Valgfag.nu - Viby Skole

Transcription

Pædagogiske læreplan
2011- 2013
1
Pædagogisk læreplan
2012 -2013
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ..................................................................................................................... 2
Forord .......................................................................................................................................... 3
Indledning .................................................................................................................................... 4
Definition på læring ..................................................................................................................... 5
Kendetegn .................................................................................................................................... 6
Børn med særlige behov .............................................................................................................. 8
Barnets alsidige personlige udvikling, 0 – 2 år ......................................................................... 10
Barnets alsidige personlige udvikling, 3 år – skolestart ............................................................ 14
Sociale kompetencer, 0 – 2 år.................................................................................................... 19
Sociale Kompetencer, 3 år - skolestart ...................................................................................... 22
Sprog, 0 - 2 år. ........................................................................................................................... 27
Sprog, 3 år – skolestart .............................................................................................................. 30
Krop og bevægelse, 0 - 2 år. ...................................................................................................... 34
Krop og bevægelse, 3 år – skolestart ......................................................................................... 38
Natur og naturfænomener, 0 - 2 år ............................................................................................ 43
Natur og naturfænomener, 3 år - skolestart ............................................................................... 47
Kulturelle udtryksformer og værdier, 0 - 2 år ........................................................................... 52
Kulturelle udtryksformer og værdier, 3 år - skolestart .............................................................. 56
Om dokumentation .................................................................................................................... 61
Om evaluering ........................................................................................................................... 62
Mål…………………………………………………………………………………………….63
Status og Perspektivering .......................................................................................................... 64
Litteraturliste ........................................................................................................................... 655
2
2012 -2013
Forord
Pædagogiske læreplaner (PLP) i dagtilbud til børn blev indført ved en ændring af Lov om
social service 31. marts og trådte i kraft 1. august 2004.
Det betyder, at hvert dagtilbud i Slagelse kommune i samarbejde med bestyrelsen og
forældrene skal sætte barnets behov og udvikling i centrum. De skal udarbejde en læreplan,
der formulerer mål og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde for aldersgruppen 0 - 2 år
og fra 3 år og til skolestart. Læreplanen skal virke samstemmende med den overordnende
Børn og ungepolitik i Slagelse kommune og de mål og rammer, der er lagt for udarbejdelsen
af de pædagogiske læreplaner.
Det skal i den PLP fremgå, hvordan institutionen vil arbejde med et givent tema og på hvilken
måde, man vil understøtte og udfordre børns læring inden for området. Ligeledes skal det
fremgå, hvordan man overfor børn med særlige behov kan skabe de bedste betingelser for, at
de kan lære sig selv og omverdenen at kende. Endelig skal læreplanen medvirke til refleksion,
samt at kvalificere og dokumentere det pædagogiske arbejde.
Læreplanen skal evalueres og godkendes af forældrebestyrelsen og Slagelse Kommune hvert
andet år.
3
2012 -2013
Indledning
Stillinge Børnehave er en selvejende integreret institution, beliggende i Kirke Stillinge, et
lokalsamfund ca. 8 km. fra Slagelse by.
Institutionen har brobygnings samarbejde med Askehavegård Børnehave i Øster Stillinge,
samt Stillinge Skole og SFO ”Fristedet”.
Den integrerede institution består af en vuggestuegruppe med 11 børn imellem 0 - 2 år
(Tudserne) og to børnehavegrupper med hver 22 børn imellem 3 år og indtil skolestart
(Brumbasserne og Spætterne).
Det daglige pædagogiske arbejde varetages af 9 medarbejdere (6 pædagoger og 2
pædagogmedhjælpere og 1 pædagogstuderende).
Den daglige pædagogiske og administrative ledelse varetages af en leder og en souschef.
Personalegruppen er bredt sammensat og besidder kompetencer, der når rundt om de PLP.
Læreplanen for Stillinge Børnehave er opbygget sådan, at det første afsnit definerer begrebet
læring. Herefter følger en uddybning af værdigrundlaget og institutionens kendetegn og
dernæst et afsnit om inklusion af ”børn med særlige behov”.
Herefter folder PLP sig ud ved en uddybning af de 6 temaer, som er opdelt i aldersgruppen 0 –
2 år og 3 år - skolestart.
Opbygningen af temaerne er ens og enkelte mål afrundes med ”en historie”, som
praksisfortælling på læring og praksisfortælling på inklusion af børn med særlige behov.
Ligeledes et bud på de aktiviteter, der er bærende for institutionen.
Vi har bevidst valgt, at bruge ”historien”, som billede på praksis, da det er en metode og en del
af vores værdigrundlag i kommunikationen med forældrene.
Siden følger afsnittene om dokumentation og evaluering og der afsluttes med et perspektiv på
det fremadrettede arbejde
Venlig hilsen
Stillinge Børnehave
4
2012 -2013
Definition på læring
I de pædagogiske læreplaner sættes der fokus på begrebet læring, der knytter sig til den
proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder. Det er personalets opgave, at
støtte, lede og udfordre børns læring og ved implementering af de seks temaer give børnene
erfaringer i samspil med andre.
Børn er medskabere af læring ved at være undersøgende og aktive. De kigger på hvad andre
gør, lytter til hvad andre siger og prøver sig frem igennem legen. Man kan sige, at forskellige
relationer skaber forskellige muligheder og begrænsninger for læring. Børnenes følelsesliv er
en del af måden at lære på og interessen for at søge ny viden og færdigheder er medvirkende
til at øge deres kompetencer. Her er legen den grundlæggende læreproces.
Børnenes tidligere erfaringer, deres livshistorie og sociale forhold udfordres i det miljø de
møder i institutionen. I Stillinge Børnehave arbejder vi med metoden anerkendende relationer
og barnets perspektiv.
Det betyder, at vi arbejder ud fra en kombination af de tre lærings rum.
Model: ”de tre læringsrum”
De voksne har høj grad af
indflydelse på indhold og
form
Børnene har ringe
form
1. Læringsrum
Voksenskabt
Læring
Den voksne går foran barnet
De voksne har lav grad af
form
Børnene har høj indflydelse
på indhold og form
2. Læringsrum
Voksenstøttet
Læring
Den voksne går ved siden af
barnet
3. Læringsrum
Leg og spontane oplevelser
Den voksne går bag efter
barnet
(Kilde: Minff. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud – undervisningsmateriale s. 7)
5
2012 -2013
Kendetegn
I forhold til den overordnede definition på læring, vil vi her give eksempler på de værdier og
metoder der kendetegner Stillinge Børnehave og derfor er integreret i de seks temaer.
I det pædagogiske arbejde anvender vi metoderne ”Den anerkendende relation” og ”Barnets
perspektiv”. Metoder, hvor vi tager udgangspunkt i, ”hvor barnet er”. Det betyder, at
pædagogen, må være lyttende og indleve sig i barnets oplevelser, samt dets måde at føle og
handle på. Det vil sige, møde barnet positivt og med åbenhed.
I det følgende beskriver vi nogle af de værdier, vi lægger vægt på i mødet med barnet.
Omsorg, tryghed og nærvær
Vi lægger vægt på, at der er tid til at lytte til det enkelte barn. Der skal være plads til, at barnet
kan fordybe sig og udtrykke følelser som vrede, glæde og sorg. Vi mener også, at humor og
spontanitet er en vigtig del i samværet mellem børn og voksne.
For os er det vigtigt at pædagogen er nærværende, lyttende og engageret overfor det enkelte
barn. Ligesom pædagogens rolle er at støtte, hjælpe og trøste barnet i forhold til den konkrete
situation, sådan at det trives.
Hensyn til og respekt for det enkelte barn
Vi opfatter barnet som værende unikt og kompetent. Hvert barn bringer sin individuelle
baggrund med til børnehaven. Det er derfor vigtigt, at vi møder barnet på en måde, hvor det
føler sig anerkendt.
Børnene skal have mulighed for selv at bestemme og træffe valg i forhold til egne erfaringer.
Styrke børnene i at tro på sig selv
Det er vigtigt at støtte børnene i at tro på sig selv og deres eget værd. Bl.a. ved at anerkende de
følelser som barnet giver udtryk for og på den måde hjælpe det til, at prøve nye udfordringer.
Vi ønsker at give børnene udfordringer og muligheder i forhold til deres nysgerrighed og det
er vigtigt, at de lærer af egne erfaringer. Der skal være tid til at fordybe sig, både i leg og
andre aktiviteter.
Vi stiller krav i forhold til børnenes udviklingstrin og støtter dem i at blive selvhjulpne, sådan
at de oplever selv ”at kunne” - det giver selvtillid.
Ved tilrettelæggelse af mangeartede pædagogiske aktiviteter tager vi højde for det enkelte
barns behov og udviklingstrin.
Konfliktløsning
Konflikter kan ikke undgås og det kan være meget forskelligt, hvordan konflikter løses.
Ved at anvende den pædagogiske metode om den ”Anerkendende relation” og at tage ”Barnets
perspektiv” er vi med til at give det erfaringer med forskellige løsningsmetoder og det lærer
derigennem, at kunne sige til og fra. Det betyder dog ikke at konflikter, skænderier og
slåskampe helt kan undgås og pædagogen må også være den der vurderer og evt. afgøre
udfaldet.
6
2012 -2013
Børnemiljø
Børnene skal sikres gennemskuelighed og medindflydelse i deres hverdag.
Ved at være bevidste om, at informere børnene om, hvordan og hvornår ting foregår i deres
hverdag og ved, at forældre er orienteret om indhold i børnenes hverdag sikrer vi børnene
gennemskuelighed.
Ved, at give børnene mulighed for selv at vælge, i forskellige situationer, hvilke aktiviteter de
ønsker at deltage i og ved, at bruge børnenes udsagn i forbindelse med evaluering arbejdes der
med børnenes medbestemmelse i hverdagen og i planlægning og evaluering af aktiviteter.
Børnehaven er et mødested
Et sted, hvor der gives muligheder for oplevelser, men også et sted, hvor der er mulighed for,
at få venner. Venskaber mellem mennesker har stor betydning, derfor skaber vi muligheder
for, at venskaber kan opstå. Vi prioriterer tid til leg højt, da vi mener det er en vigtig
udtryksform.
Det at arbejde sammen, lege sammen og have fælles oplevelser giver værdien af fællesskab.
Det er medvirkende til, at børnene respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. I
dagligdagen handler det om at tage hensyn til andre, være lydhør og kunne tilsidesætte egne
behov for en stund.
Traditioner
Vi synes, at traditioner giver gode oplevelser for børnene. Desuden er traditioner med til at
videregive, både institutionens kultur, men også den kultur, der omgiver os.
Udeliv
Vi prioriterer ude liv højt. I dagligdagen inddrager vi de muligheder der gives omkring
børnehaven, på legepladsen, i omegnen, samt ved skoven og stranden på forskellig måde.
Vi tager på fælles tur én gang hver måned til Bildsø skov og strand. Vi tager på langfart, hvis
det byder sig. Naturen, kulturen og kendskabet til omverdenen er væsentligt for alle aldre.
7
2012 - 2013
Børn med særlige behov
Et af formålene med de pædagogiske læreplaner er, at give børn lige livschancer. Derfor skal
arbejdet med at tilpasse læringsmulighederne og udfordringerne til børn med særlige behov
have særlig opmærksomhed.
Læringsmiljøet skal tage hensyn til børns forskellige forudsætninger. Målene er ens for hele
børnegruppen og børnene skal have mulighed for at udvikle sig sådan, at de kan begå sig. Dvs.
alle børn skal have mulighed for at udvikle sig i en retning, hvor de kan bidrage og deltage i
fælles lege og aktiviteter.
Ved at inkludere børn med særlige behov i forhold til pædagogik og praksis, flyttes fokus fra
det særlige til at se børnene i samspil med dets omgivelser og de betingelser og muligheder der
gives i den konkrete situation de er i.
Børn med særlige behov kan være:
- Børn, som er kontaktsvage
- Børn, der har så stor nysgerrighed og lyst til at udforske omverden, sådan at det er
vanskeligt for dem at fordybe sig i ét område ad gangen
- Børn, der har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder
- Børn, der ikke får støtte og opbakning hjemmefra
- Børn med sproglige vanskeligheder, herunder tosprogede børn.
Vi giver mulighed for at læringsmiljøet i Stillinge Børnehave tilpasses, så det inkluderer børn
med særlige behov
Det gør vi ved:
I personalegruppen
 At tilrettelægge et læringsmiljø der inkluderer alle børn
 At være særlig opmærksomme på børnenes udvikling, og skabe læringsmiljøer hvor
der er mulighed for at udvikle sig
 At bringe en bekymring til drøftelse i personalegruppen og på den baggrund
tilrettelægge et godt læringsmiljø for barnet
 At give børnene den opbakning og hjælp de har brug for
 At tage hensyn til den enkeltes formåen
 At børnene har en primær pædagog, der har kendskab til deres ressourcer og behov
 At tilrettelægge aktiviteter, som alle børn har mulighed for at deltage i uanset niveau
 At tilrettelægge aktiviteter målrettet enkelte børn og deres særlige behov i samvær med
stuens andre børn
 At give børnene mulighed for succes oplevelser, der inspirerer til lyst og glæde og
gentagelse
 At der er en primær pædagog, der har det overordnede ansvar for barnet
At børnene får mulighed for
 At møde voksne der viser anerkendelse og ægte interesse
 At blive set og hørt i det miljø de færdes
8


