Klik her - Tjele Efterskole

Transcription

Klik her - Tjele Efterskole
-
~ TJELE EFTERSKOLE
Karsten Bak, Line Vestergaard og
Christina Livoni Pehrson
Opdragsgiver: Michael Vendelboe
Vejleder: Marianne Aardalsbakke
Markedsføringsøkonom
Mercantec Viborg
17. april 2009
Må gerne offentliggøres
l
----
- - - - - - - - - ---
xx
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
Internatio nal markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
TJELE EFTERSKOLE
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
0
2
1.
Sammendrag
4
2.
Indledning
5
3.
2.1 Problemformulering
5
2.2 Afgrænsning
5
2.3 Formålet
5
2.4 Hypoteser
6
2.5 Metodevalg
6
2.5.1. Diagnose af problemsituationen
6
2.5.2 Valg af forskningsdesign
6
2.5.3 Valg af dataindsamlingsmetode og form
7
2.5.4 Stikprøve udvælgelse og fieldresearch
9
Købsadfærd
10
3.1 Deltagere i beslutningsprocessen
10
3.2 Købsadfærdstype
10
3.3 Købsbeslutningsprocessen
11
3.3.1 Problemerkendelse
11
3.3.2 Informationssøgning
12
3.3.3 Vurdering af alternativer
13
3.3.4 Købsbeslutning
13
3.3.5 Efterkøbsadfærd
14
3.4 Delkonklusion
4.
14
Serviceproduktets marketing-mix
15
4.1 Produkt.
15
4.2 Pris
15
4.3 Place
16
4.4 Promotion
16
4.5 Personale
17
4.6 Physical evidence
17
4.7 Processer
17
4.8 Delkonklusion
18
2
._ ...
-.-
. - _. ------------
-_._----
...
_._._._-
. --_._-_ .. _------._-. __...... -
._-----------------._--._-- -_.-­
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
5.
Statistik
19
6.
Vurdering af undersøgelsens kvalitet, validitet og reliabilitet..
22
7.
Forslag til forbedringer
23
8.
Konklusion
24
Litteraturliste
25
Oversigt over bilag
26
3
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
1. Sammendrag
Dette er en markedsundersøgelse lavet for Tjele efterskole. Formålet med denne undersøgelse er at
give Tjele Efterskole et billede, af hvad de kan gøre for at effektivisere deres markedsføring, så de
kan tiltrække flere elever. Undersøgelsen er hovedsageligt baseret på kvantitativt materiale i form af
en spørgeskemaundersøgelse blandt Tjele Efterskoles nuværende elever. Derudover er der blevet
benyttet kvalitativt materiale i form af interview med viceforstander Børge Pedersen og de indtryk
vi fik af dagligdagen på skolen under rundvisningen.
Svarene fra undersøgelsen er blevet indtastet og bearbejdet ved hjælp af en pivottabel og herefter er
figurer blevet konstrueret for at overskueliggøre dataene.
For at klarlægge hvilke muligheder Tjele Efterskole har for at effektivisere deres markedsføring, har
det været nødvendigt at se på hvem de skal rette deres markedsføring mod og hvad de skal mar­
kedsføre sig på. Derfor er købsadfærden i forbindelse med køb af efterskoleophold blevet analyse­
ret. Dette har givet et billede af beslutningsprocessen og deltagerne heri. Endvidere er der set nær­
mere på Tjele Efterskoles marketing-mix for at belyse de parametre som skolen har mulighed for at
optimere, for bedre at kunne differentiere sig.
Dette har resulteret i forslag til forbedringer, samt hvordan Tjele Efterskole fremover kan effektivi­
sere deres markedsføring mod at tiltrække flere elever.
4
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
2. Indledning
Tjele Efterskole ligger i Hammershøj 20 km. fra Viborg og den har ca. 115 elever fordelt på 8., 9.
og 10. Klasse, samt 29 ansatte, hvor af 18 af dem er lærer. Efterskolen har 6 linjefag, som er skak,
bordtennis, BMX, animation, kunsthåndværk og filosofi, hvor især de første fire trækker elever til
fra hele landet, samt Grønland og Færøerne. Siden år 2000, hvor den nuværende forstander tiltrådte,
har efterskolen udvidet sit elevtal fra ca. 60 til 130 og har tilmed fået bedre faciliteter.
Skolen har godt samarbejde med flere klubber og foreninger inden for skak, BMX og bordtennis og
afholder også sommerlejre og stævner inden for disse fag. Således er undervisningen på et meget
højt niveau, hvilket også gør at de har landstrænere til at undervise i flere af disse fag.
Dog kan de fra 2009 mærke at interessen for en plads på skolen er mindre end ved samme tid sidste
år. Det er især 9. klasses elever de mangler til næste år. Dette kunne skyldes at flere vælger altså at
udskyde efterskoleopholdet til 10. klasse.
2.1 Problemformulering
Det formodes at finanskrisen spiller en rolle i denne sammenhæng og på baggrund af dette stiller vi
følgende problemformulering:
Hvordan kan Tjele Efterskole effektivisere deres markedsføring
for at tiltrække flere elever i fremtiden?
2.2 Afgrænsning
Det ville tilmed være interessant, ikke kun at se på hvorfor eleverne har valgt Tjele Efterskole, men
også at se hvorfor nogle har valgt den fra. Dette vil dog være alt for omfattende og meget vanskeligt
at finde personer som har overvejet Tjele Efterskole, men som i sidste ende fravalgte den.
2.3 Formålet
Formålet med denne opgave er at give Tjele Efterskole et billede af hvorfor deres nuværende elever
har valgt skolen og derud fra give nogle forslag til hvad skolen kan gøre for at tiltrække endnu flere
elever i fremtiden.
5
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
xx
TJELE EFTERSKOLE
2.4 Hypoteser
Vi har på baggrund af interviewet med Børge Pedersen opstillet følgende hypoteser:
60 % af eleverne har valgt skolen på grund af deres specielle linjefag
30 % af eleverne hørte for første gang om skolen på internettet
25 % af eleverne har fået skolen anbefalet af tidligere elever
30 % af eleverne hørte første gang om skolen gennem foreninger og klubber
75 % af eleverne har BMX, skak eller bordtennis som linjefag.
30 % af eleverne har haft andre skoler under overvejelse inden det endelige valg.
2.5 Metodevalg
2.5.1. Diagnose af problemsituationen
Tjele Efterskole har oplevet en mindre interesse for en elevplads i år 2009/10, set i forhold til sidste
år. I et forsøg på at tiltrække flere elever udarbejdes en rapport som undersøger hvordan Tjele Efter­
skole kan effektivisere deres markedsføring. Med ordet "effektivisere" i forskningsspørgsmåJet me­
nes både at øge markedsføringen og gøre den bedre. Som hjælp til besvarelse af forskningsspørgs­ målet har interviewet med Børge Pedersen været den kvalitative kilde.
Hypoteserne er først stillet på baggrund af vores egne formodninger og senere i samarbejde med
Børge Pedersen.
2.5.2 Valg af forskningsdesign
Forskningsdesignet er beskrivende, da det beskriver markedsforholdene. Ved at undersøge elever­
nes demografiske profil, købsadfærd og hvilke parametre de typisk lægger mest vægt på, ved valg
af efterskole, gøres analysen deskriptiv.
For at sikre en rimelig høj intern validitet, sørges der for at eleverne ikke påvirker hinanden under
besvarelse af spørgeskemaet.
Da undersøgelsen inddrager samtlige elever på skolen, er det ikke muligt at sige noget om ekstern
validitet, da det er umuligt at foretage den samme undersøgelse et andet sted med samme resultat.
Grunden til dette er at undersøgelsen er baseret på en totaltælling, hvor hele populationen indgår.
Der er en høj statistisk validitet, da der ikke benyttes en stikprøve, men hele populationen under­
søges. Antallet af observationer er herved maksimalt.
Da nogle af de målte data er meget abstrakte, såsom elevernes præferencer og overvejelser, kan
disse kun måles indirekte, hvilket gør at begrebsvaliditeten ikke er særlig høj.
6
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
Efter at have belyst validiteten er det nødvendigt at se på reliabiliteten, da denne er en forudsætning
for undersøgelsens gyldighed.
Eftersom produktet er en meget uhåndgribelig serviceydelse, er det vanskeligt at måle det man rent
faktisk vil måle. Det er derfor nødvendjgt at stille spørgsmålene således at de er letforståelige, hvil­
ket mindsker risikoen for misforståelser.
Pålideligheden for dataindsamlingen er høj, da der ikke opstår interviewer bias.
Under indtastning af dataene i pivottabel vil en person kontrollere den andens indtastning. På denne
måde vil risikoen for fejl blive reduceret betydeligt.
