docN-SERIEN
download 
Report Transcription
N-SERIEN
nyt Nr. 2 TIDEN GIK FRA BØRN OG FORÆLDREKONTAKT SELVEJENDE - KORT FRA IDE TIL VIRKELIGHED BORGMESTER HEJSER FLAG FOR GRØNNE SPIRER sONJA FRA sAXOGADE - CIVILSAMFUNDET I PRAKSIS PROJEKT FOREBYGGENDE ARBEJDE I FAMILIEN FORSKNINGEN TALER IKKE FOR STØRRE INSTITUTIONER BØRNS RET TIL FÆLLESSKABER Juli 2010 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Leder Tiden gik fra børnene og forældrekontakten E fterhånden ved vi, hvad områdeledelse er. Områdeledelse er et ekstra indskudt administrativt led, som finansieres gennem en reduktion af timetallet i den enkelte fysiske institution. Man skaber penge til områdeledelsen ved at fjerne nogle såkaldte administrative timer fra institutionslederen og dennes souschef. Da lederen forsat skal være på fuld tid efter indførelse af områdeledelse, så tages timerne fra den samlede sum af personaletimer til hele institutionen. Nedskriver man med f.eks. 15 ugentlige administrationstimer, vil der skulle hentes 15 timer fra de øvrige timer til pædagoger og pædagogmedhjælpere. Jens Terp bestyrelse, hvor forældrerepræsentanter fra forskellige institutioner sidder i en fælles overbestyrelse og ’bestemmer’ over penge og pædagogik. Men hele tanken med en forældre i bestyrelsen var at bringe personale og forældre tæt sammen omkring det, som det hele drejer sig om, nemlig at have reel indflydelse og skabe de bedst mulige udviklingsrum for forældrenes børn. Man kan ikke vide det med sikkerhed, men det kunne ligne en tanke, at det nye administrative led, som jo finansieres af både brugerbetaling (forældrebetalingen) og gennem kommuneskatten, måske aflaster den centrale administration i kommunen, og således skaber en medfinansiering gennem de 30% i forældrebetaling. Kommunerne fattes penge, men måske er områdeledelse en lige lovlig smart konstruktion? Flere undersøgelser har vist, at den pædagogiske leder i en institution under områdeledelse ikke får mere tid til den direkte og indirekte brugerkontakt (tid på stuen, kontakt med forældrene). Så tiden går af to omgange fra børnene. Første gang, når der skæres i det samlede timetallet, og anden gang, når den pædagogiske leder alligevel skal udføre ledelsesfunktioner. Men hvor var det lige, jeg kom fra. Det var det med tiden, der gik fra børnene og forældrekontakten. Den ene strukturforandring efter den anden skyller i disse år ind over vores daginstitutioner. Selv denne leder fortaber sig i økonomiske analyser, i stedet for at beskæftige sig med hvordan tiden faktisk bruges på børnene og et godt samspil med deres forældre. Skal institutionerne reelt kunne leve op til Regeringens ambition om inklusion af børn med særlige behov, så nytter det slet ikke med ”reformer”, der fjerner tid fra børn og forældrekontakt. Det er i særlig grad forældrekontakten, der forsvinder tid fra. Det kan derfor ikke undre, at forældretilfredshed i de århusianske daginstitutioner faldt fra 89% til 76% efter indførelsen af områdeledelse. Århus kommune skal have ros for, at turde og ville lave disse tilfredshedsundersøgelser. Men da forældretilfredshed nok snarere afdækker relationen mellem forældre og personalet i institutionerne, er det der afdækkes i undersøgelserne, desværre et billede på en hverdag, hvor det er kontakten og kommunikationen mellem forældre og personale der kommer til at lide stærkt når man indfører områdeledelse. God sommer til alle vores tilknyttede institutioner og samarbejdspartnere. Jens Terp Landsformand Yderligere har områdeledelse skabt en ”semi-politisk” NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem Udgives af Fonden Frie Børnehaver Børn og Service Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf. 33 14 88 90 • [email protected] • www.frie.dk Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51 Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard Kurt G. Jensen, Bent Larsen Deadline 3 - 2010 Redaktionelt stof: 06.09.2010 Foto og layout: Bent Larsen Forsidefoto: Sarah, Sundpark Børnehave 2 Produktion: Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie København Ny institutionsstruktur eller besparelser B ørn og Unge området i Københavns Kommunes mangler 350 mio. kr. i budgettet for 2011. Det sker blandt andet som følge af, at antallet af børn der skal bruge institutionspladser, er steget mere end forventet. Kommunen arbejder i den forbindelse på implementering af en ny budgetmodel, som bl.a. har til formål at straffe mindre og belønne større institutioner. Dette ved bl.a. at fjerne eller børnetalsregulere det grundtilskud, som i dag ydes til alle institutioner uanset størrelse. Endvidere arbejdes der på at indføre klyngeledelse for henholdsvis kommunale og selvejende institutioner, hvor en leder tænkes blive overordnet leder for en række institutioner i ”klyngen”. Processen har været voldsomt forceret og dikterende fra kommunens side, og fraværet af ledelsesmæssige eller pædagogiske perspektiver er markant. Kommunens tiltag har af samme årsag været genstand for stor debat og modstand fra de selvejende institutioners side. Frie Børnehaver og Fritidshjem har derfor arrangeret en række af informations- og debatmøder for ledere og bestyrelsesformænd. Eksempelvis var over 200 ledere og formænd samlet i Nørrebro-Hallen i København for at drøfte kommunens planer. Desuden har forældre været aktive og bl.a. arrangeret en bamse-happening: ”Du må få min bamse, hvis jeg må beholde min pædagog”. Se fotos fra disse aktiviteter her ovenfor. Frie Børnehaver og Fritidshjem finder det urimeligt, at et øget børnetal i København alene skal være Børne og Ungeområdets problem. Det forhold, at forældre vælger at blive boende eller flytte til København, skaber et øget skattegrundlag – en øgning der også bør komme området til gavn. Frie Børnehaver har formidlet budskabet til Overborgmester Frank Jensen. kgj 3 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Selvejende - kort fra ide til virkelighed En anderledes studietur ”Hoch wie ein Haus” Af Erik Nielsen, Idrætsbørnehaven Hylet S elvom vi er en blandet skare af danske og tyske børn og voksne så kan vi lege sammen og lære af hinanden. Idrætsbørnehaven Hylet har været på ”studietur” i Berlin. Det var ikke en traditionel studietur, hvor kun det pædagogiske personale var af sted for at lære noget og hente ny inspiration. Nej, her tog alle af sted, børn, søskende, forældre, endda et par bedsteforældre, og så personalet. Alle børn og voksne strækker sig Og flad som en pande kage. Og alle ligger ned på græsset Latteren bølger over legepladsen børn og 31 voksne, som blev hentet af en bus ved børnehaven (enkelte børn skulle af forskellige årsager ikke med, dem var der sørget for pasning til). Efter en fin tur gennem Danmark og Tyskland med masser af smukke, blomstrende rapsmarker og storke på engene, ankom vi til Berlin ved 22-tiden. Vi blev indkvarteret på et tidligere asylcenter, der tysk børnehave. Den yngste af børnene blev netop tre år på turen, og de ældste søskende var 10-13 år. De store børn havde status som fotografer, men da det kom til stykket var de såmænd også med til alle legene. De voksne deltagere var 6 fra personalegruppen og 5 tysktalende forældre. Resten af forældrene og de to små søskende, der var tilbage, havde dagen for sig selv, så der blev shoppet, besøgt museer osv. Lære af andre kulturer Børnehaven, vi besøgte, lå i et Formålet med turen var, at vi samroligt, grønt kvarter i den sydvestmen med børnene ville formidle lige del af Berlin. Det var en stor nogle af de mange sociale lege vi institution med over 100 børn, men har lært, til andre børn og selv lære den var meget velindrettet med noget fra andre. Vi ville også vise god plads til de enkelte grupper, og vores egne børn, at man på trods af der var flere gode fælles faciliteandet sprog og anden kultur kan lege ter, bl.a. en stor sal, og en dejlig sammen og have det sjovt. At turen Hulehop i ring i Kinderlagesstallen Berlin sud-West stor og indbydende legeplads. gik til Berlin, og ikke til Brønshøj, skyldes flere årsager. Dels, at vi har nu fungerer som vandrerhjem. Stedet nogle tyske forældre, der formidlede Spontan fodboldkamp blev indtaget med latter og gensynsglækontakten til den tyske institution, dels Hjemmefra havde vi forberedt, hvilke de (børnehaven var på en lignende tur at Berlin også er lidt mere eksotisk end lege vi skulle lege, samt delt os op i to sidste år), og så blev der puttet børn. Brønshøj. Vi ville selvfølgelig også bruge grupper. Så efter, at vi var blevet budt turen til at udbygge de sociale relationer Senere, da der blev ro i lejren, sad de velkommen og havde udvekslet lidt fleste voksne og nød hinandens samvær i børnehaven, både imellem børnene og informationer om, hvem vi var osv., med en kølig øl i forårsnatten. imellem de voksne. blev vi integreret i to forskellige tyske Fredag morgen kl. 9.45 sad 29 børn og børnegrupper. Den ene gruppe blev 11 voksne i bussen igen på vej til en En torsdag eftermiddag i maj var vi 38 inde og legede i salen, mens den anden 4 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Det helt rigtige spisested for børn og voksne: Tapas-Bar Senefelder str. Prenzlauer Berg. Berlin. gruppe gik ud og indtog legepladsen. De tyske børn var lidt skeptiske i starten men tøede hurtigt op, ikke mindst fordi deres voksne var med på legene med det samme og deltog med iver og glæde. Undervejs var der plads til, at vi kunne snakke med de voksne om, hvad ideen med legene var. Der blev leget næsten 2 timer, og det hele sluttede med en spontan fodboldkamp, hvor både danske forældre og børn fra hele børnehaven deltog. Besøget var absolut en succes, hvor alle kunne tage noget med sig hjem. Alle havde haft det sjovt og oplevet, at man trods sprogforskellen