Strategiplan 2012 - Lyngby

Transcription

Favrskov Byråd
31. oktober 2013
Behandling af høringssvar til forslag til Favrskov Kommuneplan 13
Introduktion
Skemaet herunder indeholder Favrskov Byråds behandling af høringssvar til forslag til Favrskov Kommuneplan 13.
Lodret er skemaet opdelt i 5 kolonner:
- 1. kolonne, ”Løbenummer”, en fortløbende nummerering af alle 88 punkter, der behandles.
- 2. kolonne, ”Nr. på høringssvar”, en henvisning til punktet i ”Oversigt over høringssvar til Favrskov Kommuneplan 13.”
- 3. kolonne, ”Resumé”, indeholder et kort resumé af de enkelte høringssvar fordelt på emner. Bindende indsigelser fra Naturstyrelsen er skrevet med rød farve.
- 4. kolonne, ” Administrationens bemærkninger”, indeholder Administrationens bemærkninger til de enkelte høringssvar. Administrationens
svar/aftaler med Naturstyrelsen er skrevet med rød farve.
5. kolonne indeholder Byrådets svar på høringssvar og dermed indholdet i den endelige Kommuneplan 13. Svar på bindende indsigelser fra
Naturstyrelsen er skrevet med rød farve. Derudover vil der blive foretaget rettelser i konsekvens af de vedtagne ændringer samt diverse korrekturændringer.
Vandret er skemaet opdelt i en række emner svarende til hovedstrukturens 18 afsnit + et emne om rammer + et indledende emne med generelle
bemærkninger. Emner med mange høringssvar er underopdelt, f.eks. er emnet ”Byer, udvikling og omdannelse” underopdelt i høringssvar vedrørende Hadsten, Hinnerup osv.
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
1
Rammer
Grundvand
x
x
x
x
x
x
x
Natur
x
x
x
Skov
Landbrug
Kultur, fritid og friluftslivr
Klima og miljø
Energi og teknisk forsyning
Trafik og veje
x
Butikker
x
Boliger
x
Bymiljø og arkitektur
Landsbyer og landdistrikter
Indsendt af
Naturstyrelsen
Vejdirektoratet
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Energinet.dk
Landbof. Kronjylland
DN, Favrskov Afdeling
Favrskov Erhvervsråd
Hammel Erhvervsnetværk
Hammel Handel
Thorsø Håndværker- og
Beboerforening
Buksted Ejendomsinvest
aps
Ulstrup Fonden
Poul Høgsberg, Lyngå
NPN Udvikling A/S,
v. Per Schøler
Stop Biogasstanken
Kaj Mogensen, Vitten
50 Haar Borgere
Hammel Gymnastikforening
Hinnerup Midtbys Beboerforening
Jens Lundgreen Olesen,
Voldum
Claus Esbensen, Hinnerup
Ødum Engholm, Hadsten
Anders Laugesen, Voldum
Anton Svidt Christensen,
Hinnerup
Anton Svidt Christensen,
Hinnerup
Brian Ville Kjær Nielsen,
Hinnerup
Hammel Idrætscenter
Peter Iversen, Vadsted
Voldum Lokalråd, v.
Holger Bjerregaard
Sis og Erik Poulsen,
Ødum
Anders Laugesen, Voldum
JS Production A/S Laurbjerg
Byer, udvikling og omdannelse
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
Generelle bemærkninger
Forkortelser: KP13 = Favrskov Kommuneplan 13, PS11 = Planstrategi 2011-2015 og FK = Favrskov Kommune, DN = Danmarks Naturfredningsforening, Favrskov afdeling.
x
x
x
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
Resume
Bindende indsigelser fra Naturstyrelsen
Nr. på høringssvar
Løbenummer
Naturstyrelsens fokuspunkter har været:
 Maksimale rammer for byvækst i
kommunens centerbyer
 Maksimale rammer for butikker
 Maksimale rammer for landsbyudvikling
 Retningslinjer for byudvikling og
grundvand.
Den endelige Kommuneplan 13 indstilles i punkterne herunder ændret, som
ønsket af Naturstyrelsen.
Generelle bemærkninger
1
2
1
8
Naturstyrelsen finder ikke anledning til at gøre indsigelse efter Planlovens §29 mod forslag til Favrskov Kommuneplan 13 under forudsætning af, at der ved den
endelige vedtagelse medtages de ændringer og suppleringer, som fremgår af Naturstyrelsens vedlagte
notat.
Såfremt kommunen ikke i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen tiltræder de aftalte
ændringer, skal Naturstyrelsens bemærkninger betragtes som en indsigelse med den virkning, at kommuneplanen ikke kan vedtages endeligt, før der er opnået
enighed mellem partnerne om de nødvendige ændringer. Enighed er opnået, når Naturstyrelsen skriftligt har
frafaldet indsigelsen.
Favrskov Erhvervsråd erklærer sig overordnet enige i
Kommuneplan 13.
Administrationens aftaler med Naturstyrelsen er skrevet med rød farve i de berørte
afsnit i dette notat.
Bemærkningerne tages til efterretning
Ingen ændring af planen.
Ønsket fra Naturstyrelsen har karakter af
veto. Indsigelsen frafaldes automatisk, hvis
planen ændres som beskrevet.
Den endelige Kommuneplan 13 ændres som aftalt
med Naturstyrelsen.
Det er Administrationens vurdering, at de
nævnte naturtiltag bedst varetages ved den
mere detaljerede lokalplanlægning.
2. Byer, udvikling og omdannelse
OSD-områder
3
1
Naturstyrelsen ønsker, at afsnittet ”Planer og initiativer”
under overskriften ”Grundvandsvenlig byudvikling”
suppleres med følgende:
”Den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret
arealanvendelse i OSD (Områder med særlige drikkevandsinteresser) og NFI (Nitratfølsomme indvindingsområder) skal overholdes”.
Strategi
4
7
DN foreslår, at strategiafsnittet suppleres med naturtiltag, fx sikring af gamle træer, sektionering af grønne
områder og erhvervsområder, så dele heraf kan være
plejet park, andre dele kan være vild natur med ekstensivt plejet overdrevs vegetation og gammelt ved.
Der kan også være elementer med grønne tage.
Dele af de foreslåede elementer indgår
allerede i kommuneplanen under ”Tjekliste
for bæredygtig byudvikling”.
Ønskerne tages op ved
den mere detaljerede lokalplanlægning og ved
konkret sagsbehandling.
Retningslinjer
5
7
DN foreslår, at retningslinje 2, stk. 5 skal indeholde
kriterier for, hvad der kan ligge i ”særlige tilfælde”. DN
mener, at der skal være tale om nationale hensyn, fx
overordnet infrastruktur eller rigets sikkerhed.
Retningslinje 2, stk. 5 lyder: ”Naturområder, mulige
naturområder, områder af særlig landskabelig, geologisk eller kultuhistorisk interesse må kun i særlige tilfælde bebygges.”
Kommuneplanens udpegning af naturområder, mulige naturområder, områder af
særlig landskabelig, geologisk eller kultuhistorisk interesse vedrører et overordnet
”kommuneplanniveau”. Ved lokalplanlægning finder der en mere detaljeret planlægning sted, som i den tilhørende miljøvurdering kan begrunde lokalt, at der er tale om
”særlige tilfælde”.
Ingen ændring af planen
Hinnerup
6
12
Buksted Ejendomsinvest ønsker, at Teglværksvej 2 i
Hinnerup skal overgå til byzone da ejendommens placering vurderes som oplagt til byzone og da områderne
omkring adressen i vid udstrækning allerede er byzone.
Adressen Teglværksvej 2 ligger i Lilleådalen på hjørnet af Møllevej/Hinneruplund og
Teglværksvej. Lilleådalen gennem Hinnerup by er mellem jernbanen mod nord og
Hinneruplundområdet mod syd eksisterende, sammenhængende landzone. Adressen Teglværksvej 2 grænser direkte op til
Lilleåen, og ejendommen er omfattet af
åbeskyttelseslinje og flere beskyttede naturtyper. Det vil således være i strid med
kommuneplanens øvrige hensyn at overføre ejendommen til byzone.
7
15
NPN Udvikling A/S ved Per Schøler ansøger med henvisning til den viste udbygningstakt i kommuneplanen
om aktivering af området gennem igangsætning af en
lokalplanlægning.
Ansøgningen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Ønsket kan imødekommes
inden for rammerne af den
eksisterende kommuneplan.
Ansøgningen vedrører området vest for Haarvej og
nord for det igangværende udstykningsområde ved
Lilleåbakken/Dalvænget.
Lokalplanlægning kan
igangsættes, når planen er
godkendt i prioritetsrække-
2
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
følge for igangsætning af
nye lokalplaner. Lokalplanprocessen indledes
typisk med et møde, hvor
de nærmere forhold og
ønsker til proces for og
indhold i lokalplanen gennemgås.
8
18
50 Haar borgere står som afsendere på et høringssvar,
der vedrører Hinnerups udvidelse mod nord.
Haar landsby er i kommuneplanen udpeget som et
”bevaringsværdigt kulturmiljø”, som ikke må vokse
sammen Hinnerup eller anden byudvikling. Haar er
under pres både fra planerne om Hinnerups byudvikling mod nord, fra bybåndet mellem Hinnerup og Hadsten og fra golf- og feriehusprojektet sydøst for Haar.
Lokalplan nr. 118 (tidligere Hinnerup Kommune), der
sikrer en grøn afslutning mellem Hinnerup og Haar
ønskes fastholdt. Der ønskes bibeholdt et grønt, rekreativt areal mellem Hinnerup og Haar.
Både Haarborgerne, Bjergegårdsvejs grundejerforening og DCH-Hinnerup ønsker lokalplan 118 opretholdt. Fremtidig byudvikling bør i stedet ske i bybåndet.
9
27
Brian Villekjær Nielsen gør indsigelse imod de ændringer, der planlægges i forhold til lokalplan 51 og 118.
Der ønskes ingen bebyggelse nord for Højgårdsvangen. Området bliver brugt af områdets børn samt gåture og hundeluftning. Det er borgere fra Møllevangen/bakken, Nørregade og flere veje langt ned ad Rylevej
der anvender dette område. Der klages over, at naboerne til området ikke er blevet hørt direkte om den
planlagte ændring.
Indsigelserne vedrører en ændring af
kommuneplanen, Byrådet vedtog i Kommuneplan 09.
Den gældende lokalplan nr. 118, ”Offentligt
område til hundetræning og fritidsaktiviteter/leg i Hinnerup Nord”, fra 2001 udlægger
hele området på ca. 9 ha mellem Haarvej,
Haldumvej, Rylevej og Bjergegårdsvej til
hundetræningsbane og øvrige fritidsaktiviteter/leg samt aktiviteter, der henhører under folkeoplysningslovens bestemmelser.
Arealudlæggene til byvækst i Kommuneplan 09
fastholdes.
Ved lokalplanlægningen
fastlægges den præcise
afgrænsning af områder til
bebyggelse og grønne
områder.
Med Kommuneplan 09 blev kun den nordligste trekant af området på ca. 2,5 ha bibeholdt som rekreativt område, mens den
sydlige del på ca. 6,5 ha mod Bjergegårdsvej blev rammelagt til nyt boligområde.
Lokalplanområde 118 ejes af Favrskov
Kommune.
Byudviklingsområdet mellem Hadsten og Hinnerup
10
25
Anton Svidt Christensen sender forslag om at indarbejde en etape 6 i den 12-års planperiode for boligudvikling nord for Haldumvej i Hinnerup som del af bybåndet
mellem Hinnerup og Hadsten.
Områdets ønskede udstrækning er vist på et medsendt
kortbilag.
Det ønskede område omfatter et ca. 35 ha
stort areal.
Imødekommelse af ønsket vil kræve, at der
udarbejdes et forslag til tillæg til Kommuneplan 13, som fremlægges i offentlig høring i mindst 8 uger.
Udlæg af det ønskede byudviklingsområde vurderes
i forbindelse med Kommuneplan 17.
Naturstyrelsen har ved gennemgang af
denne periodes kommuneplaner haft fokus
på, at kommunerne ikke udlægger nye byudviklingsarealer end svarende til forventet
behov i den 12-årige planperiode. Naturstyrelsen vil kræve, at udlæg af nye arealer
modsvares af tilsvarende arealer, der udgår af den 12-årige planperiode.
Udlægget forudsætter, at tilsvarende arealstørrelser til den tid er realiserede eller at
andre områder tages ud af planen.
Hammel
11
12
9
9
Hammel Erhvervsnetværk peger på, at der ved udvikling af byomdannelsesområdet ved Industrivej/Anbækvej bør sikres en tæt integration af den nye
bydel til byen. Den naturlige adgang til byen vil være
via området mellem Baneallé og Vinkelvej, både i forhold til infrastruktur og detailhandel. Der bør sikres
gode adgangsforhold både for gående, cyklende og
kørende borgere.
Der arbejdes aktuelt med at skabe et plangrundlag for realisering af byomdannelsesområdet, herunder indbydes en række interessenter til at deltage i arbejdsgrupper for
at sikre borgerinddragelse.
