3
Kirkegade 4
Kirkegade 5
Kirkegade 6
Kirkegade 6
Kirkegade 7
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegade 9
Kirkegårdsvej 11
Kirkegårdsvej 15A
Kirkegårdsvej 17
Kirkegårdsvej 21
Kirkegårdsvej 23
Kirkegårdsvej 47
Kirkegårdsvej 49
Kirkegårdsvej 49
Kirkegårdsvej 7
Kirkegårdsvej 9
Kirkepold 1
Kirkepold 10
Kirkepold 12
Kirkepold 13
Kirkepold 14
Kirkepold 18
Kirkepold 2
Kirkepold 20
Kirkepold 3A
Kirkepold 3A
Kirkepold 3B
Kirkepold 4
Kirkepold 4
Kirkepold 5A
Kirkepold 5A
Kirkepold 5B
Kirkepold 6
Kirkepold 8
Kirkestien 1
Kirkestien 13
Kirkestien 13
Kirkestien 13
Kirkestien 15
Kirkestien 17
Kirkestien 21
Kirkestien 21
Kirkestien 3
Kirketoft 10
Kirketoft 4
Kirketoft 6
Kirketoft 8
Kirkevej 11
Kirkevej 16
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
2
1
4
1
1
1
3
4
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
4
5
6
5
4
3
5
5
2
4
2
4
4
2
3
5
4
6
3
4
4
5
4
6
5
6
4
5
6
4
3
4
4
3
2
3
3
2
2
2
2
4
3
3
3
2
3
5
5
5
4
4
3
6
6
4
1
4
6
5
2
3
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Kirkevej 16A
Kirkevej 17
Kirkevej 18
Kirkevej 19
Kirkevej 21
Kirkevej 22
Kirkevej 23
Kirkevej 26
Kirkevej 3
Kirkevej 30
Kirkevej 32
Kirkevej 32
Kirkevej 34
Kirkevej 4
Kirkevej 4
Kirkevej 9
Klinting 3
Klinting 3
Klinting 4
Klinting 6
Klinting 6
Klinting 6
Kløften 1
Knudsmade 1
Knudsmade 13
Knudsmade 17
Knudsmade 5
Knudsmade 7
Kobberholmvej 10
Kobberholmvej 11
Kobberholmvej 12
Kobberholmvej 13
Kobberholmvej 19
Kobberholmvej 20
Kobberholmvej 20A
Kobberholmvej 3
Kobberholmvej 33
Kobberholmvej 33
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 35
Kobberholmvej 37
Kobberholmvej 5
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 56
Kobberholmvej 6
Kobberholmvej 7
Kobberholmvej 8
Kobberholmvej 9
Kokhøjvej 3
Kokhøjvej 3
Kokhøjvej 9
Kongevej 1
Kongevej 10
Kongevej 100
Kongevej 102
Kongevej 106
Kongevej 108
Kongevej 110
Kongevej 12
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
2
1
1
3
2
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
4
1
3
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
3
3
3
3
3
3
2
5
3
3
6
4
1
3
3
3
3
4
4
6
6
4
4
4
3
4
4
5
3
5
5
4
6
6
6
4
4
5
5
4
6
5
6
6
5
6
5
5
4
5
5
5
3
3
3
3
5
4
4
4
3
værdi
Kongevej 13
Kongevej 14
Kongevej 15
Kongevej 16
Kongevej 17
Kongevej 20
Kongevej 26
Kongevej 29
Kongevej 3
Kongevej 30
Kongevej 31
Kongevej 34
Kongevej 35
Kongevej 36
Kongevej 37
Kongevej 37
Kongevej 39
Kongevej 4
Kongevej 40
Kongevej 41
Kongevej 42
Kongevej 43
Kongevej 43
Kongevej 44
Kongevej 45
Kongevej 46
Kongevej 47
Kongevej 48
Kongevej 49
Kongevej 5
Kongevej 51
Kongevej 53
Kongevej 55
Kongevej 56
Kongevej 56A
Kongevej 58
Kongevej 59
Kongevej 6
Kongevej 61
Kongevej 63
Kongevej 64
Kongevej 65
Kongevej 66
Kongevej 67
Kongevej 69
Kongevej 70
Kongevej 70
Kongevej 71
Kongevej 72
Kongevej 72
Kongevej 73
Kongevej 73
Kongevej 74
Kongevej 74
Kongevej 75
Kongevej 76
Kongevej 77
Kongevej 8
Kongevej 80
Kongevej 81
Kongevej 84
Kongevej 86
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
Adresse
nr.
3
4
3
5
3
5
6
3
3
3
3
6
3
5
1
2
1
3
4
2
4
3
3
4
3
4
3
3
3
3
4
3
3
3
3
2
3
3
3
5
3
5
3
6
3
6
4
4
5
3
4
5
5
4
2
5
6
3
2
6
4
6
Kongevej 88
Kongevej 90
Kongevej 92
Kongevej 94
Kongevej 96
Kongevej 98
Kongshoved 13
Kongshoved 13
Konkel 1
Konkel 10
Konkel 11
Konkel 12
Konkel 13
Konkel 14
Konkel 15
Konkel 17
Konkel 18
Konkel 19
Konkel 2
Konkel 20
Konkel 22
Konkel 23
Konkel 25
Konkel 26
Konkel 3
Konkel 4
Konkel 5
Konkel 6
Konkel 7
Konkel 8
Konkel 9
Krogen 2
Krogvejen 4
Krogvejen 5
Krogvejen 6
Krogvejen 8
Krusåvej 11B
Krusåvej 11B
Krusåvej 13
Krusåvej 15
Krusåvej 17
Krusåvej 17
Krusåvej 17
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 6
Krusåvej 8
Kvanløkke 1
Kvanløkke 1A
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2
Kvanløkke 2A
Kværsballe 6
Kværsballe 8
Kværsballe 8
Kværsgade 13
Kværsgade 14
Kværsgade 15
Kværsgade 16
Kværsgade 18
1
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
5
2
1
5
6
2
1
3
2
3
4
1
2
1
2
1
1
1
1
1
2
4
5
5
5
4
3
4
4
4
4
4
5
5
4
6
5
6
4
2
6
4
5
6
6
6
5
5
4
5
4
4
2
6
5
4
2
4
5
5
5
6
6
6
2
4
4
4
4
4
4
3
4
3
3
5
6
5
5
3
4
3
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Kværsgade 18
Kværsgade 19
Kværsgade 23
Kværsgade 27
Kværsgade 31
Kværsgade 32
Kværsgade 37
Kværsgade 38
Kværsgade 39
Kværsgade 39
Kværsgade 40
Kværsgade 41
Kværsgade 46
Kværsgade 50
Kværsgade 52
Kværsløkke 1
Kværsløkke 1
Kværsløkke 1
Kværsløkke 10
Kværsløkke 14
Kværsløkke 14
Kværsløkke 16
Kværsløkke 16
Kværsløkke 18
Kværsløkke 18
Kværsløkke 2
Kværsløkke 22
Kværsløkke 22
Kværsløkke 22
Kværsløkke 24
Kværsløkke 24
Kværsløkke 26
Kværsløkke 26
Kværsløkke 3
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 4
Kværsløkke 5
Kværsløkke 5
Kværsløkke 5
Kær Bygade 1
Kær Bygade 10
Kær Bygade 10
Kær Bygade 13
Kær Bygade 14
Kær Bygade 14
Kær Bygade 20
Kær Bygade 20
Kær Bygade 26
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28
Kær Bygade 28A
Kær Bygade 30
Kær Bygade 30
Kær Bygade 30
Kær Bygade 32
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
214
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
2
1
1
5
2
1
2
1
1
2
1
3
2
1
1
2
1
1
3
2
4
3
2
1
1
1
2
1
2
1
3
6
1
5
6
3
1
2
2
3
1
1
1
5
6
4
5
5
3
4
4
5
5
5
6
5
5
5
5
6
3
3
3
6
5
6
6
6
3
3
5
3
3
3
6
6
5
5
3
5
5
5
5
3
3
3
5
3
5
5
4
4
5
3
5
5
6
4
5
5
6
6
4
6
4
5
4
nr.
