Angstdæmpende og angstforebyggende kommunikation

Transcription

Angstdæmpende og angstforebyggende kommunikation
Angstdæmpende og angstforebyggende
kommunikation til den vågne patient i
mekanisk ventilation
How to communicate to reduce and prevent anxiety in
patients in mechanical ventilation
02-06-2015
Professionshøjskolen Metropol
Marie Arbirk
Bachelorprojekt
Studienummer: 675439
F2012T1, Symf12
Vejleder: Lone-Elisabeth Kragh Thøsing
Antal tegn: 71.934
Opgaven må bruges internt i uddannelsen
I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser”
nr. 714 af 27. juni 2012 § 18, stk 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at
opgaven er udfærdiget uden uretsmæssig hjælp
Indholdsfortegnelse
Resumé .................................................................................................................................................... 4
Abstract ................................................................................................................................................... 4
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling................................................................................................. 5
1.1. Baggrund ...................................................................................................................................... 5
1.2. Patienten i mekanisk ventilation .................................................................................................. 7
1.3. Den komplekse sygepleje til den vågne patient i mekanisk ventilation ...................................... 8
1.4. Pårørende til den vågne patient i mekanisk ventilation .............................................................. 9
1.5. Patienten i mekanisk ventilation i det danske samfund .............................................................. 9
1.6. Litteratursøgning ........................................................................................................................ 10
2. Afgrænsning ...................................................................................................................................... 10
3. Problemformulering .......................................................................................................................... 11
4. Metode og teori ................................................................................................................................ 12
4.1. Den videnskabsteoretiske position ............................................................................................ 12
4.2. Den anvendte metode samt etiske og juridiske overvejelser .................................................... 12
4.2.1. Indsamling af empiri ............................................................................................................ 13
4.3. Analysemetode .......................................................................................................................... 14
4.3.1. Opbygning af analyseafsnit ................................................................................................. 15
4.4. Anvendt teori til analyse ............................................................................................................ 15
4.4.1. Kari Martinsen: Omsorgsteori ............................................................................................. 15
4.4.2. Eide & Eide: Kommunikation i praksis................................................................................. 16
5. Analyse .............................................................................................................................................. 17
5.1. Præsentation af empiri .............................................................................................................. 17
5.1.1. Promoting Effective Communication for Patients Receiving Mechanical Ventilation ........ 17
5.1.2. Communication between nurse and patient during ventilator treatment ......................... 17
5.1.3. Patients’ reports of health care practitioner interventions that are related to
communication during mechanical ventilation ............................................................................ 18
5.2. Hovedtemaer ............................................................................................................................. 18
5.3. Behov for sygepleje .................................................................................................................... 18
5.4. Mekanisk sygepleje .................................................................................................................... 21
Side 2 af 37
5.5. Den manglede verbale kommunikation ..................................................................................... 22
5.6. Nonverbal kommunikation ........................................................................................................ 25
6. Diskussion .......................................................................................................................................... 26
6.1. Vurdering af gyldighed og pålidelighed...................................................................................... 26
6.1.1. Troværdighed ...................................................................................................................... 26
6.1.2. Overførbarhed ..................................................................................................................... 26
6.1.3. Konsistens ........................................................................................................................... 27
6.1.4. Transparens ......................................................................................................................... 27
6.2. Kritik af sygeplejefaglig problemformulering ............................................................................. 27
6.3. Kritik af metode .......................................................................................................................... 27
6.4. Kritik af anvendt teori til analyse ............................................................................................... 28
6.5. Diskussion af analysens fund...................................................................................................... 29
7. Konklusion ......................................................................................................................................... 30
8. Perspektivering.................................................................................................................................. 31
9. Litteraturfortegnelse ......................................................................................................................... 34
Side 3 af 37
Resumé
Titel: Angstdæmpende og angstforebyggende kommunikation til den vågne patient i mekanisk
ventilation
Baggrund: Patienten i mekanisk ventilation, som oplever angst, kan blive sederet og dette kan
medføre posttraumatisk stress
Formål: At undersøge hvordan sygeplejersken understøtter en angstforebyggende og
angstdæmpende kommunikation, for at nedsætte angstoplevelsen hos den vågne patient i mekanisk
ventilation så sedering undgås
Metode: Litteraturreview gennem hermeneutik
Resultater: Sygeplejersker understøtter kommunikation gennem verbal og nonverbal
kommunikation, som medfører en omsorgsfuld og empatisk sygepleje eller en mekanisk og
uprofessionel sygepleje
Diskussion: Et lille studie med lav grad af overførbarhed
Konklusion: Sygeplejersker kan sænke patientens angst ved at yde omsorgsfyld sygepleje gennem
det sygeplejefaglige skøn og nonverbal kommunikation
Perspektivering: Implementering gennem social interaktion, teori og formelle instanser
Abstract
Title: How to communicate to reduce and prevent anxiety in patients in mechanical ventilation
Background: An anxious patient I mechanical ventilation can be sedated, which can cause
posttraumatic stress
Aim: To study how the nurse can prevent and reduce anxiety through communication, to prevent
anxiety in the awake patient in mechanical ventilation, to avoid sedation
Method: Literature review through hermeneutics
Result: Nurses perorates communication through verbal and nonverbal communication, that cause
either caring and empathetic nursing or a mechanical and unprofessional nursing
Discussion: Small study and therefore a low transmissibility
Conclusion: Nurses can lower the patients anxiety by providing careful nursing through the nursing,
professional estimates and nonverbal communication
Perspective: Implementation through social interaction, theory and formal agencies
Side 4 af 37
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
I det følgende afsnit vil projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling og baggrund, blive belyst.
Jeg vil redegøre for udviklingen af behandlingen af patienter i mekanisk ventilation op til i dag, hvor
mekanisk ventilation foregår i vågen tilstand. Derudover vil jeg redegøre for patientens oplevelse af
at være i mekanisk ventilation, og hvordan det kan påvirke hans livskvalitet senere. Derudover er der
et afsnit omhandlende den komplekse sygepleje til denne patientgruppe, pårørendes oplevelser og
hvilke konsekvenser det medfører for samfundet. Dette er understøttet af en systematisk
litteratursøgning, som bliver uddybet i afsnit 1.6. Til sidst vil dette blive samlet op i en afgrænsning og
ende ud i projektets sygeplejefaglige problemformulering.
1.1. Baggrund
I forbindelse med et klinisk ophold på en intensiv afdeling i Region Hovedstaden var jeg i kontakt
med mange patienter i mekanisk ventilation. ”Mekanisk ventilation” kan også kaldes
”respiratorbehandling”, men jeg vil fremover benytte begrebet ”mekanisk ventilation” i dette studie,
da dette er det, der oftest bliver benyttet i litteraturen.
Mekanisk ventilation, indebærer metoder med positiv eller negativ trykventilation, samt
højfrekvensventilation og ekstrakorporal støtte (Adam & Osborne 2000). Det forekommer dog oftest
som positiv trykventilation og benyttes på intensive afdelinger. Positiv trykventilation indebærer, at
inspirationsluften presses ind i luftvejene under et positivt tryk, hvorefter alveolerne pustes op. Den
nødvendige kraft er større end den der fremkommer ved normal ventilation, da ilten skal presses ind
gennem en tube med en mindre diameter end patientens trachea (Ibid.). En nødvendighed for at
være i mekanisk ventilation er, at patienten enten får anlagt en tracheostomi, der defineres som en
operativ, blivende åbning ind til trachea (Holm-Nielsen 1991), eller får anlagt en endotracheal tube
gennem munden (Adam & Osborne 2000). Mekanisk ventilation er den mest brugte form af
organstøtte og resulterer i at patienten ikke kan udtrykke sig verbalt. De tilstande der kan medføre
respiratorbehandling er oftest alvorlig lungebetændelse, lungeødem, hjertesvigt, thorax og
hovedlæsioner, sygdomme i nervesystemet, forgiftninger, meningitis og akut forværring af kroniske
lungesygdomme (Den Store Danske 2015, 1).
I løbet af det tyvende og enogtyvende århundrede, har der været brug af mekanisk ventilation af
patienter på intensive hospitalsafdelinger (Strøm et al, 2012). Første gang mekanisk ventilation blev
brugt i Danmark var i 1953 på Rigshospitalet (Ibid.). Her håndventilerede medicinstuderende vågne
tracheostomerede patienter. Flere patienter døde dog som følge af hypoventilation.
Håndventilationen blev videreudviklet, og resultatet heraf blev en ufølende respirator, der ikke fulgte
Side 5 af 37
patientens egen respiration, som den gør i dag (Ibid.). Dette var en ubehagelig og angstfyldt situation
