Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 20 (06/11/2015)

Transcription

Økonomisk Ugebrev Ledelse nr. 20 (06/11/2015)
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
”God ide at sikre dialog med store investorer”
Mens flere erhvervsminstre indtil videre har puttet
Komiteen for God Selskabsledelses forslag om at indføre et kodeks for stewartship for professionelle investorer i en syltekrukke, ser erhvervsfolk nu ud til at
støtte op om en anden form for øget dialog mellem
børsnoterede selskaber og institutionelle investorer.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har i de seneste udgaver beskrevet komiteens overvejelser om at indføre
en ny anbefaling, som åbner for adgang for eksterne
medlemmer af selskabernes nomineringsudvalg,
samt synspunkter fra toneangivende bestyrelsesformænd, blandt andet Michael Pram Rasmussen fra A.P.
Møller-Mærsk.
Formændenes gennemgående synspunkt er, at
indstilling af bestyrelsesmedlemmer til generalforsamlingen grundlæggende er bestyrelsens opgave
og ansvar, og at der ikke skal indblandes eksterne i
den proces.
I denne udgave tager vi debatten videre med
synspunkter fra en af de førende hjemlige revisorer,
nemlig Finn L. Meyer fra EY, en professionel investor,
nemlig ATP-direktør Claus Wiinblad med ansvar for
danske aktier, og to tidligere formænd for komiteen,
nemlig Lars Nørby Johansen og Sten Scheibye.
Generelt er der her mere lydhørhed om at sikre en
dialog med de store aktionærer ved indstilling af nye
bestyrelsesmedlemmer, men ikke med aktionærer i
selskabets nomineeringsudvalg:
Finn L. Meyer fra EY siger til Økonomisk Ugebrev,
at han principielt er imod eksterne medlemmer af
nomineringsudvalgene, fordi det kan skabe tvivl om
bestyrelsens ansvar. ”Ud fra en ansvarsmæssig betragtning er jeg imod eksterne i bestyrelsesudvalg. En
bestyrelse har ifølge lovgivningen det overordnede
ansvar, og der må ikke være tvivl om, hvor bestyrelsens ansvar ligger. Noget andet er, at det kan være
en god idé eventuelt i en kommentar at præcisere, at
bestyrelsen bør drøfte deres overvejelser om bestyrelsens sammensætning, kompetencer samt overvejelser om nye bestyrelsesmedlemmer med de store
aktionærer. Aktionærerne kan godt have nogle ønsker
til bestyrelsens kompetencer, som bestyrelsen kan
bruge i sine overvejelser om profil og kompetencer.”
Finn L. Meyer vurderer, at det allerede i dag er god
praksis i de større selskaber at bestyrelsen har drøftelser om nye bestyrelsesmedlemmer med udvalgte
store aktionærer. ”Ingen bestyrelse ønsker jo at blive
kritiseret offentligt på generalforsamlingen eller måske risikere at blive stemt ned, når det nye medlem
skal indvælges. Komiteen kunne overveje at indføje
en kommentar i anbefalingerne om, at bestyrelsen
bør overveje at tage en dialog med store aktionærer i
Fortsættes næste side...
LÆS I NYHEDSBREV FOR BESTYRELSER NR. 20/2015
LEDELSE
”God ide at sikre dialog med store investorer”
1
Afvikling af aldersgrænse bør overvejes grundigt 3
Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne 4
Er Pind ligeglad med nyt kæmpehul i statskassen? 6
Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav 7
Shitstorm: Blev LEGO udsat for politisk performance? 8
Genmab: Evnen til at finansiere fejl er afgørende 9
PRAKTISK BESTYRELSESARBEJDE
”Ny strategi” nu vigtigere signal til omverden
Nye formænd presser search firmaer
”Vi kan ikke sidde her til juleaften”
Vækst i udviklingslande – ikke nødvendigvis
Rapporter og tendenser
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
10
11
12
13
14
15
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 2
Nyhedsbrev for Bestyrelser
”God ide at sikre dialog med store investorer”
...fortsat fra forsiden
nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg synes ikke, at det er
nødvendigt med en direkte anbefaling, men en kommentar vil formentlig være en god idé. Der hvor der
er en kontrollerende aktionær sker det allerede. Her
afstemmes i princippet alle forhold der kommer på en
generalforsamling inden generalforsamlingen. Man
kan jo ikke risikere at man er uenige om udbytte, strategi, større akvisitioner, bestyrelsens sammensætning,
vedtægtsændringer mv
Lars Nørby Johansen er på linje med Finn L Meyer, men han går et skridt videre: ”Jeg synes godt, at
komiteen kan overveje en egentlig anbefaling om,
at bestyrelsen bør konsultere store aktionærer om
deres vurdering af profilen på nye bestyrelsesmedlemmer. Det vil blot betyde, at man får institutionaliseret gældende praksis, hvor der ofte er dialog
mellem bestyrelse og store aktionærer. Eksterne i
nomineringsudvalget vil være et brud på den danske
model, hvor man har en klar arbejdsdeling mellem
aktionærer, bestyrelsen og direktion. I en lang række
selskaber, nemlig dem med fonds- eller familiekontrol, har den store aktionær allerede betydelig indflydelse. I selskaber med spredt ejerskab tror jeg, at
institutionelle investorer vil være skeptiske over for
at komme for tæt på selskabet via deltagelse i et nomineringsudvalg, blandt andet fordi de så lettere kan
blive opfattet som insidere. Det vil give dem større
handlefrihed med lidt afstand til selskabet.”
Claus Wiinblad fra ATP siger, at han helt overordnet finder det fornuftigt, at bestyrelsen har en direkte
dialog med aktionærerne, herunder også om bestyrelsens sammensætning. ”Hvordan denne dialog så
mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges vil variere
fra selskab til selskab. Det synes jeg er et helt relevant
emne at diskutere i Komiteen for God Selskabsledelse.
I de fonds-/familieejede selskaber vil det næppe være
relevant at overveje eksterne i nomineringskomiteen.
Det kan imidlertid være relevant at overveje i selskaber med meget spredt ejerskab.”
Videre siger Claus Wiinblad, at ”en anden mulighed
er i forbindelse med en bestyrelsesevaluering forestået af en ekstern konsulent at inddrage interviews
med de større aktionærer. Uanset hvilken model, som
anvendes, bør der ikke ændres ved, at det ultimative
ansvar for hvilke bestyrelseskandidater, som indstilles
til generalforsamlingen, fortsat bør ligge hos bestyrelsen. En eventuel etablering af en ekstern nomineringskomite bør således i højere grad ses som en del
af en formaliseret evalueringsproces og som input til
en god proces for bestyrelsens sammensætning.”
Sten Scheibye, tidligere formand for komiteen,
siger: ”Jeg synes den nuværende model for indstilling
af nye bestyrelsesmedlemmer fungerer godt. Mange
selskaber har nomineringsudvalg, som hjælper formanden og resten af bestyrelsen med rekruttering. Man bør
som børsnoteret selskab have en tæt dialog med sine
(største) aktionærer og struktureret søge deres input
om bestyrelsens sammensætning. Men investorer kan
ikke uden betydelig indsats sættes i stand til at forstå,
hvordan ”pulsen” er i bestyrelsen. Bestyrelsen bør stikke
en finger i jorden hos de store eksterne investorer før
indstilling af nye bestyrelseskandidater, men på profilniveau og ikke på personniveau.”
Morten W. Langer
side 2
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 3
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Afvikling af aldersgrænse bør overvejes grundigt
Generelt synes det at være holdningen, at aldersgrænser på sigt kan afvikles, men at der først skal sikres mere effektive evalueringsprocesser i bestyrelsen,
samt at der skal være større åbenhed om processen.
