Tryk her. - Tj-Svejseteknik.dk

Transcription

Kvalitetsrapporten 2011
Vejen Kommunes skolevæsen
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
[email protected]
www.vejenkom.dk
Fotos: Vejen Kommune
Udarbejdelse: Skoleafdelingen
Tryk: Intern Service Vejen Kommune
Antal: 100 stk.
Kvalitetsrapporten 2011 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside
Udgivet: November 2011
2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse ....................................................................................................... 3
Forord.......................................................................................................................... 5
Kommunal sammenfatning ............................................................................................. 5
Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................... 5
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen........................... 7
Skolernes resultater, test og prøver........................................................................... 7
Overgang til ungdomsuddannelserne ....................................................................... 15
Drifts- og udviklingsaftalen 2010............................................................................. 17
Elevplaner ............................................................................................................ 20
Pædagogiske principper ......................................................................................... 21
Specialpædagogisk bistand..................................................................................... 22
Specialpædagogisk bistand i specialklasser............................................................... 25
Dansk som andetsprog........................................................................................... 27
Lærernes kompetencer .......................................................................................... 28
Rammebetingelser................................................................................................. 31
Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ............................................................ 37
Andst Skole ................................................................................................................ 38
Afsnit 1 Indledning ................................................................................................... 38
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................. 38
Askov-Malt Skole......................................................................................................... 41
Assersbølgård ............................................................................................................. 45
Brørup Skole............................................................................................................... 47
Byagerskolen .............................................................................................................. 49
Bække Skole............................................................................................................... 51
Føvling Skole .............................................................................................................. 55
Gesten Skole .............................................................................................................. 59
Grønvangskolen .......................................................................................................... 64
Hovborg Skole ............................................................................................................ 70
3
Højmarkskolen ............................................................................................................ 71
Jels Skole ................................................................................................................... 76
Lindknud Skole ........................................................................................................... 80
Lintrup Børnecenter ..................................................................................................... 82
Læborg Skole.............................................................................................................. 87
Nørbølling Skole .......................................................................................................... 89
Rødding Skole ............................................................................................................. 91
Sdr. Hygum Skole ....................................................................................................... 96
Skodborg Skole ........................................................................................................... 98
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering .................................................................... 98
Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 ...........................................................100
Øster Lindet Skole ......................................................................................................102
Afsnit 1 Indledning ..................................................................................................102
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................102
Østerbyskolen ............................................................................................................103
Åstrup Skole ..............................................................................................................107
4
Forord
Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige
niveau i Vejen Kommunes skolevæsen.
Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen
•
at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen,
•
at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på Den kommunale folkeskoler
og træffe beslutning om opfølgning herpå,
•
at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og
kvalitetsudvikling mellem aktørerne1 i det kommunale skolevæsen,
•
at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet
Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles
og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til
•
de pædagogiske processer
•
mål og rammer (rammebetingelser)
•
resultaterne af undervisningen
Arbejdet med Kvalitetsrapporten (KR) tager udgangspunkt i Folkeskolelovens § 40 a i lov om folkeskolen,
lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om
fokus på elevfravær.
Vejen Kommunes Kvalitetsrapport 2011 indeholder de lovpligtige oplysninger2 for de 13 skoler, der
fortsætter uændret efter den kommunale strukturændring, jf. Helhedsplan for Folkeskolerne i Vejen
Kommune – feb. 2011.
Byrådet har d. 7.juni 2011 - på baggrund af strukturændringerne på skoleområdet - godkendt, at de
lukkede skoler Brørup Skole, Byagerskolen, Læborg Skole, Hovborg Skole, Lindknud Skole, Nørbølling
Skole, Sdr. Hygum Skole og Ø. Lindet Skole afleverer deres bidrag til KR11 i en reduceret form.
De afkræves alene en sammenfattende helhedsvurdering af deres arbejde med mål fra Drifts- og
Udviklingsaftalen 2010 (DUA10) og deres resultater i skoleåret 2010-2011 (kommunale læsetest,
nationale test og trivselstest, jf. kvalitetskontrakten).
Skolebestyrelserne på de lukkede skoler har fået mulighed for at give deres bemærkninger til skolens
bidrag.
For de øvrige skoler gælder, at skabelonen fra KR10 videreføres, men udvides med tilføjelse og vurdering
af skolens trivselsundersøgelse jf. kvalitetskontrakten.
Kommunal sammenfatning
Afsnit 1 Indledning
Dette er femte udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet.
Dagtilbuds- og skoleafdelingen har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau
i det samlede skolevæsen, som bygger på
•
Skolernes indberetning til KR11
•
Kommunale test, nationale test og afgangsprøver
•
Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)
•
Dialog med skolerne
•
Udviklingsteamets (skoleafdelingens faglige konsulenter) arbejde på skolerne
•
M.m.
KR11 vil dog komme til at stå som en overgangsrapport mht. den kommunale sammenfatning, idet de 8
lukkede skoler ikke indgår i flere af de statistiske opgørelser. Dermed er det ikke muligt at foretage
direkte sammenligne med tidligere års statistik. Der vil undervejs i rapporten blive gjort opmærksom på,
hvornår der er tale om opgørelser fra 21 folkeskoler eller de 13 skoler, der fortsætter. Fra de to
nydannede skoler - Brørupskolen og Holmeåskolen - vil der først kunne udarbejdes kvalitetsrapporter om
et år i KR12.
1
Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev – lærer, lærere – forældre, lærer - lærer, lærer – ledelse, ledelse –
skoleafdeling og skoleafdeling – politikere).
2
Oplysningen om det udvidede undervisningsbegreb er dog udeladt, da den betegnelse ikke længere anvendes
5
KR11 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det
faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR10.
Data fra skolernes indberetning i øvrigt er samlet i Bilag til KR11 og ligger på kommunens og skolernes
hjemmeside.
Alle skolebestyrelser har haft KR11 til høring, og de har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet
i forhold til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering.
I KR11 indgår beskrivelser, vurderinger og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der peges
på eventuelle handlinger og opfølgningsinitiativer, som kan føre til den ønskede kvalitet.
I henhold til Folkeskolelovens § 55b, stk. 13 er den enkelte skoles nationale test fortrolige og derfor ikke
medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den
offentliggjorte version af KR11. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering.
Fakta:
Oplysninger om skolevæsenet 10/11
Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2011 på 42.703 indbyggere og
Det kommunale areal er 814,36 km2.
Kommunen havde pr. 1. september 2010 5.445 elever fordelt på 21 folkeskoler og 1 kost- og
specialskole.
•
12 skoler med 0. – 6. klasse (fase 1 + 2)
•
1 skoler med 0. – 7. klasse (fase 1 + 2 + 7.kl.)
•
6 skoler med 0. – 9. klasse (fase 1 + 2 + 3)
•
2 skoler med 0. – 10. klasse (fase 1 + 2 + 3 + 10.kl.),
•
1 kost- og specialskole ((fase 3 + 10. – 11.kl.)
Den kommunale fase 3 skoler ligger placeret i centerbyerne, og de 13 små eller mindre
skoler i landsbyerne.
I Vejen Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole,
både som forebyggende- og foregribende undervisning og holddannelser. Der er
specialklasser på 6 skoler. Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent
udviklede elever på Assersbølgaard.
3
Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: § 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af
elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er
fortrolige, jf. folkeskolelovens § 55 b, stk. 1.
6
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen
Afsnittet indeholder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skolernes resultater, test og prøver
•
Nationale test (vurdering)
•
Læsetest
•
Afgangsprøver
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne
Drifts- og Udviklingsaftaler 2010
•
Læsning
•
Naturfag
•
Trivsel og alsidig udvikling
Elevplaner
Pædagogiske principper
Lærerkompetencer
Specialpædagogisk bistand
•
Forebyggende
•
Foregribende
•
Indgribende
Dansk som andetsprog
Rammebetingelser
•
Oplysninger om lærere
•
Oplysninger om elever
•
Elevfravær
•
Økonomi
•
Læreres køns- og alderssammensætning
•
Planlagte timer på skolen
Skolernes resultater, test og prøver
Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver.
Fakta
Følgende indgår i den kommunale vurdering af Den kommunale resultater:
•
De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige
•
Samlet opgørelse af resultater de sidste 5 år i læsning: 1. klasse OS64.
•
Resultaterne fra Ordlæseprøve 1, som fremover anvendes i 1. klasse.
•
Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til
udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag
•
Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10.kl. til ungdomsuddannelserne
Fakta:
Nationale test
I skoleåret 2010 – 2011 blev de nationale test gennemført for anden gang.
Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på 2.- 4.- 6. og 8. årgang,
matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8.
årgang.
Der er foretaget socioøkonomisk beregning på resultater af de nationale test 2009-2010. En
sådan beregning vil ligeledes blive foretaget for resultater 2010-2011. Beregningen viser
skolens undervisningseffekt i forhold til den socioøkonomiske elevgruppe skolen har.
De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne,
eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan
målrettes den enkelte elev.
De nationale test må ikke offentliggøres.
7
Resultaterne i de nationale test fra Vejen Kommune viser, at eleverne i alle faser og alle fag samlet set
klarer sig godt og ligger enten på eller over gennemsnittet (det nationalfastsatte middeltal). Desuden er
der, bortset fra en meget lille tilbagegang i matematik, fremgang i alle testresultater i forhold til sidste
år. Der ses især stor fremgang i dansk/læsning på 6. og 8. årgang og fysik/kemi på 8. årgang.
Kommuneresultater i læsning 1. kl.
Fakta:
OS 64
A1-læsere læser meget hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er
uproblematisk.
B1-læsere læser hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er
uproblematisk.
C1-læsere læser langsomt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). For meget
langsomme læsere kan resultatet være opmærksomhedskrævende.
B2 og B3-læsere læser hurtigt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er
opmærksomhedskrævende.
C2 og C3-læsere læser langsomt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er
opmærksomhedskrævende.
Fig. 1 OS64 maj 2011
Hurtig og sikker
(A1 og B1)
77,4 %
83,5 %
84,7 %
Landsgennemsnit 2010
Vejen Kommune 2010
Vejen Kommune 2011
Langsom og sikker
(C1)
12,0 %
9,1 %
4,6 %
Usikker
(B2, B3, C2 og C3)
10,5 %
7,5 %
10,6 %
Fig. 2. Udviklingen i læseresultater fra 2007 – 2011
OS64 - Læsning 1.kl. (2007 - 2011)
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
A1
B1
C1
B2
B3
C2
C3
2007
11,6%
61,7%
11,4%
3,2%
0,9%
6,6%
4,5%
2008
12,7%
61,8%
11,9%
3,3%
1,4%
7,2%
1,8%
2009
14,3%
62,8%
12,5%
2,3%
1,1%
5,5%
1,5%
2010
15,8%
67,7%
9,1%
2,8%
0,4%
3,9%
0,4%
2011
27,3%
57,4%
4,6%
4,1%
1,7%
4,6%
0,2%
8
Ordlæseprøve 1 - februar 2011
Fakta:
Ordlæseprøve 1
Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad, uden at eleven behøver at tænke over det.
Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden
og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret.
Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj.
Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der
skal til for at løse opgaverne.
Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne.
Fig. 3 Ordlæseprøve 1 - 2011
Automatisering
13,8 %
Norm
Vejen
Kommune
Beherskelse
27,6 %
25,5 %
39,4 %
Stabilisering
47,7 %
26,7 %
Erkendelse
10,2 %
8,4 %
Før
0,6 %
0,0 %
Fig. 4 Graf af Ordlæseprøve 1 - 2011
Ordlæseprøve 1 - Kommunalt gennemsnit 2011
60,0%
50,0%
40,0%
Kommunalt Gennemsnit
30,0%
Landsnorm
20,0%
10,0%
Fø
r
lse
Er
ke
nd
e
g
er
in
St
ab
ilis
sk
el
se
Be
he
r
Au
to
m
at
is
er
in
g
0,0%
For femte år i træk har der været foretaget kommunale test i læsning på 1. årgang. I år gennemførtes
OS64 for femte gang og Ordlæseprøve 1 for første gang. Fremover anvendes Ordlæseprøve 1 og evt.
Sætningslæseprøve 1.
I OS64 er der en lille stigning af elever, der er hurtige og sikre læsere (A1 og B1). Gruppen af A1 læsere
(meget hurtige og sikre) er steget fra 15,8 % i 2010 til 27,3 % i 2011. Til gengæld er gruppen af
opmærksomhedskrævende steget fra 7,5 % i 2010 til 10,6 % i 2011. Det er især andelen af elever i
gruppe B2 og B3 (hurtige og usikre), der er steget. Dette kan være en konsekvens af, at der er satset på
træning af læsehastigheden. Disse elever bliver som regel hurtigt både hurtige og sikre.
9
I Ordlæseprøve 1 ligger 25,5 % i Automatiseringsfasen mod en landsnorm på 13,8 %. I den svageste
gruppe, Før-fasen, er der ingen elever i Vejen Kommune. Der er således fortsat fremgang i
læseresultaterne i fase 1.
I nationale test i dansk læsning er der fremgang på både 2., 4., 6. og 8. klassetrin - med størst fremgang
på 6. og 8. klassetrin. Af de 13 skoler, der fortsætter, vurderer syv skoler, at målet vedr. læsning i DUA
2010 er nået, og seks skoler at målet delvist er nået.
For at fastholde den positive udvikling af resultaterne i dansk læsning i nationale test, især i fase 2 og 3,
gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende læsning i fagene. Målgruppen er
lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang.
Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på
handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent.
Der skal arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang, så resultaterne
ved 9. klasses afgangsprøver forbedres.
Naturfagsindsatsen
Det ses en fremgang i de nationale test, men en tilbagegang i både matematik og naturfag i
afgangsprøverne, så vurderingen er, at der stadig er behov for en målrettet indsats i forhold til
matematik, natur/teknik og naturfagene i fase 2 og 3.
Skolernes arbejde med naturfaglige temaer for at styrke naturfagsundervisningen, jf. Drifts- og
udviklingsaftaler 2009 og 2010, har været med til at sætte fokus på naturfagene. Fremadrettet er det
nødvendigt med et mere sammenhængende og målrettet arbejde med naturfagsområdet.
I skoleåret 2011-2012 udarbejdes en kommunal handleplan, som skal danne baggrund skolernes arbejde
med egne handleplaner i 2012-2013.
10
Fig. 5 Folkeskolens afgangsprøve (FA) 2008 - 2011 med spænd
Vejen Kommune 9.kl
2008
2009
2010
2011
Dansk
Læsning
Spænd
Lav
Høj
6,2
5,1
6,52
5,29
2,43
7,00
5,13
5,00
6,03
5,16
3,64
6,10
6,1
5,4
5,40
5,78
3,93
6,70
6,29
5,77
4,65
5,61
4,43
6,50
6,6
6,9
6,79
5,95
3,21
7,10
Færdighedsregning
7,0
7,8
7,35
6,02
4,14
7,70
Problemløsning
6,0
7,1
6,53
5,13
2,86
7,60
Skriftlig
5,8
5,8
7,13
7,30
7,30
7,30
Mundtlig
5,9
6,8
6,47
6,41
5,38
7,50
4,1
6,2
5,21
5,44
3,87
7,00
Retskrivning
Skriftlig fremstilling
Orden
Mundtlig
Matematik
Engelsk
Tysk
Mundtlig
0,00
Fysik/kemi
5,5
5,5
5,46
5,17
2,62
7,30
Biologi
5,4
6,8
8,43
6,78
5,40
8,20
Geografi
6,9
6,3
8,07
6,38
4,69
7,80
Historie
6,4
6,0
6,37
5,99
4,81
7,30
Samfundsfag
5,2
6,0
6,48
5,07
3,90
6,20
Kristendomskundskab
6,7
7,2
5,73
6,77
6,00
8,00
Obligatorisk projektopgave
6,9
6,8
6,56
6,60
5,50
7,60
6,01
6,26
6,42
5,93
Samlet gennemsnit
I de obligatoriske afgangsprøver i 9.kl., fig.5, ses mindre fremgang fra 2010 til 2011 i dansk skriftlig
fremstilling, mundtlig tysk og kristendom.
Der er markant tilbagegang fra 2010 til 2011 i dansk - læsning, retskrivning og mundtlig, matematik –
færdighedsregning og problemløsning, biologi, geografi historie og samfundsfag.
11
Fig. 5a. Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011:
Kom m unegennem snit - Dansk (2008 - 2011)
8,0
7,0
6,0
Læsning
5,0
Retskrivning
4,0
3,0
Mundtlig
2,0
1,0
0,0
2008
2009
2010
2011
Fig. 5b. Udviklingen inden for obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011:
Kommunegennemsnit Matem atik, Engelsk & Fysik/Kemi
(2008 - 2011)
9,0
8,0
7,0
6,0
Færdighedsregning
5,0
Problemløsning
4,0
Mundtlig Engelsk
3,0
Fysik/kemi
2,0
1,0
0,0
2008
2009
2010
2011
Graferne i fig. 5a og 5b viser generelt en negativ tendens.
Endvidere observeres et bekymrende stort spænd i karaktererne skolerne imellem. Dette skyldes især én
skoles resultater, som generelt ligger lavt i forhold til resten af kommunens skoler. Skolens fase 3 er i
forbindelse med skolestrukturændringerne blevet flyttet, og der sker derfor ikke yderligere opfølgning på
skolens afgangsprøver.
Der er imidlertid ikke kun denne ene forklaring på det store spænd i karaktererne, idet udregningen for
de resterende 6 skoler viser nødvendigheden af et intensivt arbejde med at forbedre resultaterne.
I perioden 2007 til 2010 er der af KREVI4 og UNI-C5 foretaget undersøgelser af skolernes
undervisningseffekt i forhold til skolens socio-økonomiske elevgruppe. Undersøgelserne viser, at Vejen
Kommunes skoler har forskellig socio-økonomisk elevsammensætning og svinger fra negativ over neutral
til positiv undervisningseffekt. Udfordringen på skoler med negativ eller neutral undervisningseffekt er at
øge effekten, bl.a. gennem
•
tydelige og høje forventninger til den enkelte elev
•
målrettet fokus på elevens alsidige udvikling og lyst til at lære
•
lærernes kompetenceudvikling (faglig opdatering)
•
nytænkning af fase 3 - kvalitetsudvikling af undervisningen
•
inspiration fra og samarbejde med andre skoler (lære af skoler, der har høj undervisningseffekt)
4
KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut – er barn af kommunalreformen og blev etableret ved lov
af regeringen i 2005 som et selvstændigt institut under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.
5
UNI•C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og
forskningsverdenen.
12
Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. – 9.kl.trin):
På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011
udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål,
ønskede tilstande og indikatorer for fem områder:
1.
2.
3.
4.
5.
Elevernes faglige udvikling
Elevernes alsidige udvikling
Udvikling af læringsmiljøet
Forældrene som medspillere
Rammer og strukturer
Kommunens syv fase 3 skoler og Dagtilbuds- og skoleafdelingen har haft dialog om, hvordan skolerne
arbejder med notatet. Det samlede indtryk fra skoledialogerne viser et stort ledelsesengagement i forhold
til at arbejde med en styrkelse af fase 3, hvor målet er at øge elevernes læring.
Skolerne er udviklingsmæssigt forskellige steder i processen. Fem skoler har sat nye elevinitiativer i gang
fra skoleåret 2011 – 2012 og to skoler skal i gang med forandringsprocessen sammen med
medarbejderne i løbet af efteråret 2011. I den løbende dialog med skolerne vil der blive fulgt op på om
initiativerne har den ønskede virkning på kort og lang sigt.
Alle syv fase 3 skoler ser en stor udfordring i at skulle samarbejde skolerne imellem på elevniveau. Især
elevtransport mellem skolerne og den skemamæssige synkronisering kan give praktiske problemer, som
ingen af dem har en løsning på her og nu. Derimod er de meget åbne over for et samarbejde på
medarbejder- og ledelsesniveau med henblik på at kunne tilbyde et målrettet skoleforløb, som kan passe
ind i de enkelte elevers uddannelsesplan og gøre dem uddannelsesparate.
10.kl.
Fig. 6 Folkeskolens 10.klasse-prøve (FS) 2008 – 2011
Vejen Kommune 10. kl.
Dansk
Orden
Mundtlig
2008
2009
2010
2011
6,2
6,5
6,6
6,0
6,0
6,6
6,07
5,20
5,46
6,85
Matematik
Skriftlig
Mundtlig
6,1
5,6
5,1
5,7
5,71
4,09
5,00
4,55
Engelsk
Skriftlig
Mundtlig
6,6
6,7
4,8
7,2
5,02
6,59
5,30
6,45
Tysk
Skriftlig
Mundtlig
4,5
5,6
4,1
6,5
3,80
3,78
5,80
3,85
4,6
5,5
5,86
6,2
5,5
5,79
5,31
5,20
5,10
4,45
5,65
5,31
Fysik/kemi
Obligatorisk selvvalgt opgave
Samlet gennemsnit
13
Fig. 6a Udviklingen inden for de enkelte fag:
Kommunegennemsnit 10. kl. - Dansk & Matematik
(2008 - 2011)
8,0
7,0
6,0
5,0
Skriftlig fremstilling - Dansk
Mundtlig - Dansk
4,0
Skriftlig - Matematik
Mundtlig - Matematik
3,0
2,0
1,0
0,0
2008
2009
2010
2011
Fig. 6b Udviklingen inden for de enkelte fag:
Kommunegennemsnit 10.kl. - Engelsk & Fysik/Kemi
(2008 - 2011)
8,0
7,0
6,0
5,0
Skriftlig - Engelsk
Mundtlig - Engelsk
4,0
Fysik/kemi
3,0
2,0
1,0
0,0
2008
2009
2010
2011
I 10. kl. prøverne, fig. 6a og 6b, ses stor fremgang i mundtlig dansk og skriftlig tysk, en pæn fremgang i
mundtlig matematik, skriftlig engelsk og selvvalgt opgave. Der er tilbagegang i skriftlig dansk - skriftlig
matematik – mundtlig og skriftlig samt fysik/kemi.
Efter 3 år med faldende tendens ser udviklingen ud til i nogle fag at være vendt i 2011. Tendensen
ønskes fastholdt dog i respekt for konsekvenserne af Ungepakke 2 om uddannelsesparathedsvurdering
og pligtbekendtgørelsen.
14
Overgang til ungdomsuddannelserne
Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen
Fakta:
Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10.
klasseelever, som har været betjent af UU Sydvestjylland. Efterskoleelever, som kommer
tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i 2011.
Opgørelsesmetoden i KR10 og KR11 er således forskellig og kan ikke sammenlignes. KR11
tal sammenlignes derfor med 2009 tal.
09
Erhvervsuddannelse
Gymnasial
udd.
Andet
11
09
11
09
11
09
11
09
11
09
Landstal**
Vejen i alt
Østerbyskolen
Skodborg Skole
Røding Skole
Højmarkskolen
Bække Skole
Uddannelse
10. klasse
Grønvangskolen
Fig. 7. Overgangsfrekvens 9. kl. overgang til 10. kl./ungdomsuddannelse 2011 (i alt 318 elever)*:
11
09
11
09
10
43% 51% 45% 53% 58% 52% 76% 79% 83% 85% 78% 38% 57% 58% 48% 48%
19%
8% 15% 11%
8% 20%
3%
6%
5%
33% 38% 39% 35% 27% 26% 17% 15% 11%
5%
3%
1%
1%
6%
2%
4%
0%
0%
8%
8% 12% 13% 11% 12% 11%
8% 11% 47% 27% 29% 37% 38%
0%
3%
3%
3%
1%
3%
3%
*) Da Brørup Skole blev nedlagt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen, er det ikke længere muligt at trække
oplysningerne fra Optagelse.dk
**) Landstal for 2011 er endnu ikke tilgængelige
Andelen af 9. klasseelever som vælger et 10. skoleår ligger på 58 %. Dette er en del højere end
landsgennemsnittet, som i 2010 lå på 48 %. 29 % af Vejen Kommunes 9. klasseelever i folkeskolerne
vælger en gymnasial uddannelse. Landsgennemsnittet lå i 2010 på 38 %.
Erhvervsuddannelse
Gymnasial
udd.
Andet
Landstal **
Vejen i alt
Uddannelse
Røding Skole
Grønvangskolen
Fig. 8 10. kl. overgang til ungdomsuddannelse 2011 fordelt på skoler (i alt 79 elever):
09
11
09
11
09
33%
66%
38%
63%
35%
55%
34%
52%
37%
11%
0%
10%
0%
11
09
10
65%
28%
27%
54%
35%
64%
65%
11%
0%
8%
8%
Andelen af 10. klasseelever, som vælger en erhvervsuddannelse, ligger på 65 %. På landsplan vælger 27
% (2010 – tal) at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse.
35 % af Vejen Kommunes 10. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse.
Landsgennemsnittet lå i 2010 på 65 %.
Mens der på landsplan i 2010 var 8 % af eleverne i 10. klasse, som fortsatte i en eller anden form for
alternativ uddannelse, er det tilsvarende tal 0 % i Vejen Kommune. Vejen Kommune får således flere
elever i gang i det ordinære uddannelsessystem sammenlignet med resten af landet.
15
Landstal
2010
Uddannelse
Vejen i alt
2011
Fig. 9 - 9. og 10. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2011 (9. klasseelevers valg
af 10. klasse ikke medtaget)
86
Erhvervsuddannelse
41 %
Gymnasial udd.
57 %
24 %
121
69 %
4
Andet
2%
7%
57 % af eleverne i 2011 påbegynder en gymnasial uddannelse efter enten 9. eller 10. klasse. i Vejen
Kommune, i forhold til 69 % på landsplan (2010).
Overordnede betragtninger om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne
Gennemførelsesprocenten for elever, som afsluttede 9. klasse efter 2007, opgøres først, når UU overgår
til Vejen Kommune og vil indgå i kvalitetsrapporten i 2012.
Fig. 10 Uddannelseskort Vejen Kommune
Områdediagram over uddannelseskort i Vejen Kommune pr 1.6.2011 15-24 år
700
600
500
Antal
Gennemført uddannelse
400
Igangværende uddannelse
Forberedende og udviklende aktiviteter
Igangværende uddannelse
300
Midlertidig aktivitet
Gennemført ungdomsuddannelse
mangler information
200
Ikke i gang
100
0
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Alder
Uddannelseskortet viser, hvilke uddannelses- og erhvervsrettede aktiviteter de 15-24 årige er i gang med
i Vejen Kommune. Tallene er et øjebliksbillede af 1.juni 2011. Uddannelseskortet viser især den
problemstilling, at det samlede antal går fra 649 - 15 årige til 324 - 24 årige. Dette er en udfordring i
forhold til at måle, om en ungdomsårgang har nået 95 % målsætningen. Uddannelseskortet viser, at det
er dem, som har været i gang med eller har taget en ungdomsuddannelse, som fraflytter Vejen
Kommune. Det gør målingen lokalt vanskelig, og derfor er målet om at nå 95 % svært at opnå.
16
Drifts- og udviklingsaftalen 2010
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og
UdviklingsAftalen 2010 (DUA10).
Fakta:
DUA10 – indsatsområder:
På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2008/09 blev der prioriteret følgende særlige
kommunale indsatsområder for skoleåret 2010/11.
•
•
•
øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3
styrkelse af naturfagene
udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer (kreativitet,
innovation, samarbejds- og problemløsningsevne)
Skolerne har vurderet deres egen indsats med indsatsområderne i DUA10 ved at tildele
området point, jf. et politisk beslutte pointsystem:
3 point
Handlingen/erne er gennemført eller forventes gennemført
indenfor den fastsatte frist. Målet er nået.
2 point
Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men
forventes gennemført. Målet er delvist nået.
1 point
Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået.
Læsning, naturfag og bløde kompetencer har været kommunale indsatsområder gennem flere år.
Skolerne har desuden arbejdet med egne mål og indsatsområder, som fremgår af Bilag til KR11.
Læsning
På læseområdet ses en mere og mere målrettet indsats for at forbedre læseresultaterne.
•
Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit
på 2,4 point. Målet er dermed delvist nået.
•
Der er dog grund til fortsat fokus jf. afgangsprøveresultaterne i læsning. Ligeledes er der stor
opmærksomhed på skolerne på, at læsning i alle fag kan forbedre elevernes læring generelt.
Nogle skoler er godt i gang med denne specifikke læseindsats, og flere vil følge efter. Der
gennemføres et fælleskommunalt treårigt projekt om læsning i fagene for lærerteam, der
underviser på 4. og 7. årgang.
Naturfag
I skoleåret 2010/2011 har skolerne med udgangspunkt i Drifts- og udviklingsaftalen 2010 (DUA10)
arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen.
•
•
Af de skoler, som fortsætter efter strukturændringerne, vurderer over halvdelen, at de opstillede
mål/handlinger i DUA 2010 endnu ikke er gennemført.
•
På skolerne arbejdes fortsat med forskellige temaer såsom den praktiske dimension i matematik,
udvikling af fagteam, materialesamling til natur/teknik, indretning af natur/tekniklokale, eksterne
læringsmiljøer m.v. Tre skoler med fase 3 arbejder også målrettet med udvikling af samspillet
mellem naturfagene i fase 3.
Konsulenten for området deltager i ovenstående udviklingsarbejde som sparringspartner eller inspirator.
Der er afholdt 5 kommunale inspirationseftermiddage, hvor 51 lærere har deltaget, og lokalt på de
enkelte skoler er der afholdt 10 inspirationseftermiddage med deltagelse af ca. 70 lærere. Der vil i
skoleåret 2011-2012 fortsat være mulighed for lærere at deltage i inspirationseftermiddage om
forskellige fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene.
Der er, jf. tilbagegangen i resultaterne i afgangsprøverne i matematik og naturfag, fortsat behov for, at
den enkelte skole arbejder målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen gennem arbejde med
•
Den praktiske dimension i matematik i fase 1,2 og 3.
•
Tidlig indsats i matematik, for elever med matematikvanskeligheder.
•
Nyere fagdidaktik – herunder IT-fagdidaktik
•
Samspillet mellem naturfagene i fase 3.
•
Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik
17
o
o
o
Progression i n/t
Begreber i n/t
Eksperimenter i n/t
Der er ligeledes behov for, at der kommunalt udarbejdes evalueringsmateriale til faget natur/teknik,
hvilket forventes igangsat i efteråret 2011.
Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og
Dagtilbuds- og skoleafdelingen.
Adfærd, kontakt og trivsel (AKT)
Skolerne har på mange forskellige måder arbejdet med de bløde kompetencer og den alsidige udvikling.
Flere skoler mener at være kommet i mål med de tiltag, de har sat sig for, og andre arbejder videre.
•
Skolerne har arbejdet med udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer gennem
kurser for medarbejderne, projektdage for eleverne, arbejde med handleplaner og gennem
skolebestyrelsens trivselspolitik.
Flere skoler har evalueret deres forløb, og her har de sporet en fremgang i trivslen blandt eleverne.
•
Kommunal trivselsundersøgelse
o Jf. Temaplan for Folkeskolen ønsker kommunen at sætte øget fokus på trivsel i
folkeskolen, da børn, som trives, lærer bedst!
o I forbindelse med Kommunens kvalitetskontrakt 2011 er trivsel og mobning blevet
undersøgt på tre årgange.
o Målet er at ligge over 8 på en skala fra 1-10 på undersøgelsestidspunktet.
o Målingerne viser følgende:
3.kl.: Trivsel: 8,4; Mobning: 7,7.