for patienten, da han oplevede kvælningsfornemmelser (Adam & Osborne 2000). Dette var årsagen
til at lægerne begyndte at sedere patienterne i mekanisk ventilation (Strøm et al, 2012). Sedering
indebærer medicinering med sedativerne benzodiazepin, opioid, barbiturater eller lignende med
henblik på at dæmpe angst, afslappe og smertelindre patienter (SFR 2015). Før 70’erne fandtes der
ingen infusionspumper eller sedativer med kort halveringstid, så derfor var vilkårene sedativer med
lang halveringstid som bolusdosis ved behov. I 1970’erne blev infusionspumperne opfundet og derfor
kunne lægerne nu sedere patienterne i mekanisk ventilation, kontinuerligt (Strøm, et al 2012). Denne
kontinuerlige sedering skulle sikre patienternes komfort og samtidig forhindre angst og aggressivitet
(Kress et al, 2013).
I år 2000 publicerede Kress et al (2013) et amerikansk forskningsprojekt i ”The New England Journal
of Medicine”. Dette var et randomiseret studie, hvor interventionen bestod af daglig vækning af
sederede patienter i mekanisk ventilation på en intensivafdeling, sat op imod en kontrolgruppe
bestående af kontinuerligt sederede patienter i mekanisk ventilation (Kress et al, 2013). Studiet viste,
at i stedet for at patienterne var i behandling med mekanisk ventilation i 7,3 dage, blev antallet af
dage nedsat til 4,9 dage. Opholdet på intensivafdelingen gik fra 9,9 dage til 6,4 dage, og hele
opholdet på hospitalet gik fra 16,9 til 13,3 dage (Ibid.). Efterfølgende opdagede samme hold forskere,
at der forekom færre tilfælde af posttraumatisk stress (Ibid.). Posttraumatisk stress defineres som en
stresslidelse, der opstår ved alvorlige eller langvarige psykiske traumer, hvor personen føler sig i
livsfare (Lægehåndbogen 2013). 17,1 % af de patienter i mekanisk ventilation, der var blevet
kontinuerligt sederet, fik efterfølgende stillet diagnosen, hvorimod ingen af patienterne i mekanisk
ventilation, der var blevet vækket dagligt, fik stillet diagnosen (Kress et al, 2013). Denne ændring i
tilfældene af posttraumatisk stress, skyldes en bedre erindring af indlæggelsen, sammenlignet med
de patienter, der var kontinuerligt sederet, som slet ikke kunne huske opholdet (Strøm et al, 2012).
Sederede patienter på intensivafdelinger, kan blandt andet udvikle vrangforestillinger (Jones 2010).
Disse vrangforestillinger kan for eksempel omhandle, at patienten tror, plejepersonalet er ude på at
slå ham ihjel, og derfor ser dem som en stor trussel på sit liv. Patienter, som ikke er sederede, har en
klarere oplevelse af situationen og har bedre mekanismer til at håndtere situationen, blandt andet
igennem sygeplejerske, pårørende og egen tankegang (Ibid.).
I år 2010 publicerede Strøm et al (2010) et dansk randomiseret forskningsprojekt, som havde til
formål at undersøge, om varigheden af behandlingen med mekanisk ventilation kunne blive
reduceret ved slet ikke at benytte sedering af patienter i mekanisk ventilation (Strøm, et al 2010).
Side 6 af 37
Resultaterne af dette projekt, viste at patienterne i mekanisk ventilation uden sedering var i
behandling med mekanisk ventilation i 14,2 dage mod 18,4 dage, var indlagt på intensivafdelingen i
13,1 dage mod 22,8 dage og i alt indlagt 34 dage på hospitalet mod 58 dage (Ibid.). Disse resultater
kan ikke direkte sættes op imod de tidligere forskningsresultater fra studiet vedrørende kontinuerligt
sedering og daglig vækning, da flere faktorer kan spille ind: kulturen i det amerikanske
sundhedssystem er langt fra det samme som det danske, og patienterne kan have haft mere kritiske
tilstande, der har haft betydning for hospitalsopholdet. Dog nævnte denne undersøgelse ikke noget
om risikoen for at udvikle posttraumatisk stress, som nævnt i det tidligere studie.
Jeg har i det foregående beskrevet den foreløbige udvikling af behandlingen af patienter i mekanisk
ventilation: ”kontinuerlig sedering”, ”daglig vækning” og ”ingen sedering”. Jeg vil fremover holde
fokus på vågne patienter i mekanisk ventilation, da dette er aktuelt i Danmark.
1.2. Patienten i mekanisk ventilation
De fleste mennesker oplever frygt og rædsel før eller siden i livet. Denne frygt kan udløse en
oplevelse af angst, som viser sig som rystelser, svedudbrud, hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed
og åndenød (Videbeck 2012). Denne angst kan blandt andet opstå i utrygge situationer, hvor man
kan føle sig truet (Ibid.). Der er flere former for angst, men jeg koncentrerer mig kun om denne form
og ikke fobier, panikangst eller generaliseret angst (Ibid.). Patienter i mekanisk ventilation, indlagt på
intensive afdelinger, vil blive sederet, hvis de optræder angstplagede, da de kan være til fare for sig
selv, hvis de river tuben ud (Strøm, et al 2012). Som beskrevet i afsnit 1.1, kan sedering medføre
posttraumatisk stress. Denne diagnose kan medføre nedsat livskvalitet (Landsforeningen for PTSD
2015). Livskvalitet indebærer en tilfredsstillelse af de behov, alle mennesker, uanset kultur, har: de
fundamentelle menneskelige behov (Aggernæs 1989). Dette indebærer biologiske behov, behov for
varme menneskelige kontakter, meningsfuld beskæftigelse og til sidst varierede og spændende
oplevelser (Ibid.). Ved posttraumatisk stress er det svært at opfylde disse behov, da man kan få en
personlighedsforandring, hvor man kan miste interessen for ting, man tidligere var engageret i, samt
evnen til at føle kærlighed og nærhed med andre mennesker. Derudover kan man miste interessen
for sig selv og sin trivsel samt for andre mennesker (Videbech 2013).
I 2012 har Karlsson et al, foretaget et retrospektivt video-studie, med henblik på at klarlægge, hvad
patienter i mekanisk ventilation lægger vægt på (Karlsson et al, 2012 1). Patienterne oplevede
smerter, ubehag og vanskelighed ved at trække vejret på grund af den endotracheale tube eller
tracheostomien (Ibid.). Sekretet i luftvejene blev oplevet som kvælende, og fjernelse af dette
medførte en ambivalent følelse for patienten, da det var ubehageligt, men samtidig en lettelse.
Side 7 af 37
Patienterne udtrykte at det mest hæmmende ved behandlingen var den mistede stemme og derved
den manglende verbale kommunikation (Ibid.). Patienten har dog stadig sit nonverbale sprog, som
dækker en stor del af kommunikationen blandt mennesker. Det nonverbale sprog består af
kropssprog, berøring, mimik, øjenkontakt og derudover stemmens klang, talens tempo og stilhed,
som dog ikke er aktuelt for en patient i mekanisk ventilation (Jørgensen 2012). Patienterne i
mekanisk ventilation havde svært ved at falde i søvn og slappe af uden hjælpemidler (Karlsson et al,
2012). Det skyldes, at de blev vækket af personalet for at få taget prøver, af de andre patienter og
alle de anderledes lyde og lys (Ibid.). Til sidst beskriver patienterne tilstedeværelsen af pårørende og
sygeplejerske som en hjælpende og beroligende faktor gennem indlæggelsen, da det var
velværeskabende (Ibid.). Velvære er en del af World Health Organisation’s (1948) definition på
sundhed (WHO 1948).
1.3. Den komplekse sygepleje til den vågne patient i mekanisk ventilation
Kompleks sygepleje defineres som et ustabilt forløb, hvor der er behov for tætte observationer og
daglige revurderinger af situationen. Patienten har et stort antal og/eller meget komplicerede
problemstillinger. Det er ikke oplagt, hvad den optimale sygepleje er: patienten og/eller hans
pårørende kan være uenige i sygeplejen, og situationen kan være præget af etiske dilemmaer (Bagh
2005). Patienter i behandling med mekanisk ventilation er oftest indlagt på intensive afdelinger.
Intensiv sygepleje har til formål at: pleje alvorligt syge, hvis tilstand er reversibel, pleje patienter, som
kræver tæt observation, pleje patienter med risiko for eller konstateret organsvigt samt at reducere
undgåelige sygdomme og dødelighed hos alvorligt syge patienter (Adam & Osborne 2000).
Patienten skal føle sig så tryg som muligt og dette kan ske gennem information. Derudover skal
patienten have hjælp til at udtrykke sig bedst muligt til de omkringværende og have tilstrækkelig
medinddragelse. Medinddragelsen af patienter resulterer i større compliance, større tilfredshed med
behandlingen og bedre behandlingsresultater (Jacobsen et al, 2008).
Khalaila et al har i 2011 foretaget et studie omkring manglende kommunikationen mellem
sygeplejersken og patienten i mekanisk ventilation (Khalaila et al, 2011). Studiet viste, at patienter i
mekanisk ventilation oplevede mere angst ved en dårlig kommunikation og i mindre grad kunne
forlige sig med at være intuberet eller tracheostomeret (Ibid.).
Derudover har Nilsen et al (2012), foretaget et studie omkring i hvor høj grad sygeplejersken
kommunikerer med patienter i mekanisk ventilation indlagt på intensive afdelinger. Ifølge
undersøgelsen taler sygeplejersken til patienterne i mekanisk ventilation i 0-123 sekunder (Ibid.).
Side 8 af 37
Dette er ikke lang tid, hvis sygeplejersken skal skabe en god relation, støtte patienten og sørge for
den rette information som tidligere nævnt.
1.4. Pårørende til den vågne patient i mekanisk ventilation
Pårørende er en betegnelse for de personer, der har tæt tilknytning til patienten. Det er altid
patienten der afgør, hvem hans pårørende er (Sundhedsstyrelsen 2012). Inddragelse af pårørende
sker efter patientens ønsker. Inddragelse dækker over, at anerkende de pårørende som en ressource,
fortælle dem om behandlingsplanen og risici. Derudover skal de høres om, i hvilken grad, de vil
inddrages (Ibid.). Støtte til pårørende omfatter fire former: instrumentel og praktisk støtte,
emotionel støtte, informationsstøtte og støtte til selv-evaluering (Ibid.).
Et svensk kvalitativt studie fra 2012 undersøger patienter i mekanisk ventilation og deres pårørendes
oplevelser (Karlsson 2012 2). Studiet viste, at de pårørende havde et stort behov for at være
sammen med patienten. De oplevede en stor frygt for, at patienten i mekanisk ventilation ikke ville
overleve. Den manglende verbale kommunikation påvirkede de pårørende i høj grad, og de forsøgte
på bedste vis, at anerkende den nonverbale kommunikation de havde med patienten (Ibid.). De
pårørende udtrykte, at de ikke fik tilstrækkelig information af sygeplejersker og læger på den
intensive afdeling. De følte sig hjælpeløse, når patienten oplevede smerter eller
kvælningsfornemmelser (Ibid.).
1.5. Patienten i mekanisk ventilation i det danske samfund
Det danske sundhedsvæsen har til formål at fremme befolkningens sundhed samt forebygge og
behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Retsinformation 2014).
Sundhedsloven er en faktor i opnåelsen af dette. Sundhedsloven fastsætter kravene til
sundhedsvæsenet for at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse
samt blandt andet at opfylde behovet for behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne
samt kort ventetid på behandling (Ibid.). Dette gør sig også gældende for en indlæggelse på en
intensiv afdeling.
Det danske sundhedsvæsen koster årligt 103 milliarder kroner hvoraf 82 milliarder kroner bruges på
somatiske sygehuse (Danske Regioner 2014). En indlæggelse på en intensiv afdeling er en
omkostningstung affære. I 2007 udgjorde intensive afdelinger 3,5 milliarder kroner af budgettet
(Ibid.). Forskningen omtalt i afsnit 1.1 af Strøm et al, der resulterede i en nedsættelse af
indlæggelsesdage på hospitalerne med 24 dage, som følge af nedsat varighed af mekanisk ventilation
uden sedering, kan nedsætte disse omkostninger (Strøm et al, 2012). For at dette skal opnås, må
Side 9 af 37
patienterne ikke opleve angst, da dette vil medføre sedering og i værste fald posttraumatisk stress.
