For travl til omsorg?

University College Sjælland Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejestuderende
Studienr.
Nadia Lykke Pedersen
ss11s005
Sygeplejestuderende
Studienr.
Katja Torp Pedersen
ss11s028
Hold
ss2011sB
Modul
14
Bachelorprojekt
Antal tegn:
65.144 tegn uden
mellemrum
Vejleder:
Hanne Wissing
Dato for aflevering:
05-01-2015
For travl til omsorg?
Denne opgave er udarbejdet af to sygeplejestuderende ved UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen.
Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsens side. Opgaven
er udtryk for den/de sygeplejestuderendes synspunkter og deles ikke nødvendigvis af UCSJ
Sygeplejerskeuddannelsen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af opgaven er kun tilladt med
forfatternes tilladelse.
Med henvisning til bekendtgørelse nr. 782 af 17/08/2009 § 19 stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og
eksamen i erhvervsrettede uddannelser;
Bekræfter undertegnede hermed, at ovennævnte opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp
Side 1 af 45
Abstract
Objectives: To examine the nurses' experience of providing care for the patients at an
emergency department with high flow of patients and the wish of efficiency.
Background: The project is based on the students own hospital practice experience and there
is a high focus on efficiency and the high flow of patients in emergency departments and
changed procedures on behalf of the patient care.
Theory and method: The project's approach is hermeneutical and the empirical material is
two semistructured interviews of experienced emergency nurses. The interviews is carried out
by the students with one informant pr. interview. In the analyses is used Kari Martinsens
theory about care, efficiency and evidence based practice. Additionally Merry Scheel's theory
about the System - and Lifeworld and the conduct of care is also used.
Results: The nurses feel that the care is inadequate which creates a dissatisfaction with the
emergency department. Therefore is it advisable to get better communication between the
management and the nurses which in turn can lead to better ideas and as an addition make the
efficiency in the emergency department better.
Keywords: Care, Emergency Department, Efficiency
Side 2 af 45
Resumé
Formål: At undersøge, sygeplejerskernes oplevelse af at yde omsorg til patienterne på en
akutafdeling med højt patientflow og ønske om effektivisering.
Baggrund: Studerendes egne erfaringer fra praktikker ligger til grund for interessen. Stort
fokus på effektivisering af akutafdelingerne, ændrer arbejdsgangene på bekostning af
omsorgen.
Teori og metode: Projektets tilgang er hermeneutisk, og empirien består af to
semistrukturerede interviews af erfarne akutsygeplejersker. Interviewene blev udført af
projektets forfattere, med én informant pr. interview. Ved analysering af interviewene
benyttes Kari Martinsens teori om omsorg samt effektivisering og evidensbaseret medicins
indflydelse på plejepersonalets hverdag. Samt Merry Scheels teori om System- og Livsverden
samt handletyper.
Konklusion: Sygeplejerskerne føler, at omsorgen er utilstrækkelig, hvilket skaber en
utilfredshed med afdelingen. Projektet leder til anbefalingen af øget samspil mellem ledelse
og sygeplejersker, dette kan medvirke til praksisnære ideer til, hvordan man kan skabe en
positiv effektivisering. Samt mere fokus på implementering af nye tiltag.
Nøgleord: Omsorg, Akutafdeling, Effektivisering
Side 3 af 45
Indholdsfortegnelse
Abstract ......................................................................................................................... 2
Resumé .......................................................................................................................... 3
1. Indledning ................................................................................................................... 6
2. Problembeskrivelse ....................................................................................................... 6
2.1. Oplevelsen af praksis ............................................................................................... 6
2.2 Akutafdeling ........................................................................................................... 6
2.3. Curologisk perspektiv .............................................................................................. 7
3. Problemafgrænsning ...................................................................................................... 8
3.1. Problemformulering................................................................................................. 9
4. Teori .......................................................................................................................... 9
4.1. Kari Martinsen ....................................................................................................... 9
4.2. Merry Elisabeth Scheel........................................................................................... 10
5. Metode ..................................................................................................................... 11
5.1. Den hermeneutiske tilgang ...................................................................................... 11
5.2. Dataindsamlingsmetoden ........................................................................................ 12
5.3. Litteratursøgningsprocessen .................................................................................... 15
6. Analyse af empirien .................................................................................................... 15
6.1. Omsorg ............................................................................................................... 16
6.1.1 Reel omsorg .................................................................................................... 16
6.1.2. Ideel omsorg .................................................................................................. 18
6.1.3. Sygeplejerskers opfattelse af omsorg på akutafdelingen ........................................... 20
6.1.4 “Den gamle omsorg”......................................................................................... 21
6.2. Rammerne for omsorg ............................................................................................ 22
6.2.1. Samlebåndspleje ............................................................................................. 22
6.2.2. Effektivisering og ledelse .................................................................................. 23
6.2.3. Arbejdsmiljø .................................................................................................. 24
7. Diskussion ................................................................................................................ 26
Side 4 af 45
7.1. Utilfredshed med omsorgen ..................................................................................... 26
7.2 Reel omsorg kontra ideel omsorg? ............................................................................. 27
7.3 Hvorfor siger sygeplejerskerne ikke fra? ..................................................................... 28
7.4 Diskussion af dataindsamlingsmetoden ....................................................................... 30
7.5. Diskussion af den hermeneutiske tilgang og den hermeneutiske analyse ............................ 31
7.6. Diskussion af litteratursøgningsprocessen og den fundne litteratur ................................... 31
8. Konklusion ................................................................................................................ 32
9. Perspektivering .......................................................................................................... 34
10. Litteraturliste skrevet i Harvard format .......................................................................... 36
11. Bilagsfortegnelse ...................................................................................................... 38
Bilag 1: Interviewguide ................................................................................................ 39
Bilag 2: Temaerne vi fandt under analyse af empirien ......................................................... 40
Bilag 3: Søgeprotokollen for projektet ............................................................................. 41
Bilag 4: ”Inadequate Nursing Care in an Emergency Care Unit in Sweden: Lack of a Holistic
Perspective” resultat af VAKS ....................................................................................... 42
Bilag 5: Fordeling af tegn ............................................................................................. 45
Side 5 af 45
1. Indledning
Effektivisering fylder meget i sundhedssektoren blandt andet på akutafdelingerne, da der er et
stort krav om effektivitet, og at afdelingerne skal kunne klare et stort patientflow. Dette yder
et pres på de sygeplejersker, som arbejder på disse afdelinger, og man hører derfor i medierne
om travle sygeplejersker. Dette projekt belyser derfor, hvordan sygeplejerskerne oplever at
kunne yde omsorg til patienterne i en travl hverdag.
2. Problembeskrivelse
Vores projekt omhandler den omsorg, som sygeplejerskerne oplever at kunne yde på en
akutafdeling. Vi vil i disse afsnit belyse problematikken.
2.1. Oplevelsen af praksis
Gennem uddannelsen til sygeplejerske har vi lært den forskel, vi gør for patienterne, når vi er
til stede. Vi har lært at yde omsorg som måleinstrumenter og tjeklister ikke kan måle. Den ene
af de studerende i dette projekt erfarede, da hun var i praktik på modul 11 og 12 på en af de
nye akutafdelinger at omsorgen blev nedprioriteret til fordel for højere patientflow. I løbet af
perioden så den studerende en effektiv pleje, men samtidigt var der ikke megen tid til at tale
med patienterne. Der var ikke tid til at høre patienternes oplevelse af lidelse og sygdom, og
emner som personlig pleje, information til patienterne, uddeling af tøj og mad, skift af linned
var ting, der hurtigt skulle overstås. Almen relationsdannelse mellem sygeplejersker og
patienter skulle “overstås” hurtigt, mente ledelsen, og dette var til stor irritation for
afdelingens ansatte. Den studerende oplevede blandt andet, at postoperativ information blev
givet på rekordtid uden chance for, at patienten kunne huske dette.
2.2 Akutafdeling
Teknologien udvikles hurtigt, og det er derfor muligt at kunne diagnosticere og behandle
sygdomme hurtigere end førhen. Dette gør, at sundhedsvæsenets ydelser efterspørges mere,
da befolkningen lever længere med få lidelser. Derfor stilles der også krav til effektivisering
af arbejdsmetoder, bedre indlæggelsesforløb samt kvalitetsudvikling for at udnytte de
økonomiske og menneskelige ressourcer ideelt. Disse krav er nye værdier i sygeplejen, som
kommer til udtryk i form af evidensbasering, resultatmåling og dokumentation på sygehuse
(Honoré, 2009. S. 125).
Der er kommet et øget pres på akutafdelingerne, og dette kan ses på antallet af
sygehusudskrivninger, hvor patienter, der indlægges akut, er øget fra 148.000 i 2008 til
Side 6 af 45
157.000 i 2010, en stigning på 6,1% (Kvalitet og Udvikling og Følgegruppen for etablering af
akutafdelinger, 2011. S. 3).
Når der bliver udstedt love indenfor sundhedsområdet skal Sundhedsstyrelsen udarbejde
videre planer i form af bekendtgørelser eller instruktioner. Under dette har de beskrevet, hvad
der som minimum bør laves, og hvilke kvalitetstiltag der skal indgå (Truelsen, 2007. S. 193194).
I 2007 udarbejdede sundhedsstyrelsen en rapport, der danner grundlag for det nye danske
akutberedskab. Rapportens forslag og anbefalinger om styrket akutberedskab har til hensigt at
skabe markante ændringer og derfor er implementeringsperioden 5-10 år. En af ændringerne
er, at akutmodtagelser skal samles til færre steder og lægges sammen med akutafdelingerne.
Dette gøres for, at patienterne kan få den bedste behandling af specialiserede læger og
sundhedspersonale, samt tilstedeværelse af det rette instrumentelle udstyr. De nye
akutafdelingen skal aflaste de specialiserede afdelinger for akutte sygdomsforløb, så patienter
kan få den rette behandling tidligt. Da der er læge- og personalemangel vil sammenlægningen
også højne kvaliteten af behandlingen (Sundhedsstyrelsen, 2007. S. 4).
I forbindelse med, at de nye akutafdelinger er blevet etableret, er der skabt nye arbejdsgange,
som i høj grad omhandler selve patienten. Arbejdet på akutafdelingen tager udgangspunkt i
den enkelte patients behov på tværs af professioner i sundhedsvæsenet (Kvalitet og Udvikling
og Følgegruppen for etablering af akutafdelinger, 2011. S. 3).
I akutte situationer behandler læger og sygeplejersker patienter i en prioriteret rækkefølge,
baseret på de vitale parametre kaldet triage. Metoden skal sørge for patienter får den rette
behandling hurtigst muligt (Baktoft, 2013. S. 238). Metoden bruges også præhospitalt, mest i
forbindelse med ulykker, for bedre at prioritere patienter (Ibid. S. 239).
På hospitalet bruges triage primært på akutmodtagelsen, og for at vurdere alvorlighedsgraden
af den tilskadekomne bruges farvekoder. Den farve patienten får, viser hastegraden for,
hvornår patienten skal tilses af sygeplejerske eller læge (Ibid. S. 238-239).
2.3. Curologisk perspektiv
I dette afsnit vil vi se på sygeplejerskens rolle i det akutte regi.
ABCDE-principperne er et vigtigt element i den akutte sygepleje. ABCDE står for Airway,
Breathing, Circulation, Disability og Exposure. ABCDE-princippet benyttes tværfagligt og
sikrer, at patientens vitale værdier vurderes med henblik på at sikre, at de vitale organer får
den sufficiente iltmængde. Princippet bygger på en prioriteret rækkefølge, som skal hjælpe
Side 7 af 45
med at finde og behandle de mest livstruende emner først (Jastrup, 2013. S. 23). ABCDEprincippet bygger på fysiologien, og tager derfor ikke hensyn til det hele menneske, derfor bør
man, som sygeplejerske huske sit relationelle grundlag (Ibid. S. 25).
En del af plejen til den akutte patient er at måle de forskellige vitale værdier, og dette gøres
med forskellige teknologiske apparater. Derfor skal sygeplejersken kunne håndtere
apparaterne korrekt. Sygeplejersken skal kunne anvende apparaterne korrekt, da forkert brug
kan medføre forkerte data. Et etisk aspekt ved brug af teknologi er, at sygeplejersken kan
risikere at objektivisere patienten, da fokus er på teknologien. Derfor skal sygeplejersken
kunne håndtere apparaterne korrekt, men samtidig kunne danne en relation til patienten så
denne ikke objektiviseres (Jastrup, 2013. S. 23).
Sygeplejersken på en akutafdeling skal udover at kende teknologien, kunne udøve en
humanistisk sygepleje, som på enhver anden afdeling. Sygeplejersken skal ikke have fokus på
de lægelige opgaver, men finde de sygeplejefaglige problemstillinger. Sygeplejersken skal
være opmærksom på, at patienten kan have brug for at mestre sygdommen, og skal støtte og
hjælpe til dette (Jastrup, 2013. S. 21-22).
Sundhedsvæsenet har oplevet mange forandringer de sidste 10 år, og det har haft
konsekvenser for sygeplejen og sygeplejerskernes arbejdsglæde (Hagerup, 2013. S. 43).
Danmark er det land med kortest indlæggelsestid i Europa, og patientforløbene effektiviseres
meget. Sygeplejersker har udover sygeplejen til patienten også tværfagligt og tværsektorielt
samarbejde samt dokumentationsarbejde (Ibid. S. 43). Da patienterne ligger i kortere tid, og
sygeplejerskerne har flere forskellige opgaver udover plejen til patienten, giver det kortere tid
til at udøve den sygepleje, som der er tillært gennem uddannelsen til sygeplejerske (Ibid. S.
44). En undersøgelse fra Sverige viser, at akutsygeplejerskerne ikke ser patienten som et
individ med tanker og følelser, og at omstændighederne på en akutafdeling, er anderledes end
på andre afdelinger (Nyström, 2002. S. 415).
3. Problemafgrænsning
Vores antagelse er, at sygeplejersker oplever, at have en for travl hverdag til at kunne yde
omsorg. Derfor vil vi undersøge om, dette opleves af sygeplejerskerne, der arbejder på en
akutafdeling. Vi fandt litteratur i forhold til, hvad Sundhedsstyrelsen har anbefalet af
ændringer i akutberedskabet, og litteratur omhandlende, hvordan effektiviseringer påvirker
hverdagen på sygehusafdelinger.
Side 8 af 45
Begge studerende har været i praktik på sygehuse, hvor øget effektivitet forsøges opnået
gennem ændringer af arbejdsgange. Der kan være i form af screeningsværktøjer, eller ny
teknologi, personalet skal sætte sig ind i. Vi har kunnet mærke, at omsorgen til patienterne
ikke altid har været i fokus, da tværprofessionelt samarbejde, dokumentation af plejen samt
det instrumentelle del af sygeplejen kræver meget tid.
Vi har valgt patientens perspektiv fra i projektet. Dette er gjort på baggrund af, at patienterne
overordnet set er tilfredse med omsorgen på akutafdelingen (Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse, 2013. S. 3). At patienterne overordnet er tilfredse, er ikke ensbetydende
med, at sygeplejerskerne er det. Vi har ikke kunnet finde litteratur på området omhandlende
specifikt omsorg på en akutafdeling, hvori sygeplejerskers mening om hvorvidt de oplever at
have tid nok til at yde omsorg, er omdrejningspunktet. Derfor vil vi gerne undersøge om,
sygeplejersker har en oplevelse af at kunne yde omsorg, når effektivisering og højt
patientflow fylder meget i hverdag på en akutafdeling.
3.1. Problemformulering
Hvordan oplever sygeplejerskerne at kunne yde omsorg til patienterne når effektivisering og
højt patientflow fylder meget på akutafdelingerne?
4. Teori
De nedenstående afsnit beskriver de sygeplejeteorier, som benyttes i analysen af vores empiri.
Begyndende med Kari Martinsen og hendes teori om omsorg, og hvordan det politiske
påvirker sygeplejen. Dernæst beskriver vi Merry Elisabeth Scheels teori om interaktionel
sygepleje, med fokus på hendes beskrivelse af de forskellige handletyper
4.1. Kari Martinsen
Kari Martinsen er en af mange sygeplejeteoretikere, vi har fået kendskab til gennem
sygeplejerskeuddannelsen. Hun er en norsk filosof, som er inspireret af den danske filosof og
teolog K.E. Løgstrup. Vi har valgt at benytte Martinsens teori om omsorg, og hvordan
effektivisering kan påvirke det faglige skøn, da det belyser vores problemformulering.
Martinsen mener, at mennesket ikke kan stå alene i et afhængighedsforhold, men er afhængig
af at være i relation med andre. Omsorg skaber knytninger, som gør vi kan være i en relation
(Martinsen, 2005. S. 137). Formynderi og undladelsessynd er to begreber, som sygeplejersker
skal være opmærksom på, da sygeplejen ikke må domineres af en af de to ting, da det kan føre
Side 9 af 45
til ligegyldighed overfor patienten (Ibid. S. 157). Hun mener, at for at omsorg er gældende, er
tillid nødvendigt, da det er et centralt element i sygeplejen (Ibid. S. 136-137).
Martinsens teori omhandler også det kliniske skøn, som vi skal have med os når, vi er hos
patienten. Skøn er en rationel følelse og fornuftig handling, som skal gøre os i stand til at give
omsorg, på en fyldestgørende måde (Martinsen, 2005. S. 150-152).
Der i dag meget fokus på det økonomiske og strategiske plan i sundhedsvæsenet (Martinsen,
2005. S. 89). Vi skal vise, hvor effektive vi er, og at den evidensbaserede forskning kommer
først. Omkostningerne i sundhedsvæsenet stiller større krav til personalet, og at tiltagene
virker (Ibid. S. 89). Da effektivitet og evidensbaseret forskning har så stor betydning, bliver
det faglige skøn sat mere og mere til side (Ibid. S. 91).
4.2. Merry Elisabeth Scheel
Merry Elisabeth Scheel er født i Danmark, og var uddannet sygeplejerske. Hun
videreuddannede sig gennem sit liv inden for sygeplejen og filosofi. Hun er en
sygeplejeteoretiker, som vi har stiftet bekendtskab med under uddannelsen. Vi har valgt at
benytte Scheels teori om System- og Livsverden samt handletyper, da den viser
sygeplejerskernes dilemma i en travl hverdag.
Scheel beskriver System- og Livsverdenen som en del af det moderne samfund, samt de hertil
hørende handletyper, som hun delvist har hentet fra Habermas (Scheel, 2013. S. 87).
Systemverdenen indebærer elementer som økonomi og regler fastsat fra politisk side, denne
verden styres derfor af penge og magt (Ibid. S. 87). Da systemverdenen styres af magt og
penge er menneskers handling heri ofte formel, upersonlig, målrettet mod resultat og
overholdelse af regler, og den menneskelige interaktion upersonlig og anonym (Ibid. S. 87).
Livsverdenen er modstykket til systemverdenen, og er en betegnelse for den verden og kultur,
vi lever i (Ibid. S. 88). I Livsverdenen opnår mennesket evnen til at danne gensidige
forståelser f.eks. gennem samtale med andre, mennesket handler her ud fra baggrundsviden i
forhold til kultur og normer (Ibid. S. 88)
De to verdener lægger op til forskellige handletyper; den kognitiv-instrumentelle, den
æstetiske-ekspressive og den moralsk-praktiske (Scheel, 2013. S. 89). Alle handletyper er
positive, hvis de udøves i situationer, hvor deres egenskaber kommer til nytte. Mennesket vil
altid befinde sig i en glidende overgang imellem handletyperne (Ibid. S. 90).
Side 10 af 45