2.5.3 Valg af dataindsamlingsmetode og form
Til opstarten af projektet blev der anvendt en sekundær datakilde (desk research) i form af en data­
base, nemlig Tjele Efterskoles hjemmeside'. Herefter blevet møde med efterskolen aftalt og de før­
ste primære datakilder indsamlet. Dette var kvalitativt materiale i form af et dybdeinterview med
viceforstander Børge Pedersen. Siden hen vil selvadministrerende interview, i form af Surveys, bli­
ve uddelt til samtlige elever på efterskolen og dette vil udgøre den kvantitative del af dataind­
samlingen. Denne form for dataindsamling er mest hensigtsmæssig, da undersøgelsen især vil be­
skæftige sig med demografiske forhold, samt holdninger og adfærd. Ved selvadministrerende inter­
view undgås interviewer bias og tilmed opnås en høj svarprocent.
Ude på efterskolen gives en mundtlig introduktion til hvorfor og hvordan eleverne skal besvare
spørgeskemaet2 . Spørgeskemaet består af 17 spørgsmål, hvor spørgsmål log 2 stilles for at kunne
afgøre fordelingen af køn og klasse på linjefag. By og postnummer i spørgsmål 3, stilles for at kun­
ne finde ud af hvor Tjele Efterskole skal markedsføre sig. Grunden til at der spørges ind tillinjefa­
get i spørgsmål 4, er igen for at sammenholde det med køn og klasse, samt flere af de efterfølgende
spørgsmål. Tilmed kan dette spørgsmål vise hvilket linjefag der er mest populært. Tjele Efterskole
er meget interesseret i at finde ud af hvor eleverne hørte om skolen allerførste gang og derfor stilles
spørgsmål 5. Dette er også interessant for opgaven, da dette kan give et billede af hvor Tjele Efter­
skole skal markedsføre sig. Tjele Efterskole afholder i kraft af deres specielle linjefag sommerlejre
og stævner og skolen vil derfor gerne vide hvor mange af deres elever der har været på skolen i for­
bindelse med disse lejre. Derfor stilles spørgsmål 6 og 7.
I
2
www.tjeleefterskole.dk
Se bilag 4 "Spørgeskema"
7
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
Spørgsmål 8 stilles da det også er interessant at finde ud af om nogle af eleverne har fået skolen
anbefalet af tidligere elever. Det vil give et billede af om skolen har et godt ry, hvilket er meget
vigtigt for en efterskole.
Spørgsmål 9 til og med 14 og 16 stilles for senere at kunne klarlægge købsbeslutningsprocessen. I
forbindelse med at definere deltagerne i beslutningsprocessen stilles spørgsmål IO og 14 og mulig­
vis kan spørgsmål 5 også benyttes her. Til nærmere analyse af købsbeslutningsfaserne stilles
spørgsmål 9, Il, 12, 13 og 16. Spørgsmål 9 kommer ind på problemerkendelsen og i forbindelse
med informationssøgningen vil spørgsmål 5 også indgå. Spørgsmål Il og 12 stilles for at finde ud
af om eleverne vurderede andre alternativer, inden valget faldt på Tjele Efterskole. For at finde ud
af hvad der var udslagsgivende for valget af Tjele Efterskole stilles spørgsmål 13, som beskriver
grunden til købsbeslutningen. Endelig stilles spørgsmål 16, hvor efterkøbsadfærden undersøges. For
at undersøge de 7 P'er 3 for en servicevirksomhed, bliver eleverne bedt om at vurdere forskellige
forhold i forbindelse med efterskolen i spørgsmål 15. Endvidere vil spørgsmål 17 benyttes i forbin­
delse med promotion i de 7 P'er.
Spørgsmål 1, 2, 6, 8, Il, 12 og 17 er lukkede spørgsmål, da et svar udelukker de andre. Dog har
spørgsmål 12 og 17 åbne svarmuligheder. Spørgsmål 3, 7 og 9 er åbne spørgsmål, idet responden­
terne selv har mulighed for at skrive et svar (top af mind). Nominalskalaen er brugt til spørgsmål 4,
5, IO, 13 og 14 således at det senere er muligt at kategorisere respondenterne. Endeligt benyttes
intervalskaia til spørgsmål 15 og 16, hvor eleverne skal vurdere forskellige forhold på en skala fra
1-4. Denne skala er bevidst valgt, da det ikke ønskes at eleverne kan forholde sig neutrale til de for­
skellige forhold.
Fredag den 6. marts blev spørgeskemaet pre-testet. Der blev i alt uddelt 15 spørgeskemaer til andre
medstuderende på Viborg Erhvervsakademi. Ved denne test blev det bevist at alle forstod spørgs­
målene, men at små ændringer var nødvendige. Formalia blev justeret en smule og tilmed blev nog­
le af spørgsmålene mere tydeliggjorte.
J
Se bilag 3 model 9: "Serviceprodukters marketingmix"
8
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
.xx
TJELE EFTERSKOLE
2.5.4 Stikprøveudvælgelse og fieldresearch
Som før nævnt bliver hele populationen adspurgt i undersøgelsen, hvilket kaldes en totaltælling
(census). Populationen er alle elever, som til dato går på Tjele Efterskole. Da hele populationen er
overskuelig stor og for det meste er samlet på efterskolen, er det nemt at lave en totaltælling. Dette
giver tilmed ingen fejl i forhold til stikprøveudvælgelsen og gør at undersøgelsen kan blive 100 %
repræsentativ, hvis alle elever deltager. I tilfælde af manglende svar, f.eks. hvis elever ikke er på
skolen, vil spørgeskemaet enten blive sendt hjem til eleven eller uddelt på et senere tidspunkt på
skolen.
I tilfælde af at en eller flere af respondenterne ikke kan eller vil svare på et spørgsmål, vil svar fra
de resterende i populationen blive benyttet.
9
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
xx
TJELE EFTERSKOLE
3. Købsadfærd
Ud fra elevernes svar i spørgeskemaundersøgelsen vil købsadfærden blive analyseret. Dette vil bli­
ve gennemgået i tre faser:
Deltagere i beslutningsprocessen
Købsadfærdstype
Beslutningsprocessen
3.1 Deltagere i beslutningsprocessen
Ved køb af et produkt er der flere personer involverede i beslutningsprocessen 4 . Ifølge spørgeske­
maundersøgelsen var det 62 %5 af eleverne, som selv tog initiativ til at tage på Tjele Efterskole. 122
6
% af tilfældene var det udelukkende forældrene, som var initiativtagerne.
Når det kommer til den endelige beslutning har 81 % 7 af eleverne svaret, at det var dem selv som
bestemte. Kun 13 %8 af eleverne svarer at det er deres forældre, som tog den endelige beslutning.
Da det at købe et efterskoleophold er en stor beslutning, kan mange forskellige influenter have på­
virket valget. Den væsentligste indflydelse på denne beslutning vil nok være en anbefaling fra tidli­
gere elever eller andre med kendskab til skolen, såsom familie, venner og bekendte. På denne skole
har 25 % 9 af eleverne fået skolen anbefalet af tidligere elever, hvilket bekræfter hypotesen IO.
Da Tjele Efterskole har flere specielle linjefag, formodes det at klubber og foreninger inden for dis­
se fag også kan have haft indflydelse på beslutningen. Selvom at det i de fleste tilfælde overvejende
er eleverne selv, som både tager initiativ og beslutning, vil forældre altid have en vis indflydelse, da
det trods alt er dem som betaler opholdet, hvilket både gør dem til influenter og disponenter. Kon­
sumenten er uden tvivl eleven selv, da det er denne som vil bruge produktet.
3.2 Købsadfærdstype
Når man køber et produkt er der forskel på involveringsgraden l J. Køb af efterskoleophold vil altid
kræve en høj involveringsgrad, da købet har stor betydning både for forældre og elever, samtidig
Se bilag 3 model l: "Køberrolle"
Se bilag S figur 8: "Initiativtager"
6 Se bilag S figur 8: "Initiativtager"
7 Se bi lag S figur 11: "Beslutningstager"
8 Se bilag S figur Il: "Beslutningstager"
9 Se bilag S figur 7: "Fordeling af elever der har fået skolen anbefalet af tid ligere elever"
10 Se hypotese side 6
II Se bilag 3 model 2: "Købsadfærdstyper"
4
5
10
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
med at det kostbart. Med hensyn til mærkedifferentiering er det meget varierende om der er stor
eller lille forskel i mærkerne. Da Tjele Efterskole både har specielle og mere almindelige linjefag
formodes det at elever med linjefagene; kunsthåndværk, filosofi og animation kun ser en lille for­
skel mellem forskellige efterskoler. Denne købsadfærd kaldes adfærd rettet mod en acceptabel løs­
ning, da forskellen mellem efterskoler i dette tilfælde er relativ lille, netop fordi der findes mange
efterskoler med disse fag. Dette ses også i figuren 12 som viser hvor stor en del af eleverne, der hav­
de andre skoler under overvejelse fordelt på linjefag. Der er tendens til at elever med BMX, bord­
tennis og skak ikke i samme grad havde andre skoler under overvejelse, da der ikke findes ret man­
ge efterskoler med disse linjefag, hvis overhovedet nogen. Dette gør at der for disse elever er stor
forskel mellem efterskolerne, hvilket leder til en "kompleks adfærd".
