klik her

Transcription

klik her

Gæsteoplæg
Akademiet for Talentfulde Unge - Region Midt
Torsdag den 25. oktober 2012
‘Kreative begrænsninger’
og det paradoksale potentiale
i kreativ selvrestriktion
‘Creativity Constraints’ and the Paradoxical Potential
of Creative Self-Limitation
v/ Michael Mose Biskjær
Ph.d.-stipendiat, cand.mag.
Department of Aesthetics and Communication
Aarhus University
1
Friday, October 26, 12
Gæsteoplæg
Akademiet for Talentfulde Unge - Region Midt
Torsdag den 25. oktober 2012
‘Kreative begrænsninger’
og det paradoksale potentiale
i kreativ selvrestriktion
‘Creativity Constraints’ and the Paradoxical Potential
of Creative Self-Limitation
v/ Michael Mose Biskjær
Aarhus University
2
Oplæggets struktur
A. Baggrund: Kreativitet, design og innovation i et
humanistisk, tværfagligt forskningsperspektiv
1. !!
2. !!
3. !!
4. !!
5. !!
Glem hvad I har lært! Aflæring og tillæring - og hvorfor
Baggrund: Begreber og kompleksitet
Hvem er vi: CAVI og PIT
Et crash course i kreativitetens idéhistorie
Jo, du kan! Metoder til idéudvikling
B. Fokus: Mit eget ph.d.-projekt: ‘Creativity constraints’
og det paradoksale potentiale i kreativ selvrestriktion
6. !!
7. !!
8. !!
9.! !
‘Creativity constraints’ og selvbinding som kreativ frisættelse
Eksempler på forskningsresultater - ‘the sweet spot’
Takeaways
Tak
3
Vores placering på AU
Aarhus University
AARHUS
UNIVERSITY
Faculty of
FACULTY
OFArts
ARTS
CenterFOR
forADVANCED
Advanced
CENTRE
VISUALIZATION
AND
Visualization
and INTERACTION
Interaction (CAVI)
Department of Aesthetics
and Communication
4
Center
for
PARTICIPATORY
INFORMATION
TECHNOLOGY
CENTRE
Participatory
Information
Technology (PIT)
Eksempel på DD-øvelse
Inspirationskilder som creativity constraints
Gå sammen to-og-to. Øvelsen er 2 x 12 min, hvor de to deltagere skifter
roller undervejs.
Den ene designer (D) og producerer THINK ALOUD-DATA, den anden
observerer (O) og skriver (næsten alt!) ned.
Fokus er, hvad den, der designer bliver INSPIRERET AF og hvordan og hvorfor...
Brief: design en sjov, simpel mobil-app i form af et børnespil (5-7 år).
Den, der designer (D) skal tale stort set uafbrudt den observerende (O) skal ideelt set intet sige, blot skrive som besat...
Gå ind på www.boredbutton.com, klik ‘Refresh’ i browseren.
Klik så på den røde knap øverst. Den fører til en vilkårlig side på internettet.
D taler frem for sig om, hvad der virker spændende etc. D har nu yderligere 5
valgfrie, men forbundne klik (fremadrettet) via links med udgpkt i denne første
side. De fremkomne sider - hvad der virker inspirerende etc. kommenteres
tilsvarende af D.
Derpå går D i gang med at designe, mens O fortsat noterer hvad D siger.
Bagefter bytter D og O, og eksperimentet gentages.
- - - Øvelse - - -
David O’Kane: Thought Experiment 5 (2007)
6
The Nine Dot Problem
Think outside the box...
You have to have a box to think outside the box
Louis L. Bucciarelli, CEPHAD 2010
12
Stor kompleksitet...
13
...kræver stor kreativitet
14
Hovedbegreber
•
Kreativitet, design, kunst og innovation!
ÆSTETIK
autotelisk, radikal
Kunst
KREATIVITET
KREATIVE PROCESSER
TEKNOLOGI
eksotelisk, funktion og
forbedring
Design og innovation
15
Begrebsdiffusion I
•
Eks. I ! ! Innovation baseret på design! !
Problem:
forurenet drikkevand
16
Begrebsdiffusion I
Jordbærmilkshake
17
Begrebsdiffusion I
LifeStraw®