Den kognitiv-instrumentelle: Instrumentel handling, som er rettet mod forståelse og
resultat, med effektivitet i fokus. Dette egner sig godt i situationer, hvor
sygeplejerskens handling skal være effektiv og rettet mod resultat. I forhold til
mennesket og relationsdannelse ses det som strategisk mod egen succes og
manipulerende (Scheel, 2013. S. 89).

Den æstetiske-ekspressive: Denne type retter sig også mod forståelse, men i
modsætning til ovenstående ikke mod resultater. Denne handletype ser på forståelsen
mennesker imellem og bygger på ens værdier, normer og kultur og forståelsen af
andre (Scheel, 2013. S. 89).

Den moralsk-praktiske: Den er orienteret mod forståelse, som bruges i samtale og
samarbejde med andre, på den måde kan man forme forholdet til dem man omgås
(Scheel, 2013. S. 89).
5. Metode
Vi vil i de følgende afsnit beskrive den hermeneutiske tilgang, dataindsamlingsmetoden, samt
til sidst vores litteratursøgningsproces.
5.1. Den hermeneutiske tilgang
Projektet bygger på vores forforståelse: At sygeplejersker ikke har den fornødne tid til at yde
den omsorg, som den enkelte patient har brug for. Det er vores opfattelse, at der går meget tid
fra patienterne, da effektivisering og ønsket om højt patientflow tager meget tid fra
sygeplejerskerne.
Vores empiri er dannet ud fra data vi har indsamlet ved at udføre 2 semistrukturerede
interviews på en akutafdeling, dette er beskrevet nærmere under næste afsnit. I projektet
arbejdes med Gadamers hermeneutiske cirkel, hvor subjektet er uadskilleligt fra objektivet
(Dahlager og Fredslund, 2012. S. 162). Hermeneutikken beskæftiger sig med begreberne
forståelse, horisont og horisontsammensmeltning, hvor horisont beskrivelses som ens ståsted
hvorfra man danner sin forståelse, horisonten rummer al den viden man har om et emne (Ibid.
S. 162).
Vi har i vores projekt en forforståelse som vi sætter i spil og undersøger for at kunne danne en
horisontsammensmeltning med de to sygeplejerskers horisont. Herigennem ser vi om der er
flere aspekter i vores forforståelse, som vi ikke har været opmærksomme på. Vi er
opmærksomme på fordele og ulemper ved tilgangens påvirkning af evnen til at være objektiv.
Side 11 af 45
Dahlager og Fredslund beskriver deres egen udlægning af metodiske principper ud fra
Gadamers hovedværk (Dahlager og fredslund, 2012. S. 164).
Dahlager og Fredslund 4 metodiske principper:

Første princip omhandler forskerens egen forståelse. Forskeren skal kende sin egen
forforståelse, da den spiller en essentiel rolle i forhold til selve processen og
horisontsammensmeltningen (Dahlager og fredslund, 2012. S. 166).

Andet princip er en viderebygning på det første, og omhandler at sætte sin
forforståelse i spil og på den måde påvirke sin forståelseshorisont (Dahlager og
fredslund, 2012. S. 167).

Tredje princip omhandler det at kunne sætte sig i en andens sted, da man ved at
studere mennesker arbejder med et andet subjekt, som igen handler og taler ud fra den
situation, hvor deres forforståelse om spørgsmålets emne er dannet fra (Dahlager og
fredslund, 2012. S. 169).

