skoleblad for Vester Skerninge Friskole

Transcription

skoleblad for Vester Skerninge Friskole
Skolemateriale
Honningkagebyen
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
INDHOLD
2
1.0 TIL UNDERVISEREN
2.0 PROLOG
3.0 FAKTA
3
4
5
6
7
9
10
11
12
13
14
15
4.0 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN
5.0 CHRISTIANSFELD
5.1 VERDENSARV
5.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL
5.3 CHRISTIAN D. 7. OG STRUENSE
5.4 FILM: EN KONGELIG AFFÆRE
5.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL
6.0 OPLYSNINGSTIDEN
6.1 KUNST: NICOLAI ABILDGAARD
6.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
7.0 VÆKKELSESBEVÆGELSER
7.1 HERRNHUTERNE - OG DERES VEJ TIL WIENERBRØDSLANDET
7.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
8.0 SØREN KIERKEGAARD OG HANS FORBINDELSE TIL BRØDREMENIGHEDEN
8.1 VÆRK: FORFØRERENS DAGBOG
8.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
16
9.0 TEKSTANALYSE- HONNINGKAGEBYEN
17
10 LINKS
9.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL
11 KILDER OG BAGGRUND
1
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
1.0 TIL UNDERVISEREN
Undervisningsmaterialet er bygget op omkring fire
hovedtemaer. Herunder fremlægges diverse emner og
værker. Som underviser kan man arbejde med forestillingen ud fra hele materialet eller bruge de dele, som
tilgodeser pensum. Arbejdsspørgsmålene er overvejende generelle af karakter, man kan derfor arbejde med
skolematerialet både før og efter forestillingen.
Bagerst i materialet findes henvisninger og links til de
fremhævede værker.
Har du spørgsmål eller kommentarer til skolematerialet,
kontakt PR- og markedsføringsansvarlig Anne Splittorff
på mail: [email protected] eller tlf.: 2971 0002
2
2.0 PROLOG
I 1773 gav Kong Christian d. 7. et stykke sydjysk jord til
herrnhuterne - en flok kristne indvandrere fra Tyskland.
I løbet af bare ni år formår de ihærdigere nybyggere
at opføre 35 huse og den siden berømte kirkegård,
Gudsageren. Og efter ca. 20 år er det danske landkort
et punkt rigere. Herrnhuterne opkalder den nye by efter
deres kongelige skænker.
Navnet blev Christiansfeld(Christians mark).
I dag 240 år senere kandiderer Christiansfeld til at få en
af de eftertragtede pladser på UNESCO’s verdensarvsliste og dermed komme i selskab med andre danske
vidundere som Roskilde Domkirke, Jelling-stenene og
Kronborg Slot.
Mungo Park Kolding har med forestillingen HONNINGKAGEBYEN skelet til sin berømte naboby. Særligt
Herrnhuternes, som vi i dag kender som Brødremenigheden, religiøse og kulturelle arv har været inspirationskilde til forestillingen.
Resultatet er et psykologisk skæbnedrama om tro,
eksistens og menneskets forhold til Gud.
Dette undervisningsmateriale dykker ned i de historiske, religiøse og filosofiske kilder, som forestillingen
udspringer af. Temaerne strækker sig derfor fra Christiansfelds forunderlige historie til Kierkegaards filosofi
og lægger op til diskussion af både eksistens, tro og
verdensarv.
God læselyst!
3.0 FAKTA
Idé og iscenesættelse:
Lasse Bo Handberg
Dramatiker:
Julie Maj Jakobsen
Komponist:
Kristian Leth
Scenografi:
Carsten Burke Kristensen
Medvirkende:
Jesper Riefensthal, Maja Juhlin og Frank Thiel
Spilleperiode: 21. februar-23. marts,
TORS-FRE kl. 19:30, LØR. kl. 17:00
Skoleforestillinger (for folkeskoler og efterskoler):
d. 27. februar kl. 13:00 og d. 28. februar kl. 10:00.
FAG:
Dansk, Historie, kristendomskundskab, religion,
filosofi, psykologi, dansk, drama
EMNER:
Skæbne, tro, eksistens, religion, skyld,
det perfekte liv, livets mening
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
3
4.0 INSPIRATION
Hvad tror du på?
Kærligheden? Skæbnen? Eller Gud måske?
Troens kraft er som bekendt stor, men troens væsen er
straks sværere at definere.
Danskernes tro er i høj grad gået fra at være et livsgrundlag til at blive en livsstil, som bevidst vælges til
eller fra. Troen kommer ikke længere ind med modermælken, men er i høj grad et aktivt valg, der påvirkes af
udefrakommende omstændigheder.
På Mungo Park Kolding har vi ønsket at skabe en moderne forestilling, som tager fat i troen som et eksistentielt fænomen. Med HONNINGKAGEBYEN ønsker vi at
skildre, hvordan tro opleves indefra og vise de dilemmaer, man kan havne i som troende menneske i en
moderne virkelighed.
Forestillingens udgangspunkt er vores naboby Christiansfeld, og herunder Brødremenighedens særlige trossamfund, hvor fællesskabet og det personlige forhold
til Gud er i centrum.
Fakta
Gregory Crewdson, født 26. september 1962, er
en amerikansk kunstfotograf, som især er kendt
for sine billedserier Beneath the Roses og Twillight, som begge fremstiller nøje tilrettelagte scener fra det amerikanske hjem og udkantssamfund.
Crewdsons fotografier har ofte en filmisk karakter
med en meget detaljerig scenografi. Motiverne har
gerne en surrealistisk dimension, som balancerer
mellem en æstetisk skønhed og en lurende fare.
Forestillingens stemning har vi bl.a. hentet fra den anerkendte Christiansfeld-maler Jeppe Madsen Ohlsen.
