KLASSELEDELSE - Uddannelsesforbundet

Transcription

KLASSELEDELSE - Uddannelsesforbundet
UDDANNELSESBLADET
#05 2015
KLASSELEDELSE
Læreres tillid til ledere styrtdykker
iPAD HJÆLPER SVAGE ELEVER
Forstå dine elever med mentalisering
Til grundforløb og
hovedindgange
på EUD
Få fri adgang til ALLE iBøger®
erhvervsfag.systime.dk
Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle
EUD og EUX-henvendte iBøger®.
idansk.systime.dk
Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun
EUD/EUX-afdelinger.
engelskeud.systime.dk
Skriv til os på [email protected].
Se vores iBøger® på shop.systime.dk
afsc.systime.dk
eo.systime.dk
it-eud.systime.dk
plusfrabasistild.systime.dk
teknologieud.systime.dk
organisation.systime.dk
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
KORT NYT
OVER 10.000 UNGE HAR
BRUGT HEADSPACE
headspace Danmark har endnu ikke eksisteret i to år.
Alligevel har den grønne bølge spredt sig med lynets
hast, og de unge bruger i stor stil headspace, når de møder bump på vejen i ungdomslivet: kærestesorger, eksamensangst, ensomhed, tristhed eller konflikter med
vennerne eller familien.
Siden åbningen af headspace i Danmark har mere
end 10.000 unge brugt headspace – enten ved at kigge
forbi et af de syv centre, klikke ind på chatten eller via
headspaces udgående arbejde i ungdomsmiljøer.
headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år, og de unge har
i den grad taget tilbuddet om nogen at tale med til sig.
- Vi er selvfølgelig meget glade for, at de unge i den
grad har taget headspace til sig, men tallene vidner jo
også om, at der er et enormt stort behov for et initiativ
som headspace, siger sekretariatschef i headspace Danmark Iben Nordentoft.
headspace har over 350 frivillige på landsplan, og i
alt har der været afholdt over 30.000 samtaler siden åbningen i september 2013.
headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk,
som Uddannelsesforbundet samarbejder med.
Uddannelse - status 2014-15
Institut for Menneskerettigheder har udsendt en delrapport om nogle af de menneskeretlige udfordringer,
som Danmark står over for på uddannelsesområdet.
Udfordringerne har enten betydning for mange borgeres uddannelsesvalg og kompetencer, eller de rammer
nogle grupper i uddannelsessystemet særligt hårdt.
Udfordringerne er inklusion, tilgængelighed, undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning, frafald på erhvervsuddannelserne blandt etniske minoritetsdrenge, mobning og en handlingsplan for
undervisning i menneskerettigheder.
Rapporten behandler især grundskolen og ungdomsuddannelserne, men berører også de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser.
Se mere på menneskeret.dk
af Lucas V. Engell
Danske medaljer ved lærlinge-VM
En sølv- og to bronzemedaljer gik til Danmark ved WorldSkills i Brasilien. Sølvmedaljen blev vundet af murer og eux-elev Jens Peter Vestergaard fra Skive, mens bronzemedaljerne blev vundet af tømrer Thorbjørn Paw Stryger fra Sakskøbing og bager Stephanie Carbel Svendgaard fra Brædstrup.
Desuden var der en "Medal of excellence" til otte andre unge danskere i fagene autolakerer, tjener, kok, møbelsnedker, bygningssnedker, karrosseritekniker, maler og flisemurer, fordi de hver scorede over
500 af 600 mulige point.
I alt konkurrerede 18 unge danskere med 1200 andre unge fra omkring 60 nationer og over 50 forskellige håndværk.
13 %
Så mange flere end sidste år
havde læreruddannelsen som
1. prioritet, da fristen for at
søge ind på de videregående
uddannelser udløb i juli i år.
Ungdomsuddannelser skal ses efter
Med 105 forskellige erhvervsuddannelser og fire forskellige gymnasiale
uddannelser med over 300 forskellige studieretninger kan det være ganske svært at finde rundt i de danske ungdomsuddannelser. Samtidig er
reformerne i folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasiet sket enkeltvis og ikke som en del af en sammenhængende uddannelsesreform.
Derfor vil den nye regering nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan ungdomsuddannelsernes indbyrdes sammenhæng kan styrkes.
Gruppen skal både se på sammenhængen mellem de forskellige typer ungdomsuddannelser og på sammenhængen igennem den enkelte
ungdomsuddannelse. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, kræver det, at der findes løsninger på fem centrale udfordringer i det nuværende system:
1. Grundskolen forbereder primært til de gymnasiale uddannelser.
2. De erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser er to adskilte spor.
3. De unge oplever valget af ungdomsuddannelse som dramatisk og endegyldigt.
4. For mange havner i restgruppen uden ungdomsuddannelse.
5. Samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal styrkes.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 3
AUGUST 2015
mener:
NYT SKOLEÅR – NYE FORVENTNINGER
august begynder de fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer på et nyt skoleår. Starten
på et nyt skoleår vil altid indeholde momenter af spænding og forventninger til det nye: Hvordan er eleverne/
kursisterne denne gang? Vil man møde nye kolleger?
Nye ledere? Er der andre ting, der er forandret, siden
man gik på sin længe ventede sommerferie?
For nogle af vore lærere var starten her i august
2015 helt speciel. Den længe ventede og meget omtalte eud-reform trådte i kraft, og de nye elever på
grundforløbene mødte op til helt nye forhold. Der er
skærpede krav til elevernes kunnen og færdigheder, hverdagen på erhvervsskolerne er helt anderledes i forhold til året før, og kravene på hovedforløbet er også skærpet.
Vi har sammen med undervisningsministeriet
og arbejdsmarkedets parter det store håb, at reformen kommer godt fra land, så eleverne får stort udbytte af undervisningen, så de kan blive de dygtige
håndværkere, som samfundet har så hårdt brug for,
og sådan at der igen opstår respekt om erhvervsuddannelserne. Det skulle så igen gerne føre til, at en
større del af de unge søger mod denne del af ungdomsuddannelserne.
i starten af
Af Børge
Pedersen,
næstformand
i Uddannelsesforbundet
af Uddannelsesforbundet
bliver påvirket af eud-reformen. Ungdomsskolen,
VUC og ikke mindst produktionsskolerne vil opleve, at elever, der ikke kom ind på erhvervsuddannelserne på grund af de skærpede adgangskrav, vil
søge mod disse skoler og uddannelser - enten for at
erhverve sig de nødvendige kvalifikationer eller for
at søge andre uddannelsesveje.
Herunder hører også den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), hvor vi både er spændte på at få
et overblik over dette års optag og af uddannelsens
videre færd. Ligeledes vil danskuddannelserne uden
tvivl blive påvirket af, at vi har fået en ny regering,
også andre medlemmer
som klart har signaleret nye toner over for flygtninge
og indvandrere.
Alt i alt store udfordringer for vore lærere.
arbejdsgivere
og ledelser er bevidste om, at de har et meget stort ansvar for, at lærere og andre ansatte med funktioner i
tilknytning til undervisningen kan levere den kvalitet i undervisningen, som udfordringerne efterspørger. Det er ledelsernes ansvar, at rammer og vilkår er
til stede, så det professionelle lærerarbejde kan fungere kvalificeret. Engagerede og dygtige lærere skal
møde tilsvarende ledelser, som tager ansvaret på sig
for en velfungerende dagligdag i undervisningen og
bidrager konkret hertil.
Det var det, vi stillede krav om ved dette forårs
overenskomstforhandlinger, da vi diskuterede arbejdstid. Resultatet blev, at vi på alle vore områder
fik arbejdstidspapirer, som parterne var enige om.
Dermed gav parterne hinanden håndslag på, at man
via samarbejde mellem ledelser og tillidsrepræsentanter vil fremme de gode arbejdsforhold. Via dialog og
drøftelse af meningsfulde opgaveoversigter udarbejdet af lederen, skal der sikres ordentlig og meningsfuld planlægning for den enkelte og for lærerteamet.
Det ser vi i Uddannelsesforbundet meget frem til.
uddannelsesforbundet håber , at
undersøgelser af arbejdsmiljøet, at den er gal igen især på erhvervsskolerne. Der er
derfor al mulig grund til at initiere det gode samarbejde
på skolerne mellem ledere, tillidsrepræsentanter og
lærere, så fokus kan drejes væk fra dårlige arbejdsforhold og opslidende problemer med arbejdsforholdene.
Uddannelsesforbundets medlemmer er fagprofessionelle. De skal bruge deres ressourcer og energi
på at udvikle, forberede og levere fremragende undervisning til elever og kursister. Til gavn for os alle.
Held og lykke med det nye skoleår.
desværre viser nylige
UDDANNELSESFORBUNDET
Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected], www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef:
Birgitte Johansen.
UDDANNELSESBLADET
Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie
Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722,
[email protected]. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen,
AC Annoncer, tlf. 8628 0315, [email protected]. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013.
Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol.
Abonnement: Marianne Jørgensen, [email protected], tlf. 7070 2722.
indhold
UDDANNELSESBLADET #05 2015
22
Pluk fra
WWW
06LÆRERES TILLID TIL LEDERE STYRTDYKKER
Lærernes vurdering af ledelseskvaliteten på erhvervsskolerne
ligger helt i bund i ny undersøgelse fra Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø
10
10TEMA: KLASSELEDELSE
10KLASSELÆREREN SKAL VÆRE
RESPEKTFULD – OG ET RØVHUL
11 GUIDE TIL KLASSELEDELSE
13KLASSELEDELSE GIVER TRYGHED
15 LÆREREN MÅ GODT VÆRE LIDT EFTER DIG
16JEG SKAL KENDE MIN TAVLETID
20NU SKAL LÆREREN TRÆDE I KARAKTER
24 I PAD ER EN STOR HJÆLP I UNDERVISNINGEN
– især for svage elever
27 MAN SKAL ALTID HAVE EN PLAN B
27 FRA PAPIRBOH TIL i-BOG
29PAUSEN
30TIDSREGISTRERING HAR GJORT
ARBEJDSMÆNGDEN SYNLIG på teknisk skole
24
32DEBAT: Læserbrev om udlicitering
34NYE BØGER & ANMELDELSER
42INTERVIEW med psykolog om mentalisering
42
FORSIDEFOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN
DE HAR FRATAGET MIG MIN Søvnproblemer
STOLTHED maveproblemer
FAGLIGE
ALT FLYDER
OG ARBEJDSGLÆDE
FAKTA
Forud for OK 13 lavede Uddannelsesforbundet en undersøgelse blandt medlemmerne (se Uddannelsesbladet nr. 1, 2015). Den viste, at lærernes psykiske arbejdsmiljø lå i ruiner.
Moderniseringsstyrelsen afviste undersøgelsen. Den er ikke valid og ligner ikke det, vi kender, sagde de.
En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter nu Uddannelsesforbundets undersøgelse - især når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø for lærere på erhvervsskoler. Se hele undersøgelsen på arbejdsmiljoforskning.dk (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-20)
Konstant dårlig
samvittighed parret
med træthed samt
oplevelsen af en
glædesløs atmosfære på jobbet
Mine kolleger græder
JEG BLEV SYGEMELDT
MED STRESS I NOVEMBER
OG TUDER STADIG.
DET ER LOV 409.
Over halvdelen overvejer at stoppe.
Jeg har aldrig før arbejdet i
et så dårligt psykisk miljø
Søvnproblemer
og grådlabilitet
Der er ikke tid til at reflektere og få gode ideer
Jeg har fået en tjenstlig advarsel, fordi jeg har protesteret
VI ER REDUCERET TIL FABRIKSDet er provokerende at skulle
udføre et stykke arbejde dårligere, ARBEJDERE MED STEMPELKORT
end man fagligt kan være bekendt
Undervisning kan godt finde sted ... men læring, dannelse, kreativitet og engagement
har det meget svært
UDDANNELSESBLADET
#01 2015
LÆRERES
TILLID TIL LEDERE
STYRTDYKKER
Undervisere på erhvervsskoler føler sig ikke fagligt respekterede. I ny
undersøgelse ligger de lavt i deres vurdering af ledelseskvaliteten.
A F T H O M A S D AV I D S E N
dit arbejde anerkendt
og påskønnet af ledelsen? Det spørges der
om i en omfattende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, som Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år.
Undervisere på erhvervsskoler er en
ud af 35 jobgrupper, og deres klare svar
på spørgsmålet i undersøgelsen fra i år
er: Ikke særligt ofte. Kun slagtere og politifolk føler sig mindre anerkendte og påskønnede af deres ledere.
De otte spørgsmål, som undersøgelsen stiller om ledelseskvalitet, handler
også om parametre som "mål forklaret i
forhold til opgaver", "beføjelser i forhold
til ansvar" og "tillid til udmeldinger fra
ledelsen".
hvor ofte bliver
6 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Noget er gået galt på erhvervsskolerne
i løbet af de seneste år, hvis man skal
tro, hvad tallene fortæller. Sammenligner man med de tal, forskningscentret
indsamlede i 2012, er undervisere på erhvervsskoler på to år samlet set gået fra
at vurdere ledelseskvaliteten til at være
en lille smule under gennemsnittet af de
andre jobgrupper til at lægge sig helt ned
i bunden af feltet.
Opgaven misforstået
Undersøgelsesresultaterne kommer ikke
bag på fællestillidsrepræsentant Leo
Schmidt fra Syddansk Erhvervsskole. Han
er heller ikke i tvivl om hovedårsagen.
- Vi har fået en ny årgang af absolut
kompetente og velmenende ledere, som
"På to år er
undervisere på
erhvervsskoler
samlet set gået
fra at vurdere
ledelseskvaliteten
til en lille smule
under gennemsnittet af andre
jobgrupper til at
lægge sig helt ned
i bunden af feltet."
jeg dog mener ofte misforstår lederrollen. Ikke mindst i forhold til Moderniseringsstyrelsens styringsfilosofi. Lærerne
møder i dag langt mere kontrol end tidligere fra ledelsen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det virker som om, det i højere grad handler om
et overordnet ideologisk udgangspunkt
end om undervisningskvaliteten i hverdagen, siger Leo Schmidt.
Der er brug for meget større respekt for
lærernes fagprofessionalisme, mener han.
- Lærerne udtrykker, at de er kommet
til at føle sig som produktionsmedarbejdere i et låst system, hvor den pædagogiske tilgang til elevernes uddannelse går
tabt. Det er et problem, at ledere uden undervisningserfaring skal afgøre, hvordan
og hvornår den enkelte lærer skal tilrettelægge sin undervisning. Det ved den fagprofessionelle bedst selv. Derfor er der akut
brug for rammer, som underviserne i meget højere grad selv kan agere i, siger fællestillidsrepræsentanten fra Vejle.
Største tillidskrise i 25 år
I de 25 år, fællestillidsrepræsentanten på
Roskilde Tekniske Skole, Ole Minnet, har
arbejdet på erhvervsskoler, har han ikke
oplevet en så dyb tillidskrise som den, underviserne er i lige nu.
- Der er et kæmpe problem med manglende arbejdsglæde. Det har flere årsager, en af de vigtigste er manglende tillid. Min opfattelse er, at de lokale ledelser gør, hvad de kan, for at få tingene til
at fungere. Det er blot op ad bakke, fordi
Moderniseringsstyrelsen har implementeret reformerne med en bulldozer, hvilket har gjort lærerne dybt frustrerede først og fremmest over en grundlæggende
følelse af at være blevet sat uden for indflydelse. Jeg tror, at hvis man tog den frustrationsfaktor ud af ligningen, som lov
409 har afstedkommet, så ville bedømmelserne af ledelseskvaliteten ligge mere
normalt, siger Ole Minnet.
ring af ledelseskvaliteten kommer heller
ikke bag på hende.
- Arbejdsglæden, for ikke at sige meningen med at gå på arbejde, har fået et
ordentligt tryk. Man føler sig underlagt
en stærkt nytte-etisk tankegang. Man føler sig set på som en fabriksarbejder frem
for en vidensarbejder, siger Helle Hein.
Frustrationen retter sig over en bred
kam mod Moderniseringsstyrelsen og managementkulturen, vurderer hun. Hvorvidt den lokale ledelse ryger med i købet,
afhænger i høj grad af, hvordan den fortolker Moderniseringsstyrelsens retningslinjer.
- De steder, hvor man læser dem tekstnært, går det galt. Så enkelt kan det siges.
Mange steder kører det fornuftigt. Man
tvinger ikke mere end højst nødvendigt
ned over hovedet på lærerne, og man lykkes med at signalere, at man er på lærernes side. Men der er også steder, hvor eksempelvis tidsregistrering tages meget
bogstaveligt; man fået lavet et system,
som gør, at underviseren rent faktisk nu
bruger meget tid på at tælle timer, samtidig med at de føler sig overvågede. Pludselige begynder man at blive nærig med sin
tid og tænker, om man nu laver en masse,
lederen ikke ser. Det slår ikke fejl, at det
psykiske arbejdsmiljø går lige lukt ind i
en nedadgående spiral, hvis ledelsen går
ned ad den vej, siger Helle Hein.
Undervisernes største problem med
reformerne er den fulde tilstedeværelse,
når de ikke kan se en faglig begrundet mening med den, vurderer hun.
- Mange undervisere ser reglerne som
et indgreb i den faglige autonomi. For nogle
lærere er fuld tilstedeværelse intet problem, det hjælper dem med at adskille arbejde og privatliv. Andre typer lærere kan
simpelthen ikke levere den samme kvalitet under de nye vilkår og får stressreaktioner. De føler, de sælger ud, fortæller Helle Hein.
En personlig score
Tekstnær læsning går galt
Seniorforsker Helle Hein er netop ved at
færdiggøre et projekt på gymnasie- og erhvervsskoler, som har givet hende et førstehåndsindtryk af den aktuelle stemning
på lærerværelserne. Den negative vurde-
Styringsfilosofien kommer fra Moderniseringsstyrelsen, drosler derfra ned gennem de lokale ledelseslag og videre igen
ud til uddannelseslederne, som skal stå
på mål for de nyeste management-teorier, vurderer Leo Schmidt.
"De steder,
hvor man læser
Moderniseringsstyrelsens
retningslinjer
tekstnært, går
det galt. Så enkelt
kan det siges."