6.kl.: Trivsel: 8,1; Mobning: 7,8.
9.kl.: Trivsel: 7,7; Mobning: 6,9
o 16 af Kommunens 21 folkeskoler har deltaget i denne undersøgelse.
o Resultaterne viser, på det tidspunkt undersøgelsen blev foretaget i foråret 2011,
•
At målet er nået på trivselsområdet i 3. og 6.kl.
•
At trivslen ligger under målet i 9.kl.
•
At målet for mobning ikke er nået.
•
At der løbende skal arbejdes med at øge trivslen og fjerne mobningen.
o Indsatsen følges op på den enkelte skole gennem målrettet arbejde med videreudvikling
af det gode undervisningsmiljø.
o Indsatsen følges desuden op gennem Kommunens kontrol og dialog med skolerne.
Generelt arbejdes der fortsat med den anerkendende tilgang til eleverne, og der har også i dette skoleår
været afholdt flere lokale forløb på skolerne om anerkendelse i praksis. Udviklingskonsulenten for AKT
har haft mange vejledninger med forældre og skolernes personale i almenundervisningen. Det har drejet
sig om udviklingsstøttende metoder overfor elever med særlige behov. På Østerbyskolen arbejder
udviklingskonsulenten for AKT med et projekt omkring styrkebaserede pædagogik som redskab til
inklusion. Skolen er den første i landet, der arbejder målrettet med denne indsats, hvilket følges af
konsulenter og fagpersoner fra hele landet. Der arbejdes på videndeling til alle skoler i Vejen Kommune.
Inklusion er et indsatsområde i skolevæsenet fra 2011, og inden for AKT området betyder det, at mange
af Kommunens lærere får kurser, der målrettet går ind og arbejder med elevens alsidige udvikling,
mange måder at lære på (undervisningsdifferentiering), relationskompetencer og klasserumsledelse.
Pædagogisk LæringsCenter (PLC) og IT
Der har i skoleåret 2010-2011 været fokus på at styrke samarbejdet i PLC.
Der har været afholdt 2 fællesmøder med IT vejlederne og skolebibliotekarerne, hvor fælles emner er
blevet drøftet. Bl.a. har der på møderne været præsenteret e-bøger og e-bog læsere. Der har været
drøftelser af samarbejdsmulighederne på skolernes PLC.
En vigtig opgave for PLC er at orientere sig i det stigende udbud af digitale materialer. Efterhånden, som
udbuddet stiger, skal disse materialer prioriteres på lige fod med analoge materialer.
18
Der arbejdes derfor med kommunale aftaler på de digitale læremidler. Dette gør det billigere for den
enkelte skole at tegne abonnement og er med til at sikre, at alle skoler har mulighed for at anvende
digitale læremidler.
I foråret har de fleste skoler været fokuseret på den nye skolestruktur - med flytninger og
sammenlægning af skoler. Der har således ikke været mange nye udviklingsopgaver, men til gengæld
har sammenlægning af systemer og hjælp til programmerne Intregra og Skoleintra fyldt meget.
Rødding skole og Grønvangskolen er med i Projekt Firspring. Projektet startede i 2009 og skal afdække
PLC´s muligheder for at spille en central rolle omkring faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling,
kulturformidling, fysisk og virtuel videndeling og udvikling af kreativitet og innovation i folkeskolen.
Det er fortsat en vigtig opgave at være med til at øge børnenes læselyst gennem forskellige aktiviteter på
skolerne. Der har i 2010/11 været afholdt bl.a. forfatterbesøg, læseteater og novellekonkurrencer.
Skoleintra anvendes på alle skoler og langt hovedparten af al kommunikation foregår elektronisk.
Teknisk IT.
Der har i skoleåret 2010/11 fortsat været mange problemer med den tekniske IT. Dette har medført, at
det trådløse net er blevet yderligere opgraderet, og de centrale servere er skiftet ud.
Der har dog fortsat været problemer med at logge på systemet og få adgang til programmerne.
Skoleafdelingen skal derfor sammen med IT afdelingen i løbet af efteråret vurdere om, der kan laves
ændringer i løsningen, som gør det nemmere for brugerne at anvende computerne. Der er i det
nuværende system en stor central styring af brugere og rettigheder, som kan være med til at gøre
systemet tungt.
Desuden er det aftalt, at eksterne teknikere skal gennemgå løsningen for at finde årsagerne til
problemerne.
19
Elevplaner
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med elevplaner.
Fig.11. Opgørelse af skolernes arbejde med elevplaner
Antal skoler
14
12
10
8
6
4
2
0
A
B
C
D
E
F
G
H
I
Antal skoler
J
K
L
M
N
O
A Skolen har udarbejdet regelsæt for indhold og
anvendelse af elevplaner.
B Det fremgår af skolens retningslinier, hvordan
overdragelse af elevplaner fra lærer til lærer og fra
skole til skole foregår.
C Arbejdet med elevplanerne følges løbende op af
ledelsen
D Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i
lærerens/teamets tilrettelæggelse af
undervisningen
E Elevplanen tager udgangspunkt i fagenes trin- og
slutmål.
F Elevplanen indeholder elevens individuelle mål og
fremadrettet opfølgning.
G Elevplanen indeholder vurdering af elevens sociale
udvikling og trivsel.
H Teamet samarbejder med SFO om de sociale mål
og fremadrettet opfølgning.
I Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af
mål og fremadrettet opfølgning.
J Elev og forældre modtager en udskrift af
elevplanen mindst én gange om året.
K Elev og forældre modtager en opdateret
elektronisk elevplan løbende
L Elev og forældre modtager en opdateret
elektronisk elevplan forud for skolehjemsamtalerne.
M Der afholdes skole-hjemsamtaler med
udgangspunkt i elevplanen.
N På baggrund af elevplan og skole-hjemsamtaler
aftales forældrenes og elevens medvirken til, at
eleven når de opstillede læringsmål.
O Evt. andre handlinger
Ifølge skolernes indberetning opgjort i fig. 11 er der generelt et mere ensartet billede i 2011, som viser,
at langt de fleste krav til elevplanerne er opfyldt.
Der arbejdes systematisk, målrettet og dynamisk med brugen af planerne.
Elevplanen anvendes aktivt i tilrettelæggelsen af undervisningen på alle skoler. 11 skoler inddrager
eleverne, når der opstilles individuelle mål. Målet er, at alle skoler medinddrager eleverne i opstilling af
egne mål og den fremadrettede opfølgning.
Alle skoler anvender nu elektroniske elevplaner.
På alle skoler aftales forældrenes og elevernes medvirken til, at eleven når de opstillede mål.
Flere skoler arbejder med at udvikle deres elevplaner og brugen af dem.
20
Pædagogiske principper
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med pædagogiske principper.
Fig. 12 Opgørelse over skolernes pædagogiske principper
Skolens pædagogiske principper
Antal skoler
14
12
A
Organiseringen af den løbende evaluering
B
Organisering og anvendelse af elevplaner i
sammenhæng med skole-hjemsamarbejdet –
herunder inddragelse af eleverne
Organisering af skolens fritidstilbud (SFO)
C
10
D
8
E
6
F
Holddannelsesformer og
undervisningsdifferentiering
Dansk som andet sprog
4
2
0
A
B
C
D
E
F
G
G
Skolens trivsel
H
Evt. andre pædagogiske principper nævnes:
Undervisningen, Hjemmearbejde,
Fagfordeling, Ugeskemaet, Mobiltelefoner og
anden elektronik
H
Af opgørelsen over pædagogiske principper fig. 12. ses, at elevernes trivsel og anvendelse af elevplanen
er topscorer.
Tre skoler mangler at udarbejde principper på SFO-området.
Knap halvdelen af skolerne giver udtryk for, at de skal i gang med en revision af gamle og/eller
beskrivelse af nye principper.
21
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand.
Fig. 13 Specialpædagogisk bistand forebyggende
A Teambestemt holddannelse
B Holddannelse på alle årgange
SPB - Forebyggende
C Holddannelse på tværs af årgange
D Undervisningsdifferentiering er lærerens opgave
Antal skoler
E Undervisningsdifferentiering er teamets opgave
14
F
Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave
G Undervisningsdifferentiering følges Løbende op af
ledelsen
H Løbende opfølgning på elevernes alsidige udvikling
gennem social træning
I Løbende opfølgning på læseindsatsen
12
10
8
J
6
Inddragelse læringsstile i undervisningen
4
K Løbende samarbejde med forældre som en aktiv
ressource
L Der tilbydes ”læseløftkurser” i fase 1
2
M Der tilbydes ”læseløftkurser” i alle faser
N Der tilbydes socialtræning i alle faser
0
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
O Kompenserende it i undervisningen er en
integreret del af den forebyggende indsats
P Andre
11 af skolerne gennemfører ”læseløftkurser” i fase 1, hvoraf 10 skoler har ”læseløftkurser” i alle faser.
Det vurderes, at der arbejdes systematisk med læseområdet.
Der anvendes holddannelse på alle skoler, og 8 skoler har fokus på holddannelsen både i teamet, på alle
årgange og på tværs af årgange. Det vurderes som en styrke, at alle skoler har en bevidsthed omkring
holddannelse.
Allerede i den forebyggende indsats har alle skoler et systematisk samarbejde med forældrene om
understøttelse af undervisningen. Det er vigtigt at samarbejde med forældre så tidligt som muligt i
konkrete forløb.
Den kvalificerende IT er blevet en naturlig del på alle skoler, som anvender IT som hjælpemiddel allerede
i den forebyggende indsats.
Fakta:
For elever, der i august i 3. klasse ligger i kategorien: Dyslektiske eller svære dyslektiske
vanskeligheder (i to eller flere delprøver i DVO’s test til identifikation af elever i risiko for at
udvikle dyslektiske vanskeligheder) iværksættes følgende indsats:
3. kl.: VAKS – Lyd for lyd og Rim, på hold med 2 eller 4 elever.
Eleverne bruger CD-ord mest muligt i undervisningen.
I slutningen af 3. klasse gentestes eleven med DVO’s test. Hvis der stadig er tegn på
dyslektiske vanskeligheder, fortsættes den målrettede undervisning som beskrevet.
4. kl.: VAKS – repetition af Lyd for lyd og Rim. Vokalalarm, på hold med 2 eller 4 elever.
Der sættes samtidigt massivt ind med brug af it i alle boglige fag. Teamet omkring den
enkelte elev og forældrene inddrages.
5.-6. kl.: VAKS – repetition af Vokalalarm. Klip og Spion på hold med 2 eller 4 elever.
Bevidstheden hos teamet og forældrene omkring vigtigheden af fortsat at støtte den enkelte
elev i brugen af det kvalificerende it-værktøj fastholdes.
7.-8. kl.: Skriv løs med it – kursus ca. 40 lektioner. Funktionel staveundervisning.
I starten af 8. klasse testes eleverne med følgende test fra Center for læseforskning:
Elbros ordlister
Find det der lyder som et ord.
Fonologisk ordforrådsprøve
Semantisk ordforrådsprøve
9. kl.: UU informeres om, at eleven har brug for it-støtte i det videre uddannelsesforløb.
22
Fig. 14 Specialpædagogisk bistand foregribende
A Enkeltelever undervises udenfor klassen
SPB Foregribende
B Grupper af elever undervises udenfor klassen
Antal skoler
C Enkeltelever undervises i klassen
14
D Grupper af elever undervises i klassen
12
10
8
6
4
2
0
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
E Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har
en ressourceprofil
F Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har
en handleplan
G Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i
stedet for at give det som støttetimer
H Kompenserende it i undervisningen er en
integreret del af den foregribende indsats
I Løbende samarbejde med forældre som en aktiv
ressource
J Alle elever, som indstilles til specialklasser, har en
handleplan, der er evalueret i samarbejdet mellem
team, skoleleder og PPR
K Evt. andre handlinger
Der er på skolerne variation i organiseringen af anvendelsen af timer til den specialpædagogiske bistand.
Alle skoler anvender mindst to af fire forskellige former (A, B, C, D) for organisering af undervisningen,
hvilket vurderes at være vigtigt i forhold til optimal udnyttelse af timerne. På 12 skoler undervises stadig
enkeltelever uden for klassen. Hensigten med bekendtgørelsen om den specialpædagogiske bistand er, at
eleverne undervises i klassen eller på hold. Derfor bør disse skoler vurdere, hvordan organiseringen kan
ændres for det kommende skoleår.
11 af skolerne anvender konsekvent en ressourceprofil og handleplan. Én skole anvender kun handleplan,
og én skole anvender det ikke til samtlige elever.
Alle skoler udarbejder ressourceprofiler og handleplaner på elever, der indstilles til specialklasser.
Alle skoler anvender IT som en integreret del af indsatsen, hvilket sikrer, at eleverne modtager de rigtige
hjælpemidler.
I forhold til forældre som aktiv ressource, skal det bemærkes, at alle skoler samarbejder systematisk
med forældrene om den forebyggende indsats.
11 af skolerne anvender specialpædagogiske timer på holddannelser. Det bør løbende vurderes, hvordan
holddannelser vil kunne give eleverne et større udbytte end en decideret specialundervisning.
23
Fig. 15 Indstillinger til PPR og specialklasser
An tal
elever på
skolen*
Andst skole
Antal elever
Procent af
Antal
Procen t af
n yind stillet
elevantal
elever
elevantal
til PPR i
nyindstillet til in dstillet til indstillet til
skoleåret
PPR 2010/2011
special
special
2010/2011
klasse
klasse
senest 4.
januar
2010
139
8
5, 8%
0
0,0%
Askov-Malt skole
376
6
1, 6%
2
Antal
elever
optaget i
special
klasse til
skoleåret
2010/11
0,5%
Procent af
elevantal
optaget i
special
klasse
0
0,0%
0,0%
0,5%
0,0%
36
0
0, 0%
0
0,0%
0
0,0%
372
7
1, 9%
2
0,5%
2
0,5%
Byagerskolen
154
1
0, 6%
0
0,0%
0
0,0%
Bække skole
353
14
4, 0%
1
0,3%
1
0,3%
Føvling skole
119
6
5, 0%
0
0,0%
0
0,0%
Gesten skole
147
9
6, 1%
3
2,0%
2
1,4%
Grønvangskolen
762
10
1, 3%
3
0,4%
3
0,4%
Hovb org skole
62
2
3, 2%
1
1,6%
1
1,6%
Højmarkskolen
541
6
1, 1%
2
0,4%
2
0,4%
Jels skole
327
10
3, 1%
1
0,3%
0
0,0%
Lindknud skole
82
3
3, 7%
0
0,0%
0
0,0%
Lintrup børnecenter**
88
2
2, 3%
0
0,0%
0
0,0%
Læborg skole
77
0
0, 0%
1
1,3%
1
1,3%
Nørbølling skole
146
14
9, 6%
3
2,1%
2
1,4%
Røddin g skole
528
25
4, 7%
1
0,2%
0
0,0%
97
1
1, 0%
0
0,0%
0
0,0%
Sdr. Hygum skole
Skodborg skole
Procent af
elev antal
modtag-et
fra special
klasse til
almen
2
Brørup skole
Assersbølgård
Antal
elever
modtag-et
fra special
klasse i
skoleåret
20010/11
0,0%
2
0,5%
0,0%
1
0,3%
0,0%
1
0,7%
0,0%
0,0%
2
0,4%
0,0%
0,0%
1
1,1%
0,0%
0,0%
2
0,4%
0,0%
215
8
3, 7%
2
0,9%
2
0,9%
0,0%
80
6
7, 5%
0
0,0%
0
0,0%
0,0%
Østerbyskolen
397
10
2, 5%
3
0,8%
3
0,8%
Åstrup skole
146
1
0, 7%
1
0,7%
0
0,0%
5244
149
2, 8%
26
0,5%
21
0,4%
12
0,2%
5306
110
2,1%
41
0,8%
36
0,7%
5
0,1%
Øster Lindet skole
andre skoler
I alt/gennemsnit
I alt/gennemsnit
2010
1
0,3%
0,0%
2
* Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelingstallene i Vejen
** kun antal fra elever i skoledel
Skemaet viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2010/2011.
Spændet ligger mellem 0 % og 9,6 % af elevtallet på skolen. Antallet af nyindstillede elever er steget fra
2,1 % til 2,8 %. Antallet af elever indstillet til specialklasse er faldet til 0,5 % mod 0,8 % sidste skoleår.
Skolerne har generelt en god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt
størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Desuden har der været en pulje til inklusion,
som er fordelt til 4 af de 5 elever, som ikke har fået en plads i specialklasse. Reelt er det derfor én elev,
som er vurderet til ikke at være målgruppe i nuværende model. Skemaet viser også, at 12 elever er
kommet tilbage til almenklasserne igen, mod 5 sidste år. Antallet af akutvisitationer og til og fraflyttere
er ikke med i denne opgørelse.
Generelt er der en positiv udvikling i den inkluderende tankegang. Selv om der er flere elever indstillet
generelt til PPR, er færre indstillet til specialklasse. Det vurderes, at det er pga. skolernes øgede
fokusering på at yde specialpædagogisk bistand i anden form end specialklasse, således at flere elever
inkluderes.
24
Specialpædagogisk bistand i specialklasser
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser
Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud.
Fig. 16 Specialklasser oversigt
Indgribende indsats - Specialklasser
Delvist Antal elever
Antal elever
35
31
31
97
Klassebetegnelse
Brørup Skole elever med generelle
indlæringsvanskeligheder
Rødding Skole elever med generelle
Højmarkskolen elever med generelle
Østerbyskolen elever med generelle
Antal elever med generelle
indlæringsvanskeligheder i alt
Procent
Antal elever med
5 talevanskeligheder Grønvangskolen
integreret
FSA
FSA
alle
fag
9-+10. kl. enkeltfag
-
-
-
-
6
6
6
0
6
0
0
0
2
3
0
0
14
9
6
0
14,4%
66,7%
3
0
0
0
Antal elever med
19 ADHD Højmarkskolen
2
2
1
1
Antal elever med
12 tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole
0
0
0
0
Antal elever med
18 socio-emotionelle vanskeligheder Skodborg Skole
0
1
1
0
Antal elever med
59 vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen
0
7
0
0
Antal elever
23 indenfor autismespektret Østerbyskolen
0
6
0
1
19
25
8
2
233 Antal elever i specialklasser i alt
Samlet procent
8,2%
32,0%
Som det fremgår af fig. 16 har 14,4 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder
timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede. Dette er en fremgang i forhold til sidste år skoleårs 10,2
%. 66 % af eleverne i specialklasser for ”elever med generelle indlæringsvanskeligheder” har taget
folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag, det er en markant fremgang fra 25 % sidste år. Sammenlignet
med afgangsprøvekarakter i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er
forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. Det var fokus sidste år at øge antallet af elever, der skulle
tage en afgangsprøve. Alle elever i specialklasserne i Rødding går således op til afgangsprøver. Der er
ingen tal fra Brørup skole, og Højmarkskolen har ikke haft elever i aldersgruppen. Østerbyskolen skal
have fokus på, om flere elever i specialklasser for ”elever med generelle indlæringsvanskeligheder” har
mulighed for at tage dele af en afgangsprøve fremadrettet.
32,0 % af det samlede antal elever i specialklassernes 9. og 10. klasse er gået til afgangsprøve i enkelte
fag. Det er en lille stigning i forhold til 30,0 % sidste år.
På grund af det lille antal elever, der går til FSA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke.
Samlet set har 8,2 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne, det er en lille nedgang fra 10,3 %
sidste år. Det er ikke muligt at enkeltintegrere eleverne fra Skodborg Skole, da de fysisk var placeret på
tidligere Skrave Skole. Ligeledes vurderes det, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne
profitere af enkeltintegration.
Antallet af elever i specialklasserne er stort set det samme som sidste år. Ændring af antal elever er et
øjebliksbillede, hvor udsvinget ikke viser nogle tydelige tendenser. Derfor er det samlede antal elever i
specialklasse ikke tilfredsstillende, selvom flere enkelt indikatorer i figur 15 viser, at tænkning og praksis
25
bevæger sig i den rigtige retning. Da visitationspraksis og målgrupper ikke er ændret på nuværende
tidspunkt, forventes status quo for det kommende skoleår. Inklusionsprojektet vil først begynde at give
resultater til skoleåret 2012/2013.
Fig. 17. Specialpædagogisk bistand indgribende (specialklasser)
SPB - Indgribende
Antal skoler
A Klasserne er sammensat af elever der har samme
pædagogiske behov
B Eleverne undervises med materialer ud fra egne
forudsætninger
C Eleverne deltager i fælles forløb i specialklassen
9
8
7
D Eleverne deltager i fælles forløb sammen med
almenundervisningen
E Kompenserende it er en integreret del af
undervisningen
F Løbende samarbejde med forældre som en aktiv
ressource
G Evt. andre handlinger (nævnes) :
6
5
4
3
2
1
0
A
B
C
D
E
F
G
Alle specialklasseelever undervises ud fra egne forudsætninger og deltager i fælles forløb i specialklassen
eller med andre specialklasser. I alle specialklassetilbud samarbejdes der med forældrene som en aktiv
ressource. 9 ud af 10 specialklassetilbud vurderer, at klasserne er sammensat af elever, der har samme
pædagogiske behov. Alle vurderer, at klasserne er sammensat efter pædagogiske behov.
Alle tilbud har IT som en integreret del af undervisningen. Dette var et fokusområde i sidste skoleår jf.
KR 10.
I tre tilbud er elever med i fælles forløb med den almene folkeskole i løbet af året. Nogle elever vil ikke
kunne profitere af at deltage i det store fællesskab, men Højmarkskolen bør vurdere om fælles forløb
med almenklasserne kunne give en positiv udvikling. Eleverne på Skodborg Skole har været placeret
fysisk et andet sted (Skrave). Der skal i det kommende år arbejdes på sammenhængen med
almenområdet, da elever er flyttet til Skodborg Skole.
Generelt for specialklasserne i Vejen Kommune er elevsammensætningen optimeret i forhold til elevernes
pædagogiske behov. Der arbejdes systematisk med materialevalg og forældresamarbejde i alle tilbud.
Der bør fortsat være fokus på enkeltintegration af elever og på antallet af elever, der går til folkeskolens
afgangsprøve.
Fig. 18 Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud.
Elever, der undervises uden
for kommunenalt regi
Elever, som er i dagtilbud
og anbringelser
Antal
9
90
Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd
Der har i skoleåret 2010/2011 været 1 klagesag.
Borgeren fik ikke medhold.
26
Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med dansk som andetsprog.
Fig. 19. Dansk som andetsprog
A
B
9
C
8
D
7
E
6
F
G
5
Antal skoler
4
Undervisningen i dansk som andetsprog er en
integreret del af den almene klasseundervisning.
Der gives supplerende undervisning i dansk som
andet sprog uden for den almene undervisning.
Der giver supplerende undervisning i dansk som
andetsprog uden for klassen i undervisningstiden.
Dansk som andet sprog indgår som en dimension
i alle årsplaner
Der udarbejdes særlige årsplaner for
undervisningen i dansk som andetsprog
Dansk som andetsprog indgår som en dimension i
efteruddannelsesplanerne
Der er videndeling mellem lærere med særlig
viden om undervisning i dansk som andetsprog på
skolen eller i skolevæsenet
3
2
1
0
A
B
C
D
E
F
G
Der er i alt 118 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 8 skoler har tosprogede
elever og størstedelen af Kommunens tosprogede elever går på Grønvangskolen (40) og Østerbyskolen
(49).
Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den
almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen.
Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog.
Der er 24 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve i alle fag.
Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 1,5 point under gennemsnittet i Vejen Kommune.
Modtageholdet for nyankomne elever uden forkendskab til dansk sprog på Østerbyskolen har i dette
skoleår haft 7 elever fra hhv. Rumænien, Polen og Ukraine.
Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever, på tværs af alder, nationalitet, sprog- og
skolebaggrund.
Tilbuddets varighed er på 3 måneder, herefter udsluses eleverne til distriktsskolen.
27
Lærernes kompetencer
Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer.
Fig. 20 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag
50,0% 33,3% 60,0% 100,0%
20,0% 25,0% 60,0% 100,0%
33,3%
0,0% 60,0% 75,0%
50,0% 66,7% 100,0% 100,0%
50,0% 33,3%
0,0% 66,7%
50,0% 25,0% 50,0% 60,0%
33,3% 25,0% 25,0%
0,0%
0,0%
0,0% 50,0% 100,0%
100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
0,0% 50,0% 100,0% 100,0%
100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
66,7% 100,0% 100,0% 50,0%
AskovMalt
Åstrup
Lintrup
Gesten
Føvling
Undervisningen varetages af lærere
med linjefag i faget (ikke grundudd.
eller andet) :
Dansk
Matematik
Natur-teknik
Engelsk
Historie
Idræt
Kristendom
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundskab
Musik
Billedkunst
Fysik-kemi
Biologi
Geografi
Samfundsfag
Tysk
Fransk
Andst
Lærere med linjefag (Fase 1+2 skoler)
33,3% 71,4%
20,0% 66,7%
0,0% 50,0%
100,0% 50,0%
50,0% 50,0%
75,0% 50,0%
0,0% 14,3%
100,0% 20,0%
100,0% 100,0%
100,0% 50,0%
50,0% 50,0%
50,0% 66,7%
100,0%
50,0%
50,0%
85,7%
77,8%
100,0%
83,3%
55,6%
45,5%
16,7%
100,0%
100,0%
33,3%
100,0%
57,1%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
70,0%
100,0%
37,5%
90,0%
50,0%
100,0%
13,3%
100,0%
100,0%
100,0%
75,0%
50,0%
100,0%
66,7%
57,1%
40,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
20,0%
100,0%
16,7%
50,0%
100,0%
50,0%
100,0%
33,3%
100,0%
100,0%
33,3%
0,0%
0,0%
Østerby
Skodborg
Højmark
77%
59%
33%
61%
61%
77%
17%
80%
100%
100%
100%
79%
100%
30%
60%
67%
10%
100%
Rødding
60,0%
63,2%
33,3%
90,9%
53,8%
53,3%
23,5%
100,0%
100,0%
80,0%
50,0%
88,9%
66,7%
100,0%
100,0%
50,0%
80,0%
100,0%
Jels
83,3%
87,5%
100,0%
55,6%
38,5%
82,6%
28,6%
100,0%
100,0%
33,3%
100,0%
55,6%
57,1%
71,4%
0,0%
60,0%
100,0%
Grønvang
Undervisningen varetages af lærere
med linjefag i faget (ikke grundudd.
eller andet) :
Dansk
Matematik
Natur-teknik
Engelsk
Historie
Idræt
Kristendom
Håndarbejde
Sløjd
Hjemkundskab
Musik
Billedkunst
Fysik-kemi
Biologi
Geografi
Samfundsfag
Tysk
Fransk
Bække
Lærere med linjefag (Fase 3 skoler)
69,2%
69,2%
33,3%
100,0%
42,9%
77,8%
11,1%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
50,0%
100,0%
100,0%
0,0%
50,0%
100,0%
100,0%
28
Tallene i linjefagsopgørelsen er opgjort forskelligt og dermed ikke sammenlignelige. Højmarkskolen viser
antal klasser, der er blevet undervist af en lærer med linjefag. Opgørelsen af kompetencer ved at tælle
undervisningslektioner, hvor en linjefagsuddannet lærer underviser, anfægtes af skolerne. De giver
udtryk for, at en lærer med tilsvarende kompetencer kan være lige så dygtig som en linjefagsuddannet
lærer.
På baggrund af linjefagsopgørelsen i fig. 20 er det heller ikke muligt at se en generel, tydelig
sammenhæng mellem resultater og linjefagsundervisning. På enkelte skoler er der dog en svag tendens
til en sammenhæng mellem lav linjefagsdækning og karakterer under middel ved afgangsprøven.
Fremadrettet kunne ledelsens observation og vurdering af lærernes undervisning og løbende faglige
ajourføring danne baggrund for en ny opgørelsesmåde, hvor der er fokus på tre afgørende faktorer for,
om der leveres god undervisning6:
•
Lærernes fagdidaktiske kompetence
•
Lærernes relationskompetence
•
Lærernes klasseledelses-/læringsledelseskompetence
En fjerde faktor for god undervisning og øget læring er muligheden for opdatering af et linjefag eller en
linjefagslignende kompetence med nyeste viden om faglige og digitale læringsmiljøer, m.m.
Muligheden for at planlægge kommunale efter- og videreuddannelsesforløb er forbedret betydeligt, efter
der igen er tilført midler til kompetenceudvikling på skoleområdet fra 2011. Faglig opdatering vil blive et
fokusområde fremadrettet.
Der vil i løbet af 2011-2012 blive igangsat et arbejde for at finde frem til en ny opgørelse af lærernes
kompetencer.
Status på kompetenceudvikling og fremtidige indsatser:
6
•
Satsning på uddannelse af særlige ressourcepersoner - især uddannelse inden for IT og SPB (3
moduler i diplomuddannelsen)
o Der er tilrettelagt et kommunalt diplomforløb for 26 lærere/pædagoger inden for inklusion
med start efterår 2011.
o IT uddannelse er ikke kommet i gang på diplomniveau. Kompetenceudvikling inden for IT
- fagdidaktik bør prioriteres højt fremover.
•
Linjefag/linjefagslignende forløb og løbende opdatering af linjefagskompetencer (mellemlange og
længere forløb)
o Der er ikke prioriteret kommunale forløb i 2010-2011.
o Faglig opdatering bør prioriteres højt fremover.
•
Læsning i alle fag
o Alle læsevejlederne og nogle skoler er gået i gang med indsatsen.
o Der igangsættes en indsats i 2012-2013.
•
Udvikling af inklusionskompetencer, klasserumskompetencer og relationskompetencer – for at
fremme inklusionsindsatsen (kursusforløb for alle pædagogiske medarbejdere).
o Flere skoler har arbejdet med de tre lærerkompetencer for god undervisning i 2010 –
2011, og i skoleåret 2011 – 2012 gennemfører alle skoler skoleudviklingsforløb i
forbindelse med inklusionsindsatsen.
o I løbet af foråret 2011 er der planlagt 16 skoleudviklingsforløb, som afvikles i efteråret
2011
•
Uddannelse af undervisningsassistenter - for at fremme inklusionsindsatsen (kortere
kursusforløb)
o Der har ikke været fokus på assistentuddannelse i 2010 – 2011. Uddannelse af
assistenter behandles ifm. inklusionsindsatsen.
•
Følgende kommunale forløb er afviklet (fra 3 – 30 timer)
o Faglig læsning i hhv. de humanistiske fag og i matematik
o Funktionel læsning på mellemtrinnet
o Aldersintegreret undervisning
Ifg. DPU, Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning
29
o
o
o
o
o
Computerspillets fortællinger
Ungdomslitteratur
AKT
Design og håndværk
Klasserumsledelse i kreative fag
•
Inspirationseftermiddage om
o Anvendelse af IT i undervisningen
o IT og læsevanskeligheder
o Interaktive tavler
o Elever med særlige forudsætninger
o Nationale test
o Skoleintra
o Fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene.
•
•
Kommunale netværk inden for Læsning, It og pædagogisk læringscenter, naturfag, AKT, inklusion
Konsulentsparring/konsulentdeltagelse i skoleudviklingsprojekter
Der er tillige faglige kompetenceudviklingsmuligheder gennem kollegasparring og videndeling i fagteam.
