En seng på gangen…

En seng på gangen…
…sygeplejerskens overvejelser i modtagelsen af den
ældre patient i akutmodtagelsen
University College Nordjylland
Sygeplejerskeuddannelsen
Modul 14
Hold: H12V
Afleveringsdato: 11/06 2015
Vejleder: Gitte Nielsen
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Kirstine Hvarre Madsen & Sanne Baggesen
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om
ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
Denne opgave omfatter 71.932 tegn inkl. mellemrum.
Resumé
Flere undersøgelser peger på, at patienter, som ligger på gangen i akutmodtagelsen,
risikerer at deres personfølsomme oplysninger overhøres af andre, blandt andet fordi
sundhedspersonalet ofte ikke er opmærksomt nok på patienters ret til fortrolighed.
Omdrejningspunktet for denne opgave var, at undersøge og beskrive de overvejelser som
sygeplejersken gør sig, herunder om patientens ret til fortrolighed, når hun modtager den
ældre patient, som tildeles en seng på gangen i akutmodtagelsen.
Undersøgelsen tog udgangspunkt i semi-strukturerede interviews med to sygeplejersker i
en akutmodtagelse, hvor en fænomenologisk tilgang blev benyttet. Den fænomenologiske
analysemetode, Reflective Lifeworld Research, blev anvendt for at kunne beskrive
essensen af sygeplejerskernes overvejelser. Resultaterne pegede på, at sygeplejerskerne
gjorde sig overvejelser om vigtigheden af at drage omsorg for patienten, at skabe overblik
over situationen, og erfaringens betydning i modtagelsen af patienten.
Abstract
Several studies suggest that patients , who are assigned to a bed in the hallway in the
emergency department, risk having their personal information overheard by others,
partly because health personnel are often not attentive enough to the patients' right to
confidentiality.
The focal point of this study was to explore and describe the reflections of the nurse, on
recieving the elderly patient assigned to a bed in the hallway in the emergency
department (ED), including the patient's right to confidentiality.
The study was based on semi-structured interviews with two nurses in the ED, using a
phenomenological approach. The phenomenological method of analysis, Reflective Life
World Research, was used to describe the essence of the nurses' reflections. The results
indicated that the nurses did reflect on the importance of caring for the patient, the
importance of creating an overview of the situation, and the importance of being
experienced, when receiving the patient.
Indholdsfortegnelse
1.0 PROBLEMBESKRIVELSE ................................................................ 1
1.1 DEN KLINISKE SYGEPLEJEFAGLIGE PROBLEMSTILLING..................................................... 1
1.2 REDEGØRELSE FOR DEN KLINISKE SYGEPLEJEFAGLIGE PROBLEMSTILLING ............................ 1
1.3 REDEGØRELSE FOR DEN KLINISKE SYGEPLEJEFAGLIGE PROBLEMSTILLINGS RELEVANS .............. 5
1.4 BEGRUNDET AFGRÆNSNING TIL PROBLEMFORMULERING ............................................... 6
1.4.1 Problemformulering ................................................................................ 7
2.0 METODOLOGISKE OVERVEJELSER .................................................. 8
2.1 LITTERATURSØGNING .......................................................................................... 8
2.2 REDEGØRELSE FOR VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER .......................................... 10
2.3.1 Forforståelse ......................................................................................... 11
2.4 REDEGØRELSE FOR VALG AF EMPIRI ....................................................................... 12
2.5 REDEGØRELSE FOR ETISKE OVERVEJELSER ................................................................ 14
2.6 ANALYSEMETODE ............................................................................................. 15
3.0 PROBLEMBEARBEJDELSE ............................................................ 17
3.1 ANALYSE AF EMPIRI ........................................................................................... 17
3.1.1 Essensen............................................................................................... 18
3.1.2 Konstituenten ”At værne om patienten” ................................................. 19
3.1.3 Konstituenten ”Overblik over situationen” ............................................. 21
3.1.4 Konstituenten ”Den erfarne sygeplejerske” ............................................ 23
3.2 DISKUSSION .................................................................................................... 25
3.2.1 Modtagelse af den ældre patient – et patientperspektiv ......................... 25
3.2.2 Kari Martinsen....................................................................................... 27
3.2.3 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed ............................................. 29
3.2.4 Forforståelse ......................................................................................... 31
4.0 KONKLUSION .......................................................................... 32
5.0 PERSPEKTIVERING .................................................................... 33
REFERENCELISTE ........................................................................... 35
BILAGSLISTE ................................................................................. 38
BILAG 1: DOSISGUIDE ............................................................................................. 39
BILAG 2: INTERVIEWGUIDE ........................................................................................ 42
BILAG 3: BREV TIL AFDELINGEN ................................................................................. 43
BILAG 4: INFORMATIONSMATERIALE ........................................................................... 44
BILAG 5: SAMTYKKEERKLÆRINGER.............................................................................. 45
BILAG 6: ANALYSEN TRIN FOR TRIN ............................................................................ 47
1.0 Problembeskrivelse
I det følgende vil vi beskrive den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og dens
kontekst, hvorefter der redegøres for problemstillingen og dennes relevans. Efterfølgende
begrundes afgrænsning til problemformulering, hvor også patientgruppen og dens
plejeforløb præsenteres.
1.1 Den kliniske sygeplejefaglige problemstilling
I forbindelse med modul 12 praktikken i akutmodtagelsen, har én af os oplevet, at der i
perioder med spidsbelastning, bliver modtaget patienter på gangarealerne. Når alle
modtagestuer er optaget, er der i afdelingen ikke andre muligheder, end at tilbyde
patienter en seng på gangen, indtil en modtagestue er ledig. Ved modtagelsen, beder
sygeplejersken patienten om at oplyse fulde navn og cpr. nr. Sygeplejersken observerer
patienten, og måler patientens vitale værdier. På baggrund af dette foretager hun en
indledende triagering. Triage er et scoringsredskab, som kategoriserer patienter ud fra
deres helbredstilstand. Dette er med til at sikre, at patienterne bliver behandlet i den
rigtige rækkefølge; dvs. at de kritisk syge patienter, bliver behandlet først (Møller 2015).
Sygeplejersken spørger ind til patientens sygdomshistorie, og årsagen til at patienten er
ankommet. Det vil sige at patienten fortæller om sin helbredstilstand på baggrund af
sygeplejerskens spørgsmål.
I denne situation er der derfor risiko for, at andre patienter og deres pårørende, overhører
personfølsomme informationer.
Ud fra denne oplevelse er vi kommet frem til følgende sygeplejefaglige problemstilling:
Det er en sygeplejefaglig klinisk problemstilling, at sygeplejersken modtager patienten på
gangen i akutmodtagelsen, og sygeplejersken får patienten til her at fortælle om sin
helbredstilstand og årsagen til indlæggelse.
1.2 Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige
problemstilling
Det opleves af mange patienter som krænkende og grænseoverskridende, at skulle
fortælle om deres helbredstilstand på gangen, hvor andre patienter kan overhøre disse
informationer (Kjeldsen 2014a). I artiklen “Does privacy matter?”, konkluderes det på
baggrund af et studie udført i New Zealand, at mange patienter, grundet manglende
1
privatliv og fortrolighed på afdelingen, tilbageholder oplysninger om dem selv og deres
tilstand (Malcolm 2005). Disse oplysninger spiller potentielt en vigtig rolle i
diagnosticering og behandling af patienten. Det er derfor klart at sygeplejersken i mødet
med patienten, kan opleve det som en udfordring, at få patienten til at fortælle
fyldestgørende om sin helbredstilstand, således at hun kan igangsætte relevant
behandling.
Flere sygeplejeteoretikere beskæftiger sig med vigtigheden af at værne om patientens
integritet og værdighed. Kari Martinsen, norsk sygeplejeteoretiker og filosof, beskriver,
inspireret af K.E. Løgstrup, begrebet urørlighedszone, som noget, der har med
menneskets integritet at gøre. Urørlighedszonen kan eksempelvis overskrides i samtalen,
hvilket kan resultere i at den ene parts integritet krænkes og vedkommende føler sig
blottet (2006, s. 37). Integritet kan forstås som en balance mellem de kropslige, personlige
og sociale livssammenhænge, og er derfor med til, at definere den enkeltes identitet.
Beskyttelse af integritet, drejer sig derfor om, at beskytte den enkeltes blufærdighed,
livshistorie og personlige liv (Høy & Kloppenborg 2012). Er sygeplejersken ikke bevidst
om patientens urørlighedszone, kan hun i samtalen berøre emner, som kan lede til at
patienten føler sig krænket og blottet. Man kan desuden forestille sig, at patienten føler
sig mere sårbar, når samtalen foregår på gangen, hvor andre kan overhøre den.
Katie Eriksson, finsk sygeplejeteoretiker, beskriver værdighed som et begreb, der er
forbundet med, hvordan andre ser på én som menneske, og hvordan man ser sig selv.
Friheden til at vælge og retten til at beskytte sig mod indtrængen, knytter sig ligeledes til
den menneskelige værdighed (2008, s. 82). Krænkelse af menneskets værdighed kan ske
på flere måder, bl.a. ved ikke at beskytte patienten når det handler om personlige
spørgsmål, og ifølge Eriksson vil alle former for krænkelse af patientens værdighed,
medføre lidelse (Ibid, s. 81). Eriksson beskriver tre former for lidelse; sygdomslidelse,
livslidelse og plejelidelse, hvor sidstnævnte er den lidelsesform, der opstår i relation til
plejen. Plejelidelse kan ifølge Eriksson sammenfattes til at omhandle krænkelse af
patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje (Ibid).
Hvis sygeplejersken i samtalen med patienten på gangen, ikke beskytter patienten, ved
f.eks. at være opmærksom på fysiske rammer og patientens eventuelle blufærdighed, når
samtalen handler om personlige spørgsmål, er sygeplejersken, som Eriksson beskriver,
medvirkende til at krænke patientens værdighed, og dermed udsætte patienten for
plejelidelse.
2
Flere internationale artikler og studier, konkluderer at sundhedspersonalets viden om
patientrettigheder og tavshedspligt, generelt er for lille. Iltanen, Leino-Kilpi, Puukka, &
Suhonen, har undersøgt finske sundhedsprofessionelles vidensniveau angående patienters
retsstilling, og konkluderer, at de områder i undersøgelsen med størst plads til forbedring,
er de sundhedsprofessionelles viden om patienters ret til information og ret til
fortrolighed, herunder de sundhedsprofessionelles tavshedspligt. Mere end 30% af de
sundhedsprofessionelle, som deltog i spørgeskemaundersøgelsen, svarede forkert på
spørgsmål omhandlende lovgivning omkring patienters ret til fortrolighed og
sundhedspersonalets tavshedspligt (2012). Dette til trods for, at Finland var det første
land i Skandinavien, der indførte lov om patientrettigheder. Lovgivningen på området
ligner den danske lov om patienters retsstilling jf. Sundhedsloven (Winblad & Ringard
2009, s. 135). Har sygeplejersken ikke den nødvendige viden om, hvilke rettigheder
patienten har, eller mangler sygeplejersken viden om den lov hun selv er underlagt, kan
det føre til situationer, hvor sygeplejerskes spørgsmål, får patienten til at fortælle
personfølsomme oplysninger om sig selv, i andre patienter og pårørendes nærvær.
Akutmodtagelser kan være indrettet på forskellige måder. Flere steder består
modtageområdet af ét stort rum, hvor patienternes senge eller lejer, kun er adskilt af
forhæng. Andre steder er der individuelle modtagerum, med vægge og dør. Er der
overbelægning, og alle modtagestuer derfor er optaget, kan det være nødvendigt at
tilbyde patienter en seng på gangen. Olsen, Cutcliffe & O’Brien har undersøgt, hvilken
indflydelse de fysiske rammer i akutmodtagelsen, har på patienters oplevelse af brud på
tavshedspligt. Studiet er gennemført i en akutmodtagelse på et amerikansk
universitetshospital, før og efter en gennemgribende renovering, hvor man har nedlagt
det fælles modtagerum med forhæng mellem patienterne, til fordel for individuelle
modtagestuer. Desuden er akutmodtagelsens areal mere end fordoblet. Før renoveringen
oplyste 36% af patienterne, at have overhørt samtaler om dem selv eller andre patienter,
hvor dette antal faldt til 14% efter ombygningen (2008). Dette kan tyde på, at
modtagerum, hvor flere patienter ligger samtidig, kun adskilt af forhæng, udfordrer
opretholdelsen af fortrolighed mellem patient og sundhedspersonale. Det må derfor være
en endnu større udfordring at opretholde fortroligheden, og dermed også tavshedspligten,
når patienten har en plads på gangen, idet det her er muligt for andre, at kæde overhørte
helbredsoplysninger, sammen med en identificeret person.