Ved at forebygge tilfældene af posttraumatisk stress hos patienter i mekanisk ventilation, kan flere
opnå livskvalitet som før indlæggelsen, og derved vil der være mindre brug for samfundets hjælp til
for eksempel sygedagpenge, kontanthjælp, pakkeforløb og psykologhjælp. Dette er derfor både en
økonomisk fordel i form af færre sygehusomkostninger og færre omkostninger til eftervirkningerne.
1.6. Litteratursøgning
Før jeg begyndte på mit studie, benyttede jeg mig af en systematisk litteratursøgning (Hørmann
2013). En systematisk litteratursøgning er brugbar på bibliografiske databaser hvor man benytter sig
af kombinerede relevante søgeord (Ibid.). Jeg benyttede mig af søgeordene og de boolske
operatorer: ”respirator treatment” or ”mechanical ventilation” and ”patient experience” and
”communication” or ”discomfort” and ”intubated” or ”tracheostomy” and ”conscious” or ”awake” på
søgedatabaserne Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health), som er en database med
3000 tidsskrifter, hvoraf de fleste er inden for sygepleje (Ibid.). Derudover benyttede jeg mig af The
Cochrane Library, som er en database, der indeholder systematiske oversigter over resultater af
randomiserede undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. Til sidst har jeg
søgt information på Pubmed, som er en lægefaglig database, men den dækker blandt andet også
emnet sygepleje (Ibid.). Efterfølgende udvalgte jeg artikler ved først at læse abstract, for bagefter at
gennemlæse udvalgte artikler. Dernæst har jeg udført en kædesøgning, hvor man tager
udgangspunkt i en allerede kendt artikel. Man ser referencerne igennem og finder nogle, der er
relevante og på den måde lave nogle kæder (Ibid.). Til sidst har jeg søgt efter materiale på VIPportalen, Sundhedsstyrelsen, WHO og Google.
2. Afgrænsning
Der er mange aspekter i denne problemstilling omhandlende patienter i mekanisk ventilation. Som
beskrevet i afsnit 1.2 er sygeplejersken en beroligende og hjælpende faktor i opnåelsen af velvære
(Karlsson et al, 2012). Hvis sygeplejersken kun er til stede i kommunikation med patienten i 0-123
sekunder (Nielsen et al, 2012), kan dette være med til at nedsætte kommunikationen og derved øge
angsten hos patienten i mekanisk ventilation og være skyld i, at han ikke kan forlige sig med
intuberingen (Khalaila 2011). Dette kan medføre en oplevelse af angst (Ibid.), som medfører at
patienten er nødt til at blive sederet, da han ellers kan være til skade for sig selv (Strøm et al, 2012).
Denne sedering kan medføre posttraumatisk stress, da han kan udvikle vrangforestillinger (Jones
2010) og derved kan føle sig truet på livet (Ibid.). Denne posttraumatiske stress kan medføre nedsat
livskvalitet (Landsforeningen for PTSD 2015) for patienten, som ikke kan få opfyldt sine egne
Side 10 af 37
fundamentelle menneskelige behov (Aggernæs 1989). Dette er invaliderende for patienten
(Landsforeningen for PTSD 2015) og er en omkostning for sundhedsvæsenet og samfundet.
I dette projekt, vælger jeg at have fokus på det sygeplejefaglige aspekt og derved det curologiske
perspektiv. Jeg mener, at det er sygeplejersken, der kan gøre en forskel for at stoppe denne
udvikling, ved at undgå at den vågne patient i mekanisk ventilation oplever angst. Dette valg
medfører, at jeg ikke vil have fokus på patientens egne oplevelser uden de står i forbindelse med en
sygeplejerskes handlinger eller de pårørendes perspektiver.
3. Problemformulering
Hvordan understøtter sygeplejersken en angstforebyggende og angstdæmpende kommunikation i
relation til patienten i mekanisk ventilation, for at nedsætte angstoplevelsen hos den vågne patient i
mekanisk ventilation, så man undgår sedering, og derved forebygger posttraumatisk stress?
Side 11 af 37
4. Metode og teori
I følgende afsnit vil jeg redegøre for den valgte videnskabsteoretiske position: hermeneutikken
(Birkler 2011), som jeg har valgt for at opnå forståelse af sygeplejerskens understøttelse af
kommunikation for at nedsætte patienter i mekanisk ventilations oplevelse af angst. Derudover vil
jeg redegøre for valget af litteraturreview til indsamling af empiri (Frederiksen & Beedholm 2013),
Gadamers 4-trins analyse, som jeg benytter mig af i analysen af empiri og til sidst, en præsentation af
teori til analyse af empiri: Kari Martinsens omsorgsteori (Kirkevold 2000) og Eide & Eide’s teori om
kommunikation i relation (Eide & Eide 2007).
4.1. Den videnskabsteoretiske position
I dette projekt har jeg valgt et kvalitativt design, til indsamling af empirisk data, da dette tager
udgangspunkt i at forstå ”bløde” data (Birkler 2011). Projektets problemformulering vil blive
undersøgt ud fra en humanvidenskabelig tilgang, da jeg ønsker at opnå forståelse for den måde
sygeplejerskens understøtter angstnedsættende kommunikation i relation til patienten i mekanisk
ventilation (Ibid.). Hermeneutikken er et redskab til at opnå denne forståelse. Hvorfor den
hermeneutiske position er brugbar til at opnå forståelse, skyldes forståelsens cirkularitet (den
hermeneutiske cirkel). Det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår. Der
består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor hver især kun forstås,
hvis den anden inddrages (Ibid.).
Når man metodisk skal skabe ny viden gennem forståelse, dukker begrebet for-forståelse op. Den
tyske filosof Gadamar beskriver fordommen i for-forståelsen. Vi vil til hver en tid anvende fordomme
og herigennem fortolke verden. Vi gør det på en uvilkårlig måde, hvori vi udlever vores historie og
tradition. Vi besidder til enhver en tid en for-forståelse, der udspringer af den verden, vi sprogligt
bærer med (Ibid.). Vi er kun i stand til at fortolke os selv eller omverdenen på baggrund af vores
horisont, som skabes af tidligere erfaringer og derved for-forståelsen. Der kan ske en horisontal
sammensmeltning, hvis man forstår en tekst, og derigennem opnår ny viden (Ibid.).
Jeg har en forforståelse om at sygeplejerskerne bruger meget italesættelse i plejen for at dæmpe og
forebygge angstoplevelsen hos patienten i mekanisk ventilation, men denne forforståelse vil jeg
lægge til side, så jeg er så åben som muligt overfor ny viden.
4.2. Den anvendte metode samt etiske og juridiske overvejelser
Metoden til indsamling af empiri til projektet, er et litteraturreview, da projektets
problemformulering lægger op til at undersøge litteratur, der allerede eksisterer. Jeg opdagede
Side 12 af 37
gennem min litteratursøgning, at dette er et felt der er forsket meget i (Frederiksen og Beedholm
2013). Jeg vil benytte mig af fremgangsmåden, som er beskrevet i ”Bachelorprojekter for
sundhedsprofessionelle” (Ibid.), da de har delt reviewet op i faser. Først udfører jeg en
litteratursøgning (Glasdam 2013). Derefter består reviewet af to faser, første analysefase: vurdering
og udvælgelse og anden analysefase: udformning af review. I første analysefase, vil jeg vurdere de
fundne artikler ud fra Malteruds guidelines, til vurdering af kvalitative artikler (Ibid.). Dernæst, i
anden analysefase, der har til formål at besvare spøgsmålet i min problemformulering, vil jeg
bearbejde mit materiale til et samlet litteraturreview. Dette sker ved analyse, hvor litteraturens dele
bliver brudt op og samlet ved hjælp at teori. Dette vil jeg uddybe i afsnit 4.3.
Jeg gør mig etiske og juridiske overvejelser før udførelsen at litteraturreviewet. Helsinkideklarationen og etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, herunder forskningsetiske
principper, har til formål at give retningslinjer for en god etisk standard (Glasdam 2013, 1). Jeg
forholder mig til dem, men da jeg bruger eksisterende litteratur, som i forvejen overholder
retningslinjerne, går jeg ikke nærmere ind i det. Derudover, indhenter jeg ikke samtykke, eller får
tilladelse fra den videnskabsetiske komité eller datatilsynet, da jeg ikke skal i kontakt med mennesker
eller skal håndtere personfølsomt materiale (Ibid.). Den litteratur jeg vil bruge i min undersøgelse, vil
jeg blandt andet udvælge på baggrund af, om forfatterne har overholdt gældende etiske principper
og indhentet samtykke inden udførelsen af deres undersøgelser. Dog overvejer jeg mine egne
engelskkundskaber og metodologiske kunnen, da jeg uden tilstrækkelige evner kan fejltolke, og
derved få et forkert indblik i artiklerne. Jeg vurderer mine egne evner til at være tilstrækkelige til at
udføre undersøgelsen. Jeg er klar over at den indsamlede empiri er skrevet til et andet formål, og
derfor ikke har samme formål som dette studie.
4.2.1. Indsamling af empiri
Jeg foretager en systematisk litteratursøgning (Hørmann 2013). I Første figur ses søgeordene brugt
med AND imellem samt hvilke kriterier, jeg har søgt efter. I anden figur ses hvilke databaser, jeg har
søgt i, og hvor mange artikler der var til rådighed med de søgeord og søgekriterier og til sidst, hvor
mange jeg har udvalgt. Jeg læste overskrift på artiklerne, udvalgte på baggrund af dem og læste
dernæst abstract igennem på alle artiklerne. Dette efterlod mig i alt med 12 artikler. Tre af artiklerne
var koncentreret om posttraumatisk stress, tre var koncentreret om følgevirkningerne af at ligge i
mekanisk ventilation, tre var rettet mod musikterapi til patienter i mekanisk ventilation og de sidste
tre var centreret om sygeplejerskers kommunikation til patienter i mekanisk ventilation. Efter
vurdering ud fra Malteruds guidelines (Frederiksen og Beedholm 2013) om vurdering af kvalitative
Side 13 af 37
artikler, falder mit valg på de tre sidstnævnte. Disse vil jeg benytte i mit litteraturstudie, da jeg mener
de er i stand til at svare på min problemformulering.
Reduce anxiety
Mechanical ventilation
OR
OR
Reduce discomfort
Respirator treatment
OR
PubMed:
Cinahl:
0 hits
3 hit
Reduce stress
Awake
Nursing communication
OR
Cochrane:
OR
No sedation
233 hits -->
OR
6 brugbare
The nurse's role
Google:
3 (brugbare) hits
Conscious
Kriterier:
Vestlige lande
Medfører 3 artikler
Sprog: nordisk eller
engelsk
Fra efter 2010
4.3. Analysemetode
I dette projekt, vil jeg benytte mig af Gadamers hermeneutiske 4-trins analyse, da denne analyse
består af flere trin, og man derved kommer hele vejen rundt om den indsamlede empiri (Dahlager &
Fredslund 2008).
1. – trin: Helhedsindtrykket: Det vægtes, at forskeren sætter sin for-forståelse i parentes.
Teksten skal komme til udtryk gennem ordene, så man danner et helhedsindtryk (Ibid.).
2. – trin: Meningsbærende enheder identificeres: Fokus er, konkret hvad teksten siger. Man
skal ikke prøve at finde en dybere mening med udsagnene, men der skal skabes orden af
kategorier (Ibid.).
3. – trin: Operationalisering: Her fokuseres der på, hvordan teksten kan forstås som et svar på
problemformuleringen. Her dannes overensstemmelse mellem kategorier og
problemformuleringen (Ibid.).
4. – trin: Rekontekstualisering: Dette trin omhandler, hvordan teksten kan forstås, som et svar
på problemformuleringen. Fokus er mellem kategorierne og et overordnet tema vil kunne
samle dem. Vi skal se tekstens helhed og kontekst (Ibid.).
Side 14 af 37
4.3.1. Opbygning af analyseafsnit
Jeg vil benytte mig af en induktiv tilgang til at strukturere analysen. Dermed vil temaer vokse ud af
det empiriske materiale (Birkler 2011). Jeg benytter mig af ”Analysesekvens” (Rienecker & Jørgensen
2012), til at opbygge min analyse og dermed vil den forekomme som ”Optakt” ”Materiale”
”Analyse”  ”Vurdering”. Analyse ved ske ved hjælp af Gadamers 4-trins analyse (Dahlager &
Fredslund 2008), som nævnt i afsnit 4.2.
4.4. Anvendt teori til analyse
Som skrevet i afsnit 4.1 om hermeneutik, er mennesket på jagt efter forståelse. Dette er
grundlæggende for enhver læsning af teorier (Kirkevold 2000). Dette bliver også mit udgangspunkt,