Flere skoler har imidlertid ikke faglærere nok i de enkelte fag, så de selv kan danne fagteam. Den
udfordring har fire skoler (Andst, Gesten, Bække og Østerbyskolen) taget op. De har i foråret 2011
planlagt et samarbejde om fælles fagteam inden for aftalte fagområder. Møderækken sættes i gang i
løbet af efteråret 2011.
Tendensen med større decentrale enheder øger behovet for formaliseret lederuddannelse.
Derfor skal der fortsat være fokus på lederkompetencer, da en af forudsætningerne for en bedre
folkeskole er ambitiøs og professionel ledelse.
Fakta:
Ud af 22 har 3 skoleledere gennemført en etårig diplomuddannelse eller diplomlignende
uddannelse og 10 er under uddannelse. 10 viceledere, afdelingsledere og SFO-ledere er i
gang med en lederdiplomuddannelse.
30
Rammebetingelser
Den kommunale vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau.
Andst skole
8,2
Andel af lærernes
arbejdstid som anvendes
til undervisning (i %)
2009/10
Andel af lærernes
arbejdstid som anvendes
til undervisning (i %)
Antal elever pr. lærer (excl.
Leder og bh.kl.)
Antal lærere (excl. Leder og
bh.kl.ledere)
Fig. 21 Oplysninger om lærere
14,15
36,6%
37,6%
Askov-malt skole
21,9
14,93
37,9%
38,4%
Brørup skole
27,6
12,754
39,4%
39,4%
9
17,11
38,5%
39,7%
Bække skole
27
11,815
37,9%
37,7%
Føvling skole
7,4
13,92
40,2%
39,6%
Gesten centralskole
8,2
17,9
41,9%
38,3%
52,4
14,5
39,1%
38,0%
Byagerskolen
Grønvangskolen
5,6
10
41,8%
39,9%
Højmarkskolen
44,8
12,1875
38,1%
37,1%
Jels skole
20,7
13,285
40,1%
38,9%
Hovborg skole
Lindknud skole
5,5
14,9
39,5%
39,0%
Lintrup skole
6,6
11,364
34,8%
37,1%
Læborg skole
6,9
11,159
36,4%
38,5%
Nørbølling skole
Rødding skole
Sdr. Hygum skole
Skodborg skole
Øster lindet skole
Østerbyskolen
Åstrup skole
Gennemsnit
Total
8,5
14,235
39,1%
38,6%
45,74
12,287
39,4%
38,0%
7,9
12,278
39,1%
38,6%
20
11
38,2%
37,5%
6,3
11,11
37,7%
38,5%
53,5
8,5
39,6%
38,9%
8,7
14,48
40,2%
40,7%
19,2
13,0
38,8%
38,6%
402,44
Andelen af elever pr. normeret lærerstilling – i tallet indgår udelukkende personale på læreraftale.
Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs.
ekskl. ferie m.v.
31
Antal elever pr. pc (2007 tal)
76
92,7%
2,6
Askov-malt skole
16
376
23,50
194
173
89,2%
-
Brørup skole
19
373
19,63
92
79
85,9%
-
7
154
22,00
99
91
91,9%
3,9
Bække skole
18
352
19,56
124
101
81,5%
4
Føvling skole
7
119
17,00
68
49
72,1%
5,9
Gesten centralskole
7
147
21,00
85
78
91,8%
5
32
760
23,80
246
199
80,9%
4,3
Byagerskolen
Grønvangskolen
Antal elever i SFO
82
Antal elever 0. - 3. kl.
19,86
Antal elever pr. klasse
139
Andst skole
Antal elever
7
Antal klasser
Andel af elever i SFO i %
Fig. 22 Oplysninger om elever
7
62
8,86
36
33
91,7%
-
Højmarkskolen
24
590
24,60
168
150
89,3%
4,7
Jels skole
16
327
20,40
149
136
91,3%
3,2
Lindknud skole
7
82
11,70
49
29
59,2%
5,1
Lintrup skole
7
88
12,57
51
28
54,9%
3,9
Læborg skole
7
77
11,00
37
34
91,9%
7,2
Hovborg skole
Nørbølling skole
Rødding skole
Sdr. Hygum skole
Skodborg skole
Øster lindet skole
Østerbyskolen
Åstrup skole
Total
7
146
20,86
92
79
85,9%
25
562
21,00
139
115
82,7%
6
7
97
13,86
59
46
78,0%
5,1
11
245
22,27
98
67
68,4%
3,1
7
80
11,43
36
24
66,7%
1,9
19
504
20,80
189
188
99,5%
3,6
7
146
20,86
86
67
77,9%
3,2
264 5426
20,55
2179 1842
84,5%
3,5
Antal klasser er antallet af almenklasser på hver årgang på den enkelte skole. Der er ikke medtaget
specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever på de skoler, som rummer
specialklasser.
På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller
holddannelser være større.
Elevtallene er opgjort pr. 5. september 2010.
32
Askov-Malt Skole
4,5%
66,5%
Brørup Skole
6,6%
72,4%
Byagerskolen
4,0%
Bække Skole
Ulovligt fravær bekymrende
21,2%
Sygdom bekymrende
76,1%
Andst Skole
Ulovligt fravær
Ekstraordinær frihed
3,7%
Fravær i%
Andel som skyldes sygdom
Fig. 23 Elevfravær på skolerne:
2,7%
0,0%
0,0%
32,7%
0,4%
0,1%
0,3%
17,5%
10,1%
0,0%
0,0%
72,1%
25,0%
0,6%
1,8%
0,5%
5,7%
57,7%
21,6%
20,4%
0,2%
0,1%
Føvling Skole
3,8%
69,4%
30,4%
0,0%
0,0%
0,0%
Gesten Centralskole
4,1%
58,0%
27,9%
12,3%
1,3%
0,4%
Grønvangskolen
4,9%
65,4%
26,5%
5,9%
1,7%
0,5%
Hovborg Skole
3,4%
80,6%
17,5%
1,9%
0,0%
0,0%
Højmarkskolen
5,9%
67,4%
27,3%
3,7%
0,6%
1,0%
Jels Skole
4,2%
67,2%
28,9%
3,8%
0,0%
0,1%
Kostskolen på Asserbølgård
1,7%
42,5%
57,5%
0,0%
0,0%
0,0%
Lindknud Skole
2,8%
86,3%
11,7%
1,3%
0,7%
0,0%
Lintrup Børnecenter
3,7%
68,9%
23,1%
3,1%
4,3%
0,6%
Læborg Skole
3,8%
68,2%
28,0%
3,2%
0,3%
0,3%
Nørbølling Skole
2,5%
62,5%
30,4%
1,5%
0,0%
5,7%
Rødding Skole
5,7%
70,5%
20,8%
2,9%
2,2%
3,5%
Sdr. Hygum Skole
4,7%
67,8%
29,8%
2,2%
0,0%
0,2%
Skodborg Skole
5,9%
58,6%
26,6%
8,4%
1,9%
4,5%
Øster Lindet Skole
3,7%
58,1%
41,7%
0,2%
0,0%
0,0%
Østerbyskolen
6,3%
57,8%
22,2%
18,0%
1,3%
0,7%
Åstrup Skole
4,5%
68,3%
30,8%
0,9%
0,0%
0,1%
Elevfraværet i Vejen kommune har et spænd fra 2,5 % til 6,6%. Assersbølgård har 1,7 % i fravær,
hvilket kan tilskrives at størstedelen af eleverne bor på skolen, derfor er de ikke sammenlignelige med de
øvrige skoler. Andelen af ulovligt fravær ligger med stor variabel fra 0,2 % til 20,4 %. De to skoler som
har markant højere ulovligt fravær er Bække Skole (20,4 %) og Østerbyskolen (18,0 %). Netop disse to
skoler har projekter i gang omkring trivsel, hvor der er to medarbejdere ansat, en på hver skole, til at
arbejde med øget familietrivsel. Et af målene med projektet er at nedbringe fraværet generelt, men i
særdeleshed det ulovlige fravær. Brørup Skole (10,1 %) og Gesten Skole (12,3 %) har ligeledes højere
ulovligt fravær, hvilket bør blive et fokusområde i det kommende skoleår. De øvrige skoler har en noget
lavere fraværsprocent på ulovligt fravær og vurderes at følge sagerne lokalt op på skolerne.
33
Samlede udgifter
Gennemsnit pr. elev
Udgifter til undervisningsmidler
Gennemsnit pr. elev
Uddannelse (netto)
Uddannelse (netto) pr. fuldtidsstilling
Fig. 24 Økonomi
7.764.000
53.606
198.000
1.367
70.000
8.537
Askov-malt skole
15.866.000
42.131
393.000
1.044
97.000
4.429
Brørup skole*
21.353.000
54.518
616.000
1.573
130.000
4.710
Andst skole
6.875.000
45.681
149.000
990
23.000
2.556
Bække skole
14.944.000
47.694
398.000
1.270
85.000
3.148
Føvling skole
6.782.000
52.136
120.000
922
10.000
1.351
Byagerskolen
8.276.000
49.956
200.000
1.207
74.000
9.024
35.838.000
45.990
1.107.000
1.421
213.000
4.065
4.724.000
72.770
132.000
2.033
20.000
3.571
Højmarkskolen*
31.405.000
55.939
786.000
1.404
217.000
4.844
Jels skole
Gesten centralskole
Grønvangskolen**
Hovborg skole
14.509.000
46.528
253.000
811
49.000
2.367
Lindknud skole
5.049.000
61.573
85.000
1.037
10.000
1.818
Lintrup skole
5.850.000
67.826
86.000
997
18.000
2.727
Læborg skole
5.763.000
63.738
107.000
1.183
17.000
2.464
Nørbølling skole
5.799.000
44.522
94.000
722
20.000
2.353
29.271.000
52.084
475.988
847
63.849
1.396
Rødding skole*
Sdr. Hygum skole
Skodborg skole*
Øster lindet skole
Østerbyskolen*
Åstrup skole
Gennemsnit
5.660.000
55.355
94.000
919
17.000
2.152
17.130.000
72.868
256.000
1.089
93.000
4.650
4.686.000
58.575
123.000
1.538
11.000
1.746
39.526.000
81.148
488.000
1.002
155.000
2.897
7.795.000
47.847
201.000
1.234
51.000
5.862
14.041.190
55.833
302.952
1.172
68.755
3.651
9.761.250
53.496
233.750
1.168
49.063
3.636
Skoler uden
specialklasser**
Gennemsnit
4.686.000
42.131
85.000
722
10.000
1.351
Maks
35.838.000
72.770
1.107.000
2.033
213.000
9.024
Spænd
31.152.000
30.639
1.022.000
1.311
203.000
7.673
Min
Alle Skoler
4.686.000
42.131
85.000
722
10.000
1.351
Maks
39.526.000
81.148
1.107.000
2.033
217.000
9.024
Spænd
34.840.000
39.017
1.022.000
1.311
207.000
7.673
Min
* skoler med specialklasser
** da Grønvangskolen kun har 11 elever i taleklasse ud af 817 elever, er den regnet med under skoler uden
specialklasser
34
Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret 2010. Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr.
elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere
klassekvotient end almenområdet.
Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev.
Andst skole
22,2%
77,8%
Askov-malt skole
23,1%
76,9%
Brørup skole
19,4%
80,6%
Byagerskolen
27,3%
72,7%
Bække skole
22,2%
77,8%
Føvling skole
20,0%
80,0%
Gesten centralskole
15,4%
84,6%
Grønvangskolen
27,6%
72,4%
Hovborg skole
12,5%
87,5%
Højmarkskolen
25,5%
74,5%
Jels skole
29,2%
70,8%
Lindknud skole
28,6%
71,4%
Lintrup skole
22,2%
77,8%
Læborg skole
11,1%
88,9%
Nørbølling skole
27,3%
72,7%
Rødding skole
31,5%
68,5%
Sdr. Hygum skole
16,7%
83,3%
Skodborg skole
23,5%
76,5%
Øster lindet skole
12,5%
87,5%
Østerbyskolen
30,8%
69,2%
Åstrup skole
33,3%
66,7%
18-29
30-39
40-49
50-54
55-59
60-64
65-69
I alt
Andel i % 2010
Andel i % 2011
Lærere
Alder
Andel kvinder i %
Andel mænd i %
Fig. 25 Lærernes køns- og alders-sammensætning
31
6,57%
8,49%
130 27,54% 23,58%
120 25,42% 26,04%
58 12,29% 11,51%
92 19,49% 19,62%
37
7,84%
9,62%
4
0,85%
1,13%
472 100,00% 100,00%
En stor gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem 55 - 64, hvilket vil give udfordringer med hensyn
til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen er dog faldet fra 29,2 % til 27,3%.
35
Fig. 26 Planlagte timer på skolerne – i forhold til vejledende timetal
0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl.
Fase
1
4.kl. 5.kl. 6.kl.
Fase
2
7.kl. 8.kl.
9.kl.
Fase
3
Andst skole
600
720
720
810
2250
840
870
870
2580
Askov-malt skole
600
720
720
810
2250
810
840
840
2490
870
Brørup skole
600
690
750
810
2250
810
870
840
2520
900
990
930
2820
Byagerskolen
600
720
713
803
2235
803
833
840
2475
Bække skole
600
720
720
810
2250
780
780
840
2400
840
960
960
2760
Føvling skole
600
690
713
803
2205
863
803
810
2475
Gesten skole
600
690
713
803
2205
840
810
840
2490
Grønvangskolen
757
757
787
832
2375
904
877
922
2704
870
990
930
2790
Hovborg skole
600
690
773
803
2265
803
863
840
2505
Højmarkskolen
600
720
720
810
2250
810
840
840
2490
870 1020 1020
2910
Jels skole
600
690
720
810
2220
810
840
840
2490
960
930
1890
Lindknud skole
600
690
783
843
2316
843
933
873
2649
Lintrup skole
600
720
750
870
2340
810
840
840
2490
Læborg skole
690
720
780
870
2370
900
930
840
2670
Nørbølling skole
600
690
720
810
2220
810
848
859
2518
Rødding skole
600
690
713
803
2205
803
833
840
2475
870
960
960
2790
Sdr. Hygum skole
600
690
720
820
2230
810
840
840
2490
Skodborg skole
600
690
720
810
2220
810
840
840
2490
870
960
960
2790
Øster lindet skole
600
750
750
810
2310
810
870
870
2550
Østerbyskolen
600
690
714
804
2208
804
835
900
2539
870 1020
960
2850
Åstrup skole
600
690
743
803
2235
803
865
870
2538
Gennemsnit
612
706
735
816
2258
818
850
852
2520
880
979
960
2816
690
713
803
2205
803
833
840
2475
870
990
930
2790
Vejledende timetal
Minimumstimetal
2150
2290
10.kl
870
960
915
2520
Min
600
690
713
803
2205
763
780
810
2375
840
930
930
1890
870
Maks
757
757
787
870
2375
904
933
922
2704
960 1020 1020
2910
960
Spænd
157
67
74
68
170
142
153
112
329
120
1020
90
90
90
1) Jels havde ikke 9. kl. i skoleåret 2010/11, derfor indgår de heller ikke i fase 3 gennemsnit.
Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang, og dækker over det planlagte antal timer, en
elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og
minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang – men minimumstimetallet opgøres pr.
fase.
Alle skoler overholder minimumstimetallet. En enkelt skole lever i fase 3 - i forhold til indberetningen ikke op til forventningen om, at alle elever i kommunen tilbydes det vejledende timetal.
36
Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010
Byrådet har ved godkendelse af de forrige fire kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle
handlingsplaner for enkeltskoler. Opfølgningen i forhold til de skoler, hvor det er nødvendigt med
målrettet indsats på specifikke områder, foregår i en konstruktiv og fokuseret dialog mellem
skoleledelsen og Dagtilbuds- og skolechefen. Indsatsen understøttes af skolevæsenets faglige
konsulenter. Det er Dagtilbuds- og skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig
til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet
37
Andst Skole
Afsnit 1 Indledning
Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier):
Andst Skole ligger ved hovedvejen mellem Vejen og Kolding. Skolen blev bygget i 1959 og har
gennemgået renovering i 2001. Bygningerne er tidssvarende og der er faglokaler til alle specialfag. Til
de enkelte klasser hører grupperum, lige som Andst Hallen ligger i forbindelse med skolen.
Skolen har 150 elever.
Andst Skole varetager en række opgaver inden for lov om folkeskolen:
•
Undervisning af elever fra børnehaveklasse – 7. klassetrin (fra skoleåret
2010/2011 børnehavekl. – 6. klasse)
•
•
Skolefritidsordning
•
Førskoleordning
Skolens læreplaner er Undervisningsministeriets Fælles Mål herunder læseplaner og beskrivelser for
fagene.
Skolens værdier er:
•eleverne udvikler nysgerrighed og lyst til at lære, samt udvikler evnen til at tænke og handle
kreativt.
•eleverne bliver i stand til aktivt at indgå i fællesskaber og demokratiske processer, og herigennem
udvikler evnen til at samarbejde i arbejds- og sociale fællesskaber.
•det sundhedsfremmende samvær – socialt/kulturelt, fysisk og psykisk – indgår som en naturlig del af
dagligdagen.
•skole-hjem samarbejdet foregår forpligtende og ligeværdigt og medvirker således til at fremme
udviklingen af den enkelte elev samt elevgruppen som helhed.
•skolens undervisning udviser høj faglig standard og tilstræber, at elevernes interesser og
forudsætninger danner grundlag for valget af emner og arbejdsformer.
Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering
1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16):
Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale test
ligger skolens elever gennemsnitligt over middel. Vi har desuden klasser, der ligger langt over
middel. Vores egne test i dansk for 1. – 7. kl. har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med
ca. 80-90 % af eleverne i A og B gruppen. Dvs. meget gode læsere, hvor A gruppen er hurtige og
sikre læsere og B gruppen lidt langsommere. Da vi har en meget stor andel af B-læsere forsøger
vi fortsat at gøre B-læserne hurtigere. Vores mål er så mange som muligt i A gruppen.
Vores matematiktest fra 1.-7. kl. viser, at næsten alle klasser ligger meget over middel. I flere
klasser ligger gennemsnittet over middel. Skolens faglige indsats i matematik fortsættes.
2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i
afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Skolen har arbejdet med læseindsatsen gennem klassesamarbejde og evaluering i teams. Et
arbejde der fortsættes i skoleåret 11/12. De nationale test og vore egne test viser, at arbejdet
bære frugt og at den fortsatte fokusering på området er lønnende. I de nationale test ligger
skolen over middel.
Naturfagene er forsøgt styrket gennem materialevalg og arbejdet med oprettelse af et
matematikværksted. Et arbejde der desværre ligger stille grundet arbejdet med børnecenter.
Udvikling af de bløde værdier arbejder skolen med gennem relationspædagogik og
klasserumsledelse. Vi laver UVM-termometer-undersøgelse en gang om året og vi konstaterer
elevtilfredshed inden for området.
Kursus i klasserumsledelse har været udført i samarbejde med UC Lillebælt og er færdiggjort
april-maj.
38
3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder:
Der er generel tilfredshed med udformningen og tilbagemeldinger. Elevsamtaler om sociale
kompetencer og fremtidige mål indgår i elevplanerne og udarbejdes i samarbejde mellem alle
klassens lærere. Der veksles mellem fagene i henhold til indsatsområder og nødvendighed.
4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort
i styrkeområder og forbedringsområder:
Der arbejdes fortsat med revision af skolens principper – et arbejde der forventes færdiggjort
efterår 2011. Lærerne arbejder individuelt med egne pædagogiske indsatser ved
kollegasupervision og TV-optagelser. Cooperativ Learning integreres fortsat i undervisningen.
5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5
opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Specialpædagogisk bistand har været givet i tæt samarbejde med klassens lærer i faget, således
at eleven så vidt muligt hele tiden er i relation til klassens pensum her ud fra er således givet
støtte til de delemner eleven har haft svært ved. Regelmæssige test har vist hvilke
indsatsområder der er. Forebyggende specialundervisning har været udført i klasserne 0. – 3. kl.
Specialundervisningen har været at betragte som et ”tilbud” til eleverne hvorfor lærerne også
hele tiden har arbejdet med både elevens og dennes forældres motivation for tilbuddet. Dette for
at opnå den største udnyttelse af resourcerne.
En del af den specialpædagogiske bistand har været ydet som vejledning til lærerens
undervisningsdifferentiering.
6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i
7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4
opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere
med linjefag):
Alle lærere har deltaget i kursus om klasserumsledelse i samarbejde med UC Lillebælt. Der har
været deltagelse på en-dagskurser vedr. fagopdatering. Der har været kollegial supervision samt
TV-optagelser af undervisningen med henblik på forbedring fagovergange i timerne.
Skolens fag varetages af enten linjefagsuddannede eller tilsvarende.
8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau,
jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder
Skolen har i året 2010/11 ingen problemer haft med at leve op til det vejledende
timetal. Skolens undervisning bygger på Fælles Mål 2009 som baserer sig didaktisk på
det vejledende timetal. Det faglige niveau har været fint og alle test taget i årets løb
viser gennemsnitlig over middel eller meget over middel.
Elevfravær: Skolen kategorisere fravær, hvor forældrene ikke giver skolen besked, som
værende ulovligt. I disse tilfælde tager vi kontakt og årsagen er for det meste en forglemmelse.
Bekymrende fravær betyder altid kontakt og møder med forældrene om sagen. Endvidere i
særlige tilfælde involveres TVÆRS
Skolens redegørelse og vurdering:
Skolen arbejder fortsat med fokus på uddannelse af hurtigere læsere. Vore test viser grundige læsere
med stor forståelse af det læste, men vi ønsker, at læsehastigheden fortsat øges.
Fremtidig arbejdes der på inklusionspædagogik, et indsatsområde der er politisk bestemt, men som vil
være grundlæggende i et kommende børnecenter. En indsats der vil strække sig over et par år og ske i
samarbejde med Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion
(NVIE).
39
Skolebestyrelsen v. Andst skole, har følgende svar til
kvalitetsrapport 2011.
Skolebestyrelsen henviser til skolens bemærkninger ang. Dækning af linjefagslærere:
Vi anvender 2 metoder til udregning af den procentvise linjefagsdækning.
1. Anvendes kun linjefag i beregningen har skolen en dækningsprocent på 57.
2. Skolen har en fast lærerstab med en læreruddannelse fra en tid, hvor der kun kunne
vælges to linjefag. De fleste har en grunduddannelse med kvalifikationer til at undervise
i almindelige skolefag fra 1. – 6. kl. (det faktum betragter vi som linjefagslignende).
Derfor mener vi, at 89% af undervisningen dækkes af lærere med linjefag eller
linjefagslignende kompetencer (grunduddannelse efter daværende lov om
læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i fagene 1.-6. kl.). For at
opkvalificere lærerne opfordrer vi til at sætte ressourcer af til kurser, som kan give
lærerne et fagligt løft inden for deres fagområde.
Inden for vores specialpædagogiske bistand er 25% linjefagsuddannede eller med
tilsvarende kompetencer.
Skolebestyrelsen bemærker at:
Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale
test ligger skolens elever gennemsnitligt over middel.
Da vi jævnfør kommunes ønsker om etablering af børnecenter i Andst; har vi startet flere
tiltag op, med henblik på dette! Her kan nævnes:
Skolen og Skolebestyrelsen har indledt et samarbejde, med børnehaven og dennes
bestyrelse.
Vi har udarbejdet en ”Procesbeskrivelse”, sammen med de indblandede parter der
angiver hvordan, og hvornår der bliver dannet et børnecenter i Andst.
Der er startet et samarbejde med UC Syddanmark (NVIE) omkring overgang til
børnecenter i Andst; hvorunder alle medarbejdere ved skolen og børnehaven, allerede
har været på et ugekursus i ”Social Inklusion”.
Andst SFO – har en stor styrke i rummelighed og plads til alle, både til dem der har brug
for ro og fordybelse, og dem der har behov for bevægelse!
Skolebestyrelsen i Andst.
40
Askov-Malt Skole
Afsnit 1 Indledning
Askov-Malt Skole, er en skole med (pr. 01.08 11) 345 elever fra 0.- 6. årgang. I perioden fra 1. april –
1. juni er der yderligere tilknyttet førskole således at antallet af elever stiger til ca. 395.
Skolen har 14 klasser og er en gennemført 2-sporet skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 24,6.
Skole
Team
Team
Team
Team
Team
Team
Team
og SFO har organiseret sig i team.
1: 0.-2. A spor
2: 0.-2. B spor
3: 3.-4. årgang
4: 5.-6. årgang
5: Vejlederteamet: læsevejleder, inklusionsvejleder, pædagogisk servicecenter og IT
1 SFO: 0.-1. årgang
2 SFO: 2.-3. årgang
Personalet arbejder i team.
Læsevejleder og inklusionsvejleder arbejder sammen om vores såkaldte ”drivhus” – stedet for særlige
indsatser indenfor AKT og de faglige områder.
Strukturen for 0.-2. årgang er forberedt til kommende aldersblandet undervisning. Strukturen åbner
mulighed for øget fleksibel holddeling horisontalt og vertikalt.
Askov-Malt Skole lægger vægt på faglighed i såvel de boglige som i de kreativt musiske fag.
På Askov-Malt Skole arbejder vi med afsæt i følgende værdier:
•
•
•
•
•
Anerkendelse og gensidig respekt
Ordentlighed
Faglig og social ansvarlighed
Selvværd
Mangfoldighed som styrke
Vi lægger vægt på at Askov-Malt Skole er et væksthus hvor både børn og voksne trives.
Askov-Malt Skole har en aktiv og engageret forældrekreds.
Askov-Malt Skole er ”fødeskole” for Grønvangskolen
1. Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i
Dansk (OS64) 1. årgang (A1 og B1 læsere) resultat for de sidste 4 år:
År
2008
2009
2010
2011
Vejen kommune
74,6 %
77,1 %
83,4 %
84,7 %
Askov-Malt Skole
87,2 %
98,3 %
92,7 %
100 %
Askov-Malt Skoles læseresultater ligger generelt markant over gennemsnittet. – Også i forhold til
de nationale test på henholdsvis 2., 4. og 6. årgang.
Skolens nye struktur og pædagogiske fokus omkring øget fleksibel holddeling, vil sammen med
nødvendig systematisk evaluering også tilgodese elever med særlige forudsætninger.
På 6. årgang vil det være relevant at arbejde yderligere på området omkring sprogforståelse.
Hvilket falder fint i tråd med det kommunale indsatsområde faglig læsning i fase 2, der
naturligvis fortsætter jf. DUA 11.
41
I de nationale test foretaget i matematik på 3. og 6. årgang ligger 3. årgang pænt og 6. årgang
markant over gennemsnittet. Den naturvidenskabelige fagrække er stadig et fokusområde,
således her skal arbejdes mere systematisk med evalueringskultur- og værktøjer. Med 2
nyansættelser med linjefag på området er teamet godt på vej.
Skolen har arbejdet med flg. Kommunale mål:
Fokus på skriveog læseindsatsen i fase 2:
Læsevejleder, lærerteam og ledelse har arbejdet og iværksat en række tiltag jf. DUA 10 – denne
proces fortsættes.
Styrkelse af naturfagene:
Det er en styrke at skolen har ansat to lærere med linjefag i natur og teknik, de har sammen
med øget inddragelse af konsulenten påvirket udviklingen af fagene, således de har højere grad
af fokus. Det faglige miljø skal fortsat udvikles.
Udvikling og synliggørelse af de bløde elevkompetencer:
Styrkes i høj grad af skolens ændrede struktur, hvor færre lærere har fast samarbejde om de
enkelte årgange. Hvor ressourceteamet i høj grad er kollega vejledere på bl.a. AKT-området.
Øget fokus på holddeling. Et netop overstået fælles kompetenceløft for hele personalet i
læringsledelse og anerkendelse (inklusion)
Nedbringelse af sygefravær:
Ved hjælp af målrettet indsats i MED, fokus på trivsel og kompetenceløft er der fortsat et lavt fra
dag til dag sygefravær på Askov-Malt Skole. (Vi har dog haft en periode med
langtidssygemeldinger) tendensen 2010/11 er et fald på 0,1 %
Den professionelle skole, lærer og leder (eget mål):
Efter en omlægning af skolens interne struktur, to forløb af henholdsvis 25 og 30 timers fælles
kompetenceløft for hele personalet omkring inklusion og refleksion over egen praksis, øget
mulighed for fleksibel holddeling er vi rigtig godt på vej. Ledelsen ser frem til efterårets besøg i
undervisningen med efterfølgende samtaler.
Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplaner. Den er ensartet og i elektronisk form.
Den opleves som et brugbart værktøj i forhold til løbende målfastsættelse, evaluering og
justering.
Skolens medarbejdere arbejder refleksivt og udviklingsorienteret omkring egen pædagogiske
praksis. Som en del af denne proces bliver relevante områder drøftet i skolebestyrelsen og kan
indgå som et princip for skolen. Skolens principper kan findes på skolens hjemmeside.
Det specialpædagogiske team består af to vejledere/ressourcelærere, der varetager hele skolens
specialpædagogiske område. Dette gør ressourcen meget fleksibel således de både giver faglige
løft, AKT-forløb og kollegavejledning.
Øgede holddelingsmuligheder giver rum for differentieret undervisning, der i højere grad
tilgodeser elevernes niveau.
Der afholdes konferencer med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse kvartalsvis eller oftere
42
ved akut behov.
Sammen med den systemisk værdsættende og anerkendende tilgang der er overalt i skolens liv
vurderes et godt fundament og grundlag for den specialpædagogiske bistand.
6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf.
data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Askov-Malt Skole har ikke specialklasser
Der er ganske få elever med dansk som andet sprog. Disse modtager kvalificeret undervisning på
området.
med linjefag):
Lærerne på Askov-Malt Skole er læreruddannede.
Som personalegruppe vurderes kompetencerne som yderst gode og fagprofessionelle. Det
tilstræbes naturligvis, at underviseren har linjefag eller tilsvarende kompetencer.
Der skal fortsat være løbende fokus på efteruddannelse for at modsvare krav og indsatsområder.
jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Det er vigtigt, at skolen tildeles økonomi og timeressourcer, således der fortsat kan
drives skole, hvor eleverne trives og undervisningen er af høj kvalitet.
Fleksibel holddeling og snart aldersblandet undervisning tilgodeser inklusionstænkningen, herunder også elever med særlige forudsætninger, et område vi sigter
efter, at videreudvikle. Kompetenceudviklingen af personalet på disse områder har
været og vil fortsat være, yderst relevant.
Helhedsskole ville i den sammenhæng betyde en mulighed for at skabe usynlige
grænser mellem pædagoger og lærerpersonalet, det kunne danne rammen for et øget
samarbejde om læring, så vi i højere grad har mulighed for helhedstænkning på
skolestartsområdet.
Elevfravær: På Askov-Malt skole oplever vi ikke et elevfraværsmønster, der giver grund til
bekymring og har derfor ikke foretaget nogen ledelsesmæssig dispositioner
På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det prioriteret at:
•
•
•
•
•
IT i undervisningen fortsat skulle vægtes. Smartboard i alle klasselokaler, intranettet som
primær skriftlig kontaktplatform mellem personale/forældre og elever og brug af relevante
undervisningsrelaterede programmer understøtter i høj grad denne udvikling
Elevplaner som et af redskaberne til løbende evaluering øger fokus/bevidsthed og styrker
dermed elevernes udbytte af undervisningen
Klassekonferencer med lærerteam, ledelse og vejledere, med videndeling i forhold til
testresultater, skaber sammen med ledelsens besøg i undervisningen mulighed for refleksion
over praksis. Denne refleksion er et fast punkt på alle teammøder således læringsrummet
gensidig tilpasses eleven både fagligt og socialt.