HELLE HEIN,
SENIORFORSKER
- Det betyder blandt andet, at uddannelseslederne ikke er så kollegiale over
for lærergruppen i dag, som de har været
tidligere, fordi de bruger så meget af deres energi på at få de nye systemer til at
fungere, siger han.
En særlig torn i øjet har det været for
undervisere på Syddansk Erhvervsskole,
at de på baggrund af interview med en konsulent får en personlig score, som efterfølgende indgår i medarbejdersamtalerne.
- Mange lærere udtrykker mistillid over
for, hvad det er for kvaliteter, der skal til
for at gøre sig godt i sådan en test. Det er
langt fra gennemsigtigt.
Jeg tror ikke på, at man kan bedømme
hver enkelt med et tal, så det giver mening.
Målingerne bliver bare en ekstra belastning for underviserne og skaber endnu
mere stress og frustration. Jeg har ingen
problemer med, at man måler kvaliteten
af undervisningen, men "hvem man er"
... det kan man ikke måle. Hvis man kaster sig ud i den slags ting uden at have ordentlig kontakt til medarbejderne, så går
det galt, siger Leo Schmidt.
Økonomiske grundvilkår
Direktøren på Syddansk Erhvervsskole,
Lars Bregnehøj, er enig i, at der har været store udfordringer med at føre lov
409 ud i livet.
- Vi har kunnet se på de generelle tilfredshedsundersøgelser, at der er sket et
fald. Det tager vi alvorligt. Vi har i samarbejdsudvalget besluttet at arbejde med
social kapital, som var et forslag fra fæl-
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 7
lestillidsmanden. Vi er enige om, at det
er en god måde at tilgå samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på, siger
Lars Bregnehøj.
At der blandt underviserne er utilfredshed med de nye rammer og måden,
de er blevet rullet ud i organisationen, er
han fuldt ud bevidst om.
- Men det ændrer ikke på, at der er dele
af vores virkelighed med 900 medarbejdere og en økonomi på 600 millioner kroner, som foregår i et regneark. Vi har en
økonomi, der skal løbe rundt. Det er et
vilkår, og alle parter bør have respekt for
grundvilkårene, siger Lars Bregnehøj. •
MINISTER:
SKOLERNE
SKAL SIKRE
GODT
SAMARBEJDE
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby
(V) havde ikke tid til at svare på spørgsmål
om undersøgelsen, men har i stedet mailet
denne kommentar til Uddannelsesbladet:
”Erhvervsskolerne er midt i store forandringer både i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen og undervisernes
nye arbejdstidsregler. Det er klart, at det
lige nu kan gøre underviserne frustrerede, fordi forandringerne stiller store
krav til både ledere og undervisere. Det er
bestyrelserne og ledelserne på erhvervsskolerne, der har ansvaret for at sikre et
godt arbejdsmiljø på institutionerne. De
må tage undersøgelsen til efterretning og
sikre et godt samarbejde med lærerne de
steder, det ikke fungerer så godt. Det er
helt afgørende for, at vi når i mål med intentionerne med reformen, hvor vi styrker kvaliteten af undervisningen.”
8 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
UDDANNELSESFORBUNDET:
LEDELSESSTIL ER
OGSÅ ET LOKALT VALG
A F L U C A S V. E N G E L L
af erhvervsskolelærernes psykiske arbejdsmiljø fra 2012 til 2014 viser tydeligt, at det er lov 409 og de nye arbejdstidsregler, der er årsagen. Det
gode samarbejde mellem ledere og
medarbejdere er blevet fuldstændig
ødelagt.
Så klar er Uddannelsesforbundets næstformand Børge Pedersen,
når man beder ham kommentere undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han understreger dog, at det nogle steder går
fint. Men andre steder halter det. Lokalt kan lederne nemlig vælge forskellige tilgange til ledelse.
- Om man vælger at inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere
i planlægning, strategi og implementering, eller om man vælger at køre
uden om dem, det er et lokalt valg.
Og det slår ud på det daglige arbejde.
Lederne har fået større ansvar med
lov 409, og dermed er det også blevet
mere tydeligt, hvordan den enkelte leder agerer i forhold til medarbejderne,
siger Børge Pedersen.
den dramatiske forværring
Ikke kun bestemt oppefra
Men næstformanden køber ikke forklaringen med, at det kun er bestemt
udefra eller oppefra. Det er også et lokalt valg, påpeger han, og valget har
konsekvenser.
- Lærerne har været vant til større
selvstændighed. Den er blevet berøvet dem. Man bruger ikke deres professionelle tilgang. Mange steder bliver de ikke hørt. Og det påvirker folk
psykisk, når deres fagprofessionalisme tages fra dem.
Forud for overenskomstforhandlingerne i 2015 lavede Uddannelses-
forbundet en stor medlemsundersøgelse. Resultatet var dramatisk og
nedslående, når det drejede sig om
ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Moderniseringsstyrelsen afviste undersøgelsen. Deres forhandlere hævdede,
at den ikke var valid.
Opfordring til ministeren
Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter Uddannelsesforbundets undersøgelse. Det vides ikke, om Moderniseringsstyrelsen også mener, at den ikke
er valid. Men undervisningsministeren mener i hvert fald, at skolerne skal
tage den til efterretning (se ovenfor).
Til det siger Uddannelsesforbundets næstformand:
- Det er godt, at vores undersøgelse
nu viser sig at være underbygget og valid. Ledelserne skal tage problemerne
alvorligt, så lærerne ikke mister gejsten. Det vil nemlig gå ud over kvaliteten af undervisningen. Vi håber, at Undervisningsministeriet nu vil sørge for,
at alle ledere arbejder for gode arbejdspladser og godt arbejdsklima. Og at det
vil gøre det sammen med os, så eud-reformen kan komme ordentligt i gang.
Børge Pedersen frygter, at eud-reformen ligesom folkeskolereformen
får en dårlig start på grund af manglende gejst og motivation. Det vil være
for ærgerligt, mener han, fordi der er
mange spændende ting i reformen.
Derfor slutter han med en opfordring:
- Nu har vi fået en ny minister, der
kan se på det her og på området med
friske øjne. Jeg vil opfordre hende til
at indkalde os og parterne til en drøftelse om, hvordan vi kan løse problemerne. Vi har jo et fælles ønske om at
få det til at fungere. •
TIL DANSKUNDERVISNINGEN
BEGYNDERSYSTEMER
Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’
DU3:
På vej til dansk – trin for trin
Videre mod dansk – trin for trin
DU2:
Vi taler dansk 1
Vi taler dansk 2
DANSK UDTALE
!
NYH E D
BREVE/SKRIFTLIG
FREMSTILLING
DANSK
TALESPROG
Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt
arbejde, gruppe- eller pararbejde.
Læs mere på www.synope.dk
Randager 90, 2620 Albertslund
7020 2810, [email protected]
www.synope.dk
TEMA KLASSELEDELSE
LÆREREN
SKAL VÆRE
RESPEKTFULD
– OG ET RØVHUL
BERLINSPECIALISTEN
Vi er specialister
på grupperejser til Berlin
Klasseledelse er at skabe gode
relationer til eleverne og samtidig
styre undervisningen i høj grad.
Ifølge eksperter i klasseledelse bør
læreren genopdage sin egen autoritet
efter års berøringsangst, for at nyde
elevernes tillid og respekt står ikke i
modsætning til lærerstyring.
A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L
Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering
fra kr. 790
Lillehøjvej 2
8600 Silkeborg
Tlf. 86 46 10 60
www.berlinspecialisten.dk
10 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
er helt fundamentalt at sørge for, at
eleverne får de bedste muligheder for at lære noget. Et mål, som
de færreste er uenige i. Men alligevel er et af tidens pædagogiske modeord håndsæbeglat, når man med få ord forsøger at indkapsle, hvad det præcist og håndfast er – og hvordan man som
lærer udøver god klasseledelse.
Helle Plauborg forsker i netop klasseledelse på DPU, Aarhus Universitet, og definerer begrebet bredt. Mange forstår det
alene som adfærdsregulering, disciplinering og urobekæmat udøve klasseledelse
pelse, men klasseledelse er mere end det,
forklarer hun.
- Det handler om, hvordan vi tilrettelægger læringsmuligheder for eleverne.
Hvordan man skaber et læringsmiljø,
hvor eleverne er informerede om, hvad
der skal foregå i undervisningen, så de
forstår meningen med det, og hvorfor de
skal gøre sig til deltagere i det. Så klasseledelse er at rammesætte, motivere og
støtte elever til at lære, siger hun.
Den bedste måde at bekæmpe uro
blandt eleverne er at sørge for, at de ikke
er forvirrede, men hele tiden ved, hvordan de løser en opgave trin for trin, hvad
der skal foregå bagefter, og hvad læreren
konkret forventer af eleverne, forklarer
hun. Og dét er klasseledelse.
- Det lyder banalt og indlysende, men
det er meget svært at praktisere. For det
forudsætter, at du i din forberedelse af undervisningen hele tiden er forud i tid. Du
skal kunne forudse, hvad der kan give forvirring, og hvor kaos kan opstå - hvor eleverne vil blive bekymrede eller få svært
ved at forstå. Det er slet ikke så nemt, som
man skulle tro. For samtidig skal du hele
tiden være opmærksom på, at du forholder dig respektfuldt til eleverne, så relationen er præget af værdighed. Og ud over
det skal du også have styr på det konkrete
faglige indhold i undervisningen. Så det
er slet ikke så enkelt, tilføjer hun.
Den tabte autoritet
Klasseledelse er en meget central del af
lærerens opgave, mener Dorte Ågård, der
fra sit bord på Aarhus Universitet, forsker
i klasseledelse på blandt andet gymnasiale
ungdomsuddannelser og VUC. Hun definerer klasseledelse som organisering af
undervisningen, rammesætning af det,
som skal foregå, og kommunikationen
mellem lærer og elev.
Organisering er, hvordan man praktisk griber undervisningen an – om der
for eksempel arbejdes i grupper eller par
– lyder forklaringen fra Dorte Ågård,
mens rammesætningen eksempelvis er
at markere start og afslutning på lektio-
nen og overgangene mellem sekvenserne
i undervisningen.
- Klasseledelse er en meget praktisk disciplin, som handler om, hvordan man gør
sin undervisning, altså at omsætte sine
ideer til praktisk undervisning. Det er alle
de valg, som en lærer træffer for at få tingene til at ske og eleverne til at gøre, som
man vil. For det er bestemt ikke altid, at
eleverne spontant har lyst til at gøre det,
læreren vil have dem til – tværtimod, siger Dorte Ågård.
Klasseledelse er, forklarer hun, det,
man i gamle dage kaldte disciplin, hvor
læreren fra den sorte skole brugte psykisk eller fysisk afstraffelse til at tvinge
eleverne til at makke ret. Klasseledelse
er vor tids pædagogiske redskab til at få
eleverne til gøre det, som kræves for at
lære. Kunsten er at være hjælpsom, venlig, tillidsvækkende, respektfuld og anerkendende – kort sagt danne gode relationer til eleverne – og samtidig bestemme,
hvad eleverne skal gøre med veltilrettelagt og nøje velovervejet undervisning.
For heldigvis blev der i 1970’erne taget
et opgør med tidligere tiders dårlige autoritet og sorte skolemestre, mener Dorte
Ågård, men det har medført et autoritetstab, hvor lærerne i dag frygter, at det
går ud over den gode relation til eleverne,
hvis læreren bestemmer det hele.
- Måske har vi smidt barnet ud med
badevandet, for vi har stillet spørgsmålstegn ved lærerens autoritet, og mange lærere har i dag et ubehag ved egen autoritet. Vi gjorde op med den autoritære lærer, og vi skal i dag gentænke læreren som
autoritativ. Det er en lærer, der siger "Her
er det mig, der bestemmer", men som inddrager og lytter til eleverne. Læreren skal
hjælpe eleverne, men sætte rammerne.
Vi har brugt årtier på, at elever og lærere
stiller spørgsmål ved egen autoritet, og
det er ikke godt for hverken elever eller
lærere, at læreren har lidt et stort statustab, siger hun og fortsætter:
- Der har hersket en tanke om, at læreren ikke skal være en autoritet, men
være så god, at eleverne selv gør det, man
GUIDE
KLARE INSTRUKTIONER
Når eleverne skal instrueres i, hvordan de skal løse en opgave, så brug eksempler – og gerne på en måde, der
appellerer til andre sanser end høresansen. Vis eleverne, hvordan de skal
løse opgaven – og hvad der skal komme ud af det.
TYDELIGE FORVENTNINGER
Sig til eleverne, hvad dine forventninger til en konkret opgaveløsning er,
så eleverne ved, hvad der skal til for,
at de kan gøre det godt. Overvej grundigt, hvad dine succeskriterier for undervisningen er og formulér dem tydeligt for eleverne.
GENKENDELIGE RUTINER
Etablér faste rutiner, så eleverne eksempelvis ved, hvor de finder nødvendigt materiale, og hvad de skal gøre, når
de er færdige. Det giver kontinuitet og
momentum i undervisningen.
TYDELIG START OG STOP
Markér tydeligt indledningen og afslutningen på lektionerne. Undgå at
tiden løber af med dig, men sæt tid af
til afslutningen, hvor du gør status på,
hvad I har nået i dag – og hvor undervisningen starter næste gang. Benyt
eventuelt afslutningen på lektionerne
til at vise eleverne progressionen i undervisningen.
TRIVSEL ER OGSÅ LÆRING
Det sociale og det faglige hænger sammen: Du kan fremme elevernes sociale kompetencer og trivsel i din måde
at undervise på. Undgå fasttømrede
kategoriseringer af eleverne som eksempelvis ballademagere eller søde,
stille piger. Det er svært for eleverne at undslippe kategorierne, og det
indskrænker deres muligheder for at
agere. Husk, at den måde, du opfører
dig over for eleverne på, smitter af på
den måde, eleverne opfører sig over
for hinanden.
Kilde: Helle Plauborg, DPU
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 11
TEMA KLASSELEDELSE
vil have dem til. Og der er undervisning i
dag, som ville have godt af, at læreren tog
mere styring og rammesatte mere tydeligt, hvad eleverne skal gøre, og hvad forventningerne til eleven er – altså at formulere mål og retning med undervisningen tydeligt, siger hun.
Og her kommer klasseledelse ind i billedet. For med klasseledelse lykkes undervisningen allerbedst, når den i høj
grad er styret af læreren, og der samtidig
er god kontakt mellem eleverne og læreren, viser moderne forskning, forklarer
Dorte Ågård.
Læreren skal også være et røvhul
Gennem klasseledelse skal læreren være
omdrejningspunktet i og lederen af undervisningen, forklarer Jens Ager Hansen,
der underviser blandt andre erhvervsskolelærere i erhvervspædagogik - herunder
klasseledelse - på VIA University College,
og som har bidraget til og redigeret flere
bøger om blandt andet klasseledelse på
erhvervsuddannelser. Et godt læringsmiljø opnås ifølge ham, når læreren aktivt styrer undervisningen og tydeliggør
strukturen og forløbet for eleverne, samtidig som hun arbejder på at opbygge og
vedligeholde gode relationer til eleverne.
Og det kræver, at læreren tager autoriteten på sig, mener han.
- For problemet er ikke, som Niels Hausgaard sagde det, at de unge er nogle banditter, men at de voksne ikke vil være voksne
og for eksempel være nogle røvhuller ind
imellem. Men det er ikke det samme som
at bruge den dårlige lektor Blomme-autoritet – overhovedet ikke, siger han og understreger, at "at være et røvhul" betyder
at få eleven til at gøre ikke-lystbetonede
ting for at lære.
For lærerautoritet er ikke lig med
knægtelse af selvstændighed, påpeger
Jens Ager Hansen og henviser til den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups tanker om autoritet.
Eleven bør ifølge Løgstrup anerkende,
at læreren ved mere om eksempelvis fremstilling af bechamelsovs og som sit eget
selvstændige valg acceptere at tilskrive
læreren autoritet – og tie stille, høre efter og se, når faglæreren viser, hvordan
en opbagt sovs skal piskes.
- Det skal man gøre sig fortjent til som
lærer. Det kræver gode relationer, tryghed,
og at man kan forklare eleverne, hvad meningen er med undervisningen. Det kræver også tydelig struktur i undervisningen, at man kan forholde sig til hele holdet
og til den enkelte, og at man er en faglig
kapacitet og rent faktisk selv kan skifte
et hjul, hvis man underviser mekanikerelever, siger han.
For selve målet med at bruge sin lærerautoritet er at støtte, inspirere og udfordre både elevernes faglige og personlige udvikling, og de er to sider af samme
sag, understreger Jens Ager Hansen. •
NYHED! Øvebogen
som interaktiv e-bog
REN
STIFINDE til engelsk
let system
- et komp
Hanne Wacher og Kim Kjærgaard:
• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.
• Øvebog, 92 sider, 69 kr.
• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.
• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.
• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!
FA
12 • En differentieret engelsk grammatik (e-bog),
enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder,
895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.
Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et
enkelt klik skifter hurtigt til fx værktøjskassen.
• Øvebog (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 79 kr, klasselicens:
495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år.
I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne
noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til
(se mere på www.andrico.dk)
læreren.
Priser ekskl. moms
Forlaget Andrico
Mossøbrå 5
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
•
8660 Skanderborg
•
Tlf 86 57 92 19
•
[email protected]
•
www.andrico.dk
KLASSELEDELSE
GIVER TRYGHED
Faglærer Steen Bojesen Jensen på EUC Nordvest i Thisted lærer et hold automekanikerelever, hvordan man måler cylindre.
Faglærer Steen Bojesen Jensen har
mangeårig erfaring med ledelse som værkfører
og taekwondo-træner. På mange måder kan han
bruge sin erfaring herfra til at lede klassen af
automekanikereleverne. Og ved at have lært
at sætte ord på det, han gør og kan, føler han,
at han er blevet bedre til at lede en klasse i
praksis. Eleverne? De vil meget gerne styres –
hvis det foregår med gensidig respekt.
AF DORTHE PLECHINGER
F OTO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N
trappereposen uden for teorilokalet på
første sal giver et glimrende overblik over
det seks år gamle autoværksted på EUC
Nordvest: I den ene ende står de ældre biler på rad og række til grundforløbseleverne, i den anden de topmoderne biler til
hovedforløbselever, som der i dag står 13
af i gang med at skille og samle motorer.
