Patientovergange – Sygeplejerskens rolle set ud fra

2015
Patientovergange –
Sygeplejerskens rolle set ud fra
sygeplejeetiske grundværdier
Skrevet af:
Maria Friis Gade
Lotte Knudsgård Jakobsen
Marianne Mariegaard
28-05-2015
Sundhedsfaglig Højskole
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted
Skriftlig opgave
Titel:
Titel på engelsk:
(ba-eksamen)
Prøvens art
(ekstern/intern):
Modul:
Patientovergange – sygeplejerskens rolle set ud fra
sygeplejeetiske grundværdier
Patient transitions – the nurses role from the
perspective of nurses basic ethical values
Ekstern prøve
14
Måned /år:
Maj 2015
Vejleder:
Tina Skov Hansen
Studerendes
navn(e):
Maria Friis Gade,
Lotte Knudsgård Jakobsen,
Marianne Mariegaard
Anslag/
tegn:
79912
Hold: SVF13STF
Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp (jf. BEK nr. 1016 af 24/08/2010 § 19 stk. 6)
Underskrift:
Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College,
Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter,
der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun
tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse.
Resumé
Målet med denne bachelor opgave er, at undersøge hvordan sygeplejersker inkluderer
sygeplejeetiske grundværdier i rollen som koordinator i intrahospitale patientovergange.
Patientovergange kan være risikofyldte for patienten og sygeplejersken er ansvarlig for
beslutningstagning. Sygeplejersker har lært om etiske værdier, og vi vil undersøge, om
sygeplejersker kombinere etiske værdier og beslutningstagning.
Vi har valgt et kvalitativt studie, hvor hermeneutisk søgning af litteratur og
fænomenologisk interview blev lavet for at erfare, om sygeplejersker inddrager etiske
værdier i deres beslutningstagning.
Efterfølgende har vi diskuteret vores fund med en artikel fra Cinahl og teoretikerne Kari
Martinsen og Jakob Birkler.
Konklusionen på bacheloropgaven er, at sygeplejersker ser ud til at glemme etiske
værdier efter få år i praksis.
Set i perspektiv kan det være lærerigt for sygeplejerskerne at diskutere og reflektere
over etiske værdier og implementere etiske værdier i patientovergange.
Abstract
The aim of this bachelor thesis is to investigate how nurses implicate ethical values in
their role as a coordinator in transfer of patients in an intra hospital manner.
Transfer of patients can be full of risks for the patient and the nurse is responsible in
decision making. Nurses have learned about ethical values and in this bachelor thesis we
explore how nurses combine ethical values and decision making.
We have chosen a qualitative study in which hermeneutical search of literature and
phenomenological interviews were conducted to experience if the nurses implicates
ethical values in their decision making.
Afterwards we discussed our results with an artical from Cinahl and the theorists Kari
Martinsen and Jakob Birkler.
The conclusion of this bachelor thesis is that nurses seems to forget ethical values after
a few years in praxis.
In perspective it can be useful for nurses to discuss and reflect on ethical values and to
implement the ethical values in transfer of patients.
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ................................................................................................................... 1
2.0 Problembeskrivelse ..................................................................................................... 1
2.1 Patientovergange i perspektiv ................................................................................. 1
2.2 Sundhedsvæsenets måling af kvalitet ..................................................................... 3
2.2.1 Den danske kvalitetsmodel............................................................................... 3
2.2.2 LUP undersøgelse ............................................................................................ 4
2.2.3 Dansk patient sikkerheds database ................................................................... 4
2.3 Patienten i fokus ..................................................................................................... 6
2.4 Sygeplejerskens virksomhedsfelt ........................................................................... 7
3.0 Problemafgrænsning ................................................................................................... 9
4.0 Problemformulering ................................................................................................. 10
5.0 Begrebsafklaring....................................................................................................... 10
6.0 Metode ...................................................................................................................... 11
6.1 Videnskabsteoretisk tilgang.................................................................................. 11
6.1.1 Hermeneutik ................................................................................................... 11
6.1.2 Fænomenologi ................................................................................................ 12
6.2 Søgeprocessen ...................................................................................................... 13
6.3 Interviewform og interviewguide ......................................................................... 14
6.4 Udvælgelse af interviewpersoner ......................................................................... 15
6.5 Etiske overvejelser ................................................................................................ 17
6.6 Transkribering ...................................................................................................... 18
6.7 Meningskodning og meningskondensering .......................................................... 19
7.0 Analyse og diskussion .............................................................................................. 20
7.2 Sygeplejerskens oplevelse af organisering og tid ................................................. 20
7.3 Samarbejdets og kommunikationens betydning for sygeplejersken .................... 22
7.4 Prioriteringer og etik i sygeplejerskens optik ....................................................... 24
7.5 Udvalgte kilder til diskussion ............................................................................... 27
7.6 Diskussion ............................................................................................................ 27
7.6.1 Sygeplejerskens virksomhedsfelt mellem menneske og samfund ................. 27
7.6.2 Sygeplejerskens erfaring og overblik ............................................................. 29
7.6.3 Sygeplejerskens kulturelle tilhørsforhold og etiske værdier .......................... 31
8.0 Metodekritik ............................................................................................................. 33
9.0 Konklusion ............................................................................................................... 34
10.0 Perspektivering ....................................................................................................... 35
11.0 Referenceliste ......................................................................................................... 37
11.1 Referenceliste - fra internettet ............................................................................ 38
12.0 Baggrundslitteratur ................................................................................................. 43
12.1 Baggrundslitteratur – fra internettet ................................................................... 45
13.0 Bilagsfortegnelse ...................................................................................................... 0
1.0 Indledning
Dette bachelorprojekt om patientovergange, tager afsæt i vores erfaring, som vi har
opnået gennem vores sygeplejerskeuddannelse. Det er vores oplevelse, at manglende
patientinddragelse, manglende information og kommunikation, tidspres, personlige
relationer mellem sygeplejersker i forskellige afdelinger, samt kulturen i afdelingerne
kan være afgørende for om en patientovergang bliver risikofyldt for patienten.
Gennem uddannelsen har vi fået kendskab til etikkens betydning for beslutninger der
træffes, og hvordan sygeplejersken kan inddrage sin teoretiske baggrundsviden i
praksis, men for os er det uklart hvordan sygeplejersken inddrager denne viden i sine
overvejelser.
Vi ønsker derfor, at undersøge hvilke etiske overvejelser sygeplejersken gør sig i
koordinatorrollen i forhold til curologiske problemstillinger, der opstår i intrahospitale
patientovergange.
Vi vil indsamle empiri ved litteratursøgning, og foretage interviews af sygeplejersker
med inspiration fra den fænomenologiske-hermeneutiske videnskabsteori.
Efterfølgende vil vi analysere og diskutere de fremkomne resultater i en
omsorgsteoretisk ramme for derved at finde svar på vores problemformulering, hvor der
tages afsæt i det sygeplejeetisk værdigrundlag.
Med afsæt i vores erfaring om patientovergange i praksis vil vi i det følgende afsnit
problematisere ud fra forskellige perspektiver.
2.0 Problembeskrivelse
2.1 Patientovergange i perspektiv
Flere kilder har beskrevet fænomener i patientovergange, som kan have indvirkning på
udfaldet af disse overgange. Fænomenerne er med til at synliggøre de sygeplejefaglige
problemstillinger, som også opleves i praktikken.
For at få indsigt i patientovergange i sygehussammenhænge, har Inger M. D. Siemsen,
anæstesisygeplejerske, i 2011 skrevet en Ph. D.; Patientovergange – Et eksplorativt
studie af faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange, hvor der identificeres
problemstillinger i forbindelse med patienters overgange, idet det involverer flere
forskellige faggrupper, specialer, og undersøgelsesenheder. Der er taget udgangspunkt i
1
menneskelige faktorer hos sundhedspersonen, såsom forskellige behov, evner, viden og
begrænsninger, som har indflydelse på patientsikkerheden (Siemsen, 2011 s. 10)1.
Ud fra denne ph.d. har empirien synliggjort 8 faktorer som har betydning for
forekomsten af utilsigtede hændelser i patientovergange; Kommunikation, information,
organisation, infrastruktur, professionalisme, ansvar, teamopmærksomhed, og kultur
som problemområder. De 8 faktorer kan således udspecificeres i både det personlige og
det organisatoriske ansvarsområde (Siemsen, 2011 s. 10).
Det uddybes i ph.d’en med beskrivelser af, at patientovergange er styret af, hvilken
kontekst patientovergangen foregår i, altså hvilke kompetencer personalet har, hvem der
har ansvaret og hvordan strukturen i afdelingen i øvrigt er. Der nævnes også, at i
vagtoverdragelse, kan der mistes vigtig information eller opstå uklarhed om, hvem der
har ansvaret for patienten.
I ph.d’en defineres patientovergange som situationer, hvor ansvaret for patientens
diagnose, behandling og pleje overgår helt eller delvist, midlertidigt eller permanent fra
en sundhedsperson til en anden (Siemsen, 2011 s. 3).
Inger Siemsen (2011, s. 38) skriver, at der blandt andet forekommer eksempler på, at
planen for patienten ikke nævnes i overgange, og dermed resulterer i forvirring og
behov for, at indlæggelsesforløbet gentagelsesvis beskrives over for sygeplejersken.
Desuden fremkommer det i ph.d-afhandlingen, at der er en mangel på struktur og
retningslinjer for patientovergangene samtidig med, at der ikke blandt sundhedspersoner
udveksles viden, som kan være med til at skabe et overblik over patientens tilstand og
videre behandling. Derudover kan der være tale om komplekse patientforløb, og endelig
beskrives mangel på tid som en faktor, der kan påvirke patientovergangen, som ofte
pågår samtidig med andet arbejde i afdelingen (Siemsen, 2011, s. 10-11).
På denne baggrund konkluderer Inger Siemsen, at;
”Patientovergange hører blandt de potentielt mest risikofyldte
procedurer inden for sundhedsvæsenet” (Siemsen, 2011, s 10).
1
Referencesystem; Harvard.
2
Siemsens forskning viser altså, at der både er personlige og organisatoriske faktorer, der
påvirker patientovergange. I det følgende vil vi belyse hvad disse risikofyldte
patientovergange har af betydning i et samfundsmæssigt, patientologisk og curologisk
perspektiv.
2.2 Sundhedsvæsenets måling af kvalitet
2.2.1 Den danske kvalitetsmodel
I sundhedsvæsenet arbejdes der ud fra standarder, som er fastsat af Den Danske
Kvalitets Model [DDKM], og som skal sikre patienten et hurtigt, ensartet, sikkert, og
kvalitetsoplevet behandlingsforløb.
DDKM blev etableret i 2009 for, at sikre løbende udvikling af alle offentligt
finansierede sundhedsydelser. Der er tale om organisatoriske, generelle patientforløbs-,
og sygdomsspecifikke standarder. Disse standarder skal skabe bedre og mere
sammenhængende patientforløb, og forebygge fejl og utilsigtede hændelser. (DDKM,
2013, s. 8).
Når en patientovergang skal gennemføres, skal dette ske ifølge DDKM’s generelle
patientforløbsstandard 2.17.4, som lyder;
”Information ved overflytning mellem afdeling og sygehuse. Når
en patient overflyttes til en anden afdeling på samme eller andet
sygehus videregives relevant og dækkende information. Alle
sygehuse bør, som minimum have en tjekliste for hvad der skal
videregives” (DDKM, 2012 s. 162).
Denne generelle standard har, i Region Midtjylland, medført en udarbejdelse af en
regional retningslinje ”Information ved overflytning mellem afdelinger og sygehuse”,
som skal sikre, at patienten og eventuelle pårørende oplever overflytningen som
koordineret. Samtidig skal retningslinjen sikre, at relevant information videregives og
utilsigtede hændelser forebygges (E-dok, 2014).
I den kliniske praksis oplever vi ikke, at der er nogen specifik måde, at videregive
information på, og selvom der findes en retningslinje, er det ikke en integreret del af en
overflytning, og vi oplever heller ikke, at retningslinjen bliver brugt som redskab af
sygeplejersken.
3
2.2.2 LUP undersøgelse
For at sikre en fremadrettet kvalitet i sundhedsydelserne, som er i overensstemmelse
med DDKM’s målsætninger, bliver der hvert år foretaget en landsdækkende
undersøgelse af patientoplevelser, kaldet LUP, hvor Danske regioner indsamler
oplysninger om patienters oplevelse og tilfredshed med behandlingen, herunder
patientovergange. Disse LUP-undersøgelser er med til at give oplysninger om
kvalitetsbrist, og dermed dannes grundlaget for en forbedring af kvaliteten i
sundhedsvæsenet.
Antallet af patienter som har modtaget spørgeskemaer til LUP undersøgelse i 2013,
udgør i alt 167.538 ambulante patienter, og 68.723 tidligere indlagte patienter. Heraf har