3
Sygeplejersken skal i sit virke arbejde ud fra standarder, formuleret i Den Danske
Kvalitetsmodel (DDKM). DDKM er et landsdækkende system, som skal sikre
kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, herunder at skabe sammenhængende patientforløb,
samt forebygge fejl og utilsigtede hændelser, gennem udvikling af en række standarder
(Region Nordjylland 2014). At sygeplejersken jf. den generelle patientforløbsstandard
2.7.6 i DDKM, skal vurdere den akutte patient straks efter ankomst til akutmodtagelsen,
kan udgøre en yderligere årsag til problemstillingen, idet sygeplejersken bedst vurderer
patienten, ved også at få patienten til at fortælle om sin helbredstilstand. Dette gør sig
ligeledes gældende, hvis patienten tildeles en seng på gangen grundet travlhed og
overbelægning. Der er i disse situationer øget risiko for, at personfølsomme oplysninger
bliver overhørt af andre patienter og pårørende, idet det er nødvendigt at sygeplejersken
identificerer patienten, og får patienten til at fortælle om årsagen til indlæggelse.
Standarden skal sikre, at patienten hurtigst muligt får den behandling, vedkommende har
behov for (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2013).
Dog problematiserer sygeplejeteoretikeren Kari Martinsen den tendens, at sygeplejersken
i stadig stigende grad, pålægges at arbejde ud fra standarder, retningslinjer og instrukser,
og at sygeplejepraksis på den måde underlægges evidensbaseret praksis, som udspringer
af lægevidenskab (Martinsen & Eriksson 2013, s. 168). Martinsen påpeger, at en ukritisk
accept af evidensbegrebet, kan udvikle sig til et totaliserende begreb, evidensialisme, som
udvisker betydningen af sansningen, det unikke og personlige (Ibid, s. 92-94). Er
sygeplejersken optaget af at overholde gældende standarder, er der derfor risiko for, at
hun ikke ser patienten og situationen som unik, og er nødvendigvis ikke opmærksom på,
at værne om patientens ret til fortrolighed.
Kulturen på afdelingen, eller organisationskulturen, kan ligeledes have stor betydning for,
hvad sygeplejersken vægter mest i modtagelsen af patienten på gangen.
Organisationskultur defineres af Kaufmann & Kaufmann bl.a. som “vores måde at gøre
tingene på”, og indebærer at medlemmerne af organisationen har nogle fælles opfattelser,
værdier og normer (2008, s. 336). Medlemmerne af organisationen socialiseres, hvilket
betyder at de tilpasser sig, og påvirkes af virksomhedens kultur. En del af
socialiseringsprocessen indebærer at medlemmerne af organisationen efterligner og
identificerer sig med rollemodeller, for til sidst at gøre virksomhedens værdier til deres
egne (Ibid, s. 342). Sygeplejersken tilpasser da sine holdninger og handlinger efter
4
kulturen på afdelingen. Er det i organisationskulturen ikke normen at have fokus på
patienters retsstilling, kan der være risiko for at sygeplejersken i mødet med patienten,
som tildeles en seng på gangen, ikke er opmærksom på at værne om patientens ret til
fortrolighed.
1.3 Redegørelse for den kliniske sygeplejefaglige
problemstillings relevans
Når patienter modtages på gangen risikerer man at andre patienter eller pårørende
overhører samtaler mellem patient og sundhedspersonale. Ifølge lektor ved Syddansk
Universitet og ekspert i sundhedsjura Kent Kristensen, er det er det nødvendigt at tænke
over, hvordan man indretter konsultationer og patientrum, så andre ikke kan overhøre
helbredsoplysninger. Patienters ret til fortrolighed bliver nemlig krænket, hvis
oplysninger bliver givet i overværelse af andre (Kjeldsen 2014b).
Sygeplejersker og andet sundhedspersonale er underlagt Sundhedsloven og dermed
tavshedspligt. Tavshedspligten er ifølge Sundhedsstyrelsen en patientrettighed, som sikrer
patienten mod at sundhedspersonalet videregiver fortrolige oplysninger uden patientens
samtykke (Sundhedsstyrelsen 2009).
Bekendtgørelse af Sundhedsloven kap. 9 § 40:
En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de
under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående
helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger,
jf. dog reglerne i dette kapitel (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
2014b).
Når sundhedspersonalet krænker tavshedspligten, bryder de dermed også
Sundhedsloven. Formålet med Sundhedslovens regler om patienters retsstilling, er at
sikre, at patienters integritet og selvbestemmelsesret respekteres i forbindelse med
undersøgelse, behandling og pleje (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014a).
5
1.4 Begrundet afgrænsning til problemformulering
I foregående afsnit, har vi redegjort for mulige årsager til, at patientens ret til fortrolighed
brydes, når patienten i modtagelsen, får tildelt en seng på gangen.
Travlhed, overbelægning og akutmodtagelsens fysiske rammer, er faktorer, som
sygeplejersken er underlagt, og ikke har indflydelse på. Sygeplejersken er forpligtet til at
triagere patienten straks efter ankomsten, og danne sig et indtryk af patientens tilstand,
samt at gøre dette på en måde, hvorved hun ikke krænker patientens retsstilling (Møller
2015).
Derfor kan der opstå et dilemma, måske endda et etisk dilemma, idet sygeplejersken på
den ene side bør få patienten til at fortælle om sin helbredstilstand, til trods for at
patienten befinder sig på gangen, for, hurtigst muligt, at kunne iværksætte den rette
behandling. På den anden side, har hun også et ansvar, for at beskytte patienten og
dennes juridiske rettigheder ifht. overholdelse af tavshedspligt og fortrolighed. Birkler
skriver at et etisk dilemma er en værdikonflikt, hvor man skal vælge mellem forskellige
handlingsalternativer, der har konsekvenser for de involverede parter. Det etiske dilemma
opstår ifølge Birkler ofte, i konflikten mellem det man kan, bør og skal gøre (2010a, s.
22). Sygeplejersken kan f.eks. vælge at få patienten til at fortælle om sin helbredstilstand
på gangen, men spørgsmålet er om hun bør. Under alle omstændigheder skal hun tage i
mod patienten, og foretage en vurdering, idet hun er juridisk forpligtet hertil.
Vi har i litteratursøgningen stiftet bekendtskab med studier fra Mellemøsten og Finland,
der konkluderer at sygeplejersker har en begrænset viden om patienters retsstilling,
herunder ret til fortrolighed (AL-Batawi & AL-Omari 2013, Yakov, Shilo & Shor 2010,
Iltanen, Leino-Kilpi, Puukka & Suhonen 2012). Dog er vi ikke stødt på danske studier på
området, og mener derfor det er relevant, at undersøge, hvilke overvejelser sygeplejersken
gør sig, om patientens ret til fortrolighed.
Patientgruppen er patienter, som modtages i akutmodtagelsen, med henblik på
indlæggelse, og hurtigst mulig overførsel til anden stamafdeling. Vi har valgt at fokusere
på ældre patienter over 65 år, da aldersforandringer bl.a. forårsager hørenedsættelse. 40%
af personer over 65 år oplever hørenedsættelse i en sådan grad, at det forstyrrer
kommunikationen (Nielsen & Hansen 2012). Svækkelse af høresansen, kan derfor betyde
at patienten selv taler højere, og at sygeplejersken også er nødt til at hæve stemmelejet.
6
Desuden påpeger Høy og Kloppenborg i artiklen En værdighedsstøttende ældreomsorg, at
ældre mennesker kan være særligt sårbare grundet alders- eller sygdomsrelateret
svækkelse, og har måske derfor, ikke styrken til at modstå magtmisbrug (2012). Dette kan
have betydning når sygeplejersken i modtagelsen, spørger ind til den ældre patients
helbredstilstand på gangen. Den ældre patient vil ofte være henvist fra egen læge, og
kommer typisk fra eget hjem eller plejehjem, med henblik på indlæggelse.
1.4.1 Problemformulering
På baggrund af ovenstående har vi valgt at spørge:
Hvilke overvejelser gør sygeplejersken sig, herunder om patientens ret til fortrolighed, når hun tager i
mod den ældre patient, som tildeles en seng på gangen i akutmodtagelsen?
7
2.0 Metodologiske overvejelser
I det følgende afsnit vil vi redegøre for de metodologiske overvejelser vi har, i forhold til
bearbejdelsen af ovennævnte problemformulering. Først beskrives litteratursøgningen,
hvorefter der redegøres for, de videnskabsteoretiske overvejelser, der ligger til grund for
undersøgelsen af vores problemformulering. Dernæst beskrives vores forforståelse, og der
redegøres for den metode, der anvendes til indsamling af empiriske data, samt etiske og
juridiske overvejelser i forbindelse med dette.
2.1 Litteratursøgning
I det følgende afsnit beskrives den søgestrategi, der er anvendt for at belyse den
sygeplejefaglige problemstilling.
Til søgningen er anvendt de tre internationale sundhedsfaglige databaser; Cinahl,
PubMed og SweMed. SweMed er en fælles skandinavisk database med litteratur, der
afspejler skandinaviske tilstande, og indeholder mange artikler fra nordiske læge- og
sygeplejetidsskrifter. Cinahl er en database med mange sygeplejefaglige
litteraturhenvisninger, som er specielt god til kvalitativ forskning om patientoplevelser.
PubMed er en amerikansk database, med flere end 23 millioner referencer til artikler fra
hele verden. Emneområderne er primært biomedicin og sundhed.
Søgningen er delvist foregået vha. kædesøgning, hvor der er taget udgangspunkt i
referencers referencer, samt vha. “Related citations” i PubMed og “Find more like this” i
Cinahl. Den primære litteratursøgning er gennemført ad flere omgange via bloksøgning,
hvor blokkene hhv. er udgjort af søgeordene Nursing knowledge, Nursing attitudes,
Nurses reflection, Patient rights, Privacy and confidentiality, Breach of privacy and
confidentiality, Crowding, Overcrowding, Emergency service og Acute care. Der er
hovedsageligt anvendt kontrollerede emneord som MeSH termer/Cinahl headings, og
suppleret med få fritekstsøgninger.
Indenfor blokkene er der foretaget OR søgninger, og til sidst er disse søgninger
kombineret med AND. Ved at bruge OR mellem synonyme søgetermer, har vi forsøgt at
brede søgningen ud. Vi har for at præcisere søgningen, anvendt filtre. Vi har valgt at
8
artiklerne maksimalt måtte være 10 år gamle, samt at de skulle være udgivet på engelsk,
dansk, norsk eller svensk. For dosisguide, se bilag 1.
Vi har vurderet relevansen af empirien, ved at gennemgå overskrifter og abstracts. Til
trods for, at vi har fundet flere udenlandske undersøgelser, som beskæftiger sig med
patientens rettigheder og sygeplejerskers viden herom, har vi i flere tilfælde fravalgt disse,
idet vi vurderede at lovgivningen på området samt kulturforskelle, gør at disse ikke var
sammenlignelige med skandinaviske eller danske forhold. Det gør sig gældende for
artiklerne Factors predicting patients’ perception of privacy and satisfaction for emergency care
(Lin & Lin 2010) fra Taiwan, Assessing the perception of nurses about the privacy of the patients
(AL-Batawi & AL-Omari 2013) fra Jordan og Patients’ privacy and satisfaction in the
emergency department (Nayeri & Aghajani 2010) fra Iran. Gennem sidstnævnte artikels
referencer, fandt vi dog frem til artiklen Emergency department patient perceptions of privacy
and confidentiality af Olsen & Sabin (2003), hvor samme hovedforfatter har skrevet
artiklen Emergency department design and patients’ perception of privacy and confidentiality af
Olsen,Cutcliffe & O’Brien (2008). Related citations i PubMed henviste til artiklen Does
privacy matter? Former patients discuss their perceptions of privacy in shared hospital rooms af
Malcolm (2005).