- Kravene til hovedforløbseleverne er
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 13
TEMA KLASSELEDELSE
større, og bremser på de gamle biler ligner de nye, siger faglærer Steen Bojesen
Jensen lidt undskyldende over denne opdeling af bilmaterialet efter elevgrupper,
da han viser rundt på skolens automekanikerlinje i Thisted.
Han har dog ikke i dette tilfælde brug
for at få et fysisk overblik fra reposen i forhold til dette ”luksushold”, som han kalder det. Steen Bojesen Jensen ved nemlig allerede, hvem af eleverne, der er ”gode
til at skrue”, og hvem der er glade for bøgerne. Han har skabt en relation til de enkelte i deres tidligere hovedforløb, så han
kan tillade sig at gå rundt til de små grupper og forny denne relation samt give dem
hjælp eller sparring – eller blot tale om
dagligdagsting, så de ikke kun ser ham
som en autoritet:
- Det kan man ikke ved et større og nyt
grundforløbshold med 30 elever, så mister man nemt overblikket, siger han, da
vi sætter os i teorilokalet, og forklarer, at
han der er nødt til at være mere klasseorienteret og få styr på alle eleverne i hele lokalet og på, om alle nu gør det, de skal, og
at der ikke sker noget uventet.
Der skal han også i højere grad tage
hensyn til sikkerhed og motivationen
hos alle, siger han og tilføjer, at det ligger
ham meget på sinde at finde ud af, hvordan dynamikken vil være i en ny og stor
klasse, om der vil være meget uro, og om
eleverne tager imod de opgaver, han giver.
Han prøver i det hele taget at finde ud af,
hvordan han bedst kan navigere i det felt,
han er i som lærer.
- Langt hen ad vejen betyder de første ti
minutter af en undervisning meget i forhold til at få styr på klassen og overblik.
Der er altid nogle, som har en smart bemærkning klar, og de skal ikke have lov
at fylde for meget. Men de skal også have
lov at være her. Og min erfaring er, at man
kan blive overrasket. Derfor skal man
ikke være for skråsikker i forhold til eleven, men være parat til at ændre retning.
Pludselig overrasker de med et spørgsmål,
og man finder ud af, at han egentlig ikke
er den type, som jeg havde regnet med.
Teori styrker praksis
Steen Bojesen Jensen ved noget om ledelse. Både af arbejdspladser og klasser.
14 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Han har været faglærer her i to år, men
med en fortid som uddannet automekaniker i 1991, nødhjælpsarbejder i eks-Jugoslavien, medejer, værkfører og afdelingsleder på større værksteder som Fiat, Alfa
Romeo og Peugeot samt træner i kampsporten taekwondo. Så den praktiske og
ledelsesmæssige erfaring var på plads, da
han blev ansat på EUC Nordvest. Dertil
tog han samfundsfag og dansk på gymnasieniveau samt den obligatoriske PD, så
også den teoretiske og pædagogiske ballast kom på plads. Når det gælder teorien
bag klasseledelse, fik han den på plads i
forbindelse med projekt Fastholdelseskaravanen under Undervisningsministeriet.
Her deltog han og andre lærere fra EUC
Nordvest i blandt andet en temadag om
klasserumsledelse, hvor hans egen teoriundervisning blev overværet. Det var
en meget lærerig oplevelse, for på et normalt afdelingsmøde har man ikke tid til
at reflektere over hver enkelt lærers undervisning, siger han.
- Det, at man kommer igennem processerne med at prøve sig selv og undervisningen af, gør, at man bliver klogere på sig
selv. Og PD'en har også hjulpet. Det kan
godt være, at du allerede praktiserer nogle
bestemte ting som for eksempel klasseledelse, men får du sat ord på dem, stiger
kvaliteten. Du bliver bedre, fordi du bliver klogere på, hvad det er, du gør, og de
tanker, der ligger bag.
Klasseledelse i en vekseluddannelse
Undervisningen er delt op i daglig praksis
og teori. Og det kan være en udfordring,
når det er en elevgruppe, der – med Steen
Bojesen Jensens loyale ord – ikke er skoleglade og ofte vælger automekanikerfaget, fordi de lærer bedst gennem røregøre-undervisningen, som han kalder det.
- Men du skal kunne sætte dig ind i
nogle nye ting og være skarp på det teoretiske også, hvis du skal være tekniker på
et værksted i dag. Eud er en vekseluddannelse, hvor det reelt set er værkstederne,
der skal give eleven rutinen og håndelaget.
Det kan vi ikke nå her, men vi må prøve at
give dem en viden, som er bred nok, men
også specifik nok til, at den kan bruges,
siger Steen Bojesen Jensen og forklarer,
at fejlfinding, elektronik og el fylder me-
get i både den teoretiske og praktiske uddannelse, fordi det er så stor og vigtig en
del af det håndværksmæssige.
Hænger klasseledelse sammen med vekseluddannelse?
- Ja, i forhold til vores mesterlæretradition, hvor du har en mester eller mestersvend, som viser dig, hvad du skal. Det skal
vi jo også som lærere – selv om vi har en
hel klasse. Jeg betragter mig selv som en
mestersvend. Forskellen på at være traditionel lærer og mestersvend er, at jeg kan
komme tættere på eleverne som personer.
Vi taler ligeud til hinanden. Og det bliver
der plads til, hvis man har styr på klassen.
Hvis du ikke har, ryger du hele tiden tilbage i rollen, hvor du skal tale ned til dem,
siger Steen Bojesen Jensen.
Han prøver at begrænse det, som vi på
jysk kalder røv til sæde-undervisning, forklarer han inden frokostpausen, der markerer overgangen til dagens teoriundervisning. Men der er nogle ting, som man
bare skal igennem rent pensummæssigt,
forklarer han. Så tager han korte sekvenser og går videre med andre former for undervisning - for eksempel quiz. Især hvis
han fornemmer, at nogle af eleverne ikke
har ”så meget læringsmulighed” tilbage.
Eller han tager eleverne ned på værkstedet, hvorefter han igen samler op i teorilokalet.
- Og pludselig er det meget sjovere, og de
forstår lettere de teoretiske ting. Så vekselvirkningen og den såkaldte transfer
– at de så hurtigt som muligt skal kunne
overføre teorien til praksis – er vigtig i
denne uddannelse.
Unge med store udfordringer
Når begrebet klasseledelse fylder så meget i blandt andet eud-reformen, skyldes
det efter Steen Bojesen Jensens mening
den generation af unge mennesker, som
er ”materialet” for erhvervsuddannelserne. Ikke så meget de elever, der lige
nu går i værkstedet og er ved at få samlet motorerne efter at have renset dem –
de har alle lærepladser. Men Steen Bojesen Jensen har haft skolepraktikelever i
hovedforløb, som havde meget store pædagogiske og faglige udfordringer, ”fordi
de ikke havde fået samme stimulation,
som man får på en læreplads”, siger han.
LÆREREN MÅ GODT VÆRE LIDT EFTER DIG ...
Matias Pedersen,
18 år, Skive, har glædet sig til at komme i skole efter praktikken, fordi han bor så langt fra de andre:
”Det er altid godt med fem uger her på skolen, men så behøver jeg
heller ikke at være her længere!”
Hans far er mekaniker, og han har altid hjulpet med cykler, knallerter og biler. Folkeskolen har Matias haft det svært med, fordi han
ikke kunne sidde stille og læse en bog:
”Men det er en anden måde, man lærer engelsk på her. Jeg er blevet
bedre til engelsk og har fået lyst til at lære det, fordi jeg kan bruge
det til noget fagligt,” siger han.
På spørgsmålet om, hvordan en god lærer og undervisning er, svarer han:
”Læreren skal kunne snakke om andet end skole og arbejde – der
skal være fælles interesser. Men han må gerne være skrap og stoppe det, hvis man fjoller – uden at straffe.”
Mathias Fredholm,
20 år, Salling, er vokset op på en farm
og har altid drønet rundt på markerne på knallert, ATV (et terrængående køretøj) eller i gamle biler:
”Jeg lærer bedst ved at have ting i
hænderne og se, hvordan de fungerer. Men når vi har haft hænderne i
det, lærer vi også noget ved teorien.
Læreren må godt være lidt efter dig,
men man skal også kunne snakke om
fritiden og den gamle bil derhjemme.
Han må gerne være glad og smilende, men man skal ikke miste respekten for ham. Det skal ikke være sjov
og spas det hele.”
(tv.), 21 år, og thomas
ret hurtigt sammen som makkerpar:
casper hovmøller
kvejborg ,
19 år, kommer fra henholdsvis Thisted og Mors fandt
”Vi klinger godt sammen,” som de siger.
Casper Hovmøller har aldrig været glad for at gå i folkeskole og fortæller, at han nærmest blev fritaget for
alle fag i 6. klasse og betragtet som lidt dum.
”Men da jeg fortalte min gamle folkeskolelærer, at jeg havde fået 12, 10 og 12 i grundforløbene, græd hun.”
Grundforløbet var ellers ikke ”det sjoveste”, og det er hovedforløbet sådan set heller ikke:
”Men her kan du bare se, at du kan bruge det, du lærer. Det er noget, der skal overstås, så man kan komme
videre.”
Thomas Kvejborg: ”En god faglærer skal selv have været mekaniker. Man skal kunne mærke deres interesse og erfaringer, og at de gerne vil dele det med os. Det gør det nemmere, når læreren går rundt og giver gode
råd: 'Hvis jeg var dig, ville jeg gøre sådan og sådan.' Vi passer os selv, så længe vi laver noget, men læreren
må gerne vise os, at han har styr på det.”
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 15
TEMA KLASSELEDELSE
- Det fyldte meget, fordi de skulle nå de
samme ting som holdet i dag. Og det kan
give problemer i forhold til aktivitetsniveauet: Får de lavet det, de skal? Når de
det, de skal? Forstår de det, de gør? Som
lærer finder man hurtigt ud af, at nogle
af dem har behov for længere tid til at nå
de samme mål som de andre. Er det tilfældet, genindkalder man dem. Tidligere
var det sjældent. Det er genindkaldelser
ikke længere.
Hvordan kan klasseledelse hjælpe her?
- Klasseledelse giver tryghed både for
mig og for eleven. Og på trods af elevernes
forskelligheder, skal de behandles ens og
have samme overordnede tryghed og arbejdsrammer. Jeg bryder mig ikke om at
køre to parallelle spor i en klasse; der skal
være sammenhold og samarbejde, og jeg
ser det som en vigtig rolle for læreren, at
han eller hun leder klassen på en måde, så
det bedst kan ske, siger han og tilføjer, at
de gode elever stadig skal have lov at udvikle sig, men at klassen som dynamisk
enhed skal hænge sammen.
- Det kræver meget åbenhed. Vores mål
skal være krystalklare, især når der er
problemer. Så jeg skal gøre eleverne klart,
hvordan jeg ser på dem, hvordan de bliver
bedømt, hvordan deres muligheder er for
at få ekstra hjælp, og hvor de selv kan eller skal yde en ekstra indsats.
- Et af de begreber, jeg har lært, er selfefficacy Det er en slags selvkompetence og
evne til at komme videre, når du som elev
møder et problem, så du ikke behøver at gå i
stå. Det er den måde, vi gerne vil udvikle vores elever på. Det er den evne, jeg mener, vi
skal stimulere hos både de stærke og svage
elever – at de alle får en blanding af selvtillid og en tro på, at de kan nå deres mål.
Dine elever siger, at læreren gerne må
styre og være skrap. Hvad siger du til det?
- Jeg ser styringen som en naturlig
ting. Det er mit ansvar at tage styringen
som lærer. Heldigvis tror jeg også, at de
respekterer det, for jeg forsøger at gøre
det på en måde, så de stadig har lyst til at
stille spørgsmål og bevarer nysgerrigheden. Jeg håber da, at jeg kan opleves skrap,
for jeg stiller i hvert fald krav og håber, at
jeg er autoritær nok til at give dem tryghed
i det, de nu laver. De vil jo have en leder –
ikke en ven, siger Steen Bojesen Jensen. •
16 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
JEG SKAL
KENDE MIN
TAVLETID
Rikke Haugaard Belcher, vejleder og
underviser i dansk på VUC Nordjylland,
praktiserer som en naturlig del
klasseledelse, selv om det sker uden den
store teoretiske overbygning. For det er
bare det, der virker. Især i forhold til de
særlige ungehold, der ofte kommer med
massive svigt og nederlag i bagagen og
har et stort behov for, at nogle styrer
dem sikkert i mål.
A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F O TO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N
det første , rikke hauga ard belcher gør , når et nyt hold star-
ter, er sammen med hver enkelt af kursisterne at finde ud af, hvor
de helst vil sidde og føler sig bedst tilpas i lokalet. Det kan betyde,
at nogle af bordene kommer til at stå på tværs, at andre bliver placeret hele nede bagi eller ude ved en af siderne. For det giver ikke
bare kursisterne et velbefindende, men også et ejerskab fra begyndelsen af, lyder hendes erfaring.
- Det kan godt give lidt kaos, men stille og roligt, for der er jo ikke
så mange kursister på de her hold, siger hun, der er vejleder og dansklærer for den særlige ungelinje på VUC Nordjylland i Hjørring.
Det er hold på ”kun” 19 kursister, der er placeret i en bygning i
Hjørring, som specielt er indrettet efter dem og deres behov. Mens
der for tre år siden kun var ét af disse hold for de 18-25-årige, er der
i år fire, og der kunne have været fem, hvis faciliteterne ellers var
til det. Så der er et kæmpe behov for dette særlige tilbud til unge,
der af den ene eller anden grund ikke har ”knækket skolekoden”,
men som kommer med et uddannelsespålæg og skal have niende
klasse i hus.
- Denne gruppe har brug for, at vi tager styringen og er de professionelle, der leder dem i mål. Jeg har ikke mødt nogen herfra,
som siger, ”Vi praktiserer klasseledelse”. Men det er dét, vi gør, og
"Vi lytter meget til
kursisterne, men melder
meget tydeligt ud, at vi har
en bekendtgørelse, vi skal
holde os til, og vi er meget
ambitiøse. De ved, at vi ikke
er et dagtilbud, som de kan
komme til eller lade være,
vi er en eksamensskole,"
siger VUC-lærer Rikke
Haugaard Belcher fra
VUC Nordjylland.
jeg tror, det er grunden til den succes, vi har, siger Rikke Haugaard Belcher og
henviser til, at der på holdet sidste år med 16 kursister var 13, som gennemførte, og flere af dem er nu skrevet op til en 10. klasse.
Ingen er tilbage på overførselsindkomst, og det er et mål i sig selv.
Det er os, der kender vejen
Kursisterne på ungelinjen kommer generelt med meget dårlige skoleoplevelser
med flere skoleskift og -svigt samt mange negative forventninger til skolegang.
Derfor er det vigtigt for Rikke Haugaard Belcher og de to andre fra teamet, der
underviser i engelsk og matematik, at de på forhånd har talt om, hvordan man
griber faget, kursisten og undervisningen an. Og der er to ting, de tre lærere er
enige om, og som de gør meget tydelige for kursisterne:
- Vi gør ikke det, de forventer – og altså har negative erfaringer med - og vi
skælder ikke ud. Vi skal have opbygget tillid og respekt, for de har oplevet så
mange svigt. Derfor bliver vi nødt til kun at aftale noget med dem, som vi kan
holde, og sætte mål, som de kan nå, siger hun.
Lærerne forsøger at afmystificere faget mest muligt og gøre det meget klart
og tydeligt, hvilke krav de stiller i faget, hvad faget handler om, hvilke forventninger de har som lærere, og hvilke rutiner kursisterne får:
- Vi lytter meget til kursisterne, men melder meget tydeligt ud, at vi har en
bekendtgørelse, vi skal holde os til, og at vi er meget ambitiøse. De ved, at vi
Buzzwords for
lærerne på ungelinjen:
TYDELIGHED,
HANDLING, STRUKTUR,
GENKENDELIGHED,
RUTINE, VARIATION
I UNDERVISNINGEN,
GENSIDIG RESPEKT,
TILPASSEDE KRAV,
SUCCESOPLEVELSER,
SYNLIGHED,
NÆRE RELATIONER,
PROFESSIONELLE
VOKSNE.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 17
TEMA KLASSELEDELSE
ikke er et dagtilbud, som de kan komme til eller lade være, vi er
en eksamensskole. Det er super, at de gider at diskutere grammatikken og metoderne og prøver hypoteserne af, men det er os,
der ved, hvordan de skal gøre det her, og os, der har planlagt dagen. Og det er vigtigt for os at fortælle, at vi kender vejen frem
mod målet, siger Rikke Haugaard Belcher.
Det er vigtigt at gøre det modsatte
Kursisterne bliver altså mødt med både tidlige og tydelige krav,
og når de har mødt og klaret dem, bygger lærerne lidt mere på.
De får for eksempel meget hurtigt en opgave, som lærerne ved,
de kan klare, for ”jo mere succes, des mere vender det tilbage til
os”, som Rikke Haugaard Belcher siger:
- De blomstrer med krav og vil faktisk meget gerne møde os
i dem. De har alt for mange gange oplevet, at der ikke blev stillet forventninger til dem, eller at de fik krav, som de ikke kunne
klare, siger hun og forklarer, at hun faktisk meget sjældent oplever uro i klassen, og at hun tror, at det skyldes tydeligheden, de
præcise krav og de genkendelige rutiner – og så det, at lærerne
forsøger at variere undervisningen.
- Hvis jeg fornemmer, at tærsklen er nået for Jonas nede i
hjørnet, bliver jeg nødt til at skifte og variere i min undervisning. Det er meget vigtigt, at jeg kender min tavletid, for dermed
undgår vi mange problemer. Når han ikke kan mere, handler det
om at gribe ham der – i for eksempel den afbrydelse, han gør –
og anerkende, at det nu er tid til noget andet. I klasseledelse er
der et begreb, som hedder Rolig nu. Det vil sige, at der er nogle
ting, man som lærer lader glide igennem, og andre, som man
har fokus på, siger hun.
