Gudstjeneste - Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Herning og Gjellerup
Valgmenigheder
NUMMER 1
JA N UA R 2 0 1 5
2 2 . Å RG A N G
Nye tider,
nye åndelige strømninger
Prædiken til Allehelgensdag 2014
Af Morten Kvist
Nye tider, nye åndelige strømninger,
nye intentioner viser sig altid i sproget
som nye ord og vendinger, der vinder
indpas. En dag opdager man, at et
bestemt udtryk bruges af alle, og
noget er forandret. Jeg husker f.eks., at
man i 1970’erne pludselig begyndte at
sige ’køre’ om alting. Man kørte ikke
bare i køretøjer længere. Alting skulle
køre. Forretninger, foreninger, klubber,
undervisning begyndte alt sammen at
køre, og det var udtryk for, at der blev
lagt ekstra vægt på selve dette at
fungere og komme videre og mindre
2
vægt på indholdet af en funktion. Det
markerede et betydeligt skifte i tidsånden, som i høj grad har holdt sig til i
dag. Ordet ’ligesom’ fik også en
storhedstid dengang. Det blev puttet
ind alle vegne, for at gøre sproget
blødt, imødekommende, gummiagtigt
og mindre forpligtende, så alting
netop kunne ’køre’ bedre.
Fremadrettet og innovativ
I dag er det helt andre ord, som
betegner de seneste skift i tidsånden.
At være ’fremadrettet’ er et af de
nypositive ord, som bruges
meget, og bortset fra dets
indlysende betydning, at man
retter sin opmærksomhed mod
det, som skal komme, betyder
ordet også, at nu må vi virkelig
se at komme videre, slippe fri
af fortiden ved at glemme den.
Alle fejl og uenigheder lægger
vi bag os, for at være fremadrettede. Nu gælder det morgendagens udfordringer.
Det er ikke i sig selv forkert, så
sandt som tilgivelse og glemsel
kan ligge tæt på hinanden, og
så sandt som fejl ikke er
noget at samle på. Men
ordet ’fremadrettet’
betyder meget mere end
det. Det bærer den
anskuelse med sig, at
fortiden er vi helt
færdige med, eller vi bør
se at blive det; den er
alligevel forbi og kommer ikke igen. Fortiden
er principielt uinteressant.
Det samme ligger i et
andet nypositivt udtryk:
’Innovativ’. Det betyder
egentlig at forny eller
forbedre, forynge kan
det også betyde. Vi bruger
ordet på næsten samme måde som
kreativ, idet det betyder opfindsomhed
og idérigdom. Det kommer fra den
højeffektive it-sektor og herfra har det
fundet ind i det almindelige sprog,
som udtryk for noget absolut positivt.
Innovation er noget af det fineste,
som findes.
Skyggesider
Både ’innovation’ og ’fremadrettethed’ bærer imidlertid afslørende
skyggesider med sig, som har meget
stor betydning for vores fælles liv.
Således fortælles der et sted (se Michael Böss: Det demente samfund) om
den højt rangerende og succesrige
forretningsmand i en højteknologisk
virksomhed, Rico, at han er frustreret
og utilfreds med sit liv. Han har alt,
Ida Eriksen, »Sunlight on Water«.
hvad man skal bruge og ønske sig, og
han har gjort hvad man skal gøre.
Han har skiftet job flere gange, hver
gang opad til noget bedre; der er sket
meget i et højt tempo, og hvor den
efterspurgte Rico er, kører tingene,
som de skal. Hans tilværelse har stået
på innovation og fremadrettethed fra
morgen til aften.
Hvorfor er han så frustreret og
utilfreds? Det er han, fordi han er
følelsesmæssig belastet af at have
skiftet omgangskreds, netværk og
arbejdskammerater ud den ene gang
efter den anden. Hans familieliv har
været under pres hver gang og er det
hele tiden, han er online konstant og
fleksibel, så han om aftenen har svært
ved at genkende sig selv fra om
morgenen. Han er ude af stand til at ➤
3
Funktionalisme
Et sådant løsagtigt forhold til fortiden,
som den fremadrettede og innovative
Rico frustreret og kriseramt opdager
sig selv i, er en del af vores egen,
herskende tidsånd. Tidsånden er
funktionalistisk (Michael Böss). Det
betyder: Det er vigtigere at noget
fungerer, end hvad det handler om.