Med sin dystre og intense pensel formår han at skildre
en skæbnetung melankoli, som matcher HONNINGKAGEBYEN’s knugende fortælling. Ydermere har den
amerikanske fotograf Gregory Crewdson filmiske fotografier inspireret med sine motiver, som ofte balancerer
mellem en sanselig skønhed og en lurende fare.
Fakta
Jeppe Madsen Ohlsen, 1891-1948, maler. Født i
Christiansfeld. Hans udgangspunkt, både personligt og kunstnerisk, er byen Christiansfeld, og
de mest markante malerier er dem, han har lavet
over motiver fra det religiøse liv i herrnhuternes by.
Stynede træer, grå huse og sortklædte mennesker
er et karakteristisk motiv, men sommetider lod han
også døden optræde. Jeppe Madsen Ohlsen blev
udlært som håndværksmaler og opsøgte et par
private kunstskoler. Mens han levede, oplevede
han ikke nogen større anerkendelse som kunstner.
I dag kan flere af hans malerier bl.a. opleves på
Kunstmuseet Brundlund Slot i Aabenraa.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
4
Christiansfeld anno 1780. Kilde: Christiansfeld Centret.
5.0 CHRISTIANSFELD - EN KOPIERET BY!
At lave en eksakt kopi af en by er ikke noget, vi er vant
til at gøre i lille Danmark. Det er derimod noget vi forbinder med rige ørkenstater eller skøre japanere.
Men det var lige præcis det, som Christian den. 7.
gjorde dengang, han bestilte hollandske missionærer til
at bygge Christiansfeld.
Christian d. 7. & Struensee drager til Holland
Kongen og hans rådgiver Struensee tager i slutningen
af 1700-tallet til Holland, hvor de besøger handelsbyen
Zeist. En by, som var kendt for sine gode håndvær-kere
og smukke huse, der alle var bygget af Brødremenigheden.
Da den danske konge på det tidspunkt har brug for at
få sat gang i både håndværksproduktion og handel i
Sønderjylland, tænker han ved synet af byen Herrnhut:
Sådan en vil vi også have!
Og det får han. Kong Christian inviterer herrnhuterne til
Sønderjylland og giver dem penge at bygge for. Og det
går stærkt. På kun 20 år får de bygget Christiansfeld.
Mænd og kvinder hver for sig
Christiansfelds bymidte er de første mange år også
præget af, at være nærmest kønsopdelt, da det er her
Brødremenighedens ugifte kvinder og mænd bor i hver
deres huse. Huset for ugifte kvinder, Enkehuset og
byens første pigeskole blev således placeret et sted,
og mændenes brødrehus og værksteder et andet. Den
siden berømte kirkegård i Christiansfeld, kaldet Gudsageren, er ligeledes inddelt sådan, at mænd begraves til
venstre for indgangen og kvinderne til højre.
Missionen lykkes
Efter nogle årtier begynder Christiansfeld også at blive
kendt ude i landet som en by med gode håndværkere.
Og især salget af kniplinger og kakkelovne til andre
byer går godt. Faktisk går det så godt for Christiansfeld, at håndværkslauget i Haderslev og Kolding efterhånden bliver misundelige på byen, som de føler, har
fået særbehandling af kongen.
Duften af honning
I dag er Christiansfeld ikke længere administreret
af Brødremenigheden. Men menigheden har dog stadig
ca. 150 medlemmer bosiddende i byen. Og honningkagerne, som hollænderne tog med og har bagt siden
1783, går stadig som varmt brød!
Om Christiansfeld
Alder: 240 år. Byen blev grundlagt i 1773
Christiansfeld er kendt for: Honningkager, kakkelovne, spegepølser og kniplinger.
Derfor er byen verdensarvskandidat: Byen er et
særligt kulturelt mix, hvor den danske byggestil er
blevet blandet med inspirationer fra 1700-tallets
Sachen. Samtidig er husenes håndværk særlig fint.
(Kilde: UNESCO)
Idé
Hør hele historien om byen her:
P1: Hør hele historien om Christiansfeld i programmet ”Alle tiders historie”
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
5
5.1 VERDENSARV
Verdensarv - værdifuld for os - og hele verden
Hedensk/kristne monumenter i Jelling, et renæssanceslot i Helsingør, en domkirke fyldt med kongelige
gravkapeller i Roskilde og en umådelig smuk og enestående isfjord i Grønland.
Faktisk er deres historie hver især så interessant, at de
bliver kaldt verdensarv. Det vil sige, at de fire steder har
så uvurderlig værdi for hele verden, at de skal bevares
for eftertiden.
UNESCO - FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur - har udnævnt Jelling-monumenterne,
Kronborg Slot, Roskilde Domkirke og Ilulissat - Jakobshavn i Grønland til verdensarv.
Roskilde Domkirke set fra Bispegården.
Listen over kultur- og naturarv verden over rummer 962
steder (august 2012). Og hvert år bliver der føjet nye
navne til. Naturarven kan trække tråde millioner af år
tilbage i tiden, mens kulturarven måske ”kun” går 1000
år tilbage. Uanset hvor lang eller kort historien er, kan
vi gennem verdensarven få en større forståelse for
vores egen og andres kulturer. Vi kan blive bevidste om
vigtigheden af at beskytte og bevare verdensarven, så
også kommende generationer kan opleve den.
Jelling-stenene.
5.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Diskuter: Hvornår er noget verdensarv?
Oplist gerne argumenter.
Hvorfor er det vigtigt at bevare noget for
eftertiden?
Hvilke ligheder og forskelle er der på de tre danske
stykker verdensarv?
Verdensarv-konventionen
Frygten for at uvurderlig kultur- og naturarv skulle
gå tabt, fik i 1972 UNESCO til at opfordre verdens
lande til at beskytte verdensarven mod forfald.