ca. 133.000 af de adspurgte svaret på spørgsmålene. Det er en svarprocent på 56%.
Dette skal ses i lyset af, at der ifølge Danske Regioner, i 2013 var 1,1 million
indlæggelser på de somatiske sygehuse (Danske Regioner, 2013).
I LUP-undersøgelsen bliver der blandt andet spurgt til oplevelser i forbindelse med
overgange og her svarer i alt 17.716 patienter. Heraf er 8% negative og 3% meget
negative når de spørges om hvorvidt deres overgang mellem afdelinger blev oplevet
som godt tilrettelagt. (LUP 2013, s. 1).
Det tyder altså på, at hovedparten af de patienter, der svarer på spørgsmål om
overgange, oplever disse som gode og uproblematiske, men 11% oplever overgange
som negative eller meget negative.
Det bør i forbindelse med LUP nævnes, at det samlede antal svar, altså 133.000, svarer
til ca. 10% af det samlede antal indlæggelser i 2013, og spørgsmålet er, om det kan
konkluderes ud fra besvarelserne, at der er tilfredshed med behandlingsforløbene, og
dermed overgangene, idet man ikke kender svar fra de resterende 90%.
2.2.3 Dansk patient sikkerheds database
For at øge patientsikkerheden i behandlingsforløbene, er der i forbindelse med DDKM
oprettet et indberetningssystem; Dansk Patient Sikkerheds Database [DPSD], som skal
sikre, at fejl og utilsigtede hændelser registreres, og dermed giver sundhedsvæsenet
mulighed for at kunne forbedre sundhedsydelserne fremadrettet. I DPSD bliver der
indberettet utilsigtede hændelser både fra sygehuspersonalet, patienter og pårørende.
For sygehuspersonalet er der tale om en lovfæstet forpligtigelse til at indberette
utilsigtede hændelser (Retsinformation, 2014 a).
4
Når der er tale om utilsigtede hændelser, er det defineret som en hændelse, der
forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Det indbefatter kendte og
ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som kan være
skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (Retsinformation, 2014 b).
Hvordan det vurderes, at der er tale om en fejl eller en utilsigtet hændelse opfattes
forskelligt af patienter og sundhedspersonale. Det, som sundhedspersonalet indberetter
som fejl, kommer nødvendigvis ikke til patientens kendskab. Derudover behøver der
ikke at være tale om de samme episoder. (Kræftens Bekæmpelse, 2013, s. 9-11).
Ifølge DPSD blev der i 2014 indrapporteret 182.643 utilsigtede hændelser og af dem
blev 167.098 sagsbehandlet af region og kommuner, og sendt tilbage til DPSD. Ud af
disse sager var 12,9% relateret til fejl og utilsigtede hændelser i overgange. Der var tale
om fejl i ansvar, overlevering af information og dokumentation (DPSD, 2014, s. 21-25).
Ifølge DPSD er der, i henhold til WHO’s forud definerede hovedklassifikationer, 4
kategorier, som er fremtrædende, når der indberettes utilsigtede hændelser i
sygehusregi.
Der
er
tale
om
administrative
processer,
kliniske
processer,
kommunikation og dokumentation, samt medicineringsfejl (Patientombuddet, 2012, s.
9).
Det fremgår desuden, at sygehusene udgør den største del af de utilsigtede hændelser,
når der er tale om ”moderate”, ”alvorlige” og ”dødelige” hændelser (Patientombuddet,
2012, s. 11).
Noget tyder altså på, at der er en øget risiko for alvorlige følger, hvis patienten udsættes
for en utilsigtet hændelse i sygehusregi.
I forbindelse med de utilsigtede hændelser bliver der lavet kerneårsagsanalyser, når det
vurderes, at den utilsigtede hændelse er så alvorlig, at den kunne have medført skade
eller har medført skade (DSFP, 2004, s. 4).
Inger Siemsen har i sin ph.d. om patientovergange gennemgået 78 kerneårsagsanalyser,
som viser, at der i gennemsnit sker mere end 1 fejl pr. svigt i hver af de 78 analyserede
patientovergange (Siemsen, 2011, s. 63).
Overlæge på dansk institut for medicinsk simulation, DIMS, på Herlev Hospital, Doris
Østergaard, beskriver i bogen ”Når systemet fejler”, at de patienter som oftest oplever
patientovergange er cancerpatienter med komplicerede behandlingsforløb. Disse mange
overgange for cancerpatienter kan betyde, at simple ting som prøvesvar, bestilling af
undersøgelser, og henvisninger kan forsvinde eller miste opmærksomhed. Dette er
5
ifølge Doris Østergaard et problem, som er vokset samtidig med, at der er sket en
specialisering i afdelingerne (Cuculiza, 2012, s. 197).
Dette ovenstående udsagn tyder altså på, at jo mere komplekse behandlingsforløb
patienterne skal igennem, sammenholdt med mere specialiserede afdelinger, og
standardiserede behandlingsforløb, jo større udfordring er der i forhold til
koordineringen af patientovergange. Hvordan patienten oplever denne problematik
gennemgås nærmere i det følgende afsnit.
2.3 Patienten i fokus
Det er et velkendt problem, at de mange overgange og ansvarsskift øger fejl og
utilsigtede hændelser. Der kan være tale om flere samtidige lægekontakter, kontakt til
forskellige afdelinger og sygehuse, hvilket kan gøre det vanskeligt for patienten at
bevare overblikket. (Kræftens Bekæmpelse 2013, s. 29).
I Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2011 fremgår det, at risikoen for
fejl stiger i takt med antal kontakter til forskellige afdelinger eller hospitaler.
Eksempelvis har 12% af de patienter, som er udredt på 1-2 afdelinger oplevet fejl, mens
patienter med kontakt til 3-4 afdelinger i 27% af tilfældene har oplevet fejl, og værst ser
det ud for patienter med kontakt til 5 eller flere afdelinger, hvor hele 49% har oplevet
fejl. (Kræftens Bekæmpelse, 2011, s. 73).
Kræftens Bekæmpelse har i 2013 gennemført et casestudie som har til formål, at belyse
patientperspektivet
og
det
organisatoriske
perspektiv
på
kvalitetsbrist
i
patientovergange. De problemstillinger som primært fremhæves blandt de interviewede
patienter er mangelfuld koordinering, unødig ventetid, tab af vigtig information hvis
journal ikke når frem til næste behandlende læge, og gentagelser af eget sygdomsforløb
over for sundhedspersonale (Kræftens Bekæmpelse, 2013, s. 6).
Undersøgelser fra Region Hovedstaden bekræfter, at kvalitetsbrist og utilsigtede
hændelser i patientovergange kan få yderligere konsekvenser for patienterne. I en
brugerundersøgelse fra 2006, hvor 300 tidligere patienter bliver interviewet efter deres
udskrivelse, beskriver de adspurgte patienter, at deres behandlingsforløb blev forlænget
i 14% af tilfældene, i alt 7%, fik varige mén, og 42% svarede, at det fik ”andre”
konsekvenser for dem, så som psykiske konsekvenser, mistillid til systemet, fysiske
belastninger – altså det tog længere tid at komme sig, og endelig 14% af patienterne
oplevede, at blive genindlagt (Enheden for brugerundersøgelser, 2006).
6
Så det tyder på, at for den enkelte patient kan det få betydelige konsekvenser, hvis der
sker kvalitetsbrist eller utilsigtede hændelser i overgange, og det er derfor af stor
betydning, at der kommer øget fokus på patientovergange, så denne risiko mindskes.
Som beskrevet i det tidligere afsnit viser LUP-undersøgelser, at patienterne i
overvejende grad er godt tilfredse med behandlingsforløbene, mens interviewene fra
Enhed for brugerundersøgelser, viser at konsekvenserne af utilsigtede hændelser er
mere omfattende for patienterne end det fremkommer gennem LUP-undersøgelser.
Det tyder på, at der er et misforhold mellem tilkendegivelser der fremkommer i LUPundersøgelser, hvor der besvares spørgeskemaer, i modsætning til de kvalitative
interviews, som er gennemført af Kræftens Bekæmpelse, hvor der beskrives personlige
oplevelser i forbindelse med indlæggelser og konsekvenser for den enkelte patient.
Da andelen af utilsigtede hændelser i patientovergange udgør 12,9%, må det antages, at
disse også kan være med til at påføre patienterne skade.
Da det i et patientologisk perspektiv er vigtigt, at minimere de risici, der er forbundet
med overgange, vælger vi i næste afsnit, at beskrive hvilken rolle og indflydelse
sygeplejersken har i patientovergange i kraft af sin kompetenceprofil.
2.4 Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Som fagperson skal sygeplejersken udføre, lede, formidle, og udvikle sygepleje med det
formål at behandle, lindre, rehabilitere samt sikre sundhedsfremme, og forebyggelse af
sygdom (Rath, 2009, s. 80).
Derudover har sygeplejersken en kompetenceprofil som betyder, at hun på det konkrete
plan skal varetage den faglige ledelse af indholdet i en sundhedsfaglig ydelse i forhold
til plan og pleje hos den enkelte patient. På det generelle plan skal sygeplejersken sikre,
at der er overensstemmelse mellem behandlingsforløb og den samfundsmæssige
forventning. Derudover skal sygeplejersken sikre, at der er hensigtsmæssige fysiske og
organisatoriske rammer, god og fyldestgørende kvalitet i dokumentationen, samt sikre
gode samarbejdsrelationer. Det forventes også, at sygeplejersken er bevidst om
økonomiske rammer, og er med til at sikre effektiv ressourceudnyttelse (Weile, 2003, s.
23).
I sin monofaglige virksomhed er sygeplejersken underlagt, at arbejde ud fra et etisk
grundlag, hvor der tages afsæt i de sygeplejeetiske retningslinjer (SER, 2014, s. 3).
7
De Sygeplejeetiske Retningslinjer er inddelt i tre kategorier; Sygeplejersken og
professionen, sygeplejersken og patienten, og endelig sygeplejersken og samfundet.
(Hybel, 2013, s. 126).
Visionen for retningslinjerne er ifølge Dansk Sygepleje Råd, at støtte sygeplejersken i
forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger i forbindelse med udøvelsen af faget
(SER, 2014, s. 4).
I praksis betyder de sygeplejeetiske retningslinjer, at sygeplejersken skal have etiske
overvejelser, som en del af grundlaget for det faglige skøn, sygeplejefaglige
beslutninger og handlinger. Sygeplejersken skal altid medtænke i sit faglige skøn,
hvilken betydning handlingen vil få for patienten, både med hensyn til autonomi,
værdighed og oplevelse af kvalitet.
Men samtidig skal hun overordnet også tænke på, om hun opfylder kravene i forhold til
det, der forventes af hendes profession, og hvordan handlingerne har betydning for
afdeling, organisation og økonomi i en samfundsmæssig sammenhæng (Rath, 2009, s.
84).
Den etiske kundskab i sygeplejen er grundlagt af sygeplejerskens egne værdier, etiske
principper samt normer og retningslinjer, som kommer til udtryk i sygeplejerskens
handlinger (Honoré, 2009, s. 131).
I forhold til patientovergange er det derfor forventeligt, at sygeplejersken medtænker
omsorg for patienten samtidig med, at hun har et sundhedsfagligt ansvar, som er i
overensstemmelse med det samfundet forventer af sygeplejersken. Disse monofaglige
forpligtigelser sygeplejersken har i sin profession opfyldes gennem handlinger, hvor der
tages afsæt i de sygeplejeetiske grundværdier.
Sygeplejerskens ansvar i patientovergangene kan vanskeliggøres af travlhed og
afbrydelser, manglende erfaring og kompetencer samt manglende mulighed for
uddelegering af opgaver i forbindelse med overgange (Sundhedsstyrelsen, 2009, s. 15).
Derfor har Sundhedsstyrelsen i 2006 foretaget en undersøgelse i Region hovedstaden
om arbejdsmiljøets betydning for patientsikkerhedskulturen, heri opfattede over
halvdelen af personalet, at travlhed er en trussel mod patientsikkerheden
(Sundhedsstyrelsen 2009, s. 15).
I bogen ”Når systemet fejler” beskriver flere fagpersoner deres oplevelse af, hvordan de
ser patientovergangene. Her nævnes det blandt andet, at specialiseringen har stor
indvirkning, da det kan komplicere overgangene, fordi det sundhedsfaglige personale
8
ikke har tilstrækkelige tværfaglige kompetencer. Patienter der har flere diagnoser,
risikerer at falde uden for specialerne, da det er uden for sygeplejerskernes
kompetenceområde (Cuculiza 2012 s. 222-223).
Dette kan betyde, at sygeplejersken ikke altid kan have overblik over et
behandlingsforløb hos den enkelte patient, og dermed øges risikoen for, at der sker
utilsigtede hændelser.
Sammenfattende kan man sige, at sygeplejersken, som fagperson, har forpligtigelser
over for patienten, som har krav på kvalitet i behandlingen ud fra et etisk
værdigrundlag, og samtidig er sygeplejersken forpligtet af at handle i overensstemmelse
med de krav, som der stilles til professionen, afdelingen, organisationen, og økonomien
fra samfundets sundhedsfaglige beslutningstagere i form af love, regler og retningslinjer
(Rath, 2009, s. 91).
For sygeplejersken betyder det, at hun har mange hensyn at tage, når der træffes
beslutninger i forbindelse med patientovergange. Blandt andet skal der tages hensyn til
patientens behov, behandlingens kontinuitet, og patientens oplevede sammenhæng samt
økonomiske konsekvenser af beslutningerne – både for patienten, afdelingen og
samfundet.
Som det fremgår af ovenstående ses både patientologiske og curologiske konsekvenser,
til trods for at samfundet har udviklet måleredskaber for at opspore fejl, og mindske
utilsigtede hændelser, og derved lave kvalitetssikring af sundhedsydelserne. Det leder
videre til en yderligere afgrænsning af den specifikke problemstilling.
3.0 Problemafgrænsning
Som det ses af de foregående afsnit, kan det have alvorlige konsekvenser for patienten,
når der opstår fejl, og utilsigtede hændelser i forbindelse med patientovergange.
Da de mest alvorlige fejl sker i sygehusregi, vil vi sætte fokus på patientovergange
mellem afdelingerne, og undersøge sygeplejerskens rolle og monofaglige tilgang.
Det er i patientovergangen, at sygeplejersken har en stor rolle at spille, idet hun fungerer
som koordinator af forløbet, som en del af sin faglige kompetence. Og på trods af
kvalitetsovervågning, som en integreret del af DDKM forekommer der stadig fejl, og
utilsigtede hændelser i patientovergange.
Sygeplejerskens monofaglige udgangspunkt i de sygeplejeetiske retningslinjer,
forpligter til at etik medtænkes i beslutninger og handlinger over for patienten,
9
professionen og samfundet. Derfor vil vi også undersøge hvilke problemstillinger
sygeplejersken oplever, samt hvilke etiske overvejelser hun gør i den forbindelse.
På denne baggrund har vi valgt, at se på patientovergange ud fra et curologisk
perspektiv, og hvordan etikken kommer til udtryk i beslutningerne, da sygeplejerskens
rolle i overgange kan være af afgørende betydning for fejl og patientoplevet kvalitet.
Ovenstående afgrænsning leder frem til følgende problemformulering.
4.0 Problemformulering
Hvordan ser sygeplejersken i sygehusregi sin rolle i patientovergange i forhold til
sygeplejeetiske grundværdier?
Herunder er der fokus på, om sygeplejerskens etiske grundværdier har indflydelse på
hvilke valg der træffes i patientovergange. Der tages udgangspunkt i tre specifikke
punkter fra de sygeplejeetiske retningslinjer, som handler om sygeplejerskens forhold til
henholdsvis patient, profession og samfund;