Det vigtigste er, at systemerne kører.
Drømmen for en moderne, administrerende bureaukrat f.eks. må være at
afskaffe borgerne, så proces og implementering ikke bliver forstyrret af
levende mennesker. De har nemlig
alle sammen en fortid, og skal der
tages hensyn til den, bryder systemerne sammen. Så hellere afskaffe fortiden. Men så afskaffer man frihed og
menneskelighed, hvad enhver diktator
er ganske på det rene med.
Ukendt kunstner, »Winter Sunlight«.
opbygge nære venskaber, for det når
han aldrig til. Og værst af alt føler
han, at hans indre, moralske kompas
har lidt skade. Rico er blevet en
mand uden fortid, uden relationer
bagud og slet ikke langt bagud. Det
viser sig altså at være en stor belastning, en eksistentiel tomhed, som kan
være umulig at bære; meget kan et
menneske bære, sygdom, krise, sorg
og død, men ikke tomhed. Hellere
tung end tom.
4
Fortiden er aldrig forbi
Sandheden er, at fortiden aldrig er
forbi. Den følger et menneske som
savn, sorg, fortrydelse, ærgrelser,
dårlig samvittighed, som stor kærlighed, bundethed til steder og mennesker, små og store glæder, forpligtelse
overfor slægt og venner og lykkelige
øjeblikke, kort sagt som erfaring og
ikke alene personlig erfaring, men
slægtens, landets og kulturens erfaring.
Sandheden er, at et menneske uden
fortid ikke er i stand til at holde
sammen på sig selv, og en kultur er
det heller ikke. Et menneske uden
erindring kan ikke orientere sig mod
fremtiden, en kultur kan heller ikke.
Uden at forstå baglæns, kan man ikke
leve forlæns.
Taknemmelighed for Allehelgen
Derfor skal vi være taknemmelige for
Allehelgensdag. Den trækker mildt,
fast og lidt sørgmodigt vores opmærksomhed hen mod de døde, som vi
savner, mod de mennesker, som vi har
delt fortid med, og som vi skal erindre. Det er ikke alene klogt at erindre
de døde og bringe sig i forhold til
fortiden. Det er også en kærlighedens
gerning. De døde er tavse og svarer
ikke på vores erindringer om dem.
Det er derfor alene vores kærlighed
og hengivenhed for de døde, som
giver os et forhold til dem. Tager vi
ikke vare på denne kærlighed ved at
lade den komme til orde, overhører vi
selv dens mindste impulser og tilskyndelser, er det altså os selv, der lider
overlast. De døde tager ikke skade.
De er hos Gud, men vi tager skade på
vores kærlighed og dermed på vores
evne til at leve, så sandt om vi lever
af, hvad vi holder af.
Jordens salt og verdens lys
Det er i dette perspektiv, vi skal forstå
os selv som jordens salt og verdens lys.
Det lyder unægtelig belastende at
skulle være det, og stillede man sig
frem og påkaldte sig ordene som titler,
ville man i bedste fald blive til grin.
Når vi er jordens salt og verdens lys
og skal påtage os at være det, skal det
derfor vokse ud af den kærlighed og
opmærksomhed, vi viser vore døde.
Den kærlighed har vi ikke skabt selv;
den er en gave, og vi erfarer det på en
særlig måde.
Det sker, når vi tænker på de døde, når
vi taler om dem, når et billede fra
dengang pludselig dukker op i bevidstheden og kræver sin ret, når vi overmandes af en følelse, savn, længsel,
melankoli. Her hører det selvfølgelig
med, at vi må stå ved også de dårlige
erindringer, ja at vi kan have brug for
at skælde ud på de døde, gøre op eller
hvad vi ellers må kalde det, at vi kort
sagt skal tale sandt om de døde og ikke
svøbe mindet i sentimentale og virkelighedsfjerne gevandter. Netop da viser ➤
➤
5
kærligheden sig i, at dette kan de døde
godt holde til. Mindet holder til, at vi
kan blive nødt lægge afstand, så at der i
afstanden, i et evt. opgør, vil være plads
til at erindre kærligt. Vi skal erindre
både kærligt og sandt, for kærligheden
svøber sandheden i tilgivelse, og uden
sandhed er der intet at tilgive.