kunne lave mange sjove ting sammen, både børnene indbyrdes, men også børn og voksne sammen. Vi havde fået et fællesskab og oplevet, at vi kunne mødes på tværs af alder og kultur i en positiv stemning. Flere af os voksne oplevede, at de tyske børn kom og tog os i hånden og ville gerne vise os noget, snakke med os og være sammen med os viser endnu engang, at voksne der engagerer sig og leger sammen med børn giver dem en tillid og tryghed til voksne. Efter besøget i børnehaven tog vi hen til Ufa fabric, et tidligere filmstudie, der nu fungerer som kultursted med forskellige værksteder. Her er bl.a. en cafe, hvor vi i forvejen havde advaret dem om, at vi kom og spiste frokost, så der blev sat adskillige pizzaer til livs. Ved siden af ligger et område, der bliver brugt som en slags fritidsklub, men som også er åbent for andre. Her var kaniner, høns, en gris, heste, træer man kunne klatre i, rutschebane osv. Bussen hentede os, og vi var tilbage ved vandrerhjemmet kl. 15, hvor forældrene glade tog mod deres børn. der både var plads til at være sammen, at være voksen, at være barn, og ikke mindst at være et fællesskab, der bare fungerede og blev styrket. Det var meget livsbekræftende at se, hvordan børnene legede sammen på tværs af køn og alder, og hvorledes børnene tog sig kærligt af hinanden og udbyggede deres venskaber, mens de indsnusede storbyen og den nye kultur. Berlin er en meget børnevenlig by med adskillige spændende legepladser. En af vores lokalkendte forældre havde anbefalet en restaurant, der havde udeservering ved en legeplads. Her var der bestilt bord til alle fredag aften. Vejret var skønt, børnene legede, og de voksne fik både spist og drukket et glas vin eller øl, mens snakken gik. Idrætsbørnehaven Hylet, ved Erik og Kirsten, der også har taget fotos. Indsnusede den nye kultur Lørdag var der ”fri leg”. Om eftermiddagen var der en kort guidet tur med bussen, som man kunne deltage i, hvis man havde lyst. De fleste familier valgte at bruge dagen på egen hånd med besøg i svømmehal, zoologisk have, radiotårnet mv. Søndag gik turen hjemad efter en lille sviptur til Det olympiske Stadion. Alt i alt var det en fantastisk tur, hvor 5 Markus kan alt. nyt nyt- Frie - FrieBørnehaver BørnehaverogogFritidshjem Fritidshjem• •2 2• •Juli Juli2010 2010 Natur og Miljø Af Ida Kryger, projektkoordinator i Friluftsrådet ”Grønne Spirer” inspirerer til udeliv og gode naturoplevelser N aturen er verdens største legeplads og fyldt med gode oplevelser for både børn og voksne. Det ved de fleste pædagoger godt, men hvordan får man mere natur ind i en travl hverdag i institutionen? Grønne Spirer er sat i verden for at gøre det nemt og inspirerende for pædagogerne at bruge naturen. Hvad er Grønne Spirer? Friluftsrådets Grønne Spirer er et tilbud til børneinstitutioner, hvor man gerne vil prioritere natur og udeliv i hverdagen. Grønne Spirers mål er, at skabe naturglæde og spirende miljøbevidsthed hos de yngste, samtidig med at børnene inspireres til et sundt og aktivt udeliv fyldt med oplevelser. 350 institutioner er aktive i Grønne Spirer. Over 100 af disse har gjort en særlig indsats og hejst et Grønt Flag som symbol på en aktiv, grøn hverdag. Myresafari og hyldekærester Pædagogerne i Grønne Spirers netværk er i naturen året rundt. For tiden er der masser af oplevelser derude: insekter myldrer frem over alt, der laves bladkranse og plukkes blomster, der er gang i højbede og kompostbeholdere og fuglene har travlt i træer og redekasser. Snart blomstrer hylden, og så er det tid for hyldekærester over bål! Pædagogernes erfaringer og gode ideer formidles via nyhedsbrevet og på hjemmesiden: www. gronnespirer.dk Det skal være nemt og sjovt Via Grønne Spirer vil vi gøre det nemt og sjovt for pædagogerne at være i naturen med børnene, for når de voksne har det sjovt, får børnene det også sjovt. Grønne Spirers fornemmeste mål er engagerede voksne, der oplever og undres med børnene. Derfor udbyder vi kurser og let tilgængeligt materiale med masser af aktivitetsforslag lige til at gå til. Alle institutioner kan være med i Grønne Spirer og modtage materiale, kurser og støtte fra netværket. Det er frivilligt om institutionen vil gøre en særlig indsats, og dermed modtage Det Grønne Flag. Mange af vores institutioner deltager i ”Grønne Spirer” I indeværende år deltager 293 antal institutioner i ordningen og heraf er de ca. 10 % tilknyttet Frie Børnehaver. Det grønne flag vejer da også rundt om i landet i 11 af vores institutioner. Vi er glade for endnu engang at kunne sige, at Frie Børn er Grønne børn! Børnene og det gode udeliv Undersøgelser der viser, at ophold i naturen giver børnene en sundere hverdag på flere planer: Øget fysisk aktivitet, øget koncentrationsevne, bedre balance, bedre motorik og færre sygedage. Børnene får også en psykisk ballast i kraft af flere personlige sejre og færre konflikter børnene imellem. Under åben himmel er der plads til både de vilde og de stille. Find en naturaktivitet på www.gronnespirer.dk Grønne Spirer har beskrevet mere end 200 sjove naturaktiviteter på hjemmesiden www.gronnespirer.dk. Søg på årstid, læreplanstema og naturområde og få inspiration og gode ideer. På hjemmesiden kan man også se Grønne Spirers kriterier, og man kan se andre institutioners handleplaner. Yderligere information: Projektkoordinator Ida Kryger, tlf.: 33280428, email: [email protected] 66 Børn fra institutionen Børn og Miljø i Gentofte hjælper Borgmester Hans Toft med at hejse institutionens Grønne flag som de velfortjent har fået som en markering af deres indsats med natur og miljø i børnehøjde Fotos: Friluftsrådet Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie 7 nyt nyt- Frie - FrieBørnehaver BørnehaverogogFritidshjem Fritidshjem• •2 2• •Juli Juli2010 2010 NYT fra naturvejlederen Foto: Friluftsrådet Deltag i ”Naturens Dag”, den 6. til den 10. september Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen U ndersøgelser har vist, at børn i dag er halvt så meget ude i naturen som deres bedsteforældre var. Bedsteforældrene levede livet udenfor, og kom kun ind når de skulle noget – lave lektier, spise aftensmad eller i seng. I dag er det lige omvendt – børn går kun ud når de skal noget! Det er synd for børnene, som går glip af en masse gode oplevelser, og for naturen, som risikerer ikke at blive tilstrækkelig værdsat. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, som Frie Børnehaver og Fritidshjem er en del af, er derfor gået sammen om at sætte fokus på børn og natur og afholde Naturens Dag. Som institution kan I tilmelde jer og give børnene en eller flere dage i ugen fra den 6. til den 10. september med naturoplevelser, leg og læring. Ved tilmeldingen kan I vælge mellem 3 aktiviteter – Skovsafari, Vandhulsekspedition eller Det kribler og krabler Når I melder jer til inden den 13. august modtager I en temapakke med materialer og vejledning til aktiviteterne – det er et godt tilbud!! Og efter dagen i naturen kan I deltage i en fotokonkurrence, hvor der er gode præmier, bl.a. fra Matas Miljøfond. Naturens Dag kulminerer med landsdækkende arrangementer for børnefamilier, hvor børn deres forældre og bedsteforældre inviteres ud til mange forskellige tilbud. I Frie Børnehaver markerer vi selvfølgelig også dagen. Der er Åbent Hus på vores naturgård Tinghusbakkegård i Vestskoven ml. kl. 13 og 16. Se mere om dette arrangement på www.frie.dk. Læs meget mere om Naturens Dag på www.naturensdag.dk og tilmeld jer. Her kan I også finde rapporten om tre generationers brug af naturen. Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange af vores institutioner vil bakke op om tiltaget og være med til at markere at vi I Frie Børnehaver prioriterer naturen i børnehøjde! Send gerne beskrivelser af jeres aktiviteter som I vil dele med andre på vores hjemmeside og i næste nummer af NYT. 88 Naturvejledning for små børn Naturvejlederforeningens medlemsblad ”Naturvejleder” udgav i foråret et temanummer om de 0-3 årige. Bladet indeholder en mængde artikler om de små børns udvikling, læring og motorik som grundlag for naturoplevelser, samt naturvejlederes erfaringer med målgruppen. I kan downloade bladet her: http://www.natur-vejleder. dk/6storage/853/13/naturvejleder_2010-1_til_web.pdf og sikkert finde masser af inspiration og viden om arbejdet med de små ude i institutionerne. Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie Brevkassen Fotos: Tina Nyrop-Larsen Hej Tina! Vi vil meget gerne have høns på legepladsen, men forældrebestyrelsen er bekymret for om de tiltrækker rotter. Vi har allerede geder og mener da også at alle dyr kan tiltrække rotter. Har du nogen gode argumenter eller ideer som kan overbevise bestyrelsen om at det er en god ide at have høns? Eller har du ideer til andre dyrearter til legepladsen da vi gerne vil have mere end ”bare” geder? Kaniner er vi gået bort fra at anskaffe. Hilsen Karina Kære Karina Det er rigtigt godt for børn at omgås dyr i dagligdagen. De giver en masse sanseoplevelser, en forståelse for og respekt for levende væsener, og de er rigtig gode at inddrage i det daglige pædagogiske arbejde. Desuden viser undersøgelser, at børn der omgås dyr, er bedre til non verbal kommunikation – og det er jo en vigtig kompetence at kunne aflæse kropssproget, som mange gange siger mere end ord! Hvad specielt høns angår, er de rigtig gode til at illustrere de økologiske sammenhænge på en konkret, og dermed forståelig måde for de små børn. Eller sagt på en anden måde: Der kommer noget ind, som bliver til noget der kan spises! Og børnene kan med lethed inddrages i den daglige pasning. De kan plukke græs og mælkebøtter, grave regnorme op og fodre hønsene med det, samt rester fra madpakkerne som måske ellers ville gå til spilde. Samle æg, som gerne må spises når de er varmet op til 700 C, knuse skallerne bagefter og give dem som et kalktilskud til de næste æg. Se hanen parre sig med hønsene, og en skruk høne der ruger i 21 dage inden kyllingerne kommer ud. Og nævnes også skal processen omkring liv og død, slagtning, plukning og tilberedning. Hønsemøget bringes til komposten som senere giver næring/ gødning til køkkenhavens afgrøder og frugt- og bærbuske. Og så er det en fornøjelse for både store og små, at se høns gå frit rundt på området og skrabe efter spirer, larver, orme og snegle. Der er masser af muligheder i et hønsehold! Angående rotter, har du da ret i, at alle dyr i princippet tiltrækker rotter hvis man ikke er omhyggelig omkring fordring og opbevaring af foder. Og det skal I være uanset om det er høns, geder eller kaniner. Foder bør opbevares i en rottesikret beholder, som købes for omkring 100 kr. Hvis der fodres med madrester skal det ske i en plastbalje, som fjernes hvis der ikke spises op. Det samme gælder når I fodrer geder med foderpiller – giv det i en spand i stedet for at lægge det på jorden. For hønsenes vedkommende skal foderet hænges op i hønsehuset i ”næbhøjde” da hønsene ellers vil skrabe i det med fødderne, og foderet derved bliver spredt for alle vinde. Jeg anbefaler geder, høns og kaniner som velegnede dyr til børn på ude arealerne hvis mulighederne er til det. Der er gode erfaringer med dem alle, og hvis man skal have dyr, skal de jo kunne bruges til noget. Til at kæle med, eller til at give mad og dermed vise økologiske sammenhænge. I øvrigt kommer jeg gerne ud i forbindelse med et forældremøde og holder et foredrag om børn og natur, herunder dyr i institutionen. Mange gange hjælper det på forældrenes holdninger, når en person udefra giver sin mening og erfaringer til kende. Jeg håber det lykkes for jer og børnene at få et hønsehold! Venlig hilsen Tina 9 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Civilsamfundets i praksis Sonja fra Saxogade er en god og lærerig historie Det er historien om Settlementet på Vesterbro i København også. Læs her hvorfor! Af Kurt G. Jensen, sekretariatschef I Sidenhen er virkefeltet blevet udvidet til at dække alle aldersgrupper og i stigende grad rettet mod hele byen. Ud over børn og unge arbejdes der nu også med integration, sundhed og beskæftigelsesprojekter. Der er endvidere forskellige former for rådgivningsfunktioner, samt en række tilbud for voksne/ældre borgere. Endelig har Settlementet etableret en række socialøkonomiske virksomheder. sidste nummer af NYT præsenterede vi et helt nyt konkret eksempel på civilsamfundet i praksis. I dette nummer har vi valgt at sætte fokus på en mere etableret frivillig-social organisation. Der er tale om organisationen ”Settlementet” som har eksisteret i næsten 100 år, og som gennem årerne har formået at tilpasse sit virke til de udfordringer samtiden bød på. Civilsamfundet på Vesterbro har gennem alle årene haft foreninger, der har fungeret som talerør og kæmpet for beboernes interesser. Det har sikret Settlementet en betydelig opbakning fra beboere – herunder indvandrergrupper. ”Settlementet” blev stiftet som en social-frivillig organisation på Vesterbro i København i 1911. Dengang boede der ca. 80.000 mennesker på Vesterbro, og der var ikke nogen alternative fritidstilbud eller sociale tilbud fra det offentlige. I starten var indsatsen derfor koncentreret om de mange børn og unge som i fritiden ikke havde institutions- og klubtilbud. NYT har i den forbindelse stillet en række spørgsmål til Settlementets forstander gennem 14 år, Johannes Bertelsen. 10 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Hva’ Så – en familiebutik med brugt børnetøj og vejledning Hvordan undgår en organisation som snart fylder 100 år at ”stivne” i sin tænkning og blive reproduktiv i sit virke? Jeg tror, at forklaringen skal findes i vores grundlæggende fokus på den civile borger og dennes hverdagsliv. Dette til forskel fra det offentlige og kommunen som har en mere formel/ juridisk relation til borgeren - og så det private marked, som tilbyder en ren Forstander Johannes Bertelsen kommerciel (kunde)relation. Vi ser os selv som det nødvendige korrektiv, til det etablerede offentlige system og selve markedet, og vi henter vores inspiration og innovation fra den dialog, der altid vil være mellem borgernes daglige liv på den ene side og det offentlige systems lovgivningsmæssige rammer på den anden side. Vi udfylder en slags ”brobyggerfunktion”, udtaler Johannes Bertelsen. ”Eksempelvis var vi i arbejdet med udviklingen af Sidegadeprojektet i Saxogade, rettet mod unge utilpassede arbejdsløse, nødt til konkret at fravælge at indgå i det traditionelle SSP-samarbejde. Vi måtte opstille egne regler og former for at vinde de unges tillid og respekt. I vores klubarbejde har vi i driftsoverenskomsten med kommunen måttet insistere på, at vores børne- og ungeindsats kunne fortsætte til det fyldte 25. år. Endelig har vi også fået accept på, at alle unge blot skal betale ungdomsklubtakst. Dertil kommer, at vi har fået lov til at finde alternativ finansiering, såfremt de unge ikke er i stand til at betale kontingent - og normalt skulle smides ud af tilbuddet. Det er for mig eksempler som viser, at vi simpelthen hele tiden er nødt til at være innovative for at lykkes med vores aktiviteter ”, supplerer Johannes Bertelsen. Settlementet har ry for at være gode til at søge private og offentlige midler. Hvor stor en del af jeres aktiviteter er finansieret af faste bevillinger og hvad er det som gør, at I lykkes så godt med at ”rejse midler” til forskellige aktiviteter/projekter? ”Det er primært vores børne- og unge- 11 arbejde som er koblet op på noget der minder om faste bevillinger via den driftsoverenskomst vi har lavet med kommunen. Dertil kommer fireårige bevillinger til generel ledelse og administration – ligeledes fra kommunen. Alle øvrige aktiviteter er finansieret af projektmidler og midler til særlige formål af forskellig varighed”. ”De krav som det offentlige efterhånden stiller til udformning af ansøgninger er så omfattende, tekniske og akademiske, at man bruger uforholdsmæssig megen tid herpå. Eksempelvis skal man kunne skrive sig ind i en forandringsteori og man skal beskrive indsatsen i en ”inputoutcome” kontekst. Kravene vanskeliggør samtidig, at mindre frivillig-sociale organisationer kan ansøge, og er nødt til at samarbejde og ansøge sammen med flere organisationer”. ”Grunden til at vi lykkes med vores ansøgninger skyldes nok, at vi evner at beskrive den samfundsmæssige nytte/ udbytte som vores aktiviteter giver. Dertil kommer, at vi efterhånden har et navn eller ”brand” som gør, at man som sponsor ved, at vi kan levere og at kvaliteten er i orden. Dertil kommer et personligt netværk om er opbygget gennem mange år, til såvel politikere som virksomhedsledere/fondsbestyrere m.v.. Vores erfaring er, at private sponsorer hellere vil sponsere ”monumenter” end mere driftsmæssige indsatser. Vi fik eksempelvis 13 mio. kr. i støttemidler Fortsættes næste side nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 til at etablere aktivitets- og træningsfaciliteter i ”Idrætsfabrikken”, samt 7 mio. kr. til gennemgribende renovering af vores koloni ”Lyngborgen”, udtaler Johannes Bertelsen. Hvilke opgaver synes du, at civilsamfundet bør varetage og hvilke forhold skal man i den forbindelse være opmærksom på? Det er vigtigt, at man husker på, at civilsamfundet udgør en særlig samfundsmæssig sektor som er uafhængig af stat og marked. Vi har i Danmark en tradition for en stærk offentlig sektor som samspilspartner for den frivillige sektor. Den nuværende økonomiske krise lægger imidlertid et ekstra pres på dette samspil. Vi skal her være særligt opmærksomme på, at det offentlige ikke bare overlader en række centrale velfærdsopgaver til aktører i civilsamfundet, for at spare penge. Det er vigtigt, at der skabes offentlige finansieringsformer, der medfinansierer det civile samfund, og har fokus på at skabe brugernære aktiviteter. Der er også behov for, at skabe bedre og mere fleksible vilkår for offentlige samarbejdspartnere, så de nemmere kan arbejde med lokale og borgerrettede indsatser på tværs af myndigheds-/forvaltningsområder. Man skal i den forbindelse huske på de fordele der ligger i, at civilsamfundets aktører ikke er bebyrdet med at være myndigheds- og kontrolfunktion – men står mere frit i forhold til, at skabe relationer og netværk og løsninger baseret på tillid etc. Endelig er det vigtigt, at samspillet med det offentlige har fokus på ”det lange seje træk” og den kontinuitet der ligger heri. Netop dette, at vi er lokale og er det over lang tid gør, at vi kan være brobyggere mellem borgerne og det offentlige system, udtaler Johannes Bertelsen afslutningsvis. FAKTABOKS Økonomi/ansatte i 2009 40 ansatte 70 - 80 frivillige Bidrag fra fonde/legater 0,6 mio. Bidrag til særlige formål 4,4 mio. kr. Årsbudget ca. 15 mio. kr. FAKTABOKS Hvad er Settlementet? Settlementet blev stiftet for næsten 100 år siden som en social-frivillig forening på Vesterbro i København. Dengang boede der ca. 80.000 mennesker på Vesterbro, og der var ikke nogen alternative fritidstilbud eller sociale tilbud fra det offentlige. I starten var indsatsen derfor koncentreret om de mange børn og unge, som i fritiden ikke havde institutions- og klubtilbud. Sidenhen er virkefeltet blevet udvidet til, at dække alle aldersgrupper og i stigende grad rettet mod hele byen. Ud over børn og unge arbejdes der nu også med integration, sundhed og beskæftigelsesprojekter. Der er endvidere forskellige former for rådgivningsfunktioner, samt en række tilbud for voksne/ældre borgere. Endelig har Settlementet etableret en række socialøkonomiske virksomheder. Navnet ”Kristeligt Studenter-Settlement” skyldes, at organisationen er startet af teologer og præster efter inspiration fra London. Idèen bygger på, at frivillige studenter fra Universitetet slår sig ned (”settle down”) i et arbejderkvarter og her hjælper arbejderklassen med støtte og rådgivning i forhold til omsorg for børn og unge og hjælp til sociale problemer. FAKTABOKS Virksomheder/organisationer Siden etableringen af Settlementet i 1911 er der udsprunget en lang række aktiviteter/organisationer: • Socialpædagogiske fritidsforanstaltninger i form af børne- og ungearbejde i klubber og på gadeplan • Studenter Settlementets Boldklub (www.ssb-sport.dk) • Idrætsfabrikken (www.idraetsfabrikken.dk) • Sidegadeprojektet i Saxogade (www.sidegaden.dk) Sidegaden driver 7 socialøkonomiske virksomheder og værksteder med 20-30 medarbejdere, i aktivering, i samfundstjeneste, i skåne - og flexjob, frivillige og ansatte: • Café Sonja – med masser af hjemmelavet mad, kaffe og take-away. • Solhatten – en helsekostbutik med sundt til gane og sjæl inkl. massage og zoneterapi • Hva’ Så – en familiebutik med brugt børnetøj og vejledning • Cassiopeia – salg af designtøj, syning og reparation af tøj • Muchacho - design af logo, tryk på T-shirts, tatovering og arrangør af musikevents • Gang i Gaden – et praktisk og socialt arbejdsfællesskab med genbrugsbutik. 