værdi
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40
Kær Bygade 40A
Kær Bygade 42
Kær Bygade 44
Kær Bygade 50
Kær Bygade 52
Kær Bygade 52
Kær Bygade 54
Kær Bygade 54
Kær Bygade 56
Kær Bygade 56A
Kær Bygade 58A
Kær Bygade 58C
Kær Bygade 59
Kær Bygade 59
Kær Bygade 60
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 62D
Kær Bygade 64
Kær Bygade 64
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 66
Kær Bygade 68
Kær Bygade 68
Kær Bygade 68
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 70
Kær Bygade 8
Kærvej 10A
Kærvej 27
Kærvej 31
Kærvej 33
Kærvej 35
Kærvej 36
Kærvej 37
Kærvej 38
Kærvej 39
Kærvej 40
Kærvej 41
Kærvej 42
Kærvej 43
Kærvej 43A
Kærvej 44
Kærvej 61
Kærvej 64
Kærvej 65
Kærvej 66
Købingsmark Strand 3
Købingsmarkvej 1
Købingsmarkvej 27
Købingsmarkvej 29
Købingsmarkvej 29
Købingsmarkvej 3
Købingsmarkvej 30
Købingsmarkvej 30
Købingsmarkvej 40
3
4
2
1
1
1
1
2
2
1
1
1
2
1
1
2
1
3
2
1
1
6
4
5
6
2
3
4
1
1
4
3
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
værdi
4
4
4
6
4
3
5
6
6
5
5
5
4
4
3
3
6
3
2
3
3
4
4
4
4
4
6
6
4
1
1
1
1
5
5
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
5
5
4
5
5
4
4
5
5
6
6
6
1
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 41
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 50
Købingsmarkvej 53
Købingsmarkvej 53A
Købingsmarkvej 54
Købingsmarkvej 54
Købingsmarkvej 54
Kådnervej 3
Kådnervej 3
Kådnervej 5
Kådnervej 7
Ladegårdskov 10
Ladegårdskov 12
Ladegårdskov 12
Ladegårdskov 13
Ladegårdskov 14
Ladegårdskov 19
Ladegårdskov 5
Ladegårdskov 5
Ladegårdskov 6
Ladegårdskov 6
Ladegårdskov 8
Ladegårdskov 8
Ladegårdskov 9
Ladegårdskov 9
Ladegårdsvej 1
Ladegårdsvej 2
Ladegårdsvej 2
Ladegårdsvej 4
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 6
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Ladegårdsvej 8
Lambjergskovvej 1
Lambjergskovvej 1
Lambjergskovvej 12
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 16
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5
Lambjergskovvej 5A
Lambjergsned 2
Lambjergsned 4
Lambjergsned 5
Lammehaven 2
Lammehaven 2
Lammehaven 2
Landevejen 1A
Landgang 1
Langager 2
3
2
1
4
3
1
1
2
2
6
1
2
1
1
1
6
2
1
1
2
1
2
1
1
2
2
1
1
2
1
1
2
1
13
6
1
6
4
5
3
1
3
1
1
2
5
1
3
7
5
3
1
2
1
1
1
3
2
1
1
1
1
3
3
3
6
5
5
4
6
5
6
5
5
5
6
5
6
4
4
4
4
4
5
4
5
5
5
6
6
6
6
4
4
5
5
5
3
4
5
4
4
4
5
5
4
5
5
6
5
4
5
5
5
6
4
4
4
4
4
4
4
5
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
værdi
Langager 2
Langager 2
Langager 2A
Langbrogade 15
Langbrogade 16
Langbrogade 18
Langbrogade 20
Langbrogade 20
Langbrogade 22
Langbrogade 23
Langbrogade 27
Langbrogade 28
Langbrogade 29
Langbrogade 33
Langbrogade 35
Langbrogade 37
Langbrogade 39
Langdyssevej 2
Langdyssevej 9
Langdyssevej 9
Lassensvej 10
Lassensvej 12
Lassensvej 13
Lassensvej 5
Lassensvej 6
Lassensvej 8
Lavbrinkevej 10
Lavbrinkevej 12
Lavbrinkevej 2
Lavbrinkevej 4
Lavbrinkevej 5
Lavbrinkevej 6
Lavbrinkevej 7
Lavbrinkevej 9
Lerbjergparken 10
Lervandstedvej 1
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Lervandstedvej 3
Liliegade 11
Liliegade 13
Liliegade 15
Liliegade 3
Liliegade 5
Liliegade 7
Liliegade 9
Lille Rådhusgade 10
Lille Rådhusgade 12A
5
8
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
45
44
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
3
1
6
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
Adresse
6
6
5
5
4
5
5
4
4
5
6
5
5
5
5
5
5
4
3
3
4
4
5
5
4
5
6
5
6
5
5
6
5
5
3
4
3
3
3
3
3
3
6
4
3
6
3
1
6
5
3
3
5
3
3
6
4
6
4
3
3
4
værdi
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 2
Lillegade 4
Lilleløkke 6
Lillemadevej 1
Lillemadevej 11
Lillemadevej 11
Lillemadevej 2
Lillemadevej 2
Lillemadevej 2
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3
Lillemadevej 3A
Lillemadevej 5
Lillemadevej 5
Lillemadevej 5
Lillemadevej 7
Lillemadevej 7
Lillemadevej 9
Lillemadevej 9
Lillemadevej 9
Lillemølle 1
Lillemølle 2
Lillemølle 2
Lillemølle 2
Limbækvej 1
Limbækvej 1
Limbækvej 10
Limbækvej 16
Limbækvej 2
Limbækvej 2
Limbækvej 20
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 22
Limbækvej 3
Limbækvej 3
Limbækvej 4
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 5
Limbækvej 6
Limbækvej 6
Limbækvej 7
Limbækvej 8
Limbækvej 9
Limbækvej 9
Linbækvej 1
Linbækvej 10
Linbækvej 10
Linbækvej 10
Linbækvej 2
Linbækvej 3
Linbækvej 4
Linbækvej 5
4
3
5
2
1
1
1
1
4
1
3
2
1
1
4
3
2
1
3
2
1
2
1
2
1
3
1
3
1
2
3
2
1
1
1
3
2
6
5
4
1
8
2
1
4
2
3
1
1
3
1
1
4
1
1
1
3
2
1
1
1
1
Adresse
6
4
4
4
3
5
6
5
5
4
6
5
5
4
4
5
4
5
6
5
5
6
6
5
4
5
2
4
1
2
6
6
5
6
5
5
3
3
3
3
3
6
6
6
6
6
6
4
4
6
5
4
5
5
4
6
6
6
4
5
5
5
nr.
Linbækvej 6
Linbækvej 7
Linde Alle 4
Linde Alle 5
Lindevang 1
Lindevang 10
Lindevang 11
Lindevang 11B
Lindevang 11C
Lindevang 14
Lindevang 16
Lindevang 18
Lindevang 18
Lindevang 2
Lindevang 2C
Lindevang 3
Lindevang 4
Lindevang 4B
Lindevang 5
Lindevang 6A
Lindevang 6B
Lindevang 7A
Lindevang 8
Lindevang 9A
Lufthavnsvej 2C
Lundbyesgade 22
Lundbyesgade 7
Lundenvej 12
Lundenvej 12
Lundenvej 12
Lundenvej 21
Lundtoftvej 2
Lundtoftvej 5
Lusigvej 12
Lusigvej 14
Lusigvej 18
Lusigvej 2
Lusigvej 20
Lusigvej 20
Lusigvej 20
Lusigvej 22
Lusigvej 24
Lusigvej 4
Lusigvej 5
Lyngevej 2
Lyngevej 4
Lyngevej 4
Lyngevej 4
Lyngevej 6
Lyngevej 6
Lyngmosevej 1
Lyngmosevej 2
Lyngmosevej 3
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5
Lyngmosevej 5A
Lyngmosevej 9A
Lyngtoft 4
Lyngtoft 4
Lyngtoft 6
Lyngtoft 6
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
1
2
5
1
1
2
1
1
1
5
4
1
3
1
1
4
1
2
5
5
5
5
6
4
4
4
4
5
5
5
5
4
4
2
4
4
2
4
4
2
4
6
6
5
6
3
3
3
4
5
5
5
3
4
4
4
4
4
5
4
5
6
5
4
4
4
5
5
4
4
5
3
3
3
3
3
5
6
6
6
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr. værdi
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 10
Lysholmvej 4
Lysholmvej 4
Lysholmvej 4
Lysholmvej 7
Løgtoft 3
Løgtoft 4
Løgtoft 4
Løgtoft 5
Løgtoft 5
Løgtoft 6
Løgtoft 6
Løgtoft 7
Løjtertoft 1
Løjtertoft 10
Løjtertoft 11
Løjtertoft 12
Løjtertoft 13
Løjtertoft 18
Løjtertoft 2
Løjtertoft 20
Løjtertoft 22
Løjtertoft 27
Løjtertoft 3
Løjtertoft 32
Løjtertoft 34
Løjtertoft 36
Løjtertoft 38
Løjtertoft 4
Løjtertoft 4
Løjtertoft 5
Løjtertoft 8
Løkken 20
Løkken 22
Løkken 26
Løkken 32
Løkken 34
Løngang 1
Løngang 10
Løngang 11
Løngang 12
Løngang 12
Løngang 14
Løngang 16
Løngang 16
Løngang 18
Løngang 2
Løngang 20
Løngang 22
Løngang 24
Løngang 25
Løngang 26
Løngang 27
Løngang 28
Løngang 29
Løngang 29A
Løngang 30
Løngang 31
Løngang 32
216
5
1
4
3
4
2
1
1
1
1
2
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
4
4
4
6
5
3
4
5
5
6
5
6
6
4
5
3
5
5
3
5
4
4
4
6
4
4
3
6
3
3
5
4
6
4
4
5
5
5
5
2
4
4
3
5
3
5
3
3
5
5
5
4
6
5
5
5
4
5
5
5
6
nr.
værdi
1
Løngang 33
1
Løngang 37
1
Løngang 4
1
Løngang 6
2
Løngang 7
1
Løngang 7
1
Løngang 8
1
Løngang 9
2
Løngang 9A
1
Lønsømadevej 14
3
Lønsømadevej 15
4
Lønsømadevej 15
1
Lønsømadevej 17
1
Lønsømadevej 18
1
Lønsømadevej 20
2
Lønsømadevej 20
4
Lønsømadevej 21
1
Lønsømadevej 21
3
Lønsømadevej 28
1
Lønsømadevej 28
2
Lønsømadevej 28
7
Lønsømadevej 34
3
Lønsømadevej 34
2
Lønsømadevej 34
1
Lønsømadevej 34
8
Lønsømadevej 34
2
Lønsømadevej 44
1
Lønsømadevej 44
1
Madehusvej 2
2
Madehusvej 2
2
Madehusvej 4
1
Madehusvej 4
4
Madehusvej 6
3
Madehusvej 6
1
Madehusvej 6
1
Madehusvej 7
2
Madehusvej 7
1
Madehusvej 8
1
Madeskov 2
1
Madeskov 5
1
Madeskov 7
Mads Clausens Vej 433
Mads Clausens Vej 431
2
Mads Clausens Vej 43A
127
Majløkke 1
1
Mari Jenses Vej 2
1
Mariegade 1
1
Mariegade 3
1
Mariegade 5
1
Mariegade 7
1
Mariegade 8
1
Mariegade 8A
2
Mariegade 8A
1
Markbæk 5
2
Markbæk 5
1
Mejeritoften 1
1
Mejerivej 15
1
Mejerivej 17
1
Mejerivej 3
1
Mejerivej 4
1
Mejerivej 6
1
Mellemgade 1
5
5
3
3
6
4
4
4
5
4
5
5
5
3
5
5
6
5
5
5
5
3
3
4
3
4
5
4
3
3
3
3
4
4
4
3
3
5
6
5
5
3
3
3
4
6
3
2
3
3
4
6
6
3
3
3
4
5
6
5
4
3
nr.
