Jubilæumsskrift 2013 - Tolstrup

TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE
25 ÅRS JUBILÆUM
FORORD
I år kan Tolstrup-Stenum Friskole fejre 25-års jubilæum!
Sikke en bedrift!
En idé opstod på Fuglekongevej i efteråret 1987, utallige modige mennesker
med fremsyn og format trak i arbejdstøjet, og derfor kunne man i Vendsyssel
Tidende d. 12. februar 1988 læse:
”Tolstrup-Stenum Friskole er nu en realitet!”.
Vi skylder alle disse mennesker så stor en tak!
Tak, fordi I turde!
Tak, fordi I troede på det!
Tak, fordi I blev ved!
Tak, fordi I er her endnu!
Vores skole er noget helt specielt. Det ved de mennesker, som på en eller
anden måde har eller har haft et tilhørsforhold til skolen.
Når nogen spørger mig, hvordan vores skole er, hvordan det er at være elev
her – eller hvorfor man skulle lade sine børn gå på vores skole – så plejer jeg
at sige: ”Spørg vore forældre, spørg nogen af dem, som har deres gang på
skolen”. For jeg er ”inhabil” – jeg er farvet af at være vild med TSF!
Vi, der lige nu har ansvaret for at lave skole på Tolstrup-Stenum Friskole, har
arvet en stor og dyrebar gave, som vi skal værne om, og som vi skal sørge
for kan leve videre til gavn og glæde for mange, mange elever og forældre i
tiden fremover!
I dette jubilæumsskrift har vi samlet små historier og anekdoter fra de, som
har, og de som har haft tilknytning til skolen, og som kender skolens
fællesskab.
Tillykke til os alle sammen på og omkring Tolstrup-Stenum Friskole!
Marianne Hejlesen
skoleleder
25 ÅR MED TOLSTRUP-STENUM FRISKOLE
En sen november eftermiddag i 1987 ringede telefonen på skolelederens
kontor på Aabybro Friskole. Det var en Hans Kragh fra Stenum: ”Kommunen
vil nedlægge vores skole! Det går jo ikke, så uddør byen jo! Vil du hjælpe os
med at lave en friskole?”
Naturligvis ville jeg det. Jeg kendte ikke så meget til Stenum og anede ikke,
at dette sted ville komme til at betyde meget for min fremtidige tilværelse.
Hans havde sammen med andre lokale ildsjæle aftalt et møde med omkring
40 personer i Stenumstuen i Forsamlingshuset.
Jeg kom i god tid, og da jeg trådte ind i forsamlingshuset, så jeg et par unge
mennesker, der havde travlt med at gøre alt klart. De hed, fandt jeg ud af:
Dora og Poul. Det blev ikke sidste gang, jeg skulle se dem knokle energisk
for ”sagen”!
Jeg skulle fortælle om de frie skoler, historie, økonomi, lovgrundlag,
procedure ved oprettelse og meget mere. Lydhørheden var formidabel og der
var efterfølgende stor spørgelyst. Forsamlingen blev hurtigt enig om at
fortsætte arbejdet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde
videre med planerne og indkalde til et offentligt møde.
Da jeg denne aften kørte hjem gennem Vildmosen, tænkte jeg: Det skal nok
gå! Jeg havde aldrig tidligere i forbindelse med opstartmøde for en friskole
mødt et sådant engagement og beslutsomhed.
Da det offentlige orienteringsmøde løb af stabelen i forsamlingshusets store
sal, var der mødt langt over 100 mennesker. Igen her var der stor interesse
og spørgelyst.
Kort tid efter besluttede Brønderslev byråd at nedlægge Tolstrup-Stenum
Centralskole. Så gik det for alvor hurtigt!
Arbejdsgruppen arbejdede energisk med at få styr på tingene. Ved
husstandsbesøg i skoledistriktet fik man tilsagn om bidrag, der blev til et
imponerende stort beløb.
Der blev afholdt stiftende generalforsamling i forsamlingshusets sal. Så vidt
jeg husker, var der 110 deltagere. Her blev der valgt en bestyrelse med Poul
Egebak som dynamisk formand samt vedtaget vedtægter.
Da jeg som dirigent ringede med klokken og konstaterede at Tolstrup-Stenum
Friskole nu var en realitet og at der var kaffe, kom Uffe Kjærsgård,
daværende skoleinspektør, hen til mig : ” Arne, sagde du ikke lige, at det var
en FRI skole? Så skal vi have en øl!”