Hvad, vi her siger, kommer ikke ud af
ingenting, for både kærligheden og
sandheden er en gave fra Gud, som
Kristus har fremstillet i verden. Derfor
siger han: »I er jordens salt. Men hvis saltet
mister sin kraft, hvad skal det så saltes med?«
Kristus er den kraft, som vi saltes med
og det lys, som skinner på os, så vi kan
være salt og lys, altså et genskær af
Ham. Han er selv den gave, som kan
gøre os til det, vi skal være.
Det skal vi tro på, siger Kristus, dvs.
fatte tillid til, og vores tillid støttes altså
af den særlige erfaring, det er at
erindre de afdøde eller i et større
perspektiv: ikke at afskære sig selv fra
sin fortid. For lige meget, om vores
6
forhold til fortiden er godt eller skidt,
om vi har gode eller dårlige erindringer længst fremme i hjerte og hoved, så
er sandhed og kærlighed i kristendommen altid to sider af samme sag. Uden
sandhed, ingen sand kærlighed. Og
uden kærlighed, bliver sandheden
ubærlig.
Endelig skal vi mindes og ære de
døde, fordi de bragte kristendommen
videre til os. Om deres tro var stærk
eller svag, om de personligt var
opfyldt af Kristi ånd er uvedkommende. Det vigtige er, at de bragte
den videre, så at vi kan bringe den
videre. Alene med denne for så vidt
simple gerning, som f.eks. at modtage
et Fadervor og give det videre
til sine børn og andre, har vi
bragt os i et væsentligt forhold
til fortiden. I den forstand
skinner Kristi lys på os fra
fortiden, og vi kan ikke undgå
at bemærke de døde, og hvad
de betød, så at vi kan være
både fremadrettede og innovative; eller oversat til et sprog,
som tør bære fortiden med sig:
At vi kan leve i håb og mod.
Amen
»Sunlight Tree Grass«.
En bemærkning
om autoritet og dannelse
Af Morten Kvist
Efter sigende var der ved kong Salomons hof en mand, som hed broder
Marcolfus. Ingen vidste præcist, hvor
han var kommet fra. Det var som om,
han havde været der altid, men det
gjorde blot hans tilstedeværelse så
meget mere ubehagelig for de betydningsfulde mennesker ved hoffet.
Broder Marcolfus tog ikke hensyn til
den almindelige orden. Han spyttede i
krogene, bøvsede og pruttede, når det
passede ham, og modsagde kong
Salomon lige op i hans åbne ansigt og
i alles påhør. Når kongen kom med en
af sine dybsindige sentenser, gjorde
broder Marcolfus grin med den. Når
kongen fældede en højtidelig dom,
rystede broder Marcolfus på hovedet.
Samtidig var broder Marcolfus fuld af
gode idéer, som udfordrede kong
Salomon. Engang hævdede han, at
naturen går over optugtelsen, og at
alle hoffets fornemme manerer ikke
var meget bevendt og ikke var andet
end oppustet selvhøjtidelighed. »Bevis
det«, sagde kong Salomon.
På bordet ved aftensmåltidet sad der
ved særlige lejligheder to velopdragne
katte, som hver holdt et tændt stearinlys mellem poterne. En aften havde
broder Marcolfus to mus med i
lommen og under måltidet lod han
først den ene løbe forbi de to katte,
der dog blev siddende som statuer
med lyset mellem poterne. Da han
kort efter lod den anden mus løbe
forbi, lod de to katte lys være lys, for
at jagte musen. »Der kan du se, høje
konge«, sagde broder Marcolfus.
Hans Vintler, »Die pluemen der tugent«, Vienna 1450.
Ved en anden lejlighed satte han nogle
umage og aparte spor i sandet ved at
gå baglænds afsted. Da kong Salomons
mænd fik øje på de mærkelige og
måske fjendtlige spor i sandet, gik de
straks til kongen, som fulgte med sine
mænd til sporenes ende.
Da de nåede frem, lå broder Marcolfus
i en gammel ovn og strittede kongen ➤
7
op i hovedet med sin blottede bagdel.