Sten Scheibye, tidligere formand for Komiteen
for God Selskabsledelse, er således skeptisk overfor
at droppe aldersgrænser nu og her. Til Økonomisk
Ugebrev Ledelse siger han: ”Jeg mener, det er fornuftigt at se på en eventuel revision af aldersgrænseanbefalingen. Arbejdsmarkedsforhold indikerer, at
alle former for medarbejdere bliver længere tid på
arbejdsmarkedet. Dog mener jeg ikke man blot kan
konstatere, at aldersgrænser er ”fortid”. Spørgsmålet
er langt mere komplekst og fortjener grundig overvejelse, idet bestyrelsen bør anbefale ændringer til
generalforsamlingen, som adresserer spørgsmålet
om alder sammen med samlet anciennitet i bestyrelsen (kontinuitet) mod behovet for fornyelse. Og
bestyrelsesevalueringens metode og hovedindhold
skal gøres tilgængeligt for generalforsamlingen før
ændringer kan foretages. Indtil fyldestgørende svar
foreligger på disse spørgsmål mener jeg man skal
fastholde aldersgrænser.”
Finn L. Meyer vurderer at det næppe er afgørende
at fastholde anbefalingen omend den formentlig har
givet anledning til nogle sunde diskussioner: ”I dag
ved de fleste bestyrelsesmedlemmer, at man ikke
automatisk sidder i bestyrelsen, til man når en vis alder. Bestyrelsens selvevaluering og kravene til kompetencer og diversitet i bestyrelserne bør sikre den
nødvendige udskiftning og fornyelse. Og selskaberne
er godt igang med fornuftige evalueringsprocesser.
Bestyrelsesevaluering er dog endnu relativt nyt og
derfor næppe helt i mål.”
Lars Nørby Johansen, tidligere formand for Komiteen for God Selskabsledelse, påpeger, at det ifølge
kommende EU regler vil være aldersdiskriminering
at have aldersgrænser for topledelser. ”Oprindeligt
havde aldersgrænserne til formål at sikre en vis fornyelse. Men nu er der andre mekanismer, som sikrer
dette: Blandt andet udviklingen mod stadig mere
effektive selvevalueringer i bestyrelserne. Men også
kravene til uafhængige bestyrelsesmedlemmer sikrer
en vis udskiftning i bestyrelsen.”
Claus Wiinblad fra ATP siger om aldersgrænser:
”Det vigtigste er, at selskaberne foretager en grundig og effektiv bestyrelsesevaluering, som er med
til at sikre den rigtige bestyrelsessammensætning.
Såfremt der er en god proces i forbindelse med bestyrelsessammensætningen, så vil der være mindre
behov for kvantitative målsætninger som f.eks. en
aldersgrænse.”
Morten W. Langer
TILFREDS MED DIN BANKS
INVESTERINGSRÅDGIVNING?
Hvis ikke – bør du teste AktieUgebrevet
Tilmeld her og modtag AktieUgebrevet i 3 uger gratis og uforpligtende
Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt. Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks.
Vi er uafhængige af banker. Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning. Vi bringer aktuelle
analyse af danske aktier. Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.aktieugebrevet.d
k
side 3
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 4
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne
Også jurister blev umiddelbart overraskede over, at
Neurosearchs tidligere CEO Flemming Petersen slap
helt for straf, da Østre Landsret for nylig afgjorde sagen om ulovlig kursmanipulation i det børsnoterede
selskab. Sagen har tidligere været beskrevet flere
gange i Økonomisk Ugebrev, ikke mindst efter den
fejlbehæftede børsmeddelelse, som Økonomisk Ugebrevs eksterne biotekekspert Peter Aabo anmeldte til
Finanstilsynet, allerede før fejlen blev afsløret, hvilket
betød et fald i selskabets børsværdi med flere hundrede millioner kroner.
Som bekendt blev selve selskabet Neurosearch
i Østre Landsret idømt en bøde på fem mio. kr. for
ulovlig kursmanipulation. Flemming Petersen blev –
modsat i byretten – frikendt, blandt andet fordi han
ikke havde nogen privatøkonomisk fordel af fejlen.
Men det havde til gengæld en stribe ansatte i
selskabet og tidligere stifter og bestyrelsesmedlem
Asger Aamund, som solgte ud med arme og ben
til overpriser i den korte mellemperiode. Økono-
misk Ugebrev har i en tidligere artikel beregnet at
Aamund solgte alle sine private Neurosearch-aktier,
mens kursen var kunstigt pustet op, med en gevinst
på 23 mio. kr.
Overraskelse over dommen
Professor i børsret, Jesper Lau Hansen, siger til Økonomisk Ugebrev, at han umiddelbart var overrasket
over dommen, idet selskabet bliver dømt for ulovlig
kursmanipulation, hvilket er et alvorligt forhold, som
kan medføre ansvar for ledelsen. Men han påpeger,
at dommen faktisk kun er præcisering af gældende
retspraksis, idet dommerne i den konkrete sag ikke
anser kursmanipulationen som ”grov” og derfor friholdes ledelsen.
”Udefra set kan det måske undre, at dommerne ikke
gør personligt ansvar gældende over for ledelsen, når
det faktisk fastslås, at der er begået ulovlig kursmanipulation. Men det svarer til gældende praksis i de
Fortsættes næste side...
Bestyrelsesuddannelse på universitetsniveau
med fokus på SMV
Nyt hold foråret 2016
95 % vil anbefale denne bestyrelsesuddannelse til andre.
Læs udtalelser fra tidligere studerende på smvbestyrelse.au.dk
Forløbet og underviserne har givet mig værktøjer til at lede
bestyrelsen på en mere interessant måde. Til gavn for mig selv,
de øvrige bestyrelsesmedlemmer og ikke mindst direktionen.
Jeg er blevet mere procestænkende; bestyrelsesarbejde er
ikke hit and run, men et langt træk. Personligt har perioden
mellem modulerne været en tid til refleksion, og jeg er
blevet meget afklaret om hvilke områder hos SMV’erne,
der kræver særlig opmærksomhed fra bestyrelsen.”
Early bird
rabat
inden 15/11
Eigil Appel Pedersen
Grundlægger og bestyrelsesformand i
Bactoforce
side 4
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 5
Neurosearch dom har kun én taber: Aktionærerne
...fortsat fra forrige side
sager, hvor dommeren ikke opfatter handlingen som
forsætlig eller grov uagtsom. På den ene side vurderer
dommerne ikke, at der alene er tale om en overtrædelse af børsens oplysningsforpligtelser, som normalt
kun giver påtale eller bøde. På den anden side anses
den ulovlige kursmanipulation ikke grov nok til at give
fængselsstraf til ledelsen. Blandt andet fordi der ikke
har været personlig vinding, og fordi der i et omfang
har været tvivl om den udsendte meddelelse.”
Dommerne skriver i dommen (side 17), at ”da
det af selskabsmeddelelsen nr. 01-10 ikke fremgik,
at primary endpoint kun var mødt, hvis man justerede for CAGn som en sentivitetsanalyse, og da der
er tale om offentliggørelse af et forskningsresultat i
et medicinalfirma, var oplysningerne i selskabsmeddelelsen egnet til at give urigtige eller vildledende
oplysninger (…). Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder Dieter Meiers forklaring om, at han
advarede Flemming Pedersen mod risikoen ved at
vælge denne selskabsmeddelelse frem for den selskabsmeddelelse, som oplyste, at primary endpoint
kun var mødt, hvis der blev justeret for CAGn (…) er
det bevist, at Flemming Pedersen havde kendskab
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen
for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen
er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms
(18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl.
moms (13.125 inkl. moms)
Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor,
som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til
at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren.
til, at studiets primære analyse var fejlet, at oplysningerne i meddelelsen var ukorrekte og vildledende, og
at oplysningen om, at primary endpoint var mødt,
kunne få mærkbar betydning for kursdannelsen. Det
kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund,
at Flemming Pedersen ikke inden udsendelsen af selskabsmeddelelse nr 01-10 sørgede for, at selskabets
bestyrelse blev korrekt informeret”.