Bestyrelsen fik nu travlt med bl.a. forhandlinger med kommunen om leje af
bygninger, ansættelse af personale etc. Senere kom klargøringen af skolen.
Kommunen havde ribbet stort set alt af værdi – selv tavlekridt! Opbakningen
fra lokalbefolkningen var helt fantastisk. Jeg havde aldrig oplevet noget
lignende. Så det var en flot skole, der var parat til sin første skoledag.
Jeg oplevede den ære, at skolekredsen valgte mig som skolens første
tilsynsførende. Derfor besøgte jeg jævnligt skolen, såvel i hverdagen som til
skolefester og generalforsamlinger, hvor jeg som regel var dirigent. Som
tilsynsførende oplevede jeg en skole i en rivende udvikling med stærkt
stigende elevtal og hyppige nybyggerier, en forældrekreds der bakkede
kraftigt op om arrangementer, vedligeholdelse og nybyggeri. Ved valget af
Franck Grøfte havde man fået en skoleleder, der sammen med en engageret
og dygtig lærerstab havde styr på tingene. Så det var et let og behageligt job
at være tilsynsførende.
Da jeg i 1996 efter 12 år som skoleleder ønskede at fratræde i Aabybro var
jeg så heldig, at der var en ledig stilling på TSF. Det blev til 15½ gode og
oplevelsesrige år på ”Danmarks reneste skole”. Jeg har i høj grad nydt at
være en del af fællesskabet og ønsker alle med tilknytning til skolen hjertelig
tillykke med de første 25 år. Jeg glæder mig til fra sidelinjen at følge med i
skolens fortsatte udvikling.
Arne Jochumsen
EN HILSEN FRA ELEVRÅDET PÅ TSF
På vores skole har vi et elevråd. Det er for elever fra 3. – 9. Klasse.
Elevrådet har en formand, en næstformand og en kasserer.
Deres job er at kalde ind til møderne, styre mødet og tage kontakt til
Marianne, eller hvem der kan hjælpe os med en opgave.
Det er også vores opgave at skrive referat til møderne.
Vi i elevrådet laver mange forskellige ting.
Repræsentanterne snakker med deres klassekammerater ude i klasserne og
tager ideerne med til møderne. Vi diskuterer så de forskellige emner og finder
frem til en fælles løsning, hvis der er er problem, eller så finder vi frem til en
ide, der kan forbedre vores og vores klassekameraters gang her på skolen.
Når vi er ude i klasserne spørger vi om der er noget der skal med til det
næste møde og så skriver vi det ned.
Fx har vi været med til at få indført, at de store får lov til at være i hallen den
sidste fredag i hver måned, og 4-5-6 klasserne skiftes til at være i salen
onsdag i det lille frikvarter.
Vi har også et særligt elevråd for 7-8-9 klasserne, hvor vi finder ideer til, hvad
vi kan gøre socialt for at styrke fællesskabet mellem de store klasser.
Det bruger vi lige lidt tid på efter de andre i Elevrådet er gået, så det kun er os
store, der snakker.
Julie 8. Klasse, formand 2013/14
Line 7. Klasse, næstformand 2013/14
Sangen om de 7 kontinenter
Skrevet til Tolstrup-Stenum Friskoles 25-års jubilæum
2013
Tekst: Helen Lykkegaard Lauritsen
Musik: Trine Windbirk
1.
Min mor og far de rejste en dag fra lille mig.
De sku' vær' væk i 11 dage og sagde bar': ”Goodbye”
De fløj i mange timer, til Canada de tog,
og de fik trænet op til flere svære fremmedsprog.
De så en tuktuk-hjort løbe over prærieland,
og hvide pelikaner - og en bjørn, der sa': ”Kom an.”
Jeg var hos bedstemor, der var masser tid til leg,
og hver dag brugt' hun ahornsirup i sin kagedej.
2.
Min storebrors veninde er født i Ecuador,
og hun kom her til landet, hvor hun fik både far og mor.
Hun flittigt har ”studeret” alt om sit ”gamle” land,
når først hun får begyndt at snakke, hun ej stoppe kan:
”For ned’ i Ecuador kan man se en jaguar,
det er en kæmpe kat, og den er ikke altid rar.
Flamingoen så rød og en lille leguan,
en kvælerslange og et udbrud fra en stor vulkan”.
3.