Høringssvaret kan indgå i dette arbejde.
Hammel Erhvervsnetværk mener der i Vadstedområdet
bør sikres en klar adskillelse mellem boliger og erhvervsområder. Det skal tilstræbes, at der hele tiden er
et passende antal grunde til rådighed.
Den nye helhedsplan for Vadstedområdet,
der indgår i forslaget til Kommuneplan 13,
indeholder den ønskede adskillelse mellem
boliger og erhvervsområder.
Favrskov Byråd vedtog i marts 2012 lokalplan 324, ”Boligområde i Vadsted” med ca.
3
Ønskerne kan imødekommes inden for rammerne af
den eksisterende kommuneplan.
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
200 nye boliger. Favrskov Kommune arbejder på at igangsætte byggemodning af
1. etape så hurtigt som muligt.
13
14
9
10
Hammel Erhvervsnetværk peger på, at det bør vurderes, hvilke muligheder og tilladelser, der skal være til
sted til overnatningssteder for besøgende til byen og
lokale virksomheder. Det vurderes ikke som bæredygtigt med decideret hoteldrift, men nærmere som hostel
som fx Danhostel.
Forslaget til Kommuneplan 13 indeholder
muligheder for at etablere overnatningssteder, hotel, hostel m.m, bl.a. inden for centerområderne.
Hammel Handel efterlyser ”noget mere action” vedrørende de ideer og udviklingsmuligheder, der i kommuneplanen er opstillet for Hammel by.
Byrådet har igangsat en række initiativer i
Hammel by til sikring af udviklingsmuligheder, bl.a. udarbejdelse af masterplan for
byomdannelsområdet, plan for områdefornyelse i Hammel midtby, jordopkøb i både
Byomdannelsesområdet og i Vadstedområdet samt tilpasning af centerområderne
og mulighed for at bygge boliger i kanten af
centerområdet.
Den nye helhedsplan for Vadstedområdet,
der indgår i forslaget til Kommuneplan 13,
er udformet således, at Hedehusene kan
bevares samtidig med, at helhedsplanen
etapevis realiseres.
15
28
Hammel Idrætscenter peger på, at Hammel by har behov for udvikling gennem fornyet bosætning – det ses
som uheldigt, at realisering af Vadstedområdet endnu
ikke er påbegyndt. Nye bosætninger understøtter både
etablering af nye arbejdspladser og det eksisterende
by- og handelsliv, herunder også Hammel Idrætscenter.
16
29
Peter Iversen glæder sig over, at planen for Vadstedområdet er ændret i positiv retning idet Hedehusene nu
tydeligt er bevaret i udstykningen og vejføring er ændret.
Det foreslås, at beboelsesdelen af ejendommene Hedehusvej 95, 93, 85 og 89 enten tages ud af planen
eller det garanteres planmæssigt, at beboelserne kan
blive liggende.
Der klages over, at det som borger/beboer er svært
gennemskueligt, hvornår en ændring i kommuneplanen
har betydning for fremtidig liv og udfoldelse. Ligeledes
klages over manglende orientering om forlængelse af
høringsfristen.
inden for rammerne af den
eksisterende kommuneplan.
Planen bygger således på, at Hedehusene
kan blive liggende, såfremt beboerne ønsker dette. Ønsker beboerne på et senere
tidspunkt at sælge deres ejendomme, kan
disse indgå som del af nyt boligområde.
Ulstrup
17
18
7
13
DN siger OK til Boligområde 3 til byformål. Den nyplantede skov har ikke nogen særlig naturværdi. Erstatningsskov skal være af den dobbelte størrelse.
Ulstrup Fonden/Ulstrup Slot oplyser, at de som ejere af
Boligområde 3 ikke har interesse i at sælge dette stykke mark.
Det er indskrevet i kommuneplanen, at
Skovdistrikt Søhøjlandet har givet tilsagn
om, at de vil se positivt på en ansøgning
om ophævelse af fredskovspligten.
Arealudlægget i Kommuneplan 09 bibeholdes.
Høringssvarene fra DN og Ulstrup Fonden/Ulstrup Slot er modstridende.
Byrådet indarbejdede Boligområde 3 i
Kommuneplan 09. Tidligere har området
været del af perspektivområde til nyt boligbyggeri i Viborgs Regionplan.
Det er vanskeligt at finde alternative udbygningsmuligheder omkring Ulstrup. Den
primære byudviklingsretning i Ulstrup planlægges i såvel den 12-årige som i den 30årige periode ved Vellev Mose.
19
7
DN oplyser, at perspektivområdet ved Vellev Mose
også indeholder skov og §3-beskyttet sø, som bør friholdes. Området grænser ligeledes op til to fortidsminder med beskyttelseslinjer og Vellev Mose bør sikres
mod påvirkning med bredt bælte med natur.
Det nævnte område er foreløbigt kun reserveret som perspektivområde for byudvikling i en 30-årige perspektivperiode. Ved
den mere detaljerede rammelægning eller
lokalplanlægning vil de nævnte beskyttelseshensyn blive varetaget. Det kan enten
ske ved, at områderne udgår af byudviklingsplanerne, eller de kan eventuelt indarbejdes som dele af områdets grønne struktur.
Det foreslåede område til hotel grænser
mod vest op til planlagt højhusbyggeri, mod
syd til planlagt letbane og mod sydøst til
udfletningsanlæg på motorvej E45.
Ønskerne vurderes ved
den mere detaljerede
rammelægning eller lokalplanlægning.
Søften
20
26
Anton Svidt Christensen sender forslag om et område
til hotel i Søften. Området tænkes udlagt mellem det
planlagte højhus, letbane og motorvejsudfletningen
som en naturlig afrunding af Søftens industriområde
4
Forslaget vurderes nøjere i
sammenhæng med det
Områdets placering og udstrækning er vist på et vedhæftet kortbilag.
Det nævnte højhusbyggeri vest for det foreslåede område indeholder allerede mulighed for at indrette hotel. Ifølge den gældende lokalplan 323 kan højhusbygningen
anvendes til ”servicevirksomheder, kontorerhverv, administration, kursusvirksomhed, hoteldrift og restauration”.
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
mod motorvej E45.
VVM forberedende arbejde.
Den valgte løsning indarbejdes ved kommende
kommuneplanrevision eller
ved kommuneplantillæg.
Favrskov Kommune er sammen med de
berørte parter i letbanesamarbejdet i gang
med at forberede VVM for letbanens etape
til Hinnerup.
Letbanen vil skabe mulighed for at etablere
Parker og Rejs anlæg ved E45, der vil give
motorvejstrafikanter gode muligheder for at
sætte bilen og tage letbanen det sidste
stykke ind til Aarhus.
Det VVM forberedende arbejde skal bl.a.
afklare en række planlægningsmæssige
forhold i områder, bl.a.:
-
-
-
Hvilke konsekvenser har den planlagte udvidelse af E45 til seks spor
for motorvejsudfletningen?
Hvor skal letbanen krydse E45?
Hvor stort skal Parker og Rejs anlægget være, hvor skal det placeres
og hvordan skal det udformes?
Skal Parker og Rejs anlægget blot
være en parkeringsplads, eller kan
der knyttes andre ”motorvejsfunktioner” til anlægget, fx tankstation,
butik, cafeteria eller andet, såfremt
staten vil tillade dette.
Udover ”motorvejsanlæg” er det et statsligt
krav til kommuneplanlægningen, at udlæg
af nye erhvervsarealer langs motorvejene
skal begrænses.
Thorsø
21
11
En gruppe af interessenter omkring Tungelundområdet
i Thorsø har peget på behovet for at få kulegravet nutidige og fremtidige behov for de respektive institutioner
og brugere af området. Der er søgt om midler til at få
udarbejdet en udviklingsplan/helhedsplan for området.
Ansøgning til Udvalget for Teknik og Miljø er vedlagt.
Hvis der udarbejdes en helhedsplan for
området kan resultaterne heraf indarbejdes
ved kommende kommuneplanrevision.
Forslaget indgår som et budgetønske til
budget 2014.
Der peges især på behov for arealer til nye boldbaner
og større p-plads.
Hadbjerg
22
7
DN foreslår, at Erhvervsområde 1 begrænses eller helt
nedlægges som nyt erhvervsområde og i stedet inddrages til skovrejsningsområde i sammenhæng med
planlagt skovrejsningsområde foreslået af borgerforeningen.
Med forslaget til Kommuneplan 13 er der
allerede udtaget perspektivarealer til bolig
og erhverv ved Hadbjerg.
Arealudlægget i Kommuneplan 09 bibeholdes.
Erhvervsområde 1 grænser op til planlagt
nyt skovrejsningsområde vest for erhvervsområdet.
Laurbjerg
23
33
Dansk Revision spørger på vegne af JS Production
A/S om muligheden for, at ejendommen Østergade 15 i
Laurbjerg kan skifte rammestatus i kommuneplanen fra
rammeområde 8.BO.1 (boligområde) til erhverv, som
ejendommen anvendes til i dag.
Ejendommen ligger i boligområde 1.BO.1
centralt i Laurbjerg by.
Eventuel rammeændring vil forudsætte
fremlæggelse i en fornyet offentlig høring.
Rammeændring til erhverv vurderes at
kunne have betydning for fremtidig miljøbelastning af de omgivende boligområder.
5
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
Den eksisterende, lovlige anvendelse af
ejendommen kan fortsætte uanset den aktuelle uoverensstemmelse med kommuneplanrammen.
Voldum, Nielstrup og Bramstrup
24
21,
30
Advokat Huuse Sørensen søger på vegne af Jens
Lundgreen Olesen om tilladelse til at udvikle et boligområde i Nielstrup. Der er til høringssvaret vedlagt et
forslag til udstykningsplan som indeholder 17 parcelhusgrunde, et mindre område til rækkehus og et større
grønt fællesareal.
Området ønskes medtaget i Kommuneplan 13.
Voldum Lokalråd støtter ansøgningen. Området kan
understøtte den overordnede målsætning for Voldumområdet og ideen om det moderne landsbyliv, hvor
man ikke nødvendigvis bor i et ”udflyttet” parcelhusområde, men udnytter at der er højt til loftet og afstand til
naboerne i landsbyområdet. Attraktive bosætningsmuligheder kan tiltrække tilflyttere og dermed konsolidere
byens institutioner som friskole, børnepasningsinstitutioner, hal og købmand.
25
23
LMO søger på vegne af Ødum Engholm A/S om, at
Nielstrup og Bramstrup ændrer status i kommuneplanen, så de fremover forbliver i landzone.
Fremtidig byzonestatus begrænser kraftigt mulighederne for vækst af husdyrbrug.
Der foreslås to alternative vestlige afgrænsninger:
1. vest for Solgårdsvænget
2. vest for Bramstrupvej.
26
27
30
30
Det ønskede område indgår som perspektivområde i Kommuneplan 09.
Eventuel rammeændring vil forudsætte
fremlæggelse i en fornyet offentlig høring.
32
Rammelægning vurderes i
forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 17.
Området vil kunne inddrages som nyt
rammeområde i takt med, at det eksisterende rammeområde nord for Voldum Rud
Vej udbygges.
Den foreslåede afgrænsning vest for Solgårdsvænget vil udelukke senere rammelægning af perspektivområdet øst for
Bramstrupvej (området nævnt i høringssvarene 21 og 30 herover).
Byrådet ønsker at fastholde Nielstrup, Bramstrup og
Voldum som et samlet byområde.
Den foreslåede afgrænsning vest for
Bramstrupvej vil udelukke Nielstrup som
del af det samlede Voldum byområde, som
indgår i Kommuneplan 09.
Voldum Lokalråd ønsker det nuværende rammeareal
udbygget så hurtigt som muligt med så forskellige boligtyper som muligt, dvs. parcelhuse kombineret med
tæt-lav i forskellige lejer- og ejerformer.
Favrskov Kommune har indledt arbejdet
med at et lokalplanforslag for det nuværende rammeareal i Kommuneplan 09.
Voldum Lokalråd ønsker mulighed for landudstykninger
til beboelse i omegnen af Voldum indført i Kommuneplan 13, så der i mindre omfang kan ske udbygning i
mindre landsbyer som Hallendrup, Hvalløs og Rigtrup
samt i selve landzonen, hvor og hvis interessen opstår.
Planloven er ret restriktiv vedrørende muligheder for ”landudstykninger”. I ”Vejledning om landzoneadministration, Planlovens § 34-38” beskrives bl.a.:
”Som hovedregel gælder, at landzonetilladelse til opførelse af boliger, kun bør meddeles når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område.
Det gælder generelt at enligt beliggende
enfamiliehuse ikke bør tillades opført i det
åbne land.”
28
Anders Laugesen oplyser, at Voldum Lokalråd har