2012- 2013
Succes oplevelser
At virke og arbejde i forhold til sine ”behov”
I samarbejde med forældrene
 At inddrage dem tidligt i vores bekymring
 At udarbejde en fælles handleplan
 Arbejde for et godt og tillidsfuldt samarbejde med PPR eller andre eksperter
At søge viden og udvikling
 Ved at bruge dagtilbudsforum til bearbejdelse af problemer gennem tværfaglige
synsvinkler.
 Ved kontakt til psykolog og kontinuerlig supervision
 Ved at tage udgangspunkt i institutionens ”sorg og krise” plan
 Og med forældres samtykke, at inddrage eksperter, såsom talepædagog, psykolog eller
ergoterapeut for, at skabe et udviklende og stimulerende læringsmiljø for barnet
9
2012- 2013
Barnets alsidige personlige udvikling, 0 – 2 år
Mål A.
ALLE BØRN SKAL HAVE RET TIL ENS MULIGHEDER FOR ET GODT LIV TRODS
FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for fælles oplevelser, som gør, at det enkelte barn føler sig
uundværlig i fællesskabet.
Metode:
Det gør vi ved at støtte op om barnets individuelle baggrund.
Det gør vi ved at skabe fælles oplevelser som giver en værdi i fællesskabet.
Det gør vi ved at være guidende både verbalt og i handling.
Derfor vægter vi at:
- Børnene er sikre på den voksne
- Børnene hjælper hinanden
- Det er ok. med en yndlingsvoksen
- Børnene til dels er medbestemmende
- Bevare det enkelte barns personlighed og opfatte alle børn som unikke og kompetente
- Vi behandler hinanden ordentligt
- Vi taler pænt og positivt til hinanden
- Styrke fællesskabet
Evaluering:
Hvordan handler pædagogen for at støtte barnet i at føle sig/ være en del af fællesskabet?
Vi ser tegn på læring når børnene:
- Er glade
- Trives i hverdagen
- Ikke vil med hjem
- Bliver venner
- Deltager aktivt i fællesskabet
- Efterligner hinanden
Dokumentation
Laver familie - bøger med billeder og tekst
Foto med tekst
Optræden
Logbog
Evaluerings-skema
10
2012- 2013
Mål B.
ALLE BØRN SKAL ANERKENDES SOM KÆRLIGE, NYSGERRIGE OG
EKSPERIMENTERENDE.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at føle sig værdifulde og medskabende.
Metode:
Det gør vi ved at give udfordringer og stille krav i forhold til barnets udvikling, så de lærer af
egne erfaringer.
- Have kontinuitet i hverdagen
- Gribe de ting som rører sig hos børnene og følger op på dem
- Give tid og ro til fordybelse
- Give mulighed for oplevelser og udfordringer i forhold til børnenes nysgerrighed
- Hjælpe barnet med at løse et problem inden der opstår en konflikt
Evaluering:
Hvordan skaber vi en hverdag for det enkelte barn så det har mod på, at gribe udfordringer og
tage initiativer?
- Kan fordybe sig
- Selv tager initiativer
- Begynder at lege med hinanden
- Viser interesse for hinanden
- Får en forståelse for at vente på hinanden
Dokumentation
Foto med tekst
Barnets stolthed ved det færdige produkt.
Logbog
Evaluerings-skema
”En lille historie”
Anna har hjulpet til med at dække bord og sidder nu stolt og klar til at spise sin mad. Hun
dirigerer lidt rundt med de nærmeste af kammeraterne og sørger for, at de sidder hvor hun har
sat tallerkenerne.
Der går mindre end fem minutter efter måltidet er startet, så kravler hun ned af sin stol og
siger at hun er færdig.
Hun får at vide, at hun skal sætte sin tallerken og kop på rullebordet og så må hun gå. Det gør
hun, hvorefter hun tager en ny kop og tallerken stiller dem på en ny plads, kravler op og starter
på at spise igen.
11
2012- 2013
Mål C.
ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SELVINDSIGT OG
EMPATI.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig som selvstændige, særlige og alsidige personer,
der selv kan tage initiativ.
Metode:
Det gør vi ved at skabe trygge rammer for trivsel, sådan at barnet kan fordybe sig og udtrykke
følelser.
Det gør vi ved at give børnene begyndende forståelse for hinandens forskelligheder og dét at
respektere hinanden.
Det gør vi ved at give børnene begyndende mulighed for at sige til og fra.
- Lytte til hinanden
- Grine og have det sjovt
- Der er plads til at udtrykke følelser
- Give ros og anerkendelse
- Vise og udtrykke empati
- Udvise omsorg og nærvær
- Den voksne er lydhør over for børnene
Evaluering:
Hvordan har vi skabt rum, til, at børnene kan vise selvstændighed og tage initiativer?
- Begynder at lytte til hinanden
- Begynder at vise hensyn
- Bedre kan skelne imellem forskellige følelser
- Får personlige succeser
- Viser stolthed overfor en udført opgave
- Viser begyndende empati
- Dækker bord selv
- Ønsker at besøge børnehavegrupperne
Dokumentation:
Stuens indretning efter børnenes alder og udvikling
Foto med tekst
Dagbogen/logbog
Evaluerings-skema
12
2012- 2013
Emil på et år, lille og forsigtig, er lige begyndt i vuggestuen, og verden er stor og
uoverskuelig. Han er ked af det, og vil gerne være sammen med en voksen hele tiden. Dette
bliver tilgodeset og som dagene går, bliver han mere og mere tryg og glad. Han får mod på at
udforske sin omverden og får langsomt øje på alle de andre børn. Det varer ikke længe før han
slipper den voksne og går på opdagelse.
Aktiviteter under temaet ”Barnets personlige alsidige udvikling, 0 – 2 år” kan være at:
Fælles aktiviteter:
- fælles skovtur, fredagssamling
- Årets plan med fælles temaer i børnehaven
- Børn lærer at dække bord og rydde op
- Børn lærer at tage tøj af og på
- Lære at gå på wc og vaske hænder
13
2012- 2013
Barnets alsidige personlige udvikling, 3 år – skolestart
Mål A.
ALLE BØRN SKAL HAVE RET TIL ENS MULIGHEDER FOR ET GODT LIV TRODS
FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for fælles oplevelser, som gør at det enkelte barn føler sig
uundværlig i fællesskabet.
Metode:
Det gør vi ved at støtte op om barnets individuelle baggrund.
Det gør vi ved at skabe fælles oplevelser, som giver en værdi i fællesskabet.
Det gør vi ved at være guidende både verbalt og i handling
- Være tydelige så børnene er sikre på den voksne
- Guide børnene i at hjælper hinanden og vise omsorg
- Det er ok. med en yndlingsvoksen
- Lade børnene være medbestemmende
- Bevare det enkelte barns personlighed og opfatte alle børn unikke og kompetente
- Vi behandler hinanden ordentligt
- Vi taler pænt og positivt til hinanden
- Snakke om og lære af hinandens forskelligheder
- Styrke fællesskabet
Evaluering:
Hvordan handler vi, så det enkelte barn får mulighed for at føle sig unik og føler at det hører
til i fællesskabet?
- Er glade
- Trives i hverdagen
- Deltager aktivt i fællesskabet
- Er gode til at lege og skabe rollelege
- Kan fordybe sig
- Finder nye venner
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evaluerings-skema
Brobygnings-skema
14
2012- 2013
”En lille historie” om at føle sig værdifuld
Alle børnene skal på tur og vi skal nå en bus. Andreas protesterer som oftest og sætter sig ned
og hyler i protest. Pædagogen har i forvejen fortalt, hvad vi skal for at forberede barnet, og
spørger nu om Andreas ikke vil være den der går først. Andreas bliver stille og nikker og
sætter fokus på at finde en at gå sammen med og fortæller nu de andre, at man skal gå forrest.
Mål B.
ALLE BØRN SKAL ANERKENDES SOM KÆRLIGE, NYSGERRIGE OG
EKSPERIMENTERENDE.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at være og føle sig værdifulde og medskabende.
Metode:
Det gør vi ved at give udfordringer og stille krav i forhold til barnets udvikling, så de lærer af
egne erfaringer.
- have kontinuitet i hverdagen
- Gribe de ting som rører sig hos børnene og følge op på dem
- Give tid og ro til fordybelse
- Giver muligheder for oplevelser og udfordringer i forhold til børnenes nysgerrighed
Evaluering:
Hvordan skaber vi en hverdag for det enkelte barn så det har mod på at gribe udfordringerne
og tage initiativer?
- Viser stolthed overfor en udført opgave
- Viser interesse for hinanden, det nære og omverdenen
- Er lydhøre over for hinanden
- Skaber deres egne læringsrum
Dokumentation
Foto med tekst
Dagbog med børnetegninger
Små historier
Evaluerings-skema
Brobygnings-skema
”En lille historie”:
Hvordan lærer man rolle legens mysterium at kende?:
Tre store piger er i fuld gang med at fordele rollerne i deres leg. Den ene bliver mor og de to
andre bliver storesøstre. Et par mindre børn støder til og spørger om de må være med. Der
bliver diskuteret voldsomt og det ender med at de må være med, hvis de vil være baby og
hund. De to mindre børn er stolte over, at få lov til at deltage og går glade med i legen.
15
2012- 2013
Mål C.
ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SELVINDSIGT OG
EMPATI.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at udvikle egen identitet i samspillet med andre, samt hjælper
dem til forståelse af egne og andres følelser.
Metode:
Det gør vi ved at skabe trygge rammer for trivsel og hjælpe barnet til at udtrykke følelser.
Det gør vi ved at give forståelse for hinandens forskelligheder og det at respektere hinanden.
Det gør vi ved at give børnene løsningsmetoder til konfliktløsning og derigennem lære dem at
sige til og fra.
- Lytte til børnene
- Grine og have det sjovt
- Der er plads til at udtrykke følelser
- Give ros og anerkendelse
- Vise og udtrykke empati
- Udvise omsorg og nærvær
Evaluering:
Hvordan har vi skabt rum, til at børnene kan vise selvstændighed og tage initiativer?
- Selv tager initiativer
- Bedre kan takle deres følelser
- Får personlige succeser
- Udviser fornemmelse for empati
- Enten henter hjælp eller løser en konflikt selv
- Kan vente på sin tur og være lydhør overfor hinanden
- Kan tilsidesætte egne behov for en stund
- Er spørgende og sætter lege i gang
Dokumentation:
Dagbog
Foto med tekst
Små historier
Evaluerings-skema
Brobygnings-skema
16
2012- 2013
”En lille historie” om at ”løse” en konflikt og at ”vælge” til og fra.
Sasha siger til et andet barn: ”Du må ikke være med, gå”. Det andet barn ser trist ud.
Pædagogen: ” Hvordan er det nu vi taler til hinanden?”
Sasha ser på barnet og siger:” Jeg kan ikke lege lige nu, men vi kan lege senere, ok?”
Barnet nikker og siger. ”Henter du mig så”?
Sasha siger: ”Ok”. Der går lidt tid, så kalder Sasha på det andet barn, som nu må være med i
legen, hvis man vil være lille søster. Det andet barn siger: ”Nej, det gider jeg ikke, jeg tegner”.
Aktiviteter under temaet ”Barnets personlige alsidige udvikling, 3 år - skolestart” kan
være at:
Vi har mange fælles aktiviteter:
- Fælles skovtur, hvor hele huset tager i skoven 1 gang om måneden
- Fredags - sang hver fredag, hvor vi synger 3-5 sange og ønsker hinanden god weekend
- Ture ud af huset (teater, koncert mm.)
- Bål aktiviteter
Vi har ”Spilop-gruppe” som er før – skole - gruppe hver uge. Her arbejder vi med børnenes
ønsker / drømme med fokus på venskaber, fællesskab og relationer:
- Brobygningskanonen
- Teaterforestilling/cirkusforestilling
- Kunstprojekter
- Samarbejdsøvelser
- Førskole-opgaver
- Ture ud af huset
Vi hjælper børnene til at turde stå frem og være på:
- Børnene tæller de andre børn til samling
- Vi arbejder med følelser og snakker om hvad der gør en ked af det eller glad
- Vi optræder ved diverse arrangementer (også med solosang – 2 børn)
- De store børn er ”hjælper” for de små nye
- Børnene får en fast ”gå ven” til, når de er på tur
Vi inddrager barnet i fællesskabet ud fra dets behov og særlige omstændigheder. Pædagogen
er verbalt og fysisk guidende/ støttende overfor det enkelte barn. Vi bruger aktiviteter til at
sætte barnet i fokus efter hvad det kan og formår. Barnet har en primærpædagog som giver
dem opbakning og hjælp som de har brug for. Vi tilrettelægger aktiviteter som giver dem
succes og anerkendelse.
- pausekasser (fred og koncentration)
- mapper med opgaver
17
2012- 2013
- eftertragtede aktiviteter for det enkelte barn for at udgå konflikter og være noget særligt:
-
tager tøj på først eller sidst