I en tidligere meddelelse fra Rigsadvokaten om
juridiske personers strafansvar oplyses det blandt andet, at ”i forarbejderne til straffelovens kapitel 5 er det
således forudsat, at den juridiske persons strafansvar
på mange områder må være det primære. Det gælder
især, når en lovovertrædelse er motiveret af økonomiske
grunde, men også, hvis den udviste uagtsomhed ikke er
graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden (…) Der kan i en række
tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod den
juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere
fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.”
Manglende strafansvar for enkeltpersoner
Jesper Lau Hansen medgiver, at det umiddelbart kan
se underligt ud, at der ikke gøres strafansvar gældende over for enkeltpersoner i den type sager, som
trods alt angår vildledning af markedet. ”Jeg synes
ikke, at man kan sige, at ledelser i børsnoterede selskaber kan slappe mere af i forhold til et strafansvar
for afgivelse af børsmeddelelser. De skal snarere være
opmærksomme på, at fejlagtige børsmeddelelser ikke
nødvendigvis kun er en overtrædelse af oplysningsforpligtelserne, men kan opfattes som kursmanipulation, hvilket kan medfører et personligt strafansvar
for ledelsen” siger Jesper Lau Hansen. I den konkrete
sag er det selskabet Neurosearch, som kommer til at
betale bøden. Og i realiteten er det altså aktionærerne, som lider et økonomisk tab, fordi de skal betale
regningen for selskabet. Samtidig kan der være aktionærer, som har lidt store økonomiske tab på grund af
den manipulerede aktiekurs.
Morten W. Langer
side 5
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 6
Er Pind ligeglad med nyt kæmpehul i statskassen?
Kommentar: I forrige udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse beskrev vi i en artikel under overskriften
”Boom i selskabssvindlere – ingen strafrisiko”, om
hvordan økonomisk kriminelle herhjemme tilsyneladende har frit spil og er uden strafrisiko ved at begå
økonomisk kriminalitet med efterfølgende milliontab
for statskassen og forretningsdrivende.
Artiklen tager udgangspunkt i det seneste års eksplosion i idømte konkurskarantæner, hvor selskabsdeltagere fradømmes retten til at drive virksomhed
på grund af uansvarlig forretningsadfærd, og hvor
der ofte ligger egentlig økonomisk kriminalitet bag.
Alene det seneste år har der været 500 sager, hvor
personer er fradømt retten til at drive virksomhed,
ofte på grund af regnskabsfusk. Er der tale om tabte
tilgodehavender i moms og skat på blot en halv mio.
kr. pr. virksomheder, løber det samlede tab for statskassen op i en kvart milliard kroner. Beløbet kan være
mange gange større.
Problemet er, at myndighederne stort set aldrig går
videre med de sager, hvor der er indikation på egentlig økonomisk kriminalitet og et muligt strafansvar.
Konkurskarantæne ses ikke at virke afskrækkende,
blandt andet fordi navnene på karantænedømte
ikke offentliggøres. Sådan lyder vurderingen i hvert
fald fra to af landets mest erfarne og indsigtsfulde
insolvensadvokater, henholdsvis Pernille Bigaard fra
Plesner og Ole Borch fra Bech-Bruun.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har gennem tre uger
forsøgt på at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind om problemstillingen. Sagen burde være
relevant i forhold til de igangværende politiforhandlinger, som tilsyneladende har mest fokus på finansiering af ”mere politi på gaden”, men også eventuel
outsourcing af nogle af politiets opgaver. Ministeren
har efter tre uger ikke fundet tid til at forholde sig til
spørgsmålene, og intet tyder på, at det vil ske.
At ministeren går i flyverskjul i denne sag må undre, efter at statskassen er gået glip af andre milliarder pga. mangelfuld kontrol med selskaber. Skal man
blot nævne refusion af selskabsskat for udlændinge.
Omkring en afhjælpning af politiets ressourceproblemer har insolvensadvokaterne allerede foreslået,
at konkursadvokaterne, som allerede er dybt inde i
de enkelte konkurssager, går videre med den indledende efterforskning, så de i højere grad kan klargøre
sagerne for politiets videre efterforskning. Det vil helt
sikkert kunne spare politiet for mange ressourcer,
som jo ser ud til at være den afgørende hindring for
at gøre noget ved problemet.
Blandt andet skulle konkursadvokaterne blot have
beføjelser til at få indsigt i selskabets og selskabsdeltagernes bankkonti for at kunne kortlægge eventuelle pengestrømme, som ellers forbliver i de skjulte
på brudt af ”bortkomment” regnskabsmateriale.
Det ville være ærgerligt, hvis denne nye svindelindustri først skal udvikle sig til et hul i statskassen, der
er dokumenterbart så stort, at der igen breder sig et
ramaskrig i pressen og den danske befolkning. Velkendt er det, at politikerne meget hellere vil snakke
om mere ”politi på gaden”, fordi det er det, den almindelige vælger lægger vægt på. Men tab af milliarder for statskassen har faktisk også stor betydning
for den almindelige dansker, fordi pengene i stedet
for at falde i økokriminelles lommer kunne være med
til at finansiere børnehaver, sygehuse og plejehjem.
Morten W. Langer
Spørgsmål stillet af Økonomisk Ugebrev til
justitsminister Søren Pind
1) Anser du den gældende retstilstand på området,
som beskrevet af de to konkursadvokater, som tilfredsstillende, altså at der er ved at udvikle sig en
organiseret industri for selskabssnydere, uden at der
gribes ind fra myndighedernes side?
2) Er det noget du agter/overvejer at tage action på - i
givet fald konkret hvad?
3) Er der planer/overvejelser om at afsætte ekstra ressourcer til at SØIK eller politikredsene går mere aktivt
ind behandling af denne type sager?
4) Foreningen af Insolvensadvokater har tidligere
foreslået, at de fik retslige muligheder og midler til at
grave dybere i konkurssagerne (eksempelvis adgang
til kontobilag fra banken), så de kunne forberede sagerne bedre for anklagemyndigheden. Hvad er din
umiddelbare holdning til dette forslag?
5) Konkursadvokaterne undrer sig over, at konkurskarantænedømte kan skjule sig, da navne ikke offentliggøres. Vil du overveje, om Erhvervsstyrelsens
register over personer i konkurskarantæne skal åbnes
for offentligheden, så kreditorer har mulighed for at
afskærme sig?
side 6
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 7
Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav
Tendensen mod insourcing af juridiske opgaver i
dansk erhvervsliv fortsætter, og det lægger et strukturelt pres på de store advokatfirmaer, som især lever
af de mellemstore og store erhvervsvirksomheder.
Gorrissen Federspiel har de seneste år været nogle
af de bedste til at fastholde stabil fremgang, senest
med en øgning af antal jurister. Men også her ser managing partner Tomas Haagen fortsat pres på branchen,
hvor det hele tiden er nødvendigt at genopfinde sig
selv med skarpere specialistkompetencer og være parat til at dyrke de nye felter, som kunderne efterspørger.
Eksempelvis er der ingen tvivl om, at advokatfirmaerne efter finanskrisen har haft rigtig travlt med
insolvens og afvikling af konkursboer, samt oprydning
i den finansielle sektor. Det er imidlertid opgaver som
vil tone ud de kommende år, med mindre der kommer
en ny økonomisk krise. ”For advokatfirmaerne er det
afgørende vigtigt, at vi kan levere de specialistydelser, som erhvervsvirksomhederne ikke selv kan eller
ønsker at løse. Samtidig ser vi, at hvad vi opfatter som
specialistydelser i går, måske ikke er det i morgen. Vi
ser de store erhvervsvirksomheder fortsat udvider
deres juridiske afdelinger. Tingene udvikler sig hele
tiden, og vi skal være på forkant med denne udvikling,” siger Tomas Haagen.