12 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 NYT om madordningen Fleksibel frokostordning i daginstitutionerne F redag den 23. april 2010 fremsatte socialministeren et lovforslag om indførelse af fleksible frokostordninger og den 4. juni 2010 blev det fremsatte lovforslag om fleksible frokostordninger 3. behandlet og vedtaget. Ordningen træder i kraft den 1. januar 2011. Den oprindelige lov om obligatoriske madordninger blev beskrevet i ”Ledelsesnyt” i maj 2009 og i juni 2009 og efterfølgende fulgt op på hjemmesiden, da det ændrede lovforslag blev fremsat. De væsentligste elementer er beskrevet heri og kan fortsat læses på hjemmesiden. Som opfølgning på den nu vedtagne lov har vi valgt at ridse de væsentligste ændringer op her: • Kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner har fortsat en pligt til at tilvejebringe et sundt frokostmåltid i daginstitutioner. • Fristen for indførelse af frokostordning i daginstitutioner udskydes fra 1. januar 2011 til 1. august 2011 og kan løbende iværksættes i denne periode. • Den enkelte forældrebestyrelse har som udgangspunkt mulighed for at fravælge kommunens tilbud. • Der indføres et nyt begreb ’institutioner med flere enheder’. I alle typer institutioner, som består af flere enheder, skal beslutningen om at fravælge et sundt frokostmåltid træffes af et flertal af forældre (en stemme pr. barn) i den pågældende enhed. • Muligheden for at fravælge et sundt frokostmåltid skal foregå minimum hvert andet år og ikke oftere end hvert år. • Kommunebestyrelsen skal forud for forældrenes eventuelle fravalg oplyse om kommunens forventede takst og fastlægge retningslinjer, som omhandler konkrete procedurer, formidling, gældende periode og frister. • De institutioner som har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette forældrearrangerede frokostordninger og / eller forældrearrangerede madordnin- 13 • • • • • • ger. Kommunen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrearrangerede frokostordninger. Inden 1. januar 2011 skal der være et, i henhold til fødevaremyndighederne registreret køkken, i alle daginstitutioner. Fra den 1. januar 2011 sænkes loftet for forældrebetaling fra 30% til 25% af driftsudgiften. Til gengæld indføres frokosttakster, der maksimalt kan dække kommunens udgifter til en frokostordning eksklusiv udgifterne til administration og ejendomsudgifter. Kommunerne kan beslutte, at et sundt frokostmåltid skal indgå som en del af dagtilbudsydelsen til alle børn i samme aldersgruppe, og i den situation indgår udgiften i forældrebetalingens 25% af driftsudgiften. I den situation kan forældrene ikke fravælge frokostordningen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling til alle typer frokost / madordninger. Dette gælder både for de selvejende og de private institutioner. Til de forældre som i forvejen får økonomisk tilskud (eks. socialpædagogisk, økonomisk fripladstilskud, søskende tilskud), gives der også tilskud til et sundt frokostmåltid. I perioden 15. juni 2010 til den 31. december 2010 skal kommunalbestyrelsen sikre, at alle får mulighed for at træffe beslutning om at fravælge et sundt frokostmåltid, som har virkning fra 1. januar 2011. Hvis der er indført frokostordning inden den 31. december 2010, kan kommunalbestyrelsen dog beslutte at fortsætte ordningen frem til 30. juni 2011. I lovgivningen er der givet kompetence til kommunalbestyrelsen til at beslutte, at der under særlige forhold skal tilbydes / fastholdes et sundt frokostmåltid af sociale og sundhedsmæssige årsager, om undtagelser af enkelte børn i den fleksible frokostordning samt regler om administration af ordningen. Birgit Bøgebjerg Ønskes yderligere information henvises til Folketingets hjemmeside: www.ft.dk/L212 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Kan vi gøre det bedre? Forebyggende arbejde i familien Af Hanne Hassig Lyberth, leder af Børnehuset Novrupvej i Esbjerg V i tror på, at de trygge daglige relationer mellem forældrene og personalet, giver store muligheder for i tæt samarbejde at skabe udvikling, for både børn, forældre og personale. Blot der gives lidt ekstra ressourcer. I vores institution er der et meget forskelligt klientel, ud over almindelige velfungerede familier, har vi en del familier med misbrugsproblemer, voldsramte familier, tosprogede familier med traumatiske oplevelser, samt familier med sociale og emotionelle problemstillinger. Desuden har vi en stor del familier i gråzoneområdet, hvor børnene er i risiko for at få adfærdsproblemer senere i livet. Baggrunden for vores projekt Vi oplever i vores hverdag, at flere af vores forældre har svært ved at fungere på en hensigtsmæssig måde, og vi ved, at en del af vores forældres eneste netværk er personalet i børnehuset. Den årlige snak og den daglige snak i gangen, er langt fra dækkende i forhold til forældrenes behov for råd og vejledning. Vi tror på, at i et nærmiljø hvor der er daglig kontakt og tillid, ligger der uopdagede muligheder for forebyggende arbejde. Beskrivelse af projektet Projektets længde har været 2 x 3 mdr. og omfattet 12 familier og 14 børn. Forældrene har fået mulighed for selv at melde sig til vores projekt, hvilket flere gjorde end vi havde plads til. Vi havde desuden tænkt på nogle familier, som vi mente kunne have gavn af at være med. Disse familier indkaldte vi til en samtale, hvor vi gav dem yderligere information om projektet, og om hvorfor vi gerne ville have dem med. Alle familierne sagde ja tak til at deltage. De 12 familier blev en blanding af dem der straks meldte sig, og dem som vi opfordrede til at deltage. Ingen familier sagde nej tak til at deltage. Vi valgte at børn og forældrene skulle repræsentere et bredt udsnit af institutionens klientel. Det vil sige, at der i projektet både har deltaget børn/famillier med større emotionelle/sociale/psykiske problemer og børn/familier med små sociale/emotionelle vanskeligheder. Men alle var valgt 14 ud fra et skøn om, at vi på 3 mdr. ville kunne se en forskel. Familierne var af både anden etnisk oprindelse og almindelige danske familier. Forældrene blev bedt om at komme med forslag til, hvad de fandt vigtigt at arbejde med. Primær-pædagogerne supplerede med deres tanker og iagttagelser og i fællesskab fandt vi frem til overskriften på, hvad der skulle arbejdes med. Der var en slående enighed mellem forældrene og pædagogerne om, hvad der var svært for børnene, og hvad forældrene derfor ønskede hjælp til. Inden projektets start havde vi lavet skemaer til indledende samtaler, spørgeskemaer til den ugentlige samtale med forældrene og evaluerings-skemaer til forældre og personale. Det blev aftalt at lederen deltog i de indledende og afsluttende samtaler med alle familierne, og ellers efter behov. Forældre og pædagoger lavede ved første samtale en test på barnet. F.eks. Tras, Skole Paratheds Undersøgelse eller Høje Tåstrup. Testen blev efter behov taget igen ved afslutningen af projektet. (Kuno Beller testen fravalgte vi, da den ville tage for meget nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 tid i forhold til så kort et projekt.) Da det var hensigten, at forældre og pædagoger skulle trække i samme retning, blev der hver uge aftalt hvad forældrene skulle arbejde med i den kommende uge, og der blev planlagt pædagogiske forløb i institutionen i forhold til barnets behov. Blanding af samtaler og evalueringer Vi valgte en blanding af samtaler og skriftlige referater, lavet ud fra samtaleskemaer og evalueringsskemaer. Det vil sige, at under den ugentlige samtale lavede pædagogen referat med nye aftaler og evaluering af den forrige uge, forældrene fik en kopi. Derudover lavede alle pædagogerne en projektmappe hvor alt øvrig dokumentation blev sat ind. Foto beskrivelser af arbejdet i institutionen både i grupper og individuelt. Denne mappe med en samlet evalueringsrapport af deres projekt med fotoer fik forældrene ved afslutningen af projektet. Der blev også brugt video. For de børn der indgik i et kunstterapeutisk forløb, blev det til mange smukke malerier med børnenes historier vedhæftet. Vi gik på hjemmebesøg, og inviterede forældrene med på ture, hvor de fik mulighed for at se deres barn sammen med os. I det hele taget var det meningen at dette skulle være forældrenes projekt, ligeså meget som det var vores. Derfor var alle forældre også med til at lave de