Der findes megen varme i landet Djibouti,
og djiboutinerne er glade, de deres land kan li'.
Et hav med store fisk i, bar’cudaer især,
en hvalhaj og en gråhaj, snappere og mange fler'.
Hvis bar’ du en gryde og en kniv i hånden har,
så koges fisken færdig i den varme kilde klar.
Var jeg på fisketur med en krog eller med garn,
så tror jeg, det’ et sted, hvor det er godt at være barn
4.
Min nabo er på Facebook med en fra Tuvalu,
hvad er det for et mærk'ligt sted, du sikkert tænker nu.
Et lille bitte land med atoller og med øer,
hvor blomsterkrans i håret er det faste tilbehør.
Nog'n havskildpadder ligger, her som store flotte sten,
og når du bader, svømmer der delfiner om din' ben.
Her hygger gekkoer på en dejlig palmestrand.
Jeg tror, det er et sted, hvor det er godt at være barn!
5.
Min moster tog til landet, som hed Tadsjikistan,
der er vist ikke mange af jer, der kender dette land.
Et land med vilde bjørne og grippe, rotter, mus,
hvis du er heldig, kan du mærke kejserørnens sus.
En stor stenbuk springer rundt omkring blandt høje fyr,
og himalaya-hønen ska’ pas' på de vilde dyr.
Er børnene på tur i det blå med mor'n og far'n,
så tror jeg, det’ et sted, hvor det er godt at være barn.
6.
Vor's lærer han fortalte en dag i geografi,
om havet, hvor der lever mange dybhavsrejer i.
Et hav med tang og alger - og noget, der hed krill,
og men'sker ku' ej leve der - naturen var for vild.
Et land som en ørken - der var næsten ingen regn,
90 % af jordens is, dog kom fra denne egn.
Hvor klippe møder hav,ka’ der høres raske trin,
jeg tror, det er et sted, hvor det er godt at vær' pingvin.
7.
Bag vores carport dukked' en ræveunge frem.
Jeg gav den et par æg og sagde, at nu sku' den gå hjem.
Et pindsvin, det så gerne en tur i haven går,
men det kan bli' for meget for min vilde labrador.
Min kat har fået unger, de er søde alle fem,
og i mit legehus har - de alle fået et hjem.
Jeg ser på mine dyr, og jeg ville vær' et skarn,
hvis ikk' jeg syns', at det er rigtig godt at være barn.
EN TID FORINDEN
Det er med stor glæde, at vi nu kan fejre 25 års jubilæum for vor Friskole –
vor egns samlingspunkt i hverdagen, vor egns lokomotiv!
En stor tak til dem som tog initiativ til det store arbejde at påbegynde en
friskole, hvilket vi nu kan se tilbage på med den største respekt for veludført
arbejde - det gælder bestyrelser, egnens opbakning men til syvende og sidst
skolens ledere og lærere. At man så også kan fejre 50-års jubilæum for den
gamle centralskole og de elever, som gik på skolen den gang, sætter ekstra
kolorit på festlighederne.
Jeg vil nu skrue tiden tilbage til sidst i 1800-tallet og se på, hvordan skolerne
var dengang.
På det tidspunkt var der i vores skoledistrikt tre skoler. Tømmerby Skole var
på Fattiggården, det senere kæmnerkontor, på Blåmejsevej ind til 1901, hvor
der blev bygget ny skole ved Tømmerbyvej - en toklasses skole med mange
børn. I 1911, da lærer Johansen blev ansat, var der 80 børn. Først i 1900tallet blev der bygget nye skoler i Tolstrup og Stenum, og alle de tre gamle
bygninger står endnu. I Tolstrup lige syd for kirkegårdsdiget står sågar den
helt gamle skole.
Det var almindeligt med mange skoler dengang, da afstanden mellem skole
og hjem ikke måtte være lang. Der var ingen skolebusser ja, knap nok cykler
og biler. Så var der kun gåben tilbage - og fodtøjet var hovedsagelig træsko.
Desuden var veje og skolestier uden asfalt og fliser.
Skolegangen foregik således, at de små elever gik i skole fire gange om ugen
om sommeren og kun to gange om vinteren - og så omvendt for de større
elever. Det system blev brugt på alle skolerne, uanset om det var to- eller fire
klasses skole.
I 1905 måtte man skyndsomt bygge en ekstra skole - kaldet lærerindeskolen,
da den gamle stråtækte, som lå på en del grunden, hvor vores plejehjem
ligger, med facade ud mod Bogfinkevej, ikke kunne huse de mange elever.