Han ser også, at der kommer stadig flere udbud fra
især større virksomheder. ”Det er ikke en udvikling,
der eksploderer. Men i forlængelse af, at erhvervsvirksomhederne professionaliserer deres indkøb, så
rammer det også advokatindkøbere. Vi ser dog en
klar tendens til, at virksomhederne ønsker at bevare
en fastere relation til en eller flere advokatrådgivere.
De ønsker en relation til en samarbejdspartner, de
kender, og som kender virksomheden.”
Tomas Haagen siger, at virksomhedernes udbud
typisk omfatter afgrænsede områder, hvor man ønsker at trække på advokatfirmaets specialistkompetencer. ”Vi har endnu ikke set den type udbud, som vi
ser i USA, med udbud af alle virksomhedens juridiske
opgaver til en fast pris. Herhjemme er det typisk aftaler, som løber flere år. Et udbud kan være en ret omfattende øvelse. Ofte har virksomhederne behov for
at have flere advokatsamarbejdspartnere. Der kan jo
opstå interessekonflikter, hvor det ene advokatfirma
ikke kan løse opgaven.”
Aktuelt er der i erhvervslivet meget fokus på anticorruption/compliance konkurrenceret, IP/patentom-
rådet og M&A transaktioner. Gorrissen Federspiel står
i teorien meget i skudlinjen for insourcing tendensen,
da advokatfirmaet historisk har haft sin tyngde i de
store erhvervsvirksomheder. ”Det er klart, at det stiller
nogle ekstra skrappe krav til os. Vi skal løbende være
skarpe på, hvad vi kan tilbyde de store virksomhedskunder, og hvad de har behov for. Vi har ikke strategisk
refokuseret ved at gå længere ned i virksomhedsstørrelse, hvor der måske nok er mindre tendens til at insource de juridiske opgaver,” siger Tomas Haagen.
Gorrissen Federspiel er det seneste år godt nok
vokset på antal jurister, men ifølge Tomas Haagen
er det ikke en målsætning at vokse mere. ”Det ligger
sådan set ikke i vores handlingsplaner, at vi skal være
større. Interessekonflikter og inhabilitet er en kæmpe
problemstilling for os. Ved at blive meget større risikerer vi meget hyppigere at ryge ind i interessekonflikter, og det ønsker vi ikke.”
Morten W. Langer
Læs den årlige Advokatbrancheanalyse i Økonomisk Ugebrev
Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte i den seneste udgave
den årlige brancheanalyse af den danske advokatbranche med
fokus på de 50 største advokatfirmaer. Formålet med de årlige
analyser i Økonomisk Ugebrev er at give erhvervslivet, som er
advokatfirmaernes største kunder, et øjebliksbillede af branchen
og de enkelte advokatfirmaer. Brancheanalysen indgår således i
de to årlige Rådgiver Guides, som Økonomisk Ugebrev udgiver,
og som indeholder en gennemgang af ca. 30 grupper af rådgivere og finansielle udbydere.
• Forside: Mere åbenhed om pris på advokatydelser
• Kammeradvokaten i hæsblæsende vokseværk
• Antal jurister: Kammeradvokat og Gorrissen i størst fremgang
• Tabel: Top 21 advokatfirmaer efter antal jurister, udvikling
2014 – 2015
• Kåring: Plesner uofficiel Danmarksmester
• Tabel: Erhvervslivets bedste advokatfirmaer (baseret på tre
internationale ratings)
• M&A understøtter advokaters økonomi
• Tabel: Bech-Bruun igen størst på M&A-transaktioner (udvikling 2014-2015)
• Advokater ser nyt omsætningsfald i år
• Tabel: Top 5: Størst vækst i bruttoresultat
• Tabel: Fordeling af advokaternes ydelser til erhvervslivet
• Interview: Strukturelt pres på advokater øger specialistkrav
• Tabel: Økonomisk nøgletal for Top 50 advokatfirmaer (nøgletal: bruttoresultat, personaleomk. Resultat før finans, antal
ansatte, ændring 2013-2014.
Brancheanalysen kan bestilles ved henvendelse til Økonomisk
Ugebrev ved Henrik Lauritsen, mail [email protected] eller på telefon 70 23 40 10.
side 7
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 8
Shitstorm: Blev LEGO udsat for politisk performance?
Den kinesiske kunstner Ai Weiwei har kritiseret LEGO
voldsomt, fordi selskabet ikke har villet levere et stort
parti legoklodser til et værk, som han ønskede at udarbejde i forbindelse med en udstilling på det australske museum National Gallery of Victoria. Afvisningen
har medført kritik i bl.a. den britiske avis The Guardian
samt en såkaldt ”shitstorm” på de sociale medier. Men
reelt har Lego ikke en chance for at undgå kritik. Uanset
deres valg vil det ud fra kritikerens personlige politiske
ståsted kunne opfattes som en kritisabel politisk handling, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne
kommentar.
Men det betyder ikke, at virksomheder ikke skal
blande sig i politik. Det bør de, hvis der er noget som
vedrører virksomheden og dens muligheder for at
fungerer optimalt i samfundet og at realisere sine planer. Som når Novo Nordisk har en mening om penge
til dansk grundforskning er det relevant og rigtigt. De
erhvervsdrivende virksomheder er det økonomiske
grundlag for samfundet. De er ikke sat i verden af
politiske grunde, men for at skabe overskud, vækst
og arbejdspladser.
Dermed har de selvfølgelig også en politisk interesse for de vilkår, de opererer under. Men det giver også virksomhederne en forpligtigelse til ikke
at agere uden for områder, hvor de har interesse og
kompetence til at have en begrundet opfattelse. Det
vil svække deres troværdighed, hvis de går herudover,
og de ville i for høj grad blive opfattet som politikere.
Til skade for virksomheden.
Lego er et af verdens stærkeste brands. Og samtidig er deres produkter unikke til mange formål. Det
ses bl.a. i Legoland parker, hvor alskens figurer og
landskaber er skabt af legoklodser. De kalder på kreativitet og opfindsomhed. Derfor anvendes de også
regelmæssigt af kunstnere verden over som materiale
til deres værker. Det er derfor ikke overraskende at Ai
Weiwei ønsker at bruge legoklodser til et værk. Men
det er lige så naturligt, at Lego ikke ønsker at blive tæt
forbundne med en meget kontroversiel kunstner og
et kunstværk, som de ikke har nogen mulighed for at
have indflydelse på.
Når virksomheden i Billund (og mange andre steder i verden) således siger nej tak til direkte involve-
ring i frembringelsen er det udtryk for rettidig omhu.
De kan naturligvis ikke forhindre AI Weiwei og det
australske museum i at købe legoklodserne et andet
sted. Men de kan hindre, at de bliver direkte forbundet med værket. Ai Weiwei er netop kendt for at være
både begavet og politisk bevidst.
Så spørgsmålet er, om ikke Ai Weiwei med sin kritik af Lego udfører en meget bevidst politisk handlig.
En slags performance. Lego har netop Kina som et af
sine nøglemarkeder, og ved sin kritik søger Ai Weiwei
at tage Lego som gidsel i sit eget politiske spil. Der er
næppe tvivl om, at havde Lego bøjet sig for presset på
primært de sociale medier ville det have betydelige
negative konsekvenser på det kinesiske marked. Både
på grund af Ai Weiweis kritik af det kinesiske styre,
men også fordi han nok har meget sympati i Vesten,
men er ikke overvejende populær i Kina. Så Lego har
handlet klogt ved at sige nej. Men det betyder ikke at
virksomheder ikke skal have holdninger til konkrete
politiske spørgsmål.