Det opleves som en styrke at læseløft anvendes i fase 1
Holddelingen er nu sat i system, fremadrettede evalueringer bliver imødeset med stor fokus.
43
18. november 2011
Side 44 af 109
Skolebestyrelsen på Askov-Malt Skole har efter drøftelse af kvalitetsrapporten 2011 følgende
udtalelser:
Kvalitetsrapporten er et relevant redskab til at dokumentere, evaluere og drøfte skolens pædagogiske og
faglige udvikling.
Opstilling af mål og fastsættelse af kvalitetskriterier for disse, løfter processerne og gør dialog og refleksion
mere systematisk.
Vurderinger i forhold til den kommunale sammenfatning
Askov-Malt Skole har et lavt udgiftsniveau i forhold til skoledrift for den enkelte elev. Askov-Malt Skole har
generelt høje klassekvotienter.
Askov-Malt Skole har fine test og prøveresultater, som ligger noget over det kommunale gennemsnit og
bedre end det foregående år. Dette ”forspring” skal bibeholdes og udvikles i de kommende år. De frivillige
nationale test indgår som et redskab i den løbende evaluering af den enkelte elev.
Skolens fokus på fleksibel holddannelse forventes i inklusionstænkningen også at tilgodese elever med
særlige forudsætninger.
Der skal fortsat arbejdes med en mere systematisk evaluering af naturfagene og skrive-og læseindsatsen i
fase 2.
Vurderinger i forhold til skolens sammenfatning
Skolebestyrelsen vurderer, at Askov-Malt Skole er i god udvikling. Skolen har et professionelt og
udviklingsparat personale, der yder en stor indsats. Fokus og refleksion på egen praksis medvirker til øget
bevidsthed omkring mange måder at lære og være på, således vi i endnu højere grad er bevidste om at
tilpasse os målgruppen.
En positiv og interesseret forældrekreds understøtter skolens mangerettede tiltag.
Vurderinger i forhold til udviklingsområder
Askov-Malt Skole har ændret på strukturen, således der er faste lærerteams omkring de enkelte årgange.
Det giver bedre muligheder for at udnytte holdtimerne optimalt. AKT og den specialpædagogiske bistand
varetages af to ressourcelærere i fuldt skema. Ressourcen er derfor meget fleksibel i forhold til faglige løft,
AKT-forløb og kollegavejledning.
Hele personalets kompetenceløft omkring klasserumsledelse, anerkendelse og systematisk refleksion over
egen praksis opleves som særdeles opkvalificerende i forhold til skolens fokus på:
- Fleksibel holddannelse
- Læringsrummet og læringsledelse.
I forhold til skolens arbejde med elevplaner er det skolebestyrelsens ønske, at elevplanerne på sigt kommer
til at indeholde vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel, f.eks. med pil op/pil ned i forhold til sidst, da
barnets og skolens opfattelse ikke altid er helt den samme.
Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel på skolen og i SFO´en, så alle oplever samhørighed og lyst
til læring i en positiv atmosfære.
Skolebestyrelsens intension er, at de eksisterende principper løbende skal revideres og udvikles samtidig
med, at der i samarbejde med personalet arbejdes på udvikling af yderligere relevante principper – også for
SFO´en.
På skolebestyrelsens vegne
Tine Lykke Thomsen
Formand
44
Assersbølgård
Afsnit 1 Indledning
Kostskolen Assersbølgård er en kostskole drevet af Vejen kommune, oprettet i henhold til
folkeskolelovens § 20 stk. 2 med en tilhørende bo-institution oprettet efter serviceloven § 67. Pr. 1.
august 2011 er der desuden et STU dagtilbud.
Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser lidt uden for Lindknud. Bygninger og dertilhørende jord
er meget velholdte.
På skolen er der plads til 36 døgnelever og 20 dagelever.
Skolen arbejder ud fra følgende grundlæggende værdier:
Nærvær, samvær og forståelse.
Accept, tolerance og anerkendelse,
Relationer.
Der er ikke lavet DUA i 2010 og der er ikke lavet KR 10 , så jeg har vurderet ud fra den nyeste DUA,
som jeg har lavet sammen med skoleforvaltningen. Derfor er der mange steder, hvor der ikke er
mulighed for evaluering.
Jeg har valgt den nyeste DUA. Styrkerne i vores DUA er, at der er en god sammenhæng mellem
indsatsområderne. Forbedringsområderne er at få givet personalet et ejerskab til fokuspunkterne.
Dette gøres ved, at have fokuspunkter på, når vi holder møder.
Derudover er der på pædagogisk råd en gang om måneden et af områderne, der får lidt mere
opmærksomhed.
Der bliver arbejdet systematisk med elevplanerne. Der arbejdes med et dynamisk dokument som
bruges meget i samarbejdet mellem forvaltningen, forældrene og personalet. Lærerintra bliver
brugt i dette arbejde.
Forbedringen kunne være at inddrage eleverne mere i dette arbejde.
med linjefag):
45
Vi skal til at arbejde med de specialpædagogiske kompetencer. Området har udviklet sig meget
indenfor de seneste år. Vores viden skal fornys.
Ingen bemærkninger
46
Brørup Skole
Afsnit 1 Indledning
Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning):
Brørup Skole ligger midt i Brørup By.
Skolen er overbygningsskole for Byagerskole, Nørbølling Skole og Lindknud Skole og modtager eleverne
herfra efter 6. klasse.
Der undervises faseopdelt, børnehaveklasse – 3. klasse i fase 1,
klasse – 6. klasse i fase 2 og 7. klasse – 9. klasse i fase 3.
Desuden har skolen specialklasser og en SFO ordning omfattende børn fra 0. – 3. årgang.
Fase 1 og 2 er der en/to klasser pr. årgang mens fase tre har 3 klasser pr. årgang.
Skolen har fokus på elevernes og medarbejdernes trivsel som en forudsætning for udvikling.
Brørup Skole ønsker at være kendetegnet ved, at den til stadighed arbejder for:
- at den enkelte elev føler sig betydningsfuld i fællesskabet og oplever selvværd
- at alle handler i respekt for andre
- at alle tager ansvar og udnytter sine kompetencer
- at alle forholder sig selvstændigt til sin omverden
Brørup Skole lukker.
Bygninger vil fra 1. august 2011 blive brugt som en afdeling af byens ny fællesskole Brørupskolen.
Brørupskolens personale kommer fra nuværende Brørup Skole, Nørbølling Skole og Byagerskolen.
1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test og prøver – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder
og forbedringsområder
Skolen har fortsat arbejdet med at forbedre elevernes udbytte af undervisning.
I år valgte vi at gennemføre de nationale tests slut januar - primo februar ud fra den tanke, at
testresultaterne skal bruges fremadrettet som en synlig platform for øget fokus på den enkelte
elevs udbytte af undervisning. Nationale test resultater viser, at for mange elever præsterer
under gennemsnit på landsplan.
Skolens test/prøve resulter er ikke tilfredsstillende, og der skal fortsat fokuseres på forbedringer.
Ledelsesteamet håber, at test resultaterne kan bruges til at skabe en fælles forståelse blandt
skolens elever, forældre og personale om nødvendigheden af at fokusere på at forbedre den
enkelte elevers udbytte af undervisningen.
Fremadrettet vil vi arbejder for, at den nye fælles skole bruger de frivillige tests i januar og de
nationale tests i maj, så det endelige billede af elevernes præstationer bedre kan sammenlignes
med landsgennemsnittet.
Skolens personale har arbejdet med både kommunale og lokale mål. Men den kommunale
skolestrukturdebat har medført usikkerhed og frustrationer blandt både personale og ledelsen.
Det har haft negativ betydning for det målrettede fokus på skolens faglige udvikling.
Skolens leder har siden efterår 2010 været meget involveret i forberedelsen af en eventuel
fusion. En afdelingsleder blev flyttet til Lindknud Skole januar 2011, og nogle medarbejdere samt
den tilbageblevne ledelse fik derved flere driftsopgaver.
Undervisningsmiljøundersøgelsen og observationer bekræfter, at det er lykkedes at sikre eleverne
en tryg hverdag, og personalet har ”overlevet” fusionsprocessen. Men testresultaterne viser, at
skolen har stået stille i forhold til forbedringer af elevernes faglige udbytte af undervisning.
Overordnet har skoleåret 2011-2012 været et meget anderledes år end forventet da DUA 2010
blev skrevet:
47
Ledelsen har haft mere fokus på fusionen samt elevernes og medarbejdernes trivsel og mindre
fokus på pædagogisk ledelse og forandringsledelse.
Styrkeområder findes i synliggørelsen af arbejdet med de bløde elevkompetencer, den videre
udvikling af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum samt øget fokus på
medarbejdernes sygefravær.
Forbedringsområder findes i forhold til pædagogisk ledelse og forandringsledelse i relation til
medarbejdernes fokus på elevernes faglige udbytte af undervisning.
Brørup Skole har haft fokus på:
1.
•
•
•
Forbedring af det faglige niveau inden for naturfag:
Der er etableret fælles fagteams med forbundne skoler.
Et natur/teknik-lokale er etableret.
To lærere har gennemført linjefagsuddannelse i fysik/kemi.
2. Videreudviklingen af skolens specialpædagogiske indsats:
•
Den videre udvikling af skolens resursecenter har givet øget fleksibilitet, hvor indsatsen er
målrettet den enkelte elevs behov. Det har haft en positiv effekt på den forbyggende indsats, og
en gavnlig effekt på elevers udbytte af undervisning samt deres trivsel (AKT indsats).
•
Videreudviklingen af rammen for specialundervisning (resursecenter) samt den forbyggende
indsats har også fremmet lærernes opmærksomhed på nødvendigheden af
undervisningsdifferentiering og dokumentation.
3. Dansk som andet sprog:
•
Samarbejdet med Østerbyskolen og Integrationsafdelingen har videreudviklet skolens
kompetencer inden for tosprogsundervisning. Men det øgede antal af tosprogede elever har
været en udfordring, som vi skal holde fokus på og tænke ind i skolens efteruddannelsesplan.
4. Videreudviklingen af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum:
Samarbejdet mellem ledelse, TR og medarbejdere har været åben, fremadrettet og givtig. Men
der skal fortsat arbejdes med en fælles forståelse af mulighederne og begrænsninger i relation til
arbejdstidsaftalen.
48
Byagerskolen
Afsnit 1 Indledning
Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/
sammenlægning):
Målet for Byagerskolen er at skabe en kundskabsformidlende og kreativ/musisk skole med et højt
informationsniveau og et veludviklet forældresamarbejde.
I en åben og venlig atmosfære sættes barnet ud fra et helhedssyn i centrum med hensyntagen til
dets intellektuelle, fysiske, psykiske og sociale udvikling.
Kundskaber og færdigheder formidles i et godt, socialt klima, der skabes gennem åbenhed,
demokrati, fælles ansvarlighed, gensidig respekt og tolerance.
I et samfund med stadigt stigende brug af informationsteknologi stiler skolen mod at gøre eleverne
fortrolige med brugen af IT, ligesom bevidstheden omkring natur, teknik og miljø styrkes. Den
historiske og kulturelle baggrund danner grundlag for elevernes mulighed for at udvikle egen livsstil.
Skolens lærere og pædagoger skal til stadighed udvikle deres faglige kompetence ved kurser i nye
fag og kritisk ajourføring af metoder og materialer inden for alle fag.
De undervisningsmidler, der anvendes skal være fuldt ud tidssvarende og af bedste pædagogiske
kvalitet.
Skolen ønsker aktivt at inddrage nærmiljøet og det omgivende samfund i det daglige arbejde.
Skolen søger til stadighed at forny sig gennem forskellige udviklingsarbejder.
Byagerskolen er beliggende i et sundt, attraktivt og aktivt boligområde med stor tilgang af elever.
Der bygges fortsat meget i området ved Søparken og omkringliggende nye kvarterer.
Byagerskolen har en central placering tæt ved idrætshaller, boldbaner børnehave, bibliotek,
foreningshus, bypark...og trods byskole også en beliggenhed tæt ved naturen.
Byagerskolens fysiske rammer - ”9 parcelhuse på række med en kæmpe baghave” giver udslag i et
godt miljø, som med stor sandsynlighed også styrker fagligheden.
Byagerskolen har pt. 152 elever
og forbedringsområder:
På alle klassetrin har resultaterne forbedret sig i forhold til sidste år.
Forbedringsområder:
Øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3
Der har været fremgang at spore og resultaterne i Nationale test viser det.
Styrkelse af naturfagene.
Der er arbejdet med bevidsgørelse af evaluering og dokumentation. Styrkelsen af faget er også
kommet med øget brug af N/T lokalet
Udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elev kompetencer (kreativitet,
innovation, samarbejds- og problem løsningsevne)
Gennem skolesport arbejdet med samarbejde. Eksperimenterende opgaveløsninger i n/t.
Skiftende udstillinger fra sløjd, håndarbejde og billedkunst. I andre fag fremstilling og
præsentation af arbejder i Power point. Alt sammen noget der har været med til at synliggøre for
eleverne og lærer hvordan opgaver kan løses.
Medarbejdernes sygefravær
Er på 3,2%. I forbindelse med opfølgningen af ”trivselsundersøgelsen” i MED udvalget og pæd.
Råd, har der ikke været nævnt punkter der har givet anledning til ekstra focus.
Sociale kompetencer:
49
At der i årsplanlægningen har været skrevet sociale mål ind, har bevirket at man i klasserne har
været ekstra opmærksom på at øge trivslen i klasserne. Generel focus på et bedre sprog. Arbejde
med konfliktløsning. Trivselsundersøgelse i klasserne 4-5 gange årligt. Øget trivsel på skolen er
oplevet ved færre konflikter og en glad og tryg flok børn.
*Den fortsatte focus på evaluering er medvirkende til den styrkelse i fagene vi har set.
*IT- området har desværre igen i år været præget af centrale nedbrud og systemer der ikke virkede
optimalt.
* Arbejdet med sociale kompetencer har været til stor glæde både for lærer og elever, især i år, hvor
skolen har været i en nedlægnings/omlægnings proces.
* Året har generelt været præget af denne proces.
50
Bække Skole
Afsnit 1 Indledning
Bække Skole ligger i den nordlige del af Vejen Kommune. Skolen er overbygningsskole for Gesten Skole.
Der er således tale om et meget stort skolediskrikt. Der er 350 elever på skolen. Der er typisk mellem
26 og 30 elever på en årgang. Meget ofte er det derfor uvist, om der på en årgang kan oprettes en eller
to klasser. I dette skoleår er der i alt 17 klasser. Der er til skolen knyttet en Skolefritidsordning, hvor ca.
110 børn modtager et pædagogisk pasningstilbud.
Siden august 2010 er der nyansat 8 lærere ved skolen.
Skolen er bygget i 1901, og er igennem årene blevet udbygget en del gange. Senest i 2002, hvor den
nye indskolingsafdeling og SFO blev taget i brug.
Vores holdningsmæssige udgangspunkt er en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Vi
sætter elevernes trivsel meget højt, og vi tror på at vi med tydelige og ambitiøse faglige mål skaber et
godt fundament for vores virksomhed.
Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet en ny vision for Bække Skole.
Ledelsens vurdering af skolens resultater – test, prøver, m.m. – jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og
forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Der er igen i år tale om relativt
store udsving i resultaterne af de nationale test. Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne. Der
er således ikke belæg for at foretage større samlede konklusioner. Hver enkelt klasses resultat vurderes
særskilt og danner baggrund for dialoger. Som altid har denne fundet sted ved interne klasseteammøder,
klassekonferencer og teamsamtaler.
For at denne dialog er professionel, og kan danne baggrund for udvikling er det af stor betydning, at det
udelukkende er lærere med linjefagsbaggrund der underviser i fagene. Fra år til år er der store udsving i,
hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøverne i naturfagene. I dette skoleår er det derfor et
indsatsområde for os, at lærere der underviser i disse fag i fase 3 får mulighed for i højere grad at
arbejde sammen, at videreuddanne sig sammen og at udveksle erfaringer om undervisningen.
Tilsvarende finder der som hidtil et fagteamsamarbejde sted i dansk og engelsk.
Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5
opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Trods en aktiv indsats på området er det endnu ikke
lykkedes at nedbringe elevfraværet. Vi har fortsat fokus på området og sætter i dette skoleår yderligere
tiltag i gang i forventning om at kunne se resultater ved skoleårets udgang.
Vedrørende læsning og faglig læsning har vi planlagt to kursuseftermiddage i efteråret 2011 i samarbejde
med UC-Lillebælt.
Vedrørende inklusion har alle lærere og uddannede pædagoger gennemført et 30 timers kursus i ugen op
til skolestart, ligeledes i samarbejde med UC-Lillebælt.
Vedrørend naturfag har vi prioriteret disse fag højt i forbindelse med kursustildelingen, og opfordret
lærerne til at søge kurser i faggrupper.
Fælles for de fire nævnte områder er, at der er tale om en fortløbende indsats. Til styrkelse af fase tre
har vi tildelt dansk- og matematiklærerne på 8. og 9. årgang en ekstra ugentlig lektion. Vi opfordrer til at
disse timer bruges til at give eleverne flere valg, at arbejde mere projektorienteret og bruge andre
arbejdsformer, samt at udvikle elevernes evner i retning af de kreative, problemløsende og innovative
kompetencer. Yderligere har vi parallellagt en betragtelig del af timerne i de timemæssigt tungeste fag på
de enkelte årgange, allerede fra 7. klasse.
Vi forventer at eleverne i den daglige undervisning vil kunne profitere af lærernes deltagelse i fagteams
på tværs af skolerne.
Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og
forbedringsområder:
Skolens ledelse har i enighed med personalet fra starten valgt at se de obligatoriske elevplaner som en
mulighed for at give evalueringen en saltvandsindsprøjtning og styre de halvårlige samtaler mellem skole
51
og hjem. I de statusundersøgelser der blevet lavet i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen blev det
antydet, at elevplanerne ikke stod klart nok i især elevernes bevidsthed. Af denne grund har vi i løbet af
de seneste år arbejdet med at få elevplanerne udformet sådan at det i højere grad blev en del af det
daglige samarbejde. Der er af skolens personale lavet en hensigtserklæring for vores arbejde med
elevplaner, men skolens bestyrelse har endnu ikke udarbejdet egentlige principper for elevplansarbejdet,
dog har den fulgt nøje med i arbejdet og har også stået for en evaluering af arbejdet. Elevens sociale
udvikling og trivsel indgår i arbejdet og for de yngste elevers vedkommende foregår det i samarbejde
med SFO. Et af målene er, at elevplanerne løbende ajourføres gennem skoleåret.
Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder: Der er indenfor det det sidste års tid udarbejdet/revideret
handleplaner for pædagogisk servicecenter, brugen af IT i undervisningen og for vores ressourcecenter
(faglig specialundervisning og AKT), samt mål- og indholdsbeskrivelse for SFO.
Vi har på flere områder hensigtserklæringer, hvis formål er at skabe klarhed over hvilke forventninger vi
ideelt set har til disse områder.
Skolebestyrelsen havde ved sin tiltræden i august 2010 intentioner om at starte en løbende ændring af
skolens principper, men meget af bestyrelsens arbejde kom til at bestå af at forholde sig til Byrådets
forslag om at nedlægge fase 3 på Bække Skole. Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet ny en
vision for Bække Skole. Denne vision kommer til at danne baggrund for det kommende arbejde med
principper.
Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder: Skolens specialpædagogiske bistand varetages af vores
Ressourcecenter, hvor 6 fagligt kompetente lærere både løser de opgaver, der er rent faglige og de
opgaver der handler om fx adfærd. Vi oplever en stigende til- og fraflytning til vores område, og vi
skønner at befolkningssammensætningen er under forandring. Derfor er det nødvendigt, at vi i
tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand må være fleksible og tænke dynamisk. Vores
klassestørrelser gør det nu muligt, at vi lettere etablerer holddeling.
Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder: Antallet af elever der har dansk som andetsprog har over de
senere år været beskedent, dette giver ikke anledning til en valid vurdering.
Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i
styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag):
Lærergruppen har gennem de seneste par år gennemført forløb om klasserumsledelse, læringsstile,
cooperative learning, læsning og faglig læsning samt inklusion.
Vi kunne stadig ønske os bedre økonomiske muligheder for at efteruddanne lærerne fortløbende, navnlig
hvad angår faglige kurser, og på et niveau der gør dem i stand til konstant at kunne leve op til de krav
der stilles.
En stor del af skolens timer, navnlig i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi, læses af
linjefagsuddannede lærere og vi har gennem de seneste par år fået tilført nye kompetencer i forbindelse
med udskiftning og forøgelse af personalegruppen.
Det lave sygefravær hos lærerne er med til at give stabilitet og kvalitet i undervisningen.
Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau,
Rammebetingelserne gør det muligt for os som minimum at læse det vejledende timetal. Vi kunne ønske
bedre økonomiske muligheder vedr. de lokalemæssige forhold for f.eks. i højere grad at kunne arbejde
projektorienteret, ligesom dette vil kunne understøttes af øgede investeringer i ny teknologi.
Elevfravær:
Vi mener ikke, at de 20,4 % er et dækkende billede af virkeligheden. Det er derimod et billede på, at der
i forbindelse med indberetningerne kan være tale om tolkningsmuligheder, der er med til at give et
upræcist billede af det samlede fraværsmønster.
Samlet set har vore elever gået i skole 70.000 dage i løbet af skoleåret. Den samlede fraværsprocent
udgør omsat til sygedage ca. 3990. Ifølge de indberettede tal skulle en femtedel af dette være ulovligt
fravær, hvilket svarer til knap 800 dage i alt. Vi har grund til at tro, at en stor del af disse dage i stedet
skulle have været registreret som sygdom, og at manglende/forsinkede beskeder fra hjemmene kan
52
være årsagen her til.
Lærerne skal i indeværende skoleår være mere opmærksomme på registreringen.
Samlet set finder vi stadig elevfraværet for højt og har derfor fra starten af dette skoleår indført en
skærpet og ændret fraværspolitik, hvilket vi forventer at kunne aflæse resultaterne af, i talmaterialet ved
udgangen af skoleåret.
I skoleåret 2010-11 havde vi på skolen et omfattende kursusforløb om klasseledelse for alle lærere.
Kursets formål var at give lærerne øget kendskab til hvordan relationer og kommunikation er et
fundament for god klasseledelse.
Det faglige niveau er desuden søgt forbedret gennem en øget fokus på, hvordan teamene arbejder og
fungerer sammen, forsøg på at styrke fagudvalg, tydelige handlinger i forhold til
elevers fravær, øget fokusering på kvaliteten af faglige årsplaner herunder evaluering, teamsamtaler
med ledelsen samt klassekonferencer. Der er således tale om en bred vifte af kontinuerlige handlinger,
der hver for sig bør have en positiv effekt på det faglige niveau.
Når dette er noteret, så skal alle parter også være bevidste om, at det er relativt let at introducere et
indsatsområde. Langt den største udfordring består i at følge initiativer til dørs. Det er vores oplevelse,
at et initiativ ofte ikke for alvor bliver iværksat, således at slutbrugere kan mærke det, fordi forskellige
omstændigheder gør, at et indsatsområde for lov til at leve sit eget stille liv.
53
VEJEN KOMMUNE
BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække
Tlf.: 7996 5656
E-mail: [email protected]
Vejen Kommune
Dagtilbuds – og skoleafdelingen
Østergade
6630 Rødding
Bække, den 12. okt. 2011
Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2011
Det er med glæde, at vi konstaterer, at Bække Skole ved afgangsprøverne i sommeren 2011
trækker op på kommunens samlede gennemsnit, samt ikke mindst, at der på skolen er
iværksat flere tiltag, der også fremadrettet har til hensigt at sikre faglig fremgang. Her tænker
vi blandt andet på indsatsområderne ”naturfagsundervisningen i fase 3” samt ”faglig læsning”.
Det er endvidere med stor tilfredshed, at vi iagttager, at skolen også i år klarer sig rigtig flot,
når man ser på overgangen til ungdomsuddannelser. Vi efterlyser dog et system, der kan
spore, hvilke valg elever fra fase 3 skolerne træffer efter 10. klasse.
På et område er vi dog bekymrede. Det er vores indtryk, at elever og personale må udvise stor
tålmodighed i forhold til computere og det trådløse netværk. Problemerne er så tunge og har
stået på i så lang tid, at lærere ofte undlader at inddrage IT i deres undervisning i situationer,
hvor det ellers ville have været oplagt.
Dette er i høj grad ude af takt med de krav og forventninger som er til folkeskolen på dette
område. På sigt vil det få synlige konsekvenser for det faglige niveau i kommunen. De beløb
som Vejen Kommune i de kommende år sætter af til nyanskaffelser og suppleringer inden for
dette område er langt fra tilstrækkelige. Vi vil, med mindre man ændrer strategi, i løbet af få
år være sat 10 år tilbage inden for IT.
Jens Erik Guldbjerg Iversen
54
Føvling Skole
Afsnit 1 Indledning
Føvling Skole har 105 elever fordelt på 7 klasser fra 0. – 6. klasse. Føvling Skole blev bygget i 1963 og
gennemgik en større renovering i 2005. Føvling Skole er fødeskole til Højmarkskolen. Vi er opdelt i 2
afdelinger: lille afdeling med elever fra 0. – 3. klasse og store afdeling med 4. – 6. klasse. I tilknytning
til skolen har vi en SFO, Solstrålen, med 39 børn. SFO’en har til huse i egen bygning i umiddelbar
tilknytning til skolen. SFO-bygningen blev opført i 1998. SFO modtager hvert år 1. april førskolebørn.
Formålet er, at overgangen fra børnehave til SFO/skole skal smidiggøres og skabe større tryghed.
Fra efteråret 2010 har skolens idrætsundervisning fundet sted i minihallen i det nyopførte Landsbyhus.
Der er en god forældreopbakning til skolens arbejde og arrangementer.
Institutionens arbejde og hele hverdag bygger følgende grundlæggende værdier:
•
Engagement
•
Ansvar
•
Kompetence
•
Tryghed og trivsel
•
Fællesskab
•
Kommunikation
•
Tillid og respekt.
styrkeområder og forbedringsområder: Læsetesten i 1. klasse (OS 64) viser at klassen placerer
sig i den øverste del af landsgennemsnittet.
Ordlæseprøven i 1. klasse viser, at klassen ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet.
En mindre elevgruppe er blevet tilbudt et læseløftkursus i tæt samarbejde med læsevejleder og klasseteam.
Den nationale test i dansk i 2. klasse: her ligger Føvling Skole på landsgennemsnittet.
På baggrund af testen skal der fokuseres yderligere på afkodning og tekstforståelse.
Den nationale test i dansk i 4. klasse: 4. klasse ligger på landsgennemsnittet. Vi skal
dog her have mere fokus på afkodning.
Den nationale test i dansk i 6. klasse: Vi ligger på landsgennemsnittet. Den samlede
Vurdering viser, at ingen elever i denne klasse er placeret i den laveste gruppe.
Den nationale test i matematik i 3. klasse viser, at klassen ligger under landsgennemsnittet. 3. klasse er en klasse med massive sociale vanskeligheder, som der er brugt
og fortsat vil blive brugt mange ressourcer på. Klassen har desuden været udsat for flere lærerskift gennem årene.
Den nationale test i matematik i 6. klasse: klassen ligger i den øvre del af landsgennemsnittet. I den samlede vurdering findes ingen elever i den laveste gruppe.
Trivselsundersøgelse: i april 2010 blev der foretaget undervisningsmiljøUndersøgelse i form af DCUM termometer undersøgelse. Undersøgelsen omfattede 0.,
1. 2. og 4. klasse. Pga. den ansvarlige lærers langtidssygdom i første halvdel af halvdel af skoleåret 2010 2011 blev resultaterne først bearbejdet i foråret 2011. Resultatet blandt de yngste elever er meget tilfredsstillende, mens der for nuværende 5. klasse
er problemer med sproget og med hånlige bemærkninger. Dette er der imidlertid taget
hånd om i form af social træning og forældreinddragelse.
Forbedre læse- og skriveindsatsen i fase 2: Indførelse af læsebåndet har sat fokus på
læsning og læsestrategier. Der bliver endvidere sat mere og mere fokus på faglig læsning.
Brugen af IT er blevet endnu mere integreret i undervisningen (i dette skoleår har vi ikke haft ITproblemer). PSC spiller ligeledes en stor og aktiv rolle. Vi skal have mere fokus på at sikre en
funktionel håndskrift.
Styrke elevernes interesse for naturfagene: I september 2010 afviklede vi 2 naturfagsdage
med bl.a. inddragelse af 2 studerende fra Århus Universitet. I april 2011 afviklede vi en emneuge
55
med overskriften: innovation og iværksætteri. Emneugen var for hele skolen og eleverne
arbejdede på tværs af klasserne. Flere klasser har i årets løb besøgt Orion Planetariet i Jels.
Desuden gør vi flittig brug af naturen i nærområdet.
Udvikle de bløde elevkompetencer: Vi har understøttet kreativitet og innovation ved bl.a.
afvikling af føromtalte iværksætteruge. Vi har endvidere afholdt et såkaldt bombekursus i august
2010 for hele lærerpersonalet. Kurset blev gennemført af kommunens AKT-konsulent. Formålet
med kurset var at klæde os bedre på til at tackle såkaldt eksplosive elever. Ved brug af
klassemøder udstyrer vi eleverne med redskaber til bedre at kunne håndtere konflikter.
Nedbringe sygefraværet med 10 %: Vi kan konstatere, at vi langt fra nåede det opstillede
mål. Føvling Skole har i 2010 været ramt af 3 langtidssygemeldinger, hvoraf 2 har ført til afsked
pga. sygdom. I alle 3 tilfælde har sygefraværet ikke været arbejdsrelateret.
Etablere børnecenter i Føvling: Arbejdet med at etablere et børnecenter i Føvling skrider
planmæssigt frem. Børnecenterstyregruppen er nu enig om, hvordan vi foreslår den nye
bestyrelse sammensat. Styregruppen er nu først på sommeren 2011 meget optaget af at se på
og kommentere de første skitsetegninger til indretning af børnecentret. Vi afventer nu spændt
politisk stillingtagen til igangsætning af projektet.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er nu
implementeret. Personalegruppen har i foråret 2011 evalueret arbejdet. Vi kan konstatere, at
lektiehjælpsordningen ikke fungerer optimalt. Lektiehjælpsordningen er blevet drøftet på et
forældremøde i maj 2011. Der er ikke mange børn, som tager imod tilbuddet om lektiehjælp.
styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne er under fortsat udvikling. Elevplanerne er nu aktive og dynamiske. Fra og med skoleåret 2011 – 12 er elevplanerne udsendt i
forbindelse med efterårets skole-hjemsamtaler. Elevplanerne indgår nu i begge årets skolehjemsamtaler. SFO medvirker naturligvis fortsat ved udarbejdelsen af elevplanerne.
i styrkeområder og forbedringsområder: Vi har en række pædagogiske principper, som løbende
bliver revideret. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Føvling Børnehave om overgangen fra
børnehave til skole. Ved overdragelsesmødet benyttes et kompetenceprofilskema for hvert barn,
hvilket opkvalificerer mødet. Arbejdet med udarbejdelse af værdiregelsæt har fyldt meget i det
de senere måneder. Værdiregelsættet forventes på plads i løbet af efteråret 2011.
opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet med ressource- og handleplaner er
fuldt implementeret på Føvling Skole. Vi har meget veluddannede specialundervisningslærere,
som er meget fleksible. Der er et tæt samarbejde mellem de involverede parter. Den overvejende
del af den specialpædagogiske bistand gives på klassen. Brugen af holddannelse er øget. I
skoleåret 2010 – 11 har vi ikke haft elever visiteret til specialklasser. Vi har en forventning om at
eventuelle ændringer af ressourcetildelingsmodellen vil understøtte inklusionsindsatsen. Vi
understøtter endvidere inklusionsindsatsen ved at uddanne vores egen inklusionsvejleder, og ved
i samarbejde med Åstrup Skole at afvikle et 30 timers inklusionskursus for hele det pædagogiske
personale.
med linjefag): Vi har linjefagsuddannede lærere inden for alle skolens fag, bortset fra N/T.