Det blev dog af kort varighed, da den nye skole stod færdig i 1907.
Lærerindeskolen ligger stadig på grunden og har siden fungeret som
missionshus og lokaler for Vesterkiken.
Min egen skolegang foregik på Stenum Skole, hvor jeg begyndte 1. april
1941. Skoledagen startede med en morgesalme. Derefter stod vi med vore
foldede hænder støttet på hjørnet af vores pult, og læreren bad "Fader Vor",
hvorefter vi sang en salme mere, inden vi kunne begynde undervisningen.
Selv om vi ikke gik i skole hver dag, synes jeg, at lærerne gav os en
spændende og lærerig undervisning. Ærbødigheden over for læreren var
stor, og når vi kom i 3. klasse, skulle vi sige "De" til læreren. Eftersidningstime
var meget almindeligt, hvis vores opførsel ikke levede op til lærerens
forventninger, ligesom en lussing også kunne forekomme. Spanskrøret var
heller ikke afskaffet.
I en periode under krigen beslaglagde tyskerne den vestre skolestue, hvilket
lagde ekstra pres på dagligdagen for at alle elever kunne få undervisning.
I 1951 blev Tømmerby Skole nedlagt. Der var på dette tidspunkt 36 elever,
som blev fordelt på Tolstrup og Stenum Skoler. I årene derefter begyndte
tanken om at samle hele skoledistriktet til en Centralskole at modnes, hvilket
lykkedes og resulterede i, at vi i dette år kan fejre jubilæum
Jeg håber, at beboerne omkring vores Friskole i mange år fremover må
glædes ved børnenes glade råb og latter, når de er ude på boldbanen.
Hjertelig til lykke samt held og lykke i fremtiden
Keld Larsen
MUSIKKEN PÅ TSF
“Musik er et af de væsentligste elementer i børneopdragelsen, idet rytme og
vellyd mere end noget andet formår at trænge ind i barnesjælen og præge
den”, Platon
Første gang jeg trådte ind til en musiktime på Tolstrup-Stenum Friskole, var
jeg ganske uforberedt på, hvad der mødte mig.
Jeg mødte en klasse, som var motiveret, lyttende og engageret. Det stod i
skarp kontrast til, hvad jeg tidligere i mit lærerliv havde oplevet!
Jeg havde fået den fornemmelse, at folkeskolerne havde nedprioriteret musik
i skolen, og man fulgte trop med gymnasiet, som i 2005, for første gang,
gjorde musikfaget valgfrit – og ikke obligatorisk.
Skal musik være noget man lytter, udøver og lader sig inspirere af i fritiden?
Skal Bach, Beethoven, Beatles, Boysen og Bruno Mars være noget man
sætter på til den årlige familiefest? Eller skal al den rigdom, der findes i musik
formidles , bevares og gives videre til vores børn, som den bliver på TolstrupStenum Friskole?
Musikken lever og ånder på skolen. Den giver vitaminer og liv. Ikke kun til
musikundervisningen, men så sandelig også til de andre fag på skolen.
Musikfaget udvikler elevernes kreativitet og fantasi.
Vi lever i en verden, hvor alle rutineopgaver bliver automatiseret, og Danmark
kun vil kunne klare sig på kreativitet og innovation. Det kan musikfaget være
med til at fremelske. Flere forskere påstår, at de kreative fag, herunder musik,
er med til at skærpe kreativiteten, indlæringsevnen, motorikken og
hukommelsen. Derudover får børnene også positive fællesoplevelser, og kan
dermed se sig selv i et fællesskab, som skal løse en større opgave, med blik
for egen rolle og ansvar. Det vil ikke kun have en positiv indvirkning på
musikfaget, men også på de andre fag i skolen. Vi vil som samfund (både
lokalt og nationalt) stå fattigere uden et rigt musikliv.
Tolstrup-Stenum Friskole styrker børnenes samarbejdsevne og forbedrer
børnenes nyskabende og uafhængige tankegang gennem musikken og
musikundervisningen og den fælles identitetsdannelse, som kommer i
forlængelse af dette.