Hvordan varetager sygeplejersken patientens tarv og individuelle behov?

Hvordan anvender sygeplejersken det faglige skøn i sine beslutninger?

Hvordan bruger sygeplejersken sin faglige viden til at reagere på
uhensigtsmæssigheder?
For at sikre en fælles opfattelse af begreber i denne opgave har vi i det næste afsnit
valgt, at lave en begrebsafklaring.
5.0 Begrebsafklaring
Patientovergange; bruges om modtagelse og afgivelse af patienter mellem 2
intrahospitale afdelinger.
Sygeplejeetiske grundværdier; er når sygeplejersken anvender det holistiske
menneskesyn og sammen med de sygeplejeetiske retningslinjer udgør dette fundamentet
i sygeplejens etik (SER, 2014, s. 3).
Det faglige skøn; udgøres af sygeplejerskens erfaringer, hendes faglige viden og
sansningen af patientens ytringer.
Individuelle behov; hermed menes patientens subjektive behov, som de ytres af
patienten.
10
Patientens tarv; handler om at tale patientens sag og tage individuelle hensyn til
patienten samt være opmærksom på deres autonomi.
Koordinator; defineres som den sygeplejerske, der har ansvaret i forbindelse med en
patientovergang, og som skal sikre, at opgaver er løst og information er videregivet.
I det følgende afsnit vil vi beskrive den metode vi har brugt for at få svar på vores
problemstilling.
6.0 Metode
6.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Som den videnskabsteoretiske ramme vil vi benytte en fænomenologisk-hermeneutisk
inspireret tilgang, idet begge teorier giver os mulighed for at undersøge
problemstillingen på forskellige måder. I de efterfølgende afsnit vil vi redegøre for,
hvordan vi har anvendt hermeneutik og fænomenologi i forskellige faser af opgaven.
6.1.1 Hermeneutik
Den nutidige hermeneutiks grundlæggere, Martin Heidegger og hans arvtager HansGeorg Gadamer beskriver hvordan menneskets oplevelse af væren i verden sker på
baggrund af en forståelse af personer og handlinger. Hermeneutikken kendetegnes ved
at være læren om fortolkningens kunst eller læren om forståelse (Birkler, 2013, s. 95).
I den hermeneutiske videnskabsteori tages der udgangspunkt i forforståelse og
erfaringer, og i vores opgave har vi en forståelse af dele af helheden, men har behov for
at undersøge vores problemstilling nærmere ved at benytte den hermeneutiske cirkel.
I den indledende del af opgaven benytter vi hermeneutikken, idet vi med afsæt i vores
praktiske erfaring har en forforståelse for problemstillingen. Vi har ud fra denne
forforståelse søgt litteratur, som kan være med at give en ny og bredere forståelse og et
mere nuanceret billede af problemstillingerne i patientovergange.
Grundtanken bag den hermeneutiske cirkel er, at der består et cirkulært forhold mellem
helhedsforståelsen og delforståelsen. Det betyder, at det der forstås, kun kan forstås på
grund af det, der allerede er forstået. Helheden og delene af en forståelse kan kun forstås
i kraft af hinandens tilstedeværelse (Birkler, 2013, s. 98).
I analysedelen af opgaven vil vi også benytte den hermeneutiske cirkel i det vi allerede
har en forforståelse for problemstillingen, men har indsamlet empiri, som er med til at
give os en ny og dybere forforståelse. Vi har ved gennemlæsning og transkribering af
interviews samt genlytning af lydoptagelser efterfølgende opdelt den indsamlede empiri
11
i mindre dele. Derefter har vi sammensat delene på en ny måde for, at kunne analysere
interviewpersonernes udtalelser for det essentielle indhold i forhold til vores
problemsformulering.
Dette
er
med
til
at
skabe
en
ny forforståelse
og
horisontsammensmeltning, hvor vores viden tilføjes nye dele, og giver os en ny
horisont, at anskue vores problemformulering ud fra.
6.1.2 Fænomenologi
Fænomenologien er forståelse af et andet menneskes bevidsthed. Filosoffen Husserl
forsøgte at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenerne, og betragtes som
fænomenologiens grundlægger (Birkler, 2013, s. 103).
I
fænomenologien
skal
man
tøjle
sin
forforståelse
for
ikke
at
påvirke
interviewpersonerne, og samtidig er det vigtigt, at være åben i forhold til det, der
frembringes, derfor vil denne videnskabsteori blive anvendt som ramme for selve
interviewene. Fænomenologien giver mulighed for at søge efter sammenhænge og ikke
årsager, og dette sker ved, at der ses bort fra alle forudfattede meninger og holdninger
for at give en neutral beskrivelse af sagen selv. Filosoffen Husserl anvender i den
forbindelse begrebet epoché, som betyder at holde tilbage (Birkler, 2013, s. 109).
Det er vores hensigt, at vi gennem en fænomenologisk tilgang i kvalitative interviews
undersøger hvordan sygeplejersker oplever patientovergange, og selvom vi ikke stiller
direkte spørgsmål om etik, vil vi gerne erfare, om der fremkommer etiske overvejelser
hos sygeplejerskerne i forhold til deres beslutninger og handlinger i patientovergangen.
Fænomenologien giver mulighed for at undersøge, hvordan et fænomen påvirker
menneskets konkrete livsverden, og dermed frembringer den mening, som det giver for
det enkelte menneske (Birkler, 2013, s. 108).
Vi bruger den fænomenologisk tilgang til interviewet for at have en dialog med sagen
selv, som den kommer til udtryk hos den enkelte sygeplejerske. Det giver
interviewpersonen mulighed for selv at beskrive, og fortælle hvordan det subjektivt
opleves, at være i en koordinatorrolle i patientovergange, og om de sygeplejeetiske
grundværdier kommer til syne hos interviewpersonen i de refleksioner, som
fremkommer i interviewsituationen. Der er brugt åbne spørgsmål, som giver
interviewpersonen mulighed for at fremkomme med præcis det, de selv synes er vigtigt.
Samtidig giver det intervieweren mulighed for at spørge nærmere ind til de emner, som
bringes frem i interviewet.
12
I det følgende afsnit vi vil beskrive, hvordan vi har søgt, og gennemgået litteratur i flere
etaper og fundet den udvalgte litteratur.
6.2 Søgeprocessen
For at danne os et overblik over den umiddelbare tilgængelige litteratur om vores
problemstilling, valgte vi indledningsvis at søge bredt på almene søgeord, og vi foretog
en bevidst tilfældig søgning i Google, Google Scholar og Bibliotek.dk for at spore os
ind på hvilke vinkler, der fremkom på vores problemstilling (Bilag 1).
Vi benyttede følgende søgeord: Patientovergange, problematiske patientovergange, fejl i
patientovergange,
patientoplevelser,
sygeplejerske,
sygeplejerskekultur,
patient-
overdragelse, utilsigtede hændelser, og patientsikkerhed.
Den samme fremgangsmåde er benyttet til at finde forskningslitteratur i databaserne
Cinahl, PubMed, SweMed, og Nursing Reference Center. Til litteratursøgningen brugte
vi følgende søgeord: Transition, transfer, handover, handoff, patient safety, nurse,
complexity og communication (Bilag 2).
For at få et bredt udvalg af forskningslitteratur om patientovergange og de
problematikker, som kan opstå, var det nødvendigt at undersøge hvilke problemområder
der allerede er blevet belyst, og samtidig brugte vi den fundne litteraturs emneord og
referenceliste til videre kædesøgning.
En kædesøgning kendetegnes ved, at der i referencelisten findes en anden litteratur, som
der i teksten henvises til, og som kan være med til at uddybe vores problemstillings
vigtighed. (Hørmann, 2012, s. 37).
Vi har i den systematiske søgeproces valgt at bruge inklusionskriterier som sikrer, at der
bruges litteratur, som er offentliggjort inden for de sidste 10 år, der er tale om dansk-,
engelsk-, norsk- og svensk-sproget litteratur, og det er litteratur, som kommer fra det
europæiske fastland og øer. Desuden har vi valgt voksne over 18 år som patientgruppe,
og vi valgte, at medtage både praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur med
henblik på at få kvalitative, curologiske oplevelses- og erfaringsbeskrivelser.
Eksklusionskriterierne har været udelukkelse af artikler fra ikke-europæiske lande,
artikler der ikke er dansk-, engelsk-, norsk- og svensk-sproget, samt udelukkelse af
artikler, som handler om børns indlæggelse. Derudover er der ikke søgt på artikler, som
er over 10 år gamle.
Afslutningsvis har vi med samme kriterier søgt litteratur til diskussionsafsnittet, hvor vi
har lavet en systematisk søgning på Cinahl, SweMed og PubMed ved hjælp af
13
inklusions- og eksklusionskriterierne ved samtidig brug af MeSH-termer og Headings
samt de boolske operatorer ”AND” og ”OR” og ”NOT”.
Ved at bruge boolske operatorer opnås der en mulighed for at kombinere, udvide eller
afgrænse antallet af artikler (Hørmann, 2012, s. 39).
Der er søgt på følgende søgeord; Transition, transfer, handover, handoff, nurse, value,
intrahospital, ethics, nursing role, nurse attitude, clinical decision, patient safety,
complexity, communication (Bilag 2).
Efterfølgende har vi gennemlæst abstracts for at vurdere relevansen i forhold til vores
problemstilling og afslutningsvis udvalgt de artikler, som vi fandt relevante.
For at sikre valide forskningsartikler har vi lavet en VAKS-score for derved gennemgået
artiklernes kvalitet og svagheder (Bilag 3 og 4).
Vi har valgt, at søge i de ovennævnte databaser, fordi der i disse er evidensbaseret
videnskabelige artikler, som er relateret til det sygeplejefaglige område.
Cinahl er særlig velegnet til kvalitativ forskning, fordi der findes artikler om
patienterfaringer og oplevelser (Hørmann, 2012, s. 42).
SweMed er en fælles skandinavisk database for det sundhedsvidenskabelige område,
hvor der er artikler fra både lægeforeninger og sygeplejetidsskrifter (Hørmann, 2012, s.
43).
PubMed er verdens første og største medicinske database, hvor der også findes litteratur
inden for andre fagområder, heriblandt sygeplejefaget (Hørmann, 2012, s. 41).
Endvidere har vi søgt i Nursing Reference Center fordi denne database indeholder
litteratur, som beskriver den kliniske praksis for sygeplejersker og generelle sygdomsog sundhedsproblemer (NRC, 2015).
Der er ved søgningerne i ovennævnte databaser fundet litteratur i Cinahl til netop vores
problemstilling.
Efter gennemgang af søgeprocessen, vil vi i det følgende afsnit beskrive den anvendte
interviewform, vores udvælgelse af informanter samt udarbejdelsen af interviewguiden.
6.3 Interviewform og interviewguide
Ved tilrettelæggelsen af vores interviewform og udarbejdelsen af interviewguide samt
analysemetode, har vi valgt at arbejde ud fra Kvale og Brinkmanns 7 faser af en
interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122-123).
De enkelte faser vil blive beskrevet løbende, som de fremkommer i opgaven.
14
Da vi gennem vores litteratursøgning ikke har kunnet finde artikler som gengiver
sygeplejerskens personlige beskrivelser af deres oplevelser med patientovergange, har
vi valgt at lave semistrukturerede interviews som kvalitativ metode til indsamling af
empiri, med udgangspunkt i forskningsspørgsmålet; ”Hvordan ser sygeplejersken i
sygehusregi sin rolle i patientovergange i forhold til sygeplejeetiske grundværdier?”.
Dette uddybes med 3 underlæggende spørgsmål, som alle tager afsæt i de
sygeplejeetiske retningslinjer omhandlende patientens tarv, sygeplejerskens anvendelse
af det faglige skøn, og endelig sygeplejerskens pligt til, at gøre opmærksom på forhold,
der fremmer eller hæmmer patientens sundhed (SER, 2014, s. 8).
Dette har udmøntet sig i 4 interviewspørgsmål, som ud fra en fænomenologisk vinkel
skal give indsigt i den livsverden, som interviewpersonerne oplever ud fra deres eget
perspektiv (Bilag 5).
Der er ikke tale om hverdagssamtale eller et struktureret spørgeskema, men der er tale
om en ramme, som det er muligt at bryde ud af, og vende tilbage til (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 45).
Vi vil i interviewene undersøge hvilke tanker, og erfaringer interviewpersonerne har
med patientovergange, og om der er etiske overvejelser forbundet med sygeplejerskens
beslutninger og handlinger knyttet til patientovergange.
For at stille spørgsmål med et fænomenologisk udgangspunkt, har vi lavet en
interviewguide, hvor der stilles åbne spørgsmål, så interviewpersonen kan beskrive sine
subjektive oplevelser med patientovergange. Igennem de stillede spørgsmål har vi
forsøgt at tøjle vores forforståelse, og dermed ikke påvirke interviewpersonerne, og det
er gjort ved at stille spørgsmål, som ikke afkræver et kategorisk svar, og som handler
om hvordan, og hvad interviewpersonerne oplever.
En interviewguide kendetegnes ved, at den skaber en ramme og dagsorden for
interviewet, men samtidig er den med til at sikre, at intervieweren kan være fuldt
tilstede under interviewet (Glasdam, 2012, s. 99).
6.4 Udvælgelse af interviewpersoner
Da tidsrammen er begrænset, har vi valgt at interviewe fire sygeplejersker, som har
erfaring med koordinering og sygeplejefaglige beslutningstagning i forbindelse med
patientovergange.
15
Formålet med kvalitative interviews er, at forstå fænomener i interviewpersonernes
perspektiver på problemstillingen gennem deres egen livsverden (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 41).
Da vi gerne vil have en bred variation af oplevelser af patientovergange frem gennem
interviewene, stiller vi som kriterie, at der bliver tale om interviewpersoner, som har
sygeplejefaglig erfaring på henholdsvis under og over 5 år.
Vi ønsker at interviewe sygeplejersker, som har erfaring med intrahospitale
patientovergange, fordi det ikke har været muligt at finde litteratur, som beskriver
sygeplejerskens oplevelse af etiske overvejelser i disse overgange.
Vi vil gerne høre hvilke etiske overvejelser sygeplejersken gør i forhold til de
handlinger, som hun udfører i patientovergangen, og som kan have indflydelse på
patientens oplevelse af kvalitet.
Der er forudgående taget kontakt til 2 afdelinger på 2 forskellige sygehuse i Region
Midt, som er gjort bekendt med kriterierne, og ud fra dette har afdelingerne haft
mulighed for at udvælge de deltagende interviewpersoner. Der er tale om 2
sygeplejersker fra hver afdeling, i alt 4 sygeplejersker. Vi har bevidst valgt afdelinger,
hvor der er et stort patientflow med mange patientovergange. Der er ikke tale om en
bestemt patientgruppe, og der er heller ikke tale om børn. Det giver mulighed for at
møde interviewpersoner, som ofte er i rollen som koordinator, og dermed et større
erfaringsgrundlag i forbindelse med patientovergange. Udvælgelsen af 2 forskellige
afdelinger på 2 forskellige sygehuse er valgt ud fra ønsket om få så bred en viden som
muligt i forbindelse med patientovergange.
Indledningsvis er der i forbindelse med interviewprocessen forudgående indhentet
tilladelse til at interviewe hos de respektive afdelingers ledelse samt den
uddannelsesansvarlige nøgleperson i den kliniske organisation. Derudover er der
indhentet underskrift hos den teoretiske vejleder ved uddannelsesinstitutionen (Bilag 6).
For at sikre, at de juridiske krav til gennemførelsen af undersøgelsen er i
overensstemmelse med Datatilsynets regler, har interviewpersonerne underskrevet en
samtykkeerklæring, som sikrer deltagernes accept, deres mulighed for at fortryde deres
deltagelse, og sikre anonymitet (Datatilsynet, 2015), (bilag 7).
Det indsamlede empiri vil efter projektets afslutning blive destrueret efter Datatilsynets
anvisninger (Datatilsynet, 2015).
16
6.5 Etiske overvejelser
Der er i udarbejdelsen af interviewguiden gjort nogle etiske overvejelser for at sikre
interviewpersonernes anonymitet, at de oplever sig respekteret og ikke oplever
krænkelse. Samtidig har vi, i rollen som forskere, overvejet hvilken indflydelse vi kan
have
på
interviewpersonerne,
samt
hvilke
utilsigtede
konsekvenser
interviewpersonernes udtalelser og tilkendegivelser kan have for dem efterfølgende,
hvis anonymiteten ikke sikres (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 89-93).
Kvale & Brinkmann (2009, s. 79) beskriver den moralske opførsel som snævert
forbundet med praktiske færdigheder i kvalitativ forskning, hvori det er den
intellektuelle dyd, phronesis2, som gør det muligt at erkende og handle på det vigtigste i
en given situation. Det er vigtigt for forskeren at vide, hvilke kræfter og sårbarheder, der
kan være på spil for interviewpersonen.
Da vi i interviewsammenhænge er novicer og gerne vil opnå praktisk erfaring i at