(Index: 2005 Award)
18
Begrebsdiffusion II
• Eks. II!!
Kunstnerisk inspiration i design
Problem:
Skrøbelig og
forurenende
teknologi
19
Begrebsdiffusion II
David
(Michelangelo)
1501-1504
20
Begrebsdiffusion II
Unibody
MacBook (2008)
21
Begrebsdiffusion III
• Eks. III!
! Kunst inspireret af design
Terninger fra et backgammon brætspil (ca. 3000 fvt.)
Fundet i Shahr-e-Sukteh (Burnt City), Iran, 2004
22
Pladestudie
23
Viva La Vida or Death And All His Friends
Coldplay (2006-2009)
24
Eksempel på mashup
!
Aarhus by Light (2008)
25
Aarhus by Light (2008)
• Interaktiv mediefacade på Musikhuset ud
mod Frederiks Allé
• “By moving into three illuminated zones in
front of the Concert Hall, your movements get
‘translated’ into a digital silhouet on the façade.
You can now influence and interact with the
luminous creatures that also live in the façade”
• ww.aarhusbylight.dk
26
Hovedbegreber
•
ÆSTETIK
autotelisk, radikal
Kunst
KREATIVITET
KREATIVE PROCESSER
TEKNOLOGI
forbedring
27
Hovedbegreber
•
ÆSTETIK
autotelisk, radikal
Kunst
KREATIVITET
KREATIVE PROCESSER
TEKNOLOGI
forbedring
28
- - - Øvelse - - -
29
creation
(skaben)
art
(kunst)
innovation
(innovation)
design
(design)
discovery
(opdagelse)
invention
(opfindelse)
originality
(originalitet)
inspiration
(inspiration)
Hvad vi taler om,...
• Amabile et al. (1996)
• Udgangspunkt: fokus på sociale omgivelser
All innovation begins with creative ideas.
Successful implementation of new programs,
new product introductions, or new services
depends on a person or a team having a good
idea ⎯ and developing that idea beyond its
initial state (p. 1154).
38
...når vi taler om:
• KREATIVITET:
We define creativity as the production of novel
and useful ideas in any domain [...] Creativity is
the seed of all innovation (p. 1155).
39
• INNOVATION:
We define innovation as the successful
implementation of creative ideas within an
organization. In this view, creativity by
individuals and teams is a starting point for
innovation: the first is a necessary but not
sufficient condition for the second (p. 1155).
• [...] the implementation of people’s ideas (ibid.).
40
• DESIGN
•
“[D]esign is the creation process through which we employ tools
and language to invent artifacts and institutions.” (p.27)
•
•
Design is “a process of knowledge development” (ibid.)
Designprocessen som intentionel forandring indeholder:
“recognizable phases, and these, while not always in the same
order, nearly always begin with analytical phases of search and
understanding and end with synthetic phases of experimentation
and invention” (ibid.)
Quotes: Charles Owen (Illinois Institute of Design)
41
Tværfaglige projekter
Eksperimentel designforskning
42
Brugerinddragende metoder (participatory design - PD)
43
Fremkomsten og forandring af designkoncepter
44
Kortlægning af, hvad der sker i en designproces...
45
(Dalsgaard, Halskov & Nielsen 2008)
... og af, hvad der sker i brugssituationer
46
Fra kreativ proces...
Amabile: The Social Psychology of Creativity, 78
47
...til designproces
Wylants bud på en model for en (generisk) designproces
- baseret på Amabiles model for en (generisk) kreativ proces
48
Kreativitetens idéhistorie
• Antikken:
•
Ekstase (furor poeticus guddommeligt raseri eller
vanvid). Prærefleksivt, direkte
fra muserne, kan ikke forstås
kognitivt, ufrivilligt, ikke