Mellemgade 1A
Mellemgade 5
Melskovvej 10
Melskovvej 10
Melskovvej 10A
Melskovvej 10B
Melskovvej 12
Melskovvej 12
Melskovvej 13
Melskovvej 13
Melskovvej 17
Melskovvej 19
Melskovvej 19
Melskovvej 23
Melskovvej 23
Melskovvej 23
Melskovvej 25
Melskovvej 3
Melskovvej 3
Melskovvej 4
Melskovvej 4
Midtborrevej 1
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtborrevej 2
Midtvej 1
Midtvej 1A
Midtvej 2
Midtvej 4
Midtvej 4A
Mikkelshave 1
Mikkelshave 4
Minnasvej 1
Mjelsvigvej 1
Mjelsvigvej 3
Mjelsvigvej 5
Mommarkvej 1
Mommarkvej 12
Mommarkvej 12
Mommarkvej 13
Mommarkvej 13A
Mommarkvej 15
Mommarkvej 17
Mommarkvej 18
Mommarkvej 2
Mommarkvej 21
Mommarkvej 23
Mommarkvej 23A
Mommarkvej 26
Mommarkvej 27
Mommarkvej 28
Mommarkvej 29
Mommarkvej 3
Mommarkvej 31
Mommarkvej 36
Mommarkvej 37
Mommarkvej 3A
Mommarkvej 4
Mommarkvej 46
Mommarkvej 50
2
1
3
4
1
2
1
3
1
3
1
3
2
2
1
3
1
1
3
1
4
1
3
4
2
5
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
4
1
10
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
6
3
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
4
4
4
5
4
5
5
6
6
4
4
4
4
4
5
4
4
4
4
6
4
6
4
5
4
4
5
5
4
4
5
5
4
5
3
3
4
4
5
4
6
5
4
6
4
5
5
5
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Mommarkvej 8
Mommarkvej 8
Mommarkvej 81
Mommarkvej 81
Mosevej 1A
Munkemøllevej 6
Mølby 10
Mølby 10
Mølby 11
Mølby 13
Mølby 13A
Mølby 13A
Mølby 15
Mølby 17
Mølby 18
Mølby 19
Mølby 20
Mølby 21
Mølby 23
Mølby 26
Mølby 27
Mølby 28A
Mølby 28B
Mølby 30
Mølby 30
Mølby 32
Mølby 34
Mølby 36
Mølby 38
Mølby 40
Mølby 42
Mølby 44
Mølby 46
Mølby 48
Mølby 6
Mølby 8
Møllebakken 16
Møllebakken 18
Møllebakken 20A
Møllebakken 38
Møllebakken 5
Møllebakken 5
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 10
Møllebækvej 14
Møllebækvej 15
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllebækvej 4
Møllegade 1
Møllegade 1
Møllegade 12
Møllegade 13
Møllegade 14
Møllegade 15
Møllegade 15
Møllegade 16
Møllegade 19
Møllegade 2
2
1
1
2
1
1
1
2
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
5
1
2
2
1
5
2
3
1
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
4
4
5
5
3
4
3
3
5
4
6
5
4
4
4
4
4
5
3
4
3
2
3
3
3
3
3
4
3
3
3
2
2
3
3
3
5
5
6
4
6
5
3
3
3
3
5
5
5
5
3
3
3
5
6
5
3
4
5
4
5
5
værdi
Møllegade 2
Møllegade 20
Møllegade 21
Møllegade 27
Møllegade 29
Møllegade 3
Møllegade 3
Møllegade 31
Møllegade 31
Møllegade 33
Møllegade 35
Møllegade 37
Møllegade 4
Møllegade 40
Møllegade 5
Møllegade 53
Møllegade 58
Møllegade 6
Møllegade 6
Møllegade 6
Møllegade 62
Møllegade 63
Møllegade 64
Møllegade 68
Møllegade 68
Møllegade 68
Møllegade 68A
Møllegade 7
Møllegade 71
Møllegade 72
Møllegade 74
Møllegade 74
Møllegade 74
Møllegade 78
Møllegade 79A
Møllegade 8
Møllegade 8
Møllegade 80
Møllegade 81
Møllegade 81A
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 82
Møllegade 9
Møllegade 95
Møllegade 95
Møllegade 97
Møllegade 99
Møllegade 99
Mølletoften 22
Mølletoften 26
Nalmadebro 12
Nalmadebro 13
Nalmadebro 16
Nalmadebro 2
Nalmadebro 21A
Nalmadebro 4
4
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
6
8
1
1
1
4
1
5
1
1
1
1
1
1
2
5
4
7
9
8
1
6
11
1
2
1
1
1
6
1
1
1
1
1
1
1
1
Adresse
værdi
5
4
4
6
3
6
5
3
4
4
5
5
4
6
5
5
5
5
4
4
5
3
4
4
5
6
5
5
4
5
5
3
5
3
5
5
5
4
4
5
4
4
6
5
4
4
4
6
6
4
5
4
3
3
5
5
6
5
5
5
3
6
Nalmadebro 42
Nalmadebro 44A
Nalmadebro 44B
Nalmadebro 45
Nalmadebro 46
Nalmadebro 46
Nalmadebro 48
Nalmadebro 50
Nederballe 12
Nederballe 14
Nederballe 16
Nederballe 18
Nederballe 2
Nederballe 4
Nederballe 7
Nederballe 8
Nederbyvej 1
Nederbyvej 1
Nederbyvej 107
Nederbyvej 109
Nederbyvej 11
Nederbyvej 119
Nederbyvej 124
Nederbyvej 128
Nederbyvej 129
Nederbyvej 129
Nederbyvej 129
Nederbyvej 13
Nederbyvej 143
Nederbyvej 149
Nederbyvej 15
Nederbyvej 151
Nederbyvej 154
Nederbyvej 168
Nederbyvej 170
Nederbyvej 25
Nederbyvej 30
Nederbyvej 32
Nederbyvej 35
Nederbyvej 51A
Nederbyvej 53
Nederbyvej 63
Nederbyvej 63
Nederbyvej 63
Nederbyvej 64
Nederbyvej 65
Nederbyvej 67
Nederbyvej 67
Nederbyvej 71
Nederbyvej 71A
Nederbyvej 73
Nederbyvej 75
Nederbyvej 76
Nederbyvej 76
Nederbyvej 77
Nederbyvej 80
Nederbyvej 88
Nederbyvej 95
Nederbyvej 95
Nederbyvej 95
Nederbyvej 96
Nederbyvej 96
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
3
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
2
4
6
6
5
4
5
4
4
4
3
4
5
5
5
4
4
3
5
6
6
5
3
5
6
3
4
3
6
6
4
6
6
6
6
5
6
6
6
5
5
4
5
3
4
5
5
3
5
4
6
5
4
5
5
6
5
5
5
6
5
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
Nederbyvej 97
Nederbyvej 97A
Nederbyvej 97B
Nederbyvej 98
Nederbyvej 99
Nedergade 13
Nedergade 15
Nedermarksvej 10
Nedermarksvej 10
Nedermarksvej 10
Nedervej 10
Nedervej 10
Nedervej 10
Nedervej 11
Nedervej 13
Nedervej 13
Nedervej 20
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 24
Nedervej 25
Nedervej 29
Nedervej 29
Nedervej 3
Nedervej 31
Nedervej 31
Nedervej 31
Nedervej 31A
Nedervej 34
Nedervej 6
Nedervej 8
Nordborgvej 100
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104
Nordborgvej 104A
Nordborgvej 114
Nordborgvej 116
Nordborgvej 120
Nordborgvej 125
Nordborgvej 137
Nordborgvej 141
Nordborgvej 141
Nordborgvej 141
Nordborgvej 149
Nordborgvej 16
Nordborgvej 163
Nordborgvej 163
Nordborgvej 2
Nordborgvej 2
Nordborgvej 22A
Nordborgvej 24
Nordborgvej 24
Nordborgvej 34
Nordborgvej 44
Nordborgvej 48
Nordborgvej 53
Nordborgvej 6
218
2
4
1
1
1
1
1
9
7
8
1
2
3
1
2
1
1
3
4
2
1
2
1
4
1
4
1
2
6
1
1
1
1
7
6
3
5
1
4
2
1
1
4
1
1
4
1
5
1
1
1
2
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
6
4
5
4
5
4
2
6
5
6
4
6
6
4
6
4
4
4
4
4
4
5
5
5
4
5
5
5
5
5
4
4
4
3
3
3
3
3
3
3
4
3
3
5
4
4
2
4
2
5
5
5
5
3
5
4
4
4
5
5
5
5
Adresse
nr.
værdi
Nordborgvej 60A
Nordborgvej 60A
Nordborgvej 61
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 63
Nordborgvej 66
Nordborgvej 68
Nordborgvej 7
Nordborgvej 70
Nordborgvej 71
Nordborgvej 73
Nordborgvej 75B
Nordborgvej 76A
Nordborgvej 77
Nordborgvej 77
Nordborgvej 77
Nordborgvej 78
Nordborgvej 80
Nordborgvej 82
Nordborgvej 90
Nordborgvej 97
Nordborgvej 98
Nygade 15
Nygade 17
Nygade 19
Nygade 20
Nygade 24
Nygade 2A
Nygade 36
Nygade 7
Nygade 8
Nygade 8B
Nygade 9
Nyled 2
Nyled 2
Nyled 3
Nyled 3
Nyled 3
Nyled 5
Nyled 7
Nymøllevej 4
Nymøllevej 6
Nymøllevej 8
Nymøllevej 8
Nyrøjsvej 10
Nyrøjsvej 10
Nyrøjsvej 11
Nyrøjsvej 11
Nyrøjsvej 12
Nyrøjsvej 12
Nyrøjsvej 12A
Nyrøjsvej 13
Nyrøjsvej 19
Nyrøjsvej 2
Nyrøjsvej 2
Nyrøjsvej 21
Nyrøjsvej 29
Nyrøjsvej 31
Nyrøjsvej 4B
Nyrøjsvej 4B
2
1
7
3
1
6
2
1
1
1
1
1
4
1
1
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
3
1
1
1
1
5
3
1
3
2
1
1
1
1
2
1
5
1
2
1
1
2
8
5
1
7
1
1
1
1
2
1
5
5
3
3
3
3
3
4
5
5
4
5
6
4
4
6
3
3
4
4
4
5
4
5
3
3
5
6
5
3
4
5
3
5
4
5
5
5
5
5
5
4
3
3
3
3
4
3
5
4
3
4
4
3
4
4
3
3
4
4
4
3
værdi
Nyrøjsvej 8
Nyrøjsvej 8
Nyvej 22
Næsvej 36
Næsvej 36
Næsvej 38
Næsvej 38
Næsvej 42
Næsvej 44
Næsvej 46
Nørballe 1
Nørballe 6
Nørballe 6
Nørballe 8
Nørballe 8
Nørballe 8
Nørre Havnegade 18
Nørre Havnegade 66B
Nørre Havnegade 74
Nørre Havnegade 8
Nørre Havnegade 90
Nørre Havnegade 90
Nørrebro 1
Nørrebro 2
Nørregade 1
Nørregade 1
Nørregade 13
Nørregade 13
Nørregade 15
Nørregade 17
Nørregade 2
Nørregade 21
Nørregade 3
Nørregade 3
Nørregade 5
Nørregade 9
Nørrekobbel 5
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 14
Nørreløkkevej 16
Nørreløkkevej 16
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24
Nørreløkkevej 24A
Nørremark 16
Nørremark 16
Nørremark 16
Nørremark 18
Nørremark 18
Nørremark 20
Nørremark 20
Nørremark 20A
Nørremark 22
Nørremark 3
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 5
Nørremark 7
1
3
1
2
1
1
2
1
1
1
1
3
1
3
1
6
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
2
1
2
1
1
1
1
4
1
1
3
1
4
3
4
4
1
5
2
4
2
1
5
1
5
4
6
1
1
4
5
2
1
3
1
3
4
4
5
4
5
5
4
4
5
3
3
3
5
4
5
5
3
6
6
5
4
2
3
3
5
4
5
5
4
5
6
3
5
3
4
5
6
5
6
6
6
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
6
5
4
4
4
5
3
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Nørremark 7A
Nørremark 8
Nørremark 8
Nørremark 8
Nørremark 8A
Nørremark 9
Nørremark 9
Nørremark 9
Nørremark 9A
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 11
Nørreskovvej 13
Nørreskovvej 13
Nørreskovvej 13A
Nørreskovvej 14
Nørreskovvej 21
Nørreskovvej 23
Nørreskovvej 25
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 37
Nørreskovvej 38
Nørreskovvej 38
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 41
Nørreskovvej 8
Nørreskovvej 8
Nørreskovvej 9
Nørreskovvej 9
Nørreskovvej 9
Nørretoft 3
Nørretoft 5
Nørretoft 5
Oehlenschlægersgade 10
Oehlenschlægersgade 11B
Oehlenschlægersgade 18A
Oehlenschlægersgade 24A
9
2
4
1
5
9
11
12
10
2
1
4
1
6
2
1
1
1
1
1
3
2
2
1
41
40
39
42
1
5
2
1
4
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
5
5
4
5
5
6
6
6
4
4
4
4
3
4
4
4
4
4
4
6
4
3
3
1
4
1
1
3
4
4
3
4
6
4
4
6
5
6
5
6
6
6
6
6
6
6
6
5
6
6
5
6
6
6
5
6
6
6
5
6
6
nr.