interviewe, har vi valgt at gennemføre et testinterview. Efterfølgende har vi justeret
spørgsmålene, idet vi ønskede at gøre interviewsituationen tryg for interviewpersonerne,
og samtidig sikre, at spørgsmålene var let forståelige.
Ifølge Kvale & Brinkmann (2009, s. 89-93) skal forskeren være bevidst om de 4 felter
af usikkerhed: Informeret samtykke, fortrolighed, konsekvens og forskerens egen rolle,
når der udarbejdes en etisk ramme for det kvalitative interview.
Det betyder, at skal der indhentes informeret samtykke, er det fra interviewpersonen, og
samtidig skal der informeres om design og mål for undersøgelsen, så deltageren ikke
vildledes. Interviewpersonen skal forblive anonym og skal ikke kunne identificeres.
Samtidig må forskeren gøre sig klart, hvilke konsekvenser et interview kan få for
interviewpersonen, idet der kan fremkomme oplysninger som personen senere fortryder.
Desuden kan forskeren, bevidst eller ubevidst, påvirke interviewpersonen til at give
oplysninger, som vedkommende ikke ønsker offentliggjort (Kvale & Brinkmann, 2009,
s. 89-95).
Vi har været bevidste om, at vi gennem vores interview ikke ville stille spørgsmål med
hvorfor, idet vi ikke ønskede at stille kategoriske spørgsmål som kræver kategoriske
2
Phronesis: Etisk knowhow, praktisk klogskab, viden om det gode og det rette og vide hvad der er det
bedste at gøre i den enkelte situation. Opbygges gennem erfaring (Birkler, 2013, s. 43).
17
svar, og som kan være med til at stille interviewpersonen til ansvar. Samtidig ville vi
hindre, at interviewpersonen blev forledt til at komme med forklaringer, som de ikke er
i stand til at give (Glasdam, 2012, s. 99).
Ligeledes tog vi udgangspunkt i interviewpersonens egne beskrivelser, når vi lavede
uddybende spørgsmål. Samtidig var vi opmærksomme på interviewpersonens
nonverbale kommunikation, som for eksempel uro, lange pauser og ansigtsudtryk.
Efter interviewene er det nødvendigt med en transkribering af den empiri, som er
fremkommet, og i det næste afsnit vil vi beskrive, hvordan vi foretager denne
transkribering, så vi efterfølgende kan bruge empirien i vores analyse.
6.6 Transkribering
I interviewene har vi brugt diktafon som medie, og har efterfølgende transkriberet de 4
interview. Dette er valgt fordi vi efterfølgende har kunnet afspille og genlytte
interviewpersonernes udtryk, tonefald og pauser, som kan nuancere deres udtryk.
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 201).
Efter
interviewene
har
vi
overført
optagelserne
til
2
forskellige
transkriberingsprogrammer, henholdsvis Audacity3 og Express Scripe Transcription
Software4. Anvendelsen af 2 forskellige transkriberingsprogrammer har ikke haft nogen
indflydelse på det endelige resultat af transkriberingen.
Da vores erfaring med transkribering er ny, har vi betragtet dette som en læreproces. Vi
har fordelt transkriberingen således, at intervieweren har transkriberet egne interview.
Når man skal transkribere er det vigtigt, at man bruger den samme skriveprocedure og
samtidig er det ved gengivelse fra et talt sprog til et skriftsprog vigtigt, at beslutte
hvorvidt der skal gengives ordret eller der skal ske en skriftlig omformulering. (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 203).
Vi har i transskriberingen valgt, at lave en ordret gengivelse af det, der er blevet sagt
samt de udtryk, tøven, pauser og fremhævede udtryk interviewpersonerne har brugt.
Efter transkriberingen har vi valgt at læse hinandens transkriberingsudskrifter og aflytte
lydoptagelserne for at sikre, at alle nuancer i udtryk, tonefald, og andre udtryk, som er
med til at understøtte interviewpersonens udtalelser bliver hørt og vurderet af alle i
3
http://web.audacityteam.org/
4
http://www.nch.com.au/scribe/essetup.exe
18
gruppen. Det er ønsket at få så bredt et grundlag som muligt, at foretage
meningskodning og meningskondensering ud fra.
Når opgaven er afsluttet makuleres transkriptionsudskrifterne. Der er også en sløring af
identiteten på interviewpersonerne, så de ikke kan genkendes af andre end os i gruppen.
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 209).
For at trække nøgleord ud af det transkriberede empiri, vil vi foretage en
meningskodning og meningskondensering. Hvordan den proces foregår, vil vi
gennemgå i det følgende afsnit.
6.7 Meningskodning og meningskondensering
Da vi i vores videnskabsteoretiske ramme har valgt at benytte den fænomenologiske
tilgang i interviewene, er der i vores meningskodning foretaget en datastyret kodning,
som indebærer, at vi ved gennemlæsning af transkriptionsteksten tilknytter et eller flere
nøgleord til hvert emne, som interviewpersonerne bringer frem. Dette gør vi for at
synliggøre interviewpersonernes subjektive brug af nøgleord frem for at benytte en
begrebsstyret kodning, hvor det på forhånd er bestemt af os, hvilke nøgleord der har
betydning.
Med de fremkomne nøgleord er det hensigten, at der skabes en meningskodning, som
resulterer i, at interviewpersonernes udtalelser kan identificeres (Kvale & Brinkmann,
2009, s. 223-224).
Vi systematisere nøgleordene i alle 4 interviews og dermed dannes et overblik, som gør
det muligt, at analysere interviewenes centrale indhold. Der er tale om nøgleordene;
Organisation, tid, kommunikation, samarbejde, fagligt skøn, og etik.
Efter en meningskodning vil vi gennemføre en meningskondensering for at sammenfatte
de samlede udsagn til nogle få meningsenheder som kan tydeliggøre det mere præcist,
hvad der er det egentlige indhold i interviewpersonernes udsagn.
Meningskondensering indebærer, at lange sætninger sammenfattes og udtrykkes med få
ord. Derefter fortolkes disse udtryk i forhold til opgavens problemstilling (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 223-224).
Vi vil i de følgende afsnit analysere, hvordan interviewpersonerne oplever forskellige
curologiske aspekter i patientovergange set ud fra sygeplejeetiske grundværdier.
19
7.0 Analyse og diskussion
I dette afsnit vil vi analysere empirien fra interviewene, og senere diskutere med
artikler, som er fundet ved litteratursøgning for derved, at søge mulige svar på vores
problemformulering.
Ud fra interviewpersonernes beskrivelser har vi gjort følgende fund;
Der synes at være en gennemgående mistillid til andre afdelinger og manglende indsigt i
andre afdelingers arbejdsopgaver. I organisationen er der en overordnet hensyntagen til
regler og logistik, som sygeplejerskerne tilgodeser i forhold til den tid, som de oplever
at have til rådighed. Når der kommunikeres imellem afdelingerne er der ofte tale om en
kommunikation, der er præget af tilfældigheder, og for sygeplejersken handler det hele
tiden om, at lave en faglig vurdering af de opgaver, som skal udføres i patientovergange
– hvad der er vigtigst lige nu og her? Overblikket over patientovergange synes at være
afhængig af den enkeltes arbejdserfaring. Det er også en af de mest fremførte
oplevelser, at der er hele tiden sker et kompromis mellem omsorg og instrumentelt
sygepleje, og det er svært at udleve bløde værdier, som sygeplejersken kender fra sin
uddannelse.
7.2 Sygeplejerskens oplevelse af organisering og tid
Når interviewpersonerne skal forklare hvordan deres hverdag som koordinator i
patientovergange former sig og organiseres, så er der tale om et samspil mellem
koordinator og patienter, koordinator og læger samt overordnede organisatoriske
forventninger. Samtidig forventes der også et patientflow, som gør det muligt for
afdelingen, at kunne modtage nye patienter, når det er nødvendigt.
De erfarne sygeplejersker nævner, at det er påkrævet, at have flair for planlægning og
overblik for at kunne styre den logistik, som er forbundet med koordinatorrollen
(Sygeplejerske 1 og 3).
En erfaren sygeplejerske beskriver oplevelsen af koordinatorrollen således;
”Jeg tror de (kollegaer) ser på den, som den, der styrer
kommandocentralen, at hvis det hele vælter i kaos, så må der
være en der har overblikket, og det må være koordinatoren”
(Sygeplejerske 3)
20
”… ellers det er mere sådan et logistikerjob når du sidder der,
tænker jeg” (Sygeplejerske 3)
Alle interviewpersonerne har i forhold til tidsperspektivet i det daglige arbejde
oplevelser af, at der er for lidt tid til at løse de opgaver, som er forbundet med
patientovergange. Og det bliver beskrevet, hvordan det ofte er tiden, som er
bestemmende for om der er mulighed for at orientere sig om patienten, og dermed være
forberedt til mødet med patienten (Sygeplejerske 1, 2, 3 og 4).
Andre interviewpersoner beskriver pressede situationer, som nogle hvor der snerpes
mere ad kollegerne på andre afdelinger, det generelle tempo sættes op, og der løbes
stærkere for at nå alle opgaver til tiden (Sygeplejerske 4).
Det store patientflow kan altså have en negativ indvirkning på det kollegiale samarbejde
og dermed også på den kommunikation der er afdelingerne imellem.
På spørgsmålet om, hvorledes det er muligt at sondere mellem den vigtige, og det
mindre vigtige information, der skal gives i patientovergange, udtalte en af de mindre
erfarne sygeplejersker, at det er vigtigt, at vide hvad der skal til;
”Jamen det er jo, det er jo det vigtigste… Hvad der skal til for at
holde patienten i live... hvad skal man vide, det er… need to
know and nice to know. Når man har god tid videregiver man
det hele” (Sygeplejerske 2)
Det vil sige, at for sygeplejersken er det et spørgsmål om at være i stand til at prioritere
sine opgaver og videregive information i forhold til den tid, der er til rådighed. Her kan
det tyde på, at overblikket over patientovergangen og opgaver i den forbindelse kan
være afhængig af hvor meget erfaring sygeplejersken har. Det er vigtigt for
sygeplejersken, at kunne agere i en travl hverdag med et stort patientflow gennem
afdelingen, og samtidig sikre en ansvarsfordeling og uddelegering af arbejdsopgaver.
For sygeplejersken betyder det altså, at det faglige skøn i vid udstrækning kommer til at
handle om, at have overblik over hvilke instrumentelle opgaver, der skal løses først, da
der oftest er tale om et stort tidspres.
Interviewpersonerne
fortæller,
at
mange
opgaver,
der
er
forbundet
med
patientovergange, foregår under tidspres og der opleves frustration over, ikke at kunne
21
indfri egen forventning til sygeplejefaglig kvalitet i behandlingen overfor den enkelte
patient (Sygeplejerske 3 og 4).
For sygeplejersken betyder det, at hun ikke kan tilgodese patientens behov i det omfang
hun gerne vil, og dermed er hun ikke i stand til at varetage patientens tarv selvom hun i
sit faglige skøn vurderer at patienten har et behov for mere opmærksomhed og omsorg.
7.3 Samarbejdets og kommunikationens betydning for sygeplejersken
Når der blandt interviewpersonerne tales om samarbejde, er der både positive og
negative aspekter, som kommer til udtryk. Der kan på den ene side være et meget
positivt samarbejde, når der er en god kommunikation, pladser i afdelingerne, og der er
de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven. Dette gælder især når der er tale om
specialepatienter5 og der samtidig er god kontakt mellem den afgivende og modtagende
afdeling (Sygeplejerske 1).
Det bliver af interviewpersonerne omtalt således;
” Altså hvis vi kan finde ud af at tale i et pænt og roligt sprog
med hinanden, så fungere det godt. I en travl hverdag hvor
modtagende afdeling har for mange patienter i forvejen, og skal
modtage endnu en patient, så kan man sige, at vi kan jo sagtens
modtage et ophidset svar”. (Sygeplejerske 1)
”Hvis vi har overbelægning i forvejen og får meldt en patient op
til os så skal vi til at trylle med pladserne. Det er jo altid
nemmest at svare pænt når der er gode pladser og gode
ressourcer”. (Sygeplejerske 1)
Der er også tale om, at der i samarbejdet er et sæt uskrevne regler som forventes
imødekommet af andre afdelinger for at samarbejdet fungere optimalt.
Men samtidig er der også forskellige forventninger og forestillinger om andre
afdelingers arbejdsopgaver, og deres villighed til at samarbejde om at modtage patienter
(Sygeplejerske 2 og 3).
5
Specialepatienter er patienter som tilhører en bestemt afdeling i forhold til deres sygdom, eks.
lungeafdeling, hjerteafdeling etc.
22
Der beskrives en oplevelse af mistillid mellem afdelinger, og der beskrives episoder
hvor der nærmest er tale om en kamp for at få fordelt patienter på respektive specialer. I
visse tilfælde oplever interviewpersonerne eksempelvis, at patienterne skal være gjort
klar til natten inden de sendes til den modtagende afdeling. Det giver indtryk af, at der
ikke må være flere opgaver, som skal gøres i den modtagende afdeling da de er under
tidspres, og der er mangel på ressourcer i form af personale. (Sygeplejerske 1, 3 og 4).
”Vi har nogen gange nogle kampe med at få patienterne op så
det kan være et mareridt faktisk nogen gange fordi så ska de
bruge en halve time på at flytte rundt, og de ser oss’ helst gerne
patienter er puttet inden de kommer op, så de egentlig bare er
klar til at sige godnat til” (Sygeplejerske 4)
Interviewpersonerne nævner forhold, som har en betydelig indflydelse på, hvordan
samarbejdet former sig, og det handler om hvilken personalesammensætning der er.
Nogle interviewpersoner oplever, at der i stressede situationer opstår nervøsitet, da der
er frygt for, hvordan et opkald til en afdeling kan medføre vrede, modvilje og konflikt i
forhold til ønsket om at kunne sende en patient til afdelingen (Sygeplejerske 1, 3 og 4).
De mindre erfarne sygeplejersker giver direkte udtryk for, at de ikke ser sig i stand til at
kunne varetage en koordinatorrolle, fordi de ikke er klar til at tage kampen op mod
kollegaer både internt i afdelingen og i andre afdelinger.
En af interviewpersonerne udtrykker det således;
”… og man skal ku samarbejde og nogle gange måske også tale
hårdt til de andre afdelinger, den er jeg slet ikke klar til og ta’
de der konflikter – jeg kan slet ikk’ sige fra, så jeg vil nok sige
nå ja og amen (griner), såh den rolle synes jeg ikke jeg er klar
til” (Sygeplejerske 4)
Der er blandt interviewpersonerne også en oplevelse af savn i forhold til et godt
samarbejde, og samtidig er der en bevidsthed om, at det er muligt, hvis der udvises
imødekommenhed. Der er en vilje til at lave kompromis i arbejdstilrettelæggelsen
(Sygeplejerske 3 og 4).
23
”ja det er jo ærgerligt, at vi ikke kan finde ud af og ha’ et bedre
samarbejde og hjælpe hinanden” (Sygeplejerske 4)
I situationer, hvor der er manglende melding om patientankomst eller ved manglende
dokumentation og udskrivningsstatus kan der opleves en form for kaos, idet det er
vanskeligt at få et overblik over patienten. Det manglende overblik over patienten kan
forårsage forsinkelse i behandlingen, og der er risiko for at handlinger, der er
lægeordineret, ikke bliver udført rettidigt (Sygeplejerske 1 og 2).
Kommunikation og samarbejde kan betragtes som 2 nødvendige forudsætninger for at
kunne løse de mange opgaver, der forventes varetaget af sygeplejersken ved
patientovergange. Blandt interviewpersonerne ses der også en forskel i, hvordan
samarbejdet håndteres, og hvilken information den enkelte har behov for.
I interviewene efterspørger de mindre erfarne sygeplejersker tillid mellem kolleger og et
højt informationsniveau, hvorimod de erfarne sygeplejersker beskriver evnen til at
træffe afgørende beslutninger og begrænsning af informationsmængde som et vigtigt
omdrejningspunkt.
Det betyder altså, at der blandt interviewpersonerne er en erkendelse af, at problemer i
samarbejdet kan være personbestemt og skabe en uhensigtsmæssig kommunikation, der
ikke tager hensyn til patientens tarv.
7.4 Prioriteringer og etik i sygeplejerskens optik
I tilrettelæggelsen af sygeplejerskens arbejdsopgaver i patientovergange beskriver
interviewpersonerne det som en vigtig del af jobbet, at kunne prioritere og vurdere
hvilke faglige opgaver der er vigtigst frem for noget andet (Sygeplejerske 3 og 4).
Det kræver, at koordinatoren hele tiden skal være i stand til at lave en prioritering af de
mange opgaver, og vurdere hvordan disse opgaver løses bedst muligt for patienten
(Sygeplejerske 1).
Der er i den forbindelse mulighed for tværfagligt samarbejde for at forbedre patientens