Danmark og Grønland tilsluttede sig hurtigt, og
udover de fire nuværende verdensarvsteder venter
ni i kulissen på at komme gennem nåleøjet heriblandt byen Christiansfeld.
Kronborg Slot set fra Øresund.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
6
5.3 CHRISTIAN D. 7 OG STRUENSEE
Skizofreni & sadomasochisme
Historien om Christian d. 7. er på en gang historien om
en mand, som blev drevet længere og længere ud af
sin skizofreni, sin depression og sin sadomasochisme.
Men også om, hvordan samme mand på samme tid på
forunderlig vis kunne være med til at føre Oplysningstidens idealer om frihed og lighed til Danmark. Men helt
forunderligt var det måske alligevel ikke.
En kløgtig rejselæge
I 1768 skulle Christian 7. ud på en større udlandsrejse,
og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som kongens livlæge.
Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på
kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet.
Struensee’s hastige karriere ved hoffet gik gennem
dronning Caroline Mathildes seng. Han blev den kun
19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem
forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen,
en stadig større magt.
Hurtigt overtog Christians d. 7. rådgiver Johan Friederich Struensee magten og førte pennen, når vigtige
love skulle vedtages. Struensee regerede Danmark i 16
måneder og reformerede landet. Men danskerne var
ikke klar til den tyske læges ideer, som mødte voldsom
modstand.
Rettigheder til folket
Struensee reformerede på kort tid Danmark til ukendelighed. Han havde intentioner om at skabe et bedre
samfund bygget på fornuft i stedet for traditioner og
rang. Struensee fik gennemført næsten 2.000 love, der
skulle skabe flere rettigheder til folket.
Han forsøgte at ensrette og effektivisere staten. Hele
samfundet skulle spare, og traditioner, der fx gav adelens uduelige sønner poster i embeds-værket, blev afskaffet. Også hans rets- og socialpolitik var langt forud
for sin tid. Struensee oprettede en hittebarnsanstalt,
tillod skilsmisse og gjorde sex uden for ægteskabet
lovligt. Blandt meget andet.
Men storhed står for fald..
Men Struensee havde intet blik for psykologiske og
kulturelle konsekvenser af lovene. De fik ikke tid til at
virke, og hans ideer mødte voldsom modstand i alle
samfundslag. Trods alle gode hensigter endte han med
at blive væltet af tronen af enkedronning Juliane Marie
og adskillige embedsmænd og blev dømt til døden.
Først fik han hugget højre hånd af og dernæst blev
hans hoved hugget af og vist frem for folkemængden.
Kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle, mens
hovedet og hænder blev sat på stage.
Chr. D. Vll.
Johann Friedrich Struensee (1737 – 1772)
Struensees henrettelse d. 28. april 1772.
Portræt af Dronning Caroline Mathilde, malet af Jens Juel.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
7
5.4 FILM: EN KONGELIG AFFÆRE
”En kongelig affære” udspiller sig i 1766-75 og fortæller
den dramatiske historie om, hvordan den tyske læge
Johann Struensee i praksis overtog kongemagten i
Danmark – og tillige havde en affære med Christian
VII’s dronning Caroline Mathilde.
Den 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde
kommer i 1766 til Danmark og bliver gift med den danske konge Christian VII. Ægteskabet viser sig hurtigt at
være ulykkeligt, da Christian VII er psykisk syg. Han behandler hende dårligt og vil hellere drikke sig fuld med
den prostituerede Støvlet Catrine, hore og skeje ud.
I 1769 bliver den tyske Johann Struensee ansat som
kongens livlæge – og han bliver snart også kongens
fortrolige ven og politiske rådgiver. Caroline Mathilde
er i begyndelsen meget afvisende over for Struensee,
men de finder snart et sjæleligt fællesskab i Oplysningstidens tanker om frihed og reformer og deres
gensidige sympati udvikler sig til et kærlighedsforhold,
der resulterer i datteren prinsesse Louise Augusta.
Danmark er på dette tidspunkt et enevælde, hvilket
betyder, at kongens ord er lov. På grund af Christian
VII’s generelle usikkerhed og mangel på politisk interesse har en række adelige overtaget den reelle magt
gennem geheimekonseilet. Her vedtages alle landets
love, som kongen mekanisk skriver under på. Christian
VII overlod magten til sin ven Struensee, som indledte
en strøm af reformer i oplysningstidens ånd, der greb
væsentligt ind i en lang række danske forhold. Han afsattes ved et kup efter knap to år ved magten 17. januar
1772 og blev dødsdømt og henrettet.
Caroline Mathilde bliver forvist til Hannover, som på
dette tidspunkt var under britisk besiddelse. Her boede
hun på et slot i byen Celle, til hun døde -knap 24 år
gammel.
En kongelig affære
”En kongelig affære” er et historisk drama instrueret af Nikolaj Arcel. Filmen har Mads Mikkelsen
i rollen som livlægen Struensee. Svenske Alicia
Vikander spiller Dronning Caroline Mathilde og
danske Mikkel Boe Følsgaard er Kong Christian d.
7.
Filmen vandt to Sølvbjørne v./ Berlin filmfestivalen
i 2012 for Bedste originale manuskript og Bedste
mandlige hovedrolle (Mikkel Boe Følsgaard).
’En kongelig affære’ er nomineret til en Oscar for
Bedste udenlandske film.
Trekantsdramaet mellem Kong Chr. d. 7, Caroline
Mathilde og Struensee er blevet portrætteret flere
gange bl.a. i den populære roman, ”Livlægens
besøg”, af Per Olov Enquist.
Mads Mikkelsen som Struensee og Alicia Vikander som Dronning Caroline Mathilde
Radioudsendelse på DR P1 om Struensee.
Link til radioudsendelse
5.5 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Tal om hvilke genrekendetegn der er typiske for
historiske film og diskuter genrens udtryk?
Hvilke nye idéer og tanker kom frem i
Oplysningstiden?