brugt en masse energi på at udarbejde en landsbybeskrivelse til landsbyudviklingsplanen for Voldum. Dette
arbejde ses ikke at have haft indflydelse på forslaget til
Kommuneplan 13. Fristen for høringssvar til Kommuneplan 13 opleves for kort.
Hvad vil Favrskov Kommune have ud af borgerinddragelse? Der opleves ikke en god samarbejdskultur og
praksis imellem borgere og kommune. Sæt forskellige
tænke-grupper og professionelle i gang med at udvikle
nye samarbejdskulturer imellem borger og kommune.
Kommuneplan 13 ses overordnet som et dokument,
der i ønsker og konkret indhold kan drive kommunen
videre i en god retning, men der mangler større visioner om, hvad vi på længere sigt ønsker med kommunen, hvordan der skabes en fælles identitet og sammenhængskraft og visioner for de store fælles begivenheder og de nye regionale institutioner, der skal
Forslaget kan imødekommes inden for den eksisterende kommuneplans
rammer.
Forslaget kan delvist imødekommes inden for planlovens bestemmelser, som
kommuneplanen bygger
på.
Favrskov Kommune har i samarbejde med
LAG Favrskov, Landsbyrådet og borgerne i
landsbyerne, udarbejdet fremtidige udviklingsplaner for omkring 20 landsbyer i
Favrskov.
I 2011 og 2012 er der afholdt borgermøder
i 20 landsbyer, hvor beboerne i fællesskab
er kommet med idéer og forslag til, hvordan
deres landsby kan udvikle sig.
Voldum Lokalråd inviteres
til at præsentere deres
øvrige forslag til byens
udvikling.
Landsbyudviklingsplanerne er udtryk for
borgernes ønsker for deres landsbyer.
Virkeliggørelsen af udviklingsplanerne vil
for nogle landsbyer betyde at der efterfølgende skal udarbejdes og vedtages en
lokalplan.
6
Byrådet afviser forslaget
om stilleområde ved Mygind Skov.
Der henvises til Lokalrådets beskrivelse til landsbyudviklingsplanen. Det foreslås, at Voldum for status som
forsøgs frilandsby med dispensationsmulighed i forhold
til kommuneplanen og med et budget, man lokalt administrerer. Fx kan ansættes en eller to landsbypedeller, der kan løse lokale ønsker, fx minibusdrift, biblioteksservice, aflastning for hjemmeplejen, passe fællesarealer m.m. Endelig efterlyses en plan for, hvordan
bibliotekstilbuddene udvides uden for centerbyerne
samt en kulturstrategi for, hvordan lands-kultur trækkes
til Favrskov, fx Det kongelige Teater, DR´s ensembler,
store koncerter etc.
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
placeres i kommunen, og alt det, der skal bringe os
national medieomtale og nye lokal arbejdspladser. Der
savnes iderigdom, uforudsigelighed, poesi og blik for
de unikke muligheder i netop vores kommune. Derfor
bør udvikles strukturer og engageres professionelle til
at arbejde med de store linjer og som inddrager borgerne.
Virkeliggørelse af større, overordnede ønsker i udviklingsplanerne (som fx ønsket
om udpegning af et stilleområde) vil betyde, at ønskerne efterfølgende skal indarbejdes i kommuneplanen.
For både lokalplaner og kommuneplaner
gælder, at der her er tale planer, der først
kan vedtages endeligt efter forudgående
offentlige høringer.
3. Landsbyer og landdistrikter
29
1
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune lader
retningslinje 3.2 for jordbrugsparceller udgå.
Naturstyrelsens ønske er en følge af, at
Planloven er ændret, så det ikke længere
er muligt at planlægge for jordbrugsparceller. Ønsket fra Naturstyrelsen har karakter
af veto. Indsigelsen frafaldes automatisk,
hvis planen ændres som beskrevet.
med Naturstyrelsen.
30
1
Landsbyafgrænsninger
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune ændrer
beskrivelsen af landsbyinddelingen således, at sætningen ”Område, hvor landbrug skal afvikles før der kan
byudvikles” udgår og
erstattes af sætningen ”Område, hvor landbrug skal
afvikles før der kan planlægges for anden anvendelse”.
Naturstyrelsen ønsker at præcisere, at der
ikke kan planlægges byudvikling i landsbyer. Ønsket fra Naturstyrelsen har karakter
af veto. Indsigelsen frafaldes automatisk,
hvis planen ændres som beskrevet.
med Naturstyrelsen.
31
7
DN er enig i, at der kan ske huludfyldning i landsbyerne, men peger samtidig på, at naturområder skal bevares til især naturoplevelser for børn og unge.
Kommuneplanen indeholder bl.a. følgende
strategi vedrørende huludfyldning: ”Huludfyldning er en måde at indpasse nyt byggeri i landsbyerne, men huludfyldning skal
undgås, hvor andre beskyttelsesinteresser
taler for at friholde grønne arealer og ”huller” i husrækken.”
Landbrugsbygningerne på Hammelvej 43 i Lyngå planlægges nedrevet, så kun beboelse på Hammelvej 41
og 43 er tilbage. Der søges om mulighed for at kunne
udstykke de ledige arealer, der fremgår af et til høringssvaret vedlagt kortbilag.
Da spørgsmålet om udvidelse af landsbyafgrænsningen ikke tidligere har været
fremlagt til offentlig høring kan eventuel
ændring først ske efter en ny høringsperiode. Denne høringsperiode kan enten ske
som et særskilt tillæg til Kommuneplan 13,
eller som et tillæg, som fremlægges sammen med et lokalplanforslag for den ønskede udstykning.
32
14
Kortbilaget viser, at en del af det ønskede udstykningsområde ligger inden for den nuværende landsbyafgrænsning i Lyngå, men for en mindre del søges om
udvidelse af landsbyafgrænsningen.
Hensynet varetages ved
lokalplanlægning og konkret sagsbehandling.
Eventuel ændring af
landsbyafgrænsningen
behandles som forslag til
kommuneplantillæg såfremt det senere besluttes
at udarbejde en lokalplan
for den ønskede udstykning.
Enkeltudstykninger inden for landsbyafgrænsningen kan ske uden lokalplan. Ønskes området udstykket samlet skal det ske
på grundlag af en lokalplan for området.
Forud vurderes de samlede eksisterende
byggemuligheder i Lyngå. Ligeledes redegøres for, om der er særlige planlægningsmæssige forhold, der skal afklares
forud for eventuel lokalplanlægning.
33
17
Kaj Mogensen foreslår følgende nye tekster indsat:
”Udviklingen i landsbyerne skal først og fremmest ske i
form af udviklings- og lokalplaner, så landsbyerne kan
trives og udvikles som levende nærmiljøer.
De afgrænsninger, der fremgår af kortbilagene, kan
tilpasses efter de udviklings- og lokalplaner, der i sam-
LAG Favrskov, Landsbyrådet og borgerne i
landsbyerne, udarbejdet udviklingsplaner
for omkring 20 landsbyer i Favrskov.
I 2011 og i 2012 er der afholdt borgermøder i 20 landsbyer, hvor beboerne i fællesskab er kommet med idéer og forslag til,
7
Til de nye planer udarbejdes tilhørende kortbilag.
Der gives mulighed for i princippet at etablere erhverv i
det åbne land, dog således at eventuelle miljø- og spildevandsproblemer løses lokalt.
Der bør ikke være begrænsninger i etablering af nye
bebyggelser.
Nye bebyggelser etableres efter udviklings- og lokalplaner, således at mulige problemer med landbrugets
støj, lugt og andre gener løses lokalt”.
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
arbejde med landsbyrådet udarbejdes for hver enkelt
landsby.
hvordan deres landsby kan udvikle sig.
Landsbyudviklingsplanerne er udtryk for
borgernes ønsker for deres landsbyer.
Virkeliggørelsen af udviklingsplanerne vil
for nogle landsbyer betyde at der efterfølgende skal udarbejdes og vedtages en
lokalplan og eventuel tillæg til kommuneplanen.
Ifølge Planloven må der ikke ske byudvikling i landsbyer. Egentlig byudvikling må
kun ske i centerbyerne i byzone.
Planloven er desuden restriktiv vedrørende
muligheder for ”landudstykninger”. I ”Vejledning om landzoneadministration, Planlovens § 34-38” beskrives bl.a.:
”Som hovedregel gælder, at landzonetilladelse til opførelse af boliger, kun bør meddeles når et ansøgt byggeri ikke med rimelighed kan henvises til et planlagt område.
Det gælder generelt at enligt beliggende
enfamiliehuse ikke bør tillades opført i det
åbne land.”
34
31
Da spørgsmålet om udvidelse af landsbyafgrænsningen ikke tidligere har været
fremlagt til offentlig høring kan eventuel
ændring først ske efter en ny høringsperiode. Denne høringsperiode kan enten ske
som et særskilt tillæg til Kommuneplan 13,
eller som et tillæg, som fremlægges sammen med et lokalplanforslag for den ønskede udstykning.
Hinnerup Midtbys beboerforening støtter ideen om fortætning af midtbyen med boliger, oaser, mødesteder,
aktivitetssteder og legesteder integreret. Eksisterende
bygninger, torve og pladser skal udnyttes.
Favrskov kommune er i dialog om en række projekter og ønsker i og omkring Hinnerup midtby, herunder også planerne om
letbane til Hinnerup station.
Storegades sive-gadeløsning fungerer ikke, specielt
lever cyklister livet farligt. Overvej at lukke Storegade
helt på sivegadestrækningen.
Der er i denne sammenhæng efterspurgt
en samlet vurdering af ønsker, planer og
muligheder.
Sis og Erik Poulsen, Ødum, foreslår, at et 1,8 ha. stort
areal til 12-16 nye boligenheder mellem Oluf Ringsvej
og ”Lille Ødum” udlægges til nyt byudviklingsområde,
og at dele af arealet mellem Amdrupvej og Landevejen,
syd for Ødumvej (ved OK tanken) udlægges som nyt
perspektivområde.
Arealet ved Oluf Ringsvej oplyses tidligere at have været nævnt som byområde og vil afslutte og sammenkoble byen i denne retning. Det foreslåede perspektivareal vil på sigt give Ødum en god sammenhængskraft, Inddragelse af nyt areal vil forudsætte, at
og dele af arealet kan indarbejdes i ønsket om stiarea- eksisterende byggemuligheder er begrænsede. Alternativt skal eksisterende byggeler og grønne områder omkring Ødum.
muligheder udgå inden nyt areal inddrages.
Ødum fremhæves som en vigtig del af lokalområdet
Ødum-Selling-Hadbjerg. Ødum fremhæves ved kvalite- Forud vurderes de samlede eksisterende
byggemuligheder i Ødum. Ligeledes redeter som naturskønt område, god infrastruktur, nærhed
gøres for, om der er særlige planlægtil OK tank, skole, daginstitutioner og sport (Høst Halningsmæssige forhold, der skal afklares
len) samt velfungerende byforening.
forud for eventuel lokalplanlægning.
Eventuel ændring af
landsbyafgrænsningen
behandles som forslag til
kommuneplantillæg såfremt det senere besluttes
at udarbejde en lokalplan
for den ønskede udstykning.
4. Bymiljø og arkitektur
35
2o
Støtte til planerne om byfornyelse i området mellem
kroen og Søndergade under hensyntagen til byens
oprindelige stationsbypræg og til områdets husejere og
andre interessenter.
Kraftig opfordring til at det rekreative område omkring
Rønbæksøen udnyttes og gøres mere attraktivt. Hele
området bør nytænkes som et trivselsmæssigt samlingspunkt for byen, herunder evt. adgang gennem
haven til menighedscentrets nye kirkecenter.
8
I forbindelse med Kommuneplan 17 foretages en
nærmere vurdering af
midtbyplanlægningen i
Hinnerup, herunder
spørgsmålet om trafik og
parkering samt byrum og
bebyggelse i området fra
kroen til letbanens stoppested og det eksisterende
centerområde nord herfor.
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
Resume
Løbenummer
Favrskov Kommune inspirerer til lavenergibyggeri, men ønsker ikke generelt at kræve
højere krav end de gældende. Undtagelse
er bl.a. lokalplan nr. 328 for Ginneruplundområdet syd for Hadsten, hvor der i dele af
området er krav om lavenergibebyggelse.
Afsnittet om bæredygtigt
byggeri suppleres med
følgende:
”I større lokalplaner søges
udlagt delområder med
særlige bestemmelser om
miljø og bæredygtighed.”
Administrationen vurderer, at de aftalte
ændringer primært er af teknisk karakter og
