docjunior kontakter.pdf
download 
Report Transcription
junior kontakter.pdf
7 SEPTEMBER 2011 UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE HAR 5. OG 6. KLASSE ET EG GLÆDET SIG SÅ M S AT D TIL SKOLENS IPA TES SYN SOMMERFERIEN . S. 15 .. UENDELIG LANG LEDER ELEVPLANER ER VÆRDIFULDE INDHOLD AF BENEDIKTE ASK SKOTTE, LANDSFORMAND En vej til trivsel og læring 3 Den klasseløse skole 6 ikke er begejstrede for elevplanerne. Nu har over en fjerdedel af landets folkeskoler så som led i den såkaldte udfordringsret søgt dispensation til at slippe for at lave en større eller mindre del af elevplanerne. I den anledning udtaler formanden Tønder gør plads til inklusion 10 Slut med tunge tasker og kedelige lektier 15 Kæmpe it-løft til 16 folkeskoler Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmarks Lærerforening og Skolelederne for Skolelederne, Anders Balle, at elevplanerne er ”en spændetrøje for både skoleledere og lærere”, og at embedsmændene i Undervisningsministeriet kun har fokus på styring og kontrol. Men skolelederformanden overser, at elevplanerne er den eneste skriftlige tilbagemelding fra skolen, som forældrene kan bruge til noget. Danmarks Evaluerings- 18 Skole-hjem-samarbejdet under pres 22 En god skole er en tryg skole 24 instituts evaluering viser, at et massivt flertal af forældrene er glade for elevplanerne, og at både lærere og forældre oplever at elevplanerne har en positiv betydning for skole-hjem-samarbejdet. Selv om lærere og skoleledere synes, elevplanerne er besværlige, opfordrer Skole og Forældre undervisningsministeren til ikke at give skolerne dispensation. Vi skal bevare elevplanerne, for vi vil ikke tilbage til tidligere tiders snik-snak på forældremøder og skole-hjem-samtaler, hvor ingen efterfølgende kan huske, hvad der blev sagt. Vi skal holde fast i den kvalitative forbedring af skole-hjem-samarbejdet, som elevplanerne er udtryk for, fordi vi ved hvor stor betydning skole-hjem-samarbejdet har for elevernes udbytte af skolegangen. Derfor er det heller ikke godt nok at begrænse elevplanerne til fx dansk og matematik. Vi skal holde fast i, at skolen uddanner hele børn. Derfor er det lige så vigtigt for forældrene at få besked om, hvordan det går dem i idræt, musik eller billedkunst, som i skolens større fag. Skal der endelig gives dispensation, så må skolebestyrelserne have kompetence LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE blev stiftet 1935. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 85 procent af folkeskolens skolebestyrelser, og foreningens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. SEKRETARIAT: Kvægtorvsgade 1 1710 København V Tlf. 3326 1721 Fax 3326 1722 Giro 6442188 [email protected] www.skole-foraeldre.dk TELEFONTID: Mandag-fredag 9-14 2 SKOLEBØRN NR 7. 2011 til at afgøre, hvad der skal sættes i stedet for elevplanerne, så forældrene stadig kan få den nødvendige skriftlige tilbagemelding. Elevplaner er ikke unødigt bureaukrati, men et vigtigt led i dialogen mellem skole og forældre om det enkelte barns udvikling. Hensynet til lærerne og skolelederne skal ikke sættes over dette. Elevplanerne skal ikke afvikles – de skal udvikles og forfines. n De fire elever i teame t afstemmer for ventn inger og evaluerer jævnligt hv ordan det går fagligt og socialt. Foto: Claus Bjørn Larse n. ELEVtEAm: EN VEj tIL tRIVsEL Og LÆRINg AF LIS AGERBÆK JØRGENSEN DE stORE ELEVER På HUmLEbÆk skOLE skAL LÆRE At sAmARbEjDE mED ALLE. I gRUPPER På FIRE ER DE ANsVARLIgE FOR HINANDENs tRIVsEL Og LÆRINg. DEt gIVER Et stÆRkERE FÆLLEsskAb Og Et tÆt skOLE-HjEm-sAmARbEjDE Omkring 50 unge sidder ved borde, på lebæk Skole i ti år, og nu er udfordringen LÆREREN ER kAPtAjN gulvet, i vindueskarme eller står langs at udbrede metoden på den fusionerede Idéen til de faste team opstod af nødven- væggene. En lærer lægger op til dagens skole. Humlebæk og Baunebjergskolen blev dighed da Krista Poulsen Tjalve var lærer projektarbejde i samfundsfag, og snakken sammenlagt i sommerferien, og nu går på en anden skole og blev bedt om at tage går om at nu vil Lars Løkke snart udskri- eleverne fra 6. til 9. i skole på Baunebjerg- en dysfunktionel 6. klasse som ingen ve valg. Efter få minutters introduktion til vej. ville have. Flere af eleverne prøvede at opgaver om politik og partier spredes ele- – Elevteamet gør dem trygge. Engang begå selvmord, og mange var voldelige. verne fra 8. årgang til arbejdet i mindre bestod en familie typisk af fire. Nu bliver Med 24 års lærererfaring og en cand.pæd. team. forældre skilt og mange børn har en pap- pæd.-uddannelse i lommen besluttede På skolen i Humlebæk er eleverne delt mor, nye søskende, flere bedsteforældre, hun sig for at tage klassen som en udfor- op fire og fire med hele årgangen som ud- altså en stor familie de skal navigere rundt dring. gangspunkt. Klasser har de ikke, og læ- i. Det er en af grundene til at faste elevteam – Jeg er kaptajn på det her skib, og jeg rerne har bestemt hvem der skal arbejde er så gode. En dreng på 8. årgang sagde lægger kursen, for vi er ude i høj søgang. sammen ligesom elevteamet skal fungere engang: ”Det her har reddet mig. Når jeg Når vi kommer i smult vande, kan vi be- i et halvt år. er i skole, er teamet min familie,” siger gynde at snakke om det, men indtil da lærer Krista Poulsen Tjalve. bestemmer jeg, sagde hun til forældrene. � Sådan har de gjort med succes på Hum- Laurids, Katrine, Natascha og Pedram fordeler opgaverne mellem sig. Og nej, det er ikke altid pigerne, der skriver, siger Laurids. Foto: Claus Bjørn Larsen. SKOLEBØRN NR 7. 2011 3 Selvom nogle måske ikke kan lide hinanden, så kan de efter et halvt år, siger Christine Ankjær. Hun evaluerer elevteamet sammen med Kathrine Ulrik og Krista Poulsen Tjalve. Foto: Claus Bjørn Larsen. TIpS Forslag fra Skole og Forældre: Skolebestyrelsen kan sætte skolehjem-samarbejde på dagsordenen og lave et princip. Forældre og lærere i hver enkelt klasse kan arbejde med aktiviteter og arrangementer som passer til kulturen netop der, og skolebestyrelsen kan sætte udviklingsarbejder i gang i de forskellige klasser, foreslår Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre. – Og så er det vigtigt at det bliver synligt hvad de enkelte klasser gør, og hvad der virker. Skolebestyrelsen kan samle erfaringer op fra kontaktforældrene og klasserne. Den kan f.eks. samle kontaktforældrene, eventuelt som her i årgangsteams, og lave gruppearbejde med det som tema og følge op på hvordan skolen bedst tilrettelægger og følger op på erfaringer med samarbejdet, siger hun. I de små klasser kan man oprette legegrupper, og i de store kan eleverne være aktive i kontaktforældrerådet, så de er med til at planlægge nogle aktiviteter hvor det sociale og faglige spiller sammen. I nogle klasser kan det være oplagt at samarbejde om at piger og drenge gør noget hver for sig. – Det er vigtigt at forældrene er med til at bakke op om læring og trivsel, og at lærerne styrer arbejdet, for de ved hvordan eleverne agerer sammen i skolen, siger Skole og Forældres formand. � De kunne tage deres børn ud af skolen hvis de mente noget andet, men det var der ingen der gjorde. Siden blev Krista Poulsen Tjalve opfordret til at arbejde på Humlebæk Skole hvor – Det vigtigste var at lære børnene so- souschef Jan Niemeier og kolleger bak- ciale kompetencer, lære dem at fungere kede op om metoden. Nu bygger under- sammen. I 6. klasse lærte jeg dem ingen- visningen i langt de fleste fag på elevteam- ting. De fik stil og opgaver for, og jeg kom- et. Alting foregår ikke i grupper, men menterede hvad der var godt, og hvad de meget gør, da skolen vægter projektunder- skulle arbejde videre med, men jeg gik visning højt. ikke ind og rettede efter find-fem-fejl- – Det interessante er at de ikke gør vrøvl modellen. Der var brug for at rydde op, over gruppesammensætningen fordi vi forklarer Krista Poulsen Tjalve. melder ud at de skal lære at samarbejde. En tid arbejdede pigerne og drengene Det er lige så vigtigt som at læse og skrive, for sig. Så satte hun dem sammen to og to siger Krista Poulsen Tjalve. Eleverne på 8. for at opbygge et socialt fællesskab og årgang er enige. efter en tid fire og fire før de blev samlet – Vi lærer at respektere hinanden. Du i klassen igen. En cafétur med pigerne til er måske ikke så god til det faglige, men så København blev alt andet end hyggelig. kan du noget andet, så vi lærer at bruge De råbte ad hinanden i toget, skændtes hinandens stærke sider, siger Christine på caféen og faldt først til ro i biografen. Ankjær. Både hun og Kathrine Ulrik har – De kunne ikke li’ hinanden, mange af arbejdet i elevteam siden 6. dem kunne heller ikke li’ sig selv, og så – Det er også vigtigt at lære at samar- kan man ikke være sammen med andre. bejde, for i fremtiden kan du blive sat sam- Jeg gav dem en identitet. Der var selvføl- men med nogle du ikke ville have valgt. gelig konflikter, men det gik godt, og hen Vores klasse er blevet meget bedre efter at imod 9. klasse blev konflikterne færre og vi kom til at sidde i team, siger Kathrine. færre, og de kom til at elske hinanden. Deres forældre følger også teamet tæt på Man kan ikke lære hvis man ikke har det aftenmøder hvor arbejdet evalueres. Og godt. Det gælder både børn og voksne. Du det kan man vænne sig til, også når man melder dig ikke til udvidet fransk hvis du går i overbygningen, mener Kathrine Ulrik. ligger i skilsmisse, eller dine forældre er ved at dø, siger hun. 4 SKOLEBØRN NR 7. 