Hvilken betydning har Oplysningstiden haft for
den måde, vi lever på i dag?
Diskuter forskellige styreformers fordele og
ulemper?
I hvor høj grad mener I, at filmen er lig med den
skinbarlige virkelighed? Hvor meget er fiktion, og
hvor meget er fakta?
Undersøg hvilke forskelle og ligheder, der er på
hhv. et oplyst enevælde og et diktatur.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
8
Frihedsstøtten på Vesterbrogade i København er en 20 meter høj obelisk rejst
uden for Københavns volde til minde om stavnsbåndets ophævelse. Rundt om
obelisken står der fire statuer, som symboliserer troskab, bondeflid, tapperhed og
borgerdyd. Nikolai Abildgaard har tegnet støtten.
Stavnsbånd (1733-1800)
Trykkefrihed
En lov, der bestemte, at bønder ikke måtte flytte
fra den gård, hvor de var født, før de fyldte 40 år
eller fik lov af herremanden. I praksis betød det, at
herremanden ”ejede” sine bønder. Stavnsbåndet
blev efter pres fra godsejerne og militæret indført
af Christian 6. i 1733. Landbrugskrise og vandring
fra land til by gjorde det vanskeligt at bortfæste ledige gårde og rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og da det samtidig var godsejernes pligt at
udskrive bønder til landmilitsen, var også dette
rekrutteringsgrundlag påvirket. Oplysningstidens
påvirkning gjorde, at stavnsbåndet langsomt blev
opløst. De første skridt blev taget af Struensee,
men hans fjender forhindrede ham i at gennemføre
ophævelsen. Det skete først med en forordning
fra Christian d. 7 i 1788, men den endelige effektuering var først en realitet i år 1800.
Fra 1661 skulle bøger m.m. godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe
tekster, der var kritiske over for fx adelen eller
kirken. Mange oplysningsforfattere var forbudte.
Censuren i Danmark blev juridisk set ophævet i
1770 af J. F. Struensee, men diskussionerne omkring dens ophævelse i praksis fortsatte frem til
Junigrundlovens vedtagelse i 1849, hvor d§ 91 gav
enhver lov til at offentliggøre sine tanker ved trykken, under ansvar overfor domstolene.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
9
6.0 OPLYSNINGSTIDEN
Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra
omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet ”oplysning”
hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede
menneskets viden om verden og brugte resultatet til at
sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt
og kirke.
Den rationelle erkendelse
Ved filosofi forstod man i datiden al rationel erkendelse
til forskel fra teologiens. Vigtigst var naturfilosofien,
dvs. naturvidenskaberne, som havde fået deres store
gennembrud i 1600-årene med Newtons fysik, Harveys
opdagelse af blodkredsløbet og mange andre opdagelser, som byggede på eksperimenter og empiriske iagttagelser af naturen, og ikke på Bibelen eller de antikke
forfatteres autoritative skrifter. Det var stadig muligt for
et enkelt menneske at beherske samtlige videnskaber,
lige som det var muligt at fremlægge al menneskelig
viden i et enkelt værk, således som de franske oplysningsfilosoffer gjorde det i Encyklopædien, forbilledet
for alle senere leksika.
Ordet oplysning betegnede bestræbelsen på at bringe
den rationelle erkendelse ud til bredere kredse end de
lærdes ved at bruge folkesprogene fransk, engelsk,
dansk osv. i stedet for de lærdes sprog latin.
Fornuft, videnskab & sekulariseret samfundsteori
I Oplysningstiden begyndte folket for første gang at diskutere samfundets indretning i saloner, klubber, aviser
og tidsskrifter, hvor det var rationelle argumenter frem
for åbenbarede sandheder, der kom på bordet. Franske
oplysningsfilosoffer som Montesquieu og Voltaire
beskrev i forlængelse af 1600-årenes engelske filosofi
samfundet og dets love som rent verdslige indretninger
og den historiske udvikling som menneskenes værk.
Og det var nyt.
Forestillingen om et historisk fremskridt båret af
fornuften blev en central tanke. Man mente, at oplysningsmennesket med dets moderne videnskab, teknik,
militær, arkitektur og kunst var nået et højere stade end
de fortidige, selv grækerne og romerne, og ville være i
stand til at skabe et endnu bedre samfund i fremtiden.
I fremskridtstanken lå et opgør med forsynstanken,
dvs. forestillingen om, at den bestående verdens- og
samfundsorden og historiens gang var styret af Gud.
Verdensordenen var i stedet styret af naturlovene, som
videnskaberne var i færd med at klarlægge, og samfundsordenen var styret af menneskene selv.
Voltaire
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit
pseudonym Voltaire, (21. november 1694 – 30. maj
1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og
samfundskritiker. Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer og en stor forkæmper for
ytringsfrihed og menneskerettigheder.
Jean-Jacques Rousseau
(28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en fransk filosof fra
oplysningstiden. Rousseau gik ind for fri børneopdragelse og advokerede ikke for nogen tilbage
til naturen-bevægelse, derimod udforskede hans
tanker værdien af livet tæt på naturen og risikoen
ved det civiliserede liv – ideer, som blev meget
populære i den romantiske periode.
Sekularisering
(af latin saeculum = ”århundrede”, ”såtid” altså:
at bringe ind i tiden) er processen en verdsliggørelse af forhold, som ellers har været styret ud
fra religiøse hensyn. I samfundsmæssig sammenhæng har det medført en adskillelse mellem kirke
og stat, og inden for filosofien har det betydet, at
argumentation ud fra gudsbegrebet er forladt til
fordel for andre grundlæggende teser.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
10
Abildgaard: Den sårede Filoktet, 1775
6.1 NICOLAI ABILDGAARD
Opgøret med enevælden
Anden halvdel af 1700-tallet var en politisk omtumlet
tid. I Danmark herskede enevælde og stavnsbånd
samtidig med, at reformister kæmpede for at skaffe
borgerne frihed til at tale og handle frit inspireret af
tidens oplysningsfilosofi. De politiske spændinger
prægede også kulturlivet, og Abildgaard var en af dem,
der fulgte engageret med i samtidens filosofiske og
politiske debatter. Ikke mindst den franske revolution
optog og fyldte ham med begejstring, og trikolorens
farver rød-hvid-blå går symbolsk igen i flere af hans
politiske allegorier.