ukontrollérbart. Knyttet til...
•
Åbenbaring - frivillig og
bevidst, selve behandlingen
(den aktive materialisering) af
guddommelig inspiration
49
Apollo and Two Muses (1741)
Pompeo Batoni (1708-1787)
• Tidlig kristendom:
•
Inspiration er en gave fra
Helligånden
•
Individet overvældes af Gud,
Som ‘taler gennem’ individet
uafhængigt af individets egen
vilje og forestillingsevne
•
Ifølge Apostlen Paulus blev
hele Biblen skrevet således
The Inspiration of Saint Matthew (1602)
Caravaggio (1571-1610)
50
• John Locke:
•
An Essay Concerning Human Understanding
(1690):
Tabula rasa - ingen medfødte ideer.
Sanseindtryk og refleksioner som alle
ideers grundlag. Inspiration som
naturlig association af ideer og pludselige
forbindelser mellem ideer. Empirisme
(erfaringsfilosofi).
•
‘Associationisme’ - association af ideer
fra barndommen er af afgørende betydning
for selvets tilblivelse. Stor inspiration for
for senere uddannelsesteori og -forskning.
51
John Locke (1632-1704)
• Romantikken:
•
Romantikkens forfattere såsom
Ralph Waldo Emerson og Percy
Bysshe Shelley ser inspiration lidt
på samme måde som i Antikkens
Grækenland: vanvid og
irrationalitet.
•
Inspiration opstår, fordi digteren
gør sig ‘modtagelig’ for de
(guddommelige og mystiske)
‘vinde’, og fordi han er unik ved
at være skabt til at modtage
sådanne syn og visioner.
52
Wanderer Above the Sea of Fog (1817)
[Der Wanderer über dem Nebelmeer]
Caspar David Friedrich (1774-1840)
•
• Moderne teorier:
Freud: kreativitet findes i
kunstnerens indre psyke, har rod i det
ubevidste. Kunstneren som speciel,
såret. Uløste konflikter,
barndomstraumer som en kilde og
ressource, der kan bringes til anvendelse.
Inspireret af surrealister såsom Dalí etc.
Jung: kunstnere er rettet imod noget
upersonligt - uden for den individuelle
erfaring: erindringer, følelser og ideer
arvet fra vore forfædre som en del af
det kollektivt ubevidste.
53
Sigmund Freud (1856-1939)
Carl Gustav Jung (1875-1961)
(udsnit af gruppefoto,
Clark University, ca. 1909)
•
• J.P. Guilford:
Psykometriske studier af menneskelig
intelligens, inkl. distinktionen mellem
konvergent og divergent tænkning.
•
Udvikler Structure of Intellect (SI)
teorien: et individs intelligensperformance kan
føres tilbage til kognitive basisstrukturer
- op til 150 forskellige evner ud fra tre
dimensioner: Operationer, Indhold, Produkter.
•
Holder banebrydende APA ‘presidential address’
i 1950: kreativitet som eget forskningsfelt.
54
J.P. Guilford (1897-1987)
Et nyt (neuro)paradigme...?
•
Studie (2006): jazz- og rap-musikere
bliver bedt om at komponere et
stykke improviseret musik.
•
MRI-skanninger viser, at aktiviteten i
frontallapperne, som styrer
dømmekraft og evalueringsevner,
reduceres dramatisk i denne proces.
•
Kreative eksperter kan næsten ‘slukke’
for denne naturlige fokusering og
blokeringsmekanisme for nye ideer...
Hjerneaktivitet under passiv peception af
standardrytmer hos musikere vs. ikke-musikere
Limb, C. J. (2006), Structural and functional neural
correlates of music perception. Anat. Rec., 288A: 435–446.
55
Guddommelig inspiration...
Divine Inspiration of Music (ca. 1640)
Nicolas Regnier (Flanders, 1591 - 1667)
56
...eller talent og hårdt arbejde?
Pablo Picasso: Guernica (1937)
57
- - - Øvelse - - -
58
Rundt i cirkler...
The double helix model
Photo 51
by Raymond Gosling (1952)