værdi
Oksbøl Nørregade 1
Oksbøl Nørregade 1A
Oksbøl Søndergade 1
Oksbøl Søndergade 20A
Oksbøl Østergade 21
Oksbølvej 1
Oksbølvej 13
Oksbølvej 15
Oksbølvej 15
Oksbølvej 2
Oksbølvej 34
Oksbølvej 34
værdi
1
1
4
1
5
2
4
1
3
6
1
1
2
1
3
2
1
2
1
4
1
1
3
1
1
2
1
1
1
3
1
1
3
2
1
5
9
4
2
1
4
1
2
1
3
1
5
4
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
7
4
5
5
5
5
5
5
5
5
4
6
3
4
5
5
3
3
3
4
4
4
3
5
5
5
4
4
4
6
4
5
5
5
3
3
3
3
4
3
5
5
6
5
4
3
4
3
4
4
5
5
5
5
4
4
5
5
6
4
4
5
4
3
Oksbølvej 34
Oksbølvej 34
Oksbølvej 38
Oksbølvej 51
Oldenorvej 4
Oldenorvej 4
Oldenorvej 6
Oldenorvej 6
Oldenorvej 8
Ormstoft 11A
Ormstoft 13A
Ormstoft 15
Ormstoft 17
Ormstoft 2
Ormstoft 25
Ormstoft 27
Ormstoft 29
Ormstoft 4
Ormstoft 43
Ormstoft 47
Ormstoft 7
Ormstoft 7
Ormstoft 9
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 14
Overballe 15
Overballe 16
Overballe 18
Overballe 18
Overballe 19
Overballe 19
Overballe 19
Overballe 21
Overballe 21
Overballe 3
Overballe 3
Overballe 6
Overballe 9
Overbjerg 1
Overbjerg 2
Overbjerg 2A
Palmose 11
Palmose 2
Palmose 4
Palmose 4
Palmose 4
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1
Parallelvej 1A
Parallelvej 2
Parallelvej 2
Parallelvej 2
Parallelvej 4
Parkgade 10
Parkgade 11
Parkgade 12
Parkgade 13
Parkgade 14
3
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
5
1
4
3
2
2
2
1
1
4
3
2
1
1
5
1
1
1
1
2
1
1
2
3
1
2
3
4
5
1
3
1
4
3
1
1
1
1
1
3
3
4
4
5
6
5
5
4
6
6
4
4
5
4
5
4
4
4
5
5
3
6
3
2
3
5
5
3
4
3
4
6
4
6
4
4
5
5
5
4
4
4
6
4
4
6
4
4
3
5
5
3
3
4
3
5
4
5
4
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Parkgade 15
Parkgade 16
Parkgade 18
Parkgade 19
Parkgade 20
Parkgade 21
Parkgade 22
Parkgade 23
Parkgade 24
Parkgade 25
Parkgade 26
Parkgade 27
Parkgade 28
Parkgade 29
Parkgade 30
Parkgade 34
Parkgade 35
Parkgade 36
Parkgade 37
Parkgade 38
Parkgade 39
Parkgade 4
Parkgade 40
Parkgade 41
Parkgade 42
Parkgade 43
Parkgade 44
Parkgade 45
Parkgade 47
Parkgade 49
Parkgade 51
Parkgade 6
Parkgade 60
Parkgade 62
Parkgade 8
Parkgade 9
Pedersbjergvej 1
Pedersbjergvej 5
Perlegade 12
Perlegade 12
Perlegade 14
Perlegade 16
Perlegade 18
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 20
Perlegade 22
Perlegade 24
Perlegade 28
Perlegade 28
Perlegade 30A
Perlegade 36
Perlegade 4
Perlegade 40
Perlegade 42
Perlegade 42
Perlegade 44
Perlegade 46
Perlegade 54
Perlegade 56
Perlegade 60
220
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
3
1
4
1
1
1
2
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
5
4
4
4
4
4
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
4
3
5
3
5
3
4
2
5
5
4
4
3
3
4
5
3
3
4
5
3
4
4
4
5
3
4
værdi
Perlegade 66
Perlegade 68
Perlegade 68C
Perlegade 70
Perlegade 72
Perlegade 74
Perlegade 76
Perlegade 78
Perlegade 8
Perlegade 80
Perlegade 80
Perlegade 82
Perlegade 86
Perlegade 88
Perlegade 90
Perlegade 94
Persillegade 10
Persillegade 4
Persillegade 5
Persillegade 7
Persillegade 8
Persillegade 9
Piledamsvej 6
Piledamsvej 6
Piledamsvej 8
Piledamsvej 8
Piledamsvej 8
Porsdam 1
Porsdam 1
Porsdam 2
Porsdam 7
Pottemagergade 6
Pottemagergade 8
Povlsvej 1
Præstegårdsvej 1
Præstegårdsvej 2
Præstegårdsvej 3
Præstegårdsvej 4
Præstevænget 3E
Præstevænget 5
Præstevænget 5
Pytgade 10
Pytgade 11
Pytgade 11
Pytgade 17
Pøl Nørregade 1
Pøl Nørregade 17
Pøl Nørregade 20
Pøl Nørregade 20A
Pøl Nørregade 21
Pøl Nørregade 23
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 3
Pøl Nørregade 31
Pøl Nørregade 35
Pøl Nørregade 35
Pøl Nørregade 35A
Pøl Nørregade 36
Pøl Nørregade 36
Pøl Nørregade 5
Pøl Nørregade 5
Adresse
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
2
1
1
1
1
1
6
1
1
3
1
2
1
1
3
2
1
2
3
1
værdi
4
6
6
4
3
3
3
3
3
4
4
6
4
4
6
4
4
6
6
4
5
4
6
4
6
6
6
3
3
3
5
6
6
4
2
4
4
4
3
5
5
6
4
4
4
5
6
4
4
4
5
4
3
3
5
5
5
5
4
5
3
3
Pøl Nørregade 5A
Pøl Nørregade 8
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9
Pøl Nørregade 9A
Pøl Søndergade 1
Pøl Søndergade 15
Pøl Søndergade 17
Pøl Søndergade 17
Pøl Søndergade 2
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 21
Pøl Søndergade 29
Pøl Søndergade 29
Pøl Søndergade 3
Pøl Søndergade 6
Pøl Søndergade 9
Pøl Søndergade 9
Pølvej 13
Pølvej 6
Ragebølskovvej 1
Ragebølskovvej 2
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 3
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 4
Ragebølskovvej 5
Ragebølskovvej 9
Rambøgevej 10
Rambøgevej 12
Rambøgevej 12
Rambøgevej 12
Rambøgevej 16
Rambøgevej 16A
Rambøgevej 4
Rambøgevej 8
Ramsdam 1
Ramsdam 1
Ramsdam 8
Ramsel 1
Ramsel 1
Ramsel 1
Ramsel 11
Ramsel 11
Ramsel 13
Ramsel 4
Ramsel 5
Ramsel 7
Ramsel 9
Ramserl 10
Ramserl 12
Ramserl 16
Ramserl 5
Ravnsbjergvej 1
Ravnsbjergvej 3
2
1
1
3
2
1
1
1
2
1
1
1
7
4
5
2
1
2
1
1
2
1
1
15
1
1
3
4
11
3
4
1
2
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
1
3
4
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
4
5
5
5
4
5
5
6
5
5
4
4
5
5
5
5
6
6
4
5
5
6
5
5
4
5
6
6
4
5
4
5
4
6
5
4
5
5
5
5
5
5
3
3
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
6
3
5
5
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Ravnsbjergvej 3
Ravnsbjergvej 6
Ravnsbjergvej 6
Ravnsbjergvej 6
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 1
Ravnskobbel 10
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 12
Ravnskobbel 14
Ravnskobbel 16
Ravnskobbel 2
Ravnskobbel 2
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 3
Ravnskobbel 4
Ravnskobbel 4
Ravnskobbel 6
Ravnskobbel 8
Rebslagergade 10
Rebslagergade 12
Rebslagergade 14
Rebslagergade 4
Rebslagergade 6
Rebslagergade 7
Rebslagergade 8
Rebslagergade 9
Redstedsgade 16
Reimersgade 2
Ridepladsen 1
Ridepladsen 4
Ridepladsen 6
Ridepladsen 8
Ringgade 1
Ringgade 10
Ringgade 11
Ringgade 13
Ringgade 15
Ringgade 218
Ringgade 3
Ringgade 6
Ringgade 86
Ringgade 88
Ringgade 89
Ringgade 90
Ringgade 92
Ringgade 93
Ringgade 94
Ringgade 95
Ringgade 95
Ringgade 96
Ringgade 97
Ringgade 98
Ringgade 99
Ringridervej 10
Ringridervej 12
Ringridervej 13
3
1
4
2
3
2
1
1
4
3
5
2
1
1
2
1
3
4
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
4
4
5
6
4
4
5
4
5
5
4
5
6
5
3
3
5
5
5
4
5
4
3
3
5
5
6
5
5
4
5
4
2
4
6
4
3
3
3
5
5
4
5
6
6
3
5
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
6
5
4
5
værdi
Ringridervej 14
Ringridervej 15A
Ringridervej 15B
Ringridervej 16
Ringridervej 17
Ringridervej 18
Ringridervej 19
Ringridervej 2
Ringridervej 20
Ringridervej 21
Ringridervej 22
Ringridervej 23
Ringridervej 24
Ringridervej 25
Ringridervej 26
Ringridervej 27
Ringridervej 28
Ringridervej 29
Ringridervej 32
Ringridervej 33
Ringridervej 35
Ringridervej 4
Ringridervej 4A
Ringridervej 6
Ringridervej 8
Ringridervej 8A
Rojumvej 101
Rojumvej 102
Rojumvej 106
Rojumvej 108
Rojumvej 109
Rojumvej 42
Rojumvej 46
Rojumvej 54
Rojumvej 66
Rojumvej 68
Rojumvej 75
Rojumvej 76
Rojumvej 77
Rojumvej 79
Rojumvej 83
Rojumvej 87
Rojumvej 93
Rojumvej 95
Rosengade 11
Rosengade 13
Rosengade 14A
Rosengade 14B
Rosengade 14C
Rosengade 15
Rosengade 17
Rosengade 19
Rosengade 9
Rugbjergvej 1
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 10
Rugbjergvej 13
Rugbjergvej 13
Rugbjergvej 4
Rugløkke 30
Rugløkke 30
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
5
1
2
1
1
3
1
Adresse
nr.