Tilhænger af Struensee
Selvom han flere gange lavede bestillingsarbejder for
kongehuset, opførte han sig ikke som lakaj for enevælden. Tværtimod var han ivrig tilhænger af Struensee og
hans politiske reformer.
I 1771 indførte Struensee ytringsfrihed i Danmark, og
Abildgaard greb bolden og producerede i årene frem
mod 1800 en række politiske satirer sammen med sin
ven, kobberstikkeren Johann Friedrich Clemens, under
fællesnavnet ”Jonas”. Billederne gik i kødet på tidens
samfundsmæssige uretfærdigheder såsom stavnsbåndet og hoveriet, der tvang de danske bønder til at pukle
for rige godsejere i stedet for selv at høste frugterne af
deres arbejde.
Nicolai Abraham Abildgaard
(1743 -1809) var en dansk maler, arkitekt og professor. Abildgaards havde efter et studieophold i
Støvlelandets hovedstad Rom fra 1772-77 studeret
sine helte fra højrenæssancen og antikken, og det
bar hans malestil i den grad præg af. Hans ”Den
sårede Filoktet” (Statens Museum for Kunst) er et
blændende eksempel på gælden til den græske
antik, men udtrykker samtidig med sin dramatiske
lyssætning og komposition den inspiration Abildgaard fik fra samtidige romantiske kunstnere som
Johann Heinrich Füssli.
For yderligere info om de to fremhævede værker
-se kildeliste.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
Indskrænket ytringsfrihed
Tidens politiske stemning bølgede frem og tilbage
mellem reform og magtfuldkommenhed og kulminerede med halshugningen af Struensees i år 1772, som
påvirkede Abildgaard dybt. De nye politiske tider gjorde
livet som kunstner sværere, og Abildgaard resignerede
og stoppede med at lave sine politiske satiretegninger, som en direkte konsekvens af den indskrænkede
ytringsfrihed – og i skuffelse over at Napoleon havde
fået et diktatur ud af folkets revolution i Frankrig.
Samfundskritisk kunst
Abildgaards malerier fra omkring 1785 frem til 1800 er
i den grad kritiske overfor samfundet. Den dag i dag
kan det være nærmest umuligt at se, at Abildgaards
allegoriske værker på den måde skabte politisk ravage
i hans samtid. Men værkerne beskriver i den grad den
politiske situation i datidens Danmark særligt billeder
som Lykkens Tempel og serien med Ludvig Holbergs
romanfigur Niels Klim er satiriske værker møntet på
enevælden og samfundets dogmatiske indretning.
Som oplysningsmand forsøgte Abildgaard at opponere
imod ubegrundede love og privileger og benyttede sin
kunst til at gøre opmærksom på dette.
Abildgaard: Lykkens Tempel, 1787. Nicolai Abildgaard malede Lykkens Tempel som
en kaminskærm til hofmarskal Johan Bülows for-gemak på Christiansborg Slot.
Placeret på netop dette sted kan billedet være tænkt som en satire over den
enevældige stat og dens bedrag.
11
6.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL VÆRKERNE
“DEN SÅREDE FILOKTET” OG “ LYKKENS TEMPEL”
Lav en billedanalyse af begge værker. Tænk på
komposition, farvevalg, motiv, perspektiv, malestil.
Sammenlign værkerne ”Den sårede Filoktet” og ”
Lykkens Tempel”. Hvordan adskiller de sig i
malestil og motiv?
Er værkerne tidstypiske for Oplysningstiden? I så
fald hvorfor eller hvorfor ikke?
Diskuter kunsten og kulturen i Oplysningstiden.
Hvilke kunsttendenser var typiske for tiden?
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
12
7.0 VÆKKELSESBEVÆGELSER
1800-tallets vækkelsesbevægelser begyndte som et
oprør mod statskirken og endte med udformningen
af de to kirkelige retninger Grundtvigianisme og Indre
Mission. Men før det etablerede Herrnhuterne det Københavnske Brødresocietet i 1739 og udsendte i de
følgende årtier talrige lægfolk, som holdt ”gudelige
forsamlinger” især i Jylland og på Fyn. Herrnhuterne
var en af de tidlige og væsentlige vækkelsesbevægelser, der prægede det danske kirkeliv i det 18. og dele af
det 19. århundrede.
Fæstebøndernes vækkelse
Men hvem var så disse vakte? Vækkelsen foregik
blandt det dengang store flertal af danske bønder.
Indtil landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var
langt flertallet af de danske bønder fæstebønder, der
betalte landgilde til en jordejer for at kunne gøre brug
af et stykke jord. Blandt fæstebønderne var både de
forholdsvist rige, der rådede over et stort stykke jord og
de fattigere, der kun havde et lille stykke jord at leve af.
Men med landboreformerne kom nye tider, og en del af
bønderne blev fra slutningen af 1700-tallet selvejende
bønder og kom altså til at eje egen jord. Om ”de vakte”
hovedsageligt var de nye selvejende bønder eller fæstebønder er omdiskuteret.
For den danske teolog P. G. Lindhardt var vækkelserne
stærkt forbundet med tidens store ændringer i samfundsstrukturen. Han argumenterede i 1959 i bogen
”Vækkelse og kirkelige retninger” for, at det var de
selvejende bønder, der blev vakte. Andre har sagt, at
der var tale om de fattige fæstebønder, som tabte i slut1700-tallets landboreformer. En ting er sikkert, og det
er, at vækkelsesbevægelserne udsprang fra de mange
forandringer i samfundet.