ikke påvirker mulighederne for etablering af
nye butikker i negativ retning.
med Naturstyrelsen.
5. Boliger
36
7
DN ønsker, at Favrskov Kommune allerede nu generelt
kræver lavenergiklasse 1 ved nybyggerier.
For fjernvarmeområder kan overvejes afvigelser.
DN finder tjeklisten for bæredygtig byudvikling god,
men der bør strammes op vedrørende krav til lavenergibyggeri.
7. Butikker
37
1
Naturstyrelsen beskriver følgende aftalte ændringer:
Favrskov Kommune ændrer retningslinje 7.1 til følgende:
Stk. 1.
Arealer til centerformål udlægges i centerbyerne Hadsten, Hammel, Hinnerup, Ulstrup, Søften, Thorsø,
Laurbjerg, Foldby Norring, Voldum, Hadbjerg og Lading.
Desuden suppleres afsnittet ”Butikker uden for afgrænsede bymidter med
følgende:
”Planlovens § 37, stk. 1
giver mulighed for uden
landzonetilladelse at indrette en mindre butik i en
overflødiggjort landbrugsbygning hvis bruttoetagearealet ikke væsentligt
overstiger 250 m2. Det er
en forudsætning at butikken etableres inden for de
bestående bygningsmæssige rammer.
Stk. 2.
I Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup kan der placeres butikker inden for centerafgrænsningen. Her er
de maksimale butiksstørrelser 3.500 m² for dagligvarer
og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker. Der er en samlet
ramme på 8.000 m² til nybyggeri og omdannelse i henholdsvis Hadsten, Hammel og Hinnerup. I Ulstrup er
den samlede ramme til nybyggeri og omdannelse på
5.000 m². Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er herefter på 24.400 m2 i Hadsten, 17.400 m2 i
Hinnerup, 24.200 m2 i Hammel og 7.400 m2 i Ulstrup.
Herudover kan der på nogle jordbrugsbedrifter være
et særligt ønske om at
sælge nogle af bedriftens
produkter ved stalddørssalg. Der kræves ikke
landzonetilladelse til stalddørssalg”.
Stk. 3.
I Søften og Thorsø kan der placeres butikker inden for
centerafgrænsningen. I Søften og Thorsø er de maksimale butiksstørrelser 1.000 m² for dagligvarebutikker
og 500 m² for udvalgsvarebutikker. Der er en samlet
ramme på 2.000 m² til nybyggeri og omdannelse i hver
af disse byer. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål er herefter på 3.600 m2 i Søften og 4.000
m2 i Thorsø.
I Laurbjerg, Foldby-Norring, Voldum, Hadbjerg og Lading kan der placeres butikker inden for byerne i deres
helhed som lokalcentre. De maksimale butiksstørrelser
er 1.000 m² for dagligvarebutikker og 500 m² for udvalgsvarebutikker. Det maksimale bruttoetageareal til
butiksformål pr. lokalcenter er på 3.000 m2.
Stk. 4.
Alle de ovennævnte butiksstørrelser er bruttoetagearealer. Herved forstås samtlige arealer til butiksformål.
Ved beregning af butikkernes etageareal skal bygningsreglementets bestemmelser benyttes, fordi også
den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger
mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes.
På den anden side kan der fradrages optil 200 m² til
personalefaciliteter, som kantine, velfærdsrum og lignende.
Favrskov Kommune ændrer retningslinje 7.2 til følgende:
Stk. 1.
Uden for de afgrænsede bymidter kan der
 i landsbyer placeres enkeltstående butikker
med et bruttoetageareal på max. 1.000 m² der
alene skal betjene den pågældende landsby.
 indrettes arealer til mindre butikker til salg af
egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokale.
9
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
Resume
Løbenummer
Favrskov Kommune er i dialog med ejerne
om boligprojekt på Nørreport i Hammel.
Stk. 2.
Der udlægges arealer til butikker, der alene forhandler
særligt pladskrævende varer: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Se kortet.
I forbindelse med etablering af butikker, der alene forhandler møbler, skal det først vurderes og redegøres
for, om butikken kan placeres i bymidten eller bydelscentre, før den kan placeres i et område til særligt
pladskrævende varegrupper.
Favrskov Kommune supplerer retningslinjerne med
tydeligere pdf-kort over bymidteafgrænsningerne (bilag
1-6).
Rammer
Favrskov Kommune ændrer tredje afsnit i den generelle ramme om butikker (ramme nr. 7) til følgende:
I Søften og Thorsø må butikker højst gives følgende
størrelser:
 Dagligvarebutikker: 1.000 m²
 Udvalgsvarebutikker: 500 m²
 Der er en samlet ramme på 2.000 m² til nybyggeri og omdannelse i hver af disse byer
Laurbjerg, Folby-Norring, Voldum, Hadbjerg og Lading
udlægges i deres helhed som lokalcentre. De maksimale butiksstørrelser er 1.000 m² for dagligvarebutikker
og 500 m² for udvalgsvarebutikker. Det maksimale
bruttoetageareal til butiksformål pr. lokalcenter er på
3.000 m2.
Favrskov Kommune ændrer fjerde afsnit i den generelle ramme om butikker (ramme nr. 7) til følgende:
Butikker uden for afgrænsede bymidter
I landsbyer kan der:
 placeres enkeltstående butikker på højst 1.000
m², der alene skal betjene landsbyen.
 indrettes arealer til mindre butikker til salg af
egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokale
38
9
Hammel Erhvervsnetværk ønsker ved Østergade og
Nørreport lov til at etablere boliger hvor der tidligere
har været erhverv. For at få området ved busstationen
integreret med Vester-/Østergade og øvrig detailhandel
ved Nørreport er det ikke en optimal løsning at give
tilladelse til etablering af boliger i forbindelse med nuværende erhvervsejendomme på Nørreport.
Lokalplan for ny dagligvarebutik ved rutebilstationen har været fremlagt i offentlig
høring.
9. Trafik og veje
Rute 26, Søbyvad - Aarhus
39
40
2
2
Vejdirektoratet bemærker, at forslaget til KP 13 indeholder de tre linjeføringer for rute 26, som indgår i vejdirektoratets VVM.
Bemærkningen tages til efterretning.
Vejdirektoratet forudsætter, at det fremtidige erhvervsareal nord for Viborgvej ved Hammel adgangsbetjenes
via det kommunale vejnet. Direktoratet er enige i, at
perspektivarealet til erhverv syd for Viborgvej og ud
mod en eventuel kommende forlægning af rute 26 bør
afvente en kommende forlægning.
Bemærkningen tages til efterretning. Viborgvej kan eventuelt benyttes som adgangsvej, når ny Rute 26 anlægges og den
eksisterende Viborgvej bliver kommunevej.
Vejdirektoratet konstaterer blot, at forslaget
til Kommuneplan 13 er i overensstemmelse
med Vejdirektoratets VVM for Rute 26.
Ønskerne er i overensstemmelse med den
gældende kommuneplan.
10
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
7
DN ønsker, at rute 26 alene udbygges som en motortrafikvej i stedet for motorvej for at skåne natur og
landskab.
Ønsket er i strid med Byrådets mål og visioner for udbygning af Rute 26, hvor motorvej som angivet i Vejdirektoratets VVM prioriteres.
42
9
Hammel Erhvervsnetværk peger på, at der bør sikres
effektive til- og frakørselsforhold fra frakørslen i Hammel til nuværende og planlagte erhvervsområder.
en revideret helhedsplan for Vadstedområdet, der angiver en direkte adgangsvej fra
motorvejsafkørslen til et planlagt nyt erhvervsområde nord for den nye Rute 26.
inden for den eksisterende
kommuneplans rammer.
43
28
Hammel Idrætscenter mener, at Favrskov Kommune
bør have større fokus/sikre større strategisk indsats på
Rute 26 vel vidende at den overordnede beslutning
ligger hos Trafikministeriet. Fra kommune igennem
KKR via Region Midt, i samarbejde med det midtjyske
erhvervsliv og andre kommuner.
Favrskov Kommune indgår i en række strategiske samarbejder, som bl.a. har til formål at understøtte realisering af kommuneplanen og dermed skabe fortsat udvikling i
Favrskov Kommune.
Favrskov Kommune foretager støjkortlægninger og foreskriver støjbegrænsende
foranstaltninger ved udarbejdelse af lokalplaner for områder tæt på stærkt trafikerede veje, fx langs Århusvej ud for lokalplanområde 327 for nyt boligområde langs Århusvej.
Desuden vurderes mulighederne for brug
af støjdæmpende asfalt og andre støjdæmpende metoder.
Favrskov Kommune er sammen med de
berørte parter i letbanesamarbejdet i gang
med at forberede VVM for letbanens etape
til Hinnerup.
Resume
Løbenummer
41
Støjbegrænsning langs veje
44
7
DN foreslår støjbegrænsende foranstaltninger flere
steder ved store veje, bl.a. langs Århusvej.
Letbane
45
46
20
28
Hinnerup Midtbys beboerforening anbefaler en veltilrettelagt offentlig proces i forbindelse med Letbaneetableringen, særligt for så vidt angår det planlagte høje byggeri, som er nævnt i kommuneplanen. Det er vigtigt, at
de relevante byggeplaner synkroniseres, så deres betydning for byens æstetik afstemmes.
Hammel Idrætscenter finder det glædeligt, at letbanen
prioriteres. Letbane og Rute 26 er afgørende for kommunens udviklingsmuligheder.
Byrådet forventer i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 17, at tage midtbyplanlægningen i Hinnerup op til samlet
vurdering.
Eventuelle ændringer i
Hinnerups midtbyplanlægningen som følge af letbanen eller planer om byfornyelse drøftes i forbindelse
med udarbejdelse af
Kommuneplan 17.
Intern trafik i Hammel
47
9
Der peges på følgende punkter i Hammel, som der bør
være fokus på i trafikplanlægningen:
 tilkørsel fra Frijsenborgvej til Stadionvej
 tilkørsel fra Stadionvej til Skanderborgvej
 tilkørsel fra Hammelvej til Skanderborgvej
 tilkørsel fra Anbækvej til Viborgvej
 tilkørsel fra Skanderborgvej til ”nyere erhvervsområde”
Der skal sikres gode parkeringsforhold for både besøgende og virksomheder i Hammel.
Favrskov Kommunes afdeling for trafik og
veje følger løbende den trafikale udvikling.
ny helhedsplan for Vadstedområdet, der
bl.a. skitserer forslag til vejadgang fra fremtidig motorvejsafkørsel ved Skanderborgvej
til planlagte nye erhvervsområder.
Mindre justeringer af bl.a. kryds kan ske
inden for den eksisterende kommuneplans
rammer. Fremtidige ønsker og behov for
større trafikale ændringer kan indarbejdes i
kommende kommuneplaner
Intern trafik i Hinnerup
48
22
Claus Esbensen er tilfreds med, at primære og sekundære veje er udpeget i og omkring Hinnerup. Men de
udpegede veje sander til med lyskryds, rundkørsler og
indsnævninger. Århusvej er nævnt som et blandt flere
eksempler på overordnede veje, der snarere minder
om villaveje.
Det anbefales at bygge langs Århusvej og ikke hvor
vejene er små, hvor der i forvejen er store boligkvarterer og hvor der opsættes chikaner for at fortrænge trafikken. Opgrader Århusvej til en rigtig landevej. Fjern
nogle kryds på Århusvej og vær strategisk med de
kryds, som bliver tilbage.
bl.a. arealudlæg til en fortsat udbygning af
det nye boligområde syd for Århusvej i
Hinnerup. Adgangen til det nye byudviklingsområde sker med én vejadgang, idet
der fra de enkelte grunde ikke er direkte
adgang til Århusvej.
Eventuelle ønsker om fjernelse af eksisterende kryds på Århusvej kan ske inden for
den eksisterende kommuneplans rammer.
Stier
49
7
DN foreslår, at den rekreative sti i Lilleådalen mellem
Strukturplanen for byudviklingsområdet
11
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
Hinnerup og Hadsten skal være en cykel og gangsti.
mellem Hadsten og Hinnerup indeholder
bl.a. en overordnet stiforbindelse placeret
gennem byudviklingsområdet, så især cyklister opnår en hurtig og direkte forbindelse
mellem de to byer.
I Lilleådalen planlægges kun en natur/rekreativ sti.
10. Energi og teknisk forsyning
Mål og visioner
50
7
DN finder sidste punkt i mål og visioner om affald for
uambitiøst/for løst og foreslår afsnittet omformuleret så
det bliver tydeligt, at affald er en ressource, som først