5
6
6
4
6
5
6
5
5
4
6
4
4
6
6
6
5
5
6
5
3
4
5
4
5
5
5
5
5
5
6
5
5
5
4
4
5
4
6
6
5
5
6
6
3
4
3
3
2
3
5
3
3
6
4
5
4
4
4
4
6
5
Rugløkke 49
Rugløkke 51
Rugløkke 53
Rugløkke 53
Rylen 1
Rævehøj 6
Rødenæbvej 2
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 3
Rødenæbvej 5
Rødenæbvej 6
Rønhavegade 10
Rønhavegade 2
Rønhavegade 4
Rønhavegade 6
Rønhavegade 8
Rønhaveplads 12
Rådhustorvet 1
Rådhustorvet 11
Rådhustorvet 2
Rådhustorvet 3
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 4
Rådhustorvet 5
Rådhustorvet 5
Rådhustorvet 6
Rådhustorvet 7
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 8
Rådhustorvet 9
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 1
Sandagervej 10
Sandagervej 10
Sandagervej 10
Sandagervej 11
Sandagervej 13
Sandagervej 14
Sandagervej 15
Sandagervej 17
Sandagervej 17
Sandagervej 18
Sandagervej 20
Sandagervej 22
Sandagervej 24
Sandagervej 28
Sandagervej 36
Sandagervej 4
Sandagervej 4
Sandagervej 4
Sandagervej 5
Sandagervej 5
Sandagervej 7
Sandagervej 8A
Sandagervej 8B
Sandbjergvej 10
1
1
1
4
2
1
1
2
3
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
3
1
2
1
1
1
2
1
3
1
4
1
8
2
3
1
6
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
6
4
1
2
1
1
2
1
5
5
4
4
6
5
5
5
5
5
4
5
5
4
5
5
5
3
4
2
3
3
3
4
3
3
5
3
5
3
6
3
6
3
4
3
4
5
6
6
6
5
5
5
6
6
4
4
5
4
4
4
6
4
6
6
3
3
5
4
5
3
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 12
Sandbjergvej 14
Sandbjergvej 18
Sandbjergvej 18
Sandbjergvej 3
Sandbjergvej 3
Sandbjergvej 5
Sandbjergvej 6
Sandbjergvej 7
Sanders Forte 1
Sandvej 1
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 15
Sandvej 2
Sandvej 22
Sandvej 26
Sandvej 28A
Sandvej 30
Sandvej 33
Sandvej 5
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvej 8
Sandvigvej 29
Sandvigvej 31
Sandvigvej 7
Sandvigvej 8
Sankt Jørgens Bjerg 1
Sankt Jørgens Gade 1
Scharffenbergsgade 22
Sebbelundvej 1
Sebbelundvej 11
Sebbelundvej 11
Sebbelundvej 12
Sebbelundvej 13
Sebbelundvej 14
Sebbelundvej 15
Sebbelundvej 15
Sebbelundvej 16
Sebbelundvej 17
222
2
1
3
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
4
1
6
2
1
1
1
2
1
1
1
5
1
6
2
7
3
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
4
4
4
4
4
4
4
5
4
3
2
3
4
4
4
6
5
4
4
3
5
5
4
4
6
3
3
3
3
3
5
3
5
6
4
1
4
3
3
4
2
4
3
5
6
6
6
5
5
6
6
5
5
5
5
3
4
5
4
4
5
5
nr.
værdi
Sebbelundvej 18
Sebbelundvej 18
Sebbelundvej 19
Sebbelundvej 2
Sebbelundvej 21
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22
Sebbelundvej 22A
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 23
Sebbelundvej 25
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 26
Sebbelundvej 28
Sebbelundvej 3
Sebbelundvej 30
Sebbelundvej 30
Sebbelundvej 31
Sebbelundvej 31
Sebbelundvej 31A
Sebbelundvej 32
Sebbelundvej 35
Sebbelundvej 35
Sebbelundvej 35A
Sebbelundvej 39
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 41
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 6
Sebbelundvej 8
Sejrsvej 100
Sejrsvej 100
Sejrsvej 101
Sejrsvej 101
Sejrsvej 101
Sejrsvej 104
Sejrsvej 106
Sejrsvej 107
Sejrsvej 110
Sejrsvej 112
Sejrsvej 112
Sejrsvej 114
Sejrsvej 19
Sejrsvej 21
Sejrsvej 23
Sejrsvej 25
Sejrsvej 27
Sejrsvej 27
Sejrsvej 36
Sejrsvej 40
Sejrsvej 41
Sejrsvej 42
Sejrsvej 44
3
1
1
1
1
3
4
2
1
6
4
3
2
1
5
2
1
4
1
1
2
1
1
2
6
1
3
1
2
1
3
1
4
2
4
2
6
3
1
1
2
5
7
9
1
1
3
1
5
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
6
5
5
5
5
5
3
3
3
3
3
3
3
3
3
5
4
5
4
5
6
5
5
5
5
5
4
3
3
4
4
4
5
4
6
3
3
3
5
5
5
2
2
6
5
5
2
5
5
5
5
5
5
5
5
8
7
4
5
4
4
4
værdi
Sejrsvej 52
Sejrsvej 54
Sejrsvej 61
Sejrsvej 62
Sejrsvej 64
Sejrsvej 65
Sejrsvej 66
Sejrsvej 7
Sejrsvej 71
Sejrsvej 73
Sejrsvej 77
Sejrsvej 7A
Sejrsvej 80
Sejrsvej 80
Sejrsvej 80
Sejrsvej 84
Sejrsvej 86
Sejrsvej 88
Sjellerup Markvej 10
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 2
Sjellerup Markvej 3
Sjellerup Markvej 4
Sjellerup Markvej 8
Sjellerupvej 1
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 11
Sjellerupvej 15
Sjellerupvej 19B
Sjellerupvej 19B
Sjellerupvej 21
Sjellerupvej 28
Sjellerupvej 38
Sjellerupvej 38
Sjellerupvej 51
Skadebjergvej 1
Skadebjergvej 2
Skadebjergvej 3
Skadebjergvej 3
Skadebjergvej 4
Skadebjergvej 40
Skadebjergvej 44
Skadebjergvej 46
Skadebjergvej 46
Skadebjergvej 48
Skolebakken 10
Skolebakken 12
Skolebakken 12
Skolebakken 24
Skolebakken 26
Skolebakken 3
Skolebakken 3
Skolebakken 3
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 5
Skolebakken 8
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
4
2
2
1
6
1
8
1
1
2
3
1
1
4
1
2
1
1
3
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
3
1
1
1
4
3
1
3
2
4
1
6
7
6
3
5
5
4
3
6
5
5
3
3
4
4
4
4
5
4
5
4
3
3
3
4
3
5
5
4
4
5
4
4
3
3
6
4
5
4
4
4
4
4
4
5
5
4
6
4
4
5
6
4
3
4
5
6
6
6
6
6
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Skolegade 10
Skolegade 10
Skolegade 11
Skolegade 12
Skolegade 12
Skolegade 15
Skolegade 17
Skolegade 2
Skolegade 2
Skolegade 27
Skolegade 29
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 3
Skolegade 31
Skolegade 33
Skolegade 35
Skolegade 35
Skolegade 4
Skolegade 5
Skolegade 6
Skolegade 6
Skolegade 6
Skolegade 7
Skolegade 7
Skolegade 8
Skolegade 8
Skolegade 9A
Skolevej 10
Skolevej 19
Skolevej 22
Skolevej 26
Skolevej 27
Skolevej 30
Skolevej 31
Skolevej 33
Skolevej 34
Skolevej 36
Skolevej 37
Skolevej 38
Skolevej 39
Skolevej 41
Skolevej 8
Skolevænget 1
Skolevænget 11
Skolevænget 15
Skolevænget 17
Skolevænget 17
Skolevænget 17
Skolevænget 17A
Skolevænget 19
Skolevænget 1A
Skolevænget 21
Skolevænget 22
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 23
Skolevænget 24
Skolevænget 26
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
5
9
1
2
1
1
1
1
3
4
1
5
2
1
1
5
3
6
4
3
3
4
5
5
3
6
3
5
3
3
3
5
4
5
3
4
3
3
3
5
3
5
3
4
4
4
4
4
4
4
4
5
4
4
6
4
4
3
4
5
6
4
5
5
4
4
5
4
4
6
6
4
3
3
4
4
4
værdi
Skolevænget 3
Skolevænget 8
Skolevænget 9
Skomagergade 1
Skomagergade 10
Skomagergade 11
Skomagergade 12
Skomagergade 13
Skomagergade 3
Skomagergade 5
Skomagergade 6
Skomagergade 7
Skomagergade 9
Skovhuse 11
Skovhuse 2
Skovhuse 2
Skovhuse 3
Skovhuse 9
Skovtoft 3
Skovvej 1
Skovvej 10
Skovvej 11
Skovvej 14
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 15
Skovvej 16
Skovvej 16
Skovvej 16
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 17
Skovvej 19
Skovvej 2
Skovvej 21
Skovvej 22
Skovvej 23
Skovvej 26
Skovvej 26A
Skovvej 27
Skovvej 2A
Skovvej 2A
Skovvej 2A
Skovvej 3
Skovvej 30
Skovvej 32
Skovvej 34
Skovvej 35
Skovvej 35
Skovvej 37
Skovvej 39
Skovvej 4
Skovvej 40
Skovvej 8
Skovvej 9
Skråvej 1
Skråvej 3
Skydebanevej 1
Adresse
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
3
4
5
1
2
1
3
1
3
1
2
6
1
5
1
1
1
1
2
24
1
2
1
1
1
1
5
4
2
1
3
1
2
1
1
1
1
2
værdi
3
4
4
4
5
4
4
5
4
4
3
4
4
6
5
5
4
6
6
4
6
5
5
5
4
5
6
6
3
3
4
4
4
4
5
4
4
5
6
3
4
3
3
5
4
5
5
4
5
5
5
5
6
3
6
4
6
5
5
4
5
4
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1
Skydebanevej 1A
Skydebanevej 3
Skydebanevej 3
Skydebanevej 3
Skydebanevej 5
Skydebanevej 5
Skydebanevej 5A
Skærtoftvej 1
Skærtoftvej 2
Skærtoftvej 5
Skærveagervej 10
Skærveagervej 10
Skærveagervej 10
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Skærveagervej 5
Slotsalle 12
Slotsalle 12
Slotsalle 14
Slotsalle 14A
Slotsalle 4
Slotsbakken 10
Slotsbakken 11
Slotsbakken 12
Slotsbakken 15
Slotsbakken 18
Slotsbakken 1B
Slotsbakken 2
Slotsbakken 20
Slotsbakken 21
Slotsbakken 22
Slotsbakken 30A
Slotsbakken 31
Slotsbakken 33
Slotsbakken 35
Slotsbakken 5
Slotsbakken 7
Slotsbakken 8
Slotsbakken 8
Slotsbakken 8
Slotsgade 1
Slotsgade 10
Slotsgade 10
Slotsgade 11
Slotsgade 13
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 15
Slotsgade 17
Slotsgade 17
Slotsgade 18
Slotsgade 19
Slotsgade 19A
Slotsgade 19B
Slotsgade 19D
Slotsgade 20
Slotsgade 24
3
1
5
4
6
7
8
14
15
16
1
1
1
3
1
2
4
3
1
5
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
4
4
5
4
4
4
4
3
3
3
5
4
4
4
4
4
4
4
4
4
4
3
3
3
2
3
6
5
4
4
4
5
5
6
5
4
5
4
5
5
4
4
4
7
3
8
3
3
3
6
8
8
3
6
3
6
4
4
6
8
7
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Slotsgade 24B
Slotsgade 26
Slotsgade 3
Slotsgade 4
Slotsgade 4
Slotsgade 4
Slotsgade 5
Slotsgade 6
Slotsgade 6
Slotsgade 7
Slotsgade 8
Slotsgade 8
Slotsgade 9
Slotsgrunden 1
Slotsgrunden 1
Smallegade 1
Smallegade 2
Smallegade 3
Smedegade 1
Smedegade 10
Smedegade 11
Smedegade 12
Smedegade 12
Smedegade 13
Smedegade 13
Smedegade 14
Smedegade 16
Smedegade 1A
Smedegade 2
Smedegade 2
Smedegade 20
Smedegade 20
Smedegade 23
Smedegade 3
Smedegade 36
Smedegade 4
Smedegade 4
Smedegade 5
Smedegade 5
Smedegade 6
Smedegade 7
Smedegade 8
Smedegade 9
Smedegade 9
Smedevænget 14
Smedevænget 14
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 1
Snurom 26
Snurom 3
Snurom 4
Snurom 6
Snurom 6
Snurom 6
Snurom 8
Solbækvej 14
Solbækvej 14
Solbækvej 14
Solvang 1
Solvang 2
224
2
1
1
1
2
3
1
1
1
1
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
3
1
2
4
1
1
1
1
2
3
1
2
1
3
1
1
8
6
3
3
5
5
3
3
3
3
4
4
4
3
2
6
6
6
4
4
3
3
3
3
3
4
5
6
5
6
4
4
6
5
4
3
7
3
4
5
5
6
3
5
4
4
3
3
3
3
5
5
6
5
5
5
5
4
4
4
4
4
nr.