Hvad var vækkelsen?
Begrebet vækkelse betegner i denne sammenhæng en gruppe menneskers fælles religiøse
forandring. I Danmark opstod der fra slutningen
af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet en række
bevægelser blandt især bønderne, der stillede sig
kritiske overfor statskirken og dens rationalistiske
udlægning af kristendommen. De vakte holdt derfor private gudstjenester og religiøse møder.
Vækkelsen startede med De Stærke Jyder i det
østlige Jylland og spredte sig i forskellige variationer til en række danske øer. Herrnhuterne var en
af de tidlige og væsentlige vækkelsesbevægelser,
der prægede det danske kirkeliv i det 18. og dele
af det 19. århundrede.
I eftertiden er vækkelsen ofte blevet kaldt en tidlig
demokratisering af det religiøse, fordi den gik imod
statens monopol på kristendomsforkyndelse. De
to kirkelige retninger, Grundtvigianisme og Indre
Mission, har begge rødder i 1800-tallets vækkelse.
Grundtvig og vækkelsen
Grundtvig selv havde ikke den store sympati for
vækkelsesbevægelserne, men på trods af dette
kontaktede en del grundtvigianere vækkelsesfolkene.
Selvom Grundtvigianismen i udgangspunktet var
meget forskellig fra de pietistisk prægede vækkelsesbevægelser, var der også ligheder. Til fælles
havde de oprøret mod statskirkens rationalistiske
kristendom og et fokus på det enkelte menneskes
forhold til Gud. Dermed førtes en del af vækkelsen
i grundtvigiansk retning.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
13
7.1 HERRNHUTERNES - OG DERES VEJ TIL WIENERBRØDSLANDET
I 1771 rettede Kong Christian VII på foranledning af
kabinetsminister Struensee henvendelse til Brødremenigheden i Herrnhut med anmodning om at anlægge en
by i Danmark. Herrnhuternes danske center blev lagt
i Christiansfeld i Sønderjylland i 1773 og opkaldt efter
kong Christian VII.
Den mähriske eller den Herrnhutiske Brødremenighed er en kristelig bevægelse. Den havde i år 2000 ca.
300 medlemmer i Danmark og 762.000 på verdensplan.
Brødrenes internationale fællesskab hedder Unitas
Fratrum. Der afholdes en synode (et kirkemøde) hvert
syvende år. Synoden er Brødrenes højeste instans.
Bevægelsen opstod omkring grev Nikolaus Ludwig von
Zinzendorff (1700-1760). Bevægelsen betoner det følelsesmæssige forhold til Jesus frem for den rette lære
eller den rette omvendelse.
Fakta
Kendetegn for Brødrekirken: Kristus-centreret
kristendom, fællesskab, kulturel kontekstualisering og åbenhed, økumeni, mission, pædagogik,
bygning af kolonier (Brødremenighedsbyer),
dogmatisk pragmatisme, godt håndværk, musik,
udviklingsarbejde, arkitektur, liturgi og socialt
engagement.
Pietisme (fra det latinske ord pietas, fromhed) er
en kristen bevægelse med vægt på fromhed og
levende, personlig tro. Bevægelsen opstod i slutningen af 1600-tallet i tysktalende områder. Mod
slutningen af Frederik 4.sregeringsperiode kom
bevægelsen til Danmark-Norge, hvor den vandt
størst udbredelse under Christian 6., der selv var
blevet pietistisk opdraget. I dansk sammenhæng
er pietismen i særlig grad forbundet med personer som Hans Egede, Erik Pontoppidan og Hans
Adolph Brorson.
Lægmand, (1. led af lat. laicus ’uindviet’, af gr. leos,
laos ’folk’), person, der ikke er viet til et kirkeligt
embede og ikke er medlem af en religiøs orden; i
videre forstand en person, der ikke er fagmand.
Brødremenighedens mission: Mission spillede
en helt afgørende rolle for kirkens liv, og gør det
stadig den dag i dag. I 1910 vurderedes det, at i
Europa og USA var en ud af 60 voksne medlemmer
af Brødrekirken missionærer.
Brødremenighedens Danske Mission (BDM) er stadig aktiv i ind-og udland. BDM har i dag missionsprojekter i Tanzania, D.R. Congo og Albanien, hvor
hovedformålet er at forkynde evangeliet og den
kristne tro samt medvirke til, at fattige menneskers
tilværelse bliver bedre.
Til højre i maleriet ses Grev
Zinzendorff, som stiftede,
Brødremenigheden.
Han var Brødremenighedens
organisator, chefideolog og
leder fra 1722 og næsten frem
til sin død i 1760.
Herrnhut-stjernen
I Christiansfeld bruger man en speciel adventsstjerne af papir med 25
spidser.
Den er fremstillet i Herrnhut og bruges ofte i Tyskland. I første omgang minder den
om Betlehemsstjernen, som ledte de vise mænd
fra Østerland til Jesus-barnet. Men når stjernen
også kaldes ”morgenstjernen”, så er det fordi
den skal minde om den ”rigtige” morgenstjerne,
planeten Venus.
På nogenlunde samme tid som Jesu fødsel
skete en såkaldt tredobbelt konjunktion af
morgenstjernen Venus, kongestjernen Jupiter og
Regulus-stjernen fra Løvens stjernebillede
Disse tre stjerner har tilsammen set ud som én
mægtig stjerne, som Herrnhut-stjernen skal
forestille.
Ligesom morgenstjernen skal Jesus komme fra
øst, når han ved verdens ende kommer tilbage
til jorden for anden gang for at dømme de onde
og frelse de troende. Af samme grund vender
alle gravene på Gudsageren mod øst - mod den
strålende morgenstjerne - i forventning om opstandelsen.