- Vi går rigtig langt for at undgå konfrontationen. Og for os
er det vigtigt, at vi gør det modsatte i forhold til de negative oplevelser, de har, og de negative forventninger, de har til os i begyndelsen. For at bevare respekten tager vi den altid lige stille
og roligt efter undervisningen og i enrum, siger hun.
Vi er synlige hele dagen
Kursisterne har fem lektioner om dagen - fra klokken 8.50 til
13.25. Lærerne møder hver morgen klokken otte, hvor eleverne
kan komme og møde dem, snakke lidt og drikke en kop te eller
kaffe, inden undervisningen går i gang. Rikke Haugaard Belcher har for eksempel ikke et rum, hun går op på.
- Jeg er der hele tiden, og vi lærere er alle meget synlige i det
daglige, siger hun og understreger, at humor og nærvær fra lærerens side også spiller en meget stor rolle – at man også har
det sjovt, og at læreren demonstrerer, at han eller hun i det hele
taget er til stede.
- Men eleverne skal også vide, at vi har en lukketid, at vi er
professionelle, understreger hun. •
SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUS
SPECIALTILBUD
DUBLIN
1.998,6 DAGE FRA kr.
I samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt
tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for
grupper, der rejser i november/december 2015 samt januar/
februar 2016. Pladserne sælges efter “først til mølle”, og der
tages forbehold for ledig kapacitet.
DUBLIN - 6 DAGE MED FLY
FRA KUN KR. 1.998,Prisen inkluderer:
-flyrejse København - Dublin t/r
-5 overnatninger på centralt hostel
-morgenmad under opholdet
-skatter og afgifter
Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende
snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres
gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.
SE TILBUD
Christian Skadkjær
SPÆNDENDE PROGRAM
SMUK OG OVERSET PERLE
BILLIGT OG GODT
Annonce_Dublin.indd 1
18 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Heine Pedersen
Juliane Vad
[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870
8/5/2015 9:32:22 AM
Ny og brugervenlig platform
Screening
Test dine elever og kursister online
• Slip for rettearbejdet
• Få testresultater og visuelt overblik online
• Arbejd målrettet med evaluering og indsatsområder.
Med Screening kan du teste elevernes faglige niveau på avu, hf, hhx, htx og stx.
Materialet er udviklet og testet af erfarne undervisere, læse- og matematikvejledere.
Licenspriser fra 10 til 32 kr.
screening.systime.dk
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
TEMA KLASSELEDELSE
Læreren får nu igen rollen som det vigtigste element i
elevernes læring. Han eller hun skal kunne strukturere og
lede klasseundervisningen, så alle eleverne kommer i mål på
samme tid. Det er nogle af de grundlæggende tanker i den nye
eud-reform, men ligger i det hele taget i uddannelsestrenden
lige nu. Læs hvad uddannelsesleder på Nationalt Center for
Erhvervspædagogik, Susanne Gottlieb, siger om dette.
NU SKAL LÆREREN
TRÆDE I KARAKTER
AF DORTHE PLECHINGER
10 år levet i skismaet mellem forskellige pædagogiske grundsyn, og det
kommer for eksempel til udtryk i henholdsvis den forrige og den nye eud-reform: Mens den tidligere eud-reform lidt forenklet lænede sig op ad det angelsaksiske pædagogiske grundsyn, hælder den nye mere til det germanske grundsyn.
Det mener afdelingsleder Susanne Gottlieb, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU,
Nationalt Center for Erhvervspædagogik, der har været med til at udforme de syv områder,
hvor eud-lærerne skal have løftet deres kompetencer, og hvor klasseledelse med fokus på elevernes læring er ét af dem.
- Jeg er overbevist om, at den store fokus på klasseledelse nu er, at man vender lidt tilbage til
noget af det, de gamle lærebøger sagde: Du skal som lærer formulere nogle mål og finde ud af,
hvilket indhold og hvilke metoder du skal bruge for at nå disse mål. Det vil sige, at eleven skal
kunne genkende, hvad der sker og skal ske. Men der skal også være plads til noget, der er anderledes. Og det kan kun opstå, hvis strukturen er der, så eleven føler sig tryg ved, at der er tænkt over
tingene, siger hun og henviser til den tyske forsker i klasseledelse Hilbert Meyer og hans teorier.
vi har de seneste
Læreren er den vigtigste enkeltfaktor
Susanne Gottlieb peger på, at mens den tidligere eud-reform i grove træk var baseret på elevens ansvar for egen læring – at eleven var sin egen klasse – er den nye baseret på klasseundervisning. Og det betyder også, at det i mindre grad er den enkelte elev, der skal guides efter
sine individuelle behov, men at læreren skal kunne lede hele klassen i mål på samme fastlagte
tid. I det hele taget skal lærerne nu træde i karakter igen og føle, at de har et meget vigtigt job,
siger hun og peger på, at den australske uddannelsesforsker John Hattie på baggrund af sine
mange undersøgelser konkluderer, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor i elevens læring.
- Læreren er virkelig en nøgleperson og kommer nu på banen igen med den nye eud-reform,
siger hun og peger på, at de ting, der ligger i for eksempel klasseledelse, er virkelig vigtige for
en lærer at kunne.
Vi har bedt Susanne Gottlieb pege på de største forskelle i de to pædagogiske grundformer
samt lærerens rolle i forbindelse med blandt andet klasserumsledelse.
20 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
”Vores undersøgelser viser,
at eleverne
har brug for ro.
Undervisningslokalet skal
være et sted, der
emmer af læring:
Her lærer vi, og
du er dygtigere,
når du kommer
ud, end da
du kom ind.
Læreren skal
skabe en fornemmelse af,
at det er seriøst.
Der er ikke
spildtid her.”
Forskelle mellem de to former
(som i højere grad
lå til grund for den forrige eud-reform) er meget behavioristisk – det vil sige med stimulus og respons:
Hvis du gør sådan og sådan, får du sådan og sådan.
Der er en mere ydre styring end i den europæiske
model. I sin groteske form er det: Du skal have nogle
kompetencer i for eksempel at blande farver. Det er
ligegyldigt, hvor eller hvordan du lærer det, bare du
kan vise, at du kan.
Rent strukturelt blev der i den gamle reform ikke
lagt så meget vægt på fællesskabet i klassen. Den var
ekstremt individualistisk. Det handlede om den enkeltes uddannelsesplan. Undervisningsstedet var
heller ikke særlig vigtigt, eleven kunne for så vidt
vise sine kompetencer i et testcenter.
I den angelsaksiske pædagogik er der fokus på læring og ikke så meget på undervisning. Læreren er
mere en facilitator/coach for elevernes læreproces.
I den gamle reform blev der indført kontaktlærere,
der skulle have dialog med eleven og se på, hvordan
hans eller hendes læreproces bedst kunne styrkes
og styres. I den forrige reform troede lærerne lidt
groft sagt, at de bare skulle sidde på lærerværelset
og vente på, at eleven kom og spurgte dem. Det var
jo ansvar for egen læring.
Det betød også, at hvis eleven havde brug for fem
til ti uger til at lære det, der skulle læres, fik han eller
hun den nødvendige tid. Eleven skulle selv være opmærksom på, at han eller hun lærte noget – og måske også nogle gange andet end det, der var meningen. Hvis en elev fra folkeskolen troede, at han ikke
forstod matematik, kunne han pludselig få en øjenåbner på en erhvervsuddannelse: Her gav det mening
at skulle beregne for eksempel spild, hvis han skulle
skære en fisk igennem.
det angelsaksiske grundsyn
den germanske skole (som den nye eud-reform i hø-
jere grad baserer sig på) handler om livslang læring
– at uddannelse/læring er en dannelsesproces – og
om helheder. Eleven skal lære kulturen at kende, og
det tager sin tid og er mere en socialiseringsproces.
I den germanske skole skal en lærer kunne undervise! Med Susanne Gottliebs ord har vi haft en generation af lærere, som har haft så meget fokus på læring, at de lidt har glemt undervisning.
- De mere didaktiske dyder har fået en revival.
Undervisning og læring er jo to sider af den samme
mønt, men det er rigtig svært at få formidlet, at læring styrkes af undervisning, og at god undervisning
har fokus på læring, siger hun.
Lærerne skal også som noget vigtigt påtage sig synlig ledelse. Eleverne skal i højere grad kunne spille
bold op ad dem, og de skal som ordentlige voksne sige,
at sådan og sådan kan du gøre. Læreren skal lidt mere
være en rollemodel i dag.
Læreren skal lægge mærke til den enkelte elev og
til, hvor han eller hun er: Er der hul igennem? Kan vi
gøre noget for ham, der bare løber oppe på væggene?
Hvordan får vi de stille piger med?
Lærergruppen har været igennem en proces. Da
Susanne Gottlieb selv underviste på en erhvervsskole,
var der for eksempel nogle blikkenslagerlærere, som
ikke kunne forstå, at de skulle være medlem af DTL
(nu Uddannelsesforbundet, red.) og ikke blive i Blik
& Rør. I dag siger de i stadig højere grad, at ”Godt så,
min ballast – dét, jeg overhovedet er blevet ansat på
– er min faglighed. Og fordi jeg er en dygtig fagmand,
skal jeg lære næste generation at blive dygtige fagmænd”. De skal finde kernefagligheden i det, de kan,
og kunne lære de unge det samt træde mere frem på
banen og have mere pondus, siger hun. •
God anderledeshed
Den tyske uddannelsesforsker Thomas Ziehe har skrevet bogen God anderledeshed.
Dengang i 70’erne og 80’erne var det et meget antiautoritært projekt at gå i skole: Forældrene styrede deres børn, og når de kom hen på skolen, var det derfor vigtigt, at de
fik deres kreativitet sat fri som en slags god anderledeshed.
I dag er mange børn skilsmissebørn; de er forvirrede, de har haft for mange valg, og
de kan slet ikke finde ud af det her. De har simpelthen brug for god anderledeshed i
form af mere struktur, og at der kommer noget inden for samme forståelsesramme
igen i morgen.
Eleverne skal kunne forvente, at læreren tager hånd om det her, for vi har en gruppe elever, som har hårdt brug for det, og som måske har været vant til en lige lovlig antiautoritær holdning i skolerne. De har med Susanne Gottliebs ord brug for nogle rammer.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 21
PLUK FRA UDDANNELSESFORBUNDET.DK
Læs de fulde tekster og andre nyheder på hjemmesiden
WWW
06.07.2015
25-06-2015
NYT KOMPETENCEUDVIKLINGSPROJEKT PÅ EUD-OMRÅDET
HANNE PONTOPPIDAN
I MAGTFULDT FELT
Handelsskolernes Lærerforening; Danmarks Lærerforening; Danske SOSU-skoler, Danske
Erhvervsskoler og Uddannelsesforbundet har fået penge fra Kompetencesekretariatet til
et fælles kompetenceudviklingsprojekt for lærere og ledere på eud. Projektet løber fra efteråret 2015 til marts 2018 og skal sikre, at skolernes strategiske kompetenceudvikling bliver forankret i praksis, så den skaber varige kulturforandringer i undervisningen og i relationer mellem lærere og ledere.
Projektet skal munde ud i en manual, der kan vejlede og inspirere hele erhvervsuddannelsessektoren.
Følg Uddannelsesforbundet på Facebook:
facebook.com/Uddannelsesforbundet
14.08.2015
DE SVAGESTE INDVANDRERE
KAN SKYDE HVID PIND EFTER
NY SPROGBONUS
De svageste indvandrere og flygtninge vil
aldrig komme i nærheden af den sprogbonus på 1500 kroner, som den nye regering
vil indføre, og som kræver, at man består
danskuddannelse på niveau 2 eller 3. Analfabeter og mennesker uden uddannelse
bliver automatisk visiteret til danskuddannelse på niveau 1, og da man kun får gratis
undervisning i dansk på ét niveau, er regeringens nye gulerod dermed reelt umulig at
nå for den svageste gruppe, mener Uddannelsesforbundet.
- Hvis man virkelig ville give dem en
chance for at klare sig på arbejdsmarkedet
og få en uddannelse, så burde man give dem
al den undervisning, de har brug for, og den
samme økonomiske gulerod som alle andre.
Der bør være lige muligheder for alle, siger
næstformand Børge Pedersen.
De fleste indvandrere visiteres til danskuddannelse 2 eller 3, mens der blandt flygtninge og familiesammenførte er langt flere,
som bliver visiteret til danskuddannelse 1.
I 2014 var det 39 procent af alle flygtninge
og familiesammenførte. For at opnå bonus
skal de selv betale op til 20.000 kroner for
undervisning på endnu et niveau.
22 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har større indflydelse
end statsministeren, undervisningsministeren og finansministeren. Det
påstod i hvert fald en ny bog om magtelitens netværk, der udkom i forsommeren.
Her blev hun placeret som nummer
169 ud af de 423 danskere, der vurderes at have den største indflydelse og
magt. Det var 35 pladser foran daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, 62 pladser foran den daværende
undervisningsminister og hele 89 pladser foran finansministeren. Og det undrede Hanne Pontoppidan:
- Hvis jeg virkelig havde større magt
end de tre, ville vi jo aldrig have siddet
med en lov 409. Det viser, at man skal
tage undersøgelsen med et gran salt,
siger hun og kritiserer forskernes metode.
De har samlet de personer, der sidder i formelle råd, nævn og bestyrelser,
og koncentreret dem, der har indflydelse flest af disse steder.
- Organisationsfolk sidder i udpræget grad i råd, nævn og udvalg, hvad folketingspolitikere ikke gør – alligevel
blander man dem her. Så hvis man bruger det som et væsentligt parameter til
at vurdere deres magt, giver det et skævt
billede, siger Hanne Pontoppidan.
Også Uddannelsesforbundet er
nævnt i Magteliten: Forbundet placerer
sig fint i feltet ved at være repræsenteret
i nationale råd, nævn og udvalg, som påvirker 627 andre valgte personer – enten
direkte eller indirekte i små netværk. Og
det glæder Hanne Pontoppidan sig over:
- Det er afgørende vigtigt for at varetage medlemmernes interesser bedst
muligt, og at vi ved enhver given lejlighed forsøger at sikre det ved at være
med. Set i det lys er det jo rart, at man
bedømmes som magtfuld, siger hun.
Natur­
videnskab
avu
Kursistens arbejde med at udvikle
kompetencer er omdrejningspunktet
for denne iBog®.
Kort og klar tekst suppleres af videoer,
illustrationer, opgaver, praktiske aktiviteter, quizzer, målskema og oplæg
til portfolieopgaver.
Kursisten arbejder med 'Naturen i
og omkring os' i temaerne:
• Jordkloden
• Vejr og klima
• Kost og sundhed
• Kroppen
• Fremtiden
Dansk
fra basis til D
Naturvidenskab avu iBog ® tilgodeser både holdtilrettelæggelser
og mere fleksible tilrettelæggelser,
hvor kursisten arbejder på egen
hånd i en del af undervisningstiden.
Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne
Hendrichsen
iBog®
naturvidenskabavu.systime.dk
• Himmelrummet.
Licenspriser fra kr. 40,-
Udgivelsen dækker sprog og kommunikation, litteratur og medier.
Udgivelsen er velegnet til avu og andre
uddannelser på tilsvarende niveauer
fx KUU.
Aktiviteter og opgaver tilgodeser
alle de faglige mål i avu-bekendtgørelsen og dertil faglig læsning,
brug af it og løbende evaluering med
nye, motiverende metoder.
De enkelte niveauer – basis, G, F, E, D
– kan købes særskilt eller samlet.
Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne
Damholt Bøndergaard og Susanne Djurhuus.
NYHEDER:
Lene Trolle Schütter (red.)
• Mere stof om faglig læsning, læse-
iBog®
strategier og skriveprocesser
• Behandling af genren ‘Indlæg’
• 8 nye aktiviteter til niveau G.
Se priser og licenser på shop.systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
dbd.systime.dk
Licenspriser fra kr. 15,-
- OG SÅ FIK VI
DEN HER iPAD …
På Skolen for
Klinikassistenter,
Tandplejere og Kliniske
Tandteknikere i Aarhus
har de haft stor succes
med at give eleverne på
ALFA-holdet iPads. Det
har hjulpet pigerne med
anden etnisk baggrund
og ofte store faglige og
sproglige udfordringer.
For lærerne har det
været meget lærerigt
– og resultaterne taler
for sig selv.
AF DORTHE PLECHINGER
F OTO : H E L E N E B A G G E R
24 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
deres iPad fra start af.
De skulle først gøre sig ”værdige”. Det vil
sige vise, at de kunne være stabile, aktive,
aflevere deres opgaver til tiden og i det
hele taget overholde almindelige aftaler.
- Jeg skulle jo have den igen, som faglærer Annette Smed Svanholm siger om
forsøget med at udlevere iPad til alle på
ALFA-holdet på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, SKT, i Aarhus. Og da den del
var på plads, fik eleverne overrakt dem
på én gang under stor højtidelighed med
kontrakter og underskrifter.
- Og så fik vi den her iPad og loggede
ind på samme tid ved en seance. Og der
blev total forvirring, siger Annette Smed
Svanholm og forklarer, at nogle ikke
kunne logge ind, mens andre koblede
iPad’en på deres mobil og kom på nettet
med det samme.
Det var så det: ALFA-holdet var gået
online med pomp og pragt og iPads. Et
helt nyt pædagogisk værktøj for piger
med anden etnisk baggrund på det særligt lange grundforløb til tandklinikassistentuddannelsen blev taget i brug. Og
det har nu vist sig efter små og store begyndervanskeligheder at være et fantastisk godt værktøj for denne gruppe, der
hidtil ofte er kommet direkte fra folkeskolen med kæmpe huller i den faglige og
sproglige viden - og med helt målbare resultater. For eksempel overgik to af eleverne både lærernes og egne forventninger ved den nyligt overståede eksamen.
- Og det er sjovt nok de samme to elever, der mest konsekvent har brugt deres
iPad, siger Annette Smed Svanholm, som
eleverne fik ikke
har været primus motor i indføringen af
det digitale værktøj.