Musik knyttes til de vigtige oplevelser i ens liv, og børnene skulle gerne gå
gennem et skoleliv på Tolstrup-Stenum Friskole med fornemmelsen af, at de
har gennemlevet de vigtigste ti år af deres liv. De ti år skulle gerne føre til, at
de har fået dannet en identitet og individualitet, som kan føre dem videre i
livet. Og det tror jeg, at man får bedst mulighed for ved at have børn, der er
motiveret, lyttende og engageret i musikundervisningen, som de er på
Tolstrup-Stenum Friskole.
Troels Højgaard Sørensen
Musiklærer
NATURFAG MED TRYK PÅ
Til naturfagsundervisningen har vi alle de faciliteter, man kan drømme om. Vi
har gode og inspirerede lokaler til natur & teknik samt biologi, og vi har
masser af de materialer, som bruges i fagene. Desuden har vi et moderne og
meget flot fysiklokale ligeledes udstyret med alt det, der skal bruges der.
Udover vores lokaler er vi omgivet af en natur, der giver fine muligheder i
undervisningen.
Tidligere lærere og ildsjæle fra Stenum og omegn har lagt jord til små "naturoaser" i området, der giver rig mulighed for at inddrage naturen og ting herfra
i undervisningen. Når der skal arbejdes med planter og dyr fra skov og krat
går vi en tur i "Kajs skov" få meter fra skolen. Og når der skal arbejdes med
dyr og planter i vandhullet, går vi få hundrede meter ned til "Doras sø" og
arbejder der i fantastiske omgivelser.
Naturen omgiver på denne måde skolen, og vi skal ikke planlægge lang tid i
forvejen eller afsætte lang tid for at komme ud i naturen for at lave
spændende undervisning. Som sagt: Vore faciliteter til
naturfagsundervisningen er lige som man kunne ønske sig!
Jens Morratz
Naturfagslærer
Skolen gav mig…
et fundament til resten af min uddannelse! Her fik jeg den grundlæggende
”uddannelse” til at studere, som har dannet grundlaget for, at jeg er kommet
videre i min uddannelse. Men ud over de boglige ting fik jeg også taget de
første skridt imod at blive voksen, at få udvidet min horisont og finde ud af
hvordan verden fungerer.
Og så fik jeg lært, at det er godt at sige sin mening – men ikke hele tiden – så
ryger man nemlig udenfor døren.
Jeg husker…
friskolen som et trygt og godt miljø! Elever og lærere passede på hinanden og
skolen – og jeg synes, det var tydeligt, at mange af eleverne kom fra
nærområdet. Det betød, at man kendte hinanden og måske var lidt tættere på
hinanden i klassen, end jeg har oplevet efterfølgende på gymnasium og
universitetet.
Derudover husker jeg alle de forældre, frivillige og ansatte, der malede, satte i
stand og sørgede for, at skolen fungerede og hele tiden var pæn.
Jeg har lavet…
Efter Tolstrup-Stenum Friskole gik jeg på efterskole og derefter på HTX i
Hjørring. Efter gymnasiet blev jeg indkaldt og var værnepligtig soldat i Ålborg.
Jeg fik smag for livet som soldat og lyst til en udfordring, så jeg meldte mig
frivilligt og tog et halvt år til Irak. Det var heldigvis en positiv oplevelse som
lærte mig en masse om mig selv og andre.
Efter Irak blev jeg optaget på journaliststudiet i Odense. Som nyuddannet fik
jeg arbejde på DR Trekanten i Vejle.
Nu laver jeg…
Fra DR i Vejle blev jeg hentet til DR Byen på Amager. Her er jeg redaktør og
journalist på DR Vejret. Jeg laver udsendelsen Vores Vejr, som ud over
vejrudsigten indeholder forskellige historier og fakta om vejr, klima og
naturvidenskab.
Jeg er som redaktør ansvarlig for dagens udsendelse og vælger hvad
programmet skal indeholde. Jeg briefer sammen med værten de teknikere og
journalister, der sørger for at udsendelsen bliver til – og under selve
udsendelsen sidder jeg i kontrolrummet og hjælper via øresnegl værten med
spørgsmål, stikord og tider.
Rasmus Kjølby, tidligere elev
SKOLEN NU OG I FREMTIDEN
Når man sidder og skal skrive lidt om TSF som man oplever den i nuet, så er
det første ord der kommer til en, ordet SAMMENHOLD…
Og ved nærmere eftertanke så er det faktisk det ord som er bedst
beskrivende for vores vidunderlige skole.