hente rullebord med en voksen
råbe børn op til samling
hynder til samling (min særlige plads)
den voksne støtter barnet til, at færdiggøre en aktivitet (koncentration)
den voksne er deltagende, for at hjælpe barnet i rolleleg/leg.
vi er i daglig dialog med forældre
18
2012- 2013
Sociale kompetencer, 0 – 2 år
Mål A.
ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHEDER FOR, AT INDGÅ I LIGEVÆRDIGE
SOCIALE FÆLLESSKABER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at være en del af et socialt og kulturelt fællesskab.
Metode:
Det gør vi ved at være opmærksom på relationerne i børnegruppen.
Det gør vi ved at inddrage børnene i mindre fællesskaber og aktiviteter.
- Give plads og skabe rum til forskellige typer lege
- Organisere aktiviteter i forhold til børnenes interesser og behov
- Give mulighed for at ”spirende” bedste venner leger sammen
Evaluering:
Hvilke betingelser har vi skabt for det enkelte barn for at indgå i en gruppe?
- Leger ”løbe lege” med hinanden
- Imiterer den voksne eller hinanden
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evaluerings-skema
Mål B.
VI VIL SKABE MILJØER, HVOR BØRN KAN OPBYGGE GODE VENSKABER OG
UDVIKLE SIG BÅDE SOCIALT OG FAGLIGT.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at færdes i et miljø, hvor venskaber kan opstå.
Metode:
Det gør vi ved at prioritere tid til leg som udtryksform.
- Understøtte venskaber mellem børnene
19
-
2012- 2013
Være med til at skabe kontakt imellem børnene
Have fokus på, hvad der sker imellem børnene
Evaluering:
Hvordan har pædagogen skabt legemiljøer, og har vi opnået relationer mellem børnene?
- Kan deles om legetøjet
- Kan sidde ved siden af
- Benævner sin ven ved at pege og sige navn
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evaluerings-skema
To af de større piger er i gang med en leg hvor de er ude at køre med bus. De har deres børn
med og skal på skovtur.
En af de lidt mindre piger kommer hen og hiver børnene væk for selv at kunne sidde med i
bussen. De store bliver sure og skubber den mindre væk.
En voksen træder til og forklarer de store, at den mindre synes at det de laver ser spændende
ud og om hun ikke kan være med i bussen, hvis de finder en stol mere.
De kigger lidt på hinanden og så nikker de, ”men så skal hun også være lillesøster, siger den
ene.” Derefter kører de alle tre på skovtur.
Mål C.
BØRN SKAL HAVE MEDBESTEMMELSE, MEDANSVAR OG FORSTÅELSE FOR
DEMOKRATI.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for en forudsigelig hverdag, hvor der er fokus på, at alle er klar
over hvad der sker og med hvem.
Metode:
Det gør vi ved at give tid til hverdagens gøremål, så børnene oplever ro og tryghed.
Det gør vi ved at have fokus på det enkelte barns forståelse af egen hverdag, trivsel og
udvikling.
Det gør vi ved at lære børnene at vise hensyn og deles om tingene.
- Lave aktiviteter i fællesskab
- Sætte ord på aktiviteter, både før, under og efter.
- Tydeliggøre rækkefølger
- Hjælpe barnet til at sætte ord på sine følelser
20
-
2012- 2013
Arbejde ud fra en anerkendende pædagogik
Evaluering:
Hvordan får vi prioriteret tiden så børnene føler sig trygge og dermed kan vise hensyn og
følelser.
- Accepterer, at de andre børn hjælper til med at dække bord
- Skubber rullebordet sammen
- Deles om tingene
- Viser omsorg for hinanden
- Vente på tur
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evaluerings-skema
Aktiviteter under temaet ”Sociale kompetencer, 0 – 2 år” kan være at:
-
Lege fælles lege, sanglege og temalege
Holde samling
Enes om hvad der skal spise på maddagen
21
2012- 2013
Sociale Kompetencer, 3 år - skolestart
Mål A.
ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHEDER FOR AT INDGÅ I LIGEVÆRDIGE SOCIALE
FÆLLESSKABER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at venskaber og relationer kan opstå i fællesskab.
Metode:
Det gør vi ved at handle ud fra børnenes individuelle behov i fællesskabet.
Det gør vi ved at være opmærksom på relationerne i børnegruppen.
Det gør vi ved at inddrage børnene i mindre fællesskaber.
- Alle deltager i fælles samling
- Være opmærksom på kontakten imellem børnene
- Have fokus på, hvad der sker imellem børnene
- Have fokus på børn, der ikke har venner
- Opmuntre til at udvikle deres venskaber
- Pædagogen deltager aktivt i at skabe legerelationer
Evaluering:
Hvordan har vi tilrettelagt fællesskaber i hverdagen så venskaber kan opstå?
- Kan tilsidesætte sig selv for en stund og vente på sin tur
- Kan sige til og fra og sætte grænser for sig selv
- Når børnene står og venter på sin bedste ven
- Når børnene tager nye børn med i legen og får øje på hinandens ressourcer
Dokumentation
Skriftlig dokumentation
Foto med tekst
Dagbog
evalueringsskema
brobygnings-skema
To børn er i garderoben for at tage overtøj på, den ene er tre år og den anden er fem år.
Den femårige er næsten færdig. Imens er den treårige ved at være godt sur over det dumme
tøj, der hele tiden driller. Den femårige går hen til den treårige og spørger om han skal hjælpe.
22
2012- 2013
Der kommer et grynt som ja, og i fællesskabet får den treårige med lethed tøjet på. Sammen
går de glade ud på legepladsen.
Mål B.
VI VIL SKABE MILJØER, HVOR BØRN KAN OPBYGGE GODE VENSKABER OG
UDVIKLE SIG BÅDE SOCIALT OG FAGLIGT.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at færdes i et miljø, hvor venskaber kan opstå.
Metode:
Det gør vi ved at prioritere tid til leg som udtryksform.
Det gør vi ved at skabe naturlig åbenhed imellem stuerne og børnegrupperne.
Det gør vi ved at være opmærksom på børnegruppens sammensætning.
- Børnegrupperne er opdelt i mindre spisegrupper
- Organisere aktiviteter, i forhold til børn / børnegrupper
- Have få, men enkle regler
- Børnene søger hjælp og vejledning hos den voksne
- Give plads og skabe rum til forskellige lege
- Vejlede børnene i, at sætte ord på deres handlinger
Evaluering
Hvilke miljøer har vi skabt og hvad har fungeret?
- Søger venner på en anden stue
- Får øje på hinanden på en positiv måde
- Af egen vilje hjælper hinanden i garderoben
Dokumentation
Rummenes indretning
Dagbog
Foto med tekst
Evalueringsskema
Brobygnings-skema
Amanda og Trine er netop rykket fra Tudserne (vuggestuen) til Brumbasserne (børnehaven).
De står sammen på badeværelset og vasker hænder.
Amanda siger: ” Er det ikke rigtig at vi er bedste venner?”
Trine svarer ”Min bedste ven er Karl (storebror)”
Amanda siger: ”Ja, men vi er bedste Brumbasse - venner”
Trine svarer, ”Ja, vi er bedste Brumbasse – venner”! De to piger følges glade ud fra
badeværelset hånd i hånd….
23
2012- 2013
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at blive anerkendt og respekteret som de personer de er.
Metode:
Det gør vi ved at være imødekommende, lyttende og vise empati.
Det gør vi ved at respektere børnene for de følelser de udviser i situationen
- Børnene inviterer deres bedste venner fra en anden stue på besøg
- Understøtte venskaber, mellem børnene på kryds og tværs
- Hjælpe med at løse et problem inden der opstår en konflikt
- Opfordre til samarbejde børnene imellem
- Rose børnene
- Hjælpe børnene til at føle og tage ansvar i dagligdagen
- Gøre børnene opmærksom på hinandens kvaliteter
- Give børnene mulighed for at lære egne og andres behov at kende
Evaluering:
Har vi formået at forklare og udtrykke os, så børnene har forstået, at kunne sige til og fra på en
positiv måde?
- Spørger om lov til at tage en ven med til frokost
- Viser omsorg for hinanden
- Organiserer deres egne lege
- Kan sige til og fra
Dokumentation:
Dagbog
Brobygnings-skema
Evaluerings-skema
Nogle børn leger sammen i ”hoppe-rummet”. Marie (5 år) banker på og spørger Alberte (6 år)
om hun vil lege. Alberte svarer roligt og rigtig fint: ”lige nu leger jeg med Søren og Sigurd,
men når jeg er færdig vil jeg gerne lege med dig”. Marie er tilfreds med svaret og finder på
noget andet. Der går ca. 1 time og så kommer Alberte hen til Marie og siger: ” så, nu har jeg
leget færdig, så nu vil jeg godt lege med dig.” De to piger leger resten af eftermiddagen …….
24
2012- 2013
Mål C.
BØRN SKAL HAVE MEDBESTEMMELSE, MEDANSVAR OG FORSTÅELSE FOR
DEMOKRATI.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse i hverdagen.
Metode:
Det gør vi ved, at give børnene mulighed for selv at vælge i mange situationer.
Det gør vi ved, at høre børnene, når vi evaluerer aktiviteter de har deltaget i.
- Forberede børnene på hvad der skal ske.
- Børnene lærer, at vælge ud fra, hvad de selv har lyst til at lave.
- Børnene vælger hvor de vil være i huset.
- Høre børnene, om kvaliteten af aktiviteten, når de har deltaget.
Evaluering:
Har muligheden for øget medbestemmelse, gjort at børnene er mere bevidste om de valg de
tager?
Tør at vælge uden at se på, hvad de andre har valgt
Viser, at de er bevidste om, at det de siger har en betydning for de fremtidige processer.
Dokumentation:
Smiley tavle
Aktiviteter under temaet ”Sociale kompetencer, 3 år - skolestart” kan være at:
Vi opfordrer forældre til at støtte op om spirende venskaber (tage venner med hjem)
Vi ”sætter billeder på” for at hjælpe til konfliktløsning f. eks via:
- Trin for trin
- Rollespil, hvor de voksne spiller et ”skuespil” og børnene kommer med løsningsforslag
- Fri for mobning (Mary fonden)
Vi laver legegrupper i børnehaven, hvor en voksen leger med en sammensat gruppe børn –
herved får børnene øje på hinanden og lærer måske at lege mere nuanceret (rollelege og
regellege)
Vi har aktiviteter på tværs af stuerne:
- Drenge/pige – ture
- Musik (koncerter, Lucia, mini-koncerter og andre former for optræden)
- Åbne rum og stuer, hvor børnene kan lege på tværs
25
2012- 2013
Børn med særlige behov:
Vi vægter højt at skabe venskaber på kryds og tværs. Via samarbejde med forældrene har vi
fokus på børne-relationer og de voksne gør meget for at skabe og deltage i lege-situationer
som kan motivere til venskaber. Vi laver aktiviteter hvor den voksne og barnet kommer i
centrum og bliver set af de andre. Vi gør meget ud af at snakke om at respektere hinandens
forskelligheder og ”særheder”.
-
-
Barnet kan have en ting med hjemmefra, for at skabe tryghed og blive
interessant.
Vi giver børnene status-funktioner som de får ekstra opmærksomhed på – f.eks.
hente rullebord, få lov at spise mad med en ven på legepladsen, har ”pausekasse” som man kan sidde i fred og ro med (sammen med et par venner).
Laver ture ud af huset hvor vi sammensætter grupper (tøsegrupper,
drengegrupper, interesse-grupper)
”En særlig historie” om venskab og relationer
Viggo leger sjældent med de andre børn, vil helst være for sig selv. Pædagogerne arrangerer
en drengetur, hvor Viggos interesser og styrker er i særlig fokus. På turen leger drengene og
bygger i fællesskab en hule. Viggo får undervejs øje på de andre drenges kvaliteter og bygger
og hygger sig sammen med dem.
Senere hjemme i børnehaven sætter pædagogen og drengegruppen sig sammen og leger
forskellige lege. Der bliver stille og roligt ”bygget” venner på hos Viggo og drengene finder
hinandens interesser.
26
2012- 2013
Sprog, 0 - 2 år.
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIT SPROG, ORDFORRÅD OG
BEGREBSFORSTÅELSE GENNEM HVERDAGENS AKTIVITETER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at udvikle deres sprog, ordforråd samt
begrebsforståelse.
Metode:
Det gør vi ved at omgivelserne er indrettet sprogligt inspirerende.
Det gør vi ved at give tid, ro og opmærksomhed i hverdagens rutiner.
- Sætte, ord på børnenes handlinger
- Guide barnet og tage dets perspektiv
Evaluering:
Hvordan skelner vi mellem alm. Kommunikation og sprog stimulering.
- kommer med sangbogen og siger ”Eddertoppen”
- synger deres egne sange
Dokumentation:
TRAS
Dagbog
Mål B.