Novo Nordisks forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen har i den forløbne uge gentaget sin
kritik af regeringens besparelser på forskning og uddannelse. Til Berlingske siger han: ”Hvis værdikæden
med offentlig forskning og uddannelse af høj kvalitet ikke er intakt, bliver det fremover svært for mig
at retfærdiggøre over min ledelse og bestyrelse, at
Danmark er det rigtige sted at placere hovedparten
af vores forskning.”
Ligeledes har professor og bestyrelsesformand i
Carlsberg Flemming Besenbacher kritiseret de mange
ph.d.er indenfor medicin. Han betegner det endvidere som uddannelsessnobberi at så mange får en
akademisk uddannelse, når det er en kendsgerning
at vort produktionssamfund bygger på dygtige faglærte, håndværkere og teknikere.
Desværre har de sociale medier en tendens til at
overreagere på et ufuldstændigt og følelsesladet
grundlag. Men Lego kan kun fastholde og begrunde
sin holdning. Det modsatte vil have betydelige negative konsekvenser for koncernen. Og mon sagen
betyder ret meget for køberne af Legos produkter?
Næppe. Det er nok mest en mediestorm, som ikke
mindsker antallet af Legoæsker i pakkerne til den
kommende jul.
side 8
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 9
Genmab: Evnen til at finansiere fejl er afgørende
Interview: I en biotekvirksomhed skal man have ekstra fokus på at sikre den finansielle råstyrke, understreger bestyrelsesformand Mats Petersson i Genmab
i dette interview. Det sidste år har Genmab nydt stadig
større tillid blandt investorerne. Men aktiekurserne
er ikke det, som optager Mats Petersson mest. Han
fokuserer i stedet på evnen til at finansiere de dyre
fejlslagne produkter, der i værste fald kan koste biotekvirksomheder livet.
Hvad er forskellen på at være bestyrelsesformand for
et biotekfirma kontra andre virksomheder?
”Genmab har en del til fælles med en virksomhed
som Lundbeck, hvor jeg tidligere har haft det privilegium at være bestyrelsesformand. Nok er Lundbeck
ikke en biotekvirksomhed som Genmab. Men de har
det til fælles, at de er meget forskningstunge. Og i
forskningsfasen arbejder man meget langsigtet, fordi
det tager meget lang tid at gøre et præparat klar til
markedet. Og som bestyrelsesformand skal man gøre
sig klart, hvor vigtig forskning og udvikling er for en
biotekvirksomhed. Faktisk er det mere afgørende end
for en medicinalvirksomhed, hvor man har en forudsigelig omsætning, produkter på markedet og så videre.
Det har en virksomhed som Genmab endnu ikke.”
Hvilke konsekvenser har det for dit virke som formand?
”Man skal sørge for, at man er i stand til at finansiere virksomhedens forskning. Og man skal være i
stand til at håndtere fejlslagne projekter. Særligt for
biotekvirksomheder kan fejlslagne forskningsprojekter have meget dramatiske konsekvenser. Mange
biotekvirksomheder er døde, fordi deres hovedprodukter slog fejl.”
Det lyder som en strategi som et ventureselskab?
”Analogien er ikke helt forkert. Under alle omstændigheder er man som biotekvirksomhed nødt til at
styre sine ressourcer meget omhyggeligt for at kunne
håndtere, hvis udvikling af nye præparater slår fejl.
Er Genmab kapitalstærk nok i dag?
I dag står vi stærkt, fordi vi har sikret de fornødne
likvider i markedet, da det var muligt. Men vi er absolut ikke de stærkeste på markedet. Du ser amerikanske biotekselskaber, der har langt flere penge end os.
Nu har jeg kun været med i to og et halvt år. Men jeg
føler, at vi har en meget stram styring af vores udgifter. Vi har intet ønske om at give los for hovedløst at
investere løs – vores fokus er selektiv investering, så
vi kan være i stand til at holde fokus på vores langsigtede mål.
Kræver det en bogholder som formand?
”Det er selvfølgelig direktionen, der driver Genmab til daglig, men nu er jeg selv tilfældigvis revisor.
Så ja, jeg finder det utrolig vigtigt at vi har finansielle
kompetencer i bestyrelsen. Jeg erkender, at man er
nødt til at tage kalkulerede risici i virksomheder. Men
jeg har selv drevet en biotekvirksomhed, så jeg ved,
hvor vigtigt det er at have penge i banken, så man kan
finansiere sin drift. Så finansiel disciplin er afgørende,
så man netop er i stand til at finansiere fejlslagne produkter, eller når tingene ellers går galt.”
Så finansiel styring er afgørende for succes?
”Ja, men man får aldrig skabt succes i en biotekvirksomhed, hvis du kun er revisor. Man skal være i stand
til at indtage flere roller. Man skal forstå at skabe en
organisation, der brænder for at udvikle nye produkter. Alle skal føle, at de virkelig er med til at gøre en
forskel ved at udvikle netop dette produkt. Ud over
at have styr på økonomien skal man være i stand til
at inspirere både ledelse og medarbejdere.
Hvor ser du de primære udfordringer for virksomheden?
”Vi skal holde fokus på at udvikle produkter, der
kan anvendes til behandling af kræft. Via partnerskaber er der produkter, der bliver testet i forhold til andre sygdomme, men i Genmabs pipeline vil vi gerne
holde fokus så vi gør en forskel indenfor kræftbehandling. Vi skal holde os innovative, mens vi sikrer, at vi
hele tiden har en tilstrækkelig pipeline til at erstatte
et fejlslagent projekt med et andet. Samtidig skal vi
passe på med at forløbe os med at investere i ting, der
ikke er absolut nødvendige. Så det er en balanceakt
mellem at have folk med ild i maven og så dem, der
siger, ”nej, det er der ikke råd til.” Og indtil nu går det
godt for Genmab med at holde den balance.”
Hvad er din rolle i dette?
”Jeg arbejder meget med at udvikle virksomheder.
Så for mig som formand er det vigtigt, at vi investerer inden for de økonomiske rammer, som vi har som
virksomhed. Vi skal have skabt den rigtige strategi for
Genmab. Vi er endnu ikke en moden virksomhed i forhold til at udvikle nye produkter. Vi skal have skabt en
bæredygtig økonomi, hvor vi ikke er afhængige af at
blive betalt for at nå milestones i enkelte udviklingsprojekter. Vi skal have skabt en regelmæssig indkomst
med royalties eller salg af produkter.
Peder Bjerge
side 9
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 10
Nyhedsbrev for Bestyrelser
”Ny strategi” nu vigtigere signal til omverden
Analyse: De seneste måneder har demonstreret, at
offentliggørelsen af nye eller opdaterede strategier
får stadig større betydning som et signal til virksomheders stakeholdere, ikke mindst aktionærer, men
også internt i organisationen. Det er snart blevet en
selvfølgelighed, at nyudnævnte CEO’er i børsnoterede selskaber skal offentliggøre nye, forandrende
og lovende strategier - og at offentliggørelsen skal
løfte aktiekursen. Her er de mest aktuelle eksempler:
Rockwools nye direktør Jens Birgersson har skullet levere en ny strategi, Lundbecks nye chef Kaare
Schultz har leveret en ny strategi, Carlsbergs nye direktør Cees ’t hart vil snart levere ny strategi, og TDC’s
nye topchef Pernille Erenbjerg har varslet snarlig offentliggørelse af ny strategi for selskabet.
videre end til formulering af afkast- eller sparemål.