Fjerde princip omhandler spørgsmålets struktur, og hvordan vi må spørge til det som
vil danne en ny forståelse om, med åbne spørgsmål, således at vi kan gå i dialog
(Dahlager og fredslund, 2012. S. 172).
Valget af denne metode har medført, at vi har været opmærksomme på, hvad vores
forforståelse var, samt at afdække hvilke informanter vi skulle interviewe for at få den
ønskede horisontsammensmeltning. Derudover var især tredje og fjerde princip
omdrejningspunkt for forarbejdet og udførelsen af interviewene.
5.2. Dataindsamlingsmetoden
Til indsamling af data fra praksis har vi valgt at udføre to kvalitative semistrukturerede
interviews. I dette afsnit beskrives måden, hvorved vi udførte interviewet, de rammer der var
for interviewet, udarbejdning af interviewguide samt in- og eksklusionskriterierne i forhold til
valg af informanter.
Denne metode er velegnet til at afdække menneskelige aspekter af et emne, som f.eks.
intentioner og oplevelser (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2012. s. 61). Vi vil afdække
sygeplejerskernes oplevelse af den givne omsorg på akutafdelingen, er metoden oplagt. Vi har
været opmærksom på metodens fordele og ulemper. Fordelene ses i det ovenstående ved
metodens oplagthed. Denne metode har dog nogle tidsmæssige ulemper, da der ligger meget
arbejde i at få interviewet forberedt, udført, transskriberet, struktureret og analyseret, kunnen i
Side 12 af 45
forhold til den valgte videnskabelige teori samt interviewerens egen indsats under hvert enkelt
interview, da dette er afgørende for kvaliteten (Ibid. s. 84-85).
Forud for interviewene havde vi mange tanker omkring, hvorledes vi kunne indsamle mest
mulig brugbart data. Vi besluttede os for begge at være til stede ved interviewet, den ene som
interviewer og den anden som noteskribent. Vi benyttede en diktafon ved begge interview, for
at mindske risikoen for, at data skulle gå tabt. Informanterne blev interviewet enkeltvis, og fik
udleveret skriftligt materiale med information om interviewet udformning og emne. Vi havde
i forhold til vores informanter disse in- og eksklusionskriterier: De skulle begge være
sygeplejersker, som er ansat ved en akutafdeling, begge have minimum 10 års erfaring samt
frivilligt indvillige i at medvirke i projektet. Vi har med udgangspunkt i “Juridiske
retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter” af
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk indsamlet skriftligt samtykke fra begge informanter
samt deres leder. I henhold til førnævnte er begge informanter og afdelingen anonym, og
materialet vil blive destrueret senest tre uger efter endt eksamen. Grundet de interviewedes
anonymitet vil de i projektet kaldes informant A og B, forkortet til IA og IB, og afdelingen for
akutafdelingen uden yderligere specifikation. For at skaffe mest mulig relevant data fra
interviewene valgte vi at udforme en interviewguide. Vi har medtænkt hermeneutikkens idé
om åbne spørgsmål og spørgsmålets struktur, samt hvorledes man udarbejder en god guide.
Under det fjerde metodiske princip, som er beskrevet i det foregående afsnit, nævnes
spørgsmålets struktur. Gadamer mener, at vi må spørge ind til det, som vil danne en ny
forståelse om, med åbne spørgsmål, således at vi kan gå i dialog (Dahlager og fredslund,
2012. S. 172). Man må være bevidst om, at selv åbne spørgsmål har sine begrænsninger, og at
man derfor må fokusere på at give spørgsmålene en gennemtænkt struktur (Ibid. S. 172). Det
handler om at rette fokus mod den forforståelse som ligger bag og formulere med en åbenhed
som sikrer, at forståelseshorisonten kan udvikle sig (Ibid. S. 174). Dette betyder, at man, i
forhold til at benytte den hermeneutiske metode i forbindelse med interview, må medtænke
denne type spørgsmål i interviewguiden, og være klar til at benytte informantens egne
begreber, for på den måde at søge dybe i temaer og forståelser (Ibid. S. 174). Ved
udarbejdelsen af vores interviewguide arbejdede vi med at stille åbne spørgsmål, som kunne
medvirke, at informanten selv talte om de elementer som de mente var relevante for
omsorgen.
Vi havde planlagt at udføre et pilotinterview, og havde allerede to mulige kandidater. Efter
samtale med afdelingen, hvor de egentlige interviews skulle udføres, kunne det desværre ikke
Side 13 af 45
lykkedes at få tid til at udføre pilotinterviewet. At foretage og optage pilotinterviews bevirker,
at man får afprøvet sin interviewguide, og kan vurdere hvordan den fungerer i praksis.
Derudover kan det være meget lærerigt som interviewer at høre sig selv eller lade andre høre
interviewet og derefter komme med konstruktiv kritik (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2012.
S. 70). Udførelsen af pilotprojektet kunne have ført til viden om, hvorvidt interviewguiden var
egnet, samt om det at bruge diktafon og en noteskribent fungerede.
Vi har valgt at analysere ud fra den metode, som beskrives i kapitlet Hermeneutisk analyse forståelse og forforståelse, som udspringer af den hermeneutiske tilgang. Denne
analysemetode er opdelt i fire trin, og fraviger den hermeneutiske tanke ved, at man i de første
trin skal sætte sin forforståelse i parentes (Dahlager og Fredslund, 2012. S. 175).

Første trin omhandler helhedsindtrykket, hvor man gennemgår empirien, og ser den
som helhed (Dahlager og fredslund, 2012. S. 176). Vi har her startet med blot at
gennemgå empirien uden at danne os nogen tanker om bagvedliggende budskaber.

Andet trin, her identificeres de meningsbærende enheder, som er det af empirien, som
er relevant for problemformuleringen. Det er vigtigt ikke at stille spørgsmål til disse
dele, men blot erkende dem, og derefter sammensætte dem til deltemaer (Dahlager og
fredslund, 2012. S. 176). Vi tog de meningsbærende enheder ud af det transskriberede
materiale og dannede ud fra dette deltemaer.

Tredje trin er operationaliseringen, da andet trin skaber ofte mange deltemaer, som
overlapper hinanden, og derfor kan en operationalisering være godt, da man på den
måde ender med mere præcise og organiserede temaer (Dahlager og Fredslund, 2012.
S. 176). Deltemaerne blev under dette trin samlet til større, og mere overordnede
temaer. På bilag 2 ses deltemaerne samt de overordnede temaer.