Weisberg, Robert W.
Creativity : Understanding Innovation in Problem Solving, Science,
Invention, and the Arts.
Hoboken, N.J.: John Wiley & Sons, 2006.!
Sketches of the double-helix model
of DNA structure
The double helix model
The double-helix model of DNA structure
by James D. Watson & Francis Crick, Nature (1953).
Nobel prize in Physiology/Medicine (1962) (with M. Wilkins and R. Franklin).
Weisberg, Robert W. Creativity : Understanding Innovation in Problem Solving, Science,
Invention, and the Arts. Hoboken, N.J.: John Wiley & Sons, 2006.
62
Forstudium/skitse til Guernica (1937)
63
Forstudium/skitse til Guernica (1937)
64
Grundrids af Guernica (1937)
65
66
Metoder til idéudvikling
• Idéudvikling - stimulering af kreativ performance
• Et glidende skifte i retning af individuel myndiggørelse
(empowerment) i form af kreative evner. Kreativ praksis er ikke længere
passiv og elitær, men demokratiseret. Det er en almenmenneskelig
færdighed og en sensibilitet, der skal læres, udfordres og finpudses.
• Nuværende empirisk baseret viden om kreativitet i almindelighed
skyldes især psykologiske undersøgelser (f.eks kognitiv psykologi) og i de
senere år design. Sparsom forskning inden for æstetik og/eller filosofi.
• Fokus på kreativitetsteknikker i design og innovation, men ofte meget
pragmatiske - ikke så ofte baseret på videnskabelige analyser.
Ofte en DIY-vinkel, som slører spørgsmålet om videnskabelig gyldighed.
67
Produkt eller proces?
• Idéudvikling - stimulering af kreativ performance
• Et klart fokus på tekniske/håndværksmæssige aspekter af kreativitet
inden for designforskningen. Dog voksende teoriudvikling.
• I æstetikken: Sparsom viden om de måder, hvorpå kunstnere
udtænker/konceptualiserer deres egen kreative proces og produktion.
Størst historisk interesse for produktet (artefaktet).
• Min interesse: Hvordan kan man konkretisere, analysere, kortlægge og
forstå den måde, kunstnere og andre højt kvalificerede kreative
professionelle arbejder på i processen - uanset domæne? Er der
fællestræk?
68
Kreative selvhjælpsbøger
69
Mit eget ph.d.-projekt
INTERAKTIONSDESIGN
CASES
KREATIVITET
I KUNST OG DESIGN
CREATIVITY CONSTRAINTS
Kreativitet
Æstetik
Filosofi
Design
70
- - - Øvelse - - -
71
Kunstpraksis: Øvelse I
•!
•!
•!
Skriv et lille digt på dansk
Læs det højt for personen ved siden af dig
Kig op, når du er færdig
72
Kunstpraksis: Øvelse II
•! Skriv et lille digt på dansk
•! Arbejd alene
•! 5 linjer - max. 5 ord per linje (vers)
• ! Ingen enderim
• Brug de udvalgte ord - 3 navneord, 2 tillægsord,1udsagnsord
•! Du må ikke bruge ordet ‘og’
• ! Du har 5 minutter
•! Læs det højt for personen ved siden af dig
•! Kig op, når du er færdig
73
Refleksion: Øvelse I og II
••
Diskutér parvist
Sæt ord på forskellen mellem Øvelse I og Øvelse II.
Kan I beskrive interventionerne/begrænsningerne/kravene
i Øvelse II i mere generelle termer?
Hvad drejer de røde påbud sig om - helt konkret?
Hvordan påvirker disse påbud den kreative proces?
Gør de processen lettere, mere besværlig, spændende,
udfordrende,...? Hvorfor?
Hvilket resultat af henholdsvis Øvelse I og Øvelse II er
mest originalt inkl. har størst kunstnerisk værdi? Hvorfor?
•
•
•
•
•
74
Obstruktiv intervention
• Obstruktiv intervention (en slags ‘frivillig tvang’) som en radikal
strategi til at opnå stærkt originale kreative resultater i kunsten.