Et særligt, håndholdt forløb
Da Uddannelsesbladet besøger skolen, er
der dog endnu to uger til eksamen for det
sidste ALFA-hold, da det særlige forløb
slutter med den nye eud-reform (se artikel på uddannelsesforbundet.dk: "Eudreform bremser uddannelsessucces for
indvandrerpiger"). De ni piger er koncentreret om at øve sig på onlinetesten
Socrative. Her kan de selv – og Annette
Smed Svanholm, der har formuleret testens spørgsmål – se, om de har forstået
den tekst om konstanskontrol, som de
har læst i faget røntgen. Gennem multiple choice-testen kan de se, om de er blevet bedre siden forrige test. Og samtidig
kan Annette Smed Svanholm på sin iPad
følge med og se, hvor de hver især fejler, eller om der er steder, hvor flere af dem gør.
Så ved hun, hvad hun skal koncentrere sig
om at få på plads hos dem.
- Hey, jeg har kun én fejl, og det var,
fordi jeg kom til at skrive forkert, råber
19-årige Merve glad, holder hænderne
sejrrigt i vejret og vugger tilfreds fra side
til side, da testen er overstået. Og det er
ikke bare en klar forbedring i forhold til
den tidligere test for hende, men også for
alle de andre. Så efter en lidt nervespændt
og koncentreret test, breder en afslappet
og humoristisk stemning sig. Alle har
klaret sig bedre.
- Det her er resultatet af dét, I alle husker, når I ikke er forberedte, siger Annette Smed Svanholm tilfreds og tager fat
på at repetere relevante punkter i testen.
Eleverne er medproducenter af viden via forskellige applikationer og programmer, og deres produkter
kan deles med andre. Det er med til at gøre iPad'en til et særligt godt redskab for svage elever.
Annette Smed Svanholm har efterhånden tre års erfaring med at bruge iPad i
undervisningen. Først med fondsstøtte
til de stærke elever fra modul X, hvor den
lille digitale firkant viste sig at give et læringsmæssigt boost til undervisningen på
mange måder. Og nu med ALFA-holdet,
hvor man har lånt iPads ud til pigerne.
- Jeg kan se, at jeres rigtige besvarelser er steget fra procenter i 60’erne til 100
nogle steder, siger hun til holdet, før hun
ved afslutningen af sin gennemgang har
bedt dem alle lukke øjnene og reflektere
over, hvornår i forløbet de lærte teksten.
De gode resultater, som ALFA-holdet
viser, skyldes især to ting. Dels har pigerne
med anden etnisk baggrund med ALFAforløbet fået et særligt håndholdt forløb
over 40 uger, det vil sige det dobbelte af
et normalt grundforløb. Den ekstra tid
er blevet brugt til at samle op på og forbedre deres almene og sproglige kunnen,
som der er et ekstraordinært stort behov
for hos mange af disse piger, og de har til
gengæld kvitteret med bedre resultater
og mindre frafald. Dels har iPad’en vist
sig som et utroligt godt redskab til at understøtte netop deres behov - blandt andet via grundbogens i-bogs-version, hvor
de med interaktive links kan høre, hvordan bestemte ord udtales, bruge billeddelen til at få ekstra oplysninger samt gå
direkte til ordforklaringer uden at skulle
forlade teksten. I-bogen har også forståelsesopgaver og opgaver efter kapitlerne,
så eleverne selv har kunnet teste, om de
har forstået eller fået noget ud af teksten.
Og til sidst i bogen er der en opgave, som
man forventes at lave uden for sit pensum.
- Det sker for at bringe det, man har
lært, i spil på en anden måde, forklarer
Annette Smed Svanholm, der har været
med til at udvikle i-bogen.
It skal give noget ekstra
Hendes kollega, faglærer Susan Burlund,
der er kontaktlærer for ALFA-holdet, er
også blevet overbevist om iPad’ens muligheder i undervisningen - især fordi
eleverne kan bruge den til at arbejde i deres eget tempo og stille og roligt øve sig.
- Når de finder ud af, at her har de et
hul, kan de gå ind og lave de interaktive
opgaver, der er knyttet til. Det kunne de
ikke før, hvor de bare sad med deres bog,
siger hun og tilføjer, at iPad’en også har
betydet, at man har kunnet gøre mange
andre ting i undervisningen.
- Det kan jo ikke hjælpe, at en under­
viser bare står ved en tavle og snakker.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 25
Vil du selv i gang?
Se mere om, hvordan du arbejder med e-læring og didaktik på edidaktik/evidencenter.dk
Laeremidler.dk har udviklet en pjece til evaluering af digitale læremidler, som du kan downloade. Den kan bruges, når du/I skal vurdere,
om det digitale læremiddel, du sidder med, eller det, I måske skal købe, egner sig eller er til
at have med at gøre.
Merve, 19 år, vil gerne være tandplejer
som sin storesøster, men erkender, at uden
iPad’en var hun ikke nået så langt. ”Den har
hjulpet mig til at få afleveret opgaverne,”
siger hun, der blandt andet har brugt den til
at øve udtalen af ord, tage fotos af lærernes
noter på tavlen og skrive noter. Og så er den
så nem at have med at gøre, når hun sidder i
sengen og læser lektier …
Israa, 21 år, der går meget op i sine egne
tænder og generelt godt kan lide at arbejde
med mennesker, har fundet sin hylde på
tandklinikassistentuddannelsen. Hun blev
gravid, mens hun gik på hf, og derfor kom
hun lidt forsinket i gang med uddannelse.
”Det er altså rart, at jeg ikke skal huske
på at slæbe rundt på min grundbog hele
tiden,” siger hun, der dog hellere bruger sin
computer, hvor de andre bruger iPad, fordi
hun er mere fortrolig med den.
Der skal være noget variation, der skal
ske noget i en time og være flow i undervisningen, ellers taber vi eleverne.
Begge lærere understreger dog, at man
kun skal bruge it i undervisningen, hvis
det kan give noget ekstra. Det er vigtigt,
at man også giver netop disse elever en
fornemmelse af at bruge bøger, og blandt
andet bruger de fagbogen til at læse op for
hinanden af alle de svære latinske ord,
fortæller hun.
ducenter af viden via iPad’ens forskellige
applikationer og programmer, og at deres
produkter kan deles med andre.
Et program som for eksempel Socrative er også genialt til at følge en progression i elevernes viden. Når de logger af efter en test, genererer programmet testen,
så deres svar fra sidst forsvinder, og de
spørgsmål til testen, som Annette Smed
Svanholm har udarbejdet, skifter plads.
Det gør det nemt for både eleverne og læreren at se, om de når de meget tydelige
mål, man har sat som lærer.
- Der er meget tydelig feedback og en
før- og eftertest, så man kan måle: Hvad
vidste jeg, og hvad kom jeg til at vide og
kunne? Pigerne husker det resultat, de
havde i den første test.
Susan Burlund tilføjer, at eleverne går
”vildt meget op i”, hvor gode de er. Der er
lidt et konkurrencemoment i det:
- Men jeg har forklaret dem, at man jo
også kan konkurrere med sig selv på iPad’en. Jeg har ikke prøver med dem for
Eleverne er medproducenter
Annette Smed Svanholm bruger også iPad’en til det, hun kalder beautiful mistakes
ved for eksempel at lade eleverne filme deres aktiviteter i forskellige projekter. Ofte
vil de selv klippe fejlene fra i deres bearbejdelse af produktet, men det er netop
dem, man lærer af, mener hun.
Er det et særligt godt redskab til svage
elever?
- Ja, svarer Annette Smed Svanholm og
forklarer det med, at eleverne er medpro-
26 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
at dunke dem oven i hovedet, men for at
de selv kan se, hvor de kan forbedre sig,
hvad de kan bruge mere tid på og læse op
på. Her tror jeg virkelig, at testene gør, at
de flytter sig.
Begge lærere håber, at de med iPad’en
kan give eleverne mere motivation til og
nysgerrighed efter at lære. Med iPad’en
har de givet eleverne nogle værktøjer, de
kan bruge i enhver situation i erhvervslivet, uanset hvilke forventninger samfundet stiller til dem.
- Det kan godt være, at det, de læser i
en bog i dag, er forældet om fem år, men
de får den kompetence, der hedder fagfaglig nysgerrighed, og værktøjet til at finde
ud af at opgradere deres viden, hvis den
er blevet forældet her. Og hvis de kan det,
kan man ikke forlange mere, siger Annette
Smed Svanholm. •
Man tager en papirbog …
… og udvikler en i-bog. Da hun valgte at
satse på iPad i undervisningen, gik det op
for Annette Smed Svanholm, at der ikke
fandtes ordentlige og relevante i-bøger til
netop denne undervisning, og da hun kom
i kontakt med erhvervsbogsforlaget Praxis, blev hun medudvikler af den.
Faglærerne Annette Smed Svanholm (tv.) og Susan Burlund
er enige om, at digital didaktik er anderledes, men kan læres.
MAN SKAL ALTID
HAVE EN PLAN B
Faglærer og kontaktlærer Susan Burlund har også selv skullet
på skolebænken for at lære at bruge iPad i undervisningen. Annette Smed Svanholm har hjulpet hende i gang og givet hende kurser.
- Og så er jeg gået hjem og har trænet. Jeg har været nødt til at finde ud af bare
det at komme på, når jeg stod i klassen, siger Susan Burlund og erkender, at det
var en udfordring, og at der var mange ting, hun skulle lære.
Annette Smed Svanholm supplerer:
- Digital didaktik er anderledes. Du skal finde ud af, om I overhovedet kan
komme på nettet, om alle har husket deres iPad, og om de er ladet op. Det kan ske,
at wi-fi er nede, så man skal altid have en plan B.
De to faglærere har også lært en anden vigtig lektie: Læreren skal turde give ansvaret fra sig, eleverne er nemlig mange gange dygtigere til de digitale værktøjer.
- Man behøver ikke at være 100 procent ovenpå i forhold til alle programmerne,
for man har en klasse, der nogle gange kan dem bedre end en selv, hvis de får lov.
Så vokser de også selv ved at kunne hjælpe læreren og andre, siger Susan Burlund.
Det undergraver ikke jeres autoritet som lærere?
- På ingen måde. Som lærer er det mit ansvar, at vi ved, hvad vi gør, hvor vi er
på vej hen, og om målene nås. Men jeg har også ”en kasse” med kreativt kaos, og
de fede løsninger kommer, når jeg tillader eleverne at gøre noget, vi aldrig har
set før. På spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide, er mit svar ofte: Det ved jeg
ikke, men vi må prøve den og se, om det virker. De må gerne komme derud i trial
and error, hvor det er o.k. at fejle. Man kan ikke gå igennem en erhvervsuddannelse uden at lave fejl. Hvis man for eksempel ikke ved, hvad fyldningsmaterialer gør, når de er rørt forkert ud, hvordan skal man så vide, hvornår de er rigtige? •
eleverne fik ikke
I-grundbogens tekstuelle indhold er det
samme som i papirbogen, men ellers kan
underviserne selv videreudvikle i en version, der passer til deres elevers behov.
Hun har selv udviklet interaktive opgaver og tilføjet fotos samt været sparringspartner i forhold til layout, opslagsopdeling, nye link med mere. I-bogen rummer
30 procent flere billeder, som kan bruges
til at søge på, end papirbogen. Hun har
også fundet de ord, hvor det var nødvendigt med links til ordforklaringer samt
udtalehjælp. I-bogen har ligeledes interaktive forståelsesopgaver samt efterfølgende test, der er knyttet til hvert kapitel.
Skal man ikke være it-nørd for at være med
til sådan et arbejde?
- Næh, det er jo forlaget, der har sendt en
ramme til mig og et udviklerprogram, som
jeg har lært at bruge. Jeg har så sendt billeder og foreslået, hvor de og opgaverne
skulle være i i-bogen. Og sammen med
en læsekonsulent i København har jeg
sat ramme om de ord, der skulle forklares nærmere. Jeg har også set på søgefunktioner, og hvilke ord der logisk henviser til andre.
- Det vigtigste er at være fagligt nysgerrig og have vilje til at dykke ned i tingene.
For det kræver det altså. Og man skal synes, det er sjovt. Det handler om at holde det simpelt og at starte med en ting ad
gangen, siger Annette Smed Svanholm.
Hun frygter dog, at nogle går i gang med
iPad-undervisning uden at gøre sig tanker
om, hvad den reelt kan bruges til - at man
for eksempel blot downloader nogle pdffiler og overfører dem til læsning på iPad.
- Det svarer jo til, at man udleverer en stak
papirer på en iPad. Man skal gøre det til et
interaktivt redskab de relevante steder, så
eleverne kan få gavn af ekstra oplysninger
og redskaber og for eksempel selv skrive
noter i dem, så de bliver medproducenter
af deres egen undervisning, siger Annette
Smed Svanholm og tilføjer:
- Jeg tænker, at iPad’ens største udfordring er, at nogle ikke bruger den, hvor
den gør en forskel, og glemmer at tænke
over, hvordan didaktikken er bygget op.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 27
Flere og flere medlemmer får
allerede mere ud af deres penge
Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du
få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første
50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du
får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Sådan får du 5% på din lønkonto
– Danmarks højeste rente
Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet
din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af
produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles
hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.
Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye
lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.
Fokus på det, der er vigtigt for dig
Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver,
som investerer tid til at høre dine behov og
ønsker og du får klar besked.
Hvis det er det du kigger efter, så ring til
os direkte på 3378 1965 – eller gå på
lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg
’book møde’, så kontakter vi dig.
Lån & Spar har eksisteret siden 1880.
Vi har altid sørget for, at helt almindelige
mennesker kan gøre bankforretninger
på ordentlige betingelser.
Ring til Lån & Spar: 3378 1965
eller book møde på:
lsb.dk/uddannelsesforbundet
Klasseledelse.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 29
TIDSREGISTRERING
HAR GJORT ARBEJDSMÆNGDEN SYNLIG
Siden lærerne på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg begyndte at registere
deres arbejdstid, er det blevet tydeligt, hvad timerne bliver brugt til.
A F M A R I E B E GT R U P
besværligt at bruge,
men lærernes modstand mod at skulle registrere al deres arbejdstid er vendt i løbet
af skoleåret. Sådan har formand for Esbjerg
Tekniske Lærerforening, Finn Klinkeby
Marcussen, oplevet det på Rybners Tekniske Skole, hvor han er tillidsrepræsentant.
- Det har jo vist sig, at vi er ude over de
evindelige diskussioner om paragraftimer,
om hvad der er forberedelse, og hvad der
ikke er. Nu får vi timer for det, vi laver, siger Finn Klinkeby Marcussen.
Ledelsen på skolen er enig i, at der er
gevinster ved tidsregistreringen:
- Det bevirker, at alle medarbejdere får
tid for den tid, de arbejder. Og det er mere
retfærdigt for den enkelte. Men det vigtigste for os er at bruge tidsregistreringen
som dialogværktøj til at tale med medarbejderne om, hvordan vi bruger tiden
bedst til gavn for eleverne, siger direktør Annalise Schmidt.
systemet er lidt
Det er den samme andel af arbejdstiden,
som var målet i den gamle arbejdstidsaftale. De 39 procent svarer til 750 arbejdstimer, men for tiden ligger tallet omkring
35 procent.
- Det, der ligger rundt om undervisningen som forberedelse, forældresamarbejde, snakke med mestre og lignende,
fylder mere, end vi gerne vil have. Så der
skal vi som ledelse ind og se på, om vi sætter for mange projekter i gang, eller hvad
det kan skyldes, og så skal vi prioritere,
siger Annalise Schmidt.
Finn Klinkeby Marcussen er ikke så
overrasket over resultatet:
- 39 procent konfrontationstid er meget, og jeg synes, det er flot, at vi ligger så
højt. Man bliver nødt til at se på, hvad det
er for vilkår, vi har for at kunne præstere.
Og jeg glæder mig til at komme i gang med
diskussionen om, hvordan vi kan få mere
undervisning, uden at lærerne føler sig
mere presset.
Mindre tid med eleverne
Tidsregistreringen giver et billede af, hvad
tiden bliver brugt til. Ved skoleårets udgang er resultatet, at lærernes overtid er
faldet lidt sammenlignet med tidligere.
Det er svært at sige præcist, fordi opgørelserne ikke er helt sammenlignelige. Men
det er blevet tydeligt, hvad timerne reelt
er brugt til, og det har vist sig, at lærerne
bruger mindre tid sammen med eleverne,
end ledelsen ønsker.
Målet er, at 39 procent af lærernes tid
i gennemsnit skal bruges med eleverne.
30 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Systemet skal være mere enkelt
Lærerne på Rybners har skullet registrere
deres arbejdstid siden 1. august sidste år,
hvor lov 409 trådte i kraft. Systemet, de
bruger, er et, som HK-gruppen i forvejen
brugte. Det var derfor som udgangspunkt
ikke skræddersyet til lærerne, og der har
været en del børnesygdomme, men nu er
systemet stabilt.
- Systemet kan stadig med fordel forenkles. Det kræver mange klik at registrere en enkelt ting og fejlmargenen er
derfor stor. Vi bruger meget tid på det, men
de fleste lærere vil ikke undvære at registrere deres tid, for det er til vores fordel,
siger Finn Klinkeby Marcussen.
Løbende godkendelse af timer
I systemet er det muligt at registrere en
vis detaljeringsgrad af arbejdsopgaverne
– som for eksempel undervisning, kursus,
anden pædagogisk aktivitet og hjemmearbejde. Planen er, at ledelsen hver uge
skal godkende timeregnskabet og gå i
dialog med medarbejderne, hvis der bliver brugt for mange timer.
- Det er ikke altid, ledelsen når at godkende hver uge, men der er ingen eksempler på, at nogen har fået slettet deres timer. Tilliden er der, siger Finn Klinkeby
Marcussen.
Fremadrettet arbejder Finn Klinkeby
Marcussen for, at tidsregistreringen bliver tættere koblet til en opgaveoversigt,
der er mere præcis i forhold til opgaver
og tidsforbrug.
- Det vil give mere ro for den enkelte.
Det er lettere at overskue hverdagen, når
vi ved, hvad forventningen er. Så kan vi
gå i en konstruktiv dialog, hvis det viser sig ikke at holde, siger Finn Klinkeby
Marcussen.
Og den dialog har ledelsen også fokus på:
- Målet er at bruge tidsregistreringssystemet mere systematisk som et dialogredskab mellem leder og medarbejdere, siger direktør Annalise Schmidt. •
UDDANNELSESTRIVSEL.DK
- når læringsmiljø og relationer
har betydning Al
Flere
sm
il,
st
g
re
ør
le skAl
trives i
skolen
e
ivs
str
se
–
l.dk
så trives alle i
s
kol
en
.