og fremmest udnyttes ved
1. Genanvendelse af brugbare materialer,
2. Recirkulation af grundkomponenter og
3. Udnyttelse af energi i form af gas og først dernæst
eventuel
4. Udnyttelse af energi ved afbrænding eller tilbageførsel til landbrugsjorden og om fornødent
5. Deponi af restaffaldet.
Under mål og visioner er den nuværende
formulering:
”Mængden af affald begrænses og genanvendes i øget omfang. Miljøet beskyttes
ved deponering og afbrænding af affald.
Energien udnyttes, og de valgte løsninger
er økonomisk afvejet i forhold til den miljømæssige værdi”.
Forslaget imødekommes,
således at formuleringen
ændres til:
”Mængden af affald begrænses og mest mulig
affald genanvendes. Affald, der ikke genanvendes, bortskaffes ved forbrænding og energien udnyttes. Mindst mulig affald
bortskaffes til deponi”.
Vindmøller
51
2
Vejdirektoratet bemærker, at det udlagte vindmølleområde tæt ved den sydlige Rute 26 ved Skivholme Skov
skal planlægges under hensyn til vejplanerne.
Det planlagte nye vindmølleområde tæt
ved den sydlige Rute 26 ved Skivholme
Skov er udgået ved Byrådets vedtagelse af
den endelige vindmølleplan.
52
4
Erhvervsstyrelsen orienterer om radiokæder, herunder
at bl.a. vindmøller skal placeres under hensyn til, at
radiosignaler ikke forringes.
Orienteringen tages til efterretning.
Forslaget kan indarbejde i den endelige
Kommuneplan 13.
Anbefalingen imødekommes.
Højspændingsledninger
53
3
Energistyrelsen anbefaler, at afsnittet om højspændingsledninger suppleres med følgende oplysning: ”
Netudviklingen i Danmark følger Energistyrelsens
”Retningslinjer for kabellægning og udbygning af eltransmissionsnettet” fra oktober 2009. Heri fremgår det
for 132 og 150 kV-transmissionsnettet, at nye 132 og
150 kV forbindelser etableres som kabler i jorden og at
det eksisterende 132 og 150 kV net skal kabellægges”.
Den endelige Kommuneplan 13 suppleres, som
anbefalet af Energistyrelsen.
Gasledninger
54
5
Energinet.dk ejer en naturgasledning, der passerer
gennem Favrskov Kommune. Ledningen forløber vestøst gennem den sydlige del af kommunen frem til
Skjoldelev. Fra Skjoldelev mod øst ligger en arealreservation til et fremtidigt hovedtransmissionsnet mod
Studstrup Værket. Energinet.dk oplyser om konfliktområder i forhold til landsbyerne Fajstrup, Farre og
Skjoldelev, område til offentlige formål vest for Søften
samt råstofgraveområde ved Farre/Voldby.
Bemærkningerne tages til efterretning. Der
tages kontakt til Energinet.dk forud for
eventuel lokalplanlægning inden for konfliktområderne.
De ønskede hensyn kan
varetages i forbindelse
med lokalplanlægningen.
De syv varmeværker i Favrskov Kommune
er alle forbrugerejede og styres af deres
respektive bestyrelser. Ønsker Favrskov
Kommune at igangsætte nye initiativer på
varmeområdet, kan dette kun ske i samarbejde med og efter ønske fra varmeværkerne.
Ved fremtidige aktiviteter inden for de udpegede konfliktområder skal Energinet.dk kontaktes tidligt i forløbet
med henblik på en vurdering af sikkerhedsbilledet og
fastlæggelse af afstandskrav.
Transmissionsledninger for fjernvarme/varmeplan
55
7
DN efterlyser visning af planer for fjernvarmetransmissionsledninger mellem de mulige varmekilder i kommunen. I den forbindelse bør der medtænkes overskudsvarme fra den absolut største energiforbrugende
virksomhed i kommunen, Sct. Gobain Webers Lecaværk ved Hinge.
Der er i dag en løbende og god dialog mel-
12
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
lem Favrskov Kommune og de individuelle
varmeværker i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag om forsyning af nye
lokalplanområder eller konvertering af eksisterende naturgasområder til fjernvarme.
Ligeledes har der mellem flere af varmeværkerne været arbejdet på fælles projekter i forbindelse med udvidelse af forsyningsområder og etablering af transmissionsledninger.
Fælles for alle ovennævnte typer af varmeprojekter er imidlertid, at der for hvert enkelt projekt skal udarbejdes et projektforslag, som skal behandles og godkendes af
kommunalbestyrelsen (i henhold til Varmeforsyningsloven, LBK nr. 1184 af 14. december.2011), inden det kan realiseres. En
helt grundlæggende forudsætning for
kommunalbestyrelsens godkendelse er
ifølge loven, at det enkelte projektforslag
udviser positiv samfundsøkonomi.
Det er således ikke muligt for Favrskov
Kommune på forhånd selv at afgøre, hvor i
kommunen de forskellige varmeprojekter,
herunder etableringen af transmissionsledninger, skal realiseres. Favrskov Kommune
er opmærksom på den mulige energimæssige synergieffekt mellem varmeværkerne
og flere større virksomheder i kommunen,
men da der endnu ikke foreligger godkendte projektforslag herfor, har det derfor heller
ikke været muligt at anføre evt. fremtidige
varmetransmissionsledninger i den nye
kommuneplan.
Favrskov Kommune er ved at udarbejde en
strategisk varmeplan for hele kommunen,
som skal vurdere de fremtidige forsyningsmuligheder. I planen bliver der også
set på de forskellige muligheder for at integrere ny teknologi og for at anvende CO2neutrale brændsler i varmeforsyningen.
Den strategiske varmeplan vil indeholde
bud på forskellige fremtidige udviklingsmuligheder f.eks.
 Udbygning af fjernvarmenettet til
nabobyer og nærliggende områder
 Etablering af nye fjernvarmeområder
 Sammenkobling af fjernvarmenettet
Den strategiske varmeplan vil desuden
undersøge mulighederne for at anvende
fjernkøling, udnytte overskudsvarme fra
lokale virksomheder, etablere mindre fællesanlæg baseret på vedvarende energi og
udnytteog etablere geotermi og solvarme.
Konkretisering og prioritering af tiltagene i
varmeplanen sker i tæt samarbejde og dialog med varmeværker og biogasanlæg i
Favrskov Kommune.
Biogas
56
16
Stop Biogasstanken foreslår anlægget ved Laurbjerg
taget helt ud af kommuneplanen. Det vurderes som
forkert at udvikle et anlæg, som gennem 12 år ikke har
fungeret uden forurening og lugt.
nabokommuner og Statens Biogassekretariat ved flere analyser søgt at finde egnede
muligheder for placering af nye fælles bio-
13
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
gasanlæg.
I høringssvaret henvises til at et identisk anlæg solgt til
Overgård Gods blev lukket pr. 30. april 2013. Anlægget
har ligesom OL-Bioenergy vist sig miljømæssigt og
driftsmæssigt urentabelt.
På grundlag af de gennemførte undersøgelser er der ikke fundet nye områder til
biogasanlæg. De eksisterende områder
med biogasanlæg fastholdes.
OL-Bioenergy ved Laurbjerg er vist i kommuneplanen som det ene af de eksisterende anlæg.
Eventuelle ønsker om ændringer af de eksisterende anlæg vil blive behandlet på
grundlag af fremsendte projektforslag.
11. Klima og miljø
Klimatilpasning
57
1
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune konsekvensretter kommuneplanforslaget, så det entydigt
fremgår, at Favrskov Byråd forventes at vedtage et
forslag til klimatilpasningsplan december 2013 med
formel offentlig høring primo 2014.
Naturstyrelsens ønske svarer til lovens
krav.
med Naturstyrelsen.
Favrskov Kommune vedtog i 2012 en Klimaplan, som angiver de overordnede politiske mål frem mod 2025. Klimaplanens
overordnede mål er i første omgang primært rettet mod CO2-udledninger fra energiforbruget, dog indeholder planen ligeledes temamål for udnyttelse af biomasse og
husdyrgødning.
Klimagasser og ikke kun CO2
58
7
DN savner ordet ”klimagasser” eller ”drivhusgasser” i
hovedafsnittet om ”Mål og visioner”, samt tydeligere
markering heraf i retningslinjerne og i ”planer og initiativer”. En problematik er bl.a. emission af lattergas og
metan fra de mange store landbrug i kommunen.
Fastsættelse af de vedtagne klimamål, som
er gengivet i kommuneplanen, er sket på
baggrund af, at de kendte opgørelser for
udledning af klimagasser i relation til arealanvendelsen samt husdyrproduktionen i
Favrskov Kommune, er behæftet med store
afvigelser mellem årene.
Favrskov Kommune igangsatte derfor i
slutningen af 2012 en analyse af klimagasudledninger fra arealanvendelsen samt
husdyrproduktionen. Analysen skal give et
overblik af de forskellige delkilder, som
bidrager til drivhusgasudledningen samt et
overblik over hvem, hvad og hvor kilderne
er.
Dermed vil det fremadrettet være muligt at
præcisere, hvor der indenfor arealanvendelsen og indenfor husdyrproduktionen
skal laves en indsats, med hvilke midler og
hvad den forventede effekt vil være.
”Afbrænding” af tørvelag
59
7
DN peger på CO2 tab fra afvandede områder, hvor
tørvelagene bliver omsat (”brændt af”). En løsning på
dette problem er naturgenopretning med vandstandshævninger i vådområderne.
CO2 udledninger fra afvandede områder
(lavtliggende områder) i Favrskov Kommune indgår som en del af analysen af klimagas udledninger fra arealanvendelsen og
fra husdyrproduktionen.
Favrskov Kommune er ved at få lavet en
analyse af klimagas udledninger i relation
til arealanvendelse samt husdyrproduktionen. Indsatsområder i relation til CO2udledninger fra afvandede områder afventer resultaterne af ovennævnte analyse.
Favrskov Kommune arbejder dog løbende
med projekter vedr. etablering/reetable-ring
14
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
af vådområder.
Gyllekøling bør udnyttes bedre
60
7
DN foreslår, at man indarbejder en retningslinje for
brug af gyllekøling i landbruget, så man udnytter det
store overskud af varme f.eks. til naboer eller fælles
varmeanlæg i området. Samtidig hermed vil man reducere udledningen af kvælstof og metan m.m. til luften.
Alternativet til gyllekøling vil være effektiv luftrensning,
der normalt vil være energimæssigt mere forsvarligt.
Retningslinjen vil kunne anvendes ved husdyrsager.
Gyllekøling er beskrevet som et af 78 virkemidler, i det nye virkemiddelkatalog, som
ligger bag Regeringens klimaplan ”På vej
mod et samfund uden drivhusgasser”, aug.
2013. Tiltaget vurderes, at kunne gennemføres ved, at der stilles BAT-krav til landbruget i forbindelse med nyetablering eller
udvidelse af svinestalde. Den samlede effekt af tiltaget vurderes på landsplan, at
være en reduktion på ca. 6.000 tons CO2ækv. i 2020, og der regnes med en driftsøkonomisk gevinst for landbruget.
Favrskov Kommune vurderer, på baggrund
af beregningerne fra Regeringens klimaplan, at gyllekøling kunne være et af flere
mulige tiltag for reduktion af drivhusgasudledninger fra landbruget. Den samlede effekt af tiltaget vurderes som begrænset og
Favrskov Kommune ønsker, at afvente den
kommende klimalov, før der tages stilling til
retningslinjer for området.
Klimatilpasning
61
7
DN er indforstået med at klimatilpasning skal behandles i en klimatilpasningsplan. Fokus skal være på, at
der sættes ind allerede ved kilden, fx på byernes bidrag til problemet via afstrømning fra belagte overflader.
En væsentlig del af problemet stammer fra landet, hvor
der gennem de sidste 50-100 år er sket udretning og
uddybning af alle små vandløb og grøfter. Det er nødvendigt med en række naturgenopretningsprojekter til
at lave naturlig hydrologi med plantevækst i alle lavninger, så vandet bliver bremset ved kilden. Det vil være
en god ide at indarbejde løsningsmuligheder i offentligt
regi gennem lovgivning, støtteordninger, vandplaner og
ved administration af sager i det åbne land.
Problemet (konflikten) bør derfor synliggøres, og man