helbredsmuligheder og kvalitet i behandlingen. Det kan derfor også være mest
hensigtsmæssigt, at flytte patienten til en specialeafdeling for at kunne tilbyde den bedst
mulige behandling (Sygeplejerske 1 og 3).
24
”Så vi flytter jo ikke bare patienten for at flytte dem…. vi flytter
dem for at forbedre kvaliteten af det, som vi udfører for dem”
(Sygeplejerske 1)
Interviewpersonerne oplever, at kampene med at få overflyttet patienterne til de andre
afdelinger går ud over patienterne, og at sygeplejersken skal gøre det bedste for
patienten (Sygeplejerske 4).
Der er dog nogle patientgrupper, som får en større opmærksomhed end andre,
eksempelvis når der er tale om konfuse, demente og forvirrede patienter, som ikke kan
profitere af en overgang til anden afdeling samt patienter som har mulighed for
udskrivelse dagen efter, så er der mulighed for at blive i afdelingen. Formålet med dette
er, at tage hensyn til patientens velbefindende og sygdomstilstand (Sygeplejerske 3 og
4).
Interviewpersonerne giver samtidig udtryk for, at det sommetider er nødvendigt, at tage
særlige hensyn til svage patienter, og være i stand til at argumentere for at varetage
patientens tarv i forhold til lægens beslutning.
”hvis det er en eller anden meget forvirret dame som er konfus
og hvis der sker det mindste så ka’ jeg godt synes at det er en af
dem vi burde beholde her på afdelingen for at skærme hende for
nu er det her hun har været så jeg HAR prøvet og snak
patienternes sag” (Sygeplejerske 4)
De mindre erfarne sygeplejersker siger, at de gerne vil give sig tid til at tale med
patienten og oplever, at der ofte ikke er tid, og det kan, ifølge interviewpersonerne,
opleves som frustrerende, at der ikke er mulighed for at vise omsorg for patienten.
Samtidig siger interviewpersonerne, at de oplever egen frustration over, at skulle sende
patienter ud af afdelingen i et højt tempo, fordi det går ud over patientens oplevelse af
god sygepleje, det giver dårlig samvittighed hos den afgivende sygeplejerske, og det
skaber frustration hos den modtagende sygeplejerske (Sygeplejerske 2, 3 og 4).
Interviewpersonerne gør ifølge egne udsagn meget ud af at inddrage patienten ved at
informere og orientere om behandlingsforløbet, og sikre at patienten ved, om der skal
ske en overgang til anden afdeling (Sygeplejerske 2 og 3).
25
Samtidig opleves der også blandt interviewpersonerne, at det kan være vanskeligt, at
tilgodese patienter som mennesker, og det kan i travle situationer godt opleves som om
patienterne bliver kastebolde (Sygeplejerske 3).
”Patienter bliver endnu mere stressede og forvirrede over det
hvis man ikke er det i forvejen, og man ligger i en presset
situation, og så tror jeg man nemt kommer til at føle sig som
kastebold i systemet fordi det kommer til at gå stærkt”
(Sygeplejerske 3)
Ifølge interviewpersonerne er det vanskeligt, at skabe plads til at være nærværende,
holde patienten i hånden og vise omsorg og empati, når de oplever en vanskelig
situation. Altså er det vanskeligt at udleve de bløde værdier i sygeplejen. Men der er
derimod ofte tale om sygepleje i en instrumentel sammenhæng, og dette har enkelte
patienter også påtalt over for interviewpersonerne (Sygeplejerske 4).
Det tyder altså på, at der blandt interviewpersonerne er et gennemgående ønske om at
kunne tilgodese patienternes behov for omsorg og udøve god sygepleje i
overensstemmelse med egne forventninger. Der er en opmærksomhed på hvordan
patientovergange kan påvirke patienten og en bevidsthed om, at det samtidig er
sygeplejerskens opgave, at sikre patientflowet i afdelingen.
Der sker hele tiden en faglig vurdering af, hvad der er vigtigst, og det er oftest
instrumentelle opgaver, som derfor får den højeste prioritet. Derfor vælger
sygeplejerskerne, at løse de opgaver som er bundet til patientens behandling, og hvis det
er muligt så tilgodeses patientens personlige behov efterfølgende.
Det betyder altså, at sygeplejersken i sit faglige skøn oftest vurderer, at de
instrumentelle opgaver har højeste prioritet og patientens behov for omsorg
nedprioriteres til fordel for behandling og opfyldning af kvalitetsmål. Altså er det
vigtigst for sygeplejersken at kunne indfri de forventninger der stilles til hendes ansvar i
forhold til organisationen, men samtidig har hun dårlig samvittighed over for
patienterne da hun ved, at der ikke er tid til at imødekomme deres behov. Dermed står
sygeplejersken i et dilemma mellem at skulle tilgodese den enkelte patient samtidig med
at hun skal tilgodese organisationen.
I det efterfølgende afsnit præsenteres den teoretiske ramme og den valgte litteratur, som
inddrages i diskussionen med den indsamlede empiri.
26
7.5 Udvalgte kilder til diskussion
Da problemstillingen i opgaven har fokus på sygeplejerskens etiske grundværdier har vi
valgt at diskutere ud fra filosoffen Kari Martinsens omsorgsteori og beskrivelse af etik i
sygeplejen sammenholdt med Jacob Birklers bøger ”Etisk håndværk” og ”Etik i
sundhedsvæsenet”, hvor eksempler på etiske dilemmaer bliver gennemgået, og hvor
faktorer, der kan spille ind på den enkelte sygeplejerskes etiske adfærd, anskueliggøres.
Endelig har vi valgt artiklen ”Erfaring og kompleksitet – en kvalitativ undersøgelse af
betydningsfulde forhold hos sygeplejerskerne ved overflytning af patienter fra intensiv
afdeling til sengeafdeling”, hvor Christina Frølund og Kirsten Beedholm har analyseret
de forhold og oplevelser, som har betydning for de interviewede sygeplejersker i
forhold til patientovergange mellem intensiv afdeling og sengeafdeling.
Disse tilgange til sygeplejerskerollen vil vi i det følgende afsnit diskutere i relation til
vores fund for derigennem, at søge svar på vores problemformulering.
7.6 Diskussion
Som det fremkommer i analysen oplever sygeplejersken, at der er mange forskellige
hensyn at tage i de overvejelser og beslutninger, som hun træffer i forbindelse med
patientovergange.
For det første har sygeplejersken en forpligtigelse til at yde omsorg for patienten, men
der er også ydre forventninger, som er fastsat af organisationen for at kunne leve op til
de standarder, som findes i DDKM.
For den koordinerende sygeplejerske i patientovergange betyder det, at hun er forpligtet
til at handle rationelt, og kan derfor komme i konflikt med sine egne forventninger om,
at kunne yde omsorg og god sygepleje.
Med afsæt i de sygeplejeetiske grundværdier vil det være naturligt, at diskutere vores
fund med Jacob Birklers beskrivelser af sygeplejens etiske problemstillinger, og Kari
Martinsens teori om omsorg. Vi vil i det følgende afsnit diskutere, hvorvidt
interviewpersonernes beskrivelser af problemstillinger afspejles i deres refleksioner i
forhold til teoretisk baggrundsviden.
7.6.1 Sygeplejerskens virksomhedsfelt mellem menneske og samfund
Det er i feltet mellem omsorg for patienten og organisatoriske forventninger, at
sygeplejersken må gøre sig nogle etiske overvejelser, idet hun står mellem patientens
behov og samfundets behov, og skal træffe beslutninger, der kan påvirke begge parter.
27
Ifølge Kari Martinsen (2010, s. 171) [Martinsen] handler omsorg om, hvilke handlinger
der foretages, og hvordan de foretages.
Martinsen (2010, s. 162) har i sin omsorgsteori beskrevet, hvordan omsorg for patienten
udspringer af den tillid, som patienten viser sygeplejersken, og som sygeplejersken
naturligt handler på. Der er tale om at patientens livsytringer bliver mødt fordomsfrit af
sygeplejersken.
Som det fremkommer af vores fund, oplever den koordinerende sygeplejerske, at der
netop er mangel på tid til at yde omsorg for den enkelte patient, og at der organisatorisk
fokuseres på at tilrettelægge forløb, og løse logistiske problemstillinger. Der er i høj
grad tale om instrumentel sygepleje og behandling, og dermed ikke så meget tid til
omsorg.
Ønsket om at kunne tilgodese individuelle behov hos patienten fremkommer tydeligst
hos de mindre erfarne sygeplejersker, og de er ofte præget af dårlig samvittighed både
over for patienten, men også fordi de ikke kan indfri deres egne forventninger til det,
som de opfatter som god sygepleje.
Det bekræftes af Jakob Birkler (2009, 58-59) [Birkler], at sygeplejersken er splittet
imellem solidaritet med patienten og loyalitet over for lægen, idet sygeplejersken er
splittet mellem, at lægens og patientens tilgang til situationen er forskellige.
De mindre erfarne sygeplejersker ser flere etiske dilemmaer, og oplever oftere at gå på
kompromis mellem omsorg og instrumentel sygepleje, hvilket er med til at give dem
dårlig samvittighed, fordi de ikke yder den omsorg de gerne vil.
Ifølge Birkler (2009, s. 98-99) kan det skyldes uddannelse, at mindre erfarne
sygeplejersker under 45 år identificerer flere etiske dilemmaer end sygeplejersker over
45 år, idet de har kendskab til flere refleksive redskaber end mere erfarne kollegaer – og
den erfaring som den erfarne sygeplejerske taler om, er mere personlig end faglig.
Martinsen (2010, s. 161) beskriver intuition som summen af de erfaringer, som de
erfarne sygeplejersker har gjort sig med etiske dilemmaer, og derfor er i stand til at
gennemskue, hvordan de kan opløse et dilemma eller hvilke handlinger, der skal træffes
i situationen. Dermed er lang erfaring, og refleksiv tilgang til sygeplejen med til, at
styrke sygeplejerskens evne til at træffe de rigtige beslutninger.
Ifølge vores fund, viser det sig, at de erfarne sygeplejersker har en mere organisatorisk
tilgang til patientovergange, og har mere opmærksomhed på de koordinerende opgaver,
der skal løses, og giver udtryk for, at det er vigtigt med et godt samarbejde. Samtidig er
28
der ikke så meget fokus på individuelle behov hos patienten, og det handler mest om
overblik over forløb og behandlingsstrategi frem for medinddragelse af patienten.
Birkler (2007, s. 32-33) skriver, at patientens medindflydelse er betinget af
medinddragelse, og derfor skal sygeplejersken sikre, at patienten får de nødvendige
forudsætninger for at kunne træffe beslutninger, og forstå konsekvenserne heraf.
Hvis sygeplejersken handler paternalistisk, skal der altid handles ud fra den bedste
mening for at tilgodese patientens situation, og ikke ud fra egne eller andres ønsker
(Birkler, 2007, s. 36).
Det vil sige, at Martinsens beskrivelse af den erfarne sygeplejerske, som en person, der
handler ud fra sin intuition, og dermed tilgodeser patientens behov umiddelbart strider
mod de fund, vi har gjort gennem interviewene. Hvorimod Birkler bekræfter vores fund,
idet han beskriver, at de mindre erfarne sygeplejersker reflekterer mere, og tænker
meget på konsekvenser af deres handlinger. Hvorimod erfarne sygeplejersker lader
intuitionen råde, og er mere handlingsorienteret, det vil sige, at det er situationen, der
afgør handlingens karakter (Birkler, 2009, s. 88-89).
Hvordan sygeplejersken håndterer patientovergange er med til at bestemme, hvordan
patienten er i stand til at mestre situationen. Samtidig er det afgørende for patienten, at
sygeplejersken er i stand til at håndtere den individuelle og komplekse situation.
(Frølund & Beedholm, 2013, s. 10).
For patienten kan det få konsekvenser i form af oplevelse af utryghed, mangel på
information og medinddragelse, mistet overblik over egen situation og forsinket
behandling.
Hvordan sygeplejersken oplever håndteringen af patientovergange kan afhænge af
erfaringen, og evnen til at håndtere kompleksitet. Dette vil blive diskuteret i det
følgende afsnit.
7.6.2 Sygeplejerskens erfaring og overblik
Gennem vores interview udtrykkes det, blandt de mindre erfarne sygeplejersker, som
værende ideelt, at patienten i god tid bliver informeret om behandlingsplan, og hvad der
skal ske fremadrettet. En sådan medinddragelse er udtryk for god sygepleje, idet der
tages hensyn til patientens autonomi.
Blandt de mindre erfarne sygeplejersker opleves det som vanskeligt, at medinddrage
patienten på en omsorgsfuld måde, så patienten oplever en god og veltilrettelagt
patientovergang.
29
For de mindre erfarne sygeplejersker er omdrejningspunktet netop patientens autonomi,
og det er svært at handle paternalistisk. De erfarne sygeplejersker mener derimod, at
vide hvad der skal til i hver enkelte situation, og oplever dermed ikke så mange etiske
dilemmaer (Birkler, 2009, s. 86-87).
Det bekræftes også i vores interviews, at de erfarne sygeplejersker oplever, at have et
godt overblik, og at være i stand til at træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt.
Det fremgår også af vores fund, at de mindre erfarne sygeplejersker oplever, at deres
teoretiske baggrundsviden ikke kommer i spil i hverdagen, fordi der ikke er tid og plads
til at udleve de bløde værdier i form af tid, omsorg, nærhed og samtale. Derimod
opleves et stort fokus på de instrumentelle opgaver, som kræver dokumentation. Det
betyder, at jo længere tid sygeplejersken har været ansat jo mindre oplever hun, at der
fokuseres på de bløde værdier, og det glider ud i periferien. Det oplever de mindre
erfarne sygeplejersker som et etisk dilemma.
Sygeplejerskens oplevelse og håndtering af etiske dilemmaer kan afspejles af alder,
arbejdsalder, og om der er tale om erfaring fra tidligere lignende situationer (Birkler,
2009, s. 67-69).
I vores interview bekræftes det, at de erfarne sygeplejerskers oplevelse af etiske
dilemmaer i forhold til patientinddragelse ikke spiller så stor en rolle, idet det ikke
fremkommer som en spontan ytring i interviewene. Det kan skyldes, at der er tale om en
ubevidst del af det faglige skøn i situationen. Der er tale om en erfaring og genkendelse
af situationens karakter og kompleksitet.
Frølund og Beedholms undersøgelse bekræfter vores interviewpersoners beskrivelser af
erfaringer med etiske dilemmaer. Det fremkommer i artiklen, at sygeplejersker med
lang erfaring ikke har behov for meget information i forbindelse med patientovergange,
hvorimod de mindre erfarne sygeplejersker har mere behov for information for at kunne
prioritere opgaver, og være i stand til at varetage patientens tarv og behandling (Frølund
& Beedholm, 2013, s. 11).
Blandt interviewpersonerne har tiden også indflydelse på, hvor meget information der
videregives, og det bekræfter, at mindre erfarne sygeplejersker har mere behov for
information for at kunne træffe beslutninger, og varetage opgaver i forhold til erfarne
sygeplejersker.
I vores fund har de mindre erfarne sygeplejersker fokus på instrumentelle opgaver, men
er godt klar over, at de samtidig går på kompromis med de bløde værdier, såsom
30
omsorg og nærhed i forhold til den enkelte patient. De mindre erfarne sygeplejersker
tror ikke, at udøvelsen af de bløde værdier bliver nemmere i fremtiden, idet de oplever
sygeplejerskens arbejde som meget instrumentelt.
Martinsen (2010, s. 169) beskriver også omsorgsfeltet som værende under pres af de
omstændigheder, at tiden og opgaveorienteringen er afgørende for om der skabes tillid
mellem sygeplejerske og patient, og der giver mulighed for, at patienten kan komme til
orde.
Der er blandt interviewpersonerne enighed om, at tidsperspektivet er afgørende for, om
der er mulighed for at orientere sig om patienten, og dermed være forberedt til mødet.
Når der er tale om tidspres, så øges tempoet tilsvarende hos den enkelte sygeplejerske,
og fokus flyttes derfor til behandlingsrelaterede opgaver, og omsorgen for den enkelte
patient kommer i anden række.
Hvilken plads etikken har i sygeplejerskens beslutninger og handlinger kan afhænge af,
hvilken kontekst sygeplejersken agerer i. Dette diskuteres i næste afsnit, hvor etiske
værdier diskuteres i forhold til de kulturelle tilhørsforhold, som sygeplejersken er en del
af.
7.6.3 Sygeplejerskens kulturelle tilhørsforhold og etiske værdier
Når interviewpersonerne har stor fokus på både det positive og negative aspekt ved
samarbejdet, handler det om et savn af samarbejdskultur, og de er bevidste om at god
tid, imødekommenhed og en god kommunikation kan være med til at skabe et optimalt
samarbejde.
Helt i tråd med dette skriver Birkler (2009, s. 125), at afstemning af værdier og normer
blandt personale – blandt andet ved uformel dialog om handlinger, og hvordan ting skal
gøres, sådan ”får man sat skik på hinanden” – altså en fælles forståelse af, at sådan gør