BARNET SKAL UDFORDRES TIL SPROGLIG KREATIVITET, SAMT TIL AT
UDTRYKKE SIG PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER OG VED HJÆLP AF
FORSKELLIGE KOMMUNIKATIONSMIDLER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at blive udfordret på deres sproglige kreativitet.
Metode:
Det gør vi ved at synge, læse bøger, sige rim og remser, lave rytmer.
Det gør vi ved at lytte og danse til musik.
Det gør vi ved at have faste rutiner og daglige rytmer.
Det gør vi ved at gentage ord og handlinger
27
2012- 2013
Derfor vægter vi:
- Ved hjælp af kropssprog og mimik, at guide barnet i relationen barn/barn og
barn/voksen
- At skabe genkendelighed, i barnets hverdag
Evaluering:
Hvad for nogle tiltag i hverdagen har vi taget til sproglig kreativitet?
- sætter de rette ord på små gøremål og aktiviteter
- prøver at udtrykke sig
- nynner, synger med og laver fagter til sangene
Dokumentation
Dagbog
TRAS
Sprogmateriale.
Mål C.
BARNET SKAL LÆRE AT BRUGE SPROGET I DEN KONTEKST BARNET ER I.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at anvende sproget i forskellige sammenhænge.
Metode:
Det gør vi ved at bevidstgøre barnet, om sit sprogs betydning i situationen.
- Være bevidst om stemmebrug og stemmeleje
- Give sproglig vejledning til at gøre barnet selvhjulpent
Evaluering:
Hvilke daglige rutiner og aktiviteter har vi fokus på i forhold sprogbrug og stemmeleje.
- selv henter bleen eller trøjen i garderoben og siger sove
- lægger hovedet på skrå foran sin ven og smiler
Dokumentation:
Foto med tekst
TRAS
28
2012- 2013
Aktiviteter under temaet ”Sprog, 0 – 2 år” kan være at:
- Holde fælles fredagssang med børnehaven
- Læse, synge og lægge puslespil sammen med børnene
- Lege med rim og remser
- Børn leger med dukker, biler og klodser
- Børn leger og imiterer de voksne…..
- Bruge sproget og give meget tid og ro til påklædning
- Gentage, hvad barnet siger med den korrekte udtale og sætningsopbygning så barnet
både føler sig hørt og kan høre den rigtige talemåde.
Når vi skal synge, vælger børnene ofte at synge ”Hjulene på bussen drejer rundt” og så varer
det ikke længe før Emil skubber bænken hen til bil rattet og sætter sig. Noah og Anton har
opdaget, hvad der er ved at ske. ”Osse mig bus” siger de og vil være med. Anna kommer med
sin taske fyldt med ”mad” fra dukkekrogen, ”tur siger hun”. Vi er lige ved at
være parate – for det er jo klart vi skal på bustur med den gule bus. Midt i det hele kommer
Lulu med sin dukke på armen, ”køre til mormor”, siger hun, hun vil også på bussen.
Vi rykker rundt – foran og bagved bliver der plads. Nu er vi parate. 1, 2, 3 og vi stemmer i
med ”Hjulene på bussen”. Vi synger mange vers, skifter chauffør og pladser mange gange.
Børnene kan ikke få nok. Legen varer længe og pludselig er vi kommet helt til ”Hylland”.
29
2012- 2013
Sprog, 3 år – skolestart
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIT SPROG, ORDFORRÅD OG
BEGREBSFORSTÅELSE GENNEM HVERDAGENS AKTIVITETER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at udvikle deres sprog, ordforråd samt
begrebsforståelse.
Metode:
Det gør vi ved at omgivelserne er indrettet sprogligt inspirerende.
Det gør vi ved at have sprogligt materiale, som vi inddrager til samling
- Sætte ord på daglige gøremål
- Sætte ord og begreber på børnenes handlinger
- Give sproglig vejledning
- Sætte aktiviteter i gang som stimulerer sproget
Evaluering
Hvordan har vi fået skabt en hverdag hvor den sproglige stimulering indgår på forskellige
niveauer?
- Vejleder hinanden i ”at gøre rent”
- Forklarer hinanden regler
- Kan genfortælle en hændelse
- Når børnene forstår ordenes og begrebernes betydning
Dokumentation
TRAS
Dagbog
Sproglyds-screening
Sprog-kasser/materiale
Brobygnings-skema
Mål B.
BARNET SKAL UDFORDRES TIL SPROGLIG KREATIVITET, SAMT TIL AT
UDTRYKKE SIG PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER OG VED HJÆLP AF
FORSKELLIGE KOMMUNIKATIONSMIDLER.
30
2012- 2013
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at blive udfordret på deres sproglige kreativitet.
Metode:
Det gør vi ved at indrette omgivelserne sprogligt inspirerende.
Det gør vi ved at præsentere børnene for ting som kan udfordre dem sprogligt
- Bruge billedsproget som en kommunikationsform
- Præsentere børnene for tal, bogstaver og symboler
- Give børnene mulighed for, at udtrykke sig kreativt, igennem forskellige medier
- Vise børnene vejen, i løsning af konflikter, ved hjælp af sproget
Evaluering:
Hvordan har vi tilrettelagt et læringsrum, hvor børnene bliver udfordret sprogligt?
- ved hjælp af sproget løser deres konflikter
- digter deres egne historier
- udtrykker og forklarer sig sprogligt
- er aktivt deltagende
Dokumentation
Sprog-kasser/materialer
TRAS
Sproglyds-screening
Brobygnings-skema
Vi sidder og spiser og en af pigerne på 5 år spørger om hun må bestemme en historie i dag og
det får hun lov til.
”Jeg vil gerne høre Rød hætte og ulven.” Den voksne indvilliger, men spørger om hun ikke
selv kan fortælle historien. Det vil hun gerne, og fortæller nu hele historien til alle 10 børn i
spisegruppen.
Mål C.
BARNET SKAL LÆRE AT BRUGE SPROGET I DEN KONTEKST BARNET ER I.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at anvende sproget i forskellige sammenhænge.
Metode:
Det gør vi ved at bevidstgøre barnet, om sit sprogs betydning i situationen.
Det gør vi ved at bruge sprog og mimik til at vise sprogets betydning
31
2012- 2013
- Arbejde med sproglige spilleregler
- Bruge humor og begyndende ironi med respekt for den enkelte
- Være bevidst om stemmebrug og stemmeleje
- Anvende et nuanceret sprog i forhold børnenes sproglige kompetencer
Evaluering:
Hvilke sproglige kommunikationsformer får vi formidlet så børnene bruger dem aktivt?
- Nuancerer begrebet ”bestik” ved at betegne skeen, som en spiseske
- Udtrykker sig ved at tegne og male deres oplevelser
- Skriver deres navn og alder
- bruger sprogets nuancer i forskellige sammenhænge
Dokumentation:
Produkter/ udstillinger
Foto med tekst
Brobygnings-skema
Evaluerings-skema
Dagbog
Sangbogs- repertoire
Aktiviteter under temaet ”Sprog, 3 år - skolestart” kan være at:
Vi synger dagligt med børnene:
- Enkle børnesange, men også mere avancerede og udfordrende
- Fredags - sang (sange, som både små og store kan skråle med på – evt. Efter årstider,
arrangementer eller traditioner)
- Tema-sange f.eks. Om farver, tælle-sange, følelser/sanser
Vi holder dagligt samling med sang, leg og dialog:
- Vi har ”tema-kasser” f.eks. Om farver/former, rim/remser, begreber, ”mig selv”
-
Kasserne indeholder sange, ideer, figurer, forskellige ting at kigge på om emnet –
bruges evt. En uge eller mere af gangen
Vi læser, synger, lægger puslespil, spiller spil mm. Sammen med børnene
Vi laver sanglege og rim/remser
Højtlæsning og fortælle egne historier
Børn leger egne lege:
- Børn leger med dukker, biler og klodser
- Børn leger og imiterer de voksne
Mellemgruppe børnene har deltaget i en ”sprog aktivitet”, hvor de i fællesskab har digtet deres
eget eventyr. Ud fra en plakat hvor der er billeder, af masser af trolde, hekse og drager har
børnene digtet en historie som er blevet skrevet ned og siden læst højt for dem i dens fulde
32
2012- 2013
længde. Alle har været dybt involverede og fem-seks af børnene kan ikke slippe historien. Da
selve aktiviteten er overstået fortsætter de i rummet ved siden af med at lege historien de selv
har været med til at digte. De bruger de nye ting de har lært og leger rollerne mens de
genfortæller historien for hinanden.
Vi har fokus på børns sproglige udvikling og hvordan barnet formår at kommunikere.
Vi støtter sprogudviklingen med spil, sang, rim/remser, historie-fortælling med fingerdukker,
højtlæsning mv. Vi sætter tempoet ned, har øjenkontakt og evt. holder dets hånd, når vi taler
med barnet. Vi taler tydeligt og gentager barnets ord og sætning uden at irettesætte.
-
Vi bruger en sprogkasse hvor alle børn deltager. Den indeholder materiale om f.eks
begreber, farver, former, tælle, mundmotoriske øvelser
Vi laver sprogscreening, Tras- test
Vi sætter ord på barnets handlinger i det daglige
Vi leger med sproget (vrøvle-sprog)
”En særlig historie” om mundmotoriske lege for ”alle”
Til samling er alle børn med til, at puste bordtennisbolde frem og tilbage over gulvet. Derefter
laver vi forskellige lyde til historien ”Afrikas rejse”, vi knurrer, spinder, gurgler, smasker og
klikker med tungen. Til sidst tygger vi tyggegummi, som ellers ikke er en del af børnehavens
kostpolitik og derfor normalt ikke er tilladt. Vi tygger på mange forskellige måder og øver
mundmotorik og tungen og læbernes muskler.
Disse er øvelser, som specielt træner børn med udtale problemer og svag mundmotorik men
alle børn har glæde og sjov af aktiviteten og derfor inkluderer vi hele børnegruppen i
aktiviteten som er planlagt til et barn med særlige behov.
33
2012- 2013
Krop og bevægelse, 0 - 2 år.
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT VÆRE I BEVÆGELSE OG OPLEVE
GLÆDE VED SIN KROP.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at øge deres kropsbevidsthed og bevægeglæde, samt
stimulering af deres sanser.
Metode:
Det gør vi ved at opmuntre til leg og fysisk aktivitet.
Det gør vi ved at stimulere børnenes sanser og skabe sanse-indtryk
- Inspirere til glæden ved leg og bevægelse
- Børnene får succesoplevelser
- Understøtte barnet motorisk, hvor det er i sin udvikling
- Udvise engagement, glæde og tryghed
- Give børnene en forståelse af egen krop
- Lade børnene udføre tingene selvstændigt
- Guide børnene fysisk og verbalt
- Give knus og kram
- Skabe sanseoplevelser
- Ikke, at overskride børnenes grænser for stimuli
Evaluering:
Hvordan sikrer vi os at børnene rører sig dagligt og får en fornemmelse for egen krop og
sanser?
- Viser, at de har udviklet sig motorisk
- Selv vælger nye udfordringer
- Har færdigheder i, at kunne tage tøj af og på
- Udpeger kroppens dele
- Griner og har det sjovt, når de løber, hopper o.s.v.
- dufter til blomster, spiser sand og siger ”ad”
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Produkt/udstilling
Evaluerings-skema
34
2012- 2013
Ved vinduet i garderoben er en bænk, hvor børnene kan vinke farvel til mor og far.
En etårig er på vej op for at vinke, men har svært ved at klatre op. Han får hjælp til først at få
det ene knæ og derefter det andet op på bænken, hvorefter han rejser sig op selv og vinker stolt
farvel. Alt imens han har knoklet er en toårig hurtigt kravlet op af sig selv, har vinket farvel og
med et langt spring hoppet ned igen. Nu skal den etårige igen ned og han lægger sig ned på
knæ, derefter ned på maven, for endelig at få støtte fra en voksen til at dreje rundt, så benene
kommer på gulvet, og han kan løbe ind og lege.
Mål B.
BARNET SKAL I DAGTILBUDDET SIKRES BETINGELSER, DER STYRKER DEN
FYSISKE SUNDHED, HERUNDER FORHOLD SOM ERNÆRING, HYGIEJNE OG
AKTIVITET.
Vores mål
Vi sætter fokus på og formidler viden omkring sundhed, ernæring og hygiejne.
Metode:
Det gør vi ved at arbejde med krop og bevægelse i hverdagen.
Det gør vi ved at lære om sund mad.
Det gør vi ved at lære om vigtigheden af, at vaske hænder.
- Lægge op til bevægelse og motoriske aktiviteter i hverdagen
- Børnene må smage på ”verden”
- Børnene kan være med i køkkenaktiviteter
- Tilrettelægge særlige maddage med børnene
- Have så vidt muligt økologisk kost
- Snakke om hvad der er sundt og hvad der usundt
- Børnene tidligt selv lærer at vaske hænder efter toilet besøg og før spisning
Evaluering:
Hvordan får vi støttet op omkring en sund linje i hverdagen og hvordan har det enkelte barn
kunne klare opgaven?
- selv går ind og vasker hænder
- kan fortælle eller pege på hvad der er sundt og usundt
Dokumentation:
Dagbog