Fjerde trin omhandler rekonstruering og hermeneutisk fortolkning. I modsætning til
de foregående trin er fokus ikke, hvad empirien siger, men derimod hvordan den
forstås i forhold til problemformuleringen (Dahlager og Fredslund, 2012. S. 177). I
fjerde trin analyseres resultaterne fra den empirinære analyse, som blev foretaget i de
foregående trin. Det er her vi lader empiriens temaer mødes med forforståelsen (Ibid.
S. 177). Her kan man vælge at spørge ud fra teori, på denne måde få en mulighed for
en bredere horisont, det er selvfølgelig essentielt, at den teori man her spørger med
omhandler de elementer som ses ved den empirinære analyse (Dahlager og fredslund,
2012. S. 177).
Side 14 af 45
Vi har ved denne metode gennemgået empirien og analyseret den, for på den måde at besvare
problemformuleringen.
5.3. Litteratursøgningsprocessen
Herunder er beskrevet litteratursøgningen, som danner vidensgrundlag for vores projekt.
Vi valgte at søge bredt for at danne os et overblik over, hvad der i forvejen var af materiale
som omhandlede vores forforståelse. I vores litteratursøgningsproces for baggrundsmateriale
benyttede vi os af bevidst tilfældig søgning på internettet samt skimmede relevante bogtitler
og deres indholdsfortegnelse igennem. I denne søgefase brugte vi ord som: Akut,
Akutafdeling, Travlhed, Omsorg, Acute, Emergency, Lack of nursing, Care to acute patients.
Da vi skimmede indholdsfortegnelsen i litteratur igennem så vi efter ord som Effektivisering,
Tiltag, Travlhed, Omsorg og Akut. Da vi i starten af processen ikke havde taget stilling til om,
det kun skulle være sygeplejerskers holdning til omsorg på en akutafdeling, eller om
patienters perspektiv skulle med i projektet, valgte vi at søge bredt i starten.
Da vi havde valgt sygeplejerskernes perspektiv, begyndte vi at søge mere specifikt i
søgedatabaser som Cochrane, Sygeplejersken, Klinisk Sygepleje og KORA. I denne proces
benyttede vi os af kædesøgning. Ved kædesøgning finder man en artikel eller publikation og
søger videre ud fra referencerne, så den ene artikel førte til den næste (Jørgensen, Rienecker
og Skov, 2012. S. 148). Vores søgeord blev ændret til at være: Nursing, Care, Inadequate
care, Emergency department, Akut, Travlhed, Kvalitet. Vores søgeprotokol fremgår af bilag 3.
I databasen Cinahl fandt vi forskningsartiklen “Inadequate Nursing Care in an Emergency
Care Unit in Sweden: Lack of a Holistic Perspective” skrevet af Maria Nyström. Vi har valgt
at benytte artiklen, da den beskæftiger sig med samme emne som vores projekt. Artiklen er
Peer-reviewed, men vi har valgt at benytte os af “Vurdering Af Kvalitative Studier - VAKS” til
selv at bedømme om artiklen (Høstrup m.fl. 2009. S. 6-7). Resultatet af brugen af VAKS på
artiklen kan ses som bilag 4.
6. Analyse af empirien
Temaer vi har fundet i empirien, vil her blive analyseret med teorierne fra Kari Martinsen og
Merry Scheel. Vi vil præsentere empirien i form af citater eller gengivelser, taget fra det
transskriberede materiale. Herefter vil vi analysere empirien med det teori vi finder relevant.
Side 15 af 45
6.1. Omsorg
Under den empirinære del af den hermeneutiske analysemetode, fandt vi forskellige deltemaer
omhandlende omsorg, disse deltemaer vil vi nu gennemgå enkeltvis.
6.1.1 Reel omsorg
Under interviewet blev sygeplejerskerne bedt om at beskrive, hvordan de oplever omsorgen i
hverdagen. Begge sygeplejerske følte en mangel, og IB udtrykte: “Der er jo snart ikke noget
omsorg tilbage sådan føler jeg det, i hvert fald ikke.” (Pedersen og Pedersen, 2014b).
Videre i interviewet fortæller IB, at et eksempel på dette kan være når, patienterne får
udleveret mad, og sygeplejersken ikke hjælper med lejring el. lignende. IB er meget påvirket
af emnet og udtrykker, at hun mener der er tale om et reelt svigt både overfor patienter og
pårørende, og at der af den årsag også kommer klager (Pedersen og Pedersen, 2014b). IA
udtaler, at hun opfordrer sine patienter til at klage, selvom hun har det dårligt med, at hun ikke
føler, hun har gjort sit job godt nok. IA opfordrer til klagerne, da hun mener, det er den eneste
måde, hvorpå manglen på omsorg kan blive taget alvorligt af ledelsen. I interviewet gør IA
opmærksom på, at den ydede omsorg hænger meget sammen med presset på afdelingen, og at
det derfor til tider lykkes og andre gange ikke lykkes. De dage, hvor der er højt patientflow,
manglende personaleressourcer og komplekse patienter, når sygeplejerskerne ikke ud til
patienterne i den udstrækning de, ifølge IA, burde. Derfor mener hun, at omsorgen og plejen
bliver utilstrækkelig og ikke rummer, hvad patienten har brug for (Pedersen og Pedersen
2014a).
Begge sygeplejersker peger på, at afdelingsledelsen prioriterer målbare elementer som f.eks.,
at sygeplejerskerne får tryksårsscreenet patienterne og afdelingens økonomi. Den omsorg som
sygeplejerskerne reelt set udøver bærer præg af at være kognitiv-instrumentiel handlen, den
retter sig mod resultater og opnåelse af mål. Den kognitiv-intrumetielle handlen kan være med
til at give god effektiv pleje i egnede situationer, men i forhold til menneskelig interaktion kan
denne handling både strategisk og manipulerende (Scheel, 2013. S. 89).
Interviewer spurgte IA om der var tid til at kunne give omsorg i form af at lytte til patienten,
hvis denne havde brug for det. Til dette svarede IA:
”Der er nok ikke tid nok og når det er sagt, så i en akutafdeling der kommer der alt og
når jeg sidder som sygeplejersken så er der ting jeg tænker det behøver vi ikke og bruge
så lang tid på fordi det er en bagatel, det måske en uge 14 dage så er du videre så vil du
aldrig have bemærket du var herinde. Hvor patienterne har en hel anden opfattelse af
Side 16 af 45
tingene og har et enormt behov for at snakke om, hvad det var der skete.” (Pedersen og
Pedersen, 2014a).
IB nævner, at der ikke er tid til patienterne på grund af nye tiltag der sker hele tiden på
afdelingen. Hun mener selv at det ikke er omsorg det der foregår på afdelingen. Interviewer
nævner at det ikke lyder som nærvær med patienterne, og dette svarer IB at det har de heller
ikke. Nærværet mangler i sygeplejen (Pedersen og Pedersen, 2014b).
Martinsen forklarer omsorg som f.eks. at tage hånd om og at hjælpe (Martinsen, 1989b. S.
14). Samtalen er ligeværdig mellem den professionelle og den, som behøver hjælp. Da den
professionelle har fagkundskaber som den anden ikke har, skaber det en magtposition for den
professionelle. Derfor er det vigtigt, at den professionelle lytter til den der behøver hjælp, da
personen er sårbar og er mere udsat for overgreb (Martinsen, 2005. S. 39). Martinsen
beskriver ligeledes begreberne formynderi og undladelsessynd. Formynderi er når den
professionelle overtager beslutninger for den, som behøver hjælp. Personen bestemmer ikke
selv over sin situation, da den professionelle mener at vide bedst. Undladelsessynd er når den,
som behøver hjælp, bliver respekteret og har selvstændighed i sådan en grad, at man er
uafhængig, autonomien bliver værdsat. Den som behøver hjælp bliver overladt til sig selv ved
undladelsessynd. Begge former, formynderi og undladelsessynd, skaber ligegyldighed over
for patienten (Ibid. S. 157-159).
På grund af manglende tid og det store patientflow fortæller IA, at der ikke altid er tid til at
snakke med patienterne. Martinsen mener, at det er meget vigtigt at have tid til patienten, da
patienten, som behøver hjælp, er sårbar. Sygeplejersken er den, som har magten i relationen
til patienten og ved ikke at lytte til patienten skaber det ligegyldighed. Der er her tale om
undladelsessynd, da patienten bliver overladt til sig selv, fordi sygeplejersken mener, at det er
en bagatel at snakke med patienten, når denne måske kun er indlagt i begrænset tid.
En sygeplejerske på en akutafdeling skal kunne se patienten som menneske, og sygeplejen
skal være individuel. Hvis dette indebærer at hjælpe patienten med at mindske lidelsen, så er
det dét den sygeplejefaglige problemstilling er. Det kan også være at hjælpe patienten med at
mestre angst og være til stede for patienten (Jastrup, 2013. S. 21-22).
Omsorg er at hjælpe, og hvis patienten er færdig behandlingsmæssigt, men kun er indlagt for
mobilisering, kan patienten stadig have andre sygeplejefaglige problemstillinger. Disse
problemstillinger kunne være, at patienten har behov for at snakke om, hvad der er sket og
skulle have hjælp til at mestre dette. Sygeplejersken skal være tilstede og hjælpe samt
tilrettelægge den individuelle sygepleje, som passer den enkelte.
Side 17 af 45
I det IA beskriver, som kan forekomme på en akutafdeling, har sygeplejersken ikke tid til at
kunne udføre omsorg for patienterne som de burde. Dette er IA klar over, da hun selv kommer
ind på, at patienterne måske har brug for at snakke, men at sygeplejerskerne ikke har tid til at
gå fra og imødekomme andre sygeplejefaglige problemstillinger, som kan opstå (Pedersen og
Pedersen, 2014a).
6.1.2. Ideel omsorg
Under interviewet blev informanterne bedt om selv at beskrive, hvilken omsorg og sygepleje
de ville give patienten i et ideelt indlæggelse forhold.
IA beskriver i interviewet, at det er vigtigt at afdække patienters behov. Sygeplejerskens idé
om patientens behov stemmer ikke nødvendigvis overens med patientens egen forventning,
det er derfor vigtigt at forventningsafstemme (Pedersen og Pedersen, 2014a). Martinsen
mener, at et skøn altid er knyttet til en specifik situation, og at der bør skønnes inden en
praktisk handling i forhold til patienten (Martinsen, 2005. S. 141). Rationelle refleksioner
knyttes til skønnet, som gør, at fornuften bliver konkret (Martinsen, 1989a. S. 187). Plejen
kan udvikle sig til paternalisme, hvor sygeplejersken bestemmer over patienten, fordi hun ved
hvad der er bedst og det kan føre til ligegyldighed overfor patienten (Martinsen, 2005. S.
157). Skønnet gør, at vi situations-analyserer så omsorgen ikke bliver uhensigtsmæssig (Ibid.
S. 147).
Når sygeplejersken skal afdække patientens behov, bruger hun sit faglige skøn for at vurdere,
hvilken omsorg, der passer bedst muligt i den specifikke situation. Hertil er det også vigtigt, at
sygeplejersken får afdækket, hvilket behov patienten har, og at det er med udgangspunkt i
patienten, så sygeplejersken ikke får en paternalistisk holdning overfor patienten.
IA mener også, at det er vigtigt at forventningsafstemme for at få et godt forløb (Pedersen og
Pedersen, 2014a.). Ifølge Martinsen er det vigtigt, at sygeplejersken ikke har en paternalistisk
holdning i plejesituationer da dette kan føre til ligegyldighed overfor patienten (Martinsen,
2005. S. 157). Derfor er det vigtigt, at skønnet forbliver fagligt.
Martinsen kommer ind på, at samtalen er mellem ligeværdige, selvom den professionelle har
viden og magt i relationen, som den anden, ikke besidder. Da den professionelle har magten
er det vigtigt, at vedkommende lytter til, hvad den anden har at meddele. Det er derfor kun
den hjælpetrængende, der ved hvilken lidelse denne har og derved kan inddrage den
professionelle (Martinsen, 2005. S. 39).
Side 18 af 45
For at en samtale kan være succesfuld, skal det være en dialog mellem sygeplejersken og
patienten. Sygeplejersken må sætte sig ned sammen med patienten og lytte til, hvad denne har
at sige. Da sygeplejersken fagligt ved, hvad der tjener patienten bedst, skal hun samtidig lytte
til patienten. Det er patienten, der kender sin egen lidelse, og patienten behøver hjælp for, at
denne lidelse skal forsvinde eller mindskes. Sygeplejersken skal ved samtale med patienten
afdække dennes behov, og sammensætte de sygeplejefaglige problemstillinger.
IB fortæller, at ideel omsorg kan indebære, at sygeplejersken har målt værdier hos patienten
eller fået blodprøve svar, og indvilliger patienten i resultaterne. Dette mener, IB er en mangel
på afdelingen (Pedersen og Pedersen, 2014b). Sygeplejersken er i en relation til patienten, og
relationen er et afhængighedsforhold (Martinsen, 2005. S. 137). Da den professionelle, som i
denne situation er sygeplejerske, har magten i afhængighedsforholdet, skal hun være
opmærksom på ikke at handle paternalistisk, og glemme patienten i relationen, men se
relationen som ligeværdig. Dette kan ske ved, at sygeplejersken, i den ideelle omsorg som IB
mener, går tilbage til patienten og overleverer resultaterne. IA pegede på menneskesyn som
årsag til manglende ideel omsorg. Både IA og IB nævnte måden man selv vælger at agere på,
og IA udtalte under interviewet: “Det handler om menneskesyn; Ser man en opgave, som skal
løses, eller et helt menneske med behov for andet end samlebåndspleje.” (Pedersen og
Pedersen, 2014a). Det handler, i forhold til det citerede om, hvorledes vi vælger at se på
patienten, er det en opgave eller et menneske. Merry Scheel skriver om de forskellige
handletyper, at de ikke er negative eller positive i sig selv, men bør benyttes i de situationer,
hvor deres egenskaber kommer til gode (Scheel, 2013. S. 89). I visse situationer kræves der,
at man handler effektivt og med resultat for øje, den kognitiv-instrumentelle handletype, mens
der i andre situationer er det egenskaber som at opnå en fælles forståelse, som er vigtigst, den
æstetisk-ekspressive handletype (Ibid. S. 89). Under interviewet fokuserede IA meget på, at
hun ville samtale med patienten samt de pårørende, for at klarlægge de individuelle behov,
altså den æstetisk-ekspressive handletype. IB havde også fokus på kommunikation som
værende indikation for god omsorg, hun mener, at det at informere patienten og skabe fælles
forståelse om patientens forløb f.eks. blodprøve svar idealisere omsorgen (Pedersen og
Pedersen, 2014b).
Begge informanter gav udtryk for hvorledes den ideelle omsorg, kunne være svær at
praktisere, da travlhed, højt patientflow og økonomi tog mange af de gode intentioner
(Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). Den ideelle omsorg skulle altså ikke styres af
Side 19 af 45
systemverdenen, men derimod af mennesker; Livsverden. Således at politisk fastlagte
retningslinjer ikke kom forud for det enkelte menneske og deres behov.
6.1.3. Sygeplejerskers opfattelse af omsorg på akutafdelingen
Informanterne blev spurgt om, hvordan de selv oplevede omsorgen, og det at yde omsorg på
en akutafdeling.
Interviewer spurgte ind til, om man vænner sig til, at der er travlt og derfor ikke kan give den
omsorg, man ønsker. IA svarede, at man nok ikke vænner sig 100% til det, men at personalet
bliver presset fra ledere med økonomi, og at der skal flere patienter igennem. Derved må man
finde ud af at få det bedste ud af det. Men når lederne presser sygeplejerskerne, så må
sygeplejerskerne presse videre ned på patienterne, for at nå det de skal, med nye tiltag og
modtage flere patienter (Pedersen og Pedersen, 2014a).
IB fortæller, at hun ikke længere føler, der er noget omsorg tilbage i sygeplejen (Pedersen og
Pedersen 2014b).
Martinsen mener, at samfundet vil se synlige resultater af forskning. I denne sammenhæng er
der en kløft mellem forskningen, teorien og den kliniske praksis, som efterspørger effektivitet
og økonomiske fordele (Martinsen, 2005. S. 88). Nu om dage er rationaliteten i
sundhedsvæsenet økonomisk og strategisk og alle skal vise ”… sin verdi i effektivitetens
navn.” (Ibid. S. 89). IA fortæller, at hun prøver at yde en ideel omsorg til patienten, og at det
ikke altid lykkedes, men at hun prøver at få det bedste ud af det. Grunden til at hun ikke altid
kan yde omsorg, er presset fra ledere. Lederne vil gerne, i det nuværende sundhedsvæsen,
kunne måle effektiviteten og at det langt hen af vejen handler om økonomi. Dette kommer i
sidste ende til at gå ud over patienterne mener IA (Pedersen og Pedersen, 2014a).
Der er meget fokus på effektivisering og økonomi i sundhedsvæsenet. Dette har været en så
stor indgriben i sygeplejerskernes hverdag, at IB mener, der ikke er omsorg i sygeplejen mere,
fordi der ikke er tid til patienterne. Men selvom IB selv føler sådan som sygeplejerske,
fortæller hun os, at patienterne alligevel virker tilfredse: ”Som hovedregel ja, forbavsende