når jeg skal analysere teori. For at forstå og forholde sig til andres udsagn af forfatteren bag teorien,
er et tolkningsarbejde nødvendigt (Ibid.). Analyse af teori er derfor en hermeneutisk
fortolkningsproces (Ibid.). Jeg, som læser, er påvirket af min for-forståelse og min horisont, som kan
være forskellig fra forfatterens udgangspunkt. En analyse kan hjælpe mig til at komme ind under
huden på teorien og få en grundig forståelse, men samtidig vurdere teoriens holdbarhed og gør det
lettere at sammenligne (Ibid.).
4.4.1. Kari Martinsen: Omsorgsteori
Kari Martinsen har fremstillet meget sygeplejeteori. Jeg vælger dog kun at benytte mig af Kari
Martinsens omsorgsteori (Ibid.) og en del af det faglige skøn. Martinsen beskriver at:
”omsorg er en grundlæggende forudsætning for al menneskelige liv”
(Kirkevold 2000, s. 185, l. 20).
Martinsen er stærkt inspireret af den danske teolog og filosof, Knud Ejler Løgstrup. Hun tager stor
afstand for den positivistiske opfattelse af virkelighed og erkendelse, som præger samfundet og
sygeplejevidenskaben. Omsorgsteorien repræsenterer en alternativ opfattelse af sygeplejefaget og
sygeplejens vidensgrundlag (Kirkevold 2000).
Den fundamentale betydning i omsorgen er, at mennesker er afhængige af hinanden og træder
ekstra frem, når der opstår sygdom og lidelse. Omsorg er et relationelt begreb, som er et modsvar til
den andens afhængighed. Patientens afhængighed, som forstærkes på grund af hans situation og
tilstand, er og må omsorg være sygeplejerskens værdigrundlag (Ibid.).
Martinsen forbinder omsorgen med kærlighedsbegrebet (Ibid.). Kærligheden tager udgangspunkt i
de spontane livsytringer. Livsytringerne og kærligheden i omsorgen er:
-
Spontane: vi gribes af patientens appel, om at blive taget vare på
Side 15 af 37
-
Formede: de formes af den virkelighed, de udspringer fra
-
Universelle: hører til den menneskelige livs karakteristiske træk
-
Suveræne: de griber ind og ændrer situationen
-
Tavse, uudtalte, skjulte: det er ikke livsytringerne, men handlingerne der er synlige
-
Radikale: de er betingelsesløse
-
Ensidige: udspringer fra den andens appel: den der opfatter appellen, kan ikke stile modkrav
-
Uopfyldelige: på grund af egeninteresse, sociale normer og regler samt situationens
kompleksitet, kan det være svært at give livsytringerne spillerum (Ibid.).
Ud over disse livsytringer består omsorgen i sygeplejen af tre aspekter:
-
Omsorg er et relationelt begreb, der henviser til et nært og åbent forhold mellem to
mennesker
-
Omsorg er et moralsk begreb, forbundet med princippet om ansvar over for de svage
-
Omsorg indebærer udførelsen af konkrete, situationsbetingede handlinger baseret på en
forforståelse af, hvad der er til den andens bedste (Ibid.).
Det faglige skøn, er en stor del af omsorgen. Dette indebærer at sygeplejerskerne via deres erfaring,
kan skille det vigtige fra det uvigtige og hjælpe patienten. Derudover er det faglige skøn en vigtig
faktor for at holde tillid og omsorg i ave, og ikke lade disse blive til formynderi og undladelsessynder
(Martinsen 2006).
4.4.2. Eide & Eide: Kommunikation i praksis
Tom Eide og Hilde Eide (2007) har fremstillet meget teori omkring kommunikation. Jeg vil forholde
mig til deres teori om ”Nonverbal kommunikation”, ”Empati”, som er en del af en forudsætning for
god kommunikation, og til sidst vil jeg beskrive deres teori om ”Kommunikation som proces” (Ibid.)
Eide og Eide (2007) beskriver kommunikation som en proces, som består af budskaber, der sendes
frem og tilbage, samtidig med, at den er personlig. Ens egen perception er en del af denne proces, da
denne er med til at registrere den anden verbalt og nonverbalt. I Nonverbal kommunikation kan vi
fortælle den anden om, hvordan vi oplever situationen og relationen, og den anden kan fortælle
noget om, hvordan han opfatter os og det, vi har sammen. Den vigtigste funktion er at møde den
anden på en bekræftende, opmuntrende og bestyrkende måde og derigennem skabe den tryghed og
tillid, der skal til, for at den anden kan åbne sig og dele tanker og følelser (Ibid.). Evnen til at fortolke
nonverbale signaler, bliver bedre med erfaringen, da de ofte er flertydige og vanskelige at tolke
(Ibid.).
Side 16 af 37
Empati er evnen til at lytte og til at sætte sig i den andens sted, samt at forstå den andens følelser og
reaktioner. Dette er en forudsætning for godt sundhedsfagligt arbejde og specifikt for en
professionel og hjælpende kommunikation (Ibid.). Man kan øge sin empati ved at indstille sig til den
anden på forhånd (tuning in). Det er let at komme til at tro, at man forstår hvad den anden tænker og
føler, mens man i virkeligheden kun ser sine egne forestillinger omkring personen. Man kan efterlade
personen med at føle sig overset, hvis man kun ser sine egne tanker (Ibid.).
5. Analyse
I dette afsnit vil der forekomme en systematisk analyse af den indsamlede empiri med udgangspunkt
i problemformuleringen. Jeg vil, som nævnt i afsnit 4.3, analysere min empiri med Gadamers 4trinsanalyse (Dahlager og Fredslund 2008). Jeg læser empirien igennem, for at skabe et
helhedsindtryk, derefter identificerer jeg de meningsbærende enheder, som jeg organiserer i
kategorier, jeg ser om nogen kan slås sammen, til sidst sammenfatter jeg kategorierne og strukturen
vil blive bygget op af en analysesekvens (Rienecker 2012) som nævnt i afsnit 4.3.1.
5.1. Præsentation af empiri
5.1.1. Promoting Effective Communication for Patients Receiving Mechanical Ventilation
Dette er en artikel fra 2011 udgivet i American Association of Critical Care Nurses (Grossbach et al,
2011). Artiklen har til formål at beskrive hvilke metoder sygeplejersken kan benytte i
kommunikationen med den vågne patient i mekanisk ventilation, for at forbedre plejen (Ibid.).
Forskerne bag denne artikel, benytter sig ikke af deres eget studie, men sammenfatter i stedet
litteratur. Dette er derfor et review. Artiklen henvender sig til plejepersonale af patienter i mekanisk
ventilation, da den indeholder mange forslag til kommunikationsmetoder, som den beskriver i
dybden og samtidig hvordan sygeplejersken på bedst mulig vis, får sat disse ting i spil (Ibid.).
5.1.2. Communication between nurse and patient during ventilator treatment
Denne artikel har til formål at studere, hvordan patienter i mekanisk ventilation oplever
kommunikationen heraf. Dette er et kvalitativt og kvantitativt studie, hvor 22 patienter, som har
været indlagt i mekanisk ventilation, bliver interviewet 3 gange igennem 2 måneder. Samtidig svarer
de på et spørgeskema. Patienternes respektive ansvarlige sygeplejersker, evaluerede
kommunikationen i en sygeplejeprotokol (Wojnicki-Johansson 2001). Studiet resulterede i, at 13 af
de 22 patienter mente, at deres sygeplejerske ikke var i stand til at forstå og derved ikke kunne
Side 17 af 37
imødekomme deres behov. Modsat svarede 19 sygeplejersker, at de havde oplevet en funktionel
kommunikation til deres patienter.
5.1.3. Patients’ reports of health care practitioner interventions that are related to
communication during mechanical ventilation
Denne artikel har til formål at beskrive niveauet at frustration, som er oplevet at patienter i mekanisk
ventilation og konstaterer hjælpen fra metoder, som er brugt at plejepersonalet for at imødekomme
behovet for kommunikation. Studiet er både kvalitativt og kvantitativt. 29 patienter er inkluderet i
studiet, som er ekstuberet inden for 72 timer. Patienterne er blevet interviewet og videofilmet,
hvorefter resultaterne er analyseret ud fra spørgsmål og overordnede temaet (Patak et al, 2004).
5.2. Hovedtemaer
Efter grundig gennemlæsning af empiri, har jeg skabt mig et helhedsindtryk. Derefter har jeg fundet
de meningsbærende enheder, som jeg har organiseret i temaer. Disse temaer har jeg ændret flere
gange og står nu tilbage med 5 forskellige temaer, som vil blive analyseret ud fra relevant teori, fra
enten Kari Martinsen og hendes omsorgteori eller Eide & Eide og deres teori om kommunikation i
relation.
Temaerne består af:
-
Behov for sygepleje
-
Mekanisk sygepleje
-
Verbal kommunikation
-
Nonverbal kommunikation
5.3. Behov for sygepleje
Patienter i mekanisk ventilation, har som alle patienter et behov for omsorg (Kirkevold 2000). I
følgende udsagn, fortæller patienter, som har oplevet at være vågne i mekanisk ventilation:
Patient A udtrykker sig således omkring sin sygeplejerskes væremåde:
”Ved at skabe et støttende og plejende miljø… Det dæmpede virkelig meget af
angsten” (Patak et al, 2004).
Patient B fortæller således om sygeplejerskens støtte:
”Der var altid en omkring mig. Du ved, og jeg havde virkelig brug for hjælp, der var
altid en” (Ibid.).
Side 18 af 37
Patient C fortæller:
”Sygeplejerskerne var professionelle: altid et skridt foran mig” (Wojnicki-Johansson
2001).
Patient D fortæller:
”I bund og grund forstod de (sygeplejerskerne) hvad jeg havde brug for, og de var
opmærksomme på situationen” (Patak et al, 2004).
Og til sidst fortæller patient E:
”Da jeg havde mest brug for at kommunikere, kunne jeg ikke tale og jeg kunne ikke
gøre mig selv forståelig. Jeg følte heller ikke jeg fik muligheden for at optræde som et
individ. Jeg følte at jeg blev dømt ud fra et sæt kriterier til andre patienter. Og, du ved,
det er naturligt. Jeg er ikke en almindelig patient. Jeg er sikker på at ingen er en
almindelig patient” (Patak et el, 2004).
Ifølge Kari Martinsen, må omsorg være sygeplejens værdigrundlag (Kirkevold 2000). Omsorg har
udgangspunkt i patienternes afhængighed og denne forstærkes af deres situation og tilstand (Ibid.).
Tre aspekter skal fremhæves i omsorgen: Omsorgen er et relationelt begreb, som henviser til et
nært, åbent forhold mellem to mennesker. Omsorg er et moralsk begreb, forbundet med principper
om ansvar over for de svage. Til sidst indebærer omsorg, udførelsen af konkrete, situationsbetingede
handlinger baseret på en ”forforståelse” af, hvad der er til den andens bedste (Ibid.). Denne
forforståelse kan også forstås som Kari Martinsens begreb om ”Det faglige skøn”, som handler om at
skelne det vigtige fra det uvigtige og se patientens behov ud fra sin egen erfaring (Martinsen 2006).
Dette faglige skøn er med til at holde omsorgen og tilliden på rette spor, så disse ikke vipper over i
formynderi og undladelsessynder (Ibid.).
Derudover handler omsorg også om, at omsorgudøveren ikke forventer at få noget til gengæld for
ydelsen. Man handler ud fra de spontane livsytringer, som indebærer tillid, håb, kærlighed,
barmhjertighed og talens åbenhed. Disse opstår i relationen mellem mennesker og udspringer af
næstekærlighed. Disse er spontane, formede, universelle, suveræne, tavse, radikale, ensidige,
uopfyldelige. Hvis de spontane livsytringer ikke kommer spontant, skal mennesket slå norm-moralen
til. Dette indebærer, at man skal opføre sig som om man elskede sin næste, selvom man ikke gør det
(Kirkevold 2000).
Side 19 af 37
I disse ovenstående citater fra vågne patienter indlagt i mekanisk ventilation, ser jeg at de fleste
sygeplejersker handler efter omsorg. Disse patienter har været i en svær situation og tilstand, så
deres afhængighed er forstærket (Kirkevold 2000). Sygeplejerskerne har skabt et nært og åbent
forhold, som ses i patient B’s udsagn om en sygeplejerske der altid var der og derved har hun handlet
relationelt. Derudover handler sygeplejerskerne ud fra moralen og ser deres ansvar over for disse
patienter, og derved formår at skabe et støttende og plejende miljø, der gør ham mindre angst, som
patient A beskriver. Til sidst beskriver patient C at sygeplejerskerne var professionelle, og dette tolker
jeg til at dække over de konkrete og situationsbetingede handlinger. Sygeplejerskerne har handlet ud