Evaluerings-skema
Foto med tekst
Kostpolitik
Personale-håndbog om kost
35
2012- 2013
Børnene sad og spiste frokost og flere havde bl.a. tomater med. Da vi netop havde sund uge,
gav det en naturlig anledning til at tale om, hvad der var sundt og usundt. Børnene fandt ud af,
at tomaterne var sunde og vi rundede af med at tegne en sund rød tomat.
Mål C.
BARNET SKAL STØTTES I AT VIDEREUDVIKLE MOTORISKE FÆRDIGHEDER I
BÅDE LEG OG TILRETTELAGTE UDFORDRINGER.
Vores mål
Vi giver børnene muligheder for at udvikle sig motorisk i forskellige miljøer.
Metode:
Det gør vi ved at have forskellige miljøer, som ændres efter behov.
Det gør vi ved at have en udfordrende legeplads.
- Følge op på børnenes initiativer
- Ændre på legemiljøer efter behov
- Have udfordrende aktiviteter på legepladsen
- Tilrettelægge rytmikforløb eller lave spontane motoriske aktiviteter
Evaluering:
Hvordan viser det sig når udfordringerne er for store eller for små?
- Tør udforske forskellige typer af materialer
- Er nysgerrige og prøver nye udfordringer
- Ændrer udtryk ved sanse påvirkninger lige fra ubehag til velbehag
- Selv finder frem til det spiselige på legepladsen
- tumler rundt og leger vilde lege
- kan lide at gynge og kan kravle op
Dokumentation:
Dagbog
Evaluerings-skema
Foto med tekst
Produkt/udstilling
36
2012- 2013
”En lille historie”.
Det har regnet hele morgenen, og der er store vandpytter på legepladsen. Tudserne er på vej
ud, og knokler med selv, at få regntøjet på. Ude på legepladsen, pudsigt nok, kalder vores
vandpytter på alle børnene; ”kom og hop”
Før vi får set os om, har alle børn vand i gummistøvlerne, men det er sjovt og man kan se de
nyder det.
Aktiviteter under temaet ”Krop og bevægelse, 0 – 2 år” kan være at:
-
Børnene kan lege med mudder og vand
Have musik instrumenter på legepladsen
Give fri mulighed for at klippe og tegne
Lege med vådt kartoffelmel
Spise med bestik
Lege konstruktions lege
Træne i, at kunne tage tøj af og på selv
Lege sandkasse lege
Bruge liggehal og tumlerum
Lege på gulvet
Kravle op og hoppe ned
Lege udelege
Spise med bestik
Børnene bliver selvhjulpne
Afholde Sund uge 41.
37
2012- 2013
Krop og bevægelse, 3 år – skolestart
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT VÆRE I BEVÆGELSE OG OPLEVE
GLÆDE VED SIN KROP.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for, at øge deres kropsbevidsthed og bevægeglæde, samt
stimulering af deres sanser.
Metode:
Det gør vi ved at igangsætte og opmuntre til leg og fysisk aktivitet.
Det gør vi ved at stimulere børnenes sanser og skabe sanse-indtryk
- Børnene lærer deres krop at kende
- De glæder sig ved leg og bevægelse
- Børnene får succesoplevelser
- Støtte børnene, hvor de er i deres udvikling
- Udvise engagement, glæde og tryghed
- Give børnene en forståelse af egen krop
- Give knus og kram
- Lade børnene gøre tingene selv
- Guide børnene fysisk og verbalt
- Børnenes grænser for stimuli ikke overskrides
Evaluering:
Hvordan sikrer vi os at børnene rører sig dagligt og får en fornemmelse for egen krop og
sanser?
- Viser at de har udviklet og rykket sig motorisk
- Selv vælger nye udfordringer
- Selv kan tage tøj af og på
- Kan holde på saks og blyant alderssvarende
- Viser glæde og lyst til bevægelse
Dokumentation:
Dagbog
Foto med billeder
Produkt/udstilling
Evaluerings-skema
38
2012- 2013
Mål B.
BARNET SKAL I DAGTILBUDDET SIKRES BETINGELSER, DER STYRKER DEN
FYSISKE SUNDHED, HERUNDER FORHOLD SOM ERNÆRING, HYGIEJNE OG
AKTIVITET.
Vores mål
Vi sætter fokus på og formidler viden omkring sundhed, ernæring og hygiejne.
Metode:
Det gør vi ved at arbejde med kroppen og bevægelse i hverdagen.
Det gør vi ved at lære om sund mad.
Det gør vi ved at være bevidste om og formidle viden om god hygiejne.
- Børnene deltager i madlavningen
- Tilrette lægge maddage i samarbejde med børnene
- Have fokus på god hygiejne
- Sætte fysiske aktiviteter/lege i gang
- Lave ”WC og håndvaske-kurser”
Evaluering:
Hvilke handlinger har vi tilrettelagt, som har støttet op om processen i formidlingen af
sundhed og hygiejne?
- Af sig selv har interesse for, at deltage i motoriske fritidsaktiviteter
- Selv fortæller om hvad der er sundt og usundt
- Uopfordret, hinanden imellem taler om deres mad
- Selv fortæller, at noget af deres mad er økologisk
- Selv véd, hvornår de skal vaske hænder
Dokumentation:
Børnemiljø-interview
Kostpolitik
Personale-håndbog om kost
Dagbog
Skema med smileys, kommentarer og opskrifter
Evaluerings-skema
Foto med tekst
Det er sundheds uge og vi spiser frokost. Anna viser pludselig glad sin Mariekiks og sir´.
”Se hvad jeg har!!” ”Jeg har en agurk!!”
”Det har jeg også!!” Sir´ et andet barn.
39
2012- 2013
Snakken går lystigt videre hen over bordet, om hvad man har med og hvad der er sundt og
usundt.
Mål C.
BARNET SKAL STØTTES I AT VIDEREUDVIKLE MOTORISKE FÆRDIGHEDER I
BÅDE LEG OG TILRETTELAGTE UDFORDRINGER.
Vores mål
Vi giver børnene muligheder for at udvikle sig motorisk i forskellige miljøer.
Metode:
Det gør vi ved at have forskellige miljøer, som ændres efter behov.
Det gør vi ved at have en sansestimulerende legeplads.
Det gør vi ved at give barnet mulighed for, at udvikle motoriske færdigheder i både leg og
tilrettelagte udfordringer.
Det gør vi ved at skabe en legeplads med motoriske udfoldelsesmuligheder.
- Skabe mulighed for forskellige sanseoplevelser
- Ændre på legemiljøet efter behov
- Følge op på børnenes initiativer
Evaluering:
Hvordan viser det sig når udfordringerne er for store eller for små?
- Tør udforske forskellige typer af materialer
- Er nysgerrige og prøver nye udfordringer
- Når de ændrer udtryk ved sansemæssige påvirkninger, fra ubehag til velbehag
- Opfordrer til ændring af legemiljøet
- Laver blomster parfume
- Selv beder om et bestemt materiale til en given aktivitet
- Opfordrer de voksne til sanseaktiviteter
Dokumentation:
Dagbog
Evaluerings-skema
Foto med tekst
Produkt/udstilling
40
2012- 2013
Aktiviteter under temaet ”Krop og bevægelse, 3 år - skolestart” kan være at:
Vi laver emner om sund mad (også i forbindelse med kommunens sund uge):
- Tema om sunde mellemmåltider, hvor børnene anmelder maden med smiley´s
- Tema om sunde madpakker, hvor børnene laver deres egen sunde madpakke
- Snak, sange, plancher om sund mad (med fokus på det sunde og hvad det gør for
kroppen)
Vi laver rytmik-forløb:
- Motorikbane (balance, bevægelse, puls), massage (at røre ved hinanden), afspænding,
musikbevægelser/dans
- Sanglege, Boldspil, Gamle lege
-
Vi låner hallen på skolen
Vi går ture (at kunne færdes i trafikken, samt kunne gå længere ture)
Vi tager til skov og strand (sanse og bevæge sig i forskelligt terræn)
Aktiviteter kan også være at:
- Give plads og rum til, tumle lege og vilde lege (klatrevæg, pude rum, boksebold mm.)
- Give mulighed for at lege konstruktionslege (bygge og lave baner)
- Vi har cykeldage/cykler på legepladsen
- Vi har udfordrende legeredskaber på legepladsen
- Have udendørs træ værksted
- Lave havearbejde sammen med børnene (køre trillebør, samle blade, feje, grave, plante
mm)
- Vi tegner, klipper, klistrer, maler, leger med perler mm. (finmotorik)
- Vi spiser med bestik
- Laver mad sammen med børnene (skærer, snitter, ælter mm.)
- Har bål aktiviteter, f.eks. Snitte med dolk, hugge brænde, tænde bålet, lave mad, ælte
dej m.m.
Peter har længe set på de andre børn, der kan cykle på tohjulet cykel. Det vil han også gerne
lære. Han tager den lille blå, først trækker han rundt med den, så sidder han på den, så triller
han ned af den lille bakke. Men benene bliver på jorden. Langsomt begynder han at bruge
pedalerne, den ene omgang efter den anden. Det er hårdt!! Men pludselig lykkes det, og stolt
cykler han hele vejen rundt om bakken.
”Jeg har lige lært at cykle på den tohjulede, derfor ønsker jeg en cykeldag”.
Vi planlægger motoriske lege og aktiviteter i større og mindre grupper, med udgangspunkt i
hvad vi vil fremme hos det enkelte barn. Vi laver øvelser hvor barnet bliver stimuleret i
forhold til sanser, motorik og følelser. Vi tager hensyn til barnets grænser for stimuli og
41
2012- 2013
hjælper/ støtter barnet hvor det er. Vi har fokus på barnets sundhed og vejleder barn og
forældre om vigtigheden af f.eks. søvn, sund kost, motion, minimum af sukker osv.
-
Vi tilbyder sund og varieret kost, med smags-variationer.
Vi har fokus på at bevægelse skal være sjovt for barnet.
Udfordringer skal være i ”flow”
Vi laver massage, fodbad/ fodmassage
Ved særlige lejligheder indstiller vi til motorikkonsulent eller andre specialister.
”En særlig historie” om at blive guidet og være en del af gruppen
Esben har gået en måned i børnehave, men er stadig utryg og går sammen med pædagogen.
Pædagogen er hos barnet og bruger den tid, som Esben har brug for. Esben og pædagogen er
sammen med de andre børn. De læser, tegner, spiller spil, leger og lærer efterhånden hinanden
at kende. Pædagogen skaber legerelationer, som bliver prøvet af i de forskellige aktiviteter.
42
2012- 2013
Natur og naturfænomener, 0 - 2 år
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT OPLEVE GLÆDE VED AT VÆRE I
NATURE OG UDVIKLE RESPEKT FOR NATUR OG MILJØ.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at opleve forandringer i naturen, samt at tilegne sig motoriske
og sansemæssige erfaringer
Metode:
Det gør vi ved at lade børnene udforske og gøre deres egne erfaringer med naturens
muligheder og begrænsninger.
Det gør vi ved at bevæge os på forskellige typer terræn.
Det gør vi ved at bruge naturens materialer med et kunstnerisk og æstetisk formål.
- Følger op på børnenes initiativer
- Mærke varme og kulde, alt efter årstider, sol og skygge
- Være ude, hvor der er plads til at lege og det skal gå rigtig stærkt
- Være ude, hvor der er højt til ”loftet” og man kan udstøde høje hvin og skrig fordi
stemmerne bliver mindre i det store rum
- Udtrykke og vise glæde ved at opholde os i naturen
Evaluering:
Hvordan har vi gjort naturen tilgængeligt, udfordrende og inspirerende for børnene?
- Siger ”se en mariehøne”
- Peger på et æbletræ og siger ”se æbler”
- Ser solskin gennem et vindue og siger ”solen skinner”
- Siger, ”sne er koldt” eller ”man bliver våd af vand”
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Udstillinger
Evalueringsskema
Hver gang vi er på den månedlige skovtur går vi hen til det samme sted. På turen derhen finder
vi mange forskellige smådyr, biller osv. De kilder så sjovt at holde dem i sin hånd, når de
sådan ligger på ryggen, så spræller de rigtig meget. Nogen børn kan ikke lide at holde dem, de
vil helst stå ved en voksen og se på. Nogen gange er turen en kold fornøjelse, det både blæser
43
2012- 2013
og regner og vi får røde kinder og tårer i øjnene af kulden. Så er det godt at nå tilbage til den
varme bus og blive kørt hjem igen.
Mål B.
BARNET SKAL OPLEVE OG ERFARE SAMSPILLET MELLEM MENNESKENE OG
NATUREN.
Vores mål
Vi giver børnene udfordringer så de undres og forholder til naturens elementer.
Metode:
Det gør vi ved at være ude i al slags vejr og på alle årstider.
Det gør vi ved at tilrettelægge aktiviteter som giver mulighed for at udvikle fantasi og leg i
naturen.
Det gør vi ved at give plads og ro til fordybelse.
- Inspirere børnene til, at passe på vores omgivelser
- Gøre brug af årstidernes muligheder
- Inspirere og skabe interesse for dyr og planter
- Skabe interesse for udeliv
- Vise ansvarlighed, for natur og miljø i hverdagen
- Lægge op til en undren over naturen
- Gøre brug af forskellige teknikker og viden om naturformidling
- Udforske naturen, sammen med børnene
Evaluering:
Har vi vækket børnenes nysgerrighed og interesse for naturen?
- Graver i jorden for at finde regnorme
- Vander blomsterne med ”vandpyttevand”
- Véd, at mudderkager kræver vand