vi her.
Martinsen (2010, s. 166) beskriver, hvordan sygeplejerskens værdiforudsætning kan
stivne i en ideologi, som under alle omstændigheder lader undladelsessynd eller
formynderi foregå kontinuerligt, netop fordi holdningen bliver vigtigere end det
specifikke og unikke møde med patienten. Sygeplejerskens engagement og faglige skøn
bliver tilsidesat og domineret af affektive følelser.
Gennem interviewene fremgår det, at der i nogle tilfælde tages særlige hensyn til nogle
patienter, som har behov for, at sygeplejersken varetager deres tarv, idet de kan være
konfuse, forvirrede eller demente. Det er her sygeplejersken skal være i stand til at
31
argumentere for, at der handles anderledes end ellers. Som det fremgår af analysen har
en enkelt interviewperson været patientens advokat i et særligt tilfælde, hvor det
lykkedes af ændre beslutningen. Men ved samme lejlighed blev det fremført som et helt
særligt tilfælde.
Ifølge Birkler (2007, s. 36) er det afgørende for sygeplejersken, at hun handler ud fra
patientens præferencer, og ikke sine egne eller andres ønsker, fordi patienten skal ved
tilbagevenden til habituel tilstand kunne acceptere det valg, der er truffet på hans eller
hendes vegne.
Frølund og Beedholm (2013, s. 12) fremhæver, at de erfarne sygeplejersker ikke
betragter patienters oplevelse af utryghed, som en væsentlig del af deres arbejdsopgaver
i patientovergange.
Interviewpersonerne fortæller, at det kan være svært for patienterne, at blive tilgodeset
som menneske, og i travle situationer og patientovergange kan interviewpersonerne
godt
se patienterne
som
kastebolde mellem afdelingerne, og det
oplever
interviewpersonerne som værende stressende og forvirrende for patienten.
Frølund & Beedholm (2013, s. 12) beskriver fænomenet relocation stress i forbindelse
med patientovergange som en tilstand, hvor patienten bliver udsat for stort pres i forhold
til, at omstille sig til en anden afdelings rutiner og personalemæssige ressourcer.
Hvordan forholdene er i afdelingen bestemmes af værdigrundlaget, og det skaber en
kompleksitet, som sygeplejersken skal agere inden for.
Blandt interviewpersonerne opleves der en mangel på god kommunikation og
samarbejde, og den er afhængig af hvordan der sker en kulturel sammensmeltning
således, at de involverede sygeplejersker i de forskellige afdelinger har en fælles
holdning til uskrevne spilleregler og procedurer i patientovergange. Det vigtigste for
interviewpersonerne er, at vide hvad der er behandlingsplanen, og hvordan patienten har
det ved ankomst.
Frølund & Beedholm (2013, s. 9) beskriver patientovergange som et felt, hvor
kommunikation kan være problematisk, fordi det er svært at vide hvilken information,
der er behov for i den modtagende afdeling, og samtidig er der krav om, at det fagsprog
som bruges, ikke er præget af den afgivende specialeafdelings egne fagudtryk.
Hos interviewpersonerne er der en oplevelse af, at ved forhastede patientovergange,
hvor informationer mellem afdelinger ikke følger med, kan der være risiko for, at
32
vigtige lægeordinerede tiltag bliver forsinkede, eller der glemmes procedurer, som skal
sikre en fremadrettet behandling.
Når patientovergange bliver forhastede skaber det, ifølge interviewpersonerne, en
frustration hos den afgivende sygeplejerske, idet hun ikke når, at gøre opgaver færdige
samtidig med, at hun sender opgaver videre til den modtagende sygeplejerske. Dette er
med til at skabe en dårlig samvittighed hos den afgivende sygeplejerske.
Ifølge Birkler (2009, s. 140-141) er der en tendens til, at der ikke skelnes mellem det
sygeplejersken bør gøre (etik) og det hun skal gøre (jura), og det skaber udfordringer i
praksis. Hun kan opleve, at være i konflikt med sig selv, da samvittighed og generel
forpligtigelse ikke hænger sammen.
Der er mangel på etik når institutionen skaber arbejdsbetingelser eller arbejdskultur,
som hindrer udfoldelse af egne eller fælles definerede værdier (Birkler, 2009, s. 105).
Forbindelsen mellem retningslinjer og værdigrundlag på institutionen er sjældent synlig
i klinisk praksis – der er ingen afstemning (Birkler, 2009, s. 116).
Hos interviewpersonerne er det tydeligt, at erfaringen og tiden i praksis afspejler i
hvilken grad der sker etiske refleksioner i forhold til de beslutninger og handlinger, som
den enkelte sygeplejerske træffer. Det kommer tydeligt til udtryk hos de mindre erfarne
sygeplejersker, at de oplever etiske grundværdier som en del af uddannelsen, men
samtidig har de i praksis og efter en kulturel tilpasning i afdelingen svært ved at kunne
udleve værdierne i sygeplejen.
Etikkens nødvendighed er en afspejling af, at der i afdelingen ikke er de rammer og
betingelser, som er i overensstemmelse med de værdier, som der ellers er. Politiske og
organisatoriske rammer og betingelser afføder nogle vaner, som ikke tager hensyn til
fastsatte værdier (Birkler, 2009, s. 119).
Interviewpersonerne er bevidste om, at deres opmærksomhed på instrumentelle opgaver
tager fokus fra patienters behov, og de er nødt til at handle mod egne værdier for at
kunne indfri de forventninger, som organisationen stiller.
8.0 Metodekritik
For at undersøge sygeplejerskens rolle i patientovergange har vi ladet os inspirere af en
fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang med den hensigt, at kunne
frembringe hvorvidt sygeplejersker tænker etik ind i de beslutninger og handlinger, der
er forbundet med en patientovergang.
33
I opstartsfasen af opgaven lavede vi en bred litteratursøgning, som kunne beskrive vores
problemstilling fra forskellige vinkler. Det problematiske i litteratursøgningen var, at
finde litteratur som beskrev etikkens synlighed i de beslutninger, der træffes i
forbindelse med patientovergange. Det var også målet, at litteraturen kunne være med
til, at skabe refleksion hos gruppens medlemmer, og som samtidig kan bruges i vores
kliniske praksis.
Med afsæt i fænomenologien foretog vi interviews blandt sygeplejersker, og vi har i
udarbejdelsen af interviewguide og i interviews forholdt os ahistorisk og akulturelt, men
vi må konstatere, at det er vanskeligt, når man i forvejen har udviklet en forforståelse af
fænomenet. Vores manglende erfaring i at interviewe har været en spændende
udfordring, blandt andet på grund af usikkerhed i forhold til, at stille uddybende
spørgsmål, og samtidig være forudsætningsløse. Antallet af interviewpersoner kan godt
have haft indflydelse på de fund, der er gjort i opgaven, og det kunne være ønskeligt at
have mere tid til indsamling af mere empiri.
I vores analyse har vi gennem hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang bragt vores
forforståelse i spil, og derudfra diskuteret ud fra filosofferne Jakob Birkler og Kari
Martinsen i kombination med artiklen ”Erfaring og kompleksitet”.
Gruppen har talt om, hvordan vi kunne kombinere interviews med et observationsstudie,
for at opnå indsigt i, hvordan en patientovergang foregår i kliniske praksis, og derefter
have muligheden for at få den beskrevet, som en subjektiv oplevelse af
interviewpersonerne. Dette blev dog fravalgt på grund af tidshorisonten i vores
opgaveløsning.
Denne opgave kunne være velegnet til et større og uddybende studie med fokus på
sygeplejerskens etiske problemstillinger i patientovergange.
9.0 Konklusion
Som det fremkommer i analysen, er der forskellige opfattelser af, hvordan den enkelte
sygeplejerske skal udfylde sin rolle som koordinator, og hvordan hun tolker sin rolle i
forhold til samarbejdet med andre sundhedspersoner i patientovergange.
Der synes at være en instrumentel tilgang til opgaveløsningen for den enkelte
sygeplejerske, og dette betyder for sygeplejersken, at der ikke er plads til de etiske
overvejelser i så høj en grad, som den enkelte kunne tænke sig. Dette kommer tydelig til
udtryk i interviewene.
34
Desuden viser det sig, at der blandt de mindre erfarne sygeplejersker er en mere
sygeplejeetisk værdibaseret tilgang til patienter og patientovergange. Den mindre
erfarne sygeplejerske er mere optaget af, hvordan patienten oplever patientovergangen,
og den mindre erfarne sygeplejerske er også mere opmærksom på sin rolle som
omsorgsgiver for patienten, og plages af dårlig samvittighed, når dette ikke kan udleves
i praksis.
Den erfarne sygeplejerske er umiddelbart mere optaget af det organisatoriske og
samarbejdsmæssige samspil, og bringer ikke emner som etik og sygeplejeetiske værdier
op ved de refleksioner, hun gør sig gennem interviewene.
Dette er med til at bekræfte vores oplevelser af, at sygeplejersken til stadighed står i et
dilemma mellem at indfri de ydre forventninger til sygeplejeprofessionen samtidig med,
at der også forventes en grundlæggende sygeplejeetisk tilgang i forhold til patienten, og
dennes oplevelse af patientovergange. Sygeplejerskens oplevelser af sin rolle som
koordinator i patientovergange, og evnen til at inddrage etiske grundværdier er
afhængig af, hvilken tilgang den enkelte sygeplejerske har. Yderligere kan det
konkluderes, at sygeplejersker ændrer adfærd i forhold til sine etiske grundværdier så
hun med tiden tilpasser sig den afdelingskultur, hun ender i, og med årene kan der være
risiko for, at den etiske, monofaglige tilgang glemmes, når der stilles krav om hurtig og
effektive behandlingsforløb.
10.0 Perspektivering
For at sygeplejersken fremadrettet vil kunne holde fast i sine monofaglige, etiske
grundværdier, er der et behov for, at der er fokus på etikkens væsentlig rolle i
sygeplejerskens begrundelser for handlinger i patientovergange. Sygeplejersken har en
etisk forpligtigelse til at varetage patientens tarv, skal kunne begrunde sine handlinger,
og være i stand til at reagere, når der opstår forhold, som fremmer eller hæmmer
patientens sundhed. Dette kræver en vedholdende og kontinuerlig vilje til at reflektere
og diskutere, hvad der er betydningsfuldt for patienten, og hvordan sygeplejerskens
fremtidige, monofaglige rolle i patientovergange skal afspejles af etiske grundværdier.
Der kunne med fordel undersøges yderligere, hvad der er sygeplejerskers oplevede rolle
i patientovergange, og hvordan den udøves i daglig praksis. Samtidig kan en
implementering af refleksionsfora i afdelingerne være med til at sætte fokus på etikkens
plads i praksis. Dette kan være med til at skabe debat om, hvordan etikken kan bruges
35
fremadrettet til at sikre patientens oplevelse af holistisk sygepleje. Set ud fra et
curologisk synspunkt kan det også styrke sygeplejerskens oplevelse af, at de etiske
grundværdier har betydning i det daglige arbejde. På længere sigt kan en øget
opmærksomhed på etikkens rolle være med til, at der skaffes flere ressourcer i form af
personale og tid så sygeplejen kan udføres på en omsorgsfuld måde.
36
11.0 Referenceliste
Birkler, J., 2013. Viden. In: Videnskabsteori – En grundbog, 1. udgave, 9. oplag.
København: Munksgaard. s. 33-49.
Birkler, J., 2013. Forståelse. In: Videnskabsteori – En grundbog, 1. udgave, 9. oplag.
København: Munksgaard. s. 93-116.
Birkler, J., 2007. Etiske spørgsmål. In: Etik i Sundhedsvæsenet, 1. udgave, 2. oplag.
København: Munksgaard. s. 25-42.
Birkler, J., 2009. Etik som praksis. In: Etisk Håndværk – Håndtering af etiske
dilemmaer i klinisk sygepleje, 1. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard. s. 26-66.
Birkler, J., 2009. Håndtering af etisk praksis. In: Etisk Håndværk – Håndtering af etiske
dilemmaer i klinisk sygepleje, 1. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard. s. 67-104.
Birkler, J., 2009. Udvikling af etisk praksis. In: Etisk Håndværk – Håndtering af etiske
dilemmaer i klinisk sygepleje, 1. udgave, 1. oplag. København: Munksgaard. s. 105-142.
Cuculiza, M., 2012. Hvor systemet fejler. In: Når systemet fejler – hvordan man undgår
at skade kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen. 1. udgave. 1. oplag. København:
Peoples Press. s. 189-259.
Glasdam, 2012. 3.2.1. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. In:
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder, 1. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 95-108.
Honoré, K., 2009. Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. In: S. Pedersen, red. 2009.
Sygeplejebogen 1 – Patientologi, Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udgave, 2.
oplag. Gads Forlag. s. 130-133.
Hybel, U., 2013. Patienterne og brugernes rettigheder. In: B.R., Hjortbak, red. 2013.
Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering, 2. udgave, 1. oplag,
København: Munksgaard. s. 126.
37
Hørmann, E., 2012. 3.1.1 Litteratursøgning. In: S. Glasdam, red. 2012.
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige
metoder, 1. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 36-46.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Forskningsinterview, filosofiske dialoger og
terapeutiske samtaler In: Interview – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag.
København: Hans Reitzels Forlag. s. 41-64.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Etiske spørgsmål i forbindelse med interview. In:
Interview – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzels
Forlag. s. 79-98.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Transkription af interview. In: Interview –
Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. s.
199-210.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interviewanalyse med fokus på mening. In: Interview
– Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. s.
223-242.
Martinsen, K., 2010. Omsorg i sygeplejen – En moralsk udfordring. In: Samtalen,
skønnet og evidensen, 1. udgave, 3. oplag. Gads Forlag. s. 143-174.
Rath, U., 2009. Virksomhed som sygeplejerske In: S. Pedersen, red. 2009.
Sygeplejebogen 1 – Patientologi, Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 3. udgave, 2.
oplag. Gads Forlag. s. 79-94.
Weile, L., 2003. Sygeplejerskens ansvarsområde. In: J. Hertz, B. Scharff-Smith & E.
Zäll, red. 2003. Organisation og ledelse af sygeplejen, 1. udgave. København: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 23.
11.1 Referenceliste - fra internettet
Dansk Patient Sikkerheds Database [DPSD] (2014)
Tilgængelig på:
38
<http://www.dpsd.dk/Publikationer/Aarsrapporter/~/media/Foundry/Sites/DPSD/Files/
Aarsrapporter/DPSD%20aarsberetning%202014.ashx>
[Besøgsdato: 23.03.2015]
Sider: 29
Danske Regioner (2013)
Tilgængelig på:
<http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+%C3%
B8konomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet>
[Besøgsdato: 31.03.2015]
Sider: 1
Dansk Selskab for Patientsikkerhed [DSFP] (2004)
Tilgængelig på:
< http://www.centerforkvalitet.dk/dwn325834>
[Besøgsdato: 05.05.2015]
Sider: 27
Datatilsynet (2015)
Tilgængelig på:
< http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/ >
[Besøgsdato: 09.04.2015]
Sider: 1
Den Danske Kvalitetsmodel [DDKM] (2013)
Tilgængelig på:
<http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarderfor-sygehuse.aspx>
[Besøgsdato: 24.03.2015]
Sider: 1
Den Danske Kvalitetsmodel [DDKM] (2012)
Tilgængelig på:
39
<http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarderfor-sygehuse/Generelle-patientforløbsstandarder/Overdragelse-2.17.22.17.5/2.17.4.aspx>
[Besøgsdato: 24.03.2015]
Sider: 2
E-dok Region Midtjylland (2014)
Tilgængelig på:
<http://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://edok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X248A12339387E15CC125
772F0029CD4B&level=HOMI&dbpath=/edok/editor/RM.nsf/&windowwidth=1100&w
indowheight=600&windowtitle=S%F8g>
[Besøgsdato: 31.03.2015]
Sider: 3
Enheden for brugerundersøgelser (2006)
Tilgængelig på:
<http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/rigshospi
talet_05.pdf>
[Besøgsdato: 02.04.2015]
Sider: 99
Frølund, C., og Beedholm, K., 2013. Erfaring og kompleksitet – En kvalitativ
undersøgelse af betydningsfulde forhold hos sygeplejerskerne ved overflytning af
patienten fra intensive til sengeafdeling. Nursing Science [online]
Tilgængelig på:
http://web.b.ebscohost.com.ezaaa.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/pdfviewer/pdfviewer?sid=9c8ee7ce-1820-446c-aafb3f0497ce671d%40sessionmgr112&vid=4&hid=118