3.3 Købsbeslutningsprocessen
Der er fem faser i beslutningsprocessen 13 hvori den første er problemerkendelse.
De tre faser i problemerkendelsen vil i dette tilfælde variere fra person til person.
3.3.1 Problemerkendelse
•
Erstatningserkendelse
•
Erkendelse afbedre muligheder
•
Erkendelse af nyt behov
Erstatningserkendelsen ses når eleverne vælger at tage på efterskole pga. af de enten pjækkede for
meget eller blev mobbet i deres respektive folkeskole l4 . Behovet for at komme væk og få en pause
hjemmefra har også været grund til at mange valgte at tage på efterskole. Alle disse årsager er ne­
gative problemerkendelser hvilket er grunden til at de går ind under erstatningserkendelse.
Flere af respondenterne svarede at det at få nye venner og prøve noget nyt var grunden til at de
valgte at tage på efterskole. Da dette er positiv problemerkendelse fører det til erkendelse af bedre
mulighed.
Flere svarede også at linjefagene var grund til at de tog på efterskole, hvilket kan være erkendelse af
bedre mulighed, hvis eleven allerede gik til en af Tjele efterskoles pågældende linjefag, f.eks. i en
12
13
14
Se bilag 5 figur 14: "Procentdel af elever som havde andre skoler under overvejelse, fordelt på linjefag"
Se bilag 3 model 3: "Købsbeslutningens faser"
Se bilag 7 "Grunden til at komme på efterskole"
11
[
---
.-
_.-.-----~
-_ .. _----_ ..... _..
-.
­
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
xx
TJELE EFTERSKOLE
klub, men indså at der var bedre mulighed for at udvikle sig inden for det enkelte linjefag ved at
tage på efterskole.
Andre elever har svaret at de havde hørt at efterskolen skulle være god og interessant, hvilket gjorde
at de valgte at tage på Tjele efterskole. Dette er erkendelse af nyt behov, da det ikke i dette tilfælde
var elevens mening at tage på efterskole, men på pga. positiv omtale er der opstået et nyt behov for
eleven og denne valgte derfor at tage på efterskole.
3.3.2 Informationssøgning
Som før nævnt er køb af efterskoleophold en stor investering, hvilket giver grund til at indsamle en
del informationer l 5. Det formodes at interessegraden er høj ved valg af efterskole, hvilket får infor­
mationssøgningens omfang til at stige.
Hvis eleven søger information på internettet er omkostningerne ved informationssøgningen relativt
lave. Vælger eleven derimod at tage ud og se efterskolen afhænger omkostningerne af afstanden til
efterskolen, men da det er et overvejelseskøb vil omkostningerne ved informationssøgningen være
forholdsvis små i forhold til hvor stor investeringen er.
Det formodes at de elever der har valgt Tjele efterskole pga. linjefagene BMX, skak og bordtennis
ikke har set meget nytte ved at samle yderligere information om andre efterskoler, da Tjele efter­
skole er den eneste udbyder på markedet. Eleverne med linjefagene kunsthåndværk, filosofi og
animation har måske haft mere nytte af at samle yderligere information om andre efterskoler, for at
kunne træffe det rigtige valg, da der findes flere efterskoler med disse linjefag.
Den oplevede risiko l6 ved køb af efterskoleophold er rimelig stor og derfor er både økonomiske,
funktionelle, sociale og psykologiske forhold værd at overveje.
Den økonomiske risiko vil typisk opleves som værende høj, især for forældrene som er betalerne.
Økonomisk risiko kan blandt andet være om der findes andre og bedre skoler til samme pris.
Kvaliteten af undervisningen kan ses som den funktionelle risiko f.eks. lærernes kompetencer og
bøgernes nutidige relevans.
Den sociale risiko kan være at den enkelte elev sætter sociale netværk derhjemme på prøve ved at
tage væk i 1-3 år. Derudover er der også risiko for at eleven ikke kan tilpasse sig socialt på eftersko­ len.
15
16
Se bilag 3 model 4: "Informationssøgningens omfang og karakter"
Se bilag 3 model 5: "Oplevet risiko"
12
J::X
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
TJELE EFTERSKOLE
Den psykologiske risiko kunne være at eleven senere hen fortryder valget af efterskolen.
I det at mærkedifferentieringen er rimelig stor blandt efterskoler gør det at informationssøgningens
omfang bliver større f.eks. findes der efterskoler med speciale i musik, idræt og kristendom.
3.3.3 Vurdering af alternativer
Efter eleven har indsamlet overstående informationer, skal denne vurdere de aktuelle efterskoler.
Dette kan gøres inden for tekniske, økonomiske, sociale og personlige valgkriterier
l7
.
De tekniske
valgkriterier er i denne sammenhæng begrænset til skolens udseende, stand, udendørsarealer og
beliggenhed. Disse faktorer spiller selvfølgelig en rolle, men er sjældent udslagsgivende for det
endelige valg. Inden for de økonomiske valgkriterier er prisen for et efterskoleophold ikke særlig
afgørende, da prisen ikke varierer meget blandt efterskolerne. Set i forhold til folkeskoler og ung­
domsuddannelser er prisen selvfølgelig væsentlig, men man får ved disse alternativer ikke en social
oplevelse med. Det er netop her at både eleven og forældrene får "value for money", da et eftersko­
leophold også giver oplevelsen og personlig udvikling.
De sociale valgkriterier er ikke så væsentlige i denne sammenhæng, da dette er set i forhold til det
sociale netværk eleven har inden efterskoleopholdet. Det er kun i sjældne tilfælde udslagsgiven for
valg af efterskole. Ved vurdering af alternativer spiller de personlige valgkriterier en meget stor
rolle og det kan meget vel være her man finder den udslagsgivne faktor. Da efterskolen skal erstatte
både elevens hjem, skole og fritid er det utrolig vigtigt at skolen passer til en. Her vil følelser spille
en stor rolle, ligesom stemningen og førstehåndsindtrykket meget vel kan være det som afgør, hvil­
ken skole eleven vælger.
Da køb af efterskoleophold er en stor beslutning, er det klart at mange overvejer alternativerne. Idet
Tjele Efterskole er meget speciel mht. linjefag blev det formodet at 30 % 18 af eleverne af eleverne
havde andre alternativer under overvejelse. Det viste sig dog at hele 50 % 19 havde overvejet anden
skole og af denne halvdel havde 60
%20
overvejet andre efterskoler.
3.3.4 Købsbeslutning
Da den population som undersøgelsen er foretaget på er elever på Tjele Efterskole, er det ikke mu­
ligt at finde nogle som overvejede Tjele Efterskole, men som i sidste ende valgte et andet alternativ.
Se
Se
19 Se
20 Se
17
18
bilag 3 model 6: "Valgkriterier i forbindelse med valg afmærke"
hypotese side 6
bilag 5 figur 9: "Andre skoler under overvejelse?"
bilag 5 figur 15: "Skoler der var under overvejelse"
13
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
3.3.5 Efterkøbsadfærd
Ved køb af efterskoleophold er forventningerne som oftest høje og da Tjele Efterskole har meget
specielle linjefag med meget kompetente trænere inden for hver deres fag, formodes det at forvent­
ningerne til disse linjefag er ekstra høje. Efter at have spurgt ind til i hvor høj grad Tjele Efterskole
har levet op til forventningerne, viser det sig at elever med linjefagene BMX og skak er dem som
har den laveste score 21 . Dette er ikke en direkte vurdering af linjefagene, men af skolen som helhed,
dog formodes det at linjefagene har stor indflydelse på vurderingen.
Det skal nævnes at en score på 2,1 ud af 4 ikke nødvendigvis er dårligt, men set i forhold f.eks. ani­
mation med en score på 2,9 kunne det tyde på at forventningerne til BMX og skak har været højere
end forventningerne til animation.
3.4 Delkonklusion
Markedsføringen skal primært rettes mod de unge da det hovedsageligt er dem, som har den største
indflydelse i beslutningsprocessen. Tilmed spiller influenterne en vigtig rolle, da de med deres an­
befaling af skolen er med til at skabe en "mund-til-mund" markedsføring. Netop derme form for
markedsføring er den mest værdifulde for efterskolen, da derme har høj troværdighed. Dog vil det i
disse tider også være fordelagtigt for skolen at fortælle forældrene, hvor god en investering et efter­
skoleophold er for deres børn.
Køb af efterskoleophold vil altid kræve høj involvering, men alt efter eleverne og deres valg af lin­
jefag, varierer den oplevede forskel mellem efterskoler meget.