See Biskjaer, Dalsgaard
& Halskov (2010),
and Biskjaer, Onarheim
& Wiltschnig (2011).
75
n
Dogma 95
• Dogme 95 - The Vow of Chastity (March 22, 1995)
1. Filming must be done on location. Props and sets must not be brought in. If a particular prop is necessary for the story, a location must be chosen where this prop is to be found.
2. !The sound must never be produced apart from the images or vice versa. Music must !not
be used unless it occurs within the scene being filmed, i.e., diegetic.
3. !The camera must be a hand-held camera. Any movement or immobility attainable in
!the hand is permitted. The film must not take place where the camera is standing; !
!filming must take place where the action takes place.
4. !The film must be in colour. Special lighting is not acceptable (if there is too little light
!for exposure the scene must be cut or a single lamp be attached to the camera).
5. !Optical work and filters are forbidden.
6. !The film must not contain superficial action (murders, weapons, etc. must not occur.)
7. !Temporal and geographical alienation are forbidden (that is to say that the film
takes place here and now).!
8. Genre movies are not acceptable.
9. !The film format must be Academy 35 mm.
10. The director must not be credited.
Source: http://en.wikipedia.org/wiki/Dogme_95#cite_note-TC-0
76
n
De Fem Benspænd
• Lars von Trier og Jørgen Leth (2003) (87 min.)
77
Constraints I
•
Udbredelse
•
Constraints findes i alle kreative domæner og discipliner - fra filosofi, kunst,
management, politologi, samfundsvidenskab, psykologi, neurovidenskab, idræt,
medicin og ingeniørvidenskab og design. Ingen klar tværdisciplinær terminologi.
•
•
Etymologi (latin)
‘Constringere‘: ‘to restrain, compress, bind or press together’ (the freedictionary.com/constrain)
•
•
Basisdefinition
‘Constraints are limitations on action.They set boundaries on solutions’ (Vandenbosch &
Gallagher 2004: 198)
•
•
Dobbelt funktion: enabling and restraining (åbner og lukker)
‘Constraints on thinking do not merely constrain, but also make certain thoughts - certain
mental structures - possible’ (Boden 2004: 46; Onarheim & Wiltschnig 2010)
78
Constraints II
•
•
Constraints som et paraplybegreb
‘Constraints’ dækker over adskillige beslægtede underbegreber såsom kreative valg,
præferencer, forhindringer, hindringer, mangler, krav, ønsker, konventioner,
forventninger, begrænsninger, regler etc.
•
•
Constraints som afgørende i design
En tydeligt voksende interesse for constraints, fra ingeniørvidenskab til mere kunstog æstetikorienterede praksisformer: ‘Formally, all design can be thought of as
constraint satisfaction, and one might be tempted to propose global constraint satisfaction
as a universal solution for design.’ (Chandrasekaran 1990: 65).
•
•
Constraints i kreativitetsforskning
Nødvendigt at kommende kreativitetsforskning kigger meget nærmere på det
essentielle forhold mellem kreativitet og begræsninger - og fra flere vinkler i et
multidisciplinært perspektiv (Kaufman and Sternberg 2010)
79
Creativity constraints
•
Primære bidrag til constraint-forskning
•
Bryan Lawson: How Designers Think (2006)
•
DESIGN and ARCHITECTURE
•
Patricia D. Stokes: Creativity from Constraints (2006)
•
PSYCHOLOGY and ART
•
Jon Elster: Ulysses Unbound (2000)
•
PHILOPSOPHY and ‘AESTHETICS’
CREATIVITY CONSTRAINTS