[Besøgsdato: 20.03.2015]
Sider: 5
Kræftens Bekæmpelse (2013)
Tilgængelig på:
40
<http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/5/3585/1399892401/casestudieafovergan
gsproblematikker.pdf>
[Besøgsdato: 30.03.2015]
Sider: 43
Kræftens Bekæmpelse (2011)
Tilgængelig på:
<http://www.cancer.dk/dyn/resources/File/file/7/1557/1385430043/kraeftens_bekaempe
lses_barometerundersoegelse_2011.pdf >
[Besøgsdato: 30.03.2015]
Sider: 108
LUP 2013 (2014)
Tilgængelig på:
<http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUP/2013/lup-national-rapport2013.pdf >
[Besøgsdato: 24.03.2015]
Sider: 53
Nursing Reference Center [NRC] (2015)
Tilgængelig på:
<https://www-ebscohost-com.ezaaa.statsbiblioteket.dk:12048/nursing/products/nursing-reference-center/nursingreference-center-content>
[Besøgsdato: 05.05.2015]
Sider: 1
Patientombuddet 2012 (2013)
Tilgængelig på:
<http://www.patientombuddet.dk/da/Publikationer/Aarsberetninger/~/media/POB/Aarsb
eretninger/2012/2012%20%C3%85rsberetning%20DPSD%20Del%201.ashx>
[Besøgsdato: 20.04.2015]
Sider: 18
41
Retsinformation (2014 a)
Tilgængelig på:
< https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=134520 >
[Besøgsdato: 31.03.2015]
Sider: 3
Retsinformation (2014 b)
Tilgængelig på:
< https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=9736>
[Besøgsdato: 21.05.2015]
Sider: 3
Siemsen I. M. (2011) Ph.d afhandling: Patientovergange – et eksplorativt studie af
faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange. DTU Management Institut for
planlægning, innovation og ledelse.
Tilgængelig på:
<http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:87228/datastreams/file_5847362/content>
[Besøgsdato: 25.03.2015]
Sider: 184
Sundhedsstyrelsen (2009)
Tilgængelig på:
<http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2009/EFT/DPSD/arbmiljoe_sgh_tema2009.pdf>
[Besøgsdato: 01.04.2015]
Sider: 40
Sygepleje Etiske Retningslinjer [SER], 2014.
Tilgængelig på:
Http://www.dsr.dk/ser/Sider/Nyheder/Nye-sygeplejeetiske-retningslinjer.aspx
[Besøgsdato 25.03.2015]
Sider: 12
42
12.0 Baggrundslitteratur
Alvsvåg, H., 2011. Omsorg – med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning.
In: B. Kamp Nielsen, red. 2011. Sygeplejebogen 3 – Teori og metode, 3. udgave, 1.
oplag, Gads Forlag. s. 33-65.
Birkler, J., 2007. Hvad er etik?. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 13-24.
Birkler, J., 2007. Etiske teorier. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 43-98.
Birkler, J., 2007. Etiske værdier. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 99-117.
Birkler, J., 2007. Etik og menneskesyn. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 118-129.
Birkler, J., 2007. Etisk argumentation. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 130-137.
Birkler, J., 2007. Professionsetik. In: Etik i sundhedsvæsenet. 1. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard. s. 138-146.
Birkler, J., 2013. Begrundelsesformer. In: Videnskabsteori – en grundbog. 1. udgave, 9.
oplag, København: Munksgaard. s. 66-82.
Birkler, J., 2007. Videnskab og etik. In: Videnskabsteori – en grundbog. 1. udgave, 9.
oplag, København: Munksgaard. s. 131-139.
Birkler, J., 2009. Når etikken bliver synlig. In: Klinisk Sygepleje. 3. årgang nr. 2. s. 3442.
Cuculiza, M., 2012. Når systemet fejler. In: Når systemet fejler – hvordan man undgår
at skade kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen. 1. udgave. 1. oplag. København:
Peoples Press. s. 31-62.
43
Cuculiza, M., 2012. Kontrol. In: Når systemet fejler – hvordan man undgår at skade
kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen. 1. udgave. 1. oplag. København: Peoples
Press. s. 123-140.
Cuculiza, M., 2012. Kommunikation. In: Når systemet fejler – hvordan man undgår at
skade kræftpatienter i det danske sundhedsvæsen. 1. udgave. 1. oplag. København:
Peoples Press. s. 163-188.
Glasdam, S., 2012. Indledning; At komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)
bachelorprojekt. In: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i
videnskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 1723.
Glasdam, S., 2012. Jura og etik – ved studier af og på mennesker inden for
sundhedsområdet. In: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik
i videnskabelige metoder, 1. udgave, 2. oplag. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. s. 2433.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Introduktion til interviewforskning. In: Interview –
Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. s.
17-38.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk.
In: Interview – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans
Reitzels Forlag. s. 99-116.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Tematisering og design af en interviewundersøgelse.
In: Interview – Introduktion til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans
Reitzels Forlag. s. 119-142.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Udførelse af et interview. In: Interview – Introduktion
til et håndværk. 2. udgave, 6. oplag. København: Hans Reitzels Forlag. s. 143-162.
Martinsen, K., 2012. Etik, normer og skøn. In: Løgstrup og sygeplejen. 1. udgave, 1.
oplag. Forlaget KLIM. s. 49-123.
44
Martinsen, K., 2012. Tid, rum og travlhed. In: Løgstrup og sygeplejen. 1. udgave, 1.
oplag. Forlaget KLIM. s. 124-149.
Rienecker, L., og Jørgensen, P.S., 2005. Vejledning – brug din vejleder godt. In: Den
gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3. udgave.
Forlaget Samfundslitteratur. s. 108-122.
Rienecker, L., og Jørgensen, P.S., 2005. Opgavens disposition og strukturelementer. In:
Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 3.
udgave. Forlaget Samfundslitteratur. s. 158-204.
Thornquist, E., 2006. Fænomenologi. In: Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for
sundhedsfagene, 1. udgave, 3. oplag. København: Gads Forlag. s. 97-157.
Thornquist, E., 2006. Hermeneutik. In: Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for
sundhedsfagene, 1. udgave, 3. oplag. København: Gads Forlag. s. 159-220.
12.1 Baggrundslitteratur – fra internettet
Andersen, H.B., Siemsen, I.M.D., Petersen, L.F., Nielsen, J. og Østergaard, D., 2014.
Development and validation of a taxonomy of adverse handover
events in hospital settings. Cogn. Tech Work [online]
Tilgængelig på:
< http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:134490/datastreams/file_91c24a3e-109e-479eac5f-240084588b99/content>
[Besøgsdato: 24.03.2015]
9 sider
Arora, V., Johnson, J., Lovinger, D., Humphrey, H.J., Meltzer, D.O., 2005.
Communication failures in patient sign-out and suggestions
for improvement: a critical incident analysis. Qual Saf Health Care [online]
Side 401-407, 2005
Tilgængelig på:
< http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1744089/pdf/v014p00401.pdf>
[Besøgsdato: 20.03.2015]
6 sider
45
Johnson, M., Sanchez P., Suominene, H., Basilakis, J., Dawson, L., Kelly, B. og
Hanlen., 2014. Comparing nursing handover and
documentation: forming one set of
patient information. International Nursing Review [online]
Volume 61. Issue 1. Side 73-81, 2014
Tilgængelig på:
< http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/inr.12072/abstract>
[Besøgsdato: 20.03.2015]
8 sider
Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
(2014)
Tilgængelig på:
<https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/sygeplejerske/viborg/studievaerktoejer/Uddan
nelsesdokumenter1/7%20Øvrige%20uddannelsesdokumenter/Juridiske%20retningslinje
r/Juridiske%20retningslinjer%20oktober%202014.pdf>
[Besøgsdato: 28.04.2015]
5 sider
Kruckow, C., Hansen, B. Sammenhængende patientforløb – Et udviklingsfelt [online]
Side 1-12
Tilgængelig på:
<http://www.regioner.dk/~/media/migration%20folder/upload/filer/sundhed/sammenh%
C3%A6ngende%20patientforl%C3%B8b.pdf.ashx>
[Besøgsdato: 27.03.2015]
12 sider
Moore, S.M., 2012. The European Handover Project – The Role of Nursing. BMJ
Quality and safety [online]
Side 1-4, 2012
Tilgængelig på:
<http://qualitysafety.bmj.com/content/21/Suppl_1/i6.full.pdf+html>
[Besøgsdato: 27.03.2015]
4 sider
46
Nielsen, S.F., Otto, B., Sunesen, S., 2010. Ledelse over grænser [online]
Side 1-36, 2010
Tilgængelig på:
< http://www.kora.dk/media/3481510/publikation-ledelse-over-graenser.pdf>
[Besøgsdato: 27.03.2015]
36 sider
Siemsen, I.M.D., Madsen, M.D., Pedersen, L.F., Michaelsen, L., Pedersen, A.V.,
Andersen, H.B., og Østergaard, D., 2012. Factors that impact on the safety of patient
handovers: An interview study. Scandinacian Journal of Public Health [online]
Side 439-448, 2012
Tilgængelig på:
<http://www.researchgate.net/profile/Inger_Siemsen/publication/229153476_Factors_th
at_impact_on_the_safety_of_patient_handovers_an_interview_study/links/02e7e51e8f2
3360ca0000000.pdf >
[Besøgsdato: 25.03.2015]
9 sider
Sørensen, E.E., 2011. Sygeplejen har brug for en relancering. Forkant – Ledelse i
sundhedsvæsenet [online]
Volume 2. Side 8-13, 2011
Tilgængelig på:
< http://www.dsr.dk/Lederforeningen/Forkant/Documents/Forkant_2011_02.pdf>
[Besøgsdato: 25.03.2015]
5 sider
Sørensen, E. E. , 2014. Tværfaglig samarbejde – En udfordring og en fordring i klinisk
sygepleje. Klinisk Sygepleje [online]
Side 19-31, 2014
Tilgængelig på:
<http://klinisksygepleje.munks.gyldendal-uddannelse.dk/
fileadmin/user_upload/Filer/Ubeskyttede/2014/2014-3/Artikler/19-31.pdf>
[Besøgsdato: 27.03.2015]
12 sider
47
Uhrenfeldt, L., Aagaard, Hall, E.O.C., Fegran, L., Ludvigsen, M.S. og Meyer, G., 2013.
A qualitative meta-synthesis of patients' experiences of intra- and inter-hospital
transitions. Journal of Advanced Nursing [online]
Volume 69, Issue 8, side 1678–1690, 2013
Tilgængelig på:
< http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jan.12134/abstract >
[Besøgsdato: 20.03.2015]
12 sider
Litteratur ialt: 1757 sider.
48
13.0 Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Søgeproces – Google og Google Scholar.………………………………… s. 1
Bilag 2: Søgeproces – Cinahl, PubMed, SweMed og NRC ……………………….. s. 3
Bilag 3: VAKS-scoreskema; Patientovergange – Et eksplorativt studie ………….. s. 7
Bilag 4: VAKS- scoreskema; Erfaring og kompleksitet …………………………... s. 11
Bilag 5: Interviewguide ……………………………………………………………. s. 14
Bilag 6: Tilladelse fra afdelinger og vejleder ……………………………………… s. 15
Bilag 7: Samtykkeerklæring – 1 eksempel fra interviewperson ....……………….. s. 21
Bilag 8: Dokumentation af fysiske opslag…………………………………………. s. 22
0
Bilag 1
Dokumentation af søgeprocessen på internettet
- søgeprofil i – Google, Google Scholar
Hvor?
Hvordan?
Afgrænsninger
Hits
Søgemaskinens Specifikke søgeord - alene eller F. eks.
Søgeresultater
navn
i kombination (fritekst – eller
Sprog
Items
AND/OR – OG/ELLER - de
Filtyper
Records
Boolske operatorer)
Emnegrupper
Måde - fritekst eller frase
Google
Patientovergange
ingen
792 resultater
Ph afhandling:
“Patientovergange
– et eksplorativt
studie af faktorer
der påvirker
sikkerheden af
patientovergange”
Google
Problematiske
ingen
158 resultater
ingen
871 resultater
og ingen
221 resultater
patientovergange
Google
Fejl i patientovergange
Google
Patientovergange
patientoplevelser
Google
Patientsikkerhed
ingen
121.000
resultater
Google
Patientovergange
og ingen
2.240 resultater
patientsikkerhed
Google
Sygeplejerske kultur
ingen
279.000
resultater
Google
Patientovergange og
ingen
452 resultater
sygeplejerske kultur
Google
Utilsigtede hændelser
ingen
71.700 resultater
Google
Utilsigtede hændelser og
ingen
1.120 resultater
ingen
276 resultater
patientovergange
Google
Patientoverdragelse
1
Google Scholar Patientovergange
ingen
20 resultater
Google Scholar Patientovergange og
ingen
9 resultater
Google Scholar Patientsikkerhed
ingen
952 resultater
Google Scholar Patientovergange og
ingen
9 resultater
sygeplejerske
patientsikkerhed
2
Bilag 2
Dokumentation af søgeprocessen i bibliografiske databaser
- søgeprofil i –Artesis (VIA Bibliotekerne), PubMed, Cinahl, Cochrane,
Bibliotek.dk, e-dok og PPS
Hvor?
Databasens
navn
Hvordan?
Specifikke søgeord - alene eller i
kombination (fritekst – eller
AND/OR – OG/ELLER - de
Boolske operatorer)
Måde - fritekst eller frase
Bestemte felter – titel, emneord
mfl.
Citation – at søge en bestemt
artikel
Artikler der ligner –
Related Articles
Emneordssøgning – MeSH
(Medical Subject Headings),
Cinahl Headings
Afgrænsninger
F. eks.
Artikeltyper –
Reviews mfl.
Sprog
Filtyper
Andet f. eks.
Tidsskrifter i en
bestemt
emnegruppe
Hits
Søgeresultater
Items
Records
Cinahl
Ethic decision making NOT
handover NOT nurse
1
Cinahl
Ethic decision making AND
Handover AND nurse
0
Cinahl
Ethic decision making AND
transition AND nurse
0
Cinahl
Ethic decision making AND
transfer AND nurse
0
Cinahl
Ethic AND nurse AND handover
0
Cinahl
Ethic AND nurse
151
Cinahl
Ethic AND nurse
Cinahl
Ethic decision making
4
Cinahl
(MM "Nurse Attitudes")
11188
Limiters - Published 2
Date: 2005030120150331;
Geographic Subset:
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
3
Cinahl
(MM "Nurse Attitudes")
Cinahl
MM Health Transition
Cinahl
(MM "Health Transition")
Cinahl
MM Hand Off (Patient safety)
Cinahl
MM Hand Off (Patient safety)
Cinahl
Nurse Attitudes AND Health
Transition AND Hand Off (Patient
safety)
Cinahl
Nurse Attitudes AND Hand Off
(Patient safety)
Limiters - Published 946
Published Date:
2005030120150331;
Geographic Subset:
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
377
Limiters - Published 43
Date: 2005030120150331;
Geographic Subset:
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
830
Limiters - Published 26
Date: 2005030120150331;
Geographic Subset:
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
0
Limiters - Published
Date: 2005030120150331;
Geographic Subset:
3
4
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
Cinahl
Transition AND experience AND
complexity
Limiters - Published
Date: 2005030120150331;
Geographic Subset:
Continental Europe,
Europe, UK &
Ireland; Language:
Danish, English,
Norwegian, Swedish;
Age Groups: Adult:
19-44 years, Middle
Aged: 45-64 years,
Aged: 65+ years,
Aged, 80 and over
Swe-Med
Nurse AND transfer intrahospital
0
Swe-Med
Transfer intrahospital
1
Swe–Med
Nurses
9010
Swe-Med
Transfer intrahospital AND Nurses
0
Swe-Med
Handover
3
Swe-Med
Patient
safety
525
Swe-Med
Handover AND patient safety
3
Swe-Med
Transfer intrahospital AND
patient safety
0
Swe-Med
Nurses AND handover
AND patient safety
0
Pub-Med
Transfer intrahospital
76
Pub-Med
Transfer intrahospital AND Nurse
role
0
Pub-Med
Transfer intrahospital AND nurse
AND ethics
0
Pub-Med
Transfer intrahospital AND nurse
4
Pub-Med
Ethics AND nurse
11034
Pub-Med
Ethics AND nurse
Published in the last
10 years; English;
Aduls: 19-44 years;
3
”Erfaring og
kompleksitet –
en kvalitativ
undersøgelse af
betydningsfulde
forhold hos
sygeplejerskerne
ved overflytning
af patienter fra
intensiv afdeling
til sengeafdeling”
931
5
Aged: 65+ years
Pub-Med
Ethics AND nurse AND transfer
54
Pub-Med
Ethics AND nurse AND
transfer
Published in the last
10 years
22
Pub-Med
Ethics AND nurse AND transfer
Published in the last
10 years; English
20
Pub-Med
Transfer intrahospital AND ethics
AND nurse
Pub-Med
Transfer intrahospital AND ethics
AND nurse
Pub-Med
Transfer intrahospital
AND patient safety
Pub-Med
Transfer intrahospital AND
patient safety
Pub-Med
Transfer intrahospital AND nurse
experiences
0
NRC
Patient transfer and intrahospitalt
10
0
Published in the last
10 years
0
12
Published in the last
10 years; English
6
6
Bilag 3
Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS
H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, juni 2009
Denne artikel er vurderet af:
Maria Friis Gade, Lotte K. Jakobsen og Marianne Mariegaard
Artikel karakteristika
Her kan indskrives titel på artikel;
forfattere, deres titler og deres
tilhørsforhold; publikations sted osv.
Ph.d.-projektet består af fem studier
med udgangspunkt i en
litteraturgennemgang og empiri fra tre
datakilder
Patientovergange - Et eksplorativt studie
af faktorer der påvirker sikkerheden af
patientovergange. Ph.d afhandling
Inger Margrete Dyrholm Siemsen,
sygeplejerske, Ph.d studerende. DTU
Management.
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig_______helt enig
1
2
3
4

Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.
X

Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.
X

Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og anonymisering
af data er overholdt (Helsinki
deklarationen).

Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).
X
X
X


Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
Kommentarer og
begrundelser
Forfatteren henviser til
undersøgelser i
udenlandske artikler
som omhandler
samme problematik.
Undersøgelsen er
relevant fordi
sundhedsvæsenet
tilbyder ydelser til
patienter - så færre fejl
sikrer både flere og
tilfredse ”kunder”
Der mangler
vidensgrundlag fra
Danmark
Skrevet at det er
anonymt
X
Dette er beskrevet i
interview data
I alt point: 3,17
7
Troværdighed

Formålet er klart beskrevet.

Metoden er beskrevet.
Helt uenig______helt enig
1
2
3
4
X
X

Metoden er begrundet.

Metoden er velvalgt i forhold til formålet.

Der er en beskrivelse af hvordan data
blev registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
X

Der er anvendt triangulering.
X

Forskningsprocessen er beskrevet.
X
X
X
I alt point: 4,0
Kommentarer og
begrundelser
Formålet er at se hvilke
faktorer der spiller ind
på fejl i
hospitalsrelaterede
patientovergange.
Individuelle
semistrukturerede
interviews.
Metoden bruges til at
identificere hvilke
faktorer
Der er brugt diktafon,
og delvis transkribering
Triangulering mellem
litteraturstudier og
kvalitative interviews
Der er analyseret på
interviews og litteratur.
Forskningprocessen er
beskrevet løbende
gennem opgaven ved
de enkelte
forskningsspørgsmål
Overførbarhed ( kan det anvendes andre
steder? )
Vurdering
Helt uenig________helt enig
1
2
3
4

Udvælgelse af informanter eller kilder er
beskrevet.
X

Der er en beskrivelse af informanterne.
X
Kommentarer og
begrundelser
Der er foretaget
rekruttering efter køn,
alder og erfaring
Informanterne blev
rekrutteret frivilligt



Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
X
Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.
X
Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
X
I alt point:
3,4
Klinikere fra forskellige
afdelinger og
ambulanceførere
For at belyse og forstå
kontekster hvori
patientovergange
foregår
Har arbejdet med
patientsikkerhed både
som leder og
medarbejder.
8
Konsistens
Helt uenig_______helt enig
1

Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og de
temaer, forskeren har udviklet.

Der er en beskrivelse af analyseproces.
2
3
4
X
X
X

Der er en klar fremstilling af fundene.

Fundene er troværdige.

Eventuelle citater er
resonable/understøttende for
tolkningen.
X

Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner.
X
X
I alt point: 4,0
Transparens

Forskeren har beskrevet sin baggrund
og sine antagelser eller forforståelse.

Der er henvist til en teori/teoretiker
(man kan se hvem der har inspireret til
analysen).
Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var
formuleret på forhånd.

Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.
Vurdering
Helt uenig________helt enig
1
2
3
4
X
X
X
X


Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen
Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning for
fundene.
X
I alt point: 4,0
Der er identificeret 8
faktorer som har
betydning for patientovergange
Der er en beskrivelse af
analysemetode; 4 faser;
meningskodning og
kondensering.
Forskeren tager højde
for at der kan være
uhensigtmæssigheder
ift. den måde der er
forsket på.
Der er citater fra
interviewdeltagerne
som bilag.
Der er
overensstemmelse
mellem fund og
konklusioner
X

Kommentarer og
begrundelser
Kommentarer og
begrundelser
Forskeren har
beskrevet sin faglige
baggrund, erfaring og
forforståelse af
problemstillingen
Den videnskabsteoretiske tilgang er
hermeneutisk/
fænomenologisk og
positivistisk i forskellige
faser.
Temaer beskrives i
forforståelsen og
genfindes i litteraturen
der er brugt
Forskeren beskriver
arbejdsfordelingen i
projektet mellem
forskere.
Forskeren ser sig selv
og medforskere som
aktive deltagere i
frembringel-sen af
viden og indsigt i
patientovergange som
ses i projektet
9
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales(≥ 15)
18,6
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
10
Bilag 4
Vurdering Af Kvalitative Studier – VAKS
H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, juni 2009
Denne artikel er vurderet af:
Maria Friis Gade, Lotte K. Jakobsen og Marianne Mariegaard
Artikel karakteristika
Semistrukturerede interviews foretaget i
henholdsvis intensiv afdeling og
sengeafdeling
Her kan indskrives titel på artikel;
forfattere, deres titler og deres
tilhørsforhold; publikations sted osv.
Erfaring og kompleksitet – en kvalitativ
undersøgelse af betydningsfulde forhold
hos sygeplejerskerne ved overflytning af
patienter fra intensiv til sengeafdeling
Christina Frølund, cand. cur., Intensiv,
Kolding Sygehus.
Kirsten Beedholm, ph. d., Institut for
Folkesundhed, Sektion for sygepleje,
Århus Universitet, 2013.
Formelle krav
Vurdering
Helt uenig_______helt enig
1
2
3
4

Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.
X

Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.
X


X
Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og anonymisering
af data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
X
Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).
Kommentarer og
begrundelser
Forfatterne henviser til
undersøgelser i
udenlandske artikler
som omhandler
samme problematik.
Der er indhentet
samtykke og
godkendelse fra
afdelingsledelser
Godkendelse fra
Datatilsyn ikke
relevant
X


Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.
Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
X
I alt point: 3
11
Troværdighed

Formålet er klart beskrevet.

Metoden er beskrevet.
Helt uenig_______helt enig
1
2
3
4
X
X

Metoden er begrundet.

Metoden er velvalgt i forhold til formålet.

Der er en beskrivelse af hvordan data
blev registreret (digitalt, video, notater,
feltnoter osv.).
X

Der er anvendt triangulering.
X

Forskningsprocessen er beskrevet.
Kommentarer og
begrundelser
Formålet er at finde ud
af hvilke forhold der
har betydning for
sygeplejersken ved
overflytning fra
intensiv til
sengeafdeling.
X
X
Individuelle
semistruktureret
interviews.
Der er brugt diktafon.
Kildetriangulering.
Der er analyseret på
interviews og litteratur.
X
I alt point: 4
Overførbarhed ( kan det anvendes andre
steder? )

Udvælgelse af informanter eller kilder er
beskrevet.

Der er en beskrivelse af informanterne.

Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.

Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.

Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
Vurdering
Helt uenig______helt enig
1
2
3
4
X
Kommentarer og
begrundelser
Afd. ledelser udpegede
informanter efter
inklusion og
eksklusionskriterier
X
Deltager efter 2 år =
kulturel tilpasning i afd.
X
Kontekst er intensiv og
sengeafdelinger
X
Ingen beskrivelse af
tilhørsforhold.
X
I alt point:
3,4
12
Konsistens

Der er beskrevet en logisk
sammenhæng mellem data og de
temaer, forskeren har udviklet.
Helt uenig_______helt enig
1
2
3
4
X
Kommentarer og
begrundelser
Der er udvalgt temaområder som
fremkommer i interview

Der er en beskrivelse af analyseproces.
X
Analysen er foregået i
2 omgange.

Der er en klar fremstilling af fundene.
X

Fundene er troværdige.
X
Der er citater fra
interviewdeltagerne i
artiklen som
underbygger
fortolkningen.

Eventuelle citater er
resonable/understøttende for
tolkningen.
X

Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og konklusioner.
Ja, der er tale om
erfaring og
kompleksitet begge
steder.
X
I alt point: 4
Transparens



Forskeren har beskrevet sin baggrund
og sine antagelser eller forforståelse.
Vurdering
Helt uenig________helt enig
1
2
3
Der er henvist til en teori/teoretiker
(man kan se hvem der har inspireret til
analysen).
X
Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var
formuleret på forhånd.

Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.

Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen

Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning for
fundene.
4
X
X
X
X
X
Kommentarer og
begrundelser
Forskeren beskriver
sin forforståelse og
ændring af denne
gennem forskningens
resultater.
Henvist til Meleis,
Gadamer;
Kvale&Brinkmann.
(meningstolkning)
Forfatterne
gennemførte
undersøgelsen.
Forskerne beskriver
hvordan de har
arbejdet med interview,
litteratur og analyse.
I alt point: 3
Kan du anbefale denne artikel?
Anbefales (≥ 15)
19,4
Anbefales med forbehold (≥ 10 < 15)
Anbefales ikke (< 10)
13
Bilag 5
Interviewguide
1. Hvor længe har du været uddannet? og ansat i afdelingen?
2. Hvilke oplevelser har du med patientovergange?
3. Kan du fortælle om samarbejdet mellem afdelinger i patientovergange?
4. Hvordan arbejder i med patientovergange i afdelingen?
14
Bilag 6
15
16
17
18
19
20
Bilag 7
21
Bilag 8
Dokumentation af fysisk/manuelt opslag
Bøger – Artikler
Hvor?
Bog, trykt
eller
fuldtekstartikel
Bibliografiske
oplysninger på kilden
Bog – Forfatter(e), titel,
udgave, forlag, sidetal.
Artikel – Forfatter(e),
titel, navn på tidsskrift,
årgang, nummer, sidetal
Emneord
Opslag i index
Forfatters emneord fra artikler eller
kapitler
Egen søgeord fra egen
gennemlæsning af kapitler i bøger
og/eller i artikler
Bog
Birkler, J., (2013) Viden.
In: Videnskabsteori - En
grundbo. 1. Udgave, 9.
Oplag. København:
Munksgaard. s. 33-49.
Birkler, J., (2013)
Forståelse. In:
Videnskabsteori - En
grundbo. 1. Udgave, 9.
Oplag. København:
Munksgaard. s. 93-116.
Birkler, J., (2007)Etisk
spørgsmål. In: Etik i
sundhedsvæsnet. 1.
Udgave, 6. Oplag.
København: Munksgaard.
s. 25-42.
Birkler, J., (2009)Etik som
praksis. In: Etisk
Håndværk - håndtering af
etiske dilemmaer i klinisk
sygepleje. 1. Udgave, 1.
Oplag. København:
Munksgaard. s. 26-66.
Birkler, J.,
(2009)Håndtering af etisk
praksis. In: Etisk
Håndværk - håndtering af
etiske dilemmaer i klinisk
sygepleje. 1. Udgave, 1.
Oplag. København:
Munksgaard. s. 67-104.
Birkler, J.,
(2009)Udvikling af etisk
praksis. In: Etisk
Håndværk - håndtering af
etiske dilemmaer i klinisk
sygepleje. 1. Udgave, 1.
Mening, sandhed, begrundelse,
episteme, techne, phronesis,
sundhedsvidenskab
Bog
Bog
Bog
Bog
Bog
Hermeneutik, fænomenologi,
intentionalitet, livsverden, kritisk teori
Generelle etiske
spørgsmål,autonomi,paternalisme
Værdibaseret praksis, værdibegreber,
institutionens værdier, etikken bliver
synlig, etiske dilemmaer, pårørende,
Etiske reflektioner, etiske handlinger,
forrude, bagrude, alder, erfaring,
samvittighed, karakter, udvikling
Etik i sygeplejen, etiske sprog,
sygeplejeetiske retningslinjer,
etikkens uomgænglighed, reflektion,
handlinger, etiske praksis, kulturel,
22
Bog
Artikel
Bog
Bog
Bog
Bog
Oplag. København:
Munksgaard. s. 105-142.
Culiza, M., (2012)Hvor
systemet fejler. In: Når
systemet fejler - hvordan
man undgå at skade
kræftpatienter i det
danske sundhedsvæsen.
1. Udgave, 1. Oplag.
København: Peoples
Press. s. 189-259.
Frølund, C ., Beedholm,
K., (2013) Erfaring og
kompleksitet - en
kvalitativ undersøgelse af
betydningsfulde forhold
hos sygeplejerskerne ved
overflytning af patienter
fra intensiv til
sengeafdeling. In: Vård i
norden. s. 9-13
Glasdam, S., (2012) 3.2.1
Semistrukturede
interviews af
enkeltpersoner. In: S.
Glasdam, red. 2012.
Bachelorprojekter inden
for det sundhedsfaglige
område - indblik i
videnskablige metoder. 1.
Udgave, 2. Oplag. Nyt
Nordisk Forlag Arnold
Busck. s. 95-108
Honoré, K., (2009)
Værdier og værdigrundlag
i sygeplejen. In: S.
Pedersen, red. 2009.
Sygeplejebogen 1 Patientologi, sygeplejens
værdier og
virksomhedsfeldt. 3.
Udgave, 2. Oplag. Gads
Forlag. s. 130-133.
Hybel, U., (2013)
Patienter og brugernes
rettigheder. In: B.R.,
Hjortbak, red. 2013.
Sundhedsvæsnet på
tværs - opgaver,
organisation og
regulering. 2. Udgave, 1.
Oplag. København:
Munksgaard. s. 126.
Hørmann, E., (2012)
Ventetider, utilsigtet hændelser,
specialisering, patientovergange
Sygeplejeperspektiv,
patientperspektiv, transition,
erfaringens betydning, kompleksitet
Metode, interveiwforløb, relation,
transskribering, analyse,
Værdier, sygeplejeetik,
sygeplejekundskaber,
sygeplejeempati, sygeplejekald
Sygeplejeetiske retningslinjer, etiske
råd
Faser, systematisk søgning, emneord,
23
Bog
Bog
Bog
Bog
Bog
Bog
3.1.1 Litteratursøgning.
In: S. Glasdam, red.
2012. Bachelorprojekter
inden for det
sundhedsfaglige område indblik i videnskablige
metoder. 1. Udgave, 2.
Oplag. Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck. s. 36-46.
Kvale, S & Brinkmann, S.,
(2009)
Forskningsinterview,
filosofiske dialoger og
terapeutiske samtaler. In:
Interview - Introduktion
til et håndværk. 2.
Udgave, 6. Oplag.
København: Hans Reitzels
Forlag. s. 41-64.
Kvale, S & Brinkmann, S.,
(2009) Etiske spørgsmål i
forbindelse med
interview. In: Interview Introduktion til et
håndværk. 2. Udgave, 6.
Oplag. København: Hans
Reitzels Forlag. s. 79-98.
Kvale, S & Brinkmann, S.,
(2009) Transkription af
interview. In: Interview Introduktion til et
håndværk. 2. Udgave, 6.
Oplag. København: Hans
Reitzels Forlag. s. 199210.
Kvale, S & Brinkmann, S.,
(2009) Interviewanalyse
med fokus på mening. In:
Interview - Introduktion
til et håndværk. 2.
Udgave, 6. Oplag.
København: Hans Reitzels
Forlag. s. 223-242.
Martinsen, K., (2012)
Etik, normer og skøn. In:
Løgstrup & sygeplejen. 1.
Udgave. Forlaget Klim,
Århus. s. 49-123.
Rath, U., (2009)
Virksomhed som
sygeplejerske. In: S.
Pedersen, red. 2009.
Sygeplejebogen 1 Patientologi, sygeplejens
værdier og
boolske operatore, databaser
Kvalitativ forskningsinterview,
fænomenologien, asymmetriske
magtforhold, terapeutiske samtaler
Informeret samtykke, etiske
spørgsmål, etiske retningslinjer,
fortrolighed, konsekvenser, forskerens
rolle
Talesprog, skriftesprog, optagelse af
interview, transkription af interview,
realiabilitet, validitet, etik
Meningskodning,
meningskondensering,
meningsfortolkning, hermeneutisk
Etik, skøn, normer
Sygeplejerske,
sygeplejerskeuddannelse,
professionsuddannelse,
bacheloruddannelse,
sundhedsvæsnet, autorisation,
fagidentitet, kompetence
24
Bog
virksomhedsfelt. 3.
Udgave, 2. Oplag. Gads
Forlag. s. 79-94
Weile, L., (2003)
Sygeplejerskens
ansvarsområder. In: J.
Hertz, B. Scharff-Smith &
E. Zäll, red. 2003.
Organisation og ledelse af
sygeplejen. 1. Udgave.
København: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck. s.
23.
Opgaver, sygeplejerskens placering,
25
26