Søgningerne ledte desuden til PhD-projektet Critical care nurses’ perceptions and knowledge of
patient confidentiality af Newman (2011). Vi har dog fravalgt dette studie da det er udført
på en intensivafdeling i USA, og at omdrejningspunktet var de pårørendes behov for
informationer om patientens helbredstilstand. Dette fandt vi ikke sammenligneligt med
vores problemstilling.
Foruden ovennævnte søgedatabaser, er der foretaget søgninger på ucnbib.dk, Google
Scholar, klinisksygepleje.dk og dsr.dk. På ucnbib.dk blev der foretaget søgning i
internationale artikler, med søgeordene Patient rights og Nursing knowledge. Af denne
søgning fremkom artiklen Knowledge about patients’ rights among professionals in public health
care in Finland, som vi har anvendt i redegørelsen, idet vi mener, artiklen repræsenterer
Skandinaviske forhold.
I Klinisk Sygepleje fandt vi artiklen En værdighedsstøttende ældreomsorg, som beskriver
begreberne værdighed, integritet og autonomi, i forhold til patientgruppen “de ældre”.
Via dsr.dk fandt vi i fagbladet Sygeplejersken, et tema om tavshedspligt, indeholdende
9
artiklerne Patienten har ikke haft afføring i tre dage, Det kunne jo have været én jeg kendte og
Manglende diskretion fører til dårligere behandling. Artikelserien er forfattet af en journalist,
men vi har dog fundet den relevant, idet artiklerne er skrevet på baggrund af patienter og
pårørendes oplevelser.
2.2 Redegørelse for videnskabsteoretiske overvejelser
I det følgende afsnit redegøres for de videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til
bearbejdelsen af vores problemformulering.
I dette projekt, hvor vi ønsker at undersøge hvilke overvejelser sygeplejersken gør sig,
herunder om patientens ret til fortrolighed, når hun tager i mod den ældre patient, som
tildeles en seng på gangen i akutmodtagelsen, fokuseres på, sygeplejerskens refleksion og
tanker i forbindelse med denne konkrete situation, og i denne bestemte kontekst. Ifølge
Kristensen står den menneskelige erfaring, perception og intentionalitet centralt i
fænomenologien, hvorfor en sådan videnskabsteoretisk tilgang er relevant (Kristensen
2011, s.182).
Der er hentet inspiration i den fænomenologiske forskningstilgang Reflective Lifeworld
Research (RLR), som er udviklet af et forskerteam under ledelse af svenske sygeplejerske
og professor Karin Dahlberg (Norlyk & Martinsen 2008). Det understreges, at det er
vigtigt at skelne mellem fænomenologi som filosofi og fænomenologi som
forskningstilgang. Filosofien er ikke en forskningsmetode, men et perspektiv som er
retningsgivende i forskningsprocessens forskellige faser (Ibid).
Fænomenologien er læren om fænomener; læren om det, der kommer til syne og viser sig
i vores bevidsthed (Thornquist 2006, s. 97). Edmund Husserl (1859-1938), der anses som
fænomenologiens grundlægger, udviklede læren om bevidsthedsfænomener, som en
modpol til datidens positivistiske videnskaber.
I relation til RLR er de centrale fænomenologiske begreber intentionalitet, livsverden,
reduktion og essens (Norlyk & Martinsen 2008). Begrebet intentionalitet er en rettethed
fra én selv til den anden/det andet. Menneskets bevidsthed er intentionel, idet den aldrig
er tom, og idet bevidstheden altid er rettet mod noget, betyder det at mennesket altid er
bevidst om noget (Thornquist 2006, s. 98). Bevidstheden udgør en konstant relation
mellem den, der oplever og det oplevede (Birkler 2010b, s.104). Der kan derfor også være
tale om, at bevidstheden er rettet mod samspillet mellem sygeplejerske og patient, som
10
her, hvor vi retter vores opmærksomhed mod mødet mellem sygeplejerske og den ældre
patient på gangen.
Livsverden er den levede verden, som er unik og særegen for hver af os. Det er
dagligdagslivets erfaringsverden, hvor vi, ifølge Husserl, ikke forholder os undersøgende,
analytisk eller reflekterende (Thornquist 2006, s. 104). Livsverden er fyldt af tavs mening
og betydning, som gennem fænomenologisk analyse kan afdækkes (Norlyk & Martinsen
2008).
Endnu et nøglebegreb, er den fænomenologiske reduktion, hvor tanken er, at man skal
forholde sig så åben som muligt, og se bort fra tidligere erfaringer og teorier, for at kunne
se og undersøge fænomenet. Husserl indførte begrebet époche, som handler om at sætte
sine fordomme, forudfattede meninger samt personlige interesser i og for det objekt man
undersøger, i parentes (Thornquist 2006, s. 98).
I RLR, introducerer Dahlberg og kollegaer udtrykket “at tøjle”, som en erstatning for
vendingen “i parentes”, idet de stiller sig kritiske over for, om det overhovedet er muligt
at sætte sin forforståelse i parentes. “At tøjle” understreger i stedet vigtigheden af, at
forskeren forholder sig tøvende, og ikke konkluderer for hurtigt (Norlyk & Martinsen
2008).
Herefter tilstræbes at afdække, hvad der er et fænomens væsen eller essens. Essensen er
det, der gør fænomenet til det, det er (Ibid).
Fænomenologien har til formål at gå “til sagen selv”, og lade det man undersøger tale for
sig selv, uden selv at tilføre teori (Ibid). Målet er, i videnskabelig praksis, at indfange den
menneskelige erfaring i den konkrete livsverden, for at få fat i fortællingen, og dermed
frembringe meningsindholdet (Birkler 2010b, s. 108). Vi ønsker at undersøge, de
overvejelser, tanker og refleksioner, som sygeplejersken har, når hun tager i mod
patienten, der er tildelt en seng på gangen, hvorfor det er vigtigt at vi indsamler empiri,
som afspejler sygeplejerskens tanker herom, uden at fortolke.
2.3.1 Forforståelse
Vi ønsker i det følgende at beskrive vores nuværende forforståelse, idet vi er bevidste om,
at denne løbende kan ændre sig, i takt med at vi opnår ny viden.
I bogen Videnskabsteori, beskriver Birkler, at forforståelse er den fordom, man altid vil
have om et givent emne (2010b, s. 96).
11
Som følge af redegørelsen for problemstillingen, har vi opnået en forforståelse af, at
sygeplejersken, i nogle tilfælde, ved for lidt om sundhedsjura, herunder om tavshedspligt
og patienters retsstilling, og derfor ikke er opmærksom på, at værne om patientens ret til
fortrolighed. Endvidere har vi, fra praksis, oplevelser, som bekræfter dette. Vi har en
forforståelse af, at sygeplejersken først og fremmest er optaget af, at tage i mod patienten
og vurdere dennes tilstand, hurtigst muligt, og at fokus derfor er på patientens helbred,
fremfor patientens juridiske rettigheder.
Vores forforståelse af den ældre patient er, at denne patientgruppe, i forhold til
sygeplejersker, kan være meget autoritetstro, og derfor i nogle situationer overskrider
egne grænser i forbindelse med udlevering af personlige helbredsoplysninger. Det er
desuden vores opfattelse, at flere ældre patienter, uforbeholdent og ivrigt, fortæller om
deres helbredstilstand i mødet med sygeplejersken, til trods for at andre kan overhøre
dette.
2.4 Redegørelse for valg af empiri
For at besvare vores problemformulering, anvendes en kvalitativ undersøgelse i form af
semistruktureret interview, som kilde til indsamling af empiri. Ifølge Kristensen er det
kvalitative interview et vigtigt fænomenologisk redskab til at opnå viden om andre
personers livsverden (2008, s. 184), og giver interviewpersonen mulighed for at give en
omfattende beskrivelse af deres oplevelse eller forståelse af forskellige fænomener
(Martinsen & Norlyk 2011).
Kvale og Brinkmann opstiller tolv aspekter ved det kvalitative interview ud fra et
fænomenologisk perspektiv, hvor det blandt andet fremhæves, at et sådant interview
sigter mod at få interviewpersonen til at afgive så nuancerede beskrivelser som muligt,
om specifikke situationer og handlinger (2009, s. 48). På baggrund af dette, finder vi det
relevant, at anvende netop denne metode til indsamling af empiri, da vi ønsker at
undersøge sygeplejerskers overvejelser, herunder om patientens ret til fortrolighed, i
forbindelse med modtagelsen af den ældre patient, som tildeles en seng på gangen i
akutmodtagelsen. Idet der er tale om et semistruktureret interview, har vi forud for
interviewet udarbejdet en interviewguide, som i nogen grad er med til at strukturere
interviewet (se bilag 2). Det betyder derfor, at interviewet bærer præg af åbenhed, uden at
være en hverdagssamtale (Ibid, s. 45).
12
Vi har på forhånd besluttet at anlægge en bred og åben indgang til interviewet, da vi
ønsker at indsamle sygeplejerskens spontane beskrivelser, af de overvejelser hun gør sig,
når hun modtager patienter på gangen. For at give plads til de tanker sygeplejersken har,
uden at styre hende i en bestemt retning, berører de første spørgsmål i interviewguiden
derfor ikke emnet “patientens ret til fortrolighed”, eller patientgruppen “de ældre”. Dog
er der i interviewguiden underspørgsmål omhandlende “patientens ret til fortrolighed”
samt patientgruppen “de ældre”, som vi vil stille, såfremt sygeplejersken ikke af sig selv
berører emnerne.
Ifølge Kvale og Brinkmann findes der ikke en endegyldig metode til at transskribere det
optagede interview. Derimod er transskriptionen afhængig af formålet med
undersøgelsen (2009, s. 203). Vi har valgt at gennemføre en enkel transskription af vores
interviews, idet formålet med de optagede interviews har været at afdække informantens
beskrivelser og meninger. Vi har derfor udeladt hyppige gentagelser samt fyldudtryk som
“øh”, da vi mener dette kun ville være relevant, såfremt vi ønskede at foretage en sproglig
analyse. Dog indeholder transskriptionen pauser, betoninger og følelsesudtryk, da disse
udsagn kan have betydning for meningsindholdet (Ibid, s. 205).
Vi har valgt, at fordele arbejdet sådan at kun den ene af os, har udført interviews, mens
den anden har transskriberet. Dette har vi valgt selvom Dahlberg skriver, med henvisning
til Kvale, at hvis personen, som transskriberer, ikke har deltaget i selve interviewet, kan
denne kun nærme sig situationen, idet sproget ikke kan beskrive den levede situation
fuldstændig (Dahlberg, Drew & Nyström 2001, s. 167).
13
2.5 Redegørelse for etiske overvejelser
Ifølge de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som bygger på etiske
principper i FN’s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen, er vi inden
undersøgelsen igangsættes, forpligtet til at vurdere om, den viden, der søges, kan opnås
på en anden måde. Ligeledes skal der gennemføres et litteraturstudie, for at undersøge,
om den viden der søges, allerede er fundet (SSN 2003).
I de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, opstilles fire krav, der bør indgå
i forskerens etiske overvejelser; informationskravet, krav til samtykke, fortrolighed og
deltagerens sikkerhed. Kravene indgår i førnævnte etiske principper, som angiver de
primære retningslinjer for god etisk standard i forskning, hvor mennesker er involveret
(Ibid). Når informanterne i dataindsamlingen er sundhedspersonale og andet personale,
indhenter den studerende tilladelse til at gennemføre dataindsamlingen hos lederen eller
den ansvarshavende sundhedsperson (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013).
Informationskravet til undersøgelsen viser sig ved, at vi i et relevant sprog informerer
afdelingssygeplejersken (se bilag 3) samt de deltagende sygeplejersker om projektets
formål, problemformulering, metode og dataindsamling, samt om hensigten med
undersøgelsen, og om brugen af resultaterne (se bilag 4). I informationsmaterialet har vi
udeladt de dele af problemformuleringen, der omhandler patientgruppen “de ældre” og
“patientens ret til fortrolighed”. Det gør vi, ikke for at have en skjult dagsorden, men af
den grund, at vi ønsker at indsamle sygeplejerskens spontane beskrivelser af tanker og
overvejelser, i forbindelse med modtagelsen af patienten, der tildeles en seng på gangen i
akutmodtagelsen.