Ofte forsøger strategier at definere eller omdefinere
en virksomheds kernekompetence:
Ledelsesspecialisten Roger Martin advarer da også
mod at gøre strategien til en slags udvidet langtidsbudget. En strategi skal turde noget mere. Den skal
tvinge virksomheden ud af sin tryghedszone. Netop
de meget detaljerede, meget budgetprægede strategier, der tidligere blev udformet af strategibureaukratier i store virksomheder, gav på et tidspunkt det
strategiske arbejde et dårligt omdømme. De førte til
en modreaktion, en forestilling om at strategisk planlægning i det hele taget ikke duer i en verden, der
ifølge en udbredt forestilling forandrer sig hurtigere
end nogensinde før.
Ny strategi løfter aktiekursen
Frygt for fastlåsende strategier
Topchefer identificeres i stigende grad med en særlig strategi. Sådan har det måske altid til en vis grad
været. Men det nye er, at det skal være så demonstrativt, og at det skal ske så hurtigt. Og jo hurtigere, des
bedre for aktiekursen tilsyneladende.
Ofte bliver aktiekursen løftet pænt efter offentliggørelsen. Samme dag, den 19. august, som Lundbeck
fremlagde sin nye strategi, steg kursen 19 % til 201 og
den er siden (frem til torsdag i denne uge) fortsat op
i kursniveauet 220. Den 29. september, da Rockwool
fremlagde sin nye strategi, steg kursen på B-aktien
14 % til 987, og den er siden fortsat op i 1.080.
Meget tyder altså på, at en velserveret ny strategi
hurtigt kan give milliardgevinster for ejerne af store
selskaber. Som investor kan man fristes til at spekulere i kursen på selskaber, der har varslet en snarlig
opdatering eller fornyelse af strategien.
I Lundbecks og Rockwools tilfælde kan en god del
af forklaringen på kursstigningen nok forklares med,
at deres strategier indeholdt konkrete sparemål, så
analytikere og investorer umiddelbart kunne lægge
en højere fremtidig indtjening ind i deres regneark.
Selvom skærpet effektivisering indgår i de fleste af
de strategier, som lægges frem af mere eller mindre
nyudnævnte CEO’er, så rækker de fleste trods alt også
Frygten for, at strategier i visse tilfælde kan låse virksomheder fast og gøre dem mindre agile, er nok ikke
helt ubegrundet og eksisterer stadig. Men modsat
er forestillingen om, at virksomheder kan klare sig ved
blot at svømme med, hurtigt reagere på forandringer
i verden og på kundernes seneste ønsker og ved blot
at ”eksekvere” brillant også vildledende.
Kendsgerningen er da også, at strategien - og præsentationen af strategien - får stadig større betydning
som et signal en virksomhedsledelse kan sende indadtil og udadtil, om hvad meningen egentlig er med
et foretagende.
Adskillige store danske virksomheder: Maersk Line,
Tryg, TDC, DSB, MHI Vestas og adskillige andre, har i
dag ligefrem en Chief Strategy Officer. For en CEO og
en bestyrelse er meldingerne om nye strategier, om
opdatering af eksisterende strategier, og om hvorvidt
virksomhedens udvikling nu også er i overensstemmelse med strategien, blev helt centrale kommunikationsredskaber.
De kan, når de fungerer, give virksomheden
klar eksistensberettigelse, retning og identitet - og
så i øvrigt skabe en god portion ekstra værdi til
ejerne.
Morten A. Sørensen
side 10
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 11
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Nye formænd presser search firmaer
Flere af de største og mest traditionsrige executive
search firmaer presses i disse år af, at der er kommet
mange nye bestyrelsesformænd til i de store danske
erhvervsvirksomheder.
Nye og typisk yngre bestyrelsesformænd er for det
meste ikke ”vokset” op med tætte personlige relationer til udvalgte search firmaer og seniorpartnere. De
har i højere grad valgt de bedst egnede search firmaer
til den enkelte opgave, og de har typisk ikke bundet
sig op på en enkelt samarbejdspartner, men flere.
De er heller ikke ligeså indstillede på et betale et
større millionhonorar for løsning af en search opgave,
eksempelvis for at finde et nyt bestyrelsesmedlem
eller en ny topleder til C-niveau (altså CEO, CFO osv.).
Eksempelvis har branchens tidligere absolut største
search firma indenfor den nålestribede search efter
topledere, Egon Zehnder, i bedste fald haft en uændret bruttoomsætning sidste år. Ifølge regnskabet
faldt bruttoomsætningen til 60 mio. kr. mod 87 mio.
kr. året før. Frem til august 2013 indgik den svenske
forretning i regnskabet, svarende til ca. 30 mio. kr. Den
flade udvikling indtraf i et år, hvor branchen ellers over
en bred kam har præsteret fremgang i bruttoresultat.
Branchens samlede bruttoresultat er steget 5 %.
Et andet af de store internationale search firmaer,
som er faldet en smule tilbage, er Russell Reynolds.
Her har ledende partner Jens Howitz også nære relationer til ”den gamle garde” i erhvervslivet. Men firmaet
ser ud til at være bedre end Egon Zehnder til at forny
sig til de nye tider med krav om nye skarpere prismodeller og nogle gange også mere effektive search
processer, eksempelvis mere brug af LinkedIn.
Samtidig er det ingen hemmelighed, at netop
Egon Zehnder og Russel Reynolds har været storleverandører ved besættelser af topposter i dansk erhvervsliv i mange år, ikke mindst på grund af tætte
personlige relationer mellem bestyrelsesformænd
eller CEO’er og ledende partnere i udvalgte executive
search firmaer.
Dominerende positioner udfordres
Meget tyder dermed på, at deres dominerende positioner udfordres. For det første er der de seneste 3-4
år kommet en ny generation af bestyrelsesformænd
til, som ikke har relationer til det hedengangne Old
Boys Network, hvor de sidste tilknyttede først nu er
ved at give endeligt slip. Der er altså ved at komme
en ny generation til, som i mindre grad binder sig til
personlige relationer og i højere grad samarbejder
med det executive search firma, som ser ud til at
kunne løse den konkrete opgave bedst.
Eksempler på bestyrelsesformændene fra den
”nye” generation er Jens Due Olesen, Lars Christensen,
Vagn Sørensen og Ole Andersen. For langt hovedparten af de store erhvervsvirksomheder gælder det
også i dag, at de samarbejder med flere af de store
internationale search firmaer.
Pres på priserne
For det andet er der fortsat pres på priserne, og der
er mere gennemsigtighed om priser, da der oftere
indgås rammeaftaler med et eller flere search firmaer.
Formålet er, at der gives rabatter, hvis der ”indkøbes”
flere tunge søgninger efter ledende medarbejdere
eller specialiserede medarbejdere.
Den øgede prisbevidsthed kommer også til udtryk
gennem det forhold, at flere store erhvervsvirksomheder sætter deres indkøbsfunktion til at forhandle
om priser. I branchen er det dog vurderingen, at
indkøbsfunktionerne ikke altid har fornemmelse for,
hvad ydelsen bør indeholde, men kun har fokus på
pris for at retfærdiggøre sig selv.
Læs også i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO den årlige brancheanalyse af Top 30 Executive
Search Firmaer med fokus på den økonomiske udvikling
i de 30 største search firmaer, samt branchetendenser og
analyse af erhvervslivets indkøb af searchydelser. Temaet
indeholder blandt andet overskrifterne:
• ”Flensby & Partners ekspanderer i Norden
• ”Konkurrenter lurer på Egon Zehnder”
• ”Claus Colliander er på banen igen”
Endvidere bringes tabeloversigter med Top 10 største
bruttoresultater, Top 10 største procentvækst i bruttoresultat og Top 30 med nøgletal for enkeltfirmaer for
henholdsvis 2014 og 2013, samt ændringer.