Linjefagsopgørelsen giver ikke et retvisende billede af lærernes kompetencer, idet en række,
ifølge den tidligere læreruddannelseslov, har kompetencer til at undervise i følgende
grunduddannelsesfag indtil 7. klasse: dansk, matematik, kristendom, idræt, billedkunst og
håndarbejde. Skolen har en uddannet skolebibliotekar samt læsevejleder, som har gennemført
elementer af læsevejlederuddannelsen. Skolen påbegynder i skoleåret 2011 – 12 uddannelse af
egen inklusionsvejleder.
jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Føvling Skoles rammebetingelser for betydningen af det faglige indhold er tilfredsstillende. Vi har fortsat store
forventninger til de kommende års læseindsats. Vi har også store forventninger til
56
inklusionsvejlederens indsats i de kommende år. Vi har som tidligere nævnt linjefagsuddannede
lærere i stort set samtlige fag. Vi har en rigtig fornuftig lærersammensætning aldersmæssigt med
både unge, yngre og ældre lærere.
Vi har fine bygningsmæssige rammer, idet skolen blev gennemgribende renoveret i 2005.
Elevfravær:
Fraværsmønstret har ikke givet grund til bekymring, og derfor er der ikke iværksat
ledelsesmæssige dispositioner
Skolens redegørelse og vurdering: I september 2009 indførte vi læsebånd fra og med 2. klasse.
Læsebåndet afvikles hver morgen efter morgensangen. Det er vores opfattelse, at læsebåndet har givet
større interesse for læsning. Som sidegevinst oplever vi også at det giver en mere rolig start på
skoledagen. I skoleåret 2011 – 11 er der gennemført LUSning i alle klasser. Læsning har i det hele taget
fået et løft gennem de seneste år.
57
Føvling Skole
Føvling d. 27.9.2011
Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2011:
Skolebestyrelsen har på sit møde d. 26.09.11 drøftet kvalitetsrapporten.
Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at samtlige nationale test er
gennemført og med et tilfredsstillende resultat.
Vi er ligeledes tilfreds med at elevplanerne er blevet gjort dynamiske og
inddrages naturligt i samtlige skole/hjemsamtaler.
Vi noterer os, at der er blevet og bliver sat mere fokus på naturfagene.
Vi kan fortsat konstatere, at læsebåndet i klasserne smitter af på elevernes
læselyst og læseresultat.
Vi finder det glædeligt, at der fortsat arbejdes med at styrke elevernes
fysiske, psykiske og sociale sundhed.
Med venlig hilsen
Louise Philipp
Skolebestyrelsesformand
Ulla Due
Konst. skoleleder
58
Gesten Skole
Afsnit 1 Indledning
Gesten Skole er en skole med 151 elever fra 0. - 6. klasse og en SFO-afdeling med omkring 82 børn.
Skolen ligger centralt placeret i byen, og skolens størrelse betyder, at børn og voksne er tæt på
hinanden og samarbejder i et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø. Skolen er fuldt årgangsdelt og
lægger vægt på faglighed i såvel de boglige fag som i de kreativt musiske fag. Skolens elever præsterer
generelt meget tilfredsstillende resultater i de kommunale og nationale læseprøver.
I undervisningen har skolen organiseret sig i to afdelinger - yngste og ældste trin, og lærerne arbejder i
team.
Skolen har en aktiv forældregruppe, og der arbejdes målrettet og aktivt i forældregruppen og
lokalsamfundet på at fastholde og udvikle en god skole i Gesten - herunder etablering af et børnecenter.
Skolen arbejder ud fra nogle tydelige værdier omhandlende inklusion, anerkendelse, respekt,
engagement, ordentlighed, effektivitet, livsglæde, fællesskab, mangfoldighed og samtale. "Børn, som
trives kan lære, voksne, som trives kan undervise".
På Gesten Skole er det et mål, at alle trives og oplever samhørighed.
Inklusion på Gesten Skole betyder, at alle børn, ansatte og forældre oplever et fællesskab og et
medansvar omkring inklusionsprocessen. På Gesten Skole skal der være åbenhed, omstillingsparathed
og fleksibilitet, således at alle oplever at være en del af et udviklende fællesskab.
Skolen modtager elever fra én børnehave og er primært fødeskole for Bække Skole.
Gesten skoles A1 og B1 læsere i OS64 læseprøven de sidste 4 år:,
2008
2009
2010
2011
91,3 %
93,3 %
87 %
67 %
Gesten skoles læseresultater i 1. klasse har de sidste mange år ligget over det kommunale
gennemsnit, men resultatet for skoleåret 2011 ligger en del under skolens eget og det
kommunale gennemsnit. Klassen har haft 2 elever på intensiv FA (fælles ansvar) forløb, hvoraf
den ene nu er blevet visiteret til et andet skoletilbud. Der er 1 tosprogselev, samt 1 elev med
fysisk handicap/massive faglige vanskeligheder. Mindst 4 elever fra klassen har haft særlig
tilrettelagt undervisning på klassen, og det sociale liv i klassen har været meget i fokus.
Det har derfor en stor prioritering i indeværende skoleår at sætte nogle konkrete indsatser i gang
i form af støtte, forældrekontakt og vejledning af klassens elever og lærere. Læsevejlederens
arbejdsopgaver i fase 1 har i skoleåret 2010/2011 været nedprioriteret, da vejlederen har haft
andre opgaver at løse.
Det er selvfølgelig fortsat skolens mål at fastholde det gode niveau, vi tidligere har haft på
læseområdet. Læsevejlederens samarbejde med klasseteam og deltagelse på forældremøder
genoptages i indeværende skoleår, og der er timer til det forebyggende arbejde i fase 1.
Skolens styrkeområde har i 2010/2011 har været det gode arbejde med implementering af LUS.
Alle elever er således blevet LUS’et. Klassekonferencen ved skoleårets afslutning, med fokus på
dansk og matematik for 0. - 4. klasse, giver et stort udbytte, og konferencen udvides fra dette
skoleår til at være for alle klasser på skolen. Et andet styrkeområde har været skolens arbejde
med faglig læsning, at der er en klar og tydelig dagsorden for elevernes arbejde, samt at lærerne
evner at anvende mange gode evalueringsværktøjer.
59
Forbedringsområdet må være fokus på 2. klasse, det forebyggende arbejde i fase 1, samt fortsat
samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam.
Trin 1 har haft en kort periode med holddeling, og skolen har et fremtidigt ønske om at kunne
tilbyde aldersintegreret og faglig holdundervisning på alle klassetrin. Emnet har været drøftet på
skolens inklusionskursus ved skoleårets begyndelse, og skolens pædagoger og lærere er positive
overfor holddelingstanken.
Lokale test foretaget i matematik 1. – 2. klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig
henholdsvis lidt over og lidt under gennemsnittet.
De nationale test foretaget i matematik 3. og 6. klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig
henholdsvis på gennemsnittet og lidt over landsgennemsnittet.
Det er et forbedringsområde inden for matematik at udvikle en fælles evaluerings- og
vejledningskultur, som den kendes fra læseområdet.
Skolen har arbejdet med følgende kommunale mål fra DUA 2010: nedbringelse af sygefraværet, øget fokus på skriveog læseindsatsen i fase 2, styrkelse af naturfagene, udvikling og
synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer.
Det er en styrke, at medarbejdere og ledelse har arbejdet målrettet og kontinuerligt med de
kommunale mål. Sygefraværet er vha. indsatsen i MED-udvalget m.m. nedbragt markant.
Lærerteam og ledelse er lykkedes med at iværksætte en række tiltag ift. at sætte fokus på
skriveog læseindsatsen i fase 2, og det er således et udviklingsområde at fortsætte denne
proces, således at indsatsen sætter spor i undervisningen.
Skolen har arbejdet med følgende egne mål fra DUA 2010: skriveog læseindsatsen i fase 1,
indretning af naturfagslokale, SFO: krop, bevægelse og sundhed. Det er en styrke, at skolen har
fået indrettet et naturfagslokale, hvilket giver nye muligheder for arbejdet i n/t, ligesom det er en
styrke, at øget fokus på krop og bevægelse i SFO har resulteret i et større udbud af fysiske
aktiviteter for børnene. Bemærkningerne ovenfor jvf. styrke- og forbedringsområder ift. skriveog læseindsatsen i fase 2 er også gældende for fase 1.
I samarbejde med en gruppe af forældre er der oprettet endnu et hold FA (Fælles Ansvar), hvor
forældre i en periode over 9 uger har været med deres barn i skole.
Der er oprettet en akt-indslusning for elever 4. – 6. klasse i morgentimerne, hvilket bidrager til,
at eleverne får en god start på dagen og er i stand til at modtage undervisning.
Den pædagogiske evaluering på læseområdet er udbygget med indførelse af LUS
(læseudviklingsstrategi) på alle klassetrin
Det er tydelige udviklingsområder på skolen at arbejde med fælles målsætnings- og
evalueringsmetoder inden for matematik, at prioritere it i undervisningen og skabe et fagligt miljø
omkring natur og teknik.
Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplanerne på skolen – både i forhold til lærernes
brug af elevplanen som arbejdsredskab ift. fastsættelse af mål og evaluering, omkring elevernes
aktive medvirken omkring planen, og endelig er elevplanen blevet et fælles arbejdsredskab for
pædagoger og lærere.
Det er et klart styrkeområde, at skolens medarbejdere arbejder udviklingsorienteret –
systematisk og målrettet med pædagogiske principper, pædagogisk evaluering og
didaktik. Anerkendende pædagogik, som udgangspunkt for mødet mellem barn og voksen,
lærernes bevidsthed om at skabe faglig og social tryghed for eleverne, bestræbelserne på at
differentiere undervisningen og sætte det enkelte barns intelligenser og styrkeområder i spil, kan
nævnes som eksempler herpå. Pædagogisk evaluering, som det eksempelvis udmøntes med FA
(Fælles Ansvar), LUS (læseudviklingsstrategier) og målcirkler, er uden tvivl medvirkende til at
øge elevernes udbytte af undervisningen.
Det er et væsentligt udviklingsområde i højere grad at organisere undervisningen i forhold til
forskellige former for holddannelse – herunder aldersintegrerede klasser.
60
Specialkonferencer, som afholdes kvartalsvis med deltagelse af lærere, psykolog og
ledelse, FA (Fælles Ansvar), og en fleksibel brug af lærerresurser ift. specialundervisning og
pædagogisk undsætning, danner et godt grundlag for skolens specialpædagogiske bistand.
Det er endvidere en styrke, at der gennemføres læsekurser og læseløft, samt ikke mindst, at
skolen både har en ressourcelærer med ansvar for området, samt et team af lærere, som
”brænder” for det specialpædagogiske område.
Gesten Skole har ikke specialklasser.
Der er ganske få elever på skolen, som modtager undervisning i dansk som andet sprog. Der er
etableret kvalificeret undervisning inden for området.
med linjefag):
Der er udelukkende ansat uddannede lærere på skolen. Lærernes kompetencer, enkeltvis og som
kollegium, vurderes som værende særdeles gode. I langt de fleste fag undervises eleverne af
lærere med linjefag, og lærerne uddannes løbende i takt med, at der stilles nye faglige krav, eller
kommune og skole iværksætter nye indsatsområder.
Det har stor betydning, at skolen tildeles økonomi og timeresurser, således at der fortsat kan
drives skole, hvor elevernes trivsel og undervisning er af høj kvalitet.
Gode muligheder for efteruddannelse, fastholdelse af resursepersoner som læsevejleder, itvejleder og skolebibliotekar er eksempler på vigtige områder for udviklingen af skolens
kerneydelse.
Det styrker mulighederne for at give kvalificeret undervisning i faget natur og teknik, at skolen
nu råder over et naturfagslokale.
Endelig vil det være af afgørende betydning, at Gesten Skole inden for en kort tidshorisont kan
udvikles til et børnecenter.
Elevfravær:
På Gesten Skole har vi 151 elever x 200 skoledage, hvilket giver 30.200 elevdage. Heraf har vi
registreret 1456 dage med elevfravær (sygdom, andet fravær, elver, som kommer for sent m.m.)
Ud af de 1456 dage med fravær har vi registreret 64 dage som ulovligt fravær.
Når vi på den vis kigger ind bag tallene, vurderer jeg ikke, at fraværet er alarmerende. Hver
måned kigger skolelederen på de konkrete fraværs tal, og i tilfælde, hvor tallene giver anledning
til en samtale, kontaktes forældrene. Denne praksis fortsætter.
61
På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det bl.a. prioriteret, at skolen skulle have et
indsatsområde med øget fokus på skrive- læseindlæring i fase 2 og 3 i skoleåret 2010/2011.
Hermed en oversigt over de initiativer skolen har iværksat til forbedring af det faglige niveau, samt en
vurdering af deres virkning.
Faglig læsning: Hele skolen har fået et internt kursus om ”Faglig læsning i alle fag – et fælles ansvar”.
Alle klasser har i alle fag arbejdet intenst med faglig læsning i en uge. Lærerne/eleverne har fået indblik
i de forskellige værktøjer - læsestrategier/organiseringsstrategier, som kan hjælpe med at læse
forskellige teksttyper. Disse værktøjer benyttes nu i alle fag af skolens lærere og elever.
Faglig læsning - kursus:
Viden om genrer, ord- og begrebskendskab, læsestrategier/organiseringsstrategier, huskestrategier og
organisering af den nye viden, læsemåder, læseformål.
EVALUERING og LUS: Alle elever LUS’es mindst en gang om året fra 0. til 6. klasse. Skolens
læsevejleder indhenter oplysningerne og resultaterne drøftes med skolelederen. LUS resultater indgår
også ved læsekonferencen ved skoleårets afslutning. Elever og forældre har endvidere indsigt i barnets
udvikling. Hvad kan jeg, og hvor skal jeg hen? Skolen har meget fokus på evaluering og anvender
mange forskellige evalueringsværktøjer. Det metakognitive beredskab er et vigtigt aktiv for eleverne. Jo
større viden, den enkelte elev har om egne kognitive styrker og svagheder i forhold til læseprocessen, jo
mere kan eleven selv aktivt arbejde med at lære at læse.
For læreren er evaluering et undervisningsværktøj, som kan give den nødvendige feedback til at kunne
tilrettelægge en undervisning, som er tilpasset den enkelte elevs evner og kunnen.
For eleven er evaluering et læringsværktøj, som giver dem mulighed for at følge med i at de lærer
noget, hvad de lærer og hvordan de lærer. Præcise mål og handlinger skaber en hverdag med passende
krav. Resultat: glade engagerede og dygtige elever.
Evaluering er et kommunikationsværktøj, som kan bruges internt mellem lærerne og eksternt til
forældre/elever og til kommunens læsekonsulent. Forældrene oplever at deres børn fungerer bedre i
skolen. De kan lettere støtte børnenes faglige og personlige udvikling i overensstemmelse med indgåede
aftaler.
Skolens lærere er meget bevidste omkring evalueringens betydning for at opnå bedre resultater.
Lærerne har oftest en klar og tydelig dagsorden på tavlen /smartboard for dagens arbejde. De af skolens
elever, som fagligt/socialt har nogle vanskeligheder, modtager særlig tilrettelagt undervisning med egne
dagsordener på klassen. Vi har en del elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning.
Skolen har læsekursus/læseløft for de elever i fase 2, som har en lav score i DVO testen. Eleverne får
her undervisning med bl.a. VAKS. Fra skoleåret 2011/2012 har skolen besluttet, at VAKS bøgerne skal
anvendes på det intensive læsekursus.
Læsebånd/skrivebånd.
Skolens tiltag omkring læsebånd er til stor gavn for eleverne. Hele skolens elever læser 20. min hver
morgen, og overgangen fra læsebånd til det videre arbejde i lektionen foregår stille og roligt. Eleverne
sidder oftest med egne frilæsningsbøger, men lærerne giver også eleverne tekster som passer til
lektionens dagsorden. 4., 5. og 6. klasse har endvidere haft skrivebånd med efterfølgende
oplæsning/diskussion af tekster og korte ekspressive skriveprocesser, som gør eleverne sprogbevidste
og bidrager til, at arbejdet med skriftlig fremstilling bliver lystbetonet.
62
Gesten Centralskole
Stadion Allé 2, 6621 Gesten. Tlf. 79 96 55 70. Fax 79 96 55 71.
Gesten, den 18-11-11
Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2011
Skolebestyrelsen ved Gesten Skole har behandlet Kvalitetsrapport 2011 på sit møde d. 3.
oktober 2011.
Skolebestyrelsen udtaler i den anledning:
-
At bestyrelsen generelt er tilfreds med indholdet i skolens sammenfattende
helhedsvurdering og bakker op omkring de initiativer og indsatser, skolen iværksætter i
forhold til udviklingen af det faglige niveau og elevernes trivsel på Gesten Skole.
At det er positivt, at eleverne overvejende opnår tilfredsstillende faglige resultater i
forhold til kommunale og nationale læse- og matematiktest.
At bestyrelsen bakker op omkring de konkrete indsatser, som skolen planlægger at
igangsætte i forhold til at løfte de faglige resultater på yngste trin.
At det er vigtigt at se på den enkelte klasses elevsammensætning – eksempelvis
antallet af elever med særlige behov, når en klasses resultater vurderes.
At bestyrelsen bakker op omkring de initiativer og indsatser skolen iværksætter i
forhold til arbejdet med skolens udviklingsområder.
At bestyrelsen efterlyser fortsatte initiativer fra kommunen i forhold til at forbedre
evaluerings- og vejledningskulturen i fagene matematik og natur-teknik.
At det er af stor betydning for både elevernes faglige udbytte af undervisningen – såvel
som for deres trivsel i skoletiden, at både skole og kommune fortsat arbejder på, at
lærere og pædagoger møder eleverne med udgangspunkt i en inkluderende og
anerkendende pædagogik.
Venlig hilsen
Carsten Haahr
63
Grønvangskolen
Afsnit 1 Indledning
På Grønvangskolen gik der i juni måned 2011 740 børn og unge mennesker fordelt på 35 klasser. Heraf
afsluttede 43 unge mennesker 10. kl. på Basen Ungdomscenter.
Grønvangskolen var i skoleåret 2010 – 11 inddelt i 5 afdelinger:
1. SFO med ca. 200 børn i normalperioder og ca. 240 børn i perioder med førskolebørn. Skoleåret 2010
- 11 var sidste år med førskole.
2. Indskoling med 11 almenklasser samt en taleklasse.
3. Mellemtrin med 7 klasser fra 4. – 6.klasse.
4. Udskoling med 12 klasser fra 7. -9. klasse.
5. 10. klasse afdeling på ”Basen” Ungdomscenter med 2 klasser.
Grønvangskolen er en skole på 2 adresser:
•
Grønvangskolen - Jacob Gades Alle 16, 6600 Vejen, har elever fra 0. - 9. klasse. Eleverne
kommer især fra Vejen By, Andst og, Askov.
•
Ungdomscenteret Basen - Askovvej 7, 6600 Vejen. Eleverne kommer hovedsageligt fra Vejen,
Brørup, Holsted og Rødding.
Vision: Glæden ved læring – læring for livet.
Grønvangskolens værdigrundlag baserer sig på et undervisningssyn, der tager afsæt i den enkelte elevs
forudsætninger. Gennem en alsidig undervisning, ønsker vi at skabe et fagligt og kreativt miljø, der
vækker elevernes engagement, nysgerrighed og lyst til at lære.
På Grønvangskolen ønsker vi i fællesskab at skabe en skole, der vægter værdierne:
•
Engagement – at bevare glæden og lysten til at lære.
•
Anerkendelse – at møde og udvise anerkendelse og tolerance.
•
Faglighed – at udvikle sig i et fagligt stimulerende miljø.
•
Kreativitet – at udvikle sine kreative og innovative evner.
Styrkeområder:
Skolens resultater i de nationale tests: Grønvangskolen ligger over middel i følgende fag:
Bio 8. kl., Da læsning 6. kl., Da læsning 8. kl., Eng 7. kl., Fy / Ke 8. kl., Mat. 6. kl.
Grønvangskolen ligger under middel i følgende fag: Geo 8. kl.
Skolens resultater i UNI C’s karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomisk reference
sidste år (2010): Grønvangskolen ligger over gennemsnittet med 6,78, 0,2 karaktergennemsnit
over det forventede i et socioøkonomisk perspektiv. Det gør Grønvangskolen til en forholdsvis
højt præsterende - i den bedste tredjedel af landets skoler. Det kan undre, at skolernes
økonomiske tildelinger til at løse opgaverne ikke indgår i scoringen.
Overgang til ungdomsuddannelser: Overgangen til erhvervsuddannelser er den laveste i fire
år, overgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser er faldet siden sidste år, mens
overgang til 10. kl. er steget. Skolens overgang til gymnasiale uddannelser ligger på et stabilt
højt niveau efter 9. - såvel som efter 10. klasse. Det vurderes at være tilfredsstillende, at
elevernes ”outcome” af deres skolegang resulterer i den aktuelle fordeling på
ungdomsuddannelserne.
64
Læseresultaterne på Grønvangskolen ligger helt i top i fase 1 og 2. Læseresultaterne i fase 3
ligger over middel ved de nationalt tests i 8. klasse. Det et tilfredsstilende, at skolen nu
præsterer gode resultater på læsning i 6. og 8. klasse.
Resultatet af de obligatoriske nationale test ligger over middel for 7 ud af 8 tests.
Gennemsnittet ved afgangsprøverne ligger forholdsvis stabilt i årene 2008 – 11. Der er et spænd
i det samlede gennemsnit fra 5,93 – 6,78. Årets resultat er på 6.28.
Gennemsnitlig er der en nedgang ved afgangsprøverne på 0,5 karakterpoint i 2011.
Karaktergennemsnittet har været stigende de tre foregående år efterfulgt af en nedgang til
forrige års niveau i 2011.
Styrkeområder: Grønvangskolen ligger over kommunegennemsnittet i 10 ud af 15 prøver, hvilket
overordnet set er tilfredsstillende. Over kommunegennemsnittet er følgende fag: Læsning,
retskrivning, skr. fremstilling, mundtlig dansk, matematik færdighedsregning og problemløsning,
mundtlig engelsk, fy/ke, historie og samfundsfag."
På kommunegennemsnittet ligger skr. engelsk, men dette gennemsnit ligger meget højt på 7,3
og gennemsnittet er ikke dækkende for kommunen generelt, da kun ganske få har haft skr.
engelsk som udtræksfag ved afgangsprøverne.
Forbedringsområder: Under kommunegennemsnittet er følgende fag: bio, geo, krist og
projektopgaven.
Resultaterne planlægges drøftet på PR, på afdelingsmøder, i team koordinatorgruppen, i
fagudvalg mv.
For at øge elevernes motivation til skolearbejdet og forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i
2012 er der sammensat nye lærerteams, dannet på baggrund af elevernes valg af linjeklasser i
fase 3. Der anvendes ”fagligt løft kurser” i dansk og matematik for elever med specifikke faglige
”huller”. Elevplanerne er under revision. Dette skal sikre, at lærerne anvender elevplanerne til at
opstille realistiske men konkrete og ambitiøse mål for eleverne og fastholder dem på disse.
Skolens overordnede mål for afgangsprøverne 2012 er et gennemsnitsresultat på 7,0.
Teamkoordinatorerne, fokusgrupper af lærere og de enkelte fagudvalg skal inddrages i arbejder
med, at opstille specifikke faglige mål i de enkelte fag.
Tema 1. Faglig læsning. Styrkeområde: Skolen præsterer gode læseresultater i alle 3 faser. I
indskolingen viser læseresultaterne, at der nu er dobbelt så mange elever i den allerbedste
gruppe i forhold til sidste år. Eleverne i indskolingen er generelt både hurtige og sikre læsere og
skolen leverer stabilt gode læseresultater år for år. Det nationale tests viser at årets indsats med
læsebånd og læseløftkurser sikrer, at de gode resultater fra indskolingen fastholdes på i 6. og 8.
klasser.
Forbedringsområde: I 2011 ligger afgangsprøveresultatet desværre lidt under
kommunegennemsnittet. Skolen har en målsætning om, at ligge over landsgennemsnittet og
over kommunegennemsnittet. I den forbindelse har alle skolens lærere været på kursus i faglig
læsning i august 2011. I oktober 2011 er der opfølgning i fase 2 og 3, hvor der evalueres på
baggrund af aktiviteter med faglig læsning, der har været iværksat i årgangsteam og klasser.
Der arbejdes med læseløft kurser på alle årgange og læsebånd fra 0. – 7.. klasser
Målsætningen for de kommende års afgangsprøver er et resultat på 7.0 i gennemsnitskarakter i
læsning (dansk).
Tema 2. Alternative undervisningsformer i naturfag:
Styrkeområder: De nationale tests viser gode resultater over middel i fY/ke, bio og matematik,
men et resultat under middel i geo. Ved afgangsprøverne ligger fy/ke ligger over middel på 6,6
med 1,1 karakter over kommunegennemsnittet. Dette vurderes at være et yderst tilfredsstillende
resultat.
Forbedringsområder: Desværre skuffer afgangsprøveresultaterne i mat, bio, geo med resultater,
der er noget under kommunegennemsnittet.
65
Tema 3. Projektarbejdsformen:
Styrkeområde: Ved afgangsprøverne ligger projektopgaven på 6,5, hvilket er marginalt under
kommunegennemsnittet på 6,6.
Forbedringsområder: Resultatet vurderes at være ”godkendt, men med mulighed for forbedring”.
Tema 4 Nedbringelse af sygefravær
Der arbejdes målrettet på at nedbringe sygefravær vha. samtaler, frugt ordning og motion.
Sygefraværet opfylder det kommunalt fastsatte mål. Sygefraværet har i flere år ligget på et
stabilt lavt niveau både på lærerområdet og for det samlede personale. På lærerområdet er
gennemsnittet i kommunen på 4,43 %. På Grønvangskolen er gennemsnittet på lærerområdet på
3,81 %. Gennemsnittet for det samlede personale er 3,59, hvilket vurderes at være
tilfredsstillende.
Tema 5. Klasseledelse
Styrkeområder: Lærerne anvender klasseledelse i undervisningen og har sammen med PLUS
systemet opnået en sikkerhed med redskaber for god klasseledelse.
Forbedringsområder: Lærerne skal forsat udvikle og fastholde redskaber til klasseledelse.
Tema 6 Ny skolestart
Styrkeområder: Der har været højt engagement i arbejdet på at forberede og udvikle den
aldersintegrerede undervisning. Der har været arbejdet målrettet med holddeling på tværs af
årgange med afsæt i såvel faglige som sociale mål.
Forbedringsområder: Vi mangler dokumentation for, at den aldersintegrerede undervisning sikrer
et bedre tilbud til eleverne end tidligere organisering. Kriterierne for dokumentation, bør både
målrettes elevernes sociale og faglige trivsel.
Tema 7 Læringsmiljø
Styrkeområder: Der er arbejdet målrettet med læringsmiljøet i afdelingerne og sat fokus på
forskellige læringstilgange – herunder især ”læringsstile” og ”cooperative learning”. Der er
desuden sat fokus på fleksibel organisering både i klasserum og ved fællesarealer.
Forbedringsområder: Holddeling som pædagogisk metode med afsæt i såvel faglige som sociale
mål på tværs af klasser og årgange kan forbedres gennem hele skoleforløbet. Med stigning i
elevtallet i overbygningen, er der behov for forbedring af læringsmiljøet ved fællesarealerne.
Tema 8 Overgangen fra fase 2 til fase 3:
Styrkeområde:
Interviewundersøgelser har vist, at det har været en positiv oplevelse for alle elever, hvilket også
kommer til udtryk ved at det er nogle meget harmoniske og venlige elever på årgangene.
Forbedringsområder: Der er behov for en beskrivelse af hvilke kompetencer linjerne ønsker at
udvikle.
Styrkeområder: Elevplaner er udarbejdet på alle årgange og i alle fag og danner udgangspunkt
for skole-hjem samtalen, hvor der sikres, at elevernes individuelle mål følges op.
Forbedringsområder: For forsat at holde fokus på elevplanerne som et vigtigt redskab for at
opsætte ambitiøse mål for eleverne, er elevplanernes udformning til revision.
Styrkeområder: Skolen har mange relevante pædagogiske principper.
Forbedringsområder: Skolen mangler principper for nogle af de områder, som kvalitetsrapporten
efterlyser. Skolebestyrelsen arbejder på at revidere de ældste eller uaktuelle principper og få
udarbejdet de manglende.
Styrkeområder: Den tidlige indsats med kurser i ”læseløft” og ”matematikløft” har båret frugt
med gode resultater i indskolingen og på mellemtrinnet.
Specialundervisningstilbuddet i overbygningen har sidste skoleår været organiseret som ”faglig
løft”, hvor eleverne tilbydes intensiv undervisning i et specifikt fagområde 1 lektion dagligt i ca. 8
uger. Fagligt løft har været organiseret i 4 perioder, hvor svage elever har fået tilbudt dansk eller
matematik-kurser med fokus på andre læringstilgange – herunder læringsstile og cooperative
learning. Tiltaget er evalueret med elev og lærere efter hver periode.
Forbedringsområder: I det kommende skoleår kan området udvikles yderligere og integrere
andre fag og pædagogiske tilgange.
66
Styrkeområder: Teamet omkring taleklassen har arbejdet med delvis integrering af elever i
almensystemet. Enkelte elever deltager et antal timer / ugen i almensystemet på hold i de
aldersintegrerede grupper i dansk og matematik og i enkelte øvrige fag. Teamet har indhentet
sparring til arbejdet med elevernes talemæssige udfordringer ved tale-høreteamet og har indgået
i samarbejde omkring anderledes uger med de øvrige teams i almensystemet.
Forbedringsområder: Taleklassen har haft en stor udfordring i at rumme 5 elever med stor
aldersspredning og forskellige talemæssige udfordringer kombineret med andre udfordringer i
elevgruppen. Der er stort behov for at udvikle læringsmiljøet omkring specialklassen, således at
dette bliver et stimulerende læringsrum, der indbyder til forskellige læringsformer. Der er
desuden behov for en løbende systematik omkring brugen af ressource- og handleplaner og
behov for at udvikle en systematisk brug af tests som integreret del af den løbende evaluering.
Styrkeområde: To sprogs eleverne har et trygt sted at komme, hvor de bliver forstået og hvor de
kan stille spørgsmål til ting og forhold som de ellers ikke forstår.