Da blev kong Salomon vred. Nu
havde han fået nok af Marcolfus, som
blev dømt til døden. Broder Marcolfus
bad da om en sidste nådeshandling
fra kongen, om han selv måtte bestemme hvilket træ, han skulle hænges
i. Det ønske imødekom kong Salomon, og det første træ, som blev
udvalgt, afviste broder Marcolfus. Det
var ikke højt nok. Det næste var for
lavt. Kong Salomons mænd drog
rundt i hele riget uden at kunne finde
et træ, der levede op til broder Marcolfus’ krav. De vendte tilbage med
uforrettet sag, men ikke broder Marcolfus. Han vendte blot tilbage og fik
lov at blive på slottet.
Pointen i denne agtværdige historie
fra kong Salomons hof er naturligvis,
at broder Marcolfus hører hjemme
netop dér, og at alle parter er bedst
tjent med, at han bliver der. Han skal
hverken forjages eller hænges ved sin
8
hals, men leve som en hofnar ved
Salomons side, en slags negativ profet,
en ironisk yogi eller et menneske, som
hele tiden minder kongen, politikeren,
juristen om et andet liv, som han ikke
kan undvære, - det liv, som kongens
autoritet er til for at beskytte. Marcolfus’ ironi og hans venden op og ned
på den gode smag og tone lever af
det, den gør grin med. Hans humor
kan ikke stå selv, og alligevel er Marcolfus uundværlig.
Vores problem er imidlertid, at vi i
åndelig og symbolsk forstand har for
lidt kong Salomon (og derfor har
Marcolfus også dårlige kår). Vi har et
problem med begrebet autoritet. Det
viser sig overalt, for ingen vil finde sig
i, at nogen bestemmer over ’mig’. Det
giver et ledelsesproblem.
For at løse dette problem har vi
indført systemisk, regelbundet, humorforladt ledelse overalt. Systemisk
ledelse har imidlertid ringe eller slet
Foto af Merete Due Paarup.
»Marcolfus«.
ingen åndelig autoritet; den er ikke
bundet op på noget andet end sig selv.
Unge djøf ’ere, der rejser på kontrolbesøg på statslige eller statsstøttede
institutioner, dvs. overalt, er udrustet
med skemaer og iPads, og har ikke
andet end skemaer at komme med; de
kan ikke henvise til en åndelig og
moralsk autoritet, som er fælles for
kontrollanter og kontrollerede.
En sådan åndelig autoritet kan man
ikke bare nedkalde over et samfund.
Men man kan søge og lede og finde
sprog for den; når den har været der,
kan den komme igen. Imedens vi
sammen søger og leder, har vi noget
at forsvare: Det reservoir af viden og
kunnen, oplysning og moralske
værdier, som vi søger og leder i og
overordnet kalder ’den vestlige verden’.
Indledning holdt ved
Rønshovedgruppens offentlige møde
på Rønshoved Højskole d. 4. oktober 2014.
Døde i Herning
og Gjellerup valgmenigheder
MELLEM ALLEHELGEN 2013 OG 2014
Herning Valgmenighed:
Gjellerup Valgmenighed:
Grethe Arnoldsen
Olga Skovlund Sørensen
Arnold Evald Jepsen
Ellen Gereon Jensen
Bodil Ballisager
Edith Maibom
Lydia Sørensen
Jens Christian Overgaard
Karen Jensen
Bjarne Povlsen
Peter Larsen
Anne Mette Mau Jensen
Hildegard Prætorius Andersen
Indskrivning af
konfirmander 2015-16
Indskrivning af konfirmander foregår
ved at ringe: 9712 0652, maile: hgv@
post.tele.dk eller skrive til: Nørre Allé
21, til mig og melde sig til.
Jeg kommer, eller har været, på besøg
i 6. klasse på hhv. Herning og Ham-
merum Friskole og fortæller nærmere
om konfirmationen.
Har man ikke et barn på en af disse
skoler, henvender man sig blot direkte
til mig.
MK
Navne og adresser på årets konfirmander i Hammerum og Herning kan snarest findes på
menighedernes hjemmeside www.h-g-valgmenighed.dk
Kalender:
Søndag den 4. januar kl. 19.00:
Hellig Tre Kongers arrangement
i Gjellerup Valgmenighedskirke
Vi holder Hellig Tre Kongers aften,
tilrettelagt for konfirmander i Herning og Gjellerup valgmenigheder,
forældre og mindre søskende. Vi
begynder med gudstjeneste kl. 19.00,
hvorefter vi går ned på Hammerum
Efterskole, hvor vi får lidt at spise og
drikke. Vi skal synge, spille spil m.v.
indtil kl. ca. 21.30, hvor aftenen og
dermed julen slutter.