nok. (...) De er blevet så benovede over, at de har eget fjernsyn, og at de ligger på enestue.”
(Pedersen og Pedersen, 2014b). Dette understøttes af en undersøgelse lavet af LUP, som viser,
at langt størstedelen af patienterne var tilfredse med opholdet på en akutafdeling (Enhed for
Evaluering og Brugerinddragelse, 2013. S. 3).
Side 20 af 45
6.1.4 “Den gamle omsorg”
Under interviewet blev begge informanter spurgt til, hvordan sygeplejen og hermed også
omsorgen var, til patienterne, inden fokusset blev økonomi og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Begge informanter fortæller, at det var mere legalt at bruge mere tid på den enkelte patient
førhen, og at ledelsen accepterede det Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). IB fortæller
også, at der var mere tid til patienterne, og at de også lavede ting sammen, som at strikke og
lave mad (Pedersen og Pedersen 2014b).
Det begge informanter fortæller, stemmer overens med Martinsens omsorgsteori. Omsorg er
en social relation, der gør, at vi er afhængige af hinanden (Martinsen, 1989a. S. 14). Der er tre
dimensioner, som Martinsen mener, at omsorgen rummer: Det relationelle, det praktiske og
det moralske. Det praktiske er, at vi gør noget for den, som behøver hjælp. Den professionelle
yder omsorg og forventer ikke at få noget tilbage (Ibid. S 15-16). Den moralske dimension
kommer til udtryk i, hvordan den professionelle er i praksis. Det ses ved den måde, den
professionelle bruger magten i relationen til, den som behøver hjælp (Ibid. S. 17). Den
relationelle dimension er når den professionelle yder omsorg, og derved indgår i en relation
med den anden (Ibid. S. 14).
Det IA og IB skildrer, at det var en anden tid sygeplejen foregik i. “Den gamle sygepleje”, var
mere omsorgsfokuseret, og det stemmer overens med, hvad Martinsen selv mener omsorg
indebærer af de tre dimensioner. Der var tid til at være der for patienten, som Martinsen også
skriver, og det moralske fyldte mere i den måde, man praktisk var overfor patienten. Når det
var mere legalt at være hos patienten i længere tid, må plejen også have båret præg af mindre
travlhed og stress. Eventuelt grundet færre nye tiltag, der gør, at nutidens omsorg har svære
betingelser. Når der er mere tid til patienten, kan sygeplejersken og patienten bruge mere tid
sammen, så sygeplejersken på den måde, gør relationen mere ligeværdig og tillidsfuld. Den
ekstra tid sygeplejersken førhen havde med patienterne bevirkede en større handlefrihed, de
havde tid til at vægte situationen og arbejde ud fra den handletype som favnede situationen
bedst. I forhold til IA og IB’s udsagn om omsorgen førhen, blev det tydeligt, at der var mere
tid til at danne sig en forståelse omkring patienten som individ, overbringe information og
generelt skabe relation til patienten. Denne handletype bærer tydelig præg af at være æstetiskekspressiv, hvor der ikke fokuseres på resultater, men derimod en menneskelig interaktion
med indbyrdes forståelse (Scheel, 2013. S. 89).
Side 21 af 45
6.2. Rammerne for omsorg
IA og IB gav gennem interviewene indtrykket af omsorg som et fænomen, der opstår i form af
de betingelser som sygeplejerskerne har at arbejde under, og hvordan den enkelte
sygeplejerske vægter omsorgen. Omsorgen ændrede karakter både kronologisk fra gamle
dyder til nutidens normer, og mellem den enkeltes opfattelse af ideel omsorg og den reelt
givne omsorg. En faktor, som blev belyst som værende styrende for omsorgen på afdelingen,
var de rammer, der fra ledelsens side blev sat i form af arbejdsmiljø og tiltag. Vi vil derfor i
det følgende se på rammerne for omsorg, som beskriver de faktorer der påvirker den omsorg
sygeplejerskerne kan yde patienterne.
6.2.1. Samlebåndspleje
IA og IB har givet udtryk for, at det ikke føles som et sygehus, hvor patienterne er individer,
men at effektivisering har gjort det upersonligt. IA kaldte plejen, som udspringer heraf, for
samlebåndspleje, en anonym og masseproduceret pleje:
“Jeg tror nogen af dem, der sidder og tager de her beslutninger har glemt, at det er
mennesker vi har med at gøre. Både dem, der skal udføre det, personalet, og dem det
skal være til gavn eller kommer til at gå ud over er patienterne, det har man glemt, tror
jeg.” (Pedersen og Pedersen, 2014a).
“Ja det virker snart som en fabrik, og ikke som syge mennesker man har med at gøre.”
(Pedersen og Pedersen, 2014b).
Når en forsker, der har med den evidensbaserede at gøre, arbejder sammen med
myndighederne, bliver der lagt nogle rammer for, hvordan en virksomhed, som et hospital,
kan blive en succes. Meget bliver omkostningsstyret, og der bliver lagt fokus på
produktiviteten, og derfor udvikles der standardiserede procedurer samt inventar, der gør at
arbejdet kan gøres hurtigere. Resultatet bliver effektive stuer med stort patientflow
(Martinsen, 2005. S. 94).
Disse effektiviseringer gør, at personalet ikke længere kan lave individuel sygepleje, da der er
fokus på meget andet end selve omsorgen i sygeplejen. IB sammenligner sygehuset med en
fabrik, fordi der kommer så mange mennesker ind, og de samtidig skal udskrives hurtigt
(Pedersen og Pedersen, 2014b). Arbejdsgangene bliver effektiviseret, så meget at man kan
spare både tid og penge. Det resulterer i, at der ikke er tid til omsorg til patienterne. Dette
viser en påtvungen instrumentel handlen, som hos en fabrik positivt ville medføre, at
produktionen var økonomisk givende og effektiv, men da mennesker ikke er maskiner, men
individer med tanker og følelser, bliver plejen upersonlig og uden tanke for individuelle
behov (Scheel, 2013. S. 88).
Side 22 af 45
6.2.2. Effektivisering og ledelse
“Ja, det er jo en forretning, vi tjener jo nogle penge. Man får nogen penge for alle de ydelser
man laver…” (Pedersen og Pedersen, 2014a). IA og IB forklarer i interviewet, at personalet
skal udfylde en del skemaer f.eks. tryksårsscreeninger, fordi afdelingen og dermed får
sygehuset udbetalt penge fra staten (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). IB forklarer også,
at de nye tiltag sker så hurtigt, så hvis man skal kunne være på en afdeling som afløser eller
vikar, skal man mindst arbejde 2-3 dage i en uge, ellers er der for mange tiltag man skal sætte
sig ind i (Pedersen og Pedersen, 2014b). Ia og IB beskriver, at de som laver de nye tiltag, og
gør at de kan tages i brug, beskæftiger sig ikke med patienter til dagligt (Pedersen og
Pedersen, 2014a; 2014b). IA kommer ind på, at effektiviseringer kan være gode, men at det
kan gå ud over hverdagen og til sidst patienterne, hvis tiltagene ikke virker i praksis: “(...) At
den her effektivisering kommer til at mislykkes, fordi man bliver frustreret, når man er
frustreret, er man ikke særlig effektiv.” (Pedersen og Pedersen, 2014a). De to dominerende
elementer i sundhedsvæsenet er økonomi og strategi, hvor alle skal vise, hvor effektive de
hver især er. Da der er meget fokus på økonomi, er der også øgede krav til personalet, i
forhold til at de tiltag, der bliver sat i værk, virker og er effektive (Martinsen, 2005. S. 8889). Den offentlige myndighed kan benytte sin magt ved lave økonomiske sanktioner, hvis
deres krav ikke bliver gennemført. Måling af effektiviteten, vedrørende forskellige tiltag
bliver samlet i studier, der viser resultater, som sættes i centrum, og den kliniske erfaring
bliver tilsidesat (Ibid, s. 90).
Sygeplejerskerne er under pres fra sygehusledelsen, da effektiviseringer er omkostningsrige.
Grundet dette lægges et pres på sygeplejerskerne: At de skal have tiltagene til at virke, ellers
risikerer de at bruge for mange penge, og til sidst kan myndighederne trække penge tilbage.
Dette pres kan udvikle sig til frustrationer hos sygeplejerskerne, og denne frustration kan
ødelægge tiltagene, så de bliver ubrugelige.
Både IA og IB mener, at ledelsens fokus ligger på opfyldelse af kvoter og økonomi, i stedet
for de patienter, som er indlagt. IA udtaler følgende om ledelsens ønske for effektivisering:
“Jeg er helt med på, at de gerne vil have effektivisering, og at det skal blive nemmere,
men man skal jo ikke være bleg for, at vi skal effektivisere for, at det bliver nemmere
for, at vi skal have flere klienter igennem, så vi kan tjene nogle flere penge og vi kan
opfylde de mål der er sat fra politisk side om, hvad skal vi have igennem…” (Pedersen
og Pedersen, 2014a)
Denne modstridning i prioriteterne, med ledelsen som prioriterer ovenstående, og
sygeplejerskerne som ønsker at prioritere omsorgen og plejen til patienterne, skaber splid
Side 23 af 45
mellem ledelse og medarbejdere. Ledelsen handler ud fra Systemverden, da de ikke selv
befinder sig hos patienterne, og at sygeplejerskerne befinder sig i Livsverden.
“Jeg tror nogen af dem der sidder og tager de her beslutninger har glemt, at det er
mennesker vi har med at gøre. Både dem der skal udføre det, personalet, og dem det
skal være til gavn eller kommer til at gå ud over er patienterne, det har man glemt, tror
jeg.” (Pedersen og Pedersen, 2014a)
I Systemverden handles der resultatorienteret og efter regler fastlagt af de magt indehavende,
at handle ud fra Systemverdenen kan være meget givende i situationer, hvor positiv udnyttelse
af teknisk viden og målrettet forbedring af praksis, er af første prioritet (Scheel, 2013. S.87). I
Systemverdenen kan man f.eks. arbejde målrettet med at mindske mængden af patienter, som
udvikler tryksår ved at fastlægge retningslinjer om tryksårsscreening, og på denne måde gøre
det nemmere for plejepersonalet at opspore risikopatienter. Men det er vigtigt ikke at benytte
denne kognitv-intrumentielle handlen når man er hos patienten og skal screene, her bør man
handle ud fra Livsverden og interagere med patienten på et menneskeligt plan. Handler man i
stedet ud fra Systemverden risikere man, at mennesket ikke er målet, men et middel mod at nå
målet (Scheel, 2013. S. 88). Hvis vi ser på eksemplet fra før, bevirker det at handle ud fra
Systemverdenen ved mødet med patienten, at målet ikke længere er patientens ve og vel, men
at ligge under den fastsatte kvote for det antal patienter, der maksimalt må udvikle tryksår på
afdelingen. IA og IB følte sig presset til at handle instrumentelt, grundet ledelsens fokus på at
opfylde kvoter for patientindtag og økonomiske rammer. IA og IB mener, at de mange
screeningsværktøjer, dokumentation og nye arbejdsgange, påvirker dem negativt. De føler
begge, at disse stresser dem, og presser den væk fra patienterne (Pedersen og Pedersen,
2014a; 2014b). IB udtaler: “Jeg vil hellere være inde ved patienterne, i stedet for at sidde ude
og følge det ene skema efter det andet.” (Pedersen og Pedersen, 2014b). Herved ses
sygeplejerskerne presset til at handle ud fra Systemverdenen, selvom de er utilfredse med det.
6.2.3. Arbejdsmiljø
De mange nye arbejdsgange, travlhed, manglende samvær i personalegruppen og pres fra
ledelsen, skaber et dårligt arbejdsmiljø, mener både IA og IB (Pedersen og Pedersen, 2014a;
2014b). IA påpeger også, at mange går ned med stress, og at mængden af sygemeldinger og
patientklager er steget (Pedersen og Pedersen, 2014a). Både IA og IB havde den generelle
opfattelse, at den yde omsorg var mangelfuld, og begge gerne ville yde mere, lykkedes det
ikke i hverdagen (Pedersen og Pedersen 2014a; 2014b). Vi spurgte derfor ind til årsagen for
dette, svaret faldt prompte: Travlhed. IA var presset af store patientindtag, komplekse
patienter og de manglede tit personale ressourcer, disse kunne forekomme enkeltvist på
Side 24 af 45
afdelingen, men også i et sammenfald, som gjorde det svært at yde omsorg og gav et dårligt
arbejdsmiljø (Pedersen og Pedersen, 2014a). IB mener, at det kollegiale samvær halter, da der
ikke er overskud til det sociale. Dette medfører et dårligere arbejdsmiljø, og man hjælper ikke
hinanden til at løfte arbejdsbyrden på samme måde, som da IB startede i sundhedssektoren
(Pedersen og Pedersen, 2014b). Artiklen “Forandringer bør doseres” skrevet af journalist
Anette Hagerup, fokus har fokus på hvordan forandringer påvirker personalet, og hvordan
man kan hjælpe mod en bedre forandringsproces (Hagerup, 2013. S.40). Hagerup beskriver,
hvorledes forandringer er blevet et vilkår for sygeplejerskerne, men at man for at sikre, at
personalet kan følge med, skal dosere mængden af forandringer, man indfører. Hagerup
inddrager i artiklen Gitte Nørgaard, som leder ca. 100 sygeplejersker og en del af ledelse af
områdechef og sygeplejerske, Rasmus Willig, der er sociolog og lektor samt Betina Dybbroe,
som er lektor ved Center for Sundhedsfremmeforskning (Ibid. S. 42). Nørgaard beskriver
vigtigheden af at engagere personalet og give følelsen af at blive hørt, samt at de mange
forandringer presser personalet, og at alle ville nyde godt af en pause fra de mange
forandringer (Ibid. S. 42). I interviewet beskriver IB den frustration de mange nye tiltag giver,
hun føler ikke, at tiltag, nye arbejdsgange og procedure præsenteres og implementeres
ordentligt i praksis. IB føler, at hun bliver hægtet af, ledelsens forventninger om, at hun efter
blot 45 minutters kursus kan benytte ny teknologi, og at hun kan arbejde efter nye
arbejdsgange uden intro (Pedersen og Pedersen, 2014b). Willig forklarer, at massive
forandringer medfører, at personalet føler håbløshed og vender sig væk fra ledelsen (Hagerup,
2013. S. 42). Willig frygter også, at de mange forandringer fastsat fra politisk side vil
ødelægge nogen af de arbejdsrutiner, som bidrager positivt til sundhedssektoren (Ibid. S. 43).
Dette stemmer overens med, hvad IA og IB berettede, begge var de negative omkring ledelsen
og det pres de følte blev lagt på dem, samtidigt med, at de følte, at tiden blev taget fra
patienterne, og de rutiner som der var tid til førhen (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b).
Dybbroe mener, at professionalismen er et kendetegn ved sygeplejersker, og at de langt hen
ad vejen vil stile efter at praktisere ud fra de grundlæggende værdier i sygeplejen samtidigt
med de fastlagte produktionsmål (Hagerup, 2013. S. 43). Men de mange forandringer
medfører et paradoks mellem sygeplejerskernes etik, og de vilkår deres arbejdsmiljø sætter for
dem (Ibid. S. 43). IA kan godt se ideen med effektiviseringen af sundhedssektoren, samt de
fordele der ligger for både sygeplejersker og patienter i et effektivt sygehus, men mener, at
mange sygeplejersker bliver tabt i processen, og dermed falder deres effektivitet, da de tiltag
som skal skabe effektiviseringen er for mange og ikke ordentlig implementerede (Pedersen og
Side 25 af 45
Pedersen 2014a). Dette mener Dybbroe også, hun mener, at ledelsen bør være mere kritiske
overfor forandringer, og at sygeplejerskerne bør inddrages, da de kender arbejdsgangene og
patienterne (Hagerup, 2013. S.44).
7. Diskussion
Herunder vil vi diskutere vores fund fra analysen med teori og litteratur, vi har brugt samt nyt
materiale. Herefter vil vi diskutere den valgte metode og teori samt vores litteratursøgning.
7.1. Utilfredshed med omsorgen
LUP-undersøgelsen lavet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse viser, at patienter
indlagt på en akutafdeling er overordnede tilfredse (Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse, 2013. S 3). En anden undersøgelse viser, at patienter overordnet er
tilfredse, og at patienterne er trygge (Brøcker, m.fl., 2013. S. 45). Vi sætter spørgsmålstegn
ved, om omsorgen og plejen på akutafdelingen som IA og IB yder, er så utilstrækkelig, som
de føler.
Martinsen beskriver, at der er debat om varmebølgen i sygeplejefaget, men også i andre
faggrupper. Varmebølgen indebærer stor vægt på følelsernes betydning, og dette er på
bekostning af faglig viden og praktiske færdigheder (Martinsen, 2005. S. 41). Varmebølgen er
ikke det, sygeplejerskerne lærer er god sygepleje på uddannelse. Sygeplejen skal være rettet
mod det enkelte individ, og omsorg er at tage hånd om og at hjælpe (Martinsen, 1989b. S. 1417). Men denne varmebølge kan være en reaktion mod kuldebølgen, som er effektivisering,