Efter at have undersøgt købsbeslutningens faser varierer det meget fra elev til elev hvorfor de valgte
at tage på efterskole. De to hyppigste årsager var erstatningserkendelse og erkendelse af bedre mu­
ligheder. Informationssøgningens omfang er tilmed ret omfattende, da køb af efterskoleophold er en
stor investering.
Linjefagene har desuden en stor indflydelse på i hvor høj grad eleven har vurderet alternative efter­
skoler inden deres valg af Tjele Efterskole.
Endvidere ses en sammenhæng mellem linjefagene og efterkøbsadfærden, hvor BMX og skak har
den laveste score, hvilket formentlig skyldes høje forventninger til fagene.
21
Bilag 5 figur 16: "1 hvor høj grad har Tjele Efterskole levet op til elevernes forventninger fordelt på linjefag"
14
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
4. Serviceproduktets marketing-mix
For at undersøge Tjele Efterskoles marketing-mix anvendes de 7 P'er22 .
•
•
•
•
•
•
•
Produkt
Pris
Place
Promotion
Personale
Physical
Processer
Et efterskoleophold er et af de mest uhåndgribelige produkter, da det er meget vanskeligt at måle,
idet det er et serviceprodukt 23
.
4.1 Produkt
Helt grundlæggende er Tjele Efterskoles produkt et år med folkeskoleundervisning, men eftersom
denne serviceydelse kan fås "gratis" via offentlige folkeskoler er det ikke her skolen lægger vægt på
at sælge sig selv. Til gengæld er personligudvikling i højsæde, "Tillid, tryghed og nærvær afstikker
rammerne for et forpligtende fællesskab, der skal fremme elevernes positive udvikling fagligt, soci­
· ,,24
a l t og person l tgt
.
En måde Tjele Efterskole differentierer sig selv på, i forhold til andre efterskoler, er ved at udbyde
BMX, skak og bordtennis som linjefag. En af hypoteserne lød på at 75 % af eleverne enten har
BMX, skak eller bordtennis som linjefag. Det viser sig dog at kun 67 % af eleverne har et af de tre
før nævnte linjefag.
En anden hypotese var at 60 % af eleverne har valgt Tjele Efterskolen netop på grund af deres spe­
cielle linjefag, det viste sig dog kun at være i 48 % af tilfældene.
4.2 Pris
Prisen er ikke det udslagsgivende for valg af efterskole, da prisniveauet er generelt meget ensartet.
Af denne grund er det ikke et handlingsparameter som Tjele Efterskole forsøger at differentiere sig
på, da efterskolernes pris også afhænger af forældrenes indkomst.
22
23
24
Se bilag 3 model 8: "Serviceprodukters marketing-mix"
Se bilag 3 modeJ 7: "Fysiske produkter og serviceprodukter"
Citat fra Tjele Efterskoles brochure
15
o-o.
o
._0
•• _ _
0
_~
_ _ ••• _ _ o _ _•••_ o · . _ _ • • • o
•
_
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
4.3 Place
Tjele Efterskole ligger i Hammershøj, som ligger forholdsvis tæt på både Randers og Viborg. Hvor­
vidt dette er en fordel eller ulempe er ikke til at sige, da det er meget individuelt fra elev til elev
hvordan beliggenheden vurderes. Det formodes også at linjefagene i de fleste tilfælde gør, at belig­
genheden er underordnet, dog har det vist sig at hele 46
%25
af eleverne har bopæl i Midtjylland.
Dette kan også ses i spørgsmål 15 i spørgeskemaet 26 , hvor eleverne på en skala fra 1 - 4 i gennem­
snit har vurderet beliggenheden til 2,5.
4.4 Promotion
Som de fleste andre efterskoler holder Tjele Efterskole åbent hus og har tilmed en hjemmeside, hvor
man kan finde informationer om skolen. Pga. de specielle linjefag som Tjele Efterskole udbyder,
forsøger skolen at have bedre kontakt til de relevante foreninger og klubber i form af brochurer og
artikler i foreningernes medlemsblade 27 . Dette initiativ vil forhåbentligt øge kendskabet til skolen,
da kun 14 % af eleverne for første gang hørte om Tjele Efterskole gennem klubber og foreninger.
Dette afkræfter hypotesen som formodede at tallet var på 30 %.
Efterskole.dk er en internetportal hvor man kan vælge forskellige søgekriterier og få vist de efter­
skoler som opfylder disse. Der er dog ikke muligt på denne hjemmeside at søge på efterskoler med
skak, BMX eller bordtennis. Dette er selvfølgelig en stor ulempe da spørgeskemaundersøgelsen
viste at hele 47
%28
for første gang hørte om Tjele Efterskole på internettet. Dette afkræfter hypote­
sen om at 30 % af eleverne for første gang hørte om Tjele Efterskole på internettet.
For ikke kun at satse på de specielle linjefag har skolen lavet udstillinger på Viborg bibliotek og
Pakhuset i Viborg, for også at promovere linjefaget kunsthåndværk.
På trods af at skolen har iværksat flere projekter for at promovere sig selv, kan det aldrig erstatte
den værdifulde reklame det er, når en elev anbefaler skolen til andre. Kun 39
vil anbefale skolen, mens hele 52
%30
%29
af skolens elever
ikke vil. Det vil være en fordel for skolen at forbedre dette,
men det er desværre også en meget vanskelig opgave.
2S
26
27
28
29
30
Se bilag 5 figur: 3 "Geografisk fordeling"
Se bilag 5 figur 12 "Samlet vurdering af: - Beliggenhed"
Se bilag 2 "Tjele Efterskoles handlingsplan for at tiltrække flere elever"
Se bilag 5 figur 5: "Hvor eleverne aller første gang hørte om Tjele Efterskole"
Se bi lag 5 figur 13: "Fordeling af elever der vil anbefale Tjele Efterskole"
Se bilag 5 figur 13: "Fordeling af elever der vil anbefale Tjele Efterskole"
16
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
Skolen gør sig også bemærket ved at afholde sommerlejre og stævner i bordtennis og skak, hvor der
er rig mulighed for at gøre et godt indtryk på en del af målgruppen. Det viser sig også at 17
%3J
af
den samlede elevflok er kommet på skolen før opstart.
4.5 Personale
Ud fra undersøgelsen ses det at eleverne vurderer personalets personlighed til 2,8
32
i gennemsnit,
hvilket er højere end deres faglige kompetencer, som blev vurderet tiI2,3.
Ser man på lærernes kompetencer fordelt på linjefag ses det at skak og animation får den højeste
score på henholdsvis 2,8 33 og 2,6, mens BMX, filosofi og bordtennis scorer henholdsvis 2,0, 2, l og
2,2.
Personalet har stor betydning for både skolens image og omdømme og en måde skolen kan diffe­
rentiere sig på i forhold til dens konkurrenter er ved at profilere sig på, at nogle af linjefagene har
landtrænere tilknyttet som lærere. Tilmed er det vigtigt at lærerne imellem har et godt sammenspil,
samt at de overfor for eleverne viser en fælles holdning til skolens regler.
4.6 Physical evidence
Eleverne har tilmed vurderet skolens fysiske rammer i form af indendørs- og udendørsarealer. ln­ dendørsarealerne scorede et gennemsnit på 2,3, men da skolen er under ombygning og flere elever
bor i midlertidige pavilloner blev de bedt om ikke at medtage deres værelse i vurderingen. Uden­ dørsarealerne fik en score på 2, l, hvilket formodentlig også har en sammenhæng med skolens om­ bygning. 1 øjeblikket er skolen ved at bygge en stor hal til eleverne, som nok i fremtiden vil få ele­
verne til at synes bedre om skolens fysiske rammer.
Det at skolen ser repræsentabel og velholdt ud kan ofte være afgørende, hvis eleven har flere efter­ skoler under overvejelse. Skolens kommende hal samt deres BMX baner kan blandt andet være med
til at differentiere skolen fra andre efterskoler.
4.7 Processer
Dagligdagens rutiner på skolen virker eleverne umiddelbart tilfredse med, da den har en score på
2,4. På en efterskole er det især vigtigt at faste regler og rutiner bliver håndhævet, da disse sætter
31
32
33
Se bilag 5 figur 6: "Fordeling afelever der har været på skolen før opstart"
Se bilag 5 figur 12: "Samlet vurdering af"
Se bilag 5 figur 17: "Point pr. elev fordelt på linjefag"
17
----------- - - - - - - - - - -
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
rammerne for de mange elever. Dette parameter er derfor ikke et skolen skal differentiere sig på, da
det sandsynligvis ikke vil være fordelagtigt.
4.8 Delkonklusion
Efter at have undersøgt Tjele Efterskoles 7 P'er, står det klart på hvilke parametre skolens kan gøre
en indsats for at differentiere sig. Skolens beliggenhed, pris og rutiner er alle forhold som ikke er
fordelagtige at ændre på. Derimod kan de sidste 4 parametre med fordel forbedres. Produktet kan
optimeres ved blandt at tilbyde endnu flere specielle linjefag, så længe undervisningskvaliteten er i
orden.