2011 kAN NOgEt FORskELLIgt – I starten var det lidt sådan: ”Eiiij, skal min mor og far med?” Hvis du er lidt bagud, er det lidt irriterende at de skal høre det. Men det er ret fedt. De får indblik i hvor de åRGANGSRåD andre har deres balance socialt og fagligt årgangsråd har erstattet kontaktforældreråd. Her sidder en elev fra hvert team, f.eks. 15 på 8. årgang, sammen med seks forældre og fire lærere. Det styres af en forælder og mødes mindst to-tre gange årligt. Forældrene står for en dagsorden og indkalder i samarbejde med en lærer. Og alle er velkomne til at deltage. Første punkt hver gang er: Hvordan går det i jeres team? – Det er vigtigt for årgangen at have et forældreråd. Vi arrangerer sociale arrangementer, så elever og forældre lærer hinanden at kende på en anden måde. Og vi kan støtte lærerne i arrangementerne på skolen. Endelig kan forældrerådet tale sammen om retningslinjer for eleverne, f.eks. om brug af mobiltelefon, om fester og alkohol, siger Camilla Højsted, forælder og formand for årgangsrådet på 8. årgang. og ved mere om hvad vi laver, siger hun. Konflikter undgår de ikke. – Nej, i går var vi uenige om hvordan vi skulle fremlægge. Vi blev ikke helt færdige, men jeg tror at vi går lidt på kompromis og får lidt af hvert med. Man lærer at tage ansvar, og hvis du ikke har lavet dine ting, går det ud over andre, siger Kathrine. Den daglige leder får også positive tilbagemeldinger fra mange af eleverne. – Jeg glæder mig når jeg hører dem sige i slutningen af 9.: ”Jeg har været glad for Det sker at forældre spørger om ele- valgmulighed i forhold til at få kammera- at være i det her team, for der har været så verne lærer noget når de bruger så lang tid ter når alle på en årgang arbejder sammen. mange konflikter, og det har jeg lært af.” på at løse konflikter. Og så er det en stor fordel at børnene i så De bliver gode venner, tager sig af hinanden – De både lærer og bliver psykisk sta- og hjælper hinanden med det faglige. Hvis bile. Vi bruger meget tid på opdragelse og der kommer en ny i klassen, er der straks dannelse og på at de lærer at fungere, siger en plads i fællesskabet, siger Jan Niemeier. Krista Poulsen Tjalve. høj grad arbejder med projekter, mener Mette Ledertoug. – De er vant til at fremlægge for hinanden – over for de 49 andre – så min datter var virkelig godt trænet før eksamen i 9. FÆLLEsskAb FRA FøRstE DAg stÆRkE Og sVAgE sAmmEN Da skulle hun jo bare fremlægge for to Det bekræfter Asmar Hussein og Hazal Det er en stor fordel at skolen har organi- voksne, som hun sagde. Polat. Det er første gang de prøver at være seret undervisningen på årgange og med Camilla Højsted er enig. Hun er mor til i et elevteam. eleverne i faste team. Hele skolen er gen- en pige på 8. årgang og formand for år- – Det er gået meget godt. Alle er sammen, nemsyret af at den vægter social trivsel gangsrådet for 8. vi enes godt og taler om tingene, siger As- højt, mener Mette Ledertoug fra skolebe- mar. styrelsen. – Det har udviklet min datter at arbejde i elevteam. Det er en god måde at lære at Hazal var nervøs før skoleåret begyndte, – Konceptet er godt, men det er forskel- lytte til andre, bære over med andre og men det går rigtig godt, mener hun. – Vi ligt hvor godt grupperne kommer til at hjælpe andre. Det første team var en ud- respekterer hinanden, og hvis jeg f.eks. fungere. De kan være heldige og uheldige, fordring da de to piger i teamet var flittige kommer til at sige noget forkert eller stave men det er et vilkår, både i skolen og også og bestemmende. De to drenge var meget forkert, er der ingen der griner som i den for os voksne i vores arbejdsliv. Eleverne afslappede og mente alligevel at pigerne gamle klasse, siger hun tilfreds. har forskellige ressourcer og niveau, og det bestemte det hele. I løbet af den første Skolens model løser ikke alle problemer. fungerer fint når stærke og svage elever er måneds tid, en forældre/teamsamtale og – Det er ikke en rolig måde at arbejde sammen. I mange sammenhænge kan de en spiseaften for teamet, lykkedes det de på. Der er masser af konflikter i det, men stærke trække de svage både fagligt og fire børn at få et godt og konstruktivt sam- der kommer noget godt ud af det hvis grup- socialt, siger Mette Ledertoug. Hun har arbejde. Det var meget lærerigt for dem, perne bliver i det. Vores måde at arbejde erfaring med elevteams fra datteren Ca- siger Camilla Højsted. sammen på fungerer godt for elever, læ- roline der afsluttede 9. før sommerferien, rere og forældre. Det er tidskrævende, og og familien har nu børn i 7. og 2. klasse. man skal kunne lide det, siger Jan Niemeier. Det giver en tryg og social skole og stor Det er meget givtigt at forældrene mødes og hører hvordan de andre i teamet opfatter samarbejdet. Samtalen kan også sætte skub i at forældrene får sat gang i nogle sociale arrangementer så børnene lærer hinanden bedre at kende og derved får DANNELSESSAMTALER lettere ved at arbejde sammen, mener Ca- Skole-hjem-samarbejdet bygger også på strukturen med elevteam. Forældresamarbejdet skal støtte elevens udvikling. Ud over en årlig traditionel skolehjem-samtale mødes de fire elever fra teamet, deres otte forældre og to lærere mindst to gange om året til dannelsessamtaler med en evaluering af arbejdet og det sociale liv i teamet. Eleverne er i fokus og fører ordet med en lærer som ordstyrer, mens forældrene kan spørge og kommentere. milla Højsted. Nu bliver udfordringen at få den fusionerede skole til at fungere. Årgangssamarbejde og elevteam er nyt for mange elever, forældre og lærere, og skolebestyrelsen følger udviklingen tæt. n SKOLEBØRN NR 7. 2011 5 DEN kLAssELøsE skOLE AF KARL JAcK HUNDsLUND skOLE HAR sOm DEN FøRstE FOLkEskOLE I ét HUg AFskAFFEt ALLE kLAssER. AmbItIONEN ER At møDE ALLE bøRN På DEREs FAgLIgE NIVEAU Og UDVIkLE EN ALDERsINtEgREREt mODEL sOm REDDER ENHEDsskOLEN Thea, 11, og Karoline, 10, skulle efter som- i engelsk, mens Thea i det fag er placeret udgangspunkt i deres faglige niveau og merferien være startet i 5. klasse. Men i nederste gruppe – med mulighed for at udvikling og ikke deres alder. For filoso- den findes ikke mere. Selv navnet på dø- rykke op senere på skoleåret. fien er at lige børn leger bedst. Og lærer ren er væk. Ved siden af sig har de to veninder hver bedst. I stedet begynder de skoledagen i lo- en ældre makker som kan hjælpe og gør I praksis betyder det at de 60 børn i kale 5. For der hører deres hjemmehold det, men som de ikke selv har valgt. Andre indskolingen er delt i fire hjemmehold og X til. Senere på dagen rykker de ind i i faggruppen kan i princippet være et par de 40 på mellemtrinnet i to hjemmehold lokale 6 eller 7, til udehold eller faghold i år ældre. Men sådan er den nye hverdag – udskoling har man ikke. Aldersspred- matematik, dansk eller engelsk. for Thea og Karoline og små 100 andre ning på hjemmeholdene er altså fire eller elever på Hundslund Skole mellem Hor- tre år. Det brud med inddelingen i klasser sens og Odder. og årgange går principielt igen i fag- eller Deres faghold er sammensat i tre niveauer. I gruppe 1 befinder sig de fagligt udegrupperne. Men i praksis er alders- svageste, i gruppe 2 de fagligt velfunge- Alle klasser er, som det første sted i rende og i 3 de bedste. Thea og Karoline Danmark, afskaffet i ét hug. I stedet er er i gruppe 2 når det gælder dansk og der kommet aldersintegreret undervis- I indskolingen er der fire niveauer. De matematik. Karoline har samme placering ning. Det vil sige at børnene får timer med går fra blå over grøn og lilla til orange. Mikkel på ti år og Maiken på tolv skulle efter sommerferien være begyndt i henholdsvis 4. og 6. klasse. Nu har de i stedet fælles timer i deres hjemmegruppe X. Det er en konsekvens af at Hundslund Skole har afskaffet alle klasser og integrerer forskellige årgange. Foto: Søren Holm. 6 SKOLEBØRN NR 7. 2011 forskellen her mindre. Hu s t udgk elev ILb U r ang åd en sval D af o g in kto den ber AktUELt Grupperne med forskellige årgange som børnene i Hundslund er fordelt på, har ændret Anne Larsens undervisning i bl.a. kreative fag. Hun tager nu bredere emner op som her mønstre for at dække aldersforskellen mellem eleverne. Og det fungerer godt, synes hun. Foto: Søren Holm. VÆR mED – ELEVDEmOkRAtI I FOLkEskOLEN Til alle elever på skolen Her er man altså mere diskret med at lærerne såmænd også. Efterhånden kan dele børnene efter kvalifikationer/færdig- pigerne godt finde sikkert rundt i det nye heder. landskab – også fordi skolen trods alt er Reformen er farvel til et bestemt klas- lille. De har fået nye venner. Men oplever selokale med navn på døren, farvel til også, siger de, mere larm og mere at lave klassekammerater og klasselærer, farvel i skolen og hjemme. For de skulle jo gerne til klassefødselsdage og klasseudflugter, rykke op til en bedre gruppe. farvel til den store klassefest om ti år. Men Men hvorfor nu denne revolution på goddag til flere at spille bold med, flere at hvad der i grunden er en 50 år gammel være stor og hjælpsom eller lille og irrite- østjysk landsbyskole? Det korte svar fra rende overfor og flere at falde godt i hak Niels Pytlich, skolens leder, er at man med med indlæringsmæssigt og socialt. den klasseløse skole vil komme med sit svar på hvordan den danske enhedsskole FORVIRRINg skal overleve. Han siger: Alene det nye skoleskema er en logistisk – Enhedsskolen er udfordret på sin udfordring, med de mange skift mellem eksistens. Inden for klasserne får man hjemme og ude og fælles morgenstart, stadig sværere ved at rumme både de børn læsebånd og, hver onsdag, musik og sang kommunerne ikke længere har råd til at for alle. give specialundervisning, og den elite som Det er ikke underligt at Thea og Karoline i starten var forvirrede. For det var Folder som skal hjælpe elevdemokratiet i gang på skolen. Folderen ”Vær med” foreslår, hvordan den enkelte elev aktivt kan deltage i elevdemokratiet på skolen og dermed være med til at støtte, forbedre og ikke mindst have indflydelse på arbejdet i elevrådet. Folderen søger kort at give svar på følgende spørgsmål: Hvad er et elevråd? Hvad laver elevrådet? Hvordan kan du som elev få indflydelse på, hvad der sker i elevrådet? Hvorfor er det så vigtigt at alle elever bakker