værdi
Solvang 3
Solvang 31
Solvang 4
Solvang 5
Solvang 6
Solvang 7
Solvang 9
Spanbro 10
Spanbro 10
Spanbro 11
Spanbro 11
Spanbro 8
Spang 1
Spang 10
Spang 11
Spang 14
Spang 14
Spang 14
Spang 25
Spang 25
Spang 25
Spang 25
Spang 27
Spang 27
Spang 27
Spang 29
Spang 29
Spang 3
Spang 5
Spang 7
Spang 8
Spang 9
Spang 9
Spang Vade 25
Spang Vade 3
Spang Vade 7
Spangsmosevej 10
Spangsmosevej 11
Spangsmosevej 12
Spangsmosevej 14
Spangsmosevej 16
Spangsmosevej 17
Spangsmosevej 19
Spangsmosevej 21
Spangsmosevej 26
Spangsmosevej 27
Spangsmosevej 27
Spangsmosevej 28
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29
Spangsmosevej 29A
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 30
Spangsmosevej 32
Spangsmosevej 34
Spangsmosevej 36
Spangsmosevej 44
Spangsmosevej 8
Spangsmosevej 9
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
4
7
1
1
1
2
1
3
3
4
2
1
1
2
5
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
7
3
5
1
5
2
6
1
1
1
1
1
1
værdi
4
2
5
4
4
4
4
4
4
4
6
4
5
5
5
5
5
5
3
3
3
3
3
4
3
3
3
5
6
6
5
5
6
6
6
6
4
5
5
4
4
4
5
3
2
3
3
5
4
4
4
4
4
3
4
6
3
3
3
5
6
5
Stationsvej 29A
Stationsvej 30
Stationsvej 32
Stationsvej 57
Stegvej 2
Stegvej 3
Stegvej 3
Stegvej 3
Stegvej 5
Stengade 11
Stengade 13
Stengade 15
Stengade 17
Stengade 18
Stengade 5
Stengade 7
Stengade 9
Stengeroddevej 1
Stengeroddevej 10
Stengeroddevej 12
Stengeroddevej 13
Stengeroddevej 14
Stengeroddevej 15
Stengeroddevej 16
Stengeroddevej 3
Stengeroddevej 5
Stengeroddevej 6
Stengeroddevej 7
Stengeroddevej 8
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 1
Stenholt 14
Stenholt 16
Stenholt 16
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 2
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 3
Stenholt 4
Stenholt 5
Stenholt 6
Stenholt 6
Stenholt 6
Stenholt 7
Stenholt 7
Stenholt 8
Stenvej 11
Stenvej 15
Stenvej 19
Stenvej 21
Stenvej 26
Stenvej 26D
Stenvej 27
Stenvej 3
Stenvej 36
1
1
1
1
1
2
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
2
1
24
1
2
3
2
1
2
1
4
3
1
2
1
1
2
1
3
2
1
22
1
1
1
1
1
1
1
1
1
6
4
4
5
5
5
4
4
4
3
3
5
4
3
2
4
4
5
4
6
5
5
6
4
4
3
5
5
5
5
4
4
5
3
4
5
6
6
6
6
6
5
5
4
6
3
4
6
5
6
4
3
5
5
5
6
5
5
3
5
5
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Stevning Gade 11
Stevning Gade 13
Stevning Gade 17
Stevning Gade 17
Stevning Gade 17
Stevning Gade 18
Stevning Gade 18A
Stevning Gade 21
Stevning Gade 23
Stevning Gade 23
Stevning Gade 23A
Stevning Gade 24
Stevning Gade 28
Stevning Gade 28
Stevning Gade 2C
Stevning Gade 3
Stevning Gade 32
Stevning Gade 32
Stevning Gade 32
Stevning Gade 4
Stevning Gade 6
Stevning Gade 7
Stevning Gade 7
Stevning Gade 8
Stevning Gade 9
Stevning Gade 9
Stevningnorvej 1
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 12
Stevningnorvej 13
Stevningnorvej 15
Stevningnorvej 18
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19
Stevningnorvej 19A
Stevningnorvej 27
Stevningnorvej 48
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 49
Stevningnorvej 6
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8
Stevningnorvej 8A
Stjernegade 1
Stjernegade 10
Stjernegade 12
Stjernegade 14
Stjernegade 16
Stjernegade 3
Stjernegade 4
Stjernegade 6
Stjernegade 8
Stjernegade 9
Stolbro Gade 10B
Stolbro Gade 11
1
1
5
4
1
1
1
1
1
6
2
1
1
2
1
1
2
1
3
1
1
2
1
1
2
1
1
4
3
2
1
1
1
1
1
4
3
2
1
1
4
2
1
1
9
3
1
5
4
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
5
4
3
5
5
4
4
3
3
4
3
4
3
3
4
4
6
3
4
4
4
6
4
3
5
3
3
5
4
4
4
4
4
5
3
6
5
5
4
5
5
5
5
4
6
5
4
5
5
5
4
3
3
3
4
2
3
3
3
3
4
4
nr.
værdi
Stolbro Gade 12
Stolbro Gade 12
Stolbro Gade 13
Stolbro Gade 14
Stolbro Gade 14
Stolbro Gade 15
Stolbro Gade 16
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 17
Stolbro Gade 2
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 21
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 23
Stolbro Gade 24
Stolbro Gade 25
Stolbro Gade 26
Stolbro Gade 30
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 32
Stolbro Gade 35
Stolbro Gade 38
Stolbro Gade 38
Stolbro Gade 39
Stolbro Gade 4
Stolbro Gade 43
Stolbro Gade 43
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 45
Stolbro Gade 49
Stolbro Gade 6
Stolbro Gade 9
Stolbro Nørregade 10
Store Rådhusgade 12
Store Rådhusgade 13A
Store Rådhusgade 2
2
1
1
2
9
2
1
4
1
3
1
1
3
2
3
7
2
1
4
8
1
1
1
1
3
1
2
4
1
2
1
1
1
3
1
1
5
4
1
1
1
2
1
2
1
3
2
2
1
4
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
værdi
4
3
4
4
4
4
4
3
3
3
5
4
6
4
3
3
3
3
3
3
4
4
4
4
4
4
3
3
4
3
3
5
4
5
3
4
3
4
3
4
4
6
6
5
5
5
6
5
5
4
4
4
4
5
4
4
6
4
3
5
5
3
Store Rådhusgade 3
Store Rådhusgade 4
Store Rådhusgade 5
Store Rådhusgade 6
Store Rådhusgade 8
Store Rådhusgade 9
Storegade 1
Storegade 1
Storegade 1
Storegade 10
Storegade 10
Storegade 12
Storegade 12
Storegade 13
Storegade 13
Storegade 14
Storegade 17
Storegade 17
Storegade 19
Storegade 20
Storegade 21
Storegade 22
Storegade 23
Storegade 24
Storegade 24
Storegade 25
Storegade 28
Storegade 29
Storegade 29A
Storegade 29A
Storegade 3
Storegade 30
Storegade 30
Storegade 31
Storegade 32
Storegade 32
Storegade 33
Storegade 33
Storegade 35
Storegade 35
Storegade 35
Storegade 36
Storegade 37
Storegade 39
Storegade 41
Storegade 42
Storegade 43
Storegade 44
Storegade 5
Storegade 5
Storegade 50
Storegade 51
Storegade 55
Storegade 56
Storegade 56
Storegade 57
Storegade 58
Storegade 60
Storegade 61
Storegade 62
Storegade 68
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
3
6
4
3
5
4
4
3
3
5
4
6
2
2
6
6
3
5
6
4
4
6
4
5
6
6
5
2
4
5
6
5
6
5
4
4
6
4
6
5
5
6
5
6
6
3
4
5
5
2
6
6
5
5
4
5
5
5
4
4
4
6
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Storegade 7
Storegade 70
Storegade 72
Storegade 74
Storegade 75
Storegade 76
Storegade 81
Storegade 82
Storegade 83
Storegade 84
Storegade 85
Storegade 86
Storegade 87
Storegade 88
Storegade 89
Storegade 9
Stovgårdvej 2
Stranderød 1
Stranderød 11
Stranderød 12
Stranderød 13
Stranderød 14
Stranderød 16
Stranderød 18
Stranderød 1B
Stranderød 20A
Stranderød 22
Stranderød 4
Stranderød 6
Stranderød 7
Stranderød 8
Stranderød 9
Stranderød 9
Strandvej 13
Strandvej 15
Strandvej 19A
Strandvej 23
Strandvej 7
Strandvej 9
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 17
Strelbjergvej 2
Strelbjergvej 26
Strelbjergvej 26
Strelbjergvej 8
Strelbjergvej 9
Strelbjergvej 9A
Stærbækvej 12
Stærbækvej 12
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Stødagervej 2
Sundgade 10
Sundgade 11
Sundgade 12
Sundgade 13
Sundgade 14
Sundgade 16
Sundgade 18
226
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
4
3
2
1
2
1
1
5
1
2
1
2
5
3
1
4
1
1
1
1
1
1
1
2
5
4
4
5
3
6
2
5
3
4
4
4
4
4
2
6
5
5
5
6
5
5
6
5
3
4
5
4
5
4
3
5
3
3
4
3
3
3
5
4
3
5
3
2
6
4
4
6
4
5
4
5
4
5
5
6
5
6
4
5
5
nr.