forskellige test på børnene. Vi aftalte et projektmøde om måneden for lederen og de pædagoger der var omfattet af projektet. På møderne fortalte pædagogerne hinanden om deres praksis, evaluerede arbejdet og inspirerede hinanden med nye ideer. Refleksioner Vores mål var at skabe trygge åbne forældre, som tør komme og bede om hjælp før problemerne vokser sig store, og derved støtte familien/barnets udvikling og trivsel. Vores overordnede hensigt var at efterprøve vores ide om, at tætte/trygge daglige relationer kan hjælpe og støtte familier med henblik på bedre trivsel og udvikling, og at en sådan tidlig indsats, 15 kan være med til at forebygge senere alvorligere problemer. Samtlige forældre har i evalueringen givet udtryk for, at både de og børnene har fået meget ud af at være med, og at de gerne ville fortsætte hvis det var muligt. Vi har lært hinanden bedre at kende, hvilket har resulteret i større tillid og tryghed. Vores mål kan vi umiddelbart se er indfriet, når vi kigger på forældrenes besvarelser ved evalueringen. Vi skylder PPR og vores psykolog en stor tak for 1 ekstra supervision til pædagogerne pr. familie under forløbet. Supervision er en nødvendighed i den slags arbejde. Personalet har brændt for dette arbejde, hvilket har skabt ny energi i børnehaveafdelingen. Alle giver udtryk for, at de ville ønske, vi kunne arbejde sådan altid. Pædagoger og forældre er i højere grad blevet samarbejdspartnere, med respekt for hinandens kompetencer, Fortsættes næste side nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 hvilket børnene også har haft glæde af. Vi valgte et bredt udsnit af forældregruppen, ud fra troen på, at vi kunne gøre en forskel på 3 måneder. Det er vi også overbevidst om, at vi gjorde. 3 måneder er dog for kort tid, så kun de mere ressourcestærke familier vil være i stand til at fortsætte i samme retning uden opfølgning fra os.Dette er også hvad vi allerede har set i praksis. Efter ca. 1 måned er nogle familier på vej tilbage i de gamle mønstre. Men de kommer nu i højere grad og beder om hjælp eller en snak, før noget bliver for svært. Den positive, tætte kontakt, som blev skabt under projektet, har fortsat indflydelse på samarbejdet med disse familier. De metoder som blev brugt i projektet tog udgangspunkt i det enkelte barns behov. Der var små grupper, hvor børnene blev sat sammen efter deres behov, og der er blevet arbejdet individuelt med hvert enkelt barn i den udstrækning, der var behov for det. F.eks. er førskolegruppen, sproggruppen og en dyre gruppen eksempler på nogle af de gruppeinddelinger, som arbejdede med udgangspunkt i forskellige behov hos børnene. Derudover arbejdede vi desuden med bl.a. musik, eventyr, naturen, Trin for Trin og massage. Personalet har brugt en aften på et kursus om kommunikation og vanskelige forældresamtaler, som var tilrettelagt i forhold til vores projekt og behov. Desuden brugte vi under projektforløbet tre weekender på en opkvalificering af personalets tidligere kursus: ”Kunstterapeutiske metoder som pædagogisk værktøj”. Kurset inkluderede supervision af arbejdet ved hjælp af videofilm. Vi fik endnu engang tydeliggjort hvor meget det nonverbale sprog kan påvirke og bearbejde følelser. Disse metoder har vi brugt rigtig meget. ske have været afsluttet på 3 måneder, men eftersom vi valgte et bredere udsnit af familier med forskellige udfordringer, var 3 måneder ikke nok til at ændre væsentlige problemstillinger for alle familierne. (Dette på trods af, at de familier der har de største vanskeligheder, ikke medvirkede i projektet.) De familier, som vi ikke har kunnet slippe den tætte kontakt med efter de 3 måneder, har vi måttet finde en mulighed for at tilgodese ekstra i en periode. Personalet gjorde sig også nye erfaringer Vi har prøvet efter bedste evne at i kunsten at kommunikere fra et skærpet følge oftere op udgangspunkt af med samtaler til respekt og ligeværd. alle familierne, De har fået bekræfMen de kommer nu i højere tet deres overbevisgrad og beder om hjælp eller en men uden ekstra ning om, at det nytsnak, før noget bliver for svært. personale bliver arbejdet nødt til ter noget at arbejde at foregå i større tæt sammen, og at børnegrupper, og forældresamtaler må det er nemmest at bryde mønstre, når foregå, når der er mulighed for det. Det der er tillid og tæt samarbejde. Hvis vi kun havde valgt familier med helt forebyggende arbejde må ikke gå ud over kvaliteten for de øvrige børn. små problemer, kunne deres forløb må- 16 Forebyggende arbejde kan laves på mange måder, hvilket vi har gjort i mange år. Vi tror, at skal vi bryde mønstre, gøres det bedst hvor der er trygge, nære relationer. Drømmen for os er stadig at få lov at arbejde med og for hele familien. Derfor har vi sendt en ansøgning om at få lov til at udvide vores opgaver i den retning. Sommetider leger vi også med tanken om et tværfagligt børnehus, et”børnecenter”, hvor institutionerne ligger fysisk sammen med relevante faggruppers kontorer. Tænk, kun at skulle skrå over en gang, for at tale med f.eks. sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog, talepædagog, rådgiver og lign. Eller berigelsen i det tværfaglige samarbejde, når man f.eks. har mulighed for at møde hinanden (og børnene) til frokost i kantinen. Gad vide hvad så tæt et samarbejde kunne medføre. □ 2010/2011 i København TILBUD: Lederuddannelse - med fokus på kompetenceudvikling & Netværksledelse Ledelse af selvejende institutioner og frivillige organisationer Kompetenceudvikling fordi fagligheden skal udvikles og på grund af nye forventninger til lederen fra omverdenen … Et specielt kompetenceudviklingsforløb for institutionsledere med fokus på: ”Det personlige Lederskab”, ”Ledelse og Medarbejdere”, ”Forandringsledelse” og ”Team- og netværksledelse” samt ”Human Ressources”, markedskommunikation og økonomiforståelse. Nye forventninger til ledelse af daginstitutioner Frie børnehaver og Fritidshjem ønsker at Lederne skal samarbejde med bestyrelserne skabe de bedst mulige uddannelsesmulig- om at indoptage nye politiske ønsker og sam- heder for lederne i vores tilknyttede institu- tidigt selv være med til at sætte en dagsorden tioner, selvejende som private. for sin institution. Fra samarbejdspartnere opstår der i disse år Dialogen med de nye bestyrelsesmedlem- nye forventninger til den professionel ledelse mer, de nye forvaltninger og de nye kom- af institutionerne og tidens pejlemærker munalbestyrelser forudsætter at lederen har skifter fra kendte til nye begreber. De nye be- en ballast og sikkerhed i argumentationerne. greber er desuagtet pejlemærker uanset at de Argumenter må bygge på viden og samtidig knapt nok er indholdsudfyldte inden de tages må der være blik for at udvikle sin institution i brug. Lederne forventes at kunne indgå i særlige bidrag til det store fællesskab. Denne dialog om den nye udvikling, kunne agere i folder omhandler et tilbud til dig som vil kvali- nye og tværfaglige netværk samt kunne passe ficere din viden og din argumentation. sin virksomhed fagligt som økonomisk. Forløb: I studieforløbet får deltagerne lavet en DISC-profil som indgår i “Det personlige lederskab”. Materialet er den enkeltes personlige redskab gennem hele forløbet. Rygraden i forløbet er 6 moduler fra Diplomlederuddannelsen: Det personlige Lederskab (2 x moduler), Ledelse og Medarbejdere (2 x moduler), Forandringsledelse og Team- og netværksledelse. En fuld diplomlederuddannelse består af 10 moduler. Ud over diplommodulerne er der introduktion til forløbet og forløb om økonomiforståelse og markedskommunikation samt HR. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng gennem hele forløbet og sammenhæng i forhold til de udfordringer, institutionsledelserne står over for i deres egen praksis. Endvidere er der i forløbet indlagt studie- og netværksdage. Der vil følge en detaljeret deltajeret indholdsbeskrivelse efter tilmeldingsfristens udløb. Forløbet er planlagt med hele dage samlet i moduler af 2 dage. Uddannelsesforløb Forløbet strækker sig over 15 måneder. 2010 September: 08. + 09. 15. + 16. 22. + 23. Oktober: 06. + 07. 27. + 28. November: 03. + 04. 10. + 11. 24. + 25. 2011 Januar: 12. + 13. 19. + 20. 26. + 27. Februar: 09. + 10. Marts: 02. + 03. 09. + 10. 16. + 17. 30. + 31. April: 13. + 14. 27. + 28. Maj: 04. + 11. + 18. + 25. + 05. 12. 19. 26. Juni: 08. + 09. 2011 September: 07. + 08. 14. + 15. 21. + 22. Oktober: 05. + 06. 26. + 27. November: 02. + 03. 09. + 10. 