op om elevdemokratiet på skolen? tilbud resten af året 2011 - halv pris. Minimumssalg 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 49,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 80,- HjÆLP – ELEVDEmOkRAtI I FOLkEskOLEN Til eleverne i elevrådet har mange ressourcer og siver over i privatskolerne. Vi vil ikke sidde tilbage som � pOLITISK INTERESSE FOR KLASSELøSE SKOLER Det er ikke nyt at danske folkeskoler inddeler børn efter kompetencer og ikke alder. En del skoler over hele landet har de senere år sløjfet klasserne til fordel for grupper med flere årgange og inddeling af børnene efter deres faglige niveau. Det specielle ved Hundslund Skole er at man i ét hug har fået aldersintegreret undervisning på alle årgange. Andre steder drejer det sig om en proces over flere år og begrænset til nogle årgange. Eksempelvis i århus Kommune hvor tre skoler nu har ”kompetencebaseret rullende aldersintegreret indskoling”. Kirsten Bro, ph.d. og lektor ved VIA University College, har fulgt udviklingen som forsker og konsulent. Hun siger at resultaterne ifølge evalueringsrapporter er positive. Det kan få flere til at gå samme vej. Samtidig har aldersintegration vakt politikernes interesse. For der kan være penge at spare til specialklasser. Enhedsskolen/folkeskolen kan få ny luft i den hårde konkurrence med privatskolen. Det faglige niveau kan måske hæves når man arbejder med børn ud fra deres kompetencer frem for hvor gamle de er. Og børnene bliver socialt forpligtet ud over deres jævnaldrende. Er der liv i elevrådet? På mange skoler har eleverne brug for hjælp for at få elevrådet til at fungere. Hæftet ”Hjælp” giver eleverne gode råd om: opbygningen af elevrådet, uddannelse af elevrådets medlemmer, hvem er elevrådets hjælpere, hvad siger folkeskoleloven om elevrådet m.m. De gode råd er suppleret med konkrete eksempler fra den virkelige skole. Hæftet kan også læses med udbytte af voksne, der gerne vil tilbyde deres støtte til elevdemokratiet. tilbud resten af året 2011 - halv pris. medlemspris pr. stk.: kr. 27,Ikke-medlemspris pr. stk.: kr. 40,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk SKOLEBØRN NR 7. 2011 7 Billedkunst-timerne på Hundslund Skole foregår ikke i klasser, men hjemmegrupper. Her er det børn fra alle tre årgange i mellemtrinnet som er sammen. Det betyder bl.a. at de større hjælper de mindre. Foto: Søren Holm. BEGEjSTRING OG USIKKERHED Bestyrelsen for Hundslund Skole har været med hele vejen i den proces hvor klasserne nu er afskaffet. Senere er forældrene, også de kommende, blevet tæt informeret. Og begejstringen har bredt sig. Men der er en rest af usikkerhed og forvirring tilbage. Den vurdering kommer fra jytte Nymark, formanden. Hun siger: – Ideen har fænget. Men mange har spurgt til praktiske ting som hvordan man uden klasser kan holde fødselsdag – måske for hele hjemmeholdet? Og nogle var lidt bekymrede for om de små skolestartere nu ikke ville føle sig utrygge sammen med større børn på deres hold. på den anden side kan forældrene godt se fordelen ved at deres barn kommer til at læse med nogen på samme niveau. Og flere børn vil være glade for at lære fordi de bliver fanget hvor de er fagligt, tror jeg. Lærerne har selv foreslået aldersintegreret undervisning og arbejder ihærdigt for at få det til at lykkes. Det har givet mange faglige diskussioner, og på en skole hvor lærerne har været ansat i mange år, er det en kærkommen udfordring for dem. Bestyrelsen vil følge den nye skolemodel tæt, lover formanden. For den skal justeres og finpudses i den kommende tid. Og der vil fremover være et stort behov for en tæt dialog mellem forældre og skole. ned til fire. Hundslund Skole var ikke lukningstruet trods det lave elevtal fordi den dækker et stort skoledistrikt. Men skoleforvaltningen satte sig for at se på fornyelse for de fire overlevende små skoler. Med 150.000 kroner fra Undervisningsministeriet som startpenge blev der dannet en taskforce ledet af skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby. De fire små skoler var repræsenteret i arbejdsgruppen. Og idéen om aldersintegreret undervisning blev luftet. Spillet om fremtiden for de små skoler fik et nyt ubehageligt aspekt gennem en kommunal sparerunde i fjor. På Hundslund Skole havde man den ekstra udfordring at 4. klasse var nede på seks elever. � sure gamle mænd og kvinder og bare satse på overlevelse. Tværtimod kaster vi FORNyELsE Den årgang kunne næppe overleve uden Hele processen begyndte for halvandet år fusion med en anden klasse. os gerne ud i noget helt nyt. For glade siden. Dengang så det nyvalgte byråd i Niels Pytlich nåede sammen med læ- lærere og pædagoger underviser bedst, Odder Kommune et behov for at lukke rerne, SFO-pædagogerne og bestyrelsen og glade børn lærer mest. nogle af de små skoler. Seks blev skåret frem til at de skulle tænke helt ud af boksen. 8 SKOLEBØRN NR 7. 2011 AktUELt DEN SMARTE MODEL Den klasseløse skole i Hundslund er en smart måde at differentiere børnene på. Børnene bliver sat sammen med ”ligesindede” som kan være et par år yngre eller ældre. Visionen er ifølge skoleleder Niels pytlich: • Elevdifferentieringpåkompetencehold/faghold • Visamlereleverpåsammefagligeniveauholdvis • Viviludvikleogudfordredetenkeltebarnsstærkesider • Allebørnskalfølesigglade,anerkendteogudfordretihverdagen • Tætteresamarbejdeblandtdevoksne,optimeretfællesforberedelseogbenyttelse af vores forskellige kompetencer. • Merehensigtsmæssigegruppestørrelser • Elevernelærerafhinanden • Nemmereinklusionafelevermedsærligebehov • Enhedsskolenbevares • Enelærerrollenaflives Hundslund ville inden for den smallere dog flyttet til en anden skole. Til gengæld økonomiske ramme levere en ny vare med blev et barn meldt ind netop på grund af en højere pædagogisk og social kvalitet. den nye skoleform. En mere f leksibel og åben model ville – Den positive reaktion vi mødte hos også give lærerne nye muligheder for sam- forældrene, kan man blive helt høj af. arbejde og inspiration. De ville få timer Bestyrelsen besluttede sig på den bag- frigjort til andre opgaver. Samtidig ville grund for at gå hele vejen. Og den første grupperne kunne rumme elever der ellers skoledag var der måske kommet 100 for- skulle sendes til dyr specialundervisning. ældre. Det var en fantastisk start, konsta- Studiebesøg på folkeskoler som samler terer Niels Pytlich. børnene på tværs af årgange, typisk byg- Siden har han og personalet på den get op over flere år, var næste skridt. Og hårde måde konstateret hvor besværligt erfaringerne rundt omkring var gode. Kun det er at udfase klasserne. For al admini- én skole, Veng, har aldersintegreret un- stration og it bygger på klassebegrebet. dervisning for alle årgange. Men det er Det samme gør kontakten til hele systemet resultatet af en proces over syv år. omkring og over skolen. Selv skilte på I Hundslund ville man rykke på én gang. De konkrete idéer blev kørt igennem af døre skulle udskiftes. Og man har lang vej endnu. skolelederen, de ansatte og skolens besty- Men Niels Pytlich mærker en ny begej- relse i vinter. En konsulent fra VIA Uni- string og et nyt engagement blandt læ- versity College, Kirsten Bro, var inde over. rerne. Det afgørende er imidlertid hvad Og hele pakken blev præsenteret for for- aldersintegrationen giver eleverne: ældrene i maj. Omkring 100 mødte op. 431+592 = 1.023 1 Nøgleord om : Skolens budget NøgLEORD Om: skOLENs bUDgEt Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. medlemspris pr. hæfte: kr. 53,Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse – Vi går fra undervisning til læring, til den enkeltes aktive medvirken. Den opnår skEPsIs UDVIskEt vi ved at møde hver enkelt elev på vedkom- De allerfleste forældre var ifølge Niels mendes faglige niveau og ikke gå ud fra Pytlich positive. Kommentarerne hand- alderen. Vi erkender elevernes forskel- lede mest om usikkerhed over for de prak- ligheder og udnytter dem i stedet for at tiske følger når man ikke længere har lade os genere af dem. Og så får vi oven i klasserne som ramme. Efterhånden blev købet et undervisningsmiljø hvor bør- denne skepsis udvisket. To børn som nene lærer meget af hinanden. n Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk skulle være begyndt på skolen i år, blev SKOLEBØRN NR 7. 2011 9 tøNDER gøR PLADs tIL INkLUsION AF GUNNAR LOMBORG I tøNDER kOmmUNE skAL UDgIFtERNE tIL sPEcIALUNDERVIsNINg NED. LÆRERNE skAL kLÆDEs På tIL At INkLUDERE bøRNENE I DE NORmALE kLAssER 10 SKOLEBØRN NR 7. 2011 Fremover kommer de almindelige klasser i skolerne i Tønder til at rumme meget forskellige børn. For at få det til at fungere har lærerne fået ekstra uddannelse, og der er ansat støttepersoner til nogle af klasserne. Arkivfoto: Søren Hartvig. INDskOLINg AB CDEFG H IJ KLMN OPQ RSTU V WZ XÆØÅ 12atik345 Matem 01 1 9 8 7 6 LæsA ningB CDEFG HI OPQ RSTU V W en masse penge som kunne være brugt i resten af folkeskolen, dels marginaliserer børnene i specialundervisningen. HVER tIENDE VAR I sPEcIALUNDERVIsNINg Fo ræ ld re gu id e F o ræ l I Tønder Kommune var man sidste år oppe dregu id e på at næsten hvert tiende barn fik under- visning i særlige specialtilbud. Men det skal være slut nu. Samtidig med at Tønder ved skoleårets start foretog en stor omlægning af hele skolestrukturen – 19 skoler blev til FORÆLDREgUIDE LÆsNINg 4 distriktsskoler med 7 filialskoler – vedtog man at inkludere så mange børn som muligt fra specialundervisningen i de almindelige klasser i folkeskolen. Der er skåret Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. ned på antallet af lærere, og med inklusionen bliver der også brugt færre penge på specialundervisningen. En stor del af de midler der spares på Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver både forældre og barn oplevelser og nærhed. Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både fordi det glider og fordi historien fanger, vil det smitte af på motivationen og lysten til at lære. specialundervisningen, følger med over i folkeskolen og er brugt på blandt andet ekstra støtte, uddannelse af samtlige lærere, konsulentbistand og særlig uddannelse af 20 AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Inden skoleårets start var samtlige lærere og SFO-pædagoger på et FORÆLDREgUIDE mAtEmAtIk kursus med Videnscenter for ADHD under titlen ”På mere end tålt ophold”, og siden har de kunnet få løbende sparring fra videnscentret hvis de er usikre på de ”nye” Mange af landets kommuner foretager i børn i klasserne. Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. disse år store omlægninger på skoleområdet. Små skoler nedlægges, sammenlægges gENERELt POsItIVE LÆRERE med større skoler eller omdannes til satel- Centerleder Kim Køppen fra Videnscenter litskoler, og specialundervisningen skrum- for ADHD har sammen med en kollega per ind, i takt med at eleverne skal inklu- stået for kursus og løbende sparring med deres i de almindelige klasser. lærerne i Tønder. Han oplevede at lærerne I de senere år er antallet af børn der generelt var meget positive over for den henvises til specialundervisning, steget øgede inklusion, men at nogle selvfølgelig støt de fleste steder. Det kan være børn var usikre på hvordan de skulle tackle de med problemer som ADHD eller autisme, kommende klasser. men også andre der ikke falder så godt til – Det var faktisk overraskende så posi- i deres normale klasse. For nogles vedkom- tive lærerne var – set i lyset af de mange mende drejer det sig om nogle timer om omlægninger der er sket på deres arbejds- ugen i en mindre gruppe, for andre om pladser. Myten om at lærere ikke er omstil- mere permanente specialforløb. Fælles er lingsparate, passer i hvert fald ikke i Tøn- det at specialundervisningen dels koster der, siger Kim Køppen. Denne folder kommer med praktiske bud på, hvordan man som forælder kan støtte sit barns læring af matematik. For begge foldere gælder: Minimumssalg 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 150,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 225,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk � SKOLEBØRN NR 7. 2011 11 AktUELt � kONtAktFORÆLDRE En folder, der fortæller alle forældre, hvor vigtigt det er at engagere sig i skolen – for barnets skyld. Minimumssalg 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 83,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 125,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. kLAssENs kONtAktFORÆLDRE At være kontaktforældre handler ikke kun om at arrangere klassens jule- og sommerfest. Det handler også om at være aktiv på en lang række andre områder, fx samarbejde med lærerne om udarbejdelse af årsplaner for klassens aktiviteter, om tilrettelæggelse af forældremøder og skole/hjem-samtaler - alt der vedrører klassens sociale og faglige liv. ”Klassens kontaktforældre” giver dig indsigt i mulighederne og idéer til det nære samarbejde mellem hjem og skole. kONtAktFORÆLDRE - skOLEbEstyRELsENs bAgLAND En skolebestyrelse kan ikke fungere uden et bagland. Baglandet er skolens forældrekreds. Kontakten til forældrekredsen sikres gennem en tæt dialog med kontaktforældrene og ved hjælp af dette kontaktforældrenetværk kan skolebestyrelsen arbejde med de områder, som skolens forældre mener er væsentlige. Hæftet giver idéer og inspiration til at gå nye veje i samarbejdet med kontaktforældrene og få opbygget et kontaktforældrenetværk. For begge hæfter gælder: medlemspris pr. stk.: kr. 43,Ikke-medlemspris pr. stk: kr. 65,Priserne er inkl. moms, ekskl. forsendelse. kONkREtE EksEmPLER ser hvor det er gået rigtigt godt. Vi ser det Han peger på at kursusdagene med læ- som en værdi at have de børn i de normale rerne havde flere formål. Dels at klæde klasser, og lærere og forældre har taget po- lærerne på til at tage imod eleverne, dels sitivt imod at børnene nu accepteres selv om at udveksle erfaringer og høre om kon- de er forskellige. Der skal være plads til for- krete eksempler. skellighed, og selv om nogen som sagt har – De havde især glæde af at høre om været skeptiske, har vi oplevet at forældrene konkrete eksempler og cases som de selv bliver positive når vi overbeviser dem om at kunne bruge i dagligdagen. Det er jo på en vi ikke vil acceptere mobning og forskelsbe- måde en helt ny kultur de skal indarbejde handling, siger Jeanet Nissen. hvor man ellers i mange år har været vant til specialundervisningen. Nu skal mange ALLE skAL VÆRE DEL AF FÆLLEsskAbEt af disse elever ind i klasserne, og det kræ- Tønder Kommunes holdning – som bakkes ver selvfølgelig at læreren og skolen er op af både skoler og politikere – er at alle mere rummelig, og at forældrene bakker børn har krav på at være en del af fælles- op, understreger Kim Køppen. skabet. Jeanet Nissen mener ikke at inklu- til at udskille en vis procentdel af eleverne sionen skal ses som et spare-initiativ, men ” NU SKAL MANGE AF DISSE ELEVER IND I KLASSERNE, OG DET KRÆVER SELVFøLGELIG AT LÆREREN OG SKOLEN ER MERE RUMMELIG, OG AT FORÆLDRENE BAKKER Op som en positiv behandling af de børn der tidligere blev holdt lidt ude af fællesskabet. På Distriktsskolen i Løgumkloster er der ansat to ekstra støttepersoner til klasserne med inkluderede børn hvor lærerne i højere grad opfordres til at arbejde med mindre hold af børn. Det giver muligheder for at inkludere de børn der fungerer bedst i mindre grupper, og gør dem til en del af fællesskabet. EjERskAb tIL skOLEN FORbEREDt I LANg tID – Når alle forstår at det er en fælles opgave Børnene – de der starter i skolen og de som at tage ejerskab til skolen og åbne op for allerede går i specialundervisning – bliver alle, så er der meget positiv energi omkring ikke bare sendt retur til klasserne uden det. Lærerne har selvfølgelig været lidt ner- videre. vøse, og derfor skal de have den støtte og – Vi har forberedt det siden oktober 2010 de kompetencer som er nødvendige for at hvor vi begyndte at tale om det i specialklas- tackle situationerne. Netop derfor skal AKT- serne. Vi har holdt møder med forældre og vejlederne aktivt ud og støtte op om læ- lærere og gjort en stor indsats for at få alle rerne, så børnene får den bedste oplevelse med på ideen om at skolen skal kunne og udbytte af skolegangen, siger Jeanet rumme også de elever vi ellers sender i Nissen. specialklasser. Det har mange været ner- Hun peger på at også nogle af de børn der vøse for, men når man kommer dybere ned har gået til specialundervisning i mindre i det, indser de fleste at det faktisk er bedst grupper, har været nervøse for mødet med for børnene at vi ikke skelner mellem ”dem” de store klasser i folkeskolen. Men så snart og ”os” men tænker ”vi” i stedet for, siger de oplever at der er plads også til dem – og afdelingsleder for specialklasseafdelingen at de får nogle succesoplevelser sammen på Distriktsskolen i Løgumkloster, Jeanet med de andre børn – vokser de. Der vil Nissen. stadig være behov for specialundervisning for en række børn, men i Tønder er det med Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk 12 SKOLEBØRN SKOLEBØRN NR 7.NR 2011 6. 2010 12 støttE Og UDDANNELsE massiv indsats lykkedes at nedbringe antal- – Som AKT-vejledere får vi et 3-ugers kur- let af specialundervisningsbørn alene på susforløb, så vi kan støtte op om de enkelte overbygningen fra 33 til 9 børn. Resten er lærere og fortælle de gode historier om klas- helt eller delvist inkluderet i klasserne. n Nyt ARbEjDsREDskAb tIL skOLEbEstyRELsER Nu kan din skolebestyrelse begynde at bruge skOLE Og FORÆLDREs mEDLEmmER www.skolebestyrelse.net Medlemmer af Skole og Forældre kan logge ind med deres email-adresse som brugernavn. Klik i Det er et værktøj til skolebestyrelsens arbejde, ”glemt kodeord”. Medlemmer af Skole og Forældre får derudover hvor I kan mødes, dele filer, sende beskeder og en stor værktøjskasse med relevante værktøjer for debattere. På www.skolebestyrelse.net kan du også deltage i netværk på tværs. Alle skolebestyrelsesformænd i hver kommune skolebestyrelser - blandt andet en interaktiv årsplan, en opslagsbog og adgang til at søge, printe og maile alle artikler fra bladet Skolebørn tilbage til 2006. Vi håber du vil tage godt imod skolebestyrelsens er samlet i netværk og der er også andre frivillige nye værktøj. netværk. Skolebestyrelser på alle folkeskoler i Danmark kan bruge www.skolebestyrelse.net gratis. Se en introduktionsvideo her: http://www.youtube.com/skoleforaeldre www.skOLEbEstyRELsE.NEt Hold hovedet koldt Få friskt nedkølet drikkevand – Fra 2 haner samtidig! Meget sikre ”skole-løsninger” hvor kun tappehanerne er tilgængelige for brugerne Interesseret i flere oplysninger: Få tilsendt referenceliste og udtalelser fra andre skoler consult Få eventuelt et besøg på skolen Fyrrebakken 8 · 5462 Morud Tlf. 65 96 42 83 · Fax 65 96 42 53 · Mobil 30 69 67 33 www.vpconsult.dk · [email protected] ● Meget høj kapacitet – kan klare et stort pres på kort tid ● Direkte fra hanen – 100% gennemstrømskøler ● Ingen risiko for bakterieudvikling – ingen skjult vandtank i anlægget ● Minimal vedligeholdelse – ingen rensninger eller skift af filtre ● Meget billig i drift – ingen udgifter til serviceaftale – lavt strømforbrug ● Mindre kø ved tappestederne (2 eller 4 tappehaner fra samme anlæg!) ● VA-godkendte – opfylder danske lovkrav SKOLEBØRN NR 7. 2011 13 Øvelse gør mester Træneren.emu.dk har gratis online øvelser og læringsvideoer til alle børn i grundskolen. Træneren gør det nemt at hjælpe dit barn med at træne det, der er svært. Og I slipper for de krøllede kopiark med ekstraopgaver i tasken. 