Lige siden de første tanker opstod omkring opstarten af TSF, ja så er det
udsprunget af dette ord, og når man kigger op igennem årene, er det stadig
det samme ord som går igen og igen, og når man så står her ved et 25 års
jubilæum, ja så er det faktisk stadig det samme ord som kendetegner skolen
og alle de aktiviteter der udspringer herfra.
Skolen er et spændende sted at opholde sig, om det er som ansat, elev,
forældre eller blot besøgende en enkelt gang, ja, så er det et sted, der bare
emmer af liv og glæde.
At sidde i bestyrelsen for et sådan sted, kunne egentlig være en let sag, man
kunne læne sig tilbage og bare se tingene passere forbi og tænke, ”der er
styr på det”, men det har aldrig været måden, man har grebet tingene an på
her på stedet, her tænkes der ALTID på det næste projekt, en ombygning her
og der, en opstart af et nyt spændende 10 klasses projekt,
sommervedligehold og udskiftninger, en skolereform der skal indarbejdes,
osv.
Men lige nøjagtig her kommer det vidunderlige ord SAMMENHOLD ind igen,
for det er igennem det sammenhold, der er i og omkring vores skole at
tingene sker, det er her, man henter energien til hele tiden at udvikle og ikke
afvikle, hele tiden tænke nyt og ikke lade stå til.
Uden det kæmpe arbejde der i sin tid blev lagt i forbindelse med opstarten af
skolen og op igennem årene, var dette sted aldrig nogen sinde blevet til
noget.
Når man sidder i dag og kigger på fremtiden for vores skole, så er man bare
yderst taknemmelig for alt det, der er lagt i forarbejdet, for det gør arbejdet i
fremtiden meget lettere og giver så mange muligheder for udvikling af vores
dejlige skole..
Fremtiden, den ved vi ikke, hvad bringer, men vi er klar til at tage de
udfordringer op, som der også er ved at være en friskole, der er hele tiden en
økonomi, der skal tilpasses samt stadig stigende krav til undervisning osv.
Så er der nok for skolens ledelse, lærer og bestyrelse at tage fat på i årene
fremover, men vær helt sikre på, at det er vi klar til – der er lagt et solidt og
godt fundament for fremtiden, og vi er klar til de næste 25 år!
Men husk det hele udspringer af SAMMENHOLD, et kendetegn for TSF og
hele lokalområdet, og det vil vi holde fast i også i fremtiden.
På bestyrelsens vegne
Hans Henrik Hansen
Formand
Der er så mange historier
Jubilæumssang, TSF 2008
Tekst og musik: Jens Ettrup og Trine Windbirk, 2008
1.
Stenen er vort holdepunkt
Et symbol på gode rammer
Ikke noget der føles for tungt
Nog’t der støtter og ikke strammer
Der er så mange historier
Som kun den sten den kender
Om fællesskabets trofaste bånd
Tryghed - og gode venner
2.
Vi vil bygge glæden op
Når vi hjælpes ad kan alt ske
Sammenhold i sjæl og i krop
Her på skolen har vi lært det
Der er så mange…
3.
Som en landmand på sin jord
Sår og dyrker vi værdier
Her på skolen planter vi ord
Værner stolt om alle spirer
Der er så mange…
Der er så mange…
STENUM BØRNEHAVE
Stenum børnehave har siden starten i 1995 haft et stigende børnetal og er
blevet udvidet af flere gange, sidst I 2012 med en tilbygning, hvor der blev
etableret ny stue til børnene, toiletter og nyt personale rum. Det betyder, at
der nu er plads til 60 børn i børnehaven.
Legepladsen er også blevet udvidet og nye legeredskaber er indkøbt.
Endvidere er der en pavillon med to rum med varme og vand, der bruges af
de ældste børn som værksted. Vi har nogle fine ydre rammer for det, der er
vigtigst - nemlig det der er indeni!
Vi er otte voksne ansat til at tage os af pt. 42 børn, og vores vigtigste mål for
hver dag er, at hvert barn er i trivsel – at hvert barn bliver set og hørt, at hvert
barn og dets forældre føler sig velkommen og anerkendt, at hvert barn har
venner i børnehaven og at det kan mærke, vi holder at det og vil det
allerbedste for det.
Vi arbejder for, at alle børn er med i fælleskaber, at alle børn udvikles og
lærer hver dag i børnehaven.
Når vi bruger begreber som nærhed, glæde, fællesskab og læring og sætter
dem i højsæde i børnehaven, er det fordi, vi gerne vil gøre hvert barn robust
til verden.