bør have retningslinjer i kommuneplanen, der kan sikre
at mulighederne fortsat er til stede for at lave den slags
små naturgenopretningsprojekter.
Favrskov Kommune er ved at udarbejde en
klimatilpasningsplan for hele kommunen.
Planen skal udpege de områder, som risikerer at blive oversvømmet – de såkaldte
risikoområder. Risikokortet dannes på baggrund af både oversvømmelseskort samt
værdikort for Favrskov Kommune. Kortene
er udarbejdet i henhold til Naturstyrelsens
vejledning. Klimatilpasning forventes endelig vedtaget i april 2014.
Klimatilpasningsplanen udarbejdes med
det formål at give et samlet risikobillede for
Favrskov Kommune. Efter vedtagelse af
Klimatilpasningsplanen vil der blive arbejdet med løsningsmuligheder i de beskrevne risikoområder.
Lavtliggende enge skal kunne ”vandre” op i landskabet
uden at støde på diger eller andre forhindringer, så
naturtyperne og dermed den tilknyttede flora og fauna
kan overleve. Det er altså ikke tilstrækkeligt alene at
se på, hvor der kan accepteres oversvømmelser.
12. Kultur, fritid og friluftsliv
Favrskov Golf og Wellness
62
63
7
7
DN er modstander af placering af Favrskov Golf og
Wellness ved Haar, og området ønskes udtaget af
kommuneplanen. Spørgsmålet aktualiseres yderligere
såfremt DN vinder sin aktuelle klage hos NMKN over
miljørapport og VVM-undersøgelse.
Rammerne for Favrskov Golf og Wellness
blev indarbejdet i Kommuneplan 09. Byrådet har i forlængelse heraf vedtaget lokalplan, miljørapport og VVM for områdets
nærmere udformning. DN har klaget hos
Natur- og Miljøklagenævnet over miljørapport og VVM-undersøgelse.
Ferie og fritid ved Gudenåen
Der er igangsat et arbejde med en udviklingsplan for Ulstrup. Fokuspunkterne er
fremtiden for Dannebrogspladsen og områderne ved Gudenåen.
DN mener, at man bør se på mulighederne for udlæg
af ferie- og fritidsområder langs Gudenåen ved Ulstrup,
dog under hensyntagen til landskab og naturinteres-
15
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
serne her.
I den forbindelse skal nævnes, at Pramdragerstien bør
forbedres mellem Bjerringbro og Langå.
Pramdragerstien indgår som budgetønske
til Budget 2014.
Retningslinje 12.1
64
7
Stk. 1
DN ønsker tilføjet: ”Der skal tages hensyn til landskabelige interesser og naturbeskyttelse”.
stk. 5
DN foreslår følgende ændring fra linje 2:
”Anlæggene skal som hovedregel placeres uden for
naturområder og altid uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse samt
under hensyntagen til grundvandsinteresser”.
Retningslinjerne for beskyttelse af natur,
landskab, geologi, kulturmiljøer og grundvand findes under de respektive afsnit i
kommuneplanen. Fx beskrives i retningslinje 17.2 under kulturmiljø følgende: ”Inden
for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i
videst muligt omfang beskyttes. Byggeri,
anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer
skal ske med størst mulig hensyntagen til
de kulturhistoriske værdier, så oplevelsen
eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier bevares”.
Beskyttelse af natur, landskab, geologi,
kulturmiljøer og grundvand varetages gennem den konkrete administration af retningslinjerne under de respektive afsnit i
kommuneplanen.
Planer og initiativer
65
7
DN foreslår under overskriften ”Den gamle materielgård i Hinnerup”, at ”kan” erstattes med ”skal” i sætningen:
”Som et mere langsigtet perspektiv skal der arbejdes
hen imod udvikling af……”
Beskrivelsen i kommuneplanen vedrørende
Den gamle materielgård i Hinnerup lyder:
”Favrskov Kommune arbejder med udvikling af et projekt for anvendelse og fornyelse af den tidligere materielgård i Hinnerup
og naturområdet omkring bygningerne.
Projektet er et led i en flytning og sammenlægning af Handicap og psykiatris skov- og
naturaktiviteter.
I første omgang indrettes der handicaptoilet
og værksteder i de eksisterende bygninger.
Som et mere langsigtet perspektiv kan der
arbejdes hen imod udvikling af et større,
bynært friluftsområde, der retter sig mod en
bredere brugergruppe”.
Som det beskrives i planen arbejdes der
med udvikling af et projekt for anvendelse
og fornyelse af den tidligere materielgård i
Hinnerup og naturområdet omkring bygningerne. Byrådet har på nuværende tidspunkt
ikke truffet beslutning om de langsigtede
planer for området.
Friluftsstrategi
66
7
Naturcenter og naturvejleder
DN foreslår indsat nyt afsnit:
”Der bør oprettes naturcenter/-skole med ansat naturvejleder, der ud over at arrangere ture for borgerne kan
undervise skole- og børnehavebørn, samt være et aktivitetscenter for dagplejemødre og deres børn.
En naturvejleder kan desuden være ”sjakbajs” ved naturplejeopgaver for arbejdshold ved beskæftigelsesopgaver eller ved aktivering af folk med handicaps. Det
havde man gode erfaringer med i det tidligere Århus
amt.
Byrådet satte i Planstrategi 2011-2015 friluftsliv til debat. Formålet hermed er et ønske om at udarbejde en egentlig friluftsstrategi for Favrskov Kommune.
Friluftsstrategien er endnu ikke udarbejdet,
og Byrådet har derfor ikke taget beslutning
om strategiens nærmere indhold.
Grønt flag for børneinstitutioner
DN foreslår desuden, at kommunen bør have som mål,
at alle børneinstitutioner og dagplejemødre får det
grønne flag efter Friluftsrådets koncept for Grønne spirer.
16
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
28
Resume
Løbenummer
67
Byrådet drøftede et foreløbigt oplæg til stilleområde/pilgrimsområde ved Mygind Skov
og Alling Ådal fra Voldum Lokalråd/Anders
Laugesen i forbindelse med drøftelserne
om indhold i Planstrategi 2011-2015. Byrådet besluttede dengang ikke at indarbejde
ønsket i Planstrategi 2011-2015. Byrådet
efterlyste bl.a. tilkendegivelser fra lodsejerne af området, om de er indstillet på, at
arealet pålægges restriktioner. Byrådet
opfordrede til, at forslaget indsendes som
høringssvar til kommuneplanen.
Hammel Idrætscenter glæder sig over prioriteringen af
friluftsstrategi i kommuneplanen, men noterer dog, at
konkretiseringen af strategiske initiativer og visioner
endnu er sparsom. Hammel Idrætscenter bidrager gerne.
Støjfrie områder/stilleområder ved Mygind Skov
68
7
DN foreslår, at der bør medtages et område som stilleområde i og omkring Mygind skov, langs med og mellem åerne Skader å, Skørring å (Rosenholm å) og den
genslyngede Alling å.
I området ved skoven er der flere fortidsminder. Ved
Alling å påtænker Naturstyrelsen opsat fugletårne, og
der er oprettet et partnerskabsprojekt, der nu har fået
midler til etablering af fritidsfaciliteter med et stort madpakkehus, shelters og informationstavler om naturen
på stedet (Dette ligger umiddelbart nord for åen, i Randers kommune). I partnerskabet indgår borgergrupper i
Årslev og Voldum, samt Favrskov og Randers kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og Voldum Friskole. Det foreslåede stilleområde er beskrevet mere
indgående af en lokal borgergruppe i Voldum, der også
arbejder med stisystemer i området sammen med DN.
69
24,
30
Voldum Lokalråd og Anders Laugesen stiller forslag
om stilleområde ved Mygind Skov. Der peges på, at
området ved Mygind Skov har en række enestående
muligheder for at bidrage til Kommuneplan 13´s strategiske mål om kulturel mangfoldighed og en aktiv brug
af kulturmiljøet som en vigtig del af at skabe en aktiv
og sammenhængende kommune med attraktive områder for bosættelse.
Høringssvaret beskriver detaljeret hvordan der i området kan etableres et område med plads til fordybelse
og stilhed igennem mødet med naturen og de kulturhistoriske fortællinger i landskabet. En gruppe med 1012 personer er i gang med at skabe et pilgrimsområde
omkring Mygindskoven og Alling Ådal med ruteforslag,
lokale kulturhistoriske fortællinger og muligheden for at
forbinde tros- og eksistentielle temaer med pilgrimsvandringer i lokalområdet.
Målet er at få etableret en række turforslag, der giver
mulighed for ruter af varierende længde – lige fra en
god timestid til et par dage med overnatning under
vejs. En hjemmeside og apps vil beskrive de lokale
muligheder og knytte området ind i det store pilgrimsnetværk, der i disse år etableres op gennem Jylland.
Byrådet afviser forslaget
om stilleområde ved Mygind Skov.
Voldum Lokalråd inviteres
til at præsentere deres
øvrige ideer til byens udvikling.
Forslagene kan også ses som led i kommuneplanens overordnede udviklingsstrategi om at ”Kommunens byer er forskellige
og har forskellige roller og funktioner. De
indgår i et dynamisk samspil. Byerne skal
støttes i udviklingen af deres særlige identitet, og udviklingen skal tilpasses de lokale
forhold og potentialet i den enkelte by.”
Forslaget understøtter desuden, som beskrevet i høringssvaret, kommuneplanens
mål om kulturel mangfoldighed og en aktiv
brug af kulturmiljøet som en vigtig del af at
skabe en aktiv og sammenhængende
kommune med attraktive områder for bosættelse.
Forslaget om stilleområde kan ikke umiddelbart indarbejdes i den endelige kommuneplan 13, da forslaget ikke har været
fremlagt i offentlig høring.
Høringsforslaget indeholder ikke beskrivelse af berørte lodsejeres stillingtagen til projektideen. Ligeledes vil realisering af projektideen forudsætte, at rammer og indhold
for et stilleområde beskrives, herunder
konsekvenser/hensyn til berørte lodsejere.
Et aktivt stilleområde vil være et attraktivt tilbud for
kommunens beboere, og vil kunne tiltrække nye mennesker til lokalområdet.
Projektet beskrives detaljeret under overskrifterne:
 stilhed som ressource i området omkring Mygind Skov
 Mygind skovområdet og dyrelivet
 Mygind skovområdet som sted for skønhed og
eftertanke
 Oplev en nat med stilheden som nabo
 Mygind skovområdet som pilgrimsområde
 Mygind skovområdets fremtid
Adgang i randzonerne
70
7
DN foreslår, at kommuneplanen skal indeholde en
hensigt om at etablere stier i randzonerne, hvor der
bliver mulighed herfor, og hvor der ikke er særlige lokale naturforhold, der skal beskyttes (f.eks. med forbehold for færdsel i yngletiden og om vinteren hvor fugle
Muligheden for eventuelt at anlægge stier i
randzonen vil forudsætte en konkret afvejning i det enkelte lokalområde samt samarbejde med berørte lodsejere.
17
Stier vil kunne etableres
inden for den eksisterende
kommuneplans rammer,
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
raster i området).
hvis en konkret afvejning
og lokale aftaler muliggør
dette.
Badevand
71
7
DN foreslår efter ”gammel grusgrav” tilføjet:
Eller eksisterende sø, f.eks. Søbygaard Sø, Lading sø
eller i Gudenåen.
Formuleringerne i forslaget til Kommuneplan 13 lyder under overskriften Badevand:
”Der er ingen naturlige badevandsområder
(søer) i Favrskov Kommune. Byrådet vil
arbejde for, at der på sigt anlægges en
badevandssø i kommunen. Søen kan eksempelvis etableres i en gammel grusgrav.
Det er vigtigt, at der ikke er tilførsel af næringsstoffer til søen, og at kvalitetskravene
til badevand er opfyldt. En badevandssø
bør anlægges med sandstrand, offentligt
toilet og badebro. Søen vil samtidig have
en høj naturværdi, specielt hvis man som
udgangspunkt kun planlægger for badning i
den ene del af søen”.
Forslaget imødekommes
således, at den midterste
sætning foreslås ændret til:
”Byrådet vil arbejde for, at
der på sigt etableres bademuligheder, eksempelvis i en tidligere grusgrav,
en sø eller å”.
Tilgængelighed til natur og landskaber