Alle er velkomne.
10
MK
Torsdag den 15., 22.
og 29. januar kl. 19.30:
Litterær torsdag
på Hammerum Friskole
I år læser vi roman
»F« af den
tyske forfatter Daniel
Kehlmann.
MK
Mandag den 26. januar
kl. 19 - 21.00:
Studiekredsen i litteratur på
Herning Friskole, hvor »Kantslag« af Dorthe Nors er til debat
Torsdag den 23. oktober 2014 havde
Herning Valgmenighed inviteret
Dorthe Nors til forfatteraften på
Herning Friskole.
Det var en både
spændende og givende aften, hvor vi fik
en indføring i, hvordan Dorthe Nors’
karriere har udviklet
sig, efter en fornem
eksponering i USA i
forbindelse med
udgivelsen af ”Kantslag” i Amerika.
Adskillige internationale tidsskrifter
og magasiner har bragt Dorthe Nors’
tekster, og hun er den første danske
forfatter, der har haft en novelle i det
prestigefyldte tidsskrift: ”The New
Yorker”. Den ære opnåede Karen
Blixen aldrig.
Studiekredsen er for alle, der sammen med
andre har lyst til at dele læseoplevelser, begejstring og litterær viden.
Lørdag den 21. og
søndag den 22. februar:
»HØJSKOLEDAGE I FEBRUAR«
PROGRAM:
Lørdag den 21. februar. kl. 10.00
på Herning Friskole:
Foredrag ved historiker,
lektor Michael Böss:
»Det demente samfund«
»I den nutidskultur, vi lever i, skal
alting ske hurtigt, kunne betale sig og
kunne fungere. Derfor er der ikke
plads til eftertanke, erindring og ånd.
Vi forsøger hele tiden at holde os
’opdateret’ og frygter at falde bagud i
livets store kapløb mod mål, vi ikke
længere kan sætte ord på. For nutidskulturen er historieløs, og vi har mistet
troen på de fortællinger, der gav
tidligere generationer håb og
livsmod. Hvordan
kommer vi på
bedre tanker?«
(Efter foredraget serveres et let traktement
med øl/vand)
Lørdag den 21. februar kl. 13.30
på Herning Friskole:
Foredrag ved Lone Hørslev
om hendes seneste roman:
»Dyrets år«
I romanen,
»Dyrets år«,
kaster Lone
Hørslev blikket på
en af 1600-tallets
fascinerende
kvindeskikkelser
og giver os historien om Marie
Grubbe. I romanen er snittet lagt i de
kolde vintermåneder i 1666, hvor
Marie Grubbe kun er 23 år og frue
➤
11
på Akershus Slot i det gamle Oslo.
»Dyrets år« er en fortælling om begær,
hemmelige forhold og lyster, som er
svære at styre. Lone Hørslev vil
fortælle om arbejdet med bogen. Om
research og intuition. Om poesi og
fortælleglæde, trolddom og magi og
erotikkens magt over mennesket
Marie Grubbe.
Lone Hørslev er digter, romanforfatter, sangskriver og sanger. Født i 1974
og opvokset i Vestjylland.
(Der serveres kaffe/the med brød)
Søndag den 22. kl. 10.30:
Gudstjeneste
i Herning Valgmenighedskirke
Prædikant, fhv. valgmenighedspræst
Kurt V. Andersen.
(Efter gudstjenesten serveres et let traktement
med øl/vand på Herning Friskole)
Søndag den 22. kl. 13.30 på
Herning Friskole:
Foredrag ved Kurt V. Andersen:
»Personlige samtaler«
Om Anna Bergmans 5 samtaler
med sin gamle
præst over et
tidsrum på 30 år.
Samtalerne ligger
ved siden af og i
forlængelsen af
Ingmar Bergmans
skildring af sine forældres ægteskab,
skildret i »Den gode vilje«.