Vi viser, at vi kan lide barnet bl.a. ved at være nærværende voksne og ved, at
vi taler med barnet om det, barnet er optaget af, ligesom vi vejleder og guider
børnene. Desuden bruger vi vores pædagogisk læreplan med emner som
bl.a. sprog, kulturelle udtryksformer, krop og bevægelse, sociale
kompetencer, natur og naturfænomener samt personlige kompetencer som
grundlag for vores årsplan.
Marianne Taran
Leder af Stenum Børnehave
FRA EN TIDLIGERE ELEV
”Se, Hannah. De flager for dig.”
”Er det rigtigt?”
”Ja, for det er DIN første skoledag.”
Glad og forventningsfuld på vej til min første skoledag.
Jeg husker tydeligt min første skoledag. Eller i hvert fald køreturen til skolen.
Jeg sad mellem mor og far i vores familiebus. Glad, med ansigtet spækket
med sommerfregner og velfriseret hår.
Jeg husker tydeligt skolens 10-års jubilæum. Det var en virkelig varm dag i
august i 1998. Udenfor var der sat skaterramper op, fordi et par gutter med
sans for skateboard og BMX lige skulle vise min klasse og resten af TSF, at
de fortjente street credit. Der var simpelthen så varmt den dag, at jeg ikke
kunne finde ud af, hvad jeg ville. Indenfor var der skygge og køligt, men ikke
et menneske at se på de lange, lange gange; altså kedeligt. Udenfor var der
lærere og elever, der så på seje gutter med caps og sneakers hoppende og
springende rundt. Hvordan de andre kunne holde den varme ud, kunne jeg
simpelthen ikke forstå. Selv vandrede jeg mellem skolegården og forhallen
hvert 5. min. (”Hvert 5. min.” er et synonym for ”rigtig ofte”. Noget de voksne
er glade for at benytte, og noget lille Hannah tog til sig, da hun ikke rigtig
kunne klokken.)
Jeg husker tydeligt dengang det første klassebillede skulle tages. Skulle man
dresses op eller ned? Velfriseret hår skulle jeg i hvert fald have igen. Aftenen
før skulle der klippes negle – selvom de ikke kunne ses på billederne. Jeg var
måske ikke helt med på idéen, da far sagde, at han kom om 5 min. (Igen en
standard tid for voksne – og Hannah.) I hvert fald flygtede jeg ud på det andet
badeværelse, og ville lige lege far med barberskraberen, og fik ellers barberet
en god luns af hagen væk… Det skolebillede er til dato mit yndlingsbillede af
mig selv!
Jeg husker tydeligt dengang, foran Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring,
da en skøn, ung kvinde med mørkt, langt hår kom gående med sin cykel
henover brostenene. Min klasse og jeg sagde pænt ”Hej” til hende. Hun
spurgte, hvem vi kiggede efter? Vi kiggede efter vores nye klasselærer, som
vi skulle have i 1. klasse. Kvinden sagde: ”Jamen, det er mig.”
Der kunne tælles i hvert fald 9 glade elever (plus én glad
børnehaveklasselærer, der snart slap for eleverne) på brostenene foran
museet den formiddag i solen. For ja, flere elever var der ikke på den årgang.
Jeg husker tydeligt den dag, hvor skolebussen kørte fra mig. Nej vent, det
gjorde den ofte. Fordi jeg ikke nåede den…
Og husker jeg rigtig godt efter kan jeg også huske dengang i 9. klasse. Vi var
dronningerne plus en enkelt konge af TSF. Jeg elskede at gå i skole det år.
Undervisningen var relevant, spændende og udfordrende. Jeg valgte at have
den indstilling, at undervisningen og de ting vi lærte var nødvendige, lærerige
og givende for mig og min fremtid. Alle mine skoledage blev gode. Fordi jeg
hørte efter, fordi jeg tænkte og mærkede efter. Fordi min hjerne og krop
arbejdede på højtryk som elev, som teenager, som pige. Fordi jeg havde
viljen til at lære og blive klogere, og ja, så er der en vej at gå på for mig.
Og den vej, hvor jeg skal huske, kunne klokken, erindre, tænke, undres, føle
spænding og glæde, lære, blive klogere og mærke efter - vandrer jeg stadig
på. På TSF mærkede jeg de fleste følelser som et menneske kan have, føle
og mærke for første gang… Så det husker jeg vidst egentligt meget godt.
Hannah Tinggaard