Koldklæber - Phønix Tag Materialer

En skole med mange år på bagen....
Rudme Friskole åbnede Mikkelsdag den 29. september 1858 og er dermed en af
landets ældste eksisterende friskoler.
Rudme Friskole åbnede mikkelsdag, den 29.
september 1858. Skolen var indrettet i havestuen
på gården Havelund, der ejedes af Ane Kirstine
og Hans Jørgensen. Ægteparret var blevet grebet
af den vækkelse, der udgik fra den grundtvigske
menighed i Ryslinge, og de ønskede nu at skabe
en skole efter de tanker, som de havde mødt hos
N.F.S.
Grundtvig
og
Christen
Kold.
Der var indskrevet tolv børn på skolen, og dens
første lærer hed Morten Eskesen. Hurtigt blev
skolen også et mødested for voksne, der
samledes til møder, sangaftener, gymnastik og
foredrag. På denne måde vedrørte skolen ikke kun undervisningen af børn,
men blev en vigtig del af egnens liv. Sådan er det stadigvæk.
Den første bygning på skolens nuværende grund blev indviet 1877. Som så
meget andet har Rudme Friskole selvsagt ændret sig voldsomt siden
dengang, men det er fortsat en grundtvig-koldsk friskole.
Holtebødkeren
Området ved Rudme station kaldtes før i tiden for Holte. Her boede der o.
1850 en bødker, som blev kaldt for Holtebødkeren. Foruden at lave tønder,
spande o.l. var han kendt for at kunne reparere ure, udstoppe fugle, støbe
kugler og meget andet. Men Holtebødkeren havde knapt nok lært at læse og
skrive. Han ønskede, at hans børn skulle få bedre skolekundskaber, og han
sendte dem derfor til Rudme Friskole, da den åbnede i 1858.
Som ung havde Holtebødkeren arbejdet på mange forskellige gårde på Fyn.
Her lærte han en masse gamle viser udenad. Siden opgav han imidlertid sin
visesang af religiøse grunde. Friskolens første lærer
Morten Eskesen overbeviste ham dog om, at der ikke
var noget forkert ved viserne. Holtebødkeren fik mod
til at synge igen, og Eskesen nedtegnede hans viser og
sendte dem til folkemindesamlere. En del af dem blev
trykt i det store bogværk Danmarks gamle Folkeviser.
Eskesen lærte også selv at synge Holtebødkerens
viser, således som man kan høre en lydoptagelse fra
1907.
Holtebødkerens ”spand”
Holtebødkerens ”spand”
indgår i dag i skolens
logo.
Den første bygning på Rudme Friskole’s nuværende grund blev indviet i
1877. Da var Holtebødkeren blevet gammel og halvblind, men han ville dog
forære skolen en gave og fik kludret en træspand sammen – vind og skæv og
vakkelvorn. Denne spand er motivet på bomærket for Rudme Friskole.
Holtebødkerens spand anskueliggør endvidere en grundtanke i den folkelige
bevægelse, som skolen er udsprunget af. Som det hedder i et mundheld,
afhænger en spands evne til at rumme vand ikke så meget af, at en enkelt
stave løber højt i vejret, men derimod af stavernes sammenhold.
Morten Eskesen
Morten Eskesen var den første lærer på Rudme Friskole. Han var født 1826
på en gård ved Ringkøbing fjord, og i en omtumlet ungdom prøvede han at
ernære sig som såvel spillemand, omvandrende lærer for børn og
højskoleforstander. Han kom også til København, hvor han blev fortrolig
med bl.a. Grundtvig og den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson.
I 1858 debuterede Eskesen som forfatter med digtsamlingen Hedelærken, men
samme år forlod han hovedstaden og rejste til det fjerntliggende Rudme,
hvor der var brug for en lærer til den nye friskole. Christen Kold sagde om
Eskesen, at han var den bedste børnelærer, han kendte – Kold selv ikke
undtaget. Og Kold var ellers ikke dén, der satte
sit lys under en skæppe.
I
Rudme
blev
Eskesen
gift
med
husmandsdatteren
Marie
Nielsen,
der
imidlertid allerede døde i 1865. På samme tid
drog Eskesen til Odense for at drive Odense
Friskole.
Eskesen skrev flere erindringsbøger og
komponerede også musik. De sidste tredive år
af sit liv vandrede han omkring i landet og
indsamlede penge til den dansksindede
befolkning i den del af Sønderjylland, der var
gået tabt ved krigen i 1864. Ligeledes krydsede han illegalt frem og tilbage
over grænsen til Tyskland, hvor han med sin folkevisesang søgte at holde
modet oppe i de danske kredse. I 1907 indsang Eskesen et par folkevisestrofer
på fonograf – én af de tidligste lydoptagelser i Danmark. De kan høres her og
her. En del af sine viser havde Eskesen lært i Rudme af Holtebødkeren.
Morten Eskesen døde 1913. I Skibelund krat ved Askov er rejst en mindesten
over ham.
Man kan læse mere om egnens og friskolens historie i Knud Bjarne Gjesing:
Rudmebogen (2008), der kan købes på skolen og gennem boghandlere.