23. + 24. Sted: Internatforløbene: Afholdes i Frie Børnehavers lokaler: - Klerkegade 10 B, 1308 København K. Tilmelding: Tilmelding kan ske ved henvendelse til: Hanne Johansen [email protected] el. 7613 3300 Frist: den 9. august 2010 Økonomi: Pris pr. deltager kr. 50.850,-. + forplejning (kostpris på 200 kr. pr. hele kursusdag/deltager for kaffe/te og brød morgen, frokost og eftermiddagskaffe/te med frugt). Yderligere information Faglig pædagogisk rådgiver: Ebbe Søgaard, [email protected] Uddannelsesforløbet bliver udbudt under åben uddannelse, og det giver dig mulighed for at søge Statens voksenuddannelsesstøtte, SVU. Der kan søges SVU svarende til kr. 38.352,(ved 30 undervisningsdage, 7 eksamensdage og 14 selvstudiedage - og ved den nuværende sats på kr. 752,- pr. dag). Ansvarlig for Leder-Diplom-uddannelsen: Anni R. Korsbæk, [email protected], 7322 7127 Koordinator på uddannelsen: Andreas Smidt, [email protected], 7613 3285 Uddannelsessekretær: Hanne Johansen [email protected] Uddannelsessekretær: Charlotte L. Erbs [email protected], 7322 7110. Læs mere om SVU-mulighederne på www.svu.dk Samarbejde: Forløbet er lavet i et samarbejde mellem Frie Børnehaver og Fritidshjem, University College Syddanmark samt Erhvervsakademi SydVest/Esbjerg Handelsskoles Kursusafdeling. Ledelse af selvejende institutioner og frivillige organisationer nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 København Forskningen taler ikke for større institutioner 10. juni 2010 Til Børne- og Ungdomsforvaltningen Hermed følger vores svar på forvaltningens henvendelse vedrørende ændret struktur i København for de selvejende institutioner (den såkaldte klyngeledelse). Vi finder kommunens forslag stærkt bekymrende, da såvel børns og personalets trivsel ligger os på sinde. Der findes ikke forskningsmæssig belæg for, at klyngeledelse sikrer et godt pædagogisk miljø, pædagogisk udvikling eller et godt arbejdsmiljø. Vi ved derimod fra andre kommuner, at lignende strukturændringer er arbejdskraftintensive på mange niveauer i den kommunale forvaltning og skaber meget turbulens i medarbejdergrupperne på institutionerne, hvilket utvivlsomt har indflydelse på børnenes hverdag. Det er derfor også helt uforståeligt, at Københavns kommune opererer med, at klyngeledelse kan generere en besparelse på 80 mio. kr. Kommunens oplæg er meget mangelfuldt med hensyn til en forklaring af dette. Skil besparelser og udviklingsprojekter fra hinanden Vi vil meget gerne bidrage til udvikling af daginstitutionsområdet og de pædagogiske tilbud, som kommunens børn har. Herunder kan det være relevant at diskutere strukturelle forandringer, der på en og samme gang kan understøtte samarbejde mellem institutioner og sikre de selvejende institutioner autonomi f.s.v.a. økonomi, instruktionsret , bestyrelse med videre. Vi er selv i gang med at sondere mulige samarbejder med beslægtede og geografisk nært placerede institutioner. Den proces, forvaltningen for nuværende har sat i gang, sikrer imidlertid ikke den fornødne tid og mulighed for at skabe relevant mening og perspektiv i sådanne sonderinger og drøftelser. Det synes heller ikke helt åbenlyst, at kommunens interesse i dette faktisk er udvikling jf. det faktum, at klyngeledelse er en del af et sparekatalog. Vi vil opfordre til, at skille besparelsesrunder og udviklingsprojekter ad og investere den tid der er nødvendig i sidstnævnte. I forlængelse heraf finder vi den udmeldte høringsfrist vedrørende ”det selvejende landkort” (23. juni til 18. august) helt uacceptabel både hvad angår placering og længde. På vegne af bestyrelsen for Kantorparkens Børnehave. Formand Charlotte Palludan Lektor, Ph.d., Institut for Pædagogik, Dpu, Aarhus Universitet Associate Professor, Department of Education, Dpu, Aarhus University, Tuborgvej 164, 2400 København NV. 21 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Fremtidens dagtilbud Fleksible daginstitutioner Af Birgit Bøgebjerg, specialkonsulent D ebatten om ufleksible åbningstider i daginstitutionerne har i de senere år været taget op fra flere sider. Debatten er fortsat meget aktuel. Udsagnene er mangeartede. ”Åbningstiderne i daginstitutionerne afspejler ikke videnssamfundets arbejdstider, de afspejler industrisamfundets”, har Lars Qvistgaard, Djøf udtalt til Politiken. Problemer med balancen mellem arbejdsliv og familieliv er medlemmernes største stressfaktor. Herudover vil fremtiden bringe endnu større udfordringer. En meget stram økonomi i kommunerne gør, at man leder efter besparelserne. For at imødekomme denne udfordring tages der mange modsatrettede beslutninger, bl.a. lukkes små institutioner, åbningstiden forkortes og ferielukning praktiseres. Udkantsområderne bliver særligt ramt. Det vil svække børnefamiliernes jobmuligheder og dermed gøre kommunerne mindre attraktive at bosætte sig i. Ny lov Lukkeloven er nu ændret, og butikkerne kan holde længere åbent og på flere dage. Med udsigt til at arbejdsløsheden samtidig falder i løbet af få år og med en politisk debat om en længere ugentlig arbejdstid – står forældrene overfor en endnu større udfordring, når børnene samtidig skal have en fornuftig og tryg hverdag. De langsigtede løsninger ser ud til at lade vente på sig! Et stort puslespil Hvilke begrundelser er der egentlig for, at danske dagtilbuds åbningstider ikke har ændret sig væsentligt, når behovet viser sig at være anderledes? Og hvorfor har fleksibiliteten på åbningstiderne ikke fulgt med fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked? Er der en særlig samfundsøkonomisk grund til at lukke institutioner i nærområdet, så børnefamilierne skal tilbringe flere timer på landevejen? En grund kan være, at efterspørgslen er så begrænset, at det er umuligt at etablere et økonomisk rentabelt tilbud. Mange forældre vælger helst at få passet sit barn tæt på bopælen og indenfor ”normal” arbejdstid, og det resulterer ofte i, at forældrene får en stram styret hverdag. Bekymringen om barnets tryghed og tanken om manglende stabilitet i hverdagen, kan derfor være en grund til manglende efterspørgsel. Hvis der er behov for pasning udover åbningstiden, i ferieperioden eller ved sygdom, er det ikke ualmindeligt, at forældrene finder alternativ pasning. Hvis det er muligt inddrager forældrene venner og familie, vælger selv at tage en fridag(e) eller andre alternative løsninger, som f.eks. at indgå en fleksibel aftale med arbejdsgiveren. En påstand kan også være, at 22 forældre har svært ved at aflevere deres barn i længere tid og i perioder, hvor der er færre børn. Deres barn skal ikke opleve altid at være den sidste, eller en blandt få, som kommer med morgenåbneren i tilbuddet. Andre forældre klarer at hente og bringe børnene indenfor åbningstiderne, ved at have forskudt arbejdstid. Det kan være en stor stressfaktor at få puslespillet til at gå op - hver dag. Og så er der også dem, som bare ikke har disse muligheder. En anden grund kan være, at dagtilbud bl.a. har til formål at udvikle de sociale, motoriske og intellektuelle kompetencer – sikre dannelse samt forberede barnet til uddannelse. Fleksibilitet i åbningstiden kan gå hen og blive et pædagogisk dilemma, da en stram økonomi skal matche en tryg, lærende og udviklende ”børnearbejdsplads” i de fleste af børnenes aktive vågne timer. Disse overvejelser er væsentlige, når kravene til indsatsen og en forsvarlig pædagogik skal være til stede i en udvidet åbningstid. Og hvad kan være med til at løse forældrenes dilemma? En stressfaktor hos forældrene kan handle om mange forhold - faste og snævre åbningstider er absolut en væsentlig faktor. I enkelte kommuner er indført udvidet åbningstid på få institutioner med flek- nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Børn har behov for fleksible daginstitutioner. Vil den nye lukkelov ændre behovet? sibel brug af tilbuddet. I flere kommuner er der indarbejdet en ”overlapningsplan” for at sikre, at forældrene altid vil kunne få passet sit barn på alle lukkedage / ferielukninger. Dette indebærer, at barnet skal forholde sig til nye fysiske rammer, voksne og børn. Dagplejen har flere steder oprettet gæstehuse for at tilgodese barnets tilhørsforhold (kendte omgivelser, voksne og børn), når den primære dagplejer har ferie eller er syg. Lovgivning og kommunens fastsatte budgetter omhandler i dag dagtilbud på ”normalområdet”, som er baseret på en åbningstid omkring 50 til 55 timer om ugen i den periode, hvor størstedelen af forældrene har behovet. Det viser sig, at dette vilkår begrænser den fleksibilitet, som området meget gerne vil kendes på. Vi er flere, som har eller kan tage et ansvar for at finde nye bæredygtige løsninger. Efter 2005 har lovgivningen givet mulighed for oprettelse af private institutioner både som enkelt person med en bestyrelse i ryggen, som virksomhed og som fond/forening. En privat institution kan selv bestemme placeringen af åbningstiden. For store virksomheder kan det være en oplagt løsning, en forældregruppe kan være en anden. Frie Børnehaver og Fritidshjem er en oplagt organisation som ”fødselshjælper”, der i forvejen servicerer private og selvejende institutioner og kan være behjælpe- 23 lige, når behovet for nye løsninger skal gennemføres. Samarbejde på tværs Måske viser det sig, at den nuværende lovgivning er utilstrækkelig, men det skal ikke være nogen hindring. Der er brug for nytænkning. Måske skulle flere organisationer på tværs af interesser konkretisere behovet, så der kan komme håndterbare løsninger på bordet? Det kunne være med til at skabe grundlag for nye, nære og fleksible institutioner og åbningstider i ”tilbud til børn”. Der er gennem lovgivningen nemlig mulighed for forsøgsordninger. Vær aktiv i konkrete løsninger – og kontakt Frie Børnehaver og Fritidshjem. nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Det fik vi ud af kurset ”Styrer du tiden, eller styrer den dig” Torsdag den 6.5.2010 var vi, leder Jane Petersen og kontorassistent Lone Lange fra Dagmargården i Fredericia på kurset ”Styrer du tiden, eller styrer den dig”. Vi er ansat i en selvejende privat institution, med de mange opgaver i dagligdagen, som det indebærer på godt og ondt. Jane Petersen Lone Lange V turere hverdagens opgaver bedre. Vi mødte op med egne forventninger, men samtidig også med henblik på, at kunne være med til at give ideer til andre i samme situation. Problemet var ikke et nyt fænomen for os, men da presset allerede for ca. ½ år siden var blevet for stort, valgte vi på dagværende tidspunkt at få supervision med henblik på, at kunne iværksætte små tiltag, som kunne hjælpe os videre. Dagmargårdens tiltag var fx indførelse af kontor – og telefontid dagligt (1 time om formiddagen og 1 time over middag), skilte på dørene, som kunne vise ledig/optaget, faste tidspunkter for postmøder overfor kontorets personale og synliggørelse på personaletavlen, hvis vi på tidspunkter varetog opgaver, som krævede særlig arbejdsro for at undgå fejl. Kontorets tiltag affødte faktisk også et behov fra personalet i tror, at alle kan nikke genkendende til, hvilken travl