72
7
Sti i Lilleådalen
DN foreslår, at der i forbindelse med kommunens øvrige stisystemer snarest bør etableres en rekreativ cykel
og gangsti i Lilleådalen mellem Hinnerup og Hadsten.
Nyt trace for Trækstien
DN nævner også behov for omlægning af dele af
Pramdragerstien ved Gudenåen mellem Bjerringbro og
Langå. Et væsentligt element på denne strækning af
Gudenåen er det landskabelige udsyn til ådalens landskabsterrasser. Trækstien og landskabet her bør sikres, om nødvendigt ved en ny fredning, da det næppe
er realistisk at løse problemet med nye gangbroer som
ved Vejerslev skov, således som der arbejdes med p.t.
i partnerskabsprojektet mellem Naturstyrelsen, Favrskov kommune, Danmarks Naturfredningsforening,
DOF og Sahl Lilleskole.
Strukturplanen for byudviklingsområdet
mellem Hadsten og Hinnerup indeholder
bl.a. en overordnet stiforbindelse placeret
gennem byudviklingsområdet, så især cyklister opnår en hurtig og direkte forbindelse
mellem de to byer.
Byrådet vil arbejde for en
forbedring af Pramdragerstien ved forlægning eller
renovering af udvalgte
strækninger.
I Lilleådalen planlægges kun en natur/rekreativ sti.
Pramdragerstien indgår som et budgetønske til budget 2014.
Idræts- og fritidsanlæg
73
19
Ønsket kan ikke umiddelbart indarbejdes i
Kommuneplan 13, da forslaget ikke har
været fremlagt til offentlig debat. Forslaget
er så vidtgående, at en realisering vil forudsætte to høringsperioder, dels indarbejHammel GF fodboldafdeling har igennem flere år været
delse og høring i planstrategi og efterfølhårdt presset på grund af stigende medlemstilgang og
gende høring om forslag til ny kommuneer i store pladsproblemer på det nuværende anlæg.
plan.
Der ønskes en samlet løsning, hvor klubhus, omklædningsfaciliteter, bold- og depotrum, alle baner inkl.
Forslag 1 vil forudsætte, at der anlægges
kunstgræsbane og med nødvendigt lysanlæg er til ste- en tunnel under Randersvej. Området øst
de. Der peges på to muligheder:
for Randersvej er omfattet af skovbyggelin1. udvidelse øst for Randersvej, inkl. tunnel under je og udpeget som værdifuldt kulturmiljø.
Hammel Gymnastikforening peger på, at det er meget
vigtigt at have de nødvendige anlæg til rådighed både
for de nuværende borgere og for nye borgere i kommunen.
Randersvej
2. nyt stadionanlæg i Vadstedområdet placeret i
området vest for Anbækvej, hvor der er det
nødvendige areal til stede, og hvor der allerede
er cykelsti fra Hammel og ud til dette område.
Generelt efterlyses i Kommuneplanen lidt mere konkrete planer for den nødvendige udvidelse af idrætsanlæggene i Favrskov Kommune generelt.
En skitsemæssig bearbejdning af forslag 2
viser, at der vest for Anbækvej kan placeres minimum 8 fodboldbaner indpasset i et
lettere kuperet terræn. Mod nordøst kan
etableres nødvendige antal p-pladser og
klublokaler. Boldbaner placeret langs Anbækvej vil skulle erstatte Vadstedhelhedsplanens erhvervsarealer og boldbaner til en
eventuel ny skole.
De eksisterende boldbanearealer ved Stadionvej kan, hvis Byrådet ønsker dette,
udstykkes svarende til 30-60 parcelhusgrunde afhængig af, hvor tæt der bygges
på Randersvej (der er støjgener tæt på
vejen) og hvor store grønne områder, der
ønskes i den nye bebyggelse.
18
Ønsket vurderes i forbindelse med Byrådets beslutning om indhold i Planstrategi 2015.
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
28
Resume
Løbenummer
74
Hammel Idrætscenter påtænker en udvidelse af Hammel Idrætscenter i tråd med Kommuneplan 13. Der
foreslås at hæve bebyggelsesprocenten for lokalplan
72 i naturlig konsekvens af strategien om at samle/skabe haller i idrætscentre i fremtiden.
Hammel Idrætscenter igangsat udarbejdelse af en ny lokalplan til erstatning for den
eksisterende lokalplan nr. 72. De konkrete
forslag tages op i den forbindelse.
Rammerne for lokalplanlægning foreslås udvidet angående mulige anvendelser, bl.a. kulturarrangementer,
idrætsarrangementer, messe/udstillinger, musikarrangementer, markeder, tivoli og cirkus. Desuden skole/institutionsaktiviteter, college- og camps for skoler og
koblingen skole/fritidsaktivitet, overnatningsaktiviteter i
form af vandrehjem/hostel/motel lignende overnatningsfaciliteter, som kan understøtte idrætsstævner,
messer/udstillinger, camps, men også det lokal idrætsog erhvervsliv, herunder Hammel Cykle Klub, Hammel
Golf Klub, Sprækkelbjerg og Vestas, Wavin, Hammel
Neurocenter. Endelig peges på out-door idrætsanlæg
som fitness, beach bane, kunstgræsbane og lignende.
Hvis lokalplanarbejdet resulterer i ønske
om ændring af kommuneplanens rammer,
kan der sideløbende med et lokalplanforslag udsendes et tillæg til kommuneplanen.
13. Landbrug
Generelt
7
DN mener generelt, at man bør flytte landbrug op under afsnittet om erhverv, da erhvervet efterhånden har
udviklet sig til store industrilignende virksomheder og
bør betragtes som sådan.
Favrskov Kommune er enige i, at strukturudviklingen i landbruget generelt går i retning af stadig større intensive brug med
heraf følgende større investeringer i bygningsanlæg. I Favrskov Kommune tegner
landbruget sig ved en mangfoldighed af
småbrug, middelstore landbrug og enkelte
store landbrug.
Landbrugets ejendomme indgår i naturligt
sammenhæng til de dyrkede marker, som
samlet udgør hovedparten af det åbne
land, hvorfor det naturligt også indgår i
kommuneplanens afsnit for åbent land.
I Miljøministeriets ”Oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen 2013”
behandles jordbrug som del af det åbne
land og som del af afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse.
Store husdyrbrug
75
1
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune til andet
afsnit under ”Planer og initiativer” skal tilføje, at ”der i
sagsbehandlingen af konkrete sager på mere lokal
skala også vil blive taget stilling til forholdet til kirkeindsigtsområder, fredede fortidsminder og beskyttede
vandløb”.
Naturstyrelsens ønske er en præcisering af
gældende regler.
med Naturstyrelsen.
76
6
Landboforeningen Kronjylland er glade for, at Favrskov
Kommune fortsat ønsker det skal være muligt for eksisterende husdyrbrug at udvide, såfremt det ikke er i
strid med øvrige regler for området, selv om produktionen ligger uden for det udpegede område for store
husdyrbrug, men mener også det bør være en mulighed for landmænd, der ønsker at bygge fjernt fra deres
eksisterende husdyrbrug. Der anmodes derfor om en
præcisering af, at der i de enkelte sager kan være mulighed for at store husdyrbrug, såvel nye som udvidelser af eksisterende husdyrbrug, kan placeres uden for
de særligt udpegede områder, så længe al anden lovgivning overholdes.
Med Kommuneplan 13 er der skabt et
grundlag for en helhedsorienteret planlægning, som omfatter de forskellige arealinteresser i det åbne land. Med dette værktøj
har landbruget mulighed for hurtigt at få
klarhed over, hvor der kan opnås størst
mulig investeringssikkerhed for såvel bygninger som jordbrugsarealer.
Tilsvarende ønskes en præcisering af, hvor store husdyrbrug kan placeres inden for OSD-områder, hvis der
er vægtige planlægningsmæssige hensyn og at der
ikke kan findes alternative beliggenheder uden for
OSD.
Kommuneplanen udlægger ”særligt værdifulde landbrugsområder”, som er områder
med gode dyrkningsforhold og potentiale
for strukturudvikling . Tilsvarende har ”udbygningsområder for store husdyrbrug” en
samlet robusthed overfor større tekniske
anlæg. Indenfor disse områder søger Favrskov Kommune i særlig grad at varetage
landbrugets interesser ved at sikre, at områderne friholdes for konkurrerende arealanvendelser samt ved prioritering af offent-
19
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
lige investeringer i planlægningen.
Alle ansøgninger om udvidelse af produktion eller etablering af ny produktion behandles af Favrskov Kommune, heriblandt også
ansøgninger om husdyrbrug indenfor områder med drikkevandsinteresse. Ved ansøgning om lokalisering af husdyrbrug indenfor OSD- områder (område med særlig
drikkevandsinteresse) og NFI- områder
(Nitratfølsomme indvindingsområder) kan
der være krav om tekniske tiltag som skal
varetage beskyttelseshensynene. Der kan
samtidigt være behov for at undersøge
alternative beliggenheder. De alternative
beliggenheder skal afsøges indenfor ansøgers egne arealer.
Endeligt valg af lokalisering sker på baggrund af de aktuelle muligheder for lokalisering, og udfra et ønske om i videst muligt
omfang at forene de landbrugsmæssige
interesser med diverse beskyttelses- og
planmæssige interesser.
Det er Favrskov Kommunes vurdering at
kommuneplanen understøttet landbrugets
interesse for udvikling. De væsentligste
begrænsninger sker som følge af anden
lovgivning, som i nogle tilfælde kan udløse
særlige krav til den ansøgte produktion.
77
7
Buffer ved Alling ådal
Kommuneplanen indeholder udbygningsområder for
store husdyrbrug, bl.a. grænsende op til det naturgenoprettede område ved Alling å. DN foreslår at der indarbejdes en buffer, eller i det mindste en regel om, at
byggeriet ikke må være synligt eller hørligt fra naturområdet og at det sikres, at der er ekstra krav til begrænsning af emission af kvælstof til området.
Ved ansøgning om nyt byggeri i åbent land
indgår beskyttelse af natur- og landskabsinteresser som en væsentlig del af sagsbehandlingen. Igennem dialog og besigtigelser på de aktuelle lokaliteter søges projekter tilpasset så diverse beskyttelsesinteresser varetages. For de lokaliteter, hvor det
ansøgte byggeri vurderes at have en væsentlig negativ påvirkning på de landskabelige interesseområder, natur eller kulturmiljøer anmodes ansøger om at afdække
eventuelle alternative placeringsmuligheder
eller ændringsforslag af det ansøgte byggeri. Drift og emissioner fra driften reguleres af husdyrgodkendelsesloven.
78
23
LMO søger på vegne af Ødum Engholm A/S om, at
udbygningsområdet for store husdyrbrug i den nordøstlige del af kommunen udvidet mod syd omkring motorvejen. Specielt peges på et område omkring Stobdrupvej 13.
Alle de kommuneplanlagte områder til bolig- og erhvervsområder er nøje undersøgt
og afstemt i forhold til varetagelse af
grundvandsinteresserne. Tilsvarende er det
vigtigt af nye store bygningsanlæg i åbent
land lokaliseres udenfor områder med særligt følsomt drikkevand, - OSD områder.
da det ansøgte område til
store husdyrbrug efter en
samlet vurdering ikke er
blandt de bedst egnede
områder til nye store husdyrbrug. Området er karakteriseret af spredte gårde
med tilhørende dyrkede
marker. Landskabet har et
samlet udtryk med gårde
og marker i middelstor skala. Inden for området er
der særlige drikkevandsinteresser, (OSD- områder)
herunder nitratfølsomt
drikkevand. Udpegning af
områder til store husdyrbrug følger statens anvisninger om kun at foretage
sådanne udpegninger såfremt der er vægtige planlægningsmæssige hensyn,
og der ikke findes alternative placeringsmuligheder
udenfor OSD områderne.
Udover drikkevandsinteresser er der en
række øvrige interesser, som også skal
varetages ved udpegning af områder til
store husdyrbrug. Udpegning af områder til
store husdyrbrug udelukker dog ikke at
landbrugets bygningsanlæg kan lokaliseres
andre steder. Hvis det ansøgte anlæg konflikter med beskyttelseshensynene afsøges
muligheder for alternative placeringer. De