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evalueringsskema
Hver gang vi er på den månedlige skovtur går vi hen til det samme sted. På turen rundt er der,
om sommeren, mange biller og andre smådyr som vi ofte må stoppe op og kigge på og
undersøge. I løbet af efteråret skal vi rode godt rundt i bladene for at finde småkravlet, men vi
finder for det meste nogen stykker. Om vinteren er jorden frossen og nogle gange dækket af
sne, så er der ingen biller og småkravl i skoven. Nu må vi se frem til foråret hvor nye
oplevelser og undersøgelser af skovens smådyr, atter skal gentage sig.
44
2012- 2013
Mål C.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT FÅ MANGE OG FORSKELLIGARTEDE
ERFARINGER MED NATUREN OG NATURFÆNOMENER, SAMT FOR AT OPLEVE
NATUREN, SOM ET RUM FOR AT UDFORSKE VERDEN.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at opleve naturens elementer og få erfaringer i naturen
Metode:
Det gør vi ved at inddrage de fire elementer ild, jord, vand og luft i hverdagen og i planlagte
aktiviteter.
- Være ude når det sner, regner, blæser…
- Tilpasse og udvikle det udendørs miljø
- Bruge naturens materialer på en kreativ måde
- Være eksperimenterende
- Præsentere børnene for naturens muligheder
Evaluering:
Hvilke af naturens elementer har vi givet børnene mulighed for at opleve? – 0g hvordan har
det vist sig?
- Véd, at sand ikke smager godt
- Ikke drikker muddervand, men siger ”nej, ad…”
- Ser på en blomst og siger, ”uhm…” eller ”den dufter”
- Véd, at man skal kravle forsigtigt ned af en stejl bakke og ikke bare løbe…..
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evalueringsskema
Hver gang vi er på den månedlige skovtur går vi hen til det samme sted. Undervejs finder vi
mange forskellige smådyr. Når vi er af sted på en våd regnvejrs tur, finder vi en masse
regnorme og snegle på stien som vi samler op, ser på og undersøger. Når solen skinner, en
varm sommerdag, skal vi ind under de skyggefulde træer og vende sten for at finde biller og
smådyr. De gange vi når helt ned til stranden på vores tur, skal der graves i sandet, og kastes
sten i vandet. Det giver nogle vældige blop, til stor fryd for de fleste. Nogle gange resulterer
disse aktiviteter i våde sokker og fyldte gummistøvler, og så bliver det klart for enhver, at
vand er vådt!
45
2012- 2013
Aktiviteter under temaet ”Natur og naturfænomener, 0 – 2 år” kan være at:
-
Tage på månedlig skovtur til Bildsø skov og strand
Lege med skovens blade om efteråret
Kælke og lege i sneen
Lege med vandpytter på legepladsen
Børnene har bare tæer i sandet om sommeren
Afholde blomsterdag og andre udendørsarrangementer
Børnene kan lege og eksperimentere med vand på badeværelset, på legepladsen,
ved stranden osv.
Så blomsterfrø i mini drivhuse og følge processen fra frø til plante
Give børnene mulighed for at grave i mange forskellige slags materialer, f.eks.
Sand, grus, jord og mudder
Lave aktiviteter omkring bålet
Smage på naturen, både til madlavning og spontant F.eks. Æbler, brombær,
skovsyre, skvalderkål, friske bøgeblade ….
Synge om naturen, ”lille Peter edderkop”, ”Mariehønen evigglad” ….
Bruge naturmaterialer på en kreativ måde
Rører ved insekter, mærke dem på egen hud
Har blomster og dufte omkring os på legepladsen
46
2012- 2013
Natur og naturfænomener, 3 år - skolestart
Mål A.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT OPLEVE GLÆDE VED AT VÆRE I
NATURE OG UDVIKLE RESPEKT FOR NATUR OG MILJØ.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at forstå og opleve naturen, samt tilegne sig motoriske og
sansemæssige erfaringer.
Metode:
Det gør vi ved at give mulighed for udeliv i og udenfor institutionen.
Det gør vi ved at være ude i alt slag vejr og på alle årstider.
Det gør vi ved at tilrettelægge aktiviteter og give børnene mulighed for at udvikle fantasi og
leg i naturen.
Det gør vi ved at bruge af naturens materialer, med et kunstnerisk og æstetisk formål.
Det gør vi ved at give plads og ro til fordybelse.
- Har kendskab til de fire årstider og er kulturbærere af traditioner
- Er nærværende og følger op på børnenes initiativer
- Bevæge os på forskellige typer terræn
- Mærke varme og kulde alt efter årstider og sol og skygge
- Være ude, hvor der er plads til at lege når det skal gå rigtig stærkt
- Være ude, hvor det er ”højt til loftet”, og man kan udstøde høje hvin og skrig, fordi
stemmerne bliver mindre i det store rum
- Er inspirationskilder for børnene
- Giver børnene motoriske udfordringer i naturen
- Tænker naturen ind i de daglige kreative aktiviteter
Evaluering:
Hvordan har vi gjort naturen omkring os til et inspirerende og udfordrende miljø?
- Af sig selv klæder sig på efter vind og vejr
- Ser årets første brumbasse og siger ”nu bliver det snart sommer”
- Når børnene af sig selv foreslår sange der passer til årstiden (”nu sner det”, ”blæsten
kan man ikke få at se”)
- Siger ”vi bygger ikke snemænd i dag, for sneen er ikke god!”
- Finder en død fugl og siger ”hvad er det for en fugl?”
- springer over grøften, i stedet for at gå ved siden af.
- Klatre op i et træ og basker med en pind for at æblet skal falde ned
47
2012- 2013
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Legepladsens indretning
Evalueringsskema
Anton kommer ned fra toppen af træet med lommerne fulde af æbler. Han finder en pind, tager
et bid af det ene æble og løber dernæst hen til pædagogen.
”Kan vi ikke tænde et bål, så vi kan riste mit æble?”
Flere børn med æbler i hænderne kommer til. I fællesskab får vi tændt et bål. Efterhånden som
æblerne bliver stegt, kommer et andet barn pludselig i tanke om kanelsukkeret.
Selvfølgelig skal vi have kanelsukker, som barnet straks henter.
Det blev en rigtig god eftermiddag med lugt af bål i næsen og stegte æbler med kanelsukker på
tungen.
Mål B.
BARNET SKAL OPLEVE OG ERFARE SAMSPILLET MELLEM MENNESKENE OG
NATUREN
.
Vores mål
Vi giver børnene udfordringer, sådan at de undres og forholder sig respektfuldt til naturen.
Metode:
Det gør vi ved at inddrage andre fag personer i hverdagen.
Det gør vi ved at følge op på børnenes undren.
Det gør vi ved at skabe et miljø, hvor der plads til fordybelse.
- Skabe interesse, for dyr og planter
- Skabe interesse, for udeliv
- Inspirere børnene til, at passe på vores omgivelser. Eks. brækker ikke grene af
træer og træder ikke bevidst på insekter osv.
- Vise ansvarlighed, for natur og miljø i hverdagen
Evaluering:
Hvordan viser det sig at børnene kan færdes respektfuldt og undrende i naturen?
- Af sig selv flytter sig i forhold til røgen fra bålet
- Véd hvad der skal til for at lave et bål
- Vælger friskt træ at snitte i frem for noget gammelt og tørt
- Samler deres madpapir sammen i en skraldespand
- Véd, at under denne sten bor der bænkebidere
- Véd, at vådt træ ikke kan brænde, men at de skal tage det fra brændeskuret
48
2012- 2013
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evalueringsskema
Hver gang vi er på den månedlige skovtur går vi hen til det samme sted, her passérer vi et
brombærkrat, som giver basis for mange forskellige oplevelser. Børnene kan følge med i den
udvikling der er i og omkring krattet året igennem. De spørger til hvorfor bærerne er
grønne…. røde…..sorte…. og følger på den måde, et brombærs udvikling fra start til slut.
Nogle dele af busken står i skygge og har røde bær hvor andre dele står i fuld sol og har
allerede modne sorte bær, Måske er en gren på busken knækket og deraf visnet. Nogle bær
plukker vi og ser ormene gnaske lystigt af dem…. Næste gang vi går forbi kan vi opleve, at
der ikke længere er brombær på busken, vi kan snakke om hvor de bær mon er nu, har fuglene
spist dem, har andre mennesker også været her og plukket og måske lavet marmelade af
bærrene, eller hvad tror I…….og på den måde kan et brombærkrat give inspiration til mange
forskellige lærerprocesser.
Mål C.
BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT FÅ MANGE OG FORSKELLIGARTEDE
ERFARINGER MED NATUREN OG NATURFÆNOMENER, SAMT FOR AT OPLEVE
NATUREN, SOM ET RUM FOR AT UDFORSKE VERDEN.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere og undersøge naturens forskellige elementer.
Metode:
Det gør vi ved at have og anskaffe materialer til naturformidling.
Det gør vi ved at lade børnene gøre deres egne erfaringer med naturens muligheder og
begrænsninger.
Det gør vi ved at inddrage de fire elementer ild, vand, jord og luft i hverdagen.
- Tilegne os konkret viden om naturen
- Tilpasse og udvikle det udendørs miljø i institutionen
- Have et naturværksted, hvor materialer til udforskning af naturen er tilgængelige for
børnene
- Lære børnene om miljøhåndtering, via eksperimenter
- Give børnene færdigheder i, at beherske ilden, samt viden om de muligheder og farer
der er forbundet med bål aktiviteter
- Lave forsøg, for at få ny indsigt
- Beherske metoder og teknikker til naturformidling
- Udforske, sammen med børnene
49
2012- 2013
Evaluering:
Hvilke af naturens elementer har vi givet børnene mulighed for at opleve? – 0g hvordan har
det vist sig?
- Kender deres formåen og begrænsning i forhold til, at klatre I træer
- Véd hvilke bær der er til fuglene og hvilke man må spise
- Spontant synger sange, der passer til årstiden eller vejret
- Bemærker hvad vej vinden blæser, alt efter hvilken vej flaget peger
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evalueringsskema
Hver gang vi er på den månedlige skovtur går vi hen til det samme sted og vi passerer et
brombærkrat, som giver basis for mange forskellige oplevelser. Børnene bevæger sig
udforskende rundt i skoven og de ved af erfaring at man skal passe på brombærkrattet for her
kan man nemlig falde og stikke sig på tornene, Matilde siger, ”det gør, altså meget ondt for det
har hun prøvet engang”. Vi smager på bærrene, nogle er sure og dem spytter vi hurtigt ud igen,
nogle er dejligt søde, dem vil vi gerne have flere af …, så er det jo bare om at finde dem,
lækkert! Vi ser alle lidt sjove ud, de mindste er helt farvede rundt om munden af bærsaften.
Andre er helt farvede på fingrene, der er i hvert tilfælde ingen tvivl om, at vi har været på
brombærjagt i dag!
Aktiviteter under temaet ”Natur og naturfænomener, 3 år - skolestart” kan være at:
-
Vi tager på månedlig skovtur til Bildsø skov og strand
Vi holder blomtsterdag
Vi har bålaktiviteter (madlavning, farve æg, lave perler, hygge)
Vi har høstuge (samt høst-fest)
Vi holder lysfest (lyset i mørket)
Vi laver snehuler/snemænd og kælker på bakken
Vi har et snittehus hvor man kan fordybe sig i små eller større snitteprojekter
Vi sår blomsterfrø i minidrivhuse og følger processen fra frø til plante
-
Vi har terrarier når et insekt skal undersøges over en længere periode
Vi smager på naturen (brombær, hyldeblomst, æbler, skovsyre, skvalderkål, friske
bøgeblade…)
Vi synger om naturen (småkravl, vind/vejr, træer/blade/blomster)
Vi bruger naturen og naturmaterialer på en kreativ måde (billeder, mad,
musikinstrumenter, kranse, hjemmelavede blyanter mm.)
Vi har blomster, krydderurter og andre dufte på legepladsen
-
50
-
2012- 2013
Vi giver børnene mulighed for at grave i forskelligt underlag (vand, mudder, sand,
grus, jord)
Vi laver kultegninger med kul fra bålet
Vi tager naturmaterialer indendørs til at beskæftige os med
Vi går på ”fotosafari” i naturen og laver udstillinger om hvad vi har set og oplevet
Vi sætter fokus på at barnet skal føle sig tryg i naturen og have glæde ved at færdes i naturen.
Vi giver barnet udfordringer som passer til dets udviklings-niveau, formåen og mod. Vi griber
barnets nysgerrighed og interesse og følger op på det. Vi er bevidste om, at lade barnet indgå i
aktiviteten, så de føler sig værdifuld og som en uundværlig del af fællesskabet.