Systemeterudvikletafundervisereinærtsamarbejde
meduddannelsesinstitutioner,psykologerogforskere.
Flereend900 skoler og ungdomsuddannelseri
Skandinavienharabonnement.
ne
l
Med Uddannelsestrivsel.dk har I værktøjet
Uddannelsestrivsel-undersøgelseropsættesogbesvares
online,ogværktøjetopsamlerogviserautomatiskelevernessvarioverskueligeogdynamiskerapportermedsocio–
grammer,diagrammerogtabeller-præsenteretbådepå
elevgruppe-ogelevniveau.Undersøgelserkangennem–
føresoggentagesiklasser,påhold/årgange/afdelinger
og/ellerheleinstitutionen.
overe skoletid. U
e , sj
dda
n
•vejledereogkontaktlærerehar
aktuel viden om elevernes indbyrdes
relationerogdenenkelteelevssituation
ogudfordringer,foratkvalificere
elevsamtalerogmålretteressourcer?
•automatiskfådannetrelationsfremmende
arbejdsgrupperudfrajeresvalgafkriterier?
•allejereseleverharettalerørogathver
enkeltelevbliversetoghørt?
•ledelsenharoverblikkettilatkunneudvikle
institutionenslæringsmiljø?
læd
ønsker I at
PRøv I 3 mdR.
Afprøv Uddannelsestrivsel.dk i 3 måneder
HELT GRATIS
og uden efterfølgende bindinger.
Kontakt os på telefon 71 99 08 62 eller
[email protected] og læs mere på www.udt.dk.
LÆSERBREVE
Er udlicitering af sprogundervisning af flygtninge en god ide?
Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K
Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk
Formand
Lærer Gordon Ørskov Madsen
Træffes I sekretariatet efter aftale
foregår det
normalt ved en aktivering, som kommunen forestår, samtidig med at den aktiverede lærer dansk på sprogskolen. Herved
bruger man jo institutioner, som har årelang erfaring med integration og sproglæring og samarbejde herom. På sprogskolen har man erfaring med sproglæring, der knyttes til den aktiveredes arbejde og til orientering om det danske
arbejdsmarked.
Det forekommer derfor uigennemtænkt når Kolding Kommune påtænker udlicitering af aktivering af flygtninge uden at sikre sig, at det firma, der
udliciteres til, har lærere uddannet i faget dansk som andetsprog.
studieture
når flygtninge aktiveres ,
Firmaet A2B, som man påtænker at udlicitere til, er ikke medlem af De Danske
Sprogcentre, og firmaet ansætter ikke lærere på en læreroverenskomst, hvor lærerne er medlem af en lærerfaglig organisation. Dette tyder ikke på, at den undervisningsmæssige faglighed lever op til sædvanlig dansk standard.
Efter dårlig erfaring med udlicitering af
hjemmehjælp og stor usikkerhed omkring
ambulancekørsel i forbindelse med udlicitering forekommer det at være uigennemtænkt at ville udlicitere sprogundervisning/
aktivering af flygtninge.
Bo Vesterlund
sproglærer, Kolding
Esbjerg
Skolegade 81, 3.
6700 Esbjerg
Tlf: 7010 0018
Hovedkontor
Kompagnistræde 32
Postboks 2225
1018 København K
Århus – Risskov
Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Tlf: 7010 0018
Tlf: 7010 0018
Fax: 3314 3955
Email: via hjemmesiden
www.dlfa.dk
Kontaktoplysninger
Regionscentrene har åbent for personligt
fremmøde i a-kassens kontakttid.
Vil du have en personlig samtale, aftaler
du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.
Du kan også sende en mail via hjemmesiden
Aalborg
C. W. Obels plads 1 B, 1.
9000 Aalborg
Tlf: 7010 0018
København
Hestemøllestræde 5
1464 København K
Tlf: 7010 0018
Åbningstider
Man - tors: 10.00–15.30
Fre: 10.00–14.30
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018
studieturen begynder på
www.unitasrejser.dk
r
studietu
ikke en
Det var
!
is
r parad
... det va
kole
”
tedrals
bing Ka
)
de, Nykø dietur i Toscana
n
re
e
d
Stu
(Stu
Tlf. 8723 1245
Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg
www.unitasrejser.dk • [email protected]
32 Sekretariatschef
Lærer Frank A. Jørgensen
Regionscentre
Odense
Klaregade 7, 1.
5000 Odense C
Tlf: 7010 0018
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Berlin/Dresden/Prag
Barcelona
Bruxelles/Amsterdam
Paris/Normandiet
Firenze/Rom
Beijing/Shanghai
fra kr. 1.355
fra kr. 1.650
fra kr. 1.655
fra kr. 1.945
fra kr. 2.595
fra kr. 6.295
Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder
til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980,
så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk
A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET
ANMELDELSER
Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil
blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.
FAGBØGER
GLOBALISERING 1850-1914
Af Martin A. Husted. Systime 2015. 244 s. 250
kr. iBog m/opgaver mv. licenser fra 25 kr.
GLOBALHISTORIE
Af Ebbe Kühle. Gyldendal 2015. 220 s. 219 kr.
NYE VINKLER PÅ ERHVERVSPÆDAGOGIK
ISRAEL 1948-2015
Af David Jano. Frydenlund 2015. 123 s. 139 kr.
GODE SKRIVESTRATEGIER
Af Trygve Kvithyld m.fl. Klim 2015. 90 s. 129,95
kr.
SKRIVEDIDAKTIK
Af Lene Storgaard Brok m.fl. Klim 2015. 173 s.
199,95 kr.
Af Jette Larsen m.fl. Systimer 2015. 124 s. 150
KRITERIEBASERET VURDERING
kr. Også som iBog
Af Tor Arne Wølner. Klim 2015 180 s. 249,95 kr.
PÅ STUDIETUR TIL SARAJEVO
Af Uffe Andersen. Frydenlund 2015. 110 s. STRATEGIER FOR LÆRING
Af Therese Nerheim Hopfenbeck. Klim 2015.
149 kr.
190 s. 249,95 kr.
FILM SKAL SES I RELIGION
Af Stine Ballisager & Mimi Olsen. Gyldendal LITERACY I LÆRINGSKONTEKSTER
Af Dagrun Skjeldbred & Aslaug Veum, red. Klim
2015. 176 s. 179 kr.
2015. 324 s. 349,95 kr.
GETTING GRAPHIC (GRAPHIC NOVELS)
Af Bo Høpfner Clausen & Jesper Kaalund. GylSKØNLITTERATUR
dendal 2015. 168 s. 185 kr.
MUNDO HISPANO
ONDSKABENS NØGLE. Teenagere
DROP AMBITIONERNE
- og lav bedre undervisning
GRUNDSTØDT. Unge og voksne
Af Eva Rosenkilde. Gyldendal 2015. 135 s. 199 kr. Af Anne Meinert. Turbine 2015. 150 s. 249,95 kr.
Af Per Fibæk Laursen. Hans Reitzels 2015. 125
s. 200 kr.
FROM DOMPAS TO DEMOCRACY
Af Karen Bente Holmgaard Andersen & Birger
Axen. Gyldendal 2015. 152 s. 179 kr.
SIMULATION I SUNDHEDSUDDANNELSERNE
Af Seita Vuorela. Turbine 2015. 355 s. 299,95 kr.
HVIS DU LYVER. Store børn
Af Thomas Marco Blatt. Turbine 2015. 116 s.
229,95 kr.
HILDA OG TROLDEN. Børn
Af Luke Pearson. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr.
UBÅDSFLYVEREN. Børn
Af Hanne Helleshøj m.fl. Munksgaard 2015.
Af Rasmus Juul. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr.
128 s. 140 kr.
EUROPA OG DEN NORDISKE AFTALEMODEL
Af Jens Kristiansen, red. Norden 2015. 220 s.
Pris ikke opgivet.
RIGTIG DANSK (DU3 BEGYNDER)
Af Karen Bahamondes. Gyldendal 2015. 192
s. 286 kr.
ERHVERVSPÆDAGOGISK LEDELSE
HR. THOMSENS NABO
Af Sara Ejersbo Frederiksen. Turbine 2015. 32
s. 249,95 kr.
STRÅLEPIGEN
Af Miina Supinen. Turbine 2015. 324 s. 299,95
kr.
DRENGEN, DER MISTEDE HUKOMMELSEN. Børn
Af Claus Madsen. Dafolo 2015. 192 s. 288 kr.
Af Kreetta Onkeli. Turbine 2015. 162 s. 249,95
kr.
SKUMFIDUSTESTEN.
Nøglen til selvkontrol
AUTOGRAFJÆGERNE. Børn
Af Walter Mischel. Klim 2015. 320 s. 299,95 kr.
FREMTIDEN ER NU
Af Steen Hildebrandt. Systime 2015. 63 s. Gratis
DANMARK UNDER FORVANDLING
Af Andreas Palmaer & Ola Skogäng. Turbine
2015. 95 s. 239,95 kr.
BIDDET. Unge
Af Hilde Hagerup. Turbine 2015. 155 s. 249,95 kr.
Af Geert A. Nielsen. Columbus 2015. 240 s.
143 kr.
MAN TUDER IKKE I SJETTE
LINKS. LITERATURE PAST AND PRESENT
REJSEN TIL NØRREBRO. Unge
Af Helle Birk. Columbus 2015. 192 s. 143 kr.
DREAM ON?
(afrikansk-amerikanernes historie)
Af Nina Holst m.fl. Columbus 2015. 272 s. 174 kr.
34 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Af Jacques Vriens. Turbine 2015. 192 s. 229,95 kr.
Af Vibeke Bruun Arildsen. Turbine 2015. 228
s. 269,95 kr.
DX CYBERKRIGER
Af Jon Zaar. Turbine 2015. 236 s. 249,95 kr.
in Contemporary Britain
Af Jan Erik Mustad m.fl. Gyldendal 2015.
128 s. 149 kr.
Being British er en undervisningsbog, som behandler seks emner: Nations and Cultural Differences in Britain, Politics, The Welfare State, Education, Britain in the World og Multicultural Britain på en sådan måde, at dette svært
tilgængelige stof bliver forståeligt for eleven.
Afsnittene er ikke afhængige af hinanden, og
hvert afsnit har en passende længde. Sproget
er komplekst, men passende for de gymnasiale
uddannelser, som bogen er rettet imod. Bogens
afsnit er uden gloselister. Bogen vil også kunne
bruges til E- og D-niveau engelsk evt. med en
gloseliste til de mere specielle ord og begreber.
Being British er en tekstbog uden arbejdsopgaver eller læsespørgsmål, så disse må underviseren selv konstruere, hvis man har brug
for det. Til bogen er der en hjemmeside, som
indeholder interviews og links til hver emne.
Interviewene virker autentiske, og det fungerer rigtig fint. Dog er det værd at bemærke, at
enkelte af de interviewede har en meget kraftig
accent og/eller taler lidt hurtigt. For de svageste elever vil dette være et problem. Alle interviewene er dog transskriberede bag i bogen, så
dette vil måske kunne udbedre dette problem.
Being British indeholder en del illustrationer
og faktabokse, som støtter forståelse af teksten
og gør bogen mere spiselig at se på.
Being British er ikke en nyskabelse; den ligner mange andre tekstbøger kort sagt. Den vinder dog ved at være en nyudgivelse, og den behandler de seks emner på en forståelig måde,
som gør det muligt for de fleste at begribe den
særlige kulturelle identitet, som præger til britiske samfund.
Mette Kokholm
ELEVERS LÆRING OG UDVIKLING - OGSÅ I
KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER
Af Ole Løw & Else Skibsted, red. Akademisk
2014. 328 s. 399 kr.
Elevers læring og udvikling har bidrag fra atten
forskellige forfattere. Alle har en forskningsbaseret og empirisk tilgang til studiet af lærerarbejdet. Bogens fire hovedtemaer er: Udvikling
og udviklingsstøttende relationer - herunder
motivation og køn, Læring, kommunikation og
klasseledelse, Social forståelse og intervention samt Samarbejde, vejledning og inklusion.
I det fyldige forord bliver scenen sat med
hele begrundelsen for bogens tilblivelse. Her
fremhæves lærernes opgave med at inkludere
elever med "komplekse læringstilgange" som
et vilkår for almenundervisningen. Kompetencemålene i læreruddannelsen betoner desuden "underviserens opgave med at igangsætte og facilitere læreprocesser med de studerendes læringsudbytte for øje. Det indebærer, at
underviseren skal kunne omsætte og konkretisere kompetencemål til læringsmål" (s. 14).
Det fremstilles tydeligst, idet hvert kapitel
indledes og afsluttes med bud på spørgsmål
til refleksion og drøftelse - alene, parvis eller i grupper.
Spørgsmålene rækker ind i alle hjørner af
skolelivet: lærerrollen, undervisningens indhold, didaktiske overvejelser, samarbejde med
forældre mv. Der er inspirerende provokationer, som de lærerstuderende efter evne kan
og skal forholde sig aktivt til. Et par typiske
eksempler til at illustrere dette: "Hvad er du
kommet til at tænke over ved at læse dette kapitel?" (s. 63), "Hvilke problemvedligeholdende og problembeskyttende faktorer har der været i din barndom - i dig selv og nærmiljøet?" (s.
68) og "Hvordan overføres viden mellem lærer
og elever?" (s. 255).
Opsætning og indhold i teksten er lige til at
gå til for både underviser og studerende. Sprog
og begreber understøtter fint hinanden, så alt
fremstår klart og begribeligt for læseren. Alle
bogens temaer er aktuelle
og relevante i lærerlivet. Noget af det mere
under uddannelsen, og andet mest senere i
praksis. En sjælden undervisningsbog - renset for smarte, pædagogiske vendinger og tom
snak. Det skal den have tre stjerner for. Derudover bidrager alle bogens forfattere med denne
udgivelse stærkt til at opgradere indhold og debat på læreruddannelsen. Det skal den have to
stjerner for. Alt i alt fem stjerner.
Marianne Bindslev
BEING BRITISH. Identity, Politics and Welfare
PÅ TRODS. STEMMER FRA DEN ØKOLOGISKE
PRODUKTIONSSKOLE PÅ NØRREBRO
Af Lene Byriel. Ecopro 2013. 200 s. 199 kr.
De danske produktionsskoler har eksisteret
siden 1978 med det grundlæggende formål at
skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, som
kan kvalificere unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig på
arbejdsmarkedet. Denne fine målsætning tager bogen straks op på side 19 ved at tage fat i
de ofte hørte fordomme om produktionsskoler:
1) Produktionsskoler er for tabere, der ikke
kan finde ud af at tage en uddannelse.
2) Produktionsskoler er for dem, der ryger
en masse hash.
3) Der sker ingenting på en produktionsskole; eleverne sidder bare og hygger sig og får
penge for det.
Så er der ligesom lagt op til en spændende
debat om denne skoleform! Derfor er det også
særdeles godt, at vi nu får en bog med dette
emne. Det er velsagtens første gang, at en bog
på denne måde dokumenterer det store arbejde, der hver dag foregår i den skoleform, som
alt for sjældent anerkendes som andet end en
nødløsning, når alt andet glipper.
Vi er nødt til seriøst at forholde os til spørgsmålet om, hvad familien, uddannelsessystemet
og samfundet gør med de unge, som ikke direkte "passer" ind. Vi skal også give dem muligheden for et godt liv, så også de kan "bidrage" til
samfundet. Denne bog bringer en række gode,
konstruktive beskrivelser og vinkler på denne
skoleform og nogle af dens elever. Samtidig stiller man sig undervejs i bogen gentagne gange
spørgsmålet: Hvordan motiverer vi disse unge?
Undertiden mangler de måske et ønske om
at engagere sig i et bestemt fagområde, et konkret erhverv eller lignende. De har måske heller ikke ønske om på langt sigt at få fast arbejde. Derfor skal vi også spørge: Har vi de rigtige tilbud eller de rigtige uddannelser til dem?
Tallene fortæller, at næsten halvdelen af
eleverne på erhvervsskolerne dropper ud, og
på gymnasierne meldes om udbredt stress,
angst og præstationspres - hver femte ung har
så store psykiske problemer, at de har svært
ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det danske uddannelsessystem er ikke noget nemt sted at være ung i...
I bogen inviteres man indenfor, så man møder elever, lærere og arbejdsmetoder, der hjælper til at styrke de unges personlige, sociale og
faglige udvikling på en måde, så de kommer videre i livet. For de fleste af os er produktionsskolerne sikkert en ukendt verden. Derfor giver bogen en solid indsigt i denne skoleform
med et konkret udgangspunkt i skolen på Nørrebro. Bogen er blevet til i tæt samarbejde med
skolens elever, lærere og ledelse og bygger på
en række interviews, samtaler og observationer. Det samlede indtryk er klart og tydeligt, at
eleverne kommer videre i livet.
Alle bogens fotos er taget af skolens elever
og lærere - og dermed er de også af stærkt svingende kvalitet rent teknisk, men yderst relevante og fint beskrivende.
Forfatteren Lene Byriel er journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver og har tidligere arbejdet som socialrådgiver med særligt fokus på udsatte unge. Sproget i bogen er
frit og ligetil uden en masse fremmedord eller
fancy formuleringer. Det er til at forstå for alle.
Bogen anbefales til alle undervisere og deres ledere med berøring med unge elever, kursister og studerende på alle niveauer. En særdeles alvorlig bog med et meget nødvendigt
budskab. Derfor skal vi kende denne skoleform.
Ole Fournais
DIDAKTISK DESIGN - digitale læreprocesser
Af Birgitte Holm Sørensen & Karin Levinsen. Akademisk 2014. 192 s. 269 kr.
Bogen er målrettet lærere og lærerstuderende
og er skrevet i et sprog, der kræver, at man som
læser holder tungen lige i munden, som den
type teoretiske bøger klassisk er. Bogen bygger alle sine teser på skuldrene af andre teoretikere, så man ikke er i tvivl om lødigheden af
bogens konklusioner, og den vil være en guldgrube i forhold til en opgaveskrivning med et
digitalt snit.