Kilde: Christiansfeld- Hjerternes by
7.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Forklar sammenhængen mellem vækkelses
”bølgen” og Oplysningstiden indtog.
Diskuter årsagen til, at De Stærke Jyder ønskede
en mere pietistisk tilgang til kristendommen, fremfor en kristendom præget af Oplysningstanken.
Findes der eksempler på vækkelsesbevægelser i
nyere tid? I så fald hvilke?
Diskuter sandsynligheden for at der vil opstå en ny
vækkelse i Danmark- oprids argumenter for og imod.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
14
8.0 SØREN KIERKEGAARD
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) er en dansk
teolog, filosof og forfatter. Han er født i København
som den yngste af en søskendeflok på syv. Kierkegaards mor, Ane Sørensdatter Lund (1768-1834), ved man
ikke meget om, andet end hun var tjenestepige. Faren,
Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838), voksede op
på den jyske hede i et hjem præget af den herrnhutiske
kristendom. Han tog siden til København, hvor han som
hosekræmmer lærte sig at spinde guld på sine uldvarer. Senere grundlagde han den formue, der blev den
materielle forudsætning for hans yngste søns litterære
virksomhed ved at etablerede sig som storkøbmand og
boligspekulant.
I 1830 blev Kierkegaard student fra Borgerdydskolen,
og herefter begyndte han at læse teologi, men brugte
en stor del af studietiden på især filosofi og romantisk
litteratur. Han forlovede sig med den ni år yngre Regine
Olsen, men forlovelsen blev brudt året efter. Og det fik
indgribende betydning for Kierkegaards forfatterskab,
som han i februar 1843 indledte med Enten-Eller.
Søren Kierkegaard (1813-1855)
Kierkegaard og troen
Til den traditionelle Kierkegaard-fremstilling hører
et indledende afsnit om den strenge, ja „umenneskelige“ kristne opdragelse, Kierkegaard i sin
barndom skulle have fået af sin far. Den talte
Kierkegaard meget om i sine senere år, og man har
også kunnet støtte sig på Hans Brøchner, der skriver, at faderens religiøse retning var ”den gamle
pietisme“.
Det er dog et stort spørgsmål, om den gamle
Kierkegaards kristne sindelag kan kaldes pietistisk. Han var aktivt medlem af den Herrnhutiske
Brødremenighed, der dog i modsætning til den
egentlige pietisme hører under kategorien „glad
kristendom“. Faderen læste i øvrigt med forkærlighed optimistisk oplysningsfilosofi; men frem for
alt er det en kendsgerning, at han som sin yndlingsprædikant og sjælesørger valgte J.P. Mynster,
kapellan ved Frue Kirke, hvem han også betroede
sine børns, ikke mindst Sørens kristne opdragelse.
Filosofisk og teologisk er Kierkegaard en moderne
klassiker. Han har især haft afgørende betydning for
de forskellige former for eksistenstænkning, der slog
igennem i Tyskland i 1920’erne og i Frankrig i slutningen
af 1940’erne. Og Kierkegaards tænkning er nået vidt
omkring i verden, hvilket afspejles i de mange oversættelser af hans forfatterskab til alverdens sprog, blandt
andet tysk, fransk, engelsk, spansk, russisk, polsk,
japansk og kinesisk.
Også i dag er der stor interesse for Kierkegaards forfatterskab, særligt er man optaget af hans litterære og
tematiske mangfoldighed i forfatterskabet. Interessen
blomstrer særligt i 2013, som er udråbt til internationalt
Kierkegaard-år pga. filosoffens 200 års fødselsdag d.
5. maj 2013.
Jean-Paul Sartre (1905-1980),
fransk filosof og forfatter
Sartres værker omhandler den ateistiske eksistentialisme, der regnes som et modstykke til
Kierkegaards eksistenstanke, hvori Gud er central.
Sartres påstand er, at mennesket realiserer sig
selv gennem sine handlinger. I Sartres univers
eksisterer der ingen gud, og mennesket er derfor
overladt til sig selv og er dømt til frihed og angst.
I 1943 udkom Sartres gennemslagsværk L’Être et
le Néant (Væren og intet), som analyserer menneskets forhold til omverdenen. Sartres filosofi
blev et modefænomen, der påvirkede litteratur,
teater og film og kom til udtryk i en særlig livsstil
blandt yngre intellektuelle – eksistentialisterne, der
frekventerede Paris’ caféer og jazzklubber.
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
Seks stadier
Gennem sit forfatterskab beskriver Kierkegaard
menneskets seks eksistens-stadier:
Spidsborgeren: Denne person forholder sig ikke
til sig eget selv, da personen endnu ikke har set
sig selv og derfor lever i ligegyldig konformitet og
vane.
Æstetikeren: Denne person forholder sig til sit eget
selv, men ønsker at flygte fra sin egen eksistens.
Ironikeren: Når æstetikeren forsøger at acceptere
sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig med ironi.
Etikeren: Det ærlige og ansvarlige stadie, hvor
personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit
eget selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst.
15
8.1 VÆRK: FORFØRERENS DAGBOG
I København stiger den ukendte og skønneste pige ud
af sin karet. Hvem hun er, er ikke vigtigt. Tværtimod.
For vores dagbogsskriver, Johannes, har ingen hast;
”Ingen Utålmodighed, ingen Griskhed, alt vil nydes
i langsomme drag; hun er udset, hun skal vel blive
indhentet”. Her begynder Johannes sin erotiske dresseren af denne ubekendte, som han aldrig tvivler på vil
indfanges af hans fantastiske evner ud i forførelsens
kunst.