fra deres forforståelse og herved udført konkrete situationsbetingede handlinger, som har været det
bedste for patienten (Ibid.). Det faglige skøn har været i spil, som viser sig i patient C’s udsagn
omkring at han følte, at sygeplejerskerne altid var et skridt foran ham (Martinsen 2006). Det er
foregået hvis sygeplejersken, ved hjælp af sin erfaring, på forhånd overvejer, hvad denne patient har
behov for, og hvad han føler. Det samme er foregået i patient D’s tilfælde, hvor han beskriver, at han
føler, at sygeplejerskerne forstod, hvad han havde brug for, og at de var opmærksomme på hans
behov. Det kan dog ikke lykkes hver gang, som i tilfældet hos patient E, hvor han følte sig behandlet
ud fra et sæt kriterier til andre patienter. Dette sæt kriterier som patient E beskriver, kan stamme fra
sygeplejerskens faglige skøn, da hun kan glemme patienten bag (Martinsen 2006). Derudover, kan
dette sæt kriterier, som patient E beskriver, skyldes, at sygeplejersken ikke handler empatisk (Eide &
Eide 2007), men skaber sin egen forståelse af virkeligheden i stedet for patientens (Ibid.). Dette vil
jeg uddybe nærmere i afsnit 5.4.
Hvis sygeplejersken har følt en næstekærlighed, vil livsytringerne slå til, da hun er grebet af den
andens appel om at blive taget vare på (Kirkevold 2000). Livsytringerne former sig efter den andens
virkelighed, og hører til hendes karaktertræk som menneske. De griber ind og ændrer situationen og
medfører handlinger, som patienten kan mærke. Sygeplejersken kan ikke fremtvinge dem, og ikke
kræve noget igen. Hvis ikke sygeplejersken oplever en næstekærlighed overfor patienten, slår hun
norm-moralen til, og patienten får derfor en behagelig oplevelse af en sygeplejerske, som skaber
tillid, frembringer et håb hos patienten, giver kærlighed, udviser barmhjertighed og skaber en åben
tale (Ibid.). Patient B, fortæller, at han har oplevet, at der altid var en sygeplejerske tilstede. Jeg
opfatter, at denne sygeplejerske, har udviklet en næstekærlighed til denne patient og giver ham
nærvær, har skabt en tillid mellem dem. Denne tillid er skabt af sygeplejerskens engagement for
patienten, men i trit med sit faglige skøn, sørger hun for, at denne handling ikke bliver til
undladelsessynder og formynderi (Martinsen 2006).
Side 20 af 37
5.4. Mekanisk sygepleje
Nogle gange er forholdet mellem den vågne patient i mekanisk ventilation og sygeplejersken,
problematisk. I det følgende, vil nogle patienter fortælle om forhold til sygeplejersker hvor de føler
hun har virket mekanisk, uprofessionel og uempatisk.
Patient F fortæller således:
”Sygeplejerskerne er fantastiske, men et par af dem udviser ikke empati”
(Wojnicki-Johansson 2001)
Patient G fortæller om nogle sygeplejerskers væremåde, som han har mødt under sin indlæggelse:
”Nogen sygeplejersker var mekaniske, upersonlige, uopmærksomme og fraværende”
(Patak et al, 2004).
Derudover fortæller patient H om sin oplevelse:
”Sygeplejerskerne var mekaniske. De var ikke professionelle. De overvejer ikke engang
at give dig et stykke papir” (Ibid.).
Til sidst fortæller patient I:
”Sygeplejerskerne, nogle af dem, var onde. De gider ikke gøre det du vil ha’ de skal
gøre. De vil altid gøre det de selv vil gøre.” (Ibid.).
Tom Eide og Hilde Eide (2007) beskriver, at empati, fagkundskab og målorientering er en triade af
forudsætninger for god kommunikation mellem hjælper og bruger og er en del af en professionel
omsorgsrelation (Eide & Eide 2007). Jeg vil have fokus på ”empatien”. Empati er evnen til at lytte og
til at sætte sig i den andens sted samt at forstå den andens følelser og reaktioner. Empati er en
forudsætning for godt sundhedsfagligt arbejde og specifikt for en professionel og hjælpende
kommunikation (Ibid.). Man kan øge sin empati ved at indstille sig til den anden på forhånd (tuning
in). Rent praktisk kan der være informationer der bør opfriskes og mentalt kan det indebære at
tænke over et par spørgsmål: f.eks. ”Hvilke tanker og følelser kan den anden have i forbindelse med
denne situation” eller ”Hvilke tanker og følelser kan den anden have i forbindelse med at modtage
hjælp”. Det er let at komme til at tro, at man forstår, hvad den anden tænker og føler, mens man i
virkeligheden kun ser sine egne forestillinger omkring personen. Man kan efterlade personen med at
føle sig overset, hvis man kun ser sine egne tanker (Ibid.).
Sygepleje foregår altid i en relation (Martinsen 2006). Man kan forholde sig til hinanden på to
Side 21 af 37
forskellige måder: (den ikke foretrukne) man går ud fra sig selv som centrum, og opfatter alt der sker
omkring én, som noget man selv kan påvirke (Ibid.). Den anden metode (den foretrukne) går ud på at
man ikke kun er sig selv. Man er altid i relation med en anden: ”Forviklet med hinanden” (Ibid.).
Sygepleje er omsorg, fordi sygepleje altid foregår i en relation. Sygeplejersken får et indtryk af
patienten, og det må hun handle efter til den andens bedste. Og når sygeplejersken handler på
denne måde, viser hun omsorg (Ibid.).
I de foregående citater ser jeg flere patienter, som udtrykker frustrationer over de sygeplejersker, de
har oplevet under deres indlæggelse på en intensiv afdeling mens de har været i mekanisk
ventilation. Empatien har ikke været til stede og dette ses i patient I’s beskrivelse, hvor
sygeplejersken ikke gider gøre, det han vil, kun det hun selv vil. Jeg opfatter at denne sygeplejerske
ikke har brugt sin evne til at lytte til patienten og derved ikke sætte sig ind i hans sted og prøve at
forstå hans følelser. Dette har medført, at der ikke er blevet skabt en professionel og hjælpende
kommunikation (Eide & Eide 2007). Derudover kan, ifølge Kari Martinsen, ”vippen” med omsorg og
tillid været tippet og i stedet blevet gjort til formynderi på baggrund af en ligegyldighed fra
sygeplejerskens side (Martinsen 2006). Patient H nævner at hans opfattelse er, at sygeplejerskerne er
mekaniske og uprofessionelle. Årsagen hertil kan bunde i, at sygeplejersken ikke har tunet in på
patienten i forvejen for at overveje, hvad lige netop denne patient føler og tænker. I stedet skaber
sygeplejersken sin egen opfattelse af patienten, som det ligeledes kan være foregået for patient G og
F, da de alle i mere eller mindre grad er blevet overset, da de ikke har fået stillet de behov, de har
haft. Jeg opfatter således ikke at sygeplejerskerne ikke har været sig uempatiske med vilje, men
nærmere, har de troet at de handlede efter patienternes eget bedste. De har prøvet at se det fra
patientens side, men er kommet til at se deres egne forestillinger omkring patientens behov (Eide &
Eide 2007). Ifølge Kari Martinsen, kan sygeplejersken have fuldt den ”ikke foretrukne”-måde i
relationen med patienten. Hun har derfor sat sig selv i centrum i stedet for at se sig selv i en relation
med andre mennesker og de bliver derved ikke forviklet med hinanden (Martinsen 2006). Den
manglende relation påvirker omsorgen og derved sygeplejen (Ibid.).
5.5. Den manglede verbale kommunikation
Når der ikke er mulighed for en direkte verbal kommunikation, bliver der brugt forskellige alternative
kommunikationsmetoder, for at kommunikere med patienten i mekanisk ventilation (Grossbach et
al, 2011). I studiet beskrevet i 5.1.2, fortæller 10 ud af 22 interviewede patienter, at de havde brugt
papir og blyant i kommunikationen og 32 % foretrak dette (Wojnicki-Johansson 2001).
Mundaflæsning/mimen var brugt til 12 ud af 22 patienter og ja/nej-spørgsmål var brugt til 10 ud af
Side 22 af 37
22 patienter (Ibid.). Den sidstnævnte er en vigtig metode til at forstå patienternes behov, da de kan
svare på konkrete spørgsmål ved at nikke eller ryste på hovedet (Grossbach et al, 2011). ABC-tavler
er brugt til 3 ud af 22 patienter i mekanisk ventilation, men nogle patienter oplyste, at de var
mangelfulde, da de blandt andet ikke indeholdt alle bogstaver, og det derudover kræver, at man har
kræfter til det (Wojnicki-Johansson 2001). På trods af disse metoder, føler mange patienter i
mekanisk ventilation, sig misforståede (Grossbach et al, 2011). Følgende vil jeg fremstille citater fra
patienter, der har oplevet at været vågne i mekanisk ventilation, omkring hvordan de har oplevet
brugen af de anderledes verbale kommunikationsmetoder i stedet for verbal kommunikation:
Patient J fortæller:
”Træt, når det gik op for mig at de (sygeplejerskerne) ikke forstod” (WojnickiJohansson 2001).
Patient K fortæller:
”De (sygeplejerskerne) prøvede meget at forstå hvad jeg sagde… og gættede…
Gættede meget. Gættede meget. Og det gik meget godt” (wojnicki.).
Patienter L fortæller:
”Mine tanker var ikke deres tanker. Det var frustrerende. Du fik aldrig nogen hjælp. De
(Sygeplejerskerne) gik ud og legede et spil, hvor jeg tændte lyset og de slukkede det.
Sådan fortsatte det. Til sidst gad jeg ikke mere, og besluttede mig for at vente til det
blev morgen, til vagtskiftet.” (Ibid.).
Eide og Eide (2007) beskriver kommunikation som en proces. Kommunikationen i relationer er oftest
dynamisk. Kommunikationen består ikke kun af budskaber, der sendes frem og tilbage, men er også
personlig, hvilket blandt andet indebærer kontakt, følelser, magt, tillid, respekt og gensidig
forståelse. Det er ikke kun det, der siges, men også måden det siges på, der afgør, hvordan man
oplever situationen, hvor god kontakten bliver, og hvorvidt vi opfatter den andens behov, ønsker og
ressourcer. Ens egen perception er en del af kommunikationsprocessen: I mødet med den anden
person, kan vi registrere en mængde indtryk, som er formidlet verbalt og nonverbalt. Vi modtager
det, den anden siger, hører den andens stemme, ser hans mund, ansigtsudtryk, kropsholdning og
bevægelser. Denne informationsmængde bør begrænses, sorteres og organiseres til
meningsbærende helheder og her har opmærksomheden en vigtig funktion. Ofte fokuserer vi på
noget på bekostning af noget andet. Meget information forkastes, allerede før det når vores
Side 23 af 37
bevidsthed. Udvælgelsen af indtryk, er ikke tilfældig: de påvirkes af præferencer, interesser, behov,
følelser, erfaringer, kundskaber og forventninger. Vi har en tendens til at se det, vi ønsker at se og
perceptionsprocessen indebærer derfor en spontan fordrejning af virkeligheden.
Kommunikationen er dynamisk, fordi den består af budskaber, der sendes frem og tilbage gennem
verbal og nonverbal kommunikation. Det er nødvendigt, at overveje hvordan den manglende verbale
kommunikation påvirker disse budskaber. Citatet fra patient J, viser tydeligt, at den manglende
verbale kommunikation, gør en forskel. Det er svært for sygeplejerskerne at forstå, hvad de vågne
patienter i mekanisk ventilation mener, og dette gør i dette tilfælde patienten ”træt”. Det samme
foregår for patient L. Han føler sig meget misforstået og kan ikke udtrykke sig, så sygeplejersken
forstår ham, og i stedet føler han sig nødsaget til at vente til næste vagtskifte, for at få kommunikeret
sine behov, hvis han har mere held med disse sygeplejersker. Altså går der noget tabt, når man ikke
kan sige tingene direkte.
Disse udsagn fra patienterne viser at de har følt en manglende forståelse fra de sygeplejersker, de
har mødt i plejen, mens de var indlagt i mekanisk ventilation. Sygeplejerskerne har mødt patienten
anderledes end patienten havde behov for. De budskaber, der gennem ja/nej-spørgsmål, papir,
mimen, mundaflæsning, ABC-tavler osv., er sendt frem og tilbage mellem sygeplejersken og
patienten, er blevet påvirkede af sygeplejerskens perception. Hendes perception har opfattet
patientens verbale og nonverbale kommunikation, men de enheder, som har været essentielle for
patienten, er blevet sorteret fra i sygeplejerskens perception på bekostning af noget andet. Hendes