Bogen gennemgår teorier omkring læring
med digitale læringsmidler, dog er bogens teorier testet på tredjeklasser, og derfor er der store dele af bogen, hvor man som underviser af
unge og voksne selv skal graduere teori og cases, så de kan tilpasses ældre elever.
Bogen vil kunne bruges som inspiration til
udviklingen af multimodale og digitale undervisningsforløb, hvis man som underviser kan
finde rundt på nettet, og alle kan anvende alle
de tjenester, der ligger derude. Det er på den
måde en bog til de, som allerede er i gang med
netbaseret og it-baseret undervisning. Bogen
indeholder ikke færdige forløb, men en masse
tanker, didaktiske overvejelser og ideer til undervisning, som helt sikkert kan bruges.
Mette Kokholm
MARGINALISERING, METODE,
VIDENPRODUKTION. Billeder på velfærdsprofessionernes arbejde med børn i udsatte
positioner
Af Anne Marie Villumsen & Andy Højholdt,
red. ViaSystime 2014. 255 s. 295 kr.
Denne antologi henvender sig til studerende
ved for eksempel professionshøjskolerne. Antologiens hensigt er blandt andet at introducere forskellige metodiske tilgange til marginaliseringsbegrebet. Alle bidragene i antologien er baseret på egentlige forsknings-/udviklingsaktiviteter i professionshøjskoleregi.
De forskellige forfattere har dermed været involveret i konkrete projekter, hvor undersøgel-
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 35
ANMELDELSER
sesfeltet har været marginaliseringsprocesser
blandt børn og unge.
I hvert kapitel redegør den enkelte forfatter for, hvordan den pågældende viden er produceret: Hvilke metoder/teorier har forskeren
brugt? Hvad har præcist været udgangspunktet
eller genstanden for forskerens undersøgelser?
I antologien gennemgås anvendelsen af
flere metoder og teorier, som den studerende
selv kan bruge i sine undersøgelser. Der gennemgås her den erkendelsesteoretiske analyse, metode- og kildetriangulering, dokumentanalysen og vignetundersøgelsen. Derudover
bliver praksisfortællingen som analyse gennemgået, men også det dynamiske perspektiv
samt betydningen og brugbarheden af den naturlige observation.
Antologiens klare styrke er, at den ikke blot
er en teoribog. Hver metode er koblet sammen
med et tydeligt forskningsprojekt, som så også
gennemgås. Teorien bliver således koblet sammen med en praktisk anvendelighed på det socialpædagogiske/pædagogiske område. Antologien bringer dermed også den studerendes viden i forhold til marginaliseringsbegrebet. Som
redaktørerne selv skriver, så vil de forskellige
problemstillinger dermed "også give studerende ved grunduddannelserne et blik på, hvordan
praksisfeltet ser ud, og hvilke udfordringer man
kan møde i sit virke". (s. 8)
Antologien har en meget overskuelig opbygning. Hvert kapitel begynder med et oprids af
kapitlets tema, de særlige styrker, det pågældende kapitel har, og hvordan kapitlet eller artiklen kan anvendes i en undervisningssammenhæng. Samtidig afsluttes hvert kapitel med
en gennemgang af den pågældende metodes
styrker og udfordringer. Disse styrker/udfordringer er - rent grafisk - indsat i indrammede
kasser/celler i teksten og opsat med punkttegn.
Ud over at være en metodisk gennemgang,
ønsker redaktørerne også at skabe debat om,
hvad marginalisering egentlig er - og især, hvordan den opleves og skabes. Dette er i den grad
lykkedes. Der er en fælles rød tråd i de fleste
tekster, der går på, at det faktisk er systemerne og velfærdsprofessionerne selv, der er medskabende i marginaliseringen af børn og unge.
Antologien bliver dermed også et kritisk blik på
bidragsyderens egen faglige position og denne
indsigt må skabe debat inde i undervisningslokalet, hvor den studerende sidder. Kan debat-
Nyt digitalt læsetræningsværktøj
FRONTREAD – LÆS BEDRE
Styrk jeres elevers læsevaner og læseforståelse
Har I behov for at tilbyde jeres elever
læsetræning? Vi kan nu tilbyde jer et
nyt digitalt læsetræningsværktøj, der
kan anvendes i undervisningen og til
selvstudie.
Frontread er et nyt digitalt læsetrænings­
værktøj, som træner elevernes grundlæg­
gende læsekompetencer. Træningen er
ekstra motiverende for eleverne, fordi den
bygger på spilelementer. Med Frontread
kan I øge elevernes læsehastighed, give
dem bedre læsevaner og bedre tekst­
forståelse. Alt sammen på kun 10-12 timer.
Frontreads læsetræningsværktøj kan:
•Gøre usikre læsere til sikre læsere
•Gøre sikre læsere til superlæsere
•Bruges i undervisningen og til selvstudie
•Indgå i skolens læsehandlingsplan
•Indgå i skolens fastholdelsesplan
Tilmeld dig vores gratis introduktionskurser. Se datoer på praxis.dk
36 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
ten sprede sig ud i det professionelle liv så at
sige, vil dette dog også være interessant.
Denne interessante antologi, bringer dermed ikke kun en introduktion til forskellige
metoders anvendelighed på det pædagogiske
felt, men også en del ny viden om marginalisering og eksklusion. Og trods manglende r’er
i nogle ordendelser (fx s. 9), så får værket her
mine varmeste anbefalinger.
Lotte Max Bank
SUPER G - GRAMMATIK MED ØVELSER
Af Joanna Haskiel & Kirsa Freimann
Olesen. Alfabeta 2013. 160 s. 200 kr.
Ofte har undervisere hørt elever sige, at grammatik er svært og kedeligt og "Hvad skal vi bruge det til?". Denne bog prøver at gøre grammatik sjovt!
Bogen er udviklet og rettet direkte til danskuddannelserne på vore sprogskoler. Tanken
er, at kursisterne øvelse for øvelse arbejder sig
gennem den danske grammatik - altså med et
fornuftigt begrænset indhold i hvert afsnit. De
velvalgte øvelser kan løses alene, parvis eller i
hele klassen.
Bogen er klassisk opbygget med følgende
emner: substantiver, pronominer, verber, adjektiver, adverbier, præpositioner, konjunktioner og ordstilling. Det kan dog undre denne anmelder, at man ikke også anvender de danske
betegnelser som navneord og lignende.
Forfatterne skal roses særdeles meget for
de vældig gode billeder og endnu mere for de
sjove tegninger af Gitte Skov. Desuden er det
meget relevant, at man har valgt en lang række situationer fra hverdagen; det fremmer forståelsen og letter indlæringen. Et andet yderst
positivt emne er, at opgaverne virker enkle med
klare og tydelige formuleringer.
Denne glimrende bog vil kunne bruges på
alle vore sprogskoler, men vil uden tvivl også
kunne bruges på mange andre uddannelsesinstitutioner. Overalt møder vi elever, kursister
og studerende med dansk baggrund, som er
noget eller temmelig svage på grammatikken.
Derfor kan bogen være til megen gavn også for
dem. Bogen anbefales på det varmeste!
Ole Fournais
DET ARABISKE FORÅR
Af Anders Schultz & Lars Døssing
Rosenmeier. Systime 2014. 152 s. 168 kr.
I de sidste mange år har situationen i Mellemøsten fået større og større plads i den politiske debat i den vestlige verden. Jævnligt har
journalister og politikere dog måttet erkende,
at kendskabet til dette område tæt på Europa
er for unuanceret - og at diverse arabiske eller
mellemøstlige forhold er dybt komplicerede.
Det kan denne glimrende bog rette op på.
Med en fint afstemt beskrivelse af både den
historiske, politiske og religiøse baggrund fører
forfatterne eleverne og de studerende frem til
den aktuelle situation i Mellemøsten, hvorefter bogen beskriver udviklingen i tre udvalgte
lande: Ægypten, Tunesien og Syrien efter det
arabiske forår med fokus på de politiske stridigheder i landene, religionens rolle og de arabiske kvinders stilling og status.
På trods af det beskedne sidetal kommer bogen grundigt om ved følgende emner: forløbet
af det arabiske forår 2010-2011, forhistorien
år 570-1945, de arabiske nationalstater 19451970, kapitalisme, islam og politistater 19702010 og det arabiske forår 2011 - 2014. Derefter følger et næsten 40 sider langt og spændende afsnit med kilder, hvoraf de fleste ikke tidligere har været tilgængelige på dansk. Derfor er
denne del af bogen af meget stor betydning. Et
afsluttende fyldigt register og en grundig litteraturliste trækker ligeledes op.
I undervisningssammenhæng tæller det
voldsomt positivt, at de enkelte tekster er korte
og letlæselige. Desuden er bogen logisk bygget
op med klare inddelinger, hvilket tilsammen
gør bogen langt mere anvendelig for vore elever,
kursister og studerende. Samtidig er teksterne
krydret med særdeles gode og relevante billeder, som ikke bare er de sædvanlige portrætbilleder af politikere, statsmænd og lignende. Her
vises personerne i en relevant situation eller i
afgørende øjeblik som på side 59 med foto af
Sadat og Mubarak lige før snigmordet på førstnævnte. Endelig rummer bogen også en række
glimrende landkort, som kan gøre de ofte komplicerede interne forhold i Mellemøsten bare
lidt mere overskuelige.
I 2010 og 2011 gik millioner af mennesker på gaden i en række arabiske lande for
at demonstrere mod årtiers undertrykkelse
og korruption. Disse overvejende unge mennesker krævede "brød, frihed og retfærdighed" - og nogle af dem også demokrati og respekt for menneskerettigheder. I den vestlige verden blev hurtigt brugt betegnelsen det
arabiske forår.
Siden er sket særdeles meget i alle lande i
Mellemøsten - og i flere lande som Syrien og
Libyen er mange forhold aldeles uafklarede.
Men denne glimrende bog kan give vore elever
og kursister et langt bedre overblik over områdets historie, kultur og udvikling - og kan måske få dem til at se på disse "eksotiske" lande
med lidt andre øjne. Bogen vil kunne bruges på
mange niveauer på det almene gymnasium, hf,
avu, htx m.m.
En enkelt anke skal dog nævnes: Hverken på
bogens omslag eller i det medfølgende materiale fra forlaget oplyses noget om de to forfatteres baggrund. Denne anmelder vurderer, at de
begge må have lang erfaring med undervisning
og med indsamling af kilder til undervisningsbrug på de nævnte niveauer. Denne mangel må
da vist være en lapsus fra Systime, som ellers
skal have megen ros for at udgive denne bog.
Ole Fournais
SOCIALE MEDIER, SOCIALE DILEMMAER
Af Jacob Brøndum Pedersen m.fl., red. Frydenlund 2015. 95 s. 149 kr.
I korte og letlæste kapitler fortæller bogens
forfattere om, ”hvad der er op og ned på web
2.0, Wikipidia, sociale medier som Facebook,
og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi
færdes på nettet” (fra forlagets pressemedde-
lelse). Bogen diskuterer spørgsmål som: Kan
man stole på nettet? Bliver vi afhængige af
Facebook? Gør de sociale medier os selvoptagede? Er det respektløs altid at have sin telefon fremme?
Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Digital Dannelse og besidder tydeligvis stor viden om kommunikation og digitale
medier. Den grundlæggende forståelse for bogens tekst er, at det, der sker i den digitale verden, har betydning for det, der sker I den virkelige verden: “De to verdner overlapper og griber ind I hinanden”. (s. 6)
I forordet opfordrer redaktionen læseren
til "selv at tænke med og tænke videre”. Bogen
kan læses og bruges af både unge og ældre elever – digitale begyndere og let øvede. Både diskussion og dilemmaer virker relevante og rækker ud i en hvilken som helst undervisningssammenhæng.
Desværre bliver teksten fortløbende (det
skrives her med fare for at blive misforstået)
nærmest forfladigende “imødekommende”
over for en hvilken som helst tilkendegivelse.
Et eksempel er et vigtigt spørgsmål om takt og
tone som forbruger: Er det uhøfligt at besvare sms'er, mens man snakker med en anden?
Dilemmaerne i bogen fremføres for det meste som modsætninger mellem aldersgrupper
- moderne versus tradition - hvor “der ikke er
nogen sund fornuft, naturlig tilstand. Selvom
mange ældre tager fejl og tror, der er. Men det,
der er naturligt for en generation, kan være
uhøfligt for en anden” (s. 38). Og senere på samme side: “Det er langtfra alle, som har forstået det – endnu. Så husk at fortælle og forklare
det, næste gang din far eller din lærer brokker
sig over, at du er uhøflig og ikke er nærværende, fordi du tjekker din telefon, mens de taler
til dig. Det er nemlig også tæt på manglende respekt og i hvert fald mangel på forståelse, når
nogle “ældre” mennesker bare pr. automatik affærdiger “de unges” måde at være sammen på
som mindre værd end deres måde”.
Dette fyldige citat fra bogen, fordi det er et
meget typisk eksempel på, at alle temaer behandles som “på den ene side og på den anden
side”; der er fordele og ulemper ved alt, og set
fra hver deres synsvinkel er det ene ikke bedre
end det andet. Det illustrerer for denne anmelder fraværet af egentlig stillingtagen til de problemer, som bogen diskuterer. Der er jo altid et
sæt spilleregler, en etos og nogle følelsesmæssige aspekter, som bevirker, at den ene position foretrækkes. Det giver den ikke almen gyldighed, og det er ikke en evig sandhed.
Et af bogens temaer handler om, at hvis ens
viden og informationer først og fremmest hentes fra nettet, kan resultatet være en bredt ori-
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 37
ANMELDELSER
enteret, men overfladisk person. Det kan jo godt
være rigtigt. Det kan også være forkert. Men bogens form forplumrer desværre en stor del af
stoffet. I en undervisning er målet altid en vis
indsigt og praktisk anvendelse. Her ender det
hele som at trække i en elastik og træde vande: Du kan lide ketchup, og jeg kan lide sennep.
Godt at vide, at vi er forskellige, men hvad
betyder det for vores måde at arbejde sammen
på og for de valg, vi selv skal træffe? Der er ingen
hjælp at hente i den ellers velovervejede tekst.
Hermed opstår en klar udfordring til kvikke
elever og modige undervisere med at lede diskussion og meningsdannelse “ud på åbent hav”
i fri tale og verbal kappestrid.
På en af de sidste sider i bogen ridser forfatterne op: “Vi må bestræbe os på at udnytte internettets store potentiale til at oplyse os på en
bred og nuanceret måde, og vi må udvise kritisk
sans over for de udviklinger, der sker på nettet.”
Med disse ord vil undertegnede give bogen
fire stjerner. Den præsenterer på en let tilgængelig måde en vigtig diskussion, som vedkommer os alle i dagens Danmark.
Marianne Bindslev
FRA FORTID TIL HISTORIE - historiefagets
De medfølgende opgaver er sjældent set
bedre i en sådan undervisningsbog! Bogen vil
med stort udbytte kunne bruges på gymnasieniveau, VUC, hf, KVU, htx, hhx - men også eud.
De to forfattere viser med denne bog deres store erfaring med undervisning på flere niveauer, og de demonstrerer ligeledes betydningen af
klare pædagogiske vinkler på det teoretiske begrebsapparat. Hele bogens indhold virker meget velfunderet og velafprøvet.
Forlaget Columbus fortjener vanen tro megen ros for også denne udgivelse. Dog burde forlaget have sørget for, at de små fotografier blev
erstattet af et større format; de store er fine,
men de små duer ikke!
Bogen gives hermed de bedste anbefalinger.
Ole Fournais
PLATON I UDVALG IV. Phaidros, Charmides, Ion
Af Christian Gorm Tortzen. Gyldendal
2015. 184 s. 122 kr.
PLATON I UDVALG I-III
Af Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen, red.
I - Staten: 440 s. 129 kr., II - Symposion,
Alkibiades: 176 s. 129 kr., III - Protagoras,
Den lille Hippias: 150 s. 129 kr.
identitet og metoder
Af Anders Hassing & Christian Vollmond.
Columbus 2013. 144 s. 129 kr.
Bogen tager sit udgangspunkt i de helt enkle,
men uhyre vigtige spørgsmål: Hvad er historie?
Hvad er historisk metode? Hvordan bruger vi
historie som individer og samfund? Hvornår og
hvordan er historie et humanistisk eller et samfundsvidenskabeligt fag? Men lad det straks
være slået fast: Det er en fremragende håndbog!
Med opstillingen af teksten i to letlæselige
spalter på hver side giver bogen særdeles gode
muligheder for også de lidt læsesvage elever.
De relativt korte tekster sat op i tydeligt markerede afsnit plus ikke mindst de gode figurer
kan også gøre det måske noget komplicerede
stof mere spiseligt. Desuden ledsages teksterne af en lang række glimrende farvelagte info-bokse, som i sig selv er spændende læsning.
I et dejligt enkelt og letlæseligt sprog kommer forfatterne med disse emner langt omkring: 1) Historie som livsvilkår og fag: fra fortid til historie, introduktion til historisk metode, hvordan fremstiller man historie samt
misbrug af historie. 2) Historie som videnskab:
hvad er historisk videnskab, historie og humaniora, historie og samfundsvidenskab samt historie og naturvidenskab. Desuden arbejdsspørgsmål til materialet samt indeks.
38 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
Gyldendal er på næsten alle områder landets
førende forlag - og med denne udgivelse understreges dette forhold. Det er yderst ambitiøst,
at Gyldendal nu udgiver et seksbindsværk med
Platons samlede værker i en tid med flere og flere digitale udgaver.
De første fire bind rummer følgende værker:
Staten, Symposium, Alkibiades, Protagoras,
Den lille Hippias, Phaidros, Charmides og Ion.
Men hvorfor læse værker skrevet i Athen
for cirka 2.400 år siden? Første gang man møder Platons dialoger, kan de godt virke vanskelige at trænge ind i og underlige i deres tankegang. Hvad mener han egentlig, og hvorfor siger han det ikke bare lige ud i stedet for at lade
Sokrates og nogle andre mennesker diskutere
side op og side ned uden at nå et klart resultat,
som man kan forstå?
Det korte svar ifølge dette værks indledning
er, at Platon vil have fat i de læsere, der ikke lader sig skræmme af at skulle tænke selv uden
at få færdige resultater serveret. Platon vil med
andre ord lære læseren at tænke filosofisk...