Forbedringsområder: Generelt er resurserne til dette område for små. Eleverne har brug for flere
timer når de kommer til skolen og introforløbet på 3 mdr. der for kort – især for elever i
overbygningen. Samarbejdet mellem to sprogs lærerne og faglærerne kan blive bedre. Eleverne
har et stort behov for, at få mulighed for at arbejde mere med forforståelse og ordkendskab for,
at kunne klarer sig bedre i almenundervisningen.
Udviklingen i arbejdet med elever som har dansk som andetsprog, vil indgå i udviklingen af
inklusion på skolen. I arbejdet med inklusion er det tanken af vejledere på skolen skal
samarbejde med inklusionsagenterne om projekter, der fremmer inklusion.
med linjefag):
Grønvangskolen har mange linjeuddannede lærere i sprogfagene og de fag, som har været
udbudt til videreuddannelse. Derimod mangler vi lærere med linjefag i kristendom (der har ikke
været den store interesse for at videreuddanne sig) og N/T (mange ældre lærere har ikke haft
muligheden for at vælge dette linjefag). Mest savner vi lærere med linjeuddannelse i matematik,
fysik/kemi og musik. Det vurderes, at disse fag vil blive svære at rekruttere i fremtiden, da vi
ved, at kun få studerende vælger fy/ke og musik på seminariet i øjeblikket.
Skolens konkrete faglige mål for eleverne kan understøttes, hvis elevernes adgang til gode
faglokaler bliver forbedret. Særligt mangler skolen et mindst et faglokale til naturfag/ biologi i
overbygningen. Med de mange elever på skolen er presset på faglokaler stort – og det er ikke
altid muligt, at skemalægge aktuelle fag i et relevant faglokale.
Skolens fysiklokaler er for små til de store klasser vi har i overbygningen. Det betyder, at skolen
skal bruge ekstra personaleresurser for, at klasserne kan deles og have hhv. fysik – og
kemiforsøg i fysiklokalet og fy/ke - teori i klassens stamlokale samtidig.
Manglen på gode faglokaler i tilpas størrelse til elevtallet i klasserne, er en hæmsko for det
faglige niveau i bl.a. naturfag.
Resurserne til to sprogs undervisningen bør opprioriteres.
Elevfravær:
Grønvangskolen har en elevfraværsprocent på 4,9 % og ulovligt fravær på 5,9 %. Det ulovlige
fravær er størst i fase 3. Skolen har en generel indsats imod højt elevfraværet ved at
klasselæreren indkalder til møde med forældrene, hvis eleverne har mere end 10 fraværsdage
indenfor ½ år. Der er således fokus på tidlig indsats for at undgå, at ulovligt fravær kan nå at
udvikle sig til en dårlig vane.
67
”Ekstraordinær frihed” udgør 26.5 %, hvilket vurderes at være en høj andel af det samlede
fravær. ”Ekstraordinær frihed” ligger højt på alle skolerne og det bør overvejes, om der er behov
for en generel indsats i kommunen, som skal sikrer, at forældrene er bevidste om, at dette
”unødvendige fravær” svækker der faglige niveau i skolen.
Ledelsen vurderer i øvrigt, at elevfraværet ved den nuværende indsats bliver holdt på et
acceptabelt lavt niveau og der er en bevidsthed hos ledelsen og i medarbejdergruppen om, at et
fortsat lavt sygefravær kræver systematisk arbejde med dette område.
Ingen bemærkninger
68
Til Vejen Byråd
Høringssvar på kvalitetsrapport 2011 fra Grønvangskolen
Vedrørende karaktergennemsnittet på Grønvangskolen –
side 10:
Skolebestyrelsen (SB) har noteret sig, at kommunegennemsnittet
såvel som karaktergennemsnittet på Grønvangskolen er faldet
med ½ karakterpoint fra 2010 – 2011. Dette kan muligvis
forklares ved, at prøverne generelt har været sværere i 2011. Det
bliver interessant at se om landsgennemsnittet viser samme
tendens.
Dato:
08 -10 - 2011
Det faglige niveau i biologi og geografi kan evt. være under
indflydelse af mangelen på faglokaler til disse fag.
Skolens fysiklokaler er for små til at rumme de nuværende
klassekvotienter i overbygningen, hvilket giver øgede udgifter til
personale, fordi skolen i vidt omfang er nødt til at dele klasserne
således, at nogle elever har teori, mens andre laver elevforsøg i
faglokalet.
Vedrørende elevplaner - side 19:
Fig. 11. Spørgsmål K:
Det fremgår af diagrammet, at søjle K ligger væsentligt lavere end
de øvrige.
SB anbefaler, at elevplanen løbende opdateres eller suppleres af
en portefølje, for at eleven involveres i egen udvikling.
Grønvangskolens økonomiske tildelinger i relation til øvrige
skoler i kommunen - side 33:
Grønvangskolen har en stor overbygning med 5 klasser pr. årgang
og 6 klasser på V10, hvor eleverne har mange lektioner og fag,
der skal dækkes.
SB bemærker, at Grønvangskolen har en høj produktivitet,
forstået på den måde, at skolen generelt yder resultater over
middel for tildelinger pr. elev/år er lavest for overbygningsskolerne
i kommunen, næstlavest for alle skolerne i kommunen og samtidig
en af landets laveste.
GRØNVANGSKOLEN
På vegne af skolebestyrelsen
Jakob Gades Allé 16
6600 Vejen
Karen Frost Sørensen
Frank Ib Andersen
Formand
Næstformand
Telefon: +45 7996 5555
Telefax: +45 7996 5566
E-mail:
www.gronvangskolen.dk
69
Hovborg Skole
Afsnit 1 Indledning
Ingen bemærkninger
Fortsat meget fokus på læseudviklingen. De mindste elever klarede sig rigtig godt i den årlige
test. Den aldersintegrerede undervisning ser ud til at have båret frugt. I dansk er der fremgang
for alle klasser, der har afholdt nationale tests. Ansættelse af uddannet læsevejleder har haft en
god effekt.
Det har været et meget atypisk år, hvor skolens lukning har fyldt meget i både elevers og
læreres hoveder. Det har været meget vanskeligt for personalet først at få endelig besked
omkring 1. april om det fremtidige arbejdssted. Nogle elever er flyttet fra skolen ” i utide”, til
enten Vorbasse eller Højmarkskolen. For alle disse elevers vedkommende havde forældrene
besluttet, at de skulle til enten Vorbasse eller Holsted efter sommerferien – og ikke med til den
ny fælleskole i Lindknud. Læseindsatsen har virket og den aldersintegrerede del af skolen
fungerer rigtig godt. Det samme gør den rullende skolestart, som alle parter nu ser som en
naturlig del. Naturfagsområdet går fint, dog har vi ventet med at købe de mange ny materialer
fra Lego Education, da vi vurderer, at lærerne i Lindknud skal være med i processen. Der er sat
penge af til indkøbet. Omkring de bløde kompetencer har det været svært at gøre mere, end vi
har gjort. Meget af det planlagte forløb var baseret på Lego Education-materialer, der som nævnt
først tænkes ind, når fælleskolen er en realitet i det kommende skoleår. Da Drifts – og
Udviklingsaftalerne blev lavet for mere end et år siden, vidste vi ikke, at Hovborg Skole skulle
lukkes her til sommer og genopstå gennem en fusion med Lindknud Skole i Lindknud Skoles
lokaler.
Ingen bemærkninger
70
Højmarkskolen
Afsnit 1 Indledning
Højmarkskolen i Holsted er beliggende på Højmarksvej og har i skoleåret 2010/2011 i alt 590
elever, heraf 540 elever 0-9. årg. fordelt på 24 klasser samt 50 elever i skolens
specialklasseafdeling.
Skolen har jfr. Byrådets beslutning i skoleåret modtaget elever fra Føvling, Hovborg og Åstrup
skoler til 7. klasse.
Den forholdsvis store tilgang af elever skyldes dels flytningen af 7. klasserne dels lukningen af
Holsted Friskole.
I specialklasseafdelingen undervises 31 børn med generelle indlæringsvanskeligheder (fordelt i 4
klasser) og 19 børn (3 klasser) med diagnosen ADHD eller lignende.
Elever fra Hovborg Skole har i skoleåret modtaget undervisning i sløjd på Højmarkskolen.
Endvidere er svømmesalen i skoleåret stillet til rådighed for Hovborg, Føvling og Åstrup skoler.
Højmarkskolens arbejde bygger på følgende værdigrundlag:
•
•
•
•
•
•
•
at
at
at
at
at
at
at
alle
alle
alle
alle
alle
alle
alle
mødes af og anvender anerkendelse i alle relationer
anvender åben og konstruktiv dialog i alle sammenhænge
mødes af og selv udviser tillid
tager udgangspunkt i at forskellighed inden for skolens fælles rammer er en styrke
bidrager til fællesskabet
mødes af og udviser engagement
har medindflydelse og inddrages i de demokratiske processer
En analyse af karakterniveauet (KREVI) i skoleårene 06/07, 07/08 og 08/09 viser, at
Højmarkskolens elever i gennemsnit over de tre skoleår får en karakter, der er 0,23 (afrundet)
højere end det kunne forventes i forhold til elevernes sociale og økonomiske baggrund.
Fagmæssigt opnår skolen de bedste resultater i matematik og fysik/kemi med en
undervisningseffekt på 0,3 medens undervisningseffekten i dansk og engelsk er 0,2.
Dette placerer Højmarkskolen midt i feltet i forhold til skolerne i Vejen Kommune og i den bedste
halvdel på landsplan.
Undervisningsministeriets netop offentliggjorte liste over karaktererne ved Folkeskolens
Afgangsprøve 2010 viser, at skolen har opnået et gennemsnit på 6,0, der er 0,3 dårligere end
forventet ifølge beregninger, der inddrager elevernes socioøkonomiske baggrund. Vejledningen til
Undervisningsministeriets udsendte materiale slår imidlertid fast, at resultatet ikke er statistisk
signifikant, ”hvorfor der” (som det hedder i vejledningen) ”i dette tilfælde ikke er belæg for at
sige, at skolens elever har klaret afgangsprøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan
med samme baggrundsforhold.”
For så vidt angår resultaterne af Folkeskolens afgangsprøve 2011 må det konstateres, at skolens
gennemsnit er faldet fra 6,13 i 2010 (skoleledelsens beregning af gennemsnittet er ikke sket helt
på samme måde som ministeriets - bl.a. har ministeriet ikke medtaget dansk orden og
udtræksfag) til 5,13 i 2011. Disse gennemsnit er ikke korrigeret for elevernes sociale baggrund
eller et landsgennemsnit, og der kan således ikke siges noget om, at faldet i gennemsnittet evt.
har rod i den sociale baggrund eller om det skyldes andre faktorer, der har baggrund i en anden
variabel eller tilfældighed.
Men det er skoleledelsens vurdering, at undervisningen i fase 1 og 2 – herunder gennemførte
71
udviklingsprojekter - har indflydelse på de opnåede resultater. Der er dog behov for yderligere
analyser, der kan danne grundlag for fremadrettede tiltag og skolen indgår gerne i et samarbejde
med skoleafdelingen og fødeskolerne om kvalitetsudvikling af den grundlæggende undervisning.
De i 2010 konstaterede bedre prøveresultater for drenge end for piger gør sig ikke gældende i
2011.
Vedr. de nationale tests i læsning kan sammenfattende konkluderes, at læseindsatsen i fase 1 og
2 har haft positiv indflydelse på resultaterne. Fremgangen ser ud til at fortsætte, idet resultaterne
for størstedelens vedkommende er bedre end sidste års. Resultatet i 8. kl. er væsentligt bedre
end sidste års resultat, men fremgangen fra fase 1 og 2 ser ikke ud til at fortsætte. Det kan
måske skyldes, at klasserne i forbindelse med modtagelsen af elever fra fødeskolerne er blevet
ombrudt og dermed måske have påvirket den kontinuitet læseindlæringen i fase 1 og 2 har haft.
De nationale tests i matematik viser, at eleverne fuldt ud har nået de forventede resultater, der
placerer skolen i middelområdet. Skoleledelsen er dog opmærksom på, at resultatet er lidt
dårligere end sidste års skoleresultat
I biologi 8.kl. og geografi 8. kl. er resultaterne dårligere end forventet og under middel (Der er
dog fremgang i forhold til sidste år). Skoleledelsen vil følge udviklingen i disse fag tæt. I
fysik/kemi 8. kl. er resultatet væsentligt bedre end sidste års og placerer skolen i middelområdet.
Ved folkeskolens afgangsprøver i 2011 opnås dog et væsentligt dårligere gennemsnit.
Skoleledelsen har ikke umiddelbart nogen forklaring på dette forhold, men kan konstatere, at i
geografi gør det modsatte sig gældende idet afgangsprøvens resultat er meget tæt på
middelområdet. På baggrund af de store udsving i resultaterne vil skoleledelsen følge udviklingen
i disse fag tæt.
Det er skoleledelsens vurdering, at skolen står over for en stor udfordring med
hensyn til at fastholde det faglige niveau. Selv om resultaterne i mange af testene stort set
følger landsresultaterne, så er målet stadig at skolen skal have en positiv score for så vidt angår
undervisningseffekten, når korrektionerne for elevernes socioøkonomiske baggrund foreligger.
Skoleledelsen vil løbende følge udviklingen og drøfte med lærergruppen og fødeskolerne, hvilke
initiativer der skal til for at fastholde målsætningen.
Udviklingsprojekter:
Skoleledelsen har i skoleåret 2010/2011 været meget bevidste om at sikre, at skolens
udviklingsprojekter gennemføres med tydelig beskrivelse af målsætningen, beskrivelse af
handlinger til opnåelse af målet og beskrivelse af evalueringsmetoder. Området er inde i en
positiv udvikling, men der er fortsat behov for, at skoleledelsen følger udviklingsprojekterne tæt
med henblik på at opnå en vis ensartethed i håndteringen af projekterne. Det skønnes, at det i en
overgangsperiode vil blive nødvendigt at iværksætte færre udviklingsprojekter, men det skønnes
også, at den øgede vægtning af kvalitet frem for kvantitet på sigt vil betyde en bedre udnyttelse
af de opnåede resultater.
Fravær:
Sygefraværet i skoledelen er fra 2009 til 2010 steget fra 4,23% i 2009 til 5% i 2010 og for SFOområdet fra 4,81% til 9,52%.
En analyse af fraværsstrukturen viser, at det største antal fraværsdage på skoledelen og SFO
ligger på længerevarende sygemeldinger. Skoleledelsen har gennemgået de konkrete fravær og
kan konstatere, at af det samlede fravær skyldes 2/3 i SFO og ¾ i skoledelen længerevarende
somatiske sygdomsforløb.
De kortere sygeperioder (1-10 arb.dage) udgør for skoledelen ca. 1% af det samlede fravær og
for SFO ca. 3%.
Skolens arbejde med elevplanerne har været en lang proces. Det er ledelsens vurdering, at
arbejdet er udmøntet i et resultat, der med tilfredshed anvendes af såvel lærere, SFO som
forældrene. Elevplanerne er blevet et godt værktøj i skolens og SFOs dialog med forældrene.
Elevplanerne er elektroniske.
72
Som nævnt i Kvalitetsrapport 2010 har skolen i skoleåret 2009/2010 udarbejdet pædagogiske
principper på en række væsentlige områder. Det er skoleledelsens vurdering, at de vedtagne
pædagogiske principper p.t. dækker skolens behov for principper, men skoleledelsen vil følge
området tæt, og i det omfang der skulle vise sig behov for udarbejdelse af nye principper vil
skoleledelsen tage initiativ til at igangsætte udarbejdelsen.
Udgangspunktet for den specialpædagogiske indsats er fortsat skolens resursecenter, hvor der
anvendes en bred vifte af tilrettelæggelsesmodeller. Der har også i indeværende skoleår været
meget fokus på læseindlæringen. Afdelingslederen for specialundervisning er i årets løb gået på
efterløn, og det har betydet, at den øvrige skoleledelse har måttet bruge en del tidsmæssige
resurser på dette område.
Der er også i indeværende skoleår brugt en del resurser på at fastholde elever med særlige
behov i normalundervisningen.
Det er ledelsens vurdering, at området – inden for de rammer der er til rådighed – fungerer godt,
og at der ikke er behov for nye særlige initiativer.
Arbejdet i specialklasserne er nu kommet ind i en driftsfase, hvor der især har været fokus på
samarbejdet mellem de to specialklasserækker om fælles lærere, fælles aktiviteter m.v.
Det tidligere forsøg med et særligt SFO-tilbud til specialklassebørnene findes ikke længere, idet
man har valgt at integrere børnene i det almindelige SFO-tilbud – dog således at der medfølger
lidt ekstra personaleresurser.
Skolens tilbud til denne målgruppe gives fortsat af resursecentret.
Det er skoleledelsens vurdering, at dette fungerer optimalt, at de opnåede resultater er
tilfredsstillende og at der ikke er behov for yderligere initiativer.
med linjefag):
Det er skoleledelsens målsætning, at undervisningen i så mange klasser som muligt skal
gennemføres af linjefagsuddannede lærere afvejet i forhold til et rimeligt antal lærere i klassen
(fålærer-princippet). I forhold til at vurdere om man lever op til målsætningen er det nødvendigt,
at opgørelsesmetoden defineres entydigt.
Et eksempel vil illustrere problemstillingen. Hvis 10 klasser på hver sit klassetrin undervises i
f.eks. dansk af 8 linjefagsuddannede og 2 ikke-linjefaguddannede, så modtager 80% af klasserne
undervisning af linjefagsuddannede. Hvis de samme 10 klasser undervises af 3
linjefagsuddannede og 1 ikke-linjefagsuddannet (hver lærer har flere klasser i samme fag) så har
75% af lærerne linjefagsuddannelse, men 80% af klasserne modtager stadig undervisning af
linjefagsuddannede.
Skoleledelsen er af den opfattelse, at den bedste opgørelsesmetode vil være at se på hvor mange
klasser der undervises af linjefagsuddannede.
I hovedfagene, dansk, matematik og engelsk modtager 93% af klasserne på Højmarkskolen
undervisning af linjefagsuddannede.
Det skal endvidere nævnes, at skoleledelsen prioriterer efteruddannelse højt, og det har stort set
været muligt at efterkomme alle skolens påtrængende behov.
73
Skoleledelsen har i Kvalitetsrapport 2010 henledt opmærksomheden på, at de endelige
økonomiske rammer først kendes et stykke inde i budgetåret. Ledelsen vil derfor gerne kvittere
for, at de økonomiske rammer i 2010/11 var kendte på et tidligere tidspunkt.
Elevfravær:
Fraværet har ikke givet anledning til nye generelle ledelsesmæssige handlinger. Det er ledelsens
vurdering, at der tages hånd om det bekymrende fravær i form af opfølgninger fra lærerside, AKT
og resourcecenter. Desuden er der foretaget underretninger, hvor dette har været skønnet
nødvendigt. Endvidere har UU vejlederen været inddraget, hvor dette har været relevant.
I skolens Kvalitetsbeskrivelse for 2010 blev peget på, at der i skoleåret 2010/2011 skulle arbejdes med
følgende problemkredse:
Testresultater og prøvekarakterer skulle analyseres:
I den seneste analyse af skolernes undervisningseffekt (KREVI) ses, at Højmarkskolens elever
karaktermæssigt klarer sig bedre end man skulle forvente ud fra deres sociale baggrund. I samme
analyse ses, at undervisningen tilgodeser såvel de socialt stærke som de socialt svage elever og at
undervisningen dermed ikke uddyber den faglige kløft mellem de socialt stærke og socialt svage elever.
Skolens analyse af karaktererne for 2010 viser- måske lidt overraskende -, at drengene i en række fag
klarer sig bedre end pigerne.
Som anført i nærværende Kvalitetsrapport vil skoleledelsen fortsat følge området tæt - bl.a. fordi der i
fysik/kemi og geografi ses store forskelle mellem resultaterne i de nationale tests i 8. kl. og
prøveresultaterne i 9.kl.
Mål i DUA
I Kvalitetsrapport 2010 blev påpeget, at Højmarkskolens udviklingsprojekter er forankret i en kultur,
hvor personalet er stærkt involveret i såvel projektvalg, indholdsbeskrivelse som evaluering.
Udfordringen for ledelsen er at sikre en ensartet kvalitet i projekterne.
Ledelsen har i skoleåret 2010/2011 arbejdet med at definere rammerne for udviklingsprojekterne noget
strammere, hvilket har betydet, at lærergruppen er blevet bedre til at sætte konkrete mål, som
udviklingsprojekterne i evalueringen kan holdes op imod.
Elevplaner
I sidste Kvalitetsrapport blev anført, at arbejdet med udviklingen af elevplanerne skulle færdiggøres i
2010. Dette er sket og resultatet er blevet en fælles forståelse i lærergruppen af, hvordan elevplanerne
kan bruges som dialogredskab. Elevens alsidige udvikling har høj prioritet ligesom evaluering i dansk og
matematik er obligatorisk for alle elever. Fagevaluering derudover afgøres/besluttes af lærerteamet
omkring klassen. Det er ledelsens vurdering, at lærerne med den valgte form oplever, at de har fået et
godt dialogredskab, ligesom også forældrene vurderes at have taget vel imod det nye dialogredskab.
74
Udvalget for Skole og Børn
Vejen Kommune
Høringssvar fra skolebestyrelsen ved
Højmarkskolen, Holsted.
Vedr. Kvalitetsrapport 2011.
18-11-2011.
Dato:
Vedr. vurderingerne i den kommunale sammenfatning,
som har betydning for det faglige niveau på egen
skole.
Skolebestyrelsen mener, at det er svært at drage konkrete
konklusioner skolerne imellem og egen skoles faglige niveau
i denne sammenhæng ud fra de anvendte statistikker og
tabeller.
Sagsnr.:
Kontaktperson:
Skoleleder,
Flemming Kjærside
Mail: [email protected]
Vedr. skolens resultater og vurderinger i skolens
bidrag til KR11.
Det er bestyrelsens opfattelse, at løbende intern dialog om
undervisning og kvaliteten heraf er en positiv effekt af
skolens bidrag til KR11.
Internt vil skolen fremover samtænke karakteranalysen med
resultaterne fra de nationale test fra de foregående år.
Kvalitetsudvikling anses for en evig og fortløbende proces.
Vedr. udviklingsområder, som skolen efter
skolebestyrelsens opfattelse skal fokusere på
fremover, gerne set i forhold til de fremadrettede
indsatser i den kommunale sammenfatning.
Skolebestyrelsen bakker op om ønsket i KR11 om styrkelse
af IT-området. Bestyrelsen anser en hurtig og
tilfredsstillende løsning på lokale og generelle problemer med
netværk, opdateret og tilstrækkelig maskinpark som en
forudsætning for styrkelsen af IT på skolen/skolerne.
HØJMARKSKOLEN
Vejen Kommune
Højmarksvej 16
6670 Holsted
Telefon: 7996 5160
Fax:
7539 1202
Mail:
[email protected]
Hjemmeside:
www.hoejmarkskolen.skoleintra.dk
Claus Witting
formand for skolebestyrelsen
75
Jels Skole
Afsnit 1 Indledning
Jels Skole er en skole fra børnehaveklasse til og med niende årgang.
Skolen har en SFO med 136 elever pr. 1. august 2010 1. april 2010 udgjorde denne del 158 børn.
Skolen er opbygget som en afdelingsopdelt skole omfattende
•
Lille afdeling
BH – 3. årgang
7 klasser
152 elever
•
Mellemste afdeling
4 – 6. årgang
6 klasser
125 elever
•
Store afdeling
7. – 8. årgang
3 klasser
57 elever
Skolen er under opbygning med et stigende elevtal. Elevtallet er efter sammenlægningen med Øster
Lindet Skole 429 elever. Ifølge prognosen vil elevtallet stige til ca. 480 elever om få år.
Jels skoles værdier er under udarbejdelse. Værdierne er godkendt af den gamle skolebestyrelse, men
mangler at blive godkendt af den nye. Disse skulle have været godkendt i skoleåret 2010-11, men
skolestrukturdebatten udsatte godkendelse.
Værdier
På Jels skole ønsker vi at udvikle eleverne til ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund.
Derfor har vi følgende værdier:
Udvikling:
•
Optimal udvikling fagligt, socialt og personligt for den enkelte elev
•
Forældrene støtter børnenes/skolens udvikling gennem opbakning og engagement
•
Skolen udvikles gennem engagerede dygtige medarbejdere og ledelse
Ansvarlighed:
•
Gennem tillid og respekt udvikles elevernes ansvarlighed
Trivsel:
•
Elever, forældre og skole mødes i et anerkendende fællesskab
•
Positive relationer sikrer et trygt miljø for alle
Åbenhed:
•
Skole, forældre og elever møder hinanden i dialog med tolerance og respekt
Jels Skole er en levende del af det lokale samfund med mulighed for socialt netværk
Da Jels Skole ikke har haft afgangsprøver i det afsluttede skoleår, kan denne del ikke
kommenteres.
Der er i skolestarten set en effekt af det øgede samarbejde mellem dansklærerne og
læsevejlederen. Denne del kommer ligeledes til udtryk i fase 2, dog ikke i samme udstrækning.
Der indføres faste læsebånd for at højne læseniveauet.
I den naturvidenskabelige del er elevernes testresultater forbedret mest på den matematiske
side. Indsatsen forøges bl.a. med læsebånd i samtlige fag.
Politiske mål:
Ledelsen ønskede, at personalet øgede fokus på skriveog læseindsatsatsen, her er det lykkedes
at hæve niveauet. På naturfagsområdet er vi ikke nået så langt, som vi ønskede, men også her
intensiveres indsatsen. M.h.t bløde værdier mener vi ud fra termometerundersøgelsen, at vi er
nået langt.
Direktionens mål:
Jels Skole ligger lidt under det kommunale gennemsnit for området. Hvis vi renser vores tal for
langtidssygemeldinger, vil vi nå ned på vores ønskede niveau.
Egne mål:
Vi er nået i mål med de fire fokuspunkter, vi opstillede i DUA 2010. Der er udarbejdet
handleplaner, der er udviklet lokale handleplaner for foregribende
Indsats, der indføres et ressourcecenter fra skoleåret 2011-12. Evalueringen er en fast del af alle
forløb på Jels Skole.
76
Jels Skoles elevplaner er udarbejdet ens for 1. til 9. årgange. Der er i forældrekredsen og blandt
de ansatte stor tilfredshed med udformningen, hvor der er en social del som udarbejdes af alle
medarbejdere tilknyttet klassen, og en faglig del, der udfyldedes af den enkelte faglærer.
Elevplanen lægges på intra minimum en uge før skole-hjemsamtalerne. Det er et dynamisk
dokument, som medarbejderne løbende kan ændre i. Forældrene kan følge udviklingen.
Skolen arbejder fortsat ud fra anerkendende pædagogiske principper. En naturlig følge af dette er
en mere struktureret evalueringsform, der er under opbygning. Det er vigtigt at slå fast, at det er
teorien bag den enkelte evalueringsform, der styrkes, da der tidligere er blevet foretaget
evalueringer på alle niveauer. Der følges op på evalueringskulturen ved at gennemføre en
kursusrække for alt pædagogisk personale bestående af 4 kursusgange med mellemliggende
praktisk gennemførelse.
Skolen sammensætter klasseteamene således, at de dækker de faglige kombinationer i den
enkelte klasse.
Der foregår et kvalificeret arbejde i forbindelse med specialpædagogisk bistand på skolen, der
varetages via AKT-funktionen.Denne funktion består af individuelle- klasse- og/eller
familiesamtaler. Der forgår supervision med PPR.
Der er forebyggende specialundervisning, herunder motorisk træning i de første årgange. Der er
læseløftsundervisning, der foregår enkeltvis og på specialundervisningshold. Udvalgte elever får
IT-kompenserende undervisning. Dette giver Jels Skole et godt læringmiljø.
Jels Skole har ingen specialklasser
Jels Skole har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog.
med linjefag):
Jels Skole benytter sig af en meget høj grad af linjefags- eller tilsvarende uddannede lærere. I
alle fag med mere end to lektioner om ugen undervises mere en 72 % af eleverne af
linjefagsuddannede lærere. I enkeltfag som historie, idræt og samfundsfag er procenten mindre,
men der hvor liniefags- eller tilsvarende uddannelse ikke er til stedes, besidder lærerne en stor
interesse for faget. Skolen har i øjeblikket intet behov for at få linjefagsuddannet lærere. Lærerne
har hvert andet år mulighed for at få større faglige kurser, hvilket de fleste benytter sig af.
Det er ledelsen vurdering, at indførelsen af smartboards i alle hjemklasser har været med til at
hæve det faglige niveau, da det giver mulighed for en mere spændende og alsidig undervisning.
Det er ikke uvæsentligt, at indførelsen af disse er blevet fulgt op af kurser for lærerne i
anvendelsen og fordelene ved den ny teknologi. Det vil ligeledes være af betydning for det faglige
niveau hos eleverne, at personalet har et så markant lavt sygefravær.
Elevfravær: Jels Skoles elevfravær er lidt faldende. Fraværsstatistikken
2010/11 ligner til forveksling fraværsstatistikken 2009/10. Hvis noget skal
fremhæves fra statistikken, er det at ca. 25% af det samlede elevfravær skyldes
ekstraordinær fri. Det er primært koncentreret omkring vinterferien men også i
stigende grad omkring efterårsferien. Skolebestyrelsen har udarbejdet en
skrivelse, som kontoret udlevere til familier, som beder om ekstraordinært fri,
som fortæller at skolen henstiller til, at man følger skolen ferier og at man selv er
forpligtiget til at følge op på eventuelle mangler i forbindelse med ferie.
77
Læseresultater 1. klasse
På Jels Skole har læseresultaterne i 1. klasse bevæget sig fra under landsgennemsnittet til pænt over
gennemsnittet de sidste 4 år. Der har været ganske få eller ingen, der ikke er kommet godt i gang med
læsningen. Målet er at fastholde det høje niveau og helst flytte eleverne fra at beherske til
automatisering, samt at minimere gruppen med erkendelse. Dette forsøges ved at tilbyde læseløftkursus
i fase 1. Virkningen skulle gerne med øget samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam, hvor fokus
er på undervisning i ordkendskab og læseforståelse, vise sig i de nationale test.
Naturvidenskab:
Resultaterne fra de nationale test viser en mindre fremgang både på 3. og 6. årgang i forhold til sidste
år. For både 3. og 6. årgang er det tydeligt, at der er mange elever, der ikke har opnået kategori 5
resultatet. På baggrund af dette vil vi gør yderligere brug af undervisningsdifferentiering gennem
holddeling, så både stærke og svage elever får de udfordringer, som matcher deres faglige niveau.
Indsatsen i fagteam og indførelsen af årsplaner i naturfag i forbindelse med læsebåndsmodulet vil hæve
det faglige niveau.
Trivselsundersøgelsen
Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi tilskriver bl.a.
vores indsats stor betydning, og derfor forsættes indsatsen i næste skoleår.
78
Til
Byrådet
Dagtilbud og Skole
Dato: 11.10.11
Vedr.: Udtalelse til kvalitetsrapporten 2011
Efter at have drøftet og sammenlignet Jels Skoles kvalitetsrapport med den kommunale rapport, ønsker
bestyrelsen at udtale følgende:
Læseresultaterne på Jels Skole ligger for fase 1`s vedkommende på et højt niveau. Resultatet på fase 2
viser sig at være lidt lavere end forventet, men dog med en fremgang i forhold til tidligere. Der er ikke så
mange meget gode læsere, men så til gengæld ingen dårlige læsere. Det er et samlet godt resultat.