Med henblik på skolens promotion er der allerede igangsat flere tiltag, som skal øge kendskabet til
skolen. En måde skolen kan differentiere sig på med henblik på personalet er ved at lægge vægt på
at de har undervisere som er landstrænere eller mestre inden for deres fag. De fysiske rammer vil
altid være vigtige og skolens ombygning vil forhåbentlig i fremtiden være et parameter som de kan
differentiere sig på.
18
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
5. Statistik
En af hypoteserne der blev opstillet først i opgaven var at "mindst 60 % af eleverne har primært
valgt Tjele Efterskole pga. deres specielle linjefag. Dette svarer til 59 elever
kun 48 af eleverne
35
34
.
Det viste sig dog at
havde valgt skolen af denne grund.
Vi vil derfor teste om det med en 5 % usikkerhed kan påvises at mere end 60 % af eleverne primært
har valgt Tjele Efterskole pga. deres specielle linjefag. Vi laver en hypotesetest på populations­ andelen der er binomialfordelt.
Vi opstiller derfor følgende hypoteser:
Ha: Hypotesen "mindst 60 % af eleverne har primært valgt Tjele Efterskole pga. deres
specielle linjefag" kan bekræftes.
H I: Hypotesen kan afkræftes.
Ifølge udregningerne i Bewistat 36 forkastes Ha, da den beregnede sandsynlighed ligger under test­
niveauet på 5 %. Derfor kan det ikke påvises at mere end 60 % af eleverne primært valgte Tjele
Efterskole pga. deres specielle linjefag og hypotesen er derfor afkræftet.
I spørgsmål 17
37
blev eleverne bedt om at svare på om de ville anbefale Tjele Efterskole. Fordelin­
gen af svar ses i boksen nedenfor:
Køn
Dreng
Pige
Anbefaling
Vil anbe- Vil ikke an- Ved
fale
befale
ikke
29
33
5
10
20
4
67
34
I alt
39
101
Det viste sig at 43,3
29,4
60
Se
36 Se
37 Se
38
29
39 10
34
35
53
%38
9
I alt
af drengene vil anbefale skolen, mens tallet for pigerne kun var på
%39.
% af 101 elever = 59 elever
figur 10 "Primær grund til valg af Tjele Efterskole". 47 % af 101 elever
bilag 8: "Bewistat
bilag 4: "Spørgeskema"
ud af 67 drenge (29/67* 100) = 43,3 %
ud af34 piger (10/34* I00) = 29,4 %
=
48 elever
19
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
M::
TJELE EFTERSKOLE
Vi vil derfor undersøge om der er en sammenhæng mellem køn og lysten til at anbefale Tjele Efter­ skole. Dette gøres ved en uafhængighedstest, med en usikkerhed på 5 %.
Vi opstiller derfor følgende hypoteser:
H o: Ingen sammenhæng mellem køn og om man vil anbefale Tjele Efterskole.
H I: Der er en sammenhæng mellem køn og om man vil anbefale Tjele Efterskole.
Ifølge udregningerne i Bewistat, accepteres H o, da den beregnede sandsynlighed ligger over testni­
veauet på 5 %. Det kan altså ikke påvises at der er en sammenhæng mellem køn og om man vil an­
befale Tjele Efterskole.
I hypoteseafsnittet først i opgaven er der opstillet to hypoteser4o omkring hvor eleverne for første
gang hørte om Tjele Efterskole. Til dette spørgsmål41 var fire svarmuligheder42 og hypotesen er at
elevernes svar ville fordele sig således:
p I: 30 % af eleverne hørte for første gang om Tjele Efterskole på internettet.
P2:30 % af eleverne hørte for første gang om Tjele Efterskole gennem forening eller klub.
h:
15 % af eleverne hørte for første gang om Tjele Efterskole via sommerlejr eller stæv­
ner.
P 4: 25 % af eleverne hørte for første gang om Tjele Efterskole gennem fami­
lie/venner/bekendte.
I følge spørgeskemaundersøgelsen viste fordelingen sig dog at være:
47 % gennem internettet
14 % gennem foreninger eller kl ubber
8 % gennem sommerlejr eller stævner
31 % gennem familie/venner/bekendte
Vi vil derfor lave en hypotesetest med en usikkerhed på 5 % for at undersøge om det kan påvises at
fordelingen i hypotesen passer med den faktiske fordeling.
Vi opstiller derfor følgende hypoteser:
Ho: pl=0,3 P2=0,3 P3=0,15 P4=0,25
40
41
42
Se hypoteser side 6
Se bilag 4 spørgsmål 5: "Spørgeskema"
Internettet, Forening/klub, Sommerlejr, Familie/venner/bekendte
20
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
HI: Fordelingen kan ikke påvises at være som i Ha
Da den beregnede sandsynlighed ligger under testniveauet på 5 % forkastes Ha. Det kan altså ikke
påvises at fordelingen omkring, hvor eleverne første gang hørte om Tjele Efterskole, virkelig er som
fordelingen opstillet i hypotesen.
21
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
N<
TJELE EFTERSKOLE
6. Vurdering af undersøgelsens kvalitet, validitet og reliabilitet
Som før nævnt var det et ønske at eleverne var adskilt under besvarelse af spørgeskemaerne. Dette
var dog ikke muligt, hvilket svækker den interne validitet en smule, da risikoen for at de har påvir­
ket hinanden foreligger. Endvidere er det muligt at udfaldet af undersøgelsen ville have været en
anden, hvis man havde foretaget undersøgelsen tættere på afslutningen af skoleåret. Her er det mu­
ligt at eleverne ville have været mere positive indstillet overfor det forgangne år, da eleverne ofte
ser tilbage på skoleåret med glæde 43 .
Den statiske validitet er ikke blevet så høj som forventet, da det var mere vanskeligt at få svar fra
alle eleverne end først antaget. Pålideligheden er dog høj da respondenterne var under opsyn under
besvarelsen, samtidig med at svarene blev kontrolleret under indtastningen.
43
Se bilag l: "Referat af møde med viceforstander Børge Pedersen"
22
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
~ TJELE
EFTERSKOLE
7. Forslag til forbedringer
Der er hovedsageligt 4 af P'erne som skolen med fordel kan forbedre; produktet, personalet, physi­
cal evidence, og promotion. Da produktet er et efterskoleophold og en stor del af eleverne netop har
valgt skolen pga. deres specielle linjefag, er det en nødvendighed at disse fungerer optimalt. I følge
undersøgelsen er der flere af linjefagene som kunne trænge til løft, så man sikrer kvaliteten i under­
visningen. Ideen med at indføre flere linjefag er god, men det forudsætter at kvaliteten af de nuvæ­
rende linjefag er i orden. Man kan groft sige at kvaliteten sandsynligvis er vigtigere end kvantiteten,
når det gælder skolens linjefag.
Kvaliteten i linjefagene kan også øges ved at udvide lærernes kompetencer så man sikrer at de ikke
kun kan deres fag, men også kan lære fra sig. Derudover er det også vigtigt at lærerne står sammen
og viser en fælles front overfor eleverne, således at der ikke slækkes på reglerne.
Tilmed er det vigtigt at de fysiske rammer er i orden, således at skolen altid tager sig ud fra sin bed­
ste side, både i dagligdagen og når skolen afholder stævner og lejre. Dette vanskeliggøres selvføl­
gelig af at skolen er under ombygning, men der kan alligevel gøres en indsats for at elevernes ren­
gøringsområde er pænt og rent.
Den vigtigste form for reklame er den "mund til mund" markedsføring, som skolen opnår når en
elev anbefaler skolen til andre. Det er derfor vigtig at arbejde med tilfredsheden i linjefagene, eks.
ved at tage elverne med på råd. Det er ikke til at komme uden om internettets stigende betydning
ved informationssøgning, især hos de unge. Derfor er det også kritisk at det ikke er muligt at søge
på efterskoler med fagene BMX, bordtennis og skak på internetportalen Efterskole.dk. Det vil selv­
følgelig være til stor fordel for Tjele efterskole hvis disse fag kunne indgå i søgekriterierne på Efter­
skole.dk.
Et forsat tæt samarbejde med klubber og foreninger er betydningsfuldt, ligesom events i form af ud­
stillinger i lokalområdet. Der kan også være stort potentiale i at gøre sig bemærket ved konfir­
mandmesser, da man her kan finde en stor andel af unge som, er potentielle efterskoleelever.
23
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
X>e<
TJELE EFTERSKOLE
8. Konklusion
Efter at have undersøgt elevernes købsadfærd og Tjele Efterskoles parameter-mix danner der sig nu
et billede af, hvad skolen kan gøre for at effektivisere sin markedsføring. Hovedsageligt skal de
markedsføre sig på deres specielle linje, hvilket er det som differentierer dem fra andre efterskoler.