Der indhentes fra sygeplejerskerne informeret samtykke, og disse informeres endvidere
om, at de når som helst vil kunne trække sig ud af undersøgelsen, uden af det vil medføre
negative konsekvenser (se bilag 5). Desuden informeres der om, at vi har tavshedspligt,
og at vi er opmærksomme på at udvise fuld fortrolighed i omgangen med de indsamlede
oplysninger. Der vil blive sørget for forsvarlig opbevaring af den indsamlede data, og
materialet vil blive destrueret senest 3 uger efter prøvens afvikling. Ved at anonymisere
data sikres desuden, at interviewpersonerne ikke kan identificeres.
14
Af metoden RLR tilrådes man at indsamle data, som giver så forskelligartet og nuanceret
en beskrivelse af fænomenet, hvorfor man sigter mod, at inkludere deltagere af forskelligt
køn, nationalitet, alder, erfaring osv. (Norlyk & Martinsen 2008). Som inklusionskriterier
for interviewdeltagerne har vi valgt at inkludere én sygeplejerske med mere end 5 års
erfaring og én med mindre end 5 års erfaring fra akutmodtagelsen. Vi har grundet de
rammer vi er underlagt, været nødt til at begrænse antallet af interviews til to.
Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske for afdelingen, udsendte mail til personalet,
med en kort beskrivelse af undersøgelsens formål. Interesserede kunne efterfølgende
melde sig til undersøgelsen, og de 2 første, som opfyldte inklusionskriterierne, blev
udvalgt. Vi har desuden valgt at opstillet en tidsramme for hvert interview på 30-45
minutters varighed. Dette er valgt, idet vi har vurderet, at vi som uerfarne må bruge lang
tid på at transskribere, og vi ønsker derudover ikke at lægge unødvendig beslag på
afdelingens ressourcer.
2.6 Analysemetode
Efter ordret transskription af de to interviews, påbegyndes analysen. Vi har valgt at
analysere vores empiri, ud fra metoden Reflective Lifeworld Research (RLR). Metoden
som primært er udviklet af den svenske sygeplejerske og professor Karin Dahlberg, tager
udgangspunkt i at undersøge fænomener i et livsverdensperspektiv (Dahlberg, Drew &
Nyström 2001, s. 146). Vi finder det oplagt at anvende denne metode, idet vi ønsker at
undersøge sygeplejerskens overvejelser, i modtagelsen af den ældre patient, som tildeles
en seng på gangen i akutmodtagelsen. Dahlberg finder i RLR inspiration hos Amadeo
Giorgi, amerikansk psykolog og ophavsmand til en deskriptiv fænomenologisk
analysemetode indenfor psykologi, hvilket bl.a. kommer til udtryk i analysemetodens fire
grundlæggende faser (Ibid, s. 184).
15
I den første fase gennemlæses det transskriberede materiale gentagne gange, for at opnå
en fornemmelse af helheden, hvorefter teksten, i anden fase, inddeles i meningsenheder.
Der sættes ord på hver enkelt meningsenhed, hvorved betydningen heraf bliver tydelig
(Norlyk & Martinsen 2008). I denne fase er det vigtigt, ikke at trække en teoretisk ramme
ned over meningsenhederne, men derimod forblive tro mod informantens sprog. I tredje
fase inddeles beskrivelserne af meningsenhederne i midlertidige grupper. I analysens
fjerde fase beskrives fænomenets konstituenter, dvs. de delelementer, der tilsammen
udgør fænomenets essens, og deres indbyrdes forhold (Ibid).
De fire faser i RLR skal ikke forstås som en trin for trin proces, men derimod som en
cirkulær bevægelse mellem helhed og dele.
Første fase !
Består af gentagne gennemlæsninger
af materialet med henblik på at få en
helhedsforståelse
Fjerde fase!
De grupper, der relaterer sig til
hinanden,kobles sammen og danner
grundlag for konstituenterne.
Konstituenter og deres indbyrdes
relation danner fænomenets essens
Anden fase !
Teksten opdeles i meningsenheder,
hvorefter den efterfølgende læsning
tager sigte på, at få betydningen i den
enkelte meningsenhed frem
Tredje fase!
Her findes sammenhænge mellem
meningsenhederne, og disse inddeles i
grupper, der relaterer sig til hinanden
Modsat flere andre analysemetoder, fordrer den valgte metodiske tilgang som sagt, at
man under analysefasen ikke påvirkes af f.eks. teori, forskningsbaseret litteratur eller egen
forforståelse.
16
3.0 Problembearbejdelse
I det følgende afsnit vil vi præsentere de fund, som er fremkommet vha. analysemetoden
Reflective Lifeworld Research. Essensen præsenteres først, hvorefter fænomenets
konstituenter præsenteres og illustreres vha. udvalgte citater. Grundet analysemetodens
koncept, fortolkes empirien ikke ud fra teori. Derfor inddrages relevant teori først i
diskussionen, hvor vores fund diskuteres i forhold til forsknings- og udviklingsbaseret
litteratur samt udvalgte dele af Kari Martinsens omsorgsfilosofi. Dernæst diskuteres
resultaternes gyldighed og relevans i forhold til problemformuleringen.
3.1 Analyse af empiri
I henhold til analysemetoden Reflective Lifeworld Research, har vi arbejdet meget
tekstnært, idet Dahlberg, Drew & Nyström understreger vigtigheden, af at forholde sig
tro mod data (2001, s.186). I analysens anden fase, har vi opdelt teksten i
meningsenheder, og har i beskrivelsen af disse, begge drøftet udlægningen af teksten, for
at opnå enighed om tekstens betydning. For at gøre analyseprocessen så gennemskuelig
som muligt, har vi valgt at eksemplificere, hvordan vi har arbejdet med teksten. Ved
hjælp af et udvalgt teksstykke fra vores 25 siders empiri, har vi illustreret, hvordan
konstituenterne træder frem på må og få, idet informanterne, grundet den
fænomenologiske tilgang, fortæller spontant om deres overvejelser (se bilag 6).
Dahlberg, Drew & Nyström beskriver vigtigheden af, at man i tekstanalysen, forstår hver
del som en del af helheden, og helheden forstås som bestående af dele (2001, s.185).
Derfor præsenteres helheden først, i form af fænomenets essens, hvorefter
konstituenterne præsenteres. I forbindelse med de identificerede konstituenter, har vi
valgt at præsentere udvalgte citater og kondenserede betydninger heraf, for at tydeliggøre,
hvordan vi er kommet frem til konstituenterne. I udvælgelsen af citater, har vi valgt
citater, som vi finder mest sigende og illustrative, og derfor repræsentative for indholdet.
17
3.1.1 Essensen
Undersøgelsen viser, at essensen af sygeplejerskens overvejelser, når hun tager i mod den
ældre patient, som tildeles en seng på gangen i akutmodtagelsen, udgøres af tre
konstituenter, der henholdsvis omhandler det at værne om patienten, overvejelser i
forbindelse med at skabe et overblik over situationen, samt den erfarne sygeplejerske.
At værne om patienten, er et udtryk for sygeplejerskens ønske om at drage omsorg for
patienten psykisk såvel som fysisk. Sygeplejersken er især optaget af at værne om
patienten ud fra et etisk perspektiv, hvilket derfor også kommer til udtryk i den anden
konstituent, der handler om at skabe overblik over patientens situation.
At sygeplejersken i modtagelsen af patienten, som tildeles en seng på gangen, gør sig
overvejelser om, vigtigheden af at danne sig et overblik over patientens situation og
tilstand, afspejler et ønske om at handle til patientens bedste.
Sidstnævnte konstituent, omhandlende sygeplejerskens erfaring, viser sig i nogen grad på
et metaplan, idet erfaringen og betydningen heraf, også kommer til udtryk i de to andre
konstituenter. Undersøgelsen viser, at sygeplejerskens erfaring spiller ind på, hvordan
sygeplejersken interagerer med patienten, når hun tager imod denne i akutmodtagelsen,
hvorfor erfaringen også har betydning for, at sygeplejerskens overvejelser er præget af
ønsket om at værne om patienten.
På samme måde har sygeplejerskens erfaring vist sig, at have indflydelse på de
overvejelser, sygeplejersken har i forbindelse med at skabe overblik over situationen. I
takt med erfaringen, bliver sygeplejersken bedre til at skønne i situationen, da hun ser,
hvordan noget minder om noget andet.
Alle konstituenter er vævet sammen, idet den ene har indflydelse på den anden.
Sygeplejersken lægger desuden vægt på, at ingen patienter er ens, hvilket også gør sig
gældende for den valgte patientgruppe ”de ældre”. Sygeplejersken fremhæver at
patientens sygdom og selve situationen er langt vigtigere at tage i betragtning, end
patientens alder, når hun tager imod en patient som tildeles en seng på gangen i
akutmodtagelsen. Dog optræder nogle ældre meget autoritetstro, og bagatelliserer egen
helbredstilstand, hvilket, i visse situationer, kan påvirke de oplysninger, de vælger at
videregive til sygeplejersken. Dette kan have konsekvenser for patientens behandling, og
stiller derfor større krav til sygeplejerskens evne til at handle optimalt i situationen.
18
3.1.2 Konstituenten ”At værne om patienten”
Nedenstående empiri illustrerer de betydninger i meningsenhederne, som er fremkommet
indenfor konstituenten “at værne om patienten”.
Sygeplejerskerne talte om at være opmærksom på, hvad man beder patienten udtale sig
om, for således at have respekt for patientens grænser og værne om dennes integritet.
Sygeplejerskerne fremhævede desuden vigtigheden af, at patientens oplysninger ikke blev
overhørt, selvom denne kunne fremstå som ligeglad og bramfri, og at sygeplejerskens
tavshedspligt blev overholdt.
”Du sætter dig stille og roligt ned til patienten, sådan så du er… eller får
sengen op i en højde, sådan så du er tæt på patienten. Altså du skal ikke stå
henne i fodenden og råbe: Hvornår har du sidst været på toilettet Hr.
Jensen?”
Sygeplejersken fortæller her, at hun i modtagelsen af patienten, som får en seng på
gangen, tilpasser sin kommunikation, herunder sin stemmeføring, til de forhold der er på
gangen. Det at skabe rammer for patienten, så patientens grænser og blufærdighed ikke
krænkes, fremstår som betydningsfuldt for sygeplejersken.
“Du spørger jo ikke til deres afføringsmønster, selvfølgelig, når det er at de
ligger ude midt på gangen, ikke også, fordi det er jo de færreste, der har lyst
til at udtale sig om.”
Her giver sygeplejersken udtryk for, at nogle ting er upassende at tale med patienten om.
Det tyder på, at det er vigtigt for sygeplejersken, at respektere patientens grænser, ved
ikke at bede om oplysninger af intim og personlig karakter, når patienten befinder sig på
gangen.
”Der er jo ikke nogen af os der har lyst til heller selv at blive eksponeret på
nogen måde, så alting foregår ud fra respekt for patienten.”
Sygeplejersken fortæller, hvordan hun sætter sig i patientens sted, når hun tager i mod en
patient på gangen. Det fremstår som betydningsfuldt for sygeplejersken, at respektere
patientens grænser og behandle patienten, som hun selv gerne vil behandles.
19
“Alt foregår selvfølgelig med, mest mulig bevarelse af patientens integritet,
og man skal passe på med ikke at oplyse nogen form for oplysninger som
den patient, der ligger på gangen lidt længere henne, får med.”
I ovenstående udtrykker sygeplejersken, at hun bestræber sig på at handle på en måde, så
patientens grænser ikke overskrides, og at personfølsomme oplysninger ikke overhøres af
andre. Det er vigtigt for sygeplejersken, at hun ikke krænker patienten, hverken i et etisk
eller i et juridisk perspektiv.
“Så godt nok skal du spørge patienten om cpr-nummer og sådan noget, men
man må godt lige tænke over, hvor højt man siger det, og hvordan man gør
det.”
Her fortæller sygeplejersken, at selvom hun skal sikre sig patientens identitet, bør hun
medtænke at patienten befinder sig på gangen. Det fremstår som vigtigt for
sygeplejersken, at hun tilpasser sin kommunikation, så personfølsomme oplysninger om
patienten, ikke overhøres af andre.