0. - 10. klasse træneren.emu.dk Træneren har øvelser og videoer på mange niveauer svarende til dit barns konkrete behov. Ligegyldigt om du har en 5-årig, der skal øve sig på tal og bogstaver eller en teenager med behov for at træne procentregning. Eller måske én i femte, der har det svært med historie. Træning på nettet til de fleste af grundskolens fag De fleste børn motiveres af it, når de skal lære. Det kan I sammen få glæde af ved at bruge Træneren. Prøv et emne i dag, et nyt i morgen. Og i overmorgen … 14 SKOLEBØRN NR 7. 2011 sLUt mED tUNgE tAskER Og kEDELIgE LEktIER Af Connie Mikkelsen • foto: kArin riggelsen Meget har ændret sig siden børnene i Bredstrup og Pjedsted sogne i 1721 fik deres første skole. Foto: Karin Riggelsen. FLERE AF ELEVERNE HAVDE IkkE sOVEt Om NAttEN AF sPÆNDINg, Og LÆRERNE VAR Også HELt OPPE At køRE DA bREDstRUP-PjEDstED FÆLLEsskOLE kAstEDE sIg UD I Et EPOkEgøRENDE, tREåRIgt FORsøg mED IPADs I stEDEt FOR bøgER Og HÆFtER – I skolebestyrelsen var vi glade for at projektoplægget kom fra lærerne. I bund og grund er det forudsætningen for at opnå succes at lærerne er klar, siger skolebestyrelsesformand Michael Sørensen, her med datteren Gabriella og engelsklærer Dorte Asmussen. Foto: Karin Riggelsen. spektiverne i det nye isenkram synes i det Den lille multi-touch-skærm skal følge mens han squeezer, twirler og stretcher, hele taget svimlende for en rask dreng fra Lukas og de andre elever i Bredstrup-Pjed- som det hedder på iPad’sk, sit eget portræt femte med en boblende it-begejstring og sted Fællesskoles 5. og 6. klasser igennem til ukendelighed. Effekterne i præsentati- fantasien i behold. tykt og tyndt de næste to skoleår til de skal Lukas griner over hele sit fregnede hoved onsprogrammet Keynote er næsten bedre – Det er bare vildt fedt, siger den lyshå- videre på en af Fredericia Kommunes over- end en tur i Tivolis spejlsal. Man kan gøre rede knægt og bekræfter at han var en af bygningsskoler. Lige nu sidder de dybt kon- lige hvad man vil med de billeder man dem, der dårligt kunne sove i nat fordi han centrerede i skolens gymnastiksal og eks- napper af sig selv og kammeraterne, og glædede sig til at få udleveret sin egen, perimenterer med alle de farverige funk- billeder man henter på nettet, og ja, per- splinternye iPad2. tioner som det lille elektroniske læringsred- � SKOLEBØRN NR 7. 2011 15 skab rummer. Forældrene, som også er inviteret med til præsentationen i dag, ser lidt tilbageholdende ud. Ikke skeptiske, kun måske en anelse fremmedgjorte. sjOVE LEktIER Og gLADE LÆRERE – Hvis I lige vil kigge herop et øjeblik, råber viceskoleleder Søren Storm for at påkalde sig elevernes opmærksomhed. – Jeg ved godt, det er spændende, og I skal nok få lov at eksperimentere, men nu skal I lige se hvordan man uploader dokumenter, siger han og forklarer hvordan eleverne fremover skal aflevere deres opgaver, hvordan de deler dokumenter, tager notater, fører lektiebog og kobler sig på iTunes hvor man kan hente podcasts, lydbøger og forelæsninger om hvad som helst, hvor som helst og når som helst som i viden ad libitum. – Jeg tror lektierne bliver mere spændende nu, og at de kommer til at arbejde mere selvstændigt, forudser Evy Thomsen, mor til Michelle fra 6.a. Evy Thomsen er ikke selv nogen ørn til it, erkender hun, men hun kan sagtens se potentialet i de små iPads, og hun er ikke bekymret for at Michelles håndskrift helt skal gå i glemmebogen. – Ikke når eleverne går i 5. og 6. klasse, men havde de nu kun gået i 1. eller 2., så kan det godt være jeg havde været bekymLukas er en af dem der næsten ikke har sovet i nat fordi han glædede sig til at få udleveret sin iPad. Foto: Karin Riggelsen. ret, siger hun og glæder sig over den begejstring hele lærerkorpset udstråler. – De er helt oppe at køre over det, så det skal nok blive godt, siger hun. SåDAN HÆNGER DET SAMMEN •PilotprojektetmediPadspåBredstrup-Pjedsted Fællesskole varer til udgangen af skoleåret 2013/14 og gælder kun eleverne i fællesskolens 5.-6. klasser. Når eleverne skal videre på en af kommunens overbygningsskoler, må de aflevere deres ipad. •Skolenharleaset35iPadsitreårhvilketløberopiomkring105.000kroner.Ettilsvarende beløb venter skolen at kunne spare på indkøb af bøger, hæfter og kopipapir i projektperioden, så den elektroniske satsning bliver budgetneutral. •EleverneforventesatbrugeiPadstilatlavelektierpåhjemme.Hvisdeviltilkøbeandre apps end dem de skal bruge i skolen, foregår det for egen regning og ifølge aftale med forældrene. •Alleforældreharskrevetunderpåenkontraktderfastslåratskadertilføjetit-udstyret i hjemmet, dækkes af forældrenes egen forsikring. bÆRENDE bEgEjstRINg I følge skoleleder Åse Krogh Mikkelsen er det netop lærernes begejstring der er fundamentet for projektets gennemførelse. – Hele lærerteamet er 100 procent på. Det er derfor vi tror så meget på det. Hvis opbakningen ikke havde været 100 procent, kunne vi have glemt det, fastslår Åse Krogh Mikkelsen. Samme klare holdning har skolebestyrelsesformand Michael Sørensen, far til Gabriella i 6. klasse. – I skolebestyrelsen var vi glade for at projektoplægget kom fra lærerne. I bund og grund er det forudsætningen for at opnå 16 SKOLEBØRN NR 7. 2011 skOLEstARt succes at lærerne er klar, og selvfølgelig elevers motivation. Vi ved fra diverse na- var det også væsentligt for os at indførelsen tionale undersøgelser at jo ældre eleverne af iPads var fagligt velbegrundet, siger han. bliver, jo mere trætte er de af at gå i skole, Engelsklærer Dorte Asmussen forklarer påpeger hun. at elevernes iPads for eksempel rummer Med en iPad i skoletasken bliver vejen et oversættelses-og oplæsningsprogram, til skole forhåbentlig både i bogstavelig og så de kan vælge at få en given tekst læst op overført betydning lettere at gå, mener Åse på et ønsket sprog. Krogh Mikkelsen der anser indførelsen af Skriv op hvilke lektier du har for Det er en god idé at skrive op, hvilke lektier du har for. nogle klasser bruger I lektiebøger, i andre man klasser dag- eller ugeplan er. også bruge bogen Du kan til hvad du skal i din at skrive, fritid, så bliver det lettere for dig at planlægge din tid og nå det du gerne vil. Brug alle sanser når du lærer Vi lærer forskelli gt. Nogen lærer bedst når de læser inden i sig selv, andre når de læser højt og lytter. Andre igen lærer bedst ved at bevæge sig eller ved at forbinde det de skal lære til farver, lyd og lugt. Forsøg at finde frem til den måde, hvorpå du lærer bedst. Så bliver arbejdet med at lære både lettere og sjovere. iPads på Bredstrup-Pjedsted Fællesskole for det mest epokegørende hun kommer ” VORES VIGTIGSTE MåL MED AT INDFøRE IpADS I UNDERVISNINGEN ER AT øGE DE ÆLDSTE ELEVERS MOTIVATION til at stå for i sin tid som skoleleder. fritiden smelter sammen for dem, forklarer Søren Storm. Det handler med andre ord om at komme i øjenhøjde med eleverne, at udfordre – Men vi skal jo nok være forberedt på – Det er ikke bare en nem udvej for børnene. Det er en rigtig god mulighed – også siger matematiklærer Gitte Jensen med et for de svage elever – for at få bekræftet skævt smil inden de små hvide vidundere forståelsen af en tekst og for at lære udta- pakkes ned i de lige så hvide æsker, og len af nye ord, mener hun. eleverne i 5.-6. klasse sendes hjem for at eksperimentere videre på egen hånd. vil gøre det langt nemmere at differen- FORskNINgsPROjEkt På VEj – Vi får bedre mulighed for at under- En uge efter præsentationen er det en glad vise på mange forskellige niveauer fordi Søren Storm der er i røret: – Børnene er adgangen til materialet er nemt, men det meget begejstrede hvilket vi også havde allervigtigste er at eleverne får mere ind- regnet med, men allerede nu synes de jo flydelse på hvad de skal arbejde med og at den traditionelle undervisning er halv- hvordan. Det ved vi jo godt er en kæmpe kedelig. Det er en udfordring, erkender motivationsfaktor, siger hun. han og understreger at man ikke kan afskaffe alle bøger med ét slag. Ting tager skOLE Og FRItID smELtER sAmmEN tid, og når udviklingen af undervisnings- Hvad det nye isenkram betyder for elever- materiale til iPads’ene påhviler lærerne nes forhold til skolen, fik man måske et selv, er der grænser for hvor hurtigt det hint om allerede på det indledende orien- kan gå. teringsmøde i foråret. – Vi tager det stille og roligt. Vi har be- – Det var lige så taget lettede da bør- sluttet at vi ikke vil have overarbejde på nene fik at vide at de skulle have iPads. Det det, men det er klart at det koster en ekstra var bare sådan YES, beskriver Michelles indsats at være spydspidser, siger Søren mor, Evy Thomsen. Storm der foreløbig har hørt om lignende Siden har de fleste glædet sig, så den syv uger lange sommerferie syntes uendelig Husk de korte pauser Det er en god idé at holde korte pauser under lektielæsningen . Du kan trække frisk luft, bevæge dig eller bare slappe af. Men pas på du ikke glemme r tiden, så pausern e bliver for lange. Repetition er vigtig når du vil lære Når du har læst, så genfortæl, (gerne højt) for dig selv, hvad der stod, for at tjekke om du har lært stoffet godt nok. Det er også en god idé at kigge sine noter nem, så du er sikker igenpå, at du husker og har forstået meningen og hel heden med det du lærer. Lev sundt og hold dig i form Du er selv med til at bestemme om du vil sundt. Det vigtigste leve er, at du får nok søvn og at du spiser regelmæ ssigt og sundt. En solid morgenmad, en god frokost samt frugt og vand (evt. skolemælk) er med til at give dig den skal bruge til at klare dagen. Motion energi du din krop, så det er godt for er en god idé at fx cykle til skole, gå til gymnastik, dans, boldspil, svømning m.m. din fritid. i © Udgivet af Skole og Samfund www.skole-samfund. dk Tegninger: Malene Hald www.malenehal d.dk gODE ARbEjDsVANER Vær med til at give barnet gode arbejdsvaner allerede fra skolestart. Plakaten ”Gode arbejdsvaner” kan være med til at sætte gang i en debat om, hvad gode arbejdsvaner er, fx på et café-møde på skolen hvor forældre, elever og lærere deltager. Plakaten