produktivitet og standardiseret viden samt gennemstrømning af patienter (Martinsen, 1989b.
S. 42). At varmebølgen er en modreaktion til kuldebølgen giver god mening, men det er ikke
varmebølgen, sygeplejerskerne føler, at de har med at gøre i hverdagen. Det er netop
kuldebølgen, både IA og IB føler, når de ikke giver den omsorg som patienterne har krav på.
Når vi så ser undersøgelser, og hvad IA og IB føler, ser vi en kløft mellem de to udsagn. Der
er ikke overensstemmelse, idet at patienterne føler de får den sygepleje, som de er tilfredse
med, mens IA og IB føler, de er utilstrækkelige i deres omsorg og gerne vil gøre det bedre
(Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). Sygeplejerskerne kan ikke yde den sygepleje, som de
er uddannede til (Hagerup, 2013. S. 44). Derfor er der frustrationer blandt sygeplejersker, for
når de er i praksis, kan de ikke yde det, de har lært på uddannelsen.
IA og IB føler også, at omsorgen på akutafdelingen også er utilstrækkelig, og at det ikke føles
som om der er omsorg i sygeplejen mere (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b).
Side 26 af 45
Sygeplejerskeuddannelsen burde eventuelt rettes mere mod den praksis som, de studerende
efter endt uddannelse vil skulle ansættes i. Denne uoverensstemmelse mellem uddannelse og
praksis kan skabe konflikter for nyuddannede sygeplejersker og utilfredshed hos de
nuværende sygeplejersker. Det ville eventuelt være positivt at have mere fokus på de
forandringer som forekommer i sundhedsvæsenet, og de nye vilkår de har skabt for
sygeplejerskerne. Her kunne delelementer være fokus på omsorgens nye betingelser og
hvorledes man håndterer at arbejde i en kontinuerlig forandringsproces med mange nye
arbejdsgange.
7.2 Reel omsorg kontra ideel omsorg?
IA og IB følte, at plejen var utilfredsstillende (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). IA
opfordrer patienterne til at klage, så ledelsen kan blive gjort opmærksom på den manglende
pleje (Pedersen og Pedersen, 2014a). Den kognitiv-instrumentelle handlen retter sig mod
resultater og at opnå mål (Scheel, 2013. S. 89). Martinsen beskriver, at omsorgen kan blive til
formynderi eller undladelsessynd, hvilket i begge tilfælde kan føre til ligegyldighed overfor
patienten. Derfor er det også vigtigt, at sygeplejersken har sit faglige skøn ind over sine
handlinger med patienten (Martinsen, 2005. S.147 og 157-159). Grundet IA og IB føler de har
mindre tid til at yde omsorg, bliver de nødt til at gå på kompromis. Nedenstående citat viser,
dette kompromis, og at nogle sygeplejefaglige problemstillinger kan blive negligeret, når der
er travlhed og tiden til patienterne derfor ikke er der:
”Der er nok ikke tid nok og når det er sagt, så i en akutafdeling der kommer der alt, og
når jeg sidder som sygeplejersken så er der ting jeg tænker det behøver vi ikke og bruge
så lang tid på fordi det er en bagatel, det måske en uge 14 dage så er du videre så vil du
aldrig have bemærket du var herinde. Hvor patienterne har en hel anden opfattelse af
tingene og har et enormt behov for at snakke om, hvad det var der skete.” (Pedersen og
Pedersen, 2014a).
Dette viser også, at det Martinsen beskriver som formynderi (Martinsen, 2005. S. 157),
foregår den dag i dag. Den reelle omsorg, som ses i citatet, er i konflikt med det som både IA
og IB mener, er den ideelle omsorg. Den omsorg der ydes, fører til ligegyldighed som
Martinsen beskriver, hvilket i sidste ende kan ende med et dårligt patientforløb.
IA og IB forklarer, at det var vigtigt at få afdækket patientens behov og at informere
patienterne når der var nyt i forhold til deres behandlingsplan. Begge var også enige i, at der
skulle være mere tid til patienterne, så de kunne være mere inde på stuerne end udfylde
skemaer (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). Martinsen skriver, at omsorg er at være i en
social relation (Martinsen, 1989b. S. 14), hvor den professionelle og den som behøver hjælp
Side 27 af 45
er ligeværdige i relationen (Martinsen, 2005. S. 39). Scheel beskriver, at handletyperne er
neutrale i sig selv, og at den kognitiv-instrumentelle handletype kan være god når sygeplejen
skal være effektiv, og at den æstetiske-ekspressive handletype er bedre i situationer når der
skal opnås en fælles forståelse (Scheel, 2013. S 89).
Den ideelle omsorg er slet ikke at se i citatet ovenover. IA og IB giver udtryk for, at de gerne
vil yde den ideelle sygepleje, men at tiden ikke er til det. Derfor bliver der uligevægt i
relationen, da sygeplejersken har en tendens til at yde omsorg der bunder i formynderi eller
undladelsessynd og samtidig har valgt at handle ud fra den kognitiv-instrumentelle
handletype, da der ikke er tid til andet.
Begge informanter beskrev den gamle omsorg, de ydede førhen. Begge brugte de mere tid
sammen med patienterne førhen, fordi ledelsen også accepterede det mere (Pedersen og
Pedersen, 2014a; 2014b). IB beskriver, at der kunne strikkes og laves mad sammen med
patienterne (Pedersen og Pedersen, 2014b).
Ud fra det IA og IB har beskrevet, står sygeplejerskerne i en konflikt med sig selv. De vil
rigtig gerne kunne yde den ideelle omsorg, som stemmer overens med den omsorg de ydede
før i tiden. Problemet er, at der er for lidt tid til, at sygeplejerskerne kan fokusere på plejen til
patienterne. Hvorfor vælger IA og IB at udføre en pleje, de ikke er tilfredse med? Hvis det er
utilfredsstillende, hvorfor gør de så ikke mere ved det? De beskriver selv den ideelle og gamle
omsorg som de begge værdsætter. Forskningsartiklen af Nyström viser også, at omsorgen på
akutafdelingen er nedprioriteret (Nyström, 2002. S. 414). Dette kan forklares ved, at den
offentlige myndighed indfører flere tiltag. Jo flere effektiviseringer, som gør, patientforløbene
kortere, medfører at patienter udskrives hurtigere, og dette nedsætter omkostningerne. Derved
koster sygehusene mindre i forhold til, hvis effektiviseringerne ikke blev gennemført. Ifølge
Martinsen bliver afdelingsledelsen "tvunget" til at implementere nye arbejdsgange, ellers kan
man risikere, at myndighederne laver økonomiske sanktioner (Martinsen, 2005. S. 90). Det
kan være derfor sygeplejersker og plejepersonale generelt finder sig i de mange tiltag, da det
er øverste ledelse i sygehusvæsenet, der skal sige fra overfor de tiltag som ikke gavner i
praksis, og derfor heller ikke øger effektiviteten på grund af personalets frustrationer.
7.3 Hvorfor siger sygeplejerskerne ikke fra?
IA svarer, at man må få det bedste ud af det, da intervieweren spørger om man vænner sig til
at have travlt og derfor ikke kan yde den omsorg, man føler sig forpligtet til (Pedersen og
Pedersen, 2014a). IB føler, at der ydes minimum af omsorg i den nuværende sygepleje
Side 28 af 45
(Pedersen og Pedersen, 2014b). Martinsen beskriver omsorg som at tage hånd om og at
hjælpe samt at føle at stå andre nær (Martinsen, 1989b. S. 16). IA og IB har kendskab til
teoretikeren Kari Martinsen, og det kan undre os, at når de godt ved hvad omsorg kan
indebære, hvorfor de så går på kompromis. Grunden til at de vælger kompromiset, kan være,
som nævnt i afsnittet ovenover, at ledelsen bliver presset længere oppe i systemet, så
afdelingen er nødt til at effektivisere i sådan en grad, at det går ud over sygeplejerskerne.
IA og IB beskriver, at arbejdsmiljøet er blevet dårligere end førhen (Pedersen og Pedersen,
2014a; 2014b). Dengang IB startede var der tid til at hygge og snakke med kollegaerne, og
alle kendte hinanden personligt og de personlige forhold hjemme (Pedersen og Pedersen,
2014b). IA mener, at arbejdsmiljøet er presset pga. sygemeldinger, stress og flere nye
arbejdsgange (Pedersen og Pedersen, 2014a).
Det dårlige arbejdsmiljø kan hænge sammen med, at tiden er en anden. Den omsorg, der ydes
til patienterne, er heller ikke den samme som førhen. Dette kan hænge sammen med at der er
et større fokus på effektiviseringer og økonomien end førhen. Vi skal hele tiden gøre os bedre
som personale, hvilket giver mere pres psykisk og fysisk. Willig forklarer, at forandringer kun
lige når at blive implementeret, og så er der allerede nye strategier der skal udleves (Hagerup,
2013. S. 42). Han mener, at de mange forandringer i sundhedsvæsenet gør, at sygeplejersker
og andet personale ikke kan følge med i processerne, fordi der sker så meget omkring dem
(Ibid. S. 42). Når personalet bliver udsat for, for mange forandringer på samme tid, reagerer
mange med håbløshed og deres engagementet i arbejdet falder ligeledes (Ibid. S. 42).
Men hvorfor siger IA og IB ikke fra, når de kan mærke presset, og at det går ud over deres
arbejdsmiljø? Effektiviseringer bliver sjældent mødt med modstand fra personalets side af, da
de frygter at blive fyret eller stemplet som ikke værende forandringsparate (Hagerup, 2013. S.
43). Hvis man har det skidt på arbejdspladsen, har man større risiko for at gå ned med stress
(Ibid. S. 43). Dette betyder, at medarbejderne er tilbøjelige til ikke at give konstruktiv kritik,
hvilket kan resultere i, at forbedringer i forhold til de nye arbejdsgange, ikke sker. Vi mener
ikke, at et moderne samfund som Danmark, ikke skaber et arbejdsmiljø hvor de ansatte ikke
føler sig i en position hvor de kan komme med konstruktiv kritik. Det er medarbejderne, der
skal arbejde under de nye arbejdsgange, derfor har de en brugbar viden omkring et tiltags
funktionalitet i den praksis, hvor det skal øge effektiviteten. Vi mener derfor, at problemet er
manglende kommunikation mellem ledelse og personel, for sygeplejerskerne vil gerne have
ændret deres arbejdsmiljø og vilkår. Personalet ytrer ikke deres fulde utilfredshed, da de
Side 29 af 45
frygter en eventuel fyring, og accepterer derfor de mange nye forandringer, til trods for færre
ressourcer og større risiko for sygemeldinger.
7.4 Diskussion af dataindsamlingsmetoden
Forud for dataindsamlingen gjorde vi os mange tanker omkring, hvad vi ønskede at opnå, og
hvorledes vi bedst opnåede dette. Efter en del overvejelser i forhold til de forskellige metoder,
valgte vi at benytte det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview. Dog havde vi nogle
begrænsninger i forhold til tidsrammen for projektet. Projektet ville have givet et bredere og
mere præcist billede af sygeplejerskernes oplevelser med det at yde omsorg, hvis empirien var
dannet på baggrund af flere informanter, som var ansat ved forskellige danske akutafdelinger.
På denne måde ville vi have taget højde for årsagerne til manglende omsorg, som er
specifikke for den afdeling vi har interviewet, men også kunne se hvilke årsager der indvirker
på landsplan.
Andre dataindsamlingsmetoder, som kunne være benyttet og blev overvejet i forhold til
projektet, var udførelsen af et fokusgruppeinterview, spørgeskemaundersøgelse eller
observationsstudie. Men valgte, som beskrevet under afsnit 5.2, det kvalitative
semistrukturerede forskningsinterview, grundet dets egenskaber i forhold til at indsamle data
omkring et individs oplevelser og meninger (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2012. S.61).
Forud for udførelsen af interviewene kunne det have været givende at udføre et pilotprojekt,
på den måde havde interviewguiden, interviewerens evner og emnets mangfoldighed være
blevet belyst. En mundtlig introduktion til afdelingen omkring projektet og
dataindsamlingsmetoden, kunne også have medvirket til en større interesse hos personalet, og
sat omsorg til debat blandt personale og evt. afdelingsledelse. I forhold til de fysiske rammer
for interviewene blev begge interviews afholdt i personalestuen, hvilket kunne have
medvirket til forstyrrelse, eller at informanten ikke ønskede at bidrage med relevant data,
grundet frygt for at komme i uklarhed med en evt. tilstedeværende kollega. Der blev dog fra
afdelingens side af udvist stor respekt i forhold til brugen af personalestuen, og begge
interviews blev udført uden større forstyrrelser. Derudover bevirkede brugen af
personalestuen, at IA og IB var tæt på patienterne, så hvis der skulle opstå en akut situation
kunne begge hurtigt hjælpe deres kollegaer, da der begge dage, hvor vi udførte interviewene,
var mangel på personale. Interviewguiden bestod af åbne spørgsmål, og blev kun benyttet
vejledende. Både IA og IB havde læst det skriftlige forberedelsesmateriale, og besvarede
relevant og brugbart for projektet. Begge var dog i tvivl om, hvorvidt de havde givet os de
Side 30 af 45
nødvendige data, og vi har derfor overvejet, om vi burde have benyttet en anden spørgeteknik
eller ændret spørgsmålenes struktur. Samlet set vurderer vi, at interviewene bidrog med gode
og brugbare data, samt at metoden fungerede godt i praksis i forhold til at give data til
besvarelse af problemformuleringen.
7.5. Diskussion af den hermeneutiske tilgang og den hermeneutiske analyse
Vi valgte den hermeneutiske tilgang, da vi på forhånd havde en forforståelse om, hvordan vi
mente svaret på problemformuleringen ville lyde, men ikke vidste præcist, hvad
sygeplejerskerne egentlig mente. Selv om vores forforståelse i store træk forblev uændret,
blev den mere nuanceret og vores opfattelse af, hvad omsorg betyder for sygeplejerskerne og
omsorgen som fænomen, blev mere tydelig. Igennem processen kunne det have været
gavnligt at notere, hvorledes møderne med andre horisonter påvirker forforståelsen (Dahlager
og Fredslund, 2012. S. 168). Dette kunne have givet et godt udbytte af den hermeneutiske
tilgang i forhold til opgaven, og have tjent til en eventuel større forståelse af de horisonter vi
mødtes med og vores egen forforståelse udvikling.
Metoden vi benyttede til analysering af empirien, indeholder, som nævnt under afsnit 5.2,
elementer fra fænomenologien. Dette medvirkede til en arbejdsgang, hvor omsorg som
fænomen blev tydeligere for os. Arbejdsgangen tilførte projektet et bredere billede af omsorg,
ikke blot som den beskrives af de teoretikere vi igennem uddannelsen har stiftet bekendtskab
med, men også som et identitetsdannende fænomen for vores informanter. Informanterne gav
både verbalt og nonverbalt udtryk for, hvor meget, det at kunne yde en omsorg de selv mente
var passende, betød for dem. Denne ekstra vinkel var ikke tiltænkt at skulle betyde så meget
for projektet, men gør at vi føler, vi valgte den rigtige metode til analysen, selvom metoden
krævede en del tid. At arbejde med den valgte analysemetode medførte, at vi overvejede, hvad
det ville have betydet for projektet, hvis vi havde arbejdet ud fra en mere fænomenologisk
tilgang. Ved en fænomenologisk tilgang prøver man ud fra andre menneskers tanker og
oplevelser at beskrive et fænomen (Kristensen, 2012. S. 182). På denne måde havde projektet
kunne give et billede af omsorg som et fænomen formet af de valgte teoretikere og
informanterne.
7.6. Diskussion af litteratursøgningsprocessen og den fundne litteratur
Selve fasen, hvor man søger dels for at problemlegitimere, dels for at finde den mest gavnlige
vej for projektet, er en vigtig og uundværlig del af forfatningen af et projekt. Vi valgte dog at
bruge megen tid på denne fase, hvilket både har positive og negative aspekter. Vi brugte
Side 31 af 45
megen tid på denne fase, og det havde den positive indvirkning, at vi udviklede en øget
forståelse af området inden udførelsen af interviewene, at vi havde en solid ide om projektets
omhandlen samt dets formodede udvikling, og at vores baggrundsviden blev opdateret. Et
negativt aspekt var den tid det tog at gennemlæse og sortere alt det fundne materiale. Meget af
materialet blev læst og derefter blot gemt til eventuel senere brug, og samtidig medvirkede
den konstante tilførsel af ny viden til en mental træthed. Vi valgte derfor at gennemse, hvilket
materiale der ville gavne projektet, om bestemte aspekter manglede, og lukkede derefter ned
for litteratursøgningen, for at give tid til at arbejde mere med analyse og diskussion.
Artiklerne som vi valgte at inkludere i projektet blev nøje vurderet. Vi vil herunder beskrive
nogen af de overvejelser som gik forud for inkluderingen af nogle af artikler:

LUP-undersøgelsen: Vi valgte en undersøgelse af en akutafdeling, da vi mente det
ikke tjente at gentage alle overensstemmelserne i de forskellige undersøgelser.
Undersøgelsen havde en lav besvarelsesprocent på 48 %, mens det på landsplan var 56
% (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2013. S. 1). At kun ca. halvdelen har
valgt at svare, kan skyldes mange årsager, som manglende interesse fra deltagernes
side eller utilstrækkelig information af dem, vi kender dog ikke den præcise årsag. Det
kan derfor diskuteres om undersøgelsen er brugbar da under halvdelen besvarede på
den specifikke afdeling. Det havde været mere validt med en højere svarprocent.

“Forandring bør doseres”: Artiklen er ikke en forskningsartikel, men et journalistisk
arbejde (Hagerup, 2013. S. 40). Artiklen indeholder citeringer og data fra relevante
informanter, og er i overensstemmelse med den viden, vi har samlet fra andre artikler.
Vi har derfor valgt at benytte denne artikel, da den er udgivet i vores fagblad
Sygeplejersken, men med visse forbehold, da den ikke er peer-reviewed.

“De er jo så søde alle sammen”: Artiklen udspringer ikke fra en akutafdeling, men fra
en ortopædkirurgisk afdeling (Jensen, Larsen og Toldam, 2014. S. 72). Artiklen
belyser de samme dilemmaer som vi fandt under vores interview, og der kan på mange
områder trækkes paralleller mellem det artiklen beskriver og de fund vi har gjort på
akutafdelingen. Artiklen benyttes til perspektivering.
8. Konklusion
Analysen af empirien viste, at de interviewede sygeplejersker ikke følte, at de kunne yde en
tilstrækkelig omsorg for patienterne grundet travlhed. Begge sygeplejersker mente, at en stor
Side 32 af 45
del af det tidspres de føler i hverdagen, skyldes en uoverskuelig mængde af nye
arbejdsopgaver, nye skemaer og implementeringen af ny teknologi (Pedersen og Pedersen,
2014a; 2014b). Begge sygeplejersker havde oplevet omsorgen udvikle sig gennem tiden, og
beskrev både den omsorg, som er reel og den omsorg de førhen havde kunne yde (Ibid.).
Derudover beskrev de, hvorledes de mente, hvordan den ideelle omsorg bør være, denne
omsorg havde store lighedstegn med “den gamle omsorg” (Ibid.). IB mente ikke, at dette
skyldtes, at man ikke havde travlt førhen, men at holdningen til hvor vigtig omsorgen var for
patienterne var anderledes, og at det var mere legalt at mere tid på den enkelte patient
(Pedersen og Pedersen, 2014b). Martinsen beskriver, hvorledes den offentlige myndighed kan
styre, hvad der skal prioriteres i f.eks. sundhedssektoren ved at lave økonomiske sanktioner
(Martinsen, 2005. S. 90). Hun mener, at det kliniske skøn kan blive nedprioriteret i forhold til
evidensbaseret medicin og effektiviseringer (Ibid. S. 92-93). IA og IB beskriver, at de ikke
føler at kunne yde ideel omsorg, da nye arbejdsgange, tager den tid de ellers ville have brugt
hos patienterne (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). IB mener, at man ikke længere bruger
skønnet, da man nu lægger sin lid til skemaer og teknologi (Pedersen og Pedersen, 2014b).
Både IA og IB føler, at de er presset til ikke at yde den omsorg de gerne vil, og at dette pres
både kommer fra selve afdelingsledelsen, men også fra den højere ledelse og fra politisk side
af (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). IA og IB giver udtryk for, at ledelsens fokus på
økonomi og politisk fastsatte kvoter påvirker deres arbejde (Ibid.). Både personale og ledelse
arbejder ud fra Systemverden, hvilket primært er positivt i forhold til ledelsen (Scheel, 2013.
S. 87). Det er derimod et sidespor når sygeplejersker handler ud fra Systemverden i stedet for
at have mennesket i fokus (Ibid. S. 88). Både IA og IB mener, at de blev presset til at handle
med resultat og økonomi i fokus, frem for at yde ideel omsorg til deres patienter (Pedersen og
Pedersen, 2014a; 2014b). Begge havde forbehold i forhold til at skulle effektivisere samt
følge de nye arbejdsgange, da de ikke mente de tillod dem at kunne yde omsorg, samt
ændrede deres arbejdsmiljø i en negativ retning, og deres afdeling til en købmandsfabrik
(Ibid.). Hvis personalet ikke føler at de har medejerskab, og at forandringer yder et positivt
aspekt, vil implementeringen ikke lykkedes (Hagerup, 2013. S. 44). Det er derfor vores tanke
at utilfredsheden hos sygeplejerskerne, skaber modstand overfor de nye ideer, og at vi derfor
går en ond spiral i møde. IA og IB har dog bidt mærke i, at de fleste patienter virker tilfredse
med omsorgen (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). Samtidigt viste LUP-undersøgelsen
ikke en udpræget utilfredshed blandt patienterne (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse,
2013. S. 3). Dette leder os til konklusionen, at sygeplejerskernes oplevelse af at yde omsorg
Side 33 af 45
på en akutafdeling, primært påvirker sygeplejerskerne negativt. De føler ikke, at de udføre
deres job tilfredsstillende (Pedersen og Pedersen, 2014a; 2014b). Da sygeplejersker ofte
vægter professionalisme højt, stræber de gerne efter både at arbejde efter sygeplejefagets
grundværdier, samt opfylde produktionsmål, hvilket kan belaste dem (Hagerup, 2013. S. 43).
Dette skaber magtesløsheden, overfor alt det nye, og den manglende følelse af at kunne yde
den omsorg patienterne har behov for, en kløft mellem ledelse og personale.
9. Perspektivering
Ud fra vores resultater kan vi vurdere, at afdelingsledelsen bør have mere fokus på, hvordan
tiltagene kan have indflydelse på sygeplejerskernes hverdag. Der kunne sættes mere tid af til
implementering og oplæring, da personalet ikke kan administrere de nye arbejdsgange fra
f.eks. 45 minutters kursus. Der burde kunne tilbydes en hel dag til, at personalet blev oplært i
de nye arbejdsgange. Der burde også være mere fokus på, om de tiltag, der overvejes at blive
indført, gavner personalet og patienterne, eller om de gamle rutiner fungerer udmærket. Hvis
afdelingsledelsens fokus blev ændret lidt, og personalet fik mere indflydelse på, hvilke tiltag
der skulle indføres, kunne det, ifølge vores resultat, skabe bedre arbejdsgange for
plejepersonalet, og i sidste ende give mere tid til patienterne.
Vi har også tænkt på, at det ville gavne akutafdelingerne at få mere personale, da der er
mange opgaver, der skal varetages. Disse opgaver kræver sygeplejerskernes tid, og der går
derfor tid fra patienterne. Patienterne bliver hurtigt glemt i plejen, da plejepersonalet har
meget at se til. Dette kunne f.eks. ændres ved en anderledes normering på afdelingerne.
Vi antager, at andre afdelinger på sygehusene ligger under samme pres. Dette kan også læses
ud fra artiklen ”De er jo så søde allesammen” (Jensen, Larsen og Toldam, 2014. S. 72-73).
Artiklen beskriver, at patienterne er utilfredse med den sygepleje, der ydes, da
sygeplejerskerne ikke ser patienterne som individer, men objektiviserer dem. Patienterne
efterspørger i artiklen mere menneskelighed i relationen.
For at belyse dette projekts emne yderligere, kan der i forlængelse af vores projekt, laves
undersøgelser på andre afdelinger på sygehuse. For at øge validiteten, skal der bruges flere
end 2 sygeplejersker til interviewene, og gerne både sygeplejersker, der er nye i faget og
andre, der har mange års erfaring.
Da den sekundære sektor i sundhedsvæsenet er præget af effektiviseringer og højt patientflow,
er der også mulighed for, at den primære sektor er det. Da der kan trækkes mange paralleller
Side 34 af 45
mellem sygeplejerskers arbejdsopgaver i den primære- og den sekundære sektor, kan det
antages at sygeplejersker også har mindre tid til patienter eller borgere i primær sektor. Dette
kan undersøges ved at lave interviews med hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker og
sygeplejersker andre steder i den primære sektor.
I forlængelse af projektet, kunne der laves interviews af patienter om deres oplevelse af den
ydede omsorg for at belyse problematikken fra patientperspektivet. Patienterne skal have
forskellig alder, køn og sygdomsforløb for at belyse omsorgen bedst muligt. interviewene kan
foretages som et kvalitativ modstykke til de kvantitative studier foretaget af LUP, herved
tages højde for patienternes individualitet.
Side 35 af 45
10. Litteraturliste skrevet i Harvard format

Baktoft, B., 2013. Patientsikkerhed. I: Jastrup, S. (red) Akut sygepleje. Gads forlag. s.
225-245.