Dog er det afgørende at kvaliteten i disse fag forbedres, også selvom nye linjefag indføres. Dette vil
formegentlig øge tilfredsheden hos eleverne, hvilket kan resultere i at flere vil anbefale skolen og
dette er den mest værdifulde markedsføring skolen kan få. Derudover vil forsat afholdelse af stæv­
ner og lejre være med til at øge kendskabet til skolen. Dette vil dog kræve at skolen tager sig ud fra
sin bedste side.
Et nyt tiltag til markedsføringen kunne være hvis Tjele Efterskole var repræsenteret ved diverse
konfirmandmesser, hvor de vil møde et bredt udvalg af potentielle kunder. Et godt samarbejde mel­
lem Tjele Efterskole og diverse klubber og foreninger er meget vigtigt, da man her kan finde unge
mennesker, som allerede har interesse i deres tre største linjefag.
Det har vist sig at en stor del af eleverne første gang hørte om Tjele efterskole på internettet. Det er
derfor yderst vigtigt at BMX, bordtennis og skak bliver en del af søgekriterieme på Efterskole.dk
Undersøgelsen viste også at hele 46 % af eleverne bor i Midtjylland. Derfor kunne der være poten­
tiale i at gøre sig synlig i lokalområdet eksempelvis med events.
24
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
xx
TJELE EFTERSKOLE
Litteraturliste
Bøger:
Andersen, Finn Rolighed m.fl., International markedsføring 3. udgave, 2. oplag 2008, Trojka
Selnes, Fred Markedsundersøkelser 4. utgave, 2. opplag 2008, TANO A.S.
Internet:
http://www.tjeleefterskole.dk/defauILasp?kategori 1=la&idl =494
www.efterskole.dk
www.tjeleefterskole.dk
CD-rom:
Bewistat et Excel tilføjelsesprogram
25
Gruppe 4: Karsten, Line og Christina
International markedsføring
Markedsføringsøkonom - Projekt B
X:x.( TJELE EFTERSKOLE
Oversigt over bilag
Bilag 1: Referat af møde med viceforstander Børge Pedersen
Bilag 2: Tjele Efterskoles handlingsplan for at tiltrække flere elever
Bilag 3: Modeller
Bilag 4: Spørgeskema
Bilag 5: Figurer - egen tilvirkning
Bilag 6: Årsager til om elever vil anbefale skolen eller ej
Bilag 7: Grunden til at komme på efterskole
Bilag 8: Bewistat
26
Bilag 1: Referat af møde med viceforstander Børge Pedersen
Vi var den 18. februar på besøg hos Tjele Efterskole. Her blev vi modtaget af lærer, Gitte Pehrson,
som gav os en fyldestgørende rundvisning på efterskolen, hvis udendørsarealer var mærket af, at der
var en større ombygning i gang. Under rundvisningen fortalte hun os lidt om skolen bIa. at hoved­
bygningen i 2004 gennemgik en større renovation, samtidig med at hun svarede på diverse spørgs­
mål fra vores side. Efter rundvisningen blev vi budt på morgenmad, hvor vores møde med vicefor­
stander Børge Pedersen også startede.
Børge startede ud med at fortælle os om skolens oprindelse. Tjele Efterskole opstod i 1985 på initia­
tiv fra det danske skakfolk, derfor var det første linjefag også skak. Sidenhen kom filosofi og kunst­
håndværk til og i 2004 startede bordtennislinjen, som er det største linjefag i dag. I 2006 og 2008
fulgte så henholdsvis BMX og animation som mulige linjefag. Flere af linjefagene har kompetente
lærere tilknyttet, bl.a. varetages BMX af landstræner Christian Poulsen og animationslinjen arbejder
tæt sammen med Viborg animationssko1e. Udover de kompetente lærere har linjefagene BMX,
bordtennis og skak også et godt samarbejde med de forskellige unioner, hvilket gør det muligt for
eleverne at deltage i forskellige konkurrencer/kurser inden for deres linjefag f.eks. Skoleskak-DM.
Efter en årrække hvor samtlige pladser på efterskolen ville være booket på nuværende tidspunkt
mangler der i år mellem 25 og 30 elever i 9. klasse og der er også stadig en del ledige pladser til
næste år. Dette skyldes formodentligt primært finanskrisen som gør at forældre tænker sig om en
ekstra gang inden de sender deres barn på efterskole.
Børge fortæller os desuden at en politisk debat (som han ikke kommer nærmere ind på) er skyld i at
det siden 1993 er blevet dyrere at gå på efterskole, hvilket er resulteret i at mange elever i dag kun
vælger et år på efterskole, typisk 10. klasse. Han mener desuden det skulle være "obligatorisk" at gå
i 10. klasse på en efterskole, ikke fordi efterskolerne er bedre fagligt, men fordi det generelt udvik­
ler folk på en positiv måde.
På Tjele Efterskole har de den filosofi at lærerne skal tilpasse sig elevflokken, det har de af den
grund, at det er mange forskellige personligheder, som bliver blandet sammen og det siger sig selv,
at det ikke er altid at alle elever kommer lige godt ud af det med hinanden, der er altså ikke altid
lige stor "harmoni" på en årgang, derfor prøver lærerne at tilpasse sig elevflokken så denne "har­
moni" kan opstå. Børge sammenligner endvidere et efterskoleophold med at være i militæret, ikke
fordi det er kæft, trit og retning, men fordi mange af eleverne har en tendens til at have en lidt nega­
tiv holdning til skoleopholdet mens de er der, nøjagtig ligesom mange værnepligtige har det under
deres værnepligt, men efter opholdet er alt det negative typisk glemt og mange ser tilbage på det
som det bedste år i deres liv.
Bilag 2: Tjele Efterskoles handlingsplan for at tiltrække flere elever
Her og nu:
Artikel i Motorbladet ang. BMX.
Artikel i Skoleskakbladet + Skakunions bladet.
Avisartikel ang. elitelinie, bordtennis.
Etablere elitelinie i bordtennis.
Brochure til 220 bordtennisklubber.
Brochure til 120 tegneskoler.
Brochure til 45 UU centre.
Brochure til alle BMX klubber.
Plakat ang. elitelinie i bordtennis til alle klubber og stævner.
Brochure til alle skoleskak klubber.
Udstilling, kunsthåndværk, på biblioteket i Viborg.
Pakhuset i Viborg lejes uge 17, hvor efterskolen præsenteres.
AviSaIiikel ang. ugen i Pakhuset.
Indslag i TV midt vest ang. animation.
Avisartikel ang. nyt liniefag, Karate.
På sigt:
Nyt liniefag 09/1 O, karate.
Nyt liniefag 10/11, tekstil design.
Nyt liniefag 10/ I I, forfatterlinie.
"Tegnebordet" arrangerer animationstræf, hvert år i nov., her.
Administrativt:
Ansat ekstra kontorpersonale
Udarbejdet oversigt over ansvarsområder og arbejdsgangs beskrivelse.
Bilag 3: Modeller
Model 1: Køberrolle
Ini tiativtager
"
,
Besl utningstager
-
Influent
Disponent
"
Konsument
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 168 figur 6.10
Model 2: Købsadfærdstyper
Involvcringsgrad
Mærkc­
differen­
tiering
Høj involvering
Lav involvering
Stor forskel
mellem mærker
Kompleks
adfærd
Variationssøgende
adfærd
Lille forskel
mellem mærker
Adfærd rettet mod en
acceptabel løsning
Rutinebetonet
adfærd
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 170 figur 6.11
Model 3: Købsbeslutningens faser
,
Problemerkendelse
Informationssøgning
t
,
Vurdering af
alternativer
Købsbeslutning
t
Efterkøbsadfærd
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 174 figur 6.12
Model 4: Informationssøgningens omfang og form
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 176 figur 6.14
Model 5: Oplevet risiko
Oplevet risiko
ved kø b af en bil
Eksempler
Økonomisk risiko
• Bliver der mange reparationer?
• Er reservedelene dyre?
• Findes der en bedre biJ til samme pris?
Funktionel risiko
• Ligger bilen godt på vejen?
• Er der tilstrækkelig acceleration?
• Har bilen tilstrækkelig mange features i forhold til
andre biler i samme prisklasse?
Fysisk risiko
• Er det ikke mere farligt at køre i bilmærke X
end i bilmærke Y?
• Er bilen lettere at bryde ind i end andre biler?
Social risiko
• Risikerer jeg, at vennerne smådriller mig, når de ser
mig i den nye bil?
• Mon min ægtefælle bliver glad for bilen?
Psykologisk risiko
• Er bilens design smart nok til mig?
• Fortryder jeg senere valget af bilmærke?
Kilde: Andersen, Finn ro lighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 177 figur 6.15
Model 6: Valgkriterier i forbindelse med valg af et mærke
Valgkriterium
Eksempler
Tekniske
Driftssikkerhed, levetid, ydeevne, design, komfort, farve,
anvendte råvarer.
Økonomiske
Pris, værdi for pengene
brugtsalg:sværdi.