opmærksomhed har ikke været nok skærpet til at være opmærksom på dette og derfor er dette
hændt. Sygeplejerskens præferencer, interesser, behov, erfaring, kundskaber og forventninger har
påvirket perceptionsprocessen og dette er derved gået ud over kommunikationsprocessen, og derfor
har sygeplejersken ikke opfattet patientens behov, som han mente det. Sygeplejerskens
opmærksomhed har måske i stedet været for koncentreret om at finde det specifikke i stedet for at
se hans behov og ønsker.
I sådan et tilfælde har sygeplejersken, følge Kari Martinsen, ikke været i stand til at benytte sig at sit
faglige skøn. Hvis dette havde været tilfældet, havde hun, på baggrund af sine tidligere erfaringer,
haft en mulighed for at forstå, hvad for eksempel patient L kunne tænke sig. Sygeplejerskerne kan
glemme det faglige skøn fordi en stor del af sygeplejen udelukkende handler om at sætte sig mål og
få opnået disse. Derved går det humanistiske i glemmebogen og tilbage bliver en sygepleje uden
omsorg for den egentlige patient (Martinsen 2006).
Side 24 af 37
5.6. Nonverbal kommunikation
60 % af sygeplejersker benytter sig af anderledes kommunikation til patienter i mekanisk ventilation
end den verbale kommunikation (Wojnicki-Johansson 2001). Kropssprog og berøring var brugt hos 17
ud af 22 patienter og 54 % foretrak denne metode (Ibid.).
Patient M fortæller således om en oplevelse omkring en sygeplejerskes berøring:
”Det var dejligt at mærke at hun (sygeplejersken) var tæt på mig når hun tog min
hånd. Det hjalp” (Ibid.).
Patient N fortæller:
”Én gik altid ud og ind uden at se på mig når vi talte” (Ibid.).
Nonverbal kommunikation er et responderende sprog (Eide & Eide 2007). Gennem dette kan vi
fortælle den anden om, hvordan vi oplever situationen og relationen og den anden kan fortælle
noget om, hvordan han opfatter os, og det vi har sammen. Den vigtigste funktion er at møde den
anden på en bekræftende, opmuntrende og bestyrkende måde og derigennem skabe tryghed og den
tillid, der skal til for, at den anden kan åbne sig og dele tanker og følelser (Ibid.). Nonverbale signaler
er ofte flertydige og vanskelige at tolke. Evnen til at observere og fortolke nonverbale signaler,
varierer særligt med erfaringen. Der er forskellige kanaler for nonverbale udtryk. Heriblandt
ansigtsudtryk, som er et vigtigt hjælpemiddel til at få informationer om den andens følelser og
reaktioner, vi ellers ikke ville få (Ibid.). Dette skyldes at ansigtet indeholder mimikken, som er skabt af
ansigtsmusklerne (Den store Danske 2015). Derudover er en anden vigtig kanal øjenkontakt. Som et
gammelt ordsprog siger ”øjnene er sjælens spejl”. At blive set og spejlet, i både bogstavelig og
overført betydning, er grundlæggende og almenmenneskelige behov. Hvis blikket ikke er rettet mod
den man taler til, kan han føle sig overset og det er svært at opfatte ansigtsudtryk uden at se. Til sidst
vil jeg nævne berøring. Dette er en stærkt ladet form for kontakt. Undersøgelser viser at patienter
sætter stor pris på at blive holdt i og blive taget på, specielt når de er meget dårlige. Berøringen kan
føre patienten og sygeplejersken nærmere hinanden på kort tid og kan hjælpe til at formidle kontakt,
sympati og omsorg (Eide & Eide 2007).
Gennem nonverbal kommunikation kan sygeplejersken opnå en forståelse af patienten i mekanisk
situation og hvordan han opfatter denne relation de har sammen (Eide og Eide 2007). Hvis
sygeplejersken ikke imødekommer den nonverbale kommunikation, kan hun ikke i samme grad
etablere tryghed og opnå tillid fra patienten i mekanisk ventilation, og derved lader patienten ikke
Side 25 af 37
sine tanker og følelser komme til udtryk. Når sygeplejersken ikke ser patienten i øjnene, som patient
N beskriver var tilfældet, får patienten ikke stillet sit almenmenneskelige behov for spejling og han
ender derved med at føle sig overset (Ibid.). Sygeplejersken kan samtidig ikke opnå forståelsen for
patientens følelser, da det er igennem øjnene hun ser dette i hans sjæl. Patient M, som bliver fysisk
berørt af sygeplejersken, oplever at dette kan medvirke til dannelsen af en god relation mellem
patienten i mekanisk ventilation og hans sygeplejerske. Sygeplejersken udtrykker herved, at hun har
forståelse og medfølelse for ham, og at hun er der for at støtte og trøste ham (Ibid.).
Patient M oplever, at sygeplejerskens spontane livsytringer springer frem, og dermed udviser
sygeplejersken kærlighed til patienten, og hun kan slet ikke lade være med at tage hans hånd
(Kirkevold 2000).
6. Diskussion
I det følgende vil der forekomme en redegørelse vedrørende gyldigheden og pålideligheden i dette
studie. Jeg vil redegøre for denne undersøgelses gyldighed ved at gennemgå studiet i fire termer:
troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens (Guba 1981). I følge Kvale & Brinkmann
(2009) bør en kvalitativ undersøgelses, validering, ske gennem alle undersøgelsens faser. Dette
indebærer valg af emne, metode og gennemførelsen af den endelige rapportering, derfor vil jeg
kritisk diskutere studiets faser samt analysens fund.
6.1. Vurdering af gyldighed og pålidelighed
6.1.1. Troværdighed
Der er i studiet ikke benyttet nogen form for metodetriangulering. De udvalgte artikler til
litteraturreview er dog både kvalitative og kvantitative. Dette kan øge troværdigheden. Derudover er
der ikke benyttet nogen forskertriangulering, og derved kan min forforståelse påvirke dette produkt,
da der ikke har været flere til at bearbejde empirien. Projektet benytter sig af teoritriangulering, som
kan øge projektets troværdighed, da der på denne måde inddrages flere perspektiver til analyse af
den indsamlede empiri.
6.1.2. Overførbarhed
Herunder benytter Kvale (2009) sig af begrebet pragmatisk validitet. Dette indebærer at sikre hvor
konteksten, de citater der er brugt i studiet, kommer fra (Kvale 2009). Dette har dette studie ikke
haft stor mulighed for, da jeg ikke selv har set konteksten. Jeg kender kun citaterne gennem den de
indsamlede forskningsartikler.
Side 26 af 37
6.1.3. Konsistens
Konsistensen indebærer at læseren kan følge tankegangen og stringensen i studiet. Jeg mener, der er
en sammenhæng, og at jeg forklarer mine tankeprocesser. Jeg har vist, at der er overensstemmelse
gennem forskningsspørgsmålet, metode, analyse, fund og konklusion.
6.1.4. Transparens
Jeg har forsøgt at lægge min forforståelse til side under udarbejdelse af dette projekt, men det er
ikke muligt at gøre projektet helt transparent, da mit køn, alder, profession og erfaring vil spille ind i
den måde jeg tænker på og vælger at udføre projektet på.
6.2. Kritik af sygeplejefaglig problemformulering
Under udarbejdelsen af den sygeplejefaglige problemstilling og den sygeplejefaglige
problemformulering, har jeg haft en for-forståelse af at sygeplejersken understøtter konkret
kommunikation til patienten i mekanisk ventilation. Derfor lægger denne sygeplejefaglige
problemformulering op til den konkrete kommunikation, der foregår mellem sygeplejersken og
patienten i mekanisk ventilation. Der er ikke plads til andre udfoldelser, som kan blive brugt i plejen
til at nedsætte angstoplevelser hos patienter i mekanisk ventilation. Dette projekt, kan lægge op til
en videre udbygning på, hvordan man for eksempel benytter musikterapi eller patientdagbøger, som
angstdæmpende metode til vågne patienter i mekanisk ventilation. Derudover kunne dette studie
have undersøgt sygeplejerskernes oplevelser og holdninger omkring den kommunikation, der bliver
brugt, eller indebære et patientologisk perspektiv i stedet for et curologisk perspektiv.
6.3. Kritik af metode
Studiets problemformulering lægger op til andre kvalitative metoder end det valgte litteraturreview.
Jeg kunne med fordel benytte mig af et semistruktureret interview, til indsamling af empiri (Glasdam
2013, 2). Denne form for videnskabsteori, der lægges til grund for denne metode bunder i den
hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Som beskrevet i afsnit 4.1 har hermeneutikken fokus på
at forstå. Dette sker gennem forforståelse, som er den forståelse, der går forud for selve forståelsen.
Selvom vi fortolker et objekt ud fra den samme beskrivelse, sker det stadig på baggrund af
forforståelse (Birkler 2011). Fænomenologien undersøger forståelse af det bevidsthedsindhold, som
opleves af det andet menneske (Ibid.). Det er her ikke afgørende at fokusere på den menneskelige
bevidsthed som enten subjektiv eller objektiv, men derimod at undersøge den måde, hvorpå
bevidstheden viser sig som en relation til noget (Ibid.). Fordelen ved at benytte det
semistrukturerede interview kan give adgang til at forstå sygeplejerskernes kommunikation til
patienter i mekanisk ventilation og samtidig undersøge hvorfor de kommunikerer som de gør i
Side 27 af 37
relation til denne patientgruppe. Derudover er det muligt at se informantens udtryk og kropssprog,
som giver et endnu mere nuanceret billede til den indsamlede empiri, som der ikke er mulighed for i
et litteraturreview.
Det havde været en fordel hvis jeg havde kunnet finde flere videnskabelige artikler til dette
litteraturreview, for at have adgang til flere udtalelser fra patienter og sygeplejersker. Én af de tre
artikler, viste sig ikke at være så brugbar, da den indeholdt flere statistiske udsagn end citater fra
patienter, som er det, jeg mest har bygget analysen på. Dette er endnu en årsag til at benytte en
anden metode i stedet. Jeg oplevede, at jeg havde forventet af finde flere videnskabelige artikler end
jeg gjorde. Derfor er kun én af de tre benyttede artikler fra en tidsperiode, hvor der ikke bruges
sedering.
6.4. Kritik af anvendt teori til analyse
Kari Martinsens omsorgsteori kan fungere som en sygeplejefilosofi, da den er klart beskrevet og
omfatter en præcis beskrivelse af, hvordan man bør forstå og nærme sig patienter. Teorien er med til
at fremme refleksionen hos sygeplejersker, da den giver et klart billede af hvilke betingelser der,
efter forfatterens mening, skal være til stede for at sygepleje kan kaldes omsorg. Teorien har dog
svært ved at stå alene, da den ikke beskriver noget om konkrete sygeplejeopgaver og situationer.
Teorien er relevant for alle patientgrupper, men især for de hjælpeløse og passer derfor godt i denne
sammenhæng.
Eide & Eide’s teori om kommunikation kan godt stå alene, da den indeholder meget konkret
sygepleje i specifikke kommunikative situationer. Til gengæld indeholder denne teori ikke meget
refleksion fra deres side. Dette kan medføre at jeg i analysen, kommer til at anvende deres teori som
endegyldig. Dog anser jeg denne teori for absolut brugbar til dette studie.
Jeg kunne med fordel have benyttet mig af en anden teoretiker, til at analysere den indsamlede
empiri ud fra studiets problemformulering. En af de teoretikere jeg kunne have benyttet mig af, er
Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske forholdet (Kirkevold 2000). Denne teori bygger på
at der, for at opnå mål i sygeplejen, må opnås at begge parter når ud over egne roller og begynder at
se og forholde sig til hinanden som individer. Dette foregår i en interaktionsproces og er delt op i
flere faser, som består af ”det indledende møde”, ”synliggørelse af personlige identiteter” og til sidst
”empati”. Fordelen ved at benytte denne teori var, at se på forholdet mellem sygeplejersken og
patienten i mekanisk ventilation, for bedre at kunne forstå kommunikationen (Ibid.).
Side 28 af 37
6.5. Diskussion af analysens fund
Patienterne udtrykker, at de har et stort behov for en omsorgsfuld og nærværende sygeplejerske.
Sygeplejerskerne arbejder efter de Sygeplejeetiske Retningslinjer (Sygeplejeetisk Råd 2014). De
sygeplejeetiske retningslinjer har til formål at vejlede i forhold til etiske dilemmaer inden for