“Altså, der er nogle overvejelser i forhold til, at man ikke går over
patienternes grænse på gangen, i forhold til hvad de ønsker, at andre skal
vide. Og især vores tavshedspligt, ikke også, den skal vi også tænke rigtig
meget over.”
Sygeplejersken giver her udtryk for, at hun i modtagelsen af patienter på gangen, er
opmærksom på risikoen for, at patientens oplysninger overhøres af andre. Det tyder på,
at sygeplejersken finder det vigtigt, at tilpasse sin kommunikation og spørgsmål til
situationen og de fysiske rammer. Derudover fremstår hun opmærksom på sin egen pligt,
til at holde patientens oplysninger fortrolige.
“Der er nogle, der sådan set er fuldstændig ligeglade og bramfri. Men igen,
du skal jo også lige tænke på hvad de andre de tænker.”
I dette citat beskriver sygeplejersken, at ikke alle patienter tænker over hvad, de siger og
hvem der kan overhøre det sagte. Det fremstår som betydningsfuldt for sygeplejersken, at
beskytte andre patienter og pårørende mod at overhøre oplysninger af privat karakter, og
samtidig beskytte patienten mod at udlevere sig selv.
20
Sammenfattende tyder det på, at sygeplejersken i nogen grad er optaget af at overholde
sin tavshedspligt. Dog tyder noget også på, at sygeplejersken i højere grad, finder det
vigtigt at værne om patienten, og at hun medtænker etiske overvejelser om, at behandle
patienten på en måde, som sygeplejersken selv ville ønske at blive behandlet. Det at
undgå at krænke patientens blufærdighed, såvel i handlinger som i ord, viser sig ligeledes
som centralt for sygeplejersken.
3.1.3 Konstituenten ”Overblik over situationen”
Nedenstående empiri illustrerer de betydninger i meningsenhederne, som er dukket op
indenfor konstituenten “overblik over situationen”.
Sygeplejerskerne talte i denne forbindelse om at måle patientens værdier, bruge sine
sanser, samt vigtigheden af, at lære at læse patienten. Desuden blev relationen til
patienten fremhævet, som væsentlig i forbindelse med at forstå patientens behov.
”Måler altid værdier, de vitale værdier, lige for at få et overblik over, hvor
patienten er.”
Sygeplejersken beskriver her, hvordan hun altid måler patientens værdier for bedre at
kunne vurdere patientens tilstand. Patientens vitale værdier fremstår som vigtige
parametre i sygeplejerskens vurdering af patientens tilstand, og bidrager dermed til at
overskueliggøre sygeplejerskens fremadrettede handlinger.
”Det er vigtigt, hvad de værdier du kan måle og de blodprøver du kan tage,
de kan fortælle nogle mere specifikke ting. Men det er meget, meget vigtigt
også at lære at læse patienterne og snakke med patienterne.”
Her fortæller sygeplejersken, at måling af patientens værdier og blodprøver kan give svar
på nogle ting, men at det er også er vigtigt at kigge på patienten. Det tyder på at
sygeplejersken finder det vigtigt, at kunne udføre en helhedsorienteret sygepleje, hvor den
relationelle del, betyder lige så meget som den instrumentelle del.
”Så er der andre komponenter i det, altså, man skal jo også gøre sin
sygepleje. Altså finde ud af hvad patienten fejler og sådan noget. Men man
skal stadigvæk tænke på patienten ligger på gangen.”
21
I ovenstående citat fortæller sygeplejersken, at hun i modtagelsen af patienten på gangen,
må igangsætte relevant sygepleje, og samtidig medtænke de fysiske rammers betydning
for patienten. Det fremstår som betydningsfuldt for sygeplejersken, at danne sig et
overblik over patientens helbredstilstand, men ligeledes vigtigt, at hun i sin sygepleje
tager højde for, ikke at overskride patientens grænser.
”Jeg skal bruge mine sanser og sådan noget. Jeg har selvfølgelig også et
blodtryk og en puls og sådan noget, men ellers så skal jeg jo bare kigge
meget på patienten og så stole på det.”
Her beskriver sygeplejersken, hvordan hun, på gangen, i høj grad skal vurdere patientens
tilstand på baggrund af sine sanser. Det tyder på, at sygeplejersken finder det vigtigt, at
hun er i stand til at kombinere de målte værdier, med det hun observerer og sanser, for at
få et overblik over patientens tilstand.
”Der er jo ingen patienter der er ens, så det handler meget om, til at starte
med, at få skabt den her korte, hurtige relation. Ja, for at kunne gøre sin
sygepleje bedst muligt.”
Sygeplejersken fortæller her, at patienter er forskellige og god sygepleje tager
udgangspunkt i at lære patienten at kende.
Det tyder på, at relationsdannelse er af stor betydning, når sygeplejersken skal danne sig
et overblik over patientens behov, og udøve en individuel sygepleje.
Sammenfattende tyder det på, at det er betydningsfuldt for sygeplejersken at få skabt et
overblik over patientens situation og tilstand. Sygeplejersken skal i den forbindelse, være
dygtig til at observere og skønne i situationen, idet hun på gangen, ikke har adgang til det
samme udstyr, som på en modtagestue. Selvom sygeplejersken er optaget af at handle på
patientens symptomer, fremstår det som vigtigt for sygeplejersken, at tage udgangspunkt i
den enkelte patient, og beskytte dennes grænser mod at blive overskredet.
22
3.1.4 Konstituenten ”Den erfarne sygeplejerske”
Nedenstående empiri illustrerer de betydninger i meningsenhederne, som er fremkommet
indenfor konstituenten ”den erfarne sygeplejerske”.
Sygeplejerskerne talte i den forbindelse om, hvordan erfaring giver dem en god ballast og
gør dem i stand til at reagere, aflæse og tænke længere frem i situationen.
Sygeplejerskerne pointerede, at man reflekterer meget over tingene i starten, men at
erfaringen giver en bred vifte af handlemuligheder, som man ikke havde som
nyuddannet.
”Jamen du skal have, du skal have erfaringen for at kunne reagere, og for at
kunne aflæse, for at kunne tænke længere frem i din handleplan.”
I ovenstående citat, fortæller sygeplejersken om erfaringens betydning for det at kunne
observere, planlægge og handle. Det fremstår som vigtigt for sygeplejersken, at have
erfaring at trække på, idet det gør hende i stand til, at koble tidligere erfaringer, med det
hun observerer, og derved forudse eventuelle konsekvenser ved patientens situation.
”Mange gange så er det ikke hele historien man får at vide. Ud fra det og
hvad jeg så ser, og hvad jeg får spurgt ind til, det fortæller mig meget om
patienten. Men igen, det havde jeg ikke kunnet, hvis jeg havde været
nyuddannet for eksempel, fordi du lærer nogle ting, men virkeligheden er
bare ikke sådan altid som den står i bøgerne.”
Sygeplejersken beretter her, at hun kan trække på sin erfaring, når hun forud for
modtagelsen af patienten, kun har sparsom information om dennes tilstand.
Det fremstår som betydningsfuldt for sygeplejersken, at hun ikke kun har teoretisk viden,
men også erfaring, idet hun herigennem, er i stand til at danne sig et mere nuanceret
billede af patienten og dennes helbredstilstand.
”Så det er VIGTIGT, at når man er et sted, som her i en modtagelse, at man
har noget erfaring bag sig. Har haft fingrene i folk, og har badet folk og har
hjulpet folk med nogle andre ting, fordi det giver bare en anderledes ballast,
og det er jo alt sådan noget jeg har med mig, når jeg går hen til en patient.”
Her fortæller sygeplejersken om, hvordan hun, i kraft af sin erfaring, føler sig bedre rustet
til at modtage forskellige patienttyper.
23
Det tyder på, at sygeplejersken finder det vigtigt, at hun har mangeartede erfaringer,
herunder erfaringer med grundlæggende sygepleje, og at hun gør brug af disse erfaringer i
mødet med patienten.
”Jeg havde mange flere overvejelser omkring det. Og det tror jeg, det er
meget naturligt, at man reflekterer meget mere over tingene i starten, end
man gør nu.”
I ovenstående citat, beskriver sygeplejersken, hvordan hun som nyuddannet, gjorde sig
flere overvejelser i forbindelse med modtagelse af en patient i akutmodtagelsen, end hun
gør nu. Det tyder på at sygeplejersken, i takt med at hun får mere erfaring, ikke behøver
at reflektere så meget, i modtagelsen af patienten.
”Det er sådan en MEGET stor, bred vifte man lige slår ud, men det er ikke
noget man tænker over når man gør det. Det er noget man per automatik
har fået ind på rygraden, som man bare bruger.”
Sygeplejersken fortæller at hun på baggrund af sin erfaring, kan handle mere spontant.
Det fremtræder som betydningsfuldt for sygeplejersken, at have en bred erfaring, idet hun
herigennem oplever at have flere handlemuligheder, og mulighed for at handle frit.
Opsummerende tyder det på, at erfaring gør sygeplejersken i stand til, bedre at kunne
aflæse patienternes behov, og knytte tidligere oplevelser sammen med den situation hun
står i, for på den måde at skabe et overblik over patientens tilstand. Erfaringen gør
sygeplejersken mere fri, idet hun ikke bevidst skal reflektere over hver enkelt handling, og
hun har derfor flere ressourcer til at værne om patienten. Sygeplejersken fremhæver at
erfaring bidrager med viden og kompetencer, som ikke kan opnås alene på baggrund af
uddannelsen, og påpeger vigtigheden af, at man gennem erfaring får koblet teori med det
sansede.
24
3.2 Diskussion
I følgende afsnit vil undersøgelsens fund blive diskuteret med relevant udviklings- og
forskningslitteratur. Der er, blandt sygeplejeteoretikere, bred enighed om, at god
sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte patient. Heriblandt er Kari Martinsen, som
taler om vigtigheden af omsorg i plejen, samt brug af det sygeplejefaglige skøn. Derfor vil
analysens fund blive diskuteret med Kari Martinsens omsorgsteori, hvor dette findes
relevant. Dernæst vil undersøgelsens validitet, reliabilitet samt gyldighed blive diskuteret,
hvorefter vi beskriver, hvordan undersøgelsen har påvirket vores forforståelse.
3.2.1 Modtagelse af den ældre patient – et patientperspektiv
Vi har foretaget ny litteratursøgning i relevante databaser1, og har fundet artiklen During
and beyond the triage encounter: Chronically ill elderly patients’ experiences throughout their
emergency department attendances (Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson 2012), som vi har
vurderet relevant at anvende til diskussion af undersøgelsens fund, da denne artikel tager
udgangspunkt i at beskrive den ældre patients oplevelse af at blive modtaget i en
akutmodtagelse. Desuden bidrager artiklen med et interessant perspektiv på det
efterfølgende forløb i akutmodtagelsen.
Vores undersøgelse af sygeplejerskens overvejelser viser, at det at værne om patienten er
en fremtrædende del af sygeplejerskernes overvejelser. At se, hver enkelt patient som et
helt menneske, og yde en individuel sygepleje, fylder også meget i sygeplejerskernes
overvejelser. Dette kommer også til udtryk i den svenske undersøgelse, idet Olofsson,
Carlström & Bäck-Petterson her skriver, at patienterne oplevede sygeplejerskerne i triagesituationen som professionelle og kompetente, idet de handlede hurtigt og sikkert.
Ydermere beskriver de, at sygeplejerskerne, fra patientens perspektiv, oprigtigt var
interesseret i de svar, patienten havde på sygeplejerskens spørgsmål.
I vores undersøgelse bliver den hurtige relation fremhævet som en vigtig bestanddel, i
modtagelsen af patienten, da sygeplejersken herigennem er i stand til at danne sig et
indtryk af patientens situation og behov.
1
Der er foretaget litteratursøgning i Cinahl, PubMed, SweMed, Klinisk Sygepleje, DSR.dk, Google
Scholar
25
I overensstemmelse med dette, beskriver Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson, at
patienterne oplevede sygeplejerskerne som empatiske, og lagde desuden vægt på, at
sygeplejerskernes lydhørhed, bidrog til dannelse af en respektfuld relation.
At danne sig et overblik over patientens tilstand, fremstår i undersøgelsen, som en
betydelig del af sygeplejerskens overvejelser, ikke mindst fordi patienten, i det første
møde med sygeplejersken, vurderes, og at denne vurdering har betydning for patientens
videre forløb.