-
Vi skaber og tilrettelægger forskellige miljøer og aktiviteter som fremmer barnets
behov
Vi bruger naturen bevidst til at udfordre barnets kompetencer.
Vi bruger naturen i læren om at tage hensyn og kunne samarbejde (f.eks. bål)
51
2012- 2013
Kulturelle udtryksformer og værdier, 0 - 2 år
Mål A.
GLÆDEN VED KUNST OG KULTUR SKAL STIMULERES.
Vores mål
Vi giver mulighed for at opleve de stemninger, traditioner og kulturelle værdier der er en del
af det samfund og de omgivelser vi lever i.
Metode:
Det gør vi ved at følge årets forskellige traditioner.
Det gør vi ved at følge børnehavens forskellige traditioner.
Det gør vi ved at lave udsmykning der passer til årets gang.
Det gør vi ved at lære børnene om regler og normer for samspil med andre mennesker.
- Have kendskab til traditionelle børnesange og søge nye input når behovet er der
- Vise glæde og interesse ved at udtrykke sig musisk
- Forstår at bruge sangen som en metode til at kommunikere på
- Bruger hinandens kompetencer på tværs af huset
- Lære børnene at holde bordskik, dække et bord, stå i kø, tage hensyn til hinanden
- Være kulturformidlere i forhold til traditioner
- Være iværksættere af diverse arrangementer
- Være gode forbilleder for børnene i forhold til normer og værdier
- Være opsøgende på nye ideer og muligheder for kreative udtryk
Evaluering:
Hvordan opnår vi et samspil mellem det enkelte barns normer og baggrund og institutionens
kultur og traditioner?
- Véd, at der skal kopper og tallerkner på bordet til frokost
- Siger tak for mad før de går fra bordet
- Viser, at de ved, hvordan man hilser på andre.
- Siger de skal klædes ud til fastelavn
Dokumentation:
Foto med tekst
Udstilling
Dagbog
Evalueringsskema
52
2012- 2013
Det er blevet den 1.december og julen nærmer sig med hastige skridt.
Dog kan det ikke blive rigtig jul, før man har hentet juletræet. Det kan det heller ikke i vores
børnehave.
Som årlig tradition er det de to og treårige, der skal hente juletræet.
For at komme til juletræsmanden, skal vi køre i hestevogn. Da det ofte er koldt, for selv i regn
og sne tager vi hestevognen, så pakker vi os godt ind, og med tæpper over os kører vi af sted.
Efter en spændende tur stiger vi ud og går vi ind i skoven og vælger det flotteste træ, som vi
får spændt fast på hestevognen, inden vi igen kører hjem og julen for alvor kan begynde.
Mål B.
BARNET SKAL HAVE ADGANG TIL MATERIALER, REDSKABER OG MODERNE
MEDIER, HERUNDER IT, SOM KAN BRUGES BÅDE I FORBINDELSE MED
OPLEVELSER OG SKABENDE KULTUREL AKTIVITET.
Vores mål
Vi giver mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer.
Metode:
Det gør vi ved at have materialer der er tilgængelige for børnene.
Det gør vi ved at følge op på børnenes kreativitet og fantasi.
Det gør vi ved at præsentere børnene for forskellige slags materialer el. kreative udtryk.
Det gør vi ved at bruge sangen og det musiske udtryk.
- Have forskellige billedbøger til rådighed i børnehøjde
- Høre musik, så børnene kan udfolde sig kropsligt på flere niveauer
- Synge spontane sange når lysten melder sig
- Børnene får lov til, at bruge forskellige slags materialer
- Gøre brug af materialer, der giver sansemæssige oplevelser
- Have mange forskellige slags former for papir, maling, uld, ler og andet der giver
forskellige effekter, resultater og udtryk
- Tilrettelægge aktiviteter efter det enkelte barns niveau og formåen
Evaluering:
Har vi givet børnene mulighed for at eksperimentere og udforske forskellige materialer?
- Véd, at en pensel er til at male med
- Kender forskel på rød og blå maling
- Véd, at man skal tegne på papiret og ikke på bordet
- Udtrykker en begyndende ”form” i deres tegninger
53
2012- 2013
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Udstilling
Hver gang vi fejrer et barns fødselsdag, giver stuen en gave som børnene selv har været med
til at lave.
Alt efter hvor gammelt barnet bliver, får de forskellige gaver.
Et rivebillede, hvor der skal rives papir i stykker, som limes på et stykke karton. Tallerkenen
der skal males med porcelænsmaling eller tasken der males med stoffarve.
Børnene går meget op i at lave gaverne og glæder sig til at give den til vennen. Omvendt
bliver de altid overraskede når de ser, hvad der er i gaven. Selv, når det bliver deres tur til at
have fødselsdag.
Mål C.
BARNET SKAL MØDE PÆDAGOGISK PERSONALE, DER SELV ER AKTIVE
KULTURBRUGERE OG STØTTER BARNET I AT EKSPERIMENTERE MED, ØVE SIG I
OG AFPRØVE SIG SELV I FORHOLD TIL ET BREDT SPEKTER AF KULTURELLE
UDTRYKSFORMER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at opleve og udtrykke sig via forskellige kulturelle
udtryksformer bl.a. inden for musik, sang, teater og fortælling.
Metode:
Det gør vi ved at bruge hinandens erfaringer og kompetencer indenfor forskellige
værkstedsaktiviteter.
Det gør vi ved at være opsøgende omkring de kulturelle tilbud, der relaterer til børnegruppen.
- Have kendskab til det enkelte barns formåen og udviklingsniveau
- Være inspirerende, igangsættende og støttende for det enkelte barn
Evaluering:
Hvilke oplevelser har vi givet børnene så de har fået nogle kompetencer de kan udtrykke sig
kulturelt med?
- Spontant synger sange de har lært
- Bevæger sig rytmisk til musik
- Automatisk sætter håndbevægelser og fagter til en sang
54
-
2012- 2013
Er i stand til at forestille sig en rolle, vugger og putter dukken, mens de synger en
godnat sang
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Som så ofte sidder vi på den grønne måtte midt i stuen og leger. Lasse finder en sangbog på
boghylden og slår sig ned på skødet af pædagogen. Så kan vi godt gå i gang med at synge.
Ikke så snart er vi begyndt, før der kommer flere til.
Der bliver både sunget gamle kendte sange, som de kan synge med på og de lidt sværere, som
de så bare lytter til.
Samme eftermiddag går Lasse rundt ude på legepladsen og synger en af sangene, så godt som
han nu kan.
Aktiviteter under temaet ”Kulturelle udtryksformer og værdier, 0 – 2 år” kan være at:
-
Synge og spille med børnene
Have voksenstyret musik og rytmikforløb
Høre musik og lade børnene udfolde sig til musikken
Synge forskellige børnesange
Lege sanglege
Synge om de ting man gør
Have fællessang hver fredag for hele huset, hvor børnene er med til at vælge sange
De ældste vuggestuebørn har mulighed for at komme med børnehavebørnene i teateret
Kigge i billedbøger med børnene
Fejre fastelavn, påske, jul og andre af årets faste traditioner
Fejre børnenes fødselsdag
Holde blomsterdag, bedsteforældredag og andre faste traditioner i huset
55
2012- 2013
Kulturelle udtryksformer og værdier, 3 år - skolestart
Mål A.
GLÆDEN VED KUNST OG KULTUR SKAL STIMULERES.
Vores mål
Vi giver mulighed for at opleve de stemninger, traditioner og kulturelle værdier der er en del
af det samfund og de omgivelser vi lever i.
Metode:
Det gør vi ved at følge børnehavens og årets forskellige traditioner.
Det gør vi ved at inddrage de kulturtilbud, der er mulige og relaterer til de aktiviteter, vi har
fokus på.
- Fortælle historier og eventyr, hvor både voksne og børn er involverede
- Have voksenstyrede musikforløb
- Vise glæde og interesse ved at udtrykke sig musisk
- Være nærværende og give sig tid til at læse og synge for / med børnene
- Der er en klar fornemmelse for, hvad der rører sig hos børnene, og der følges op på det
- Bruge hinandens kompetencer på tværs af huset
- Skabe en helhed i de temaer vi arbejder med, ved både at udfolde os kropsligt og
kreativt i forhold til et bestemt emne
- Lære børnene at holde bordskik, dække et bord, tage hensyn til hinanden
- Lære børnene, at nogle processer er langsommelige, men lønner sig til sidst
- Kunne præsentere et færdigt produkt med stolthed og respekt
- Give tid og mulighed for at gøre ting færdige
- Følge børnenes ideer, fantasi og interesser
Evaluering:
Hvordan opnår vi et samspil mellem det enkelte barns normer og baggrund og institutionens
kultur og traditioner?
- Af sig selv kan dække et bord
- Tegner deres oplevelser på papir, eks. fødselsdag
- Inddrager oplevelserne i legen
- Kender deres adresse og ved hvor de bor
- Beder sidemanden om at række kanden med vand, og ikke bare selv prøver at nå den,
hvis den står langt væk
56
2012- 2013
Dokumentation:
Foto med tekst
Udstilling
Dagbog
Evalueringsskema
Skudsmål
Brobygning (fælles-kanon)
Hvert år til august og september måned er temaet i vores børnehave høst. Vi arbejder med
emnet på forskellig vis og ofte får vi produceret mange flotte produkter, lært mange gode
sange og i det hele taget fordybet os grundigt i alt, hvad der har med høst at gøre. Dette
munder ud i en høstfest, hvor børnene og de voksne i børnehaven sammen forbereder denne
aften. De anretter forskellige små og store udstillinger og pynter flot op i børnehaven med
korn, blomster og halmballer. I det hele taget kommer huset til at dufte og syde af stemning og
forventning til aftenens fest, som for mange børn og familier er årets højdepunkt i børnehaven.
Mål B.
BARNET SKAL HAVE ADGANG TIL MATERIALER, REDSKABER OG MODERNE
MEDIER, HERUNDER IT, SOM KAN BRUGES BÅDE I FORBINDELSE MED
OPLEVELSER OG SKABENDE KULTUREL AKTIVITET.
Vores mål
Vi giver mulighed og rum for fordybelse og eksperimenterer med forskellige æstetiske
udtryksformer.
Metode:
Det gør vi ved at præsentere børnene for forskellige slags medier, materialer og kreative
udtryk.
Det gør vi ved at lade materialerne være frit tilgængelige for børnene.
Det gør vi ved at følge op på børnenes kreativitet og fantasi og ved at præsentere dem for
forskellige kunstneriske udtryksformer.
Det gør vi ved at veksle mellem længere planlagte forløb og spontant opståede ideer.
- Have bøger til rådighed i børnehøjde
- Have materialer i børnehøjde
- Lære børnene om forskellig anvendelse af materialer
- Have mange forskellige slags papir, maling, uld, ler og andet, som giver forskellige
effekter, resultater og udtryk
- Give rum og plads til børnenes spontane teaterlege
- Have rum hvor børnene kan høre musik, danse og udfolde sig kropsligt på flere plan
- Gøre brug af husets personale ressourcer - musik, værksted, natur, maling og it
57
2012- 2013
Evaluering:
Har vi givet børnene mulighed for at eksperimentere og udforske forskellige materialer?
- Eksperimenterer og blander gul og blå maling sammen, for at få en grøn
- Spontant spørger efter materialer til en bestemt aktivitet
- Bruger vand for, at få ler til at hænge sammen ” lim til leret”
- Er i stand til at lære fra sig til de små, når de f.eks. tegner prinsesser
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Udstilling
Evalueringsskema
Skudsmål
Hvert år når vi kommer til august og september måned, er temaet i vores børnehave høst. En
dag snakker vi til samling om grøntsager og frugter. Hvordan ser de ud, hvordan smager de,
hvordan føles de og hvad kan de bruges til. Herefter får hvert barn udleveret sin egen planche,
med billede af et stykke frugt eller grønt. Børnene skal nu selv vælge hvilke farver fra
farvekassen der passer til deres grøntsag. Nu skal der farves og tegnes, og der spores
koncentration og fordybelse i gruppen. De flotte resultater hænger vi op samlet. Børnene
studerer udstillingen og er meget stolte af resultatet, der bliver vist frem til kammerater og
forældre i stor stil.
Mål C.
BARNET SKAL MØDE PÆDAGOGISK PERSONALE, DER SELV ER AKTIVE
KULTURBRUGERE OG STØTTER BARNET I AT EKSPERIMENTERE MED, ØVE SIG I
OG AFPRØVE SIG SELV I FORHOLD TIL ET BREDT SPEKTER AF KULTURELLE
UDTRYKSFORMER.
Vores mål
Vi giver børnene mulighed for at opleve og udtrykke sig via forskellige kulturelle
udtryksformer inden for musik, sang, teater, drama og fortælling.
Metode:
Det gør vi ved at tale med børnene, om deres forskellighed og baggrund.