værdi
Sundgade 18A
Sundgade 18B
Sundgade 20
Sundgade 20A
Sundgade 20B
Sundgade 22
Sundgade 22A
Sundgade 26A
Sundgade 29
Sundgade 36
Sundgade 38
Sundgade 42
Sundgade 44
Sundgade 46
Sundgade 52A
Sundgade 54
Sundgade 54A
Sundgade 6
Sundgade 60
Sundgade 60
Sundgade 60A
Sundgade 60B
Sundgade 62
Sundgade 68
Sundkrogen 14
Sundquistsgade 11
Sundquistsgade 13
Sundquistsgade 17
Sundquistsgade 19
Sundquistsgade 2
Sundquistsgade 21
Sundquistsgade 23
Sundquistsgade 25
Sundquistsgade 27
Sundquistsgade 29
Sundquistsgade 3
Sundquistsgade 31
Sundquistsgade 33
Sundquistsgade 35
Sundquistsgade 37
Sundquistsgade 39
Sundquistsgade 41
Sundquistsgade 5
Sundquistsgade 6A
Sundquistsgade 7
Sundsmarkvej 22
Sundsmarkvej 24
Sundsmarkvej 26
Sundsmarkvej 28
Sundsmarkvej 30
Sundsmarkvej 36
Sundsmarkvej 38
Sundsmarkvej 40
Sundsmarkvej 41
Sundsmarkvej 43
Sundsmarkvej 50
Sundsmarkvej 51
Sundsmarkvej 54
Sundsmarkvej 58
Sundsmarkvej 60
Sundsmarkvej 62
Sundsmarkvej 64
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
værdi
4
4
4
5
3
5
4
5
3
3
4
4
4
5
5
5
4
4
6
5
4
5
6
5
6
6
5
5
4
6
5
5
6
5
5
5
6
5
6
6
6
5
5
5
5
4
6
5
6
6
5
3
5
5
5
5
5
5
5
5
5
5
Sundsmarkvej 68
Sundsmarkvej 72A
Sundsmarkvej 8
Surlykke 3
Surlykke 3
Surlykke 3
Surlykke 4
Surlykke 4
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 1
Sydvang 4
Syrenvej 1
Syrenvej 11
Syrenvej 2
Syrenvej 3
Syrenvej 4
Syrenvej 5
Syrenvej 8
Søholmvej 12
Søholmvej 14
Søholmvej 2
Søholmvej 2
Søholmvej 2
Søholmvej 3
Søholmvej 5
Søholmvej 6
Søholmvej 8
Sølvkobbelvej 3
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 6
Sølvkobbelvej 7
Sømadevej 2
Sømadevej 4
Sønder Havnegade 10
Sønder Havnegade 6
Sønder Havnegade 8
Sønder Kettingskov 21
Sønderborg Landevej 1
1
1
1
3
2
1
2
1
6
12
9
7
3
14
11
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
4
1
2
3
5
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
4
2
1
5
3
4
1
2
1
1
2
3
1
4
5
3
3
3
5
5
3
3
5
5
4
4
3
5
4
4
5
5
5
5
5
6
3
4
4
4
5
4
4
4
4
5
3
3
4
3
3
4
4
3
3
3
3
3
2
3
3
6
2
2
3
5
5
5
4
6
6
5
5
5
5
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Sønderbro 1A
Søndergade 10
Søndergade 12
Søndergade 12
Søndergade 14
Søndergade 14
Søndergade 16
Søndergade 16
Søndergade 18
Søndergade 19
Søndergade 20
Søndergade 21
Søndergade 24
Søndergade 27
Søndergade 28
Søndergade 30
Søndergade 4
Søndergade 4
Søndergade 5
Søndergade 8
Sønderlundvej 10
Sønderlundvej 11
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 2
Sønderlundvej 9
Søndertoft 1
Søndertoft 12
Søndertoft 31
Søndertoft 32
Søndertoft 33
Søndertoft 34
Søndertoft 39
Søndertoft 41
Søndertoft 45
1
1
2
3
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
4
1
33
1
1
1
1
1
1
1
1
4
3
5
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
3
3
4
5
5
6
6
5
1
4
4
6
3
4
4
6
5
5
5
5
5
5
5
5
1
5
5
3
5
3
4
6
3
5
3
1
3
3
3
3
5
3
6
5
4
5
3
4
4
4
4
4
4
5
6
4
5
5
5
5
6
værdi
Søndertoft 45
Søndertoft 45
Søndertoft 49
Søndertoft 51
Søndertoft 51
Søndertoft 53
Søndertoft 53
Søndertoft 55
Søndertoft 57
Søndertoft 57
Søndertoft 6
Søndertoft 60
Søndertoft 64
Søndertoft 66
Søndertoft 70
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 72
Søndertoft 8
Søndre Landevej 1
Søndre Landevej 10
Søndre Landevej 11
Søndre Landevej 12
Søndre Landevej 13
Søndre Landevej 14
Søndre Landevej 15
Søndre Landevej 156
Søndre Landevej 156A
Søndre Landevej 156A
Søndre Landevej 16
Søndre Landevej 17
Søndre Landevej 18
Søndre Landevej 2
Søndre Landevej 20
Søndre Landevej 22
Søndre Landevej 23
Søndre Landevej 24
Søndre Landevej 25
Søndre Landevej 26
Søndre Landevej 27
Søndre Landevej 28
Søndre Landevej 28
Søndre Landevej 29
Søndre Landevej 3
Søndre Landevej 31
Søndre Landevej 33
Søndre Landevej 4
Adresse
4
3
1
2
1
1
4
1
1
2
1
1
1
1
1
2
3
5
1
4
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
5
2
2
1
4
1
1
1
1
1
1
36
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
5
4
1
1
1
1
1
værdi
5
5
5
5
3
5
5
5
5
4
5
5
3
5
3
2
3
2
2
4
6
5
6
5
5
5
5
6
6
5
6
5
5
5
5
5
5
5
5
4
2
3
4
4
4
3
4
5
3
6
5
6
6
5
5
5
5
4
6
6
5
4
Søndre Landevej 5
Søndre Landevej 6
Søndre Landevej 7
Søndre Landevej 8
Søndre Landevej 9
Søvang 3
Søvang 3
Søvang 4
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7
Søvang 7A
Søvænget 1
Søvænget 7
Søvænget 9
Tandsholm 5
Teglværksvej 14
Teglværksvej 18
Tinggårdvej 8
Tinggårdvej 8
Tingstedvej 1
Tingstedvej 3
Tingstedvej 5
Tingstedvej 5
Tingstedvej 6
Tingstedvej 7
Toften 12
Toften 13
Toften 14B
Toften 16
Toften 18A
Toften 21
Toften 22
Toften 24
Toften 25
Toften 26
Toften 27
Toften 37
Toften 4
Toften 6
Toften 9
Toftvej 1
Toftvej 10
Toftvej 13
Toftvej 14
Toftvej 16
Toftvej 3
Toftvej 5
Toftvej 9
Toldbodgade 1
Toldbodgade 20
Toldbodgade 3
Toldbodgade 6
Tombølgårdvej 2
Tombølgårdvej 2
Tombølgårdvej 2B
Tombølgårdvej 4
Tombølgårdvej 4
Tombølgårdvej 4A
Tontoft 10
1
1
1
1
1
3
2
1
5
7
3
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
4
1
2
1
6
5
5
5
4
4
5
3
6
4
3
3
4
4
3
3
3
3
4
3
4
3
3
6
6
5
4
4
6
2
2
4
6
4
4
3
3
4
3
4
3
4
6
6
5
6
6
6
5
6
4
4
3
5
5
5
5
5
5
5
5
6
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Tontoft 10
Tontoft 11
Tontoft 14
Tontoft 16
Tontoft 18
Tontoft 2
Tontoft 2
Tontoft 20
Tontoft 22
Tontoft 24
Tontoft 3
Tontoft 3
Tornholm 1
Tornholm 13
Tornholm 2
Tornholm 2
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 3
Tornholm 4
Tornholm 5
Tornholm 6
Tornholm 6
Tornholm 7
Tornholm 7
Torup Strandvej 24A
Torvet 1
Torvet 3
Torvet 4
Torvet 5
Torvet 9
Trapgade 10
Trapgade 11
Trapgade 15
Trapgade 16
Trapgade 18
Trapgade 22
Trapgade 23
Trapgade 24
Trapgade 25
Trapgade 4
Trapgade 5
Trapgade 7
Trapgade 8
Trapgade 9
Trappen 2
Trappen 4
Trappen 6
Trekanten 1
Trekanten 3
Trekanten 4
Troldhøjvej 1
Troldhøjvej 2
Troldhøjvej 3
Trympellyngvej 3
Trympellyngvej 4
Tummelsbjerg 1
Tummelsbjerg 1
Tummelsbjerg 2
Tvedgårdvej 4
Tvedgårdvej 4
228
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
2
2
1
4
3
2
1
1
2
2
1
3
1
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
4
1
1
2
5
4
5
5
4
5
5
5
4
3
2
6
4
4
5
4
4
4
4
5
6
4
6
5
4
4
5
5
5
5
5
3
4
5
3
4
4
5
6
4
4
4
3
4
4
5
5
5
6
5
5
4
4
4
3
6
6
5
4
5
5
5
værdi
Tvedgårdvej 6
Tvedgårdvej 7
Tvedmark 2
Tvedmark 2
Tvedmark 2
Tvedmark 7
Tvedmark 7
Tvendalvej 1
Tværballe 1
Tværballe 3
Tværballe 7
Tværballe 9
Tværvej 1
Tværvej 3
Tværvej 5
Tyremosevej 10
Tyremosevej 10
Tyremosevej 16
Tyremosevej 16
Tørsbølgade 17
Tørsbølgade 18
Tørsbølgade 19
Tørsbølgade 2
Tørsbølgade 2
Tørsbølgade 22
Tørsbølgade 22
Tørsbølgade 23
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 26
Tørsbølgade 28
Tørsbølgade 28
Tørsbølgade 3
Tørsbølgade 3
Tørsbølgade 30
Tørsbølgade 30
Tørsbølgade 32
Tørsbølgade 34
Tørsbølgade 34
Tørsbølgade 38
Tørsbølgade 4
Tørsbølgade 45
Tørsbølgade 49
Tørsbølgade 51
Tørsbølgade 52
Tørsbølgade 56
Tørsbølgade 57
Tørsbølgade 59
Tørsbølgade 65A
Tørsbølgade 65B
Tørsbølgade 66
Tørsbølgade 68
Tørsbølgade 70
Tørsbølgade 72
Tørsbølgade 72
Tørsbølgade 74A
Tørsbølgade 74B
Ugebjergvej 1
Ugebjergvej 11
Ugebjergvej 13
Ugebjergvej 22
Ugebjergvej 5
Adresse
1
1
2
4
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
3
1
1
2
1
1
1
1
3
2
1
1
1
4
3
1
2
3
1
1
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
2
nr.