Brancheanalysen kan bestilles ved henvendelse til Henrik
Lauritsen, mail: [email protected] eller telefon: 70 23 40 10.
Morten W. Langer
side 11
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 12
Nyhedsbrev for Bestyrelser
”Vi kan ikke sidde her til juleaften”
Anmeldelse: Overskriften er titlen på journalist
Hanne Sindbæks nye bog om købmanden Herman
Salling, ophavsmanden og mangeårig delejer af
Dansk Supermarked sammen med A.P. Møller-Mærsk.
Ved første øjekast virker Hanne Sindbæks bog som
en meget underholdende, velskrevet og indsigtsfuld
beskrivelse af Herman Sallings liv og levned, fra opvækstårene under købsmandsfaderens vinger over
ungdomsårene, hvor Herman prøvede kræfter med
handel i udlandet og i København og videre frem mod
den succesrige opbygning af Dansk Supermarked.
Det er en levnedsbeskrivelse, som både er farverig, ”meget tæt på” og garneret med en masse fotos
hele vejen gennem historien. I det hele taget er det
en bog, man får lyst til at læse, efter at have bladret
igennem før læsestart.
Som sædvanlig er Hanne Sindbæk også her meget
velskrivende, og hun har uden tvivl været meget nede
i historien om Herman Salling, både arbejdsmæssig
og privat, blandt andet omkring en skilsmisse, hans
interesse i det modsatte køn og omtale i de kulørte
blade.
Lærerig for erhvervsfolk
Men det er langt fra en bog kun for dem, der gerne
vil opleve og forstå købmanden og privatpersonen
Herman Salling. Hans historie er også meget lærerig
for erhvervsfolket i dagens Danmark, fordi bogen
også rigtig godt beskriver hans ledelsesfilosofier, som
langt hen ad vejen stadig er gangbare, og hans måde
at drive forretning på.
Ud fra en ledelsesvinkel er særligt beskrivelsen af
makkerskabet mellem Herman Salling og Mærsk McKinney Møller meget interessant og tankevækkende.
Selvom Dansk Supermarkeds succes langt hen ad
vejen er Herman Sallings værk, har A.P. Møller-Mærsk
på mange måder bidraget til den danske erhvervssucces. APM kom med sin del af kapitalen til ekspansion,
og med det gode brand i forhold til banker og andre
forretningsforbindelser åbnede det døre.
APM’s folk hjalp også med den selskabsmæssige
jura, etableringer i udlandet og lånoptagning i bankerne. Mærsk-McKinney havde tilsyneladende en
særlig tro på Herman Sallings købmandsegenskaber,
måske fordi han kunne genkende sig selv, selvom der
er stor forskel på containertrafik og drift af supermarkedskæder. Umiddelbart har der nok ikke været de
store synergier mellem de to forretninger, og frasalg
af Dansk Supermarked poppede ofte op som en idé
fra andre APM folk, der ikke kunne forstå denne investering.
Men bogen afslører, at Mærsk faktisk godt kunne
bruge mange oplysninger fra Dansk Supermarked i
sin egen forretning. Måske ikke noget der ændrede
meget på tingene, men alligevel. Eksempelvis spurgte
Hr. Møller meget interesseret de enkelte kædedirektører i Dansk Supermarked om forretningsgange, indkøbsprocedurer og tendenser i danskernes forbrug.
De store varehuses indkøb kunne give skibsrederen
et praj om, hvor udviklingen i containertrafikken ville
bevæge sig hen, og hvem der kunne være den næste
kunde for containertransporten.
Velkomponeret erhvervshistorie
Grundlæggende er bogen et stykke velkomponeret
dansk erhvervshistorie, som vil egne sig rigtig godt
under juletræet. Det er ikke tungt fagstof, men det er
heller ikke en letbenet farverig levnedsbeskrivelse.
Det er faktisk lidt af hvert, og bogen foregiver heller
ikke mere end det. Bogen afspejler ganske godt bogbagsidens beskrivelse af Herman Sallings udmeldte
prioriteter i livet. Han angav ”forretning, kvinder,
kortspil og lystfiskeri” som sine fire livsinteresser - i
nævnte rækkefølge.
I øvrigt henviser bogens titel ”Vi kan jo ikke sidde
her til juleaften” til Herman Sallings holdning til for
lange møder og efterfulgt af bemærkningen ”Nu skal
de fatte Dem i korthed”. Ifølge Hanne Sindbæk synes
han grundlæggende, at møder var overflødige, for
han styrede jo selv virksomheden.
Morten W. Langer
”Vi kan ikke sidde her til juleaften – Historien om Herman Salling og Dansk Supermarked”, Hanne Sindbæk,
Politikens Forlag, 285 sider, 2015.
side 12
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 13
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Vækst i udviklingslande – ikke nødvendigvis
For ti-tyve år siden stod virksomhederne med en – i
hvert fald set i bakspejlet – nem formel: Ville de have
del i datidens store vækstmarkeder skulle de blot investere i udviklingslande i Asien og i BRIK, altså i det,
der dominerer emerging markets.
Men de fleste har nok fornemmet, at det ikke er så
enkelt længere. Konsulentfirmaet Boston Consulting
Group (BCG) giver i en analyse et bud på, hvordan
man i dag bør anskue det strategiske landkort helt
anderledes. Som udgangspunkt fastslår BCG, at der
ikke bare er det i det, at begrebet emerging markets
er blevet sværere at fortolke. I en vis forstand findes
det slet ikke mere.
Vel er verdens lande stadig mere eller mindre rige,
og udviklingslandene har stadig udsigt til mere vækst
end de rige lande. Men tidligere gik man også ud fra,
at emerging markets ville have højere vækst uanset de
globale konjunkturer. Den holdt til og med finanskrisen, hvor Kina og andre lande i kategorien tromlede
frem efter et kun kortvarigt vækstdyk.
Men billedet holder bare ikke længere.
Alle påvirkes af globale konjunkturer
Analysen viser groft sagt, at alle bliver påvirket lige
meget af de globale konjunkturer, og at individuelle
variationer – som dem, der har sendt de fire BRIKlande i vidt forskellige retninger – skyldes forskelle i
sektorsammensætning, markedssammensætning og
så videre. Når man også tager højde for, at de tidligere emerging markets-lande i dag har indhentet en
stor del af velstandsgabet, således at deres naturlige
vækstrater er mindre, ser man et andet billede af, hvor
vækstpotentialet ligger.
BCG finder, at 20 lande tilsammen står for hele
85 % af den absolutte vækst fra 2014 til 2016. Alene
Kina (30,3 %) og USA (21,7 %) står for over halvdelen
af denne vækst. Et godt stykke under de to giganter
kommer i rækkefølge Indien (6,5 %), Storbritannien
(3,1 %), Tyskland (2,7 %) og Indonesien (2,2 %). Alle
øvrige lande har en andel på 2 % eller derunder af
verdens vækst.
Set fra den enkelte virksomheds perspektiv bliver
det hele mere kompliceret af, at væksten også skal
passe til de produkter eller ydelser, den leverer.
Her er der den forskel i forhold til tidligere, at det
ikke længere er alle interessante lande, der er rige, eller alle rige lande, der er interessante. Et land som Kina
er interessant i enhver sammenhæng, alene i kraft af
dets størrelse. Men mange mindre lande på samme
udviklingstrin vil være mindre interessante for f.eks.
leverandører af forbrugsvarer, fordi den købedygtige
del af befolkningen stadig er relativt lav.
Tre overordnede kilder til efterspørgsel
BCG gør det, at man for hvert land deler økonomien
op i tre overordnede kilder til efterspørgsel: Nemlig
privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer.
Herefter kan man opstille en liste over de største nationale sektorer i verden, og denne liste sætter meget
af tidens fokus inden for økonomi og politik i relief.