sygeplejerskens virksomhedsområder, der består af ”at lede sygepleje”, ”at udøve sygepleje”, ”at
udvikle sygepleje” og ”at formidle sygepleje” (Ibid.). De sygeplejeetiske grundværdier en
sygeplejerske kan medtænke, drejer sig om, at sygeplejersken har et ansvar for at yde omsorg med
hensigten, at patienten skal opleve velvære. Velvære indebærer at patienten skal føle sig godt tilpas
og dækker over både kort følelse af lettelse til langsigtet sundhed (Ibid.). Sygeplejerskens ansvar er
både fagligt, personligt, etisk og æstetisk i forhold til de patienter, hun har. Der udspiller sig en
omsorg i relationen mellem patienten og sygeplejersken og drejer sig om næstekærlighed (Ibid.). For
at opnå en god relation til den vågne patient i mekanisk ventilation, bør sygeplejersken medtænke
næstekærligheden.
Patienterne udtrykker, at de oplever mange sygeplejersker, som ikke er empatiske og virker
mekaniske og uprofessionelle. I et studie omkring barrierer i kommunikation mellem patient og
sygeplejerske fra 2014 (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2014), beskrives der, at kulturen
på afdelingen kan skabe en følelse hos patienten af ikke at blive set. Stemningen smitter såvel også af
på patienterne. Derudover oplever mange patienter at sygeplejerskerne mangler empati, og
patienterne derved ikke føler sig set og hørt (Ibid.). Mange patienter oplever, at sygeplejerskerne
ikke tager ansvar for forkerte beslutninger og ikke siger ”undskyld” eller ”det ved jeg ikke”.
Derudover er sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale underlagt stor travlhed, og derfor er
der ikke tid til den ønskede patientkontakt, hvilket kan skabe at personalet opleves som mekaniske
(Ibid.)
Den manglende verbale kommunikation påvirker patienterne i mekanisk ventilation i høj grad.
Samme ovenstående undersøgelse, viser at der ofte er mange barrierer i kommunikationen (Ibid.).
Dette ses også hos patienter i resten af sundhedssystemet, som har bibeholdt deres verbale
kommunikation. En af grundende til at den manglende verbale kommunikation fejler, kan være at
patienterne i mekanisk ventilation og sundhedspersonalet ikke har forventningsafstemt før eller i
starten af indlæggelsen. Dette kan skyldes to forskellige ting: patienten er indlagt akut, og der har
ikke været mulighed for at nå at forventningsafstemme. Ellers også har der fra personalets side ikke
været tid til at sætte denne patient ordentlig ind i tingene, og høre hvad hans ønsker for opholdet må
Side 29 af 37
være (Ibid.). Hvis der ikke har været en forventningsafstemning, har der formegentlig heller ikke
været mulighed for at introducere til de former for kommunikation, der er mulighed for.
Den nonverbale kommunikation er vigtig for at patienten føler sig set og hørt og derved kan føle sig
mere tryg. En artikel fra ”Sygeplejersken”, beskriver, at der er påvist en sammenhæng mellem den
patientcentrerede nonverbale kommunikation og det kliniske udbytte, såsom smertereduktion,
mindre ubehag og bedre psykisk velbefindende. Stemmelejet betyder meget for, om det andet
menneske føler sig anerkendt og respekteret (Ammentorp et al, 2009). Muligheden for at sætte ord
på følelser kan formindske aktiviteten i patientens følelsescenter og derved reducere angst og vrede
(Ibid.).
7. Konklusion
Følgende er en sammenfatning og konklusion af analysens fund på baggrund af den valgte
sygeplejefaglige problemformulering:
”Hvordan understøtter sygeplejersken en angstforebyggende og angstdæmpende
kommunikation i relation til patienten i mekanisk ventilation, for at nedsætte
angstoplevelsen hos den vågne patient i mekanisk ventilation, så man undgår
sedering, og derved forebygger posttraumatisk stress?”
Patienterne i mekanisk ventilations afhængighed er forstærket på grund af deres situation. Dette
medfører at sygeplejersken, gennem omsorg, skaber et nært og åbent forhold. Hun ser sit ansvar for
patienterne og skaber et støttende og plejende miljø, der gør patienten mindre angst.
Sygeplejerskerne er professionelle i deres omsorg både mentalt, psykisk og i de situationsbetingede
handlinger, som de skaber ud fra deres forforståelse, hvor de ser hvad der er det bedste for
patienten i situationen. Dette indebærer også det faglige skøn, hvor sygeplejersken, på baggrund af
sin erfaring, prøver at være et skridt foran og overveje, hvad patienten har behov for og føler. Hvis
ikke sygeplejersken overvejer dette, kan patienten føle sig som ”en i mængden” af patienter. Hvis
sygeplejersken ikke handler empatisk, kan dette også forekomme eller forstærkes, da sygeplejersken
skaber sin egen forståelse af virkeligheden. Mange patienter på hospitaler, oplever denne manglende
empati, som medfører at patienten ikke føler sig hørt og set. Sygeplejersken skal sætte sig i
patientens sted og prøve at forstå hans følelser gennem tuning in, hvor hun overvejer hvad denne
patient måske kan tænke og føle. Sygeplejersken skal se sig selv i relation til denne patient.
Sygeplejerskens næstekærlighed kan skabe tillid, håb, kærlighed og barmhjertighed, men dette kan
Side 30 af 37
vende og blive til formynderi på grund af ligegyldighed. Sygeplejersken handler efter de etiske
retningslinjer og gennem dem, prøver sygeplejersken at opnå velvære gennem omsorg og derved
dæmpe angsten. Der bliver brugt flere former for kommunikation: blandt andet papir/blyant og
ja/nej-spørgsmål, hvor budskaber er blevet sendt frem og tilbage mellem patient og sygeplejersken.
Sygeplejersken kan dog komme til at frasortere vigtige budskaber fra patienten gennem sin
perception, da hendes fokus er på noget andet. Det er vigtigt, at sygeplejersken har opmærksomhed
på dette, så hun kan se alle budskaberne. Sygeplejersken bør lægge mål for patienten til side, og i
stedet se ham. En god forventningsafstemning, kan øge patientens tillid til sygeplejersken og en god
introduktion i de forskellige kommunikationsmetoder kan gøre dem nemmere for patienten at
benytte. Den nonverbale kommunikation er vigtig til at nedsætte patientens angst. Sygeplejersken
bør derfor være opmærksom på, hvad hun udsender af signaler og hvilke signaler der kommer fra
patienten. Den nonverbale kommunikation, kan hjælpe sygeplejersken til at opnå en forståelse af
patienten og give hende indblik i hvad han opfatter, så hun kan hjælpe ham. En stor del af den
nonverbale kommunikation er berøring og øjenkontakt. Sygeplejersken bør derfor medtænke dette i
sin pleje af patienten i mekanisk ventilation, da det skaber tryghed og tillid.
8. Perspektivering
Der vil i følgende afsnit være en udfoldelse og en perspektivering af studiets resultater i forhold til et
af sygeplejerskernes fire virksomhedsområder: at formidle. Jeg vil beskrive hvordan man kan
implementere dette på intensive afdelinger og hvad problemstillingerne herved kan være.
Begrebet kvalitet indebærer de samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger
ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede behov og forventninger. Kvaliteten i dette
studie drejer sig om den bevidste kommunikation til den vågne patient i mekanisk ventilation. Der
findes seks overordnede værdier i kvaliteten, som omhandler: Effekt, omkostningseffektivitet,
patientfokus, patientsikkerhed, lighed og rettidighed (De Danske Regioner 2012).
Kvaliteten i sundhedsvæsenet bliver udtrykt således af de Danske Regioner:
”God kvalitet koster ikke nødvendigvis ekstra, men det gør dårlig kvalitet. Kvalitet er
ikke bare mere af det hele. Det handler om, at indsatsen skal nytte, og at det er de
rigtige behandlinger, der foretages. Det handler om, at man gør det rigtige første gang,
og at man hellere forebygger end behandler. Det handler også om, at der er
Side 31 af 37
sammenhæng i indsatsen, og at man ser behovene hos patienter og pårørende”
(De Danske Regioner 2012, side 7)
Dette citat udtrykker at man hellere skal ”forebygge end behandle” og at sundhedsvæsenet derved
kan få mere og bedre behandling for pengene, det vil både være til gode for patienten og samfundet
(Ibid.). Dette gælder også i tilfældet med nedbringelsen af posttraumatisk stress, det skal ikke
behandles, snarere forebygges.
Når man vil kvalitetsudvikle, taler man om de samlede aktiviteter og metoder, der har til formål
systematisk og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats inden for de
eksisterende rammer af den etablerede viden (Jensen & Uhrenfeldt 2009). Aktiviteterne indebærer
en kvalitetsvurdering af praksis, en kvalitetssikring og til sidst kvalitetsmonitorering. Man kan benytte
sig af kvalitetscirklen, som opleder kvalitetsudviklingsprocessen i fire dele: Plan, Do, Study, Act (Ibid.).
Disse fire trin vil jeg råde ledere på intensive afdelinger, som oplever at patienter i mekanisk
ventilation oplever angst, at benytte i kvalitetsudviklingen af deres afdeling, da det kan give et
overblik over hvor i processen man befinder sig og, hvad det næste skridt er.
De sygeplejefaglige ledere bliver nødsaget til at undersøge de betingelser der er til stede på
afdelingen, med hensyn til at planlægge strategier for uddannelse, deltagelse i forskningsaktiviteter
og implementering af forskning, for at muliggøre at sygeplejerskerne føler sig rustet til at holde sig
opdaterede på den nyeste forskning (Nielsen & Pedersen 2008). Med sygeplejefaglige ledere, menes
der, den ledende oversygeplejerske og afdelingssygeplejersken. Med begrebet at lede menes, en
person der går foran, viser vej eller står i spidsen for noget (Jensen & Uhrenfeldt 2009).
Ifølge Egerod & Hansen (2006), er videnskabelige artikler den mindst anvendte kilde hos
sygeplejersker. Der bruges ofte personlige erfaringer, kollegaer, bøger og læring fra uddannelsen til
at formidle sygepleje. Det skyldes, at de videnskabelige artikler ikke er nemt tilgængelige, de er ikke
nemme at forstå, og der er mangel på tid til at sætte sig ind i hvordan det gøres (Nielsen & Pedersen
2008).
Et hollandsk forskningsprojekt har studeret, hvordan man bedst muligt skaber læring for
sygeplejersker (Poell & Krogt 2013). 89 basissygeplejersker blev interviewet og dette resulterede i
følgende fund: der er mange forskellige behov for læreprocesser. De kvalitative resultater blev gjort
kvantitative, så de kunne sættes op mod hinanden (Ibid.). Den aktivitet sygeplejerskerne mener de
bedst lærer igennem er ”egen erfaring”. Dernæst ”social interaktion” og ”teori” (Ibid.). Den sociale
kontekst skal helst foregå sammen med ”kollegaer”, ”eksperter” eller ”sygeplejersken selv”. De
Side 32 af 37
faciliteter sygeplejerskerne har behov for i læringen er ”Social støtte”, ”formel træning” og
”materielle faciliteter”. Dette studie kan give et indblik i hvordan implementeringen på de intensive
afdelinger bør foregå. Det er vigtigt at opsætte nogen senarier, der kan indeholde disse instanser. For
eksempel et foredrag fra en ekspert i patienter i mekanisk ventilation, som kan informere
sygeplejerskerne og dernæst for at italesætte det, skabe et trygt rum hvor sygeplejerskerne kan
interagere overfor hinanden og derigennem benytte sig af den nye viden.
Tidspres, er dog en stor udfordring i implementeringen af nye strategier, og sygeplejerskerne kan
have svært ved at deltage i aktiviteter og benytte sig af den nye viden i dagligdagen. Hvis ikke
implementeringen af denne viden opnås og sygeplejerskerne selvstændigt kan benytte sig af den
nyfundne viden, kan dette gå ud over patienterne i mekanisk ventilation, hvis de udvikler angst,
bliver sederet og derved senere bliver diagnosticeret med posttraumatisk stress. Dette vil som nævnt
i afsnit 1 gå ud over disse patienters livskvalitet og koste samfundet.
Side 33 af 37
9. Litteraturfortegnelse