Brøcker, A. m. fl., 2013. Kvalitet og mål i akutmodtagelser. Lokaliseret den
16.10.2014.
http://www.kora.dk/media/1225822/10121_kvalitet_og_maal_i_akutmodtagelser.pdf

Brøcker, A. og Bro, L. L. 2013. Ledelse af akutte patientforløb. Lokaliseret den
16.10.2014.
http://www.kora.dk/media/1225821/10109_ledelse_af_akutte_patientforloeb.pdf

Christensen, U., Nielsen, A. og Schmidt, L. 2012. Det kvalitative forskningsinterview.
In: Vallgårda, s. og Koch, L.. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.
udgave, 2. oplæg. Munksgaard, København. S. 61-89.

Dahlager, L. og Fredslund, H. 2012. Hermeneutisk analyse. In: Vallgårda, s. og Koch,
L.. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 2. oplæg. Munksgaard,
København. S. 157-181.

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, 2013. Akutafdelingen, Slagelse Sygehus,
NSR. Lokaliseret den 14.12.2014.
http://www.patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/_zip_/579/field_zipfile
r_2/4/Slagelse%20Sygehus,%20NSR/Indlagte/Akutafdelingen/Rapport%20for%20ind
lagte.pdf

Hagerup, A, 2013. Forandringer bør doseres. Sygeplejersken, 113(13). S. 40-44.

Honore, Kirsten, 2009. Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: Pedersen, S. (red)
Sygeplejebogen 1, 1. del. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads
forlag. s. 115-136

Hundrup, Y. A. og Mainz, J., 2007. Kvalitetsudvikling. I: Egerod, I. (red.)
Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: nyt nordisk forlag. s. 154-171

Høstrup, H. m.fl., 2009. Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS. Lokaliseret
10.12.14 på: http://dasys.dk/images/VAKS-danskversion.pdf

Jastrup, S. 2013. Den akutte og kritisk syge patient. In: Jastrup, S.. Akut sygepleje.
Munksgaard, København. S.17-29.

Jensen, P. S og Larsen, T. S. og Toldam, M., 2014. De er jo så søde allesammen.
Sygeplejersken, 114(12). S. 72-73.
Side 36 af 45

Jørgensen, P. S., Rienecker, L. og Skov, S., 2012. Den gode opgave. Håndbog i
opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave. Samfundslitteratur.
Frederiksberg. s.148-149.

Kristensen, D. B. 2012. Fænomenologi. Filosofi, metode og analyse værktøj. In:
Vallgårda, s. og Koch, L.. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 2.
oplæg. Munksgaard, København. S. 182-204.

Kvalitet og Udvikling og Følgegruppen for etablering af akutafdelinger, 2011.
Etablering af akutafdelinger i Region Sjælland - status og udviklingsperspektiver.

Larsen, M., 2013. ”Hvad kendetegner sygepleje til akutte patienter?” Gads forlag. S.
19-32

Martinsen, K., 1989a. Omsorg i sykepleien, en moralsk utfordring. I: Bente Persson,
Jytte Petersen, Ruth Truelsen. Fokus på sygeplejen 90. Munksgaard. Side 181-209

Martinsen, K., 1989b. Omsorg, sykepleie og medisin. Universitetsforlaget.

Martinsen, K., 2005. Samtalen, skjønnet og evidensen. Oslo: Akribe.

Nyström, M., 2002. Inadequate Nursing Care in an Emergency Care Unit in Sweden:
Lack of a Holistic Perspective. Journal of Holistic Nursing, 403(20). S.403-417

Pedersen, N. L. og Pedersen, K. T., 2014a. Transskription af Interview af informant A.
2. december 2014. Ej publiceret

Pedersen, N. L. og Pedersen, K. T., 2014b. Transskription af Interview af informant B.
5. december 2014. Ej publiceret

Scheel, M. E. 2013. Interaktionel sygeplejepraksis. 4. udgave, 1. oplag. Munksgaard,
København.

Sundhedsstyrelsen, 2007. Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det
regionale sundhedsvæsen. Lokaliseret d. 11-11-2014
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2007/plan/akutberedskab/styrketakutberedskab.p
df

Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013. Juridiske retningslinjer for
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Lokaliseret d. 5. okt. 2014.
http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/uddannelse/gr
nduddannelser-psykiatrien/Documents/Juridiske%20retningslinjer%20UCSJ.pdf

Truelsen, R., 2007. Sundhedsstyrelsen og kvalitetsudvikling. I: Egerod, I. (red.)
Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt nordisk forlag. S. 190-199.
Side 37 af 45
11. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Interviewguide
Bilag 2: Temaerne vi fandt under analyse af empirien
Bilag 3: Søgeprotokollen for projektet
Bilag 4: ”Inadequate Nursing Care in an Emergency Care Unit in Sweden: Lack of a
Holistic Perspective” resultat af VAKS
Bilag 5: Fordeling af tegn
Side 38 af 45
Bilag 1: Interviewguide
Problemformulering: Hvordan oplever sygeplejerskerne at kunne yde omsorg til patienterne
når effektivisering og højt patientflow fylder meget på akutafdelingerne?
Formål 1: Afdække sygeplejerskens oplevelse af arbejdsgang og tanker om omsorg

Hvordan oplever du, at effektivisering og højt patientflow påvirker din hverdag?

Føler du patienterne giver udtryk for at omsorgen ikke er sufficient?

Hvordan mener du man som sygeplejerske bør give omsorg til akutte patienter?

Føler du der er blokeringer i forhold til at kunne yde omsorg?

Beskriv forskellige plejesituationer hvor du har oplevet disse blokeringer
Side 39 af 45
Bilag 2: Temaerne vi fandt under analyse af empirien
Trin 2
Ideel omsorg
Reel omsorg
Årsag til manglende
omsorg
Travlhed
Spl. opfattelse af
omsorg
Den gamle omsorg
Samlebåndspleje
Spl. opfattelse af pt.
oplevelse
Effektivisering og
ledelse
Arbejdsmiljø
Trin 3
Omsorg
Rammer for omsorg
Trin 4
Analysen som fremgår af afsnit:
6. Empiri
Transskriptionernes meningsbærende
enheder, blev blot lagt og herefter
sammenfattet til temaerne, som
framgår af trin 2
Trin 1
Side 40 af 45
Bilag 3: Søgeprotokollen for projektet
Side 41 af 45
Bilag 4: ”Inadequate Nursing Care in an Emergency Care Unit in Sweden: Lack of a
Holistic Perspective” resultat af VAKS
Titel på artiklen: Inadequate Nursing Care in an Emergency Care Unit in Sweden: Lack of a
Holistic Perspective.
Vurderet af: Katja Torp Pedersen og Nadia Lykke Pedersen
Formelle Krav
Baggrund for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende
litteratur.
Det fremgår hvorfor
undersøgelsen er relevant.
Det er beskrevet hvordan
informeret samtykke,
frivillighed og anonymisering
af data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
Det er beskrevet om der er
relevante godkendelser (fx
datatilsyn, etisk komite).
Forskerne har beskrevet
hvordan undersøgelsen kan
påvirke informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad
man vil gøre, hvis
undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
Vurdering
Kommentarer og begrundelser
4
Der er brugt litteraturhenvisning i
hele artiklen, til relevant og
eksisterende litteratur.
4
Det står på de 4 første sider.
1
Det fremgår ikke. Der er kun
skrevet der er givet information og
at materialet der er blevet ud af
interviewene er fortrolige.
2
Den etiske komite er godkendt det,
men der står ikke andet.
4
Ja, det vidste de godt.
0
Ikke relevant, da afdelingen godt
vidste der var noget galt i deres
hverdagsarbejde.
Point i alt: 15/5=3
Troværdighed
Vurdering
Kommentarer og begrundelser
Formålet er klart beskrevet.
4
Det står klart og tydeligt
Metoden er beskrevet.
4
Der er et afsnit det står i.
Metoden er begrundet.
Metoden er velvalgt i forhold
til formålet.
Der er en beskrivelse af
hvordan data blev registreret
(digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
3
Det står i metode afsnittet
4
Ja, det er valgt godt
4
Det står klart og tydeligt
Der er anvendt triangulering.
4
Forskningsprocessen er
beskrevet.
2
Der blev brugt interviews af
deltagere, feltnoter af hverdagen
samt noter af personalemøde.
Der er beskrevet hvordan der
analyseres.
Side 42 af 45
Point i alt: 25/7=9
Overførbarhed
Vurdering
Kommentarer og begrundelser
Udvælgelse af informanter
eller kilder er beskrevet.
4
De er beskrevet.
Der er en beskrivelse af
informanterne.
4
De er beskrevet, både stilling, alder
og køn, samt hvor længe de havde
været i faget.
Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
1
Dette fremgår ikke åbenlyst, men
det omhandler omsorg og det er
sygeplejersker og hjælpere der
deltager i interviews.
Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen
foregår i) er beskrevet.
3
Det er beskrevet.
Det er beskrevet hvilket
tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til
konteksten samt til
informanterne.
1
Ikke beskrevet.
Point i alt: 13/5=2,6
Konsistens
Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og
de temaer, forskeren har
udviklet.
Der er beskrivelse af
analyseproces.
Vurdering
4
Der er en logisk sammenhæng.
4
Det er beskrevet
Der er en klar fremstilling af
fundene.
2
Fundene er troværdige
4
Eventuelle citater er
resonable/understøttende for
tolkning.
Der er overensstemmelse
mellem undersøgelsens fund
og konklusioner.
Kommentarer og begrundelser
De er i temaerne, og de fremgår i
selve teksten, så man kan ikke
finde dem hurtigt, overfladisk ved
at skimme teksten.
De er troværdige, da afdelingen i
forvejen vidste besked om
problemet.
4
De er understøttende, men der er
meget få citater.
4
De stemmer overens.
Point i alt: 22/6=11,67
Side 43 af 45
Transparens
Forskeren har beskrevet sin
baggrund og sine antagelser
eller forforståelse.
Der er henvist til en
teori/teoretiker (man kan se
hvem der har inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af, om
temaer udsprang af data eller
om de var formuleret på
forhånd.
Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.
Det er beskrevet hvordan
forskeren deltog i
forskningsprocessen.
Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har
betydning for fundene.
Vurdering
Kommentarer og begrundelser
1
Ej beskrevet
4
Det er beskrevet.
3
Det er beskrevet.
1
Det er nævnt som forfatter til
artiklen, men ellers ikke.
1
Det er ikke beskrevet.
1
Det er ikke beskrevet.
Point i alt: 11/6=1,8
Sammenlagte antal point fra alle punkter: 3+9+11,67+1,8=25,47 point.
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales (≥15)
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
Artiklen kan anbefales da den får 25,47 point i det hele.
Side 44 af 45
Bilag 5: Fordeling af tegn
Nadia Lykke Pedersen har forfattet følgende afsnit:
2.2. Akutafdeling: 2.490 tegn
2.3. Curologisk perspektiv: 2.201 tegn
6.1.3. Sygeplejerskers opfattelse af omsorg på akutafdelingen: 1.925 tegn
6.2.1. Samlebåndspleje: 1579 tegn
7.1. Utilfredshed med omsorgen: 2.276 tegn
I alt 10.471 tegn u. mellemrum
Katja Torp Pedersen har forfattet følgende afsnit:
5.1. Den hermeneutiske tilgang 2.223 tegn
5.2. Dataindsamlingsmetoden 5.458 tegn
6.2.3. Arbejdsmiljø 3.337 tegn
I alt 11.018 tegn u. mellemrum
Resten af projektet er forfattet i fællesskab
Side 45 af 45