Men stadigvæk: Hvorfor læse Platon? Faktum er, at Platon er en af den vestlige verdens
mest betydningsfulde filosoffer, og hans værker læses af mange elever på diverse ungdomsuddannelser og af studerende på universiteter.
Men hidtil har kun et mindre udsnit af hans
dialoger været tilgængelige i moderne udgaver.
Derfor udsender Gyldendal nu disse studieudgaver af de mest læste dialoger i nye oversættelser. Til hver tekst er lavet indledninger
og oversigter, ligesom der er skrevet en særdeles fin generel introduktion til det klassiske
athenske samfund og til Platon og hans værker.
Kan vi så bruge værkerne på vore uddannelser? Ja, der er ingen som helst tvivl om,
at alle elever på gymnasiale uddannelser vil
kunne få megen gavn af denne udgave. De nye
oversættelser er skrevet i et langt mere læsevenligt sprog med mange moderne ord og begreber, som gør det hele enkelt og forståeligt.
Samtidig er den fælles indledning i bind I til
hele udgivelsen en fremragende introduktion
til Platons samtidige samfund. Således beskrives den politiske udvikling i 400-tallets Athen,
og de berømte filosoffers rolle sættes ind i en
fin sammenhæng.
Alt dette gør til en vis grad den komplicerede filosofi og de undertiden mærkelige problemstillinger mere nærværende og dermed
relevante - også for vore unge elever. Men brugt
med omhyggelig omtanke kan Platons værker
også fint bruges på andre områder som for eksempel hhx, htx, hf og KVU. Naturligvis ikke i
fuld længde - alene Staten fylder i denne udgivelse 380 sider - men i udvalg tilpasset det enkelte undervisningsforløb.
Til hver dialog er her skrevet en særdeles
læsevenlig, nyttig og vigtig indledning, som
nok vil være nødvendig læsestof for eleverne
eller måske som lærerens indledning til selve
teksten. Det fortjener de forskellige fagpersoner megen ros for!
Forlaget skal også have megen ros for en
helstøbt udgivelse af et efterhånden noget efterspurgt værk i næsten nutidssprog. Desuden
er teksten forsynet med en række noter, som
forklarer de måske ukendte eller uforståelige
ord og begreber. Værket kunne dog godt have
haft flere noter for at tydeliggøre og forklare
de vanskelige tekster.
Måske vil mange undervisere inden for vore
skoler tøve noget med at inddrage Platons dialoger, men med denne udgivelse har alle - elever, studerende og lærere - fået en særdeles
hjælpende hånd.
Ole Fournais
MOTIVATION
Af Dorte Ågård. Frydenlund 2015. 89 s. 149 kr.
Det må formodes at være en almen erfaring, at
mennesker altid er "ude på noget". Enten alene eller sammen med andre. I sammenhængen
med skole og undervisning har det alle dage
være vigtigt og interessant, hvad der kunne få
den lærende i gang med at lære - og herefter
fastholde koncentrationen om emnet. For det
meste også at kunne bruge det lærte på en relevant og godkendt måde. Derfor har begrebet
motivation altid været en vægtig del af pædagogisk teori og praksis.
I nærværende bog samler Dorte Ågård
forskningsresultater, teori og praktisk pædagogik. Dorte Ågårds pointe er, at ”elevers motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og
oplevelser af læreren. Derfor har man som lærer stor indflydelse på, hvordan eleverne vælger at engagere sig i skolearbejdet.” (forlagets
pressemeddelelse)
Motivation henvender sig til undervisere,
der gerne vil blive klogere på begrebet motivation. I bogens forord gøres det klart, at indholdet er motivation set fra skolens vinkel.
Perspektivet er dansk, men præsenterer ”teori, som hidtil ikke har været kendt eller brugt
i Danmark, og [som] er udviklet og afprøvet i
international motivationsforskning. Teorien
bliver her fremstillet med henblik på at skulle
bruges i en dansk uddannelseskontekst” (fra
bogens indledning).
Forfatteren præsenterer sin tekst som en
henvendelse til undervisere, der gerne vil blive klogere på begrebet motivation. Alle bogens teoretiske afsnit afsluttes med opsamling af stoffet og oplistning af ”Hvad betyder
teorien i praksis?”.
Trods emnets tyngde og afgørende vigtighed for enhver sammenhæng, der indeholder
den mindste smule indlæring, er bogen let læst
og overskueligt sat op.
Hvad giver mennesker lyst til at lære noget/dette? Hvad kan hæmme/fremme indlæring? Hvilken betydning har arbejdsform og
fornemmelse af nytte og mening for, at man
kan lære noget nyt? Betydningen af orden, systemer og gode vaner i det daglige skolearbejde. Lærerens evne til at skabe et kritisk og anerkendende arbejdsklima. Hvem har ansvaret
for elevernes motivation?
Disse og mange flere motivationsemner
fremlægges og behandles i denne lille bog. Bagerst i bogen er der en ambitiøs litteraturliste
for interesserede.
Det samlede indhold kunne være fremkommet ved brainstorm på ethvert pædagogisk seminar for spejderledere, fodboldspillere, pædagogmedhjælpere og skoleelever. Fremme i lyset og i et reelt interesseret forum, har vi alle
erfaringer med at lære noget nyt. Vi har også
alle en mening om, hvad der kan igangsætte og
fastholde motivationen. Uanset om det er engelske gloser eller computerspil.
Denne bogs styrke er, at den tager læseren
alvorligt. Man bliver taget ved hånden og på
en tur rundt i motivationens univers. Sammen
kan teksten, læseren og teorien omsat til praksis skabe en nyttig viden og bevidsthed om det
slidstærke emne: motivation i skolen.
Marianne Bindslev
Få en udbytterig studierejse
Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde
teater på Broadway?
Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker
og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer
en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.
New York i 7 dage
Prisen er inklusiv:
• Flybillet København – New York t/r
• 6 overnatninger inkl. morgenmad
fra kun kr.
5.595
pr. pers. i en gruppe
Andre eksempler på studierejser m/fly
Rom, 5 dage
fra kun kr. 2.495
Barcelona, 5 dage
fra kun kr. 2.595
Beijing, 8 dage
fra kun kr. 5.995
London, 6 dage
fra kun kr. 1.995
Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.
Læs mere på www.jr.dk
NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1
Studlieherleevejsrdeenr
ti
Rejsekonsulent
Carsten Banke Hansen
”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i
studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp
til at sammensætte en studierejse der passer til
netop jeres ønsker og behov.”
Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]
70 20 19 15
www.jr.dk
22-01-2015 10:24:45
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 39
LÆRERSTEMMER:
Følg fem læreres
arbejdsliv efter eudreformen
Når erhvervsskolerne slår dørene op efter sommerferien, er
det med helt nye vilkår for både undervisning og arbejdsliv.
Fem erhvervsskolelærere vil i den første tid efter reformen
blogge om nye muligheder, frustrationer og refleksioner på
uddannelsesforbundet.dk - og dermed give indblik i virkeligheden med eud-reformen fra første parket.
Læs med på bloggen Lærerstemmer fra de nye erhvervsuddannelser på uddannelsesforbundet.dk/uddannelsesbladet/blog eller scan QR-koden nedenfor.
Sådan gør du:
Download en app, som kan læse QR-koder, på din smartphone/iPhone eller tablet/iPad, som fx den gratis app ScanLife eller QRReader. Åbn app’en og hold din
smartphones kamera henover QR-koden.
Du kan også følge Uddannelsesforbundet på
Facebook, så får du besked, hver gang der er
et nyt indlæg.
UNDERSTØTTELSER
Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan
inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.
Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til:
1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk
trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige
omstændigheder.
2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk
trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.
Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes
ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke
tilskud til børn under uddannelse.
Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail:
[email protected]
40 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
BLOKADE
MOD UCPLUS'
SPROGCENTERVIRKSOMHED
Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed
i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus.
Blokaden omfatter samtlige medlemmer af
LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem
må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014.
Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.
Tjenestemændenes Låneforenings
halvårsresultat 2015
Udlånsrenten har siden 01.10.2014 været på 6 % p.a. Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid
indfris uden omkostninger.
Hovedtal
1. halvår 2015
1. halvår 2014
Antal lån
2273
mill.kr.
2.454
mill.kr.
Udlånssum
265,4
281,1
Samlet udlån
1.324
1.394
Omkostninger
5,1
5,3
Tab og hensættelser
HALVÅRETS RESULTAT
1,8
7,2
3,6
7,4
Egenkapital
257,2
244,2
Det samlede udlån er faldet med cirka 70 millioner kroner og
skyldes, at flere lån indfris før normalt udløb. Det gennemsnitlige lån er på cirka 116.750 kroner.
Færre får afslag på lån: 118 mod 142 sidste halvår.
Det er andet år i træk, at låneforeningen har så stort overskud. Det skyldes især en positiv udvikling i foreningens værdipapirer og tilbageførsel af hensættelser på grund af færre udlån.
Værdipapirerne har i første halvår 2015 bidraget med cirka 3,4
millioner kroner mod 4,3 millioner kroner for første halvår 2014.
Det forventes, at helt 2015 vil give et overskud på cirka 11 millioner kroner. Egenkapitalen udgør nu 257,2 millioner kroner.
STILLING
SPROGCENTER MIDT SØGER
LÆRERE
Vi søger lærere til
–
–
–
opgaver i Erhvervsafdelingen
vores Ungeuddannelse
danskuddannelse 1 og 2 (indskolingserfaring en fordel)
Du har
–
–
–
–
–
–
’uddannelsen til underviser i DsA for voksne’ eller vil påbegynde
den snarest
lyst til at undervise efter curriculum og principperne for
synlig læring
en reflekterende og udviklende tilgang til din egen
undervisningspraksis
lyst til videndeling og til at arbejde i selvstyrende teams
lyst til at arbejde i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø
en fleksibel indstilling til arbejdstid (vi underviser dag, aften
og lørdag) og er mobil
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med
Uddannelsesforbundet.
Dit arbejdssted er på én eller flere af afdelingerne i Horsens,
Silkeborg, Skanderborg og Odder.
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 20. september. Vi indkalder dog løbende til samtaler.
Ansøgning og CV mailes til souschef Line Thingholm på
[email protected].
Læs mere på www.sprogcentermidt.dk
Sprogcenter Midt er en veldrevet selvejende institution, som arbejder
uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Vi har sprogcentre
i Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Odder og på Samsø. Med mere end
120 medarbejdere er det vores mål at være blandt landets førende
både inden for pædagogisk udvikling og professionsrettet danskundervisning. Vi har udviklet curricula til alle danskuddannelsernes
moduler og arbejder konsekvent efter disse. Derudover arbejder
vi på, at principperne for Målstyret og Synlig Læring kommer til at
udgøre en fælles pædagogisk platform.
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 41
Mentalisering er et redskab til bedre at
forstå sig selv og andre. Undervisere kan
blandt andet bruge det til at forstå, hvad der
udløser elevers handlinger og i sidste ende
lave bedre undervisning, fortæller psykolog
Janne Østergaard Hagelquist, der har
skrevet flere bøger om emnet.
FORSTÅ ELEVERS
ADFÆRD MED
MENTALISERING
42 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015
A F M I K K E L K A M P - F OTO : H E L E N E B AG G E R
elever kan forstyrre , mangle motiva-
tion og tilsyneladende ikke være i stand
til at lære. Det er let at fokusere på elevers nogle gange negative adfærd. Men
for at give eleven de bedste muligheder
for at lære, er det afgørende at forstå årsagerne til handlingerne og ikke mindst
vide, hvad man selv kan gøre for at hjælpe
eleven. Det kræver, at man også forstår sig
selv. En vej til det er mentalisering, forklarer psykolog Janne Østergaard Hagelquist, der i en årrække har specialiseret
sig i metoden.
Hvad er mentalisering?
- Mentalisering handler om at have fokus
på mentale tilstande hos sig selv og andre, især i forbindelse med forklaring af
adfærd. Det er en metode til at gå bagom
menneskers adfærd og i stedet kigge på
de følelser og tanker, der er årsagen til
adfærden. I sagens natur kan man ikke
vide, hvad der foregår i hjernen på en anden person, men via mentalisering kan
man arbejde med mange hypoteser om,
hvad en anden tænker i stedet for at låse
sig fast på én udlægning. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden,
men vi er sjældent opmærksomme på, at
vi gør det. Mentalisering foregår for eksempel ubevidst, når samspillet med hinanden glider glat. Vi er ikke bevidste om
det, men vi er hele tiden opmærksomme
på vores egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger. Når
den andens adfærd ikke længere synes at
give mening kan man mentaliserere mere
bevidst. Det kaldes kontrolleret mentalisering, når man bevidst reflekterer over
sine egne og den andens mentale tilstande.
Er det anderledes end empati?
- Empati og mentalisering minder om hinanden, men er ikke det samme. Empati kan
groft sagt forstås som halvdelen af mentalisering. Empati handler om forståelse af
andre, mens mentalisering også handler
om at forstå sig selv. Man skal lære sine
egne følelser og antagelser at kende for at
få bedre kontrol over sine egne handlinger. Samtidig giver det bedre mulighed for
at holde fast i, hvem man selv er. Når man
har stærke følelser, er det svært at mentalisere, men når man mentaliserer, skruer
man ned for følelserne, så det er nemmere
at agere professionelt.
Hvorfor er mentalisering relevant for
undervisere?
- Det giver et sprog for det, som gode undervisere altid har gjort. Man skal vide,
hvor eleverne er. Hvad kan de fagligt? Har
de problemer i privatlivet eller andet, der
har indflydelse på, hvor læringsparate de
er? Samtidig er en væsentligt del af mentaliseringen, at man fokuserer på, hvordan man selv fremstår. Fungerer undervisningen i en klasse ikke så godt, kan
man lære af de dårlige erfaringer. En del
af det er ikke så overraskende, men vi giver en sprogramme, som underviseren kan
bruge, også når hun er stresset og presset.
Det er i de situationer, man ofte glemmer
at sætte sine mentaliseringsevner i spil.
Hvor kommer tankerne bag mentalisering fra?
- Det er et psykoanalytisk begreb, som har
været brugt sporadisk de seneste 100 år.
Man har fundet ud af, at mentaliseringsevnen kan udvikles gennem livet, og at
bedre mentalisering fører til, at forældre kan få mere positive tilknytningsmønstre til deres børn. Tidligere mente
man, at havde man et bestemt tilknytningsmønster til sine forældre, ville det
gå i arv, når man selv fik børn. Men man
fandt ud af, at tilknytningsmønstre kunne
ændres via mentalisering. Senere fandt
man ud af, at metoden virkede godt i forhold til mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline. Man fandt ud af,
at det at arbejde fokuseret med udvikling
af mentaliseringsevnen var meget virksomt i behandling i forhold til borderline
patienter, og så har det taget fart i dette
århundrede og bliver brugt i blandt andet
terapi, pædagogik og ledelse.
Hvad kræver det at gå i gang med mentalisering?
- Først og fremmest handler det om at
have fokus på mentalisering og tro på,
at det virker. Man kan begynde med at
tænke på, hvordan man fremstår set udefra. Fremstår man som en person, der kan
og vil lære eleverne noget? Derefter kan
man overveje, hvordan man får et billede af, hvem eleverne er, og hvordan de
lærer. Det er det grundlæggende, og det
kan fungere som et supplement til det,
man i forvejen gør som underviser. Går
man dybere med mentalisering får man
en mase viden om, hvorfor folk handler,
som de gør. Det er viden om blandt andet
tilknytningsmønstre og traumer, som kan
være årsag til, at unge for eksempel ikke
er læringsparate.
Man taler om, at det er vigtigt at være
autentisk som underviser. Kan man
være det, hvis man skruer ned for sine
følelser?
- Ja. Det handler netop om at være autentisk også med sine følelser, men med velregulerede følelser. Hvis man bliver rigtig vred, kan man ikke agere rationelt og
indgå i et ordentligt læringssamspil. Er
man rigtig vred, kan man sandsynligvis slet ikke huske, hvad der skal til for
at lære eleverne at mure eller svejse, ligesom eleven vil være påvirket følelsesmæssigt og derved heller ikke vil være i
stand til at lære optimalt.
Kan man bruge mentalisering
forkert?
- Tidligere blev mentalisering opfattet
som en modsætning til struktur og adfærdsregulering, men hvis man kun bruger den ene del af mentalisering – altså
kun er empatisk og forstår dem, man arbejder med - kan det blive for meget følelsessuppe. Man skal finde en balance mellem adfærdsregulering og empati, og det
kan dygtige lærere. Mentalisering hjælper dem bare med at få sprog for det, de
gør, når undervisningen går godt.•
UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 43
magasinpost-SMP · ID NR. 42162
DU 2
Fokus 1
– ny grundbog med interaktivt website
Fokus 1 er et helt nyt grundbogsmateriale beregnet til
modul 1 på danskuddannelse 2 og til første halvdel af
forløbet i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning.
Fokus 1 giver kursisterne mulighed for hurtigt at opbygge
en bred kommunikativ kompetence samtidig med
at de opnår begyndende indsigt i danske kultur- og
samfundsforhold.
Fokus 1 er velegnet til at engagere kursisterne og bidrager til
en interaktiv og levende undervisningsform.
NYHED
Læs mere på alfabetaforlag.dk
Til bogen hører:
• Et interaktivt website (alfabetadigital.dk/fokus1) med supplerende
og understøttende opgaver, som giver rig mulighed for differentieret
og fleksibel sprogundervisning. Websitet koster 40 kr.
• En fyldig lærervejledning med kopisider (145 sider, 380 kr.)
• Gratis lyd (findes på alfabetadigital.dk)
Bogen findes også som Flexbog (200 kr.)
Få vores bøger i nyt digitalt format:
Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa
Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · [email protected] · alfabetaforlag.dk
187217, Udd.bladet 5, 2015 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.
Fokus 1 er Fanny Slotorubs seneste grundbog af
gennemprøvet og høj kvalitet. Bogens mange fotos og
illustrationer samt et gennemtænkt layout, hjælper
kursisterne bedst muligt igennem de første mange timers
danskundervisning. Bogen er pædagogisk tilrettelagt for
kursisterne og med noter til læreren til de enkelte opgaver
nederst på siden – lige til at gå til.