Desuden kommer vigtigheden af den første vurdering til udtryk i den svenske
undersøgelse, hvor det beskrives, at patienterne havde en oplevelse af at være
midtpunktet for mange handlinger i triage-situationen. Dette dannede grundlag for den
forventning, de havde til resten af deres ophold i akutmodtagelsen.
Envidere beskriver Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson, at patienterne derfor blev
overraskede og skuffede, når de oplevede at relationen til sygeplejersken tog en anden
drejning, efter triagen var gennemført, og patientens situation viste sig at være mindre
kritisk.
Da vores undersøgelse tager udgangspunkt i sygeplejerskens overvejelser i forbindelse
med selve modtagelsen af patienten, kan vi ikke vide, hvad der sker i patientens
efterfølgende forløb, ej heller hvilke overvejelser sygeplejersken måtte gøre sig om dette.
Derfor kan vi ikke drage paralleller til den del af den svenske undersøgelse, hvor
Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson beskriver, at patienterne oplevede at
sygeplejerskerne, efter triage-situationen, udviste en ligegyldig og uopmærksom adfærd i
forhold til patienternes grundlæggende behov. Derudover havde patienterne oplevelsen af
at være til besvær, og fik en ensomheds- og forladthedsfølelse, grundet den pludselige
eksklusion.
I den svenske undersøgelse, forsøger man at forklare sygeplejerskernes adfærd, med
begreberne “the medical voice” og ”the voice of the lifeworld”. ”The medical voice” er
den medicinske/lægelige stemme, som er fremherskende i den strukturerede
dataindsamling ,som foregår i triage-situationen, for at prioritere patienterne korrekt.
“The voice of the lifeworld”, dvs. den stemme, der spørger ind til patientens livsverden,
får derimod sjældent taletid.
Her ses en vis sammenhæng med fundene i vores undersøgelse, som på den ene side
repræsenterer sygeplejerskens etiske og omsorgsrelaterede overvejelser (“the voice of the
lifeworld”), og på den anden side de overvejelser, der omhandler den mere strukturerede
26
dataindsamling, som sygeplejersken foretager, for at få et overblik (“the medical voice”).
I modsætning til Olofsson, Carlström & Bäck-Pettersons fund, bærer vores undersøgelse
præg af, at sygeplejerskerne tillægger det, at kunne sætte sig i patientens sted og værne
om patienten stor, hvis ikke størst, betydning. At sygeplejerskerne også finder erfaringen
betydningsfuld, kan relateres til det, som Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson, med
henvisning til Halldórsdóttir, beskriver som de tre betingelser der skal være opfyldt, for at
opnå et vellykket møde mellem sygeplejerske og patient. Den første betingelse er en
oprigtig interesse, fra sygeplejerskens side, i patienten. Dernæst skal sygeplejersken
besidde de rette kompetencer til at kunne handle og kommunikere på samme tid, og
slutteligt må sygeplejersken have en vis erfaring .
3.2.2 Kari Martinsen
I dette afsnit diskuteres vores fund med relevante begreber i Kari Martinsens
omsorgsfilosofi, idet vi i vores empiri, er stødt på begreber, som knytter sig til relationer
og skøn, hvilket vi i høj grad mener kan relateres til Martinsens begrebsramme.
Som beskrevet i afsnittet om undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt, har
projektet en fænomenologisk tilgang. Kari Martinsen, norsk professor og
sygeplejeteoretiker, er her valgt, idet hendes omsorgsfilosofi tager udgangspunkt i en
fænomenologisk forståelsesramme, hvor tilværelsen opfattes i helheder, altså som
fænomener, og ikke som enkeltstående begreber (Overgaard 1997). Der kan derfor drages
paralleller til projektets videnskabsteoretiske tilgang, vores valg af metode og Martinsens
begrebsramme, omhandlende omsorg, og det sygeplejefaglige skøn.
Ifølge vores undersøgelse er sygeplejerskerne optaget af at værne om, og dermed drage
omsorg for, patienten. Det er betydningsfuldt for sygeplejerskerne at få skabt en hurtig
relation til patienten, for at være i stand til at sætte sig i dennes sted, og dermed hjælpe
patienten på bedst mulig måde. Herudover finder sygeplejerskerne det vigtigt, at beskytte
patientens blufærdighed, og ligeledes beskytte patienten mod at udlevere sig selv.
Sygeplejerskernes optagethed af at værne om, og skabe relation til patienten, ser vi
komme til udtryk i Martinsens omsorgsfilosofi, idet hun her beskriver, hvordan det at yde
omsorg, er forbundet med at indgå i relationer, og har at gøre med engagement og
27
indlevelse (2006, s.145). Hun skriver, at sygeplejersken går ind i relationen med
patienten, for at hjælpe patienten bedst muligt, og for at undgå, at patienten skader sig
selv. Derfor er tillid vigtig i relationen mellem sygeplejerske og patient, da patienten, i
kraft af tillid til sygeplejersken, tør vove sig frem og udlevere sig, hvilket øger
sygeplejerskens forudsætninger for at kunne sætte sig i patienten sted, og dermed handle
til patientens bedste. For at skabe en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient,
siger Martinsen, at det forudsætter at der i relationen er en autoritetsstruktur, og en svag
paternalisme (Ibid, s. 154).
I modtagelsen af den ældre patient, som tildeles en seng på gangen, er sygeplejerske og
patient ikke ligestillede, idet sygeplejersken har en faglig viden som patienten ikke har.
Denne viden gør hende i stand til at vurdere, hvordan der skal handles i situationen,
således at der handles til patientens bedste. Vi ser den svage paternalisme komme til
udtryk i undersøgelsen, ved at sygeplejerskerne beskriver, hvordan de på trods af at
patienten ligger på gangen, er nødsaget til at indsamle de informationer, som er
påkrævet, for at kunne iværksætte den nødvendige behandling. Sygeplejerskerne ytrer at
de tager højde for at yde omsorg for patienten, og samtidig beskytter denne mod at
udlevere sig selv.
Såfremt sygeplejerskerne i undersøgelsen, handler på baggrund af deres overvejelser, kan
det tyde på, at der er mulighed for at skabe en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og
patient.
Ifølge undersøgelsen, finder sygeplejerskerne det vigtigt at skabe et overblik over
patientens situation, ved hjælp af målinger, kommunikation, observationer og sansning.
Sygeplejerskerne giver desuden udtryk for, at erfaringen betyder meget for deres evne til
at skabe dette overblik. Det kan måske kædes sammen med det Martinsen kalder ”det
faglige skøn”. Det består, ifølge Martinsen, af to hovedkomponenter; en åbenhed eller
sanselighed, hvor sygeplejersken ser en appel om livsmod i patientens lidelse, samt en
begrebslig forståelse, hvor sygeplejersken bruger sin faglighed til at forstå patienten, og
handle godt for denne (2005, s. 146). Det faglige skøn giver, ifølge Martinsen,
sygeplejersken mulighed for at tage imod patientindtrykket, tolke det og udtrykke sig
gennem færdigheder, handlinger og håndelag til patientens bedste (Ibid, s. 145).
Martinsen pointerer desuden, at det er gennem skønnet at sygeplejersken opnår erfaring,
ved at se, hvordan noget minder om noget andet (Ibid, s. 152). Dette kommer til udtryk i
28
undersøgelsen, idet sygeplejerskerne, i deres overvejelser, tillægger det stor betydning, at
de udover at måle patientens vitale værdier, også benytter deres sanser, når de vurderer
patientens tilsand og behov. Det peger i retning af, at sygeplejerskerne ikke bare
forudsigeligt følger retningslinjer, men derimod handler reflekteret i situationen og bruger
deres faglige skøn.
3.2.3 Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed
I dette afsnit, vil vi forholde os kritiske til den valgte metode, og dermed vurdere
undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed.
Da vi ønsker at undersøge de overvejelser sygeplejersken gør sig, herunder om patientens
ret til fortrolighed, i modtagelsen af den ældre patient, som tildeles en seng på gangen i
akutmodtagelsen, finder vi det oplagt, at anvende en kvalitativ metode, da netop denne
metode har til hensigt at forstå fænomener i interviewpersonens livsverden, ud fra dennes
perspektiv (Kvale & Brinkmann 2009, s. 41). Projektet har karakter af en deskriptiv,
fænomenologisk undersøgelse, med udgangspunkt i Karin Dahlbergs metode Reflective
Lifeworld Research (RLR). Vi har vurderet at denne metode er relevant, idet det er en
fænomenologisk analysemetode, som forholder sig meget nært til empirien, uden at
presse denne ind i en teoretisk ramme.
Dahlberg lægger vægt på, at analysen er gennemskuelig, og at man gennem hele
undersøgelsen forholder sig åbent og tøjler sin forforståelse, idet dette vil øge
undersøgelsens validitet (Norlyk & Martinsen 2008).
Det har som uøvede interviewpersoner, været udfordrende at leve op til Dahlbergs
anvisninger om at være aktivt lyttende, og samtidig spontant følge interviewets drejning i
opfølgende spørgsmål. Vi har rettet stor opmærksomhed mod at tøjle vores forforståelse,
under interviewet, idet Dahlberg netop gør opmærksom på, at dette er vigtigt, også i
dataindsamlingen (Dahlberg, Drew & Nyström 2001, s. 148). Dette har betydet at vi,
uden det har været vores hensigt, i nogen grad har begrænset vores uddybende spørgsmål
i interviewsituationen, af frygt for at stille ledende spørgsmål.
Dahlberg pointerer, at den uøvede interviewperson kan benytte stikord for at sikre at
vigtige emner ikke glemmes, men at spørgsmålene skal formuleres og stilles spontant
(Ibid, s. 160). Vi er i nogen grad gået på kompromis med spontaniteten i interviewet, idet
vi har valgt at anvende en kort interviewguide, hvor vi på forhånd har udformet enkelte
29
spørgsmål. Dette har været en hjælp i de situationer, hvor informantens gensvar har
været af afgrænsende karakter.
Ifølge Dahlberg lægger RLR op til, at så mange forskelligartede informanter som muligt
interviewes, for at opnå en mangfoldig beskrivelse af fænomenet (Norlyk & Martinsen
2008).
Vi kunne givetvis have opnået en mere nuanceret beskrivelse af sygeplejerskernes
overvejelser, såfremt vi havde gennemført flere interviews, med så alsidige informanter
som muligt. Man kunne desuden have gennemført et observationsstudie, som en del af
dataindsamlingsmetoden, for at belyse sygeplejerskernes interaktion med den ældre
patient på gangen, og supplere dette med sygeplejerskens overvejelser, der er
fremkommet gennem interview. Dog er vi opmærksomme på, at et observationsstudie ej
heller vil være et udtryk for den endegyldige sandhed, da vores tilstedeværelse muligvis
ville have indflydelse på sygeplejerskens måde at agere på.
Christensen, Nielsen & Schmidt skriver, at man i vurdering af den kvalitative
undersøgelses reliabilitet, ikke forholder sig til undersøgelsens reproducerbarhed, men
derimod til, om man som læser kan følge undersøgelsens proces og analyse fra start til
slut (2011, s. 82). I forhold til analysedelen, har vi forsøgt at gøre denne overskueligt, ved
at udforme et skema, der illustrerer analysens faser (se bilag 4).
Reliabiltet omhandler desuden graden af overensstemmelse mellem lydoptagelse og
transskription af interviewet (Ibid). Vi har i den forbindelse sammenholdt lydoptagelserne
med det transskriberede materiale gentagne gange, for at sikre overensstemmelse mellem
disse. Enkelte ord i lydoptagelserne har været vanskelige at høre, hvilket er markeret i det
transskriberede materiale. Disse ord har dog ikke været betydningsfulde i fht. forståelsen.
Herudover har vi gjort os overvejelser om relationen mellem interviewer og informant,
idet den ene af os er ansat på afdelingen, hvor undersøgelsen har fundet sted. Vi har
derfor valgt, at den anden skulle udføre de to interviews, da vi forestiller os, at det
muligvis ellers ville påvirke informanternes svar.
I forhold til undersøgelsens generaliserbarhed skriver Dahlberg at fænomenets essens og
dets konstituenter, ikke nødvendigvis kan udvides til at gælde på et hvilket som helst
tidspunkt og i alle andre sammenhænge. Hun understreger dog, at der kan være tale om
nogen generaliserbarhed i forhold til fænomenets typiske træk (Norlyk & Martinsen
2008).