alternative placeringer søges indenfor ansøgers egne jorde. Ved den konkrete
sagsbehandling vil Favrskov Kommune
således ikke stille krav om opkøb eller forpagtning af nye jorde.
20
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Byrådets svar på
høringssvar
Resume
Løbenummer
Favrskov Kommune har ikke lovhjemmel til
sådanne krav. Kravet vil derfor kunne forventes at udløse erstatningskrav fra landbruget.
Jorder og bygninger
79
7
Konkrete krav til udledninger
DN finder det fint, at der i planen lægges vægt på, at
der ved ansøgninger om udvidelser af husdyrbrug står
anført: Ved konkrete ansøgninger vil det være en forudsætning, at natur- og grundvandsinteresserne kan
sikres. DN foreslår, at der indføjes mere konkrete krav,
f.eks. at der maksimalt må kunne udledes 50 mg/l nitrat
ud af rodzonen, så man ikke kan slippe af sted med en
større udvaskning, f.eks. via brug af planteavlsreglerne
eller andre smuthuller.
Økologi
DN foreslår, at man aktivt i kommuneplanen formulerer
en retningslinje, der skal stimulere til omlægning af
landbrug og gartneri til økologi for at mindske belastningen af sprøjtegifte og nitrat til grundvand og vandløb.
Favrskov Kommune har stor interesse i at
fastholde landbruget og den store mosaik
af landbrug – hver med egen kvalitet og
identitet. Nogle landbrug har fokus på afsætning til lokalområdet, mens andre har
særlig interesse i udvikling af større enheder. Favrskov Kommune ønsker generelt at
sikre gode driftsbetingelser for alle landbrug, ved igennem planlægningen at udpege områder hvor landbrugets interesser
prioriteres højere end anden arealanvendelse i det åbne land.
Favrskov Kommune vurderer at rådgivning
og drift af landbrug bedst varetages af
landbrugtes konsulenter.
14. Skov
80
2
Skovrejsning uønsket
Vejdirektoratet bemærker, at det i afsnit 14.3 fremgår,
at skovrejsning er uønsket ved fremtidige infrastrukturanlæg. Direktoratet ønsker det tydeligt markeret, at
skovrejsning er uønsket langs de tre linjeføringer til
rute 26.
Vejdirektoratets anmodning anbefales imødekommet.
Den endelige Kommuneplan 13 ændres således, at
det markeres, at skovplantning er uønsket langs
de tre linjeføringer til rute
26.
81
7
DN er glad for at der udlægges en del nye skovrejsningsområder, selvom det gerne kunne være endnu
mere ambitiøst.
Praksis er, at der altid sikres minimum en
buffer på minimum 50 meter til boligområder inden for hvilken, der ikke plantes træer. En eventuel større buffer fastlægges,
hvis særlige forhold taler for det i det konkrete tilfælde, herunder hensyn til skygge,
terræn m.m.
Buffer ved boligområder
DN foreslår, at udlæg til skovrejsningsområder holdes
med en lille buffer på f.eks. 100 m fra eksisterende
boligområder, bl.a. af hensyn til muligheder for udnyttelse solenergi. (Ved nye boligområder må man forvente, at der bliver taget højde for skyggevirkninger ved
planlægningen heraf)
Favrskov kommune har ikke lovhjemmel til
at regulere drift af privat skovbrug.
Certificeret skovdrift
DN foreslår, at der i kommuneplanen tilskyndes til certificeret skovdrift og økologi, jf. afsnittet om landbrug
nedenfor. Bemærk, at der også i mange skove anvendes sprøjtegifte og gødning, f.eks. i nyplantninger og
ved dyrkning af pyntegrønt.
15. Natur
Mål og visioner
82
7
2. punkt:
”Påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder mindskes mest muligt.”
Det er DN meget enig i dette og skal gøre opmærksom
på, at det faktisk er muligt at mindske påvirkningen af
næringsstoffer rigtigt meget ved kilderne, dels ved begrænsninger i udledningen af kemikalier og husdyrgødning fra landbrug, private haver og gårdspladser,
dels ved naturgenopretningsprojekter.
3. punkt:
”Lavbundsarealer udvikler sig til værdifuld natur, og
natursammenhængene styrkes.”
DN foreslår, at der her også omtales meget tørre områder med hede og overdrev som naturlig naturtype.
Favrskov Kommunes mål og visioner inden
for naturområdet om at reducere påvirkningen fra lokale kilder mest muligt, er i overensstemmelse med DNs ønsker, hvor
kommunen arbejder inden for de rammer
de forskellige lovgivninger giver mulighed
for.
Favrskov Kommunes mål og vision om at
det samlede areal af beskyttede naturtyper
og småbiotoper opretholdes og søges
øget, gælder også for heder og overdrev.
Retningslinjer
21
Byrådets svar på
høringssvar
Ikke kortlagte potentielle højbundsarealer
I Retningslinje 15.3 om potentielle naturområder står
der, at de skal fremgå af kortet, mens der i retningslinje
15.4 er en specifik omtale af lavbundsarealer, dels
arealer, der er udpeget til naturgenopretning på kortet
(stk 1), dels generelle bestemmelser om områder med
mulighed for at udvikle sig (stk 2). DN foreslår, at der
tilsvarende indarbejdes en generel bestemmelse om
sikring af højbundsarealer med potentiale for naturgenopretning.
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
7
Resume
Løbenummer
83
Potentielle højbundsarealer indgår i retningslinje 15.3 om potentielle naturområder
og er kortlagt som dette.
Den specifikke kortlægning af lavbundsarealer til naturgenopretning skyldes at der
er statsligt krav til dette, med baggrund i
Vandplanerne.
Brug historiske kort
For at få et administrationsgrundlag foreslås at henvise
til de historiske kort, hvor heder, enge, moser og overdrev er indtegnet med signaturer.
Planer og initiativer
84
7
Naturkvalitetsplan
Under Planer og Initiativer beskrives arbejdet med en
Naturkvalitetsplan, men der er ikke sat mål for, hvornår
den gamle plan fra Århus amt skal være erstattet af en
ny. DN opfordrer til at det sker snarest eller i det mindste, at der sættes en deadline herfor.
Favrskov Kommune er i gang med arbejdet
med en Naturkvalitetsplan. Kommunen
afventer resultatet af den statslige opdatering af § 3 områder. Favrskov Kommune
forventer at Naturkvalitetsplanen ligger klar
inden Kommuneplan 17.
Afgræsning
Favrskov kommune skriver om afgræsning som mulig
naturpleje. DN ser også gerne, at Favrskov kommune
fortsætter og forstærker arbejdet med græsningsaftaler, tilskud og naturpleje af kulturlandskaberne, primært
på de i landbrugssammenhæng dårligste jorde.
Favrskov Kommune fortsætter arbejdet
med at etablere og fastholde græsning og
naturpleje.
Ledelinjer og randzoner
I forbindelse med kommende udtagning af landbrugsjord (f.eks. 10 m randzoner) skal kommunen aktivt arbejde for en varig pleje. Der skal allerede under sagsbehandlingen tage højde for sammenhæng og ledelinjer i naturen. 10 m randzonerne vil sikre større sammenhæng mellem vådområder med behov for afgræsning.
I forbindelse med Kommuneplan 13 er der
sat særligt fokus på opdatering af de økologiske forbindelseslinjer, således at 10
meter randzoner indgår i udpegningen.
Favrskov Kommune fortsætter arbejdet
med at etablere og fastholde græsning og
naturpleje.
Kommunale naturarealer
Hvis kommunen råder over jord med en landbrugsmæssig fremtid, kan disse indgå i bytte med privat ejede natur arealer, men DN ser også gerne at kommunen evt. frikøber naturarealer fra private, først og
fremmest for at sikre plejen, men også af hensyn til
adgang til arealerne for borgerne.
Nye muligheder som følge af Natur- og landbrugskommissionen.
DN har bemærket at Natur- og Landbrugskommissionen foreslår en omlægning af landbrugsstøtten hen
mod mere naturvenlige ordninger. Der vil derfor forhåbentligt i fremtiden være langt bedre økonomi i naturpleje.
Naturskole
Der står anført, at man vil undersøge mulighederne for
etablering af en naturskole. Det er ret vagt og uforpligtende at undersøge mulighederne. DN mener, at Favrskov kommune bør være mere ambitiøs og skrive, at
man vil etablere en naturskole, jf. også omtale under
friluftsstrategi.
18. Grundvand
85
7
Regler for husdyrsager
DN opfordrer til, at man indarbejder en retningslinje,
der giver mulighed for skrappere krav til husdyrudvidelser end de almindelige regler, f.eks. for at modvirke de
uheldige konsekvenser ved brug af regler for planteavlsbrug. F.eks. så der overalt i kommunen maksimalt
må nedsive 50 mg N til grundvandet. Nogle steder vil
En række Natur- og Miljøklagenævnsafgørelser fastslår, at kommunerne ikke må
stille skrappere krav til husdyrudvidelser
end de almindelige regler i husdyrgodkendelsesloven. Derimod vil de nødvendige
krav kunne stilles i kommunens ”Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet”, for at
22
Økologi
Se også ovenfor om tilskyndelse til omlægning af landbrug, gartneri og skove til økologi. Økologi er ganske
vist ikke i sig selv en garanti mod udvaskning af kvælstof, men det ligger i sagens natur, at man prøver at
undgå det af al magt, da kvælstof er en kritisk ressource i denne produktionsform.
Skove skal også sikres
Det er således heller ikke tilstrækkeligt alene at planlægge skovtilplantning som sikring af grundvandet. Der
skal være forbud mod brug af sprøjtemidler og gødning, evt. forbud mod konventionelt dyrkede pyntegrøntplantager her.
Byrådets svar på
høringssvar
Administrationens
bemærkninger
Administrationens
svar/aftaler med
Naturstyrelsen
Resume
Løbenummer
kravet lokalt kunne blive skrappere af andre årsager.
Jf. afsnittet om landbrug.
sikre rent grundvand. Disse krav kunne
være 50 mg nitrat/l. Der ville dog være behov for kommunal (med)finansiering heraf i
store dele af områderne, hvis der stilles
krav ud over planteavlsniveau. Indsatsplanlægningen er nærmere beskrevet i kapitel
18 om grundvand.
Det er ikke muligt at give et generelt forbud
mod brug af sprøjtemidler og gødning i
skove i forbindelse med udlæg af arealer til
skovrejsning. Også her vil det typisk være
en indsatsplan, der vil kunne danne grundlag for forbud mod sprøjtning og gødskning, og evt. konventionelt dyrkede pyntegrøntplantager.
Rammer i øvrigt
86
1
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune ændrer
rammer for jordbrugsparceller (JO) til boligformål (BO).
Rammerne for områdernes anvendelse (Boligformål
med mulighed for hobbylandbrug) og bebyggelse (mulighed for store parceller) bevares uændret.
Naturstyrelsens ønske er en følge af, at
Planloven er ændret, så det ikke længere
er muligt at planlægge for jordbrugsparceller.
Den endelige Kommuneplan 13 udformes som aftalt med Naturstyrelsen.
87
1
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune supplerer den 9. generelle ramme med en maksimal byggetakt og regler for byggeri i landsbyer, som det fremgår
af retningslinje 3.1.
88
1
Svenstrup
Naturstyrelsen ønsker, at Favrskov Kommune udtager
den foreslåede rammeudvidelse af den endelige kommuneplan. Planlægning for området må genoptages,
når der foreligger et projekt for virksomhedens ønsker
om udvidelse.
Naturstyrelsen vurderer, at den foreslåede
rammeudvidelse er for stor. Hvis virksomheden ønsker så stor en udvidelse skal det
efter Naturstyrelsens vurdering ske i et erhvervsareal i byzone.
23

Strategiplan 2012 - Lyngby

Transcription

Similar documents

Bestyrelsesreferat nr. 54 - Skovshoved

Spil Op 2014-15 korr4.pub

Fem mulige placeringer af nyt plejehjem i Hammel

Hent pressemeddelelse

Maja Bagge Lillelund, Naturstyrelsen, Ballerup Kommune malil@nst

Det Store Skelsted - Hinnerup Egnsarkiv

Side 9: Starup skole i medierne Side 17: Kom og

Tema: Fugt i facader og flade tage - Bygge

På Mountainbike i Jyderup Skov ved Vig

Velkomstpjece - Børnehaven Korsholm

Konkurrence - Tranbjerg Lokalhistoriske Samling