(Efter foredraget serveres kaffe/the med brød)
12
Søndag den 22. kl. ca. 15.30:
Højskoledagene afsluttes
med et musikalsk indslag af
»Helios Trio«
Helios Trio udgav i 2014 deres debutalbum med egne fortolkninger af Carl
Nielsens melodier. Arvesølvet er
fundet frem fra gemmerne og har fået
en lille tur med en nymodens pudseklud. Ikke fordi det oprindelige oplæg
var forældet, men i en ny indpakning
kan visse ting få en renæssance og vise
sig at have nutidig relevans, selv med
100 år på bagen.
Med stor respekt for Carl Nielsens
melodier, har Helios Trio hevet san-
»Helios Trio består af: Signe Juhl, vokal & klaver,
Mads Jørgensen, guitar og Niels Kvist, bas«
Tirsdag den 10. marts kl. 19.30:
Generalforsamling
i Gjellerup Valgmenighed
på Hammerum Friskole
Torsdag den 12. marts kl. 19.30:
Generalforsamling
i Herning Valgmenighed
på Herning Friskole
gene ind i en rytmisk kontekst. Således er
»Jens Vejmand«, datidens socialrealistiske sang, blevet blandet med lyden af
amerikansk folkemusik – en genre hvor
sociale emner tit ytres.
En melodi fra et kærlighedsdrama af
Ludvig Holstein får et latininspireret
præg og »Solen Er Så Rød, Mor«
bliver transformeret til en blues version
med banjo og skramlet slagtøj – sådan
har børnene nok ikke fået den fremført
før af deres mødre/fædre på sengekanten i skumringen.
Men det forunderlige er, at Carl Nielsens melodier fungerer ganske godt
sådan vendt lidt på hovedet. Man
lytter på ny.
Mandag den 23. marts
kl. 19 - 21.00:
Studiekredsen i litteratur
på Herning Friskole,
hvor Lone Hørslevs roman;
»Dyrets år« er til debat
Den meget anmelderroste bog handler om Marie Grubbe.
Tidligere har Holberg, I. P. Jacobsen,
Blicher samt H.C. Andersen skrevet
om Marie Grubbes liv. Lone Hørslev
tilføjer noget nyt til
historien om adelskvinden, der satsede alt på
kærligheden.
I slutningen af november
kunne man læse
følgende overskrift i
Kristeligt Dagblad:
»En fortaler for sanselige
sandheder. – Lone Hørslevs
forfatterskab kredser om hendes
eget liv, men hun har også fortolket bibelfortællinger og skrevet en rost roman om Marie
Grubbe. I går fik hun Det Danske Akademis
Beatricepris, og i dag fylder hun 40 år«.
13
Kalenderen opdateres
løbende på Herning og
Gjellerup Valgmenigheders
fælles hjemmeside
www.h-g-valgmenighed.dk
Fra generalforsamlingerne
Referater fra de to generalforsamlinger i 2015 vil snarest
muligt efter afholdelse kunne
findes på hjemmesiden:
www.h-g-valgmenighed.dk
Ved adresseændring
Oplysninger om adresseændring
sendes til forretningsførerne.
Herning:
Grethe Nielsen, grethe.nielsen@
herningvalgmenighed.dk
eller Stormosevej 11, Studsgaard,
7400 Herning.
Gjellerup:
Birgitte Götze,
[email protected]
eller Østergade 57, 7430 Ikast.
TIMEPLAN ➤
 9.30:
  9.45 :
10.30:
11.00:
14
Morgensang
Foredrag (1. afd.)
Kaffe á 10 kr.
Foredrag (2. afd.)
HERNING KIRKEHØJSKOLES
FORÅRSPROGRAM 2015
Tema for foråret:
»Fællesskabets nødvendighed«
Lørdag den 3. januar
i Sct. Johannes Kirke:
Bibelselskabets generalsekretær, ph.d.
Morten Thomsen Højsgaard, København:
»Hvor skal fællesskabet stå?« – Hvad binder os
sammen i Danmark i 2015, i en tid med
smartphones, facebook og google-buddhisme?
Lørdag den 7. februar
i Fredens Kirke:
Professor Anders Klostergaard Petersen,
Århus:
»De første kristne menigheder«.
Lørdag den 7. marts
på Herning Friskole:
Lektor Marie Vejrup Nielsen, Beder:
»Folkekirke og fællesskab« – Der sker forandringer i fællesskab, både i samfund og i kirke.