giver idéer til, hvordan man kan indarbejde gode arbejdsvaner. At børnene får gode arbejdsvaner allerede fra skolestarten, vil komme dem til gavn og glæde i hele deres skoleforløb. Det giver sikkerhed og selvtillid at vide, at man har gjort det man skulle og gjort det så godt som muligt. Plakaten er i A3 format og kan fx hænges op derhjemme ved siden af skoleskemaet. Minimumssalg: 25 stk. medlemspris for 25 stk.: kr. 134,Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 200,Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Fredericia-skole. Han oplyser videre at forskere fra Dan- tum skoleleder Åse Krogh Mikkelsen er marks Pædagogiske Universitet i ugens løb fornøjet over. har tilkendegivet interesse for at under- iPads i undervisningen er at øge de ældste Fortæl dig selv at du gerne vil lære noget, og at du ikke laver lektiern e for at stille din lærer eller dine forældr e tilfredse. Alle må arbejde for at opnå gode resultater, hvad enten det er i skolen, til sport eller på arbejde t. Gør dig umage og arbejd så godt som muligt. Fortæl og vis, det du har lært eller arbejde t med, til en som kan opmuntre dig. forsøg i Odder, Århus og en enkelt anden lang, fortæller flere af forældrene. Et fak- – Vores vigtigste mål med at indføre Lav det sværes te først Begynd altid med de lektier som du synes er mest krævende og svære. Så er du mest oplagt og kan bedre beregne den tid du skal bruge. verne på en helt ny måde, så skolen og at de allerede har overhalet os i morgen, tiere undervisningen. Vælg et bestem t sted Det en bestemt plads, er en god idé, hvis du har hvor du laver dine skal være et sted, lektier. Det som du selv vælger hvor der er den ro du ønsker. Undgå og et sted forstyrrer dig i ting som arbejdet. Tro på dig selv Gør det hyggel igt omkring dig Når du har det rart, lettere at arbejde bliver det skabe hygge omkring . Forsøg at dig og plads til bøgerne. De fleste dig og arbejder bedst, når der er stille, men nogle synes at rolig musik gør det lettere at lære, fordi de bliver mere afslappede. – Vi håber at kunne ’koble os på’ ele- dem på deres hjemmebane. Dorte Asmussen forventer at iPads’ene Afsæt en fast tid til lektier På den måde øver du dig i at blive mere selvstændig og ansvarlig. Det er en god idé, hvis du fortæller dem derhjemme, hvilke du har for, og hvornår lektier du vil lave dem. søge effekten af at indføre iPads i folkesko- Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk len. n SKOLEBØRN NR 7. 2011 17 kÆmPE It-LøFt tIL 16 FOLkEskOLER AF GUNNAR LOMBORG mED EN kÆmPE sAtsNINg På 120 mIO. kR. OVER tRE åR VIL HELsINgøR kOmmUNE styRkE UNDERVIsNINgsmILjøEt Og bRINgE skOLERNE OP I DEN DIgItALE sUPERLIgA Helsingør Kommunes 16 folkeskoler får i disse sparetider en kæmpe opgradering. munens Uddannelseshus, Jørgen Jensen, fremme, siger skoleleder Tommy Rasmus- glæder sig til at følge udviklingen. sen. 120 mio. kr. er der afsat, og heraf går – Det her projekt er ikke kommet dum- hovedparten til fysiske ændringer på sko- pende ud af det blå. Det har været under- lerne som eksempelvis bedre faglokaler, vejs i et par år, og skolerne er blevet spurgt Og netop lærerens rolle har været i fokus ombygninger, der giver bedre muligheder om deres ønsker og behov. Siden har en på de kurser Jørgen Jensen og hans kom- for udendørs og indendørs læringsmil- arbejdsgruppe peget på en strategi, og nu munale Uddannelseshus har udviklet. Her jøer, og bedre pædagogiske rammer, så er vi så kommet i gang med dels at få har man brugt undervisere der selv har der bliver plads til nye undervisningsme- udstyret implementeret, dels at give per- erfaring som lærere, og som kan inspi- toder. sonalet det nødvendige kompetenceløft. rere til hvordan den avancerede it kan kURsER Og VIDENsPLAtFORm Men mere end 35 mio. er øremærkede Det nytter jo ikke noget med dyre, inter- bruges i de enkelte fag – helt ned i børne- til it-udstyr og kurser der skal bringe sko- aktive Smartboards hvis de blot bruges haveklasserne. lerne i front på det digitale landkort. Pro- som TV-projektor eller som en tavle med – Ud over kurser har vi skabt en videns- jektet ”it i fagene” skal styrke integrationen strøm på. Det er vigtigt at læreren holder platform på nettet hvor man dels kan af it i alle kommunens klasseværelser, og fast i sin rolle som den der læringsmæssigt hente inspiration, dels selv kan blogge og der følger mange goder med. kan udnytte udstyret, for rent teknisk er lægge ideer ud. Vi vil gerne have at læ- der nok nogle af eleverne der er længere rerne holder fast og bruger det her som et Pc’ER tIL ELEVER Og LÆRERE Således får alle elever fra 0-6 klasse en bærbar pc. Det samme gælder alle 570 lærere. Nogle skoler vælger også at give de større elever en pc, og samtlige skoler og SFO’er udstyres med interaktive tavler og kraftige trådløse netværk. Sammen med en hjemmeside, uddannelse og inspirationskurser skal det danne et ”digitalt penalhus” som skal være med til at højne fagligheden og styrke eleverne til fremtidens udfordringer i uddannelse og arbejde. Initiativet er blevet godt modtaget blandt forældre, lærere og skoleledere. Vi besøgte en af Helsingørs skoler, Nordvestskolen, hvor både skolebestyrelsesmedlem Ivan Andersen, lærer Per Odvig, skoleleder Tommy Sørensen og lederen af komBørnene i SFO’en på Nordvestskolen er glade for den nye interaktive tavle, som både er til leg og læring. Foto: Claus Bjørn Larsen. 18 SKOLEBØRN NR 7. 2011 AktUELt regulært redskab og ikke som en gimmick. med. Vi i skolebestyrelsen er meget spænd- Det skal give en bedre læring og er frem- te på hvordan udviklingen bliver fremover over en naturlig del af den måde vi driver med de nye muligheder, siger Ivan Ander- undervisningen på, siger Jørgen Jensen. sen fra skolebestyrelsen. Også Per Odvig, som er lærer på over- Han ser pc’erne og de interaktive tavler bygningen, understreger at Smartboards som blot én af mange muligheder for at ikke blot skal være et nyt kateder hvor styrke fagligheden og for at børnene fra læreren fastholder klasseundervisningen. de hjem der måske har færre ressourcer – I udskolingen har vi været rigtigt end andre, trækker deres viden med ind gode til at benytte de nye muligheder og i hjemmet. til at lære af hinanden. Netop fordi eleverne har nogle it-tekniske kompetencer, tVÆRFAgLIgHED styRkEs og jeg som lærer har de didaktiske kom- Skolen håber og tror på at de nye tiltag vil petencer, får vi en læring ud af det alle betyde at fagene i højere grad lapper over sammen. Og når alle eleverne har pc’er, hinanden. Altså at man i eksempelvis er det nemt at skabe spændende lærings- matematik eller fysik også vil lære stav- miljøer og opgaver hvor de virkelig får ning fordi man skal skrive opgaverne på brug for deres viden, siger Per Odvig. pc’en. Og at de børn der måske har svært ved fagene, får nogle succesoplevelser kRÆVER EN styRINg fordi de er stærke til at benytte compute- Han kender godt fordommen om at når ren og dens muligheder. Også børnene i eleverne sidder med hver deres pc, bruger SFO’en har glæde af it-satsningen fordi de blot tiden på Facebook, Youtube og de sammen med pædagogerne kan ud- andre sociale medier. Men det er ikke nytte de interaktive tavler til både sjov og nødvendigvis et onde, mener han. læring. – For det første kan de sociale medier – Jeg tror også at det vil være med til godt indgå i læringen, og for det andet kan at inkludere flere børn i folkeskolen fordi eleverne faktisk godt multitaske så de vi nu har redskaber der kan hjælpe ek- samtidig følger godt med i undervisningen. sempelvis ordblinde til at løse opgaverne Det har jeg måttet konstatere – men det på andre måder end blot ved det skrevne kræver selvfølgelig en styring, og vi har i ord. Også tosprogede vil have stor glæde de enkelte klasser aftalt regler for hvordan af at arbejde på pc, og det vil også kunne vi opfører os når vi er på nettet. Det skal hjælpe de svage læsere til at komme med. være fagligt relevant og ikke et stykke Det kræver selvfølgelig at lærerne kender legetøj, men det fungerer fint når vi har deres elever og kan tage udgangspunkt i haft en snak om det, siger Per Odvig. deres forudsætninger, men det er jo netop det vi skal i folkeskolen – kunne hånd- gODt At Få ALLE mED tere forskelligheden så hver enkelt lærer Heller ikke forældrene er nervøse for at på den bedste måde, siger skoleleder undervisningen med pc’erne går op i sjov Tommy Sørensen. og ballade. Som leder har han måttet nytænke le- – Man må jo lave nogle regler ligesom derrollen for at kunne drive projektet man har på en virksomhed. Her er man fremad og inspirere sine medarbejdere. efterhånden også vant til at folk kan være Der skal tænkes strategisk i udviklingen på nettet hele tiden, men alligevel får man af hele skolen mange år frem, og han er i jo arbejdet lavet. Jeg mener det er godt tæt dialog med medarbejderne om hvor- for børnene at computeren bliver alle- dan og hvorfor de skal integrere it i fa- mands eje, og at alle – også de der måske gene. For uden opbakning og kompeten- ikke har adgang til en pc og nettet hjem- ceudvikling går det ikke, understreger me – bliver dus med den nye it. De får et han. n skOLEbEstyRELsENs HåNDbOg Dette er håndbogen, som er udarbejdet af skolebestyrelsernes egen organisation, Skole og Forældre, på baggrund af et stort antal skolebestyrelsesmedlemmers egne erfaringer. ”Skolebestyrelsens håndbog” sætter fokus på, hvordan I som forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan få afgørende indflydelse på jeres skoles hverdag og udvikling. Håndbogen er tænkt som et arbejdsredskab og en opslagsbog, og har til formål på en let og overskuelig måde at give jer information om, og svar på nogle af de spørgsmål, I vil støde på i skolebestyrelsessammenhæng, ligesom den beskriver skolebestyrelsens forskellige roller samt de opgaver skolebestyrelsen skal løse. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan forretningsorden, dagsordener samt mødereferater kan udarbejdes, hvordan et princip bliver til, eksempel på skolens årsplan og hvordan skolebestyrelsens lovbestemte opgaver som fx tilsyn, ordensregler og værdiregelsæt, ansættelser, budget og økonomi kan håndteres. medlemspris: kr. 164, Ikke-medlemspris: kr. 245, Priserne er inkl. moms og ekskl. forsendelse Telefon 3326 1721 www.skole-foraeldre.dk stort løft, og det bedste er at alle kommer SKOLEBØRN NR 7. 2011 19 ANmELDELsE ANMELDELSE AF SOLVEIG GAARSMAND UHøRtE stEmmER sPROgLIgE mINORItEtsFORÆLDRE Og sAmARbEjDE mED skOLEN ”Uhørte stemmer” sætter fokus på et pro- skOLE Og FORÆLDREs LANDsmøDE 2011 blem i skolen: at tosprogede forældre bliver Skole og Forældre afholder ordi- talt til snarere end talt med. Når man har nært landsmøde d. 18. og 19. no- læst bogen, sidder man tilbage med en vember på Hotel Nyborg Strand. følelse af, at de problemstillinger, forfat- søns ”problemer” hidrører fra forældrenes Hver medlemsskole har en plads terne tager op, skal løses hurtigt, for vi kan kultur og slæber dem igennem familie- til landsmødet. Skoler på 600 - 999 simpelt hen ikke forsvare som samfund at klasse, talrige møder og besked om, at ferie elever har to pladser og skoler med behandle medmennesker på den måde. i forældrenes hjemland nok ikke var så godt 1000 elever og derover har tre fremover. pladser til mødet. Forfatterne er ærlige i deres udmeldinger Forfatterne fremhæver afslutningsvis, at om det politiske klima i folkeskolen for lovgivningen er med til at fastholde tospro- De udpegede landsmødedelegerede tosprogede børn og forældre: det er ikke gede elever som ”anderledes” frem for at vil i slutningen af september måned godt nok. Det samme gælder nogle af de udnytte deres tilstedeværelse til at udvikle modtage skriftlig indkaldelse, mø- lærere, forældre og børn oplever i folkesko- en interkulturel skole, som kunne matche deprogram, endelig tilmeldings- len. Mange af de oplevelser, der gengives i samfundets behov i forhold til globalise- blanket, vedtægter, valgprocedure bogen, er både diskriminerende og ydmy- ringen. De kommer med et bud på den til hovedbestyrelsen mv. gende over for børn og forældre. De hold- ideelle skole, hvor der ses positivt på to- På Skole og Forældres hjemme- ninger, forældrene og børnene bliver mødt sprogede, hvor børnene får modersmåls- side vil informationerne om mødet med, blotlægger skolens stereotype opfat- undervisning, hvor børnenes baggrund løbende blive opdateret på: telse af indvandrere. I forhold til både børn bliver inddraget i undervisningen, og hvor www.skole-foraeldre.dk/lm. og forældre er der tale om et mangelsyn i forældrene bliver hørt. Spørgsmål til landsmødet kan stedet for et ressourcesyn på trods af, at Bogen er interessant for alle lærere, sko- rettes til Skole og Forældre v/Lizzi viden om pædagogik fremhæver vigtigheden lebestyrelsesmedlemmer og politikere. Med Ege Johansen på telefon 3386 0204 af anerkendelse. cases, henvisninger til forskning og til lov- eller e-mail [email protected] Bogen er kritisk, men samtidig konstruk- givningen er ”Uhørte stemmer” et vigtigt tiv. Den gør rede for, hvad der ikke virker dokument i debatten om tosprogede foræl- og dokumenterer med cases, hvordan det dre og børn i skolen. Skolebestyrelsesmed- opleves af forældre og børn, fx når Århus lemmer kan opnå en forståelse for, at to- kommune busser børn, når børn ikke kan sprogede – som alle andre i skolen – bør få modersmålsundervisning eller få lov at mødes med ressourcesyn frem for mangel- bruge deres eget sprog på skolen. Men sam- syn, så de kan være trygge i mødet med tidig giver forfatterne ideer til forbedringer, skolen. De kan være med til at skabe et fx. anerkendende tilgang til såvel forældre skole/hjem-samarbejde og en undervisning, som børn, inddragelse af børn og forældres der fremmer brugen af tosprogedes bag- kontekst i undervisningen og mulighed for grund, så de kan føle sig anerkendte på lige modersmålsundervisning. fod med etnisk danske familier. Cases er velvalgte, rørende og oprørende. ”Uhørte stemmer. Sproglige minoritets- Det gør et dybt indtryk at læse om Saidas forældre og samarbejde med skolen” er søn, der skal køre i bus halvanden time om skrevet af Lene Timm og Bergthora S. dagen for at skabe ”spredning” af tospro- Kristjánsdóttir. skOLEbEstyRELsENs mENU På skOLEPORtEN Et link til artikel i Wiki om gede børn i Århus, men som ender med at Den er udgivet på VIASYSTIME. Den er tale meget mere modersmål end dansk, på 190 sider og koster kr. 195,- inkl. moms. bestyrelsens sider på Skolepor- fordi han føler sig isoleret sammen med de Bogen kan købes på: ten: kortlink.dk/9eyy andre ”bussede” børn. Værst er dog Sha- www.viasystime.dk banas kamp med skolen, som mener, hendes ISBN: 978- 87- 90833-27-5 20 SKOLEBØRN NR 7. 2011 hvordan man kan forbedre kORt Nyt REDIGERET AF LIZZI EGE JOHANSEN REttEN tIL mIg - Nyt sPÆNDENDE UNDERVIsNINgsmAtERIALE Om UNgEs sEksUELLE REttIgHEDER Sex & Samfund og Red Barnet lancerer viden om seksuelle rettigheder forebygger nu hjemmesiden www.rettentilmig.dk - et overgreb og krænkelser. Men samtidig internetbaseret undervisningsmateriale, viser både undersøgelser og Sex & Sam- skab” og er velegnet til et tværfagligt som sætter fokus på unges rettigheder i funds og Red Barnets egne erfaringer, at samarbejde, hvor man inddrager fagene forhold til deres seksualliv og seksualitet. mange unge ikke kender deres rettigheder dansk og samfundsfag. – og dermed ikke kan forsvare dem. bAggRUND FAktA Det er vigtigt for unge at kende til deres måLgRUPPE Materialet er gratis og består af følgende seksuelle rettigheder, fordi det kan give Materialet www.rettentilmig.dk henven- elementer: et interaktivt spil, tre film, in- dem et holdepunkt i forhold til de for- der sig til elever på 7.-10. klassetrin. Ma- formation om de seksuelle rettigheder, handlinger og de valg, de hele tiden står terialet er udviklet til brug i undervisnin- links til relevante hjemmesider samt un- i – både i forhold til deres forældre, deres gen i det obligatoriske emne ”Sundheds- dervisningsvejledning i brug af materialet. venner og dem selv. Samtidig ved vi, at og seksualundervisning og familiekund- Læs mere på www.rettentilmig.dk VOREs bøRN – VOREs skOLE LøFt FAgENE mED It Konference om brug af digitale medier i Emnerne bliver fx.: Skole og Forældres kampagne VO- folkeskolen og om strategier for hvordan • Hvilke faldgruber, udfordringer og mu- RES BØRN – VORES SKOLE har man gør. Konferencen holdes på Odense ligheder er der, når it skal anvendes løbet gennem hele landet som en Congress Center onsdag den 28. septem- stafet fra kommune til kommune. ber 2011 kl. 9-15.30. Nu er den er i gang med de sidste gennem en fornyet didaktisk praksis? • Samfundet bliver stadig mere digitalt, og alligevel er folkeskolens primære kommuner og slutter i uge 40. Kam- It skal være en integreret del af undervis- læremiddel fortsat bogen. Hvorfor er pagnen stiller spørgsmål til foræl- ningen, og elevernes kompetencer skal det et problem? Hvor er skolen digitalt drene om, hvad de vil med folke- løftes, så de bedre kan klare sig i den glo- i dag og hvor bevæger den sig hen? skolen. bale konkurrence. Det er hensigten bag de • Og et tredje oplæg fokuserer på, hvordan 500 millioner kroner, regeringen og Kom- vi skaber en skole, der kan imødekom- Kampagnens hovedformål er at få munernes Landsforening har afsat til at me elever, der allerede har mange di- forældre til at fortælle, hvor skoen udvikle skolerne digitalt. gitale erfaringer, inden de møder op i trykker i folkeskolen i dag og hvordan folkeskolen kan blive bedre. Mange skoler er allerede godt i gang, skolen. mens andre har brug for ny inspiration Det er Alinea Akademi der er arrangør af Læs mere om kampagnen og giv til hvordan de digitale medier kan gøre konferencen og programmet kan læses dit besyv med, skriv din kommentar undervisningen bedre og hvordan man på: kortlink.dk/9eyw på www.voresskoler.dk senest kobler teori og praksis. 31. oktober 2011, så den kan nå at På konferencen ”Ny digitaliserings- komme med i den samlede opgø- strategi for folkeskolen”, vil en række Hurtig tilmelding kan ske til Alinea Aka- relse af kampagnen. eksperter og interessenter komme med demi på [email protected] eller tlf. et bud på hvad digitaliseringsstrategien 3691 7080. betyder for fremtidens skole og hvad der NB: Stadig ledige pladser laj skal til for at udvikle en god it-praksis på den enkelte skole. SKOLEBØRN NR 7. 