30
Da vores undersøgelse har taget udgangspunkt i de overvejelser sygeplejersken, i
akutmodtagelsen, gør sig, når hun modtager en ældre patient, som tildeles en seng på
gangen, mener vi ikke at fundene er direkte overførbare til en hvilken som helst afdeling.
Vi antager at sygeplejersken i akutmodtagelsen gør sig andre overvejelser i mødet med
patienten, end sygeplejersken på et sengeafsnit, idet patienten i akutmodtagelsen, endnu
ikke er diagnosticeret. Dog forestiller vi os, at undersøgelsens resultater kan overføres til
andre akutmodtagelser, hvor sygeplejersken står i lignende situationer, hvorfor der her er
tale om det, som Kvale og Brinkmann kalder analytisk generalisering. Denne form for
generalisering lægger op til, at sygeplejersken reflekterer over, hvordan undersøgelsens
resultater, kan vejlede hende i en lignende situation (2015, s. 334).
3.2.4 Forforståelse
Vi vil her komme ind på, hvordan undersøgelsen har påvirket vores forforståelse.
Vi har ikke opnået en større forståelse af, hvad sygeplejerskerne rent faktisk ved om
sundhedsjura, men vi oplever at sygeplejerskerne i undersøgelsen nævner tavshedspligt,
som noget, der skal overholdes. Dette vidner om, at sygeplejerskerne er bevidst om sin
pligt, og finder det betydningsfuldt ikke at videregive patientens personlige oplysninger.
Vores forforståelse af, at sygeplejerskerne først og fremmest er optaget, af at tage i mod
patienten og vurdere dennes tilstand, er delvist blevet bekræftet. Undersøgelsen viser at
sygeplejerskerne, i modtagelsen af patienten, lægger stor vægt på, at skabe sig et overblik
over dennes tilstand. Dog har det vist sig, at sygeplejerskerne, i højere grad end vi havde
troet, er optaget af at værne om patienten.
Derudover er vores forforståelse af, at sygeplejerskerne muligvis ville have nogle særlige
overvejelser i forbindelse med modtagelsen af den ældre patient, blevet afkræftet.
Sygeplejerskerne giver i undersøgelsen udtryk for, at de lægger større vægt på patientens
sygdom og situation, frem for patientens alder, idet alder ikke nødvendigvis er
retningsgivende for patientens helbredstilstand eller deres kognitive status. Dette betyder,
som sygeplejerskerne fortæller, at de ikke gør sig nogle særlige overvejelser, omkring
modtagelsen af den ældre patient på gangen.
Dog er det sygeplejerskernes oplevelse, at ældre patienter ofte er mere autoritetstro,
hvilket kommer til udtryk på den måde, at patienterne ikke vil være til besvær, og derfor i
nogen grad tilbageholder oplysninger om deres helbredstilstand.
31
4.0 Konklusion
Formålet med dette projekt har været, at undersøge sygeplejerskens overvejelser i
forbindelse med modtagelsen af den ældre patient, som tildeles en seng på gangen i
akutmodtagelsen, samt at undersøge om sygeplejerskerne i den forbindelse havde
specifikke overvejelser i forbindelse med patientens ret til fortrolighed.
Udgangspunktet har været egne oplevelser fra akutmodtagelsen, samt forsknings- og
udviklingslitteratur, heriblandt Iltanen, Leino-Kilpi, Puukka, & Suhonens finske
undersøgelse, hvor det konkluderes, at der i de sundhedsprofessionelles viden om
patienters ret til information og ret til fortrolighed, herunder deres viden om
tavshedspligt, er plads til forbedring.
Vores empiri viser, at sygeplejerskerne i modtagelsen af den ældre patient på gangen, gør
sig mange overvejelser omkring, det at få et overblik over patientens situation, og om at
gøre dette på en måde, så patientens grænser ikke bliver overskredet. Sygeplejerskerne
har ligeledes mange overvejelser om at værne om og yde omsorg for patienten, som
tildeles en seng på gangen.
Undersøgelsen viser desuden, at sygeplejerskernes erfaring har en betydelig indflydelse
på, hvilke overvejelser de har omkring interaktionen med patienten, og på hvilken måde
de opnår overblik over patientens situation, idet de, efter eget udsagn, i kraft af
erfaringen, bliver bedre til at skønne.
Vi har i opgavens problemformulering valgt at afgrænse patientgruppen til ”de ældre”
over 65 år, da vi i kraft af redegørelsen, fik indtryk af, at sygeplejerskerne muligvis ville
have nogle særlige overvejelser i forbindelse med modtagelsen af den ældre patient. Dette
bliver dog ikke bekræftet i undersøgelsen, idet sygeplejerskerne i modtagelsen af
patienten, i langt højere grad gør sig overvejelser omkring patientens situation og
sygdom, frem for patientens alder. Derfor har patientgruppen ”de ældre” ikke haft stor
betydning i projektet.
Vi er dog bevidste om, at vores interviewteknik og opfølgende spørgsmål under
interviewet, kan have bidraget til dette resultat, idet vi ikke har været tilstrækkelig øvet.
32
5.0 Perspektivering
Vores undersøgelse viser, at sygeplejerskerne i akutmodtagelsen, gør sig mange
overvejelser i forhold til, hvordan de bedst muligt drager omsorg for patienten på gangen,
og værner om dennes personfølsomme oplysninger.
Olofsson, Carlström & Bäck-Petterson påpeger i deres studie, at sygeplejersken modtager
patienten på en omsorgsfuld måde, og er empatisk under triagen, men at patienten
herefter, i høj grad overlades til sig selv (2012). Vi kan ikke vurdere, om dette også gør sig
gældende på den afdeling, hvor vores undersøgelse finder sted, idet vi i undersøgelsen
kun har taget udgangspunkt i modtagelsen af patienten, og ikke det efterfølgende forløb.
I den forbindelse kunne det være interessant at supplere nærværende undersøgelse med et
observationsstudie, netop for at få belyst i hvilken grad sygeplejersken handler på
baggrund af sine overvejelser. Kvale og Brinkman påpeger at der i det kvalitative
forskningsinterview, altid er tale om en vis asymmetri i magtforholdet mellem
interviewer og informant, bl.a. fordi selve omdrejningspunktet for interviewet er valgt af
forskeren. Denne ubalance i magtforholdet kan have den konsekvens, at informanten,
mere eller mindre bevidst, giver de svar, som vedkommende tror intervieweren
efterspørger (2009, s. 52).
En måde, hvorpå man kunne undersøge sygeplejerskens overvejelser og hvordan disse
overvejelser udmønter sig i praksis, er ved at gennemføre et observationsstudie, da man
herigennem ville opnå yderligere viden om hvordan sygeplejersken tænker og handler i
en given situation. Tjørnhøj-Thomsen & Whyte beskriver netop, hvordan
deltagerobservation, gør det muligt for forskeren at undersøge, hvordan dét deltageren
fortæller, stemmer overens med måden hvorpå deltageren handler (2011, s. 102).
En del af den danske kvalitetsmodel handler om patientinddragelse. Der er udviklet
standarder for, hvordan patienten skal inddrages i beslutningstagen og for, hvordan
patientens ønsker og behov, skal anvendes i behandlingsforløbet (Region Nordjylland
2013). I forlængelse heraf, pointerer sundhedsminister Nick Hækkerup, at
patientinddragelse skal opprioriteres, og at sundhedspersonale, skal blive bedre til at
indgå i dialog med patienterne (www.sum.dk 2014). For at inddrage patientperspektivet,
finder vi det relevant at gennemføre en undersøgelse af, den ældre patients oplevelse af,
at blive modtaget og få tildelt en seng på gangen i akutmodtagelsen. En sådan
undersøgelse kunne med fordel gennemføres vha. et kvalitativt forskningsinterview, idet
33
Kvale og Brinkmann understreger, at man netop gennem det kvalitative
forskningsinterview forsøger at forstå verden ud fra den enkeltes oplevelser (2009, s. 17).
34
Referenceliste
AL-Batawi, M. & AL-Omari, A., 2013. Assessing the perception of nurses about the
privacy of the patients, Middle East Journal of Nursing, Vol. 7(6), s. 3-5
Birkler, J., 2010a. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard Danmark
Birkler J., 2010b. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard Danmark
Christensen, U. Nielsen, A. & Schmidt, L., Det kvalitative forskningsinterview. I S.
Vallgårda & L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. Udgave.
Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 61-89
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014a, LBK nr 1202 af 14/11/2014, Kap 1, §2
Dahlberg, K., Drew, N. & Nyström, M., 2001. Reflective Lifeworld Research. Lund:
Studentlitteratur
Eriksson, K., 2008. Det lidende menneske. Kbh.; Munksgaard Danmark
Høy, B. & Kloppenborg, K., 2012. En værdighedsstøttende ældreomsorg - Værdighed,
integritet og autonomi – fra abstrakte begreber til etiske omsorgsprincipper. Klinisk
Sygepleje, Årg. 26, nr. 4, s. 4-14
Iltanen, S., Leino-Kilpi, H., Puukka, P. & Suhonen R., 2012. Knowledge about patients’
rights among professionals in public health care in Finland, Scandinavian Journal of Caring
Sciences, nr. 26, s. 436-448
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, 2013. Akkrediteringsstandarder for
sygehuse [Online]. Aarhus: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet
Tilgængelig fra: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx [Lokaliseret 02-04-2015].
Kaufmann, G. & Kaufmann, A., 2008. Psykologi i organisation og ledelse. Kbh.: Akademisk
Forlag
Kjeldsen, S.B., 2014a. Det kunne jo have været én jeg kendte, Sygeplejersken, nr.10, s. 19
Kjeldsen, S.B., 2014b. Manglende diskretion fører til dårligere behandling, Sygeplejersken,
nr.10, s.20-21
Kristensen, D.B., Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I S. Vallgårda &
L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. Kbh.;
Munksgaard Danmark
Kvale, S & Brinkmann, S., 2009. Interview - Introduktion til et håndværk. 2. udg. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag
35
Kvale, S & Brinkmann, S., 2015. Interview – Det kvalitative forskningsinterview som
håndværk. 3. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag
Lin, Y. & Lin, C., 2010. Factors predicting patients’ perception of privacy and
satisfaction for emergency care, Emergency Medicine Journal, Vol. 28, s. 604-608
Lomborg, K., 1997. Livsytringer og sygepleje. Sygeplejersken, nr. 46, s. 33-39
Malcolm, H.A., 2005. Does Privacy Matter? Former patients discuss their perceptions of
privacy in shared hospital rooms, Nursing Ethics, Vol. 12(2), s. 156-166
Martinsen, B. & Norlyk, A., 2011. Tre kvalitative forskningstilgange, Sygeplejersken, nr.
12, s. 64-68
Martinsen, K., 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag
Martinsen, K., 2005. Fra Marx til Løgstrup. Kbh.: Munksgaard Danmark
Martinsen, K. & Eriksson, K., 2013. At se og at indse - om forskellige former for evidens. Kbh.:
Munksgaard Danmark
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014b, LBK nr 1202 af 14/11/2014, Kap 9, §40
Møller, J.M. 2015. Triagering af akutte patienter [Online]. Region Nordjylland: PRI.
Tilgængelig fra: https://pri.rn.dk/Sider/5264.aspx. [Lokaliseret 01-04-2015].
Nayeri, N.D. & Aghajani, M., 2010. Patients’ privacy and satisfaction in the emergency
department, Nursing Ethics, Vol. 17, s. 167-177
Newman, A.B., 2011. Critical care nurses' perceptions and knowledge of patient confidentiality,
[Online] North Carolina: Tilgængelig fra:
http://gradworks.umi.com/34/77/3477485.html [Lokaliseret 04-04-2015]
Nielsen, L.H. & Hansen, B.L. 2012. Hørenedsættelse hos ældre [Online] Kbh.: Sundhed.dk.
Tilgængelig fra: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naesehals/tilstande-og-sygdomme/indre-oere/hoerenedsaettelse-hos-aeldre/. [Lokaliseret 2703-2015].