Adam K., S., & Osborne S., 2000, Intensiv sygepleje – viden og praksis, Nyt Nordisk forlag,
København, 1. udgave, side kap 1, 3 og 8

Aggernæs, A., 1989, Livskvalitet, Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, København,
1 udgave, side 12-30

Ammentorp, J., Kirketerp, E. & Kofoed, P., 2009, God kommunikation sætter positive spor,
Sygeplejersken, 2009:5, side 60-62


Bagh J, 2005, kompleks sygepleje – nu med sygeplejersker, Sygeplejersken, 2005;(17), side
42-44
Birkler, J., 2011, Videnskabsteori – En grundbog, Munksgaard, København, 1, udgave., side
93-116

Dahlager, L., & Fredslund, H., 2008, Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I:
Vallgårda, S. og Koch, L.(red) 2008. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab,
Munksgaard Danmark, København, 3. udgave, s.172-174

Danske Regioner, 2012, Det hele Sundhedsvæsen – Regionernes vision for et helt og
sammenhængende sundhedsvæsen, De Danske Regioner, side 7-20

Danske Regioner, 2014, Fakta om regionernes effektivitet og økonomi – Sundhedsvæsenet i
tal, lokaliseret den 08-04-15 på:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+%C3%B8ko
nomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet

Den store danske 2015, 1, Anæstesiologi og smertebehandling/respiratorbehandling, 13-042015
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/An%C3%A6s
tesiologi_og_smertebehandling/respiratorbehandling

Den store danske 2015, 2, Kropssprog, lokaliseret den 25-5 på
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/k
ropssprog

Egerod, I., & Hansen, G., M., Evidence-based practice among Danish cardiac nurses: a
national survey, Journal of Advanced Nursing, 2005;51(5) side 465-473

Eide, T., & Eide, H., 2007, Kommunikation i praksis – Relationer, samspil og etik i socialfagligt
arbejde, Forlaget Klim, København, 1. udgave, side 23-106

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2014, Patienters oplevede barrierer i
kommunikationen med personalet, Region Hovedstaden, August, side 7-20
Side 34 af 37


Frederiksen, K., & Beedholm, K., 2013, Litteraturreview, I: Glasdam, S (red.),
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder,
Nyt Nordisk Forlag, København, 1. udgave., side 47-54
Glasdam, S., 2013, 1, Jura & Etik, I: Glasdam, S., (red.), Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag, København,
1. udgave, side 24-33

Glasdam, S., 2013, 2, Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner, I: Glasdam, S., (red.),
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder,
Nyt Nordisk Forlag, København, 1. udgave, side 95-108

Grossbach, I., Stranberg, S. & Chlan, L., 2011 Promoting Effective Communication for Patients
Receiving Mechanical Ventilation, Critical Care Nurse, 31:3, side 46-60

Guba, E., 1981, Criteria for assessing the trustworthiness of naturalistic inquiries, ECTJ, 29:2,
side 75-91

Holm-Nielsen 1991, Klinisk ordbog, Munksgaard, København, 14. udgave, side 767

Hørmann, E., 2013, Litteratursøgning, I: Glasdam, S., (red.), Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt Nordisk Forlag, København,
1. udgave, side 35-93


Jacobsen, C., Pedersen, V. & Albeck, K., 2008, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed,
Medicinsk Teknologivurdering, København, side 6
Jensen, A., & Uhrenfeldt, L., 2009, Organisering og ledelse af praksis, I: Danielsen, M., (red.),
Sundhedsvæsenet på tværs, Gyldendal Akademisk Forlag, København, 1. udgave, side 187189

Jones, C., 2010, Post-tramatic stress disorder in ICU survivors, The Intensive Care Society,
11/1, side 12-14

Jørgensen, K., 2012, Aktiv lytning, I: Jørgensen, K. (red.), Kommunikation for
sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, København, 2 udgave, kapitel 5

Karlsson, V., Lindahl, B. & Bergbom, I., 2012 1, Patients’ statements and experiences
concerning receiving mechanical ventilation: a prospective video-recorded study, Nursing
Inquiry, 19:3, side 247-258

Karlsson, V., 2012 2, At vårdas vaken med respirator – patienters och närståendes upplevelser
från en intensivvårdsafdelning, Göteborg Universitet, side 1-82

Khalaila, R., Zbidat, W., Anwar, K., Bayya, A., Linton, D. & Sviri, 2011, Communication
Difficulties and Psychoemotional Disstress in Patients Receiving Mechanical Ventilation,
American Journal of Critical Care, 20:6, side 170-180
Side 35 af 37

Kirkevold, M., 2000, Sygeplejeteorier – Analyse og evaluering, Munksgaard, København, 2.
udgave, side 40-68 + 122-138 + 184-200

Kress, J., Pohlman, A., O’Connor M. & Hall, J., 2013, Daily Interruption of Sedative Infusions in
Critically Ill Patients Undergoing Mechanical Ventilation, The New England Jounal od
Medicine, 342/20 side 1471-1478

Kvale, S., & Brinkmann, S., 2009, "Den sociale konstruktion af validitet", Hans Reitzel,
København, 2. udgave, side. 267-292

Landsforeningen for PTSD, 2015, Hvad er posttraumatisk stress, lokaliseret den 30-04-15 på
http://ptsdidanmark.dk/hvad-er-ptsd

Martinsen, K., 2006, Samtalen skønnet og evidensen, Gads Forlag, København, 1. udgave,
side 175

Nielsen, L., & Pedersen, P., 2008, Barrierer for anvendelse af forskning blandt kliniske
sygeplejersker, Sygeplejersken, 2008:5, side 50-54

Nilsen, M., Sereika, S. & Happ, M., 2012, Nurse and Patient Characteristics Associated with
Duration of Nurse Talk During Patient Encounters in ICU, Heart Lung, 42:1, side 5-12

Patak, L., Gawlinski, A., Fung, I., Doering, L. & Berg, J., 2004, Patients’ reports of health care
practitioner interventions that are related to communication during mechanical ventilation,
Heart Lung, 33:5, side 308-320

Poell, R., & Krogt, F., 2013, An empirical typology of hospital nurses’ individual learning
paths, Nurse Education Today, 34, side 428-433

Retsinformation, 2014, Sundhedsloven, lokaliseret den 08-04-15 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap17

Rienecker, L. & Jørgensen, P., S., 2012, Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur,
København, 4. udgave, side 253-299

SFR, 2015, Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af
anæstesipersonale, lokaliseret den 28/05-2015 på
http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.d
k/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X76E0BFDD1D1D685AC12578AA002C7E
E6&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle
=S%F8g

Strøm, T., Martinussen, T. & Toft, P, 2010, A protocol of no sedation for critically ill patients
receiving mechanical ventilation: a randomized trial, The Lancet, 375, side 475-480
Side 36 af 37

Strøm, T., Rian, O., & Toft, P., 2012, ”Færre indikationer for sedation ved
respiratorbehandling”, Ugeskrift for læger, 174/7 side 406-409



Sundhedsstyrelsen, 2012, Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til
alvorligt syge, Sundhedsstyrelsen, side 12-16
Sygeplejeetisk råd, 2014, Sygeplejeetiske retningslinjer, 2. udgave, København, side 3-22
Videbeck, P., 2012, Angsttilstande, lokaliseret den 22-05-15 på
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-aaa/psyke/sygdomme/angsttilstande/angsttilstande/


Videbech, P., 2013, Posttraumatisk stressforstyrrelse, lokaliseret den 22-05-15 på
https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/sygdomme/oevrigesygdomme/posttraumatisk-stressforstyrrelse/
WHO, 1948, Definition på Sundhed, lokaliseret den 22-05-15 på
http://www.who.int/about/definition/en/print.htm

Wojnicki-Johansson, G., 2001, Communication between nurse and patient during ventilator
treatment: patient reports and RN evaluations, Intensive and Critical Care Nursing, 17, side
29-39
Side 37 af 37