2011 21 AktUELt FOR skOLEbEstyRELsEN 7 SEPTEMBER 2011 De fleste børn har glædet sig så den syv uger lange sommerferie syntes uendelig lang, fortæller flere af forældrene. Foto: Karin Riggelsen. UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN SKOLE OG FORÆLDRE HAR 5. OG 6. KLASSE GLÆDET SIG SÅ MEGET AT TIL SKOLENS IPADS S SYNTE SOMMERFERIEN .. S. 15 UENDELIG LANG. skOLE-HjEm-sAmARbEjDEt UNDER PREs AF SEKRETARIATSLEDER NIELS-cHRISTIAN ANDERSEN Hvis man skærer i skole-hjem-samarbejdet, er det ikke blot dumt – det kan også Tidskriftet Skolebørn Nr. 7 - september 2011, 78. årgang (dateret fra første nr. af Forældreraadstidende). Oplag: 12.800 være ulovligt. Bladet udkommer 9 gange om året. verne får ud af undervisningen i skolen. Det findes der solidt forskningsmæssigt Efterhånden har alle med forstand på folkeskolen erkendt, at samarbejdet mellem skolen og forældrene er én af de vigtigste af de faktorer, der afgør hvor meget elebelæg for, og det er erkendt af alle organisationer omkring folkeskolen, fra KL til Næste nummer: 13. oktober 2011 Deadline: 26. september 2011 Danmarks Lærerforening. Senest er det blevet bekræftet af en ny rapport fra Dansk Center for Undervisnings- ISSN: 1398-1269 miljø om trivsel i folkeskolen. Rapporten bygger på besvarelser fra 733 skoleledere, redaktion: og den viser, at et godt forældresamarbejde, hvor forældrene bliver inddraget i, hvad Redaktør Claus Engelund (Dj) Ansvarsh. red. Benedikte Ask Skotte Redaktionssekretær Lizzi Ege johansen [email protected] der foregår i skolen, er med til at skabe de bedste forudsætninger for den enkelte elevs Så vidt så godt. Problemet er blot, at skole-hjem-samarbejdet i stigende grad er under pres, bl.a. som følge af kommunale nedskæringer og øget fokus på krav om layout og tryk: jørn Thomsen/Elbo A/S Svanemærket trykkeri, licens 541 601 trivsel, for klassens trivsel og i sidste instans for trivsel i hele skolen. mere undervisning for færre penge. Arbejdstidsaftalen mellem Danmarks Lærerfor541 601 Tryksag ening og KL definerer skole-hjem-samarbejde som en opgave i tilknytning til undervisningen – på linje med fx forberedelse. Det betyder, at den enkelte lærer inden for Abonnement: de prioriteringer, mål og rammer, som er fastlagt af skoleledelsen, selv beslutter, Helårs abonnement: kr. 553,50 Tillægsabonnement for medlemsskoler: kr. 235,50 hvordan opgaven skal varetages – og altså også, hvor meget tid, der skal bruges på Annoncer: let af skole-hjem-samtaler eller forældremøder med henvisning AC Annoncer Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager Tlf: 8628 0315/2172 5939 Fax: 8628 0350 Mail: [email protected] til at lærerne ikke længere har tid til at deltage i disse møder. citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter og »Skolebørn« angives som kilde. Ved gengivelse af større uddrag eller hele artikler kræves accept af redaktøren, artiklens forfatter samt fotograf/tegner. Læserbreve Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve. Som oftest vil de blive bragt i deres fulde ordlyd på: www.skole-foraeldre.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og indlæg der indsendes uopfordret. Artikler bragt i »Skolebørn« er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres politik. den. På nogle skoler oplever man derfor, at der skæres ned på antal- Folkeskolelovens § 13 bestemmer, at forældrene regelmæssigt skal underrettes om lærernes syn på elevernes udbytte af skolegangen. I denne forbindelse skal ”regelmæssigt” forstås som ”mindst to gange pr. år”. En kommune kan altså ikke uden at bryde loven aftale med lærerkredsen, at der kun skal holdes én skole-hjem-samtale pr. år. I § 44 bestemmes det, at skolebestyrelsen skal udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet. Disse principper skal herefter overholdes af lærerne. Og hvis lærerne ikke mener, de kan overholdes inden for gældende arbejdstid, så er det ikke skolebestyrelsens, men skolelederens problem. Arbejdstidsaftaler og aftaler mellem kommunerne og lærerkredsene står med andre ord ikke over gældende lovgivning, og heller ikke over de principper, som skolebestyrelsen fastlægger. n 22 SKOLEBØRN NR 7. 2011 kALENDER HOVEDbEstyRELsEN ▲ Landsformand Benedikte Ask Skotte Venezuelavej 4 4450 Jyderup tlf.: 5825 0342, mobil tlf.: 2257 4988 e-mail: [email protected] ▲ Næstformand Jens Darket Margrethevej 23 2840 Holte tlf.: 4541 0393, mobil tlf.: 4021 2269 e-mail: [email protected] kursusregion midt-Nord, skole og Forældre Kursusudvalget er vært ved et let Generalforsamling nødvendig Dato: Søndag d. 9. oktober 2011 Kontakt: Formand Lone Amstrup på kl. 11.00 [email protected] for rekvire- Sted: Scandic Hotel Silkeborg, ring af vedtægter samt tilmelding til Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg mødet senest 1. okt. traktement, derfor er tilmelding Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere skole og Forældres Landsmøde 2011 Til alle forældrevalgte skolebestyrelses- 2. Formandens beretning medlemmer på medlemsskoler 3. Indkomne forslag Dato: Fre-/lørdag d. 18.- 19. nov. Bestyrelsen foreslår Kursusregion Sted: Nyborg Strand, Østerøvej 2, Midt-Nord nedlagt på baggrund af 5800 Nyborg de seneste års manglende tilmeldin- Yderligere information følger til de ger og heraf følgende økonomiske udpegede landsmødedelegerede situation Kontakt: Skole og Forældre v/Lizzi Punkt 5 udgår såfremt de stemmebe- Ege Johansen tlf. 3386 0204, e-mail rettigede vedtager bestyrelsens [email protected] forslag. overgår til landsforeningen Skole og Videns- og Erfaringsseminar 2012, skole og Forældre Forældre. Til alle forældrevalgte skolebestyrelses- Evt. eksisterende kassebeholdning 4. Fremlægning og godkendelse af regnskabet medlemmer på medlemsskoler Dato: Lørdag d. 17. marts 2012 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer, Yderligere information følger senere 2 for 2 år Kontakt: Skole og Forældre v/Ingelise På valg er: Knud Sejersen, Inge Andersen tlf. 3326 1721, e-mail: Christiansen [email protected] Valg af 2 suppleanter for 1 år Peter Bjerregaard Andersen, Svendborg Kommune tlf.: 6177 8815, e-mail: [email protected] Birgit Bach-Valeur, Favrskov Kommune tlf.: 2072 8630, e-mail: [email protected] Peter Bager, Langeland Kommune tlf.: 2248 0441, e-mail: [email protected] Jørgen Leegaard Bjerre, Ringkøbing-Skjern Kommune tlf.: 9735 0224, e-mail: [email protected] Eva-Marie Bojsen, Herlev Kommune tlf.: 4140 1012, e-mail: [email protected] ▲ John christiansen, Lolland Kommune tlf.: 6085 5758, e-mail: [email protected] Kim christiansen, Svendborg Kommune tlf.: 2925 8262, e-mail: [email protected] Jens Damgaard, Rudersdal Kommune tlf.: 2033 1182, e-mail: [email protected] Kenneth Gøeg, Horsens Kommune tlf.: 2085 6571, e-mail: [email protected] ▲ Mette With Hagensen, Varde Kommune tlf.: 3171 6378, e-mail: [email protected] ▲ Henrik Hjorth Hansen, Tårnby Kommune tlf.: 2122 3035, e-mail:[email protected] Roar Hylleberg, Odense Kommune tlf.: 2944 3459, e-mail: [email protected] Jørgen Jørgensen, Lolland Kommune tlf.: 5478 9504, e-mail: [email protected] ▲ christian Junget Madsen, Guldborgsund Kommune tlf.: 2015 0116, e-mail: [email protected] Berit Nielsen, Randers Kommune tlf.: 6167 9083, e-mail: [email protected] Steen Lund Nielsen, Svendborg Kommune tlf.: 3023 0320, e-mail: [email protected] Per-Henry Nilsson, Københavns Kommune tlf.: 4059 9352, e-mail: [email protected] 6. Evt. Michael Olesen, Thisted Kommune tlf.: 2224 8305, e-mail: [email protected] Pia Sødequist, Greve Kommune tlf.: 4222 6933, e-mail: [email protected] ▲ Ivar Tønnesen, Københavns Kommune tlf.: 2374 0443, e-mail: [email protected] Bilal Yücelbas, Horsens Kommune tlf.: 2815 1714, e-mail: bilal_ [email protected] Forældrerådgivningen • www.foraeldre.org [email protected] • tlf. 7025 2-4-6-8 Læs om flere Skole og Forældre arrangementer på www.skole-foraeldre.dk ▲ = medlem af forretningsudvalget sorteret Magasinpost sMp bøRNEPOLItIsk kOmmENtAR AF MARTIN BAYER, PH.D., INSTITUT FOR KULTUR OG IDENTITET, ROSKILDE UNIVERSITET Siden 2005 har vi haft frit skolevalg i barn. 79% af forældrene mener, at det i høj Danmark. Frihed giver principielt ret til grad er vigtigt, at skolen lægger vægt på begrundede valg. Så hvad lægger forældre tryghed og sociale hensyn, når de skal vægt på, nu når de har frihed til at vælge vælge skole. Kun 34% af forældrene mener, folkeskole til deres barn? Skal man tro at det i høj grad er vigtigt, at eleverne opnår nogle skolepolitikere og forskere, burde høje karakterer, når de skal vælge skole. forældrene vægte fagligheden, men sådan Det viser en repræsentativ undersøgelse, er det heldigvis ikke. Mange, men ikke MetroXpress offentliggjorde den 5. august alle, skolepolitikere og forskere har gen- 2011. Undersøgelsen viser også, at disciplin, nem de sidste 10 år peget på, at faglighe- kreativitet og om skolen ligger tæt på bo- den skulle i højsædet i skolen. De vil pælen, vægtes højere end høje karakterer. gerne af mange forskellige grunde have Forældre er selvfølgelig ikke hermed mod mere faglighed dvs. flere eksamener, flere faglighed. De forholder sig blot klogt og karakterer, flere test, mere dokumenta- konstruktivt til mange politikeres God- tion i skolen. Nogle har ligefrem peget på, father-udsagn om, at mere faglighed er at skolen burde være ligesom i 1950’erne, ”...an offer you can’t refuse!” dengang de gik i skole, hvor fagligheden Selvfølgelig er mange skolepolitikere opmærksomme på skolens almendan- ” KUN 34% AF FORÆLDRENE MENER, AT DET I Høj GRAD ER VIGTIGT, AT ELEVERNE OpNåR HøjE KARAKTERER, NåR DE SKAL VÆLGE SKOLE nende opgaver. Men efter 10 års pres på skolen, på lærerne og ikke mindst på børn og forældre burde forældrenes ønsker om skolevalg alligevel vække til eftertanke om, hvad en god skole er. Vi ved, at langt de fleste børn godt kan lide at gå i skole, at langt de fleste lærere er glade for deres arbejde og forældrene for skolen. Det er vel i grunden typisk dansk, at de fleste forbinder kvalitet også i skolen med livsglæde, tillid, gode relationer og respekt. Det står var i højsædet, og hvor den godt gennem- ikke i modsætning til et ønske om større prøvede skolelov, man blev undervist faglighed, fx bedre læsekompetencer eller efter, var fra 1937. Vores forskning viser, flere drenge bedre igennem uddannelses- at mange lærere har været lydhøre over systemet. Men der er sluppet for megen for politikernes ønsker om mere faglighed. mistillid, kontrol og manglende respekt De underviser, med henvisning til PISA for skolen med ind i klasseværelset med og test, mindre tværfagligt og mener nu, det snævre fokus på ensidig faglighed. at undervisningen skal styrke børnenes Derfor er det positivt og forhåbentlig faglige frem for deres personlige udvikling. overraskende for nogen, at forældre vægter Men forældre vægter tryghed frem for tryghed og sociale hensyn højest, når de faglighed, når de skal vælge skole til deres skal vælge skole. De vægter dannelse. n al Henvendelse til: [email protected] eller skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, 1710 København v. EN gOD skOLE ER EN tRyg skOLE!