Norlyk, A. & Martinsen, B., 2008. Fænomenologi som forskningsmetode, Sygeplejersken,
nr. 13, s. 70-73
Olofsson, P., Carlström, E.D. & Bäck-Petterson, S., 2012. During and beyond the triage
encounter: Chonically ill elderly patients’ experiences throughout their emergency
department attendances, International Emergency Nursing, Vol. 20, s. 207-213
Olsen, J.C., Cutcliffe, B. & O’Brien, B.C., 2008. Emergency Department Design And
Patient Perceptions Of Privacy And Confidentiality, The Journal of Emergency Medicine,
Vol. 35(3), s. 317-320.
36
Olsen, J.C. & Sabin, B.R., 2003. Emergency department patient perceptions of privacy
and confidentiality, The Journal of Emergency Medicine, Vol. 25, nr. 3, s. 329-333
Overgaard, A. E., 1997. Kari Martinsen: Sanselig sygepleje. Sygeplejersken, nr. 7, s. 18-22
Region Nordjylland, 2014. Den Danske Kvalitetsmodel.[Online].
Tilgængeligt fra: http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-ogsamarbejdspartnere/Kvalitet-og-patientsikkerhed/Kvalitet/Den-Danske-Kvalitetsmodel
[Lokaliseret 02-04-2015]
SSN. Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003. Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i
Norden. Oslo; Vård i Norden
Sundhedsstyrelsen, 2009. Tavshedspligt [Online] Kbh.: Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig
fra: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/patientersretsstilling/tavshedspligt [Lokaliseret 24-03-2015]
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013. Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter [Online]. Aalborg:
Tilgængelig fra:
http://www.ucn.dk/forside/studieinfo/skolevangen/sygeplejerskeuddannelsen.aspx
[Lokaliseret 19-04-2015]
Thornquist, E., 2006. Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Kbh.: Gads
Forlag
Tjørnhøj-Thomsen, T. & Whyte, S.R., Feltarbejde og deltagerobservation. I S. Vallgårda
& L. Koch red. 2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. Udgave. Kbh.:
Munksgaard Danmark, s. 90-118
Winblad, U. & Ringard, Å. 2009. Meeting rising public expectations: the
changing roles of patients and citizens. I J. Magnussen, K. Vrangbæk & R.B. Salman red.
Nordic Health Care Systems. Recent Reforms and Current Policy Challenges. 126-150
www.sum.dk 2014, Sundhedsminister: Lyt til patienterne [Online]. Kbh.: Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse. Tilgængelig fra:
http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Patienters_retstilling/2014/September/Sundhed
sminister-lyt-til-patienterne.aspx [Lokaliseret 10-06-2015]
Yakov, G., Shilo, Y. & Shor, T., 2010. Nurses’ perceptions of ethical issues related to
patients’ rights law, Nursing Ethics, Vol.17(4), s. 501-510
Anvendt referencesystem: Harvard
37
Bilagsliste
Bilag 1: Dosisguide
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Brev til afdelingen
Bilag 4: Informationsmateriale
Bilag 5: Samtykkeerklæringer
Bilag 6: Analysens trin for trin
38
Bilag 1: Dosisguide
Titel: En seng på gangen…sygeplejerskens overvejelser i modtagelsen af den ældre
patient i akutmodtagelsen
Problemstilling:
Det er en sygeplejefaglig klinisk problemstilling at sygeplejersken modtager
patienten på gangen i akutmodtagelsen, og sygeplejersken får patienten til her at
fortælle om sin helbredstilstand og årsagen til indlæggelse.
Stikord på dansk:
Stikord på engelsk:
Beskriv din søgestrategi
Database eller
Begrundelse for valg af database eller
informationskilde informationskilde
Dato /
periode
for
søgning
Chinal
Chinal er en sundhedsfaglig database der rummer
mange sygeplejefaglige litteraturhenvisninger.
04/2015
PubMed
PubMed er en amerikansk database med
hovedvægten på biomedicin og sundhed
04/2015
39
Beskriv din
søgestrategi
Tema 1 –
overskrift:
Emergency
Tema 2 –
overskrift:
Patient rights
Tema 3 –
overskrift:
Nurse
Database 1
– navn:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Chinal
Emergency
service+
Acute care
Patient rights+
Privacy and
confidentiality+
Nursing
knowledge
Nurse attitudes
Fritekst:
Fritekst:
Fritekst:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Kontrollerede
emneord:
Emergency
service,
hospital
Patient rights
Privacy
confidentiality
Nursing
knowledge
Nurse attitude
Database 2
– navn:
PubMed
Fritekst:
Fritekst:
Beskriv dine
selektionskriteri
er 1 –
Database
Publikationsår Sprog
2005-2015
navn:
Chinal
Database 2 –
navn:
PubMed
Fritekst:
Aldersgruppe Publikationstype
Dansk,
Engelsk,
Norsk og
Svensk
2005-2015
40
Tema 1 –
Tema 2 –
Tema 3 –
overskrift:
overskrift:
overskrift:
Emergency
Patient rights
Nurse
Database 1
– navn:
Chinal
40505
30791
26029
Database 2
– navn:
PubMed
51719
76514
71024
Tema 1 AND
Tema 2
Tema 1 AND
Tema 2 AND
Tema 3
Tema 2 AND
Tema 3
Database 1
– navn:
Chinal
298
12
200
Database 2
– navn:
PubMed
309
13
680
Søgeresultat
Søgeresultat
(fortsat)
41
Bilag 2: Interviewguide
•
Kan du prøve at beskrive hvilke overvejelser du gør dig, når du tager i mod
en patient, som tildeles en seng på gangen?
•
Er det anderledes at tage i mod en patient, som får en seng på gangen,
sammenlignet med at tage i mod en patient på en modtagestue?
•
Gør det nogen forskel at det er en ældre patient du tager i mod på gangen?
•
Betyder det noget for dig at andre kan overhøre samtalen mellem dig og
patienten?
•
Hvordan har du det med at tage i mod patienter som ligger i en seng på
gangen?
42
Bilag 3: Brev til afdelingen
43
Bilag 4: Informationsmateriale
44
Bilag 5: Samtykkeerklæringer
45
46
Bilag 6: Analysen trin for trin
Eksempel på tekstanalyse med udgangspunkt i analysemetoden
Reflective Lifeworld Research
Første fase: Gennemlæsning af rå empiri
Det har vi gjort:
Vi har gennemlæst vores transskriberede empiri gentagne gange, indtil vi har opnået en
helhedsforståelse.
”Men det er meget, meget vigtigt også at lære at læse patienterne og snakke med patienterne. Og man kan
godt føre en samtale stille og roligt på gangen, uden at skal være udleverende over for dem der ligger ved siden
af. Det behøver ikke være (…) Du spørger jo ikke ind til deres afføringsmønster, selvfølgelig, når det er at de
ligger ude midt på gangen, ikke også, fordi det er jo de færreste, der har lyst til at udtale sig om, ikke også.
Men altså ved en almindelig samtale, kan du faktisk godt lære meget omkring folk, og hvordan (…) også
omkring hvor god, hvor godt informeret er de omkring deres eget sygdomsbillede, og hvordan er de egentlig at
tale med. Er de sammenhængende, er de (…) hvad er det de fortæller dig. At have en stille og rolig samtale
med folk, det kan man sagtens uden at være udleverende.
Men selvfølgelig, der er også nogle der ikke gider at snakke, der er også nogle der bare er trætte af det hele.
Igen, hvis man optræder på en respektfuld måde, man sætter sig stille og roligt ned og lige får det overblik, så
fungerer det egentlig okay”
Anden fase: opdeling af meningsenheder
Det har vi gjort:
Her har vi lavet en markering, hver gang der sker en ændring i teksten, og dermed opdelt teksten i
meningsenheder. Meningsenhederne fremgår her med rødt. Der er lagt et stort arbejde i, at
snakke teksten og meningsenhederne igennem. Vi har talt om, hvad vi hver især har forstået ved
de enkelte afsnit; hvad er det egentlig sygeplejersken siger og hvad er betydningen af det sagte.
Dette har vi gjort for, at sikre en fælles forståelse af meningsenhederne, og ikke mindst sikre, at vi
hele tiden har været tro mod teksten.
”Men det er meget, meget vigtigt også at lære at læse patienterne og snakke med patienterne.
* Vigtigt at kigge på patienten og vurdere patienten *Vigtigt at lytte til og tale med patienten
Og man kan godt føre en samtale stille og roligt på gangen, uden at skal være udleverende over for dem der
ligger ved siden af. Det behøver ikke være (…) Du spørger jo ikke ind til deres afføringsmønster, selvfølgelig,
når det er at de ligger ude midt på gangen, ikke også, fordi det er jo de færreste, der har lyst til at udtale sig
om, ikke også.
*Sygeplejersken skal overveje rammernes betydning
*Fortrolighed omkring patientens oplysninger
*Omtanke for patienten for at undgå blufærdighedskrænkelse
Men altså ved en almindelig samtale, kan du faktisk godt lære meget omkring folk, og hvordan (…) også
omkring hvor god, hvor godt informeret er de omkring deres eget sygdomsbillede, og hvordan er de egentlig at
tale med. Er de sammenhængende, er de (…) hvad er det de fortæller dig. At have en stille og rolig samtale
med folk, det kan man sagtens uden at være udleverende.
*Kommunikation er vigtig for at kunne vurdere patienten
*Overvejelser om ikke at udlevere patienten hvis man tænker over rammerne
47
Men selvfølgelig, der er også nogle der ikke gider at snakke, der er også nogle der bare er trætte af det hele.
Igen, hvis man optræder på en respektfuld måde, man sætter sig stille og roligt ned og lige får det overblik, så
fungerer det egentlig okay”
*Respekt for patienten behov * Sygeplejersken danner sig overblik over patientens situation
Tredje fase: Inddeling af meningsenheder i grupper
Det har vi gjort:
I denne fase, har vi fundet sammenhænge mellem meningsenhederne, fra fase 2, og har på
baggrund af disse sammenhænge inddelt meningsenhederne i grupper, således at
meningsenhederne i en gruppe relaterer sig til hinanden. På baggrund af hele empirien, har vi i alt
dannet 9 forskellige grupper, hvoraf følgende 4 viser sig, i det valgte tekststykke.
-­‐ Etiske overvejelser om blufærdighed
-­‐ Etiske overvejelser om fortrolighed
-­‐ Klinisk blik
-­‐ Rammer
I det følgende fremgår grupperne med rødt.
”Men det er meget, meget vigtigt også at lære at læse patienterne og snakke med patienterne.
*Klinisk blik
Og man kan godt føre en samtale stille og roligt på gangen, uden at skal være udleverende over for
dem der ligger ved siden af. Det behøver ikke være (…) Du spørger jo ikke ind til deres
afføringsmønster, selvfølgelig, når det er at de ligger ude midt på gangen, ikke også, fordi det er jo de
færreste, der har lyst til at udtale sig om, ikke også.
*Etiske overvejelser om blufærdighed
*Etiske overvejelser om fortrolighed
Men altså ved en almindelig samtale, kan du faktisk godt lære meget omkring folk, og hvordan (…)
også omkring hvor god, hvor godt informeret er de omkring deres eget sygdomsbillede, og hvordan er
de egentlig at tale med. Er de sammenhængende, er de (…) hvad er det de fortæller dig. At have en
stille og rolig samtale med folk, det kan man sagtens uden at være udleverende.
*Klinisk blik
*Etiske overvejelser om fortrolighed
Men selvfølgelig, der er også nogle der ikke gider at snakke, der er også nogle der bare er trætte af det
hele. Igen, hvis man optræder på en respektfuld måde, man sætter sig stille og roligt ned og lige får
det overblik, så fungerer det egentlig okay”
* Etiske overvejelser om blufærdighed *Rammer *Klinisk blik
Fjerde fase: Essensen og dets konstituenter
Det har vi gjort:
Vi har i denne fase, endnu en gang, søgt at finde sammenhænge, og har i den forbindelse
omorganiseret grupperne således at de relaterer sig til hinanden. De grupper, som relaterer sig til
hinanden, kobles sammen og danner grundlag for det Dahlberg betegner som konstituenter. Vi er
på baggrund af grupperne kommet frem til følgende konstituenter:
- At værne om patienten
- Skabe overblik over situationen
- Den erfarne sygeplejerske
Denne fase afsluttes ved, at fænomenets forskellige konstituenter og deres indbyrdes relation
danner essensen af fænomenet.
48