Sociale
Status, overensstemmelse med sociaJgruppens normer, mode.
Personlige
Selvopfattelse, reduktion af oplevet risiko, etik, følelser.
l~value
for money"L driftsomkostninger,
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 178 figur 6.16
Model 7 : Fysiske produkter og serviceprodukter
Fysisk håndgribelig dominans
Sukker
Tøj
Møbler
Ny bil
PC
Mobiltelefon
Fast food restaurant
Rengøring
Ferierejse
Fodboldkamp
Software
Undervisning
Rådgivning
Uhåndgribelig dominans
Kilde: Andersen, Finn rolighed, International markedsføring, 3. udgave, trojka side 496 figur 18.1
Model 8 : Serviceprodukters marketing-mix
Serviceproduktets
Mar keting-mix
•
•
•
•
•
•
•
Produkt
Pris
Place
Promotion
Personale
Physical
Processer
-
Differentiering
af
serviceprodukt
-- Positionering -
Målgruppe
Kilde: Andersen, Finn roiighed, International markedsføring, 3. udgave, troj ka side 515 figur 18. I 7
Spørgeskema
Bilag 4:
l.Køn
Dreng
Pige
2.Klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
3.Bopæl (by og postnummer)
_
4. linjefag
BMX
Filosofi
Bordtennis
Kunsthåndværk
Skak
Medie
S.Hvor hørte du allerførste gang om Tjele Efterskole? (Sæt kun 1 ring)
Internettet
Forening/klub
Sommerlejr
Familie/venner/bekendte
Andet
_
G.Er du kommet på skolen før i forbindelse med sommerlejr eller stævner osv.?
Ja
Nej
7.Hvis ja, i hvilken forbindelse
_
8.Har du fået Tjele Efterskole anbefalet fra tidligere elever?
Ja
Nej
g.Hvad var grunden til at du kom på efterskole?
lO.Hvem tog initiativ til at du skulle på efterskole? (Sæt kun 1 ring)
Mine forældre
Mig selv
Andre
-------------------------
ll.Havde du andre skoler under overvejelse?
Ja
Nej
Vend ~
~--
12.Hvis ja, hvilke?
Fol keskole/privatskole
Ungdomsuddannelse
Andre efterskoler, hvilke
_
B.Hvad var den primære grund til at du valgte Tjele Efterskole? (Sæt kun 1 ring)
Linjefag
Fik den anbefalet
Skolens udseende
Stemning
Tilfældighed
Andet
_
14.Hvem tog den endelige beslutning? (Sæt kun 1 ring)
Mine forældre
Mig selv
Andre
_
ls.på en skala fra 1-4 hvor 4 er højst bedes du vurdere: (Sæt kun 1 ring)
Skolens beliggenhed
1
2
3
4
3
4
Skolens udendørsarealer
1
2
Skolens indendørsarealer hvis du ser bort fra dit værelse
1
2
3
4
Dagligdagens rutine på skolen
1
2
3
4
Personalets faglige kompetencer
1
2
3
4
3
4
Personalets personlighed
1
2
16.1 hvor høj grad har Tjele Efterskole levet op til dine forventninger? (4 er det højeste)
1
2
3
4
17.Vil du selv anbefale skolen?
Ja
Hvorfor?
Nej
----------------------------------
Tak for hjælpen
1­
Bilag 5: Figurer - egen tilvirkning
Figur l: Kønsfordeling
Kønsfordeling
Kilde: Egen ti lvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgeJsen
Figur 2: Klassefordeling
Klassefordeling
10.
klasse
52%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
._--_.~.-_.
- - - - - -
Figur 3: Geografisk fordeling
Geografisk fordeling
Ukendt
3%
Færøerne
2% Grøndland
1%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 4: Linjefags fordeling
linjefags fordeling
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 5: Hvor eleverne aller første gang hørte om Tjele Efterskole
Hvor eleverne aller første gang hørte
om Tjele Efterskole
Sommerlejr
8%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 6: Fordeling af elever der har været på skolen før opstart
Fordeling af elever der har
været på skolen før opstart
H<lr været
pa
skolen før
17%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
I
Figur 7: fordeling af elever der har fået skolen anbefalet af tidligere elever
Fordeling af elever der har fået
skolen anbefalet af tidligere elever
Ukendt
1%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 8: Initiativtager
Initiativtager
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 9: Andre skoler under overvejelse?
Andre skoler under
overvejelse?
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 10: primær grund til valg af Tjele Efterskole
Primær grund til valg af
Tjele Efterskole
Ved ikke
Ucls('cnclc
2%
~-r-
3%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
-
----
Figur 11: Beslutningstager
Beslutningstager Begge
G%
Forældre
13%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 12: Samlet vurdering af:
Samlet vurdering af:
4
3,5
3
2,5
f-.
f----­
2
1,5
1
0.5
o
-
'
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
[-_._--­
Figur 13: Fordeling af elever der vil anbefale Tjele Efterskole
Fordeling af elever der vil
anbefale Tjele Efterskole
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 14: Procentdel af elever der havde andre skoler under overvejelse, fordelt på linjefag
Procentdel af elever der havde andre skoler
under overvejelse, fordelt på linjefag
55,6
I
~
~o
,~'1>
~
53,1
35,3
-
I
~+
'<'
. . 1__
~,,,
~
o....e;
0\
~l;;'
~
............
_. __
66,7
60,0
38,9
I
~
f?o!\'
«~o
o.,J,,-S;
;s~'1>l;;'
*,-v~"
..
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
7t
e.,~
Figur 15: Skoler der var under overvejelse
Skoler der var under overvejelse
Alle tre
Ungdomsuddan
nelse
14%
--,.;.::;:~--- 2%
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
Figur 16: I hvor høj grad har Tjele Efterskole levet op til elevernes forventninger fordelt på linjefag
I hvor høj grad har Tjele Efterskole levet op til
elevernes forventninger fordelt på linjefag
• pj en skJIJ frJ 1-4
2.9
2,6
2,2
2,1
Annimation
BMX
Bordtennis
Filosofi
2,3
Kunsthåndværk
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen
2,1
I
skak
Figur 17: Point pr. elev fordelt på linjefag
Point pr. elev fordelt på linjefag
• Kompetencer
2,6
2.0
2.2
2.1
I I I
ii
Kilde: Egen tilvirkning, udarbejdet på baggrund af spørgeskernaundersøgelsen
Bilag 6: Arsager til om elever vil
anbefale skolen eller ej
Vil anbefale:
Fordi det er et fedt sted
Det er mega gode lærer og man lærer meget
Det Danmarks eneste bordtennis skole
Fordi den har giver 2 gode år
Ford i jeg synes det er en fed skole, så jeg synes
også at andre skal prøve den
Den er god og gå på og gode lærer
Fordi det er en god skole
Fordi det er en god skole med mange muligheder
Det gavner en personligt
Den er god
Fordi det er et fedt sted at være ellers ville jeg
ikke være 3 års elev X'D
Det er en god skole med mange muligheder for
faglig og social udvikling
Fordi den giver et godt sammenhold
Skolen er god og de fleste lærer er dygtige
Fordi at det er en selv der skal gøre det til et godt
sted
4 år på en super skole, fantastiske venner og lærer.
Super'e linjefag, god beliggenhed mm Mega nice
forstander ©
Fordi lærerne siger vi skal!
Det er hyggeligt og dejlige mennesker
Det er en god skole med specielle muligheder
Fordi det er den bedste efterskole
Fordi der er nogen flinke lærere og skolen er bare
god
Fordi det er en god skole og man lærer mange nye
ting
Det siger de vi skal. Fordi det er fedt at gå på
efterskole og hvis man spiller skak eller
bordtennis er det en af de eneste skoler i landet
Deler en udmærket skole
Det er en god skole hvis forventninger ikke er
Den har gode rammer for undervisning og det
sociale
høje
Fordi der et godt sammenhold
Fordi det er en okay god efterskole
Fordi så kan du selv vurdere
Synes det er nogle gode lærer, linjefag,
sammenhold og venner
Fordi det er fedt på skolen og pga. de forskellige
linjefag
Fordi den bare er god
God sko le og man får gode venner
Fordi!
Fordi der er så mange forskellige linjefag
Den har gode lærere, god mad, orden, værelser
Vil ikke anbefale:
Ikke de bedste oplevelser jeg har fået
Dårligere efterskole end forventet
Den ligger for langt væk
Pivkedeligt
Fordi jeg ikke er tilfreds med skolen i år
Ikke hvad jeg har forventet
Synes ikke den er så god igen
Bryder mig ikke så meget om den
Synes det er noget lort her. Folk her op (os lærer)
er alt for selvglade
Det er kedeligt udover linjefag og venner. Alt
andet er noget bras/lort!
Den er noget lort
Synes ikke den er god
Det er lort i år - fungerer ikke ordentligt
Fordi!