Indsatsen forøges bl.a. med læsebånd i samtlige fag. Der er udarbejdet faglige læseplaner i forbindelse
med læsebåndet.
Inklusionen af elever er meget høj på Jels Skole, der er ekstremt få elever i andet pædagogisk tilbud på
skolen. Bestyrelsen anser det som værdifuldt.
Sygefraværet blandt personalet er faldet mere end, der er lagt op til. Sygefraværet følges i øvrigt på alle
bestyrelsesmøder.
Skolens elevplaner betragtes som værende helt i top set fra brugere og personale.
Elevtrivslen er høj, hvilket fremgår af skolens interne undersøgelser, og den af Vejen Kommune
gennemførte undersøgelse.
SFO har udarbejdet principper, hvor den enkelte medarbejder har sit ansvarsområde.
Personalesammensætningen med 1/3 mænd og 2/3 kvinder er fornuftig og aldersspredningen viser, at
grupperne 30-40, 40-50 og 50 -60 er næsten lige store, altså væsentlig anderledes end for kommunen
samlet set.
Skolen arbejder fortsat ud fra anerkendende pædagogiske principper. En naturlig følge af dette er en mere
struktureret evalueringsform, der er under opbygning. Det er vigtigt at slå fast, at det er teorien bag den
enkelte evalueringsform, der styrkes, da der tidligere er blevet foretaget evalueringer på alle niveauer. Der
følges fortsat op på evalueringskulturen.
Hans Peter Paulsen
Bestyrelsesformand
79
Lindknud Skole
Afsnit 1 Indledning
Lindknud Skole er en landsbyskole med 82 elever (pr. 1 august 2010) fordelt på årgangene 0.- 6.
klasse.
Der samlæses på flere klassetrin. Skolen har en SFO med elever fra 0. – 3. klasse. SFO modtager 1.
april førskolebørn for at skabe en tryg og rolig overgang fra børnehave til skole. En pædagog fra
Lindknud Børnehave arbejder i den forbindelse i SFO fra april til sommerferien.
På Lindknud Skole er et fællesbibliotek, hvor skolebiblioteket og folkebiblioteket indgår i et tæt
samarbejde. Folkebiblioteket blev erstattet af en bogbus januar 2011.
Lindknud Skoles hverdag bygger på et trygt miljø med høj faglighed og anerkendende pædagogik.
Lindknud skole nedlægges som selvstændig folkeskole 31. august 2001.
Bygningerne skal rumme den nye fællesskole for Hovborg og Lindknud.
Den nye skole hedder Holmeåskolen.
Lindknud skoles læseresultater ligger stadig over landsgennemsnittet.
I fase 1 er læseresultaterne specielt gode og over lands-gennemsnit og Vejen Kommunes
gennemsnit. Det er ganske klart, at de sidste års store fokus på læsning som fælles indsats og
vores læsevejleders kompetente indsats har givet resultat.
I matematik ligger vi over landsgennemsnittet. Der har været speciel fokus på matematik og her
kan der ses fremgang.
I skoleåret 2010 /11 har virkeligheden ændret sig markant, da Lindknud skole nedlægges fra 1.
august og sammenlægges med Hovborg skole til den nye Holmeåskolen. Dette har betydet at
vores lokale indsatområder er trådt lidt i baggrunden idet, fokus har været personalesiden, hvor
et fællessamarbejde mellem de to skolers personale skulle etableres. Der har været lagt et stort
arbejde i at skabe en fælles forståelse for Holmeåskolen hos både elever, personale og
forældrekredse.
80
Øget bevidsthed om fælles indsatsområder.
Uddannelse af skolens egen læsekonsulent har medført store fremskridt i skolens læseresultater.
Fokus på læsestrategier har højnet det faglige niveau.
Bevidst arbejde med samarbejdsformer (ansvar for egen/andres læring).
Større synliggørelse af læringsmål for eleverne (ansvar for egen læring).
81
Lintrup Børnecenter
Afsnit 1 Indledning
Lintrup Børnecenter består af en børnehave, skole og SFO, som er underlagt en fælles ledelse og
bestyrelse.
Fællesskab, samarbejde og den røde tråd er nøgleordene, og der arbejdes ud fra fælles værdi-ord og
værdinormer.
I kvalitetsrapporten tages der hovedsageligt udgangspunkt i oplysninger, som har relevans for skoledelen.
Lintrup Børnecenter har pt. 94 skolelever og er beliggende i et samfund med ca. 1000 indbyggere i
skoledistriktet. Børnecentret tilbyder undervisning fra 0- til 6. klasse, hvorefter skolegangen fortsætter
på Rødding Skole.
Indsatsområderne er børnecentertankegangen, det tværfaglige samarbejde på tværs af faggrupperne,
rullende skolestart, aldersblandet undervisning/læring, IT og evaluering.
På Lintrup Børnecenter har læseresultaterne i 1. klasse ligget over gennemsnit, både kommunalt
og på landsplan de forrige 4 år. Der har været ganske få eller ingen, der ikke er kommet godt i
gang med læsningen. Målet har været at fastholde dette høje niveau, men i år er der en
forholdsvis stor gruppe, der ikke er kommet i gang. Disse elever bliver tilbudt et intensivt
læseløftkursus.
Lintrup Børnecenter skole har gennem de sidste 4 år haft læseresultater over det kommunale
gennemsnit i 1. klasse. Det er ikke lykkedes at få samme gode resultater i fase 2. Vi vil næste
skoleår afsætte tid til et øget samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam, hvor fokus er på
undervisning i ordkendskab og læseforståelse.
Nationale tests.
Det samlede resultat viser, at centeret i den aldersblandede undervisning skal være opmærksom
på at udfordre og fastholde både svage og stærke elever.
I forbindelse med opstart af børnecenterprojektet ” Inklusion gennem sprog” vil der være øget
fokus på tekstforståelse, og en tidligere indsats vedr. skriftsprogstilegnelse i børnehavedelen.
Matematikresultater
Resultaterne fra de nationale test viser en mindre fremgang både på 3. og 6. årgang i forhold til
sidste år. For både 3. og 6. årgang er det tydeligt, at der er mange elever, der har fået
resultater klart over gennemsnittet og nogle elever med resultater klart under gennemsnittet, og
således er der kun få i midtergruppen. På baggrund af dette vil vi gøre yderligere brug af
undervisningsdifferentiering gennem aldersblandet undervisning, så både stærke og svage
elever får de udfordringer, som matcher deres faglige niveau.
Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi
tilskriver vores indsats mod mobning stor betydning for nedbringelse af mobning, og derfor
forsættes indsatsen i næste skoleår.
2. Ledelsens vurdering af børnecentrets arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf.
Læsning har været i fokus i børnecentret i år. Holddannelse, læseløft og en bedre udnyttelse af
ressourcepersoner har givet et positivt resultat.
Vi vil det kommende år fokusere yderligere på læsning og den skriftsproglige udvikling. Dette
sker i forbindelse med et børnecenterprojekt på dette område hvor læsevejleder, læsekonsulent
82
og konsulenter fra NVIE (National videnscenter for inklusion og eksklusion) inddrages.
Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde har i Lintrup Børnecenter betydet: opstart
af rullende skolestart og aldersblandet undervisning. Både elever, forældre og personale har
evalueret det første år i fællesskab. Det har været en evaluering af såvel sociale som faglige
resultater.
Resultaterne kan blive endnu bedre, såfremt fase 2, forældre og personale inkluderes i den
aldersblandede undervisning.(Dette er et mål og beskrevet i DUA for 11)
Naturfag i børnecentret,
Mål og indholdsbeskrivelse i børnehave og SFO er udarbejdet. Den fremtidige opgave består i, at
få gjort beskrivelse synlig og brugbar for alle parter. Børn, forældre og personale skal gøres
bekendte med mål og indholdsbeskrivelsen, og den skal implementeres i hverdagen.
Dokumentation og evaluering af målene drøftes yderligere i personalegruppen.
Nedbringelse af sygefravær og trivsel i børnecentret er i højsædet blandt børn og voksne.
Med-udvalget har valgt at fokusere på den gode dialog – som er et fast punkt på dagsordnen til
alle møder i centret. Sygefraværet er på trods af langtidssygemeldinger relativt lavt, men ledelse
og medarbejdere har fortsat fokus på at nedbringe fraværet yderligere.
Der ligger ”et bæredygtigt børnecenter” i Lintrup. Samarbejdet og udnyttelsen af personalets
ressourcer og kompetencer på tværs af faggrupperne er blevet en realitet og dannelsen af
inklusionskulturen i Lintrup Børnecenter er grundlagt.
Arbejdet omkring børnecentret kan stadig forbedres, da samarbejdet og samspillet mellem de 2
faggrupper stadigvæk kan videreudvikles.
Elevplanen er indført, anvendt og anvendes i foråret i forbindelse med skole - hjemsamtalerne.
Lærerne har på en pædagogisk dag harmoniseret og tilpasset elevplanerne i forbindelse med
rullende skolestart og aldersblandet undervisning.
Børnecentret skal arbejde videre på en sammenkobling mellem børnehavens ressourceprofil og
skolens elevplan.
Arbejde videre med målcirklerne, således at de kan benyttes som et redskab til den løbende
evaluering, men også som et samtaleværktøj ved både elev og forældresamtaler.
4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5
Bestyrelsen i Lintrup Børnecenter har inden for det sidste år arbejdet med principper. Især
arbejdet omkring trivsel har haft topprioritet. Spørgeskemaer som f.eks.
”Termometerundersøgelsen” for børnehave børn og skolelever, bestyrelsens eget spørgeskema til
forældrene og Trivsels-undersøgelsen blandt personalet har været nødvendig. I den kommende
tid skal bestyrelse, ledelse og personale udarbejde og revidere handleplaner på området.
Derudover skal bestyrelsen have revideret principperne på flere områder, da Lintrup Børnecenter
praktiserer rullende skolestart og aldersblandet undervisning fra 0. til 6. klassetrin.
I Lintrup Børnecenter har vi i år implementeret rullende skolestart og aldersblandet
undervisning/læring
Børnehaven har valgt at gå samme vej som fase 1, og tilbyder derfor aldersblandet læring i 3
forskellige grupper.
I fase 1 ruller børnene ind fra børnehaven 4 gange årligt og dette med stor succes for både
elever, forældre og personale.
Under ”Indrulnings-fasen” vurderes barnet både fagligt og socialt, og dette danner grundlag for,
at det enkelte barn præsenteres for passende udfordringer i skolen. For at gøre denne overgang
så vellykket, som muligt, modtages børnene af en pædagog og børnehaveklasseleder i skolen
Aldersblandet undervisning og læring kræver et tæt samarbejde i personalegruppen. Børnene og
deres udbytte af undervisningen drøftes i forbindelse med PR møder, centermøder, konferencer
83
og løbende.
Alle elever i Lintrup inkluderes i den almene undervisning, som varetages af et kompetent
personale.
Forbedringsområdet er, at fase 2 ligeledes implementerer den aldersblandede undervisning –
gerne allerede i skoleåret 2011/2012
Dermed kan Vejen Kommune præsentere et børnecenter, som tilbyder aldersblandet læring i
børnehaven og aldersblandet undervisning fra 0- til 6. klassetrin
Lintrup Børnecenter har ingen specialklasser
I børnecentret modtager pt. 3 elever undervisning i dansk som andet sprog. Læreren er
linjefagsuddannet og varetager opgaven med stort engagement.
I arbejdet omkring ”dansk som andet sprog”, skal der ske en forbedring. Implementering af
dansk som andet sprog i årsplanerne for danskundervisningen eller en særskilt årsplan skal løfte
området.
med linjefag):
I Lintrup Børnecenter forsøger vi at opfylde kravet om, at personalet i skoleregi underviser i
deres linjefag.
P.t. er centeret godt dækket ind mht. linjefagsuddannet personale, men skal på sigt være
opmærksom på evt. videreuddannelse af lærere i faget kristendom.
I børnehaveregi er vi meget opmærksomme på fordelingen af uddannede pædagoger og
pædagogmedhjælpere.
Centeret har en uddannet læsevejleder og AKT- vejleder, som benyttes af hele børnecentret.
Personalet er positivt indstillet over for den løbende udvikling af kompetencer herunder
videreuddannelse mv.
Forsøget med aldersblandet undervisning og rullende skolestart i fase 1 er blevet evalueret af
både børn, forældre og personale.
Evalueringen viser, at alle parter fortsat ønsker at arbejde med de igangsatte initiativer omkring
overgangen fra børnehave til skole. Derudover kan vi igennem faglige test og diverse
undersøgelser konstatere, at alle parter trives med de nye tiltag i centeret.
Begejstringen over aldersblandet undervisning har spredt sig blandt elever, forældre og det
øvrige personale i Lintrup Børnecenter. Derfor har Lintrup Børnecenter søgt om tilladelse til at
kunne tilbyde aldersblandet undervisning i fase 2. Hermed forventer børnecentret, at der for
kommende skoleår sker forbedringer såvel fagligt som socialt i fase 2.
Elevfravær:
Fraværsstatistikken er på grund af det lave elevtal i Lintrup Børnecenter ekstra iøjefaldende.
Ledelsen har haft øget fokus omkring ”Sygdom bekymrende” og kan oplyse, at denne udfordring
som var en enkeltsag er løst.
Samlet set har Lintrup Børnecenter en relativ lav fraværsprocent, og med et øget fokus på trivsel
blandt personale og elever forsøger vi, at formindske fraværet yderligere
84
Lintrup Børnecenter er i dag i en positiv udvikling på mange områder.
Alle i centret har samarbejdet om at få opbygget et udviklingsorienteret og bæredygtigt børnecenter.
Indsatsen omkring aldersblandet undervisning og rullende skolestart har haft en positiv indflydelse på al
personale og brugere.
Det sidste år har vi haft øget fokus på læsning og naturfag. Vi er kommet langt men vil via et
skoleudviklingsprojekt fokusere på inklusion gennem sprog i hele centret.
Medarbejdernes og elevernes trivsel er et fokuspunkt.
Ledelsen kan på trods af længerevarende sygdom blandt personalet konkludere, at medarbejderne trives
og er motiverede for at videreudvikle centeret og egne kompetencer. Dette vil være til gavn for
elevernes trivsel og deres udbytte af undervisningen.
85
Lintrup 3.oktober 2011
Høringssvar vedr. kvalitetsrapport
Bestyrelsen behandlede kvalitetsrapporten på bestyrelsesmødet d. 28. september.
Der var enighed om, at rapporten beskrev forholdene for Lintrup Børnecenter korrekt, og om vigtigheden af
de beskrevne mål og indsatsområder.
Bestyrelsen bakker fuldt ud op om de mange nye indsatsområder, som er beskrevet i kvalitetsrapporten.
Bestyrelsen er meget opmærksom på de strukturændringer og den faglige udvikling som centret det
foregående år har gennemgået, og er positive overfor de fine resultater som omstruktureringen har givet.
Forventningerne er høje mht. den sidste etape af aldersblandet undervisning af fase 2 i Lintrup Børnecenter,
hvor fokuspunkterne er den faglige udvikling i et samspil eleverne trivsel.
På bestyrelsens vegne
Johannes Jensen
86
Læborg Skole
Afsnit 1 Indledning
Læborg Skole er en landsbyskole med 8 klasser og en udvidet SFO med børnehavedel.
Skolen er beliggende 5 km nord for Vejen i naturskønne omgivelser til inspiration og glæde i den daglige
undervisning. Skolens grundlæggende værdier bygger på ordentlighed og respekten for den enkelte.
Skolen ønsker at være en skole, som følger med tiden og udviklingen og tilpasser sin pædagogik til de
faktiske forhold og betingelser, der er på en lille skole til glæde for lærerne, børnene og deres forældre.
Målet for skolen er:
at eleven opnår faglige færdigheder, der er i overensstemmelse med evnerne
at elevens selvværd og tryghed styrkes
at gøre eleverne ansvarlige for fællesskabet
at skolen og dens ansatte gennem tidssvarende kurser hele tiden udvikler sig
at være en udadvendt skole, der er en del af lokalsamfundet
og forbedringsområder
Det samlede billede af skolens resultater er at de er gode. Klassens gennemsnit gør for alle
klasser gældende at de enten ligger middel eller over middel. Dog har enkelte elever ikke forstået
alvoren af at lave de nationale test og har derfor udvist en uhensigtsmæssig opførsel og dermed
forringet deres besvarelse betydelig.
Pga. forslaget og sidenhen beslutningen om lukning af vores skole har udvikling ikke fyldt så
meget i skoleåret 2010-2011. Vi har fokuseret mere på at drive en god skole i dagligdagen for
vores elever og forældre, samt have fokus på fælles oplevelser som kunne give os arbejdsglæde.
Vi besluttede derfor at planlægge og udføre en fælles musical for hele skolen for at tage fokus
væk fra diskussionen om skolelukning.
Niveaudelt undervisning i matematik på mellemtrinnet har vi arbejdet med, hvilket har resulteret
i meget samarbejde lærerne imellem samt en mere spændende og praktisk tilgang til
matematikundervisningen.
87
En meget stor del af skolebestyrelsens arbejde har i skoleåret 2010-2011 bestået af at påvirke
politikernes holdning i forhold til skolelukning. Derfor har der ikke været tid til og heller ikke nogen idé i
at arbejde med skolens principper og udvikling af skolen.
Lærerne har på mellemtrinnet haft fokus på udvikling af matematikundervisningen med niveaudelt
undervisning.
Efter at 2 lærere har været på konflikthåndteringskursus, har vi haft et bedre beredskab til løsning af
konflikter ml. eleverne.
I børnecenteret har vi arbejdet meget med den røde tråd, for at sikre at børn med særlige behov fik den
hjælp, de havde brug for og for at sikre gode overgange ml. børnehave og skole. Ved at nedsætte et
udvalg m. repræsentanter for de 4 teams: Børnehaven, SFO, lille team og store team har vi kunnet lave
den røde tråd også gennem fælles aktiviteter, fælles værdier, fælles regler og fælles læring.
88
Nørbølling Skole
Afsnit 1 Indledning
Nørbølling Skole er en af de tre skoler i Brørup og nærmeste omegn, der lukker ved skoleårets
afslutning. Skolens 143 elever flyttes til den ny Brørupskolen og fordeles efter klassetrin på afdelingerne
på Byagervej og Skolegade.
Vi afleverer en skole i god gænge, hvor der efter langtidssygdom og overflyttelser nu er ro om
personalesituationen, hvor børnenes trives i skole og SFO, og hvor de faglige resultater er gode og i
vækst.
Vore værdier om en anerkendende og resurseorienteret tilgang til elever/børn og samarbejdspartnere
tages med der, hvor personalet fordeles til.
På et pædagogisk arrangement med ekstern konsulent har personalet pakket de mentale flyttekasser,
og det praktiske arbejde med nedpakning og flytning finder sted efter en veltilrettelagt plan.
Ved et Åbent Hus arrangement for børn og forældre samt ved klassearrangementer er der sat punktum
for Nørbølling Skoles virke gennem 126 år. Den sidste skoledag siger børn og personale farvel til skolen
og hinanden og samtidig på gensyn i nye omgivelser.
og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16):
Styrkeområder: Alle kan læse i 1. klasse. Forbedringsområder sidste år ”Stabile læseresultater
på alle årgange” er nået. Skolen/ lærerne har udviklet en evalueringskultur, hvor testresultater
bruges fremadrettet i undervisningens tilrettelæggelse.
Forbedringsområder (det ta’r vi med til Brørupskolen): Ikke stille sig tilfreds, men fortsat
arbejde for endnu bedre resultater.
Styrkeområder: Det er lykkedes at bevare engagement og fokus på opgaven, trods nedlukning,
så alle indsatsområder er gennemført som planlagt: Fokus på læsning har bl.a. givet forbedrede
resultater; konkrete materialer bruges i højere grad i matematikundervisningen i indskolingen og
lærersamarbejdet om faget er øget; elevtrivselen er fin.
Forbedringsområder: Bruge de indhøstede erfaringer i nye sammenhænge.
89
Forbedringsområde 2010: Fastholde stabile læseresultater på alle årgange.
Tiltag i skoleåret 2010-11: Øget læsevejledning, klassekonferencer, øget løbende evaluering, fornyet
fokus på evalueringskultur, kurser. Grundigt forarbejde inden afvikling af de nationale test, så eleverne
på forhånd er bekendt med testens form.
Det vurderes, at indsatsen er vellykket, hvilket fremgår af de forbedrede testresultater.
Forbedringsområde 2010: Præcise kriterier for holddannelser og faglige mål i perioder med
aldersintegreret undervisning.
Tiltag i skoleåret 2010-11: Der er taget hensyn til ovenstående i planlægningen af de i skoleåret
gennemførte perioder med aldersintegreret undervisning, og det vurderes positivt af lærerne/
børnehaveklasselederen. Der kan ikke konstateres ændringer i elevernes engagement, som under alle
omstændigheder er stort, og det er for tidligt at vurdere på det faglige niveau.
90
Rødding Skole
Afsnit 1 Indledning
Rødding Skole ligger i Rødding by. Elevgruppen dækker børnehaveklassen til 10. årgang. Skolen er fase
3 skole for eleverne fra Lintrup, Øster Lindet og Sdr. Hygum skoler. Eleverne skifter til Rødding Skole
efter 6. klasse.
Desuden har vi en specialklasserække med 35 elever dækkende 0.-10. klasse og den selvstændige
afdeling 10’eren. Skolen har 562 elever.
På Rødding Skole vægter vi, at eleverne møder professionelle, omstillingsorienterede fagligt kompetente
lærere, der kan lide at undervise og omgås børn. Vi vægter det faglige højt og har tydelige værdier i
vores forventninger til eleverne og til, at de udnytter deres potentiale fagligt og socialt. Italesættelse af
krav og forventninger er en del af hverdagen og dermed integreret i kulturen.
Resultaterne til FSA prøverne
Eleverne præsterer stabilt højt til afgangsprøverne. De afgangselever, der går i specialklassen, har
alle været til prøve i et eller flere fag. I kvalitetsudviklingen af fase 3 er det magtpåliggende for os at
fastholde et højt fagligt niveau og tilsvarende resultater til afgangsprøverne.
Nationale test
Generelt klarer eleverne sig middel eller over middel i de fleste af de nationale test. Der hvor
eleverne klarer sig dårligere, er der taget initiativer for at forbedre elevernes faglige niveau.
Læseresultater i 1. klasse
Eleverne på Rødding Skole ligger på kommunegennemsnittet. De elever (få), som ikke har knækket
læsekoden, er der udarbejdet handleplaner og initiativer for.
Skolens resultater viser, at vi har få elever, som oplever mobning på 3. og 6. årgang. Vi tilskriver
bl.a. vores indsats mod mobning stor betydning, og derfor fortsættes indsatsen i næste skoleår.
På 9. årgang viser tallene, at vi skal arbejde mere intensivt med indsatser, der kan forbedre
elevernes trivsel. Denne trivselsindsats tænkes sammen med den samlede kvalitetsudvikling af fase
3. Vi har desuden lavet en undersøgelse blandt eleverne i 7. årgang om overgangen til en ny
klasse/skole, den viser, at eleverne trives og er faldet godt til.
Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne
Alle de elever, der forlader Rødding Skole efter 9. årgang fortsætter i 10. årgang eller en
ungdomsuddannelse, enkelte tager på studieophold til udlandet et år. De elever, der har afsluttet 10.
årgang fortsætter i ungdomsuddannelse. Ingen elever forlader Rødding Skole uden at gå videre i
uddannelsessystemet.
Der er tradition for, at eleverne vælger at tage på efterskole enten efter 8. årgang eller 9. årgang. I
2011 er det 79 % af 9. årgang, der vælger 10. skoleår enten i kommunalt regi eller på en efterskole.
Knap 1/3 af eleverne har fået påtegningen: ”En gymnasial uddannelse kunne også være aktuel efter
9. kl.”.
Efter 10. skoleår vil der erfaringsmæssigt være flere af eleverne, der har kvalificeret sig til en
gymnasial uddannelse. Af de 60 elever, der afsluttede 10. skoleår i juni 2011, er der således 34
elever svarende til 57 %, der er påbegyndt en gymnasial uddannelse.
Antal ikke uddannelsesparate
Det hører til undtagelsen, at elever erklæres ikke uddannelsesparate. Et tæt samarbejde mellem elev
– forældre - skole – UU er med til at imødegå det.
91
Fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3:
Inddragelse af læsevejledere og et tæt samarbejde mellem lærerne, der underviser i
specialpædagogisk bistand og faglærerne styrker indsatsen. Indsatsen i det daglige læsebånd giver
mulighed for at følge eleverne tæt i deres læseudvikling.
IT-støtteprogrammer til de elever, der profiterer af det, har afgørende betydning for disse elevers
læselyst og følelse af at magte kravene.
Med udgangspunkt i ”Handleplan for læsning og skriftsproglig udvikling”, har vi udarbejdet pjecer til
forældrene målrettet de forskellige årgange. Oplæg om læsning har været en del af indholdet på
forældremøderne.
Fokus på naturfagene:
I udviklingsarbejdet vedr. Fase 3, er der meget opmærksomhed på holddannelse og
undervisningsdifferentiering, derfor fortsætter vi med at have fokus på dette område.
Udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer (kreativitet,
innovation, samarbejds- og problemløsningsevne):
For at styrke undervisningen i de bløde elevkompetencer, er det en del af indholdet i elevplanerne.
Desuden tages det op til teamsamtalerne, hvor vi har udarbejdet et særligt teamspind, som danner
udgangspunkt for samtalerne.
Mål & indholdsbeskrivelse for SFO:
Mål og indholdsbeskrivelsen for sfo er næsten implementeret. Smtte-modellen som planlægnings- og
evalueringsredskab er implementeret i sfo og førskoleordningen. Dokumentation af virksomhedens
aktiviteter udføres lokalt/fysisk i sfo og digitalt via sfo’s hjemmeside på I-portalen.
Mål og indholdsbeskrivelsen har givet sfo alene og i samarbejdet med skoledelen et kvalitetsløft.
Kvalitativt betyder det et bedre samarbejde, som kommer børnene og familierne til gode. Det højner
det faglige niveau signifikant, hvilket ses i den måde opgaveløsningen udføres på og kommer til
udtryk i aktivitetsniveauet samt i tilgangen til børnene og deres forældre.
Temaplan:
Vi har udarbejdet overordnede handleplaner og pjecer, inden for Adfærd Kontakt Trivsel, Læsning og
Skriftsproglig udvikling, SundhedsAktivSkole, PædagogiskLæringsCenter. De overordnede
handleplaner er målrettede lærere/pædagoger, og pjecerne er målrettede forældrene. Pjecerne er
dels delt ud til forældre og ligger dels på forældreintra/skoleporten. På forældremøder inddrages
handleplanerne.
Elevplanerne er et vigtigt værktøj i samarbejdet med elever og forældre, og de er implementeret i
hverdagen.
Vi har i det forløbne skoleår iværksat et målrettet brug af skolens resursepersoner. Det har fremmet
brugen af de nyeste IT-programmer og en større videndeling. Det understøtter undervisningen og det
faglige niveau.
Udviklingsarbejdet vedr. fase 3, som vi igangsatte i efteråret 2010 har skærpet opmærksomheden på
de udviklingstendenser, der rør sig. Det betyder fornyet inspiration og skærpet opmærksomhed på
skolens værdigrundlag.
For at fremme den aldersintegrerede undervisning i 0.-1. årgang er der en børnehaveklasse og en 1.
klasse i hvert hus. Det giver et naturligt afsæt for at samarbejde på tværs af årgangene. Desuden er
der skemamæssigt taget hensyn, så det er praktisk muligt at samarbejde på tværs. Mindst en dag
om ugen har der været aldersintegreret undervisning, og den yngste specialklasse også har deltaget.
IT- baserede undervisningsprogrammer er en naturlig og nødvendig del af den specialpædagogiske
bistand, og vi oplever et øget behov for at elever får en IT-rygsæk. Det stiller krav om, at IT er
velfungerende.
Der planlægges fleksibelt, så elever med behov hurtigt kan hjælpes.
Læsevejlederens arbejde i forhold til vejledning og hjælp til pædagoger/lærere har god effekt, og
bidrager betydeligt i mulighederne for at sætte målrettet ind tidligt. Elevernes behov for hjælp
identificeres ved hjælp af evaluering herunder test, og der udarbejdes en undervisningsplan, hvilket
92
giver en målrettet indsats for den enkelte elev. Inddragelse af forskningsresultater og viden
inddrages bevidst i arbejdet.
Lærerne i specialklasserne arbejder sammen i team. Eleverne i specialklasserne indgår i skolens
aktiviteter og dagligdag. Der samarbejdes og videndeles på tværs mellem lærerne i specialklaserne
og almenklasserne. Det sikrer, at medarbejdernes kompetencer udnyttes til gavn for eleverne.
Vi inkluderer eleverne i almenklasserne i et eller flere fag alt efter den enkelte elevs formåen.
Eleverne går til prøve i de fag, hvor de fagligt kan magte det.
De elever der har dansk som andet sprog deltager i undervisning, der er målrettet deres behov.
Lærerne i klassen samarbejder med lærerne, der underviser i specialpædagogisk bistand
med linjefag):
En forudsætning for et højt fagligt niveau er, at lærerne underviser i deres linjefag og de fag, de er
uddannede til.
Det er godt med fælles kompetenceudvikling for pædagoger og lærere, men det er også nødvendigt
med fagfaglig kompetenceudvikling for at holde et højt fagligt niveau.
Vi har opmærksomhed på og retningslinjer for opfølgning på elevfravær, der er bekymrende enten på
grund af sygdom eller andre årsager. Der er en sammenhæng mellem elevernes trivsel, udbytte af
skolegangen og fremmøde.
Tre fjerdedele af børnene går i SFO. Det er af stor betydning for børnenes fritid og med til at
strukturere deres hverdag. Initiativer som skolesport, lektiehjælp og fællesaktiviteter i øvrigt samt
rum til frie udfoldelser og leg medvirker til børnenes alsidige udvikling.
Aldersmæssigt er der stor aldersspredning, det giver dynamik og gensidig inspiration i
teamsamarbejdet, og det giver eleverne forskellige lærerprofiler at spejle sig i.
Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning er høj.
Grunduddannelsen i fagene i fase 1 og 2 bør regnes med som en kompetence, ellers giver det et
unøjagtigt billede. De lærere, der er uddannet før grunduddannelsen forsvandt, kommer fejlagtigt til
at fremstå, som ikke kvalificerede til at varetage undervisningen.
Skolebygninger, der giver mulighed for anderledes undervisningsorganisationer end den traditionelle,
fordrer nytænkning og bygningsændringer. Kravene til undervisningen i dag er markant ændret. For
at matche krav og forventninger til skolen 2011 og frem, har vi gennemført et udviklingsarbejde,
hvor vi har afdækket den bygningsmæssige vision for Rødding Skole.
Elefravær:
Der er udarbejdet retningslinjer for håndtering af elevers fravær. Alle forældre har modtaget et brev
med skolens holdning til fravær.
93
Udover den almindelige lektiecafe for 6.-9. årgang, er der en naturfagslektiecafe målrettet elever med
særlig interesse i naturfag.