Et bud på en humanistisk, domæneuafhængig ‘unifying descriptor’ (metabegreb) til at
beskrive constraints, som er indlejret i, og som både ‘lukker’ og ‘åbner’ kreative processer.
80
Eksempel: Stokes’ bidrag
• Patricia D. Stokes (2006): en constraint-typologi
!
(Columbia University, NYC)
• Psykolog og udøvende kunstner
• Analytisk udgangspunkt:
Kunstnerisk praksis handler om at
løse ‘the creativity problem’
• ‘Constraints’ optræder altid parvist
• Et forsøg på at skematisere ‘breakthroughs’ ved at
strukturere selve den kreative proces dikotomisk
81
Pablo Picasso:
Untitled (1923)
82
• Patricia D. Stokes om fremkomsten af kubisme (ca. 1906-14)
• Pablo Picasso and George Braque stod bag dette gennembrud
• Hvordan begyndte de? Hvor kom ideen fra?
• Før kubismen: Et eksempel på en frugtskål (Stokes’ illustration)
• DOGME: Mal det du SER fra ÉT perspektiv
83
• Ifølge P.D. Stokes indarbejdede Picasso og Braque bevidst en række
‘creativity constraints’ til at styrke originaliteten i den kunstneriske proces
• Deres radikale stilbrud bygger på self-imposed creativity constraints
• Kubismen:
Et eksempel på en frugtskål (Stokes’ illustration)
•DOGME: Mal det du VED fra FLERE perspektiver
84
Simpel constraint-typologi
Intrinsic
Hard
soft
Imposed
Hard
soft
Self-imposed
Hard
Soft
Incidental
Beneficial constraints
Essential
Adapted from Elster (2000).
See also Biskjaer and Halskov (2012/forthcoming).
85
Constraint-kontinuum
‘Creativity constraints’ i et kontiuum på tværs af domæner
UNDER-CONSTRAINED
PROBLEMS
Poesi
OVER-CONSTRAINED
PROBLEMS
Filmproduktion
Industriel design
SELF-IMPOSED CREATIVITY CONSTRAINTS
FOKUS:
Styrke potentialet for kreativ performance
Adapted from Stacey & Eckert (2000).
See also Biskjaer, Onarheim & Beatty (2012/forthcoming).
86
‘The Sweet Spot’ I
Onarheim & Biskjaer (2012/in press).
87
‘The Sweet Spot’ II
Onarheim & Biskjaer (2012/in press).
88
Takeaways
•
Vær opmærksom på og husk at udfordre jeres egne kreative
processer og praksisser.
•
Opfind jeres egen arbejdsform og spilleregler.
Og bryd dem bevidst.
•
•
Afsøg jeres eget ‘sweet spot’. Det er ikke statisk.
•
Brug ‘creativity constraints’ konstruktivt som en ressource til
forandring og forbedring.
•
Nyd processen. Ellers kommer I ikke i mål på den lange bane...
Design jeres egen kompetence- og vidensbank og kreative
værktøjskasse.
89
Tag kreativ kontrol
90
Og måske vigtigst...
• Vær ikke bange
for at fejle!
• “En ekspert er en person,
som har begået alle de fejl,
som det er muligt at begå
inden for et begrænset
område.”
Niels Bohr (1885-1962)
Nobelprisen i fysik (1922)
91
Tak
Michael Mose Biskjær
Aarhus University
Helsingforsgade 14
AU
AARHUS
UNIVERSITY
DK-8200 Aarhus N
Office: Wiener building (5347), room 237
Email: [email protected]
PIT
C AV I
Website: http://goo.gl/H5ys2
Centre for Participatory IT (PIT) www.pit.au.dk
Centre for Advanced Visualization and Interaction (CAVI) www.cavi.dk
Litteraturreferencer ved henvendelse...
92

klik her

Transcription

Similar documents

Læs mere i invitationen

Bilag - Den Danske Maritime Fond

J. Bircherods Dagbøger G. L. Wad. 1688-91. 1883. - DIS

motionsture januar - Fodslaw Silkeborg

Anmeldelse af Primadonnaledelse i Jyllandsposten

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

Sell what you have plenty of Buy now what you really love

Faglig progression

PDF