Gennem Johannes´ nøje dagbogsoptegnelser og breve
følger vi hans kyniske fremfærd mod den ubekendte,
der viser sig at hedde Cordelia. Spekulerende og
udspekulerende fanger forføreren Johannes den unge
Cordelia i sit farligt lidenskabelige spind. Og hun kan
umuligt slippe fri, for hun sidder fast i erobrerens spind
og sind. Vi deler den virtuose forførers tanker og tvivl,
mens erobringsprocessen langsomt bliver livsfarlig for
Cordelia.
Humor: Mellemstadie inden det religiøse stadie.
Det religiøse stadie: Dette stadie er delt i Religiøsitet A og Religiøsitet B. Religiøsitet A kræver ikke
noget personligt engagement, da personen trofast
går i kirke, men mere af rutine end egentlig eget
valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet uacceptabel, da man ikke selv tager stilling,
men lader sig styre af religionen som institution.
Religiøsitet B er det ultimative stadie, idet det er
den lidenskabelige og åndeligt krævende tro, hvor
personen indser det paradoksale og absurde i det
kristne gudsbegreb.
8.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Hvad er eksistentialisme?
Hvordan kommer eksistentialisme til udtryk i
værket FORFØRERENS DAGBOG?
I Kierkegaards eksistentialisme findes gud, men
der er ingen gud i Sartres eksistentialisme – hvilken betydning har det?
Diskutér, hvilken rolle ’valget’ spiller i
eksistentialisme.
Hvorfor tror I, at Kierkegaard har valgt at skrive
Forførerens dagbog som en dagbog?
Diskutér, hvad dagbogen som genre betyder for
historiens troværdighed.
Prøv at omskrive en af scenerne i forestillingen
FORFØRERNES DAGBOG til en tredjepersonsfortæller – hvad betyder det for historien?
Skriver I selv dagbog?
Hvordan kommer eksistentialismen til udtryk i
forestillingen HONNINGKAGEBYEN?
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
16
9.0 TEKSTANALYSE: HONNINGKAGEBYEN
Læs Lindas monolog og besvar nedenstående arbejdsspørgsmål.
Linda
Jeg kan stadig se dig for mig
ligeså tydeligt
når jeg står her
komme gående op gennem haven
hen mod gyngen i træet
Måske ser du mig
og vender dig og vinker
Måske ser du mig ikke og fortsætter
opslugt af noget
noget du har fået øje på
Jeg elskede det
at se på dig
på den måde
så opslugt
i en anden verden
tiden kunne gå helt i stå
Jeg elskede jo det
og alligevel
set i bakspejlet grinede jeg sjældent
Jeg var så
bekymret
altid
uværdig
Vi havde jo købt huset
Vi havde besluttet at bo her i byen
For at være tæt på fællesskabet
hinanden
Gud
Tæt på Gud
Ja
Leve tæt på Gud
9.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL
Linda taler om det perfekte liv. Hvad mener hun?
Diskuter, hvad et perfekt liv er.
Diskuter, hvad Linda mener med, at livet ikke er
meningsfyldt?
Hvad er et meningsfyldt liv?
Diskuter, hvad Linda frygter.
Diskuter, hvad Linda mener med,
at hun er uværdig.
Med Gud
i en større sammenhæng
I en menighed
Det var sådan vi ville have det
Det var sådan jeg ønskede det
Ligesom jeg havde ønsket et barn
Alt skulle være så perfekt
Og jeg sagde til mig selv
det er en gave
Hun er en gave
Hun ser ned og lægger en hånd på sin mave.
Hvis du var en gave
ville det hele jo give mening
Kort pause.
Ser du mig nu
Jeg længtes sådan efter det
Du skulle se
men frygtede samtidig hvad du så
Kort pause.
Det er ikke sådan
Livet
Rent
perfekt
meningsfyldt
Honningkagebyen
Mungo Park Kolding
17
10 LINKS
Radioudsendelse på DR P1 om Struensee:
www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2008/10/struensee.htm
Christiansfeld Centret:
www.christiansfeldcentret.dk
Nicolai Abildgaard:
”Den sårede Filoktet”:
www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/vaerker/vis/den-saarede-filoktet-1775/
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Den_s%C3%A5rede_Filoktet.jpg
Nicolai Abildgaard:
” Lykkens Tempel”:
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Lykkens_tempel.jpg
Nicolai Abildgaard:
www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/kunstnere/vis/na-abildgaard-1743-1809/
Grev Zinzendorff:
www.udfordringen.dk/art.php?ID=12800
Brødremenighedens Danske Mission: www.bdm-dk.dk
Brødremenigheden: www.brødremenigheden.dk
Mungo Park Kolding: www.mungoparkkolding.dk
11 KILDER OG BAGGRUND
Amdisen, Asser:
Til nytte og fornøjelse – Johann Friedrich Struensee 1737-1772,
Lindhardt og Ringhof (2012)
Bregnsbo, Michael:
Caroline Mathilde. Magt og skæbne, Aschehoug (2007)
Kierkegaard, Søren:
Forførerens Dagbog, Aschehoug, (1997 (1843))
Kierkegaard, Søren:
www.litteratursiden.dk
Nissen, Henri:
Christiansfeld- Hjerternes By, Udfordringen (2008)
Oplysningstiden:
www.danmarkshistorien.dk
Honningkagebyen – undervisningsmateriale©
Mungo Park Kolding, 2013
Tekst og redaktion:
Julie Schlytter, Anne Splittorff
Layout: Jon Kort
Thyssen, Anders Pontoppidan:
Herrnhuter-samfundet i Christiansfeld, bind 1-2,
Historisk Samfund for Sønderjylland, 1984
Mungo Park Kolding
Vækkelsesbevægelser:
www.kristendom.dk
Fredericiagade 1
DK-6000 KOLDING
mungoparkkolding.dk
Zentropa (Instruktør Nikolaj Arcel):
En Kongelig Affære (2012)
Tlf: 7558 5555 (alle hverdage 10-15)
[email protected]