4
4
4
2
4
4
5
4
4
6
5
5
5
5
3
3
4
4
6
5
4
5
4
4
3
5
4
6
6
4
4
6
3
5
6
5
5
8
3
4
6
5
5
5
4
6
6
5
5
4
6
5
4
5
5
5
3
4
4
6
4
4
Ugebjergvej 5
Ugebjergvej 9
Uglebjergvej 1
Uglebjergvej 1
Uglebjergvej 1
Ulbjerggade 1
Ulbjerggade 10
Ulbjerggade 11
Ulbjerggade 12
Ulbjerggade 14
Ulbjerggade 15
Ulbjerggade 16
Ulbjerggade 17
Ulbjerggade 18
Ulbjerggade 19
Ulbjerggade 2
Ulbjerggade 20
Ulbjerggade 21
Ulbjerggade 24
Ulbjerggade 26
Ulbjerggade 27
Ulbjerggade 5
Ulbjergvej 16
Ulbjergvej 16
Ulbjergvej 41
Ulbjergvej 41
Ulkebøldam 10
Ulkebøldam 11
Ulkebøldam 11
Ulkebøldam 14
Ulkebøldam 16
Ulkebøldam 18
Ulkebøldam 18
Ulkebøldam 1A
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 2
Ulkebøldam 20
Ulkebøldam 20
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 21
Ulkebøldam 22
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3
Ulkebøldam 3A
Ulkebøldam 4
Ulkebøldam 4
Ulkebøldam 5
Ulkebøldam 6
Ulkebøldam 6
Ulkebøldam 7A
Ulkebøldam 8
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebøldam 9
Ulkebølsten 11
Ulkebølsten 13
Ulkebølsten 13
1
1
2
1
4
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
2
1
1
3
3
2
1
1
1
3
2
5
4
2
1
1
2
1
1
1
5
1
3
2
1
2
1
4
5
4
4
5
6
6
6
6
5
4
5
6
5
3
6
5
5
6
3
5
4
5
6
6
4
4
5
5
5
3
4
5
5
6
4
3
5
5
5
3
2
3
4
6
6
3
6
5
4
5
4
4
4
4
4
5
4
4
6
4
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Ulkebølsten 5
Ulkebølsten 6
Ulkebølsten 9
Ulvedalen 2
Vandmøllevej 7
Vandtårnsvej 1
Vandtårnsvej 10
Vandtårnsvej 11
Vandtårnsvej 13B
Vandtårnsvej 5
Vandtårnsvej 7
Vandtårnsvej 8
Vandtårnsvej 9
Vaskilde 3
Vaskilde 62
Vaskilde 62
Ved Gruen 4
Ved Gruen 6
Ved Gruen 8
Ved Gruen 8
Ved Mølledammen 14
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10
Veesbækvej 10A
Veesbækvej 14
Veesbækvej 14
Veesbækvej 14A
Veesbækvej 14A
Vellingtoft 14
Vellingtoft 2
Vellingtoft 4
Vesterballe 1
Vesterballe 10
Vesterballe 12
Vesterballe 13
Vesterballe 15
Vesterballe 17
Vesterballe 18
Vesterballe 19
Vesterballe 19
Vesterballe 19
Vesterballe 22
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 3
Vesterballe 4
Vesterballe 7
Vestergade 10
Vestergade 17
Vestergade 2
Vestergade 4
Vestergade 5
Vestergade 5
Vestergade 6
Vestergade 8
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 10
Vesterkobbel 6
Vesterled 57
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
1
1
3
4
2
3
1
8
6
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
3
2
1
1
3
4
1
2
1
1
1
9
1
1
2
1
1
1
3
1
2
1
2
4
4
3
4
6
5
5
2
5
5
5
2
2
6
6
6
6
6
5
5
3
4
5
4
6
5
5
4
5
3
6
4
4
3
4
4
5
6
5
5
4
4
5
5
2
4
4
4
5
5
5
5
4
4
4
5
4
5
5
9
5
6
Bygnings- Bevarings- nr.
værdi
Vesterled 57
Vesterled 57
Vesterled 60
Vesterled 62
Vesterled 63
Vesterled 63
Vesterled 65
Vestermark 10
Vestermark 12
Vestermark 12
Vestermark 12
Vestermark 14
Vestermark 14
Vestermark 16
Vestermark 16
Vestermark 20
Vestermark 5
Vestermark 7
Vestermark 7
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermark 9
Vestermøllevej 6
Vestermøllevej 6
Vestertoft 3
Vestervej 1
Vestervej 1
Vestervej 1
Vestervej 10
Vestervej 2A
Vestervej 6
Viben 1
Vikkebjergvej 1
Vikkebjergvej 1
Vikkebjergvej 13
Vikkebjergvej 13
Vikkebjergvej 2
Vikkebjergvej 3
Vimmelskaftet 1
Vimmelskaftet 11
Vimmelskaftet 13
Vimmelskaftet 3
Vimmelskaftet 5
Vimmelskaftet 9
Voldgade 10
Voldgade 11
Voldgade 11
Voldgade 11
Voldgade 12
Voldgade 13
Voldgade 13
Voldgade 13A
Voldgade 14
Voldgade 15
Voldgade 16
Voldgade 17
Voldgade 17
Voldgade 18
Voldgade 18
Voldgade 18
Voldgade 18A
3
1
1
1
1
3
1
1
1
3
1
1
2
2
1
1
1
2
1
12
9
13
10
1
2
2
3
1
1
1
1
1
1
2
1
4
1
1
1
1
1
2
1
1
2
1
2
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
3
2
7
nr.
6
4
4
4
2
4
4
5
5
6
6
5
6
5
5
5
5
5
5
4
3
4
4
4
4
5
5
4
2
5
5
4
6
5
5
5
5
4
5
3
2
4
4
4
4
2
4
4
6
2
3
5
3
2
6
2
4
6
4
4
4
4
Voldgade 20
Voldgade 21
Voldgade 22
Voldgade 2A
Voldgade 2B
Voldgade 2B
Voldgade 2D
Voldgade 2E
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 32
Voldgade 4
Voldgade 5
Voldgade 5
Voldgade 6
Voldgade 7
Voldgade 8
Voldgade 9
Voldgade 9
Voldstedvej 10
Voldstedvej 3
Voldstedvej 7
Volsballe 1
Volsballe 1
Våninggade 11
Våninggade 13
Våninggade 13
Våninggade 13
Våninggade 17
Våninggade 21
Våninggade 23
Våninggade 5
Våninggade 9
Vårhøj 3
Vårhøj 3
Vårhøj 58
Vårhøj 62
Æblegade 10
Æblegade 11A
Æblegade 5
Æblegade 6
Æblehegnet 1
Ærtebjergvej 1
Ærtebjergvej 10
Ærtebjergvej 10
Ørstedsgade 1
Ørstedsgade 10
Ørstedsgade 11
Ørstedsgade 13
Ørstedsgade 15
Ørstedsgade 16
Ørstedsgade 17
Ørstedsgade 18
Ørstedsgade 19
Ørstedsgade 2
Ørstedsgade 20
Ørstedsgade 21
Ørstedsgade 22
Ørstedsgade 23
Ørstedsgade 23A
Ørstedsgade 24
1
1
1
1
2
1
1
1
5
4
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
4
3
5
1
1
1
1
1
2
1
1
1
2
1
3
1
1
1
3
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
2
4
4
5
6
5
5
4
3
3
3
3
5
4
4
3
6
3
4
6
4
4
3
5
6
5
6
5
6
6
6
6
6
4
3
2
6
6
3
3
5
3
3
4
5
5
5
4
4
5
4
4
4
4
4
5
5
4
4
4
5
4
HOVEDSTRUKTUR
Adresse
nr.
værdi
Ørstedsgade 25
Ørstedsgade 26
Ørstedsgade 27
Ørstedsgade 28
Ørstedsgade 28A
Ørstedsgade 29
Ørstedsgade 3
Ørstedsgade 30
Ørstedsgade 30A
Ørstedsgade 31
Ørstedsgade 32
Ørstedsgade 33
Ørstedsgade 34
Ørstedsgade 35
Ørstedsgade 36
Ørstedsgade 37
Ørstedsgade 38
Ørstedsgade 39
Ørstedsgade 4
Ørstedsgade 40
Ørstedsgade 41
Ørstedsgade 42
Ørstedsgade 43
Ørstedsgade 44
Ørstedsgade 47
Ørstedsgade 49
Ørstedsgade 5
Ørstedsgade 50
Ørstedsgade 7
Ørstedsgade 8
Ørstedsgade 9
Østerbakken 4
Østerbakken 6
Østerbakken 8
Østerbakken 9
Østerbakken 9
Østergade 1
Østergade 5
Østergade 9
Østervej 1
Østervej 12
Østervej 15
Østervej 15
Østervej 16
Østervej 17
Østervej 18
Østervej 18
Østervej 7
Aabenraavej 10
Aabenraavej 101A
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 102
Aabenraavej 103
Aabenraavej 104
Aabenraavej 105
Aabenraavej 110
Aabenraavej 112
Aabenraavej 114
Aabenraavej 116
Aabenraavej 116
230
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
1
1
1
1
1
1
4
1
1
3
2
1
1
1
4
1
6
3
1
1
1
1
1
1
1
2
4
3
4
5
5
4
5
5
5
4
4
4
4
6
4
4
4
4
4
4
4
4
4
5
5
5
5
5
5
4
4
5
4
5
5
6
2
5
5
4
5
5
6
4
5
5
6
5
5
5
5
6
6
5
4
5
4
5
5
5
4
4
Bygnings- Bevarings- nr.
værdi
Aabenraavej 118
Aabenraavej 118
Aabenraavej 12
Aabenraavej 14
Aabenraavej 16
Aabenraavej 18
Aabenraavej 2
Aabenraavej 20A
Aabenraavej 24
Aabenraavej 26
Aabenraavej 29
Aabenraavej 4
Aabenraavej 42
Aabenraavej 48
Aabenraavej 53
Aabenraavej 53
Aabenraavej 53
Aabenraavej 6
Aabenraavej 8
Årsbjerg 10
Årsbjerg 12
Årsbjerg 12
Årsbjerg 14
Årsbjerg 26
Årsbjerg 8
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2
3
1
1
1
1
1
2
1
1
1
nr.
6
5
6
5
5
5
4
6
5
6
4
5
5
5
5
6
6
4
5
5
5
5
5
5
5
HOVEDSTRUKTUR
Sønderborg Kommune
Planafdelingen
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T 8872 6400
F 8872 6402
[email protected]

Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling

Transcription

Similar documents

Bestyrelsesreferat nr. 54 - Skovshoved

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Høringssvar - PILEGÅRDSPARKEN

Fem ledige stillinger - Skanderborg Forsyning

KVERNELAND SPYD

Strategiplan 2012 - Lyngby

Uddrag og vurderinger