Hvad betyder det for kirkens liv i dag?
Lørdag den 11. april
i Hedeagerkirken:
Sognepræst Sørine Godtfredsen,
Frederiksberg:
»Grundtvig – og fællesskab, Søren Kierkegaard
– hin enkelte«.
Ønskes flere oplysninger:
Ring venligst til kursusleder
Bodil Pedersen på tlf.: 4016 8800 eller læs
mere på www.herningkirkehoejskole.dk
Valgmenighedernes personkreds
Valgmenighedernes præst
Ansatte
Herning Valgmenigheds
bestyrelse
Kirkesangere:
Poul Ross-Hansen,
Sortbærvej 18, Kølkær
Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Rengøring:
Henning Jensen,
Enggårdvej 1E, Snejbjerg
2218 4697
Morten Kvist, Nr. Allé 21
9712 0652
Laura Jepsen (formand),
Webersvej 20
2371 2257
Lis Bareuther (næstformand),
Nørregade 92
4084 1825
Heine Bøgild (kasserer),
Engbjerg 156, Snejbjerg
9716 8861
Pia Brændgaard (sekretær),
H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv. 2758 6336
Tommy Overgaard (kirkeværge),
Haakonsgade 15
4076 1335
Gjellerup Valgmenigheds
bestyrelse
Karen Marie Holm (formand),
Søndermarken 6,
Hammerum
2514 5271
Ingrid Hagelskjær (næstformand)
Kastanie Allé 12, 9711 9162
Per Lambæk (kasserer),
Klokkehøj 54, Gjellerup
2023 5210
Lena Bøgelund Vestergaard,
L.V. Bircks Vej 14,
Hammerum
2335 5723
Ole B. Hansen, (sekretær)
Sønderkær 50, Gjellerup
2045 2075
Mogens Lund (Kirkeværge,
uden for bestyrelsen),
Ravnsbjergvej 26, Gjellerup 2060 5700
Organist:
Elena Mogensen, Gormsvej 25 6027 7591
9714 7150
Kirketjener og graver (i Hammerum):
Dorthe Hansen,
Tjørnevej 4, Hammerum,
(telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414
Gert Andersen,
Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj
(telefontid 8-14 på hverdage) 6016 8414
Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke):
Peder Brændgaard,
Emil Reesens Vej 1
9712 0254
Køkkenhjælp:
Inga og Jens Fløe,
Snejbjergvej 39
9716 4057
Havemand:
Carl Agesen, Korsørvej 34
9722 4449
Forretningsførere:
(Herning) Grethe Nielsen,
Stormosevej 11, Studsgaard 3069 0335
(Gjellerup) Birgitte Götze,
Østergade 57, 7430 Ikast
9720 8712
Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning.
Mailadresser til ovennævnte kan findes på: www.h-g-valgmenighed.dk
Redaktionen
Morten Kvist (ansh.)
Karen Marie Holm
Laura Jepsen
Karna Søgaard
Lis Bareuther
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
15
Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr. 47962
Gudstjenester
Nytårsdag
4. januar Herning:
kl. 16.00
Hammerum:
Fælles med Herning
Hellig tre kongers
Aften dag i Hammerum
11. januar
18. januar
25. januar
kl. 19.00 (se Kalender)
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 9.00
kl. 10.30
kl. 10.30 (kirkekaffe)kl. 9.00
1. februar
8. februar
15. februar
22. februar
kl. 9.00
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30 (kirkekaffe)
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30
1. marts
8. marts
15. marts
22. marts
29. marts
kl. 9.00
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30
Ingen
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 10.30
kl. 9.00
kl. 9.00/11.00 Konfirmationer
Påske
Skærtorsdag
Fælles med Hammerum
Langfredag
kl. 10.30
Påskedagkl. 9.00
2. påskedag
kl. 10.30
12. april
Fælles med Herning (se Kalender)
kl. 10.30
Fælles med Herning
kl. 10.30
Fælles med Herning
kl. 10.00 KonfirmationIngen
NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med
mindre andet er angivet ud for den pågældende dag.
Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre
ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til
mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det.
MK
Se endvidere: www.h-g-valgmenighed.dk
Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, 9712 0777, senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv
ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum
Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter
gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En
egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken.
NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er
fælles for Herning og Gjellerup.