hverdag, man kan opleve på et kontor. Vi oplever netop, at det er svært at få arbejdsro. Telefonen kimer uafbrudt, kontoret fungerer som en ”banegård” med personaler og forældre, som forventer, at vi kaster alt, hvad vi har i hænderne og servicerer. Det kan også til tider være svært at få afholdt pauser, og hvis vi holder pauser, bliver vi oftest alligevel forstyrret. Da det indimellem kan give anledning til en del frustrationer, var det et kærkomment tilbud, da Frie Børnehaver udbød overstående kursus, og vi fik os hurtigt meldt til. Vores forventninger til kurset var naturligvis, at vi kunne få inspiration og konkrete værktøjer, som vi ville kunne bruge i vores travle hverdag og ikke mindst, hvordan vi kan struk- 24 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Udtalelse på de enkelte stuer om, at de på tidspunkter af dagen, ikke ville forstyrres fx i forbindelse med frokost, rundkreds, ”putning” af børn m.m. Det medførte derfor, at kontoret gensidig måtte respektere stuernes egne træffetider. Dagmargårdens interne tiltag har fungeret optimalt og har givet mulighed for i højere grad, at kunne nå flere arbejdsopgaver, og i samme forbindelse at undgå, at der blev lavet færre fejl. Det pædagogiske personale oplever, at de ikke længere forstyrres i pædagogiske aktiviteter - og tiltag med børnene. Kurset ”Styrer du tiden, eller styrer den dig” med konsulent Heidi Møller tog netop udgangspunkt, og gav læring til vores egen arbejdssituation, men også konkret til vores arbejdsopgaver. Vi fandt ud af, hvordan vi skal prioritere tiden på vigtige opgaver, der kan bringe os nærmere til vores mål. Vi er derfor nu i stand at udskyde andre opgaver, som kan nedprioriteres. Det var især interessant at sætte tid på de enkelte arbejdsopgaver, med henblik på synlighed af, hvorvidt vores arbejdstid så ren faktisk slog til. En pointe var netop, at få elimineret typiske tidsrøvere, som egentlig ikke var vigtige opgaver. Kommunernes økonomi er for stram, men … Kloge besparelser på børneområdet er øgede investeringer D et lyder måske mærkeligt, men den klogeste besparelse på daginstitutionsområdet er at øge investeringerne. For hver krone der investeres, kommer der mere end det samme tilbage igen i de offentlige kasser. Det viser undersøgelser der er foretaget af SFI, Det nationale forskningscenter for Velfærd. Der er derfor vigtig viden for politikerne, som nu sidder og forbereder sig til budgetseminarer ude i kommunerne. Man kan vælge at spare de rigtige steder, ligesom man kan spare på de forkerte områder. Der er under alle omstændigheder tale om et valg. Kurset har givet os begge stor inspiration og lyst til at arbejde videre med endnu flere nye tiltag i hverdagen. Vi er samtidig blevet væsentlig mere bevidste om, at prioritere tid og opgaver, at planlægge og få skabt overblik, men også at få uddelegeret opgaver. Vi har besluttet, at indkøbe en planlægningstavle til kontoret (en ugetavle), hvor vi dagligt skitserer arbejdsopgaver, møder, afspadsering, besøg i huset m.m., med henblik på netop at få skabt et overblik fx i forbindelse med etablering af nye aftaler, og hvor der er ledig tid. Bedre velfærd for børnene i daginstitutionerne er forebyggelse, det er bedre med tidlig indsats end at sætte ind med behandling senere. Bedre daginstitutioner giver bedre uddannet befolkning, som belaster sundhedssystemet mindre og så videre. Nedskæringer på børnenes institutioner er derfor at skubbe regningen videre til de næste generationer. Det er dem, som kommer til at betale den samfundsmæssige udgift, der vil komme af for lidt omsorg og for lidt læring i den tidlige alder. Vi ønsker generelt at hjælpe hinanden med at fastholde aftaler og prioriteringen af opgaver, og i den forbindelse at etablere en arbejdsfordeling i dagligdagen, som sikrer en bedre planlægning, en større effektivitet og samtidig en tilfredsstillelse af, at man har fået taget fat på en konkret opgave i stedet for at udskyde den. Kurset har affødt et ønske om opfølgning i forhold til temaerne stress og kommunikation, som vi mener, hænger sammen med det ovenstående tema. Vi mener selv, at ved at få taget fat på netop de temaer, vil vi undgå stress og samarbejdsproblemer, og i stedet sikre trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Lyt til forskerne. Der er store samfundsmæssige gevinster ved en god personalenormering, ved veluddannede pædagoger og ved en god kvalitet i børn-voksen relationen. En bæredygtig vej ud af krisen er uddannelse, kreativitet og innovation. Disse kvaliteter skaber gode daginstitutioner grundlaget for. Det vil vise sig dyrt at spare på børnene. Hovedbestyrelsen for Frie Børnehaver og Fritidshjem Vi har derfor besluttet, at alle medarbejdere i Dagmargården skal inddrages i denne proces og vi vil derfor videreføre vores tanker, ideer og tiltag på en pædagogisk dag. Den enkelte medarbejder i Dagmargården oplever også en travl - og til tider frustrerende hverdag, hvor de heller ikke når de opgaver, de gerne ville. Vi har allerede taget kontakten til Heidi Møller, som kan ”farve” tema og indhold i forhold til konkrete ønsker fra Dagmargården. Vi synes, at kurset har været rigtig godt og vældigt inspirerende og kan derfor anbefales til andre. Dagmargården i Fredericia v/Lone Lange og Jane Petersen 25 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Giv forældrene ret til at danne en selvejende daginstitution Fjern den overdrevne kontrol og den unødvendige afrapportering, så kan lederne få tid til hovedopgaven. Frie Børnehaver foreslår Regeringen en regelforenkling, der skal give mere råderum til de selvejende institutioner. Det vil være en vej til større mangfoldighed i fremtiden, og det vil give bedre muligheder for, at institutionerne kan udvikle forskellige pædagogiske profiler og tilbud, så borgerne får mere at vælge imellem. Her er en delegation på vej til møde i Finansministeriet tidligere i juni måned, forrest Ebbe Søgaard efterfulgt af Svend Erik Christiansen. Delegationen argumenterede også for, at staten giver forældre og medarbejdere en ret til at kunne oprette en selvejende daginstitution, der hvor de måtte ønske det. Dette kræver en lovændring. Finansministeriet er imidlertid på udkik efter nye tiltag, der kan sikre mere frit valg og regelforenkling og har derfor valgt at invitere Frie Børnehaver til et møde om sagen. Fremtiden vil vise, hvad der kommer ud af mødet – allerede nu kan vi dog se, at Regeringen har lyttet til et andet forslag, som landsforeningen har stillet, nemlig længere tid til arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Ved I hvad ledelse er? ”Et personale med en ledelse der fungere er et personale der fungerer” – Det er at tage vare på, drage omsorg for, lave rum for udvikling for både børn og voksne, passe på, være nærværende og omsorgsfuld og stille krav. Og med det som udgangspunkt kan ledelse ikke være en abstrakt størrelse, der kan fjernes med en embedsmands besparelsesforslag, uden det går ud over børnene. Fordi et personale med en ledelse, der fungerer er også et personale, der fungerer. Og et personale der ikke fungerer er det værste der kan ske børnene”. ”Besparelsen må ikke gå ud over børnene denne gang, det har det jo gjort så mange gange før.” og det er jo en smuk tanke, især når man betænker at samme børn ellers omtales som enheder i jeres forslag. Så denne gang skal besparelsen gennemføres ved at skære i ledelsestimer. Så må jeg lige sige at nu synes jeg, at I dummer jer. For hvad er det for en ledelse I vil beskære? Ledelse i daginstitutioner er meget andet end administration. Vi skal udføre rigtig mange opgaver på jeres og regeringens bud. Det skal vi jo nok fortsætte med, uanset hvordan strukturen falder ud. Men den vigtigste ledelsesfunktion tror jeg slet ikke I kender Uddrag af et brev til en borgmester fra en bekymret leder og bedstemor til børn i dagtilbud 26 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Ledernyt Ledelsesnyt er et nyhedsbrev, som vi udsender via e-mail til ledelsen i de selvejende institutioner og privatinstitutioner tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem om aktuelle emner. Annoncer klarskov-Panuline Stabel Taburet Du kan finde ledelsesnyt på vores hjemmeside: www.frie.dk/ledelsesnyt.html 531 046 Design: Hans Klarskov www.klarskov.dk klarskov A/S Ladegårdsgade 74 5610 Assens tlf:6447 1980 fax:6447 1981 Fjedrende spids! www.klarskov.dk Tuscher - som holder til at tegne regnvejr! 74,-/pk. Ledelsesnyt nr. 1 fra juni 2010 indeholder gældende regler om faglige møder og forældreblokader 76490 Fiberpenne stabilo Scribbi 74,-/pk. 8 stk/pk. En kraftig, ergonomisk trekantet tusch med fjedrende spids. Kan ligge uden prop i op til 5 uger. Let at vaske af tekstiler inden den tørrer. Ø13 mm. Fra 3 år I ledelsesnyt nr. 2 - juni 2010 vil man kunne læse, hvad de nye ændringer betyder for den enkelte institution vedr.: • Afbureaukratisering af reglerne om arbejdsmiljøvurdering, pædagogisk læreplaner og sprogstimulering • Fleksibel frokostordning i daginstitutionerne e-mail:[email protected] Industriparken 9 - 4640 Faxe - Tlf.: 70 20 60 80 - Fax: 70 20 60 87 www.lekolar.dk - [email protected] 27 Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie ”lille” grundlovsdag 2010 Af Karen Skau Meincke Det centrale arrangement i København Ny rekord af deltagere på den skønneste sommer dag. Mellem 1100 og 1200 børn og voksne mødte op til børnenes legedag ”lille” grundlovsdag i Hans Tavsens Park, hvor de blev budt velkommen af Mikkel Kryger fra DR´s Sommersummarum. Årets tema ”børns ret til fællesskaber”, var udgangspunktet for de aktiviteter der blev tilbudt børnene. Der blev malet fællesbilleder, slået på skraldespande og leget en masse sjove fælleslege. Igen i år var det Brian og Peter der sørgede for god børnemusik fra scenen, der satte gang i fællessang og sanglege. 