Det gør vi ved at lære børnene om normer og regler for samspil med andre mennesker.
Det gør vi ved at indhente faglig ekspertise udefra (kunstnere, musikere…).
- Lære børnene om dem selv og deres familie
- Opsøge kultur og teateroplevelser uden for huset
- Der er rum for spontane udtryk og oplevelser
58
2012- 2013
Evaluering:
Hvilke oplevelser har vi givet børnene så de har fået nogle kompetencer de kan udtrykke sig
kulturelt med?
- Spontant, synger sange de har lært
- Leger teater, laver billetter, orkester osv..
- Fortæller, kendte eventyr og historier for hinanden
- Selv, digter eventyr og historier
Dokumentation:
Foto med tekst
Dagbog
Evalueringsskema
Skudsmål
Hvert år til august og september måned er temaet i vores børnehave høst. Der er mange sange
der handler om høst, dyr, maskiner, korn osv. Dem synger vi igen og igen til samling og
børnene får derigennem kendskab til mange nye og gamle høstsange.
Vi leger også med korn. Det er det helt store hit, når et af børnene har nyhøstet korn med
hjemmefra gården. Det hælder vi ud på gulvet og finder diverse traktorer, vogne og
høstmaskiner frem fra børnehavens gemmer. Mange børn medbringer i den periode, deres eget
legetøj i form af høstmaskiner og så bliver der ellers pløjet, høstet og mejet i den helt store stil
i Stillinge Børnehave. Der er travlhed at spore alle vegne og børnene går meget op i legene og
de efterligner, hvad de ser hjemme eller rundt omkring på markerne og på Danish Agro. Eller,
når de kører til og fra børnehave.
Aktiviteter under temaet "Kulturelle udtryksformer og værdier, 3 år - skolestart” kan
være at:
-
Synge dagligt med børnene
Lave teater/drama med de store børn
Gå i teateret flere gange årligt
Fortælle historier og læser bøger
Høre musik og lader børnene udfolde sig til musikken
Synge mange forskellige børnesange – både de kendte gamle samt de nyere og mere
avancerede
Have egne sange (vores egen børnehavesang, koloni-sang mm.)
Lege sanglege
Have fælles-sang og musik når der er arrangementer i huset
Læse højt
Holde fastelavnsfest (hvor alle er udklædte)
Fejre jul og påske
Holde bedsteforældredag
59
-
2012- 2013
Arbejder med ”høst” som tema
Går i Lucia optog med mini-koncert (for forældre og herefter på plejehjemmet)
Fejre børnenes fødselsdage
Sidde sammen i mindre spisegrupper til frokost
Lave voksenstyrede musik- og rytmikforløb
Vi støtter op om barnets kulturelle baggrund, og via forældresamarbejde, inddrager vi barnet i
institutionens kultur og traditioner.. Vi tager hensyn til barnets grænser og normer og hjælper
det til at være med på de præmisser det formår. Vi lader barnet udtrykke sig kulturelt ud fra
dets formåen. Vi giver barnet udfordringer som styrker barnets stærke sider (f.eks. indenfor
sang og musik) og hjælper dem til at turde stå frem og blive set af andre. Vi giver barnet
mulighed for at få forskellige oplevelser og indtryk under trygge forhold og rammer (se
årsplan).
-
Barnet får ”status-rolle” ved f.eks. at holde sanghæftet for den voksne
Hvis et barn er genert og ikke tør være i centrum, er der voksen-støtte.
Børnene er ”hjælper” for hinanden
Barnet får specielle ansvarsopgaver som tager fokus fra selve aktiviteten (må f.eks. gå
forrest)
Vi er bevidste om at sætte fokus på og fremme barnets ressourcer
60
2012- 2013
Om dokumentation
Dokumentation af de pædagogiske læreplaner er på flere måder et bevis og en synliggørelse af
den teoretiske og praktiske pædagogik, samtidig med at den er et arbejdsredskab til personalet.
Internt, hvor vi som medarbejdere reflekterer og ser på praksis og hvor vi i samarbejde med
børnene har mulighed for at erindre os, hvad der skete og derved fastholde aktiviteten og
oplevelsen.
Eksternt, hvor vi formidler til forældre, bestyrelse og andre, at vi gør det vi har sat os som mål.
Vores dokumentation kommer til udtryk på flere måder, alt efter hvilken synsvinkel og fokus
vi vælger.
Børnenes udtryk er medvirkende til at vise:
- Deres relationer og venskaber i gruppen
- Samarbejdet blandt børn og voksne
- Deres kreative udtryksformer via eksempel:
Udstillinger i forbindelse med temaer og traditioner
Teater, sang / optræden
Årstidens traditioner
Personalets udtryk er medvirkende til at tydeliggøre:
- Arbejdet med den anerkendende relation og det at tage barnets perspektiv
- Barnets kompetencer, ved et skudsmål, når det forlader børnehaven
- Den daglige ”historie” ved fortælling til forældre
- Dagens oplevelser, ved dagbogen som findes på stuen.
- Hverdagen og traditionerne ved fotoeksempler
- Årets gang og aktiviteter ved årsplanen som findes på hjemmeside.
Dokumentation internt og i forhold til omverdenen kan være:
- Nyhedsbrev om hvad der rører sig i hele huset
- Familiesamtaler
- Bestyrelsesreferater
- Indlæg i sogneblad om børnenes liv og oplevelser
- Indlæg i Lokal avis om arrangementer og traditioner
- Indlæg i tidsskrifter om pædagogiske metoder
- Arbejdsgrupper, kurser og møder
Dokumentation 2010/11:
Vi har valgt at dokumentere:
Hvordan vi styrker barnets selvværd og hvordan vi gennem arbejde med kultur og med
fællesaktiviteter i naturen styrker børnenes evne til at se andre på godt og ondt?
Vi vil tage udgangspunkt i temaerne Barnets personlige, alsidige udvikling, Kultur og
kulturelle udtryksformer, Natur og naturfænomener.
Vi vil dokumentere arbejdet fra 0 – 2 år og 3 år - skolestart.
61
2012- 2013
Om evaluering
I forbindelse med dokumentation af de pædagogiske læreplaner, er det vigtigt, at foretage en
løbende evaluering. Gjorde vi nu dét, vi havde sat os som mål? Holdt vi fast i vores
grundlæggende værdier og hvorfor blev det eksempelvis anderledes og hvilken betydning
havde det for det endelige resultat?
Evalueringen er vores redskab til at udvikle kvaliteten og forbedre de pædagogiske processer.
Ud fra nogle fastsatte retningslinjer er evalueringen også medvirkende til refleksion. Dels over
vores egen praksis, ved en konstruktiv og anerkendende respons, men også ved en refleksion
over de mål og den didaktik vi har valgt.
Følgende metoder giver mulighed for evaluering:
- Vi evaluerer skriftligt på udvalgte mål på henholdsvis stue- og personalemøder
- Vi gennemgår projekter og årsplaner, på personalemøder og giver mundtlig respons
- Vi evaluerer og udarbejder ny årsplan en gang årligt
- Kontinuerligt tages det pædagogiske arbejde op til drøftelse på personalemøder og i
forældrebestyrelsen
- Forældremødet / fælles eller stuehvis indeholder elementer af det pædagogiske arbejde
og der lægges op til diskussion og holdningsudveksling
- Vi evaluerer praksis på møder med eksperter tilknyttet de enkelte børn (psykolog,
talepædagog ergoterapeut og sundhedsplejerske)
- Aktiviteter i den enkelte gruppe og større arrangementer / traditioner evalueres
skriftligt.
62
2012- 2013
Opfyldte mål for 2010/2011:
-
-
-
Dokumentation af valgte fokuspunkter.
Vi har valgt at dokumentere ud fra temaerne Barnets personlige, alsidige udvikling,
hvor vi har arbejdet med børnenes selvværd.
Kultur og kulturelle udtryksformer, hvor vi har arbejdet med børnenes muligheder for
at se hinandens styrker og forskelligheder.
Natur og naturfænomener, hvor vi har arbejdet med børnenes forståelse af bl.a.
naturens elementer.
I højere grad integrere IT og computer i det pædagogiske arbejde, relateret til det
enkelte barn eller gruppen og samtidig skabe et miljø, der kan opfylde den mulighed.
Vi har i 2010 og 2011 haft computere på begge børnehavestuerne, som børnene har
haft mulighed for at bruge selvstændigt til indlæringsspil. Vi har nu indrettet en
”spillebule” i en del af børnehavens køkken hvor børnene har mulighed for at sidde
flere sammen og arbejde med computerne.
Fortsat, integrere brugen af skemaer i arbejdet med dokumentation og evaluering.
Status og Perspektivering
Vi har i 2011 introduceret og ibrugtaget EVA skemaerne til planlægning,
dokumentation og evaluering.
Nye mål for 2012-2013:
- At vi arbejder med og former æstetisk børnemiljø.
- At vi udbygger børnenes brug af IT. Specifikt i pædagogiske aktiviteter, bl.a. ved, brug af
internet, til videns søgning og skrive- og tegneprogrammer, til kreative aktiviteter.
- At vi indarbejder Brobygningskanonen i alle børnegrupper, ikke kun i gruppen af kommende
skolebørn.
- At vi indarbejder målene fra læreplanstemaerne i det hverdagsnære.
63
2012- 2013
Status 2010/2011 og Perspektivering 2012-2013
Årene 2010 og 2011 har i vores bevidsthed handlet en del om tilpasning i forhold til
ressourcer. Vi har vendt arbejdsgange og prøvet derigennem, at optimere vores arbejde for, at
frigive tidsmæssige ressourcer. Også i planlægning af aktiviteter har vi prøvet, at finde
ressourcer bl.a. ved øget brug af genbrugsmaterialer, mindre indkøb af nye materialer og ved
at opfordre forældre til, at bringe genbrugsmaterialer med hjemme fra til det kreative arbejde
med børnene.
Vi har på personalemøder og på vores pædagogiske weekender taget hul på visioner, om nye
arbejdsmetoder og ny struktur, som vi håber, kan leve op til forventninger om en mere
innovativ kultur, samt ændre på institutionens æstetiske udtryk og oprydningskultur.
Vi har valgt, at vores planlægning, ud fra læreplanstemaerne, i den næste målperiode, skal
fokuseres mest muligt i dagligdagen. Det pædagogiske arbejde skal overvejende planlægges,
så læreplanstemaerne findes i det hverdagsnære og relaterer til børnenes behov for udvikling
gennem kendte og nye situationer i det daglige liv.
Planlægningen af projektperioder har i det forgangne år vist sig, ikke fungerede helt efter
hensigten når, en eller to personer, alene, har stået for planlægning og uddelegering af
projekter på tværs af huset. Medarbejdere der ikke har været med i planlægningen har ind i
mellem haft svært ved, at få ejerskab til aktiviteter og processer og motivationsfaktoren har
derfor været lav.
Det har været udgangspunkt for at vi fremover har en ny arbejdsdeling i forhold til projekter i
huset. Vi arbejder stadig med nøglepersoner i forhold til planlægning af logistik i projekterne.
Målene i læreplanstemaerne forfølges på samme vis, som altid men valget af aktiviteter i
projekterne, under de pågældende læreplanstemaer og detalje planlægningen bliver lagt ud til
de enkelte medarbejdere. Aktiviteter planlægges nu af personer der brænder for det de laver og
motivations faktoren er høj.
Endelig har vi set et behov for koordinering af, hvordan vi bruger EVA materialet og forventer
at lave samlede evalueringer på personalemøde ved afslutning af, hver læreplanstema periode.
Denne pædagogiske læreplan har været fremlagt for børnehavens bestyrelse til
gennemgang og godkendelse.
Pva. Evalueringsgruppen
Pædagog Gitte Hansen
Souschef Anne Hansen
Leder Ellen Iuel
November 2011.
64
2012- 2013
Litteraturliste
-
Pædagogiske læreplaner, mål og rammer, trivsel, læring og udvikling, Slagelse
Kommune 2011.
-
Tegn på læring – sådan gør vi, Evalueringsinstituttet (EVA), 2008.
-
Dokumentation i dagtilbud, Evalueringsinstituttet (EVA), 2008.
-
Pædagogiske læreplaner i dagtilbud – undervisningsmateriale, Minff. 2004 / 2005.
-
Leg og lær . Minff. August 2004.
-
Dokumentation af Dorthe F. Sørensen 2004.
65

Valgfag.nu - Viby Skole

Transcription

Similar documents

Det pædagogiske arbejde på Flikfalkkerne

Skabelon pæd. udv.plan 2016-2017

Alsidig personlig udvikling

Tobias Hjortdal I Constructing Architect

Irene Holm dagbog

Udstillingshus: Hvidtjørnen 17, 8700 Horsens • 40

Folder: overgang fra børnehave til skole

Læs mere her - Espergærde Gymnasium og HF

Unterrichts- material

Reitz Medaljer PRISLISTE 2012

Skolestart folder pdf

Nyhedsbrev april 2015 - Dr. Alexandrines Børnehave

spuleseddel - Frederikssund forsyning

RULLEKORK TRINLYDSDÆMPER naturligt støjdæmpende underlag