Den suverænt største sektor i verden er det private
forbrug i USA. Den står alene for ikke mindre end 15,2
% af det globale bruttonationalprodukt. De meget
omtalte investeringer i Kina er på en andenplads. Men
med en langt mindre andel – nemlig 5,8 %.
På de følgende pladser kommer så henholdsvis
kinesisk privatforbrug og amerikanske investeringer.
Først på femtepladsen kommer et andet land ind i billedet, idet man her finder det japanske privatforbrug.
Privatforbruget fylder mest på listen, mens det offentlige forbrug fylder mindst. Men verdens suverænt
største offentlige sektor finder man faktisk også i USA.
Naturligvis er det ikke konklusionen, at alle virksomheder bare skal gå all in på det amerikanske og
kinesiske marked. En række af de mindre markeder er
alligevel ikke små, når man ser dem fra en virksomheds perspektiv. Men man skal frigøre sig fra den vanetænkning, der f.eks. er institutionaliseret af G20.
Rusland, Sydafrika og Argentina er f.eks. medlem
af den eksklusive klub, men uden at være i Top 20 i
henseende til bidraget til verdens vækst. Omvendt
er f.eks. Fillippinerne, Nigeria, Colombia, Malaysia og
Polen i denne Top 20, selv om statslederne herfra ikke
bliver inviteret med til G20-møder.
Sten Thorup Kristensen
side 13
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Side 14
Rapporter og tendenser
Opgør med syv myter om bestyrelser
Forskere gør op med en stribe myter om det gode bestyrelsesmedlem: “Corporate governance experts pay
considerable attention to issues involving the board
of directors. Because of the scope of the board’s role
and the vast responsibilities that come with directorship, companies are expected to adhere to common
best practices in board structure, composition, and
procedures. While some of these practices contribute
to board effectiveness, others have been shown to
have no or a negative bearing on governance quality.
We review seven commonly accepted beliefs about
boards of directors:
1. The chairman should be independent.
2. Staggered boards are bad for shareholders.
3. Directors that meet NYSE independence standards
are independent.
4. Interlocked director-ships reduce governance quality
5. CEOs make the best directors.
6. Directors have significant liability risk
7. The failure of a company is the board’s fault.”
Læs forskernes opgør med myterne i forskningspapiret her.
SEC: Bestyrelser skal ikke frygte ansvarssager fra
os. Men vær opmærksom på disse tre forhold
SEC-kommissær præciserer sit syn på bestyrelsesmedlemmers ansvar i denne tale: “As an SEC Commissioner, I am also aware of the concern directors may have
that the SEC could second-guess their judgement and
bring an enforcement action against them. While I
do not profess to be in your shoes, I can appreciate
why you may have this concern; however, the reality
is far different. From my own experience, and based
on discussions with our staff, it appears that the SEC
has rarely brought cases against directors—particularly outside directors—for failing to fulfill their responsibilities as corporate fiduciaries. Indeed, these
matters are so infrequent that the agency does not
currently maintain statistics on cases that are brought
against directors. On those occasions when the SEC
has brought actions against directors, the matters typically involve directors who either have taken affir-
mative steps to participate in fraudulent misconduct
or have otherwise enabled fraudulent misconduct to
occur by unreasonably turning a blind eye to obvious
“red flags” of misconduct. The rarity of these matters
reflects that most directors are dedicated to doing a
good job.”
Survey: CEO’er bør kun have én ekstern
bestyrelsespost
I et survey blandt investorer gennemført af proxy advisor vurderer halvdelen af de adspurgte, at topchefer
ikke bør have mere end én bestyrelsespost uden for
sin egen virksomhed: ”The Survey asked about the
maximum number of boards on which respondents
consider it appropriate for a director to sit. With respect to directors who are not active CEOs, 34% of
investor respondents felt that four total board seats
is an appropriate limit, 18% indicated that a limit of
five board seats is appropriate, and 20% thought that
a limit of six board seats is appropriate. With respect
to directors who are active CEOs, 48% of investor respondents indicated that two board seats (i.e., the
CEO’s own company board and one other) is an appropriate limit, and 32% felt that a limit of three board
seats (including the CEO’s own company board) is
appropriate.
ISS overvejer “Cooling-Off” periode for CEO’er, der
indtræder i selskabets bestyrelse efter en exit
”Currently, ISS considers a former executive, other
than a former CEO, serving on the company’s board
to be independent after a “cooling-off” period of five
years from the time that person last held an executive
position at the company, assuming no other factors
indicate such person should not be considered independent. With respect to investor respondents, 46%
indicated the “cooling-off” period should begin to
run only if the executive both leaves their executive
position and is not a member of the board of directors
during the “cooling-off” period, while 26% felt that it
is sufficient for the former executive to simply have
not held an executive position with the company for
five years.”
Morten W. Langer
side 14
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 15
Nyhedsbrev for Bestyrelser
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Nye regler om opfyldelse af det individuelle solvens-
Finans
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
november
Lempelser af Iran-sanktionerne nærmer sig (ny)
Geopolitik
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
november
Ny EU-dom blåstempler bitcoins (ny)
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
oktober
Ny retspraksis - lån kort før konkurs var et proforma-
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
november
Skat & moms
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
Der kan evalueres på mindstekrav (ny)
Udbudsret
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
Væsentlig cloud-investering i finanssektoren (ny)
Customer relation
Plesner
Nyhedsbrev
oktober
tillæg (ny)
lån (ny)
Sidste chance for godtgørelse af moms på byggemodningsomkostninger mv. (ny)
management
Ændring af gebyrer for immaterielle rettigheder i Kina (ny)
Internationalt
Bech-Bruun
Nyhedsbrev
oktober
Regeringens lovprogram 2015/2016
Lovgivning
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
IP Update
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
oktober
Finansiel regulering
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
oktober
Ejendomsbranchen ser lyst på fremtiden
Ejendomsmarkedet
Nybolig Erhverv
Nyhedsbrev
september
Capinordic bank-dom vil sætte standarden
Finans
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
Verserende sager ved EU-domstolen
IT-branchen
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
Bech-Bruun
Nyhedsbrev
oktober
Bech-Bruun
Nyhedsbrev
oktober
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
september
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
oktober
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
september
EU-Domstolen fastslår betydningsfuld praksis i sag om Lovgivning
Post Danmarks rabatsystem
Forslag til udbudslov genfremsat i Folketinget
Lovgivning
Denmark: Proposal on transfer pricing documentation Transfer pricing
and country-by-country reporting
Holdingselskaber: Fuldt fradrag for momsen
Skat & moms
Europa Kommissionen fastholder øget fokus på e- E-handel
handel
side 15
Nr. 20 – 6. november 2015. 12. årgang
konomisk Ugebrev Ledelse
Side 16
Nyhedsbrev for Bestyrelser
NYHEDSBREV FOR BESTYRELSER UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34
1147 København K
CVR-nr.: 27987621
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.bestyrelsen.dk
E-mail: [email protected]
ADM. DIREKTØR
Per Pedersen
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Morten W. Langer, [email protected]
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo,
Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder
Bjerge, Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ANNONCER
Nichehuset
Tlf. 35 35 10 10
[email protected]
www.nichehuset.dk/ugebrev
GRAFIK OG RESEARCH
Benjamin Kjærgaard Hansen, Klaus Strange
ÅRSABONNEMENT
Enkelt abonnement kr. 4.500 excl. moms
Bestyrelseabonnement kr. 8.500 excl. moms
Læs mere om Nyhedsbrev for Bestyrelser og
abonnementsvilkår på www.bestyrelsen.dk/
nyhedsbrev/aarsabonnement
EGET TRYK - ISSN 0909-1165
KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
side 16