28 nyt nyt- Frie - FrieBørnehaver BørnehaverogogFritidshjem Fritidshjem• •2 2• •Juli Juli2010 2010 ”lille” grundlovsdag 2010 Køge ent i Køge Fra lokalforeningens arrangem Mørke skyer over Køge kommunes institutioner kunne ikke ødelægge en festlig dag for børnene. Over 200 børn mødte også frem til Lokalforeningens arrangement i Køge. Det er andet år Lokalforeningen afholder ”lille” grundlovsdag for børnene. Arrangementet blev afholdt i Lovparken, hvor solen strålede og lagde et festligt skær over dagen. Der blev sunget, leget og lavet fællesmalerier, hvor alle børnene kunne sætte deres tommelfinger aftryk. Årets tema var ”børns ret til fællesskaber”. Ved Køges arrangement blev det også til en dejlig dag, hvor ”fællesskab” mellem de selvejende institutioner var i centrum. Også i Odense, Ølstykke og Gørlev blev der afholdt ”lille” grundlovsdag, med meget stor opbakning. Fra arrangementet i Odense Herning Lokalforeningen i Herning afholdte for 15. gang ”lille” grundlovsdag i Vestre Anlæg. Ca. 250 børn og voksne var mødt op i det dejligste sommervejr, for at lege og hygge sig. Årets Børneven i Herning, naturvejleder Edvard Kristensen Traditionen tro blev årets børneven udnævnt og i år gik prisen til naturvejleder Edvard Kristensen, for hans store engagement som naturformidler for byens børn. ”...du er passioneret omkring alt vedr. naturen og din ægte glæde ved, at formidle din viden, smitter af på både børn og voksne” blev der bl.a. sagt i begrundelsen. 29 29 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Rundt i landet Udflytterbørnehaven Nordtoftegaard ”genindviet” Lørdag den 17. april kunne 50 børn sammen med deres familie og personalet fejre, at de igen kunne tage vores udflytterbørnehave Nordtoftegaard i brug. Institutionen har måttet genhuses i 4 måneder pga. omfattende skimmelsvamp i institutionen. Først i vores Skovhus i Hareskoven og den sidste tid på vores koloni i Kulhuse. En noget turbulent periode, når pladsen i Skovhuset er meget trang og vintervejrs-guderne bestemt ikke er venligt stemt overfor en stor gruppe børn og personale, der har måttet tilbringe det meste af tiden udendørs. Selv om det ikke har været en nem opgave hele vejen igennem, har vi oplevet en stor vilje og en stor arbejdsindsats fra hele personalegruppen, som helt sikkert også har været medvirkende til, at forældrene positivt har bakket personalet op i hele forløbet. Ofte kan kriser være med til enten at skille eller samle. I Nordtoftegaard har den samlet. Ikke en eneste fra personalegruppen har smidt håndklædet i ringen, men alle er blevet og kæmpet sammen. Landsforeningen vil gerne sige tak for indsatsen. ksm Bæredygtigt trælegetøj Der er indgået indkøbsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem Spar mindst 20% Tlf. 32 957 957 www.toysstore.dk 30 Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie Rundt i landet Nye lokaler i Herning Frie Børnehaver og Fritidshjem flyttede i april måned 2010 sit lokalkontor i Herning til nye og større lokaler. Lokalerne er centralt placeret i Herning midtby og det er håbet, at de nye lokaler vil danne ramme om megen møde -og kursusaktivitet for vores institutioner i Jylland. De nye lokaler blev indviet med maner med deltagelse fra institutioner, Frie Børnehavers Lokalforening i Herning, samt fra kommunen, øvrige samarbejdspartnere og den lokale presse. kgj Husk ved udlicitering af rengøring Kære Institution I skal som institution være opmærksom på en særlig problemstilling, såfremt I vælger at erstatte egen rengøring og personale med et eksternt rengøringsfirma. Når man ”udliciterer” en opgave - som rengøringsopgaven jo er - så træder virksomhedsoverdragelsesloven i kraft. Det betyder konkret, at det firma som I ønsker at indgå en aftale med, er forpligtiget til at overtage det nuværende personale på uændrede løn - og ansættelsesvilkår og anciennitet (idet ansættelsesforholdet betragtes som ubrudt). Såfremt den ansatte – trods uændrede løn -og ansættelsesvilkår - ikke ønsker at blive ansat i det eksterne rengøringsfirma, så er denne beslutning at betragte som en opsigelse fra den ansattes side. Merete Madsen og Lissi Kjær, personalekonsulenter 31 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 En bevægelse – en bold på vej Dynamisk samspil i livlig leg Et spil baseret på glæde og lyst Bringer nationer sammen fra kyst til kyst Kurt G. Jensen 32 Frie Børnehaver Børnehaver og og Fritidshjem Fritidshjem •• 2 2 •• Juli Juli 2010 2010 nyt -- Frie Ledige pladser i Psykologordningen 2010 Psykologordningen har åben for nye medlemmer. Vi er tre psykologer som kan tilbyde følgende: • • • • • • • • • Akutrådgivning i presserende sager Rådgivning om specielle børn Faglig sparring med henblik på nytænkning omkring faglig udvikling Personalepleje Supervision af personale individuel/ gruppe Ledersparring, individuel/lederteam Forældrerådgivning Konflikthåndtering Hjælp og støtte til at afholde svære samtaler Psykologordningen er karakteriseret ved at være nem at kontakte, du har psykologens direkte telefonnummer, og vi har kort ventetid. Vi holder åben cafe i Landsforeningens lokaler - Klerkegade 10 B, 1308 København K. onsdag den 8. september 2010, kl. 13.00 – 15.00 Kom og hør mere og mød psykologerne. Hilsen, Psykologerne X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til børne- og ungdomsinstitutioner • Ergonomiske skriveredskaber kter e produ De vist øve på magspr s n e t er blo Ring på dvalg. u e r o t send en vort s 43 eller 3 4 5 8 ems.dk tlf. 86 @xsyst lg a s il t mail med en ooke tid b t a r fo nter. konsule af vore • Siddepuder og lændestøtter, testet af fysioterapeuter • Ergonomiske IT-produkter til undervisning • Patenterede IT-renseprodukter, godkendt af Statens Seruminstitut • Xcolor farveserien, der er specielt udviklet til børn (se mere på bagsiden) • Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring – logisk og overskuelig • Danmarks eneste autoriserede forhandler af Casio Labelling Program med markedets største udvalg af labelprintere og labels • Specialdesignede og patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng Holmbladsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 43 43 www.xsystems.dk e-mail: [email protected] X Systems er en innovativ virksomhed, beliggende i Silkeborg, med afdelingerne Xcess og Xergo. Vi designer og udvikler selv mange af vore produkter i tæt samarbejde med vore kunder. I 2008 blev X Systems udnævnt af Børsen som Gazelle-virksomhed 33 nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Nyt fra sekretariatet Feriekolonien ”Vinkelhuset” Indianerleg på feriekolonien Kulhuse Feriekolonierne Kulhuse ved Jægerspris og Vinkelhuset ved Fårevejle kan lejes Vi har stadig nogle ledige perioder på vores 2 feriekolonier, så hvis I er interesseret i at høre om de ledige perioder m.v., så kontakt venligst Anne-Margrethe Jensen på telefon 3338 4155 / e-mail: [email protected] eller Susanne Bruun på telefon 3338 4157 / e-mail: [email protected]. i sekretariatet. Kulhuse har plads til 58 personer, og Vinkelhuset har plads til 20 børnehavebørn og 8 voksne. I kan finde en beskrivelse og omtale af kolonierne på vores hjemmeside: www.frie.dk.” Annonce TAMU-KRYBBEN Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år Fra kongressen 2008 i Odense Kongres 2010 indkaldes Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem afholder sin 14. ordinære kongres fredag den 19. og lørdag den 20. november 2010 på HC Andersens Hotel i Odense. Indkaldelse til kongressen med tilmeldingsblanketter udsendes i uge 27 til formænd for lokalforeninger og institutioner samt til institutionerne. 34 Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras med 2 stræklagner og blåt overdækken. Liggemål: L 123 x B 51 cm. PRIS: Kr. 3.110,Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355 www.tamu.dk • [email protected] TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juli 2010 Annoncer NY samhandelsaftale klarskov A/S Vi har forhandlet samhandelsaftale med firmaet klarskov A/S, der bl.a. forhandler dansk producerede kvalitetsmøbler til både børn og voksne designet af Hans Klarskov siden 1979, og nu også af Tine Klarskov, arkitekt maa. Der ydes gode rabatter og tilbud til institutionerne tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem. Vareprøver fremsendes omkostningsfrit og der ydes vederlagsfrit hjælp til indretning. Læs mere om klarskov A/S og se produktsortimentet på www.klarskov.dk I finder de nye og alle vores samhandelsaftaler på: www.frie.dk/samhandelsaftaler.html Vælg en forsikring fra Alka Erhverv, så har du da en ting mindre at tænke på. Hos Alka får du en kontaktperson, som kender din hverdag. Vi sørger for, at du er godt forsikret, og så kan du bruge tiden på børnene i stedet for at bekymre dig om forsikringer. Ring og hør mere på 43 58 55 73 eller gå ind på alka.dk Velkommen til nye institutioner og tilbud i Frie Børnehaver • Barnets Hus, København • Den Frie Børnehave Lærkehuset, Ebeltoft Velkommen til nye medarbejdere i Frie Børnehaver • Stine Lorentzen, ansat som regnskabsfører, Klerkegade, 1. maj 2010 • Lene Egelund, ansat som lønmedarbejder, Klerkegade, 1. maj 2010 • Peter Julin, ansat som regnskabsfører, Klerkegade, 17. maj 2010 • Heidi Schildt, ansat som regnskabsfører, Herning, 17. maj 2010 ^µi[\k\eb\ck • Tina Eriksen, ansat som regnskabsfører, Herning, 1. maj 2010 35 UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID NR. 42592 God sommer NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem Udgives af Fonden Frie Børnehaver Børn og Service Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf. 33 14 88 90 [email protected] www.frie.dk