Betydningen af et godt teamsamarbejde både i forhold til elevernes udbytte af undervisningen og
medarbejdernes trivsel understøttes af klare krav og forventninger. Ledelsen følger op på
teamsamarbejdet ved hjælp af et teamspind, som udfyldes af den enkelte lærer og gøres til genstand for
fælles refleksion team og ledelse imellem.
Alle klasser har faglige og sociale fokuspunkter for skoleåret. Fokuspunkterne følges op til
teamsamtalerne.
Læsebåndet skal styrkes ved at der sættes fokus på den faglige læsning.
Elevernes trivsel og faglige niveau hænger sammen. Elevrådet inddrages i indsatsen for at fremme
trivslen.
I efteråret 2011 deltager alle pædagoger og lærere i et kompetenceudviklingsforløb som et led i
inklusionsindsatsen.
94
SKOLEBESTYRELSEN
D. 10.oktober 2011
Vedr. kvalitetsrapporten 2011
Skolebestyrelsen på Rødding Skole udtaler:
Skolebestyrelsen på Rødding Skole glæder sig over, at det faglige niveau fortsat er højt på Rødding
Skole, hvilket afspejler sig i de resultater eleverne opnår.
Elevernes trivsel er en af forudsætningerne for, at de lærer mest muligt. Derfor er det positivt, at
skolen bevidst arbejder med elevernes trivsel. Udviklingsarbejdet i fase 3 har som et af målene, at
eleverne skal have ejerskab til deres skolegang for derigennem at øge deres trivsel og udbytte af
undervisningen.
Skolebestyrelsen vægter det højt, at alle elever, der forlader Rødding Skole efter grundskolen
fortsætter i uddannelse, enten på efterskole eller i en ungdomsuddannelse. Det vil være
interessant at undersøge, hvor mange elever, der gennemfører den ungdomsuddannelse de
påbegynder og med hvilket resultat.
Skolebestyrelsen glæder sig over de tiltag, der sættes i værk for at afhjælpe de massive problemer,
der på IT-området.
Venlig hilsen
Sten Thygesen
95
Sdr. Hygum Skole
Afsnit 1 Indledning
Sdr. Hygum Skole er en folkeskole, fra 0.kl. til 6.klasse med ca. 100 elever. Skolens børnehaveklasse og
1.klasse er placeret i børnehuset "Luna", der også rummer SFO og børnehave. Efter 6.klasse fortsætter
skolens elever på Rødding Skole, og samarbejdet om overgangen vægtes højt.
Skolen lukker d. 31. juli 2011, og eleverne skal fremover gå på Rødding Skole.
Skolens overordnede værdier er trivsel, samarbejde, traditioner og udvikling.
Resultaterne i de nationale test viser overvejende en positiv udvikling.
Testresultaterne i læsning i 1. kl. afspejler, at mange elever klarer sig godt, men 1/3 af eleverne
er opmærksomhedskrævende. SL60 prøven i 3. klasse afspejler at eleverne er dygtige læsere.
Der er ingen tvivl om, at den målrettede indsats har øget effekten, og den viser, at elevernes
læring og trivsel er i god udvikling. Handleplanen for læsning og skriftsproglig udvikling er et
værdifuldt værktøj for lærerteamet i planlægningen af undervisningen, og det understøttes af
læsevejlederens indsats.
Arbejdet med målene i DUA har været præget af det vilkår at skolestrukturdebatten gik i gang i
august 2010. D. 8. februar 2011 besluttede Vejen Byråd, at Sdr. Hygum Skole skal lukkes. På
den baggrund har det været nødvendigt at igangsætte en proces for elevernes overgang fra Sdr.
Hygum Skole til Rødding Skole. Sideløbende har der været en proces for personalet med
afklaring af deres fremtidige tjenestested og forhold.
De mål der er sat for at øge elevernes udbytte af undervisningen viser, at den indsats har givet
effekt. Det er værd at bemærke, at selvom det har været et turbulent skoleår for skolens
fremtid, er elevernes trivsel god.
Skolen har arbejdet videre med indsatsområderne fra 2010 for at disse kan rodfæste sig. Specielt på
områderne: bibliotek, læsning og den specialpædagogiske bistand er indsatsen tydelig.
Desuden er der arbejdet med skriftliggørelse af principper. Det er en proces, der har involveret både
personale og skolebestyrelse. Principperne rammesætter de ansattes råderum i forskellige
sammenhænge, og de tydeliggør skolebestyrelsens holdninger til skolens virke.
96
Vejen Kommune
Skoleafdelingen
Sdr. Hygum Skole, den 8. juni 2011
Høringssvar ang. Kvalitetsrapporten 2011 fra skolebestyrelsen ved Sdr. Hygum
Skole.
Skolebestyrelsen på Sdr. Hygum Skole påskønner den fortsatte positive indsats der har været i
det forgangne år.
Lærernes fortsatte arbejde med forskellige læringsstile og materialer styrker elevernes alsidige
læring.
Kommunalbestyrelsen besluttede i februar måned, at skolen skulle lukkes pr. 31.07.2011.
Trods beslutningen har lærerne fortsat den gode indsats, som det fremgår af de nationale
tests. Det har været lærernes ønske at kunne videregive gode og flittige elever.
Fortsat fokus på trivsel, som også afspejles i trivselsundersøgelserne der har været i 3. og 6.
kl., der viser at elevernes trivsel er god, og at der er færre konflikter mellem børnene i
frikvartererne.
Astrid Jørgensen
Formand
97
Skodborg Skole
Afsnit 1 Indledning
Skodborg Skole er en skole med fokus på, at vi er et lærested, værested og legerum.
Skodborg Skole har tre tilbud:
Almenafdelingen i Skodborg er for elever fra 0. til 9. kl. Skolen er afdelingsopdelt i 0.-3.kl., 4.-6.kl. og
7.-9.kl. (ca. 220 elever)
SFO for elever fra 0. til 3. klasse og i perioden 1. april - 30. juni førskoleordning.
Specialklasserækken er for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og elever med
tilknytningsforstyrrelser. (ca. 35 elever)
styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s.
16):
I ordlæseprøve 1 er 73% af eleverne placeret i de to første kategorier, 18% i kategori 3 og 9% i
kategori 4. Både i kategori 1 og 2 er skolen over kommunens gennemsnit. I SL 60 er 39 % i A,
45 % i B resten i C – E. TL 1 - den ene delprøve er som sidste år, i de to andre er resultaterne
bedre. I TL 3 er der bedre resultater i år.
I de nationale test er det især 8. kl., som placerer sig bedre end året før. Der er arbejdet med at
gøre eleverne mere parate til prøveformen, og alle har været igennem både demotest og national
test. Vi vil fortsat have fokus på områderne. I vores testplan er der også nævnt, hvilke nationale
test man kan tage på de forskellige klassetrin ud over de test, der hører til klassetrinnet. Skolens
FSA 2011 resultater er ikke tilfredsstillende. Der har været arbejdet meget på at forbedre
resultaterne, men målene er ikke nået.
2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf.
Skodborg Skole har arbejdet målrettet med de opstillede mål i DUA 2010. Der blev arbejdet
meget med at forbedre elevernes læsefærdigheder, både via lystlæsning og faglig læsning.
Læsning er blevet en naturlig del af planlægningen og undervisningen i alle fag. Skodborg Skole
har arbejdet med at skabe en gennemgående rød tråd i undervisningen i de naturvidenskabelige
fag. Her vil vi fortsat have fokus på at skabe større sammenhæng. Der er udarbejdet en
handleplan for trivsel og en trivselspolitik, der øger fokus på de bløde elevkompetencer. Det vil
fortsat være et fokusområde at give eleverne de sociale kompetencer, der medfører, at alle
elever og medarbejdere føler stor trivsel. Medarbejdertrivsel er fokusområde i MED, hvor der
løbende arbejdes på at fjerne årsager til arbejdsrelateret sygefravær. Fase 3 har arbejdet med en
anderledes profil, hvor der er fokus på niveaudeling af eleverne og arbejdet med nye
undervisningsmetoder (Co-operative learning). Arbejdet blev gennemført trods
strukturændringerne for skolerne i Vejen Kommune. Det pædagogiske Læringscenter er blevet
nyindrettet, og der er blevet fokus på at skabe trygge, lærerige, undringsskabende og
nytænkende omgivelser. Lokalerne er stadig i processen med at blive helt færdige.
Elevplanerne danner grundlag for skole-hjemsamtalerne og bruges i målsætningen for de enkelte
elever. Elevplanerne tager udgangspunkt i Fælles Mål 2009 og arbejdes tæt sammen med
udarbejdelsen af faglige og sociale årsplaner. Der er fortsat fokus på at skabe de bedste tekniske
muligheder for indtastningen af elevplanerne.
4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5
98
Udarbejdelsen har givet en fælles forståelse for indsatsen på de forskellige områder. Principperne
sikrer en fælles og struktureret indsats gennem skoleforløbet. Den nuværende Skolebestyrelse
gennemgår principperne og retter dem til efter nuværende vilkår.
5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit
5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Der arbejdes struktureret med den specialpædagogiske indsats. Den faglige specialundervisning
gives gennem forløb for enkelte elever og grupper af elever. AKT indsatsen gives via individuelle
eller gruppesamtaler, sparring og vejledning af kolleger og gennem samarbejde med forældre. Vi
samarbejder ofte med AKT-konsulent Gry Bastiansen i forbindelse med enkeltelever.
6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i
specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder:
Specialklasserækken er rummelig og der er enighed om pædagogikken og målet. Vi har en del
belastede familier, men også børn fra stærke og velfungerende familier. Blandt personalet er der
stor forståelse for elevernes og familiernes problemstillinger og ofte komplicerede baggrund. Der
bruges megen tid og kræfter på arbejdet med elevernes sociale kompetencer samtidig med, at
der arbejdes med at holde en høj faglig standard, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra det
kendskab lærerne/pædagogerne har til elevernes sociale kompetencer og deres faglige niveau.
Der er et veludviklet skole-hjemsamarbejde. Vi vil arbejde med at forbedre forberedelsen af
indslusning til almenskolen, vores info via Intranet og brugen af It i undervisningen
7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5
Der er kun behov for en undervisning, som kan foretages i forbindelse med den undervisning,
som eleverne får i forvejen.
8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit
4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning
varetaget af lærere med linjefag):
Skolen har fokus på, at så mange lektioner som muligt varetages af linjefagsuddannede lærere.
En lærer har gennemført uddannelsen i linjefaget tysk, og hele lærergruppen har gennemført et
skoleudviklingsprojekt i klasserumsledelse og Co-operative learning.
9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf.
Med hensyn til støtteforanstaltninger i indskolingen er der behov for fleksibilitet. Nogle af
opgaverne er løst ved at indsætte en ekstra medarbejder med nogle ugentlige timer. Dette
mindsker dog ressourcerne til faglig specialundervisning. Flere ressourcer kunne bruges til flere
timer med to lærere eller aldersintegreret undervisning.
Elevfravær: Skodborg Skole har øget fokus på trivsel, således elevfraværsprocenten
nedbringes.
Øget fokus på kategorisering af fraværstyperne
Øget fokus på en enkelt klasse, hvor bl.a. sms blev brugt som hjælpemiddel
99
Skodborg Skole har gennem skoleåret 2010/2011 arbejdet med at skabe mulighederne for at forbedre
elevernes udbytte af undervisningen og styrke den faglige profil. Medarbejderne har gennemgået et
skoleudviklingsprojekt, hvor der var fokus på klasserumsledelse og
Co-operative Learning. Herudover har der været lokale arbejdsgrupper i forbindelse med læsning og
udviklingen af naturfagene. Det har medført et større fokus på disse områder i planlægningen og
gennemførelsen af undervisningen.
Elevplanerne er blevet en integreret del af hverdagen og elevplanerne danner grundlag for
skolehjemsamtalerne. Elevplanerne og faglige og sociale årsplaner arbejdes sammen.
Teamsamarbejdet bliver forsat bedre, og der er fokus på at skabe endnu bedre samarbejdsvilkår,
gennem arbejdet i Pædagogisk Udvalg.
Trivselspolitikken og handleplanen for Trivsel er blevet naturlige dele af dagligdagen.
Vi har fokus på det arbejdsrelaterede sygefravær, hvor vi gennem arbejde i MED og opdateringen af APV
har skabt tryghed hos medarbejderne.
SFO har fokus på den anerkendende pædagogik. og der arbejdes stadig på, at dette skal blive
kulturforankret, således at nye medarbejdere hurtigt adopterer denne pædagogik.
100
Skodborg den 12. oktober 2011
Skoleafdelingen
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Att. Ivar Bak
Skolebestyrelsen ved Skodborg Skole har følgende kommentarer til
kvalitetsrapportudkastet:
Skolens egen sammenfattende helhedsvurdering samt styrke- og udviklingsområder
Skodborg Skoles ledelses fortsatte fokus på at forbedre læsning og trivsel har vist en gavnlig
effekt, idet eleverne har arbejdet målrettet med dette og der er vist målbare forbedringer i forhold til
tidligere testresultater. Den fortsatte fokus på dette arbejde bakker skolebestyrelsen fuldt op
omkring.
Det igangværende arbejdet med at forbedre teamsamarbejdet og den pædagogiske udvikling viser
en gavnlig effekt idet der er fokus på det naturvidenskablige samt god trivsel. Skolebestyrelsen
bakker op om den øgede fokus på Skodborg Skole, da det sikrer en styrkelse af skoleforløbet.
Der er en styrkelse, at SFO delen har haft mulighed for, flere fastansatte, idet det giver en bedre
kontinuitet i dagligdagen for eleverne, samt sikre en bedre forankring af de pædagogiske
principper. Skolebestyrelsen støtter op om disse tiltag.
Flytningen af specialklasserækken til lokaler på Skodborg Skole har krævet en stor indsats fra
skolens ledelse og øvrige ansatte. Det er skolebestyrelsens vurdering, at dette arbejde er yderst
vigtigt, og at der fortsat skal fokuseres på dette. For mange af eleverne kræver flytningen en lang
tilpasningstid hvilket der skal være opmærksomhed på, for at de bliver en sammenhængende del
af Skodborg Skole..
Den kommunale sammenfatning mht. skolens styrke- og udviklingsområder set i forhold til
det samlede skolevæsen
Idet der ikke længere tilbydes fase 3 på Skodborg Skole ser skolebestyrelsen gerne, at der
fremadrette i den kommunale sammenfattende kvalitetsrapport specificeres resultater for fase 1 og
2, idet det vil muliggørelse for at sammenholde styrke- og udviklingsområder.
Vi står naturligvis gerne til disposition, hvis der er brug for uddybende kommentering af vores
synspunkter.
Mikael Kjær Paulsen
101
Øster Lindet Skole
Afsnit 1 Indledning
Øster Lindet, landsbyskole 0.-6. kl., 83 elever.
Øster Lindet Præstegårdsvej 18, 6630 Rødding.
Pr. 1.-8. 11 lukket og lagt under Jels skole.
og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16):
Gode resultater i år samt en fremgang i forhold til sidste år.
Vi kan se, at der er en god effekt ved aldersintegreret undervisning.
Læsebånd er nu så indgroet, at det giver noget. Nye gode uv. materialer er indkøbt og brugt. Øget fokus
på indskolingen og tidlig indsats.
I øvrigt har skolen været præget af at den er dømt lukket, så mange kræfter er brugt på ren overlevelse
i hverdagen, og vi har måttet fokusere mindre på D & U punkter. Men vi har rykket fagligt alligevel.
102
Østerbyskolen
Afsnit 1 Indledning
Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Østerbyskolen har ca. 510 elever
og ca. 100 ansatte. Skolen er delt op i tre afdelinger. En skole med to spor fra 0.-9.kl. og et
specialundervisningscenter med 110 elever samt en SFO med 187 elever. Se endvidere skolens
hjemmeside: www.osterbyskolen.skoleintra.dk
1.Ledelsens vurdering af skolen resultater
På Østerbyskolen skole har læseresultaterne i 1. klasse de sidste år ligget over gennemsnit, både
kommunalt og på landsplan. I år ligger resultatet stadig over resultatet på landsplan, men på
kommunalt plan er der sket en forskydning mellem automatisering og beherskelse.
Læsevejlederen ser ikke det store problem i denne forskydning da det stadig ligger over middel.
Det er opmuntrende, at vi ingen elever har i forhold til ’erkendelse’.
PRØVERESUTATET for 9.årgang
Det gennemsnitlige prøveresultat viser i følge Krevirapporten at vi ligger 0,5 højere end det kunne
forventes, hvilket er tilfredsstillende. I følge den sidste opgørelse ligger skolen over middel med 0,1 over
det forventelige. Også dette resultat er vi tilfredse med.
På enkelte fag, især samfundsfag, når vi ikke målsætningen, men her sætter vi intensivt ind. Omkring
fysik hvor vi sidste år lå meget dårligt, har vi formået at flytte os et helt point, så vi er gået fra 3,67 til
4,70. I år har vi konstateret at pigernes resultater er langt bedre end drengenes.
Nationale Test
De nationale test viser at vi ligger meget stabilt omkring middel. Dansk i 2. kl. samt 6. kl. ligger lidt
under middel, derfor øger vi indsatsen med både faglig læsning samt læsebånd på alle klassetrin. Til
gengæld ligger læseresultat på 8. klasse noget over middel, hvilket tegner pænt for et godt
prøveresultat i 9. klasse.
Vedr. matematik viser testene at vores indsats på faget har hjulpet på 3. og 6. årgang. Nu ligger de nu
over middel, hvor vi tidligere var noget under.
Fysik i 8. viser også fremgang, så fremgangen i prøveresultatet i år har vi tiltro til kan få endnu et tak
opad.
UMV
Fremgangen fra sidste år er ret markant hvilket må tilskrives et målrettet indsats fra både lærere og
trivselsvejleders indsats. Vi ligger over landsgennemsnittet.
På alle de målte områder ligger vi højere end sidst, så konklusionen må være " at der er tale om en
positiv udvikling for undervisningsmiljøet på Østerbyskolen".
2: Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010
Østerbyskolen er nået langt i forhold til målsætningen i DUA 2010. Især på trivsel og
tosprogsundervisning er vi meget tilfredse. Omkring trivsel ville vi være opmærksomme på
undervisningsmiljøet, og den nylige UMV rapport viser, at vi er kommet langt. Omkring skriveog
læseindsats i fase 2 og 3 viser resultaterne i de nationale test at vi er kommet godt på vej selvom vi
ikke helt er i mål endnu, så derfor fortsætter den beskrevne indsats i DUA10. Østerbyskolen er stolt af
sit lave sygefravær.
Målene i DUA vedr. Specialundervisningscentret er stadig under udvikling. Især helheden i skoledagen
er opnået via gennemgående voksne på det vidtgående center. Dette har især personalet i de mindre
årgange givet udtryk for har haft en god effekt fagligt, pædagogisk og socialt i klasserne.
103
3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner
Elevplaner er en del af årshjulet på Østerbyskolen, og indgår derfor som en del af de pædagogiske
principper. Vi har fået oparbejdet et ejendomsforhold til elevplanerne som i dag er en naturlig ting i alle
fag. Lærerne har taget elevplanerne til sig som et godt værktøj i forbindelse med forældresamarbejdet.
Teamene arbejder meget sammen omkring arbejdet og nye kollegaer guides på fornem vis gennem
processen. Af forbedringsområder mangler vi stadig lidt i vores evalueringskultur. Vi er stærke på
testdelen, men mangler lidt omkring den løbende evaluering.
4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper
Østerbyskolen arbejder ikke efter en ensrettet pædagogisk princip men
efter flere pædagogiske principper. Vi har givet lærerne frihed men har gennem små tiltag så som
teamkurser og fagteamkurser givet lærerne et indblik i for eksempel Læringsstile og Cooperative
Learning. Den nye skolebestyrelse har som et af målsætningerne at de vil ind og justere på alle skolens
principper. Så vi ser frem til at dette arbejde afsluttes.
5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde specialpædagogisk bistand.
Skolens SPB tager udgangspunkt i inklusion og parternes styrkesider. Dette sker gennem vejledernes
bistand til lærernes samarbejde med elever og forældre. Skolen vurderer at alle parter udvikler gode
kompetencer til at tilgodese den SPB.
6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser
Specialundervisningscentret har prioriteret klasseteamsamarbejdet i 10/11 for at sikre arbejdet omkring
den enkelte elevs alsidige udvikling. Herudover er igangsat et udviklingsarbejde vedr. Styrkebaseret
Pædagogik/psykologi hvor især teamsamarbejdet, synet på eleven og elevens elevplan har indgået –
dette arbejde fortsætter i skoleåret 2011/12.
Samarbejdet med (special)børnehaverne er opprioriteret da Tale/høre-læreren tilknyttet
Specialundervisningscentret også har Specialbørnehaverne i Vejen Kommune som ansvarsområde.
Derved sikredes en god overlevering fra børnehave til skole/SFO og de pædagogiske tiltag vedr. den
enkelte elev kan videreføres.
Specialundervisningscentrets personale og ledelse har i samarbejde lavet beskrivelser af afdelingerne,
der indgår i det videre arbejde vedrørende den fremtidige struktur for specialundervisningen i Vejen
Kommune.
Ovenpå trivselsundersøgelsen igangsatte 2010 Specialundervisningscentret nogle strukturelle tiltag,
som har givet en større sammenhæng i ledelsen af Specialundervisningscentret.
Specialundervisningscentret skal i det videre arbejde forbedre overgangene i skoleforløbet samt lave
faste procedurer vedr. medicinering af elever. Desuden skal procedurer for inklusion i almenskolen
videreudvikles i samarbejde med almenskolen.
7.Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog,
Tiltagene omkring holdene Mosaik 1+2 samt kommunens Modtageklasse, har bla. været at oparbejde en
mere fast og bedre uddannet personalegruppe. Dette ses nu med 2 faste lærere med linjefaget DSA
samt flere uddannede dansklærere.
Materialebase både i bogform og internetbaseret er blevet mere udbygget.
Vi tilrettelægger i større omfang samarbejdet med forældrene, så det aktivt inddrager dem og er
relateret mod elevens læring og trivsel.
Testmateriale i dansk som andetsprog er en udfordring. Det materiale der findes er meget tidskrævende
og omfattende – vi anvender pt. ordinære aldersvarende tests for at afdække elevens færdigheder og
udfordringer.
8.Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer,
Resultatet afspejler den forventede indsats for at sikre linjefagsuddannede lærere på flest mulige
lektioner. Det skal dog nævnes at den undervisning, der forestås af ikke linjeuddannede lærer, er
absolut kompetent.
Målene i DUA vedr. Specialundervisningscentret er stadig under udvikling. Især helheden skoledagen er
opnået via gennemgående voksne på det vidtgående center. Dette har især personalet i de mindre
årgange givet udtryk for har haft en god effekt fagligt, pædagogisk og socialt i klasserne.
104
9.Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau,
Arbejdet og engagementet i de ’selvstyrende’ team bidrager positivt til skolens udvikling. Der udvikles
og praktiseres nye former for undervisning. Undervisningens tilrettelæggelse og afvikling nytænkes med
øget fokus på elevernes indlæring og trivsel.
De fysiske rammer sætter en del begrænsninger for udfoldelserne, kun to faglokaler er moderniserede
til nutidig standard/ forventning. 66% af klasserummene er på 42m2.
Elevfravær:
Ang. Ulovligt elevfravær på Østerbyskolen skoleåret 2010/11
Der er i alt registreret 18 % ulovligt fravær.
Dette fravær fordeler sig med 515 fraværsdage fordelt på 166 elever.
Fordeling mellem afdelingerne:
3 elever fra 0.-9.kl afd. tegner sig for 255 dage. Her er forældre og socialafdelingen involveret i sagen.
3 elever fra Spec.unv.centeret tegner sig for 126 fraværsdage dage. Her er forældre og
socialafdelingen involveret i sagen.
Altså 6 elever af 166 elever tegner sig for mere end halvdelen nemlig 389 dage.
Ved registrering af højt fravær er proceduren for Østerbyskolen flg.:
•
Klasselæreren tager kontakt til hjemmet for afklaring.
•
Der indkaldes evt. til møde med forældrene i samarbejde med trivselsvejlederen/afd. Leder
•
Alt efter fraværets omfang og karakter involveres socialrådgiver og andre relevante parter..
_
Skolens redegørelse og vurdering: Vi arbejder stadig på at forbedre skolens resultater.
Prøveresultaterne ligger meget middel men bliver løftet når de socio/økonomiske forhold indarbejdes i
prøveopgørelsen. Enkelte fag har vi fokus på. Når samfundsfag viser et dårligt resultat i år tager vi fat i
fagudvalget og ser på om det vi gør omkring faget kan strammes op.
Vi arbejder stadig omkring de pædagogiske principper for at tydeliggøre især for nye medarbejdere
skolens vedtagne årshjul. Vi så fremgang i den sidste statusrapport og forventer at vi ligger højere i den
nye.
Omkring vores trivsel har vi i et forsøgsprojekt ansat en fritids/hjemmevejleder Dette forsøg håber vi
på vil være med til at øge trivslen og give de udsatte elever bedre rammer for et forbedret hjemmeliv
og derved også et anderledes syn på skolen.
Ved indførelse af læsebånd på alle klassetrin forventer vi at holde de pæne resultater som vi til dags
dato har haft på læsetestene.
105
106
Åstrup Skole
Afsnit 1 Indledning
Åstrup Skole er en del af det nye børnecenter i Glejbjerg. Skoledelen har ca. 150 elever fra 0. til og med
6. klasse. Børnecenteret varetager en række opgaver indenfor dagtilbud, fritidstil-bud og undervisning:
• Dagtilbud i børnehaven.
• Skolefritidsordning.
• Specialpædagogisk bistand.
• Førskoleordning.
• Undervisning af elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse.
Undervisningsministeriets Fælles Mål med læseplaner og beskrivelser for fagene er skolens læreplaner.
Centeret vil gerne kendes på, at læring og undervisning tager udgangspunkt i det enkelte barn.
Værdigrundlaget er:
• Et børnecenter for alle. Plads til forskelligheder både socialt og fagligt.
• Et åbent og synligt center i løbende udvikling.
• Et center med traditioner fra børnehaven, SFO og skolen.
• Et center med en dagligdag, hvor trygge rammer for alle er i centrum.
• Et center, hvor børnene får udfordringer, viden, indsigt, fordybelse og løbende evaluering.
• Et center, der lægger vægt på tæt samarbejde.
1. Ledelsens vurdering af skolen resultater – test, prøver, m.m.:
Resultaterne viser, at der er sket en forbedring i forhold til året før. Dette gælder i både dansk
og matematik. Ifølge testene ligger de testede klassers gennemsnit på landsgennemsnit eller
over. Der er foregået et målrettet arbejde på at forbedre det faglige niveau og da elevmassen,
der testes, skønsmæssigt er den samme, vurderes indsatsen til at virke.
De opstillede mål i DUA er enten gennemført eller er ved at blive gennemført.
Elevplanerne er blevet et redskab, der bruges på flere områder. Synliggørelse af elevens sociale
og faglige kunnen og nærmeste/næste udvikling. Elevplanerne bruges til at involvere eleven.
Medansvarlig på det rette niveau. Arbejdet med elevplanerne er i en stadig udviklingsproces.
Skolen har en bred pædagogisk spændevidde. Dvs. kendskab og viden om forskellige
pædagogiske teorier og metoder, så de kan anvendes i praksis. Der tages udgangspunkt i den
enkelte elev. Et naturligt udviklingsområde er samarbejdet i børnecenteret, så den samlede
pædagogiske viden i personalegrupperne kommer børnene til gode.
Arbejdet er velorganiseret og skolen har både viden og kompetence på området. Der er igangsat
et arbejde omkring inklusion. Der uddannes en inklusionsvejleder på skolen og hele det
pædagogiske personale deltager i kursus om inklusion.
107
Dansk som andet sprog er alles opgave i forbindelse med undervisning. Behov for hjælp og støtte
til den enkelte elev vurderes løbende. Der benyttes både intern og ekstern vejledning.
med linjefag):
Det er skolens mål, at både pædagoger og lærere er faglig kompetente. Der foregår løbende en
intern ressource opgørelse på kompetence-området for at vurdere behovet for kursus og
efter/videreuddannelse. En opgørelse, der kun opdeler i linjefag/ikke linjefag giver ikke et korrekt
billede af kompetence/ikke kompetence. En lærer med grunduddannelse i et fag, kombineret med
mange års undervisningserfaring og flere opfølgende kursus kan være lige så kompetent til at
undervise i et givent fag, som en nyuddannet medlinjefag.
Så længe der er overensstemmelse mellem de tildelte ressourcer og krav til skolerne giver det
den enkelte skole et råderum og en frihed til at løse opgaverne, hvilket vurderes til at være med
til at hæve det faglige niveau.
Elevfravær:
Skolelederens vurdering af skolen elevfraværsmønster og redegørelse for, om det har givet
anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner:
Den samlede elevfraværsprocent på 6,2% vurderes til at være for høj. Vi vil have større
opmærksomhed på undervisningsmiljøet. Der er skiftet fra papirskemaer til DCUM´s
”Termometeret” når undervisningsmiljøet vurderes. For at begrænse ”ulovligt fravær” har vi en
praksis med ”ingen fravær uden forældrekontakt”. Ligeledes forsøger vi at begrænse
”ekstraordinær frihed”. Bl.a. ved at være bevidste om, at centerets voksne også på dette område
er forbilleder. Derfor kan personalet kun i særlige tilfælde holde ferie og afspadsering uden for
elevernes ferie.
Skolens redegørelse og vurdering: Arbejdet med at udvikle elevplanerne som arbejdsredskab er fortsat
giver nu et godt grundlag for både elev, forældre og lærere at arbejde således, det faglige niveau
forbedres. Arbejdet for at forbedre læseresultaterne har resulteret i at eleverne i test på læseområdet
generelt har forbedret sig.
108
Fællesbestyrelsen
Glejbjerg Børne og Skole Center
Bøgelund 6
6752 Glejbjerg
Tlf.: 7996 597
Åstrup Skole, den 27/9 2011
Udtalelse vedr. kvalitetsrapporten
Fællesbestyrelsen ved Glejbjerg Børne og Skole Center har behandlet kvalitetsrapporten med
fokus på forholdene i centeret.
Resultaterne af de forskellige test viser, at eleverne ligger på landsgennemsnit eller over.
Dette mener vi er et tilfredsstillende resultat.
Et af parametrene for at kunne levere tilfredsstillende resultater er lærernes kompetencer. Her
finder vi, at det er for enkelt kun at måle om læreren har linjefag eller ikke i de fag,
vedkommende underviser i. Kompetencer opnået gennem erfaringer, kursus eller evt. anden
faglig uddannelse er også kvalifikationer, der reelt tæller med.
Fællesbestyrelsen kan godkende den del af kvalitetsrapporten, der vedrører Glejbjerg Børne og
Skole Center.
På vegne af fællesbestyrelsen
Jens Ole Svendsen
sekretær for bestyrelsen
109

Tryk her. - Tj-Svejseteknik.dk

Transcription

Similar documents

Styrkebaseret Selvledelse

NYHEDER FRA HORNBÆK SKOLE - Skoleporten Hornbæk Skole

Matematikaflevering til fredag d. 13. juni. Du kan vælge, om du vil

Bacheloropgave - Idræt i folkeskolen

Samfund og Business

junior kontakter.pdf

Årsrapport 2015 - Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Statik og styrkelære C Læreplan forsøgsordning, pdf