Stemningen i år var dårlig
Sammenholdet er ikke godt
Det har været en smule under standard
Sammenhold mm fungerer ikke ordentligt
Fordi der er for mange regler
Personalet
Fordi skolen har skuffet mig. De lovede et godt og
venligt miljø, men det jeg har oplevet er at folk
ikke respekterer hinanden eller noget
Fordi
Nej!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Motionsrummet er for lille
Fordi det ikke er en særlig god skole. Det er kun
peepsne der er gode
Fordi jeg synes det ville være synd for dem
Fordijeg ikke har det særlig godt her
Fordi det er en lorte skole
Det eneste der er godt er menneskene
Der er ikke ordentlig undervisning
Levede på ingen måde op ti I mine forventninger
Jeg synes ikke andre skal gå her fordi jeg ikke har
haft den bedste oplevelse ved at gå her
Ikke de bedste oplevelser - ikke gode faciliteter
Lærerne ikke faglige dygtige nok
Fordi jeg synes det ikke den bedste skole
Det har ikke været den oplevelse som jeg havde
forventet
Fordi den stinker?!
Ved ikke:
Både og. Man skal i hvert fald ikke komme her
hvis man vil være meget bedre til BMX
Kun hvis man er seriøs med sit linjefag
Ik så meget styr på det
Alt for meget afhængigt af elevholdet
Man får en oplevelse for livet, men reglerne og
beslutningerne kan blive for latterlig
Bordtennis
Bilag 7: Hvad var grunden til at
du kom på efterskole?
Jeg blev smidt ud af folkeskolen
For at komme væk fra folkeskolen
Linjefaget bordtennis
Min anden skole var dårlig
Min mor kunne ikke styre mig osv. Så det var
tvang
Bordtennis
Fordi der ikke var andet
Var træt afmin gamle skole
At jeg godt vi Ile være på efterskole i 10. Klasse
og have et ekstra år
For at tage 10. Klasse på en anden end min
tidligere efterskole
For at køre endnu mere BMX og for at blive bedre
Ren afslapning
Bordtennislinjen
Kedet mig
Mest pga. fællesskabet
For at komme væk fra lortefolkeskole
Stoppede på min anden skole og hørte at den
skulle være god
Ville gerne prøve noget nyt
For at få nye venner og for at prøve noget nyt
Køre BMX
Blev smidt ud af den anden
Skulle bare på en eller anden skole
r starten skak ...
Fordi jeg ikke kunne sammen med min mor
derhjemme
nu er det venner
Jeg ville gerne væk hjemmefra
Manglede et år før jeg følte jeg var klar til
gymnasiet
Der var ikke andre tilbage som virkede normale
Mobning og dårlige forhold i folkeskolen
Den lød interessant
Fordi de havde en 8. Klasse, den var ikke kristen
og den ligger tæt på hvor jeg bor
Fordi der var bordtennis som linjefag
BMX
Det var den sidste med plads og det var en boglig
efterskole
Fordijeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle til
næste år
Der var ledige pladser
Det er tæt på hvor jeg bor
At lære noget mere og holde skak ved lige
Jeg ville gerne gå på efterskole. Grunden til at det
blev Tjele var fordi jeg kendte den i forvejen
Trængte til en pause fra folkeskolen og hjemmet
Jeg har ikke kunnet på de 3 folkeskoler jeg har
gået på
Dårlige skoleforhold
Det var en af de sidste skoler der ikke var
religiøse
Trængte til forandring og hørte at de fleste der
havde været på efterskole har været glade for det
Min gamle skole var mega dårlig og så kunne jeg
lige så godt lære noget + at spille bordtennis
Ville vente lidt med at tage videre i
uddannelsesl ivet
Ville prøve noget nyt
Fordi jeg blev mobbet meget på min gamle skole
og at jeg altid gerne ville på efterskole
Den havde en god afstand fra der hvor jeg bor
Pga. mobning på tidligere skole
For at blive bedre til at være social og få nogle
bedre karakterer
At komme væk hjemmefra
For at prøve noget nyt
Ikke så meget plads på andre
Gad ikke være hjemme mere og ville spille
bordtennis og få nogle gode venner
Fordi der var bordtennis og for at møde nye
mennesker
Pga. bordtennis ogjeg ville prøve noget nyt
Vil få en oplevelse og modnes før gymnasiet
Ville gerne prøve efterskolelivet og skak
Kendte nogle personer heroppe
Slappe af, de sociale, blive moden og klar til
gymnasiet
Fordijeg ikke ville på videregående uddannelse
som 15-årig
Kunne være fed at møde nye peeps
BMX
For det er bår dæjli!
Ville prøve noget nyt
For at udvikle mine sociale færdigheder
Trængte til et lO. Ar
Jeg ville væk fra min gamle skole og så trængte
jeg til nogle bedre lærer og ville møde nogle nye
peeps
For at komme hjemmefra og de havde plads
Pjækkede for meget i 8. Klasse
Skulle bruge en efterskole
Jeg ville prøve en ny form for skolegang
For at prøve det og udvikle mig socialt ogjeg
vidste ikke hvilken uddannelse jeg skulle tage
Jeg savnede udfordring i undervisningen og ville
gerne møde en masse nye mennesker
Dårlig folkeskole
Ville prøve noget nyt og spændende
Rager ikke dig.. personlige årsager
En ny start
For at komme væk fra min gamle skole
Var det også sidste år
For at forbedre mit skak og komme væk fra
familien og for at klare mig selv
Jeg blev mobbet i min gamle klasse ogjeg vil
have en ny start
Det var for at spille skak
Mest skak og lidt tættere på familie
Den sidste som var tilbage
Bordtennis og venner
Mest at der var bordtennis og derfra fandt jeg det
på nettet
Dårlig folkeskole
Jeg var skoletræt og havde brug for at forbedre
mig i skolen og Tjele var en boglig efterskole
derfor valget om at gå her
For at blive modnet til mine senere uddannelser
Bilag 8:Bewistat
z-test af populationsandelen i en binomialfordelt population
Model
X - b(n,p)
Data
n
x
p
101
48
0,475
Hypoteser
Ho: p ~ 0,6
(Po
= 0,6)
Hl: p < 0,6
Teststørreise
Nonnalfordelingsapproks: nro(l- po) > 9 er opfyldt -7 approksimation er acceptabel
z = -2,5592
Signifikanssandsynlighed
Testniveau = 0,05
p-værdi (ss) = P(Z :c; z ) = 0,005246
Ha forkastes da ss < Testniveau
Test for uafhængighed eller homogenitet iantalstabel
r­
Model
F - M(n, Pij )
Hypoteser
Ha: Uafhængighed mellem køn og om man vil anbefale skolen
Hl: non Ha
(H o: Homogenitet mellem rækkernes(kolonnernes) relative fordeling)
Observerede og forventede værdier
Observerede antal: f i j
Drenge
Piger
I alt
Vil anbefalE ikke anbef Ved ikke
33
5
29
10
20
4
39
53
9
Forventede værdier under Ha: e
Drenge
Piger
I alt
= Rækkesum(i)* KolonnesumU) / n
Vil anbefalE ikke anbef Ved ikke
25,871
35,158
5,9'7
13,129
17,842
3,03
39
53
9
2
Bidrag til teststørrelse: X
Drenge
Piger
I alt
ij
I alt
67
34
101
I alt
67
34
101
ij
Vil anbefalE ikke anbef Ved ikke
0,378
0,133
0,158
0,746
0,261
0,311
1,124
0,394
0,468
I alt
0,669
1,317
1,986
Tes tstørrels e
Approksimativ teststørrelse:
(approksimationen synes acceptabel, fordi alle forventede værdier> 3)
Antal frihedsgrader
= (Rækker-1 )(Kolonner-1) = 2
x2 = 1,986041
Signifikanssandsynlighed
Testniveau = 0,05
_._ ..
--_._---------­
p-værdi (ss) = P(X ~ X
2
Ha accepteres fordi ss
2
~
)
= 0,370456
Testniveau
Test af specifikke kategoriandele i en multinomisk model
Model
F - M(n, Pi)
Hypoteser
Ha: p,=0,3 P2=0,3 P3=0,15 P4=0,25
H,: non Ha
Observerede og forventede værdier
)bserverede
antal
fi
Kategoriandele
under HO
Pi
Forventede
antal
ej = npi
Bidrag til
teststørrelse
2
(fi - ej) / ei
47
14
8
31
0,3
0,3
0,15
0,25
30
30
15
25
9,633333
8,533333
3,266667
1,44
100
1
100
22,87333
Tes tstørrels e
Approksimativ teststørrelse:
(approksimationen synes acceptabel, fordi alle forventede værdier> 3)
Antal frihedsgrader = Kategorier - 1 = 3
/ = 22,873333
Signifikanssandsynlighed
Testniveau = 0,05
2
2
p-værdi (ss) = P(X ~ x ) = 0,000043
Ha forkastes da ss < Testniveau
...-------